Polyform og Cenergia plancher - Aalborg Kommune
Polyform og Cenergia plancher - Aalborg Kommune
Polyform og Cenergia plancher - Aalborg Kommune
Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!
Leverage SEO-optimized Flipbooks, powerful backlinks, and multimedia content to professionally showcase your products and significantly increase your reach.
CCAA<br />
<strong>Aalborg</strong> er ligesom resten af Danmark skabt af isen, vinden <strong>og</strong><br />
vandets flytten rundt på <strong>og</strong> bearbejdning af materialer. Dette<br />
har skabt <strong>Aalborg</strong>s karakteristiske landskab. Et landskab hvis<br />
hovedkarakter er de to bakkeøer hvor imellem <strong>Aalborg</strong> er etableret<br />
på den udstrakte landhævning, der forbinder Limfjorden med<br />
Lindenborg Ådal.<br />
I dette landskab ligger Godsbaneterrænet som et delta af spor<br />
der skaber et dynamisk åbent postindustrielt landskab på den<br />
gamle havbund. Et landskab der rummer en lang historie, som det<br />
er vigtigt ikke at udviske i omdannelsesprocessen. Derfor vil vi<br />
bruge denne historie som ramme for identitetsskabende elementer<br />
i byomdannelsen. Det samme gælder områdets landskabelige<br />
forbindelser mellem den tætte <strong>og</strong> åbne by, som har stort potentiale<br />
for at blive et nyt rekreativt grønt område for byens borger <strong>og</strong><br />
besøgende.<br />
<strong>Aalborg</strong>s ønske om at skabe et bæredygtigt arkitektonisk<br />
eksperimentarium vil kunne skabe et stærkt image for området.<br />
Dette sted rummer nemlig stort potentiale for at blive <strong>Aalborg</strong>s<br />
første CO2 - neutrale bydel <strong>og</strong> et pionerprojekt der markerer sig<br />
både lokalt, regionalt <strong>og</strong> internationalt.<br />
Med CITY CAMPUS AALBORG ønsker vi at skabe en nutidig <strong>og</strong><br />
grøn bydel i <strong>Aalborg</strong>.<br />
OvERSIGTSPLAn 1:2500
AALBORGS nYE BYLAnDSKAB<br />
Overgang mellem by <strong>og</strong> landskab<br />
Forbindeleser med resten af <strong>Aalborg</strong><br />
Nye forbindelser<br />
Bebyggelse<br />
CCAA – En GRØn BYDEL MED En FLEKSIBEL OG ROBUST STRUKTUR!<br />
Planlægning handler om at tænke sig om i begyndelsen af en proces – ikke<br />
nødvendigvis at bestemme alting på forhånd. Det er afgørende at holde<br />
muligheden åben for senere at kunne integrere nyere <strong>og</strong> bedre løsninger, både<br />
når det gælder teknol<strong>og</strong>i <strong>og</strong> funktioner.<br />
CCAA er en fleksibel plan, som har en robust struktur <strong>og</strong> identitet fra dag<br />
ét. En plan som kan være ramme om udviklingen af det ukendte, både når det<br />
gælder den økonomiske, dem<strong>og</strong>rafiske <strong>og</strong> miljøtekniske udvikling de næste mange<br />
år fremover. Ved at skabe en struktur af forbindelser, by- <strong>og</strong> landskabsrum<br />
sikres en rygrad for planlægningen af det ukendte.<br />
Desuden er det vigtigt at CCAA bliver en bydel, som kan tilbyde det bedste<br />
fra både den åbne by <strong>og</strong> den tætte by. Altså en by, der både rummer havebyens<br />
<strong>og</strong> storbyens fordele. En by som imødekommer mange forskellige interesser<br />
fra familieboliger til højhuse. Derfor vil der i den nye bydel være mange<br />
forskellige bygningstypol<strong>og</strong>ier til mange forskellige behov.<br />
CCAA - ET MODERnE GRØnT OG BÆREDYGTIGT BYLAnDSKAB!<br />
Det er vigtigt at skabe n<strong>og</strong>le velfungerende rammer, et spillebræt <strong>og</strong> en<br />
rygrad for den kommende byudvikling af Godsbanearealet, som man kan indtage<br />
fra begyndelsen <strong>og</strong> som samtidigt kan være startskuddet til fremtidige<br />
investeringer <strong>og</strong> branding af området.<br />
Vi har derfor valgt at tage udgangspunkt i det allerede spirende landskab<br />
mellem t<strong>og</strong>sporene <strong>og</strong> over tid omdanne dette til en ny bypark, som bliver<br />
hjertet i den nye grønne bydel.<br />
Ved at tage afsæt i baneterrænets struktur skabes et nyt bylandskab, som<br />
vil danne ramme om den nye byudvikling. Et bylandskab der bygger videre på<br />
de særlige kulturhistoriske strukturer, spor <strong>og</strong> værdier området allerede<br />
har i dag.<br />
Det nye bylandskab vil endvidere samle de grønne kiler <strong>og</strong> trække landskabet<br />
<strong>og</strong> dets rekreative værdier helt ind til <strong>Aalborg</strong> bymidte. Derved bliver<br />
CCAA et grønt bydelta <strong>og</strong> en ny lunge i <strong>Aalborg</strong>. En transitzone mellem<br />
middelalderbyen <strong>og</strong> det åbne landskab.<br />
CCAA - En KOMPAKT BY MED LIv 24-7!<br />
Det er mennesker der skaber byen. By- <strong>og</strong> landskabsrum bliver derfor CCAA´s<br />
demokratiske <strong>og</strong> sociale samlingspunkter, som binder byens mange forskellige<br />
funktioner sammen til en mangfoldig <strong>og</strong> sammensat by for alle.<br />
For at sikre byliv <strong>og</strong> rummelige kvaliteter har vi valgt at fortætte byggeriet<br />
mest muligt for derved at koncentrere mennesker, oplevelser <strong>og</strong> aktiviteter.<br />
Dette betyder at der frigøres en række grønne arealer, som dermed sikrer<br />
et godt <strong>og</strong> sundt mikroklima i bydelen. Endvidere sikrer den tætte by et<br />
mindsket energiforbrug til transport, byggeri <strong>og</strong> drift.<br />
CCAA - En nY CEnTRAL CAMPUS I AALBORG!<br />
For udviklingen af CCAA, <strong>Aalborg</strong>s nye uddannelsescampus, har vi valgt at<br />
lægge stor vægt på det bymæssige potentiale, som området har. Derfor har<br />
vi samlet alt det foreslåede uddannelsesareal i område A, ved den gamle<br />
godsbanegård. Her vil der inden for den nærmeste fremtid spire et lokal <strong>og</strong><br />
regional forankret campus frem, som vil være med til at sikre aktivitet i<br />
området døgnet rundt.<br />
CCAA - AALBORGS FØRSTE CO2-nEUTRALE BYDEL!<br />
CCAA bliver en bæredygtig CO2-neutral bydel fra starten af. Dette sikrer<br />
vi ved at opstille en række bæredygtighedsmål, som vi mener er økonomisk<br />
realistiske <strong>og</strong> som ikke tager en specifik teknol<strong>og</strong>i som udgangspunkt såsom<br />
hydr<strong>og</strong>en eller solenergi. Vi mener derimod, at det er vigtigt at denne plan<br />
er fleksibel over for nye teknol<strong>og</strong>iske fremskridt, der helt sikkert vil ske<br />
inden dette område er færdigudviklet.<br />
Mange af vores mål handler ikke kun om teknol<strong>og</strong>i idet bæredygtighed <strong>og</strong>så<br />
handler om at skabe en by i en enestående kvalitet, som beboerne er glade<br />
for at bo i <strong>og</strong> som resten af <strong>Aalborg</strong> <strong>og</strong>så tager til sig.<br />
UDvIKLInGSSTRATEGI<br />
-GODT BEGYnDT ER HALvT FULDEnDT…<br />
CCAA skal udvikles over en længere årrække. Det er derfor vigtigt<br />
at der laves en plan for udviklingen som sikrer at investeringer <strong>og</strong><br />
indtægter følges ad. Endvidere er det <strong>og</strong>så essentielt for de kommende<br />
brugere af bydelen, at området ikke kommer til at fremstå som en<br />
byggeplads de næste mange år. Vores udviklingsstrategi tager lige<br />
som resten af projektet udgangspunkt i de givende kvaliteter <strong>og</strong> vores<br />
strategi fra grøn postindustri til grøn by. Derfor er vores første<br />
tiltag at skabe den nye jernbanepark. Dette gør vi ved at udplante<br />
en række alléer langs sporene, som vil skabe en rummelig opdeling<br />
<strong>og</strong> understregning af rummets grønne karakter. Efter planarbejdet<br />
er færdigt kan første etape i område A gå igang. I forbindelse med<br />
indtægter fra grundsalget kan sporene optages <strong>og</strong> jorden renses <strong>og</strong><br />
beplantes. Derved vil jernbaneparken over tid udvikles til en ny<br />
smuk bypark for alle. Denne udvikling vil sammen med etableringen<br />
af Øster Å ske parallelt med de næste etapers udbygning. Derved vil<br />
der over tid ske en udvikling af CCAA hvor de grønne kvaliteter <strong>og</strong><br />
herlighedsværdier hele tiden prioriteres højt.<br />
Bakke<br />
A<br />
Bakke<br />
Kiss and Ride<br />
Bibliotek<br />
Foyer<br />
Parkering<br />
Sport<br />
Auditorium<br />
Undervisning<br />
B<br />
Foyer<br />
Læsesal<br />
Møderum<br />
Foyer<br />
Auditorium<br />
Kantine<br />
ETAPE 1 ETAPE 2 ETAPE 3 ETAPE 4 ETAPE 5 ETAPE 6<br />
Foyer<br />
Etape 1 Etape 2 Etape 3 Etape 4 Etape 5 Etape 6<br />
Jernbanearealet beplantes med nye alléer. Campusområdet på område A igangsættes. Jernbaneparkens første ben<br />
øst for område A etableres. Etablering af Øster Å kan starte såfremt<br />
der forefindes midler til det. D<strong>og</strong> laves det ben der ligger i den<br />
nordlige del af område C, først når dette område udbygges. Såfremt<br />
Åen ikke etableres samtidig som byggeriet reserveres åens fremtidige<br />
trace, som byrum, på samme måde som det er sket nede ved Nordkraft.<br />
Værkstedsområdet forsætter sine funktioner.<br />
Butik<br />
Læsesal<br />
Supermarked<br />
Kantine<br />
Møderum<br />
Campusområdet er færdigudbygget. Højhusområdet i område B igangsættes<br />
alt imens jernbaneparkens østlige ben etableres. Værkstedsområdet<br />
forsætter sine funktioner. Hvis der kan findes midler til det etableres<br />
stibroen over jernbanen.<br />
Butik<br />
Agora<br />
Café<br />
Café<br />
Sti<br />
Siddetrappe<br />
Atrium<br />
Kontor<br />
Cykelparkering<br />
Butik<br />
Fitness<br />
B<br />
Butik<br />
Park<br />
Kontor<br />
Læsesal<br />
Butik<br />
Øster Å<br />
Højhusområdet er færdigetableret <strong>og</strong> parken omkring dette området<br />
færdiggøres. Værkstedsområdet fortsætter sine funktioner.<br />
Udstillingssal<br />
Sti<br />
Sti<br />
Kontor<br />
Kiss and Ride<br />
Butik<br />
Sti<br />
Sportsfelt<br />
Parkering<br />
Legeplads<br />
Parken ved værkstederne udvikles løbende med overskudjord fra<br />
byggeriet.<br />
Sti<br />
Bakke<br />
Butik<br />
Basketball<br />
JERnBAnEPARKEn MED ØSTRE ALLéBROEn I BAGGRUnDEn<br />
Sti<br />
Parkering<br />
Område C udvikles <strong>og</strong> hele Østeråforløbet færdiggøres.<br />
A<br />
UDSnITS STUEPLAn 1:500
ORGAnISERInG<br />
STRUKTUR OG FUnKTIOn<br />
Udviklingen af CCAA har et stort potentielle i form af nærhed til offentlig<br />
transport. Samtidig rummer banelandskabet et stort identitetsgivende<br />
potentiale, som vil danne afsæt for vores plan.<br />
En velfungerende by består af identitetsgivende elementer i forskellige<br />
skalaer. Hvad ville <strong>Aalborg</strong> være uden Limfjorden, som definerer byen<br />
i den store landskabsskala. I mellemskala er det havnen, siloerne <strong>og</strong><br />
kalkudgravningerne. I den lille skala er det de enkelte huse <strong>og</strong> de små<br />
snørklede gader, nicher <strong>og</strong> pladser, der giver identitet <strong>og</strong> liv.<br />
CCAA er grundlæggende opbygget på samme måde. I den store skala har vi<br />
taget afsæt i det gamle sporlandskab som ramme for den videre udvikling<br />
af området. Det store landskabsrum skaber rygraden <strong>og</strong> sammenhængen i<br />
planen, mens de eksisterende storskalabygninger i form af godsbanegården,<br />
broen <strong>og</strong> Kennedycenteret skaber en mellemskala i området. Den lille skala<br />
er repræsenteret ved sammenstillingen af de enkelte nye bygninger <strong>og</strong><br />
landskabselementer <strong>og</strong> deres indbyrdes sammensætning <strong>og</strong> mellemrum. Den nye<br />
bydel vil på denne måde kunne opfattes som et samlet bylandskab. Et sted<br />
hvor der både er plads til uddannelse, kreativitet, business, park, sport <strong>og</strong><br />
rekreation. Et bylandskab der sammentænker bygning, funktioner <strong>og</strong> landskab<br />
i ét samlet greb.<br />
BYDELEnS ELEMEnTER<br />
CCAA består af fire dele: Jernbaneparken, Østerå, forbindelserne <strong>og</strong><br />
bebyggelsen.<br />
Sammensætningen mellem disse fire dele skaber en bydel med en diversitet<br />
af begivenheder, som er genereret af relationer <strong>og</strong> overlapninger mellem<br />
de forskellige dele. Disse relationer <strong>og</strong> overlapninger vil skabe nye<br />
bymæssige hybrider <strong>og</strong> skabe en bydel med forskellige modsætninger <strong>og</strong><br />
sammenstillinger såsom: naturlig/kunstig, orden/uorden, åben/tæt, høj/lav<br />
<strong>og</strong> rationel/irrationel osv. Disse modsætninger <strong>og</strong> sammenstillinger skaber<br />
en identitetsgivende variation i planen. F.eks. vil n<strong>og</strong>le bebyggelser ligge<br />
ud til åen eller parken, andre ved en plads, under vejen eller med udsigt<br />
ud over <strong>Aalborg</strong>.<br />
JERnBAnEPARKEn<br />
Jernbaneparken bliver CCAA´s <strong>og</strong> resten af <strong>Aalborg</strong>s grønne lunge. Samtidig<br />
bliver det her omdannelsen af bydelen starter. Ved at beplante rækker af<br />
Poppeltræer langs de gamle spor <strong>og</strong> over tid omdanne baneterrænet til en ny<br />
park skabes der - sammen med muligheden for et nyt å-forløb på området -<br />
en robust ramme for områdets fremtidige udvikling. Over tid vil parken få<br />
græsflader, hvor der udlægges aktivitetsflader med forskellige pr<strong>og</strong>rammer.<br />
N<strong>og</strong>le af disse flader vil være specielt designet til specifikke aktiviteter,<br />
mens andre vil blive udviklet i samarbejde med de kommende brugere.<br />
ØSTERÅ<br />
At genintroducerer Østerå i <strong>Aalborg</strong> centrum er en fantastisk mulighed. Derfor<br />
har vi <strong>og</strong>så valgt at udnytte denne mulighed fuldt ud. Vi forslår derfor at<br />
åens nye tracé kommer til, at slynge sig gennem hele CCAA. Dette greb vil<br />
binde den nye bydel sammen <strong>og</strong> skabe høj herlighedsværdi for området.<br />
FORBInDELSERnE<br />
Godsbanearealet har i mange år ligget, som et tomrum i byen <strong>og</strong> delt området<br />
op. Det vil vi ændre på. Derfor har vi koblet de omkringliggende bykvarterer<br />
sammen. Endvidere har vi <strong>og</strong>så koblet de eksisterende cykelforbindelser<br />
sammen på tværs af området. Sammen med den evt. kommende letbane vil dette<br />
være med til at skabe en ny bydel, som er fuldt integreret med resten af<br />
<strong>Aalborg</strong>.<br />
SnIT AA 1:500<br />
BYGnInGSHØJDER<br />
FUnKTIOnER Funktioner<br />
1 Etage<br />
BEBYGGELSEn<br />
I rummene mellem parken, åen <strong>og</strong> forbindelserne, i 4 afsluttede udviklingszoner,<br />
vil bydelen langsomt spire frem i et område, som med sit nye landskab<br />
allerede vil have mange kvaliteter.<br />
Udviklingszonerne er en del af den samlede bydels bylandskab <strong>og</strong> er derfor<br />
udformet derefter. Bebyggelsens højder spejler de omkringliggende højder <strong>og</strong><br />
aktiviteter så de bliver en integreret del af byen. Langs med Jyllandsgade<br />
er den nye bydels højder derfor mellem 4-6 etager, ligesom den tætte by<br />
på den anden side af vejen. Derefter falder højden ned til 2 etager, mod<br />
industrikvartererne syd-øst for området. Dette skaber en varieret bebyggelse<br />
<strong>og</strong> skyline. Endvidere trykkes bebyggelsen ned omkring de 2 hovedbyrum for<br />
at sikre et godt mikroklima med minimal vind- <strong>og</strong> skyggegener.<br />
For at understrege Østerallébroens dramatiske <strong>og</strong> dynamiske rum har vi valgt<br />
at bygge 5 tårne mellem 30-60 meter i dette område. Disse tårne er placeret<br />
så de understreger broen, ramperne <strong>og</strong> parkens retninger <strong>og</strong> bevægelser. Vi<br />
mener at en samlet højhusbebyggelse vil være det eneste, der kan understrege<br />
<strong>og</strong> videreudvikle dette rum <strong>og</strong> omdanne det til et interessant sted i <strong>Aalborg</strong>.<br />
Samtidig vil en højhusbebyggelse ikke genere n<strong>og</strong>en på dette sted, men<br />
derimod blive et nyt moderne storskalaelement der videreudvikler <strong>Aalborg</strong>s<br />
siloskyline.<br />
I alle CCAA´s delområder er de forskellige funktioner blandet så der<br />
sikres byliv 24/7! Samtidig har bykvarteret forskellige rum til forskellige<br />
funktioner <strong>og</strong> derved undgås konflikter.<br />
For at sikre arkitektonisk kvalitet <strong>og</strong> byliv har vi opstillet en række enkle<br />
guidelines for byens udvikling. Disse guidelines skal sikre, at området<br />
kan blive et Arkitektonisk eksperimentarium af høj kvalitet. En ramme for<br />
eksperimenter.<br />
GUIDELInES<br />
•Alle bygninger skal fremstå som afsluttede volumener med sin egen<br />
identitet.<br />
•Stueetagen skal bygges til byggefeltets kant. Herefter kan bygningen formes<br />
frit inden for de udlagte højdegrænser <strong>og</strong> bebyggelsesprocenter. Derved<br />
sikres en klar afgrænsning mellem offentlige <strong>og</strong> private rum i CCAA.<br />
•Stueetagen skal fortrinsvis indeholde publikumsorienterede funktioner.<br />
For at sikre dette bør der i det videre planlægningsforløb udvikles en<br />
byrumsstrategi.<br />
•Alle stueetager skal have 4 m rumhøjde. Således kan de evt. på sigt kan<br />
omdannes til offentlige funktioner, såfremt det er ønskeligt senere.<br />
•Bygningerne skal indrettes med fleksible loftshøjder med minimum 3 meters<br />
lofthøjde. Det betyder at man over tid kan ændre funktioner end det først<br />
planlagte. Derved kan en uddannelsesinstitution enkelt omdannes til f.eks.<br />
erhverv.<br />
•Parkeringshuse skal kobles sammen med andre pr<strong>og</strong>rammer, som f.eks. kollegier<br />
eller butikker for ikke at fremstå øde.<br />
•Parkering i konstruktion må ikke være synlig i stueetage.<br />
•Alle tage skal være grønne.<br />
AFSnIT/nYE MATRIKLER<br />
D2<br />
D1<br />
1 Etage<br />
15 Etager<br />
3,5 Etager<br />
5 Etager<br />
2 Etager<br />
5 Etager<br />
5 Etager<br />
21 Etager<br />
B2<br />
15 Etager<br />
5 Etager<br />
5-6 Etager<br />
4 Etager<br />
5 Etager<br />
4 Etager<br />
3 Etager<br />
5 Etager<br />
3 Etager<br />
3,5 Etager<br />
5 Etager<br />
3 Etager 4 Etager<br />
4 Etager<br />
4 Etager<br />
3 Etager<br />
3 Etager<br />
3-4 Etager<br />
4 Etager<br />
A1<br />
B1<br />
13 Etager<br />
A4<br />
4-5 Etager<br />
9 Etager<br />
A2<br />
A5<br />
2 Etager<br />
A3<br />
1-2 Etager<br />
5 Etager<br />
1 Etage<br />
3 Etager<br />
3 Etager<br />
3 Etager<br />
C3<br />
Uddannelse<br />
Bolig<br />
Service <strong>og</strong> erhverv<br />
P-kælder<br />
P-Hus<br />
Værkstedsbygninger<br />
C1<br />
C2<br />
CAMPUS<br />
For udviklingen af CCAA, <strong>Aalborg</strong>s nye uddannelsescampus, har vi valgt<br />
at lægge stor vægt på det bymæssige potentiale, som området har i dag.<br />
Derfor har vi samlet alt undervisningspr<strong>og</strong>ram i område A ved den gamle<br />
godsbanegård.<br />
De forskellige udannelsesbygninger bliver her samlet omkring et byrum som<br />
bliver campusens agora. Et torv, et samlingssted hvor man mødes, diskuterer<br />
<strong>og</strong> lader sig inspirere. Ved at samle alle funktionerne inden for et tæt<br />
afgrænset område vil vi endvidere sikre et potentiale for en fremtidig<br />
dobbeltudnyttelse af de forskellige institutioners fællesaktiviteter. Dette<br />
gøres ved at alle uddannelsesbygningernes stueetager skal reserveres til<br />
udadvendte uddannelsesfunktioner eller udlejes til butikker, caféer eller<br />
lignende.<br />
De enkelte institutioner kan bygges successivt, <strong>og</strong> i mellemtiden vil ledige<br />
byggegrunde udlægges som midlertidige byrum eller p-pladser imens der<br />
etableres P-huse.<br />
Vi foreslår at Godsbanegården bevares. Men da den blokerer for adgangen til<br />
rutebilterminalen <strong>og</strong> stationen foreslår vi, at der laves en gennemskæring<br />
i bygningen, som <strong>og</strong>så vil være med til at åbne den store bygning op. Idéen<br />
er, at godsterminalens store fleksible rum i starten skal kunne rumme<br />
midlertidige fællesfaciliteter, sportspr<strong>og</strong>rammer <strong>og</strong> butikker, som det vil<br />
være svært at have plads til i starten. Derefter forslår vi, at der bygges<br />
to nye uddannelsesinstitutioner ovenpå godsbanegården, som så kan bruge<br />
de store haller til kantine, bibliotek <strong>og</strong> lignende fællesfaciliteter. I<br />
kælderen foreslår vi, at der laves parkering.<br />
De udlagte bygningsvolumener er tænkt som enkle <strong>og</strong> fleksible<br />
bygningsvolumener, som kan bygges til den økonomi der er til rådighed. En<br />
slags undervisningslandskaber af åbne dæk som kan indrettes <strong>og</strong> ændres over<br />
tid. Et landskab som de studerende <strong>og</strong> undervisende kan være med til at præge<br />
<strong>og</strong> ændre.<br />
Mellem bygningsvolumener er der udlagt en række små intense byrum, hvor de<br />
studerende kan mødes.<br />
AGORA PÅ CAMPUS<br />
UDADvEnDTE FUnKTIOnER I STUEETAGEn<br />
UUnDERvISnInGSLAnDSKABER<br />
LAnDSKAB<br />
CCAA´S RUM<br />
Al erfaring viser, at høje byrums- <strong>og</strong> landskabskvaliteter sikrer højere<br />
salgspriser på grundene <strong>og</strong> en hurtigere udbygning af et område. Derfor<br />
har vi valgt at prioritere dette højt i udviklingen CCAA.<br />
Vi har derfor lavet en strategi der vil udvikle området fra postindustri<br />
med grønt til en grøn bydel. For at dette kan lykkes, har vi etableret et<br />
landskabeligt grundrum på det gamle jernbaneareal, der kan definere begivenheder<br />
<strong>og</strong> rekreative kvaliteter i det nye byområde. Det landskabelige<br />
grundrum skal fungere som rumlig storskalaidentitet for den nye bydel.<br />
Samtidig et det vores mål at sikre <strong>og</strong> videreudvikle den natur, der allerede<br />
er i området.<br />
Vi foreslår at udviklingen af landskabsrummet starter, som n<strong>og</strong>et af det<br />
første så det vil være groet til når etableringen af bebyggelsen starter.<br />
Derved skabes en stor herlighedsværdig for beboerne i den nye bydel.<br />
Den grønne struktur kommer endvidere til at fungere som et stort<br />
rekreativt landskabsrum for hele <strong>Aalborg</strong> med faciliteter til organiseret<br />
<strong>og</strong> selvorganiseret idræt i parken <strong>og</strong> ved åen.<br />
Meget byliv er bevægelse gennem byen. Ved at sikre optimale forhold for<br />
fodgængere <strong>og</strong> cyklister sikres det, at CCAA bliver en fodgænger- <strong>og</strong><br />
cykelby. Vi har derfor udlagt et finmasket net af stier <strong>og</strong> cykelruter i<br />
den nye jernbanepark.<br />
I forbindelse med de enkelte etaper udvikles en række nye byrum. For at<br />
sikre at der kan skabes byliv, har vi valgt at gå efter kvalitet frem for<br />
kvantitet. Derfor er der i hvert delområde udlagt et større torv, som kobler<br />
sig på n<strong>og</strong>le mindre byrum.<br />
De eksisterende jernbanespor <strong>og</strong> lysmaster genbruges i den nye landskabsbearbejdning<br />
som byinventar. Det vil både være ressourcebesparende <strong>og</strong><br />
være med til at sikre områdets kulturhistorie.<br />
IDRÆT<br />
Vi mener at det er vigtigt, at der skabes adgang til at dyrke fysisk aktivitet<br />
i umiddelbar nærhed af borgernes hjem. Den konsekvente ophobning<br />
eller centralisering af idrætsanlæggene særlige steder, hæmmer kropsudfoldelsens<br />
kulturelle <strong>og</strong> sociale muligheder. Tilknytningen til det nære<br />
miljø kappes <strong>og</strong> anbringer idrætsfaciliteterne som isolerede ghettoer -<br />
opnåelige først <strong>og</strong> fremmest for bilister <strong>og</strong> andre med styr på transportsiden.<br />
Derfor er der i hele planen udlagt grønne arealer tæt på alle funktioner<br />
i form af den samlende jernbanepark der indeholder muligheder for organiseret<br />
<strong>og</strong> selvorganiseret sport <strong>og</strong> aktivitet. Dette er alt fra større<br />
arealer til fritidsudfoldelse - til kunststofbelægning af særlig hårdt<br />
benyttede, åbne fællesarealer til boldspil over til småarealer til leg,<br />
boulé, kropsøvelser, keglespil o.l.<br />
Endvidere er det vores vision at idrætten skal generobrer gader <strong>og</strong> veje,<br />
plæner <strong>og</strong> pladser som del af det nære, daglige udendørsmiljø. Dette sikres<br />
ved at alle mindre gader i planen er udlagt som lege- / opholdsgader.<br />
Mirakler af liv vil opstå, hvis stillegader <strong>og</strong> pladser asfalteres med<br />
finkornet asfalt, så børn kan få glid på rulleskøjter <strong>og</strong> skateboards <strong>og</strong><br />
tegne med kridt til forskellige lege <strong>og</strong> spil.<br />
AKTIvITETSFLADER<br />
BYRUM<br />
TRAFIK<br />
STRATEGI<br />
Det er de gående <strong>og</strong> cyklende der er grundelementet i det levende byliv.<br />
Derfor har vi for CCAA udarbejdet en trafikstrategi der prioriterer gang-<br />
<strong>og</strong> cykeltransport højt, da dette vil kunne fjerne mange korte bilture.<br />
Vi foreslår derfor at hele området, bortset fra de eksisterende veje,<br />
bliver udlagt til opholds-legeområde <strong>og</strong>/eller gågader. Dvs. at kørende<br />
trafik skal holde tilbage for de gående. Parkering må kun ske i afmærkede<br />
båse <strong>og</strong> hastighedsgrænsen sættes til 15 km/t.<br />
FODGÆnGERE<br />
Gang er ofte overset som transportform. Imidlertid går man på f.eks. 20<br />
minutter 1 - 1,5 km i byområder, hvilket betyder, at man kan nå mange lokale<br />
mål såsom skoler, institutioner, butikker, fritidsaktiviteter <strong>og</strong> offentlige<br />
services i området. Vi tilgodeser gang med store flader, fortove<br />
langs de større veje, trygge vilkår på lokale veje <strong>og</strong> genveje i form af<br />
separate stier <strong>og</strong> oplevelsesrige ruter i den grønne jernbane park.<br />
CYKLER<br />
I den grønne parkstruktur laves en række grønne ekspresscykelruter som er<br />
koblet til resten af byen. Den endelige placering af cykelparkering ved<br />
de enkelte byggefelter, kan ikke laves før der er udarbejdet en mere detaljeret<br />
plan for de enkelte bygningskroppe. Det er d<strong>og</strong> vigtigt at hovedparten<br />
af cykelparkeringen etableres inden målet (hovedindgange mm.), da<br />
cyklister ellers vil parkere uden for parkeringsfaciliteterne.<br />
KOLLEKTIv TRAFIK<br />
Området er allerede med sin nærhed til <strong>Aalborg</strong> Banegård <strong>og</strong> rutebilstation<br />
velforsynet med Kollektive trafikløsninger, som den fremtidige byomdannelse<br />
vil have stor gavn af.<br />
I planen er der reserveret plads til tracé til en evt. kommende letbane<br />
med endestation ved rutebilstationen.<br />
BILTRAFIK<br />
Som et middel til at skabe byliv i CCAA <strong>og</strong> for samtidigt at begrænse biltrafikken<br />
på selve området, placeres der en række fælles centrale P-anlæg<br />
så tæt på de eksisterende gader som muligt. Placeringen af centrale P-anlæg<br />
tæt på fordelingsgaderne betyder desuden, at der stort set ikke vil<br />
forekomme biltrafik inde på selve området. Dette vil medføre en styrkelse<br />
af trafiksikkerheden.<br />
Ved at lave centrale P-anlæg er der <strong>og</strong>så mulighed for en del dobbeltudnyttelse<br />
hvilket kan minimere mængden af parkeringspladser på området.<br />
Dobbeltudnyttelse opnås bedst ved store samlede P-anlæg fælles for flere<br />
byggeprojekter. I starten af udviklingen af området, før der er bygget<br />
nok m2 til et større P-anlæg, foreslår vi parkering på ledigt terræn.<br />
Placeringen af P-anlæg tilrettelægges således, at der i fremtiden altid<br />
er maximum 200m til nærmeste P-anlæg.<br />
Som et led i styringen af udbuddet af P-pladser, bør der etableres et Phenvisningssystem<br />
i området. Parkeringshenvisningssystemet som <strong>og</strong>så vil<br />
kunne dække cykelparkering, skal allerede integreres i infrastrukturen<br />
fra starten af, for at få det optimale system.<br />
For at fremme en så bæredygtig brug af biler som muligt, foreslår vi at<br />
delebiler, elbiler <strong>og</strong> hybridbiler får eksklusiv adgang til information<br />
via mobiltelefon eller/<strong>og</strong> GPS-udstyr om ledige pladser. Måske endda med<br />
indbygget hukommelse/genkendelse, der leder bilerne til tidligere foretrukne<br />
pladser, særrettigheder til at holde tættest på rejsemålet <strong>og</strong> opladestationer<br />
mv. På langt sigt, når bilparken efterhånden er udskiftet<br />
til at anvende miljøvenlig brændstofteknol<strong>og</strong>i, vil de intelligente systemer<br />
omfatte alle biler. Det kan desuden udvides til at omfatte faste<br />
vareleverandører <strong>og</strong> ikke kun persontransport.<br />
Adgangsforholdene til P-pladser forudsættes ligeledes styret, således at<br />
pladser til beboere generelt sikres tæt på boligen, mens pladser til ansatte<br />
(pendlerparkering) i højere grad må forvente at have en vis gangafstand<br />
til arbejdspladsen.<br />
På terræn <strong>og</strong> langs n<strong>og</strong>le af vejene i området placeres et mindre antal ppladser<br />
som supplement <strong>og</strong> primært til korttidsparkering.<br />
vETERAnTOGDRIFT<br />
Vi har i planen reserveret de ønskede arealer til den fremtidige t<strong>og</strong>drift.<br />
D<strong>og</strong> har vi foreslået en omlægning af koblingen til resten af spornettet<br />
i forbindelse med åbningen af Øster Å. Da denne nye Å vil krydse<br />
de ønskede bevarede spor, vil der skulle bygges en bro for at sikre fremtidig<br />
adgang denne vej. Derfor foreslår vi at der laves et nyt sporskifte<br />
nede ved remisen, som derfra kobler veterant<strong>og</strong>ene til resten af spornettet.<br />
Denne løsning mener vi er billigere, end at skulle bygge en ny bro<br />
over den nye Øster Å, der er dimensioneret til t<strong>og</strong>kørsel.<br />
SKYGGEDIAGRAM<br />
21 MARTS<br />
22 JUNI<br />
23 SEPTEMBER<br />
22 DECEMBER<br />
CYKELRUTER<br />
Stier<br />
letbane<br />
08:00 12:00 16:00<br />
SnIT BB1:500<br />
vEJE OG PARKERInG<br />
AGORAEn - DEn CEnTRALE PLADS I AALBORGS nYE CAMPUS<br />
P<br />
P<br />
P<br />
P<br />
P<br />
P<br />
P<br />
P<br />
P<br />
P
BÆREDYGTIGHED<br />
VARME EL<br />
-80-90% -46% -35%<br />
Normalt CCAA/Forsyning Normalt<br />
CCAA/Forsyning<br />
Vindkraft<br />
Solceller<br />
Affaldskværn<br />
Bi<strong>og</strong>as<br />
Vindmøller<br />
Kloakrør<br />
GRUNDVAND<br />
STRATEGI<br />
Med dette forslag ønsker vi at sikre en bæredygtig CO2-neutral bydel fra<br />
starten af.<br />
Vi har derfor opstillet en række bæredygtighedsmål, som vi mener er<br />
økonomisk realistiske, <strong>og</strong> som ikke tager en specifik teknol<strong>og</strong>i såsom hydr<strong>og</strong>en<br />
eller solenergi. Men som istedet er fleksibel over for de nye teknol<strong>og</strong>iske<br />
fremskridt, der helt sikkert vil ændres inden området er færdigudviklet.<br />
Forslaget tager <strong>og</strong>så hensyn til områdets kollektive varmeforsyning ved at<br />
aftage overskudsvarme i sommermånederne.<br />
Mange af vores mål handler som nævnt tidligere ikke kun om teknol<strong>og</strong>i, da<br />
vi mener at bæredygtighed <strong>og</strong>så handler om at skabe en by i en enestående<br />
kvalitet, som borgerne er glade for at bo i, <strong>og</strong> som resten af <strong>Aalborg</strong> <strong>og</strong>så<br />
vil tage til sig.<br />
Danmarks energiforbrug i bygninger (handels- <strong>og</strong> serviceerhverv samt<br />
husholdninger) udgør næsten halvdelen (42 %) af landets samlede<br />
bruttoenergiforbrug. For at sikre en bæredygtig <strong>og</strong> miljømæssig forsvarlig<br />
udvikling i området foreslås, at bygningernes energibehov bringes ned på<br />
et minimum, ved at bygge lavenergi <strong>og</strong> ved at varmeforsyne området via et<br />
ultra lavtemperatur forsyningsnet – TermNet. Herfra udveksler varmepumper<br />
<strong>og</strong> kølekompressorer varme, <strong>og</strong> bygningernes energibehov til opvarmning <strong>og</strong><br />
køling reduceres med 80 - 90 % i forhold til energikravene i dag. Alt<br />
elforbrug til opvarmning <strong>og</strong> køling skal modsvares af en el-produktion fra<br />
vedvarende energi. Det øvrige El-behov i bygningerne (lys <strong>og</strong> elektriske<br />
apparater <strong>og</strong> installationer) reduceres med 25 % via en høj udnyttelse af<br />
dagslys, energieffektive installationer herunder intelligent styring samt<br />
via målrettede kampagner for at ændre brugeradfærd.<br />
I den nye bydel, vil der være informationstavler, der viser hvor mange<br />
ressourcer som elektricitet, varme, vand, CO2 mv. området producerer <strong>og</strong><br />
forbruger på det givende tidspunkt. Formålet er at skabe opmærksomhed om<br />
nødvendigheden af at spare på ressourcerne for alle byens borgere.<br />
Al udendørsbelysning i området, drives så vidt muligt, af solceller <strong>og</strong> små<br />
vindturbiner. Disse vil sammen med solceller på bygningernes facader levere<br />
gratis el til bydelen.<br />
Jernbanepark <strong>og</strong> Øster Å<br />
Vandboring<br />
olieudskiller<br />
Solceller<br />
TERMNET<br />
o C<br />
o C<br />
ATES<br />
Vindkraft<br />
Affaldssug<br />
o C<br />
Normalt<br />
Bi<strong>og</strong>as<br />
CCAA<br />
Fjernvarme<br />
Bi<strong>og</strong>asanlæg<br />
Rensningsanlæg<br />
En SUnD BY ER En BÆREDYGTIG BY<br />
I dag skyldes 1/10 af alle danske dødsfald følgesygdomme på grund af<br />
inaktivitet. Derfor vil vi lave en bydel i <strong>Aalborg</strong>, som indbyder til en sund<br />
livsstil. Vores plan indeholder derfor følgende tiltag:<br />
•Ved at bygge tæt med blandede funktioner mindskes transportafstande, så<br />
det er nemmere <strong>og</strong> hurtigere at gå eller cykle end at tage bilen. Yderligere<br />
laves der gode <strong>og</strong> sikre transportforhold for gående <strong>og</strong> cyklister.<br />
•Den nye bydel er bygget op omkring en samlet grøn struktur der indbyder<br />
til bevægelse <strong>og</strong> motion.<br />
•Vi etablerer en række gode <strong>og</strong> trygge offentlige rum med kulturelle tilbud,<br />
som gør at beboerne føler sig knyttet til området.<br />
•Planen har kort afstand til institutioner <strong>og</strong> indkøb i nærområdet.<br />
•Kort afstand til hurtig <strong>og</strong> effektiv offentlig transport.<br />
•Ved at have en stor biomasse i byen i form af parker, grønne facader <strong>og</strong><br />
taghaver sikres en sund luftkvalitet. Derudover viser ny forskning, at det<br />
er sundt for psyken at have n<strong>og</strong>et grønt at se på.<br />
En GOD BY ER En SOCIAL BÆREDYGTIG BY<br />
Al forskning peger på, at forskellighed skaber social bæredygtighed.<br />
Forskellighed i beboersammensætning <strong>og</strong> pr<strong>og</strong>rammer sikrer sammenhængskraft<br />
<strong>og</strong> modvirker ghettodannelse. Dette skal ikke forstås som at alle sociale<br />
grupper skal blandes fuldstændig sammen. Men at et kollegium bør ligge<br />
ved siden af en bygning med ejerlejligheder, som igen ligger ved siden af<br />
ældreboliger. Det foreslås derfor, at området udvikles med forskellige typer<br />
boliger til forskellige priser <strong>og</strong> med forskellige ejerformer. Samtidig vil<br />
en inddragelse af de kommende brugere af bydelen, være med til at skabe<br />
medansvar for den kommende bydel. Endvidere blandes erhverv <strong>og</strong> boliger, så<br />
der ikke er områder, der ligger fuldstændigt øde hen efter arbejdstid.<br />
EnERGI - ELEKTRICITET<br />
1000 kWh pr. person om året er Elsparefondens pejlemærke for et fornuftigt<br />
elforbrug i boliger. Skal Elsparefondens pejlemærke for elforbrug<br />
opnås i praksis skal energiforbruget til husholdning begrænses mest muligt,<br />
bl.a. ved anvendelse af A-mærkede hårde hvidevarer, <strong>og</strong> energistyring<br />
som sætter fokus på forbruget. Der skal være en opfølgning ved<br />
løbende at informere brugerne om energieffektiv adfærd.<br />
Erfaringstal for el-forbruget i undervisning, handel <strong>og</strong> servicesektoren<br />
viser at forbruget til belysning er den største forbrugspost <strong>og</strong> derfor<br />
optimeres belysning via bygningsdesign som udnytter dagslys, energieffektiv<br />
belysning <strong>og</strong> styring. Elforbruget til ventilation, pumper, trykluft<br />
<strong>og</strong> køling modsvares at el-produktionen fra bygningsintegrerede solceller.<br />
På den måde reduceres el-behovet i andel <strong>og</strong> servicesektoren med ca. 60 %.<br />
EnERGI - vARME<br />
I området foreslås etableret et varmeforsyningsnet - TermNet med et<br />
forventet temperaturniveau på 20/5 oC. Dette TermNet kan betragtes som en<br />
bygningsmæssig symbiose ved at spildvarme fra kølingen i f.eks. kontorer<br />
udnyttes til opvarmning i boliger. Om sommeren vil der typisk være overskud<br />
af spildvarme, som akkumuleres i undergrunden via et ATES anlæg (Aquifer<br />
Thermal Energy Storage). I overgangsperioderne, forår <strong>og</strong> efterår, vil der<br />
være balance mellem varme <strong>og</strong> køling. På årsbasis forventes et underskud af<br />
varme, <strong>og</strong> TermNet tilsluttes derfor den kollektive varmeforsyning i området.<br />
Varmen fra den kollektive varmeforsyning tilføres TermNet om sommeren, hvor<br />
der samtidig er overskud af fjernvarme, <strong>og</strong> akkumuleres i ATES anlægget til<br />
kolde vintermåneder. Dette kan betragtes som et fornuftigt alternativ til en<br />
køling med absorption hvor der på tilsvarende vis aftages overskudsvarme i<br />
sommermånederne. På grund af det lave temperaturniveau reduceres varmetabet<br />
fra TermNet markant, <strong>og</strong> det giver <strong>og</strong>så mulighed for at øge andelen af elproduktionen.<br />
Fjernvarme<br />
o C<br />
Kølekompressor<br />
Solceller<br />
TERMNET<br />
o C<br />
Varmepumpe<br />
ATES<br />
Det forventes at varmebehovet fra den kollektive forsyning reduceres med<br />
80 – 90 % i forhold til en sædvanlig fjernvarmeløsning som netop opfylder<br />
energikravene i dag. Betragtes overskudsvarmen fra fjernvarmenettet, som<br />
tilføres området om sommeren, at være CO2-neutral, kan al opvarmning <strong>og</strong><br />
køling i CCAA betragtes som CO2-neutral.<br />
TRADITIONEL FJERNVARME TERMNET I CCAA<br />
Fjernvarme<br />
Årlig fordeling af energibehov<br />
0<br />
Varme<br />
>><br />
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12<br />
Må ned<br />
36% Tagflade 70% Tagflade 140% Tagflade<br />
o C<br />
Fjernvarme<br />
Solceller<br />
Solceller<br />
Varmepumpe<br />
Kølemaskine<br />
Varmt brugsvand<br />
Rum varm e<br />
Køling<br />
Varme<br />
Køling<br />
Energi til rumopvarmning <strong>og</strong> varmt brugsvand optages fra TermNet via<br />
varmepumper, som hæver temperaturen til det ønskede niveau. Med det foreslåede<br />
temperaturniveau i forsyningsnettet vil varmepumpen arbejde ved optimale<br />
driftsforhold, <strong>og</strong> der kan forventes en høj COP. Bygningernes kølebehov<br />
dækkes af direkte køling fra ATES anlægget eller via kølekompressorer, som<br />
overfører spildvarmen til TermNet.<br />
Varmepumpernes <strong>og</strong> kølekompressorernes el-forbrug dækkes af vedvarende<br />
energi som f.eks. solceller. I boligerne skal der således installeres et<br />
solcelleanlæg, som modsvarer varmepumpernes el-behov. I bygninger med et<br />
kølebehov skal der installeres et solcelleanlæg, som modsvarer køleeffekten.<br />
Her kan der forventes en optimal samtidighedsfaktor, således at kølebehovet<br />
indtræder når el-produktionen fra solcellerne er størst.<br />
Forslaget om at energiforbruget til opvarmning <strong>og</strong> køling modsvares af<br />
solcellestrøm prioriterer størst mulig frivalg af løsninger, som ikke<br />
begrænser arkitekturen i de konkrete projekter. Der defineres således<br />
n<strong>og</strong>le rammer, som sikrer en bæredygtig opvarmning <strong>og</strong> køling, <strong>og</strong> som er<br />
fremtidssikret <strong>og</strong> gælder i hele perioden hvor området udbygges. Opvarmning<br />
<strong>og</strong> køling er energineutrale fra dag et.<br />
I området kræves at bygningerne som minimum opføres som lavenergi klasse 1<br />
<strong>og</strong> 2 for henholdsvis boliger <strong>og</strong> erhverv. Varmepumpernes elforbrug <strong>og</strong> dermed<br />
den tilsvarende elproduktion fra vedvarende energi reduceres i takt med<br />
at bygningerne gøres mere energieffektive. Et optimalt energidesign vil<br />
således blive dobbelt belønnet med en mindre anlægsudgift (f.eks. solceller)<br />
<strong>og</strong> mindre driftsudgifter. Det kan derfor forventes, at bygningerne opføres<br />
med en bedre energistandard end minimumskravene. En stor del af bygningerne<br />
skal være til undervisning <strong>og</strong> vi anbefaler at disse <strong>og</strong>så opføres som<br />
lavenergi klasse 1. Dette opnås ved en effektiv isolering af klimaskærmen,<br />
ventilation med varmegenvinding, optimale dagslysforhold <strong>og</strong> med den nyeste<br />
teknol<strong>og</strong>i indenfor energieffektiv belysning <strong>og</strong> styring.<br />
Opføres boligerne som lavenergi klasse 1 eller som passivhus skal<br />
varmepumpernes el-behov blot modsvares af elproduktionen fra et solcelleareal<br />
på henholdsvis 12 m2 eller 8 m2 pr. bolig. En typisk boligetageejendom på<br />
tre etager bygget som lavenergi klasse 1 kræver et solcelleareal som svarer<br />
til 36 % af den vandrette tagflade. En ejendom på seks etager kræver et areal<br />
på 70 % af tagfladen. Ved højere bygninger kan sydvendte facader inddrages<br />
til solceller.<br />
For at opfylde ovennævnte minimumskrav, skal bygningerne opføres med de<br />
mest energieffektive løsninger som kendes i dag <strong>og</strong> kombineres så der<br />
opnås en fornuftig helhedsløsning med en attraktiv totaløkonomi. For at<br />
opnå disse mål stilles der derfor store krav til rådgivere <strong>og</strong> bygherre om<br />
kendskab til bæredygtige energiløsninger i byggeriet. Det anbefales derfor,<br />
at der etableres et særligt ”rådgivningskontor” hvor der kan hentes råd <strong>og</strong><br />
inspiration til nye bygherre.<br />
Vi foreslår yderligere at der gennemføres en kontrol af energieffektivitet<br />
i CCAA ved at gøre bygherren ansvarlig for at energikravene overholdes, <strong>og</strong><br />
byggeriet først bliver endelig godkendt til brug, når det totale energiforbrug<br />
er verificeret to år efter opførelsen. Energikravene er overholdt når det<br />
kan dokumenteres, at elforbruget til opvarmning modsvares af elproduktionen<br />
fra solcellerne på årsbasis.<br />
En forbedret energistandard opnås dels ved forskellige energimæssige<br />
forbedringer <strong>og</strong> dels ved en hensigtsmæssig bygningsudformning. Ved at bygge<br />
kompakt nedbringes energibehovet markant <strong>og</strong> dermed en mindre investering<br />
til de energimæssige tiltag. I et kompakt byggeri kan der <strong>og</strong>så i større<br />
udstrækning drages fordele af fællesanlæg. Der kan således forventes en<br />
bedre totaløkonomi ved at bygge kompakt.<br />
Foreløbige beregninger viser, at de ekstra investering som kræves, for<br />
at bygge til lavenergi klasse 1 i forhold til klasse 2, er ca. kr.30.000<br />
pr. boligenhed, dvs. en beskeden stigning. Beregningerne viser <strong>og</strong>så, at<br />
investeringen i individuelle varmepumper <strong>og</strong> solceller finansieres delvist af<br />
en sparet varmecentral med driftspersonel.<br />
vAnD<br />
Gennemsnitlig bruger vi alle sammen 140 liter vand pr. dag. Af de 140 liter<br />
skylles 30 % direkte ud i kloakken i form af skyl i toilettet. 60 % af det<br />
vand, som vi bruger hver dag, kan erstattes af gråt vand. (regnvand fra tage<br />
plus vand der allerede er brugt en gang til f.eks. tøjvask). Derfor foreslås<br />
det, at der i alle bygninger på området installeres et samlet tostrenget<br />
vandsystem med fælles filter <strong>og</strong> rensningssystem. Derved spares der en stor<br />
mængde vand på området.<br />
Alt overfladevand opsamles, filtreres i sandfilter for olie <strong>og</strong> andre urenheder<br />
<strong>og</strong> ledes ud i den grønne struktur, hvor det giver liv til træer, buske <strong>og</strong><br />
græsplæner inden det siver ned til grundvandet eller ud i den kommende Å.<br />
AFFALD<br />
Vi foreslår, at bydelen får en dagrenovationsordning med centralt affaldssug.<br />
Derved minimeres den tunge trafik i form af renovationsbiler <strong>og</strong> de undgås<br />
i gadebilledet. Affaldet transporteres til forbrændingsanstalt, hvor det<br />
omsættes til varme <strong>og</strong> elektricitet. Dette vil dermed være med til at bidrage<br />
positivt til CCAA’s samlede energiregnskab.<br />
For hver bygning laves der endvidere opsamling for genbrug af papir,<br />
glas <strong>og</strong> lignende. Genbrug stimuleres ved etablering af genbrugsbutik <strong>og</strong><br />
byttecentraler i bydelen.<br />
Det organiske affald udledes til kloaksystemet ved hjælp af køkkenkværn <strong>og</strong><br />
føres via afløbssystemet til renseanlægget. På renseanlægget er affaldets<br />
høje indhold af organisk stof gavnligt for de biol<strong>og</strong>iske processer, <strong>og</strong><br />
organisk stof omsættes i rådnetanke til gas som anvendes til produktion af<br />
elektricitet <strong>og</strong> varme, som kan godskrives energiregnskabet for CCAA.<br />
Ved at sortere den organisk affald fra opnås en renere renovation, herunder<br />
et forbedret arbejdsmiljø for renovationspersonalet <strong>og</strong> mindre lugtproblemer<br />
fra affaldscontainere. I de enkelte køkkener forbedres miljøet ved den<br />
hurtige bortskaffelse af det organiske affald, f.eks. færre fluer <strong>og</strong> mindre<br />
mug. Der opnås <strong>og</strong>så en højere brændværdi af restaffaldet.<br />
Generelt tillader danske myndig ikke brugen af køkkenkværne, men vi<br />
foreslår, at der søges om tilladelse til at gennemføre teknol<strong>og</strong>ien som et<br />
pilotprojekt. Der findes erfaring fra andre lande med køkkenkværn <strong>og</strong> i BO01<br />
i Malmø er brugernes erfaring positive. Stockholm har besluttet at give<br />
anvendelsen af køkkenkværne fri.<br />
BYGGE- OG AnLÆGSMATERIALER<br />
Vi foreslår at alle materialer der bruges i til byggeri <strong>og</strong> anlæg i CCAA<br />
bliver analyseret efter ”vugge til vugge” princippet. Dette handler det<br />
ikke blot om at minimere <strong>og</strong> ressourcebespare, men om at sikre sig, at<br />
begrebet spild <strong>og</strong> affald ikke forekommer. Ved systematisk at gennemgå<br />
alle processer, bortelimineres fænomenet affald, <strong>og</strong> overskud fra én proces<br />
bliver råmateriale i en anden. På denne måde vil CCAA kunne blive den<br />
første bydel i Danmark som er bygget 100 % efter dette princip. Derudover<br />
foreslår vi at der generelt vælges lokale materialer med lang levetid <strong>og</strong><br />
af god kvalitet.<br />
Endvidere foreslår vi at alle tage skal være grønne. De grønne tage vil betyde<br />
en akkumuleret CO2-reduktion. Grønne tage har varme- <strong>og</strong> kulderegulerende<br />
virkning i kraft af deres masse <strong>og</strong> evne til at optage <strong>og</strong> afdampe regnvand.<br />
Desuden forsinkes regnvandsmængder i kloak, <strong>og</strong> bevoksningen kan optage små<br />
mængder CO2.<br />
JORDHÅnDTERInG<br />
I sporparken fjernes spor <strong>og</strong> sveller over tid <strong>og</strong> der fyldes rent jord på.<br />
Om nødvendigt fjernes det øverste lag jord først.<br />
Da der i lange perioder vil være store åbne arealer i planen foreslår vi<br />
derfor, at rensning af forurenet jord sker løbende på selve området. Derved<br />
spares meget CO2 ved transport.<br />
Overskydende jord fra byggeri beholdes på området <strong>og</strong> bruges til<br />
terrænbearbejdning af området <strong>og</strong> til opfylding/indkapsling på de områder,<br />
hvor der er meget forurenet.<br />
STØJ<br />
For at minimere områdets støjgener foreslår vi en række tiltag. Vi placerer<br />
alt beboelse i områder, hvor der i dag ikke er over 64 DB. Endvidere laver<br />
vi en række storskala tiltag der kan minimere støjen yderligere, så man<br />
undgår at lave støjreducerende tiltag på bygningerne. På Øster Allé broen <strong>og</strong><br />
på Dag Hammerskjøldsgade opsættes, om nødvendigt, en glasstøjskærm. Langs<br />
en del af jernbanen placeres store dele af overskudsjorden fra nybyggeri <strong>og</strong><br />
evt. lettere forurenet jord i en række bakker, som vil reducere støjniveauet<br />
fra t<strong>og</strong>driften betydel<br />
STØJDIGRAM<br />
Støjgrænse<br />
Grænseværdi 64 dB<br />
vIEw FRA DAG HAMMARSKJØLDS GADE MOD SYDvEST.<br />
SISTUATIOnSESPLAn 1:1000<br />
cykelsti<br />
COnTInERTERMInALE OMDAnnES TIL AALBORGS nYE STREETSPORTSMEKKA.<br />
boldbane<br />
skatebane
cykel- <strong>og</strong><br />
gangbro<br />
linde<br />
lund<br />
støjvold<br />
busterminal<br />
støjvold<br />
trace for<br />
letbane<br />
Kiss n<br />
ride<br />
P-plads<br />
Stræde<br />
Kiss n<br />
ride<br />
adgang til p-hus<br />
Agora<br />
plads<br />
plads<br />
Øster Å<br />
Kiss n<br />
ride<br />
street<br />
sport<br />
plads<br />
legeplads<br />
bakke<br />
P-plads<br />
Kiss n<br />
ride<br />
Torv<br />
basket bane Poppel Alle<br />
plads<br />
vIEw FRA ØSTRE ALLE BROEn MOD nORD UD OvER GODSBAnEAREALET<br />
vIEw FRA KEnnEDY PLADS OP AD JYLLAnDSGADE.