Økologisk - Økologi i skolen

Vox pop
14 ØKOLOGISK / EFTERÅR 2010
Hvad synes du om
gensplejsede fødevarer?
Økologisk stoppede fem tilfældige forbrugere ved øko-hylderne hos Kvickly i Silkeborg.
Vi spurgte dem til deres viden om og holdning til gensplejsede fødevarer.
TEKST & FOTO: PETER NORDHOLM ANDERSEN
ESTRID IBSEN,
pensionist, 76 år.
Jeg ved ikke så meget om
emnet. Jeg er dog ikke vild
med det, fordi man ikke rigtigt
ved, hvad teknikken indebærer.
Det går ikke altid,
som det skal, når man laver
den slags. Spørgsmålet er,
om der er forsket nok i,
hvordan det indvirker på
vores sundhed og naturen.
Eksempelvis kan man jo
ikke sætte en grænse op
for bier, og det sker jo, at de
henter nektar flere kilometer
væk fra deres stader.
Hvad sker der så, hvis de
suger løs i gensplejsede
planter? Og hvad nu, når en
landmand giver sine grise
gensplejset soja-foder:
Hvordan virker foderet så i
deres kroppe? Det lyder slet
ikke spændende. Jeg savner
viden om følgerne, især
i vores folkeskoler.
LARS PURR,
slagter og selvstændig, 36 år.
Jeg er i tvivl om, hvad effekterne
er på lang sigt, så
jeg undgår den slags fødevarer.
Vi hører ofte sager
om vira og ting, der muterer
hele tiden – og mon teknologien
gør det nemmere
for landmændene? Jeg har
selv et firma, der sælger
hundefoder direkte til hundeejerne.
Rent faktisk, så
oplever jeg, at de spørger
efter foder, der hverken indeholder
tilsætningsstoffer
eller gmo. Ofte er de heller
ikke interesserede i foder
fra USA, fordi de har mange
gensplejsede afgrøder. Mine
kunder har større tillid til,
at vi kan producere sundere
foder i Europa, og derfor
sælger jeg også kun foder,
der er garanteret gmo-fri
og uden tilsætningsstoffer.
FLEMMING BERG,
musiker og musikunderviser, 44 år.
Jeg har ikke den faktiske viden,
men jeg reagerer ikke
med angst over for at bruge
teknikken i fødevarer. Det
må nu være meget evidensbaseret,
hvad man skal med
den. Argumentet om, at den
kan brødføde en større del
af verden er altså meget
interessant. Teknologien er
meget forjættende, men på
den anden side mangler vi
også viden. Skulle vi stemme
om brugen af gmo, så ville
jeg nok klappe hesten og
stemme nej – men teknikken
fortjener altså en større
åbenhed, end debatten lægger
op til. Jeg tænker, at
eksperterne på feltet har en
stor viden, som de ikke formår
at kommunikere – eller
også så overdøves den af
den politiske retorik.
ANNETTE KRISTOFFERSEN,
kontorassistent, 36 år.
Min viden om emnet er begrænset,
og det er svært
for mig at bedømme teknikken.
Men hvorfor skal der
laves så meget ved vores
mad? Gensplejsning fører
vores fødevarer væk fra
det, de var, og man risikerer
at tilføre nogle gener, som
man ikke kan kontrollere
konsekvenserne af. Jeg vil
hellere have rene råvarer,
som jeg kan gennemskue
indholdet af. For nylig var
jeg med i en vægttabskonkurrence
i Midtjyllands Avis.
En kostvejleder fik mine
øjne op for at satse på kvalitet
frem for kvantitet, og
jeg fik god fokus på økologi,
der jo er uden gmo. Det har
bl.a. medført, at jeg nu bager
mine egne økologiske
brød. Undervejs fik jeg også
smidt nogle kilo.
INGE GRAVES CHRISTENSEN,
biolog, 50 år.
Jeg synes ikke, at vi ved
nok om, hvad de gensplejsede
fødevarer kan betyde
for os og den natur, vi er en
del af. En gensplejset plante
er fx designet til at undgå,
at insekter skal æde den.
Men ude i naturen tilpasser
dyr og planter sig hele tiden
deres forsvar og angreb til
hinanden. Hvad betyder det
så, hvis gensplejsede afgrøder
bliver almindelige? Jeg
har ikke lyst til, at man bryder
for meget ind i naturens
orden – det vil indhente os
igen, og det kan være som
at tisse i bukserne. Vi blander
os ganske enkelt for
meget i naturens orden, og
jeg mener, at der er en risiko
for, at man ikke kan
styre teknikken derude.