Virksomhedsplan For Børnehuset Bækkestien - Randers Kommune

randers.dk

Virksomhedsplan For Børnehuset Bækkestien - Randers Kommune

Værdigrundlag Institutionsplan For Børnehuset Bækkestien Introduktion af Børnehuset Bækkestien´s værdigrundlag Hvad gør vi her... Personalepolitik Læreplaner Børnemiljøvurdering Aftale med byråd 2009-2010 Børnehuset Bækkestien anser menneskesynet som det vigtigste... Mennesker fødes nysgerrige og motiverede. Potentialet for at blive ansvarsfulde, selvstændige og lykkelige har de med sig ind i verden. Vores overordnede mål må derfor være, ikke at ødelægge eller hæmme disse forudsætninger. Dermed menes ikke, at barnet selv har ansvaret for indholdet i deres dagligdag… Det ansvar er ubetinget de voksnes; barnet og den voksne er altid ligeværdige, men aldrig jævnbyrdige. Vi følger Randers kommunes 6 kerneværdier: Ordentlighed Ligeværdighed Forskellighed Udvikling Frihed Åbenhed Disse værdier er både pejlemærker for forholdet personalet imellem, men også for pædagogikken og samarbejdet med forældre og andre instanser. Derudover har vi vores egen værdi, nemlig Værdighed! Vores menneskesyn hviler på denne værdi. Den gælder selvfølgelig specielt for samspillet imellem børn og voksne. Det er af allerstørste vigtighed at barnet altid beholder sin værdighed… især når det har været på afveje. Intet barn må nogensinde forlade en irettesættende situation med bøjet ryg. Der skal ALTID fokuseres på handlingen… ALDRIG på mennesket bag handlingen. Værdien gælder selvfølgelig også for ledelsens samarbejde med personalegruppen og for medarbejdernes indbyrdes forhold Samarbejdet med forældrene er præget af Værdighed. Respekt for deres måde at leve livet på, også i tilfælde hvor den ligger meget langt fra pædagogens norm… og hvis pædagogen skønner at det ikke kun drejer sig om en alternativ livsstil, men om en familie der behøver hjælp og støtte, og vi derfor er nød til at blande os i private anliggender, så tilstræber vi at denne familie ikke får følelsen af at miste værdighed. Derudover dannes huset værdigrundlag ud fra følgende: Glæde… Livsglæde, arbejdsglæde og humor. Energi… at huset, dets indretning og de ting vi prioriterer giver energi i stedet for at dræne. 1


Mission: Vores mission er dybest set hvad vi er ansat til, og det er jo først og fremmest at bidrage til: Vision: - At børnene får en lykkelig og lærerig barndom, hvor udvikling og opdragelse går hånd i hånd. - At barnet lærer om de normer og værdier, der findes i vores kultur samtidig med at de ikke lære fordømmelse af andres kulturer - At barnet møder tydelige og troværdige voksne, som er deres opgave som rollemodel bevidst og på denne måde lærer barnet om mellemmenneskelige relationer og sociale spilleregler. - At hvert eneste barn lærer sig selv at kende som et værdifuldt og helt menneske. Vores vision er primært at både børn og voksne kan starte hver dag med: Det her bliver en rigtig god dag fordi… Og at forventningen indfries. Vi vil gerne skabe et hus med flow. Et hus, hvor der er stor mulighed for at gøre netop det, som man har lyst til/brænder for og hvor man glemmer at se på uret. At skabe et klima hvor man tør forsøge noget nyt… og tør fejle. Et til stadighed udviklende miljø, hvor udfordringerne er så tilpas svære at de flytter grænser, men stadigvæk er mulige at overkomme. Huset skal ikke kun være et kvalificeret pasningstilbud… Det er først og fremmest en arbejdsplads, hvor der skal være plads til videreudvikling på både personligt og fagligt niveau. Succeskriterier: Og hvordan vil vi så måle disse umålelige ting? Vi ved godt at disse bløde værdier er svære at måle på men vi mener ikke at de skal vægtes lavere af den grund… og de KAN også godt måles, nemlig på: På glade børn med store personligheder… og forunderlige kreative ideer. På forældre, der trygt betror os deres børn På personalets virkelyst, arbejdsglæde, daglig trivsel og på sygefraværet. På Medarbejder Udviklings Samtale (MUS), APV… og på håndgribelige brugerundersøgelser. Vi vil, i et tæt samarbejde med forældrene skabe et socialpædagogisk miljø, der giver barnet omsorg og støtter barnets tilegnelse og udvikling af sociale og almene færdigheder. Endvidere fremme barnets alsidige udvikling, sådan at det kan fungere i et samfund, der hele tiden er i forandring. Vi vægter et tæt samarbejde, hvor vi kan udtrykke forventninger til hinanden samtidig med, at vi holder fast i at det er os der har den pædagogiske viden. Vi har med stor omhu og i samarbejde med bestyrelsen tilrettelagt pædagogik og dagsrytmer sådan, at vores ressourcer bedst udnyttes. Det er derfor vigtigt at barnet kan følge dagligdagen i inst. Selvfølgelig kan der opstå akutte situationer, hvor et barn ikke kan følge hverdagen og dette bliver respekteret, men vi kan ikke tilbyde permanente særrettigheder. Det er vigtigt, at barnet føler tryghed og glæde ved at komme i institutionen og derfor lægges der vægt på nærvær, omsorg og ømhed. Personalet vægter, at forældresamarbejdet foregår i en ærlig, tillidsfuld og uhøjtidelig atmosfære med gensidig respekt. Vi vil jo alle det samme… barnets bedste! Personalet er lydhør overfor forældrenes ideer og ønsker. Disse kan indfries, hvis det rent praktisk kan lade sig gøre og de harmonerer med pædagogens faglige viden. Personalet sikrer, at forældrene hurtigst muligt inddrages, hvis barnets udvikling vækker bekymring og forventer selvfølgelig det samme fra forældrene. 2


Forældrekontakten vægtes højt. Hermed menes både en daglige kontakt om barnets små og store oplevelser, men også at personalet bidrager med støtte og rådgivning i det omfang, det er nødvendigt. Vi lægger vægt på tætte kontakter mellem barnet og de voksne, således at barnet føler sig trygt og kan udvikle sig til et åbent, engageret og selvstændigt menneske, der har et selvværd, således at det har viljen til at samarbejde og påtage sig et ansvar i et forpligtende fællesskab. Det enkelte barn er noget særligt og må derfor gerne føle sig som sådan. Vi udviser respekt for barnet for barnet, men det forventes også at barnet udviser respekt for sine medmennesker. Børn bestemmer selv hvem de vil lege med. Hvis et barn har svært ved selv at oprette kontakten, får det selvfølgelig hjælp/støtte til at få venner. Det er klart de voksnes ansvar at mobning aldrig finder sted. Personalet stiller krav til børnene om f.eks. selvhjulpethed og almindelig god opførsel, selvfølgelig med udgangspunkt i hvad barnet mestrer. Igen er personalet sin opgave som rollemodel bevidst. Barnet har ret til selv at forsøge at løse sine små konflikter, men ikke på bekostning af den svage part og aldrig sådan at barnet føler, at det får lov at sejle sin egen sø. Magter barnet ikke opgaven, træder den voksne selvfølgelig til... enten som mægler eller med redskaber til barnet og kun i yderste instans som dommer. Vi har delvist åbent plan, så har børn god mulighed for selv at vælge både venner og deres "voksne". Vi respekterer barnets behov for leg, læring og frirum, hvor barnet kan dyrke egne initiativer og udfolde sig på egne præmisser. I kombination hermed gennemføres også planlagte tilbud og fælles aktiviteter, hvor barnet kan fordybe sig i kreative og praktiske gøremål. Vi vil give barnet mulighed for oplevelser, der kan stimulere dets trang til at udforske omgivelserne, bruge sin fantasi, være kreativ og styrke den sproglige udvikling Leg er en aktivitet, der giver barnet mulighed for at udforske og forstå sin omverden. Børn leger af lyst, enten ved efterligning af andre, eller ved at samarbejde med andre børn. Legen udvider klart børns handlemuligheder, kompetencer, sociale evner og fantasi og det er Igennem legen at barnet forsøger at få hold på virkeligheden. Legen kan foregå enkeltvis, eller i mindre eller større grupper. Og vigtigst af alt; legen styrker i høj grad børns venskaber, og gavner lysten til fordybelse, samt nysgerrigheden til at undersøge og eksperimentere. Barnet skal hver dag have mulighed til at fordybe sig i legen...og at fordybe sig i egen leg og egne tanker. Personalet bakker barnets egne ideer op, hvis de er reelle... samtidig med at de udgør inspirationskilder… og selvfølgelig bliver barnets ret til at kede sig, accepteret. Alle børnehavebørn har hensigtsmæssig adgang til PC´er (ikke til Internet, kun til Pixeline, Magnus og Myggen osv.), til stimulering af barnets kreative og intellektuelle færdigheder. Dette er simpelthen et stykke legetøj som gør dem fortrolige med de opgaver, de senere møder. Vi har 3 aldersopdelte grupper i børnehaven, idet børnene profiterer af at være i homogene grupper både i fri leg og i pædagogisk planlagte aktiviteter. Musene, hvor de 3-4 årige er, Aberne, hvor de 4-5 årige er og Løverne, hvor førskolebørnene er. Børn og unge skal sikres indflydelse på indholdet i de enkelte tilbud, således at deres ret til medbestemmelse bliver respekteret. Børnenes muligheder for medbestemmelse afhænger i høj grad af alder, deres ansvarlighed og personlig udvikling. Hermed nogle eksempler på hvor børn har mulighed for medbestemmelse og hvor de ikke har. Hvis børnene i børnehaven er sultne, må de naturligvis spise en mad fra madkassen, men alle børn deltager i det fælles middagsmåltid. Børn beslutter som oftest selv om de vil deltage i de forskellige kreative aktiviteter, dog kan der i visse situationer være påbud om alles deltagelse. Især hos førskolebørnene stilles der krav. De skal ikke sendes i skole uden at kunne skrive deres navn eller have andre grundlæggende færdigheder, som vil hjælpe dem med en god skolestart. Alle fremmødte børn deltager i gruppens fællesture ud af huset. Alle børn skal som udgangspunkt ud og have frisk luft hver dag. Det er personalet, som vurderer hvor længe og hvornår, idet der bliver taget hensyn til vejr og eventuelle aktiviteter. Børnehavebørnene kan ofte selv bestemme om de vil opholde sig ude eller inde, når den obligatoriske tur på legepladsen er overstået, alt efter hvor meget personale vi har til rådighed. Vi laver BMV vurdering hvert 3. år... der er lavet en i år 2008 Konklusion og handleplan findes bagerst i institutionsplanen sammen med aftalen med byrådet. 3


Vi tilbyder barnet spændende udfordringer i form af gode fysiske rammer, der giver mulighed for fysiske udfoldelser og inspiration til de forskelligheder, der ofte kommer til udtryk i piger og drenges lege. I årets løb bliver der i børnehaven taget forskellige emner op. Inspirationen til disse emner kommer både fra børn og voksne, og kan have udgangspunkt i årstider, traditioner, noget som fylder i børnenes hverdag eller noget iværksætteren brænder for. Hver uge er der planlagt en tur ud af huset, f.eks. Fladbro, andre institutioner, biblioteket. I vuggestuen vurderer personalet om det er hensigtsmæssigt for det enkelte barn at komme med på de forskellige ture, udefra hensynet til det enkelte barns alder og udvikling. Vi giver barnet positive oplevelser ved at færdes i og omgås naturen på en hensigtsmæssig måde, så barnets miljøbevidsthed fremmes. Personalet skal også tilrettelægge daginstitutionens drift ud fra nødvendigheden af at beskytte det omgivende miljø. - At miljøbevidstheden hos den enkelte medarbejder skærpes. - at vi gennem eksemplets magt bibringer institutionens børn gode vaner og rutiner. - Institutionen er røgfri, og det vil sige at der ikke ryges inden for matriklen. - Vi kildesorterer vores affald, og køkkenkompost anvendes i vores bede. - at belaste miljøet mindst muligt Vi tilstræber integration af børn fra andre lande og kulturer, børn med handicaps og børn med særlige behov i øvrigt, og medvirke til at give barnet forståelse for kulturelle værdier. Vi er en del af lokalområdet og skal indgå i det lokale liv i den udstrækning det er muligt. Der skal tages hensyn til det enkelte barn, men ikke på bekostning af den øvrige gruppe. Vi vægter respekten for hinanden højt, og hermed menes ikke bare accept, som for os kun betyder tolerance. Respekt er mere… respekt betyder at man anser forskelligheden mennesker imellem som værdifuld; som noget der beriger livet og gør hverdagen mere farverig. Det er vigtigt at barnet får muligheder for at danne venskaber på tværs af stuerne og bruge alle voksne i huset. Vi bestræber os på at se det enkelte barn som det er... hvor det befinder sig udviklingsmæssigt i forhold til de forskellige kompetencer, for at udfordre det til at nå zonen for deres næste udviklingstrin. Ved ikke at have fastlåste forventninger til hvad det enkelte barn SKAL kunne på et givet alderstrin, kan vi bedre møde dem, hvor de er og dette gør, at børn med særlige behov ikke udskiller sig så markant. Dog forholder vi os til, hvad et barn almindeligvis mestrer på et givet alderstrin, idet denne viden kan give et fingerpeg om behovet for en særlig indsats, på et tidligt tidspunkt. Det er vigtigt med traditioner, især i en tid hvor alting forandres så hurtigt. Vi holder fast i vores kulturelle traditioner, såsom jul, fastelavn, påske og Sct. Hans; og med respekt for forskellige holdninger snakker vi om, hvorfor vi fejrer disse højtider. Nye tiltag er også velkomne, idet Halloween har sneget sig indenfor. Vi har selvfølgelig også Husets egne traditioner, såsom Børnehuset fødselsdag og juleaktiviteter. Vi indgår i et forpligtende samarbejde med hinanden i forbindelse med et barns institutionsskift, samt indgå aktivt i skift fra daginstitution til skole. Modtagelse af nye børn. Når vi modtager en indmeldelse fra pladsanvisningen, sender vi velkomstbrev + velkomstfolder til barnet. I velkomstbrevet opfordres forældrene til at kontakte institutionen, med henblik på et forbesøg. Ved forbesøget vises barnet sammen med dets forældre rundt i institutionen. Personalet orienterer om den daglige rytme i huset og forældrene fortæller om deres barn. Når barnet starter i vuggestuen/børnehaven, tilstræbes det at det primært er en og samme voksne, der tager sig af barnet, de første dage. ca. tre måneder efter at barnet er begyndt i vuggestuen, tilbydes forældrene en samtale omkring barnets start og trivsel i institutionen. Overgang fra vuggestue til børnehave Det kan være en stor omvæltning for barnet at starte i børnehave. Fra at være den ældste i vuggestuen, bliver barnet nu pludselig den yngste i børnehaven. I børnehaven er der desuden mange flere børn om færre voksne og der stilles større krav til barnet. 4


Fordelen ved en kombineret institution er, at børnene og personalet i børnehaven ikke er fuldstændig fremmede for barnet, der allerede er vant til at færdes i huset og på legepladsen. Barnet møder mange af de ”gamle” kammerater fra vuggestuen nede i børnehaven og har samtidig mulighed for dagligt at slå et smut omkring vuggestuen. Alt dette er fra starten med til, at give barnet en følelse af tryghed. Vi tilstræber at skabe den mest glidende og skånsomme overgang for barnet. Omkring 3 mdr. før starten i børnehaven begynder vuggestuens og børnehavens personale begynder at forberede barnet på, at det snart skal i børnehave. Således går barnet sammen med en voksen fra sin stue på besøg i børnehaven, når muligheden byder sig. Der tales med barnet om at det snart skal starte i børnehave og barnet kommer i middagsstunden ud at lege med børnehavebørnene. Ca. en måned før starten i børnehaven, vil barnets forældre blive tilbudt en samtale, hvor der vil være et personale fra både vuggestuen og børnehaven repræsenteret. Samtalen er en slags forældresamtale, hvor der tales om barnet, dets trivsel samt forældrenes og personalets forventninger til opstarten i børnehaven. Barnets TRAS vil også blive gennemgået på dette møde... ligesom det vil på alle andre forældresamtaler efter barnets 2. leveår. TRAS står for tidlig registrering af sprog. Efter samtalen vil børnehavepersonalet gerne vise forældrene rundt i børnehaven. Overgang fra børnehave til skole. For at forberede barnet på skolestarten, har vi en førskolegruppe ”Løverne”. Dette er barnets sidste stue, inden det skal i skole. Her stilles der i et passende tempo større og større krav til barnet, samtidig med at der stadig er tid og rum til at tage individuelle hensyn. Vi ligger i Østervangsskolens distrikt og har et fint samarbejde med skolen... de kommer på besøg hvert forår og hilser på de børn, som skal starte hos dem. Vi ”sender” imidlertid børn til stort set alle skoler i kommunen, idet vi har børn fra hele Randers. årsagens hertil er, at vi er eneste Randers-inst. med udvidet åbningstid... og vi er ikke i stand til at have samme samarbejde med dem alle. Vi tager dog gerne en snak med dem, hvis et barn profiterer af særlige hensyn og forældrene er indforstået med det. Information Der afholdes et forældremøde om året, som omhandler information fra personalet til forældrene om det daglige arbejde med børnene på stuerne og generalforsamling med information og valg fra bestyrelsen. Der bliver lejlighedsvis afholdt foredragsaften m.v. Desuden afholdes der et par forældrearrangementer om året, ét i forbindelse med institutionens fødselsdag og ét til jul. Vi vægter den daglige kontakt, forældre og personale imellem, højt. Dels fordi det er vigtigt for børnene at opleve at de voksne i deres liv har det godt sammen, men også fordi det er her, at man får fortalt hvordan barnet har det lige nu. Forældrene tilbydes minimum en individuel samtale om deres barns udvikling og trivsel om året, samt en samtale i forbindelse med barnets start i institutionen, ved overgang fra vuggestue til børnehave og inden skolestart. I børnehaven vil forældrene få et børnemiljøskema udleveret op til en samtale, som de kan udfylde sammen med barnet... det viser et fint øjebliksbillede af barnets trivsel og vil være konstruktivt at have med til en samtale. Derudover kan forældrene naturligvis bede om en samtale, hvis der opstår særligt behov. Når et nyt barn skal starte: Når vi får besked fra pladsanvisningen om at et barn er optaget, sender personalet fra stuen et velkomstbrev, med opfordring til et besøg og en velkomstfolder. Ved barnets start får forældrene en rundvisning på institutionen af personalet på den pågældende stue. Ved overgang fra vuggestue til børnehave… se afsnittet om modtagelse af nye børn side 5 På stuerne: Børnehavestuerne udarbejder hver måned en månedsplan, som udsendes til forældrene på stuen. Udover planlagte aktiviteter indeholder månedsplanen også personalenyheder og oplysninger om fødselsdage m.v. Ind i mellem har vi en forældredag, hvor forældrene er velkomne til at være her hele eftermiddagen. Der kan se snakke med de andre forældre, blande sig med børnene ved at spille, tegne eller snakke med børnene. Vi kan ikke tilbyde cafeservisering, da vi ikke sætter ekstra personale på, men en kop kaffe og en kageordning kan sikkert arrangeres :-) Vi vil annoncere om disse forældrekaffedage på månedsplanen. Det tilstræbes at der udvikles en åben og ærlig atmosfære omkring samarbejdet om det enkelte barn. Personalet prioriterer den daglige kontakt til forældrene højt. I vuggestuen er det afgørende vigtigt med meget daglig information 5


omkring det enkelte barn, da barnet ofte ikke selv er i stand til at udtrykke hvad det har lavet i løbet af dagen. Personale skriver almindeligvis hver dag på whiteboard tavlen om dagens forløb. Nye medarbejdere: Alle nye medarbejdere skriver et kort præsentationsbrev til forældrene på den pågældende stue, senest en uge efter de er startet, det gælder dog ikke personer, som kun opholder sig en uge til fjorten dage i huset. Den stue som modtager en ny medarbejder, skal sørge for at gennemgå institutionens målsætning, mål og handleplaner og virksomhedsplan med den nye medarbejder. Forældrene skal gennem forældrebestyrelserne have indflydelse på og indsigt i institutionens pædagogiske arbejde, og forældrene skal løbende informeres om institutionens aktiviteter og deres barns trivsel i hverdagen. Forældrebestyrelsen består af fem forældrerepræsentanter og en til to personalerepræsentanter, samt lederen af institutionen, som er sekretær for bestyrelsen, uden stemmeret. Forældrerepræsentanterne bliver valgt for to år af gangen. Der fortages valg til bestyrelsen hvert år i september/oktober måned. Der afvikles mellem seks og otte bestyrelsesmøder om året, af ca. to timers varighed, referaterne fra bestyrelsesmøderne kan findes på hjemmesiden og ligger på infobordet til alle forældre. Forældrebestyrelsen beskæftiger sig bl.a. med: - Institutionens økonomiske forhold. - Ansættelse af fast personale, ved at udpege et medlem til ansættelsesudvalget, gerne en repræsentant, som har barn på den pågældende stue, hvor stillingen er ledig. - Fastlægger principper for institutionens virksomhed. - Fastlægger de pædagogiske principper. - Indretning af institutionen ude og inde. - Hvor mange forældremøder der skal afholdes og med indholdet af disse møder - Godkendelse institutionens virksomhedsplan Personalesamarbejde Vi følger Randers kommunes personalepolitik. Derudover har vi en udtalt grad af personalepleje.. Vi bestræber os på at alle kan få fri (ferie, afspadsering, omsorgsdage osv.) når de ønsker det, og er indstillede på at bruge vikarudgifter på det. Lederen gør brug af sin ret til at give medarbejdere fri uden løntræk efter særligt hård arbejdsbelastning... Det kan evt. være efter en ualmindelig fleksibel arbejdsindsats, hvor en kollega har været fraværende. Juleaften gives også fri, og hvis vi har børn den dag, så giver der erstatningsfrihed til de som arbejder den dag. Disse personalegoder er ikke stationære og kan kun gives i det omfang økonomien tillader det, men de vægtes højt. Lederens opgave er at: - se medarbejderens indsats/udvikling og være synlig herom. - være visionær og strategisk - sikre at den enkelte medarbejder ved hvad der forventes af ham/hende, og sørge for at medarbejderen har de fornødne redskaber til udførelsen af arbejdet. - Vægte medarbejderens mulighed for personlig og faglig udvikling. - Sikre et højt informationsniveau for medarbejderne. - i samarbejde med sikkerhedsrep. Sikre at de fysiske og psykiske arbejdsforhold er i orden. - Prioriterer den enkeltes medbestemmelse og ansvarlighed højt. - Medvirke i et ledelsesteam. - ansættelse og afskedigelse - alt administrativt Lederen har det overordnede pædagogiske, personalemæssige, økonomiske og administrative ansvar. Afdelingsledernes opgaver er at: - Samarbejde med pladsanvisningen. - Medvirke i et ledelsesteam. - Overtage lederens opgaver ved lederens fravær. Medarbejderens opgaver er at: - Prioriterer deres tid sådan, at udførelsen af kerneydelsen, nemlig omsorg, nærvær og læring, får bedst mulige vilkår. - Være i besiddelse af følgende kernekompetencer: 6


- Situationsfornemmelse - Overblik - Indlevelsesevne - Ansvarlighed - handlekraft Alle medarbejdere har naturligvis krav på de overenskomstmæssige goder, som til enhver tid gældende for overenskomsten på området og som fremgår af Randers kommunes personalepolitik, og er underkastet de forpligtelser, som fremgår af ovennævnte. Vi har en udtalt grad af uddelegering. Medarbejder har ikke bare stor frihed til selv at tilrettelægge deres hverdag, de forventes at gøre det. Økonomi og vikarbudget ligger på stuerne og er alles ansvar, men selvfølgelig har lederen det objektive ansvar. Studerendes opgaver: Forventninger til 1. praktikanter: - Nysgerrighed og åbenhed. - Deltagelse i personalemøder/stuemøder - Synlighed og lyst til at tage ansvar. Forventninger til 2. og 3. studerende: - De samme som til øvelsespraktikanter. - selv kunne planlægge, afvikle aktiviteter og evaluere det pædagogiske forløb. - Få indsigt i institutionens organisation. - Lave dagsorden til vejledningstimerne. - Ansvarlig for dagsordnen holdes. - Lave referat fra vejledningstimerne. - udvikle iagttagelsesevne, beskrive og analyserer praktisk pædagogisk arbejde. Vi tilbyder: - At du er tilknyttet én stue. - At du oplever hvordan det er at arbejde i en kombineret aften institution. - at du får kendskab til aldersgruppen 0-6 år. - At der er engagement fra personalets side. - At der åbenhed overfor udvikling og nytænkning. - At du får frihed til at tage ansvar. ·Vi forventer at enhver praktikant skal kunne fungere som en fuldgyldig medarbejder efter en uges indkøring. Tillidsrepræsentantens opgaver: - være bindeled mellem fagforening -personale og ledelse. - Deltage i ansættelse og afskedigelser. - At være en del af husets MED- udvalg Sikkerhedsrepræsentanten: - At samarbejde med lederen i sikkerhedsgruppen - At være lydhør overfor problemer, som hører under denne kategori. - At være en del af huset MED- udvalg Forventninger til alle medarbejdere i Børnehuset Bækkestien: - At formulere forslag til ønskelige ændringer. - udvise respekt overfor børn, forældre, personale og øvrige samarbejdsparter - være åben overfor andres ideer, omstillingsparat og fleksibel. - yde sit bedste - Vide at et godt arbejdsklima er alles ansvar og en fælles opgave. Ved nyansættelse Ved ansættelse af fast personale, medvirker lederen, tillidsrepræsentanten (for det pågældende område), en medarbejder fra stuen, et medlem fra bestyrelsen, gerne et medlem som har barn på den pågældende stue, der søger personale. Midlertidig ansatte som vikarer, praktikanter, arbejdsprøvning -personer, ung i arbejde m.v. ansættes af lederen/souschef og en repræsentant fra den pågældende stue. Når vi har jobtræningspersoner i huset, skal de tages med i betragtning, hvis der bliver en pædagogmedhjælper stilling ledig. dvs. de har ret til at få en ansættelsessamtale, hvis de søger. 7


Vi har ingen indflydelse på, hvilke pædagogstuderende vi får anvist fra seminariet, eller social og sundhedsskolen. Læreplaner Vi velkommer kravet om læreplaner i det vi tror at det kan bidrage til at højne den pædagogiske praktiks og få børn under skolealderen på landkortet. Udviklingsområderne ser sådan her ud: • Sprog (ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim/remser, tal, bogstaver og hvad de bruges til, IT/medier, kommunikation) • Sociale kompetencer (etablere fællesskaber med andre, føle og udtrykke empati og respekt for andre, indgå i sammenhænge med andre, kende til demokratiske værdier) • Personlige kompetencer (selvværd, grænsesætning, fantasi, kreativitet, følelser, stillingtagen, motivation, vedholdenhed) • Naturen og naturfænomener (respekt og kendskab til naturen og naturfænomener, miljø, logisk tænkning, kende kategorier som vægt form og antal) • Kulturelle udtryksformer og værdier (Kendskab til forskellige udtryksformer, udnyttelse og brug af sanser via musik, tegning, dramatik, ler m.v.) • Krop og bevægelse (sundhed, ernæring, fysisk aktivitet, beherske fin og grov-motoriske bevægelser, kende dagtilbuddets og lokalområdets fysiske muligheder.) I vores hus er drivkraften blandt personalet muligheden for at kunne beskæftige sig med det man brænder for… det er som før sagt det, som giver energi og arbejdsglæde. Derfor undlader vi at beskrive planerne som et pensum, men tager i stedet for udgangspunkt i forskellige aktiviteter, hvor de forskellige områder bliver repræsenteret. Enhver aktivitet indeholder automatisk mindst én og meget ofte flere af kompetencerne. F.eks. indeholder aktiviteten ”skovtur” både naturforståelse og kropslig udfoldelse. Derudover kan der så tilvælges flere andre kompetencer, som skal indgå. Det kan være mængdeforståelse, idet man tæller alt man kan se. Man kan flette blomsterkranse eller tage tegneblok og blyant med og straks er den kulturelle kompetence inddraget. Som oftest er næsten alle kompetencer indeholdt i en eller anden grad, men de kan ikke alle være primære. Nogle af dem vil være sekundære eller ligefrem ligge helt ude i periferien. Den pædagogiske opgave ligger så i at komme omkring alle kompetencer, så de alle bliver primære i en rimelig udstrækning og på en sådan måde at alle børn bliver inddraget i det omfang, de er i stand til. Eksempler følger på de næste sider: 8


kulturel - synger - lytter til musik Sproglig - lærer gennem rytme - fortæller historier - koncentrere sig med - leg med ord musikken - lærer daglige ting - lærer at lægge mærke til - tidspunkter rytmer - steder - lærer at huske melodier og - lærer navne sange - se, høre, sig ord - rim og remser - sang - samtale - debaterer - rim og remser Natur og naturfænomener - studere naturen - lave eksperimenter - planter og dyr - at se forbindelser og mønstre - sætte i system - problemløsning - undersøger ting - kategorisere - klassificere Kulturel - sang - rim og remser - rytme - at bygge - at skabe - forestiller sig - fornemme ændringer Samling Krop og bevægelse - kropskontrol - kropssprog - finmotorik ( samle ting op, holde på ting, hælde Social - - - - - er med i en gruppe samtale empati sammenligner deler med andre - kommunikerer - lærer at organisere - samarbejder - sidder sammen - sender ting rundt/videre Social - forhandle - kommunikere - organisere - være med i en gruppe - dele med andre - samtale - samarbejde Legepladsen Krop og bevægelse - bevæger sig - fysisk kontakt - fysisk aktivitet - oplever med kroppen - handler - røre ved - sanser Sproglig - se, høre, sige ord - daglige ting - samtale - synge - rim og remser - lytte Personlig - koncentration - intuition være original - være original - arbejde alene - stiller spørgsmål - motivere sig selv - at forstå sig selv 9


Natur og naturfænomener - stiller spørgsmål - systematisk - forsøger at forudsige - tænker abstrakt - problemløsning - at tænke logisk Kulturel - værdier i samfundet - konfliktløsning Social - at forstå mennesker - at omgås mennesker - empati - være med i en gruppe - forhandle - mægle - kommunikere - organisere Krop og bevægelse - kropssprog - kropskontrol - dramatiserer Trin for trin Trin for Trin Sproglig - fortælle historier - argumentere - tidspunkter - steder - navne - se, høre, sige ord Personlig - koncentration - intuition - bevidst om egne følelser - arbejde alene - stille spørgsmål - diskutere hvordan noget føles - forstå sig selv - se på billeder - denne indre billeder - fornemme forandringer Krop og bevægelse - kropssprog Personlig - kropskontrol - koncentration - dramatiserer - intuition - bevæger sig - bevidst om egne følelser - i fysisk kontakt Kulturel - arbejder alene - handler gerne - bygger - stiller spørgsmål - rører ved - skaber - at være original - oplever med hele - danne indre billeder - at forstå sig selv kroppen - fornemme forandringer - motivere sig selv - håndværk - ”drømmer” - kommer i flow - forestiller sig - at gå ind i sig selv - skaber - øver - tænker/forestiller sig Natur og naturfænomener - forsøge at forudsige Sproglig - at tænke abstrakt - fortæller historier - problemløsning - argumenterer - at tænke logisk - bevidst om dagligdags ting - navne - høre og sige ord Social Leg - at forstå mennesker - at omgås mennesker - empati - være med i en gruppe - forhandle - mægle - kommunikere - organisere 10


Børnemiljøvurdering: BMV 2008 Børnehavens spørgeskema Efter gennemgang af børnehavebørnenes besvarelser kan vi til vores store glæde se, at samtlige børn med undtagelse af en enkelt godt kunne lide at gå i børnehave. 87 % har det godt i børnehaven og 13 % nogle gange har det godt. Ingen har det ikke godt. Der er imidlertid nogle områder, som kræver større pædagogisk bevågenhed. Det drejer sig om følgende: - Børnenes medbestemmelse og oplevelse af krav - Ensomhedsfølelse når venner holder fri - Oplevelse af drilleri - Oplevelse af skældud fra de voksne Vi har jo valgt emne i forhold til aftale med byrådet, som jo er natur og bevægelse, men mener at de ovenstående pinde er så vigtige for børnenes trivsel og udvikling at de alle kræver at være fokuspunkter. Der vil derfor være større opmærksomhed på dem i dagligdagen. Vi er opmærksomme på, at det enkelte barn sagtens kan ha´ en følelse af en situation, som de andre i gruppen ikke har og anerkender fuldt ud barnets ret til sin egen virkelighedsoplevelse. F.eks. kan et barn godt opleve at det bliver drillet, selvom ingen børn mener at de driller det. Her er det vigtigt at ta´ barnets følelse alvorligt samtidig med at hjælpe barnet til at se de andre børns hensigt. En tankevækker: Ifølge besvarelserne føler 84 % at de oplever drilleri imens 81 % synes at de aldrig driller. Selvfølgelig er vi bevidste om, at nogle børn reelt driller og bliver drillet og dette vil der også være fokus på. Her er det også vigtigt at hjælpe børnene til at se deres egen andel i konflikten og deres egne muligheder for at ændre tingenes tilstand. Her er Trin for Trin rigtig god. Skældud fra de voksne skal tilhøre sjældenhederne og det vil der derfor været stor opmærksomhed rettet imod. Her kan børnene på ingen måde inddrages… det er helt igennem de voksnes ansvar og opgave. At 58 % nogle gange føler sig ensomme, når deres venner holder fri er noget vi vil ta´ hånd om. Dette kan afhjælpes ved at hjælpe børnene ind i andre legerelationer og støtte dem, når de søger nye relationer. Der skal også være fokus på, at de mere etablerede grupper skal åbne op for nye venskaber. Medbestemmelse og demokrati er hos så små børn ofte en følelse… og vi vil være opmærksomme på, at børnene skal vide, hvornår de rent faktisk er medbestemmende og medvirkende. Desuden skal de inddrages, hver gang det er hensigtsmæssigt og muligt. 52 % mener, at der er krav om, at de skal sidde ned for længe. F. eks ved samling eller når vi spiser. Når vi iagttager vores pædagogiske praksis, mener vi imidlertid ikke, at vi kræver meget i den forbindelse. Vi tillader os, at antage at børn i børnehavealderen hurtigt synes, at de har siddet længe, idet børn i denne aldersgruppe er meget motorisk aktive og til tider også urolige. Resultatet af sammentællingen hænger på opslagstavlen ved hovedindgangen. Vi har haft stor glæde af at læse besvarelserne… synes de fint belyser det enkelte barns øjebliksbillede og vil fremover bruge skemaet i forbindelse med forældresamtale. Dels som en relevant del af samtalen og dels en løbende evaluering af fokuspunkterne. Evaluering af BMV 2008 i vuggestuen I vuggestuen har vi haft fokus på hvad et godt børnemiljø kunne være: - fysisk (pladsforhold, bevægelse, støj, lys, sikkerhed mv) - psykisk (fællesskaber, venskaber, omsorg, tryghed og tillid) - Æstetisk (inspiration, motivation, udfordringer og gode legesteder) Det fysiske er grebet an sådan at der er lavet rundgangsskema både ude og inde, hvor er der forsøgt at se omgivelserne fra børnehøjde… 11


- Legeplads: Stor variation idet der både er en del med skov, en cykelbane, en bålplads, et vandmiljø og en del med fremstillede legeredskaber. Der er mulighed for skygge og sol. Der mangler farver og til tider fejning og oprydning. Der er larm fra børnehavebørn og trafik ved kryberummene. Konklusion: Altså i store træk er legepladsen ok. Vi vil ikke bruge ressourcer på de store forandringer her… lige med undtagelse af støjgenerne. Her vil vi forsøge om en afskærmning har effekt. - Mariehønsenes stue: For mørk pga. udhæng og mur udenfor vinduet. Lysstofrør! God gulvplads og slidte men funktionsdygtige møbler. Udsmykning er som oftest lavet af børn i samspil med voksne… og i børnenes højde. Temperaturen er som oftest ok. Luftgener fra toilet kan forekomme. Konklusion: Vi indhenter tilbud om bedre belysning. Vi sætter fokus på lugtgener fra wc… får bleerne ud fra stuen i samme øjeblik de er skiftet. - Vuggestuegangen: Her er arealet udnyttet bedst muligt. Alt er i børnehøjde og der er farver og former, siddepladser og gå-plads. Belysningen er en blanding af lysstofrør og hygge belysning. Lysstofrør er ikke optimale, men beslysningspenge skal først og fremmest bruges på stuerne. Den psykiske del med at lave relationsskemaer i forhold til hvert barn og hver voksen imellem. Disse skemaer er meget personlige og de vil derfor ikke blive offentligt gjort, men vi vil bruge den viden, vi har fået fra dem til at målrette vores handleplaner i forhold til hvert enkelt barn. Vi finder disse skemaer relevante at benytte i vores pædagogiske arbejde, især til forebyggelse af eksklusion, og vil benytte dem fremover en gang årligt. Børnehaven har lavet de samme skemaer og vil benytte dem på samme måde. Den æstetiske del er grebet an sådan at vi har valgt at udføre en situationssamtale med fokus… Dette betyder hverdagssamtaler, der føres i det nærvær vi i forvejen har med børnene. Vi vil her vurdere om de rammer, vi bygger en samling op om er inspirerende, motiverende og udfordrende. Vi har her sat fokus på samling, og har lavet 3 observationer: Samling 1: Anja og børnene sidder på madrassen i en rundkreds. Alle børn kunne se dyrene. Anja tage en løve i hånden og spørger:” Hvad er det for et dyr? Ingen siger noget, mens de kigger meget koncentreret på løven. Anja fortsætter:” Man har dem i ZOO”.” Det er en løve!, siger L. ” Ja, det er rigtigt”, siger Anja. ” Hvad siger en løve? GRRR… ” siger et andet barn. Og samtalen fortsætter. Jeg har en løve derhjemme… osv. Samling 2: Vi fortsætter med temaet dyr. Denne gang omhandler det bondegårdsdyr. Situation er den samme – rundkreds og forskellige dyr på madrassen. Den her gang siger Anja:” når jeg siger lyden, så skal I visse, hvilket dyr det er.” Hvem siger MUH? Et barn tager koen og Anja siger ” Det er rigtigt”. Samling 3: Et barn kommer med sin mor om morgen, og moren fortæller, at barnet ikke vil sove i sin egen seng om aften. Til samling vælger Darijana at lave teater til børnene. Børnene samles på madrassen og D. tage en hånddukke, som vi på stuen kalder Pia. Teateret handler om, at Pia ikke vil i seng om aftenen, og der er konflikt imellem mor og Pia. D. spørger børnene på madrassen, om de sover i deres egen seng, mens V. er meget hurtig til at svare (med store øjne) ”Ja”. Nu er det Pia, der snakker med V. og hun spøger V., .om han også driller mor om aftenen. Han svarer ja mens han griner. Teateret slutter med at Pia vil sove i sin egen seng, mens hun siger godnat til sin mor og putter sig. Konklusion: Vi vurderer, at vores samlinger er præget af æstetik, idet der er stor interesse til samling, hvor børnene dybt koncentrerede både deltager og trives. 12


Aftaleområde 2009-2010: Udviklingsmål: Natur som bevægelse – at udforske naturen gennem sanser og bevægelse. Formål At give børnene en oplevelse af naturen som et rum af mangfoldige muligheder for sanseoplevelser og bevægelse i bred forstand. Vi ønsker, at børnene oplever glæde ved at færdes i og bruge naturen på naturens præmisser gennem en forståelse af og respekt for naturens væsen. Endvidere ønsker vi at styrke børnenes motorik og kropsfornemmelse ved at vise dem naturens legepladser, motionsbaner, rum for læring og som et sted, hvor man kan have det sjovt i fællesskab og alene. Baggrund Baggrunden til valg af emnet er, at både natur og bevægelse er så væsentlige elementer af et godt barneliv og til at grundlægge et godt og rigt voksenliv. Initiativer • De voksne skal være rollemodeller og skærpe børnenes bevidsthed om, hvordan vi kan bruge naturen uden at ødelægge den. Dette kan gøres sådan: o indsamling af skrald o hvad sker der når vi ødelægger naturen o hvad hører til i naturen og hvad gør ikke o naturens orden o hvem passer på naturen? • Legepladsen som motions- og sanserum. Dette kan gøres sådan: o fokus på planlagte aktiviteter o lave ting ude som vi ikke plejer at lave ude o finde naturen på legepladsen • Temaforløb – forholde sig til et tema over tid, enten som temauger eller som enkeltstående men sammenhængende dage. Dette kan gøres sådan: o årstiderne o er der forskel på at bevæge sig i naturen sommer, vinter, forår og vinteren? o tænke kondition ind i natur og bevægelse o rollespil o naturen som motions- og sanserum • Inddrage familien i børnenes naturoplevelser. Dette kan gøres sådan: o juletræsture o sommerfest o motionsløb o fælles skovture Succeskriterier • At barnet oplever glæde ved at færdes i naturen og gerne vil med ud • At der er færre konflikter og større harmoni i børnegruppen • At rent faktisk udviser respekt for naturen • At vi fanger børnenes opmærksomhed • At flere børn kan og vil udfordre sig selv motorisk • At hvert barn oplever flere sejre! 13

More magazines by this user
Similar magazines