Bedre Byggeskik Nu.pdf - Bygningskultur Danmark

bygningskultur.dk

Bedre Byggeskik Nu.pdf - Bygningskultur Danmark

Linoliemaling & Træolie

Som i gamle dage

I over 100 år har vi fremstillet linolieprodukter, maling og træolie baseret på de ædleste bestanddele,

udviklet som dengang en istandsættelse skulle holde en hel generation.

Derfor er vi også den foretrukkende leverandør til slotte og herregårde – og til folk med gode

huse og kompromisløs holdning til håndværk og kvalitet.

Når det ikke kan blive godt nok

Skovgaard & Frydensberg producerer linoliemalinger, træolier, kunstnerfarver

og specialprodukter som Skoletavlelak, Magnetmaling og Mono-cote.

Hertil kommer agenturer på produkter til møbelpleje/renovering samt bejdser af meget høj klasse.

Læs meget mere om Skovgaard & Frydensberg på www.skovfryd.dk

Ring og få anvist nærmeste forhandler… Tlf. 3675 3222

GenoplivninG. landsforeningen for Bygnings- og landskaBskultur, Byfo og

Bygningskultur danmark puster liv i Bedre Byggeskik-Bevægelsen. gratis rådgiv-

ning, en Bedre Byggeskik-kluB og kurser til husejere over hele landet er Blandt

de første tiltag – og flere er på vej.

Af Bjørn Henrichsen, kommunikationschef i Bygningskultur Danmark

Bedre

Byggeskik

nu

Bygningskultur Danmark 5


1915

Bedre Byggeskik-bevægelsen opstår.

Første møde blev holdt i Odense. Tilstede

var arkitekterne Ivar Bentsen,

Martin Nyrop, P.V Jensen Klint, Carl

Brummer og mange flere. Èt af de steder,

hvor bevægelsen fik stor indflydelse

var på Bakkekammen i Holbæk.

Danmarks veje og villakvarterer summer om

søndagen. Boremaskiner og vinkelslibere vibrerer,

for danskerne gør det gerne selv, og svulmende

friværdier tillader, at vi kan bygge til og

om som aldrig før. Vi pudser og maler, udskifter

tage og bygger kviste. Men ikke alle tænker

over, at deres murermestervilla eller den oprindelige

arbejder- eller håndværkerbolig fra

1920erne, 1930erne eller 1940erne har en

særlig historie og stil, som har rødder i ét af de

mest succesfulde initiativer i Danmark: Bedre

Byggeskik. En folkelig bevægelse, der stadig har

en lektie at lære os – også når det handler om

nutidens og fremtidens byggeri.

Væk med sjusk og pyntesyge

Bedre Byggeskik-bevægelsen blev etableret

1915 som en reaktion mod tidens byggeboom,

der - efter bevægelsens mening - havde

afsløret et stort ukendskab til kvalitet og tradition

blandt bygmestrene. Frontløberne, herunder

Ivar Bentsen, Vilhelm Lorentzen, Martin

Nyrop, P. V. Jensen Klint og Marius Pedersen,

havde i flere år interesseret sig for den danske

byggetradition - en stilfærdig saglighed, præget

af solide håndværkstraditioner, som tog udgangspunkt

i den enkelte egn, og de erfaringer

og traditioner ville man nu udbrede.

1916 1922 1929

Tegnehjælpen blev oprettet. Her kunne

bygherrer, der ikke havde råd til en arkitekt

få kyndig hjælp.

1915 1919

Bygmesterskoler kom til flere steder i

Danmark for at forbedre håndværkernes

uddannelse. Den første Bygmesterskole i

Holbæk blev oprettet på Bakkekammen

50. Året efter blev skolen selvejende institution

og samme år byggede skolen to

huse tegnet af Ivar Bentsen.

Bakkekammen 27 i Holbæk -

stod færdig i 1919. Tegnet af Ivar

Bentsen og Marius Pedersen -

opført til maler Harald Munk.

Det blev en søgen tilbage mod rødderne, en

smukkere mere enkel bygningskultur - og det

betød strikse idealer for den enkelte bygherre

at leve op til. Mantraet var nøje gennemtænkt

- murstensarkitektur og enkle detaljer. Og så

væk med pyntesygen: Stuk, imiterede natursten

og facadeguirlander blev passé, for ærligheden

Kend dit Bedre Byggeskik-hus - 5 kendetegn

Symmetri. Klassiske proportioner og korrekte

detaljer. Er huset Bedre Byggeskik, er

det ikke tilfældigt hvor skorstenene sidder.

Alle detaljer hænger sammen.

Tegl frem for alt. Mest udbredt er facader

i blank mur med røde teglsten. Ofte også

gule sten eller en glatpudset, kalket overflade.

Få eller ingen udsmykninger i facaden;

murstensarkitekturen blev svaret på enkelthed

og ærlighed. Tag i røde teglsten eller

naturskifer.

Småsprossede vinduer. Vinduerne er en

del af husets proportioner, og der er sammenhæng

mellem størrelsen på ruderne og

Bedre Byggeskik,

Bakkekammen 49 i Holbæk. De

tofarvede vinduer er typiske for

Bedre Byggeskik.

skulle tilbage i byggeriet. Også symmetrien og

de klassiske proportioner var afgørende, og bevægelsen

anviste ’korrekte’ eksempler på, hvordan

man skulle udføre bygningsdetaljer som

vinduer, skorstene, kviste og gesimser. Forholdet

mellem facaden og taget, vinduernes størrelse

i forhold til facaden og ikke mindst vindu-

hele vinduet, som igen er proportioneret

efter facaden.

Døre vog vinduer ofte i to farver. Døre

og vinduer er ofte malet i to farver.

Havekultur. Bedre Byggeskik handlede

også om havekultur. Man tegnede havelåger

og i perioder, kunne man få tegnet haveskitser.

Er du i tvivl, om huset er Bedre Byggeskik,

kan du sende et billede til vores eksperter

på info@bygningskultur.dk.

Bedre Byggeskik-arkitekten Marius

Pedersens eget hus på Bakkekammen

i Holbæk. Hvis Holbæk museum

kan rejse pengene, skal huset omdannes

til museum. Indvendigt fremstår

alt oprindeligt.

ernes placering i facaden havde betydning. Alt

hang sammen, og ingen detalje var for lille til at

blive overladt til tilfældighederne.

Træder man ind på arkitekten Marius Pedersens

lille, rationelle kontor på Bakkekammen 45

i Holbæk, kan man stadig fornemme den strenghed,

arbejdsomhed og askese, som kendetegnede

mange af foregangsmændene . Og som

gik hånd i hånd med en idealistisk søgen efter

de bedste boligkvaliteter for almenvellet. I et

skuffefyldt rum på bare fire kvadratmeter – og

uden hæve-sænke bord og ergonomisk stol -

tegnede den flittige arkitekt flere tusinde harmoniske

huse, som vi stadig har glæde af i dag.

Masser af succes i 50 år

Foreningen blev en succes – en stærk kommunikationsindsats

med mange aktiviteter gjorde bevægelsen

folkelig: Møder, kurser og bygmesterskoler

udbredte budskabet og uddannede

hundredvis af håndværkere efter Bedre Byggeskiks

idealer. Bevægelsen var eminent til oplysningskampagner,

som gennem årene genererede

bred folkelig tilslutning. Ligesom man formåede

at få mest muligt ud af det netværk, initiativet

udsprang af. Kunstakademiet, det kulturelle borgerskab

i byerne, arkitekter, håndværkere og almindelige

borgere - og ikke mindst fik foreningen

1930erne

1930erne og frem - I årene frem kom

Bedre Byggeskik-huse til overalt i

Danmark, måske op imod 50.000,

som vi stadig har glæde af.

opbakning fra en hel kulturel bevægelse, hvor

’kändisser’ som Emma Gad, Jeppe Aakjær og

husmandsdigter og debattør Johan Skjoldborg

offentligt støttede op omkring sagen.

Særligt Tegnehjælpen blev en af Bedre Byggeskiks

største succeser; et idealistisk, almennyttigt

tiltag, hvor helt almindelige arbejder- og

håndværkerfamilier kunne få gratis arkitekthjælp

og konsulentbistand til alt fra boliger, sommerhuse,

landbrugsbygninger og stuehuse. At den

jævne familie kunne bo i et arkitekttegnet hus

var både nyt og epokegørende.

Men så var det slut. 50 år efter bevægelsen

opstod, døde den ud. Modernismen sejrede og

parcelhuset blev tidens nye bolig for den jævne

m/k.

Nyt liv i Bedre Byggeskik-bevægelsen

Når Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur,

BYFO og Bygningskultur Danmark

har valgt at puste nyt liv i Bedre Byggeskik, er

det fordi, det er nødvendigt at handle hurtigt.

For selvom husene stadig står, er de mange steder

også ved at miste deres oprindelige kvaliteter

i takt med opbygninger og reparationer.

Som velmenende husejer kan det nemlig

være svært og tidskrævende at få viden om

husets historie. Søger man rådgivning i bygge-

1965

Bevægelsen blev nedlagt ved foreningens

50 års jubilæum.

2007

Bedre Byggeskik genopstår.

Ambassadører

for Bedre Byggeskik

Fire ambassadører er udnævnt for at

synliggøre bevægelsen:

Lene Floris: Direktør for Holbæk museum,

Bedre Byggeskik-ekspert og ejer af

et Bedre Byggeskik-hus

Birthe Iuel: Præsident for Bygningskultur

Danmark, formand for BYFO og ejer

af et Bedre Byggeskik-hus.

Søren Vadstrup: Arkitekt m.a.a, leder af

Center for bygningsbevaring, bestyrelsesmedlem

af Landsforeningen for Bygnings-

og Landskabskultur.

Peter Olesen: Journalist, foredragsholder

og opvokset i et Bedre Byggeskikhus.

6 Bygningskultur Danmark Bygningskultur Danmark 7


markedet eller hos den lokale håndværker, kan

man langt fra være sikker på, at den vejledning,

man får, tager udgangspunkt i husets æstetik

og særlige karakteristika. Og det kan give alvorlige

problemer – æstetisk som byggeteknisk –

når husene sættes i stand. Gamle vinduer erstattes

af termoruder, der ikke passer til husets

proportioner. Og de røde tagsten skiftes ud

med sorte, som ser prangende ud i forhold til

Bedre Byggeskiks tanker om mådehold og ærlighed

i materialevalget. Og dermed risikerer

væsentlige arkitektoniske og kulturhistoriske

værdier at gå tabt.

Budskabet til nutiden og fremtiden

I en tid hvor meget nyt byggeri bliver associeret

med ord som byggesjusk, præfabrikerede elementer

og dårligt indeklima, er det aktuelt at

sætte lys på de værdier, som grundlagde Bedre

Byggeskik: Kvalitet, håndværk og ærlighed – og

ikke mindst tanken om at bygge for eftertiden -

den kompromisløse tilgang til kvalitet.

Også når det handler om at styrke samarbejdet

mellem husejer, håndværker og arkitekt, kan

vi tage ved lære. Det er som de tre grupper i dag

har malet sig op i hvert sit hjørne, taler forskellige

sprog og hver for sig mener at vide bedst.

Ligesom det hører til sjældenhederne, at den

enkelte husejer konsulterer en arkitekt inden taget

udskiftes, eller kvisten sættes på.

Endelig kan Bedre Byggeskiks fokus på hverdagslivets

byggeri minde os om at kvalificere

nutidens og fremtidens byggeri i en tid, hvor den

samfundsmæssige dagsorden mere handler om

operaer, koncertsale og teaterhuse. Vi bruger

det meste af vores liv i hverdagslivets byggeri i

de huse, der overalt i Danmark danner rammerne

om Det Gode Liv. Om børnefødselsdage,

avislæsning og småkagebagning. De huse vi bor

i – og som vi elsker at lægge penge, tid og kræfter

i.

Alligevel taler vi mere om indretning og overflade

end substans. Mere om hvilken slags tapet,

der nu er hot, end om det holder med byggemarkedernes

præfabrikerede kviste og tagsten i

cement. Og vi taler mere om, hvilken løsning der

er billigst, hurtigst og nemmest, end hvilken løsning,

der er smukkest og holder i længden. Bedre

Byggeskik er mere aktuel end nogensinde. Vi

vil have Bedre Byggeskik nu.

8 Bygningskultur Danmark

Gode råd,

når du sætter i stand

1. Den røde teglstensmur er robust og patinerer

smukt. Mørner fugerne, er løsningen udkrasning

og ny opfugning – ikke skuring eller pudsning.

2. Vinduerne er en del af husets symmetri. Ændrer

man vinduernes formater, får det betydning for

hele husets udtryk. Træ er det eneste acceptable

materiale til vinduerne – og de oprindelige vinduer

i kernetræ bør bevares.

3. Man bør ikke anvende eternit, stålplader eller

farvede cementsten på taget, ligesom sortglaserede

teglsten ser en anelse prangende ud i forhold

til Bedre Byggeskiks tanker om mådehold i materialevalget.

4. Husk på symmetrien. Både hvad angår vinduer,

døre og tilbygninger – men også når det handler

om småting som lamperne ved døren og brevsprækken.

Der bør være to lamper ikke én og

brevsprække frem for postkasse.

Bedre Byggeskik genopstår

Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur,

BYFO og Bygningskultur Danmark

genopliver Bedre Byggeskik med en

række initiativer.

Bedre Byggeskik-klub. Meld dig ind i Bedre

Byggeskik-klubben og modtag løbende nyheder

om Bedre Byggeskik. Det er gratis at

være medlem.

Gratis rådgivning. Eksperter fra BYFO og

Bygningskultur Danmark besvarer spørgsmål

om istandsættelse og identificerer Bedre

Byggeskik-huse. Send dit spørgsmål til info@

bygningskultur.dk

Webtema. Find viden og nyheder om Bedre

Byggeskik på www.bygningskultur.dk

Kurser. Skriv til info@bygningskultur.dk, hvis

du er interesseret i at modtage nyheder om

kurser i istandsættelse af Bedre Byggeskikhuse.

Udstillingen Bedre Byggeskik Nu blev vist i

Bygningskulturens Hus i november og åbnet

med foredrag af Lene Floris. Peter Olesen

fulgte op med foredrag i december 2007.

Annonce Bygningskultur DK 13/12/07 10:08 Side 1

moc grafik & design

Nu vil postbudet igen ringe to gange

På ‘oldemors tid’ ringede postbudet faktisk

altid to gange på døren, når der var post.

Mens han ventede på, at døren blev åbnet,

nød han den sprøde lyd fra ringeklokken.

T I B B E R U P H Ø K E R E N

S T E N G A D E 7 7 B • 3 0 0 0 H E L S I N G Ø R • 4 9 1 7 0 4 2 4

I N F O @ T I B B E R U P H O E K E R E N . D K

W W W . T I B B E R U P H O E K E R E N . D K

Snart vil også vore dages postbud begynde

at ringe to gange på døren, når der er post.

Han vil nyde lyden fra klokken – for både dén

og ringtrykket fås nemlig igen.

More magazines by this user
Similar magazines