Foto: kissen Møller Hansen „Jeg tror ikke, at ret mange mennesker ved, hvor mange danske børn der blev bortadopteret i årtierne efter krigen.“ interview med erik <strong>Valeur</strong> om Det <strong>syvende</strong> <strong>barn</strong> aF katrine lundtoFt bentsen hvor har du fun<strong>det</strong> inspiration til Det <strong>syvende</strong> <strong>barn</strong>? „Jeg har igennem min egen opvækst altid kendt til den verden, der er romanens udgangspunkt: at blive adskilt fra sin mor som spæd, lige efter fødslen, og tilbringe den første tid på et børnehjem med henblik på bortadoption – selv om <strong>det</strong> så ikke endte sådan i mit tilfælde. da jeg blev journalist, fik jeg den idé at opsøge sådan en håndfuld børn, der havde ligget på en spædstue nøjagtig samtidig, for at se, hvad der var blevet af dem: Hvilke familier havde de fået, havde deres liv formet sig meget forskelligt? Måske havde deres tilværelser krydset hinanden, uden at de selv vidste <strong>det</strong>. Men <strong>det</strong> var umuligt, fordi adoptivbørn netop er beskyttet mod at kunne spores, så de biologiske forældre ikke har mulighed for at finde dem igen. derfor besluttede jeg at skrive historien selv – på al den viden, jeg trods alt havde – og i <strong>det</strong> øjeblik vidste jeg også, at den skulle beskrive en dansk samfundsudvikling, fordi jeg jo ville følge de syv børn fra deres senge på spædstuen i 1961 og op gennem velfærdsårtierne, frem til i dag, hvor de mødes igen.“ <strong>Erik</strong> ValEur, født 1955, journalist på bl.a. Berlingske, DR, Information og Tænk og medstifter af Månedsbla<strong>det</strong> Press. Har to gange sammen med kolleger modtaget Cavlingprisen, og desuden Publicistklubbens Jubilæumspris 1994 og Krygerprisen 1994 og 1999. Forfatter til bl.a. debatbøgerne Stop pressen (1993), Magtens bog (2002) og 60 skarpe skud (2007). „De rige og berømte fik jo også illegitime børn“ Månedens bog 229,- Best.nr. 263079 du har selv boet på mødrehjælpens børnehjem i skodsborg. hvilken rolle spiller <strong>det</strong> for den historie, du har skrevet? „Jeg tror ikke, at ret mange mennesker ved, hvor mange danske børn, der blev bortadopteret i årtierne efter krigen og frem til den fri aborts vedtagelse i 1973. Min research siger op mod 30.000, hvoraf mange jo lever i dag. <strong>det</strong> er i sig selv et enormt tal og en fantastisk tanke. tænk på, hvor mange familier og mennesker, der har været berørt. Mødrehjælpens adoptionsbørnehjem i skodsborg blev i de store adoptionsårtier regnet for <strong>det</strong> bedste, og efter mit ophold besøgte jeg ofte børnehjemmet sammen med min mor – og senere også som voksen. derfor har jeg en indgående viden om ste<strong>det</strong>, der jo oven i købet ligger i en eventyragtig, gammel villa helt ud til van<strong>det</strong> og i de samme omgivelser, hvor borgerkongen, Frederik den <strong>syvende</strong>, vandrede rundt, mens grundloven blev til. så selve hjemmet, men også områ<strong>det</strong>, har inspireret både fortællingen og nogle af de historiske spor – og også <strong>det</strong> eventyragtige. sjovt nok er netop ’fremmede’ og udstødte børn – adoptivbørn – et af de mest elskede temaer i vores eventyr og i berømte historier som Den grimme ælling, Tommelise og Den lille pige med svovlstikkerne.“ et børnehjem, der skåner eliten for skandaler ved at tage sig af deres uønskede afkom. foregik <strong>det</strong> virkelig sådan i 1950-1960’ernes danmark? „selvfølgelig byggede jeg romanens fiktion – og selve spændingshistorien – oven på eller ind i den mere konkrete viden, jeg havde. og der er ingen dokumentation for præcis dét, som er grundplottet i bogen: at en magtfuld mand har skjult sporene efter et fatalt sidespring på et hjem, der netop tilbød rige og berømte den service. Men selvfølgelig er <strong>det</strong> sket ind imellem, fordi de rige og berømte jo også fik illegitime børn, som <strong>det</strong> hed dengang. og i de år ville <strong>det</strong> være yderst farligt, især for en berømt person, at gennemtvinge en abort, fordi <strong>det</strong> simpelt hen var stærkt ulovligt. På virkelighedens børnehjem grinede man ind imellem af, at nogle af de nyfødte, der skulle bortadopteres, havde ligheder med kendte mennesker – og ofte kendte man jo også kun morens identitet, fordi faren havde gjort sig helt usynlig. nogle af mine gamle børnehjems-fæller dengang fik faktisk kendte folks for- eller efternavn – som kælenavn på hjemmet – så selvfølgelig har muligheden spøgt, også dengang. Jeg har bare bygget videre på den.“ hvordan har <strong>det</strong> været at arbejde i krydsfeltet mellem fiktion og journalistik? „efter at have været journalist i tredive år, opdagede jeg, hvor fantastisk <strong>det</strong> var, at jeg kunne ’bestemme selv’ i romanformen. Jeg kunne pludselig bestemme, hvad folk sagde og gjorde, og hvor hele historien skulle henad – også selv om den ind imellem tog udgangspunkt i almindelig journalistisk research – f.eks. af historiske ting og steder. Jeg tror, at krydsfeltet mellem virkelighed og digt er interessant for alle forfattere, og for mig er <strong>det</strong> meget dobbelt: Jeg tager udgangspunkt i noget virkeligt og fantaserer videre, så fortællingen bevæger sig fremad – og så returnerer jeg ofte til virkeligheden, fordi den ofte er mere overraskende end noget, man kunne have fun<strong>det</strong> på. Min roman indeholder et ret stort antal mærkelige hændelser og sære tildragelser, og mindst to tredjedele af dem er enten sket i virkeligheden eller bygger på fortællinger, jeg har kunnet tage udgangspunkt i. <strong>det</strong> gælder også en del af personerne. F.eks. har den spastiske Magdalene eksisteret på strandvejen i virkeligheden, <strong>det</strong> samme har sinken, der får revet sit øje ud og drukner i mosen. Jeg har bare digtet videre og bun<strong>det</strong> trådene sammen i en større fortælling.“ du siger i et interview i Weekendavisen, at <strong>det</strong> at skrive en roman har været en mulighed for at give los og lege – hvordan har du arbej<strong>det</strong> med at få plot og persontegning til at gå op? „uha, ja. Jeg er jo af natur meget grundig. og jeg tror faktisk på, at virkelig flyvske tanker og idéer springer ud af nogle grundlæggende rammer – når man sidder og er tryg og rolig – og så giver los. som min gamle læremester i dr’s montage-afdeling, Viggo Clausen, sagde: <strong>det</strong> allerbedste er, når du kommer hjem med noget, du slet ikke havde forestillet dig, da du gik ud.“ ÍÍÍÍ nyt i klubben Peter Bastian mesterlære – en liVsfortællinG Peter bastians erindringsbog er et hudløst ærligt og læseværdigt erindringsbillede fra hans sprudlende liv og tid. Musikeren, fysikeren og tænkeren folder sig her ud som spidsformuleret samfundsrevser. 304 sider Forlagspris: 300 kr. klubpris: 199 kr. Best.nr. 261321 morten Vestergaard PiGen fra auschWitz 86-årige arlette levy andersen overlevede nogle ubeskriveligt grufulde år som kz-fange i auschwitz og birkenau. i mange år forsøgte hun at glemme. nu fortæller hun den grusomme og gribende historie om, hvordan et menneske kan leve videre med de minder. 182 sider Forlagspris: 250 kr. klubpris: 199 kr. Best.nr. 260455 oPera klassikere, cd i <strong>det</strong>te bokssæt med 3 cd’er får du de største og mest populære arier, kor og ouverturer fra udødelige operaer af de største komponister såsom Mozart, beethoven, bizet, Puccini, rossini, tjajkovskij, Verdi og Wagner. 3 cd’er klubpris: 149 kr. Best.nr. 260273 susan abulhawa morGen i Jenin gribende familiesaga fra Palæstina. gennem familiens <strong>barn</strong>e<strong>barn</strong>, pigen amal, som kommer til verden i en flygtningelejr, fortælles historien om familiens skæbne gennem flere generationer. 380 sider Forlagspris: 299 kr. klubpris: 179 kr. Best.nr. 259150 4 5 spar 101,-