5 - Grønt Miljø

grontmiljo.dk

5 - Grønt Miljø

Grønt Miljø

4 BROLÆGNING DER HOLDER TIL TUNG KØRSEL

10 EN LILLE FARLIG BLODSUGER

16 VILDOKSER OG VILDHESTE I VILDMOSEN

24 MILJØCERTIFICERET TROPISK TRÆ

28 TRÆER I DATABASEN

30 FRISK MULD I DYBDEPLØJET LERJORD

34 NYE STANDARDER FOR BETONRØR

36 TRYG OG HJEMME I UDEMILJØET

40 SKIMMELSVAMPE I FLIS KAN TRUE HELBREDET

48 VANDFALD PÅ KILDEØEN

52 TJØRN I FIRE NYE SORTER

54 NÆRKONTAKT MED HUSENE

GRØNT MILJØ 5/2004 1

5

2004 AUGUST


2


Tal med os om ideelle rammer omkring virksomhed,

ejendom eller institution.

Anlægsopgaver

Vedligeholdelse

Brolægning

Aut. Kloakering

OK grøn anlæg a/s

Nebsmøllevej 54, 4100 Ringsted

Tlf. 57 53 75 09

e-mail: kontor@ok-as.dk

www.ok-as.dk





BIRKHOLM PLANTESKOLE

FARREMOSEN

3450 ALLERØD

TLF. 48 17 31 26

FAX 48 14 09 86

E-mail: birk-holm@internet.dk

leverandør af alle

planteskoleartikler

produktion af træer,

buske og bunddækkeplanter

i alle sorter

og størrelser

rekvirér vort katalog

og aflæg besøg i

planteskolen

tilbud gives på alle

leverancer

A/S

P. MALMOS

ANLÆGS-

GARTNER-

MESTER

Vi bygger og

plejer grønt

ude og inde

Nu også

etablering af

grønne tage

Hovedgaden 92, Ubby

4490 Jerslev

59 59 53 42

Per: 40 55 53 42

Fax: 59 59 59 44

www.pmalmos.dk

pmalmos@pmalmos.dk

kontakt@skag.dk · www.skag.dk

SKÆLSKØR: T 5816 4700 · F 5819 0081 · Teglværksvej 2B, Tystofte, 4230 Skælskør

ØLSTYKKE: T 4717 4700 · F 4717 4353 · Frederikssundsvej 235, 3650 Ølstykke

GRØNT MILJØ 5/2004


RUL DIN

GRÆSPLÆNE UD

ÅRET RUNDT

SMÅ RULLER:

40 x 250 x 1,5 cm

= 1m 2 pr. rulle

STORE RULLER:

Bredde 50-81 cm.

Længde op til 35 meter.

Dansk

Produceret

1-24 m2 ....................................................... kr. 30,-

25-99 m2 .................................................... kr. 25,-

100-299 m2 ............................................. kr. 18,-

300-999 m2 ............................................. kr. 15,-

Over 1000 m2 ....................................... kr. 14,-

Græstage, 1-39 m2 ......................... kr. 40,-

Græstage, over 40 m2 Priser pr. m

................. kr. 30,-

2 excl. moms & transport:

4100 Ringsted Tlf. 56 87 00 95

www.leopolds-rullegraes.dk info@leopolds-rullegraes.dk

KOMMENTAR

HAVESOCIOLOGI

De private haver er ikke nødvendige for husholdningens

og økonomiens skyld og mange har næsten ikke tid til at

være i haven. Alligevel er de meget populære. Haverne er

en del af boligen, og danskerne elsker deres boliger og har

ikke før knyttet så meget identitet til hjemmet som nu. I

den nye antologi ’Urban Lifescape’ fra By og Byg kædes

paradokset sammen med det moderne ideal om individualitet

og frihed. I mangel af andre muligheder udtrykkes individualiteten

gennem boligen, og friheden findes i privatheden

bag ligusterhækken. Konklusionerne hviler bl.a. på

spørgeundersøgelse blandt parcelhusejere. En anden spørgeundersøgelse

blandt haveselskabets medlemmer har

samme retning. Havens popularitet skyldes især at den er

god som arena for drømmene om det gode liv og viser omverdenen

hvad man anser for den bedste livsstil.

Den sociologiske tilgang kan forklare den store spredning i

haveudtryk man kan se: nussernes og øko-romantikernes

trendy og frodige haver som dominerer livsstilsmagasinerne,

ordensaktivisternes sammensatte præsentérbakker

uden nogen helhed og slapperens standardhave som der

nok er allerflest af. De kan hver for sig være smukke eller

grimme afhængig af øjnene der ser, men de er alle en del

af havekulturen.

For tiden udtrykker mange sig ved at udstyre haven med

gigantiske dobbeltcarporte, store parkeringspladser, masser

af betonbelægning, plankeværker og skure som ofte

helt dominerer grunden, mens beplantningen holdes godt

nede så den endelig ikke skygger og planteaffaldet stilles

ud i sække til afhentning for hvad skal ellers stille op med

det? Hvilken livsstil og individualitet udtrykker det? En senmoderne

ordensaktivist måske?

Med den sociologiske tolkning kan man få det indtryk at

haven er en konsekvens som man ikke kan så meget ved.

Men så enkelt er det heldigvis ikke. En bestemt livsstil og

individualitet kan udtrykkes på mere end én måde, og haven

kan også være med til at ændre livsstilen og individualiteten.

Det er derfor stadig muligt at tale om kvalitet, bare

på forskellige præmisser. Det er der især set med fagfolks

øjne afgørende grund til at fastholde.

FORSIDEN

Vandfaldet på Kildeøen i Frederiksberg Have. Oprindeligt

er det fra først i 1800-tallet hvor vandfaldet blev etableret

som led i et norsk motiv på en fem meter høj kunstig

bakke i den romantiske have. Efter en relativ kort levetid

har vandfaldet de sidste 150 år været dækket af jord og

plante. Det er i foråret retableret i en så autentisk stil det

har været muligt bortset fra at fundamentet er gjort stærkere,

og at moderne motorpumper har erstattet den

gamle hestemølle. Foto: Henrik Jørgensen.

GRØNT MILJØ

Sankt Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg C

Tlf. 3386 0860. Fax 3386 0850. www.grontmiljo.dk

Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). sh@dag.dk. Tlf. 3386 0867.

Annoncer: Steen Lykke Madsen. steen@mestertidende.dk. Tlf. 7011 5957.

Adr.: MesterTidende, Marielundvej 46 D, 2730 Herlev. Fax 4485 8924.

Udgiver: Danske Anlægsgartnere via serviceselskabet Pro Verte ApS.

Tryk: Schultz Grafisk A/S. Trykoplag: 5.200.

Oplag: 1.7.02-30.6.03: 4.012 jf. Fagpressens Medie Kontrol.

Abonnement: 225 kr. pr. år med moms. Udgives 7 gange pr. år.

Medlem af Dansk Fagpresse. 22. årgang. ISSN 0108-4755.

GRØNT MILJØ 5/2004 3


Brolægning der holder til tung kørsel

Fugegruppen har efter nye besigtigelser udvidet sine anbefalinger

Hvis man skal bruge brosten

og andre fugede belægninger

til biltrafik kan det

godt lade sig gøre. Især hvis

bærelag, fuger og afretningslag

er af beton eller asfalt,

men selv når de er af grus, går

det an til en vis grænse. Betonfuger

er desuden en driftmæssig

fordel i forhold til fejning

og ukrudt. Det gælder også

andre faste fuger der dog íkke

klarer så meget belastning.

Det kan man generelt udlede

af en anden rapport fra Fugegruppen

for Brolægning.

Det er en gruppe af ingeniører

fra de store kommuner og rådgivende

ingeniørfirmaer foruden

en enkelt brolæggermester.

Gruppen har siden 1997

besigtiget nye og gamle belægninger

med natursten i gader

og på pladser i København,

Århus, Odense og Ålborg.

Hertil hører forsøgsbe-

4

lægningen i Pilestræde i København

der består af en række

forskellige løsninger i samme

gade.

Baggrunden for gruppens

arbejde har været den stigende

tunge trafik samtidig med

at bygherrer har ønsket mere

brolægning på kørearealer.

Der har især været sigtet mod

at finde fuge- og afretningsmaterialer

der kan holde til

store belastninger og effektiv

renholdelse og i øvrigt er let at

vedligeholde.

Grus og beton

Resultatet af arbejdet er bl.a.

en anbefaling hvor man angiver

hvilke opbygninger der

kan bruges til hvilke trafikbelastninger.

Anbefalingen er

gengivet i skemaet nederst

næste side.

Hvis man arbejder med grus

i både bærelag, afretningslag

Krydset Lyngby Hovedgade/Toftebæksvej i Lyngby som blev anlagt i 1997

med chaussébrosten sat i beton med betonfuge. Trafikbelastningen er

ca. 7.000 biler med 10% lastbiler og hovedretningen er den drejende

trafik. Belægningen er i god stand, dog med enkelte revner og sætninger.

Under brostenene er der 200 mm bundsikringsgrus, 200 mm stabilt

grus, 150 mm beton og 50 mm afretningslag i beton med en styrke på

30 MPa. Betonfugen er udført med lind beton, blandingsforhold 1:2,2 (1

del cement og 2,2 dele vasket grus 0/8 mm).

og fuger bør chaussébrosten

helst kun bruges hvis der er op

til 2000 biler pr. døgn i gennemsnit,

heraf 10% lastbiler.

Der er dog eksempler på at

det går godt med mere trafik.

Derfor er der kryds i parantes

for belastning med 5000 biler.

Med brosten rent i grus kan

man uden forbehold gå op til

5000 biler.

Skal befæstelsen tåle større

belastning skal der være beton

eller asfalt som både bærelag,

afretningslag og fuge - ikke

kun som én af delene. Der er

mange eksempel på sådanne

konstruktioner hvor overlaget

af brosten eller andet mest har

karakter af dekoration. Det er

mest vanligt at bruge beton,

men erfaringerne med asfalt

er gode, og en bund af asfalt

er hurtigere at udlægge end

en bund af beton. Holdbarheden

anføres som stor hvis el-

lers arbejdet er udført godt. På

forsøgsbelægningen i Pilestræde

kan man dog se mange

revner hvor der har været pause

i sætningen.

En kombination der ikke er

med i skemaet er bærelag af

beton eller asfalt og afretningslag

og fuger i grus. Det

bruges bl.a. på Strøget i København

hvor overfladelaget

er 80 mm tykke fliser i formater

25 x 50 cm. Belægningen

er 15 år gammel og befærdes

ikke kun af gående, men også

af last- og varebiler. Fordelen

ved princippet er at fliserne let

kan skiftes ud når de skades.

Gennem de ‘ti bud’ beskriver

Fugegruppen hvad der skal

til for at sikre holdbare naturstensbelægninger

hvor der er

tung belastning, d.v.s. på gader,

i overkørsler og lignende

steder. Buddene er mest knyttet

til brugen af beton.

GRØNT MILJØ 5/2004


Set i forhold til den tilsvarende

anbefaling i fugegruppens

første rapport fra 2000 er

anbefalingen udvidet med

flere opbygninger. For gengangerne

er oplysningerne

dog praktisk talt de samme.

Andre faste fuger

Fuger af beton har - ud over at

belægningens styrke øges -

også den fordel at belægningen

bliver lettere at feje og

holde fri for ukrudt. Den fordel

er der også med andre

slags faste fuger. De består typisk

af sand der er kittet sam-

VALG AF BELÆGNINGSTYPER

men af f.eks. voks eller epoxy.

Disse fuger anbefaler Fugegruppen

dog ikke til større belastninger

end som til grusfuger.

Måske på grund af usikker

anlægsteknik har alternativerne

ikke vist sig holdbare

nok til biltrafikken. Et fugemateriale

som Romex har ikke

været testet længe nok.

Asfaltfuger er velkendte i

udlandet, men er sjældent set

herhjemme. Et nu nedlagt forsøgsareal

faldt dog meget

gunstigt ud, så derfor anbefaler

Fugegruppen uden tøven

asfalt til fuger. På forsøgsarea-

Odense Kommune har i 2002 udført en kørebanebelægning af klinker

fuget med specialbetonen Densitop der har en trykstyrke på 110 MPa.

Foto fra rapporten: Fugegruppen for Brolægning (2004).

Jomfru Ane Gade i Ålborg med en belægning af savede brosten udført i

2002 på en bund af 35-45 cm bundsikringsgrus, 15 cm stabilt grus 6

cm drænasfalt og 5 cm beton som afretningslag. Der er ingen skader.

Foto fra rapporten: Fugegruppen for Brolægning (2004).

DE 10 BUD

der skal opfyldes for at få holdbar brolægning ved

TUNG BELASTNING

1. Hvor befæstelsen er udsat

for specielt stærkt kanaliseret

og vridende trafikbelastning,

opdeles overfladen i

større felter der fastholdes

af faststøbte kantbjælker eller

tværbjælker eller kantsten

som er væsentlig dybere

end overfladelaget. Det

er især vigtigt ved fliser.

2. Belægninger udlagt i beton

og/eller fuget med beton

må ikke befærdes med

kørende trafik de første 14

dage efter belægningen er

afsluttet. Perioden øges hvis

temperaturen er væsentlig

under +10°C.

3. Belægninger der udlægges

i beton eller fuges med

betonmørtel må ikke udføres

ved en temperatur lavere

end +5°C hvor betonens

hærdning standser.

4. Belægninger med betonsættelag

eller betonfuge

afdækkes i 4-5 dage med

f.eks. plastfolie for at undgå

for hurtig udtørring eller udvaskning

fra regn.

5. Kanterne på savede brosten

og især fliser skal være

affasede/afrundede for at

minimere afskalninger og

for at udviske afvigelser mellem

de enkelte sten/fliser.

Brostenene og fliserne skal

være ru på undersiden for at

få bedre vedhæftning til underlaget.

Det opnås ved

stokhugning, eventuelt også

ved jetbrænding. Af hensyn

til friktionen skal overfladen

jetbrændes eller stokhugges.

Til stærkt trafikerede arealer

anbefales stokhugning.

6. Betonblandinger anvendes

inden for 2 timer efter

blandingen er afsluttet. Betonpladen

og sættelag skal

have en styrke på min. 25

MPa. Betonfugerne skal

være en betonblanding 1:2,2

med 0/6 mm eller 0/8 mm

skarpkantet vasket grus og

have en lind konsistens. Flydecementmørtel

gøres lind

ved flydemiddel. Der må ikke

tilsættes vand. Fugerne

udgydes efter hver dagsproduktion.

7. Betonunderlaget drænes

fordi nogle af fugerne (også

betonfuger) på sigt bliver

stedvist løse. Det betyder at

vand opsamles mellem sten

og underlag. Det kan medvirke

til frostskader og svigt i

bæreevnen.

8. Ved udførelse af betonfuger

foretages tilbagehugning

af den foregående

dagsproduktion for at reducere

støbeskel.

9. Der udføres dilatationsfuger

i belægningens betonunderlag

i felter af ca. 6 x 6

m for at styre de gennemgående

revner og forhindre

opskydninger af belægningen

eller omkringliggende

belægninger.

10. Belægningselementer

der ligger ved siden af hinanden

skal have samme tykkelse

(eller vidt forskellig

tykkelse) for at bærelag og

afretningslag får samme

komprimering.

Formuleringen er let justeret og

forkortet i forhold til originalen.

Biler / døgn1 X angiver at befæstelsen er egnet ved den pågældende trafik

(X) angiver at den måske er egnet

Overfladelag Bærelag Afretningslag Fuge

, heraf 10% lastbiler

0-2000 0-5000 0-9000 0-15000

Velegnet til

fejning

Frihold for

ukrudt

A Chaussébrosten grus grus grus X (X)

B Chaussébrosten asfalt/beton grus voks X X X

C Chaussébrosten grus grus fast (fx epoxysand) X X X

D Chaussébrosten beton trasskalk trasskalk (X)

E Chaussébrosten asfalt/beton beton beton X X (X) X X

F Chaussébrosten beton beton asfalt X X X X X

G Brosten grus grus grus X X

H Brosten beton/asfalt beton grus X X X (X) X X

I Granitfliser (8-10 cm) beton/asfalt beton beton X X X

J Granitfliser (18 cm) beton/drænasfalt beton specialbeton X X X (X) X X

1) Årsdøgntrafik (ÅDT) = årstrafikken delt med 365.

Efter Fugegruppen for Brolægning (2004).

GRØNT MILJØ 5/2004 5


let var bærelag og afretninglag

af beton. Fugeasfalten var

blandet af 41 liter varm bitumen

og 15 liter skærver (0/2

og 2/5 mm).

Belægningerne med fuger

af trasskalk (specialkalkmørtel)

er dømt ude. I forsøgsbelægningen

i Pilestræde fra 1998

begyndte trasskalkfugen at

forvitre allerede efter et år. Nu

er den helt forvitret og fungerer

som en almindelig grusfuge.

Det er gået bedre med

trasskalk i Århus og Ålborg,

men begge steder er materialet

opgivet.

Vedligeholdelse

Nyt er et forslag til et vedligeholdelsesprogram.Grundtanken

er at sætte vedligeholdelsen

hurtigt ind, for går der

først hul på belægningen breder

skaden sig hurtigt.

Ved eftersyn 2-3 gange årligt

registreres skaderne, og

der igangsættes hurtigt reparation

eller forebyggende vedligeholdelse.

Hvis der f.eks. efter

2-3 år sker sætninger i en

belægning af brosten sat i beton,

anbefales det hurtigt at

ophugge området, støbe nyt

afretningslag, sætte chaussésten

med betonfuger og sikre

det mod trafikbelastning de

første 14 dage.

Grusfuger i chaussébrostens

bør vedligeholdes 3-4 gange

årligt afhængig af trafikbe-

Billedtekst...

6

Kørebanebrosten på et tungt trafikeret areal i Nyhavn hvor epoxysandfugen ikke vurderes som holdbar nok.

Fugen blev udlagt i en kold periode og har løse fuger mange steder. Der er anvendt grus som bærelag og

afretningslag. Hvis der havede været brugt beton, ville fugen måske have været mere holdbar.

lastningen. Når fugerne bliver

magre (trukket 1 cm tilbage

fra overfladen) bør belægningen

efterfuges med leret

skarpt grus. Renholdelse af belægningen

med grusfuger bør

desuden ske skånsomt samt

uden sugemaskine.

Nedbrydningen af betonfuger

kan måles med ultralyd.

Mørke streger i en betonfuge

kan ligeledes indikere revner.

Det er vigtigt at disse skader

på belægningen hurtigt repareres

ved at hugge fugen op

og sætte stenene om. I Odense

Kommune besigtiger det daglige

rengøringshold belægningerne

og melder skader til serviceholdet.

Serviceholdet har

Lyngby Hovedgade er en sivegade med en trafikbelastning på ca. 4.000 biler i døgnet med ca. 10% lastbiler.

Belægningen er ca. 5 år gammel og i god stand. Under chaussébrostenene er der 300 mm bundsikring, 200

mm stabilt grus og 50 mm afretningsgrus.

fugegrus med på servicevognen

så en opfugning kan udføres

straks.

Fugegruppen har også justeret

sine vejledende prisniveauer.

Billigst er næppe overraskende

når både afretningslag

og fuge er grus, nemlig 400 og

425 kr./m 2 for henholdsvis

chaussébrosten og kørebanebrosten.

Anvendes beton som

afretningslag og i fuge bliver

det 650 og 575 kr./m 2 . Naturstensfliser

sat i beton og Densitop-fuge

er med 1100 kr./m 2

dyrest. Priserne er inklusiv

afretningslag og fugning, men

uden de variable priser for bærelag

og brosten. sh

KILDE

Fugegruppe for Brolægning (2004):

Erfaringer med granitbelægninger.

Fugerapport nr. 2. Kan hentes på

www.vd.dk.

Fugegruppe for Brolægning (2000):

Erfaringer med granitbelægninger.

Fugegruppen omfatter:

Steen Kønigsfeldt, Københavns Kommune.

Michael Rasmussen, Københavns

Kommune. Kurt Fokdal, Kommune

Teknik København Ulrik Petersen,

Ålborg Kommune. Dorit Bjørn-

Larsen, Odense Kommune. Jørgen

Ellehave, Århus Kommune. Carl

Dixen, Vejdirektoratet. Niels Gotlieb,

Vejdirektoratet. Preben Grønlund

Johansen, Andersen & Grønlund. Ejvind

Møller, Cowi, Ålborg. Carl Hansen,

Brolæggerlauget

Fokdal, Gotlieb og Møller har dog

ikke deltaget de sidste tre år. Alle er

ingeniører undtagen Carl Hansen der

er brolæggermester.

GRØNT MILJØ 5/2004


Hundra

Med over 300 års erfaring med ingeniørkunst kan Husqvarna tilbyde

løsninger, som er førende på markedet, til pleje og pasning af skov,

have og park. Med produkter, hvor professionel ydeevne og bruger-

fokus kombineres optimalt, opnår du effektivitet, arbejdsglæde og

resultater af højeste kvalitet.

For yderligere information tlf. 45 877979, www.husqvarna.dk.

GRØNT MILJØ 5/2004 7


8

Enkelt og robust inventar

AA Cykelstander (tv) designet

af Arkitema K/S i et enkelt

og diskret udtryk inspireret

af cyklens eget formsprog

og materialevalg.

Sydney Cykelstander designet

af Rie Dejbjerg. Cykelstanderen

er produceret i et

elliptisk aluminiumsprofil

der styrer den retning cyklerne

placeres i. Cyklerne

lænes op af standeren og

fortøjes, to pr. stander.

RD Siddepullert (th) til et lille

hvil designet af Rie Dejbjerg

inspireret af fortøjningspullerter.

Placeres enkelt- eller

gruppevist, evt. som afgrænsning.

Galvaniseret stålkrop,

sæde af polycarbonat.

Nyheder fra Veksø-Taulov I/S

T 7921 2200. www.veksoe.com

HF 1000 serien af Henrik Frederiksen

indeholder bænk,

plint og bord i et let, enkelt

design med sæde og ryg af

trælameller og bærende del i

rustfrit stål. Regnen let løber

af og blade, alger m.v. glider

let af sædet.

VL 2000 bænke, plint og

bord designet af Vilhelm

Lauritzen AS. Serien består

af robuste og enkle siddeog

ventemøbler med bærende

vanger i glasblæst rustfrit

stål, sokkel i galvaniseret stål

og sæde og ryg i i planker.

Serien Plus består af plint,

affaldsspand, pullert, pullertlampe

og parklampe designet

af Årstiderne Arkitekter

A/S. Idéen er at skabe en

enkel, robust og funktionel

serie af byrumsinventar.

Ny gratis web-adgang til historisk kort

Nu kan alle studere det ældste,

videnskabelige og landsdækkende

Danmarkskort. Det

blev opmålt og fremstillet af

Videnskabernes Selskab fra

1763 til 1805. Bag initiativet

står HisKIS (Historisk-Kartografisk

InformationsSystem) der

blev oprettet i 2001 som et

forskerforum om historiske

kort. Et af gruppens mål er at

samle historiske kort og gøre

dem tilgængelige. Foreløbig

skal man dog have et GIS-program

for at se dem, f.eks.

MapInfo. Videnskabernes Selskabs

kort var efter datidens

standard ret præcis med detaljerede

oplysninger om Danmark

før landvindinger, landboreformer

og teknologisk udvikling.

De har stor betydning

for historisk forskning, men

også myndigheder bruger dem

til planlægning af bl.a. kulturmiljøer.

De historiske kort kan

flettes med andre kort hvorved

tendenser i udviklingen

kan undersøges. Kortet findes

på www.hiskis.net.

45 m douglasgran

flyttet med rod

En 45 meter høj douglasgran

er i ét stykke med roden ved

siden af flyttet fra Silkeborg

Vesterskov til Aquaparken ved

Ferskvandscentret i Silkeborg.

Her skal det tjene til oplysning

om skovbrug og dyrkning af

douglas og andre fremmede

træarter. Roden er gravet ned

og træet lagt ved siden af så

det ser ud som om træet er

fældet i parken. Der er dog taget

et stykke af stammen som

bruges til et udstillingshus

hvor man kan lære noget om

træartens vækst og egenskaber.

Skovrider Niels Juhl

Bundggaard fremhæver at

nåletræerne, ikke mindst

douglasgran, igennem lange

tider har været rygraden i såvel

de danske skove som i

dansk skovbrugs økonomi og

nok også vil være det i mange

år endnu. Kilde: www.trae.dk.

Nedfældet belysning i belægningen

Lys nedfældet i belægninger

er en nyere teknisk og æstetisk

mulighed i udemiljøet. Det er

det takket være lysdiodeteknikken

og fiberoptiske lysledere

der med meget små og

energiøkonomiske lyskilder

kan give ganske meget lys. Det

er udnyttet meget i Frederiksbergs

nye bymidte ved centeret

og den nye metrostation. I

Ny fairwayklipper

fra John Deere

John Deere har præsenteret

nye cylinderklippere, model

3235C til fairways o.lign. I forhold

til den gamle model er

der større trækkraft (48 hk),

meget større tank (68 liter), en

mere beskyttet og vedligeholdelsesvenlig

hydraulik, mindre

kabinestøj et mere praktisk

kontrolpanel med bl.a. justerbare

ratstamme. Som ekstraudstyr

fås en Fairway Tender

Conditioner der rejser græsset

op umiddelbart inden klipning.

Tlf.4357 0167.

et ‘Kiss & Ride’-areal er der

planforsænket 4400 lyspunkter

i støbejernsplader. De er

dannet af 15 mm akrylpropper

monteret i pladen med møtrik

og skive. De får strøm fra 8 stk.

150 watt lysgivere via 46 km 1

mm fiberoptiske lysledere. En

cykelrute er markeret af nedfældede

grønt lysende diodearmaturer

på hver 1 watt.

Øverst nedfældet

grønt diode-armatur

langs cykelsti.

Til venstre planforsænkede

lyspunkter i

støbejernsplader.

Målforholdet angives

af chaussébrostenene

og er omtrentligt ens

for de to billeder.

GRØNT MILJØ 5/2004


WWW.ECHO.DK

HC-1500

• Kompakt benzindrevet hækkeklipper med

en lav vægt på kun 4,7kg.

• Slidstærk gearkasse

• Gennemtænkt design

• Skærlængde på 58 cm

før 2.716,-

SPAR 320,-

JUBILÆUMSPRIS

NU 2.396,-

3.436,-

M ULTI GREB

HCR-1500SI

• Multifunktionsgreb med 5 positioner for optimal komfort

• I-start der gør det let at starte hækkeklipperen

• Kompakt benzindrevet hækkeklipper med en lav vægt

på kun 5,1 kg

• Slidstærk gearkasse

• Skærlængde på 58 cm

Alle priser er ekskl. moms

- stor holdbarhed, solid kvalitet og

gennemførte praktiske egenskaber

Spar 20%

brændstof

I-start

ECHO har udviklet et revolutionerende

startsystem, der

kræver 50% til 70% mindre

kraft til at starte motoren i forhold

til et normalt startsystem. En fjeder trækkes

op under start og udløses automatisk så

motoren straks springer i gang.

før 3.320,-

SPAR 480,-

NU 2.840,-

SRM-250SI

• God allround buskrydder/trimmer med I-start og

lavt støjniveau.

• Nyt forbedret vibrationssystem for højere komfort.

• Lav vægt med høj effekt.

• Leveres med klinge og 2-strengs halvautomatisk

trimmerhoved.

• Hækkeklipperhoved kan leveres som ekstra

udstyr.

4.760,-

SRM-4000SI

• Kraftig mellemklasse maskine der kan klare de

fleste opgaver hurtigt og effektivt.

• I-start der gør det let at starte buskrydderen.

• Lavt støjniveau med nyt udstødningssystem.

• Nyt forbedret vibrationssystem for højere komfort.

• SAIS elektronisk tændingsforstilling der sikrer let

start, højere effekt og lavere brændstofforbrug.

Indbygget elektronisk overbelastningssikring

SAIS

Elektronisk

tændingsforstilling

System der sikrer

usædvanlig let og ubesværet start

af motoren, hurtig acceleration og

højere effekt. Op til 20% lavere

brændstof forbrug.

Importør: Ketner Outdoor A/S. ECHO forhandlere: 2500 Valby · Contan2 · Grønttorvet 45 · tlf. 36461225 · 2605 Brøndby · Willemoes-Petersen Sliberi & Maskinhandel · Brøndbytoften 10 · tlf. 36752881 · 2610 Rødovre · BMI A/S · Jyllingevej 135 · tlf. 36709945 · 2640

Hedehusene · L.N. Service & Værktøj Aps · Stærkendevej 226 · tlf. 46138401 · 2800 Lyngby · Sorgenfri Autoværksted Aps · Lyngby Hovedgade 8A · tlf. 45871516 · 2950 Vedbæk · Vedbæk Cykel & Græsteam · Vedbæk Stationsvej 12 · tlf. 45891032 · 3390 Hundested ·

Grøn Teknik · Værkstedsbakken 5 B · tlf. 47980706 · 3400 Hillerød · Jens Junker A/S · Vølundsvej 5 · 48267722 · 3490 Kvistgård · Helsingør Plæneklipper Service · Gurrevej 394 · tlf. 49138725 · 3730 Nexø · Torben Brandt Motor Service · Gadebyvej 1 · tlf. 56488445 ·

3770 Allinge · Nordbornholms Cykelforretning · Pilegade 1 · tlf. 56480291 · 4100 Ringsted · Ringsted Have og Skovhus · Vibevej 42 · tlf. 57616921 · 4200 Slagelse · Werner Nielsen Maskinhandel · Smedegade 65 · tlf. 58534464 · 4241 Vemmelev · Service-Gården ·

Stationsvej 101 · tlf. 58382217 · 4262 Sandved · Sandved Smede & Maskinværksted · Langgade tlf. 48 · 55456379 · 4293 Dianalund · Dianalund Motor · Ventemøllevej 51 · tlf. 58265856 · 4300 Holbæk · Holbæk Agro Center A/S · Frejasvej 2 · tlf. 59434522 · 4400

Kalundborg · Lundgårds Maskinforretning Aps · Kåstrupvej 15 · tlf. 59507014 · 4440 Mørkøv · T.P. Motor Service · Skamstrupvej 79 · tlf. 59275932 · 4500 Nykøbing Sj · Nykøbing Sj. Kædesaveservice · Grundtvigsvej 45 · tlf. 59911634 · 4600 Køge · Erik Jensen Leasing

Aps · Københavnsvej 245 · tlf. 56661988 · 4700 Næstved · AAP Maskiner Aps · Indre Vordingborgvej 11D · tlf. 55722900 · 4800 Nykøbing F · LF - Park & Skovservice Aps · Herningvej 5A · tlf. 54820037 · 4840 Nr. Alslev · BSM Teknik · Egensevej tlf. 32 · 54431066 ·

4900 Nakskov · Nakskov Slibecentral · Maribovej 97 · tlf. 54925571 · 5450 Otterup · Bladstrup Smedie · Bladstrup Bygade 5 · tlf. 65955353 · 5592 Ejby · Poul E. Rasmussen Gremmeløkke Maskinforretning · Gremmeløkkevej 25 · tlf. 64461556 · 5600 Faaborg · Øster

Hæsinge Smedie · Øster Hæsingevej 37 · tlf. 62641282 · 5600 Fåborg · Aastrup Smedie og Maskinforretning · Pouls Gyde 6 · tlf. 62616101 · 5620 Glamsbjerg · Højrup Auto & Maskiner Aps · Højrupvej 66 · tlf. 64731905 · 5642 Millinge · Svanninge Auto og Traktor A/S

· Assensvej 247 · tlf. 62619239 · 5771 Stenstrup · Firmaet E. Jensen Landbrugsartikler · Assensvej 174 · tlf. 62263056 · 5771 Stenstrup · Rødme Motorservice · Rødmevej 44 · tlf. 62263440 · 6000 Kolding · Kolding Plæneklipper Service Aps · Vejlevej 357 E · tlf. 75568566

· 6040 Egtved · Egtved Auto- og Traktorværksted Aps · Søndergade 69 · tlf. 75551333 · 6230 Røde Kro · KP Elektro · Østergade 60 · tlf. 74661380 · 6230 Røde Kro · Kaj Homilius Auto- Traktor - & Smedeværksted · Brystrupvej 16 · tlf. 74669532 · 6261 Bredebro · Boi

Davidsen Maskinforretning Aps · Brede Bygade 48 · tlf. 74711338 · 6270 Tønder · Texas Have & Parkcenter Tønder · Midtengvej 2A, Toft · tlf. 73721616 · 6310 Broager · Carsten`s Maskinværksted · Nejsvej 18 · tlf. 74449494 · 6372 Bylderup-Bov · Petersens Smede &

Maskinforretning Bylderup-Bov A/S · Bovvej 2 · tlf. 74762236 · 6400 Sønderborg · Maskincenter Syd A/S · Stationsgade 3 · tlf. 74467364 · 6430 Nordborg · A/S Holger Jensens Maskinforretning · Stevninggade 13 · tlf. 74458545 · 6430 Nordborg · Hans Jørn Hvid ·

Holmvej 32 · tlf. 74459689 · 6630 Rødding · Schmidts Traktor- & Plæneklipperservice · Gammelmark 1 · tlf. 74845090 · 6630 Rødding · P.N. Maskiner A/S · Koldingvej 17 · tlf. 74551114 · 6650 Brørup · Brørup Traktor- & Maskincenter Aps · Stenbro Alle 10 · tlf. 75382024

· 6670 Holsted St. · Preben Paaske Aps · Søndergade 30 · tlf. 75392067 · 6752 Glejbjerg · Glejbjerg Motor og Slibeservice · Boldingvej 11 · tlf. 75198312 · 6760 Ribe · A.P. Jørgensen · Plantagevej 12 · tlf. 75420977 · 6830 Nr. Nebel · Blåbjerg Cykler & Plæneklipperservice

· Toften 9 · tlf. 75287146 · 6870 Ølgod · Ole Jakobsen Maskinforretning A/S · Østvej 7 · tlf. 75245622 · 6870 Ølgod · Gaarde Smede- og Maskinforretning A/S · Stationsbakken 13 · tlf. 75241066 · 6920 Videbæk · Vibo Maskiner A/S · Nygade 17-19 · tlf. 97171677 · 6950

Ringkøbing · Holmsland Maskinforretning · Vestervang 3, Kloster · tlf. 97337211 · 7200 Grindsted · Bakke Regn · Brunbjergvej 56 · tlf. 75348333 · 7200 Grindsted · Benny Lauridsen · Parallelvej 3 · tlf. 75337508 · 7200 Grindsted · Grindsted Maskincenter A/S · Varde

Landevej 26A · tlf. 75322500 · 7330 Brande · Brande Maskincenter Aps · Fynsvej 1 · tlf. 97182100 · 7400 Herning · A. Flensborg Herning Maskinfabrik A/S · Mørupvej 13 · tlf. 97126300 · 7430 Ikast · ABC Maskinudlejning A/S · Eli Christensensvej 74 · tlf. 97250900 ·

7441 Bording · Vibo Maskiner A/S · Klochsvej 67 · tlf. 86862444 · 7500 Holstebro · Skou Park & Have · Bukdalvej 15 · tlf. 96137700 · 7830 Vinderup · Vinderup Smede & Maskinforretning A/S · Nr. Bjertvej 7 · tlf. 97441700 · 7870 Roslev · Kaptains Smede & VVS ·

Bystedvej 2 · tlf. 97592544 · 8000 Århus C · Elite Plæneklipper Service A/S · Finderupvej 10 · tlf. 86156301 · 8260 Viby J · EH Maskinservice · Jens Juulsvej 8 · tlf. 86288466 · 8444 Balle · Rosmus Smedie · Bækkevej 8 · tlf. 86337078 · 8471 Sabro · Lading Maskinforretning

I/S · Viborgvej 854 · tlf. 86948466 · 8600 Silkeborg · Silkeborg Plæneklipper-service · Thrigesvej 26 · tlf. 86825000 · 8600 Silkeborg · Vangvedvængets Smede- og Maskinforretning · Vangvedvænget 1 · tlf. 86853222 · 8700 Horsens · Aaes Smede- & Maskinforretning

· Engmarksvej 28 · tlf. 75669022 · 8722 Hedensted · Motor-Centret · Bredgade 28 · tlf. 75892099 · 8800 Viborg · Viborg Mini Traktor · Favervej 12 · tlf. 86612499 · 8830 Tjele · EN-Motor Service · Kirkegade 29 · tlf. 86651200 · 8850 Bjerringbro · Hjorthede Farm-Service

· Hjorthedevej 52 · tlf. 86686066 · 8963 Auning · Auning Traktor og Maskinværksted · Østergade 32 · tlf. 86483040 · 8990 Fårup · Asferg Smede- og Maskinforretning I/S · Østergade 8 · tlf. 86443344 · 9200 Ålborg Sv · S.D. Kjærsgaard A/S · Nibevej 335 · tlf. 98343433

· 9320 Hjallerup · Hjallerup Maskinforretning A/S · Navervej 1 · tlf. 98281411 · 9362 Gandrup · Gandrup Plæneklipperservice Aps · Borgergade 100 · tlf. 98259712 · 9380 Vestbjerg · Maskin Service Nord · Vang Mark 2 · tlf. 98297373 · 9460 Brovst · Øland Smede og

Maskinforretning · Hammershøj 32 · tlf. 98236200 · 9500 Hobro · Agrotek A/S · Lupinvej 15 · tlf. 96574700 · 9530 Støvring · Støvring Maskinforretning · Mercurvej 7 · tlf. 98374277 · 9550 Mariager · Hou Motor og Plæneklipperservice · Hyrdehøjvej 1 · tlf. 98541713 ·

9560 Hadsund · Ranch`s Maskinforretning · Smedevænget 1 · tlf. 98571109 · 9570 Vemb · Vemb Smede & VVS · Industrivej 30 · tlf. 97481628 · 9690 Fjerritslev · HP Autoservice · Vestergårdsvej 18 · tlf. 98212287 · 9700 Brønderslev · Manna Traktor · Bredningen 103

· tlf. 98887611 · 9700 Brønderslev · Brønderslev Maskincenter A/S · Østergade 78 · tlf. 98822300 · 9750 Østervrå · Østervrå Motor- og Cykelcenter · Hjørringvej 408 · tlf. 98951216 · 9800 Hjørring · J.P.S. Entreprenørmateriel · Vandværksvej 25 · tlf. 98928382 · 9800

Hjørring · Hjørring Maskincenter A/S · Læsøvej 9 · tlf. 98921833 · 9850 Hirtshals · Bojes Auto og Knallertdele · Mygdalvej 6 · tlf. 98971625 · 9900 Frederikshavn · JM Maskinservice · Sæbyvej 60 · tlf. 98486777

GRØNT MILJØ 5/2004 9


En lille farlig blodsuger

Skovflåten, der breder sig, kan overføre ubehagelig og farlig smitte

Det er slut med ubekymret

at gå rundt med bare ben

i det høje græs - hvad enten

man er anlægsgarter og skovarbejder

på job eller bare nyder

fritiden. Det skyldes den

lille skovflåt der breder sig

mere og mere. Dens bid kan

overføre sygdomme som TBE

og borreliose der ligner meningitis.

Der er årligt 6-7.000

infektioner med borreliose

som kræver lægebehandling

og de 2-300 tilfælde udvikler

sig alvorligt.

At skovflåten breder sig

hænger bl.a. sammen med de

gode kår for råvildtet der er

yndede skovflåt-værter. Man

har talt over 200 flåter på et

råvildt. Derfor kan blot en lille

stigning i råvildtbestanden

hæve antallet af skovflåter betragteligt.

Der er flest skovflåter

i Østdanmark hvor der også

er mest råvildt.

Skovflåten lever i beskygget

halvhøjt græs og findes mest i

skove. Den findes også i bl.a.

krat og tilvoksede enge, men

undersøgelser viser at antallet

falder markant uden for skoven.

Sandsynligheden for skovflåter

i haver er ikke stor og afhænger

af om der kommer

værter i haven, især rådyr.

Større er risikoen i sommerhusområder.

Flåter optager og udskiller

vand over huden og ynder

derfor ikke bagende sol, men

helst et fugtigt og køligt sted.

Bliver det for varmt søger den

mod jorden for ikke at tørre

ud. Dyret er mest fremme i juni

og juli, men er allerede aktivt

når jordens temperatur er

over 3-4º C. På grund af inkubationstiden

er der flest sygdomstilfælde

i eftersommeren.

Tre blodmåltider

Skovflåten (Ixodes ricinus) er

en blodsugende parasit der

ligner en lille edderkop. Den

er en mide beslægtet med edderkoppen

og har som denne

otte ben og intet separat hoved.

Skovflåtens munddele lig-

10

ner et hoved, men er skarpe

stiletter til at stikke og et spyd

med modhager til at suge blod

fra pattedyr og fugle. Det sker

ikke tit at flåten suger blod.

Tre måltider bliver det til i

dens tre-årige liv, ét i hver af

dens stadier som larve, nymfe

og voksen. Dyret kan altså leve

et års tid af ét måltid blod.

Larven er på størrelse med

et knappenålshoved og har tre

par ben. Som nymfe er dyret

brunt til sort og har fire par

ben. Den voksne hun er ca. 2-4

mm lang og sort med rød bagkrop.

Den voksne han er helt

sort og kun halvt så stor.

Når en flåt søger vært klatrer

den op i spidsen af et græsstrå

eller lignende. Det gør

den hver morgen med mindre

det blæser eller regner meget,

og bliver det for varmt omkring

middagstid kravler den

ned igen. Er chancen der, hager

flåten sig fast på værten,

finder et godt sted og suger

blod i nogle dage. Bagefter lader

flåten sig falde til jorden

hvor den skjuler sig, fordøjer

og skifter stadie.

Larver suger især blod på

mus. Nymfer og voksne suger

blod fra både fugle og mindre

og større pattedyr som mus,

pindsvin og rådyr. Mennesker

får oftest smitten fra nymfer

som der er ti gange flere af

end voksne. Som voksen er det

tilmed kun hunnen der suger

En kraftig rødmende ring omkring

bidet er tegn på borreliose. Foto

fra www.skovognatur.dk.

blod. Den voksne han lever af

det blod den tog som nymfe

og skal kun gøre én ting: parre

sig med en hun som derefter

lægger 1500-3000 æg. Kun de

færreste flåter når så langt.

11 andre flåter forekommer

almindeligt i Danmark, men

kun skovflåten har betydning

for mennesker. De øvrige vil

enten ikke bide mennesker eller

findes i et miljø hvor mennesker

ikke færdes, typisk i reder

hos mus eller fugle.

Risikoen

Det er i sig selv ikke farligt at

skovflåten suger blod på mennesker.

Den efterlader normalt

kun en lille rød hævelse ligesom

et myggestik. Masser af

bid bliver hverken opdaget eller

fører til nogen smitte.

Problemet er nogle flåter

kan bære sygdomsfremkaldende

bakterier og vira som kan

overføres til værten når flåten

bider. Oftest er tale om bakterien

Borrelia der udvikler boreliose

og TBE-virus (Tickborne

Encephalitis virus) der udvikler

TBE. Dem får flåten fra de dyr

den suger blod fra uden selv at

blive syg. Smitten hjælpes på

vej af flåtens spyt der har stoffer

der både hæmmer blodet i

at størkne og bedøver immunforsvaret

på sugestedet.

Risikoen er i praksis begrænset.

Det er kun 5-10% af skovflåterne

der er inficeret, og en

Flåtens munddele i elektronmikroskop.

I midten spydet med modhager.

Foto fra Jørgensen (2003).

inficeret flåt bærer normalt

kun én sygdomsfremkaldende

bakterie eller virus ad gangen.

Selv om man bides af en inficeret

skovflåt er det ikke sikkert

at man selv smittes, og

hvis man alligevel bliver det, er

det kun nogle smittede der

udvikler sygdommenes farlige

stadier. Statistisk set skal der

flere hundrede bid til før man

smittes. Sygdomstallene skal

ses i forhold til at Danmarks

skove og natur besøges hvert

år 150 mio. gange.

Borreliose

Borrelia-bakterien kan fremkalde

sygdommen borreliose

(Lymes sygdom, Lyme Borreliose).

Efter en inkubationstid

på typisk en til fem uger ses

oftest, men ikke altid, en rødlig

ring rundt om flåtbidet.

Udslettet kan også forekomme

steder hvor man ikke er bidt.

Samtidig ses forbigående influenza-lignende

symptomer,

mens udslættet heler sig selv

efter nogle måneder.

Efter få uger til et halvt år

udvikler 10-15% af de smittede

neuroborreliose med bl.a.

nervelammelser, oftest i ansigtet.

En risiko er også hjernehindebetændelse

(meningitis),

ledbetændelse, hjertebetændelse

og kroniske hævelser og

misfarvninger omkring bidet.

Sygdommen kan ikke forebygges

og man bliver ikke immun

efter et angreb. Sygsommens

farlige retninger kan

dog forebygges antibiotisk. Diagnosen

kan stilles ud fra sygehistorien

og udslættet. Efter

tre måneders infektion kan

man også måle om der er antistoffer

i blodet.

TBE

TBE-virus kan fremkalde et noget

lignende forløb. Omkring

en tredjedel har et mildt eller

helt symptomfrit forløb. En

tredjedel får influenza-lignende

symptomer og så ikke mere.

Den sidste tredjedel kan

udvikle hjernehindebetændel-

GRØNT MILJØ 5/2004


se, hjernebetændelse eller betændelse

i hjerne- og rygmarvsvævet.

Børn og unge går

oftest fri, men ældre rammes

ofte hårdt. Det kan være nødvendigt

med længerevarende

hospitalsophold og 1-2% dør.

Permanente følgesygdomme

kan optræde i form af f.eks.

migræne, depression og koncentrationsbesvær.

Der kendes ingen behandling,

men man kan glæde sig

over livslang immunitet hvis

man har haft smitten. Vaccinering

er også mulig. Undersøgelser

fra Østrig viser en beskyttelsesgrad

på 95-100%,

men det vides ikke hvor længe

det holder. Diagnosen kan stilles

efter ca. to ugers infektion.

I Danmark er der kun kendte

tilfælde på Bornholm. En

nylig undersøgelse af Landbohøjskolen

og Odense Universitetshospital

har imidlertid

vist at virussen kan forekomme

over hele landet.

Andre sygdomme

Skovflåterne kan også overføre

andre sygdomme. Ehrlichiose

er først opdaget for nyligt.

Den forårsages af en bakterie

der angriber de hvide blodle-

gemer og giver influenza-lignende

symptomer en uges tid

efter flåtbiddet. Langt de fleste

bliver raske af sig selv uden

komplikationer. Infektionen

kan behandles effektivt med

antibiotika. Udslæt er sjældent.

Det kan ikke udlukkes at

også andre lidelser senere kan

relateres til skovflåtbid.

Risiko og forebyggelse

Smitterisikoen kan dæmpes

ved at forebygge bid. Det kan

man gøre ved at gå på anlagte

stier hvor der praktisk talt ikke

er flåter. Færdes man i højt

græs, kan man have gummistøvler

eller andet langt fodtøj

på og lange bukser. Så lader

flåterne sig enten falde af sig

selv. Ellers kan de børstes af eller

dræbes. Skovflåten overlever

næppe 20-25 minutter i

tørretumbler eller flere dage i

en varm taske. Det er en fordel

med mørkt tøj, da lyse ting tiltrækker

skovflåten.

Hvis man færdes meget i

skoven er det dog næsten

uundgåeligt at man af og til

får en skovflåt. Man bør derfor

efter skovturen undersøge

hele kroppen, gerne foran et

spejl når man er i bad.

Det er ikke nok at tjekke benene.

Flåten kravler rundt og

udser sig helst et varmt, fugtigt

og mørkt sted som skridt,

knæhaser og armhuler. Der

sætter den sig fast med sit

spyd og giver sig til at suge

blod. På den voksne hun svulmer

bagkroppen op så flåten

kan blive 1½ cm lang og ligne

en stor grålig bønne. Nymfen

bliver til en lille rund sort kugle.

Man mærker normalt ikke

noget fordi spyttet lokalbedøver

og normalt mærker man

heller ikke at flåten hænger

på. Ofte opdager man først

flåten når man ser den.

Efter nogle dage har flåten

fået blod nok og forlader værten.

Det bør man dog ikke

vente på. Det tager nemlig tid

for bakterierne at komme fra

flåt til vært. Hvis man derfor

fjerner flåten inden for det

første døgn er risikoen for

bakterie-smitte minimal. Virus

smitter derimod hurtigt, så her

gælder det om at fjerne flåterne

før de finder et sted at

suge blod, og det er de gerne

et stykke tid om.

En flåt der har bidt sig fast

fjernes bedst med en speciel

flåt-tang eller en smal pincet.

Voksen skovflåthun i en bladspids

hvor den lurer på at hage sig fast i

et dyr elelr menenske. Den er 2-4

mm lang, men den røde bagkrop

kan svulme op til 15 mm længde

når den suger blod. Foto: Biofoto.

Til nød kan neglene bruges.

Man tager fat om skovflåten

så langt nede om spydet som

muligt uden at den går i stykker.

Så trækker man langsomt

og sejt, indtil den slipper. Man

må ikke klemme på flåtens

krop. Så risikerer man at den

tømmer sin mave hvor borrelia-bakterien

findes. Drop de

gamle husråd med at brænde

den med en cigaret eller smøre

vaseline på. Man risikerer

igen at flåten sprøjter sit maveindhold

ind.

Hvis spydet bliver siddende

giver det normalt kun kløe og

irritation, men der er risiko for

infektion som når man får en

splint. Få den om muligt ud.

Man skal bagefter holde øje

med symptomer og kontakte

lægen hvis man får mistanke.

Det anbefaler Skov- og Naturstyrelsen

at gøre når den røde

borreliose-plet er over 5 cm.

Skovflåter reagerer på temperatur,

lugt og bevægelse.

Det forklarer hvorfor risikoen

for at få flåter er størst på en

varm dag, og at nogle mennesker

får massevis af flåter, men

andre aldrig får nogen. Det

kan også forklare hvorfor

hvidløg m.v. markedsføres som

forebyggende midler. Et andet

forebyggende middel er Autan

der reducerer risikoen noget.

Udenlandske undersøgelser

peger på at di-ethyl-toluamid

er mere effektivt, men

det er endnu ikke i salg. sh

KILDER

Andersen, Jean Vennestrøm (2004):

Skovflåten i de danske skove. Skoven

6-7/04.

Andersen, Jean Vennestrøm (2004):

Personlige kommentarer 5.7.04.

Brandt, Carl J. (2004): Centraleuropæisk

hjernebetændelse (Encephalitis).

www.netdoktor.dk.

Brandt, Carl J. (2004): Skovflåter og

tæger, hvordan fjerner jeg dem?

www.netdoktor.dk.

Clausager, Jesper; Peter Schwartz:

Skovflåter (tæge-/skovflåtbid).

www.netdoktor.dk.

Jørgensen, Bruno Bilde; Per Moestrup

Jensen (2003): Skovflåten. Skov &

Landskab. Park- og landskab videnblad

11.2.2.

Pedersen, Court; Ole Davidsen (2004):

Borreliose (Skovflåtbid). www.netdoktor.dk.

www.skovognatur.dk/flaat

GRØNT MILJØ 5/2004 11


Planteskoler under

stigende pres

Året 2003 var i hvert fald for

mange planteskoler, især

skovplanteskoler, en barsk oplevelse

med faldende omsætning,

hård konkurrence og

knebent overskud. Det oplyste

planteskoleejer Peter Schjøtt i

sin firmandsberetning på

Dansk Planteskoleejerforenings

generalforsamling. Han

beklagede at konkurrencen

ikke altid skete på lige vilkår.

Planteskolebranchen går i

fremtiden også glip af det meste

af den direkte EU-støtte i

form af hektartilskud. Efter en

ny definition er planteskoler,

der producerer vedplanter,

som hovedregel ikke længere

med i ordningen.

Giftig asfalt skal

fortsat genbruges

Indholdet af PAH (polyaromatiske

kulbrinter) i asfaltbelægninger

fra før midten af 60’erne

ligger oppe omkring 10% -

altså væsentligt over de 0,1%

der er grænseværdien for

hvornår affald er klassificeret

som farlig. Miljøstyrelsen mener

dog ikke at genanvendelsen

skal begrænses. Når bekendtgørelsen

skal udvides til

også at omfatte asfalt, vil styrelsen

sikre sig at den udformes

så det fortsat bliver muligt

at genbruge den gamle asfalt

Læs mere på www.dakofa.dk.

Hækklipper deler

og opsamler afklip

Garden Grooms nye hækklipper

‘Safety Hedge Trimmer’

nøjes ikke med at klippe hækkens

kviste af. Med en roterende

kniv skæres de også i småstykker

og pakkes i en beholder

- og man undgår også at

klippe ledningen over. Klipperen

er 76 cm lang, vejer 4 kg

og har en 430W elmotor. Beholderen

er ikke stor, men kan

erstattes af en større opsamlingspose.

Der er endnu ingen

dansk importør, men se på

www.gardengroom.com.

12

Krydsende stier skal krydse i en ret vinkel på spillelinien

og mindst 30 meter fra et landingsområde.

Sikkerhedshensyn er en vigtig

del af golfbaners planlægning.

De små hårde bolde kan ramme

både spillere og andre som

færdes på og omkring banen,

på stier og ved bygninger. Folk

kan blivet slået til lirekassemænd

og i værste fald det der

er værre. Derfor er der adfærdsregler

på banerne. Man

skal f.eks. afvente klartegn fra

folk i risikozonen hvor man

skal slå. Man skal heller ikke

slå mod en green uden flag

for det betyder at der er personale

eller spillere på den.

Sådanne adfærdsregler er

dog ikke nok. Norges Golfforbund

anbefaler derfor nu

sikkerhedszoner som skal indbygges

i banens design. De

forebygger de fleste farlige situationer,

men ikke alle - og

slet ikke bolde der bevidst slås

i en forkert retning.

Sikkerhedszonerne er baseret

på undersøgelser om hvor

boldene lander. 92% af alle

bolde lander inden for 15 grader

på hver side af spillelinien,

mens 99% lander inden for en

75 meter bred zone eller 30

grader på hver side af spillelinien.

Sikkerhedszonen tager

også højde for slaglængden.

En normal spiller slår 100 meter

med et 9-jern og 200 meter

med en driver, men en skrappere

spiller kan slå kuglen

endnu længere ud.

Topografien kan udvide eller

mindske sikkerhedszonerne.

De behøver f.eks. ikke være

så store hvor man spiller op

adbakke og mod forhindringer

eller hvor der er en vandhazard

på den ene side af fairwayen.

Der forudsættes i øvrigt

at vandløb, skov og ikke

fredede vådområder kan ligge

inden for sikkerhedszonen.

Det anbefales at der er 60

meter fra spillelinien til nabogrænsen,

dog mere hvis banen

grænser til en bebyggelse.

Motorveje og andre større bilveje

er ekstra følsomme grænser.

Her skal 30 graders-reglen

følges. Ved mindre veje kan

man nøjes med mindre.

Stier på tværs af banen kan

være et sikkerhedsproblem,

især når folk pludselig dukker

op fra bevoksningen lige ud

for udslagsstedet. Stier må

derfor ikke krydse banen nær

landingszonen og når det alligevel

sker, bør det være i en

ret vinkel i forhold til spillelinien.

Tæt vegetation må heller

Når udslagsstedet er en større vej må spillelinien lægges

mindst 30 graders vinkel væk fra vejen.

Ingen hårde golfbolde lige i bolden

Sikkerhedsafstande anbefales til planlægning af golfbaner

ikke forekomme nærmere end

ti meter uden for semiroughen.

Der bør være skilte der

advarer golfspillere og fodgængere/ryttere

før de når ind

i farezonen.

Der bør være mindst 10 meter

mellem stier og udslagssteder

og 30 meter mellem stier

og landingsområdet. Ind imellem

skal 15 graders-reglen følges.

Ingen vej eller sti bør endvidere

passere nærmere end

30 meter fra en greens kant.

Bag om green kan mindre afstande

dog gå an hvis stien er

synlig fra alle de vinkler hvor

der spilles indtil greenen.

Afstanden mellem parallelle

fairways bør være mindst 60

meter målt fra spillelinierne,

og landingszonerne bør ligge i

god afstand. Green må ikke

ligge inden for en 15 graders

vinkel til udslaget fra et teested.

Der anbefales mindst 20

meters afstand fra green til

udslagslinien. Endelig anbefales

at afstanden mellem to tilstødende

green er mindst 20

meter. sh

KILDE

Sikkerhedsanbefalinger i forbindelse

med anlæg af golfbaner. Norges Golfforbund,

oversat af Eva Meyle. Greenkeeperen

2/2004.

GRØNT MILJØ 5/2004


Landmænd vil

dyrke miljøvenligt

Støtten til miljøvenligt jordbrug

(MVJ-ordningen) er i år

pludselig blevet en succes.

Arealet der er søgt støtte til er

2-3 gange større end sidste år,

og det passer som fod i hose

med Vandmiljøplan II og III,

skriver Landbrusgavisen

(4.6.04). Ansøgningerne er

mest rettet mod miljøvenlig

drift af græsarealer. Denne

støtte har før kun omfattet

ekstensive arealer ved vandløb

m.m., men omfatter nu også

agerjord. Det er med til at forklare

de mange ansøgninger

som også skal ses i lyset af næste

års EU-reform hvor produktion

og støtte gradvis skal skilles

ad.

Golfbolden ruller længere og

hurtigere når green er tromlet.

Det kan spillerne godt lide. Og

bare man tromler let, komprimeres

vækstjorden ikke så meget

at det gør noget. Det skriver

Lasse Lindholm, Prodana

Seeds, i Greenkeeperen (2/04).

I forsøg på Penn State University

steg boldhastigheden

når green blev tromlet let 1-2

gange om ugen. Samtidig steg

vækstjordens rumvægt kun fra

1,10 g/cm 3 til 1,13-1,15 g/cm 3

og infiltrationen var uforandret.

Det nåede man også

frem til i forsøg på Ohio State

University hvor man brugte en

‘True Surface vibrationstromle’.

Den består et sæt på tre

vibratortromler der vejer

som et klippeaggregat og

monteres på en klipper.

Hvor hurtig og let bolden

ruller på green måles standar-

SkeletMuld fra

Solum-gruppen

Såkaldt rodvenlig befæstelse

kombinerer vækstjord og befæstelse

så træer får et supplerende

rodvolumen under belægninger.

Bundsikringslag og

eventuelt også bærelag udføres

med et bærende skelet af

sten imellem hvilke rødderne

kan gro i de sand- og/eller

muldfyldte hulrum. Skeletjord

og gartnermakadam er andre

udtryk for dette produkt som

nu også Solumgruppen leverer

under navnet SkeletMuld. Det

er baseret på enten singels og

skærver (her 32-80 mm) eller

paksten (her 80-150 mm) blandet

med muld så højst 80% af

hulrummet fyldes op. Specialblandinger

kan bestilles.

Spillerne kan lide at bolden ruller let - og let tromling skader ikke jorden.

Let tromling får kuglen til at rulle bedre

diseret som Ball Roll Distance

(BRD) der angiver et givet

slags trillelængde. Den øges

med gennemsnitligt 15% når

greenen tromles regelmæssigt

med vibrationstromlen.

Tromlingen kan med fordel

udføres efter topdressing hvor

sandet vibreres ned i jordoverfladen,

hvorved man bl.a. undgår

problemer med sand i klippemaskinen.

Tromlingen anføres

også at være en fordel når

greens anlægges, bl.a. fordi

overfladen hurtigere bliver robust

til klipning.

Tromlingen kan dog overdrives,

selv med lette tromler. I

forsøg på North Carolina State

University viste det sig at over

fyrre tætliggende tromlinger

på sandopbyggede greeens og

to tromlinger på jordgreens

hævede jordens rumvægt for

meget. sh

































GRØNT MILJØ 5/2004 13


Der bør ikke eksproprieres

for at få golfbaner

Grundloven skrider, advarer advokat

‘Almenvellets nødvendige behov

er sjældent private initiativer

som golfbaner’. Sådan skriver

advokat Niels Lyhne i sin

artikel ‘Ekspropriation til golfbaner

- skrider grundloven?’.

Og han mener at grundloven

faktisk skrider i de tilfælde

hvor kommuner vil ekspropriere

landbrugsejendomme for

at få jord til golfbaner.

Der er tre krav til ekspropriation:

Det skal ske ved lov, det

skal begrundes med at det er

nødvendigt for almenvellet,

og det skal ske mod fuld økonomisk

erstatning. Men kan

lovkravet klares blot ved at

henvise til en kommune- eller

lokalplan? Kan en golfbane siges

at være nødvendig for almenvellet

når der oprindeligt

var tænkt på langsigtede investeringer

i veje, jernbaner, forsyningsnet

og byudvikling? Og

er erstatningen stor nok når

bevisbyrden for tabet påhviler

den der er eksproprieret fra?

14

Det mener Niels Lyhne ikke.

I golfbaneprojektet i Fladbro

ved Randers skulle en bane

udvides og kommunen

ville ekspropriere fordi to

brødre ikke ville sælge deres

slægtsgård. Er det rimeligt?

„Jeg mener nej, da adgang til

at spille golf på en større bane

end den eksisterende ikke er

en nødvendighed for almenvellet,“

skriver Niels Lyhne.

Som følge af medieomtalen er

sagen stillet i bero.

I et projekt ved Brejning i

Børkop Kommune vil man som

led i fritidsprojektet ‘Kellers

Park’ have en golfbane og håber

på at det bliver en ‘landskendt

attraktion’. Også her er

ekspropriation inde i billedet

fordi en gårdejer ikke vil sælge

sin slægtsgård. „Er håbet at

lige netop denne golfbane -

blandt mangfoldige andre -

bliver en landskendt attraktion

og en nødvendighed for almenvellet?“

spørger Lyhne.

Gamle flådeege til HMS Victory

Lord Nelsons krigsskib HMS Victory, der kan ses i Portsmouth

den dag i dag, blev bygget af 6000 træer hvoraf 90% var eg.

Skibet, der blev søsat i maj 1765, var med i Napoleon-krigenes

store søslag, bl.a. som flagskib i slaget ved Trafalgar 21.

oktober 1805. I anledning slagets 200 års jubilæum skal skibet

renoveres, og det sker med egetræer som den gode lord

selv beordrede plantet i Forest of Dean for 200 år siden.

Samme Nelson var også med i slaget på Reden ved København

i 1801 og vendte seks år senere tilbage og erobrede

næsten hele den dansk-norske flåde. Det var efter denne

traumatiske begivenhed at man plantede de danske flådeege.

HMS Victory er det ældste tjenstdygtige krigskib i verden,

stadig bemandet af den engelske flåde selv om skibet

sluttede i aktiv tjeneste i 1812. I dag indgår skibet i et maritimt

historisk center i Portsmouth. Se www.hms-victory.com.

Miljøprioriteret gennemfart hjælper

De såkaldte miljøprioriterede

bygennemfarter i mindre byer

forbedrer trafiksikkerheden

væsentligt. Det viser en ny undersøgelse

som Vejdirektoratet

har publiceret i rapporten

‘21 miljøprioriterede bygennemfarter’.

Her er antallet af

personskadeuheld nedsat med

30%. Før ombygningen blev 7

personer trafikdræbt i en 5-års

periode. I perioden 5 år efter

blev ingen dræbt. Midlerne er

f.eks. byporte, rundkørsler,

Rodskud undgås

med høje stubbe

Rodskud fra fældede træer

kan undgås hvis man laver en

høj stub. I hvert fald med bævreasp,

skriver ‘Skoven’ med

den svenske ‘Holmen Skog &

Virke’ som kilde. Efterlades en

1½ meter høj stub - hvad der

er nemt med moderne skovningsmaskiner

- kommer der

hverken rodskud eller vanris,

og stubben bliver til gavn for

fugle og insekter. Når der efterlades

en høj stub fatter rødderne

ikke at der ikke er en

Bjørnekloens naturlige fjender

Nye ikke-kemiske metoder undersøges

At udnytte kæmpebjørnekloens

naturlige fjender er måske

fremtiden når man skal have

has på det aggressive landskabsukrudt.

Skov & Landskab

er i gang med at undersøge

mulighederne blandt både

svampe, insekter og får.

„Vi arbejder på at udvikle

nogle helt nye ikke-kemiske

metoder til bekæmpelse af

bjørneklo. Det sker som led i

et EU-projekt der på europæisk

plan skal finde en langsigtet

løsning til begrænsning

af bjørneklo og lignende aggressive

arter, f.eks. japan-pileurt,“

fortæller projektleder

Hans Peter Ravn. Senest om et

år fremlægges en manual om

hvordan man bedst håndterer

kæmpe-bjørnekloen.

En af mulighederne er at

bruge organismer fra plantens

naturlige voksesteder i Kaukasus

som led i biologisk bekæmpelse.

I Kaukasus antager man

at bl.a. svampe og insekter sørger

for at bjørnekloen vokse så

aggressivt som i Europa hvor

hævede flader og vognbaneforskydninger

der reducerer

trafikhastigheden samt støtteheller

der gør det lettere for

gående og cyklister at krydse

vejen. Hastigheden er gennemsnitligt

faldet med 16%.

Som en tommelfingerregel er

antallet af personskadeuheld

proportionalt med kvadratet

på hastigheden. Det passer

godt med undersøgelsens samlede

resultat. Se rapporten på

www.vejdirektoratet.dk.

krone. Den fortsætter med at

pumpe vand op, men får ikke

energi tilbage fra bladene og

dør efterhånden. Kun når

stubben er lav, lægger roden

den rigtige strategi og danner

rodskud. Måske gælder det

også andre træer som birk og

ær der er gode til rodskud.

planten næsten er uden naturlige

fjender.

Forskerne fra Skov & Landskab

undersøger lige nu forskellige

bekæmpelsesmetoder

på forsøgsarealer i Måløv, Birkerød

og ved Århus. Samtidig

afprøves nogle af de allerede

kendte metoder, f.eks. græsning

med får der har været

brugt med stor succes. Fårene

skal græsse på det samme

areal i 7-8 år før bjørnekloen

er helt udryddet, men det er

f.eks. ikke afklaret om det er

frøene eller rødderne der

overlever så længe. Det undersøges

derfor hvor længe bjørnekloens

rødder kan overleve

under konstant græsning.

Også administrativt forbedres

mulighederne for at bekæmpe

bjørneklo. Fra 1. september

får amter og kommuner

mulighed for også at bekæmpe

bjørneklo på private

arealer. Så kan bekæmpelsen

koordineres bedre idet man

bl.a. lettere undgår at nye frø

spreder sig fra naboarealer.

GRØNT MILJØ 5/2004


Hækklipper med

firetaktsmotor

Honda har som den første

præsenteret en benzindrevne

hækklipper med fire-taktsmotor.

Den er meget renere end

totakteren og støjer også mindre.

Fire-takterens problem

med at den ikke må hælde for

meget er løst med den 360

grader vendbare mikromotor.

Derfor kan der klippes i alle

vinkler hvilket også lettes af et

let drejeligt håndtag. Den nye

klipper fås med dobbeltkniv

på 55 og 69 cm længde og en

model med en 69 cm lang enkeltkniv.

Tlf. 4634 2550.

Tager nederlandske

blomsterløg hjem

Thuesen Jensen A/S, der er

kendt for sin handelsvirksomhed

med udstyr til sommerblomster

m.m., er nu også begyndt

at handle med blomsterløg

fra den nederlandske

virksomhed Verver Export.

Verver, der i forvejen eksporterer

til det franske marked,

tilbyder et stort sortiment der

er beskrevet i et katalog på

over 50 sider. Tlf. 7020 5222.

En nyhed fra Verver i år er den

dobbelte og sentblomstrende tulipan

‘Lion d’Or Elite’ i gule farve

med orange skygge.

Designfliser i beton fra Andresen

Andresen & Co. Natursten A/S

er som navnet antyder mest

kendt for at levere natursten,

men med Diephaus-sortimentet

i designfliser er betonprodukter

også kommet med. Fliserne

leveres med en overflade

der enten er kugleblæst,

sandblæst, børstet, slebet eller

præget med et mønster af

f.eks. stenskifter. Behandlingerne

kombineres med flere

forskellige farver. Formatet er

mest 40x40 eller 50x50 cm og

tykkelserne mest 4-5 cm. Er

fliserne tyndere - hvad nogle

af dem er - bør de lægges på

et bundet bærelag med mindre

der er indstøbt stålarmering.

Slebne overflader, der er

glatte i væde, bør generelt

forbeholdes indendørs eller

overdækkede forhold som generelt

også er i fokus i Andresens

brochure. De sand- og

kuglebæste og børstede overflader

med større friktion er

skridsikre og kan ligne stokket

og brændt natursten. Prisen

varierer fra 179 til 389 kr. pr.

m 2 . Der er specialprodukter til

trapper, herunder buede og

vinklede trappesten. Tlf. 7466

1420. www.andresen.dk.

GRØNT MILJØ 5/2004 15


Vildokser og vildheste i Vildmosen

På en fredet strandeng forsøger Nordjyllands Amt sig med en ny form for naturpleje

Af redaktør Steffen Byrsting, Skov & Land, og skov- og landskabsingeniør Jens Vinge, Nordjyllands Amt

Projekt ‘Urokse i Vildmosen’

blev sat i gang lørdag den

20. december 2003 da seks

køer og to tyre blev sat ud på

strandengs- og kærområdet

øst for selve højmosen. Her

skal de bidrage til at opfylde

fredningens formål ved at udføre

naturpleje i henhold til

plejeplanen for området.

Og hvori består så det nye?

Kvæg har jo været anvendt til

naturpleje i mange år. Naturlig

afgræsning er svaret. Ved alle

andre projekter hvor kvæg er

brugt til at pleje naturarealer,

har der nemlig været tale om

sommergræsning hvor dyrene

enten er slagtet eller er blevet

fodret og opstaldet efterår og

vinter igennem. Så kan man

have flere dyr på græs i vækstsæsonen

og dermed en større

kødproduktion. Til gengæld er

indsatsen med pasning og fodring

meget større.

Fidusen i Projekt Urokse er

at Nordjyllands Amt har valgt

nogle dyr som kan klare sig

selv hele året rundt - et af de

karakteristiske træk ved naturlig

afgræsning. Til gengæld er

der ikke så mange dyr pr. arealenhed

som ved sommergræsning

hvor bestanden ofte

er på 1,0 dyreenhed pr. hektar.

Uden fodring er det senvinterens

fødemængde der som en

flaskehals afgør det mulige antal

dyr, og den naturlige tæt-

16

hed er ofte højst 0,3 dyreenhed

pr. hektar. Man skal derfor

ikke regne med stor kødproduktion,

men til gengæld

er arbejdsindsatsen lille.

Otte dyr på 40 hektar giver

kun 0,2 dyreenhed pr. hektar,

så der har også været plads til

to vilde hopper og en vildhingst.

Dermed er der flere

forskellige planteædere på

spil. Det er et andet karakteristisk

træk ved naturlig afgræsning.

Den biodiversitet som

frembringes eller bevares har

været et vigtigt argument for

at forsøge sig med projektet.

Naturlig mosaik

Ved naturlig græsning bliver

de grove dele af vissent græs

og andre urter ædt sammen

med bark og kviste på træer

og buske. Sommerens urter

græsses derimod ikke så hårdt.

Derfor er der mere blomsterflor

og flere plantefrø. Det giver

en naturlig mosaik i plantedækket

med flydende overgange

fra kort græs til træer.

Traditionel sommergræsning

går hårdere ud over græs

og urter og mindre ud over

træer og buske. Det medfører

mere opdelte vegetationstyper

og mindre overskydende biomasse,

herunder urters blomster

og frø.

Græsning om vinteren har

flere sidegevinster. Frøspred-

Tre af vildokserne har kælvet. Fødslerne er forløbet godt.

ningen via dyrenes pels, klove

og afføring bliver større på

grund af dyrenes færden sent

på året. At der kommer afføring

hele året frmmer et rigt

og specialiseret svampe- og insektliv.

Vintergræsning blotlægger

desuden pletter af mineraljord

så flere sårbare plantearter

at spire, herunder orkidéer.

Også en del insekter er

afhængige af bar jord.

Effektive buskryddere

Området som skal plejes bestod

på fredningstidspunktet

af mindre bevoksninger af

træer og buske med åbne områder

imellem. De åbne områder

er i dag groet til i bl.a. pil,

tagrør og brombær. Vildokserne

græsser på pilebuske i to

meters højde og på tagrør. Deres

tramp forventes at reducere

tagrørene fordi de tunge

dyr knækker de ilt-transporterende

rodstængler.

En anden del af fredningen

omfatter en fersk kultureng

samt strandeng og strandrørsump.

Her er formålet med

naturplejen ifølge plejeplanen

‘at fremme den biologiske diversitet

ved gennem afgræsning

at fremme de konkurrencesvage

arter i vegetationen

og skabe en struktur på engen

der tilgodeser ynglende og

rastende vadefugle’. Her forventes

at vildokserne og vildhestene

vil holde vegetationen

lav og artsrig, og at især hestene

begrænser mosebunke og

rørhvenearterne.

Både okserne og hestene er

‘græssere’ der æder den grove

planteføde som grove græsser

og vedplanter. Rådyr hører til

‘nipperne’ der går efter den

mere letomsættelige føde

uden for meget cellulose.

Næsten som urokser

Projektet bruger ikke betegnelsen

urokse uden grund.

Vildokserne på strandoverdrevet

ligner mere end nogen an-

den nulevende kvægrace deres

forsvundne vilde stamform.

Derfor er de også godt rustede

til at klare vinterens kulde og

fødeknaphed. Dyrene har aldrig

været på stald, og de er

vant til at klare sig selv under

åben himmel året rundt. Alligevel

er der opført et læskur

til dem ligesom de sikres adgang

til naturligt drikkevand

fra to mindre vandløb.

Okserne er resultatet af

mange års europæisk avlsarbejde

i Tyskland, en avl som

Danmark nu for første gang

tager del i. Fire kvægracer indgår

i det udsatte kvæg. I hver

finder man nogle af den oprindelige

urokses træk: lange

ben, adræt krop, store, fremadbuede

horn, sortbrune tyre

med lys rygstribe, rødbrune

køer samt stor forskel på størrelsen

af tyre og køer.

Fra Heck-racen har man hentet

god hårdførhed og vinterpels.

Racen er resultatet af et

avlsarbejde foretaget af brødrene

Heintz og Lutz som fra

ca. 1920 avlede på 15 gamle

europæiske racer for at genskabe

uroksen. Fra Chianinaracen

har man hentet den

rette størrelse. Fra Sayaguesa

har okserne fået farvetegning,

kropsform og hornform. Generne

fra Lidia har bidraget til

hornformen og kønsforskellene

i størrelse og farve.

Nordjyllands Amt udvalgte

tyske dyr fra Thüringen og fra

Soest nær Düsseldorf. Det skete

i samarbejde med foreningen

Nepenthes og Aage V.

Jensens Fonde og med de tyske

naturorganisationer Abu

og Salix som leverandører. Førertyren

er halvt Heck, halvt

Chianina. Ungtyren er halvt

Heck, halvt Lidia. Køerne er

ren Heck på nær én der er

halvt Heck, halvt Sayaguesa.

Vildhestene

De udsatte konik-heste kommer

fra Holland. Konik-hesten

GRØNT MILJØ 5/2004


Konikhest med vildkvæg i baggrunden. Forskellige planteædere med hver sine præferencer er karakteristisk for naturlig græsning. Foto: Jens Vinge.

samler egenskaberne fra Europas

sidste vildheste som forsvandt

i 1870. Konik-hestene

opstod da en professor Vetulani

i 1936 begyndte at avle på

de mest vildheste-lignende

polske heste for at få en hest

svarende til den forsvundne

vildhest. ‘Konik’ er det polske

ord for ‘lille hest’.

Vildheste er meget hårdføre.

De græsser på en anden

måde end vildokserne og har

derfor en anden, men nyttig

effekt som vegetationsplejere.

Især om vinteren æder de meget

af de visne planter. Vildhesten

finder føde i det stiveste

visne græs hvor de andre

planteædere giver op. Når

foderkvaliteten er lav, æder

hestene blot mere, op til 70%

mere end kvæg.

Transporten til Danmark

Efter udvælgelsen blev dyrene

bedøvet, indfanget og sat i karantæne

i 30 dage. Her blev de

testet for forskellige sygdomme

via bl.a. blodprøver. Alle

testresultater var heldigvis negative.

Okserne fik også de obligatoriske

gule mærker i ørerne

med et unikt nummer.

Samtidig blev modtagelsen

hjemme i Danmark forberedt

med diverse importpapirer og

opsætning af 5,5 km og 140

cm højt hegn med tre strømførende

tråde og alarm. Der blev

også konstrueret fangfolde

med fikseringsboks for at opfylde

den sidste del af importbetingelserne

for kvæg: embedsdyrlægens

isætning af

røde øremærker.

Uheldigvis mødte embedsdyrlægen

ikke op. Bagefter er

dyrene forsøgt øremærket ved

at fiksere dem med bedøvende

pile. Det er indtil nu lykkedes

at få mærket de to tyre

ved at en dyrlæge med gevær

og bedøvende pile er blevet

anbragt i en traktormonteret

vogn som er blevet kørt tæt

på dyrene. Man skal ind på

højst 30 meter skudafstand for

at pilene virker.

Denne fremgangsmåde kunne

dog kun anvendes to gange.

Så ville dyrene ikke medvirke

mere. De er i forvejen så

vilde og sky at man normalt

ikke kan komme dem nærmere

end 75 meter. Den resterende

øremærkning med røde

øremærker og den fremtidige

gule kalveøremærkning vil

derfor finde sted ved at dyre-

ne gøres mere tamme og lokkes

i en fangfold.

En publikumsmagnet

Indførelsen af vildokser og

vildheste i vildmosen er foregået

under stor offentlig bevågenhed

og interessen er stadig

stor. Amtet har søgt at imødekomme

interessen ved at etablere

en vigeplads med udsigtspunkt

på kystvejen langs dyrenes

hegning. Dermed håber

man at afhjælpe den lidt kaotiske

trafik med langsom, tæt

trafik hvor bilister stopper helt

op for at se dyrene.

Der er ikke noget at sige til

at folk kigger en ekstra gang,

for de naturlige græssere er

spændende at se. De er meget

varierede med hensyn til alder,

art og køn hvad sommergræssende

dyr ellers ikke er. Desuden

er vildokserne og -hestene

meget aktive og udfolder

en mere naturlig rolle og

adfærd. En del af det at kunne

klare sig selv hele året er også

at kunne klare fødslerne selv,

og det er lykkedes for tre af

køerne (hopperne foler ikke i

år). Den samlede bestand er

dermed oppe på 14 dyr.

Selv om dyrebørn er ekstra

interessante, må publikum

pænt blive uden for indhegningen.

På grund af fredningen

og dyrenes lunefulde temperament

er færdsel på arealerne

forbudt for andre end

amtets medarbejdere. En vildko

med kalv kan være endog

særdeles aggressiv.

Skov- og landskabsingeniør

Jens Vinge og den daglige

tilsynsmedarbejder må selvfølgelig

gerne færdes i det indhegnede

areal, da de er ansvarlige

for dyrenes trivsel. Det

er derved lykkedes Jens Vinge

at komme på skudhold og

tage artiklens billeder.

Umiddelbart har dyrenes tilstedeværelse

i området ingen

betydning for pilotprojektet

for en kommende Nationalpark

i Lille Vildmose, men det

kan ikke afvises at vildkvæget

og vildhestene senere udsættes

i et fremtidigt indhegnet

område mellem Tofte Skov i

syd og Høstermark Skov. ❏

Man kan læse mere om projektet og

dyrene på Nordjyllands Amts

hjemmeside:

www.nja.dk/serviceomraader/

naturogmiljoe/natur/lillevildmose/

projekturokse.htm

Her kan man også kan se videoer fra

udlandet optaget af Jens Vinge.

GRØNT MILJØ 5/2004 17


Terrænet scannes fra luften

Lasere giver stor punkttæthed i kortlægningen

Med laserscanning fra et fly

kan man få en hurtigere og

mere detaljeret terrænopmåling

end med personbåren

GPS-udstyr eller totalstation.

Det kan udnyttes i bl.a. naturgenopretning,skovkortlægning

og som projekteringsgrundlag

til f.eks. nye veje.

En laser udsender lys, i dette

tilfælde med en frekvens på

33.000 Hz (Hertz) der svarer til

66.000 glimt i sekundet. På

grundlag af lysets reflektering

kan laseren registrere overfladen.

Den registrerer også om

det målte punkt er noget andet

end terræn, f.eks. bevoksning

eller en bygning. I så fald

fjernes det gennem en matematisk

databehandling.

Højdenøjagtigheden er 10-

20 cm. Det er dårligere end

målinger med personbåren

GPS eller totalstation. Til gengæld

er de i gennemsnit kun

1,3 meter mellem hver laserscannet

punkt, hvor GPS-målinger

på naturarealer tit fore-

Salg og Service øst for Storebælt

Svogerslev Maskincenter A/S

Svogerslev Hovedgade 48

4000 Roskilde

Tlf.: 46 38 30 36

Fax: 46 38 30 76

Email: salg@svogerslevmaskincenter.dk

Website: www.svogerslevmaskincenter.dk

18

tages med 100 meters mellemrum.

Scanningen foretages

i en zig-zag-bevægelse idet

scanneren i flyet svinger hurtigt

fra side til side. På den

måde kan man scanne et ret

bredt bælte ad gangen.

Naturnær drift i ådale er et

eksempel på hvordan laserscanning

kan indgå i naturforvaltningen.

Når man ændrer

åernes vedligeholdelse, hæver

vandløbsbunden og sløjfer

drænsystemer er det godt for

naturen og miljøet, men kan

markerne stadig afvandes

godt nok? Her kan laserscanningen

med sine mange målepunkter

give et nuanceret billede

af forskellige afvandingsklasser

i et område.

Et andet eksempel er målinger

af vegetation. Laserstrålen

reflekterer både den diffuse

overflade i bevoksningen og

terrænoverfladen. Derfor kan

både vegetationens højde og

udbredelse måles. Det kan

f.eks. udnyttes ved inspektion

Laserscanning fra Lindholm ådal. I denne DTM-model (Digital Terrain

Model) er bygninger og træer fjernet og erstattet af højdedata fra det

nærmestliggende terræn. Illustration fra BlomInfo A/S

af højspændingsledninger

gennem en skov hvor træerne

ikke må være så høje at de

kan ramme ledningerne hvis

de f.eks. vælter i en storm.

I Danmark udføres laserscanning

af bl.a. BlomInfo A/S

der har afdelinger i København

(tlf. 7020 0226) og Århus.

Hedeselskabet Miljø og Energi

A/S har udnyttet teknikken til

kortlægning af ådale i Århus

Amt. Prisen for kortlægning

med laserscanning er de senere

år faldet markant på

grund af bedre teknologi og

større efterspørgsel. Laserscanningen

henvender sig dog stadig

primært til større projekter

da startomkostninger er høje

sammenlignet med traditionelle

kortlægningsmetoder.

Salg og Service vest for Storebælt

nellemann Have og Park AS

Bredskiftevej 20

8210 Århus

Tlf.: 86 24 54 00

KILDE

Fax: 86 24 37 Pedersen, 00 Niels Verner; Hans Jakob

Email: salg@nellemannhaveogpark.dk

Martinsen (2004): Lasere fra luften

kan opdage vand under jorden.

Website: wwwnellemannhaveogpark.dk

Vækst 2/2004.

GRØNT MILJØ 5/2004


Anlægsgartnere på vej mod tørre lommesmerter

Brancheanalyse i Erhvervsbladet peger på faldende økonomisk vækst i branchen

A nlægsgartnervirksomhederne

har faldende nettoomsætning,

og stadig flere

har underskud, en angrebet

egenkapital og retning mod

konkurs. Sådan lød meldingen

fra journalist Lars Roger Sørensen

i Erhvervsbladet den 9. juni

2004. Den er baseret på tal fra

Købmandsstandens Oplysningsbureau

og omfatter 199

anlægsgartnerselskaber i årene

fra 2000 til 2003

For de seneste tre afsluttede

regnskabsår er andelen af virksomheder

med underskud steget

fra 24,7% til 36,6%. Andelen

af virksomheder med angrebet

egenkapital er steget

fra 12,4% til 16,2%, mens andelen

af virksomheder med

konkursretning er steget fra

10,08% til 13,9%. Konkursretning

betyder at der både

tæres på egenkapitalen, og at

indtjeningen er negativ. Antallet

af virksomheder med vækst

er i samme periode faldet fra

60,4% til 36,6%.


Nettoomsætningen steg

8,8% fra 2000 til 2001 og 9,6%

fra 2001 til 2002. Fra 2002 til

2003 faldt den med 2,1%. Det

primære resultat faldt alle år

med henholdsvis 15,6%,

17,3% og 33,4%. Antallet af

ansatte steg fra 2000 til 2001

med 3,7%, men faldt de næste

år med 1,3% og 2,0%. Tallene

er vægtede gennemsnit så

virksomhederne vejer med den

størrelse de har.

Tallene dækker over store

forskelle. Lars Roger Sørensen

har opgjort topti for den bedste

indtjening og vækst fra

2002 til 2003. Bent Nygaard

Anlæg A/S vinder på indtjeningen,

mens Ingermanns Anlægsgartneri

A/S vinder på

væksten. Topti-listerne omfatter

mest større virksomheder i

Danske Anlægsgartnere, men

også enkelte hovedsagelig

små firmaer uden for Danske

Anlægsgartnere.

Tallene skal ses med det forbehold

at de kun omfatter sel-

































skaber, ikke personligt ejede

firmaer som der er mange af

blandt mindre anlægsgartnerfirmaer.

Købmandsstandens

Oplysningsbureaus lister omfattede

også landskabsarkitektfirmaer

og enkelte produktionsgartnerier.

Dem har

Lars Roger Sørensen fjernet på

grundlag af navnet, men kun

tjekket dem på topti-listerne.

Tallene for de enkelte virksomheder

svinger i øvrigt meget

fra år til år. Det kan bl.a.

hænge sammen med hvornår

større sager afsluttes. Økonomiske

indgreb på grund af generationsskifte

kan også medføre

forskelle fra år til år.

De relativt dårlige tal for

især 2003 kan hænge sammen

med det afdæmpede byggeri

forstærket af en vinter med

meget barfrost som ikke kaster

meget anlægsgartnerarbejde

af sig. At hjemmeserviceordningen

blev ophævet for haver

i 2002 har også påvirket

omsætningen.





”Imidlertid kan disse forhold

næppe give hele forklaringen

på hvorfor det tilsyneladende

står mindre godt til i branchen,”

siger Lars Aarup, formand

for Danske Anlægsgartnere.

”Der må også være nogle

dybere liggende problemer.

Det springer i øjnene at prisniveauet

kun giver plads til meget

små dækningsbidrag. De

er langt større i andre brancher.

På længere sigt er faget

nødt til at tage udfordringen

op for at få bedre økonomi så

vi ikke reduceres til et fag af

underleverandører.”

Eventuelt sort arbejde påvirker

også tallene. Som Danske

Anlægsgartneres direktør Stephan

Falsner siger til Erhvervsbladet,

forvrider sort arbejde

konkurrencen og kan derved

føre til faldende omsætning i

retskafne virksomheder. Hvis

en virksomhed selv udfører

sort arbejde fremgår det ikke

af Erhvervsbladets tal som derved

kan se for sorte ud. sh










GRØNT MILJØ 5/2004 19


Nye standarder om betonstøbning

Betonnormen DS 481 om produktion

af fabriksbeton og

støbning af sten, rør m.v. er afløst

af den europæiske standard

DS/EN 206-1 og af DS/EN

12620 om betonens tilslag.

Hertil kommer DS 2426 med

supplerende krav og præciseringer.

De nye standarder har

betydning for betonproducenter,

ikke direkte for anlægsgartnere

for hvem betonvarestandarderne

er relevante.

Det var i DS 481 de såkaldte

miljøklasser blev defineret,

men da al beton til udendørs

anlæg skal være i skrappeste

miljøklasse, har klasserne i

praksis ikke nogen betydning.

DS 481 og dens nye afløsere

handler heller ikke om de cementbundne

bærelag, bassinbunde

og enkle støbninger til

20

kantsten og stolper m.v. som

bruges i anlægsgartneriet.

Samtidig med de nye standarder

er der udgivet vejledninger,

DS/INF 154 og DS/INF

155, der beskriver de ændringer

som betinges af nye standarder.

Her gennemgås ændringerne

og deres konsekvenser

for betonproduktion og

støbning.

DS/EN 206-1. Beton – Del 1. Specifikation,

egenskaber, produktion og

overensstemmelse. Dansk Standard

2002.

DS/EN 12620. Tilslag til beton. Dansk

Standard 2004.

DS 2426. Beton – Materialer – regler

for anvendelse af DS/EN 206-1 i Danmark.

Dansk Standard 2002.

DS/INF 154. Vejledning i brug af DS/

EN 206-1 og DS 2426 Beton – materialer.

Dansk Standard 2004.

DS/INF 155. Vejledning – Brug af DS/

EN 12620, Tilslag til beton. Dansk

Standard 2004.

Lydbølger kan forudsige klintskred

Kridtklinter som Møns Klint er

af gode grunde turistmagneter,

men ikke helt ufarlige på

grund af risikoen for uventede

skred. De kan nu forudsiges

med en ny metode hvor man

måler lydbølger i klinten. Der

kan derfor slås alarm i tide,

skriver MiljøDanmark (03.04).

Metoden udvikles som et

EU-projekt af Danmarks og

Grønlands Geologiske Undersøgelse

(GEUS) i samarbejde

med forskere i England og

Frankrig der byder på lignende

kridtklinter. Metoden hører

til familien mikroakustik. Man

borer en sonde ind i klippen

og registrerer lydbølgerne i

klippen. Lydbølgernes intensitet

stiger lige inden et skred.

Instrumenterne kan dog endnu

kun registrere lydbølgerne i

en radius på 25 meter, så derfor

må man først indkredse de

steder hvor risikoen er størst.

Omkring hvert femte år

kommer der et stort skred på

Møns Klint hvor over 10.000

tons klint styrter ned. Det skete

senest 4. juli sidste år hvor

dele af Store Stejlbjerg styrtede

ned. Freuchens Pynt skred

ned den 4. marts 1998 og dele

af Dronningestolen skred ned

29. juli 1994 hvor en fransk turist

blev dræbt. Hertil kommer

flere mindre skred som der allerede

er kommet to af i år.

Årsagen til skredene er havets

erosion der underminerer

klinten. Risikoen stiger når

klinten er meget vandmættet

efter meget regn eller når klinten

er meget tør hvorved sammenhængskraften

i kalken falder.

Om vinteren kan skred

også udløses af frosten.

Byg-Erfa fraråder af fjerne alger og mos

Alger, mos og lav skader ikke

tagsten, facader og gangarealer,

og hvis man ellers kan leve

med udseendet er man tjent

med at lade begroningen være.

Det anbefalede Murværkscentret

allerede sidste år efter

en teknisk undersøgelse. Nu

følges den op i Byg-Erfabladet

’Begroninger’ (Erfaringsblad

040528). Rådet er at acceptere

en vis begroning, forebygge

uønsket begroning og at undgå

afrensning som generelt

skader mere end det gavner.

Holdningen om at især alger

Nyt miljøvenligt

middel mod alger

Som et skånsomt og lugtfrit alternativ

til bl.a. de agressive

klormidler markedsføres nu

Algerex til at fjerne alger fra

bl.a. bassiner, tage, plankeværker

og andre udendørs

overflader. Det slår alger og

mikroorganismer ihjel, men

anføres som ugiftigt for mennesker

og dyr og uskadeligt

for følsomme overflader af

f.eks. jern, marmor og aluminium,

herunder pumper og rør

i bassiner. Midlet er en vandopløselig

kat-ionisk polymer

baseret på guanidin-salt. Det

en slags vandopløseligt plaststof

med desinficerende egenskaber.

Det blev opfundet i

USA efter krigen, men siden

udviklet i USSR til at neutralisere

bakteriologiske angreb.

Efter den kolde krigs afslutning

har den nuværende østrigske

producent overtaget

rettighederne til midlet og udviklet

det. Det importeres af

KeTox A/S, www.ketox.com.

holder på fugten og øger risikoen

for frostsprængninger er

en myte. Fordampningen sker

faktisk hurtigere med kraftig

begroning end uden. Forebyggelse

kan ske bl.a. med effektiv

afvanding, dæmpning af

opsprøjt og begrænsning af

skygge og god vedligehold.

Belægninger kan dog blive så

glatte at alger må fjernes ved

højtryksspuling, børstning eller

sprøjtning, men behandlingen

har kun kortvarig virkning hvis

årsagen til algevæksten ikke

fjernes.

Naturpleje skal

redde kødkvæget

Kødkvæget har en stor fremtid

fordi der bliver mere naturpleje

med græsning. Det mener

flere formænd for kødkvægforeninger,

skriver Landbrugsavisen

(30.4.04). Kødkvæg

er ellers forudsagt trange

tider fordi støtten til ammekøer

forsvinder fra 1. januar

som led i reform af EU-støtten.

Søren Riis Vester, formand

for Dansk Aberdeen Angus

Forening: „Der er nok nogle

der holder op næste år lige

når reformen træder i kraft.

Men det varer ikke længe før

der bliver flere dyr igen. Skovog

Naturstyrelsen har store

arealer der skal afgræsses, og

Angus kan nemt overvintre og

egner sig fortrinligt til naturpleje.“

Det er mest deltids- og

fritidslandmænd der har kødkvæg.

Deres afsætning kan

ifølge Landbrugsavisen øges

med fælles markedsføring og

færdigfodring hos professionelle

heltidslandmænd.

GRØNT MILJØ 5/2004


Bedre vandbalance i tykke vækstlag

Tykke vækstlag har bedre

vandbalance end tynde. Fugtigheden

er mere stabil og

passer græsset bedre, i hvert

fald på greens af sandet muld.

Det viser fugtighedsmålinger i

en New Zealandsk forsøgsgreen,

skriver Greenkeeperen

(1.04) med Richard Gibbs fra

New Zealand Sports Turf Institute

som kilde. I et tykt vækstlag

på 30 cm lå vandindholdet

gennem to uger konstant mellem

15 og 25% trods kraftig

Hønsenet hindrer

plantehærværk

Med hønsenet uden om kummernes

vækstjord undgår man

at planterne hives op og ødelægges,

skriver Asbjørg Røneid-Hansen

i Park & Anlegg

(6.04). Planterne er priklet ned

gennem maskerne og gror

fint. Det er Sandsgård Gartneri

der bruger princippet på Bankplassen

i Oslo fordi kummerne

blev brugt som postkasser for

narkotika. Det gør de ikke mere.

Pusherne løftede en plante

op, lagde narkotikaen under

regn fire dage. Netop dette interval

anføres som ideelt for

greens efter USGA-standarden.

I et vækstlag på 10 cm

kom vandindholdet stort set

ikke under 25%. Det øger risikoen

for anaerobe forhold,

råd og filtdannelse. 1% vandindhold

svarer til at der lagres

1 mm vand pr. 100 mm vækstlag.

Målingen udførtes med en

Aquaflex-sensor (forhandles af

Inverva ApS, tlf. 6595 9454). Se

også www.nzsti.org.nz.

og sendte besked til modtagerne

om hvor den kunne

hentes. Det visnede planterne

af. „Vi kunne gå hver dag og

skifte planter ud,“ siger driftleder

Hege Abrahamsen.

BR 420

Rygbåren blæser med rygpude for

ekstra komfort. Særdeles kraftig

maskine med høj luftgennemstrømning

og effektiv lyddæmper.

Leveres med bæresele.

57 cm³ • 3,5 hk • 9,1 kg

5.399,-

Incl. moms

Med sugetilsats og kompostkniv

forvandles BG 85 til en effektiv

løvsuger. (Ekstra tilbehør)

400,-

Incl. moms

Kompostkniv37,-

Special Maskiner

Den lille sandrenser til store opgaver,

efterlader ikke andet end renset sand.

BUDDE Sandrenser

Ideel til rensning og luftning af sandet

på bla. legepladser, golf bunkers

og mindre strande.

Special Maskiner v/Lennart Ahlefeldt-Laurvig

Hedevejen 33, 5932 Humble

Tlf. 62 56 16 67 . Mobil 30 34 15 67

www.special-maskiner.com

VEJARBEJDE . SKOV . GRÆS . SNERYDNING . SANDRENSNING

Specialmaskiner

2.995,-

Incl. moms

STIHL oplyser nærmeste forhandler på Tel. 3686 0500 eller www.stihl.dk

BG 85

Let og enkel start med ElastoStart.

Kraftig luftgennemstrømning for

effektiv rengøring. Leveres med rundt og

fl adt mundstykke. Bekvem at anvende

med indstillelig gasregulering.

27 cm³ • 1,1 hk • 4,2 kg

GRØNT MILJØ 5/2004 21

37,-

Incl. moms


Nye vejregler:

Servicevejvisning på almindelige veje

Detaljerede og bindende regler for skiltning til bl.a. rekreative mål

Servicevejvisning dækker i

vejreglernes sprog skiltning

til bl.a. havne, stationer, seværdigheder,

offentlige strande,

overnatningssteder, rastepladser,

virksomheder og den

slags der ligger ud over de almindelige

vejviserskilte til geografiske

mål.

Hvordan sådanne skilte må

bruges, og hvordan de skal se

ud, er beskrevet i den nye

godkendte vejregel ‘Servicevejvisning

på almindelige veje’.

Som titlen antyder undtages

motorveje og cykel- og

vandreruter der får deres henholdsvis

mere strikse og mere

lempelige regler beskrevet i

særskilte hæfter.

Hæftet er et led i en langvarig

revision af vejreglerne. Det

indgår i en serie om otte hæfter

om vejvisning hvoraf kun

nogle er relevante set med

grønne øjne, og hvor ‘Servicevejvisning

på almindelige veje’

er det første der er færdigt.

Den nye vejregel er i modsætning

til de fleste andre vejregler

præget af mange bindende

normer med detaljerede

krav. Sigtet er at serviceskiltene

af hensyn til trafiksikkerheden

ikke må aflede opmærksomheden

for længe eller

forstyrre den egentlige

vejvisning for meget. Skal man

f.eks. med en fart af 80 km/t

læse blot ét skilt når man at

køre 52 meter ifølge vejreglens

tabel. Der kan let dukke

noget uventet op imens.

Det er en bindende norm at

skiltningen er trafikalt begrundet.

Ifølge vejreglen bør de

kommercielle fordele der følger

med skiltningen ikke være

begrundelse for at opsætte

den, men kun en følgevirk-

Eksempler på ‘særlig servicevejvisning’

med sort-hvide skilte til

virksomheder eller klubber.

22

Fiskesø, golfbane, badested, seværdighed. Skiltets side skal være 30 cm,

dog 50 cm hvis bilerne må køre mindst 60 km/t på stedet.

ning. Det vil tit være en vurderingssag

hvad der er trafikalt

begrundet. Mål der mest bruges

af lokale og stedkendte

trafikanter (skoler, vuggestuer,

afterskoler m.v.) betragtes

normalt ikke som trafikalt begrundet.

I et bilag gennemgås

de seværdigheder der er godkendte

til skiltning.

Det er også en bindende

norm at vejvisningen er konsekvent

og entydig. Der må heller

ikke bruges andre piktogrammer

end dem der er godkendt

af Vejdirektoratet som i

det hele taget skal godkende

alle tavletyper og tavledesign.

I vejreglen skelnes mellem

flere slags servicevejvisning.

Med almindelig servicevejvisning

menes skiltning der opfylder

trafikantens primære

behov. Skiltene er kvadratiske

servicetavler med en blå kant

og et sort piktogram. Pilevejvisere

m.v. er også mulige, og

rød farve kan bruges hvis målet

også er geografisk, f.eks.

en havn med færgerute.

Særlig servicevejvisning er

vejvisning til virksomheder i

det åbne land og som virksomhederne

selv betaler. Skiltet er

en pil med hvid tekst på sort

baggrund. Der må ikke stå

navn eller logo på virksomhe-

den. Virksomheden skal have

en turistmæssig eller fritidsmæssig

karakter og være afhængig

af at kunne tiltrække

forbipasserende. Eksempel på

virksomhedstyper der må bruge

skiltene er nævnt i et bilag.

Der er særlige regler for de

store informationstavler ved

rastepladser o.lign. og for

‘Margerit-ruten’. Hertil kommer

de små oplysningsskilte

jævnfør kravene i naturbeskyttelsesloven.

sh

Servicevejvisning på almindelige veje.

Vejregler for vejvisning, hæfte 3. Vejdirektoratet,

Vejregelrådet. Februar

2004.

Langs Margeritruten skal man

bruge specialtavlen L 50. Den må

ikke bruges som vejvisning hen til

ruten. Anvendes tavlen selvstændigt

udføres den kvadratisk med

en side på 30 cm. Der kan anvendes

undertavler i samme bredde.

Friere regler for

landbruget

Med tre nye love, Lov om

landbrugsejendomme, Lov om

hold af dyr og Lov om drift af

landbrugsjorder har Folketinget

fornyet landbrugsloven.

Lovene blev vedtaget 27. maj

og træder i kraft 1. september.

Med hensyn til ejendomme får

landmanden større råderum til

at følge med i strukturudviklingen

mod færre og større

bedrifter. Der opretholdes dog

visse areal- og afstandsgrænser

og grænser for at erhverve,

sammenlægge og samdrive

landbrugsejendomme. Loven

om drift af jorder indbefatter

ikke kun produktionsgrundlaget,

men også hensyn til natur,

miljø og landskab. Miljøministeren

får desuden hjemmel

til at fastsætte særlige

regler om landskabsværdier,

f.eks. vedrørende skovrejsning.

Grundtvigs bøg

er blevet fredet

N.F.S. Grundtvig, berømt salmedigter

m.m., har fået et levende

eftermæle. Efter forslag

fra Danmarks Naturfredningsforening

har Fredningsnævnet

for København fredet ‘Grundtvigs

Bøg’ i Hellerup i København.

Det er en blodbøg som

Grundtvig plantede da han for

150 år siden boede lige ved siden

af det nu over 20 meter

høje træ. ‘Det er langt fra hver

dag, at vi rejser fredningssager

for et bestemt træ. Men i dette

tilfælde er der tale om en

kulturhistorisk arv som vi bør

passe på og bevare for eftertiden

så længe træet er i live’,

siger Jesper Refn fra Danmarks

Naturfredningsforening.

GRØNT MILJØ 5/2004


Vilvorde

Connie Hedegaard

ny miljøminister

Connie Hedegaard er blevet

ny miljøminister efter Hans

Christian Schmidt. Det er - set

med grønne øjne - den vigtigste

del af de regeringsændringer

som statsminister Anders

Fogh Rasmussen meddelte

først i august. Den nye miljøminister

er 44 år, cand. mag. ,

journalist og konservativ folketingsmedlem

fra 1984 til 1990,

det sidste år som politisk ordfører.

Hun har siden arbejdet

som journalist og været chef

for Radioavisen. Hun er også

Connie Hedegaard. Foto: Ulla Voigt, DR.

kendt som en effektiv ordstyrer,

hvilket bl.a. kunne opleves

på Have & Landskabsrådets

med fleres konference ‘Fremtidens

byrum’ for et år siden.

Kreativitet og harmoni

se www.apentex.dk

Blue Dragfaced

Chamfered Paver

DESIGNGRAFIK

Bliv GRØN leder på 1/2 år

Har du uddannelse fra jordbrugsområdet kan du på 1/2 år blive

produktions- eller anlægsleder.

Uddannelsen er gratis og SU-berettiget.

Vi starter hold den 18. oktober.

Ring til Lene Østergård, Inger Nørremark eller Jens Wagner for yderligere

information om lederuddannelsen eller om voksenerhvervsuddannelse.

Roskilde Tekniske Skole • Vilvorde

Køgevej 131 • 4000 Roskilde • Telefon 46 300 400 • www.rts.dk/vilvorde

Buff Multi Dragfaced

Chamfered Paver

Red Brindled Dragfaced

Chamfered Paver

Byræve skaber separate bestande

By- og landrævens forskellige levevilkår skaber separate bestande

med forskellige arveanlæg. Det viser forskning fra

Danmarks Miljøundersøgelser og Århus Universitet ifølge

MiljøDanmark (4.04). Man har analyseret 411 rævekadavere

hvoraf de 178 fra København har gener der væsentligt adskiller

sig fra de øvriges. Byræven har stabile fødekilder

knyttet til bl.a. skraldebøtter, men måltiderne er små, mange

og halvdårlige. På landet går ræven på gammeldags jagt

og finder færre, men bedre måltider. Det betyder bl.a. at

byræve lever meget tættere sammen end landræve. Sammen

med andre adfærdsforskelle gør det at de ellers meget

mobile ræve ikke kan finde sammen, antager Aksel Bo Madsen

fra Danmarks Miljøundersøgelser. Et speciale på Københavns

Universitet har samtidig vist at rævens foretrukne

levende føde er mus i både by (65%) og på land (75%).

Den kreative løsning når

det gælder belægning af

• torve, gader og veje

• indkørsler og

indgangspartier

• haveanlæg

• indendørs rum og

gangarealer

Stort udvalg i farver,

strukturer og dimensioner

Apentex a/s

Nybølnorvej 14

6310 Broager

Telefon: 74 44 12 36

Telefax: 74 44 04 34

E-mail: info@apentex.dk

www: apentex.dk

Roskilde

Tekniske

Skole

GRØNT MILJØ 5/2004 23


Meget tropisk træ har en

lang og naturlig varighed

der gør det velegnet i

udemiljøet. Det er miljøvenligt

fordi man kan undgå imprægnering

og maling. Samtidig

kan det have stor styrke. Derfor

bruges træet i bolværker

og andre vandbyggerier, men

også til bl.a. hegnsstolper, terrasser

og udemøbler hvor også

træets udseende spiller en rolle.

I 2001 importerede Danmark

110.000 tons tropisk træ,

mest fra Sydøstasien.

Denne praksis har dog en

mørk bagside: den kan bidrage

til ulovlig hugst og udryddelse

af de tropiske regnskove.

De forsvinder med en fart af

15 mio. ha om året - tre gange

Danmarks størrelse. En Folketingsbeslutning

fra 2001 opfordrer

derfor til så vidt muligt

kun at indkøbe tropisk træ når

24

Azobé benyttet til et bolværk i Frederiksholms Kanal, København.

Miljøcertificeret tropisk træ

Træet bør være fra lovligt og bæredygtigt skovbrug - men kan være svært at få

det er lovligt og bæredygtigt

produceret. Den er i 2003 fulgt

op af en vejledning der peger

på at udbudsmaterialer skal

specificere at det tropiske træ

skal komme fra lovlige og bæredygtige

skovbrug, d.v.s. være

miljøcertificeret.

Den for tiden mest sikre vej

til lovligt og bæredygtigt produceret

tropisk træ er ifølge

vejledningen et FSC-certifikat.

FSC står Forest Stewardship

Council. Det er samtidig det

eneste system som dækker et

større antal tropiske lande.

Det malaysiske certifikat MTCC

vurderes desuden at give god

garanti for lovlig skovdrift,

men menes kun at være på vej

til at blive bæredygtig.

Certificeringens krav

Der er ikke internationalt anerkendte

og globalt dækken-

de krav der definerer ‘lovlig og

bæredygtig’ skovdrift eller stiller

minimumskrav for certificeringsordninger

der kan garantere

en sådan drift. Man må

nøjes med diverse retningslinier

og anbefalinger fra internationale

skovdrøftelser.

Skovdriftens lovlighed hviler

på at producenten holder den

nationale lovgivning for skovdrift,

har betalt de relevante

skatter og afgifter og har de

nødvendige rettigheder og tilladelser.

Hertil hører CITES-tilladelser.

CITES er en en international

konvention om handel

med truede arter af vilde

planter og dyr, herunder truede

træarter.

Skovdriftens bæredygtighed

omfatter en række kriterier

der er fastlagt under hensyntagen

til sociale, miljømæssige

og økonomiske interesser i en

åben, demokratisk proces. Kriterierne

angår bl.a. skovenes

størrelse, sundhed, vitalitet og

biologiske mangfoldighed,

skovenes dyrkningsgrundlag

og rolle i forhold til erosion,

luft- og vandkvalitet.

Til certiceringen hører også

regler for træets mærkning og

dokumentation for træets rejse

fra certificeret skov til slutbruger

gennem den såkaldte

Chain of Custody (CoC). Endelig

skal der være en kontrol fra

en kompetent og uvildig og

godkendt tredjepart. Ingen systemer

kan dog give fuld garanti,

og risiko for forfalskninger

kan aldrig udelukkes, anfører

vejledningen.

Acceptere mindre

Både FSC-træ og MTCC-træ

kan tilmed være vanskelig at

skaffe. Der er ikke miljøcertifi-

GRØNT MILJØ 5/2004


ceret træ nok på verdensmarkedet,

og visse træsorter kan

slet ikke leveres med de to certifikater,

bl.a. Azobé og andre

efterspurgte sorter til havnebyggeri.

FSC og MTCC omfatter

kun 7,7 mio. ha tropisk

skov. Det er under en halv procent

af alle tropiske skove.

Der kan dog godt være ikkecertificerede

skovbrug der både

er lovlige og bæredygtige.

Derfor skal man ikke nødvendigvis

afvise træ fordi det ikke

er certificeret, men stille alternative

krav. Som minimum anbefales

at forlange bevis for at

træet er lovligt produceret -

og til nød acceptere at træet

er fra skove der kun er delvis

bæredygtigt drevne eller på

vej til at blive det.

I den forbindelse kan man

støtte sig til andre certificeringsordninger,

f.eks. det indonesiske

LEI og det hollandske

Keurhout. Keurhout godkender

andre skovcertifikater og

har bl.a. godkendt et certifikat

i Gabon til hugst af Azobé. FSC

opererer endnu ikke i Vestafrika

hvor Azobé skoves.

Man kan også støtte sig til

oplysninger om skovdriftsprincipper,

eksporttilladelser, oprindelsescertifikater,koncessionsaftaler

og miljøledelsessystemer.

Desværre er falsknerier

sine steder almindelige.

Det anbefales at alternativ dokumentation

om muligt vurderes

af uvildig tredjepart med

markedsindsigt og kendskab

til skovbrug i troperne.

Mange arter

Der er mange arter af tropisk

træ, men der efterspørges ofte

kun få som erfaringsmæssigt

har vist sig gode. Det kan forstærke

miljøproblemet. Tit kan

behovene dog dækkes af andre

tropiske træarter som er

lettere at skaffe fra lovligt og

bæredygtigt drevne skove.

Derfor bør indkøbere efterspørge

træ med bestemte tekniske

egenskaber og udseende

i stedet for at bede om bestemte

arter, men man skal

sikre sig god dokumentation

for det tilbudte træs egenskaber,

advarer vejledningen.

Til havnebyggeri skal træet

have meget stor styrke og være

modstandsdygtigt over for

pæleorm og pælekrebs der i

vand med 0,9-3,5% kan ødelægge

træet. Oftest vælges

Azobé, men også Basra-locus

og Greenhart kan bruges. Det

kan andre arter måske også,

men erfaringerne er små ligesom

træets mængder og dimensioner.

Til bolværkerne i Skt. Jørgens

Sø har Vej og Park i Københavns

Kommune til pæle

og hammer brugt Azobé certificeret

af Keurhout. Til flagerne

er der brugt FSC-miljøcertificeret

træ af arten Macaranduba.

Det er muligt fordi

søen er fersk og derfor uden

pæleorm. På en 15 meter prøvestrækning

i Svanemøllehavnen

er der brugt brasiliansk

FSC-certificeret Piquia-træ.

Teknologisk Institut har vurderet

ti FSC-certificerede tropiske

træsorters egnethed til

havnebyggeri ud fra faglitteraturen.

Piquia, Angelim Vermelho,

Mata Mata og Camaru

vurderers at være ‘meget

modstandsdygtige’ over for

råd, svamp og marine skadedyr.

Azobé er næsten ligeså

Frederiksholms Kanal, København med nye bolværker af Azobé.

god, men dog kun ‘varig til

moderat varig’ over for marine

skadedyr. Til gengæld er

træet meget strækt.

Flere begrænsninger

Certificeret træ kan langt fra

altid leveres i de dimensioner

og mængder der er brug for.

Til bolværkspæle bruges gerne

250x250 mm eller 300x300 mm

i længden på 8-10 meter. Det

er svært at få. Leveringstiden

er samtidig lang. Det tilrådes

at forberede indkøbet i god

tid. Der mangler også tit uvildig

og dokumenteret viden

om træets tekniske kvalitet,

bl.a. styrke og modstandsdygtighed

mod pæleorm og råd.

Dertil kommer de begrænsede

erfaringer med at bruge træet

på vore breddegrader.

EKSEMPLER PÅ SORTER

AF TROPISK TRÆ

Angelim Vermelho (Sydamerika)

Azobé (Afrika)

Basra-locus (Sydamerika)

Camaru

Doussié (Afrika)

Eucalyptus (Australien)

Greenhart (Sydamerika)

Ipé (Syd/Mellemamerika)

Jatoba (Sydamerika)

Macaranduba

Mahogni (Afrika, Sydamerika)

Mata Mata (Syd/Mellemamerika)

Meranti (Sydøstasien)

Merbau (Sydøstasien)

Piquia (Sydamerika)

Teak (Sydøstasien)

Nogle navne dækker over mange

forskellige arter, og mange

arter har forskellige handelsnavne.

Størsteparten af det tropiske

træ der bruges i Danmark, produceres

i naturlige skove. Kun

meget få arter dyrkes i plantager

- især Teak og Eucalyptus.

Juridisk set er det desuden i

strid med EU’s udbudsregler at

fordre bestemte miljøcertifikater

i offentlige udbud. Det er

dog tilladt at oplyse at man

anser et bestemt mærke som

dækkende, men der skal altid

være mulighed for alternativ

dokumentation.

Miljøcerficeret tropisk træ er

dyrere end ikke certificeret

træ. Vej & Park måtte betale

35% mere for sit certificerede

azobétræ, men det var også

skovet langt fra havnen. Hvis

der certificeres skove nærmere

havne, ventes merprisen at

falde til 10-15%. I forhold til

entreprisesummen for hele

bolværket svarer merprisen

kun til 2,1%. En lille pris for at

være med til at redde den tropiske

regnskov. sh

Abildgaard, Anne: Christian Lundmark

Jensen (2004): Lettere at købe

tropisk træ. Stads- og Havneingeniøren

4/2004.

Jessen, Poul Wendel; Ole Sander

(2003): Miljøcertificeret tropetræ til

havnebyggeri. Stads- og Havneingeniøren

1/2003.

Københavns Kommune, Vej & Park;

Københavns Havn A/S (2002): Redegørelse

om mulighederne for anvendelse

af tropisk træ til vandbygningskonstruktioner.

Kan ses på

www.vejpark.kk.dk.

Miljøministeriet (2003): Tropisk træ,

miljøvejledning. Kan ses på

www.skovognatur.dk/skov/

tropisktrae.

www.trae.dk

www.top.dk

www.teknologisk.dk

www.fsc-info.org

www.fsc.dk

www.mtcc.com.my

www.lei.or.id

www.stichtingkeurhout.nl

GRØNT MILJØ 5/2004 25


232.000 boringer lagt ud på nettet

På hjemmesiden www.geus.dk

kan man nu let tjekke geologien

lokalt på ‘Jupiter-databasen’.

Her er resultaterne af

232.000 boringer siden 1926

gjort tilgængelige af Danmarks

og Grønlands Geologiske

Undersøgelse (GEUS). De

giver et billede af jordbundens

profil med beskrivelse af de

fundne lag ned til typisk 30

Brøndby Stadion renoverer sine

fodboldbaner ved af høvle

nogle få centimeter af overfladen

med græshøvl. Driftsleder

Lars Krog, Brøndby Kommune:

„Vi har forsøgt flere forskellige

metoder for at renovere

banerne når de er blevet for

medtaget, men nu har vi lagt

os fast på at høvle dem.“

„Vi kører over banerne med

græshøvlen to gange med forskellig

kørselsretning, hvor vi

tager et par centimeter hver

gang. Det tager ca. en dag pr.

overkørsel. Efter græshøvlingen

vertidræner vi banerne og

eftersår. Når der er gået seks

til otte uger får de en intensiv

vertikalskæring og en gang

topdressing. Så er de klar til at

spille på ca. tre måneder efter

26

meters dybde. Oplysningerne

hænger sammen med boringernes

formål der f.eks. har

været at undersøge grundvandsforekomster

eller bæreevne

før byggeri. Oplysningerne

er gode til landskabsanalyse

med henblik på bl.a. byggeri

og naturretablering. Det er

let at finde ud af hvor der har

været vådområder før i tiden.

Fra et rækkehuskvarter opført i en gammel mose. En boring fra 1961,

før byggeriet, viste at der på stedet øverst er godt 3 meters fyld af især

ler, silt og gytje. Derunder er der 3 meter tørv og dernæst godt 3 meter

gytje, slam og dynd, alt sammen postglacialt, d.v.s. dannet efter istiden.

Først derunder kommer istidsdannelser i form af moræneler og enkelte

lag morænesand ned til de ca. 27 meters dybde som boringen gik ned

til. Husene er piloteret og synker ikke. Udearealerne synker lidt, nok på

grund af dræning og udpresning af vand fra de humusrige lag. Det kan

bl.a. ses på den ujævne vej og ved trapper hvor man bl.a. må supplere

med fliser.

Fodboldbaner høvles jævne

græshøvlingen,“ siger Lars

Krog.

Brøndby Stadions 26 baner

bliver plejet grundigt. Der er

plejebeskrivelser for alle baner

hvis plejeniveau afhænger af

banernes anvendelse. De fleste

baner vertikalskæres fem-seks

gange årligt og nogle hårdt

belastede baner op til 10 gange

årligt. Alligevel bliver de efterhånden

så ujævne at en renovering

er nødvendig, men

hvor tit det er nødvendigt afhænger

af sliddet og af opbygningen

af vækstlaget. I år

er der høvlet to 10-12 gamle

baner som blev brugt til vintertræning.

Høvlingen udføres

med en indlejet græshøvl fra

Turt Rent.

Siv og tuer klippes ned i Skjern Enge

I Skjern Enge udføres en naturpleje

hvor siv og tuer i op tilhalvanden

meters højde klippes

ned 2-3 gange så der bliver

mere græs m.v. til kreaturer

og fugle. Det hårde arbejde

udføres nu bl.a. med den

Major Eagle Wing 490 som

Dansk Maskinsalg i Ølgod har

Tre ud af fire kommuner har

lavet lokale Agenda 21-strategier

der generelt er uambitiøse

når det gælder om at forvalte

naturområder. Det konkluderer

Danmarks Naturfredningsforening

efter en undersøgelse

af 156 kommuners lovpligtige

Agenda 21-strategi

om at fremme biologisk mangfoldighed

og lokal natur. Undersøgelsen,

der kan ses på

www.dn.dk, er foretaget ud

fra 32 kriterier formuleret ud

fra en vejledning om Agenda

21 fra Miljøministeriet. Herning

og Farum ligger i top. De

har opfyldt over halvdelen af

de opstillede kriterier. Ellers

ser det skidt ud. Kun ganske få

Græsset høvles to gange med forskellig kørselsretning.

leveret til gårdejer Egon Høgedal

Lunde. Den har 485 cm

arbejdebredde og tre store rotorer

hver med tre syv knive á

7 kg. På grund af det specielle

og hårde arbejde er maskinen

udstyret med fire store jetdæk

og meget kraftige gearkasser.

Tlf. 7524 5277.

Naturen glemmes i Agenda 21-planer

har gjort rede for hvordan de

vil overvåge naturen, og langt

de fleste har ikke sat konkrete

mål for naturbeskyttelse eller

overvejet hvor meget pres naturområder

kan bære fra f.eks.

landbrug, trafik eller byudvikling.

Mange kommuner har tilsyneladende

ikke opfyldt ét

eneste kriterium. „Det kunne

antyde at kommunerne ikke

har den grundlæggende viden

om arter, levesteder og naturtyper

der skal til for at forvalte

naturen på en forsvarlig måde,“

anfører naturfredningsforeningen

der bemærker at

Danmark er forpligtet til at

stoppe nedgangen i biologisk

mangfoldighed inden 2010.

GRØNT MILJØ 5/2004


Rævens farlige bændelorm

Kun lille risiko for at mennesker smittes

Ræven er blevet en del af den danske bynatur, men er ofte

upopulær. Det skyldes bl.a. at ræven kan sprede en 2-3 mm

lang dværgbændelorm med sine ekskrementer. Det har

bl.a. medført frygt for at ræve besørger i sandkasser så

børn får bændelormen. Af samme grund dækkes mange

sandkasser dækket til når de ikke er i brug.

Frygten er ansporet af at en 75-årig mand fra Hellerup i

år døde af bændelormen, nok efter at være smittet på en

af sine vandreture i de schweiziske bjerge for længe siden.

Bændelormen, der angriber leveren, mærkes først efter 10-

20 år - og så er det ofte for sent at behandle. Herhjemme

blev bændelormen fundet første gang for fire år siden i et

rævekadaver i København. Smitten er måske kommet med

en mus i tog sydfra hvor inficerede ræve er almindelige.

Risikoen for at mennesker smittes er dog begrænset, anfører

dyrlæge og seniorforsker Hans Henrik Dietz fra Danmarks

Fødevare- og Veterinærforskning i MiljøDanmark

(4.04). Ud af 1000 obducerede ræve er bændelormen fundet

tre gange, og smitte forudsætter at en inficeret ræv

lægger en klat afføring ved siden af noget der bagefter

indtages af menneske uden at være skyllet eller renset.

Rævene får smitten fra mus der har spist dværgbændelormens

æg. Derfor har der været mistanke om at bl.a.

katte kunne smitte mennesker. Det har en nylig undersøgelse

på KVL dog afkræftet. 15 hunde, 15 katte og 15 ræbe

blev inficeret med bændelormens larver, men hos katten

blev bændelormen ikke færdigudviklet og de udskilte

parasitæg var ikke smittefarlige. sh

IBF Belægningssten og fliser

IBF har det bredeste produktprogram

til den helt rigtige

betonløsning - og det kan evt.

suppleres med specialløsninger.

Lysholt Allé 4 • 7430 Ikast • Tlf. 97 15 20 22 • Fax 97 25 04 12 • E-mail: ikast@ibf.dk • www.ibf.dk

GRØNT MILJØ 5/2004 27


Træer i databasen

Elektronisk træregistrering kan have stor værdi

i forvaltningen af byens grønne ressourcer

Som én af de første parkforvaltninger

i Danmark gennemførte

Københavns Kommune

i 2002/2003 en total

elektronisk registrering af sine

gadetræer. 16.500 træer er nu

i databasen og giver et overblik

over træressourcen og et

er praktisk grundlag for både

planlægning og drift.

„En elektronisk træregistrering

kan have stor værdi i forvaltningen

af byens grønne

ressourcer og burde være et

mere udbredt værktøj,“ skriver

Klaus Hansen Petersen og

Thomas B. Randrup i Skov &

Landskabs nye videnblade om

elektronisk træregistrering.

De skriver videre at træregistreringer

gør det lettere at

optimere og prioritere indsatsen

i forvaltningen, bl.a. via

handlingsplaner for træerne.

Registreringen kan desuden

bruges både som et politisk og

brugerorienteret formidlingsredskab

til at dokumentere tilstand

og ressourcebehov.

Derudover kan registreringen

indgå i den strategiske

forvaltning af gadetræerne.

Sammen med en systematisk

plantningspolitik, der bl.a. omfatter

et bredt sortiment af

gadetræer, kan man tage højde

for situationer som elmesygen

der for 10-15 år siden

havde store konsekvenser for

28

miljø og økonomi. I de seneste

år er mange elme erstattet af

lind der i mange byer fylder ligeså

meget som elmene før

gjorde.

Systematisk fortegnelse

En træregistrering er en systematisk

fortegnelse over træerne

som kortlægges af digitalt

udstyr. Registreringen kan

være total, delvis eller omfatte

et repræsentativt udsnit af bestanden.

Oplysningerne består af

grunddata og løbende data.

Grunddata er obligatorisk

fast basisinformation der knytter

sig til det enkelte træ: placering,

planteår og slægt/art/

sort/klon. Grunddata skal kun

registreres én gang eller kan

ændres uden tilsyn, f.eks. hvis

en distriktsgrænse flyttes.

Løbende data er data der

kan ændre sig, f.eks. træets

sundhed, farlighed og højde.

De kræver løbende vedligeholdelse

og bør kun registreres

hvis man har et ønske om en

særlig kortlægning, f.eks. af

sammenhængen mellem plantemetode

og sundhed.

Registreringen kan være

periodisk eller kontinuerlig.

Periodisk registrering gennemføres

med et fast interval der

giver et øjebliksbillede af træer.

Kontinuerlig registrering

Eksempel på datablad fra Københavns Kommunes database.

udføres løbende, f.eks. når

man foretager rutinemæssige

eftersyn eller ved tilgang eller

afgang i træbestanden.

Ifølge Petersen og Randrup

er en kombination ofte at foretrække.

Nyplantning, fældning

og genplantning kan

med fordel registeres kontinuerligt,

mens øvrige forhold om

f.eks. sundhedstilstanden kortlægges

periodisk.

Registreringen skal så vidt

muligt foretages ud fra objektive

kriterier, f.eks. ved at standardisere

svarmulighederne

som multiple-choise. En registreringsnøgle

eller manual

kan desuden skabe et fælles

værdigrundlag for registreringerne,

så det er nemmere at

skifte medarbejdere.

I flere storbyer

Elektroniske registreringer af

gadetræer anvendes i stigende

grad i parkforvaltninger i Europa.

I et speciale i faget parkforvaltning

på Skov & Landskab

er registreringen i København

sammenlignet med tilsvarende

registreringer i Berlin,

Bruxelles, Hamborg og

Hannover. De har alle indført

elektronisk registrering af gadetræer

inden for de sidste syv

år og har alle indført nye organisationer

der har øget behovet

for at dokumentere, beskrive

og tilrettelægge træplejeopgaverne.

Sigtet med registreringerne

er i alle tilfælde at få et over-

blik over træressourcen som

man kan planlægge og vedligeholde

ud fra. Formålet - og

dermed registreringens indhold

- tager dog også farve af

hver bys ønsker.

Københavns Kommune har

haft det særlige formål at

kortlægge sammenhængen

mellem nye etableringsmetoder

og træernes sundhed.

Det hænger sammen med at

en stor del af træbestanden er

nyplantet - i høj grad på grund

af elmesygen.

I Bruxelles vil man have et

grundlag for at forny en gammel

træbestand hvor 28% af

træerne på hovedindfaldsvejene

er over 100 år. I flere byer

er registreringen grundlag for

arbejdsdeling mellem offentlige

og private firmaer. Det

gælder bl.a. Hamborg. Her varetager

private firmaer både

kontrol af træbestanden, træplejeopgaver

og analyser af

trædatabasen. Forvaltningen

koncentrerer sig om at planlægge

og prioritere arbejdet.

Systematisk kontrol

Systematisk kontrol og opdatering

af databasen er en forudsætning

for succes, understreger

Petersen og Randrup.

Erfaringerne fra de fem databaser

viser at man uanset formål

må regne med at samtlige

træer skal opdateres periodisk

med 3-5 års mellemrum.

Nyplantninger og fældninger

skal principielt registreres

GRØNT MILJØ 5/2004


kontinuerligt, men det er ofte

nok at gøre det én gang årligt.

Potentielt farlige træer kan

også kræve en hyppig registrering.

I Hamborg registreres de

hvert halve år.

Hvis træregistreringen mest

skal bruges i driften, er det

nærliggende at driftspersonalet

foretager registreringen og

har ansvaret for databasen.

Skal registreringen mest bruges

i planlægningen, f.eks. til

udbudsopgaver, kan registreringen

udføres af f.eks træplejefirmaer

eller studerende.

Tre minutter pr. træ

Prisen for en elektronisk træregistrering

afhænger af antallet

af træer, antallet af parametre,

træernes placering,

personalet og registreringsmetoden.

Københavns Kommune

har i 2002 registreret ca.

16.500 gadetræer. Det tog ca.

tre minutter pr. træ ved hjælp

af studerende fra KVL, en registreringsmanual

og håndholdte

computere. Kommunen

har erfaret at registrering og

foreløbige analyser af data

har kostet ca. 30 kr. pr. træ

inkl. computere, programmer

og løn. Det skal sammenholdes

med de årlige driftsomkostninger

der er ca. 500-1.500

kr. for et gadetræ.

Digitalt udstyr

Træerne i gaderummet kan

lokaliseres ved hjælp af GPS

(Global Positioning System),

Københavns Kommune har i 2002

registreret ca. 16.500 gadetræer.

Det tog ca. tre minutter pr. træ

ved hjælp af studerende, en registreringsmanual

og håndholdte

computere

luftfotos eller med den metode

Københavns Kommune

valgte: Digital registrering i

marken med håndholdte computere

hvor data overføres til

en stationær fælles database.

Metode kaldes også Personal

Digital Assistant (PDA).

PDA-metoden er både økonomisk

fordelagtig og meget

anvendelig hvis man i forvejen

har et godt grundkort med

matrikler eller øvrige elementer

(bænke, skraldespande

mm.) som er opmålt ved hjælp

af GPS. Metoden giver en såkaldt

‘relativ nøjagtighed’

hvor træets position bestemmes

i forhold til andre elementer

på kortet.

Selve databasen kan bygges

op omkring et almindeligt

regneprogram f.eks. Excel eller

Access. Det væsentligste er at

man skal kunne sortere data

og trække informationer ud

for enten hele bestanden, det

enkelte distrikt, delstrækninger

eller det enkelte træ. Det

er desuden vigtigt at databasen

kan samkøres med andre

databaser i forvaltningen. sh

KILDER

Petersen, Klaus Hansen; Thomas B.

Randrup (2004): Elektronisk træregistrering

- muligheder og indhold.

Park og Landskab videnblade 3.3-23.

Skov & Landskab.

Petersen, Klaus Hansen; Thomas B.

Randrup (2004): Metoder til elektronisk

træregistrering. Park og Landskab

videnblade 3.3-24. Skov & Landskab.

Petersen, K.H. (2003): Træregistrering

som forvaltningsværktøj. En undersøgelse

af elektroniske gadetræsregistreringer

i 5 europæiske storbyer,

med udgangspunkt i Københavns

Kommune. Speciale ved Institut for

Økonomi, Skov og Landskab, KVL.

Wandall, B. le M.; T. B. Randrup,

(1999): Registrering af bytræer – mål,

midler og praktiske eksempler. Parkog

Landskabsserien nr. 24, Forskningscentret

for Skov & Landskab.

LEVERANDØRER specialiseret i at udvikle

systemer til træregistrering og

databearbejdelse, f.eks.:

Intergraph.www.intergraph.dk

Hedeselskabet.www.hedeselskabet.dk

Geograf.www.geograf.dk

Tree ManagerTM. www.acrtinc.com

Pius Floris Boomverzorging A‘dam.

www.piusfloris.nl

Geoval. www.geoval.de

STEMAS er markedets stærkeste partner,

når det gælder maskiner op til 8 tons.

Du kan vælge mellem 4 anerkendte mærker,

der igennem mange år har bevist deres styrke.

Vi kan tilbyde dig hele paletten fra små

håndbetjente stampere, pladevibratorer og

minilæssere over til fleksible og alsidige

maskiner op til 8 tons.

Du kan vælge mellem et bredt sortiment

af tilbehør. Og du kan vælge mellem

nye eller brugte maskiner.

Oven i det får du stillet vores landsdækkende

døgnservice til din rådighed.

Vi gør det nemt for dig.

...bare ring!

Se vores brugte maskiner på: www.stemas.dk

Opdateres dagligt.

member of JMM GROUP, Scandinavia

Vestjylland 21 42 66 76 Sydjylland/Fyn 20 25 88 98

Midtjylland 20 32 70 34

Nordjylland 20 31 90 99

e-mail: stemas@stemas.dk

Sjælland 40 30 75 49

Vi gør

det nemt

for dig

www.stemas.dk/ammann

MARKEDETS

STÆRKESTE

PARTNER

www.stemas.dk

GRØNT MILJØ 5/2004 29


Hovedploven forrest pløjer nede i den lille plovs fure så mineraljord havner øverst. Foto: Verner Møller.

Frisk muld i dybdepløjet lerjord

Der er teoretisk, men ikke praktisk risiko for anaerobe forgæringer

Ved læplantning og skovrejsning

er det almindelig

at dybdepløje før man planter.

Mulden vendes ind til 80 cm

ned med mineraljorden oven

på. Fordelen er først og fremmest

at ukrudtstrykket mindskes.

Reolpløjning, som det

også kaldes, er gammelkendt

fra Hedeselskabets plantning

på sandjord. I de senere år er

der også dybdepløjet på lerjord.

Angiveligt med succes,

men i teorien kan man også

risikere problemer med anaerobe

forgæringer i muldjorden

og misvækst på grund af den

rådne og giftige muld.

Planteskoleejer Joel Klerk:

„Det virker naturstridigt at

pløje muld så langt ned. Vi

kender problemet fra byggepladsernes

mulddepoter og

selv om vi taler om mindre lagtykkelser

ved dybdepløjning,

kan effekten være den samme.

Det kan måske forklare

nogle af de udfald man kan se

i beplantninger hvor der er

dybdepløjet. Er der viden og

undersøgelser der kan belyse

spørgsmålet?“ spørger han.

Rasmus Berg, driftschef i Hedeselskabet

Skov & Land A/S,

har været med til at etablere

læhegn i Sjællands som regel

lerede jord i ti år: „Uanset

jordtype dybdepløjer vi når vi

etablerer læhegn. Jeg har været

med til at plante 3 mio.

planter i mere eller mindre le-

30

ret jord de sidste ti år. Hvis der

havde været problemer med

anaerobe forgæringer ville jeg

have set det. Der har højst været

vækstproblemer på 4-500

meter ud af 1000 km læhegn.

Det kan der være mange grunde

til, men selv om vi ikke har

undersøgt årsagerne nærmere

tyder intet på forgiftning.“

Seniorforsker Per Gundersen,

Skov & Landskab, karakteriserer

risikoen for anaerobe

forgæringer i dybdepløjet lerjord

som teoretisk mulig, men

kender ingen undersøgelser

eller erfaringer der bekræfter

at de er et reelt problem.

Rådgiver Frans Theilby, også

Skov & Landskab, henviser til

at tyske forskere har omtalt

anerobe forgæringer som en

hypotetisk mulighed, men at

der normalt er ilt nok også i

lerjord til at undgå problemet.

Konsulent Erik Sandal,

Dansk Landbrugsrådgivning,

har aldrig hørt om problemet:

„Man pløjer selvfølgelig muld

med organisk stof ned hvor

der er ikke er meget ilt, så der

er nok en teoretisk, men næppe

en praktisk risiko. Selv om

der dannes giftstoffer, er det

heller ikke givet at rødderne

når at komme i berøring med

dem før de udvaskes.“

Vurderingerne bakkes op af

konsulent i Dansk Planteskoleejerforening

Bent Leonhard

der peger på at det er ret små

mængder af organiske forbindelser

der skal nedbrydes.

Skov & Landskabs videnblad

‘Reolpløjning’ fra 1997 oplyser

det at ‘på jorder med stærkt

leret undergrund er reolpløjning

ikke mulig og vil næppe

have væsentlig effekt’. I dag

siger Frans Theilby at reolpløjning

kan være en fordel også

på lerjord på grund af det reducerede

ukrudtstryk i kulturens

første år, men påpeger at

Mineraljorden (b) løftes op over det gamle kulturlag (a).

Efter Videnblad 4.1-3, Skov & Landskab, 1997.

REOLPLØJNINGENS PRINCIP

det kan være svært at reolpløje

ordentligt på svære jorder.

Regionschef Jesper Madsen,

Hedeselskabet, siger at lerjorden

blot skal dybdepløjes efteråret

og først bearbejdes om

foråret når jorden er passende

tør. Seniorrådgiver Palle Kristoffersen,

Skov & Landskab,

oplyser at han på sin egen fede

lerjord for ti år siden fik

etableret læhegn i reolpløjet

jord. Væksten har været både

hurtig og sikker.

Forelagt svarene får Joel

Klerk det sidste ord: „Åbenbart

ser der ikke ud til at være

problemer med at dybdepløje

lerjord, men jeg konstaterer

også at der ikke er undersøgelser

der bekræfter det. Det

kunne ellers være rart enten

helt at udelukke denne faktor

eller få den bekræftet så vi

kan forholde os til den.“

Skal fagfolkene pege på et

muligt problem med reolpløjning

er det ikke misvækst,

men at arkæologiske levn under

det almindelige pløjelag

kan skades. Jesper Madsen oplyser

at der derfor er pligt til

underrette lokalmuseet når

dybdepløjning planlægges.

Han anfører at risikoen er begrænset

ved de smalle læhegn

hvor dybdepløjningen endda

kan udnyttes som arkæologiske

søgespor. Større er problemet

når der dybdepløjes i store

flader ved skovrejsning. sh

Ved reolpløjning vendes jorden ned til 60-80 cm dybde. Ploven

består af en hovedplov med en lille reolplov bagefter. Reolploven

pløjer den gamle muldjord ned i hovedplovens fure.

Hovedploven arbejder i bunden af reolplovens fure og vender

mineraljorden ovenpå. Set i profil vil man få skråtstillede lag

med mineraljorden øverst. Metoden blev allerede brugt med

to hestetrukne enkeltplove efter hinanden da man anlagde

hedeplantagerne. Reolpløjning sikrer et ukrudtsfrit og kapillarbrydende

lag af mineraljord øverst så ukrudtet dæmpes de

første år. Det billiggør ukrudtsbekæmpelsen meget. Man får

samtidig løsnet komprimerede lag, f.eks. i gamle foragre, og

får dermed bedre vækst. At vandholdende muld kommer ned,

kan også anspore rodudvikling især i sandjord hvor dybdepløjning

til gengæld kan give sandflugt og sandpisk.

GRØNT MILJØ 5/2004


Ikke kun hobbylandmænds fortjeneste

Mange af agerlandets små

biotoper som levende hegn,

markskel og vandhuller samt

ekstensivt udnyttede arealer

som vedvarende græs har været

i fremgang i 1990’erne efter

at være gået tilbage i årtierne

inden. Det har nyere undersøgelser

af landskabets udvikling

vist. De har også peget

på at det især var hobby-landmændenes

fortjeneste. Denne

ære må de dog dele med fuldtidslandmændene,

viser nye

undersøgelser i Sønder Omme,

Nees og Saltum i Jylland. Der

er altså tale om en generel

ændret landskabsforvaltning

blandt landmænd, skriver Le-

Selv om danske landbrug både

er moderne og intensivt har

hvert tiende bedrift en karakter

der sikrer et natur- og miljøvenligt

landbrugslandskab.

Det har de ifølge nye indikatorer

udviklet i EU-regi, betalt af

EU’s miljøagentur og udført af

Skov & Landskab. Sigtet med

indikatorerne er at overvåge

udviklingen og på sigt opnå

en mere differentieret forvaltning

af agerlandet.

De landbrug som har størst

positiv betydning for natur og

miljø kaldes High Nature

Value farming systems (HNV).

De kendetegnes bl.a. af meget

græs i og uden for omdrift,

lavt græsningstryk, lav husdyrtæthed,

lille kvælstofoverskud

og begrænset brug af gødning

og plantebeskyttelsesmidler.

HNV-bedrifterne er udpeget

ud fra statistik (Farm Accountancy

Data network) og kon-

ne Møller Madsen og Lone Søderkvist

Kristensen i Skov &

Landskabs videnblad ‘Hvem

står bag ændringer i landbrugslandskabet?’

(4.2-16,

2004). ‘For størstedelen af de

landskabsændringer vi har undersøgt

er der ingen signifikant

forskel mellem de to

grupper landmænd,’ konkluderer

de.

HNV-bedrifter har typisk meget græs i og uden for omdrift.

Det naturvenlige landbrug

Hver 10. danske landbrug er en HNV-bedrift

sultationer med nationale eksperter.

I EU er 26% af de knap

3,7 millioner bedrifter HNV-bedrifter.

De står for 35% af

landbrugsarealet. I Danmark

er der 9% HNV-bedrifter der

dyrker 6% af landbrugsarealet.

Her er HNV-bedrifterne

gennemsnitligt mindre end de

øvrige. I EU er det omvendt.

To tredjedele af de danske

HNV-bedrifter er rene planteavlsbedrifter.

Resten er mindre

kvæg- og fårebedrifter, mens

der ingen svine- eller fjerkræbedrifter

er. Dansk landbrug

har i forhold til hele EU’s landbrug

kun få græsarealer uden

for omdrift foruden relativ

kraftig gødskning og kvælstofoverskud.

sh

KILDE. Andersen, Egon (2004): Natur

& miljø - dansk landbrug i et europæisk

perspektiv. Planlægning af By &

Land videnblade 4.2-15. Skov & Landskab.

En toårig

videregående akademiuddannelse,

som især retter sig

mod lederjobs inden for det

grønne område:

Landskab & Anlæg

• Private anlægsgartnerfirmaer

• Offentlige parkforvaltninger

• Selvstændig virksomhed

• Uddannelse og rådgivning

• Danmarks slotte og haver

Natur & Miljø

Miljøundersøgelse

Miljøstyring og -ledelse

• Natur- og miljøforvaltning

• Natur- og miljøteknik

• Naturpleje og genopretning

Vi tilbyder også linierne Landbrug

og Jordbrugsøkonomi.

Ring efter en brochure på tlf.

58 56 75 22. Eller kontakt vores

studievejleder på tlf. 58 56 75 45

eller 28 44 23 19.

www.selandia-ceu.dk

Jordbrugsteknolog

Landskab & Anlæg

Natur & Miljø

Selandia - Center for

Erhvervsuddannelse er

et af Danmarks største

uddannelsescentre med

mere end 50 uddannelser.

Fordelen ved et stort

center er bredden i uddannelserne,

der giver

dig mulighed for at vælge

det forløb, der passer til

dig. Samtidig prioriterer

vi det nære faglige miljø

højt. Du vil altid føle

dig hjemme på Selandia,

hvor du er med til at

præge dagligdagen på

enten Erhvervsskolen,

ErhvervsAkademiet,

Erhvervsgymnasiet eller

Erhvervskursuscentret.

Læs mere på

www.selandia-ceu.dk

ErhvervsAkademiet

Willemoesvej 4

4200 Slagelse

GRØNT MILJØ 5/2004 31


Indvandrere ser ud til at bruge byens parker meget aktivt, men er svære at lokke ud af byen.

Bruger parken og bliver i byen

Indvandrere går glip af mulighederne ved skov og strand

Etniske minoriteter bruger

det grønne lidt anderledes.

Anvender byens parker

meget aktivt, men er svære at

lokke ud af byen. Sådan ser

det i hvert fald tit ud til, og

undersøgelser i Europa peger i

samme retning. Det skriver

Cecil Konijnendijk og Frank

Søndergaard Jensen i videnbladet

‘Indvandreres brug af

skoven og andre grønne områder’

hvor de samtidig erkender

at der ikke er meget viden om

emnet selv om samfundet er

blevet mere multikulturelt og

indvandrerspørgsmål ivrigt debatteres.

Hollandske undersøgelser viser

at indvandrere - set i forhold

til andre hollændere -

sætter de nære offentlige

grønne områder højt og bruger

dem mere aktivt til samvær

med familie og venner,

f.eks. til måltider. De fjernere

naturarealer og de grønne

områder uden for byen bruges

mindre. Strande og klitter går

an, men slet ikke agerlandet.

Der er dog gruppeforskelle. I

Holland er indvandrere fra Surinam

gladere for skoven end

andre indvandrere. Kønsforhold

spiller også en rolle. Marokkanske

og tyrkiske mænd

bruger byparkerne hyppigere

end kvinderne. Der er også

forskelle mellem generationerne.

Anden- og tredjegenerationsindvandrere

tager mere

aktivt del i sport, cykling m.v.

uden for byen, hvor gruppekulturen

dog ofte beholdes.

Når indvandrere har en lidt

32

anden adfærd kan økonomien

spille en rolle. Man tager ikke

så langt. Kulturforskelle er en

anden forklaring. Man bruger

ikke penge på fritid. Tendensen

til at de yngre generationer

bryder disse forskelle kan

både skyldes at de har flere

penge, og at deres kultur bliver

mere hollandsk.

En forklaring kan også være

at indvandrere er uvant med

skov og natur, og at den traditionelle

naturformidling ikke

har nået dem. Det viser erfaringer

fra Gøteborg. Mange

etniske minoriteter har ikke

før kunnet besøge og forstå

naturen’. I Danmark har Skovog

Naturstyrelsen eksempler

på at indvandrere ikke ved at

de må færdes i naturen og

f.eks. lave mad på bålpladser.

En britisk undersøgelse har vist

at skov bruges relativt mindre

af indvandrere og at utrygheden

er størst blandt indvandrerkvinder

der frygter både

overfald og ‘det ukendte’.

Problemet kendes også herhjemme:„Vores

fornemmelse

siger os at vi står over for en

gruppe der gerne vil bruge naturen,

men som i deres tidligere

hjemlande ikke har været

vant til at bruge skovene til fritid

og fornøjelser, bl.a. af den

simple grund at de ofte er indhegnede

og ufremkommelige.

Derfor må vi i gang med at informere

om de muligheder og

regler der er for at færdes i

naturen i Danmark,“ udtalte

Skov- og Naturstyrelsens direktør

Hans Henrik Christensen i

2003 som led i et konkret initiativ

i 2003 på flygtningecentret

Avnstrup.

At indvandrerne ikke kommer

ud af byen betyder at de

går glip af nogle goder, bl.a.

skov- og strandturen der også

er en vigtig del af et lands kultur.

I forvejen er det grønne et

godt sted at mødes og blive

fortrolige med hinanden. Derfor

er der god grund til at lokke

indvandrene ud af byen,

men det kræver en mere aktiv

indsats fra interesseorganisationer

og den offentlige sektor,

anfører Konijnendik og Jensen.

De påpeger at man kan

organisere kulturelt tilpassede

begivenheder. Oplysningskampagner

er også muligt hvis der

er god kontakt med indvandrerforeninger.

Det er også vigtigt at få

identificeret forskellige gruppers

behov. Undersøgelserne i

Holland har bl.a. vist at minoriteter

foretrækker færre hunde,

flere publikumsfaciliteter

som toiletter og vandhaner,

bedre faciliteter til spil og

sport samt bedre muligheder

for barbecue og picnic, kort

sagt byparkens muligheder.

I Danmark udgjorde indvandrere

og deres efterkommere i

2003 8% af befolkningen - 6%

hvis man ser bort fra folk fra

EU-lande, det øvrige Norden

og Nordamerika. sh

KILDE. Konijnendijk, Cecil K.; Frank

Søndergaard Jenssen (2004): Indvandreres

brug af skoven og andre grønne

områder. Park og Landskabs videnblade

3.11-43. Skov & Landskab.

Nyt krudt mod

ukrudt ved veje

Vejdirektoratet, Vestsjællands

og Storstrøms Amter er gået

sammen med Skov & Landskab

om at udvikle og afprøve metoder

til at bekæmpe ukrudt

langs de større veje - uden pesticider.

Forsøgene, der udføres

i denne sommer, omfatter

ukrudt på heller, langs kantsten

og på cykelstikanter. Hertil

kommer metoder der kan

beskytte nødspor mod at blive

gennemgroet af ukrudt der

vokser ind fra rabatterne. Metoderne,

der skal afprøves, er

bl.a. brænding med gasbrænder,

dampning, ukrudtsbørster

og varmt vand sammen med

isolerende skum. Projektet resultater

vil blive gjort tilgængelige

for hele vejsektoren via

et informationshæfte i 2005.

Center stiller skarpt

på byudvikling

Center for strategisk byforskning

er navnet på et nyt samarbejde

mellem Skov & Landskab,

Arkitektskolen i Aarhus

og Geografisk Institut på Københavns

Universitet. Det er

forankret på Skov & Landskab

og skal forske i byudvikling,

byledelse og bykvalitet i et

tværfagligt perspektiv. ‘Den

grænseløse by’ er det overordnede

tema som anskueliggør

at der bl.a. skal forskes i globalisering,

mobilitet og urbanisering

af landskabet. Fonden

Realdania støtter centret med

25 mio. kr. over fem år.

Stier rundt om

Silkeborg-søer

Der er nu sti hele vejen rundt

om Silkeborg Langsø. Det

manglende stykke ved den

østlige bred blev indviet i juni

så man nu kan gå alle 7 km

rundt om søen. Stien er et resultat

af et samarbejde med

Silkeborg Kommune og private

grundejere. På den vestlige

bred er stien forbundet med

den gamle træksti som i gamle

dage blev brugt til at trække

pramme op ad åen. I juni indviede

Skov & Naturstyrelsen en

ny sti ved Mossøs østbred. Den

er 8 km lang og forbinder

Klostermølle med Gammel Rye

i et kulturhistorisk rigt område

der bl.a. formidles i det nye

Klostermølle Naturcenter.

GRØNT MILJØ 5/2004


Den private have signalerer livsstilen

Haven i sociologisk perspekiv i stor spørgeundersøgelse

Den private have har ingen økonomisk betydning

mere, men den er stadig populær.

Især fordi den er god som skueplads for

drømmene om det gode liv og viser omverdenen

hvad man anser for den bedste livsstil.

Det konkluderer Bella Marckmann efter en

spørgeundersøgelse blandt 1500 medlemmer

i Det Danske Haveselskab.

Undersøgelsen, der er et speciale i faget sociologi,

viser også at der udskilles fire forskellige

hovedkulturer: den gamle elite af nussere

og ordensaktivister og de mindre havekyndige

opkomlinge af øko-romantikere og

slappere. Bella Marckmann understreger dog

at ingen passer helt ind i én gruppe.

Nusserne ønsker en naturlig og harmonisk

have der er frodig og uden for meget belægning,

bar jord og overlæsset pynt. Nusserne

er garvede havefolk der ved og mener meget

om haven og gerne fortæller om det. Mange

professionelle havefolk tilhører denne gruppe

med Søren Ryge Petersen som overnusser.

Bella Marckmann tolker nussernes stræben

Ejeren af denne lille have har nok lidt af både økoromantikeren,

nusseren og slapperen i sig. Ordensaktivist

er han bestemt ikke.









efter harmoni som et forsøg på at oprette balancen

mellem menneske og natur.

Ordensaktivisterne ønsker en pæn og ordentlig

have helt uden ukrudt der ligesom

nedfaldsløv er noget værre rod. Haven består

af mange detaljer, enkeltelementer, plantearter

og stilarter der anbringes ryddeligt ved siden

af hinanden, men uden en særlig helhed.

Som nusserne bruger ordensaktivisterne meget

tid i haven og missionerer gerne. De synes

at Søren Ryge roder for meget. Der er mange

ældre i denne gruppe. Marckmann tolker

ordensaktivisternes haver som en symbolsk

kamp mod den forvirring og uorden som det

moderne liv har ført med sig.

Øko-romantikerne er positive over for natur

og økologi. Ukrudt er naturligt, økologisk og

kønt. Det passer godt med at de alligevel ikke

vil arbejde så meget i haven. Øko-romantikerne

er mest yngre travle folk der afviser de

etablerede havenormer samtidig med at haven

gerne må være stilren og enkel. Bannerførere

er bl.a. nye have- og livsstilsikoner som

Signe Wenneberg og Isabella Smith. Øko-romantikerne

bruger ifølge Marckmann haven

som en symbolsk markering af deres uafhængighed

af etablerede normer.

Slapperne bruger meget tid i haven, men

ikke meget til havearbejde som mest udføres

for at haven ikke må gro til så handelsværdien

falder. Slapperne har gerne mindre haver

med meget græs og uden arbejdskrævende

elementer. De vil have fred, også for missionærer.

I Bella Marckmanns tolkning er slappernes

haver udtryk for drømmen om et liv

hvor der ikke konstant stilles krav til dem. Da

undersøgelsen fandt sted blandt haveselskabets

medlemmer var der ikke mange i denne

gruppe, men billedet er uden tvivl et andet

set blandt alle landets haveejere. sh

KILDER

arsen, Kjell (2004): Paradis og slagmark. Haven 8/2004.

arckmann, Bella (2004): Mellem paradis og slagmark.

En undersøgelse af haven i sociologisk perspektiv. Speciale

i sociologi ved Københavns Universitet.







GRØNT MILJØ 5/2004 33


Nye standarder for

betonrør

Tre nye afløsere til dele af af DS 400 om

afløbsrør og nedgangsbrønde

Om betonrør til afløb og

brønde er der sidste år

udkommet to europæiske

standarder plus et dansk supplement:

DS/EN 1916. Betonrør og

formstykker, uarmerede, armerede

og med stålfibre.

DS/EN 1917. Betonnedgangsog

inspektionsbrønde, uarmerede,

armerede og med stålfibre.

DS 2420. Betonrør og -brønde

- supplement til DS/EN 1916

og DS/EN 1017.

De handler om de rør og

brønde der bruges til at bortlede

spildevand, regnvand og

overfladevand ved hjælp af

fald, og som derfor kaldes gravitationsledninger.

Rørene er

ikke beregnet til at lede vand

under tryk bortset fra mindre

lejlighedsvise overtryk i nedgravede

rør. Standarderne afløser

de tilsvarende dele i betonvarestandarden

DS 400.

Afløbsrør er særligt tætte

rør beregnet til spildevand.

Afvandingsrør er knap så tætte

rør til regn- og drænvand,

og fødes bl.a. med vand fra

nedløbsbrøndene. I dag bruges

tætte rør til begge formål,

og afvandingsrør bruges derfor

ikke så meget mere.

De nye standarder er trådt i

kraft 1. januar 2004. I en overgangsperiode

indtil 23. november

i år gælder både de

nye og de gamle standarder,

men derefter kun de nye.

DS 400 udgives derefter i en

ny reduceret udgave med de

ting der ikke er dækket i de

nye rørstandarder eller i de DS/

EN-standarderne om betonsten-

og fliser. Det drejer sig

om afvandingsrør og nedløbsbrønde

samt afløbsrør der er

større end DS/EN 1916 angiver.

DS/EN-standarderne udelukker

at disse brokker er taget med i

det danske supplement DS

2420 hvilket ellers forekommer

ret indlysende.

Som det kendes fra andre

34

nye materialestandarder i DS/

EN-regi er der fokus på at definere

begreber, prøvningsmetoder

og kontrolprocedurer.

Der er ikke i alle tilfælde anført

grænseværdier. Her efterlades

et spillerum til de enkelte

lande eller kunder. Det er i

dét lys man skal se Dansk Standards

supplement der samtidig

fastslår dansk terminologi for

nogle centrale begreber.

DS/EN 1916, rør

DS/EN 1916 dækker rør op til

en indvendig rørdiameter på

1750 mm eller 1200/1800 mm

for rør med et ovalt tværsnit.

Standarden omfatter også

formstykker (fittings) herunder

grenrør, bøjninger, anboringsmuffer,

overgangsstykker m.v.

Som titlen angiver kan rørene

være fremstillet af uarmeret

beton, fiberarmeret beton eller

armeret beton med fleksible

samlinger.

Betonens vand/cement-forholdet

(v/c) må højst være

0,45. Vandopsugningen må

højst være 6% målt i vægt og

kloridindholdet højst 1,0%,

dog 0,4% for armeret og stålfiberarmeret

beton. Der er

styrkekrav baseret på hvor

længere røret kan modstå en

given belastning og krav til

hvor stabile og tætte samlingerne

skal være. Endelig er der

krav til overfladen (finish)

samt krav om mærkning med

producentoplysninger, bl.a.

standardens nummer, produktionsdato,

styrkeklasse m.v.

DS/EN 1916 har ikke krav til

formater og heller ikke til tilladte

afvigelse på formater.

Sidstnævnte gøres der ellers

meget ud af i flere andre lignende

materialestandarder,

men det råder det danske supplement

bod på.

DS/EN 1917, brønde

DS/EN 1917 beskriver inspektionsbrønde

og nedgangsbrønde,

ikke nedløbsbrønde.

For afløbsrør og brønde er det nu også farvel til de gamle danske standarder.

Foto: DBI, Afløbsfraktionen.

Nedgangsbrønde kan have cirkulært,

rektangulært eller ellipseformet

tværsnit op til

1250 mm i indvendig rørdiameter.

Materialet kan som for

rør være uarmeret beton, fiberarmeret

beton eller armeret

beton. For inspektionsbrønde

forudsættes en dybde

ikke over 2 meter.

Kravene til betonen er som

til rør, dog med den tilføjelse

at betonens styrkeklasse skal

være mindst 40 MPa (mega-

Pascall=N/mm 2 ). Der er tilsvarende

krav samlinger og

mærkning.

DS 2420, supplement

Det danske supplement er primært

optaget af at beskrive

tilladte afvigelser på formater.

Her bruges værdien a = 0,01

DN + 2 mm hvor DN er den

indvendige diameter. For et

rør med 250 mm i indvendig

diameter, er den tilladte afvigelse

(a) +/-5 mm. For brøndgods

med 1250 mm i indvendig

diameter er a +/- 14 mm.

Der er desuden krav til endefladeskævhed

og retlinethed.

Der anføres krav for rør i

diametre fra 150 til 1600 mm

og nedgangsbrønde i diametrene

1000 og 1250 mm. Tallene

afspejler de gængse mål

der findes i handelen.

Supplementet stiller også

ekstra krav til overfladen der

skal være fri for blærer og grater

der kan begrænse de hydrauliske

egenskaber. Blærerne

må være 15-40 mm i tværmål

og 10-20 mm i dybden,

idet der er strengest krav til

indvendige mål, små dimensioner

og armeret beton.

Supplementet anfører videre

ekstra krav til samlinger. Det

angives bl.a. at rørsystemer

med samme typenavn umiddelbart

skal kunne samles med

hinanden, uanset fra hvilken

fabrik rørene leveres.

Også mærkningskravene udvides,

idet A betyder et armeret

produkt, FA et fiberarmeret

produkt og D at produktet

er uden for standardens

område, men at det alligevel

er prøvet og kontrolleret i

henhold til standarden. sh

DS/EN 1916. Betonrør og formstykker,

uarmerede, armerede og med

stålfibre. 1. udgave 2003-02-20. Danske

Standard 2003. 90 sider. 535 kr.

DS/EN 1917. Betonnedgangs- og

inspektionsbrønde, uarmerede, armerede

og med stålfibre. 1. udgave

2003-02-20. Danske Standard 2003. 74

sider. 483 kr.

DS 2420. Betonrør og -brønde - supplement

til DS/EN 1916 og DS/EN

1017. 1. udgave 2003-11-20. Danske

Standard 2003. 8 sider. 152 kr.

Standarderne kan rekvireres hos

Dansk Standard, www.ds.dk eller tlf.

3996 6101.

GRØNT MILJØ 5/2004


Fodboldlandsholdets

træningsbane - Vedbæk Stadion

vertikalskæres med

ParkLand Combi-Trailer

„Vedbæk Idrætsplads har gennem en årrække været vært for

fodboldlandsholdets træninger. Combi-Traileren blev først og

fremmest indkøbt for at vertikalskære banen på en rationel måde,

men også de øvrige anvendelsesmuligheder var væsentlige årsager

til at anskaffe netop denne maskine.

Vi valgte ParkLand Combi-Traileren på grund af det effektive

arbejde den udfører, vognens store rumindhold på 8 m 3 og vertikalskærerens

store arbejdsbredde på 1,80 m. De regelmæssige vertikalskæringer

er den væsentligste årsag til at ukrudtet er kommet så

meget under kontrol, at vi kan drive banen uden sprøjtning med

pesticider - faktisk har vi ikke sprøjtet siden 1988.

Combi-Traileren anvendes desuden til løvsugning i parkerne,

slåning og opsamling af græs på ekstensivt drevne arealer, ligesom

højtipvognen i vinterperioden er monteret med en TP-flishugger i

stedet for høsteren. - Vi kan absolut anbefale ParkLand Combi-

Traileren som en meget alsidig og effektiv maskine.“

Overgartner Flemming Larsen

Vej og Park Drift, Søllerød Kommune

Øverst rosenhaven i Valbyparken ved indvielsen i 1964. Nederst som

den ser ud i dag. Billeder fra www.vejpark.kk.dk.

Overgartner Flemming Larsen

Park

Land

Maskinfabrik A/S

Vejlemosevej 14 4160 Herlufmagle

Tlf. 57 64 21 05 Fax 57 64 21 16

www.parkland.dk

Fjord-pris, temahave & roser

Kim Fjord, redaktør for Det

Danske Haveselskabs blad ‘Haven’

fik Havekulturfondens

hæderspris 2004. „I løbet af

Kims redaktionsperiode er det

gået fra ‘kun’ at være et medlemsblad

til at blive et spændende,

professionelt skrevet

og tilrettelagt blad,“ sagde

Jane Schul fra Havekulturfonden

da prisen blev overrakt

ved arrangementet ‘Fokus på

haven & rosenkåring’ i Valbyparken

1. august. Ud over

æren omfatter prisen et rejselegat

på 10.000 kr. og skulpturen

‘De kurtiserende traner’ af

billedhuggeren Helen Schou.

Jane Schul: „Kim er en klassisk

ildsjæl, frembrusende og

busende, med et engagement

der gør at han nødvendigvis

må løbe sig en stave eller to i

livet. Men også med et usvækket

ønske om at få os andre

med på idéen, at begejstre

bladets læsere med velskrevne,

inspirerende, oplysende artikler,

herlige billeder og et

smukt og nutidigt layout.“

I forbindelse med arrange-

Jane Schul overrækker ‘De kurtiserende

traner’ til Kim Fjord. Foto

fra www.haveselskabet.dk.

mentet i Valbyparken blev der

indviet endnu en temahave,

nemlig ‘Den Islamiske Have’

tegnet af Mads Farsø Rasmussen

og José Palma-Alvarez efter

en konkurrence blandt

landskabsarkitektstuderende.

Temahaverne, som der nu er

17 af, blev ellers etableret i

forbindelse med haveudstillingen

Havekultur 96. Parken

rummer også en stor rosenhave

som i år fejrer 40 års jubilæum.

Her blev den traditionelle

rosenkåring foretaget

blandt afstemning blandt havens

gæster. Vinder blev Miss

Schweitz skarpt forfulgt af

Prinsesse Alexandra. Der blev i

alt afgivet 837 stemmer.

GRØNT MILJØ 5/2004 35


Tryg og hjemme i udemiljøet

Kriminalprævention bør tænkes med når boligområder planlægges

Tyveri, vold, hærværk,

brandstiftelse og anden kriminalitet

i et boligområde kan

dæmpes alene i kraft af udemiljøets

indretning. Og der

skal ikke altid så meget til.

Derfor er det værd at tænke

det kriminalpræventive med

når et byggeri skal renoveres

eller opføres. Det centrale er

at begrebet ’hjem’ bliver udstrakt

så langt ud i det offentlige

område som muligt. Og at

beboerne tages med på råd

når et eksisterende byggeri

skal renoveres.

Rådene er baseret på erfaringer

fra de 173 almene boligområder

der er renoveret

med støtte fra Byudvalgspuljen.

Sigtet med renoveringerne

var bl.a. at forebygge kriminalitet.

Renoveringerne er

fulgt af Statens Byggeforskningsinstitut

og af Det Kriminalpræventive

Råd som har

samlet erfaringerne i hæftet

’Trygge boligområder’ fra

2001. Sikker viden er det dog

ikke. Sammenhængen mellem

et boligområdes fysiske udformning

og kriminalitet er

kun svagt belyst forskningsmæssigt

set.

For en kriminel er det bedste

boligområde stort, uoverskueligt

og anonymt med udearealer

hvor fremmede har let

adgang til og som er præget

36

af uklare ejer- og ansvarsforhold,

rod og manglende udsyn.

Det frister yderligere når

der er ’gode’ gerningssteder,

lette ofre og ingen til at gribe

ind.

Det fortæller også hvad der

kan gøres for at forebygge kriminaliteten.

Udemiljøet skal

være personligt præget, ryddeligt

og gennemsigtigt med

mange ’beskyttende øjne’.

Derved hæves de psykologiske

og fysiske barrierer som en

person skal overvinde for at

begå kriminalitet.

Det begrænser desværre

også mulighederne for bevoksninger

og læ. F.eks. anbefales

at træer opstammes, klippes

eller helt fjernes for at beboerne

skal kunne se de parkerede

biler. Balancen mellem

at forebygge kriminalitet og

opnå bevoksningens mange

fordele kan være vanskelig.

Risikoen for kriminalitet er i

virkeligheden meget lav, men

derfor kan et område alligevel

føles utrygt så folk får mindre

lyst til at bo der. Det kan i sig

selv skabe et ustabilt socialt

klima. Der skal derfor ikke kun

være fokus på at gøre det

svært for den kriminelle. Der

skal også være fokus på at øge

tryghedsfølelsen. Og den bliver

større når man kan se at

nogle interesserer sig for om-

rådet og er glade for at bo

der, at det er præget af orden

og kontrol, og at kriminalitet

åbenlyst ikke tolereres.

Gode friarealer som beboerne

har lyst til at bruge kan i sig

selv forebygge kriminalitet

fordi der er flere mennesker

ude. Også derfor er dyrkningshaver,

forhaver, blomster, artsrigdom,

grillpladser, sports- og

legepladser en god idé. Et

udemiljø der bruges og præges

personligt, signalerer også

klare ansvarsforhold.

Mere liv i kvarteret kan også

opnås hvis f.eks. lokaler i bebyggelsen

bruges til aftenskole

og kurser. Boligområder

hvor let industri og håndværk

findes i det omliggende kvarter

har traditionelt mindre kriminalitet.

Beplantning må ikke skabe

skjulesteder, især ikke ved indgange

eller nær stier og veje

som beboerne bruger om aftenen.

Træer bør heller ikke

ødelægge muligheden for at

se parkeringspladsen fra lejlighederne.

Mellem stuelejligheder

og stier kan buske i et bælte

på et par meters bredde

hindre indblik og gøre det

sværere at komme til åbne

vinduer m.v. Stikkende buske

er bedst, men de bør undgås

hvor børn leger.

Belysning bør der være hvor

der er brug for den, især ved

indgangspartier og stier. Friarealerne

behøver dog ikke at

være badet i lys i de mørke timer.

Belysningen bør være

varm og venlig, og personer

skal kunne ses i silhouet

Indgangs- og forpartiet bør

danne halvprivat zone med

siddemuligheder inde og ude

og med en personlig prægning

med f.eks. blomster. Der

bør nær indgangen være legemuligheder

og en sikker og

brugervenlig cykel- og barnevognsparkering.

Man må dog

ikke kunne skjule sig bag møblering.

Vindfanget bør være

indbydende med glas så man

kan orientere sig indefra og

sikre sig at ingen skjuler sig

når man kommer udefra. Området

bør være fysisk afgrænset,

men man skal også kunne

komme frem med udrykningskøretøjer,

taxaer m.v.

Trapperummet bør præges

personligt med bl.a. planter og

dekoration. Der bør være god

orden og vedligehold og en

belysning der rammer dem der

står ved døren. Også her må

der gerne bruges glas - af samme

grunde. Dørtelefoner og

opgangsråd er andre gode

muligheder. Kælderindgange

kan anbringes i terrænplan

med aflåselige døre.

Indgangspartiet bør være en halvprivat zone hvor man kan mødes. Biler skal kunne komme tæt til indgangen, men kun til korte ophold.

GRØNT MILJØ 5/2004


Beplantning må ikke skabe skjulesteder, hindre kontakt til parkeringsplads m.v. - en svær balance i forhold til bevoksningens mange fordele.

Bilparkering bør dannes af

mindre pladser ikke for langt

fra indgangene, og så de er

synlige fra lejlighederne. Kan

store p-pladser ikke undgås,

kan de opdeles f.eks. af lave

buske. Træer der hindrer at

beboerne kan se de parkerede

biler kan opstammes, klippes,

stynes eller fjernes. Belysningen

må ikke blænde beboernes

udsyn til bilerne.

Det interne vejsystem kan

laves så der kun er én ind- og

udkørsel. Det begrænser flugtvejene.

Trafiksanering med

bump kan dæmpe flugtfarten.

Busholdeplads bør placeres

centralt. Trafik kan i det hele

taget være med til at mindske

kriminalitet nær trafikåren.

Stisystemet kan gøres tryggere

hvis den lette trafik samles

på få centrale stier i stedet

for at sprede den på flere. Vild

knallertkørsel kan dæmpes af

skilte og små skarpe sving.

Stier kan især føles utrygge

hvor de er ført under bilveje i

tunneller. Stitunneller bør ofte

renses for graffitti og være

uden sving så de kan gennemskues.

Eventuelt bør stitunnellerne

lukkes og erstattes af

trykknapregulerede og velbelyste

fodgængerovergange.

Opdeling af et stort boligområde

i mindre enheder efter

naturlige grænser og særpræg

er en god idé hvis den ellers er

mulig. Så kan beboerne lettere

identificere sig med stedet, tager

mere ansvar for det og

holder større selvjustits.

Et fælleshus kan styrke det

sociale netværk. Det kan også

være et mødested for unge

der keder sig og ellers opholder

sig steder hvor beboerne

kan føle sig generet af dem.

Grafitti og hærværk signalerer

uorden, lovløshed og

manglende opsyn. Det bør

fjernes hurtigt. Forebyggelse

er også muligt, f.eks. med

slyngplanter op af murflader.

Ansvaret for vedligeholdelsen

skal være veldefineret så

man nøjagtigt ved hvem man

skal henvende sig til med klager

over skader m.v. Diverse

gerningsskader og skader kan

markeres på et kort så man

kan se om der er et mønster

eller særligt udsatte steder

hvor man kan sætte ind med

modforholdsregler. sh

KILDE.

Varming, Michael (2001): Trygge boligområder,

forslag til kriminalpræventiv

renovering. Det Kriminalpræventive

Råd.

De små billeder er fra rapporten.

Blomstrende planter kan tilføre variation og personligt præg. Hvis den lette trafik samles på én sti føles den tryggere.

GRØNT MILJØ 5/2004 37


Fra Dybbølgade i Sønderborg hvor 6% i byen føler sig ‘meget generet’

af trafikken. Foto af Henrik Hvidtfeldt fra rapporten.

I

det gode bymiljø kan almindelig

adfærd og almindelige

aktiviteter finde sted uforstyrret,

også for de mere støjfølsomme

og høre- og sproghæmmede.

Støjgrænsen er 45

decibel, dB(A), hvilket man bør

gå efter når man planlægger

nye boligkvarterer.

Det acceptable bymiljø tager

udgangspunkt i hvad der er

teknisk muligt og økonomisk

rimeligt. Det er de danske vejledende

grænseværdier for

nye boligområder på 55 decibel

fastsat efter.

Det dårlige eller utilfredsstillende

bymiljø har et udendørs

støjniveau over 55 decibel. Det

kan være svært at opfatte tale,

og indendørs kan det være

vanskeligt at telefonere for

åbent vindue. Halvdelen af

dem der sover med åbent vindue

bliver vækket. I større undervisningslokaler

har mange

svært ved at følge med, selv

for lukkede vinduer.

Denne opdeling er udledt af

en litteraturundersøgelse og

en spørgeskemaundersøgelse

blandt 1200 af Sønderborgs

borgere. Sigtet var at svare på

hvad der er et godt bymiljø i

støjmæssig henseende. De to

undersøgelser er publiceret i

Skov og Landskabs rapport

‘Reaktioner på vejtrafikstøj’ af

Henrik Hvidtfeldt.

Han foreslår at man ikke ta-

38

ger udgangspunkt i bestemte

decibel-grænser, men i hvor

stor en del af en støjudsat befolkningegruppe

der føler sig

generet af støjen. Hvis man siger

at højst 3% må føle sig generet

af støjen, er 45 decibel

det maksimale støjniveau. Hvis

man siger 7% er det 55 decibel.

Hvis man for sjov siger

85%, er det 75 decibel. Se skemaet

der er konstrueret ud fra

både litteraturen og Sønderborg-undersøgelsen.

Følsomheden for støj

Der er mange undersøgelser

der dokumenterer en sammenhæng

mellem støj og gene.

De bekræftes af Sønderborg-undersøgelsen.

En ret

selvfølgelig sammenhæng er:

jo mere vejstøj, desto flere generes.

Samtidig varierer folks

støjfølsomhed. Unge er mindre

støjfølsomme end andre.

Kvinder er lidt mindre støjfølsomme

end mænd. Folk der

mener at stilhed er vigtigt, er

lidt mere støjfølsomme end

andre. Af litteraturen fremgår

at også den fysiske og psykiske

tilstand spiller en rolle.

I Sønderborg føler 6% af beboerne

sig ‘meget generet’ af

vejstøj ved deres bolig, mens

9% føler sig ‘generet’. Omvendt

føler 55% sig ‘slet ikke

generet’. 65% af svarpersonerne

finder stilheden vigtig eller

Pct. meget generede

Det

acceptable

bymiljø

Det gode bymiljø Det dårlige bymiljø

Tilnærmet kurve for alle personer

Samtlige personer

Særligt støjbelastede personer

Repræsentativt udvalgte personer

Støjniveau, dB(A)

Sammenhæng mellem støjniveau og antallet af dem der generes af

vejstøjen blandt Sønderborg-undersøgelsens svarpersoner.

Støjen i det gode, acceptable og dårlige bymiljø

Undersøgelser i bl.a. Sønderborg har ført til en mere nuanceret angrebsvinkel

meget vigtig. Det skal dog ses i

forhold til at det tilsvarende

tal er 90% for ren luft, tryghed

mod overfald og tryghed i trafikken,

og næsten 90% for velholdte

omgivelser og træer,

planter og græs.

Gennem de internationale

undersøgelser kan man skyde

sig ind på rimelige grænseværdier

for hvornår man generes

af støj. Når man sover, bør der

højst være 30 decibel som kun

10% vækkes af. Når man læser

og skriver, bør der højst være

35-40 decibel og ved undervisning

højst 35 decibel. Når man

slapper af, bør der ikke være

være over 30-35 decibel, også

udendørs. Samtale kan foretages

ved højst 45-50 decibel.

Hørehæmmede eller folk med

sprogproblemer skal have det

særlig stille i forbindelse med

samtale eller undervisning.

Hvor kraftig støjen opleves

indendørs er mest bestemt af

hvor godt vinduerne isolerer,

men ligger typisk 30-45 decibel

under det udendørs niveau.

Med en vejstøj over 65

decibel og en vinduesisolering

på 30 decibel er der en indendørs

støj på 34 decibel hvorved

hver femte vækkes.

Strammer og nuancerer

Den nye måde at vurdere støjen

på både nuancerer og

strammer de normer som kom-

munernes forvaltninger hidtil

har hvilet på. Det er Miljøstyrelsens

vejledning fra 1984 om

støjhensyn i kommune- og lokalplanlægning.

Den anfører

at 55 decibel er den generelle

grænse hvis man skal opføre

boliger, hospitaler, institutioner

m.v.

Tidligere var normerne

skrappere. Miljøstyrelsens vejledning

om miljøhensyn fra

1974 sagde at udendørs støj

op til 45 decibel er tilfredsstillende

i boligområder, hospitaler

og rekreative områder,

mens støj over 55 decibel er

utilfredsstillende.

Alle nye boliger siden omkring

1980 antages at holde

normen om højst 55 decibel.

Desuden er gener fra vejstøj

mange steder mindsket på

grund af vejomlægninger,

nedsættelse af hastigheder

gennem byer og større brug af

støjskærme. Der er dog fortsat

130.000 ældre boliger der er

belastet med trafikstøj på over

65 decibel og godt 500.000 boliger

der er belastet af trafikstøj

over 55 decibel. De fleste

af disse boliger ligger langs de

overordnede indfaldsveje til

byerne. sh

KILDE

Hvidtfeldt, Henrik (2003): Reaktioner

på vejtrafikstøj. Skov & Landskab. By

og Landskabsserien nr. 20.

GRØNT MILJØ 5/2004


Kommuner deler

asfaltpriser

Ved at dele asfaltpriser får

kommunerne et bedre grundlag

for at lave kvalificerede

overslag og få overblik over

markedet. En sådan prisdelingsservice

er oprettet på

www.vejsektoren.dk. Hver

kommune indtaster sine oplysninger

fra sine udbud hvorefter

alle kan se alle priser. Oplysningerne

omfatter asfalttype,

arbejdets størrelse, udlægsmængde,

pris pr. m 2 og

vindere. Nøjagtigt tidspunkt

og kommunenavn oplyses dog

ikke for at hindre entreprenører

i at misbruge oplysningerne

i deres bud. Der er indtil

nu oplysninger fra 12 kommuner.

Bag servicen står Samkom

der er et samarbejde mellem

Kommunalteknisk Cheffore-

Kortlægning af

landskabskarakter

Landskabskarakterkortlægning

er et nyt begreb inden

for planlægningen. Det bruges

til at beskrive og vurdere de

værdier vi tillægger landskabet.

Og det kobles til planlægning

af landskabet ud fra den

tanke at eksisterende karakterer

skal bevares eller udbygges,

skriver Lene Møller Madsen

og Lone Søderkvist Kristensen

i Skov & Landskabs videnblad‘Landskabskarakterkortlægning

- i byen og bynære

områder’ (9.4-6, 2004). Princippet

anvendes i det fælles

dansk-svenske forskningsprojekt

‘Landskabet som ressource’

med fokus på at Øresundsregionens

landskab, biologiske

værdier og byudvikling udvik-

ning og Vejdirektoratet.

les på en måde så regionen

kan ‘sælge sig’ bedst muligt. Udlægning af bark

- er et af vore specialer. Ring og få et tilbud.

Forsøgsgreenen i Foulum. Gengivet fra Greenkeeperen 1/2003.

Greens holder på nitraten

Minimal udvaskning fra forsøgsgreen

Der udvaskes ikke så meget nitrat

fra golfbaner så det gør

noget. I hvert fald udvaskes

kun meget lidt fra den forsøgsgreen

som på Dansk Golf

Unions initiativ er opstillet af

Danmarks JordbrugsForskning

i Foulum. Udvaskning har ellers

været fremført som et miljøproblem

for golfbaner.

Efter to års forsøg kan man

se at nitratudvaskningen er

sammenlignelig med udvaskningen

fra bl.a. skove og heder.

Som forklaring anføres at

der gødes i meget små portioner

ad gangen, at græsset er

velvandet, sundt og i god

vækst, at det klippes tit og at

afklippet fjernes sammen med

sit kvælstof.

I forsøget gødes med 100,

200 og 300 kg kvælstof pr. ha

pr. år. Der vandes på to måder,

dels som den nedbør der faldt

i Foulum 1999, dels som et vådere

‘worst-case’ scenarium.

Ved anlæg tilførtes 97 kg

kvælstof pr. ha. Siden er der

gødet små portioner hver anden

uge som man normalt gør

på greens. Efter godt to måneder

faldt udvaskningen til under

10 mg nitrat pr. liter vand

der forlader rodzonen. Der har

den været siden.

En spørgskemaundersøgelse

har vist at greens i 1997 i gennemsnit

blev gødet med 200

kg kvælstof pr. ha pr. år, d.v.s.

mere end en hvedemark får.

Greens fylder dog kun ca. 2%

af golfbanen. Fairways gødes

med typisk 75 kg kvælstof pr.

ha pr. år og rough slet ikke. sh

KILDE.

Jørgensen, Uffe (2003): Golf og godt

drikkevand. Greenkeeperen 1/2003.

Gartnerens barkflis

Den rigtige dækbark

til den rigtige pris

Fra at være et ‘luksusbunddække’ er dækbark blevet en

vare, mange efterspørger - og med god grund.

Vi er klar med forskellige typer kvalitetsbark til omgående

levering/afhentning. Hele læs (85 til 90 m

Granbark - 0 til 120 mm ............ 120,- ................ 140,-

Fyrrebark - ca. 20 til 60 mm ...... 170,- ................ 190,-

Vedflis/træflis ........................... 130,- ................ 130,-

Spagnum fra ............................ 160,- ................ 180,-

3 ) leverer

vi naturligvis fragtfrit.

Pris kr./m3 excl. moms

SJÆLLAND JYLLAND/FYN

Varerne kan også afhentes ab lager på Midtsjælland.

Ved større mængder: indhent venligst tilbud

Effektive

maskiner

til vej og

park…

DSV Transport A/S

www.dsv.dk

Kumlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde

Telefon 4752 4700. Fax 4752 4818.

Mobil 4064 6810. richard@dsv.dk

Richard Nielsen

LM TRAC 385

redskabsbærer er den stærke

“bjørn, som virkelig arbejder,

når det gælder. 53 HK, hydrostatisk

transmission, 4-hjuls-træk, joystick styring og lille totalbredde. Kan monteres med 3- og 5-leds cylinderklipper

eller rotorklipper op til 3 m’s arbejdsbredde. LM TRAC 490S (ny model) med 7-leds cylinder-klipper

eller rotorklipper op til 4,2 m’s arbejdsbredde. Ligeledes fås Wulff 800 med 7-leds cylinder klipper - et effektivt

græs-klipper-program.

SCHANZLIN 304/504 kompakttraktorer

arbejder sikkert og effektivt året rundt. 42/58 HK,

hydrostatisk transmission, 4-hjuls-træk og lille totalbredde.

Stor, rummelig 2-personers kabine med plant

gulv gør arbejdsdagen til en ren fornøjelse. Stor løftekapacitet

muliggør kørsel med meget store redskaber.

Monteret med frontlæsser fremstår traktoren som en

effektiv læssemaskine.

Snedkervej 9, 2630 Taastrup Sjælland/Fyn: Leif Pedersen • Mobil 40305618

Telefon 43 99 7999 • E-mail: og@ogmaskiner.dk Jylland: Claus Madsen • Mobil; 4038 9666

www.ogmaskiner.dk

Importør af: LM TRAC • Wulff • Schanzlin • BEMAB • Irus • Wiedenmann • Boschung • Küpper Weisser

BROCK feje-sugemaskiner

GRØNT MILJØ 5/2004 39

NYHED

BOSCHUNG S3 er en selvkørende feje-suge

maskine med ikke mindre end 2,5 m³ effektiv smudsbeholder.

85 HK, hydrostatisk transmission, joystick

styring og lille totalbredde. 2-hjuls, 4- hjuls eller krabstyring

samt topfart på op til 50 km/t er standard. Kan

leveres med dobbelt lineært feje-system, frontkost

ukrudtsbørste og håndsugeslange.

HH public relations


Flis er et naturprodukt med

mange gode egenskaber.

Mange er glade for flis f.eks.

som bunddække i haver og

parker, som faldunderlag på

legepladser eller som belægning

på naturstier. Derfor er

det en selvfølge at det indgår i

mange anlægsgartneres daglige

arbejde.

Men det er ikke uden ririko.

Man ved at der altid vokser

skimmelsvampe i flis. Man ved

også at indånding af skimmelsvampe

kan medføre en lang

række helbredsproblemer.

Derfor er der nu iværksat en

undersøgelse af gartneres

brug af flis.

Skimmelsvampe

Skimmelsvampe er en vigtig

del af den naturlige nedbrydningskæde.

Ofte er skimmelsvampene

de første der inficerer

et nyt levested. Vi kender

alle til brød der mugner efter

en uges tid, og til marmeladen

der får ‘pels’ selvom den knap

har været åbnet. Begge dele

skyldes at der altid er skimmelsvampesporer

i luften.

Lander en spore på et egnet

levested, spirer den og bliver

til en lille svampekoloni der

meget hurtigt laver enorme

mængder af mikroskopiske

sporer (konidier). De svæver

med luftstrømme og lander

eventuelt på et nyt egnet levested.

De fleste sporer lander

naturligvis på et uegnet sted

og dør. Det er skimmelsvampenes

strategi at lave så mange

sporer at der er råd til en

meget stor spildprocent.

Skimmelsvampene kan være

til stor nytte. Penicillin er et

meget vigtigt bakteriedræbende

stof som bliver lavet af

en skimmelsvamp der på latin

hedder Penicillium (skimmelsvampe

har næsten aldrig danske

navne). Ud over penicillin

danner skimmelsvampene en

lang række andre stoffer. Nogle

af dem udnytter vi som

f.eks. alkohol og smag i skimmeloste,

andre af stofferne er

giftige og kaldes mykotoxiner.

Helbredsrisiko

Listen over mulige gener i forbindelse

med skimmelsvampe

er lang. I hovedtræk påvirkes

slimhinderne så næsen løber

og øjnene klør. Luftvejene påvirkes,

så man hoster og får ru

hals. Nervesystemet påvirkes,

40

Der bruges store mængder flis som bunddække, befæstelse og faldunderlag. Nu skal det undersøges om

gartnere udsættes for en helbredsrisiko under arbejdet med flis.

Skimmelsvampe i flis kan true helbredet

Anlægsgartnere søges til undersøgelse af risikoen

så man får hovedpine, træthed

og koncentrationsbesvær.

Der er også eksempler på at

svampene medfører dårlig

mave og ømme muskler og

led. Endelig er der risikoen for

allergi og astma.

Mange af generne er almindelige

- d.v.s. uspecifikke - på

den måde at en stor del af befolkningen

oplever dem af og

Af Simon Skov, Skov & Landskab

til, og de kan fremkomme af

mange årsager. Hvis man arbejder

med flis og har hovedpine,

er flisen altså ikke nødvendigvis

årsagen, men det er

muligvis en af dem.

Den bedste test man kan lave

er at lægge mærke til om

der er gener netop på de dage

eller perioder hvor der indgår

flis i de daglige opgaver. Hvis

man går til lægen med et problem

der minder om de nævnte

bør man fortælle at man arbejder

i sporeforurenet luft.

Det overrasker de fleste at

man ikke kan bruge ‘det har

jeg gjort i laaang tid, og jeg

har aldrig fejlet noget’-tankegangen.

Der er lige så stor risiko

for at få allergi i morgen

som der var i går. Generelt kan

ORDET. I denne artikel bruges ordet

‘træflis’ om flis der hovedsageligt består af

vedmasse, og ‘barkflis’ når bark er hovedbestanddelen.

Ordet ‘flis’ bruges som en

samlet betegnelse. Underligt nok kan man

ofte høre gartnere bruge ordet ‘barkflis’ om

træflis, også selvom det er træflis helt uden

bark og nåle. Desuden bruges der af og til

kakaoflis og andre eksotiske produkter.

Mikrofoto af en skimmelsvamp med lange kæder af

sporer. Selv de mindste luftstrømme kan transportere

sporerne og er der for mange af dem, kan de medføre

bl.a. hovedpine og ualmindelig træthed. Er man

disponeret for allergi, kan sporerne udløse astma.

GRØNT MILJØ 5/2004


man sige at jo mere man udsættes

for, jo større er risikoen

for at få astma.

Der findes ikke et tal for

hvor mange skimmelsvampesporer

man må udsættes for. I

arbejdsmiljøloven er der skrevet

om biologiske agenser

(som bl.a. er skimmelsvampe),

at smittefarlige mikroorganismer

generelt skal undgås (se

vejledning D.2.6. på

www.at.dk/sw4540.asp).

Smittefarlige mikroorganismer

kunne bl.a. være Aspergillus

fumigatus som er meget

hyppig i flis og har vist sig at

give svenske savværksarbejdere

helbredsproblemer. Der er

meget stor forskel på hvor

mange sporer man kan tåle.

Derfor virker ‘når han kan, så

kan jeg også’-modellen ikke.

Projektet

Branchearbejdsmiljørådet Jord

til Bord betaler for en undersøgelse

af anlægsgartneres

brug af flis. Hvis det viser sig at

gartnere generelt udsættes for

så store koncentrationer af

skimmelsvampe at det udgør

en helbredsrisiko, må der tages

hånd om problemet.

Forskningsinstitutionen Skov

& Landskab har erfaring med

flis og skimmelsvampe og har

udarbejdet anvisninger på fornuftig

håndtering af flis i andre

brancher. I øjeblikket arbejdes

der på at måle om gartnere

udsættes for uacceptabelt

mange skimmelsvampe.

Det foregår ved at gartnere

ringer og meddeler tid og sted

for en flisopgave. Mens arbejdet

udføres som det plejer, bliver

der taget luftmålinger for

at tælle skimmelsvampekoncentrationen

i luften.

Alle gartnere mellem Hobro,

Vejle og Herning opfordres

til at henvende sig,

når de arbejder med flis.

Opgaven behøver ikke at være

stor, og tidsfristen behøver ikke

at være lang. Vi kan ikke

love at vi kommer til alle, men

vi forsøger. Vi vil også gerne

høre om helbredsproblemer

efter arbejde med flis (naturligvis

anonym behandling af

sygdomshistorier).

Henvendelse sker til Simon

Skov, Skov & Landskab, tlf.:

8613 8164 eller bedst pr. mail:

ssk@kvl.dk. Du er også velkommen

til at ringe/maile, hvis du

har spørgsmål om projektet. ❏

8000 nye grunde

til sommerhuse

Der kan nu udstykkes op til

8000 nye sommerhusgrunde.

Det blev vedtaget af

Folketinget 4. juni som en

ændring af lov om planlægning.

Grundene skal

primært udstykkes i yderområder

og skal placeres

ved eksisterende sommerhusområder

og bag den

300 meter brede strandbeskyttelses-

og klitfredningszone.

Kravene kan fraviges

på småøer efter en samlet

afvejning med bl.a. naturbeskyttelse

og landskab.

Samtidig får miljøministeren

beføjelse til at kunne

udlægge nye sommerhusområder

under visse betingelser.

Baggrunden for lovændringen

er bl.a. at skabe

lokal udvikling og

vækst i yderområder.

Diplomuddannelse

om

parker i gang

Diplomuddannelsen i parkvirksomhed

begynder med

sit første hold 9. september.

Det besluttede udbyderen,

Skov & Landskab,

efter at der var 16 tilmeldt

pr. 1. august. „Det er ganske

flot i forhold til den

korte annonceringsperiode

og viser at parksektoren

har et reelt behov for efteruddannelsen,“

siger

Karsten Kring, Skov &

Landskab, i en kommentar.

De fleste tilmeldte er fra

større kommuner.

Fusion fra 2005

med Den Grønne

Landsklub

Gartnernes Landsklub og

Jordbrugets Landsklub, der

er to faglige klubber under

SiD, har på deres repræsentantskabsmøder

i år besluttet

at gå sammen som

‘Den Grønne Landsklub’

med virkning fra 1. januar

2005. Klubberne meddeler

at den nye klub - som dens

forgængere - fremover vil

beskæftige sig med emner

som overenskomster, uddannelse

og arbejdsmiljø.

DC

COATING

Hærdning

DC Coating er

anvendt her.

FUGER

UDEN

UKRUDT

• Forebygger ukrudt på belægninger uden pesticider.

• En blanding af voks og kvartssand. 100% miljøvenligt.

• Udlægges som granulat i de rengjorte fuger.

• Hærdes med en vokshærder sammen til en fast fuge.

• Velegnet hvor der renholdes af suge/fejemaskiner.

• Velegnet hvor ukrudtet regelmæssigt må fjernes manuelt.

• Forhindrer ukrudt i at gro og at fugematerialet suges op.

Erik Klippingsvej 1, 8900 Randers. Tlf. 8640 9821 www.ibg.dk

GRØNT MILJØ 5/2004 41


42

GRØN FAGDAG

Ny viden og udvikling i anlægsgartnerfaget

præsenteres af eksterne fordragsholdere og fagkonsulenter

i Danske Anlægsgartnere.

Fagdagen henvender sig til alle der arbejder

med og bestiller anlægsgartnerarbejde.

Fuger i belægninger

Materialer, styrke og ukrudtsvækst.

Nye normer for anlægsgartnerarbejde

Opbygning, indhold og konsekvens.

Værdisætning af træer

Princip, anvendelse og eksempler.

Kalkudblomstringer og misfarvninger

Årsager, jura og forebyggelse.

Miljøproblemer med flis

Svampesporer som sundhedsrisiko.

Pesticid i aftale og praksis

Effekt, metodeudvikling og kritik.

Gåsebiller i idrætsanlæg

Forebyggelse og bekæmpelsesmetoder.

Nyborg Strand, torsdag 4. november 2004. kl. 9.00-16.30.

Tilmelding: amp@dag.dk. Tlf. 33 86 08 60.

Pris: 1.975 kr ex.moms. Ret til ændringer forbeholdes

Danske Anlægsgartnere

via serviceselskabet Pro Verte ApS

TEMADAG

NYT

GRØN DRIFTSSTYRING

Odense 23. september 2004 9.30-16

Kommunale driftsafdelinger og private anlægsgartnervirksomheder

gearer sig til nye vilkår. Vi ser

på hvordan grønne driftsentrepriser kan gennemføres

så økonomi og kvalitet hænger sammen og

på driftsoptimering gennem fornuftig ledelse og

personaleudvikling, herunder kvalitetssikring i

selvstyrende grupper. Temadagen henvender sig til

både offentlige og private driftsafdelinger.

Driftsstyring af opgaven fra plan til udførelse

Thomas Lindberg Nielsen, produktchef, Hedeselskabet

Jakob Handsted Christensen, driftschef, Hedeselskabet.

Hensigtsmæssig kvalitetsbeskrivelse og kontrol

Erik Krogstrup, Krogstrup-Consult.

Driftsstyring i en kommunal driftsafdeling og erfaring

med opstart af ‘partnering’

Peter Dalsgaard, Driftsafdelingen, Herning Kommune.

Planlægning og egenkontrol hos medarbejdere i

selvstyrende grupper

Jens Kittelmann, divisionsdirektør SAS

Tilmelding senest 1/9 til amp@dag.dk eller tlf. 33 86 08 60.

Pris: 1.485 kr ex. moms. 20% medlemsrabat.

Danske Anlægsgartnere

via serviceselskabet Pro Verte ApS

Den støbte kant kan få profiler og former som det ønskes.

Havekantstenene støbes på stedet

Havekantsten støbt på stedet

er billigt, de kan formes ret frit

og man slipper for besværlige

tilpasninger og brede fuger

hvor ukrudtet kan brede sig.

Princippet anvendes af den nystartede

virksomhed KantDesign

& Maskiner. Først fræses

en rende op med en ‘sidefræser’,

og der etableres i bunden

et gruslag hvis der ikke er noget

i forvejen. Dernæst støbes

kantstenen ned i renden ved

hjælp af en ‘kantudlægger’.

Til sidst pudses af med håndarbejde.

Med kantudlæggeren

kan man variere profil, farve

og mønster. Kantstenens lysning

kan være op til 20 cm.

Som beton bruges en 1:3-blanding

der blandes på stedet. For

at sikre en vis dynamik i kon-

Kirkegårdsledere

som bedre ledere

Med en ny uddannelse i tre

moduler på hver tre dage vil

Foreningen Danske Kirkegårdsledere

efteruddanne ledere

ved kirker og kirkegårdetil

at blive bedre ledere. Første

modul ‘Lederrollen’ udbydes

27.-29. september og holdes i

Vissenbjerg på Fyn. Her kommer

man bl.a. ind på lederadfærd,

kommunikation, medarbejder-

og kompetenceudvikling,

konflikthåndtering, målsætning

og delegering. Modul

2 har titlen ’Du og dine medarbejdere’

og handler om den

dynamik og de muligheder der

er i en medarbejdergruppe.

Modul 3 er et ‘overbygningskursus’

hvor man bl.a. kommer

ind på lederfeedback, personlig

effektivitet og udvikling og

personlig udviklingsplan. Tilmelding

til foreningen.

struktionen skæres der slidser

på tværs et stykke ned. Det er

meningen at støbningen selv

skal revne det sidste stykke i

en takket brudrevne der holder

delene sammen. Konceptet

kendes fra bl.a. USA og

Canada i omkring 15 år under

meget svingende temperaturer.

Det er vel at mærke beregnet

som alternativ til kantsten

sat i grus og skal ikke sammenlignes

med kantsten sat i trekantstøbning.

Priserne er fra

79 kr. pr. lbm ex. moms. Ud

over at udføre kantstensarbejdet

har KantDesign & Maskiner

ogsår fået eneforhandling

af maskinerne i Skandinavien

og uddanner nye operatører.

Tlf. 6080 7010.

www.kantdesign.dk.

Også sort bambus

blomstrer og dør

For år tilbage begyndte den

gule bambus over alt at blomstre

- og dermed at dø. Nu ser

det ud til at også sort bambus

så småt er i gang. Ifølge ‘Danske

Havecentre’ er der meldt

om blomstring hos bambusproducenterne

Torben Danielsen

i Fredensborg og Søren Ladefoged

i Vordingborg.

Vedligeholdelse af

kunststofbaner

Fodboldbaner af kunststof

med gummigranulat, der har

fået forboldorganisationernes

grønne stempel, er nok meget

driftsvenlige, men de skal altså

også vedligeholdes med især

planering og renhold. Det beskrives

i et nyt afsnit til Dansk

Boldspilsunions mappe ‘Anlæg

af kunstgræsbaner, fodbold’.

GRØNT MILJØ 5/2004


Flere bassiner skal hindre overløb

Overløbene fra kloakkerne til

vandmiljøet forurener mere

end man traditionelt har gået

og troet. Derfor er der så meget

desto større grund til at

forebygge overløbene, især

ved at bruge flere regnvandsbassiner.

Det skriver Torben

Larsen, Instituttet for Vand,

Jord og Miljøteknik, Aalborg

Universitet, i Stads- og Havneingeniøren

(4/2003). Overløbsbygværkerne

aflaster vand til

omgivelserne når det regner

for meget. I de fleste ældre bydele

løber regnvand og spildevand

i de samme ledninger, og

det vand der aflastes herfra

består derfor tildels af urenset

spildevand som udledes til

vandløb, søer og fjorde. Den

traditionelle opfattelse er at

disse overløb på grund af

regnvandet indeholder en meget

fortyndet forurening. Som

den nye forskning viser, er det

i virkeligheden mere forurenet.

Det skyldes at det fossende

regnvand i rørene medtager

de aflejringer og biofilm

der er akkumuleret i tørvejr.

Torben Larsen mener derfor at

man også markant undervurderer

den rensning man kan

opnå ved at bruge regnvandsbassiner.

Hjælp til at vurdere pesticider bedre

Godkendelse af pesticider har hidtil bygget på formodninger

om hvordan pesticidet opfører sig ud fra forudsætninger

om jordbundsforhold, vinddrift og vandstrømme. Med

den nye model Pestsurf bliver godkendelsen baseret på virkeligheden,

nemlig to typiske vandløb og deres opland, et

med moræneler og et med sand. Data fra de to områder

kan så bruges til at forudsige pesticidernes skæbne i miljøet.

Pestsurf er resultatet af forskning udført af DHI - Institut for

Vand og Miljø, Danmarks Jordbrugsforskning og Danmarks

Miljøundersøgelse der håber at metoden kan eksporteres.

Gode lege kræver et helt landskab

Barndommens stærke oplevelser

under leg kan skabe glædelige

minder vi husker hele

livet, men det forudsætter

mere end legeredskaber og legepladser.

Der skal et helt

landskab til eller det der ligner.

Det fremgår af miljøpsykolog

Fredrika Mårtenssons

nye afhandling ’Landskapet i

leken, et studie av utomhuslek

på förskolegården’ fra Sveriges

Foto: Anne Fischer Stausholm

Lantbruksuniversitet. Hun har

gennem sit studie set at omgivelserne

inspirerer børnene i

deres leg. Det fysiske miljø bliver

legens rekvisit og scenografi.

Der opstår lege hvor

mange børn kan deltage samtidig

og hvor bevægelse og

sansning er vigtige kendetegn.

På den måde bliver udemiljøet

er et frirum til lege der kan

give de stærke oplevelser.

Skov og Landskab

AMU-kurser

inden for det grønne område

Kurserne afholdes på Sjælland og i Jylland med mulighed for

kursusgodtgørelse, kost og logi.

Vi har kurser under emnerne:

Træfældning med motorsav

Træklatring og beskæring

Tynding og beskæring i hegn og bynære skove

Naturlegepladser

Blokhusbyggeri

Vandløbspleje

Landskabspleje

Publikumsfaciliteter

Friluftsliv og naturbeskyttelse

KURSUSKALENDER

2005 UDKOMMER

SNART !

Vi udbyder stadig brugerbetalte kurser som:

European Treeworker Certificering

Nedskæring fra lift

Pleje af mindre træer

GPS opmåling, skov og landskab

Kursusbeskrivelser, ansøgningsskemaer: www.SL.kvl.dk, tlf. 3528 1505.

Flere oplysninger: AMU-kursuskoordinatoren, lsv@kvl.dk eller

koordinatoren for brugerbetalte kurser, bho@kvl.dk, tlf. 3528 1904.

Skov & Landskab er et selvstændigt center for forskning, undervisning,

formidling og rådgivning vedr. skov, landskab og planlægning ved Den Kgl.

Veterinær- og Landbohøjskole (KVL). Se vores hjemmeside på www.SL.kvl.dk

FRA VIDEN TIL HANDLING

Professionel, hurtig

og nøjagtig græssåning

Eliet combi græssåmaskine

To-speed 4-gear frem og 2-bak giver optimal mulighed for den

rette hastighed til den givne opgave. Såmaskinen trækkes på begge

tromler, hvilket gør den til den eneste maskine på markedet,

som også kan bruges på skråninger og ujævnt terræn.

Græsboksen har en kapacitet på 86 l. og maskinen kan så fra 0 til

100 g/m 2 . Maskinen kan også arbejde uden såkassen, hvis man

ønsker et forberedende stykke jordarbejde.

Rysteriverne dækker omgående græsfrøene med et lag jord, og

den bageste rulle trykker jorden lige nok til at frøene bliver

ordentligt indkapslet. Jorden bliver dog ikke pakket mere, end at

frøene hurtigt optager regn og fugt.

Nærmeste forhandler anvises på tlf. 89 14 14 89

Hvidemøllevej 9-11 . 8900 Randers

Tlf. 89 14 14 89 . Fax 89 14 14 90 . www.flextrading.dk . salg@flextrading.dk

GRØNT MILJØ 5/2004 43

A S


PUBLIKATIONER

Kystlandskabet - Udpegning

af Danmarks Nationale Interesseområder

inden for Geologi,

geomorfologi og kystdynamik.

Skov- og Naturstyrelsen

2004. 19 sider. Kun elektronik

på www.sns.dk.

Udpegning og beskrivelse af

99 områder hvor kystlinien har

national interesse for geologien.

Det anføres at her bør

myndighederne være særlig

opmærksomme på de geologiske

interesser i deres administration.

Publikationen kan

samtidig bruges som en publikumsguide.

Pesticidstop på offentlige

arealer - En økonomisk vurdering

af udvalgte områder. Institut

for Miljøvurdering 2004.

67 sider. www.imv.dk.

Analysen viser at det offentlige

pesticidstop ud fra en økonomisk

betragtning har været

økonomisk ineffektiv i bestræbelserne

på at beskytte grundvandet

og forarmning af naturen.

Det skyldes at reduktionsomkostningerne

på de analyserede

offentlige arealer er

væsentligt højere end reduktionsomkostninger

ved alternativt

at nedbringe pesticidanvendelsen

i landbruget.

44

Erfaringer med granitbelægninger.

Fugerapport nr. 2

med eksempelsamling. Fugegruppen

for brolægning 2004.

31 sider. Ses på www.vd.dk.

Den anden rapport fra ‘fugegruppen’

af 11 folk fra større

kommuner, Vejdirektoratet,

rådgivende ingeniørfirmaer

m.v. som samler praktiske erfaringer

med brolægning, især

forskellige fugetyper. Gruppen

følger en række befæstelser

og opstiller generelle anbefalinger.

Rapporten refereres i et

senere nummer af bladet.

Den sidste guldalder. Danmark

i 1950’erne. Af Lisbet

Balslev Jørgensen. Arkitektens

Forlag 2004. 126 sider. 375 kr.

Posthum personlig beretning

om det kreative opbrud i arkitektur

og design som opstod i

50’erne og med fascinerende

eksempler inden for både parcelhuse

og boligbyggeri. Og

hvor udemiljøet spiller en stor

rolle som det kan ses på forsiden

med et kig ud fra et Arne

Jacobsen-hus fra 1956.

Betonrør-standarder. DS/EN

1916. Betonrør og formstykker,

uarmerede, armerede og

med stålfibre. Danske Standard

2003. 90 sider. 535 kr. DS/

EN 1917. Betonnedgangs- og

inspektionsbrønde, uarmerede,

armerede og med stålfibre.

Danske Standard 2003.

74 sider. 483 kr. DS 2420. Betonrør

og -brønde - supplement

til DS/EN 1916 og DS/EN

1017. Danske Standard 2003. 8

sider. 152 kr. www.ds.dk eller

tlf. 3996 6101.

Nye europæiske standarder

om afløbsrør og nedgangsbrønde

der er trådt i kraft fra

nytår. Afløser delvist betonvarestandarden

DS400 med overgangsordning

frem til 23.11.

Kongenshus Mindepark.

Premio Internazionale Carlo

Scarpa per il Giardino, Quindicesima.

Fondazione Benetton

Studi Ricerche, 2004. Primært

på italiensk. 92 sider.

Beskrivelse i tekst og billeder

af Kongenshus Mindepark i

anledning af den pris som blev

tildelt området af den italienske

fond den 23. marts i år.

Meget udførligt og oplysende

kort- og billedmateriale.

Anvendelse af Vandrammedirektivet

for danske vandløb.

Danmarks Miljøundersøgelser

2004. Faglig rapport. nr.

499. Ses på www2.dmu.dk.

Anbefalinger for anvendelse

af EU’s vandrammedirektiv der

skal sikre at vandløbene lever

op til god økologisk tilstand

senest år 2015. Vandløbene

skal klassificeres i en af fem

kvalitetsklasser på baggrund

af afvigelsen fra den upåvirkede

tilstand kaldet referencetilstand

- som kun ganske få

strækninger opfylder. Der peges

på principper for ‘lempede

kriterier’.

Leg og læring ude. Af Karen

Attwell og Benny Schytte. By

og Byg - Statens Byggeforskningsinstitut

2004. 54 sider.

125 kr. Ses på

www.byogbyg.dk.

Demonstrationsprojekt om

hvordan ældre, utidssvarende

og nedslidte skoleudearealer

kan udvikles til inspirende

udemiljøer til leg og læring

gennem en proces hvor alle relevante

aktører bidrager på et

formuleret, pædagogisk

grundlag. Projektet tegnes

som en succes til trods for enkelte

problemer som f.eks. den

begrænsede inddragelse af

specielt eleverne.

Handlingsplan for biologisk

mangfoldighed og naturbeskyttelse

2004-2009. Miljøministeriet

2004. 77 sider. Ses

på www.skovognatur.dk.

Regeringens forslag til den

fremtidige indsats for naturen

og biodiversiteten. Målet er at

standse tabet af biodiversitet

senest i 2010. Vægten er særlig

lagt på områder og aktiviteter

hvor Danmark er forpligtet

til at gøre en indsats efter

internationale aftaler. Kort referat

i folderen ‘Kursen lagt

for Danmarks natur’.

Diffus jordforurening. Fire

rapporter om henholdsvis

kortlægning i byområder, kulturlag,

trafik og industri. Miljøstyrelsen

2004. Ses på

www.mst.dk.

Beskrivelse af kortlægningsmetoder

om testmålinger. Diffus

jordforurening er meget

spredt forurening i de øverste

jordlag og er som regel spredt

via luften fra trafikårer og industri.

NeighbourWoods. Af Lodewijk

Wiegersma og Ib Asger

Olsen. KVL 2004. På engelsk.

77 sider. ISBN 87-989302-8-1.

Indkredsning af væsentlige

faktorer ved planlægning af

byskove. Der beskrives metoder

og definitioner hvorefter

forfatterne beskriver og analyserer

tre byskove Vestskoven

(København) Amsterdamse

Bos (Amsterdam) og Amelisweerd

(Utrecht).

GRØNT MILJØ 5/2004


Om plantenavnenes oprindelse

God indføring, også for fagmanden trods meget kendt stof

Plantenavne har altid givet

anledning til forundring og

forbavselse. Man kan måske

nemt forstå danske navne som

solsikke, alpeviol og kortlæbe.

Langt sværere kan det være at

lære og forstå botaniske navne

som Kolkwitzia, Forsythia

og Rosa banksiae. En hjælp

kan man få med Ulla Dietls

nye bog ‘Hvor kommer planterne

fra - og hvem fandt

dem?’, der er en glimrende

indføring i plantenavnenes oprindelse.

Læseren føres gennem historier

om ekspeditioner til

fjerne lande og om de personer

som indsamlede planterne.

Det er spændende fortalt. Vi

kan på godt 100 sider følge i

sporene på den græske historiker

Herodot, den italienske

handelsmand Marco Polo, søfarerne

Columbus og Magellan,

danskerne Jens Munk og

Vitus Bering, svenskerne Linné

og Dahl, franskmændene Bougainville

og Adanson. Bogen

fortæller også levende om

dronning Victoria, Karen Bli-

Af Ole Fournais, DCJ-Beder Gartnerskole

xen og kartoffeltyskere - og

mange andre.

Gennem hele bogen mærker

man tydeligt forfatterens

‘begejstring for planter og al

deres væsen’ som hun selv

nævner i forordet. Denne begejstring

er måske grunden til

at bogen gengiver de spændende

historier. Læseren sidder

dog ofte tilbage med flere

uafsluttede emner, som f.eks.

hvad der sker med denne og

hin plante senere? Hvordan er

den blevet en helt almindelig

del af vores hverdag?

Denne anke skal ses i sammenhæng

med det forhold at

fremstillingen - hvad der kan

være fornuftigt nok - stort set

er kronologisk. Men det medfører

også at forfatteren springer

fra land til land, fra opdagelsesrejser

til fjerne lande til

helt lokale danske forhold.

Man mister let overblikket.

Bogens anden del rummer

et ca. 65 sider langt og yderst

informerende leksikalsk afsnit

om en lang række danske og

botaniske plantenavnes oprin-

delse - med ultrakorte beskrivelser.

Netop her mærker man

bogens begrænsning, idet der

naturligvis ikke i en sådan bog

er plads til udtømmende forklaringer

eller beskrivelser.

Bogen henvender sig tydeligt

til en læser med begrænset

kendskab til plantenavne

og deres historie. For den veluddannede

fagmand er en del

af dette stof allerede kendt.

Alligevel er bogen også meget

læseværdig for fagmanden,

især fordi de enkelte plantehistorier

anbringes i en større

og velbeskrevet sammenhæng.

En alvorlig anke har jeg dog:

De gode og velvalgte illustrationer

kunne give langt større

udbytte hvis de havde været

bare lidt større. Flere fotos i

den alfabetiske liste er nærmest

gnattede eller direkte

utydelige. Det burde forlaget

have fanget undervejs!

Ulla Dietl: Hvor kommer planterne

fra - og hvem fandt dem? Høst &

Søn 2004. 212 sider. ISBN 87-14-

29860-0.

MFH 2500

Miljøvenlig

Støjsvag

4-hjulsstyring

3 i 1 maskine

Mulighed for

udstyr til oliefjerning

120 hk. Iveco Cammon Rail

motor (euro 3)

Kan på 2 min. laves om til

komplet vandbeholder

eller til ukrudtsfjerner

Større sugeevne og mindre

brændstof forbrug

Kampagne:

Spar netop nu

40.000 kr.

48 hk. (2,2 liter)

Kubota motor (EURO 2)

Galvaniseret chassis

Kabine med lav ind stigning

Totalhøjde (2 m)

Løftearme ophængt bag

foraksel, følger bedre

terrænet

Individuelt baghjulsophæng

og affjedring med

stabilisator (patenteret)

KT50

Udslip

fint støv er

nedsat 95%

takket været

Koandasystemet

Hegns- og rabatklippere

Nye modeller til

professionel brug

Har fremskudt arm til

bagmontering

Hurtig på- og afmontering

samt god sigt

Vi kommer gerne og

laver en demonstration

DK 7400 Herning

Tlf. 99 28 29 30

Fax 99 28 29 38

Århus-afd. tlf. 8610 9108

mail@helmstmt.com.

www.helmsmt.com

GRØNT MILJØ 5/2004 45


46

KURSER & KONFERENCER

AUGUST 2004

Svampeangreb på træer. Århus

30/8. 1800/2400 kr. SL.

SEPTEMBER 2004

Danske Parkdage. Fåborg 2-4/9.

2400/3000 kr. SL, SK.

Svampeangreb på træer og buske.

Frederiksberg 2/9. 2400/3000

kr. SL.

Vandløbsøkologi. Silkeborg 6-7/9.

5375 kr. FVC.

Prøvningsmetoder, jord og grus.

Roskilde 7-9/9. 9895 kr. VEU.

Valg af bytræer. Hørsholm 8/9.

2400/3000 kr. SL.

Praktisk grødeskæring for åmænd.

Silkeborg 8-9/9. 4625 kr.

FVC.

Ekskursion til bytræsplantninger.

København 9/9. 900/1200 kr.

SL.

Lederkursus for anlægsgartnere.

9-10/9. DAG. Kun for medl.

Spildevandsafledning i det åbne

land. Silkeborg 13-14/9. 5375 kr.

FVC.

Lokalplankvalitet og bykvalitet.

Svendborg 13-15/9. 4875/6500 kr.

DB.

Nye klatreteknikker. Nødebo 13-

17/9. 6300 kr. SL.

Pometet, Landbohøjskolens

frugttræsamling. Fyraftensbesøg.

Tåstrup 14/9 kl. 17. HHS. For medl.

International Green Roof Congress.

Stuttgart 14-15/9. International

Green Roof Association.

www.greenroofworld.com.

Landskabsplanter. 14/9. 1800/

2400 kr. SL.

Grundlæggende projektledelse.

Århus 20-21/9. 6450 kr. BC og Teknologisk

Institut.

Syn og skøn. Århus 21/9. 4800 kr.

BC og Teknologisk Institut.

Praktisk ukrudtsbekæmpelse

uden pesticider. Silkeborg 21-22/

9. 4625 kr. FVC.

Skt. Petersborg - Ruslands grønne

vindue. Studietur 22-26/9. SL.

Løvskov, skovgræsning og god

jagt i hedeplantage. St. Hjøllund

Plantage 22/9. SL. DMU.


Grøn driftsstyring. 23/9. DAG.

Annonce s. 42.

Temadag om vandløb for adm.

medarbejdere. Silkeborg 23/9.

1475 kr. FVC.

Grøn driftsstyring. Odense 23/9.

1485 kr. DAG. Annonce s. 22.

Svampeangreb på træer. Hørsholm

25/9. 1800/2400 kr. SL.

Lederuddannelse for ledere ved

kirker og kirkegårde. Modul 1:

Lederrollen. Vissenbjerg 27-29/9.

9.900 kr. FDK.

Videregående åmandskursus.

Silkeborg 29-30/9. 4625 kr. FVC.

Bestillerfunktionen, grundkursus.

Nyborg 30/9. 7350 kr. VEU.

Udveksling med engelske planlæggere.

September. DB.

Det 54. danske Byplanmøde. København

30/9-1.10. DB.

OKTOBER 2004

Sprængning. Eldrupgård, Djursland

4-8/10. 8000 kr. SL.

Træ i udemiljø. Tåstrup 6/10.

3400 kr. BC og Teknologisk Institut.

Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse.

Nødebo 6-8/10

(modul 1) og Århus (modul 2) 3-4/

11. 4500 kr. SL. Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg.

Træskulptur. Nødebo 18-22/10.

5200 kr. SL.

Temadag om overenskomst. 19/

10. DAG. Kun for medl.

Vejen og landskabet. Odense 19-

21/10. 9850 kr. VEU.

Vejbelysning. København 19-21/

10. 8.000/7. 500 kr. LS.

Formanden 2004 - Park og vej.

Silkeborg 20-21/10. 3675 kr. FVC.

Hovedstadens grønne kiler. København

20/10. DB, DN, FR.

Åmandstræf. Silkeborg 25/10 og

Sjælland 24/10. 1125 kr. FVC.

Temadag om organisation og

personale. 26/10. DAG. Kun for

medl.

Entrepriseret AB 92. Vejle 26-27/

10. 7350 kr. VEU.

Nedskæring fra lift. Nødebo 29/

10. 1500 kr. SL.

Danmarks Have - Bevar mig vel!

København 29/10.1650/1950 kr.

DL.











K A L E N D E R



Fornyelse af parcelhusområder

fra 60’erne og 70’erne. Okt. DB.

Bytræseminar. Næstved, okt.

2000/2600 kr. SL. DTF.

Lederkursus for greenkeepere.

Oktober. DAG.

NOVEMBER 2004

Vejafvanding. Nyborg 3/11. 7350

kr. VEU.

Detailprojektering af strækninger

og pladser i byer. Odense 3/

11. 8850 kr. VEU.

Danske Anlægsgartneres Fagdag.

4/11. DAG. Annonce s. 42.

Terrænpleje. Kalø 9-11/11. 3700

kr. VS.

Udførsel af ledningsanlæg i veje.

Skanderborg 10-11/11. 7350 kr.

VEU.

Den administrative vandløbsmedarbejder.

Silkeborg 10-11/11.

3350 kr. FVC.

Grønne områders indflydelse på

sundhed og helbred. Fyn 18/11.

2400/3000 kr. SL.

Planlægning, politik og ledelse.

Odense 24-25/11. DB.

Temadag om forurenet jord for

den administrative medarbejder.

Silkeborg 25/11. 1475 kr. FVC.

Partnerskab om byomdannelse.

København, nov. SL.

Landbrugsbygninger & landskab.

Århus, nov. 1800/2400 kr. SL,

AA.

DECEMBER

Planlægning med elektroniske

redskaber. Århus 1-2/12. DB.

VINTER 2005

Kontraktstyring af vejdrifts- og

vejvedligeholdelse. Vejle 15-16/1

‘05. 7395 kr. VEU.

Træbeskæring. Januar 05. DAG.

Indebeplantning. Vinter 05. BIB .

Grøn kloak. Vinter 05. DGK.

Intro-kursus. Frederiksberg 3-4/3

05. DAG. Kun for medl.

Grøn kursus for varmemestre.

Marts 05. DAG.

Græskursus. Maj 05. DAG.

UDSTILLINGER

GAFAKöln. Köln 5-7/9 2004. Internationale

Garterfachmesse.

www.koelnmesse.de.

info@koelnmesse.de.

GaLaBau 2004. Nürnberg 15-18/9

2004. International Trade Fair for

Urban Green and Open Spaces.

NürnbergMesse.

www.galabau.info-web.de.

Park & Landskab. Slagelse, 31/8-

2/9 2005. Arr.: Skov & Landskab,

Danske Anlægsgartnere, Dansk

Planteskoleejerforening, Maskinleverandørerne.

Tlf. 7588 2211.

AA Arkitektskolen i Aarhus. www.a-aarhus.dk. T 8936 0000.

BC Byggecentrum. www.bygnet.dk. T 7012 0600.

BIB Brancheforening for Indendørs Beplant.firm. www.bib-info.dk T 3386 0860.

DAG Danske Anlægsgartnere. www.danskeanleagsgartnere.dk. T 3386 0860

DB Dansk Byplanlaboratorium. www.byplanlab.dk. T 3313 7281.

DGK De Grønne Kloakentreprenører. www.dgkloak.dk. Tlf. 3386 0860.

DL Danske Landskabsarkitekter. www.landskabsarkitekter.dk. T 3332 2354.

DN Danmarks Naturfredningsforening. www.dn.dk. T 3917 4000.

DTF Dansk Træplejeforening. www.dansk-traeplejeforening.dk.

FDK Foreningen af Danske Kirkegårdsledere. Tlf. 4586 0684.

FR Friluftsrådet. www.friluftsraadet.dk. T 3379 0079.

FVC Ferskvandscentret. www.ferskvandscentret.dk. T 8921 2121.

HHS Havebrugshistorisk Selskab. Rolighedsvej 23, 1958 Frederiksberg C.

KVL Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. www.kvl.dk/kandidat.

LS Lysteknisk Selskab. T 4717 1800. www.lysteknisk.dk

SK Stads- og Kommunegart.for. www.stads-og kommunegartnerforeningen.dk.

SL Skov & Landskab. www.SL.kvl.dk. krg@kvl.dk. T 3528 1710.

VEU Vejsektorens Efteruddannelse (Vej-EU). www.vej-eu.dk T 4630 7168.

VS Vildtforvaltningsskolen. www.vildtforvaltningsskolen.dk. T 8791 0600.

GRØNT MILJØ 5/2004


Den traditionelle forhave og hæk afløses af kæmpecarport og parkeringplads

med masser af betonbrosten. En af tidens tendenser som kan

udtrykke boligejerens livsstil.

Livsstilen udtrykkes i bolig og have

Danskerne elsker deres boliger

og har ikke før knyttet så meget

identitet til hjemmet som

nu. Og når de laver om og

bygger ud, er det ikke kun for

at skabe fysiske forbedringer,

men også for at udtrykke deres

personlighed. Det er én af

pointerne i antologien ’Urban

Lifescape’ skriver By- og Bygs

nyhedsbrev FORSK15. Antologien

er skrevet af forskere fra

By og Byg i samarbejde med

Institut for Arkitektur & Design

på Aalborg Universitet.

„Vi lever i en tid hvor faste

kategorier som f.eks. klasse,

lokalsamfund og familie er i

opløsning. Dermed er det blevet

stadig vigtigere at vise sin

egen individuelle livsstil frem -

og her er boligen et af de oplagte

steder at markere sig,“

skriver seniorforsker Kirsten

Gram-Hanssen i sit bidrag der

er baseret på en interviewundersøgelse

i et parcelhuskvarter

i Århus.

Ph.d. Jesper Ole Jensen konkluderer

efter sin forskning på

By og Byg at det ikke nytter

meget at appellere til moderne

menneskers miljøbevidsthed

hvis man vil have dem til

at spare på vand og elektricitet.

Forbruget handler nemlig

lige så meget om nydelse,

identitet, hygge og bekvemmelighed.

Sparekampagner

må derfor tilrettelægges som

livsstilskampagner hvis de skal

fange andre end dem i det

‘grønne segment’.

Claus Bech-Danielsen skriver

at frihedsidealet er fundamentalt

for det senmoderne menneske:

„Livet i den moderne

storby forbindes ofte med ’frihed’.

Hos det inkarnerede bymenneske

ligger friheden i

den anonymitet som opstår

når det enkelte individ forsvinder

i storbyens hav, mens parcelhusejeren

finder friheden

gennem privatheden bag ligusterhækken.

Gener fra afdøde ind i æbletræe

I England får man måske snart lov til at få gener fra afdøde

slægtninge splejset ind i æbletræer, skriver www.trae.dk .

Det koster 224.000 kr. at få en sådan genetisk gravsten „Det

er billigt for evigt liv,“ siger en af producenterne til avisen

the Guardian. Idéen begyndte som et studieprojekt på Royal

College of Arts, London. Det menneskelige DNA tages fra en

celleprøve i personens mundhule, behandles kemisk så det

passiviseres og sættes ind i celler fra et æbletræ. Derefter

passes træet i laboratoriet indtil det er stort nok til at udplante.

I princippet vil hver celle i det nye træ nu indeholde

DNA fra den afdøde - uden at det dog forandrer træet. Den

engelske regering tøver med tilladelsen, så træerne med de

menneskelige gener kan endnu ikke sælges.

..hvis du vil arbejde med landskab og

anlæg, gartneri, natur og miljø, ..

- med kompetence som giver resultater

Jordbrugsteknolog

..konstruktion og projektering, jord

og planter, landskab og natur, plejeog

driftsstyring, produktion, strategi,

forvaltning, rådgivning, ledelse, teknologi,

IT, omsætning, afsætning,

økologi, bæredygtighed, analyse,

formidling, koordination, resultater...

Studiestart 30. august 2004

DCJ, Beder Gartnerskole

Damgårds Allé 5, 8330 Beder

Yderligere information på

8747 5700 eller www.dcj.dk

GRØNT MILJØ 5/2004 47


I

forbindelse med Frederiksbergs

Haves 200 års jubilæum

som romantisk haveanlæg

har Slots- og Ejendomsstyrelsen

i år stået for forskellige

festligheder og projekter. Et af

de markante indslag har været

at genskabe et vandfald på

Kildeøen som er en ø i kanalsystemet

nordvest for slottet.

Det er sket med Frederiksberg

Sparekasses Fond som sponsor.

Vandfaldet blev oprindeligt

anlagt først i 1800-tallet. Ved

udgravningen til havens slyngende

kanaler blev der etableret

en ca. 5 meter høj bakke

på Kildeøen. Den var velegnet

til et norsk naturmotiv med

vandfald. Da der på bakketoppen

ikke var naturligt tilløb,

48

Vandfald på Kildeøen

Rekonstruktion af vandfald i Frederiksberg Have

blev vandet pumpet op via en

hestemølle der blev camoufleret

som en stråtækt hytte.

Vandfaldet var sammen

med andre attraktioner, som

f.eks. det kinesiske thehus, det

græske tempel, kildegrotten

og kæmpehøjen, overraskende

elementer når besøgende

bevægede sig rundt i den romantiske

have.

Af ukendte årsager, formentlig

økonomi, ophørte

funktionen af vandfaldet efter

en kort årrække. Anlægget

forfaldt og kvadersten, sandstensfliser

og andet materiale

blev ført bort til genbrug på

nye byggepladser. Over de

næste 150 år blev de tilbageværende

sten dækket med

Af landskabsarkitekt Henrik Jørgensen

jord og vegetation, så der indtil

år 2003 kun var sporadiske

levn af den oprindelige haveattraktion.

Københavns Bymuseum

gennemførte udgravninger og

registreringer på øen i efteråret

2003. Det viste sig da at

der heldigvis var en hel del tilbage

af den oprindelige stenkonstruktion.

De bedste granitkvadersten

og en del af

sandstensfliserne i bunden i

vandløbet var ført bort, og der

var ikke spor af hvælvingen

bag vandfaldet eller af hestemøllen.

Men ellers var alt stort

set intakt.

Tegnestuen fik til opgave at

genskabe vandfaldet i samarbejde

med Slots- og Ejendoms-

styrelsen og Carl Bro AS. Der

blev nedsat en referencegruppe

af bl.a. historikere hvor

man diskuterede og analyserede

grundlag og fremgangsmåde.

Målet var at genskabe

anlægget så planægte og tro

mod det oprindelige anlæg

som muligt - uanset at man

med de samme økonomiske

midler i dag ville kunne skabe

noget som var meget mere imponerende.

I hvert fald set

med vore dages øjne.

Udgangspunkt for projekteringen

var gamle malerier af

vandfaldet, idet de oprindelige

projekttegninger ikke har

kunnet findes. Eneste undtagelse

fra ønsket om nøjagtig

rekonstruktion var forholdene

Bymuseet udgraver og opmåler vandfaldet. Oprindelige gnanitvadersten. Det oprindelige udløb fra vandfaldet.

Udløbet fra vandfaldet nyanlægges.

Stenmurene funderes med stengabioner. Facaden til grotten udbygges.

Pumpebrønde etableres ved kanalen.

GRØNT MILJØ 5/2004


Vandfaldet set fra Kildegrotten.

Akvarel af C. Lund, 1805. Udsnit.

Anlægget er færdigt og vandet falder.

vedrørende fundering og ikke

mindst vandteknikken, hvor

det var oplagt at benytte sig af

moderne teknik.

En stor besparelse i projektet

kunne opnås ved blot at erstatte

de bortførte sten eller

med andre ord bygge oven på

de fundne stenmure. De oprindelige

bygmestre synes at være

sluppet heldigt fra opbygningsarbejdet,

selvom bund og

bagfyld var mosejord - og jorden

burde kun være blevet

mere stabil efter 200 års henliggen.

Alligevel vurderede vi

at usikkerheden med hensyn

til stabiliteten var for stor. Alle

oprindelige sten måtte derfor

fjernes så der kunne opbygges

et solidt fundament og bagvæg

for stenmurene.

Anlægsgartner F.J. Poulsen

havde et kompliceret arbejde

med bl.a. at registrere, nummerere,

nedtage, deponere og

senere opbygge stenene i

samme positioner som i det

oprindelige anlæg. Det var fristende

at genopbygge med en

mere harmonisk stenplacering

og udføre arbejdet efter moderne

normer, men målet om

at alt i videst muligt omfang

skulle være som det gamle lå

fast. Skjulte pumpebrønde ved

kanalen erstattede den oprindelige

brønd med hestemølle,

en ny grotte opbyggedes som

baggrund og udløbet fra

vandfaldet suppleredes med

nye ølandsfliser.

Anlægsarbejdet tog kun ni

uger. Slots- og Ejendomsstyrelsen

kunne i juni holde en festlig

indvielse hvor finansminister

Thor Pedersen holdt indvielsestalen.


GRØNT MILJØ 5/2004 49


S

P

OGrønne

temaer i litterære genrer

T

Af Birgitte Subileau-Ivertsen

KILDER

Borum, Poul: Nu ved jeg. Digte.

Gyldendal 1988.

Richard Mortensen Maleri 1929-

1993. Statens Museum for Kunst og

Aarhus Kunstmuseum, 1994.

Illustrationer. Naturen. In: Nu ved

jeg. Naturen forfølger maleren

(1934). In: Richard Mortensen Maleri

1929-1993.

50

Kunstneriske koter

Når kunstnere opmåler naturen med staffeli og pen

Det kan være lidt af en udfordring

at forstå hvad

det er der sker når kunstnere

går den grønne fagmand i bedene

og forsøger at kortlægge

naturen i alt andet end målfaste

tegninger. Det gælder

især når kunstnerne er maleren

Richard Mortensen (1910-

1993) og digteren Poul Borum

(1934-1996).

I Mortensens maleri Naturen

forfølger maleren fra 1934 flyver

nøgne menneskekroppe

rundt som torsoer på en koboltblå

himmel. I horisontens

farveflimmer bliver himlen til

grønne og brune nuancer. En

vild natur og et barsk klima

med forblæste graner og buske

der er gået ud. Både liv og

død.

Midt i maleriet flygter maleren

væk fra sit staffeli og hen

mod et stråtækt bindingsværkshus

hvor en kvindes silhuet

modtager ham med

fremstrakte arme. Denne kvinde

glider nærmest i ét med

huset. Hun mangler torsoernes

voldsomme kønslige udtryk og

symboliserer alt hvad der er

trygt og uden fare.

Men faren lurer i kraft af

højdeforskellen mellem himmel

og jord. Huset hælder

nedad mod højre, samme retning

som den flygtende kunstner

løber. Samtidig driver torsoerne

som skyer opad og

mod højre. Midt mellem torsoerne

og huset står et staffeli

med lærred - uberørt af de

kræfter der trækker opad og

nedad mod højre.

Kunstneren har åbenbart

opgivet sit arbejde med at

måle naturen. I hvert fald er

lærredet uden motiv. Det er

som om naturen har taget

magten fra ham og forfølger

ham. Eller anderledes sagt:

Kunstnerens forestillinger om

naturen, hans måde at fortolke

naturen på har taget magten

fra ham. Skyerne bliver til

højtflyvende kønsbehårede

torsoer, altså fantasibilleder

der står i skærende kontrast til

det trygge, men hengemte liv

der leves i kunstnerens hjem.

Naturen fremkalder tabuise-

rede motiver og lærredet forbliver

tomt.

Mortensen antyder at kunstnerens

forsøg på at lave en tro

kopi af naturen mislykkes på

grund af en stærkere længsel

efter at fortolke naturen og

finde symbolske betydninger i

den. Samme problem står

jeg’et over for i Poul Borums

digt Naturen fra 1988.

I digtet bestræber jeg’et sig

på at finde mere end naturvidenskabelige,

målbare sandheder.

En afgrund betyder

’fare for at falde ned’ og ikke

blot ’højdeforskel’. Er højdeforskellen

stor nok, kan faldet

logisk nok medføre døden.

Højdeforskellen forklarer derimod

ikke det tab og den tomhed

døden medfører. Det kan

til gengæld digteren forsøge

at gøre med sit eget målestoksforhold.

Digtet - og maleriet - udtrykker

en længsel efter at søge

horisonter, altså et udvidet

synsfelt og en dybere forståelse

for det at være et skabende

menneske i naturen. ❏

GRØNT MILJØ 5/2004


Den gennemsnitlige gruppestørrelse er faldet en smule til 2½ personer.

Flere går en tur i skoven

Publikumstællinger fra 1977 og 1997 beretter

også om uændret besøgstid på 2½ time

Folk kommer mere og mere i

skoven og hvert enkelt besøg

varer lige så længe som før.

Det viser ens udførte publikumstællinger

i de samme

skove i 1977 (Skov og Folk) og

1997 (Friluftsliv ‘98).

Antal besøgstimer pr. arealenhed

er i gennemsnit steget

5% fra 455 til 480. Antal skovbesøg

pr. år. er i gennemsnit

steget 55% fra 65.000 til

101.000 pr. skov. For begge indikatorer

dækker tallene over

forskelle fra et fald på 100%

til en stigning på over 400%.

Fremgang ses generelt mest i

de i forvejen meget velbesøgte

nordsjællandske skove og i

de sparsomt besøgte vestjyske

plantager. Skove med faldende

besøg ligger mere spredt.

Spørgeskema-interview af

bilende skovgæster i de samme

skove viser næsten uændret

besøgstid. I 70’erne måltes

gennemsnitsbesøget 2½

minut længere. Gruppestørrelsen

er samtidig gået ned fra

2,8 til 2,5 personer. Den gennemsnitlige

transporttid til

skoven er faldet fra 34 til 29

minutter og den gennemsnitlige

transportafstand fra 25,3

til 25,0 km. I alle tilfælde med

store udsving. Besøgsvarigheden

stiger i mange nordsjæl-

landske skove og falder i flere

vestjyske plantager. Ellers er

det svært at se entydige geografiske

mønstre.

Det er i alt 301 skove med i

alt 160.000 ha der er grundlag

for undersøgelsen, men af statistiske

grunde er skovbesøgene

kun baseret på 276 af skovene

og interview-undersøgelsen

på 160 skove.

Metodisk er der en forskel

fra 70’erne hvor man kun målte

skovbesøg til 90’erne hvor

man også målte besøg i andre

naturområder. Derfor kan

man i 90’er-undersøgelsen have

talt folk med som skovgæster

selv om de mest var kommet

for et nærliggende naturområdes

skyld. Resultaterne af

interviewene skal også vurderes

ud fra at de kun er foretaget

med folk der er kommet i

bil. For resultaternes troværdighed

taler omvendt at de

ligner resultaterne fra projekt

‘Friluftsliv ´95’ der er baseret

på spørgeskema-interview i

1976/77 og 1993/94. sh

KILDER

Jensen, Frankt Søndergaard (2004):

Flere besøg i 1990’erne end i 1970’erne.

Park og Landskab videnblade

3.11-44. Skov & Landskab.

Jensen, Frankt Søndergaard (2004):

Skovbesøgenes karakter i 1990’erne

og i 1970’erne. Park og Landskab

videnblade 3.11-45. Skov & Landskab.

GRØNT MILJØ 5/2004 51


Tjørn i fire nye sorter

I produktion og klar til efterårssalg

Af konsulent Mette Christensen, DEG Green Team

Fire nye Dafo ® sorter af tjørn,

der blev præsenteret på Plantefagmessen

4. august, er i

produktion og klar til salg den

kommende efterårssæson.

Klonkildeudvalget iværksatte

i 1993 afprøvning og forsøg

med rødtjørn for at finde den

sundeste og mest blomsterrige

klon med god mørkerød farve.

Afprøvningerne blev etableret

i samarbejde med Frugt- og

Prydtræklubben samt Allétræklubben.

Det er producenter i

disse klubber der har de udvalgte

kloner i produktion.

Kloner samlet fra 12 danske

producenter blev udplantet på

Danmarks Jordbrugsforskning

i Årslev. Efter registrering af

materialet og en dommerbedømmelse

udvalgte Klonkildeudvalget

i 1997 en klon der

skulle prøveformeres. Denne

Crataegus monogyna ’Munin’ Dafo ®

Blomsterne er enkle, hvide til tider med rosa skær. Blomsterne

sidder på kortskud med 15-20 blomster i hver halvskærm. Træet

er opret og opnår en højde på 12 meter med en ret smal krone,

og udbredte oprette sidegrene. Årsskuddene kan være delvis

hængende. Træet bærer røde frugter fra oktober.

52

klon blev desuden testet og

fundet fri for virus.

Sideløbende med dette

klonforsøg blev der gennemført

registrering i anlæg, haver,

parker og andre plantninger.

De viste at der var ret

store forskelle på de plantede

tjørn, både i trivsel, sundhed

og blomsterfarve. På denne

baggrund blev der udvalgt

yderligere tre kloner af tjørn,

således at der i alt er fire nye

kloner af tjørn som alle er testede

og registrerede som Dafo

® -planter.

Alle fire sorter kan anvendes

som prydtræ i haver, anlæg,

parker og gader over hele landet.

Blomstringen sker sidst i

maj eller begyndelsen af juni

og varer ca. to uger. Træerne

produceres som halvstammede

træer samt allétræer. ❏

Crataegus laevigata ’Paul’s

Scarlet Hamlet’ Dafo ®

Blomsterne er tætte, fyldte og

sterile med mørkerøde kronblade

på oversiden. Bagsiden

af kronbladene er lyserøde til

hvidlige. Derfor kan blomsterne

ved nærsyn virke lidt brogede.

Blomsterne er samlet i

skærmlignende stande med

10-15 blomster i standen. Det

bliver et lille træ 4-6 meter

høj, med delvis vaseformet

krone og opret hovedstamme.

Crataegus laevigata

’Hugin’ Dafo ®

Opret træ med tæt forgrenet

krone der bliver oval/rund og

cirka 6-8 meter højt. Grenene

er stive og oprette og udbredte.

Træet synes meget stabilt

og robust. Blomsterne er tætfyldte,

rent hvide og kraftigt

duftende. Blomsterne er samlet

på kortskud i halvskærme

med 15-20 blomster på hver.

Sorten er utrolig blomsterrig,

planten bliver helt hvid og iøjnefaldende

smuk.

Crataegus laevigata

’Mutabilis Ravnholt’ Dafo ®

Denne tjørn har som helhed

lyserøde blomster. Oversiden

af kronbladene er lyserøde,

bagsiden hvidlig rosa og center

kronblade små, næsten

hvide. Blomsterne er samlet i

tætte, ret store halvskærme,

normalt på 10 – 20 blomster.

De enkelte blomster er tæt

fyldte, idet alle støvdragerne

er omdannet til kronblade.

Denne klon er udvalgt blandt

flere kloner i samlinger som

den sundeste og mest blomsterrige.

Også dette træ bliver

et lille træ på 4- 6 m med opret

stamme og kegleformet

krone med tæt forgrening.

GRØNT MILJØ 5/2004


PLANTER I MILJØET

Ib Asger Olsen (1999)

356,25 kr. inkl. moms

A4-format, 200 sider.

Definitioner, erfaringer,

synspunkter og eksempler

på anvendelse af

planter i forbindelse med

planlægning, udformning

og forvaltning af grønne

områder.

NORMER FOR

ANLÆGS-

GARTNERARBEJDE

Landsforeningen Danske

Anlægsgartnermestre

(1992, 2. oplag 1994)

70 kr. inkl. moms

A4-format, 28 sider.

Opsamling og supplering

af faglige standarder for

den anlægsgartneriske

udførelse.

VÆRDISÆTNING

AF TRÆER

Thomas Randrup, Lars

Poulsen, Søren Holgersen

(2003).

131,25 kr. inkl. moms.

A5-format, 32 sider.

Metode til at værdisætte

træer i syn & skøn m.v.

METODER TIL

LANDSKABSANALYSE

Per Stahlschmidt (2001)

281,25 kr. inkl. moms

A4-format, 112 sider.

Principper til og eksempler

på anvendelse af

landskabsanalyser til

kortlægning af stedets

ressourcer og potentiale.

PLEJE AF GRØNNE

OMRÅDER

Kim Tang (2000)

172,50 kr. inkl. moms

A4-format, 64 sider.

CD-rom: 625 kr. inkl.

moms.

Manual til aftaler og tilbud

hvor der er brug for

at beskrive en drift- opgave

kort.

LOKAL HÅNDTERING

AF REGNVAND

Kim Tang (2001)

35 kr. inkl. moms

A4-format, 16 sider.

Kortfattet gennemgang

til inspiration når vandafledningen

skal klares i

de grønne arealer.

BEFÆSTELSER

Søren Holgersen

og Torben Dam (2002)

493,75 kr. inkl. moms

A4-format, 383 sider.

Lære- og håndbog i projektering,

udførelse og

drift af de mindre befæstelser,

traper og tørmure

i grønne om- råder

og boligområder.

DE BYGGEDE GRØNT

Jens Ove Rasmussen

(1987)

118,75 kr. inkl. moms

Bogformat, 253 sider.

Træk af anlægsgartneriets

historie, især med

fokus på fagets identitet,

personer, uddannelser og

organisering, men også

havekunstens hi- storie

og fagteknik .

PLANT & PLEJ

Plantgruppen (1975)

25 kr. inkl. moms

A4-format, 16 sider.

Paradigma for planteproduktion,

distribution,

jordbehandling, plantning

og kulturpleje. Sta -dig

gangbar trods 25 år.

FORLAGET GRØNT MILJØ

FAG

BØGER

BESTILLING

www.danskeanlaegsgartnere.dk

Tlf. 3386 0860. ms@dag.dk

Prisen inkluderer eksp. & forsendelse

15% rabat til medlemmer af Danske Anlægsgartnere,

studerende, boghandlere og ved køb af min. 50 stk.

PLAN FOR

MILJØLEDELSE

Danske Anlægsgartnere

(1999)

312,50 kr. inkl. moms

A4-ringbind, 48 sider

CD-rom, 150 kr. inkl. moms

Hjælp til at virksomheden

kan få kontrol over miljøforhold,

herunder arbejdsmiljøet.

DET GRØNNE TAG

Angela Beck Møller

(2003)

68,75 kr. inkl. moms

15x15 cm, 62 sider.

Principper, teknik og begrundelser

bag såvel ekstensive

grønne tage som

egentlige taghaver.

PLAN FOR KVALITET

Danske Anlægsgartnere

(2003)

437,50 kr. incl. moms

A4, 78 sider + CD-rom

Vejledning i kvalitetsstyring

- om hvordan anlægsgartnervirksomheden

kan geare og beskrive

sin organisation og

hvilke tekniske krav man

kan stille til arbejdet.

TELEFON HAVE

& LANDSKAB 2004

Gratis. A5-format, 244 s.

Kontakt til landskabsarkitekter,

stadsgartnere,

anlægsgartnere, brolæggere,

kirkegårdsledere,

planteskoler, træplejere,

organisationer, m.v.

GRØNT MILJØ 5/2004 53


Nærkontakten mellem mellem

by og bygning må

revurderes, og der må udvikles

en moderne bygningskultur

hvor de nederste tre meter udformes

som god nærkontaktsarkitektur.

Nok er bygninger

og byer blevet stadig større,

men mennesker er stadig små,

langsomme og på udkig efter

gode sanseoplevelser.

Det konkluderer arkitekt Jan

Gehl, Lotte Johansen Kaefer

og Solvejg Reigstad i ‘Arkitekten’

9/2004 hvor de opsummerer

de seneste års byrumsforskning.

Arkitekterne er tilknyttet

Center for Byrumsforskning

ved Kunstakademiets Arkitektskole.

Jan Gehl har studeret livet

mellem byens huse i årtier.

Hans klassiker ‘Livet mellem

husene’ om forbindelsen mellem

de fysiske forhold og de

sociale muligheder udkom første

gang i 1971, men dens

budskaber er stadig gyldige og

som årene er gået er budskaberne

blevet bedre og bedre

videnskabeligt begrundet.

Den vigtige kant

Kanten i byens gader og rum

og overgangszonen mellem

bygning og byrum er det fysiske

og psykologisk naturlige

sted for bylivet, siger arkitekterne.

Hvad enten man går,

sidder, kigger, snakker, handler

eller ser på vinduer eller ud

af dem. Derfor er facader mod

gade og fortov vigtige når

man vil skabe gode byrum.

Især er stueetagernes facader

vigtige fordi vores syn fra naturens

side er rettet ligeud og

til siden. Ikke meget ned og

slet ikke op.

Moderne arkitektur er imidlertid

præget af store, lukkede,

selvoptagne og detaljefattige

byggerier der gør alt for

at jage bylivet på flugt. De

passer til at blive oplevet med

langt større fart end de 5 km/t

som man går med. Moderne

byarkitektur er typisk 60 km/tarkitektur

der passer til at blive

oplevet fra en bil - også selv

hvor fodgængere dominerer

og selv om alle byer har mål

om at byen skal være levende,

tryg og miljøvenlig.

Facadestudier

Som led i studierne er der defineret

fem kategorier af facader.

Den bedste, A, defineres

af små bygningsenheder med

54

Små enheder, mange døre, stor transparens i stueetager giver gode sanseoplevelser.

Nærkontakt med husene

For mange af byens huse er alt for lukkede og selvoptagne

mange døre (15-20 pr. 100 m)

og stor variation af funktioner.

Der er ingen blændede eller

passive enheder, facaderelieffet

er karakterfuldt og mest

lodret, og der er gode detaljer

og materialer. Den dårligste, E,

er alt det modsatte, mens kategorierne

B, C, og D fordeler

sig ind i mellem.

Sammenhængen mellem

byliv og stuetager blev i 2003

undersøgt i 100 meter lange

stræk i københavnske handelsgader.

Inden for hvert stræk er

der valgt to 10 meters udsnit

hvor facadekategorien var

henholdsvis A og E. Antallet af

standsninger og andre aktiviteter

viste sig at være syv gange

større foran de A-facaderne.

Hertil kom et tilskud til det

samlede aktivitetsniveau fordi

forgængerne gik langsommere

forbi.

Supermarkeder der i dag dominerer

handelsgaderne med

deres tilklisterede vinduer og

lukkede facader er studeret

særskilt. Supermarkederne har

funktionelle grunde, bl.a. hyldeplads

og generende sol, til

at lukke facaderne af. Der er

dog forskel på hvordan supermarkederne

behandler deres

facader. På Jagtvej har Netto

åbne glaspartier, mens Fakta

har blændede vinduer med tilbudsplakater.

Studierne viser

at der er langt flere der kigger

ind i Netto end folk der ser på

Faktas tilbud.

Facadeundersøgelserne i København

er bekræftet af nogenlunde

tilsvarende studier i

Fakta og Netto på Jagtvej. Der kigges mere ind i den åbne Netto end på Faktas sote glas og tilbudsplakater.

GRØNT MILJØ 5/2004


Madrid. På grundlag af resultaterne

peges på at man gør

bylivet mere interessant og

spændende hvis der er døre

for hver 7-9 meter og et glasareal

på ca. 63% af facadelængden.

Det er desuden et

plus hvis der er facader og udspring

som reelt forlænger facadelængden

med 30%. Endelig

tilrådes at facaden har en

opholds- og aktivitetszone på

0,7-2 meters bredde så folk der

stopper ikke er i vejen.

Stockholm og Oslo

Facadekategorierne kan også

bruges til at analysere hele bydele.

Ved at indtegne de problematiske

facader (D og E)

kan man få et overblik over

hvor der er brug for forbedringer.

Det er gjort for Københavns

og Stockholms indre by.

Resultatet viser at København

er meget bedre stillet

end Stockholm hvis indre by

var udsat for en omfattende

sanering 1955-75. Stockholm

er dog også et eksempel på at

man har gjort noget ved det. I

flere gader er der bygget nye

4-6 meter dybe butiks- og boligblokke

uden på de eksiste-

STIKORD TIL BEDRE BYRUM

rende parkeringsanlæg m.v.

Det forlyder dog ikke hvordan

husene er at bo i.

Aker Brygge i Oslo er et

sjældent eksempel på at nyt

byggeri er attraktivt og velbesøgt.

Det skyldes ikke kun den

centrale, kystnære beliggenhed,

men også at bebyggelsen

er tæt, med en blanding af

funktioner, omhyggeligt udformede

byrum samt aktive og

varierede stueetager mod de

vigtigste byrum.

Som en opsummering og

anbefaling har Jan Gehl og

hans kompagnoner opstillet

en stikordliste som bygherrer,

arkitekter m.fl. passende kan

have for øje. Problemet er de

store enheder og de magtfulde

bygherrer der har en forkærlighed

for byggerier der

afviger fra omgivelserne og

sammenhængen og ikke taler

sammen med de mennesker

der passerer. De kan også være

forfriskende som undtagelser.

Problemet er når de bliver

til almindelig praksis. sh

KILDE

Gehl, Jan; Lotte Johansen Kaefer; Solvejg

Reigstad (2004): Nærkontakt

mellem huse. Arkitekten 9/04 s.6-21.

Mange enheder - vertikal opdeling. Min. 10 enheder pr.

100 m giver en interessant facade og et vertikalt facadeudtryk

der forkorter opfattelsen af afstande.

Rytme. Smalle enheder, mange døre og stor funktionsblanding

giver en inciterende rytme i gadebilledet.

Rummets skala. Gadens bredde i skala med omgivende bygninger

f.eks. i forhold 2:1, 1:1 eller 1:2.

Transparens. Visuel kontakt mellem ude og inde udvider gadens

rum og oplevelsesmulighederne fra husene.

Lys i mørket. Aftenbelysning fastholder transparensen.

Aktive facader. Interessante vinduesudstillinger. Mange indgange.

Indblik til stueetagens aktiviteter.

Ubrudte facader. Ingen huller i facaderække. Holde facaden

på linie med øvrige facader i gaden.

Relief i facaden. Trappesten, siddekanter, stå-kanter, bænke,

nicher og søjler beriger sanseindtrykket og støtter muligheder

for ophold.

Materialer og detaljer. Detaljerigdom. Kvalitetsmaterialer.

Gode oplevelser for sanserne.

Udveksling. Funktion og indhold der henvender sig til gaden.

Dufte ud på gaden og varer ude på gaden.

Funktion og indhold. Rig variation af funktioner for at

skabe liv og oplevelse af tryghed på alle tider af døgnet.

Kantzone. Detaljering af bygningens base. Udstillinger og inventar

på gaden. ‘Bløde kanter’.

Klima. Udnyt gode solforhold. Undgå vindproblemer.

Belysning. God aften- og natbelysning - også i gaderummet.

Trafikale forhold. Brede fortove med få afbrydelser og tilgængelighed

for alle brugergrupper.

HURTIGERE

Hurtigt hægtesystem

Store elementer

Lav vægt

70 m 2 /time

GRÆSARMERING

med mange fordele

STÆRKERE BILLIGERE

Sammenhægtes

- i alle retninger

Tåler over 100 T/m 2

Testbevis

Høj sikkerhedsgrad

Økologiske fordele

Lille arbejdsindsats

64x33 cm

Recycling produkt

100% rensorteret

Genanvendeligt

materiale

G9 UdventarApS, Jomfruløkken 10, 8900 Randers

Tlf. 70 23 29 99. Fax 70 23 29 98. www.udventar.dk

GRØNT MILJØ 5/2004 55


Etablering af naturlegepladser er et af de mere specielle aspekter i uddannelsen. Foto Jacques Hansen.

Træer og natur - og folk der dur

Skov- og landskabsfagtekniker er som fætter til anlægsgartneruddannelsen

et godt input til et alsidigt grønt hold

Af Søren Fløe Jensen, uddannelseschef i Skov & Landskab, Ib Skals, forretningsfører, SiD

og Jens Poulsen , underdirektør i Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere

Vi uddanner ikke ret mange

skov- og landskabsfagteknikere

i disse år. Der er ikke

praktikpladser nok, og dem er

uddannelsen afhængig af i vores

ellers glimrende vekseluddannelsessystem

mellem praktik

og skole. Der er ellers tale

om en god og tidssvarende

grunduddannelse der er forankret

i en stærk, faglig kultur

og tiltrækker unge af en særlig

støbning. De klarer sig

godt, og der kan snart blive

mangel på dem.

Engang var uddannelsens

sigte at uddanne skovarbejdere.

I dag er det bredere. Det

drejer sig om at give et tilbud

til de som har lyst til udførende,

udendørs arbejde, kan lide

det grønne og måske føler sig

tiltrukket af arbejdskulturen.

De skal have et fundament for

en livslang, erhvervskarriere

som kan tage mange retninger.

Fundamentet består i hovedsagen

af tre ting:

Solid, grundlæggende kunnen

inden for fagområdet så

man umiddelbart kan gå ud

og producere værdi på en arbejdsplads

Faglig stolthed og identitetsfølelse

som giver selvsikkerhed

og mod på at udvikle sig videre

- inden for fagområdet

eller på nye områder

Grundlæggende arbejdskultur

og færdigheder som kan

56

anvendes overalt i arbejdslivet

på det tekniske, mellemmenneskelige

eller personlige plan.

Det er vigtigt at den faglige

kerne er i orden. I disse fusionstider

hvor stort er godt,

skal fleksibiliteten ikke søges

ved at slå uddannelser sammen

til brede, intetsigende fag

der kun beherskes mangelfuldt

og ingen ved hvad man

får. Det er langt bedre at vide

hvor man står, og hvad man

står for og så vise åbenhed til

at bevæge sig videre derfra.

Anerkendt varemærke

Uddannelsen er en faglig uddannelse

der varer ca. 3 år. Det

første ca. ½ år er et grundforløb

som i hovedsagen er fælles

for jordbrugsfamilien, f.eks.

også anlægsgartner og jordbrugsassistent.

Grundforløbet

foregår på erhvervsskoler over

hele landet. Hovedforløbet

foregår dels i virksomhedspraktik,

dels på skole. Praktikken

kan være en fast aftale

med én virksomhed eller kombinationer

af aftaler i flere

virksomheder. Skoledelen

foregår mest på Skov & Landskabs

afdeling i Nødebo (Skovskolen)

under KVL.

Det er vores mål at skov- og

landskabfagtekniker er et

anerkendt ‘varemærke’ på arbejdsmarkedet

hvor fællestrækkene

er:

Solidt grundlæggende kendskab

og praktisk kunnen i omgangen

med træer fra frø til

forbrug, anlæg og pleje af

plantninger og træbevoksninger,

praktisk arealforvaltning,

herunder drift og pleje af særlige

biotoper, landskabselementer

og fauna samt rekreative

anlæg og naturformidling

Selvopfattelse som faglig

kompetent på sit område,

åben for at lære nyt og bærer

af en arbejdskultur der sætter

en ære i at tage selvstændigt

initiativ og ansvar, finde praktiske

løsninger og levere pålideligt

og godt arbejde

Evne til at kommunikere

klart, overskue og planlægge

eget arbejde og indgå i samarbejde

med andre.

Det er et ambitiøst mål for

en skov- og landskabsfagtekni-

FORSLAG TIL

ET BEDRE NAVN !

Skov- og landskabsfagtekniker

er ikke særligt mundret.

Vi udlodder 6 flasker

rødvin for at finde et bedre

navn. Så har du et originalt

forslag, som dækker den

beskrevne profil bedre, hører

vi også meget gerne fra

dig. Kontakt Søren Fløe på

SFL@KVL.dk inden 1. oktober

og deltag.

ker. Men vi er faktisk allerede i

dag ret tæt på. At uddannelsen

har noget nær danmarksrekord

i praktikophold i udlandet,

og at 7-8% af hver årgang

starter som selvstændig kort

efter uddannelsen vidner om

en stærk og initiativrig kultur.

Når vi kan levere et så godt

produkt skyldes det kombinationen

af tre ting:

Søgningsmønstret, dvs. de

mennesketyper som søger uddannelsen

i kraft af dens og

fagområdets miljø og image

Prægningen af stil, forventninger

og arbejdskultur i praktikvirksomhederne

Undervisningsmiljøet og den

pædagogiske tilgang i skoleundervisningen

Med i brede sjak

Skov- og landskabsfagteknikere

kommer vidt omkring på

jobmarkedet og er i reglen

velanskrevne. Der er en selvfølgelig

arbejdsmark i entreprenørvirksomheder

og offentlige

og private arealforvaltninger,

som beskæftiger

sig med skov- og naturarealer

og grønne anlæg i landskabet.

Men vi er sikre på at potentialet

er større.

Ligesom talrige skovbrugsvirksomheder

har gode erfaringer

med at tage andre

håndværksuddannede m.fl.

ind i staben og efteruddanne

dem, så kan bredt arbejdende

anlægsgartnerfirmaer uden

tvivl også have fordel af at

indlemme skov- og landskabsfagteknikere

i sjakkene. Forskellighed

gør stærk. Der er

også oplagte muligheder i

park- og vejdriftsopgaverne i

de kommende, store kommuner,

hvad enten de udførende

opgaver kommer til at ligge i

de kommunale forvaltninger

eller bliver udliciteret.

Der ligger uden tvivl også

mange rigtig gode praktikmuligheder

på disse områder, ikke

mindst med de nye kombinationsmuligheder,

hvor de

enkelte praktikaftaler kan

være af kortere varighed. Det

giver gode muligheder for at

specialiserede virksomheder

kommer på banen og for utraditionelle

praktikforløb.

Kan du se muligheder i at

være med i at udvikle uddannelsespraktikken

og uddanne

næste generation, så hører vi

meget gerne fra dig. ❏

GRØNT MILJØ 5/2004


Greenkeeping på kontrakt

Birkemose Golfcenter får passet sine bane

af en ekstern entreprenør

På det nye Birkemose Golfcenter ved Kolding står den eksterne

leverandør Hedelund A/S for al drift og udbygning,

skriver Jacques Borggild i Greenkeeperen (1.04). Det er en

nyhed inden for den danske golfverden hvor det ellers er

reglen at golfbanens ejer, ofte klubben selv, selv har ansat

personale til at drive banen. Greenkeeping på kontrakt er

dog meget udbredt i udlandet, og uden for golfbanerne er

udbud af grønt drift et velkendt dansk fænomen.

Birkemose Golfcenter har en 18 hullers bane og en 9 hullers

Pay & Play-bane foruden puttinggreen, indspilsgreens,

drivingrange m.v. som normalt for et stort kommercielt golfcenter.

Banen ligger i et kuperet terræn med udsigt til Kolding

Fjord. Det grønne passes i sæsonen af 5½ medarbejdere

ledet af chefgreenkeeper Henning Lund.

Hedelund A/S er en anlægsgartnervirksomhed i Kolding

der til Birkemose-opgaven har oprettet afdelingen Hedelund

Golfdivision A/S. Direktør Henry Hedelund fremhæver

at golfklubben kan spare på ordningen, bl.a. fordi hans

firma har stordriftfordele med maskiner og hjælpematerialer

som den enkelte klub ikke har.

Jacques Borggild anbefalers bl.a. at aftalen bør være længere

varende, gerne mindst fem år, for at begge parter kan

få glæde af den. Det fremhæves videre at det er vigtigt at

definere ydelser og pasningsgrad detaljeret samt beskrive

hvordan man skal komme ud af en aftale hvis den ikke forløber

efter forhåbningerne. sh

GRØNT MILJØ 5/2004 57


58

Anlægsgartner

med formandsfunktion

Ved Kolonien Filadelfias tekniske afdeling er en stilling som

anlægsgartner med formandsfunktion ledig til besættelse

snarest muligt.

Teknisk afdeling består af ca. 30 medarbejdere, hvoraf de 8

personer er ansat i gartneriet. Arbejdet består af servicering

og vedligehold af udendørs arealer og områder, samt udlevering

af blomster til afdelinger.

Arbejdsopgaver:

at koordinere den daglige drift med øvrige

medarbejdere i afdelingen

at bistå ved kirkelige handlinger

at forestå indkøb til afdelingen

at udføre diverse administrative opgaver

at være daglig kontaktperson til afdelingerne

at deltage i snerydning

at planlægge og udføre anlægsopgaver

Vi tilbyder:

et spændende og afvekslende job

gode arbejdsforhold med mulighed for efteruddannelse

løn efter gældende overenskomst med de faglige

organisationer

Vi forventer:

at du er uddannet anlægsgartner

at du har nogle års ledelseserfaring

at du kan bevare overblikket i pressede situationer

at du har kendskab til økonomi

at du er fleksibel og samarbejdsvillig

at du kan deltage i vagtordning for snerydning i

vinterperioden

at du har kendskab til planlægning og udførelse

af anlægsopgaver

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til

teknisk chef Johnny Frost Andersen, telefon 58 27 11 50.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 38.

Ansøgning med relevante bilag sendes til Kolonien

Filadelfia, Teknisk afdeling, Kirkevej 5, 4293 Dianalund senest

den 9. september 2004 med morgenposten.

Mrk. ansøgningen “Gartner”.

Anlægsgartnerier / Planteskoler købes

Ungt anlægsgartneri med store fremtidsambitioner ønsker at

købe mindre (kr. 500.000 - 3 mio. i omsætning) anlægsgartnerier

og planteskoler med detailsalg i Storkøbenhavn / Sjælland.

Dine grunde til at sælge kan være alt fra

- går på pension

- andre fremtidsplaner

- flytter til en anden landsdel /udlandet

- har arvet en hel masse penge og gider ikke ‘det her’ mere

til... sell now, make som money now.

Ring til .... Hans Sørensen 22 83 29 20

Fax til ...... Hans Sørensen 33 22 29 20

Skriv til .... Anlægsgartner Hans Sørensen

Skjalms Hvides Gade 15, 4. tv, 1728 København V

Driftsleder til Park og Vej

Gundsø Kommune søger en driftsleder pr.

1. november 2005 til vores nye kontraktstyret

virksomhed Park og Vej, som etableres efter en

sammenlægning af kommunens nuværende

Vej- og Gartnerafdeling.

Som driftsleder skal du stå i spidsen for at skabe

en ny samlet og konkurrencedygtig virksomhed,

der samtidig har fokus på medarbejdernes udvikling

og motivation. Vi ønsker, at resultaterne kan

ses i ”marken”, hvor vi lægger vægt på udvikling

og fornyelse af kommunens grønne områder.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås

på kommunens hjemmeside www.gundsoe.dk.

eller ved henvendelse til Teknisk Forvaltning på

telefon 46 77 71 00. Ansøgningen skal være

Gundsø Kommune i hænde senest

mandag den 13. september 2004.

Stevns Klint. Foto fra www.hovik.com

Stevns Klint blev alligevel ikke fredet

Naturklagenævnet har med

fem stemmer mod fire afvist at

frede Stevns Klint efter DanmarksNaturfredningsforenings

forslag der skulle sikre

en 26 km lang vandresti på

toppen af hele klinten. Naturklagenævnet

henviser til at de

109 lodsejere frivilligt har indgået

en aftale med Stevns

Kommune om en sti som det

meste af vejen følger klintekanten.

Det mener naturfredningsforeningen

ikke er nok.

Dertil kommer at adgangen

fortsat vil være afhængig af

aftaler med ejerne og at nye

graveområder i klinten heller

ikke forbydes. „Derfor er det

ubegribeligt at man for et nationalt

og internationalt flagskib

af natur som Stevns Klint

ikke vil sikre naturværdierne

og en permanent sammenhængende

adgang for offentligheden

gennem en fredning

som man f.eks. har gjort det

på Møns Klint,“ siger Michael

Kruse, Danmarks Naturfredningsforening.

GRØNT MILJØ 5/2004


16 - 28 hk benzin/diesel

112 - 183 cm rotorklipper

Tilbehørsmuligheder:

Løvsuger/Sneslynge/

Fejemaskine/Førerhus

- så kan den bruges

året rundt....

Valget er enkelt.

Skal klipperen front- eller

midtmonteres?

Du bestemmer selv, da

Grasshopper er den eneste

Z-turn på markedet der

tilbyder begge dele.

Anskaffelsespris - Driftsomkostninger - Effektivitet

- Garanterer dig den laveste pris pr. m 2 slået græs. Prøv selv!

Til

professionelle

Nyt eller

brugt. Kontakt

os eller din

forhandler...

-se mere på www.hafog.dk

Lyngager 1-11 • 2605 Brøndby • Tlf.: 4396 6611 • Fax.: 43 26 66 26

Mesterlodden 13 - 2820 Gentofte

Tlf. 3968 0655 - fax 3968 1127

www.svenbech.dk - svenbech@svenbech.dk

Robert Smith

Sørensen

ANLÆGSGARTNERMESTER

AUT. KLOAKMESTER

Tlf. 48 18 33 18

GRØNT MILJØ 5/2004 59


Afsender:

PortoService ApS

Hjulmagervej 13

9490 Pandrup

Ændring vedr. abonnement

ring venligst 3386 0861

60

0504 jeppe reklame-vejen

Returneres ved varig adresseændring

New Holland GT/MC

GT65 GT75 MC28 MC35

New Holland Groundcare maskiner.

New Holland MC Serie: Ny stil over græsslåningen. MC redskabsbærerne er det

professionelle valg - der tilgodeser føreren, som er sikret nye standarder for komfort, overblik

og brugervenlighed. Modelprogrammet MC28 på 28 hk og model MC35 på 35 hk, kombinerer

en række egenskaber, som sikrer lave driftsomkostninger, stor driftssikkerhed og høj

produktivitet. Forbedret konstruktion med 1,5 og 1,8 meter klippeborde giver en bedre

klippekvalitet og en effektiv bortskaffelse af græsset. Fås med side- eller bagudkast, hvoraf

den sidstnævnte er udstyret med de unikke Gator Mulcher rotorvinger.

New Holland GT Serie: Det bedste valg. De dieseldrevne GT65 og GT75

plæneklippertraktorer, der er konstrueret til krævende brugere, står øverst på listen når det

gælder valg af plæneklippere til professionelle brugere, fordi de kombinerer fremragende

ydelse, styrke og kvalitetsklipning med lave driftsomkostninger. Standardudstyret inkluderer

en 2-trins hydrostatisk transmission som muliggør hurtige skift i hastighed og kørselsretning,

integreret trækarm og kraftige bremser. GT75 er som standard udstyret med servostyring der

gør det let at manøvrere rundt i haver og omkring træer.

New Holland MC redskabsbærere og GT plæneklippertraktorer, fremragende og

kvalificeret service, originale reservedele og individuelle finansieringsløsninger fra CNH

Capital - fås kun hos din New Holland forhandler.

Besøg vor hjemmeside: www.newholland.com/dk

Your success – Our specialty

NEW HOLLAND ER ET MÆRKE UNDER CNH.

CNH: EN AF VERDENS FØRENDE PRODUCENTER AF TRAKTORER, MEJETÆRSKERE OG PRESSERE.

B

GRØNT MILJØ 5/2004

More magazines by this user
Similar magazines