Download dokument (PDF) - Byfornyelsesdatabasen

byfornyelsesdatabasen.dk

Download dokument (PDF) - Byfornyelsesdatabasen

MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER

Gammel Mønt 4, 1117 København K

Telefon: 33 92 29 00

www.mbbl.dk

2ND CHANCE

BÆREDYGTIG ENERGIRENOVERING

AF DET MUREDE BYGGERI

BYFORNYELSE


HIGH

IMPACT

LOW

BASICS

Decreasing impact

on performance

PROJEKT INITIATIVE

DESIGN

CONSTRUCTION OPERATION

Increasing cost

and desruption

DESIGN PROGRESS OCCUPANCY

Integreret energidesign, IED, drejer sig først og fremmest

om sund fornuft i en kreativ projektudvikling. Den simple

udlægning lyder på en integreret designproces, hvor alle i

projektteamet involveres tidligt og løbende i udviklingen, for

derigennem at indbygge de optimale løsninger på det rigtige

tidspunkt. Det er projektets erfaring at et tværfagligt samarbejde

allerede fra de allerførste faser skaber større ejerskab

og fælles vision blandt projektets aktører og dermed også

bedre projekter med merværdi for bygherrer og brugere.

1000

900

800

700

600

500

400

300

200

100

PERSPEKTIVERING

Vand er klodens vigtigste ressource og en forudsætning for

alt liv. Som den globale samfundsudvikling har formet sig

er energi på samme måde blevet en uundværlig ressource

for menneskeheden. Uanset udviklingsniveauet i lokale

samfundsstrukturer er det vanskeligt at forestille sig, at vi

mennesker vil kunne overleve i den moderne verden uden

brug af energi – det være sig i helt basal form som åben ild

eller i form af højteknologisk energiproduktion ved hjælp af

solceller.

Ligesom rent vand er en begrænset ressource, er energi

udvundet af ikke vedvarende kilder begrænset. Fossile,

udvundne energiressourcer vil med tiden slippe op, og i mellemtiden

vil afbrændingen heraf medføre en negativ påvirkning

af klodens klima. For at sikre, at der også i fremtiden vil

være energi til både at udvikle og fastholde en moderne verden,

er der således to parallelle veje at gå: Gennem omstilling

og udbygning af hovedparten af verdens energiproduktion til

at basere sig på vedvarende energikilder som vand, vind, sollys

og biomasse og gennem en reduktion af energiforbruget.

De to parallelle veje skal vel at mærke forenes med lokale

forudsætninger.

I Danmark vil fremtidens energiforsyning primært basere sig

på vind, sol, biomasse og affaldsforbrænding. Men selv med

en øget effektivitet i udnyttelsen af ressourcerne i energiproduktionen

vil denne ikke kunne dække fremtidens nationale

energiforbrug på et niveau, som vi kender det i dag. En ba -

lance mellem fremtidens produktion og forbrug kræver derfor

en reduktion af sidstnævnte.

Den byggetekniske og installationsmæssig

en barriere. Barriererne er hyppigst relate

– især om det kan betale sig både på korte

sigt, mens kompleksiteten ofte handler om

arkitektur og bygningskultur – særligt i fo

byggeri.

Projektet ’2ND CHANCE’ tager fordomsfri

siteten på en uhøjtidelig måde. Med stor r

arkitektonisk kvalitet og bygningskulturel

projektets parter set udfordringerne i øjne

at give nogle inspirerende bud på, hvorda

og CO2 0

1900 1920 1940 1960 1980

-udledningen vil kunne reduceres

2000

ejendomme/bebyggelser, Årstal

samtidigt med a

kvaliteter og værdier, der kan bidrage til e

de pågældende bygninger.

BR 2006 krav (55kWh/m2/år, excl varmt vand) Kilde: SBI, 2003

Parterne har anvendt integreret design som

jektet, og resultatet understreger behovet

grundlag for bæredygtig og energirigtig om

eksisterende bygningsmasse. Fremsynede

og private bygningsejere, samt i særlig gra

terspørger i disse år gode løsninger, der er

som på sigt kan være rentable – ikke kun

også på andre parametre. Kommunerne e

heder i forvaltningen af bygningskulturen

de politiske målsætninger for fremtidens k

og energiforbrug, og har derfor behov for

bygningsejere til at yde hver deres bidrag

kommunikation i centrum essentielt for at skabe tryghed for

byg herrerne og brugerne om, at de rigtige beslutninger træffes

på det rette grundlag på det rette tidspunkt.

Efter som energiforbruget i bygningsmassen repræsenterer

Bag de præsenterede projektresultater i d

ligger mange tanker, diskussioner og fagli

godt 40 % af det samlede energiforbrug i Danmark, er det Og da de valgte cases er repræsentative fo

nødvendigt at gøre en indsats her. Forskellige beregninger bygninger/bebyggelser, er det håbet at rap

viser, at der teoretisk set vil kunne opnås betydelige besparel- med den øvrige formidling af resultaterne

ser gennem bygnings- og installationsmæssige tiltag. I praksis til en god debat og en kvalificeret efterspø

er denne øvelse kompleks, men ikke umulig at gennemføre. energirenoveringsprojekter.

Derfor er det essentielt, at vi angriber problemstillingen

sådan, at vi kan skabe et grundlag for at skabe merværdi i

udviklingen af den eksisterende bygningsmasse.

I arbejdet med dette projekt har vægtningen af forholdet

imellem arkitektonisk værdi og energibesparelser været en


SAMMENDRAG SAMMENDRAG SAMMENDRAG

CASE 1

CASE 3

CASE 2

SAMMENDRAG SAMMENDRAG SAMMENDRAG

CASE 3

CASE 2

CASE 4

KINGOSGADE - fra studiehybel LUNDEVÆNGET til iværksætterboliger - fra rigid NORDHAVNSGÅRDEN struktur til organisk liv - fra singleboliger til blandede LUNDEVÆNGET bolsjer

- fra rigid NORDHAVNSGÅRDEN struktur til organisk liv - fra HAMMERSHUSVEJ singleboliger til blandede - fra bolsjer anonym til identitetsskabende

1910 - privatejet 1935 - almen boligbebyggelse 1935 - almen boligbebyggelse 1954 - kommunal boligbebyggelse

Ejendommen består af små toværelses lejligheder. Bebyggelsen Der er er beliggende på et stor Ejendommen og smukt landskabs- består af små ensartede I kraft af toværelses at der tilføjes lejligheder. nye kvadratmetre og forstærkes i de Bebyggelsen fritlagte i projektet, områder er beliggende for eksempel på med et stor Ejendommen tilføjelse og smukt af landskabs- består af små ensartede I kraft af toværelses at Bebyggelsen der tilføjes lejligheder. nye er beliggende kvadratmetre og i forstærkes et i åbent de fritlagte grønt i projektet, område områder for og eksempel genta- med tilføjelse

ikke behov eller efterspørgsel efter store træk lejligheder med store i centrum gamle piletræer. En Bebyggelsens åben grøn flade meget er bebyg- homogene (omkring arkitektoniske nedrivning udtryk af tre er eksisterende rumstore, blokke), træk energieffektive med åbnes store der gamle facadeelementer, piletræer. En Bebyggelsens og åben skaber grøn hermed flade meget er bebyg- homogene (omkring arkitektoniske ger nedrivning sit volumen udtryk af tre er over eksisterende et stort rumstore, areal. blokke), Bebyggelsens energieffektive åbnes der udtryk facadeelementer, lider Med og et skabe fokus

af Odense. I Odense vælger børnefamilier get at med bo ensartede, i udkanten repetetive og stringente direkte afspejlet blokbebyggelser. i beboersammensætningen, mulighed for at på skabe grund uderum af med en aktiviteter, langt større get med der variation henvender ensartede, i bygningens repetetive udtryk, og stringente direkte men afspejlet giver blokbebyggelser.

også i beboersammensætningen, mulighed af for det at på nærmest skabe grund uderum af skizofrene med en forhold aktiviteter, langt større imellem der variation henvender den nordvendte i bygningens udtryk, facadeudtryk men g

eller udenfor byen.

Bebyggelsens udearealer lider af det lejlighedernes homogene mønster størrelse. og sig direkte til beboerne. Der skabes rig blandt mulighed andet Bebyggelsens for en at byplads skabe udearealer lejligheder lider af mange af det lejlighedernes homogene forskellige mønster størrelse. og sig direkte facades til beboerne. homogene Der skabes udtryk rig med blandt mulighed ankomstsituationen andet for en at byplads skabe lejligheder og åben- af mange ny overfrakk forsk

den dominerende vejadgang, der leder igennem bebyggelsen omkring et gadekær, en sportsplads størrelser for uformel den og karakter. dominerende sport og leg vejadgang, der leder igennem bebyggelsen omkring et hed gadekær, med vinduesarealer en sportsplads størrelser og for indeliggende uformel og karakter. sport altaner og leg mod syd og

Derimod er det et ønske at opgradere boligstandarden langs hver blok. og

I Nordhavnsgården bor mange nær studerende sportshallerne og enlige mod ældre syd samt et skarpt defineret langs hver urbant blok.

I Nordhavnsgården bor mange nær studerende sportshallerne vest. og enlige mod ældre syd samt et skarpt defineret urbant

Forbedrede d

evt. at kunne præge beboersammensætningen herved. Det

beboere. De fleste beboere er byrum utrolig i glade mødet for med deres Lyngbyvej bolig og Uderummene, Emdrupvej. i form af gårdarealerne, revitaliseres beboere. i De kraft fleste af beboere er byrum utrolig i glade mødet for med deres Lyngbyvej bolig og Uderummene, Emdrupvej. i form af gårdarealerne, revitaliseres kvadratmetrei

bliver muligt at tiltrække nye typer af beboere Lejlighederne med en er mo- gode toværelses lejligheder. og ejendommen Beboerklientel- generelt, men på trods heraf findes der en forbedret Lejlighederne adgang og sammenbinding er gode toværelses af dem. lejligheder. og Herved ejendommen gives Beboerklientel- generelt, men på trods Lejlighederne heraf findes der er gode en toværelses forbedret lejligheder. adgang og Beboerklientel-

sammenbinding af beboere dem. Herve indg

derne tidssvarende bolig med gode udearealer, let er varieret som altaner men af forholds vis ensarted stort gennemstrømning social klasse, af beboere, Her skabes der er plads nødsaget med til nye at kvadratmetre der mulighed til let erhverv er for varieret og nye nye nyttehaver men af forholds og opholdmuligheder, vis ensarted stort gennemstrømning social som klasse, af beboere, Her skabes der let er plads nødsaget er varieret med til nye men at kvadratmetre af forholdsvis der mulighed til blandet erhverv for social nye og nye nyttehaver klasse, hvilket og opholdmulighed

tilhørsforhold

og et smukt gårdrum.

hvilket i fremtiden vil kunne skabe flytte problemer når de i stiftes den store familie eller typer når de boliger. ældre De beboere tilflyttende bliver beboere vil fremme indgår hvilket i beboernes sammenhæng i fremtiden ejerskab vil kunne til bebyggelsens skabe flytte problemer uderum. når de i stiftes den store familie eller typer når de boliger. ældre i fremtiden De beboere tilflyttende vil bliver kunne beboere skabe vil fremme problemer indgår i beboernes sammenhæng i den store ejerskab ensartede til bebyggelsens ude

ensartede bebyggelsesplan. Med et gangbesværede.

fokus på at skabe forskel- med de eksisterende beboere i et fælles De nye ejerskab beboere ensartede omkring er bebyggelsesplan. måske de ikke nye men Med snarere et gangbesværede.

fokus eksisterende på at skabe forskel- med de eksisterende bebyggelsesplan. beboere i et fælles De nye ejerskab beboere omkring er måske de ikke nye men snarere eks

Iværksættertyper vil oplagt være nye beboere ligartede i ejendommen.

og nuancerede uderum omkring bebyggelsen intro- nye uderum.

beboere, ligartede der får mulighed og nuancerede for at flytte uderum til en omkring større lejlighed bebyggelsen i intro- nye uderum.

beboere, der får mulighed for at flytte til en større le

duceres en mindre skala der er let Bygningens at indtage med homogenitet forskellige i facade og vinduessætning, viser takt med, duceres at de skaber en mindre familie. skala der er let Bygningens at indtage med homogenitet forskellige i facade og vinduessætning, viser takt med, at de skaber familie.

aktiviteter for områdets beboere. sig ved nærmere eftersyn at indeholde en rigdom af variatio-

aktiviteter for områdets beboere. sig ved nærmere eftersyn at indeholde en rigdom af variationer

og forskellighed. Dette motiv af forskellighed fortolkes

ner og forskellighed. Dette motiv af forskellighed fortolkes


2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

ARBEJDSPROCES:

INTEGRERET ENERGIDESIGN / IDE

I takt med at kompleksiteten og behovet for specialistviden stiger med opgavernes omfang og

problemstillinger, stilles der højere og højere krav til vores evne til at kombinere viden, analysere

og arbejde sammen. Måden vi arbejder på fra start til slut har en direkte indvirkning på opgavens

konkrete løsninger og succeskriterier.

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

17


Figur 4.

Diagramatisk afbilleding af den iterative designproces

projektet har g jort brug af, med vekslende

research, produktion og tværfaglige workshops der

understøtter beslutningsgrundlaget.

research produktion research produktion

research

produktion

workshop

Det er væsentligt i et bæredygtigt perspektiv at kunne behandle

byggeriets eksisterende kvaliteter som en del af den

workshop workshop workshop

Den iterative designproces projektet har gjort brug af,

med vekslende research, produktion og tværfaglige

workshops der understøtter beslutningsgrundlaget.

Særligt i problemstillingen omkring renovering er samarbejdet

imellem de forskellige kompetencer på området essentiel.


INSPIRATION

Projektudviklingen har gjort brug af en række referencerprojekter som inspirationmateriale.

De har kategoriseret sig indenfor fire temaer: ADDONS, PARASITTER, NY OVERFLADE/

HUD og MIKROKLIMA, VAND og BIOFAKTOR

samt TEKNISK BESTPRACTISE.

Denne tematiske inspiration har ydermere været medvirkende til at tilføre hvert projekt et

særligt fokusområde.

22 2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

23


CO2 CO AFTRYK

2AFTRYK FRA MATERIALER OG ENERGIFORBRUG


Fig. 5: CO 2 cyklusdiagram

udvinding af råstoffer > transport > fremstilling >

transport > opførelse af byggeri > drift/nedrivning >

genanvendelse eller deponi eller bortskaffelse

HVAD ER CO 2 OG

CO 2 NEUTRALITET?

Kuldioxid er slutproduktet ved enhver forbrænding af materialer,

som indeholder kulstof. Det gør alle de typer brændsel,

der er dannet af ting, som engang har været levende. Det er

fossile mineralske brændsler som kul, olie og gas, der er dannet

af levende organismer for millioner af år siden.

Når et materiale, et transportmiddel, en virksomhed, en

bydel, eller en hvilken som helst anden del af vores verden

er CO 2 -neutral, vil det sige, at produktionen, brugen og evt.

afskaffelsen i det samlede regnskab ikke udleder CO 2 til

atmosfæren.

Efterhånden Diskussionen i forbindelse som med energiforbruget CO fra drift reduceres,

får den energi, som er gået til produktion af

byggematerialerne, større og større relativ betydning

for bygningens bæredygtige fodaftryk.

Energien eller CO2-belastningen fra byggematerialerne

og selve byggeprocessen betegnes bl.a. som

den “bundne”, “indlejrede” eller “grå” CO2 eller

energi.

2-neutralitet er forårsaget

af, at CO2 bidrager til den menneskeskabte drivhuseffekt.

En måde at reducere denne på er derfor at begrænse eller

neutralisere virksomheders og landes CO2-udslip. Derfor har

adskillige lande, byer og virksomheder fastsat datoer for,

hvornår de opnår CO2-neutralitet. Eksempler på disse er:

Pepsi, Google, Århus, New Zealand og Costa Rica.

Der er flere strategier til at undgå forurening og blive CO2- neutral: Man kan spare på energien og udelukkende anvende

vedvarende energikilder, og man kan kompensere for sit

CO2-udslip ved at støtte forskellige projekter som eksempel-

vis plantning af træer.

(Kilder: www.dmu.dk og www.wiki.berlingske.dk/klima/

CO 2 -neutral )

Bygningernes detaljerede energiprofil kommer herfor i fokus.

Der har hidtil stort set kun været fokus på CO 2 -udledningen

ved energiforbruget i bygninger. Som følge af flere og flere

lav-energi bygninger i nybyggeriet vil CO 2 -belastningen fra

CO 2 BELASTNING FRA

BYGNINGER

Efterhånden som energiforbruget fra drift reduceres, får den

energi, som er gået til produktion af byggematerialerne,

større og større relativ betydning for bygningens bæredygtige

fodaftryk. Energien eller CO 2 -belastningen fra byggematerialerne

og selve byggeprocessen betegnes bl.a. som den

"bundne", "indlejrede" eller "grå" CO 2 eller energi.

Specielt beton er CO 2 -tungt i denne forbindelse. Beton benyttes

overvejende i danske byggerier til de bærende bygningsdele,

såsom fundamenter, etagedæk, søjler, bærende vægge

mv. Årsagen til den udbredte brug af beton er, at det er det

billigste i forhold til alternativerne.

Når den bundne CO2 typisk beregnes for f.eks. et byggemateriale,

så er der inkluderet bidragene fra udvinding af

råstoffer, transport til produktionsstedet og selve fremstillingsprocessen.

Dette omtales normalt som 'cradle to gate',

altså svarende til belastningen, indtil produktet kører

gennem porten fra produktionsstedet. For et reelt billede

af bygningens samlede CO2-belastning skal der udføres en

LCA analyse (Life Cycle Analysis), hvortil der tillægges bygningens

energiforbrug i drift i hele bygningens levetid samt

energiforbrug ved bortskaffelse og evt. deponi af materialer

eller genanvendelse af bygningsmateriale.

Det skal bemærkes, at der ikke eksisterer fuldstændige data

for alle materialer og komponenter. Desuden er der en

variation i nøjagtigheden i CO 2 -opgørelsen for materialerne

eller komponenterne imellem. Alt i alt betyder det, at usikkerheden

på beregningerne af den bundne CO 2 vil være

omkring 25 %. Det forventes, at denne værdi bliver mindsket

fremover, efterhånden som erfarings- og datagrundlaget udbygges.

De benyttede data er generiske, dvs. middelværdier

DE FIRE CASES

udvinding af råstoffer transport fremstilling byggeriets udførsel byggeriets drift nedrivning genbrug/bortskaffelse/deponi

Bygningernes detaljerede energiprofil kommer

herfor i fokus. Der har hidtil stort set kun været

fokus på CO2-udledningen ved energiforbruget i

bygninger.

Som følge af flere og flere lav-energi bygninger i

nybyggeriet vil CO2-belastningen fra driften være

betydeligt lavere fra nybyggeri end fra 50-100 år

gamle bebyggelser, som de fire cases her.

For alle fire cases er der lavet overslag på de samlede konsekvenser

for den bundne energi og driftsenergien ved henholdsvis

renovering af det eksisterende byggeri og nybyggeri.

Yderligere er der sammenholdt med CO 2 -belastningen i

det uændrede tilfælde. For hver case er der således illustreret

tre situationer. Samtidig er der for hver case lavet en tilsvarende

sammenligning med et fremskrevet energiscenarie.

Der er for alle cases set på en 50 års periode.

De tre situationer, der er sammenlignet, er beregnet på følgende

måde:

renoveringstiltagene. CO 2 -belastningerne for renoveringen er

udregnet på baggrund af materialemængder og data for de

enkelte byggematerialer, der benyttes.

For alle tre situationer er der set bort fra den bundne CO 2 ,

som skyldes den løbende vedligeholdelse, da dette antages

at være i samme størrelsesorden for både det renoverede, det

nye og uændrede hus.

I beregningerne af CO 2 -udledningerne fra energiforbruget

til bygningsdrift er der anvendt emissionsfaktorer fra Københavns

Energi for fjernvarme hhv. fra Miljøstyrelsen for el.

For alle fire cases er der lavet overslag på de

Uændret: Ud fra det beregnede energiforbrug i energikoncept.dk

er CO2-udledningen beregnet ud fra fjernvarme til

rumopvarmning og el til bygningsdrift. Sidstnævnte dækker

over el-forbrug til bygningsdrift; pumper, automatik og

ventilation. Dvs. el-forbrug til belysning, madlavning, mv.

er ikke med. Det er på samme måde, som energiforbruget i

boligbyggeri opgøres i Bygningsreglementet.

Nybygget: Alternativet til renovering af de eksisterende

byggerier er nedrivning og nybyggeri. Den bundne CO2 vil

derfor stamme både fra nedrivningen og opførelse af etageboliger

med det samme etageareal som det nedrevne. Det

kan bemærkes, at CO2-udledningen, som skyldes nedrivning,

er skønnet til 3 % af CO2-udledningen i forbindelse med

opførelsen af nybyggeriet. CO2-belastningen fra opførelse

af nybyggeri er baseret på en erfaringsmæssig, kvadratmeterbaseret

gennemsnitsværdi. De nye byggerier forudsættes

at opfylde energirammen i Bygningsreglementet. Og ud fra

energirammens energiforbrug er CO2 For det fremskrevne scenarie er der antaget følgende:

CO

-udledningen grundet

driften beregnet.

2-neutral fjernvarme. Fjernvarmeforsyningerne i Københavns

og Aarhus Kommuner har meldt hensigtserklæringer

ud om, at de vil levere CO2-neutral fjernvarme i år 2025. Der

er derfor beregnet, hvordan CO2-forholdene ser ud ved de tre

situationer ovenfor, hvis CO2-udledningen reduceres lineært i

løbet af de næste cirka14 år.

Med hensyn til el-forbruget, så regnes der med uændret

CO2-udledning for de næste 50 år. Der forventes mere el fra

vedvarende energikilder i perioden, men der er ikke på dette

område nogle håndfaste udmeldinger således, at der kan

anslås en reduktion i CO2 samlede konsekvenser for den bundne energi og

driftsenergien ved henholdsvis renovering af det

eksisterende byggeri og nybyggeri. Yderligere er

der sammenholdt med CO2-belastningen i det

lustreret tre situationer.

Samtidig er der for hver case lavet en tilsvarende

-udledningen.

Der er for alle cases set på en 50 års periode.

uændrede tilfælde. For hver case er der således il-

sammenligning med et fremskrevet energiscenarie.


nisering af primært boligetageejendomme. Energikoncept.

af en bygning.

dk er udviklet som et gratis hjælpeværktøj til

beboere,








ENERGIKONCEPT.DK

Gratis og brugervenligt beregningsværktøj på nettet til

brug for boligetageejendomme. Det giver nemt og hurtigt

overslagsværdier på: energibesparelsestiltag, besparelser,

investeringsbehov og tilbagebetalingstid. Der er mulighed

for rapportudskrifter. Det er ikke et projekteringsværktøj.

Se mere

på www.energikoncept.dk











2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri






























21

ENERGIBEREGNINGER

PÅ DE FIRE CASES

ENERGIBEREGNINGER

For at belyse og afsøge de forskellige muligheder for ener- bygningsejere, mv., der ønsker at få et hurtigt, indledende

gibesparelsestiltag på de fire bebyggelser, er der anvendt overblik over, hvilke energibesparende eller energioptime-

et digitalt beregningsværktøj på nettet; energikoncept.dk.

PÅ DE Værktøjet FIRE blev udviklet CASES under projektet Renovering 2010,

som blev finansieret af Grundejernes Investeringsfond, GI,

rende tiltag, der vil være fornuftige at foretage i forbindelse

med renovering af en given bygning.

og Realdania.

Værktøjet er ikke et egentligt projekteringsværktøj, men

derimod et værktøj, hvor man ud fra få indtastninger hurtigt

Energikoncept.dk er velegnet til brug ved ønske om

og nemt kan få overslagsberegninger af energiforbrug og be-

energioptimering i forbindelse med renovering eller modersparelser samt råd og vejledning for energirigtig renovering

nisering af primært boligetageejendomme. Energikoncept. af en bygning.

For at belyse og afsøge de forskellige muligheder for ener- bygningsejere, mv., der ønsker at få et hurtigt, indledende

gibesparelsestiltag dk på er de udviklet fire bebyggelser, som et er gratis der anvendt hjælpeværktøj overblik til over, beboere, hvilke energibesparende eller energioptime-

et digitalt beregningsværktøj på nettet; energikoncept.dk. rende tiltag, der vil være fornuftige at foretage i forbindelse

Værktøjet blev udviklet under projektet Renovering 2010,

som blev finansieret af Grundejernes Investeringsfond, GI,

med renovering af en given bygning.

og Realdania.

Værktøjet er ikke et egentligt projekteringsværktøj, men

derimod et værktøj, hvor man ud fra få indtastninger hurtigt

Energikoncept.dk er velegnet til brug ved ønske om

og nemt kan få overslagsberegninger af energiforbrug og be-

energioptimering i forbindelse med renovering eller modersparelser samt råd og vejledning for energirigtig renovering

nisering af primært boligetageejendomme. Energikoncept.

dk er udviklet som et gratis hjælpeværktøj til beboere,

af en bygning.

ENERGIKONCEPT.DK

Gratis og brugervenligt beregningsværktøj på nettet til

brug for boligetageejendomme. Det giver nemt og hurtigt

overslagsværdier på: energibesparelsestiltag, besparelser,

ENERGIKONCEPT.DK investeringsbehov og tilbagebetalingstid. Der er mulighed

Gratis og brugervenligt beregningsværktøj for rapportudskrifter. på nettet til Det er ikke et projekteringsværktøj.

brug for boligetageejendomme. Det giver nemt og hurtigt

Se mere på www.energikoncept.dk

overslagsværdier på: energibesparelsestiltag, besparelser,

investeringsbehov og tilbagebetalingstid. Der er mulighed

for rapportudskrifter. Det er ikke et projekteringsværktøj.

Se mere på www.energikoncept.dk

hance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

20 2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

21

21


KINGOSGADE

Ejendommen er den mindste og ældste af de re cases. Det er en hjørnebygning i det centrale

historiske bykvarter i Odense. Ejendommens lejligheder er små og uden bad og toilet, og -køkken

erne er små og utidssvarende. Den funktionelle tilstand af lejlighederne er for lav. Sydvestfacaden

mod det ubrugte gårdrummet er pudset og helt uden detaljerigdom som på de øvrige facader.

DATA:

Opført: 1910

Etager: 3½, uudnyttet tagetage

Bebyggelses-procent: 155

Bygningsform: Hjørnebygning i bymæssig kontekst

Altantype: -

Konstruktion: Fuldmuret rødstensvægge og skifertag

Etageareal: 544 m2

Ejerforhold: Privatejet

POTENTIALER:

• Smuk og detaljerig ejendom. Problem eller potentiale ift. energirenovering?

• Lav tæthed på matriklen

• Uudnyttet tagetage

• Eksponeret og fritlagt sydvest facade

• Små lejligheder i bycentrum

PROBLEMER:

• Utilstrækkelig funktionel tilstand

• Uisoleret klimaskærm og generel dårlig byggeteknisk stand

• Træbjælkelag i etagedæk

• Problematisk placering ift. nærhed til ringvej og lille bygningsskala

• Få brugbare friarealer

Ældre

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

Studerende

37

36 2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri


KINGOSGADE

Projektet angriber bygningens næsten skizofrene forhold

imellem gadesidens detaljerige og nuancerede forside og den

anonyme bagside mod gårdsiden. Fokus vendes fra den be -

varingsværdige gadefacade til den vestvendte og solbeskin -

nede gårdfacade. Dette motiv af at vende det ’indvendige’

eller usynlige til at blive det egentlige potentiale er projektets

bærende koncept.

Projektet udnytter de optimale forhold omkring den vest -

vendte facade og modulerer den op på ny ved at tilføre en

ny hud af funktioner både i form af bolig kvm og i form af

uderum til hver enkelt bolig.

A

B

C

Eksisterende

406 kWh/m2 år

Renoveret

183 kWh/m2 år

RENOVERING KLIMASKÆRM

Nye facadekomponenter

30 kWh/m2 år

LAVENERGI BR2010

Tagbebyggelse

30 kWh/m2 år

ENERGIRAMME BR2010

Ny bebyggelsesplan

145 kWh/m2 år

46 2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

A

B

C

Eksisterende bebyggelse

560 m2

Nye facadekomponenter

50 m2

Tagbebyggelse

130 m2

Ny bebyggelse

740 m2

NY HUD

Opgørelse af sammenhængen

imellem projektets tilførsen af kvm

og energimæssige optimering.

Den nye vestvendte facade forskydes i nicher og

forsætninger, et motiv hentet fra den oprindelige

hjørnebebyggelse. Disse er studeret indgående

med simuleringsprogrammet Ecotect, for at opnå

optimale sol og skygge forhold for hver enkelt

lejlighed. Herved opnås optimale dagslysforhold

uden at skabe overophedningstimer i boligerne.

Facadekompositionen er derved blevet til i en

kontinuerlig dialog imellem arkitektoniske virke -

midler, funktionelle behov og indeklimatiske

simuleringer.

Dagslysstudier udført i Ecotect. Solens indydelse på vestfacaden.

Vinter Sommer

Rachel Whiteread. ”House,” støbt beton, 1993.

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

47


Kingosgade - transformeret

50 2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

51


NORDHAVNSGÅRDEN

Byggeriet er en stor kambebyggelse, Byggeriet er en beliggende stor kambebyggelse, tæt på havn beliggende og jernbane, tæt i på København. havn og jernbane, i København.

Ejendommen er markant Ejendommen i både størrelse er markant og sit i gedigne både størrelse tidstypiske og sit arkitektoniske gedigne tidstypiske udtryk arkitektoniske og udtryk og

vandrette vinduesbånd, vandrette dog uden vinduesbånd, at være af særlig dog uden bevaringsværdig at være af særlig kvalitet. bevaringsværdig De nuværende kvalitet. De nuværende

lejligheder er små, hvorfor lejligheder det er er stort små, gennemtræk hvorfor det er af stort beboere. gennemtræk De store af gårdanlæg beboere. fremstår De store gårdanlæg fremst

uudnyttede pga. besværlige uudnyttede adgangsforhold. pga. besværlige adgangsforhold.

DATA:

DATA:

Opført: 1934 - 35

Opført: 1934 - 35

Etager: 6, uudnyttet tagetage Etager: 6, uudnyttet tagetage

Bebyggelses-procent: 275 Bebyggelses-procent: 275

Bygningsform: Karré / kambebyggelse Bygningsform: med gårdrum Karré / kambebyggelse med gårdrum

Altantype: Udeliggende / små / Altantype: vedhæftet Udeliggende facade / små / vedhæftet facade

Konstruktion: Fuldmuret gulstensvægge, Konstruktion: bølgeeternittag Fuldmuret gulstensvægge, og betontrappekerner bølgeeternittag og betontrappekerner

Ejerforhold: Almennyttigt boligbyggeri Ejerforhold: Almennyttigt boligbyggeri

POTENTIALER:

POTENTIALER:















PROBLEMER:

PROBLEMER:















til store ødelæggelser ved styrtregn. til store ødelæggelser ved styrtregn.

Ældre

Små familier

Indvandrere

Studerende

Socialt udsatte

Stud

Æ

Indv


NORDHAVNSGÅRDEN

Nordhavnsgården er umiddelbart et stort bygningskompleks

af ensartede lejligheder og facadekompositioner. Ved nærmere

analyse viser det sig, at hver enkelt facade indeholder

en lang række af variationer over de gennemgående både

vandrette og lodrette bånd af altaner og vinduesbånd. Projektet

adderer rumstore moduler eller vinduer samt altaner

i et varieret motiv, der skaber forøgede boligkvaliteter for

samtlige lejligheder.

En af bebyggelsens helt centrale problemstillinger er den

store gennemstrømning af beboere, der opstår når studerende

stifter familie eller ældre mennesker ikke længere kan

tage trapperne.

Det har derfor været essentielt at skabe et tilbud af forskelligartede

lejligheder og størrelser med mangfoldige bokvaliteter.

DHAVNSGÅRDEN

ården er umiddelbart et stort bygningskompleks

lejligheder og facadekompositioner. Ved nær-

Eksisterende

e viser det sig, at Ahver

enkelt facade indeholder 159 kWh/m2 år

ke af variationer over de gennemgående både

lodrette bånd af altaner og vinduesbånd. Proer

rumstore moduler eller vinduer samt altaner

motiv, der skaber forøgede boligkvaliteter for

igheder.

B

Renoveret

48 kWh/m2 år

RENOVERING KLIMASKÆRM

SOLENERGI

gelsens helt centrale problemstillinger er den

mstrømning af beboere, der opstår når studer-

Nye facadekomponenter

familie eller ældre mennesker ikke længere kan 30 kWh/m2 år

LAVENERGI BR2010

ne.

C

Tagbebyggelse

30 kWh/m2 år

or været essentielt at skabe et tilbud af forskelligENERGIRAMME

BR2010

eder og størrelser med mangfoldige bokvaliteter.

+

Ny bebyggelsesplan

44 kWh/m2 år

A

A

B

C

ADD ONS

Eksisterende bebyggelse

3.180 m2

Nye facadekomponenter

100 m2

Tagbebyggelse

1000 m2

Ny bebyggelse

4.280 m2

ADD ONS

Opgørelse af sammenhængen

imellem projektets tilførsen af kvm

og energimæssige optimering.

Eksisterende ensartede lejligheder

Eksisterende ensartede lejligheder

Sammenlægning af lejligheder

skaber forskellighed

Principsnit for tilføjelse af rumstore moduler.

Sammenlægning af lejligheder

skaber forskellighed

Variation i facaden opstår i kraft

af rumstore moduler

Variation i facaden opstår i

af rumstore moduler

Eksisterende

Eksisterende bebyggelse

159 kWh/m2 år

3.180 m2

52 2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri


NORDHAVNSGÅRDEN - ENERGIRENOVERING

Eksisterende bebyggelse

3.180 m2

Nye facadekomponenter

100 m2

Tagbebyggelse

1000 m2

Ny bebyggelse

4.280 m2

EXCISTING

Construktion

U=2 W/m2K

Windows

U=3 W/m2K

Projektet beskriver en tilgang til bygningsudviklingen, der

kan gradbøjes og tage de eksisterende arkitektoniske kvaliteter

med i diskussionen af bygningens transformation. Facaden

tilføres de samme rumlige elementer, men af forskellig

intensitet og dermed også visuelt udtryk. På lige fod med den

else af sammenhængen

DF=3.6 %

projektets tilførsen af kvm

rgimæssige optimering.

VARME 56 kWh/m2 år

EL. 42 kWh/m2 år

CONSTRUCTION

Construction

U=0.4 W/m2K

Windows

U=3 W/m2K

DF=3.6 %

VARME 56 kWh/m2 år

EL. 42 kWh/m2 år

Eksisterende bygning Indvendig efterisolering

isolering af tag og fundamenter

Skridt for skridt øges energireduktionen med graden

af energiforbedrende tiltag og opnår til sidst en 70%

energireduktion. Væsentlig er synergieffekten imellem

de enkelte tiltag.

Tre grader af intervention i den sydvendte opholds-facade.

energimæssige reduktion samt forbedrede boligkvaliteter;

i form af mere dagslys, mere rum, flere fællesskaber etc.,

vurderes den transformerede facades udtryk i relation til den

oprindelige arkitekturs kvaliteter.

DF=4.6 % DF=4.6 %

Eksisterende ensartede lejligheder

Minimum: den oprindelige

facade slår

stærk igennem

Medium: den

oprindelige facades

kompositoriske motiv

viderebearbejdes

Udskiftning af vinduer Tilførsel af rumstore moduler,

nyt trappetårn samt solcellepark

Maximum: en ny

på tagflade

facade opstår i en radikal

transformation,

dog er de bærende

lodrette og vandrette

motiver stadig visuelt

dominerende.

Principsnit for tilføjelse af rumstore moduler.

Sammenlægning af lejligheder

skaber forskellighed

CONSTRUCTION

Variation i facaden opstår i kraft

af rumstore moduler

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

Principsnit gennem ny trappeopgang med elevatortårn

54 2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

EXCISTING

Construktion

U=2 W/m2K

Windows

U=3 W/m2K

DF=3.6 %

VARME 56 kWh/m2 år

EL. 42 kWh/m2 år

Construction

U=0.4 W/m2K

Windows

U=3 W/m2K

DF=3.6 %

VARME 56 kWh/m2 år

EL. 42 kWh/m2 år

Eksisterende bygning Indvendig efterisolering

isolering af tag og fundamenter

Skridt for skridt øges energireduktionen med graden

af energiforbedrende tiltag og opnår til sidst en 70%

energireduktion. Væsentlig er synergieffekten imellem

de enkelte tiltag.

DF=4.6 % DF=4.6 %

Udskiftning af vinduer Tilførsel af rumstore m

nyt trappetårn samt s

på tagflade

53


NORDHAVNSGÅRDEN - HELHEDSPLAN

Bebyggelsen lider af en manglende sammenhængskraft Bebyggelsen imel- lider af en manglende sammenhængskraft imellem

de forskellige gårdrum og tilhørende boliglænger, lem de forskellige pga. gårdrum og tilhørende boliglænger, pga.

en ikke logisk infrastruktur. Idet lejlighedens opholdsrum

en ikke logisk infrastruktur. Idet lejlighedens opholdsrum

henvender sig mod det gårdrum der ikke er tilgængeligt fra

henvender sig mod det gårdrum der ikke er tilgængeligt boligen. fra

boligen.

Dette skaber en fremmedhed, og der opstår ikke ejerskab

eller fællesskab imellem beboerne.

Dette skaber en fremmedhed, og der opstår ikke ejerskab

eller fællesskab imellem beboerne.

Kambebyggelsen har mange fantastiske boligkvaliteter for de

sydøstvendte lejligheder. Dog opstår der omkring hver sammenkobling

imellem kam og længe meget små lejligheder

Kambebyggelsen har mange fantastiske boligkvaliteter med næsten for intet de dagslys.

sydøstvendte lejligheder. Dog opstår der omkring hver sammenkobling

imellem kam og længe meget små lejligheder

I et radikalt greb skæres bebyggelsen op omkring denne

sammenkobling, og der skabes nye forbindelser imellem

med næsten intet dagslys.

bebyggelsens fire gårde:

I et radikalt greb skæres bebyggelsen op omkring denne


sammenkobling, og der skabes nye forbindelser imellem


bebyggelsens fire gårde:




NORDHAVNSGÅRDEN - HELHEDSPLAN

Hjørneejendommen gennemskæres i knudepunkterne

for at skabe sammenhæng og nye boligkvaliteter i

bebyggelsen. Lejlighedssammenlægninger skaber nye

store familievenlige lejligheder i bebyggelsen.

Hjørneejendommen gennemskæres i knudepunkterne

for at skabe sammenhæng og nye boligkvaliteter i

bebyggelsen. Lejlighedssammenlægninger skaber nye

store familievenlige lejligheder i bebyggelsen.

acces

acces

acces

56 2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

acces

acces

!! !! !! !! !! !!

Lejligheder i knudepunkterne er små og modtarger næsten intet dagslys

Lejligheder i knudepunkterne er små og modtarger næsten intet dagslys

Der tilføres nye elevatorer

!! !! !!

!! !! !!

Der opstår nye gennemgange i bebyggelsen b

imellem de individuelle gårdrum og de enkelte

ligheder der får let adgang til gårdrummet

56 2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

acces

!! !! !! !! !! !!

Der tilføres nye elevatorer

!! !! !!

!! !! !!

Der opstår nye gennemgange i bebyggelsen både

imellem de individuelle gårdrum og de enkelte lejligheder

der får let adgang til gårdrummet

Bebyggelsens grønne gårdrum er klimasikrede og nu

sammenhængende til glæde for samtlige beboere

Bebyggelsens grønne gårdrum er klimasikrede

sammenhængende til glæde for samtlige bebo

57


Nordhavnsgården - transformeret


2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri








NORDHAVNSGÅRDEN

Renoveret

Som det ses af de to figurer, så tjener renovering sig relativt

hurtigt hjem CO2-mæssigt (6-8 år) i forhold til den nuværende

situation, dvs. hvor der ikke gøres noget ved ejendommen.

Nybyggeri balancerer CO2-mæssigt efter 15 hhv. 45 år, når

det sammenlignes med den nuværende situation.

NORDHAVNSGÅRDEN

Co2-belastning i kg pr. m2

over 50 år

1400

450

1200

400

1000

350

300

800

250

600

400

200

200

150

100

50

0

0


1 11 21 31 41 51 1 11 21 31 41 51






Som det ses af de to figurer, så tjener renovering sig relativt

hurtigt hjem CO 2 -mæssigt (6-8 år) i forhold til den nuværende

situation, dvs. hvor der ikke gøres noget ved ejendommen.

Nybyggeri balancerer CO 2 -mæssigt efter 15 hhv. 45 år, når

det sammenlignes med den nuværende situation.

Kg CO 2 -ækv. pr. m 2

NORDHAVNSGÅRDEN

Co2-belastning i kg pr. m2 over 50 år


Kurverne ovenfor viser:

CO2-belastningen ved nybyggeri kontra uændret balancerer

først omkring 15 år


CO2-belastningen ved renovering kontra uændret balancerer

omkring 6-7 år


CO

2-belastningen ved nybyggeri kontra renovering balance-

rer ikke inden for de første 50 år







Sammenlignes derimod nybyggeri og renovering, viser det

sig, at nybyggeri ikke kan betale sig CO 2 -mæssigt, dvs. inden

for en tidshorisont på 50 år, uanset om fjernvarmeforsyningen

er med den nuværende CO 2 -udlednng eller den forventede

CO 2 -neutrale fjernvarmeforsyning.

Kg CO 2 -ækv. pr. m 2

NORDHAVNSGÅRDEN

Co2-belastning i kg pr. m2 over 50 år

Fremskrevet energiforsyning

Kg CO 2 -ækv. pr. m 2

Uændret

Nybygget

Kurverne ovenfor viser:

CO2-belastningen ved nybyggeri kontra uændret balancerer

først omkring 15 år

CO 2 -belastningen ved renovering kontra uændret balancerer

omkring 6-7 år

CO2-belastningen ved nybyggeri kontra renovering balancerer

ikke inden for de første 50 år

Sammenlignes derimod nybyggeri og renovering, viser det

sig, at nybyggeri ikke kan betale sig CO 2 -mæssigt, dvs. inden

for en tidshorisont på 50 år, uanset om fjernvarmeforsyningen

er med den nuværende CO 2 -udlednng eller den forventede

CO 2 -neutrale fjernvarmeforsyning.

NORDHAVNSGÅRDEN

Co2-belastning i kg pr. m2 over 50 år

Fremskrevet energiforsyning

1400

450

1200

400

1000

350

300

800

250

600

200

400

200

150

100

50

0

0

1 11 21 31 41 51 1 11 21 31 41 51

Kurverne ovenfor viser:

CO2-belastningen ved nybyggeri kontra uændret balancerer

først omkring 45 år

CO2-belastningen ved renovering kontra uændret balancerer

omkring 8 år

CO2-belastningen ved nybyggeri kontra renovering balancerer

ikke inden for de første 50 år

Kg CO 2 -ækv. pr. m 2

Kurverne ovenfor viser:

CO2-belastningen ved nybyggeri kontra uændret balancerer

først omkring 45 år

CO 2 -belastningen ved renovering kontra uændret balancerer

omkring 8 år

CO 2 -belastningen ved nybyggeri kontra renovering balancerer

ikke inden for de første 50 år

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

Uændret

Nybygget

Renoveret

87


HAMMERSHUSVEJ

Bebyggelsen er sammensætning Bebyggelsen af er flere sammensætning vinkelbebyggelser af flere på vinkelbebyggelser en åben landskabsflade, på en åben beliggende landskabsflade, belig

i Århus. Der er visuel i åbenhed Århus. Der til sydvestvendte er visuel åbenhed arealer til sydvestvendte med et stort uudnyttet arealer med potentiale. et stort uudnyttet Der potentiale.

er gode lejlighedsstørrelser, er gode og lejlighedsstørrelser, bygningerne er i rimelig, og bygningerne teknisk stand. er i rimelig, Facaderne teknisk mod stand. nord Facaderne er mod nord

homogene og unuancerede, homogene men og med unuancerede, smukke tidstypiske men med detaljer smukke omkring tidstypiske indgangspartier.

detaljer omkring indgangspartier



DATA:

DATA:

Opført: 1953 - 54

Opført: 1953 - 54

Etager: 4½, udnyttet tagetageEtager:

4½, udnyttet tagetage

Bebyggelses-procent: 75 Bebyggelses-procent: 75

Bygningsform: Dobbelt blokbebyggelse Bygningsform: på landskabelig Dobbelt blokbebyggelse flade på landskabelig flade

Altantype: Delvist indeliggende Altantype: Delvist indeliggende

Konstruktion: Fuldmuret gulstensvægge, Konstruktion: røde Fuldmuret tegltage gulstensvægge, røde tegltage

Ejerforhold: Blandet andelsforening Ejerforhold: og kommunalt Blandet andelsforening ejet

og kommunalt ejet

POTENTIALER:

POTENTIALER:










PROBLEMER:

PROBLEMER:













Ældre

Små familier

Indvandrere

Socialt udsatte

In

S


MERSHUSVEJ

HAMMERSHUSVEJ

ej er orienteret Hammershusvej i en næsten direkte er orienteret nord-syd i en næsten direkte nord-syd

nkomstsiden orientering. ligger nordøstvendt Ankomstsiden og lejlighe- ligger nordøstvendt og lejlighesrum

ligger derfor dernes syd-vestvendt. opholdsrum ligger Dette derfor giver syd-vestvendt. Dette giver

udfordringer ganske rent arkitektonisk mange udfordringer men også rent arkitektonisk men også

ssigt. indeklimamæssigt.

fremstår ramponeret Nordfacaden og med fremstår et stort ramponeret varmetab. og med et stort varmetab.

od fremstrå Sydsiden smukt med derimod mange fremstrå fine detaljer smukt med mange fine detaljer

assiv varmetilførsel. med en stor passiv varmetilførsel.

kan med fordel Ejendommen efterisoleres kan indvendigt med fordel mod efterisoleres indvendigt mod

ed udskiftning syd af i samspil vinduerne med for udskiftning at bevare de af vinduerne for at bevare de

ktoniske motiver smukke og efterisoleres arkitektoniske udvendigt motiver og efterisoleres udvendigt

eledes med en mod udskiftning nord, ligeledes af vinduer med for en et udskiftning af vinduer for et

af det enorme effektivt varmetab. stop af det enorme varmetab.

A

B

C

Eksisterende

208 kWh/m2 år

Renoveret

123 kWh/m2 år

RENOVERING KLIMASKÆRM

Nye facadekomponenter

30 kWh/m2 år

LAVENERGI BR2010

Ny bebyggelsesplan

120 kWh/m2 år

A

Eksisterende

208 kWh/m2 år

B

Renoveret

123 kWh/m2 år

RENOVERING KLIMASKÆRM

Nye facadekomponenter

30 kWh/m2 år

LAVENERGI BR2010

Ny bebyggelsesplan

120 kWh/m2 år

A

B

PARASITTER

Eksisterende bebyggelse

3.180 m2

Nye facadekomponenter

100 m2

Ny bebyggelse

3.280 m2

HAMMERSHUSVEJ HAMMERSHUSVEJ

PARASITTER

Sommer

Eksisterende bebyggelse

3.180 m2

Nye facadekomponenter

100 m2

Ny bebyggelse

3.280 m2

KONCEPT

KONCEPT

Arkitektoniske tiltag: Arkitektoniske tiltag:

- syd-vest vendte facader - syd-vest optimerer vendte og udnytter facader dagslysindfald

optimerer og udnytter dagslysindfald

- Nord- og østvendt facader - Nord- tilføres og østvendt en ny overfrakke facader tilføres med en en udvendig ny overfrakke med en udvendig

efterisolering der skaber efterisolering et identitetsskabende der skaber og et optimeret identitetsskabende facadeudtryk og ved optimeret facadeudtryk ved

ankomstsituationen. ankomstsituationen.

Energikonceptet baserer Energikonceptet sig på baserer s

- Efterisoleres udvendigt - med Efterisoleres et solskærmende udvendigt og med optimeret et solskærmende faceteret og optimeret faceteret

en reguleret passiv energitilførsel en reguleret passiv energit

facadesystem facadesystem

fra solen mod syd og effektiv fra solen mod syd og effek

Passivt solvarme koncept - Tilførsel Passivt af solvarme rumstore super-lavenergi koncept - Tilførsel af rumstore rum store super-lavenergi komponenter efterisolering rum store i form komponenter af en efterisolering ny hud i form af en n

Sommer

Sommer

Vinter

mod nord. Vinter

mod nord.

- Forskellige moderniserede - Forskellige lejlighedsstørrelser moderniserede lejlighedsstørrelser

Sommer

Sommer

- Et minimalt indgreb med - Et maksimal minimalt effekt indgreb (beboere med maksimal kan blive effekt boende) (beboere kan blive boende)

- Radikal forskellig bearbejdning - Radikal af forskellig SYD og bearbejdning NORD facader af SYD og NORD facader

- Ny ankomst facade skaber - Ny en ankomst ny identitet facade til skaber bygningen en ny identitet til bygningen

- Uopvarmede trappeopgange - Uopvarmede tilføres solindfald trappeopgange tilføres solindfald

- Bygningsintegreret solafskærmning - Bygningsintegreret mod syd solafskærmning i kraft af indeliggende mod syd vinduer i kraft af indeliggende vinduer

Syd og vest facade Nord og øst facade

- Nuanceret regulering af - Nuanceret solindfald,

74

efterisolering regulering af solindfald, og overophedning

74

efterisolering og overophedning

2nd Chance | Revitalisering 2nd af det Chance murede | Revitalisering byggeri af det murede byggeri

- syd-vest vendte facader - syd-vest optimerer vendte og udnytter facader dagslysindfald

optimerer og udnytter dagslysindfald

- Nord- og østvendt facader - Nord- tilføres og østvendt en ny overfrakke facader tilføres med en en udvendig ny overfrakke med en udvendig

efterisolering der skaber efterisolering et identitetsskabende der skaber og et optimeret identitetsskabende facadeudtryk og ved optimeret facadeudtryk ved

ankomstsituationen. ankomstsituationen.

- Efterisoleres udvendigt - med Efterisoleres et solskærmende udvendigt og med optimeret et solskærmende faceteret og optimeret faceteret

facadesystem facadesystem

Syd og vest facade Syd og vest Nord facade og øst facade Nord og øst facade

Syd og vest facade Syd og vest facade Nord og øst facade

Syd og Nord vest og facade øst facade

Syd og vest facade Nord og øst facade

Nord og øst fac

- Tilførsel af rumstore super-lavenergi - Tilførsel af rumstore rum store super-lavenergi komponenter rum store komponenter

Passivt solvarme koncept Passivt solvarme koncept

- Forskellige Sommer moderniserede - Forskellige lejlighedsstørrelser

Vinter moderniserede lejlighedsstørrelser

Vinter

Vinter

Vinter

- Et minimalt indgreb med - Et maksimal minimalt effekt indgreb (beboere med maksimal kan blive effekt boende) (beboere kan blive boende)

Syd og vest facade

- Ny ankomst facade skaber - Ny en ankomst ny identitet facade til skaber bygningen en ny identitet til bygningen

- Uopvarmede trappeopgange - Uopvarmede tilføres solindfald trappeopgange tilføres solindfald

Syd og Nord vest og facade øst facade

- Bygningsintegreret solafskærmning - Bygningsintegreret mod syd solafskærmning i kraft af indeliggende mod syd vinduer i kraft af indeliggende vinduer

Syd og vest facade Nord og øst facade

HAMMERSHUSVEJ HAMMERSHUSVEJ KONCEPT KONCEPT

Syd og vest facade

Syd og Nord vest og facade øst facade

Syd og vest Nord facade og øst facade

Syd og vest Nord facade og øst facade

Syd og vest facade Nord og øst facade

Syd og vest facade Syd og vest facade Nord og øst facade

Syd og Nord vest og facade øst facade

Syd og vest facade Nord og øst facade

Nord og øst facade

Syd og vest facade Nord og øst facade

75

75

Chance – bæredygtig 72 energirenovering 2nd Chance af – det bæredygtig murede byggeri energirenovering af det murede byggeri

2nd Chance – bæredygtig energirenovering 2nd Chance af – det bæredygtig murede byggeri energirenovering af 73det

murede byggeri

Syd og vest facade

Syd og vest facade

Nord og øst facade

74 74 2nd Chance | Revitalisering 2nd af det Chance murede | Revitalisering byggeri af det murede byggeri

Syd og vest facade

Syd og vest Nord facade og øst facade

Nord og øst facade

Nord og øst facade

Nord og øst facade

Nord og øst faca

76 76

2

?

75

?


Dagslysforholdene har indflydelse på menneskers trivsel

og velvære og har kvaliteter, som kunstig belysning ikke kan

erstatte. Rum med god dagslystilførsel og åbenhed bidrager

positivt til et behageligt indeklima, og samtidig kan behovet

HAMMERSHUSVEJ - DAGSLYS OG ENERGI

for kunstig belysning mindskes, med det resultat at energiforbruget

sænkes.

Når ejendomme efterisoleres opstår der ofte et nyt forhold

imellem varmetab og varmetilførsel. Dette forhold kan være

svært at afbalancere på en optimal måde og et almindeligt

problem er antallet af overtemperaturer overstiger hvad der

kan accepteres for et godt indeklima. I denne case er der

udført et særligt studie af den følsomme balance imellem

dagslysforhold, varmetilførsel, overtemperaturer og ventilation,

der er afhængig af bygningensorienteringen, vinduernes

kvalitet, solafskærmning samt rummenes volumener.

Dagslysforholdene har indflydelse på menneskers trivsel

og velvære og har kvaliteter, som kunstig belysning ikke kan

erstatte. Rum med god dagslystilførsel og åbenhed bidrager

positivt til et behageligt indeklima, og samtidig kan behovet

for kunstig belysning mindskes, med det resultat at energiforbruget

sænkes.

Overtemperaturer er ubehagelige at opholde sig i. Det kan

være svært at komme af med denne varme. At åbne et vindue

og udlufte naturligt er ikke nødvendigvis tilstrækkeligt, og

temperaturen i løbet af dagen kan derved stige til et uacceptabelt

niveau. Konsekvenserne kan bl.a. være, at brugeren

afskærmer vinduerne, hvorved dagslystilgangen og udsynet

begrænses. Det er uhensigtsmæssigt, da disse kvaliteter

netop udgør et vindues primære funktioner.

Redskaber

Vinduerne spiller den centrale rolle hvad angår dagslysforhold

og tilgangen af passiv solvarme. Her kan en række redskaber

benyttes til at finde en optimal balancegang af dette.

Vinduerne spiller den centrale rolle hvad angår dagslysforhold

og tilgangen af passiv solvarme. Her kan en række redskaber

benyttes til at finde en optimal balancegang af dette.

Det viste sig, at som en konsekvens af efterisoleringen at der

ville opstå en voldsom overophedning af lejlighederne. For

at opnå en tilstrækkelig reduktion af overophedningen var

det også nødvendigt med en skærmning mod den tidlige

øst-sol.

Ved at indsætte en række værdier af vinduernes performance

i programmet Ecotect, i det givne kritiske tidsrum opstår

anvisninger på en formgivning af solafskærningen. En af

forudsætninger var bl.a. at man ikke ønskede vertikal solafskærmning,

der netop ville tage udsynet fra vinduet.

Fig. 7: Sol på udsnit af nordøstfacaden midt juli

kl. 8:30. Illustration fra ecotect.

afskærmning,

Fig. 8: Parametriske studie

forholdet imellem overoph

og behovet for skygge er u

programmet Ecotect. Det

vendige omfang af solafsk

ningsarealet angives på de

spidsbelastninger i løbet af

Fig. 7: Sol

kl. 8:30. Il

76 2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri


MMERSHUSVEJ - DAGSLYS OG ENERGI

omme efterisoleres opstår der ofte et nyt forhold

armetab og varmetilførsel. Dette forhold kan være

fbalancere på en optimal måde og et almindeligt

er antallet af overtemperaturer overstiger hvad der

teres for et godt indeklima. I denne case er der

særligt studie af den følsomme balance imellem

rhold, varmetilførsel, overtemperaturer og ventilar

afhængig af bygningensorienteringen, vinduernes

olafskærmning samt rummenes volumener.

orholdene har indflydelse på menneskers trivsel

e og har kvaliteter, som kunstig belysning ikke kan

um med god dagslystilførsel og åbenhed bidrager

l et behageligt indeklima, og samtidig kan behovet

g belysning mindskes, med det resultat at energisænkes.

Overtemperaturer er ubehagelige at opholde sig i. Det kan

være svært at komme af med denne varme. At åbne et vindue

og udlufte naturligt er ikke nødvendigvis tilstrækkeligt, og

temperaturen i løbet af dagen kan derved stige til et uacceptabelt

niveau. Konsekvenserne kan bl.a. være, at brugeren

afskærmer vinduerne, hvorved dagslystilgangen og udsynet

begrænses. Det er uhensigtsmæssigt, da disse kvaliteter

netop udgør et vindues primære funktioner.

Redskaber

Vinduerne spiller den centrale rolle hvad angår dagslysforhold

og tilgangen af passiv solvarme. Her kan en række redskaber

benyttes til at finde en optimal balancegang af dette.

Det viste sig, at som en konsekvens af efterisoleringen at der

ville opstå en voldsom overophedning af lejlighederne. For

at opnå en tilstrækkelig reduktion af overophedningen var

det også nødvendigt med en skærmning mod den tidlige

øst-sol.

Ved at indsætte en række værdier af vinduernes performance

i programmet Ecotect, i det givne kritiske tidsrum opstår

anvisninger på en formgivning af solafskærningen. En af

forudsætninger var bl.a. at man ikke ønskede vertikal solafskærmning,

der netop ville tage udsynet fra vinduet.

Fig. 7: Sol på udsnit af nordøstfacaden midt juli

kl. 8:30. Illustration fra ecotect.

Fig. 8: Parametriske studier af

forholdet imellem overophedning

og behovet for skygge er udført i

programmet Ecotect. Det nødvendige

omfang af solafskærmningsarealet

angives på de kritiske

spidsbelastninger i løbet af dagen.


HAMMERSHUSVEJ

HAMMERSHUSVEJ - OPTIMERET - OPTIMERET FACADEDESIGN

FACADEDESIGN

Rum-store Rum-store elementer Rum-store elementer elementer udvider elementer udvider køkken udvider køk- udvider køkken køkkenet

og tilfører kenet og dagslys tilfører dagslys

Uopvarmet Uopvarmet indgangsparti indgangsparti

84 84 2nd Chance 2nd | Chance Revitalisering | Revitalisering af det murede af det byggeri murede byggeri

Nordøst facade Nordøst facade

Bygningsintegreret Bygningsintegreret solafskærmning solafskærmning i ny i ny

Formgivning Formgivning af af facadebeklædning af af facadebeklædning fremfremfacadebeklædning facadebeklædning

fremmer mer reflektion re fremmer mer ektion reflektion af lys af re lys ektion ind af lys i af lys ind i

trappeopgang trappeopgang

ind i trappeopgang ind i trappeopgang

Bygningsintegreret Bygningsintegreret solafskærmning solafskærmning i ny i ny

facadebeklædning facadebeklædning

78 2nd 78 Chance 2nd – bæredygtig Chance – energirenovering bæredygtig energirenovering af det murede af byggeri det murede byggeri

2nd Chance 2nd – bæredygtig Chance – energirenovering bæredygtig energirenovering af det murede af byggeri det murede byggeri 79

85


Hammershusvej - transformeret

80 2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

81


HAMMERSHUSVEJ

CO2-regnskabet er meget lig det for den foregående case.

Som det ses nedenfor, tjener renovering sig relativt hurtigt

hjem CO2-mæssigt (4-5 år) i forhold til den nuværende

situation, dvs. hvor der ikke gøres noget ved ejendommen.

Nybyggeri balancerer CO2-mæssigt efter 12 hhv. 25 år, når

det sammenlignes med den nuværende situation.

HAMMERSHUSVEJ

Co2-belastning i kg pr. m2

over 50 år




HAMMERSHUSVEJ




Co




2-belastning i kg pr. m2 over 50 år

HAMMERSHUSVEJ

Co2-belastning i kg pr. m2 Uændret

Nybygget

Renoveret

over 50 år

Fremskrevet energiforsyning

1800

600

1600

1400

500

1200

400

1000

800

300

600

200

400

200

100

0

0

1 11 21 31 41 51 1 11 21 31 41 51










2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

CO 2 -regnskabet er meget lig det for den foregående case.

Som det ses nedenfor, tjener renovering sig relativt hurtigt

hjem CO 2 -mæssigt (4-5 år) i forhold til den nuværende

situation, dvs. hvor der ikke gøres noget ved ejendommen.

Nybyggeri balancerer CO 2 -mæssigt efter 12 hhv. 25 år, når

det sammenlignes med den nuværende situation.

Kg CO 2 -ækv. pr. m 2



Kurverne ovenfor viser:

CO2-belastningen ved nybyggeri kontra uændret balancerer

først omkring 12 år


CO2-belastningen ved renovering kontra uændret balancerer

omkring 4 år


CO

2-belastningen ved nybyggeri kontra renovering balancerer

omkring 20 år








Ved sammenligning af nybyggeri og renovering, så har nybyggeri

først tjent sig hjem CO 2 -mæssigt efter cirka 27 år ved

fjernvarmeforsyningen med den nuværende CO 2 -udlednng. I

tilfælde af CO 2 -neutrale fjernvarmeforsyning i år 2025 kan nybyggeriet

ikke konkurrere CO 2 -mæssigt med den foreslåede

renovering inden for de næste 50 år.

Kg CO 2 -ækv. pr. m 2

Kg CO 2 -ækv. pr. m 2

Kurverne ovenfor viser:

CO2-belastningen ved nybyggeri kontra uændret balancerer

først omkring 12 år

CO 2 -belastningen ved renovering kontra uændret balancerer

omkring 4 år

CO2-belastningen ved nybyggeri kontra renovering balancerer

omkring 20 år

Ved sammenligning af nybyggeri og renovering, så har nybyggeri

først tjent sig hjem CO 2 -mæssigt efter cirka 27 år ved

fjernvarmeforsyningen med den nuværende CO 2 -udlednng. I

tilfælde af CO 2 -neutrale fjernvarmeforsyning i år 2025 kan nybyggeriet

ikke konkurrere CO 2 -mæssigt med den foreslåede

renovering inden for de næste 50 år.

HAMMERSHUSVEJ

Co2-belastning i kg pr. m2 over 50 år

Fremskrevet energiforsyning

1800

600

1600

1400

500

1200

400

1000

800

300

600

200

400

200

100

0

0

1 11 21 31 41 51 1 11 21 31 41 51

Kurverne ovenfor viser:

CO2-belastningen ved nybyggeri kontra uændret balancerer

først omkring 25 år

CO2-belastningen ved renovering kontra uændret balancerer

omkring 5 år

CO2-belastningen ved nybyggeri kontra renovering balancerer

ikke inden for de første 50 år

Kg CO 2 -ækv. pr. m 2

Kurverne ovenfor viser:

CO2-belastningen ved nybyggeri kontra uændret balancerer

først omkring 25 år

CO 2 -belastningen ved renovering kontra uændret balancerer

omkring 5 år

CO 2 -belastningen ved nybyggeri kontra renovering balancerer

ikke inden for de første 50 år

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

Uændret

Nybygget

Renoveret

91


KINGOSGADE

sætter - fra bolig studiehybel til iværksætter bolig

NY HUD

+

NY HUD

+

LUNDEVÆNGET

KONKLUSIONER

NORDHAVNSGÅRDEN NORDHAVNSGÅRDEN

MIKROKLIMA,

- fra rigid struktur til organisk - livfra

singlebolig til blandede - bolsjer fra singlebolig til blandede ADD bolsjer

ONS

VAND OG BIOFAKTOR

+

+

ADD ONS

+

HAMMERSHUSVEJ

- fra anonym til identitetsskabende

Arkitektoniske Funktionelle tiltag og boligsociale tiltag: Funktionelle Energi & og Miljø boligsociale tiltag:

Energi & Miljø Arkitektoniske tiltag

Arkitektoniske Funktionelle tiltag og boligsociale tiltag: Arkitektoniske Funktionelle Energi tiltag og boligsociale tiltag Funktionelle Energi & og Miljø boligsociale tiltag

Energi & Miljø Arkitektoniske tiltag

Funktionelle og boligsociale tiltag:

s til Vestfacaden Ejendommen bearbejdes består og af efterisoleres små toværelses til Ejendommen - aktive tiltag består af små toværelses

- aktive tiltag Delvis nedrivning for at skabe plads til nye, Syd Ny og identitet øst facaderne for hele bearbejdes bebyggelsen med i kraft af Syd og Større øst - aktive facaderne mangfoldig tiltag: bearbejdes lejlighedssammensætning.

med

Større - aktive mangfoldig tiltag lejlighedssammensætning. - aktive tiltag Radikal forskellig bearbejdning af syd- og Ny identitet for hele bebyggelsen

nutidig lejligheder. standardDer

er ikke behov for eller lejligheder. Ny bebygget Der er ikke vestfacade behov for skaber eller super- Ny bebygget vestfacade forbedrede skaber landskabsrum

super-

tilførsel nye bebyggelser af rumstore, og super-lavenergi

nye anvendelsesmuligtilførsel

Lejligheder Tilførsel af rumstore, af sammenlægges nye super-lavenergi for at boligenheder

kunne til- Lejligheder Tilførsel sammenlægges af super-lavenergi for at facade kunne - til- Tilførsel af super-lavenergi nordfacader facade -

efterspørgsel efter store lejligheder i centrum efterspørgsel lavenergi efter element store lejligheder i centrum lavenergi element

facadekomponenter

heder i udearealerne

facadekomponenter

byde boliger for kommende familier, således byde komponenter

boliger for kommende familier, således komponenter

Større variation i lejlighedsindretningen.

Øvrige af facader Odense., efterisoleres da børnefamilier indvendigt vælger at bo i af Odense., da børnefamilier vælger at bo i

Tilførsel af nye super-lavenergi boligenheder

at Indvendig unge kan blive og udvendig beboende efterisolering i ejendommen. på at unge kan blive beboende i ejendommen.

Nuanceret regulering af solindfald, efterisole-

udkanten eller udenfor byen. Derimod er det udkanten Indvendig eller udenfor efterisolering byen. Derimod mod gaden er det Indvendig efterisolering mod gaden

Øvrige Nye beboere facader efterisoleres i kraft af blandede indvendigt ejerformerØvrige

facader øvrige overflader efterisoleres indvendigt

Indvendig efterisolering på øvrige facader Indvendig efterisolering ring og på overophedning

øvrige facader

Revitalisering af fællesskabet, sammenbin-

Toilet et og ønske bad faciliteter at opgradere etableres boligstandarden i alle og et ønske at opgradere boligstandarden og

Nordvendte facader efterisoleres udvendigt

Der etableres elevator således at også ældre Der etableres elevator således at også ældre

ding af bebyggelsens gårdrum

lejligheder evt. præge beboersammensætningen herved. evt. præge Vinduesudskiftning

beboersammensætningen herved. Vinduesudskiftningog

afsluttes med en pudsløsning (pudset var Øget Revitalisering tilgængelighed af fællesskabet; og forskellighed større variation Øget kan tilgængelighed Vinduesudskiftning

blive boende og i ejendommen

forskellighed

kan blive Vinduesudskiftning

boende i ejendommen

VinduesudskiftningSydvestvendte

facader optimerer og udnytter

oprindeligt anvist af arkitekten)

Plads i uderummene

til individualisme - forskellige moderniPlads

til individualisme - forskellige moderni-

dagslysindfald

Rekreative nedsivningsanlæg

Altaner Det til er alle muligt lejligheder at tiltrække nye typer af Det er Isolering muligt at af tiltrække tag nye typer af

Isolering af tag

serede lejlighedsstørrelser

serede Revitalisering lejlighedsstørrelser

Isolering af tag af fællesskabet, sammenbin- Revitalisering Isolering af fællesskabet, tag sammenbin- Isolering af tag

beboere med en moderne bolig med gode beboere med en moderne bolig med gode

Sydvendte facader efterisoleres indvendigt Rekreative nedsivningsanlæg

ding af bebyggelsens gårdrum

ding af bebyggelsens gårdrum

Nord- og østvendte facader tilføres ny "over-

Påbygning udearealer, skaber både store som køkken-/ altaner og i et smukt udearealer, Varmegenvinding både som altaner på kontroludsugning

og i et smukt Varmegenvinding på kontroludsugning

Indvendig, individuel solafskærmning Indvendig, Balanceret, individuel mekanisk solafskærmning ventilationsanlæg Varmegenvinding på kontroludsugning Varmegenvinding på frakke" kontroludsugning

med en udvendig efterisolering, der

alrumsfaciliteter

gårdrum.

gårdrum.

Moderniserede lejligheder og nye

Større og brugbare altaner til samtlige Større Rekreative og brugbare nedsivningsanlæg

altaner til samtlige

Rekreative nedsivningsanlæg

skaber et identitetsskabende og optimeret

Mulighed for placering af solceller på vestfa- Mulighed for placering lejlighedsstørrelser

af solceller på vestfa-

lejligheder

lejligheder Mulighed for placering af solceller på syd- Mulighed for placering af solceller på syd- Mulighed for placering facadeudtryk af solceller ved på ankomstsituationen

syd-

højere Ny udnyttelse Iværksættertyper af tagetagen vil oplagt betyder være en nye højere beboere Iværksættertyper caden - passive vil oplagt tiltag være nye beboere caden - passive tiltag

Nye vendt nyttehaver gavlflade og nye opholds muligheder Nye nyttehaver vendt tagflade og nye opholds muligheder vendt tagflade

tæthed i ejendommen

og flere beboelseskvadratmetre i ejendommen

Bygningsintegreret udvendig solafskærmning Et minimalt indgreb med maksimal Et minimalt indgreb med maksimal

Tilførsel af rumstore super-lavenergi rum-

eekt (beboerne kan blive boende) eekt (beboerne kan blive boende)

store komponenter

srum Bearbejdning af gårdrummet til et fællesrum - passive tiltag

- passive tiltag Øget forskellighed og nye opholdsmulighe-

- passive tiltag:

- passive tiltag

- passive tiltag

for bebyggelsens beboere

Udnyttelse af passiv solindstråling fra vest Udnyttelse af passiv der solindstråling i området med fra vest tre nye bypladser: Sports- Bygningens mange små nuancer fortolkes og Bygningens Udnyttelse mange af små passiv nuancer solindstråling fortolkes fra og vest Udnyttelse af passiv solindstråling fra øst og Udnyttelse af passiv Forskellige solindstråling moderniserede fra øst og lejligheder

pladsen, gadekæret og den urbane plads viderebearbejdes i et varieret facadeudtryk; viderebearbejdes i et varieret facadeudtryk;

syd

syd

nisk Den nye vestfacade skaber et arkitektonisk

Bedre udnyttelse af dagslyset i kraft af større Bedre udnyttelse af dagslyset i kraft af større

fra MINIMUM, MEDIUM til MAXIMUM fra MINIMUM, Bygningsintegreret MEDIUM til MAXIMUM solafskærmning sikrer

Et minimalt indgreb med maksimal eekt

løft til hele Dronningegadekvarteret

vinduesarealer

vinduesarealer Plads til dierentierede ejerformer og

mod overophedning

Bedre udnyttelse af dagslyset i kraft af større Bedre udnyttelse af dagslyset i kraft af større

beboersammensætning

vinduesarealer

vinduesarealer Ny ankomstfacade skaber en ny identitet til

Udvendig mobil, bygningsintegreret Udvendig mobil, bygningsintegreret

bygningen

solafskærmning

solafskærmning Revitalisering af fællesskaber, sammenbin-

Indvendig solafskærmning sikrer mod Indvendig solafskærmning sikrer mod

ding af bebyggelserne, landskabsrum og

overophedning

overophedning Uopvarmede trappeopgange tilføres

tilknytning til tilstødende grønne områder

solindfald

Rekreativt nedsivningsanlæg

Rekreativt nedsivningsanlæg

Klimaplan med udnyttelse af områdets belig-

Bygningsintegreret solafskærmning mod syd

genhed: Vandreservoir opsamling af store

nedbørsmængder

i kraft af indeliggende vinduer

PARASITTER

+

Energi

- aktive tiltag:

Udvendig efterisolering af nordvendt facade

Tilførsel af nye super-lavenergi, rumstore

moduler

Vinduesudskiftning

Isolering af tag

Varmegenvinding på kontroludsugning

Mulighed for placering af solceller på sydvendt

tagflade

Efterisoleres udvendigt med et solafskærmende

og optimeret facadesystem

- passive tag:

Udnyttelse af passiv solvarme fra sydvest

Bygningsintegreret solafskærmning sikrer

mod overophedning.

More magazines by this user
Similar magazines