27.07.2013 Views

Kulturarv som et aktiv i byfornyelse - Social

Kulturarv som et aktiv i byfornyelse - Social

Kulturarv som et aktiv i byfornyelse - Social

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

<strong>Kulturarv</strong> <strong>som</strong> <strong>et</strong> aKtiv<br />

i <strong>byfornyelse</strong><br />

BYFORNYELSE


Kolofon<br />

<strong>Kulturarv</strong> <strong>som</strong> <strong>et</strong> <strong>aktiv</strong> i <strong>byfornyelse</strong><br />

Publikationen er udgiv<strong>et</strong> af:<br />

Indenrigs- og <strong>Social</strong>ministeri<strong>et</strong><br />

Publikationen er udarbejd<strong>et</strong> af:<br />

Helle nysted Andersen, Dansk Bygningsarv A/S<br />

forsidefotos:<br />

Øverst Maarten laupman, nederst Sundby lokalhistoriske forening<br />

foto:<br />

Alison Kershaw: 59 øv<br />

Gorton Monastery: 6, 24, 31, 32, 72<br />

Helle nysted Andersen: 9, 38 tv, 42, 43, 51<br />

Ian finlay Architects: 18<br />

Jens V. nielsen: 19, 26, 28, 38 tv, 52<br />

Kroppedal: 19 ne, 21 øv, 40 ne, bagside<br />

Maarten laupman: 19, 64, 66 ne<br />

Museum lolland falster: 8, 27<br />

niels Jørgensen: 10, 16, 20, 21, 34, 35, 36, 44, 45, 46, 55, 56, 60, 68, 69, 70<br />

Silkeborg Kommune: 15<br />

Skills School and Stories: 12, 13, 62, 63<br />

Sundby lokalhistoriske forening: 22<br />

Syd 2020: 40<br />

Uden for voldene, mal<strong>et</strong> af Th. Skeel Andersen: 23<br />

Victoria Baths Trust: 48, 49, 58, 59 ne<br />

WiMBY: 4 tv/th, 19 ne, 66 tv/th, 67, 77<br />

Ved manglende r<strong>et</strong>tighedstilkendegivelse, kontakt venligst<br />

Helle nysted Andersen, Dansk Bygningsarv A/S<br />

layout:<br />

GP-Tryk A/S, linda Balle<br />

Tryk:<br />

GP-Tryk A/S<br />

ISBn: 978-87-754-6043-4<br />

© Indenrigs- og <strong>Social</strong>ministeri<strong>et</strong>, 2009<br />

Publikationen kan rekvireres hos:<br />

Indenrigs- og <strong>Social</strong>ministeri<strong>et</strong>, lovekspeditionen<br />

Holmens Kanal 22<br />

1060 København K<br />

e-post: p-lex@ism.dk<br />

Publikationen kan downloades på www.ism.dk


BYFORNYELSE<br />

<strong>Kulturarv</strong> <strong>som</strong><br />

<strong>et</strong> aKtiv i<br />

<strong>byfornyelse</strong>


INtROduktION Ethvert lokalområde har sin fortælling og<br />

kulturarv, <strong>som</strong> beboere og brugere i områd<strong>et</strong> vil engagere sig i at<br />

bevare, støtte eller udvikle. kulturarv kan derfor være en vigtig<br />

nøgle, når en <strong>byfornyelse</strong> skal forankres lokalt.<br />

Hoogvli<strong>et</strong>


inDHolD<br />

1. Forord 7<br />

2. SammenFatning 8<br />

3. indledning 9<br />

4. PublikationenS oPbygning 11<br />

5. Hvad er kulturarv? 13<br />

kulturarv og <strong>byfornyelse</strong> 14<br />

6. ekSemPlariSke Projekter 17<br />

kulturarvens særlige plads i udviklingen af manchester i england 18<br />

kulturarv i sattelitbyen Hoogvli<strong>et</strong> ved rotterdam i Holland 19<br />

kulturarvens rolle i genopbygningen af kosovo 20<br />

at opdage kulturarven i albertslund Syd 21<br />

kulturarv skaber forankring og ejerskab i Holmbladsgadekvarter<strong>et</strong> 22<br />

ejerskab opstår gennem mands minde i nykøbing Falster 23<br />

7. kulturarv og øg<strong>et</strong> vækSt 24<br />

nykøbing F: bygningsbevaring øger de private investeringer 26<br />

manchester: restaurering smitter af på nedslidt område 29<br />

kosovo: bygningsbevaring skaber opmærk<strong>som</strong>hed og nyt liv 34<br />

8. kulturarv og FælleSSkab<strong>et</strong> 38<br />

albertslund Syd: kulturarv baner vejen for nye arbejdsformer i forvaltningen 40<br />

manchester: tværsektorielt samarbejde om bygningsarv styrker byudviklingen 42<br />

kosovo: viden om Fortiden skaber stærke visioner for fremtiden 44<br />

9. kulturarv og lokal Forankring 48<br />

Holmbladsgade: lysstøberi<strong>et</strong> blev mere end blot en gammel bygning 50<br />

kosovo: bevaring skaber fremtidstro og baner vejen for forsoning 54<br />

manchester: kulturarv er vejen mod øg<strong>et</strong> frivillig indsats 58<br />

10. kulturarv og <strong>Social</strong> udvikling 61<br />

manchester: outreach gennem kulturarv skaber gode historier og lyst til læring 62<br />

Hoogvli<strong>et</strong>: anerkendelse af arven skaber tryghed i socialt belast<strong>et</strong> boligområde 64<br />

kosovo: enlige kvinder bliver iværksættere gennem restaureringsprojekt 68<br />

11. tjekliSte 72<br />

identifikationen af kulturarv 73<br />

Forskellige målgruppers forhold til kulturarv 74<br />

kommunikation af projekt<strong>et</strong> 75<br />

<strong>aktiv</strong>it<strong>et</strong>er og fastholdelse 76<br />

12. reSSourcer 78<br />

5


ESSENS Erfaringerne viser, at d<strong>et</strong> skaber ringe i vand<strong>et</strong>,<br />

når man arbejder strategisk med at genanvende historiske<br />

bygninger og skabe en synlig fortælling om <strong>et</strong> sted.<br />

manchester


fororD<br />

d<strong>et</strong> bebyggede miljø er <strong>et</strong> af de mest håndgribelige og synlige spor af vores fælles kulturarv,<br />

og i en verden med øg<strong>et</strong> globalisering er denne i høj kurs. aldrig før har der vær<strong>et</strong> så<br />

stor tilslutning til og interesse for at bevare og <strong>aktiv</strong>ere kulturarven, og potentialerne i d<strong>et</strong>te<br />

arbejde er store.<br />

boligbebyggelser såvel <strong>som</strong> produktionsbygninger, institutioner og de offentlige parker<br />

og pladser omkring dem vidner på hver deres måde om tidligere tiders håndværksmæssige<br />

kunnen, samfundsmæssige værdier og drømme. Fortællingerne ligger forankr<strong>et</strong> i<br />

vores omgivelsers former, materialer og indr<strong>et</strong>ning. at kunne omsætte denne viden og<br />

disse fortællinger til elementer i <strong>byfornyelse</strong>n kan være en vigtig nøgle til at forankre<br />

og styrke lokal karakter og identit<strong>et</strong>. bevidstheden om den lokale skik og brug kan være<br />

d<strong>et</strong>, der giver <strong>et</strong> område d<strong>et</strong>s særegne karakter og binder borgerne sammen på tværs af<br />

interesser og livsformer.<br />

indenrigs- og <strong>Social</strong>ministeri<strong>et</strong> har derfor valgt at udgive denne samling af inspirerende<br />

projekter til praktikere i <strong>byfornyelse</strong>n. Publikationen indeholder en række perspektiver på<br />

og gode råd til, hvordan kulturarven kan <strong>aktiv</strong>eres <strong>som</strong> ressource i <strong>byfornyelse</strong>sinitiativer.<br />

Publikationen er udarbejd<strong>et</strong> af dansk bygningsarv a/S.<br />

erfaringerne viser, at d<strong>et</strong> kan være en udfordring at knytte <strong>et</strong> lokalt engagement til <strong>byfornyelse</strong>sprojekter,<br />

id<strong>et</strong> brugerne af d<strong>et</strong> givne område ofte orienterer sig i helt andre mindre<br />

stedsbundne n<strong>et</strong>værk. ydermere kan mangfoldigheden af beboernes sammensætning være<br />

så bred, at d<strong>et</strong> er en udfordring at forny områd<strong>et</strong> til glæde og gavn for alle. Her kan <strong>et</strong> strategisk<br />

fokus på områd<strong>et</strong>s kulturarv og en <strong>aktiv</strong>ering af denne være n<strong>et</strong>op d<strong>et</strong>, der skaber solidt<br />

fodfæste og forankring omkring indsatsen.<br />

der eksisterer ikke én, men flere måder at <strong>aktiv</strong>ere kulturarven på, og d<strong>et</strong> er ministeri<strong>et</strong>s<br />

håb, at publikationen kan give konkr<strong>et</strong> inspiration til kommuner, embedsmænd, rådgivere<br />

og <strong>aktiv</strong>e borgere, <strong>som</strong> ønsker at inddrage og <strong>aktiv</strong>ere den lokale kulturarv i en større<br />

<strong>byfornyelse</strong>sstrategi.<br />

indenrigs- og <strong>Social</strong>ministeri<strong>et</strong>, 2009<br />

7


8<br />

sammenfatning<br />

Denne publikation viser, hvordan vores kulturarv kan <strong>aktiv</strong>eres i <strong>byfornyelse</strong>sprojekter og<br />

bidrage til at skabe lokalt medejerskab og forankring af initiativerne. Publikationen beskriver<br />

en række forskellige måder, hvorpå kulturarven kan udgøre en strategisk ressource<br />

i arbejd<strong>et</strong> med at skabe en fælles identit<strong>et</strong> i <strong>et</strong> lokalmiljø og <strong>et</strong> fundament for <strong>et</strong> lokalt<br />

fornyelsesprojekt – <strong>et</strong> fundament <strong>som</strong> forbliver solidt også efter projektledere og ildsjæle<br />

har forladt områderne.<br />

at forny <strong>et</strong> byområde handler ikke blot om at tilføre områd<strong>et</strong> nog<strong>et</strong> nyt. d<strong>et</strong> handler om at<br />

lokalisere de ressourcer og værdier, der eksisterer i områd<strong>et</strong> og om at bygge videre derfra. <strong>et</strong><br />

områdes ressourcer består både af brugernes menneskelige ressourcer samt af den arv, der<br />

overleveres gennem fysiske strukturer. vores stærke tradition for demokrati i <strong>byfornyelse</strong>n<br />

har gjort os opsøgende og kreative i forhold til at <strong>aktiv</strong>ere de menneskelige ressourcer i <strong>et</strong><br />

område, mens spørgsmål<strong>et</strong> om, hvad <strong>et</strong> områdes bygningsarv egentlig kan, ofte reduceres<br />

til æst<strong>et</strong>ik. Historiske bymiljøer kan imidlertid spille en stor rolle for livskvalit<strong>et</strong>en ikke<br />

mindst i nedslidte byområder.<br />

bevaringen af historiske bygninger og miljøer anses l<strong>et</strong> <strong>som</strong> <strong>et</strong> fordyrende element og <strong>som</strong><br />

<strong>et</strong> benspænd for udvikling. erfaringerne viser imidlertid, at d<strong>et</strong> skaber ringe i vand<strong>et</strong>, når<br />

man arbejder strategisk med <strong>et</strong> områd<strong>et</strong>s kulturarv, og at følgeinvesteringerne ved bevaringsorienter<strong>et</strong><br />

<strong>byfornyelse</strong> kan være ligeså høje <strong>som</strong> ved “almindelig” <strong>byfornyelse</strong>. ikke<br />

mindst fordi <strong>aktiv</strong>eringen af <strong>et</strong> områdes kulturarv kan bidrage til forankringen af indsatsen<br />

hos de lokale borgere, <strong>som</strong> oplever øg<strong>et</strong> stolthed ved deres område.<br />

at have fokus på de fortællinger og den viden om byggestile og tidligere tiders skik og brug,<br />

<strong>som</strong> knytter sig til <strong>et</strong> områdes historiske miljøer, er en god måde at fastholde en fælles ressourceorienter<strong>et</strong><br />

tilgang til <strong>byfornyelse</strong>n. ved at r<strong>et</strong>te opmærk<strong>som</strong>heden mod vores fælles<br />

arv og de mange fortællinger og værdier, der knytter sig til denne, bliver d<strong>et</strong> l<strong>et</strong>tere at se,<br />

hvilken r<strong>et</strong>ning vi sammen kan bevæge os fremover.<br />

nykøbing f


inDleDning<br />

Holmbladsgade<br />

vores kulturarv repræsenterer d<strong>et</strong> bedste fra vores fortid – d<strong>et</strong> vi gennem blandt and<strong>et</strong><br />

bygningsbevaring har beslutt<strong>et</strong> at føre videre til dem, der kommer efter os. når man i dag<br />

planlægger og udvikler vores byer, bliver kulturarv i stigende grad s<strong>et</strong> <strong>som</strong> en vigtig<br />

ressource, id<strong>et</strong> den indeholder attr<strong>aktiv</strong>e og unikke fortællinger om de pågældende<br />

områder. fortællinger <strong>som</strong> kan skabe opmærk<strong>som</strong>hed til områd<strong>et</strong> udefra og knytte d<strong>et</strong>s<br />

beboere sammen i nye fællesskaber.<br />

denne publikation samler erfaringer fra ind- og udland, hvor kulturarv i form af historiske<br />

bygninger og miljøer er sat i spil og har virk<strong>et</strong> <strong>som</strong> <strong>et</strong> vigtigt omdrejningspunkt for <strong>byfornyelse</strong><br />

og social udvikling. Publikationen har fokus på, hvordan man <strong>aktiv</strong>erer kulturarv og derigennem<br />

bidrager til social udvikling lokalt. en social udvikling, <strong>som</strong> kan spores i <strong>et</strong>ableringen<br />

af nye fællesskaber og n<strong>et</strong>værk i og omkring lokalområd<strong>et</strong>, øg<strong>et</strong> deltagelse og ejerskab<br />

til <strong>byfornyelse</strong>sinitiativ<strong>et</strong>, kapacit<strong>et</strong>s- og komp<strong>et</strong>enceopbygning blandt lokalbefolkningen,<br />

tilegnelse af ny viden og nye interesser samt konfliktløsning og integration. dermed er d<strong>et</strong><br />

kulturarven <strong>som</strong> procesredskab snarere end kulturarven <strong>som</strong> mål i sig selv, der er i fokus.<br />

Fire centrale spørgsmål står centralt for publikationen, herunder hvordan arbejd<strong>et</strong> med<br />

at <strong>aktiv</strong>ere kulturarv bidrager til vækst i d<strong>et</strong> pågældende område, hvordan d<strong>et</strong> påvirker<br />

fællesskaber i form af nye tværgående samarbejder og n<strong>et</strong>værk, skaber lokal forankring og<br />

bidrager til social udvikling i områd<strong>et</strong>.<br />

Publikationen skal både ses <strong>som</strong> <strong>et</strong> inspirationskatalog, der formidler gode eksempler på<br />

<strong>aktiv</strong>ering af kulturarvens ressourcer i <strong>byfornyelse</strong>sinitiativer samt <strong>som</strong> en række gode råd<br />

til aktører, der gerne vil bringe kulturarven i spil i <strong>byfornyelse</strong>n.<br />

9


PubliKationens<br />

oPbygning<br />

Publikationen er bygg<strong>et</strong> op omkring en række danske og udenlandske cases, der giver svar<br />

på, hvordan man kan opnå en styrk<strong>et</strong> forankring og lokalt ejerskab af <strong>byfornyelse</strong>sindsatsen<br />

ved at inddrage og <strong>aktiv</strong>ere den lokale kulturarv.<br />

indledningsvis kan man i afsnit 5 læse, hvordan begreb<strong>et</strong> kulturarv defineres , og hvilk<strong>et</strong><br />

potentiale kulturarv har i forhold til en <strong>byfornyelse</strong>sproces. i afsnit 6 beskrives hvorfor de<br />

pågældende destinationer er valgt ud og hvordan erfaringerne fra dem er strukturer<strong>et</strong>.<br />

afsnit 7 handler om, hvordan <strong>et</strong> fokus på kulturarven kan bidrage til at skabe vækst i<br />

lokalområd<strong>et</strong> på baggrund af forskellige virkemidler.<br />

afsnit 8 vedrører <strong>et</strong> forvaltningsniveau og beskriver, hvordan kulturarven kan bidrage til<br />

at <strong>et</strong>ablere fællesskaber i form af stærke samarbejder, helhedstænkning og nye n<strong>et</strong>værk i<br />

<strong>et</strong> lokalområde.<br />

afsnit 9 handler om, hvordan <strong>et</strong> strategisk arbejde med den lokale kulturarv kan forbedre<br />

vilkårene for, at initiativerne forankres lokalt efter de centrale aktører trækker sig ud af<br />

områderne.<br />

afsnit 10 handler om den virkning d<strong>et</strong> at inkorporere <strong>et</strong> <strong>aktiv</strong>t og gennemtænkt kulturarvsperspektiv<br />

i <strong>byfornyelse</strong>sindsatsen kan have på den sociale udvikling i <strong>et</strong> område.<br />

afsnit 11 er en tjekliste for arbejd<strong>et</strong> med at <strong>aktiv</strong>ere kulturarven i <strong>byfornyelse</strong> og afsnit 12<br />

afslutter publikationen med en ressourceoversigt, hvor der kan findes henvisninger til<br />

relevant materiale og de nævnte projekter.<br />

11


BEvaRINg og udvikling er ikke modsætninger,<br />

men <strong>et</strong> dynamisk potentiale.<br />

manchester


HvaD er<br />

<strong>Kulturarv</strong>?<br />

<strong>Kulturarv</strong>en er populær i disse år og spiller ofte en<br />

<strong>aktiv</strong> rolle i salg og markedsføring af alt fra fødevarer<br />

til byregioner. i disse sammenhænge er kulturarven<br />

ofte <strong>et</strong> narrativt redskab, <strong>som</strong> <strong>aktiv</strong>eres gennem<br />

ord og billeder. i <strong>byfornyelse</strong>ssammenhænge udgør<br />

kulturarvens potentiale imidlertid mere end <strong>et</strong><br />

formidlingsgreb. <strong>Kulturarv</strong>en er på mange måder<br />

<strong>et</strong> oplagt kommunikationsmedie men den rummer<br />

også praktisk viden om eksempelvis tidligere tiders<br />

bygg<strong>et</strong>eknik, arkitektoniske stilarter, hverdagsliv og<br />

drømme. Denne viden kan på forskellig <strong>aktiv</strong>eres i<br />

<strong>byfornyelse</strong>sprojekter.<br />

i dag er kulturarven blev<strong>et</strong> tilgængelig og vedkommende<br />

for flere mennesker end nogensinde før, og<br />

vi ved, at den kan medvirke positivt til at fremme<br />

bosætning, erhvervsudvikling og turisme. med denne<br />

viden er kulturarven blev<strong>et</strong> <strong>et</strong> populært markedsføringsredskab<br />

for bl.a. kommuner, der ønsker at skille<br />

sig ud og påpege d<strong>et</strong>s unikke fortælling og arv. mange<br />

af disse kommuner har ligeledes inds<strong>et</strong>, at bevaring<br />

og udvikling ikke er modsætninger, men <strong>et</strong> dynamisk<br />

potentiale der kan skabe vækst i kommunen.<br />

kulturarven er dermed gradvist blev<strong>et</strong> til mere end en<br />

statisk genstand, <strong>som</strong> vi er forpligt<strong>et</strong> på at udpege og<br />

bevare; den er en ressource, <strong>som</strong> vi <strong>aktiv</strong>erer til fordel<br />

for udvikling.<br />

når vi <strong>aktiv</strong>erer kulturarven, gør vi d<strong>et</strong> <strong>som</strong> nævnt<br />

ofte i en fortællende form i ord og billeder eller via<br />

de traditionelle udpegninger af bevaringsværdier og<br />

fredninger. Flere af denne publikations casestudier<br />

viser imidlertid, at alene d<strong>et</strong> at skabe nyt liv i tomme<br />

historiske huse, kan virke <strong>som</strong> en katalysator for<br />

udvikling i <strong>et</strong> nedslidt område. mere avancer<strong>et</strong> bliver<br />

d<strong>et</strong>, når kulturarven <strong>aktiv</strong>eres <strong>som</strong> <strong>et</strong> særligt formeller<br />

designmæssigt udtryk i vores fælles omgivelser.<br />

d<strong>et</strong>te har man bl.a. eksperimenter<strong>et</strong> med i bydelen<br />

Hoogvli<strong>et</strong> i rotterdam, <strong>som</strong> vil blive beskrev<strong>et</strong> senere<br />

i publikationen. andre måder at <strong>aktiv</strong>ere kulturarven<br />

på, kan eksempelvis tage udgangspunk i den viden<br />

om bygg<strong>et</strong>eknik og konstruktion <strong>som</strong> særligt de<br />

historiske bygninger rummer viden om. d<strong>et</strong>te tema<br />

var væsentligt for flere af de projekter, <strong>som</strong> blev gennemført<br />

i den engelske industriby manchester, mens<br />

erfaringer fra både kosovo og albertslund viser, hvordan<br />

man ved at sætte fokus på <strong>et</strong> områdes kulturarv<br />

skaber adgang til nye n<strong>et</strong>værk og ildsjæle.<br />

overordn<strong>et</strong> er d<strong>et</strong> vigtigt at understrege, at kulturarven<br />

er d<strong>et</strong>, vi vælger at tage med os fra fortiden til<br />

nutiden. Således siger kulturarven os ligeså meg<strong>et</strong><br />

om den tid, vi lever i nu <strong>som</strong> den siger nog<strong>et</strong> om den<br />

fortid, vi kommer fra. med denne erkendelse bliver<br />

spørgsmål<strong>et</strong> om, hvordan vores arv kan udgøre en<br />

ressource i den tid, vi lever i, mindst ligeså væsentligt<br />

<strong>som</strong> spørgsmål<strong>et</strong> om, hvordan vi kan bevare <strong>et</strong> så<br />

smukt og autentisk billede af fortiden <strong>som</strong> muligt. i<br />

<strong>byfornyelse</strong>ssammenhænge b<strong>et</strong>yder d<strong>et</strong>te, at fokus<br />

må ligge på, hvordan kulturarv kan bidrage til både<br />

æst<strong>et</strong>isk smukke byer såvel <strong>som</strong> til en bæredygtig<br />

social udvikling i alle byens områder.<br />

For denne publikation er sidstnævnte tema centralt,<br />

hvorfor kulturarv behandles <strong>som</strong> <strong>et</strong> procesredskab<br />

snarere end <strong>som</strong> <strong>et</strong> isoler<strong>et</strong> objekt i landskab<strong>et</strong>. en<br />

<strong>aktiv</strong> kulturarv skal opfattes <strong>som</strong> <strong>et</strong> middel snarere<br />

end <strong>som</strong> <strong>et</strong> mål.<br />

13


<strong>Kulturarv</strong> og <strong>byfornyelse</strong><br />

14 Hvad er kulturarv?<br />

områdefornyelse er en helhedsorienter<strong>et</strong> fornyelse<br />

af nedslidte og problemramte byområder samt ældre<br />

erhvervs- og havneområder. Formål<strong>et</strong> er at sætte gang<br />

i en positiv udvikling og omdannelse af områderne,<br />

der gør dem attr<strong>aktiv</strong>e for bosætning og private<br />

investeringer. mål<strong>et</strong> er at skabe velfungerende boliger<br />

og boligområder, gode forhold for erhvervsliv<strong>et</strong> og<br />

rekreative friarealer til fordel for alle.<br />

kommunerne kan søge støtte fra indenrigs- og<br />

<strong>Social</strong>ministeri<strong>et</strong> til områdefornyelse. For at opnå<br />

støtte skal borgere og andre med interesse i områd<strong>et</strong><br />

inddrages i planlægningen og gennemførelsen af indsatsen.<br />

inddragelse af borgere og interessenter skal<br />

være med til at gøre indsatsen bæredygtig og sikre,<br />

at den positive udvikling fortsætter - også efter at de<br />

offentlige investeringer hører op.<br />

For at opnå forankring hos lokalbefolkningen er<br />

der gennem de sidste ca. 15 år sat fokus på helhedstænkning<br />

og inddragelse. i processerne er der still<strong>et</strong><br />

skarpt på brugernes behov, ressourcer og drømme.<br />

Forløbene har vær<strong>et</strong> karakteriser<strong>et</strong> ved brud med<br />

van<strong>et</strong>ænkning og uddelegering af ansvar for at få<br />

Ofte ligger mulighederne lige<br />

under overfladen, men skjuler sig<br />

for d<strong>et</strong> blotte øje. derfor kræver d<strong>et</strong><br />

en særlig indsats at få bygninger og<br />

bystrukturer til at tale til os på ny.<br />

deltagerne til at arbejde sammen på tværs og bruge<br />

deres indflydelse i fornyelsen.<br />

d<strong>et</strong>te fokus på brugernes ressourcer og behov kan<br />

med fordel suppleres af d<strong>et</strong> potentiale, der eksisterer<br />

i d<strong>et</strong> fysiske bebyggede miljø – den kulturarv <strong>som</strong><br />

strukturerne og bygningerne rummer og stiller til<br />

rådighed for os.<br />

i danmark har der længe vær<strong>et</strong> en stor interesse<br />

og velvilje for at gøre kulturarven synlig og <strong>aktiv</strong>.<br />

en landsdækkende undersøgelse for<strong>et</strong>ag<strong>et</strong> af<br />

kulturarvsstyrelsen og realdania viste i 2005, at kulturarven<br />

har <strong>et</strong> potentiale på linje med områder <strong>som</strong><br />

erhverv, turisme og infrastruktur. d<strong>et</strong> potentiale kan<br />

kommunerne med stor fordel inddrage og udnytte i<br />

d<strong>et</strong> politiske arbejde og i planlægningen. ifølge undersøgelsen<br />

ønsker både borgere og virk<strong>som</strong>heder, at kulturarven<br />

skal være <strong>et</strong> centralt element i udviklingen af<br />

lokalområd<strong>et</strong> – også selvom d<strong>et</strong> har omkostninger for<br />

den enkelte borger eller virk<strong>som</strong>hed. i 2007 lancerede<br />

kulturarvsstyrelsen og realdania <strong>et</strong> forsøg med at<br />

udvikle såkaldte “kulturarvskommuner”. denne satsning<br />

har vist, at kulturarven ikke er <strong>et</strong> passiv, der står i<br />

vejen for udvikling, men en <strong>aktiv</strong> ressource, der skaber<br />

udvikling. På kort tid har de udvalgte kommuner<br />

formå<strong>et</strong> at indarbejde <strong>et</strong> nyt ressourceperspektiv på<br />

kulturarven. i aalborg kommune er industriarven blev<strong>et</strong><br />

<strong>et</strong> vigtigt <strong>aktiv</strong> for kommunens udvikling, lige<strong>som</strong><br />

Hvidovre kommune arbejder på at gøre fortællingen<br />

om ‘forstaden’ til en stærk identit<strong>et</strong>smarkør for byen.<br />

<strong>et</strong> and<strong>et</strong> godt eksempel er genanvendelse af papirindustriens<br />

fabriksbygninger i Silkeborg, <strong>som</strong> er omdann<strong>et</strong><br />

til unikke og attr<strong>aktiv</strong>e boliger, kreative virk<strong>som</strong>-


heder, kulturinstitutioner og handel<strong>som</strong>råder. af d<strong>et</strong><br />

tidligere fabrikskompleks er næsten 100 procent nu<br />

ombygg<strong>et</strong> og udlej<strong>et</strong>. Projekt<strong>et</strong> har tiltrukk<strong>et</strong> mange<br />

nye developere til Silkeborg, og i dag er alle planlagte<br />

byggerier på den ubebyggede del af områd<strong>et</strong> realiser<strong>et</strong><br />

eller under realisering. områd<strong>et</strong> rummer i dag ca.<br />

200 boliger og erhvervsvirk<strong>som</strong>heder, fx edb-firmaer,<br />

rådgivende ingeniører, mark<strong>et</strong>ingsbureauer, hotel,<br />

distriktspsykiatri og avishus. ligeledes finder man<br />

kulturelle og sociale <strong>aktiv</strong>it<strong>et</strong>er <strong>som</strong> biograf, kommunale<br />

kunstnerværksteder med udstillingslokaler samt<br />

<strong>et</strong> musik- og teaterhus. Papirfabrikken fremstår <strong>som</strong><br />

en ny, åben og livskraftig bydel med en bred vifte af<br />

funktioner, der indgår <strong>aktiv</strong>t i liv<strong>et</strong> i Silkeborg by.<br />

erfaringerne fra projekterne peger på flere centrale<br />

budskaber:<br />

<strong>et</strong>hvert lokalområde har sin fortælling og kultur-<br />

arv, <strong>som</strong> beboere og brugere i områd<strong>et</strong> vil engagere<br />

sig i at bevare, støtte eller udvikle. kulturarven kan<br />

derfor være en vigtig nøgle i arbejd<strong>et</strong> med at forankre<br />

en indsats lokalt.<br />

<strong>aktiv</strong>ering af den lokale kulturarv kan tilføre områ<br />

d<strong>et</strong> en distinkt identit<strong>et</strong>, <strong>som</strong> vil ‘smitte af’ på d<strong>et</strong><br />

samlede område og på områd<strong>et</strong>s beboere og erhverv.<br />

<strong>et</strong> strategisk arbejde med den lokale kulturarv kan<br />

tiltrække investeringer fra den private sektor samt<br />

beboergrupper, <strong>som</strong> ellers ville vælge områd<strong>et</strong> fra.<br />

med disse erfaringer tegner der sig <strong>et</strong> klart billede af,<br />

at kulturarven – også i <strong>byfornyelse</strong>ssammenhæng –<br />

besidder <strong>et</strong> vigtigt potentiale. Papirindustriens fabriksbygning i silkeborg<br />

15


INddRagER man lokalbefolkningens erindringer og arv<br />

i fornyelsen af <strong>et</strong> område, opstår der også en anerkendelse<br />

af indsatsen hos de lokale borgere.<br />

Kosovo


eKsemPlarisKe<br />

ProjeKter<br />

erfaringer viser, at der er forskellige veje at gå, når<br />

d<strong>et</strong> handler om at <strong>aktiv</strong>ere kulturarven. for ét projekt<br />

kan d<strong>et</strong> handle om at redde en bygning af særlig<br />

b<strong>et</strong>ydning, mens andre projekter opererer med <strong>et</strong><br />

erklær<strong>et</strong> mål om at forny <strong>et</strong> større område. og mens<br />

visse projekter sigter på at ændre omverdenens<br />

opfattelse af områd<strong>et</strong>, er d<strong>et</strong> for andre projekter <strong>et</strong><br />

spørgsmål om at styrke den lokale identit<strong>et</strong>.<br />

Selvom der ikke er ét standardprojekt eller én ”typisk”<br />

tilgang til at <strong>aktiv</strong>ere kulturarv, er der alligevel en<br />

række gode råd fra eksisterende projekter, <strong>som</strong> man<br />

med fordel kan drage nytte af. derfor samler denne<br />

publikation en række centrale erfaringer fra følgende<br />

steder:<br />

mancHester, englanD<br />

Hoogvli<strong>et</strong> veD rotterDam, HollanD<br />

Kosovo<br />

albertslunD syD<br />

HolmblaDsgaDeKvarter<strong>et</strong>, KøbenHavn<br />

nyKøbing falster<br />

vi har besøgt disse steder, fordi der her er gennemført<br />

ét eller flere projekter med fokus på udvikling<br />

og bevaring. tre af stederne er danske eksempler<br />

på, hvordan <strong>byfornyelse</strong>sprocesser kan have glæde<br />

af at <strong>aktiv</strong>ere den lokale kulturarv, mens de øvrige<br />

tre besøg er afholdt i henholdsvis kosovo, Holland<br />

og england. de udenlandske projekter adskiller sig<br />

ved, at der ikke nødvendigvis er tale om projekter,<br />

der indgår i en formaliser<strong>et</strong> <strong>byfornyelse</strong>sproces men<br />

i sted<strong>et</strong> kan være drev<strong>et</strong> af lokale borgergrupper,<br />

græsrodsorganisationer eller andre partnerskaber.<br />

endvidere henter vi fra england og kosovo viden og<br />

erfaringer fra mere end <strong>et</strong> enkeltstående projekt.<br />

På forskellig vis har projekterne vist, at man kan<br />

<strong>aktiv</strong>ere kulturarv <strong>som</strong> <strong>et</strong> redskab i <strong>byfornyelse</strong><br />

og skabe værdifuld synergi mellem bevaring og<br />

udvikling.<br />

For at illustrere mangfoldigheden i strategier og<br />

effekter præsenteres erfaringerne under fire forskellige<br />

centrale spørgsmål, <strong>som</strong> er relevante, når<br />

kulturarven inddrages i <strong>byfornyelse</strong>ssammenhæng.<br />

de fire centrale spørgsmål er:<br />

Hvordan kan kulturarven bidrage til vækst?<br />

Hvordan kan kulturarven bidrage til helheds-<br />

tænkning i fornyelsesindsatsen?<br />

Hvordan kan kulturarven skabe lokal<br />

forankring?<br />

Hvordan kan kulturarven skabe social<br />

udvikling blandt svage grupper?<br />

Følgende beskrives kort konteksten for de destinationer,<br />

<strong>som</strong> har informer<strong>et</strong> denne publikation.<br />

17


<strong>Kulturarv</strong>ens sÆrlige PlaDs<br />

i uDviKlingen af<br />

mancHester i englanD<br />

i juni 1996 blev en bombe d<strong>et</strong>oner<strong>et</strong> i d<strong>et</strong> centrale<br />

manchester. bombens afsender var ira og hensigten<br />

var at sætte byens infrastruktur og økonomi ud af<br />

spil. attentat<strong>et</strong> skulle også imidlertid vise sig at blive<br />

starten på en omfattende <strong>byfornyelse</strong> i manchester.<br />

da byen har dybe rødder i industrihistorien <strong>som</strong><br />

englands første industriby, var man efter bombardement<strong>et</strong><br />

bekymr<strong>et</strong> for, om en storstil<strong>et</strong> <strong>byfornyelse</strong><br />

ville føre til <strong>et</strong> tab af denne arv. de lokale myndigheder<br />

indgik derfor hurtigt <strong>et</strong> tæt samarbejde med<br />

english Heritage, hvis primære formål er at var<strong>et</strong>age<br />

de statslige interesser omkring historiske bygninger i<br />

england. Samarbejd<strong>et</strong> lagde kimen til en proces med<br />

fokus på bevaring og udvikling af historiske bygninger<br />

og miljøer, og d<strong>et</strong> har siden ledt til en række eksemplariske<br />

og eksperimenterende konverteringsprojekter.<br />

bevarings- og udviklingsprojekterne i manchester er<br />

kend<strong>et</strong>egn<strong>et</strong> ved at have <strong>et</strong> stærkt fokus på inklusion<br />

og social bæredygtighed. d<strong>et</strong>te skal ses i lys<strong>et</strong> af, at<br />

alle sektorer med <strong>et</strong>ableringen af ”the office of the<br />

deputy Prime minister” (odPm) i 2002, har vær<strong>et</strong> mere<br />

eller mindre forpligtig<strong>et</strong> på at bekæmpe af social eks-<br />

18<br />

klusion af ressourcesvage, unge, gamle eller <strong>et</strong>niske<br />

minorit<strong>et</strong>er. inden for bygningsbevaring kommer<br />

strategien bl.a. til udtryk ved, at støttemidler til restaurering<br />

og genanvendelse af historiske bygninger<br />

er b<strong>et</strong>ing<strong>et</strong> af, at projekterne udviser <strong>et</strong> socialt ansvar<br />

mod samfund<strong>et</strong>s svageste grupper – eller indeholder<br />

d<strong>et</strong> man på engelsk kalder for en outreach strategi –<br />

altså en strategi for, hvordan projekt<strong>et</strong> kan række ud<br />

til de grupper, der normalt ikke oplever, at kulturarv<br />

vedrører dem.<br />

Fra mancHeSter Skal vi Høre om<br />

Hvordan:<br />

restaurering smitter af på nedslidt område<br />

tværsektorielt samarbejde om bygningsarv<br />

styrker byudviklingen<br />

kulturarv er vejen mod øg<strong>et</strong> frivillig indsats<br />

outreach gennem kulturarv skaber gode<br />

historie og lyst til læring<br />

ancoats er <strong>et</strong><br />

helhedsplanlagt industriog<br />

boligområde i hjert<strong>et</strong> af<br />

manchester. D<strong>et</strong> blev<br />

anlagt i fra slutningen af<br />

d<strong>et</strong> 18. århundrede, men var<br />

siden 1980'erne blev<strong>et</strong><br />

efterladt og stod tilbage<br />

uden funktion, borts<strong>et</strong> fra<br />

de mere eller mindre lyssky<br />

<strong>aktiv</strong>it<strong>et</strong>er, <strong>som</strong> byens<br />

kriminelle miljøer stod for.<br />

Her skulle en omfattende<br />

outreachindsats til, for at<br />

byens borgere atter skulle<br />

få lyst til at opsøge<br />

områd<strong>et</strong>.


<strong>Kulturarv</strong> i sattelitbyen<br />

Hoogvli<strong>et</strong> veD<br />

rotterDam i HollanD<br />

Hoogvli<strong>et</strong> er <strong>et</strong> helhedsplanlagt boligområde i<br />

rotterdam. områd<strong>et</strong> er bygg<strong>et</strong> efter modernistiske<br />

idealer, omgiv<strong>et</strong> af tung industri og var d<strong>et</strong> første<br />

boligområde i rotterdam, <strong>som</strong> i 1970'erne og 1980'erne<br />

blev ramt af fraflytning og en dalende popularit<strong>et</strong>.<br />

i 1999 indledtes en storstil<strong>et</strong> fornyelsesproces i<br />

Hoogvli<strong>et</strong>. ønsk<strong>et</strong> var en storstil<strong>et</strong> nedrivningsindsats<br />

og <strong>et</strong> område med en mere traditionel urban typologi.<br />

d<strong>et</strong>te rejste debat om den arkitektoniske og kulturelle<br />

kvalit<strong>et</strong> ved de såkaldte new towns og førte til en modig<br />

beslutning om at give <strong>et</strong> mere helhedsorienter<strong>et</strong><br />

planlægningssyn indflydelse i områd<strong>et</strong>.<br />

den “nye” tilgang blev var<strong>et</strong>ag<strong>et</strong> af d<strong>et</strong> dertil opr<strong>et</strong>tede<br />

sekr<strong>et</strong>ariat, <strong>som</strong> kaldte sig Wimby! (Welcome into<br />

med planer om at bygge<br />

en by til 60.000<br />

indbyggere begyndte<br />

byggeri<strong>et</strong> af Hoogvli<strong>et</strong> i<br />

slutningen af 1950'erne.<br />

byggeri<strong>et</strong> blev bygg<strong>et</strong><br />

bare få kilom<strong>et</strong>er fra <strong>et</strong><br />

gigantisk shell raffinaderi<br />

men nåede kun at<br />

realisere ca. halvdelen af<br />

de beboere der<br />

oprindeligt var til-tænkt<br />

at leve i byen.<br />

my backyard!). Wimby! ønskede via nyfortolkning af<br />

den eksisterende arkitektur, planlægning og via sociokulturelle<br />

projekter at skabe en bedre by. Frem for at<br />

orientere sig mod d<strong>et</strong>, der ikke fungerede i Hoogvli<strong>et</strong>,<br />

tog sekr<strong>et</strong>ariat<strong>et</strong>s arbejde altid udgangspunkt i områd<strong>et</strong>s<br />

kvalit<strong>et</strong>er, heriblandt også kulturarven.<br />

Fra Hoogvli<strong>et</strong> Skal vi Høre om<br />

Hvordan:<br />

anerkendelse af arven skaber tryghed i socialt<br />

belast<strong>et</strong> boligområde<br />

19


<strong>Kulturarv</strong>ens rolle<br />

i genoPbygningen<br />

af Kosovo<br />

den svenske ngo ”kulturarv utan gränser” har siden<br />

2001 arbejd<strong>et</strong> med at genopbygge kulturarven i blandt<br />

and<strong>et</strong> kosovo. arbejd<strong>et</strong> bliver ofte udført og drev<strong>et</strong> af<br />

lokale, og mål<strong>et</strong> er at inddrage civilbefolkningen på<br />

tværs af <strong>et</strong>niske grupper og dermed bidrage til fredsprocessen<br />

i land<strong>et</strong>. organisationens arbejde består<br />

både i konkr<strong>et</strong>e genopbygningsprojekter, men også i<br />

at styrke samarbejdspartnernes forudsætninger for<br />

selv at tage ansvar<strong>et</strong> for vedligehold og genopbygning<br />

i fremtiden. mange projekter handler derfor om at<br />

rådgive og uddanne både myndigheder, arkitekter,<br />

håndværkere og andre interesserede i at bevare og<br />

udvikle kulturarven.<br />

ved at fokusere på genopbygningen af hverdagsliv<strong>et</strong>s<br />

arkitektur, fx forsamlingshus<strong>et</strong> eller bondegården,<br />

frem for religiøse eller nationale monumenter, har<br />

organisationen formå<strong>et</strong> at bygge bro mellem grupper,<br />

<strong>som</strong> indtil nu har vær<strong>et</strong> i dyb konflikt. disse grupper<br />

har gennem organisationens projekter få<strong>et</strong> ny mulighed<br />

for at mødes om genopbygningen af deres fælles<br />

lokale kulturarv.<br />

20<br />

Fra koSovo Skal vi Høre om<br />

Hvordan:<br />

bygningsbevaring skaber opmærk<strong>som</strong>hed<br />

og nyt liv<br />

viden om fortiden skaber stærke visioner<br />

for fremtiden<br />

bevaring skaber fremtidstro og baner vejen<br />

for forsoning<br />

enlige kvinder bliver iværksættere gennem<br />

restaureringsprojekt<br />

lokale eksperter på<br />

bevaring<strong>som</strong>råd<strong>et</strong> lønnes<br />

gennem organisationen<br />

"<strong>Kulturarv</strong> uden grænser"<br />

og hjælper lokalbefolkningen<br />

med at skabe liv og<br />

værdi i de historiske<br />

miljøer.


at oPDage <strong>Kulturarv</strong>en i<br />

albertslunD syD<br />

albertslund Syd er eksempel på d<strong>et</strong> totalplanlagte<br />

boligområde fra dengang velfærdsstaten var i sin<br />

vorden med drømme om lige muligheder til alle. langt<br />

de fleste danskere har i løb<strong>et</strong> af liv<strong>et</strong> haft deres daglige<br />

gang i <strong>et</strong> lignende område, men på trods af d<strong>et</strong>te<br />

opfatter de færreste mennesker sådanne områder<br />

<strong>som</strong> bevaringsværdige eller <strong>som</strong> en vigtig del af vores<br />

kulturarv, men snarere <strong>som</strong> en dårlig historie man<br />

hellere vil glemme.<br />

d<strong>et</strong>te ønsker initiativ<strong>et</strong> “Syd 2020” at gøre op med.<br />

For kommunen, boligorganisationerne og d<strong>et</strong> lokale<br />

museum, har d<strong>et</strong> vær<strong>et</strong> vigtigt at understrege og<br />

formidle, at albertslund Syd har en særlig plads i en<br />

større fortælling, nemlig historien om hovedstadens<br />

omfattende udvikling efter 2. verdenskrig. i forbindelse<br />

med de omfattende renoveringer områd<strong>et</strong> står<br />

blandt de opdagelser man<br />

gjorde sig efter kortlægningen<br />

af områd<strong>et</strong>s<br />

bærende fortællinger var,<br />

at en del af den oprindelige<br />

pionerånd <strong>som</strong> de<br />

første beboere tog med<br />

sig til bydelen satdig<br />

eksisterer i dag.<br />

overfor har <strong>byfornyelse</strong>sinitiativ<strong>et</strong> arbejd<strong>et</strong> med at<br />

identificere og kortlægge områd<strong>et</strong>s materielle og<br />

immaterielle kulturarv. både for at parterne selv blev<br />

opmærk<strong>som</strong>me på nuancerne i d<strong>et</strong> ellers monotone<br />

byggeri, men også for at udfordre holdningen om<br />

sted<strong>et</strong>s manglende værdi. Håb<strong>et</strong> er, at kortlægningsarbejd<strong>et</strong><br />

for fremtiden vil blive inddrag<strong>et</strong>, når bygninger<br />

og fællesarealer skal fornyes og vedligeholdes, og at<br />

hensyn<strong>et</strong> til bydelens kulturarv dermed sikres.<br />

Fra albertSlund Syd Skal vi<br />

Høre om Hvordan:<br />

kulturarven baner vejen for nye arbejdsformer<br />

i forvaltningen<br />

21


<strong>Kulturarv</strong> sKaber<br />

foranKring og ejersKab i<br />

HolmblaDsgaDeKvarter<strong>et</strong><br />

kvarterløft Holmbladsgadekvarter<strong>et</strong> blev afslutt<strong>et</strong><br />

i 2003 og før denne indsats var kvarter<strong>et</strong> <strong>et</strong> nedslidt<br />

kvarter, præg<strong>et</strong> af stor arbejdsløshed og b<strong>et</strong>ydelige<br />

sociale problemer. tillige var kvarter<strong>et</strong> præg<strong>et</strong> af splittelse<br />

og af, at de ressourcestærke beboere fandt andre<br />

steder at opholde sig end i kvarter<strong>et</strong>.<br />

kend<strong>et</strong>egn<strong>et</strong> for kvarterløftsindsatsen i<br />

Holmbladsgade var beboerinddragelse og medejerskab,<br />

men også den satsning d<strong>et</strong> var, at prioritere<br />

transformationen af en historisk bygning til<br />

lokalt <strong>aktiv</strong>it<strong>et</strong>shus. ved at indr<strong>et</strong>te <strong>et</strong> kvartershus<br />

i Holmbladsfamiliens nedlagte lysstøberi blev der<br />

skabt en kulturel oase, hvor borgerne kunne mødes<br />

i værdige rammer. Herfra kunne sekr<strong>et</strong>ariat<strong>et</strong> i samarbejde<br />

med borgere og andre stærke institutioner,<br />

22<br />

der fik til huse i bygningen, var<strong>et</strong>age og koordinere<br />

kvarterløftsindsatsen samtidig med, at kvarter<strong>et</strong><br />

blev saml<strong>et</strong> i en stærk fælles fortælling. På trods af at<br />

sekr<strong>et</strong>ariat<strong>et</strong> ikke havde nogen erklær<strong>et</strong> strategi om<br />

at <strong>aktiv</strong>ere kulturarven, blev de værdige historiske<br />

rammer i kvartershus<strong>et</strong> afgørende for sted<strong>et</strong>s evne til,<br />

efter kvarterløftsindsatsen, at agere lokalt fyrtårn og<br />

symbol for fællesskab og optimisme i kvarter<strong>et</strong>.<br />

Fra HolmbladSgade Skal vi<br />

Høre om Hvordan:<br />

lysstøberi<strong>et</strong> blev mere end blot en gammel<br />

bygning<br />

lauritz P<strong>et</strong>er Holmblad blev<br />

i 1837 kandidat i anvendt<br />

naturvidenskab fra<br />

Polyteknisk læ-reanstalt og<br />

anlagde i slutningen af 1800<br />

tall<strong>et</strong> sit lysstøberi på<br />

jemtelandsgade på amager.<br />

<strong>som</strong> filantrop og<br />

iværksætter blev han kendt<br />

for at være en af d<strong>et</strong><br />

modernes gennembruds<br />

centrale skikkelser i<br />

København.


ejersKab oPstÅr gennem manDs<br />

minDe i nyKøbing falster<br />

Projekt<strong>et</strong> “Helhedsorienter<strong>et</strong> <strong>byfornyelse</strong>, <strong>som</strong> redskab<br />

for partnerskab og bypolitik – en velfærdsmodel<br />

på østerbro” blev gennemført i nykøbing Falsters<br />

østerbrokvarter i 2002-2007.<br />

gennem d<strong>et</strong> tidligt indledte borgersamarbejde, gav<br />

borgerne udtryk for, at bydelens historie skulle gøres<br />

synlig. dels via kreative formidlings<strong>aktiv</strong>it<strong>et</strong>er, dels<br />

ved hjælp af en bevaringsorienter<strong>et</strong> indsats for de<br />

mange smukke og tidstypiske bygninger.<br />

mange borgere gav udtryk for, at <strong>et</strong> stigende antal<br />

bygninger var blev<strong>et</strong> skæmm<strong>et</strong> gennem forkerte<br />

istandsættelser og ombygninger med forkert materialevalg,<br />

og at kvarter<strong>et</strong> løbende ville forfalde, hvis ikke<br />

nog<strong>et</strong> blev gjort.<br />

ideen var, at kvarter<strong>et</strong>s mange skjulte fortællinger<br />

skulle frem i lys<strong>et</strong>, fortalt af de beboere, <strong>som</strong> endnu<br />

kunne huske tilbage.<br />

Fortællingerne skulle indsamles og udgives i bogform<br />

til glæde for områd<strong>et</strong>s nuværende og fremtidige beboere.<br />

derudover blev fortællingerne formidl<strong>et</strong> gennem<br />

opsætning af tavler i kvarter<strong>et</strong>, <strong>som</strong> oplyste om<br />

den lokale kulturarv og ikke mindst blev der vedtag<strong>et</strong><br />

en bevarende lokalplan for områd<strong>et</strong> og udarbejd<strong>et</strong> en<br />

vejledning i at vedligeholde kvarter<strong>et</strong>s huse.<br />

Processen har bidrag<strong>et</strong> til, at lokale foreninger og råd<br />

i dag sørger for at opr<strong>et</strong>holde en høj arkitektonisk<br />

standard, og at kvarter<strong>et</strong> er blandt nykøbing Falsters<br />

mest populære at bo i.<br />

Fra nykøbing FalSter Skal vi<br />

Høre om Hvordan:<br />

bygningsbevaring øger de private<br />

investeringer<br />

blandt de <strong>aktiv</strong>it<strong>et</strong>er<br />

fornyelsesprocessen<br />

indeholdt, var en<br />

indsamling og udgivelse<br />

af østerbroborgernes<br />

erindringer om kvarter<strong>et</strong>.<br />

bogen blev husstand<strong>som</strong>delt<br />

til beboerne, for<br />

hvem byens tilblivelse og<br />

lokale kulturminder er<br />

blev<strong>et</strong> <strong>et</strong> vedvarende<br />

interessefællesskab.<br />

bogens omslag er mal<strong>et</strong> af<br />

th. skeel andersen.<br />

23


SYNLIggøRELSE og formidling af den lokale kulturarv<br />

gør d<strong>et</strong> muligt at fremme en positiv fortælling, <strong>som</strong> både<br />

virk<strong>som</strong>heder og ressourcestærke borgere kan skrive sig ind i.<br />

manchester


<strong>Kulturarv</strong> og<br />

øg<strong>et</strong> vÆKst<br />

med <strong>byfornyelse</strong>sloven fra 2004 blev ønsk<strong>et</strong> om<br />

privat medfinansiering, lokalt medejerskab og<br />

forankring centralt. flere kommuner har gennemført<br />

byudviklings- og fornyelsesprojekter i tæt samspil<br />

med private, og de nye partnerskaber har b<strong>et</strong>yd<strong>et</strong><br />

øg<strong>et</strong> medfinansiering og fastholdelse af resultaterne.<br />

For mange kommuner kan d<strong>et</strong> være en udfordring at<br />

ramme n<strong>et</strong>op den strategi, der vækker den potentielle<br />

partners interesse, og her kan kulturarven være<br />

en vigtig brik i puslespill<strong>et</strong>. kulturarvsstyrelsens<br />

og realdanias analyse af danskernes holdninger til<br />

kulturarv i 2005 viser, at både borgere og erhvervsliv<br />

opfatter kulturarven <strong>som</strong> væsentlig, når virk<strong>som</strong>hederne<br />

skal vælge domicil. På samme måde har en<br />

række danske byer, fx aalborg og Silkeborg, oplev<strong>et</strong><br />

øg<strong>et</strong> turisme efter, man har genanvendt historiske<br />

miljøer og bygninger. <strong>aktiv</strong>ering af den lokale kulturarv<br />

giver gode muligheder for at styrke en eventuel<br />

turismestrategi og for, at arbejd<strong>et</strong> fører følgeinvesteringer<br />

med sig.<br />

erfaringerne fra publikationens cases viser, at man<br />

kan tiltrække og samarbejde med private virk<strong>som</strong>heder,<br />

hvis man prioriterer kulturarven i kommunen og<br />

sikrer, at der skabes en solid bro mellem erhvervspolitik,<br />

planlægning og bevaringsinteresser. Synliggørelse<br />

og formidling af den lokale kulturarv gør d<strong>et</strong> muligt at<br />

fremme en positiv fortælling, <strong>som</strong> både virk<strong>som</strong>heder<br />

og ressourcestærke borgere kan skrive sig ind i. man<br />

bør dog også være opmærk<strong>som</strong> på den mere indirekte<br />

afledte vækst, <strong>som</strong> <strong>et</strong> initiativ fører med sig – fx vil en<br />

synlig og velbevar<strong>et</strong> kulturarv i mange tilfælde smitte<br />

af på antall<strong>et</strong> af private investeringer i de private boli-<br />

ger og udlejningsejendomme. kulturarven er ligeledes<br />

også <strong>et</strong> tema, man kan indarbejde i alle former for<br />

socialt orienterede projekter. <strong>byfornyelse</strong>sinitiativer,<br />

der <strong>aktiv</strong>erer kulturarven, har dermed gode muligheder<br />

for at skabe synergi med eksisterende og velforankrede<br />

sociale indsatser.<br />

kort Fortalt<br />

<strong>et</strong> fokus på kulturarven er en god måde at<br />

bygge bro mellem erhvervspolitik, planlægning<br />

og bevaringsinteresser.<br />

med en bredt forankr<strong>et</strong> og klar vision<br />

for kulturarven, bliver d<strong>et</strong> l<strong>et</strong>tere for private<br />

virk<strong>som</strong>heder at få øje på potential<strong>et</strong>, lige<strong>som</strong><br />

partnerskab<strong>et</strong> står stærkere.<br />

ved at synliggøre og formidle den lokale<br />

kulturarv, bliver d<strong>et</strong> muligt at fremme en positiv<br />

fortælling, <strong>som</strong> både virk<strong>som</strong>heder, <strong>et</strong>ablerede<br />

institutioner og ressourcestærke borgere kan<br />

skrive sig ind i og føre videre.<br />

Fornyelsesinitiativer, der <strong>aktiv</strong>erer kulturarven<br />

har gode muligheder for at knytte an og<br />

skabe synergi til eksisterende og velforankrede<br />

sociale og kommercielle indsatser.<br />

<strong>et</strong> lokalområdes synlige og velbevarede kul-<br />

turarv vil ofte føre til en stigning i investeringerne<br />

i de private boliger og udlejningsejendomme.<br />

25


Den bevarende lokalplan<br />

der blev udvikl<strong>et</strong> med hjælp<br />

fra de lokale borgere i<br />

kvarter<strong>et</strong> udpegede<br />

østerbrogades struktur<br />

med synlige forhaver og<br />

stakitter <strong>som</strong> <strong>et</strong> vigtigt<br />

element man ville gå langt<br />

for at bevare.<br />

26 kulturarv og øg<strong>et</strong> vækSt


ygningsbevaring øger De<br />

Private investeringer<br />

daværende nykøbing Falster kommune<br />

inviterede tidligt borgerne med på råd,<br />

da der skulle udvælges initiativer til en<br />

fornyelsesindsats i østerbrokvarter<strong>et</strong>. Her<br />

lagde de <strong>aktiv</strong>e borgere vægt på, at der var<br />

for mange af kvarter<strong>et</strong>s bygninger, <strong>som</strong> var<br />

skæmm<strong>et</strong> af forkerte istandsættelser og<br />

ombygninger med forkert materialevalg.<br />

tendensen i kvarter<strong>et</strong> gik mod, at hus-<br />

ejerne nedlagde de ellers så velkendte<br />

spidsstakitter, mens forhaverne blev<br />

belagt med blå søsten og beplant<strong>et</strong> med<br />

biler, campingvogne og trailere. For at styre<br />

udviklingen og sikre kvarter<strong>et</strong> en stærk<br />

identit<strong>et</strong> og synlig historie, blev der gennemført<br />

en oplysnings- og informationskampagne,<br />

<strong>som</strong> bl.a. indebar udviklingen<br />

af en bevarende lokalplan for kvarter<strong>et</strong>.<br />

lokalplanen blev udarbejd<strong>et</strong> i samarbejde<br />

med en borgergruppe sammensat af<br />

beboere fra kvarter<strong>et</strong> og endte med at<br />

indeholde samtlige af de bygninger, der<br />

var bevaringsværdige i kategori <strong>et</strong> til fem<br />

i kommuneatlass<strong>et</strong> . der blev indført en<br />

grænse for indkørslens størrelse og still<strong>et</strong><br />

krav om stakit. alt i alt var d<strong>et</strong> en langt<br />

mere vidtgående plan end forvaltningen<br />

ellers ville have udarbejd<strong>et</strong>. trods dens<br />

vidtgående fokus på bevaring, blev planen<br />

vedtag<strong>et</strong> i 2003 med kun tre indsigelser om<br />

dens bevaringsbestemmelser.<br />

den store opbakning til lokalplanen skal<br />

ses i lys<strong>et</strong> af d<strong>et</strong> formidlings- og oplysningsarbejde<br />

om østerbrokvarter<strong>et</strong>s<br />

kulturarv, <strong>som</strong> kørte ved siden af udarbejdelsen<br />

af lokalplanen. Forløb<strong>et</strong> indeholdt<br />

en interviewrunde med borgere,<br />

<strong>som</strong> var født og opvoks<strong>et</strong> i bydelen og<br />

blev udgiv<strong>et</strong> i bogen “uden for voldene” i<br />

2002. talrige byvandringer blev også gennemført<br />

på indre østerbro, hvor ældre<br />

deltagere fortalte om d<strong>et</strong> liv, der engang<br />

havde vær<strong>et</strong> i gaderne, mens medarbejdere<br />

fra teknisk Forvaltning samt muse<strong>et</strong><br />

Falsters minder skrev fortællingerne ned.<br />

byvandringerne var <strong>et</strong> stort tilløbsstykke<br />

med op mod 90 deltagere pr. gang, og<br />

succesen førte til, at arrangementerne<br />

spredte sig til byens øvrige bydele.<br />

indsatsen blev fulgt op med udarbejdelsen<br />

af en vejledning i at vedligeholde<br />

og istandsætte fem af kvarter<strong>et</strong>s mest<br />

typiske bygningstyper, og husejere<br />

kunne få gratis arkitektrådgivning.<br />

til sidst blev der skabt synlighed om<br />

muligheden for at søge om støtte gennem<br />

bygningsforbedringsudvalg<strong>et</strong> og<br />

nykøbing F. bevaringsfond.<br />

Projekt<strong>et</strong> har medført <strong>et</strong> meg<strong>et</strong> større<br />

fokus på og interesse for at gennemføre<br />

istandsættelser og ombygningermed<br />

respekt for de bærende værdier. indsatsen<br />

har resulter<strong>et</strong> i mange ansøgninger<br />

nyKøbing f<br />

til bygningsforbedringsudvalg<strong>et</strong> fra<br />

østerbro. blandt de, der har modtag<strong>et</strong><br />

tilskud, kan nævnes 13 bevaringsværdige<br />

ejerboliger, <strong>som</strong> saml<strong>et</strong> har modtag<strong>et</strong><br />

850.000 kr. i støtte. d<strong>et</strong> svarer til en saml<strong>et</strong><br />

investering på ca. 3 mio. kr. ligeledes har<br />

en nedslidt og misligholdt udlejningsejendom<br />

gennemført bygningsforbedringsarbejde<br />

med <strong>et</strong> meg<strong>et</strong> flot resultat. i d<strong>et</strong>te<br />

tilfælde blev <strong>et</strong> tilskud på 200.000 kr. til en<br />

saml<strong>et</strong> investering på ca. 1 mio. kr.<br />

Projekt<strong>et</strong> har haft en stor indvirkning på<br />

bydelen med hensyn til bygningsbevaring.<br />

d<strong>et</strong> lokale facaderåd er blev<strong>et</strong> udvid<strong>et</strong><br />

og rådgiver grundejerne og kommunen i<br />

bevaringsspørgsmål. også den lokale kulturmindeforening<br />

er voks<strong>et</strong> og er med sine<br />

1.400 medlemmer blev<strong>et</strong> byens største<br />

forening. generelt har de gennemførte restaureringsprojekter<br />

højn<strong>et</strong> bevaringsindsatsen<br />

på østerbro, <strong>som</strong> med indsatsen<br />

har udvikl<strong>et</strong> sig til <strong>et</strong> meg<strong>et</strong> attr<strong>aktiv</strong>t og<br />

efterspurgt kvarter. ifølge forvaltere og<br />

borgere har hvert enkelt projekt smitt<strong>et</strong><br />

positivt af på nabobygninger og områder.<br />

27


28 kulturarv og øg<strong>et</strong> vækSt<br />

centrale erFaringer<br />

Fra nykøbing F<br />

en velbevar<strong>et</strong> kulturarv er <strong>et</strong> vigtigt<br />

tema for borgerne og inspirerer til private<br />

investeringer i bygningsmassen.<br />

tidlig inddragelse af borgerne skaber<br />

grobunden for senere forankring og medejerskab<br />

blandt lokalbefolkningen, og d<strong>et</strong><br />

reducerer de offentlige omkostninger.<br />

en <strong>aktiv</strong> og åben kommunikationsstrategi<br />

og formidling af projekt<strong>et</strong> skaber velvilje<br />

og forståelse hos lokalbefolkningen.<br />

ved at inddrage og ansvarliggøre lokale<br />

beboere i udpegningen af bevaringsværdier<br />

vil man ofte skabe rum mere vidtgående<br />

tiltag, end hvis udpegningen foregår uden<br />

inddragelse.<br />

når lokale foreninger og borgergrupper<br />

har ejerskab til bevaringsplaner, vil påbud<br />

og r<strong>et</strong>ningslinjer l<strong>et</strong>tere blive accepter<strong>et</strong> af<br />

de øvrige borgere.


nyKøbing f<br />

29


mancHester<br />

restaurering smitter<br />

af PÅ neDsliDt omrÅDe<br />

Sankt Francis kloster var engang <strong>et</strong> vigtigt<br />

fyrtårn for borgerne i d<strong>et</strong> lille kvarter gorton<br />

i d<strong>et</strong> østlige manchester. bygningen, <strong>som</strong><br />

blev opført af den engelske mesterarkitekt<br />

edward Pugin i 1861, husede fastboende<br />

præster og tiltrak en menighed på omkring<br />

900 mennesker, indtil den dag i 1989 hvor<br />

præsterne måtte flytte på grund af sanering.<br />

bygningen blev solgt til en ejendomsudvikler,<br />

<strong>som</strong> ville bygge <strong>et</strong>ageboliger på grunden.<br />

men da vedkommende gik konkurs,<br />

inden han nåede at realisere sit projekt og<br />

ydermere havde efterladt bygningen åben<br />

og tømt for værdier, tog vandalismen over.<br />

klostr<strong>et</strong> gik i hastigt forfald lige<strong>som</strong> resten<br />

af gorton, <strong>som</strong> dengang lå på 3. pladsen<br />

over englands mest nedslidte kvarterer.<br />

For at sikre de enestående bygninger<br />

stiftede en lille gruppe af frivillige i 1996 en<br />

fond med d<strong>et</strong> formål at restaurere klostr<strong>et</strong><br />

og finde ny brug af bygningerne til gavn for<br />

resten af lokalmiljø<strong>et</strong>. kort efter at bygningen<br />

var blev<strong>et</strong> afsikr<strong>et</strong> og rengjort, åbnede<br />

gruppen dørene og inviterede alle interesserede<br />

inden for til åbent hus. til gruppens<br />

store forbavselse tiltrak arrangement<strong>et</strong><br />

mere end 1.000 mennesker, og ved lejligheden<br />

blev der nedsat en venneforening med<br />

1.100 medlemmer, hvoraf størstedelen var<br />

lokale borgere.<br />

Fonden indså hurtigt, at restaureringen af<br />

klostr<strong>et</strong> skabte ringe i vand<strong>et</strong> til resten af<br />

kvarter<strong>et</strong>. tv-stationen bbc lavede en dokumentarserie<br />

om klostr<strong>et</strong>, og da Prinsen af<br />

Wales besøgte byen for at se klostr<strong>et</strong> i 2007,<br />

havde mange private husejere iværksat<br />

forbedringer på deres egne huse efter forbillede<br />

fra klostr<strong>et</strong>s frivilliggruppe.<br />

30 kulturarv og øg<strong>et</strong> vækSt<br />

For at udnytte klostr<strong>et</strong>s positive indflydelse<br />

på resten af kvarter<strong>et</strong> fortsatte de<br />

frivillige arbejd<strong>et</strong> med at imødekomme<br />

kvarter<strong>et</strong>s sociale behov. ved at gøre brug<br />

af klostr<strong>et</strong> samt gruppens efterhånden<br />

stærke engagement og organisation,<br />

målr<strong>et</strong>tede man <strong>aktiv</strong>it<strong>et</strong>er mod kvarter<strong>et</strong>s<br />

unge, de en<strong>som</strong>me og isolerede ældre og<br />

mod kvarter<strong>et</strong>s problemer med kriminalit<strong>et</strong><br />

og vandalisme. blandt de mest succesrige<br />

initiativer er <strong>et</strong> partnerskab med d<strong>et</strong> lokale<br />

fængsel, <strong>som</strong> har gjort d<strong>et</strong> muligt for de<br />

unge at deltage i restaureringsarbejd<strong>et</strong> og<br />

de øvrige initiativer, fx kunstprojekter for<br />

unge og ældre og d<strong>et</strong> ugentlige folkekøkken,<br />

<strong>som</strong> hver søndag tiltrækker fulde huse<br />

til fællesspisning i klostr<strong>et</strong>.<br />

i dag er klostr<strong>et</strong> kendt over hele england og<br />

borgerne er ikke i tvivl om b<strong>et</strong>ydningen af at<br />

have en levende, værdsat og åben kulturarvsinstitution<br />

i kvarter<strong>et</strong>. d<strong>et</strong> stærke fokus på<br />

at give hele områd<strong>et</strong> <strong>et</strong> fysisk og socialt løft<br />

har ført til donationer fra store og små virk<strong>som</strong>heder,<br />

<strong>som</strong> håber, at de gode historier<br />

fra gorton vil smitte af på deres profil.<br />

over en 12-årig periode rejste de frivillige<br />

6 millioner pund, <strong>som</strong> bygningen blev restaurer<strong>et</strong><br />

og udvikl<strong>et</strong> for. i dag fungerer<br />

klostr<strong>et</strong> <strong>som</strong> en vigtig og unik event- og<br />

konferencebygning og <strong>som</strong> base for små<br />

virk<strong>som</strong>heder og sociale foreninger.<br />

Processen har skabt positiv opmærk<strong>som</strong>hed<br />

og mobiliser<strong>et</strong> byens ressourcer i en<br />

stærk organisation, <strong>som</strong> arbejder videre<br />

med at løse kvarter<strong>et</strong>s sociale problemer.<br />

at de er godt på vej, står klart efter at,<br />

gorton ikke længere er på listen over<br />

englands mest nedslidte kvarterer.


D<strong>et</strong> forladte og nedslidte<br />

kloster i gorton blev af<br />

byens borgere opfatt<strong>et</strong> <strong>som</strong><br />

endnu <strong>et</strong> af mange kollektive<br />

nederlag, der gennem tiden<br />

havde ramt områd<strong>et</strong>.<br />

31


32 kulturarv og øg<strong>et</strong> vækSt<br />

centrale erFaringer<br />

Fra gorton<br />

en synlig kulturarv kan bringe stolthed<br />

og selvjustits til nedslidte boligområder<br />

Synliggørelsen af kulturarven og de<br />

bærende fortællinger gør d<strong>et</strong> l<strong>et</strong>tere for<br />

private investorer at se sig selv <strong>som</strong> en del<br />

af områd<strong>et</strong>.<br />

<strong>byfornyelse</strong>sindsatsen kan med fordel<br />

knytte an til eksisterende lokale projekter,<br />

der har fokus på restaurering og <strong>aktiv</strong>ering<br />

af bygningsarven.<br />

<strong>et</strong> mindre støttebeløb eller rådgivning<br />

i startfasen af <strong>et</strong> privat restaurerings<br />

initiativ kan b<strong>et</strong>yde, at projekt<strong>et</strong> formår at<br />

skabe ringe i vand<strong>et</strong>.<br />

initiativer, der vil bevare og styrke <strong>et</strong><br />

områdes fælles arv og identit<strong>et</strong>, kan udløse<br />

b<strong>et</strong>ragtelig støtte fra fonde og private.


mancHester<br />

33


ygningsbevaring<br />

sKaber oPmÆrK<strong>som</strong>HeD<br />

og nyt liv<br />

De såkaldte Kullaer er<br />

bygninger <strong>som</strong> traditionelt<br />

har dann<strong>et</strong> rammen om<br />

land<strong>et</strong>s storfamilier, <strong>som</strong><br />

bosatte sig i de fortificerede<br />

tårnbygninger.<br />

34 kulturarv og øg<strong>et</strong> vækSt<br />

blandt de kulturminder, <strong>som</strong> blev ramt<br />

hårdest under borgerkrigen i kosovo, hører<br />

de såkaldte kullaer. Før krigen fandtes der<br />

omkring 1.200 af disse bygninger, alle opført<br />

i 17- og 1800-tall<strong>et</strong>, men efter krigen var der<br />

blot 200 tilbage, hvoraf mange var i meg<strong>et</strong><br />

dårlig stand.<br />

“kulla” b<strong>et</strong>yder tårnhus og bygningen er således<br />

<strong>et</strong> tårnlignende befæst<strong>et</strong> stenhus, hvor<br />

storfamilier fortsat bor i dag. Fordi kullaerne<br />

har en særlig b<strong>et</strong>ydning for d<strong>et</strong> albanske<br />

folk, stod de særligt for skud under krigen.<br />

i 2001 igangsatte den svenske organisation<br />

“kulturarv utan gränsor” en kampagne<br />

for at få restaurer<strong>et</strong> nogle af bygningerne.<br />

Formål<strong>et</strong> var ud over at redde bygningerne,<br />

at øge kendskab<strong>et</strong> til restaurering og<br />

b<strong>et</strong>one kulturarvens rolle i fredsprocessen.<br />

Fem kullaer blev restaurer<strong>et</strong> med hjælp fra<br />

den svenske organisation, der oplevede,<br />

hvordan <strong>et</strong> fokus på hverdagskulturen og<br />

lokale traditioner, håndværk og materialer,<br />

skabte velvilje og omtale om projekterne.<br />

de restaurerede kullaer har siden inspirer<strong>et</strong><br />

både private og offentlige til lignende projekter.<br />

eksempelvis har flere af kosovos nye<br />

kommuner valgt at indr<strong>et</strong>te deres offentlige<br />

kontorer i omdannede kullaer.<br />

i den lille by Peja har den lokale teglfabrik<br />

måtte sætte gang i en specialproduktion<br />

af de ellers udgåede byggesten, så både<br />

kommunekontor<strong>et</strong> og den lokale skole kan<br />

indlogere sig i omdannede kullaer. nogle af<br />

de projekter, der har opnå<strong>et</strong> størst omtale<br />

og lokal effekt, finder man i landsbyen<br />

dranoc, hvor en kulla er omdann<strong>et</strong> til kulturelt<br />

medborgerhus. Her afholdes politiske<br />

stormøder, private fester og andre kulturelle<br />

og sociale events, <strong>som</strong> har trukk<strong>et</strong> ny<br />

opmærk<strong>som</strong>hed og liv til byen. også private<br />

ejere er blev<strong>et</strong> inspirer<strong>et</strong> til at investere<br />

i kullaerne. i dag kan turister besøge den<br />

lille landsby junik og overnatte i familien<br />

krasniqis nyrestaurerede kulla. den lejes<br />

udelukkende ud til turister.<br />

restaureringen af kullaerne har ikke blot<br />

b<strong>et</strong>yd<strong>et</strong>, at lokalsamfundene har få<strong>et</strong> nye<br />

smukke mødesteder, og at de involverede<br />

håndværkere har få<strong>et</strong> kendskab til lokalt<br />

håndværk, materialer og byggeskikke. den<br />

har også b<strong>et</strong>yd<strong>et</strong>, at der er skabt forny<strong>et</strong><br />

håb til fremtiden rundt om i kosovo. For få<br />

år siden talte ingen om turisme og borts<strong>et</strong><br />

fra de internationale styrker, besøgte kun<br />

få udlændinge land<strong>et</strong>. med restaureringen<br />

af kullaerne har borgerne i kosovo genopdag<strong>et</strong><br />

deres kulturarv, og samtlige af de fem<br />

kullaer fungerer i dag <strong>som</strong> pejlemærke og<br />

udgangspunkt for spirende initiativer, <strong>som</strong><br />

på ny skal tiltrække turisterne.


Kullaerne er centrale<br />

omdrejningspunkter for<br />

fællesskab<strong>et</strong> i d<strong>et</strong> nye land.<br />

med tiden har også private<br />

entreprenører greb<strong>et</strong> ideen<br />

om at restaurere bygningerne<br />

og åbne dem op for<br />

nye formål, lige<strong>som</strong><br />

offentlige institutioner så<br />

<strong>som</strong> <strong>et</strong> handikapcenter<br />

overvejer at indr<strong>et</strong>te sig i<br />

en gammel Kulla.<br />

Kosovo<br />

35


36 kulturarv og øg<strong>et</strong> vækSt


centrale erFaringer<br />

Fra koSovo<br />

Historiske bygninger danner ofte gode<br />

rammer for større kulturelle og sociale<br />

events.<br />

en styrk<strong>et</strong> kulturarv kan bane vejen for<br />

øg<strong>et</strong> turisme og følgevirk<strong>som</strong>heder.<br />

en synlig og værdsat kulturarv kan<br />

vende <strong>et</strong> ellers negativt billede af <strong>et</strong><br />

område. For mange politikere er<br />

kulturarven en sikker sag at satse på.<br />

ofte er d<strong>et</strong> <strong>et</strong> emne, der interesserer<br />

de fleste borgere, samt en nøgle til øg<strong>et</strong><br />

bosætning og turisme.<br />

Kosovo<br />

37


Et OmRådES historie er <strong>et</strong> godt sted at starte, hvis der skal formuleres<br />

stærke og forståelige fremtidsvisioner <strong>som</strong> både borgere, embedsmænd<br />

og politikere skal kunne stå sammen om, og huske på sigt.<br />

38<br />

Holmbladsgade


<strong>Kulturarv</strong> og<br />

fÆllessKab<strong>et</strong><br />

gennem en årrække har hovedstæder og storbyer<br />

konkurrer<strong>et</strong> om at indtage positionen <strong>som</strong> regionalt<br />

knudepunkt eller kreativt center. i dag arbejder også<br />

flere mellemstore byer målr<strong>et</strong>t<strong>et</strong> på at skabe koblinger<br />

mellem kunst, kultur, erhvervsudvikling, <strong>byfornyelse</strong><br />

og bosætningspolitik. Her står <strong>aktiv</strong>eringen af<br />

d<strong>et</strong> historiske miljø centralt – <strong>som</strong> ramme om små og<br />

store begivenheder og <strong>som</strong> eftertragt<strong>et</strong> kulisse for<br />

store dele af den såkaldte kreative industri.<br />

vælger en kommune at arbejde strategisk med<br />

udvikling og <strong>aktiv</strong>ering af de historiske lag, giver d<strong>et</strong><br />

mulighed for at skabe solide, tætte koblinger mellem<br />

kultur, fritid, erhvervsudvikling, uddannelse, ungdomspolitik<br />

og byplanlægning. ofte er d<strong>et</strong> en sådan<br />

helhedstænkning i forvaltningen, der kan føre til en<br />

strategisk udvikling og brandingindsats, <strong>som</strong> virkelig<br />

rykker. i den kommunale forvaltning vil tværgående<br />

udviklingsprojekter og <strong>et</strong>ableringen af nye organisatoriske<br />

samarbejder være vigtige for kommunens<br />

evne til at gennemføre helhedsorienterede og visionære<br />

ændringer.<br />

kulturarven kan <strong>aktiv</strong>eres på mange måder, dels <strong>som</strong><br />

fortælling eller billede, dels <strong>som</strong> fysiske bygninger<br />

i landskab<strong>et</strong>. <strong>aktiv</strong>eres kulturarven <strong>som</strong> <strong>et</strong> procesredskab<br />

i en større udviklingsstrategi, rummer den<br />

derfor også gode muligheder for at tænke nyt og bryde<br />

fastgroede vaner og stridigheder i <strong>et</strong> område eller i<br />

en forvaltning. med visheden om hvorfra vi kommer,<br />

bliver d<strong>et</strong> også l<strong>et</strong>tere at få øje på de kvalit<strong>et</strong>er, der<br />

giver udviklingsmuligheder i fremtiden. <strong>et</strong> områdes historie<br />

er derfor også <strong>et</strong> godt sted at starte, hvis der skal<br />

formuleres stærke og forståelige fremtidsvisioner <strong>som</strong><br />

både borgere, embedsmænd og politikere skal kunne<br />

stå sammen om, og huske på sigt. For at styrke den<br />

lokale identit<strong>et</strong> og tiltrække nye partnerskaber, er d<strong>et</strong><br />

derfor en stor fordel for <strong>et</strong> lokalområde, at spørgsmål<strong>et</strong><br />

om sted<strong>et</strong>s kulturarv prioriteres og indgår i områd<strong>et</strong>s<br />

udvikling.<br />

kort Fortalt<br />

med visheden om hvorfra vi kommer,<br />

bliver d<strong>et</strong> l<strong>et</strong>tere at få øje på de kvalit<strong>et</strong>er, der<br />

giver udviklingsmuligheder i fremtiden. Stærke<br />

fremtidsvisioner kan derfor med fordel tage<br />

udgangspunkt i kulturarven.<br />

mange opfatter tilstedeværelsen af <strong>et</strong> unikt<br />

miljø og bevidstheden om den lokale skik og<br />

brug, <strong>som</strong> d<strong>et</strong> der giver <strong>et</strong> område sin særlige<br />

karakter.<br />

arbejd<strong>et</strong> med at <strong>aktiv</strong>ere kulturarven er relevant<br />

for kulturliv, planlægning og erhvervspolitik<br />

og kan derfor <strong>aktiv</strong>eres både <strong>som</strong> fortælling,<br />

billede eller <strong>som</strong> fysiske bygninger i landskab<strong>et</strong>.<br />

kulturarven rummer gode muligheder for at<br />

eksperimentere, nytænke og bryde fastgroede<br />

vaner og stridigheder i <strong>et</strong> område eller en forvaltning,<br />

hvis man inddrager den <strong>som</strong> procesredskab<br />

i en større udviklingsstrategi.<br />

39


albertslunD syD<br />

<strong>Kulturarv</strong> baner vejen<br />

for nye arbejDsformer i<br />

forvaltningen<br />

albertslund kommune har siden 2000 arbejd<strong>et</strong><br />

med helhedsorienter<strong>et</strong> <strong>byfornyelse</strong> i<br />

boligområd<strong>et</strong> albertslund Syd. blandt tiltagene<br />

har vær<strong>et</strong> en identifikation af kulturarven<br />

i albertslund Syd, herunder både den<br />

materielle og immaterielle kulturarv.<br />

i de første <strong>et</strong>aper arbejdede man intensivt<br />

med at <strong>et</strong>ablere samarbejder, n<strong>et</strong>værk og<br />

fælles ejerskab blandt borgere, boligselskaber<br />

og den kommunale forvaltning i<br />

albertslund Syd, og boligselskaberne satte<br />

gang i en række fornyelsesinitiativer og<br />

facaderenoveringer. Strategien for <strong>byfornyelse</strong>ns<br />

tredje <strong>et</strong>ape har herefter fokuser<strong>et</strong><br />

på at kvalificere fornyelsesinitiativerne, så<br />

de udføres med respekt for områd<strong>et</strong>s kulturarv,<br />

samt ligeledes at udvikle og styrke<br />

d<strong>et</strong> mentale billede af områd<strong>et</strong>. mål<strong>et</strong> er at<br />

identificere kulturarven og <strong>et</strong>ablere en fælles<br />

anerkendelse af de fysiske og kulturelle<br />

værdier, <strong>som</strong> områd<strong>et</strong> råder over – og at<br />

sikre dem for fremtiden.<br />

mens medarbejderne fra kommunens<br />

tekniske forvaltning har afvikl<strong>et</strong> dybdegående<br />

interviews med lokale borgere og lav<strong>et</strong><br />

"voxpop" på gadeplan for at kortlægge områd<strong>et</strong>s<br />

immaterielle kulturarv, har d<strong>et</strong> lokale<br />

museum kortlagt fortællingen om byplanen<br />

og byggeri<strong>et</strong>.<br />

m<strong>et</strong>oden adskilte sig radikalt fra den måde<br />

planlæggerne var vant til at arbejde på<br />

– en arbejdsform reguler<strong>et</strong> med love og<br />

bekendtgørelser snarere end fri fortolkning<br />

og subjektive fortællinger. alligevel<br />

bidrog eksperiment<strong>et</strong> positivt til processen<br />

40 kulturarv og FælleSSkab<strong>et</strong><br />

i albertslund Syd. mød<strong>et</strong> med beboernes<br />

fortællinger i områd<strong>et</strong> skabte forståelse for,<br />

hvorfor bevaring og kulturarv også skulle<br />

være <strong>et</strong> tema i den ellers så udskældte og<br />

helhedsplanlagte stationsby.<br />

Forløb<strong>et</strong> bragte en omfattende viden for<br />

dagen, <strong>som</strong> skal bidrage til at områd<strong>et</strong>s helhedsindtryk,<br />

bygningshierarki og beplantningsstrategi<br />

bevares. Sideløbende skal<br />

events og oplysning om områd<strong>et</strong>s mange<br />

fortællinger og sociale liv gennem tiderne<br />

styrke de forskellige borgergruppers ejerskab<br />

og identit<strong>et</strong> i områd<strong>et</strong>.<br />

Hvor d<strong>et</strong> før var uvant for kommunen at<br />

arbejde på tværs af forvaltningerne om <strong>et</strong><br />

geografisk afgræns<strong>et</strong> område, har d<strong>et</strong>, at arbejde<br />

fokuser<strong>et</strong> og kreativt med albertslund<br />

Syd’s kulturarv giv<strong>et</strong> næring til nye ideer og<br />

samarbejdsformer på tværs af forvaltninger.<br />

borgerne, der blev interview<strong>et</strong>, blev gjort til<br />

eksperter på deres boligområde, og hidtil<br />

us<strong>et</strong>e n<strong>et</strong>værk og nye ildsjæle i områd<strong>et</strong><br />

blev synlige og inddrag<strong>et</strong> i processen. og<br />

ikke mindst fik forvalterne en styrk<strong>et</strong> fælles<br />

forståelse af den opgave kommunen og<br />

boligselskaberne stod overfor.<br />

Projekt<strong>et</strong>s fokus på områd<strong>et</strong>s kulturarv og<br />

eksperiment<strong>et</strong> med tværgående arbejdsformer<br />

har skabt en platform for samarbejde,<br />

fællesskab og synergi. i dag arbejder<br />

både forvaltninger og boligorganisationerne<br />

sammen om bydelens udvikling, og<br />

d<strong>et</strong> har ført til en fælles driftsaftale og en<br />

masterplan for samarbejde om boligrenoveringer.<br />

albertslund syd er <strong>et</strong><br />

helhedsplanlagt tæt-lav<br />

byggeri fra slutningen af<br />

1960'erne. D<strong>et</strong> blev anlagt<br />

<strong>som</strong> led i udviklingen af<br />

Køge-bugt planen, men<br />

mødte i sine tidligere år<br />

stærk kritik på grund af<br />

bygg<strong>et</strong>ekniske problemer<br />

og på grund af den meg<strong>et</strong><br />

stramme struktur <strong>som</strong><br />

bydelen var opbygg<strong>et</strong> om.


centrale erFaringer<br />

Fra albertSlund Syd<br />

l ved at identificere og <strong>aktiv</strong>ere kulturar-<br />

ven skabes en grobund for fælles anerkendelse<br />

af de fysiske såvel <strong>som</strong> kulturelle<br />

værdier <strong>et</strong> område besidder.<br />

kulturarven er ikke <strong>et</strong> lukk<strong>et</strong> begreb og<br />

arbejd<strong>et</strong> med kulturarven kan derfor være<br />

en oplagt mulighed for at introducere nye<br />

kreative og tværgående arbejdsprocesser.<br />

Fokusér på helhedsb<strong>et</strong>ragtninger og<br />

sammenhængende historier. d<strong>et</strong> er ikke<br />

en forudsætning at starte med en registrering<br />

af alle enkeltdele af kommunens<br />

kulturarv. de <strong>et</strong>ablerede registreringer, fx<br />

Save-registreringerne i kommuneatlass<strong>et</strong><br />

kan give <strong>et</strong> udgangspunkt, men fortæller<br />

ikke nødvendigvis den mest interessante<br />

historie.<br />

i arbejde med at identificere kulturarven<br />

kan borgere gøres til eksperter på<br />

deres boligområde.<br />

ved at spørge ind til borgernes fortællinger<br />

kan man få adgang til nye n<strong>et</strong>værk<br />

og ildsjæle – de fleste mennesker kan godt<br />

lide at øse ud af deres erindringer.<br />

41


tvÆrseKtorielt samarbejDe<br />

om bygningsarv styrKer<br />

byuDviKlingen<br />

debatten om creativity in Planning bliver<br />

i disse år ført frem i byforskerkredse, <strong>som</strong><br />

påpeger behov<strong>et</strong> for at forny den offentlige<br />

forvaltning, ledelse og i komp<strong>et</strong>encer,<br />

hvis man skal skabe de bedste rammer for<br />

en byudvikling drev<strong>et</strong> af kultur og kreativit<strong>et</strong>.<br />

ofte bliver eksempler fra england<br />

fremhæv<strong>et</strong>, fordi d<strong>et</strong> her er mere eksplicit,<br />

at lokal kulturpolitik skal bidrage til social<br />

og økonomisk udvikling. i manchester<br />

kommer tendensen til udtryk igennem<br />

byens tværsektorielle tilgang til byens<br />

kulturarv.<br />

Siden 2003 har byen haft sin egen<br />

“buildings at risk officer”, der har ansvar<br />

for, at de historiske miljøer og bevaringsværdige<br />

bygninger bidrager til udviklingen<br />

og revitaliseringen af manchester.<br />

opgaven består i at få kortlagt bygninger<br />

og miljøer, afklar<strong>et</strong> ejerskabsforhold og<br />

dernæst at sikre, at hvert enkelt områdes<br />

unikke ressourcer <strong>aktiv</strong>eres til gavn for<br />

byens borgere og erhvervsliv.<br />

42 kulturarv og FælleSSkab<strong>et</strong><br />

Fordi kommunen har en højt prioriter<strong>et</strong> og<br />

pro<strong>aktiv</strong> forvaltning af bygningerne, er der<br />

skabt overskud til fornyelse hos de forvaltninger,<br />

<strong>som</strong> ellers hidtil havde b<strong>et</strong>ragt<strong>et</strong><br />

hinanden <strong>som</strong> deres konkurrenter. med sit<br />

tætte kendskab til både de fysiske og udviklingsmæssige<br />

aspekter ved bygningerne,<br />

fungerer manchesters “building at risk<br />

officer” ofte <strong>som</strong> en mediator mellem forvaltningerne<br />

og kan tage lederskab i forhold<br />

til de pågældende områder. alt efter hvilke<br />

bygninger, der er på tale, er hun i stand til at<br />

sammensætte relevante tværgående teams,<br />

<strong>som</strong> sammen udvikler strategier og visioner,<br />

beregner risici og <strong>et</strong>ablerer partnerskaber<br />

for de pågældende områder.<br />

denne arbejdsform og prioritering af de<br />

historiske bygninger er en vigtig brik i udviklingen<br />

af manchester og har bevirk<strong>et</strong> talrige<br />

udviklingsprojekter i byen, heriblandt d<strong>et</strong> 12<br />

ha store område Picadilly basin – <strong>et</strong> forladt<br />

pakhu<strong>som</strong>råde kend<strong>et</strong>egn<strong>et</strong> ved <strong>et</strong> gennemgående<br />

kanalforløb, der før var <strong>et</strong> populært<br />

Picadilly basins bærer i dag<br />

præg af både ny arkitektur,<br />

restaurering og transformation<br />

af historiske bygninger<br />

samt bearbejdning af de<br />

landskabelige kvalit<strong>et</strong>er i<br />

områd<strong>et</strong>.<br />

udflugtsmål for byens borgere. Her har den<br />

tætte interne dialog og stærke vision for områd<strong>et</strong><br />

affødt <strong>et</strong> stærkt partnerskab omkring<br />

områd<strong>et</strong> og sikr<strong>et</strong> både offentlige og private<br />

midler til revitaliseringen <strong>som</strong> er gennemført<br />

med respekt for sted<strong>et</strong>s arkitektoniske<br />

arv. i dag opfattes Piccadilly basins <strong>som</strong><br />

manchesters kosmopolitiske centrum med<br />

dens blanding af ny og gammel arkitektur,<br />

unikke kontor- og boligmiljøer, hvor man<br />

(<strong>som</strong> reklamematerial<strong>et</strong> skriver) får en<br />

sjælden mulighed for at bo og arbejde i<br />

manchesters kulturarv.<br />

<strong>byfornyelse</strong>sindsatsen blev i 2004 nominer<strong>et</strong><br />

til “regeneration Partnership of the year” og<br />

vandt i 2006 prisen, <strong>som</strong> d<strong>et</strong> mest succesrige<br />

fornyelsesprojekt i nordvestengland. blandt<br />

begrundelserne for udnævnelserne var<br />

d<strong>et</strong> stærke lederskab hos både offentlige<br />

og private aktører, den gensidige åbenhed<br />

og dialog samt parternes risikovillighed,<br />

kreative fremgangsmåde og forpligtigelse til<br />

projekt<strong>et</strong>.


mancHester<br />

centrale erFaringer<br />

Fra Picadilly baSinS<br />

Skal historiske huse <strong>aktiv</strong>eres på ny,<br />

kræver d<strong>et</strong> kendskab til både bygningernes<br />

arkitektoniske kvalit<strong>et</strong>er, vedligeholdelsesmæssige<br />

tilstand og behov samt<br />

for de markedsmæssige vilkår for den nye<br />

<strong>aktiv</strong>it<strong>et</strong>.<br />

arbejd<strong>et</strong> med at bruge kulturarven<br />

<strong>som</strong> en bærende udviklingsfaktor kræver<br />

brobygning mellem mange forskellige<br />

interesser og aktører.<br />

Skal kulturarven indgå <strong>som</strong> <strong>et</strong> led i en<br />

større kommunal udviklingsstrategi, må<br />

felt<strong>et</strong> prioriteres højt. enten ved ekstern<br />

konsulenthjælp, ved at lade en tværsektoriel<br />

gruppe arbejde med spørgsmål<strong>et</strong>.<br />

tendensen til at politiske forvaltninger<br />

ser hinanden <strong>som</strong> konkurrenter bør overkommes,<br />

hvis kulturarven for alvor skal<br />

<strong>aktiv</strong>eres til fordel for områd<strong>et</strong>s udvikling.<br />

43


Kosovo<br />

viDen om fortiDen<br />

sKaber stÆrKe visioner<br />

for fremtiDen<br />

44 kulturarv og FælleSSkab<strong>et</strong><br />

i 2008 erklærede kosovo sin uafhængighed<br />

og med denne begivenhed er nye kommuner<br />

og institutioner opstå<strong>et</strong> over hele<br />

land<strong>et</strong>, <strong>som</strong> nu skal finde fælles fodfæste<br />

efter mere end <strong>et</strong> årti præg<strong>et</strong> af uroligheder<br />

og borgerkrig. afstanden og splittelsen i<br />

befolkningen har b<strong>et</strong>yd<strong>et</strong>, at en lang række<br />

praktiske genopbygningsopgaver er blev<strong>et</strong><br />

forhal<strong>et</strong> og tabt i interne stridigheder. den<br />

fælles vilje i områd<strong>et</strong> har vær<strong>et</strong> svær at<br />

finde og den politiske virkelighed har bår<strong>et</strong><br />

præg af splittelse snarere end fællesskab, en<br />

erkendelse <strong>som</strong> har sat værdi- og identit<strong>et</strong>spolitikken<br />

i højsæd<strong>et</strong>.<br />

i den nye kommune, junik, indså man<br />

tidligt, at første fælles opgave måtte være<br />

<strong>et</strong> fokus på områd<strong>et</strong>s store naturmæssige<br />

og kulturelle ressourcer og dermed på de<br />

fælles værdier i områd<strong>et</strong>. i samarbejde med<br />

den svenske ngo "kulturarv utan gränsor"<br />

har kommunen dermed udarbejd<strong>et</strong> en "bevarings-<br />

og udviklingsstrategi". ud over de<br />

økonomiske fordele, <strong>som</strong> strategien forventes<br />

at få for byen i form af øg<strong>et</strong> turisme, har<br />

kommunen valgt at satse på kulturelle og<br />

naturmæssige ressourcer for at overkomme<br />

de interne stridigheder og modsætninger,<br />

<strong>som</strong> stadig er en stor del af hverdagen.<br />

kortlægningen af kulturarven blev udført<br />

af 10 unge arkitekter og antropologer, <strong>som</strong><br />

gennemførte en analyse af byens arkitektoniske<br />

og urbane kvalit<strong>et</strong>er med særlig vægt<br />

på byens kulturhistoriske arv og identit<strong>et</strong>.<br />

material<strong>et</strong> blev lagt til grund for en række<br />

åbne visionsseminarer, hvor borgernes<br />

ideer og drømme for byens udvikling blev<br />

diskuter<strong>et</strong>.<br />

Processen har giv<strong>et</strong> d<strong>et</strong> nye bystyre <strong>et</strong> fælles<br />

fundament og en ramme for, hvordan byen<br />

skal udvikles. Spørgsmål<strong>et</strong> om, hvad der<br />

skal bevares og videreudvikles, har tvung<strong>et</strong><br />

både borgere, embedsmænd og politikere<br />

til at fokusere på den kollektive erindring<br />

og de fortællinger, man kan være fælles om.<br />

at gennemføre en <strong>aktiv</strong> bevaringspolitik<br />

har også haft den fordel for kommunen,<br />

at processen dag for dag manifesterer sig<br />

endnu tydeligere i mursten og bygninger,<br />

efterhånden <strong>som</strong> de historiske huse bliver<br />

restaurer<strong>et</strong> og genanvendt. Således bliver<br />

processens erfaringer og diskussioner ved<br />

med at være levende og centrale for både<br />

borgere, embedsmænd og politikere.<br />

blandt de første skridt mod en udvikling<br />

af byen med udgangspunkt i kulturarven,<br />

er køb<strong>et</strong> og istandsættelsen af to historiske<br />

kullaer, <strong>som</strong> ligger centralt i byen og<br />

ombygges og indr<strong>et</strong>tes til kommunekontor.<br />

med denne strategi indikerer kommunen <strong>et</strong><br />

vigtigt engagement og ejerskab til områd<strong>et</strong>s<br />

fælles identit<strong>et</strong> og historie.


landt de kvalit<strong>et</strong>er <strong>som</strong><br />

udviklings- og bevaringsplanen<br />

fremhævede ved junik,<br />

var de mange private<br />

entreprenører, <strong>som</strong> i årevis<br />

havde drev<strong>et</strong> og udvikl<strong>et</strong><br />

egnens historiske miljøer.<br />

D<strong>et</strong>te historiske ørredbrug,<br />

<strong>som</strong> ligger ca. 30 minutter<br />

fra d<strong>et</strong> centrale junik, er<br />

blandt de private aktører,<br />

<strong>som</strong> har få<strong>et</strong> hjælp til at<br />

udvikle en populær<br />

traditionel fiskerestaurant.<br />

organisationen "<strong>Kulturarv</strong><br />

utan gränser" har særligt<br />

fokus på at opbygge<br />

komp<strong>et</strong>encer blandt<br />

lokalbefolkningen gennem<br />

restaurering af historiske<br />

miljøer, der samtidig kan<br />

minde befolkningen om<br />

deres fælles fortid.<br />

45


46 kulturarv og FælleSSkab<strong>et</strong><br />

fortællingen om den<br />

ny<strong>et</strong>ablerede kommune<br />

junik og d<strong>et</strong> liv, der gennem<br />

tiden har udspill<strong>et</strong> sig inden<br />

for kommunens grænser er<br />

<strong>et</strong> centralt aspekt for<br />

udviklingen her. De to<br />

såkaldte "twin Kullas" <strong>som</strong><br />

ligger <strong>som</strong> en portal til<br />

junik skal derfor i fremtiden<br />

udgøre henholdsvis<br />

kommunekontor og<br />

medborgerhus.


centrale erFaringer<br />

Fra junik<br />

Kosovo<br />

kulturarven minder os om vores fælles<br />

udgangspunkt og kan fjerne fokus fra<br />

modsætninger til fælles muligheder.<br />

kortlægning, formidling og <strong>aktiv</strong>ering<br />

af den fælles kulturarv kan være <strong>et</strong> godt<br />

sted at starte, hvis interne stridigheder<br />

og konflikter skal overkommes, og blikk<strong>et</strong><br />

r<strong>et</strong>tes fremad.<br />

Fordelen ved d<strong>et</strong> ressourceorienterede<br />

- og i visse tilfælde konfliktløsende arbejde<br />

- med kulturarve er, at d<strong>et</strong> efterfølgende<br />

kan manifestere sig i smukke nyrestaurerede<br />

huse med sjæl. dermed vil processen<br />

forblive central for både borgere, embedsmænd<br />

og politikere.<br />

ved at fokusere på og styrke <strong>et</strong> områdes<br />

kulturarv i form af de bærende fortællinger<br />

skabes der gode forudsætninger for en<br />

stærk turismestrategi.<br />

47


kuLtuRaRvENS fysiske spor, hvad end de består af restaurerede<br />

bygninger eller designede nyfortolkninger af lokale fortællinger,<br />

vil fungere <strong>som</strong> pejlemærker og minde lokalbefolkningen om den<br />

fornyelsesindsats, de selv var en del af.<br />

manchester


<strong>Kulturarv</strong> og<br />

foranKring<br />

<strong>byfornyelse</strong>sinitiativer oplever ofte størst succes,<br />

når processen formår at skabe gode rammer for, at<br />

alle relevante parter kan sætte deres præg på<br />

udviklingen. Derfor bliver kommunikationen med<br />

og inddragelsen af aktørerne særligt vigtig.<br />

kommuner, der får statslig støtte til at gennemføre<br />

områdefornyelse, har pligt til at inddrage borgerne<br />

i udviklingen af områd<strong>et</strong>. den mest almindelige<br />

procedure er, at der indkaldes til <strong>et</strong> borgermøde, <strong>som</strong><br />

borgerne i kvarter<strong>et</strong> informeres om gennem postomdelt<br />

invitation, gennem boligforeningerne i kvarter<strong>et</strong><br />

og gennem lokalpressen. i alt møder typisk 50 og 250<br />

borgere op, men langt fra alle bliver ved at være <strong>aktiv</strong>e<br />

i processen, og endnu færre tager ejerskab efterfølgende.<br />

d<strong>et</strong> skyldes, at brugerne af <strong>et</strong> givent område<br />

ofte orienterer sig i vidt forskellige n<strong>et</strong>værk, <strong>som</strong> ikke<br />

nødvendigvis knytter sig til d<strong>et</strong> sted, de bor og færdes<br />

til dagligt. d<strong>et</strong> kan derfor være svært at skabe <strong>et</strong> fundament,<br />

<strong>som</strong> projekter kan forankres i.<br />

kulturarven kan være <strong>et</strong> vigtigt redskab i arbejd<strong>et</strong><br />

med at skabe lokalt medejerskab og forankring.<br />

arbejd<strong>et</strong> med de nære historier tiltrækker ofte flere<br />

interesserede end andre former for planlægningsrelaterede<br />

høringer, id<strong>et</strong> de historiske miljøer og lokale<br />

traditioner for skik og brug ofte er udgangspunkt for<br />

lokal stedsidentit<strong>et</strong>. ved at have blik for forskellige<br />

gruppers erindringer kan kulturarvsarbejd<strong>et</strong> endog<br />

få en integrationsfremmende virkning, da viden om<br />

traditioner, skik og brug kan skabe forståelse og<br />

anerkendelse. kulturarvens fysiske spor, hvad end<br />

de består af restaurerede bygninger eller designede<br />

nyfortolkninger af lokale fortællinger, vil fungere <strong>som</strong><br />

pejlemærker og minde lokalbefolkningen om den<br />

fornyelsesindsats, de selv var en del af. modsat mange<br />

tekniske aspekter af <strong>byfornyelse</strong> kan langt de fleste<br />

tale med om de historiske miljøer og deltage i d<strong>et</strong><br />

praktiske arbejde med at restaurere og genanvende<br />

dem. ikke blot de lokale borgere, men også andre<br />

centrale lokale institutioner vil ofte kunne bruge de<br />

historiske lag <strong>som</strong> <strong>et</strong> led i deres virke og dermed indgå<br />

i tværgående partnerskaber, der på sigt vil styrke<br />

indsatsens forankring.<br />

kort Fortalt<br />

kulturarven kan være <strong>et</strong> vigtigt redskab<br />

til at skabe lokalt medejerskab og forankring<br />

i <strong>byfornyelse</strong>sprocesser, id<strong>et</strong> arbejd<strong>et</strong> med de<br />

nære historier ofte tiltrækker flere interesserede<br />

end andre former for planlægningsrelaterede<br />

høringer o. lign.<br />

inddrager man den lokale kollektive erindring<br />

og arv <strong>som</strong> en del af de redskaber, der kan<br />

forny <strong>et</strong> område til d<strong>et</strong> bedre, gøres borgerne til<br />

eksperter på deres eg<strong>et</strong> område. denne anerkendelse<br />

er central for projekt<strong>et</strong>s rækkevidde og<br />

overlevelse.<br />

de fysiske spor af kulturarven vil efterfølgende<br />

fungere <strong>som</strong> stolte mindesmærker for<br />

fornyelsesindsatsen – uans<strong>et</strong> om de består af<br />

restaurerede bygninger, bevarede strukturer i<br />

landskab<strong>et</strong> eller designede nyfortolkninger af<br />

den lokale kollektive erindring.<br />

kulturarven – i form af historiske bygninger<br />

– er <strong>et</strong> særlig fordelagtigt redskab til at skabe<br />

inddragelse og forankring. langt de fleste, kan<br />

både tale med om bygningerne og deltage i d<strong>et</strong><br />

praktiske arbejde med at restaurere, istandsætte<br />

og ombygge dem.<br />

49


sammenlign<strong>et</strong> med øvrige<br />

<strong>aktiv</strong>it<strong>et</strong>shuse i København<br />

klarer Kvarterhus<strong>et</strong> i<br />

jemtelandsgade sig med<br />

sine 900 besøgende dagligt<br />

rigtig godt. i 2009 modtog<br />

kvarterløftsindsatsen den<br />

berømte bilfinger berger<br />

pris for mest eksemplariske<br />

urbane udviklingsprojekt.<br />

50 kulturarv og Forankring


lysstøberi<strong>et</strong> blev mere<br />

enD blot en gammel<br />

bygning<br />

da Holmbladsgadekvarter<strong>et</strong> på amager<br />

i københavn skulle have <strong>et</strong> løft, samlede<br />

sekr<strong>et</strong>ariat<strong>et</strong> en række centrale institutioner<br />

i <strong>et</strong> af kvarter<strong>et</strong>s ældste og mest<br />

b<strong>et</strong>ydningsfulde byggerier. bygningen<br />

<strong>som</strong> blev udvalgt, var Holmbladsfamiliens<br />

gamle pakhus, <strong>som</strong> fra 1880 bl.a. husede<br />

produktion af segllak, lim, blød og hård<br />

sæbe, spillekort, olier og lys. bygningen<br />

udgjorde tilstrækkeligt solide og værdige<br />

rammer for introduktionen af d<strong>et</strong> nye beboerdemokrati<br />

og rummede en fortælling,<br />

<strong>som</strong> alle kunne være stolte af.<br />

bygningen skabte opmærk<strong>som</strong>hed og nysgerrighed<br />

blandt kvarter<strong>et</strong>s beboere, hvis<br />

fortællelyst og nysgerrighed var stor, når<br />

d<strong>et</strong> gjaldt erindringen om nogle af kvarter<strong>et</strong>s<br />

entreprenante og succesrige pionerer.<br />

ud over at tiltrække interesserede borgere<br />

gjorde bygningen d<strong>et</strong> muligt at indgå<br />

tætte partnerskaber til andre centrale<br />

institutioner, <strong>som</strong> flyttede ind på de øvrige<br />

<strong>et</strong>ager, her iblandt d<strong>et</strong> lokale bibliotek. at<br />

placere bibliotek<strong>et</strong> sammen med kvarterløftssekr<strong>et</strong>ariat<strong>et</strong><br />

skabte en tiltrængt<br />

bro til de ca. 3.000 studerende, <strong>som</strong> boede<br />

i områd<strong>et</strong>, men <strong>som</strong> også var blandt de<br />

sværeste at få kontakt til, bl.a. fordi denne<br />

gruppe ikke havde tradition for at opholde<br />

sig mere end højst nødvendigt i kvarter<strong>et</strong>.<br />

i kvarterhus<strong>et</strong> i jemtelandsgade kunne<br />

kvarterløftsekr<strong>et</strong>ariat<strong>et</strong> tiltrække alle<br />

beboergrupper og tilbyde attr<strong>aktiv</strong>e rammer<br />

om d<strong>et</strong> frivillige arbejde. d<strong>et</strong> var også<br />

herfra, at interessen voksede for, at også<br />

kvarter<strong>et</strong>s fælle<strong>som</strong>råder, skulle være gennemsyr<strong>et</strong><br />

af kvarter<strong>et</strong>s fortællinger.<br />

ønsk<strong>et</strong> om at lade kvarter<strong>et</strong>s kulturarv<br />

stå centralt i kvarter<strong>et</strong>s designløsninger,<br />

førte til åbne og langvarige debatter om<br />

kvarter<strong>et</strong>s værdier, historie og identit<strong>et</strong>.<br />

Selvtilliden blandt deltagerne voksede<br />

og samarbejd<strong>et</strong> mellem deltagerne førte<br />

til, at borgerne kastede sig over en fælles<br />

nyfortolkning af jemtelandsgade, hvor<br />

kvarterhus<strong>et</strong> lå. da kvarterhus<strong>et</strong> var<br />

blev<strong>et</strong> en kulturel oase for mange borgere<br />

i kvarter<strong>et</strong>, blev jemtelandsgade udvalgt<br />

<strong>som</strong> kvarter<strong>et</strong>s nye portal. d<strong>et</strong>te udmundede<br />

i <strong>et</strong> radikalt nydesign med stærke<br />

henvisninger til kvarter<strong>et</strong>s historie.<br />

udover at sætte gang i debatten om<br />

kvarter<strong>et</strong>s identit<strong>et</strong> og historie var<br />

Holmbladsfamiliens gamle lysstøberi<br />

også en tilpas fleksibel ramme for meg<strong>et</strong><br />

forskellige <strong>aktiv</strong>it<strong>et</strong>er, fx kreative værk-<br />

HolmblaDsgaDe<br />

steder for svært tilpassede unge, <strong>som</strong><br />

indr<strong>et</strong>tede dansestudio, radioproduktion<br />

og cafe. lige<strong>som</strong> de øvrige <strong>aktiv</strong>it<strong>et</strong>er<br />

var cafeen <strong>et</strong> led i kvarterløfts opsamlingsskole.<br />

Sekr<strong>et</strong>ariat<strong>et</strong> havde frikøbt<br />

en lærer fra hver skole i 200 timer til at<br />

observere de børn, der faldt ved siden af,<br />

og motivere dem til at deltage i arbejd<strong>et</strong>.<br />

i kvarterhus<strong>et</strong> fik de unge blandt and<strong>et</strong><br />

ansvar<strong>et</strong> for at drive cafeen og radioen;<br />

her trænede de deres færdigheder og fik<br />

indblik i både organisation og politik.<br />

ved at invitere en stærk samarbejds-<br />

partner <strong>som</strong> d<strong>et</strong> lokale bibliotek med<br />

ind i bygningen, sikrede man også d<strong>et</strong><br />

længerevarende ejerskab og forankring af<br />

bygningen og dens funktioner i kvarter<strong>et</strong>. i<br />

dag kommer ca. 30.000 folk ind i kvarterhus<strong>et</strong><br />

hver måned.<br />

51


52 kulturarv og Forankring<br />

centrale erFaringer<br />

Fra HolmbladSgade<br />

i områder med mange ressourcesvage<br />

kan d<strong>et</strong> være en særlig udfordring at<br />

forankre <strong>byfornyelse</strong>sinitiativ<strong>et</strong> lokalt. Her<br />

kan historiske bygninger vække borgernes<br />

nysgerrighed og blive solide, værdige rammer<br />

for beboerdemokrati.<br />

ud over at tiltrække interesserede<br />

borgere kan inddragelsen af historiske<br />

bygninger være attr<strong>aktiv</strong>e for andre<br />

lignende aktører og dermed bane vejen<br />

for tætte partnerskaber til andre centrale<br />

institutioner.<br />

ved at stille skarpt på den lokale kulturarv<br />

åbnes der for en dialog, hvor de fleste<br />

kan deltage. igennem kulturarvsaspekt<strong>et</strong><br />

<strong>et</strong>ableres <strong>et</strong> fælles sprog om værdier og<br />

identit<strong>et</strong>.<br />

at genfinde sine tanker i <strong>byfornyelse</strong>ns<br />

fysiske tiltag styrker selvtilliden og mod<strong>et</strong><br />

til at involvere sig yderligere.


z<br />

HolmblaDsgaDe<br />

53


Kosovo<br />

bevaring sKaber<br />

fremtiDstro og baner<br />

vejen for forsoning<br />

den svenske ngo ”kulturarv utan gränser”<br />

har siden 2001 forsøgt at indlede samarbejder<br />

med de serbiske enklaver i kosovo.<br />

enklaverne anerkender ikke kosovo <strong>som</strong><br />

selvstændig stat; beboerne kører endnu i<br />

biler på serbiske nummerplader og insisterer<br />

på at b<strong>et</strong>ale med serbisk valuta. Stemningen<br />

mellem serbere og kosovo-albanere var og er<br />

fortsat præg<strong>et</strong> af mistillid og frygt, og da d<strong>et</strong><br />

lykkedes den svenske organisation at indlede<br />

<strong>et</strong> samarbejde i den lille serbiske enklave<br />

velika Hoca, var d<strong>et</strong> svært at finde en projektleder<br />

<strong>som</strong> ville påtage sig opgaven.<br />

den albansk fødte projektleder, <strong>som</strong> meldte<br />

sig til opgaven, frygtede da også hver morgen<br />

for sit liv, da han for fire år siden startede<br />

arbejd<strong>et</strong> med at organisere restaureringen<br />

af landsbyens kulturminder. gennem<br />

lang tid havde enklavens medlemmer under<br />

foranledning fra den serbisk ortodokse kirke<br />

og press<strong>et</strong> fra beograd i Serbien takk<strong>et</strong> nej<br />

til <strong>et</strong> samarbejde. grunden var, at d<strong>et</strong> ville<br />

være problematisk at modtage hjælp fra en<br />

organisation, der samtidig samarbejdede<br />

med kosovo – en stat <strong>som</strong> Serbien endnu<br />

ikke har anerkendt.<br />

Stemningen var således press<strong>et</strong>, da samarbejd<strong>et</strong><br />

startede op omkring restaureringen<br />

af byens forsamlingshuse, den såkaldte<br />

Seralje. arbejdsløsheden i landsbyen var<br />

70 procent og de fleste modtog økonomisk<br />

støtte fra Serbien <strong>som</strong> kompensation for at<br />

blive boende.<br />

gennem den fælles indsats overfor landsbyens<br />

kulturarv vandt parterne dog lang<strong>som</strong>t<br />

54 kulturarv og Forankring<br />

hinandens tillid. den albansk fødte projektleder<br />

og de godt 200 unge serbiske mænd,<br />

der gennem de sidste år har deltag<strong>et</strong> i de nu<br />

talrige restaureringsprojekter i byen, opfatter<br />

i dag deres snart <strong>et</strong> år gamle samarbejde<br />

<strong>som</strong> præg<strong>et</strong> af venskab og gensidig respekt.<br />

For de unge mænd i landsbyen er genopbygningsprojekterne<br />

den første mulighed<br />

for at tilegne sig <strong>et</strong> regulært håndværk og<br />

samtidig føle stolthed ved deres arv i land<strong>et</strong>.<br />

Før var der ingen i landsbyen, der ønskede<br />

at restaurere eller genopbygge, fordi alle<br />

opfattede deres bosættelse <strong>som</strong> midlertidig<br />

og <strong>som</strong> <strong>et</strong> strategisk led i den serbiske<br />

stats politiske pres på kosovo. For de unge<br />

mænd, der har bo<strong>et</strong> <strong>et</strong> helt liv i enklaven,<br />

har restaureringsprojekterne vær<strong>et</strong> <strong>et</strong><br />

skridt i r<strong>et</strong>ningen mod for alvor at kunne<br />

<strong>et</strong>ablere sig i kosovo. mange har genvund<strong>et</strong><br />

følelsen af, at d<strong>et</strong>te også er deres land og ser<br />

deres tillærte håndværk <strong>som</strong> muligheden<br />

for at reintegrere sig i kosovo. Fra at være<br />

beograds forlængede arm i kosovo er drømmen<br />

om at integrere sig og klare sig selv<br />

begyndt at sprede sig i enklaven.<br />

de godt 200 mænd, der har deltag<strong>et</strong> i<br />

projekt<strong>et</strong> i den Serbiske enklave, har i dag<br />

organiser<strong>et</strong> sig i en virk<strong>som</strong>hed, der nu<br />

byder ind på restaureringsopgaver udenfor<br />

enklaven. de håber på, at de med deres<br />

gode håndværk og fornyede lyst til at tage<br />

fælles ansvar for land<strong>et</strong> kan skabe sig en<br />

fremtid uden subsidiarit<strong>et</strong> fra Serbien.<br />

Håb<strong>et</strong> blev styrk<strong>et</strong>, da en af de yngste<br />

deltagere i 2009 blev valgt <strong>som</strong> viceborgmester<br />

i kommunen.


tilstanden i den serbiske<br />

enklave velika Hoca bærer<br />

præg af, at d<strong>et</strong> er en<br />

befolkning i uvished. Da<br />

man ikke ved, hvor længe<br />

man skal blive boende i d<strong>et</strong><br />

nye land Kosovo, er der ikke<br />

mange, der istandsætter<br />

deres boliger eller<br />

integrerer sig i d<strong>et</strong> nye land.<br />

55


56 kulturarv og Forankring


centrale erFaringer<br />

Fra velika Hoca<br />

i <strong>aktiv</strong>eringen af kulturarven er der <strong>et</strong><br />

stort element af praktisk arbejde <strong>som</strong> med<br />

fordel kan udnyttes, hvis målsætningen er<br />

at involvere problemramte unge og sikre<br />

at de ikke modarbejder projekt<strong>et</strong>.<br />

Praktisk arbejde med eksempelvis<br />

restaurering af kulturarv giver mulighed<br />

for, at deltagerne kan se, hvordan deres<br />

indsats skaber forandring.<br />

Praktisk restaureringsarbejde sikrer, at<br />

deltagerne fortsat vil føle en stærk tilknytning<br />

til projekt<strong>et</strong> efterfølgende.<br />

mange svage grupper føler ikke naturligt<br />

ejerskab til kulturarv, <strong>som</strong> forbindes<br />

med nog<strong>et</strong> musealt og fint. ved at sætte<br />

fokus på den kulturarv, der er tæt på disse<br />

gruppers hverdag, skabes forny<strong>et</strong> stolthed.<br />

ved at satse på den fælles kulturarv<br />

og invitere til at alles historier og mindesmærker<br />

værdsættes, fordrer man integrationen<br />

af grupper, <strong>som</strong> før har vær<strong>et</strong><br />

afkobl<strong>et</strong> d<strong>et</strong> lokale fællesskab.<br />

Kosovo<br />

57


mancHester<br />

<strong>Kulturarv</strong> er vejen moD<br />

øg<strong>et</strong> frivillig inDsats<br />

victoria baths var <strong>et</strong> af de<br />

første byggerier i<br />

manchester, <strong>som</strong> var<br />

tiltænkt d<strong>et</strong> bedre<br />

borgerskab såvel <strong>som</strong><br />

arbejderne. Her var d<strong>et</strong><br />

sundheden på tværs af<br />

klass<strong>et</strong>rin <strong>som</strong> var i fokus.<br />

58 kulturarv og Forankring<br />

“manchester’s Water Palace” eller “britain’s<br />

most loved community based restoration<br />

projects” er blandt de mange navne, <strong>som</strong><br />

den nedlagte badeanstalt “victoria baths”<br />

har få<strong>et</strong> over årene. bygningen blev opført i<br />

1903-06 for at give manchester kvartererne<br />

longsight, St luke’s og rusholme <strong>et</strong> offentligt<br />

tilgængeligt bad. Stadsarkitekten mr.<br />

Henry Price blev ansvarlig for at realisere<br />

d<strong>et</strong> ambitiøse offentlige byggeri, <strong>som</strong><br />

skulle rumme tre bassiner til henholdsvis<br />

mænd af første og anden klasse samt <strong>et</strong> til<br />

kvinder. alle tre grupper fik egen indgang og<br />

omklædningsrum, og bygningen blev derudover<br />

udstyr<strong>et</strong> med 64 brusekabiner, tyrkisk<br />

og russisk bad, klubværelser, kogerum og<br />

brændeovne samt en luksuriøs 4-værelses<br />

lejlighed til bademesteren.<br />

da bad<strong>et</strong> stod færdigt var d<strong>et</strong> <strong>et</strong> bygningsværk<br />

af enestående høj arkitektonisk kvalit<strong>et</strong><br />

og en vigtig del af lokalmiljø<strong>et</strong>s dagligdag,<br />

id<strong>et</strong> mange ikke havde bad derhjemme.<br />

For de lokale virk<strong>som</strong>heder blev bad<strong>et</strong> <strong>et</strong><br />

populært sted at afslutte handler og indgå<br />

nye partnerskaber.<br />

da manchester city council vedtog at lukke<br />

bad<strong>et</strong> i 1993 mødte beslutningen massiv<br />

modstand fra lokalområd<strong>et</strong>s beboere, <strong>som</strong><br />

følte, at bygningen var en stor del af den<br />

lokale identit<strong>et</strong>. demonstrationer blev<br />

afholdt, og bygningen blev i en periode forgæves<br />

besat for at forhindre lukningen.<br />

Siden lukningen har ca. 70 af bad<strong>et</strong>s<br />

tidligere brugere og sympatisører arbejd<strong>et</strong><br />

for at redde og genåbne badeanstalten<br />

til glæde for områd<strong>et</strong>s beboere. de <strong>aktiv</strong>e<br />

frivillige er organiser<strong>et</strong> i en venneforening<br />

og i en fond for victoria bad<strong>et</strong>, og sammen<br />

har de arbejd<strong>et</strong> på at sikre bygningen for<br />

fremtiden. i 2003 blev indsatsen formidl<strong>et</strong> til<br />

hele england gennem bbc2’s restaureringskonkurrence,<br />

hvor godt 300.000 seere gav<br />

deres stemme til projekt<strong>et</strong>. d<strong>et</strong> udløste en<br />

præmie på 3,5 mio. pund, <strong>som</strong> for alvor satte<br />

gang i restaureringen. ligeledes skabte<br />

omtalen forny<strong>et</strong> interesse for projekt<strong>et</strong>,<br />

hvis frivilligskare i dag er voks<strong>et</strong> til 600. i en<br />

så langvarig proces <strong>som</strong> d<strong>et</strong>te projekt, har<br />

mængden af frivillige forhindr<strong>et</strong> de <strong>aktiv</strong>e<br />

i at køre trætte, og projekt<strong>et</strong> udgør således<br />

for mange af de lokale <strong>aktiv</strong>e en stor del af<br />

deres sociale n<strong>et</strong>værk.<br />

i dag er bygningen kend<strong>et</strong>egn<strong>et</strong> ved sine<br />

mange udadvendte <strong>aktiv</strong>it<strong>et</strong>er og ved at<br />

være samlingspunkt for områd<strong>et</strong>s beboere.<br />

Særligt gennem kunstudstillinger og<br />

workshops har bad<strong>et</strong> trukk<strong>et</strong> fulde huse.<br />

gennem samarbejde med kunstnere og<br />

designere, der har kunn<strong>et</strong> anvende bygningen<br />

<strong>som</strong> atelier, galleri og refugium er<br />

“victoria baths” blev<strong>et</strong> <strong>et</strong> af manchesters<br />

populæreste udstillings- og eventrum. nye<br />

muligheder er skabt for de lokale kunstnere,<br />

<strong>som</strong> har få<strong>et</strong> <strong>et</strong> nyt publikum i områd<strong>et</strong>s<br />

lokalbefolkning og har trukk<strong>et</strong> kunstelskere<br />

og kreative iværksættere fra nær og fjern<br />

til d<strong>et</strong> frivilligt forankrede restaurerings- og<br />

fornyelsesprojekt.


victoria baths er blev<strong>et</strong><br />

så central <strong>et</strong> samlingspunkt<br />

i lokalmiljø<strong>et</strong>, at<br />

mange officielle arrangementer<br />

placeres her.<br />

centrale erFaringer<br />

Fra viktoria batHS<br />

l Forslag om at genanvende eller på<br />

anden vis ændre lokale mindesmærker eller<br />

historiske bygninger vil ofte mobilisere<br />

lokale borgere og føre til debat og i visse<br />

tilfælde modstand. ved at udnytte modstanden<br />

kan den blive <strong>et</strong> positivt element i<br />

forankringsstrategien.<br />

l lokale historiske bygninger, <strong>som</strong> indgår<br />

i fornyelsesprocesser, kan med fordel overdrages<br />

til lokale ildsjæle via fondsloven.<br />

l bibeholder man <strong>et</strong> mødested for<br />

indsatsens deltagere, efter at de drivende<br />

kræfter har trukk<strong>et</strong> sig ud, styrkes chancerne<br />

for, at borgerne også i fremtiden vil<br />

værdsætte og videreudvikle projekt<strong>et</strong>s<br />

resultater.<br />

l da <strong>byfornyelse</strong>sprojekter ofte er<br />

langvarige, kræves en stor frivilligskare, så<br />

ildsjælene ikke brænder ud.<br />

59


kuLtuRaRv vil være <strong>et</strong> fordelagtigt udgangspunkt, fordi den<br />

tager fokus væk fra de negative fortællinger, fordi kulturarven er<br />

d<strong>et</strong>, vi vælger at tage med os fra fortiden.<br />

Kosovo


<strong>Kulturarv</strong> og<br />

social uDviKling<br />

med reformen af <strong>byfornyelse</strong>sloven i 2004 blev<br />

den offentlige støtte målr<strong>et</strong>t<strong>et</strong> de ejendomme og<br />

områder, hvor behov<strong>et</strong> er størst. indsatsen for at<br />

vende udviklingen i de problemramte områder blev<br />

styrk<strong>et</strong> gennem en bedre integration af fornyelse af<br />

områderne og renovering af boligerne. rammerne<br />

giver mulighed for at sætte fokus på både by- og<br />

havneudvikling, bygningsfornyelse samt på områder<br />

med store sociale problemer.<br />

ofte er der tæt relation mellem fysisk nedslidning og<br />

sociale problemer og i de sværest trængte områder,<br />

er der tit tale om en udvikling i negativ spiral, hvor d<strong>et</strong><br />

sociale løft og mobiliseringen af <strong>aktiv</strong>e borgere er alfa<br />

omega.<br />

i stærkt nedslidte områder kræves ofte en del kreativit<strong>et</strong><br />

og nytænkning for at få borgerne på banen – de skal<br />

nemlig være med til at udvikle ideerne bag og skrive<br />

selve <strong>byfornyelse</strong>sprogramm<strong>et</strong>. d<strong>et</strong> er dog en kendt<br />

sag, at mange <strong>aktiv</strong>e under områdebaserede indsatser<br />

er lokale ildsjæle – borgere, der i forvejen er <strong>aktiv</strong>e i<br />

lokalmiljø<strong>et</strong>. den kolossale indsats fra disse <strong>aktiv</strong>e<br />

kan ikke undervurderes, men hvordan mobiliseres nye<br />

ildsjæle blandt også de mindre synlige grupper?<br />

kulturarvsarbejd<strong>et</strong> vil være <strong>et</strong> fordelagtigt udgangspunkt<br />

for d<strong>et</strong>te arbejde, fordi d<strong>et</strong> tager fokus væk fra<br />

de negative fortællinger. kulturarv er d<strong>et</strong>, vi vælger<br />

at tage med os fra fortiden og med fokus på denne,<br />

signalerer vi, anerkendelse af områd<strong>et</strong>, d<strong>et</strong>s liv og d<strong>et</strong>s<br />

beboere.<br />

i <strong>byfornyelse</strong>sprojekter <strong>som</strong> har fokus på at inddrage<br />

så mange af samfund<strong>et</strong>s grupper <strong>som</strong> muligt må<br />

imidlertid være opmærk<strong>som</strong> på, at d<strong>et</strong> ikke er alle<br />

grupper <strong>som</strong> nødvendigvis deltager på samme tid og<br />

i alle faser. ofte kommer folk heller ikke af sig selv og<br />

særligt de såkaldt ”svage” grupper, må opsøges gennem<br />

tilr<strong>et</strong>telagte udadvendte initiativer. desuden er<br />

nogle gruppers deltagelse b<strong>et</strong>ing<strong>et</strong> af andre, <strong>som</strong> når<br />

småbørnsforældre deltager, hvis deres børn udtrykker<br />

interesse. man bør derfor nøje overveje, i hvilken<br />

rækkefølge man iværksætter opsøgende arbejde, og<br />

hvornår i processen man gør d<strong>et</strong>. man bør ligeledes<br />

sætte sig realistiske og samtidig fleksible mål for hvor<br />

længe, og hvordan man kan fastholde forskellige gruppers<br />

opmærk<strong>som</strong>hed. Succeskriterierne må måle sig<br />

med den virkelighed, man befinder sig i.<br />

kort Fortalt<br />

ved at satse på den fælles kulturarv og åbne<br />

op for, at alles historier og mindesmærker værdsættes,<br />

fremmer man integrationen af grupper,<br />

<strong>som</strong> før var afkobl<strong>et</strong> d<strong>et</strong> lokale fællesskab.<br />

kulturarven er d<strong>et</strong>, vi vælger at tage med os<br />

fra fortiden, og den udgør <strong>et</strong> områdes positive<br />

ressourcer. med kulturarv <strong>som</strong> udgangspunkt<br />

fjernes fokus fra de negative fortællinger.<br />

<strong>byfornyelse</strong>sprojekter der ønsker at <strong>aktiv</strong>ere<br />

kulturarv <strong>som</strong> <strong>et</strong> <strong>aktiv</strong> i områd<strong>et</strong> bør tilstræbe en<br />

tværfaglig sammensætning af diverse teams og<br />

sekr<strong>et</strong>ariater samt <strong>et</strong> nøje kendskab til områd<strong>et</strong>s<br />

forskellige borgergrupper og disses potentielle<br />

engagement.<br />

kulturarv er <strong>et</strong> godt pædagogisk redskab til<br />

børn og unge. vækker man børnenes interesse, er<br />

der en stor chance for, at forældrene også følger<br />

med, og har man de unge ombord, reduceres<br />

vandalisme og hærværk.<br />

61


mancHester<br />

outreacH gennem <strong>Kulturarv</strong><br />

sKaber goDe Historier<br />

og lyst til lÆring<br />

Som tidligere nævnt har man i england en<br />

lang tradition for at arbejde målr<strong>et</strong>t<strong>et</strong> for at<br />

inddrage svage grupper, også i <strong>byfornyelse</strong>n.<br />

arbejd<strong>et</strong> kaldes for ‘outreach’ initiativer. <strong>et</strong><br />

eksempel på, at <strong>byfornyelse</strong>, bygningsbevaring<br />

og outreach med fordel kan gå hånd<br />

i hånd, er fornyelsen af områd<strong>et</strong> "ancoats"<br />

i manchester. områd<strong>et</strong> ligger i udkanten<br />

af manchester city og var i slutningen af<br />

1700-tall<strong>et</strong> frontløberen for den industrielle<br />

revolution og hjert<strong>et</strong> i englands bomulds- og<br />

tekstilindustri. i slutningen af 1990'erne var<br />

områd<strong>et</strong>s storhedstid en saga blot. Sted<strong>et</strong><br />

var så godt <strong>som</strong> forladt, i vold<strong>som</strong>t forfald<br />

og forbund<strong>et</strong> med vandalisme og kriminalit<strong>et</strong>.<br />

Her kom borgerne i manchester ikke<br />

frivilligt.<br />

ancoats buildings Preservation trust er<br />

en af de centrale aktører bag d<strong>et</strong> i dag<br />

revitaliserede og transformerede historiske<br />

område. i dag fremstår områd<strong>et</strong> <strong>som</strong><br />

<strong>et</strong> indbydende og attr<strong>aktiv</strong>t kvarter med<br />

spirende erhvervsliv og nytilflyttere fra den<br />

såkaldt "kreative klasse". Hvad murstenene<br />

imidlertid ikke afslører, er den mentale fornyelsesproces,<br />

<strong>som</strong> er generer<strong>et</strong> gennem<br />

organisationens arbejde.<br />

Sideløbende med andre <strong>byfornyelse</strong>saktører<br />

i områd<strong>et</strong> har ancoats buildings<br />

Preservation trust vist, hvad bevaringsorienter<strong>et</strong><br />

og inkluderende fornyelse kan<br />

bidrage med i <strong>et</strong> nedslidt og forarm<strong>et</strong><br />

område. arbejder med de to ikoniske bygninger<br />

St. P<strong>et</strong>ers church og murrays mills<br />

har, ud over at demonstrere værdien af restaurering<br />

og genanvendelse af historiske<br />

bygninger, også vist hvordan man gennem<br />

62 kulturarv og <strong>Social</strong> udvikling<br />

outreacharbejde kan inspirere folk til at se<br />

kulturarv <strong>som</strong> nog<strong>et</strong>, der tilhører dem.<br />

med projekt<strong>et</strong> "School Skills and Stories"<br />

skabte organisationen en arena for folk,<br />

<strong>som</strong> ellers normalt ikke har for vane at<br />

engagere sig i <strong>byfornyelse</strong>sspørgsmål. en<br />

række interviews med områd<strong>et</strong>s oprindelige<br />

brugere – de nu pensionerede arbejdere<br />

og beboere <strong>som</strong> før forfald<strong>et</strong> havde deres<br />

daglige gang i d<strong>et</strong> dengang imponerende<br />

industriområde – førte til, at en såkaldt<br />

"teachers’ ressource pack" blev udvikl<strong>et</strong>.<br />

material<strong>et</strong> indeholdt og byggede videre<br />

på de ældres erfaringer og fortællinger fra<br />

områd<strong>et</strong> og blev distribuer<strong>et</strong> gratis til alle<br />

manchesters førsteklasser. Formål<strong>et</strong> var at<br />

formidle den oprindelige lokale ånd, lære<br />

børnene om deres egen lokale kulturarv og<br />

på den måde også nå forældrenes interesse.<br />

10 lokale skoler besøgte løbende bygningerne<br />

for at følge restaureringen, lige<strong>som</strong> 300<br />

børn i alderen 6-10 år deltog i kunst-, dramaog<br />

storytelling workshops på sit<strong>et</strong>. endelig<br />

blev byens kriminelle unge i alderen 14-19 år<br />

inddrag<strong>et</strong> og indgik i længerevarende projektforløb,<br />

hvor de gennem praktisk arbejde<br />

fik kendskab til de forskellige håndværk og<br />

de specialiserede restaureringsteknikker.<br />

d<strong>et</strong> outreach-orienterede arbejde har<br />

vær<strong>et</strong> <strong>et</strong> vigtigt led i at vende manchesters<br />

opfattelse af ancoats <strong>som</strong> <strong>et</strong> utrygt utidssvarende<br />

og nedslidt område. Fra at være en<br />

forfalden og øde skampl<strong>et</strong> i mange borgeres<br />

øjne, bliver ancoats i dag opfatt<strong>et</strong> <strong>som</strong> <strong>et</strong><br />

af byens mest attr<strong>aktiv</strong>e steder og gennem<br />

de omfattende outreach<strong>aktiv</strong>it<strong>et</strong>er, er der i<br />

byen <strong>et</strong> bredt forankr<strong>et</strong> ejerskab til bydelen.<br />

i england har der siden 2004<br />

vær<strong>et</strong> gode muligheder for<br />

at modtage finansiering til<br />

restaureringsprojekter, <strong>som</strong><br />

gør en særlig indsats for at<br />

bidrage til positiv social<br />

udvikling i samfund<strong>et</strong>.<br />

således blev d<strong>et</strong> i ancoats<br />

muligt at anlægge <strong>et</strong> stærkt<br />

fokus på de såkaldte<br />

outreach<strong>aktiv</strong>it<strong>et</strong>er.


centrale erFaringer<br />

Fra ancoatS<br />

ved at arbejde med de yngste sko-<br />

lebørn og udvikle materiale, <strong>som</strong> kan<br />

inddrages i undervisningen, vil børnenes<br />

interesse ofte smitte af på forældrene.<br />

ved at <strong>aktiv</strong>ere de store fortællinger, fx<br />

industrialiseringen eller urbaniseringen,<br />

bliver d<strong>et</strong> muligt at styrke de relationer,<br />

<strong>som</strong> krydser forskellige områder. Således<br />

fjernes fokus fra områd<strong>et</strong>s egen negative<br />

udvikling, og i sted<strong>et</strong> kan områd<strong>et</strong> knyttes<br />

til en større sammenhæng.<br />

ofte vil de såkaldt 'svage grupper'<br />

ikke automatisk føle ejerskab til hverken<br />

kulturarv eller den regulerede demokratiske<br />

by. inddragelse af disse grupper vil<br />

ofte kræve <strong>et</strong> opsøgende og tilr<strong>et</strong>telagt<br />

arbejde, <strong>som</strong> er realistisk i forhold til deltagelsens<br />

karakter.<br />

Selve byggeprocessen indeholder ofte<br />

en del pædagogiske potentialer og tiltrækker<br />

stor opmærk<strong>som</strong>hed. inddragelse i<br />

denne fase er derfor af stor værdi.


64 kulturarv og <strong>Social</strong> udvikling<br />

10.2 Hoogvli<strong>et</strong>: anerkendelSe aFarven Skaber<br />

trygHed i <strong>Social</strong>t belaSt<strong>et</strong> boligomrÅde<br />

i den hollandske forstad Hoogvli<strong>et</strong> blev kulturarv sat på<br />

dagsordenen <strong>som</strong> en naturlig del af den ressourceorienterede<br />

tilgang, <strong>som</strong> <strong>byfornyelse</strong>ssekr<strong>et</strong>ariat<strong>et</strong> bragte ind<br />

i projekt<strong>et</strong>. Sekr<strong>et</strong>ariat<strong>et</strong> var nøje udvalgt på grund af de<br />

tværfaglige komp<strong>et</strong>encer d<strong>et</strong> bestod af. med en overvægt<br />

af arkitekturhistorikere og sociologer var mål<strong>et</strong> at introducere<br />

<strong>et</strong> ressourceorienter<strong>et</strong> blik på bydelen.<br />

blandt d<strong>et</strong>, de først bemærkede, var den negative historie,<br />

<strong>som</strong> ikke mindst blandt kommunens embedsmænd<br />

var blev<strong>et</strong> en fast del af fortællingen om byen. der blev<br />

brugt ord <strong>som</strong> “gh<strong>et</strong>to” og “negativ spiral”, hvilk<strong>et</strong> også<br />

havde gennemsyr<strong>et</strong> handlingsplanen for områd<strong>et</strong>, <strong>som</strong><br />

mest af alt var baser<strong>et</strong> på at skabe en bedre by ved at rive<br />

store dele af den ned og bygge en ny.<br />

de næste seks år kom i Hoogvli<strong>et</strong> til at handle om at<br />

finde og udnytte de eksisterende ressourcer, og der var<br />

ikke andre succeskriterier end at acceptere og styrke de<br />

eksisterende karakteristika og kvalit<strong>et</strong>er, både de fysiske<br />

og sociale.<br />

de projekter, <strong>som</strong> sekr<strong>et</strong>ariat<strong>et</strong> gennemførte, havde meg<strong>et</strong><br />

forskellig karakter, alt efter hvor og hvem man ønskede<br />

at ramme. der var happenings i lille skala og tilførsel af<br />

ny og meg<strong>et</strong> eksperimentel arkitektur. Projekter blev sat i<br />

værk inden for en bred vifte af temaer, fx byplanlægning,<br />

uddannelse og sociokulturelle udviklingsprojekter. Fælles<br />

for dem alle var, at projekterne byggede på borgernes<br />

egne ønsker. en gruppe ildsjæle udtrykte for eksempel<br />

kærlighed til træerne i områd<strong>et</strong>, <strong>som</strong> de blev opfordr<strong>et</strong><br />

til at arbejde for at bevare. <strong>et</strong> arbejde, der resulterede i,<br />

at en stor del af træerne i dag er fred<strong>et</strong>. organisationen,<br />

der sidenhen kaldte sig “tree knight”, er nu blev<strong>et</strong> en af<br />

rotterdams mest indflydelsesrige naturbevaringsorganisationer.<br />

“Siden projekt<strong>et</strong> sluttede i 2007, er kriminalit<strong>et</strong>en i områd<strong>et</strong><br />

bragt ned, og folk føler sig generelt mere sikre i byen.<br />

også udadtil er byens omdømme forbedr<strong>et</strong>.”<br />

<strong>et</strong> and<strong>et</strong> vigtigt projekt var <strong>et</strong>ableringen af parken<br />

Heerlijkheid, <strong>som</strong> forenede byens forskellige foreninger<br />

og ildsjæle i <strong>et</strong> fælles projekt om at ændre byens image<br />

<strong>som</strong> kedelig soveby. ved at invitere de lokale foreninger<br />

til at udforme parken, blev der skabt <strong>et</strong> stærkt organisatorisk<br />

n<strong>et</strong>værk omkring de bygninger og haver, <strong>som</strong><br />

blev tilført områd<strong>et</strong> og i dag tiltrækker arkitekturinteresserede<br />

fra hele verden. i byggeri<strong>et</strong> blev der nemlig lagt<br />

vægt på, at arkitekterne leverede en moderne fortolkning<br />

af d<strong>et</strong> bastante omkringliggende modernistiske byggeri.<br />

“villaen”, <strong>som</strong> var <strong>et</strong> resultat af en lokal gruppe surinamesiske<br />

immigranters manglende mødested, står i dag<br />

<strong>som</strong> en blå balsilika med en karakteristisk facade med<br />

udskårne silhu<strong>et</strong>ter, der viser den industrielle skyline. i<br />

dag drives villaen af de lokale <strong>som</strong> festlokale og lokalt<br />

medborgerhus, og dens fysiske fremtoning er <strong>et</strong> symbol<br />

på, at man i Hoogvli<strong>et</strong> hellere henviser til sin industriarv,<br />

end skjuler den.<br />

inden processen gik i gang, lå Hoogvli<strong>et</strong> på optegnelsen<br />

over Hollands mest kriminelle byer, men i dag figurerer<br />

den ikke længere på listen. Spørgsmål<strong>et</strong> er <strong>som</strong> altid,<br />

hvorvidt byens forbedrede image er udtryk for en ny<br />

beboersammensætning, men ifølge de lokale myndigheder<br />

bliver over 60 procent af alt nybyggeri i byen købt<br />

af lokale, og skolerne bemærker, hvordan elevernes<br />

læsefærdigheder lang<strong>som</strong>t forbedres.<br />

centrale erFaringer Fra Hoogvli<strong>et</strong><br />

• En tværfaglig tilgang til <strong>byfornyelse</strong> er vigtig for<br />

at bryde med den van<strong>et</strong>ænkning <strong>som</strong> ofte er bidragende<br />

til <strong>et</strong> områdes negative udvikling.<br />

• En synliggørelse af <strong>et</strong> områdes kulturarv er en<br />

synliggørelse af normer. en <strong>aktiv</strong> kulturarvsstrategi kan<br />

derfor gøre d<strong>et</strong> l<strong>et</strong>tere for nytilflyttere at blive integrer<strong>et</strong><br />

i d<strong>et</strong> lokale fællesskab.<br />

• D<strong>et</strong> er vigtigt at styrke relationerne mellem<br />

beboerne internt i <strong>et</strong> område samtidig med de relationer,<br />

<strong>som</strong> krydser forskellige områder så <strong>som</strong> <strong>et</strong> afgræns<strong>et</strong><br />

boligområde og <strong>et</strong> regionalt center. den fælles historie og<br />

kulturarv er <strong>et</strong> vigtigt redskab til at krydse disse grænser<br />

og til at koble områderne til gode fortællinger.<br />

• Risikoen ved at fokusere på d<strong>et</strong> afgrænsede område<br />

er, at d<strong>et</strong> kan fastholde områd<strong>et</strong>s brugere i bestemte<br />

uhensigtsmæssige vaner og holde andre ude.<br />

• I en ressourceorienter<strong>et</strong> tilgang er de centrale<br />

principper at der ikke er nog<strong>et</strong> der er forkert; de, der er til<br />

stede, er de r<strong>et</strong>te personer, dét, der sker, er dét, der skal<br />

ske samt, at alt slutter og starter til den r<strong>et</strong>te tid.


anerKenDelse af arven sKaber<br />

trygHeD i socialt belast<strong>et</strong><br />

boligomrÅDe<br />

i den hollandske forstad Hoogvli<strong>et</strong> blev<br />

kulturarv sat på dagsordenen <strong>som</strong> en naturlig<br />

del af den ressourceorienterede tilgang, <strong>som</strong><br />

<strong>byfornyelse</strong>ssekr<strong>et</strong>ariat<strong>et</strong> bragte ind i projekt<strong>et</strong>.<br />

Sekr<strong>et</strong>ariat<strong>et</strong> var nøje udvalgt på grund<br />

af de tværfaglige komp<strong>et</strong>encer, d<strong>et</strong> bestod af.<br />

med en overvægt af arkitekturhistorikere og<br />

sociologer var mål<strong>et</strong> at introducere <strong>et</strong> ressourceorienter<strong>et</strong><br />

blik på bydelen.<br />

blandt d<strong>et</strong>, de først bemærkede, var den<br />

negative historie, <strong>som</strong> ikke mindst blandt<br />

kommunens embedsmænd var blev<strong>et</strong> en fast<br />

del af fortællingen om byen. der blev brugt<br />

ord <strong>som</strong> "gh<strong>et</strong>to" og "negativ spiral", hvilk<strong>et</strong><br />

også havde gennemsyr<strong>et</strong> handlingsplanen<br />

for områd<strong>et</strong>, <strong>som</strong> mest af alt var baser<strong>et</strong> på at<br />

skabe en bedre by ved at rive store dele af den<br />

ned og bygge en ny.<br />

de næste seks år kom i Hoogvli<strong>et</strong> til at handle<br />

om at finde og udnytte de eksisterende ressourcer,<br />

og der var ikke andre succeskriterier<br />

end at acceptere og styrke de eksisterende<br />

karakteristika og kvalit<strong>et</strong>er både de fysiske og<br />

sociale.<br />

Siden projekt<strong>et</strong> sluttede i 2007, er<br />

kriminalit<strong>et</strong>en i områd<strong>et</strong> bragt ned, og folk<br />

føler sig generelt mere sikre i byen. Også<br />

udadtil er byens omdømme forbedr<strong>et</strong>.<br />

de projekter, <strong>som</strong> sekr<strong>et</strong>ariat<strong>et</strong> gennemførte,<br />

havde meg<strong>et</strong> forskellig karakter, alt efter hvor<br />

og hvem man ønskede at ramme. der var happenings<br />

i lille skala og tilførsel af ny og meg<strong>et</strong><br />

eksperimentel arkitektur. Projekter blev sat<br />

i værk inden for en bred vifte af temaer, fx<br />

byplanlægning, uddannelse og sociokulturelle<br />

udviklingsprojekter. Fælles for dem alle var,<br />

Hoogvli<strong>et</strong><br />

at projekterne byggede på borgernes egne<br />

ønsker. da en gruppe borgere begyndte at<br />

plædere for bevaring af de grønne områder,<br />

blev de opfordr<strong>et</strong> og hjulp<strong>et</strong> til, at gøre deres<br />

indflydelse gældende. i dag er en stor del af<br />

områd<strong>et</strong>s træer fred<strong>et</strong>. organisationen, der<br />

sidenhen kaldte sig "tree knight", er nu blev<strong>et</strong><br />

en af rotterdams mest indflydelsesrige naturbevaringsorganisationer.<br />

<strong>et</strong> and<strong>et</strong> vigtigt projekt var <strong>et</strong>ableringen af parken<br />

Heerlijkheid, <strong>som</strong> forenede byens forskellige<br />

foreninger og ildsjæle i <strong>et</strong> fælles projekt om<br />

at ændre byens image <strong>som</strong> kedelig soveby. ved<br />

at invitere de lokale foreninger til at udforme<br />

parken, blev der skabt <strong>et</strong> stærkt organisatorisk<br />

n<strong>et</strong>værk omkring de bygninger og haver, der<br />

blev tilført områd<strong>et</strong> og <strong>som</strong> i dag tiltrækker<br />

arkitekturinteresserede fra hele verden. i<br />

byggeri<strong>et</strong> blev der nemlig lagt vægt på, at arkitekterne<br />

leverede en moderne fortolkning af<br />

d<strong>et</strong> bastante omkringliggende modernistiske<br />

byggeri. "villaen", <strong>som</strong> var <strong>et</strong> resultat af en lokal<br />

gruppe surinamesiske immigranters manglende<br />

mødested, står i dag <strong>som</strong> en blå balsilika<br />

med en karakteristisk facade med udskårne<br />

silhu<strong>et</strong>ter, der viser den industrielle<br />

skyline. i dag drives villaen af de lokale<br />

<strong>som</strong> festlokale og lokalt medborgerhus,<br />

og dens fysiske fremtoning er <strong>et</strong> symbol<br />

på, at man i Hoogvli<strong>et</strong> hellere henviser til<br />

sin industriarv, end skjuler den.<br />

inden processen gik i gang, lå Hoogvli<strong>et</strong><br />

på optegnelsen over Hollands mest kriminelle<br />

byer, men i dag figurerer den ikke længere<br />

på listen. Spørgsmål<strong>et</strong> er <strong>som</strong> altid, hvorvidt<br />

byens forbedrede image er udtryk for en ny<br />

beboersammensætning, men ifølge de lokale<br />

myndigheder bliver over 60 procent af alt<br />

nybyggeri i byen købt af lokale, og skolerne<br />

bemærker, hvordan elevernes læsefærdigheder<br />

lang<strong>som</strong>t forbedres.<br />

65


indsatsen i Hoogvli<strong>et</strong> var<br />

tilr<strong>et</strong>telagt så den både<br />

havde korterevarende og<br />

længerevarende<br />

projekter. særligt i<br />

forhold til at inddrage de<br />

yngre brugere var d<strong>et</strong><br />

kortvarende projekter<br />

en fordel.<br />

blandt initiativerne i<br />

fornyelsen af Hoogvli<strong>et</strong> var<br />

opførslen af <strong>et</strong> nyt<br />

medborgerhus kald<strong>et</strong><br />

Heerlijkheid. D<strong>et</strong> var de<br />

berømte fat architects <strong>som</strong><br />

designede bygningen.<br />

bygningen rummer<br />

referencer til "popart" og til<br />

den skyline <strong>som</strong> shell<br />

raffinaderi<strong>et</strong>, der er byens<br />

nærmeste nabo, udgør.<br />

66 kulturarv og <strong>Social</strong> udvikling<br />

Wimby sekr<strong>et</strong>ariat<strong>et</strong><br />

b<strong>et</strong>ragtede d<strong>et</strong> at arbejde<br />

med lokalområd<strong>et</strong>s<br />

historie <strong>som</strong> <strong>et</strong> led i en<br />

strategi der bygger på<br />

anerkendelse af de<br />

ressourcer og ”gode liv”<br />

der eksisterer og leves i<br />

alle områder. for at<br />

understrege d<strong>et</strong>te blev<br />

portrætter af beboerne i<br />

d<strong>et</strong>te højhus eksponer<strong>et</strong><br />

på facaden”.


<strong>et</strong> vigtigt redskab i<br />

<strong>byfornyelse</strong>n i Hoogvli<strong>et</strong><br />

blev "kulturarvsdesign".<br />

med moderne design blev<br />

de historiske lag i den<br />

modernistiske forstadsbebyggelse<br />

tydeliggjort.<br />

centrale erFaringer<br />

Fra Hoogvli<strong>et</strong><br />

l en tværfaglig tilgang til <strong>byfornyelse</strong> er<br />

vigtig for at bryde med den van<strong>et</strong>ænkning<br />

<strong>som</strong> ofte er bidragende til <strong>et</strong> områdes negative<br />

udvikling.<br />

l d<strong>et</strong> er vigtigt at styrke relationerne mellem<br />

beboerne internt i <strong>et</strong> område samtidig<br />

med de relationer, <strong>som</strong> krydser forskellige<br />

områder så <strong>som</strong> <strong>et</strong> afgræns<strong>et</strong> boligområde<br />

og <strong>et</strong> regionalt center. den fælles historie<br />

og kulturarv er <strong>et</strong> vigtigt redskab til at<br />

krydse disse grænser og til at koble områderne<br />

til gode fortællinger.<br />

l risikoen ved at fokusere på d<strong>et</strong> afgrænsede<br />

område er, at d<strong>et</strong> kan fastholde områd<strong>et</strong>s<br />

brugere i bestemte uhensigtsmæssige<br />

vaner og holde andre ude.<br />

l i en ressourceorienter<strong>et</strong> tilgang er de<br />

centrale principper, at der ikke er nog<strong>et</strong>, der<br />

er forkert; de, der er til stede, er de r<strong>et</strong>te personer,<br />

dét, der sker, er dét, der skal ske samt,<br />

at alt slutter og starter til den r<strong>et</strong>te tid.<br />

Hoogvli<strong>et</strong><br />

67


enlige KvinDer<br />

bliver ivÆrKsÆttere gennem<br />

restaureringsProjeKt<br />

<strong>som</strong> følge af de lokale<br />

kvinders engagement og<br />

sammenhold omkring<br />

organisationen "<strong>Kulturarv</strong><br />

uden grænser's" initiativer<br />

blev d<strong>et</strong>te tidligere elhus<br />

omdann<strong>et</strong> til kvindernes<br />

mødested.<br />

68 kulturarv og <strong>Social</strong> udvikling<br />

byen decan i kosovo er karakteriser<strong>et</strong> ved, at<br />

mange af indbyggerne i de omkringliggende<br />

landsbyer er enlige kvinder, <strong>som</strong> har mist<strong>et</strong><br />

deres mænd og sønner under borgerkrigen.<br />

mange kvinder følte sig efter krigen ladt alene<br />

med deres sorg, og de frygtede en fremtid<br />

uden mulighed for at forsørge sig selv.<br />

da den svenske organisation “kulturarv<br />

utan gränser” skulle restaurere og omdanne<br />

den lokale kullabygning til kulturcenter<br />

måtte håndværkere, arkitektstuderende<br />

og entreprenører bosætte sig midlertidigt i<br />

områd<strong>et</strong> og finde lokale restauratører, der<br />

ville sørge for den daglige forplejning. en<br />

lille gruppe af de enlige kvinder meldte sig<br />

til opgaven.<br />

Hver dag i tre måneder sørgede de lokale<br />

kvinder for, at arbejd<strong>et</strong> på kullaen ikke foregik<br />

på tomme maver. n<strong>et</strong>værk<strong>et</strong> mellem de<br />

enlige kvinder blev styrk<strong>et</strong> væsentligt, og for<br />

mange blev madordningen vejen ud af en<br />

en<strong>som</strong> tilværelse. de mødtes stadigt oftere<br />

og ud over at lave mad sammen, underviste<br />

de hinanden i traditionelle håndarbejder.<br />

d<strong>et</strong>te var sysler, <strong>som</strong> flere af kvinderne<br />

hidtil havde skamm<strong>et</strong> sig over og opfatt<strong>et</strong><br />

<strong>som</strong> gammeldags, men <strong>som</strong> blev relevant og<br />

interessant i arbejd<strong>et</strong> med kulturcentr<strong>et</strong> og<br />

i mød<strong>et</strong> med andre ligesindede. kvinderne<br />

dannede foreningen “j<strong>et</strong>a” <strong>som</strong> b<strong>et</strong>yder “liv”<br />

samt en cateringvirk<strong>som</strong>hed, der i dag har<br />

ansvar<strong>et</strong> for al forplejning i den nu færdig-<br />

restaurerede kulla. i nærmeste fremtid<br />

forventes den at udvikle sig til en <strong>et</strong>abler<strong>et</strong><br />

restaurant.<br />

organisationen j<strong>et</strong>a afholder også kurser for<br />

op mod 200 kvinder med interesse for lokale<br />

håndarbejdsteknikker og traditionel madlavning.<br />

i samarbejde med kulturarv utan<br />

gränser og en tilsvarende italiensk organisation,<br />

har kvinderne nu deres eg<strong>et</strong> mødested<br />

og butik, indr<strong>et</strong>t<strong>et</strong> i en gammel vandmølle.<br />

Herfra sælger kvinderne d<strong>et</strong> håndarbejde,<br />

<strong>som</strong> de for få år siden skammede sig over,<br />

og de har nu få<strong>et</strong> mulighed for <strong>et</strong> liv, hvor de<br />

kan forsørge sig selv.<br />

For kvinderne blev restaureringen af en historisk<br />

bygning den ramme, <strong>som</strong> <strong>et</strong>ablerede<br />

deres fællesskab og satte deres evner og<br />

kundskab indenfor traditioner og kulturarv<br />

på dagsordenen. i dag har de selv indskrev<strong>et</strong><br />

sig <strong>som</strong> en vigtig aktør i kommunens planer<br />

om at tiltrække øg<strong>et</strong> turisme og bosætning,<br />

og er en fast samarbejdspartner for de<br />

lokale turisme og planlægningsorganer. de<br />

er eksempl<strong>et</strong> på, at <strong>aktiv</strong>eringen af kulturarv<br />

kan danne ringe i vand<strong>et</strong> og give inspiration<br />

til andre initiativer. gennem restaureringen<br />

og omdannelsen af en historisk landbrugsbygning<br />

fik kvinderne <strong>et</strong>abler<strong>et</strong> en vital<br />

organisation af ligesindede for dem og for<br />

egnen. de fik inspiration til <strong>et</strong> nyt liv præg<strong>et</strong><br />

af stolthed ved deres traditioner, selvstændighed<br />

og fællesskab.


Kosovo<br />

De mange enlige<br />

kvinder i byen Decan<br />

havde int<strong>et</strong> <strong>et</strong>abler<strong>et</strong><br />

n<strong>et</strong>værk eller mødested<br />

før de blev inddrag<strong>et</strong> i<br />

restaureringen af den<br />

lokale Kulla og derefter<br />

fik deres eg<strong>et</strong> mødested.<br />

69


centrale erFaringer<br />

Fra decan<br />

den viden og tradition, der kan synes<br />

tabt, eksisterer ofte i d<strong>et</strong> skjulte, og <strong>et</strong><br />

<strong>byfornyelse</strong>sinitiativ bør være opmærk<strong>som</strong><br />

på, at få kontakt med de grupper der<br />

kender den tabte viden.<br />

arbejd<strong>et</strong> med at værne om traditioner<br />

gennem bygningsbevaring vil ofte gøre<br />

andre lignende entusiaster og skjulte talenter<br />

synlige, <strong>som</strong> kan og bør indarbejdes<br />

i <strong>byfornyelse</strong>n.<br />

ofte føler generationer, <strong>som</strong> stadig<br />

husker "de gode gamle dage" en skam ved<br />

de traditioner og håndværk, man brugte<br />

dengang. d<strong>et</strong> er vigtigt at fremskynde<br />

deres skjulte talenter og dyrke dem.<br />

at møde hinanden i en <strong>byfornyelse</strong>ssammenhæng<br />

kan være d<strong>et</strong> første<br />

af en række b<strong>et</strong>ydningsfulde møder.<br />

Projektlederen bør derfor være opmærk<strong>som</strong><br />

på at opsøge potentialerne i disse<br />

fællesskaber.<br />

For at styrke de nye fællesskaber bør<br />

projektlederen have fokus på at formidle<br />

gode råd om organisation og markedsføring.<br />

ofte er d<strong>et</strong> sådanne mere tekniske<br />

elementer, der er en barriere for videreudvikling<br />

af fællesskab<strong>et</strong>.<br />

70 kulturarv og <strong>Social</strong> udvikling


Kosovo<br />

D<strong>et</strong> <strong>som</strong> bandt kvinderne<br />

sammen var deres<br />

kendskab til traditionel<br />

madlavning <strong>som</strong> de<br />

forkælede håndværkerne<br />

med, undervejs i<br />

restaureringen af bl.a.<br />

Kullaer og <strong>som</strong> de i dag<br />

leverer til de<br />

arrangementer, der<br />

afholdes i disse Kullaer.<br />

71


72<br />

tjeKliste<br />

<strong>et</strong> af formålene med denne publikation er at kortlægge de muligheder og barrierer, der kan<br />

opstå i arbejd<strong>et</strong> med at <strong>aktiv</strong>ere kulturarvens potentialer for forankring af <strong>byfornyelse</strong>sinitiativer<br />

og udstikke gode råd til, hvordan man overkommer de væsentligste udfordringer.<br />

kulturarv forekommer i mange forskellige størrelser og former og kan ligeledes have værdi<br />

på forskellige måder. d<strong>et</strong> afspejler sig i de seks meg<strong>et</strong> forskellige eksempler på, at kulturarv<br />

har spill<strong>et</strong> en rolle i <strong>byfornyelse</strong>sinitiativer.<br />

Selvom der ikke er <strong>et</strong> standardprojekt eller en typisk tilgang til at <strong>aktiv</strong>ere kulturarv, er der<br />

en række temaer, <strong>som</strong> inddragelses og forankringsinitiativer må forholde sig til. de kan<br />

defineres på følgende måde:<br />

identifikation af kulturarven<br />

Forskellige målgruppers forhold til kulturarv<br />

kommunikation af projekt<strong>et</strong><br />

<strong>aktiv</strong>it<strong>et</strong>er og fastholdelse<br />

På baggrund af erfaringerne fra de seks casestudier opstilles i d<strong>et</strong> følgende en tjekliste, <strong>som</strong><br />

lokale arbejdsgrupper eller sekr<strong>et</strong>ariater med fordel kan gøre brug af.<br />

gorton monastery


iDentifiKationen<br />

af <strong>Kulturarv</strong><br />

anvender man kulturarv <strong>som</strong> <strong>et</strong> led i at skabe forankring og ejerskab hos lokalbefolkningen,<br />

bør man overveje hvor meg<strong>et</strong>, der ligger fast på forhånd. er der allerede for<strong>et</strong>ag<strong>et</strong> en udvælgelse<br />

af de fortællinger, man ønsker at styrke, eller er projekt<strong>et</strong> åbent overfor borgernes<br />

input? Skal initiativ<strong>et</strong> knytte an til <strong>et</strong> større områdes udvikling, kan d<strong>et</strong> være en fordel at<br />

undersøge og understøtte de bærende fortællinger, <strong>som</strong> initiativerne <strong>et</strong>ablerer.<br />

følgende aspekter bør indgå i overvejelserne:<br />

tidlig inddragelse af borgerne skaber grobunden for senere forankring og medejerskab<br />

blandt lokalbefolkningen, hvilk<strong>et</strong> på sigt reducerer de offentlige omkostninger.<br />

i arbejd<strong>et</strong> med at identificere kulturarven kan borgere gøres til eksperter på deres bolig<br />

område.<br />

ved at inddrage og ansvarliggøre lokale beboere i udpegningen af bevaringsværdier vil<br />

tiltagene ofte kunne blive mere vidtgående, end hvis de for<strong>et</strong>ages uden inddragelse.<br />

arbejd<strong>et</strong> med at identificere og <strong>aktiv</strong>ere kulturarven skaber en grobund for fælles<br />

anerkendelse af områd<strong>et</strong>s fysiske og kulturelle værdier.<br />

Fokuser på helhedsb<strong>et</strong>ragtninger og sammenhængende historier. d<strong>et</strong> er ikke en forud<br />

sætning at starte med en registrering af alle enkeltdele af kommunens kulturarv. de<br />

<strong>et</strong>ablerede registreringer <strong>som</strong> Save-registreringerne kan give <strong>et</strong> udgangspunkt, men<br />

fortæller ikke nødvendigvis den mest interessante historie.<br />

en tværfaglig tilgang til spørgsmål<strong>et</strong> om kulturarvens potentialer i <strong>byfornyelse</strong>n vil<br />

kunne afhjælpe den tendens, der ofte er til van<strong>et</strong>ænkning blandt både offentlige<br />

myndigheder og ildsjæle, der kender områd<strong>et</strong> godt.<br />

73


74<br />

forsKellige<br />

mÅlgruPPers forHolD<br />

til <strong>Kulturarv</strong><br />

kortlægningen, formidlingen og <strong>aktiv</strong>eringen af den fælles kulturarv kan være <strong>et</strong> godt sted<br />

at starte, hvis interne stridigheder og konflikter skal overkommes og blikk<strong>et</strong> r<strong>et</strong>tes fremad.<br />

men forskellige målgrupper inspireres og vælger, hvorvidt de ønsker at deltage ud fra forskellige<br />

præmisser.<br />

følgende gode råd bør man overveje:<br />

en velbevar<strong>et</strong> kulturarv er <strong>et</strong> vigtigt tema for de fleste borgere og inspirerer til private<br />

investeringer i bygningsmassen. Synlig kulturarv kan også gøre d<strong>et</strong> l<strong>et</strong>tere for private<br />

investorer at se sig selv <strong>som</strong> en del af områd<strong>et</strong>.<br />

i områder med mange ressourcesvage kan adgangen til en historisk bygning være nog<strong>et</strong><br />

nyt og grænseoverskridende, da kulturarv ofte forbindes med nog<strong>et</strong> eksklusivt og<br />

musealt. med den r<strong>et</strong>te introduktion og opsøgende arbejde kan historiske bygninger<br />

vække borgernes nysgerrighed og blive solide, værdige rammer for beboerdemokrati.<br />

ud over at tiltrække interesserede borgere kan inddragelsen af historiske bygninger være<br />

attr<strong>aktiv</strong>e for andre sociale eller kulturelle aktører og bane vejen for tætte partnerskaber til<br />

andre centrale institutioner.<br />

når kulturarven skal <strong>aktiv</strong>eres, er der <strong>et</strong> stort element af praktisk arbejde, <strong>som</strong> med<br />

fordel kan udnyttes, hvis mål<strong>et</strong> er at involvere problemramte unge og sikre, at de ikke<br />

modarbejder projekt<strong>et</strong>. d<strong>et</strong> er en måde at integrere grupper, <strong>som</strong> ellers har vær<strong>et</strong><br />

afkobl<strong>et</strong> d<strong>et</strong> lokale fællesskab.<br />

ved at arbejde med de yngste skolebørn og udvikle materiale, <strong>som</strong> kan inddrages i<br />

undervisningen, vil børnenes interesse ofte smitte af på forældrene.<br />

ofte føler de generationer <strong>som</strong> stadig husker "de gode gamle dage" ikke stolthed ved<br />

de traditioner og håndværk, man brugte dengang. d<strong>et</strong> er vigtigt at fremskynde de skjulte<br />

talenter og dyrke dem. arbejd<strong>et</strong> med at værne om traditioner via bygningsbevaring vil<br />

ofte synliggøre andre lignende entusiaster og skjulte talenter, <strong>som</strong> kan og bør inkorporeres<br />

i projekt<strong>et</strong>.<br />

mange <strong>et</strong>niske minorit<strong>et</strong>er har lev<strong>et</strong> efterhånden flere generationer i samme bolig<br />

område. der bør være opmærk<strong>som</strong>hed på, at også disse gruppers fortællinger og særlige<br />

“mindesmærker” indgår i kortlængningen.


KommuniKation<br />

af ProjeKt<strong>et</strong><br />

der ligger store potentialer i formidlingen og kommunikationen af de <strong>byfornyelse</strong>sinitiativer,<br />

der <strong>aktiv</strong>erer kulturarven. kulturarv kan både omdannes til fysiske spor i landskab<strong>et</strong>,<br />

til rekonstruktioner og nyfortolkninger. den kan også få folk i tale uden at udelukke de<br />

grupper, <strong>som</strong> ikke har interesse for og komp<strong>et</strong>encer til at indgå i de mere tekniske aspekter<br />

af fornyelsesarbejd<strong>et</strong>.<br />

følgende gode råd bør man overveje:<br />

en <strong>aktiv</strong> og åben kommunikationsstrategi og formidling af projekt<strong>et</strong> skaber velvilje og<br />

forståelse hos lokalbefolkningen. For mange politikere er kulturarven også en god sag at<br />

forfølge. emn<strong>et</strong> interesserer mange borgere og er en nøgle til øg<strong>et</strong> bosætning og turisme.<br />

kulturarven minder os om vores fælles udgangspunkt og kan fjerne fokus fra vores mod-<br />

sætninger til vores fælles muligheder. en synlig kulturarv kan give stolthed og selvjustits<br />

til nedslidte boligområder.<br />

ved at <strong>aktiv</strong>ere de store fortællinger, fx industrialiseringen eller urbaniseringen, bliver<br />

d<strong>et</strong> muligt at styrke de relationer, <strong>som</strong> krydser forskellige områder. dermed fjernes fokus<br />

fra områd<strong>et</strong>s egen negative udvikling, og i sted<strong>et</strong> kan områd<strong>et</strong> knyttes an til en større<br />

sammenhæng.<br />

Forslag om at genanvende eller på anden vis ændre lokale mindesmærker eller historiske<br />

bygninger vil ofte mobilisere lokale borgere og føre til debat - og i visse tilfælde mod-<br />

stand. Får borgerne ansvar og mulighed for at påvirke projekt<strong>et</strong>, kan denne modstand<br />

blive <strong>et</strong> positivt element i forankringsstrategien.<br />

ved at invitere designere eller arkitekter med indenfor kan italesættelsen af områd<strong>et</strong>s<br />

værdier og identit<strong>et</strong> omsættes til nye kreative og unikke designløsninger med direkte<br />

udgangspunkt i borgernes holdninger.<br />

ved at arbejde med ikoniske bygninger i fornyelsesprocessen vil rækkevidden for den<br />

mentale fornyelsesproces øges i form af øg<strong>et</strong> omtale og interesse.<br />

75


76<br />

aKtivit<strong>et</strong>er og<br />

fastHolDelse<br />

Hvilke konkr<strong>et</strong>e <strong>aktiv</strong>it<strong>et</strong>er kan <strong>et</strong> <strong>byfornyelse</strong>sinitiativ, der ønsker at <strong>aktiv</strong>ere den lokale<br />

kulturarv med fordel iværksætte eller knytte an til, og hvordan kan man udnytte <strong>aktiv</strong>eringen<br />

af kulturarvens dynamik?<br />

følgende gode råd bør man overveje:<br />

<strong>byfornyelse</strong>sindsatsen kan med fordel knytte an til eksisterende lokale projekter med<br />

fokus på restaurering og <strong>aktiv</strong>ering af bygningsarven. Sådanne initiativer kan også have<br />

glæde af hjælp udefra til rådgivning og fondssøgning, fordi initiativer, der vil bevare og<br />

styrke <strong>et</strong> områdes fælles arv og identit<strong>et</strong>, kan udløse b<strong>et</strong>ragtelig støtte fra fonde og private.<br />

<strong>et</strong> mindre støttebeløb eller rådgivning i startfasen af <strong>et</strong> privat restaureringsinitiativ<br />

vil på sigt øge chancen for, at projekt<strong>et</strong> formår at skabe ringe i vand<strong>et</strong> til nærområd<strong>et</strong>.<br />

For at styrke de nye fællesskaber bør <strong>byfornyelse</strong>ssekr<strong>et</strong>ariaterne have fokus på at formidle<br />

gode råd om organisation og markedsføring. ofte er d<strong>et</strong> mere tekniske elementer,<br />

der er en barriere for videreudvikling af fællesskab<strong>et</strong>.<br />

d<strong>et</strong> ressourceorienterede og i visse tilfælde konfliktløsende arbejde med kulturarv har<br />

den fordel, at d<strong>et</strong> efterfølgende kan manifestere sig i smukke nyrestaurerede huse med<br />

sjæl. dermed bliver processen ved med at være central, både for borgere, embedsmænd<br />

og politikere. Historiske huse egner sig også godt til almene sociale formål. lokale historiske<br />

bygninger, <strong>som</strong> indgår i <strong>byfornyelse</strong>sprocesser, kan med fordel overdrages til lokale<br />

ildsjæle via fondsloven.<br />

bevarer man <strong>et</strong> mødested for projekt<strong>et</strong>s deltagere efter de drivende kræfter har trukk<strong>et</strong><br />

sig ud, styrkes chancerne for, at borgerne også i fremtiden vil værdsætte og videreudvikle<br />

projekt<strong>et</strong>s resultater. På sigt kan en styrk<strong>et</strong> kulturarv bane vejen for øg<strong>et</strong> turisme og<br />

følgevirk<strong>som</strong>heder.<br />

kulturarv er ikke <strong>et</strong> lukk<strong>et</strong> begreb og arbejd<strong>et</strong> med den kan derfor være en oplagt<br />

mulighed for at introducere nye, kreative og tværgående arbejdsprocesser og ansvars<br />

fordelinger.


da <strong>byfornyelse</strong>sprojekter ofte er langvarige, kræver d<strong>et</strong> en stor frivilligskare så ildsjælene<br />

ikke brænder ud. d<strong>et</strong> er værd at bemærke, at principperne for en ressourceorienter<strong>et</strong><br />

tilgang er, at de, der er til stede, er de r<strong>et</strong>te personer, d<strong>et</strong>, der sker, er d<strong>et</strong>, der skal ske<br />

samt, at alt slutter og starter til den r<strong>et</strong>te tid.<br />

Selve byggeprocessen indeholder ofte en del pædagogiske potentialer og tiltrækker stor<br />

opmærk<strong>som</strong>hed. inddragelse i denne fase er derfor af stor værdi. ofte er der dog stor<br />

opmærk<strong>som</strong>hed og nysgerrighed i opstarten, men med tiden bliver deltagerne trætte.<br />

derfor skal der være plads til, at kortvarige og midlertidige projekter kombineres med<br />

langvarige.<br />

Praktisk arbejde med eksempelvis restaurering af historiske bygninger og miljøer giver<br />

mulighed for, at deltagerne kan se hvordan deres indsats skaber forandring i områd<strong>et</strong>.<br />

deltagelsen i praktisk restaureringsarbejde sikrer, at deltagerne fortsat vil føle en stærk<br />

tilknytning til projekt<strong>et</strong> efterfølgende.<br />

Hoogvli<strong>et</strong><br />

77


78<br />

ressourcer<br />

HolmblaDsgaDe<br />

Web: http://www.kvarterloeft.dk/omraaderne/holmblad/main.htm<br />

Publikationer: Sbi ved birgitte mazanti 2002: Forankring af kvarterløft.<br />

interviewpersoner: Projektleder thomas kristoffersen, Skoleleder ole meldgård, leder af<br />

kvarterhus<strong>et</strong> Steen christensen.<br />

albertslunD syD<br />

Web: http://www.masterplansyd.dk<br />

Publikationer: albertslund kommune 2008: resultater gennem samarbejde. evaluering af<br />

Syd 2020 projekt<strong>et</strong> i område 1 og 2<br />

interviewpersoner: majken rhod larsen, miljø og Planforvaltningen, lene Skodborg<br />

kroppedal museum<br />

nyKøbing f<br />

Her følger en oversigt over relevant materiale<br />

og centrale aktører ved de nævnte projekter.<br />

Web: http://www.guldborgsund.dk/borger/bolig%20og%20byggeri/<strong>byfornyelse</strong>.aspx<br />

Publikationer: guldborgssund kommune 2008: Helhedsorienter<strong>et</strong> <strong>byfornyelse</strong> østerbro.<br />

evalueringsrapport.<br />

interviewpersoner: anna-elisab<strong>et</strong>h jensen, Souschef museum lolland-Falster, marianne<br />

reinhardt Plan og arkitektur<br />

ancoats<br />

Web: www.skills-schools-stories.org.uk<br />

Publikationer: north West development agency 2008: ancoats regeneration Programme<br />

interviewpersoner: Projektleder jennifer gosling<br />

victoria batHs<br />

Web: http://www.victoriabaths.org.uk/<br />

Publikationer: ela Palmer 2008: the <strong>Social</strong> impacts of Heritage-led regeneration.<br />

interviewpersoner: gill Wright, Projektleder<br />

gorton monastery<br />

Web: http://www.gortonmonastery.co.uk<br />

interviewpersoner: elaine og Paul griffiths


mancHester PiccaDilly basin<br />

Web: www.piccadillybasin.com<br />

Publikationer: town centre Securities: Piccadilly basin manchester city centre.<br />

a prestigious mixed use development Has landed<br />

interviewpersoner: kate borland head of buildings at risk officer, nigel bodman,<br />

manchester regeneration office.<br />

Kosovo<br />

Web: www.chwb.org<br />

Publikationer: kulturarv utan gränser 2005: kulturarv. Försoning, Återuppbygnad,<br />

Framtidstro.<br />

interviewpersoner: generalsekr<strong>et</strong>ær Per arne Ströberg, regional Projektleder Sali Shoshi,<br />

Projektleder enes toska, Zymer krasniqi m.fl.<br />

Hoogvli<strong>et</strong><br />

Web: http://www.wimby.nl<br />

Publikationer: crimson architectural Historians & relix rottenberg 2007: Wimby! Hoogvli<strong>et</strong><br />

Future, Past and Present of a new town<br />

interviewpersoner: Projektleder og Partner i crimson michielle Provoorst, Planchef for<br />

Hoogvli<strong>et</strong> kommune jacqueline cornelissen, Skoleinspektør jan trommel.<br />

øvrigt materiale<br />

<strong>Kulturarv</strong>sstyrelsen og realdania 2005: kulturarv en værdifuld ressource for kommunernes<br />

udvikling. en analyse af danskernes holdninger til kulturarv<br />

Kulturministeri<strong>et</strong> 2008: reach out! inspiration til brugerinddragelse og innovation i<br />

kulturens verden.<br />

velfærdsministeri<strong>et</strong> 2008: borgerne på banen. Håndbog til borgerdeltagelse i lokal<br />

byudvikling.<br />

velfærdsministeri<strong>et</strong> 2008: Helhedsorienter<strong>et</strong> <strong>byfornyelse</strong>, en eksempelsamling<br />

sbi 2008: evaluering af lov om <strong>byfornyelse</strong> og udvikling af byer.<br />

79

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!