JUNI · JULI · A UGUST 2011 - Ribe Domkirke

dristig plan for en sænkning af terrænet
hele vejen rundt. Med udgangspunkt i de
to forslag nedsatte Domsognets menighedsråd
og daværende Ribe Kommune
i fællesskab en styregruppe bestående
af Hans Kjær (Ribe Kommune), Per
Kristian Madsen (Nationalmuseet), Niels
Vium (Kgl. Bygningsinspektør), Mette
Fauerskov (landskabsarkitekt, konsulent
for Ribe Stift) samt Tage Rosenstand og
Jens Torkild Bak fra henholdsvis menighedsrådet
og provstiet. Styregruppens opgave
blev at sammentænke de forskellige
interesser og hensyn, der skulle tilgodeses
såvel i forbindelse med en bearbejdning
af pladsen som ved opførelsen af en
ny bygning i området. Arbejdet resulterede
i formuleringen af et byggeprogram
(2002), der i sin helhed blev blåstemplet
af kommunen og menighedsrådet, hvorefter
kun finansieringen manglede at
falde på plads. Det skete – for pladsens
vedkommende – som ovenfor nævnt
først med samarbejdet mellem Esbjerg
Kommune og Realdania, hvor hele sagen
samtidig fik en ny begyndelse.
Alan Havsteen-Mikkelsen, der hele tiden
var på farten, døde pludseligt i 2002 og
kom således ikke til at opleve slutningen
på den historie, han havde ladet sig
involvere i. Men med sin grundvision
for Domkirkepladsen foregreb han på
en måde nogle af de ideer, som nu med
Torben Schønherrs projekt har fundet et
fuldt gennemarbejdet udtryk. Jeg tror,
han ville have glædet sig over projektet.
I anledning af en bog
En så gennemgribende ændring, som den
vi står over for, af Domkirkens umiddelbare
omgivelser er et historisk skridt
og selvsagt behæftet med mange overvejelser.
Min erindring om Alan Havsteen-
Mikkelsen udspringer imidlertid ikke kun
af trangen til personlig statusopgørelse,
men skyldes en bog, jeg forleden dag
faldt over, ”Stormen i Folding – Lyset
på Hestø. På rejse med Palle Bødker,
Alan og Sven Havsteen-Mikkelsen og
om venskabers betydning”, skrevet af
den tidligere provst i Malt provsti, Agner
Frandsen (Poul Kristensens Forlag, Ikast
2010). Her fortæller Agner Frandsen
om sit mangeårige venskab med Alan
og Alans far, maleren Sven Havsteen-
Mikkelsen, og om uforglemmelige rejser
til Færøerne, hvor Sven skulle male, Alan
restaurere kirker og Agner Frandsen selv
stå for den nødvendige fotodokumentation.
Det er et betagende nærportræt af
to personligheder, som i indramningen
af Færøernes storladne natur og den
enkle livsførelse i afsides beliggende
små samfund på en måde ses i deres helt
rette menneskelige fremtrædelsesform.
De hørte på hver deres felt begge til
de virkeligt store, men var ydmyge og
usnobbede, lidenskabeligt forpligtede på
opgaverne. Ydmygheden demonstrerede
de således begge i forhold til kirkeopgaverne:
I kirken skal alt underordne sig
Kristus/evangeliet! Ingen selvpromovering
dér. Det er en tankevækkende, stemningsmættet
bog, som kan købes på Ribe
Kunstmuseum for 150 kr.
Når pladsen en dag er færdig,
Borgertårnet restaureret og Torvet 13
bebygget
vil vi kun beskæftige os med det vigtigste
i forbindelse med kirken: Indholdet. Liv
og ånd m.m.! Så perfekt bliver det selvfølgelig
aldrig, men ”murstenene” har
fyldt vældigt meget i de senere år, og det
får forhåbentligt i løbet af de næste par år
ved forenede kræfter en ende. Det håb er
også indeholdt i menighedsrådsformand
Tage Rosenstands redegørelse for de aktuelle
projekter længere inde i bladet.
Men selvfølgelig har vi hele tiden fokus
på indholdet. I denne sommer vil
Domkirken igen blive fyldt både med
gudstjenester og et stort udbud af kirkemusik
kulminerende med Langgaard-
festivalen 1.- 4. september.
God sommer!