Kriminalitet - Servicestyrelsen

More documents

Recommendations

Info

6 BrIttA KyvSGAArD er mag.art. i psykologi og dr.jur. og har siden 1997 været ansat i Justitsministeriet, hvor hun er forskningschef. Kyvsgaard har et bredt virke inden for kriminologien og har bl.a. beskæftiget sig med voldskriminalitet, den kriminelle karriere og ungdomskriminalitet. Hun har en række udgivelser bag sig og har senest været redaktør på en bog om kriminalpolitik med titlen Hvad virker – hvad virker ikke? Jurist- og økonomforbundets forlag, 2006. en tyvendedel af straffelovsovertrædelserne. Manddrab var der 29 tilfælde af i 2006. <strong>Kriminalitet</strong>sudviklingen Set over en meget lang periode er antallet af anmeldte straffelovsovertrædelser vokset betydeligt. jf. figur 2. Fra 1950 til slutningen af 1980’erne femdobledes antallet af anmeldte straffelovsovertrædelser. I perioden derefter stagnerede antallet af anmeldelser, og fra midten af 1990’erne er der tale om et fald i den registrerede kriminalitet. Faldet er ganske betydeligt – på mere end 100.000 lovovertrædelser. Det betyder, at vi i dag har et niveau for den anmeldte straffelovskriminalitet, der svarer til det niveau, der var i begyndelsen af 1980’erne. Det er først og fremmest antallet af indbrudstyverier, der er faldet gennem de seneste 10-15 år, herunder især indbrud i offentlige bygninger, i virksomheder og i forretninger. Men også antallet af biltyverier er faldet meget. Siden der blev indført startspærrer i alle nye biler i 1997, er antallet af brugstyverier af biler reduceret til en tredjedel af det niveau, det havde i 1996. FIGUr 1 ANMElDtE StrAFFElovSovErtræDElSEr 2006 ForDElt EFtEr KrIMINAlItEtENS Art Seksualforbrydelser 2.652 0,6% voldsforbrydelser 19.557 4,6% tyveri 238.086 56,2% Brugstyveri 97.266 22,9% Andre ejendomsforbrydelser 58.952 13,9% Narkotikaforbrydelser 1.111 0,3% Andre straffelovsovertrædelser 6.245 1,5% Kilde: Danmarks Statistik 423.869 100,0% Antallet af de registrerede voldsforbrydelser er derimod vokset – med 87 procent siden 1990. Det gælder både vold mod privatperson og mod nogen i offentlig tjeneste samt trusler, men til gengæld ikke manddrab og forsøg på manddrab. Men kan vi nu stole på disse tal? De fleste vil vide, at ikke al kriminalitet anmeldes til politiet, så spørgsmålet er, om udviklingen i den registrerede kriminalitet afspejler den faktiske kriminalitet. For at belyse dette gennemføres der med mellemrum offerundersøgelser, hvor man spørger et stort, repræsentativt udsnit af den danske befolkning, om de har været udsat for vold, tyveri m.v. Sådanne undersøgelser er også gennemført de seneste år, og de tyder på, at det fald, der har været i antallet af tyverier er reelt. Danskere rapporterer således i stigende grad, at de ikke inden for det seneste år har været udsat for tyveri. På voldsområdet er billedet derimod et noget andet. Offerundersøgelserne tyder således på, at andelen, der har været udsatfor vold, ikke er steget de sidste ti år. Vurderet på baggrund af den offerrapporterede vold er der altså ikke tale om en vækst, men stabilitet i risikoen for at blive udsat for vold. Hvad er så grunden til, at der ikke er overensstemmelse mellem den registrerede og den offerrapporterede vold? Højst sandsynligt er forklaringen, at vi er blevet mere tilbøjelige til at anmelde vold til politiet. Det fremgår da også af offerundersøgelserne: Mens det i 1995 var 35 procent af dem, der havde været udsat for vold, der anmeldte det til politiet, var dette tal i 2006 vokset til 47 procent. At vi i højere grad anmelder til politiet, skal nok forklares med, at vi i stigende grad misbilliger aggressioner, tager afstand fra vold og nægter at se den som FIGUr 2 ANMElDtE StrAFFElovSovErtræDElSEr 1950 tIl 2006 600000 500000 400000 300000 200000 100000 0 1950 1956 Kilde: Danmarks Statistik 1962 1968 1974 1980 1986 1992 1998 2004
slagsmål, som en arbejdsrisiko eller på anden måde som noget, vi ikke mener, der skal anmeldes til politiet. Årsager til kriminalitet Det kræver en større afhandling for at forsøge at redegøre for, hvad der forårssager kriminalitet. For der er ikke tale om en enkelt årsag, men om en mangfoldighed af årsager. Årsagerne kan lokaliseres både til det enkelte individ, til individets nære omgivelser og til samfundsforhold. Man bør dog være forsigtig med brug af begrebet årsager. Forskningen fortæller om sammenhænge mellem en mængde forhold og kriminalitet, men vi kan ikke altid vide, om det drejer sig om egentlige årsager. Med dette in mente kan bare som eksempel nævnes, at vi ved, at børn, der ikke tidligt i deres liv stimuleres tilstrækkelig, har en større risiko end andre for senere at begå kriminalitet. Det samme er tilfældet for børn, der udsættes for enten en meget lemfældig eller en meget streng opdragelse. Vanskeligheder i skolen giver samme resultat. En social karakteristik af indsatte i danske fængsler viser, at ganske mange har været anbragt uden for hjemmet under opvæksten, at vældig mange ikke har fået en afgangseksamen fra folkeskolen, at det store flertal er uden erhvervsuddannelse og uden job inden indsættelsen, og at mange har misbrugsproblemer. Hvad der her er årsag, og hvad der er virkning, kan være svært at udrede. Det er imidlertid ganske klart, at de sammenhænge, vi finder mellem kriminalitet og forskellige sociale og økonomiske forhold, er negative, forstået på den måde, at kriminalitet ikke er forbundet med overskud, mange ressourcer og lykkelige livsomstændigheder. Det er forbundet med underskud, svigt, mangler og ressourcesvaghed. SocIAlE KArAKtErIStIKA AF INDSAttE Alder på undersøgelsestidspunktet: 33 år Køn: 95% mænd Enlig/fraskilt: 67% Institutionsanbragt inden det 18 år: 29% Ikke-afsluttet 9. klasse: 35% Erhvervsfaglig eller videregående uddannelse: 26% var ikke i arbejde ved indsættelsen: 65% Hovedindtægtskilde ved indsættelsen: overførselsindkomst 66% (Kilde: Placering af indsatte, Kriminalforsorgen 2000). Undersøgelsen er foretaget i forhold til samtlige indsatte i danske fængsler og arresthuse 23. februar 1999. Efter razziaen roMANUDDrAG. Pulveret! razziaen har fået mig så meget ud af flippen, at jeg har glemt det. Af Jakob Ejersbo For fanden… Pulveret! Razziaen har fået mig så meget ud af flippen, at jeg har glemt det. Jeg lister ud i gangen. Badeværelsesdøren står på klem, og gennem sprækken kan jeg se Asgeres ryg, mens jeg sætter mig på hug og hiver posen op af min cowboystøvle. Asgers stråle plasker i wckummen. Gulvbrædderne knirker, da jeg rejser mig, men jeg tror ikke, at han hører noget. Jeg bevæger mig ud i køkkenet, mens jeg åbner posen. Han har ikke trukket ud endnu. ”Nej, det gør du fandeme ikke”, siger han, allerede lige bag mig. Hans hænder griber om mine, som holder den åbne pose kun en halv meter fra køkkenvasken. ”Jeg vil fandeme ikke bo sammen med nogen der tager stoffer”, siger jeg. Asger vrider mit ene håndled, så jeg bliver nødt til at give slip. ”Det er Franks, for fanden – det har jeg jo sagt.” ”Og hvorfor har du Franks dope liggende?” spørger jeg. ”Jeg har handlet det til ham.” ”Så nu handler du med speed?” ”Det er til Frank – slap nu af.” ”Jeg vil ikke have med sådan noget at gøre, Asger. Folk bliver sindssyge af det,” siger jeg. Og jeg mener det. Alt der er stærkere end alkohol og tjald, det giver jeg ikke en skid for. ”Så flyt, Maria.” ”Og hvem skal så hente tjald på Christiania?” ”Hossein,” siger han, men lyder lidt usikker. Som om han ikke er sikker på, at Hossein vil gøre det. Asger sætter sig ned med telefonen og ringer rundt, snakker om såkaldte cd’er, men får ikke opsporet nogen. ”Lort lort lort lort,” siger han ud i luften. ”Hvad sker der så nu?” spørger jeg. Asger fortæller mig, at han bliver kaldt til retsmøde inden længe, og at han sikkert får omkring fire måneder. ”Betinget?” spørger jeg. ”Ubetinget. Jeg kommer ind at sidde,” siger han – nærmest lidt stolt. ”Så du må passe biksen, skat. Tror du, at du kan klare det, hvis Frank hjælper dig?” For et kvarter siden skulle jeg flytte, og nu er jeg pludselig på den grønne gren. ”Selvfølgelig,”, svarer jeg, for jeg orker ikke at fortælle ham, hvor meget han kan rende mig. Desuden skal Frank ind og afsone en dom på ti måneder for amfetamin – det har Ulla fortalt mig. Asger har sikkert glemt det. Uddrag af Jakob Ejersbos roman Nordkraft, Gyldendal, 2003. Uddraget bringes med forfatterens og forlagets tilladelse. udsat udsat I I nummer nummer 12 12 I I 4. 4. årgang årgang I I november oktober 2007 7
Page 1 and 2: tEMA: 5 12 18 Kriminalitet læs bl.
Page 3 and 4: 12 14 16 17 18 løsladt - og hvad s
Page 5: Bag om overskrifterne Kriminalitet
Page 9 and 10: at straffe. Det er imidlertid helle
Page 11 and 12: peger på, kan der derfor være god
Page 13 and 14: tre fængsler og fem kommuner er me
Page 15 and 16: sager absolut ikke ukendt stof. Bye
Page 17 and 18: dig en chance til, når du har sidd
Page 19 and 20: 29% af kvindernes afgørelser af de
Page 21 and 22: Stop for stoffer Dansk og internati
Page 23 and 24: vanskeligheder med socialt samspil,
Page 25 and 26: litteratur og links litteratur og l
Page 27 and 28: - Misbruget er en afgørende faktor
Page 29 and 30: Illustration: Aakjærs • Psykolog
Page 31 and 32: nye publikationer Enhedens publikat

Kriminalitet - Servicestyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?