Hent program som PDF - MarcoPolo

marcopolo.dk

Hent program som PDF - MarcoPolo

Salsa, cigarer og livsglæde 2009

Dato: 12.7.2013 - Vi tager forbehold for prisændringer og udsolgte rejser

Cuba

Salsa, cigarer og livsglæde 2009

På denne rejse kommer du til at opleve alle de store højdepunkter - og lidt til. Rejsen fører dig til en række af øens

ukendte perler og bringer dig tæt på de passionerede og livsglade cubanere. Eventyret begynder i Havanna. Vi udforsker

den gamle bydel og får en lektion i landets revolutionshistorie, inden turen går til Trinidad. Byen blev grundlagt af

spanske sukkerbaroner og er en af de smukkeste på Cuba. De stemningsfulde brolagte gader kantes af lave pastelfarvede

huse med røde tegltage og smedejernsgitre for vinduerne. Videre til Viñales dalen, hvor runde kalkstensbjerge skyder op

gennem den frugtbare slette og kaster skygger på det gigantiske kludetæppe af grønne tobaksmarker. Markerne passes af

bønder med stråhat og cigar i mundvigen. Fra det vestlige Cuba flyver vi til den østlige del af øen. Forude venter seks

begivenhedsrige dage i et område af Cuba, som kun få rejsende oplever.

Varighed: 17 dage

1


Dag 1: Afrejse fra Danmark

Vi flyver til Paris og derfra videre over Atlanten til Cuba.

Straks efter ankomst til Havanna Lufthavn kører vi til

Old Havanna, hvor vi indlogeres på vores hotel. Hotellet

ligger centralt i den gamle bydel nær de smukke plazaer

og Parque Central, der synes at summe af liv fra tidlig

morgen til sen aften.

*Vi arrangerer gerne tilsluting fra Jylland - kontakt os for

bestilling.

Dag 2: Havanna

Hele dagen går med at udforske byen. Vi indleder dagen

med en vandretur gennem de snævre, brostensbelagte

gader i Old Havanna. Mange af bygningerne i dette

område kan dateres helt tilbage til det 16. århundrede. De

blev opført af spanierne, der i 1512 indlemmede Cuba i

det spanske rige. Helt frem til 1898 var Cuba en spansk

koloni. Vi lægger vejen forbi byens ældste plads Plaza de

Armas og Plaza de la Catedral. Her finder man

katedralen, der i mange år husede de formodede jordiske

rester af den spanske søfarer og opdagelsesrejsende

Christoffer Columbus.

Videre til Revolutionsmuseet og den enorme Plaza de la

Revolución, hvor Castro har talt til hundredtusinder af

cubanere fra podiet foran det 142 m høje mindesmærke

for landets nationalhelt José Martí. Vi går ad den fem km

lange strandpromenade Malecón, hvor gamle

amerikanske dollargrin præger gadebilledet. Efter frokost

går turen til Havana Club Rum Factory, hvor en

rundvisning giver et indblik i processen til fremstilling af

rom. Om aftenen spiser vi middag sammen på en af

byens hyggelige restauranter.

Morgenmad, Frokost & Aftensmad

Dag 3: Havanna - Cienfuegos

Efter morgenmaden forlader vi Havanna og kører øst på

til byen Cienfuegos, der i Cuba er kendt som "Sydens

Perle". Provinsen af samme navn er præget af bølgende

grønne landskaber med kaffeplantager og

sukkerrørsplantager, små søvnige landsbyer og så er der

strandene. Før revolutionen var området domineret af

landbrug. I dag er provinsen blevet industrialiseret. Det

er også her man finder Cubas ufærdige atomkræftværk.

Byen Cienfuegos ligger i Jaguarbugten og er en af Cubas

yngste. Den blev grundlagt for knapt 200 år siden af

franske immigranter. På trods af industrialiseringen har

byen ikke forandret sig nævneværdigt, og med lidt fantasi

kan man værdsætte grundlæggernes forsøg på at give

byen en vis parisisk atmosfære med parker, søjlegange og

boulevarder. Vi indkvarteres på hotel for to nætter.

Morgenmad & Frokost

Dato: 12.7.2013 - Vi tager forbehold for prisændringer og udsolgte rejser

Cuba

Salsa, cigarer og livsglæde 2009

Dag 4: Trinidad

Vi starter dagen med en kort byrundtur i Cienfuegos,

inden turen går sydpå gennem et charmerende, bakket

landskab. Når vi når havet, følger vi kysten med bjergene

til den ene side og flygtige glimt af skjulte vige og øde

strande til den anden. Så når vi frem til Trinidad, Cubas

tredjestørste by. Trinidad er en smuk by med røde

tegltage, pastelfarvede bygninger, brostensbelagte gader

og historiske museer. Som sukkerindustrien i området

voksede, blev egnen kendt som Sukkermøllernes dal. Det

var på den tid, at de eventyrlige plantageejendomme skød

op overalt i landområderne.

I 1988 erklærede UNESCO, at Trinidad har

verdenshistorisk betydning. Byen opleves bedst til fods.

På vores vandring rundt i Trinidad skal vi blandt andet

opleve Museo Romántico, der har til huse i det der

engang var palæ for en lokal sukkerbaron. I dag er det

indrettet som museum med genstande fra de mange

gamle palæer i byen. Fra Plaza Mayor spadserer vi til La

Canchánchara i El Fortuno. Dette kvarter var i 1700-tallet

tilholdssted for pirater. Her får vi serveret en

"Chanchánchara", der er består af agua diente (ildvand),

lime, honning og vand. Siden vender vi tilbage til vort

hotel i Cienfuegos.

Morgenmad

Dag 5: Cienfuegos - Santa Clara - Viñales dalen

Efter morgenmaden fortsætter vi mod Santa Clara. I

byens pulserende centrum vrimler det med mennesker.

Byen spiller en fremtrædende rolle i landets

revolutionshistorie. I december 1958 angreb Ernesto Che

Guevaras oprørstropper Santa Clara, og på blot to dage

sejrede de med hjælp fra de lokale. Den dag i dag finder

man mange statuer af den legendariske oprørsleder i

Santa Clara. Under den store statue af Che Guevara på

Plaza de la Revolución ligger et mausoleum, hvor Che

Guevara blev stedt til hvile i 1997, da hans jordiske rester

blev fragtet til Cuba fra Bolivia. Senere på dagen begiver

vi os mod provinsen Pinar del Rio, der på mange måder

er anderledes end resten af Cuba.

Landskabet domineres af de pukkelformede

kalkstensbjerge, Mogotes, der skyder lodret op mellem

bananpalmer og mangotræer i Viñalesdalen. I bjergenes

skygge ligger de frodigt grønne marker med verdens

fineste tobaksblade, som mange cigarkendere drømmer

om. Vi indlogeres på hotel i Viñales by, som ligger højt

med fantastisk udsigt over dalen.

Morgenmad

Dag 6: Pinar del Rio

2


På de øde veje i Viñalesdalen møder vi bønder i stråhatte

pulsende på cigarer. De kommer cyklende eller ridende

forbi. På markerne er der ingen traktorer, plovene

trækkes af stude, som desuden tjener som

transportmiddel til og fra marken. På vej mod

provinshovedstaden Pinar del Rio kører vi gennem et

område, der kaldes Vuelta Abajo. Det er bladene fra dette

område, der ender på Havannas cigarfabrikker.

Vi besøger en lokal bonde, der lever af at dyrke tobak og

vi får et indblik i arbejdet med de store tobaksblade, der

siden rulles om verdenskendte mærker som Cohiba,

Montecristo og Romeo y Julieta. Med fantastisk udsigt

kører vi ad en smal vej ned gennem bjergene til Pinar del

Rio. Byens huse med verandaer er malet i flotte farver, og

gaderne vrimler med handlende. Efter en lille vandretur

spiser vi frokost, inden vi atter begiver os nord på mod

Viñales dalen. Undervejs stopper vi ved Cueva del Indio,

Indianerhulen, hvor vi skal på en sejltur på de små floder

der forgrener sig under jorden. Navnet Cueva del Indio

stammer fra de indfødte, der brugte den som gravsted og

gemte sig her under spaniernes erobring. Ude af hulen

igen møder vi udsigten til det dybe, blå vand. Omkring os

vokser jungleplanter, der er et godt gemmested for de

livligt kvidrende fugle. Natten tilbringer vi atter på

hotellet i Viñales dalen.

Morgenmad & Aftensmad

Dag 7: Viñales dalen - Las Terrazas - Santiago

Vi forlader det dejlige hotel og kører gennem den frodige

dal til Las Terrazas. Navnet kommer af de skovklædte

terrasser i Rosario bjergene, som er resultatet af et

vellykket skovrejsningsprojekt, kommunisterne satte i

værk, da de kom til magten. I dag har skovarbejderne bl.

a. stiftet en kunstnerkoloni der sælger malerier fra deres

åbne værksteder.

Inden vi når Havanna besøger vi den botaniske have ved

Soroa. Den lille have, er fredet af Unesco på grund af sin

rige natur, og er særligt kendt for sine mange orkideer.

Her findes op mod 2000 forskellige plantearter, hvoraf

flere er endemiske. Efter en vandretur i haven tager vi

tilbage til Havanna for at nå aftenflyet til Cubas

næststørste by Santiago på den østlige del af øen. Straks

efter ankomsten kører vi til hotellet og tjekker ind.

Morgenmad & Frokost

Dag 8: Santiago

Santiago de Cuba ligger ved den flotte bugt for foden af

Sierra Maestra og var i tidernes morgen centrum for

Cubas slavehandel. Syd for byen, højt over bugten ligger

den spanske fæstning El Morro, hvor de afrikanske slaver

blev holdt fanget, indtil de skulle sælges. Senere blev

Santiago erklæret den officielle vugge for revolutionen.

På Antiguo Cuartel Moncada, der var Cubas næststørste

Dato: 12.7.2013 - Vi tager forbehold for prisændringer og udsolgte rejser

Cuba

Salsa, cigarer og livsglæde 2009

militærpost, er der stadig mange skudhuller i murene. De

siges at stamme fra dengang i 1953, da en ung Fidel

Castro sammen med en styrke på lidt over hundrede

oprørere stormede diktatoren Batistas militærforlægning.

Castros angreb fejlede og han blev sat i fængsel i to år. I

centrum af byen ligger Parque Céspedes, en skyggefuld

plads, der er omdrejningspunktet i byen. Her mødes

gamle, unge, rige og fattige for at udveksle nyheder og

betragte livet på gaden. Vi går en tur ad Calle Heredia, en

Santiagos livligste gader.

Siden lægger vi vejen forbi Barcardifamiliens gamle

romfabrik. Efter revolutionen flygtede familien fra Cuba

til Puerto Rico. Opskriften og patentet tog de med. Men

der fremstilles stadig rom på fabrikken, der blev

grundlagt i 1838. Fabrikken producerer efter sigende

omkring ni millioner liter rom om året. Hen på

eftermiddagen ankommer vi til den berømte helligdom

Virgen de la Caridad del Cobre. På afstand er denne

cremefarvede kirke et guddommeligt syn, omkranset af

bougainvillea og med træbevoksede skråninger som

baggrund. Tusinder af pilgrimme valfarter til kirken

hvert år i september for at tilbede de afrocubanske

religioner. Vi spiser middag sammen på en af Santiagos

mange restauranter, og senere kan man byens kendteste

klub, Casa de la Trova, og nyde tonerne af nogle af Cubas

bedste musikere.

Morgenmad & Aftensmad

Dag 9: Santiago - Baconao Nationalpark

Landevejen øst for Santiago følger kysten langs Det

Caribiske Hav. Vejen går langs havet med en stenet ørken

med kaktusser og blågrønne bjerge i baggrunden. Parque

Baconao er erklæret naturreservat af UNESCO. En

afmærket vej gennem den tørre, støvede ørken fører til

bjerge dækket af regnskov. I 1300 meters højde når vi

Gran Piedra, hvor en fabelagtig udsigt over bjergene og

havet venter. Vi kører tilbage til Santiago for overnatning.

Morgenmad

Dag 10: Guantánamo - Baracoa

I dag skal vi videre til Baracoa. Den østlige del af Cuba er

mere uberørt af turismen end resten af øen. Derfor er det

værd at bruge et par dage hér. En bred motorvej med

asfalt fører trafikken mod Guantánamo. Egentligt var

vejen tænkt som en landingsbane, hvis Cuba skulle få

brug for at svare igen på et amerikansk angreb.

Vi forlader byen Guantánamo og kører øst over og

passerer små hyggelige landbrugssamfund. Vi spiser

frokost og tager en dukkert på en af de små hyggelige

strande, inden vejen deler sig ved Playa de Cajobabo. Vi

tager den mod nord. Denne dramatiske vej gennem

bjergene fører til Baracoa ad hårrejsende men velholdte

3


veje. Udsigten til bjergene, junglen, lunde med

kokospalmer, kaffe- og kakaoplantager kompenserer dog

for de skarpe kurver.

Gaderne i Baracoas er uimodståeligt maleriske i den sene

eftermiddagstimer, og de er et sandt mekka for

fotografer. Tempoet daler, og man betages af den

gammeldags atmosfære med de yndige huse med røde

tegltage. På havnepromenaden ligger restauranter og et

privat marked for landbrugsprodukter. I weekenden

fylder levende musik ofte Parque Independencia. Vi

spiser frokost på en byens hyggelige restauranter og

tilbringer to nætter i Baracona.

Morgenmad, Frokost & Aftensmad

Dag 11: Finca Duaba - Magua

På vejen til Rio Toa skal vi blandt andet besøge Finca

Duaba, et traditionelt cubansk landbrug omgivet af et

enestående tropisk natursceneri. På Finca Duaba dyrkes

afgrøder som kakao og en række tropiske frugter. Under

rundvisningen følger vi fremstillingen af kokosolie.

Vi kører videre mod bjerge, der er indhyllet i regnskov for

at nyde bjergreservatet Cuchillas de Toa. Området

indeholder noget at den vildeste natur i Cuba og er

hjemsted for blandt andet Cubas nationalfugl, den truede

Tocororo. Der er tid til en dukkert på Playa Maguana, en

af de fineste strande på Cuba, inden turen går tilbage til

Baracoa.

Her er tid til at gå en tur på byens markeder, hvor man

kan rekvirere kakao og frugter til spotpriser. Eller prøv

specialiteten cucurocho (slik fremstillet af kokos). Om

aftenen mødes vi igen til middag på en af byens

restauranter.

Morgenmad, Frokost & Aftensmad

Dag 12: Baracoa - Guardalavaca

Straks fra morgenstunden kører vi nordpå til Holguín

provinsen. Ud på eftermiddagen når vi Guardalavaca på

atlanterhavskysten. Her findes nogle af de bedste strande

på det østlige Cuba.

Playa Guardalavaca er en 3 km lang hvid sandstrand med

vajende palmer og smukt turkisblåt vand. Resten af

dagen er til fri disposition. Slap af i palmernes skygge på

stranden eller ved hotellets dejlige swimmingpool, eller

prøv en af byens caféer, der byder på svalende drinks.

Med andre ord - den står på ren afslapning.

Morgenmad, Frokost & Aftensmad

Dag 13: Guardalavaca

Dagen er til fri disposition I Guardalavaca. Nyd den

dejlige strand og de lune vand, eller gå på opdagelse i

nærområdet.

Dato: 12.7.2013 - Vi tager forbehold for prisændringer og udsolgte rejser

Morgenmad, Frokost & Aftensmad

Cuba

Salsa, cigarer og livsglæde 2009

Dag 14: Guardalavaca - Havanna

Vi fortsætter videre gennem Holguín provinsen, som i

folkemunde kaldes Cubas spisekammer. Her dyrkes

størstedelen af den majs og de bønner, der dyrkes på

Cuba. I bakkerne mod øst vokser kaffeplanterne og på

farmene omkring provinshovedstaden Holguín opdrættes

kødkvæg. Fra Holguín eller Santiago flyver vi til

Havanna, hvor bussen venter og kører os til hotellet.

Morgenmad

Dag 15: Havanna

Om formiddagen besøger vi Finca la Vigiá, der var Ernest

Hemingways hjem i flere end 20 år. Huset står stort set,

som han forlod det i 1960. Det var her han skrev

klassikeren, "Den Gamle Mand og Havet", baseret på en

lokal fiskers livshistorie. I haven ses Hemingways egen

fiskerbåd "El Pilar" og gravstederne for fire af hans

hunde. Fra den tidligere kvægfarm er der en fabelagtig

udsigt til Havanna. Resten af efterdagen er til fri

disposition. Om aftenen mødes vi til en hyggelig

afskedsmiddag.

Morgenmad & Aftensmad

Dag 16: Havanna - Paris

Første del af dagen til fri disposition i Havanna, inden vi

sidst på eftermiddagen kører til lufthavnen og tager flyet

mod Paris.

Morgenmad

Dag 17: Hjemkomst til Danmark

Vi skifter fly i Paris og fortsætter mod København*.

4


Prisoversigt

Prisen inkluderer

• Flyrejse København/Billund - Paris - Havanna - Paris

- København med Air France

• Indenrigsfly Havanna - Santiago de Cuba / Holguín -

Havanna med Cubana

• Flyskatter og -afgifter

• 15 overnatninger på turistklasse hoteller

• Måltider i henhold til program (daglig morgenmad,

7 × frokost og 7 × aftensmad)

• Afskedsmiddag i Havanna på Cabaret Parisien med

show

• Entréer, udflugter og transporter i henhold til

program

• Dansk rejseleder

• Lokalguide

• Drikkepenge

• Deltagermøde inden afrejsen

• Administrationsgebyr og Konkursdækning i henhold

til Rejsegarantifonden

• Prisen inkluderer ikke:

• Sygeafbestillingsforsikring 850 kr.

• Årsrejseforsikring hele verden kr. 679 (dækning for

bagage og ulykke mod tillæg)

• Visum

• Drikkevarer

• Øvrige måltider, påregn ca. 60- 120 kr. pr. måltid


• Prisen er baseret på min. 15 deltagere

Dato: 12.7.2013 - Vi tager forbehold for prisændringer og udsolgte rejser

Tilkøb

• Rejseforsikring

• Visum:

Cuba pris kr.: 300

Cuba

Salsa, cigarer og livsglæde 2009

5


Kontakt

MarcoPolo København

Strandboulevarden 122, 2.

2100 København Ø

Tlf. nr.: (+45) 70 12 03 03

E-mail.: ferie@marcopolo.dk

Åbningstider

Mandag: 10.00 - 17.00

Tirsdag: 10.00 - 17.00

Onsdag: 10.00 - 17.00

Torsdag: 10.00 - 17.00

Fredag: 10.00 - 16.30

Transport

Tog til Nordhavn station og 10 min. gang

Parkering på offentlig vej mod betaling

MarcoPolo Aarhus

Søren Frichs Vej 3

8000 Aarhus C

Tlf. nr.: (+45) 70 12 03 03

E-mail: ferie@marcopolo.dk

Åbningstider

Mandag: 10.00 - 17.00

Tirsdag: 10.00 - 17.00

Onsdag: 10.00 - 17.00

Torsdag: 10.00 - 17.00

Fredag: 10.00 - 16.30

Dato: 12.7.2013 - Vi tager forbehold for prisændringer og udsolgte rejser

Cuba

Salsa, cigarer og livsglæde 2009

6

More magazines by this user
Similar magazines