ALBANIEN - Folkekirkens Nødhjælp

noedhjaelp.dk

ALBANIEN - Folkekirkens Nødhjælp

N U M M E r 1 2 d E c E M B E r 2 0 0 6

ALBANIEN

Minetrussel fjernet

Side 6-7

Glad ged

250 kr.

GAvEkort

Giv en ged i julegave


synspunKt

tekst H E N r I k S t U B k J Æ r

Giv din onkel

en ged

NU Er vI for ALvor trådt ind i forberedelserne til den

forestående jul. Igen i år skal vi høre juleevangeliets proklamation

fra englene over hyrdernes mark: ” Ære være Gud

i det højeste og på jorden! fred til mennesker med Guds

velbehag”.

Men også i år må vi

konstatere, at der er alt

andet end fred over hyrdernes

mark – og mange

andre steder i verden.

2006 blev året, hvor konflikten

i darfur blev endnu

mere desperat, og

hvor udviklingen i Irak

gik den forkerte vej. karikaturtegningerne

i danmark

gjorde det svært at

arbejde som dansk nødhjælpsorganisation

og

satte dialogen mellem forskellige trossamfund i stå.

Englenes budskab julenat må derfor høres som et trodsigt

holden fast i håbet om, at det kan blive anderledes. det

er det håb, vi kan fejre i julen, og som kalder os til en grænseoverskridende

solidaritet med mennesker i nød.

det er tankevækkende, at danskere sidste år i december

brugte 12 milliarder kroner på juleindkøb og gaver

– nøjagtigt det samme beløb, som udgør den årlige danske

u-landsbistand. traditionen med gaver i julen er dejlig og

livsbekræftende – for gaven handler om kærlighed, taknemmelighed

og vilje til at dele.

I år lancerer folkekirkens Nødhjælp det StorE JULEGAvEkAtALoG,

som sikrer, at det ikke længere er et problem

at finde gaven til manden eller kvinden, som har alt.

for her kan du give en julegave, der har flere modtagere:

Giv din onkel eller moster en ged. det er en ged, der har

sit liv i Afrika, og som sikrer, at en familie kan få mælk og

sende børnene i skole.

På folkekirkens Nødhjælps vegne vil jeg takke alle for

støtten til kampen mod nøden i verden og opfordrer jer til

at give en gave, som skaber glæde både her og ude i verden!

Samtidig vil jeg ønske alle en velsignet jul og et godt

nytår.

2 nød 12|2006


Traditionen med

gaver i julen er dejlig

og livsbekræftende

– for gaven handler

om kærlighed,

taknemmelighed

og vilje til at dele


Henrik Stubkjær er generalsekretær

i Folkekirkens Nødhjælp

verdens

bedste

julegave

Utraditionelle gavekort

skal sikre langsigtet

udviklingsarbejde

tekst MALENE HAAkANSSoN

Ris til tRe månedeR. en flok høns. en køkkenhave.

ideerne er mange i Folkekirkens

nødhjælps nye julegavekatalog. det utraditionelle

indsamlingsinitiativ er kommet i

stand, fordi Folkekirkens nødhjælp ligesom

andre humanitære organisationer er nødt til

at gå nye veje i forhold til at rejse penge til

det langsigtede udviklingsarbejde.

”danskerne har nu muligheden for at

give verdens bedste julegave, som både gør

giver, modtager og en fattig familie glad,”

siger Folkekirkens nødhjælps fundraiser,

Kim skytte.

Ved for eksempelvis at købe en ged til

250 kroner er man med til at sikre en fattig

familie i malawi en indtægt. Geden giver

både mælk og gødning, og med i gavekortet

hører også kursus i gedehold, medicin,

vaccinationer og to årlige besøg af en landbrugsekspert.

de gaver, som danskerne køber via julegavekataloget,

vil indgå i de langsigtede

udviklingsprojekter, som Folkekirkens nødhjælp

i forvejen arbejder med ude i verden.

Gaverne er derfor både bæredygtige og vil,

komme flere familier til gavn.

Ring: 7210 0017 og giv en ged

eller klik ind på www.givenged.dk


inteRnAtiOnAl AidsdAG

Alle er

lige over

for Gud

Aids kan ramme alle uanset tro, status eller

alder. derfor har præsten oscar Samwel fra

tanzania valgt at danne et interreligiøst netværk,

der skal være med til at bekæmpe den

stigmatisering, der ofte følger sygdommen

tekst og foto dIddE ELNIf

Oscar Samwel

nød 12|2006

de GRønne myGGenet hænger som slør

over sengene. en kvinde hulker tavst med

hovedet gemt i lagnerne. Oscar samwel

lægger hånden på hendes ryg, men hun

er forsvundet i febervildelsen og reagerer

ikke.

Han bøjer hovedet og hvisker stille en

bøn. Afslutter med ”yesu Kristo, amen”.

”Hun har ikke langt igen,” hvisker han,

da han kommer ud fra hospitalsstuen.

man kan høre kvindens klage igennem

den halvåbne dør. Oscar samwel tøver,

imens han kigger tilbage mod sengen. to

gange om ugen går han stuegang, men hvis

en patient er ved at miste håbet, kommer

han forbi flere gange om dagen.

det er ikke en synd

Oscar samwel har været præst på nyakahanga

hospitalet i det nordvestlige hjørne af

tanzania i to år. Aids er en udbredt sygdom

i området, og mange af hospitalets patienter

bliver indlagt på grund af aids-relateret

sygdomme som for eksempel lungebetændelse.

ifølge unAids lever 1,4 million men-

38,6 millioner mennesker lever med hiv/

aids i verden, hvoraf 24,5 millioner lever

i Afrika syd for Sahara. På Nyakahanga

hospitalet i Tanzania sørger hospitalspræsten

Oscar Samwel for, at aidspatienter

bliver behandlet med værdighed

nesker med hiv i tanzania. Over en million

børn er forældreløse på grund af aids.

selvom sygdommen har været kendt i

regionen i mange år, er den stadig forbundet

med stort tabu, og de, der får aids, bliver

ofte udstødt af deres familier og lokalsamfundene.

”det er ikke en synd at have aids. men

det er en synd at bebrejde eller dømme et

menneske, der er smittet. derfor er det vigtigt,

at vi som præster kæmper mod stigmatisering

og tabuisering,” forklarer han.

derfor startede han for godt et år siden

et netværk af religiøse ledere, som er oprettet

i samarbejde med Folkekirkens nødhjælps

samarbejdspartnere i tanzania, den

lutherske kirke.

de religiøse ledere, der tæller kristne

– katolikker, anglikanere og lutheranere

– og muslimer, blev inviteret til en fælles

workshop i slutningen af 2005. lederne er

enten selv smittet eller har på anden måde

aids tæt inde på livet.

når de mødes, diskuterer de, hvordan

de i deres prædikener og deres virke kan


ekæmpe frygten for hiv og aids.

”det er vigtigt, at vi bruger vores prædikener

til at tale om, hvordan man undgår

smitten i stedet for at være dømmende,”

fortæller Oscar samwel.

kæmper mod en fælles fjende

da den første workshop blev holdt, havde

Oscar samwel inviteret oplægsholdere til at

fortælle om, hvordan det er at leve med aids;

blandt dem var hans egen onkel, der har været

smittet siden slutningen af 90’erne.

Flere af lederne var overraskede over,

at det er muligt at leve et helt almindeligt

liv, selvom man er smittet. på workshoppen

fik de selv mulighed for at blive testet, og de

fleste greb chancen, fordi de her ville kunne

få et anonymt svar uden at skulle fortælle

deres lokalsamfund om resultatet.

Flere af de religiøse ledere rejste sig

spontant op under workshoppen og fortalte

om deres sygdom for første gang efter at

have skjult den i adskillige år.

”ingen fortjener at blive smittet,” sukker

Oscar samwel.

i n t e R n at i o n a l a i d S d a G

”derfor er det vores pligt, som præster

at trøste og lindre. Vi skal styrke patienternes

tro og hjælpe dem til at finde Gud, så de

aldrig bliver ensomme”.

Hans blik er fast og viger ikke en eneste

gang, imens han taler, selvom nyakahanga

hospitalet er et inferno af støj. Hospitalspersonalet

løber travlt frem og tilbage mellem

sengene, hvor patienternes klagen blandes

inteRnAtiOnAl AidsdAG

• den 1. december er det international aidsdag. overalt i verden

markeres dagen med forskellige arrangementer for at gøre

opmærksom på aidskatastrofen.

• I københavn er der fyraftensarrangement kl. 15.30-17.30 hos

folkekirkens Nødhjælp, Nørregade 15 om aids, unge og kirken.

Sogneindsamlingsfilmen: ”standsaids.nu” præsenteres, og der er

paneldiskussion om kirkens rolle i bekæmpelsen af hiv og aids.

Efter mødet er der lystænding på Gammeltorv og gudstjeneste i

Helligåndskirken på Strøget.

• I Aalborg sætter folkekirkens Nødhjælps ungdomsnetværk fokus

på kampagnen ”standsaids.nu” med events i Aalborgs gader.

Læs mere på www.noedhjaelp.dk

op med de hule host af tuberkulose.

”Vi kæmper alle sammen mod en fælles

fjende. derfor bør vi glemme vores forskelligheder

og stå sammen i kampen mod

aids. sygdommen kan ramme os alle, derfor

bliver jeg nødt til at være stærk i min tro.

Jeg vælger ikke at dømme noget menneske,

men støtter enhver i deres kamp. For alle er

lige over for Gud,” siger Oscar samwel.

12|2006 nød 5


færdigt

arbejde

tekst og foto PEtEr HøvrING

GeneRAlseKRetæR Henrik stubkjær

holder en finger over hver af de to sorte

knapper på en lille gul boks. Først skal

den ene trykkes ned, til en lille rød lampe

lyser. dernæst skal han trykke den

anden ned.

det er begyndelsen af november. den første sne er faldet. Vi

er i de kolde og forblæste bjerge i det nordøstlige Albanien, lige på

grænsen til Kosovo. Anledningen er, at Folkekirkens nødhjælp nu

har afsluttet sit arbejde med minerydning og som en markering

af at have nået målet skal sprænge en landmine af – den sidste,

sådan officielt.

Henrik stubkjær rømmer sig og skal til at begynde på en lille

tale. så lyder et enormt brag – bagfra. det giver et spjæt i alle forsamlede

honoratiores og mineryddere. det var ikke den ventede

eksplosion, men en kæmpe jernport, som den hårde vind smækkede

i. Alle ler lettet, stemningen er glad og forventningsfuld.

..3-2-1-0.

med et brag, der runger mellem bjergene, markerer minesprængningen,

at Folkekirkens nødhjælp nu kan melde ’færdigt

arbejde’ på minerydningsprogrammet i Albanien, der begyndte i

2002.

Henrik stubkjær opregner resultaterne i sin tale: der er fjernet

7.943 antipersonnelminer, 53 af de kraftige anti-tankminer og

1.055 stykker ueksploderet ammunition. minerne er lagt af serber-

6 nød 12|2006

folkekirkens

Nødhjælp

afslutter fire års

minerydning i

Albanien

ne som en slags fremskudt front mod en forventet nAtO-invasion

fra albansk territorium under Kosovo-krigen i 1999.

men det væsentligste er, at minerydningsarbejdet har frigivet

2.750.000 kvadratmeter jord, som de fattige albanske bjergbønder

kan bruge. Albanien er et af europas fattigste lande.

”det har været en stor oplevelse at se, at Folkekirkens nødhjælp

har gjort en forskel, at mennesker kan få deres dyr på græs,

og at samfundet kan komme til at fungere igen. minerydning

handler ikke kun om at få frigivet jord, men det handler også om

at få de små lokalsamfund på fode igen,” understreger Henrik

stubkjær.

Lokale vender hjem

i et lille, nybygget murstenshus med udsigt til de tidligere minefelter

bor 63-årige Jah Zhutaj. da krigen i Kosovo blussede op, måtte

han og hele husstanden med kone, sønner, svigerdøtre og børnebørn

flygte fra området. i flere år boede familien som internt

fordrevne i lejre nede omkring hovedstaden tirana.

nu er de vendt tilbage og er flyttet ind i et nybygget hus. det

gamle, forfaldne stenhus er lavet om til en stald, hvor familiens fire

køer bor. uden for står majsstængler i store stakke, klar til vinterfoder.

Og lige ved huset står Jah Zhutajs stolthed og specialitet: ti

bistader, som i dårlige år giver 20 kg fin, mørkebrun blomsterhonning,

i gode år op til 50 kg per stade.

på spørgsmålet om, hvad minerydningen betyder for ham,


ehøver man ikke at vente på oversættelsen for at forstå svaret.

Hans ansigt lyser op i et stort, tandløst smil.

sønnen Arolyl supplerer med at fortælle, at familien tidligere

ikke kunne samle brænde til vinteren på grund af landminerne,

men måtte købe det. Over for indvendingen om, at så måtte andre

jo have løbet en risiko, ler alle omkringstående. Jo, indrømmer

de, vi løb nogle gange en risiko. men vi skulle jo have brænde om

vinteren.

når Folkekirkens nødhjælp nu slutter arbejdet i Albanien, er

det ikke et udtryk for, at alle landminer på albansk territorium er

fjernet. de allersidste landminer i Albanien bliver fjernet af en lokal

minerydningsorganisation.

”Vi har stor tillid til, at de kan løse opgaven, for vi har selv været

med til at opbygge organisationen, og mange af de mineryddere,

som vi har uddannet i vores program, fortsætter i den nye organisation,”

fortæller steven Olejas, der er leder af Folkekirkens nødhjælps

minerydningsprogrammer.

Han understreger, at de albanske myndigheder har givet tilsagn

om at støtte den nye lokale organisation og tror derfor på, at

Albanien i løbet af en overskuelig fremtid bliver helt minefrit.

mange af de mineryddere, som har arbejdet i Kosovo og Albanien,

har stor erfaring, og deres ekspertise bruges nu til minerydningsarbejde

i sudan, Congo, Burundi og Angola.

Se en lille video fra begivenheden på www.noedhjaelp.dk/mineaction

Jah Zhutaj og hans søn Arolyl

tilser deres bistader. I over

seks år lå deres hus og marker

Albaniens minefelter. Nu kan de

frit færdes og dyrke jorden igen

mineRydninG

Private støtter

minerydning

FleRe dAnsKe FOnde har støttet minerydningen i

Albanien, men der kom for alvor vind i sejlene, da Folkekirkens

nødhjælp lancerede kampagnen ”lars og

lone rydder Albanien”.

ideén var, at en række kendte danskere med det

eneste tilfælles, at deres fornavne var lars eller lone,

satte sig for at skaffe over en million kroner til minerydningsarbejdet.

de opfordrede i den forbindelse

alle danmarks lars’er og lone’r til at støtte arbejdet.

”Afslutningen af arbejdet i Albanien er også en

cadeau til alle, som deltog i indsamlingsarbejdet,” siger

Henriette Hansen, der som corporate fundraiser i

Folkekirkens nødhjælp var med til at skabe ideén bag

kampagnen.

Blandt støtter til minerydningen i Albanien finder

man også firmaet Zealand Care, som leverer hjælpemiddelservice

til danske kommuner:

”Vores samarbejde om minerydning har ikke nogen

direkte kommerciel betydning for os. men det betyder

meget på de interne linjer, at firmaet gør noget,

som svarer til dets humanitære profil og livssyn. de

ansatte er meget interesserede i at følge arbejdet,”

siger marketingschef Jannik Hultén, som var i Albanien

sammen med to andre medarbejdere fra Zealand

Care. Alle tre vendte tilbage fyldt med entusiasme og

ønsket om at fortsætte indsatsen.

S t ø t t e t i l m i n e R y d n i n G

• Humanitær minerydning koncentrerer

indsatsen om de landminer, som direkte

påvirker menneskers liv og færden. det

vil sige langs veje og stier, i marker og

ved brønde, hvor man samler bær og

brænde og omkring huse og skoler.

• Minefaren bliver altid kortlagt sammen

med den lokale befolkning, som bedst

ved, hvor det er vigtigt, at landminerne

fjernes.

12|2006 nød 7


nød 12|2006

Varer Kroner Størrelse Antal I alt

Julekrybbe fra

Malawi

Trækors

Nøgleringe

Matrojska

Børneforklæder

Silketørklæder

Bangladesh

Julepynt

Patronkors

Gaver der varmer

Julekrybberne er produceret af lokale træskærere i Malawi.

Træskærerarbejdet holder den lokale kultur i live og sikrer

over 100 familier en indkomst i den centrale og meget fattige

del af Malawi.

Håndlavet kors i oliventræ, lavet af håndværkere fra

Betlehem. Måler 13,5x8 cm.

Nøglering lavet af lokal kunsthåndværker fra Kazakhstan.

Fremstilling og salget af nøgleringe er med til at give enlige

mødre et tiltrængt tilskud i hverdagen via organisationen

Moldir.

De smukke matrojska-dukker er håndmalede og laves på et

dagcenter i Skt. Petersborg, hvor enlige, arbejdsløse mødre

og forsømte børn og gadebørn får hjælp til at komme videre

med livet. Dukken er ca. 16 cm høj

Fine og farverige forklæder syet af kvinder i Zambia. Passer

børn i alderen 3-7 år.

Flere hundrede kvinder i det nordlige Bangladesh er involveret

i silkeproduktion organiseret af organisationen RDRS.

Kvinderne skal gennem projektet opnå en stigende grad af

selvstændighed. Tørklæderne måler 80x80 cm.

Traditionelt julepynt fra Betlehem lavet i oliventræ af lokale

håndværkere. Pr.stk.

Patronkors fra Liberia lavet af tidligere børnesoldater.

Overskud fra salget går til et rehabiliteringshjem, hvor børnene

bor. Højde ca. 3,5 cm.

145.00 ________ ________ ________

45.00 ________ ________ ________

45.00 ________ ________ ________

225.00 ________ ________ ________

75.00

________ ________ ________

80.00 ________ ________ ________

25.00 ________ ________ ________

35.00

________ ________ ________


køb gaver til pakkekalenderen og støt folkekirkens Nødhjælps arbejde i verden

Varer Kroner Størrelse Antal I alt

Notesbog af

baobab-fibre

Kniplinge

duge

Pudebetræk

og dug

Halskæde og

armbånd

Slaskedukke

i filt

Ikoner

du kan finde flere varer på:

www.noedhjaelp.dk/netbutik.

Varerne kan også købes i Folkekirkens

nødhjælps reception i nørregade 15.

Åbningstid mandag til fredag fra :00-15:30.

Den håndlavede notesbog kommer fra Malawi og har et omslag,

der er lavet af fibre fra baobab-træet. Bogens blade er lavet af

genbrugspapir og fibre fra bananplante, jute og strå. Bogen måler

13x18 cm.

Hundredvis af kvinder har lært at kniple for at skaffe sig en

indtægt, efter tsunamien ramte Sri Lanka i 2004. Indtægt fra

salg af dugene er med til at støtte kvinderne og deres børn.

Dugene er naturfarvet og måler ca. 140x265 cm.

1 pudebetræk ca. 40x40 cm. og 1 dug ca. 110x110 cm., naturfarvet

med applikeret blomstermotiv på pudebetræk og på

dug. Sælges samlet.

I samarbejde med smykkefirmaet Pilgrim sælges et sæt

smykker med Folkekirkens Nødhjælps logo. Smykkekæderne

er mørkgyldne, og smykkerne findes i to farver; lys eller

mørk gylden. Halskæderne kan justeres i længden fra 30-42

cm. og armlænkerne fra 14-17 cm.

Halskæde

Armbånd

De håndsyede dukker i filt er syet af børn og unge tilknyttet

organisationen Center of Protection of Children, der er et

værested for gadebørn i Kirgistans hovedstad Bisjkek. Højde

ca.55 cm.

Ikonerne er lavet af indsatte i Skt. Petersborgs fængsler.

Fangerne lever under ekstremt usle forhold og salget af

ikonerne gør det muligt for de indsatte at tjene lidt penge.

Motivet er sat fast på en træramme og er til at hænge på en

væg. Ikonerne findes i 2 størrelser.

17x21 cm er kun med Treenigheden.

10x12 cm. er kun med Madonna og barne-motiv

45.00 ________ ________ ________

475.00 ________ ________ ________

225.00 ________ ________ ________

229.00

129.00

Lys/mørk

Lys/mørk

________

________

12|2006 nød

________

________

125.00 ________ ________ ________

110.00

75.00

17x21

10x12

der påregnes et mindre gebyr for forsendelse

GLoBALE GAvEr

________

________

________

________

navn ________________________________________________

adresse ________________________________________________

Postnr./by ________________________________________________

telefon ________________________________________________


Kirsten Lund Larsen

Meget har forandret

sig, siden folkekirkens

Nødhjælps formand

var i Betlehem for

otte år siden. I dag

kan kun israelere

og udlændinge gå

igennem porten

til Betlehem uden

tilladelse

tekst JUttA WEINkoUff foto ScANPIx

JeRusAlem OG BetleHem. navnene får

juleklokker til at kime i de fleste danskeres

bevidsthed. men det var ikke julestemning,

der mødte 12 danske kirkefolk fra Folkekirkens

nødhjælp, det mellemkirkelige Råd og

danske Kirkers Råd, da de i efteråret besøgte

Betlehem.

”det første, der slår en, er de mange

lukkede butikker. Centrum omkring Fødselskirken,

som tidligere myldrede af turister

og handlende, har mistet sit livlige

præg. turisterne tør ikke komme,” fortæller

Folkekirkens nødhjælps formand Kirsten

lund larsen.

men det er ikke kun manglen på turi-

10 nød 12|2006

Håbet og dialogen

ster, der har kvalt handelslivet, byens indbyggere

har ingen penge at købe for.

Boykot og indespærring

siden den militante Hamas-bevægelse

vandt valget i januar, har eu og usA boykottet

det palæstinensiske selvstyre, og israel

tilbageholder opkrævet told- og momsrefusion.

selvstyret er nu fallit, og hundrede

tusinder offentligt ansatte har ikke fået løn

siden foråret.

samtidig afskærer den israelske sikkerhedsmur

Betlehem fra sit opland på tre

sider. Både varer og kunder har svært ved

at komme ind i byen. i det stærkt bevog-

tede område omkring Rakels Grav, et helligt

sted for jøderne, er 72 butikker ud af 80

lukket. 76 procent af palæstinenserne lever

under fattigdomsgrænsen på to dollars om

dagen.

Ingen sygebesøg

Også sundhedstilstanden påvirkes af muren.

specialhospitalerne ligger i Jerusalem,

og der skal palæstinensere søge tilladelse

for at komme hen.

mitri Raheb, Betlehems lutherske

præst, fortalte, at hans gamle mor var blevet

så syg, at hun var blevet indlagt på et

hospital i Jerusalem. tidligere kunne han


må ikke dø

køre til hospitalet på 15-20 minutter, men

nu skiller muren Betlehem fra Jerusalem, så

man ikke bare kan køre på sygebesøg.

”mitri Raheb havde brugt timer og dage

på at ringe til de israelske myndigheder for

at få indrejsetilladelse, så han kunne komme

med til moderens samtale med lægen.

men han anede ikke, om det ville lykkes for

ham. det gik ham meget på,” fortæller Kirsten

lund larsen.

Mæglere og brobyggere

Besættelsen, daglige voldsomme begivenheder,

fattigdom og håbløshed skaber

konflikter overalt i det palæstinensiske

samfund. politiske partier slås, naboer strides,

børn kaster sten, og hustruvold er et

stigende problem.

de kristne er i en særlig situation som

en lille religion mellem to store i konflikt.

selv om de er få, spiller de en vigtig rolle i

kampen for at holde dialogen i live. de kristne

ser sig selv som orientalere og anses for

at være vestligt orienterede. det gør, at de

kan fungere som bro mellem kulturerne.

den kristne organisation Wi’am uddanner

konfliktmæglere, som hjælper med

konfliktløsning på alle niveauer.

”lederen af Wi’am fortalte om det pres,

folk lever under. Børn sover dårligt, begyn-

isRAel / pAl æstinA

Under Ramadanen forsøgte

tusinder af muslimer fra

Vestbredden at komme til Al

Aqsa-moskéen i Jerusalem for at

bede. Men kun sundhedspersonale

og alvorligt syge mennesker

kan gøre sig håb om at få indrejsetilladelse

til Jerusalem

d e k R i S t n e i Pa l æ S t i n a

• I 1948 udgjorde de kristne 7,7 procent

af befolkningen i Palæstina.

I dag er der kun 2,2 procent eller

cirka 170.000 kristne tilbage.

• de kristne kirker driver skoler,

klinikker, hospitaler og ungdomsklubber.

Institutionerne nyder

respekt, fordi arbejdet kommer

hele samfundet – og ikke kun de

kristne – til gode.

• folkekirkens Nødhjælps kirkelige

partnere er det teologiske center

Sabeel i Jerusalem og konfliktløsningscentret

Wi’am i Betlehem.

der at tisse i sengen igen og er nervøse og irritable.

Voksne har ikke mere overskud end

børnene. Wi’am får så mange konflikter til

mægling, at de somme tider føler sig som

svampe, der bare opsuger lidelse,” fortæller

Kirsten lund larsen.

Og her mener Kirsten lund larsen, at

danskerne har en opgave i at støtte de kristne

brobyggere og få vore hjemlige politikere

til at holde fast i dialogen med de moderate

på begge sider af konflikten, så ekstremisterne

ikke får lov at sætte dagsordenen.

”For i denne konflikt gælder det om at

holde fast i håbet og dialogen – for enhver

pris,” siger Kirsten lund larsen.

12|2006 nød 11


CAmBOdJA

opgørets

time

folkekirkens Nødhjælps samarbejdspartnere

i cambodja står bag folkeligt pres for at få et

retsopgør mod de røde khmerers ledere

tekst LISBEtH ENGBo foto MorSI

det eR 28 åR siden, de Røde Khmerer mistede magten i Cambodja.

men først nu er landet ved at være klar til opgøret mod den ledelse,

der bærer ansvaret for op imod to millioner cambodjaneres død.

de fire lokale og tre internationale dommere er udpeget, og en

særlig retsbygning er indrettet. Alt tyder på, at det såkaldte tribunal

træder sammen i begyndelsen af det nye år. i mellemtiden er flere af

lederne afgået ved døden, heriblandt den øverste leder, pol pot samt

den berygtede general ta mok. Flere af de øvrige ledere er gamle og

svækkede, og i den sidste ende bliver det kun en lille flok, der ender

på anklagebænken.

krav om retfærdighed

Folkekirkens nødhjælps lokale samarbejdspartnere har i årevis presset

på for at få gennemført et såkaldt tribunal, hvor de ansvarlige for

folkedrabet kan blive stillet for en domstol.

”Jeg føler mig personligt krænket over, at ingen af de Røde

Khmerers ledere endnu er blevet straffet. tværtimod sidder mange

af dem, der ikke er døde, i dag i ledende stillinger,” siger Oung Chanthol,

der leder et krisecenter for kvinder, Cambodian Women's Crisis

Center.

Hun er derfor yderst tilfreds med, at en retssag nu endelig bliver

sat i gang.

”Jeg håber, at sagen kan skabe større retfærdighed for de mange

ofre og føre til forsoning mellem fjender. men det går meget langsomt,

og almindelige mennesker har ingen adgang til information

om, hvad der sker,” fastslår Oung Chanthol.

Foreløbig er der sat 56 millioner kroner af til tribunalet – heraf

kommer tre millioner fra danida. Folkekirkens nødhjælp bakker op

om tribunalet.

Læs mere på: www.noedhjaelp.dk/asien

R æ d S e l S R e G i m e t

• de røde khmerer regerede i cambodja fra 1975-1979,

hvor de med hård hånd forsøgte at indføre et maoistisk

inspireret bondesamfund.

• regimet kostede hen ved to millioner cambodjanere

livet, hvoraf en del blev myrdet, mens andre døde af

sult og sygdomme.

12 nød 12|2006

tekst ANYA PALM

“JeG KOm Gående sammen med to af mine

venner, da en soldat slog min ven i hovedet

med en planke, så han faldt omkuld.

derefter blev han sparket til døde.”

papiret med den forfærdelige historie

er en vidneforklaring, som Kuch set skrev

for 23 år siden.

nu ser det endelig ud til, at han får lov

at fortælle sin historie i retten ligesom mange

andre cambodjanere, der har ventet i tre

årtier på at få lov til at vidne mod de bødler,

der slog deres kære ihjel. Kuch set er glad

for tribunalet, men han er ikke tilfreds.

“det er for sent. Og jeg er skuffet over,

at der ikke er flere anklagede,” siger han.


Dara Sokha var 24 år gammel, da han så sin tre år ældre bror Bora for sidste gang. Bora blev hentet af myndighederne den 10. maj 1975 og blev ført

hen til det berygtede Tuol Sleng fængsel s-21 i Cambodjas hovedstad Phnom Penh. Dara Sokha synes, at den kommende retssag mod de Røde Khmerer

er en farce. ”Vil de internationale forbrydere også blive straffet her, eller har de sikret sig immunitet ved at køre denne retssag” spørger han.

Måske er det for sent

pich Kalyan er også en af de overlevende.

Hun blev befriet fra et pigefængsel i en

skole, hvor hun og 300 andre piger havde

boet i et omklædningsrum i flere år.

Hun har ventet med længsel på en

retssag, men mener, at mulighederne for at

straffe de skyldige ikke er gode nok.

”Vi gør ikke andet end at fængsle dem.

Hvorfor kan vi ikke slå dem ihjel, som de

gjorde med hele min familie,” spørger pick

Klyan.

Også hun er skuffet over, at så få bliver

retsforfulgt.

”de køber gaver og leger med deres

børn, men jeg har ingen, for de dræbte

dem. det er ikke retfærdigt,” siger hun.

der er en udbredt utålmodighed blandt

befolkningen nu, hvor tribunalet rykker

nærmere. men det er ikke alle, der mener,

at tribunalet er for sent ude.

”det handler ikke om, hvordan tribunalet

burde have set ud. det handler om

det tribunal, vi har nu. Jeg tror, det kommer

til at være godt for Cambodja på længere

sigt,” siger youk Chhang.

Han er direktør for dokumentationscenteret

dC-Cam, som er en af Folkekirkens

nødhjælps gamle samarbejdspartnere, der

har leveret tonsvis af bevismateriale til tribunalets

anklagere.

“nogle håber stadig på, at retssagen vil

afsløre, at det var Kina eller Vietnam, der i

virkeligheden stod bag folkemordet. det siger

noget om, hvilken effekt retssagerne og

sandheden vil få, og det er Cambodja først

klar til nu.”

Han håber, at retssagen vil efterlade

en masse dokumentation, som kan bruges

i skolebøger om folkemordet, en mere

åben debat eller et dokumentationskontor

under Justitsministeriet, hvor folk der har

brug for det fortsat kan indberette deres

historier.dC-Cam har indsamlet i alt 1,6 millioner

vidneforklaringer, som bare venter

på at blive hørt.

12|2006 nød 13


Rundt Om

Seniorfrivillig

folkekirkens Nødhjælp er i færd

med at danne et netværk af engagerede

seniorer, der har lyst

og tid til at være fortalere, indsamlingsaktiviteter

m.m. Indtil

videre er der seniorgrupper på

randers-egnen, i odense og på

Sydfyn. På sigt skal netværket

lave fælles projekter, kurser og

rejser. for yderligere oplysninger

kontakt landskonsulent Annette

Jørgensen, telefon: 2969 9121.

dagcentre for hiv-børn

Asta og Jul. P. Justesens fond

har doneret 200.000 kroner til tre

dagcentre for hiv-smittede børn

i Zambia. centrene er et tilbud

til børn, som har særlig brug for

hjælp, fordi deres forældre er

døde eller syge af aids. På dagcentrene

får børnene medicin,

sund mad, og psykosocial støtte

og undervisning.

ny genbrugskonsulent

cand. Merc. Bent ole Pedersen,

39 år, er folkekirkens Nødhjælps

nye genbrugskonsulent i Jylland

og på fyn. Bent ole Pedersens

vigtigste arbejde bliver etablering

af nye butikker og støtte til eksisterende

butikker ved flytning

eller generationsskifte blandt de

frivillige.

bevilling til mineoplysning

Hempel foundation har bevilget

100.000 kroner til folkekirkens

Nødhjælps arbejde med at oplyse

folk i Libanon om faren ved de

store mængder ueksploderede

klyngebomber og ammunition,

der ligger tilbage efter krigen.

Åbningstider i julen

Mellem jul og nytår holder folkekirkens

Nødhjælp åbent mellem

klokken 9 og 15.

Redaktion Malene Haakansson (ansv.) e-mail mah@dca.dk. Redaktionen

af dette nummer sluttede den 9. november 2006. Redaktionen påtager sig intet

ansvar for uopfordret tilsendt materiale. adReSSeændRinGeR mail@dca.dk.

eller tlf.: 3315 2800. FoRSide Køb en ged decembeR oplag 115.000. layout

Mikkel Henssel/trefold. RePRo Highlight. tRyk KLS Grafisk Hus A/S. nød sendes

til alle, der indbetaler bidrag til Folkekirkens Nødhjælps arbejde. Folkekirkens

1 nød 12|2006

Pink mod klyngebomber

pOp-diVAen pink gav under

sit seneste koncertophold i

København sin støtte til Folkekirkens

nødhjælps kamp mod

klyngebomber. pinks barndomsven,

Christina Bennike, er

Folkekirkens nødhjælps katastrofekoordinator

i libanon og

har gjort pink opmærksom på

problemerne ved brug af klyngebomber.

”det er forfærdeligt, hvad

der sker i libanon. det mest

forfærdelige er, at det er uskyldige

mennesker, der bliver

ramt – specielt børn. Regeringer

bruger inhumane måder

at vise deres magt på. derfor

synes jeg, at det er fantastisk

det arbejde, som Folkekirkens

nødhjælp gør. det er modigt,

det er skræmmende, og det får en til at indse, hvor lille man selv er, når der er mennesker

som jer derude, der virkelig hjælper andre mennesker,” siger pink, hvis rigtige navn er

Alecia moore.

den netop afsluttede krig mellem israel og Hizbollah koster fortsat civilbefolkningen

i libanon dyrt. ifølge undp er over 100 civile blevet såret på grund af ueksploderede

klyngebomber. 14 er blevet dræbt. indtil videre er der blevet identificeret 770 områder

i sydlibanon, som er ramt af israelske klyngebomber. størstedelen af de ueksploderede

klyngebomber er i civile områder.

Læs mere om Folkekirkens Nødhjælps arbejde I Libanon på: www.noedhjaelp.dk/landminer

fodboldtøj til Afrika

dBu HAR dOneRet 160 kasser landsholdstøj til Folkekirkens nødhjælp. dBu’s hovedsponsor

Arla og dOnG energy har nemlig fået nye logoer, og så skal træningstøj,

træningsdragter og fritidstøj skiftes ud. Folkekirkens nødhjælp sender tøjet videre til

skoler og børnehjem i Angola og Zambia.

Børnebog om aids

uGAndA er hårdt ramt af aids-epidemien. Bogen ”nødhjælp

– at leve uden far og mor” (3. til 5. klasse) følger nødhjælpsarbejderen

Florence, som besøger aids-syge, forældreløse børn,

enker og bedsteforældre, der bliver forsørgere for endnu et

kuld børn i deres alderdom. Bogen er skrevet af Ole svarre,

som er en af kræfterne bag "Børn i Afrika". Køb bogen på www.

noedhjaelp.dk eller direkte hos Folkekirkens nødhjælp for 125

kroner – så går 33 kroner til børn i uganda.

Nødhjælp er del af ACT, Kirkernes Internationale Nødhjælp. adReSSe Nørregade

15, 1165 København K. teleFon 3315 2800. Fax 3318 7816. e-mail mail@dca.

dk. GiRo 540 0023. GiRo GaVebReV 627 2800. HjemmeSide www.noed-hjaelp.dk.

FoRmand Kirsten Lund Larsen. GeneRalSekRetæR Henrik Stubkjær.

teGn et GaVebReV oG SPaR PenGe Ved at tegne et 10-årigt gavebrev er du med

til at sikre, at vi bedre kan planlægge hjælpearbejdet, fordi vi på forhånd kender de kom-


d e n n e ta l o n e r gy l d i g

k v i t t e r i n g ov e r f o r

s k at t e v æ s e n e t

mende års indtægter. Samtidig giver gavebrevet dig et fuldt skattefradrag – også for

de første 500 kroner, som er det årlige minimumsbeløb. GaVeR Hør om fradragsregler.

Ring eller send en mail. bRuGte FRimæRkeR Send til Preben Albrechtsen,

Lodsvej 49, 5270 Odense M og støt Folkekirkens Nødhjælps arbejde. HeR FindeR

du FolkekiRkenS nødHjælP • Nørregade 13, 1165 København K • Skt. Knuds

Kirkestræde 11, 5000 Odense C • Sønder Allé 12, 8000 Århus C • Østerågade 4 3tv,

tAk for dIN GAvE

Sogneindsamling

2007

FOlKeKiRKens nødHJælps landsindsamling vil i 2007

styrke afrikanske unge i kampen mod aids. Børn og unge kan

nemlig være med til at standse aids-epidemien, hvis de får

viden om sygdommen, og styrke til at tage vare på sig selv.

samtidig skal de voksne vide, at de også har et ansvar. det

nytter ikke at lære de unge at sige nej, hvis ikke de voksne

respekterer det.

Bestil et foredrag

et hold erfarne indsamlingsledere har besøgt Zambia for at se

nogle af de projekter, der får støtte fra sogneindsamling 2007.

Bestil en indsamlingsleder - eller en ung volontør - til at fortælle

om kampen mod aids på www.sogneindsamling.dk

Bliv indsamlingsleder

Hvis dit sogn ikke er med i sogneindsamlingen, har vi en

spændende opgave til dig!

en indsamlingsleder skal, alene eller sammen med andre:

• Hverve indsamlere – vi leverer plakater og foldere til

hvervearbejdet

∑ • lave ruter til indsamlerne – der er hjælp til rutelægning

på vores hjemmeside

∑ • informere lokale medier om indsamlingen – vi leverer

udkast til pressemeddelelser

∑ • Afvikle selve indsamlingsdagen

meld dig på telefon: 33 5 2800 eller sogneindsamling@dca.dk

9000 Ålborg GenbRuG Rikke Hougaard Rasmussen, rhr@dca.dk, 3315 2800 fisk:

Skt. Peders Stræde 1, 1453 Kbh. K, 3315 2801, fisk@dca.dk; Sønder Allé 12, 8000

Århus C, 8739 1664, fiskaar@dca.dk landSkonSulenteR: Sjælland: Nikoline

Agger, 3315 2800, nag@dca.dk; Århus: Søren W. Christensen, 8739 1661, sc@dca.

dk; Ålborg: Gritt H. Hedehus, 8739 1662, ghh@dca.dk; Fyn og det sydlige Jylland:

Annette Jørgensen, 2969 9112, ajr@dca.dk

12|2006 nød 15


Overførsel fra kontonummer

8 7

Sorteret Magasinpost 41030

meddelelser til Folkekirkens nødhjælp kan ikke

skrives på dette girokort. tilmelding til Betalingsservice

kan ske på telefon 33 15 28 00. Hvis du vil

øremærke dit bidrag til hjælpearbejdet, skal du ringe

på 33 15 28 00 og få tilsendt et andet girokort.

indbetaler

Modtager

Kroner øre

til maskinel aflæsning – undgå venligst at skrive i nedenstående felt

Afrives inden indbetaling

12.6.10

GIROINDBETALING

check og lignende accepteres under forbehold af, at BG

Bank modtager betalingen. Når du betaler kontant på et

posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk,

der er bevis for, hvilket beløb du har betalt.

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

underskrift ved overførsel fra egen konto

Afsender

540-0023

folkekirkens Nødhjælp

Nørregade 13

1165 københavn k

tlf. 33 15 28 00

KVITTERING

post danmarks kvittering

Betalingsdato eller Betales nu

Gebyr for indbetaling betales kontant

Kroner øre

. . , . . ,

dag måned år sæt X

4030s (11.06)BG-686-025259

Afsender

540-0023

folkekirkens Nødhjælp

Nørregade 13

1165 københavn k

tlf. 33 15 28 00

Returneres ved vedvarende adresseændring

HJÆLP AfrIkAS BørN oG UNGE

Aids kan standses – også i Afrika. Børn og unge skal vide, hvordan

de undgår at blive smittet – og have styrke til at tage vare på sig

selv. Men viden, forebyggelse og effektiv beskyttelse koster penge

foto dENNIS SkÆrUP

More magazines by this user
Similar magazines