Bedre Byggeskik Nu.pdf - Bygningskultur Danmark
Linoliemaling & Træolie
Som i gamle dage
I over 100 år har vi fremstillet linolieprodukter, maling og træolie baseret på de ædleste bestanddele,
udviklet som dengang en istandsættelse skulle holde en hel generation.
Derfor er vi også den foretrukkende leverandør til slotte og herregårde – og til folk med gode
huse og kompromisløs holdning til håndværk og kvalitet.
Når det ikke kan blive godt nok
Skovgaard & Frydensberg producerer linoliemalinger, træolier, kunstnerfarver
og specialprodukter som Skoletavlelak, Magnetmaling og Mono-cote.
Hertil kommer agenturer på produkter til møbelpleje/renovering samt bejdser af meget høj klasse.
Læs meget mere om Skovgaard & Frydensberg på www.skovfryd.dk
Ring og få anvist nærmeste forhandler… Tlf. 3675 3222
GenoplivninG. landsforeningen for Bygnings- og landskaBskultur, Byfo og
Bygningskultur danmark puster liv i Bedre Byggeskik-Bevægelsen. gratis rådgiv-
ning, en Bedre Byggeskik-kluB og kurser til husejere over hele landet er Blandt
de første tiltag – og flere er på vej.
Af Bjørn Henrichsen, kommunikationschef i Bygningskultur Danmark
Bedre
Byggeskik
nu
Bygningskultur Danmark 5
1915
Bedre Byggeskik-bevægelsen opstår.
Første møde blev holdt i Odense. Tilstede
var arkitekterne Ivar Bentsen,
Martin Nyrop, P.V Jensen Klint, Carl
Brummer og mange flere. Èt af de steder,
hvor bevægelsen fik stor indflydelse
var på Bakkekammen i Holbæk.
Danmarks veje og villakvarterer summer om
søndagen. Boremaskiner og vinkelslibere vibrerer,
for danskerne gør det gerne selv, og svulmende
friværdier tillader, at vi kan bygge til og
om som aldrig før. Vi pudser og maler, udskifter
tage og bygger kviste. Men ikke alle tænker
over, at deres murermestervilla eller den oprindelige
arbejder- eller håndværkerbolig fra
1920erne, 1930erne eller 1940erne har en
særlig historie og stil, som har rødder i ét af de
mest succesfulde initiativer i Danmark: Bedre
Byggeskik. En folkelig bevægelse, der stadig har
en lektie at lære os – også når det handler om
nutidens og fremtidens byggeri.
Væk med sjusk og pyntesyge
Bedre Byggeskik-bevægelsen blev etableret
1915 som en reaktion mod tidens byggeboom,
der - efter bevægelsens mening - havde
afsløret et stort ukendskab til kvalitet og tradition
blandt bygmestrene. Frontløberne, herunder
Ivar Bentsen, Vilhelm Lorentzen, Martin
Nyrop, P. V. Jensen Klint og Marius Pedersen,
havde i flere år interesseret sig for den danske
byggetradition - en stilfærdig saglighed, præget
af solide håndværkstraditioner, som tog udgangspunkt
i den enkelte egn, og de erfaringer
og traditioner ville man nu udbrede.
1916 1922 1929
Tegnehjælpen blev oprettet. Her kunne
bygherrer, der ikke havde råd til en arkitekt
få kyndig hjælp.
1915 1919
Bygmesterskoler kom til flere steder i
Danmark for at forbedre håndværkernes
uddannelse. Den første Bygmesterskole i
Holbæk blev oprettet på Bakkekammen
50. Året efter blev skolen selvejende institution
og samme år byggede skolen to
huse tegnet af Ivar Bentsen.
Bakkekammen 27 i Holbæk -
stod færdig i 1919. Tegnet af Ivar
Bentsen og Marius Pedersen -
opført til maler Harald Munk.
Det blev en søgen tilbage mod rødderne, en
smukkere mere enkel bygningskultur - og det
betød strikse idealer for den enkelte bygherre
at leve op til. Mantraet var nøje gennemtænkt
- murstensarkitektur og enkle detaljer. Og så
væk med pyntesygen: Stuk, imiterede natursten
og facadeguirlander blev passé, for ærligheden
Kend dit Bedre Byggeskik-hus - 5 kendetegn
Symmetri. Klassiske proportioner og korrekte
detaljer. Er huset Bedre Byggeskik, er
det ikke tilfældigt hvor skorstenene sidder.
Alle detaljer hænger sammen.
Tegl frem for alt. Mest udbredt er facader
i blank mur med røde teglsten. Ofte også
gule sten eller en glatpudset, kalket overflade.
Få eller ingen udsmykninger i facaden;
murstensarkitekturen blev svaret på enkelthed
og ærlighed. Tag i røde teglsten eller
naturskifer.
Småsprossede vinduer. Vinduerne er en
del af husets proportioner, og der er sammenhæng
mellem størrelsen på ruderne og
Bedre Byggeskik,
Bakkekammen 49 i Holbæk. De
tofarvede vinduer er typiske for
Bedre Byggeskik.
skulle tilbage i byggeriet. Også symmetrien og
de klassiske proportioner var afgørende, og bevægelsen
anviste ’korrekte’ eksempler på, hvordan
man skulle udføre bygningsdetaljer som
vinduer, skorstene, kviste og gesimser. Forholdet
mellem facaden og taget, vinduernes størrelse
i forhold til facaden og ikke mindst vindu-
hele vinduet, som igen er proportioneret
efter facaden.
Døre vog vinduer ofte i to farver. Døre
og vinduer er ofte malet i to farver.
Havekultur. Bedre Byggeskik handlede
også om havekultur. Man tegnede havelåger
og i perioder, kunne man få tegnet haveskitser.
Er du i tvivl, om huset er Bedre Byggeskik,
kan du sende et billede til vores eksperter
på info@bygningskultur.dk.
Bedre Byggeskik-arkitekten Marius
Pedersens eget hus på Bakkekammen
i Holbæk. Hvis Holbæk museum
kan rejse pengene, skal huset omdannes
til museum. Indvendigt fremstår
alt oprindeligt.
ernes placering i facaden havde betydning. Alt
hang sammen, og ingen detalje var for lille til at
blive overladt til tilfældighederne.
Træder man ind på arkitekten Marius Pedersens
lille, rationelle kontor på Bakkekammen 45
i Holbæk, kan man stadig fornemme den strenghed,
arbejdsomhed og askese, som kendetegnede
mange af foregangsmændene . Og som
gik hånd i hånd med en idealistisk søgen efter
de bedste boligkvaliteter for almenvellet. I et
skuffefyldt rum på bare fire kvadratmeter – og
uden hæve-sænke bord og ergonomisk stol -
tegnede den flittige arkitekt flere tusinde harmoniske
huse, som vi stadig har glæde af i dag.
Masser af succes i 50 år
Foreningen blev en succes – en stærk kommunikationsindsats
med mange aktiviteter gjorde bevægelsen
folkelig: Møder, kurser og bygmesterskoler
udbredte budskabet og uddannede
hundredvis af håndværkere efter Bedre Byggeskiks
idealer. Bevægelsen var eminent til oplysningskampagner,
som gennem årene genererede
bred folkelig tilslutning. Ligesom man formåede
at få mest muligt ud af det netværk, initiativet
udsprang af. Kunstakademiet, det kulturelle borgerskab
i byerne, arkitekter, håndværkere og almindelige
borgere - og ikke mindst fik foreningen
1930erne
1930erne og frem - I årene frem kom
Bedre Byggeskik-huse til overalt i
Danmark, måske op imod 50.000,
som vi stadig har glæde af.
opbakning fra en hel kulturel bevægelse, hvor
’kändisser’ som Emma Gad, Jeppe Aakjær og
husmandsdigter og debattør Johan Skjoldborg
offentligt støttede op omkring sagen.
Særligt Tegnehjælpen blev en af Bedre Byggeskiks
største succeser; et idealistisk, almennyttigt
tiltag, hvor helt almindelige arbejder- og
håndværkerfamilier kunne få gratis arkitekthjælp
og konsulentbistand til alt fra boliger, sommerhuse,
landbrugsbygninger og stuehuse. At den
jævne familie kunne bo i et arkitekttegnet hus
var både nyt og epokegørende.
Men så var det slut. 50 år efter bevægelsen
opstod, døde den ud. Modernismen sejrede og
parcelhuset blev tidens nye bolig for den jævne
m/k.
Nyt liv i Bedre Byggeskik-bevægelsen
Når Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur,
BYFO og Bygningskultur Danmark
har valgt at puste nyt liv i Bedre Byggeskik, er
det fordi, det er nødvendigt at handle hurtigt.
For selvom husene stadig står, er de mange steder
også ved at miste deres oprindelige kvaliteter
i takt med opbygninger og reparationer.
Som velmenende husejer kan det nemlig
være svært og tidskrævende at få viden om
husets historie. Søger man rådgivning i bygge-
1965
Bevægelsen blev nedlagt ved foreningens
50 års jubilæum.
2007
Bedre Byggeskik genopstår.
Ambassadører
for Bedre Byggeskik
Fire ambassadører er udnævnt for at
synliggøre bevægelsen:
Lene Floris: Direktør for Holbæk museum,
Bedre Byggeskik-ekspert og ejer af
et Bedre Byggeskik-hus
Birthe Iuel: Præsident for Bygningskultur
Danmark, formand for BYFO og ejer
af et Bedre Byggeskik-hus.
Søren Vadstrup: Arkitekt m.a.a, leder af
Center for bygningsbevaring, bestyrelsesmedlem
af Landsforeningen for Bygnings-
og Landskabskultur.
Peter Olesen: Journalist, foredragsholder
og opvokset i et Bedre Byggeskikhus.
6 Bygningskultur Danmark Bygningskultur Danmark 7
markedet eller hos den lokale håndværker, kan
man langt fra være sikker på, at den vejledning,
man får, tager udgangspunkt i husets æstetik
og særlige karakteristika. Og det kan give alvorlige
problemer – æstetisk som byggeteknisk –
når husene sættes i stand. Gamle vinduer erstattes
af termoruder, der ikke passer til husets
proportioner. Og de røde tagsten skiftes ud
med sorte, som ser prangende ud i forhold til
Bedre Byggeskiks tanker om mådehold og ærlighed
i materialevalget. Og dermed risikerer
væsentlige arkitektoniske og kulturhistoriske
værdier at gå tabt.
Budskabet til nutiden og fremtiden
I en tid hvor meget nyt byggeri bliver associeret
med ord som byggesjusk, præfabrikerede elementer
og dårligt indeklima, er det aktuelt at
sætte lys på de værdier, som grundlagde Bedre
Byggeskik: Kvalitet, håndværk og ærlighed – og
ikke mindst tanken om at bygge for eftertiden -
den kompromisløse tilgang til kvalitet.
Også når det handler om at styrke samarbejdet
mellem husejer, håndværker og arkitekt, kan
vi tage ved lære. Det er som de tre grupper i dag
har malet sig op i hvert sit hjørne, taler forskellige
sprog og hver for sig mener at vide bedst.
Ligesom det hører til sjældenhederne, at den
enkelte husejer konsulterer en arkitekt inden taget
udskiftes, eller kvisten sættes på.
Endelig kan Bedre Byggeskiks fokus på hverdagslivets
byggeri minde os om at kvalificere
nutidens og fremtidens byggeri i en tid, hvor den
samfundsmæssige dagsorden mere handler om
operaer, koncertsale og teaterhuse. Vi bruger
det meste af vores liv i hverdagslivets byggeri i
de huse, der overalt i Danmark danner rammerne
om Det Gode Liv. Om børnefødselsdage,
avislæsning og småkagebagning. De huse vi bor
i – og som vi elsker at lægge penge, tid og kræfter
i.
Alligevel taler vi mere om indretning og overflade
end substans. Mere om hvilken slags tapet,
der nu er hot, end om det holder med byggemarkedernes
præfabrikerede kviste og tagsten i
cement. Og vi taler mere om, hvilken løsning der
er billigst, hurtigst og nemmest, end hvilken løsning,
der er smukkest og holder i længden. Bedre
Byggeskik er mere aktuel end nogensinde. Vi
vil have Bedre Byggeskik nu.
8 Bygningskultur Danmark
Gode råd,
når du sætter i stand
1. Den røde teglstensmur er robust og patinerer
smukt. Mørner fugerne, er løsningen udkrasning
og ny opfugning – ikke skuring eller pudsning.
2. Vinduerne er en del af husets symmetri. Ændrer
man vinduernes formater, får det betydning for
hele husets udtryk. Træ er det eneste acceptable
materiale til vinduerne – og de oprindelige vinduer
i kernetræ bør bevares.
3. Man bør ikke anvende eternit, stålplader eller
farvede cementsten på taget, ligesom sortglaserede
teglsten ser en anelse prangende ud i forhold
til Bedre Byggeskiks tanker om mådehold i materialevalget.
4. Husk på symmetrien. Både hvad angår vinduer,
døre og tilbygninger – men også når det handler
om småting som lamperne ved døren og brevsprækken.
Der bør være to lamper ikke én og
brevsprække frem for postkasse.
Bedre Byggeskik genopstår
Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur,
BYFO og Bygningskultur Danmark
genopliver Bedre Byggeskik med en
række initiativer.
Bedre Byggeskik-klub. Meld dig ind i Bedre
Byggeskik-klubben og modtag løbende nyheder
om Bedre Byggeskik. Det er gratis at
være medlem.
Gratis rådgivning. Eksperter fra BYFO og
Bygningskultur Danmark besvarer spørgsmål
om istandsættelse og identificerer Bedre
Byggeskik-huse. Send dit spørgsmål til info@
bygningskultur.dk
Webtema. Find viden og nyheder om Bedre
Byggeskik på www.bygningskultur.dk
Kurser. Skriv til info@bygningskultur.dk, hvis
du er interesseret i at modtage nyheder om
kurser i istandsættelse af Bedre Byggeskikhuse.
Udstillingen Bedre Byggeskik Nu blev vist i
Bygningskulturens Hus i november og åbnet
med foredrag af Lene Floris. Peter Olesen
fulgte op med foredrag i december 2007.
Annonce Bygningskultur DK 13/12/07 10:08 Side 1
moc grafik & design
Nu vil postbudet igen ringe to gange
På ‘oldemors tid’ ringede postbudet faktisk
altid to gange på døren, når der var post.
Mens han ventede på, at døren blev åbnet,
nød han den sprøde lyd fra ringeklokken.
T I B B E R U P H Ø K E R E N
S T E N G A D E 7 7 B • 3 0 0 0 H E L S I N G Ø R • 4 9 1 7 0 4 2 4
I N F O @ T I B B E R U P H O E K E R E N . D K
W W W . T I B B E R U P H O E K E R E N . D K
Snart vil også vore dages postbud begynde
at ringe to gange på døren, når der er post.
Han vil nyde lyden fra klokken – for både dén
og ringtrykket fås nemlig igen.
Change language