Magasinet Finans - Finansforbundet

Finansforbundets magasin nr. 9, 2012 

et stærkt 

ståsted ? 

”Stå stærkere”. ”Nykredit er en bank”. 

”Rimelig stor. Rimelig rar”. Finansielle slogans 

hælder mere til den kedelige side end til det 

smarte, og det kan være helt bevidst. 

Læs side 10

Vi har regnet på danskernes pensionsafkast. 

Den almindelige funktionær kan få 

=302.002,- MERE 

HVOR MEGET MERE KAN DU OG DINE 

KOLLEGER GÅ PÅ PENSION MED? 

Vi har regnet på pensionsafkastet i 10.000 danske 

virksomheder og fundet ud af, at de este kan få 

langt mere ud af deres opsparing. 

Derfor har vi lavet en afkastberegner, så du nemt 

kan se, om det også gælder din virksomhed. 

Lav din beregning på mereafkast.dk

Bagsider.indd 47 29-08-2012 21:21:15 

24 

rådGiver 

oG pizzabud 

Bagsider.indd 12 29-08-2012 21:21:14 

fordybelse 

Bagsider.indd 19 29-08-2012 21:21:14 

struktur 

og styring 

30 

tema: LaNdsmøde 

identitet 

50 

kortspiL i 

arbejdstideN 

10 heLLere kedeLiG eNd smart 

Det kan give bagslag at lyde for smart, lyder en lære af krisen. 

Derfor er finansielle slogans nu mere til den kedelige side 

4-8 Nyheder 

7 Leder 

38-39 GLobaLt 

52 ajour – Nyt fra forbuNdet 

54 arraNGemeNter for seNiorer 

55 fiNaNsforbuNdet fokus 

56-58 fiNaNsjob – Nyt om job oG karriere 

iNdhoLd 

14 fiNaNseLever er eN deL af mikset 

Nykredit og Sparekassen Sjælland er blandt dem, der har valgt at holde fast 

i eleverne – de er for gode at slippe 

22 revoLutioNeN der bLev væk 

121 pengeinstitutter stiftede i 2006 selskabet Letpension med ambitionen 

om at revolutionere pensionsbranchen. Men sådan gik det ikke 

24 rådGiver oG pizzabud 

Spar Nord tilbyder at levere pizza og rådgivning hjemme hos kunderne 

26 baNkkoNGerNes sikkerhedsNet 

Pengeinstitutter, hvor der er stemmeretsbegrænsning, har generelt klaret sig 

dårligst gennem krisen 

30 tema: LaNdsmøde 

Finansforbundets landsmøde prioriterede arbejdet for at fastholde 

beskæftigelsen i sektoren 

40 seLvLedeLse kører bedst udeN føLeri 

Ledere for selvledende medarbejdere skal udøve en meget aktiv form for ledelse 

44 vi Går mod Lysere tidere 

Økonomien vil gå fremad – dog klart langsommere i euroområdet, lyder det 

samstemmende fra tre økonomer 

48 jeG bræNder for at hjæLpe aNdre 

Kundeambassadør Pernille Hirshals var som frivillig mentor årsag til, at bulgarske 

Mariana Christensen fik et job 

50 kortspiL i arbejdstideN 

Finansforbundet vil puste nyt liv i debatten om det grænseløse arbejde 

det FaSte 

Finans, Finansforbundets Magasin • Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 • Nr. 9 2012. Næste nummer fredag 2. november • Udgiver: Finans forbundet, Applebys Plads 5, 

Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk • Redaktion: Carsten Jørgensen (ansv. red.), cjo@finans forbundet.dk • Carsten 

Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk • Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk • Sabina Furbo (DJ), sf@finansforbundet.dk • Mads Due Anker (DJ), mda@finansforbundet.dk• 

Mette Tolling mto@finansforbundet.dk Annoncer: DG Media, St. Kongensgade 72, 1264 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 • www.dgmedia.dk • 

Læserindlæg: Læserindlæg senest 18. oktober. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning • Kontrolleret oplag: 54.731 i perioden 1. januar-30. juni 2010 • 

Design Katrine Kruckow og Hans Munk • Tryk: Datagraf • Forsidefoto: Territorium. 

Finans oktober 2012 

3

4 Finans oktober 2012 

Nyheder 

Banker 

har god 

selskabsledelse 

Virksomheder inden for finanssektoren har succes med at gennemføre anbefalinger 

om god selskabsledelse. En undersøgelse fra CBS, der er på vej til at blive 

offentliggjort, slår fast, at virksomhederne følger op på 92 procent af alle anbefalinger, 

hvilket er en tak bedre end gennemsnittet for andre sektorer. 

”Vi er noget overraskede. Hvis man kigger på pressen og mediernes fokus, så 

skulle man tro, at det stod slemt til med finanssektoren, men de klarer sig faktisk 

meget godt”, siger professor i selskabsledelse og finansiering ved CBS Caspar 

Rose, der er forfatter til undersøgelsen, til Nyhedsbrevet Finans. / Mto 

Mere 

økonoMisk 

kriMinalitet 

Finanstilsynet har siden finanskrisens indtog 

fået mere og mere travlt med sager om markedsmisbrug, 

såsom kursmanipulation og insidersager, 

der anmeldes fra borgere, virksomheder, 

værdipapirhandlere og andre tilsynsmyndigheder. 

Sidste år var der samlet set 101 

sager, der endte på Finanstilsynets bord, mod 

91 i 2010. Efter første halvår af 2012 er 57 

sager kommet under tilsynets kritiske lup. 

Ser man på tiden før finanskrisen, tegner der 

sig et helt andet billede. Her blev 45 sager undersøgt 

i 2006 og 68 i 2007. 

Fordoblingen af sager siden 2006 kommer ikke 

bag på partner i PwC Ole Fabricius, der er 

”der skaL iNGeN tvivL være om, at en af de 

erfaringer, man bør høste, er, at aktieoptioner og 

bonusordninger i den finansielle sektor ikke er 

godt. Jeg har meget svært ved at se, at man som 

ansat i finanssektoren skal kunne styre sin egen 

indtægt via options- og bonusordninger” 

HENNING KRuSE PETERSEN, AFGåENDE FORMAND FOR FINANSIEL STABILITET, TIL BØRSEN 

fLere iNdbrud i NetbaNker 

I første halvår af 2012 er der registreret 94 indbrud i 

netbanker via kundernes pc, hvilket er markant flere 

end de foregående år. I 2011 og 2010 var der henholdsvis 

10 og 12 indbrud. 

I alt slap it-kriminelle af sted med 2.691.612 kroner 

fordelt på 21 af de 94 indbrud i årets første to kvartaler. 

Pengeinstitutterne holder dog den enkelte privatkunde 

skadesløs. 

nyudnævnt leder af PwC’s forensics-afdeling, 

der hvert andet år udarbejder rapporten ”The 

global economic crime survey”. 

”Presset økonomi er ofte den motiverende 

faktor bag økonomisk kriminalitet, hvad enten 

det drejer sig om en presset privatøkonomi eller 

virksomhedsøkonomi. Finanskrisens personalebesparelser 

og administrative nedskæringer 

kan bestemt også spille en ikke ubetydelig 

rolle, i det omfang at omkostningsbesparelser 

medfører et forringet kontrolmiljø og reduceret 

sikkerhedsniveau i virksomhederne og 

dermed øger mulighederne for at begå økonomisk 

kriminalitet”, forklarer Ole Fabricius.

fusioNer kaN være 

deN bedste LøsNiNG 

Fællestillidsmændene Ole Skov og Rikke Henriksen finder grundlæggende 

fusionen mellem Spar Nord og Sparbank rigtig positiv 

Spar Nord og Sparbank fusionerer, såfremt generalforsamlingerne 

i november samtykker, og bliver 

med en balance på cirka 80 milliarder kroner 

omtrent halvt så stor som Danmarks tredjestørste 

pengeinstitut, Sydbank. 

De to banker har tilsammen cirka 1.700 medarbejdere, 

og med udmeldinger om forventede synergier 

på omkostninger i omegnen af 100 millioner 

kroner er vurderingen, at det vil koste mellem 85 og 

100 stillinger. 

Det bekymrer selvsagt de to fællestillidsmænd 

Ole Skov, Spar Nord, og Rikke Henriksen, Sparbank, 

der henholdsvis er formand for Spar Nord Kreds og 

næstformand i Kreds Nord. 

”Først og fremmest er det dog vigtigt at sige, at 

vi er rigtigt tilfredse med fusionen. Det skaber en ny 

stærk bank med en stærk markedsposition. Men 

selvfølgelig er vi bekymrede over udsigten til tabet 

af mange arbejdspladser”, siger Ole Skov. 

Også for Rikke Henriksen er fusionen først og 

fremmest positiv. 

”Med al den regulering og nye krav, der konstant 

hagler ned over sektoren, tror jeg, det er den 

beslutning, vi er bedst tjent med”, siger hun. 

Siden meddelelsen om fusionen blev givet tirsdag 

den 18. september, har ledelsen og tillidsmændene 

forhandlet et frivilligt fratrædelseskatalog på 

plads, som udløser henholdsvis én måneds løn til 

saLLiNG oG viNderup 

Går sammeN 

Salling Bank og Vinderup Bank, der blandt andet 

konkurrerer med Sparbank i Skive-området, meddelte 

den 12. september, at de vil fusionere. 

medarbejdere, der fratræder og fritstilles omgående, 

eller tre måneders løn til medarbejdere som 

vælger at arbejde i opsigelsesperioden. Medarbejdere 

over 50 år modtager pensionsbidrag svarende 

til 12 måneders arbejdsgiver- og medarbejderbidrag. 

Endelig oprettes der en uddannelsespulje på 

en million, som fratrådte medarbejdere og afskedigede 

kan søge midler fra til kompetenceudvikling. 

Bekymringen har selvsagt allerede ramt de medarbejdere 

og ledere, der i dag er beskæftiget i de fusionerede 

bankers hovedsæder og i de byer, hvor der 

er filialoverlap. På hovedsædeniveau har banken 

meldt ud, at de to bankers stabs- og supportenheder 

lægges sammen i Aalborg, og at den fremtidige 

optimale organisering sammensættes ud fra hensynet 

til ”det bedste team”. 

På trods af udsigten til fyringer på den korte bane 

ser Finansforbundet positivt på den kommende 

fusion, og Finansforbundets formand, Kent Petersen, 

er overbevist om, at jobbene nok skal komme tilbage. 

”Det er dejligt at opleve, at der er selskaber, der 

kan fusionere, uden at det skal ind under Finansiel 

Stabilitet. Og selvom det er trist, at det kommer til at 

koste arbejdspladser i første omgang, tror jeg, at det 

på den lange bane kan skabe flere job, fordi det nye 

pengeinstitut har potentiale til at skabe ny vækst”. 

Siden årsskiftet har der været 14 overtagelser 

og fusioner blandt pengeinstitutter. / et + CJo 

”I aftalegrundlaget for fusionen er der ikke lagt 

op til afskedigelser, hvilket vi medarbejdere naturligvis 

er glade for. Det er generelt mit indtryk, 

at nyheden om fusionen blandt kollegerne er 

blevet modtaget positivt”, siger tillidsmand Michael 

Kjærulf fra Salling Bank. 

Målet med fusionen er at skabe en endnu større lokal 

aktør, og det pointeres, at der er tale om to 

Rikke heNRikSeN. 

oLe Skov. 


nyheder 

sunde pengeinstitutter med en stærk likviditet. 

Salling er langt den største bank med 95 medarbejdere 

mod Vinderups 14 ansatte. Den nye bank vil 

få en balance på omkring tre milliarder kroner og et 

indlånsoverskud på 500 millioner kroner. Fusionen 

vil betyde, at Salling Bank bliver den fortsættende 

bank, og at navnet Vinderup Bank altså forsvinder. 

Målet er, at fusionen er på plads inden udgangen af 

2012. /CJO 

5

nyheder 

der kommer måske et baNkkrak eller to mere, 

men det bliver slet ikke i det omfang, vi har set. Det vil 

også være udtryk for, at vi virkelig er på spanden, for vi 

har jo allerede set halvstore banker som roskilde Bank, 

amagerbanken og Fionia Bank med balancer på 30-40 

milliarder kroner gå ned” 


JAKOB BROGAARD, KOMMENDE FORMAND FOR FINANSIEL STABILITET, TIL BERLINGSKE BuSINESS 

Ved 7. skridt 

skvulper kaffen 

Kender du det? – du har lige hentet en frisk kop kaffe på arbejde og bevæger dig 

nu tilbage mod din plads. 

Du går forsigtigt, synes du, men alligevel lykkes det dig at spilde. Hver gang. 

Forskere fra university of California i Santa Barbara satte sig for at finde årsagen 

til, at vi spilder kaffen fra koppen, når vi går med den. undersøgelsen er offentliggjort 

i tidsskriftet Physical Review og blev udført af ingeniøren Rouslan Krechetnikov 

og hans student Hans Mayer, der fik ideen på en konference, hvor deltagerne 

gik rundt mellem hinanden og spildte kaffe ned ad sig selv og på deres dokumenter. 

Krops- og gangbevægelser blev registreret af et kamera og en meget følsom 

sensor, og undersøgelsen viste, at man med almindelig gang og en kop eller et 

krus med standardstørrelse på 10 centimeter i højden og 7 centimeter i diameter 

sandsynligvis vil spilde mellem hvert syvende og tiende skridt. 

Alder, fysik og ganghastighed spiller selvfølgelig også en afgørende rolle, og 

konklusionen er, at problemet kan undgås ved at fylde mindre i koppen og holde 

øje med den, mens man går langsomt med kaffen. 

Jyske Bank 

tilbyder 

kompensation 

Jyske Bank tilbyder 1.100 utilfredse investorer, der 

er gået sammen i et gruppesøgsmål efter at have 

tabt penge på Jyske Invest Hedge Markedsneutral 

– Obligationer, en kompensation svarende til 80 

procent af deres tab. Ifølge Jyske Banks ordførende 

direktør, Anders Dam, er det fortsat bankens opfattelse, 

at der ikke generelt er begået ansvarspådragende 

fejl, men i lyset af procesrisikoen og udsigten 

til langvarige sagsforløb finder man det rimeligt at 

løse sagen med et forlig. 

markaNt færre 

baNkrøverier 

I årets første seks måneder blev der ifølge Finansrådet 

begået 44 røverier mod pengeinstitutter, og det 

er markant færre end samme periode sidste år (67 

røverier) og næsten en halvering i forhold til første 

halvår i 2010 (75 røverier). udviklingen vækker 

glæde i Finansforbundet. 

”Det er positivt, at antallet af røverier nu falder, 

og udviklingen må gerne fortsætte. Ambitionen 

bør være at få antallet ned på 0. Det er frygteligt 

som bankansat at være udsat for røveri. 

Mange er alvorligt mærket af det i lang tid efter, 

og nogle bliver psykisk invalideret for resten af 

livet”, siger Finansforbundets næstformand, Solveig 

Ørteby, til Nyhedsbrevet Finans. 

Stadig flere pengeinstitutter vælger at gøre flere 

filialer kasseløse, og det kan ifølge Solveig Ørteby 

være en forklaring på det faldende antal røverier. 

”Placeringen af filialer kan også have en stor betydning 

for risikoen for røverier, og hvis Danske Bank 

som varslet begynder at placere filialer på 1. sal i stedet 

for på gadeniveau, vil det også kunne føre til færre 

røverier”, siger Solveig Ørteby. / CJo

Leder 

Formand Kent Petersen, 

næstformand 

Solveig Ørteby og 

næstformand 

Michael Budolfsen 

vi arbejder 

for diG 

udfordringerne for medarbejderne i sektoren er voldsomme, og der er mere end nogensinde 

brug for de rigtige rammer og muligheder for medarbejderne i den finansielle sektor. 

På Finansforbundets landsmøde i starten af oktober var 239 delegerende fra hele 

landet samlet for at skabe det politiske fundament for arbejdet for forbundets medlemmer 

i de kommende to år. Det var et landsmøde, der var anderledes end normalt. Fordi 

vi går ind i en landsmødeperiode, som heller ikke bliver, som den plejer. 

Finansiel virksomhed handler om mennesker - både når det gælder kunder og 

medarbejdere. Vi har behov for at være stolte af at være ansatte i en sund, finansiel 

sektor, hvor vi som medarbejdere er et fundament og et aktiv. Vi vil ikke kun være 

omkostninger, der kan skæres til efter aktionærernes forventninger til egenkapitalforrentning. 

Og det skal vi blive ved med at forklare virksomhederne. 

Vi skal arbejde mod at skabe trivsel og det bedst mulige arbejdsliv for vores medlemmer 

i en sund sektor. Det kommer man ikke sovende til, og vi er ikke blinde for, at 

vi har mistet over 5.000 arbejdspladser i sektoren siden krisens start. Det er naturligvis 

en kerneopgave for os at tage hånd om de medlemmer, der rammes af ledighed. 

Men der er kun en vej frem – og det er at være på forkant med efterspørgslen efter 

kompetencer. Vi har en kerneopgave i at ruste vores medlemmer til fremtidens jobs. 

Det skal vi løfte i samarbejde med virksomhederne, og vi er mere end klar til at tage 

dialogen og kampen. 

At skabe de bedst mulige rammer for det moderne arbejdsliv er det helt afgørende 

pejlemærke for Finansforbundet. Vejen dertil er ikke at lukke os om os selv, men at 

fortsætte med at engagere os, at påvirke og at skabe resultater gennem de nødvendige 

og relevante samarbejder og alliancer. Det betyder også, at vi skal tage medansvar 

for samfundsudviklingen og arbejdsmarkedspolitikken – for eksempel på dagpengeområdet 

og omkring den danske arbejdsmarkedsmodel – fordi det har 

betydning for vores medlemmer. 

Derfor skal vi også arbejde for, at reguleringsrammerne omkring virksomhederne i 

sektoren er rimelige og fair. Vi har ikke brug for mere regulering, men bedre regulering. 

Igen af eneste grund: Fordi det har betydning for arbejdspladserne i sektoren og 

det daglige arbejdsliv for vores medlemmer. ¢ 


leder LedeR 

7

NyhedeR 

viNd eN rejse 

tiL LoNdoN 

Finansforbundet skyder en konkurrence i gang, hvor medlemmer, 

der skaffer et nyt medlem, kan deltage i lodtrækningen om otte 

studieturspladser til London. 


Fra den 12. oktober og to måneder frem kører 

Finansforbundet en konkurrence, hvor alle medlemmer, 

der skaffer et nyt medlem, kan deltage i 

lodtrækningen om otte studieturspladser til London. 

Finansforbundet introducerede allerede sidste 

år en tilsvarende konkurrence, som resulterede i 

mange nye medlemmer. Tanken bag kampagnen er 

at lade de bedste ambassadører for 

forbundet, nemlig medlemmerne, 

fortælle de nye kolleger om fordelene 

ved at melde sig ind i 

Finansforbundet. 

”Vi må jo erkende, at det 

ikke længere er sådan, at alle 

nyansatte i sektoren per automatik 

melder sig ind i Finansforbundet. 

Derfor må vi hele tiden 

sørge for at gøre ikke-medlemmerne 

opmærksomme på, at det 

er en god ide at melde sig 

ind i forbundet. Så den 

her type hverveaktivitet 

er kommet for at blive. 

Tillidsmændene yder allerede 

en stor indsats, men 

der er områder, hvor der 

ikke er så tæt en repræsentation 

af tillidsmænd 

– eksempelvis i hovedsæderne, 

og der giver det 

rigtig god mening, at 

medlemmerne kommer 

på banen. Resultatet af 

sidste års kampagne viste 

da også, at vi fik en del 

nye medlemmer netop i 

hovedsæderne“, siger Solveig Ørteby, næstformand 

i Finansforbundet. 

Medlemsudviklingen i Finansforbundet er på sin 

vis udmærket i modsætning til mange andre fagforbund. 

Fire ud af fem ansatte i sektoren er medlem af 

Finansforbundet, og medlemstallet på knap 55.000 

har været stabilt de seneste mange år. Men det går 

ikke at læne sig tilbage og tro, at sådan vil verden se 

ud fremover, siger Solveig Ørteby. 

”Sektoren ændrer sig i disse år. Sammensætningen 

af medarbejdergrupper er under forandring. Vi 

ser især, at bankerne efterspørger og ansætter 

langt flere akademikere, mens andelen af traditionelt 

bankuddannede falder. Og vi bliver nødt til også 

at favne de nye grupper, hvis vi vil bevare et stærkt 

Finansforbund”. 

Og det er vigtigt med et stærkt mandat, når man 

skal forhandle overenskomsten hjem for alle ansatte 

i sektoren. Derfor er det så afgørende for Finansforbundet, 

at organisationsgraden er høj. 

”Målet er, at alle ansatte i sektoren skal være 

medlem af Finansforbundet. Vi forhandler overenskomsten, 

som måske er landets bedste, vi 

kender branchen bedre end andre faglige organisationer, 

og derfor er Finansforbundet det naturlige 

valg for alle ansatte i sektoren. Og det skal vi 

sørge for at fortælle“, siger Finansforbundets 

næstformand, Solveig Ørteby. 

Konkurrencen kører fra fredag den 12. oktober 

til onsdag den 12. december. Der vil blive udtrukket 

fire vindere ad to omgange, så jo hurtigere man 

skaffer et nyt medlem, jo større er chancen for at 

vinde studieturen til London. / aW 

Læs mere om konkurrencen på 

Finansforbundet.dk/london.

CBS 

Executive MBa 

Extraordinary 

vision starts 

with you 

The Executive MBA program at Copenhagen Business School provides 

the tools and personal competencies to enable rising executives to 

deliver growth and lead their companies in a time of complex challenges 

and turbulent markets. 

This advanced Executive MBA program has been developed in close 

dialogue with the business community and includes focus on innovation, 

entrepreneurial skills and the ability to strengthen enterprises through 

change processes. 

We operate in an innovative and inclusive teaching environment, based 

on world-class business research and partnerships with global enterprises 

and other leading business schools. 

Find out more: 

Info meeting 31 st Oct in Copenhagen 

Personal meeting when you please 

Call us +45 3815 6002 

or register via www.cbs.dk/embainfo

MaRkedSFøRiNg 

Finansielle slogans er til den kedelige side. Måske har marketingfolket lært, at det kan give bagslag 

at lyde for smart. Den nye slogantrend efter finanskrisen er derfor at fokusere på kundens behov 

frem for sin egen ekspertise 


Af Anders C. Østerby, freelancejournalist 

Danske Banks tidligere slogan var nærmest storskrydende, men 

”Gør det du er bedst til – det gør vi” endte med at have en boomerangeffekt. 

”Stå stærkere” lyder det nu noget mere beskedent. 

”Et slogan handler om, hvad man kan sige om sig selv. Man 

kan enten tale om sin egen ekspertise og faglighed, om sin 

pålidelighed og retskaffenhed, eller man kan slå på goodwill, 

og hvad man kan gøre for kunden. Danske Bank sagde i sit 

tidligere slogan: ’Vi er gode til at være bank’. Det var de ikke, 

og så mistede de troværdighed”, forklarer Poul Erik Flyvholm 

Jørgensen, lektor i kommunikation ved Aarhus universitet, 

som har forsket i bankers imagereklamer. 

Det er en international tendens at skifte det gamle slogan, 

som hylder egne herligheder, ud med et, der fokuserer på 

kundens tarv. For eksempel har den engelske bank Barclays 

ændret sit slogan fra ”Fluent in finance” til ”It’s our business to 

know your business”. 

”Nu er det kunden, der er i centrum, og der er et vi- 

perspektiv, som signalerer samarbejde”, forklarer Poul Erik 

Flyvholm Jørgensen. 

Timme Bisgaard Munk, ph.d. og redaktør for Kommunikationsforum.dk, 

peger på, at branchen generelt har mistet samfundets 

tillid, og derfor har man de sidste tre-fire år flyttet sig 

fra selvsikkerhed til ydmyghed. 

Ifølge professor i retorik ved Københavns universitet 

Christian Koch skal man i sit slogan give et argument for at 

være kunde. Det handler altså ikke bare om at lyde smart – 

måske særligt ikke for virksomheder i finanssektoren. 

”Efter finanskrisen er det en større udfordring at tilbyde 

kunden en grund, som de samtidig kan leve op til. De må ikke 

love for meget. Så undergraver det deres troværdighed”, siger 

Christian Koch. 

Magasinet Finans har bedt de tre eksperter om at vurdere 

ti forskellige finansslogans. Mange af dem er til den kedelige 

side og svære at huske. Men som Timme Bisgaard Munk siger: 

”Kedelig kommunikation er ikke nødvendigvis et problem i den 

sektor. Det viser, at man ikke tager nogen chancer”.

Danske Bank: 

”Stå stærkere” 

Timme Bisgaard Munk: ”Ingen har gennemlevet 

imagetab og tillidskrise som Danske Bank, og deres 

brandingposition har ændret sig fra det kæphøje til det 

ydmyge. Det nye slogan skriver sig ind i en særlig 

dansk tradition for underspillede slogans. Der spilles på 

det relative og det defensive, hvilket gør det svært at 

kritisere sloganet, fordi der ikke siges noget absolut 

eller bombastisk”. 

Poul Erik Flyvholm: ”En banks værdier bør komme 

til udtryk i et slogan, hvis kommunikationen skal være 

troværdig. En af Danske Banks værdier er værdiskabelse, 

så det her slogan rammer godt. Det spiller også 

på, at folk synes, at deres privatøkonomi er truet. 

”Du kommer til at stå stærkere, vi tager os af dig”. Det 

er radikalt anderledes end det gamle, mere ydmygt og 

mindre arrogant. Men det klinger også lidt hult, fordi 

Danske Bank har skabt sit overskud ved at sætte 

udlånsrenten op. Dermed udhuler de kundernes økonomi, 

og det er Danske Bank selv, der er kommet til at 

stå stærkere. Det er ikke troværdigt”. 

Nordea: 

”Gør det muligt” 

Timme Bisgaard Munk: ”Som bank kan man vælge at tale til livsnyderen 

eller snusfornuften, og Nordea har her fokus på at låne ud. 

Det er traditionel bankkommunikation, fordi det handler om at 

muliggøre drømmen med banken som gavegiver. Det er klassisk og 

kedeligt, men har fokus på den positive relation til banken”. 

Christian Koch: ”Det er temmelig uspecifikt. Man kan låne 

penge, og når man får et lån, bliver det muligt at gøre det, man 

gerne vil. Men det kan man også sige om andre banker”. 

Merkur Andelskasse: 

”Fælles ansvar” 

SydBank: 

”Hvad kan vi 

gøre for dig?” 

Poul Erik Flyvholm: ”Sloganet mikser ekspertise og goodwill, 

og der er et stærkt og præcist fokus på kunden”. 

Christian Koch: ”Det er et signal om tjenstvillighed. Om at 

være åben over for og at imødekomme kunden, være serviceminded 

og lytte til kundens behov. Det er et effektivt slogan, 

hvis de kan leve op til det. Det signalerer noget konkret”. 

Sparekassen Kronjylland: 

”Rimelig stor. 

Rimelig rar” 

Timme Bisgaard Munk: ”Det er lidt kikset jysk humor. De forsøger 

at stille sig bedst muligt i forhold til deres markedsposition. For de 

mindre banker er udfordringen, at de ikke er ’too big to fail’. I stedet 

er de lokale og slår på nærheden og en okay størrelse”. 

Christian Koch: ”Det er godt. Det siger: ’Vi er store nok, vi 

kommer ikke i problemer. Men vi er ikke så store, at vi er ligeglade 

med dig. Vi er ikke Danske Bank eller Nordea’. Det sender 

et signal om at være store nok til at være solide, men små nok til 

at have øje for de personlige behov hos kunden. Og så har det 

en god lyd og rytme”. 

Timme Bisgaard Munk: ”Det er en CSR-bank, hvor man har et ideologisk fællesskab. Sloganet har 

fokus på ansvar og fællesskab, og med det prøver banken at positionere sig i opposition til resten. 

Men sloganet er svært at huske”. 

Christian Koch: ”Jeg forstår det ikke, fælles ansvar over for hvad? Hvis det er et CSR-element, 

der er budskabet, er det ikke klart ud fra sloganet. Det er lige lovlig kryptisk”. 


11

MaRkedSFøRiNg 

Tryg: 

BRFkredit: 


”En god ven 

af huset” 

Timme Bisgaard Munk: ”Jeg synes, det er et godt slogan. 

Det menneskeliggør relationen mellem realkredit og 

husejeren, det signalerer fællesskab og en familiær, 

social relation”. 

Poul Erik Flyvhom: ”Det hentyder til den gammeldags 

bankrådgiver, som man havde tillid til, og som 

betyder noget for folk. Men det er næsten for meget. 

Det er et slogan, der gør det godt, hvis man ikke synes, 

det bliver for kvalmt”. 

Christian Koch: ”Det er et ordspil med en gammel 

talemåde. Det er en husven, en, man kender godt, 

samtidig med at det er realkredit, der låner til huset. 

Det minder om et gammelt slogan: ”Vi skaffer penge til 

huse”, som også havde to forskellige betydninger. Det 

er en gammel effekt, som gør, at man kan huske det”. 

”Det handler om 

at være Tryg” 

Timme Bisgaard Munk: ”Det er godt. De lover psykologisk tryghed. Det 

er en platform, de har arbejdet på i mange år. De tager ejerskab på 

tryghed, og det er blevet et stærkt og visionært brand”. 

Christian Koch: ”Tryg har nogle meget smagfulde tv-reklamer, som 

handler om, at de redder kunderne, inden ulykken rammer, men det er 

jo noget sludder. Sloganet har en genkendelseseffekt, men det siger 

ingenting. Alle forsikringsselskaber handler jo om økonomisk tryghed i 

tilfælde af ulykker”. 

ArBejdernes LandsBank: 

Realkredit Danmark: 

”Fjern tvivlen” 

Poul Erik Flyvholm: ”Det spiller på folks frygt og angst. 

Kunden er i fokus, men det er for defensivt. Det er et 

dårligt slogan”. 

Christian Koch: ”Det er underligt. Tvivlen om hvad, 

hvad er det, der er tvivlsomt? Det lyder som noget tomt 

sludder. Jeg er i hvert fald for dum til at forstå, hvad det 

hentyder til”. 

Nykredit Bank: 

”Nykredit er 

en Bank” 

Timme Bisgaard Munk: ”Det er et vanvittigt dårligt slogan. 

De gentager navnet ved at konstatere, at de er en 

bank. Det er helt håbløst. Man skal ikke forklare, men 

fortælle om løftet til kunderne”. 

Poul Erik Flyvholm: ”Så har vi ikke sagt for meget. Det 

er underforstået, og vi skal selv fortolke. Besværet læsses 

over på læserne. Der er en risiko for, at man siger ’nå’ og 

går videre. Det er det ringeste af de ti slogans”. 

Christian Koch: ”Det har en specielt formål, fordi de nu 

også er en bank. Det formål har det formentligt opfyldt 

meget godt. Men det siger ingenting. Der er intet smart 

ved det, der er ingen argument eller fordel, det er bare en 

oplysning, som bliver blæst ud over samfundet”. 

”Bygger på sunde værdier” 

Poul Erik Flyvholm: ”Vi skal selv gætte, hvad værdierne er. Det kan være hvad som helst. Hvis de havde sagt: 

’Du kan altid regne med os’, havde det for eksempel betydet integritet”. 

Christian Koch: ”Det lyder, som om der er en vis mening med det. De bygger på arbejderbevægelsens 

værdigrundlag. De stiller sig i modsætning til andre, som har spekuleret sig til underskud og er gået ned. Der 

er et skær af idealisme, som fungerer som argument, hvis der er realiteter bag, og de ikke opfører sig lige så 

tankeløst og spekulativt som de andre”.

VElKommEN 

Torsdag den 8. november: 

■ odense kl. 13.00 

■ Aarhus kl. 18.00 

Fredag den 9. november: 

■ Aalborg kl. 9.00 

■ København kl. 17.00 

Kom til premiere på SKAGENs 

helt nye globale aktiefond 

Den 8. og 9. november afholder vi fire eksklusive møder, hvor vi præsenterer 

vores første nye aktiefond i 10 år – ejendomsfonden SKAGEN m². 

Med SKAGEN m² inviterer vi dig til at investere i børsnoterede ejendomsselskaber 

over hele verden sammen med os. På lang sigt udvikler ejendomsmarkedet 

sig anderledes end aktier og obligationer. Derfor kan SKAGEN m 2 være et godt 

supplement til at skabe bedst muligt risikojusteret afkast i din portefølje. 

Så er du interesseret i et solidt fundament for dine investeringer, så kom og mød 

vores porteføljeforvalter Peter Almström, og hør om dine muligheder som investor. 

Få mere information og tilmeld dig ved at ringe til os på 7010 4001, eller send en 

e-mail til kundeservice@skagenfondene.dk 

Bemærk, at der er begrænset antal pladser! 

Kunsten at anvende sund fornuft 

m²

RekRutteRiNg 

Madeleine Hillerström var gået 

i gang med uddannelsen til 

finansøkonom, men sprang fra 

for i stedet at blive finanselev i 

Nykredit. Et skift, hun er 

meget tilfreds med 

14 Finans oktober 2012

jeG kom hjem efter 

første arbejdsdaG 

med et kæmpestort smiL 

Af Birgitte Aabo, freelancejournalist Foto: Stig Stasig 

”Jeg har lært mere her i afdelingen i løbet af en 

enkelt uge end i løbet af et helt år på akademiet”. 

21-årige Madeleine Hillerström er begejstret 

efter sin første uge i Nykredits Center City. Og ikke i 

tvivl om, at det var rigtigt for hende at droppe finansøkonomuddannelsen 

og i stedet blive finanselev: 

”Det var for teoretisk, jeg lærer bedre ved at 

erfare i praksis”. 

Eleven har allerede deltaget i flere kundemøder, 

og en enkelt gang har hun også dristet sig til at tage 

ordet i den forbindelse: 

”Det handlede om netbank, og jeg ville gerne tilføje 

noget. Det fik jeg lov til, men mit hjerte bankede 

godt nok voldsomt – foreløbig er min rolle 

mest at sidde med og lære”. 

Nervepirrende konkurrence 

Spændingen inden første arbejdsdag har været 

bygget op over en længere periode. Flere hundrede 

søgte elevplads hos Nykredit, hvoraf 25 deltog i en 

bedømmelsesworkshop: 

”Det var nervepirrende. Vi var konkurrenter, 

men skulle arbejde sammen i grupper, mens vi 

blev observeret. Man føler sig meget heldig, når 

man bliver udvalgt efter sådan et forløb”, siger 

Madeleine Hillerström. 

Hun har et vist kendskab til Nykredit i forvejen – 

både hendes bror og far arbejder i koncernen, og 

hun har ikke på noget tidspunkt ladet sig påvirke af 

krisetider i forhold til sit uddannelsesvalg: 

”Måske betyder det, at man skal gøre en ekstra 

indsats som elev. Og det er jeg parat til”. 

Blomster og morgenbrød 

Madeleine Hillerström flyttede fra Silkeborg til 

København med sin kæreste få uger før jobstart. 

Hun lagde ud med tre dages introforløb, inden hun 

spændt mødte på sin arbejdsplads i Ny Østergade. 

Her blev hun mødt med velkomstbuket og præsentationsrunde 

over morgenbrød: 

fiNaNseLever hører med i mikset 

år for år bliver der længere mellem finanseleverne i sektoren. Nykredit og 

Sparekassen Sjælland er blandt dem, der har valgt at holde fast i eleverne 

– de er for gode at slippe 

Af Birgitte Aabo, freelancejournalist 

Med let fugtige håndflader ser 21-årige Morten 

Poulsen en kunde nærme sig. Det er kun en uge 

siden, han begyndte som elev i Sparekassen Sjællands 

filial i Ringsted, og nu skal han træde i karakter 

som kunderådgiver for første gang. 

”Da jeg så, at kunden blev henvist til mit bord, fik 

jeg lidt svedige hænder. Han ville oprette en konto 

til sin søn og kunne jo ikke vide, at jeg er helt ny, og 

han forventede selvfølgelig at få professionel hjælp. 

Heldigvis gik det uden problemer, og det var en god 

oplevelse at komme så hurtigt i gang med rigtigt 

arbejde – det har jeg længtes meget efter, mens jeg 

studerede”, siger den nye elev. Han opgav at tage 

en bachelor i økonomi efter et semester på CBS for 

i stedet at gå i gang med to år som finanselev. 

Dermed er han en af kun 51 unge, der har fået 

”Jeg var nervøs for, at de andre ville synes, at 

mit jyske var træls at høre på – jeg har følelsen af 

lille jyde, der er kommet til storbyen. Men det har 

der ikke været noget af, alle snakker med mig. Jeg 

kom hjem fra første arbejdsdag med et kæmpestort 

smil”, siger Madeleine Hillerström, der også 

betragter det som en ekstra bonus at arbejde i 

centrum og kunne spotte kendte mennesker uden 

for vinduerne. 

”Det har været en fantastisk start. Jeg har allerede 

fået lov til at stå for kontakten til en familie i en 

boligsag og lægge budget for dem. Selvfølgelig ser 

min vejleder det igennem – men det er dejligt, at 

jeg så hurtigt har fået mulighed for at arbejde med 

noget rigtigt”. 

ansættelse som finanselev i penge- og realkreditinstitutter 

i år - en halvering i forhold til sidste år og 

mindre end en tiendedel af det antal, der blev taget 

ind i 2007. En udvikling, der delvis skyldes krisen og 

færre arbejdspladser i sektoren, men også, at finansøkonomer 

siden 2004 har vundet indpas på 

bekostning af finanselever mange steder, ikke 

mindst i de store banker. 


15

RekRutteRiNg 

”aLLeRede Nu, eFteR deN FøRSte uge, FøLeR 

Jeg, at Jeg eR eN deL aF teaMet”, SigeR 

MoRteN PouLSeN, NyStaRtet FiNaNSeLev i 

SPaRekaSSeN SJæLLaNd. 

den bedste uddannelse 

Finanselevuddannelsen har dog stadig varme tilhængere, 

og blandt dem er Bettina Krohn, HR-chef i 

Sparekassen Sjælland: 

”Vi synes, at elevuddannelsen er god og absolut 

værd at holde fast i. Måske tager det længere tid, før 

vi har en fuldt kørende medarbejder, som kan indgå i 

teamet af kunderådgivere, men til gengæld er det en 

mere dybdegående uddannelse end den, finansøkonomerne 

får. Eleverne kommer rigtig godt rundt om 

alt det, vi har brug for – der er en god vekselvirkning 

mellem praktik og skoleophold. Når en elev for 

eksempel skal have om boligområdet under et skoleophold, 

sørger vores elevvejledere for, at de både er 

klædt på til det forinden og får afprøvet det i praksis 

bagefter. Det fungerer rigtig godt”. 

et godt miks 

Sparekassen Sjælland tager typisk mellem tre og fem 

elever årligt, dog kun to i år. Sparekassen har også et 

varierende antal finansøkonomer i tre måneders 

praktik – foruden fastansatte finansøkonomer: 

”Vi har ikke fravalgt finansøkonomer, men tilvalgt 

elevuddannelsen. Jeg synes også, at vi som sektor 

har en forpligtigelse til at uddanne unge mennesker 

og et ansvar for at vise dem, at de kan få en fremtid 

i vores branche. Måske varer det heller ikke så 

længe, som mange regner med, før vi begynder at 

mangle arbejdskraft, og så bliver det også en styrke 

at have været med til at præge og uddanne de 

unge”, vurderer HR-chefen. 

Hos Nykredit har man også valgt at holde fast i 

finanseleverne, fortæller Jeanette Helligsøe, afdelingsdirektør 

for rekruttering og karriere samme sted: 

”Vi har selvfølgelig overvejet vores valg, siden trenden 

går i retning af færre elever i sektoren generelt. 

Men vi har igennem mange år altid haft elever og 

været glade for dem, så vi har på nuværende tidspunkt 

ingen planer om at skifte til udelukkende at ansætte 


finansøkonomer. Vi sætter pris på en blanding af finanselever, 

finansøkonomer og finansbachelorer”. 

Nykredit har i år taget syv finanselever ind. Et lille 

hold i forhold til de normale 12 elever, men ikke et 

udtryk for, at Nykredit er ved at sadle om, forsikrer 

afdelingsdirektøren. 

”Vi har ingen præferencer for den ene eller anden 

uddannelsesmodel, vi vil bare have de bedste og 

dygtigste, og det viser erfaringen, at vi får med et 

miks af forskellige tilgange. Elever kommer helt friske, 

uden en masse teori, og vi kan selv lære dem op 

– og efter den toårige finansuddannelse fortsætter 

de på akademiuddannelsen i finansiel rådgivning, så 

de får et godt fundament. Omvendt har finansøkonomerne 

en tungere ballast, når de begynder hos 

os. I sidste ende kommer der lige gode privatrådgivere 

ud af det, vi har ikke kunnet spore nogen forskel 

– nogle lærer bare bedst på den ene måde, 

andre på den anden”. 

Med, hvor det sker 

Finansøkonomerne er kun i praktik i tre måneder, og 

ikke alle ansættes bagefter, i modsætning til finanseleverne, 

der som udgangspunkt alle vil kunne 

blive i Nykredit efter uddannelsen. 

Tilbage i Sparekassen Sjællands Ringsted-filial 

lægger Morten Poulsen vægt på, at han med afsæt 

i rollen som finanselev får mulighed for at folde sig 

ud i mange forskellige retninger: 

”Jeg behøver ikke at være privatrådgiver resten 

af livet, uddannelsen kan også åbne for blandt andet 

ledelse på forskellige niveauer. Og samtidig får jeg 

lov til at udføre et arbejde undervejs, som har værdi 

for andre – jeg er med i erhvervslivet og får også 

løn imens”, siger han om fordelene ved skiftet fra 

økonomistudiet til elevtilværelsen. 

Han har længe vidst, at han på en eller anden måde 

ville beskæftige sig med økonomi, men CBS blev lige 

lovlig tørt og bogligt for ham. Så da det gik op for ham, 

hvilke muligheder der var i at lægge ud som finanselev, 

var det en let beslutning at bytte hverdagen som studerende 

ud med rollen som yngste mand i Ringsted. 

Her skal han primært tage sig af de unge kunder, når 

han er kommet lidt mere ind i tingene: 

”Allerede nu, efter den første uge, føler jeg, at jeg er 

en del af teamet. Jeg følger min vejleder, men jeg kan 

også spørge alle de andre til råds, og de lægger opgaver 

på mit skrivebord, som de mener, at jeg er klar til. 

Det er ikke slavearbejde, jeg udfører – jeg føler, at jeg 

har en funktion og er vigtig at have siddende”.

Street Surff eksporterer gadesurfboards til de nordiske og 

tyske markeder. På fi re år voksede salget fra 11 mio. til 

over 130 mio. kr. Ikke desto mindre havde Street Surff, 

som så mange andre mindre eksportvirksomheder, 

svært ved at få Ja til den nødvendige kredit i banken. 

Heldigvis blev Nej forvandlet til et Ja takket være en Eks- 

HVORFOR SIGE NEJ, 

HVIS SVARET KAN VÆRE JA? 

DANMARKS EKSPORTKREDIT 

portkaution fra EKF. I en tid, hvor kravet til sikkerhed er 

større end nogensinde, giver EKF dig en ekstra mulighed 

for at hjælpe dine kunder med fi nansieringen af deres 

internationale forretninger. En garanti fra os dækker typisk 

80-95% af risikoen, og vores særlige SMV-garanti for 

små og mellemstore virksomheder dækker tilmed op til 

FREM I VERDEN 

100% af risikoen. Siger vi altid Ja? Nej, men alene sidste år 

gav vi garantier, der var med til at skaffe ordrer til danske 

virksomheder for over 30 milliarder kroner. Der er altså 

god grund til at have EKF i baghovedet, når dine eksportkunder 

har brug for hjælp til at komme frem i verden. 

Se hvad der skal til på ekf.dk.

PeNSioN 

Da de små og mellemstore pengeinstitutter lancerede ideen om deres 

eget pensionsselskab, Letpension, blev der talt om en revolution af en 

konservativ branche. Seks år efter kan man konstatere, at revolutionen 

udeblev, men bankerne tabte en milliard kroner 

Af Carsten Terp, freelancejournalist 

Det er i januar 2006, at budskabet 

om revolutionen forkyndes. Og som 

altid i den finansielle sektor er ordbrugen 

behersket: “En kreds af 

pengeinstitutter arbejder hen imod 

en etablering af et fælles livsforsikrings- 

og pensionsselskab under 

navnet Letpension”, hedder det i 

den fælles pressemeddelelse fra 

Regionale Bankers Forening og 

Lokale Pengeinstitutter. 

Men under de diskrete vendinger 

ligger et ønske om at male det knastørre, 

støvetgrå begreb pension op med 

pangfarver og gøre det sexet, sprødt og 

ikke mindst let at forstå. 

I dag – seks et halvt år og en finanskrise senere – er Letpension 

endt som et distributionsselskab, der formidler pensionsgiganten 

PFA’s produkter til de lokale og regionale pengeinstitutter. 


LetpeNsioN år for år 

2006: 

28. februar stifter 121 lokale og regionale 

pengeinstitutter Letpension med en kapital på 

500 millioner kroner. Den tidligere filialchef 

for Jyske Bank i Horsens Mikael Vest ansættes 

som administrerende direktør. Han har stået i 

spidsen for arbejdsgruppen bag etableringen 

af Letpension. I direktionen sidder også tidligere 

seniorrådgiver i Jyske Bank Jørgen Gawinetski. 

Han afløses i juni af tidligere underdirektør i 

Danica Pension Tina Dindorp. 

Året 

ender med 

et underskud på 

22,7 millioner 

kroner efter 

skat. 

“Letpension skal nok blive en 

succes”, siger Søren Andersen, 

aktuar og administrerende direktør i 

konsulentvirksomheden Invensure: 

“Selskabet er endt der, hvor det 

burde have været fra starten. Men 

den milliard, som pengeinstitutterne 

har smidt ind i selskabet, ser 

de aldrig igen”, siger han. 

hegn om kunderne 

Letpension bliver født i lyst mere end i nød. 

Vi skriver 2005, og ingen har endnu drømt om noget så 

usandsynligt som en global finansiel krise. Finansfolk kan gå på 

vandet, og der ligger forretningsmuligheder og venter bag 

hvert gadehjørne. 

Det er i dette frodige klima, en gruppe bankfolk får en ide. 

De vil gøre pension enkel. Forankret i de lokale og regionale 

pengeinstitutter har Totalkredit siden stiftelsen i 1990 sat sig

på 35 procent af markedet for realkreditlån. Hvorfor ikke gøre 

det samme på pensionsområdet? 

Hvis en kunde har nået grænsen for, hvor meget han kan 

sætte ind på sin kapital- og ratepension, har bankerne på 

det tidspunkt kun den mulighed at foreslå opsparing i frie 

midler eller fast ejendom – eller at sende kunden i hænderne 

på en af storbankerne, som allerede har et livsforsikrings- 

og pensionsselskab. 

Bevares; der ligger produkter fra selskaber som PFA og 

Topdanmark på bankernes hylder. Men de er komplicerede og 

fylder ikke meget i de ansattes bevidsthed. 

Med ideen om at etablere sit eget pensionsselskab kan de 

mindre og mellemstore banker slå en håndfuld 

fluer med ét smæk; De kan øge omsæt- 

2007: 

Aktionærerne 

skyder endnu 200 

millioner kroner 

ind i selskabet. 

Året 

ender med 



kroner efter 

skat. 

ningen – og dermed indtjeningen. De 

kan indhegne kunderne, så de ikke 

render til de store konkurrenter. Og 

de kan revolutionere pensionsmarkedet 

ved at give kunderne et samlet 

overblik over deres opsparing til 

alderdommen. En kunde kan 

have klatpensioner fra forskellige 

ansættelser, ATP, 

opsparing i frie midler, rate- 

og kapitalpensioner og friværdi 

i ejerboligen. Med få klik skal en 

bankrådgiver kunne samle og 

regne på disse oplysninger – og dermed for første gang gøre 

pension overskueligt for menigmand. 

”Pengene Var rigelige Dengang, så Man har Brugt 

DeM – ikke ForDi Man Ville Være øDsel, Men ForDi 

Man Mente, Det Var en goD inVestering. Det har 

så Bare Vist sig, at Det ikke Var Den rigtige VeJ”. 

Niels Tørslev, direktør i Letpension 

den vilde laks 

Mikael Vest bliver manden, der skal gøre drømmen til virkelighed. 

Fra april 2005 står den driftige filialchef hos Jyske Bank i 

Horsens i spidsen for den arbejdsgruppe, der skal udvikle konceptet. 

Mikael Vest har ingen erfaring med pension, men han 

er fantastisk til at fortælle historier. 

“Han er en entreprenørtype – kreativ og god til at tænke 

ud af boksen, og så er han god til at motivere folk og begejstre 

dem for nye tanker. Han tager ikke noget for givet, og han er 

strategisk godt tænkende”, siger bestyrelsesformanden for 

Letpension, Jens Ove Nielsen, til Berlingske i januar 2006. 

Samtidig vurderer bestyrelsen, at det vil vække for meget 

opsigt, hvis man går ud og henter en tung kandidat fra pensionsbranchen. 

Så er det bedre at tænke nyt – eller som det 

lyder på selskabets første generalforsamling: “Hellere en vild 

laks end en død sild”. 

Fra juni det år får han en makker med mange års erfaring 

med pension, den tidligere underdirektør fra Danica Tina 

Dindorp. Det er bestyrelsens tanke, at hun skal fungere som 

drivanker, som en kilde udtrykker det. 

Fatman, disney og meditation 

Letpension skal nå solen. Og det skal ske i ét hug. 

Kulturen i selskabet er dynamisk og innovativ. Her er 

ingen ledelseshierarkier, og de ansatte har ingen jobbeskrivelser. 

I stedet skal de byde ind på de områder, de mener de 

kan bidrage til. 

Samarbejder med de traditionelle partnere i den konservative 

pensionssektor bortdømmes som fætter-kusine-fester. 

Derimod indgår Master Fatman, Walt Disney og meditation i 

de kreative processer. 

under mottoet ”Hvis det er prøvet før, duer det ikke” tager 

man fat på at udvikle helt nye pensionsprodukter, der sætter 

den enkelte kunde i fokus. Der skal laves it-platforme, som i 


19

PeNSioN 

samspil med pengeinstitutternes fælles databaser gør bankrådgiverne 

i stand til at give kunderne et totalt overblik over 

deres samlede opsparing til alderdommen. Og igennem korte 

kursusforløb baseret på e-learning skal de bankansatte 

uddannes til at rådgive om og sælge pension. 

Men hovedparten af udviklingen lægges i hænderne på 

eksterne konsulenter. Mens den faste stab består af 25-30 

ansatte, er 160 konsulenter hyret til udviklingsopgaver. 

himmelfarten modereres 

Men udvikling koster. 

På nuværende tidspunkt 

har de lokale og regionale 

pengeinstitutter skudt 700 

millioner efter pensionsdrømmen. 

Og i sin korte 

levetid er Letpension allerede 

to gange udkommet 

med årsregnskaber, der viser 

trecifrede millionunderskud. Det er 

bestyrelsen ikke tilfreds med. 

Så da Letpension går ind i 2009, 

er de to direktører afløst af Jørgen 

Reske-Nielsen fra Regionale Pengeinstitutters 

Forening og Niels- 

Ole Ravn fra det velrenommerede 

pensionsselskab Bankpension. 

Hverken Mikael Vest eller Tina 

Dindorp har ønsket at udtale sig til 

denne artikel. 

Tilsammen har det nye makkerpar i direktionen 

dokumenteret erfaring med pensionsdrift, udvikling og 

håndtering af samarbejder med eksterne partnere. Nu skal de 

hamre en spuns i det hul, pengene fosser ud af. 


2008: 

Bestyrelsen konstaterer, at det har været dyrere 

end ventet at realisere de systemmæssige visioner. 

I december fratræder de to direktører Mikael Vest 

og Tina Dindorp. 

Ny direktør bliver direktøren for Regionale Bankers 

Forening, Jørgen Reske-Nielsen, som fra 1. januar 

2009 suppleres med direktør for Bankpension 

Niels-Ole Ravn. Samtidig indgås der strategisk 

samarbejde med Bankpension. 

Året 

ender med 



kroner efter 

skat. 

2009: 

I april fratræder 

Jørgen Reske-Nielsen. Senere 

fratræder Niels-Ole Ravn. Ny direktør 

bliver den tidligere direktør for Totalkredit 

Niels Tørslev. 

I samme forbindelse indgås der strategisk samarbejde 

med PFA, og Letpension drives herefter 

som et distributionsselskab, der formidler og distribuerer 

PFA’s produkter til pengeinstitutterne. 

Blandt andet som følge heraf nedskrives 

værdien af it-udviklingsprojekter og 

nogle skatteaktiver med tilsam- 

men 400 millioner 

kroner. 

Året 

ender med 



kroner efter 

skat. 

Men selv om bestyrelsen har droslet ambitionerne for selskabet 

ned, fastholdes det overordnede mål om at nå solen. 

Nu behøver himmelfarten bare ikke at foregå i ét stræk. 

Den nye strategi er også præget af udefrakommende faktorer. 

Selv om finanskrisen endnu ikke har åbenbaret sig i sit 

fulde omfang, er risikoviljen og investeringslysten i pengeinstitutterne 

kraftigt aftagende. Og samtidig er skrappere krav 

om en større kapitalbeholdning i forsikrings- og pensionsselskaber 

på vej. 

Over de næste måneder opsiger de nye direktører halvdelen 

af konsulenterne, og omkostningerne til drift af selskabet mindskes 

markant, og den første version af rådgivningssystemerne 

kommer i drift i pengeinstitutterne. Men løfterne til offentligheden 

binder: De lovede pensionsprodukter skal lanceres, og de 

skal på hylderne i bankerne i år. Derfor skyder ejerne 

endnu 300 millioner ind i Letpension. 

Men de nye direktører har ikke altid 

fælles dagsordener, og samarbejdet 

knager hurtigt. Allerede i april er Jørgen 

Reske-Nielsen fortid i Letpen- 

sion. Et halvt år senere følger 

Niels-Ole Ravn efter. 

Ingen af dem har ønsket at 

udtale sig til denne artikel. 

drømmen får en ende 

Niels Tørslev er egentlig ved at trække 

sig tilbage. Men den mangeårige direktør 

for Totalkredit er ikke svær at overtale til at 

beskæftige sig med pension på en anden måde. 

“Det var åbenbart, at noget af det, vi havde 

gjort med Totalkredit, var det, der skulle gøres med Letpension. 

Derfor turde jeg også godt sige: ’Lad os se, om ikke vi 

kan få det her til at lykkes’”, siger Niels Tørslev.

“Min opgave var jo at tage essensen af noget, der var lagt 

for stort ud, og bringe den essens ind i nogle strukturer, der 

kunne fungere – og så være tilfreds med, at det fungerede, i 

stedet for at forvente, at det ikke bare fungerede, men også 

strålede samtidig”, siger han. 

Og med Niels Tørslev i direktørstolen sker der forandringer. 

Der indgås et strategisk partnerskab med Danmarks største 

arbejdsmarkedspensionsselskab, PFA, og med en reduceret 

stab flytter Letpension ind i PFA’s domicil i Sundkrogsgade. 

I praksis betyder partnerskabet, at Letpension fremover 

skal formidle PFA’s produkter til de lokale og regionale pengeinstitutter. 

Og i 2010 omstruktureres Letpension. Pensionsselskabet 

lukkes, mens it- og holdingselskabet slås sammen til 

ét selskab. Her ender pengeinstitutternes drøm om at have 

deres eget pensionsselskab. 

Forenkling blev til komplicering 

I pensionsbranchen har forløbet omkring Letpension vakt 

hovedrysten. 

“Man troede, at man havde et guldæg. Men opgaven var 

ikke til at løfte. Derfor har man brugt en milliard kroner på 

ingenting. Det er spild af penge”, siger Jørgen Svendsen, 

aktuar og partner i konsulentvirksomheden Sejer & Svendsen. 

“Man blev ved med at sætte folk ind, som ikke havde nogen 

ide om pension. De undervurderede, hvor svært pension er. 

Og så er det løbet løbsk”, siger han. 

Og Søren Andersen fra konsulentfirmaet Invensure er enig: 

“Ideen var at forenkle pension, men de har bare gjort det hele 

mere komplekst. De anede ikke, hvad de lavede”, siger han. 

“De store vindere i det her er de konsulenthuse, som har 

været inde over”, siger Søren Andersen. 

Og direktør Niels Tørslev erkender, at forløbet omkring 

Letpension ikke har været kønt. 

“Jeg tror, at man har fejlvurderet kompleksiteten og måske 

“selskaBet er enDt Der, hVor Det BurDe 

haVe Været Fra starten. Men Den MilliarD, 

soM Pengeinstitutterne har sMiDt inD i 

selskaBet, ser De alDrig igen”. 

Søren Andersen, administrerende direktør i konsulentvirksomheden Invensure 

villet forny og revolutionere mere, end godt var, fordi man 

idemæssigt kunne se, det burde kunne lade sig gøre. Men den 

virkelighed, hvori man skal implementere det, har bare været 

så meget sværere, end man har troet”, siger han. 

Og formanden for bestyrelsen, bankdirektør i Jyske Bank Niels 

Erik Jakobsen, er enig i, at ambitionerne har været for store: 

“Man har villet differentiere sig på både produkter, indhold, 

måder at sælge på og måder at undervise medarbejdere på. 

Men det er begrænset, hvor meget man kan revolutionere på 

én gang”, siger Niels Erik Jakobsen. 

Nu står Letpension rigtigt 

Både bestyrelsesformanden og 

direktøren insisterer imidlertid på at 

ryste fortiden af sig. Ingen af dem 

var med i de ekstatiske 

dage, hvor medvind 

var en selvfølge, og 

penge var rigelige. 

De understreger, 

at de har haft 

til opgave at lave en 

turnaround for selskabet 

– og at det er lykkedes. 

Året 

ender med 



kroner efter 

skat. 

2010: 

Som følge af 

samarbejdet med PFA 

stopper Letpension salget 

af selvstændige pensionsprodukter. 

Samtidig skæres 

der markant i selskabets 

omkostninger. 


21

PeNSioN 

2011: 

Letpension omstruktureres. I den oprindelige struktur bestod Letpension af et holdingselskab 

med de to datterselskaber Letpension IT A/S og Letpension Livs- og Pensionsselskab A/S. Nu 

lukkes pensionsselskabet, mens it-selskabet lægges sammen med holdingselskabet. Dermed 

slukkes drømmen om et selvstændigt pensionsselskab. Nu er Letpension også organisatorisk 

et selskab, der distribuerer PFA-produkter og leverer den nødvendige it-platform til pengeinstitutternes 

rådgivning. 

Året 

ender med 



kroner efter 

skat. 

“Letpension skal nok blive en succes. Det er jeg ikke i tvivl 

om”, siger Niels Tørslev. 

I dag er medarbejderne færre, omkostningerne minimeret, og 

Letpension distribuerer produkter fra markedets største leverandør 

direkte til kunderne i 75 lokale pengeinstitutter samt de store 

regionale, Arbejdernes Landsbank, Spar Nord og Jyske Bank. Og 

selv om 2012 også vil gå i minus, forventer Niels Tørslev, at Letpension 

allerede næste år får plus på bundlinjen. 

Begge iagttagere er da også enige om, at Letpension i dag 

står godt i markedet. 

“Ved at lægge begrænsninger på rate- og kapitalpensioner 

har lovgiverne slagtet bankernes pensionsprodukter. I stedet 

fokuserer de på livrenter, som banker ikke kan levere. Men de, 

der er med i dette samarbejde, kan tilbyde livrenter gennem 

Letpension. Og jeg tror faktisk, at det bliver en succes”, siger 

Søren Andersen. 

Og Jørgen Svendsen mener, at Letpension i dag står der, 

hvor selskabet burde have placeret sig fra starten – bare med 

en milliard kroner mindre, som kunne have været brugt på at 

skaffe nye kunder og give kunderne bedre rabatter. 

Niels Tørslev erkender da også, at tingene kunne have 

været gjort anderledes. 

“Pengene og tiden kunne være brugt bedre. Og der er da 

nok mange, der er ærgerlige over, at de ikke har de penge. 

Men pengene var rigelige dengang, så man har brugt dem – 

ikke fordi man ville være ødsel, men fordi man mente, det var 

en god investering. Det har så bare vist sig, at det ikke var den 

rigtige vej. Og så må man jo på et eller andet tidspunkt sige: 

’Nu må vi gøre det anderledes’”, siger Niels Tørslev: 

“Måske kunne man have gjort det tidligere. Det skal jeg 

ikke kunne vurdere. Vi har gjort det nu, så hurtigt som vi 

kunne. Vi har vendt en virksomhed med meget store omkostninger 

til en meget mere målrettet virksomhed med meget 

mindre omkostninger”. ¢ 


samLet 

uNderskud 

på de seks år: 

1.011,9 

miLLioNer 

kroNer.

MAS master i skat 

“Vil du udvikle 

dine kompetencer 

inden for skatteområdet?” 

Master i Skat udvikler dine faglige og personlige kompetencer og kvalificerer dig til at håndtere 

problemstillinger inden for direkte og indirekte skatter på højeste niveau. 

Master i Skat er en videregående, fleksibel uddannelse, der henvender sig til skatteadvokater, 

revisorer og andre, der arbejder med skatteforhold for personer og selskaber. 

Uddannelsen kan anvendes som efteruddannelse til specialisering inden for specifikke fagområder 

og som obligatorisk efteruddannelse for advokater og revisorer. 

tilMeldingSFriSt: 

1.12.2012 

Yderligere oplYSninger: 

FindeS på www.masteriskat.dk 

eller ved kontAkt til 

Helle ibæk, progrAMkoordinAtor. 

tel.: 3815 2996. e-MAil: Hi.Stu@cbS.dk

ådGiver 

og PizzaBuD 

Spar Nord tilbyder at levere pizza og rådgivning hjemme hos kunderne i 

et forsøg på at tiltrække flere privatkunder. Finans har mødt en af de 

rådgivere, der har prøvet turen som pizzabud og rådgiver 

”Vi grinte lidt af det til at begynde med. Det med at tage en 

hjelm på, hoppe op på scooteren med pizzaer bagpå og køre 

ud til kunderne med aftensmaden er jo ikke noget, vi ellers har 

gjort så meget i”, siger Danila Nielsen, der er privatkunderådgiver 

i Spar Nords afdeling i Køge, om dengang hun første 

gang hørte om bankens nye pizzatiltag. 

Konkurrencen mellem pengeinstitutterne er skærpet de 

seneste år og vil kun blive hårdere i løbet af de kommende år. 

Da Spar Nord samtidig har en ambition om at lokke 10.000 

nye privatkunder til om året, skulle der et kreativt tiltag til. 

Den 10. juli lancerede banken tilbuddet om at flytte kundemødet 

hjem til de familier, der er interesseret i at få gennemgået 

deres privatøkonomi i private og trygge rammer. Og for 

at gøre det nemmere for familien tilbyder banken også at tage 

pizza eller andre former for aftensmad med. 

”Vi arbejder ud fra en vækststrategi, så det er en del af vores 


Af Mads Due Anker mda@finansforbundet.dk Foto: Lisbeth Holten 

mentalitet, at vi hele tiden skal opleve fremgang – også på kundesiden. 

Vi har som mål at få 10.000 nye kunder i 2011, 2012 

og 2013, så det kræver nogle nye tiltag. Vores nye takeawaykoncept 

er et af mange tiltag, vi har gjort for at sikre denne tilgang”, 

siger Leif Lind Simonsen, der er pressechef i Spar Nord. 

”Det, vi gerne vil, er at fjerne en barriere for, at et møde 

ikke blev til noget. Og i sidste ende skal vores tiltag gerne 

ende ud i et møde med en af vores rådgivere”, siger han. 

Danila Nielsens vej ind i Spar Nord var gennem finansøkonomstudiet. 

Til at begynde med var hun ikke fuldstændig klar over, i 

hvilken retning studiet skulle bringe hende, men hun var dog helt 

sikker på, at hun ville have så meget kundekontakt som muligt. 

”Jeg har selv fået noget rigtig dårlig rådgivning engang, så 

jeg tror faktisk, at det triggede lidt i retningen af, at jeg gerne 

ville sørge for at give kunderne en god rådgivning og en god 

oplevelse. Og det bedste ved at arbejde i en bank er faktisk alle

daNiLa NieLSeN haR FoReLøBig gode eRFaRiNgeR Med at yde RådgivNiNg og Pizza hJeMMe hoS kuNdeRNe 

de kunder, man har, og de kundeforhold, man får opbygget. Jeg 

kan rigtig godt lide den tætte relation til kunderne. Det, at man 

kan følge deres udvikling, høre deres historie og forsøge at 

hjælpe dem lidt på vej. Det er spændende”, forklarer hun. 

god premiere 

Da kollegaerne og Danila Nielsen havde grinet færdig, efter at 

de første gang hørte om bankens nye pizzatiltag, reflekterede 

hun over den nye funktion i jobbet. Og da muligheden opstod, 

sprang hun på scooteren og tog hjem til nogle kunder med 

aftensmad og lånedokumenter. 

”Jeg kunne godt se ideen i det, selvom det måske ikke lige 

var noget, jeg jublede over, da jeg først hørte om det. Men 

min første oplevelse med det gik supergodt, og det passede 

kunderne rigtig godt, at jeg kom ud til dem og havde aftensmaden 

med til dem og deres børn, for det er netop sådan en 

familie, der har svært ved at få passet bankbesøget ind i deres 

travle hverdag”, siger Danila Nielsen. 

Mødet gik godt. Familien var glad for at få besøg af banken 

i form af Danila Nielsen, og i og med at det foregik hjemme hos 

familien, var de mere afslappede, og det var med til at gøre 

mødet bedre. 

”Det var en rigtig god måde at komme tættere på kunderne 

på, ved at mødet blev holdt hjemme hos dem. Man 

møder dem jo på en helt anden måde, og man lærer meget 

mere om dem, når man ser, hvordan de bor, og møder deres 

børn, som oftest ikke er med i banken. Kunderne var samtidig 

bestemt mere afslappede, end når de er til møde i banken. 

Derhjemme bliver de nok lidt mere trygge og sikre og stiller 

flere spørgsmål. Så et eller andet sted bliver det et bedre 

møde”, fortæller Danila Nielsen. 

Bankernes største iMageProBleM 

hanDler ikke oM, at De er oVerFolkelige 

eller oVernærVærenDe, og Jeg synes, at 

Man skal se Vores nye tiltag i Det lys” 

Leif Lind Simonsen, pressechef i Spar Nord 

altid en balancegang 

Pizzatiltaget er blevet mødt positivt blandt Spar Nords kunder. 

I hvert fald dem i Køge, fortæller Danila Nielsen. Ideen har 

dog også mødt undren, skepsis og hovedrysten. Men tiltaget 

skal være med til at tegne billedet af, at Spar Nord er en bank, 

der tænker anderledes og prioriterer tilgængelighed og nærvær 

højt. Og dermed er det i tråd med bankens ideer og værdier, 

forklarer Leif Lind Simonsen. 

”Det er altid en balancegang. Jeg tror, at det i det nuværende 

marked er meget vigtigt, at vi prioriterer tilgængelighed og folkelighed 

meget højt. Der er selvfølgelig tiltag, der falder i kategorien 

som useriøse og uprofessionelle, men her mener jeg, at 

vi er inden for grænsen. Bankernes største imageproblem handler 

ikke om, at de er overfolkelige eller overnærværende, og jeg 

synes, at man skal se vores nye tiltag i det lys”, siger han. ¢ 


25


SteMMeRetSBegRæNSNiNg 

baNkkoNGerNes 

sikkerheDsnet 

Pengeinstitutter med professionelle storaktionærer med 

en indflydelse svarende til deres ejerskab har generelt 

klaret sig bedre gennem krisen end pengeinstitutter, hvor 

der er stemmeretsbegrænsning 

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk Illustration: Mikkel Henssel 

Magt forsvinder ikke. Den siver andre steder hen. Det er professor 

Ken L. Bechmanns, CBS, væsentligste anke mod stemmeretsbegrænsninger, 

der var tænkt som et værn mod magtfulde 

aktionærer og fjendtlige overtagelsesforsøg. I tilfældet 

danske pengeinstitutter er professoren ikke bange for at 

sætte adresse på: til bankdirektører, der på den konto bliver alt 

for enerådende. 

Han har siden 2008 forsket i stemmeretsbegrænsningernes 

effekt – ikke mindst deres rolle i den finansielle krise. 

”Jeg sætter ikke lighedstegn mellem stemmeretsbegrænsninger 

og dårligt drevne pengeinstitutter. Men alt andet lige 

har pengeinstitutter med professionelle storaktionærer med 

en indflydelse svarende til deres ejerskab klaret sig bedre gennem 

krisen. Eksempelvis var forrentningen af egenkapital i 

2008 i gennemsnit 2,45 procent for banker med en storaktionær, 

mens den kun var 

-9,87 procent for banker uden en storaktionær; en forskel, 

der både er betragtelig og statistisk signifikant”, siger 

Ken L. Bechmann. 

Før krisen satte ind i 2008, var der 44 børsnoterede banker 

i Danmark. Heraf havde 38 stemmeretsbegrænsninger. I 

løbet af de seneste år er næsten hver fjerde forsvundet. 

Reglerne om at begrænse storaktionærers stemmeret har 

deres udspring i den gamle andelstankegang med ét hoved én 

stemme. Stemmeretsbegrænsninger var snarere normen end 

undtagelsen i 1800-tallet, hvor C.F. Tietgen ifølge professor i 

bankhistorie Per Hansen, CBS, var den første, der brød med 

princippet om begrænset stemmeret i aktieselskaber i de selskaber, 

han stiftede fra 1870’erne. 

”Nu er det jo et brud med en normal måde at drive et aktieselskab 

på, og man ser det i Danmark stort set ikke uden for 

den finansielle sektor. I udlandet er sådanne bestemmelser 

endnu mindre udbredte. Det passede måske godt i et samfund, 

hvor man kendte hinanden, og hvor man drev bank efter 

kirketårnsprincippet. Men nu har de fleste pengeinstitutter et 

helt andet forretningskoncept, hvor reglerne hjælper til med 

at skabe enevældige bankkonger og virksomheder drevet i 

modstrid med almindelig god corporate governance”, siger 

Ken L. Bechmann. 

For Ken L. Bechmann har reglerne været med til at skabe 

uheldige magtkoncentrationer hos direktører, der alt for ofte 

blev til bankkonger, og som desværre i en række tilfælde 

havde uheldige karakteristika såsom grådighed, storhedsvanvid 

eller egenrådighed. ”Lokale konger, der troede, at de kunne 

gå på vandet, og som blev forblændet af magten og den succes, 

som de havde i årene inden krisen”, som han bramfrit 

udtrykker det. 

My way – or the high way 

”Advokatundersøgelserne i forbindelse med de seneste bankkrak 

har vist, at alt for meget magt har været samlet hos en 

direktør, der ikke er blevet holdt i ave af en kompetent og uafhængig 

bestyrelse. Omkvædet har været ”my way – or the 

high way. Der har ikke været bremseklodser”. 

Finans oktober 2012 27

SteMMeRetSBegRæNSNiNg 

De mindre aktionærer, der ejer en aktie for at kunne købe 

billig valuta og for at få et lille traktement ved årets generalforsamling, 

må ifølge Ken L. Bechmann krydse fingre for, at der er 

et par storaktionærer, der har evnen, lysten og viljen til at sørge 

for en fornuftig sammensætning af bestyrelsen. Men de store 

aktionærer holder sig borte, når de ikke får indflydelse. 

”Der er tvært imod en klar indikation på, at det er direktørens 

venner, der kommer i bestyrelsen. Og de kan såmænd 

være kompetente nok, men de er jo ikke tilstrækkeligt uafhængige 

af direktøren. Vi så jo for eksempel i Roskilde Bank, 

hvordan bestyrelsesmedlemmer endte med at måtte trække 

sig, fordi de ikke følte, de kunne løse deres bestyrelsesopgaver”, 

siger Ken L. Bechmann. 

Nogle har nævnt uhensigtsmæssige bonusordninger som 

en bidragende årsag til finanskrisen. Men ifølge Ken L. Bechmann 

er de snarere et symptom end en årsag. Et symptom på, 

at en direktør er blevet for mægtig og har bevilliget sig selv et 

alt for rundhåndet honorar. 

”De aflønninger er aldrig kommet i stand på aktionærernes 

initiativ. De danske banker med de største aflønningsskandaler 

er banker med stemmeretsbegrænsninger, hvor en direktør 

har fået både i pose og i sæk. Det har ikke været kompetente 

storaktionærer eller en uafhængig kompetent 

bestyrelse, der har lavet disse lønpakker. 

Desuden var skaden med alt for voldsom 

udlånsvækst sket, inden de 

fleste af bonusordningerne blev 

indført. Det er to sider af samme 

sag: for meget magt hos en 

direktør, der ikke bliver udfordret af 

bankens bestyrelse”. 

Når man har stemmeretsbegrænsningerne, er de 

meget svære at komme af med. Jyske Bank har for 

eksempel omkring 250.000 aktionærer. Hvis reglerne 

skal ændres, skal 90 procent af dem møde op og 

stemme for. Det er de facto umuligt. 

”Ikke engang ATP, som var en pænt stor aktionær 

i Jyske Bank, kom for nogle år siden igennem 

med sine krav om at komme af med reglerne om stemmeretsbegrænsninger, 

så det endte med, at ATP stemte med 

fødderne og solgte sine aktier. Ingen nuværende aktionærer 

har taget stilling for stemmeretsbegrænsningerne, og 

når ikke engang ATP kan komme igennem med en afskaffelse, 

så er der langt igen. Kun når en Karsten Ree kommer 

Amagerbanken til undsætning med en hel pose penge, man 

godt vil have fingrene i, kan man finde ud af at ændre dem, 

når det er den betingelse, han stiller – men her var det 

tydeligvist for sent”, siger Ken L. Bechmann. 

”Det er lidt tragikomisk, at staten godt kan se ulemperne 

ved stemmeretsbegrænsningerne i de tilfælde, hvor 

den selv vil ende som storaktionær, men tøver med at 

fjerne dem over en bred kam”. 

Selv håber Ken L. Bechmann på, at selskabsloven 

ændres, så det bliver ulovligt for bankerne at sætte 

begrænsninger på, hvor stor en ejerandel eller hvor mange 

stemmer en aktionær kan opnå. 


Henning Kruse Petersen, der efter interviewet her er 

gået af som formand for bestyrelsen i Finansiel Stabilitet, 

er ikke begejstret for reglerne, der begrænser aktionærers 

stemmeret. På formandsposten har han været meget tæt 

på det, der er gået galt i den finansielle sektor siden 

finanskrisens begyndelse. 

”Jeg har meget svært ved at se begrundelserne for dem. 

Konsekvensen er en ledelsesstruktur, der er selvsupplerende 

og meget let risikerer at blive en lille smule selvtilstrækkelig. 

Det harmonerer ikke med, at det faktisk er en kompliceret sag 

at drive pengeinstitut, og at det bestemt ikke bliver mindre 

kompliceret i fremtiden. Stemmeretsbegrænsningerne er ikke 

en positiv faktor i det spil”, siger han og tilføjer: 

”Jeg mener ikke, at stemmeretsbegrænsningerne er den 

eneste årsag til, at det er gået galt for så mange pengeinstitutter, 

men de er bestemt en medvirkende 

årsag”. 

Frem for en egentlig lovændring ville 

han dog foretrække, at investorer stemte 

med fødderne, altså holdt sig væk fra selskaber 

med stemmeretsbegrænsninger. 

et forsvar for det lokale 

Claus E. Petersen, direktør i Den Jyske Sparekasse og 

formand for Lokale Pengeinstitutte, køber ikke argumenterne 

mod stemmeretsbegrænsninger. 

Han mener ikke, 

det er bevist, at pengeinstitutter 

med stemmeretsbegrænsninger 

har klaret sig dårligere 

under krisen. 

”Det er lidt som at 

sige, at der bliver købt 

mange is, fordi der er mange mariehøns – hvor sammenhængen 

jo er varmen. Ser man bort fra de rationelle 

og økonomiske argumenter, har det vitterligt stor 

betydning for et lokalsamfund med et lokalt pengeinstitut. 

Lokalsamfundet har notorisk en vigtig finansieringskilde. Hvad 

ville for eksempel Silkeborg være uden Jyske Bank, eller 

Grindsted uden Den Jyske Sparekasse. Det har betydning for 

erhvervslivet, for antallet af arbejdspladser, for sport og for 

kultur med et lokalt pengeinstitut”. 

Heller ikke argumenterne om selvsupplerende, selvtilstrækkelige 

bestyrelser, der står i vejen for en fornuftig konsolidering, 

kan han kende fra sin virkelighed. 

”Der er sket et kompetenceløft i de senere år, kompetencerne 

tages meget seriøst, og der er stor bevidsthed om, at bestyrelsen 

skal være bredt funderet. Og når bestyrelsen er kompetent, 

og ledelsen har fremlagt en fornuftig forretningsstrategi, så 

kommer de professionelle investorer også med penge. Endelig 

mener jeg ikke, at finanskrisen har vist nogen automatisk sammenhæng 

mellem sundhed og størrelse. Nordea, Frørup Andelskasse 

og Ringkjøbing Landbobank er vidt forskellige, men alle 

sunde pengeinstitutter”, siger Claus E. Petersen, der altså heller 

ikke er enig i, at regler om stemmeretsbegrænsninger lægger 

hindringer i vejen for udviklingen af en sund finanssektor. ¢

De bedste afdelinger for 

danske obligationer 

Sparinvest Korte Obligationer – årets bedste i kategorien DKK Korte Obligationer 

Sparinvest Mellemlange Obligationer – årets bedste i kategorien DKK Obligationer 

n sparinvest.dk 

Sparinvest Korte Obligationer og Sparinvest 

Mellemlange Obligationer er kåret som årets 

bedste afdelinger for danske obligationer af 

Morningstar ved Fund Awards 2012. Kåringen er 

en anerkendelse af Sparinvests evne til at levere 

stabile og langsigtede investeringsstrategier 

– til glæde for vores samarbejdspartnere og 

mange tusinde private investorer. 

Finans august 2012 

29

tema 

LANDSMØDE 

2012 


poLitisk 

udvikLiNG 

239 delegerede søsatte på landsmødet 15 

nye indsatsområder, der skal styre 

Finansforbundets faglige og politiske kurs i 

fremtiden. Forud var gået en længere proces, 

der på nyskabende vis inddrog de delegerede 

Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk Foto: Stig Stasig 

Stemningen i landsmødesalen var tæt på klimaks onsdag efter 

midnat. På talerstolen stod en træt, men også lidt euforisk 

formand, og bagved klappede Hovedbestyrelsen ad en veloverstået 

proces, hvor alle delegerede havde været involveret 

i udarbejdelsen af de nye indsatsområder, som Finansforbundet 

skal arbejde med i den kommende landsmødeperiode. 

”Som forbund er vi faktisk ret enige om, hvad vi mener, og 

hvor vi vil hen”, sagde Kent Petersen om det nye program, der 

skal komme tættere på de enkelte medlemmers hverdag med 

de udfordringer, de oplever. 

De 239 delegerede var indstillet på, at de ikke som til tidligere 

tiders landsmøder skulle nøjes med at debattere allerede 

beskrevne indsatsområder for den kommende landsmødeperiode. 

For nok så væsentligt havde formanden, inden processen 

for alvor gik i gang, understreget: 

”Det er en politisk proces, hvor alt kan ske, men det vigtigste 

er, at når vi rejser hjem, har vi alle et ejerskab til indsatsområderne”. 

Det nye arbejdsprogram – se punkterne i boksen på næste 

side – siger meget klart, at Finansforbundet er en del af samfundet 

– og derfor skal varetage medlemmernes interesser 

gennem politisk påvirkning af de rammer, der påvirker vores 


31

tema 

LANDSMØDE 

2012 

medlemmers hverdag. I disse år er tilliden til de finansielle 

virksomheder på et historisk lavt niveau, og det påvirker vores 

medlemmer: 

”Vi er som fagforbund for alle medarbejdere i den finansielle 

sektor klar til at tage medansvar for samfundsudviklingen 

og rammerne om vores medlemmers hverdag gennem de 

nødvendige og relevante samarbejds- og alliancepartnere”. 

en sektor under forandring 

Programmet tager udgangspunkt i, at den finansielle sektor er 

under forandring, og derfor skal Finansforbundet konstant søge 

at påvirke de reguleringsrammer for sektoren nationalt og internationalt, 

der har betydning for vores medlemmers arbejdsliv. 

Og nok så væsentligt, understreges det i programmet, er 

udgangspunktet, at vi som medarbejdere er fundament i sektoren 

og ikke kun omkostninger. 

Desuden er solidaritetselementet vigtigt for vores overenskomststruktur, 

da Finansforbundet er fagforening for 

hele sektoren: 

”Vi skal udvikle fremtidens overenskomst, så den kan 

rumme alle medlemstyper og blive ved med at være en 

stærk, fælles ramme for forskelligheden og tage vare på alle 

faser af arbejdslivet”. 

På arbejdspladserne gælder det om at skabe de bedst 

mulige rammer for det moderne og fleksible arbejdsliv for 

vores medlemmer. Derfor arbejder Finansforbundet for, at alle 

medlemmer har kompetencer, der styrker deres markedsværdi 

og employability. Der skal være job til vores medlemmer 

– uanset hvor, står der i programmet. 

Desuden er ledelse og ledernes trivsel og vilkår vigtige – 

både for lederne som særlig medlemsgruppe og for medlemmerne 

generelt. God ledelse skaber trivsel for alle vores medlemmer, 

er Finansforbundet overbevist om. 

et forpligtende fællesskab 

Det fjerde store indsatsområde handler om forbundet. Her 

gælder det, at alle medlemmer skal kunne se sig selv i forbundet, 

og vi skal sikre, at forbundets tilbud matcher de forskellige 

medlemsgruppers behov: 

”Vores medlemmer skal følges gennem hele deres arbejdsliv, 

og Finansforbundet skal være et forpligtende fællesskab med 

plads til forskellighed”, hedder det i programmet for de nye indsatsområder, 

der blev enstemmigt vedtaget på landsmødet. 

”De fleste siger, at papiret om indsatsen i den kommende 

landsmødeperiode faktisk afspejler de områder, vi har arbejdet 

med”, sagde Kent Petersen. ¢ 


de 15 iNdsatsområder 

Samfund 

• Vi skal udøve politisk påvirkning og indflydelse, og vi 

skal via en aktiv kommunikationsindsats synliggøre og 

skabe forståelse for vores ageren og resultater over for 

medlemmerne. 

• Vi skal arbejde for at styrke og udvikle den danske arbejdsmarkedsmodel. 

• Vi skal fokusere på at styrke forståelsen for sektorens 

funktion i samfundet. 

Sektor 

• Vi skal arbejde for fair regulering af sektoren – gennem 

de nødvendige samarbejdsrelationer og indsatser. 

• Vi skal udvikle fremtidens overenskomst, så den kan 

rumme alle medlemstyper og blive ved med at være en 

stærk, fælles ramme for forskelligheden og tage vare på 

alle faser af arbejdslivet. 

• Vores sektor er under forandring, og Finansforbundet 

skal være det enkelte medlems holdepunkt gennem en 

sammenhængende og effektiv beskæftigelsesindsats. 

• Vi skal arbejde for at forbedre sektorens image til gavn 

for vores medlemmer gennem de nødvendige samarbejdsrelationer 

og indsatser. 

Arbejdsplads 

• Vi skal være på forkant med de kompetencer, der efterspørges 

i fremtiden, gennem dialog med virksomhederne 

og medvirke til at uddanne vores medlemmer til jobskifte. 

• Vi skal styrke trivslen hos det enkelte medlem og synliggøre 

den sociale kapital i virksomhederne. 

• Vi skal skabe de bedst mulige rammer for det moderne 

og fleksible arbejdsliv for vores medlemmer. 

• Vi skal fokusere på ledelse og anvise veje og værktøjer 

for at påvirke ledernes forhold i virksomheden. 

Forbund 

• Vi skal arbejde med at udvikle tillidsmandsrollen for at 

sikre endnu mere kompetente tillidsmænd. 

• Vi skal løbende vurdere, om vores organisationsstruktur 

og politiske grundlag er det mest optimale. 

• Vi skal sikre en stærk organisering blandt andet ved 

hvervning af tillidsmænd og medlemmer. 

• Vi skal sikre, at forbundets tilbud matcher de forskellige 

medlemsgruppers behov.

fæLLesskabet 

skaL stå siN prøve 

Et meget fokuseret landsmøde prioriterede arbejdet for at fastholde 

beskæftigelsen i sektoren og for at hjælpe de medlemmer, der trods 

indsatsen rammes af afskedigelser 

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk 

Det var en dristig proces. Ikke som til sædvanlige landsmøder, 

hvor meget er handlet af, inden de delegerede indtager 

deres pladser. Dette landsmøde skulle involvere og engagere. 

Og det lykkedes. 

”Jeg er rigtig godt tilfreds med resultatet. Debatten var 

meget fokuseret på branchens situation. De indsatsområder, 

vi sammen formulerede og blev enige om, handler om, hvordan 

vi kan skabe bedre rammer både for sektoren og for det 

enkelte medlem i hverdagen. Vi havde en god og spændende 

debat om hele beskæftigelsessituationen – om de kolleger, 

der er blevet fyret og om, hvordan det påvirker at have en 

fyringstrussel hængende over hovedet”, siger Finansforbundets 

formand Kent Petersen. 

Meget af forbundets arbejde i de kommende to år kommer 

- på baggrund af landsmødets beslutninger – til at handle om, 

hvordan man kan håndtere de udfordringer endnu bedre. En 

opsigelse må ikke medføre, at hverdagen bliver ødelagt, og livet 

kommer til at ligge i ruiner. Finansforbundet vil gøre sit bedste 

for at medlemmerne ikke kommer i den situation, og forbundet 

skal være der for dem, der trods indsatsen kommer der. 

”Det kræver, at vi tager ansvar og involverer os på samfundsniveau 

og sektorniveau, og at vi på arbejdspladserne er 

med til at sikre medlemmernes kompetencer og gode rammer 

for det moderne arbejdsliv”, siger Kent Petersen. 

Ikke mindst hele beslutningsprocessen styrker i formandens 

optik arbejdet mod det fælles mål. 

”Alle delegerede var utroligt dedikerede, de tog ejerskab, 

og vi går nu herfra med en klar forståelse af en fælles opgave”, 

siger Kent Petersen, og understreger, at al god politikskabelse 

handler om at give rum for medindflydelse og om at tage den. 

”Stemningen på landsmødet var naturligvis præget af den 

” vi SkaL SikRe MedLeMMeRNeS koMPeteNCeR og 

gode RaMMeR FoR det ModeRNe aRBeJdSLiv”, 

SigeR keNt PeteRSeN. 

situation, sektoren nu på snart femte år står i. Mange delegerede 

kommer fra virksomheder, der har været i problemer og 

repræsenterer medlemmer, der er fyret eller fyringstruede. Det 

betyder også, at alle er meget bevidste om deres ansvar og om, 

at det er nu, fællesskabet skal holde”, siger Kent Petersen. 

I politikkens ånd var landsmødet ikke en lukket seance. 

Christian Clausen, koncernchef i Nordea, og erhvervsminister 

Ole Sohn bidrog med synsvinkler fra virksomhederne 

og fra samfundet. 

”Indlæggene viste os, at vi har en fælles udfordring i at 

bringe sektoren tilbage på sporet, og jeg tror, vi kan nå langt, 

hvis vi arbejder sammen selvom vi ikke altid er enige om 

metoderne”, siger Kent Petersen. ¢ 


tema 

LANDSMØDE 

2012 

vi tænker 

anderledes nu 

Krisen er nærmest blevet en permanent følgesvend, 

og den har sat sig mentalt, slog Finansforbundets 

formand Kent Petersen fast i sin mundtlige beretning 

til de 239 delegerede på Finansforbundets 

landsmøde tirsdag den 2. oktober. 

”Vi tænker simpelthen anderledes, end vi gjorde 

for ganske få år siden”, sagde Kent Petersen og konstaterede, 

hvordan den nye dagsorden har sat sit 

præg på arbejdet på Christiansborg med omfattende 

reformer til følge. 

Her har Finansforbundet både et ansvar for og en 

pligt til at være medspiller. 

”Vi har et ansvar over for vores medlemmer om at 

varetage deres interesser. Vi har kompetencerne og 

ressourcerne til at løfte vores del af ansvaret for det 

samfund, vi er en del af. Og derfor har vi også pligten til 

at påtage os vores del af det!”, sagde Kent Petersen. 

Konkret kom Finansforbundets involvering i den 

forløbne landsmødeperiode blandt andet til udtryk i 

kampen mod en øget lønsumsafgift. En kamp der 

dog trods utraditionelle midler og en stor indsats 

ikke førte til meget i første omgang. 

Kent Petersen ærgrede sig også over de kuldsejlede 

trepartsforhandlinger, hvor den langsigtede tænkning 

og det visionære fokus tabte kampen om dagordenen 

til en debat om feriedage, fire milliarder og fnidder. Et 

alvorligt slag mod den danske aftalemodel, der også 

kom i spil i sommerens konflikt om Vejlegården. 

”Selve substansen i sagen om Vejlegården er jo 

fundamental for hele vores system. Vi kan simpelthen 

ikke bare acceptere, at en virksomhed kan 

shoppe rundt efter den billigste overenskomst”, 

sagde forbundsformand. 


fuld valuta for 

kontingentet 

”Vores medlemmer er vores kunder, vores grundlag 

og udgangspunktet for alle aktiviteter. Og vores 

medlemmer er tilfredse med det, vi leverer, vi har 

ikke problemer med at fastholde medlemmerne”, 

sagde Solveig Ørteby i sin del af beretningen på 

Finansforbundets landsmøde. 

Ganske vist eksisterer en fagforening på markedsvilkår, 

men der er også mere end økonomi på spil: 

”Hvis organisationsprocenten falder, er det ikke 

kun indtægter, der ryger. Det er vores legitimitet til 

at repræsentere medarbejderne i den finansielle 

sektor”, sagde Solveig Ørteby, der ikke har intentioner 

om et Finansforbund som blot en forsikrings-, 

service- og indkøbsforening. Det er ikke svaret på 

tidens udfordringer. 

Tillidsmanden er typisk et nyt medlems første 

møde med Finansforbundet. At være tillidsvalgt er 

et arbejde, der kræver konstant kompetenceudvikling 

og personligt engagement, og at man er klar til 

at løfte ansvaret. 

”I Finansforbundet skal vi klæde tillidsmanden på 

til opgaven. Derfor har vi gennemført en ret omfattende 

restrukturering af hele tillidsmandsuddannelsen, 

som bliver en klasse for sig”, garanterede Solveig 

Ørteby og slog en tyk streg under, at der aldrig 

må være tvivl om, hvor loyaliteten ligger, når eller 

hvis tingene spidser til: 

”Loyaliteten skal blive i Finansforbundet og hos 

medlemmet – og uanset ens karriereambitioner i 

virksomheden, skal man selvfølgelig være i stand til 

at håndtere det dilemma.” 

Læs mere om landsmødet og se videoindslag og billeder på 

Finansforbundet.dk/lm2012 

alle flår i den 

sunde bankdrift 

På den ene side står lovgiverne med kapitalkrav om 

øget polstring, mens aktionærerne på den anden forlanger 

store afkast på egenkapitalen. Det er vanskeligt 

at forene. Vi skal arbejde for, at det ikke bliver samfund, 

kunder og medarbejdere, der kommer til at 

betale prisen for tovtrækkeriet, sagde næstformand 

Michael Budolfsen i sin del af den mundtlige beretning. 

”Vi har jo ikke detailindsigten i kreditbøgerne ude 

omkring, men vi må til hver en tid insistere på, at 

principper skal udfærdiges på baggrund af faktuelle 

forhold. Skrivebordsprincipper må ikke koste 

arbejdspladser, hverken i eller uden for sektoren”, 

understregede Michael Budolfsen fra talerstolen. 

Ændrede nedskrivningsprincipper er ifølge 

Finansforbundets næstformand et godt eksempel 

på regulering, der nok kan forsvares, men hvor ikke 

alle konsekvenser synes at være gennemtænkt for 

sektor og samfund. 

” Regulering handler jo i den sidste ende også om 

mennesker. Den er afgørende for vores medlemmers 

ve og vel – og derfor gør vi alt, hvad vi kan for 

at påvirke sektorreguleringen i den rigtige retning”, 

sagde han til de 239 delegerede på landsmødet. 

Michael Budolfsen kritiserede også kravene om 

13-14-15 procents forrentning af egenkapitalen. 

”Vi skal mod noget bedre, og det kommer vi ikke 

ad andre veje end ansvarlighedens. Det må også gå 

op for aktionærerne. Det handler om god og ansvarlig 

ledelse og om en dialog med ejerne om, hvad det 

er for en virksomhed, de har andel i. Den dialog skal 

ikke tage udgangspunkt i, hvad man vil have ud af 

sin investering – den skal starte med, hvad det er 

for et forretningsgrundlag og strategi, virksomheden 

har”, sagde Michael Budolfsen.

CoPeNhageN dRuMMeRS åBNede LaNdSMødet 

Med et SPektakuLæRt ShoW 


tema 

LANDSMØDE 

2012 

oLe sohN: 

tiLLideN skaL GeNoprettes 

Erhvervsminister Ole Sohn lagde i sin tale på Finansforbundets 

landsmøde stor vægt på medarbejdernes medansvar for at 

genoprette tilliden til sektoren. 

”Jeg skal ikke lægge skjule på, at vi som politikere også har 

forventet meget af jer. I takt med at de finansielle produkter 

bliver stadig mere komplicerede, stiger kundernes behov for 

ordentlig og grundig rådgivning, og det er vores forventning, 

at I er jeres rolle bevidst – også i denne sammenhæng”. 

Ole Sohn viede meget af sin tale til at gennemgå regeringens 

initiativer til at certificere rådgivere og til at mærke produkter 

og påpegede, at større og større kompleksitet i de finansielle 

produkter kræver mere og mere uddannelse – også 

livslang uddannelse. 

”Som fagforening har I en afgørende rolle at spille, så de 

ansatte kan yde den bedste rådgivning og service”. / et 


kRaveNe oM ReguLeRiNg kaN koSte euRoPæiSke 

BaNkeR oMkRiNg 100 MiLLiaRdeR kRoNeR, vuRdeReR 

ChRiStiaN CLauSeN. 

Læs mere om landsmødet og se videoindslag og billeder på 

Finansforbundet.dk/lm2012 

sektoreN skaL sadLe om 

Det kræver en fundamental omstilling af forretningsstrategierne 

at honorere de nye krav til bankerne, og det er en omstilling 

hver eneste kunde og medarbejder vil komme til at mærke, 

sagde Nordeas koncernchef Christian Clausen, der er formand 

for den europæiske bankforening EBF, i sin gæstetale på 

Finansforbundets landsmøde. 

Det handler om nye kapital-, likviditets- og fundingkrav, 

der tilsammen vil øge bankernes omkostninger kolossalt. I alt 

vurderede Christian Clausen, at kravene tilsammen kan komme 

til at give de europæiske banker ekstraomkostninger i omegnen 

af 100 milliarder euro. Et beløb der svarer til, hvad de 

tilsammen tjente i 2011. 

”Samtidig vil aktionærerne kun skyde penge ind i bankerne, 

hvis de kan få et afkast omkring 10-11 procent. Kan de ikke 

det, sætter de hellere deres penge i Novo eller Carlsberg. Så vi 

skal genskabe overskuddet og rentabiliteten. Vi skal være mere 

effektive. Det er udfordringen, og der er ingen vej uden om. 

Det er ikke noget vi bestemmer, det gør investorerne”, sagde 

Christian Clausen. / et 

MedaRBeJdeRNe haR et MedaNSvaR FoR at 

geNoPRette tiLLideN tiL SektoReN, MeNeR eRhveRvSMiNiSteR 

oLe SohN (SF).

formaNdskabet GeNvaLGt 

Finansforbundets landsmøde genvalgte torsdag den 4. oktober 

formand Kent Petersen og næstformand Michael Budolfsen 

og Solveig Ørteby til at stå i spidsen for Finansforbundet 

de næste to år. 

Formand Kent Petersen overtog formandsposten i 2009 

efter Allan Bang, men har siddet som næstformand i Finansforbundet 

siden 2004. Det samme har Michael Budolfsen, 

mens Solveig Ørteby blev valgt til næstformand for første 

gang i 2010. 

Landsmødet bød også på et par ændringer i Hovedbestyrelsen. 

Kredsformand Steen Lund Olsen fra Danske Kreds træder 

ind i stedet for Peter Gaardsdal Sørensen, mens Toni Madsen 

fra Kreds Nordea afløses af Ole Lund Jensen ligeledes 

Kreds Nordea. / SF 

fokus på fremtideNs 

overeNskomster 

Finansforbundets landsmøde besluttede at lade en arbejdsgruppe 

vurdere forholdet mellem den centrale og 

decentrale løndannelse, mellem STOK (standardoverenskomst) 

og VOK (virksomhedsoverenskomst). Det 

sker i lyset af, at landsmødet besluttede, at fremtidens 

overenskomst skal udvikles, så den kan rumme alle 

medlemstyper og blive ved med at være en stærk, fælles 

ramme for lokale forskelligheder. 

Det skal undersøges, hvordan Finansforbundet bedst 

vedligeholder og udvikler fleksibiliteten med udgangspunkt 

i et stærkt fællesskab. Arbejdsgruppen refererer 

til hovedbestyrelsen, og analysen skal afsluttes, så den 

kan indgå i forberedelsen af de kommende overenskomstforhandlinger, 

hvor der i forvejen er et fælles arbejde 

mellem FA og Finansforbundet om at udvikle løndannelsen 

ved at indføre et nyt og mere tidssvarende 

lønsystem. / et 

MiChaeL BudoLFSeN, SoLveig øRteBy og keNt PeteRSeN 

BLev aLLe geNvaLgt FoR de NæSte to åR. 

støtte tiL LaNGtidsLediGe 

Finansforbundets landsmøde vedtog en udtalelse, om at det er 

nødvendigt at forkorte genoptjeningsperioden på dagpengene; 

Det nytter ikke at gøre dagpengepolitikken til et spørgsmål 

om at piske de ledige, når jobbene ikke er til stede. Rammerne 

for dagpengene er strammet i en lavkonjunktur, og det har 

omfattende konsekvenser for de mennesker, der mister deres 

job. Det er en situation, hvor dagpengesystemet burde fungere 

som et afgørende sikkerhedsnet i et velfungerende 

arbejdsmarked og en helt naturlig del af flexicurity og den 

danske arbejdsmarkedsmodel. 

De ramte mennesker skal ikke skubbes ud over kanten. De 

har i stedet brug for kortere optjeningsperiode, bedre muligheder 

for opkvalificering og en mere aktiv beskæftigelsesindsats, 

udtaler Finansforbundets Landsmøde. 


37

globalt 

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet Illustration: Mikkel Henssel 

fLere hoveder 

skaL ruLLe 

Endnu et surt halvår for de store investeringsbanker 

får analytikere til at spå fyringer, der skærer 

dybt i medarbejderstabene. Faktisk forventes 

der så mange fyringer, at det ligger på niveau 

med fyringerne i 2008, da finanskrisen startede. 

En headhunter er i Financial Times refereret for, at 

mange store investeringsbanker vil have 20 procent 

færre medarbejdere i forretningsområderne 

”kapitalmarkeder” og M&A (Mergers and Acquisitions) 

i slutningen af året sammenlignet med 

2011, og det skønnes, at en analyse, der forudsagde, 

at 25.000 job ville blive skåret væk i City 

of London i år, meget snart vil blive justeret i opadgående 

retning. Hermed spår økonom i Centre 

for Economics and Business Research Rob Harbron, 

at antallet af ansatte i investeringsbanker i 

London vil komme under 255.000. Det svarer til 

antallet af ansatte i 1996. 

Konkret har japanske Nomura, schweiziske 

uBS og Credit Suisse, Deutsche Bank og engelske 

Barclays meldt hundredvis af fyringer ud – 

fyringer, der lægger sig i kølvandet på tidligere 

store fyringsrunder. 


“More banksters 

than bankers … 

Den offentlige tillid til 

bankerne har taget et styrtdyk 

med den seneste [Libor]skandale” 

Eu’s justitskommisær Viviane Reding 

baNkbashiNG i tyskLaNd 

Formanden for SPD, Sigmar Gabriel, har kastet 

sig over ”bank til bankerne” som hovedtema i 

den valgkamp, der så småt er startet i Tyskland. 

Valget kommer i efteråret 2013, og Sigmar 

Gabriel har allerede erklæret valget som afgørende 

for at tæmme bankerne og den finansielle 

sektor. Sigmar Gabriel er potentielt den 

kommende tyske kansler. 

Han har lagt hårdt ud: Bankernes aktionærer 

og obligationsejere skal betale, hvis en bank 

kommer i krise – ikke skatteyderne. Redningshjælp 

skal komme ikke fra statskasserne, men 

fra en fælles europæisk redningskasse, som 

bankerne selv kan fylde op med penge via en 

særlig skat. Hvis staten alligevel skal træde til, 

skal staten helt eller delvist overtage banken. 

Og når bankerne prakker deres kunder værdiløse 

investeringer på, skal bankcheferne hæfte 

med deres private formuer. 

Raseriet bliver godt nok kaldt populistisk på 

den konservative fløj, men også her har Liborskandalen 

på det seneste vakt betydelig harme. 

traderNe skaL træNes 

som atLeter 

Der er meget biologi involveret, når vigtige nyheder 

brager ud på trading flooret. Sanserne sættes 

i alarmberedskab, åndedrættet accelererer, 

musklerne spændes, hjertet banker hurtigere. 

Traderne reagerer fuldstændigt som olympiske 

atleter, der forbereder sig til den store match. 

Vi tænker sjældent over, hvad der sker med 

kroppen, når vi tager finansielle risici, men det 

burde vi, skriver John Coates, forsker ved Cambridge 

university, i Financial Times. 

Hvis risk managere mere så på traderne som 

atleter end som omvandrende computere, der 

bearbejdede økonomisk teori, og deres eget 

job mere som coaching end som overvågere af 

tal på skærm, så ville de have større succes 

med at håndtere udskejelser i handlerne. 

Når man gearer sig til konkurrence, stiger 

testosteronniveauet og med det selvtilliden og 

risikovilligheden. Vinder man, kan det blive en 

selvforstærkende spiral, som ender med dumdristighed, 

og omvendt er man tilbøjelig til at 

se farer alle vegne, hvis man taber.

hvis euroeN sprækker 

Eurolandenes produktion vil falde med 12 procent det første år, Tyskland 

vil alene få fem millioner flere arbejdsløse, og banker ville falde på stribe, 

lyder forudsigelser på konsekvenser af euroens sammenbrud 

Det er snart umuligt at holde adrenalinen i kog 

omkring euroen. Efter mindst hvert andet topmøde 

i Eu tror man, at der nu er styr på tingene, at 

politikerne har forpligtet sig, at der er vedtaget en 

redning, der holder. Men knap er ugen omme, før 

en ny trussel er under opsejling. Bankkriser og 

statsgældskriser ulmer permanent og giver næring 

til hinanden. Gløderne truer konstant med at blusse 

op til brand på trods af Den Europæiske Centralbanks, 

ECB opkøb af statsobligationer, redningsfonde 

og finanspagt. 

Rygter svirrer om flere og flere lande, der forbereder 

sig på, at euroen går i stykker. Efterhånden 

bliver det sagt højt selv i kredse tæt på ansvarlige 

beslutningstagere, at risikoen for, at i hvert fald 

Grækenland må gå fra den, er stor. 

Men hvad er egentlig på spil? Det sætter det 

tyske ugemagasin Der Spiegel luppen på i en stort 

anlagt artikel under overskriften: ”Et blik i afgrunden”. 

Det, der ville være en drøm for nationalistiske 

politikere, ville være et mareridt for virksomhederne. 

Et horrorscenario så frygtindgydende, at 

politikerne straks burde finde sammen om løsninger, 

skriver ugemagasinet. 

Ikke mindst Tyskland med en eksport til sydeuropæiske 

lande på omkring 100 milliarder euro 

om året ville blive ramt hårdt. Italienerne, spanierne 

og portugiserne ville simpelt hen ikke have råd til at 

købe bilerne, maskinerne, elektroteknikken og de 

optiske apparater med deres lire, pesetas og escudos, 

der ville have mistet mellem 25 og 40 procent 

i værdi over for euroen. Og chefen for BMW, Norbert 

Reithofer, advarer ikke bare mod valutaens 

sammenbrud. I kølvandet ville følge nye toldmure og 

tekniske handelsbegrænsninger som for eksempel 

forskellige nationale miljøforskrifter. 

Bankerne ville falde på stribe. I det øjeblik et land 

trådte ud af valutasamarbejdet, ville kunderne 

tømme deres konti. Et run på bankerne, som de ikke 

ville overleve. Og selv om man eventuelt kunne forhindre 

den store storm på bankerne, ville der ifølge 

analytikere fra Credit Suisse opstå så stor kapitalmangel 

– huller på 410 milliarder euro i 29 europæiske 

storbanker, at kun få børsnoterede storban- 

ker ville overleve, hvis 

Grækenland, Irland, Portugal, 

Spanien og Italien trådte ud 

af samarbejdet. Alene Deutsche 

Bank ville komme til at mangle 35 milliarder euro. 

Allerede nu er virksomheder meget tilbageholdende 

med investeringer i Sydeuropa og forsøger i 

stedet at vokse i Asien og Latinamerika. Derfor er 

fusioner og opkøb så godt som ikkeeksisterende i 

Europa for tiden, ligesom banker er meget tilbageholdende 

med at give kredit over grænserne – og 

derfor bliver ansatte i investeringsbanker fyret på 

stribe (se modstående side). 

Men selvom virksomheder allerede nu forsøger 

at tage deres forholdsregler – med sammenbrudssikrede 

kontrakter og aftaler, forsikringer med 

mere, ville valutasammenbruddet brede sig som en 

flodbølge over alle virksomheder. Økonomer fra 

den hollandske bank ING har beregnet, at produk- 

tionen alene i eurolandene ville falde med 12 procent 

de første to år. Det svarer til et tab på en billion 

euro. Og det ville tage mere end fem år at 

indhente det tabte. Både virksomheder og banker 

ville lukke på stribe, efterhånden som de ikke 

kunne betale deres gæld. 

Alene i Tyskland ville arbejdsløsheden stige med 

fem millioner det første år efter et sammenbrud. 

Den offentlige gæld ville stige ukontrolleret på 

grund af færre skatteindtægter og større udgifter til 

arbejdsløshedsunderstøttelse og bankredninger. 

Storbanken uBS har regnet sig frem til, at tabene 

sammenlagt det første år ville svare til en fjerdedel 

af bruttonationalproduktet for Tysklands vedkommende 

– langt mere end 500 milliarder euro. / et 


39

det gRæNSeLøSe aRBeJde 

seLvLedeLse kører 

bedst udeN føLeri 

Stadig flere medarbejdere kan arbejde, når de vil, og hvor de vil, men man tager fejl, 

hvis man tror, at selvledelse er lig med selvkørende. Ledere for selvledende 

medarbejdere skal udøve en meget aktiv form for ledelse, påpeger forsker 


Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk Foto: Martin Dam Kristensen og Lisbeth Holten 

Bankerne er også blevet et sted, hvor stadig flere skal kunne 

lede sig selv i det grænseløse arbejdsliv, og hvor klokketid ikke 

længere er målestok. Hvad nu, hvis ledelse af medarbejdere 

med grænseløst arbejde simpelthen er grebet forkert an? 

Hvad nu, hvis ledelse af selvledende medarbejdere kræver helt 

nye og anderledes måder at drive ledelse på? 

Påstanden kommer fra en forsker på Copenhagen Business 

School, Anders Raastrup Kristensen, der har undersøgt, hvordan 

selvledende medarbejdere ledes bedst. Grundsynspunktet 

er, at selvledende medarbejdere vil styres efter klare mål, 

og derfor har de brug for ledelse til at sætte den rigtige kontekst 

for opgaven. 

”Skal man lede selvledende medarbejdere, kræver det en 

meget aktiv form for ledelse. Det handler ikke bare om at give 

medarbejderne opgaver, og gerne en opgave for meget, med 

en kæk bemærkning: ’Du vender lige tilbage, hvis du ikke kan 

finde ud af det, eller hvis det er for meget’”, siger Anders 

Raastrup Kristensen og henviser til, at medarbejdere med for 

iNGeN seLvLedeLse udeN LedeLse 

Selvledelse er blomstret op i vidensamfundet. Forskning tyder på, at selvledende medarbejdere 

har brug for ledere, der kan tænke personaleledelse og strategisk ledelse samtidigt. 

Adjunkt Anders Raastrup Kristensen, CBS, taler om tre former for selvledelse: 

• Toplederen, der leder i forhold til en drøm eller vision, der skal skabes 

• Mellemlederen, der leder sig selv i forhold til resultater 

• Medarbejderen, der leder sig selv i forhold til mål 

mange opgaver ofte begynder selv at prioritere opgaverne ud 

fra egne faglige interesser. 

en times samtale om måneden 

I Nordeas afdeling for Private Banking i århus, der rådgiver 

velhavende kunder, leder Jakob Lauridsen 13 medarbejdere, 

der ikke har svært ved at fungere inden for den ramme, der 

udgøres af det selvledende arbejde. Selv opfatter den 

42-årige Jakob Lauridsen ledelse på den måde, at en medarbejder 

er sin egen leder, der forstår selv at prioritere sine 

opgaver og formår at være selvmotiverende. 

”Hver måned taler jeg mindst en time med hver enkelt 

medarbejder med henblik på deres arbejdssituation. Det er 

spørgsmål som, hvordan det går med opgaverne, og hvad vi 

måske skal gøre endnu mere af. Møder medarbejderne en 

svær kundesituation, har vi et åbent og konstruktivt miljø, 

hvor vi ’træner’ situationen på opfordring af medarbejderen. 

På den måde er medarbejderen selv med til at sende arbejds

opgaven i en bestemt retning”, forklarer Jakob Lauridsen og 

tilføjer, at de i Nordea er meget resultatorienterede: 

”Vi taler meget om, hvad der skal til for at præstere, og vi 

er helt på det rene med, at kravene hele tiden stiger”. 

Hvert år omkring nytår modtager afdelingen den årlige 

kundetilfredshedsundersøgelse, hvor leder og medarbejdere 

må beslutte, hvordan de skal arbejde med resultaterne. 

”Hos mig har den enkelte medarbejder fuldstændig frie 

rammer til at komme med oplæg til forbedringer. Det færdige 

oplæg præsenterer de både for mig og gruppen, der giver 

feedback, så vi til sidst har noget helt konkret på, hvad vi skal 

gøre med henblik på at forbedre kundetilfredsheden”. 

Når man er medarbejder har man opgaver, man tager 

opgaver, og chefen kommer med opgaver. Men hvordan finde 

den enkelte medarbejder ud af, hvad der er vigtigst at løse? 

”Mine medarbejdere er rigtig gode til at lede sig selv, men 

er der tvivl, banker de på, og vi tager en snak om de opgaver, 

der ligger, og hvilke der er vigtigst. På den måde er det egentlig 

ikke mig, der prioriterer”, siger Jakob Lauridsen og tilføjer: 

”Det med at give sparring til rådgiveren kan både være 

noget helt personligt og nogle hårde ting, som har med strategi 

og mål af gøre, men meningen er hele tiden at sikre, at vi 

kan præstere endnu bedre”. 

Selv mener Jakob Lauridsen at have en god balance mellem 

at være detaljeorienteret og følelsesorienteret: 

”For mig hænger de to ting 100 procent sammen. Vi er 

nødt til at have nogle målepunkter, så jeg spørger ind til, om en 

medarbejder kan nå alle opgaver, og hvis jeg har en dårlig fornemmelse, 

kan jeg sige: ’Jeg er bekymret for dig’. Så jeg går 

både ned i detaljen og ind i følelsen”, siger Jakob Lauridsen. 

JakoB LauRidSeN, LedeR aF NoRdeaS aFdeLiNg FoR 

PRivate BaNkiNg i åRhuS, taLeR MiNdSt eN tiMe oM 

MåNedeN Med hveR aF SiNe SeLvLedeNde MedaRBeJdeRe. 

to faldgruber 

En forudsætning for at lede sig selv er en vis form for frihed. 

Stadig flere medarbejdere kan arbejde, når de vil, og hvor de 

vil, og en af konsekvenserne er, at arbejde og fritidsliv ikke 

længere er så skarpt adskilt. 

Medarbejderen er med andre ord blevet sin egen leder. 

Ifølge Anders Raastrup Kristensens undersøgelser i Microsoft 

og ATP har medarbejderne brug for ledere, der definerer organisationens 

og afdelingens strategi og mål. Men han så også 

den faldgrube, hvor en leder gerne vil være medarbejderens 

ven og terapeut: 

”I bedste mening spørger lederen til, hvordan medarbejderen 

har det med opgaven, og beder dem sige til, hvis det er for 

meget. Resultatet er bare, at medarbejderen faktisk selv må 

påtage sig hele ansvaret. Desuden kan en føleleder komme til 

at sige noget til medarbejderen, som han eller hun alligevel 

ikke kan bakke op med sine handlinger som resultatorienteret 

leder”, siger Anders Raastrup Kristensen, der betegner det 

som en form for dobbeltkommunikation, når man både leder 

på medarbejdernes følelser og samtidig på deres resultater. 

En anden faldgrube er mikroskopledelse, hvor en leder 

blander sig i detaljer i opgaveløsningen: 


41

det gRæNSeLøSe aRBeJde 

”Problemet er bare, at medarbejderen ikke får lederens forståelse 

eller bare konteksten, når de går ind og siger, ’så gør 

det på den her måde’. Det er mikroskopledelse, når lederen i 

bedste mening går ind og overtager planlægningen og dermed 

fratager medarbejderen ledelsen af sit eget arbejde”, siger 

Anders Raastrup Kristensen. 

Frihed og forpligtelse 

På Microsoft har Anders Raastrup Kristensen studeret, hvordan 

lederne går ind og arbejder med medarbejderens måde at 

sætte konteksten på, at man faktisk kan begynde at diskutere, 

”hvordan skal vi forstå opgaven”? Når en leder går ind og hjælper 

en medarbejder med at styre opgaverne, skal det altid ske 

gennem medarbejderens egen tilgang. 

”Hvis man begynder at gøre det, ligner det noget, som rigtig 

mange medarbejdere efterspørger, nemlig feedback. Det handler 

om at se, hvordan opgaverne og deres løsning passer ind i 

virksomhedens strategi”, siger Anders Raastrup Kristensen. 

Når det gælder redskaber, arbejder Microsoft meget systematisk 

med målstyring. ”Det er et fantastisk værktøj til at 

understøtte medarbejderens egen selvledelse med, fordi medarbejderen 

får nogle mål til at rette deres prioritering af opgaver 

i forhold til, mens lederen har noget at holde medarbejderen 

fast på, som definerer deres relation til medarbejderen”. 

Men lederen kommer også selv i mål: 

”Når lederen har fastsat mål for en medarbejder, kan de tale 

om, ’hvad skal jeg gøre som leder for, at du kan nå de her mål’? 

Og lederen får mulighed for selv at måle, om han har haft 

nogen effekt på medarbejderen”. 

Både i ATP og Microsoft har en leder 1:1-samtale hver 

eneste måned med sine medarbejdere. Det handler om, at 


det eR MikRoSkoPLedeLSe, NåR LedeReN i BedSte MeNiNg 

gåR iNd og oveRtageR PLaNLægNiNgeN og deRMed FRatageR 

MedaRBeJdeReN LedeLSeN aF Sit eget aRBeJde”, 

SigeR aNdeRS RaaStRuP kRiSteNSeN, FoRSkeR ved CBS. 

lederen hele tiden prøver at finde ud af, hvor medarbejderen 

er i forhold til sine opgaver. 

Målstyring er ikke at starte oppe i toppen med syv mål, der 

bliver kørt ned gennem organisationen. Topledelsen skal skabe 

en vision eller drøm, som medarbejderne har lyst til at bidrage 

til at realisere i deres arbejde. 

”Medarbejderne skal kunne påvirke målene, hvis de for alvor 

skal engagere sig. I Microsoft taler de om commitment, som 

betyder engagement. Du får frihed, men den frihed har du kun, 

for så vidt at du forpligter dig på dit arbejde og engagerer dig på 

den rigtige måde”, forklarer Anders Raastrup Kristensen. 

Studierne har også vist, hvordan mellemledere bliver 

ladt alene eller måske i stikken, fordi de skal bære så utrolig 

meget på skuldrene, fordi de altid er i pres mellem medarbejdere 

og topledelse. 

I Nordea er Jakob Lauridsen selv mellemleder. Han siger: 

”Det er altid en kunst at være filter både over for sig selv 

og over for medarbejderne. Når der både er pres oppefra og 

nedefra, handler det meget om ens egen evne til at kunne 

sortere og prioritere. Igen er det en prioritering, hvad der er 

vigtigst, og nogle gange må vi forklare, hvorfor vi ikke kan nå 

en given opgave eller mål”. ¢

Afrund mødedagen med 

bål under åben stjernehimmel 

Nærvær 

Vi har hjertet med og 

gør os umage for at give dig 

et dejligt ophold 

Natur 

Si’ natur, og du har essensen 

af vores 6 hoteller. Vi hedder 

ikke Sinatur for ingenting 

Vi tror på, at de bedste omgivelser giver de bedste resultater. 

Efter en effektiv mødedag kan I klare tankerne, mens I nyder en kop 

varm kakao og bager snobrød over et knitrende bål i parken. 

Teambuilding behøver ikke nødvendigvis at være hårdt arbejde. 

Sinatur har 6 forskellige mødekoncepter, så vi kan opfylde dine 

ønsker, uanset om I har brug for ro eller fart over feltet, om I er 

2 eller 190 deltagere eller om I har et par timer eller et helt døgn. 

Så hvorfor ikke holde dit næste møde i moderne lokaler med den 

nyeste teknik, økologiske specialiteter og noget af Danmarks 

smukkeste natur lige uden for døren? 

Læs mere om vores 6 forskellige mødekoncepter på: 

sinatur.dk 

Vi producerer grøn energi med 

egen skov, CO2 Klima 

-neutralt træflisfyr, 

vindmølle og solvarmeanlæg 

Gastronomi 

Vores autentiske køkken benytter 

årstidens lokale råvarer, som vi 

gerne muligt selv dyrker 

Mødekoncept 2: Relationen 

Konferencedøgn inkl. social event som fx 

aftenbål under stjernerne eller picnic i parken. 

Fra 1.599 kr. pr. person 

En kæde 

af 6 hoteller de 

smukkeste steder 

i Danmark. 

Skarrildhus, v. Herning Haraldskær, v. Vejle 

Sixtus, Middelfart Gl. Avernæs, v. Assens Storebælt, Nyborg Frederiksdal, v. Lyngby 

Hotel Skarrildhus T/ 9719 6233 Hotel Haraldskær T/ 7649 6000 Hotel Sixtus T/ 6441 1999 Hotel Gl. Avernæs T/ 6373 7373 Hotel Storebælt T/ 6531 4002 Hotel Frederiksdal T/ 4585 4333

veRdeNSøkoNoMi 

der er lys ude i horisonten. økonomien vil gå fremad – dog klart 

langsommere i euroområdet, lyder det samstemmende fra tre økonomer 


Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk Foto: Scanpix 

økonomi bevæger sig i cykler – alene af den grund er 

opsvinget på vej, vurderer Carsten valgreen, partner i 

applied global Macro Research og tidligere cheføkonom i 

danske Bank. 

”Bunden blev nået i 2009, og indrømmet, det er ikke 

noget imponerende opsving, vi hidtil har set. Men det 

kommer. Måske ikke inden for det næste år, men garanteret 

inden der er gået tre år. Nu er folk bange, de er ramt 

af arbejdsløshed, og de er ramt på deres formueforhold. 

virksomheder og forbrugere er tilbageholdende. det 

varer ikke ved. det har det aldrig gjort”, siger han. 

”det værste er snart overstået. allerede i 2013 vil 

amerikansk økonomi være meget mere dynamisk, end 

man forestiller sig. der vil komme en solid fremgang”, 

spår arvid Jakobsen, cheføkonom i Maj invest. 

uSa er solen i solsystemet. det er fortsat verdens 

største økonomi, fulgt af eurozonen på en andenplads og 

kina som nummer tre. 

uSa’s økonomi frøs fast på grund af tilbageslaget i 

bygge- og anlægssektoren. Byggeaktiviteten faldt tilbage 

på et niveau, man ikke havde oplevet før – og slet 

ikke i en periode på hele tre år. 

”Men det er ikke en ny permanent tilstand. der kom så 

mange huse på tvangsauktion, at det i nogle år kunne 

dække behovet for boliger, men det er ved at være slut 

nu. Byggeriet er på vej op, og det er en meget vigtig brik i 

økonomien”, siger arvid Jakobsen. 

”en vigtig grund til det store cykliske potentiale i uSa 

er, at landet har en ung befolkning. de skal jo bo et sted. 

der et stort opstemmet behov for boliger, og bygge- og 

anlægssektoren fylder så meget i økonomien, at den alene 

kan give en vækst i BNP på 1½ procent”, siger Carsten 

valgreen. 

en vækst i BNP på over to procent vil føre til faldende 

ledighed, og netop ledigheden er et afgørende parameter 

for, hvordan vi oplever økonomien.. 

Seniormakroanalytiker tina Winther Frandsen, Jyske 

Bank, er forsigtigt optimistisk omkring udviklingen i uSa, 

men påpeger, at der er en risiko for et voldsomt tilbageslag, 

hvis ikke politikerne bliver enige om at forlænge de 

midlertidige skattelettelser, der blev indført i 2010. Bliver 

de ikke det, vil det medføre en så drastisk stramning 

af den amerikanske finanspolitik, at det kan kaste landet 

ud i en ny recession. 

”det vil medføre en reduktion af budgetunderskuddet 

med over tre procent i ét hug, altså meget stor indskrænkning 

af den stimulans, der kommer fra den offentlige 

økonomi. det vil være meget alvorligt”, siger arvid 

Jakobsen. 

vi Går Lysere tider i møde

Forhandlingerne om forlængelse af skattelettelserne 

skal afsluttes i december 2012 som led i forhandlingerne 

om finansloven for 2013. 

dynamo eller bremse 

kina har været anset for at være den store dynamo i verdensøkonomien 

i de magre år, men det er en vurdering, 

som arvid Jakobsen ikke umiddelbart godtager. 

”Jeg mener snarere, at kinas succes har været et problem 

for den vestlige verden, og omvendt at den lavere 

vækst, alle forudser i kina i de kommende år, vil være en 

del af løsningen for eu og uSa”. 

kineserne har og har haft ekstremt høj opsparing 

(omkring 50 procent af BNP), som kun for en dels vedkommende 

kunne investeres rentabelt, og for restens vedkommende 

måtte kanaliseres til et overskud på betalingsbalancen 

eller til underskud på de offentlige budgetter, hvis 

økonomien ikke skulle gå i sort. På almindeligt dansk var 

kineserne nødt til at eksportere de varer, de ikke selv havde 

lyst til at købe, fordi de hellere ville spare op. 

det betød ifølge arvid Jakobsen, at meget af det, man 

med euroens indførelse havde forestillet sig produceret i 

Portugal, grækenland og andre sydeuropæiske lande, i 

stedet kom fra kina, som trods alt kunne gøre det billigere. 

”Nu stiger lønningerne i kina, og vi har set en revaluering 

af renminbien. væksten falder, især fordi eksporten 

falder, og der er endda eksempler på tekstilvirksomheder, 

der er flyttet fra kina til Portugal”, siger arvid Jakobsen. 

tina Winther Frandsen ser dog på den anden side mere 

optimistisk på udviklingen i det, der under en samlebetegnelse 

går under emerging Markets – eM-landene: 

asien, østeuropa og Latinamerika. 

”eM-landene har førertrøjen. Faktisk trækker de nu to 

tredjedele af verdensøkonomien, hvor de for et par årtier 

siden kun tegnede sig for 25 procent. der er sket et strukturelt 

skift, som kan pumpe noget energi ud til resten af 

verden. Men også eM-landene er ramt af den globale 

vækstpause og vækster lige nu under potentialet”, siger 

tina Winther Frandsen. 

hun forventer, at de vil vokse med 5,1 procent i 2012, 

hvor uSa, Japan og eu må nøjes med 1,2 procent. 

den skrantende mand 

eurolandene er den skrantende mand i forsamlingen. Men 

euroen vil overleve, vurderer alle tre, specielt i lyset af 

den europæiske Centralbanks nylige program for opkøb 

af statsobligationer. og måske med en amputation af 

grækenland, hvilket fra centraleuropæisk perspektiv ikke 

ville betyde så meget, lyder vurderingen. 

”euroen holder, men vi må nøjes med et opsving i sneglefart. 

gældskrisen er den store synder. eurolandene må 

indstille sig på recession resten af 2012, og den vil også 

lægge en tung dyne over fremgangen i de kommende år, 

hvor både stater og private koncentrerer sig om at nedbringe 

gæld”, siger tina Winther Frandsen. 

hun peger på, at europa ud over de mere kortsigtede 

konjunkturelle problemer også har mere strukturelle 

udfordringer med en aldrende befolkning, der betyder 

færre hænder på arbejdsmarkedet og flere krav til offentlige 

velfærdsydelser. 

”demografien er en udfordring, som dog kan mildnes 

med strukturelle reformer, men derudover vil eurolandene 

ikke vokse så meget, alene fordi vi allerede er meget 

rige og meget produktive”, siger Carsten valgreen, der 

ligeledes vurderer, at vi i eu må være indstillet på lidt af en 

næsestyver også i de kommende tre år. 

”Men det giver jo på den anden side cyklisk potentiale”, 

vurderer han. ¢ 


45

CSR 

Jeg 

brænder 

for at hjæLpe aNdre 

Nykredits mentorordning, Nyt Netværk, støtter nydanskere i at komme 

tættere på arbejdsmarkedet. Kundeambassadør Pernille Hirshals var som 

frivillig mentor årsag til, at bulgarske Mariana Christensen fik et job. Selv 

fik hun venskab og mere energi til sit arbejde 


Af Mads Due Anker mda@finansforbundet.dk Foto: Lisbeth Holten 

I sit daglige arbejde hjælper Pernille Hirshals Nykredits kunder, 

der er kommet i klemme eller for eksempel vil klage 

over en sag. Men Pernille Hirshals vil også bruge sin fritid 

på at hjælpe andre mennesker. Derfor har hun siden februar 

været mentor for Mariana Christensen, der oprindelig kommer 

fra Bulgarien. 

I mentorordningen Nyt Netværk hjælper Nykredit-medarbejderne 

nydanskere med at få et større netværk, der 

forhåbentlig bringer dem tættere på det danske arbejdsmarked. 

Pernille Hirshals har villet være mentor i Nyt Netværk, 

siden mentorordningen så dagens lys i foråret 2011. 

Men det var der flere end 60 Nykredit-ansatte, der ville, og 

derfor stod Pernille Hirshals på venteliste, indtil hold tre 

skulle skydes i gang. I foråret blev det så hendes tur til at 

blive mentor. 

”Jeg har altid brændt for at kunne hjælpe folk, der måske 

bare med et lille skub kunne komme til at klare sig lidt bedre 

og bedre kunne forfølge deres drømme. Det er lidt som, når 

man skal give et familiemedlem eller en god ven en gave. 

Man finder så det helt rigtige, som man samtidig ved at 

vedkommende ønsker sig rigtig meget. Det er jo en ekstrem 

rar og varm fornemmelse at kunne hjælpe folk med 

noget, de rigtig gerne vil”, siger Pernille Hirshals. 

”Man har bare så mange flere muligheder som dansker i 

det her samfund. Man har mange flere kontakter. Både venner, 

gamle og nye kollegaer, familie og så videre. Man har et 

rigtig stort netværk, uden at man tænker over det i hverdagen. 

Men det gør, at der kan dukke tilfældigheder op, som 

man kan udnytte til at hjælpe andre med”, forklarer hun. 

Manglede et netværk 

Ved et kick off-arrangement blev Pernille Hirshals parret med 

sin mentee, Mariana Christensen, der havde meldt sig til Nyt 

Netværk gennem sit danskkursus på Sprogcenter Hellerup. 

”Jeg troede ikke nødvendigvis, at jeg ville få et job ud af 

det. Men jeg håbede på at få et større netværk, for det var 

det, jeg havde mest brug for”, fortæller Mariana Christensen. 

Hun er dansk gift på 19. år med en mand, der arbejder i 

udenrigsministeriet. Det har ført til længere ophold i Schweiz, 

Serbien, Bulgarien og Vietnam. De har tidligere boet i Danmark 

i otte måneder tilbage i 1993/94. 

”Når man er medfølgende hustru, får man et netværk med 

de øvrige medfølgende hustruer. Men nu hvor vi er kommet 

hjem til Danmark, så er jeg jo dansker og har ikke noget med 

andre medfølgende hustruer at gøre. Og da det snart er 20 år 

siden, vi boede her sidst, er mit netværk meget lille”, siger 

Mariana Christensen. 

Jobbet kom via netværk 

Pernille Hirshals var så opsat på at kunne hjælpe sin mentee, at 

hun næsten blev nervøs for, at hun ville fejle. 

”Jeg havde det sådan, at jeg var meget motiveret for, at 

det skulle lykkes for min mentee. Der skulle helst komme et 

job, helst hurtigt og helst med en god løn. Så jeg var nok 

lidt bekymret for, om jeg nu kunne leve op til min rolle som 

mentor”, siger hun. 

Men det kunne Pernille Hirshals. For ved en tilfældighed og 

Pernille Hirshals’ netværk endte Mariana Christensen med at 

få job i Gjensidige Forsikring.

PeRNiLLe hiRtShaLS (tv.) 

og MaRiaNa ChRiSteNSeN 

haR Begge Fået Meget 

ud aF deReS MeNtoR- 

MeNtee-FoRhoLd 


47

CSR 

Jeg 

brænder... 

”Jo mere vi talte sammen, jo mere fandt jeg ud af, at Mariana 

er ekstremt pligtopfyldende og sætter en ære i at gøre tingene 

rigtigt og korrekt. I virkeligheden er hun en drømmemedarbejder 

for rigtig mange virksomheder”, fortæller Pernille Hirshals. 

”Og midt i alt det sad jeg til et møde i Nykredit og hørte, at 

man i Gjensidige, hvis forsikringer vi formidler til vores kunder, 

manglede en administrativ medarbejder. Og det tilfælde viser 

bare, hvor meget netværk betyder. For det var Mariana aldrig 

faldet over på egen hånd”, siger hun. 

Pernille Hirshals og Mariana Christensens møder kom derfor 

til at handle meget om CV, ansøgning og jobsamtale. Pernille 

Hirshals har erfaring som chef fra tidligere, og derfor kunne hun 

hjælpe Mariana Christensen med at få de vigtigste og væsentligste 

elementer med i ansøgningen og CV’et. Og da Mariana 

Christensen blev kaldt til samtale, kunne hun forberede hende 

på mange af de typer spørgsmål, hun ville blive stillet. 

”Men der kommer jo også en menneskelig relation, og vi 

lærte hurtigt hinanden at kende og kom tæt på hinanden. Jeg 

var meget nysgerrig på at høre om Marianas baggrund, hendes 

børn og for eksempel, hvordan det har været at bo i et land, der 

var under kommunistisk styre”, siger Pernille Hirshals, der også 

snart skal hjem og spise hos Mariana Christensen. 

Man får meget igen 

De er begge to taknemmelige for at have deltaget i mentorordningen, 

der både har kastet job og venskab af sig. 

”Det er en utrolig stor ting, at folk, der har fuldtidsjob og 

familie, bruger deres tid på at hjælpe os. Det er storartet, og 

man har virkelig brug for hjælp, når man kommer til Danmark 

som udlænding. Bare det, at jeg har fået et job, giver mig 

meget selvtillid. Det betyder meget for mig, at jeg har fået et 

job. Jeg lærer utrolig meget af at være kommet ind på det 

danske arbejdsmarked. Nu har jeg ikke så meget lyst til at 

skulle af sted til udlandet igen”, fortæller Mariana Christensen. 

Pernille Hirshals er frisk på at tage en ny tørn som mentor, 

hvis muligheden byder sig. For hun har fået meget ud af at være 

mentor, og samtidig har Nykredit gjort det nemt at deltage. 

”Hver gang vi har haft et møde, er jeg gået derfra med 

mere energi. Så hvis folk overvejer, om de nu har overskuddet 

og kræfterne til det, vil jeg sige, at man bliver overrasket over, 

hvor meget man får igen”, siger Pernille Hirshals. ¢ 


Nykredit: 

det giver noget 

til bundlinjen 

Nyt Netværk er et af Nykredits CSR-tiltag og blevet 

til i samarbejde med Sprogcenter Hellerup. Nykredit 

stiller HR-afdelingens kompetencer til rådighed i form 

af fællesmøder, hvor deltagerne blandt andet bliver 

undervist i arbejdspladskultur og danske samfundsforhold. 

Nykredits medarbejdere deltager frivilligt 

som mentorer uden for arbejdstiden. Mentorordningens 

fjerde hold er netop begyndt, og der er planer 

om at starte en lignende mentorordning op i Aalborg 

også. Indtil videre har halvdelen af deltagerne fået et 

job via Nyt Netværk. 

Selvom mange andre instanser arbejder på at 

hjælpe folk i arbejde, kan Nykredit byde ind med 

noget særligt, mener Nykredits vicedirektør i Koncern-CSR, 

Birgitte Bruun. 

”Det, vi tror, at vi kan gøre, som er anderledes, er 

det her med netværket. Det handler om, at det bliver 

en mere personlig relation, i og med at man mødes 

parvis. Og det kan du nok ikke få på samme måde på 

et jobcenter”, siger hun. 

Vicedirektøren påpeger samtidig, at mentorordningen 

ikke indgår i et egentligt regnskab, der skal 

give plus rent økonomisk. 

”Det er klart, at Nykredit som virksomhed 

arbejder på at få et godt resultat. Men vores ansvar 

er bredere, og vi vil gerne bidrage med vores kompetencer 

til udvikling af det samfund, vi er en del 

af. Det giver noget til bundlinjen i form af engagement, 

loyalitet og motivation. Og så passer mentorordningen 

bare rigtig godt til vores måde at 

anskue CSR på, hvor vi tænker i bæredygtighed, 

kernekompetencer og langsigtede relationer”, forklarer 

Birgitte Bruun.

OpTælle, SOrTere, vekSle, vAlIDere, ServICere, 

bOgføre, kunDebeTjene, DepOnere, TIDSlåSe, SIkre .... 

CASH-In CASH-OuT 

Arbejdet ved kasseskranken bliver lettere og mere effektivt med den nye 

generation af Cash-in Cash-out. Den multifunktionelle terminal håndterer 

ind- og udbetalinger, optælling, mange forskellige seddeltyper og 

validering. Få to kasser på én gang – og CTS CM18 fylder kun lidt 

bag skranken. 

Enheden er ergonomisk, nem at betjene med touch-screen display. 

Den betjenes fuldt ud af dig, når du sidder bag skranken, og er med 

til at øge sikkerheden, så du kan koncentrere dig om at have en glad 

kunde. Den optæller døgnbokse hurtigt og bogfører dem direkte på 

kundens konto. CTS CM18 gør endda selv kassen op om aftenen. 

Sikkerhed-in, sikkerhed-out 

Cash-in Cash-out giver samtidig sikkerhed, fordi kontanterne altid er 

deponeret i den CEN3-godkendte boks, hvor pengene kan overnatte. 

CTS CM 18 har desuden tidslås og recirkulerer pengene, så beholdningen 

ikke behøver at være så stor. Terminalen er integreret gennem 

SDC og andre datacentraler. 

Samtidig får du og dine kolleger daglig driftsikkerhed, ikke mindst 

i kraft af den service og store erfaring, der gør CTcoin til en sikker 

leverandør. CTcoin er en dansk virksomhed, der siden 

70’erne har leveret maskiner til optælling 

og sortering af kontanter i flere 

end 50 lande. 

kontakt os og hør mere 

eller få en gratis demo: 

Tlf. 63 12 75 40 eller 

ctcoindanmark@ctcoin.com 

Middelfart Sparekasse har allerede gode 

erfaringer med CTS CM18 og bruger 

Cash-in Cash-out som et sikkert alternativ 

til pengeløse afdelinger. 

CTCoin Danmark A/S I Helsingborggade 9 I 5000 Odense C I 63 12 75 40 I ctcoindanmark@ctcoin.com

tRivSeL 

kortspiL på arbejdspLadseN 

Finansforbundet har udviklet kortspillet ”Træk grænsen”, som 

skal sætte nyt liv i debatten om det grænseløse arbejde 

Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk 

55 kort med ord som stress, vaner, forventninger, 

hjemmearbejde og andre begreber fra arbejdslivet 

skal sætte gang i debatten om det grænseløse 

arbejde og trivslen på arbejdspladsen. Finansforbundet 

har udviklet kortspillet ”Træk grænsen”, der i 

den kommende tid sendes rundt til tillidsvalgte på 

arbejdspladserne i sektoren. 

”Det grænseløse arbejde er kommet for at blive. 

Mobile bredbåndsforbindelser gør det muligt at 

arbejde næsten hvor som helst og når som helst, og 

det gør arbejdslivet mere fleksibelt, men for nogle 

bliver det også mere uklart, hvornår man holder fri, 

og hvornår man i en eller anden grad er på arbejde. 

Som fagforening føler vi os forpligtet til at sætte 

emnet på dagsordenen og hjælpe medlemmerne til 

at blive mere bevidste om fordele og ulemper ved 

det grænseløse arbejde”, siger Solveig Ørteby, 

næstformand i Finansforbundet. 

Kortspillet er blevet testet i Nordeas filial i Allerød. 

”Vi afprøvede kortspillet i forbindelse med et 

morgenmøde, hvor vi var seks-syv personer. Og 

det gav os alle en ahaoplevelse, fordi det hjalp os 

med at sætte ord på vores trivsel og motivation”, 

fortæller Henriette Rødtnes, der er tillidsmand for 

de i alt 15 medarbejdere i filialen. 

Hver deltager holder en enetale ud fra kortet, og 

det er vigtigt, at de andre nøjes med at lytte og ikke 

afbryder. Runden med kortene tog omkring 45 

minutter, og Henriette Rødtnes er imponeret over, 

hvor seriøst kollegerne gik ind i spillet. 


”Der blev pludselig sat ord på en masse ting, 

som vi ikke normalt ville have taget op. Især i 

denne krisetid kan man nemt gå rundt 

med frustrationer, men her hjalp kortene 

til, at der kunne tales mere frit fra leveren. 

Nogle holdninger er naturligvis 

negative, men de blev udtalt på 

en positiv måde, så man 

oplevede at komme 

positivt derfra”, 

siger tillidsmanden. 

Bagsider.indd 16 29-08-2012 21:21:14 

Bagsider.indd 5 29-08-2012 21:21:14 

Bagsider.indd 12 29-08-2012 21:21:14 

Bagsider.indd 49 29-08-2012 21:21:15 

hensyn 

AnsvArsfordeling 

rettigheder 

Bagsider.indd 42 29-08-2012 21:21:15 

Bagsider.indd 19 29-08-2012 21:21:14 

fordybelse 

timebAnk 

Bagsider.indd 4 29-08-2012 21:21:14 

Bagsider.indd 32 29-08-2012 21:21:14 

Bagsider.indd 38 29-08-2012 21:21:15 

identitet 

skyld 

Bagsider.indd 9 29-08-2012 21:21:14 

Anerkendelse 

Bagsider.indd 35 29-08-2012 21:21:14 

Bagsider.indd 47 29-08-2012 21:21:15 indflydelse 

performAnce 

Bagsider.indd 14 29-08-2012 21:21:14 

Bagsider.indd 20 29-08-2012 21:21:14 

Bagsider.indd 2 29-08-2012 21:21:14 

prioritering 

struktur 

og styring 

forstyrrelser 

AftAlt 

Arbejdstid 

e-mAil

9 uD aF 10 består 

svær test 

Finansforbundet opfordrer virksomhederne til at have en klar praksis 

for, hvad der sker, hvis rådgiveren ikke består prøven i deres viden om 

komplekse investeringsprodukter 

Af Mads Due Anker mda@finansforbundet.dk 

1.535 personer har siden 1. december sidste år været til 

prøve i deres viden om komplekse investeringsprodukter, og 

sammenlagt har de taget 2.306 prøver. 2.029 af de prøver, 

svarende til 88 procent, er bestået. Inden den 1. december i 

år skal rådgivere i de danske finansvirksomheder bestå prøven, 

hvis de fortsat vil rådgive om de såkaldt røde investeringsprodukter, 

altså de produkter, der er mest komplekse, og 

hvor der kan tabes mere end indskuddet. 

Den høje andel beståede prøver skal ses som et resultat 

af, at pengeinstitutterne har taget prøven meget seriøst, 

mener underdirektør Lis Jacobsen fra Finanssektorens 

uddannelsescenter. 

”Pengeinstitutterne hjælper meget med kompetenceudvikling 

af investeringsrådgiverne, og de kan blandt andet købe 

forskellige træningsøvelser og undervisning hos os. Selvom 

beståelsesprocenten er høj, handler det ikke om, at det er for 

nemt. Det skyldes tværtimod, at der bliver arbejdet meget 

seriøst med det. Og i det træningsforløb, vi udbyder, får rådgiverne 

også en god indikation af, om de er parate til at gå op 

til prøven. Så på den måde mener vi også, at vi har været med 

til at give dem et redskab til at afdække, hvor de er rent kompetencemæssigt, 

og hvor de skal blive dygtigere”, forklarer Lis 

Jacobsen til Nyhedsbrevet Finans. 

En prøve kan bestå af et enkelt produkt eller flere. Hovedparten 

af investeringsrådgiverne bliver certificeret i flere produkter, 

der så samles i en såkaldt blokprøve. Beståelsesprocenten 

af blokprøver er noget højere end den samlede 

beståelsesprocent, hvor prøverne for enkelprodukter er medregnet. 

93,6 procent af de 1.428 aflagte blokprøver er således 

bestået. Da tallet blev gjort op i april, var beståelsesprocenten 

dog oppe på imponerende 97,1 procent. 

”Til at begynde med gjorde pengeinstitutterne nok typisk 

det, at de valgte at tage en gruppe medarbejdere ud, for at 

finde ud af, hvor svær prøven var, og hvad der skulle til for at 

bestå den. Og det var typisk nogle af de dygtigste eksperter, 

man regnede med ville klare prøven, for på den måde at 

teste det af. På den måde kunne de også fungere som en 

form for rollemodeller for de andre, der har skullet op til prøven”, 

siger Lis Jacobsen. 

Ret til forberedelse i arbejdstiden 

Finansforbundet følger udviklingen med prøverne i rød certificering 

tæt. Næstformand Michael Budolfsen minder i den 

forbindelse om, at det er vigtigt, at virksomhederne har en 

klar praksis for, hvad der sker, hvis medarbejderen ikke består 

prøven i første ombæring. 

”Det er positivt, at virksomheder og medarbejdere arbejder 

fokuseret med rød certificering. Finansforbundet har i overenskomsten 

sikret ret til forberedelse i arbejdstiden, og vi ved, at 

virksomhederne bredt set giver adgang til e-læring eller andre 

muligheder. Men vi ser en udfordring i, at der i mange virksomheder 

ikke er aftaler eller praksis for, hvad man gør, hvis medarbejderen 

ikke består i første forsøg. Vi har oplevet enkelte gå op 

til ny test meget hurtigt efter den første – og det er betænkeligt, 

hvis virksomheden i disse tilfælde ikke sikrer, at medarbejderen 

har en reel mulighed for at tilegne sig den manglende 

viden, inden der testes igen”, siger han. 


CeRtiFiCeRiNg 

51

a jour 

meddelelser 

MeDDeLeLSeR 

nyheder NyHeDeR 

servicetilbud 

SeRVICeTILBuD 

årligt har Finansforbundet omkostninger for lige over 5.000 kroner per aktive 

medlem, mens Krifa, Kristelig Fagbevægelse, bruger 1.530 kroner. Det er Jyllands-Posten 

kommet frem til efter en gennemgang af syv fagforeningers samlede 

udgifter i forhold til antallet af aktive medlemmer. 

”Det er en væsentlig merpris, men den er helt sikkert berettiget, fordi de også 

har flere produkter på hylderne”, siger arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl, 

Aalborg universitet, til avisen, om de noget dyrere ”traditionelle” fagforeninger. 

Arbejdsmarkedsforskeren vurderer dog også, at det er et problem for de klassiske 

fagforeninger, at de ofte ikke har været gode nok til at fortælle deres medlemmer, 

hvad de får for pengene. 


Støtte fra hjælpefond 

Finansforbundets Centrale Hjælpefond kan yde støtte til dig, hvis du uforskyldt har fået økonomiske 

problemer. Støtten kan gives i form af tilskud eller lån. 

Det er en betingelse, for at du kan få støtte, at du er eller har været ansat i en virksomhed tilsluttet FA. 

Hvis du er tidligere ansat, gælder det, at du skal have været i arbejde i minimum to år inden for de seneste 

fem år, før støtten søges. Du kan søge støtte, uanset om du er blevet sagt op eller selv har sagt op. 

Er du kommet i en situation, hvor du har behov for hjælp, kan du søge hjælpefonden om støtte ved at 

udfylde en ansøgningsblanket, som du kan finde på Finansforbundets hjemmeside under Medlemsservice/Rådgivning. 

Du kan også kontakte Medlemsservice på telefon 32 66 13 76 for at få tilsendt et 

ansøgningsskema. 

bruger flere penge på medlemmerne 

medlem af 

forbrugerrådet 

Til historien skal dog også føjes, at Finansforbundet på trods af de relativt høje 

omkostninger per medlem er i stand til at holde kontingentet blandt de billigste 

– 240 kroner per måned. 

Omkostningerne brugt per medlem dækker over alt fra kursusudbud og rådgivning 

til overenskomster og administration. 

”Det er indiskutabelt, at arbejdet for bedre forhold på arbejdsmarkedet, arbejdet 

med at indgå gode og fremsynede overenskomster, konfliktfond, lobbyarbejde 

for at påvirke politikerne omkring lovgivning, der har konsekvenser for 

vores medlemmer, udvikling af uddannelser, karriererådgivning og medlemsmøder 

koster penge”, siger Finansforbundets formand, Kent Petersen. 

Finansforbundets hovedbestyrelse har besluttet at melde forbundet ind i 

Forbrugerrådet. Et væsentligt formål med det nye medlemskab er at tilføre 

Forbrugerrådet den tilstrækkelige viden om den finansielle sektor og dens 

medarbejdere, men Finansforbundet ønsker som faglig organisation for finansansatte 

også at sikre, at medarbejderne får rammer til at yde kvalificeret rådgivning 

på et oplyst grundlag. Og at være ”vagthund” for forbrugerne. 

Et tættere samarbejde mellem Forbrugerrådet og Finansforbundet kan derfor 

bidrage til bedre vilkår for forbrugerne og dermed medvirke til at styrke sektorens 

og medarbejdernes image. 

Forbrugerrådet er repræsenteret i en lang række udvalg og nævn, nationalt og 

internationalt. Finansforbundet vil via et medlemskab kunne få gavn af flere af 

disse repræsentationer. 

Forbrugerrådet har cirka 85.000 personlige medlemmer og godt 30 

medlemsorganisationer.

kom på studietur til 

london 

Har du en kollega, som ikke er medlem af Finansforbundet? 

kan du overbevise ham eller hende om, at det faktisk 

er en ret god ide at melde sig ind? 

så kan du deltage i en konkurrence om at vinde en af otte 

pladser på en studie-tur til london med alt betalt. 

Vi tager af sted i april 2013. 

Vinderne kan blandt andet opleve det finansielle knudepunkt 

City of london på en guidet tur og møde finansfolk 

med ekspertviden om det globale finansielle marked. 

konkurrencen løber fra 12. oktober til 12. december 2012. 

se, hvordan du kommer med på 

www.finansforbundet.dk/london

arraNGemeNter for seNiorer 

Læs mere om seniorgrupperne på: 

finansforbundet.dk/seniorer. 

Seniorgruppe: region Midtjylland – 

Viborg/SKiVe 

julefrokost/bankospil 

Let, men lækker juleanretning, bankospil og hygge. 

BEMÆRK, at datoen er ændret. 

Tid: 22. november kl. 12.30. 

Sted: Hjarbæk Kro, Søndersiden 2, Hjarbæk, 

8831 Løgstrup (selvtransport). 

Pris: Medlemmer 150 kr., ledsager 250 kr. 

Kontonr.: 9255 0759 777 026. 

Frist: 9. november. 

Tilmelding: Asger Høgholm, Solbakkevej 12, 

7700 Thisted, tlf. 20 83 64 80, 

e-mail: hoeg@holm.mail.dk. 

Seniorgruppe: region SyddanMarK 

Foredrag og lotto 

Kør selv-arrangement. Foredrag ved Ruth Christensen, 

Rens, som fortæller om kolonisterne (kartoffeltyskerne) 

og deres ankomst til Danmark for cirka 250 år siden. Efter 

spisning Lotto med kaffe og eventuelt. 

Tid: 23. oktober kl. 10. 

Sted: Bov Kro. 

Pris: 100 kr. pr. person. 

Frist: 19. oktober. 

Tilmelding: Christian Kronika, tlf. 74 44 21 02, 

e-mail: kronika@post.tele.dk. 

jeg tilMelder Mig arrangeMentet: 

Seniorgruppen Region Midtjylland – 

viborg/Skive 

Julefrokost/bankospil, 22. november 


Seniorgruppe: region Sjælland 

julearrangement på Menstrup Kro 

Vi skal opleve Schou-turen 2012, hvor revyskuespillerne 

Jan Schou, Susanne Breuning, Kenneth Sichlau, Alexander 

Arli med flere byder på sang og musik. under revyen serveres 

en julemenu med drikkevarer for egen regning. 

Tid: 30. november. 

Sted: Bussen samler op følgende steder: 

Holbæk, Jernbanevej kl. 15.45. 

Ringsted St., rutebilpladsen kl.16.30. 

Sorø ved Sorøhallen kl. 16.45. 

Slagelse Busterminal kl. 17.05. 

Pris: Medlemmer 200, kr., ledsager 350 kr. 

Kontonr.: 3208 3556266093. 

Frist: 23.oktober. 

Tilmelding: Kirsten Nordbo, Vallekildevej 33, 

4534 Hørve, 

e-mail: kirstennordbo@gmail.com. 

Seniorgruppen Region Sjælland 

Julearrangement på Menstrup Kro, 

30. november 

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen. 

Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet. 

Seniorgruppen Region Sjælland 

Julefrokost og bowling i Marielyst, 

20. november 

Navn: Medlemsnr.: 

Adresse: 

Postnr./By: 

Telefon: Antal deltagere: Stiger på i: 

Seniorgruppe: region Sjælland 

julefrokost og bowling i Marielystd 

årets julefrokost og Super Bowling i Marielyst. Husk, at 

det er muligt at hyggesnakke i stedet for bowling, og at 

der kan bruges en særlig rampe, hvis gigten for eksempel. 

plager. Oplys venligst, hvis du har brug for rampe eller ikke 

bowler. Vi opdeles i to hold, hvor det ene spiser morgenmad, 

medens det andet hold bowler, og omvendt. 

Tid: 20. november. 

Sted: Marielyst Bowlingcenter. 

Bussen samler op følgende steder: 

Næstved: Grønvej kl. 8.15. 

Rønnede, til-/afkørsel 37, 

parkeringsplads med toilet kl. 8.35. 

Stenved, til-/afkørsel 41 kl. 9.05. 

Nørre Alslev, til-/afkørsel 43 kl. 9.20. 

Nykøbing F., Cementen kl. 9.35. 

Pris: Medlem og evt. ledsager: 

Medlemmer 100 kr., 

ledsager 250 kr. ekskl. drikkevarer. 

Kontonr.: 3348-3348412329. 

Frist: 1. november. 

Tilmelding: Grete Fagerberg, 

e-mail:ghf@post11.tele.dk. 

Seniorgruppen Region Syddanmark 

Foredrag og lotto, 23. oktober

F KUS 

O 

Boost din it-karriere 

- inVester i nye kompetenCer 

det er vigtigere end nogensinde, at du som it-ansat i den 

finansielle sektor tænker seriøst på din karriereudvikling! 

der er en bevægelse i sektoren mod endnu mere digitalisering, 

og hvis du vil være med i den udvikling, er det en 

god investering, at du udvikler dine kompetencer inden for 

eksempelvis applikationsudvikling, risikostyring og cloudcomputing. 

Finansforbundet opprioriterer sammen med dansk it 

tilbud, der kan udvikle din karriere. lige nu tilbyder vi en 

lang række nye kurser og fyraftensmøder, der er særligt 

målrettet vores it-medlemmer. 

i de kommende måneder kan du 

Blandt meget andet tilmelde dig: 

særligt for 

it-medarbejdere 

COBIT 5 for information security: 

Gratis fyraftensmøde, København - onsdag d. 24/10-2012 

Design din app 

Gratis fyraftensmøde, København - onsdag d. 07/11-2012 

Fra IT-nørd til IT-projektleder 

3-dages kursus, deltagerbetaling. København - 

28.,29. november samt 8. Januar 

læs mere og meld dig til på finansforbundet.dk/fokus 

oBs! som medlem af Finansforbundet kan du nu blive gratis 

medlem af dansk it og få adgang til en række tilbud, 

der styrker din it-professionelle karriere i den finansielle 

sektor. læs mere på finansforbundet.dk/it. 


FiNaNSJoB 

58-åriG hjuLpet tiL Nyt job 

Den første september i år fik 58-årige Arne Vind 

Olsen nyt visitkort med titlen ”Kunderådgiver i 

udbetaling Danmark i Hillerød” i ATP. Blot fem 

måneder tidligere stod der erhvervsrådgiver i Danske 

Bank – en arbejdsplads, han havde haft i mere 

end 40 år, da han, som en del andre og i kølvandet 

på en periode med sygdom grundet arbejdsrelateret 

stress, måtte se sig om efter nye græsgange. 

Ikke nemt for en mand, der aldrig havde kendt til 

et andet arbejdsliv end det, han kendte fra banken. 

”Banken har jo altid været en stor del af mit liv. 

Jeg har altid sat stor pris på Danske Bank og altid 

været meget loyal og glad for at gå på arbejde. Jeg 

kendte jo koncernen ind og ud, idet jeg har været på 

en stor del af alle de områder, der er i koncernen. Så 

det var da et voldsomt skifte, da jeg fik en fratrædelsesordning 

med banken”, fortæller Arne, der ikke 

blot skulle sætte sig ind i alle mulige og umulige regler 

for ledige, men samtidig skulle lære, hvordan 

man laver en god ansøgning, får optimeret sit cv og 

ikke mindst, hvordan man går til en jobsamtale. 

Arne havde altid set på Finansforbundet som sin 

forlængede arm, og det var derfor naturligt at tage 

kontakt til deres jobkonsulenter. 

”Mit første møde med Finansforbundets konsulent 

Susanne Grantzau var utrolig givende. Hun 

forstod at sætte sig ind i min situation og give 

mig information, som jeg kunne bruge”, fortæller 

Arne, der både brugte Susanne Grantzau til at 

give indspark til ansøgninger og cv, men også til 

at sparre, da jobtilbuddet fra ATP kom dumpende 

ind af døren. 

”Hun havde understreget, hvor vigtigt det er til 

en jobsamtale at være forberedt, være sig selv, stille 

spørgsmål, undgå enetaler og forsøge at få en dialog 

i gang. Og det lykkedes til fulde i de to samtaler, 


Arne Vind Olsen roser den sparring, han fik af Finansforbundets konsulenter i forbindelse med sin jobsøgning 

jeg havde med ATP, før de kunne tilbyde mig jobbet”, 

fortæller Arne, der blev både lykkelig og 

beæret over at blive valgt blandt mange ansøgere. 

”Man ved jo, at ens jobchancer er væsentlig 

reduceret, når man når en vis alder. Selvom jeg ’kun’ 

nåede at være ledig i fem måneder, så kunne jeg 

godt mærke det pres, som afslag efter afslag giver, 

så jeg var vel lidt overrasket over at blive valgt”, 

siger Arne, der nåede at sende cirka 40 ansøgninger 

af sted, før jobbet kom. 

”Det gik betydeligt bedre, end jeg havde forventet, 

men jeg bevarede også optimismen og brugte 

de muligheder, som jeg har ikke mindst igennem mit 

medlemskab af Finansforbundet. Jeg er sikker på, at 

det gjorde vejen væsentlig nemmere”, fortæller 

Arne, der nu glæder sig hver dag til at gå på arbejde. 

”ATP er en fabelagtig arbejdsplads, der åbenlyst 

værdsætter medarbejderne. Jeg har fået en hel 

igennem fantastisk modtagelse”. / SF 

er du ledig, og har du brug for professionel 

sparring? Så kontakt en af Finansforbundets 

jobkonsulenter. De kan hjælpe med at se fremad 

og få afklaret kompetencer samt støtter med 

råd og vejledning til jobsøgning og optimering af 

cv. Ring 32 96 46 00, eller læs mere på 

www.finansforbundet.dk/raadgivning. 

Foto: Christoffer Regild

Chefer tjekker 

ansøgere på 

facebook 

Hele 34 procent af de private arbejdsgivere tjekker en kommende 

ansat ud på Facebook inden ansættelsen. Det viser en 

undersøgelse, som konsulenthuset Ballisager har foretaget 

blandt 586 offentlige og private virksomheder. 

Ekspert i sociale medier, Peter Svarre, er ikke overrasket. 

”Som arbejdsgiver er du interesseret i at få det fulde billede 

af en kommende ansat, og Facebook og andre sociale medier 

giver et mere ærligt billede end en ansøgning og et CV”, siger 

han til Newspaq. 

fyringer i 

vestjysk 

bank og 

dnb bank 

Vestjysk Bank afskedigede onsdag 

den 27. september 12 

medarbejdere. Fyresedlerne 

blev uddelt efter banken havde 

fremlagt et regnskab med overraskende 

store nedskrivninger. 

Tirsdag den 11. september 

afskedigede DnB Bank seks af 

sine i alt 25 medarbejdere. DnB 

Bank, Asa, Øresund Branch er 

officielt en filial af norske DNB, 

men den fungerer som selvstændig 

dansk bank. 

assisteNter har oGså bruG for 

uddaNNeLse 

en bestemmelse i overenskomsten mellem Finansforbundet og FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening) 

skubber på for at give assistenter mulighed for at tage den grundlæggende finansuddannelse, 

som Finanssektorens uddannelsescenter i Skanderborg udbyder. 

”Bøger og materialer er helt identiske med den almindelige to-årige finansuddannelse, men forskellen 

er, at assistenterne her tager uddannelsen på 18 måneder”, fortæller teamleder Carsten 

Ginnerup Jensen. 

Forklaringen er, at assistenterne, som typisk arbejder som kasserere eller i back office funktioner i pengeinstitutterne 

har mere erfaring end de helt unge finanselever. Finanssektorens uddannelsescenter 

ærgrer sig over, at der var for få tilmeldinger til at etablere et hold i september og håber nu, at der kan 

blive stablet et hold på benene efter årsskiftet. Du kan læse mere om uddannelsen på Finansudd.dk. 

www.FinansjoB.dk – dit joB og karriereCenter 

er du på 

rette 

spor? 

Vi har nogle gode tilbud, 

der kan hjælpe dig i dit 

arbejde med at finde 

drømmejobbet, den rigtige 

uddannelse eller en 

spændende karrierevej. 

ring eller skriv til susanne 

skov på 3266 1455 

ss@finansforbundet.dk og 

reservér tid til en samtale med 

en af vores konsulenter. 


57

FiNaNSJoB 

Fyringsbølge i 

finansiel stabilitet 

Siden årsskiftet har selskabet for krakkede banker, Finansiel Stabilitet, afskediget 

næsten hver tredje medarbejder. Antallet af ansatte er reduceret fra 

500 til 340. 

”Vi er en virksomhed, som er født til, at vi skal vokse når vi overtager pengeinstitutter, 

og vi skal blive mindre når det ikke sker, og det er den proces vi 

gennemlever lige nu”, siger administrerende direktør Henrik Bjerre-Nielsen til 

Nyhedsbrevet Finans. 

Situationen gør, at de ansatte ikke kan være sikker på fremtiden, og det skaber et 

pres i hverdagen, at jobbet har en udløbsdato, fortæller tillidsmand Per Laursen. 

”Jeg kan da godt mærke på kollegaerne, at de spekulerer noget. Man skulle da 

være mærkelig, hvis man ikke var påvirket af situationen. Alle medarbejdere 

er da usikre på, om de er de næste, der ryger. Vi kan kun håbe på vores navn 

ikke kommer på listen næste gang”, siger Per Laursen, der er fællestillidsmand 

for de ansatte i Finansiel Stabilitet. 

De kommende måneder skal afviklingsselskabet undergå forandringer, der 

allerede startede for flere måneder siden. En koncernomlægning samler alle 

selskaberne i Finansiel Stabilitet under et, for at gøre afvikling af de krakkede 

banker mere effektivt. Den gamle Roskilde Bank er allerede flyttet til Finansiel 

Stabilitets hovedsæde på Kalvebod Brygge. I det kommende halve år skal de 

andre krakkede banker, Amagerbanken, Fjordbank Mors, Max Bank og Sparekassen 

Østjylland, også flyttes til hovedsædet. 

Det betyder, at cirka 150 ansatte skal skifte arbejdsplads eller afskediges. / MTO 

mange går syge på arbejde 

Ifølge en ny meningsmåling, der er offentliggjort i Djøf’s analysebrev DeFacto, 

har 10 procent af alle danskere prøvet at gå syge på arbejde. 

En tilsvarende andel har været tilbageholdende med at kritisere uacceptable 

forhold på jobbet, som de mener burde laves om. Ikke så overraskende er det 

især dem, der frygter en fyreseddel, der har ændret adfærd mest. 

35 procent af de adspurgte, der finder, at der er nogen eller en stor risiko for 

at blive afskediget inden for det næste år, har skruet ned for kritikken. 30 

procent er gået syg på arbejde. 


RådgiveR 

til KundehåndteRing i lyngby 

• Har du styr på boligfinansiering, og har du arbejdet med 

kreditvurdering af privatkunders økonomi? 

• Har du stor erfaring med budgetlægning og budgetanalyse? 

• Brænder du for at arbejde med boligfinansiering? 

• Har du it flair og er vant til systemanvendelse? 

Kan du svare ja til alle spørgsmål, 

er det dig, vi har brug for i bRFkredit! 

Jobbet 

Du bliver ansat i BRFkredits kundehåndtering, der består af 34 medarbejdere, 

og du vil indgå i et team, hvor alle er specialiseret i kreditvurdering 

af privatkunder i forbindelse med boligfinansiering. Din sagsbehandling 

tager afsæt i kundens økonomi, og via budgetlægning og budgetanalyse 

vil din behandling afsluttes med, at du formidler resultatet af kreditansøgningen. 

Du bliver målt på kundetilfredshed, behandlede sager og kreditkvalitet. 

Du kan således fokusere på at levere solid sagsbehandling uden at skulle 

opfylde salgsbudgetter. 

Udover kontakten til privatkunder får du et tæt samarbejde med kollegaer 

fra BRFkredits kundecenter og mobile rådgiverkorps. 

Bliv en del af et stærkt hold og få gode karrieremuligheder 

BRFkredit er en virksomhed, der løbende udvikler sig, og du vil opleve, at 

der hele tiden sker noget nyt. Hverdagen er ind imellem travl og hektisk. 

Vi er dygtige til at hjælpe hinanden og til at videndele, derfor forbedrer vi 

også hele tiden vores måde at arbejde på. 

Vi står klar med et udviklings- og træningsforløb i systemer, processer 

og politikker, så du er rustet til at leve op til teamets mål for kvalitet og 

produktivitet. 

Da vi er en virksomhed, der har fokus på udvikling af den enkelte medarbejders 

kompetencer og trivsel, lægger vi vægt på, at du også kan bruge 

jobbet som rådgiver i Kundehåndtering som springbræt til en videre karriere 

i BRFkredit, hvis du får lyst til det. 

Lidt mere om dine kvalifikationer 

Du er uddannet i den finansielle sektor og har stor viden om kreditvurdering 

af privatkunders økonomi. Formentlig sidder du i dag som privatkunderådgiver 

– eller du har gjort det inden for de sidste par år. Du nyder at 

arbejde sammen med andre, kan opbygge gode relationer til kollegaer, 

og er i stand til at fungere som sparringspartner for vores kundecenter 

og mobile rådgiverkorps. Endelig har du gode analytiske evner og er 

talstærk, hvilket gør dig i stand til at komme frem til de helt rigtige konklusioner 

i din sagsbehandling. 

Kontakt os 

Ring til souschef Steffen Deichmann-Bendixen på telefon 51 64 14 64 

og hør mere om jobbet og dine muligheder i BRFkredit. Send din ansøgning 

hurtigst muligt. Vi glæder os til at høre fra dig.

Vi får fl ere 

og fl ere kunder, 

derfor har vi 

brug for nye 

medarbejdere 

• For tiden søger vi: 

• E r h v e r v s r å d g i v e r 

til Århus 

• K u n d e r å d g i v e r e o g 

kundemedarbejdere 

til Storkøbenhavn 

Arbejdernes Landsbank er en bank med en stærk økonomi og 

en sund indstilling til penge. Vores stærke tro på bæredygtig vækst 

har skabt en solid kassebeholdning, som vi gerne investerer i 

dygtige og ambitiøse medarbejdere, der kan skabe værdi for såvel 

bank som kunder. 

Se om vi har et godt job til dig på al-job.dk

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028 

ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBuNDET.DK; TLF. 3296 4600 

Skal din stol være blå? 

Nykredit søger rådgivere og seniorrådgivere, der kan skabe resultater og bidrage til at styrke en bank i vækst. 

Nykredit er en bank til det hele. Også til rådgivning på højt niveau. 

I Nykredit er det et afgørende parameter at yde kunderne den bedste rådgivning. Rådgivningen skal afdække alle 

kundernes økonomiske forhold, så de opnår de bedste langsigtede resultater. 

Derfor har vi i Nykredit også behov for de bedste og mest kompetente rådgivere. Rådgivere, der kan sparre med 

kunderne, se helheder og sammensætte de bedste løsninger - hver gang. 

Vi har netop nu ledige stillinger flere steder i landet. Tyngden i stillingerne varierer, hvilket giver dig mulighed for at 

udvikle både dine faglige og personlige kompetencer ved at få et nyt job hos os – og ikke mindst være med til at 

skabe merværdi med alt det, du allerede kan. 

Kig ind på nykredit.dk/raadgiver og se, om vi har en ledig stol i nærheden af dig. 

Meget mere end en arbejdsplads

Magasinet Finans - Finansforbundet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?