november 2008 - Vestforsyning

vestforsyning.dk

november 2008 - Vestforsyning

NYHEDSMAGASIN NOVEMBER 2008

Mere end bare et vandværk › side 4

Velkommen i vores nye kundecenter › side 16

Energirigtige investeringer › side 24


BRINTSAMFUNDET

Kære læser

Det var en stor dag for Vestjylland og for os, da vores

dygtige klima- og energiminister, Conni Hedegaard,

den 24. september i år åbnede for to brinttankstationer

ved henholdsvis Ringkøbing Fjernvarmeværk

og ved Vestas i Ringkøbing.

Det var markeringen af, at vi sammen med en lang række offentlige

og private samarbejdspartnere har realiseret 1. fase

af et langvarigt udviklingssamarbejde, og at Vestjylland, ligesom

med vindmøllerne i sin tid, er gået foran i udviklingen.

1. fase har omfattet udvikling og etablering af Danmarks

første brintproduktionsanlæg baseret på overskudsstrøm

fra vindmøller, som blev åbnet i februar ved formanden for

Folketingets Energipolitiske Udvalg, Jens Kirk. Derudover

har den omfattet udvikling af nye brinttankstationer, som

der indtil videre er etableret seks af.

Tankstationerne skal forsyne hybridbiler, gaffeltrucks og golfbiler

med brint til den daglige kørsel. Køretøjerne bruger

brint som brændstof i en brændselscelle, der omdanner brint

til el, som anvendes direkte til kørslen eller til opladning af

egne batterier. Køretøjerne er udviklet af H2 logic sammen

med en række andre samarbejdspartnere.

Næste fase i samarbejdet er at udvikle tankstationer til offentligt

formål og 2. eller 3. generation af hybridbilen, hvilket

vi håber, vi kan nå allerede i 2009.

Se alle numre af Vestforsynings nyhedsmagasin på vestforsyning.dk

Og hvorfor nu brint spørger mange sikkert om? - Det er

sådan, at vi i Danmark allerede i dag producerer så meget el

fra vindmøller, at vi i perioder har overskud, som vi må sælge

til udlandet til meget lave priser. Med de klimaaftaler, som

netop i denne periode indgås både internationalt og nationalt,

vil der blive etableret dobbelt så meget vindmøllekapacitet,

og problemet med overskud vil blive meget markant.

Og det er netop her brint kommer ind i billedet, idet vi netop

anvender den overskydende strøm ved at omdanne den til

brint, som vi kan lagre, indtil vi har brug for energien - f.eks.

i en hybridbil eller til andre energiformål.

I Vestforsyning har vi valgt at gå ind i den del af projektet,

som vi er gode til - produktion og distribution - fordi vi vil

gøre os klar til at kunne varetage de opgaver, som skal løses

med overskudsstrøm, når produktionen af vindmøllestrøm

fordobles om få år.

At vi gennem vores samarbejde med alle de involverede

offentlige og private samarbejdspartnere opbygger et lokalt

know how, og dermed forhåbentlig også kan bidrage til at

skabe nogle private arbejdspladser i Vestjylland, tæller selvfølgelig

også med.

Venlig hilsen

Jørgen Udby

Adm. direktør

UDGIVER

Vestforsyning A/S . Nupark 51 . 7500 Holstebro . tlf. 9612 7300

Vestforsyning@vestforsyning.dk . www.vestforsyning.dk

ANSVARSHAVENDE

Jørgen Udby . Vestforsyning A/S

REDAKTION

Gitte Jensen, Nupark . Peter Kjeldbjerg, Nupark

OPlAG OG UDGIVElSER

Nyhedsmagsainet fra Vestforsyning, udkommer i 27.700 eksemplarer 2 gange årligt. . Der tages forbehold for trykfejl.

lAYOUT

grafisk værksted . www.grafiskvaerksted.dk

FOTO

Pressefotograf, Jens Bach

TRYK

johansen grafisk


6 10

14

24 26

Mere end bare et vandværk side 4

Åbning af brintstation side 6

Når god energi er inde i varmen side 9

Maabjerg BioEnergy er på vej i udbud side 10

Den lange vej side 12

Det lysner i Ulfborg og Thorsminde side 14

Velkommen i vores nye kundecenter side 16

Opskrift: Chokoladekage med rødbede side 18

Vinder af ”lyskilde konkurrence” side 20

Sådan aflæser du! side 21

En travl tid side 22

Holstebro får ny julebelysning side 23

Energirigtige investeringer side 24

En anderledes skoledag side 26

Kort nyt og konkurrence side 30

lidt om varme i en kold tid side 31

3


FORSYNINGSSIKKERHEDEN I HOlSTEBRO OG

OMEGN SKAl SIKRES, OG DERFOR OPFøRER

VESTFORSYNING NU ET NYT VANDVæRK

Vestforsyning forsyner ca. 12.000 husstande og industrivirksomheder

i Holstebro og omegn med vand, og vi er

meget bevidste om det store ansvar, der følger med denne

opgave.

I sommeren 2007 blev det besluttet at nedlægge det gamle

vandværk i Helgolandsgade i Holstebro og i stedet bygge et

helt nyt vandværk, som sammen med Frøjk Vandværk skal

stå for den fremtidige vandforsyning til by og opland.

4

Mere end

Kapaciteten bliver sikret, idet det nye vandværk, når det står

færdigt i 2010, vil kunne levere det dobbelte af den vandmængde,

som det nuværende vandværk i Helgolandsgade

kan levere.


are et vandværk

PlACERINGEN

Fra starten var der enighed om, at det nye vandværk ikke

skulle placeres i midtbyen, men i stedet så det ikke vil komme

i vejen for den fremtidige byudvikling i Holstebro. Efter gennemførelse

af mange forundersøgelser blev den optimale

placering fundet på et areal på Idomvej.

INFORMATIONSMøDE FOR BORGERNE

Den 28. august 2008 blev der på Idomvej afholdt informationsmøde

for borgerne i området. I mødet deltog ca. 80

borgere og repræsentanter fra Holstebro Kommune, arkitekterne

bag projektet samt Vestforsynings bestyrelsesformand.

Planerne om det nye vandværk blev fremlagt, og der var rig

mulighed for at stille spørgsmål til projektet.

- Der var mange spørgsmål fra de fremmødte, og det er

mit indtryk, at de gik fra mødet med en positiv indstilling til

projektet, fortæller afdelingsleder i Vestforsyning Vand A/S,

Jette Fleng Jensen.

MERE END ET VANDVæRK

For Vestforsyning er det vigtigt at imødekomme borgerne i

de store projekter, der gennemføres. Derfor bliver det nye

vandværk bygget ind i det rekreative miljø, som allerede

findes i området. Borgerne får således også i fremtiden rig

mulighed for at anvende de smukke områder omkring vandværket.

I forbindelse med opførelsen af det nye vandværk vil

der blive etableret en ny legeplads, primært af naturens egne

materialer, og den boldbane, der allerede findes på arealet i

dag, bevares. På et stykke af arealet, hvor der er læ og skygge,

vil der blive plads til borde og bænke.

I ET MED NATUREN

- Vestforsyning har et ønske om, at den rekreative værdi i

området bevares. Derfor bliver en stor del af vandværket

placeret i kælderniveau, og den del, der bliver placeret over

jorden, opføres i materialer, som falder i et med omgivelserne,

fortæller Jette Fleng Jensen.

Det er planen, at der med tiden skal vokse græs på taget

og mos på facaderne, og at området skal være et sted, hvor

borgerne synes om at færdes.

5


Åbning af brintstation d. 24. september

ved Klima- og Energiminister Connie Hedegaard

7


8

Så kom der brint i tanken

DE FøRSTE BRINTTANKSTATIONER I VESTJYllAND ER ÅB-

NET. KlIMA- OG ENERGIMINISTER CONNIE HEDEGAARD

KlIPPEDE I SEPTEMBER SNOREN FOR DEN FøRSTE TANK-

STATION.

Åbningen er kulminationen på flere års udviklingsarbejde, og mere end 20 forskellige

private og offentlige aktører er med i samarbejdet. Vestforsyning spiller

en nøglerolle som producent af brinten til de mange stationer.

Der var lutter roser fra en tilfreds klimaminister, da hun i efteråret indviede

det store forsøgsprojekt Hydrogen link Vestjylland.

- Ved klimatopmødet med det danske værtskab i 2009 er det vigtigt, at Danmark

kan vise resten af verden energiteknologier baseret på vedvarende energi. Her

skal vi gå foran, og Hydrogen link Vestjylland er et konkret, bæredygtigt og

dansk initiativ, sagde ministeren i sin åbningstale.

Indvielsen skete i Ringkøbing i overværelse af et talrigt pressekorps og masser

af borgere, som var mødt op for at se ministeren køre den første tur i den nye

brinthybridbil. Hybrid, fordi bilen kører på en blanding af batteri og brint.

MANGE PARTNERE

Hydrogen link Vestjylland er et offentligt privat samarbejde, som arbejder med

udvikling og afprøvning af brinttankstationer og brændselscelle hybridkøretøjer

i Vestjylland. I partnerskabet finder man private virksomheder som f.eks. Vestas,

H2logic, Energistyrelsen, Region Midtjylland og Vestforsyning.

Som en del af forsøget er seks tankstationer taget i brug i Hvide Sande, Skjern,

Ringkøbing og Holstebro, og det giver mulighed for at teste 13 køretøjer.

Der er både tale om personbiler, varebiler, gaffeltrucks, og i Holstebro er det

golfkøretøjer på Golfclub Storådalen, som kører rundt på greenen med brint

i tanken. Brinten distribueres ud til hver tankstation fra et elektrolyseproduktionsanlæg

i Holstebro.

FOKUS PÅ BRINT

Det er Vestforsyning, der har udviklet anlægget som en del af et større forsøgsprojekt,

hvor der produceres brint til forskellige formål i energiproduktionen.

Brinten produceres ved spaltning af vand ved hjælp af elektricitet fra vindmøller,

og det betyder, at udledning af CO 2 helt undgås.

- Vestforsyning har valgt at gå ind i brintprojektet som en del af en overordnet

strategi om at være en stærk spiller indenfor udviklingen af nye vedvarende

energiformer, fortæller udviklingschef Poul lyhne.

Brint fungerer som energibærer og er egnet til at lagre overskudsstrøm fra

vindmøller. I dag sælges overskudsstrømmen til vore nabolande til udsalgspriser,

men med brintteknologien bliver det muligt at gemme energien og anvende

den, når markedsprisen på strøm er høj.


Når god energi er

INDE I VARMEN

NY KAMPAGNE SKAl læRE DANSKERNE MEGET MERE OM FJERNVARME

Dansk Fjernvarme har igangsat en kampagne, der skal øge

danskernes kendskab til fjernvarme. Kampagnen løber frem

til slutningen af 2009 og skal blandt andet oplyse om fjernvarmens

positive bidrag til samfundsøkonomien, klimaet og

de danske husholdninger.

HVAD ER FJERNVARME EGENTlIG?

Fjernvarme bygger på en idé om at bruge spildvarme i de

danske husholdninger. Eksempelvis spildvarmen fra kraftvarmeværker

– her bruger man vand til at afkøle med. Bagefter

kan det varme vand enten nedkøles og ledes ud i havet, eller

man kan bruge det til at opvarme de danske stuer. Sidstnævnte

er naturligvis både billigst og mest miljørigtigt, fordi

man bruger en varme, som allerede eksisterer i stedet for

at øge CO 2-udledningen ved at producere ny varme.

I dag er ca. 60% af de danske boliger opvarmet ved hjælp

af fjernvarme, og der ligger 60.000 km fjernvarmerør i den

danske undergrund.

I Holstebro fordeles varmen til vore 11.700 kunder gennem

270 km hovedledning og 200 km stikledning. Godt 90% af

opvarmningen er spildvarme fra elproduktionen på Måbjergværket,

der primært anvender CO 2-neutrale brændsler som

affald, halm og flis.

EN GOD IDé

I det daglige tænker du måske ikke så meget over, hvor din

varme kommer fra, og hvordan den er produceret.

Danmark er uafhængig af import af olie og andre fossile

brændsler, og det er blandt andet på grund af fjernvarmen,

som primært er billig overskudsvarme – det er både godt

for danskernes pengepunge og for miljøet.

Uden fjernvarme ville store mængder energi og varme

forsvinde ud i den blå luft, når vi eksempelvis producerer

elektricitet og brænder affald af - fjernvarme sparer således

miljøet for massive mængder CO 2.

PAS PÅ MIlJøET

Selvom fjernvarmen er både billig og skånsomt for miljøet,

skal vi alligevel bruge den med omtanke. På vestforsyning.dk

finder du et link til kampagnens hjemmeside med gode råd til,

hvad du nemt og hurtigt kan gøre for at få bedre energivaner

– til gavn for både miljøet og din økonomi.

9


EFTER NæSTEN TO ÅRS PAUSE ER VESTFOR-

SYNING OG DE øVRIGE PARTNERE BAG

MAABJERG BIOENERGY NU I FUlD GANG

MED AT REAlISERE OPFøRElSEN AF VER-

DENS STøRSTE BIOENERGIANlæG. PROJEK-

TET ER NETOP NU I UDBUD, OG MÅlET ER,

AT FøRSTE SPADESTIK KAN TAGES I løBET

AF SOMMEREN 2009.

10

Maabjerg BioEnergy

på vej i udbud

Da Folketinget i det tidlige forår indgik et energiforlig, betød

det samtidig morgenluft for Maabjerg BioEnergy. Energiforliget

indebærer nemlig, at det kæmpestore bioenergianlæg ved

Måbjerg, nord for Holstebro nu vil være rentabelt. Forliget

sikrer nemlig en garanteret afregningspris på 74,5 øre pr.

KWh el, som anlægget producerer. For et anlæg af Maabjerg

BioEnergys størrelse betyder det millioner til forskel og det

er afgørende for, at projektet nu forventes at blive en fornuftig

forretning for aktionærerne. Det har hele tiden ligget

fast, at Maabjerg BioEnergy vil være en gevinst for miljøet

og for landbruget, som får mulighed for at komme af med

store mængder fosfor og kvælstof.


Ovenpå energiforliget kom der gang i regnemaskinerne hos

de ingeniører, som arbejder med projekteringen af anlægget.

Resultatet var så godt, at bestyrelsen i Maabjerg BioEnergy

lige inden sommerferien besluttede at sætte projektet i gang

igen.

– Vi har hele tiden vidst, at projektet ville være et positivt

bidrag i vore bestræbelser på at levere vedvarende og bæredygtig

energi til forbrugerne, men vi bliver også nødt til

at tage hensyn til forretningen, siger Vestforsynings direktør

Jørgen Udby. Han har været en af drivkræfterne i udviklingsarbejdet,

som netop har fejret seks års fødselsdag.

Resten af 2008 og foråret 2009 vil gå med at udvælge de

rigtige leverandører til det store byggeprojekt, som ventes

at løbe op i 3-400 millioner kroner.

– Der er naturligvis stadigvæk en masse knaster, som skal

håndteres, men vi er nået langt, siger Jørgen Udby. – Det

vigtigste, set med vore øjne, er, at vi med realiseringen af

Maabjerg BioEnergy vil kunne producere vedvarende energi,

uden at forbrugerne kommer til at betale ekstra for det.

Det er planen, at Maabjerg BioEnergy kan producere de

første vedvarende kilowatt i slutningen af 2010.

Tegning er udført af A2 Arkitekterne A/S

11


år

NÅR VERDENS STøRSTE BIOENERGIANlæG

FORHÅBENTlIG ÅBNER FOR PUMPERNE I

2010 ER DER GÅET OTTE ÅR, SIDEN PlANER-

NE FøRSTE GANG SÅ DAGENS lYS.

Selvom Maabjerg BioEnergy byder på åbenlyse forbedringer

for miljøet, skulle det vise sig, at Danmark ikke var klar til at

huse et biomasseprojekt af denne størrelse.

Det har kostet hovedbrud, sene aftener og søvnløse nætter,

masser af regneark og ikke mindst en god portion benarbejde

på de bonede gulve på Christiansborg. De fleste har

hele tiden været enige om, at planerne om at bygge verdens

største bioenergianlæg leverer en løsning på landbrugets

miljøproblemer, og samtidig er konceptet iøjnefaldende og

kan være med til at profilere Danmark som et førende land,

når det gælder vedvarende klimaløsninger. Men undervejs

skulle det vise sig, at der var en lang række afgiftsregler og

love, som stod i vejen for sådan et eventyr. Forhindringer,

som viste sig uhyre vanskelige at rydde af vejen til trods for,

at de politiske intentioner var gode.

12

Idéudvikling

Konceptstudie

Den

VI HAR VæRET MURBRæKKERE

- Det er mit indtryk, at Maabjerg BioEnergy har været en

slags murbrækker i det politiske system, siger Jørgen Udby,

som udover at være direktør i Vestforsyning også er indsat

som direktør i det nystiftede selskab Maabjerg BioEnergy

A/S. – Man kan på mange måder betegne vores projekt som

en prototype på den type anlæg, som regeringen gerne så

skyde op i stort tal i løbet af en årrække. Men med Maabjerg

BioEnergy blev det tydeligt, at der var en masse problemer

med lovgivningen, som betød, at sådan et projekt slet ikke kan

realiseres, fordi de daværende afgifts- og afregningsordninger

betød, at økonomien ikke hang sammen, siger han.

Allerede i 2004 fik Maabjerg BioEnergy et blåt stempel af EU,

da EU-kommissionen valgte at støtte projektet med næsten

30 millioner. Siden da har pengene stået på en konto i banken

og ventet på, at projektet blev vendt og drejet i ekspertudvalg

og ministerier. Først i sommeren 2006 vedtog Folketinget

den sidste af tre lovændringer, som skulle bane vejen for nye

store bioenergianlæg i Danmark. Det var en ændring, som

betød, at husdyrgødning, som er den altafgørende råvare i

Maabjerg BioEnergy, kunne fritages for afgifter på linie med

f.eks flis og halm.

Planlægningsfase

Tværministerielt

udvalg

Kontrakt med EU

2002 2003 2004 2005 2006


lange vej

RAMT AF PRISSTIGNINGER

ændringen skulle dog lige en tur omkring EU til godkendelse,

og det tog yderligere et halvt år. Dermed var vejen

banet – i hvert fald med hensyn til lovgivningen. Desværre

måtte arbejdsgruppen bag projektet konstatere, at den lange

ventetid havde været dyr for projektet. I mellemtiden var

priserne nemlig steget, og det viste sig, at det nu ville blive

væsentligt dyrere at opføre anlægget. Det betød med andre

ord, at økonomien ikke ville hænge sammen.

- Det stod hurtigt klart, at løsningen skulle findes i det

energiudspil, som regeringen arbejdede på at få igennem

Folketinget, fortæller Jørgen Udby. Sammen med de øvrige

samarbejdspartnere gik han derfor i gang med at overbevise

politikerne om, at den afregningspris, man modtager for

den producerede vedvarende energi, skulle sættes op og

garanteres i en årrække.

lovændring vedr. afgifter

MBE sat i bero

Energiforlig

Arbejdet sættes

i gang igen

BRIKKERNE FAlDER PÅ PlADS

Der skulle gå mere end et år, inden brikkerne faldt på plads,

og det betød også, at arbejdet med Maabjerg BioEnergy blev

sat i bero i hele perioden.

- Vi fornemmede, at politikerne forstod signalerne, at det

kommende energiforlig ville tilgodese projektet, men vi turde

ikke investere yderligere i udviklingen, før vi havde det sort

på hvidt, forklarer Jørgen Udby.

Endelig kom forliget i hus i februar i år, og bestyrelsen i

Maabjerg BioEnergy besluttede at gå i gang igen. Foreløbig

er man i gang med at udvælge potentielle leverandører til

anlægget, og i løbet af vinteren går projektet i udbud. Hvis

alt går vel, kan spaden stikkes i jorden til sommer næste år,

og det betyder at anlægget vil kunne være klar til drift otte

år efter, at de første planer blev lagt.

Udbud

Planlagt byggestart

2007 2008 2009 2010

Tegning er udført af A2 Arkitekterne A/S

Bygggeri færdig

Alm. drift

13


14

Det lysner i

Ulfborg &

thorsminDe

HVERT ÅR UDSKIFTER VESTFORSYNING ET STORT ANTAl

GADElAMPER RUNDT OMKRING I FORSYNINGSOMRÅ-

DET – DENNE GANG VAR TUREN KOMMET TIl UlFBORG

OG THORSMINDE.

Når vi udskifter gadelamper, er det selvfølgelig primært for at forbedre belysningen

på den enkelte gade, men det er også, fordi nye gadelamper er en

visuel forbedring i forhold til de ældre lamper, og fordi de højner trafiksikkerheden.

På Harbogade i Ulfborg er de klar til at gå den mørke tid i møde - der er

nemlig netop opsat 28 nye gadelamper, og belysningen er forlænget helt til

Ringvejen. Tidligere var gadelamperne på Harbogade placeret således, at nogle

stod ved forreste fortovskant og andre ved bagerste fortovskant.

De nye gadelamper er alle placeret ved bagerste fortovskant, hvilket visuelt

er en forbedring af gadebilledet. Endnu vigtigtere er det dog, at lampernes

placering ved bagerste fortovskant forbedrer trafiksikkerheden, fordi lamperne

nu ikke længere generer udsynet for bilisterne, og dermed mindskes risikoen

for en påkørsel. Samtidig er de nye lamper langt bedre end de gamle til at lede

lyset præcis derhen, hvor der er brug for det. Det betyder en bedre belysning

på vejen, men samtidig også mindre lysforurening - altså lys de steder, hvor

der ikke er brug for lyset.


- Vi skifter selvfølgelig gadelamperne for at få en bedre og

mere energirigtig belysning, men ofte ser vi, at det virkelig

er en visuel forbedring af gaderne at få nye lamper, som alle

er placeret ens, fortæller afdelingsleder Helle Søkilde fra

Vestforsyning Belysning.

Også på Vesterhavsgade i Thorsminde er de klar til vinterens

mørke. Her er opsat 19 nye gadelamper, og udskiftningen af

gadelamper fortsætter – Vestforsyning udskifter yderligere

80 lamper i Thorsminde indenfor kort tid.

DEN RETTE BElYSNING

En gadelampe er ikke bare en gadelampe – der er mange

parametre, der skal tages i betragtning, inden gadebelysningen

vælges.

- Inden vi endeligt beslutter os for en lampetype, laver vi en

lysberegning, hvor vi tager højde for vejens bredde, afstanden

mellem lamperne og selvfølgelig vejreglernes krav om antal

lux på vejen. Energibesparende belysning har høj prioritet

for Vestforsyning, og af de lamper, der opfylder gadens krav,

vælger vi altid den mest energibesparende, fortæller Helle

Søkilde.

For at spare yderligere på energien har Vestforsyning valgt

flere steder enten at sænke belysningen om natten eller at

slukke hver anden lampe – på den måde kan der opnås en

energibesparelse på cirka 30%.

Gadelamperne i Vestforsynings forsyningsområde er langt

fra ens, fordi de vælges efter de lokale forhold – de skal

give den rette belysning og samtidig visuelt passe til det

enkelte område.

SERVICE OG EFTERSYN

Vestforsyning efterstræber, at manglende gadelys og beskadigede

lamper repareres inden for to uger.

- Det er en stor hjælp for os, at opmærksomme borgere

giver os besked, når noget er galt. Specielt når der er tale

om udfald på kritiske steder, hvor der kan være fare for

personsikkerhed, for så skal vi jo udbedre fejlen hurtigst

muligt, slutter Helle Søkilde.

15


GRAVEMASKINER OG HÅNDVæRKERE ER

SENDT HJEM, OG VI KAN BYDE VORES KUN-

DER VElKOMMEN I ET SPlINTERNYT KUN-

DECENTER I NUPARK.

Den 25. september2008 slog Vestforsyning dørene op til det

nye kundecenter i Nupark. Dermed er vores kundecenter

flyttet fra sin tidligere placering i Nuparks hovedbygning til

nye omgivelser på den modsatte side af vejen.

- Nu har kundecenteret fået sin egen tydelige indgang fra

vejen, der løber gennem Nupark, så det skulle gerne være

meget lettere for kunderne at finde os, fortæller kundecenterchef

Kenneth Tønning.

Vestforsyning har samlet funktionerne målerservice, generel

kundeservice og energi- og miljørådgivning i det nye

kundecenter.

16



Velkommen

i vores nye kundecenter




- Vi samler stort set alle kundehenvendelser et sted, og det

er en fordel for vore kunder, at de altid skal henvende sig

samme sted uanset, hvad deres henvendelse drejer sig om,

forklarer Kenneth Tønning.

DEN BEVIDSTE FORBRUGER

Vestforsyning bruger meget tid på at lære områdets skoleklasser,

hvordan de bliver miljøbevidste forbrugere - det vil

fortsat foregå i Vestforsynings testkøkken i Nuparks hovedbygning,

men i løbet af 2009 skal en del af undervisningen

foregå i det nye kundecenter. Her har Vestforsyning nemlig

planer om at bygge et interaktivt hjem, hvor både børn og

voksne kan få et indblik i, hvor meget energi hjemmets ap-






parater bruger, men samtidig også et indblik i, hvordan teknologien

kan bruges til at spare på energien.

SAMMENHæNG OG HARMONI

Kundecenteret er tegnet af A2 Arkitekterne, som også har

slået stregerne til Nuparks øvrige bygninger. Centeret er

bygget sammen med Vestforsynings driftsbygning, de lette

glaspartier harmonerer flot med driftsbygningens mere kompakte

udtryk.

- Vi er selv meget glade for vores nye omgivelser og glæder

os til at vise dem frem for de kunder, som endnu ikke har

besøgt os her, slutter Kenneth Tønning.














lillian Skov

Henning Højland

Else Marie Hansen

Jørgen Fonager

Jannie Hultberg

John Byskov

Ove Akstrup

Margit Mikkelsen

Emil Krohn

Kenneth Tønning

Hanne Kronborg

Pernille Helms


17


18

Spar på energien,

spar 10-25%

men ikke på

Ovnen er en rigtig energisluger, så når

vi tænder den, skal den udnyttes bedst

muligt. Som hovedregel kan du sætte de

fleste retter i en kold ovn og slukke den

10 minutter før den tid, opskriften angiver

– så kan du spare 10 - 25% af energiforbruget.


hyggen

CHOKOlADEKAGE

MED RøDBEDE

Du skal bruge:

250 g fintrevet rødbede

150 g margarine eller smør

225 g mørk chokolade

3 æg

225 g sukker

250 g hvedemel

1½ tsk. bagepulver

1 spsk. vaniljesukker

Smør og hakket chokolade smeltes i mikroovn eller over

vandbad. Rør efterfølgende blandingen godt sammen.

Pisk æg og sukker hvidt og skummende og rør rødbede

og vaniljesukker i.

Vend mel, bagepulver, chokolade og smør i blandingen.

Fordel dejen i en springform beklædt med bagepapir,

og sæt kagen i en kold ovn.

Indstil ovnen på 150 grader. Bag kagen i 60 minutter.

Sluk ovnen og lad kagen stå i eftervarmen i 10 minutter.

150º

60 min 10 min +

19


Designet af HANS RASMUS NYVANG

20

Der var mange, der havde en lys idé...

I maj måned 2008 udskrev Vestforsyning konkurrencen

”Har du en lys idé?” – formålet var at finde en dekorativ

lyskilde til Vestforsynings nye kundecenter.

Forslagene har været mange og kreative, og der er

nu fundet en vinder samt to andenpladser.

Vinderen af konkurrencen blev Hans Rasmus Nyvang,

som leverede et flot og gennemarbejdet forslag, der

benytter og udforsker den nyeste lED-teknologi.

Hans Rasmus Nyvang blev for sit forslag belønnet

med en check på 10.000 kr.

De to andenpladser gik til henholdsvis Pia Fleng Sandal,

som i samarbejde med Søren Yde Jensen havde

lavet et forslag med originale visuelle effekter, samt til

Christel Maria Jantzen, som leverede et spændende

forslag, som giver brugte elpærer nyt liv.

Hver andenplads har modtaget en check

på 2.500 kr.

Vestforsyning takker for de mange spændende bud på,

hvordan belysningen i vores nye kundecenter kunne

se ud.


Sådan aflæser du!

Så er det blevet tid til den årlige selvaflæsning, og du vil i begyndelsen af december modtage et aflæsningskort fra os. Her på

siden kan du se, hvilke muligheder du har for at aflevere dine aflæsninger, samt hvordan du udfylder kortet.

Her står dit målernummer,

som du skal bruge,

når du afleverer dine

aflæsninger på nettet

Morten Mallesen

Mallemortensens vej 8

7500 Holstebro

Her står din kode, som du skal bruge,

når du afleverer dine aflæsninger via

nettet eller telefonen

Er der påført komma (,) på dit aflæsningskort, skal du også

indberette de efterfølgende decimaler.

BEMæRK: Er der fjernvamemåler på kortet, skal du foretage

tre aflæsninger på den samme måler:

– Kilowatt-timer (kWh)

– Kubikmeter (m 3 ) - husk alle tal inkl. de to decimaler

– Timer (h)

SÅDAN GøR DU

Hvis du bruger nettet

Gå ind på www.vestforsyning.dk og vælg ”Årsaflæsning”

Hvis du bruger telefonen

Ring på telefon nr. 80 81 10 81 og følg anvisningen.

Via post

Indsend aflæsningskortet

Her står dit kundenummer,

som du skal bruge,

når du afleverer dine aflæsninger

via nettet eller telefonen

123456

kopi kopi ko

Vi beder dig aflæse din måler og aflevere aflæsningsoplysningerne senest d. 15. december.

Vind gavecheck på 500,-

– via indberetning på nettet eller telefonen

Her skrives det aflæste tal

Hvis du afleverer dine aflæsninger til os via

vores hjemmeside eller på tast-selv telefon 80 81 10 81,

så deltager du i konkurrencen om 10 gavechecks á 500 kr. Betingelsen for

at deltage er, at vi modtager dine aflæsninger senest 15. december.

21


22

December står for døren

og dermed også årets aflæsning

af el-, vand-, og varmemålere

i hele Vestforsynings

forsyningsområde. Det betyder

travlhed for vore ansatte i

kundeservice, for op mod 50.000

målere skal aflæses, for at se om

kunderne har forbrugt mere eller

mindre, end de har betalt for via

acontoraterne.

- Efterhånden indberetter mere

end halvdelen af vore kunder heldigvis

deres aflæsninger via internettet,

og det er en stor hjælp for

os. Ved de indberetninger, som sendes

til os via almindelig post, er der langt mere

manuelt arbejde, fordi alle aflæsningstallene efterfølgende

skal registreres i vores computersystem, fortæller kundecenterchef

Kenneth Tønning.

Og netop computersystemet holder også øje med, om der

er store udsving i kundernes forbrug – hvert år er der nogle,

som får sig en overraskelse. Nogle gange fordi deres forbrug

rent faktisk er steget, og andre gange fordi der er en fejl i

aflæsningen.

At indberette via nettet mindsker ikke alene det arbejde,

der er med at behandle aflæsningerne, det er også en fordel

for dig som kunde. Afviger dine aflæsninger meget i forhold

til tidligere aflæsninger, får du nemlig en besked om dette på

skærmen. Det giver dig mulighed for at kontrollere, at du har

aflæst korrekt eller at lave et lille notat til Vestforsyning om,

hvorfor dit forbrug er enten steget eller faldet markant. Er

En travl tid

DET ER IKKE KUN I BYENS BUTIKKER AT JUlETRAVlHEDEN

SNART MElDER SIG – I VESTFORSYNINGS KUNDECENTER GIVER

DECEMBERS MÅlERAFlæSNING TRAVlHED.

dine to teenagebørn eksempelvis flyttet hjemmefra indenfor

det seneste år, er det jo helt naturligt, at dit forbrug er

faldet.

- Er der pludselig en stor afvigelse i forhold til, hvad kunden

plejer at forbruge, uden at vi kan se en naturlig grund, så

undersøger vi selvfølgelig sagen. Kunden kan jo have tastet

forkert ved indberetningen over internettet eller skrevet

forkert på aflæsningskortet, og det skal vi selvfølgelig have

undersøgt, fortæller Margit Mikkelsen, som har været ansat

i kundeservice i fem år.

Det er dog ikke kun ved juletid, at de ansatte i vort kundecenter

har travlt – hver måned registrerer de ca. 300

flytninger, som hver især kræver aflæsning af alle målere

samt ekstraordinær afregning. Og ved hver flytning er der

som regel også en ny kunde, som skal registreres, så der er

nok at se til året rundt.


Holstebro får ny

julebelysning

EN HEl NY JUlEBElYSNING PRYDER GÅGADEN I HOlSTEBRO I ÅR

– DEN GAMlE ER NEMlIG IKKE læNGERE lOVlIG.

En ændring i stærkstrømsbekendtgørelsen gør, at Holstebro

Handelsstandsforening i år har udskiftet al julebelysning. Ud

med de gamle glødepærer og ind med energirigtig lED-belysning

– light Emitting Diode.

Udskiftningen sker for at øge sikkerheden – den gamle julebelysning

var klasse 1, mens den nye belysning er klasse 2.

Det betyder to lag isolering og dermed mindsket risiko for

at komme i kontakt med de strømledende kabler.

STOR BESPARElSE

Fordelene ved den nye lED-belysning er mange – ikke alene

holder lED-belysningen op til 50 gange så lang tid som almin-

delige glødepærer, den bruger også langt mindre energi, og

det betyder noget for miljøet, når julebelysningen brænder

i mere end 300 timer i den periode, den pryder byen.

De gamle lyskæder brugte hver 1200 W i timen, mens de nye

kun bruger 80 W i timen. Det giver for hver eneste lyskæde

i Nørregade en besparelse på 1120 W i timen.

I år kan vi altså ikke alene glæde os over, at julebelysningen

giver stemning i gågaden, men også over at vi udleder langt

mindre CO 2 end tidligere år.

23


Energirigtige

OlIEPRISEN ER STEGET MARKANT – DERFOR

KAN DET VæRE RIGTIG SUND FORNUFT AT

lÅNE PENGE I BANKEN OG INVESTERE DEM

I ENERGIBESPARElSER. VESTFORSYNING OG

VESTJYSK BANK HAR INDGÅET ET SAMAR-

BEJDE, DER SKAl SKÅNE BÅDE MIlJøET OG

FORBRUGERENS PENGEPUNG.

Umiddelbart kan det måske være svært at få øje på, hvorfor

en bank og et forsyningsselskab arbejder sammen. Men det

handler om penge - penge som kunderne kan spare ved at

investere i at spare på energien.

Vestforsyning og Vestjysk Bank har i efteråret afholdt to

informationsaftener i fællesskab og begge gange var der stor

tilslutning – fuldt hus med mere end 50 deltagere, som valgte

at bruge en aften på at sætte sig ind i sammenhængen mellem

energibesparelser og god økonomi.

- Formålet med det her samarbejde er selvfølgelig at give

kunderne information om, hvordan de i det daglige kan spare

på forbruget. Men samtidig også at vise dem, at det godt kan

betale sig at investere i energiforbedringer af boligen. Det

kan godt betale sig at låne til eksempelvis nye vinduer med

lavenergiglas og efterisolering af huset – både fordi det giver

et lavere forbrug, men også fordi huse med et lavt energiforbrug

har en højere værdi på boligmarkedet, fortæller

Vestforsynings energi- og miljørådgiver, Hanne Kronborg.

Der er altså et helt klart formål med samarbejdet, og det har

da også indtil nu vist sig at være en stor succes.

24

INVESTERIN

DET MUNTRE KøKKEN

Udover en gennemgang af mulighederne for at investere i

energibesparelser fik deltagerne også et håndgribeligt eksempel

på, hvor meget der kan spares ved at tænke sig om

i køkkenet.

I Vestforsynings testkøkken blev de fremmødte delt i hold

– nogle skulle lave mad efter samme metode, som de fleste

af os bruger derhjemme, mens andre skulle tilberede maden

energirigtigt.

- Det handler meget om vaner både i køkkenet og andre

steder i hjemmet. Hvis vi husker at udnytte eftervarmen i

ovnen, når vi laver mad, varmer brød på brødristeren i ste-


GER

det for i ovnen, tager kortere bade, sætter spareskinne på

fjernsyn og computer, husker at lukke ned for varmen, når

vi lufter ud og så videre, så er der virkelig mange penge at

spare, fortæller informationsmedarbejder Pernille Helms.

Og resultatet var da heller ikke til at tage fejl af, da grupperne

efterfølgende på storskærm kunne se, hvad det havde

kostet at tilberede maden henholdsvis energirigtigt og uden

omtanke for forbruget.

Engagementet fra de deltagende var stort, og der var blandt

de fremmødte enighed om, at de havde fået noget ud af en

aften i selskab med Vestjysk Bank og Vestforsyning.

- Min mand havde læst om arrangementet,

og så syntes vi, det kunne

være spændende at komme ud og

høre lidt om, hvordan vi kan skære

ned på vores forbrug og samtidig

se det her spændende hus, som vi

er kørt forbi så mange gange, fortalte

Lene Krabbe, der var på et af

de hold der skulle lave mad på den

energirigtige måde.

25


FlERE GANGE OM MÅNEDEN INVITERER

VESTFORSYNING SKOlEKlASSER IND TIl

EN ANDERlEDES SKOlEDAG - I OKTOBER

HAVDE VI BlANDT ANDRE BESøG AF 5.

KlASSE FRA BORBJERG SKOlE.

De gode vaner grundlægges allerede i barndommen - derfor bruger

Vestforsyning mange ressourcer på at lære områdets skoleklasser,

hvordan de nedsætter deres forbrug af el, vand og varme, og

hvorfor det er vigtigt at gøre det.

- Vi inviterer eleverne ind til en hel skoledag, hvor vi fortæller dem

om blandt andet CO 2-neutrale energikilder, og om hvordan de

i det daglige kan spare miljøet for en masse CO 2, hvis de bare

ændrer nogle få vaner. Det er en investering i fremtidens miljø,

fortæller kundecenterchef Kenneth Tønning.

En anderledes skole

26


dag

27


ENERGIPOlITI

Eleverne lyttede interesseret, mens der blev fortalt om alt

fra solceller, vindmøller og bølgeenergi til spareskinner og

sparepærer.

- Jeg vil da sige til min mor og far, at vi skal have spareskinner

på vores fjernsyn og vores computer, forsikrede Frederik.

Kirsten vil huske mor og far på i fremtiden at købe sparepærer,

og lærke vil foreslå, at familien skifter den strømslugende

stationære computer ud med en ny bærbar, som bruger langt

mindre energi.

I det hele taget tydede stemningen på, at de engagerede

elever ville tage hjem som familiens fremtidige energipoliti

– der skal slukkes for lyset, varmes brød på brødristeren i

stedet for i ovnen, tages kortere bade og sættes spareskinner

og sparepærer op.

28

SlUT MED AT SIDDE STIllE

Efter at have siddet stille og lyttet koncentreret var det tid

til at bruge energi..., i bogstaveligste forstand. Eleverne blev

i hold sluppet løs i Vestforsynings testkøkken. Her skulle de

tilberede deres egen frokost – spaghetti, kødsovs, flutes og

råkostsalat.

Nogle grupper blev bedt om at spare mest muligt på el, vand

og varme, mens andre grupper blot skulle lave maden, som

de ville gøre derhjemme.

Da maden var spist, og opvasken taget, kunne eleverne på

storskærm se dagens resultater – en gruppe havde tilberedt

maden for under to kroner, mens dagens dyreste gruppe

havde brugt næsten 22 kroner på at tilberede maden. Tilbereder

man maden energirigtigt, er der altså mange kroner

at spare på årsbasis, og som en ekstra bonus spares miljøet

samtidig for en masse CO 2.


- Min mor hun glemmer altid at

slukke computeren, når hun har

brugt den. Nu kan jeg tage hjem

og fortælle hende, hvor mange

penge det koster, og hvor meget

CO 2 hun udleder – så kan det

være, hun husker det i fremtiden,

fortæller Kathrine.

- Når børnene på den måde får lov at se, hvilken forskel det

gør, om man bruger ovnen eller brødristeren til at varme

flutes, om man koger spaghettien med eller uden låg, og om

man vasker op i balje eller under rindende vand, så glemmer

de det ikke, fortæller Kenneth Tønning.

Vestforsyning håber, at eleverne får nogle gode vaner med

sig hjem, som de giver videre til deres familie.

29


30

KORT NYT

Gratis rådgivning til erhvervskunder

Vestforsyning tilbyder gratis energirådgivning til vore erhvervskunder, som ofte kan spare mange

penge på eksempelvis belysning, varme, køl og ventilation.

Har du lyst til at få besøg af en af vore energirådgivere, så skriv til emr@vestforsyning.dk eller ring 96 12 74 68.

KONKURRENCE

Kan du huske datoen for årsaflæsning?

Hvert år i december skal du som Vestforsynings kunde foretage

årsaflæsning af dine vand-, varme-, og elmålere.

Det giver travlhed for vore ansatte i kundeservice, når op

mod 50.000 måleraflæsninger skal registreres. Indsendes

aflæsningerne for sent, betyder det yderligere arbejde med

udsendelse af rykkere m.m.

Du har chancen for at vinde en elspareskinne, hvis du kan

svare på, hvornår Vestforsyning senest skal have din årsaflæsning

i hænde:

Vestforsyning på hospitalet

Siden første august 2008 har Vestforsyning arbejdet sammen med Hospitalsenheden Vest

om en kampagne, som skal få hospitalets personale til at spare på energien. Via blandt

andet hospitalets intranet motiveres medarbejderne til at huske at slukke hospitalets

elektroniske udstyr, når det ikke er i brug, huske at slukke lyset i tomme rum, huske

at slukke IT-udstyr mv.

Formålet med kampagnen er at sætte fokus på adfærd i forhold til energiforbrug,

og målet er, at hver medarbejder i kampagnens løbetid frem til 31. december 2008

skal have sparet 36 kWh.

Gadebelysning i lemvig

Vestforsyning varetager nu også drift og vedligeholdelse

på gadebelysningen i hele lemvig Kommune. Der er

4.700 master i lemvig Kommune og vore kurvevogne

efterser lamperne hver uge.

1. december 2008 ?

15. december 2008 ?

31. december 2008 ?

Send dit svar til konkurrence@vestforsyning.dk eller til Vestforsyning,

Nupark 51, 7500 Holstebro – mærk kuverten

”konkurrence”.

Seneste frist for deltagelse i konkurrencen er 18. december

2008.

Der udtrækkes 10 vindere, som hver får en spareskinne.


Brug allE radiatorEr KoNtrollEr diNE tErmostatEr luft ud sKru NEd

lidt om varme i en kold tid

HVIS DU FølGER NOGlE ENKElTE TOMMEl-

FINGERREGlER, KAN DU IKKE AlENE SPARE

PENGE PÅ VARMEBUDGETTET, DU KAN

OGSÅ SKÅNE MIlJøET.

Boligens rum benyttes forskelligt, og der er derfor også

forskel på, hvilken temperatur der er passende i de forskellige

rum.

For de fleste er en stuetemperatur på 21 grader passende. I

køkkenet er et par grader lavere passende, og i soveværelset

passer en temperatur på mellem 16 og 18 grader. For hver grad

temperaturen hæves, stiger dit varmeforbrug med ca. 5%.

Husk at lukke døren mellem de forskellige rum – ellers vil

de koldeste rum trække varmen fra de varmere rum, og det

kan bevirke, at der bliver fodkoldt.

Som tommelfingerregel er det en god ide at have mindst 16

grader i alle rum – under 14 grader kan skade bygningen og

give problemer med fugt.

Har du gulvvarme, kan du sænke temperaturen en smule,

fordi varmen i rum med gulvvarme fordeler sig anderledes.

Mens temperaturen i rum med radiatorer er højest ved

loftet, er temperaturen i rum med gulvvarme højest ved

gulvet.

BRUG AllE RADIATORER

Brug altid alle radiatorer i samme rum. Det giver den mest

behagelige varme og den bedste varmeøkonomi. Du sparer

altså intet ved at skrue helt op for en enkelt radiator i et

rum og lukke for de øvrige. Faktisk bruger en enkelt radiator,

der er fuldt opvarmet, ofte mere varme end to eller tre, der

kører på kvart drift.

Din radiator fungerer, som den skal, hvis den er varm i toppen

og kold i bunden.

Husk at din radiator aldrig bør tildækkes eller afskærmes

– undgå at placere eksempelvis en sofa eller en reol lige

foran radiatoren.

KONTROllER DINE TERMOSTATER

Det er radiatortermostaterne, der regulerer temperaturen

i de enkelte rum. De sørger automatisk for at lukke lidt

op for varmen, hvis der er koldt uden for og for at lukke

ned for varmen, hvis rummet tilføres varme fra eksempelvis

stearinlys eller mennesker.

Kontroller dine termostater et par gange om året – så får

du undersøgt om nogle af dine termostater er defekte og

bør skiftes ud.

Det er enkelt at kontrollere termostaterne. Radiatoren skal

blive varm over det hele, når du skruer helt op, og omvendt

skal den blive kold efter en time eller to, når du lukker for

termostaten.

lUFT UD

Det er en god ide at lufte ud flere gange om dagen. Den

bedste måde at lufte ud på er ved at skabe gennemtræk i

fem minutter – det giver en passende luftfornyelse, uden at

møbler og vægge når at blive kolde.

Husk altid at lukke for dine termostater, når du lufter ud.

Den friske luft, der kommer ind, er ofte koldere end luften

i rummet. Det vil termostaterne registrere som et tegn på,

at de skal skrue op for varmen.

SKRU NED

Du kan naturligvis spare ved at skrue ned for varmen om

natten, men det kan ikke betale sig at skrue for meget ned.

Så bliver temperaturen nemlig for lav, og så skal der meget

til at varme boligen op igen – måske endda så meget, at du

intet har sparet.

Det samme gælder, når du eksempelvis tager på arbejde

– skru ned, men ikke for meget. Tager du derimod på ferie

i en længere periode, så er det en god ide at sænke temperaturen

– men husk at temperaturen i din bolig aldrig bør

komme under 14 grader.

31


f o r b r u g s a f g i f t e r • e l • v a n d • v a r m e • e n e r g i r å d g i v n i n g • e l • v a n d • v a r m e

Vestforsynings kundecenter

varetager opkrævning af forbrugsafgifter

for el, vand, fjernvarme og

spildevand.

Desuden tilbyder Kundecentret

energirådgivning til boligkunder i

forbindelse med nybyggeri,

renoveringer samt ved et højt

forbrug af el, vand eller varme.

Kundecentrets

telefonnummer er

96 12 74 60

Vestforsyning A/S

Nupark 51

7500 Holstebro

www.vestforsyning.dk

More magazines by this user
Similar magazines