Jordbrugsanalyse for Odense Kommune - Naturstyrelsen

www.odense.dk

Jordbrugsanalyse for

Odense Kommune

Forord

Jordbrugserhvervet har gennem tiden været et vigtigt erhvervsområde i Odense

Kommune. Til trods for at Odense Kommune naturligvis er præget af at rumme

Danmarks tredje største by, markerer kommunen sig samtidig som et kerneområde

for en meget stor del af det danske gartnerierhverv med udviklingsafdelinger og

afsætningsorganisationer lokaliseret i Odense. Positionen som Danmarks førende

væksthuskommune har branchen planer om at udvikle yderligere.

Landbruget i Odense Kommune er præget af nærheden til en stor by. Langt hovedparten

er mindre bedrifter, der fungerer som fritidslandbrug og rummer en stor

mangfoldighed af produktioner. Men der er også en mindre andel af rigtigt store

bedrifter, som dyrker over halvdelen af kommunens landbrugsareal. Denne sammensætning

ses tit i landområderne nær de større byer, hvor det bynære landbrug

bl.a. rummer mulighed for at byboer får mulighed for at udleve landmandsdrømmen

på et lille stykke jord. Samtidig sker der i Odense ligesom i resten af landet, en

strukturtilpasning, der medfører, at antallet af fuldtidsbedrifter falder, mens deres

størrelse stiger.

Der er mange arealinteresser i det åbne land og det er en stor udfordring at afveje

og nde plads til dem alle, ikke mindst omkring en stor by som Odense. Gennem

jordbrugsanalysen får vi et opdateret billede af jordbruget i Odense. Dermed kan vi

tage udgangspunkt i de styrkepositioner og karakteristika, som jordbruget har i dag

og tage hensyn til jordbrugets interesser i planlægningen. Det er vigtigt, at vores

jordbrugserhverv også fremover kan udvikle sig til gavn for en bæredygtig forvaltning

af det åbne land.

Jan Boye

Rådmand

Jordbrugsanalyse for Odense Kommune · 2011

3

4 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune · 2011

Indholdsfortegnelse

1. Indledning og formål .................................................................... 4

Tidligere jordbrugsanalyser .............................................................................. 6

2. Arealanvendelse ............................................................................ 7

Planforhold ...................................................................................................... 10

3. Natur- og miljøgrundlag .............................................................. 11

Naturgrundlaget ............................................................................................... 11

Beskyttet natur .................................................................................................. 11

Terrænforhold .................................................................................................. 13

4. Jordbundstyper .......................................................................... 14

Jordarter ........................................................................................................... 15

Jordklassi cering ............................................................................................. 16

Særligt følsomme landbrugsområder .............................................................. 17

Nitratklasser .................................................................................................... 20

Vandplaner og Natura 2000-planer ................................................................ 21

5. Ejendoms- og bedriftsforhold .................................................... 22

Landbrugsejendomme..................................................................................... 22

Landbrugsbedrifter ......................................................................................... 22


6. Husdyrforhold ............................................................................ 25

Kvægbrug ......................................................................................................... 26

Svinebrug ......................................................................................................... 29

Udvidelse af husdyrbrug ................................................................................. 32

7. Væksthusgartneri........................................................................ 34

Væksthusgartnerisektoren .............................................................................. 36

8. Frugtavl, bær og frilandsgrønsager ........................................... 40

9. Økologisk produktion ................................................................. 41

10. Udvikling af jordbruget i de seneste år

og udviklingstendenser ............................................................... 42

Beskæftigelse ................................................................................................... 42

11. Konklusion og anbefalinger til jordbrugsplanlægning .............. 46

Jordbrugserhvervet i Odense Kommune ........................................................ 46

Planlægning for væksthusområderne ............................................................. 46

Planlægning for jordbrugsinteresserne .......................................................... 46

12. Referencer ................................................................................... 47

5


1. Indledning og formål

Byrådet har besluttet, at Kommuneplan 2009-21 skal suppleres med 4 temaplaner.

De re temaplaner handler om: byudvikling, det åbne land, ferie, fritid og friluftsliv

og kulturhistorie. I temaplanen for det åbne land er en af de store udfordringer at

afveje og nde plads til de mange arealinteresser. Fokus er rettet imod planlægning

for landskab, geologi, naturbeskyttelse, kystnærhedszonen, lavbundsarealer,

skovrejsning, jordbrug, landsbyerne, byggeri og anlæg i det åbne land, grundvandsinteresser

samt vandløb, søer og kystvande. De eksisterende udpegninger skal revurderes

så de værdifulde landskaber, naturområder og ressourcer beskyttes, samtidig

med, at der kan ske en fortsat udvikling inden for bl.a. landbrug og gartneri.

Kommuneplanen skal fastsætte retningslinjer for varetagelse af de jordbrugsmæssige

interesser, herunder udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder.

Kommunerne har overtaget denne opgave fra amterne ved kommunalreformen.

Forudsætningen for, at den kan løses, er, at der som baggrundsmateriale er opdaterede

jordbrugsanalyser, som kan anvendes på kommuneniveau. I Odense

Kommune skal nærværende jordbrugsanalyse anvendes som baggrundsmateriale

til at kvali cere arbejdet med temaplanen for det åbne land. Jordbrugsanalysen

skal derfor give et tilstrækkeligt vidensniveau og fagligt belæg for at foretage eventuelle

udpegninger og opstille de nødvendige retningslinjer, der kan danne grundlag

for varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser.

En følgegruppe bestående af konsulent Leif Marienlund, Dansk Gartneri, chefkonsulent

Ejler Petersen, Centrovice og landskonsulent Kræn Ole Birkkjær,

Videncentret for Landbrug har bidraget med ideer og data ved udarbejdelsen af

analysen. Jordbrugsanalysen skal ses som et supplement til Statsforvaltningens

jordbrugsanalyser, der blev offentliggjort pr. 1. juli 2009.

Jordbruget (landbrug, skovbrug 1 og gartneri m.m.) - og særligt væksthusgartneri -

med deraf afledte følgeerhverv er en vigtig erhvervsgruppe for beskæftigelse og økonomi

i Odense Kommune. Over en længere årrække er der sket ændringer i jordbrugsstrukturen,

som følge af den generelle samfundsmæssige udvikling, herunder

de nationale og internationale markedsforhold. Dette har bevirket, at produktio-

1 Denne jordbrugsanalyse omfatter landbrug og gartneri, men ikke skovbruget i kommunen.

nen er blevet koncentreret på færre, men større og mere specialiserede bedrifter.

Samtidig er der sket en tilflytning af deltidslandbrugere i de nedlagte landbrugsejendomme,

som rummer et bredt spektrum af både jordbrugsproduktion og mere

urbane erhvervsaktiviteter.

En opretholdelse og fortsat udvikling af jordbruget er en forudsætning for at bevare

det dyrkede, åbne land. Et aktivt og levende jordbrug sikrer som udgangspunkt det

åbne land mod ”urbanisering” (forstået som ikke-jordbrugsmæssige funktioner og

aktiviteter i landzone) og fastholder dermed tydelige og skarpe grænser mellem by

og land, jf. de nationale mål herom i f.eks. Landsplanredegørelse 2010.

Formålet med denne jordbrugsanalyse for Odense Kommune er, at den skal medvirke

til at kvalificere og kvantificere planlægningen og forvaltningen af jordbrugserhvervets

fortsatte udvikling, herunder at være grundlag for en udpegning af,

hvilke områder, der er særlig værdifulde for jordbruget, herunder væksthusgartnerierhvervet.

I jordbrugsanalysen beskrives jordbrugserhvervenes lokale betydning - såvel erhvervs-

og samfundsøkonomisk, som natur- og miljømæssigt. Jordbrugsanalysen

er et værktøj, som giver et overblik over landbrugsstrukturen og anvendelsen af

de eksisterende landbrugsarealer i kommunen, samt hvilke plan- og beskyttelsesforhold,

der findes for områderne. Spørgsmål som; ”hvordan er naturgrundlaget

for landbrugsdriften?”, ”hvor er der foretaget investeringer i jordbrugserhvervet?”,

og ”hvor foregår jordbrugsudviklingen i tæt samspil med den øvrige landdistriktsudvikling?”

osv., søges belyst i jordbrugsanalysen ud fra arealregistre, statistik, og

viden hos regionale og lokale jordbrugsaktører.

Viden om den lokale variation i jordbrugsstrukturen samt om udviklingspotentialet

er væsentligt for en hensigtsmæssig planlægning og forvaltning af det åbne land.

Behovet for viden om det lokale jordbrugs struktur og variation bliver stort de kommende

år, hvor kommunerne skal udarbejde handleplaner for vand- og naturområder,

planlægge for placering af store husdyrbrug og biogasanlæg m.m., Jf. planlovens

§ 11a, nr. 5) og 11.

Jordbrugsanalysen skal tjene som grundlag for Odense Kommunes varetagelse af

de jordbrugsmæssige interesser, herunder udpegning og sikring af særlig værdifulde

landbrugsområder, jf. planlovens § 11a, stk. 1, nr. 10.

Udpegning og sikring af særlig værdifulde landbrugsområder er en planlægningsindsats,

der kræver interesseafvejning og overblik over de forskellige beskyttelses-

og benyttelsesinteresser, og jordbrugsanalysen er i denne sammenhæng en sektorkortlægning

af jordbrugserhvervenes interesser og betydning.

Jordbrugsanalysen er således i sit udgangspunkt objektiv og faktuel i beskrivelsen

af jordbrugserhvervenes struktur, betydning og lokale variation. Den mere politiske

afvejning af, hvor de jordbrugsmæssige interesser bør have en særlig sikring (særlig

værdifulde landbrugsområder), og hvor jordbrugsinteresserne må vige for andre

arealinteresser, finder sted ved temaplanens interesseafvejning.

Af kapitel 3.10 i ”Overblik over de statslige interesser i kommuneplanlægningen

2009” (side 69-72) fremgår kravene til kommunernes varetagelse af de jordbrugsmæssige

interesser i kommuneplanlægningen. Heraf fremgår bl.a. følgende, jf.

tekstboksen overfor.


For at kunne udpege de særligt værdifulde landbrugsområder og fastsætte retningslinjer

til varetagelse af jordbrugets interesser skal der foreligge en opdateret analyse af

jordbrugserhvervenes betydning lokalt, regionalt, erhvervs- og samfundsøkonomisk og

miljømæssigt.

...

De vigtigste udgangspunkter for opdateringen af analyserne er: Jordbrugserhvervenes

produktions- og arronderingsforhold, andre strukturforhold, belysning af de lokale

og regionale forskelle i jordbundsforhold samt behov og muligheder for vanding og

afvanding. Ligeledes kan det være vigtigt at analysere især husdyrproduktionens

udvikling og mulighederne for at indføre ny miljøteknologi i produktionen.

Endvidere vil generelle oversigter over jordbrugets betydning for beskæftigelse og

indtjening regionalt, både i den primære produktion og i følgevirksomhederne, være

vigtige, og det vil også være væsentligt at belyse eventuelle store lokale forskelle og

undersøge jordbrugets betydning for bosætning på landet og dets betydning for den

lokale beskæftigelse samt dets betydning for natur- og landskabsbevaring.

Det vil også være vigtigt at registrere placering af husdyrbrug og deres behov for

arealer til udbringning af husdyrgødning mere konkret. Det gælder især for de større

husdyrbrug og andre arealkrævende og/eller investeringstunge specialproduktioner.

Registreringerne kan opdeles på brugstyperne: svine-, kvæg- og fjerkræproduktion samt

planteavl og øvrige specialproduktioner som fx gartnerier, planteskoler og økologiske

jordbrug. Endelig bør skovbrugserhvervets betydning indgå.

Registrering af større følge- og forarbejdningsvirksomheder kan belyse

jordbrugserhvervenes leverings-, forsynings- og produktionsforhold. Analyserne kan

f.eks. indeholde registrering og placering af større fælles gylleanlæg, biogasanlæg og

lignende til forarbejdning af husdyrgødning. Større halmfyrede værker kan også indgå.

Jordbrugsanalyserne vil ofte afdække lokale egnsforskelle eller områder med særlige

karakteristika, f.eks. udvikling i brugsstørrelser, alderssammensætning og fordeling

af heltids- og deltidsbrug. Blandt andet på baggrund af analyserne vil det være muligt

at udpege særlig værdifulde landbrugsområder og at fastlægge retningslinjer for

varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser.

Tekstboks 1-1 De statslige interesser i jordbrugsanalyserne.

(Kilde: Overblik over de statslige interesser i kommuneplanlægningen 2009,

Miljøministeriet, Skov & Naturstyrelsen, 2006).

7


I ”Overblik over de statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013”

(Miljøministeriet, 2011) fremgår følgende (pkt. 7.1.1):

”Kommuneplanens retningslinjer for de jordbrugsmæssige interesser, herunder

udpegningen og sikringen af særligt værdifulde landbrugsområder, skal baseres

på den nyeste analyse af jordbrugserhvervene. Jordbrugsanalyserne og udpegning

af de særligt værdifulde jordbrugsområder er det bærende element for en

sikring af jordbrugserhvervet. Statsforvaltningen udarbejder i samarbejde med

kommunalbestyrelserne en jordbrugsanalyse, der har til formål at danne grundlag

for udpegning og sikring af særlige værdifulde landbrugsområder og de jordbrugsmæssige

interesser. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at bruge jordbrugsanalysen

både i forhold til kommune- og lokalplanlægning.

Det er Statsforvaltningen, der udarbejder datagrundlaget, som kommunerne forholder

sig til, idet de bruger deres lokalkendskab til at sikre de jordbrugsmæssige

interesser”.

I denne jordbrugsanalyse beskrives jordbrugserhvervenes lokale betydning - såvel

erhvervs- og samfundsøkonomisk, som natur- og miljømæssigt.

Jordbrugsanalysen skal efter de gældende lovkrav2 bl.a. indeholder oplysninge r om:

1 arealgrundlaget,

2 jordbrugserhvervenes natur- og miljøgivne forudsætninger,

3 ejendoms- og bedriftsstrukturen,

4 investeringer i bygninger og kulturtekniske anlæg, herunder

markvandingsanlæg, vækst- og drivhuse, gyllesepareringsanlæg,

biogasanlæg mv.,

5 jordbrugsproduktionens art, omfang og lokalisering, herunder særligt

lokalisering af husdyr- og planteproduktion, følgevirksomheder mv., og

6 andre forhold af betydning for varetagelsen af de jordbrugsmæssige

interesser.

2 Ifølge landbrugslovens (lovbekendtgørelse nr. 616 af 1. juni 2010 af lov om landbrugsejendomme

med senere ændringer) § 3 skal Statsforvaltningen (den regionale statsforvaltning) mindst én gang

i hver valgperiode i samarbejde med kommunalbestyrelserne udarbejde og offentliggøre en analyse

af jordbrugserhvervene, der skal sikre, at de jordbrugsmæssige interesser indgår i de regionale

udviklingsplaner, kommuneplanerne og lokalplanerne. De nærmere krav til den regionale

jordbrugsanalyse fremgår af bekendtgørelse nr. 823 af 2. oktober 2002 om jordbrugsanalyser

og landbrugsplanlægning mv., og § 3 i cirkulære nr. 9174 af 19. april 2010 om varetagelsen af de

jordbrugsmæssige interesser under region-, kommune- og lokalplanlægningen m.v.

Tidligere jordbrugsanalyser

Fyns Amt udarbejdede, som de øvrige amter tilbage i 1980´erne, en sektorplan for

jordbrugserhvervet. Baggrunden var bl.a. jordklassificeringen og strukturen i det

fynske jordbrug og man fandt, at stort set al fynsk landbrugsjord er af stor dyrkningsværdi.

Konsekvensen heraf blev, at der i Regionplanen ikke blev udpeget særlig

værdifulde landbrugsområder, men udelukkende 4 væksthusområder alle i Odense

Kommune.

I juni 2005 offentliggjorde Fyns Amt den første egentlige jordbrugsanalyse, der er udarbejdet

på baggrund af Fødevareministeriets bekendtgørelse om jordbrugsanalyser

og landbrugsplanlægning m.v. (bek. nr. 823 af 2. oktober 2002). Jordbrugsanalysen

omfatter både en analyse af jordbrugets samfundsøkonomiske betydning og jordbrugets

påvirkninger af vandmiljø og natur. Som potentielle fremtidige vækstområder i

det fynske jordbrug peger analysen på produktion og fremstilling af plantemedicin,

nicheproduktion af fynske specialiteter og kvalitetsprodukter samt gartneriproduktion.

I Regionplanen fastholdt amtsrådet holdningen fra sektorplanen, om at potentielt

værdifulde landbrugsområder stort set omfatter hele landzonen. Derfor er der i

Regionplan 2005 ikke udpeget særlig værdifulde landbrugsområder ud over væksthusområderne.

Efter kommunalreformen overgik planlægningen i det åbne land til kommunerne og

opgaven med at udarbejde jordbrugsanalyser blev overtaget af Statsforvaltningen.

1. generation af Statsforvaltningernes jordbrugsanalyser blev offentliggjort pr. 1.

juli 2009 på www.statsforvaltning.dk. Heri indgår en kommunerapport for Odense

Kommune (nr. 15) i den regionale jordbrugsanalyse for Region Syddanmark.

Formelt set er der med 1. generation af Statsforvaltningernes jordbrugsanalyser

tilvejebragt det nødvendige grundlag for, at kommunerne kan revidere udpegningen

af de særlig værdifulde landbrugsområder i kommuneplanerne, jf. kravene i

”Overblik over de statslige interesser i kommuneplanlægningen 2009 og 2013”. Med

Statsforvaltningernes 1. generation af regionale jordbrugsanalyser er der også tilvejebragt

analyser, kort og data på kommunalt niveau, hvilket i princippet gør jordbrugsanalyserne

brugbare i kommunernes planlægning.


Når anvendeligheden af Statsforvaltningernes 1. generation af regionale og kommunale

jordbrugsanalyser alligevel af Odense Kommune (og mange andre kommuner)

betragtes som begrænset, hænger det sammen med, at analysernes kort

og data i de fleste tilfælde foreligger på postdistriktsniveau 3 . Analysegrundlaget i

Statsforvaltningens jordbrugsanalyse anses derfor ikke for at være hensigtsmæssig

som baggrund for varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser på kommunalt niveau.

Jordbrugsproduktionens lokale variation er simpelthen for stor og kompleks til

at kunne afspejles på postdistriktsniveau. Det er forventningen, at mønstre og variation

i vid udstrækning følger andre grænser end administrative og derfor bør der som

udgangspunkt ikke foretages nogen geografiske opdelinger, som kunne udgøre en

bias 4 i analysen 5 . Odense Kommune har endvidere et stort væksthusgartnerierhverv

samt en udpegning af væksthusområder svarende til særlig værdifulde landbrugsområder.

Derfor har Odense Kommune taget det initiativ at udarbejde denne jordbrugsanalyse.

Jordbrugsanalysen er udarbejdet af Landbrug & Grundvand i samarbejde med

COWI A/S. Undervejs har der været dialog og udveksling af oplysninger med bl.a.

Videncentret for Landbrug, Dansk Gartneri og Centrovice.

Det er hensigten, at jordbrugsanalysen skal indgå i arbejdet med at opdatere og revidere

kommuneplanlægningen for det åbne land, ligesom jordbrugsanalysen kan

indgå med oplysninger om jordbrugsstrukturelle forhold i sagsbehandlingen af landzonesager,

miljøgodkendelser af husdyrbrug m.m.

3 Det bemærkes, at 2. generation af Statsforvaltningernes jordbrugsanalyser vil blive baseret på en

Web-gis løsning, hvor oplysningerne findes inden for 2 x 2 km grids, og postnummerinddelingen

vil således ikke længere vil være det mest detaljerede niveau i de regionale jordbrugsanalyser. 2.

generation af Statsforvaltningens jordbrugsanalyser som Web-gis løsning forventes at foreligge ca. 1.

juli 2011, jf. www.jordbrugsanalyser.dk.

4 En systematisk fejl

5 Det bemærkes, at 2. generation af Statsforvaltningernes jordbrugsanalyser vil blive baseret på en

Web-gis løsning, hvor oplysningerne findes inden for 2 x 2 km grids, og postnummerinddelingen

vil således ikke længere vil være det mest detaljerede niveau i de regionale jordbrugsanalyser. 2.

generation af Statsforvaltningens jordbrugsanalyser som Web-gis løsning forventes at foreligge ca. 1.

juli 2011, jf. www.jordbrugsanalyser.dk.

9


2. Arealanvendelse

Det samlede dyrkede areal i Odense Kommune udgjorde i 2006 20.368 ha, svarende

til 67 pct. af kommunens samlede areal.

Odense Kommune Danmark

ha pct ha pct

Landbrugsarealer 6 20,368 67% 3,303,582 76%

Skov 7 515 2% 389,144 9%

Åben natur 8 319 1% 309,470 7%

Ferske vande 9 9 0% 38,219 1%

Andet 10 , primært byareal 9,247 30% 313,859 7%

Tabel 2.1. Arealanvendelse i Odense Kommune og hele landet. Kilde: Beregnet fra Corine

(Coordination of information on the environment) Land Cover klassifikation, 2006. Corine er en

kortlægning af arealanvendelsen i Europa baseret på satellitbilleder. Kortlægningen er startet i

1990erne og siden opdateret i 2000 og 2006.

Da CORINE Land Cover kortet, som er anvendt i ovenstående tabel, har en mindste

kortlagt størrelse på 25 ha, vil arealtyper som ikke dækker store sammenhængende

enheder ikke blive registreret. Derfor skal de angivne arealstørrelser og andele for

skov, åben natur og ferske vande tages med forbehold. Men i sammenligningen

med landsgennemsnittet er de fuldt anvendelige, da disse data har samme ophav.

Odense Kommune er en bykommune, hvilket arealanvendelsen naturligvis bærer

præg af. Det samlede dyrkede areal er da også lidt mindre end landsgennemsnittet,

men det er særligt arealandelen af skov og åben natur, der er væsentlig mindre end

landsgennemsnittet. 678910

6 Corine klasse 2. Agricultural areas

7 Corine klasse 3.1. Forests

8 Corine klasse 3.2. Shrub and/or herbaceous vegetation association. 3.3. Open spaces with little or

no vegetation. 4. Wetlands

9 Corine klasse 5.1. Inland waters

10 Corine klasse 1. Artificial surfaces

Der er dog udsigt til at skovarealet i fremtiden vil komme til at beslaglægge et større

areal. Det er en følge af en trepartsaftale mellem Miljøministeriet, Vandcenter Syd

og Odense Kommune om skovrejsning som grundvandsbeskyttelse på 2.090 ha (se

kort 2.1) ud af et samlet udpeget skovrejsningsareal på 4.333 ha. Det faktiske skovareal

i Odense Kommune udgør i 2010 1.828 ha svarende til 6 % af kommunens

areal. Skovrejsningsaftalen blev indgået for, i løbet af en periode på ca. 60 år, at

skabe et offentligt skov- og naturområde rundt om Odense og samtidig beskytte

grundvandet. Aktuelt er der i 2010 som følge af aftalen opkøbt ca. 310 ha landbrugsjord

i Elmelundsområdet hvor der i de kommende år skal rejses skov.


11

Kort 2.1. Skov og Skovrejsningsområder.


Planforhold

I kommuneplanens hovedstruktur udgør jordbrugsområderne(”landområder” på

kort 2.2) ca. halvdelen af kommunens areal. Jordbrugsområderne ligger som en

bred rand uden om byen og grænser fortrinsvis op til jordbrugsområder i nabokommunerne.

I den satellitbaserede kortlægning (- se tabel 2.1) er landbrugsarealet i

kommunen opgjort til 67 % medens jordbrugsområderne i kommuneplanrammerne

kun udgør 52 % (- se tabel 2.2). En væsentlig årsag til forskellen er at en stor del

af faktiske anvendelse af de bynære landskaber er landbrug og dermed er der bedre

overensstemmelse mellem til to opgørelsesmetoder.

Område Areal i ha Areal i pct.

Jordbrugsområder 15.916 52

Bynære landskaber 3.698 12

Landsbyområde i landzone 445 2

Bymæssig arealanvendelse 10.502 34

I alt 30.561 100

Tabel 2.2 Planforhold


13

Kort 2.2. Kommuneplanrammer.


3. Natur- og miljøgrundlag

I dette afsnit beskrives de natur- og miljøgivne forudsætning for jordbrugsproduktion

i Odense Kommune.

Naturgrundlaget

Beskyttet natur

Der må ikke foretages ændringer af naturtyper der er beskyttede efter naturbeskyttelseslovens

§ 3. Naturtyper, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, er:

• Søer og vandhuller med et areal på mindst 100 m 2 ,

• Moser, enge, strandenge, strandsumpe, heder og overdrev med et areal på mindst

2.500 m 2 ,

• ”Mosaikker” af ovennævnte naturtyper med et areal på mindst 2.500 m 2 ,

• Visse udpegede vandløb, og

• Alle moser ifm. beskyttede vandhuller, søer eller vandløb.

Forbud mod ændring af tilstanden kan som eksempel være dræning eller andet gravearbejde

samt jordbehandling og gødskning eller pesticidbehandling hvor dette

ikke har været en del af den hidtidige praksis.

Hvis tilstanden af beskyttet natur ønskes ændret kræves en tilladelse (dispensation)

fra kommunen inden ændringen kan foretages. Et beskyttet areal kan i årenes løb

ændre sig så meget, at det ikke længere er beskyttet, eksempelvis hvis der sker en

kraftig tilgroning, eller hvis vandstanden naturligt ændres. Omvendt kan et areal,

som i dag ikke er beskyttet, ændre sig så det ”vokser” ind i en beskyttelse, f.eks. ved

ophør eller ændring af drift.

Det er de faktiske forhold på arealet (størrelse, botanik, omlægningshyppighed m.

m.), der afgør, om det er beskyttet eller ej. Registreringen er derfor vejledende. Et

naturområde kan derfor være omfattet af naturbeskyttelsens § 3, uden at det endnu

er registreret af kommunen. Om et areal er beskyttet eller ej, vil i tvivlstilfælde

blive afgjort ved en besigtigelse og vurdering af arealet. Odense Kommune har i

2009 genregistreret alle højt målsatte vejledende beskyttede naturarealer (A og B

målsatte). Stort set alle disse naturarealer er vurderet til stadig at være omfattet af

beskyttelse siden sidste registrering i starten af 1990’erne. I de kommende re år

(2011-2014) vil Naturstyrelsen gennemgå og besøge alle potentielle nye naturarealer

og vejledende registrerede naturarealer, hvor det ser ud til at være sket tilstandsændringer.

Som det ses af kort 3.1 er de beskyttede naturtyper i Odense Kommune hovedsageligt

moser og enge, i alt ca. 985 ha. Naturområderne ligger meget spredt udover hele

kommunen. Dog ses en tydelig koncentration langs kommunens mange vandløb

og der er lidt ere naturområder i den vestlige del af kommunen end i den østlige.

Rundt langs Odense Fjord ligger en del af kommunens beskyttede strandenge.

Større sammenhængende beskyttede områder kan også være omfattet af andre beskyttelser

som f.eks. Natura 2000. I Odense er bl.a. størstedelen af Odense Å samt

en del af Lindved Å med tilstødende naturområder samt hovedparten af Odense

Fjord med omgivende græs- og naturarealer omfattet af international Natura 2000

beskyttelse.

I Odense Kommune er naturlige søer, fjorde og vandhuller på et meget tidligt tidspunkt

blevet afdrænet eller opfyldt og efterfølgende opdyrket eller tilbygget. I kommunens

mere kuperede vestlige del ndes dog små naturlige søer i dødishuller.

Langt de este søer i kommunen er dog menneskeskabte og ndes i Tarup-Davinde

området. De er et resultat af omfattende grusgravning og der er tale om a øbsløse

søer, der er skabt af grundvand.

Odense Kommune har opsat en række miljømål for kommunes fremtidige udvikling

i forhold til natur og miljø. Ét af målene er, at naturarealet i kommunen skal fordobles.

Der skal derfor indenfor den næste årrække etableres ca. 2000 ha ny natur.


15

Kort 3.1. Beskyttede naturtyper og internationale beskyttelsesområder.


Terrænforhold

I den vestlige del af Odense Kommune er terrænet ret kuperet, og her ndes mange

mindre områder med en hældningsgrad mellem 6 og 12 pct. Desuden ses også enkelte

områder med en hældning over 12 pct. - primært langs vandløb og omkring

større, svagt skrånende ader i samme område. Samlet set udgør terrænhældninger

dog kun en beskeden barriere for den landbrugsmæssige benyttelse af jorderne i

Odense Kommune.

De historiske lavbundsarealer baseret på målebordsblade fra 1890 skærer sig ind i

kommunen fra alle sider primært langs vandløb og tidligere moseområder. Øst for

Lumby og nord for Stige ndes et større sammenhængende lavbundsareal hvoraf

en del er inddæmmet (Lumby strand).

En del af lavbundsområderne vil være potentielle vådområder, som ved hævning

af vandstanden kan fjerne afstrømmende kvælstof. Genskabelse af vådområder

var vigtige virkemidler i Vandmiljøplan II og III og amterne k ved vedtagelsen

af Vandmiljøplan II til opgave at udpege lavbundsarealer, hvor der er mulighed

for genopretning af vådområder. Hensigten var at reducere mængden af kvælstof,

der tilføres vandmiljøet fra dyrkede arealer. Amtet har i Odense Kommune udpeget

vådområder ved Vejrup å i sydøst, ved Geels å og Seden strand i nordøst, ved Ryds

å og Stavis å i vest og Borreby Møllebæk i sydvest. Sammenlagt er 730 ha udpeget

som potentielle vådområder i kommunen. Udpegning som potentielt vådområde

betyder, at der ikke må meddeles landzonetilladelser til aktiviteter eller anlæg, som

kan forhindre, at der efterfølgende kan ske vandstandshævninger i de pågældende

områder.

Odense Kommune undersøger mulighederne for at genetablere et stort vådområde

i tilknytning til det udpegede potentielle vådområde i kommunens sydøstlige del

- se kort 3.2. Vådområdet etableres som følge af de statslige vandplaner og regeringens

plan om Grøn Vækst. Området skal anvendes som et lter til fjernelse af

kvælstof fra det gennemstrømmende vand fra oplandet. Vådområdet vil i givet fald

omfatte ca 50 - 100 ha, hvoraf en stor del i dag er landbrugsjord i omdrift. Hvis det

viser sig, at vådområdet kan etableres, vil det betyde, at en del landbrugsjord tages

ud af drift. Et vådområde kan kun anvendes til ekstensiv drift som f.eks. afgræsning

eller høslæt.

I de kommende år er der udsigt til at landbrugsarealet vil falde på grund af vedtagne

politiske målsætninger og aftaler. Det drejer som om trepartsaftalen om skovrejsning

på ca. 2000 ha ny skov, kommunes miljømål om 2000 ha mere natur samt

Grøn Vækstaftalen om vådområder på op mod 100 ha. For skovrejsningsarealerne

kan der være tale værdifulde omdriftsarealer, medens det for de fremtidige natur-

og vådområder fortrinsvis vil være ekstensivt drevne arealer med begrænset landbrugsmæssig

værdi som f.eks. vandlidende arealer.


17

Kort 3.2. Terrænhældning, lavbund 1890 og potentielle vådområder.


4. Jordbundstyper

Landskabet i Odense Kommune er formet af isen og

smeltevandet under sidste istid, der sluttede for ca.

15.000 år siden. Mest markant i landskabet er moræne

ader, der er afsat af isens bund. Smeltevandet,

som strømmede bort fra isen skar sig ned i morænen

og dannede ådalene, hvoraf Odense Ådal er den

største. På steder, hvor smeltevandets fart aftog, afsattes

vandets last af materialer som relativt ade

smeltevandssletter, som det ses i kommunens nordøstlige

del. Siden 1888 har DGU (nu GEUS) kortlagt

Danmarks over adegeologi. Informationerne til

kort 4.1 er indsamlet ved feltarbejde, hvor jordprøver

tages med 100-200 meters mellemrum under

kultur- og pløjelag med et karteringsspyd. Efter feltkarteringen,

blev grænserne mellem de forskellige

jordarter tegnet ind på et kort – se kort 4.1.

Kort 4.1. Jordartskort,

kilde: GEUS.

Jordarter

Odense Kommune består, som det fremgår af jordartskortet, overvejende af morænelersjorder,

som gennemskæres af et bånd med a ejringer af ferskvandsgrus og

–sand samt ferskvandstørv og -gytje langs kysten, Odense Å og videre ind gennem

kommunen mod sydvest. Tørveområderne ses desuden de steder i kommunen, der

historisk set har været lavbundsarealer (se kort 3.2). A ejringer af smeltevandssand

og –grus ndes i større områder i kommunens nordlige og vestlige del, samt

spredt i mindre områder over resten af kommunen.

Jordklassificering

Jordklassi ceringskortet fra Den Danske Jordklassi cering - se kort 4.2 indeholder

information om pløjelagets tekstur. Teksturtemaet er baseret på laboratorieanalyser

fra pløjelaget (0-20 cm) eller underjorden (35-55 cm). Dækningsgraden for pløjelaget

er en prøve pr. 70-90 ha og for de dybere prøver en pr. ca. 600 ha. Prøverne

er indsamlet af landbrugskonsulenter, der også har deltaget i arbejdet med grænsedragningerne

på kortene. Jordklassi ceringen blev udført i perioden fra 1975 til 1980

for, at man i arealplanlægningen af det åbne land kunne beskytte den mest frugtbare

landbrugsjord mod at overgå til andre formål, f. eks. byzone, infrastruktur og andre

større anlæg.

Kort 4.2. Den landsomfattende

jordklassificering, det

jordbrugsvidenskabelige

fakultet, AAU.


Størstedelen af morænen i Odense Kommune består

af lerblandet sandjord og sandblandet lerjord.

Lerindholdet er generelt lavest i jorderne nær kysten

og lavbundsområderne.

JB-nr. Teksturde nition

for jordtype

ha Pct.

JB1 Grovsandet jord 933 5.1

JB2 Finsandet jord 36 0.2

JB3 el. JB4 Lerblandet sandjord 7962 43.9

JB5 el. JB6 Sandblandet lerjord 8462 46.6

JB7 Lerjord 140 0.8

JB8, 9 el. 10 Svær lerjord 27 0.1

JB11 Humus jord 511 2.8

JB12 Speciel jord (kalkholdig) 85 0.5

Tabel 4.1. Jordtypefordeling

Jordtypemæssigt er betingelserne for jordbrugsproduktion

derfor gode i Odense Kommune. Morænelandskabet

er dominerende og her er størstedelen

af jorderne lerholdige med stor dyrkningsværdi. Det

betyder bl.a., at der til almindelige landbrugsafgrøder

normalt ikke er behov for markvanding.

19


Særligt følsomme landbrugsområder

De særligt følsomme landbrugsområder (SFLområder)

er typisk udpeget, hvor ekstensiv og miljøvenlig

landbrugsdrift i særlig grad vil være til

gavn for miljøet og naturen. Udpegningerne er foretaget

af amterne efter retningslinjerne udstedt af

FødevareErhverv i henhold til §§ 10 og 11 i bekendtgørelse

nr. 140 af 10. marts 2005 om tilskud til miljøvenlige

jordbrugsforanstaltninger (MVJ). SFLudpegningen

udgør ikke en restriktion for landbruget,

men angiver, hvor det er muligt at opnå MVJtilskud.

Det forventes dog at SFL-udpegningen med

tiden forsvinder, idet MVJ-ordningerne i et vist

omfang erstattes af andre arealrelaterede støtteordninger.

Den type af særligt følsomme landbrugsområder

(SFL), som har størst udstrækning i Odense

Kommune, er de såkaldte denitri kationsområder,

som ligger i tilknytning til potentielle vådområder.

Som en del af Vandmiljøplan II er det

Miljøministeriets målsætning, at kvælstofudledningen

sænkes med 200-500 kg/hektar inden for disse

områder.

Fyns Amt har desuden tidligere udpeget 5 grundvandsområder,

inden for hvilke der skal gøres en

særlig indsats for at beskytte grundvandet. De to

største er placeret hhv. ved Næsbyhoved Broby i den

Kort 4.3. Udpegning

af særlig følsomme

landbrugsområder

(SFL-områder).

nordlige del af kommunen og ved Højby/Lindved i den sydlige del af kommunen.

De 3 mindre udpegninger ligger ved Fraugde, Fangel og Bolbro, jf. kort 4.3.

Syd for Blommenslyst ved Hesbjerg ligger ere højbundsområder, som udgøres af

nuværende og tidligere hede- og overdrevsarealer. Disse naturtyper er i kraftig tilbagegang

på nationalt plan, og er i vidt omfang fredede.

Dernæst ligger der - mere spredt - mindre områder med særlige kultur- og naturlandskabsværdier.

De indgåede og gældende (marts 2011) MVJ-aftaler udgør i Odense Kommune

ca.7,7 % af SFL-arealet. De tilsvarende tal for hele det fynske område er 6,2 % og

for Danmark som helhed 7,8 %. Blandt jordbrugerne i Odense Kommune kan det

konkluderes, at der er en tilslutning til ekstensiveringsordningerne, der ligger på

niveau med tilslutningen i resten af landet.

Kort 4.4. Arealer med

gældende MVJ-aftaler.


21


Nitratklasser

I medfør af husdyrloven er Danmark blevet inddelt

og kortlagt i re nitratklasser. Nitratklasserne er

udtryk for jordlagenes naturlige evne til at omsætte

og uskadeliggøre nitrat, der udvaskes fra planternes

rodzone. For hver enkelt nitratklasse stilles der

krav til reduktion af dyretætheden, og for Odense

Kommune giver det følgende krav til ansøgninger

om udvidelse og etablering af husdyrbrug.

Nitratklasse

Dyretæthed, der

efterlever krav til

N-udvaskning

0 Det generelle

harmonikrav

1 85% af det generelle

harmonikrav


harmonikrav


harmonikrav

Andel af

kommunens

samlede

areal, %

Tabel 4.2. Nitratklasser og dyretæthed, der efterlever kravet til

N-udvaskning.

73 % af kommunens område er udpeget som nitratklasse 3 og er dermed kun i besiddelse

af en ringe evne til at omsætte og uskadeliggøre det nitrat, der udvaskes.

Denne nitratsårbarhed betyder, at der stilles høje krav til at forvalte overskydende

nitrat når husdyrbrug søger om miljøgodkendelse til udvidelse af produktionen.

Vandplaner og Natura 2000-planer

Den 4. oktober 2010 offentliggjorde Naturstyrelsen forslag til vandplan for Odense

11

0

16

73

Kort 4.5. Nitratklasser,

Miljøstyrelsen juli 2009.

Fjord-oplandet og forslag til naturplaner for Odense Fjord og Odense Å og Lindved

Å, der er udpeget som Natura 2000 områder. Planerne indeholder forslag til indsatser

i første planperiode: 2010-2015 og var i offentlig høring frem til 6. april 2011.

Når vandplanerne træder i kraft, erstatter de regionplanernes målsætninger og retningslinjer

for anvendelsen og beskyttelsen af vandressourcerne og kvaliteten af

vandløb, søer, kystvande og grundvand.

Til forskel fra regionplanerne indeholder vandplanerne bindende tidsfrister for målopfyldelse.

Naturplanerne omfatter primært eksisterende naturarealer, som skal sikres – evt.

genoprettes og vedligeholdes med plejetiltag for at opnå gunstig bevaringsstatus.

Der er ingen tidsfrist for opfyldelse af målene for Natura 2000-områderne, dog må

forholdene ikke forringes.

Når vand- og naturplanerne er vedtaget, skal kommunerne udarbejde handleplaner,

der beskriver hvordan de statslige planer gennemføres i kommunen. Statens

vand- og naturplaner og de kommunale handleplaner bliver bindende for kommunerne

i forhold til den fysiske planlægning og administration af øvrig lovgivning –

herunder lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug.

Vandplanerne omfatter hele vandkredsløbet, og indsatserne kan derfor principielt

foregå mange forskellige steder i et opland. De omfatter et indsatsprogram bestående

af dels generelle virkemidler, som dækker alle omdriftsarealer og dels målrettede

virkemidler, der især knytter sig til de vandløbsnære arealer og til lavbundsområderne.

Virkemidlerne er her ændret vandløbsvedligeholdelse, frilægning af rørlagte


vandløb, vandløbsrestaurering, fjernelse af vandløbsspærringer, etablering af dyrkningsfrie

randzoner samt vådområder. På de vandløbsnære arealer og i lavbundsarealerne

vil der som følge af planerne formentlig ske en ekstensivering af den landbrugsmæssige

arealanvendelse. Områderne vil som hovedregel blive vådere og en

del omdriftsarealer vil blive omlagt til vedvarende græs. En anden mulighed er, at

landmænd ønsker at udnytte nogle af disse arealer til tilplantning med erårige

energiafgrøder. I medfør af Grøn Vækst-aftalen ændres pr. 15. juli 2011 afstandskravene

til vandløb og søer i naturbeskyttelsesloven, så dyrkning af erårige energiafgrøder

også bliver muligt inden for beskyttelseslinjen – ændringen omfatter dog

ikke internationale naturbeskyttelsesområder.

På øvrige dyrkningsarealer, hvor de generelle virkemidler implementeres, må det

forudses, at ændringerne i den landbrugsmæssige arealanvendelse bliver mindre

omfattende. Der vil formentlig ske en forskydning i kornarealet i retning mod mere

vårsæd, idet efterafgrøder som virkemiddel skal efterfølges af en vårsået afgrøde.

23


5. Ejendoms- og bedriftsforhold

Landbrugsejendomme 11

Det samlede landbrugsareal i kommunen, der indgår i landbrugsejendomme 11 over

2 ha, er på godt 14.400 ha. Fordelingen af ejet landbrugsareal i forhold til ejendommenes

hektarstørrelse er vist i tabel 5.1. Der er i alt 793 landbrugsejendomme og

den gennemsnitlige ejendomsstørrelse ligger på 18,2 hektar.

Landbrugsejendomme i

Odense Kommune og

Region SydDk / hele Dk 2 - 10 ha 10 - 30 ha 30 - ha 70 ha > 70 ha I alt

Antal landbrugsejendomme 380 272 117 24 793

Landbrugsejendommenes

procentvise andel af det samlede

antal landbrugsejendomme

Landbrugsejendommenes samlede

areal i Odense Kommune

Landbrugsejendommenes

procentvise andel af det samlede

landbrugsareal

48 %

39%/40%

34 %

36%/37%

15 %

19%/18%

3 %

6%/5%

100 %

100%/100%

2.150 ha 4.735 ha 5.070 ha 2.491 ha 14.446 ha

15 %

10%/10%

33 %

28%/29%

Tabel 5.1.Landbrugsejendomme over 2 ha i Odense Kommune og i Region Syddanmark og hele

Danmark (tal i kursiv) .

Kilde: Statsforvaltning.dk Jordbrug Analyse af jordbrugserhvervene Syddanmark

Data (www.statsforvaltning.dk).

11 Ved en landbrugsejendom forstås en ejendom, der er noteret som en landbrugsejendom i Kort-

og Matrikelstyrelsens matrikelregister. En landbrugsejendom er undergivet landbrugspligt og er

omfattet af reglerne i lov om landbrugsejendomme.

35 %

37%/36%

Sammenlignes Odense Kommune med henholdsvis Region Syddanmark og landet

som helhed(tabel 5.1), er der henholdsvis 9 % og 8 % ere mindre landbrugsejendomme

på 2- 10 ha i Odense Kommune. Hvor de mindre landbrugsejendomme

udgør 48 % af det samlede antal landbrugsejendomme i Odense Kommune, er den

tilsvarende andel henholdsvis 39 % og 40 % for Region Syddanmark og landet som

helhed.

17 %

25%/25%

100 %

100%/100%

Landbrugsbedrifter

I Odense Kommune er der 390 landbrugsbedrifter 12 med et jordbrugsareal på over

2 ha – se tabel 5.2. Den gennemsnitlige bedriftsstørrelse for kommunen er 40,8 ha.

Kommunens samlede jordbrugsareal, der udnyttes af bedrifter på over 2 ha, er på

knap 14.800 ha.

Af kommunens knap 400 bedrifter på over 2 ha jordbrugsareal er 70 % eller

ca. 270 af disse bedrifter under 30 ha. 20 % eller knap 80 bedrifter er mellem

30 og 100 ha, og 40 bedrifter over 100 ha. Bedrifterne over 100 ha udgør 10

% af de knap 400 bedrifter, og de udnytter 55 % af kommunens jordbrugsareal.

Landbrugsbedrifter i Odense

Kommune, Region Syddanmark og

hele Danmark 2 - 30 ha 30 - 100 ha >100 ha I alt

Antal landbrugsbedrifter i Odense

Kommune

Landbrugsbedrifternes procentvise

andel af det samlede antal bedrifter

Landbrugsbedrifternes samlede areal

I Odense Kommune

Landbrugsbedrifternes procentvise

andel af det samlede landbrugsareal

273 77 40 390

70 %

59%/53%

20 %

25%/27%

10 %

16%/20%

100 %

100%/100%

2.189 ha 4.360 ha 8.204 ha 14.753 ha

15 %

12%/11%

30 %

29%/24%

Tabel 5.2. Landbrugsbedrifter over 2 ha i Odense Kommune og i Region Syddanmark og hele

Danmark (tal i kursiv).

Kilde: Statsforvaltning.dk Jordbrug Analyse af jordbrugserhvervene Syddanmark

Data (www.statsforvaltning.dk).

12 Ved en landbrugsbedrift forstås en driftsenhed, der anvendes til jordbrugsmæssige formål, som

for jordernes vedkommende er fastsat i lov om drift af landbrugsjorder og som drives af samme

fysiske eller juridiske person. En bedrift kan bestå af en eller flere landbrugsejendomme, samt

tilforpagtede arealer og arealer uden landbrugspligt.

55 %

59%/65

100 %

100%/100%


Sammenlignes Odense Kommune med Region Syddanmark og Danmark som helhed,

udgør bedrifterne på 2- 30 ha en langt større del af det samlede antal bedrifter

i Odense Kommune end de øvrige steder. I Odense Kommune udgør disse bedrifter

hele 70 % af det samlede antal, hvorimod det de øvrige steder ligger mellem 50 og

60 %. Der tegner sig dermed et billede af en todelt landbrugsstruktur. Den ene del

består af en stor gruppe små bedrifter, der primært tjener til bolig- og fritidsformål

og en anden del med få store bedrifter, der driver over halvdelen af kommunens

landbrugsareal.

25


Kort 5.1 viser den geografiske fordeling af de 714 landbrugsejendomme, som findes

i kommunens miljøtilsynsdatabase. Forskellen på de 714 landbrugsejendomme,

hvor der føres miljøtilsyn, og de 793 landbrugsejendomme, der findes i kommunen

ifølge matriklen, er formentlig, at ca. 70 landbrugsejendomme alene anvendes til

beboelsesformål, hvor der ingen erhvervsmæssige aktiviteter er, der skal føres miljøtilsyn

med.

Som det fremgår af tabel 5.3 er over 2/3 af landbrugsejendommene i Odense

Kommune uden husdyrhold. Dette dækker over en lang række forskellige produktionsgrene

(planteavl, specialproduktion, frugtavl, frilandsgartneri osv.), men på

en stor del af (de mindre) landbrugsejendomme uden husdyrhold foregår der også

ikke-jordbrugsmæssige aktiviteter.

Driftstype Antal landbrugsejendomme

Landbrug med blandet husdyrhold 60

Landbrug primært med svinehold 45

Landbrug primært med kvæghold 54

Pelsdyrfarme (branchebekendtgørelse) 3

Landbrug uden husdyrhold 552

Landbrugsejendomme i alt 714

Tabel 5.3. Driftstype for landbrugsejendomme i Odense Kommune.

Kilde: Odense Kommunes miljøtilsynsdatabase.

I hvor høj grad arealanvendelsen og landskabet påvirkes af den store andel af mindre

og formentlig overvejende deltidsbedrifter afhænger bl.a. af, hvor stor en del af

disse bedrifter, der driver jorderne selv, og hvor stor en del, der blot bortforpagter

jorderne til større bedrifter eller maskinstationer el. lign. Den del af de mindre bedrifter,

der driver jorden selv, har typisk et ekstensivt husdyrhold (heste, får, kødkvæg

el. lign.) og dermed græsningsarealer og afgrøder, som ikke i så høj grad ses

hos de større bedrifter. På de mindre bedrifter opføres bygninger og anlæg tilpasset

ekstensivt jordbrug (beboelse, stalde, ridehaller etc.), ligesom der også gerne foretages

hegning, beplantning, etablering af små søer og lign. mindre naturtyper, der giver

landskabet ere private rekreative muligheder. Undersøgelser af udviklingen de

sidste ca. 20 år i de bynære jordbrugslandskaber omkring Hovedstadsområdet, som

langt hen ad vejen må forventes at være sammenlignelige med situationen i Odense

Kommune, viser dog, at der er tale om et mere komplekst samspil mellem større

fuldtids- og mindre deltidsbedrifter, hvori arealanvendelsen og jordbrugsproduktionen

tilrettelægges og ændres. Der er dog ingen tvivl om, at en fortsat ”urbanisering”

af de bynære jordbrugsområder kan få konsekvenser for den klare grænse

mellem by og land. Ved ”urbanisering” forstås i denne sammenhæng byudvikling

og bymæssig påvirkning af de bynære landbrugsområder – herunder ændringer i

landbrugsejendommens erhvervsanvendelse og at ejerne i højere grad er deltidslandmænd

eller blot anvender landbrugsejendommene som boliger. Risikoen er

diffus byspredning og at det åbne landskab forsvinder og visuelt og fysisk bliver

mere lukket. Det er vigtigt, at de bynære landbrugsområder er velforsynede med

stier og rekreative opholdsmuligheder med naturen og landskabet som hovedelementer

og uden at der sker en tivolisering, men at den rurale karakter opretholdes.

Hertil hører et åbent landskab med marker med vekslende afgrøder og hvor årstidernes

skift kan følges.

Andre forhold som vil være afgørende for strukturudviklingen af jordbrugsproduktionen

i Odense Kommune er aldersfordelingen for de nuværende jordbrugsproducenter

i kommunen, og i hvilket omfang der vil blive investeret i omstilling og udvikling

af produktionsenhederne i form af produktions- og energianlæg, staldindretning

og -inventar m.m., der kan leve op til de kommende miljø- og dyrevelfærdsmæssige

krav. Det har imidlertid ikke været muligt indenfor rammerne af denne

jordbrugsanalyse at indsamle oplysninger om aldersfordeling og om hvor stor en

del af de eksisterende produktionsanlæg, der skal foretages yderligere investeringer

i, for at de kan leve op til de kommende krav.


27

Kort 5.1. Kommunens registreringer af landbrugsejendomme, september 2010.


6. Husdyrforhold

I dette afsnit beskrives udviklingen i husdyrproduktionen – primært kvæg og svin i

Odense Kommune.Data er baseret på det Centrale Husdyrregister og analyserne er

foretaget med værktøjet CTtools.

Der har i perioden fra 2003 til 2010 været et mindre fald i antallet af svin i Odense

Kommune på 2,1 % og i oplandet til Odense Fjord på 5,2 % – jf. gur 6.1. For kvæg

har der været et fald på 41,0 % i Odense Kommune og på 26,9 % i oplandet til

Odense Fjord.

Dyreenheder

40000

35000

30000

25000

20000

15000

10000

5000

Udvikling i kvæg og svin

0

2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

Figur 6.1. Udviklingen i det samlede antal af kvæg og svin baseret på CHR-data uden, at der

reguleres for normtalsændringer undervejs.

Kilde: CHR-data bearbejdet med værktøjet CTtools.

Kvæg Odense Kommune

Kvæg Odense Fjord

Svin Odense Kommune

Svin Odense Fjord

Kvægbrug

Antallet af kvægbrug over 3 DE i Odense Kommune faldt i perioden 2003-10 fra 72

til 53. En stor del af kvægbrugene er placeret i kommunens vestlige og sydøstlige del

– se kort 6.1, 6.2, og 6.3. Der er i perioden fra 2003 til 2010 sket et fald i gennemsnitsstørrelsen

på kvægbedrifter i kommunen fra 54,5 DE til 43,6 DE. Udviklingen

afspejler, at selvom der er sket udvidelse på få større bedrifter har det ikke kunnet

opveje et større fald i de øvrige kategorier af kvægbedrifter og at den gennemsnitlige

størrelse på kvægbedrifterne er faldet.


29

Kort 6.1. Placering og størrelse(dyreenheder(DE) af kvægbrug i 2003.



Kort 6.2. Placering og størrelse(dyreenheder(DE)) af kvægbrug i 2010.



31

Kort 6.3. Udvikling i kvægbrug fra 2003 til 2010 (dyreenheder(DE)



Svinebrug

Antallet af svinebrug > 3 DE i Odense Kommune faldt i perioden 2003-10 fra 64 til

36. En stor del af svinebrugene er placeret i kommunens sydlige periferi samt i den

nordvestlige del – se kort 6.4, 6.5 og 6.7. Der er i perioden fra 2003 til 2010 sket en

markant stigning i gennemsnitsstørrelsen på svinebedrifter i kommunen fra 78,5

DE til 136,9 DE. Udviklingen afspejler den samme tendens som på landsplan, at

svineproduktionen foregår på stadigt færre men større bedrifter.


33

Kort 6.4. Placering og størrelse( dyreenheder(DE)) af svinebrug i 2003



Kort 6.5. Placering og størrelse( dyreenheder(DE)) af svinebrug i 2010.



35

Kort 6.6. Udvikling i svinebrug fra 2003 til 2010 (dyreenheder(DE)



Udvidelse af husdyrbrug

Siden lovgivningen om miljøgodkendelse af husdyrbrug blev reformeret i 2007

har Odense Kommune modtaget 14 ansøgninger om udvidelse af husdyrbrug.

Ansøgningerne fordeler sig på 6 svinebrug, 5 kvægbrug, 2 minkfarme og et hestehold.

Trods tilbagegangen i antallet af husdyr og i antallet af bedrifter er en del af de

tilbageværende husdyrbrug alligevel udviklingsorienterede og investeringsvillige.

De ansøgte dyrehold er på ejendomme, der ligger i kommunens sydlige og vestlige

periferi – se kort 6.7. For kvæg og svin udgør de ansøgte husdyrhold, som kommunen

har godkendt inden udgangen af 2010 ca. 24 % af den samlede bestand af kvæg

og svin i 2010. Til sammenligning er der til brug for Husdyrreguleringsudvalget

opgjort, at det godkendte antal DE på landsplan i perioden fra januar 2007 til juni

2010 udgør ca. 33 % af det samlede husdyrhold. Dermed kan det konkluderes at udviklingen

i husdyrproduktionen foregår på et lidt lavere niveau i Odense kommune

end for gennemsnittet for landet hvilket er forventeligt i nærheden af et større bysamfund.

Af betydning for den fremtidige udvikling af husdyrbrugene i Odense kommune

er om det enkelte husdyrbrug kan forvente at opnå miljøgodkendelse til udvidelse.

En vigtig faktor er her de hensyn, der if. habitatdirektivet skal tages til nitratudvaskningen

til over adevande, der er omfattet af direktivets udpegninger. Som

vurderingskriterium indgår bl.a. en vurdering af udviklingen i husdyrtrykket i oplandet

til det vandområde, som husdyrbruget afvander til. Odense kommune ligger

i oplandet til Odense Fjord og her har der siden 2007 været et fald på ca. 7,8 % i

husdyrtrykket. Indregnes de godkendelser, der er meddelt, men som endnu ikke

er udnyttet, reduceres faldet dog til ca. ½ %. I Miljøstyrelsens vejledning 13 indgår

tillige en vurdering af sikkerheden i dyretryksopgørelserne på 5 % og det betyder, at

der stadig er mulighed for nogen udvidelse af husdyrbrugene i oplandet – herunder

i Odense kommune uden ekstraordinære krav til udledningen af næringsstoffer.

13 Supplement til den digitale husdyrvejledning om kommunernes opgørelse af dyretryk.

Miljøstyrelsen, notat den 14. marts 2011


37

Kort 6.7. Modtagne ansøgninger om miljøgodkendelse af

husdyrbrug i Odense Kommune siden 01. januar 2007.


7. Væksthusgartneri

Jordbrugsproduktionen i Odense Kommune er i høj

grad præget af en stor væksthusproduktion. Odense

kommune har uden sammenligning Danmarks største

og mest koncentrerede væksthusproduktion.

Oplysningerne i dette kapitel er i vid udstrækning baseret

på oplysninger fra Dansk Gartneri.

For at sikre de store investeringer, der er foretaget i

væksthussektoren samt sikre at der også fremover er

gode rammebetingelser for fortsat udvikling i væksthusgartneriet

i Odense udpegede Fyns Amt tilbage i

starten af 80erne særlige væksthusområder.

Der er udpeget et bruttoareal på 1346 ha fordelt på

4 områder, som alle er udlagt til væksthusgartnerier.

Områderne ligger i Stige, Bellinge, Fangel og Åsum –

se kort 7.1.

Over 40 % af væksthusarealet i Danmark ligger i

Odense Kommune – se tabel 7.1. Gennem tiden har

der været forskellige faktorer der har været bestemmende

for gartneriernes lokalisering. Tilbage i tiden

har det været jordbunden, adgang til transport af

brændsel, tilgængelighed af sæsonarbejdskraft eller

nærhed til et afsætningsmarked eller til vandforsyning.

Kort 7.1. Registrerede

drivhuse >30 m2 og

udpegede væksthusområder i

kommuneplan 09.

Kort 7.2. Ledningsnet for Gartnernes

Fjernvarmeforsyning.

Kilde: Gartnernes Fjernvarmeselskaber,

www.gartnervarme.dk.


Aktuelt er adgangen til relativ billig fjernvarmeforsyning

fra Fynsværket af væsentlig betydning for gartneriernes

lokalisering. For at sikre den stabile og billige

energiforsyning oprettede gartnerne i 1982 deres eget

forsyningsselskab:

Gartnernes Fjernvarmeselskaber, www.gartnervarme.

dk. Fjernevarmeselskaberne består af re selvstændige

selskaber, som i egne ledningsnet forsyner Odense

Nord, Bellinge – Fangel, Åsum og Lindved – se kort

7.2.

39


Kort 7.3 viser beliggenheden af frugtplantager, gartnerier

og planteskoler i Odense kommune. Hovedparten

er væksthusgartnerier og det ses, at der også er mange

væksthusgartnerier uden for væksthusområderne.

Væksthusgartnerisektoren

Ifølge Danmarks Statistiks Væksthustælling (2008)

er det samlede danske væksthusareal på 4,575 mio.

m 2 fordelt på 403 virksomheder. En forholdsvis stor

andel heraf (ca. 110 virksomheder med et samlet

væksthusareal på ca. 2 mio. m 2 ) er som det fremgår af

nedenstående tabel, lokaliseret i Odense Kommune,

primært i de i kommuneplanen udpegede væksthusområder.

De udpegede væksthusområder er Stige,

Bellinge, Fangel og Åsum.

Antal

virksomheder

Kort 7.3. Frugtplantager,

gartnerier og planteskoler.

Kilde. BBR: benyttelseskode 07.

Udtræk foretaget i august 2010.

Væksthusareal

(1000 m 2 )

Virksomhedsstørrelse

i gennemsnit (m 2 )

Samlet DK 403 4.575 11.352

Odense Kommune 110 2.000 18.181

Odense i pct. af DK 27 44 -

Tabel 7.1 - Væksthusgartnerier i Danmark/i Odense Kommune

Kilde: For data om gartnerier i Odense Kommune: Dansk Gartneris brancheaftale med

Energistyrelsen.

Som det ligeledes fremgår af tabel 7.1 er det karakteristisk for de odenseanske

væksthusgartnerier, at de gennemsnitligt set er markant større end de tilsvarende

gartnerier i det øvrige Danmark.

Gennemsnitsstørrelsen på de godt 18.000 m 2 dækker over en stor spredning fra de

mindste gartnerier på omkring 2.000 m 2 til den største virksomhed med et areal

på 165.000 m 2 . Størrelsesfordelingen på de odenseanske virksomheder er nærmere

beskrevet i tabel 7.2.

Størrelseskategori Antal virksomheder

< 5000 m 2 32

5.000-10.000 28

10.000-20.000 27

20.000-100.000 22

> 100.000 m 2 2

Tabel 7.2 Størrelsesfordeling af væksthusgartnerier i Odense Kommune

Kilde: Dansk Gartneri.

Antallet af væksthusgartnerier i Danmark er igennem en årrække faldet med omkring

6 pct. om året. Til gengæld er de enkelte virksomheder blevet større og reduktionen

af det samlede væksthusareal er forholdsvis mindre (1 pct. om året siden

2002). Også gartnerierhvervet i Odense Kommune er præget af en markant

strukturudvikling i retning af færre virksomheder, men i modsætning til det øvrige

Danmark, vurderes der ikke her at være sket noget fald i det samlede væksthusareal.

Det typiske billede er, at stopper en virksomhed, bliver produktionsarealet

overtaget af et andet gartneri på eje- eller lejebasis.

Alternativt erstattes ældre væksthusarealer, der nedrives, med nybyggeri (udvidelse

af væksthusarealet) i øvrige eksisterende virksomheder. Dansk Gartneri vurderer,

at opstart af helt nye gartnerivirksomheder på bar mark, p.t. ikke er realistisk, som

følge af de store kapitalkrav, der er forbundet hermed. Strukturudviklingen i retning

af færre men større væksthusgartnerier forventes at fortsætte, eller endda intensiveres,

i årene fremover.

Foretagne investeringer

Der er samlet set foretaget meget store investeringer i gartnerierne i Odense

Kommune. Såvel i selve væksthusene som i varmeforsyningen hertil. Dansk Gartneri

vurderer at omkostningerne til væksthusbyggeri, inklusive inventar, udgør omkring

1.500 kr. pr. m 2 . Nyværdien af væksthusarealet i Odense Kommune vurderes derfor

udgøre omkring 3 mia. kr.

Stort set hele væksthusarealet er tilsluttet gartnernes eget fjernvarmenet fra

Fynsværket. Nyværdien heraf opgør Dansk Gartneri til ca. 300 mio. kr.


Væksthusproduktionens sammensætning

I den helt overvejende del af væksthusgartnerierne i kommunen med et samlet

areal på omkring 1.7 mio. m 2 bliver der produceret et bredt udsnit af forskellige

potteplanter. Omkring 80 pct. af denne produktion afsættes på eksportmarkederne

primært Tyskland og Sverige.

I det resterende areal på omkring 0,3 mio m 2 dyrkes der væksthusgrøntsager, primært

tomater og agurker, der afsættes på det danske hjemmemarked.

Væksthusgartneriernes energiforsyning og energibehov

Stort set alle væksthusgartnerierne i Odense Kommune er opvarmet ved hjælp af

fjernvarme fra Fynsværket, der transporteres i gartnernes egne ledningsnet ud til

de enkelte virksomheder. Gartnerierne aftager herved ca. 25 pct. af den samlede

fjernvarmeproduktion, men da der fortsat udledes store mængder uudnyttet overskudsvarme

fra elproduktionen på Fynsværket, er der også energimæssigt set fordele

ved en udvidelse af væksthusarealet i kommunen. Kun ca. 10 gartnerier opvarmes

med egne kedelanlæg (kul eller olie).

Energiomkostningerne udgør en høj andel af gartneriernes samlede omkostninger

(typisk omkring 15 pct.), og samtlige virksomheder vil nødvendigvis have fokus på

at formindske energiforbrug og omkostninger hertil. Samlet set har væksthusgartnerierne

i Odense været i stand til at reducere varmebehovet med 35 pct. i perioden

1996–2009. Udviklingen med reduktion i varmebehovet forventes at fortsætte i de

kommende år.

Væksthuse fungerer i realiteten som store solfangere, og det er beregnet, at den

naturlige varmeindstråling er ca. dobbelt så stor som varmeforbruget på årsbasis.

Problemet har hidtil været, at det ikke har været muligt at sæsonlagre sommerens

varmeoverskud. Denne teknologi er i dag til stede via lagring i undergrunden, og

der gennemføres nu storskala-demonstrationsprojekt med den.

Væksthusgartnerierne vil hermed kunne gå fra at være storforbruger af energi til at

blive energileverandør. Men også i denne forbindelse de gartneriernes opkobling til

fjernvarmenettet, der her vil kunne fungere som varmeaftager/varmebuffer, være

vigtig.

41


Væksthusproduktionen er meget energikrævende og vil være meget sårbar overfor

stigninger i energipriserne. Der ligger en udfordring i at samtænke en fortsat udvikling

af væksthusproduktionen med etableringen af nye CO 2 -venlige energiproduktioner

som f.eks. solceller (elproducerende) og solfangere (varmeproducerende),

som kan integreres i glasset på væksthusene. Det vil med fordel kunne kombineres

med et varmelager, som også kan gemme på overskudsvarmen fra væksthusene om

sommeren til brug på andre tider af året.

Vandbehov

Adgang til tilstrækkelige vandingsmængder er en grundlæggende forudsætning for

erhvervets produktion af højværdiafgrøder og følgende standard forbrugstal af vandingsvand

kan opstilles 14 :

• Væksthuse: 15.000 m 3 /ha/år

• Frilandsgrøntsager: 1.500 m 3 /ha/år

• Containerkultur og pottekultur (planteskoler): 10.000 m 3 /ha/år

Mange væksthusgartnerier opsamler i dag regnvand i regnvandsbassiner, hvorved

behovet for indvinding af grundvand til vanding reduceres. Ikke alle virksomheder

har mulighed for at etablere (tilstrækkeligt store) regnvandsbassiner, og nedbørsmængderne

påvirker selvsagt også, i hvor høj grad vandingsbehovet kan dækkes

ved hjælp af regnvandet.

Mulighederne for at indvinde vand til gartnerivanding varierer fra sted til sted i

kommunen. Af kort 7.4 fremgår det, at der endnu er nye indvindingsmuligheder i

væksthusområderne i Bellinge, Fangel og dele af Åsum.

Gartnerierhvervets fremtidige udvikling

Gartnerierhvervet har gennem de seneste år været præget af stagnation. Men branchen

har startet et målrettet arbejde på at vende denne udvikling til fremtidig vækst,

bl.a. gennem det såkaldte ”Grøn Vækstklynge”-initiativ.

Målet for Dansk Gartneri er, at erhvervets produktionsværdi på landsplan skal være

fordoblet i 2025. Det eksisterende væksthusareal i Odense Kommune forventes på

denne baggrund forøget til ca. 4 mio. m 2 frem til 2025 og beskæftigelsen må på

14 Kilde: Dansk Gartneri.

trods af rationalisering også forventes nær fordoblet. Behovet for nye reserve- og

friarealer vil stige i takt.

Midlet til at opnå denne udvikling er et systematisk samarbejde mellem alle de led,

der indgås i branchen om at løse erhvervets udfordringer med nansiering, innovation,

energiforsyning, markedsføring og salg.

Opfyldelse af målsætningen forudsætter byggeri af nyt produktionsareal. Udbygning

forventes at blive forholdsvis størst i Odense Kommune som følge af de fordele, der

er forbundet med en lokalisering her, eksempelvis:

• God beliggenhed i forhold til transport- og afsætningsorganisationer

• Mulighed for fjernvarmeforsyning, der er forholdsvis billig,

stabil og miljøvenlig

• Samarbejde inden for gartneriklyngen

Det er imidlertid ikke optimalt, at mange gartnerivirksomheder, bl.a. som følge af

tilforpagtning af ældre væksthuse, har produktionsareal spredt rundt omkring i

Odense Kommune og på Fyn i øvrigt. Erhvervet arbejder derfor fortsat med planer

om etablering af en ny samlet gartneripark på omkring 300.000 m 2 . Ud fra samlede

hensyn til logistik, varmeforsyning mv. vurderer Dansk Gartneri, at en placering

inden for væksthusområdet i Åsum kan være den mest fordelagtige for erhvervet.


43

Kort 7.4. Potentiale for gartnerivanding.

Kilde: Odense Kommune.


8. Frugtavl og bær og

frilandsgrønsager

Ud over væksthusgartnerier, foregår der i Odense

Kommune også en væsentlig produktion indenfor

frugtavl, bær og frilandsgrøntsager. Ifølge Dansk

Gartneris vurdering ndes der omkring 16 frilandsgartnerier

i Odense Kommune med et samlet jordtilliggende

på godt 100 ha. Virksomhederne er fordelt

med 8 frugt- og bæravlere med et samlet areal på ca.

60 ha og 8 frilandsgartnerier med et samlet areal på

ca. 44 ha.

Der produceres her henholdsvis æbler, pærer, blommer

og stikkelsbær samt et bredt udsnit af frilandsgrøntsager:

spidskål, sukkermajs, rabarber, porrer,

persille, jordskokker og kålrabi. Hele frilandsproduktionen

bliver afsat på det danske hjemmemarked.

Det fremgår af kort 8.1 at arealerne med frugtavl, bær

og frilandsgrønsager er spredt over store dele af kommunen.

Kort 8.1. Placering af markblokke med frugtavl, bær og frilandsgrønsager i 2008.

Kilde: data fra det generelle landbrugsregister(GLR) bearbejdet med værktøjet CTtools.

9. Økologisk produktion

Den økologiske jordbrugsproduktion i Odense foregår

på i alt ca. 20 jordbrugsbedrifter med et samlet areal

på lidt under 600 ha (tal fra 2010). Hovedparten er

planteavlsbedrifter og de øvrige er husdyrbedrifter

med kvæg, svin, får og fjerkræ og med en gennemsnitsstørrelse

på lidt under 30 ha pr. bedrift. Hermed

er de økologiske bedrifter betydelig mindre end gennemsnittet

for alle bedrifter i kommunen på ca. 40 ha.

Gennemsnitsstørrelsen dækker over meget stor variation

fra bedrifter med få hektar til bedrifter med op

mod 140 ha. Også inden for de økologiske bedrifter er

der tale om en todeling med få meget store bedrifter

og mange små bedrifter.

Kort 9.1 viser placeringen af markblokke med økologisk

jordbrugsproduktion, der er spredt over stort

set hele kommunens landbrugsareal. Arealmæssigt

udgjorde de økologisk dyrkede arealer i Odense

Kommune i 2008 i alt 634 ha, som svarer til 4 % af

landbrugsarealet. På landsplan blev 6,3 % af landbrugsarealet

dyrket økologisk i 2008 og dermed ligger

Odense Kommune betydelig under landsgennemsnittet.

Det relativt lave dyrkningsareal står i modsætning til at Odense som storby udgør

en stor aftager af økologiske landbrugsprodukter. Dernæst ligger der – se i lyset

at Grøn Vækst – målet om en fordobling af den økologiske produktion inden 2020,

en stor opgave med at bringe Odense ajour med udviklingen på landsplan.


45

Kort 9.1. Placering af arealer med økologisk produktion i 2008.

Kilde: data fra det generelle landbrugsregister(GLR) bearbejdet med værktøjet CTtools.


10. Udvikling af jordbruget i de

seneste år og udviklingstendenser

Beskæftigelse

Odense Kommune er beskæftigelsesmæssigt Danmarks fjerdestørste by. Nærheden

til en større by betyder at beskæftigelsen indenfor jordbrugssektoren (landbrug,

gartneri, skovbrug) og skeri er relativ lav i forhold til landsgennemsnittet. I 2009

var der ifølge Statistikbanken 1.680 personer i Odense Kommune beskæftiget indenfor

landbrug, gartneri, skovbrug og skeri. I 2006 var antallet 2.083, hvilket

er et fald på 20 % over tre år. Samlet var ca. 1,8 % af alle erhvervsaktive i Odense

Kommune i 2009 beskæftiget indenfor landbrug, skovbrug og skeri, mens andelen

i 2006 var ca. 2,2 %. På landsplan var beskæftigelsesprocenten for landbrug, gartneri,

skovbrug og skeri 2006 og 2009 hhv. 3,0 og 2,6 %. Beskæftigelsesandelen af

erhvervsaktive indenfor landbrug, gartneri, skov og skeri er altså lavere i Odense

Kommune end på landsplan - trods stor beskæftigelse i væksthussektoren i Odense

Kommune, jf. kapitel 7.

2006, hele landet

2009, hele landet

2006, Odense

2009, Odense

I gur 10.1 ses hvilken beskæftigelseskategori erhvervsaktive personer indenfor

landbrug, gartneri, skovbrug og skeri har i Odense Kommune sammenlignet med

hele landet.

70,0

60,0

50,0

40,0

30,0

20,0

10,0

0,0

Selvstændige

Medarbejdende ægtefælle

Topledere

Lønmodtagere højeste niveau

A Landbrug, skovbrug og skeri

Figur 10.1 Procentandel af beskæftigede inden for beskæftigelseskategorier i landbrug, gartneri,

skovbrug og fiskeri. Kilde: Statistikbanken.

Lønmodtagere mellemniveau

Lønmodtagere grundniveau

Andre lønmodtagere

Lønmodtagere u.n.a.

Som det fremgår, er der i Odense Kommune en markant mindre andel af selvstændige

indenfor landbrug, gartneri, skovbrug og skeri sammenlignet med landsforholdene.

Til gengæld er andelen af beskæftigede lønmodtagere indenfor landbrug,

gartneri, skovbrug og skeri i Odense Kommune markant større end for landsgennemsnittet.

Dette hænger sammen med den store beskæftigelse indenfor væksthusproduktionen

i Odense Kommune, jf. kapitel 7.

Som det ses, er der gennem de seneste år sket et markant fald i antallet af beskæftigede

inden for jordbrugserhvervene. Det samme gør sig gældende for forarbejdningsindustrien

knyttet til landbrugsproduktionen. Antallet af beskæftigede indenfor

føde-, drikke- og tobaksvareindustri i Odense Kommune var i 2009 1.551

personer. I 2006 var antallet 1.906 personer, hvilket er et fald på næsten 20 % over

blot tre år. Samlet var ca. 1,6 % af alle erhvervsaktive i Odense Kommune i 2009

beskæftiget indenfor føde-, drikke- og tobaksvareindustri. I 2006 var beskæftigelsesandelen

2,1 % i forarbejdningsindustrien knyttet til landbrugsproduktionen i

Odense Kommune. På landsplan var beskæftigelsesprocenten for føde-, drikke- og

tobaksvareindustri i 2006 2,5 % og 2,3 % i 2009.

2006, hele landet

2009, hele landet

2006, Odense

2009, Odense


I gur 10.2 ses hvilken beskæftigelseskategori det absolutte antal personer indenfor

føde-, drikke- og tobaksvareindustri har i Odense Kommune sammenlignet med

hele landet.

70,0

60,0

50,0

40,0

30,0

20,0

10,0

0,0

Selvstændige

Medarbejdende ægtefælle

Topledere

Lønmodtagere højeste niveau

CA Føde-, drikke- og tobaksindustri

Figur 10.2 Procentandel af beskæftigede inden for beskæftigelseskategorier i føde-, drikke- og

tobaksvareindustri. Kilde: Statistikbanken.

Lønmodtagere mellemniveau

Lønmodtagere grundniveau

Andre lønmodtagere

Lønmodtagere u.n.a.

47


Beskæftigelse indenfor landbrug, skovbrug og skeri sker ofte indenfor enkelmandsvirksomheder

eller virksomheder med få ansatte. Ifølge Statistikbanken (- se

tabel 10.1)var der indenfor landbrug, skovbrug og skeri i Odense Kommune i 2008

i alt 314 arbejdssteder, hvoraf 147 - eller næsten halvdelen af disse - var arbejdssteder

med kun 1 beskæftiget. Det totale antal arbejdssteder i Odense i 2008 var knap

8.000.

Antal arbejdssteder /

Antal beskæftigede i

virksomheden

Odense 2008 1 2-4 5-9 10-19 20-49 50-99 100+ I alt

Landbrug, skovbrug

og skeri %

147

47%

Alle andre brancher % 2.523

33%

85

27%

1.968

26%

38

12%

1.247

16%

23

7%

911

12%

14

4%

571

8%

6

2%

227

3%

1

0%

137

2%

314

100%

7.584

100%

I alt 2.670 2.053 1.285 934 585 233 138 7.898

Tabel 10.1 Arbejdssteder indenfor landbrug, skovbrug og fiskeri og andre brancher i Odense

Kommune i 2008. Kilde: Statistikbanken.

Tallene på landsplan fremgår af tabel 10.2.

Antal arbejdssteder /

Antal beskæftigede i

virksomheden

Hele landet 2008 1 2-4 5-9 10-19 20-49 50-99 100+ I alt

Landbrug, skovbrug

og skeri %

22.458

63%

Alle andre brancher % 100.014

39%

9.799

28%

64.382

25%

2.441

7%

37.670

15%

561

2%

26.577

10%

155

0%

17.558

7%

28

0%

5.732

2%

3

0%

3.664

1%

35.445

100%

255.597

100%

I alt 122.472 74.181 40.111 27.138 17.713 5.760 3.667 291.042

Tabel 10.2 Arbejdssteder indenfor landbrug, skovbrug og fiskeri og andre brancher i hele landet i

2008. Kilde: Statistikbanken.

Som det fremgår af tabel 10.1 og 10.2 er antal af jordbrugsvirksomheder

med mere end 4 beskæftigede

generelt højere i Odense end på landsplan i gennemsnit.

F.eks. er det bemærkelsesværdigt, at én

ud af de tre jordbrugsvirksomheder, der på landsplan

beskæftiger mere end 100, ligger i Odense, og

mens 91 % af arbejdsstederne inden for jordbruget

på landsplan beskæftiger 1-4 personer, så er det for

Odenses vedkommende 74 % af arbejdsstederne.

Eller sagt på en anden måde, så beskæftiger ca. 1/4

af jordbrugsvirksomhederne i Odense Kommune

mere end 5 personer, mens det kun er tilfældet for

under 10 % af jordbrugsvirksomhederne på landsplan.

Jordbrugsvirksomhederne i Odense Kommune

er altså betydeligt større og beskæftiger en større

del af lønmodtagere end den landsgennemsnitlige

jordbrugsvirksomhed.

11. Konklusion og anbefalinger til

jordbrugsplanlægning

Jordbrugserhvervet i Odense Kommune

Jordbrugserhvervet har gennem tiden været et vigtigt erhvervsområde i Odense

Kommune. Til trods for at Odense Kommune naturligvis er præget af at rumme

Danmarks tredje største by, markerer kommunen sig samtidig som et kerneområde

og primær kompetenceklynge for den danske væksthusproduktion med udviklingsafdelinger

og afsætningsorganisationer lokaliseret i Odense.

Landbruget er domineret af planteavl – herunder frilandsgrønsager og frugtavlsproduktion

og en relativt stor andel mindre bedrifter med blandet dyrehold og

uden dyrehold. Som det ofte ses i landområderne nær de større byer, er der sket en

udvikling mod ere små deltidsbedrifter, hvor byboer, får mulighed for at udleve

landmandsdrømmen på et lille stykke jord. Samtidig sker der i Odense Kommune

ligesom i resten af landet, en strukturtilpasning, der medfører, at antallet af fuldtidsbedrifter

falder, mens deres størrelse stiger. I Odense Kommune består hver

bedrift i gennemsnit af to ejendomme. Dette må formodes at dække over, at rigtigt

mange af de små deltidsbedrifter kun består af én ejendom, mens de store bedrifter

derfor består af ere ejendomme. Dette underbygges bl.a. af, at bedrifterne over

200 ha kun udgør 4 pct. af det samlede antal bedrifter, men de store bedrifter over

200 ha ejer 29 pct. af det dyrkede areal.

Der er stadig mulighed for udvidelse af husdyrholdet i Odense Kommune – navnlig

for ejendomme der er placeret hensigtsmæssigt i forhold til naboer. Men for en del

husdyrbedrifter vanskeliggøres en udvidelse af den relativt store befolkningstæthed,

der medfører, at det kan være svært at overholde afstandskravene til naboer.

Det må antages, at der i fremtiden fortsat vil ske en strukturtilpasning af jordbruget

i Odense Kommune, hvor der vil blive færre, men større bedrifter. På grund af de

relativt mange mindre ejendomme er der i princippet et stort potentiale for opkøb

og samling af bedrifter. Imod den udvikling taler imidlertid det forhold, at der er

mange fritids- og deltidslandmænd i Odense Kommune. Disse vil ikke være så mod-


tagelige for økonomiske gevinster ved salg, da deres landmandsliv er valgt ud fra

andre kriterier end de økonomiske, og de er ikke alene afhængige af indkomsten fra

landbruget.

Planlægning for væksthusområderne

Jordbrugsanalysen viser, at jordbrugsproduktionen i Odense Kommune først og

fremmest er karakteriseret ved en meget veludviklet væksthusproduktion, der uden

sammenligning udgør Danmarks største koncentration og kompetenceklynge af

væksthusproduktioner. Derfor er det helt oplagt og relevant at videreføre og revidere

de af Fyns Amts udpegede væksthusområder. Det er de to store udpegede

væksthusområder i Odense Kommune i Stige og i Bellinge, som omfatter store eksisterende

væksthusklynger. Væksthusområdet ved Fangel omkranser Fangel by og

har en kapacitet, som er større end nødvendig for at rumme den fremtidige gartneriudvikling

her. Dele af det østlige væksthusområde ved Åsum har også en større

kapacitet end der pt er nødvendig, men ligger hensigtsmæssigt i forhold til infrastruktur

og rummer gode muligheder for yderligere vandindvinding i den nordlige

del. Dette område kan derfor være velegnet til en fremtidig gartneriudbygning.

Planlægning for jordbrugsinteresserne

Fyns Amt har ikke udpeget særligt værdifulde landbrugsområder, og derfor er et hovedspørgsmål

til den planlægningsmæssige opfølgning på jordbrugsanalysen, om

denne giver grundlag for at udpege særligt værdifulde landbrugsområder i Odense

Kommune ud over en videreførelse af væksthusområderne. En udpegning af særligt

værdifulde landbrugsområder i Odense Kommune bør tage sigte på at sikre en fortsat

udvikling af såvel heltids- som deltidsjordbrug og en variation i den jordbrugsmæssige

arealanvendelse, som medvirker til at sikre, at jordbrugsområderne og det

åbne land i Odense Kommune - udover at give grundlag for en jordbrugsproduktion

- fortsat er et åbent landskab, hvor der også er plads til sikring af rent drikkevand,

rekreative interesser, samt de miljø- og naturbeskyttelsesinteresser, som er kendetegnet

og vilkårene for storbynære jordbrugsområder.

Mere konkret kan jordbrugsplanlægningen og en evt. udpegning af særligt værdi-

49


fulde landbrugsområder i Odense Kommune tage udgangspunkt i de styrkepositioner

og karakteristika som jordbrugsproduktionen har i dag. Med andre ord kan der

i den videre planlægning for jordbrugserhvervet, inkl. væksthusgartneri, i Odense

Kommune være fokus på:

• Udbygning og sikring af Danmarks største og førende kompetenceklynge indenfor

væksthusproduktion.

• Opstilling og sikring af udviklingsmuligheder for væksthusproduktionen ikke

bare som energiaftager, men også som energiproducent.

• Fremme muligheden for, at husdyrproduktionen kan indgå som energileverandør.

• Sikring af fortsat gode udviklingsmuligheder for heltidsjordbruget.

• Sikring af fortsat gode udviklingsmuligheder for fritids- / deltidsjordbrug og med

gode rammer for supplerende ikke-jordbrugsmæssige aktiviteter.

• Fremme udviklingsmulighederne for en lokalt baseret økologisk jordbrugsproduktion

til et lokalt urbant marked i overensstemmelse med målsætningen i Grøn

Vækst.

• Sikre gode rammer for samspil mellem bynære jordbrug og bymæssige aktiviteter.

• I samarbejde med nabokommunerne at undersøge mulighederne for hen over

kommunegrænsen at sikre en sammenhængende planlægning med deraf følgende

udpegninger, der opleves logiske.

12. Referencer

- Landsplanredegørelse 2010, Miljøministeriet, 2010.

- Bynære landbrugsområder i Hovedstadsregionen 2004. Udvikling i landbrug,

landskab og bebyggelse 1984-2004. Jørgen Primdahl m. . Forest & Landscape

Research, No. 37. Danish Centre for Forest, Landscape and Planning,

Hørsholm, 2006.

- Rapport - undersøgelse af erhvervs- og boligbyggeri i landzonen 2000-2005.

Esben Munk Sørensen m. . Aalborg Universitet, 2007.

- Bynære landskabsområder - forholdet mellem by og land. Bent Møller

Rasmussen. Arbejdsrapport nr. 30, Skov & Landskab, Hørsholm, 2002.

- Jordbrugsanalyse – Fyns Amt. Juni 2005.

- Anvisninger til kommunale jordbrugsanalyser (“kogebog”) - med eksempler fra

Sønderborg Kommune. COWI m. . for Realdania, september 2010.

- Jordbrugserhvervet i Sønderborg kommune - Jordbrugsanalyse. COWI m. . for

Realdania, november 2009.

- Notat fra Dansk Gartneri, april 2010.

- Notat fra Dansk Gartneri, februar 2011.

- Oversigt over de statslige interesser i kommuneplanlægningen 2009.

Miljøministeriet, 2006.

- Oversigt over de statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013.

Miljøministeriet, 2011.

- Fynsk gartnerierhverv i nationalt (og internationalt) perspektiv. Odense bys

museer 2009.

- Status for miljøeffekten af husdyrregulering og anden arealregulering, notat

udarbejdet til Husdyrreguleringsudvalget , nov. 2011.

- Supplement til den digitale husdyrvejledning om kommunernes opgørelse af

dyretryk - notat udarbejdet af Miljøstyrelsen, 14. marts 2011.

By- og Kulturforvaltningen

Natur, Miljø og Tra k

Landbrug og Grundvand

Nørregade 36

5000 Odense C

Telefon: 65 51 25 88

E-mail: miljo@odense.dk

www.odense.dk

www.kreativgrafisk.dk · 12070

Jordbrugsanalyse for Odense Kommune - Naturstyrelsen

Do you know the secret to free website traffic?

Delete template?

Save as template?