Es.60,1-6 Prædiketekst: Matt 2, 1-12 Hvordan forholder vi os til J

Helligtrekongers søndag
Læsning fra Det gamle Testamente: Es.60,1-6
Prædiketekst: Matt 2, 1-12
Hvordan forholder vi os til Jesus? Hvad tænker vi om ham? I evangeliet til i dag møder vi to helt forskellige
holdninger til Jesus. Den ene er Herodes’, som ser Jesus som en trussel mod hans eget kongedømme og derfor vil slå
ham ihjel. Den anden holdning til Jesus er den, de vise mænd udviser. De opfatter Jesus som Messias og tilbeder
ham.
Mere om vores holdning til Jesus lidt senere. Først vil jeg forklare lidt om astronomien og astrologien bag det her
med stjernen, som ledte de vise mænd til Jesus. Og så kommer vi til, hvad det hele så skal betyde for os, der lever i
dag.
De vise mænd kom østfra, sikkert fra det landområde, vi i dag kalder Iran. De var astronomer - de studerede
stjernerne, men de var også astrologer - de fortolkede stjernerne. De havde altså et bud på, hvad stjernernes
placeringer på nattehimlen skulle betyde for os mennesker på jorden.
Moderne forskning har gennem computerberegninger fundet ud af, at i år 7 f. Kr. skete der en stor astronomisk
begivenhed. Planeterne Jupiter og Saturn mødtes i fiskens stjernebillede, og det gav et meget kraftigt lys, så det så
ud som om, der var kommet en helt ny og meget lys-stærk stjerne på nattehimlen.
Et oldgammelt kileskrift fra byen Sippar ved Eufratfloden beskriver netop denne stjernekonstellation. Hvem ved,
måske var det de vise mænd, som skrev dette kileskrift.
Planeten Jupiter blev opfattet som verdensherskerens stjerne, og Saturn var jødefolkets stjerne og desuden et
symbol på retfærdighed og den kommende Messias, mens Fiskens stjernebillede blev opfattet som symbol på de
sidste tider.
Det stjernetyderne fik ud af det, var altså, at en verdenshersker var blevet født blandt jødefolket, han ville være
Messias og bringe retfærdighed med sig og indvarsle de sidste tider. Det var et mægtigt budskab, og vismændene
tog af sted for at se denne verdenshersker. Deres holdning til Jesus var klar, han var Messias, det havde stjernerne
vist dem, allerede inden de havde mødt ham. For dem må det have været en verdenshistorisk begivenhed. De må
have følt sig privilegerede over, at dette skete netop i deres tid.
Og det var en verdenshistorisk begivenhed, ikke bare for vismændene, men for alle mennesker - ikke bare dengang,
men for alle mennesker til alle tider. Gud har kun én gang sendt sin søn til verden, og det gjorde han netop dengang.
Det var en enestående verdenshistorisk begivenhed. Himlens og jordens skaber lader sig føde som et lille
menneskebarn. Intet er længere det samme, efter Jesus er blevet født. Prøv og tænk efter, hvordan ville det være,
hvis Jesus ikke var født? Ja, så ville der ikke være nogen kristendom, der ville ikke være nogen kirke her. Måske ville
vi her i kirken slet ikke kende hinanden. For det er jo kirken, der binder os sammen. Og Gadecaféen ville nok heller
ikke være der. Hvor ville meget være anderledes!
Da Jesus bliver født, er det begyndelsen på en ny tid, en tid hvor Gud er kommet nær til os mennesker.
Gud bliver menneske i Jesus, med alt hvad det betyder at være et menneske. Gud viser sin magt i et lille barns
magtesløshed. Gud viser sin storhed og ophøjethed ved at give afkald på den og blive lille og svag. Gud viser sin
herlighed ved at blive lagt i en krybbe, som dyrene har spist af og savlet i. Hvad er det for en magt? Hvad er det for
en herlighed og storhed?
Det er umiddelbart svært at fatte, hvorfor Gud kommer til os på den måde. Han kunne da være kommet i en forgyldt
ildvogn med trompetfanfarer, eller være kommet ned gennem skyerne fulgt at syngende engle, eller have åbenbaret
sig i en eksplosion af lys. Eller han kunne da i det mindste have ladet sig føde i en ordentlig familie på et kongeslot.
Og det var også, hvad de vise mænd forventede. Derfor var målet for deres rejse kongepaladset i Jerusalem. Men
Kong Herodes har ikke nogen nyfødt søn, og han er bestemt ikke glad for tanken om konkurrenter i sit kongerige.
Hans holdning til Jesus er lige så klar, som de vise mænds, men den er stik modsat. Han ønsker at slå Jesus ihjel,
allerede inden han har mødt ham.
1

Der er altså vidt forskellige holdninger til Jesus, allerede før han har sagt et eneste ord. Herodes vil slå ham ihjel, og
vismændene vil tilbede ham.
Deres holdning til Jesus er underkastelse og tilbedelse. De ved, hvem han er, Messias, Frelseren, der var profeteret
om hundredevis af år før. Og de bøjer sig for ham – underet, at Gud er blevet menneske. At Gud er kommet nær.
Hvad er det for en magt og hvad er det for en storhed, der er blevet så lille og så magtesløs? Det er kærlighedens
magt, det er kærlighedens herlighed.
Gud kom ikke til os hverken i en ildvogn, gennem skyerne eller i en eksplosion af lys. Han kom til os i et menneske.
Han kom til os i et menneske, for kun et menneske kan tale vores sprog. Kun et menneske kan leve som os, og kun et
menneske, der også er Gud selv, kan give sit liv på et kors for vores skyld.
En ny tid begyndte med det lille barn i krybben, og den ejendommelige stjernekonstellation på himlen var et tegn på
dette. Barnet i krybben var jødernes nyfødte konge, og det skulle blive en konge så helt anderledes end Herodes,
som udnyttede det folk, han herskede over. Herodes levede i luksus og overflod på et kongeslot, mens Jesus blev lagt
i en krybbe. Herodes herskede med magt og vold, mens Jesus hersker med tilgivelse og kærlighed.
En kærlighed, der viser sig i at Jesus giver afkald på sin egen ophøjethed, storhed og magt. En kærlighed der driver
ham til at give sit liv på korset.
Jesus havde magt nok til, at han kunne være gået ned fra korset, men han gav afkald på magten og blev hængende
der, til han døde af det. Det var ikke naglerne, der holdt ham fast til korset, men kærligheden. Kærligheden til dig og
til mig.
Den ene af de to stjerner, der stod over for hinanden, Saturn, var et symbol på retfærdighed og den kommende
Messias. Jesus bragte nemlig en helt anden retfærdighed til torvs end den, som Herodes stod for. Jesus bragte Guds
retfærdighed til os.
Guds retfærdighed, som ikke sætter hårdt imod hårdt, men lader nåde gå for ret. Guds retfærdighed, som tilgiver
syndere og sætter os fri fra synd og skyld og skam fordi Jesus bar det hele for os, da han døde på korset. Guds
retfærdighed er, at Gud for Jesu skyld tilgiver os alt og sætter os ind i en ny relation til Gud.
Hvor meget af dette vismændene forstod, ved vi ikke, men de vidste, at noget helt afgørende var sket, i og med at de
havde set tegnet på himlen. Og de var ikke i tvivl om, at den rette holdning til Jesus var tilbedelse, modsat kong
Herodes, som ønskede at slå Jesus ihjel.
Vi møder her to yderpunkter i holdningen til Jesus. Tilbedelse og lyst til at slå ihjel, og sådan var det hele vejen op
igennem Jesu liv. Der er mange holdninger imellem disse to yderpunkter.
Hvad er vores holdning til Jesus? Hvad er din holdning til Jesus?
Man kan mene, at Jesus var en stor mand og respektere ham for hans lære og hans gerninger. Man kan mene, at
Jesus var en skør eller latterlig mand, eller en politisk oprører, en provokatør, og måske synes man om ham eller
tager afstand fra ham ud fra dette. Endelig kan man være ligegyldig overfor Jesus, eller man kan have afskrevet ham
helt, som én man slet ikke har lyst til at have med at gøre. Holdningerne til Jesus er mange.
Men Jesus har en holdning til os, som aldrig ændrer sig. Hans holdning til os er, at han elsker os – uanset hvad vi
mener om ham. Uanset om vi tilbeder ham, respekterer ham, er ligeglad med ham eller regner ham for en tosse.
Jesu holdning til os er klar - han elsker os - uden betingelser. Hvordan vi end opfatter Jesus – hvad vi end mener om
ham, så elsker han os. Han elsker dig!
Og han længes efter, at vi overgiver os til ham – hele vores liv, han længes efter at have med os at gøre. Jesus vil, at
vi lader Guds retfærdighed gælde os, så vi ber’ ham om tilgivelse for vores synder, og lader hans kærlighed fylde os.
Jesus vil hjælpe os, styrke os og være med os. Jesus længes efter, at vi overgiver hele vores liv til ham og følger ham.
Hans holdning til os er klar. Han elsker os.
Hvilken holdning har vi til Jesus? Elsker vi ham? Tilbeder vi ham?
2

Det var en enestående og verdenshistorisk begivenhed, da Gud blev menneske ved at lade sig føde som et lille barn.
Det er ikke bare en sød historie, en legende eller et eventyr. Det er Gud, der griber ind i verdenshistorien ved selv at
træde ind i verden og vise os sin kærlighed og retfærdighed, at han elsker os og retfærdiggør os igennem Jesus.
Derfor er Jesus værdig al vores tilbedelse og lovprisning. Som de vise mænd tilbad Jesus, således må vi tilbede ham.
Vi må bøje os for Jesus, og vi kan aldrig takke og prise ham nok for, at han gav afkald på sin magt og herlighed og
blev født som et lille menneskebarn.
Vi må tilbede og lovprise Jesus, fordi han kom og viste os Guds kærlighed. Han alene er værdig al ære, lov, pris og
tilbedelse. Amen
3