Jordbrugsanalyse for Odense Kommune - Naturstyrelsen
Jordbrugsanalyse for Odense Kommune - Naturstyrelsen
Jordbrugsanalyse for Odense Kommune - Naturstyrelsen
Do you know the secret to free website traffic?
Use this trick to increase the number of new potential customers.
www.odense.dk
Jordbrugsanalyse for
Odense Kommune
Forord
Jordbrugserhvervet har gennem tiden været et vigtigt erhvervsområde i Odense
Kommune. Til trods for at Odense Kommune naturligvis er præget af at rumme
Danmarks tredje største by, markerer kommunen sig samtidig som et kerneområde
for en meget stor del af det danske gartnerierhverv med udviklingsafdelinger og
afsætningsorganisationer lokaliseret i Odense. Positionen som Danmarks førende
væksthuskommune har branchen planer om at udvikle yderligere.
Landbruget i Odense Kommune er præget af nærheden til en stor by. Langt hovedparten
er mindre bedrifter, der fungerer som fritidslandbrug og rummer en stor
mangfoldighed af produktioner. Men der er også en mindre andel af rigtigt store
bedrifter, som dyrker over halvdelen af kommunens landbrugsareal. Denne sammensætning
ses tit i landområderne nær de større byer, hvor det bynære landbrug
bl.a. rummer mulighed for at byboer får mulighed for at udleve landmandsdrømmen
på et lille stykke jord. Samtidig sker der i Odense ligesom i resten af landet, en
strukturtilpasning, der medfører, at antallet af fuldtidsbedrifter falder, mens deres
størrelse stiger.
Der er mange arealinteresser i det åbne land og det er en stor udfordring at afveje
og nde plads til dem alle, ikke mindst omkring en stor by som Odense. Gennem
jordbrugsanalysen får vi et opdateret billede af jordbruget i Odense. Dermed kan vi
tage udgangspunkt i de styrkepositioner og karakteristika, som jordbruget har i dag
og tage hensyn til jordbrugets interesser i planlægningen. Det er vigtigt, at vores
jordbrugserhverv også fremover kan udvikle sig til gavn for en bæredygtig forvaltning
af det åbne land.
Jan Boye
Rådmand
Jordbrugsanalyse for Odense Kommune · 2011
3
4 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune · 2011
Indholdsfortegnelse
1. Indledning og formål .................................................................... 4
Tidligere jordbrugsanalyser .............................................................................. 6
2. Arealanvendelse ............................................................................ 7
Planforhold ...................................................................................................... 10
3. Natur- og miljøgrundlag .............................................................. 11
Naturgrundlaget ............................................................................................... 11
Beskyttet natur .................................................................................................. 11
Terrænforhold .................................................................................................. 13
4. Jordbundstyper .......................................................................... 14
Jordarter ........................................................................................................... 15
Jordklassi cering ............................................................................................. 16
Særligt følsomme landbrugsområder .............................................................. 17
Nitratklasser .................................................................................................... 20
Vandplaner og Natura 2000-planer ................................................................ 21
5. Ejendoms- og bedriftsforhold .................................................... 22
Landbrugsejendomme..................................................................................... 22
Landbrugsbedrifter ......................................................................................... 22
Jordbrugsanalyse for Odense Kommune · 2011
6. Husdyrforhold ............................................................................ 25
Kvægbrug ......................................................................................................... 26
Svinebrug ......................................................................................................... 29
Udvidelse af husdyrbrug ................................................................................. 32
7. Væksthusgartneri........................................................................ 34
Væksthusgartnerisektoren .............................................................................. 36
8. Frugtavl, bær og frilandsgrønsager ........................................... 40
9. Økologisk produktion ................................................................. 41
10. Udvikling af jordbruget i de seneste år
og udviklingstendenser ............................................................... 42
Beskæftigelse ................................................................................................... 42
11. Konklusion og anbefalinger til jordbrugsplanlægning .............. 46
Jordbrugserhvervet i Odense Kommune ........................................................ 46
Planlægning for væksthusområderne ............................................................. 46
Planlægning for jordbrugsinteresserne .......................................................... 46
12. Referencer ................................................................................... 47
5
6 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune · 2011
1. Indledning og formål
Byrådet har besluttet, at Kommuneplan 2009-21 skal suppleres med 4 temaplaner.
De re temaplaner handler om: byudvikling, det åbne land, ferie, fritid og friluftsliv
og kulturhistorie. I temaplanen for det åbne land er en af de store udfordringer at
afveje og nde plads til de mange arealinteresser. Fokus er rettet imod planlægning
for landskab, geologi, naturbeskyttelse, kystnærhedszonen, lavbundsarealer,
skovrejsning, jordbrug, landsbyerne, byggeri og anlæg i det åbne land, grundvandsinteresser
samt vandløb, søer og kystvande. De eksisterende udpegninger skal revurderes
så de værdifulde landskaber, naturområder og ressourcer beskyttes, samtidig
med, at der kan ske en fortsat udvikling inden for bl.a. landbrug og gartneri.
Kommuneplanen skal fastsætte retningslinjer for varetagelse af de jordbrugsmæssige
interesser, herunder udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder.
Kommunerne har overtaget denne opgave fra amterne ved kommunalreformen.
Forudsætningen for, at den kan løses, er, at der som baggrundsmateriale er opdaterede
jordbrugsanalyser, som kan anvendes på kommuneniveau. I Odense
Kommune skal nærværende jordbrugsanalyse anvendes som baggrundsmateriale
til at kvali cere arbejdet med temaplanen for det åbne land. Jordbrugsanalysen
skal derfor give et tilstrækkeligt vidensniveau og fagligt belæg for at foretage eventuelle
udpegninger og opstille de nødvendige retningslinjer, der kan danne grundlag
for varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser.
En følgegruppe bestående af konsulent Leif Marienlund, Dansk Gartneri, chefkonsulent
Ejler Petersen, Centrovice og landskonsulent Kræn Ole Birkkjær,
Videncentret for Landbrug har bidraget med ideer og data ved udarbejdelsen af
analysen. Jordbrugsanalysen skal ses som et supplement til Statsforvaltningens
jordbrugsanalyser, der blev offentliggjort pr. 1. juli 2009.
Jordbruget (landbrug, skovbrug 1 og gartneri m.m.) - og særligt væksthusgartneri -
med deraf afledte følgeerhverv er en vigtig erhvervsgruppe for beskæftigelse og økonomi
i Odense Kommune. Over en længere årrække er der sket ændringer i jordbrugsstrukturen,
som følge af den generelle samfundsmæssige udvikling, herunder
de nationale og internationale markedsforhold. Dette har bevirket, at produktio-
1 Denne jordbrugsanalyse omfatter landbrug og gartneri, men ikke skovbruget i kommunen.
nen er blevet koncentreret på færre, men større og mere specialiserede bedrifter.
Samtidig er der sket en tilflytning af deltidslandbrugere i de nedlagte landbrugsejendomme,
som rummer et bredt spektrum af både jordbrugsproduktion og mere
urbane erhvervsaktiviteter.
En opretholdelse og fortsat udvikling af jordbruget er en forudsætning for at bevare
det dyrkede, åbne land. Et aktivt og levende jordbrug sikrer som udgangspunkt det
åbne land mod ”urbanisering” (forstået som ikke-jordbrugsmæssige funktioner og
aktiviteter i landzone) og fastholder dermed tydelige og skarpe grænser mellem by
og land, jf. de nationale mål herom i f.eks. Landsplanredegørelse 2010.
Formålet med denne jordbrugsanalyse for Odense Kommune er, at den skal medvirke
til at kvalificere og kvantificere planlægningen og forvaltningen af jordbrugserhvervets
fortsatte udvikling, herunder at være grundlag for en udpegning af,
hvilke områder, der er særlig værdifulde for jordbruget, herunder væksthusgartnerierhvervet.
I jordbrugsanalysen beskrives jordbrugserhvervenes lokale betydning - såvel erhvervs-
og samfundsøkonomisk, som natur- og miljømæssigt. Jordbrugsanalysen
er et værktøj, som giver et overblik over landbrugsstrukturen og anvendelsen af
de eksisterende landbrugsarealer i kommunen, samt hvilke plan- og beskyttelsesforhold,
der findes for områderne. Spørgsmål som; ”hvordan er naturgrundlaget
for landbrugsdriften?”, ”hvor er der foretaget investeringer i jordbrugserhvervet?”,
og ”hvor foregår jordbrugsudviklingen i tæt samspil med den øvrige landdistriktsudvikling?”
osv., søges belyst i jordbrugsanalysen ud fra arealregistre, statistik, og
viden hos regionale og lokale jordbrugsaktører.
Viden om den lokale variation i jordbrugsstrukturen samt om udviklingspotentialet
er væsentligt for en hensigtsmæssig planlægning og forvaltning af det åbne land.
Behovet for viden om det lokale jordbrugs struktur og variation bliver stort de kommende
år, hvor kommunerne skal udarbejde handleplaner for vand- og naturområder,
planlægge for placering af store husdyrbrug og biogasanlæg m.m., Jf. planlovens
§ 11a, nr. 5) og 11.
Jordbrugsanalysen skal tjene som grundlag for Odense Kommunes varetagelse af
de jordbrugsmæssige interesser, herunder udpegning og sikring af særlig værdifulde
landbrugsområder, jf. planlovens § 11a, stk. 1, nr. 10.
Udpegning og sikring af særlig værdifulde landbrugsområder er en planlægningsindsats,
der kræver interesseafvejning og overblik over de forskellige beskyttelses-
og benyttelsesinteresser, og jordbrugsanalysen er i denne sammenhæng en sektorkortlægning
af jordbrugserhvervenes interesser og betydning.
Jordbrugsanalysen er således i sit udgangspunkt objektiv og faktuel i beskrivelsen
af jordbrugserhvervenes struktur, betydning og lokale variation. Den mere politiske
afvejning af, hvor de jordbrugsmæssige interesser bør have en særlig sikring (særlig
værdifulde landbrugsområder), og hvor jordbrugsinteresserne må vige for andre
arealinteresser, finder sted ved temaplanens interesseafvejning.
Af kapitel 3.10 i ”Overblik over de statslige interesser i kommuneplanlægningen
2009” (side 69-72) fremgår kravene til kommunernes varetagelse af de jordbrugsmæssige
interesser i kommuneplanlægningen. Heraf fremgår bl.a. følgende, jf.
tekstboksen overfor.
Jordbrugsanalyse for Odense Kommune · 2011
For at kunne udpege de særligt værdifulde landbrugsområder og fastsætte retningslinjer
til varetagelse af jordbrugets interesser skal der foreligge en opdateret analyse af
jordbrugserhvervenes betydning lokalt, regionalt, erhvervs- og samfundsøkonomisk og
miljømæssigt.
...
De vigtigste udgangspunkter for opdateringen af analyserne er: Jordbrugserhvervenes
produktions- og arronderingsforhold, andre strukturforhold, belysning af de lokale
og regionale forskelle i jordbundsforhold samt behov og muligheder for vanding og
afvanding. Ligeledes kan det være vigtigt at analysere især husdyrproduktionens
udvikling og mulighederne for at indføre ny miljøteknologi i produktionen.
Endvidere vil generelle oversigter over jordbrugets betydning for beskæftigelse og
indtjening regionalt, både i den primære produktion og i følgevirksomhederne, være
vigtige, og det vil også være væsentligt at belyse eventuelle store lokale forskelle og
undersøge jordbrugets betydning for bosætning på landet og dets betydning for den
lokale beskæftigelse samt dets betydning for natur- og landskabsbevaring.
Det vil også være vigtigt at registrere placering af husdyrbrug og deres behov for
arealer til udbringning af husdyrgødning mere konkret. Det gælder især for de større
husdyrbrug og andre arealkrævende og/eller investeringstunge specialproduktioner.
Registreringerne kan opdeles på brugstyperne: svine-, kvæg- og fjerkræproduktion samt
planteavl og øvrige specialproduktioner som fx gartnerier, planteskoler og økologiske
jordbrug. Endelig bør skovbrugserhvervets betydning indgå.
Registrering af større følge- og forarbejdningsvirksomheder kan belyse
jordbrugserhvervenes leverings-, forsynings- og produktionsforhold. Analyserne kan
f.eks. indeholde registrering og placering af større fælles gylleanlæg, biogasanlæg og
lignende til forarbejdning af husdyrgødning. Større halmfyrede værker kan også indgå.
Jordbrugsanalyserne vil ofte afdække lokale egnsforskelle eller områder med særlige
karakteristika, f.eks. udvikling i brugsstørrelser, alderssammensætning og fordeling
af heltids- og deltidsbrug. Blandt andet på baggrund af analyserne vil det være muligt
at udpege særlig værdifulde landbrugsområder og at fastlægge retningslinjer for
varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser.
Tekstboks 1-1 De statslige interesser i jordbrugsanalyserne.
(Kilde: Overblik over de statslige interesser i kommuneplanlægningen 2009,
Miljøministeriet, Skov & Naturstyrelsen, 2006).
7
8 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune · 2011
I ”Overblik over de statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013”
(Miljøministeriet, 2011) fremgår følgende (pkt. 7.1.1):
”Kommuneplanens retningslinjer for de jordbrugsmæssige interesser, herunder
udpegningen og sikringen af særligt værdifulde landbrugsområder, skal baseres
på den nyeste analyse af jordbrugserhvervene. Jordbrugsanalyserne og udpegning
af de særligt værdifulde jordbrugsområder er det bærende element for en
sikring af jordbrugserhvervet. Statsforvaltningen udarbejder i samarbejde med
kommunalbestyrelserne en jordbrugsanalyse, der har til formål at danne grundlag
for udpegning og sikring af særlige værdifulde landbrugsområder og de jordbrugsmæssige
interesser. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at bruge jordbrugsanalysen
både i forhold til kommune- og lokalplanlægning.
Det er Statsforvaltningen, der udarbejder datagrundlaget, som kommunerne forholder
sig til, idet de bruger deres lokalkendskab til at sikre de jordbrugsmæssige
interesser”.
I denne jordbrugsanalyse beskrives jordbrugserhvervenes lokale betydning - såvel
erhvervs- og samfundsøkonomisk, som natur- og miljømæssigt.
Jordbrugsanalysen skal efter de gældende lovkrav2 bl.a. indeholder oplysninge r om:
1 arealgrundlaget,
2 jordbrugserhvervenes natur- og miljøgivne forudsætninger,
3 ejendoms- og bedriftsstrukturen,
4 investeringer i bygninger og kulturtekniske anlæg, herunder
markvandingsanlæg, vækst- og drivhuse, gyllesepareringsanlæg,
biogasanlæg mv.,
5 jordbrugsproduktionens art, omfang og lokalisering, herunder særligt
lokalisering af husdyr- og planteproduktion, følgevirksomheder mv., og
6 andre forhold af betydning for varetagelsen af de jordbrugsmæssige
interesser.
2 Ifølge landbrugslovens (lovbekendtgørelse nr. 616 af 1. juni 2010 af lov om landbrugsejendomme
med senere ændringer) § 3 skal Statsforvaltningen (den regionale statsforvaltning) mindst én gang
i hver valgperiode i samarbejde med kommunalbestyrelserne udarbejde og offentliggøre en analyse
af jordbrugserhvervene, der skal sikre, at de jordbrugsmæssige interesser indgår i de regionale
udviklingsplaner, kommuneplanerne og lokalplanerne. De nærmere krav til den regionale
jordbrugsanalyse fremgår af bekendtgørelse nr. 823 af 2. oktober 2002 om jordbrugsanalyser
og landbrugsplanlægning mv., og § 3 i cirkulære nr. 9174 af 19. april 2010 om varetagelsen af de
jordbrugsmæssige interesser under region-, kommune- og lokalplanlægningen m.v.
Tidligere jordbrugsanalyser
Fyns Amt udarbejdede, som de øvrige amter tilbage i 1980´erne, en sektorplan for
jordbrugserhvervet. Baggrunden var bl.a. jordklassificeringen og strukturen i det
fynske jordbrug og man fandt, at stort set al fynsk landbrugsjord er af stor dyrkningsværdi.
Konsekvensen heraf blev, at der i Regionplanen ikke blev udpeget særlig
værdifulde landbrugsområder, men udelukkende 4 væksthusområder alle i Odense
Kommune.
I juni 2005 offentliggjorde Fyns Amt den første egentlige jordbrugsanalyse, der er udarbejdet
på baggrund af Fødevareministeriets bekendtgørelse om jordbrugsanalyser
og landbrugsplanlægning m.v. (bek. nr. 823 af 2. oktober 2002). Jordbrugsanalysen
omfatter både en analyse af jordbrugets samfundsøkonomiske betydning og jordbrugets
påvirkninger af vandmiljø og natur. Som potentielle fremtidige vækstområder i
det fynske jordbrug peger analysen på produktion og fremstilling af plantemedicin,
nicheproduktion af fynske specialiteter og kvalitetsprodukter samt gartneriproduktion.
I Regionplanen fastholdt amtsrådet holdningen fra sektorplanen, om at potentielt
værdifulde landbrugsområder stort set omfatter hele landzonen. Derfor er der i
Regionplan 2005 ikke udpeget særlig værdifulde landbrugsområder ud over væksthusområderne.
Efter kommunalreformen overgik planlægningen i det åbne land til kommunerne og
opgaven med at udarbejde jordbrugsanalyser blev overtaget af Statsforvaltningen.
1. generation af Statsforvaltningernes jordbrugsanalyser blev offentliggjort pr. 1.
juli 2009 på www.statsforvaltning.dk. Heri indgår en kommunerapport for Odense
Kommune (nr. 15) i den regionale jordbrugsanalyse for Region Syddanmark.
Formelt set er der med 1. generation af Statsforvaltningernes jordbrugsanalyser
tilvejebragt det nødvendige grundlag for, at kommunerne kan revidere udpegningen
af de særlig værdifulde landbrugsområder i kommuneplanerne, jf. kravene i
”Overblik over de statslige interesser i kommuneplanlægningen 2009 og 2013”. Med
Statsforvaltningernes 1. generation af regionale jordbrugsanalyser er der også tilvejebragt
analyser, kort og data på kommunalt niveau, hvilket i princippet gør jordbrugsanalyserne
brugbare i kommunernes planlægning.
Jordbrugsanalyse for Odense Kommune · 2011
Når anvendeligheden af Statsforvaltningernes 1. generation af regionale og kommunale
jordbrugsanalyser alligevel af Odense Kommune (og mange andre kommuner)
betragtes som begrænset, hænger det sammen med, at analysernes kort
og data i de fleste tilfælde foreligger på postdistriktsniveau 3 . Analysegrundlaget i
Statsforvaltningens jordbrugsanalyse anses derfor ikke for at være hensigtsmæssig
som baggrund for varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser på kommunalt niveau.
Jordbrugsproduktionens lokale variation er simpelthen for stor og kompleks til
at kunne afspejles på postdistriktsniveau. Det er forventningen, at mønstre og variation
i vid udstrækning følger andre grænser end administrative og derfor bør der som
udgangspunkt ikke foretages nogen geografiske opdelinger, som kunne udgøre en
bias 4 i analysen 5 . Odense Kommune har endvidere et stort væksthusgartnerierhverv
samt en udpegning af væksthusområder svarende til særlig værdifulde landbrugsområder.
Derfor har Odense Kommune taget det initiativ at udarbejde denne jordbrugsanalyse.
Jordbrugsanalysen er udarbejdet af Landbrug & Grundvand i samarbejde med
COWI A/S. Undervejs har der været dialog og udveksling af oplysninger med bl.a.
Videncentret for Landbrug, Dansk Gartneri og Centrovice.
Det er hensigten, at jordbrugsanalysen skal indgå i arbejdet med at opdatere og revidere
kommuneplanlægningen for det åbne land, ligesom jordbrugsanalysen kan
indgå med oplysninger om jordbrugsstrukturelle forhold i sagsbehandlingen af landzonesager,
miljøgodkendelser af husdyrbrug m.m.
3 Det bemærkes, at 2. generation af Statsforvaltningernes jordbrugsanalyser vil blive baseret på en
Web-gis løsning, hvor oplysningerne findes inden for 2 x 2 km grids, og postnummerinddelingen
vil således ikke længere vil være det mest detaljerede niveau i de regionale jordbrugsanalyser. 2.
generation af Statsforvaltningens jordbrugsanalyser som Web-gis løsning forventes at foreligge ca. 1.
juli 2011, jf. www.jordbrugsanalyser.dk.
4 En systematisk fejl
5 Det bemærkes, at 2. generation af Statsforvaltningernes jordbrugsanalyser vil blive baseret på en
Web-gis løsning, hvor oplysningerne findes inden for 2 x 2 km grids, og postnummerinddelingen
vil således ikke længere vil være det mest detaljerede niveau i de regionale jordbrugsanalyser. 2.
generation af Statsforvaltningens jordbrugsanalyser som Web-gis løsning forventes at foreligge ca. 1.
juli 2011, jf. www.jordbrugsanalyser.dk.
9
10 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune · 2011
2. Arealanvendelse
Det samlede dyrkede areal i Odense Kommune udgjorde i 2006 20.368 ha, svarende
til 67 pct. af kommunens samlede areal.
Odense Kommune Danmark
ha pct ha pct
Landbrugsarealer 6 20,368 67% 3,303,582 76%
Skov 7 515 2% 389,144 9%
Åben natur 8 319 1% 309,470 7%
Ferske vande 9 9 0% 38,219 1%
Andet 10 , primært byareal 9,247 30% 313,859 7%
Tabel 2.1. Arealanvendelse i Odense Kommune og hele landet. Kilde: Beregnet fra Corine
(Coordination of information on the environment) Land Cover klassifikation, 2006. Corine er en
kortlægning af arealanvendelsen i Europa baseret på satellitbilleder. Kortlægningen er startet i
1990erne og siden opdateret i 2000 og 2006.
Da CORINE Land Cover kortet, som er anvendt i ovenstående tabel, har en mindste
kortlagt størrelse på 25 ha, vil arealtyper som ikke dækker store sammenhængende
enheder ikke blive registreret. Derfor skal de angivne arealstørrelser og andele for
skov, åben natur og ferske vande tages med forbehold. Men i sammenligningen
med landsgennemsnittet er de fuldt anvendelige, da disse data har samme ophav.
Odense Kommune er en bykommune, hvilket arealanvendelsen naturligvis bærer
præg af. Det samlede dyrkede areal er da også lidt mindre end landsgennemsnittet,
men det er særligt arealandelen af skov og åben natur, der er væsentlig mindre end
landsgennemsnittet. 678910
6 Corine klasse 2. Agricultural areas
7 Corine klasse 3.1. Forests
8 Corine klasse 3.2. Shrub and/or herbaceous vegetation association. 3.3. Open spaces with little or
no vegetation. 4. Wetlands
9 Corine klasse 5.1. Inland waters
10 Corine klasse 1. Artificial surfaces
Der er dog udsigt til at skovarealet i fremtiden vil komme til at beslaglægge et større
areal. Det er en følge af en trepartsaftale mellem Miljøministeriet, Vandcenter Syd
og Odense Kommune om skovrejsning som grundvandsbeskyttelse på 2.090 ha (se
kort 2.1) ud af et samlet udpeget skovrejsningsareal på 4.333 ha. Det faktiske skovareal
i Odense Kommune udgør i 2010 1.828 ha svarende til 6 % af kommunens
areal. Skovrejsningsaftalen blev indgået for, i løbet af en periode på ca. 60 år, at
skabe et offentligt skov- og naturområde rundt om Odense og samtidig beskytte
grundvandet. Aktuelt er der i 2010 som følge af aftalen opkøbt ca. 310 ha landbrugsjord
i Elmelundsområdet hvor der i de kommende år skal rejses skov.
Jordbrugsanalyse for Odense Kommune · 2011
11
Kort 2.1. Skov og Skovrejsningsområder.
12 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune · 2011
Planforhold
I kommuneplanens hovedstruktur udgør jordbrugsområderne(”landområder” på
kort 2.2) ca. halvdelen af kommunens areal. Jordbrugsområderne ligger som en
bred rand uden om byen og grænser fortrinsvis op til jordbrugsområder i nabokommunerne.
I den satellitbaserede kortlægning (- se tabel 2.1) er landbrugsarealet i
kommunen opgjort til 67 % medens jordbrugsområderne i kommuneplanrammerne
kun udgør 52 % (- se tabel 2.2). En væsentlig årsag til forskellen er at en stor del
af faktiske anvendelse af de bynære landskaber er landbrug og dermed er der bedre
overensstemmelse mellem til to opgørelsesmetoder.
Område Areal i ha Areal i pct.
Jordbrugsområder 15.916 52
Bynære landskaber 3.698 12
Landsbyområde i landzone 445 2
Bymæssig arealanvendelse 10.502 34
I alt 30.561 100
Tabel 2.2 Planforhold
Jordbrugsanalyse for Odense Kommune · 2011
13
Kort 2.2. Kommuneplanrammer.
14 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune · 2011
3. Natur- og miljøgrundlag
I dette afsnit beskrives de natur- og miljøgivne forudsætning for jordbrugsproduktion
i Odense Kommune.
Naturgrundlaget
Beskyttet natur
Der må ikke foretages ændringer af naturtyper der er beskyttede efter naturbeskyttelseslovens
§ 3. Naturtyper, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, er:
• Søer og vandhuller med et areal på mindst 100 m 2 ,
• Moser, enge, strandenge, strandsumpe, heder og overdrev med et areal på mindst
2.500 m 2 ,
• ”Mosaikker” af ovennævnte naturtyper med et areal på mindst 2.500 m 2 ,
• Visse udpegede vandløb, og
• Alle moser ifm. beskyttede vandhuller, søer eller vandløb.
Forbud mod ændring af tilstanden kan som eksempel være dræning eller andet gravearbejde
samt jordbehandling og gødskning eller pesticidbehandling hvor dette
ikke har været en del af den hidtidige praksis.
Hvis tilstanden af beskyttet natur ønskes ændret kræves en tilladelse (dispensation)
fra kommunen inden ændringen kan foretages. Et beskyttet areal kan i årenes løb
ændre sig så meget, at det ikke længere er beskyttet, eksempelvis hvis der sker en
kraftig tilgroning, eller hvis vandstanden naturligt ændres. Omvendt kan et areal,
som i dag ikke er beskyttet, ændre sig så det ”vokser” ind i en beskyttelse, f.eks. ved
ophør eller ændring af drift.
Det er de faktiske forhold på arealet (størrelse, botanik, omlægningshyppighed m.
m.), der afgør, om det er beskyttet eller ej. Registreringen er derfor vejledende. Et
naturområde kan derfor være omfattet af naturbeskyttelsens § 3, uden at det endnu
er registreret af kommunen. Om et areal er beskyttet eller ej, vil i tvivlstilfælde
blive afgjort ved en besigtigelse og vurdering af arealet. Odense Kommune har i
2009 genregistreret alle højt målsatte vejledende beskyttede naturarealer (A og B
målsatte). Stort set alle disse naturarealer er vurderet til stadig at være omfattet af
beskyttelse siden sidste registrering i starten af 1990’erne. I de kommende re år
(2011-2014) vil Naturstyrelsen gennemgå og besøge alle potentielle nye naturarealer
og vejledende registrerede naturarealer, hvor det ser ud til at være sket tilstandsændringer.
Som det ses af kort 3.1 er de beskyttede naturtyper i Odense Kommune hovedsageligt
moser og enge, i alt ca. 985 ha. Naturområderne ligger meget spredt udover hele
kommunen. Dog ses en tydelig koncentration langs kommunens mange vandløb
og der er lidt ere naturområder i den vestlige del af kommunen end i den østlige.
Rundt langs Odense Fjord ligger en del af kommunens beskyttede strandenge.
Større sammenhængende beskyttede områder kan også være omfattet af andre beskyttelser
som f.eks. Natura 2000. I Odense er bl.a. størstedelen af Odense Å samt
en del af Lindved Å med tilstødende naturområder samt hovedparten af Odense
Fjord med omgivende græs- og naturarealer omfattet af international Natura 2000
beskyttelse.
I Odense Kommune er naturlige søer, fjorde og vandhuller på et meget tidligt tidspunkt
blevet afdrænet eller opfyldt og efterfølgende opdyrket eller tilbygget. I kommunens
mere kuperede vestlige del ndes dog små naturlige søer i dødishuller.
Langt de este søer i kommunen er dog menneskeskabte og ndes i Tarup-Davinde
området. De er et resultat af omfattende grusgravning og der er tale om a øbsløse
søer, der er skabt af grundvand.
Odense Kommune har opsat en række miljømål for kommunes fremtidige udvikling
i forhold til natur og miljø. Ét af målene er, at naturarealet i kommunen skal fordobles.
Der skal derfor indenfor den næste årrække etableres ca. 2000 ha ny natur.
Jordbrugsanalyse for Odense Kommune · 2011
15
Kort 3.1. Beskyttede naturtyper og internationale beskyttelsesområder.
16 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune · 2011
Terrænforhold
I den vestlige del af Odense Kommune er terrænet ret kuperet, og her ndes mange
mindre områder med en hældningsgrad mellem 6 og 12 pct. Desuden ses også enkelte
områder med en hældning over 12 pct. - primært langs vandløb og omkring
større, svagt skrånende ader i samme område. Samlet set udgør terrænhældninger
dog kun en beskeden barriere for den landbrugsmæssige benyttelse af jorderne i
Odense Kommune.
De historiske lavbundsarealer baseret på målebordsblade fra 1890 skærer sig ind i
kommunen fra alle sider primært langs vandløb og tidligere moseområder. Øst for
Lumby og nord for Stige ndes et større sammenhængende lavbundsareal hvoraf
en del er inddæmmet (Lumby strand).
En del af lavbundsområderne vil være potentielle vådområder, som ved hævning
af vandstanden kan fjerne afstrømmende kvælstof. Genskabelse af vådområder
var vigtige virkemidler i Vandmiljøplan II og III og amterne k ved vedtagelsen
af Vandmiljøplan II til opgave at udpege lavbundsarealer, hvor der er mulighed
for genopretning af vådområder. Hensigten var at reducere mængden af kvælstof,
der tilføres vandmiljøet fra dyrkede arealer. Amtet har i Odense Kommune udpeget
vådområder ved Vejrup å i sydøst, ved Geels å og Seden strand i nordøst, ved Ryds
å og Stavis å i vest og Borreby Møllebæk i sydvest. Sammenlagt er 730 ha udpeget
som potentielle vådområder i kommunen. Udpegning som potentielt vådområde
betyder, at der ikke må meddeles landzonetilladelser til aktiviteter eller anlæg, som
kan forhindre, at der efterfølgende kan ske vandstandshævninger i de pågældende
områder.
Odense Kommune undersøger mulighederne for at genetablere et stort vådområde
i tilknytning til det udpegede potentielle vådområde i kommunens sydøstlige del
- se kort 3.2. Vådområdet etableres som følge af de statslige vandplaner og regeringens
plan om Grøn Vækst. Området skal anvendes som et lter til fjernelse af
kvælstof fra det gennemstrømmende vand fra oplandet. Vådområdet vil i givet fald
omfatte ca 50 - 100 ha, hvoraf en stor del i dag er landbrugsjord i omdrift. Hvis det
viser sig, at vådområdet kan etableres, vil det betyde, at en del landbrugsjord tages
ud af drift. Et vådområde kan kun anvendes til ekstensiv drift som f.eks. afgræsning
eller høslæt.
I de kommende år er der udsigt til at landbrugsarealet vil falde på grund af vedtagne
politiske målsætninger og aftaler. Det drejer som om trepartsaftalen om skovrejsning
på ca. 2000 ha ny skov, kommunes miljømål om 2000 ha mere natur samt
Grøn Vækstaftalen om vådområder på op mod 100 ha. For skovrejsningsarealerne
kan der være tale værdifulde omdriftsarealer, medens det for de fremtidige natur-
og vådområder fortrinsvis vil være ekstensivt drevne arealer med begrænset landbrugsmæssig
værdi som f.eks. vandlidende arealer.
Jordbrugsanalyse for Odense Kommune · 2011
17
Kort 3.2. Terrænhældning, lavbund 1890 og potentielle vådområder.
18 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune · 2011
4. Jordbundstyper
Landskabet i Odense Kommune er formet af isen og
smeltevandet under sidste istid, der sluttede for ca.
15.000 år siden. Mest markant i landskabet er moræne
ader, der er afsat af isens bund. Smeltevandet,
som strømmede bort fra isen skar sig ned i morænen
og dannede ådalene, hvoraf Odense Ådal er den
største. På steder, hvor smeltevandets fart aftog, afsattes
vandets last af materialer som relativt ade
smeltevandssletter, som det ses i kommunens nordøstlige
del. Siden 1888 har DGU (nu GEUS) kortlagt
Danmarks over adegeologi. Informationerne til
kort 4.1 er indsamlet ved feltarbejde, hvor jordprøver
tages med 100-200 meters mellemrum under
kultur- og pløjelag med et karteringsspyd. Efter feltkarteringen,
blev grænserne mellem de forskellige
jordarter tegnet ind på et kort – se kort 4.1.
Kort 4.1. Jordartskort,
kilde: GEUS.
Jordarter
Odense Kommune består, som det fremgår af jordartskortet, overvejende af morænelersjorder,
som gennemskæres af et bånd med a ejringer af ferskvandsgrus og
–sand samt ferskvandstørv og -gytje langs kysten, Odense Å og videre ind gennem
kommunen mod sydvest. Tørveområderne ses desuden de steder i kommunen, der
historisk set har været lavbundsarealer (se kort 3.2). A ejringer af smeltevandssand
og –grus ndes i større områder i kommunens nordlige og vestlige del, samt
spredt i mindre områder over resten af kommunen.
Jordklassificering
Jordklassi ceringskortet fra Den Danske Jordklassi cering - se kort 4.2 indeholder
information om pløjelagets tekstur. Teksturtemaet er baseret på laboratorieanalyser
fra pløjelaget (0-20 cm) eller underjorden (35-55 cm). Dækningsgraden for pløjelaget
er en prøve pr. 70-90 ha og for de dybere prøver en pr. ca. 600 ha. Prøverne
er indsamlet af landbrugskonsulenter, der også har deltaget i arbejdet med grænsedragningerne
på kortene. Jordklassi ceringen blev udført i perioden fra 1975 til 1980
for, at man i arealplanlægningen af det åbne land kunne beskytte den mest frugtbare
landbrugsjord mod at overgå til andre formål, f. eks. byzone, infrastruktur og andre
større anlæg.
Kort 4.2. Den landsomfattende
jordklassificering, det
jordbrugsvidenskabelige
fakultet, AAU.
Jordbrugsanalyse for Odense Kommune · 2011
Størstedelen af morænen i Odense Kommune består
af lerblandet sandjord og sandblandet lerjord.
Lerindholdet er generelt lavest i jorderne nær kysten
og lavbundsområderne.
JB-nr. Teksturde nition
for jordtype
ha Pct.
JB1 Grovsandet jord 933 5.1
JB2 Finsandet jord 36 0.2
JB3 el. JB4 Lerblandet sandjord 7962 43.9
JB5 el. JB6 Sandblandet lerjord 8462 46.6
JB7 Lerjord 140 0.8
JB8, 9 el. 10 Svær lerjord 27 0.1
JB11 Humus jord 511 2.8
JB12 Speciel jord (kalkholdig) 85 0.5
Tabel 4.1. Jordtypefordeling
Jordtypemæssigt er betingelserne for jordbrugsproduktion
derfor gode i Odense Kommune. Morænelandskabet
er dominerende og her er størstedelen
af jorderne lerholdige med stor dyrkningsværdi. Det
betyder bl.a., at der til almindelige landbrugsafgrøder
normalt ikke er behov for markvanding.
19
20 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune · 2011
Særligt følsomme landbrugsområder
De særligt følsomme landbrugsområder (SFLområder)
er typisk udpeget, hvor ekstensiv og miljøvenlig
landbrugsdrift i særlig grad vil være til
gavn for miljøet og naturen. Udpegningerne er foretaget
af amterne efter retningslinjerne udstedt af
FødevareErhverv i henhold til §§ 10 og 11 i bekendtgørelse
nr. 140 af 10. marts 2005 om tilskud til miljøvenlige
jordbrugsforanstaltninger (MVJ). SFLudpegningen
udgør ikke en restriktion for landbruget,
men angiver, hvor det er muligt at opnå MVJtilskud.
Det forventes dog at SFL-udpegningen med
tiden forsvinder, idet MVJ-ordningerne i et vist
omfang erstattes af andre arealrelaterede støtteordninger.
Den type af særligt følsomme landbrugsområder
(SFL), som har størst udstrækning i Odense
Kommune, er de såkaldte denitri kationsområder,
som ligger i tilknytning til potentielle vådområder.
Som en del af Vandmiljøplan II er det
Miljøministeriets målsætning, at kvælstofudledningen
sænkes med 200-500 kg/hektar inden for disse
områder.
Fyns Amt har desuden tidligere udpeget 5 grundvandsområder,
inden for hvilke der skal gøres en
særlig indsats for at beskytte grundvandet. De to
største er placeret hhv. ved Næsbyhoved Broby i den
Kort 4.3. Udpegning
af særlig følsomme
landbrugsområder
(SFL-områder).
nordlige del af kommunen og ved Højby/Lindved i den sydlige del af kommunen.
De 3 mindre udpegninger ligger ved Fraugde, Fangel og Bolbro, jf. kort 4.3.
Syd for Blommenslyst ved Hesbjerg ligger ere højbundsområder, som udgøres af
nuværende og tidligere hede- og overdrevsarealer. Disse naturtyper er i kraftig tilbagegang
på nationalt plan, og er i vidt omfang fredede.
Dernæst ligger der - mere spredt - mindre områder med særlige kultur- og naturlandskabsværdier.
De indgåede og gældende (marts 2011) MVJ-aftaler udgør i Odense Kommune
ca.7,7 % af SFL-arealet. De tilsvarende tal for hele det fynske område er 6,2 % og
for Danmark som helhed 7,8 %. Blandt jordbrugerne i Odense Kommune kan det
konkluderes, at der er en tilslutning til ekstensiveringsordningerne, der ligger på
niveau med tilslutningen i resten af landet.
Kort 4.4. Arealer med
gældende MVJ-aftaler.
Jordbrugsanalyse for Odense Kommune · 2011
21
22 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune · 2011
Nitratklasser
I medfør af husdyrloven er Danmark blevet inddelt
og kortlagt i re nitratklasser. Nitratklasserne er
udtryk for jordlagenes naturlige evne til at omsætte
og uskadeliggøre nitrat, der udvaskes fra planternes
rodzone. For hver enkelt nitratklasse stilles der
krav til reduktion af dyretætheden, og for Odense
Kommune giver det følgende krav til ansøgninger
om udvidelse og etablering af husdyrbrug.
Nitratklasse
Dyretæthed, der
efterlever krav til
N-udvaskning
0 Det generelle
harmonikrav
1 85% af det generelle
harmonikrav
2 65% af det generelle
harmonikrav
3 50% af det generelle
harmonikrav
Andel af
kommunens
samlede
areal, %
Tabel 4.2. Nitratklasser og dyretæthed, der efterlever kravet til
N-udvaskning.
73 % af kommunens område er udpeget som nitratklasse 3 og er dermed kun i besiddelse
af en ringe evne til at omsætte og uskadeliggøre det nitrat, der udvaskes.
Denne nitratsårbarhed betyder, at der stilles høje krav til at forvalte overskydende
nitrat når husdyrbrug søger om miljøgodkendelse til udvidelse af produktionen.
Vandplaner og Natura 2000-planer
Den 4. oktober 2010 offentliggjorde Naturstyrelsen forslag til vandplan for Odense
11
0
16
73
Kort 4.5. Nitratklasser,
Miljøstyrelsen juli 2009.
Fjord-oplandet og forslag til naturplaner for Odense Fjord og Odense Å og Lindved
Å, der er udpeget som Natura 2000 områder. Planerne indeholder forslag til indsatser
i første planperiode: 2010-2015 og var i offentlig høring frem til 6. april 2011.
Når vandplanerne træder i kraft, erstatter de regionplanernes målsætninger og retningslinjer
for anvendelsen og beskyttelsen af vandressourcerne og kvaliteten af
vandløb, søer, kystvande og grundvand.
Til forskel fra regionplanerne indeholder vandplanerne bindende tidsfrister for målopfyldelse.
Naturplanerne omfatter primært eksisterende naturarealer, som skal sikres – evt.
genoprettes og vedligeholdes med plejetiltag for at opnå gunstig bevaringsstatus.
Der er ingen tidsfrist for opfyldelse af målene for Natura 2000-områderne, dog må
forholdene ikke forringes.
Når vand- og naturplanerne er vedtaget, skal kommunerne udarbejde handleplaner,
der beskriver hvordan de statslige planer gennemføres i kommunen. Statens
vand- og naturplaner og de kommunale handleplaner bliver bindende for kommunerne
i forhold til den fysiske planlægning og administration af øvrig lovgivning –
herunder lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug.
Vandplanerne omfatter hele vandkredsløbet, og indsatserne kan derfor principielt
foregå mange forskellige steder i et opland. De omfatter et indsatsprogram bestående
af dels generelle virkemidler, som dækker alle omdriftsarealer og dels målrettede
virkemidler, der især knytter sig til de vandløbsnære arealer og til lavbundsområderne.
Virkemidlerne er her ændret vandløbsvedligeholdelse, frilægning af rørlagte
Jordbrugsanalyse for Odense Kommune · 2011
vandløb, vandløbsrestaurering, fjernelse af vandløbsspærringer, etablering af dyrkningsfrie
randzoner samt vådområder. På de vandløbsnære arealer og i lavbundsarealerne
vil der som følge af planerne formentlig ske en ekstensivering af den landbrugsmæssige
arealanvendelse. Områderne vil som hovedregel blive vådere og en
del omdriftsarealer vil blive omlagt til vedvarende græs. En anden mulighed er, at
landmænd ønsker at udnytte nogle af disse arealer til tilplantning med erårige
energiafgrøder. I medfør af Grøn Vækst-aftalen ændres pr. 15. juli 2011 afstandskravene
til vandløb og søer i naturbeskyttelsesloven, så dyrkning af erårige energiafgrøder
også bliver muligt inden for beskyttelseslinjen – ændringen omfatter dog
ikke internationale naturbeskyttelsesområder.
På øvrige dyrkningsarealer, hvor de generelle virkemidler implementeres, må det
forudses, at ændringerne i den landbrugsmæssige arealanvendelse bliver mindre
omfattende. Der vil formentlig ske en forskydning i kornarealet i retning mod mere
vårsæd, idet efterafgrøder som virkemiddel skal efterfølges af en vårsået afgrøde.
23
24 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune · 2011
5. Ejendoms- og bedriftsforhold
Landbrugsejendomme 11
Det samlede landbrugsareal i kommunen, der indgår i landbrugsejendomme 11 over
2 ha, er på godt 14.400 ha. Fordelingen af ejet landbrugsareal i forhold til ejendommenes
hektarstørrelse er vist i tabel 5.1. Der er i alt 793 landbrugsejendomme og
den gennemsnitlige ejendomsstørrelse ligger på 18,2 hektar.
Landbrugsejendomme i
Odense Kommune og
Region SydDk / hele Dk 2 - 10 ha 10 - 30 ha 30 - ha 70 ha > 70 ha I alt
Antal landbrugsejendomme 380 272 117 24 793
Landbrugsejendommenes
procentvise andel af det samlede
antal landbrugsejendomme
Landbrugsejendommenes samlede
areal i Odense Kommune
Landbrugsejendommenes
procentvise andel af det samlede
landbrugsareal
48 %
39%/40%
34 %
36%/37%
15 %
19%/18%
3 %
6%/5%
100 %
100%/100%
2.150 ha 4.735 ha 5.070 ha 2.491 ha 14.446 ha
15 %
10%/10%
33 %
28%/29%
Tabel 5.1.Landbrugsejendomme over 2 ha i Odense Kommune og i Region Syddanmark og hele
Danmark (tal i kursiv) .
Kilde: Statsforvaltning.dk Jordbrug Analyse af jordbrugserhvervene Syddanmark
Data (www.statsforvaltning.dk).
11 Ved en landbrugsejendom forstås en ejendom, der er noteret som en landbrugsejendom i Kort-
og Matrikelstyrelsens matrikelregister. En landbrugsejendom er undergivet landbrugspligt og er
omfattet af reglerne i lov om landbrugsejendomme.
35 %
37%/36%
Sammenlignes Odense Kommune med henholdsvis Region Syddanmark og landet
som helhed(tabel 5.1), er der henholdsvis 9 % og 8 % ere mindre landbrugsejendomme
på 2- 10 ha i Odense Kommune. Hvor de mindre landbrugsejendomme
udgør 48 % af det samlede antal landbrugsejendomme i Odense Kommune, er den
tilsvarende andel henholdsvis 39 % og 40 % for Region Syddanmark og landet som
helhed.
17 %
25%/25%
100 %
100%/100%
Landbrugsbedrifter
I Odense Kommune er der 390 landbrugsbedrifter 12 med et jordbrugsareal på over
2 ha – se tabel 5.2. Den gennemsnitlige bedriftsstørrelse for kommunen er 40,8 ha.
Kommunens samlede jordbrugsareal, der udnyttes af bedrifter på over 2 ha, er på
knap 14.800 ha.
Af kommunens knap 400 bedrifter på over 2 ha jordbrugsareal er 70 % eller
ca. 270 af disse bedrifter under 30 ha. 20 % eller knap 80 bedrifter er mellem
30 og 100 ha, og 40 bedrifter over 100 ha. Bedrifterne over 100 ha udgør 10
% af de knap 400 bedrifter, og de udnytter 55 % af kommunens jordbrugsareal.
Landbrugsbedrifter i Odense
Kommune, Region Syddanmark og
hele Danmark 2 - 30 ha 30 - 100 ha >100 ha I alt
Antal landbrugsbedrifter i Odense
Kommune
Landbrugsbedrifternes procentvise
andel af det samlede antal bedrifter
Landbrugsbedrifternes samlede areal
I Odense Kommune
Landbrugsbedrifternes procentvise
andel af det samlede landbrugsareal
273 77 40 390
70 %
59%/53%
20 %
25%/27%
10 %
16%/20%
100 %
100%/100%
2.189 ha 4.360 ha 8.204 ha 14.753 ha
15 %
12%/11%
30 %
29%/24%
Tabel 5.2. Landbrugsbedrifter over 2 ha i Odense Kommune og i Region Syddanmark og hele
Danmark (tal i kursiv).
Kilde: Statsforvaltning.dk Jordbrug Analyse af jordbrugserhvervene Syddanmark
Data (www.statsforvaltning.dk).
12 Ved en landbrugsbedrift forstås en driftsenhed, der anvendes til jordbrugsmæssige formål, som
for jordernes vedkommende er fastsat i lov om drift af landbrugsjorder og som drives af samme
fysiske eller juridiske person. En bedrift kan bestå af en eller flere landbrugsejendomme, samt
tilforpagtede arealer og arealer uden landbrugspligt.
55 %
59%/65
100 %
100%/100%
Jordbrugsanalyse for Odense Kommune · 2011
Sammenlignes Odense Kommune med Region Syddanmark og Danmark som helhed,
udgør bedrifterne på 2- 30 ha en langt større del af det samlede antal bedrifter
i Odense Kommune end de øvrige steder. I Odense Kommune udgør disse bedrifter
hele 70 % af det samlede antal, hvorimod det de øvrige steder ligger mellem 50 og
60 %. Der tegner sig dermed et billede af en todelt landbrugsstruktur. Den ene del
består af en stor gruppe små bedrifter, der primært tjener til bolig- og fritidsformål
og en anden del med få store bedrifter, der driver over halvdelen af kommunens
landbrugsareal.
25
26 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune · 2011
Kort 5.1 viser den geografiske fordeling af de 714 landbrugsejendomme, som findes
i kommunens miljøtilsynsdatabase. Forskellen på de 714 landbrugsejendomme,
hvor der føres miljøtilsyn, og de 793 landbrugsejendomme, der findes i kommunen
ifølge matriklen, er formentlig, at ca. 70 landbrugsejendomme alene anvendes til
beboelsesformål, hvor der ingen erhvervsmæssige aktiviteter er, der skal føres miljøtilsyn
med.
Som det fremgår af tabel 5.3 er over 2/3 af landbrugsejendommene i Odense
Kommune uden husdyrhold. Dette dækker over en lang række forskellige produktionsgrene
(planteavl, specialproduktion, frugtavl, frilandsgartneri osv.), men på
en stor del af (de mindre) landbrugsejendomme uden husdyrhold foregår der også
ikke-jordbrugsmæssige aktiviteter.
Driftstype Antal landbrugsejendomme
Landbrug med blandet husdyrhold 60
Landbrug primært med svinehold 45
Landbrug primært med kvæghold 54
Pelsdyrfarme (branchebekendtgørelse) 3
Landbrug uden husdyrhold 552
Landbrugsejendomme i alt 714
Tabel 5.3. Driftstype for landbrugsejendomme i Odense Kommune.
Kilde: Odense Kommunes miljøtilsynsdatabase.
I hvor høj grad arealanvendelsen og landskabet påvirkes af den store andel af mindre
og formentlig overvejende deltidsbedrifter afhænger bl.a. af, hvor stor en del af
disse bedrifter, der driver jorderne selv, og hvor stor en del, der blot bortforpagter
jorderne til større bedrifter eller maskinstationer el. lign. Den del af de mindre bedrifter,
der driver jorden selv, har typisk et ekstensivt husdyrhold (heste, får, kødkvæg
el. lign.) og dermed græsningsarealer og afgrøder, som ikke i så høj grad ses
hos de større bedrifter. På de mindre bedrifter opføres bygninger og anlæg tilpasset
ekstensivt jordbrug (beboelse, stalde, ridehaller etc.), ligesom der også gerne foretages
hegning, beplantning, etablering af små søer og lign. mindre naturtyper, der giver
landskabet ere private rekreative muligheder. Undersøgelser af udviklingen de
sidste ca. 20 år i de bynære jordbrugslandskaber omkring Hovedstadsområdet, som
langt hen ad vejen må forventes at være sammenlignelige med situationen i Odense
Kommune, viser dog, at der er tale om et mere komplekst samspil mellem større
fuldtids- og mindre deltidsbedrifter, hvori arealanvendelsen og jordbrugsproduktionen
tilrettelægges og ændres. Der er dog ingen tvivl om, at en fortsat ”urbanisering”
af de bynære jordbrugsområder kan få konsekvenser for den klare grænse
mellem by og land. Ved ”urbanisering” forstås i denne sammenhæng byudvikling
og bymæssig påvirkning af de bynære landbrugsområder – herunder ændringer i
landbrugsejendommens erhvervsanvendelse og at ejerne i højere grad er deltidslandmænd
eller blot anvender landbrugsejendommene som boliger. Risikoen er
diffus byspredning og at det åbne landskab forsvinder og visuelt og fysisk bliver
mere lukket. Det er vigtigt, at de bynære landbrugsområder er velforsynede med
stier og rekreative opholdsmuligheder med naturen og landskabet som hovedelementer
og uden at der sker en tivolisering, men at den rurale karakter opretholdes.
Hertil hører et åbent landskab med marker med vekslende afgrøder og hvor årstidernes
skift kan følges.
Andre forhold som vil være afgørende for strukturudviklingen af jordbrugsproduktionen
i Odense Kommune er aldersfordelingen for de nuværende jordbrugsproducenter
i kommunen, og i hvilket omfang der vil blive investeret i omstilling og udvikling
af produktionsenhederne i form af produktions- og energianlæg, staldindretning
og -inventar m.m., der kan leve op til de kommende miljø- og dyrevelfærdsmæssige
krav. Det har imidlertid ikke været muligt indenfor rammerne af denne
jordbrugsanalyse at indsamle oplysninger om aldersfordeling og om hvor stor en
del af de eksisterende produktionsanlæg, der skal foretages yderligere investeringer
i, for at de kan leve op til de kommende krav.
Jordbrugsanalyse for Odense Kommune · 2011
27
Kort 5.1. Kommunens registreringer af landbrugsejendomme, september 2010.
28 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune · 2011
6. Husdyrforhold
I dette afsnit beskrives udviklingen i husdyrproduktionen – primært kvæg og svin i
Odense Kommune.Data er baseret på det Centrale Husdyrregister og analyserne er
foretaget med værktøjet CTtools.
Der har i perioden fra 2003 til 2010 været et mindre fald i antallet af svin i Odense
Kommune på 2,1 % og i oplandet til Odense Fjord på 5,2 % – jf. gur 6.1. For kvæg
har der været et fald på 41,0 % i Odense Kommune og på 26,9 % i oplandet til
Odense Fjord.
Dyreenheder
40000
35000
30000
25000
20000
15000
10000
5000
Udvikling i kvæg og svin
0
2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010
Figur 6.1. Udviklingen i det samlede antal af kvæg og svin baseret på CHR-data uden, at der
reguleres for normtalsændringer undervejs.
Kilde: CHR-data bearbejdet med værktøjet CTtools.
Kvæg Odense Kommune
Kvæg Odense Fjord
Svin Odense Kommune
Svin Odense Fjord
Kvægbrug
Antallet af kvægbrug over 3 DE i Odense Kommune faldt i perioden 2003-10 fra 72
til 53. En stor del af kvægbrugene er placeret i kommunens vestlige og sydøstlige del
– se kort 6.1, 6.2, og 6.3. Der er i perioden fra 2003 til 2010 sket et fald i gennemsnitsstørrelsen
på kvægbedrifter i kommunen fra 54,5 DE til 43,6 DE. Udviklingen
afspejler, at selvom der er sket udvidelse på få større bedrifter har det ikke kunnet
opveje et større fald i de øvrige kategorier af kvægbedrifter og at den gennemsnitlige
størrelse på kvægbedrifterne er faldet.
Jordbrugsanalyse for Odense Kommune · 2011
29
Kort 6.1. Placering og størrelse(dyreenheder(DE) af kvægbrug i 2003.
Kilde: CHR-data bearbejdet med værktøjet CTtools.
30 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune · 2011
Kort 6.2. Placering og størrelse(dyreenheder(DE)) af kvægbrug i 2010.
Kilde: CHR-data bearbejdet med værktøjet CTtools.
Jordbrugsanalyse for Odense Kommune · 2011
31
Kort 6.3. Udvikling i kvægbrug fra 2003 til 2010 (dyreenheder(DE)
Kilde: CHR-data bearbejdet med værktøjet CTtools.
32 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune · 2011
Svinebrug
Antallet af svinebrug > 3 DE i Odense Kommune faldt i perioden 2003-10 fra 64 til
36. En stor del af svinebrugene er placeret i kommunens sydlige periferi samt i den
nordvestlige del – se kort 6.4, 6.5 og 6.7. Der er i perioden fra 2003 til 2010 sket en
markant stigning i gennemsnitsstørrelsen på svinebedrifter i kommunen fra 78,5
DE til 136,9 DE. Udviklingen afspejler den samme tendens som på landsplan, at
svineproduktionen foregår på stadigt færre men større bedrifter.
Jordbrugsanalyse for Odense Kommune · 2011
33
Kort 6.4. Placering og størrelse( dyreenheder(DE)) af svinebrug i 2003
Kilde: CHR-data bearbejdet med værktøjet CTtools.
34 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune · 2011
Kort 6.5. Placering og størrelse( dyreenheder(DE)) af svinebrug i 2010.
Kilde: CHR-data bearbejdet med værktøjet CTtools.
Jordbrugsanalyse for Odense Kommune · 2011
35
Kort 6.6. Udvikling i svinebrug fra 2003 til 2010 (dyreenheder(DE)
Kilde: CHR-data bearbejdet med værktøjet CTtools.
36 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune · 2011
Udvidelse af husdyrbrug
Siden lovgivningen om miljøgodkendelse af husdyrbrug blev reformeret i 2007
har Odense Kommune modtaget 14 ansøgninger om udvidelse af husdyrbrug.
Ansøgningerne fordeler sig på 6 svinebrug, 5 kvægbrug, 2 minkfarme og et hestehold.
Trods tilbagegangen i antallet af husdyr og i antallet af bedrifter er en del af de
tilbageværende husdyrbrug alligevel udviklingsorienterede og investeringsvillige.
De ansøgte dyrehold er på ejendomme, der ligger i kommunens sydlige og vestlige
periferi – se kort 6.7. For kvæg og svin udgør de ansøgte husdyrhold, som kommunen
har godkendt inden udgangen af 2010 ca. 24 % af den samlede bestand af kvæg
og svin i 2010. Til sammenligning er der til brug for Husdyrreguleringsudvalget
opgjort, at det godkendte antal DE på landsplan i perioden fra januar 2007 til juni
2010 udgør ca. 33 % af det samlede husdyrhold. Dermed kan det konkluderes at udviklingen
i husdyrproduktionen foregår på et lidt lavere niveau i Odense kommune
end for gennemsnittet for landet hvilket er forventeligt i nærheden af et større bysamfund.
Af betydning for den fremtidige udvikling af husdyrbrugene i Odense kommune
er om det enkelte husdyrbrug kan forvente at opnå miljøgodkendelse til udvidelse.
En vigtig faktor er her de hensyn, der if. habitatdirektivet skal tages til nitratudvaskningen
til over adevande, der er omfattet af direktivets udpegninger. Som
vurderingskriterium indgår bl.a. en vurdering af udviklingen i husdyrtrykket i oplandet
til det vandområde, som husdyrbruget afvander til. Odense kommune ligger
i oplandet til Odense Fjord og her har der siden 2007 været et fald på ca. 7,8 % i
husdyrtrykket. Indregnes de godkendelser, der er meddelt, men som endnu ikke
er udnyttet, reduceres faldet dog til ca. ½ %. I Miljøstyrelsens vejledning 13 indgår
tillige en vurdering af sikkerheden i dyretryksopgørelserne på 5 % og det betyder, at
der stadig er mulighed for nogen udvidelse af husdyrbrugene i oplandet – herunder
i Odense kommune uden ekstraordinære krav til udledningen af næringsstoffer.
13 Supplement til den digitale husdyrvejledning om kommunernes opgørelse af dyretryk.
Miljøstyrelsen, notat den 14. marts 2011
Jordbrugsanalyse for Odense Kommune · 2011
37
Kort 6.7. Modtagne ansøgninger om miljøgodkendelse af
husdyrbrug i Odense Kommune siden 01. januar 2007.
38 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune · 2011
7. Væksthusgartneri
Jordbrugsproduktionen i Odense Kommune er i høj
grad præget af en stor væksthusproduktion. Odense
kommune har uden sammenligning Danmarks største
og mest koncentrerede væksthusproduktion.
Oplysningerne i dette kapitel er i vid udstrækning baseret
på oplysninger fra Dansk Gartneri.
For at sikre de store investeringer, der er foretaget i
væksthussektoren samt sikre at der også fremover er
gode rammebetingelser for fortsat udvikling i væksthusgartneriet
i Odense udpegede Fyns Amt tilbage i
starten af 80erne særlige væksthusområder.
Der er udpeget et bruttoareal på 1346 ha fordelt på
4 områder, som alle er udlagt til væksthusgartnerier.
Områderne ligger i Stige, Bellinge, Fangel og Åsum –
se kort 7.1.
Over 40 % af væksthusarealet i Danmark ligger i
Odense Kommune – se tabel 7.1. Gennem tiden har
der været forskellige faktorer der har været bestemmende
for gartneriernes lokalisering. Tilbage i tiden
har det været jordbunden, adgang til transport af
brændsel, tilgængelighed af sæsonarbejdskraft eller
nærhed til et afsætningsmarked eller til vandforsyning.
Kort 7.1. Registrerede
drivhuse >30 m2 og
udpegede væksthusområder i
kommuneplan 09.
Kort 7.2. Ledningsnet for Gartnernes
Fjernvarmeforsyning.
Kilde: Gartnernes Fjernvarmeselskaber,
www.gartnervarme.dk.
Jordbrugsanalyse for Odense Kommune · 2011
Aktuelt er adgangen til relativ billig fjernvarmeforsyning
fra Fynsværket af væsentlig betydning for gartneriernes
lokalisering. For at sikre den stabile og billige
energiforsyning oprettede gartnerne i 1982 deres eget
forsyningsselskab:
Gartnernes Fjernvarmeselskaber, www.gartnervarme.
dk. Fjernevarmeselskaberne består af re selvstændige
selskaber, som i egne ledningsnet forsyner Odense
Nord, Bellinge – Fangel, Åsum og Lindved – se kort
7.2.
39
40 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune · 2011
Kort 7.3 viser beliggenheden af frugtplantager, gartnerier
og planteskoler i Odense kommune. Hovedparten
er væksthusgartnerier og det ses, at der også er mange
væksthusgartnerier uden for væksthusområderne.
Væksthusgartnerisektoren
Ifølge Danmarks Statistiks Væksthustælling (2008)
er det samlede danske væksthusareal på 4,575 mio.
m 2 fordelt på 403 virksomheder. En forholdsvis stor
andel heraf (ca. 110 virksomheder med et samlet
væksthusareal på ca. 2 mio. m 2 ) er som det fremgår af
nedenstående tabel, lokaliseret i Odense Kommune,
primært i de i kommuneplanen udpegede væksthusområder.
De udpegede væksthusområder er Stige,
Bellinge, Fangel og Åsum.
Antal
virksomheder
Kort 7.3. Frugtplantager,
gartnerier og planteskoler.
Kilde. BBR: benyttelseskode 07.
Udtræk foretaget i august 2010.
Væksthusareal
(1000 m 2 )
Virksomhedsstørrelse
i gennemsnit (m 2 )
Samlet DK 403 4.575 11.352
Odense Kommune 110 2.000 18.181
Odense i pct. af DK 27 44 -
Tabel 7.1 - Væksthusgartnerier i Danmark/i Odense Kommune
Kilde: For data om gartnerier i Odense Kommune: Dansk Gartneris brancheaftale med
Energistyrelsen.
Som det ligeledes fremgår af tabel 7.1 er det karakteristisk for de odenseanske
væksthusgartnerier, at de gennemsnitligt set er markant større end de tilsvarende
gartnerier i det øvrige Danmark.
Gennemsnitsstørrelsen på de godt 18.000 m 2 dækker over en stor spredning fra de
mindste gartnerier på omkring 2.000 m 2 til den største virksomhed med et areal
på 165.000 m 2 . Størrelsesfordelingen på de odenseanske virksomheder er nærmere
beskrevet i tabel 7.2.
Størrelseskategori Antal virksomheder
< 5000 m 2 32
5.000-10.000 28
10.000-20.000 27
20.000-100.000 22
> 100.000 m 2 2
Tabel 7.2 Størrelsesfordeling af væksthusgartnerier i Odense Kommune
Kilde: Dansk Gartneri.
Antallet af væksthusgartnerier i Danmark er igennem en årrække faldet med omkring
6 pct. om året. Til gengæld er de enkelte virksomheder blevet større og reduktionen
af det samlede væksthusareal er forholdsvis mindre (1 pct. om året siden
2002). Også gartnerierhvervet i Odense Kommune er præget af en markant
strukturudvikling i retning af færre virksomheder, men i modsætning til det øvrige
Danmark, vurderes der ikke her at være sket noget fald i det samlede væksthusareal.
Det typiske billede er, at stopper en virksomhed, bliver produktionsarealet
overtaget af et andet gartneri på eje- eller lejebasis.
Alternativt erstattes ældre væksthusarealer, der nedrives, med nybyggeri (udvidelse
af væksthusarealet) i øvrige eksisterende virksomheder. Dansk Gartneri vurderer,
at opstart af helt nye gartnerivirksomheder på bar mark, p.t. ikke er realistisk, som
følge af de store kapitalkrav, der er forbundet hermed. Strukturudviklingen i retning
af færre men større væksthusgartnerier forventes at fortsætte, eller endda intensiveres,
i årene fremover.
Foretagne investeringer
Der er samlet set foretaget meget store investeringer i gartnerierne i Odense
Kommune. Såvel i selve væksthusene som i varmeforsyningen hertil. Dansk Gartneri
vurderer at omkostningerne til væksthusbyggeri, inklusive inventar, udgør omkring
1.500 kr. pr. m 2 . Nyværdien af væksthusarealet i Odense Kommune vurderes derfor
udgøre omkring 3 mia. kr.
Stort set hele væksthusarealet er tilsluttet gartnernes eget fjernvarmenet fra
Fynsværket. Nyværdien heraf opgør Dansk Gartneri til ca. 300 mio. kr.
Jordbrugsanalyse for Odense Kommune · 2011
Væksthusproduktionens sammensætning
I den helt overvejende del af væksthusgartnerierne i kommunen med et samlet
areal på omkring 1.7 mio. m 2 bliver der produceret et bredt udsnit af forskellige
potteplanter. Omkring 80 pct. af denne produktion afsættes på eksportmarkederne
primært Tyskland og Sverige.
I det resterende areal på omkring 0,3 mio m 2 dyrkes der væksthusgrøntsager, primært
tomater og agurker, der afsættes på det danske hjemmemarked.
Væksthusgartneriernes energiforsyning og energibehov
Stort set alle væksthusgartnerierne i Odense Kommune er opvarmet ved hjælp af
fjernvarme fra Fynsværket, der transporteres i gartnernes egne ledningsnet ud til
de enkelte virksomheder. Gartnerierne aftager herved ca. 25 pct. af den samlede
fjernvarmeproduktion, men da der fortsat udledes store mængder uudnyttet overskudsvarme
fra elproduktionen på Fynsværket, er der også energimæssigt set fordele
ved en udvidelse af væksthusarealet i kommunen. Kun ca. 10 gartnerier opvarmes
med egne kedelanlæg (kul eller olie).
Energiomkostningerne udgør en høj andel af gartneriernes samlede omkostninger
(typisk omkring 15 pct.), og samtlige virksomheder vil nødvendigvis have fokus på
at formindske energiforbrug og omkostninger hertil. Samlet set har væksthusgartnerierne
i Odense været i stand til at reducere varmebehovet med 35 pct. i perioden
1996–2009. Udviklingen med reduktion i varmebehovet forventes at fortsætte i de
kommende år.
Væksthuse fungerer i realiteten som store solfangere, og det er beregnet, at den
naturlige varmeindstråling er ca. dobbelt så stor som varmeforbruget på årsbasis.
Problemet har hidtil været, at det ikke har været muligt at sæsonlagre sommerens
varmeoverskud. Denne teknologi er i dag til stede via lagring i undergrunden, og
der gennemføres nu storskala-demonstrationsprojekt med den.
Væksthusgartnerierne vil hermed kunne gå fra at være storforbruger af energi til at
blive energileverandør. Men også i denne forbindelse de gartneriernes opkobling til
fjernvarmenettet, der her vil kunne fungere som varmeaftager/varmebuffer, være
vigtig.
41
42 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune · 2011
Væksthusproduktionen er meget energikrævende og vil være meget sårbar overfor
stigninger i energipriserne. Der ligger en udfordring i at samtænke en fortsat udvikling
af væksthusproduktionen med etableringen af nye CO 2 -venlige energiproduktioner
som f.eks. solceller (elproducerende) og solfangere (varmeproducerende),
som kan integreres i glasset på væksthusene. Det vil med fordel kunne kombineres
med et varmelager, som også kan gemme på overskudsvarmen fra væksthusene om
sommeren til brug på andre tider af året.
Vandbehov
Adgang til tilstrækkelige vandingsmængder er en grundlæggende forudsætning for
erhvervets produktion af højværdiafgrøder og følgende standard forbrugstal af vandingsvand
kan opstilles 14 :
• Væksthuse: 15.000 m 3 /ha/år
• Frilandsgrøntsager: 1.500 m 3 /ha/år
• Containerkultur og pottekultur (planteskoler): 10.000 m 3 /ha/år
Mange væksthusgartnerier opsamler i dag regnvand i regnvandsbassiner, hvorved
behovet for indvinding af grundvand til vanding reduceres. Ikke alle virksomheder
har mulighed for at etablere (tilstrækkeligt store) regnvandsbassiner, og nedbørsmængderne
påvirker selvsagt også, i hvor høj grad vandingsbehovet kan dækkes
ved hjælp af regnvandet.
Mulighederne for at indvinde vand til gartnerivanding varierer fra sted til sted i
kommunen. Af kort 7.4 fremgår det, at der endnu er nye indvindingsmuligheder i
væksthusområderne i Bellinge, Fangel og dele af Åsum.
Gartnerierhvervets fremtidige udvikling
Gartnerierhvervet har gennem de seneste år været præget af stagnation. Men branchen
har startet et målrettet arbejde på at vende denne udvikling til fremtidig vækst,
bl.a. gennem det såkaldte ”Grøn Vækstklynge”-initiativ.
Målet for Dansk Gartneri er, at erhvervets produktionsværdi på landsplan skal være
fordoblet i 2025. Det eksisterende væksthusareal i Odense Kommune forventes på
denne baggrund forøget til ca. 4 mio. m 2 frem til 2025 og beskæftigelsen må på
14 Kilde: Dansk Gartneri.
trods af rationalisering også forventes nær fordoblet. Behovet for nye reserve- og
friarealer vil stige i takt.
Midlet til at opnå denne udvikling er et systematisk samarbejde mellem alle de led,
der indgås i branchen om at løse erhvervets udfordringer med nansiering, innovation,
energiforsyning, markedsføring og salg.
Opfyldelse af målsætningen forudsætter byggeri af nyt produktionsareal. Udbygning
forventes at blive forholdsvis størst i Odense Kommune som følge af de fordele, der
er forbundet med en lokalisering her, eksempelvis:
• God beliggenhed i forhold til transport- og afsætningsorganisationer
• Mulighed for fjernvarmeforsyning, der er forholdsvis billig,
stabil og miljøvenlig
• Samarbejde inden for gartneriklyngen
Det er imidlertid ikke optimalt, at mange gartnerivirksomheder, bl.a. som følge af
tilforpagtning af ældre væksthuse, har produktionsareal spredt rundt omkring i
Odense Kommune og på Fyn i øvrigt. Erhvervet arbejder derfor fortsat med planer
om etablering af en ny samlet gartneripark på omkring 300.000 m 2 . Ud fra samlede
hensyn til logistik, varmeforsyning mv. vurderer Dansk Gartneri, at en placering
inden for væksthusområdet i Åsum kan være den mest fordelagtige for erhvervet.
Jordbrugsanalyse for Odense Kommune · 2011
43
Kort 7.4. Potentiale for gartnerivanding.
Kilde: Odense Kommune.
44 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune · 2011
8. Frugtavl og bær og
frilandsgrønsager
Ud over væksthusgartnerier, foregår der i Odense
Kommune også en væsentlig produktion indenfor
frugtavl, bær og frilandsgrøntsager. Ifølge Dansk
Gartneris vurdering ndes der omkring 16 frilandsgartnerier
i Odense Kommune med et samlet jordtilliggende
på godt 100 ha. Virksomhederne er fordelt
med 8 frugt- og bæravlere med et samlet areal på ca.
60 ha og 8 frilandsgartnerier med et samlet areal på
ca. 44 ha.
Der produceres her henholdsvis æbler, pærer, blommer
og stikkelsbær samt et bredt udsnit af frilandsgrøntsager:
spidskål, sukkermajs, rabarber, porrer,
persille, jordskokker og kålrabi. Hele frilandsproduktionen
bliver afsat på det danske hjemmemarked.
Det fremgår af kort 8.1 at arealerne med frugtavl, bær
og frilandsgrønsager er spredt over store dele af kommunen.
Kort 8.1. Placering af markblokke med frugtavl, bær og frilandsgrønsager i 2008.
Kilde: data fra det generelle landbrugsregister(GLR) bearbejdet med værktøjet CTtools.
9. Økologisk produktion
Den økologiske jordbrugsproduktion i Odense foregår
på i alt ca. 20 jordbrugsbedrifter med et samlet areal
på lidt under 600 ha (tal fra 2010). Hovedparten er
planteavlsbedrifter og de øvrige er husdyrbedrifter
med kvæg, svin, får og fjerkræ og med en gennemsnitsstørrelse
på lidt under 30 ha pr. bedrift. Hermed
er de økologiske bedrifter betydelig mindre end gennemsnittet
for alle bedrifter i kommunen på ca. 40 ha.
Gennemsnitsstørrelsen dækker over meget stor variation
fra bedrifter med få hektar til bedrifter med op
mod 140 ha. Også inden for de økologiske bedrifter er
der tale om en todeling med få meget store bedrifter
og mange små bedrifter.
Kort 9.1 viser placeringen af markblokke med økologisk
jordbrugsproduktion, der er spredt over stort
set hele kommunens landbrugsareal. Arealmæssigt
udgjorde de økologisk dyrkede arealer i Odense
Kommune i 2008 i alt 634 ha, som svarer til 4 % af
landbrugsarealet. På landsplan blev 6,3 % af landbrugsarealet
dyrket økologisk i 2008 og dermed ligger
Odense Kommune betydelig under landsgennemsnittet.
Det relativt lave dyrkningsareal står i modsætning til at Odense som storby udgør
en stor aftager af økologiske landbrugsprodukter. Dernæst ligger der – se i lyset
at Grøn Vækst – målet om en fordobling af den økologiske produktion inden 2020,
en stor opgave med at bringe Odense ajour med udviklingen på landsplan.
Jordbrugsanalyse for Odense Kommune · 2011
45
Kort 9.1. Placering af arealer med økologisk produktion i 2008.
Kilde: data fra det generelle landbrugsregister(GLR) bearbejdet med værktøjet CTtools.
46 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune · 2011
10. Udvikling af jordbruget i de
seneste år og udviklingstendenser
Beskæftigelse
Odense Kommune er beskæftigelsesmæssigt Danmarks fjerdestørste by. Nærheden
til en større by betyder at beskæftigelsen indenfor jordbrugssektoren (landbrug,
gartneri, skovbrug) og skeri er relativ lav i forhold til landsgennemsnittet. I 2009
var der ifølge Statistikbanken 1.680 personer i Odense Kommune beskæftiget indenfor
landbrug, gartneri, skovbrug og skeri. I 2006 var antallet 2.083, hvilket
er et fald på 20 % over tre år. Samlet var ca. 1,8 % af alle erhvervsaktive i Odense
Kommune i 2009 beskæftiget indenfor landbrug, skovbrug og skeri, mens andelen
i 2006 var ca. 2,2 %. På landsplan var beskæftigelsesprocenten for landbrug, gartneri,
skovbrug og skeri 2006 og 2009 hhv. 3,0 og 2,6 %. Beskæftigelsesandelen af
erhvervsaktive indenfor landbrug, gartneri, skov og skeri er altså lavere i Odense
Kommune end på landsplan - trods stor beskæftigelse i væksthussektoren i Odense
Kommune, jf. kapitel 7.
2006, hele landet
2009, hele landet
2006, Odense
2009, Odense
I gur 10.1 ses hvilken beskæftigelseskategori erhvervsaktive personer indenfor
landbrug, gartneri, skovbrug og skeri har i Odense Kommune sammenlignet med
hele landet.
70,0
60,0
50,0
40,0
30,0
20,0
10,0
0,0
Selvstændige
Medarbejdende ægtefælle
Topledere
Lønmodtagere højeste niveau
A Landbrug, skovbrug og skeri
Figur 10.1 Procentandel af beskæftigede inden for beskæftigelseskategorier i landbrug, gartneri,
skovbrug og fiskeri. Kilde: Statistikbanken.
Lønmodtagere mellemniveau
Lønmodtagere grundniveau
Andre lønmodtagere
Lønmodtagere u.n.a.
Som det fremgår, er der i Odense Kommune en markant mindre andel af selvstændige
indenfor landbrug, gartneri, skovbrug og skeri sammenlignet med landsforholdene.
Til gengæld er andelen af beskæftigede lønmodtagere indenfor landbrug,
gartneri, skovbrug og skeri i Odense Kommune markant større end for landsgennemsnittet.
Dette hænger sammen med den store beskæftigelse indenfor væksthusproduktionen
i Odense Kommune, jf. kapitel 7.
Som det ses, er der gennem de seneste år sket et markant fald i antallet af beskæftigede
inden for jordbrugserhvervene. Det samme gør sig gældende for forarbejdningsindustrien
knyttet til landbrugsproduktionen. Antallet af beskæftigede indenfor
føde-, drikke- og tobaksvareindustri i Odense Kommune var i 2009 1.551
personer. I 2006 var antallet 1.906 personer, hvilket er et fald på næsten 20 % over
blot tre år. Samlet var ca. 1,6 % af alle erhvervsaktive i Odense Kommune i 2009
beskæftiget indenfor føde-, drikke- og tobaksvareindustri. I 2006 var beskæftigelsesandelen
2,1 % i forarbejdningsindustrien knyttet til landbrugsproduktionen i
Odense Kommune. På landsplan var beskæftigelsesprocenten for føde-, drikke- og
tobaksvareindustri i 2006 2,5 % og 2,3 % i 2009.
2006, hele landet
2009, hele landet
2006, Odense
2009, Odense
Jordbrugsanalyse for Odense Kommune · 2011
I gur 10.2 ses hvilken beskæftigelseskategori det absolutte antal personer indenfor
føde-, drikke- og tobaksvareindustri har i Odense Kommune sammenlignet med
hele landet.
70,0
60,0
50,0
40,0
30,0
20,0
10,0
0,0
Selvstændige
Medarbejdende ægtefælle
Topledere
Lønmodtagere højeste niveau
CA Føde-, drikke- og tobaksindustri
Figur 10.2 Procentandel af beskæftigede inden for beskæftigelseskategorier i føde-, drikke- og
tobaksvareindustri. Kilde: Statistikbanken.
Lønmodtagere mellemniveau
Lønmodtagere grundniveau
Andre lønmodtagere
Lønmodtagere u.n.a.
47
48 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune · 2011
Beskæftigelse indenfor landbrug, skovbrug og skeri sker ofte indenfor enkelmandsvirksomheder
eller virksomheder med få ansatte. Ifølge Statistikbanken (- se
tabel 10.1)var der indenfor landbrug, skovbrug og skeri i Odense Kommune i 2008
i alt 314 arbejdssteder, hvoraf 147 - eller næsten halvdelen af disse - var arbejdssteder
med kun 1 beskæftiget. Det totale antal arbejdssteder i Odense i 2008 var knap
8.000.
Antal arbejdssteder /
Antal beskæftigede i
virksomheden
Odense 2008 1 2-4 5-9 10-19 20-49 50-99 100+ I alt
Landbrug, skovbrug
og skeri %
147
47%
Alle andre brancher % 2.523
33%
85
27%
1.968
26%
38
12%
1.247
16%
23
7%
911
12%
14
4%
571
8%
6
2%
227
3%
1
0%
137
2%
314
100%
7.584
100%
I alt 2.670 2.053 1.285 934 585 233 138 7.898
Tabel 10.1 Arbejdssteder indenfor landbrug, skovbrug og fiskeri og andre brancher i Odense
Kommune i 2008. Kilde: Statistikbanken.
Tallene på landsplan fremgår af tabel 10.2.
Antal arbejdssteder /
Antal beskæftigede i
virksomheden
Hele landet 2008 1 2-4 5-9 10-19 20-49 50-99 100+ I alt
Landbrug, skovbrug
og skeri %
22.458
63%
Alle andre brancher % 100.014
39%
9.799
28%
64.382
25%
2.441
7%
37.670
15%
561
2%
26.577
10%
155
0%
17.558
7%
28
0%
5.732
2%
3
0%
3.664
1%
35.445
100%
255.597
100%
I alt 122.472 74.181 40.111 27.138 17.713 5.760 3.667 291.042
Tabel 10.2 Arbejdssteder indenfor landbrug, skovbrug og fiskeri og andre brancher i hele landet i
2008. Kilde: Statistikbanken.
Som det fremgår af tabel 10.1 og 10.2 er antal af jordbrugsvirksomheder
med mere end 4 beskæftigede
generelt højere i Odense end på landsplan i gennemsnit.
F.eks. er det bemærkelsesværdigt, at én
ud af de tre jordbrugsvirksomheder, der på landsplan
beskæftiger mere end 100, ligger i Odense, og
mens 91 % af arbejdsstederne inden for jordbruget
på landsplan beskæftiger 1-4 personer, så er det for
Odenses vedkommende 74 % af arbejdsstederne.
Eller sagt på en anden måde, så beskæftiger ca. 1/4
af jordbrugsvirksomhederne i Odense Kommune
mere end 5 personer, mens det kun er tilfældet for
under 10 % af jordbrugsvirksomhederne på landsplan.
Jordbrugsvirksomhederne i Odense Kommune
er altså betydeligt større og beskæftiger en større
del af lønmodtagere end den landsgennemsnitlige
jordbrugsvirksomhed.
11. Konklusion og anbefalinger til
jordbrugsplanlægning
Jordbrugserhvervet i Odense Kommune
Jordbrugserhvervet har gennem tiden været et vigtigt erhvervsområde i Odense
Kommune. Til trods for at Odense Kommune naturligvis er præget af at rumme
Danmarks tredje største by, markerer kommunen sig samtidig som et kerneområde
og primær kompetenceklynge for den danske væksthusproduktion med udviklingsafdelinger
og afsætningsorganisationer lokaliseret i Odense.
Landbruget er domineret af planteavl – herunder frilandsgrønsager og frugtavlsproduktion
og en relativt stor andel mindre bedrifter med blandet dyrehold og
uden dyrehold. Som det ofte ses i landområderne nær de større byer, er der sket en
udvikling mod ere små deltidsbedrifter, hvor byboer, får mulighed for at udleve
landmandsdrømmen på et lille stykke jord. Samtidig sker der i Odense Kommune
ligesom i resten af landet, en strukturtilpasning, der medfører, at antallet af fuldtidsbedrifter
falder, mens deres størrelse stiger. I Odense Kommune består hver
bedrift i gennemsnit af to ejendomme. Dette må formodes at dække over, at rigtigt
mange af de små deltidsbedrifter kun består af én ejendom, mens de store bedrifter
derfor består af ere ejendomme. Dette underbygges bl.a. af, at bedrifterne over
200 ha kun udgør 4 pct. af det samlede antal bedrifter, men de store bedrifter over
200 ha ejer 29 pct. af det dyrkede areal.
Der er stadig mulighed for udvidelse af husdyrholdet i Odense Kommune – navnlig
for ejendomme der er placeret hensigtsmæssigt i forhold til naboer. Men for en del
husdyrbedrifter vanskeliggøres en udvidelse af den relativt store befolkningstæthed,
der medfører, at det kan være svært at overholde afstandskravene til naboer.
Det må antages, at der i fremtiden fortsat vil ske en strukturtilpasning af jordbruget
i Odense Kommune, hvor der vil blive færre, men større bedrifter. På grund af de
relativt mange mindre ejendomme er der i princippet et stort potentiale for opkøb
og samling af bedrifter. Imod den udvikling taler imidlertid det forhold, at der er
mange fritids- og deltidslandmænd i Odense Kommune. Disse vil ikke være så mod-
Jordbrugsanalyse for Odense Kommune · 2011
tagelige for økonomiske gevinster ved salg, da deres landmandsliv er valgt ud fra
andre kriterier end de økonomiske, og de er ikke alene afhængige af indkomsten fra
landbruget.
Planlægning for væksthusområderne
Jordbrugsanalysen viser, at jordbrugsproduktionen i Odense Kommune først og
fremmest er karakteriseret ved en meget veludviklet væksthusproduktion, der uden
sammenligning udgør Danmarks største koncentration og kompetenceklynge af
væksthusproduktioner. Derfor er det helt oplagt og relevant at videreføre og revidere
de af Fyns Amts udpegede væksthusområder. Det er de to store udpegede
væksthusområder i Odense Kommune i Stige og i Bellinge, som omfatter store eksisterende
væksthusklynger. Væksthusområdet ved Fangel omkranser Fangel by og
har en kapacitet, som er større end nødvendig for at rumme den fremtidige gartneriudvikling
her. Dele af det østlige væksthusområde ved Åsum har også en større
kapacitet end der pt er nødvendig, men ligger hensigtsmæssigt i forhold til infrastruktur
og rummer gode muligheder for yderligere vandindvinding i den nordlige
del. Dette område kan derfor være velegnet til en fremtidig gartneriudbygning.
Planlægning for jordbrugsinteresserne
Fyns Amt har ikke udpeget særligt værdifulde landbrugsområder, og derfor er et hovedspørgsmål
til den planlægningsmæssige opfølgning på jordbrugsanalysen, om
denne giver grundlag for at udpege særligt værdifulde landbrugsområder i Odense
Kommune ud over en videreførelse af væksthusområderne. En udpegning af særligt
værdifulde landbrugsområder i Odense Kommune bør tage sigte på at sikre en fortsat
udvikling af såvel heltids- som deltidsjordbrug og en variation i den jordbrugsmæssige
arealanvendelse, som medvirker til at sikre, at jordbrugsområderne og det
åbne land i Odense Kommune - udover at give grundlag for en jordbrugsproduktion
- fortsat er et åbent landskab, hvor der også er plads til sikring af rent drikkevand,
rekreative interesser, samt de miljø- og naturbeskyttelsesinteresser, som er kendetegnet
og vilkårene for storbynære jordbrugsområder.
Mere konkret kan jordbrugsplanlægningen og en evt. udpegning af særligt værdi-
49
50 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune · 2011
fulde landbrugsområder i Odense Kommune tage udgangspunkt i de styrkepositioner
og karakteristika som jordbrugsproduktionen har i dag. Med andre ord kan der
i den videre planlægning for jordbrugserhvervet, inkl. væksthusgartneri, i Odense
Kommune være fokus på:
• Udbygning og sikring af Danmarks største og førende kompetenceklynge indenfor
væksthusproduktion.
• Opstilling og sikring af udviklingsmuligheder for væksthusproduktionen ikke
bare som energiaftager, men også som energiproducent.
• Fremme muligheden for, at husdyrproduktionen kan indgå som energileverandør.
• Sikring af fortsat gode udviklingsmuligheder for heltidsjordbruget.
• Sikring af fortsat gode udviklingsmuligheder for fritids- / deltidsjordbrug og med
gode rammer for supplerende ikke-jordbrugsmæssige aktiviteter.
• Fremme udviklingsmulighederne for en lokalt baseret økologisk jordbrugsproduktion
til et lokalt urbant marked i overensstemmelse med målsætningen i Grøn
Vækst.
• Sikre gode rammer for samspil mellem bynære jordbrug og bymæssige aktiviteter.
• I samarbejde med nabokommunerne at undersøge mulighederne for hen over
kommunegrænsen at sikre en sammenhængende planlægning med deraf følgende
udpegninger, der opleves logiske.
12. Referencer
- Landsplanredegørelse 2010, Miljøministeriet, 2010.
- Bynære landbrugsområder i Hovedstadsregionen 2004. Udvikling i landbrug,
landskab og bebyggelse 1984-2004. Jørgen Primdahl m. . Forest & Landscape
Research, No. 37. Danish Centre for Forest, Landscape and Planning,
Hørsholm, 2006.
- Rapport - undersøgelse af erhvervs- og boligbyggeri i landzonen 2000-2005.
Esben Munk Sørensen m. . Aalborg Universitet, 2007.
- Bynære landskabsområder - forholdet mellem by og land. Bent Møller
Rasmussen. Arbejdsrapport nr. 30, Skov & Landskab, Hørsholm, 2002.
- Jordbrugsanalyse – Fyns Amt. Juni 2005.
- Anvisninger til kommunale jordbrugsanalyser (“kogebog”) - med eksempler fra
Sønderborg Kommune. COWI m. . for Realdania, september 2010.
- Jordbrugserhvervet i Sønderborg kommune - Jordbrugsanalyse. COWI m. . for
Realdania, november 2009.
- Notat fra Dansk Gartneri, april 2010.
- Notat fra Dansk Gartneri, februar 2011.
- Oversigt over de statslige interesser i kommuneplanlægningen 2009.
Miljøministeriet, 2006.
- Oversigt over de statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013.
Miljøministeriet, 2011.
- Fynsk gartnerierhverv i nationalt (og internationalt) perspektiv. Odense bys
museer 2009.
- Status for miljøeffekten af husdyrregulering og anden arealregulering, notat
udarbejdet til Husdyrreguleringsudvalget , nov. 2011.
- Supplement til den digitale husdyrvejledning om kommunernes opgørelse af
dyretryk - notat udarbejdet af Miljøstyrelsen, 14. marts 2011.
By- og Kulturforvaltningen
Natur, Miljø og Tra k
Landbrug og Grundvand
Nørregade 36
5000 Odense C
Telefon: 65 51 25 88
E-mail: miljo@odense.dk
www.odense.dk
www.kreativgrafisk.dk · 12070