Kulturarv som et aktiv i byfornyelse - Social
Kulturarv som et aktiv i byfornyelse - Social
Kulturarv som et aktiv i byfornyelse - Social
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Kulturarv</strong> <strong>som</strong> <strong>et</strong> aKtiv<br />
i <strong>byfornyelse</strong><br />
BYFORNYELSE
Kolofon<br />
<strong>Kulturarv</strong> <strong>som</strong> <strong>et</strong> <strong>aktiv</strong> i <strong>byfornyelse</strong><br />
Publikationen er udgiv<strong>et</strong> af:<br />
Indenrigs- og <strong>Social</strong>ministeri<strong>et</strong><br />
Publikationen er udarbejd<strong>et</strong> af:<br />
Helle nysted Andersen, Dansk Bygningsarv A/S<br />
forsidefotos:<br />
Øverst Maarten laupman, nederst Sundby lokalhistoriske forening<br />
foto:<br />
Alison Kershaw: 59 øv<br />
Gorton Monastery: 6, 24, 31, 32, 72<br />
Helle nysted Andersen: 9, 38 tv, 42, 43, 51<br />
Ian finlay Architects: 18<br />
Jens V. nielsen: 19, 26, 28, 38 tv, 52<br />
Kroppedal: 19 ne, 21 øv, 40 ne, bagside<br />
Maarten laupman: 19, 64, 66 ne<br />
Museum lolland falster: 8, 27<br />
niels Jørgensen: 10, 16, 20, 21, 34, 35, 36, 44, 45, 46, 55, 56, 60, 68, 69, 70<br />
Silkeborg Kommune: 15<br />
Skills School and Stories: 12, 13, 62, 63<br />
Sundby lokalhistoriske forening: 22<br />
Syd 2020: 40<br />
Uden for voldene, mal<strong>et</strong> af Th. Skeel Andersen: 23<br />
Victoria Baths Trust: 48, 49, 58, 59 ne<br />
WiMBY: 4 tv/th, 19 ne, 66 tv/th, 67, 77<br />
Ved manglende r<strong>et</strong>tighedstilkendegivelse, kontakt venligst<br />
Helle nysted Andersen, Dansk Bygningsarv A/S<br />
layout:<br />
GP-Tryk A/S, linda Balle<br />
Tryk:<br />
GP-Tryk A/S<br />
ISBn: 978-87-754-6043-4<br />
© Indenrigs- og <strong>Social</strong>ministeri<strong>et</strong>, 2009<br />
Publikationen kan rekvireres hos:<br />
Indenrigs- og <strong>Social</strong>ministeri<strong>et</strong>, lovekspeditionen<br />
Holmens Kanal 22<br />
1060 København K<br />
e-post: p-lex@ism.dk<br />
Publikationen kan downloades på www.ism.dk
BYFORNYELSE<br />
<strong>Kulturarv</strong> <strong>som</strong><br />
<strong>et</strong> aKtiv i<br />
<strong>byfornyelse</strong>
INtROduktION Ethvert lokalområde har sin fortælling og<br />
kulturarv, <strong>som</strong> beboere og brugere i områd<strong>et</strong> vil engagere sig i at<br />
bevare, støtte eller udvikle. kulturarv kan derfor være en vigtig<br />
nøgle, når en <strong>byfornyelse</strong> skal forankres lokalt.<br />
Hoogvli<strong>et</strong>
inDHolD<br />
1. Forord 7<br />
2. SammenFatning 8<br />
3. indledning 9<br />
4. PublikationenS oPbygning 11<br />
5. Hvad er kulturarv? 13<br />
kulturarv og <strong>byfornyelse</strong> 14<br />
6. ekSemPlariSke Projekter 17<br />
kulturarvens særlige plads i udviklingen af manchester i england 18<br />
kulturarv i sattelitbyen Hoogvli<strong>et</strong> ved rotterdam i Holland 19<br />
kulturarvens rolle i genopbygningen af kosovo 20<br />
at opdage kulturarven i albertslund Syd 21<br />
kulturarv skaber forankring og ejerskab i Holmbladsgadekvarter<strong>et</strong> 22<br />
ejerskab opstår gennem mands minde i nykøbing Falster 23<br />
7. kulturarv og øg<strong>et</strong> vækSt 24<br />
nykøbing F: bygningsbevaring øger de private investeringer 26<br />
manchester: restaurering smitter af på nedslidt område 29<br />
kosovo: bygningsbevaring skaber opmærk<strong>som</strong>hed og nyt liv 34<br />
8. kulturarv og FælleSSkab<strong>et</strong> 38<br />
albertslund Syd: kulturarv baner vejen for nye arbejdsformer i forvaltningen 40<br />
manchester: tværsektorielt samarbejde om bygningsarv styrker byudviklingen 42<br />
kosovo: viden om Fortiden skaber stærke visioner for fremtiden 44<br />
9. kulturarv og lokal Forankring 48<br />
Holmbladsgade: lysstøberi<strong>et</strong> blev mere end blot en gammel bygning 50<br />
kosovo: bevaring skaber fremtidstro og baner vejen for forsoning 54<br />
manchester: kulturarv er vejen mod øg<strong>et</strong> frivillig indsats 58<br />
10. kulturarv og <strong>Social</strong> udvikling 61<br />
manchester: outreach gennem kulturarv skaber gode historier og lyst til læring 62<br />
Hoogvli<strong>et</strong>: anerkendelse af arven skaber tryghed i socialt belast<strong>et</strong> boligområde 64<br />
kosovo: enlige kvinder bliver iværksættere gennem restaureringsprojekt 68<br />
11. tjekliSte 72<br />
identifikationen af kulturarv 73<br />
Forskellige målgruppers forhold til kulturarv 74<br />
kommunikation af projekt<strong>et</strong> 75<br />
<strong>aktiv</strong>it<strong>et</strong>er og fastholdelse 76<br />
12. reSSourcer 78<br />
5
ESSENS Erfaringerne viser, at d<strong>et</strong> skaber ringe i vand<strong>et</strong>,<br />
når man arbejder strategisk med at genanvende historiske<br />
bygninger og skabe en synlig fortælling om <strong>et</strong> sted.<br />
manchester
fororD<br />
d<strong>et</strong> bebyggede miljø er <strong>et</strong> af de mest håndgribelige og synlige spor af vores fælles kulturarv,<br />
og i en verden med øg<strong>et</strong> globalisering er denne i høj kurs. aldrig før har der vær<strong>et</strong> så<br />
stor tilslutning til og interesse for at bevare og <strong>aktiv</strong>ere kulturarven, og potentialerne i d<strong>et</strong>te<br />
arbejde er store.<br />
boligbebyggelser såvel <strong>som</strong> produktionsbygninger, institutioner og de offentlige parker<br />
og pladser omkring dem vidner på hver deres måde om tidligere tiders håndværksmæssige<br />
kunnen, samfundsmæssige værdier og drømme. Fortællingerne ligger forankr<strong>et</strong> i<br />
vores omgivelsers former, materialer og indr<strong>et</strong>ning. at kunne omsætte denne viden og<br />
disse fortællinger til elementer i <strong>byfornyelse</strong>n kan være en vigtig nøgle til at forankre<br />
og styrke lokal karakter og identit<strong>et</strong>. bevidstheden om den lokale skik og brug kan være<br />
d<strong>et</strong>, der giver <strong>et</strong> område d<strong>et</strong>s særegne karakter og binder borgerne sammen på tværs af<br />
interesser og livsformer.<br />
indenrigs- og <strong>Social</strong>ministeri<strong>et</strong> har derfor valgt at udgive denne samling af inspirerende<br />
projekter til praktikere i <strong>byfornyelse</strong>n. Publikationen indeholder en række perspektiver på<br />
og gode råd til, hvordan kulturarven kan <strong>aktiv</strong>eres <strong>som</strong> ressource i <strong>byfornyelse</strong>sinitiativer.<br />
Publikationen er udarbejd<strong>et</strong> af dansk bygningsarv a/S.<br />
erfaringerne viser, at d<strong>et</strong> kan være en udfordring at knytte <strong>et</strong> lokalt engagement til <strong>byfornyelse</strong>sprojekter,<br />
id<strong>et</strong> brugerne af d<strong>et</strong> givne område ofte orienterer sig i helt andre mindre<br />
stedsbundne n<strong>et</strong>værk. ydermere kan mangfoldigheden af beboernes sammensætning være<br />
så bred, at d<strong>et</strong> er en udfordring at forny områd<strong>et</strong> til glæde og gavn for alle. Her kan <strong>et</strong> strategisk<br />
fokus på områd<strong>et</strong>s kulturarv og en <strong>aktiv</strong>ering af denne være n<strong>et</strong>op d<strong>et</strong>, der skaber solidt<br />
fodfæste og forankring omkring indsatsen.<br />
der eksisterer ikke én, men flere måder at <strong>aktiv</strong>ere kulturarven på, og d<strong>et</strong> er ministeri<strong>et</strong>s<br />
håb, at publikationen kan give konkr<strong>et</strong> inspiration til kommuner, embedsmænd, rådgivere<br />
og <strong>aktiv</strong>e borgere, <strong>som</strong> ønsker at inddrage og <strong>aktiv</strong>ere den lokale kulturarv i en større<br />
<strong>byfornyelse</strong>sstrategi.<br />
indenrigs- og <strong>Social</strong>ministeri<strong>et</strong>, 2009<br />
7
8<br />
sammenfatning<br />
Denne publikation viser, hvordan vores kulturarv kan <strong>aktiv</strong>eres i <strong>byfornyelse</strong>sprojekter og<br />
bidrage til at skabe lokalt medejerskab og forankring af initiativerne. Publikationen beskriver<br />
en række forskellige måder, hvorpå kulturarven kan udgøre en strategisk ressource<br />
i arbejd<strong>et</strong> med at skabe en fælles identit<strong>et</strong> i <strong>et</strong> lokalmiljø og <strong>et</strong> fundament for <strong>et</strong> lokalt<br />
fornyelsesprojekt – <strong>et</strong> fundament <strong>som</strong> forbliver solidt også efter projektledere og ildsjæle<br />
har forladt områderne.<br />
at forny <strong>et</strong> byområde handler ikke blot om at tilføre områd<strong>et</strong> nog<strong>et</strong> nyt. d<strong>et</strong> handler om at<br />
lokalisere de ressourcer og værdier, der eksisterer i områd<strong>et</strong> og om at bygge videre derfra. <strong>et</strong><br />
områdes ressourcer består både af brugernes menneskelige ressourcer samt af den arv, der<br />
overleveres gennem fysiske strukturer. vores stærke tradition for demokrati i <strong>byfornyelse</strong>n<br />
har gjort os opsøgende og kreative i forhold til at <strong>aktiv</strong>ere de menneskelige ressourcer i <strong>et</strong><br />
område, mens spørgsmål<strong>et</strong> om, hvad <strong>et</strong> områdes bygningsarv egentlig kan, ofte reduceres<br />
til æst<strong>et</strong>ik. Historiske bymiljøer kan imidlertid spille en stor rolle for livskvalit<strong>et</strong>en ikke<br />
mindst i nedslidte byområder.<br />
bevaringen af historiske bygninger og miljøer anses l<strong>et</strong> <strong>som</strong> <strong>et</strong> fordyrende element og <strong>som</strong><br />
<strong>et</strong> benspænd for udvikling. erfaringerne viser imidlertid, at d<strong>et</strong> skaber ringe i vand<strong>et</strong>, når<br />
man arbejder strategisk med <strong>et</strong> områd<strong>et</strong>s kulturarv, og at følgeinvesteringerne ved bevaringsorienter<strong>et</strong><br />
<strong>byfornyelse</strong> kan være ligeså høje <strong>som</strong> ved “almindelig” <strong>byfornyelse</strong>. ikke<br />
mindst fordi <strong>aktiv</strong>eringen af <strong>et</strong> områdes kulturarv kan bidrage til forankringen af indsatsen<br />
hos de lokale borgere, <strong>som</strong> oplever øg<strong>et</strong> stolthed ved deres område.<br />
at have fokus på de fortællinger og den viden om byggestile og tidligere tiders skik og brug,<br />
<strong>som</strong> knytter sig til <strong>et</strong> områdes historiske miljøer, er en god måde at fastholde en fælles ressourceorienter<strong>et</strong><br />
tilgang til <strong>byfornyelse</strong>n. ved at r<strong>et</strong>te opmærk<strong>som</strong>heden mod vores fælles<br />
arv og de mange fortællinger og værdier, der knytter sig til denne, bliver d<strong>et</strong> l<strong>et</strong>tere at se,<br />
hvilken r<strong>et</strong>ning vi sammen kan bevæge os fremover.<br />
nykøbing f
inDleDning<br />
Holmbladsgade<br />
vores kulturarv repræsenterer d<strong>et</strong> bedste fra vores fortid – d<strong>et</strong> vi gennem blandt and<strong>et</strong><br />
bygningsbevaring har beslutt<strong>et</strong> at føre videre til dem, der kommer efter os. når man i dag<br />
planlægger og udvikler vores byer, bliver kulturarv i stigende grad s<strong>et</strong> <strong>som</strong> en vigtig<br />
ressource, id<strong>et</strong> den indeholder attr<strong>aktiv</strong>e og unikke fortællinger om de pågældende<br />
områder. fortællinger <strong>som</strong> kan skabe opmærk<strong>som</strong>hed til områd<strong>et</strong> udefra og knytte d<strong>et</strong>s<br />
beboere sammen i nye fællesskaber.<br />
denne publikation samler erfaringer fra ind- og udland, hvor kulturarv i form af historiske<br />
bygninger og miljøer er sat i spil og har virk<strong>et</strong> <strong>som</strong> <strong>et</strong> vigtigt omdrejningspunkt for <strong>byfornyelse</strong><br />
og social udvikling. Publikationen har fokus på, hvordan man <strong>aktiv</strong>erer kulturarv og derigennem<br />
bidrager til social udvikling lokalt. en social udvikling, <strong>som</strong> kan spores i <strong>et</strong>ableringen<br />
af nye fællesskaber og n<strong>et</strong>værk i og omkring lokalområd<strong>et</strong>, øg<strong>et</strong> deltagelse og ejerskab<br />
til <strong>byfornyelse</strong>sinitiativ<strong>et</strong>, kapacit<strong>et</strong>s- og komp<strong>et</strong>enceopbygning blandt lokalbefolkningen,<br />
tilegnelse af ny viden og nye interesser samt konfliktløsning og integration. dermed er d<strong>et</strong><br />
kulturarven <strong>som</strong> procesredskab snarere end kulturarven <strong>som</strong> mål i sig selv, der er i fokus.<br />
Fire centrale spørgsmål står centralt for publikationen, herunder hvordan arbejd<strong>et</strong> med<br />
at <strong>aktiv</strong>ere kulturarv bidrager til vækst i d<strong>et</strong> pågældende område, hvordan d<strong>et</strong> påvirker<br />
fællesskaber i form af nye tværgående samarbejder og n<strong>et</strong>værk, skaber lokal forankring og<br />
bidrager til social udvikling i områd<strong>et</strong>.<br />
Publikationen skal både ses <strong>som</strong> <strong>et</strong> inspirationskatalog, der formidler gode eksempler på<br />
<strong>aktiv</strong>ering af kulturarvens ressourcer i <strong>byfornyelse</strong>sinitiativer samt <strong>som</strong> en række gode råd<br />
til aktører, der gerne vil bringe kulturarven i spil i <strong>byfornyelse</strong>n.<br />
9
PubliKationens<br />
oPbygning<br />
Publikationen er bygg<strong>et</strong> op omkring en række danske og udenlandske cases, der giver svar<br />
på, hvordan man kan opnå en styrk<strong>et</strong> forankring og lokalt ejerskab af <strong>byfornyelse</strong>sindsatsen<br />
ved at inddrage og <strong>aktiv</strong>ere den lokale kulturarv.<br />
indledningsvis kan man i afsnit 5 læse, hvordan begreb<strong>et</strong> kulturarv defineres , og hvilk<strong>et</strong><br />
potentiale kulturarv har i forhold til en <strong>byfornyelse</strong>sproces. i afsnit 6 beskrives hvorfor de<br />
pågældende destinationer er valgt ud og hvordan erfaringerne fra dem er strukturer<strong>et</strong>.<br />
afsnit 7 handler om, hvordan <strong>et</strong> fokus på kulturarven kan bidrage til at skabe vækst i<br />
lokalområd<strong>et</strong> på baggrund af forskellige virkemidler.<br />
afsnit 8 vedrører <strong>et</strong> forvaltningsniveau og beskriver, hvordan kulturarven kan bidrage til<br />
at <strong>et</strong>ablere fællesskaber i form af stærke samarbejder, helhedstænkning og nye n<strong>et</strong>værk i<br />
<strong>et</strong> lokalområde.<br />
afsnit 9 handler om, hvordan <strong>et</strong> strategisk arbejde med den lokale kulturarv kan forbedre<br />
vilkårene for, at initiativerne forankres lokalt efter de centrale aktører trækker sig ud af<br />
områderne.<br />
afsnit 10 handler om den virkning d<strong>et</strong> at inkorporere <strong>et</strong> <strong>aktiv</strong>t og gennemtænkt kulturarvsperspektiv<br />
i <strong>byfornyelse</strong>sindsatsen kan have på den sociale udvikling i <strong>et</strong> område.<br />
afsnit 11 er en tjekliste for arbejd<strong>et</strong> med at <strong>aktiv</strong>ere kulturarven i <strong>byfornyelse</strong> og afsnit 12<br />
afslutter publikationen med en ressourceoversigt, hvor der kan findes henvisninger til<br />
relevant materiale og de nævnte projekter.<br />
11
BEvaRINg og udvikling er ikke modsætninger,<br />
men <strong>et</strong> dynamisk potentiale.<br />
manchester
HvaD er<br />
<strong>Kulturarv</strong>?<br />
<strong>Kulturarv</strong>en er populær i disse år og spiller ofte en<br />
<strong>aktiv</strong> rolle i salg og markedsføring af alt fra fødevarer<br />
til byregioner. i disse sammenhænge er kulturarven<br />
ofte <strong>et</strong> narrativt redskab, <strong>som</strong> <strong>aktiv</strong>eres gennem<br />
ord og billeder. i <strong>byfornyelse</strong>ssammenhænge udgør<br />
kulturarvens potentiale imidlertid mere end <strong>et</strong><br />
formidlingsgreb. <strong>Kulturarv</strong>en er på mange måder<br />
<strong>et</strong> oplagt kommunikationsmedie men den rummer<br />
også praktisk viden om eksempelvis tidligere tiders<br />
bygg<strong>et</strong>eknik, arkitektoniske stilarter, hverdagsliv og<br />
drømme. Denne viden kan på forskellig <strong>aktiv</strong>eres i<br />
<strong>byfornyelse</strong>sprojekter.<br />
i dag er kulturarven blev<strong>et</strong> tilgængelig og vedkommende<br />
for flere mennesker end nogensinde før, og<br />
vi ved, at den kan medvirke positivt til at fremme<br />
bosætning, erhvervsudvikling og turisme. med denne<br />
viden er kulturarven blev<strong>et</strong> <strong>et</strong> populært markedsføringsredskab<br />
for bl.a. kommuner, der ønsker at skille<br />
sig ud og påpege d<strong>et</strong>s unikke fortælling og arv. mange<br />
af disse kommuner har ligeledes inds<strong>et</strong>, at bevaring<br />
og udvikling ikke er modsætninger, men <strong>et</strong> dynamisk<br />
potentiale der kan skabe vækst i kommunen.<br />
kulturarven er dermed gradvist blev<strong>et</strong> til mere end en<br />
statisk genstand, <strong>som</strong> vi er forpligt<strong>et</strong> på at udpege og<br />
bevare; den er en ressource, <strong>som</strong> vi <strong>aktiv</strong>erer til fordel<br />
for udvikling.<br />
når vi <strong>aktiv</strong>erer kulturarven, gør vi d<strong>et</strong> <strong>som</strong> nævnt<br />
ofte i en fortællende form i ord og billeder eller via<br />
de traditionelle udpegninger af bevaringsværdier og<br />
fredninger. Flere af denne publikations casestudier<br />
viser imidlertid, at alene d<strong>et</strong> at skabe nyt liv i tomme<br />
historiske huse, kan virke <strong>som</strong> en katalysator for<br />
udvikling i <strong>et</strong> nedslidt område. mere avancer<strong>et</strong> bliver<br />
d<strong>et</strong>, når kulturarven <strong>aktiv</strong>eres <strong>som</strong> <strong>et</strong> særligt formeller<br />
designmæssigt udtryk i vores fælles omgivelser.<br />
d<strong>et</strong>te har man bl.a. eksperimenter<strong>et</strong> med i bydelen<br />
Hoogvli<strong>et</strong> i rotterdam, <strong>som</strong> vil blive beskrev<strong>et</strong> senere<br />
i publikationen. andre måder at <strong>aktiv</strong>ere kulturarven<br />
på, kan eksempelvis tage udgangspunk i den viden<br />
om bygg<strong>et</strong>eknik og konstruktion <strong>som</strong> særligt de<br />
historiske bygninger rummer viden om. d<strong>et</strong>te tema<br />
var væsentligt for flere af de projekter, <strong>som</strong> blev gennemført<br />
i den engelske industriby manchester, mens<br />
erfaringer fra både kosovo og albertslund viser, hvordan<br />
man ved at sætte fokus på <strong>et</strong> områdes kulturarv<br />
skaber adgang til nye n<strong>et</strong>værk og ildsjæle.<br />
overordn<strong>et</strong> er d<strong>et</strong> vigtigt at understrege, at kulturarven<br />
er d<strong>et</strong>, vi vælger at tage med os fra fortiden til<br />
nutiden. Således siger kulturarven os ligeså meg<strong>et</strong><br />
om den tid, vi lever i nu <strong>som</strong> den siger nog<strong>et</strong> om den<br />
fortid, vi kommer fra. med denne erkendelse bliver<br />
spørgsmål<strong>et</strong> om, hvordan vores arv kan udgøre en<br />
ressource i den tid, vi lever i, mindst ligeså væsentligt<br />
<strong>som</strong> spørgsmål<strong>et</strong> om, hvordan vi kan bevare <strong>et</strong> så<br />
smukt og autentisk billede af fortiden <strong>som</strong> muligt. i<br />
<strong>byfornyelse</strong>ssammenhænge b<strong>et</strong>yder d<strong>et</strong>te, at fokus<br />
må ligge på, hvordan kulturarv kan bidrage til både<br />
æst<strong>et</strong>isk smukke byer såvel <strong>som</strong> til en bæredygtig<br />
social udvikling i alle byens områder.<br />
For denne publikation er sidstnævnte tema centralt,<br />
hvorfor kulturarv behandles <strong>som</strong> <strong>et</strong> procesredskab<br />
snarere end <strong>som</strong> <strong>et</strong> isoler<strong>et</strong> objekt i landskab<strong>et</strong>. en<br />
<strong>aktiv</strong> kulturarv skal opfattes <strong>som</strong> <strong>et</strong> middel snarere<br />
end <strong>som</strong> <strong>et</strong> mål.<br />
13
<strong>Kulturarv</strong> og <strong>byfornyelse</strong><br />
14 Hvad er kulturarv?<br />
områdefornyelse er en helhedsorienter<strong>et</strong> fornyelse<br />
af nedslidte og problemramte byområder samt ældre<br />
erhvervs- og havneområder. Formål<strong>et</strong> er at sætte gang<br />
i en positiv udvikling og omdannelse af områderne,<br />
der gør dem attr<strong>aktiv</strong>e for bosætning og private<br />
investeringer. mål<strong>et</strong> er at skabe velfungerende boliger<br />
og boligområder, gode forhold for erhvervsliv<strong>et</strong> og<br />
rekreative friarealer til fordel for alle.<br />
kommunerne kan søge støtte fra indenrigs- og<br />
<strong>Social</strong>ministeri<strong>et</strong> til områdefornyelse. For at opnå<br />
støtte skal borgere og andre med interesse i områd<strong>et</strong><br />
inddrages i planlægningen og gennemførelsen af indsatsen.<br />
inddragelse af borgere og interessenter skal<br />
være med til at gøre indsatsen bæredygtig og sikre,<br />
at den positive udvikling fortsætter - også efter at de<br />
offentlige investeringer hører op.<br />
For at opnå forankring hos lokalbefolkningen er<br />
der gennem de sidste ca. 15 år sat fokus på helhedstænkning<br />
og inddragelse. i processerne er der still<strong>et</strong><br />
skarpt på brugernes behov, ressourcer og drømme.<br />
Forløbene har vær<strong>et</strong> karakteriser<strong>et</strong> ved brud med<br />
van<strong>et</strong>ænkning og uddelegering af ansvar for at få<br />
Ofte ligger mulighederne lige<br />
under overfladen, men skjuler sig<br />
for d<strong>et</strong> blotte øje. derfor kræver d<strong>et</strong><br />
en særlig indsats at få bygninger og<br />
bystrukturer til at tale til os på ny.<br />
deltagerne til at arbejde sammen på tværs og bruge<br />
deres indflydelse i fornyelsen.<br />
d<strong>et</strong>te fokus på brugernes ressourcer og behov kan<br />
med fordel suppleres af d<strong>et</strong> potentiale, der eksisterer<br />
i d<strong>et</strong> fysiske bebyggede miljø – den kulturarv <strong>som</strong><br />
strukturerne og bygningerne rummer og stiller til<br />
rådighed for os.<br />
i danmark har der længe vær<strong>et</strong> en stor interesse<br />
og velvilje for at gøre kulturarven synlig og <strong>aktiv</strong>.<br />
en landsdækkende undersøgelse for<strong>et</strong>ag<strong>et</strong> af<br />
kulturarvsstyrelsen og realdania viste i 2005, at kulturarven<br />
har <strong>et</strong> potentiale på linje med områder <strong>som</strong><br />
erhverv, turisme og infrastruktur. d<strong>et</strong> potentiale kan<br />
kommunerne med stor fordel inddrage og udnytte i<br />
d<strong>et</strong> politiske arbejde og i planlægningen. ifølge undersøgelsen<br />
ønsker både borgere og virk<strong>som</strong>heder, at kulturarven<br />
skal være <strong>et</strong> centralt element i udviklingen af<br />
lokalområd<strong>et</strong> – også selvom d<strong>et</strong> har omkostninger for<br />
den enkelte borger eller virk<strong>som</strong>hed. i 2007 lancerede<br />
kulturarvsstyrelsen og realdania <strong>et</strong> forsøg med at<br />
udvikle såkaldte “kulturarvskommuner”. denne satsning<br />
har vist, at kulturarven ikke er <strong>et</strong> passiv, der står i<br />
vejen for udvikling, men en <strong>aktiv</strong> ressource, der skaber<br />
udvikling. På kort tid har de udvalgte kommuner<br />
formå<strong>et</strong> at indarbejde <strong>et</strong> nyt ressourceperspektiv på<br />
kulturarven. i aalborg kommune er industriarven blev<strong>et</strong><br />
<strong>et</strong> vigtigt <strong>aktiv</strong> for kommunens udvikling, lige<strong>som</strong><br />
Hvidovre kommune arbejder på at gøre fortællingen<br />
om ‘forstaden’ til en stærk identit<strong>et</strong>smarkør for byen.<br />
<strong>et</strong> and<strong>et</strong> godt eksempel er genanvendelse af papirindustriens<br />
fabriksbygninger i Silkeborg, <strong>som</strong> er omdann<strong>et</strong><br />
til unikke og attr<strong>aktiv</strong>e boliger, kreative virk<strong>som</strong>-
heder, kulturinstitutioner og handel<strong>som</strong>råder. af d<strong>et</strong><br />
tidligere fabrikskompleks er næsten 100 procent nu<br />
ombygg<strong>et</strong> og udlej<strong>et</strong>. Projekt<strong>et</strong> har tiltrukk<strong>et</strong> mange<br />
nye developere til Silkeborg, og i dag er alle planlagte<br />
byggerier på den ubebyggede del af områd<strong>et</strong> realiser<strong>et</strong><br />
eller under realisering. områd<strong>et</strong> rummer i dag ca.<br />
200 boliger og erhvervsvirk<strong>som</strong>heder, fx edb-firmaer,<br />
rådgivende ingeniører, mark<strong>et</strong>ingsbureauer, hotel,<br />
distriktspsykiatri og avishus. ligeledes finder man<br />
kulturelle og sociale <strong>aktiv</strong>it<strong>et</strong>er <strong>som</strong> biograf, kommunale<br />
kunstnerværksteder med udstillingslokaler samt<br />
<strong>et</strong> musik- og teaterhus. Papirfabrikken fremstår <strong>som</strong><br />
en ny, åben og livskraftig bydel med en bred vifte af<br />
funktioner, der indgår <strong>aktiv</strong>t i liv<strong>et</strong> i Silkeborg by.<br />
erfaringerne fra projekterne peger på flere centrale<br />
budskaber:<br />
<strong>et</strong>hvert lokalområde har sin fortælling og kultur-<br />
arv, <strong>som</strong> beboere og brugere i områd<strong>et</strong> vil engagere<br />
sig i at bevare, støtte eller udvikle. kulturarven kan<br />
derfor være en vigtig nøgle i arbejd<strong>et</strong> med at forankre<br />
en indsats lokalt.<br />
<strong>aktiv</strong>ering af den lokale kulturarv kan tilføre områ<br />
d<strong>et</strong> en distinkt identit<strong>et</strong>, <strong>som</strong> vil ‘smitte af’ på d<strong>et</strong><br />
samlede område og på områd<strong>et</strong>s beboere og erhverv.<br />
<strong>et</strong> strategisk arbejde med den lokale kulturarv kan<br />
tiltrække investeringer fra den private sektor samt<br />
beboergrupper, <strong>som</strong> ellers ville vælge områd<strong>et</strong> fra.<br />
med disse erfaringer tegner der sig <strong>et</strong> klart billede af,<br />
at kulturarven – også i <strong>byfornyelse</strong>ssammenhæng –<br />
besidder <strong>et</strong> vigtigt potentiale. Papirindustriens fabriksbygning i silkeborg<br />
15
INddRagER man lokalbefolkningens erindringer og arv<br />
i fornyelsen af <strong>et</strong> område, opstår der også en anerkendelse<br />
af indsatsen hos de lokale borgere.<br />
Kosovo
eKsemPlarisKe<br />
ProjeKter<br />
erfaringer viser, at der er forskellige veje at gå, når<br />
d<strong>et</strong> handler om at <strong>aktiv</strong>ere kulturarven. for ét projekt<br />
kan d<strong>et</strong> handle om at redde en bygning af særlig<br />
b<strong>et</strong>ydning, mens andre projekter opererer med <strong>et</strong><br />
erklær<strong>et</strong> mål om at forny <strong>et</strong> større område. og mens<br />
visse projekter sigter på at ændre omverdenens<br />
opfattelse af områd<strong>et</strong>, er d<strong>et</strong> for andre projekter <strong>et</strong><br />
spørgsmål om at styrke den lokale identit<strong>et</strong>.<br />
Selvom der ikke er ét standardprojekt eller én ”typisk”<br />
tilgang til at <strong>aktiv</strong>ere kulturarv, er der alligevel en<br />
række gode råd fra eksisterende projekter, <strong>som</strong> man<br />
med fordel kan drage nytte af. derfor samler denne<br />
publikation en række centrale erfaringer fra følgende<br />
steder:<br />
mancHester, englanD<br />
Hoogvli<strong>et</strong> veD rotterDam, HollanD<br />
Kosovo<br />
albertslunD syD<br />
HolmblaDsgaDeKvarter<strong>et</strong>, KøbenHavn<br />
nyKøbing falster<br />
vi har besøgt disse steder, fordi der her er gennemført<br />
ét eller flere projekter med fokus på udvikling<br />
og bevaring. tre af stederne er danske eksempler<br />
på, hvordan <strong>byfornyelse</strong>sprocesser kan have glæde<br />
af at <strong>aktiv</strong>ere den lokale kulturarv, mens de øvrige<br />
tre besøg er afholdt i henholdsvis kosovo, Holland<br />
og england. de udenlandske projekter adskiller sig<br />
ved, at der ikke nødvendigvis er tale om projekter,<br />
der indgår i en formaliser<strong>et</strong> <strong>byfornyelse</strong>sproces men<br />
i sted<strong>et</strong> kan være drev<strong>et</strong> af lokale borgergrupper,<br />
græsrodsorganisationer eller andre partnerskaber.<br />
endvidere henter vi fra england og kosovo viden og<br />
erfaringer fra mere end <strong>et</strong> enkeltstående projekt.<br />
På forskellig vis har projekterne vist, at man kan<br />
<strong>aktiv</strong>ere kulturarv <strong>som</strong> <strong>et</strong> redskab i <strong>byfornyelse</strong><br />
og skabe værdifuld synergi mellem bevaring og<br />
udvikling.<br />
For at illustrere mangfoldigheden i strategier og<br />
effekter præsenteres erfaringerne under fire forskellige<br />
centrale spørgsmål, <strong>som</strong> er relevante, når<br />
kulturarven inddrages i <strong>byfornyelse</strong>ssammenhæng.<br />
de fire centrale spørgsmål er:<br />
Hvordan kan kulturarven bidrage til vækst?<br />
Hvordan kan kulturarven bidrage til helheds-<br />
tænkning i fornyelsesindsatsen?<br />
Hvordan kan kulturarven skabe lokal<br />
forankring?<br />
Hvordan kan kulturarven skabe social<br />
udvikling blandt svage grupper?<br />
Følgende beskrives kort konteksten for de destinationer,<br />
<strong>som</strong> har informer<strong>et</strong> denne publikation.<br />
17
<strong>Kulturarv</strong>ens sÆrlige PlaDs<br />
i uDviKlingen af<br />
mancHester i englanD<br />
i juni 1996 blev en bombe d<strong>et</strong>oner<strong>et</strong> i d<strong>et</strong> centrale<br />
manchester. bombens afsender var ira og hensigten<br />
var at sætte byens infrastruktur og økonomi ud af<br />
spil. attentat<strong>et</strong> skulle også imidlertid vise sig at blive<br />
starten på en omfattende <strong>byfornyelse</strong> i manchester.<br />
da byen har dybe rødder i industrihistorien <strong>som</strong><br />
englands første industriby, var man efter bombardement<strong>et</strong><br />
bekymr<strong>et</strong> for, om en storstil<strong>et</strong> <strong>byfornyelse</strong><br />
ville føre til <strong>et</strong> tab af denne arv. de lokale myndigheder<br />
indgik derfor hurtigt <strong>et</strong> tæt samarbejde med<br />
english Heritage, hvis primære formål er at var<strong>et</strong>age<br />
de statslige interesser omkring historiske bygninger i<br />
england. Samarbejd<strong>et</strong> lagde kimen til en proces med<br />
fokus på bevaring og udvikling af historiske bygninger<br />
og miljøer, og d<strong>et</strong> har siden ledt til en række eksemplariske<br />
og eksperimenterende konverteringsprojekter.<br />
bevarings- og udviklingsprojekterne i manchester er<br />
kend<strong>et</strong>egn<strong>et</strong> ved at have <strong>et</strong> stærkt fokus på inklusion<br />
og social bæredygtighed. d<strong>et</strong>te skal ses i lys<strong>et</strong> af, at<br />
alle sektorer med <strong>et</strong>ableringen af ”the office of the<br />
deputy Prime minister” (odPm) i 2002, har vær<strong>et</strong> mere<br />
eller mindre forpligtig<strong>et</strong> på at bekæmpe af social eks-<br />
18<br />
klusion af ressourcesvage, unge, gamle eller <strong>et</strong>niske<br />
minorit<strong>et</strong>er. inden for bygningsbevaring kommer<br />
strategien bl.a. til udtryk ved, at støttemidler til restaurering<br />
og genanvendelse af historiske bygninger<br />
er b<strong>et</strong>ing<strong>et</strong> af, at projekterne udviser <strong>et</strong> socialt ansvar<br />
mod samfund<strong>et</strong>s svageste grupper – eller indeholder<br />
d<strong>et</strong> man på engelsk kalder for en outreach strategi –<br />
altså en strategi for, hvordan projekt<strong>et</strong> kan række ud<br />
til de grupper, der normalt ikke oplever, at kulturarv<br />
vedrører dem.<br />
Fra mancHeSter Skal vi Høre om<br />
Hvordan:<br />
restaurering smitter af på nedslidt område<br />
tværsektorielt samarbejde om bygningsarv<br />
styrker byudviklingen<br />
kulturarv er vejen mod øg<strong>et</strong> frivillig indsats<br />
outreach gennem kulturarv skaber gode<br />
historie og lyst til læring<br />
ancoats er <strong>et</strong><br />
helhedsplanlagt industriog<br />
boligområde i hjert<strong>et</strong> af<br />
manchester. D<strong>et</strong> blev<br />
anlagt i fra slutningen af<br />
d<strong>et</strong> 18. århundrede, men var<br />
siden 1980'erne blev<strong>et</strong><br />
efterladt og stod tilbage<br />
uden funktion, borts<strong>et</strong> fra<br />
de mere eller mindre lyssky<br />
<strong>aktiv</strong>it<strong>et</strong>er, <strong>som</strong> byens<br />
kriminelle miljøer stod for.<br />
Her skulle en omfattende<br />
outreachindsats til, for at<br />
byens borgere atter skulle<br />
få lyst til at opsøge<br />
områd<strong>et</strong>.
<strong>Kulturarv</strong> i sattelitbyen<br />
Hoogvli<strong>et</strong> veD<br />
rotterDam i HollanD<br />
Hoogvli<strong>et</strong> er <strong>et</strong> helhedsplanlagt boligområde i<br />
rotterdam. områd<strong>et</strong> er bygg<strong>et</strong> efter modernistiske<br />
idealer, omgiv<strong>et</strong> af tung industri og var d<strong>et</strong> første<br />
boligområde i rotterdam, <strong>som</strong> i 1970'erne og 1980'erne<br />
blev ramt af fraflytning og en dalende popularit<strong>et</strong>.<br />
i 1999 indledtes en storstil<strong>et</strong> fornyelsesproces i<br />
Hoogvli<strong>et</strong>. ønsk<strong>et</strong> var en storstil<strong>et</strong> nedrivningsindsats<br />
og <strong>et</strong> område med en mere traditionel urban typologi.<br />
d<strong>et</strong>te rejste debat om den arkitektoniske og kulturelle<br />
kvalit<strong>et</strong> ved de såkaldte new towns og førte til en modig<br />
beslutning om at give <strong>et</strong> mere helhedsorienter<strong>et</strong><br />
planlægningssyn indflydelse i områd<strong>et</strong>.<br />
den “nye” tilgang blev var<strong>et</strong>ag<strong>et</strong> af d<strong>et</strong> dertil opr<strong>et</strong>tede<br />
sekr<strong>et</strong>ariat, <strong>som</strong> kaldte sig Wimby! (Welcome into<br />
med planer om at bygge<br />
en by til 60.000<br />
indbyggere begyndte<br />
byggeri<strong>et</strong> af Hoogvli<strong>et</strong> i<br />
slutningen af 1950'erne.<br />
byggeri<strong>et</strong> blev bygg<strong>et</strong><br />
bare få kilom<strong>et</strong>er fra <strong>et</strong><br />
gigantisk shell raffinaderi<br />
men nåede kun at<br />
realisere ca. halvdelen af<br />
de beboere der<br />
oprindeligt var til-tænkt<br />
at leve i byen.<br />
my backyard!). Wimby! ønskede via nyfortolkning af<br />
den eksisterende arkitektur, planlægning og via sociokulturelle<br />
projekter at skabe en bedre by. Frem for at<br />
orientere sig mod d<strong>et</strong>, der ikke fungerede i Hoogvli<strong>et</strong>,<br />
tog sekr<strong>et</strong>ariat<strong>et</strong>s arbejde altid udgangspunkt i områd<strong>et</strong>s<br />
kvalit<strong>et</strong>er, heriblandt også kulturarven.<br />
Fra Hoogvli<strong>et</strong> Skal vi Høre om<br />
Hvordan:<br />
anerkendelse af arven skaber tryghed i socialt<br />
belast<strong>et</strong> boligområde<br />
19
<strong>Kulturarv</strong>ens rolle<br />
i genoPbygningen<br />
af Kosovo<br />
den svenske ngo ”kulturarv utan gränser” har siden<br />
2001 arbejd<strong>et</strong> med at genopbygge kulturarven i blandt<br />
and<strong>et</strong> kosovo. arbejd<strong>et</strong> bliver ofte udført og drev<strong>et</strong> af<br />
lokale, og mål<strong>et</strong> er at inddrage civilbefolkningen på<br />
tværs af <strong>et</strong>niske grupper og dermed bidrage til fredsprocessen<br />
i land<strong>et</strong>. organisationens arbejde består<br />
både i konkr<strong>et</strong>e genopbygningsprojekter, men også i<br />
at styrke samarbejdspartnernes forudsætninger for<br />
selv at tage ansvar<strong>et</strong> for vedligehold og genopbygning<br />
i fremtiden. mange projekter handler derfor om at<br />
rådgive og uddanne både myndigheder, arkitekter,<br />
håndværkere og andre interesserede i at bevare og<br />
udvikle kulturarven.<br />
ved at fokusere på genopbygningen af hverdagsliv<strong>et</strong>s<br />
arkitektur, fx forsamlingshus<strong>et</strong> eller bondegården,<br />
frem for religiøse eller nationale monumenter, har<br />
organisationen formå<strong>et</strong> at bygge bro mellem grupper,<br />
<strong>som</strong> indtil nu har vær<strong>et</strong> i dyb konflikt. disse grupper<br />
har gennem organisationens projekter få<strong>et</strong> ny mulighed<br />
for at mødes om genopbygningen af deres fælles<br />
lokale kulturarv.<br />
20<br />
Fra koSovo Skal vi Høre om<br />
Hvordan:<br />
bygningsbevaring skaber opmærk<strong>som</strong>hed<br />
og nyt liv<br />
viden om fortiden skaber stærke visioner<br />
for fremtiden<br />
bevaring skaber fremtidstro og baner vejen<br />
for forsoning<br />
enlige kvinder bliver iværksættere gennem<br />
restaureringsprojekt<br />
lokale eksperter på<br />
bevaring<strong>som</strong>råd<strong>et</strong> lønnes<br />
gennem organisationen<br />
"<strong>Kulturarv</strong> uden grænser"<br />
og hjælper lokalbefolkningen<br />
med at skabe liv og<br />
værdi i de historiske<br />
miljøer.
at oPDage <strong>Kulturarv</strong>en i<br />
albertslunD syD<br />
albertslund Syd er eksempel på d<strong>et</strong> totalplanlagte<br />
boligområde fra dengang velfærdsstaten var i sin<br />
vorden med drømme om lige muligheder til alle. langt<br />
de fleste danskere har i løb<strong>et</strong> af liv<strong>et</strong> haft deres daglige<br />
gang i <strong>et</strong> lignende område, men på trods af d<strong>et</strong>te<br />
opfatter de færreste mennesker sådanne områder<br />
<strong>som</strong> bevaringsværdige eller <strong>som</strong> en vigtig del af vores<br />
kulturarv, men snarere <strong>som</strong> en dårlig historie man<br />
hellere vil glemme.<br />
d<strong>et</strong>te ønsker initiativ<strong>et</strong> “Syd 2020” at gøre op med.<br />
For kommunen, boligorganisationerne og d<strong>et</strong> lokale<br />
museum, har d<strong>et</strong> vær<strong>et</strong> vigtigt at understrege og<br />
formidle, at albertslund Syd har en særlig plads i en<br />
større fortælling, nemlig historien om hovedstadens<br />
omfattende udvikling efter 2. verdenskrig. i forbindelse<br />
med de omfattende renoveringer områd<strong>et</strong> står<br />
blandt de opdagelser man<br />
gjorde sig efter kortlægningen<br />
af områd<strong>et</strong>s<br />
bærende fortællinger var,<br />
at en del af den oprindelige<br />
pionerånd <strong>som</strong> de<br />
første beboere tog med<br />
sig til bydelen satdig<br />
eksisterer i dag.<br />
overfor har <strong>byfornyelse</strong>sinitiativ<strong>et</strong> arbejd<strong>et</strong> med at<br />
identificere og kortlægge områd<strong>et</strong>s materielle og<br />
immaterielle kulturarv. både for at parterne selv blev<br />
opmærk<strong>som</strong>me på nuancerne i d<strong>et</strong> ellers monotone<br />
byggeri, men også for at udfordre holdningen om<br />
sted<strong>et</strong>s manglende værdi. Håb<strong>et</strong> er, at kortlægningsarbejd<strong>et</strong><br />
for fremtiden vil blive inddrag<strong>et</strong>, når bygninger<br />
og fællesarealer skal fornyes og vedligeholdes, og at<br />
hensyn<strong>et</strong> til bydelens kulturarv dermed sikres.<br />
Fra albertSlund Syd Skal vi<br />
Høre om Hvordan:<br />
kulturarven baner vejen for nye arbejdsformer<br />
i forvaltningen<br />
21
<strong>Kulturarv</strong> sKaber<br />
foranKring og ejersKab i<br />
HolmblaDsgaDeKvarter<strong>et</strong><br />
kvarterløft Holmbladsgadekvarter<strong>et</strong> blev afslutt<strong>et</strong><br />
i 2003 og før denne indsats var kvarter<strong>et</strong> <strong>et</strong> nedslidt<br />
kvarter, præg<strong>et</strong> af stor arbejdsløshed og b<strong>et</strong>ydelige<br />
sociale problemer. tillige var kvarter<strong>et</strong> præg<strong>et</strong> af splittelse<br />
og af, at de ressourcestærke beboere fandt andre<br />
steder at opholde sig end i kvarter<strong>et</strong>.<br />
kend<strong>et</strong>egn<strong>et</strong> for kvarterløftsindsatsen i<br />
Holmbladsgade var beboerinddragelse og medejerskab,<br />
men også den satsning d<strong>et</strong> var, at prioritere<br />
transformationen af en historisk bygning til<br />
lokalt <strong>aktiv</strong>it<strong>et</strong>shus. ved at indr<strong>et</strong>te <strong>et</strong> kvartershus<br />
i Holmbladsfamiliens nedlagte lysstøberi blev der<br />
skabt en kulturel oase, hvor borgerne kunne mødes<br />
i værdige rammer. Herfra kunne sekr<strong>et</strong>ariat<strong>et</strong> i samarbejde<br />
med borgere og andre stærke institutioner,<br />
22<br />
der fik til huse i bygningen, var<strong>et</strong>age og koordinere<br />
kvarterløftsindsatsen samtidig med, at kvarter<strong>et</strong><br />
blev saml<strong>et</strong> i en stærk fælles fortælling. På trods af at<br />
sekr<strong>et</strong>ariat<strong>et</strong> ikke havde nogen erklær<strong>et</strong> strategi om<br />
at <strong>aktiv</strong>ere kulturarven, blev de værdige historiske<br />
rammer i kvartershus<strong>et</strong> afgørende for sted<strong>et</strong>s evne til,<br />
efter kvarterløftsindsatsen, at agere lokalt fyrtårn og<br />
symbol for fællesskab og optimisme i kvarter<strong>et</strong>.<br />
Fra HolmbladSgade Skal vi<br />
Høre om Hvordan:<br />
lysstøberi<strong>et</strong> blev mere end blot en gammel<br />
bygning<br />
lauritz P<strong>et</strong>er Holmblad blev<br />
i 1837 kandidat i anvendt<br />
naturvidenskab fra<br />
Polyteknisk læ-reanstalt og<br />
anlagde i slutningen af 1800<br />
tall<strong>et</strong> sit lysstøberi på<br />
jemtelandsgade på amager.<br />
<strong>som</strong> filantrop og<br />
iværksætter blev han kendt<br />
for at være en af d<strong>et</strong><br />
modernes gennembruds<br />
centrale skikkelser i<br />
København.
ejersKab oPstÅr gennem manDs<br />
minDe i nyKøbing falster<br />
Projekt<strong>et</strong> “Helhedsorienter<strong>et</strong> <strong>byfornyelse</strong>, <strong>som</strong> redskab<br />
for partnerskab og bypolitik – en velfærdsmodel<br />
på østerbro” blev gennemført i nykøbing Falsters<br />
østerbrokvarter i 2002-2007.<br />
gennem d<strong>et</strong> tidligt indledte borgersamarbejde, gav<br />
borgerne udtryk for, at bydelens historie skulle gøres<br />
synlig. dels via kreative formidlings<strong>aktiv</strong>it<strong>et</strong>er, dels<br />
ved hjælp af en bevaringsorienter<strong>et</strong> indsats for de<br />
mange smukke og tidstypiske bygninger.<br />
mange borgere gav udtryk for, at <strong>et</strong> stigende antal<br />
bygninger var blev<strong>et</strong> skæmm<strong>et</strong> gennem forkerte<br />
istandsættelser og ombygninger med forkert materialevalg,<br />
og at kvarter<strong>et</strong> løbende ville forfalde, hvis ikke<br />
nog<strong>et</strong> blev gjort.<br />
ideen var, at kvarter<strong>et</strong>s mange skjulte fortællinger<br />
skulle frem i lys<strong>et</strong>, fortalt af de beboere, <strong>som</strong> endnu<br />
kunne huske tilbage.<br />
Fortællingerne skulle indsamles og udgives i bogform<br />
til glæde for områd<strong>et</strong>s nuværende og fremtidige beboere.<br />
derudover blev fortællingerne formidl<strong>et</strong> gennem<br />
opsætning af tavler i kvarter<strong>et</strong>, <strong>som</strong> oplyste om<br />
den lokale kulturarv og ikke mindst blev der vedtag<strong>et</strong><br />
en bevarende lokalplan for områd<strong>et</strong> og udarbejd<strong>et</strong> en<br />
vejledning i at vedligeholde kvarter<strong>et</strong>s huse.<br />
Processen har bidrag<strong>et</strong> til, at lokale foreninger og råd<br />
i dag sørger for at opr<strong>et</strong>holde en høj arkitektonisk<br />
standard, og at kvarter<strong>et</strong> er blandt nykøbing Falsters<br />
mest populære at bo i.<br />
Fra nykøbing FalSter Skal vi<br />
Høre om Hvordan:<br />
bygningsbevaring øger de private<br />
investeringer<br />
blandt de <strong>aktiv</strong>it<strong>et</strong>er<br />
fornyelsesprocessen<br />
indeholdt, var en<br />
indsamling og udgivelse<br />
af østerbroborgernes<br />
erindringer om kvarter<strong>et</strong>.<br />
bogen blev husstand<strong>som</strong>delt<br />
til beboerne, for<br />
hvem byens tilblivelse og<br />
lokale kulturminder er<br />
blev<strong>et</strong> <strong>et</strong> vedvarende<br />
interessefællesskab.<br />
bogens omslag er mal<strong>et</strong> af<br />
th. skeel andersen.<br />
23
SYNLIggøRELSE og formidling af den lokale kulturarv<br />
gør d<strong>et</strong> muligt at fremme en positiv fortælling, <strong>som</strong> både<br />
virk<strong>som</strong>heder og ressourcestærke borgere kan skrive sig ind i.<br />
manchester
<strong>Kulturarv</strong> og<br />
øg<strong>et</strong> vÆKst<br />
med <strong>byfornyelse</strong>sloven fra 2004 blev ønsk<strong>et</strong> om<br />
privat medfinansiering, lokalt medejerskab og<br />
forankring centralt. flere kommuner har gennemført<br />
byudviklings- og fornyelsesprojekter i tæt samspil<br />
med private, og de nye partnerskaber har b<strong>et</strong>yd<strong>et</strong><br />
øg<strong>et</strong> medfinansiering og fastholdelse af resultaterne.<br />
For mange kommuner kan d<strong>et</strong> være en udfordring at<br />
ramme n<strong>et</strong>op den strategi, der vækker den potentielle<br />
partners interesse, og her kan kulturarven være<br />
en vigtig brik i puslespill<strong>et</strong>. kulturarvsstyrelsens<br />
og realdanias analyse af danskernes holdninger til<br />
kulturarv i 2005 viser, at både borgere og erhvervsliv<br />
opfatter kulturarven <strong>som</strong> væsentlig, når virk<strong>som</strong>hederne<br />
skal vælge domicil. På samme måde har en<br />
række danske byer, fx aalborg og Silkeborg, oplev<strong>et</strong><br />
øg<strong>et</strong> turisme efter, man har genanvendt historiske<br />
miljøer og bygninger. <strong>aktiv</strong>ering af den lokale kulturarv<br />
giver gode muligheder for at styrke en eventuel<br />
turismestrategi og for, at arbejd<strong>et</strong> fører følgeinvesteringer<br />
med sig.<br />
erfaringerne fra publikationens cases viser, at man<br />
kan tiltrække og samarbejde med private virk<strong>som</strong>heder,<br />
hvis man prioriterer kulturarven i kommunen og<br />
sikrer, at der skabes en solid bro mellem erhvervspolitik,<br />
planlægning og bevaringsinteresser. Synliggørelse<br />
og formidling af den lokale kulturarv gør d<strong>et</strong> muligt at<br />
fremme en positiv fortælling, <strong>som</strong> både virk<strong>som</strong>heder<br />
og ressourcestærke borgere kan skrive sig ind i. man<br />
bør dog også være opmærk<strong>som</strong> på den mere indirekte<br />
afledte vækst, <strong>som</strong> <strong>et</strong> initiativ fører med sig – fx vil en<br />
synlig og velbevar<strong>et</strong> kulturarv i mange tilfælde smitte<br />
af på antall<strong>et</strong> af private investeringer i de private boli-<br />
ger og udlejningsejendomme. kulturarven er ligeledes<br />
også <strong>et</strong> tema, man kan indarbejde i alle former for<br />
socialt orienterede projekter. <strong>byfornyelse</strong>sinitiativer,<br />
der <strong>aktiv</strong>erer kulturarven, har dermed gode muligheder<br />
for at skabe synergi med eksisterende og velforankrede<br />
sociale indsatser.<br />
kort Fortalt<br />
<strong>et</strong> fokus på kulturarven er en god måde at<br />
bygge bro mellem erhvervspolitik, planlægning<br />
og bevaringsinteresser.<br />
med en bredt forankr<strong>et</strong> og klar vision<br />
for kulturarven, bliver d<strong>et</strong> l<strong>et</strong>tere for private<br />
virk<strong>som</strong>heder at få øje på potential<strong>et</strong>, lige<strong>som</strong><br />
partnerskab<strong>et</strong> står stærkere.<br />
ved at synliggøre og formidle den lokale<br />
kulturarv, bliver d<strong>et</strong> muligt at fremme en positiv<br />
fortælling, <strong>som</strong> både virk<strong>som</strong>heder, <strong>et</strong>ablerede<br />
institutioner og ressourcestærke borgere kan<br />
skrive sig ind i og føre videre.<br />
Fornyelsesinitiativer, der <strong>aktiv</strong>erer kulturarven<br />
har gode muligheder for at knytte an og<br />
skabe synergi til eksisterende og velforankrede<br />
sociale og kommercielle indsatser.<br />
<strong>et</strong> lokalområdes synlige og velbevarede kul-<br />
turarv vil ofte føre til en stigning i investeringerne<br />
i de private boliger og udlejningsejendomme.<br />
25
Den bevarende lokalplan<br />
der blev udvikl<strong>et</strong> med hjælp<br />
fra de lokale borgere i<br />
kvarter<strong>et</strong> udpegede<br />
østerbrogades struktur<br />
med synlige forhaver og<br />
stakitter <strong>som</strong> <strong>et</strong> vigtigt<br />
element man ville gå langt<br />
for at bevare.<br />
26 kulturarv og øg<strong>et</strong> vækSt
ygningsbevaring øger De<br />
Private investeringer<br />
daværende nykøbing Falster kommune<br />
inviterede tidligt borgerne med på råd,<br />
da der skulle udvælges initiativer til en<br />
fornyelsesindsats i østerbrokvarter<strong>et</strong>. Her<br />
lagde de <strong>aktiv</strong>e borgere vægt på, at der var<br />
for mange af kvarter<strong>et</strong>s bygninger, <strong>som</strong> var<br />
skæmm<strong>et</strong> af forkerte istandsættelser og<br />
ombygninger med forkert materialevalg.<br />
tendensen i kvarter<strong>et</strong> gik mod, at hus-<br />
ejerne nedlagde de ellers så velkendte<br />
spidsstakitter, mens forhaverne blev<br />
belagt med blå søsten og beplant<strong>et</strong> med<br />
biler, campingvogne og trailere. For at styre<br />
udviklingen og sikre kvarter<strong>et</strong> en stærk<br />
identit<strong>et</strong> og synlig historie, blev der gennemført<br />
en oplysnings- og informationskampagne,<br />
<strong>som</strong> bl.a. indebar udviklingen<br />
af en bevarende lokalplan for kvarter<strong>et</strong>.<br />
lokalplanen blev udarbejd<strong>et</strong> i samarbejde<br />
med en borgergruppe sammensat af<br />
beboere fra kvarter<strong>et</strong> og endte med at<br />
indeholde samtlige af de bygninger, der<br />
var bevaringsværdige i kategori <strong>et</strong> til fem<br />
i kommuneatlass<strong>et</strong> . der blev indført en<br />
grænse for indkørslens størrelse og still<strong>et</strong><br />
krav om stakit. alt i alt var d<strong>et</strong> en langt<br />
mere vidtgående plan end forvaltningen<br />
ellers ville have udarbejd<strong>et</strong>. trods dens<br />
vidtgående fokus på bevaring, blev planen<br />
vedtag<strong>et</strong> i 2003 med kun tre indsigelser om<br />
dens bevaringsbestemmelser.<br />
den store opbakning til lokalplanen skal<br />
ses i lys<strong>et</strong> af d<strong>et</strong> formidlings- og oplysningsarbejde<br />
om østerbrokvarter<strong>et</strong>s<br />
kulturarv, <strong>som</strong> kørte ved siden af udarbejdelsen<br />
af lokalplanen. Forløb<strong>et</strong> indeholdt<br />
en interviewrunde med borgere,<br />
<strong>som</strong> var født og opvoks<strong>et</strong> i bydelen og<br />
blev udgiv<strong>et</strong> i bogen “uden for voldene” i<br />
2002. talrige byvandringer blev også gennemført<br />
på indre østerbro, hvor ældre<br />
deltagere fortalte om d<strong>et</strong> liv, der engang<br />
havde vær<strong>et</strong> i gaderne, mens medarbejdere<br />
fra teknisk Forvaltning samt muse<strong>et</strong><br />
Falsters minder skrev fortællingerne ned.<br />
byvandringerne var <strong>et</strong> stort tilløbsstykke<br />
med op mod 90 deltagere pr. gang, og<br />
succesen førte til, at arrangementerne<br />
spredte sig til byens øvrige bydele.<br />
indsatsen blev fulgt op med udarbejdelsen<br />
af en vejledning i at vedligeholde<br />
og istandsætte fem af kvarter<strong>et</strong>s mest<br />
typiske bygningstyper, og husejere<br />
kunne få gratis arkitektrådgivning.<br />
til sidst blev der skabt synlighed om<br />
muligheden for at søge om støtte gennem<br />
bygningsforbedringsudvalg<strong>et</strong> og<br />
nykøbing F. bevaringsfond.<br />
Projekt<strong>et</strong> har medført <strong>et</strong> meg<strong>et</strong> større<br />
fokus på og interesse for at gennemføre<br />
istandsættelser og ombygningermed<br />
respekt for de bærende værdier. indsatsen<br />
har resulter<strong>et</strong> i mange ansøgninger<br />
nyKøbing f<br />
til bygningsforbedringsudvalg<strong>et</strong> fra<br />
østerbro. blandt de, der har modtag<strong>et</strong><br />
tilskud, kan nævnes 13 bevaringsværdige<br />
ejerboliger, <strong>som</strong> saml<strong>et</strong> har modtag<strong>et</strong><br />
850.000 kr. i støtte. d<strong>et</strong> svarer til en saml<strong>et</strong><br />
investering på ca. 3 mio. kr. ligeledes har<br />
en nedslidt og misligholdt udlejningsejendom<br />
gennemført bygningsforbedringsarbejde<br />
med <strong>et</strong> meg<strong>et</strong> flot resultat. i d<strong>et</strong>te<br />
tilfælde blev <strong>et</strong> tilskud på 200.000 kr. til en<br />
saml<strong>et</strong> investering på ca. 1 mio. kr.<br />
Projekt<strong>et</strong> har haft en stor indvirkning på<br />
bydelen med hensyn til bygningsbevaring.<br />
d<strong>et</strong> lokale facaderåd er blev<strong>et</strong> udvid<strong>et</strong><br />
og rådgiver grundejerne og kommunen i<br />
bevaringsspørgsmål. også den lokale kulturmindeforening<br />
er voks<strong>et</strong> og er med sine<br />
1.400 medlemmer blev<strong>et</strong> byens største<br />
forening. generelt har de gennemførte restaureringsprojekter<br />
højn<strong>et</strong> bevaringsindsatsen<br />
på østerbro, <strong>som</strong> med indsatsen<br />
har udvikl<strong>et</strong> sig til <strong>et</strong> meg<strong>et</strong> attr<strong>aktiv</strong>t og<br />
efterspurgt kvarter. ifølge forvaltere og<br />
borgere har hvert enkelt projekt smitt<strong>et</strong><br />
positivt af på nabobygninger og områder.<br />
27
28 kulturarv og øg<strong>et</strong> vækSt<br />
centrale erFaringer<br />
Fra nykøbing F<br />
en velbevar<strong>et</strong> kulturarv er <strong>et</strong> vigtigt<br />
tema for borgerne og inspirerer til private<br />
investeringer i bygningsmassen.<br />
tidlig inddragelse af borgerne skaber<br />
grobunden for senere forankring og medejerskab<br />
blandt lokalbefolkningen, og d<strong>et</strong><br />
reducerer de offentlige omkostninger.<br />
en <strong>aktiv</strong> og åben kommunikationsstrategi<br />
og formidling af projekt<strong>et</strong> skaber velvilje<br />
og forståelse hos lokalbefolkningen.<br />
ved at inddrage og ansvarliggøre lokale<br />
beboere i udpegningen af bevaringsværdier<br />
vil man ofte skabe rum mere vidtgående<br />
tiltag, end hvis udpegningen foregår uden<br />
inddragelse.<br />
når lokale foreninger og borgergrupper<br />
har ejerskab til bevaringsplaner, vil påbud<br />
og r<strong>et</strong>ningslinjer l<strong>et</strong>tere blive accepter<strong>et</strong> af<br />
de øvrige borgere.
nyKøbing f<br />
29
mancHester<br />
restaurering smitter<br />
af PÅ neDsliDt omrÅDe<br />
Sankt Francis kloster var engang <strong>et</strong> vigtigt<br />
fyrtårn for borgerne i d<strong>et</strong> lille kvarter gorton<br />
i d<strong>et</strong> østlige manchester. bygningen, <strong>som</strong><br />
blev opført af den engelske mesterarkitekt<br />
edward Pugin i 1861, husede fastboende<br />
præster og tiltrak en menighed på omkring<br />
900 mennesker, indtil den dag i 1989 hvor<br />
præsterne måtte flytte på grund af sanering.<br />
bygningen blev solgt til en ejendomsudvikler,<br />
<strong>som</strong> ville bygge <strong>et</strong>ageboliger på grunden.<br />
men da vedkommende gik konkurs,<br />
inden han nåede at realisere sit projekt og<br />
ydermere havde efterladt bygningen åben<br />
og tømt for værdier, tog vandalismen over.<br />
klostr<strong>et</strong> gik i hastigt forfald lige<strong>som</strong> resten<br />
af gorton, <strong>som</strong> dengang lå på 3. pladsen<br />
over englands mest nedslidte kvarterer.<br />
For at sikre de enestående bygninger<br />
stiftede en lille gruppe af frivillige i 1996 en<br />
fond med d<strong>et</strong> formål at restaurere klostr<strong>et</strong><br />
og finde ny brug af bygningerne til gavn for<br />
resten af lokalmiljø<strong>et</strong>. kort efter at bygningen<br />
var blev<strong>et</strong> afsikr<strong>et</strong> og rengjort, åbnede<br />
gruppen dørene og inviterede alle interesserede<br />
inden for til åbent hus. til gruppens<br />
store forbavselse tiltrak arrangement<strong>et</strong><br />
mere end 1.000 mennesker, og ved lejligheden<br />
blev der nedsat en venneforening med<br />
1.100 medlemmer, hvoraf størstedelen var<br />
lokale borgere.<br />
Fonden indså hurtigt, at restaureringen af<br />
klostr<strong>et</strong> skabte ringe i vand<strong>et</strong> til resten af<br />
kvarter<strong>et</strong>. tv-stationen bbc lavede en dokumentarserie<br />
om klostr<strong>et</strong>, og da Prinsen af<br />
Wales besøgte byen for at se klostr<strong>et</strong> i 2007,<br />
havde mange private husejere iværksat<br />
forbedringer på deres egne huse efter forbillede<br />
fra klostr<strong>et</strong>s frivilliggruppe.<br />
30 kulturarv og øg<strong>et</strong> vækSt<br />
For at udnytte klostr<strong>et</strong>s positive indflydelse<br />
på resten af kvarter<strong>et</strong> fortsatte de<br />
frivillige arbejd<strong>et</strong> med at imødekomme<br />
kvarter<strong>et</strong>s sociale behov. ved at gøre brug<br />
af klostr<strong>et</strong> samt gruppens efterhånden<br />
stærke engagement og organisation,<br />
målr<strong>et</strong>tede man <strong>aktiv</strong>it<strong>et</strong>er mod kvarter<strong>et</strong>s<br />
unge, de en<strong>som</strong>me og isolerede ældre og<br />
mod kvarter<strong>et</strong>s problemer med kriminalit<strong>et</strong><br />
og vandalisme. blandt de mest succesrige<br />
initiativer er <strong>et</strong> partnerskab med d<strong>et</strong> lokale<br />
fængsel, <strong>som</strong> har gjort d<strong>et</strong> muligt for de<br />
unge at deltage i restaureringsarbejd<strong>et</strong> og<br />
de øvrige initiativer, fx kunstprojekter for<br />
unge og ældre og d<strong>et</strong> ugentlige folkekøkken,<br />
<strong>som</strong> hver søndag tiltrækker fulde huse<br />
til fællesspisning i klostr<strong>et</strong>.<br />
i dag er klostr<strong>et</strong> kendt over hele england og<br />
borgerne er ikke i tvivl om b<strong>et</strong>ydningen af at<br />
have en levende, værdsat og åben kulturarvsinstitution<br />
i kvarter<strong>et</strong>. d<strong>et</strong> stærke fokus på<br />
at give hele områd<strong>et</strong> <strong>et</strong> fysisk og socialt løft<br />
har ført til donationer fra store og små virk<strong>som</strong>heder,<br />
<strong>som</strong> håber, at de gode historier<br />
fra gorton vil smitte af på deres profil.<br />
over en 12-årig periode rejste de frivillige<br />
6 millioner pund, <strong>som</strong> bygningen blev restaurer<strong>et</strong><br />
og udvikl<strong>et</strong> for. i dag fungerer<br />
klostr<strong>et</strong> <strong>som</strong> en vigtig og unik event- og<br />
konferencebygning og <strong>som</strong> base for små<br />
virk<strong>som</strong>heder og sociale foreninger.<br />
Processen har skabt positiv opmærk<strong>som</strong>hed<br />
og mobiliser<strong>et</strong> byens ressourcer i en<br />
stærk organisation, <strong>som</strong> arbejder videre<br />
med at løse kvarter<strong>et</strong>s sociale problemer.<br />
at de er godt på vej, står klart efter at,<br />
gorton ikke længere er på listen over<br />
englands mest nedslidte kvarterer.
D<strong>et</strong> forladte og nedslidte<br />
kloster i gorton blev af<br />
byens borgere opfatt<strong>et</strong> <strong>som</strong><br />
endnu <strong>et</strong> af mange kollektive<br />
nederlag, der gennem tiden<br />
havde ramt områd<strong>et</strong>.<br />
31
32 kulturarv og øg<strong>et</strong> vækSt<br />
centrale erFaringer<br />
Fra gorton<br />
en synlig kulturarv kan bringe stolthed<br />
og selvjustits til nedslidte boligområder<br />
Synliggørelsen af kulturarven og de<br />
bærende fortællinger gør d<strong>et</strong> l<strong>et</strong>tere for<br />
private investorer at se sig selv <strong>som</strong> en del<br />
af områd<strong>et</strong>.<br />
<strong>byfornyelse</strong>sindsatsen kan med fordel<br />
knytte an til eksisterende lokale projekter,<br />
der har fokus på restaurering og <strong>aktiv</strong>ering<br />
af bygningsarven.<br />
<strong>et</strong> mindre støttebeløb eller rådgivning<br />
i startfasen af <strong>et</strong> privat restaurerings<br />
initiativ kan b<strong>et</strong>yde, at projekt<strong>et</strong> formår at<br />
skabe ringe i vand<strong>et</strong>.<br />
initiativer, der vil bevare og styrke <strong>et</strong><br />
områdes fælles arv og identit<strong>et</strong>, kan udløse<br />
b<strong>et</strong>ragtelig støtte fra fonde og private.
mancHester<br />
33
ygningsbevaring<br />
sKaber oPmÆrK<strong>som</strong>HeD<br />
og nyt liv<br />
De såkaldte Kullaer er<br />
bygninger <strong>som</strong> traditionelt<br />
har dann<strong>et</strong> rammen om<br />
land<strong>et</strong>s storfamilier, <strong>som</strong><br />
bosatte sig i de fortificerede<br />
tårnbygninger.<br />
34 kulturarv og øg<strong>et</strong> vækSt<br />
blandt de kulturminder, <strong>som</strong> blev ramt<br />
hårdest under borgerkrigen i kosovo, hører<br />
de såkaldte kullaer. Før krigen fandtes der<br />
omkring 1.200 af disse bygninger, alle opført<br />
i 17- og 1800-tall<strong>et</strong>, men efter krigen var der<br />
blot 200 tilbage, hvoraf mange var i meg<strong>et</strong><br />
dårlig stand.<br />
“kulla” b<strong>et</strong>yder tårnhus og bygningen er således<br />
<strong>et</strong> tårnlignende befæst<strong>et</strong> stenhus, hvor<br />
storfamilier fortsat bor i dag. Fordi kullaerne<br />
har en særlig b<strong>et</strong>ydning for d<strong>et</strong> albanske<br />
folk, stod de særligt for skud under krigen.<br />
i 2001 igangsatte den svenske organisation<br />
“kulturarv utan gränsor” en kampagne<br />
for at få restaurer<strong>et</strong> nogle af bygningerne.<br />
Formål<strong>et</strong> var ud over at redde bygningerne,<br />
at øge kendskab<strong>et</strong> til restaurering og<br />
b<strong>et</strong>one kulturarvens rolle i fredsprocessen.<br />
Fem kullaer blev restaurer<strong>et</strong> med hjælp fra<br />
den svenske organisation, der oplevede,<br />
hvordan <strong>et</strong> fokus på hverdagskulturen og<br />
lokale traditioner, håndværk og materialer,<br />
skabte velvilje og omtale om projekterne.<br />
de restaurerede kullaer har siden inspirer<strong>et</strong><br />
både private og offentlige til lignende projekter.<br />
eksempelvis har flere af kosovos nye<br />
kommuner valgt at indr<strong>et</strong>te deres offentlige<br />
kontorer i omdannede kullaer.<br />
i den lille by Peja har den lokale teglfabrik<br />
måtte sætte gang i en specialproduktion<br />
af de ellers udgåede byggesten, så både<br />
kommunekontor<strong>et</strong> og den lokale skole kan<br />
indlogere sig i omdannede kullaer. nogle af<br />
de projekter, der har opnå<strong>et</strong> størst omtale<br />
og lokal effekt, finder man i landsbyen<br />
dranoc, hvor en kulla er omdann<strong>et</strong> til kulturelt<br />
medborgerhus. Her afholdes politiske<br />
stormøder, private fester og andre kulturelle<br />
og sociale events, <strong>som</strong> har trukk<strong>et</strong> ny<br />
opmærk<strong>som</strong>hed og liv til byen. også private<br />
ejere er blev<strong>et</strong> inspirer<strong>et</strong> til at investere<br />
i kullaerne. i dag kan turister besøge den<br />
lille landsby junik og overnatte i familien<br />
krasniqis nyrestaurerede kulla. den lejes<br />
udelukkende ud til turister.<br />
restaureringen af kullaerne har ikke blot<br />
b<strong>et</strong>yd<strong>et</strong>, at lokalsamfundene har få<strong>et</strong> nye<br />
smukke mødesteder, og at de involverede<br />
håndværkere har få<strong>et</strong> kendskab til lokalt<br />
håndværk, materialer og byggeskikke. den<br />
har også b<strong>et</strong>yd<strong>et</strong>, at der er skabt forny<strong>et</strong><br />
håb til fremtiden rundt om i kosovo. For få<br />
år siden talte ingen om turisme og borts<strong>et</strong><br />
fra de internationale styrker, besøgte kun<br />
få udlændinge land<strong>et</strong>. med restaureringen<br />
af kullaerne har borgerne i kosovo genopdag<strong>et</strong><br />
deres kulturarv, og samtlige af de fem<br />
kullaer fungerer i dag <strong>som</strong> pejlemærke og<br />
udgangspunkt for spirende initiativer, <strong>som</strong><br />
på ny skal tiltrække turisterne.
Kullaerne er centrale<br />
omdrejningspunkter for<br />
fællesskab<strong>et</strong> i d<strong>et</strong> nye land.<br />
med tiden har også private<br />
entreprenører greb<strong>et</strong> ideen<br />
om at restaurere bygningerne<br />
og åbne dem op for<br />
nye formål, lige<strong>som</strong><br />
offentlige institutioner så<br />
<strong>som</strong> <strong>et</strong> handikapcenter<br />
overvejer at indr<strong>et</strong>te sig i<br />
en gammel Kulla.<br />
Kosovo<br />
35
36 kulturarv og øg<strong>et</strong> vækSt
centrale erFaringer<br />
Fra koSovo<br />
Historiske bygninger danner ofte gode<br />
rammer for større kulturelle og sociale<br />
events.<br />
en styrk<strong>et</strong> kulturarv kan bane vejen for<br />
øg<strong>et</strong> turisme og følgevirk<strong>som</strong>heder.<br />
en synlig og værdsat kulturarv kan<br />
vende <strong>et</strong> ellers negativt billede af <strong>et</strong><br />
område. For mange politikere er<br />
kulturarven en sikker sag at satse på.<br />
ofte er d<strong>et</strong> <strong>et</strong> emne, der interesserer<br />
de fleste borgere, samt en nøgle til øg<strong>et</strong><br />
bosætning og turisme.<br />
Kosovo<br />
37
Et OmRådES historie er <strong>et</strong> godt sted at starte, hvis der skal formuleres<br />
stærke og forståelige fremtidsvisioner <strong>som</strong> både borgere, embedsmænd<br />
og politikere skal kunne stå sammen om, og huske på sigt.<br />
38<br />
Holmbladsgade
<strong>Kulturarv</strong> og<br />
fÆllessKab<strong>et</strong><br />
gennem en årrække har hovedstæder og storbyer<br />
konkurrer<strong>et</strong> om at indtage positionen <strong>som</strong> regionalt<br />
knudepunkt eller kreativt center. i dag arbejder også<br />
flere mellemstore byer målr<strong>et</strong>t<strong>et</strong> på at skabe koblinger<br />
mellem kunst, kultur, erhvervsudvikling, <strong>byfornyelse</strong><br />
og bosætningspolitik. Her står <strong>aktiv</strong>eringen af<br />
d<strong>et</strong> historiske miljø centralt – <strong>som</strong> ramme om små og<br />
store begivenheder og <strong>som</strong> eftertragt<strong>et</strong> kulisse for<br />
store dele af den såkaldte kreative industri.<br />
vælger en kommune at arbejde strategisk med<br />
udvikling og <strong>aktiv</strong>ering af de historiske lag, giver d<strong>et</strong><br />
mulighed for at skabe solide, tætte koblinger mellem<br />
kultur, fritid, erhvervsudvikling, uddannelse, ungdomspolitik<br />
og byplanlægning. ofte er d<strong>et</strong> en sådan<br />
helhedstænkning i forvaltningen, der kan føre til en<br />
strategisk udvikling og brandingindsats, <strong>som</strong> virkelig<br />
rykker. i den kommunale forvaltning vil tværgående<br />
udviklingsprojekter og <strong>et</strong>ableringen af nye organisatoriske<br />
samarbejder være vigtige for kommunens<br />
evne til at gennemføre helhedsorienterede og visionære<br />
ændringer.<br />
kulturarven kan <strong>aktiv</strong>eres på mange måder, dels <strong>som</strong><br />
fortælling eller billede, dels <strong>som</strong> fysiske bygninger<br />
i landskab<strong>et</strong>. <strong>aktiv</strong>eres kulturarven <strong>som</strong> <strong>et</strong> procesredskab<br />
i en større udviklingsstrategi, rummer den<br />
derfor også gode muligheder for at tænke nyt og bryde<br />
fastgroede vaner og stridigheder i <strong>et</strong> område eller i<br />
en forvaltning. med visheden om hvorfra vi kommer,<br />
bliver d<strong>et</strong> også l<strong>et</strong>tere at få øje på de kvalit<strong>et</strong>er, der<br />
giver udviklingsmuligheder i fremtiden. <strong>et</strong> områdes historie<br />
er derfor også <strong>et</strong> godt sted at starte, hvis der skal<br />
formuleres stærke og forståelige fremtidsvisioner <strong>som</strong><br />
både borgere, embedsmænd og politikere skal kunne<br />
stå sammen om, og huske på sigt. For at styrke den<br />
lokale identit<strong>et</strong> og tiltrække nye partnerskaber, er d<strong>et</strong><br />
derfor en stor fordel for <strong>et</strong> lokalområde, at spørgsmål<strong>et</strong><br />
om sted<strong>et</strong>s kulturarv prioriteres og indgår i områd<strong>et</strong>s<br />
udvikling.<br />
kort Fortalt<br />
med visheden om hvorfra vi kommer,<br />
bliver d<strong>et</strong> l<strong>et</strong>tere at få øje på de kvalit<strong>et</strong>er, der<br />
giver udviklingsmuligheder i fremtiden. Stærke<br />
fremtidsvisioner kan derfor med fordel tage<br />
udgangspunkt i kulturarven.<br />
mange opfatter tilstedeværelsen af <strong>et</strong> unikt<br />
miljø og bevidstheden om den lokale skik og<br />
brug, <strong>som</strong> d<strong>et</strong> der giver <strong>et</strong> område sin særlige<br />
karakter.<br />
arbejd<strong>et</strong> med at <strong>aktiv</strong>ere kulturarven er relevant<br />
for kulturliv, planlægning og erhvervspolitik<br />
og kan derfor <strong>aktiv</strong>eres både <strong>som</strong> fortælling,<br />
billede eller <strong>som</strong> fysiske bygninger i landskab<strong>et</strong>.<br />
kulturarven rummer gode muligheder for at<br />
eksperimentere, nytænke og bryde fastgroede<br />
vaner og stridigheder i <strong>et</strong> område eller en forvaltning,<br />
hvis man inddrager den <strong>som</strong> procesredskab<br />
i en større udviklingsstrategi.<br />
39
albertslunD syD<br />
<strong>Kulturarv</strong> baner vejen<br />
for nye arbejDsformer i<br />
forvaltningen<br />
albertslund kommune har siden 2000 arbejd<strong>et</strong><br />
med helhedsorienter<strong>et</strong> <strong>byfornyelse</strong> i<br />
boligområd<strong>et</strong> albertslund Syd. blandt tiltagene<br />
har vær<strong>et</strong> en identifikation af kulturarven<br />
i albertslund Syd, herunder både den<br />
materielle og immaterielle kulturarv.<br />
i de første <strong>et</strong>aper arbejdede man intensivt<br />
med at <strong>et</strong>ablere samarbejder, n<strong>et</strong>værk og<br />
fælles ejerskab blandt borgere, boligselskaber<br />
og den kommunale forvaltning i<br />
albertslund Syd, og boligselskaberne satte<br />
gang i en række fornyelsesinitiativer og<br />
facaderenoveringer. Strategien for <strong>byfornyelse</strong>ns<br />
tredje <strong>et</strong>ape har herefter fokuser<strong>et</strong><br />
på at kvalificere fornyelsesinitiativerne, så<br />
de udføres med respekt for områd<strong>et</strong>s kulturarv,<br />
samt ligeledes at udvikle og styrke<br />
d<strong>et</strong> mentale billede af områd<strong>et</strong>. mål<strong>et</strong> er at<br />
identificere kulturarven og <strong>et</strong>ablere en fælles<br />
anerkendelse af de fysiske og kulturelle<br />
værdier, <strong>som</strong> områd<strong>et</strong> råder over – og at<br />
sikre dem for fremtiden.<br />
mens medarbejderne fra kommunens<br />
tekniske forvaltning har afvikl<strong>et</strong> dybdegående<br />
interviews med lokale borgere og lav<strong>et</strong><br />
"voxpop" på gadeplan for at kortlægge områd<strong>et</strong>s<br />
immaterielle kulturarv, har d<strong>et</strong> lokale<br />
museum kortlagt fortællingen om byplanen<br />
og byggeri<strong>et</strong>.<br />
m<strong>et</strong>oden adskilte sig radikalt fra den måde<br />
planlæggerne var vant til at arbejde på<br />
– en arbejdsform reguler<strong>et</strong> med love og<br />
bekendtgørelser snarere end fri fortolkning<br />
og subjektive fortællinger. alligevel<br />
bidrog eksperiment<strong>et</strong> positivt til processen<br />
40 kulturarv og FælleSSkab<strong>et</strong><br />
i albertslund Syd. mød<strong>et</strong> med beboernes<br />
fortællinger i områd<strong>et</strong> skabte forståelse for,<br />
hvorfor bevaring og kulturarv også skulle<br />
være <strong>et</strong> tema i den ellers så udskældte og<br />
helhedsplanlagte stationsby.<br />
Forløb<strong>et</strong> bragte en omfattende viden for<br />
dagen, <strong>som</strong> skal bidrage til at områd<strong>et</strong>s helhedsindtryk,<br />
bygningshierarki og beplantningsstrategi<br />
bevares. Sideløbende skal<br />
events og oplysning om områd<strong>et</strong>s mange<br />
fortællinger og sociale liv gennem tiderne<br />
styrke de forskellige borgergruppers ejerskab<br />
og identit<strong>et</strong> i områd<strong>et</strong>.<br />
Hvor d<strong>et</strong> før var uvant for kommunen at<br />
arbejde på tværs af forvaltningerne om <strong>et</strong><br />
geografisk afgræns<strong>et</strong> område, har d<strong>et</strong>, at arbejde<br />
fokuser<strong>et</strong> og kreativt med albertslund<br />
Syd’s kulturarv giv<strong>et</strong> næring til nye ideer og<br />
samarbejdsformer på tværs af forvaltninger.<br />
borgerne, der blev interview<strong>et</strong>, blev gjort til<br />
eksperter på deres boligområde, og hidtil<br />
us<strong>et</strong>e n<strong>et</strong>værk og nye ildsjæle i områd<strong>et</strong><br />
blev synlige og inddrag<strong>et</strong> i processen. og<br />
ikke mindst fik forvalterne en styrk<strong>et</strong> fælles<br />
forståelse af den opgave kommunen og<br />
boligselskaberne stod overfor.<br />
Projekt<strong>et</strong>s fokus på områd<strong>et</strong>s kulturarv og<br />
eksperiment<strong>et</strong> med tværgående arbejdsformer<br />
har skabt en platform for samarbejde,<br />
fællesskab og synergi. i dag arbejder<br />
både forvaltninger og boligorganisationerne<br />
sammen om bydelens udvikling, og<br />
d<strong>et</strong> har ført til en fælles driftsaftale og en<br />
masterplan for samarbejde om boligrenoveringer.<br />
albertslund syd er <strong>et</strong><br />
helhedsplanlagt tæt-lav<br />
byggeri fra slutningen af<br />
1960'erne. D<strong>et</strong> blev anlagt<br />
<strong>som</strong> led i udviklingen af<br />
Køge-bugt planen, men<br />
mødte i sine tidligere år<br />
stærk kritik på grund af<br />
bygg<strong>et</strong>ekniske problemer<br />
og på grund af den meg<strong>et</strong><br />
stramme struktur <strong>som</strong><br />
bydelen var opbygg<strong>et</strong> om.
centrale erFaringer<br />
Fra albertSlund Syd<br />
l ved at identificere og <strong>aktiv</strong>ere kulturar-<br />
ven skabes en grobund for fælles anerkendelse<br />
af de fysiske såvel <strong>som</strong> kulturelle<br />
værdier <strong>et</strong> område besidder.<br />
kulturarven er ikke <strong>et</strong> lukk<strong>et</strong> begreb og<br />
arbejd<strong>et</strong> med kulturarven kan derfor være<br />
en oplagt mulighed for at introducere nye<br />
kreative og tværgående arbejdsprocesser.<br />
Fokusér på helhedsb<strong>et</strong>ragtninger og<br />
sammenhængende historier. d<strong>et</strong> er ikke<br />
en forudsætning at starte med en registrering<br />
af alle enkeltdele af kommunens<br />
kulturarv. de <strong>et</strong>ablerede registreringer, fx<br />
Save-registreringerne i kommuneatlass<strong>et</strong><br />
kan give <strong>et</strong> udgangspunkt, men fortæller<br />
ikke nødvendigvis den mest interessante<br />
historie.<br />
i arbejde med at identificere kulturarven<br />
kan borgere gøres til eksperter på<br />
deres boligområde.<br />
ved at spørge ind til borgernes fortællinger<br />
kan man få adgang til nye n<strong>et</strong>værk<br />
og ildsjæle – de fleste mennesker kan godt<br />
lide at øse ud af deres erindringer.<br />
41
tvÆrseKtorielt samarbejDe<br />
om bygningsarv styrKer<br />
byuDviKlingen<br />
debatten om creativity in Planning bliver<br />
i disse år ført frem i byforskerkredse, <strong>som</strong><br />
påpeger behov<strong>et</strong> for at forny den offentlige<br />
forvaltning, ledelse og i komp<strong>et</strong>encer,<br />
hvis man skal skabe de bedste rammer for<br />
en byudvikling drev<strong>et</strong> af kultur og kreativit<strong>et</strong>.<br />
ofte bliver eksempler fra england<br />
fremhæv<strong>et</strong>, fordi d<strong>et</strong> her er mere eksplicit,<br />
at lokal kulturpolitik skal bidrage til social<br />
og økonomisk udvikling. i manchester<br />
kommer tendensen til udtryk igennem<br />
byens tværsektorielle tilgang til byens<br />
kulturarv.<br />
Siden 2003 har byen haft sin egen<br />
“buildings at risk officer”, der har ansvar<br />
for, at de historiske miljøer og bevaringsværdige<br />
bygninger bidrager til udviklingen<br />
og revitaliseringen af manchester.<br />
opgaven består i at få kortlagt bygninger<br />
og miljøer, afklar<strong>et</strong> ejerskabsforhold og<br />
dernæst at sikre, at hvert enkelt områdes<br />
unikke ressourcer <strong>aktiv</strong>eres til gavn for<br />
byens borgere og erhvervsliv.<br />
42 kulturarv og FælleSSkab<strong>et</strong><br />
Fordi kommunen har en højt prioriter<strong>et</strong> og<br />
pro<strong>aktiv</strong> forvaltning af bygningerne, er der<br />
skabt overskud til fornyelse hos de forvaltninger,<br />
<strong>som</strong> ellers hidtil havde b<strong>et</strong>ragt<strong>et</strong><br />
hinanden <strong>som</strong> deres konkurrenter. med sit<br />
tætte kendskab til både de fysiske og udviklingsmæssige<br />
aspekter ved bygningerne,<br />
fungerer manchesters “building at risk<br />
officer” ofte <strong>som</strong> en mediator mellem forvaltningerne<br />
og kan tage lederskab i forhold<br />
til de pågældende områder. alt efter hvilke<br />
bygninger, der er på tale, er hun i stand til at<br />
sammensætte relevante tværgående teams,<br />
<strong>som</strong> sammen udvikler strategier og visioner,<br />
beregner risici og <strong>et</strong>ablerer partnerskaber<br />
for de pågældende områder.<br />
denne arbejdsform og prioritering af de<br />
historiske bygninger er en vigtig brik i udviklingen<br />
af manchester og har bevirk<strong>et</strong> talrige<br />
udviklingsprojekter i byen, heriblandt d<strong>et</strong> 12<br />
ha store område Picadilly basin – <strong>et</strong> forladt<br />
pakhu<strong>som</strong>råde kend<strong>et</strong>egn<strong>et</strong> ved <strong>et</strong> gennemgående<br />
kanalforløb, der før var <strong>et</strong> populært<br />
Picadilly basins bærer i dag<br />
præg af både ny arkitektur,<br />
restaurering og transformation<br />
af historiske bygninger<br />
samt bearbejdning af de<br />
landskabelige kvalit<strong>et</strong>er i<br />
områd<strong>et</strong>.<br />
udflugtsmål for byens borgere. Her har den<br />
tætte interne dialog og stærke vision for områd<strong>et</strong><br />
affødt <strong>et</strong> stærkt partnerskab omkring<br />
områd<strong>et</strong> og sikr<strong>et</strong> både offentlige og private<br />
midler til revitaliseringen <strong>som</strong> er gennemført<br />
med respekt for sted<strong>et</strong>s arkitektoniske<br />
arv. i dag opfattes Piccadilly basins <strong>som</strong><br />
manchesters kosmopolitiske centrum med<br />
dens blanding af ny og gammel arkitektur,<br />
unikke kontor- og boligmiljøer, hvor man<br />
(<strong>som</strong> reklamematerial<strong>et</strong> skriver) får en<br />
sjælden mulighed for at bo og arbejde i<br />
manchesters kulturarv.<br />
<strong>byfornyelse</strong>sindsatsen blev i 2004 nominer<strong>et</strong><br />
til “regeneration Partnership of the year” og<br />
vandt i 2006 prisen, <strong>som</strong> d<strong>et</strong> mest succesrige<br />
fornyelsesprojekt i nordvestengland. blandt<br />
begrundelserne for udnævnelserne var<br />
d<strong>et</strong> stærke lederskab hos både offentlige<br />
og private aktører, den gensidige åbenhed<br />
og dialog samt parternes risikovillighed,<br />
kreative fremgangsmåde og forpligtigelse til<br />
projekt<strong>et</strong>.
mancHester<br />
centrale erFaringer<br />
Fra Picadilly baSinS<br />
Skal historiske huse <strong>aktiv</strong>eres på ny,<br />
kræver d<strong>et</strong> kendskab til både bygningernes<br />
arkitektoniske kvalit<strong>et</strong>er, vedligeholdelsesmæssige<br />
tilstand og behov samt<br />
for de markedsmæssige vilkår for den nye<br />
<strong>aktiv</strong>it<strong>et</strong>.<br />
arbejd<strong>et</strong> med at bruge kulturarven<br />
<strong>som</strong> en bærende udviklingsfaktor kræver<br />
brobygning mellem mange forskellige<br />
interesser og aktører.<br />
Skal kulturarven indgå <strong>som</strong> <strong>et</strong> led i en<br />
større kommunal udviklingsstrategi, må<br />
felt<strong>et</strong> prioriteres højt. enten ved ekstern<br />
konsulenthjælp, ved at lade en tværsektoriel<br />
gruppe arbejde med spørgsmål<strong>et</strong>.<br />
tendensen til at politiske forvaltninger<br />
ser hinanden <strong>som</strong> konkurrenter bør overkommes,<br />
hvis kulturarven for alvor skal<br />
<strong>aktiv</strong>eres til fordel for områd<strong>et</strong>s udvikling.<br />
43
Kosovo<br />
viDen om fortiDen<br />
sKaber stÆrKe visioner<br />
for fremtiDen<br />
44 kulturarv og FælleSSkab<strong>et</strong><br />
i 2008 erklærede kosovo sin uafhængighed<br />
og med denne begivenhed er nye kommuner<br />
og institutioner opstå<strong>et</strong> over hele<br />
land<strong>et</strong>, <strong>som</strong> nu skal finde fælles fodfæste<br />
efter mere end <strong>et</strong> årti præg<strong>et</strong> af uroligheder<br />
og borgerkrig. afstanden og splittelsen i<br />
befolkningen har b<strong>et</strong>yd<strong>et</strong>, at en lang række<br />
praktiske genopbygningsopgaver er blev<strong>et</strong><br />
forhal<strong>et</strong> og tabt i interne stridigheder. den<br />
fælles vilje i områd<strong>et</strong> har vær<strong>et</strong> svær at<br />
finde og den politiske virkelighed har bår<strong>et</strong><br />
præg af splittelse snarere end fællesskab, en<br />
erkendelse <strong>som</strong> har sat værdi- og identit<strong>et</strong>spolitikken<br />
i højsæd<strong>et</strong>.<br />
i den nye kommune, junik, indså man<br />
tidligt, at første fælles opgave måtte være<br />
<strong>et</strong> fokus på områd<strong>et</strong>s store naturmæssige<br />
og kulturelle ressourcer og dermed på de<br />
fælles værdier i områd<strong>et</strong>. i samarbejde med<br />
den svenske ngo "kulturarv utan gränsor"<br />
har kommunen dermed udarbejd<strong>et</strong> en "bevarings-<br />
og udviklingsstrategi". ud over de<br />
økonomiske fordele, <strong>som</strong> strategien forventes<br />
at få for byen i form af øg<strong>et</strong> turisme, har<br />
kommunen valgt at satse på kulturelle og<br />
naturmæssige ressourcer for at overkomme<br />
de interne stridigheder og modsætninger,<br />
<strong>som</strong> stadig er en stor del af hverdagen.<br />
kortlægningen af kulturarven blev udført<br />
af 10 unge arkitekter og antropologer, <strong>som</strong><br />
gennemførte en analyse af byens arkitektoniske<br />
og urbane kvalit<strong>et</strong>er med særlig vægt<br />
på byens kulturhistoriske arv og identit<strong>et</strong>.<br />
material<strong>et</strong> blev lagt til grund for en række<br />
åbne visionsseminarer, hvor borgernes<br />
ideer og drømme for byens udvikling blev<br />
diskuter<strong>et</strong>.<br />
Processen har giv<strong>et</strong> d<strong>et</strong> nye bystyre <strong>et</strong> fælles<br />
fundament og en ramme for, hvordan byen<br />
skal udvikles. Spørgsmål<strong>et</strong> om, hvad der<br />
skal bevares og videreudvikles, har tvung<strong>et</strong><br />
både borgere, embedsmænd og politikere<br />
til at fokusere på den kollektive erindring<br />
og de fortællinger, man kan være fælles om.<br />
at gennemføre en <strong>aktiv</strong> bevaringspolitik<br />
har også haft den fordel for kommunen,<br />
at processen dag for dag manifesterer sig<br />
endnu tydeligere i mursten og bygninger,<br />
efterhånden <strong>som</strong> de historiske huse bliver<br />
restaurer<strong>et</strong> og genanvendt. Således bliver<br />
processens erfaringer og diskussioner ved<br />
med at være levende og centrale for både<br />
borgere, embedsmænd og politikere.<br />
blandt de første skridt mod en udvikling<br />
af byen med udgangspunkt i kulturarven,<br />
er køb<strong>et</strong> og istandsættelsen af to historiske<br />
kullaer, <strong>som</strong> ligger centralt i byen og<br />
ombygges og indr<strong>et</strong>tes til kommunekontor.<br />
med denne strategi indikerer kommunen <strong>et</strong><br />
vigtigt engagement og ejerskab til områd<strong>et</strong>s<br />
fælles identit<strong>et</strong> og historie.
landt de kvalit<strong>et</strong>er <strong>som</strong><br />
udviklings- og bevaringsplanen<br />
fremhævede ved junik,<br />
var de mange private<br />
entreprenører, <strong>som</strong> i årevis<br />
havde drev<strong>et</strong> og udvikl<strong>et</strong><br />
egnens historiske miljøer.<br />
D<strong>et</strong>te historiske ørredbrug,<br />
<strong>som</strong> ligger ca. 30 minutter<br />
fra d<strong>et</strong> centrale junik, er<br />
blandt de private aktører,<br />
<strong>som</strong> har få<strong>et</strong> hjælp til at<br />
udvikle en populær<br />
traditionel fiskerestaurant.<br />
organisationen "<strong>Kulturarv</strong><br />
utan gränser" har særligt<br />
fokus på at opbygge<br />
komp<strong>et</strong>encer blandt<br />
lokalbefolkningen gennem<br />
restaurering af historiske<br />
miljøer, der samtidig kan<br />
minde befolkningen om<br />
deres fælles fortid.<br />
45
46 kulturarv og FælleSSkab<strong>et</strong><br />
fortællingen om den<br />
ny<strong>et</strong>ablerede kommune<br />
junik og d<strong>et</strong> liv, der gennem<br />
tiden har udspill<strong>et</strong> sig inden<br />
for kommunens grænser er<br />
<strong>et</strong> centralt aspekt for<br />
udviklingen her. De to<br />
såkaldte "twin Kullas" <strong>som</strong><br />
ligger <strong>som</strong> en portal til<br />
junik skal derfor i fremtiden<br />
udgøre henholdsvis<br />
kommunekontor og<br />
medborgerhus.
centrale erFaringer<br />
Fra junik<br />
Kosovo<br />
kulturarven minder os om vores fælles<br />
udgangspunkt og kan fjerne fokus fra<br />
modsætninger til fælles muligheder.<br />
kortlægning, formidling og <strong>aktiv</strong>ering<br />
af den fælles kulturarv kan være <strong>et</strong> godt<br />
sted at starte, hvis interne stridigheder<br />
og konflikter skal overkommes, og blikk<strong>et</strong><br />
r<strong>et</strong>tes fremad.<br />
Fordelen ved d<strong>et</strong> ressourceorienterede<br />
- og i visse tilfælde konfliktløsende arbejde<br />
- med kulturarve er, at d<strong>et</strong> efterfølgende<br />
kan manifestere sig i smukke nyrestaurerede<br />
huse med sjæl. dermed vil processen<br />
forblive central for både borgere, embedsmænd<br />
og politikere.<br />
ved at fokusere på og styrke <strong>et</strong> områdes<br />
kulturarv i form af de bærende fortællinger<br />
skabes der gode forudsætninger for en<br />
stærk turismestrategi.<br />
47
kuLtuRaRvENS fysiske spor, hvad end de består af restaurerede<br />
bygninger eller designede nyfortolkninger af lokale fortællinger,<br />
vil fungere <strong>som</strong> pejlemærker og minde lokalbefolkningen om den<br />
fornyelsesindsats, de selv var en del af.<br />
manchester
<strong>Kulturarv</strong> og<br />
foranKring<br />
<strong>byfornyelse</strong>sinitiativer oplever ofte størst succes,<br />
når processen formår at skabe gode rammer for, at<br />
alle relevante parter kan sætte deres præg på<br />
udviklingen. Derfor bliver kommunikationen med<br />
og inddragelsen af aktørerne særligt vigtig.<br />
kommuner, der får statslig støtte til at gennemføre<br />
områdefornyelse, har pligt til at inddrage borgerne<br />
i udviklingen af områd<strong>et</strong>. den mest almindelige<br />
procedure er, at der indkaldes til <strong>et</strong> borgermøde, <strong>som</strong><br />
borgerne i kvarter<strong>et</strong> informeres om gennem postomdelt<br />
invitation, gennem boligforeningerne i kvarter<strong>et</strong><br />
og gennem lokalpressen. i alt møder typisk 50 og 250<br />
borgere op, men langt fra alle bliver ved at være <strong>aktiv</strong>e<br />
i processen, og endnu færre tager ejerskab efterfølgende.<br />
d<strong>et</strong> skyldes, at brugerne af <strong>et</strong> givent område<br />
ofte orienterer sig i vidt forskellige n<strong>et</strong>værk, <strong>som</strong> ikke<br />
nødvendigvis knytter sig til d<strong>et</strong> sted, de bor og færdes<br />
til dagligt. d<strong>et</strong> kan derfor være svært at skabe <strong>et</strong> fundament,<br />
<strong>som</strong> projekter kan forankres i.<br />
kulturarven kan være <strong>et</strong> vigtigt redskab i arbejd<strong>et</strong><br />
med at skabe lokalt medejerskab og forankring.<br />
arbejd<strong>et</strong> med de nære historier tiltrækker ofte flere<br />
interesserede end andre former for planlægningsrelaterede<br />
høringer, id<strong>et</strong> de historiske miljøer og lokale<br />
traditioner for skik og brug ofte er udgangspunkt for<br />
lokal stedsidentit<strong>et</strong>. ved at have blik for forskellige<br />
gruppers erindringer kan kulturarvsarbejd<strong>et</strong> endog<br />
få en integrationsfremmende virkning, da viden om<br />
traditioner, skik og brug kan skabe forståelse og<br />
anerkendelse. kulturarvens fysiske spor, hvad end<br />
de består af restaurerede bygninger eller designede<br />
nyfortolkninger af lokale fortællinger, vil fungere <strong>som</strong><br />
pejlemærker og minde lokalbefolkningen om den<br />
fornyelsesindsats, de selv var en del af. modsat mange<br />
tekniske aspekter af <strong>byfornyelse</strong> kan langt de fleste<br />
tale med om de historiske miljøer og deltage i d<strong>et</strong><br />
praktiske arbejde med at restaurere og genanvende<br />
dem. ikke blot de lokale borgere, men også andre<br />
centrale lokale institutioner vil ofte kunne bruge de<br />
historiske lag <strong>som</strong> <strong>et</strong> led i deres virke og dermed indgå<br />
i tværgående partnerskaber, der på sigt vil styrke<br />
indsatsens forankring.<br />
kort Fortalt<br />
kulturarven kan være <strong>et</strong> vigtigt redskab<br />
til at skabe lokalt medejerskab og forankring<br />
i <strong>byfornyelse</strong>sprocesser, id<strong>et</strong> arbejd<strong>et</strong> med de<br />
nære historier ofte tiltrækker flere interesserede<br />
end andre former for planlægningsrelaterede<br />
høringer o. lign.<br />
inddrager man den lokale kollektive erindring<br />
og arv <strong>som</strong> en del af de redskaber, der kan<br />
forny <strong>et</strong> område til d<strong>et</strong> bedre, gøres borgerne til<br />
eksperter på deres eg<strong>et</strong> område. denne anerkendelse<br />
er central for projekt<strong>et</strong>s rækkevidde og<br />
overlevelse.<br />
de fysiske spor af kulturarven vil efterfølgende<br />
fungere <strong>som</strong> stolte mindesmærker for<br />
fornyelsesindsatsen – uans<strong>et</strong> om de består af<br />
restaurerede bygninger, bevarede strukturer i<br />
landskab<strong>et</strong> eller designede nyfortolkninger af<br />
den lokale kollektive erindring.<br />
kulturarven – i form af historiske bygninger<br />
– er <strong>et</strong> særlig fordelagtigt redskab til at skabe<br />
inddragelse og forankring. langt de fleste, kan<br />
både tale med om bygningerne og deltage i d<strong>et</strong><br />
praktiske arbejde med at restaurere, istandsætte<br />
og ombygge dem.<br />
49
sammenlign<strong>et</strong> med øvrige<br />
<strong>aktiv</strong>it<strong>et</strong>shuse i København<br />
klarer Kvarterhus<strong>et</strong> i<br />
jemtelandsgade sig med<br />
sine 900 besøgende dagligt<br />
rigtig godt. i 2009 modtog<br />
kvarterløftsindsatsen den<br />
berømte bilfinger berger<br />
pris for mest eksemplariske<br />
urbane udviklingsprojekt.<br />
50 kulturarv og Forankring
lysstøberi<strong>et</strong> blev mere<br />
enD blot en gammel<br />
bygning<br />
da Holmbladsgadekvarter<strong>et</strong> på amager<br />
i københavn skulle have <strong>et</strong> løft, samlede<br />
sekr<strong>et</strong>ariat<strong>et</strong> en række centrale institutioner<br />
i <strong>et</strong> af kvarter<strong>et</strong>s ældste og mest<br />
b<strong>et</strong>ydningsfulde byggerier. bygningen<br />
<strong>som</strong> blev udvalgt, var Holmbladsfamiliens<br />
gamle pakhus, <strong>som</strong> fra 1880 bl.a. husede<br />
produktion af segllak, lim, blød og hård<br />
sæbe, spillekort, olier og lys. bygningen<br />
udgjorde tilstrækkeligt solide og værdige<br />
rammer for introduktionen af d<strong>et</strong> nye beboerdemokrati<br />
og rummede en fortælling,<br />
<strong>som</strong> alle kunne være stolte af.<br />
bygningen skabte opmærk<strong>som</strong>hed og nysgerrighed<br />
blandt kvarter<strong>et</strong>s beboere, hvis<br />
fortællelyst og nysgerrighed var stor, når<br />
d<strong>et</strong> gjaldt erindringen om nogle af kvarter<strong>et</strong>s<br />
entreprenante og succesrige pionerer.<br />
ud over at tiltrække interesserede borgere<br />
gjorde bygningen d<strong>et</strong> muligt at indgå<br />
tætte partnerskaber til andre centrale<br />
institutioner, <strong>som</strong> flyttede ind på de øvrige<br />
<strong>et</strong>ager, her iblandt d<strong>et</strong> lokale bibliotek. at<br />
placere bibliotek<strong>et</strong> sammen med kvarterløftssekr<strong>et</strong>ariat<strong>et</strong><br />
skabte en tiltrængt<br />
bro til de ca. 3.000 studerende, <strong>som</strong> boede<br />
i områd<strong>et</strong>, men <strong>som</strong> også var blandt de<br />
sværeste at få kontakt til, bl.a. fordi denne<br />
gruppe ikke havde tradition for at opholde<br />
sig mere end højst nødvendigt i kvarter<strong>et</strong>.<br />
i kvarterhus<strong>et</strong> i jemtelandsgade kunne<br />
kvarterløftsekr<strong>et</strong>ariat<strong>et</strong> tiltrække alle<br />
beboergrupper og tilbyde attr<strong>aktiv</strong>e rammer<br />
om d<strong>et</strong> frivillige arbejde. d<strong>et</strong> var også<br />
herfra, at interessen voksede for, at også<br />
kvarter<strong>et</strong>s fælle<strong>som</strong>råder, skulle være gennemsyr<strong>et</strong><br />
af kvarter<strong>et</strong>s fortællinger.<br />
ønsk<strong>et</strong> om at lade kvarter<strong>et</strong>s kulturarv<br />
stå centralt i kvarter<strong>et</strong>s designløsninger,<br />
førte til åbne og langvarige debatter om<br />
kvarter<strong>et</strong>s værdier, historie og identit<strong>et</strong>.<br />
Selvtilliden blandt deltagerne voksede<br />
og samarbejd<strong>et</strong> mellem deltagerne førte<br />
til, at borgerne kastede sig over en fælles<br />
nyfortolkning af jemtelandsgade, hvor<br />
kvarterhus<strong>et</strong> lå. da kvarterhus<strong>et</strong> var<br />
blev<strong>et</strong> en kulturel oase for mange borgere<br />
i kvarter<strong>et</strong>, blev jemtelandsgade udvalgt<br />
<strong>som</strong> kvarter<strong>et</strong>s nye portal. d<strong>et</strong>te udmundede<br />
i <strong>et</strong> radikalt nydesign med stærke<br />
henvisninger til kvarter<strong>et</strong>s historie.<br />
udover at sætte gang i debatten om<br />
kvarter<strong>et</strong>s identit<strong>et</strong> og historie var<br />
Holmbladsfamiliens gamle lysstøberi<br />
også en tilpas fleksibel ramme for meg<strong>et</strong><br />
forskellige <strong>aktiv</strong>it<strong>et</strong>er, fx kreative værk-<br />
HolmblaDsgaDe<br />
steder for svært tilpassede unge, <strong>som</strong><br />
indr<strong>et</strong>tede dansestudio, radioproduktion<br />
og cafe. lige<strong>som</strong> de øvrige <strong>aktiv</strong>it<strong>et</strong>er<br />
var cafeen <strong>et</strong> led i kvarterløfts opsamlingsskole.<br />
Sekr<strong>et</strong>ariat<strong>et</strong> havde frikøbt<br />
en lærer fra hver skole i 200 timer til at<br />
observere de børn, der faldt ved siden af,<br />
og motivere dem til at deltage i arbejd<strong>et</strong>.<br />
i kvarterhus<strong>et</strong> fik de unge blandt and<strong>et</strong><br />
ansvar<strong>et</strong> for at drive cafeen og radioen;<br />
her trænede de deres færdigheder og fik<br />
indblik i både organisation og politik.<br />
ved at invitere en stærk samarbejds-<br />
partner <strong>som</strong> d<strong>et</strong> lokale bibliotek med<br />
ind i bygningen, sikrede man også d<strong>et</strong><br />
længerevarende ejerskab og forankring af<br />
bygningen og dens funktioner i kvarter<strong>et</strong>. i<br />
dag kommer ca. 30.000 folk ind i kvarterhus<strong>et</strong><br />
hver måned.<br />
51
52 kulturarv og Forankring<br />
centrale erFaringer<br />
Fra HolmbladSgade<br />
i områder med mange ressourcesvage<br />
kan d<strong>et</strong> være en særlig udfordring at<br />
forankre <strong>byfornyelse</strong>sinitiativ<strong>et</strong> lokalt. Her<br />
kan historiske bygninger vække borgernes<br />
nysgerrighed og blive solide, værdige rammer<br />
for beboerdemokrati.<br />
ud over at tiltrække interesserede<br />
borgere kan inddragelsen af historiske<br />
bygninger være attr<strong>aktiv</strong>e for andre<br />
lignende aktører og dermed bane vejen<br />
for tætte partnerskaber til andre centrale<br />
institutioner.<br />
ved at stille skarpt på den lokale kulturarv<br />
åbnes der for en dialog, hvor de fleste<br />
kan deltage. igennem kulturarvsaspekt<strong>et</strong><br />
<strong>et</strong>ableres <strong>et</strong> fælles sprog om værdier og<br />
identit<strong>et</strong>.<br />
at genfinde sine tanker i <strong>byfornyelse</strong>ns<br />
fysiske tiltag styrker selvtilliden og mod<strong>et</strong><br />
til at involvere sig yderligere.
z<br />
HolmblaDsgaDe<br />
53
Kosovo<br />
bevaring sKaber<br />
fremtiDstro og baner<br />
vejen for forsoning<br />
den svenske ngo ”kulturarv utan gränser”<br />
har siden 2001 forsøgt at indlede samarbejder<br />
med de serbiske enklaver i kosovo.<br />
enklaverne anerkender ikke kosovo <strong>som</strong><br />
selvstændig stat; beboerne kører endnu i<br />
biler på serbiske nummerplader og insisterer<br />
på at b<strong>et</strong>ale med serbisk valuta. Stemningen<br />
mellem serbere og kosovo-albanere var og er<br />
fortsat præg<strong>et</strong> af mistillid og frygt, og da d<strong>et</strong><br />
lykkedes den svenske organisation at indlede<br />
<strong>et</strong> samarbejde i den lille serbiske enklave<br />
velika Hoca, var d<strong>et</strong> svært at finde en projektleder<br />
<strong>som</strong> ville påtage sig opgaven.<br />
den albansk fødte projektleder, <strong>som</strong> meldte<br />
sig til opgaven, frygtede da også hver morgen<br />
for sit liv, da han for fire år siden startede<br />
arbejd<strong>et</strong> med at organisere restaureringen<br />
af landsbyens kulturminder. gennem<br />
lang tid havde enklavens medlemmer under<br />
foranledning fra den serbisk ortodokse kirke<br />
og press<strong>et</strong> fra beograd i Serbien takk<strong>et</strong> nej<br />
til <strong>et</strong> samarbejde. grunden var, at d<strong>et</strong> ville<br />
være problematisk at modtage hjælp fra en<br />
organisation, der samtidig samarbejdede<br />
med kosovo – en stat <strong>som</strong> Serbien endnu<br />
ikke har anerkendt.<br />
Stemningen var således press<strong>et</strong>, da samarbejd<strong>et</strong><br />
startede op omkring restaureringen<br />
af byens forsamlingshuse, den såkaldte<br />
Seralje. arbejdsløsheden i landsbyen var<br />
70 procent og de fleste modtog økonomisk<br />
støtte fra Serbien <strong>som</strong> kompensation for at<br />
blive boende.<br />
gennem den fælles indsats overfor landsbyens<br />
kulturarv vandt parterne dog lang<strong>som</strong>t<br />
54 kulturarv og Forankring<br />
hinandens tillid. den albansk fødte projektleder<br />
og de godt 200 unge serbiske mænd,<br />
der gennem de sidste år har deltag<strong>et</strong> i de nu<br />
talrige restaureringsprojekter i byen, opfatter<br />
i dag deres snart <strong>et</strong> år gamle samarbejde<br />
<strong>som</strong> præg<strong>et</strong> af venskab og gensidig respekt.<br />
For de unge mænd i landsbyen er genopbygningsprojekterne<br />
den første mulighed<br />
for at tilegne sig <strong>et</strong> regulært håndværk og<br />
samtidig føle stolthed ved deres arv i land<strong>et</strong>.<br />
Før var der ingen i landsbyen, der ønskede<br />
at restaurere eller genopbygge, fordi alle<br />
opfattede deres bosættelse <strong>som</strong> midlertidig<br />
og <strong>som</strong> <strong>et</strong> strategisk led i den serbiske<br />
stats politiske pres på kosovo. For de unge<br />
mænd, der har bo<strong>et</strong> <strong>et</strong> helt liv i enklaven,<br />
har restaureringsprojekterne vær<strong>et</strong> <strong>et</strong><br />
skridt i r<strong>et</strong>ningen mod for alvor at kunne<br />
<strong>et</strong>ablere sig i kosovo. mange har genvund<strong>et</strong><br />
følelsen af, at d<strong>et</strong>te også er deres land og ser<br />
deres tillærte håndværk <strong>som</strong> muligheden<br />
for at reintegrere sig i kosovo. Fra at være<br />
beograds forlængede arm i kosovo er drømmen<br />
om at integrere sig og klare sig selv<br />
begyndt at sprede sig i enklaven.<br />
de godt 200 mænd, der har deltag<strong>et</strong> i<br />
projekt<strong>et</strong> i den Serbiske enklave, har i dag<br />
organiser<strong>et</strong> sig i en virk<strong>som</strong>hed, der nu<br />
byder ind på restaureringsopgaver udenfor<br />
enklaven. de håber på, at de med deres<br />
gode håndværk og fornyede lyst til at tage<br />
fælles ansvar for land<strong>et</strong> kan skabe sig en<br />
fremtid uden subsidiarit<strong>et</strong> fra Serbien.<br />
Håb<strong>et</strong> blev styrk<strong>et</strong>, da en af de yngste<br />
deltagere i 2009 blev valgt <strong>som</strong> viceborgmester<br />
i kommunen.
tilstanden i den serbiske<br />
enklave velika Hoca bærer<br />
præg af, at d<strong>et</strong> er en<br />
befolkning i uvished. Da<br />
man ikke ved, hvor længe<br />
man skal blive boende i d<strong>et</strong><br />
nye land Kosovo, er der ikke<br />
mange, der istandsætter<br />
deres boliger eller<br />
integrerer sig i d<strong>et</strong> nye land.<br />
55
56 kulturarv og Forankring
centrale erFaringer<br />
Fra velika Hoca<br />
i <strong>aktiv</strong>eringen af kulturarven er der <strong>et</strong><br />
stort element af praktisk arbejde <strong>som</strong> med<br />
fordel kan udnyttes, hvis målsætningen er<br />
at involvere problemramte unge og sikre<br />
at de ikke modarbejder projekt<strong>et</strong>.<br />
Praktisk arbejde med eksempelvis<br />
restaurering af kulturarv giver mulighed<br />
for, at deltagerne kan se, hvordan deres<br />
indsats skaber forandring.<br />
Praktisk restaureringsarbejde sikrer, at<br />
deltagerne fortsat vil føle en stærk tilknytning<br />
til projekt<strong>et</strong> efterfølgende.<br />
mange svage grupper føler ikke naturligt<br />
ejerskab til kulturarv, <strong>som</strong> forbindes<br />
med nog<strong>et</strong> musealt og fint. ved at sætte<br />
fokus på den kulturarv, der er tæt på disse<br />
gruppers hverdag, skabes forny<strong>et</strong> stolthed.<br />
ved at satse på den fælles kulturarv<br />
og invitere til at alles historier og mindesmærker<br />
værdsættes, fordrer man integrationen<br />
af grupper, <strong>som</strong> før har vær<strong>et</strong><br />
afkobl<strong>et</strong> d<strong>et</strong> lokale fællesskab.<br />
Kosovo<br />
57
mancHester<br />
<strong>Kulturarv</strong> er vejen moD<br />
øg<strong>et</strong> frivillig inDsats<br />
victoria baths var <strong>et</strong> af de<br />
første byggerier i<br />
manchester, <strong>som</strong> var<br />
tiltænkt d<strong>et</strong> bedre<br />
borgerskab såvel <strong>som</strong><br />
arbejderne. Her var d<strong>et</strong><br />
sundheden på tværs af<br />
klass<strong>et</strong>rin <strong>som</strong> var i fokus.<br />
58 kulturarv og Forankring<br />
“manchester’s Water Palace” eller “britain’s<br />
most loved community based restoration<br />
projects” er blandt de mange navne, <strong>som</strong><br />
den nedlagte badeanstalt “victoria baths”<br />
har få<strong>et</strong> over årene. bygningen blev opført i<br />
1903-06 for at give manchester kvartererne<br />
longsight, St luke’s og rusholme <strong>et</strong> offentligt<br />
tilgængeligt bad. Stadsarkitekten mr.<br />
Henry Price blev ansvarlig for at realisere<br />
d<strong>et</strong> ambitiøse offentlige byggeri, <strong>som</strong><br />
skulle rumme tre bassiner til henholdsvis<br />
mænd af første og anden klasse samt <strong>et</strong> til<br />
kvinder. alle tre grupper fik egen indgang og<br />
omklædningsrum, og bygningen blev derudover<br />
udstyr<strong>et</strong> med 64 brusekabiner, tyrkisk<br />
og russisk bad, klubværelser, kogerum og<br />
brændeovne samt en luksuriøs 4-værelses<br />
lejlighed til bademesteren.<br />
da bad<strong>et</strong> stod færdigt var d<strong>et</strong> <strong>et</strong> bygningsværk<br />
af enestående høj arkitektonisk kvalit<strong>et</strong><br />
og en vigtig del af lokalmiljø<strong>et</strong>s dagligdag,<br />
id<strong>et</strong> mange ikke havde bad derhjemme.<br />
For de lokale virk<strong>som</strong>heder blev bad<strong>et</strong> <strong>et</strong><br />
populært sted at afslutte handler og indgå<br />
nye partnerskaber.<br />
da manchester city council vedtog at lukke<br />
bad<strong>et</strong> i 1993 mødte beslutningen massiv<br />
modstand fra lokalområd<strong>et</strong>s beboere, <strong>som</strong><br />
følte, at bygningen var en stor del af den<br />
lokale identit<strong>et</strong>. demonstrationer blev<br />
afholdt, og bygningen blev i en periode forgæves<br />
besat for at forhindre lukningen.<br />
Siden lukningen har ca. 70 af bad<strong>et</strong>s<br />
tidligere brugere og sympatisører arbejd<strong>et</strong><br />
for at redde og genåbne badeanstalten<br />
til glæde for områd<strong>et</strong>s beboere. de <strong>aktiv</strong>e<br />
frivillige er organiser<strong>et</strong> i en venneforening<br />
og i en fond for victoria bad<strong>et</strong>, og sammen<br />
har de arbejd<strong>et</strong> på at sikre bygningen for<br />
fremtiden. i 2003 blev indsatsen formidl<strong>et</strong> til<br />
hele england gennem bbc2’s restaureringskonkurrence,<br />
hvor godt 300.000 seere gav<br />
deres stemme til projekt<strong>et</strong>. d<strong>et</strong> udløste en<br />
præmie på 3,5 mio. pund, <strong>som</strong> for alvor satte<br />
gang i restaureringen. ligeledes skabte<br />
omtalen forny<strong>et</strong> interesse for projekt<strong>et</strong>,<br />
hvis frivilligskare i dag er voks<strong>et</strong> til 600. i en<br />
så langvarig proces <strong>som</strong> d<strong>et</strong>te projekt, har<br />
mængden af frivillige forhindr<strong>et</strong> de <strong>aktiv</strong>e<br />
i at køre trætte, og projekt<strong>et</strong> udgør således<br />
for mange af de lokale <strong>aktiv</strong>e en stor del af<br />
deres sociale n<strong>et</strong>værk.<br />
i dag er bygningen kend<strong>et</strong>egn<strong>et</strong> ved sine<br />
mange udadvendte <strong>aktiv</strong>it<strong>et</strong>er og ved at<br />
være samlingspunkt for områd<strong>et</strong>s beboere.<br />
Særligt gennem kunstudstillinger og<br />
workshops har bad<strong>et</strong> trukk<strong>et</strong> fulde huse.<br />
gennem samarbejde med kunstnere og<br />
designere, der har kunn<strong>et</strong> anvende bygningen<br />
<strong>som</strong> atelier, galleri og refugium er<br />
“victoria baths” blev<strong>et</strong> <strong>et</strong> af manchesters<br />
populæreste udstillings- og eventrum. nye<br />
muligheder er skabt for de lokale kunstnere,<br />
<strong>som</strong> har få<strong>et</strong> <strong>et</strong> nyt publikum i områd<strong>et</strong>s<br />
lokalbefolkning og har trukk<strong>et</strong> kunstelskere<br />
og kreative iværksættere fra nær og fjern<br />
til d<strong>et</strong> frivilligt forankrede restaurerings- og<br />
fornyelsesprojekt.
victoria baths er blev<strong>et</strong><br />
så central <strong>et</strong> samlingspunkt<br />
i lokalmiljø<strong>et</strong>, at<br />
mange officielle arrangementer<br />
placeres her.<br />
centrale erFaringer<br />
Fra viktoria batHS<br />
l Forslag om at genanvende eller på<br />
anden vis ændre lokale mindesmærker eller<br />
historiske bygninger vil ofte mobilisere<br />
lokale borgere og føre til debat og i visse<br />
tilfælde modstand. ved at udnytte modstanden<br />
kan den blive <strong>et</strong> positivt element i<br />
forankringsstrategien.<br />
l lokale historiske bygninger, <strong>som</strong> indgår<br />
i fornyelsesprocesser, kan med fordel overdrages<br />
til lokale ildsjæle via fondsloven.<br />
l bibeholder man <strong>et</strong> mødested for<br />
indsatsens deltagere, efter at de drivende<br />
kræfter har trukk<strong>et</strong> sig ud, styrkes chancerne<br />
for, at borgerne også i fremtiden vil<br />
værdsætte og videreudvikle projekt<strong>et</strong>s<br />
resultater.<br />
l da <strong>byfornyelse</strong>sprojekter ofte er<br />
langvarige, kræves en stor frivilligskare, så<br />
ildsjælene ikke brænder ud.<br />
59
kuLtuRaRv vil være <strong>et</strong> fordelagtigt udgangspunkt, fordi den<br />
tager fokus væk fra de negative fortællinger, fordi kulturarven er<br />
d<strong>et</strong>, vi vælger at tage med os fra fortiden.<br />
Kosovo
<strong>Kulturarv</strong> og<br />
social uDviKling<br />
med reformen af <strong>byfornyelse</strong>sloven i 2004 blev<br />
den offentlige støtte målr<strong>et</strong>t<strong>et</strong> de ejendomme og<br />
områder, hvor behov<strong>et</strong> er størst. indsatsen for at<br />
vende udviklingen i de problemramte områder blev<br />
styrk<strong>et</strong> gennem en bedre integration af fornyelse af<br />
områderne og renovering af boligerne. rammerne<br />
giver mulighed for at sætte fokus på både by- og<br />
havneudvikling, bygningsfornyelse samt på områder<br />
med store sociale problemer.<br />
ofte er der tæt relation mellem fysisk nedslidning og<br />
sociale problemer og i de sværest trængte områder,<br />
er der tit tale om en udvikling i negativ spiral, hvor d<strong>et</strong><br />
sociale løft og mobiliseringen af <strong>aktiv</strong>e borgere er alfa<br />
omega.<br />
i stærkt nedslidte områder kræves ofte en del kreativit<strong>et</strong><br />
og nytænkning for at få borgerne på banen – de skal<br />
nemlig være med til at udvikle ideerne bag og skrive<br />
selve <strong>byfornyelse</strong>sprogramm<strong>et</strong>. d<strong>et</strong> er dog en kendt<br />
sag, at mange <strong>aktiv</strong>e under områdebaserede indsatser<br />
er lokale ildsjæle – borgere, der i forvejen er <strong>aktiv</strong>e i<br />
lokalmiljø<strong>et</strong>. den kolossale indsats fra disse <strong>aktiv</strong>e<br />
kan ikke undervurderes, men hvordan mobiliseres nye<br />
ildsjæle blandt også de mindre synlige grupper?<br />
kulturarvsarbejd<strong>et</strong> vil være <strong>et</strong> fordelagtigt udgangspunkt<br />
for d<strong>et</strong>te arbejde, fordi d<strong>et</strong> tager fokus væk fra<br />
de negative fortællinger. kulturarv er d<strong>et</strong>, vi vælger<br />
at tage med os fra fortiden og med fokus på denne,<br />
signalerer vi, anerkendelse af områd<strong>et</strong>, d<strong>et</strong>s liv og d<strong>et</strong>s<br />
beboere.<br />
i <strong>byfornyelse</strong>sprojekter <strong>som</strong> har fokus på at inddrage<br />
så mange af samfund<strong>et</strong>s grupper <strong>som</strong> muligt må<br />
imidlertid være opmærk<strong>som</strong> på, at d<strong>et</strong> ikke er alle<br />
grupper <strong>som</strong> nødvendigvis deltager på samme tid og<br />
i alle faser. ofte kommer folk heller ikke af sig selv og<br />
særligt de såkaldt ”svage” grupper, må opsøges gennem<br />
tilr<strong>et</strong>telagte udadvendte initiativer. desuden er<br />
nogle gruppers deltagelse b<strong>et</strong>ing<strong>et</strong> af andre, <strong>som</strong> når<br />
småbørnsforældre deltager, hvis deres børn udtrykker<br />
interesse. man bør derfor nøje overveje, i hvilken<br />
rækkefølge man iværksætter opsøgende arbejde, og<br />
hvornår i processen man gør d<strong>et</strong>. man bør ligeledes<br />
sætte sig realistiske og samtidig fleksible mål for hvor<br />
længe, og hvordan man kan fastholde forskellige gruppers<br />
opmærk<strong>som</strong>hed. Succeskriterierne må måle sig<br />
med den virkelighed, man befinder sig i.<br />
kort Fortalt<br />
ved at satse på den fælles kulturarv og åbne<br />
op for, at alles historier og mindesmærker værdsættes,<br />
fremmer man integrationen af grupper,<br />
<strong>som</strong> før var afkobl<strong>et</strong> d<strong>et</strong> lokale fællesskab.<br />
kulturarven er d<strong>et</strong>, vi vælger at tage med os<br />
fra fortiden, og den udgør <strong>et</strong> områdes positive<br />
ressourcer. med kulturarv <strong>som</strong> udgangspunkt<br />
fjernes fokus fra de negative fortællinger.<br />
<strong>byfornyelse</strong>sprojekter der ønsker at <strong>aktiv</strong>ere<br />
kulturarv <strong>som</strong> <strong>et</strong> <strong>aktiv</strong> i områd<strong>et</strong> bør tilstræbe en<br />
tværfaglig sammensætning af diverse teams og<br />
sekr<strong>et</strong>ariater samt <strong>et</strong> nøje kendskab til områd<strong>et</strong>s<br />
forskellige borgergrupper og disses potentielle<br />
engagement.<br />
kulturarv er <strong>et</strong> godt pædagogisk redskab til<br />
børn og unge. vækker man børnenes interesse, er<br />
der en stor chance for, at forældrene også følger<br />
med, og har man de unge ombord, reduceres<br />
vandalisme og hærværk.<br />
61
mancHester<br />
outreacH gennem <strong>Kulturarv</strong><br />
sKaber goDe Historier<br />
og lyst til lÆring<br />
Som tidligere nævnt har man i england en<br />
lang tradition for at arbejde målr<strong>et</strong>t<strong>et</strong> for at<br />
inddrage svage grupper, også i <strong>byfornyelse</strong>n.<br />
arbejd<strong>et</strong> kaldes for ‘outreach’ initiativer. <strong>et</strong><br />
eksempel på, at <strong>byfornyelse</strong>, bygningsbevaring<br />
og outreach med fordel kan gå hånd<br />
i hånd, er fornyelsen af områd<strong>et</strong> "ancoats"<br />
i manchester. områd<strong>et</strong> ligger i udkanten<br />
af manchester city og var i slutningen af<br />
1700-tall<strong>et</strong> frontløberen for den industrielle<br />
revolution og hjert<strong>et</strong> i englands bomulds- og<br />
tekstilindustri. i slutningen af 1990'erne var<br />
områd<strong>et</strong>s storhedstid en saga blot. Sted<strong>et</strong><br />
var så godt <strong>som</strong> forladt, i vold<strong>som</strong>t forfald<br />
og forbund<strong>et</strong> med vandalisme og kriminalit<strong>et</strong>.<br />
Her kom borgerne i manchester ikke<br />
frivilligt.<br />
ancoats buildings Preservation trust er<br />
en af de centrale aktører bag d<strong>et</strong> i dag<br />
revitaliserede og transformerede historiske<br />
område. i dag fremstår områd<strong>et</strong> <strong>som</strong><br />
<strong>et</strong> indbydende og attr<strong>aktiv</strong>t kvarter med<br />
spirende erhvervsliv og nytilflyttere fra den<br />
såkaldt "kreative klasse". Hvad murstenene<br />
imidlertid ikke afslører, er den mentale fornyelsesproces,<br />
<strong>som</strong> er generer<strong>et</strong> gennem<br />
organisationens arbejde.<br />
Sideløbende med andre <strong>byfornyelse</strong>saktører<br />
i områd<strong>et</strong> har ancoats buildings<br />
Preservation trust vist, hvad bevaringsorienter<strong>et</strong><br />
og inkluderende fornyelse kan<br />
bidrage med i <strong>et</strong> nedslidt og forarm<strong>et</strong><br />
område. arbejder med de to ikoniske bygninger<br />
St. P<strong>et</strong>ers church og murrays mills<br />
har, ud over at demonstrere værdien af restaurering<br />
og genanvendelse af historiske<br />
bygninger, også vist hvordan man gennem<br />
62 kulturarv og <strong>Social</strong> udvikling<br />
outreacharbejde kan inspirere folk til at se<br />
kulturarv <strong>som</strong> nog<strong>et</strong>, der tilhører dem.<br />
med projekt<strong>et</strong> "School Skills and Stories"<br />
skabte organisationen en arena for folk,<br />
<strong>som</strong> ellers normalt ikke har for vane at<br />
engagere sig i <strong>byfornyelse</strong>sspørgsmål. en<br />
række interviews med områd<strong>et</strong>s oprindelige<br />
brugere – de nu pensionerede arbejdere<br />
og beboere <strong>som</strong> før forfald<strong>et</strong> havde deres<br />
daglige gang i d<strong>et</strong> dengang imponerende<br />
industriområde – førte til, at en såkaldt<br />
"teachers’ ressource pack" blev udvikl<strong>et</strong>.<br />
material<strong>et</strong> indeholdt og byggede videre<br />
på de ældres erfaringer og fortællinger fra<br />
områd<strong>et</strong> og blev distribuer<strong>et</strong> gratis til alle<br />
manchesters førsteklasser. Formål<strong>et</strong> var at<br />
formidle den oprindelige lokale ånd, lære<br />
børnene om deres egen lokale kulturarv og<br />
på den måde også nå forældrenes interesse.<br />
10 lokale skoler besøgte løbende bygningerne<br />
for at følge restaureringen, lige<strong>som</strong> 300<br />
børn i alderen 6-10 år deltog i kunst-, dramaog<br />
storytelling workshops på sit<strong>et</strong>. endelig<br />
blev byens kriminelle unge i alderen 14-19 år<br />
inddrag<strong>et</strong> og indgik i længerevarende projektforløb,<br />
hvor de gennem praktisk arbejde<br />
fik kendskab til de forskellige håndværk og<br />
de specialiserede restaureringsteknikker.<br />
d<strong>et</strong> outreach-orienterede arbejde har<br />
vær<strong>et</strong> <strong>et</strong> vigtigt led i at vende manchesters<br />
opfattelse af ancoats <strong>som</strong> <strong>et</strong> utrygt utidssvarende<br />
og nedslidt område. Fra at være en<br />
forfalden og øde skampl<strong>et</strong> i mange borgeres<br />
øjne, bliver ancoats i dag opfatt<strong>et</strong> <strong>som</strong> <strong>et</strong><br />
af byens mest attr<strong>aktiv</strong>e steder og gennem<br />
de omfattende outreach<strong>aktiv</strong>it<strong>et</strong>er, er der i<br />
byen <strong>et</strong> bredt forankr<strong>et</strong> ejerskab til bydelen.<br />
i england har der siden 2004<br />
vær<strong>et</strong> gode muligheder for<br />
at modtage finansiering til<br />
restaureringsprojekter, <strong>som</strong><br />
gør en særlig indsats for at<br />
bidrage til positiv social<br />
udvikling i samfund<strong>et</strong>.<br />
således blev d<strong>et</strong> i ancoats<br />
muligt at anlægge <strong>et</strong> stærkt<br />
fokus på de såkaldte<br />
outreach<strong>aktiv</strong>it<strong>et</strong>er.
centrale erFaringer<br />
Fra ancoatS<br />
ved at arbejde med de yngste sko-<br />
lebørn og udvikle materiale, <strong>som</strong> kan<br />
inddrages i undervisningen, vil børnenes<br />
interesse ofte smitte af på forældrene.<br />
ved at <strong>aktiv</strong>ere de store fortællinger, fx<br />
industrialiseringen eller urbaniseringen,<br />
bliver d<strong>et</strong> muligt at styrke de relationer,<br />
<strong>som</strong> krydser forskellige områder. Således<br />
fjernes fokus fra områd<strong>et</strong>s egen negative<br />
udvikling, og i sted<strong>et</strong> kan områd<strong>et</strong> knyttes<br />
til en større sammenhæng.<br />
ofte vil de såkaldt 'svage grupper'<br />
ikke automatisk føle ejerskab til hverken<br />
kulturarv eller den regulerede demokratiske<br />
by. inddragelse af disse grupper vil<br />
ofte kræve <strong>et</strong> opsøgende og tilr<strong>et</strong>telagt<br />
arbejde, <strong>som</strong> er realistisk i forhold til deltagelsens<br />
karakter.<br />
Selve byggeprocessen indeholder ofte<br />
en del pædagogiske potentialer og tiltrækker<br />
stor opmærk<strong>som</strong>hed. inddragelse i<br />
denne fase er derfor af stor værdi.
64 kulturarv og <strong>Social</strong> udvikling<br />
10.2 Hoogvli<strong>et</strong>: anerkendelSe aFarven Skaber<br />
trygHed i <strong>Social</strong>t belaSt<strong>et</strong> boligomrÅde<br />
i den hollandske forstad Hoogvli<strong>et</strong> blev kulturarv sat på<br />
dagsordenen <strong>som</strong> en naturlig del af den ressourceorienterede<br />
tilgang, <strong>som</strong> <strong>byfornyelse</strong>ssekr<strong>et</strong>ariat<strong>et</strong> bragte ind<br />
i projekt<strong>et</strong>. Sekr<strong>et</strong>ariat<strong>et</strong> var nøje udvalgt på grund af de<br />
tværfaglige komp<strong>et</strong>encer d<strong>et</strong> bestod af. med en overvægt<br />
af arkitekturhistorikere og sociologer var mål<strong>et</strong> at introducere<br />
<strong>et</strong> ressourceorienter<strong>et</strong> blik på bydelen.<br />
blandt d<strong>et</strong>, de først bemærkede, var den negative historie,<br />
<strong>som</strong> ikke mindst blandt kommunens embedsmænd<br />
var blev<strong>et</strong> en fast del af fortællingen om byen. der blev<br />
brugt ord <strong>som</strong> “gh<strong>et</strong>to” og “negativ spiral”, hvilk<strong>et</strong> også<br />
havde gennemsyr<strong>et</strong> handlingsplanen for områd<strong>et</strong>, <strong>som</strong><br />
mest af alt var baser<strong>et</strong> på at skabe en bedre by ved at rive<br />
store dele af den ned og bygge en ny.<br />
de næste seks år kom i Hoogvli<strong>et</strong> til at handle om at<br />
finde og udnytte de eksisterende ressourcer, og der var<br />
ikke andre succeskriterier end at acceptere og styrke de<br />
eksisterende karakteristika og kvalit<strong>et</strong>er, både de fysiske<br />
og sociale.<br />
de projekter, <strong>som</strong> sekr<strong>et</strong>ariat<strong>et</strong> gennemførte, havde meg<strong>et</strong><br />
forskellig karakter, alt efter hvor og hvem man ønskede<br />
at ramme. der var happenings i lille skala og tilførsel af<br />
ny og meg<strong>et</strong> eksperimentel arkitektur. Projekter blev sat i<br />
værk inden for en bred vifte af temaer, fx byplanlægning,<br />
uddannelse og sociokulturelle udviklingsprojekter. Fælles<br />
for dem alle var, at projekterne byggede på borgernes<br />
egne ønsker. en gruppe ildsjæle udtrykte for eksempel<br />
kærlighed til træerne i områd<strong>et</strong>, <strong>som</strong> de blev opfordr<strong>et</strong><br />
til at arbejde for at bevare. <strong>et</strong> arbejde, der resulterede i,<br />
at en stor del af træerne i dag er fred<strong>et</strong>. organisationen,<br />
der sidenhen kaldte sig “tree knight”, er nu blev<strong>et</strong> en af<br />
rotterdams mest indflydelsesrige naturbevaringsorganisationer.<br />
“Siden projekt<strong>et</strong> sluttede i 2007, er kriminalit<strong>et</strong>en i områd<strong>et</strong><br />
bragt ned, og folk føler sig generelt mere sikre i byen.<br />
også udadtil er byens omdømme forbedr<strong>et</strong>.”<br />
<strong>et</strong> and<strong>et</strong> vigtigt projekt var <strong>et</strong>ableringen af parken<br />
Heerlijkheid, <strong>som</strong> forenede byens forskellige foreninger<br />
og ildsjæle i <strong>et</strong> fælles projekt om at ændre byens image<br />
<strong>som</strong> kedelig soveby. ved at invitere de lokale foreninger<br />
til at udforme parken, blev der skabt <strong>et</strong> stærkt organisatorisk<br />
n<strong>et</strong>værk omkring de bygninger og haver, <strong>som</strong><br />
blev tilført områd<strong>et</strong> og i dag tiltrækker arkitekturinteresserede<br />
fra hele verden. i byggeri<strong>et</strong> blev der nemlig lagt<br />
vægt på, at arkitekterne leverede en moderne fortolkning<br />
af d<strong>et</strong> bastante omkringliggende modernistiske byggeri.<br />
“villaen”, <strong>som</strong> var <strong>et</strong> resultat af en lokal gruppe surinamesiske<br />
immigranters manglende mødested, står i dag<br />
<strong>som</strong> en blå balsilika med en karakteristisk facade med<br />
udskårne silhu<strong>et</strong>ter, der viser den industrielle skyline. i<br />
dag drives villaen af de lokale <strong>som</strong> festlokale og lokalt<br />
medborgerhus, og dens fysiske fremtoning er <strong>et</strong> symbol<br />
på, at man i Hoogvli<strong>et</strong> hellere henviser til sin industriarv,<br />
end skjuler den.<br />
inden processen gik i gang, lå Hoogvli<strong>et</strong> på optegnelsen<br />
over Hollands mest kriminelle byer, men i dag figurerer<br />
den ikke længere på listen. Spørgsmål<strong>et</strong> er <strong>som</strong> altid,<br />
hvorvidt byens forbedrede image er udtryk for en ny<br />
beboersammensætning, men ifølge de lokale myndigheder<br />
bliver over 60 procent af alt nybyggeri i byen købt<br />
af lokale, og skolerne bemærker, hvordan elevernes<br />
læsefærdigheder lang<strong>som</strong>t forbedres.<br />
centrale erFaringer Fra Hoogvli<strong>et</strong><br />
• En tværfaglig tilgang til <strong>byfornyelse</strong> er vigtig for<br />
at bryde med den van<strong>et</strong>ænkning <strong>som</strong> ofte er bidragende<br />
til <strong>et</strong> områdes negative udvikling.<br />
• En synliggørelse af <strong>et</strong> områdes kulturarv er en<br />
synliggørelse af normer. en <strong>aktiv</strong> kulturarvsstrategi kan<br />
derfor gøre d<strong>et</strong> l<strong>et</strong>tere for nytilflyttere at blive integrer<strong>et</strong><br />
i d<strong>et</strong> lokale fællesskab.<br />
• D<strong>et</strong> er vigtigt at styrke relationerne mellem<br />
beboerne internt i <strong>et</strong> område samtidig med de relationer,<br />
<strong>som</strong> krydser forskellige områder så <strong>som</strong> <strong>et</strong> afgræns<strong>et</strong><br />
boligområde og <strong>et</strong> regionalt center. den fælles historie og<br />
kulturarv er <strong>et</strong> vigtigt redskab til at krydse disse grænser<br />
og til at koble områderne til gode fortællinger.<br />
• Risikoen ved at fokusere på d<strong>et</strong> afgrænsede område<br />
er, at d<strong>et</strong> kan fastholde områd<strong>et</strong>s brugere i bestemte<br />
uhensigtsmæssige vaner og holde andre ude.<br />
• I en ressourceorienter<strong>et</strong> tilgang er de centrale<br />
principper at der ikke er nog<strong>et</strong> der er forkert; de, der er til<br />
stede, er de r<strong>et</strong>te personer, dét, der sker, er dét, der skal<br />
ske samt, at alt slutter og starter til den r<strong>et</strong>te tid.
anerKenDelse af arven sKaber<br />
trygHeD i socialt belast<strong>et</strong><br />
boligomrÅDe<br />
i den hollandske forstad Hoogvli<strong>et</strong> blev<br />
kulturarv sat på dagsordenen <strong>som</strong> en naturlig<br />
del af den ressourceorienterede tilgang, <strong>som</strong><br />
<strong>byfornyelse</strong>ssekr<strong>et</strong>ariat<strong>et</strong> bragte ind i projekt<strong>et</strong>.<br />
Sekr<strong>et</strong>ariat<strong>et</strong> var nøje udvalgt på grund<br />
af de tværfaglige komp<strong>et</strong>encer, d<strong>et</strong> bestod af.<br />
med en overvægt af arkitekturhistorikere og<br />
sociologer var mål<strong>et</strong> at introducere <strong>et</strong> ressourceorienter<strong>et</strong><br />
blik på bydelen.<br />
blandt d<strong>et</strong>, de først bemærkede, var den<br />
negative historie, <strong>som</strong> ikke mindst blandt<br />
kommunens embedsmænd var blev<strong>et</strong> en fast<br />
del af fortællingen om byen. der blev brugt<br />
ord <strong>som</strong> "gh<strong>et</strong>to" og "negativ spiral", hvilk<strong>et</strong><br />
også havde gennemsyr<strong>et</strong> handlingsplanen<br />
for områd<strong>et</strong>, <strong>som</strong> mest af alt var baser<strong>et</strong> på at<br />
skabe en bedre by ved at rive store dele af den<br />
ned og bygge en ny.<br />
de næste seks år kom i Hoogvli<strong>et</strong> til at handle<br />
om at finde og udnytte de eksisterende ressourcer,<br />
og der var ikke andre succeskriterier<br />
end at acceptere og styrke de eksisterende<br />
karakteristika og kvalit<strong>et</strong>er både de fysiske og<br />
sociale.<br />
Siden projekt<strong>et</strong> sluttede i 2007, er<br />
kriminalit<strong>et</strong>en i områd<strong>et</strong> bragt ned, og folk<br />
føler sig generelt mere sikre i byen. Også<br />
udadtil er byens omdømme forbedr<strong>et</strong>.<br />
de projekter, <strong>som</strong> sekr<strong>et</strong>ariat<strong>et</strong> gennemførte,<br />
havde meg<strong>et</strong> forskellig karakter, alt efter hvor<br />
og hvem man ønskede at ramme. der var happenings<br />
i lille skala og tilførsel af ny og meg<strong>et</strong><br />
eksperimentel arkitektur. Projekter blev sat<br />
i værk inden for en bred vifte af temaer, fx<br />
byplanlægning, uddannelse og sociokulturelle<br />
udviklingsprojekter. Fælles for dem alle var,<br />
Hoogvli<strong>et</strong><br />
at projekterne byggede på borgernes egne<br />
ønsker. da en gruppe borgere begyndte at<br />
plædere for bevaring af de grønne områder,<br />
blev de opfordr<strong>et</strong> og hjulp<strong>et</strong> til, at gøre deres<br />
indflydelse gældende. i dag er en stor del af<br />
områd<strong>et</strong>s træer fred<strong>et</strong>. organisationen, der<br />
sidenhen kaldte sig "tree knight", er nu blev<strong>et</strong><br />
en af rotterdams mest indflydelsesrige naturbevaringsorganisationer.<br />
<strong>et</strong> and<strong>et</strong> vigtigt projekt var <strong>et</strong>ableringen af parken<br />
Heerlijkheid, <strong>som</strong> forenede byens forskellige<br />
foreninger og ildsjæle i <strong>et</strong> fælles projekt om<br />
at ændre byens image <strong>som</strong> kedelig soveby. ved<br />
at invitere de lokale foreninger til at udforme<br />
parken, blev der skabt <strong>et</strong> stærkt organisatorisk<br />
n<strong>et</strong>værk omkring de bygninger og haver, der<br />
blev tilført områd<strong>et</strong> og <strong>som</strong> i dag tiltrækker<br />
arkitekturinteresserede fra hele verden. i<br />
byggeri<strong>et</strong> blev der nemlig lagt vægt på, at arkitekterne<br />
leverede en moderne fortolkning af<br />
d<strong>et</strong> bastante omkringliggende modernistiske<br />
byggeri. "villaen", <strong>som</strong> var <strong>et</strong> resultat af en lokal<br />
gruppe surinamesiske immigranters manglende<br />
mødested, står i dag <strong>som</strong> en blå balsilika<br />
med en karakteristisk facade med udskårne<br />
silhu<strong>et</strong>ter, der viser den industrielle<br />
skyline. i dag drives villaen af de lokale<br />
<strong>som</strong> festlokale og lokalt medborgerhus,<br />
og dens fysiske fremtoning er <strong>et</strong> symbol<br />
på, at man i Hoogvli<strong>et</strong> hellere henviser til<br />
sin industriarv, end skjuler den.<br />
inden processen gik i gang, lå Hoogvli<strong>et</strong><br />
på optegnelsen over Hollands mest kriminelle<br />
byer, men i dag figurerer den ikke længere<br />
på listen. Spørgsmål<strong>et</strong> er <strong>som</strong> altid, hvorvidt<br />
byens forbedrede image er udtryk for en ny<br />
beboersammensætning, men ifølge de lokale<br />
myndigheder bliver over 60 procent af alt<br />
nybyggeri i byen købt af lokale, og skolerne<br />
bemærker, hvordan elevernes læsefærdigheder<br />
lang<strong>som</strong>t forbedres.<br />
65
indsatsen i Hoogvli<strong>et</strong> var<br />
tilr<strong>et</strong>telagt så den både<br />
havde korterevarende og<br />
længerevarende<br />
projekter. særligt i<br />
forhold til at inddrage de<br />
yngre brugere var d<strong>et</strong><br />
kortvarende projekter<br />
en fordel.<br />
blandt initiativerne i<br />
fornyelsen af Hoogvli<strong>et</strong> var<br />
opførslen af <strong>et</strong> nyt<br />
medborgerhus kald<strong>et</strong><br />
Heerlijkheid. D<strong>et</strong> var de<br />
berømte fat architects <strong>som</strong><br />
designede bygningen.<br />
bygningen rummer<br />
referencer til "popart" og til<br />
den skyline <strong>som</strong> shell<br />
raffinaderi<strong>et</strong>, der er byens<br />
nærmeste nabo, udgør.<br />
66 kulturarv og <strong>Social</strong> udvikling<br />
Wimby sekr<strong>et</strong>ariat<strong>et</strong><br />
b<strong>et</strong>ragtede d<strong>et</strong> at arbejde<br />
med lokalområd<strong>et</strong>s<br />
historie <strong>som</strong> <strong>et</strong> led i en<br />
strategi der bygger på<br />
anerkendelse af de<br />
ressourcer og ”gode liv”<br />
der eksisterer og leves i<br />
alle områder. for at<br />
understrege d<strong>et</strong>te blev<br />
portrætter af beboerne i<br />
d<strong>et</strong>te højhus eksponer<strong>et</strong><br />
på facaden”.
<strong>et</strong> vigtigt redskab i<br />
<strong>byfornyelse</strong>n i Hoogvli<strong>et</strong><br />
blev "kulturarvsdesign".<br />
med moderne design blev<br />
de historiske lag i den<br />
modernistiske forstadsbebyggelse<br />
tydeliggjort.<br />
centrale erFaringer<br />
Fra Hoogvli<strong>et</strong><br />
l en tværfaglig tilgang til <strong>byfornyelse</strong> er<br />
vigtig for at bryde med den van<strong>et</strong>ænkning<br />
<strong>som</strong> ofte er bidragende til <strong>et</strong> områdes negative<br />
udvikling.<br />
l d<strong>et</strong> er vigtigt at styrke relationerne mellem<br />
beboerne internt i <strong>et</strong> område samtidig<br />
med de relationer, <strong>som</strong> krydser forskellige<br />
områder så <strong>som</strong> <strong>et</strong> afgræns<strong>et</strong> boligområde<br />
og <strong>et</strong> regionalt center. den fælles historie<br />
og kulturarv er <strong>et</strong> vigtigt redskab til at<br />
krydse disse grænser og til at koble områderne<br />
til gode fortællinger.<br />
l risikoen ved at fokusere på d<strong>et</strong> afgrænsede<br />
område er, at d<strong>et</strong> kan fastholde områd<strong>et</strong>s<br />
brugere i bestemte uhensigtsmæssige<br />
vaner og holde andre ude.<br />
l i en ressourceorienter<strong>et</strong> tilgang er de<br />
centrale principper, at der ikke er nog<strong>et</strong>, der<br />
er forkert; de, der er til stede, er de r<strong>et</strong>te personer,<br />
dét, der sker, er dét, der skal ske samt,<br />
at alt slutter og starter til den r<strong>et</strong>te tid.<br />
Hoogvli<strong>et</strong><br />
67
enlige KvinDer<br />
bliver ivÆrKsÆttere gennem<br />
restaureringsProjeKt<br />
<strong>som</strong> følge af de lokale<br />
kvinders engagement og<br />
sammenhold omkring<br />
organisationen "<strong>Kulturarv</strong><br />
uden grænser's" initiativer<br />
blev d<strong>et</strong>te tidligere elhus<br />
omdann<strong>et</strong> til kvindernes<br />
mødested.<br />
68 kulturarv og <strong>Social</strong> udvikling<br />
byen decan i kosovo er karakteriser<strong>et</strong> ved, at<br />
mange af indbyggerne i de omkringliggende<br />
landsbyer er enlige kvinder, <strong>som</strong> har mist<strong>et</strong><br />
deres mænd og sønner under borgerkrigen.<br />
mange kvinder følte sig efter krigen ladt alene<br />
med deres sorg, og de frygtede en fremtid<br />
uden mulighed for at forsørge sig selv.<br />
da den svenske organisation “kulturarv<br />
utan gränser” skulle restaurere og omdanne<br />
den lokale kullabygning til kulturcenter<br />
måtte håndværkere, arkitektstuderende<br />
og entreprenører bosætte sig midlertidigt i<br />
områd<strong>et</strong> og finde lokale restauratører, der<br />
ville sørge for den daglige forplejning. en<br />
lille gruppe af de enlige kvinder meldte sig<br />
til opgaven.<br />
Hver dag i tre måneder sørgede de lokale<br />
kvinder for, at arbejd<strong>et</strong> på kullaen ikke foregik<br />
på tomme maver. n<strong>et</strong>værk<strong>et</strong> mellem de<br />
enlige kvinder blev styrk<strong>et</strong> væsentligt, og for<br />
mange blev madordningen vejen ud af en<br />
en<strong>som</strong> tilværelse. de mødtes stadigt oftere<br />
og ud over at lave mad sammen, underviste<br />
de hinanden i traditionelle håndarbejder.<br />
d<strong>et</strong>te var sysler, <strong>som</strong> flere af kvinderne<br />
hidtil havde skamm<strong>et</strong> sig over og opfatt<strong>et</strong><br />
<strong>som</strong> gammeldags, men <strong>som</strong> blev relevant og<br />
interessant i arbejd<strong>et</strong> med kulturcentr<strong>et</strong> og<br />
i mød<strong>et</strong> med andre ligesindede. kvinderne<br />
dannede foreningen “j<strong>et</strong>a” <strong>som</strong> b<strong>et</strong>yder “liv”<br />
samt en cateringvirk<strong>som</strong>hed, der i dag har<br />
ansvar<strong>et</strong> for al forplejning i den nu færdig-<br />
restaurerede kulla. i nærmeste fremtid<br />
forventes den at udvikle sig til en <strong>et</strong>abler<strong>et</strong><br />
restaurant.<br />
organisationen j<strong>et</strong>a afholder også kurser for<br />
op mod 200 kvinder med interesse for lokale<br />
håndarbejdsteknikker og traditionel madlavning.<br />
i samarbejde med kulturarv utan<br />
gränser og en tilsvarende italiensk organisation,<br />
har kvinderne nu deres eg<strong>et</strong> mødested<br />
og butik, indr<strong>et</strong>t<strong>et</strong> i en gammel vandmølle.<br />
Herfra sælger kvinderne d<strong>et</strong> håndarbejde,<br />
<strong>som</strong> de for få år siden skammede sig over,<br />
og de har nu få<strong>et</strong> mulighed for <strong>et</strong> liv, hvor de<br />
kan forsørge sig selv.<br />
For kvinderne blev restaureringen af en historisk<br />
bygning den ramme, <strong>som</strong> <strong>et</strong>ablerede<br />
deres fællesskab og satte deres evner og<br />
kundskab indenfor traditioner og kulturarv<br />
på dagsordenen. i dag har de selv indskrev<strong>et</strong><br />
sig <strong>som</strong> en vigtig aktør i kommunens planer<br />
om at tiltrække øg<strong>et</strong> turisme og bosætning,<br />
og er en fast samarbejdspartner for de<br />
lokale turisme og planlægningsorganer. de<br />
er eksempl<strong>et</strong> på, at <strong>aktiv</strong>eringen af kulturarv<br />
kan danne ringe i vand<strong>et</strong> og give inspiration<br />
til andre initiativer. gennem restaureringen<br />
og omdannelsen af en historisk landbrugsbygning<br />
fik kvinderne <strong>et</strong>abler<strong>et</strong> en vital<br />
organisation af ligesindede for dem og for<br />
egnen. de fik inspiration til <strong>et</strong> nyt liv præg<strong>et</strong><br />
af stolthed ved deres traditioner, selvstændighed<br />
og fællesskab.
Kosovo<br />
De mange enlige<br />
kvinder i byen Decan<br />
havde int<strong>et</strong> <strong>et</strong>abler<strong>et</strong><br />
n<strong>et</strong>værk eller mødested<br />
før de blev inddrag<strong>et</strong> i<br />
restaureringen af den<br />
lokale Kulla og derefter<br />
fik deres eg<strong>et</strong> mødested.<br />
69
centrale erFaringer<br />
Fra decan<br />
den viden og tradition, der kan synes<br />
tabt, eksisterer ofte i d<strong>et</strong> skjulte, og <strong>et</strong><br />
<strong>byfornyelse</strong>sinitiativ bør være opmærk<strong>som</strong><br />
på, at få kontakt med de grupper der<br />
kender den tabte viden.<br />
arbejd<strong>et</strong> med at værne om traditioner<br />
gennem bygningsbevaring vil ofte gøre<br />
andre lignende entusiaster og skjulte talenter<br />
synlige, <strong>som</strong> kan og bør indarbejdes<br />
i <strong>byfornyelse</strong>n.<br />
ofte føler generationer, <strong>som</strong> stadig<br />
husker "de gode gamle dage" en skam ved<br />
de traditioner og håndværk, man brugte<br />
dengang. d<strong>et</strong> er vigtigt at fremskynde<br />
deres skjulte talenter og dyrke dem.<br />
at møde hinanden i en <strong>byfornyelse</strong>ssammenhæng<br />
kan være d<strong>et</strong> første<br />
af en række b<strong>et</strong>ydningsfulde møder.<br />
Projektlederen bør derfor være opmærk<strong>som</strong><br />
på at opsøge potentialerne i disse<br />
fællesskaber.<br />
For at styrke de nye fællesskaber bør<br />
projektlederen have fokus på at formidle<br />
gode råd om organisation og markedsføring.<br />
ofte er d<strong>et</strong> sådanne mere tekniske<br />
elementer, der er en barriere for videreudvikling<br />
af fællesskab<strong>et</strong>.<br />
70 kulturarv og <strong>Social</strong> udvikling
Kosovo<br />
D<strong>et</strong> <strong>som</strong> bandt kvinderne<br />
sammen var deres<br />
kendskab til traditionel<br />
madlavning <strong>som</strong> de<br />
forkælede håndværkerne<br />
med, undervejs i<br />
restaureringen af bl.a.<br />
Kullaer og <strong>som</strong> de i dag<br />
leverer til de<br />
arrangementer, der<br />
afholdes i disse Kullaer.<br />
71
72<br />
tjeKliste<br />
<strong>et</strong> af formålene med denne publikation er at kortlægge de muligheder og barrierer, der kan<br />
opstå i arbejd<strong>et</strong> med at <strong>aktiv</strong>ere kulturarvens potentialer for forankring af <strong>byfornyelse</strong>sinitiativer<br />
og udstikke gode råd til, hvordan man overkommer de væsentligste udfordringer.<br />
kulturarv forekommer i mange forskellige størrelser og former og kan ligeledes have værdi<br />
på forskellige måder. d<strong>et</strong> afspejler sig i de seks meg<strong>et</strong> forskellige eksempler på, at kulturarv<br />
har spill<strong>et</strong> en rolle i <strong>byfornyelse</strong>sinitiativer.<br />
Selvom der ikke er <strong>et</strong> standardprojekt eller en typisk tilgang til at <strong>aktiv</strong>ere kulturarv, er der<br />
en række temaer, <strong>som</strong> inddragelses og forankringsinitiativer må forholde sig til. de kan<br />
defineres på følgende måde:<br />
identifikation af kulturarven<br />
Forskellige målgruppers forhold til kulturarv<br />
kommunikation af projekt<strong>et</strong><br />
<strong>aktiv</strong>it<strong>et</strong>er og fastholdelse<br />
På baggrund af erfaringerne fra de seks casestudier opstilles i d<strong>et</strong> følgende en tjekliste, <strong>som</strong><br />
lokale arbejdsgrupper eller sekr<strong>et</strong>ariater med fordel kan gøre brug af.<br />
gorton monastery
iDentifiKationen<br />
af <strong>Kulturarv</strong><br />
anvender man kulturarv <strong>som</strong> <strong>et</strong> led i at skabe forankring og ejerskab hos lokalbefolkningen,<br />
bør man overveje hvor meg<strong>et</strong>, der ligger fast på forhånd. er der allerede for<strong>et</strong>ag<strong>et</strong> en udvælgelse<br />
af de fortællinger, man ønsker at styrke, eller er projekt<strong>et</strong> åbent overfor borgernes<br />
input? Skal initiativ<strong>et</strong> knytte an til <strong>et</strong> større områdes udvikling, kan d<strong>et</strong> være en fordel at<br />
undersøge og understøtte de bærende fortællinger, <strong>som</strong> initiativerne <strong>et</strong>ablerer.<br />
følgende aspekter bør indgå i overvejelserne:<br />
tidlig inddragelse af borgerne skaber grobunden for senere forankring og medejerskab<br />
blandt lokalbefolkningen, hvilk<strong>et</strong> på sigt reducerer de offentlige omkostninger.<br />
i arbejd<strong>et</strong> med at identificere kulturarven kan borgere gøres til eksperter på deres bolig<br />
område.<br />
ved at inddrage og ansvarliggøre lokale beboere i udpegningen af bevaringsværdier vil<br />
tiltagene ofte kunne blive mere vidtgående, end hvis de for<strong>et</strong>ages uden inddragelse.<br />
arbejd<strong>et</strong> med at identificere og <strong>aktiv</strong>ere kulturarven skaber en grobund for fælles<br />
anerkendelse af områd<strong>et</strong>s fysiske og kulturelle værdier.<br />
Fokuser på helhedsb<strong>et</strong>ragtninger og sammenhængende historier. d<strong>et</strong> er ikke en forud<br />
sætning at starte med en registrering af alle enkeltdele af kommunens kulturarv. de<br />
<strong>et</strong>ablerede registreringer <strong>som</strong> Save-registreringerne kan give <strong>et</strong> udgangspunkt, men<br />
fortæller ikke nødvendigvis den mest interessante historie.<br />
en tværfaglig tilgang til spørgsmål<strong>et</strong> om kulturarvens potentialer i <strong>byfornyelse</strong>n vil<br />
kunne afhjælpe den tendens, der ofte er til van<strong>et</strong>ænkning blandt både offentlige<br />
myndigheder og ildsjæle, der kender områd<strong>et</strong> godt.<br />
73
74<br />
forsKellige<br />
mÅlgruPPers forHolD<br />
til <strong>Kulturarv</strong><br />
kortlægningen, formidlingen og <strong>aktiv</strong>eringen af den fælles kulturarv kan være <strong>et</strong> godt sted<br />
at starte, hvis interne stridigheder og konflikter skal overkommes og blikk<strong>et</strong> r<strong>et</strong>tes fremad.<br />
men forskellige målgrupper inspireres og vælger, hvorvidt de ønsker at deltage ud fra forskellige<br />
præmisser.<br />
følgende gode råd bør man overveje:<br />
en velbevar<strong>et</strong> kulturarv er <strong>et</strong> vigtigt tema for de fleste borgere og inspirerer til private<br />
investeringer i bygningsmassen. Synlig kulturarv kan også gøre d<strong>et</strong> l<strong>et</strong>tere for private<br />
investorer at se sig selv <strong>som</strong> en del af områd<strong>et</strong>.<br />
i områder med mange ressourcesvage kan adgangen til en historisk bygning være nog<strong>et</strong><br />
nyt og grænseoverskridende, da kulturarv ofte forbindes med nog<strong>et</strong> eksklusivt og<br />
musealt. med den r<strong>et</strong>te introduktion og opsøgende arbejde kan historiske bygninger<br />
vække borgernes nysgerrighed og blive solide, værdige rammer for beboerdemokrati.<br />
ud over at tiltrække interesserede borgere kan inddragelsen af historiske bygninger være<br />
attr<strong>aktiv</strong>e for andre sociale eller kulturelle aktører og bane vejen for tætte partnerskaber til<br />
andre centrale institutioner.<br />
når kulturarven skal <strong>aktiv</strong>eres, er der <strong>et</strong> stort element af praktisk arbejde, <strong>som</strong> med<br />
fordel kan udnyttes, hvis mål<strong>et</strong> er at involvere problemramte unge og sikre, at de ikke<br />
modarbejder projekt<strong>et</strong>. d<strong>et</strong> er en måde at integrere grupper, <strong>som</strong> ellers har vær<strong>et</strong><br />
afkobl<strong>et</strong> d<strong>et</strong> lokale fællesskab.<br />
ved at arbejde med de yngste skolebørn og udvikle materiale, <strong>som</strong> kan inddrages i<br />
undervisningen, vil børnenes interesse ofte smitte af på forældrene.<br />
ofte føler de generationer <strong>som</strong> stadig husker "de gode gamle dage" ikke stolthed ved<br />
de traditioner og håndværk, man brugte dengang. d<strong>et</strong> er vigtigt at fremskynde de skjulte<br />
talenter og dyrke dem. arbejd<strong>et</strong> med at værne om traditioner via bygningsbevaring vil<br />
ofte synliggøre andre lignende entusiaster og skjulte talenter, <strong>som</strong> kan og bør inkorporeres<br />
i projekt<strong>et</strong>.<br />
mange <strong>et</strong>niske minorit<strong>et</strong>er har lev<strong>et</strong> efterhånden flere generationer i samme bolig<br />
område. der bør være opmærk<strong>som</strong>hed på, at også disse gruppers fortællinger og særlige<br />
“mindesmærker” indgår i kortlængningen.
KommuniKation<br />
af ProjeKt<strong>et</strong><br />
der ligger store potentialer i formidlingen og kommunikationen af de <strong>byfornyelse</strong>sinitiativer,<br />
der <strong>aktiv</strong>erer kulturarven. kulturarv kan både omdannes til fysiske spor i landskab<strong>et</strong>,<br />
til rekonstruktioner og nyfortolkninger. den kan også få folk i tale uden at udelukke de<br />
grupper, <strong>som</strong> ikke har interesse for og komp<strong>et</strong>encer til at indgå i de mere tekniske aspekter<br />
af fornyelsesarbejd<strong>et</strong>.<br />
følgende gode råd bør man overveje:<br />
en <strong>aktiv</strong> og åben kommunikationsstrategi og formidling af projekt<strong>et</strong> skaber velvilje og<br />
forståelse hos lokalbefolkningen. For mange politikere er kulturarven også en god sag at<br />
forfølge. emn<strong>et</strong> interesserer mange borgere og er en nøgle til øg<strong>et</strong> bosætning og turisme.<br />
kulturarven minder os om vores fælles udgangspunkt og kan fjerne fokus fra vores mod-<br />
sætninger til vores fælles muligheder. en synlig kulturarv kan give stolthed og selvjustits<br />
til nedslidte boligområder.<br />
ved at <strong>aktiv</strong>ere de store fortællinger, fx industrialiseringen eller urbaniseringen, bliver<br />
d<strong>et</strong> muligt at styrke de relationer, <strong>som</strong> krydser forskellige områder. dermed fjernes fokus<br />
fra områd<strong>et</strong>s egen negative udvikling, og i sted<strong>et</strong> kan områd<strong>et</strong> knyttes an til en større<br />
sammenhæng.<br />
Forslag om at genanvende eller på anden vis ændre lokale mindesmærker eller historiske<br />
bygninger vil ofte mobilisere lokale borgere og føre til debat - og i visse tilfælde mod-<br />
stand. Får borgerne ansvar og mulighed for at påvirke projekt<strong>et</strong>, kan denne modstand<br />
blive <strong>et</strong> positivt element i forankringsstrategien.<br />
ved at invitere designere eller arkitekter med indenfor kan italesættelsen af områd<strong>et</strong>s<br />
værdier og identit<strong>et</strong> omsættes til nye kreative og unikke designløsninger med direkte<br />
udgangspunkt i borgernes holdninger.<br />
ved at arbejde med ikoniske bygninger i fornyelsesprocessen vil rækkevidden for den<br />
mentale fornyelsesproces øges i form af øg<strong>et</strong> omtale og interesse.<br />
75
76<br />
aKtivit<strong>et</strong>er og<br />
fastHolDelse<br />
Hvilke konkr<strong>et</strong>e <strong>aktiv</strong>it<strong>et</strong>er kan <strong>et</strong> <strong>byfornyelse</strong>sinitiativ, der ønsker at <strong>aktiv</strong>ere den lokale<br />
kulturarv med fordel iværksætte eller knytte an til, og hvordan kan man udnytte <strong>aktiv</strong>eringen<br />
af kulturarvens dynamik?<br />
følgende gode råd bør man overveje:<br />
<strong>byfornyelse</strong>sindsatsen kan med fordel knytte an til eksisterende lokale projekter med<br />
fokus på restaurering og <strong>aktiv</strong>ering af bygningsarven. Sådanne initiativer kan også have<br />
glæde af hjælp udefra til rådgivning og fondssøgning, fordi initiativer, der vil bevare og<br />
styrke <strong>et</strong> områdes fælles arv og identit<strong>et</strong>, kan udløse b<strong>et</strong>ragtelig støtte fra fonde og private.<br />
<strong>et</strong> mindre støttebeløb eller rådgivning i startfasen af <strong>et</strong> privat restaureringsinitiativ<br />
vil på sigt øge chancen for, at projekt<strong>et</strong> formår at skabe ringe i vand<strong>et</strong> til nærområd<strong>et</strong>.<br />
For at styrke de nye fællesskaber bør <strong>byfornyelse</strong>ssekr<strong>et</strong>ariaterne have fokus på at formidle<br />
gode råd om organisation og markedsføring. ofte er d<strong>et</strong> mere tekniske elementer,<br />
der er en barriere for videreudvikling af fællesskab<strong>et</strong>.<br />
d<strong>et</strong> ressourceorienterede og i visse tilfælde konfliktløsende arbejde med kulturarv har<br />
den fordel, at d<strong>et</strong> efterfølgende kan manifestere sig i smukke nyrestaurerede huse med<br />
sjæl. dermed bliver processen ved med at være central, både for borgere, embedsmænd<br />
og politikere. Historiske huse egner sig også godt til almene sociale formål. lokale historiske<br />
bygninger, <strong>som</strong> indgår i <strong>byfornyelse</strong>sprocesser, kan med fordel overdrages til lokale<br />
ildsjæle via fondsloven.<br />
bevarer man <strong>et</strong> mødested for projekt<strong>et</strong>s deltagere efter de drivende kræfter har trukk<strong>et</strong><br />
sig ud, styrkes chancerne for, at borgerne også i fremtiden vil værdsætte og videreudvikle<br />
projekt<strong>et</strong>s resultater. På sigt kan en styrk<strong>et</strong> kulturarv bane vejen for øg<strong>et</strong> turisme og<br />
følgevirk<strong>som</strong>heder.<br />
kulturarv er ikke <strong>et</strong> lukk<strong>et</strong> begreb og arbejd<strong>et</strong> med den kan derfor være en oplagt<br />
mulighed for at introducere nye, kreative og tværgående arbejdsprocesser og ansvars<br />
fordelinger.
da <strong>byfornyelse</strong>sprojekter ofte er langvarige, kræver d<strong>et</strong> en stor frivilligskare så ildsjælene<br />
ikke brænder ud. d<strong>et</strong> er værd at bemærke, at principperne for en ressourceorienter<strong>et</strong><br />
tilgang er, at de, der er til stede, er de r<strong>et</strong>te personer, d<strong>et</strong>, der sker, er d<strong>et</strong>, der skal ske<br />
samt, at alt slutter og starter til den r<strong>et</strong>te tid.<br />
Selve byggeprocessen indeholder ofte en del pædagogiske potentialer og tiltrækker stor<br />
opmærk<strong>som</strong>hed. inddragelse i denne fase er derfor af stor værdi. ofte er der dog stor<br />
opmærk<strong>som</strong>hed og nysgerrighed i opstarten, men med tiden bliver deltagerne trætte.<br />
derfor skal der være plads til, at kortvarige og midlertidige projekter kombineres med<br />
langvarige.<br />
Praktisk arbejde med eksempelvis restaurering af historiske bygninger og miljøer giver<br />
mulighed for, at deltagerne kan se hvordan deres indsats skaber forandring i områd<strong>et</strong>.<br />
deltagelsen i praktisk restaureringsarbejde sikrer, at deltagerne fortsat vil føle en stærk<br />
tilknytning til projekt<strong>et</strong> efterfølgende.<br />
Hoogvli<strong>et</strong><br />
77
78<br />
ressourcer<br />
HolmblaDsgaDe<br />
Web: http://www.kvarterloeft.dk/omraaderne/holmblad/main.htm<br />
Publikationer: Sbi ved birgitte mazanti 2002: Forankring af kvarterløft.<br />
interviewpersoner: Projektleder thomas kristoffersen, Skoleleder ole meldgård, leder af<br />
kvarterhus<strong>et</strong> Steen christensen.<br />
albertslunD syD<br />
Web: http://www.masterplansyd.dk<br />
Publikationer: albertslund kommune 2008: resultater gennem samarbejde. evaluering af<br />
Syd 2020 projekt<strong>et</strong> i område 1 og 2<br />
interviewpersoner: majken rhod larsen, miljø og Planforvaltningen, lene Skodborg<br />
kroppedal museum<br />
nyKøbing f<br />
Her følger en oversigt over relevant materiale<br />
og centrale aktører ved de nævnte projekter.<br />
Web: http://www.guldborgsund.dk/borger/bolig%20og%20byggeri/<strong>byfornyelse</strong>.aspx<br />
Publikationer: guldborgssund kommune 2008: Helhedsorienter<strong>et</strong> <strong>byfornyelse</strong> østerbro.<br />
evalueringsrapport.<br />
interviewpersoner: anna-elisab<strong>et</strong>h jensen, Souschef museum lolland-Falster, marianne<br />
reinhardt Plan og arkitektur<br />
ancoats<br />
Web: www.skills-schools-stories.org.uk<br />
Publikationer: north West development agency 2008: ancoats regeneration Programme<br />
interviewpersoner: Projektleder jennifer gosling<br />
victoria batHs<br />
Web: http://www.victoriabaths.org.uk/<br />
Publikationer: ela Palmer 2008: the <strong>Social</strong> impacts of Heritage-led regeneration.<br />
interviewpersoner: gill Wright, Projektleder<br />
gorton monastery<br />
Web: http://www.gortonmonastery.co.uk<br />
interviewpersoner: elaine og Paul griffiths
mancHester PiccaDilly basin<br />
Web: www.piccadillybasin.com<br />
Publikationer: town centre Securities: Piccadilly basin manchester city centre.<br />
a prestigious mixed use development Has landed<br />
interviewpersoner: kate borland head of buildings at risk officer, nigel bodman,<br />
manchester regeneration office.<br />
Kosovo<br />
Web: www.chwb.org<br />
Publikationer: kulturarv utan gränser 2005: kulturarv. Försoning, Återuppbygnad,<br />
Framtidstro.<br />
interviewpersoner: generalsekr<strong>et</strong>ær Per arne Ströberg, regional Projektleder Sali Shoshi,<br />
Projektleder enes toska, Zymer krasniqi m.fl.<br />
Hoogvli<strong>et</strong><br />
Web: http://www.wimby.nl<br />
Publikationer: crimson architectural Historians & relix rottenberg 2007: Wimby! Hoogvli<strong>et</strong><br />
Future, Past and Present of a new town<br />
interviewpersoner: Projektleder og Partner i crimson michielle Provoorst, Planchef for<br />
Hoogvli<strong>et</strong> kommune jacqueline cornelissen, Skoleinspektør jan trommel.<br />
øvrigt materiale<br />
<strong>Kulturarv</strong>sstyrelsen og realdania 2005: kulturarv en værdifuld ressource for kommunernes<br />
udvikling. en analyse af danskernes holdninger til kulturarv<br />
Kulturministeri<strong>et</strong> 2008: reach out! inspiration til brugerinddragelse og innovation i<br />
kulturens verden.<br />
velfærdsministeri<strong>et</strong> 2008: borgerne på banen. Håndbog til borgerdeltagelse i lokal<br />
byudvikling.<br />
velfærdsministeri<strong>et</strong> 2008: Helhedsorienter<strong>et</strong> <strong>byfornyelse</strong>, en eksempelsamling<br />
sbi 2008: evaluering af lov om <strong>byfornyelse</strong> og udvikling af byer.<br />
79