En analyse af gylp fra hvid stork Ciconia ciconia i Danmark

26
ten! Storkene har siden 1980’erne gjort
intensivt brug af dambruget Jedsted
Mølle ved Kongeåen 8 km fra reden . Det
skønnes, at de har taget ca . 75% af deres
føde i dambruget og derfor stadig har
kunnet opfostre unger, men området
er efterhånden en mindre god storkelokalitet
og blev opgivet af storkene efter
år 2005 .
Brøns
Her var en storkerede stort set beboet
fra 1944 til 1997 . Mod vest ligger den
nu afvandede og intensivt dyrkede
marsk . Brøns Å løber igennem byen,
men er reguleret og uddybet, og engene
langs åen er ret tørre . Der er stadig
kvæghold, men vedvarende enge og
vådområder mangler, og intensiv planteavl
dominerer på de dyrkede arealer .
Et dambrug 2 km øst for Brøns blev i
storkenes sidste yngleår flittigt besøgt,
ligesom et hedeterræn øst herfor, hvor
udbyttet bl .a . var hugorme . Desuden
søgte de ofte føde i den lavvandede
Brøns Å, og der blev fundet tabte ål
under reden . Området var endnu i
1980’erne brugbart, men blev i løbet af
1990’erne en ringe storkelokalitet .
BILAG 2
Frisk vægt af storkens byttedyr
Abild
Denne lokalitet husede et storkepar
i årene 1973-83 . Omegnen var indtil
begyndelsen af 1980’erne kendetegnet
ved en del vedvarende græsmarker med
kvæghold . Et stort antal mergelgrave og
vandhuller var vigtige formeringssteder
for padder, og der er mange vandinsekter
i de undersøgte gylp . Egnen byder
ellers ikke på større vådområder eller
vandløb, og dambrug findes heller ikke
her . Omkring 1980 opgav flere gårde
kvægholdet og gik over til intensiv planteavl
. Resultatet blev, at storkene senest
opfostrede unger i 1981 og opgav lokaliteten
1983 . Området var indtil 1980
anvendeligt, men blev derefter hurtigt
en ringe storkelokalitet .
Agerskov
Denne lokalitet husede efter mange års
fravær i årene 1980-84 en beboet storkerede
. Det blev dog kun i 1981, de fik
ynglesucces og med kun en flyvefærdig
unge . Der var stadig store græsarealer
med kvæg, men kun få vådområder . De
lokale vandløb var stærkt regulerede, og
engene var meget tørre, mens agerjorden
var domineret af intensiv planteavl .
Området må derfor betragtes som en
ringe storkelokalitet .
Bolderslev
En klassisk storkelokalitet i et område
med kvæghold og vedvarende
græsarealer . Indtil 1997 var der i den
nærliggende by, Uge, et storkepar, som
havde samme fourageringsområde .
Bolderslev var i 1988 i fokus for DOF’s
første danske projekt med døgnobservationer
af storke . Ud fra 483 observationer
blev det konkluderet, at 63% af
storkenes fødesøgningsture gik til enge
og vådområder, mens de resterende
37% gik til intensivt udnyttede arealer,
især i forbindelse med høst, harvning og
pløjning . Området var endnu i 1980’erne
en ret god storkelokalitet, men blev
gradvist forringet i løbet af 1990’erne og
kan i dag næppe forsørge et storkepar
med unger .
Bredevad
Fra 1973 til 1978, hvor storkene senest
holdt til på stedet, lykkedes det ikke at
udruge unger, idet omegnen åbenbart
ikke længere kunne yde storkene
tilstrækkeligt med føde . Området var
gradvist blevet reduceret til en ringe
storkelokalitet .
Taxa ca . > Mg/eks . Behov/dag
Brun rotte Rattus norvegicus 225 .000 2
Mosegris Arvicola terrestris 150 .000 3
Muldvarp Talpa europaea 85 .000 5
Markmus Microtus agrestis/arvalis 40 .000 11
Fugl, Aves: Passeriformes etc . (medium) 20 .000 23
Brun frø Rana arvalis/temporaria (medium) 15 .000 30
Alm . spidsmus Sorex areneus 10 .000 45
Stor regnorm Lumbricus terrestris (maximum) 8 .000 55
Lille spidsmus Sorex minutus 5 .000 85
Stor regnorm Lumbricus terrestris (medium) 2 .000 225
Læderløber Carabus coriaceus 1 .500 300
Stor guldsmed Aeschna (larve) ” ”
Stor vandkalv Dytiscus marginali ” ”