EN RIGTIG FAMILIE

familienanker.dk

EN RIGTIG FAMILIE

EN RIGTIG FAMILIE

Mikkel Klein & Henning Rasmussen


2 EN RIGTIG FAMILIE


EN RIGTIG FAMILIE

EN RIGTIG FAMILIE

3


4 EN RIGTIG FAMILIE


INDHOLD

Intro til En rigtig familie.....................................................................................

Sådan opstod kernefamilien..............................................................................

Rids over familiens udvikling de sidste 50 år.....................................................

Udvalgte tal om familier i Danmark..................................................................

Intro til familien Reseke.....................................................................................

PORTRÆT: »Mon ikke vi sidder her om 20 år også?«.......................................

Lars Barfoed: »Der er ikke nogen familieformer, der er bedre end

andre. Men det er nu bedst for et barn at have både en mor og en far«......

Intro til familien Anker......................................................................................

PORTRÆT: Mor og mammi i præstens gamle bolig.........................................

EN RIGTIG FAMILIE

side 09

side 12

side 13

side 15

side 16

side 18

side 26

side 28

side 30

5


Vi har brug for melodien i familien - interview med

psykologerne Lars Dencik og Allan Westerling................................................

Ord om familien.................................................................................................

Anne Marie Helger: »Det er så lamt i roen, at folk er så uselvstændige«.....

Intro til familien Balleby.....................................................................................

PORTRÆT: Når masterplanen må laves om.......................................................

Vi har krav på lykken - interview med sociologen Emilia van Hauen.............

Michael Kvium: »Familien er et meget alvorligt valg«....................................

Intro til familien Azad-Ahmad..........................................................................

PORTRÆT: ”Man skal holde ud og holde sammen”........................................

Camilla Miehe-Renard: »Den rigtigste familie

i hele verden«....................................................................................................

6 EN RIGTIG FAMILIE

side 36

side 38

side 40

side 41

side 43

side 47

side 49

side 50

side 52

side 58


Kjeld Holm: »Ægteskabet er ikke et tivoli –

det er et tugt- og forbedringshus«..................................................................

Medieforsker: Sådan fremstilles familien på film og TV.................................

Intro til single....................................................................................................

PORTRÆT: Single...............................................................................................

Psykolog: Hvad er det for en trang, der ligger i os til at stifte familie?........

Globetrotter:.....................................................................................................

Intro til familien, der er flyttet i kollektiv.......................................................

PORTRÆT: Når flere familier bor under samme tag.......................................

Stand up-komiker:............................................................................................

Imam:.................................................................................................................

Intro til adelig familie......................................................................................

PORTRÆT: Når familienavnet forpligter.........................................................

Livsstilsekspert: Hvordan iscenesætter danskerne deres familieliv?.............

Sanger:..............................................................................................................

Intro til karrierepar uden børn.......................................................................

PORTRÆT: Når karrieren prioriteres over familien........................................

Fremtidsforsker: 6 tendenser for fremtidens familier....................................

Præsentation af forfatterne............................................................................

EN RIGTIG FAMILIE

side 59

side xx

side xx

side xx

side xx

side xx

side xx

side xx

side xx

side xx

side xx

side xx

side xx

side xx

side xx

side xx

side 60

side 65

7


8 EN RIGTIG FAMILIE


INTRO

Prøv en gang at lukke øjnene og forestil dig en

rigtig familie. Hvad ser du?

Et idyllisk hus, et gammelt æbletræ, to

lyshårede børn, der griner? Ser du evig sommer,

hjemmelavet limonade og en logrende hund?

Eller hvad med et hvidt stakit, en nabosnak over

hækken, en håndbajer og grillduft fra Weberen?

Idéen om den evigt lykkelige familie

stortrives herhjemme i disse år. Nogle danskere

lever da også et liv med lyshårede børn og nabosnak

over hækken. Men mange af os lever på

alle mulige andre måder.

For hvad er en rigtig familie?

Denne bog sætter fokus på familierne i Danmark

i dag. Dem er der lige omkring 3 millioner

af, og derfor formentligt også lige omkring 3

millioner forskellige versioner af en rigtig familie.

Du får ikke nogen endegyldige svar

i denne bog på, hvad der er en rigtig familie.

Der findes nemlig ingen opskrift. For selvom det

altoverskyggende ideal herhjemme handler om

far, mor og børn, kan familie også gøres på alle

mulige andre måder.

EN RIGTIG FAMILIE

Der kan ikke være nogen tvivl om, at familien

som institution er mere i fokus nu, end den har

været i mange år. Og med ”familien” menes

der i denne sammenhæng kernefamilien med

det hvide stakit og limonaden, for selvom langt

fra alle lever på den måde, debatteres ”familien”

ofte ud fra en utopisk forestilling om, at

vi ikke har rykket os ét skridt siden 50´ernes forstadsidyl.

Dermed ignorerer vi fuldstændig det

faktum, at 50´ernes familiemønster blot var en

parentes i historien.

Det prøver denne bog at gøre op med.

Formålet er at stille en tidsdiagnose på, hvordan

familien som institution ser ud og har det i

dagens Danmark.

Drømmen om kernefamilien er levende som

aldrig før, siger sociologen Emilia van Hauen

her i bogen. I fjernsynet bombarderes vi med

programmer, der handler om, hvordan vi skal

få denne (kerne)familiemæssige drøm til at gå

i opfyldelse. Vi kan lære, hvordan vi opdrager

vores børn. Vi kan lære, hvordan vi skal indrette

os i vores familiære lykke (med eller uden Feng

shui). Og når vi har lært det, kan vi lære, hvordan

vi laver mad til vores familie i vores nyindrettede

samtalekøkkener, og vi kan endda også

9


lære, hvordan vi gør rent efter os.

For blot få år siden var singletilværelsen sagen.

Vi skulle alle sammen oprette profiler på

datingsider på internettet, og i fjernsynet var

”Venner” og ”Sex and the City” megasucceser.

Det var sejt at være single. Man kunne drikke

cocktails og købe nye sko, eller få sig et utal af

uforpligtende seksuelle oplevelser.

Men med ét stoppede disse serier i fjernsynet.

De fire singlepiger fra ”Sex and the City”

slog sig ned med hver deres mand i allersidste

episode, og i ”Venner” var der en øredøvende

larm af babyskrål og bimlende kirkeklokker, inden

serien lukkede ned. Selv den uheldige alenepige

Bridget Jones fik sin drømmefyr i enden,

og med en syngende lussing kunne hele verdens

singler lære, at det der med cocktails og nye sko

altså kun er sjovt, indtil den eneste ene dukker

op, og man kan finde den sande lykke. Familielivet

er nu det bedste. Og i dag betragtes singler

lidt som nogle stakler, der bare må gå rundt og

vente på, at det der med morgenkvalme og babymos

også bliver virkelighed for dem en dag.

Også fra politisk side er familien i høj grad i fokus.

I august 2004 kom et helt nyt ministerium

til verden i Danmark. Ministeriet for Familie- og

forbrugeranliggender. 53 medarbejdere flyt-

10 EN RIGTIG FAMILIE

tede ind i fuldstændigt nyistandsatte lokaler

lige overfor Christiansborg. Nu skulle regeringen

vise os, at familielivet lægger dem meget

på sinde.

Så selvom budgetterne ikke er prangende

og de politiske resultater er til at overse (eksempelvis

nedsættelse af taksterne på institutionspladser

og forsøg med tilskud til parterapi),

så er signalet langt fra til at tage fejl af.

I denne bog kan du læse, hvad den nuværende

familieminister, den konservative Lars Barfoed,

mener, er en rigtig familie. Og sikkert ikke så

overraskende, vil han ikke stemple nogen familier

som værende forkerte. Men far, mor og

børn-modellen går man aldrig helt galt i byen

med.

Denne bog er ikke ment som nogen kritik af

kernefamilien som institution, men snarere som

en statusrapport og et oplæg til debat. Bogen

har til hensigt at tegne et tidsbillede af danskernes

familier lige nu – på godt og på ondt.

God læselyst

Henning Rasmussen og Mikkel Klein,

Århus, januar 2006


EN RIGTIG FAMILIE

11


EN KERNEFAMILIE OPSTÅR

Kernefamilien blev født blandt velhavende storkøbmænd i handelsborgerskabet efter reformationen

i 1536. Før overklassen begyndte at leve sammen som mand og kone med børn, boede langt de

fleste danskere i storfamilier, hvor flere generationer var samlet under samme tag, og der var ikke

noget, der hed privatliv. Man havde fælles rum, hvor alt lige fra spisning til sex foregik - ofte med

andre tilstede. Kernefamilien introducerede private rum i boligen, og børn fik lov til at bo hjemme,

mens de gik i skole i stedet for at blive sendt på kostskole. Gennem de følgende århundreder spredte

kernefamilien sig til alle sociale lag i samfundet, indtil den i 1800-tallet var den mest almindelige

måde at leve sammen som en familie på. Samtidig mistede slægten dominans over kærligheden,

og efterhånden kunne unge vælge samlever ud fra kærlighed og forelskelse - i stedet for at lade

slægten bestemme, hvem man skulle gifte sig med.

Kernefamilien anno 2006 er ikke meget anderledes end kernefamilien i det 19. århundrede,

selvom der i dag er kommet en stribe nye familieformer til. Vi stifter familie ligeså sent, har de

samme bånd mellem generationerne og vælger partner fra samme sociale lag som os selv.

(Kilde: Socialforskningsinstituttet)

12 EN RIGTIG FAMILIE


RIDS OVER FAMILIENS UDVIKLING DE SIDSTE 50 ÅR

1950’erne:

I 1950’erne er rollefordelingen i hjemmene sådan, at manden er den udearbejdende forsørger,

mens kvindens arbejdsplads er i hjemmet. Unge piger bliver opdraget til ægteskab, så de kan stå for

hjem og husholdning. Samtidig bliver fritid et populært begreb, og forbrugslån bliver et udbredt

fænomen, der gør, at familien kan købe husholdningsmaskiner og få tid til overs. I 1950’erne kommer

“de store årgange”, som er født i optimismen lige efter krigen. Ungdommen bliver efterhånden

en selvstændig gruppe, som skal tages alvorligt, og får etiketten teenagers.

Nye ord i 50´erne:

Kernefamilie (1956)

1960’erne:

1960’erne er hippiernes og oprørernes årti. Cowboybukser bliver allemandseje, og de signalerer

lighed mellem kvinder og mænd. Unge begynder at eksperimentere med familieliv, sex og måden

at bo sammen på. Flere unge tager en uddannelse – også kvinder, som begynder at indtage arbejdsmarkedet.

Det bliver starten på en radikal ændring af rollefordelingen i kernefamilien.

Nye ord i 60´erne:

Eneforsørger (1963), storfamilie (1967), single (1969)

1970’erne:

I 1970’erne er kernefamilien under hård beskydning. De rebelske unge mener, at rollerne for forældrene

og børnene er fastlåste, og at man isolerer sig fra andre mennesker. Kollektivet, som er en

moderne form af middelalderens storfamilie, bliver mange unges familievalg. Flere par lever sammen

uden at blive gift som et antiautoritært oprør mod ægteskabet som samlivsform.

Nye ord i 70´erne:

Karrierekvinde (1970), alenemor (1971), familieterapi (1972), weekendfar (1975), deleforældre

(1979)

EN RIGTIG FAMILIE

13


1980’erne:

Fra sidst i 70’erne og op gennem 1980’erne stiger antallet af skilsmisser til det højeste nogensinde -

eller dobbelt så mange som i 60’erne. Fødselstallene falder markant, og begynder først at stige igen

i slutningen af årtiet. Til gengæld bliver kvinderne ældre, inden de får børn. Stedfortræderfamilien,

den sammenbragte familie, singlefamilien og eneforælder-familien bliver mere udbredte som moderne

familieformer. Den første officielle registrering af et homoseksuelt parforhold i verden finder

sted på Københavns Rådhus den 1. oktober 1989.

Nye ord i 80´erne:

Delebørn (1980), kvalitetstid (1986), registreret partnerskab (1988), homopagt (1989)

1990’erne:

I 90’erne bliver de klassiske, romantiske kirkebryllupper populære igen. Man bliver ofte først gift

efter flere års samliv, og mange lader et fælles barn døbe ved samme lejlighed. Individualisering er

et af tidens buzzwords, hvor ”mig-kulturen” kommer mere i fokus end ”vi-kulturen”.

Nye ord i 90´erne:

Plasticmor (1991), singlebolig (1994), forhandlerbarn (1995), designerbarn (1997), bonusmor (1999),

økobaby (1999), babybio (1999)

Efter årtusindskiftet:

Danmark har EU-rekord i vielser. Mens der i det samlede EU er 4,8 vielser pr. 1000 indbyggere, så

ligger tallet i Danmark på 6,9 pr.1000 indbyggere. Til gengæld er danskerne også det folkefærd,

der bliver skilt næstmest i EU. Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende stiger til over 30 år, hvor

den for 25 år siden var nede på 26,8. Kvinder holder i gennemsnit 278 dages orlov efter fødslen,

mens mænd holder 19 dage.

Nye ord efter årtusindskiftet:

Samtalekøkken (2000), netdating (2000), servicebarn (2000), curlingforældre (2000), tweenager

(2002), speeddating (2003)

14 EN RIGTIG FAMILIE


DANSKE FAMILIER I TAL

25 %

andelen af danskere, der er gifte eller samlevende og har 2 børn eller flere

22 %

andelen af danskere, der lever i parforhold uden hjemmeboende børn

26 %

andelen af singler i Danmark

6 %

andelen af eneforsørgere i Danmark

(Kilde: 2005-tal fra Danmarks Statistik)

EN RIGTIG FAMILIE

15


INTRO TIL FAMILIEN RESEKE

Kernefamilien er fantastisk til at producere børn. I Danmark bliver langt de fleste nyfødte til i for-

hold, hvor mor og far bor sammen.

I de sidste 25 år er der blevet flere enlige og papirløse forhold herhjemme, men ægteskabet

med eller uden børn er stadig den foretrukne måde at leve sammen på. Næsten halvdelen af alle

20-49 årige lever i et ægteskab.

Til gengæld varede de danske ægteskaber i 2004 i gennemsnit kun 11,4 år. Den største risiko

for skilsmisse er i ægteskabets femte år, så myten om syv-årskrisen holder ikke i det virkelige liv.

Hvis der er børn i forholdet, som der er i kernefamilien, har det større chance for at overleve.

Ægtepar uden børn bliver oftere skilt end par med børn.

Jan og Rikke Reseke har været sammen i snart 14 år, og har for længst passeret alle dystre

profetier fra statistikerne. I den lille kernefamilie lever også børnene Naja og Lucas. Du kan læse

deres historie på de næste sider.

(Kilde: Danmarks Statistik)

16 EN RIGTIG FAMILIE


FAMILIEN RESEKE

Rikke, 31 år

Lucas, 6 år

Naja, 3 år

Jan, 38 år

EN RIGTIG FAMILIE

17


PORTRÆT:

»Mon ikke vi sidder her om tyve år også?«

Familien Reseke har det hele. Et solidt ægteskab, to børn, gode jobs, en rummelig

bil og et landsbyhus i det sønderjyske. Livet er indrettet komfortabelt med nem

adgang til de vigtigste fornødenheder, og drømmene er inden for rækkevidde

Vi er i en lille by 20 minutters kørsel fra Lunderskov

Station ved Kolding. Et sted, hvor man ikke

låser bilen i indkørslen. Vi er helt derude, hvor

der ikke er noget liv efter mørkets frembrud. I

landsbyen Jordrup, hvor der ifølge Jan Reseke

er det hele: Her er både en DK-tank, lokal brugs

og børnehave - og hvad mere har man egentlig

brug for?

Hus nummer fire er ikke det største på

vejen, men til gengæld er det næsten helt nyrestaureret.

I køkkenet er der lys i ovnen og det

dufter af lasagne i hele huset. Rikke Reseke på

31 skærer tomater, mens Jan på 38 sætter tyske

dåse-colaer ind på spisebordet i spisestuen.

Lucas på seks sidder i sofaen i stuen. Der er børnetime

i fjernsynet. Hans lillesøster Naja på næsten

tre har fået nye sko, der klikker som en fin

dames, når hun går hen over gulvet.

»Vi er nok en kernefamilie med stort K,«

siger Rikke.

18 EN RIGTIG FAMILIE

Roadhouse 1992, det er nytårsaften. Roadhouse

var in-stedet i Kolding i starten af 90’erne. Det

var her, man holdt til, længe før café latte og

spejle på væggene gjorde sit indtog. På Roadhouse

er der langborde af fyrretræ, håndbajere

og øretæver i luften. I højttalerne brøler Gasolin

om kap med Guns’n’Roses. Rikke er kun 18

år og lyshåret, da Jan på 26 spotter hende i baren.

Han lyver og siger, at han er 23 og fortæller

også, at han har en motorcykel. En Honda

900 kubik med stjernefælge. Rikke er solgt på

stedet.

Jan er tilflytter fra Sjælland. Hans forældre

blev skilt, da han var tre år, og siden kom der

en ny mand ind i moderens liv. Jans nye stedfar

tog familien med til Jylland, da Jan var 15. Rikke

er vokset op hos sine forældre og en søster i et

parcelhus i Kolding.

Jan og Rikke er ikke sammen længe, før de

ved, at det skal være dem. Allerede i april 1993


flytter de sammen, og Jan må langt om længe

afsløre, at han i virkeligheden er tre år ældre,

end han havde sagt i kampens hede nytårsaften.

Nogle måneder senere drager de af sted på

deres første ferie sammen. Det er sommer 1993.

Turen går til København, hvor Jan og Rikke sejler

på kanalerne, tager på Bakken og bor på

vandrehjem. Jan viser sit barndomshjem frem

for kæresten.

Rikke sætter lasagnen ind på bordet. Ligesom

alle andre dage, har hun også denne fredag

været mor siden klokken 20 minutter i seks om

morgenen. Naja har fundet tuscher og papir

frem og sidder og maler ved spisebordet. Hun

må bestemme, hvad de skal lege i børnehaven

på mandag, så det forsøger hun at skrive på et

stykke papir, men hun er trods alt kun næsten

tre, så man skal nok vide, at der står gemmeleg

på papiret. Familiens kat kradser på døren og

tigger om at komme ud. Rikke hælder salaten

op i en skål og sætter bestik i.

I området, hvor familien Reseke bor, er der næsten

kun kernefamilier. Lucas og Naja har masser

af kammerater på samme alder lige om hjørnet.

Her i Jordrup har de fleste børnefamilier

3-4 børn.

»To børn, som man har de fleste andre

steder i landet i gennemsnit, er nærmest unor-

EN RIGTIG FAMILIE

malt hernede,« fortæller Rikke og smiler.

Efter turen til København tager Jan og Rikke en

beslutning. De vil spinke og spare, indtil de har

råd til deres eget hus og kan flytte ud af lejligheden

i Kolding.

Der skulle dog gå næsten fem år, før Jan

og Rikke en varm augustdag i 1998 kan lægge

565.000 kroner på bordet og skrive under på

skødet til 125 kvadratmeter landlig idyl i en omegnskommune

til Kolding.

»Vores forældre har nok syntes, at huset

var noget værre lort,« fortæller Jan, »men vi var

helt vilde med det.«

Det er 1998. Jan har været ansat i TDC

lige siden det hed Jydsk Telefon. Da begyndte

han som buddreng. Han var 17 år. Siden er han

avanceret til teletekniker, og meget af hans arbejde

foregår på centralen eller ved at reparere

forbindelsen hjemme hos folk. Han gik ud af

9. klasse med en ambition om at blive grafisk

tegner, men de drømme faldt fra hinanden, og

Jydsk Telefon tilbød en fast månedsløn med

mulighed for forfremmelser.

I mellemtiden bliver Rikke færdig med

sin tre-årige HH på Handelsskolen i Kolding, og

bagefter får hun læreplads på Kolding Kommune

som kontorassistent.

De køber huset på landet af en 70-årig

19


dame, der har gulvtæpper i køkkenet og ikke

har brugt overetagen i 20 år. Det trænger til

mange kærlige hænder, og Jan ved ikke meget

andet, end hvordan en hammer ser ud.

»Jeg synes nu, du har klaret det ret godt.

Den cadeau skal du have,« protesterer Rikke.

Med to gode venners hjælp knokler Jan

og Rikke i fem måneder for at gøre det forsømte

hus til et hjem.

Rikke har aldrig lært at lave mad hjemmefra,

men da der pludselig er tre sultne håndværkere

i huset, ser hun ingen vej udenom at

finde kogebogen frem og komme i gang. Heller

ikke selvom komfuret står i entreen, og parret

sover i spisestuen.

Da huset er tiptop i stand, er det som om der

mangler noget i Jan og Rikkes liv. De bliver hurtigt

enige om, at tiden er moden til en familieforøgelse.

Den 27. november 1999 kommer

sønnen Lucas til verden. En stor og velvoksen

baby, og hospitalstasken var pakket i god tid,

for Lucas blev født to uger for sent.

»Det var et helt godstog,« forklarer Rikke

og laver fagter i luften.

Rikke har altid haft en drøm om et stort

hvidt bryllup, men med et nyrenoveret hus og

en baby i klapvognen rækker pengene langt fra

til den store hvide drøm. I stedet bliver det til

20 EN RIGTIG FAMILIE

en dybt hemmelig weekendtur til København,

hvor Jan og Rikke bliver gift mellem klokken 11

og tre minutter over 11 den 22. marts 2001 på

Københavns Rådhus.

»Ja, ja, tillykke,« siger Rikke og beskriver

vielsesritualet, »og så fik vi en rengøringsdame

på rådhuset til at tage et billede af os i hall’en.«

De smiler begge to.

Så er parret gift, men Rikke har stadig

ikke opgivet den hvide drøm.

Kort efter jul i 2002 bliver Naja født.

»Hvis alt skulle være perfekt, var det

eneste, der var galt i vores liv på det tidspunkt,

at vi fik Lucas, inden vi blev gift,« fortæller Rikke.

Naja er ligesom Lucas en stor og velvoksen

baby. Men hun er ikke helt så stille.

»Det var en rigtig skrigebasse, opdagede

vi,« fortæller Rikke.

I det lille hjem er der fredagsslik til ungerne, og

de får lov at forlade bordet for at se Disney-sjov

i fjernsynet. Jan rejser sig og stiller tallerkenerne

ud i køkkenet. Rikke bliver siddende lidt, mens

Jan sætter bestikket ind i opvaskemaskinen. I

stuen børster Naja katten af sofaen, for nu skal

hun se tegnefilm sammen med Lucas.

Rikke får sit store hvide bryllup i sommeren


2004. Det er i Jordrup kirke. En smuk kirke fra

1884, der troner over byen med sit majestætiske

kobbertårn. Jan og Rikke vil holde et godt

bryllup for et rimeligt budget. Rikke køber sin

brudekjole i Vejle og hendes mor laver en flot

buket med lyserøde roser. De booker et selskabslokale

i Kolding, og inviterer 43 gæster

– de fleste gode venner. Lille Lucas har fin hvid

skjorte og butterfly på.

»Han vidste godt, at det var en helt særlig

dag,« fortæller Jan.

DJ Per er hyret

til at stå for musikken,

og Rikke

har omhyggeligt

instrueret

ham i, at han

ikke skal spille

suppe-steg-ismusik

eller Tre

hvide duer til

hendes bryllup.

»Det skulle jo

være en fed

fest. Ikke et

kikset bryllup,«

forklarer Rikke.

DJ Pers pult er

EN RIGTIG FAMILIE

beklædt med sort, nervøs velour, og han har sat

to spejlkugler op i loftet over dansegulvet. Men

allerede ved de første toner begynder DJ Per

pludselig at plimpe an til klassisk suppe-steg-ismusik.

Rikke får ham heldigvis sat på plads med

et bestemt blik.

Jan sipper af velkomstdrinken og lægger

talen til Rikke foran sig ved tallerkenen, mens

gæsterne spiser honningmarineret pære. Talen

rykker hele tiden nærmere, hver gang toastmasteren

prikker ham på skulderen og forklarer, at

tidsplanen er skredet.

Rikke og Jans

første ferie

sammen. Jan

skulle vise Rikke

København og

sit barndomshjem.

Bilen gik i

stykker på vejen

derover. De boede

på vandrehjem

og var på

Bakken.

21


Da tiden kommer til det, leverer Jan sin tale til

bruden, og bagefter glider kalvemedaljonen,

kartoffelgratinen, forårsløgene og islagkagen

ubesværet ned.

De får aspargessuppe til natmad, og Rikke

får opfyldt alle sine drømme.

I dag har Jan efterhånden været ansat i 21 år

hos TDC, mens Rikke lige har holdt sit 10-års jubilæum

i Kolding Kommune.

»Vi har altid haft de samme drømme om

en lille familie med to børn og et hus, så det

med børn har aldrig været en diskussion. Det

Her er parret til træf på Als. Det er første gang Rikke

kører på motorcykel. Hun var lidt fuld, og da hun

standsede igen, væltede hun sammen med motorcyklen.

22 EN RIGTIG FAMILIE

var et naturligt skridt, og nu har vi det hele,«

fortæller Rikke.

Hvem er jeres familiemæssige forbilleder?

»Min mor og far er vores idoler,« fortæller Rikke,

mens Jan nikker »de har jo været sammen

altid.«

»Det har været godt, at kunne trække

på dem og få gode råd til, hvordan man får familien

til at fungere. De har haft deres kampe,

som har givet erfaringer. Men vi lytter selvfølgelig

ikke til alt, for hvad angår forældrerollen, så

husker de tit kun det gode,« supplerer Jan.

Hvad er en rigtig familie?

»Det kan man ikke rigtigt sige på den måde,«

siger Jan.

»For mig har det været vigtigt, at jeg

har fået børn med den samme mand. Om man

er gift er ikke så vigtigt,« skyder Rikke ind.

»I en rigtig familie skal begge parter

tage det ansvar, man skal, for at få det hele til

at køre. Men ellers er det op til folk selv, og om

det er to fædre eller to mødre, er ikke afgørende,«

fortsætter Jan.

Rikke protesterer: »Nej, her er jeg ikke

enig. Et barn skal have en far og en mor.«


Hvad er jeres drømme for fremtiden?

»Når Lucas bliver større, vil vi gerne have en motorcykel

igen og tage på træf hvert år, som vi

gjorde før i tiden,« siger Jan.

»Og så drømmer vi om et værelse mere.

Vi har snakket om at bygge til på et tidspunkt,

men det bliver ikke lige foreløbig. Der er jo

mange ting, der skal ordnes i et gammelt hus,«

siger Rikke.

Jan bryder ind: »Flere store fællesoplevelser,

hvis det bliver ved at gå godt. Her i området

er vi stadig lidt skæve, hvor mange af de

andre beboere bedst kan lide den lige vej. Der

skal være lidt spontanitet, for ellers bliver det

sgu’ for kedeligt.«

»Men samtidig må vi nok indrømme,

at vi er tryghedsnarkomaner. Vi tør ikke tage

springet og risikere alting. Så vi kunne nok aldrig

finde på at pakke og tage til Australien,«

siger Rikke.

»Så længe man ikke har problemer med

at stå op og tage på arbejde mandag morgen,

er det det hele værd,« siger Jan.

Og Rikke fortsætter: »Hvis vi bare kan

have det ligesom mine forældre. De spinkede

og sparede og købte først ting, når de havde

pengene, men har alligevel råd til at rejse ind

imellem. Hvis vi kan have det ligeså godt som

dem, er det ikke helt galt. I kernefamilien tager

EN RIGTIG FAMILIE

den ene dag let den anden. Man skal huske at

gøre noget, så der ikke går trummerum i den.

Jeg drømmer også om at blive selvstændig, men

vi tør ikke springe ud i det, når alt kommer til

alt.«

Rikke lægger hovedet på skrå og kigger på sin

mand.

»Mon ikke vi sidder her om 20 år også?,« spørger

hun.

Huset i Jordrup. Da Jan og Rikke købte det, var der

blyindfattede ruder, og de syntes begge, at det var et

meget flot hus – som dog trængte til en kærlig hånd.

23


24 EN RIGTIG FAMILIE


EN RIGTIG FAMILIE

25


»DER ER IKKE NOGEN FAMILIEFORMER,

DER ER BEDRE END ANDRE

– MEN DET ER NU BEDST FOR ET BARN AT HAVE BÅDE EN MOR OG EN FAR«

Lars Barfoed er konservativ og har været familieminister siden februar 2005. Han er

vokset op i en helt traditionel kernefamilie med en søster, en far, der var kaptajn og

en mor, som var kontorassistent. I dag er Lars Barfoed 48 år og har tre børn. Efter han

blev skilt for tre år siden, er han nu igen sammen med en kæreste. Hun har to børn

fra et tidligere forhold. Vi har stillet ministeren en række spørgsmål om familien

Hvad er en rigtig familie?

»En rigtig familie, det er den gruppe af mennesker, det netværk, som den enkelte synes er sin familie.

Som konservativ mener jeg, at man skal respektere, at det enkelte menneske selv bestemmer,

hvordan det vil indrette sig. Der er jo ikke nogen familieformer, der er bedre end andre.«

Findes der forkerte familier?

»For mig som minister er der ikke nogen forkerte familier, men for den enkelte kan der være familieformer,

der er bedre end andre familieformer. Men en forkert familie kunne være, hvis nogen

føler sig presset ind i nogle familieformer, som de ikke ønsker.«

Er et homoseksuelt par med børn en rigtig familie?

»Det er jo også en familie, og den er ligeså god som andre familier. Homoseksuelle er jo fuldstændig

lige så kærlige og gode forældre som heteroseksuelle er. Men jeg mener, at det er bedst for et

barn at have både en mor og en far. Derfor er jeg skeptisk overfor, at vi med kunstig befrugtning

ligefrem bidrager til, at børn vokser op uden både at have en mor og en far. Der er jo også par, som

bliver afvist som adoptanter, fordi man ikke vurderer, at de vil være gode nok som forældre. Børn

har brug for både en mor og en far.«

26 EN RIGTIG FAMILIE


Hvad bygger du den anskuelse på?

»Det er en holdning. Det har man trods alt lov til at have. Jeg synes, at det er mest rigtigt, at børn

har mulighed for at være sammen med både sin mor og sin far, have et forhold til begge to. Det er

en uvidenskabelig holdning, jeg har.«

Regeringen har afsat 40 mio. kroner pr. år til parterapi. Hvorfor er det vigtigt?

»Hvis det kan bidrage til at færre bliver skilt, og i det omfang folk bliver skilt, at det så sker med

knap så dramatiske konflikter, så vil det jo gavne alle, ikke mindst børnene.«

Er det ikke dobbeltmoralsk, at du på den ene side vil lade folk selv bestemme, hvordan

de vil indrette deres familie, og på den anden side bruger penge på at undgå skilsmisser?

»Det er ikke spor dobbelt. Jeg skal ikke blande mig i, om folk bliver skilt eller ej. Det er absolut ikke

min hensigt, og det er jo ikke sådan en påtvungen rådgivning. Men ingen kan påstå, at det er lykkeligt,

at folk bliver skilt. Det har jo ikke noget at gøre med, at jeg foretrækker kernefamilier, men

hvis folk gerne vil have noget rådgivning og hjælp til at undgå at blive skilt, og vi kan hjælpe dem,

så er det da kun en god ting.«

Hvad er dine vigtigste visioner på familieområdet?

»Jeg ser gerne, at vi får skabt nogle rammer for familierne, så de kan indrette sig så fleksibelt som

muligt. Jeg vil gerne have et samfund, hvor vi har fleksible service-tilbud til familiernes meget

forskellige behov. Men jeg ser også gerne, at bedsteforældre får nogle muligheder for at tage en

mere aktiv del i børnenes liv. Det kunne være i forbindelse med børns sygdom. Begge bedsteforældre

skal have mulighed for at spille en større rolle i familiernes liv. Man kan godt sige, at det på en

måde er en tilbagevending til de gode gamle dage, hvor børn og bedsteforældre i højere grad var

sammen. Det vil jeg gerne bidrage til.«

EN RIGTIG FAMILIE

27


INTRO TIL FAMILIEN ANKER

Regnbuefamilier er et helt nyt og internationalt brugt ord om de familier, der bliver stiftet af ho-

moseksuelle. Som loven ser ud i dag, er det ikke tilladt for det danske sundhedsvæsen at inseminere

enlige kvinder og lesbiske. Men loven forbyder ikke private jordmødre i at inseminere lesbiske, og

det benytter jordmoderen Nina Stork sig af. Men lesbiskes ret til kunstig befrugtning er til konstant

politisk debat, og meget tyder på, at forbuddet er ved at bløde op.

Charlotte og Josephine Anker, som du kan møde på de følgende sider, har været forbi Nina

Storks klinik i København. Hvordan det er gået, kan du læse mere om i portrættet af deres lille fa-

milie.

Andelen af homoseksuelle i Danmark antages at være et sted mellem 5 og 10 % af befolk-

ningen, uden at man kan komme det meget nærmere end det. Der findes omkring 700 familier i

Danmark, der består af to homoseksuelle, der har indgået registreret partnerskab, og som har fået

et eller flere børn.

(Kilde: Danmarks Statistik)

28 EN RIGTIG FAMILIE


FAMILIEN ANKER

Charlotte, 25 år

Valentin Vincent, 2½ år

Josephine, 37 år

EN RIGTIG FAMILIE

29


PORTRÆT:

Mor og Mammi i den gamle præstebolig

Da præsten flyttede ud, rykkede Familien Anker ind. Og ingen i kvarteret er i tvivl

om, at det ikke er en Hr. og Fru Anker, der bor i huset på hjørnet, men en fru og fru

En februardag i 2003 kører en stor, hvid limousine

op ad Nørrebrogade. Charlotte Knudsen og

Josephine Anker kommer ud ad døren fra deres

opgang, og sætter sig, lidt flove over den vulgære

bil, ind på det læderbetrukne bagsæde.

Limousinen kører gennem det vintermørke og

fugtige København, og standser først, da den

er nået hele vejen op på Rådhuspladsen midt i

byen og er lige ud for den brede stentrappe, der

fører op til Rådhuset. En stor gruppe af Charlottes

og Josephines venner tager imod dem, og

de skynder sig alle sammen op ad trapperne og

indenfor i varmen.

»Charlotte Knudsen og Josephine Anker,«

bliver der kaldt efter et lille stykke tid.

De to kvinder tager hinanden i hånden

og går ind i et lille, halvmørkt værelse med sirlige

dekorationer på væggene. Selvom der ikke

er meget plads at gøre godt med, vil samtlige

af de to kvinders venner med ind og kigge. 30

mennesker står de stuvet sammen på trods af,

at de har fået at vide, at der maksimalt kan

30 EN RIGTIG FAMILIE

komme 12-13 mennesker med ind.

Det føles som at stå i en myldretidsbus,

tænker Charlotte, mens en af de fire repræsentanter

for Københavns Kommune tysser på selskabet.

Så går det hele hurtigt. Josephine glæder

sig over, at hun netop den dag ikke har

så meget kvalme, som hun har haft det sidste

stykke tid. Hun har slå-om-bukser på og under

den lyserøde skjorte, kan man tydeligt se en fin,

rund mave.

To minutter går der, og så er det allerede

tid til at udveksle ringe og skrive under på

et par dokumenter. ”Charlotte Anker og Josephine

Anker”, skriver de.

De kysser hinanden. Og hele selskabet

vælter igen ud af døren. Mens Charlotte og Josephine

med hinanden i hånden, skynder sig

ned ad trappen og hen mod den ventende limousine,

bliver de overdynget med ris og hujen.

»Skål skat,« siger Charlotte, da de får


åbnet champagnen, og den eksklusive bil kører

ned gennem Strøget mod Nyhavn. Da går

det først virkelig op for de to kvinder, hvad der

netop er sket.

»Så er vi Fru og Fru Anker,« griner Charlotte.

I dag er Fru og Fru Anker flyttet til Skanderborg.

Valentin Vincent Anker, der i mellemtiden er

blevet to et halvt år gammel, leger, at han bager

småkager i en lille rød plastikovn. Den lille

to-værelses lejlighed på Nørrebro blev for godt

et år siden skiftet ud med 200 kvadratmeter ren

parcelhusluksus.

»Og så er det endda præstens gamle

hus,« siger Charlotte. »Kan du forestille dig,

hvordan vi havde det, da vi kom to kvinder med

et barn og flyttede ind i det her parcelhuskvarter?,«

spørger hun.

Og også Josephine havde sine betænkeligheder.

Hun er ærkekøbenhavner, men da

parrets økonomi langt fra var til et hus tæt på

København, bøjede hun sig og flyttede med til

provinsen.

»Men vi har slet ikke oplevet noget fordomsfyldt

her i kvarteret,« siger Josephine, der

er 37 år gammel og mor til Valentin.

»Folk har været meget søde og taget

godt imod os. Nogle gange er der da nogle, der

EN RIGTIG FAMILIE

har stoppet op ude på vejen for at kigge ind

gennem vinduerne, men jeg tror bare, at de

er nysgerrige over, hvem deres nye naboer er.

Vi har valgt at spille med åbne kort hele vejen

igennem, for vi orker ikke noget dobbeltspil,«

siger hun.

Charlotte på 25, der egentligt er IT-uddannet,

arbejder hjemme som dagplejemor, og

heller ingen af dagplejebørnenes forældre har

haft problemer med, at Charlotte altså har en

kone og ikke en mand.

»Den eneste forskel på os og vores naboer

er, at vi er to kvinder. Jeg går hjemme, og

Josephine arbejder ude. Vi har en lille søn, og vi

griller på vores Weber om sommeren. Jeg synes

altså ikke, det bliver meget mere kernefamilieagtigt

end det,« siger Charlotte.

Hvad er en rigtig familie?

»Det er et svært spørgsmål, som jeg faktisk har

tænkt meget over,« siger Charlotte.

»En rigtig familie er bundet sammen af

kærlighed og historie og traditioner. Når man

føler, at der er et bånd, der binder en gruppe

mennesker sammen. Når der er den der vi-holder-sammen-ligemeget-hvad-følelse.

Men en

rigtig familie kan jo være alt muligt, for man

kan jo ikke sige, at noget er en forkert familie,«

smiler hun.

31


»Og selvfølgelig er vi da også en rigtig familie,«

er Charlotte og Josephine helt enige om.

Fru og Fru Anker har kendt hinanden i 11 år.

Faktisk lige siden Charlotte var 14 år gammel.

Der arbejdede de begge som medhjælpere på

en højskole over sommeren, og de blev hurtigt

veninder.

Josephine er døv, men siden Charlotte

er vokset op med døve forældre, havde de fra

starten ingen problemer med at snakke sammen.

Et par år efter de havde mødt hinanden

udviklede venskabet sig til mere end blot et

venskab. På trods af, at de boede i hver deres

ende af landet, holdt de deres forhold kørende

takket være DSB. Senere flyttede de sammen i

Josephines lille lejlighed i København, og Charlotte

indså, at hvis Josephine skulle nå at få

børn, skulle det altså til at være.

»Da jeg var yngre havde jeg egentligt

ikke forestillet mig, at jeg nogensinde skulle få

en familie. Det var først, da jeg blev i starten af

30´erne, at det gik op for mig, at jeg gerne ville

være mor,« siger Josephine.

Så i foråret 2002 laver Charlotte og Josephine

en aftale med jordemoderen Nina Stork.

Hun er den eneste i landet, der inseminerer lesbiske.

De bliver godkendt som kommende for-

32 EN RIGTIG FAMILIE

»Skål skat« – Charlotte og Josephine i limousinen lige

efter de indgik registreret partnerskab på Københavns

Rådhus en kold februardag i 2003

ældre og vælger en anonym sæddonor. Inden

de kommer så langt, skal Josephine igennem en

proces med alverdens helbredsundersøgelser,

som er standard, når man skal insemineres. Det

varer omkring seks måneder, og i september

2002 bliver Josephine så endelig insemineret.

De betaler de 4200 kroner, som første forsøg

koster, og det eneste de ved om sæddonoren

er, at han har et skandinavisk udseende.

»Ventetiden var ulidelig,« husker Josephine.

De købte den ene graviditetstest efter

den anden, selvom de havde fået at vide, at der

ville gå omkring 14 dage, inden de ville kunne


se de to små, blå streger, der gør hele forskellen.

Men så lang tid kunne de to kvinder ikke vente.

På dag 11 var der ikke længere nogen tvivl. Der

var to blå streger. Det var der altså.

»Vi var vildt overraskede og lykkelige

over, at det lykkedes første gang,« siger Charlotte.

»Vi kunne næsten ikke tro på det, for

vi havde frygtet, at vi skulle prøve i hvert fald

en tre-fire gange, før der

skete noget, hvis der i det

hele taget skete noget.

Det var bare helt fantastisk,«

husker hun.

I maj 2003 kommer en lille,

lyshåret dreng til verden. I

mellemtiden er Charlotte

og Josephine blevet Fru og

Fru Anker, og ved fødslen

spørger en døvetolk, hvad

Charlotte skal kaldes, når

nu Josephine skal kaldes

”mor”.

»Bare Charlotte

tror jeg,« siger Charlotte.

Men tolken har et meget

bedre forslag. Hun kender

EN RIGTIG FAMILIE

nemlig til et andet lesbisk par, der også har fået

børn, og i deres forhold bliver den anden mor

kaldt for Mammi, fortalte tolken. Og Mammi synes

de begge to lyder fremragende. Så på tegnsprog

får Charlotte det amerikanske tegn for

mor, der er en åben hånd under hagen, mens

Josephine får det danske tegn for mor, der er en

streg henover panden med pegefingeren.

Mørket har sænket sig over parcelhuskvarteret

Charlotte og Josephine i døren til deres nye hjem i Skanderborg. Josephine har

den lille Valentin Vincent på armen

33


i udkanten af Skanderborg. Valentin puster ned

i sit glas og prøver at sige ligesom et tog. Han

skraldgriner, og de klare blå øjne lyser op i begejstring.

Det er fredag, og det betyder, at man

gerne må hente aftensmad ude i byen hos Familien

Anker. Det er Josephines tur i dag.

Er I lykkelige?

»Jeg er lykkelig,« siger Josephine. »Jeg har

både oplevet dårlige tider og gode tider, men

som jeg har det lige nu, føler jeg mig meget privilegeret.«

Charlotte stopper med at tolke for

selv at tage ordet: »Det er det her, jeg altid har

villet, og det var derfor, jeg pressede sådan på,

for at vi skulle blive gift og få børn. Vi har et

lækkert hus, jeg har min kone og vi har vores

vidunderlige søn. Det er det jeg altid har drømt

om, så jeg er meget lykkelig,« siger hun.

»Og så har vi været forbi Nina Storks

klinik igen, og vi har netop fået at vide, at jeg

er blevet gravid. Så om 8 måneder skal vi have

endnu et barn,« siger Charlotte med tydelig

stolthed i stemmen.

Hvad drømmer I om for fremtiden?

»Vi drømmer om, at vores kommende barn bliver

sundt og raskt, og at både Valentin og den

nye får en god og tryg opvækst,« siger Josephine.

34 EN RIGTIG FAMILIE

»Selvfølgelig kan vi da godt være lidt bekymrede

over, hvordan det skal gå med Valentin,

når han bliver ældre og skal starte i skole og alt

det. Vi vil jo ikke have, at han skal blive mobbet

på grund af sin familie. Men børn kan jo blive

mobbet med alt muligt,« mener hun.

»Selvom Valentin kun er to et halvt år

gammel, er han allerede begyndt at spørge om,

hvor hans far er henne,« siger Charlotte, »men

så fortæller jeg ham bare, at han jo både har en

mor og en mammi, men ikke nogen far. Det kan

han godt forstå, men når han bliver lidt ældre,

skal han selvfølgelig have forklaret, hvordan

han er blevet til,« siger Charlotte.

»En anden ting jeg drømmer om for

fremtiden,« indskyder Josephine, »er, at der

kommer større accept af regnbuefamilier som

os, for der kommer flere og flere af dem i Danmark.

Og så er det jo paradoksalt, at det, i et

ellers åbensindet land, ikke er tilladt fra politisk

side for lesbiske at blive mødre,« mener hun.

»Men det vi drømmer om mest af alt lige

nu er, at vi kan blive ved med at leve et dejligt

familieliv som Fru og Fru Anker her i den gamle

præstebolig,« smiler Charlotte.


Da Valentin kom til verden og Josephine

blev mor, blev Charlotte samtidig ”mammi”.

Snart skal hun selv være mor, men

hun bliver ved med at kalde sig ”mammi”,

for Charlotte og Josephine vil ikke have,

at deres børn skal forskelsbehandles

EN RIGTIG FAMILIE

35


VI HAR BRUG FOR MELODIEN I FAMILIEN

Er vi danskere i virkeligheden for egoistiske til at indgå i en familie? Og kan vi som

moderne, individualistiske mennesker overhovedet passes ind i familiens fællesskab?

Ph.d.-studerende i psykologi Allan Westerling mener, at familiens fællesskab

stadig opfylder nogle vigtige behov

»Uanset hvad har vi stadig behov for intimitet

og tillid, og alle mennesker har behov for forståelse

og for at blive genkendt. Det behov kan

familien tilfredsstille. På en helt anden måde

end relationer på jobbet eller med venner, fordi

på jobbet udfylder vi en bestemt funktion, og

blandt venner en bestemt rolle, som jo kan erstattes.

Men individets rolle i familien kan ikke

erstattes med noget andet. I familien har man

en oplevelse af at være særlig og unik – at ingen

kan gøre det, man gør,« fortæller Allan Westerling,

ph.d.-studerende i psykologi.

At vi skulle være for individualistiske til familien, hvor man skal være fælles om alting, mener

Allan Westerling er en udbredt misforståelse, for hans store undersøgelse viser, at fællesskaberne

netop skaber muligheden for, at man kan være individualistisk.

»Der er en gensidig afhængighed mellem individ og fællesskab. Man kan ikke forestille sig et individ

uden fællesskab. Populært sagt, så har jeg brug for et vi for at blive til et mig. Uden sociale

sammenhænge kan man ikke definere sig selv,« forklarer Allan Westerling.

Og den betragtning er Lars Dencik, professor i psykologi, enig i.

»Individet kontra fællesskabet i en familie er en svær kabale. De vigtigste elementer for at få det til

at fungere er refleksion, at man tænker over forholdet og dets forudsætninger, og ikke bare tager

det for givet. Der skal skabes oplevelser, som man kan dele med hinanden. Familien skal være ét

”os” og ikke bare en samling ”jeg’er”. Der findes ikke nogen eksakt opskrift, men der skal bruges

36 EN RIGTIG FAMILIE

Allan Westerling

• 33 år gammel

• Cand.mag. i psykologi og. socialvidenskab fra RUC

• Er ved at færdiggøre en ph.d.-afhandling om familiefællesskaberne

i velfærdsstaten.

• Har i forbindelse med ph.d. afhandlingen lavet en

stor undersøgelse af de sociale relationer i Danmark

• Gift og far til tre børn

Lars Dencik

• 64 år gammel

• Professor i socialpsykologi ved Center for Barndoms-

og Familieforskning på RUC

• Gift og har to børn og to børnebørn


åde tid og tænksomhed for at få det til at fungere – fx på at gå i skoven sammen, spise middag

sammen, osv. Man skal bygge fællesskab – OS – blandt andet ved at gøre så mange ting sammen,

som man kan. Ritualer i fællesskabet er vigtige. De skaber genkendelighed og kontinuitet,« fortæller

Lars Dencik.

Men samtidig mener Allan Westerling, at det at stifte familie også handler om kompromiser,

for i en familie kan alting ikke handle om en selv.

»Det er et kompromis mellem familiens krav og min lyst. Men det er et naturligt kompromis.

Når man stifter familie vokser en ny lyst frem, og familien dækker et behov, som venskaber og

arbejdsrelationer ikke kan dække. Familien kan formidle stabilitet, for familiemedlemmernes relationer

har varet meget længere end andre relationer. De vil også vare længere end fx forbindelser

på jobbet eller i fritiden. Mens præmissen i et venskab er, at ingen skal ofre sig mere end andre, er

præmissen i familien og i kærlighed, at alle skal ofre sig fuldstændigt,« siger han.

Og det mener Lars Dencik kan være svært i et moderne og hektisk samfund.

»I dag har mange arvet den forestilling, at følelser af fællesskab skal komme af sig selv. Men det

vanskeliggør omstændighederne i det moderne samfund imidlertid. Fællesskab opstår ikke bare

sådan i samfundet. Heller ikke i familien – og det er et problem for mange samliv i dag. Fællesskab

må skabes ved egen aktiv indsats. Men det er mange unge i dag til gengæld klar over og indstillet

på – de er faktisk bedre til det end generationerne før dem. Familielivet leves derfor anderledes i

dag end tidligere,« siger Lars Dencik. Men der er stadig behov for at have en familie, også selvom

mange andre ting har ændret sig i samfundet.

»Familien stimulerer behovet for at slappe af og have nogen tæt på. Og det behov bliver

mere klart i et individualiseret samfund, for individet bliver først tydeligt i relationer med andre. Så

når folk går fra hinanden er det ikke fordi, parterne er for egoistiske, men fordi der er for lidt fællesskab

i familien. Der mangler intimitet og tillid. Vi har alle identitet som os selv, men vi rummer

hver især så mange facetter, at vi søger noget forskelligt, som vi kan finde i familien. Selvom vi er i

en familie lægger vi ikke os selv helt på hylden.«

Efter at have brugt mere end tre år på sin afhandling er Allan Westerling ikke i tvivl:

»Der er en anden melodi, en anden komposition i familien end i det øvrige liv. En komposition, som

vi slet ikke kan undvære,« siger han.

EN RIGTIG FAMILIE

37


ORD OM FAMILIEN

»Jeg er så gammeldags opdraget, at jeg er halv, når jeg er alene,

jeg er hel, når vi er to - sådan tror jeg det er for mange mennesker

til syvende og sidst.«

Dronning Margrethe II. af Danmark, f.1940

»Fordi man er mor, behøver man ikke være ekspert i

citronfromage.«

Jytte Hilden, tidl. kulturminister, f.1942

»Jeg synes ikke, at kærlighed har særlig meget at gøre med stearinlys

og roser. Det har ganske meget at gøre med, at man VIL kærlighed,

at man satser på det. Bruger tid og gør sig umage.«

Ritt Bjerregaard, Overborgmester i København, f.1941

38 EN RIGTIG FAMILIE


FLERE ORD OM FAMILIEN

»Alle familier er psykotiske«

Douglas Coupland, canadisk forfatter, f.1961

»Familier, jeg hader jer! Tillukkede hjem, lukkede døre, jaloux

vogtere af lykken«

Andre Gide, fransk forfatter 1869-1951

»Hvis dit hus ikke er fyldt med børn, når du har nået en vis alder,

så bliver det fyldt med bizarre ideer og dårlige vaner«

Charles Augustin Sainte-Beuve, fransk digter 1804-1868

»Lykke er at have en stor hensynsfuld, elskelig og tæt forbundet

familie i en anden by«

George Burns, amerikansk komiker 1896-1996

»Familielivet skaber foragt – og børn«

Mark Twain, født Samuel Langhorne Clemens, amerikansk forfatter 1835-1910

»Jeg forstår godt, at mange unge i dag kvier sig ved at stifte familie.

Selve udtrykket har en klang af uendelighed, som når man

slipper stemmen løs i en ekkodal«

Tove Ditlevsen, dansk forfatter 1917-1976

EN RIGTIG FAMILIE

39


»DET ER SÅ LAMT I ROEN, AT

FOLK ER SÅ USELVSTÆNDIGE«

»Jeg synes, det er lidt uhyggeligt det hele. Jeg

kan sidde her i mit vindue og kigge over på de

par, der bor overfor mig. Der er sådan en stræben

tilbage til 50´ernes kernefamilier. De der

unge mænd, de ligner jo min bedstefar med

slips og vest og mappe og det hele. Og de unge kvinder har fuldstændigt umulige sko på og silkestrømer,

og så har de sådan et fint lille barn og en kæmpestor 4-hjulstrækker, der sviner i hele

byen, men det er de ligeglade med, og så bor de i millionlejligheder og kender ikke engang deres

naboer.«

»Det er kørt totalt af sporet. Det er en iscenesættelse af lykken, hvor det hele handler om at holde

et stort, hvidt bryllup, at få et barn og så blive skilt igen, for at det hele kan begynde forfra. Det er

sørgeligt med al den tingstyranni, og jeg synes, det er så lamt i roen, at folk er så uselvstændige.«

»Da jeg var ung, var der en søgen efter nogle andre værdier. Der eksperimenterede vi jo med sovesale,

bollerum og alle mulige mærkelige måder at indrette sig på. Og det kan godt være, at det

ikke kunne holde i længden, for mennesket er vel skabt til at leve sammen to og to, men at der var

plads til at eksperimentere beviste et eller andet sted, at vi ikke var gået helt i stå.«

»Men danskerne har altid været egoister. Vi er Osnokkere i det Os nokkiske rige. Efterhånden betyder

friværdien i vores huse jo mere for os end vores egne børn.«

»Men man bliver altså nødt til at være noget for andre også. Derfor er det så ærgerligt, at der ikke

er plads til nogen som helst form for søgen og eksperimenteren i dag.«

40 EN RIGTIG FAMILIE

Anne Marie Helger

• 59 år gammel

• Skuespillerinde, foredragsholder

• Lever i parforhold og har et barn fra et tidligere forhold,

hvor faderen bor i lejligheden ovenover hendes


INTRO TIL FAMILIEN BALLEBY

Omkring en femtedel af alle børnefamilier i Danmark består af én forsøger med et eller flere børn.

Ann Balleby er én af de enlige forsørgere. Hende kan du møde på de følgende sider.

Ann føler sig ikke stigmatiseret, blot fordi hun er enlig mor. Det er nemlig blevet fuldstændigt nor-

malt og accepteret i dag i forhold til tidligere, hvor enlige mødre ofte blev opfattet som stakler.

Antallet af familier med én forsørger er den familieform, der har oplevet den største stig-

ning indenfor de seneste par år. Det hænger nøje sammen med, at 2004 blev endnu et rekordår

for antallet af skilsmisser i Danmark. 15.774 ægteskaber blev opløst det år. Indenfor EU, er det kun

Belgien, der oplever flere skilsmisser end Danmark.

(kilde: Danmarks Statistik)

EN RIGTIG FAMILIE

41


FAMILIEN BALLEBY

Hunden Bello

Arthur, 5 år

Ann Balleby, 40 år

Ask, 8 år

42 EN RIGTIG FAMILIE


PORTRÆT:

Når masterplanen må laves om

Man kan lægge alle de planer, man vil, men så sker der lige pludseligt det, at livet

rammer én. Det ved Ann Balleby alt om

»Vi havde et lykkeligt ægteskab«, siger Ann.

»Et rigtigt lykkeligt ægteskab.«

Ann Balleby, der i dag er 40 år gammel,

var faldet pladask for sin chef. Han var noget

ældre end hende. 17 år for at være helt præcis,

og han havde fire børn i forvejen.

Efter en tid med hemmelighedskræmmeri

flyttede Ann og Niels Jørgen sammen i et

hus lige ned til fjorden i Lihme udenfor Skive.

Et rødt murstenshus i tre plan med en kæmpe

græsplæne og et gammelt æbletræ. På en lille

sydvendt skråning plantede Ann og Niels Jørgen

tre nye frugttræer, og allerede det første år

kunne de plukke masser af moreller, ananasæbler,

pærer og victoriablommer.

Ann og Niels Jørgen fik to børn sammen.

Ask er den ældste. Han går i 2. klasse, har

fregner på næsen og er otte år gammel. Arthur

er fem. Han har lyse krøller og de klareste blå

øjne. Og så har han lige fundet sig en ny kæreste.

EN RIGTIG FAMILIE

Men for tre år siden blev Niels Jørgen alvorligt

syg efter en hjerneblødning, og snart faldt ægteskabet

helt fra hinanden.

»Det er ikke, fordi jeg vil klynke, men jeg

vil ikke råde nogen til at blive enlig mor«, siger

Ann. Hun sidder i sit lille køkken i andelsrækkehuset

i Skive og kigger på billeder fra huset i

Lihme.

»Den store masterplan var ellers, at ligeså

snart vores drenge var blevet lidt ældre,

kunne jeg begynde at fokusere på min karriere

igen, for så skulle Niels Jørgen træde ud af

arbejdsmarkedet og tage sig af dem«, fortæller

Ann. »Han kunne tage dem med til Sicilien,

hvor vi har været masser af gange, og jeg kunne

bruge al min tid og energi på min karriere«, siger

hun.

På det tidspunkt var Ann redaktør af et

fagblad i København, så hun pendlede frem og

tilbage mellem hovedstaden og Limfjorden flere

gange om ugen.

Men da Niels Jørgen blev syg faldt ma-

43


sterplanen på gulvet. Ann flyttede med sine

sønner ind i et lille gult rækkehus midt i Skive.

Asgård hedder området, og vejene, der fører

derind, hedder Thorsvej, Huginsvej og Lokesvej.

»Det er vores eget lille Bulderby,« smiler

Ann.

Og i Bulderby bor de tæt. Naboerne holder

øje med hinandens børn. Der er fællesspisning

fem dage om ugen, og selvom der ikke bor

mange håndværkere i Asgård, kan man altid få

hjælp til at sætte sin knagerække op.

I hundekurven ligger bokseren Bello og snorker.

Ask ser tegnefilm i stuen på førstesalen, og

Arthur vil ud og se, om der er kommet nogle

legekammerater hjem.

»Der var noget jeg glemte«, siger han,

»men det kan jeg jo lige så godt gøre herfra,«

smiler han, og sender sin mor et fingerkys, inden

han smækker døren efter sig.

»Selvfølgelig er der nogle fordele ved ikke at

have en mand«, siger Ann, »for eksempel kan

jeg helt selv bestemme retningen på mine børns

opdragelse, uden at der er nogen, der blander

sig”.

Men Ann lægger heller ikke skjul på, at

det ville være rarest med en mand i huset.

44 EN RIGTIG FAMILIE

»Følelsesmæssigt ville det jo være godt for mig

at have én«, mener hun. »Det ville også være

dejligt for drengene, hvis de fik en mandlig rollemodel.

Det ville være en praktisk lettelse og

helt klart også en økonomisk lettelse,« siger

Kort tid efter Niels Jørgen og Ann var blevet kærester,

tog det nyforelskede par på ferie i London. De havde

købt billetter til Les Misérables, men desværre blev

forestillingen aflyst, fordi der havde været et terroranslag

i byen


hun. »Det at være enlig mor er jo ren økonomisk

ruin.«

Men Ann har ikke nogen kæreste. Ikke

at hun gør ret meget for at finde én. I hvert fald

skulle hun være noget mere desperat, hvis hun

skulle kaste sig over netdatingen. Så hellere ingen

kæreste end en række kompromisser, mener

hun.

»Det absolut hårdeste ved at være enlig

mor på denne måde er, at jeg er på hele tiden,«

siger hun. »Hvor andre eneforsørgere får en

pause i weekenden eller hver anden uge, så er

jeg på hele tiden, fordi min tidlige mand er for

syg til at have børnene,« forklarer Ann.

Hun savner at kunne smutte en tur i biografen

eller begrave sig i arbejde en hel dag.

»Pludselig er der ikke længere to til at

tømme opvaskemaskinen. Pludselig er der ikke

længere to til at købe ind og lave mad og passe

børn og alt det,« siger hun.

Ann har også måttet nedtone sine karriereambitioner

gevaldigt. Redaktørjobbet blev

droppet, for det holdt ingen steder som alenemor

at skulle være i København et par dage om

ugen. Derfor er hun nu vendt tilbage fra sin orlov

på Skive Handelsskole.

»Jeg har virkeligt måttet skære mit liv

til,« siger hun og laver bevægelser i luften, som

om hun havde en kniv i hånden. »Jeg har måt-

EN RIGTIG FAMILIE

Der bliver grillet og hygget på græsplænen foran

huset i Lihme

tet konstruere et helt nyt liv. Simple Living, tror

jeg nok, man ville kalde det,« fortæller hun.

Derfor købte hun rækkehuset i Asgården.

Nu kan hun nemlig både handle ind, hente

børn og komme på arbejde inden for en kilometers

afstand. Det har været nogle barske år

for børnene, ved hun, for de har både oplevet

sygdom, hospitaler, skilsmisse og en flytning inden

for ganske kort tid. Derfor er børnenes opvækst

den klare førsteprioritet i Anns liv, og så

må biografen, kor og fodbold stå lidt på standby.

45


Hvad er en rigtig familie?

»En rigtig familie opfatter vi jo normalt som

noget med blodets bånd,« siger Ann. »Men

så alligevel. For i mit tilfælde blender venner

enormt meget ind i det der familiebegreb.

Venskaber varer jo mange gange længere

tid end parforhold gør, så jeg vil mene, at

man godt kan betragte sine venner som familie

også. Da min mand blev syg, trak jeg

meget bevidst mit netværk tættere på mig,

og så må man jo ikke glemme den fuldstændigt

uvurderlige værdi af bedsteforældre,

søskende, svigerinder og svogre, for slet ikke

at tale om nevøer, niecer, fætre og kusiner,

onkler og tanter.«

Hvad forestiller du dig om

fremtiden?

»Jeg har to scenarier for min fremtid,« siger

Ann og smiler. »I det ene billede, jeg har,

møder jeg en ny mand. Og i det andet billede

lever jeg her alene med mine to børn,«

siger hun.

»Men der er da ingen tvivl om, at

jeg nok har en lille smule nemmere ved at

forestille mig det første scenarium end det

andet,« smiler hun.

46 EN RIGTIG FAMILIE

Det var en varm sommerdag, da Arthur fyldte fem. Børnene

i Asgård er så tætte på hinanden, at Ann Balleby

betegner dem som en slags søskende


VI HAR KRAV PÅ LYKKEN

Vi lever med forestillingen om, at livet er ét stort tag-selv-bord. Vi vil have det hele,

og det skal helst være lige nu. Ellers finder vi noget bedre et andet sted. Og det går

ud over familielivet, mener sociologen Emilia van Hauen

»I dag kan vi fuldstændigt selv vælge, hvordan

vores liv skal se ud. Vi kan vælge at blive gift eller

ikke at blive gift, vi kan vælge job til og fra,

vi kan vælge, hvordan vi vil bo, hvordan vores

krop skal se ud, og vi kan endda vælge, hvilket

køn vi vil have. Og ikke nok med, at vi kan vælge

frit på alle hylder, så kan vi også lave vores

valg om, hvis de ikke passer os alligevel. Vi kan smide vores partner på porten, vi kan tage en ny

uddannelse, vi kan skifte job eller branche, som vi har lyst, og vi kan vælge at få børn som 45-årige,«

siger Emilia van Hauen.

Hun er sociolog og beskæftiger sig med, hvordan vi danskere vælger at indrette vores liv i

det moderne samfund. Og hun er ikke i tvivl om, at det at vi frit kan vælge alle aspekter af vores liv

til og fra, gør, at vi føler, at vi har krav på lykken.

»Intet er givet på forhånd længere. Vi har kun os selv til at skabe vores egen lykke og identitet,

for vi er ikke længere afhængige af familie, slægt eller traditioner. Vi forventer, at vi kan få

det hele på én gang, så vi er så at sige på spil hele tiden, og vi vil ikke lade os nøjes med mindre end

det perfekte,« siger hun.

Ifølge den tankegang er det svært at indgå i en familie, for det indebærer naturligt nok en

lang række kompromisser. Og derfor nærmer skilsmisseprocenten i Danmark sig også de 50.

»I familien føler vi, at vi naturligvis har krav på at være lykkelige hele tiden, for vi har alle

muligheder for det. Men vi er blevet så uafhængige af hinanden, at hvis man alligevel ikke er lykkelig,

er det nemt at gøre noget andet. Tidligere var man for det første langt mere afhængige af

hinanden; manden var afhængig af kvinden til at skabe sig et hjem og en familie, mens kvinden var

afhængig af manden til at forsørge familien. Samtidig var normerne for hvordan et parforhold og

EN RIGTIG FAMILIE

Emilia van Hauen

• 39 år gammel

• Uddannet sociolog fra Københavns Universitet

• Speciale i moderne livsformer

• Har blandt andet udgivet bøgerne Moderskab – Lederskab,

Myten om den perfekte mor og Eliten

• Driver foredrags- og konsulentvirksomheden Indalo

• Gift og mor til to sønner og en stedsøn

47


en familie var skruet sammen langt mere rigide, så der var flere, der helt automatisk indordnede

sig under det, uden overhovedet at stille spørgsmålstegn ved, om det passede en selv,« siger Emilia

van Hauen.

»Jeg mener, at vi skal til at lære at blive voksne. At vi skal lære at få en mere ydmyg indstilling

til ægteskabet og især det at skabe en familie med børn, der er så fuldstændig afhængig af

deres forældres fornuftige valg. Så i stedet for at sætte det på spil og hele tiden forholde sig til om

ægteskabet skal bevares, bør vi i stedet bruge kræfter på at finde ud af, hvordan det kommer til at

fungere. Det er for nemt bare at melde sig ud,« mener hun og agiterer for et how-to-kursus, der

burde blive tilbudt alle, der vil stifte en familie.

Samtidig med at vi i Danmark har en andenplads i skilsmisser i hele EU, stræber vi efter at

opleve familiens værdier. Og det er der en helt klar årsag til.

»Familien er jo indbegrebet af stabilitet og faste strukturer. Hvis man kigger rundt i verden,

tegner der sig et billede af strukturer, der brydes ned, af globalisering, af konstant omskiftelighed,

af terrorisme og kaos. Derfor savner vi noget, der er en konstant faktor i vores liv og som giver os

en overordnet mening med vores tilværelse. Utallige undersøgelser viser, at det der virkeligt skaber

en kontinuerlig lykke hos os, er de nære relationer, og det er så det, vi stræber efter og desværre

også kommer til at idealisere i alt for høj grad,« siger sociologen. Hun mener, at familien er den

ramme, hvor vi både kan finde en helt praktisk og stabil struktur i hverdagen, men så sandelig også

en følelsesmæssig struktur, så vi kan opleve den eftertragtede tryghed og dermed skabe orden i det

kaos, der hersker omkring os.

»Problemet med mange parforhold er, at man forventer, at kærligheden bare er der – uden

at den bliver vægtet særligt højt, når det gælder en daglig indsats for at pleje den. Det viser sig

gang på gang, at forelskelsen er en gave, som man faktisk ikke behøver at gøre noget for at modtage.

Kærligheden derimod er en viljesakt, hvis den skal leve, og det er jo langt mere krævende. Det

paradoksale er, at vi i dag indgår et ægteskab på grund af kærlighed og ikke af praktiske grunde,

men når først hverdagen er sat ind, er det det praktiske, der løber med al opmærksomheden, og så

er der sjældent meget tilbage til kærligheden,« siger hun.

Vi vil gerne lykken, og vi vil gerne familien, men det skal ikke have for store personlige omkostninger,

for så vælger vi bare noget andet på livets store tag-selv-bord, mener Emilia van Hauen.

48 EN RIGTIG FAMILIE


»FAMILIEN ER ET MEGET ALVORLIGT VALG«

»Det bedste ved familie er, at den står for tryghed.

Da jeg fik børn ændrede jeg mig som

kunstner, for børnene giver et helt andet ansvar

i livet. På mine billeder kan man, hvis man ved,

hvornår min søn er født, direkte se et skift i stil,

for der kom et helt andet perspektiv ind i mit

liv.«

»Familien er et meget alvorligt valg. Arbejdspladser og klubber kan også føles som en familie, men

de mennesker er et tvunget valg. Partneren er et frivilligt valg, som er et de alvorligste og vigtigste.

Min familie repræsenterer de valg, jeg har foretaget i mit liv.«

»Kernefamilien er ikke gammeldags. Tværtimod er det en meget praktisk anordning, for man er

jo ikke tre til at lave børn. Der er man to, og det fungerer kernefamilien fint til. Men nogle ting er

selvfølgelig lettere, når man er alene. Det er nemmere at tage på rejser som kunstner. Med små børn

kan det godt være svært. Men jeg har det sådan, at jeg aldrig fortryder mine valg her i livet.«

»Som kunstner lever man meget af tiden i usikkerhed, for man ved ikke om ens billeder sælger. Her

kommer familien ind som en modsætning, der er vigtig at have med: familien giver den tryghed,

som jeg ikke har i arbejdslivet. Jeg har noget, der ikke lever som kunst.«

EN RIGTIG FAMILIE

Michael Kvium

• 50 år gammel

• Kunstmaler

• Bor sammen med sin kone Kristin på 19. år. De har

sammen to børn

49


INTRO TIL FAMILIEN AZAD-AHMAD

Rabih Azad-Ahmad og hans hustru Dareen har sammen børnene Yousef og Laila. De kommer op-

rindelig fra en flygtningelejr i Libanon og er dermed en del af Danmarks gruppe af flygtninge og

indvandrere.

Der er omkring 450.000 indvandrere og efterkommere i Danmark fra både vestlige og ikke-

vestlige lande, og deres oprindelse har betydning for, hvornår de stifter familie. Mens danske kvin-

der i gennemsnit oftest får børn, når de er mellem 25-34 år, så får indvandrere fra ikke-vestlige

lande børn allerede, når kvinden er mellem 20 og 29.

Hvis det danske befolkningstal skal opretholdes, skal alle kvinder i gennemsnit føde 2,1

barn. Men danske kvinder får kun 1,7 barn, mens indvandrerkvinder er oppe på 2,3 børn i gennem-

snit.

Rabih Azad-Ahmad er 29 år, og hans hustru er 26 år gammel. De har været sammen siden

1998. Deres ældste barn er knap seks år, og du kan møde familien på de næste sider.

(Kilde: Danmarks Statistik)

50 EN RIGTIG FAMILIE


FAMILIEN AZAD-AHMAD

Rabih, 29 år

Laila, 5 år

Dareen, 26 år

Yousef, 3 år

EN RIGTIG FAMILIE

51


PORTRÆT:

»Man skal holde ud og holde sammen«

Rabih Azad-Ahmad og Dareen Abou El-Kheir deler minderne om en barndom med

borgerkrig og flygtningelejre i Libanon. I dag er de en lille familie med lejlighed i

udkanten af Århus, to børn og en lys fremtid

»Det eneste, jeg vidste om Danmark var, at alle

børn havde det godt, og at alle havde en cykel,«

fortæller Rabih Azad Ahmad, der kun gennem

rygter havde hørt fortællinger om livet i Vesteuropa.

Rabih kom til Danmark i 1989. Da var

han 13 år. I dag er han 29 og bor i Gjellerupparken

ved Århus i en lejlighed sammen med sin

kone Dareen på 26, sønnen Yousef og datteren

Laila. Gjellerupparken er alment boligbyggeri

fra 1970’erne med masser af store beton-blokke

i otte etager.

Rabih og Dareen kommer fra samme flygtningelejr

i Sydlibanon. Da mellemøsten brændte i

1982, og Israel invaderede Libanon, kunne Rabihs

far se, at fremtiden for familien lå et andet

sted end i Libanon. Derfor solgte han familiens

hus og vekslede pengene til en flybillet til Tyskland.

Planen var, at han ville drage til Europa,

og senere hente sin familie op til sig. Men inden

han nåede så langt, brød borgerkrigen ud,

52 EN RIGTIG FAMILIE

og lufthavnen lukkede for al trafik ind og ud af

landet.

Krigen fik voldsomme konsekvenser for

den unge Rabih. Allerede i 1982 mistede han en

storebror til en israelsk granat, og få år senere

kostede krigen endnu en bror.

I stedet for at tage til Europa måtte familien

det næste lange stykke tid flytte fra sted

til sted. Til sidst endte de i et nedlagt supermarked

længere nordpå i Libanon. Det var blevet

besat af flygtninge i samme situation som Rabihs

familie.

Laila på næsten seks går rundt i stuen i Gjellerupparken

med sin fine lyserøde plastiktaske.

Hun smiler, så man kan se et stort hul, der hvor

de nye fortænder er på vej. Hun er stolt over,

at hun i tasken har mobiltelefon og lidt småpenge.

Dareen sætter kaffe ind på glassofabordet

og sætter sig ned i en af de tre to-personers

sofaer. Hun begynder at skrælle et æble til lille

Yousef på tre år, som følger meget interesseret


med i arbejdet.

I stuen hænger to store neon-lysrør i loftet.

De skaber et blåligt lys – næsten som i en

ventesal. På gulvet ved sofaen står to store palmer

i urtepotter og kaster et grønligt skær over

et af de ægte tæpper, som ligger på linoleumsgulvet.

Siden han var helt lille, har Rabih været meget

interesseret i duer.

Han husker en helt speciel dag, hvor han

havde været ude at købe nogle duer på markedet

til sin far. Og da han kom tilbage til flygtningelejren

med duerne, havde faderen og Rabihs

voksne fætter købt flybilletter til Danmark. Da

var Rabih 13 år.

Faderen og fætteren tog kort efter af

sted mod det kolde land i nord, og knap et år

efter fulgte Rabih og et par af hans søskende.

De kom til et asylcenter ved Christiansfeld. Efter

kort tid i lejren blev familien henvist til en lejlighed

på Gudrunsvej i Brabrand, lidt uden for

Århus, hvor de skulle begynde et nyt liv.

»Det var ikke nemt i starten. Det var

især meget hårdt at skulle sige farvel til min farmor,«

husker Rabih, »for vi vidste jo godt, at der

ville gå meget lang tid, inden vi kom tilbage til

Libanon. Min storesøster og jeg græd hver eneste

dag i det første lange stykke tid,« siger han

stille.

EN RIGTIG FAMILIE

Skrivebordet i lejligheden i Gjellerupparken flyder

med papirer, noter, bøger og plakater. De

fleste af bøgerne handler om love og regler,

for i dag er Rabih ved at færdiggøre sit jurastudium

på Aarhus Universitet. Han har klaret

studiet på den normerede tid og drømmer nu

om at gøre sit indtog på arbejdsmarkedet.

»Jeg vil allerhelst arbejde med menneskerettigheder

i en international organisation,

men hvis det ikke lykkes, vil jeg være advokat,«

fortæller han.

Bag ham hænger tykke røde gardiner,

der er opsat med flotte draperinger. I den ene

side af det brede vindue er gardinet trukket

til side, og der driver fugt ned ad ruden. Han

sidder med Yousef i en af de bløde grå sofaer,

mens Dareen sidder i en anden med Laila.

Yousef hænger om halsen på Rabih og trækker

i hans blå trøje, så den sidder helt skævt. Rabih

svinger lille Yousef højt op i luften, og de bryder

begge to ud i et højt grin.

Da Rabih var yngre havde tre gode venner i Danmark,

som også var flygtet fra mellemøsten. To

af vennerne havde gjort det godt med musik,

mens den tredje var Jyllandsmester i boksning,

og det var noget, der gjorde indtryk på Rabih.

53


»En dag var der en af mine venner, som sagde

til mig; ”hvad med dig, Rabih, hvad vil du med

dit liv?”. Jeg fik det helt skidt,« fortæller Rabih

og gestikulerer med hænderne, mens han forklarer,

»Og ung som jeg var, tænkte jeg, at jeg

Rabih og Dareens forlovelse i Libanon. Det var i 1998.

ville til USA og ikke komme hjem, før jeg havde

tjent en million«.

Men det kom han ikke. Spørgsmålet satte

dog tanker i gang.

Rabih begyndte at bruge mere tid på

lektierne, og han tvang sig selv til kun at se

dansk tv for at lære sproget ordentligt. De tre

kammeraters ord lå hele tiden i baghovedet.

54 EN RIGTIG FAMILIE

Efter 9. klasse tager Rabih på højskole og scorer

skolens højeste karakter i mundtlig dansk,

selvom de fleste elever var indfødte danskere.

Han fortsatte på HF i 1997 og endte med et snit

på 8,5.

Hun var smuk, syntes Rabih. Han havde kendt

Dareen fra flygtningelejren, siden hun var en

lille pige. Da han sammen med sin mor besøgte

sin søster i Libanon og boede der i fem uger i

1998, mødte han Dareen igen. Han kunne næsten

ikke få øjnene fra hende.

Hjemme hos Dareen og hendes forældre

bad han om hendes hånd. Efter arabisk tradition

gik der 3-4 dage, før han fik en positiv tilbagemelding.

Dareen var ligeså vild med Rabih,

som han var med hende. De blev forlovede og

blev gift et halvt år senere i 1999. Den formelle

vielse skete i Libanon, mens selve bryllupsfesten

blev holdt i et forsamlingshus i Århus, da Dareen

kom til Danmark et år senere.

»Det var et lille bryllup i forhold til normen

i Libanon. Der var kun 200 gæster,« fortæller

Rabih.

Og der blev kræset for gæsterne med frugt, sodavand,

kage og masser af nødder. Og der var

kaffe og te.

Et år efter brylluppet kom datteren Laila

til verden.


»Det er arabisk tradition,« siger Rabih og smiler.

Og tre år efter fik Laila en lillebror, så de

nu var far, mor og to børn.

Rabih har travlt med sin læsning. Hver dag fra

otte morgen til fem om eftermiddagen tilbringer

han på læsesalen, hvor han studerer til sin

eksamen i jura. Dareen lærer dansk på sprogskole

om dagen, mens børnene går i vuggestue og

børnehave. Parret taler stadig arabisk sammen,

men børnene taler både dansk og arabisk.

I dag føler Rabih sig mere dansk end libanesisk,

og han var bare 300 stemmer fra at

blive valgt ind i Århus byråd for De Radikale ved

det netop overståede valg. Han bruger meget

af sin tid på foreningen Multikulturel Forening,

som han selv har stiftet.

Selvom det er en lang og sej kamp, giver

han ikke op. Han vil bygge bro mellem danskere

og indvandrere og brænder for, at vi skal møde

hinanden med forståelse i stedet for fordomme.

Og så hjælper han svage indvandrere i området

- både med juridiske spørgsmål og mere generelle

ting.

»Men nogle gange drømmer jeg stadig

om at flytte tilbage til Libanon. Og jeg drømmer

også stadigvæk om duer,« siger Rabih og

griner.

EN RIGTIG FAMILIE

Hvad er en rigtig familie?

»Man skal kunne forstå hinanden og elske hinanden.

Og være enige om opdragelsen af børnene.

Hvis ikke man ofrer sig, skal man ikke

være gift,« mener Dareen.

»Der skal være kærlighed og gensidig

respekt. Er der respekt, kommer kærligheden

af sig selv, hvis den ikke allerede er der. Og så

er det en mand og en kvinde og børn. Man skal

være udholdende, skal holde ud og holde sammen

– både i gode og dårlige tider. Og ikke

mindst være solidarisk. Hvis man ikke kan holde

sammen er det ikke det rigtige valg at blive

gift,« siger Rabih Azad-Ahmad.

Sommer 2005. Rabih og Dareen er på ferie i Libanon.

55


Hvad drømmer I om for fremtiden?

»Dygtige og veluddannede børn. Vi kan bare

ikke helt blive enige om, hvad Laila skal være.

Jeg mener, at hun skal være minister,« fortæller

Rabih med et stort smil, »mens Dareen mere synes

hun skal være læge. Vi har ikke diskuteret,

hvad Yousef skal være endnu… Nej, det er selvfølgelig

bare noget, vi diskuterer for sjov, men

vi vil gøre alt, hvad vi kan for, at de får sig en

god uddannelse, selvom de selv må vælge, når

de bliver voksne,« forklarer Rabih.

»Jeg drømmer om, at vi holder sammen.

Og så vil vi gerne have et lille hus med have –

gerne et større sted, end lejligheden her. Og så

drømmer jeg jo om at få mine egne duer,« siger

han.

»Jeg vil gerne have min egen butik,«

bryder Dareen ind. »Enten en dametøjsforretning

eller en dyrehandel.«

56 EN RIGTIG FAMILIE


EN RIGTIG FAMILIE

Parret bliver gift i

1999 i Århus.

57


»DEN RIGTIGSTE FAMILIE I HELE VERDEN«

»De fleste af os er superegoister. Vi er skidebange

for at overgive os, overgive magten til

nogen, og bare elske 100 procent. Men det bliver

man simpelthen nødt til, hvis man vil være

en del af en ”rigtig” familie. Det der med at lade en anden tage en del af ansvaret for dig og selv

lære at tage ansvar for andre – det vil vi jo helst ikke, for så bliver man afhængige af hinanden, og

så bliver man så pokkers sårbar«.

»Jeg har primært skulle stå til ansvar for mig selv – og ingen andre - de sidste 40 år, og det har da

været superfedt og dejligt uforpligtende. Så jeg tænkte, at hvis jeg skulle stifte familie, så skulle det

være endnu federe end det, jeg allerede havde. Men jeg havde sådan et halvfesent glansbillede af,

hvordan en rigtig familie skulle være, og det var jeg skrækslagen for ikke at kunne leve op til. Jeg

var simpelthen bange for ikke at kunne leve op til mine egne krav«.

»Nu synes jeg selv, at vi er den ”rigtigste” familie i hele verden. Vi har godt nok ikke noget samtalekøkken,

min mand arbejder alt for meget, og kommer ikke hjem med blomster hver dag, og vores

datter er da også kropumulig på den dér skønne, selvstændige måde. Og vi roder og griner og råber

nogen gange af hinanden - og der er i det hele taget ufatteligt langt til det yndige glansbillede,

jeg havde af en rigtig familie før i tiden. Men for fanden, hvor det føles rigtigt.«

58 EN RIGTIG FAMILIE

Camilla Miehe Renard

• 40 år gammel

• Journalist, TV-vært

• Gift og mor til datter på 1 år


ȮGTESKABET ER IKKE ET TIVOLI РDET ER

ET TUGT- OG FORBEDRINGSHUS«

»Vi lever i dag i en brug-og-smid-væk-kultur.

Hvis køleskabet går i stykker, smider man det ud

og køber et andet. Hvis konen ikke duer, smider

man hende ud og finder en anden. Hvis følelserne

den næste dag ikke er som den foregående,

bliver man rastløs. I dag betyder følelserne mere end pligtfuldhed. Som min kollega Jan Lindhardt

(biskop over Roskilde Stift, red.) har sagt: Før i tiden sagde man, at Gud er kærlighed – i dag siger

mange, at kærlighed er Gud. De individuelle følelser kommer foran Gud.«

»Ud fra et kristent synspunkt er det problematisk, at så mange bliver skilt. Jeg plejer at sige til parret,

når jeg har en vielse, at et ægteskab ikke er et tivoli, hvor man kan komme og gå. Det er mere

et tugt- og forbedringshus; en dannelsesproces, hvor man sliber kanter af, indgår kompromiser og

bliver et bedre menneske. Men det kræver vilje.«

»Det er ikke syndigt at blive skilt. Personligt kender jeg til ægteskaber, hvor det var en fordel for

begge parter at blive skilt. I kirken har vi flere gange talt om at lave vielsesritualet om, så det bedre

passer til virkeligheden. Der har blandt andet været snakket om at lave en kontrakt på 4-5 år. Men

jeg tvivler på, at man kan lave ritualet om, for det er at krænke det unge par. Når de står ved alteret,

kender de slet ikke til den tanke, at de på et tidspunkt skulle gå fra hinanden.«

EN RIGTIG FAMILIE

Kjeld Holm

• 60 år gammel

• Biskop for Århus Stift

• Har været gift i 39 år, har to voksne døtre og et enkelt

barnebarn

59


SEKS TENDENSER FOR FREMTIDENS FAMILIER

Kommer der et stort opgør mod idéen om kernefamilier? Hvordan skal arbejdsgiverne

indrette sig efter familierne? Har singlebevægelsen toppet? Birthe Linddal

Hansen fra Institut for Fremtidsforskning giver her sine bud på seks tendenser for

fremtidens familier i Danmark

Hvad med kernefamilien?

»At kernefamilien er så svært opnåelig gør, at

den bliver utroligt attraktiv. I dag kan alle forbruge,

så det er der ikke noget særligt ved, men

at få en familie til at fungere, er det største ideal

for langt de fleste. Andelen af skilsmisser vil

stige lidt i fremtiden til omkring de 50 procent,

hvor den ligger på ca. 45 i dag.

Børnefamilier har i virkeligheden aldrig haft bedre vilkår, end de har i dag, men mange børnefamilier

bliver lidt forkælede. Man skal ikke kæmpe for overlevelse, så det handler langt hen ad

vejen udelukkende om at realisere sig selv. Derfor har man puttet enormt meget ind i sit program,

for man vil det hele samtidig med, at man vil have sin kernefamilie til at fungere.

I fremtiden kommer familierne til at stjæle nogle idéer fra singlerne. For selvom man lever i

en familie og skal indgå kompromisser hele tiden, vil man også gerne kunne råde over noget, som

ingen andre skal blande sig i. Derfor vil far få et værelse, hvor han selv kan bestemme, hvordan

der skal se ud, og mor vil måske få lov til at indrette sommerhuset. Der vil også komme noget, der

hedder mors ferie, fars ferie og familiens ferie. Det er igen i selvrealiseringens navn. I gamle dage

havde man familiens fælles venner, og man kendte ikke nogen mennesker hver for sig. Men også

det vil ændre sig radikalt i fremtiden. Her vil mor og far kunne omgås hver deres venskabskreds og

have et liv udenom sin partner. «

Hvad med børnene?

»Det at få børn, er jo den ultimative selvrealisering. Børn er et symbol på succes, og i disse narcis-

60 EN RIGTIG FAMILIE

Birthe Linddal Hansen

• 31 år gammel

• Uddannet cand. scient. soc. fra RUC

• Mastergrad i Social Sciences fra Amsterdam Universitet

• Beskæftiger sig primært med familieformation og

mennesket i det moderne samfund på Institut for

Fremtidsforskning

• Bor sammen med sin kæreste og har ingen børn


sistiske tider, føler man ikke at man lever, hvis ikke man reproducerer sig selv.

Det ser ud som om, at kvinder har det sådan, at de gerne vil være noget for andre, og de

derfor vælger at få børn, mens mænd bare gerne vil lave en mindre udgave af dem selv. De vil

gerne se sig selv.«

Hvad med singlerne?

»Vi har kun lige set toppen af singlebevægelsen. Selvom det måske kan virke massivt med datingsider

på nettet, Running Dinner og alt det, vil tilbuddene til singler eksplodere i fremtiden.

Datingsider på nettet, der egentligt startede for unge, er så småt ved at blive overtaget af de ældre.

I fremtiden vil der komme singleboliger, bofællesskaber kun for singler, skiklubber for singler,

professionelle netværk for singler og alt muligt andet.

Antallet af singler vil ikke stige voldsomt, men det at være single, vil ikke være så tabubelagt,

som det mange gange er i dag. Det vil blive helt acceptabelt at gå i biografen alene, og rejsemarkedet

vil få øjnene op for alle dem, der vil på ferie alene. I nogle fora vil singler stadigvæk møde

spørgsmål som ”hvorfor har du ikke nogen kæreste?” og lignende, men der vil generelt komme

større tolerance overfor den selvvalgte singletilværelse.

I dag er knap halvdelen af husstandene i hovedstaden singlehusstande, og der er også mange

fordele ved at være single. For eksempel at man ikke skal stå til ansvar over for andre end sig

selv, og man har bedre mulighed for at realisere sig selv og få succes, fordi man ikke har familielivets

forpligtigelser at tage hensyn til. Mange singler vil dog gerne finde en partner, men de er

ikke indstillede på at skulle gå på kompromis. Hvis ikke man passer sammen med en partner 100

procent, er singlelivet stadigvæk at foretrække frem for at lade sig nøjes.«

Hvad med ligestillingen?

»Der er ingen tvivl om, at der vil komme mere ligestilling i fremtiden. Men ét eller andet sted ved

kvinder jo godt, hvordan de vil have det derhjemme, og i deres øjne kan mænd aldrig gøre det godt

nok. På arbejdsmarkedet vil en barselsfond gøre det nemmere for kvinderne ikke at skulle vælge

mellem familielivet og karrierelivet, for de kan få begge dele. Men når det kommer til stykket, ønsker

mange kvinder i virkeligheden ikke så meget den karriere, de måske giver udtryk for. For det

EN RIGTIG FAMILIE

61


er hårdt og nådesløst at komme til tops i erhvervslivet. Så selvom kvinderne er veluddannede og

højt kvalificerede, vil de ofte lade manden gøre karriere og så neddrosle deres egne ambitioner for

at hellige sig moderrollen.«

Hvad med de alternative familier?

»Allerede tilbage i 70´erne fandt man jo ud af, at det med kollektiver, det holder bare overhovedet

ikke. Det er vi alt for individualistiske til. Derfor vil kernefamilien i fremtiden stå som et endnu

større ideal, end den gør i dag.

Men de såkaldte regnbuefamilier, homoseksuelle familier, vil blive mere synlige. I dag er det

stort set udelukkende et storbyfænomen, men det vil sprede sig til resten af landet. Ikke at de vil

være over det hele, men det bliver formentligt sådan, at alle mennesker før eller siden vil kende

nogen, der lever i en regnbuefamilie. Og i takt med at regnbuefamilierne bliver mere synlige, bliver

samfundets accept tilsvarende større.«

Hvad med familielivet vs. arbejdslivet?

»Der er ved at ske et kæmpe generationsskifte blandt lederne på arbejdspladserne. De nye ledere

skal også hente børn og have et familieliv til at fungere, så virksomhederne bliver nødt til at blive

mere fleksible. For eksempel kunne jeg godt se for mig, at hvis virksomhederne vil have fat i de

rigtige medarbejdere, bliver de nødt til at sørge for, at medarbejderne kan få deres arbejdsliv og

familieliv til at spille bedre sammen. Det vil sige, at hvis en medarbejders barn for eksempel er blevet

sygt, kunne virksomheden sørge for, at have nursingdamer ansat, der kunne tage hjem til dem

og passe dem, så medarbejderne ikke skal blive hjemme fra arbejde. Det kunne også være, at store

firmaer betaler for au pair-piger til nogle medarbejdere, så de nemmere kan få det hele til at gå op

i en højere enhed. Virksomhederne sørger måske for nogle bedre og mere fleksible daginstitutioner,

og i det hele taget blendes arbejdslivet og familielivet meget mere sammen. Virksomhederne

går måske ind og betaler for medarbejdernes børns skolemad, og i det hele taget bliver familiegoderne

en del af fremtidens ansættelser. Men det er da klart, at hvis alt det her bliver for dyrt for

virksomhederne, så ansætter de nogle medarbejdere, der ikke har børn og ikke kræver samme grad

af fleksibilitet.«

62 EN RIGTIG FAMILIE


EN RIGTIG FAMILIE

63


64 EN RIGTIG FAMILIE


Om forfatterne:

Mikkel Klein, f. 1978:

Jeg blev uddannet journalist fra Danmarks Journalist-

højskole i januar 2006.

Jeg er vokset op i en rigtig kernefamilie i en rødstens-

villa syd for Århus sammen med mine forældre, en sto-

resøster og en golden retriever. Mine forældre blev skilt

da jeg var teenager, hvor jeg flyttede ind i en lejlighed

med min far i Århus. Han blev hurtigt gift på ny og jeg

har fået tre nye stedsøskende (og en ny sted-golden re-

triever). Min mor bor for sig selv i et rækkehus. Jeg er

homoseksuel, single og bor på Vesterbro i København.

Jeg drømmer nogle gange om, at få min egen familie.

Men for tiden drømmer jeg mest om at få min egen

golden retriever.

Henning Rasmussen, f. 1975:

Jeg blev uddannet journalist på Danmarks Journalist-

højskole i januar 2006. Jeg blev født i oktober ’75 som

den yngste af tre søskende, og voksede op i en helt

traditionel kernefamilie på et landbrug i Midtjylland.

Min far var landmand og min mor udearbejdende. Men

kort før min 9 års fødselsdag døde min far, og resten af

barndommen har jeg og min ene søster oplevet sam-

men med en enlig mor. I dag bor jeg sammen med min

kæreste Sanne i en lejlighed på Frederiksbjerg i Århus.

Vi har endnu ingen børn, men vi drømmer ind imellem

om at skabe vores egen lille kernefamilie.

EN RIGTIG FAMILIE

65


Hvad er en rigtig familie?

Er det udelukkende far, mor og to børn af hvert sit køn?

Eller kan to lesbiske med børn også karakteriseres som en rigtig familie? Kan to mennesker, der har valgt ikke at få

børn, men i stedet at satse på karrieren, betegnes som en rigtig familie? Eller hvad med singlen, der har valgt at leve

alene? Eller den enlige mor til to? Kan de kaldes en rigtig familie?

I dag er der langt færre kernefamilier herhjemme, end der var for 25 år siden. Antallet af singler er eksplo-

deret især i de større byer, og der bliver flere og flere enlige forsørgere. Samtidig er også homoseksuelle begyndt at

få børn og slå sig ned i såkaldte regnbuefamilier.

Det er på tide at sætte fokus på, hvordan vi danskere indretter os familiemæssigt i dag, når mange vælger den

traditionelle kernefamilie fra. For selvom idealet i samfundet uden tvivl hedder far, mor og børn, er der altså en del

danskere, der lever uden for dette ideal. Hvad enten de selv har valgt det eller ej.

Denne bog prøver at stille en tidsdiagnose over familielivet i Danmark i dag. Gennem portrætter af helt almindelige

familier kommer vi et skridt nærmere, hvad der er en rigtig familie. For er alle familier ikke lige rigtige - på hver

deres måde?

”En rigtig familie” lader også eksperterne komme til orde.

Sociologen Emilia van Hauen, fremtidsforskeren Birthe Linddal Hansen og psykologerne Lars Dencik og Allan We-

sterling giver deres bud på, hvorfor familien kan være en svær kabale at få til at gå op. Faktisk så svær, at den danske

skilsmisseprocent nærmer sig de 50. Og så svær, at et ægteskab i Danmark langt fra varer ”til døden os skiller”, men

kun i gennemsnit 11,4 år.

Hvad ville du selv svare, hvis du skulle beskrive en rigtig familie? Hør buddene fra blandt andre skuespillerin-

den Anne Marie Helger, TV-værten Camilla Miehe-Renard, biskop Kjeld Holm og kunstneren Michael Kvium.

Hør også hvad familieministeren mener, kendetegner en rigtig familie i dagens Danmark.

”En rigtig familie” giver ikke nogle fasttømrede svar på, hvad der er en rigtig familie. Men bogen giver til gengæld

masser af interessante og fascinerende indlæg i debatten om familielivet i Danmark nu – og i fremtiden.

”En rigtig familie” er skrevet af journalisterne Henning Rasmussen og Mikkel Klein

Similar magazines