Økologisk - Økologi i skolen

okologiiskolen.dk

Økologisk - Økologi i skolen

ØKOLOGERNES

HOFRETTER:

LOTTES

HVIDLØG

mennesker, mad d og miljø

GUIDE TIL

EFTERÅRETS RÅVARER ER

MEDLEMSMAGASIN FOR ØKOLOGISK ØKOLO LANDSFORENING / NR. 12 EFTERÅR 2010

TEST AF

VIN PÅ

ØKOLOGISKE

DRUER

Danskerne er klare i spyttet i spørgeundersøgelse:

MIN MAD SKAL IKKE

VÆRE GENSPLEJSET!

STORT TEMA OM GMO


GMO: JO MERE VI VED,

JO MERE SKEPTISKE ER VI

AF PAUL HOLMBECK, DIREKTØR I ØKOLOGISK LANDSFORENING

I debatten om gensplejset mad siges det ofte, at

danskerne vil støtte gmo, hvis bare de får viden nok.

Nye data fra FDB, offentliggjort i dette nummer

af Økologisk, viser det modsatte. De forbrugere,

der ved mest om gmo, er de mest skeptiske. Så at

få flere informationer om gmo gør os ikke gladere

for at sætte tænderne i en gm-majskolbe.

Tidligere i år var Folketingets fødevareudvalg

på en gmo-studietur i Argentina. Også de kom mere

skeptiske tilbage – trods en stor charmeoffensiv fra

Monsanto om gm-soja. Regeringens fremstød for

accept af gm-afgrøder i Danmark tegner til at slå fejl.

Foreningens udsendte har slidt skoene op på

Christiansborg for en ny politik – et dansk nej til

dyrkning af gm-afgrøder i mindst 5 år. Baggrund?

Ikke mindst den manglende uafhængige sundhedsforskning

bag EU’s godkendelser af gm-afgrøder, et

problem som Folketinget enstemmigt nu har peget

på. Flere politikere har også fået øje på det bøvl

og de usikkerheder, som gmo-dyrkning skaber for

de økologiske naboer.

Vi håber på, at Landbrug & Fødevarer frivilligt

vælger gmo-fri dyrkning på de danske marker.

De kvalitetsbevidste forbrugere, som danske landmænd

kan leve af at producere til, ønsker ikke gmmad.

I stedet kan Danmark brande sig som førende

i produktion af gmo-fri fødevarer.

I debatten savner jeg en ydmyghed om, hvad

vi ikke ved. Hvad betyder fx splejsning af enkelte

egenskaber i en plante for resten af planten, og for

den natur, den er omgivet af – og for os? Jeg savner

ydmyghed om naturens kompleksitet, og om den

uforudseelighed i, at vi mennesker har fundet ud af

at flytte rundt på nogle af livets byggesten – uden at

kende konsekvenserne for andre dele af bygningen.

Man taber overblikket i ensidig søgen efter at

optimere de enkelte planter. Gm-afgrøder dyrket

i en udpræget monokultur skaber en sårbar fødevareproduktion

baseret på et snævert genetisk

grundlag. Gmo er – ligesom pesticider – en symptombehandling

på problemer som fx insektangreb.

Økologer forebygger de selvsamme ”problemer”

ved at se på, hvordan en større biodiversitet eller

et mere mangfoldigt sædskifte kan hjælpe.

For bønder i ulande virker drømmeafgrøder som

fx tørketolerant gm-korn fristende. Lige indtil man

sammenligner med de langt billigere økologiske

metoder, hvor man kan bruge de lokale resurser.

De kan oparbejde en frugtbar, tørkerobust jord, der

bl.a. holder bedre på vand, giver bedre vækst og udbytter

for alle afgrøder – og ikke kun én, som måske,

måske ikke er tilpasset de lokale forhold. Hvad er

mest effektivt af de to? Økologi, siger FN.

Vi er ikke i tvivl. Økologien er en bedre vej for

jorden, for landbruget og for naturen. Og derfor

vil vi sikre gmo-fri marker i Danmark. Følg med på

gmo-fri.dk, hvor vi vil være ydmygt taknemlige

for dit bidrag til vores kampagne.

REDAKTION: Ansv. Redaktør: Paul Holmbeck, ph@okologi.dk. Redaktør: Peter Nordholm Andersen, pna@okologi.dk. SKRIBENTER UD OVER REDAKTØREN: Anne Faigh Rydell,

pna@okologi.dk. Tommy Heisz, tommyheisz@gmail.com. Marie Gribel, mg@okologi.dk. Mette Stentoft, mettefaraway@yahoo.dk. Christina Damgaard, Christina@vildskud.dk.

FOTOGRAFER: Søren Gammelmark (forside), www.gammelmark.com. Peter Nordholm Andersen, pna@okologi.dk. Christina Damgaard, christina@vildskud.dk. Anne-Li Engström,

www.anne-li.dk. Uggi Kaldan, kaldan.dk. ILLUSTRATION: Anne Uhrenholt Kjeldsen, anneuhrenholt@gmail.com. LAYOUT: Rikke Thorsen, rikke.thorsen@datagraf.dk. TRYK: Datagraf

(har EMAS-certifikat), www.datagraf.dk. Papiret i dette magasin er naturligvis miljømærket. Oplag: 10.000 stk. ANNONCER: DG Media (tlf.: 70 27 11 55): Nana Buttenschøn, tlf. 33 70

76 71/30 94 67 04 samt Nana.b@dgmedia.dk. UDGIVER: Økologisk Landsforening. MEDLEMSKAB/ABONNEMENT: Økologisk Landsforening, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj, tlf.:

87 32 27 00. Medlemskab: 330 kr. for resten af 2010 og hele 2011. Abonnement: 350 kr. pr. år. Kan betales via www.okologi.dk. NÆSTE NUMMER: Økologisk nr. 13 / 3. januar 2011.

SOM-

NORDISK MILJØMÆRKNING

541 Tryksag 166


STORT TEMA A

GMO I VORES MAD: :

FORBRUGERE OG ØKOLOGER OLOGER

VIL GÅ NATURENS VEJ EJ

6 - 25

6 FDB-undersøgelse: Vi vil ikke have gensplejset mad

8 Fødevareministeren vs. Socialdemokraterne

10 Hvad er gmo egentlig?

12 Gmo: Har du frit valg på butikshylderne?

14 Vox pop: Hvad er din holdning til gensplejsede fødevarer?

16 Superukrudt og store problemer for økologerne

18 Gårdbesøg: Gmo-naboer vil give Anders bøvl

22 Gmo-pionér Marc Van Montegu: ”Naturen er en forfærdelig kampplads”

24 Duel mellem to fløje: Kan en gmo-kartoffel være økologisk?

26 Nyt & noter

28 Test af vin på økologiske druer

30 Populær vin kan stadig ikke få Ø-mærket

32 Kok i børnehave: Der findes ikke kræsne børn

36 Sæsonguide med gulerod, løg, selleri, persillerod, porre og rødbede

40 Mad skal i maven – ikke i skraldespanden

44 Økologernes hofretter: Lotte Leis hvidløg

46 Økologisk undersøger: Kan der være sprøjtemidler i økologiske fødevarer?

48 Foreningens side: Se bl.a. vinderbillede fra konkurrence

51 5 hurtige til fødevareordfører Bjarne Laustsen (S)

28

Test af vin på øko-druer

Vi satte tre vinkendere sammen

med syv flasker på øko-druer.

Læs smagsdommene.

36

Guide til efterårets råvarer

Kokken Christina Damgaard

giver dig tips og tricks til at

behandle smagsløgene godt.

Indhold

44

Tag med til hvidløgslandet

I den nye serie ӯkologernes

hofretter” fortæller Lotte Lei om

sine hvidløg og sin yndlingsret.


FDB-undersøgelse

En undersøgelse fra FDB viser, at over 60 procent af danskerne er imod gmo i fødevarer. Og: Jo

mere vi ved om gmo, desto større er modstanden mod gmo i vores mad. FDB’s ansvarlighedschef

Thomas Roland er dog overrasket over, hvor lidt vi egentlig ved om gensplejsning i landbruget.

TEKST: PETER NORDHOLM ANDERSEN FOTO: SØREN GAMMELMARK

De danskere, som ved noget om gmo, er mere

skeptiske end dem, der ved mindre om teknikken.

Netop den konklusion overrasker Thomas Roland

allermest i den undersøgelse fra FDB Analyse,

Økologisk hermed offentliggør. Thomas Roland

er ansvarlighedschef for FDB, som ejer supermarkederne

i Coop-koncernen. Han har fulgt

gmo-debatten tæt i mange år.

- Regeringen og flere andre har ellers peget

på, at forbrugernes manglende tilslutning til gmo

6

ØKOLOGISK / EFTERÅR 2010

Nej tak til gmo i maden

i fødevarer bunder i uvidenhed. Det modsatte

er tilfældet – og det er enormt bemærkelsesværdigt.

Når regeringen siger det, så fremfører

den blot et klassisk industriargument. Her kan vi

dokumentere, at det argument ikke gælder, hvis

du spørger forbrugerne. Det er dybt interessant,

siger Thomas Roland.

I den repræsentative undersøgelse blev 1002

respondenter spurgt: ”Ved du, hvad gmo står

for?” Det kunne cirka 30 procent, altså omtrent

”Vi bør ikke ændre kunstigt ved generne.

Det er unaturligt, og ingen kender den

langsigtede virkning for naturens dyr,

landbrugets dyr og for os selv. Det

kan give bagslag, fordi vi ved ikke nok

om, hvordan gensplejsede produkter

vil påvirke kommende generationer."

- Citat sammensat af flere respondenters svar i FDB’s

spørgeskemaundersøgelse.

300 ud af de 1002 personer, svare på. Lad os for

en nemheds skyld kalde dem gruppe A. Resten,

altså cirka 700 personer, er gruppe B.

Senere i undersøgelsen blev alle 1002 bedt

om at vægte betydningen af 12 argumenter, der

ofte bliver fremført i debatten. Og her er gruppe

A i fem tilfælde mere skeptiske end gruppe B.

Et eksempel: Gruppe A er væsentlig mere

skeptisk over for argumentet ”gm-afgrøder kan

give billigere fødevarer til danske forbrugere”


end gruppe B. De mener også i højere grad end

gruppe B, at ”gensplejsede afgrøder ude på markerne

vil udkonkurrere en mere naturlig

produktion.”

Vi ved for lidt

Thomas Roland må dog også konstatere, at vi

danskere har en ret sparsom viden om gmo.

- At kun omkring 30 procent ved, hvad gmo

står for, er chokerende lavt i forhold til debattens

omfang. Selv om jeg synes, at der er skrevet meget

om emnet, så har debatten ikke givet en vildt

oplyst befolkning, siger Thomas Roland.

Det er derfor vist på sin plads lige at oplyse,

at gmo = genetisk modificerede organismer.

Undersøgelsen har et andet eksempel på

vores manglende viden. Respondenterne bliver

bedt om at svare ”Ja”, ”Nej” eller ”Ved ikke” på

spørgsmålet ”Bliver kvæg, kyllinger og svin fodret

med gmo-baseret foder i Danmark?”.

Her svarer 32,3 procent ”Ja”, 12,1 procent

”Nej” og hele 55,6 procent ”Ved ikke”. Det rigtige

svar er dog, at det gør de, altså "Ja".

- Det viser mig, at der er en kæmpe forvirring.

En stor del af os aner ganske enkelt ikke, hvordan

teknologi indgår i dansk landbrug i praksis. Det

må jo altså også bekymre økologerne, når måske

kun en tredjedel af befolkningen er modtagelige

for et af økologiens budskaber, som er at undgå

gmo i fødevarerne, påpeger Thomas Roland.

Jo tættere på munden,

desto større modstand

Til trods for det lave vidensniveau, så viser undersøgelsen,

at modstanden mod gmo vokser, jo

tættere den kommer på vores munde og maver.

Deltagerne bliver bedt om at svare ”For”,

”Imod” eller ”Ved ikke” ud for 14 scenarier om

brugen af gmo, fremlagt i tilfældig rækkefølge.

Du kan se svarene på seks af de mest repræsentative

scenarier for debatten i boksen til højre.

Du kan bl.a.se, at modstanden topper med hele

75 procent, hvis scenariet er at dyrke ”dambrugslaks,

der er gensplejset for at blive større”.

På grund af det lave vidensniveau, så tolker

Thomas Roland det som en moralsk modstand.

- Andre undersøgelser viser, at forbrugerne

reagerer med modstand, når man krydser en

artsbarriere. Eksempelvis, når man tager gener

fra en vandmand og sætter dem ind i grise for

at de kan blive selvlysende - og dermed gøre

det nemmere at forske i stamceller.

Flertal for gmo ved landminer

Undersøgelsen har også vist nuancer i vores hol-

ning til, hvordan gmo anvendes. Blandt de 14 scenarier

om brugen af gmo har et enkelt absolut

flertal. 57 procent er for anvendelsen af ”planter,

der er genslejset for at kunne afsløre, om der ligger

efterladte landminer i jorden”.

- Her er der en accept hos folk, fordi der er et

almennyttigt formål. Formålet står højere end

den principielle modstand, også selv om de her

gm-planter rent faktisk bliver sat ud i naturen,

siger Thomas Roland.

Det paradoks er også dokumenteret i undersøgelsen.

Her betragter respondenterne nemlig

argumentet ”gmo-planters egenskaber kan

sprede sig til vilde planter” som det fjerdevigtigste

ud af 12 nøgleargumenter i debatten, som de

bliver bedt om at forholde sig til. Du kan se seks

af dem i boksen til højre. Her ser du de tre mest

lødige og de tre mindst lødige argumenter i

debattten ifølge de adspurgte.

Uden artsbarriere svinder modstanden

Thomas Roland facetterer billedet af danskernes

generelle gmo-modstand yderligere. Ifølge andre

undersøgelser, så skrumper modviljen, når folk

får at vide, at gensplejsning også kan bruges til

at finde og udvælge ”skjulte” gener i eksempelvis

kornplanter. Disse gener bliver så splejset ind

i den selvsamme plante, og den proces kan samlet

set give planten forbedrede evner.

- Her er skellet mellem traditionel forædling

FAKTA: NØGLETAL OM SCENARIER

Planter, der er gensplejset for at kunne afsløre, om der ligger

efterladte landminer i jorden

Lægemidler fremstillet gennem gensplejsning af

mikroorganismer i lukkede tanke

Lægemidler fremstillet gennem gensplejsning af f.eks. kartofler,

der dyrkes på en mark

Mælk fra køer, der har fået foder bestående af gensplejsede

majs og soja

og gensplejsning udvisket – og man krydser ikke

længere en artsbarriere. Får man den slags nuanceforskelle

ind, så vil modstanden mod teknikken

formentlig svinde, fastslår Thomas Roland.

DE 1002 RESPONDENTER FIK SPØRGSMÅLET ”ER DU FOR ELLER IMOD følgende anvendelser

af gmo-teknologi?”. Det spørgsmål blev sat over for 15 konkrete scenarier vist i tilfældig

rækkefølge. Her er svar på syv af dem, som er gode eksempler på spændet i debatten:

FOR IMOD VED IKKE

57% 22% 21%

43% 29% 28%

32% 40% 28%

17% 60% 22%

Grøntsager, der er gensplejsede for at holde sig længere 15% 68% 17%

Dambrugslaks, der er gensplejset for at blive større 9% 75% 16%

Tjek selv fakta: Se PDF med hele undersøgelsen på www.okologi.dk/okologisk.

HITLISTE OVER ARGUMENTER

Respondenterne svarede på hvilke af 12

argumenter, der er henh. mest og mindst

lødigt i gmo-debatten. Her er top og bund

tre. Max- og minimumskarakter er 3 og -3.

1. Vi kender ikke risikoen ved at spise

gensplejsede planter, derfor bør vi ikke

spise dem (2,43)

2. Jeg synes ikke, at man skal ændre kunstigt

ved generne (1,58)

3. Gmo-afgrøder kan nedsætte pesticidforbruget

(1,35)

10. Gmo-afgrøder kan give billigere fødevarer

til danske forbrugere (-1,53)

11. Gmo-afgrøder kan sikre landmænd

større indtjening (-2,18)

12. Gmo-afgrøder kan give frø- og såsædsproducenterne

større indtjening

(-2,42)

EFTERÅR 2010 / ØKOLOGISK 7


Gmo og politik

FØDEVAREMINSTEREN:

Vi bør ikke sige nej

EU-Kommissionen har foreslået, at det skal være op til hver enkelt

medlemsland at tage stilling til, om de vil dyrke genmodificerede

organismer. Altså at de danske politikere skal beslutte, om vi skal

have gmo på vores marker eller ej. Bliver forslaget

vedtaget, så vil Henrik Høegh (V) have en

”sag til sag-tilgang”, hvor myndighederne skal

"vurdere de enkelte tilbud” fra biotek-firmaerne.

- Jeg er ikke så optaget af den der alt eller intet-tankegang.

Jeg tror, at der kan komme nogle

tilbud, som vi ikke bør sige nej til på forhånd. Vi

har en bioteknologisk og erhvervsmæssig udvikling

i det her land, som vi har grund til at holde

fast på. Ikke mindst for at blive godt kvalificerede

til at vurdere, hvornår vi siger ja, og hvornår vi siger

nej til gmo, udtalte Henrik Høegh til Økologisk

tidligere på året.

Fødevareministeren er heller ikke så optaget af

blandt andre Økologisk Landsforenings ønske om

at holde danske marker fri for gm-afgrøder.

- Jeg har meget stor respekt for den bioteknologiske

forskning, vi har på vores universiteter og i

nogle af vores virksomheder. Det ville være ærgerligt

at vende dem ryggen. Med gmo er der fx nogle

væsentlige muligheder for at opnå gevinster ved

at indbygge resistens i de kulturplanter, vi bruger ude på markerne.

Så kan vi helt undlade nogle af vores allermest belastende pesticidbehandlinger.

Jeg er dog ikke entydig positiv over for gmo. Du kan

kalde mig kritisk overvejende. Det er også derfor, at jeg gerne vil

vurdere tilbuddene fra sag til sag.

Hvad siger du til en stribe udenlandske eksempler, som viser,

at pesticidforbruget ikke er faldet, men steget - til trods for, at

landmanden har brugt gmo-afgrøder?

- Det er jo det, der handler om Roundup-resistens. Det er en af

dem, jeg tror, at det er vanskeligt at køre en sag igennem på alene.

Der ville man sige: Er der nu fordele nok ved det her?

8 ØKOLOGISK / EFTERÅR 2010

FØDEVAREMINISTEREN

SOCIALDEMOKRATERNE

SOCIALDEMOKRATERNE:

Vi siger nej

Fødevareordfører Bjarne Laustsen (S) er imod regeringens sag for saglinje.

Og dermed på linje med vælgerne. En meningsmåling lavet for Altinget.dk

i august viste, at 64 procent vil have et forbud mod gmo-marker i

Danmark. Bjarne Laustsen mener bl.a., at vi kan

få store problemer med spredning af pollen og

afgrøder fra den ene mark til den anden.

- Du kan se det i din egen kompostbunke. Har

du smidt nogle gamle kartofler ud, så er nogle

af dem i stand til at overvintre, selv efter hård

frost. Sådan er det også på en gmo-mark. Den vil

først være renset efter mange, mange år. Hele

det set-up duer ikke i Danmark. Måske på en lille

ø, men jeg tror, de vil sige nej til gmo-produktion.

Bjarne Laustsen erkender, at der er forskere,

der er positive over for gmo på danske marker.

- Men så længe at andre forskere er skeptiske,

så skal den tvivl komme forbrugerne til gode.

Vi har jo set i USA, at der er en lang række planter,

der er resistente over for indholdsstofferne

i sprøjtemidlet Roundup. Hvordan slår vi så vores

ukrudt ned? Der mener virksomhederne så, at vi

skal bruge stærkere gifte. Det er den gale vej at

gå. Et forbud mod gmo-marker i Danmark skal

være tidsbegrænset, og så må vi vurdere sagen

igen efter nogle år: Er teknologien blevet bedre? Har vi fået mere viden?

BAGGRUND: Flere

undersøgelser har vist

danskernes modstand mod

gmo i fødevarer. Ikke desto

mindre så støtter

fødevareminister Henrik

Høegh (V) tanken om, at

vi skal have gmo-afgrøder

på danske marker.

Socialdemokraterne er

lodret uenige.

Hvordan er jeres chancer for at komme igennem med den linje?

- De Radikale, SF og Enhedslisten har lignende synspunkter, men vi skal

have DF med for at få flertal. Tidligere var DF lodret imod, men nu er de

mere positive. Så vi skal have et regeringsskifte for at få flertal.

Kommer regeringen igennem med sin sag til sag-politik, så får den en

kort levetid. I hvert fald, hvis oppositionen får magten ved næste valg.

- Vi er slet ikke klar til at dyrke gmo i Danmark. Derfor vil vi trække i

håndbremsen og sætte det på standby. Omkring 380 landmænd har allerede

taget gmo-kørekort. De vil gerne i gang. Og vil de tjene penge på

det, så gør de det, så snart de kan komme til det.


ALLERGI TJEKKET

Annonce

DE FLESTE AF NEUTRALS

PRODUKTER ER SVANEMÆRKEDE

DEKLARERET I SAMARBEJDE

MED ASTMA-ALLERGI FORBUNDET

Hvor meget parfume har du på – ad gangen?










EFTERÅR 2010 / ØKOLOGISK 9


HVAD ER GMO?

Forædling og gensplejsning er forskellige veje til samme mål: Mere velsmagende

og modstandsdygtige madvarer. Men metoderne er vidt forskellige.

TRADITIONEL FORÆDLING

Driftige landmænd har gjort det i tusindvis af år:

Krydset to store, saftige og flotte planter eller

dyr i håb om afgrøder og afkom, der var endnu

større, saftigere og flottere.

10 ØKOLOGISK / EFTERÅR 2010

TEKST: METTE STENTOFT ILLUSTRATION: ANNE UHRENHOLT KJELDSEN FOTO: SØREN GAMMELMARK

Først krydser man to planter

Traditionel forædling er at tage pollen fra

én plante og bestøve en anden – en slags

systematisk blomsten-og-bien. Normalt

er man ude på at krydse én bestemt

egenskab ind i en sort, man allerede er

god til at dyrke. Eksempelvis bedre sygdomsbekæmpelse

fra én tomatsort, som

er ønsket inde i de fine, velfungerende

tomater, der allerede står i drivhuset.

Så krydses den nye plante med de

originale planter ...

Man er kun interesseret i de få gener, som

styrker tomatens evne til bekæmpe sygdomme.

Men den nye tomat ender, på en

ret tilfældig måde, med egenskaber fra

både drivhus-tomaten og den ’fremmede’

tomat. Derfor krydser man den nye tomat

med et eksemplar af drivhus-tomaten.

Når de nye planter er vokset op, så udvælger

man det afkom, der er bedst til

at bekæmpe sygdomme.

HVAD ER DET NU, ET GEN ER?

Alt levende – mennesker, dyr og planter –

indeholder et mylder af gener. Generne er

lavet af det samme materiale, dna, uanset

om de sidder i et menneske, en mus eller

en majskolbe. Generne har to funktioner:

1. At være opskrift på kroppens proteiner,

som udfører et hav af livsvigtige jobs i

kroppen – som fx at sørge for, at din

mad bliver fordøjet nede i maven.

2. At føre arveanlæg videre fra generation

til generation. Det sker eksempelvis, når

to blåøjede forældre overfører gener

for blå øjenfarve til deres barn.

... og det bliver man ved med i

rigtigt lang tid

Det er ikke nok at tilbagekrydse én gang.

Det tager mange plantegenerationer – og

mange år – at krydse tomaten derhen, hvor

man gerne vil have den. Meget hurtigere

end fem år går det sjældent. For at speede

den langsomme proces op, er det normalt

at bruge kemikalier og stråling, så planterne

muterer. Det giver en forandring i generne,

der potentielt kan føre til nye, forbedrede

planteegenskaber. Nyere, meget effektive

forædlingsmetoder, hvor man kan bruge

biotek-virksomhedernes viden om at selektere,

men uden at splejse, kan derfor være

interessant for økologerne.


GENSPLEJSNING

Med traditionel forædling kan planter og dyr

kun krydses med deres artsfæller: Majs med

majs. Grise med grise. Og så tager processen

meget lang tid. Med gensplejsning er processen

meget kortere, og i princippet kan man

krydse forskellige arter, lige så tosset man vil.

Den enkleste form for gensplejsning er ikke så

forskellig fra traditionel forædling, fordi man

kun ændrer ved de egenskaber, planten er udstyret

med fra naturens hånd. En langt mere

avanceret form kaldes transgen, fordi den

overskrider naturlige artsgrænser, fx når

man overfører gener fra dyr til planter.

Først finder man sit ønske-gen ...

Nogle fladfisk lever i meget koldt vand og

har udviklet en slags frostvæske i blodet. I

princippet kan man med gensplejsning give

fiskens antifrost-egenskaber til alle mulige

andre organismer – fx tomater, der ellers

nemt bliver kedelige af en tur i køleskabet og

endnu kedeligere af at få frost, inden de når

supermarkedet. Første skridt på vejen mod

fiske-tomaten er at få ’klippet’ de rigtige ge-

ner ud af fladfiskens arvemateriale. arvemateriale. Det gør

man man med et bestemt klippe-enzym.

... så splejser man det ind i bakterier

Mange bakterier indeholder såkaldte plasmider;

en slags reserve-dna i runde ringe. Plasmiderne

kan kopiere sig selv, og de spreder sig nemt fra én

bakterie til en anden. Og én bakterie kan som bekendt

hurtigt blive til mange. Det udnytter man,

når man gensplejser: Et klippe-enzym klipper hul i

plasmid-ringen. Derefter hjælper et klister-enzym

med til at splejse fiskegenerne ind i hullet. Så bliver

plasmidet blandet med bakterier, der masseproducerer

det nye, gensplejsede plasmid.

Og så transporterer bakterierne

genet i mål

Nu er det så ’bare’ at få plasmidet

med fiske-generne ind i tomatens

celler. Det kan man bl.a. gøre ved at

lægge tomatplanter i en bakterieopløsning

– så får nogle af tomatcellerne

efterhånden indbygget

fiske-generne. Og så vil de kommende

generationer af tomaten

have fladfiskens antifrost-evner.

Obs.: Antifrost-tomaten blev testdyrket

i drivhuse i begyndelsen af

1990’erne, men den er aldrig aldri kom-

met ud på supermarkedets hylder.

”Gmo er en farlig glidebane,

hvor vi hele tiden rykker på,

hvordan vi manipulerer naturen.

Hvor går grænsen?”

- Citat fra respondent i FDB-undersøgelsen.

FAKTA OG TAL OM GMO

Grundskole om gmo

Genetisk modificerede afgrøder bruges

bl.a. til foder, fødevarer, biobrændsel og

tøj. I 1996 var der næsten ingen gmo-marker,

mens det sidste nye tal er 130 mio.

hektar. 25 lande dyrker gmo-afgrøder. USA

står for ca. halvdelen af alle gmo-arealer,

og så følger Argentina, Brasilien, Indien og

Canada. I forhold til verdens samlede areal

udgjorde gmo-arealet i 2008 cirka: 72 procent

for soja, 47 procent for bomuld, 23

procent for majs og 21 procent for raps.

I EU dyrkes kun en enkelt genmodificeret

afgrøde, som er tilladt til dyrkning i EU.

Det er en majstype kaldet MON810. Den

skulle kunne modstå angreb fra nogle bestemte

sommerfuglelarver, og den dyrkes

især i Spanien. Fra 2010 vil der i EU også

blive dyrket en godkendt gm-kartoffel med

ændret stivelsessammensætning. EU's

samlede gmo-areal er under en procent af

det globale - hvilket omtrent svarer til to

gange størrelsen af miniputstaten Andorra

i Pyrenæerne. I Danmark dyrker landmænd

endnu ingen gm-afgrøder, men der er dog

lavet dyrkningsforsøg med bl.a. gensplejsede

kartofler, roer og raps.

I de kommende år vil udbuddet af gmplanter,

som må dyrkes i EU, nok vokse.

I juli 2009 lå der i hvert fald 18 ansøgninger

om tilladelse til at dyrke gm-afgrøder

i stakken hos godkendelsessystemet i EU.

Kilde: Fødevareministeriet. Statistik om gmo i verden

er fra 2008 og 2009.

EFTERÅR 2010 / ØKOLOGISK 11


tema: Baggrund: xxxxxxx gmo i din mad?

XXXXXXXXX HAR DU FRIT VALG PÅ

Ingen registrerer, hvilke godkendte gmo-fødevarer, der findes

på danske butikshylder. Alt tyder på, at det endnu er meget få

– måske ingen. Men hverken gmo i små mængder eller i kød,

mælk eller æg fra dyr, der har fået genmodificeret foder, skal

mærkes. Så du har svært ved at komme helt uden om gmo.

Når du køber ind til aftensmaden i supermarkedet,

støder du sandsynligvis ikke på produkter,

der indeholder gmo. I hvert fald ikke fødevarer,

der er mærket med, at de indeholder gmo. Der

er nemlig ingen myndigheder, som registrerer,

hvilke godkendte gm-fødevarer, du finder

på hylderne i fx Kvickly eller SuperBest.

Hos både Fødevarestyrelsen og Forbrugerrådet

er indtrykket dog, at produkterne stort set

ikke findes på hylderne i de danske fødevarebutikker.

Et indtryk, som både Coop og Dansk

Supermarked bekræfter over for Økologisk.

Begge supermarkedskæder oplyser, at de

ikke tager gm-fødevarer ind i sortimentet. Forbrugerne

vil ganske enkelt ikke købe dem. Både

Coop og Dansk Supermarked har tidligere haft

enkelte gmo-mærkede fødevarer på hylderne,

men da produkterne ikke kunne sælges, røg de

hurtigt ud af sortimentet igen.

Mangelfuld mærkning af gmo

Alligevel er det svært at komme helt uden om

gmo. For selv om meget tyder på, at der ikke

sælges egentlige gm-fødevarer i de danske supermarkeder,

så indgår gmo i fremstillingen af

fødevarer. Kød, mælk og æg fra dyr fodret med

Neongris!

I Taiwan har forskere lavet testforsøg, hvor de har snuppet

gener fra selvlysende vandmænd og proppet dem ind i grise.

Dermed blev grisene også selvlysende, og den feature gør

det nemmere for videnskabsmænd at forske i fx stamceller.

12 ØKOLOGISK / EFTERÅR 2010

gensplejset foder skal ikke mærkes, fordi produktet

ifølge myndighederne er gmo-frit.

Ifølge Institut for Fødevarestudier og Agroindustriel

Udvikling er der gmo i langt de fleste

ikke-økologiske foderblandinger til danske dyr,

typisk gensplejset soja og i mindre omfang majs.

Fødevareministeriet skønner, at cirka 80 procent

af soja-produkterne er fra gmo-planter fra især

Argentina og Brasilien. De importerede sojaprodukter

udgør omtrent 18 procent af det årlige

forbrug af foderblandinger i Danmark.

Mærkes skal heller ikke hjælpestoffer fra en

gmo, som bruges i selve fremstillingen af en fødevare,

men som ikke er en del af slutproduktet.

Det kan eksempelvis være enzymer, som anvendes

til at fremstille ost.

Hos Forbrugerrådet finder økologipolitisk

medarbejder Karen Hertz Larsen det problematisk,

at produkterne ikke mærkes, selv om selve

fødevaren ikke indeholder gmo.

- Forbrugerne har reelt ikke muligheden for at

til- eller fravælge gmo-teknologien. Størstedelen

af de danske forbrugere har en forventning om,

at fødevarer, hvor gmo har indgået i produktionen,

er mærket. Det er på ingen måde tilfældet i

dag, hvor en betragtelig del af foderet i eksem-

SÅDAN ER MÆRKNINGS-

REGLERNE I KORTE TRÆK

Fødevarer, som skal godkendes og mærkes

til forbrugerne, omfatter fødevarer, som:



ser,

der er fremstillet af gmo’er.

Fødevarer, som ikke skal mærkes:


eller er produceret af en genmodificeret

organisme.


fra dyr, der har fået genmodificeret foder.


men indeholder genmodificeret materiale

på under 0,9 procent - såfremt indholdet

er utilsigtet og virksomheden har bestræbt

sig på at undgå forureningen.

pelvis den konventionelle svine- og kyllingeproduktion

stammer fra gm-afgrøder, siger Karen

Hertz Larsen.

Bagatelgrænse tillader gmo-rester

Mærkningsreglerne har også en bagatelgrænse.

Således er der heller ikke krav om mærkning af

gmo, hvis maksimalt 0,9 procent af en ingrediens

i en fødevare stammer fra en gmo. Det skal dog

også kunne dokumenteres, at forekomsten er

utilsigtet eller teknisk uundgåelig.

Bagatelgrænsen tager højde for, at det kan

være umuligt helt at undgå spor af gmo. Det kan

eksempelvis skyldes, at pollen fra marker med

gm-afgrøder kan sprede sig til omkringliggende


BUTIKSHYLDERNE?

XXXXXXXXX

marker, eller at de samme transport- og lagerfaciliteter

anvendes til både gmo og ikke-gmoprodukter,

som for eksempel soja og majs.

Fødevarestyrelsen har siden 2004 testet 90

produkter eller råvarepartier med majs, soja, ris

og hørfrø. De har rent faktisk fundet små rester

af gmo i tolv ud af de 90 testede emner, som

stammer fra lande, hvor der anvendes gmo. De

tolv varer med gmo-rester var alle under den

tilladte bagatelgrænse på 0,9 procent.

I øvrigt viste ingen af de testede, økologiske

produkter/råvarepartier spor af gmo.

Gmo-dyrkning i Danmark truer valgfrihed

Fødevarestyrelsen var tidligere i år på stikprøvekontrol

i en butik ved Kruså. Her stødte man på

et parti tortilla-majschips, som ikke levede op til

reglerne. Majschipsene indeholdt nemlig en

blanding af to godkendte typer af gm-majs og

skulle derfor have været mærket. Butikken fik et

påbud om at mærke produkterne korrekt, som

det er foreskrevet i reglerne. Majschipsene er

det eneste tilfælde af ulovlige gm-fødevarer,

som Fødevarestyrelsen har fundet.

Hos Forbrugerrådet mener Karen Hertz Larsen,

at kontrollen indtil videre er tilstrækkelig.

- På nuværende tidspunkt har vi tillid til kontrollen,

men hvis udbredt gmo-dyrkning bliver

en realitet i Danmark, vil det være nødvendigt

at skærpe kontrollen. Den potentielle spredning

mellem marker er et problem og vil i stigende

grad blive det, hvis gmo-dyrkning bliver udbredt

i Danmark. I et sådant scenarie vil der uden tvivl

være en forhøjet risiko for, at forbrugernes

mulighed for at fravælge gmo i fødevarer ikke

læn længere er reel, siger Karen Hertz Larsen.

”Vi kender ikke risikoen ved at

spise s gensplejsede planter,

derfor d bør vi ikke spise dem.”

- Det vigtigste argument i gmo-debatten ifølge

FDB’s F gmo-undersøgelse

tema: xxxxxxx

TEKST: MARIE GRIBEL ILL: ANNE UHRENHOLT KJELDSEN FOTO: SØREN GAMMELMARK

Forbrugerne har reelt

ikke muligheden for

at til- eller fravælge

gmo-teknologien.

SÅDAN TJEKKER DU

INGREDIENSLISTEN FOR GMO

Godt nok er der næsten ingen varer i dag,

der indeholder gmo. Men går det som vores

regering vil, så skal du ruste dig til en

fremtid, hvor du skal holde langt bedre øje.

Indeholder en fødevare eksempelvis sojaprotein,

så siger reglerne for mærkning af

gmo, at der i ingredienslisten enten skal

stå "genetisk modificeret sojaprotein” eller

"sojaolie fremstillet af genetisk modificeret

soja." Det kan også fremgå af en fodnote

i ingredienslisten.

HER HAR DU ET TÆNKT EKSEMPEL PÅ

I INGREDIENSLISTEN:

- KAREN HERTZ LARSEN,

FORBRUGERRÅDET

MANDELDRØMME FRA

ANDERSENS SMÅKAGEFABRIK

Ingredienser: Hvedemel, sukker, mandler,

æggeblomme, mælkepulver, vegetabilsk

olie (indeholder olie fremstillet af

genetisk modificeret soja), honning,

æg, bagepulver (E500, E503, E450),

krydderier, salt, emulgator (E322 (fremstillet

af genetisk modificeret soja)).

EFTERÅR 2010 / ØKOLOGISK 13


Vox pop

14 ØKOLOGISK / EFTERÅR 2010

Hvad synes du om

gensplejsede fødevarer?

Økologisk stoppede fem tilfældige forbrugere ved øko-hylderne hos Kvickly i Silkeborg.

Vi spurgte dem til deres viden om og holdning til gensplejsede fødevarer.

TEKST & FOTO: PETER NORDHOLM ANDERSEN

ESTRID IBSEN,

pensionist, 76 år.

Jeg ved ikke så meget om

emnet. Jeg er dog ikke vild

med det, fordi man ikke rigtigt

ved, hvad teknikken indebærer.

Det går ikke altid,

som det skal, når man laver

den slags. Spørgsmålet er,

om der er forsket nok i,

hvordan det indvirker på

vores sundhed og naturen.

Eksempelvis kan man jo

ikke sætte en grænse op

for bier, og det sker jo, at de

henter nektar flere kilometer

væk fra deres stader.

Hvad sker der så, hvis de

suger løs i gensplejsede

planter? Og hvad nu, når en

landmand giver sine grise

gensplejset soja-foder:

Hvordan virker foderet så i

deres kroppe? Det lyder slet

ikke spændende. Jeg savner

viden om følgerne, især

i vores folkeskoler.

LARS PURR,

slagter og selvstændig, 36 år.

Jeg er i tvivl om, hvad effekterne

er på lang sigt, så

jeg undgår den slags fødevarer.

Vi hører ofte sager

om vira og ting, der muterer

hele tiden – og mon teknologien

gør det nemmere

for landmændene? Jeg har

selv et firma, der sælger

hundefoder direkte til hundeejerne.

Rent faktisk, så

oplever jeg, at de spørger

efter foder, der hverken indeholder

tilsætningsstoffer

eller gmo. Ofte er de heller

ikke interesserede i foder

fra USA, fordi de har mange

gensplejsede afgrøder. Mine

kunder har større tillid til,

at vi kan producere sundere

foder i Europa, og derfor

sælger jeg også kun foder,

der er garanteret gmo-fri

og uden tilsætningsstoffer.

FLEMMING BERG,

musiker og musikunderviser, 44 år.

Jeg har ikke den faktiske viden,

men jeg reagerer ikke

med angst over for at bruge

teknikken i fødevarer. Det

må nu være meget evidensbaseret,

hvad man skal med

den. Argumentet om, at den

kan brødføde en større del

af verden er altså meget

interessant. Teknologien er

meget forjættende, men på

den anden side mangler vi

også viden. Skulle vi stemme

om brugen af gmo, så ville

jeg nok klappe hesten og

stemme nej – men teknikken

fortjener altså en større

åbenhed, end debatten lægger

op til. Jeg tænker, at

eksperterne på feltet har en

stor viden, som de ikke formår

at kommunikere – eller

også så overdøves den af

den politiske retorik.

ANNETTE KRISTOFFERSEN,

kontorassistent, 36 år.

Min viden om emnet er begrænset,

og det er svært

for mig at bedømme teknikken.

Men hvorfor skal der

laves så meget ved vores

mad? Gensplejsning fører

vores fødevarer væk fra

det, de var, og man risikerer

at tilføre nogle gener, som

man ikke kan kontrollere

konsekvenserne af. Jeg vil

hellere have rene råvarer,

som jeg kan gennemskue

indholdet af. For nylig var

jeg med i en vægttabskonkurrence

i Midtjyllands Avis.

En kostvejleder fik mine

øjne op for at satse på kvalitet

frem for kvantitet, og

jeg fik god fokus på økologi,

der jo er uden gmo. Det har

bl.a. medført, at jeg nu bager

mine egne økologiske

brød. Undervejs fik jeg også

smidt nogle kilo.

INGE GRAVES CHRISTENSEN,

biolog, 50 år.

Jeg synes ikke, at vi ved

nok om, hvad de gensplejsede

fødevarer kan betyde

for os og den natur, vi er en

del af. En gensplejset plante

er fx designet til at undgå,

at insekter skal æde den.

Men ude i naturen tilpasser

dyr og planter sig hele tiden

deres forsvar og angreb til

hinanden. Hvad betyder det

så, hvis gensplejsede afgrøder

bliver almindelige? Jeg

har ikke lyst til, at man bryder

for meget ind i naturens

orden – det vil indhente os

igen, og det kan være som

at tisse i bukserne. Vi blander

os ganske enkelt for

meget i naturens orden, og

jeg mener, at der er en risiko

for, at man ikke kan

styre teknikken derude.


Økologisk

Ginger Ale

Ingefær også kendt som ginger.

Ørbæk Bryggeri producerer en lækker frisk krydret

økologisk ginger ale, uden tilsat sukker

Ingefær er en gammel kulturplante, som har været dyrket

i mange 1000 år i Indien og Kina. Den bliver brugt

som krydderi i madlavningen, er kendt for sine medicinske

virkninger og indgår i mange forskellige drikke.

Ginger Ale fra Ørbæk Bryggeri er mousserende og indeholder

bl.a udtræk af økologisk ingefær, som giver en

pirrende smagsoplevelse.

Cola

Frugtsødet sodavand den nye trend.

Ørbæk Bryggeri har gennem en årrække produceret

økologiske sodavand, hvor sukkeret er erstattet med

frugtsaft. Forhandles i spændende varianter som:

Myntebrus - Ginger Ale, Æblebrus og

Cola m.m.

COLA

sødet med

frugtsaft

Æblebrus

NaturFrisk Æblebrus er en frisk mousserende

økologisk frugtdrik som egner sig til enhver

lejlighed, Bør nydes afkølet.

Produkter fra NaturFrisk -

Ørbæk Bryggeri købes i

specialbutikker, udvalgte

dagligvarerbutikker, cafeer

og restauranter. for mere

info se: www.naturfrisk.dk

eller ring på 65332111.

Få besøg af en konsulent

ring til OnePint på 9852 5355

Ørbæk Bryggeri

Grundlagt 1906.

På bryggeriet værner vi om de håndværksmæssige

traditioner, som er kendetegnende

for kvalitetsprodukter.

Ørbæk Bryggeri er total leverandør af

egne dansk producerede økologiske

drikkevarer... lækre drikkevarer uden

numre!

Sodavand, juice, smoothies, safter,

cider, øl og spiritus.

www.naturfrisk.dk

FynskForår

den originale sommerøl

Guldmedalje til FynskForår

ved en af verdens største

ølkonkurrencer, The

European Beer Star

Award, i Nürnberg.

Ørbæk er det første

danske bryggeri,

der vinder medaljer

ved konkurrencen,

der med 688 deltagende

øl fra 32 forskellige

lande var den hidtil

største. Et 65 mand stort

panel af

internationale eksperter

kårede vinderne ved en

blindsmagning. Fynsk

Forår er en overgæret øl. Vi

tilsætter hyldeblomst, som

giver en frisk blomstermag

og en dejlig fornemmelse

af dansk forår og sommer.

FynskForår har en

frugtagtig bouquet, som

egner sig til lette retter og

er en sand nydelse på en

varm sommerdag. Nydes

afkølet...

GOLD AWARD WINNER 2008


Derfor skal vi have gmo-fri marker

Superukrudt

og store problemer for økologerne

Regeringen vil give danske landmænd lov til at dyrke visse gm-afgrøder, men det har skabt

røre i oppositionen, der vil forbyde det. Her har du nogle af Økologisk Landsforenings

argumenter for, hvorfor vi skal have gmo-fri marker i Danmark i mindst fem år frem.

VILD RAPS BLEV TIL GM-RAPS

Et hold amerikanske forskere kørte i år

5400 km ad små og store veje i delstaten

North Dakota for at undersøge

forekomsten af genmodificeret raps

i vild bestand. De stoppede og optalte

med jævne mellemrum antallet af

rapsplanter og tog et eksemplar med

for hvert stop. Af de indsamlede cirka

400 planter viste 86 procent sig at tilhøre

to af de mest udbredte gm-varianter,

ligesom der var eksempler på

krydsninger mellem forskellige gmsorter.

Den genmodificerede raps blev

fundet langs vejkanter, ved benzinstationer

og fødevarebutikker – ofte langt

fra rapsmarkerne. Læs mere: Søg på

”raps” + ”gmo” på fpn.dk.

16 ØKOLOGISK / EFTERÅR 2010

Svært at rense

marken for gmo

Har en mark først været tilplantet med gmafgrøder,

kan det tage mange år, før arealet

igen kan bruges til økologisk eller almindeligt

konventionelt landbrug. Eksempelvis viser

forskning, at frø fra raps kan overleve mindst

10 år i jorden og bevare sin spireevne. Ville

landmanden en dag gerne dyrke sine raps

økologisk, så kunne der flere år efter omlægningstiden

på to år altså stadig

gro gm-rapsplanter på marken.

Bier dør oftere

og spreder gmo-pollen

Godt for

loppers sundhed?

Og din?

I 2008 viste et forsøg hos Senter for biosikkerhet i Norge, at

vandlopper, som blev fodret med gm-majs, fik en lavere levealder,

lavere vækst og færre afkom end dem, der fik traditionelle

majs. Forskeren bag forsøget, professor Thomas Bøhn,

sagde bagefter, at der burde have været udført tusindvis af

grundige studier, før gmo overhovedet kom på markedet.

Økologisk Landsforening mener, at der mangler både længere

og uafhængige forsøg for at få et dækkende billede af gmo’s

betydning for vores sundhed. Vi kender ikke effekterne på

længere sigt af at indtage dem. Desværre har den frie forskning

ikke gode vilkår: Pga. patentreglerne har de firmaer, der

sælger de gensplejsede frø, stor indflydelse på forskningen i

gmo’s effekter og konsekvenser. Eksempelvis har DMU/Århus

Universitet ifølge P1’s Orientering forgæves forsøgt at få

raps-, roe- og majsfrø fra Monsanto til forskning. I øjeblikket

har vi ikke gm-afgrøder i Danmark, men sker det, så risikerer

vi at starte en produktion, som vil få voldsom kritik, når mere

uafhængig forskning i gm-afgrøder kommer i gang.

Forsøg tyder på, at bier, der henter pollen fra gm-afgrøder, er mere sårbare og dør

oftere, når de rammes af naturlige sygdomme som fx parasitter. Landbruget kan

ikke undvære bierne, for de er med til at bestøve markernes afgrøder. Honningbien

bestøver omkring 90 forskellige slags salgsafgrøder verden over, og regnestykker

har vist, at en tredjedel af alt det, vi spiser, er afhængigt af biernes bestøvning.

Honningbier samler pollen over store afstande. Så der er risiko for, at pollen fra gmafgrøder,

der ikke er godkendte til fødevarer, ender i honningen. En tysk biavler er

for nyligt blevet dømt til at destruere sin honning og flytte sine bifamilier bort fra

et område, hvor der bliver dyrket gm-majs, som ikke er godkendte til fødevarer.


Superukrudt

får medvind

Nogle gm-afgrøder er designet, så de er resistente

over for sprøjtemidler som fx Roundup.

De kaldes ”supercrops” – superafgrøder. Idéen

er, at landmanden kan sprøjte mod ukrudt uden

at selve afgrøden tager skade af sprøjtemidlet.

Det har dog vist sig, at også ukrudtet kan udvikle

resistens mod sprøjtemidlet. Ifølge nyhedsbureauet

Reuters har mere end 130

ukrudtssorter udviklet denne resistens, og de

hærger op mod fem millioner hektar landbrugsjord

alene i USA, hvor gm-afgrøder er meget

udbredte. Selv Roundup-producenten Monsanto

har erkendt, at superukrudtet spreder sig mere

og mere, og de vil nu ændre på deres sprøjtemidler

for at forhindre yderligere spredning.

Superukrudt er intet nyt fænomen, men opstår

nu hurtigere og spreder sig mere. Det kan også

sprede sig til marker, hvor der ikke dyrkes gmafgrøder.

Her er den konventionelle landmand

tvunget til at sprøjte mere eller med flere og

skrappere midler for at komme det nye,

sejlivede ukrudt til livs.

Gmo-spredning

stopper økologer

I Spanien og Canada er der eksempler på, at økologiske

landmænd må opgive at dyrke økologisk soja og majs, da

afgrøderne er "forurenede" med gener fra gm-afgrøder. I

Danmark er der godt nok en sameksistenslov med regler

for dyrkning af gm-afgrøder. Loven skal bl.a. sikre, at ikkegm-afgrøder

fortsat skal kunne dyrkes i Danmark. Erfaringerne

fra udlandet har dog skabt tvivl om bl.a. afstandskrav

mellem markerne og mulighederne for at få erstatning, fx

hvis en økologisk høst bliver udsat for gmo-"forurening". Er

kravene skarpe nok til at sikre fremtiden for økologisk produktion?

Det har Økologisk Landsforening skabt debat om

og har fået Folketingets fødevareudvalg til at presse

fødevareministeren til at genbehandle loven. Så der er

håb om, at økologiens vækstmuligheder ikke begrænses af

gmo-"forurening", og at du som forbruger stadig kan undgå

at støtte brugen af gm-afgrøder ved at købe økologisk.

TEKST: PETER NORDHOLM ANDERSEN ILLUSTRATION: ANNE UHRENHOLT KJELDSEN

LANDBRUGSPOLITIK:

HEDT EFTERÅR VENTER

Tidligere fødevareminister Eva

Kjer Hansen (V) satte en offensiv i

gang for at få forbrugernes og Folketingets

accept af gmo. Hun ville

bl.a. speede godkendelser af gmafgrøder

op. Sådan gik det ikke

helt, for der er nu opstået en mere

kritisk fløj i Folketinget. En samlet

opposition mener, at der mangler

mere forskning i gmo’s konsekvenser

for vores natur og sundhed. En

eksperthøring sidst i oktober skal

danne grundlag for en revision af

sameksistensreglerne. ØLF, naturfredningsforeningen

og oppositionen

vil forsøge at udvide den politiske

dagsorden til et spørgsmål

om, hvorvidt gm-afgrøder overhovedet

skal dyrkes i Danmark.

ØLF ønsker i første omgang et

fem-årigt forbud mod gmafgrøder

på danske marker.

EFTERÅR 2010 / ØKOLOGISK 17


Besøg på Anders Lunds gård

Du skal betale mere for

økologisk brød og korn,

hvis vi får gmo-marker

i Danmark. Det mener

Anders Lund, økologisk

landmand og formand for

Økologisk Landsforenings

Planteavlsudvalg. Vi

besøgte hans midtjyske

gård for at få ham til at

forklare, hvordan det

hænger sammen.

18 ØKOLOGISK / EFTERÅR 2010

TÆGE TÆ T HÆRGER I KINA

I det nordlige

Kina har småbønderne taget

gensplejset bomuld i brug i stor skala, den

såkaldte Bt-bomuld. Kinesiske forskere har

for nylig fået en undersøgelse publiceret i

tidsskriftet Science. Konklusionen er, at insekter

som fluer og biller ganske vist ikke

længere lever på de gensplejsede planter,

som det var hensigten. Men nu har ellers

harmløse blomstertæger udviklet sig til

skadedyr – både på Bt-bomulden og naboernes

ellers usprøjtede marker. Allerede i

2006 rapporterede forskere ved Cornell

University i USA, at den økonomiske effekt

af de nye bomuldstyper ikke var så god for

de kinesiske småbønder, som det ellers

først så ud til, og at brugen af sprøjtemidler

efterhånden måtte øges.

GMO-NABOER

VIL GIVE ANDERS BØVL

Anders Lund tygger lidt på spørgsmålet, mens

han kigger ud over sin rug. Aftensolen lyser de

mange tusinde aks op, og en let sommervind

skubber sagte til det levende kornhav i Gudenådalen.

Den udsendte journalist har netop spurgt

ham, hvad han gør den dag, de konventionelle

naboer begynder at dyrke gm-afgrøder.

- Så har jeg et problem. Det vil give bøvl, for

jeg risikerer at få frø ind på min jord fx med fugle

eller via maskinstations køretøjer, der er svære

at få helt rene. Får jeg deres frø ind på marken,

så kan jeg ikke luge dem væk, for gm-planterne

ligner mine til forveksling, siger Anders Lund.

Den økologiske landmand fortæller til sammenligning,

at han er forpligtet til at luge

flyvehavre væk. Heldigvis er hans marker frie

for dem, men hvert år dukker der måske ti selvsåede

planter op via frø, som sandsynligvis kan

være fløjet af en forbikørende lastbil.

- Flyvehavren står jo en halv meter højere

end min rug og praler: Kom så! Lug mig væk!

Men en gm-plante praler altså ikke, for den falder

helt sammen med de andre planter.

Ekstra udgifter gør brødet dyrere

I det hele taget forudser Anders Lund ”en hulens

masse omkostninger”, fx til at analysere, om de

økologiske afgrøder indeholder gmo-rester, der

max må komme op på 0,9 procent. Det er nemlig

den såkaldte tærskelværdi – grænsen for, hvornår

det skal mærkes på den færdige vare.

Er der over 0,9 procent gmo i en høst, så kan

Anders Lund ikke sælge den som økologisk, og

forbrugerne vil næppe være vilde med, at den i

stedet er gmo-mærket. Det vil give Anders Lund

færre kroner i kassen. Derfor er han tvunget til

at bruge ekstra tid og penge, når fx den lejede

mejetærsker skal gøres helt ren.

- De ekstra udgifter skal jeg og andre økologer

i første omgang betale. Så bliver råvarerne

dyrere, og til sidst ender regningen hos forbrugerne

ude i butikkerne. Så et rugbrød fra mine

marker vil blive dyrere, selv om jeg ikke kan sige,

præcis hvor meget, siger økologen.

Anders Lund forudser også bøvl, hvis han vil

leje en mark hos naboen: Kan han være sikker

på, at der ikke er gm-frø i jorden, hvis naboen

tidligere har haft gensplejsede afgrøder på den?

Det får også Anders Lund til at konkludere,

at gmo-dyrkning i Danmark vil gøre det meget

mere besværligt at fordoble det økologiske areal

inden 2020. Det er ellers det mål, regeringen

har sat sig i sin Grøn Vækst-plan.

Gmo er fascinerende

Selv om det godt kunne lyde sådan, så er Anders

Lund bestemt ikke afvisende over for de nye

muligheder, gensplejsningen rummer.

- Gmo har også gode sider, og jeg kan sagtens

se det fascinerende i teknikken. Hvis jeg bliver

syg, så vil jeg gerne have medicin fra gmo, som

er produceret i lukkede systemer. Laver man en

fejl her, så kan man nemlig slukke for det hele.

Gmo er en fin ting, men jeg har det meget svært

med gm-afgrøder i det åbne landskab. Flytter

generne sig over i min mark eller ind i de vilde

planter, så er det meget bekymrende.

Anders Lund afviser, at teknikken blot er en

turboudgave af den almindelige forædling.

- Landmænd har arbejdet med forædling i

mere end 10.000 år. Det har altid foregået på

naturens præmisser, mens gmo-teknologierne

kan krydse gener, som naturen aldrig vil krydse,

konstaterer Anders Lund.

Drik dine sprøjtemidler

Økologen betragter gm-afgrøderne som en

usund forlængelse af det konventionelle landbrug,

som han selv har haft tæt inde på livet.

Da han var ung, kørte han ofte ud med sprøjte-


TEKST OG FOTO: PETER NORDHOLM ANDERSEN

XXXXXXXXX

Anders Lund inspicerer sin

rug i junisolen. Som formand

for ØLF's Planteavlsudvalg

arbejder han for, at økologer

kan få erstatning, hvis naboerne

en dag begynder at

dyrke gm-afgrøder, som

"forurener" deres marker.

EFTERÅR 2010 / ØKOLOGISK 19


GÅRDEN VED GUDENÅEN

Anders Lund er tredje generation på

gården i Midtjylland nær Brædstrup.

Markerne ligger omkring familiens gård,

og jorden strækker sig over et areal på

ca. 2 km x 400 meter. Anders Lund har

22-23 ha. af hver afgrøde. I juni var det

rug til brød, vårtricikale til foder og rødkløver

til frø. Desuden går der nogle

kvier på engen, som dog ikke er hans

egne. Anders Lund blev økolog i 1999 og

har siden 2008 været valgt ind i Planteavlsudvalget

i Økologisk Landsforening.

Formand siden 2009. Udvalget arbejder

blandt andet på at få en større mangfoldighed

af økologisk såsæd.

vognen på de svugne marker ved familiegården.

- Jeg sprøjtede rigtig meget, og jeg var faktisk

god til det. Eksempelvis til at køre ud og sprøjte

planterne på det helt rigtige tidspunkt med den

helt rigtige mængde. Jeg har virkelig været ekspertbruger

af kemi. I dag kan jeg jo godt se, at

det var skrupforkert, og det var jo også derfor,

at jeg senere valgte at blive økolog.

Da Anders Lund tog sin landmandsuddannelse

i begyndelsen af 1980’erne, fik han ofte

at vide, at sprøjtemidlerne var testet på kryds

og tværs, ja, at man nærmest kunne drikke dem.

Men nogle år efter kunne de selvsamme midler

være forbudte, fordi myndighederne var blevet

klogere, hvad angår effekter på natur og miljø.

Skepsis-boosteren i Ejstrupholm

Et eksempel på en skepsis-booster for Anders

Lund var Atrazin-sagen i Ejstrupholm. Mindre

koncentrationer af sprøjtemidlet var via en baneskråning

sivet ned i den midtjyske landsbys drikkevand.

Arealet blev behandlet med Atrazin fra

1972-86. I marts 1994 måltes i en drikkevandsboring

ca. 350 meter fra banearealet en værdi,

som var 13 gange højere end grænseværdien.

20 ØKOLOGISK / SOMMER EFTERÅR 2010

I foråret 1994 kædede embedslægen i Vejle Atrazin-forureningen

sammen med, at der blev født

alt for mange børn i Ejstrupholm med rygmarvsbrok

i forhold til byens størrelse. Inden for en

kort årrække var der i én familie også født tre

små piger, der døde få måneder efter fødslen.

Sundhedsstyrelsen afviste dog sammenhængen,

og det er aldrig endeligt bevist, at der er

nogen forbindelse mellem de to ting.

Atrazin-sagen igen igen

Anders Lunds far tonsede også ud på markerne

med Atrazin i 1980’erne, præcis som landbrugskonsulenten

havde rådet ham til. Som konventionel

landmand havde han fodermajs på samme

mark år efter år, men da han et år i stedet valgte

at have korn, blev planterne meget uensartede,

og der var pletter med bar jord.

- Det var rigtig træls at se på. Efterhånden

blev det et kendt problem i landbruget, at man

ikke skulle bruge Atrazin på en mark, hvis man

ville have en anden afgrøde på den året efter.

Og efter sagen i Ejstrupholm var Atrazin ikke

længere det vidundermiddel, som jeg havde

hørt fra de fagfolk, jeg ellers stolede blindt på.

Den historie har ifølge Anders Lund gentaget

sig igen og igen. Han husker fx, at sprøjtemidler

med handelsnavne som Paration, Dinoseb og Mylone

Power er forsvundet fra markedet.

- Det er også det samme, jeg hører,

når forskerne i dag udtaler sig skråsikkert

om gm-afgrøder - og det

bekræfter mig i, at gm-afgrøder

er noget meget uøkologisk.

Kan udslette økologien

Erfaringer fra lande uden for Europa viser

ifølge Anders Lund også, at gm-afgrøderne

ikke blot er uøkologiske i sig selv,

Anders Lund kalder sig

selv tidligere ekspert i at

køre med sprøjtemidler.

- I dag kan jeg jo godt se,

at det var skrupforkert.

men at dyrkningen af dem ligefrem kan fjerne

spillerummet for det økologiske landbrug.

Det bekymrer især Anders Lund, at der, ifølge

canadiske økologer og miljøorganisationer i verdens

næststørste land, har været så stor spredning

af gm-pollen fra raps, at det har invaderet

en stor del af den økologiske produktion. På den

måde er økologerne blevet tvunget til at opgive

at dyrke den. Den canadiske produktion af økoraps

var ellers engang verdens største.

Anders Lund er heller ikke lykkelig for at høre

fra USA - hvor gmo er vidt udbredt - at superukrudt

for alvor er ved at sprede sig.

- Det er skæmmende, når man rykker på naturens

balance og påvirker den vilde natur. Jeg har

også hørt om, at nye skadedyr er vundet frem

i kinesiske bomuldsmarker og har spredt sig til

naboernes kulturafgrøder. Sådan går det ofte,

når en ”fjende” er udryddet – så står naturen

klar med en ny.

Retssager mod naboen

En anden stor bekymring er Anders Lunds fremtidige

forhold til naboerne. Selv om ingen af dem i

øjeblikket har konkrete overvejelser, så kunne en

eller flere af dem en dag begynde at dyrke gen-


splejsede afgrøder – som kan ”forurene” hans

marker. Den tanke får politikeren op i ham.

- Det ville være meget urimeligt, hvis jeg – og

i sidste ende de økologiske forbrugere – så skulle

betale for de ekstra udgifter, det ville give mig.

Det er jo en anden landmand, der har forurenet

min mark med gmo. I værste fald vil det føre til civile

retsager mod de naboer, jeg i dag ofte sidder

og drikker kaffe med. Med den nuværende lovgivning

er jeg dårligt stillet, påpeger Anders Lund.

Tab og utilstrækkelige love

De såkaldte sameksistensregler er tænkt sådan,

at en økolog skal kunne drive sit landbrug side

om side med en gmo-landmand. Blandt andet

via regler om afstandskrav mellem markerne.

- Men overholder gmo-landmanden afstandskravene,

så kan jeg ikke komme efter ham – heller

ikke, hvis forureningen rent faktisk kommer

fra hans mark. Så har han gjort, hvad han skulle,

og så er det mig, der står med problemet. Det

kan ikke være rigtigt, at jeg skal lide tab på noget,

som andre gør – så vil jeg have erstatning, siger

Anders Lund.

Derfor opfordrer han også Christiansborgs

politikerne til at indføre det såkaldte ”forureneren

betaler-princip”, når de skal behandle den

revision af sameksistensreglerne, som er planlagt

i løbet af efteråret.

Som økolog har du jo vundet flotte markedsandele

de seneste år, som du har en økonomisk

interesse i at fastholde. Hvad betyder det for

din holdning til gmo?

- Det rokker ikke ved min holdning til gmo. Naturligt

frembragte planter er en del af fundamentet

i økologisk planteavl, og implementerer økologerne

gmo, så vil det udvande økologien. I stedet

er det vigtigt for mig, at vi fortsat udvikler økologien,

siger Anders Lund og påpeger, at Planteavls-udvalget

i Økologisk Landsforening pt. arbejder

på at udvikle alternative frø og såsæd.

ØKOLOGISKE OG

BÆREDYGTIGE SISALTÆPPER

www.puresisal.dk

Annonce

Kom og se den smukke sisal kollektion i butikkerne.

Tæpperne fås med hør kantbånd

ex. 140 x 200 cm fra kr. 3575,00

Standard– og specialmål – hurtig levering!

- også i væg til væg i 200 eller 400 cm bredde

København

Anton Dam

Gammel Kongevej 90

3324 2217

Odense

Schiang Living

Albanigade 27

6612 7035

Århus

Thorsen Møbler

Viborgvej 175

8675 2999

Anders Lund er ved at være færdig med rundvisningen

omkring sine marker. De hviler som en

økologisk kile mellem konventionelle jorder, hvor

der en dag kan gro gm-afgrøder. Dem ser han

som et eksperiment af enorme dimensioner, som

vi endnu ikke kender konsekvenserne af.

- Går det galt, så kan vi ikke spole båndet tilbage

og gøre det om. Så er det for sent.

SE MERE PÅ NETTET

På kampagnesitet www.gmo-fri.dk kan du

bl.a. se et kort over konventionelle landmænd,

der også er imod gm-afgrøder på

dansk jord. Du finder også flere artikler

om gmo, og du får en oversigt over argumenterne

mod gmo på dansk jord.

EFTERÅR 2010 / ØKOLOGISK 21


Gmo-forskernes fader

Gm-teknikkens opfinder Marc Van Montagu på hjemmebane i gmo-forskningens europæiske hovedcenter i belgiske Gent – omkranset af journalister, der stiller kritiske spørgsmål.

Økologisk fik også lejlighed til at stille professoren spørgsmål under et besøg hos forskningscenteret i Gent i april.

”Naturen er en forfærdelig kampplads”

Marc Van Montegu er en af de vigtigste hjerner bag gensplejsning-teknikken. Han afviser, at der er nogen

risiko ved gmo og mener, at det ikke giver mening at forske i konsekvenserne. Økologisk mødte ham på

hans hjemmebane i Belgien, hvor biotek-firmaerne arbejder på højtryk for at udvikle nye gm-afgrøder.

Verden er et stort laboratorium. Ét virvar af gener,

der bliver tændt og slukket. Alle gener bliver

ændret med tiden af evolutionen, og når vi mennesker

flytter gener fra fx en fisk til en plante, så

gør vi kun, hvad evolutionen alligevel ville have

gjort. Bare meget hurtigere. Sådan er professor

Marc Van Montegus natursyn skruet sammen.

- Hele naturen er en forfærdelig kampplads,

hvor den ene organisme forsøger at dræbe den

anden. Det er en helt grundlæggende biologi,

som folk bør forstå. Mange er betaget af blomsters

og planters æstetik, men de er altså ikke så

smukke, når du ser på dem med en kemikers øjne.

De er ganske enkelt giftige for at overleve og ikke

blive spist. Eksempelvis er kartofler også giftige,

før du koger dem, påpeger Marc Van Montegu.

Professoren mener derfor, at gm-afgrøder

ikke har den mindste chance, hvis fx pollen fra

dem skulle forvilde sig ud i naturen. De vilde

planter vil simpelthen udslette dem.

Så der er ikke nogen risiko for naturen ved gmo?

- Det er nonsens. Greenpeace og andre miljøbevægelser

lyver og laver skræmmekampagner. De

er finansieret af folk, der er bange uden grund.

Hvordan kan du være så sikker på, at der ikke

er nogen risiko?

Nu har vi brugt teknikken i mere end 30 år, og

22 ØKOLOGISK / EFTERÅR 2010

kommercielt siden 1996. I dag er der 130 mio.

hektar med gm-afgrøder, og ingen erfaringer,

scenarier eller test viser, at der er farlige aspekter

for os eller naturen. Der er ikke den mindste

indikation af problemer ved afgrøderne.

Hvordan vil du bevise det?

Jamen, virkeligheden er så kompleks, at det ikke

giver mening at lave den forskning. Du kan ikke

bevise, at der ikke er nogen fare. Men var der en

fare, så havde Greenpeace fortalt os det.

Selv biotekfirmaet Monsanto har erkendt, at

der er problemer med superukrudt i USA. Hvad

siger du til det?

Det er et teknisk problem for firmaet, og det kommer

til at koste dem nogle penge at løse det. Det

er ikke så katastrofalt, som folk tror. Vi vidste, at

det ville ske: Hver gang, du laver en ændring, så

reagerer naturen. På et tidspunkt holder sprøjtemidlerne

op med at virke, og så er det bare et

spørgsmål om at udvikle et nyt.

Økologerne klarer sig fint uden sprøjtemidler.

Hvordan kan det så lade sig gøre?

Økologerne er en kuriositet. De kan kun klare sig,

fordi de har konventionelle naboer, som sprøjter

markerne mod svampesygdomme og skadedyr,

og dermed holder smittetrykket nede på de øko-

TEKST OG FOTO: PETER NORDHOLM ANDERSEN

logiske marker. Økologerne har ikke en chance,

hvis de ikke accepterer gmo. Fx har vi i Europa

en kartoffelsygdom, som man har prøvet at forædle

sig uden om i 35 år. Vi gjorde det på to år.

De grønne bevægelser burde omfavne gmo i stedet

for at sprede falske informationer. Så længe

gmo er upopulær i Europa, er det svært at få indført

teknologien. EU bør derfor i langt højere

grad forklare folk, at der videnskabeligt set ikke

findes nogle argumenter mod gmo.

I HJERTET AF EUROPAS

GMO-CENTRUM

Den nu 76-årige professor i plantevidenskab

Marc Van Montegu opdagede i

1970'erne sammen med kollegaen Jozef

Schell, at man kan overføre gener fra én

organisme til en anden ved hjælp et stykke

ringformet dna, et såkaldt plasmid. Siden

har han været en varm fortaler for gmoteknikken.

Han var med til at grundlægge

biotekfirmaet CropDesign, som i dag ligger

i Gent Teknologipark. Parken er Europas

hovedcenter for flere biotek-virksomheder,

som i alt beskæftiger 1000 personer.


Art-ét Reklamegrafik

Økologiske

Safter & Juice fra Svane

Svane´s Økologiske drikkeklare sortiment består af 7 forskellige varianter:

Appelsinjuice, Æblejuice, Tomatjuice, Multifrugtjuice, Granatæbledrik m. Aronia,

Hyldeblomst og Tranebærdrik.

Alle varianter er fremstillet af de bedste økologiske råvarer.

Svane ApS - Rypevang 4, 3450 Allerød - e-mail: tok@svanetrading.dk - www.svanetrading.dk

Dig og Jorden…

Ved du, at produktion af vegetabilsk protein betyder:

Annonce


Naturli’ sundhed - dit bidrag til en bæredygtig verden



Svane´s

Smoothie

5x mindre brug af dyrkningsareal

10x mindre vandforbrug

4x mindre CO 2 udledning

ØKOLOGISK

Smoothie (2 pers.):

1/2 banan

3 dl. (300gr.) frossen frugt

ca. 4 dl. Svanes økologisk juice

Alle ingredienserne blendes og

serveres derefter i glas med sugerør.

Pynt evt. med frugt-stykker.

Alle Svanes økologiske juicer kan

bruges. Hvis man benytter frisk frugt

skal der blendes med isterninger.

Smoothies er læskende

og cremede drinks og et

godt mellemmåltid,

hvis du trænger til

lidt sundt, friskt

eller sødt.

www.naturli-foods.dk - Tlf.: 86148300

EFTERÅR 2010 / ØKOLOGISK 23


Duel om gmo

Kan du forestille dig en kartoffel, der både er

gmo og økologisk?

Ja, sagtens. Gensplejsning og økologi kan forenes.

Derfor har jeg lidt populært introduceret

udtrykket gmø. Jeg er meget positiv over for

økologi, men økologi kan ikke løse alt. Det er

bare én vej – lige som gensplejsning blot er en

af mange metoder. Det er på tide med noget

seriøst forskning i de mulige synergier mellem

gmo og økologi.

Hvorfor ikke skabe lige så robuste afgrøder

gennem traditionel forædling?

Jeg har beskæftiget mig med det her område

i 20-30 år, og jeg har svært ved at se gennembrud

i det traditionelle forædlingsarbejde – på

trods af indsatsen. Selvfølgelig skal vi fortsætte

med at arbejde på den front, men det er en langvarig

proces. Nu har vi gmo-teknikken, og med

den kan vi speede processen op og få konkrete

resultater. Det handler jo om at få flere og sundere

fødevarer, og at få antallet af dem op i volumen,

så vi kan forsyne verden med mad nok.

Nogle mener, at det går for hurtigt med gmo.

Hvad med sikkerheden?

Det er selvfølgelig noget, man skal være meget

opmærksom på. I dag ser vi dyrkning af gm-afgrøder

i meget store dele af verden. Derfor har

vi erfaringer med denne type afgrøde under vidt

forskellige forhold. Jeg har endnu ikke set dokumentation

for alle de risici, man taler om. Jeg

har set og hørt mange nærmest fundamentalistiske

holdninger til det, men jeg har ikke set

noget, der viser, at der skulle være et reelt

sikkerhedsproblem.

24 ØKOLOGISK / EFTERÅR 2010

PETER OLESEN, professor hos KU-Life og

direktør i ActiFoods ApS. Har bl.a. en ph.d.-grad i plantecellebiologi og

har i mange år undervist i bl.a. bioteknologi. Han har også været med

til at udvikle en gensplejset roe for ca. 20 år siden.

Erfaringer viser ellers, at gm-afgrøder spreder

sig til ikke-gmo marker. Kunne det ikke ske med

kartoflen?

Der burde ikke være noget problem. Kartofler

formerer sig ved knolde. De dør om vinteren og

spredes altså ikke. Andre afgrøder med effektiv

frøformering kan give problemer, hvis man overhovedet

ikke ønsker gmo på sine marker. Man

skal dog altid se på effekten, og jeg kan ikke se,

at det vil gøre nogen stor forskel. Gm-planter

spreder sig normalt hverken mere eller mindre

end andre sorter af afgrøder, men der skal selvfølgelig

laves de nødvendige undersøgelser.

Undersøgelser viser, at bakterier og gener fra

gm-planter, som dyr er fodret med, kan bevæge

sig ind i vores fødevarer. Hvad siger du til det?

Ud fra et helt enkelt biologisk synspunkt er det

argument dybt godnat. Det er rigtigt, at der er

rester af dem, men de er jo ikke funktionelle.

Når du spiser en helt almindelig liter yoghurt, så

indeholder den cirka en kilometer dna – mest fra

bakterier - og fra antibiotika-resistens-gener.

Men der er også antibiotika-resistente bakterier

i vores tarmsystem. Og som sagt: disse rester

er ikke funktionsdygtige. De nedbrydes i dyret,

og siden nedbrydes de i vores tarm-system, så

det argument er helt håbløst.

Du sagde før, at gmo kan hjælpe med at forsyne

verden med mad nok. Det er ikke noget nyt argument.

Har gmo reelt rykket noget i ulandene?

Vi har ikke råd til bare at afskrive gmo. Rent

etisk kan man ikke forsvare det, når man ser på

verdenssituationen om bare 20-30 år og den fødevarekrise,

vi havde for et par år siden. Der bliver

i fremtiden et akut behov for at skaffe både

Kan en

økologisk

kartoffel

være

fødevarer og foder nok. Her kan gensplejsningsteknikken

give os både kvantitet og kvalitet,

mens økologi kan sikre en bæredygtig og miljøvenlig

drift. En kombination af de to ting er derfor

oplagt. Kunne man få sådanne produkter, så

ville jeg helt sikkert købe dem.


TEKST: CAMILLA MATHIESEN FOTO: PETER NORDHOLM ANDERSEN OG KU-LIFE Duel om gmo

gensplejset?

ISTOCKFOTO

Baggrund for debatten:

Skimmel er et stort problem i kartoffelavl.

Den får konventionelle landmænd til at

køre ud med sprøjtevognen flere gange

i løbet af vækstsæsonen, og økologerne

gør, hvad de kan med naturlige midler for

at undgå den. Alligevel koster skimlen

ofte tab af udbytte. Kan en gmø-kartoffel

være løsningen? Altså en gensplejset kartoffel,

som er designet til at kunne modstå

skimmelangreb, men i øvrigt dyrkes

økologisk og uden sprøjtemidler. De gensplejsede

afgrøder er i dag ganske vist

forbudt område for økologer, men kan

gensplejsning og økologi kombineres i

fremtiden? Det spørgsmål har vi stillet til

eksperter i to ringhjørner af debatten.

KLAUS SALL, biolog og ejer af Sall&Sall

Rådgivning. Ivrig debattør og klar modstander af gmo i fødevarer.

Kan du forestille dig en gensplejset kartoffel,

der dyrkes økologisk?

Det vil være helt imod de økologiske principper.

Gensplejsning er for det første forbudt i økologireglerne

i dag, og for det andet handler økologi

om at fremme naturlige processer. Gmo er en teknificering

af landbruget, som er imod økologiens

grundlag. Man må også se på, om en kartoffel, der

ikke er så følsom over for skimmel, kan fremavles

på traditionel vis. Hele gmo-snakken har tendens

til at give tunnelsyn - som om gmo er den eneste

vej frem. Man overser let alternativerne. Man skal

huske, at økologisk forædling er en ung disciplin.

Udvikling i avlsarbejdet tager tid og ressourcer.

Hvis nu man kunne dyrke kartoflen helt økologisk

– hvad er problemet så?

Gmo løser ét problem ad gangen som fx skimmel.

I økologien ser man på sammenhængen og løser

mange problemer på samme tid. I øvrigt sprøjter

man i konventionel kartoffeldyrkning mod andre

ting end skimmel, så man skulle stadig sprøjte

mod ukrudt og skadedyr – selv hvis man dyrkede

en skimmelresistent gm-kartoffel. Visse bakterier,

vira og svampe, men også insekter og ”ukrudt”

muterer ofte. Derfor kan en resistens hurtigt

blive forældet.

Peter Olesen understreger, at gmo og økologi

både kan integreres og leve side om side.

Hvad siger du til den holdning?

Det er et faktum, at økologiske afgrøder forurenes

med patenterede gener fra gm-afgrøder på nabomarker

i en grad, så det overstiger grænseværdien.

Så kan afgrøderne ikke anvendes som økologiske.

Dette er sket blandt andet i Spanien og i store områder

af Canada, hvor man ikke kan dyrke økologisk

majs og raps på grund af gmo-forurening.

Men alle nye afgrøder skal godkendes i EU inden

brug, så hvad er problemet?

Vi kender ikke langtidseffekterne af gmo. Det ryster

mig som biolog, at forsigtighedsprincippet i

den grad overses i godkendelsesprocessen i EU.

Det ryster mig også at se, hvor mangelfuld dokumentationskravet

er, når virksomheder vil have

godkendt nye gm-afgrøder. På det vegetabilske

område er forbrugerne nogenlunde beskyttet,

fordi gm-produkter skal mærkes. På det animalske

område ser det anderledes ud, for de produkter

skal ikke mærkes. Dyr, der får gm-foder, optager

større og mindre stumper af de indsplejsede,

patenterede gener i kropsvæv og mælk. Det viser

undersøgelser. Det er ganske vist ikke dokumenteret,

at generne har været funktionelle, når de er

i dyrene, men virkningen af stumperne er ukendt.

Det ser ikke ud til, at risikoen for, at de bliver indbygget

i dyrenes eller vores gener, er undersøgt.

Peter Olesen ser gmo som en af flere strategier

til at løse verdens sultproblemer. Hvad er din

holdning til den sag?

Det har man sagt i 16 år nu, og hvad sker der? De

gm-afgrøder, der pt. dyrkes i ulandene, er hovedsageligt

foderafgrøder og bomuld, der eksporteres

til Vesten. Så man dyrker altså ikke primært

gm-afgrøder, der kan brødføde lokalbefolkningen.

Desuden er sultproblemerne i verden tæt knyttet

til fattigdom, som gm-afgrøder i sig selv ikke kan

løse. Danske grise har nemlig større købekraft

end fattige mennesker. Derfor er det grisene, der

får maden. Omvendt er økologisk dyrkning, ikke

mindst i de tropiske egne af verden, en mulighed

for fattige småbønder for at få et mere stabilt

og højere udbytte, mens gm-afgrøder er en dyr

løsning for de samme bønder på grund af høje

udgifter til såsæd, gødning og sprøjtegifte.


Nyt & noter

MEDLEMSAFTEN

OM GMO PÅ

VORES MARKER

Økologisk Landsforening byder dig

hjerteligt velkommen til en aften om

gmo. Det sker i København onsdag d.

10. november og i Århus tirsdag d. 16.

november, begge dage kl. 19. Mød bl.a.

ekspert Rikke Bagger Jørgensen fra

Risø, biolog Klaus Sall samt Anders

Lund, økolog og formand for foreningens

planteavlsudvalg ... og ikke mindst

andre medlemmer af din forening.

Entré: 30 kr. inkl. kaffe, the og kage.

Du kan melde dig til via kh@okologi.dk.

Se også kalenderen på www.okologi.dk.

26 ØKOLOGISK / SOMMER EFTERÅR 2010

Få dagens ret

på mobilen

Klokken er mange, du står i supermarkedet efter en

travl dag og prøver at finde på noget sundt til aftensmaden

– men den sorte klap er gået ned. Er det mon en

situation, du kender? Den forsøger Svansø i hvert fald

at hjælpe dig ud af med en mobil opskriftsservice. Du

skal først downloade det lille, gratis program Scanlife

via App Store eller Android Market. Har du ikke en

smartphone, så send en sms til 1220 med teksten

”scan”. Nu kan du bruge mobilens kamera som en

scanner, der kan læse koden på etiketterne. Og vupti – så får du adgang til opskrifter,

indkøbslister og madlavningstips på displayet. Svansøs øko-produkter lige fra nødder

til ris med de såkaldte 2D-koder forhandles i Føtex, Bilka og Super Best.

GOD HØST

AF NYE

KOGEBØGER

IS

MED

VALNØDDEØL

”Lidt fræk”. Det kalder folkene bag

Skarø Is' nye øl-variant selv smagsmikset

af flødeis og valnøddeøl fra Rise Bryggeri.

Men hold tungen lige i munden – de har

også tilsat birkesaft, der virker som en

smagsforstærker. Du kan købe bægrene

med 100 ml til en vejledende udsalgspris

på 23-25 kr. pr. stk. Tjek forhandlerinfo

på www.isfraskaroe.dk.

FLYDENDE

NYHEDER

Kildespring har lanceret Dr. Antonios koldtappede

kokosjuice, som er hældt på halvliters-kartoner. Serien

har tre varianter, som du må slippe 29,95 kr. pr. karton

for hos Helsam, Helsekosten, i Salling eller Magasin.

Efterårssæsonen byder normalt på et væld af nye kogebøger, og i år er høsten

ekstra stor, så her er kun plads til fem af dem. Modsat læseretningen

ser du: ”Suveræn simremad” af Sonja Bock og Tina Scheftelowitz, 208 s.,

250 kr. ”Noma” – om mesterkokken René Redzepi og hans restaurant,

udkommer 21.10, 320 s., 500 kr. ”Aarstidernes nye livretter”, 339 s.,

250 kr. Alle tre fra Politikens Forlag. Claus Meyers ”Almanak” med

over 900 nordiske sæsonopskrifter. 696 s., 399,95 kr. fra Lindhardt

& Ringhof. Til sidst, men ikke mindst: ”Økologiske fodspor på køkkenbordet”

af Lise Faurschou Hastrup. 299 kr. via www.tritla.com,

hvor du også kan få smagsprøver på indholdet.


Lækre og læskende nyheder fra Thise:

Lassi med mango

Lassi med ananas

Inspirationen til de nye yoghurtdrikke fra Thise kommer

fra Indien og bygger på en mere end tusind år gammel

tradition. Lassien bruges både som læskedrik og til at

nulstille smagsløgene med, når man har spist stærkt

krydrede måltider.

En cannabisholdig Lassi er meget populær i en indisk

delstat, men Thise har ingen planer om lancering af

denne variant i Danmark. Derimod kan du nyde de 2

varianter fra Thise med hhv. mango og ananas.

Lassi · the Thise-way

www.thise.dk

EFTERÅR 2010 / ØKOLOGISK 27


Test af bæredygtig vin

Vin på øko-druer kan blive bedre

Økologisk har testet syv rødvine på økologiske eller biodynamiske druer. De tre

kendere i vores vinpanel blindsmagte indholdet fra flasker, som de kunne give

fra 1 til 5 Ø-mærker. De satte andet end lutter positive ord på de enkelte vine.

GGGGGGGGGGGGGOOOOOOOOOOOOODDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDD

ti tii ti ti ti ti til l lll ll l

pr pr pr pr pr pr pr pp is is is is is is issen en en en en en

28 ØKOLOGISK / EFTERÅR 2010

Saftig sag fra Sydamerika

Farven er lys, og den har en smag, de fleste vil sætte pris

på: Den er saftig og leder tankerne hen på solbær og

blommer. Samtidig har den en pebret karaktér og en god

syre med smagsnoter af læder og tobak. Den korte eftersmag

er lidt grøn og raspende. En rigtig frikadellevin

med en medium fylde.

Soleus by Montgras, Cabernet Sauvignon, 2009. Chile. 49 kr. i Netto.

Dom:

Vores

Vinpanel

Dyr Ribena-saft

En vin der delte vandene i panelet. Meget frugtig,

men ikke just en elegant vin – den ville være

bedre i en mindre varm årgang. Syre og tanniner

er godt på plads, men virker lidt kluntet i munden.

Mørk, intens kirsebærsmag og en snert af

rabarber. Smagen har også meget peber. I det

hele taget en del hen imod Ribena-saft.

Da panelet fik oplyst prisen: Det er dyrt. Du

får ikke dobbelt så meget for pengene ift. supermarkeds-vinene,

vi også har smagt. Var prisen

80 kroner, så ville den være god til prisen.

Azul de garanza, Navarra, Cabernet Sauvignon og Merlot,

2008. Spanien. 128 kr. hos Halkær Vin / www.halkaervin.dk.

Dom:

Dårlig smag fra Spanien

En dårlig og meget uharmonisk vin, som mangler

balance. Smagen er først meget sød. Den skrøbelige

smag af solbær og grøn grape kommer snigende, men

bliver smadret af de læderagtige tanniner. Har også

lidt rosin i bagkanten af smagen. Druerne må have fået

for meget varme. Kræver kraftig mad for at glide ned.

Castano Monastrell, 2008. Spanien. 49,95 kr. i Føtex.

Dom:

Christian Holst Færch

Projektleder hos Økologisk Landsforening. I sin

fritid en stor vinentusiast med en fortid på Vinmagasinet,

hvor han også var med i smagstest af

vin. Yndlingsdruer: Sangiovese fra Toscana og

Nebbiolo fra Norditalien. Bedste flaske til prisen

hidtil: Contado Aglianico Riserva, Di Majo Norante,

2007. 80 kr./6 stk. hos Supervin.dk:

"Vinen på økologiske druer dufter ungdommelig

og fyldig af moden blomme, vanilje og nelliker samt lakrids og lidt peber.

Smagen har en flot struktur, hvor frugten holdes i skak af en god

syre. Tør finale, hvor man også fornemmer tjære og aske."


Nem at drikke

For meget sødme fra Sydafrika

Hold da op! Stilen er rædselsfuld. Vammelsød og

helt konfektagtig smag. En del vil sikkert kunne

lide den alligevel på grund af den meget kraftige

sødme. I smagen finder du også masser af peber,

lidt ribs og lidt sveske. Det virker som om,

at syren er tilsat – og det er ikke positivt. Lidt

bedre end Castano’en fra Spanien, da den trods

alt er til at holde ud at drikke, som den er.

Dixon’s peak, Cabernet Sauvignon og Shiraz, 2006. Sydafrika.

59,95 kr. i SuperBest.

Dom:

En afbalanceret vin, som vil tiltale mange, da den

er nem at drikke på grund sin enkelthed. Den saftige

smag leder tankerne hen på mælkeprodukter,

brombær og anden sødmefyldt frugt. Syren er fin,

og fornemmelsen af tanninerne er fintmaskede,

men vinen er ikke så kompleks i smagen. Måske

en smule peber i eftersmagen.

Chateau des Coccinelles, Côtes du Rhône, 2008. Frankrig.

59.95 kr. i Kvickly.

Dom:

Fra limduft til behagelig urtesmag

Dufter af lim eller acetone, men smager af saftevand

med noter af tobak og støv. Det sidste er positivt

ment, fordi smagen trækker noget sammen i næsen

på en god måde. Der er også en behagelig urtesmag,

og tanninerne er meget bløde. Mangler lige lidt mere

struktur/bund – så havde den været rigtig godt på vej.

Chateau Romanin, Les Beaux des Provence, Cabernet Sauvignon,

Grenache, Mourvèdre og Syrah, 2003. Frankrig. 129,95 kr. hos Theis

Vine / www-theis-vine.dk.

Dom:

Ditte Susgaard

Uddannet sommelier og ansat på Restaurant

Substans i Århus. Har arbejdet professionelt

med vin i 5-6 år. Yndlingsdruer:

Riesling fra Tyskland og Pinot Noir fra

Frankrig. Bedste flaske til prisen hidtil:

Riesling, St. Urbans-hof, Mosel. 84 kr. via

www.substansvin.dk: "Meget frugtig stil

med masser af syre i eftersmagen, helt

frisk og sprød. Noter af citron og grønne æbler, som går godt

til ferske fiskeretter, skaldyr og salater. Druerne er dyrket efter

økologiske principper, men ikke certificeret som sådan."

Eukalyptus og god balance

Har præcis den staldduft, som mange

kendere godt kan lide det. Smagen leder

tankerne hen på mælkeprodukter, læder

og friske røde bær som brombær og

hindbær. Den har også en klar klang

af eukalyptus og tørrede urter – lidt den

samme oplevelse som at komme ind i en

helsekostbutik. Det bedste glas, vi har

smagt, ikke mindst på grund af den gode

balance og en god eftersmag. En meget

harmonisk vin og en rimelig pris. Den

eneste vin fra testen, som Ditte og Kim

gerne ville servere i deres restaurant.

Château la Canorgue, Lubéron Rouge, Syrah (70 %), ),

Grenache (20%) og Carignan (10 %), Frankrig. 115

kr. hos Vinoble / www.vinoble.dk.

Dom:

Kim Thygesen Danielsen

Uddannet sommelier. Medejer af Restaurant

Mellemrum i Århus, hvor han energisk fortæller

kunderne om de vinoplevelser, han har

udvalgt til dem. Yndlingsdruer: Riesling fra

Tyskland og Nebbiolo fra Norditalien. Bedste

flaske til prisen hidtil: Domaine Gramenon,

Montbrison, Côtes du Rhône "Poignée de

Raisins" (uden tilsat svovl). 95 kr. Kan købes

i restauranten: "Super elegant og meget feminin i smagen. Fløjlsblød

med dejlig frugt og god lang eftersmag. Dejlig blid syre med

et strejf af engelsk lakrids. Nam nam!"

TTTTTTTTTTTESSSST

VVVVVINNNNDEEEEEEEEER

EFTERÅR 2010 / ØKOLOGISK 29


Vin på øko-druer

30 ØKOLOGISK / EFTERÅR 2010

Populær vin kan stadig

Salget af vine på øko-druer stormer frem i Danmark. Der vil dog

gå flere år, før du finder Ø-mærket eller EU's økologi-logo på

vinflaskerne, for EU-forhandlinger om fælles vinregler brød

sammen i løbet af sommeren.

For tiden er der ekstra høj klang, når den økologiske

alkoholbranche skåler efter festtalerne. Vores

forbrug af vin, hedvin, øl og cider med en økologisk

fortid er ifølge Danmarks statistik steget

med hele 35 procent.

Ifølge branchen skyldes det, at pris og kvalitet

omsider hænger sammen. Sådan lyder meldingen

i hvert fald fra Irma. Derfor kunne salget måske

være endnu større, hvis du som kunde i et supermarked

eller en vinhandel kunne finde Ø-mærket

eller EU´s økologi-logi på vinflaskerne. Men på

dette felt er der mere malurt end vin i bægeret.

EU-kompromis faldt til jorden

Før sommerferien var det ellers ved at være tæt

på, at EU's lande efter mange års tovtrækkeri om

de økologiske regler for vin endelig, endelig nåede

et kompromis. Men ak! De 27 lande kunne alligevel

ikke blive enige om, hvordan økologiske vine helt

præcist skulle adskille sig fra de konventionelt

fremstillede, som stadig dominerer markedet.

Beder du derfor en ekspedient vise dig, hvor

der står 'økologisk vin' på etiketten, vil hun/han

komme til kort. Begrebet eksisterer ganske enkelt

ikke inden for den nuværende EU-lovgivning, og

AVØKADØ

KIWI minipris er den discountbutik, der giver dig allermest økologi. Mere end 290 forskellige varianter,

allesammen til discountpris. Lige nu kan du endda få dem med ½ MØMS. Det betyder, at du kun betaler

det halve af momsen. Få et økologi KØRT ved kassen, og vis det når du handler, så får du rabatten med det

samme. Find en KIWI minipris tæt på dig på kiwiminipris.dk

Læs mere på www.kiwiminipris.dk

½ MØMS på økologien. Det er

DISCOUNT på en ny måde.

DISCOUNT PÅ EN NY MÅDE

DISCOUNT PÅ EN NY MÅDE


ikke få Ø-mærket

økologiske vinproducenter og –leverandører må

stadig kun markedsføre deres vin som ”fremstillet

af økologisk dyrkede druer”.

Sulfitter skiller vandene

Især diskussionen om grænseværdier for indhold

af svovldioxid, de såkaldte sulfitter, har givet

lange kaffepauser og har skilt forhandlerne.

Svovlprodukter har en konserverende effekt

og stopper gæringsprocessen. Det gør, at vinen

ikke eftergærer og ilter på flaske. Svovl er et

naturprodukt og er accepteret i økologisk produktion

i nogle EU-lande. Det er ikke kun i vin, at svovl

bruges som konserveringsmiddel. Du kan også

støde på det i en lang række andre fødevarer, bl.a.

i tørrede frugter, dog ikke i de økologiske.

Svovl skal du dog ikke overdrive indtagelsen af,

hvis du spørger den globale sundhedsorganisation

WHO. Derfor er der sat restriktioner på, hvor me-

get sulfit de forskellige vintyper må indeholde.

En udbredt holdning i EU's lande er, at skal en

vin kaldes økologisk, så må den enten slet ikke

indeholde sulfitter eller gøre det i mindre omfang

end de konventionelle vine. Ellers vil det ikke give

mening ud fra de økologiske principper.

For fx en tør rødvin med mindre end 5 gram

restsukker per liter har landene været ganske

enige om, at vinen maksimalt må indeholde 100

mg sulfit, mens grænsen for tilsvarende konventionelle

rødvine er 150 mg.

Men for vine med et højere indhold af restsukker

blev forhandlerne meget uenige. Og det hele

endte uden et kompromis.

Ifølge både Fødevarestyrelsen og flere importører

af vin på øko-druer, så kommer vi til at ruste

os med tålmodighed, før der sker mere i sagen:

Der kommer til at gå flere år – måske fem – inden

forhandlingerne bliver taget op igen.



TEKST: PETER NORDHOLM ANDERSEN FOTO: ISTOCKPHOTO TO

ØLF: FÆRRE SULFITTER, TAK

Sybille Kyed, fagpolitisk chefforhandler

hos Økologisk Landsforening, påpeger, at

Danmark ikke er et land med de store vinproducenter.

Derfor har foreningen ikke

været så aktiv og er fx ikke gået ind i

spørgsmålet om præcise sulfitmængder

i de forskellige vintyper.

- Skal vi have fælles regler, så skal der

være en reel restriktion i forhold til at

bruge sulfitter. Forbrugerne har en stor

forventning om, at det sker. Den er vi nødt

til at komme i møde, uanset hvor vinen

bliver produceret, siger Sybille Kyed.












EFTERÅR 2010 / ØKOLOGISK 31


Giv ungerne bedre madvaner

REGEL NUMMER 1:

DER FINDES IKKE

KRÆSNE BØRN

Børn skal udfordres konstant, når det handler om at smage på

nye ting. Det mener kokken Nikolaj Løngreen, der til daglig

tilbereder mad til børnene i en institution på Nørrebro. Han

står bag en ny kogebog med opskrifter på gode retter til børn.

Oksehalesuppe. Kålrabi-linsebøffer. Speltgrød

med smørristede speltkerner.

Det er langt fra alle børn forundt dagligt at

få mad, der tilberedt af en kok med fortid på en

Michelin-restaturant. Men så heldige er de små

i institutionen Martha Hjemmet på Nørrebro.

Her er køkkenlederen nemlig kokken Nikolaj

Løngreen, der har gjort det til sin mission at

sørge for bedre mad til ungerne.

Det er to år siden, han lavede et drastisk

karriereskifte. Efter blandt andet at have været

medejer af restauranten Ensemble, som i 2006

opnåede en Michelin-stjerne, besluttede han sig

for at søge ind i en helt anden verden. Og når

man spørger ham, hvad han i dag har lært om

børn og mad, så falder svaret prompte:

– Det vigtigste, jeg har lært, er, at der ikke

findes kræsne børn. Som jeg ser det, er begrebet

kræsenhed udtryk for, at man ikke selv tager ansvar

som forælder. Lige som dit barn heller ikke

per definition er dovent eller umuligt, så er det

heller ikke kræsent.

Handler om ansvar

En del forældre vil nok få broccolien galt i halsen

ved den udmelding, for de fleste småbørnsforældre

har nok oplevet den med, at barnet bare

32 ØKOLOGISK / EFTERÅR 2010

nægter at spise en række forskellige madvarer.

Den har Nikolaj Løngreen selvfølgelig også

mødt. Både som far til en 3-årig pige og en 1-årig

dreng og som køkkenleder på Martha Hjemmet

møder han den konstant. Modstanden hos børnene.

Men hans pointe er, at det er en modstand,

man skal gå ind i og arbejde med i stedet for at

indrette kostplanen efter den.

– Det kræver, at man bruger noget tid på at

lytte til sit barn og forstå de faser, barnet skal

igennem. Mange har jo sikkert oplevet, at barnet

fra det er et halvt år til to år nærmest kan spise

alt. Og så lige pludselig lukker det ned for en

masse ting. Som voksen kan det være svært at

forstå, at det samme barn, som for kort tid siden

sad og kørte røgede sild ned, nu pludselig ikke

gider spise noget. Men man er nødt til at forstå,

at det er en naturlig del af barnets udvikling, at

det ikke længere bare ukritisk tager imod alt,

men begynder at reflektere meget over, hvad

det vil, og hvad det ikke vil.

Hvad skal man så gøre?

- Man skal arbejde mere langsigtet og tålmodigt

med det. Det kan tage barnet lang tid at vænne

sig til en ny smag eller konsistens. Så når du præsenterer

noget nyt for barnet, og den første re-


TEKST: TOMMY HEISZ FOTO: ANNE-LI ENGSTRØM,

aktion er, at det ikke kan lide det, betyder det

ikke, at du ikke skal prøve igen. Du skal ikke begynde

at indrette hele din kostplan efter alle de

ting, barnet pludselig ikke kan lide. Tænk på, at

for ikke så længe siden kunne det måske godt lide

mange af tingene, så det er jo nok ikke maden,

det handler om. Det handler om nogle blokeringer,

der kommer i barnets bevidsthed. Så det er

dem, man må arbejde med, og det tager tid.

Så hvis barnet nægter at spise en

bestemt ting, skal man insistere?

– Altså, man skal jo ikke ud i noget med fysisk

tvang. Men man kan komme langt med at gentage,

at man vil have, at de skal smage på det.

Så må man også have nogle realistiske kriterier

for, hvad man skal opnå. Det er måske okay, at de

bare tager en lille snip af den der broccoli, og at

den bare lige er inde og vende, før de spytter den

ud igen. Måske får barnet ikke engang smagt på

den, men så er vi i gang. Barnet har flyttet sin

egen grænse i forhold til at smage på mad. Måske

skal der smages på den broccoli 30, 50 eller 100

gange, før barnet pludselig kan lide det. Det afgørende

er, at vi er i gang. Vi arbejder på sagen.

Det lyder som hårdt arbejde hver aften

ved spisebordet?

– Det er det også. Det mener jeg også, at man

bare skal indstille sig på som forælder. Formålet

Marthas måltider er en kogebog

for daginstitutioner

og børnefamilier. Bogen er

fyldt med sunde opskrifter,

som alle sammen er

testet af de hårdeste dommere:

Børn i aldersgruppen

0-6 år. Ud over opskrifter

har bogen flere

afsnit om de pædagogiske

overvejelser, institutionen

Martha Hjemmet har om

det gode måltid. De 208

sider fra Gyldendal har en

vejledende pris på 349,95

kr., men bogen er set til

283 kr. inkl. fragt på

www.bogpriser.dk.

Da Nikolaj Løngreen (f.

1979) blev far, besluttede

han sig for at få et job

med mere menneskelige

arbejdstider end som

medejer af Restaurant

Ensemble. Jobbet som

køkkenleder på Martha

Hjemmet tiltaler ham,

fordi stedet er innovationslystent

nok til at prøve

hans ofte økologiske

ideer af – og fordi de 205

børn og 45 ansatte er rigeligt

til, at han hver dag

får mulighed for at opleve

en regulær rush hour.

med aftenmåltidet må ikke kun være at få noget

i skrutten så hurtigt som muligt. Netop der, hvor

du har hele familien samlet, har du alle tiders

mulighed for også at lære dit barn noget nyt. Så

noget af det vigtigste er nok, at man bringer tålmodighed

med ind i det. At man begynder at se

måltidet som en pædagogisk øvelse. Børnene

har selvfølgelig luret, at aftenmåltidet er det

perfekte sted at vise trods. Her kan man virkelig

provokere forældrene ved at afvise den mad, de

har stået og brugt lang tid på i køkkenet. Jeg

tror ikke, der findes andre steder, hvor barnet

har så mange tråde at trække i, når det handler

om trods. Men det er jo noget, de skal igennem.

Og som forælder er det altså dit ansvar at tage

FOTO: TOMMY HEISZ

EFTERÅR 2010 / ØKOLOGISK 33


Giv ungerne bedre madvaner

udfordringen op i stedet for bare at prøve at undvige

ved at servere noget andet mad.

Hvis barnet nægter at spise en bestemt

ret, fx chili con carne, skal man så servere

noget andet ved siden af?

– Der kan være noget ved den bestemte ret, som

barnet ikke kan klare. Så kan det være ok fx at

stille noget rugbrød frem. Men så skal du bare

lave den chili con carne meget snart igen og så

prøve at bruge lidt andre ingredienser. Det kan

være, der skal revne gulerødder i for at gøre den

lidt sødere, eller måske skal den serveres med

bulgur i stedet for brune ris. Man må prøve sig

lidt frem i stedet for bare at slette chili con carne

på listen over den mad, familien spiser.

Begynd tidligt

De fleste småbørn får skemad som

fx kartoffelmos uden ret meget smag.

De kan sagtens klare mere komplekse

smagsindtryk. Prøv for eksempel med

lidt spidskommen, karry og løg.

Arbejd med detaljerne

Mad opleves ikke kun med munden – heller

ikke af børn. Med små kneb kan du

aktivere andre sanser. Skær fx blomkål

ud, og vend den i lidt karry på panden

i stedet for blot at koge den.

Lad barnet selv øse op

Risikoen for mental blokering er mindre,

hvis du giver barnet selv kontrollen over

tallerkenen. Lad derfor være med at

hælde op for lige at lade maden køle

af, før barnet er nået hen til bordet.

Lad barnet hjælpe til

Måske bliver guleroden ikke lige skåret

ud i de former, du havde forestillet dig.

Og måske kræver det en våd klud på

køkkenlågerne efter madlavningen. Men

det er det værd. Er børnene selv med til

at lave mad, så bliver de ganske enkelt

mere interesserede i at spise den.

34 ØKOLOGISK / EFTERÅR 2010

Hvordan motiverer du børnene til at

smage din mad i institutionen?

- Et meget konkret kneb er, at jeg lader dem

hjælpe. Nu er der mange børn, så det er selvfølgelig

ikke muligt at lade alle hjælpe hele tiden,

men når der er mulighed for det, så kommer

nogle af børnene med i køkkenet og hjælper til

med at snitte grøntsager og så videre. Det er

sjovt at se, hvordan de er helt afslappede i forhold

til de ting, mange tror, de vil finde ulækre.

Når vi for eksempel tager børn med hen til fiskehandlere

og køber friske fisk, så har de den der

helt barnligt naturlige nysgerrighed over for

slim, øjne, finner, og hvad man nu ellers finder

på sådan en fisk.

4 GODE

RÅD

FRA NIKOLAJ LØNGREEN

STIK HALEN I

SUPPEN

HER HAR DU EN BØRNETESTET OP-

SKRIFT PÅ OKSEHALESUPPE FRA

NIKOLAJ LØNGREENS BOG. DEN ER

BEREGNET TIL EN FAMILIE MED TO BØRN.

OKSEHALESUPPE

1 kg okse- el. kalvehaler

Ca. 300 g suppeurter

2 gulerødder

1 squash

1 bundt forårsløg

2 røde peberfrugter

1/2 knoldselleri

1/2 lille hvid- el. spidskål

1/2 bakke champignon

2 fed hvidløg

1 spsk. finthakket ingefær

2 limeblade

1 stk. citrongræs

250 g risnudler, gerne fuldkorn

1. Kog halerne i letsaltet vand med suppeurter,

til de er møre, ca. 2,5 time. Si suppen,

og pluk kødet af halerne. Læg kødet i en

smule suppe, og dæk det over.

2. Klargør grøntsagerne. Skær gulerødder

i tynde skiver eller små tern. Skær squash i

tern, forårsløg i ringe, den grønne top i lange

strimler og rød peberfrugt i strimler. Skær

knoldselleri i tern og spidskål i tynde strimler.

Lad champignon forblive hele. Skær hvidløg

i tynde skiver, og hak ingefær, limeblade og

citrongræs meget fint.

3. Kog nudlerne efter anvisningen. Du kan

også vælge at fritere og servere dem som

snack ved siden af suppen.

4. Kom grøntsagerne i suppen i denne rækkefølge:

champignon, forårsløgringe, gulerod,

squash, hvidløg og knoldselleri. Kog forsigtigt

i 5 minutter, og tilsæt herefter: rød peberfrugt,

kål, ingefær, limeblade, citrongræs,

forårsløgtoppe samt halekødet og evt.

nudler. Hele indholdet varmes op.

5. Servér suppen rygende varm.


tema: xxxxxxx

Sæt stærke farver på

dit efterår med denne

oksehalesuppe fra

Nikolaj Løngreens bog.

EFTERÅR 2010 / ØKOLOGISK 35


Sæsonguiden

Fyld dit efterår

med sæsonens skarpe smage

36 ØKOLOGISK / EFTERÅR 2010

Selleri - en konge i ovnen

Selleri voksede oprindeligt vildt langs kysterne

i Asien og ved Middelhavet, og den var allerede

i 1300-tallet kendt som lægemiddel herhjemme.

Den skulle blandt andet være god for potensen!

Siden middelalderen er knoldselleri blevet dybt

forankret i den danske muld.

Prøv den ovnbagt med andre rodfrugter. Vend

den i en dressing af hakkede kapers, persille og et

par ansjoser rørt ud i god rapsolie med peber og

sukker. Det smager skønt.

Selleri oxiderer hurtigt, så tilbered den så

snart, du har skrællet den. Læg den evt. i vand

med citron. Skræl kun det af sellerien, du skal

bruge - skrællen hjælper knolden med at holde på

fugt og vitaminer. Gemmer du knolden i en plastpose,

kan den holde sig ca. en måned i køleskab.

Her får du håndfaste råd fra kokken Christina Damgaard

om de bedste ting, du kan gøre for dine smagsløg med

gulerod, løg, selleri, persillerod, porre og rødbede.

Kog rødbeder som kartofler

Rødbeden er en grøntsag i bedeslægten og i nær familie

med sukkerroen. Den har en knold af fast og

meget mørkerødt kød. Den flotte farve kan du bevare

ved at koge den hel med skræl: Skyl dine rødbeder og

undgå, at der går hul på skrællen. Store rødbeder skal

koge i 45-60 minutter, de mindre ca. 30 minutter.

Hold dem derefter under koldt vand, mens du gnubber

skindet af. Hvis du vil skrælle rødbederne før tilberedning,

så brug eventuelt tynde handsker. Du kan

dog også fjerne den røde farve ved at gnide hænderne

med saften fra en halv citron.

Giv altid rødbedernes søde smag lidt modspil

i form af syre. Nyd dem fx lune

eller kolde vendt med

dressing og et miks af

persille, kapers, hvidløg

og revet peberrod.

Retten kan holde

sig ca. tre døgn i køleskab.

Større rødbeder

smager skønt ovnbagte

med skræl på: bag

dem i omkring en time ved

180 grader. Du kan også spise

dem rå i små tern, tynde skiver

eller revet og fx vende dem i

en cremefraiche-dressing med

hvidløg. Husk også, at rødbeder

giver en smuk farve til humus.


Guf til dine smagsløg

Løg har været en del af menneskers mad i mange

tusinde år. Det siges, at en egentlig dyrkning

begyndte hos egypterne for ca. 5000 år siden.

Løg mister deres skarpe smag, når du varmer

dem, men de må aldrig blive brankede, for det gør

dem bitre. Du får helt sikkert et godt resultat, hvis

du bager hele løg i ovnen, fx sammen med en god

steg. Løgene bliver smeltende bløde og søde, og

de kan skrabes ud af deres skal. Og hold dig ikke

tilbage med at bage et svingende flot fad med

flere forskellige sorter og størrelser sammen. Prøv

også stegte løg med æbler og timian, som også

er godt tilbehør til kødretter. Vil du have perfekte

bløde løg, så steg dem ved lav varme i lang tid, og

tilsæt en smule sukker for at få karamelsmag.

Løg opbevares meget køligt ved 0-2 grader,

og så kan de holde sig 2-3 måneder. Når du piller

løgene, så får propanthial-s-oxid dine tårer til at

trille. Stoffet er en smart forsvarsmekanisme, som

udløses, når løgets celler beskadiges. Du kan dog

dæmpe tårerne ved at skylle løgene i koldt vand af

og til, mens du piller. Det kan også hjælpe at lufte

ud. Du kan i øvrigt fjerne det værste af løg-lugten

på fingrene ved gnide dem med citronsaft.

Lav chips af persillerod

TEKST OG FOTO: CHRISTINA DAMGAARD-SYLVEST

Persillerod stammer fra Middelhavsområdet. Det er

en opsvulmet hvid pælerod med lys skræl og hvidt

kød. Roden har en mild persillesmag, som dog er

tydelig og elegant. Du kan bruge toppen på samme

måde som bredbladet persille.

Persillerødder kan stuves i fløde med muskat.

Servér den til en karbonade eller frikadeller. Rødderne

smager også dejlige rå: Riv dem fint, og vend

med lidt citron - eller æblesaft. Du kan også bruge

dem til rodfrugtchips sammen med rødbeder og

gulerødder: Skræl først løs, og skær dem så i helt

tynde skiver. Det gøres bedst med et mandolinjern

eller med en kartoffelskræller. Bred rødderne ud på

smurte bageplader, og lad dem tørre i ovnen ved

110 grader i ca. en time. Dine chips skal

begynde at krølle i kanterne, før

du tager dem ud første gang.

Køl dem lidt af. Dryp så

med lidt olie, og giv

dem 10 minutter mere

i ovnen. Drys med

groft salt til sidst.

Persillerødder

holder sig bedst i

en kasse sand et

frostfrit sted, ellers i

køleskab i 12-17 dage.

Du kan dog også fryse

dem, hvis du først skærer

dem i tern eller skiver

og blancherer dem

i 2-3 min. Tilsæt citronbåde

til kogevandet, så

undgår du misfarvning.

EFTERÅR 2010 / ØKOLOGISK 37


Sæsonguiden

38 ØKOLOGISK / EFTERÅR 2010

Gulerødder = et væld af velsmag

De findes i mange sorter og farver, der varierer

meget i smagen, størrelsen og formen. Det er dog

den orange gulerod, Nantes, som er mest almindelig

i Danmark. Nantes er formentlig dyrket frem i

Holland, og det var sandsynligvis hollandske havebrugere,

der tog sorten med herop, da de ankom

til Amager tilbage i 1516.

Du kan bruge gulerødder til at væld af velsmagende

oplevelser. De er gode i kager og brød pga.

deres sødme. Du kan også blande fint strimlede

gulerødder i råkostsalater sammen med nødder

og tørrede frugter samt lidt citron eller en god

æbleeddike. Prøv også at dampe dem i en smule

smør og vand sammen med dildskærme og en tsk.

sukker. Når rødderne næsten er møre, så skru op

for panden. Væden dampes ind til en skøn sirup,

som glaserer dine gulerødder.

Du opbevarer dem bedst ved 4-6 grader i en

plastpose med lufthuller. Hvis dine

nye gulerødder er blevet slatne,

så læg dem i iskoldt vand i en

halv time. Har gulerødderne

grøn top, når du køber dem,

så bør du skære den af, så

snart du kan - ellers bliver

de lynhurtigt bløde. Du bør

kassere langtidslagrede

gulerødder, som er blevet

bløde. De kommer aldrig

til kræfter igen.

Porrer er lige til at dampe

Porre er en kulturform af en vildtvoksende art

(Allium Ampeloprasum), der er udbredt i Mellemøsten

og Middelhavslandene.

Lune, dampede porrer er et helt luksusmåltid

i sig selv. Særligt vendt i en marinade af god olie

og eddike, kapers, masser af kørvel og finthakkede

kogte æg. Servér gerne et godt, groft madbrød til.

Porrer kan også serveres dampede med smør som

tilbehør til kødretter. De er også gode i supper og

fonde - de grønne blade giver god smag. Prøv dem

også i sammenkogte eller lynstegte retter, tærter,

som gratinerede ... eller hvad med at farsere dem

til din aftensmad? Fintsnittede er de også gode

rå i salater og råkostsalater – eller som drys på

maden. Bruger du dem rå, så læg dem i vand i en

times tid, så bliver de ekstra sprøde og lugter ikke.

Porrer renses ved først at skære rødderne af

rodskiven. Skær derefter så meget af det grønne,

som du nænner. Snit et langt kryds ned gennem

den grønne top, ca. 5 cm ned i det hvide skaft, og

skyl grundigt i rigeligt vand, så du får evt. sand

og jord mellem lagene væk.

Opbevares bedst i køleskab eller i en kasse

sand uden for din dør i haven eller på altanen.


Har

DU HUSKET

Harmonien?

Arla Harmonie® er vores lø e om moderne økologi l alle! Mælk, smør, yoghurt og

creme fraiche – du får et bredt udvalg af let lgængelig økologi. Find de indbydende,

økologiske varer fra Arla Harmonie® i din lokale bu k, og læs mere på arla.dk/harmonie.

EFTERÅR 2010 / ØKOLOGISK 39


Skru ned for dit madspild

40

ØKOLOGISK / EFTERÅR 2010

Selina Juul er

foregangskvinden

bag bevægelsen

”Stop spild af

mad”, som gerne

vil inspirere dig til

at bruge mere af

din mad og undgå

at smide den ud.

3TIPS

FRA BIRGITTE

ESCHERICH

TEKST: TOMMY HEISZ FOTO: TORKEL DYRTING

MAD SKAL

– IKKE I SKRALDESPANDEN

Du gør din egen sundhed og pengepung en tjeneste,

hvis du kan få maden til at strække længere.

Især ved at undgå at smide ret meget væk. En

forbrugeraktivist og forfatteren til en ny kogebog

vil gøre os alle bedre til at få mere ud af maden.

1. Brug en rest te til smoothie hie

eller iste. Smid heller ikke e

kaffe ud, men brug den til l

isterninger, drinks, desserrter

og maltbrød.

2. Gem daggammelt (rug-)

brød i fryseren til øllebrød, ød,

rasp og croutoner.

3. Hjemmelavede specialite-

ter som marmelade eller

ketchup er gode værtindeegaver. Så sparer du penge, e,

og værten bliver top-glad. d


I MAVEN

63 kilo mad. Så meget smider hver dansker ud

om året. Men nu skal det være slut. Det mener

både forfatteren til en ny kogebog og initiativtageren

til en forbrugerbevægelse, der vil have

dig og mig, os alle, til at undgå madspild.

– Forleden skulle jeg med toget, og jeg ville

lige købe et stykke frugt til rejsen. Da jeg skulle

betale i kiosken, spurgte ekspedienten, om jeg

ikke ville have tre stykker – jeg kunne få dem til

næsten samme pris.

Med denne tilsyneladende harmløse, lille

historie indleder Selina Juul sin svada mod det

madspild, danskerne er ansvarlige for. I hendes

øjne er historien nemlig slet ikke harmløs. Den

rummer en del af forklaringen på, hvorfor der

OPSKRIFTER O

TIL GENBRUGSKØKKENET

Birgitte B Escherich er forfatter til en bog med opskrifter på

genbrugsvenlige g

retter – som fx ”Brændende Ærlighed” – en

rodfrugtmos r

med rødbedesauté. Du får også et bud på,

hvordan h en ugeplan skal se ud, hvis du hele tiden vil sørge

for f at udnytte resterne af det seneste måltid. Bogen er

på p 169 sider, koster 225 kr. og er udkommet på Politikens

Forlag. F Læs mere om bogen på www.kostkompagniet.dk.

Tjek også gerne fx www.bogpriser.dk for billigste pris.

hvert år smides 680.000 tons mad væk i Danmark.

Vel at mærke mad, der sagtens kunne have

været spist i stedet for at ryge i skraldespanden.

Og måske er det næsten overflødigt at nævne, at

hun takkede nej til de to ekstra stykker frugt:

– Vel skulle jeg da ej have tre stykker frugt!

Jeg bad om ét stykke, og det gjorde jeg, fordi jeg

havde brug for ét stykke. Men historien illustrerer

jo meget godt, at der kun er en, der for alvor

kan stoppe det her, og det er forbrugeren selv.

Selina Juul er grafisk designer, så hun arbejder

ikke selv med mad i det daglige. Alligevel er

hun blevet så harm over at være vidne til danskernes

sløsede forhold til mad, at hun for to år siden

grundlagde bevægelsen ”Stop spild af mad”.

I Birgitte Escherichs

bog får du

bl.a. en opskrift

på en rissalat.

Her kan du genbruge

en rest

bacon og peppe

den op med ærter

og persille

i en marinade.

Bliv

klogere på

stopspildafmad.dk

- med tips og egen

kogebog

Vis respekt for din mad

Over 6400 personer har indtil nu på Facebook

erklæret deres støtte til bevægelsen, som også

bakkes op af forfatteren til en ny kogebog, Birgitte

Escherich. "Køkkenkræs og kloge kontanter"

hedder bogen, som skal udstyre dig med en

række gode råd til, hvordan du får mere ud af

maden, så du slipper for at smide så meget væk:

– Vi har flere store problemer i vores samfund,

når det handler om mad. Vi spiser ikke

sundt nok, vi viser ikke nok hensyn til miljøet,

og vi smider for meget mad væk. I min verden

hænger de ting meget sammen. Det er som om,

mange har fået det på den måde, at hvis man

kun har betalt 6,50 kr. for et toastbrød nede i

EFTERÅR EFTE EFT RÅR ÅR

2010 / ØKOLOGISK ØKOLO KOLO OOLO

OLOGISK GI GISK SK 41


Skru ned for dit madspild

FAKTA

OM MADSPILD


i skraldespanden. Det svarer til at smide

cirka 7000 kr. i skraldespanden en gang

om året for en gennemsnitsfamilie.


det samlede madspild i Danmark.

ver

til 802 kilo pr. indbygger om året.

Kilde: Stopspildafmad.dk

supermarkedet, så er det også ligegyldigt, om

man smider noget af det i affaldsspanden, siger

Birgitte Escherich.

Netop den holdning vil hun gerne være med

til at ændre på med sin bog. Budskabet er: Vis respekt

for mad, og tænk dig om, når du køber ind:

– Køb dog seks rigtig gode økologiske boller

med smag og fylde i stedet for det toastbrød. Så

får du bedre ernæring, og du spiser oftere det

hele, fordi du har betalt lidt mere for det.

Ud over at skrive om, hvordan man får maden

til at række længere, rejser Birgitte Escherich

også landet rundt og holder foredrag om emnet.

Her oplever hun, at danskernes interesse for

emnet rent faktisk stiger:

– Mange har fundet ud af, at der er rigtig

mange penge at spare her. Prøv at forestille

dig, hvor meget 63 kilo mad om året er i kroner

og ører. Det kan altså hurtigt blive til en ekstra

skitur, hvis du bare justerer lidt på rutinerne

hjemme i køkkenet, og når du køber ind.

42 ØKOLOGISK / EFTERÅR 2010

Forlæng kødet

Rådene i Birgitte Escherichs bog handler især

om kød, for lige netop her kan du hente rigtig

meget. Kød er dyrt og samtidig en stor belastning

for miljøet at producere. Ikke desto mindre

vil mange danskere gerne spise kød. Hver dag.

Til dem har Birgitte Escherich følgende enkle

råd: Forlæng dit kød.

– Især med fars kan du få kødet til at strække

længere. En tommelfingerregel kunne være at

forlænge farsen med en tredjedel af farsens

mængde. Den tredjedel kan være gryn, kogte og

blendede bælgfrugter, linser eller revne grøntsager

som kål. Det smager mindst lige så godt,

og på den måde gør du også dig selv en tjeneste

ved at spise mindre kød.

Miljøministeriet lytter

Efter at have kæmpet længe for at få opmærksomhed

fortæller Selina Juul stolt, at bevægelsen

”Stop spild af mad!” har fået ørenlyd – også

Vi har flere store problemer

i vores samfund,

når det handler

om mad. Vi spiser ikke

sundt nok, vi viser ikke

nok hensyn til miljøet,

og vi smider for meget

mad væk.

- BIRGITTE ESCHERICH, FORFATTER

oppe i toppen af systemet. Bevægelsen har fået

en plads i Miljøministeriets følgegruppe for affaldshåndtering.

Også i Rema 1000 har man slået

lyttebøfferne ud: I 2008 besluttede supermarkedskæden

at droppe alle former for mængderabatter

efter inspiration fra bevægelsen.

Selina Juul brænder for sagen og bruger op

til seks timer om dagen uden at få løn for det. For

budskabet skal igennem. Men hun understreger

gang på gang, at hun ikke vil gøre andre forbrugeres

løbearbejde.

– Mange bliver glade, når de hører om det

her initiativ. ”Hvor er det godt, at der nogen, der

gør noget,” siger de. Men den stopper altså ikke

der. Her betaler du ikke et girokort og så ellers

fortsætter med at gøre, som du altid har gjort.

Vi vender den hele tiden imod forbrugerne selv.

Det er dem, der skal lære at gøre tingene på en

anden måde.


Hvorfor skal alt være så fi rkantet og ens? Det spørger vi hele tiden os selv om hos Økoladen,

og svaret er næsten altid, at det skal det heller ikke!

På den måde blev CHOKOBLOK til. En udfordring til os selv om at fremstille og nyde økologisk

kvalitetschokolade på en helt ny måde.

Hver CHOKOBLOK er håndstøbt, håndblandet og hånddekoreret. Samtlige medarbejdere

hos Økoladen er med i fremstillingen, og det giver alle mulighed for at være kreative i

arbejdstiden.

Selv om idéen med CHOKOBLOK er at bryde grænser og hylde forskelligheden, be-

stræber vi os naturligvis på, at ingredienserne er nogenlunde de samme fra blok til blok.

Ingredienserne er et kapitel for sig. Vi er taget ud i verden og har forsøgt at fi nde de allerbedste

råvarer.

Vi håber, at du vil nyde CHOKOBLOK lige så meget, som vi har nydt at fremstille den. Formen

har vi hentet i antikkens Grækenland i form af en kvinde torso, som jo er alt andet

end fi rkantet.

Med venlig hilsen fra alle os,

der står bag CHOKOBLOK


Økologernes hofretter

sensommer

Smagen af sart

Lotte og Peter Lei dyrker tonsvis af hvidløg. Parret

har prøvet en helt fejlslagen høst – så de ved om nogen,

hvor sensitiv planten er. Læs her, hvorfor de alligevel

holder af hvidløg, og få Lottes yndlings-opskrift med

de stærkt smagende hvide guldklumper.

HVIDLØGENES

BLÅ BOG

Lotte Lei Ravn og husbond Peter begyndte

at dyrke økologiske hvidløg kommercielt

i 1993, og det bliver hvert år til 8-12 tons

hvidløg på familiegården ved Faxe. Lottes

Hvidløg sælges i Coop's butikker, og Thise

Mejeri bruger dem i deres hvidløgssmør.

Du kan også købe Lottes Hvidløg ved flere

markedsdage efteråret eft ef igennem.

Hvidløg er lig ligg

med håndarbej-

de lige fra løgenes l sættes i

oktober, oktober, ov over v tørring, til pak-

ning af de

ffærdige

hvidløg i

sensomme sensommeren. e Før hvidløg-

ene ene når ud

i butikkerne, har

de været været i m mmenneskehænder

mindst fire

e gange. Læs mere

på ww www.hvidlog-vin.dk.

ww

44 ØKOLOGISK / EFTERÅR 2010

Lotte og Per Lei gik i dybden med researchen,

da de for 20 år siden ville begynde med at producere

hvidløg i stor stil. De rejste bl.a. rundt i

Frankrig for at tale med andre hvidløgsavlere,

og de afprøvede mange forskellige sorter. Til

sidst fandt de én sort, der yder godt under

nordligere himmelstrøg.

– Vi var de første i Danmark, der begyndte at

dyrke økologiske hvidløg i større stil. Dengang

var der ingen, vi kunne læne os op ad og få råd

hos. Vores klima er meget fugtigt til hvidløg, og

vi har haft en del problemer med svampesygdomme.

Et år høstede vi færre hvidløg, end vi

satte - og så kan det jo være svært at få økonomien

til at hænge sammen, siger Lotte Lei.

Også i det fugtige forår, 2010 bød på, kunne

Lotte gå ud i marken, og se hvordan der hver

dag kom flere visne toppe på hvidløgene på

grund af svampe.

Aj, nogle fede hvidløg

Men selv om hvidløg er en sart afgrøde at have

med at gøre, så bliver Lotte og Peter ved med

at dyrke dem. Især på grund af den gode smag.

– Jeg holder meget af smagskombinationen

af de saftige, sprøde hvidløg med den stærke

smag, der også er krydret. De har en frisk duft,

når man snitter eller presser dem, og dine fingre

bliver fedtede af æteriske olier, når du arbejder

med feddene. Vores hvidløg har faktisk store

fed, nogle endda meget store, siger Lotte Lei

begejstret.

En anden drivkraft har været den opbakning,


parret har fået til deres af og til trælse og

fysisk hårde hverdag i markerne.

– Jeg mødte engang kokken Henrik Boserup

på øko-messen BioFach i Tyskland. Han smagte

på dem og sagde: “Aj, nogle fede hvidløg!”. Det

varmede at høre.

Kommercielt skulderklap

I efteråret 2009 vandt Lottes Hvidløg Politikkens/Økologisk

Landsforenings Økologisk Guld

i råvare-kategorien frugt, bær og grønt.

– Det var en helt fantastisk oplevelse også

at få et skulderklap fra den kommercielle del

af branchen. Man kan nemt komme til at gå og

gemme sig lidt hjemme på gården, og det var

fantastisk at få så stor positiv feedback.

Det kan også mærkes på efterspørgslen.

Siden Lotte og Per vandt prisen, er folk kommet

helt fra Bornholm, København og Lolland

for at købe Lottes Hvidløg.

Flere

gode

opskrifter

www.aarstiderne.dk

www.fuglebjerggaard.dk

TEKST OG FOTO: CHRISTINA DAMGAARD-SYLVEST

LOTTES

HVIDLØGSSUPPE

TIL FIRE PERSONER:

12–14 fed hvidløg

1 frisk chili uden kerner (kan udelades)

2 mellemstore squash (kan erstattes

af 1 gulerod og 1 stykke selleri)

1 løg eller 1 porre

1 ds hakkede tomater el. 6 friske

1 1/2 l grønsags-, fjerkræ-, lam- el.

oksebouillon

timian og basilikum, gerne frisk

salt og peber

Bliv ikke forskrækket over hvidløgsmængden,

suppen har en fin krydret og

afrundet smag. Faktisk er det børnenes

favoritsuppe hos familien Lei.

Sådan gør du: Hvidløg pilles, squash og

løg skæres i tern. De hele hvidløgsfed

svitses i olien sammen med de øvrige

grøntsager. Tomater og bouillon tilsættes

efter ca. 5 min. sammen med krydderurterne.

Det hele simrer i 25-30 min.

Grønsagerne skal være helt møre.

Blend suppen (stavblender er perfekt),

og smag til med salt og peber. Serveres

med et godt stykke brød til. Du får en

mere mættende suppe ved at blende en

kop kogte hvide bønner eller kogte kikærter

med suppen. Smager mindst lige

så godt dagen efter.

RISTET RUGBRØD

MED HVIDLØG

1-2 skiver rugbrød pr. pers.

1/2 - 1 fed hvidløg pr. pers.

smør eller olivenolie

Rist rugbrød i/på brødristeren, indtil

det er sprødt. Lad det køle lidt. Pil

et fed hvidløg, og gnid så meget på

brødet, som du kan lide. Put smør eller

olivenolie på, og drys med salt.

EFTERÅR 2010 / ØKOLOGISK 45


Økologisk undersøger TEKST: ANNE FAIGH RYDELL

KAN DER VÆRE SPRØJTEMIDLER

I ØKOLOGISKE FØDEVARER

Nej, for økologer må ikke bruge kemiske

sprøjtemidler, når de dyrker jorden.

Spiser du økologisk mad, kan du derfor være

næsten helt sikker på at undgå rester fra sprøjtemidler,

også kaldet pesticider. Og vælger du

økologiske fødevarer, som er dyrket i Danmark,

kan du være 100 procent sikker. Det oplyser

civilingeniør Gudrun Hilbert. Hun arbejder i

Fødevarestyrelsens kontor for kemisk fødevaresikkerhed

– herunder pesticidrester – og har

fulgt udviklingen gennem flere år.

– Generelt kan du stole på, at danske økologiske

varer er fri for pesticider, slår Gudrun

Hilbert fast.

I 2008 var hun med til at lave den seneste

rapport om pesticidrester i fødevarer. Fødevarestyrelsen

analyserede i samarbejde med DTU Fødevareinstituttet

130 forskellige typer fødevarer

for pesticidrester. De var fordelt på 2333 prøver

fra både Danmark, Europa og resten af verden.

I de 107 prøver af økologisk dyrket frugt og

grønt fandt forskerne pesticider i to af prøverne,

altså 1,9 procent. Det drejede sig om en prøve af

bananer fra Ecuador samt en prøve af pærer fra

Argentina. Fundet af pesticidrester i bananerne

var så lavt, at det vurderes til at være utilsigtet

og komme fra en anden kilde. Prøven af de argentinske

pærer viste derimod ulovlig brug af

sprøjtegifte. Også prøver af økologisk korn og

ris blev analyseret i rapporten. Her viste samtlige

47 prøver ingen spor af pesticider.

Rapporten fastslog også, at der var en eller

flere pesticidrester i næsten halvdelen, 48

procent, af konventionelt dyrket frugt og grønt.

46

ØKOLOGISK / EFTERÅR 2010

Især udenlandsk produceret

frugt og grønt indeholdt

flere pesticidrester end i

det dansk producerede. I et

æble fra Frankrig blev der

fundet hele otte forskellige

pesticider, og i knap to procent

af prøverne var der

koncentrationer af pesticider,

som lå over de maksimale

grænseværdier.

Fødevarestyrelsen

har netop lanceret kampagnen

”Skyl din frugt

og grønt”. Baggrunden

er, at flere og flere danskere

hvert år bliver

syge af at spise konventionelt

dyrket frugt og

grønt, især fra udlandet.

Importeret frugt og grønt

kan ofte have bakterier og vira på eller i sig, og

de er oftere dyrket ved hjælp af sprøjtegifte og

kemikalier. Kampagnens budskab er derfor, at

disse bakterier, virus og pesticidrester kan udgøre

en risiko for din sundhed.

Som bekendt kan du fjerne pesticidrester

uden på frugt og grønt ved at skylle løs, inden du

spiser de ellers sunde sager. Det er dog ikke altid

nok, lyder det fra Fødevarestyrelsens ekspert:

– Pesticidrester kan også sidde inden i frugt

og grønt, da visse typer af pesticider virker

ved, at planten optager dem, forklarer Gudrun

Hilbert.

"Pesticidrester kan

også sidde inden i

frugt og grønt, da

visse typer af pesticider

virker ved, at

planten optager

dem."

- GUDRUN HILBERT,

FØDEVARESTYRELSEN

Fødevarestyrelsen anbefaler dog ikke,

at du køber alle dine fødevarer økologisk.

Gudrun Hilbert vurderer nemlig, at de ikkeøkologiske

generelt er sunde nok for dig at

spise.

– Om du vil købe økologisk er et personligt

valg, og i så fald batter det mest at købe

økologisk af de varer, du indtager mest af.

Vil du have dit pesticidindtag ned, så kan

det godt betyde noget, at du begynder at

købe eksempelvis æbler og kartofler økologisk,

hvis du indtager mange af dem,

forklarer Gudrun Hilbert.


Økologisk undersøger TEKST: ANNE FAIGH RYDELL

KAN DER VÆRE SPRØJTEMIDLER

I ØKOLOGISKE FØDEVARER

Nej, for økologer må ikke bruge kemiske

sprøjtemidler, når de dyrker jorden.

Spiser du økologisk mad, kan du derfor være

næsten helt sikker på at undgå rester fra sprøjtemidler,

også kaldet pesticider. Og vælger du

økologiske fødevarer, som er dyrket i Danmark,

kan du være 100 procent sikker. Det oplyser

civilingeniør Gudrun Hilbert. Hun arbejder i

Fødevarestyrelsens kontor for kemisk fødevaresikkerhed

– herunder pesticidrester – og har

fulgt udviklingen gennem flere år.

– Generelt kan du stole på, at danske økologiske

varer er fri for pesticider, slår Gudrun

Hilbert fast.

I 2008 var hun med til at lave den seneste

rapport om pesticidrester i fødevarer. Fødevarestyrelsen

analyserede i samarbejde med DTU Fødevareinstituttet

130 forskellige typer fødevarer

for pesticidrester. De var fordelt på 2333 prøver

fra både Danmark, Europa og resten af verden.

I de 107 prøver af økologisk dyrket frugt og

grønt fandt forskerne pesticider i to af prøverne,

altså 1,9 procent. Det drejede sig om en prøve af

bananer fra Ecuador samt en prøve af pærer fra

Argentina. Fundet af pesticidrester i bananerne

var så lavt, at det vurderes til at være utilsigtet

og komme fra en anden kilde. Prøven af de argentinske

pærer viste derimod ulovlig brug af

sprøjtegifte. Også prøver af økologisk korn og

ris blev analyseret i rapporten. Her viste samtlige

47 prøver ingen spor af pesticider.

Rapporten fastslog også, at der var en eller

flere pesticidrester i næsten halvdelen, 48

procent, af konventionelt dyrket frugt og grønt.

46

ØKOLOGISK / EFTERÅR 2010

Især udenlandsk produceret

frugt og grønt indeholdt

flere pesticidrester end i

det dansk producerede. I et

æble fra Frankrig blev der

fundet hele otte forskellige

pesticider, og i knap to procent

af prøverne var der

koncentrationer af pesticider,

som lå over de maksimale

grænseværdier.

Fødevarestyrelsen

har netop lanceret kampagnen

”Skyl din frugt

og grønt”. Baggrunden

er, at flere og flere danskere

hvert år bliver

syge af at spise konventionelt

dyrket frugt og

grønt, især fra udlandet.

Importeret frugt og grønt

kan ofte have bakterier og vira på eller i sig, og

de er oftere dyrket ved hjælp af sprøjtegifte og

kemikalier. Kampagnens budskab er derfor, at

disse bakterier, virus og pesticidrester kan udgøre

en risiko for din sundhed.

Som bekendt kan du fjerne pesticidrester

uden på frugt og grønt ved at skylle løs, inden du

spiser de ellers sunde sager. Det er dog ikke altid

nok, lyder det fra Fødevarestyrelsens ekspert:

– Pesticidrester kan også sidde inden i frugt

og grønt, da visse typer af pesticider virker

ved, at planten optager dem, forklarer Gudrun

Hilbert.

"Pesticidrester kan

også sidde inden i

frugt og grønt, da

visse typer af pesticider

virker ved, at

planten optager

dem."

- GUDRUN HILBERT,

FØDEVARESTYRELSEN

Fødevarestyrelsen anbefaler dog ikke,

at du køber alle dine fødevarer økologisk.

Gudrun Hilbert vurderer nemlig, at de ikkeøkologiske

generelt er sunde nok for dig at

spise.

– Om du vil købe økologisk er et personligt

valg, og i så fald batter det mest at købe

økologisk af de varer, du indtager mest af.

Vil du have dit pesticidindtag ned, så kan

det godt betyde noget, at du begynder at

købe eksempelvis æbler og kartofler økologisk,

hvis du indtager mange af dem,

forklarer Gudrun Hilbert.


Foreningens side

Lav en

gen-splejs

Humor skal gøre gmo-debatten tten mere mere spisespiselig for den almindelige forbruger. uger. Det Det er er den den

åndelige platform, projektleder er Christian Christian

Færch arbejder ud fra i en spritny itny gmo-kamgmo-kampagne med hjemsted på www.nye-gener.dk.

nye-gener.dk.

Du kan også finde sitet via Facebook book ved ved at at

søge på ”Økologi – Det kan vi li’”. ”.

Her er bl.a. en konkurrence, hvor gevinsten er en n iPod iPod i i hver hver uge uge i i

5-6 uger, og du deltager ved at lave din egen gen-splejs. lejs. Fra Fra 1. 1. novemnovember kan du også vinde billetter til et stand-up show ved ed at at fortælle fortælle din din

bedste gmo-joke eller at sammenstrikke et -rim. December mber byder byder på på

en gmo-julekalender lavet sammen med en af tidens hotte otte komikere. komikere.

– I stedet for kun at formidle tørre facts om gmo, vil vi vi gerne gerne involinvolvere folk, så de bliver en del af en leg, der varer helt ind til til jul, jul, siger siger

Christian Færch og oplyser, at du på www.nye-gener.dk også også kan kan stille stille

spørgsmål til Klaus Sall og Peter Olesen, som duellerer på å side side side 24-25. 24-25. 24-25.



48 4 ØKOLOGISK / EFTERÅR 2010

Lige efter sommerferien lancerede foreningen en webkampagne via

den Facebook-relaterede hjemmeside www.detkanvili.dk. Alle med selv v

den mindste fotograf, layouter eller filmskaber gemt i sig har siden

kunnet deltage i en konkurrence ved at indsende et billede eller en vi-

deo, der promoverer økologien eller viser, hvorfor de støtter den. Der er

er indsendt mere end 100 videoer og billeder, og hver uge siden

august er der udtrukket en vinder af en mindre præmie – du ser en

af vinderne ovenfor. Fra 12. oktober kan du se vinderne af hovedkonkurrencen

på www.detkanvili.dk. Vil du vise vinder-videoen på

dit eller fx din arbejdsgivers website, så send en mail til cf@

okologi.dk. Skriv "VIS VINDERVIDEO" i emnefeltet.

Høstmarkeder

med god høst

Mere end 85.500 personer. Så

mange besøgte de økologiske

høstmarkeder, da omkring 100 gårdejere åbnede porte, stalddøre

og gæstfrihed op på fuld gab den første weekend i september.

Besøgstallet glæder projektleder Anna Lund.

– Når man kan få over 85.500 ud og se, hvordan økologiske

fødevarer produceres, så fortæller de mange besøgende

også historierne videre til venner, familie eller i skolen. Det er

en meget stærk form for branding, siger Anna Lund.

Det var den 18. udgave af høstmarkederne. Årets fokus

ude på gårdene var gensplejsede fødevarer.

Øko-film

med Kaya Brüel

og Peter Mygind

Har du brug for en hurtig og hyggelig forklaring på,

hvorfor økologi er godt for dig, for dyrene og for miljøet?

Så er der nu hjælp at hente på Økologisk Landsforenings

hjemmeside. Her kan du gratis downloade tre

søde film på under et minut, der med flyvende

køer og talende gulerødder fortæller

dig om fordelene ved økologi. Sangerinden

Kaya Brüel og skuespiller Peter

Mygind lægger stemmer til. Ud over at se

filmene kan du bl.a. sende dem til dine

venner eller lægge dem på in store-tv.

Filmene er produceret med tilskud under

innovationsloven fra Fødevareministeriet.


ØKO


Produktguide

NY BOG FRA AARSTIDERNEE

HAVEN

TIL MAVEN

110 sider fyldt med opskrifter og gode forklaringer

på øko-sammenhængen i naturen

– så selv de voksne kan forstå det. 199,-

Købes hos www.aarstiderne.com

















ØKOLOGISK

frugt, kød og grønt

lige til døren

Kroagergård er en alsidig

økologisk gård midt på

Sjælland med egen slagterafd.,

velassorteret gårdbutik

og faste vareture på Sjælland

lige til din dør.

Bestil på www.kroagergard.dk eller ring: Tlf. 57 80 94 57

FORFØRENDE GOD ØKOLOGI!

Woodshade Organics er Danmarks første og største producent af økologiske konfekturer & snacks

af højeste kvalitet. Produceret helt uden tilsætningsstoffer og af råvarer fra de bedste certificerede

økologiske producenter. Pakket i kartoner til løsvægts-salg - eller i attraktive gaveæsker.

Se mere på www.molle-skovly.dk

ØKOLOGISK PÅLÆGSCHOKOLADE

Økoladens originale økologiske pålægschokolade,

der smager som god, ustresset kvalitetschokolade

skal gøre: Af gode råvarer.


5TIL BJARNE LAUSTSEN

Bjarne Laustsen har siden 2007 været landbrugs- og

fødevareordfører for Socialdemokraterne. Han har dog

siddet i Folketingets fødevareudvalg lige siden 1998, hvor

han blev valgt ind. Kunne godt se sig selv som fødevareminister,

hvis S og SF kommer i regering efter næste

valg. Født i 1953 i Nordjylland – her bor han stadig.

HURTIGE

TEKST: PETER NORDHOLM ANDERSEN

1. Hvor vigtig er økologien for Socialdemokraterne?

Rigtig vigtig. Her kan vi slå flere fluer med ét smæk. Vi kan for

det første få en mere bæredygtig produktion, der beskytter

dyrevelfærd, natur og miljø bedre. Det har vi et stort behov for,

da det er hårdt at være produktionsdyr i det konventionelle

landbrug. Fx har burhøns det ikke alt for godt, og der er store

problemer med skuldersår i svineproduktionen. Det viser sig

også i en høj dødelighed. For det andet byder de konventionelle

landbrug ikke på ret mange arbejdspladser, mens økologien

kræver mere arbejdskraft. Det kan give mere beskæftigelse i

Danmarks udkantsområder. Så ved at satse på økologien kan vi

få et samfund og et landbrug i bedre balance. Vi er nødt til at

tage hånd om den jord, vi har. Vi har kun den samme – og den

skal vi give videre til vores efterkommere med færre

pesticider og mindre kunstgødning end i dag.

2. Hvad betyder de ambitioner,

hvis I kommer i regering

efter næste valg?

Økologien skal have en mere

fremtrædende plads. Regeringen

siger, at vi skal fordoble

de økologiske arealer

inden 2020. Men det er ikke

nok at sige det, hvis der ikke

er afsætningsmuligheder og

et marked for produkterne.

Det skal vi skabe.

3. Hvordan vil I skabe det?

Ved at få flere landmænd til at lægge om

til økologi. Og her er Socialdemokraternes

vej frem en større modulering af den

direkte landbrugsstøtte. I dag går 10 procent

til et grønnere landbrug, herunder

det økologiske. I EU kan de enkelte lande

dog vælge op til 20 procent. Der vil vi og

SF have det op. Det giver mange penge

til at lave mere økologi for. I dag kan ”det

ik' svorre sig”, som vi siger heroppe i

Nordjylland. Landmændene skal også

kunne leve i omlægningsperioden – ellers

ender det med, at produktionen flytter til

udlandet, og så skal forbrugerne til at

købe fødevarer på et niveau, der måske

er ringere end det, vi havde i Danmark.

4. Du har sagt, at du vil påbyde det

offentlige et større økologisk indkøb.

Hvor meget skal det være i procenter?

Det er klart, at får vi flere landmænd til at

lægge om, så får vi et større udbud. Det får

prisen på øko-varerne til at falde, og det er

et problem for landmændene. Derfor skal

vi samtidig øge efterspørgslen. I dag vil regeringen

kun opfordre offentlige institutioner

til at købe økologi. I stedet vil vi og SF

have et generelt mål på 50 procent. På fx

mejeriområdet, hvor vi har meget økologi,

skal det for så vidt være 100 procent. På

andre områder, som fx kød, skal det være

lavere. Målet på 50 procent skal vi nå inden

for 4-5 år efter en folketingsvedtagelse.

Den frist giver kommunerne tid, så de kan

rette ind i forhold til de indkøbsaftaler, de

evt. allerede har lavet og er bundet af.

5. Det krav er dyrere for vores

kommuner. Hvor skal de få

pengene fra?

Fra den direkte landbrugsstøtte,

som vi omlægger. For kommunerne

skal det være økonomisk

neutralt, så det i hvert fald ikke er

et argument for at vælge økologien

fra. Vi vil kompensere, så de

har råd til at betale regningen.

På den måde kommer skatteborgerne

heller ikke til at betale

mere. Noget tyder dog på, at vi

skal passe godt på, når kommunerne

køber ind. I København kan

vi jo se, at kommunen har givet

mere end dobbelt så meget for en

liter øko-mælk i forhold til prisen

i supermarkederne. Det er fuldstændigt

vanvittigt, og så er der

jo noget galt i systemet. Her har

kommunen været for dårlig til

at justere priserne.


Returadresse: Økologisk Landsforening, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj

HER ER FIRE

GODE GRUNDE TIL

AT BLIVE MEDLEM

AF ØKOLOGISK

LANDSFORENING

1

2

3

4

Vær med

i 2010 og hele 2011 for

kun 330 kr.

Du er med til at arbejde for mere økologi

i Danmark og resten af verden.

Du får det gode magasin Økologisk

tilsendt fire gange om året med tips, lækre

opskrifter og reportager.

Du får bogen ”Rigtige oste starter med Ø

– Kille Ennas 25 overraskende opskrifter”.

Du får et bæredygtigt indkøbsnet, så du

slipper for at købe plasticposer.

MELD DIG IND PÅ WWW.OKOLOGI.DK/BLIVMEDLEM

More magazines by this user
Similar magazines