Marts - Kort og Landmålingsteknikernes Forening

NR.1/09 

Marts 

Målebladet NR1/09 1

2 

Målebladet udgives af: 

Kort- og Landmålingsteknikernes 

Forening 

Sekretariatet: Tinglevgade 1 kld 8000 Århus C. 

Kontortid: 

Mandag:10-14 30 

Tirsdag og onsdag: 9-14 30 

Torsdag: 10-17 

Fredag: lukket 

Telefon: 86 146818 

Telefax: 86 146712 

e-mail: klf@kl-f.dk 

Hjemmeside: www.kl-f.dk 

Redaktion: 

Jan Slot-Carlsen, redaktør, Houvej 187, 

Ulsted, 9370 Hals. 98 254505 

e-mail: kortogland@mail.dk 

Jens Erik Bundgård, Sanatorievej 55, 

6710 Esbjerg V. 75 116710 

e-mail: jebundgaard@yahoo.dk 

Johnny Humlebæk, Violvej 38, 

8680 Ry 86 891709 

e-mail: humlebaek@privat.dk 

ISSN: 0905-085X 

Layout: 

Jan Slot-Carlsen 

Tryk: 

Alfa Bogtryk, Sorø 

Forside: 

Højdemærke på en 

fransk markedsplads 

Hovedbestyrelse: 

Klaus K. Sørensen (formand) 32510339 

Thomas Wester Andersen 

(næstformand) 

Jens Chr. Madsen (kasserer) 75771921 

Karsten Vognsen (sekretær) 98355377 

Sektion offentlig: 

Jan Bo Hansen 46357421 

Henrik Pangel 46592148 

Birgit Madsen 98432274 

Sektion privat: 

Knud Meller Nielsen 

Ditte Knudsen 

Charlotte Gosvig Nielsen 40953667 

Kursus og uddannelsesudvalg: 

Henning Rais 86801272 

Louise Corneliussen 

FTF 33368800 

FTF-A: 33324166 

Annoncepriser: 

1/1 helside 2000 kr. 

Bagside 2500 kr. 

1/2 side 1200 kr. 

1/4 side 700 kr. 

tillæg pr. farve: 450 kr. 

Deadlines i 2009: 

Nr. deadline: udkommer: 

1 6/2 6/3 

2 10/5 1/6 

3 1/8 1/9 

4 1/11 1/12 

Indhold: 

Beretning 2009 ....................................................................... side 3 

Årsberetning Sektion privat.................................................... side 4 

Stillingsannonce ..................................................................... side 4 

Causeri om standardiserede mål ............................................. side 6 

Da Johnny gik på pension ...................................................... side 8 

Administration af gadejord ................................................... side 10 

Vejen som arbejdsplads ......................................................... side 12 

Forslag til nyt koordinatsystem ............................................. side 12 

KLF statistik - Sektion privat ............................................... side 14 

Virksomhedsportræt ............................................................. side 16 

Selvstændig? ......................................................................... side 17 

Digital kommuneplan .......................................................... side 18 

Kort Nyt ............................................................................... side 18 

Forlænget testperiode ........................................................... side 19 

Dagsorden ............................................................................ side 20 

Forslag til dagsorden ............................................................. side 20 

Indkaldelse til møder ............................................................ side 21 

KLF seminar......................................................................... side 21 

Indkaldelse til generalforsamling .......................................... side 22 

Målebladet NR1/09

Beretning 2009 

Endnu 2 år i foreningens historie er gået 

siden sidste generalforsamling. 2 år med 

mange aktiviteter og mange gode resultater 

og her skal nævnes de vigtigste. 

Overenskomstfornyelser 

I 2008 indgik vi nye aftaler om fornyelse 

af overenskomster, både med Staten, Kommunerne 

og Landinspektørbranchen. På 

alle områder gælder at det vel er de bedste 

aftaler der er lavet i nyere tid med forventede 

forbedringer på ca. 13 % de næste 3 

år. Forbedringerne er delt lidt forskelligt 

ud på de forskellige overenskomstområder, 

men for alle gælder at der er væsentlige 

generelle lønstigninger. Derudover er der 

bl.a. forbedringer m.h.t. pension, barsel, 

seniorordninger, feriegodtgørelse og kompetenceudvikling. 

Forhandlingsresultaterne blev for statens 

vedkomne godkendt enstemmigt af Hovedbestyrelsen 

og for KL og PLF området med 

store fl ertal ved urafstemninger. 

På det off entlige område er der sket en sammenskrivning 

af fl ere overenskomster, så vi i 

dag på det statslige område har fælles organisationsaftale 

med Konstruktørforeningen, og 

på KL området er vi en del af Forhandlingskartellets 

Fællesoverenskomst. Samarbejde 

med andre organisationer, specielt på det 

kommunale område er intensenveret med 

dannelse af Forhandlingskartellet, og dette 

samarbejde forventes udbygget fremover. Vi 

er allerede nu gået sammen om at repræsentere 

hinanden i kommunerne m.h.t. forbrug 

af en ekstra pulje til udvidet efteruddannelse, 

og sammen med KL vil der de nærmeste år 

blive undersøgt øgede muligheder for at have 

fælles TR repræsentanter. 

Skift af pensionsselskab 

I 2008 blev en undersøgelse af vore medlemmers 

pensionsforhold sat i værk og dette 

resulterede i at vi opsagde aftalerne med 

TopDanmark og lavede en ny aftale med 

PLF. Vi har i mange henvendelser informeret 

om begrundelserne, der har været afholdt 

informationsmøder og alle medlemmer har 

kunnet få deres pensionsforhold gennemgået. 

Vi er rigtig glad for at have fået lavet 

en ny aftale, en aftale som efter vor bedste 

overbevisning skulle give lidt mere til den 

enkelte, en aftale som er mere overskuelig 

for den enkelte og en aftale som fj erner 

meget administrativt arbejde i sekretariatet 

specielt vedr. administration af gruppelivsforsikring. 

Uddannelse og kurser 

I perioden har der både været afholdt kurser, 

bl.a. GPS og Kvalitetssikring i byggeriet, og 

sidste år et velbesøgt og spændende fagligt seminar 

i Horsens med knap 200 deltagere. 

Vi har efter invitation fra Dansk Byggeri 

i samarbejde med PLF og skolerne set på 

vægtningen af de enkelte fat i grunduddannelsen. 

Anledningen skyldes et ønske fra 

Dansk Byggeri om en lidt mere vægtning 

af discipliner der var mere målrettet og 

anvendelige på byggepladser. 

I november afsluttedes dette arbejde og et 

forslag er nu sendt videre til undervisningsministeriet 

og vil forhåbentlig fremgå af den 

længe ventede nye bekendtgørelse, som bl.a. 

også indeholder krav om praktik. 

Økonomi og medlemsudvikling 

Foreningens økonomi er generel sund, men 

en kontingentstigning i den kommende 

periode er ikke til at undgå, dette uanset vi 

har haft en positiv medlemsudvikling, men 

det er snart mange år siden vi sidst regulerede 

kontingentet, og lige som for andre arbejdsgivere 

har vi også stigende lønudgifter, priser 

stiger og med en forhåbentlig også fremover 

stor tilslutning til faglige seminarer og generalforsamlinger 

vil der også her vil være brug 

for lidt ekstra. 

Vi har også i slutningen af 2008 gennemgået 

vore bankforbindelser og forskellige konti, 

og dette har resulteret i at vi har skiftet 

bankforbindelse og dermed også fået sikret 

lidt bedre forhold end tidligere. 

Hjemmeside og blad 

I perioden har vi indviet en ny hjemmeside. 

Hjemmesiden giver os nye muligheder for 

kommunikation på kryds og tvære i foreningen. 

Noget er lykkedes, men meget kan 

endnu forbedres og der ligger nok et konstant 

arbejde med at forbedre dette. Men de 

muligheder skulle være tilstede. Uanset den 

moderne teknik udgiver vi stadig 4 analoge 

blade om året, og dette håber vi også kan 

fortsætte sideløbende fremover. 

Generationsskifte 

Som det fremgår af kandidater der stiller op 

til valg sker der en del udskiftninger blandt 

valgte HB medlemmer. Vi har i perioden 

prøvet at arbejde med at få videregivet viden, 

give nye mere ansvar i løsning af opgaverne, 

og det er min opfattelse at det er lykkedes i 

overordentlig stor grad. Dette ikke for at nye 

bare skal videreføre alt det ” gamle ” for sådan 

bliver det forhåbentligt ikke, men mest 

fordi det er altid udmærket lige at vide lidt 

om det der ligger bag og det der venter. 

Som altid er der både fra sekretariatet og 

valgte HB medlemmer ydet en stor indsats 

for at få foreningens arbejdsopgaver løst, 

og en stor tak til alle herfor, uden jer var 

det ikke gået. 

Mange resultater er nået, men det er stadigt 

nødvendigt at sætte sig nye mål, medvirke til 

forbedringer og skabe nye resultater. Vi har 

i slutningen af 2008 oplevet en økonomisk 

krise skylle ind over det meste af verden. 

Også mange af foreningens medlemmer 

oplever konsekvenser heraf, så også her lægger 

der store udfordringer. 

Dette så den skriftlige beretning og sammen 

med den mundtlige som gives på selve generalforsamling, 

og som nok vil pege lidt mere 

fremad, håber vi at have givet et overblik over 

foreningens virke de sidste 2 år. 

På vegne af HB 

Klaus Sørensen 


Årsberetning fra sektion privat 

Vi vil her i sektion privat lige benytte lejligheden 

for at sige tak for et godt år. Vi 

synes, at vi fi k overenskomstforhandlingerne 

gennemført med et godt resultat. Ud over 

det har vi været ved at danne et overblik 

over, hvem vi er, hvor gamle vi er osv. Det 

er lykkedes at få et par artikler i målebladet, 

og forhåbentligt har i medlemmer fået noget 

ud af at læse dem. Der er ingen som ved, 

hvordan fremtiden kommer til at forme 

sig, feks. mht fi nanskrisen. Vi vil naturligvis 

følge med i hvordan det går, og se om der 

er noget vi kan gøre. Vi vil meget gerne 

have fl ere input fra jer om, hvilke emner og 

problemer i ønsker vi skal tage os af. Så ring 

og skriv til os! 

Overenskomstforhandlinger 

Med ca. 13 % lønstigning, forbedringer 

indenfor pension, barsel, uddannelse og en 

seniorordning, synes vi at det blev et godt 

resultat som tilgodeser bredt. Lønskalaen 

blev forkortet og vi fi k en uddannelseskonto, 

som føger det enkelte medlem over år. 

Årsmøde 

Der var jo fl ot tilslutning til årsmødet, dejligt 

med opbakning til et fælles arrangement 

med mulighed for at have et par hyggelige 

og lærerige dage. 

Landmåler søges til landmålerfi rma i Herlev, København 

4 

Statistikker for privatansatte i og udenfor 

overenskomst 

Vi har lavet statistikkerne for at danne os 

et overblik over hvem ”vi” er, for at kunne 

gøre et så godt arbejde stykke arbejde for 

medlemmerne som muligt. Tallene gjorde 

også, at vi havde facts der kunne bruges 

under overenskomstforhandlingerne. Jo fl ere 

der henvender sig med ideér og ønsker, jo 

nemmere er det for os at lave et godt stykke 

arbejde for alle. 

Skift af pensionsselskab 

Vi har skiftet pensionselskab, fordi der var 

et bedre tilbud. I den nye ordning ved PFA- 

Pension er administrationen billigere, og der 

er større frihed for den enkelte til at vælge 

netop den version af pensionsdækningen, 

som passer bedst. Den individuelle samtale 

med en rådgiver skal føre til at pensionen 

passer bedst muligt den enkelte. 

Regler vedrørende valg af HB 

For at sikre foreningens bedste, vil vi gerne 

have tilpasset reglerne, så vi sikrer at der ikke 

går alt for meget viden tabt, når der ved valg 

sker udskiftning af bestyrelsesmedlemmer. 

Det skal helst være sådan, at der hele tiden 

er overlap, så der ikke sidder en sektion af 

helt nye ansigter. Mere om det til sektionsmødet 

i april. 

Vi har brug for en landmålingstekniker til hovedsageligt byggeplads afsætning i Hovedstadsregionen. 

Os 

Vi er et nyt teknisk landmåler-fi rma, der har specialiseret os i byggepladser af enhver art, men vi laver også mange 

andre ting. 

Har du lyst til at være en del af, og viderudvikle et professionelt team, så søg denne stilling. 

Vi er pt. 2 landmålere, der hver arbejder som en selvstændig måleenhed. Medhjælpere bruges sjældent. 

Selvom vi til dagligt arbejder alene, udveksler vi løbende informationer og erfaringer. 

I fi rmaet prøver vi at gøre tingene på den simpleste måde, og fokusere på kundens ønsker. 

Dig 

Du er en erfaren byggepladslandmåler med ca. 10 års erfaring, der arbejder selvstændigt, men i tæt samarbejde 

med byggeriernes øvrige medspillere, ingeniører, håndværkere, rådgivere, bygherre mm. 

Du taler og skriver perfekt dansk, kendskab til engelsk og tysk en fordel. Du har lille kørekort. 

Kendskab til Excel og Autocad eller lignende en fordel. 

Du er selvfølgelig ansvarlig/fl eksibel og følger sagerne til dørs. 

Arbejdet 

Arbejdet vil foregå alene på byggepladsen, med en fjernbetjent leica station. 

Udenlandske projekter af længere varighed en mulighed. 

Hjemmeside/blad 

Målebladet skal gerne køre videre i den gode 

ånd den altid har gjort. Indlæg er mere end 

velkomne, det giver et interessant og afvekslende 

indhold. Hjemmesiden er under 

konstant udvikling og vi har et par ideér, 

som vi vil arbejde videre med. Desuden er 

det praktisk at kunne bruge den til feks. 

tilmeldinger osv. I Sektion Privats bestyrelse 

har vi lavet en målsætning, om at vi vil have 

indlæg med i alle numre af Målebladet. 

Generationsskifte 

Som i nok ved, er der et generationsskifte 

i gang i KLF´s-bestyrelse. Det har været i 

gang et par år, og det vil stadig de næste par 

år kræve en ekstra indsats. Både viden og 

netværk skal videregives til nye folk. 

Vedrørende uddannelsen og kurser 

Uddannelsen er blevet tilpasset, feks. er 

praktikken blevet genindført. Der er også 

vægtet lidt anderledes, så den er blevet mere 

anvendelig til arbejdet på indenfor bygge og 

anlægsopgaver. Der har også været afholdt 

kurser i gps og i vejen som arbejdsplads. 

Forslag til emner modtages naturligvis stadigvæk 

gerne. 

Information 

Du vil være timelønnet, med en særdeles god løn efter kvalifi kationer med gode indtjeningsmuligheder. 

Ansættelsesvilkår minimum efter overenskomst. 

Ring til Kim Mailand på 4716 1825 for yderligere information, eller check www.landmaalergruppen.dk 

Send kort ansøgning med lidt om dig selv, og med relevant cv, så hurtigt som muligt til landmålergruppen, Vesterlundvej 

13, 2730 Herlev /att. job. 

Målebladet NR1/09

Den nye TPS1200+ Total Station 

Oplev det store Plus og maksimal fleksibilitet 

Vil du måle lange afstande med høj nøjagtighed uden reflektor? 

overvej dette; Den nye Leica TPS 1200+ er Leica’s mest 

konkurrencedygtige totalstation nogensinde. TPS 1200+ giver 

dig markedets højeste nøjagtighed ved reflektorløs måling, med 

den mindste laserprik på afstande op til 1000 meter. Samtidig 

giver den også den højeste nøjagtighed ved måling til reflektor, 

takket være den nye kikkert som er på alle TPS 1200+ modeller. 

Leica TPS 1200+ 

Det Store Plus 

Farvedisplayet giver al den information du behøver klart og 

tydeligt, selv i stærkt sollys, TPS 1200+ kan fjernbetjenes fra 

prismet, med RX1250 terminalen, for den mest effektive 

enmands betjening. 

RL EDM til måling af svært tilgængelige punkter op til 

1000 m væk. 

Nøjagtighed uden reflektor +- 2 mm 

Nøjagtighed til reflektor +- 1 mm 

Farvedisplay for klar og tydelig datapræsentation 

Hurtigste en-mand’s opmåling 

Fuld kompatibilitet med GNSS, identiske bruger interface 

Størst udvalg af tilbehør og software 

Læs mere om Leicas produkter på: 

www.leica-geosystems.dk eller ring på Tlf 44 54 02 02 


Causeri over standardiserede 

mål igennem tiderne 

Af Johnny Humlebæk 

Mål og vægt har igennem alle tider i menneskets 

kultur historiske udvikling haft 

særdeles og væsentlig betydning og været 

kendetegnende for et ordnet samfund. Det 

gælder såvel i handelsøkonomiske som 

politiske og religiøse afgørelser. Vi fi nder 

retfærdighed afbildet ved en vægtskål 

holdt af fru Justitia. Allerede i Romerretten 

(Corpus Juris Civilis), som på mange 

måder danner grundlag for europæisk 

retsvidenskab, blev der fastsat bestemmelser 

om opbevaringen af standarder af 

mål og vægt på hellige steder, som f.eks. 

templerne. Noget, der senere overgår til 

kirkerne, og som man kan sige egentlig har 

holdt sig helt op til vor tid, om end i en 

lidt andenform. På fl ere middelalderkirker 

sidder der justermål af forskellige slags. I 

6 

Byport i SALERS 

Højdemæke på byporten 

ordsprogenes bog 20, 10. omtales to slags 

mål og vægt, men Herrens befaling er, at 

man skal købe og sælge med samme mål. 

Oltidsager 

Fra undersøgelser af oltidsagre såvel i Jylland 

som på Sjælland har man kendt til 

en form for standardiserede måleender. 

Forhold som historikeren Bjarne Eir i 1980 

har undersøgt og off entliggjort i artikler i 

historiske tidskrifter under overskriften 

”Måleendheder i Oldtidsagre” og som 

peger på, at man allerede i jernalderens 

landbrugssamfund har kendt kvardratalensystemet. 

En interessant iagttagelse 

er det i øvrigt at se i Bjarne Eirs artikel, 

at tallet tolv er et gennemgående eller 

tilbagevendende tal i alle ældre mål. F. eks. 

skal der 12 linier til en tomme, 12 tommer 

til en fod og 12 fod til en rod, som man 

bl. a. i den tidlige middelalder anvendte 

til at måle agre ud med. Justermålet for 

en rod kan den dag i dag ses på Søllested 

kirke på Lolland, hvilket Arne Hægstad 

omtaler i sin bog om: Den legale metrologi 

gennem 700 år. Den legale metrologi 

omhandler netop den lovgivning, der er 

om mål og vægt i modsætning til den 

fundamentale metrologi, der giver sig af 

med de fysiske forhold omkring de rette 

størrelser i form af normaler m.m., så som 

justereredskaber. 

Middelalderen 

Ifølge Arne Hægstad støder vi her i landet 

for første gang på legal metrologi med Erik 

Klippings forordning fra 1283. Kong Erik 

den V Klipping, som de fl este nok mest 

kender fra mordet Sankt Cæcillie nat 

(22/11) 1286 i Finderup lade ved Viborg, 

lavede mange aftaler og forordninger, 

bl.a. med den nok så kendte Hansestad 

Lübeck, som igennem slutningen af 1200 

tallet sejlede Østersøen tyndt i deres nye 

handelsskibstype ”Koggen”. Man handlede 

bl. a. med fi sk, salt og korn og nævnte varer 

skulle måles og vejes. Derfor indførte kongen 

forordningen om justering af skæppemålet 

i Skåne i år 1283. Standarden for 

denne justernormal fi ndes indhugget på 

en granitkvader på soklen af Skt. Nikolaj 

kirke i Skælskør i form af en cirkel med 

en indlagt Sjællandsk alen. Cirklen, som 

angiver et skæppemål, er efter sigende i 

virkeligheden et ¼ Skippund byg til brug 

for afskibningen af byg til (sikkert til brug 

for ølbrygning) Lübeck ved Travefl oden. 

I parentes kan det bemærkes, at vi har en 

gammel Grundtvig høstsalme ”Nu falmer 

skoven trindt om land”, hvor der i 3. vers 

omtales tøndemål af traver. De ikke helt 

unge kan måske huske, hvordan man satte 

kornneg op parvis i et vist antal neg, og alt 

efter hvor man befandt sig i landet, gik der 

20, 40 eller 60 neg til en trave. 

Kompasrose på mur i Skelskør 

Christian V s Justervæsen 

I renæssancetiden, hvor man tænkte i rationalistiske 

baner, blev der fl ere gange taget 

initiativ til at indføre ensartet mål og vægt, 

men først med enevældens indførelse og 

den udvidelse af centraladministrationen 

til at forvalte Christian V’s Danske Lov, 

lykkedes det at få en standardisering af mål 

og vægt for hele landet med Forordningen 

af 1.maj 1683 om ensartet mål og vægt, og 

med et kontrolorgan Justervæsnet, der fi k 

eneret på at fremstille stemplede mål og 

vægtlodder. Den danske alen blev i den nye 

forordning defi neret som 2 rhinlandske fod 

= 24’’ (tommer) eller 0,628 m. Justernormalerne 

blev anbragt fl ere steder i landet, bl.a. 

i Aalborg, hvor den kan ses den dag i dag 

på Aalborg Historiske Museum. Det var 

Målebladet NR1/09

første gang i Danmarkshistorien, at man 

fi k et ensartet mål og vægtsystem. Den 

kongelige anordning bestemte, at København 

og købstædernes magistrater skulle 

beskikke, som det hed, et vist antal målere 

og vejere til at kontrollere og bogføre den 

ind- og udførelse, der forgik. 

Meterens indførelse 

Meterens indførelse i Danmark 4. Maj 

1907 (100 års jubilæum sidste år) bevirkede, 

at samarbejdet omkring de internationale 

konventioner resulterede i, at 

Justervæsnet blev en statslig institution. 

Meteren, som havde afsæt i den Franske 

Revolution 1789, blev allerede i 1791 taget 

i brug af den franske regering. Den var i 

1793 blevet fastlagt til 443,296 pariserlinier. 

Det gamle franske målesystem var 

i lighed med det, vi kender, hvor en alen 

var delt i 24 tommer á 12 linjer. Meteren 

var tænkt som enhed knyttet til naturen, 

og blev efter omfattende gradmålinger 

bestemt til at skulle defi neres som en ti 

milliontedel af meridiankvadranten. Den 

blev i de følgende 100 år indført af de 

fl este europæiske lande. Danmark tiltrådte 

konventionen i 1875, men først ved lov af 

4. Maj 1907 blev meteren endelig indført 

i Danmark. Ligesom tidligere skulle der 

fremstilles ”Normaler ” eller prototype. 

Den, som blev tildelt Danmark en såkaldt 

Rigsprototype, blev sendt til Den polytekniske 

Læreanstalts fysiske laboratorium, 

hvor den skulle opbevares sammen med 

prototypen for 1 kg. 

At kontrolforanstaltninger var nedfældet 

og at de også blev udøvet, det 

husker sikkert nogle af de lidt ældre 

landmålingsteknikere, som var elever el- 

Favn, alen og fod målestok fra Aalborg. 

ler nyuddannede i landinspektørfi rmaer 

tilbage i 60erne og starten af 70erne, jfr. 

Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 

424 af 24. September 1949 

wwwVi er i alt fald nogle, der har stået 

i baggården og trukket justerbåndet ud 

til den reglementerede kontrolmåling. I 

bekendtgørelse om udstykningsarbejder 

i 1976, Lov nr. 604 af 20. december 1976 

i § 8, som omhandler måleredskaber, står 

der blot i stk. 2, at for justering og teknisk 

eftersyn af instrumenter og måleredskaber 

gælder i øvrigt bestemmelserne i lov om 

mål og vægt 

I 1982 oprettede man Statens Metrologiråd, 

hvorunder Dantest (Dansk institut 

for prøvning og justering) sorterede. Så 

med udgangen af 1982 nedlagde man justervæsnet 

og overdrog den måletekniske 

kontrol til Dantest. 

EDM udstyr 

Da de elektroniske afstandsmålere tog 

over, blev det kutyme at tage på prøvebaner 

rundt om i landet, hvor de nu fandtes, for 

at få tjekket sit instrument ,og ligesom med 

golfbaner var der prøvebaner, nogle mere 

avancerede end andre. Nogle steder blev 

det til en hyggelig udfl ugtsdag, hvor man 

fornøjede sig med opgaven. Et sådan sted 

var prøvebanen hos landinspektør Løhren 

i Addit skov. 

Akkreditering 

Forholdene omkring referencenormalernes 

lovgrundlag har igennem årene ført en 

turbulent tilværelse. Det fremgår bl.a. af 

at den kun i et års tid havde hjemmel i 

Lov om erhvervsudvikling og her er det 

§ 17, som stadigvæk defi nerer forholdene 

omkring normalerne i et velkendt sprog. 

Herefter bliver det jvf. bestemmelserne 

Bek. nr. 9584 af 29. November 

2002 Tekniske forskrifter, Bestemmelse 

for Certifi cerings- og inspektionsorganer, 

DANAK, der varetager den legale metrologi. 

DANAK er en servicevirksomhed, 

der får en kontraktlig bemyndigelsen af 

Sikkerhedsstyrelsen under Økonomi- og 

Erhvervsministeriet til at varetage Den 

Danske Akkrediterings – og Metrologifond. 

Gamle rummål i en fransk markedshal 

Litteraturhenvisning: 

Bjarne Eir: Måleenheder i oldtidsagre. 

Årsskrift for Nordisk Oldkyndighed 

1980. 

Arne Hægstad: Den legale metrologi gennem 

700 år. Mål og Vægt i Danmark 

1283-1983. 

Fra Kysthavn til storhavn, Århus havns 

historie: Der måles og vejes. 


Da Johnny gik på pension 

Johnny Humlebæk sluttede karrieren med to år på efterløn, inden han gik på pension i 2005. Det 

gav mere tid til at dyrke interesserne. 

Af Jens Erik Bundgaard 

- Det er vigtigt i god tid at tænke på, hvad 

man vil bruge tiden på, når man går på 

efterløn eller pension. 

Har man ingen interesser ved siden af arbejdet, 

er det nok vigtigt i god tid at opbygge 

nogen. Det er, efter Johnny Humlebæks mening, 

ikke tilstrækkeligt bare at læse avisen 

og passe haven. Det er vigtigt at få nye og 

andre input for at holde sig i gang. 

Aldrig fortrudt 

Johnny Humlebæk er i dag 68 år. Han blev 

færdiguddannet som landmålingstekniker i 

1965. Forud var en overstået militærtjeneste 

på 16 mdr. og nogle år som elev ved skovbruget, 

skovfogedelev som det hed dengang. 

Johnny gik på efterløn som 63 årig efter 

38 år i landmålerfaget - hos henholdsvis 

praktiserende landinspektører og 30 år i 

Århus Amts tjeneste. I 2005 blev Johnny 

så pensionist. 

8 

Jeg kunne selvfølgelig godt have taget nogle 

år mere på arbejdsmarkedet, siger Johnny, 

men jeg ville hellere påbegynde min tredje 

alder, medens jeg endnu var i rimelig form 

såvel fysisk som mental. Jeg har set adskillige 

eksempler på, at folk er blevet ved for længe, 

og når de så skulle til at nyde tilværelsen, som 

man siger, så har de været færdige på den ene 

eller anden måde. Det er selvfølgelig noget 

den enkelte må afgøre med sig selv, hvornår 

man synes det er tid til at stoppe. Det gives 

der ingen opskrift på. Det eneste jeg kan 

tilføje er, at det en fordel selv at kunne træff e 

beslutningen. 

Vær forberedt 

Som sagt synes jeg, det er vigtig at forberede 

sig på sit otium. Der er to ting, som jeg vil 

nævne som rimelige vigtige i den sammenhæng: 

Det ene er interesserne, det andet er 

økonomien. Det er vel for de fl este vigtigt at 

kunne opretholde en rimelig levestandard, 

som svarer til den levestandard man havde 

tidligere. Selv om ens forbrug går væsentlig 

ned, er det måske rart at kunne rejse en gang 

eller to om året. Her vil jeg indskyde, at den 

nye PFA pensionsordning, som KLF har 

indgået, for mig at se er en væsentlig gode, 

som medlemmerne vil kunne få megen gavn 

af og som rummer helt andre muligheder i 

dag, - end den gamle TopDanmark pension. 

Jeg kan fortælle, at jeg får pension fra begge 

pensionskasser, og heldigvis udgør PFA pensionen 

den største del. Det er jeg absolut glad 

for. Så mit råd er, tænk over jeres økonomi 

til den tredje alder. Det ved jeg selvfølgelig 

godt, at det gør man ikke så meget, når man 

er ung. Det gjorde jeg heller ikke, men ha’ 

det alligevel lidt i baghovedet. 

Interesserne 

Så er der interesserne. Her er mangfoldighederne 

næsten ubegrænset. For mit eget 

vedkommende er jeg så heldig, at - ”jeg kan 

gå og tumle mig i mine 2 1/2 ha skov”. Her 

kan jeg gå og hygge mig, som det passer mig. 

Johnny hjemme i Ry ved mini skovskolen, hvor han fremavler små træer til 

senere udsætning i sin skov, der er beliggende ved Gudenåens udspring. 

Målebladet NR1/09

Skove/ fælde noget gavntræ til salg ind imellem 

og fabrikere lidt brænde til brændeovnen 

derhjemme, plante nye træer som afl øsere 

osv. Mentalt er det heller ikke så ringe endda. 

Det ved dem, der dyrker udendørs motion. 

Motion og hjernegymnastik i en eller anden 

form har der været slået på tromme for, at 

man skal holde ved lige, så det er der i og 

for sig ikke noget nyt i. Bruge sin krop der 

hvor det kan lade sig gøre. Det gør jeg i øvrigt 

selv, og i det daglig f.eks. at tage cyklen 

og lade bilen stå. I ferierne står den tit på 

vandreture i bjergregionerne Italien, Østrig 

eller Tyskland. 

Med hensyn til det med hovedet, dvs. prøve 

at følge med i udviklingen, er bl.a. min 

skriveret til bladet en kilde til inspiration - 

som medlem af Målebladets redaktion. Det 

er både udfordrende og interessant. Det 

var nok arbejdet med jubilæumsbogen, der 

bandt den gamle redaktion sammen igen. 

Jeg har kunnet konstatere, at landmåling 

og kortlægning stadig er et spændende 

arbejdsområde, og at jeg selv aldrig har fortrudt, 

at jeg gik ind i det fag. For de unge i 

dag, er mangfoldighederne inden for jobbet 

ingenlunde blevet mindre. 

,Disponere tiden 

Som en sidste ting jeg vil nævne er, at man 

skal lære at disponere sin tid. På en vis 

måde er den uforpligtende, medens der lige 

siden vi begyndte i folkeskolen har været en 

klokke-fastsat-tid. Nu er man selv herre, og 

der skal man passe på, at det hele ikke fl yder 

ud i et. Omvendt giver det nogen andre 

frihedsgrader, som f.eks. at kunne rejse uden 

for weekender og højsæson. Det er der som 

regel også besparelser ved. 

Så summa summarum, når vores tre børn 

og deres familier med 6 børnebørn skal 

tilgodeses med bl.a. pasninger og andre 

gøremål - samt de føromtalte aktiviteter, så 

går pensionisttilværelsen strygende, og jeg 

skal på ingen måde beklage mig. 

SPØRG FTA-A OG PFA 

Når man nærmer sig tidspunktet for efterløn 

og pension, er det en god idé at kontakte 

a-kassen og pensionsselskabet, for at få svar 

på de spørgsmål der uvægerligt melder sig: 

Hvor meget kan jeg få i efterløn, sker der 

modregning i min pension osv. FTF-A er 

meget hjælpsomme og der er direkte links 

på KLF’ s hjemmeside. Du kan gå ind og 

beregne din efterløn på www.ftf-a.dk. PFA- 

pension er ligeledes behjælplig med at give 

de oplysninger der er brug for, til beregning 

ens pension. Her er der også en hjemmeside 

www.pfa.dk 

Slutbemærkningen fra Johnny er, at der sikkert 

en dag er efterlønnere/pensionister nok i 

regionen til at danne en seniorklub al la den 

KMS’erne har, hvor vi ”gamle” så kan mødes 

og mindes landmåleriet på forskellig vis. 

Johnny efterlyser: 

De gamle landmålere 

skal/bør gå sammen i en 

seniorklub, der arrangerer 

fællesskab, foredrag og 

ture. 

Hvem tager initativet? 

Johnny cykler meget for at holde 

kondien i orden. Her vinker 

han farvel til Anni med en 

dosmerseddel til købmanden 

i lommen. 


Administration af gadejord 

og private fællesveje på gadejord 

Gadejord er en af betegnelserne for de fællesarealer, der ligger tilbage efter udskiftningen 

i 1781. Disse arealer formodes at være ejet af kommunen, hvis ikke andre kan 

godtgøre deres ejendomsret til arealerne. Men indebærer denne formodning i sig selv 

en ejendomsret, og hvordan administrerer kommunen private fællesveje, der ligger på 

gadejord? 

10 

Af konsulent, 

cand.jur. René Aggersbjerg, 

Le34, rag@le34.dk 

Historisk baggrund 

Begrebet ”gadejord” har sin historiske oprindelse 

i forholdene før landboreformerne 

i 1700-tallet. Som led i disse reformer blev 

der blandt andet gennemført en udskiftning 

med det formål at få samlet gårdenes jorder 

i en jordlod. Før denne udskiftning lå der 

typisk fl ere landsbyer rundt om de enkelte 

godser og herregårde. Disse landsbyer udgjorde 

sociale enheder (ejerlaug). Landsbyernes 

jord var på solidarisk vis delt i mange 

mindre jordlodder, som lå spredt. Med 

denne opdeling forsøgte man at sikre, at alle 

gårde i landsbyen havde lige dele af både den 

gode og den dårlige jord (se fi g. 1). 

Dette jordfællesskab indebar hindringer 

for den enkelte jordbrugers initiativ og vanskeliggjorde 

forbedringer på det landbrugstekniske 

område. Derfor forsøgte regeringen 

i sidste halvdel af det 18. Århundrede at 

støtte bestræbelserne for en udskiftning at 

den jord, der hørte til de enkelte gårde blev 

samlet på et eller enkelte steder. 

Forordningen om jordfællesskabets Ophævelse 

af 23. April 1781 blev det afgørende 

skridt mod den struktur, vi kender i dag. 

Forordningen gav hver enkelt lodsejer ret 

til at forlange sin andel i jordfællesskabet 

ud skiftet, dvs. udlagt som maksimalt tre 

lod der. Lodsejerens begæring udløste krav o 

en udskiftningsplan for hele ejerlauget, dvs. 

hele landsbyens jord, og udgifterne skulle: 

fordeles på samtlige lodsejere. 

Ved udskiftningen blev landsbyens arealer 

opmålt og indtegnet på et kort. Efter e 

bonitering, hvor jordens kvalitet som dyrk- 

ningsjord blev undersøgt i forhold til hinanden, 

blev der udarbejdet en udstykningsplan 

og et udstykningskort. Planen blev i nogle 

tilfælde vedtaget af parterne, men som regel 

måtte en landvæsenskommission afgøre 

tvistigheder mellem parterne. Når planen 

var vedtaget, eller landvæsenskommissionen 

havde afsagt kendelse, blev skellene afsat i 

marken (se fi gur 2). 

Udskiftningsplanen omfattede også 

udlæg af de fornødne off entlige_ og private 

veje og afsætning af fællesarealer til vanding 

mv. Der var ikke hjemmel til udskiftning 

af fællesskab med hensyn til søer og arealer, 

der ikke egnede sig til dyrkning. De enkelte 

lodsejere kunne heller ikke kræve mindre 

arealer som fx vandingssteder, driftsveje, 

grusgrave mv. udskiftet. Disse arealer er derfor 

forblevet henliggende til fælles brug. 

Begrebet ”gadejord” dækker således kun 

over en del af de fællesarealer, der lå tilbage 

efter udskiftningen. Andre arealer med fællesfunktioner 

er fx sand- og lergrave, gadekær 

(fi gur 2) og grønninger. I matriklen er disse 

arealer betegnet ved angivelse af ordet ”fælles” 

(”vanding”, ”sand- eller lergrav”) samt 

”gade”. Arealerne kan samlet betegnes som 

”fællesjorder”. 

Udstykningslovens § 46 

Bestemmelsen blev indført med udstyk- 

Fig. 1. En landsby før udskiftningen, hvor de 

mørke felter er en enkelt gårds jordlodder. 

ningslovens vedtagelse i 1990. Baggrunden 

for bestemmelsen var den uafklarede ejendomsret 

til gadejorden. Mange steder havde 

kommunalbestyrelsen overtaget administrationen 

af arealerne uden at kunne disponere 

retligt over disse. 

Det var svært at foretage matrikulære 

forandringer, hvis der skulle indhentes samtykke 

fra ”ejeren” af arealet. Dette samtykke 

kunne kun fremskaff es, hvis et bylaug fort 

sat håndhævede ejendomsretten til arealet, 

eller der kun var få lodsejere i et ejerlaug. 

Med bestemmelsen blev der skabt en 

forhåndsformodning for, at kommunen far 

tillagt adkomst til arealet. Derimod indebærer 

bestemmelsen ikke umiddelbart, at kommunen 

uden således at få tillagt adkomst kan 

disponere over arealet som ejer. 

På et punkt er kommunen dog tillagt 

en beføjelse, der nærmer sig en ejers. 

I sager om ejendomsberigtigelse som 

følge af hævdserhvervelse skal der normalt 

foreligge en erklæring fra ejerne af begge 

berørte ejendomme, jf. § 17, stk. 1, nr. 1, 

i bekendt gørelse om matrikulære arbejder. 

Men hvis sagen drejer sig om et af de i udstykningslovens 

§ 46 nævnte fællesarealer, 

kan erklæringen vedrørende fællesarealet 

efter samme bekendtgørelses § 18 erstattes 

Fig. 2. Landsbyen i fi gur 1 efter udskiftningen. 

Målebladet NR1/09

af kommunalbestyrelsens erklæring om, at 

kommunalbestyrelsen ikke har indvendinger 

mod ejendomsberigtigelsen. 

Var det meningen, at kommunen i øvrigt 

kunne optræde som ejer alene i medfør af 

udstykningslovens § 46, ville det ikke være 

nødvendigt udtrykkeligt at tillægge kommunalbestyrelsen 

denne beføjelse. Kommunen 

ville i givet fald kunne underskrive 

erklæringen som ejer. 

Kommunen må derfor begære adkomsten 

til arealet tinglyst efter bestemmelserne 

i tinglysningslovens § 52a, stk. 2-4, hvis den 

ønsker at disponere retligt over arealet. 

Udstykningslovens § 46: 

Et areal, der før forordningen af 23. 

April 1781 om Jordfællesskabets Ophævelse 

var til fælles brug for samtlige 

bymænd eller hartkornsejere, og som 

til stadighed har været registreret i 

matriklen som et areal til denne brug, 

anses for at tilhøre vedkommende 

kommune, medmindre andre godtgør 

at have ejendomsret til arealet. 

Stk. 2. Såfremt kommunalbestyrelsen begærer 

adkomst til arealet tinglyst, gælder 

reglerne i tinglysningslovens § 52a, stk. 2-4. 

Begæringen om tinglysning skal være vedhæftet 

et af en landinspektør udarbejdet rids 

med angivelse af arealets grænser og de tilstødende 

ejendommes matrikelbetegnelser. 

Kommunens adkomst 

Hvis kommunen ønsker adkomst til et fællesareal, 

behandles spørgsmålet efter reglerne 

i tinglysningslovens § 52a, stk. 2-4. Sammen 

med begæringen om adkomst skal kommunen 

indsende en skitse (et rids), der er 

udarbejdet af en landinspektør, og som viser 

arealets grænser og matrikelnumrene på naboejendommene. 

Begæringen skal indsendes 

til Tinglysningsretten i Hobro. 

Retten indkalder herefter alle, der efter 

rettens kendskab har interesse i sagen til 

et retsmøde. Hvis der ikke på dette møde 

fremsættes indsigelse mod kommunens 

ret, kan retten afsige kendelse om kommunens 

adkomst i overensstemmelse med 

indkaldelsen. Fremsættes der indsigelser, 

skal retten i stedet forsøge at opnå et forlig. 

Kan de ikke opnås forlig, skal sagen henvises 

til ”behandling i den borgerlige retsplejes 

former”, dvs. at kommunen må forsøge at 

opnå en ejendomsdom på arealet. 

Da der i praksis meget ofte vil være 

hævdsspørgsmål knyttet til fællesarealerne, 

vil det kunne være en fordel, at arealets nærmere 

afgrænsning er afklaret på forhånd, fx 

ved at kommunen har accepteret ejendomsberigtigelse 

for dele af arealet. På den måde 

vil nogle indsigelser kunne afværges. 

Ender sagen med, at kommunen får 

ejendomsretten til arealet, vil eventuelle 

brugsrettigheder, servitutrettigheder mv. 

over arealet fortsat bestå. Kommunen fortrænger 

således fx ikke vejrettigheder på 

arealet, og eventuelle private fællesveje på 

arealet vil derfor stadig eksistere. Men nu er 

kommunen ejer af arealet og dermed også 

vejejer. Med vejejerrollen indtager kommunen 

de rettigheder og muligheder, som 

denne rolle indebærer. 

Som ejer af arealet vil kommunen principielt 

kunne sælge det med respekt af de 

rettigheder, der måtte knytte sig til arealet. 

Private fællesveje på gadejord 

Når kommunen administrerer private 

fællesveje i byområder, er det i en række 

situationer nødvendigt at inddrage vejejeren. 

Det kan fx være nødvendigt at partshøre 

vejejeren, før der gives en tilladelse, eller 

vejejeren skal give en privatretlig tilladelse, 

før kommunens tilladelse kan udnyttes. 

Ønsker kommunen af den ene eller 

anden grund ikke at begære adkomst til et 

fællesareal (gadejord), vil der ofte ikke være 

en vejejer (det kan dog tænkes, at fx et bylaug 

fortsat udøver råden over arealet). Når der 

ikke er en vejejer, må kommunen tilpasse sin 

administration til den konkrete situation. 

I mange situationer skal kommunen 

partshøre vejejeren, inden der træff es afgørelse. 

Det er fx tilfældet, hvis der skal gennemføres 

færdselsmæssige foranstaltninger 

efter privatvejslovens § 44. En partshøring 

kan dog undlades, hvis det er forbundet med 

uforholdsmæssigt stort besvær at fi nde frem 

til den, der skal partshøres. Kan vejejeren 

ikke fi ndes, vil partshøringen derfor kunne 

undlades. 

Privat fællesvej på areal, der registreret som 

”Byens Gade” i matriklen. 

Gadekær på areal, der er registreret som 

“Gadekær og Gaden” i matriklen. 


Kommunen vil i disse tilfælde kunne give 

en off entligretlig tilladelse til at gennemføre 

de færdselsmæssige foranstaltninger. Men 

kommunen må samtidig gøre opmærksom 

på, at der er tale om et fællesareal uden nogen 

konkret ejer, og at tilladelsen ikke giver 

modtageren ret til i forhold til ejeren at råde 

over arealet. 

Da der netop ikke vil være en vejejer 

til at protestere mod denne råden, vil de 

færdselsmæssige foranstaltninger imidlertid 

i praksis kunne gennemføres på grundlag af 

kommunens off entligretlige tilladelse. Men 

privatretligt vil modtageren ikke have sikret 

sig ret til at råde i overensstemmelse med den 

off entligretlige tilladelse - hverken i forhold 

til vejejeren eller de øvrige vejberettigede. 

Der kan dog også være tale om, at der 

forudsættes samtykke fra grundejerne, som 

det fx kan være tilfældet ved tilladelser til 

særlig råden over vejarealet efter privatvejslovens 

§ 49. Hvis der i denne situation ikke 

fi ndes en vejejer, kan kommunen naturligvis 

12 

ikke indhente dette samtykke. Da en tilladelse 

til særlig råden, der har betydning for 

vejens hidtidige karakter eller færdselsforholdene, 

forudsætter samtykke fra grundejerne, 

kan der næppe gives tilladelse, når dette 

samtykke ikke kan indhentes. 

Alvorligt kan det også være, hvis der bliver 

behov for at etablere en privat fællesvej på 

gadejord eller tildele vejret til en eksisterende 

privat fællesvej på gadejord. Privatvejslovens 

udgangspunkt er, at udlæg af private fællesveje 

foretages af ejerne af de ejendomme, 

vejen skal ligge på, jf. privatvejslovens § 23. 

Når arealet ikke har en ejer, kan det ikke lade 

sig gøre. 

Det er derfor spørgsmålet, om kommunen 

har mulighed for at udlægge vejen 

eller tildele vejret. Som det fremgår ovenfor, 

er kommunen først ejer, når kommunens 

adkomst er fastslået og tinglyst. Da kommunen 

ikke udtrykkeligt er tillagt en ret 

til at udlægge vejen eller tildele vejret, vil 

svaret være, at kommunen ikke kan foretage 

Vejen som arbejdsplads 

Af Johnny Humlebæk 

Under denne overskrift udbød KLF et kursus 

i efteråret 2007 til afholdelse to steder i 

landet henholdsvis Hotel Scandic i Ringsted 

og Ry Parkhotel i Ry. Kurserne blev ikke til 

noget grundet manglende tilslutning. Nu 

skal det nævnes med det samme, at Vejdirektoratets 

kursusvirksomhed VEJ-EU udbyder 

disse kurser jævnligt, så der kan selvfølgelig 

være KLT’ere, der har deltaget her, men 

ellers kan jeg kun opfordre til, hvis man tit 

har arbejdsopgaver på off entlig vej, at man 

søger på disse kurser. Jeg synes, at det var et 

rigtig godt initiativ kursusudvalget havde sat 

på skinner her. 

disse dispositioner uden at være blevet tillagt 

adkomst til arealet. 

Efter privatvejslovens § 23, stk. 3, kan 

kommunen som vejmyndighed i særlige 

tilfælde selv foretage udlæg af en privat 

fællesvej, herunder tildele vejret til en eksisterende 

privat fællesvej. Bestemmelsen forudsætter, 

at der varetages almene off entlige 

hensyn. Den kan derfor fx ikke bruges, hvis 

formålet med udlægget eller vejretten er at 

skaff e en ejer en yderligere vejadgang til sin 

ejendom. 

Fordi kommunen i visse situationer vil 

have svært ved at administrere private fællesveje, 

der befi nder sig på gadejord (eller 

andre fællesarealer), når der ikke er en vejejer, 

kan det anbefales, at kommunen begærer 

adkomst til disse arealer. På den måde vil 

kommunen være sikker på fx at kunne give 

en tilladelse til særlig råden over den private 

fællesvej. 

Forslag til nyt koordinatsystem DKTM/ETRS89 

tilbygge- og anlægsbranchen 

Kort & Matrikelstyrelsen, Refrencenet og 

Praktiserende Landinspektørers Forening 

samarbejder om at gennemføre en høring 

om ovennævnte forslag. 

I den anledning blev der afholdt et 

præsentationsmøde om DKTM/ETRS89 

mandag den 23. februar kl.13-16 i Kort & 

Sagen er, at når man arbejder på off entlige 

færdselsarealer, har man særlige hensyn at 

være opmærksom på, både i forhold til dem 

man er sammen med selv og ikke mindst de 

trafi kanter, der færdes det pågældende sted. 

Manglende respekt og opmærksomhed på 

de love og regler, der knytter sig hertil kan i 

givet fald få katastrofale følger, hvis uheldet 

er ude, som man siger. Derfor er det nødvendigt 

at have kendskab til Loven om off entlig 

vej (nyeste udgave Lov nr 320 af 30/4 2000) 

og de hertil knyttede Vejregler, og ligeså til 

den enhver tid gældende færdsellovgivning 

(Lbk..nr.1276 af 24/10 2007 ), hvor der bl.a. 

Matrikelstyrelsen, Rentemestervej 8, 2400 

København NV 

I forbindelse med nævnte forslag blev 

der endvidre udsendt høringsmatriale til en 

række off entlige og private bruger. Høringssvar 

skulle være indsendt til ref@kms.dk 

senest onsdag den 4. marts 2009 

i § 98 står, at: Når der foretageres arbejde 

på vejen , er den der forestår arbejdet ansvarlig, 

for at det til enhver tid er forsvarligt 

afmærket. 

Ved opmåling på vejarealer/kørebaner skal 

den, der færdes være i særlig synlig beklædning, 

og der skal være skiltet bl.a. med A39 

tavlen gerne med undertekst j.fr. Vejreglerne 

af nov. 2002. 

Her i foråret 2009 udbød KLF kurset igen, 

denne gang med en opfordring fra en af kursuslærerne 

Knud Pedersen, som vi gengiver 

nedenfor. Kursuset blev gennemført i marts 

i Ry idet der var tilmeldinger nok. 

Interesserede kan gå ind på de nævnte mail 

adresser og se materialet. 

Vi vil følge udviklingen, svar/referencer og 

kommentar senere. 

Målebladet NR1/09


KLF – Sektion Privat: 

Del 2 - Uden for PLF-overenskomst 

Af Knud Meller Nielsen 

I sidste nummer var der en artikel om statistik 

for Sektion Privat. Der havde sneget 

sig en fejl ind, så det fremstod, at tallene 

dækker hele Sektion Privat. Men - sektionen 

består selvfølgelig ikke kun af medlemmer, 

som har en ansættelse, hvor arbejdsgiveren 

har en overenskomst gennem Praktiserende 

Landinspektørers Forening - PLF. 

I KLF-regi fi ndes der pt. 109 medlemmer 

- ca 1/3 af Sektionen, der er privatansatte, 

og som ikke er omfattet af overenskomsten 

mellem PLF og KLF. Det følgende drejer sig 

om den gruppe. 

Sektionsmøde, Ry den 18. april 2009 

Tema om KLT’ere uden overenskomst. 

Vi har fået fl ere tilkendegivelser fra medlemmer 

om, at denne gruppe har følt sig ”gemt 

og glemt” i tidens løb. Gruppen er f.eks. ikke 

automatisk med i den nye pensionsordning i 

PFA. De 109 medlemmer må selv sørge for 

pensionsopsparing, hvis fi rmaet ikke tilbyder 

en ordning. Og der kan være mange andre 

spørgsmål, som kan drille, når der ikke fi ndes 

en overenskomt at fi nde svar i. Hvordan 

skal en ansættelseskontrakt se ud osv. 

Vi er to medlemmer fra bestyrelsen i Sektion 

Privat, som er ansat på den måde. Sektionen 

ønsker at fokusere på området og planlægger, 

at sektionsmødet den 18. april 2009 skal 

være et møde, hvor disse medlemmer er det 

overordnede tema. 

På mødet håber vi at komme i kontakt 

med så mange som muligt af de 109 medlemmer 

og få gode ideer til nye tiltag, der kan 

viderebringe information om de problemer 

der kan være her. 

Vi vil bruge mødet til at fi nde en metode, 

hvor vi kan ”hjælpe fl ere med mere”. 

Meget gerne via hjemmesiden (opslagstavle 

chatforum etc.). 

Da vi ønsker at få hjælp til ideer fra så 

mange som muligt er det vigtigt, at så mange 

fra sektion privat deltager i mødet – også 

medlemmer fra PLF-området: De har gode 

erfaringer, som kolleger uden overenskoms 

kan drage nytte af. 

Der vil også blive en del af mødet, som vil 

dreje sig om den aktuelle situation på PLF- 

14 

området, der til april kan vise sig at være 

præget af fyringer. Vi vil prøve at se fremad, 

og høre hvad der rører sig af problemer 

lige nu. 

Hvis du har indlæg, eller andet af interesse 

er du velkommen til at kontakte sektion 

privat f.eks. via mail eller telefon. 

Statistik for Private medlemmer udenfor 

KLF/PLF-overenskomst 

Vi har set på de oplysninger, som KLF har 

for denne medlemsgruppe, og viser dem 

i nogle fi gurer her. Først fordelingen på 

arbejdsgivere. 

Arbejdsgivere 

Der er oplyst 45 arbejdsgivere uden for 

overenskomst, og de er ganske forskellige, 

som vist i figur 1 beskæftiger Entreprenørvirksomheder 

den største del - på 35 

KLT’ere. Det kan nævnes, at der er initiativer 

i gang for at lave en fælles aftale med 

denne branche. Herefter er det forsyningsvirksomheder 

og rådgivende ingeniører, som 

begge beskæftiger 21 KLT’ere. Siden er det 

GIS- og kortlægningsfi rmaer, fi rmaer, der 

sælger opmålingsudstyr samt teleselskaber, 

som tilsammen beskæftiger 16 KLT’ere. 

Der er også 16 som ikke har oplyst arbejdsgiver. 

Til sammenligning er i fi guren er også 

vist de 232 medlemmer, der er ansat hos 

landinspektører. Figuren viser derfor det 

samlede billede af Sektion Privat, som KLF 

har registreret lige nu. 

Gruppens aldersfordeling 

Gruppens aldersfordeling ses i figur 2. 

Mønstret er, at den største gruppe med 26 

personer er i alderen fra 31-35 år. De ældste 

grupper fra 51 år udgør kun 20 personer 

af totalt 109 svarende til 18 %. Der fi ndes 

ingen ”absolut unge” medlemmer under 25 

år. Derudover er de øvrige grupper ganske 

ligeligt repræsenteret med mellem 13 og 18 

personer. 

Sammenlignes aldersgruppen fra 51 år og 

derover med KLT’ere, som er omfattet af 

PLF/KLF-OK ses følgende: Der er hele 

87 personer i aldersgruppen under PLF´s 

overenskomst mod 20 personer, som ikke 

er omfattet af OK-aftalen. Det lader til at 

langt de fl este foretrækker at være dækket af 

en overenskomst i aldersgruppen. 

Kvindelige KLT’ere i gruppen 

I Sektion Privat er der 21 kvinder uden 

PLF-overenskomst, hvilket svarer til ca. 19% 

af gruppen. Der er 8 kvinder under 40 år. 

Det er små tal, og inden for de aldersgrupper, 

som er repræsenteret fordeler antallet 

af kvindelige medlemmer sig jævnt. Der er 

dog ingen helt unge kvindelige medlemmer, 

og det samme gælder gruppen fra 61 

år og derover. Til sammenligning er der 

57 kvinder i PLF-regi, hvilket svarer til ca 

25%. Der er altså lidt færre kvinder uden 

for overenskomst, hvilket formodentlig kan 

være begrundet i mere usikre graviditets- og 

barselsforhold. 

Hvor mange KLT’ere i samme fi rma? 

Et mønster i fi gur 4 er, at der er mange 

fi rmaer, hvor der er netop én KLT’er ansat. 

Tallet er 27 svarende til mere end halvdelen 

af fi maerne, eller næsten dobbelt så mange 

som inden for PLF-området (fi gur 5), hvor 

tallet er 14. Når der er netop én KLT’er ansat 

i et fi rma, vil sidemandsoplæring typisk ikke 

være en mulighed. Det er vigtigt i forhold til 

at give den enkelte ny viden via kurser. 

Et andet mønster til forskel fra PLFområdet 

er, at der ikke fi ndes fi rmaer med 

mange (fl ere end 10) KLT’ere. De fi rmaer, 

som har 5 eller fl ere ansatte beskæftiger 38 

KLT’ere, eller ca. 35 % af KLT’ere udenfor 

overenskomst. Det største antal er 10 ansatte. 

Der er altså generelt få KLT-ansatte i 

det enkelte fi rma. Det svækker også muligheden 

for fremføre ”KLT-synspunkter” samlet 

overfor arbejdsgiveren. I sammenligning 

hermed ses i fi gur 5, at i PLF-regi er 172 

ansat er i et fi rma med 5 eller fl ere KLTére 

ansat, hvilket svarer til 74% af KLTére med 

overenskomst. Der er 16 KLTére, som ikke 

har oplyst hvilken arbejdsgiver de har. Det 

svarer til 15 %, hvilket giver en vis usikkerhed 

i tolkningen. Vi opfordrer til, at man så 

vidt muligt oplyser arbejdsgiverens navn og 

adresse, så vi også kan bruge den oplysning 

i det statistiske billede af foreningen. 

Antallet af fi rmaer eller arbejdsgivere med 

KLT´ere ansat hhv med og uden for over- 

Målebladet NR1/09

enskomst er ligeligt fordelt, idet der er 45 

fi rmaer, som ikke er med i overenskomstaftalen, 

og 46 fi rmaer, som er med i PLF’s 

overenskomst (fi gur 4 og 5). Der er også her 

et forbehold for manglende oplysninger om 

arbejdsgiver. 

Figur 6 viser fordelingen af KLT’ere udenfor 

KLT-overenskomst i forhold til, hvornår 

de er uddannet. Der er færrest i de ældste 

grupper, men ellers er grupperne med 3 og 

6 års anciennitet størst. Det overordnede 

mønster er, at der er 16 (15%), som har 

været uddannet i ca. 16 år og 78 (72%), 

som har været uddannet i mellem 1 og 14 år. 

Der er 15, som ikke har oplyst, hvornår de 

er uddannet. Det viser, at det er en relativt 

nyuddannet gruppe i sammenligning med 

KLT’ere ansat i PLF-regi, hvor de tilsvarende 

%-tal er hhv. 48%, som har op til og med 

16 års anciennitet og ca. 44% med længere 

anciennitet. 

Når der fl ere steder i ovenstående står ”uden 

overenskomst”, skal det forstås sådan, at der 

ikke fi ndes en overenskomst med KLF for 

disse medlemmer. 

Derfor skal det også nævnes, at KLF ikke 

har oplysninger, om hvor mange medlemmer 

i gruppen, der kan være omfattet af 

andre overenskomster. I visse fi rmaer, kan 

KLT’ere f.eks. i praksis være omfattet af en 

overenskomst med Teknisk Landsforbund 

(TL), selv om de reelt er organiseret medlem 

af KLF. 

Opsamling 

Samlet set er det en gruppe, som er relativt 

ung, og som har været uddannet i relativt 

kort tid. Der er få kvinder i gruppen, og 

der er få KLT-kolleger på jobbet. Endelig er 

gruppens medlemmer fordelt på mange forskellige 

typer af arbejdsgivere. Dette er gode 

oplysninger at have for en nyuddannet, som 

er på vej ind i denne del af KLT-jobbet. 

Man må være forberedt på, at der er 

mange forhold, som ikke er direkte omfattet 

af en overenskomst. Netop derfor 

mener PLF-sektion Privat, at der er ekstra 

god grund til at gøre en ekstra indsats for at 

gøre informationer, som denne gruppe kan 

have gavn af, lettere tilgængelig for medlemmerne. 

Vel mødt til mødet den 18. april 2009 i 

Ry kl. 17. 

Sektion Privat 

232 

Antal i alt 109 

Antal i alt 21 

Antal firmaer: 45 total 

Antal LSP-firmaer: 46 tota 

45 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

Arbejdsgivere: Sektion-Privat 

antal medlemmer 

0 

0 

15 

3 

26 

KLF-Privat uden OK: Kvinder 

1 

KLF-Privat uden for OK 

Målebladet NR1/09 15 

13 

4 

18 17 

5 

3 3 

10 9 

22-25 26-30 31-35 36-40 41-45 46-50 51-55 56-60 61-65 66-69 

Alde r 

2 

0 0 

22-25 26-30 31-35 36-40 41-45 46-50 51-55 56-60 61-65 66-67 

Alder 

27 

5 

KLT-Privat: Antal KLT'ere pr. firma 

2 

3 3 

1 1 

0 0 

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 

Antal KLT'ere i firma 

(bemærk: 16 ikke oplyst) 

14 

7 

KLT-Privat: Antal KLT'ere pr. PLF-firma 

6 

35 

21 

3 3 3 

21 

7 

5 

4 

16 

2 2 2 

1 Entreprenører 

0 

1 

1 

1 1 1 1 

1 2 3 4 5 6 7 9 10 11 15 19 42 

Antal KLT'er i LSP-firma 

2 

3 

4 GIS + Kortlægning 

5 

6 

7 

8 

Forsyning 

Rådgivende Ing 

Salg af udstyr 

Teleselskaber 

Ingen oplysning 

Landinspektører 

Figur 2: Aldersfordeling i 

Sektion Privat - Uden for 

PLF-Overenskomst. 

Figur 3: Aldersfordeling kvinder 

sektion privat. 

Figur 4: Antal KLF’ere pr. 

firma sektion privat uden 

OK. 

Figur 5: Antal KLT’ere pr. 

PLF-fi rma sektion privat. 

Figur 6: Anciennitet for 

KLT’ere uden overenkomst.

KMS 

- et virksomhedsportræt 

I KMS virksomhedsportrættet er vi nået til 

nr. 4 i rækken, hvis vi skal give dem numre. 

Fokus er denne gang rettet på Llandkortområdet 

(LAN), et område vi almindelige 

danskere er storforbrugere af. Hvis vi blot 

skal fi nde ud af, hvor ligger dette eller 

hint, eller hvilken vej skal vi køre, hiver vi 

vejkortet frem fra handskerummet i bilen 

for at fi nde destinationen. 

Indgangsvinklen til denne afdeling eller 

gren af KMS er gået via områdechef Jan 

Thorsen, som vi (redaktionen) har sat 

stævne på en grå januardag i starten af 

det nye år. Jan Th orsen har et langt forløb 

i virksomheden og har holdt 40 års jubilæum. 

Hans ansættelse startede i 1967 med 

uddannelse til kartograf i det daværende 

Matrikeldirektoratet. Jan har deltaget i den 

teknologiske udvikling på det matrikulære 

område omhandlende bl.a. omlægningen 

af matrikelkortet fra analog til digital form 

først som sektionsleder og sidenhen som 

chef for ”Matrikelkortkontoret” i perioden 

1997 til 2002. Herefter blev han chef for 

området ”Den nationale Geodatabank” og 

siden 1. september 2008 har han fungeret 

som områdechef for Landkortområdet, 

som i dag har 54 ansatte hvoraf de 29 er 

KLF’ere. Det sidste, vi lige skal have med, 

er, at Jan også er medlem af KLF. 

Som antydet i indledningen videreføres de 

mangeårige opgaver omkring den topografi 

ske kortlægning af Danmark, Grønland 

og Færøerne i Landkortområdet, ved brug 

af til stadighed mere eff ektive tekniske 

løsningsmetoder, og ved et forøget tværgående 

samarbejde på tværs såvel internt i 

KMS som eksternt til gavn for bl.a. processer 

relateret til digital forvaltning. 

Det er således ikke overraskende, at der er 

rigtig mange kontaktfl ader og samarbejdsrelationer 

i denne afdeling af KMS. Navne 

som FOT, GeoDB, SNSOR, DHM og 

INSPIRE siger nok nogle noget, men der 

er sikkert nogle af os, der er knap så opdateret 

på, hvad disse forkortelser står for. 

Dette vil vi forsøge at råde bod på bl.a. i 

forbindelse med dette og kommende artikler 

omhandlende vores virksomhedsportræt 

af KMS. 

KMS/LAN’s topografi ske ansvar 

• LAN har det overordnede ansvar 

for etablering og vedligeholdelse af et 

tidssvarende topografi sk grundlag 

16 

over Danmark, Grønland og Færøerne. 

• Dette indebærer bl.a. et overordnet 

ansvar for etablering, ajourføring, 

kvalitetssikring og udvikling af topografi 

ske og kartografi ske databaser. 

• Området har endvidere ansvaret for 

stednavnene herunder koordinering 

på området såvel internt i KMS som 

eksternt. 

• LAN har i lighed med KMS øvrige 

områder ansvaret for nationale og 

internationale relationer indenfor fagområdet. 

Foruden drift, vedligehold og udvikling 

relateret til ovennævnte ansvarsområder 

løser LAN’s medarbejdere en mængde 

forskellige specialopgaver for såvel private 

som off entlige kunder/samarbejdspartnere, 

omkring de topografi ske datasæt (FOT- 

GeoDB/kort10) og de heraf afl edte kortdata 

i forskellig målestok. 

Multiskala databasen (GeoDB) 

GeoDB er en forkortelse, som er en del af 

den daglige jargon i LAN/KMS. 

GeoDB har fl ere betydninger, begrebet 

dækker bl.a. over arbejdet med automatisk 

generalisering af data til en mindre skala, 

specielt har afledningen fra Top10DK 

til skala 1:50000 været en del af LAN’s 

opgaver over en årrække. 

I dag er GeoDB med f.eks. 10 eller 50 

til ”efternavn” navnet på den del af databasen 

som indeholder data i 1:10000 (GeoDB10), 

og data i 1:50000 (GeoDB50). 

Data i GeoDB er vektordata, som i 

efterfølgende processer omarbejdes til kartografi 

ske produkter f.eks. militære trykte 

kort, skærmkort, digitale rasterkort. 

I LAN bliver der endvidere løbende 

arbejdet på en automatisk generering af 

kartografi en. 

Fællesoff entligt Geografi sk Administrationsgrundlag 

(FOT) 

FOTdanmark er en fællesoff entlig forening 

med kommunerne og staten v. KMS som 

medlemmer. Formålet med FOTdanmark 

er at etablere et sammenhængende teknisk 

og topografi sk kortgrundlag, der kan 

understøtte sagsbehandlingen i staten og 

kommunerne. 

LAN er ansvarlig for en stor del af KMS 

samarbejdsrelationer til FOTdanmark og 

har i den forbindelse ansvaret for: 

• Driften af selve FOT-2007 databasen, 

• Koordinering og videreudvikling af 

dataspecifi kationen til FOT 

• KMS involvering i de lokale FOT- 

samarbejder, hvor kvalitetssikring af 

data er en hovedopgave. 

Fotofl yvning, satellitdata og højdemodel 

Med henblik på tilvejebringelse af registreringsgrundlaget 

til brug ved den fortsatte 

ajourføring på ovennævnte to hovedområder 

af det topografi ske kortgrundlag, foretages 

årlige fotofl yvninger som resulterer i 

generelle fl yfotos samt ortofotos. 

LAN har i samarbejde med de ”lokale 

FOT-samarbejder ” ansvaret for denne 

systematiske fotofl yvning, og forventes 

endvidere at vurdere udviklingen relateret 

til fremskaff elsen af satellitdata med henblik 

på en fremtidig anvendelse af disse 

datatyper i forbindelse med tilvejebringelse 

af det topografi ske kortgrundlag. 

Omkring ”Danmarks Højdemodel” 

(DHM) kan det nævnes, at KMS på det 

off entliges vegne har investeret i højdemodellen, 

og i den forbindelse har LAN 

deltaget i udvikling, kvalitetssikring og har 

efter færdiggørelsen af projektet ansvaret 

for driften af modellen. 

Ovennævnte beskrivelse af Landkortområdet 

er starten på et mere detaljeret indblik i 

tilblivelsen af det topografi ske kortgrundlag, 

og det forventes at ovennævnte kan 

give stof til et par artikler i de kommende 

nre. af ”Målebladet”. 

KMS 

- et virksomhedsportræt 

I sidste nummer 4/08, ”Julenummeret”, 

havde sætternissen været på spil, 

så vi ikke fi k nogen præsentation af 

forfatteren af den meget fornemme 

artikel: Stedfæstelse af servitutter af 

Anders Hvas. Det prøver vi så nu 

at råde bod på. Anders Hvas, der er 

udannet kartograf, og som han selv 

siger af den gamle skole, har virket 

i ”Etaten” (KMS) i 40 år, og han har 

deltaget i en række udviklingsprojekter 

såsom Bornholms Projektet, 

Digital Matrikel kort, Mini MAKS 

og nu implementeringen af E-tinglysningen, 

som den omtalte artikel 

handlede om, så Anders må siges at 

være en erfaren kapacitet. 

Næste præsentation er: Landkortområde 

Johnny Humlebæk 

Målebladet NR1/09

Selvstændig? 

Er du én af dem, der har taget springet eller 

overvejer at gøre det, skal du være opmærksom 

på, at der er nogle særlige a-kasseregler 

for selvstændige. 

”Man skal især vide, at man ikke kan få 

supplerende dagpenge som selvstændig. 

Dagpenge kan man først få i det øjeblik, hvor 

virksomheden er lukket helt ned”, fortæller 

specialist i selvstændig virksomhed og a-kasselovgivning, 

Annette Lindhardt fra FTF-A. 

FTF-A er Kort- og Landmålingsteknikernes 

a-kasse og forsikrer både lønmodtagere og 

selvstændige. De særlige betingelser betyder 

dog ikke, at man som selvstændig bør undlade 

at forsikre sig. Tværtimod. 

”Som selvstændig lever man en mere usikker 

tilværelse end som lønmodtager. Derfor 

giver det ekstra meget mening for selvstændige 

at forsikre sig mod arbejdsløshed”, siger 

Annette Lindhardt. 

Dagpenge 

Man skal også være opmærksom på, at man 

som selvstændig ikke kan få feriedagpenge. 

På den måde er der fra tid til anden medlemmer, 

der får en overraskelse. 

”Vi vil selvfølgelig meget gerne undgå, 

at medlemmer bliver skuff ede, fordi man 

kommer med nogle forventninger, vi ikke 

kan indfri. Derfor gør vi også meget ud af 

at give medlemmerne en god information, 

når vi ser, at de overgår til selvstændig 

virksomhed”, fortæller Maja Friis, der også 

er en af FTF-A’s specialister i selvstændig 

virksomhed. 

Et andet punkt, man skal være opmærksom 

på, er, hvis man er ansat i sin ægtefælles 

virksomhed. 

”I sådan et tilfælde er man som udgangspunkt 

selvstændig. Før man eventuelt kan 

få dagpenge, skal man derfor være helt ude 

af virksomheden”, fortæller Maja Friis. 

Hun nævner også, at selvstændige skal være 

opmærksomme på, at der for dem er særlige 

regler om sygedagpenge, der udbetales af 

kommunerne. 

Ring! 

De særlige forhold for selvstændige gør, at 

det kan være en rigtig god ide at ringe til 

FTF-A, hvis der er noget, man er i tvivl 

om. 

”Man kan fi nde meget god information om 

reglerne på FTF-A’s og på Arbejdsdirektoratets 

hjemmesider. Men derfor kan man 

godt komme i tvivl om, hvad der nu lige 

gælder i ens egen helt unikke situation. Så 

skal man endelig ringe til os”, siger Annette 

Lindhardt. 

De fl este spørgsmål klares over telefonen, 

og ellers er man meget velkommen til at 

bestille et møde med én af FTF-A’s rådgivere 

på regionskontorerne i København, Odense, 

Ålborg og Århus. 

Annette Lindhardt (t.v.) og Maja Friis er 

specialister i selvstændig virksomhed og akasselovgivning. 

Du kan ringe til Annette, 

Maja og FTF-A’s andre rådgivere på 70 13 

13 12. 

Mere info på ftf-a.dk 

Vil du vide om regler for selvstændige, kan 

du gå ind på www.ftf-a.dk 

Medlemskab af FTF-A 

FTF-A organiserer både lønmodtagere og 

selvstændige og er Danmarks 4. billigste 

a-kasse - betydelig billigere end Kristelig 

A-kasse og også billigere end ASE. 


Geoforum arrangement 

Digital kommuneplan 

Torsdag den 5. februar afholdt Arrangementsgruppe 

Vest i Geoforum et møde om 

Digitale Kommuneplaner, hvor deltagerne 

blev præsenteret for forskellige modeller i 

denne planlægningsproces. Arrangementets 

fysiske rammer var fi rmaet NIRAS faciliteter 

i Århus, som var af særdeles fl otte. 

John Worning fra Esbjerg kommune lagde 

ud med at berette for de ca. halvhundrede 

tilhørere, hvorledes man igennem de sidste 

10 år havde sagsbehandlet i et digitalt system 

som styrings redskab på deadlines og pruduktionsfl 

ow m.v., og derigennem opnået en 

stor praktisk erfaring i processen. 

Kort nyt 

Geoforum 

Geoforum udgav her ved årsskiftet tidsskrift 

januar 2009 tidsskrift nr 100 et jubilæumsnummer 

og et tillykke med det. 

Nr. 100 er i sagens natur et fyldig nr. med 

en gennemgang af historikken bag ved 

dannelsen af Geoforum i 2001 ud fra de tre 

tidligere selskaber eller foreninger nemlig 

Dansk Kartografisk Selskab, Dansk Selskab 

for Fotogrammetri og Landmåling og 

Dansk Akademi for Stedbestemmelse. Det 

fremhæver og omtaler selvfølgelig også de 

centrale personer i arbejdet med at få dannet 

en fælles forening. Endvidere bringer det 

målsætningen og visionerne for fremtiden 

af det nuværende forretningsudvalg. 

En ting som jeg ikke vil undlade at nævne 

er præsidenten for Geoforum, Michael 

Israelsons, bemærkning til det trykte medie 

18 

Næste oplægsholder var Flemming Munck 

fra den ene af dagens værter, fi rmaet NIRAS, 

som præsenterede forskellige rådgivningssager 

fra kommuner, der var i gang med 

revision af Kommuneplaner rundt om i 

landet, såsom Sorø og Silkeborg kommuner. 

For den sidst nævnte kommune var 

der det specielle, at borgmesteren Jens Erik 

Sørensen brændte særlig for projektet ”Den 

Digitale Kommuneplan” som han kunne se 

nye muligheder i, såvel resoursemæssige som 

økonomiske gevinster ved, al den stund at 

det letter adgangen til administrationen og 

adgangen til opdateringen af kort og data 

i forhold til det digitale. At man har den 

vurdering i Geoforum, at medlemmerne 

værdsætter det trykte medie, og det er rart 

en gang om måneden at bringe nyt fra 

geodatbrancen. 

Trafi kplan 

Kort før jul blev Trafi kplanen for de kommende 

år præsenteret af trafi kminister Lars 

Barfod. 

Trafi kplanen er en opfølgning på den af 

regeringen nedsatte infrastrukturkommissions 

rapport fra januar 2008. Den har uoffi - 

cielt fået betegnelsen ”Grøn trafi kplan”, idet 

den indrager miljøet i et større omfang. Der 

satses også på den kollektive trafi k i et større 

omfang end tidligere set i mange år. Dog er 

tyngden af planen i det østlige Danmark, og 

det er selvfølgelig her den største koncentration 

af danskere bor, men immervæk er 10 % 

af befolkningen østjyder, så selvom man får 

for både politikere, sagsbehandlere og ikke 

mindst borgere. 

Så alt i alt en lærerig eftermiddag på Åboulevarden 

80 i Århus 

PS: Husk at Geoforums mødekalender 

kan du se direkte via link på KLFs hjemmeside. 


letbane i Århus og motorvej ved Silkeborg, 

så kan ønskeseddelen stadig være lang. Dobbeltspor 

på hele den sønderjyske strækning 

på den østjyske længdebane og eldrevne tog 

nord for Fredericia for at nævne bare et par 

enkle eksempler. Her på den landfaste del 

handler det ikke bare om linier øst- vest men 

ligeså meget nord-syd. 

Lov om infrastruktur for geografi sk information 

Kort før jul nærmere bestemt d. 9. december 

2008 vedtog folketinget ”Loven om infrastruktur 

for geografi sk information”. Loven 

understøtter digital forvaltning i Danmark 

igennem de INSPIRE – direktiver, som den 

indeholder. 

I forlængelse af ovenstående skal det lige 

nævnes at Kort og Matrikelstyrelsen under 

Miljøministeriet har udsendt sin årlige 

redegørelse Infrastrukturen for geografi sk 

information 2008. 


Målebladet NR1/09

Forlænget testperiode udskyder 

digital tinglysning 

Den digitale tinglysning forventes udskudt 

til september 2009. Det skyldes, at parterne 

bag systemet er enige om behovet for mere 

tid til udvikling og test for at sikre optimal 

start på projektet. 

Domstolsstyrelsen vil indstille til regering 

og Folketing, at den nuværende 

tinglysning fortsætter til primo september 

2009. Det sker på baggrund af enighed mellem 

Finansrådet, Realkreditrådet, Danske 

Boligadvokater, leverandøren CSC og pro- 

jektets rådgivere om behovet for en revideret 

tidsplan for digital tinglysning. 

Der er blandt parterne fortsat tillid 

til projektets retning og systemets design. 

Samtidig er der dog også enighed om, at 

den nuværende tidsplan - især på grund af 

forsinkelse på væsentlige delleverancer og det 

komplekse samspil mellem en lang række 

off entlige og private it-systemer - indeholder 

en betydelig risiko for fejl og startvanskeligheder. 

På den baggrund er der enighed om at 

opstille en revideret tidsplan, der udskyder 

idriftsættelse af digital tinglysning fra den 

12. januar 2009 til primo september 2009. 

Det sker for at skabe bedre tid til udvikling 

og til en grundig gennemtestning af 

systemet. Dermed vil der være sikkerhed 

for en succesfuld implementering af digital 

tinglysning. 

For yderligere kommentarer kontakt kommunikationschef 

Emil Melchior på 23689558. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Keep copy as is or add your own call-to-action. Copy not to exceed two lines. 

 

 

 

 

 

Add your company info here 

 

 


20 

DAGSORDEN TIL 9. ORDINÆRE GENERALFORSAMLING 

I KORT- OG LANDMÅLINGSTEKNIKERNES FORENING 

DAGSORDEN 

Lørdag, den 18. april 2009 kl. 10 på Ry Parkhotel 

1. Generaforsamlingens åbning 

2. Vedtagelse af forretningsorden 

3. Valg af dirigent 

4. Valg af stemmeudvalg 

5. Formandens beretning 

6. Indkomne forslag 

HB stiller forslag om ændringer af vedtægter, m.h.t. nedlæggelse af uddannelsesudvalg, ændring 

i sektionernes valg til HB, brug af ekstern revisor og mulighed for at foretage afstemninger via 

hjemmesiden. 

Nærmere ordlyd fremsendes sammen med revideret regnskab. 

7. Regnskab 

8. Budget, samt fastsættelse af kontingent. 

HB foreslår en kontingentstigning på 20 kr. pr. måned fra 1/7 2009. 

Nærmere om forslaget fremsendes sammen med budget for 2009 og 2010. 

9. Valg 

a) Formand (HB anbefaler nyvalg af Thomas Wester-Andersen) 

b) Næstformand (HB anbefaler nyvalg af Henrik Pangel) 

c) Kasserer (HB anbefaler genvalg af Jens Chr. Madsen) 

d) Sekretær (HB anbefaler genvalg af Karsten Vognsen) 

e) 2 revisorer 

f) 2 revisorsuppleanter 

g) Kursus- og uddannelsesudvalg, bestående af et antal personer, som er blevet fastsat af gene- 

ralforsamlingen (HB anbefaler, at der ikke vælges repræsentanter til udvalget, se indkomne forslag) 

h) Meddelelse fra sektionerne om valg af medlemmer og suppleanter til foreningens hovedbestyrelse 

10. Eventuelt 

Regnskab, forslag til budget og forslag til vedtægtsændringer udsendes ultimo marts/primo april 2009. 

På hovedbestyrelsens vegne 

Klaus K. Sørensen 

FORSLAG TIL FORRETNINGSORDEN 

- Afstemninger og valg sker ved håndsoprækning, dog skal afstemninger og valg ifølge lovene 

foregå skriftligt, såfremt 1 medlem ønsker det. 

- Dirigenten bemyndiges til, såfremt det viser sig nødvendigt, at fastsætte en begrænset taletid. 

Dog minimum 2 minutters taletid. 

- Begæring af ordet sker ved håndsoprækning. Dirigenten bemyndiges til at indføre skriftlig be- 

gæring af ordet, såfremt det er nødvendigt. 

- Indlæg fremføres efter dirigentens anvisninger, men på en sådan måde, at alle kan høre og se 

vedkommende der holder indlægget. 

Målebladet NR1/09

KLF – SEMINAR PÅ RY PARKHOTEL 

FREDAG, DEN 17. APRIL 2009 

KLF inviterer til spændende seminar på Ry Parkhotel fredag den 17. april 2009. 

PROGRAM: 

Kl. 09.30 – 10 Velkomst og kaffe 

Kl. 10 – 10.50 ”Solpletaktivitet og opmåling med GPS” 

Foredrag ved Anna B.O. Jensen, AJ Geomatics. 

Foredraget giver en introduktion til solpletter, hvad det er, hvordan de hænger sammen med aktiviteten 

i ionosfæren og hvorfor dette har betydning for opmåling med GPS. Vi ser fremad til den nye L5 GPS 

frekvens og til Galileo-systemet. 

PAUSE 

Kl. 11 – 11.50 ”Hvordan politiet bruger GIS i efterforskning og til forelæggelse af sager i retten” 

Foredrag ved Jørn Holm-Pedersen, Rigspolitiet. 

Kriminelle handlinger, forbrydelser, sker altid et geografi sk sted. Derfor har politiet også, om ikke altid, 

så dog i mange år brugt kort i forbindelse med efterforskning af forbrydelser. 

PAUSE 

Kl. 12 – 12.50 ”GIS – det skal da være sjovt” 

Foredrag ved Matilde Lissau, Informi GIS A/S 

At lade sig begejstre af en facinerende teknologi, der håndterer alt fra komplekse modelleringer af virkeligheden, 

til de smukkeste kartografi ske præsentationer over til nørdede applikationer bør frembringe 

spørgsmålene – er det sjovt og giver det mening ? Dette indlæg 

handler om børn, læring, sundhed, lokation, perception, kompeten-cer – men allermest om hvad der 

giver mening og hvorfor det er sjovt. 

Kl. 12.50 Frokost 

DER INDKALDES HERMED TIL MØDER 

I SEKTIONERNE OFFENTLIG OG PRIVAT 

Fredag, den 17. april 2009 kl. 17 på Ry Parkhotel 

1. Mødets åbning 

2. Valg af dirigent og stemmetællere 

3. Sektionsledelsens beretning 

4. Valg af HB medlemmer og suppleanter 

5. Eventuelt 

Beretningen sættes ikke til afstemning, men skal ses som oplæg til spørgsmål, kommentarer og diskussion. 

På hovedbestyrelsens vegne 

Klaus K. Sørensen 


INDKALDELSE TIL GENERALFORSAMLING 

FREDAG, DEN 17. APRIL OG LØRDAG DEN 18. APRIL 2009 

Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling fredag den 17. april og lørdag, 

den 18. april 2009 på Ry Parkhotel, Kyhnsvej 2, 8680 Ry. 

22 

PROGRAM: 

FREDAG, DEN 17. APRIL 2009 

Kl. 14 – 14.30 Udstillerne præsenterer deres produkter (5–10 min. til hver) 

Kl. 14.30 – 17 Instrumentudstillingen åbner 

Kaffe/the og brød bliver serveret ved udstillingslokalet 

Kl. 17 – 18 Sektionsmøde i Sektion Privat, Sektion Offentlig samt møde for de 

studerende 

kl. 19.30 Festmiddag – med underholdning i løbet af aftenen. 

LØRDAG, DEN 18. APRIL 2009 

Kl. 10 Generalforsamling 

Kl. 12 Frokost – afrejse herefter 

Dagsorden for sektionsmøder og generalforsamling er blevet bragt i Målebladet nr. 4/08. 

Beretninger, evt. indkomne forslag, samt praktiske oplysninger vil blive bragt i Målebladet Nr. 

1/09. 

Prisen for deltagelse i ovenstående arrangement er 250 kr. og omfatter alle programsatte måltider, 

festmiddag og overnatning på dobbeltværelse. Ønsker du at overnatte i enkeltværelse er 

prisen 500 kr. 

Overnatning vil ske dels på Ry Parkhotel og Knudhule Ferie & Kursuscenter. Der er ca. 

2 km mellem de to overnatningssteder og KLF vil sørge for transport på udvalgte tidspunkter. 

Deltagelse i selve generalforsamlingen incl. frokost lørdag er gratis. 

Der vil blive arrangeret fællestransport, med opsamlingssteder på Sjælland og Fyn. Ønsker du 

at benytte tilbuddet om fællestransport koster dette 250 kr. t/r. 

Efter tilmeldingsfristens udløb vil opkrævninger blive fremsendt, og sekretariatet vil sørge for 

at registrere din indbetaling/er på en liste. Du behøver derfor i år ikke selv at medbringe kvitteringer. 

De personer, som ønsker at benytte sig af fællestransporten vil ca. den 1. april modtage en 

oversigt over opsamlingssteder og tidspunkter. Oversigten vil ligeledes blive bragt i Målebladet, 

samt lagt ud på hjemmesiden www.kl-f.dk. 

Målebladet NR1/09

grafit-werbeagentur.de 

IS Imaging Station 

Banegraven 2 · 3550 Slangerup 

Tlf.: 47 199 299 · E-Mail: info@topptopo.com 

- Digital imaging teknologi 

- iCONTROL WiFi fjernkontrol 

- 2000 meter uden reflektor 

- iSCAN ”Feature Detection” 

- ImageMaster 3D modellering 

IS Imaging Station 

Kun fra Topcon, pionere inden 

for digital foto opmåling. 

www.topptopo.dk 


Afs: Af 

KLFF 

Tinglevgade levggade 

1, 

8000 Århus sC. 

C. 

Trimble S6, S8 og VX 

- tre effektive totalstationer med spændende finesser 

Alle fås med servo, autolock og som robot. 

Desuden med de unikke features: MagDrive, SurePoint, MultiTrack og GeoLock. 

S6 - den suveræne all-rounder med DR, 1”, 2”, 3” eller 5”. 

S8 - nyt præcisionsinstrument udviklet med tunnel- og monitoreringsarbejde for øje. 

VX - Spatial Station med indbygget skanner og video. 

OBS: Se det nye kursusprogram på www.geoteam.dk 

Kurser i brug af GPS og totalstation samt 

Trimble Geomatics Office. 

24 

Nyt Multitrack-prisme 

med dioder der sikrer lås på prismet 

og intet andet reflekterende! 

Målebladet NR1/09 

Sag: 0600110.4 

GEOTEAM A/S • Energivej 34, 2750 Ballerup • www.geoteam.dk • Telefon: 7733 2233 • e-mail: info@geoteam.dk 

B

Marts - Kort og Landmålingsteknikernes Forening

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?