Strømninger 1 - Randers Havn

randershavn.dk

Strømninger 1 - Randers Havn

Randers Havn

STRØMNINGER

3. udgave december 2009

Agentur på havnen · Holvrieka

DR2 Jørgen Skouboe og Nikolaj Kirk · Motionspark

MHV 812 Hercules · Evergreens


INDHOLD

Side 3 Agentur på havnen

Side 4 Holvrieka

Side 6 DR2 Jørgen Skouboe og Nikolaj Kirk

Side 8 En stærk profil

Side 9 Selvstyrende Havn

Side 10 Motionspark

Side 11 Maritim uddannelse

Side 12 MVH 812 Hercules

Side 14 Maritime udtryk

Side 15 Evergreens

JUL PÅ RANDERS HAVN

Kontakt os:

Randers Havn, Kulholmsvej 1, 8930 Randers NØ,

Tlf. +45 8642 1057, Fax +45 8640 7181,

E-mail: mail@randershavn.dk, www.randershavn.dk

,,

STRØMNINGER

Sundhed, bæredygtighed og stærke

visioner

Det er emner Strømninger tager op i årets sidste nummer.

Tronholmparken ved havnen er skabt i folkesundhedens tegn.

Der skal leges og motioneres i naturen ved fjorden. Ligesom

Kanaløen danner basis for mænd, der skal være drenge og

prøve kræfter med naturen. Det er også i sit naturlige element,

vandet, dette nummers stærke profil lægger alle sine

kræfter med håb om at nå til tops i VM, 2010.

Randers Havns visioner i 2010 og de kommende år er tæt

på at blive realiserede i udvidelsen af Sydhavnen. Der er stor

opbakning fra Randers Kommune, politikere og Havnens

virksomheder omkring den store satsning, og interessen er

stor for at flytte med ud til den nye storhavn, hvor Holvrieka

er én af dem.

Vi skal hele tiden arbejde med at udvikle os og gøre os

bedre. Det har vi stor fokus på ved Randers Havn. Nogle

gange ligger løsningen lige for næsen af en, som havnens

genbrug af aftjente juletræer, andre gange skal man have

hjælp fra andre. Marinehjemmeværnet er et rigtig godt

eksempel på en engageret frivillig hjælpeindsats.

Sund og bæredygtig udvikling betyder, at vi tænker flere

aspekter sammen. Samlet skal det være en gevinst, der stiller

alle bedre. Og det vil Randers Havn fortsat arbejde på i

2010.

Rigtig god jul og godt nytår!

Havnedirektør

John Morgen

,,

NB: HUSK nu, at aflevere det aftjente juletræ på Randers

Havns Materielgård. På forhånd tak.

Strømninger er gratis, det udkommer tre gange om

året og kan rekvireres på havnekontoret.

Ansvarshavende redaktør: Havnedirektør John Morgen

Udgivelsedato: December 2009

Oplag: 1500 stk.

Tekst: Konsekvens, Annemarie Winther

Layout og produktion: Tegnestuen Anne Dyrholm

Foto: Fotograf Jakob Lerche og Randers Havn, m.fl.


Når et skib anløber Randers Havn, er det ikke kun godset, der skal håndteres, der er meget mere, der skal klares i

de timer, skibet ligger i havn.

Agenten på havnen

Udover at ordne skibes toldpapirer og kontakte myndighederne, skal Randers Agencies kunne imødekomme alle

tænkelige forespørgsler fra skibene. De fungerer som skibenes agent og forlængede arm. Shippingmand og daglig

leder Karsten Danielsen opremser nogle af de forespørgsler, han støder på: ”En speciel møtrik, tid hos tandlægen,

reparation af et køleskab, Schengen Visa til en russer, der skal hjem, renovering af en redningsflåde, lys, pærer, brændstof.”

Samlet under et tag

Der er ingen grænser for, hvad der skal ordnes, når skibet er i havn. Der er mange tråde at holde styr på, og de

indlysende fordele ved at samle dem under ét tag har udmøntet sig i firmaet Randers Agencies - der er dannet

af to af byens shippingvirksomheder, Adolph Andersens Eftf. og Holst Shipping sammen med Randers Stevedore.

”Vi ønsker at bruge kræfterne målrettet, yde en bedre service og tiltrække nye kunder til Randers Havn,” siger

Karsten Danielsen og forklarer: ”Det er muligt nu, fordi det er et komplet ’set up’, vi går ud med.” Randers

Agencies arbejder tæt sammen med deres moderfirmaer. ”Alene den kortere kommandovej, gør det hele

lettere og mere effektivt,” tilføjer han.

Glade kunder

Samarbejdet giver et langt bedre overblik over kajpladsen, som igen afleder større fleksibilitet og effektivitet. Han

illustrerer: ”Alene det puslespil, det er at beslutte, hvor godset skal ligge på havnen, tog før mange timer at få til

at gå op. Nu går det meget nemmere, når det lige er stemt af med Per Møller (red. havneassistent ved Randers

Havn). Det kommer, ifølge Karsten Danielsen, kunderne til gode: ”Vi kan være mere fleksible i forhold til gods på

kajen, når vi har hele overblikket.”

Jo flere gange man skal flytte gods, jo dyrere bliver det. Det har Randers Agencies konstant fokus på, så de også

altid er konkurrencedygtige på prisen. Det hele foregår i tæt samarbejde med havnen. Et samarbejde Karsten

Danielsen betegner som godt, og som understøtter en positiv udvikling. ”De glade kunder kommer både os og

Randers Havn til gode.”

Fakta

Randers Agencies ApS, www. randersagencies.dk er etableret i efteråret 2009, yder 24-timers service og har

4 ansatte: Daglig leder Karsten Danielsen, shippingmand Per Sørensen, skibsmægler Peter A. Gettermann og

elev Lasse Jensen.

,3


,4

Interview med

Holvrieka

Det gamle Randers-firma, beliggende på Randers Havn, Gjettermann & Nielsen fra 1976 er i dag en del af en stor,

international kinesisk koncern, CIMC. Virksomheden producerer fortsat rustfrie tanke til blandt andet bryggeribranchen

og har i de senere år udvidet konceptet til også at omfatte rådgivning og komplette tankanlæg.

”Holvrieka er et navn ude i verden. Og vi har mange års erfaring og kendskab til kulturen på vores markeder,

Skandinavien, Baltikum og landene i det tidligere Sovjet,” forklarer adm. direktør Bo Mortensen om virksomhedens

konkurrenceevne og topplacering blandt de største aktører i verden.

Det kører fornuftigt

Det går helt godt. Han sekunderes af økonomichef Benny Bang. ”Vores fordel på verdensmarkedet er punkt 1;

vores placering - fragtprisen er et stærkt konkurrenceparameter. Punkt 2; så er ingen opgave for lille eller for

stor for os.” Han påpeger, at de største tankproducenter er så omkostningstunge, at de ikke er interesserede i

de mindre sager, og at det derfor, med hans egen jyske fortolkning, kører fornuftigt for Randers-firmaet.

Netop placeringen har blandt andet sendt de to herre ud i at formulere en 10-års plan, der skal overbevise

moderselskabet om deres berettigelse i Randers. Den går ud på udflytning fra Kulholmsvej til det nye havneområde

i Sydhavnen.

Vi vinder ved udflytning til Sydhavnen

”Det er interessant for os, fordi udflytningen giver os mulighed for at planlægge logistikken i produktionen, som

vi vil have den,” forklarer Bo Mortensen. Begge vurderer, at virksomheden optimeres yderligere ved udflytningen,

som, de forventer, vil ske inden for tre til fem år.


”Vi ved, vi vinder noget ved udflytningen. Vi er jo

dyrere timelønsmæssigt, ikke bare i forhold til

Østeuropa, med også i forhold til kollegaerne i

Holland og Belgien.” Det kan udlignes med effektivitet,

fleksibilitet og høj omstillingsevne, forklarer han.

”Vores klejnsmede kan og vil gerne have forskelligartede

opgaver, og det er en force, at vi kan

levere mange forskellige løsninger med kort leveringstid,”

lyder det samstemmende fra dem begge.

Bo Mortensen fortæller, at 10-årsplanen således

også omfatter udvikling af produktsortimentet:

”I dage leverer vi hele procesanlæg til bryggeribranchen,

de erfaringer og den viden herfra skal

vi overfører til mejeri- og medicinalbranchen.”

Når havnen er visionær, kan vi også være det

Alt råstof får de via landevejen, og de færdige produkter

sender de ad søvejen. Med en placering på

Sydhavnen bliver adgangsvejene lettere. ”Og det

kommer også byen til gavn, når lastbilerne forsvinder

fra bymidten,” konkluderer økonomichefen.

Selv om Holvrieka har flest udenlandske kunder, har

der på intet tidspunkt været planer om at flytte

andre steder hen: ”Randers, og Djursland i det hele

taget, er kendt for dygtige smede. Desuden er vi

glade for Randers Havn. Den er visionær, og når den

er det, kan vi også være det,” slutter Benny Bang.

Holvrieka Danmark a/s i punktform

Der er fire tankproducenter i Holvrieka

Holding. Holvrieka Danmarks markeder er

Skandinavien, Baltikum og landende i det

tidligere Sovjet inkl. STAN-landene.

Holvrieka Holding er blandt

top 5-virksomhederne på verdensmarkedet.

Holvrieka Danmark har 70 ansatte og

omsætter for et 3-cifret millionbeløb.

Største tanke leveret fra Randers: 4.240 / 5.512

hl øltanke på 28 tons, 6,2 meter i diameter og

22 m lange solgt til bryggeri i Ukraine.

Tanktyperne spænder fra simple tanke til avancerede

tryktanke samt komplette procesanlæg til

bryggerier, mejerier og medicinalbranchen.

www.holvrieka.net

,5


,6

Nikolaj Kirk og Jørgen Skouboe

Nikolaj fedter sig ind med stærk københavnsk accent: ”Du Kaj, øhe, de ænder, der kommer trækkende i de der flokke,

hvor kommer de fra?” Pause.

Kaj på dreven randrusiansk: ”Fra Sjælland, for de gider sgu’et være derover.”

Ægte og råt fjernsyn fra Kanaløen

”Åhe, det var så fedt, du! Kaj og københavneren. De gav hinanden nogle kærlige verbale øretæver.” Det er

Randers, når det er bedst, siger Jørgen Skouboe, også kendt fra Frilandshaven på DR2. Han er nu i gang med

en ny programserie om jagt, og madlavning sammen med kokken Nikolaj Kirk. Det er et program, hvor

”voksne mænd bliver drenge sammen.” Han betegner stilen som ægte og rå. Vi får det hele at se.

Hjælperen i det første afsnit er Kaj Eriksen fra Mellerup. Kaj er inkarneret fjordjæger og lever sit liv på fjorden.

Sølvræven og jyden alias Jørgen Skouboe over for sprællemanden og københavneren, Nikolaj Kirk skaber

historien i hinandens selskab i den frie natur.

”Det er Nikolaj, der kommer med chilliøllen, og mig der siger: ’nu skal du se, hvad jeg har’ og overrasker med

øl fra Råsted Bryghus.”

And eller krage

Første afsnit i serien er optaget i Mellerup. Målet var, at Jørgen skulle skyde en and, og at Nikolaj skulle tilberede

den. Det blev optaget midt i september måned i år, men Jørgen vil ikke røbe, om der rent faktisk blev skudt en

and: ”Jeg kan sige så meget, at hvis vi ikke får and, så skal vi have krage – reglen er, at vi skal spise noget, vi ikke

kan lide, hvis vi ikke får det, vi går efter.”

Kaj og Kanaløen

Valget faldt på Randers Fjord, fordi Jørgen oprindelig er Randers-dreng

og kender fjorden. ”Det er som at komme hjem. Og så kender jeg Kaj,

som jeg har lavet to programmer med og er rigtig glad for.”

Jørgen og Nikolaj overnattede på Kanaløen, hvorfra de havde udsigt til

jagtområdet overfor. Da det handler om jagt og mad og to mænd - tæt,

tæt på, kommer seerne også med ind i teltet:

”Ud på aftenen i mørket, ved bålet inde i teltet, kommer vi til at snakke

meget dybt, om nogle ting. Ting som drenge gør, og som vi måske selv

ikke ville have fortalt nogen om. Det ligger meget til drenge, har jeg

fundet ud af, at gøre noget forfærdeligt, at være onde,” siger han og lader

påstanden stå alene.

6 skud der bare sad

For at demonstrere programmets ægte og rå islæt fortæller Jørgen, at

han tager riffeltegn for åben skærm:

”Ud af 170 var der ca. 35 %, der dumpede. Jeg var den sidste, der skulle

op, der var tre kameraer på. Jeg skulle sætte 5 af 6 skud i plet på tavlen

med et rådyr 100 m væk. Og de sad bare. Havde jeg fejlet, så havde

vi også vist, at jeg dumpede. Det er et program, hvor vi viser det hele.”

En træsko og noget pløre

Om de fik smagt and i programmet fra Kanaløen, er stadig uvist,

men Jørgen slutter dog af med at sige: ”Kragen er god at have, for

Klods Hans han havde en træsko og noget pløre og fik prinsessen,

men vi fik jo som bekendt aldrig historien om, hvordan han tilberedte

kragen. Så det bliver Nikolajs opgave at finde ud af det.” Det er DR2

fra Kanaløen i Randers Fjord. Det er med kant, råt og originalt.

Jørgen Skouboe.

Fotograf: Bjarne Bergius Hermansen


Kanaløen:

Ligger nord for Mellerup, på fjordens østside.

Ejet af Randers Havn, som naturligvis var med på idéen og hurtigt gav tilladelse til tv-optagelse.

Gratis lystbådehavn, tilgængelig for alle, etableret af Randers Havn.

Se mere på www.randershavn.dk

Fakta

Jagt og mad-programmet med Jørgen Skouboe og Nikolaj Kirk sendes på DR2 fra oktober 2010.

Den nye serie består af otte afsnit. Først afsnit, et prøveprogram, er optaget i Mellerup. De øvrige afsnit er

bestemt efter jagtsæsonen og kommer til at omfatte: Råger, krondyr, vildsvin, gås og måske muflon.

Der er tre faste personer ansat til at producere programmerne: Projektleder Søren Bo Hansen, producer

Anders Roholt og Jørgen Skouboe.

I hvert afsnit er der en hjælper. I det første program var det Kaj Eriksen fra Mellerup, pga. hans store kendskab

til Randers Fjord.

Jørgen Skouboe gik som barn på Forberedelsesskolen i Randers og boede med sine forældre i Råsted. Siden

1977 har han været på DR og blandt mange andre arbejdet sammen med Poul Thomsen. Frilandshaven på DR2

har han arbejdet med i 8 år, de sidste fire år sammen med Anne Hjernøe.

På www.dr.dk/frilandshaven kan du læser mere om Jørgen Skouboe.

,7


,

8

Sponsorat

En stærk profil

En stærk profil – Randers Havn sponsorerer i hvert nummer af Strømninger en stærk profil med kr. 2.500

Christian Noll Nielsen er 21 år og et af Danmarks største talenter inden for roning. Han kommer oprindeligt fra

Randers, men er nu flyttet til Bagsværd, hvor han intensiverer sin træning op til VM i 2010.

Han vandt bronze i letvægtsherredobbeltfirer ved VM i Polen i august i år. Ved DM i oktober blev det til sejr i

herreletvægtsdobbeltsculler. Desuden har den unge roer været at finde på U17, U19, U23-landsholdet samt

Senior A-landsholdet siden 2004. Uden for sæsonen giver træningen plads til studier i erhvervsøkonomi på

Copenhagen Business School.

Christian Noll Nielsens mål for 2010:

En topplacering ved VM i New Zealand i herreletvægtsdobbeltfirer, og gode placeringer gennem sæsonens

World Cup-afdelinger.

Randers Havn vil gerne hjælpe den unge roer med at nå sine mål, derfor går denne udgaves stærke profil

plus 2.500 kr. til: Christian Noll Nielsen

”Støtte og opbakning i forbindelse

med sporten og dagligdagen er vigtig.

Det har, gennem min udvikling, haft

stor betydning.

Både støtten fra familie, men også

trygheden ved at have en klub i ryggen,

der støtter en. Den fornemme håndsrækning

vil jeg bruge til et nyt pulsur

med yderligere funktioner. Det kan

optimere træningen, såvel på vandet

som den alternative træning på cykel,

mountainbike eller langrend.”

Christian Noll Nielsen

Christian Noll Nielsen

Christian Noll Nielsen nr. 2 fra højre.

En stærk profil

Kender du en stærk profil, der gør en ekstraordinær stor

indsats for at nå sine mål, vil vi gerne lære personen at

kende. Måske er hun/han en af de heldige, Randers Havn

vælger at støtte i næste udgave af Strømninger.

Indsend forslag, gerne inkl. billede, til En stærk profil her:

mail@randershavn.dk


Randers Havn

Fra kommunal til selvstyrende havn

Bestyrelsesformand for Randers Havn, Karsten Skjødt-Jakobsen, der igennem otte år har stået i front for

Randers Havn, har valgt at afmønstre.

Hvad har betydet mest for dig i arbejdet som bestyrelsesformand?

”Det betyder rigtig meget for mig at have været med til at ændre havnen fra at være kommunal til at være

en selvstyrende havn, som i dag er en sund erhvervsforretning. Og det, ved alle, har været en fantastisk succes.

Det er en personlig glæde at se fremdrift og ekspansion. Og især at havnens virksomheder har været med til

at løfte Randers Havn frem i forreste række blandt danske havne.”

Hvad betyder det for byen?

”Det har betydet, at vi har kunnet bibeholde mange arbejdspladser. Vores kunder er vokset til gavn for

lokalsamfundet. Den økonomiske positive udvikling smitter jo af på byen. Vi må huske på, at Randers Havn

giver beskæftigelse til godt 1.200 personer. Disse arbejdspladser har en produktionsværdi på 1,6 mia. kroner,

skaber indkomster på 800 mio. kroner – og det giver et fantastisk skatteprovenu til gavn for hele

Randers kommune.”

Mission completed

”Udvidelsen af Sydhavnen med den kommende storhavn er en vision, vi har arbejdet på i alle årene.

Drømmen er tæt på at gå i opfyldelse, og jeg glæder mig til at iagttage det endelige resultat udefra, at se

hvordan det lykkes, og at se det blive gennemført – for nu er grunden lagt.”

Karsten Skjødt-Jakobsens råd til sine efterfølgere lyder:

”Vær åben over for de nye erhvervsmuligheder inden for national

transport af gods via søvejen, fordi det giver CO 2-besparelser og

er samtidig økonomisk fordelagtig – slutresultatet er flere arbejdspladser

i Randers.”

Vi må huske på, at Randers Havn giver beskæf-

tigelse til godt 1.200 personer. Disse arbejdspladser

har en produktionsværdi på 1,6 mia. kroner,

skaber indkomster på 800 mio. kroner – og det

giver et fantastisk skatteprovenu til gavn for

hele Randers kommune.”

Karsten Skjødt-Jakobsen

,9


,10

Bypark

Motionspark ved Randers Fjord

Tronholmparken summer af liv. Street-legeredskaberne midt i parken udfordrer både far og søn, som er dybt optagede

af legen. Motionsløbere jogger af sted på de stødabsorberende stier, og på Frihedens Plads træner et koncentreret

tai chi-hold. Tæt ved, ude i vandet tumler unge rundt i water balls, mens tilskuerne langs promenaden nyder

hinandens selskab og livet ved Randers Fjord.

Sådan kunne fremtidsscenariet tage sig ud i byparken, som blev indviet den 21. oktober 2009. Det er en

træningspark - og den første i landet med gummiasfalt på stier, der gør det behageligt at løbe og træne på.

Parker bilen og dyrk motion

”Vi tilgodeser, at man har mulighed for at stoppe op og dyrke motion. At forældrene ikke bare kigger på, men er

med til at lege med deres børn. Det er ikke nok at jogge på stien, man skal igennem hele kroppen, derfor har vi

også opsat træningspavilloner med nogle af de bedste træningsredskaber til formålet,” fortæller landskabsarkitekt

ved Randers Kommune, Jan Grassmé.

”I princippet kan du parkere din bil her i området, varme op på stierne og ved træningspavillonerne, inden du

løber langs digerne ud til Romalt Bakker.”

Just do it!

Det er folkesundheden, der er i fokus, og arkitektens drøm er, at sportsog

idrætsforeninger lægger ud med at benytte parken til de ugentlige

træningstimer, så der kommer liv i parken: ”Det giver mennesker i

parken i dagligdagen, og folk trækker som bekendt flere folk til,”

konkluderer han. Det kræver ingen tilladelse at bruge parken ved fx at

flytte træning derud, så: ’just do it!’

Nytte og nydelse i Tronholmparken

• Blomstercirkler i parken følger årstiderne

• Pseudo akacier (dansk træsort)

Havnepromenade

• De nordiske sten

• Rustfri skulptur ”Vækst” af Børge Jørgensen

• Lysskulptur på Frihedens Plads

• Faldskærmscirkel

• Svend Dalsgaards De Tre Søjler

• Træningspavilloner og -stier

• Street legeplads

Foto: Jeannot Huyot

Der er 600 m stiforløb i Tronholmparken,

hvoraf de 500 m er med gummiasfalt.

Til foråret vil der være kort i parken,

som viser forskellige ruter.


Uddannelse

Det gælder om at være bedst - Master!

Man kan blive master i transport og maritim management, og der findes også et netværk, som hedder MARsters med

associationer til såvel havet som til den akademiske titel. Strømninger har talt med Jakob Svane fra Danske Havne

om fænomenet.

Hvorfor skal man tage en master, hvad skal al den uddannelse gøre godt for?

”I en globaliseret verden, hvor man kæmper om arbejdspladser på lønninger, kan Danmark ikke være med.

Vi kan og vil ikke være billigere. Derfor skal vi være bedre. Uddannelse er en af vejene. Det højner niveauet.

Vi bliver mere produktive.

Uddannelse gør folk i stand til at omstille sig. Det er svært at spå om fremtiden, meget aktuelt har vi set det i

en tid med finanskrise, som har skubbet mange ud i nye funktioner, der fra den ene dag til anden skal udfyldes.

Den enkelte er bedre rustet, og det er virksomheden også, når vi uddanner os.”

Videreuddannelse er, ifølge Jakob Svane, nødvendig uanset, hvor man er:

”Jeg ved fx, at nogle havne har behov for at efteruddanne kranførere for at kunne bruge deres arbejdskraft til

andre formål.”

Hvad betyder mere uddannelse for danske havne?

”Ret meget! Den internationale konkurrence er skrap. Mange lande har tilsvarende masteruddannelser, fx

Holland, Belgien, Tyskland og Sverige. Det er også vigtigt, at vi herhjemme har en uddannelse, som tager udgangspunkt

i danske sammenhænge og i det danske sprog. ”Ikke mindst er den forskning, der er knyttet til uddannelse,

til stor gavn for samfundet. Forskning og uddannelse hjælper til at kunne se større strategiske tendenser, nye

kunder og markeder. Og det er lige der, vi skal være rigtig gode, så havne som Randers Havn også i fremtiden

er sikret en veldrevet virksomhed med gang i butikken.”

Hvad betyder viden for det maritime erhverv?

” Viden bliver mere og mere afgørende. Det er en

bevægelse, som kræver flere veluddannede. Og alle

maritime organisationer bakker op om det, fordi vi

ved, det er vigtigt for at overleve – vi skal konstant

fastholde folk og højne niveauet.

I sidste ende er det et spørgsmål om konkurrence

– det gælder om at øve sig og om at være bedst.”

Danske Havne er brancheorganisation for 79

aktive erhvervshavne. 75 % af Danmarks

udenrigshandel går gennem de danske havne.

www.danskehavne.dk

Læs mere om master i transport og maritim

management: www.sdu.dk

Netværket for yngre talenter i ’Det Blå Danmark”

ser du på www.MARsters.dk

,11


,12

Marinehjemmeværnet

MHV 812 Hercules

Flotillechef Lars Poser bruger al sin fritid i

Marinehjemmeværnet og er meget stolt af

skibet i Randers Havn, MHV 812 Hercules.

”Det er det flotteste skib af dem alle,”

fortæller han og viser motorrummet frem

med ordene: ”Her kan man gå ned i en

hvid skjorte uden at blive snavset.”

Marinehjemmeværnsfolk er, ifølge Lars Poser, dedikerede i deres job. Fordi det er deres fritidsinteresse, lever

og ånder de for at yde det optimale. Grundigheden tager desuden afsæt i sikkerheden, der er nøgleordet i alle

sammenhænge. Sikkerheden for kollegerne på skibet og sikkerheden for de mennesker, de skal samarbejde

med eller måske endda redde.

Hver tredje uge rykker han og resten af besætningen ud på havet for at overvåge skibstrafikken.

Ud over farvandsovervågning bliver marinehjemmeværnet kaldt ud til redningsaktioner og havmiljøopgaver,

hvor de fx tager vandprøver, når der er mistanke om olieforurening og lignende. Ligesom de har et godt

samarbejde med redningshelikopterne, som de jævnligt har øvelser med.

MHV 812 kan rykke ud med en times varsel fra Randers eller Udbyhøj, hvor skibet p.t. ligger netop af hensyn

til hurtig udrykning. ”Hvis opgaven kræver det, kan vi blive på havet i mere end en uge,” fortæller Lars Poser.

Det kan kræve et fleksibelt job, at være frivillig i marinehjemmeværnet. Det kræver også, at man har lyst til at

være en del af det sociale fællesskab, men ellers behøver man ingen forudsætninger. Lars Poser har selv i sin

tid gennemgået grundkursus og en specialisering inden for administration. ”Alle skal have grunduddannelsen

på 250 til 300 timer, herefter kan man vælge en specialisering.”

Til dagligt passer Lars Poser sit arbejde hos Grundfos. Men når samfundstjenesten kalder, og det gør den,

efter hans eget udsagn, 1.000 til 1.200 timer om året, så trækker han i uniformen, og for en stund bliver specialarbejderen

til Flotillechefen for MHV 812 i Randers Havn.

Marinehjemmeværnet: Er en frivillig militær organisation, der hjælper Danmark med samfundsvigtige

opgaver. I Randers er der 130 medlemmer, hvoraf 70 er aktive.

Jobbet er ulønnet, men man får dækket udgifter og tabt arbejdsfortjeneste.

Tidsforbrug: En gast bruger fra 400 til 800 timer om året i marinehjemmeværnet.

Uddannelser: Marinehjemmeværnet har sin egen skole på Marinestation Slipshavn i Nyborg.

Hvordan kommer du med? Det er gratis at blive medlem, og det er ikke nødvendigt at have en militær

baggrund. Se mere på www.hjv.dk/MHV

Marinehjemmeværnet i Randers finder du her www.hvf123.dk


Vi arbejder med havne i hele verden – også i Randers

På verdensplan er vi i COWI over 300 medarbejdere, der arbejder

indenfor vandbygningsområdet. Det betyder, at vi kan trække på

en unik ekspertise, når vi løser opgaver i Danmark.

I Randers har COWI lavet forundersøgelse til udflytning af havnen,

og er i øjeblikket i gang med en forundersøgelse af Bolværkslinjen,

samt projektering og VVM for havneudvidelsen.

Vi løser alle typer af opgaver indenfor infrastruktur, vandbygning

og miljø.

Vil du vide mere så kontakt:

Thomas Gierlevsen

thgi@cowi.dk, tlf. 8739 6838

Vi hjælper dig med ethvert

transportbehov...

Hos Randers Agencies ApS navigerer vi lokalt, nationalt og internationalt.

En erfaren og professionel besætning er klar til at bringe dig sikkert i havn

– twenty-four seven.

Med et stærkt netværk i ryggen kan vi hjælpe dig med ethvert

transportbehov.

Randers Agencies – vi tager det personligt.

COWI er en førende nordeuropæisk

rådgivningsvirksomhed.

Vi arbejder med ingeniørteknik,

miljø og samfundsøkonomi

over hele verden.

COWI er førende på sit felt,

fordi vores 6.000 medarbejdere

hver især er det på deres.

www.cowi.dk

Tronholmen 49

DK-8960 Randers

Tel. +45 70 70 28 11

Fax. +45 70 70 28 99

info@randersagencies.dk

www.randersagencies.dk

,13


,14

Af havneassistent Per Møller

Navigation for begyndere

Misvisning Jordens magnetfelt ændrer sig lidt hvert år, hvilket gør, at kompasnålens visning mod nord ikke

er helt korrekt. Misvisningen er en værdi, som skal korrigeres for, så styrekompasretningen bliver korrekt i forhold

til den ønskede kurs i søkortet. Fordi værdien er varierende og afhængig af din placering på jordkloden, kan den

aflæses i søkortene.

Deviation Metal i skibets konstruktion medfører, at kompasset viser forkert. Størrelsen af denne fejlvisning

er ofte forskellig på forskellige kurser, og derfor bruger man en tabel til at finde ud af, hvad man skal styre efter

kompasset, for at det passer med den kurs, man har målt i søkortet. Handelsskibene skal hvert år lave en ny

deviationstabel, idet skibets magnetisme også kan ændre sig.

Styret kurs: Den kurs, der styres, når man ser på kompasset.

Beholden kurs: Den kurs skibet styrer i forhold til havbunden.

Sejlende kurs: Det er den kurs, der sejles igennem vandet.

Kompasset

Basiskompasset består blot af en magnetisk ladet aflang ophængt genstand.

Genstanden vil stille sig parallelt med jordens feltlinier (nord-syd retning), og vil derfor vise retningen af

jordens magnetiske poler. Som ikke må forveksles med jordens geografiske poler.

For at kunne retningsbestemme bevægelse i andre retninger end nord-syd er kompasset udstyret med en

skive, som viser tallene fra 0 til 360 grader.

Skiven kaldes også en kompasrose.


Randers Havn

Evergreens

Faskine-maskinen samler brugte juletræer til faskiner,

som bruges til brinksikring af Randers Fjord.

Ligeså snart det stedsegrønne grantræ har været juleaftenens midtpunkt rundt om i det ganske land, begynder

de første tørre nåle at drysse. Det eviggrønne blegner hurtigt. En trist historie, der kunne være fortalt af

H.C. Andersen, har Randers Havns Materielgård, slået en positiv krølle på.

På 10. år indsamles juletræer i hele kommunen på affaldsterminaler, genbrugsstationer og på selve havnen, ved

materielgården i Toldbodgade i Randers. Juletræerne bruges til kystsikring af Randers Fjord.

Specialarbejder Bjarne Kehlet er tovholder på juletræsindsamlingen. Han sørger for kontakt til boligforeninger,

affaldsterminalerne o.a., og det er ham, der gør pladsen klar. ”Vi håber på rigtig mange juletræer i år.”

Han henviser til, at der alene sidste år blev brugt mere end 45.000 træer til kystsikring af Randers Fjord.

Juletræer bliver til faskiner

En faskine laves af 10 træer, der bundes og samles til en diameter på ca. 30 cm og en længde på 3 meter.

”Det er en fantastisk idé, og så er det jo rent materiale,” siger Bjarne Kehlet og tilføjer: ”Fisk og ål vil gerne

gemme sig i faskinerne under vandet, så træerne gavner også fjordens fiskeyngel.”

Georg Gearløs-maskine

Faskineproduktionen står ’Faskineklaus’ for, alias Klaus Christensen, Lundberg Maskinstation.

”Vi kommer på pladsen med vores faskine-maskine, producerer faskinerne, og så sørger havnen selv for at sejle

dem ud, hvor de skal sættes i.” Klaus Christensen har brugt halvandet år på at udvikle og bygge maskinen, som

stod klar i år 2008. Han betegner den selv som en Georg Gearløs-løsning. Sidste år producerede de 1600

faskiner på den.

Men de sidste faskiner er, ifølge Bjarne Kehlet, lige sat ned, dertil kommer de 25.000 enkelt træer, der også er

brugt, så nu går de og venter på næste produktion.”Nordmannsgran er en god træsort, de holder bedst.” Klaus

Christensen supplerer ham: ”Vores skovfoged mener, Nobilisgran er den mest holdbare træsort, men dem er

der ikke ret mange af.”

Uanset træsort er de begge glade for alle brugte juletræer. Så mange som muligt, skal de bruge til den bæredygtige

og holdbare brinksikring af Randers Fjord, der er blevet en evergreen!

Fakta:

Juletræerne kan indleveres fra den 28. december på Randers Havns Materielgård, Toldbodgade 26.

Heldige juletræsgivere vinder hvert år fine præmier, så husk at udfyld en talon og læg den i postbøjen.

,15


Kulholmsvej 1 · 8930 Randers NØ · Danmark · Tel. +45 8642 1057 · Fax: +45 8640 7181

E-mail: mail@randershavn.dk · www.randershavn.dk

More magazines by this user
Similar magazines