27.07.2013 Views

5 - Grønt Miljø

5 - Grønt Miljø

5 - Grønt Miljø

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong><br />

4 BROLÆGNING DER HOLDER TIL TUNG KØRSEL<br />

10 EN LILLE FARLIG BLODSUGER<br />

16 VILDOKSER OG VILDHESTE I VILDMOSEN<br />

24 MILJØCERTIFICERET TROPISK TRÆ<br />

28 TRÆER I DATABASEN<br />

30 FRISK MULD I DYBDEPLØJET LERJORD<br />

34 NYE STANDARDER FOR BETONRØR<br />

36 TRYG OG HJEMME I UDEMILJØET<br />

40 SKIMMELSVAMPE I FLIS KAN TRUE HELBREDET<br />

48 VANDFALD PÅ KILDEØEN<br />

52 TJØRN I FIRE NYE SORTER<br />

54 NÆRKONTAKT MED HUSENE<br />

GRØNT MILJØ 5/2004 1<br />

5<br />

2004 AUGUST


2<br />

<br />

Tal med os om ideelle rammer omkring virksomhed,<br />

ejendom eller institution.<br />

Anlægsopgaver<br />

Vedligeholdelse<br />

Brolægning<br />

Aut. Kloakering<br />

OK grøn anlæg a/s<br />

Nebsmøllevej 54, 4100 Ringsted<br />

Tlf. 57 53 75 09<br />

e-mail: kontor@ok-as.dk<br />

www.ok-as.dk<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

BIRKHOLM PLANTESKOLE<br />

FARREMOSEN<br />

3450 ALLERØD<br />

TLF. 48 17 31 26<br />

FAX 48 14 09 86<br />

E-mail: birk-holm@internet.dk<br />

leverandør af alle<br />

planteskoleartikler<br />

produktion af træer,<br />

buske og bunddækkeplanter<br />

i alle sorter<br />

og størrelser<br />

rekvirér vort katalog<br />

og aflæg besøg i<br />

planteskolen<br />

tilbud gives på alle<br />

leverancer<br />

A/S<br />

P. MALMOS<br />

ANLÆGS-<br />

GARTNER-<br />

MESTER<br />

Vi bygger og<br />

plejer grønt<br />

ude og inde<br />

Nu også<br />

etablering af<br />

grønne tage<br />

Hovedgaden 92, Ubby<br />

4490 Jerslev<br />

59 59 53 42<br />

Per: 40 55 53 42<br />

Fax: 59 59 59 44<br />

www.pmalmos.dk<br />

pmalmos@pmalmos.dk<br />

kontakt@skag.dk · www.skag.dk<br />

SKÆLSKØR: T 5816 4700 · F 5819 0081 · Teglværksvej 2B, Tystofte, 4230 Skælskør<br />

ØLSTYKKE: T 4717 4700 · F 4717 4353 · Frederikssundsvej 235, 3650 Ølstykke<br />

GRØNT MILJØ 5/2004


RUL DIN<br />

GRÆSPLÆNE UD<br />

ÅRET RUNDT<br />

SMÅ RULLER:<br />

40 x 250 x 1,5 cm<br />

= 1m 2 pr. rulle<br />

STORE RULLER:<br />

Bredde 50-81 cm.<br />

Længde op til 35 meter.<br />

Dansk<br />

Produceret<br />

1-24 m2 ....................................................... kr. 30,-<br />

25-99 m2 .................................................... kr. 25,-<br />

100-299 m2 ............................................. kr. 18,-<br />

300-999 m2 ............................................. kr. 15,-<br />

Over 1000 m2 ....................................... kr. 14,-<br />

Græstage, 1-39 m2 ......................... kr. 40,-<br />

Græstage, over 40 m2 Priser pr. m<br />

................. kr. 30,-<br />

2 excl. moms & transport:<br />

4100 Ringsted Tlf. 56 87 00 95<br />

www.leopolds-rullegraes.dk info@leopolds-rullegraes.dk<br />

KOMMENTAR<br />

HAVESOCIOLOGI<br />

De private haver er ikke nødvendige for husholdningens<br />

og økonomiens skyld og mange har næsten ikke tid til at<br />

være i haven. Alligevel er de meget populære. Haverne er<br />

en del af boligen, og danskerne elsker deres boliger og har<br />

ikke før knyttet så meget identitet til hjemmet som nu. I<br />

den nye antologi ’Urban Lifescape’ fra By og Byg kædes<br />

paradokset sammen med det moderne ideal om individualitet<br />

og frihed. I mangel af andre muligheder udtrykkes individualiteten<br />

gennem boligen, og friheden findes i privatheden<br />

bag ligusterhækken. Konklusionerne hviler bl.a. på<br />

spørgeundersøgelse blandt parcelhusejere. En anden spørgeundersøgelse<br />

blandt haveselskabets medlemmer har<br />

samme retning. Havens popularitet skyldes især at den er<br />

god som arena for drømmene om det gode liv og viser omverdenen<br />

hvad man anser for den bedste livsstil.<br />

Den sociologiske tilgang kan forklare den store spredning i<br />

haveudtryk man kan se: nussernes og øko-romantikernes<br />

trendy og frodige haver som dominerer livsstilsmagasinerne,<br />

ordensaktivisternes sammensatte præsentérbakker<br />

uden nogen helhed og slapperens standardhave som der<br />

nok er allerflest af. De kan hver for sig være smukke eller<br />

grimme afhængig af øjnene der ser, men de er alle en del<br />

af havekulturen.<br />

For tiden udtrykker mange sig ved at udstyre haven med<br />

gigantiske dobbeltcarporte, store parkeringspladser, masser<br />

af betonbelægning, plankeværker og skure som ofte<br />

helt dominerer grunden, mens beplantningen holdes godt<br />

nede så den endelig ikke skygger og planteaffaldet stilles<br />

ud i sække til afhentning for hvad skal ellers stille op med<br />

det? Hvilken livsstil og individualitet udtrykker det? En senmoderne<br />

ordensaktivist måske?<br />

Med den sociologiske tolkning kan man få det indtryk at<br />

haven er en konsekvens som man ikke kan så meget ved.<br />

Men så enkelt er det heldigvis ikke. En bestemt livsstil og<br />

individualitet kan udtrykkes på mere end én måde, og haven<br />

kan også være med til at ændre livsstilen og individualiteten.<br />

Det er derfor stadig muligt at tale om kvalitet, bare<br />

på forskellige præmisser. Det er der især set med fagfolks<br />

øjne afgørende grund til at fastholde.<br />

FORSIDEN<br />

Vandfaldet på Kildeøen i Frederiksberg Have. Oprindeligt<br />

er det fra først i 1800-tallet hvor vandfaldet blev etableret<br />

som led i et norsk motiv på en fem meter høj kunstig<br />

bakke i den romantiske have. Efter en relativ kort levetid<br />

har vandfaldet de sidste 150 år været dækket af jord og<br />

plante. Det er i foråret retableret i en så autentisk stil det<br />

har været muligt bortset fra at fundamentet er gjort stærkere,<br />

og at moderne motorpumper har erstattet den<br />

gamle hestemølle. Foto: Henrik Jørgensen.<br />

GRØNT MILJØ<br />

Sankt Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg C<br />

Tlf. 3386 0860. Fax 3386 0850. www.grontmiljo.dk<br />

Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). sh@dag.dk. Tlf. 3386 0867.<br />

Annoncer: Steen Lykke Madsen. steen@mestertidende.dk. Tlf. 7011 5957.<br />

Adr.: MesterTidende, Marielundvej 46 D, 2730 Herlev. Fax 4485 8924.<br />

Udgiver: Danske Anlægsgartnere via serviceselskabet Pro Verte ApS.<br />

Tryk: Schultz Grafisk A/S. Trykoplag: 5.200.<br />

Oplag: 1.7.02-30.6.03: 4.012 jf. Fagpressens Medie Kontrol.<br />

Abonnement: 225 kr. pr. år med moms. Udgives 7 gange pr. år.<br />

Medlem af Dansk Fagpresse. 22. årgang. ISSN 0108-4755.<br />

GRØNT MILJØ 5/2004 3


Brolægning der holder til tung kørsel<br />

Fugegruppen har efter nye besigtigelser udvidet sine anbefalinger<br />

Hvis man skal bruge brosten<br />

og andre fugede belægninger<br />

til biltrafik kan det<br />

godt lade sig gøre. Især hvis<br />

bærelag, fuger og afretningslag<br />

er af beton eller asfalt,<br />

men selv når de er af grus, går<br />

det an til en vis grænse. Betonfuger<br />

er desuden en driftmæssig<br />

fordel i forhold til fejning<br />

og ukrudt. Det gælder også<br />

andre faste fuger der dog íkke<br />

klarer så meget belastning.<br />

Det kan man generelt udlede<br />

af en anden rapport fra Fugegruppen<br />

for Brolægning.<br />

Det er en gruppe af ingeniører<br />

fra de store kommuner og rådgivende<br />

ingeniørfirmaer foruden<br />

en enkelt brolæggermester.<br />

Gruppen har siden 1997<br />

besigtiget nye og gamle belægninger<br />

med natursten i gader<br />

og på pladser i København,<br />

Århus, Odense og Ålborg.<br />

Hertil hører forsøgsbe-<br />

4<br />

lægningen i Pilestræde i København<br />

der består af en række<br />

forskellige løsninger i samme<br />

gade.<br />

Baggrunden for gruppens<br />

arbejde har været den stigende<br />

tunge trafik samtidig med<br />

at bygherrer har ønsket mere<br />

brolægning på kørearealer.<br />

Der har især været sigtet mod<br />

at finde fuge- og afretningsmaterialer<br />

der kan holde til<br />

store belastninger og effektiv<br />

renholdelse og i øvrigt er let at<br />

vedligeholde.<br />

Grus og beton<br />

Resultatet af arbejdet er bl.a.<br />

en anbefaling hvor man angiver<br />

hvilke opbygninger der<br />

kan bruges til hvilke trafikbelastninger.<br />

Anbefalingen er<br />

gengivet i skemaet nederst<br />

næste side.<br />

Hvis man arbejder med grus<br />

i både bærelag, afretningslag<br />

Krydset Lyngby Hovedgade/Toftebæksvej i Lyngby som blev anlagt i 1997<br />

med chaussébrosten sat i beton med betonfuge. Trafikbelastningen er<br />

ca. 7.000 biler med 10% lastbiler og hovedretningen er den drejende<br />

trafik. Belægningen er i god stand, dog med enkelte revner og sætninger.<br />

Under brostenene er der 200 mm bundsikringsgrus, 200 mm stabilt<br />

grus, 150 mm beton og 50 mm afretningslag i beton med en styrke på<br />

30 MPa. Betonfugen er udført med lind beton, blandingsforhold 1:2,2 (1<br />

del cement og 2,2 dele vasket grus 0/8 mm).<br />

og fuger bør chaussébrosten<br />

helst kun bruges hvis der er op<br />

til 2000 biler pr. døgn i gennemsnit,<br />

heraf 10% lastbiler.<br />

Der er dog eksempler på at<br />

det går godt med mere trafik.<br />

Derfor er der kryds i parantes<br />

for belastning med 5000 biler.<br />

Med brosten rent i grus kan<br />

man uden forbehold gå op til<br />

5000 biler.<br />

Skal befæstelsen tåle større<br />

belastning skal der være beton<br />

eller asfalt som både bærelag,<br />

afretningslag og fuge - ikke<br />

kun som én af delene. Der er<br />

mange eksempel på sådanne<br />

konstruktioner hvor overlaget<br />

af brosten eller andet mest har<br />

karakter af dekoration. Det er<br />

mest vanligt at bruge beton,<br />

men erfaringerne med asfalt<br />

er gode, og en bund af asfalt<br />

er hurtigere at udlægge end<br />

en bund af beton. Holdbarheden<br />

anføres som stor hvis el-<br />

lers arbejdet er udført godt. På<br />

forsøgsbelægningen i Pilestræde<br />

kan man dog se mange<br />

revner hvor der har været pause<br />

i sætningen.<br />

En kombination der ikke er<br />

med i skemaet er bærelag af<br />

beton eller asfalt og afretningslag<br />

og fuger i grus. Det<br />

bruges bl.a. på Strøget i København<br />

hvor overfladelaget<br />

er 80 mm tykke fliser i formater<br />

25 x 50 cm. Belægningen<br />

er 15 år gammel og befærdes<br />

ikke kun af gående, men også<br />

af last- og varebiler. Fordelen<br />

ved princippet er at fliserne let<br />

kan skiftes ud når de skades.<br />

Gennem de ‘ti bud’ beskriver<br />

Fugegruppen hvad der skal<br />

til for at sikre holdbare naturstensbelægninger<br />

hvor der er<br />

tung belastning, d.v.s. på gader,<br />

i overkørsler og lignende<br />

steder. Buddene er mest knyttet<br />

til brugen af beton.<br />

GRØNT MILJØ 5/2004


Set i forhold til den tilsvarende<br />

anbefaling i fugegruppens<br />

første rapport fra 2000 er<br />

anbefalingen udvidet med<br />

flere opbygninger. For gengangerne<br />

er oplysningerne<br />

dog praktisk talt de samme.<br />

Andre faste fuger<br />

Fuger af beton har - ud over at<br />

belægningens styrke øges -<br />

også den fordel at belægningen<br />

bliver lettere at feje og<br />

holde fri for ukrudt. Den fordel<br />

er der også med andre<br />

slags faste fuger. De består typisk<br />

af sand der er kittet sam-<br />

VALG AF BELÆGNINGSTYPER<br />

men af f.eks. voks eller epoxy.<br />

Disse fuger anbefaler Fugegruppen<br />

dog ikke til større belastninger<br />

end som til grusfuger.<br />

Måske på grund af usikker<br />

anlægsteknik har alternativerne<br />

ikke vist sig holdbare<br />

nok til biltrafikken. Et fugemateriale<br />

som Romex har ikke<br />

været testet længe nok.<br />

Asfaltfuger er velkendte i<br />

udlandet, men er sjældent set<br />

herhjemme. Et nu nedlagt forsøgsareal<br />

faldt dog meget<br />

gunstigt ud, så derfor anbefaler<br />

Fugegruppen uden tøven<br />

asfalt til fuger. På forsøgsarea-<br />

Odense Kommune har i 2002 udført en kørebanebelægning af klinker<br />

fuget med specialbetonen Densitop der har en trykstyrke på 110 MPa.<br />

Foto fra rapporten: Fugegruppen for Brolægning (2004).<br />

Jomfru Ane Gade i Ålborg med en belægning af savede brosten udført i<br />

2002 på en bund af 35-45 cm bundsikringsgrus, 15 cm stabilt grus 6<br />

cm drænasfalt og 5 cm beton som afretningslag. Der er ingen skader.<br />

Foto fra rapporten: Fugegruppen for Brolægning (2004).<br />

DE 10 BUD<br />

der skal opfyldes for at få holdbar brolægning ved<br />

TUNG BELASTNING<br />

1. Hvor befæstelsen er udsat<br />

for specielt stærkt kanaliseret<br />

og vridende trafikbelastning,<br />

opdeles overfladen i<br />

større felter der fastholdes<br />

af faststøbte kantbjælker eller<br />

tværbjælker eller kantsten<br />

som er væsentlig dybere<br />

end overfladelaget. Det<br />

er især vigtigt ved fliser.<br />

2. Belægninger udlagt i beton<br />

og/eller fuget med beton<br />

må ikke befærdes med<br />

kørende trafik de første 14<br />

dage efter belægningen er<br />

afsluttet. Perioden øges hvis<br />

temperaturen er væsentlig<br />

under +10°C.<br />

3. Belægninger der udlægges<br />

i beton eller fuges med<br />

betonmørtel må ikke udføres<br />

ved en temperatur lavere<br />

end +5°C hvor betonens<br />

hærdning standser.<br />

4. Belægninger med betonsættelag<br />

eller betonfuge<br />

afdækkes i 4-5 dage med<br />

f.eks. plastfolie for at undgå<br />

for hurtig udtørring eller udvaskning<br />

fra regn.<br />

5. Kanterne på savede brosten<br />

og især fliser skal være<br />

affasede/afrundede for at<br />

minimere afskalninger og<br />

for at udviske afvigelser mellem<br />

de enkelte sten/fliser.<br />

Brostenene og fliserne skal<br />

være ru på undersiden for at<br />

få bedre vedhæftning til underlaget.<br />

Det opnås ved<br />

stokhugning, eventuelt også<br />

ved jetbrænding. Af hensyn<br />

til friktionen skal overfladen<br />

jetbrændes eller stokhugges.<br />

Til stærkt trafikerede arealer<br />

anbefales stokhugning.<br />

6. Betonblandinger anvendes<br />

inden for 2 timer efter<br />

blandingen er afsluttet. Betonpladen<br />

og sættelag skal<br />

have en styrke på min. 25<br />

MPa. Betonfugerne skal<br />

være en betonblanding 1:2,2<br />

med 0/6 mm eller 0/8 mm<br />

skarpkantet vasket grus og<br />

have en lind konsistens. Flydecementmørtel<br />

gøres lind<br />

ved flydemiddel. Der må ikke<br />

tilsættes vand. Fugerne<br />

udgydes efter hver dagsproduktion.<br />

7. Betonunderlaget drænes<br />

fordi nogle af fugerne (også<br />

betonfuger) på sigt bliver<br />

stedvist løse. Det betyder at<br />

vand opsamles mellem sten<br />

og underlag. Det kan medvirke<br />

til frostskader og svigt i<br />

bæreevnen.<br />

8. Ved udførelse af betonfuger<br />

foretages tilbagehugning<br />

af den foregående<br />

dagsproduktion for at reducere<br />

støbeskel.<br />

9. Der udføres dilatationsfuger<br />

i belægningens betonunderlag<br />

i felter af ca. 6 x 6<br />

m for at styre de gennemgående<br />

revner og forhindre<br />

opskydninger af belægningen<br />

eller omkringliggende<br />

belægninger.<br />

10. Belægningselementer<br />

der ligger ved siden af hinanden<br />

skal have samme tykkelse<br />

(eller vidt forskellig<br />

tykkelse) for at bærelag og<br />

afretningslag får samme<br />

komprimering.<br />

Formuleringen er let justeret og<br />

forkortet i forhold til originalen.<br />

Biler / døgn1 X angiver at befæstelsen er egnet ved den pågældende trafik<br />

(X) angiver at den måske er egnet<br />

Overfladelag Bærelag Afretningslag Fuge<br />

, heraf 10% lastbiler<br />

0-2000 0-5000 0-9000 0-15000<br />

Velegnet til<br />

fejning<br />

Frihold for<br />

ukrudt<br />

A Chaussébrosten grus grus grus X (X)<br />

B Chaussébrosten asfalt/beton grus voks X X X<br />

C Chaussébrosten grus grus fast (fx epoxysand) X X X<br />

D Chaussébrosten beton trasskalk trasskalk (X)<br />

E Chaussébrosten asfalt/beton beton beton X X (X) X X<br />

F Chaussébrosten beton beton asfalt X X X X X<br />

G Brosten grus grus grus X X<br />

H Brosten beton/asfalt beton grus X X X (X) X X<br />

I Granitfliser (8-10 cm) beton/asfalt beton beton X X X<br />

J Granitfliser (18 cm) beton/drænasfalt beton specialbeton X X X (X) X X<br />

1) Årsdøgntrafik (ÅDT) = årstrafikken delt med 365.<br />

Efter Fugegruppen for Brolægning (2004).<br />

GRØNT MILJØ 5/2004 5


let var bærelag og afretninglag<br />

af beton. Fugeasfalten var<br />

blandet af 41 liter varm bitumen<br />

og 15 liter skærver (0/2<br />

og 2/5 mm).<br />

Belægningerne med fuger<br />

af trasskalk (specialkalkmørtel)<br />

er dømt ude. I forsøgsbelægningen<br />

i Pilestræde fra 1998<br />

begyndte trasskalkfugen at<br />

forvitre allerede efter et år. Nu<br />

er den helt forvitret og fungerer<br />

som en almindelig grusfuge.<br />

Det er gået bedre med<br />

trasskalk i Århus og Ålborg,<br />

men begge steder er materialet<br />

opgivet.<br />

Vedligeholdelse<br />

Nyt er et forslag til et vedligeholdelsesprogram.Grundtanken<br />

er at sætte vedligeholdelsen<br />

hurtigt ind, for går der<br />

først hul på belægningen breder<br />

skaden sig hurtigt.<br />

Ved eftersyn 2-3 gange årligt<br />

registreres skaderne, og<br />

der igangsættes hurtigt reparation<br />

eller forebyggende vedligeholdelse.<br />

Hvis der f.eks. efter<br />

2-3 år sker sætninger i en<br />

belægning af brosten sat i beton,<br />

anbefales det hurtigt at<br />

ophugge området, støbe nyt<br />

afretningslag, sætte chaussésten<br />

med betonfuger og sikre<br />

det mod trafikbelastning de<br />

første 14 dage.<br />

Grusfuger i chaussébrostens<br />

bør vedligeholdes 3-4 gange<br />

årligt afhængig af trafikbe-<br />

Billedtekst...<br />

6<br />

Kørebanebrosten på et tungt trafikeret areal i Nyhavn hvor epoxysandfugen ikke vurderes som holdbar nok.<br />

Fugen blev udlagt i en kold periode og har løse fuger mange steder. Der er anvendt grus som bærelag og<br />

afretningslag. Hvis der havede været brugt beton, ville fugen måske have været mere holdbar.<br />

lastningen. Når fugerne bliver<br />

magre (trukket 1 cm tilbage<br />

fra overfladen) bør belægningen<br />

efterfuges med leret<br />

skarpt grus. Renholdelse af belægningen<br />

med grusfuger bør<br />

desuden ske skånsomt samt<br />

uden sugemaskine.<br />

Nedbrydningen af betonfuger<br />

kan måles med ultralyd.<br />

Mørke streger i en betonfuge<br />

kan ligeledes indikere revner.<br />

Det er vigtigt at disse skader<br />

på belægningen hurtigt repareres<br />

ved at hugge fugen op<br />

og sætte stenene om. I Odense<br />

Kommune besigtiger det daglige<br />

rengøringshold belægningerne<br />

og melder skader til serviceholdet.<br />

Serviceholdet har<br />

Lyngby Hovedgade er en sivegade med en trafikbelastning på ca. 4.000 biler i døgnet med ca. 10% lastbiler.<br />

Belægningen er ca. 5 år gammel og i god stand. Under chaussébrostenene er der 300 mm bundsikring, 200<br />

mm stabilt grus og 50 mm afretningsgrus.<br />

fugegrus med på servicevognen<br />

så en opfugning kan udføres<br />

straks.<br />

Fugegruppen har også justeret<br />

sine vejledende prisniveauer.<br />

Billigst er næppe overraskende<br />

når både afretningslag<br />

og fuge er grus, nemlig 400 og<br />

425 kr./m 2 for henholdsvis<br />

chaussébrosten og kørebanebrosten.<br />

Anvendes beton som<br />

afretningslag og i fuge bliver<br />

det 650 og 575 kr./m 2 . Naturstensfliser<br />

sat i beton og Densitop-fuge<br />

er med 1100 kr./m 2<br />

dyrest. Priserne er inklusiv<br />

afretningslag og fugning, men<br />

uden de variable priser for bærelag<br />

og brosten. sh<br />

KILDE<br />

Fugegruppe for Brolægning (2004):<br />

Erfaringer med granitbelægninger.<br />

Fugerapport nr. 2. Kan hentes på<br />

www.vd.dk.<br />

Fugegruppe for Brolægning (2000):<br />

Erfaringer med granitbelægninger.<br />

Fugegruppen omfatter:<br />

Steen Kønigsfeldt, Københavns Kommune.<br />

Michael Rasmussen, Københavns<br />

Kommune. Kurt Fokdal, Kommune<br />

Teknik København Ulrik Petersen,<br />

Ålborg Kommune. Dorit Bjørn-<br />

Larsen, Odense Kommune. Jørgen<br />

Ellehave, Århus Kommune. Carl<br />

Dixen, Vejdirektoratet. Niels Gotlieb,<br />

Vejdirektoratet. Preben Grønlund<br />

Johansen, Andersen & Grønlund. Ejvind<br />

Møller, Cowi, Ålborg. Carl Hansen,<br />

Brolæggerlauget<br />

Fokdal, Gotlieb og Møller har dog<br />

ikke deltaget de sidste tre år. Alle er<br />

ingeniører undtagen Carl Hansen der<br />

er brolæggermester.<br />

GRØNT MILJØ 5/2004


Hundra<br />

Med over 300 års erfaring med ingeniørkunst kan Husqvarna tilbyde<br />

løsninger, som er førende på markedet, til pleje og pasning af skov,<br />

have og park. Med produkter, hvor professionel ydeevne og bruger-<br />

fokus kombineres optimalt, opnår du effektivitet, arbejdsglæde og<br />

resultater af højeste kvalitet.<br />

For yderligere information tlf. 45 877979, www.husqvarna.dk.<br />

GRØNT MILJØ 5/2004 7


8<br />

Enkelt og robust inventar<br />

AA Cykelstander (tv) designet<br />

af Arkitema K/S i et enkelt<br />

og diskret udtryk inspireret<br />

af cyklens eget formsprog<br />

og materialevalg.<br />

Sydney Cykelstander designet<br />

af Rie Dejbjerg. Cykelstanderen<br />

er produceret i et<br />

elliptisk aluminiumsprofil<br />

der styrer den retning cyklerne<br />

placeres i. Cyklerne<br />

lænes op af standeren og<br />

fortøjes, to pr. stander.<br />

RD Siddepullert (th) til et lille<br />

hvil designet af Rie Dejbjerg<br />

inspireret af fortøjningspullerter.<br />

Placeres enkelt- eller<br />

gruppevist, evt. som afgrænsning.<br />

Galvaniseret stålkrop,<br />

sæde af polycarbonat.<br />

Nyheder fra Veksø-Taulov I/S<br />

T 7921 2200. www.veksoe.com<br />

HF 1000 serien af Henrik Frederiksen<br />

indeholder bænk,<br />

plint og bord i et let, enkelt<br />

design med sæde og ryg af<br />

trælameller og bærende del i<br />

rustfrit stål. Regnen let løber<br />

af og blade, alger m.v. glider<br />

let af sædet.<br />

VL 2000 bænke, plint og<br />

bord designet af Vilhelm<br />

Lauritzen AS. Serien består<br />

af robuste og enkle siddeog<br />

ventemøbler med bærende<br />

vanger i glasblæst rustfrit<br />

stål, sokkel i galvaniseret stål<br />

og sæde og ryg i i planker.<br />

Serien Plus består af plint,<br />

affaldsspand, pullert, pullertlampe<br />

og parklampe designet<br />

af Årstiderne Arkitekter<br />

A/S. Idéen er at skabe en<br />

enkel, robust og funktionel<br />

serie af byrumsinventar.<br />

Ny gratis web-adgang til historisk kort<br />

Nu kan alle studere det ældste,<br />

videnskabelige og landsdækkende<br />

Danmarkskort. Det<br />

blev opmålt og fremstillet af<br />

Videnskabernes Selskab fra<br />

1763 til 1805. Bag initiativet<br />

står HisKIS (Historisk-Kartografisk<br />

InformationsSystem) der<br />

blev oprettet i 2001 som et<br />

forskerforum om historiske<br />

kort. Et af gruppens mål er at<br />

samle historiske kort og gøre<br />

dem tilgængelige. Foreløbig<br />

skal man dog have et GIS-program<br />

for at se dem, f.eks.<br />

MapInfo. Videnskabernes Selskabs<br />

kort var efter datidens<br />

standard ret præcis med detaljerede<br />

oplysninger om Danmark<br />

før landvindinger, landboreformer<br />

og teknologisk udvikling.<br />

De har stor betydning<br />

for historisk forskning, men<br />

også myndigheder bruger dem<br />

til planlægning af bl.a. kulturmiljøer.<br />

De historiske kort kan<br />

flettes med andre kort hvorved<br />

tendenser i udviklingen<br />

kan undersøges. Kortet findes<br />

på www.hiskis.net.<br />

45 m douglasgran<br />

flyttet med rod<br />

En 45 meter høj douglasgran<br />

er i ét stykke med roden ved<br />

siden af flyttet fra Silkeborg<br />

Vesterskov til Aquaparken ved<br />

Ferskvandscentret i Silkeborg.<br />

Her skal det tjene til oplysning<br />

om skovbrug og dyrkning af<br />

douglas og andre fremmede<br />

træarter. Roden er gravet ned<br />

og træet lagt ved siden af så<br />

det ser ud som om træet er<br />

fældet i parken. Der er dog taget<br />

et stykke af stammen som<br />

bruges til et udstillingshus<br />

hvor man kan lære noget om<br />

træartens vækst og egenskaber.<br />

Skovrider Niels Juhl<br />

Bundggaard fremhæver at<br />

nåletræerne, ikke mindst<br />

douglasgran, igennem lange<br />

tider har været rygraden i såvel<br />

de danske skove som i<br />

dansk skovbrugs økonomi og<br />

nok også vil være det i mange<br />

år endnu. Kilde: www.trae.dk.<br />

Nedfældet belysning i belægningen<br />

Lys nedfældet i belægninger<br />

er en nyere teknisk og æstetisk<br />

mulighed i udemiljøet. Det er<br />

det takket være lysdiodeteknikken<br />

og fiberoptiske lysledere<br />

der med meget små og<br />

energiøkonomiske lyskilder<br />

kan give ganske meget lys. Det<br />

er udnyttet meget i Frederiksbergs<br />

nye bymidte ved centeret<br />

og den nye metrostation. I<br />

Ny fairwayklipper<br />

fra John Deere<br />

John Deere har præsenteret<br />

nye cylinderklippere, model<br />

3235C til fairways o.lign. I forhold<br />

til den gamle model er<br />

der større trækkraft (48 hk),<br />

meget større tank (68 liter), en<br />

mere beskyttet og vedligeholdelsesvenlig<br />

hydraulik, mindre<br />

kabinestøj et mere praktisk<br />

kontrolpanel med bl.a. justerbare<br />

ratstamme. Som ekstraudstyr<br />

fås en Fairway Tender<br />

Conditioner der rejser græsset<br />

op umiddelbart inden klipning.<br />

Tlf.4357 0167.<br />

et ‘Kiss & Ride’-areal er der<br />

planforsænket 4400 lyspunkter<br />

i støbejernsplader. De er<br />

dannet af 15 mm akrylpropper<br />

monteret i pladen med møtrik<br />

og skive. De får strøm fra 8 stk.<br />

150 watt lysgivere via 46 km 1<br />

mm fiberoptiske lysledere. En<br />

cykelrute er markeret af nedfældede<br />

grønt lysende diodearmaturer<br />

på hver 1 watt.<br />

Øverst nedfældet<br />

grønt diode-armatur<br />

langs cykelsti.<br />

Til venstre planforsænkede<br />

lyspunkter i<br />

støbejernsplader.<br />

Målforholdet angives<br />

af chaussébrostenene<br />

og er omtrentligt ens<br />

for de to billeder.<br />

GRØNT MILJØ 5/2004


WWW.ECHO.DK<br />

HC-1500<br />

• Kompakt benzindrevet hækkeklipper med<br />

en lav vægt på kun 4,7kg.<br />

• Slidstærk gearkasse<br />

• Gennemtænkt design<br />

• Skærlængde på 58 cm<br />

før 2.716,-<br />

SPAR 320,-<br />

JUBILÆUMSPRIS<br />

NU 2.396,-<br />

3.436,-<br />

M ULTI GREB<br />

HCR-1500SI<br />

• Multifunktionsgreb med 5 positioner for optimal komfort<br />

• I-start der gør det let at starte hækkeklipperen<br />

• Kompakt benzindrevet hækkeklipper med en lav vægt<br />

på kun 5,1 kg<br />

• Slidstærk gearkasse<br />

• Skærlængde på 58 cm<br />

Alle priser er ekskl. moms<br />

- stor holdbarhed, solid kvalitet og<br />

gennemførte praktiske egenskaber<br />

Spar 20%<br />

brændstof<br />

I-start<br />

ECHO har udviklet et revolutionerende<br />

startsystem, der<br />

kræver 50% til 70% mindre<br />

kraft til at starte motoren i forhold<br />

til et normalt startsystem. En fjeder trækkes<br />

op under start og udløses automatisk så<br />

motoren straks springer i gang.<br />

før 3.320,-<br />

SPAR 480,-<br />

NU 2.840,-<br />

SRM-250SI<br />

• God allround buskrydder/trimmer med I-start og<br />

lavt støjniveau.<br />

• Nyt forbedret vibrationssystem for højere komfort.<br />

• Lav vægt med høj effekt.<br />

• Leveres med klinge og 2-strengs halvautomatisk<br />

trimmerhoved.<br />

• Hækkeklipperhoved kan leveres som ekstra<br />

udstyr.<br />

4.760,-<br />

SRM-4000SI<br />

• Kraftig mellemklasse maskine der kan klare de<br />

fleste opgaver hurtigt og effektivt.<br />

• I-start der gør det let at starte buskrydderen.<br />

• Lavt støjniveau med nyt udstødningssystem.<br />

• Nyt forbedret vibrationssystem for højere komfort.<br />

• SAIS elektronisk tændingsforstilling der sikrer let<br />

start, højere effekt og lavere brændstofforbrug.<br />

Indbygget elektronisk overbelastningssikring<br />

SAIS<br />

Elektronisk<br />

tændingsforstilling<br />

System der sikrer<br />

usædvanlig let og ubesværet start<br />

af motoren, hurtig acceleration og<br />

højere effekt. Op til 20% lavere<br />

brændstof forbrug.<br />

Importør: Ketner Outdoor A/S. ECHO forhandlere: 2500 Valby · Contan2 · <strong>Grønt</strong>torvet 45 · tlf. 36461225 · 2605 Brøndby · Willemoes-Petersen Sliberi & Maskinhandel · Brøndbytoften 10 · tlf. 36752881 · 2610 Rødovre · BMI A/S · Jyllingevej 135 · tlf. 36709945 · 2640<br />

Hedehusene · L.N. Service & Værktøj Aps · Stærkendevej 226 · tlf. 46138401 · 2800 Lyngby · Sorgenfri Autoværksted Aps · Lyngby Hovedgade 8A · tlf. 45871516 · 2950 Vedbæk · Vedbæk Cykel & Græsteam · Vedbæk Stationsvej 12 · tlf. 45891032 · 3390 Hundested ·<br />

Grøn Teknik · Værkstedsbakken 5 B · tlf. 47980706 · 3400 Hillerød · Jens Junker A/S · Vølundsvej 5 · 48267722 · 3490 Kvistgård · Helsingør Plæneklipper Service · Gurrevej 394 · tlf. 49138725 · 3730 Nexø · Torben Brandt Motor Service · Gadebyvej 1 · tlf. 56488445 ·<br />

3770 Allinge · Nordbornholms Cykelforretning · Pilegade 1 · tlf. 56480291 · 4100 Ringsted · Ringsted Have og Skovhus · Vibevej 42 · tlf. 57616921 · 4200 Slagelse · Werner Nielsen Maskinhandel · Smedegade 65 · tlf. 58534464 · 4241 Vemmelev · Service-Gården ·<br />

Stationsvej 101 · tlf. 58382217 · 4262 Sandved · Sandved Smede & Maskinværksted · Langgade tlf. 48 · 55456379 · 4293 Dianalund · Dianalund Motor · Ventemøllevej 51 · tlf. 58265856 · 4300 Holbæk · Holbæk Agro Center A/S · Frejasvej 2 · tlf. 59434522 · 4400<br />

Kalundborg · Lundgårds Maskinforretning Aps · Kåstrupvej 15 · tlf. 59507014 · 4440 Mørkøv · T.P. Motor Service · Skamstrupvej 79 · tlf. 59275932 · 4500 Nykøbing Sj · Nykøbing Sj. Kædesaveservice · Grundtvigsvej 45 · tlf. 59911634 · 4600 Køge · Erik Jensen Leasing<br />

Aps · Københavnsvej 245 · tlf. 56661988 · 4700 Næstved · AAP Maskiner Aps · Indre Vordingborgvej 11D · tlf. 55722900 · 4800 Nykøbing F · LF - Park & Skovservice Aps · Herningvej 5A · tlf. 54820037 · 4840 Nr. Alslev · BSM Teknik · Egensevej tlf. 32 · 54431066 ·<br />

4900 Nakskov · Nakskov Slibecentral · Maribovej 97 · tlf. 54925571 · 5450 Otterup · Bladstrup Smedie · Bladstrup Bygade 5 · tlf. 65955353 · 5592 Ejby · Poul E. Rasmussen Gremmeløkke Maskinforretning · Gremmeløkkevej 25 · tlf. 64461556 · 5600 Faaborg · Øster<br />

Hæsinge Smedie · Øster Hæsingevej 37 · tlf. 62641282 · 5600 Fåborg · Aastrup Smedie og Maskinforretning · Pouls Gyde 6 · tlf. 62616101 · 5620 Glamsbjerg · Højrup Auto & Maskiner Aps · Højrupvej 66 · tlf. 64731905 · 5642 Millinge · Svanninge Auto og Traktor A/S<br />

· Assensvej 247 · tlf. 62619239 · 5771 Stenstrup · Firmaet E. Jensen Landbrugsartikler · Assensvej 174 · tlf. 62263056 · 5771 Stenstrup · Rødme Motorservice · Rødmevej 44 · tlf. 62263440 · 6000 Kolding · Kolding Plæneklipper Service Aps · Vejlevej 357 E · tlf. 75568566<br />

· 6040 Egtved · Egtved Auto- og Traktorværksted Aps · Søndergade 69 · tlf. 75551333 · 6230 Røde Kro · KP Elektro · Østergade 60 · tlf. 74661380 · 6230 Røde Kro · Kaj Homilius Auto- Traktor - & Smedeværksted · Brystrupvej 16 · tlf. 74669532 · 6261 Bredebro · Boi<br />

Davidsen Maskinforretning Aps · Brede Bygade 48 · tlf. 74711338 · 6270 Tønder · Texas Have & Parkcenter Tønder · Midtengvej 2A, Toft · tlf. 73721616 · 6310 Broager · Carsten`s Maskinværksted · Nejsvej 18 · tlf. 74449494 · 6372 Bylderup-Bov · Petersens Smede &<br />

Maskinforretning Bylderup-Bov A/S · Bovvej 2 · tlf. 74762236 · 6400 Sønderborg · Maskincenter Syd A/S · Stationsgade 3 · tlf. 74467364 · 6430 Nordborg · A/S Holger Jensens Maskinforretning · Stevninggade 13 · tlf. 74458545 · 6430 Nordborg · Hans Jørn Hvid ·<br />

Holmvej 32 · tlf. 74459689 · 6630 Rødding · Schmidts Traktor- & Plæneklipperservice · Gammelmark 1 · tlf. 74845090 · 6630 Rødding · P.N. Maskiner A/S · Koldingvej 17 · tlf. 74551114 · 6650 Brørup · Brørup Traktor- & Maskincenter Aps · Stenbro Alle 10 · tlf. 75382024<br />

· 6670 Holsted St. · Preben Paaske Aps · Søndergade 30 · tlf. 75392067 · 6752 Glejbjerg · Glejbjerg Motor og Slibeservice · Boldingvej 11 · tlf. 75198312 · 6760 Ribe · A.P. Jørgensen · Plantagevej 12 · tlf. 75420977 · 6830 Nr. Nebel · Blåbjerg Cykler & Plæneklipperservice<br />

· Toften 9 · tlf. 75287146 · 6870 Ølgod · Ole Jakobsen Maskinforretning A/S · Østvej 7 · tlf. 75245622 · 6870 Ølgod · Gaarde Smede- og Maskinforretning A/S · Stationsbakken 13 · tlf. 75241066 · 6920 Videbæk · Vibo Maskiner A/S · Nygade 17-19 · tlf. 97171677 · 6950<br />

Ringkøbing · Holmsland Maskinforretning · Vestervang 3, Kloster · tlf. 97337211 · 7200 Grindsted · Bakke Regn · Brunbjergvej 56 · tlf. 75348333 · 7200 Grindsted · Benny Lauridsen · Parallelvej 3 · tlf. 75337508 · 7200 Grindsted · Grindsted Maskincenter A/S · Varde<br />

Landevej 26A · tlf. 75322500 · 7330 Brande · Brande Maskincenter Aps · Fynsvej 1 · tlf. 97182100 · 7400 Herning · A. Flensborg Herning Maskinfabrik A/S · Mørupvej 13 · tlf. 97126300 · 7430 Ikast · ABC Maskinudlejning A/S · Eli Christensensvej 74 · tlf. 97250900 ·<br />

7441 Bording · Vibo Maskiner A/S · Klochsvej 67 · tlf. 86862444 · 7500 Holstebro · Skou Park & Have · Bukdalvej 15 · tlf. 96137700 · 7830 Vinderup · Vinderup Smede & Maskinforretning A/S · Nr. Bjertvej 7 · tlf. 97441700 · 7870 Roslev · Kaptains Smede & VVS ·<br />

Bystedvej 2 · tlf. 97592544 · 8000 Århus C · Elite Plæneklipper Service A/S · Finderupvej 10 · tlf. 86156301 · 8260 Viby J · EH Maskinservice · Jens Juulsvej 8 · tlf. 86288466 · 8444 Balle · Rosmus Smedie · Bækkevej 8 · tlf. 86337078 · 8471 Sabro · Lading Maskinforretning<br />

I/S · Viborgvej 854 · tlf. 86948466 · 8600 Silkeborg · Silkeborg Plæneklipper-service · Thrigesvej 26 · tlf. 86825000 · 8600 Silkeborg · Vangvedvængets Smede- og Maskinforretning · Vangvedvænget 1 · tlf. 86853222 · 8700 Horsens · Aaes Smede- & Maskinforretning<br />

· Engmarksvej 28 · tlf. 75669022 · 8722 Hedensted · Motor-Centret · Bredgade 28 · tlf. 75892099 · 8800 Viborg · Viborg Mini Traktor · Favervej 12 · tlf. 86612499 · 8830 Tjele · EN-Motor Service · Kirkegade 29 · tlf. 86651200 · 8850 Bjerringbro · Hjorthede Farm-Service<br />

· Hjorthedevej 52 · tlf. 86686066 · 8963 Auning · Auning Traktor og Maskinværksted · Østergade 32 · tlf. 86483040 · 8990 Fårup · Asferg Smede- og Maskinforretning I/S · Østergade 8 · tlf. 86443344 · 9200 Ålborg Sv · S.D. Kjærsgaard A/S · Nibevej 335 · tlf. 98343433<br />

· 9320 Hjallerup · Hjallerup Maskinforretning A/S · Navervej 1 · tlf. 98281411 · 9362 Gandrup · Gandrup Plæneklipperservice Aps · Borgergade 100 · tlf. 98259712 · 9380 Vestbjerg · Maskin Service Nord · Vang Mark 2 · tlf. 98297373 · 9460 Brovst · Øland Smede og<br />

Maskinforretning · Hammershøj 32 · tlf. 98236200 · 9500 Hobro · Agrotek A/S · Lupinvej 15 · tlf. 96574700 · 9530 Støvring · Støvring Maskinforretning · Mercurvej 7 · tlf. 98374277 · 9550 Mariager · Hou Motor og Plæneklipperservice · Hyrdehøjvej 1 · tlf. 98541713 ·<br />

9560 Hadsund · Ranch`s Maskinforretning · Smedevænget 1 · tlf. 98571109 · 9570 Vemb · Vemb Smede & VVS · Industrivej 30 · tlf. 97481628 · 9690 Fjerritslev · HP Autoservice · Vestergårdsvej 18 · tlf. 98212287 · 9700 Brønderslev · Manna Traktor · Bredningen 103<br />

· tlf. 98887611 · 9700 Brønderslev · Brønderslev Maskincenter A/S · Østergade 78 · tlf. 98822300 · 9750 Østervrå · Østervrå Motor- og Cykelcenter · Hjørringvej 408 · tlf. 98951216 · 9800 Hjørring · J.P.S. Entreprenørmateriel · Vandværksvej 25 · tlf. 98928382 · 9800<br />

Hjørring · Hjørring Maskincenter A/S · Læsøvej 9 · tlf. 98921833 · 9850 Hirtshals · Bojes Auto og Knallertdele · Mygdalvej 6 · tlf. 98971625 · 9900 Frederikshavn · JM Maskinservice · Sæbyvej 60 · tlf. 98486777<br />

GRØNT MILJØ 5/2004 9


En lille farlig blodsuger<br />

Skovflåten, der breder sig, kan overføre ubehagelig og farlig smitte<br />

Det er slut med ubekymret<br />

at gå rundt med bare ben<br />

i det høje græs - hvad enten<br />

man er anlægsgarter og skovarbejder<br />

på job eller bare nyder<br />

fritiden. Det skyldes den<br />

lille skovflåt der breder sig<br />

mere og mere. Dens bid kan<br />

overføre sygdomme som TBE<br />

og borreliose der ligner meningitis.<br />

Der er årligt 6-7.000<br />

infektioner med borreliose<br />

som kræver lægebehandling<br />

og de 2-300 tilfælde udvikler<br />

sig alvorligt.<br />

At skovflåten breder sig<br />

hænger bl.a. sammen med de<br />

gode kår for råvildtet der er<br />

yndede skovflåt-værter. Man<br />

har talt over 200 flåter på et<br />

råvildt. Derfor kan blot en lille<br />

stigning i råvildtbestanden<br />

hæve antallet af skovflåter betragteligt.<br />

Der er flest skovflåter<br />

i Østdanmark hvor der også<br />

er mest råvildt.<br />

Skovflåten lever i beskygget<br />

halvhøjt græs og findes mest i<br />

skove. Den findes også i bl.a.<br />

krat og tilvoksede enge, men<br />

undersøgelser viser at antallet<br />

falder markant uden for skoven.<br />

Sandsynligheden for skovflåter<br />

i haver er ikke stor og afhænger<br />

af om der kommer<br />

værter i haven, især rådyr.<br />

Større er risikoen i sommerhusområder.<br />

Flåter optager og udskiller<br />

vand over huden og ynder<br />

derfor ikke bagende sol, men<br />

helst et fugtigt og køligt sted.<br />

Bliver det for varmt søger den<br />

mod jorden for ikke at tørre<br />

ud. Dyret er mest fremme i juni<br />

og juli, men er allerede aktivt<br />

når jordens temperatur er<br />

over 3-4º C. På grund af inkubationstiden<br />

er der flest sygdomstilfælde<br />

i eftersommeren.<br />

Tre blodmåltider<br />

Skovflåten (Ixodes ricinus) er<br />

en blodsugende parasit der<br />

ligner en lille edderkop. Den<br />

er en mide beslægtet med edderkoppen<br />

og har som denne<br />

otte ben og intet separat hoved.<br />

Skovflåtens munddele lig-<br />

10<br />

ner et hoved, men er skarpe<br />

stiletter til at stikke og et spyd<br />

med modhager til at suge blod<br />

fra pattedyr og fugle. Det sker<br />

ikke tit at flåten suger blod.<br />

Tre måltider bliver det til i<br />

dens tre-årige liv, ét i hver af<br />

dens stadier som larve, nymfe<br />

og voksen. Dyret kan altså leve<br />

et års tid af ét måltid blod.<br />

Larven er på størrelse med<br />

et knappenålshoved og har tre<br />

par ben. Som nymfe er dyret<br />

brunt til sort og har fire par<br />

ben. Den voksne hun er ca. 2-4<br />

mm lang og sort med rød bagkrop.<br />

Den voksne han er helt<br />

sort og kun halvt så stor.<br />

Når en flåt søger vært klatrer<br />

den op i spidsen af et græsstrå<br />

eller lignende. Det gør<br />

den hver morgen med mindre<br />

det blæser eller regner meget,<br />

og bliver det for varmt omkring<br />

middagstid kravler den<br />

ned igen. Er chancen der, hager<br />

flåten sig fast på værten,<br />

finder et godt sted og suger<br />

blod i nogle dage. Bagefter lader<br />

flåten sig falde til jorden<br />

hvor den skjuler sig, fordøjer<br />

og skifter stadie.<br />

Larver suger især blod på<br />

mus. Nymfer og voksne suger<br />

blod fra både fugle og mindre<br />

og større pattedyr som mus,<br />

pindsvin og rådyr. Mennesker<br />

får oftest smitten fra nymfer<br />

som der er ti gange flere af<br />

end voksne. Som voksen er det<br />

tilmed kun hunnen der suger<br />

En kraftig rødmende ring omkring<br />

bidet er tegn på borreliose. Foto<br />

fra www.skovognatur.dk.<br />

blod. Den voksne han lever af<br />

det blod den tog som nymfe<br />

og skal kun gøre én ting: parre<br />

sig med en hun som derefter<br />

lægger 1500-3000 æg. Kun de<br />

færreste flåter når så langt.<br />

11 andre flåter forekommer<br />

almindeligt i Danmark, men<br />

kun skovflåten har betydning<br />

for mennesker. De øvrige vil<br />

enten ikke bide mennesker eller<br />

findes i et miljø hvor mennesker<br />

ikke færdes, typisk i reder<br />

hos mus eller fugle.<br />

Risikoen<br />

Det er i sig selv ikke farligt at<br />

skovflåten suger blod på mennesker.<br />

Den efterlader normalt<br />

kun en lille rød hævelse ligesom<br />

et myggestik. Masser af<br />

bid bliver hverken opdaget eller<br />

fører til nogen smitte.<br />

Problemet er nogle flåter<br />

kan bære sygdomsfremkaldende<br />

bakterier og vira som kan<br />

overføres til værten når flåten<br />

bider. Oftest er tale om bakterien<br />

Borrelia der udvikler boreliose<br />

og TBE-virus (Tickborne<br />

Encephalitis virus) der udvikler<br />

TBE. Dem får flåten fra de dyr<br />

den suger blod fra uden selv at<br />

blive syg. Smitten hjælpes på<br />

vej af flåtens spyt der har stoffer<br />

der både hæmmer blodet i<br />

at størkne og bedøver immunforsvaret<br />

på sugestedet.<br />

Risikoen er i praksis begrænset.<br />

Det er kun 5-10% af skovflåterne<br />

der er inficeret, og en<br />

Flåtens munddele i elektronmikroskop.<br />

I midten spydet med modhager.<br />

Foto fra Jørgensen (2003).<br />

inficeret flåt bærer normalt<br />

kun én sygdomsfremkaldende<br />

bakterie eller virus ad gangen.<br />

Selv om man bides af en inficeret<br />

skovflåt er det ikke sikkert<br />

at man selv smittes, og<br />

hvis man alligevel bliver det, er<br />

det kun nogle smittede der<br />

udvikler sygdommenes farlige<br />

stadier. Statistisk set skal der<br />

flere hundrede bid til før man<br />

smittes. Sygdomstallene skal<br />

ses i forhold til at Danmarks<br />

skove og natur besøges hvert<br />

år 150 mio. gange.<br />

Borreliose<br />

Borrelia-bakterien kan fremkalde<br />

sygdommen borreliose<br />

(Lymes sygdom, Lyme Borreliose).<br />

Efter en inkubationstid<br />

på typisk en til fem uger ses<br />

oftest, men ikke altid, en rødlig<br />

ring rundt om flåtbidet.<br />

Udslettet kan også forekomme<br />

steder hvor man ikke er bidt.<br />

Samtidig ses forbigående influenza-lignende<br />

symptomer,<br />

mens udslættet heler sig selv<br />

efter nogle måneder.<br />

Efter få uger til et halvt år<br />

udvikler 10-15% af de smittede<br />

neuroborreliose med bl.a.<br />

nervelammelser, oftest i ansigtet.<br />

En risiko er også hjernehindebetændelse<br />

(meningitis),<br />

ledbetændelse, hjertebetændelse<br />

og kroniske hævelser og<br />

misfarvninger omkring bidet.<br />

Sygdommen kan ikke forebygges<br />

og man bliver ikke immun<br />

efter et angreb. Sygsommens<br />

farlige retninger kan<br />

dog forebygges antibiotisk. Diagnosen<br />

kan stilles ud fra sygehistorien<br />

og udslættet. Efter<br />

tre måneders infektion kan<br />

man også måle om der er antistoffer<br />

i blodet.<br />

TBE<br />

TBE-virus kan fremkalde et noget<br />

lignende forløb. Omkring<br />

en tredjedel har et mildt eller<br />

helt symptomfrit forløb. En<br />

tredjedel får influenza-lignende<br />

symptomer og så ikke mere.<br />

Den sidste tredjedel kan<br />

udvikle hjernehindebetændel-<br />

GRØNT MILJØ 5/2004


se, hjernebetændelse eller betændelse<br />

i hjerne- og rygmarvsvævet.<br />

Børn og unge går<br />

oftest fri, men ældre rammes<br />

ofte hårdt. Det kan være nødvendigt<br />

med længerevarende<br />

hospitalsophold og 1-2% dør.<br />

Permanente følgesygdomme<br />

kan optræde i form af f.eks.<br />

migræne, depression og koncentrationsbesvær.<br />

Der kendes ingen behandling,<br />

men man kan glæde sig<br />

over livslang immunitet hvis<br />

man har haft smitten. Vaccinering<br />

er også mulig. Undersøgelser<br />

fra Østrig viser en beskyttelsesgrad<br />

på 95-100%,<br />

men det vides ikke hvor længe<br />

det holder. Diagnosen kan stilles<br />

efter ca. to ugers infektion.<br />

I Danmark er der kun kendte<br />

tilfælde på Bornholm. En<br />

nylig undersøgelse af Landbohøjskolen<br />

og Odense Universitetshospital<br />

har imidlertid<br />

vist at virussen kan forekomme<br />

over hele landet.<br />

Andre sygdomme<br />

Skovflåterne kan også overføre<br />

andre sygdomme. Ehrlichiose<br />

er først opdaget for nyligt.<br />

Den forårsages af en bakterie<br />

der angriber de hvide blodle-<br />

gemer og giver influenza-lignende<br />

symptomer en uges tid<br />

efter flåtbiddet. Langt de fleste<br />

bliver raske af sig selv uden<br />

komplikationer. Infektionen<br />

kan behandles effektivt med<br />

antibiotika. Udslæt er sjældent.<br />

Det kan ikke udlukkes at<br />

også andre lidelser senere kan<br />

relateres til skovflåtbid.<br />

Risiko og forebyggelse<br />

Smitterisikoen kan dæmpes<br />

ved at forebygge bid. Det kan<br />

man gøre ved at gå på anlagte<br />

stier hvor der praktisk talt ikke<br />

er flåter. Færdes man i højt<br />

græs, kan man have gummistøvler<br />

eller andet langt fodtøj<br />

på og lange bukser. Så lader<br />

flåterne sig enten falde af sig<br />

selv. Ellers kan de børstes af eller<br />

dræbes. Skovflåten overlever<br />

næppe 20-25 minutter i<br />

tørretumbler eller flere dage i<br />

en varm taske. Det er en fordel<br />

med mørkt tøj, da lyse ting tiltrækker<br />

skovflåten.<br />

Hvis man færdes meget i<br />

skoven er det dog næsten<br />

uundgåeligt at man af og til<br />

får en skovflåt. Man bør derfor<br />

efter skovturen undersøge<br />

hele kroppen, gerne foran et<br />

spejl når man er i bad.<br />

Det er ikke nok at tjekke benene.<br />

Flåten kravler rundt og<br />

udser sig helst et varmt, fugtigt<br />

og mørkt sted som skridt,<br />

knæhaser og armhuler. Der<br />

sætter den sig fast med sit<br />

spyd og giver sig til at suge<br />

blod. På den voksne hun svulmer<br />

bagkroppen op så flåten<br />

kan blive 1½ cm lang og ligne<br />

en stor grålig bønne. Nymfen<br />

bliver til en lille rund sort kugle.<br />

Man mærker normalt ikke<br />

noget fordi spyttet lokalbedøver<br />

og normalt mærker man<br />

heller ikke at flåten hænger<br />

på. Ofte opdager man først<br />

flåten når man ser den.<br />

Efter nogle dage har flåten<br />

fået blod nok og forlader værten.<br />

Det bør man dog ikke<br />

vente på. Det tager nemlig tid<br />

for bakterierne at komme fra<br />

flåt til vært. Hvis man derfor<br />

fjerner flåten inden for det<br />

første døgn er risikoen for<br />

bakterie-smitte minimal. Virus<br />

smitter derimod hurtigt, så her<br />

gælder det om at fjerne flåterne<br />

før de finder et sted at<br />

suge blod, og det er de gerne<br />

et stykke tid om.<br />

En flåt der har bidt sig fast<br />

fjernes bedst med en speciel<br />

flåt-tang eller en smal pincet.<br />

Voksen skovflåthun i en bladspids<br />

hvor den lurer på at hage sig fast i<br />

et dyr elelr menenske. Den er 2-4<br />

mm lang, men den røde bagkrop<br />

kan svulme op til 15 mm længde<br />

når den suger blod. Foto: Biofoto.<br />

Til nød kan neglene bruges.<br />

Man tager fat om skovflåten<br />

så langt nede om spydet som<br />

muligt uden at den går i stykker.<br />

Så trækker man langsomt<br />

og sejt, indtil den slipper. Man<br />

må ikke klemme på flåtens<br />

krop. Så risikerer man at den<br />

tømmer sin mave hvor borrelia-bakterien<br />

findes. Drop de<br />

gamle husråd med at brænde<br />

den med en cigaret eller smøre<br />

vaseline på. Man risikerer<br />

igen at flåten sprøjter sit maveindhold<br />

ind.<br />

Hvis spydet bliver siddende<br />

giver det normalt kun kløe og<br />

irritation, men der er risiko for<br />

infektion som når man får en<br />

splint. Få den om muligt ud.<br />

Man skal bagefter holde øje<br />

med symptomer og kontakte<br />

lægen hvis man får mistanke.<br />

Det anbefaler Skov- og Naturstyrelsen<br />

at gøre når den røde<br />

borreliose-plet er over 5 cm.<br />

Skovflåter reagerer på temperatur,<br />

lugt og bevægelse.<br />

Det forklarer hvorfor risikoen<br />

for at få flåter er størst på en<br />

varm dag, og at nogle mennesker<br />

får massevis af flåter, men<br />

andre aldrig får nogen. Det<br />

kan også forklare hvorfor<br />

hvidløg m.v. markedsføres som<br />

forebyggende midler. Et andet<br />

forebyggende middel er Autan<br />

der reducerer risikoen noget.<br />

Udenlandske undersøgelser<br />

peger på at di-ethyl-toluamid<br />

er mere effektivt, men<br />

det er endnu ikke i salg. sh<br />

KILDER<br />

Andersen, Jean Vennestrøm (2004):<br />

Skovflåten i de danske skove. Skoven<br />

6-7/04.<br />

Andersen, Jean Vennestrøm (2004):<br />

Personlige kommentarer 5.7.04.<br />

Brandt, Carl J. (2004): Centraleuropæisk<br />

hjernebetændelse (Encephalitis).<br />

www.netdoktor.dk.<br />

Brandt, Carl J. (2004): Skovflåter og<br />

tæger, hvordan fjerner jeg dem?<br />

www.netdoktor.dk.<br />

Clausager, Jesper; Peter Schwartz:<br />

Skovflåter (tæge-/skovflåtbid).<br />

www.netdoktor.dk.<br />

Jørgensen, Bruno Bilde; Per Moestrup<br />

Jensen (2003): Skovflåten. Skov &<br />

Landskab. Park- og landskab videnblad<br />

11.2.2.<br />

Pedersen, Court; Ole Davidsen (2004):<br />

Borreliose (Skovflåtbid). www.netdoktor.dk.<br />

www.skovognatur.dk/flaat<br />

GRØNT MILJØ 5/2004 11


Planteskoler under<br />

stigende pres<br />

Året 2003 var i hvert fald for<br />

mange planteskoler, især<br />

skovplanteskoler, en barsk oplevelse<br />

med faldende omsætning,<br />

hård konkurrence og<br />

knebent overskud. Det oplyste<br />

planteskoleejer Peter Schjøtt i<br />

sin firmandsberetning på<br />

Dansk Planteskoleejerforenings<br />

generalforsamling. Han<br />

beklagede at konkurrencen<br />

ikke altid skete på lige vilkår.<br />

Planteskolebranchen går i<br />

fremtiden også glip af det meste<br />

af den direkte EU-støtte i<br />

form af hektartilskud. Efter en<br />

ny definition er planteskoler,<br />

der producerer vedplanter,<br />

som hovedregel ikke længere<br />

med i ordningen.<br />

Giftig asfalt skal<br />

fortsat genbruges<br />

Indholdet af PAH (polyaromatiske<br />

kulbrinter) i asfaltbelægninger<br />

fra før midten af 60’erne<br />

ligger oppe omkring 10% -<br />

altså væsentligt over de 0,1%<br />

der er grænseværdien for<br />

hvornår affald er klassificeret<br />

som farlig. <strong>Miljø</strong>styrelsen mener<br />

dog ikke at genanvendelsen<br />

skal begrænses. Når bekendtgørelsen<br />

skal udvides til<br />

også at omfatte asfalt, vil styrelsen<br />

sikre sig at den udformes<br />

så det fortsat bliver muligt<br />

at genbruge den gamle asfalt<br />

Læs mere på www.dakofa.dk.<br />

Hækklipper deler<br />

og opsamler afklip<br />

Garden Grooms nye hækklipper<br />

‘Safety Hedge Trimmer’<br />

nøjes ikke med at klippe hækkens<br />

kviste af. Med en roterende<br />

kniv skæres de også i småstykker<br />

og pakkes i en beholder<br />

- og man undgår også at<br />

klippe ledningen over. Klipperen<br />

er 76 cm lang, vejer 4 kg<br />

og har en 430W elmotor. Beholderen<br />

er ikke stor, men kan<br />

erstattes af en større opsamlingspose.<br />

Der er endnu ingen<br />

dansk importør, men se på<br />

www.gardengroom.com.<br />

12<br />

Krydsende stier skal krydse i en ret vinkel på spillelinien<br />

og mindst 30 meter fra et landingsområde.<br />

Sikkerhedshensyn er en vigtig<br />

del af golfbaners planlægning.<br />

De små hårde bolde kan ramme<br />

både spillere og andre som<br />

færdes på og omkring banen,<br />

på stier og ved bygninger. Folk<br />

kan blivet slået til lirekassemænd<br />

og i værste fald det der<br />

er værre. Derfor er der adfærdsregler<br />

på banerne. Man<br />

skal f.eks. afvente klartegn fra<br />

folk i risikozonen hvor man<br />

skal slå. Man skal heller ikke<br />

slå mod en green uden flag<br />

for det betyder at der er personale<br />

eller spillere på den.<br />

Sådanne adfærdsregler er<br />

dog ikke nok. Norges Golfforbund<br />

anbefaler derfor nu<br />

sikkerhedszoner som skal indbygges<br />

i banens design. De<br />

forebygger de fleste farlige situationer,<br />

men ikke alle - og<br />

slet ikke bolde der bevidst slås<br />

i en forkert retning.<br />

Sikkerhedszonerne er baseret<br />

på undersøgelser om hvor<br />

boldene lander. 92% af alle<br />

bolde lander inden for 15 grader<br />

på hver side af spillelinien,<br />

mens 99% lander inden for en<br />

75 meter bred zone eller 30<br />

grader på hver side af spillelinien.<br />

Sikkerhedszonen tager<br />

også højde for slaglængden.<br />

En normal spiller slår 100 meter<br />

med et 9-jern og 200 meter<br />

med en driver, men en skrappere<br />

spiller kan slå kuglen<br />

endnu længere ud.<br />

Topografien kan udvide eller<br />

mindske sikkerhedszonerne.<br />

De behøver f.eks. ikke være<br />

så store hvor man spiller op<br />

adbakke og mod forhindringer<br />

eller hvor der er en vandhazard<br />

på den ene side af fairwayen.<br />

Der forudsættes i øvrigt<br />

at vandløb, skov og ikke<br />

fredede vådområder kan ligge<br />

inden for sikkerhedszonen.<br />

Det anbefales at der er 60<br />

meter fra spillelinien til nabogrænsen,<br />

dog mere hvis banen<br />

grænser til en bebyggelse.<br />

Motorveje og andre større bilveje<br />

er ekstra følsomme grænser.<br />

Her skal 30 graders-reglen<br />

følges. Ved mindre veje kan<br />

man nøjes med mindre.<br />

Stier på tværs af banen kan<br />

være et sikkerhedsproblem,<br />

især når folk pludselig dukker<br />

op fra bevoksningen lige ud<br />

for udslagsstedet. Stier må<br />

derfor ikke krydse banen nær<br />

landingszonen og når det alligevel<br />

sker, bør det være i en<br />

ret vinkel i forhold til spillelinien.<br />

Tæt vegetation må heller<br />

Når udslagsstedet er en større vej må spillelinien lægges<br />

mindst 30 graders vinkel væk fra vejen.<br />

Ingen hårde golfbolde lige i bolden<br />

Sikkerhedsafstande anbefales til planlægning af golfbaner<br />

ikke forekomme nærmere end<br />

ti meter uden for semiroughen.<br />

Der bør være skilte der<br />

advarer golfspillere og fodgængere/ryttere<br />

før de når ind<br />

i farezonen.<br />

Der bør være mindst 10 meter<br />

mellem stier og udslagssteder<br />

og 30 meter mellem stier<br />

og landingsområdet. Ind imellem<br />

skal 15 graders-reglen følges.<br />

Ingen vej eller sti bør endvidere<br />

passere nærmere end<br />

30 meter fra en greens kant.<br />

Bag om green kan mindre afstande<br />

dog gå an hvis stien er<br />

synlig fra alle de vinkler hvor<br />

der spilles indtil greenen.<br />

Afstanden mellem parallelle<br />

fairways bør være mindst 60<br />

meter målt fra spillelinierne,<br />

og landingszonerne bør ligge i<br />

god afstand. Green må ikke<br />

ligge inden for en 15 graders<br />

vinkel til udslaget fra et teested.<br />

Der anbefales mindst 20<br />

meters afstand fra green til<br />

udslagslinien. Endelig anbefales<br />

at afstanden mellem to tilstødende<br />

green er mindst 20<br />

meter. sh<br />

KILDE<br />

Sikkerhedsanbefalinger i forbindelse<br />

med anlæg af golfbaner. Norges Golfforbund,<br />

oversat af Eva Meyle. Greenkeeperen<br />

2/2004.<br />

GRØNT MILJØ 5/2004


Landmænd vil<br />

dyrke miljøvenligt<br />

Støtten til miljøvenligt jordbrug<br />

(MVJ-ordningen) er i år<br />

pludselig blevet en succes.<br />

Arealet der er søgt støtte til er<br />

2-3 gange større end sidste år,<br />

og det passer som fod i hose<br />

med Vandmiljøplan II og III,<br />

skriver Landbrusgavisen<br />

(4.6.04). Ansøgningerne er<br />

mest rettet mod miljøvenlig<br />

drift af græsarealer. Denne<br />

støtte har før kun omfattet<br />

ekstensive arealer ved vandløb<br />

m.m., men omfatter nu også<br />

agerjord. Det er med til at forklare<br />

de mange ansøgninger<br />

som også skal ses i lyset af næste<br />

års EU-reform hvor produktion<br />

og støtte gradvis skal skilles<br />

ad.<br />

Golfbolden ruller længere og<br />

hurtigere når green er tromlet.<br />

Det kan spillerne godt lide. Og<br />

bare man tromler let, komprimeres<br />

vækstjorden ikke så meget<br />

at det gør noget. Det skriver<br />

Lasse Lindholm, Prodana<br />

Seeds, i Greenkeeperen (2/04).<br />

I forsøg på Penn State University<br />

steg boldhastigheden<br />

når green blev tromlet let 1-2<br />

gange om ugen. Samtidig steg<br />

vækstjordens rumvægt kun fra<br />

1,10 g/cm 3 til 1,13-1,15 g/cm 3<br />

og infiltrationen var uforandret.<br />

Det nåede man også<br />

frem til i forsøg på Ohio State<br />

University hvor man brugte en<br />

‘True Surface vibrationstromle’.<br />

Den består et sæt på tre<br />

vibratortromler der vejer<br />

som et klippeaggregat og<br />

monteres på en klipper.<br />

Hvor hurtig og let bolden<br />

ruller på green måles standar-<br />

SkeletMuld fra<br />

Solum-gruppen<br />

Såkaldt rodvenlig befæstelse<br />

kombinerer vækstjord og befæstelse<br />

så træer får et supplerende<br />

rodvolumen under belægninger.<br />

Bundsikringslag og<br />

eventuelt også bærelag udføres<br />

med et bærende skelet af<br />

sten imellem hvilke rødderne<br />

kan gro i de sand- og/eller<br />

muldfyldte hulrum. Skeletjord<br />

og gartnermakadam er andre<br />

udtryk for dette produkt som<br />

nu også Solumgruppen leverer<br />

under navnet SkeletMuld. Det<br />

er baseret på enten singels og<br />

skærver (her 32-80 mm) eller<br />

paksten (her 80-150 mm) blandet<br />

med muld så højst 80% af<br />

hulrummet fyldes op. Specialblandinger<br />

kan bestilles.<br />

Spillerne kan lide at bolden ruller let - og let tromling skader ikke jorden.<br />

Let tromling får kuglen til at rulle bedre<br />

diseret som Ball Roll Distance<br />

(BRD) der angiver et givet<br />

slags trillelængde. Den øges<br />

med gennemsnitligt 15% når<br />

greenen tromles regelmæssigt<br />

med vibrationstromlen.<br />

Tromlingen kan med fordel<br />

udføres efter topdressing hvor<br />

sandet vibreres ned i jordoverfladen,<br />

hvorved man bl.a. undgår<br />

problemer med sand i klippemaskinen.<br />

Tromlingen anføres<br />

også at være en fordel når<br />

greens anlægges, bl.a. fordi<br />

overfladen hurtigere bliver robust<br />

til klipning.<br />

Tromlingen kan dog overdrives,<br />

selv med lette tromler. I<br />

forsøg på North Carolina State<br />

University viste det sig at over<br />

fyrre tætliggende tromlinger<br />

på sandopbyggede greeens og<br />

to tromlinger på jordgreens<br />

hævede jordens rumvægt for<br />

meget. sh<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

GRØNT MILJØ 5/2004 13


Der bør ikke eksproprieres<br />

for at få golfbaner<br />

Grundloven skrider, advarer advokat<br />

‘Almenvellets nødvendige behov<br />

er sjældent private initiativer<br />

som golfbaner’. Sådan skriver<br />

advokat Niels Lyhne i sin<br />

artikel ‘Ekspropriation til golfbaner<br />

- skrider grundloven?’.<br />

Og han mener at grundloven<br />

faktisk skrider i de tilfælde<br />

hvor kommuner vil ekspropriere<br />

landbrugsejendomme for<br />

at få jord til golfbaner.<br />

Der er tre krav til ekspropriation:<br />

Det skal ske ved lov, det<br />

skal begrundes med at det er<br />

nødvendigt for almenvellet,<br />

og det skal ske mod fuld økonomisk<br />

erstatning. Men kan<br />

lovkravet klares blot ved at<br />

henvise til en kommune- eller<br />

lokalplan? Kan en golfbane siges<br />

at være nødvendig for almenvellet<br />

når der oprindeligt<br />

var tænkt på langsigtede investeringer<br />

i veje, jernbaner, forsyningsnet<br />

og byudvikling? Og<br />

er erstatningen stor nok når<br />

bevisbyrden for tabet påhviler<br />

den der er eksproprieret fra?<br />

14<br />

Det mener Niels Lyhne ikke.<br />

I golfbaneprojektet i Fladbro<br />

ved Randers skulle en bane<br />

udvides og kommunen<br />

ville ekspropriere fordi to<br />

brødre ikke ville sælge deres<br />

slægtsgård. Er det rimeligt?<br />

„Jeg mener nej, da adgang til<br />

at spille golf på en større bane<br />

end den eksisterende ikke er<br />

en nødvendighed for almenvellet,“<br />

skriver Niels Lyhne.<br />

Som følge af medieomtalen er<br />

sagen stillet i bero.<br />

I et projekt ved Brejning i<br />

Børkop Kommune vil man som<br />

led i fritidsprojektet ‘Kellers<br />

Park’ have en golfbane og håber<br />

på at det bliver en ‘landskendt<br />

attraktion’. Også her er<br />

ekspropriation inde i billedet<br />

fordi en gårdejer ikke vil sælge<br />

sin slægtsgård. „Er håbet at<br />

lige netop denne golfbane -<br />

blandt mangfoldige andre -<br />

bliver en landskendt attraktion<br />

og en nødvendighed for almenvellet?“<br />

spørger Lyhne.<br />

Gamle flådeege til HMS Victory<br />

Lord Nelsons krigsskib HMS Victory, der kan ses i Portsmouth<br />

den dag i dag, blev bygget af 6000 træer hvoraf 90% var eg.<br />

Skibet, der blev søsat i maj 1765, var med i Napoleon-krigenes<br />

store søslag, bl.a. som flagskib i slaget ved Trafalgar 21.<br />

oktober 1805. I anledning slagets 200 års jubilæum skal skibet<br />

renoveres, og det sker med egetræer som den gode lord<br />

selv beordrede plantet i Forest of Dean for 200 år siden.<br />

Samme Nelson var også med i slaget på Reden ved København<br />

i 1801 og vendte seks år senere tilbage og erobrede<br />

næsten hele den dansk-norske flåde. Det var efter denne<br />

traumatiske begivenhed at man plantede de danske flådeege.<br />

HMS Victory er det ældste tjenstdygtige krigskib i verden,<br />

stadig bemandet af den engelske flåde selv om skibet<br />

sluttede i aktiv tjeneste i 1812. I dag indgår skibet i et maritimt<br />

historisk center i Portsmouth. Se www.hms-victory.com.<br />

<strong>Miljø</strong>prioriteret gennemfart hjælper<br />

De såkaldte miljøprioriterede<br />

bygennemfarter i mindre byer<br />

forbedrer trafiksikkerheden<br />

væsentligt. Det viser en ny undersøgelse<br />

som Vejdirektoratet<br />

har publiceret i rapporten<br />

‘21 miljøprioriterede bygennemfarter’.<br />

Her er antallet af<br />

personskadeuheld nedsat med<br />

30%. Før ombygningen blev 7<br />

personer trafikdræbt i en 5-års<br />

periode. I perioden 5 år efter<br />

blev ingen dræbt. Midlerne er<br />

f.eks. byporte, rundkørsler,<br />

Rodskud undgås<br />

med høje stubbe<br />

Rodskud fra fældede træer<br />

kan undgås hvis man laver en<br />

høj stub. I hvert fald med bævreasp,<br />

skriver ‘Skoven’ med<br />

den svenske ‘Holmen Skog &<br />

Virke’ som kilde. Efterlades en<br />

1½ meter høj stub - hvad der<br />

er nemt med moderne skovningsmaskiner<br />

- kommer der<br />

hverken rodskud eller vanris,<br />

og stubben bliver til gavn for<br />

fugle og insekter. Når der efterlades<br />

en høj stub fatter rødderne<br />

ikke at der ikke er en<br />

Bjørnekloens naturlige fjender<br />

Nye ikke-kemiske metoder undersøges<br />

At udnytte kæmpebjørnekloens<br />

naturlige fjender er måske<br />

fremtiden når man skal have<br />

has på det aggressive landskabsukrudt.<br />

Skov & Landskab<br />

er i gang med at undersøge<br />

mulighederne blandt både<br />

svampe, insekter og får.<br />

„Vi arbejder på at udvikle<br />

nogle helt nye ikke-kemiske<br />

metoder til bekæmpelse af<br />

bjørneklo. Det sker som led i<br />

et EU-projekt der på europæisk<br />

plan skal finde en langsigtet<br />

løsning til begrænsning<br />

af bjørneklo og lignende aggressive<br />

arter, f.eks. japan-pileurt,“<br />

fortæller projektleder<br />

Hans Peter Ravn. Senest om et<br />

år fremlægges en manual om<br />

hvordan man bedst håndterer<br />

kæmpe-bjørnekloen.<br />

En af mulighederne er at<br />

bruge organismer fra plantens<br />

naturlige voksesteder i Kaukasus<br />

som led i biologisk bekæmpelse.<br />

I Kaukasus antager man<br />

at bl.a. svampe og insekter sørger<br />

for at bjørnekloen vokse så<br />

aggressivt som i Europa hvor<br />

hævede flader og vognbaneforskydninger<br />

der reducerer<br />

trafikhastigheden samt støtteheller<br />

der gør det lettere for<br />

gående og cyklister at krydse<br />

vejen. Hastigheden er gennemsnitligt<br />

faldet med 16%.<br />

Som en tommelfingerregel er<br />

antallet af personskadeuheld<br />

proportionalt med kvadratet<br />

på hastigheden. Det passer<br />

godt med undersøgelsens samlede<br />

resultat. Se rapporten på<br />

www.vejdirektoratet.dk.<br />

krone. Den fortsætter med at<br />

pumpe vand op, men får ikke<br />

energi tilbage fra bladene og<br />

dør efterhånden. Kun når<br />

stubben er lav, lægger roden<br />

den rigtige strategi og danner<br />

rodskud. Måske gælder det<br />

også andre træer som birk og<br />

ær der er gode til rodskud.<br />

planten næsten er uden naturlige<br />

fjender.<br />

Forskerne fra Skov & Landskab<br />

undersøger lige nu forskellige<br />

bekæmpelsesmetoder<br />

på forsøgsarealer i Måløv, Birkerød<br />

og ved Århus. Samtidig<br />

afprøves nogle af de allerede<br />

kendte metoder, f.eks. græsning<br />

med får der har været<br />

brugt med stor succes. Fårene<br />

skal græsse på det samme<br />

areal i 7-8 år før bjørnekloen<br />

er helt udryddet, men det er<br />

f.eks. ikke afklaret om det er<br />

frøene eller rødderne der<br />

overlever så længe. Det undersøges<br />

derfor hvor længe bjørnekloens<br />

rødder kan overleve<br />

under konstant græsning.<br />

Også administrativt forbedres<br />

mulighederne for at bekæmpe<br />

bjørneklo. Fra 1. september<br />

får amter og kommuner<br />

mulighed for også at bekæmpe<br />

bjørneklo på private<br />

arealer. Så kan bekæmpelsen<br />

koordineres bedre idet man<br />

bl.a. lettere undgår at nye frø<br />

spreder sig fra naboarealer.<br />

GRØNT MILJØ 5/2004


Hækklipper med<br />

firetaktsmotor<br />

Honda har som den første<br />

præsenteret en benzindrevne<br />

hækklipper med fire-taktsmotor.<br />

Den er meget renere end<br />

totakteren og støjer også mindre.<br />

Fire-takterens problem<br />

med at den ikke må hælde for<br />

meget er løst med den 360<br />

grader vendbare mikromotor.<br />

Derfor kan der klippes i alle<br />

vinkler hvilket også lettes af et<br />

let drejeligt håndtag. Den nye<br />

klipper fås med dobbeltkniv<br />

på 55 og 69 cm længde og en<br />

model med en 69 cm lang enkeltkniv.<br />

Tlf. 4634 2550.<br />

Tager nederlandske<br />

blomsterløg hjem<br />

Thuesen Jensen A/S, der er<br />

kendt for sin handelsvirksomhed<br />

med udstyr til sommerblomster<br />

m.m., er nu også begyndt<br />

at handle med blomsterløg<br />

fra den nederlandske<br />

virksomhed Verver Export.<br />

Verver, der i forvejen eksporterer<br />

til det franske marked,<br />

tilbyder et stort sortiment der<br />

er beskrevet i et katalog på<br />

over 50 sider. Tlf. 7020 5222.<br />

En nyhed fra Verver i år er den<br />

dobbelte og sentblomstrende tulipan<br />

‘Lion d’Or Elite’ i gule farve<br />

med orange skygge.<br />

Designfliser i beton fra Andresen<br />

Andresen & Co. Natursten A/S<br />

er som navnet antyder mest<br />

kendt for at levere natursten,<br />

men med Diephaus-sortimentet<br />

i designfliser er betonprodukter<br />

også kommet med. Fliserne<br />

leveres med en overflade<br />

der enten er kugleblæst,<br />

sandblæst, børstet, slebet eller<br />

præget med et mønster af<br />

f.eks. stenskifter. Behandlingerne<br />

kombineres med flere<br />

forskellige farver. Formatet er<br />

mest 40x40 eller 50x50 cm og<br />

tykkelserne mest 4-5 cm. Er<br />

fliserne tyndere - hvad nogle<br />

af dem er - bør de lægges på<br />

et bundet bærelag med mindre<br />

der er indstøbt stålarmering.<br />

Slebne overflader, der er<br />

glatte i væde, bør generelt<br />

forbeholdes indendørs eller<br />

overdækkede forhold som generelt<br />

også er i fokus i Andresens<br />

brochure. De sand- og<br />

kuglebæste og børstede overflader<br />

med større friktion er<br />

skridsikre og kan ligne stokket<br />

og brændt natursten. Prisen<br />

varierer fra 179 til 389 kr. pr.<br />

m 2 . Der er specialprodukter til<br />

trapper, herunder buede og<br />

vinklede trappesten. Tlf. 7466<br />

1420. www.andresen.dk.<br />

GRØNT MILJØ 5/2004 15


Vildokser og vildheste i Vildmosen<br />

På en fredet strandeng forsøger Nordjyllands Amt sig med en ny form for naturpleje<br />

Af redaktør Steffen Byrsting, Skov & Land, og skov- og landskabsingeniør Jens Vinge, Nordjyllands Amt<br />

Projekt ‘Urokse i Vildmosen’<br />

blev sat i gang lørdag den<br />

20. december 2003 da seks<br />

køer og to tyre blev sat ud på<br />

strandengs- og kærområdet<br />

øst for selve højmosen. Her<br />

skal de bidrage til at opfylde<br />

fredningens formål ved at udføre<br />

naturpleje i henhold til<br />

plejeplanen for området.<br />

Og hvori består så det nye?<br />

Kvæg har jo været anvendt til<br />

naturpleje i mange år. Naturlig<br />

afgræsning er svaret. Ved alle<br />

andre projekter hvor kvæg er<br />

brugt til at pleje naturarealer,<br />

har der nemlig været tale om<br />

sommergræsning hvor dyrene<br />

enten er slagtet eller er blevet<br />

fodret og opstaldet efterår og<br />

vinter igennem. Så kan man<br />

have flere dyr på græs i vækstsæsonen<br />

og dermed en større<br />

kødproduktion. Til gengæld er<br />

indsatsen med pasning og fodring<br />

meget større.<br />

Fidusen i Projekt Urokse er<br />

at Nordjyllands Amt har valgt<br />

nogle dyr som kan klare sig<br />

selv hele året rundt - et af de<br />

karakteristiske træk ved naturlig<br />

afgræsning. Til gengæld er<br />

der ikke så mange dyr pr. arealenhed<br />

som ved sommergræsning<br />

hvor bestanden ofte<br />

er på 1,0 dyreenhed pr. hektar.<br />

Uden fodring er det senvinterens<br />

fødemængde der som en<br />

flaskehals afgør det mulige antal<br />

dyr, og den naturlige tæt-<br />

16<br />

hed er ofte højst 0,3 dyreenhed<br />

pr. hektar. Man skal derfor<br />

ikke regne med stor kødproduktion,<br />

men til gengæld<br />

er arbejdsindsatsen lille.<br />

Otte dyr på 40 hektar giver<br />

kun 0,2 dyreenhed pr. hektar,<br />

så der har også været plads til<br />

to vilde hopper og en vildhingst.<br />

Dermed er der flere<br />

forskellige planteædere på<br />

spil. Det er et andet karakteristisk<br />

træk ved naturlig afgræsning.<br />

Den biodiversitet som<br />

frembringes eller bevares har<br />

været et vigtigt argument for<br />

at forsøge sig med projektet.<br />

Naturlig mosaik<br />

Ved naturlig græsning bliver<br />

de grove dele af vissent græs<br />

og andre urter ædt sammen<br />

med bark og kviste på træer<br />

og buske. Sommerens urter<br />

græsses derimod ikke så hårdt.<br />

Derfor er der mere blomsterflor<br />

og flere plantefrø. Det giver<br />

en naturlig mosaik i plantedækket<br />

med flydende overgange<br />

fra kort græs til træer.<br />

Traditionel sommergræsning<br />

går hårdere ud over græs<br />

og urter og mindre ud over<br />

træer og buske. Det medfører<br />

mere opdelte vegetationstyper<br />

og mindre overskydende biomasse,<br />

herunder urters blomster<br />

og frø.<br />

Græsning om vinteren har<br />

flere sidegevinster. Frøspred-<br />

Tre af vildokserne har kælvet. Fødslerne er forløbet godt.<br />

ningen via dyrenes pels, klove<br />

og afføring bliver større på<br />

grund af dyrenes færden sent<br />

på året. At der kommer afføring<br />

hele året frmmer et rigt<br />

og specialiseret svampe- og insektliv.<br />

Vintergræsning blotlægger<br />

desuden pletter af mineraljord<br />

så flere sårbare plantearter<br />

at spire, herunder orkidéer.<br />

Også en del insekter er<br />

afhængige af bar jord.<br />

Effektive buskryddere<br />

Området som skal plejes bestod<br />

på fredningstidspunktet<br />

af mindre bevoksninger af<br />

træer og buske med åbne områder<br />

imellem. De åbne områder<br />

er i dag groet til i bl.a. pil,<br />

tagrør og brombær. Vildokserne<br />

græsser på pilebuske i to<br />

meters højde og på tagrør. Deres<br />

tramp forventes at reducere<br />

tagrørene fordi de tunge<br />

dyr knækker de ilt-transporterende<br />

rodstængler.<br />

En anden del af fredningen<br />

omfatter en fersk kultureng<br />

samt strandeng og strandrørsump.<br />

Her er formålet med<br />

naturplejen ifølge plejeplanen<br />

‘at fremme den biologiske diversitet<br />

ved gennem afgræsning<br />

at fremme de konkurrencesvage<br />

arter i vegetationen<br />

og skabe en struktur på engen<br />

der tilgodeser ynglende og<br />

rastende vadefugle’. Her forventes<br />

at vildokserne og vildhestene<br />

vil holde vegetationen<br />

lav og artsrig, og at især hestene<br />

begrænser mosebunke og<br />

rørhvenearterne.<br />

Både okserne og hestene er<br />

‘græssere’ der æder den grove<br />

planteføde som grove græsser<br />

og vedplanter. Rådyr hører til<br />

‘nipperne’ der går efter den<br />

mere letomsættelige føde<br />

uden for meget cellulose.<br />

Næsten som urokser<br />

Projektet bruger ikke betegnelsen<br />

urokse uden grund.<br />

Vildokserne på strandoverdrevet<br />

ligner mere end nogen an-<br />

den nulevende kvægrace deres<br />

forsvundne vilde stamform.<br />

Derfor er de også godt rustede<br />

til at klare vinterens kulde og<br />

fødeknaphed. Dyrene har aldrig<br />

været på stald, og de er<br />

vant til at klare sig selv under<br />

åben himmel året rundt. Alligevel<br />

er der opført et læskur<br />

til dem ligesom de sikres adgang<br />

til naturligt drikkevand<br />

fra to mindre vandløb.<br />

Okserne er resultatet af<br />

mange års europæisk avlsarbejde<br />

i Tyskland, en avl som<br />

Danmark nu for første gang<br />

tager del i. Fire kvægracer indgår<br />

i det udsatte kvæg. I hver<br />

finder man nogle af den oprindelige<br />

urokses træk: lange<br />

ben, adræt krop, store, fremadbuede<br />

horn, sortbrune tyre<br />

med lys rygstribe, rødbrune<br />

køer samt stor forskel på størrelsen<br />

af tyre og køer.<br />

Fra Heck-racen har man hentet<br />

god hårdførhed og vinterpels.<br />

Racen er resultatet af et<br />

avlsarbejde foretaget af brødrene<br />

Heintz og Lutz som fra<br />

ca. 1920 avlede på 15 gamle<br />

europæiske racer for at genskabe<br />

uroksen. Fra Chianinaracen<br />

har man hentet den<br />

rette størrelse. Fra Sayaguesa<br />

har okserne fået farvetegning,<br />

kropsform og hornform. Generne<br />

fra Lidia har bidraget til<br />

hornformen og kønsforskellene<br />

i størrelse og farve.<br />

Nordjyllands Amt udvalgte<br />

tyske dyr fra Thüringen og fra<br />

Soest nær Düsseldorf. Det skete<br />

i samarbejde med foreningen<br />

Nepenthes og Aage V.<br />

Jensens Fonde og med de tyske<br />

naturorganisationer Abu<br />

og Salix som leverandører. Førertyren<br />

er halvt Heck, halvt<br />

Chianina. Ungtyren er halvt<br />

Heck, halvt Lidia. Køerne er<br />

ren Heck på nær én der er<br />

halvt Heck, halvt Sayaguesa.<br />

Vildhestene<br />

De udsatte konik-heste kommer<br />

fra Holland. Konik-hesten<br />

GRØNT MILJØ 5/2004


Konikhest med vildkvæg i baggrunden. Forskellige planteædere med hver sine præferencer er karakteristisk for naturlig græsning. Foto: Jens Vinge.<br />

samler egenskaberne fra Europas<br />

sidste vildheste som forsvandt<br />

i 1870. Konik-hestene<br />

opstod da en professor Vetulani<br />

i 1936 begyndte at avle på<br />

de mest vildheste-lignende<br />

polske heste for at få en hest<br />

svarende til den forsvundne<br />

vildhest. ‘Konik’ er det polske<br />

ord for ‘lille hest’.<br />

Vildheste er meget hårdføre.<br />

De græsser på en anden<br />

måde end vildokserne og har<br />

derfor en anden, men nyttig<br />

effekt som vegetationsplejere.<br />

Især om vinteren æder de meget<br />

af de visne planter. Vildhesten<br />

finder føde i det stiveste<br />

visne græs hvor de andre<br />

planteædere giver op. Når<br />

foderkvaliteten er lav, æder<br />

hestene blot mere, op til 70%<br />

mere end kvæg.<br />

Transporten til Danmark<br />

Efter udvælgelsen blev dyrene<br />

bedøvet, indfanget og sat i karantæne<br />

i 30 dage. Her blev de<br />

testet for forskellige sygdomme<br />

via bl.a. blodprøver. Alle<br />

testresultater var heldigvis negative.<br />

Okserne fik også de obligatoriske<br />

gule mærker i ørerne<br />

med et unikt nummer.<br />

Samtidig blev modtagelsen<br />

hjemme i Danmark forberedt<br />

med diverse importpapirer og<br />

opsætning af 5,5 km og 140<br />

cm højt hegn med tre strømførende<br />

tråde og alarm. Der blev<br />

også konstrueret fangfolde<br />

med fikseringsboks for at opfylde<br />

den sidste del af importbetingelserne<br />

for kvæg: embedsdyrlægens<br />

isætning af<br />

røde øremærker.<br />

Uheldigvis mødte embedsdyrlægen<br />

ikke op. Bagefter er<br />

dyrene forsøgt øremærket ved<br />

at fiksere dem med bedøvende<br />

pile. Det er indtil nu lykkedes<br />

at få mærket de to tyre<br />

ved at en dyrlæge med gevær<br />

og bedøvende pile er blevet<br />

anbragt i en traktormonteret<br />

vogn som er blevet kørt tæt<br />

på dyrene. Man skal ind på<br />

højst 30 meter skudafstand for<br />

at pilene virker.<br />

Denne fremgangsmåde kunne<br />

dog kun anvendes to gange.<br />

Så ville dyrene ikke medvirke<br />

mere. De er i forvejen så<br />

vilde og sky at man normalt<br />

ikke kan komme dem nærmere<br />

end 75 meter. Den resterende<br />

øremærkning med røde<br />

øremærker og den fremtidige<br />

gule kalveøremærkning vil<br />

derfor finde sted ved at dyre-<br />

ne gøres mere tamme og lokkes<br />

i en fangfold.<br />

En publikumsmagnet<br />

Indførelsen af vildokser og<br />

vildheste i vildmosen er foregået<br />

under stor offentlig bevågenhed<br />

og interessen er stadig<br />

stor. Amtet har søgt at imødekomme<br />

interessen ved at etablere<br />

en vigeplads med udsigtspunkt<br />

på kystvejen langs dyrenes<br />

hegning. Dermed håber<br />

man at afhjælpe den lidt kaotiske<br />

trafik med langsom, tæt<br />

trafik hvor bilister stopper helt<br />

op for at se dyrene.<br />

Der er ikke noget at sige til<br />

at folk kigger en ekstra gang,<br />

for de naturlige græssere er<br />

spændende at se. De er meget<br />

varierede med hensyn til alder,<br />

art og køn hvad sommergræssende<br />

dyr ellers ikke er. Desuden<br />

er vildokserne og -hestene<br />

meget aktive og udfolder<br />

en mere naturlig rolle og<br />

adfærd. En del af det at kunne<br />

klare sig selv hele året er også<br />

at kunne klare fødslerne selv,<br />

og det er lykkedes for tre af<br />

køerne (hopperne foler ikke i<br />

år). Den samlede bestand er<br />

dermed oppe på 14 dyr.<br />

Selv om dyrebørn er ekstra<br />

interessante, må publikum<br />

pænt blive uden for indhegningen.<br />

På grund af fredningen<br />

og dyrenes lunefulde temperament<br />

er færdsel på arealerne<br />

forbudt for andre end<br />

amtets medarbejdere. En vildko<br />

med kalv kan være endog<br />

særdeles aggressiv.<br />

Skov- og landskabsingeniør<br />

Jens Vinge og den daglige<br />

tilsynsmedarbejder må selvfølgelig<br />

gerne færdes i det indhegnede<br />

areal, da de er ansvarlige<br />

for dyrenes trivsel. Det<br />

er derved lykkedes Jens Vinge<br />

at komme på skudhold og<br />

tage artiklens billeder.<br />

Umiddelbart har dyrenes tilstedeværelse<br />

i området ingen<br />

betydning for pilotprojektet<br />

for en kommende Nationalpark<br />

i Lille Vildmose, men det<br />

kan ikke afvises at vildkvæget<br />

og vildhestene senere udsættes<br />

i et fremtidigt indhegnet<br />

område mellem Tofte Skov i<br />

syd og Høstermark Skov. ❏<br />

Man kan læse mere om projektet og<br />

dyrene på Nordjyllands Amts<br />

hjemmeside:<br />

www.nja.dk/serviceomraader/<br />

naturogmiljoe/natur/lillevildmose/<br />

projekturokse.htm<br />

Her kan man også kan se videoer fra<br />

udlandet optaget af Jens Vinge.<br />

GRØNT MILJØ 5/2004 17


Terrænet scannes fra luften<br />

Lasere giver stor punkttæthed i kortlægningen<br />

Med laserscanning fra et fly<br />

kan man få en hurtigere og<br />

mere detaljeret terrænopmåling<br />

end med personbåren<br />

GPS-udstyr eller totalstation.<br />

Det kan udnyttes i bl.a. naturgenopretning,skovkortlægning<br />

og som projekteringsgrundlag<br />

til f.eks. nye veje.<br />

En laser udsender lys, i dette<br />

tilfælde med en frekvens på<br />

33.000 Hz (Hertz) der svarer til<br />

66.000 glimt i sekundet. På<br />

grundlag af lysets reflektering<br />

kan laseren registrere overfladen.<br />

Den registrerer også om<br />

det målte punkt er noget andet<br />

end terræn, f.eks. bevoksning<br />

eller en bygning. I så fald<br />

fjernes det gennem en matematisk<br />

databehandling.<br />

Højdenøjagtigheden er 10-<br />

20 cm. Det er dårligere end<br />

målinger med personbåren<br />

GPS eller totalstation. Til gengæld<br />

er de i gennemsnit kun<br />

1,3 meter mellem hver laserscannet<br />

punkt, hvor GPS-målinger<br />

på naturarealer tit fore-<br />

Salg og Service øst for Storebælt<br />

Svogerslev Maskincenter A/S<br />

Svogerslev Hovedgade 48<br />

4000 Roskilde<br />

Tlf.: 46 38 30 36<br />

Fax: 46 38 30 76<br />

Email: salg@svogerslevmaskincenter.dk<br />

Website: www.svogerslevmaskincenter.dk<br />

18<br />

tages med 100 meters mellemrum.<br />

Scanningen foretages<br />

i en zig-zag-bevægelse idet<br />

scanneren i flyet svinger hurtigt<br />

fra side til side. På den<br />

måde kan man scanne et ret<br />

bredt bælte ad gangen.<br />

Naturnær drift i ådale er et<br />

eksempel på hvordan laserscanning<br />

kan indgå i naturforvaltningen.<br />

Når man ændrer<br />

åernes vedligeholdelse, hæver<br />

vandløbsbunden og sløjfer<br />

drænsystemer er det godt for<br />

naturen og miljøet, men kan<br />

markerne stadig afvandes<br />

godt nok? Her kan laserscanningen<br />

med sine mange målepunkter<br />

give et nuanceret billede<br />

af forskellige afvandingsklasser<br />

i et område.<br />

Et andet eksempel er målinger<br />

af vegetation. Laserstrålen<br />

reflekterer både den diffuse<br />

overflade i bevoksningen og<br />

terrænoverfladen. Derfor kan<br />

både vegetationens højde og<br />

udbredelse måles. Det kan<br />

f.eks. udnyttes ved inspektion<br />

Laserscanning fra Lindholm ådal. I denne DTM-model (Digital Terrain<br />

Model) er bygninger og træer fjernet og erstattet af højdedata fra det<br />

nærmestliggende terræn. Illustration fra BlomInfo A/S<br />

af højspændingsledninger<br />

gennem en skov hvor træerne<br />

ikke må være så høje at de<br />

kan ramme ledningerne hvis<br />

de f.eks. vælter i en storm.<br />

I Danmark udføres laserscanning<br />

af bl.a. BlomInfo A/S<br />

der har afdelinger i København<br />

(tlf. 7020 0226) og Århus.<br />

Hedeselskabet <strong>Miljø</strong> og Energi<br />

A/S har udnyttet teknikken til<br />

kortlægning af ådale i Århus<br />

Amt. Prisen for kortlægning<br />

med laserscanning er de senere<br />

år faldet markant på<br />

grund af bedre teknologi og<br />

større efterspørgsel. Laserscanningen<br />

henvender sig dog stadig<br />

primært til større projekter<br />

da startomkostninger er høje<br />

sammenlignet med traditionelle<br />

kortlægningsmetoder.<br />

Salg og Service vest for Storebælt<br />

nellemann Have og Park AS<br />

Bredskiftevej 20<br />

8210 Århus<br />

Tlf.: 86 24 54 00<br />

KILDE<br />

Fax: 86 24 37 Pedersen, 00 Niels Verner; Hans Jakob<br />

Email: salg@nellemannhaveogpark.dk<br />

Martinsen (2004): Lasere fra luften<br />

kan opdage vand under jorden.<br />

Website: wwwnellemannhaveogpark.dk<br />

Vækst 2/2004.<br />

GRØNT MILJØ 5/2004


Anlægsgartnere på vej mod tørre lommesmerter<br />

Brancheanalyse i Erhvervsbladet peger på faldende økonomisk vækst i branchen<br />

A nlægsgartnervirksomhederne<br />

har faldende nettoomsætning,<br />

og stadig flere<br />

har underskud, en angrebet<br />

egenkapital og retning mod<br />

konkurs. Sådan lød meldingen<br />

fra journalist Lars Roger Sørensen<br />

i Erhvervsbladet den 9. juni<br />

2004. Den er baseret på tal fra<br />

Købmandsstandens Oplysningsbureau<br />

og omfatter 199<br />

anlægsgartnerselskaber i årene<br />

fra 2000 til 2003<br />

For de seneste tre afsluttede<br />

regnskabsår er andelen af virksomheder<br />

med underskud steget<br />

fra 24,7% til 36,6%. Andelen<br />

af virksomheder med angrebet<br />

egenkapital er steget<br />

fra 12,4% til 16,2%, mens andelen<br />

af virksomheder med<br />

konkursretning er steget fra<br />

10,08% til 13,9%. Konkursretning<br />

betyder at der både<br />

tæres på egenkapitalen, og at<br />

indtjeningen er negativ. Antallet<br />

af virksomheder med vækst<br />

er i samme periode faldet fra<br />

60,4% til 36,6%.<br />

<br />

Nettoomsætningen steg<br />

8,8% fra 2000 til 2001 og 9,6%<br />

fra 2001 til 2002. Fra 2002 til<br />

2003 faldt den med 2,1%. Det<br />

primære resultat faldt alle år<br />

med henholdsvis 15,6%,<br />

17,3% og 33,4%. Antallet af<br />

ansatte steg fra 2000 til 2001<br />

med 3,7%, men faldt de næste<br />

år med 1,3% og 2,0%. Tallene<br />

er vægtede gennemsnit så<br />

virksomhederne vejer med den<br />

størrelse de har.<br />

Tallene dækker over store<br />

forskelle. Lars Roger Sørensen<br />

har opgjort topti for den bedste<br />

indtjening og vækst fra<br />

2002 til 2003. Bent Nygaard<br />

Anlæg A/S vinder på indtjeningen,<br />

mens Ingermanns Anlægsgartneri<br />

A/S vinder på<br />

væksten. Topti-listerne omfatter<br />

mest større virksomheder i<br />

Danske Anlægsgartnere, men<br />

også enkelte hovedsagelig<br />

små firmaer uden for Danske<br />

Anlægsgartnere.<br />

Tallene skal ses med det forbehold<br />

at de kun omfatter sel-<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

skaber, ikke personligt ejede<br />

firmaer som der er mange af<br />

blandt mindre anlægsgartnerfirmaer.<br />

Købmandsstandens<br />

Oplysningsbureaus lister omfattede<br />

også landskabsarkitektfirmaer<br />

og enkelte produktionsgartnerier.<br />

Dem har<br />

Lars Roger Sørensen fjernet på<br />

grundlag af navnet, men kun<br />

tjekket dem på topti-listerne.<br />

Tallene for de enkelte virksomheder<br />

svinger i øvrigt meget<br />

fra år til år. Det kan bl.a.<br />

hænge sammen med hvornår<br />

større sager afsluttes. Økonomiske<br />

indgreb på grund af generationsskifte<br />

kan også medføre<br />

forskelle fra år til år.<br />

De relativt dårlige tal for<br />

især 2003 kan hænge sammen<br />

med det afdæmpede byggeri<br />

forstærket af en vinter med<br />

meget barfrost som ikke kaster<br />

meget anlægsgartnerarbejde<br />

af sig. At hjemmeserviceordningen<br />

blev ophævet for haver<br />

i 2002 har også påvirket<br />

omsætningen.<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

”Imidlertid kan disse forhold<br />

næppe give hele forklaringen<br />

på hvorfor det tilsyneladende<br />

står mindre godt til i branchen,”<br />

siger Lars Aarup, formand<br />

for Danske Anlægsgartnere.<br />

”Der må også være nogle<br />

dybere liggende problemer.<br />

Det springer i øjnene at prisniveauet<br />

kun giver plads til meget<br />

små dækningsbidrag. De<br />

er langt større i andre brancher.<br />

På længere sigt er faget<br />

nødt til at tage udfordringen<br />

op for at få bedre økonomi så<br />

vi ikke reduceres til et fag af<br />

underleverandører.”<br />

Eventuelt sort arbejde påvirker<br />

også tallene. Som Danske<br />

Anlægsgartneres direktør Stephan<br />

Falsner siger til Erhvervsbladet,<br />

forvrider sort arbejde<br />

konkurrencen og kan derved<br />

føre til faldende omsætning i<br />

retskafne virksomheder. Hvis<br />

en virksomhed selv udfører<br />

sort arbejde fremgår det ikke<br />

af Erhvervsbladets tal som derved<br />

kan se for sorte ud. sh<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

GRØNT MILJØ 5/2004 19


Nye standarder om betonstøbning<br />

Betonnormen DS 481 om produktion<br />

af fabriksbeton og<br />

støbning af sten, rør m.v. er afløst<br />

af den europæiske standard<br />

DS/EN 206-1 og af DS/EN<br />

12620 om betonens tilslag.<br />

Hertil kommer DS 2426 med<br />

supplerende krav og præciseringer.<br />

De nye standarder har<br />

betydning for betonproducenter,<br />

ikke direkte for anlægsgartnere<br />

for hvem betonvarestandarderne<br />

er relevante.<br />

Det var i DS 481 de såkaldte<br />

miljøklasser blev defineret,<br />

men da al beton til udendørs<br />

anlæg skal være i skrappeste<br />

miljøklasse, har klasserne i<br />

praksis ikke nogen betydning.<br />

DS 481 og dens nye afløsere<br />

handler heller ikke om de cementbundne<br />

bærelag, bassinbunde<br />

og enkle støbninger til<br />

20<br />

kantsten og stolper m.v. som<br />

bruges i anlægsgartneriet.<br />

Samtidig med de nye standarder<br />

er der udgivet vejledninger,<br />

DS/INF 154 og DS/INF<br />

155, der beskriver de ændringer<br />

som betinges af nye standarder.<br />

Her gennemgås ændringerne<br />

og deres konsekvenser<br />

for betonproduktion og<br />

støbning.<br />

DS/EN 206-1. Beton – Del 1. Specifikation,<br />

egenskaber, produktion og<br />

overensstemmelse. Dansk Standard<br />

2002.<br />

DS/EN 12620. Tilslag til beton. Dansk<br />

Standard 2004.<br />

DS 2426. Beton – Materialer – regler<br />

for anvendelse af DS/EN 206-1 i Danmark.<br />

Dansk Standard 2002.<br />

DS/INF 154. Vejledning i brug af DS/<br />

EN 206-1 og DS 2426 Beton – materialer.<br />

Dansk Standard 2004.<br />

DS/INF 155. Vejledning – Brug af DS/<br />

EN 12620, Tilslag til beton. Dansk<br />

Standard 2004.<br />

Lydbølger kan forudsige klintskred<br />

Kridtklinter som Møns Klint er<br />

af gode grunde turistmagneter,<br />

men ikke helt ufarlige på<br />

grund af risikoen for uventede<br />

skred. De kan nu forudsiges<br />

med en ny metode hvor man<br />

måler lydbølger i klinten. Der<br />

kan derfor slås alarm i tide,<br />

skriver <strong>Miljø</strong>Danmark (03.04).<br />

Metoden udvikles som et<br />

EU-projekt af Danmarks og<br />

Grønlands Geologiske Undersøgelse<br />

(GEUS) i samarbejde<br />

med forskere i England og<br />

Frankrig der byder på lignende<br />

kridtklinter. Metoden hører<br />

til familien mikroakustik. Man<br />

borer en sonde ind i klippen<br />

og registrerer lydbølgerne i<br />

klippen. Lydbølgernes intensitet<br />

stiger lige inden et skred.<br />

Instrumenterne kan dog endnu<br />

kun registrere lydbølgerne i<br />

en radius på 25 meter, så derfor<br />

må man først indkredse de<br />

steder hvor risikoen er størst.<br />

Omkring hvert femte år<br />

kommer der et stort skred på<br />

Møns Klint hvor over 10.000<br />

tons klint styrter ned. Det skete<br />

senest 4. juli sidste år hvor<br />

dele af Store Stejlbjerg styrtede<br />

ned. Freuchens Pynt skred<br />

ned den 4. marts 1998 og dele<br />

af Dronningestolen skred ned<br />

29. juli 1994 hvor en fransk turist<br />

blev dræbt. Hertil kommer<br />

flere mindre skred som der allerede<br />

er kommet to af i år.<br />

Årsagen til skredene er havets<br />

erosion der underminerer<br />

klinten. Risikoen stiger når<br />

klinten er meget vandmættet<br />

efter meget regn eller når klinten<br />

er meget tør hvorved sammenhængskraften<br />

i kalken falder.<br />

Om vinteren kan skred<br />

også udløses af frosten.<br />

Byg-Erfa fraråder af fjerne alger og mos<br />

Alger, mos og lav skader ikke<br />

tagsten, facader og gangarealer,<br />

og hvis man ellers kan leve<br />

med udseendet er man tjent<br />

med at lade begroningen være.<br />

Det anbefalede Murværkscentret<br />

allerede sidste år efter<br />

en teknisk undersøgelse. Nu<br />

følges den op i Byg-Erfabladet<br />

’Begroninger’ (Erfaringsblad<br />

040528). Rådet er at acceptere<br />

en vis begroning, forebygge<br />

uønsket begroning og at undgå<br />

afrensning som generelt<br />

skader mere end det gavner.<br />

Holdningen om at især alger<br />

Nyt miljøvenligt<br />

middel mod alger<br />

Som et skånsomt og lugtfrit alternativ<br />

til bl.a. de agressive<br />

klormidler markedsføres nu<br />

Algerex til at fjerne alger fra<br />

bl.a. bassiner, tage, plankeværker<br />

og andre udendørs<br />

overflader. Det slår alger og<br />

mikroorganismer ihjel, men<br />

anføres som ugiftigt for mennesker<br />

og dyr og uskadeligt<br />

for følsomme overflader af<br />

f.eks. jern, marmor og aluminium,<br />

herunder pumper og rør<br />

i bassiner. Midlet er en vandopløselig<br />

kat-ionisk polymer<br />

baseret på guanidin-salt. Det<br />

en slags vandopløseligt plaststof<br />

med desinficerende egenskaber.<br />

Det blev opfundet i<br />

USA efter krigen, men siden<br />

udviklet i USSR til at neutralisere<br />

bakteriologiske angreb.<br />

Efter den kolde krigs afslutning<br />

har den nuværende østrigske<br />

producent overtaget<br />

rettighederne til midlet og udviklet<br />

det. Det importeres af<br />

KeTox A/S, www.ketox.com.<br />

holder på fugten og øger risikoen<br />

for frostsprængninger er<br />

en myte. Fordampningen sker<br />

faktisk hurtigere med kraftig<br />

begroning end uden. Forebyggelse<br />

kan ske bl.a. med effektiv<br />

afvanding, dæmpning af<br />

opsprøjt og begrænsning af<br />

skygge og god vedligehold.<br />

Belægninger kan dog blive så<br />

glatte at alger må fjernes ved<br />

højtryksspuling, børstning eller<br />

sprøjtning, men behandlingen<br />

har kun kortvarig virkning hvis<br />

årsagen til algevæksten ikke<br />

fjernes.<br />

Naturpleje skal<br />

redde kødkvæget<br />

Kødkvæget har en stor fremtid<br />

fordi der bliver mere naturpleje<br />

med græsning. Det mener<br />

flere formænd for kødkvægforeninger,<br />

skriver Landbrugsavisen<br />

(30.4.04). Kødkvæg<br />

er ellers forudsagt trange<br />

tider fordi støtten til ammekøer<br />

forsvinder fra 1. januar<br />

som led i reform af EU-støtten.<br />

Søren Riis Vester, formand<br />

for Dansk Aberdeen Angus<br />

Forening: „Der er nok nogle<br />

der holder op næste år lige<br />

når reformen træder i kraft.<br />

Men det varer ikke længe før<br />

der bliver flere dyr igen. Skovog<br />

Naturstyrelsen har store<br />

arealer der skal afgræsses, og<br />

Angus kan nemt overvintre og<br />

egner sig fortrinligt til naturpleje.“<br />

Det er mest deltids- og<br />

fritidslandmænd der har kødkvæg.<br />

Deres afsætning kan<br />

ifølge Landbrugsavisen øges<br />

med fælles markedsføring og<br />

færdigfodring hos professionelle<br />

heltidslandmænd.<br />

GRØNT MILJØ 5/2004


Bedre vandbalance i tykke vækstlag<br />

Tykke vækstlag har bedre<br />

vandbalance end tynde. Fugtigheden<br />

er mere stabil og<br />

passer græsset bedre, i hvert<br />

fald på greens af sandet muld.<br />

Det viser fugtighedsmålinger i<br />

en New Zealandsk forsøgsgreen,<br />

skriver Greenkeeperen<br />

(1.04) med Richard Gibbs fra<br />

New Zealand Sports Turf Institute<br />

som kilde. I et tykt vækstlag<br />

på 30 cm lå vandindholdet<br />

gennem to uger konstant mellem<br />

15 og 25% trods kraftig<br />

Hønsenet hindrer<br />

plantehærværk<br />

Med hønsenet uden om kummernes<br />

vækstjord undgår man<br />

at planterne hives op og ødelægges,<br />

skriver Asbjørg Røneid-Hansen<br />

i Park & Anlegg<br />

(6.04). Planterne er priklet ned<br />

gennem maskerne og gror<br />

fint. Det er Sandsgård Gartneri<br />

der bruger princippet på Bankplassen<br />

i Oslo fordi kummerne<br />

blev brugt som postkasser for<br />

narkotika. Det gør de ikke mere.<br />

Pusherne løftede en plante<br />

op, lagde narkotikaen under<br />

regn fire dage. Netop dette interval<br />

anføres som ideelt for<br />

greens efter USGA-standarden.<br />

I et vækstlag på 10 cm<br />

kom vandindholdet stort set<br />

ikke under 25%. Det øger risikoen<br />

for anaerobe forhold,<br />

råd og filtdannelse. 1% vandindhold<br />

svarer til at der lagres<br />

1 mm vand pr. 100 mm vækstlag.<br />

Målingen udførtes med en<br />

Aquaflex-sensor (forhandles af<br />

Inverva ApS, tlf. 6595 9454). Se<br />

også www.nzsti.org.nz.<br />

og sendte besked til modtagerne<br />

om hvor den kunne<br />

hentes. Det visnede planterne<br />

af. „Vi kunne gå hver dag og<br />

skifte planter ud,“ siger driftleder<br />

Hege Abrahamsen.<br />

BR 420<br />

Rygbåren blæser med rygpude for<br />

ekstra komfort. Særdeles kraftig<br />

maskine med høj luftgennemstrømning<br />

og effektiv lyddæmper.<br />

Leveres med bæresele.<br />

57 cm³ • 3,5 hk • 9,1 kg<br />

5.399,-<br />

Incl. moms<br />

Med sugetilsats og kompostkniv<br />

forvandles BG 85 til en effektiv<br />

løvsuger. (Ekstra tilbehør)<br />

400,-<br />

Incl. moms<br />

Kompostkniv37,-<br />

Special Maskiner<br />

Den lille sandrenser til store opgaver,<br />

efterlader ikke andet end renset sand.<br />

BUDDE Sandrenser<br />

Ideel til rensning og luftning af sandet<br />

på bla. legepladser, golf bunkers<br />

og mindre strande.<br />

Special Maskiner v/Lennart Ahlefeldt-Laurvig<br />

Hedevejen 33, 5932 Humble<br />

Tlf. 62 56 16 67 . Mobil 30 34 15 67<br />

www.special-maskiner.com<br />

VEJARBEJDE . SKOV . GRÆS . SNERYDNING . SANDRENSNING<br />

Specialmaskiner<br />

2.995,-<br />

Incl. moms<br />

STIHL oplyser nærmeste forhandler på Tel. 3686 0500 eller www.stihl.dk<br />

BG 85<br />

Let og enkel start med ElastoStart.<br />

Kraftig luftgennemstrømning for<br />

effektiv rengøring. Leveres med rundt og<br />

fl adt mundstykke. Bekvem at anvende<br />

med indstillelig gasregulering.<br />

27 cm³ • 1,1 hk • 4,2 kg<br />

GRØNT MILJØ 5/2004 21<br />

37,-<br />

Incl. moms


Nye vejregler:<br />

Servicevejvisning på almindelige veje<br />

Detaljerede og bindende regler for skiltning til bl.a. rekreative mål<br />

Servicevejvisning dækker i<br />

vejreglernes sprog skiltning<br />

til bl.a. havne, stationer, seværdigheder,<br />

offentlige strande,<br />

overnatningssteder, rastepladser,<br />

virksomheder og den<br />

slags der ligger ud over de almindelige<br />

vejviserskilte til geografiske<br />

mål.<br />

Hvordan sådanne skilte må<br />

bruges, og hvordan de skal se<br />

ud, er beskrevet i den nye<br />

godkendte vejregel ‘Servicevejvisning<br />

på almindelige veje’.<br />

Som titlen antyder undtages<br />

motorveje og cykel- og<br />

vandreruter der får deres henholdsvis<br />

mere strikse og mere<br />

lempelige regler beskrevet i<br />

særskilte hæfter.<br />

Hæftet er et led i en langvarig<br />

revision af vejreglerne. Det<br />

indgår i en serie om otte hæfter<br />

om vejvisning hvoraf kun<br />

nogle er relevante set med<br />

grønne øjne, og hvor ‘Servicevejvisning<br />

på almindelige veje’<br />

er det første der er færdigt.<br />

Den nye vejregel er i modsætning<br />

til de fleste andre vejregler<br />

præget af mange bindende<br />

normer med detaljerede<br />

krav. Sigtet er at serviceskiltene<br />

af hensyn til trafiksikkerheden<br />

ikke må aflede opmærksomheden<br />

for længe eller<br />

forstyrre den egentlige<br />

vejvisning for meget. Skal man<br />

f.eks. med en fart af 80 km/t<br />

læse blot ét skilt når man at<br />

køre 52 meter ifølge vejreglens<br />

tabel. Der kan let dukke<br />

noget uventet op imens.<br />

Det er en bindende norm at<br />

skiltningen er trafikalt begrundet.<br />

Ifølge vejreglen bør de<br />

kommercielle fordele der følger<br />

med skiltningen ikke være<br />

begrundelse for at opsætte<br />

den, men kun en følgevirk-<br />

Eksempler på ‘særlig servicevejvisning’<br />

med sort-hvide skilte til<br />

virksomheder eller klubber.<br />

22<br />

Fiskesø, golfbane, badested, seværdighed. Skiltets side skal være 30 cm,<br />

dog 50 cm hvis bilerne må køre mindst 60 km/t på stedet.<br />

ning. Det vil tit være en vurderingssag<br />

hvad der er trafikalt<br />

begrundet. Mål der mest bruges<br />

af lokale og stedkendte<br />

trafikanter (skoler, vuggestuer,<br />

afterskoler m.v.) betragtes<br />

normalt ikke som trafikalt begrundet.<br />

I et bilag gennemgås<br />

de seværdigheder der er godkendte<br />

til skiltning.<br />

Det er også en bindende<br />

norm at vejvisningen er konsekvent<br />

og entydig. Der må heller<br />

ikke bruges andre piktogrammer<br />

end dem der er godkendt<br />

af Vejdirektoratet som i<br />

det hele taget skal godkende<br />

alle tavletyper og tavledesign.<br />

I vejreglen skelnes mellem<br />

flere slags servicevejvisning.<br />

Med almindelig servicevejvisning<br />

menes skiltning der opfylder<br />

trafikantens primære<br />

behov. Skiltene er kvadratiske<br />

servicetavler med en blå kant<br />

og et sort piktogram. Pilevejvisere<br />

m.v. er også mulige, og<br />

rød farve kan bruges hvis målet<br />

også er geografisk, f.eks.<br />

en havn med færgerute.<br />

Særlig servicevejvisning er<br />

vejvisning til virksomheder i<br />

det åbne land og som virksomhederne<br />

selv betaler. Skiltet er<br />

en pil med hvid tekst på sort<br />

baggrund. Der må ikke stå<br />

navn eller logo på virksomhe-<br />

den. Virksomheden skal have<br />

en turistmæssig eller fritidsmæssig<br />

karakter og være afhængig<br />

af at kunne tiltrække<br />

forbipasserende. Eksempel på<br />

virksomhedstyper der må bruge<br />

skiltene er nævnt i et bilag.<br />

Der er særlige regler for de<br />

store informationstavler ved<br />

rastepladser o.lign. og for<br />

‘Margerit-ruten’. Hertil kommer<br />

de små oplysningsskilte<br />

jævnfør kravene i naturbeskyttelsesloven.<br />

sh<br />

Servicevejvisning på almindelige veje.<br />

Vejregler for vejvisning, hæfte 3. Vejdirektoratet,<br />

Vejregelrådet. Februar<br />

2004.<br />

Langs Margeritruten skal man<br />

bruge specialtavlen L 50. Den må<br />

ikke bruges som vejvisning hen til<br />

ruten. Anvendes tavlen selvstændigt<br />

udføres den kvadratisk med<br />

en side på 30 cm. Der kan anvendes<br />

undertavler i samme bredde.<br />

Friere regler for<br />

landbruget<br />

Med tre nye love, Lov om<br />

landbrugsejendomme, Lov om<br />

hold af dyr og Lov om drift af<br />

landbrugsjorder har Folketinget<br />

fornyet landbrugsloven.<br />

Lovene blev vedtaget 27. maj<br />

og træder i kraft 1. september.<br />

Med hensyn til ejendomme får<br />

landmanden større råderum til<br />

at følge med i strukturudviklingen<br />

mod færre og større<br />

bedrifter. Der opretholdes dog<br />

visse areal- og afstandsgrænser<br />

og grænser for at erhverve,<br />

sammenlægge og samdrive<br />

landbrugsejendomme. Loven<br />

om drift af jorder indbefatter<br />

ikke kun produktionsgrundlaget,<br />

men også hensyn til natur,<br />

miljø og landskab. <strong>Miljø</strong>ministeren<br />

får desuden hjemmel<br />

til at fastsætte særlige<br />

regler om landskabsværdier,<br />

f.eks. vedrørende skovrejsning.<br />

Grundtvigs bøg<br />

er blevet fredet<br />

N.F.S. Grundtvig, berømt salmedigter<br />

m.m., har fået et levende<br />

eftermæle. Efter forslag<br />

fra Danmarks Naturfredningsforening<br />

har Fredningsnævnet<br />

for København fredet ‘Grundtvigs<br />

Bøg’ i Hellerup i København.<br />

Det er en blodbøg som<br />

Grundtvig plantede da han for<br />

150 år siden boede lige ved siden<br />

af det nu over 20 meter<br />

høje træ. ‘Det er langt fra hver<br />

dag, at vi rejser fredningssager<br />

for et bestemt træ. Men i dette<br />

tilfælde er der tale om en<br />

kulturhistorisk arv som vi bør<br />

passe på og bevare for eftertiden<br />

så længe træet er i live’,<br />

siger Jesper Refn fra Danmarks<br />

Naturfredningsforening.<br />

GRØNT MILJØ 5/2004


Vilvorde<br />

Connie Hedegaard<br />

ny miljøminister<br />

Connie Hedegaard er blevet<br />

ny miljøminister efter Hans<br />

Christian Schmidt. Det er - set<br />

med grønne øjne - den vigtigste<br />

del af de regeringsændringer<br />

som statsminister Anders<br />

Fogh Rasmussen meddelte<br />

først i august. Den nye miljøminister<br />

er 44 år, cand. mag. ,<br />

journalist og konservativ folketingsmedlem<br />

fra 1984 til 1990,<br />

det sidste år som politisk ordfører.<br />

Hun har siden arbejdet<br />

som journalist og været chef<br />

for Radioavisen. Hun er også<br />

Connie Hedegaard. Foto: Ulla Voigt, DR.<br />

kendt som en effektiv ordstyrer,<br />

hvilket bl.a. kunne opleves<br />

på Have & Landskabsrådets<br />

med fleres konference ‘Fremtidens<br />

byrum’ for et år siden.<br />

Kreativitet og harmoni<br />

se www.apentex.dk<br />

Blue Dragfaced<br />

Chamfered Paver<br />

DESIGNGRAFIK<br />

Bliv GRØN leder på 1/2 år<br />

Har du uddannelse fra jordbrugsområdet kan du på 1/2 år blive<br />

produktions- eller anlægsleder.<br />

Uddannelsen er gratis og SU-berettiget.<br />

Vi starter hold den 18. oktober.<br />

Ring til Lene Østergård, Inger Nørremark eller Jens Wagner for yderligere<br />

information om lederuddannelsen eller om voksenerhvervsuddannelse.<br />

Roskilde Tekniske Skole • Vilvorde<br />

Køgevej 131 • 4000 Roskilde • Telefon 46 300 400 • www.rts.dk/vilvorde<br />

Buff Multi Dragfaced<br />

Chamfered Paver<br />

Red Brindled Dragfaced<br />

Chamfered Paver<br />

Byræve skaber separate bestande<br />

By- og landrævens forskellige levevilkår skaber separate bestande<br />

med forskellige arveanlæg. Det viser forskning fra<br />

Danmarks <strong>Miljø</strong>undersøgelser og Århus Universitet ifølge<br />

<strong>Miljø</strong>Danmark (4.04). Man har analyseret 411 rævekadavere<br />

hvoraf de 178 fra København har gener der væsentligt adskiller<br />

sig fra de øvriges. Byræven har stabile fødekilder<br />

knyttet til bl.a. skraldebøtter, men måltiderne er små, mange<br />

og halvdårlige. På landet går ræven på gammeldags jagt<br />

og finder færre, men bedre måltider. Det betyder bl.a. at<br />

byræve lever meget tættere sammen end landræve. Sammen<br />

med andre adfærdsforskelle gør det at de ellers meget<br />

mobile ræve ikke kan finde sammen, antager Aksel Bo Madsen<br />

fra Danmarks <strong>Miljø</strong>undersøgelser. Et speciale på Københavns<br />

Universitet har samtidig vist at rævens foretrukne<br />

levende føde er mus i både by (65%) og på land (75%).<br />

Den kreative løsning når<br />

det gælder belægning af<br />

• torve, gader og veje<br />

• indkørsler og<br />

indgangspartier<br />

• haveanlæg<br />

• indendørs rum og<br />

gangarealer<br />

Stort udvalg i farver,<br />

strukturer og dimensioner<br />

Apentex a/s<br />

Nybølnorvej 14<br />

6310 Broager<br />

Telefon: 74 44 12 36<br />

Telefax: 74 44 04 34<br />

E-mail: info@apentex.dk<br />

www: apentex.dk<br />

Roskilde<br />

Tekniske<br />

Skole<br />

GRØNT MILJØ 5/2004 23


Meget tropisk træ har en<br />

lang og naturlig varighed<br />

der gør det velegnet i<br />

udemiljøet. Det er miljøvenligt<br />

fordi man kan undgå imprægnering<br />

og maling. Samtidig<br />

kan det have stor styrke. Derfor<br />

bruges træet i bolværker<br />

og andre vandbyggerier, men<br />

også til bl.a. hegnsstolper, terrasser<br />

og udemøbler hvor også<br />

træets udseende spiller en rolle.<br />

I 2001 importerede Danmark<br />

110.000 tons tropisk træ,<br />

mest fra Sydøstasien.<br />

Denne praksis har dog en<br />

mørk bagside: den kan bidrage<br />

til ulovlig hugst og udryddelse<br />

af de tropiske regnskove.<br />

De forsvinder med en fart af<br />

15 mio. ha om året - tre gange<br />

Danmarks størrelse. En Folketingsbeslutning<br />

fra 2001 opfordrer<br />

derfor til så vidt muligt<br />

kun at indkøbe tropisk træ når<br />

24<br />

Azobé benyttet til et bolværk i Frederiksholms Kanal, København.<br />

<strong>Miljø</strong>certificeret tropisk træ<br />

Træet bør være fra lovligt og bæredygtigt skovbrug - men kan være svært at få<br />

det er lovligt og bæredygtigt<br />

produceret. Den er i 2003 fulgt<br />

op af en vejledning der peger<br />

på at udbudsmaterialer skal<br />

specificere at det tropiske træ<br />

skal komme fra lovlige og bæredygtige<br />

skovbrug, d.v.s. være<br />

miljøcertificeret.<br />

Den for tiden mest sikre vej<br />

til lovligt og bæredygtigt produceret<br />

tropisk træ er ifølge<br />

vejledningen et FSC-certifikat.<br />

FSC står Forest Stewardship<br />

Council. Det er samtidig det<br />

eneste system som dækker et<br />

større antal tropiske lande.<br />

Det malaysiske certifikat MTCC<br />

vurderes desuden at give god<br />

garanti for lovlig skovdrift,<br />

men menes kun at være på vej<br />

til at blive bæredygtig.<br />

Certificeringens krav<br />

Der er ikke internationalt anerkendte<br />

og globalt dækken-<br />

de krav der definerer ‘lovlig og<br />

bæredygtig’ skovdrift eller stiller<br />

minimumskrav for certificeringsordninger<br />

der kan garantere<br />

en sådan drift. Man må<br />

nøjes med diverse retningslinier<br />

og anbefalinger fra internationale<br />

skovdrøftelser.<br />

Skovdriftens lovlighed hviler<br />

på at producenten holder den<br />

nationale lovgivning for skovdrift,<br />

har betalt de relevante<br />

skatter og afgifter og har de<br />

nødvendige rettigheder og tilladelser.<br />

Hertil hører CITES-tilladelser.<br />

CITES er en en international<br />

konvention om handel<br />

med truede arter af vilde<br />

planter og dyr, herunder truede<br />

træarter.<br />

Skovdriftens bæredygtighed<br />

omfatter en række kriterier<br />

der er fastlagt under hensyntagen<br />

til sociale, miljømæssige<br />

og økonomiske interesser i en<br />

åben, demokratisk proces. Kriterierne<br />

angår bl.a. skovenes<br />

størrelse, sundhed, vitalitet og<br />

biologiske mangfoldighed,<br />

skovenes dyrkningsgrundlag<br />

og rolle i forhold til erosion,<br />

luft- og vandkvalitet.<br />

Til certiceringen hører også<br />

regler for træets mærkning og<br />

dokumentation for træets rejse<br />

fra certificeret skov til slutbruger<br />

gennem den såkaldte<br />

Chain of Custody (CoC). Endelig<br />

skal der være en kontrol fra<br />

en kompetent og uvildig og<br />

godkendt tredjepart. Ingen systemer<br />

kan dog give fuld garanti,<br />

og risiko for forfalskninger<br />

kan aldrig udelukkes, anfører<br />

vejledningen.<br />

Acceptere mindre<br />

Både FSC-træ og MTCC-træ<br />

kan tilmed være vanskelig at<br />

skaffe. Der er ikke miljøcertifi-<br />

GRØNT MILJØ 5/2004


ceret træ nok på verdensmarkedet,<br />

og visse træsorter kan<br />

slet ikke leveres med de to certifikater,<br />

bl.a. Azobé og andre<br />

efterspurgte sorter til havnebyggeri.<br />

FSC og MTCC omfatter<br />

kun 7,7 mio. ha tropisk<br />

skov. Det er under en halv procent<br />

af alle tropiske skove.<br />

Der kan dog godt være ikkecertificerede<br />

skovbrug der både<br />

er lovlige og bæredygtige.<br />

Derfor skal man ikke nødvendigvis<br />

afvise træ fordi det ikke<br />

er certificeret, men stille alternative<br />

krav. Som minimum anbefales<br />

at forlange bevis for at<br />

træet er lovligt produceret -<br />

og til nød acceptere at træet<br />

er fra skove der kun er delvis<br />

bæredygtigt drevne eller på<br />

vej til at blive det.<br />

I den forbindelse kan man<br />

støtte sig til andre certificeringsordninger,<br />

f.eks. det indonesiske<br />

LEI og det hollandske<br />

Keurhout. Keurhout godkender<br />

andre skovcertifikater og<br />

har bl.a. godkendt et certifikat<br />

i Gabon til hugst af Azobé. FSC<br />

opererer endnu ikke i Vestafrika<br />

hvor Azobé skoves.<br />

Man kan også støtte sig til<br />

oplysninger om skovdriftsprincipper,<br />

eksporttilladelser, oprindelsescertifikater,koncessionsaftaler<br />

og miljøledelsessystemer.<br />

Desværre er falsknerier<br />

sine steder almindelige.<br />

Det anbefales at alternativ dokumentation<br />

om muligt vurderes<br />

af uvildig tredjepart med<br />

markedsindsigt og kendskab<br />

til skovbrug i troperne.<br />

Mange arter<br />

Der er mange arter af tropisk<br />

træ, men der efterspørges ofte<br />

kun få som erfaringsmæssigt<br />

har vist sig gode. Det kan forstærke<br />

miljøproblemet. Tit kan<br />

behovene dog dækkes af andre<br />

tropiske træarter som er<br />

lettere at skaffe fra lovligt og<br />

bæredygtigt drevne skove.<br />

Derfor bør indkøbere efterspørge<br />

træ med bestemte tekniske<br />

egenskaber og udseende<br />

i stedet for at bede om bestemte<br />

arter, men man skal<br />

sikre sig god dokumentation<br />

for det tilbudte træs egenskaber,<br />

advarer vejledningen.<br />

Til havnebyggeri skal træet<br />

have meget stor styrke og være<br />

modstandsdygtigt over for<br />

pæleorm og pælekrebs der i<br />

vand med 0,9-3,5% kan ødelægge<br />

træet. Oftest vælges<br />

Azobé, men også Basra-locus<br />

og Greenhart kan bruges. Det<br />

kan andre arter måske også,<br />

men erfaringerne er små ligesom<br />

træets mængder og dimensioner.<br />

Til bolværkerne i Skt. Jørgens<br />

Sø har Vej og Park i Københavns<br />

Kommune til pæle<br />

og hammer brugt Azobé certificeret<br />

af Keurhout. Til flagerne<br />

er der brugt FSC-miljøcertificeret<br />

træ af arten Macaranduba.<br />

Det er muligt fordi<br />

søen er fersk og derfor uden<br />

pæleorm. På en 15 meter prøvestrækning<br />

i Svanemøllehavnen<br />

er der brugt brasiliansk<br />

FSC-certificeret Piquia-træ.<br />

Teknologisk Institut har vurderet<br />

ti FSC-certificerede tropiske<br />

træsorters egnethed til<br />

havnebyggeri ud fra faglitteraturen.<br />

Piquia, Angelim Vermelho,<br />

Mata Mata og Camaru<br />

vurderers at være ‘meget<br />

modstandsdygtige’ over for<br />

råd, svamp og marine skadedyr.<br />

Azobé er næsten ligeså<br />

Frederiksholms Kanal, København med nye bolværker af Azobé.<br />

god, men dog kun ‘varig til<br />

moderat varig’ over for marine<br />

skadedyr. Til gengæld er<br />

træet meget strækt.<br />

Flere begrænsninger<br />

Certificeret træ kan langt fra<br />

altid leveres i de dimensioner<br />

og mængder der er brug for.<br />

Til bolværkspæle bruges gerne<br />

250x250 mm eller 300x300 mm<br />

i længden på 8-10 meter. Det<br />

er svært at få. Leveringstiden<br />

er samtidig lang. Det tilrådes<br />

at forberede indkøbet i god<br />

tid. Der mangler også tit uvildig<br />

og dokumenteret viden<br />

om træets tekniske kvalitet,<br />

bl.a. styrke og modstandsdygtighed<br />

mod pæleorm og råd.<br />

Dertil kommer de begrænsede<br />

erfaringer med at bruge træet<br />

på vore breddegrader.<br />

EKSEMPLER PÅ SORTER<br />

AF TROPISK TRÆ<br />

Angelim Vermelho (Sydamerika)<br />

Azobé (Afrika)<br />

Basra-locus (Sydamerika)<br />

Camaru<br />

Doussié (Afrika)<br />

Eucalyptus (Australien)<br />

Greenhart (Sydamerika)<br />

Ipé (Syd/Mellemamerika)<br />

Jatoba (Sydamerika)<br />

Macaranduba<br />

Mahogni (Afrika, Sydamerika)<br />

Mata Mata (Syd/Mellemamerika)<br />

Meranti (Sydøstasien)<br />

Merbau (Sydøstasien)<br />

Piquia (Sydamerika)<br />

Teak (Sydøstasien)<br />

Nogle navne dækker over mange<br />

forskellige arter, og mange<br />

arter har forskellige handelsnavne.<br />

Størsteparten af det tropiske<br />

træ der bruges i Danmark, produceres<br />

i naturlige skove. Kun<br />

meget få arter dyrkes i plantager<br />

- især Teak og Eucalyptus.<br />

Juridisk set er det desuden i<br />

strid med EU’s udbudsregler at<br />

fordre bestemte miljøcertifikater<br />

i offentlige udbud. Det er<br />

dog tilladt at oplyse at man<br />

anser et bestemt mærke som<br />

dækkende, men der skal altid<br />

være mulighed for alternativ<br />

dokumentation.<br />

<strong>Miljø</strong>cerficeret tropisk træ er<br />

dyrere end ikke certificeret<br />

træ. Vej & Park måtte betale<br />

35% mere for sit certificerede<br />

azobétræ, men det var også<br />

skovet langt fra havnen. Hvis<br />

der certificeres skove nærmere<br />

havne, ventes merprisen at<br />

falde til 10-15%. I forhold til<br />

entreprisesummen for hele<br />

bolværket svarer merprisen<br />

kun til 2,1%. En lille pris for at<br />

være med til at redde den tropiske<br />

regnskov. sh<br />

Abildgaard, Anne: Christian Lundmark<br />

Jensen (2004): Lettere at købe<br />

tropisk træ. Stads- og Havneingeniøren<br />

4/2004.<br />

Jessen, Poul Wendel; Ole Sander<br />

(2003): <strong>Miljø</strong>certificeret tropetræ til<br />

havnebyggeri. Stads- og Havneingeniøren<br />

1/2003.<br />

Københavns Kommune, Vej & Park;<br />

Københavns Havn A/S (2002): Redegørelse<br />

om mulighederne for anvendelse<br />

af tropisk træ til vandbygningskonstruktioner.<br />

Kan ses på<br />

www.vejpark.kk.dk.<br />

<strong>Miljø</strong>ministeriet (2003): Tropisk træ,<br />

miljøvejledning. Kan ses på<br />

www.skovognatur.dk/skov/<br />

tropisktrae.<br />

www.trae.dk<br />

www.top.dk<br />

www.teknologisk.dk<br />

www.fsc-info.org<br />

www.fsc.dk<br />

www.mtcc.com.my<br />

www.lei.or.id<br />

www.stichtingkeurhout.nl<br />

GRØNT MILJØ 5/2004 25


232.000 boringer lagt ud på nettet<br />

På hjemmesiden www.geus.dk<br />

kan man nu let tjekke geologien<br />

lokalt på ‘Jupiter-databasen’.<br />

Her er resultaterne af<br />

232.000 boringer siden 1926<br />

gjort tilgængelige af Danmarks<br />

og Grønlands Geologiske<br />

Undersøgelse (GEUS). De<br />

giver et billede af jordbundens<br />

profil med beskrivelse af de<br />

fundne lag ned til typisk 30<br />

Brøndby Stadion renoverer sine<br />

fodboldbaner ved af høvle<br />

nogle få centimeter af overfladen<br />

med græshøvl. Driftsleder<br />

Lars Krog, Brøndby Kommune:<br />

„Vi har forsøgt flere forskellige<br />

metoder for at renovere<br />

banerne når de er blevet for<br />

medtaget, men nu har vi lagt<br />

os fast på at høvle dem.“<br />

„Vi kører over banerne med<br />

græshøvlen to gange med forskellig<br />

kørselsretning, hvor vi<br />

tager et par centimeter hver<br />

gang. Det tager ca. en dag pr.<br />

overkørsel. Efter græshøvlingen<br />

vertidræner vi banerne og<br />

eftersår. Når der er gået seks<br />

til otte uger får de en intensiv<br />

vertikalskæring og en gang<br />

topdressing. Så er de klar til at<br />

spille på ca. tre måneder efter<br />

26<br />

meters dybde. Oplysningerne<br />

hænger sammen med boringernes<br />

formål der f.eks. har<br />

været at undersøge grundvandsforekomster<br />

eller bæreevne<br />

før byggeri. Oplysningerne<br />

er gode til landskabsanalyse<br />

med henblik på bl.a. byggeri<br />

og naturretablering. Det er<br />

let at finde ud af hvor der har<br />

været vådområder før i tiden.<br />

Fra et rækkehuskvarter opført i en gammel mose. En boring fra 1961,<br />

før byggeriet, viste at der på stedet øverst er godt 3 meters fyld af især<br />

ler, silt og gytje. Derunder er der 3 meter tørv og dernæst godt 3 meter<br />

gytje, slam og dynd, alt sammen postglacialt, d.v.s. dannet efter istiden.<br />

Først derunder kommer istidsdannelser i form af moræneler og enkelte<br />

lag morænesand ned til de ca. 27 meters dybde som boringen gik ned<br />

til. Husene er piloteret og synker ikke. Udearealerne synker lidt, nok på<br />

grund af dræning og udpresning af vand fra de humusrige lag. Det kan<br />

bl.a. ses på den ujævne vej og ved trapper hvor man bl.a. må supplere<br />

med fliser.<br />

Fodboldbaner høvles jævne<br />

græshøvlingen,“ siger Lars<br />

Krog.<br />

Brøndby Stadions 26 baner<br />

bliver plejet grundigt. Der er<br />

plejebeskrivelser for alle baner<br />

hvis plejeniveau afhænger af<br />

banernes anvendelse. De fleste<br />

baner vertikalskæres fem-seks<br />

gange årligt og nogle hårdt<br />

belastede baner op til 10 gange<br />

årligt. Alligevel bliver de efterhånden<br />

så ujævne at en renovering<br />

er nødvendig, men<br />

hvor tit det er nødvendigt afhænger<br />

af sliddet og af opbygningen<br />

af vækstlaget. I år<br />

er der høvlet to 10-12 gamle<br />

baner som blev brugt til vintertræning.<br />

Høvlingen udføres<br />

med en indlejet græshøvl fra<br />

Turt Rent.<br />

Siv og tuer klippes ned i Skjern Enge<br />

I Skjern Enge udføres en naturpleje<br />

hvor siv og tuer i op tilhalvanden<br />

meters højde klippes<br />

ned 2-3 gange så der bliver<br />

mere græs m.v. til kreaturer<br />

og fugle. Det hårde arbejde<br />

udføres nu bl.a. med den<br />

Major Eagle Wing 490 som<br />

Dansk Maskinsalg i Ølgod har<br />

Tre ud af fire kommuner har<br />

lavet lokale Agenda 21-strategier<br />

der generelt er uambitiøse<br />

når det gælder om at forvalte<br />

naturområder. Det konkluderer<br />

Danmarks Naturfredningsforening<br />

efter en undersøgelse<br />

af 156 kommuners lovpligtige<br />

Agenda 21-strategi<br />

om at fremme biologisk mangfoldighed<br />

og lokal natur. Undersøgelsen,<br />

der kan ses på<br />

www.dn.dk, er foretaget ud<br />

fra 32 kriterier formuleret ud<br />

fra en vejledning om Agenda<br />

21 fra <strong>Miljø</strong>ministeriet. Herning<br />

og Farum ligger i top. De<br />

har opfyldt over halvdelen af<br />

de opstillede kriterier. Ellers<br />

ser det skidt ud. Kun ganske få<br />

Græsset høvles to gange med forskellig kørselsretning.<br />

leveret til gårdejer Egon Høgedal<br />

Lunde. Den har 485 cm<br />

arbejdebredde og tre store rotorer<br />

hver med tre syv knive á<br />

7 kg. På grund af det specielle<br />

og hårde arbejde er maskinen<br />

udstyret med fire store jetdæk<br />

og meget kraftige gearkasser.<br />

Tlf. 7524 5277.<br />

Naturen glemmes i Agenda 21-planer<br />

har gjort rede for hvordan de<br />

vil overvåge naturen, og langt<br />

de fleste har ikke sat konkrete<br />

mål for naturbeskyttelse eller<br />

overvejet hvor meget pres naturområder<br />

kan bære fra f.eks.<br />

landbrug, trafik eller byudvikling.<br />

Mange kommuner har tilsyneladende<br />

ikke opfyldt ét<br />

eneste kriterium. „Det kunne<br />

antyde at kommunerne ikke<br />

har den grundlæggende viden<br />

om arter, levesteder og naturtyper<br />

der skal til for at forvalte<br />

naturen på en forsvarlig måde,“<br />

anfører naturfredningsforeningen<br />

der bemærker at<br />

Danmark er forpligtet til at<br />

stoppe nedgangen i biologisk<br />

mangfoldighed inden 2010.<br />

GRØNT MILJØ 5/2004


Rævens farlige bændelorm<br />

Kun lille risiko for at mennesker smittes<br />

Ræven er blevet en del af den danske bynatur, men er ofte<br />

upopulær. Det skyldes bl.a. at ræven kan sprede en 2-3 mm<br />

lang dværgbændelorm med sine ekskrementer. Det har<br />

bl.a. medført frygt for at ræve besørger i sandkasser så<br />

børn får bændelormen. Af samme grund dækkes mange<br />

sandkasser dækket til når de ikke er i brug.<br />

Frygten er ansporet af at en 75-årig mand fra Hellerup i<br />

år døde af bændelormen, nok efter at være smittet på en<br />

af sine vandreture i de schweiziske bjerge for længe siden.<br />

Bændelormen, der angriber leveren, mærkes først efter 10-<br />

20 år - og så er det ofte for sent at behandle. Herhjemme<br />

blev bændelormen fundet første gang for fire år siden i et<br />

rævekadaver i København. Smitten er måske kommet med<br />

en mus i tog sydfra hvor inficerede ræve er almindelige.<br />

Risikoen for at mennesker smittes er dog begrænset, anfører<br />

dyrlæge og seniorforsker Hans Henrik Dietz fra Danmarks<br />

Fødevare- og Veterinærforskning i <strong>Miljø</strong>Danmark<br />

(4.04). Ud af 1000 obducerede ræve er bændelormen fundet<br />

tre gange, og smitte forudsætter at en inficeret ræv<br />

lægger en klat afføring ved siden af noget der bagefter<br />

indtages af menneske uden at være skyllet eller renset.<br />

Rævene får smitten fra mus der har spist dværgbændelormens<br />

æg. Derfor har der været mistanke om at bl.a.<br />

katte kunne smitte mennesker. Det har en nylig undersøgelse<br />

på KVL dog afkræftet. 15 hunde, 15 katte og 15 ræbe<br />

blev inficeret med bændelormens larver, men hos katten<br />

blev bændelormen ikke færdigudviklet og de udskilte<br />

parasitæg var ikke smittefarlige. sh<br />

IBF Belægningssten og fliser<br />

IBF har det bredeste produktprogram<br />

til den helt rigtige<br />

betonløsning - og det kan evt.<br />

suppleres med specialløsninger.<br />

Lysholt Allé 4 • 7430 Ikast • Tlf. 97 15 20 22 • Fax 97 25 04 12 • E-mail: ikast@ibf.dk • www.ibf.dk<br />

GRØNT MILJØ 5/2004 27


Træer i databasen<br />

Elektronisk træregistrering kan have stor værdi<br />

i forvaltningen af byens grønne ressourcer<br />

Som én af de første parkforvaltninger<br />

i Danmark gennemførte<br />

Københavns Kommune<br />

i 2002/2003 en total<br />

elektronisk registrering af sine<br />

gadetræer. 16.500 træer er nu<br />

i databasen og giver et overblik<br />

over træressourcen og et<br />

er praktisk grundlag for både<br />

planlægning og drift.<br />

„En elektronisk træregistrering<br />

kan have stor værdi i forvaltningen<br />

af byens grønne<br />

ressourcer og burde være et<br />

mere udbredt værktøj,“ skriver<br />

Klaus Hansen Petersen og<br />

Thomas B. Randrup i Skov &<br />

Landskabs nye videnblade om<br />

elektronisk træregistrering.<br />

De skriver videre at træregistreringer<br />

gør det lettere at<br />

optimere og prioritere indsatsen<br />

i forvaltningen, bl.a. via<br />

handlingsplaner for træerne.<br />

Registreringen kan desuden<br />

bruges både som et politisk og<br />

brugerorienteret formidlingsredskab<br />

til at dokumentere tilstand<br />

og ressourcebehov.<br />

Derudover kan registreringen<br />

indgå i den strategiske<br />

forvaltning af gadetræerne.<br />

Sammen med en systematisk<br />

plantningspolitik, der bl.a. omfatter<br />

et bredt sortiment af<br />

gadetræer, kan man tage højde<br />

for situationer som elmesygen<br />

der for 10-15 år siden<br />

havde store konsekvenser for<br />

28<br />

miljø og økonomi. I de seneste<br />

år er mange elme erstattet af<br />

lind der i mange byer fylder ligeså<br />

meget som elmene før<br />

gjorde.<br />

Systematisk fortegnelse<br />

En træregistrering er en systematisk<br />

fortegnelse over træerne<br />

som kortlægges af digitalt<br />

udstyr. Registreringen kan<br />

være total, delvis eller omfatte<br />

et repræsentativt udsnit af bestanden.<br />

Oplysningerne består af<br />

grunddata og løbende data.<br />

Grunddata er obligatorisk<br />

fast basisinformation der knytter<br />

sig til det enkelte træ: placering,<br />

planteår og slægt/art/<br />

sort/klon. Grunddata skal kun<br />

registreres én gang eller kan<br />

ændres uden tilsyn, f.eks. hvis<br />

en distriktsgrænse flyttes.<br />

Løbende data er data der<br />

kan ændre sig, f.eks. træets<br />

sundhed, farlighed og højde.<br />

De kræver løbende vedligeholdelse<br />

og bør kun registreres<br />

hvis man har et ønske om en<br />

særlig kortlægning, f.eks. af<br />

sammenhængen mellem plantemetode<br />

og sundhed.<br />

Registreringen kan være<br />

periodisk eller kontinuerlig.<br />

Periodisk registrering gennemføres<br />

med et fast interval der<br />

giver et øjebliksbillede af træer.<br />

Kontinuerlig registrering<br />

Eksempel på datablad fra Københavns Kommunes database.<br />

udføres løbende, f.eks. når<br />

man foretager rutinemæssige<br />

eftersyn eller ved tilgang eller<br />

afgang i træbestanden.<br />

Ifølge Petersen og Randrup<br />

er en kombination ofte at foretrække.<br />

Nyplantning, fældning<br />

og genplantning kan<br />

med fordel registeres kontinuerligt,<br />

mens øvrige forhold om<br />

f.eks. sundhedstilstanden kortlægges<br />

periodisk.<br />

Registreringen skal så vidt<br />

muligt foretages ud fra objektive<br />

kriterier, f.eks. ved at standardisere<br />

svarmulighederne<br />

som multiple-choise. En registreringsnøgle<br />

eller manual<br />

kan desuden skabe et fælles<br />

værdigrundlag for registreringerne,<br />

så det er nemmere at<br />

skifte medarbejdere.<br />

I flere storbyer<br />

Elektroniske registreringer af<br />

gadetræer anvendes i stigende<br />

grad i parkforvaltninger i Europa.<br />

I et speciale i faget parkforvaltning<br />

på Skov & Landskab<br />

er registreringen i København<br />

sammenlignet med tilsvarende<br />

registreringer i Berlin,<br />

Bruxelles, Hamborg og<br />

Hannover. De har alle indført<br />

elektronisk registrering af gadetræer<br />

inden for de sidste syv<br />

år og har alle indført nye organisationer<br />

der har øget behovet<br />

for at dokumentere, beskrive<br />

og tilrettelægge træplejeopgaverne.<br />

Sigtet med registreringerne<br />

er i alle tilfælde at få et over-<br />

blik over træressourcen som<br />

man kan planlægge og vedligeholde<br />

ud fra. Formålet - og<br />

dermed registreringens indhold<br />

- tager dog også farve af<br />

hver bys ønsker.<br />

Københavns Kommune har<br />

haft det særlige formål at<br />

kortlægge sammenhængen<br />

mellem nye etableringsmetoder<br />

og træernes sundhed.<br />

Det hænger sammen med at<br />

en stor del af træbestanden er<br />

nyplantet - i høj grad på grund<br />

af elmesygen.<br />

I Bruxelles vil man have et<br />

grundlag for at forny en gammel<br />

træbestand hvor 28% af<br />

træerne på hovedindfaldsvejene<br />

er over 100 år. I flere byer<br />

er registreringen grundlag for<br />

arbejdsdeling mellem offentlige<br />

og private firmaer. Det<br />

gælder bl.a. Hamborg. Her varetager<br />

private firmaer både<br />

kontrol af træbestanden, træplejeopgaver<br />

og analyser af<br />

trædatabasen. Forvaltningen<br />

koncentrerer sig om at planlægge<br />

og prioritere arbejdet.<br />

Systematisk kontrol<br />

Systematisk kontrol og opdatering<br />

af databasen er en forudsætning<br />

for succes, understreger<br />

Petersen og Randrup.<br />

Erfaringerne fra de fem databaser<br />

viser at man uanset formål<br />

må regne med at samtlige<br />

træer skal opdateres periodisk<br />

med 3-5 års mellemrum.<br />

Nyplantninger og fældninger<br />

skal principielt registreres<br />

GRØNT MILJØ 5/2004


kontinuerligt, men det er ofte<br />

nok at gøre det én gang årligt.<br />

Potentielt farlige træer kan<br />

også kræve en hyppig registrering.<br />

I Hamborg registreres de<br />

hvert halve år.<br />

Hvis træregistreringen mest<br />

skal bruges i driften, er det<br />

nærliggende at driftspersonalet<br />

foretager registreringen og<br />

har ansvaret for databasen.<br />

Skal registreringen mest bruges<br />

i planlægningen, f.eks. til<br />

udbudsopgaver, kan registreringen<br />

udføres af f.eks træplejefirmaer<br />

eller studerende.<br />

Tre minutter pr. træ<br />

Prisen for en elektronisk træregistrering<br />

afhænger af antallet<br />

af træer, antallet af parametre,<br />

træernes placering,<br />

personalet og registreringsmetoden.<br />

Københavns Kommune<br />

har i 2002 registreret ca.<br />

16.500 gadetræer. Det tog ca.<br />

tre minutter pr. træ ved hjælp<br />

af studerende fra KVL, en registreringsmanual<br />

og håndholdte<br />

computere. Kommunen<br />

har erfaret at registrering og<br />

foreløbige analyser af data<br />

har kostet ca. 30 kr. pr. træ<br />

inkl. computere, programmer<br />

og løn. Det skal sammenholdes<br />

med de årlige driftsomkostninger<br />

der er ca. 500-1.500<br />

kr. for et gadetræ.<br />

Digitalt udstyr<br />

Træerne i gaderummet kan<br />

lokaliseres ved hjælp af GPS<br />

(Global Positioning System),<br />

Københavns Kommune har i 2002<br />

registreret ca. 16.500 gadetræer.<br />

Det tog ca. tre minutter pr. træ<br />

ved hjælp af studerende, en registreringsmanual<br />

og håndholdte<br />

computere<br />

luftfotos eller med den metode<br />

Københavns Kommune<br />

valgte: Digital registrering i<br />

marken med håndholdte computere<br />

hvor data overføres til<br />

en stationær fælles database.<br />

Metode kaldes også Personal<br />

Digital Assistant (PDA).<br />

PDA-metoden er både økonomisk<br />

fordelagtig og meget<br />

anvendelig hvis man i forvejen<br />

har et godt grundkort med<br />

matrikler eller øvrige elementer<br />

(bænke, skraldespande<br />

mm.) som er opmålt ved hjælp<br />

af GPS. Metoden giver en såkaldt<br />

‘relativ nøjagtighed’<br />

hvor træets position bestemmes<br />

i forhold til andre elementer<br />

på kortet.<br />

Selve databasen kan bygges<br />

op omkring et almindeligt<br />

regneprogram f.eks. Excel eller<br />

Access. Det væsentligste er at<br />

man skal kunne sortere data<br />

og trække informationer ud<br />

for enten hele bestanden, det<br />

enkelte distrikt, delstrækninger<br />

eller det enkelte træ. Det<br />

er desuden vigtigt at databasen<br />

kan samkøres med andre<br />

databaser i forvaltningen. sh<br />

KILDER<br />

Petersen, Klaus Hansen; Thomas B.<br />

Randrup (2004): Elektronisk træregistrering<br />

- muligheder og indhold.<br />

Park og Landskab videnblade 3.3-23.<br />

Skov & Landskab.<br />

Petersen, Klaus Hansen; Thomas B.<br />

Randrup (2004): Metoder til elektronisk<br />

træregistrering. Park og Landskab<br />

videnblade 3.3-24. Skov & Landskab.<br />

Petersen, K.H. (2003): Træregistrering<br />

som forvaltningsværktøj. En undersøgelse<br />

af elektroniske gadetræsregistreringer<br />

i 5 europæiske storbyer,<br />

med udgangspunkt i Københavns<br />

Kommune. Speciale ved Institut for<br />

Økonomi, Skov og Landskab, KVL.<br />

Wandall, B. le M.; T. B. Randrup,<br />

(1999): Registrering af bytræer – mål,<br />

midler og praktiske eksempler. Parkog<br />

Landskabsserien nr. 24, Forskningscentret<br />

for Skov & Landskab.<br />

LEVERANDØRER specialiseret i at udvikle<br />

systemer til træregistrering og<br />

databearbejdelse, f.eks.:<br />

Intergraph.www.intergraph.dk<br />

Hedeselskabet.www.hedeselskabet.dk<br />

Geograf.www.geograf.dk<br />

Tree ManagerTM. www.acrtinc.com<br />

Pius Floris Boomverzorging A‘dam.<br />

www.piusfloris.nl<br />

Geoval. www.geoval.de<br />

STEMAS er markedets stærkeste partner,<br />

når det gælder maskiner op til 8 tons.<br />

Du kan vælge mellem 4 anerkendte mærker,<br />

der igennem mange år har bevist deres styrke.<br />

Vi kan tilbyde dig hele paletten fra små<br />

håndbetjente stampere, pladevibratorer og<br />

minilæssere over til fleksible og alsidige<br />

maskiner op til 8 tons.<br />

Du kan vælge mellem et bredt sortiment<br />

af tilbehør. Og du kan vælge mellem<br />

nye eller brugte maskiner.<br />

Oven i det får du stillet vores landsdækkende<br />

døgnservice til din rådighed.<br />

Vi gør det nemt for dig.<br />

...bare ring!<br />

Se vores brugte maskiner på: www.stemas.dk<br />

Opdateres dagligt.<br />

member of JMM GROUP, Scandinavia<br />

Vestjylland 21 42 66 76 Sydjylland/Fyn 20 25 88 98<br />

Midtjylland 20 32 70 34<br />

Nordjylland 20 31 90 99<br />

e-mail: stemas@stemas.dk<br />

Sjælland 40 30 75 49<br />

Vi gør<br />

det nemt<br />

for dig<br />

www.stemas.dk/ammann<br />

MARKEDETS<br />

STÆRKESTE<br />

PARTNER<br />

www.stemas.dk<br />

GRØNT MILJØ 5/2004 29


Hovedploven forrest pløjer nede i den lille plovs fure så mineraljord havner øverst. Foto: Verner Møller.<br />

Frisk muld i dybdepløjet lerjord<br />

Der er teoretisk, men ikke praktisk risiko for anaerobe forgæringer<br />

Ved læplantning og skovrejsning<br />

er det almindelig<br />

at dybdepløje før man planter.<br />

Mulden vendes ind til 80 cm<br />

ned med mineraljorden oven<br />

på. Fordelen er først og fremmest<br />

at ukrudtstrykket mindskes.<br />

Reolpløjning, som det<br />

også kaldes, er gammelkendt<br />

fra Hedeselskabets plantning<br />

på sandjord. I de senere år er<br />

der også dybdepløjet på lerjord.<br />

Angiveligt med succes,<br />

men i teorien kan man også<br />

risikere problemer med anaerobe<br />

forgæringer i muldjorden<br />

og misvækst på grund af den<br />

rådne og giftige muld.<br />

Planteskoleejer Joel Klerk:<br />

„Det virker naturstridigt at<br />

pløje muld så langt ned. Vi<br />

kender problemet fra byggepladsernes<br />

mulddepoter og<br />

selv om vi taler om mindre lagtykkelser<br />

ved dybdepløjning,<br />

kan effekten være den samme.<br />

Det kan måske forklare<br />

nogle af de udfald man kan se<br />

i beplantninger hvor der er<br />

dybdepløjet. Er der viden og<br />

undersøgelser der kan belyse<br />

spørgsmålet?“ spørger han.<br />

Rasmus Berg, driftschef i Hedeselskabet<br />

Skov & Land A/S,<br />

har været med til at etablere<br />

læhegn i Sjællands som regel<br />

lerede jord i ti år: „Uanset<br />

jordtype dybdepløjer vi når vi<br />

etablerer læhegn. Jeg har været<br />

med til at plante 3 mio.<br />

planter i mere eller mindre le-<br />

30<br />

ret jord de sidste ti år. Hvis der<br />

havde været problemer med<br />

anaerobe forgæringer ville jeg<br />

have set det. Der har højst været<br />

vækstproblemer på 4-500<br />

meter ud af 1000 km læhegn.<br />

Det kan der være mange grunde<br />

til, men selv om vi ikke har<br />

undersøgt årsagerne nærmere<br />

tyder intet på forgiftning.“<br />

Seniorforsker Per Gundersen,<br />

Skov & Landskab, karakteriserer<br />

risikoen for anaerobe<br />

forgæringer i dybdepløjet lerjord<br />

som teoretisk mulig, men<br />

kender ingen undersøgelser<br />

eller erfaringer der bekræfter<br />

at de er et reelt problem.<br />

Rådgiver Frans Theilby, også<br />

Skov & Landskab, henviser til<br />

at tyske forskere har omtalt<br />

anerobe forgæringer som en<br />

hypotetisk mulighed, men at<br />

der normalt er ilt nok også i<br />

lerjord til at undgå problemet.<br />

Konsulent Erik Sandal,<br />

Dansk Landbrugsrådgivning,<br />

har aldrig hørt om problemet:<br />

„Man pløjer selvfølgelig muld<br />

med organisk stof ned hvor<br />

der er ikke er meget ilt, så der<br />

er nok en teoretisk, men næppe<br />

en praktisk risiko. Selv om<br />

der dannes giftstoffer, er det<br />

heller ikke givet at rødderne<br />

når at komme i berøring med<br />

dem før de udvaskes.“<br />

Vurderingerne bakkes op af<br />

konsulent i Dansk Planteskoleejerforening<br />

Bent Leonhard<br />

der peger på at det er ret små<br />

mængder af organiske forbindelser<br />

der skal nedbrydes.<br />

Skov & Landskabs videnblad<br />

‘Reolpløjning’ fra 1997 oplyser<br />

det at ‘på jorder med stærkt<br />

leret undergrund er reolpløjning<br />

ikke mulig og vil næppe<br />

have væsentlig effekt’. I dag<br />

siger Frans Theilby at reolpløjning<br />

kan være en fordel også<br />

på lerjord på grund af det reducerede<br />

ukrudtstryk i kulturens<br />

første år, men påpeger at<br />

Mineraljorden (b) løftes op over det gamle kulturlag (a).<br />

Efter Videnblad 4.1-3, Skov & Landskab, 1997.<br />

REOLPLØJNINGENS PRINCIP<br />

det kan være svært at reolpløje<br />

ordentligt på svære jorder.<br />

Regionschef Jesper Madsen,<br />

Hedeselskabet, siger at lerjorden<br />

blot skal dybdepløjes efteråret<br />

og først bearbejdes om<br />

foråret når jorden er passende<br />

tør. Seniorrådgiver Palle Kristoffersen,<br />

Skov & Landskab,<br />

oplyser at han på sin egen fede<br />

lerjord for ti år siden fik<br />

etableret læhegn i reolpløjet<br />

jord. Væksten har været både<br />

hurtig og sikker.<br />

Forelagt svarene får Joel<br />

Klerk det sidste ord: „Åbenbart<br />

ser der ikke ud til at være<br />

problemer med at dybdepløje<br />

lerjord, men jeg konstaterer<br />

også at der ikke er undersøgelser<br />

der bekræfter det. Det<br />

kunne ellers være rart enten<br />

helt at udelukke denne faktor<br />

eller få den bekræftet så vi<br />

kan forholde os til den.“<br />

Skal fagfolkene pege på et<br />

muligt problem med reolpløjning<br />

er det ikke misvækst,<br />

men at arkæologiske levn under<br />

det almindelige pløjelag<br />

kan skades. Jesper Madsen oplyser<br />

at der derfor er pligt til<br />

underrette lokalmuseet når<br />

dybdepløjning planlægges.<br />

Han anfører at risikoen er begrænset<br />

ved de smalle læhegn<br />

hvor dybdepløjningen endda<br />

kan udnyttes som arkæologiske<br />

søgespor. Større er problemet<br />

når der dybdepløjes i store<br />

flader ved skovrejsning. sh<br />

Ved reolpløjning vendes jorden ned til 60-80 cm dybde. Ploven<br />

består af en hovedplov med en lille reolplov bagefter. Reolploven<br />

pløjer den gamle muldjord ned i hovedplovens fure.<br />

Hovedploven arbejder i bunden af reolplovens fure og vender<br />

mineraljorden ovenpå. Set i profil vil man få skråtstillede lag<br />

med mineraljorden øverst. Metoden blev allerede brugt med<br />

to hestetrukne enkeltplove efter hinanden da man anlagde<br />

hedeplantagerne. Reolpløjning sikrer et ukrudtsfrit og kapillarbrydende<br />

lag af mineraljord øverst så ukrudtet dæmpes de<br />

første år. Det billiggør ukrudtsbekæmpelsen meget. Man får<br />

samtidig løsnet komprimerede lag, f.eks. i gamle foragre, og<br />

får dermed bedre vækst. At vandholdende muld kommer ned,<br />

kan også anspore rodudvikling især i sandjord hvor dybdepløjning<br />

til gengæld kan give sandflugt og sandpisk.<br />

GRØNT MILJØ 5/2004


Ikke kun hobbylandmænds fortjeneste<br />

Mange af agerlandets små<br />

biotoper som levende hegn,<br />

markskel og vandhuller samt<br />

ekstensivt udnyttede arealer<br />

som vedvarende græs har været<br />

i fremgang i 1990’erne efter<br />

at være gået tilbage i årtierne<br />

inden. Det har nyere undersøgelser<br />

af landskabets udvikling<br />

vist. De har også peget<br />

på at det især var hobby-landmændenes<br />

fortjeneste. Denne<br />

ære må de dog dele med fuldtidslandmændene,<br />

viser nye<br />

undersøgelser i Sønder Omme,<br />

Nees og Saltum i Jylland. Der<br />

er altså tale om en generel<br />

ændret landskabsforvaltning<br />

blandt landmænd, skriver Le-<br />

Selv om danske landbrug både<br />

er moderne og intensivt har<br />

hvert tiende bedrift en karakter<br />

der sikrer et natur- og miljøvenligt<br />

landbrugslandskab.<br />

Det har de ifølge nye indikatorer<br />

udviklet i EU-regi, betalt af<br />

EU’s miljøagentur og udført af<br />

Skov & Landskab. Sigtet med<br />

indikatorerne er at overvåge<br />

udviklingen og på sigt opnå<br />

en mere differentieret forvaltning<br />

af agerlandet.<br />

De landbrug som har størst<br />

positiv betydning for natur og<br />

miljø kaldes High Nature<br />

Value farming systems (HNV).<br />

De kendetegnes bl.a. af meget<br />

græs i og uden for omdrift,<br />

lavt græsningstryk, lav husdyrtæthed,<br />

lille kvælstofoverskud<br />

og begrænset brug af gødning<br />

og plantebeskyttelsesmidler.<br />

HNV-bedrifterne er udpeget<br />

ud fra statistik (Farm Accountancy<br />

Data network) og kon-<br />

ne Møller Madsen og Lone Søderkvist<br />

Kristensen i Skov &<br />

Landskabs videnblad ‘Hvem<br />

står bag ændringer i landbrugslandskabet?’<br />

(4.2-16,<br />

2004). ‘For størstedelen af de<br />

landskabsændringer vi har undersøgt<br />

er der ingen signifikant<br />

forskel mellem de to<br />

grupper landmænd,’ konkluderer<br />

de.<br />

HNV-bedrifter har typisk meget græs i og uden for omdrift.<br />

Det naturvenlige landbrug<br />

Hver 10. danske landbrug er en HNV-bedrift<br />

sultationer med nationale eksperter.<br />

I EU er 26% af de knap<br />

3,7 millioner bedrifter HNV-bedrifter.<br />

De står for 35% af<br />

landbrugsarealet. I Danmark<br />

er der 9% HNV-bedrifter der<br />

dyrker 6% af landbrugsarealet.<br />

Her er HNV-bedrifterne<br />

gennemsnitligt mindre end de<br />

øvrige. I EU er det omvendt.<br />

To tredjedele af de danske<br />

HNV-bedrifter er rene planteavlsbedrifter.<br />

Resten er mindre<br />

kvæg- og fårebedrifter, mens<br />

der ingen svine- eller fjerkræbedrifter<br />

er. Dansk landbrug<br />

har i forhold til hele EU’s landbrug<br />

kun få græsarealer uden<br />

for omdrift foruden relativ<br />

kraftig gødskning og kvælstofoverskud.<br />

sh<br />

KILDE. Andersen, Egon (2004): Natur<br />

& miljø - dansk landbrug i et europæisk<br />

perspektiv. Planlægning af By &<br />

Land videnblade 4.2-15. Skov & Landskab.<br />

En toårig<br />

videregående akademiuddannelse,<br />

som især retter sig<br />

mod lederjobs inden for det<br />

grønne område:<br />

Landskab & Anlæg<br />

• Private anlægsgartnerfirmaer<br />

• Offentlige parkforvaltninger<br />

• Selvstændig virksomhed<br />

• Uddannelse og rådgivning<br />

• Danmarks slotte og haver<br />

Natur & <strong>Miljø</strong><br />

• <strong>Miljø</strong>undersøgelse<br />

• <strong>Miljø</strong>styring og -ledelse<br />

• Natur- og miljøforvaltning<br />

• Natur- og miljøteknik<br />

• Naturpleje og genopretning<br />

Vi tilbyder også linierne Landbrug<br />

og Jordbrugsøkonomi.<br />

Ring efter en brochure på tlf.<br />

58 56 75 22. Eller kontakt vores<br />

studievejleder på tlf. 58 56 75 45<br />

eller 28 44 23 19.<br />

www.selandia-ceu.dk<br />

Jordbrugsteknolog<br />

Landskab & Anlæg<br />

Natur & <strong>Miljø</strong><br />

Selandia - Center for<br />

Erhvervsuddannelse er<br />

et af Danmarks største<br />

uddannelsescentre med<br />

mere end 50 uddannelser.<br />

Fordelen ved et stort<br />

center er bredden i uddannelserne,<br />

der giver<br />

dig mulighed for at vælge<br />

det forløb, der passer til<br />

dig. Samtidig prioriterer<br />

vi det nære faglige miljø<br />

højt. Du vil altid føle<br />

dig hjemme på Selandia,<br />

hvor du er med til at<br />

præge dagligdagen på<br />

enten Erhvervsskolen,<br />

ErhvervsAkademiet,<br />

Erhvervsgymnasiet eller<br />

Erhvervskursuscentret.<br />

Læs mere på<br />

www.selandia-ceu.dk<br />

ErhvervsAkademiet<br />

Willemoesvej 4<br />

4200 Slagelse<br />

GRØNT MILJØ 5/2004 31


Indvandrere ser ud til at bruge byens parker meget aktivt, men er svære at lokke ud af byen.<br />

Bruger parken og bliver i byen<br />

Indvandrere går glip af mulighederne ved skov og strand<br />

Etniske minoriteter bruger<br />

det grønne lidt anderledes.<br />

Anvender byens parker<br />

meget aktivt, men er svære at<br />

lokke ud af byen. Sådan ser<br />

det i hvert fald tit ud til, og<br />

undersøgelser i Europa peger i<br />

samme retning. Det skriver<br />

Cecil Konijnendijk og Frank<br />

Søndergaard Jensen i videnbladet<br />

‘Indvandreres brug af<br />

skoven og andre grønne områder’<br />

hvor de samtidig erkender<br />

at der ikke er meget viden om<br />

emnet selv om samfundet er<br />

blevet mere multikulturelt og<br />

indvandrerspørgsmål ivrigt debatteres.<br />

Hollandske undersøgelser viser<br />

at indvandrere - set i forhold<br />

til andre hollændere -<br />

sætter de nære offentlige<br />

grønne områder højt og bruger<br />

dem mere aktivt til samvær<br />

med familie og venner,<br />

f.eks. til måltider. De fjernere<br />

naturarealer og de grønne<br />

områder uden for byen bruges<br />

mindre. Strande og klitter går<br />

an, men slet ikke agerlandet.<br />

Der er dog gruppeforskelle. I<br />

Holland er indvandrere fra Surinam<br />

gladere for skoven end<br />

andre indvandrere. Kønsforhold<br />

spiller også en rolle. Marokkanske<br />

og tyrkiske mænd<br />

bruger byparkerne hyppigere<br />

end kvinderne. Der er også<br />

forskelle mellem generationerne.<br />

Anden- og tredjegenerationsindvandrere<br />

tager mere<br />

aktivt del i sport, cykling m.v.<br />

uden for byen, hvor gruppekulturen<br />

dog ofte beholdes.<br />

Når indvandrere har en lidt<br />

32<br />

anden adfærd kan økonomien<br />

spille en rolle. Man tager ikke<br />

så langt. Kulturforskelle er en<br />

anden forklaring. Man bruger<br />

ikke penge på fritid. Tendensen<br />

til at de yngre generationer<br />

bryder disse forskelle kan<br />

både skyldes at de har flere<br />

penge, og at deres kultur bliver<br />

mere hollandsk.<br />

En forklaring kan også være<br />

at indvandrere er uvant med<br />

skov og natur, og at den traditionelle<br />

naturformidling ikke<br />

har nået dem. Det viser erfaringer<br />

fra Gøteborg. Mange<br />

etniske minoriteter har ikke<br />

før kunnet besøge og forstå<br />

naturen’. I Danmark har Skovog<br />

Naturstyrelsen eksempler<br />

på at indvandrere ikke ved at<br />

de må færdes i naturen og<br />

f.eks. lave mad på bålpladser.<br />

En britisk undersøgelse har vist<br />

at skov bruges relativt mindre<br />

af indvandrere og at utrygheden<br />

er størst blandt indvandrerkvinder<br />

der frygter både<br />

overfald og ‘det ukendte’.<br />

Problemet kendes også herhjemme:„Vores<br />

fornemmelse<br />

siger os at vi står over for en<br />

gruppe der gerne vil bruge naturen,<br />

men som i deres tidligere<br />

hjemlande ikke har været<br />

vant til at bruge skovene til fritid<br />

og fornøjelser, bl.a. af den<br />

simple grund at de ofte er indhegnede<br />

og ufremkommelige.<br />

Derfor må vi i gang med at informere<br />

om de muligheder og<br />

regler der er for at færdes i<br />

naturen i Danmark,“ udtalte<br />

Skov- og Naturstyrelsens direktør<br />

Hans Henrik Christensen i<br />

2003 som led i et konkret initiativ<br />

i 2003 på flygtningecentret<br />

Avnstrup.<br />

At indvandrerne ikke kommer<br />

ud af byen betyder at de<br />

går glip af nogle goder, bl.a.<br />

skov- og strandturen der også<br />

er en vigtig del af et lands kultur.<br />

I forvejen er det grønne et<br />

godt sted at mødes og blive<br />

fortrolige med hinanden. Derfor<br />

er der god grund til at lokke<br />

indvandrene ud af byen,<br />

men det kræver en mere aktiv<br />

indsats fra interesseorganisationer<br />

og den offentlige sektor,<br />

anfører Konijnendik og Jensen.<br />

De påpeger at man kan<br />

organisere kulturelt tilpassede<br />

begivenheder. Oplysningskampagner<br />

er også muligt hvis der<br />

er god kontakt med indvandrerforeninger.<br />

Det er også vigtigt at få<br />

identificeret forskellige gruppers<br />

behov. Undersøgelserne i<br />

Holland har bl.a. vist at minoriteter<br />

foretrækker færre hunde,<br />

flere publikumsfaciliteter<br />

som toiletter og vandhaner,<br />

bedre faciliteter til spil og<br />

sport samt bedre muligheder<br />

for barbecue og picnic, kort<br />

sagt byparkens muligheder.<br />

I Danmark udgjorde indvandrere<br />

og deres efterkommere i<br />

2003 8% af befolkningen - 6%<br />

hvis man ser bort fra folk fra<br />

EU-lande, det øvrige Norden<br />

og Nordamerika. sh<br />

KILDE. Konijnendijk, Cecil K.; Frank<br />

Søndergaard Jenssen (2004): Indvandreres<br />

brug af skoven og andre grønne<br />

områder. Park og Landskabs videnblade<br />

3.11-43. Skov & Landskab.<br />

Nyt krudt mod<br />

ukrudt ved veje<br />

Vejdirektoratet, Vestsjællands<br />

og Storstrøms Amter er gået<br />

sammen med Skov & Landskab<br />

om at udvikle og afprøve metoder<br />

til at bekæmpe ukrudt<br />

langs de større veje - uden pesticider.<br />

Forsøgene, der udføres<br />

i denne sommer, omfatter<br />

ukrudt på heller, langs kantsten<br />

og på cykelstikanter. Hertil<br />

kommer metoder der kan<br />

beskytte nødspor mod at blive<br />

gennemgroet af ukrudt der<br />

vokser ind fra rabatterne. Metoderne,<br />

der skal afprøves, er<br />

bl.a. brænding med gasbrænder,<br />

dampning, ukrudtsbørster<br />

og varmt vand sammen med<br />

isolerende skum. Projektet resultater<br />

vil blive gjort tilgængelige<br />

for hele vejsektoren via<br />

et informationshæfte i 2005.<br />

Center stiller skarpt<br />

på byudvikling<br />

Center for strategisk byforskning<br />

er navnet på et nyt samarbejde<br />

mellem Skov & Landskab,<br />

Arkitektskolen i Aarhus<br />

og Geografisk Institut på Københavns<br />

Universitet. Det er<br />

forankret på Skov & Landskab<br />

og skal forske i byudvikling,<br />

byledelse og bykvalitet i et<br />

tværfagligt perspektiv. ‘Den<br />

grænseløse by’ er det overordnede<br />

tema som anskueliggør<br />

at der bl.a. skal forskes i globalisering,<br />

mobilitet og urbanisering<br />

af landskabet. Fonden<br />

Realdania støtter centret med<br />

25 mio. kr. over fem år.<br />

Stier rundt om<br />

Silkeborg-søer<br />

Der er nu sti hele vejen rundt<br />

om Silkeborg Langsø. Det<br />

manglende stykke ved den<br />

østlige bred blev indviet i juni<br />

så man nu kan gå alle 7 km<br />

rundt om søen. Stien er et resultat<br />

af et samarbejde med<br />

Silkeborg Kommune og private<br />

grundejere. På den vestlige<br />

bred er stien forbundet med<br />

den gamle træksti som i gamle<br />

dage blev brugt til at trække<br />

pramme op ad åen. I juni indviede<br />

Skov & Naturstyrelsen en<br />

ny sti ved Mossøs østbred. Den<br />

er 8 km lang og forbinder<br />

Klostermølle med Gammel Rye<br />

i et kulturhistorisk rigt område<br />

der bl.a. formidles i det nye<br />

Klostermølle Naturcenter.<br />

GRØNT MILJØ 5/2004


Den private have signalerer livsstilen<br />

Haven i sociologisk perspekiv i stor spørgeundersøgelse<br />

Den private have har ingen økonomisk betydning<br />

mere, men den er stadig populær.<br />

Især fordi den er god som skueplads for<br />

drømmene om det gode liv og viser omverdenen<br />

hvad man anser for den bedste livsstil.<br />

Det konkluderer Bella Marckmann efter en<br />

spørgeundersøgelse blandt 1500 medlemmer<br />

i Det Danske Haveselskab.<br />

Undersøgelsen, der er et speciale i faget sociologi,<br />

viser også at der udskilles fire forskellige<br />

hovedkulturer: den gamle elite af nussere<br />

og ordensaktivister og de mindre havekyndige<br />

opkomlinge af øko-romantikere og<br />

slappere. Bella Marckmann understreger dog<br />

at ingen passer helt ind i én gruppe.<br />

Nusserne ønsker en naturlig og harmonisk<br />

have der er frodig og uden for meget belægning,<br />

bar jord og overlæsset pynt. Nusserne<br />

er garvede havefolk der ved og mener meget<br />

om haven og gerne fortæller om det. Mange<br />

professionelle havefolk tilhører denne gruppe<br />

med Søren Ryge Petersen som overnusser.<br />

Bella Marckmann tolker nussernes stræben<br />

Ejeren af denne lille have har nok lidt af både økoromantikeren,<br />

nusseren og slapperen i sig. Ordensaktivist<br />

er han bestemt ikke.<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

efter harmoni som et forsøg på at oprette balancen<br />

mellem menneske og natur.<br />

Ordensaktivisterne ønsker en pæn og ordentlig<br />

have helt uden ukrudt der ligesom<br />

nedfaldsløv er noget værre rod. Haven består<br />

af mange detaljer, enkeltelementer, plantearter<br />

og stilarter der anbringes ryddeligt ved siden<br />

af hinanden, men uden en særlig helhed.<br />

Som nusserne bruger ordensaktivisterne meget<br />

tid i haven og missionerer gerne. De synes<br />

at Søren Ryge roder for meget. Der er mange<br />

ældre i denne gruppe. Marckmann tolker<br />

ordensaktivisternes haver som en symbolsk<br />

kamp mod den forvirring og uorden som det<br />

moderne liv har ført med sig.<br />

Øko-romantikerne er positive over for natur<br />

og økologi. Ukrudt er naturligt, økologisk og<br />

kønt. Det passer godt med at de alligevel ikke<br />

vil arbejde så meget i haven. Øko-romantikerne<br />

er mest yngre travle folk der afviser de<br />

etablerede havenormer samtidig med at haven<br />

gerne må være stilren og enkel. Bannerførere<br />

er bl.a. nye have- og livsstilsikoner som<br />

Signe Wenneberg og Isabella Smith. Øko-romantikerne<br />

bruger ifølge Marckmann haven<br />

som en symbolsk markering af deres uafhængighed<br />

af etablerede normer.<br />

Slapperne bruger meget tid i haven, men<br />

ikke meget til havearbejde som mest udføres<br />

for at haven ikke må gro til så handelsværdien<br />

falder. Slapperne har gerne mindre haver<br />

med meget græs og uden arbejdskrævende<br />

elementer. De vil have fred, også for missionærer.<br />

I Bella Marckmanns tolkning er slappernes<br />

haver udtryk for drømmen om et liv<br />

hvor der ikke konstant stilles krav til dem. Da<br />

undersøgelsen fandt sted blandt haveselskabets<br />

medlemmer var der ikke mange i denne<br />

gruppe, men billedet er uden tvivl et andet<br />

set blandt alle landets haveejere. sh<br />

KILDER<br />

arsen, Kjell (2004): Paradis og slagmark. Haven 8/2004.<br />

arckmann, Bella (2004): Mellem paradis og slagmark.<br />

En undersøgelse af haven i sociologisk perspektiv. Speciale<br />

i sociologi ved Københavns Universitet.<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

GRØNT MILJØ 5/2004 33


Nye standarder for<br />

betonrør<br />

Tre nye afløsere til dele af af DS 400 om<br />

afløbsrør og nedgangsbrønde<br />

Om betonrør til afløb og<br />

brønde er der sidste år<br />

udkommet to europæiske<br />

standarder plus et dansk supplement:<br />

DS/EN 1916. Betonrør og<br />

formstykker, uarmerede, armerede<br />

og med stålfibre.<br />

DS/EN 1917. Betonnedgangsog<br />

inspektionsbrønde, uarmerede,<br />

armerede og med stålfibre.<br />

DS 2420. Betonrør og -brønde<br />

- supplement til DS/EN 1916<br />

og DS/EN 1017.<br />

De handler om de rør og<br />

brønde der bruges til at bortlede<br />

spildevand, regnvand og<br />

overfladevand ved hjælp af<br />

fald, og som derfor kaldes gravitationsledninger.<br />

Rørene er<br />

ikke beregnet til at lede vand<br />

under tryk bortset fra mindre<br />

lejlighedsvise overtryk i nedgravede<br />

rør. Standarderne afløser<br />

de tilsvarende dele i betonvarestandarden<br />

DS 400.<br />

Afløbsrør er særligt tætte<br />

rør beregnet til spildevand.<br />

Afvandingsrør er knap så tætte<br />

rør til regn- og drænvand,<br />

og fødes bl.a. med vand fra<br />

nedløbsbrøndene. I dag bruges<br />

tætte rør til begge formål,<br />

og afvandingsrør bruges derfor<br />

ikke så meget mere.<br />

De nye standarder er trådt i<br />

kraft 1. januar 2004. I en overgangsperiode<br />

indtil 23. november<br />

i år gælder både de<br />

nye og de gamle standarder,<br />

men derefter kun de nye.<br />

DS 400 udgives derefter i en<br />

ny reduceret udgave med de<br />

ting der ikke er dækket i de<br />

nye rørstandarder eller i de DS/<br />

EN-standarderne om betonsten-<br />

og fliser. Det drejer sig<br />

om afvandingsrør og nedløbsbrønde<br />

samt afløbsrør der er<br />

større end DS/EN 1916 angiver.<br />

DS/EN-standarderne udelukker<br />

at disse brokker er taget med i<br />

det danske supplement DS<br />

2420 hvilket ellers forekommer<br />

ret indlysende.<br />

Som det kendes fra andre<br />

34<br />

nye materialestandarder i DS/<br />

EN-regi er der fokus på at definere<br />

begreber, prøvningsmetoder<br />

og kontrolprocedurer.<br />

Der er ikke i alle tilfælde anført<br />

grænseværdier. Her efterlades<br />

et spillerum til de enkelte<br />

lande eller kunder. Det er i<br />

dét lys man skal se Dansk Standards<br />

supplement der samtidig<br />

fastslår dansk terminologi for<br />

nogle centrale begreber.<br />

DS/EN 1916, rør<br />

DS/EN 1916 dækker rør op til<br />

en indvendig rørdiameter på<br />

1750 mm eller 1200/1800 mm<br />

for rør med et ovalt tværsnit.<br />

Standarden omfatter også<br />

formstykker (fittings) herunder<br />

grenrør, bøjninger, anboringsmuffer,<br />

overgangsstykker m.v.<br />

Som titlen angiver kan rørene<br />

være fremstillet af uarmeret<br />

beton, fiberarmeret beton eller<br />

armeret beton med fleksible<br />

samlinger.<br />

Betonens vand/cement-forholdet<br />

(v/c) må højst være<br />

0,45. Vandopsugningen må<br />

højst være 6% målt i vægt og<br />

kloridindholdet højst 1,0%,<br />

dog 0,4% for armeret og stålfiberarmeret<br />

beton. Der er<br />

styrkekrav baseret på hvor<br />

længere røret kan modstå en<br />

given belastning og krav til<br />

hvor stabile og tætte samlingerne<br />

skal være. Endelig er der<br />

krav til overfladen (finish)<br />

samt krav om mærkning med<br />

producentoplysninger, bl.a.<br />

standardens nummer, produktionsdato,<br />

styrkeklasse m.v.<br />

DS/EN 1916 har ikke krav til<br />

formater og heller ikke til tilladte<br />

afvigelse på formater.<br />

Sidstnævnte gøres der ellers<br />

meget ud af i flere andre lignende<br />

materialestandarder,<br />

men det råder det danske supplement<br />

bod på.<br />

DS/EN 1917, brønde<br />

DS/EN 1917 beskriver inspektionsbrønde<br />

og nedgangsbrønde,<br />

ikke nedløbsbrønde.<br />

For afløbsrør og brønde er det nu også farvel til de gamle danske standarder.<br />

Foto: DBI, Afløbsfraktionen.<br />

Nedgangsbrønde kan have cirkulært,<br />

rektangulært eller ellipseformet<br />

tværsnit op til<br />

1250 mm i indvendig rørdiameter.<br />

Materialet kan som for<br />

rør være uarmeret beton, fiberarmeret<br />

beton eller armeret<br />

beton. For inspektionsbrønde<br />

forudsættes en dybde<br />

ikke over 2 meter.<br />

Kravene til betonen er som<br />

til rør, dog med den tilføjelse<br />

at betonens styrkeklasse skal<br />

være mindst 40 MPa (mega-<br />

Pascall=N/mm 2 ). Der er tilsvarende<br />

krav samlinger og<br />

mærkning.<br />

DS 2420, supplement<br />

Det danske supplement er primært<br />

optaget af at beskrive<br />

tilladte afvigelser på formater.<br />

Her bruges værdien a = 0,01<br />

DN + 2 mm hvor DN er den<br />

indvendige diameter. For et<br />

rør med 250 mm i indvendig<br />

diameter, er den tilladte afvigelse<br />

(a) +/-5 mm. For brøndgods<br />

med 1250 mm i indvendig<br />

diameter er a +/- 14 mm.<br />

Der er desuden krav til endefladeskævhed<br />

og retlinethed.<br />

Der anføres krav for rør i<br />

diametre fra 150 til 1600 mm<br />

og nedgangsbrønde i diametrene<br />

1000 og 1250 mm. Tallene<br />

afspejler de gængse mål<br />

der findes i handelen.<br />

Supplementet stiller også<br />

ekstra krav til overfladen der<br />

skal være fri for blærer og grater<br />

der kan begrænse de hydrauliske<br />

egenskaber. Blærerne<br />

må være 15-40 mm i tværmål<br />

og 10-20 mm i dybden,<br />

idet der er strengest krav til<br />

indvendige mål, små dimensioner<br />

og armeret beton.<br />

Supplementet anfører videre<br />

ekstra krav til samlinger. Det<br />

angives bl.a. at rørsystemer<br />

med samme typenavn umiddelbart<br />

skal kunne samles med<br />

hinanden, uanset fra hvilken<br />

fabrik rørene leveres.<br />

Også mærkningskravene udvides,<br />

idet A betyder et armeret<br />

produkt, FA et fiberarmeret<br />

produkt og D at produktet<br />

er uden for standardens<br />

område, men at det alligevel<br />

er prøvet og kontrolleret i<br />

henhold til standarden. sh<br />

DS/EN 1916. Betonrør og formstykker,<br />

uarmerede, armerede og med<br />

stålfibre. 1. udgave 2003-02-20. Danske<br />

Standard 2003. 90 sider. 535 kr.<br />

DS/EN 1917. Betonnedgangs- og<br />

inspektionsbrønde, uarmerede, armerede<br />

og med stålfibre. 1. udgave<br />

2003-02-20. Danske Standard 2003. 74<br />

sider. 483 kr.<br />

DS 2420. Betonrør og -brønde - supplement<br />

til DS/EN 1916 og DS/EN<br />

1017. 1. udgave 2003-11-20. Danske<br />

Standard 2003. 8 sider. 152 kr.<br />

Standarderne kan rekvireres hos<br />

Dansk Standard, www.ds.dk eller tlf.<br />

3996 6101.<br />

GRØNT MILJØ 5/2004


Fodboldlandsholdets<br />

træningsbane - Vedbæk Stadion<br />

vertikalskæres med<br />

ParkLand Combi-Trailer<br />

„Vedbæk Idrætsplads har gennem en årrække været vært for<br />

fodboldlandsholdets træninger. Combi-Traileren blev først og<br />

fremmest indkøbt for at vertikalskære banen på en rationel måde,<br />

men også de øvrige anvendelsesmuligheder var væsentlige årsager<br />

til at anskaffe netop denne maskine.<br />

Vi valgte ParkLand Combi-Traileren på grund af det effektive<br />

arbejde den udfører, vognens store rumindhold på 8 m 3 og vertikalskærerens<br />

store arbejdsbredde på 1,80 m. De regelmæssige vertikalskæringer<br />

er den væsentligste årsag til at ukrudtet er kommet så<br />

meget under kontrol, at vi kan drive banen uden sprøjtning med<br />

pesticider - faktisk har vi ikke sprøjtet siden 1988.<br />

Combi-Traileren anvendes desuden til løvsugning i parkerne,<br />

slåning og opsamling af græs på ekstensivt drevne arealer, ligesom<br />

højtipvognen i vinterperioden er monteret med en TP-flishugger i<br />

stedet for høsteren. - Vi kan absolut anbefale ParkLand Combi-<br />

Traileren som en meget alsidig og effektiv maskine.“<br />

Overgartner Flemming Larsen<br />

Vej og Park Drift, Søllerød Kommune<br />

Øverst rosenhaven i Valbyparken ved indvielsen i 1964. Nederst som<br />

den ser ud i dag. Billeder fra www.vejpark.kk.dk.<br />

Overgartner Flemming Larsen<br />

Park<br />

Land<br />

Maskinfabrik A/S<br />

Vejlemosevej 14 4160 Herlufmagle<br />

Tlf. 57 64 21 05 Fax 57 64 21 16<br />

www.parkland.dk<br />

Fjord-pris, temahave & roser<br />

Kim Fjord, redaktør for Det<br />

Danske Haveselskabs blad ‘Haven’<br />

fik Havekulturfondens<br />

hæderspris 2004. „I løbet af<br />

Kims redaktionsperiode er det<br />

gået fra ‘kun’ at være et medlemsblad<br />

til at blive et spændende,<br />

professionelt skrevet<br />

og tilrettelagt blad,“ sagde<br />

Jane Schul fra Havekulturfonden<br />

da prisen blev overrakt<br />

ved arrangementet ‘Fokus på<br />

haven & rosenkåring’ i Valbyparken<br />

1. august. Ud over<br />

æren omfatter prisen et rejselegat<br />

på 10.000 kr. og skulpturen<br />

‘De kurtiserende traner’ af<br />

billedhuggeren Helen Schou.<br />

Jane Schul: „Kim er en klassisk<br />

ildsjæl, frembrusende og<br />

busende, med et engagement<br />

der gør at han nødvendigvis<br />

må løbe sig en stave eller to i<br />

livet. Men også med et usvækket<br />

ønske om at få os andre<br />

med på idéen, at begejstre<br />

bladets læsere med velskrevne,<br />

inspirerende, oplysende artikler,<br />

herlige billeder og et<br />

smukt og nutidigt layout.“<br />

I forbindelse med arrange-<br />

Jane Schul overrækker ‘De kurtiserende<br />

traner’ til Kim Fjord. Foto<br />

fra www.haveselskabet.dk.<br />

mentet i Valbyparken blev der<br />

indviet endnu en temahave,<br />

nemlig ‘Den Islamiske Have’<br />

tegnet af Mads Farsø Rasmussen<br />

og José Palma-Alvarez efter<br />

en konkurrence blandt<br />

landskabsarkitektstuderende.<br />

Temahaverne, som der nu er<br />

17 af, blev ellers etableret i<br />

forbindelse med haveudstillingen<br />

Havekultur 96. Parken<br />

rummer også en stor rosenhave<br />

som i år fejrer 40 års jubilæum.<br />

Her blev den traditionelle<br />

rosenkåring foretaget<br />

blandt afstemning blandt havens<br />

gæster. Vinder blev Miss<br />

Schweitz skarpt forfulgt af<br />

Prinsesse Alexandra. Der blev i<br />

alt afgivet 837 stemmer.<br />

GRØNT MILJØ 5/2004 35


Tryg og hjemme i udemiljøet<br />

Kriminalprævention bør tænkes med når boligområder planlægges<br />

Tyveri, vold, hærværk,<br />

brandstiftelse og anden kriminalitet<br />

i et boligområde kan<br />

dæmpes alene i kraft af udemiljøets<br />

indretning. Og der<br />

skal ikke altid så meget til.<br />

Derfor er det værd at tænke<br />

det kriminalpræventive med<br />

når et byggeri skal renoveres<br />

eller opføres. Det centrale er<br />

at begrebet ’hjem’ bliver udstrakt<br />

så langt ud i det offentlige<br />

område som muligt. Og at<br />

beboerne tages med på råd<br />

når et eksisterende byggeri<br />

skal renoveres.<br />

Rådene er baseret på erfaringer<br />

fra de 173 almene boligområder<br />

der er renoveret<br />

med støtte fra Byudvalgspuljen.<br />

Sigtet med renoveringerne<br />

var bl.a. at forebygge kriminalitet.<br />

Renoveringerne er<br />

fulgt af Statens Byggeforskningsinstitut<br />

og af Det Kriminalpræventive<br />

Råd som har<br />

samlet erfaringerne i hæftet<br />

’Trygge boligområder’ fra<br />

2001. Sikker viden er det dog<br />

ikke. Sammenhængen mellem<br />

et boligområdes fysiske udformning<br />

og kriminalitet er<br />

kun svagt belyst forskningsmæssigt<br />

set.<br />

For en kriminel er det bedste<br />

boligområde stort, uoverskueligt<br />

og anonymt med udearealer<br />

hvor fremmede har let<br />

adgang til og som er præget<br />

36<br />

af uklare ejer- og ansvarsforhold,<br />

rod og manglende udsyn.<br />

Det frister yderligere når<br />

der er ’gode’ gerningssteder,<br />

lette ofre og ingen til at gribe<br />

ind.<br />

Det fortæller også hvad der<br />

kan gøres for at forebygge kriminaliteten.<br />

Udemiljøet skal<br />

være personligt præget, ryddeligt<br />

og gennemsigtigt med<br />

mange ’beskyttende øjne’.<br />

Derved hæves de psykologiske<br />

og fysiske barrierer som en<br />

person skal overvinde for at<br />

begå kriminalitet.<br />

Det begrænser desværre<br />

også mulighederne for bevoksninger<br />

og læ. F.eks. anbefales<br />

at træer opstammes, klippes<br />

eller helt fjernes for at beboerne<br />

skal kunne se de parkerede<br />

biler. Balancen mellem<br />

at forebygge kriminalitet og<br />

opnå bevoksningens mange<br />

fordele kan være vanskelig.<br />

Risikoen for kriminalitet er i<br />

virkeligheden meget lav, men<br />

derfor kan et område alligevel<br />

føles utrygt så folk får mindre<br />

lyst til at bo der. Det kan i sig<br />

selv skabe et ustabilt socialt<br />

klima. Der skal derfor ikke kun<br />

være fokus på at gøre det<br />

svært for den kriminelle. Der<br />

skal også være fokus på at øge<br />

tryghedsfølelsen. Og den bliver<br />

større når man kan se at<br />

nogle interesserer sig for om-<br />

rådet og er glade for at bo<br />

der, at det er præget af orden<br />

og kontrol, og at kriminalitet<br />

åbenlyst ikke tolereres.<br />

Gode friarealer som beboerne<br />

har lyst til at bruge kan i sig<br />

selv forebygge kriminalitet<br />

fordi der er flere mennesker<br />

ude. Også derfor er dyrkningshaver,<br />

forhaver, blomster, artsrigdom,<br />

grillpladser, sports- og<br />

legepladser en god idé. Et<br />

udemiljø der bruges og præges<br />

personligt, signalerer også<br />

klare ansvarsforhold.<br />

Mere liv i kvarteret kan også<br />

opnås hvis f.eks. lokaler i bebyggelsen<br />

bruges til aftenskole<br />

og kurser. Boligområder<br />

hvor let industri og håndværk<br />

findes i det omliggende kvarter<br />

har traditionelt mindre kriminalitet.<br />

Beplantning må ikke skabe<br />

skjulesteder, især ikke ved indgange<br />

eller nær stier og veje<br />

som beboerne bruger om aftenen.<br />

Træer bør heller ikke<br />

ødelægge muligheden for at<br />

se parkeringspladsen fra lejlighederne.<br />

Mellem stuelejligheder<br />

og stier kan buske i et bælte<br />

på et par meters bredde<br />

hindre indblik og gøre det<br />

sværere at komme til åbne<br />

vinduer m.v. Stikkende buske<br />

er bedst, men de bør undgås<br />

hvor børn leger.<br />

Belysning bør der være hvor<br />

der er brug for den, især ved<br />

indgangspartier og stier. Friarealerne<br />

behøver dog ikke at<br />

være badet i lys i de mørke timer.<br />

Belysningen bør være<br />

varm og venlig, og personer<br />

skal kunne ses i silhouet<br />

Indgangs- og forpartiet bør<br />

danne halvprivat zone med<br />

siddemuligheder inde og ude<br />

og med en personlig prægning<br />

med f.eks. blomster. Der<br />

bør nær indgangen være legemuligheder<br />

og en sikker og<br />

brugervenlig cykel- og barnevognsparkering.<br />

Man må dog<br />

ikke kunne skjule sig bag møblering.<br />

Vindfanget bør være<br />

indbydende med glas så man<br />

kan orientere sig indefra og<br />

sikre sig at ingen skjuler sig<br />

når man kommer udefra. Området<br />

bør være fysisk afgrænset,<br />

men man skal også kunne<br />

komme frem med udrykningskøretøjer,<br />

taxaer m.v.<br />

Trapperummet bør præges<br />

personligt med bl.a. planter og<br />

dekoration. Der bør være god<br />

orden og vedligehold og en<br />

belysning der rammer dem der<br />

står ved døren. Også her må<br />

der gerne bruges glas - af samme<br />

grunde. Dørtelefoner og<br />

opgangsråd er andre gode<br />

muligheder. Kælderindgange<br />

kan anbringes i terrænplan<br />

med aflåselige døre.<br />

Indgangspartiet bør være en halvprivat zone hvor man kan mødes. Biler skal kunne komme tæt til indgangen, men kun til korte ophold.<br />

GRØNT MILJØ 5/2004


Beplantning må ikke skabe skjulesteder, hindre kontakt til parkeringsplads m.v. - en svær balance i forhold til bevoksningens mange fordele.<br />

Bilparkering bør dannes af<br />

mindre pladser ikke for langt<br />

fra indgangene, og så de er<br />

synlige fra lejlighederne. Kan<br />

store p-pladser ikke undgås,<br />

kan de opdeles f.eks. af lave<br />

buske. Træer der hindrer at<br />

beboerne kan se de parkerede<br />

biler kan opstammes, klippes,<br />

stynes eller fjernes. Belysningen<br />

må ikke blænde beboernes<br />

udsyn til bilerne.<br />

Det interne vejsystem kan<br />

laves så der kun er én ind- og<br />

udkørsel. Det begrænser flugtvejene.<br />

Trafiksanering med<br />

bump kan dæmpe flugtfarten.<br />

Busholdeplads bør placeres<br />

centralt. Trafik kan i det hele<br />

taget være med til at mindske<br />

kriminalitet nær trafikåren.<br />

Stisystemet kan gøres tryggere<br />

hvis den lette trafik samles<br />

på få centrale stier i stedet<br />

for at sprede den på flere. Vild<br />

knallertkørsel kan dæmpes af<br />

skilte og små skarpe sving.<br />

Stier kan især føles utrygge<br />

hvor de er ført under bilveje i<br />

tunneller. Stitunneller bør ofte<br />

renses for graffitti og være<br />

uden sving så de kan gennemskues.<br />

Eventuelt bør stitunnellerne<br />

lukkes og erstattes af<br />

trykknapregulerede og velbelyste<br />

fodgængerovergange.<br />

Opdeling af et stort boligområde<br />

i mindre enheder efter<br />

naturlige grænser og særpræg<br />

er en god idé hvis den ellers er<br />

mulig. Så kan beboerne lettere<br />

identificere sig med stedet, tager<br />

mere ansvar for det og<br />

holder større selvjustits.<br />

Et fælleshus kan styrke det<br />

sociale netværk. Det kan også<br />

være et mødested for unge<br />

der keder sig og ellers opholder<br />

sig steder hvor beboerne<br />

kan føle sig generet af dem.<br />

Grafitti og hærværk signalerer<br />

uorden, lovløshed og<br />

manglende opsyn. Det bør<br />

fjernes hurtigt. Forebyggelse<br />

er også muligt, f.eks. med<br />

slyngplanter op af murflader.<br />

Ansvaret for vedligeholdelsen<br />

skal være veldefineret så<br />

man nøjagtigt ved hvem man<br />

skal henvende sig til med klager<br />

over skader m.v. Diverse<br />

gerningsskader og skader kan<br />

markeres på et kort så man<br />

kan se om der er et mønster<br />

eller særligt udsatte steder<br />

hvor man kan sætte ind med<br />

modforholdsregler. sh<br />

KILDE.<br />

Varming, Michael (2001): Trygge boligområder,<br />

forslag til kriminalpræventiv<br />

renovering. Det Kriminalpræventive<br />

Råd.<br />

De små billeder er fra rapporten.<br />

Blomstrende planter kan tilføre variation og personligt præg. Hvis den lette trafik samles på én sti føles den tryggere.<br />

GRØNT MILJØ 5/2004 37


Fra Dybbølgade i Sønderborg hvor 6% i byen føler sig ‘meget generet’<br />

af trafikken. Foto af Henrik Hvidtfeldt fra rapporten.<br />

I<br />

det gode bymiljø kan almindelig<br />

adfærd og almindelige<br />

aktiviteter finde sted uforstyrret,<br />

også for de mere støjfølsomme<br />

og høre- og sproghæmmede.<br />

Støjgrænsen er 45<br />

decibel, dB(A), hvilket man bør<br />

gå efter når man planlægger<br />

nye boligkvarterer.<br />

Det acceptable bymiljø tager<br />

udgangspunkt i hvad der er<br />

teknisk muligt og økonomisk<br />

rimeligt. Det er de danske vejledende<br />

grænseværdier for<br />

nye boligområder på 55 decibel<br />

fastsat efter.<br />

Det dårlige eller utilfredsstillende<br />

bymiljø har et udendørs<br />

støjniveau over 55 decibel. Det<br />

kan være svært at opfatte tale,<br />

og indendørs kan det være<br />

vanskeligt at telefonere for<br />

åbent vindue. Halvdelen af<br />

dem der sover med åbent vindue<br />

bliver vækket. I større undervisningslokaler<br />

har mange<br />

svært ved at følge med, selv<br />

for lukkede vinduer.<br />

Denne opdeling er udledt af<br />

en litteraturundersøgelse og<br />

en spørgeskemaundersøgelse<br />

blandt 1200 af Sønderborgs<br />

borgere. Sigtet var at svare på<br />

hvad der er et godt bymiljø i<br />

støjmæssig henseende. De to<br />

undersøgelser er publiceret i<br />

Skov og Landskabs rapport<br />

‘Reaktioner på vejtrafikstøj’ af<br />

Henrik Hvidtfeldt.<br />

Han foreslår at man ikke ta-<br />

38<br />

ger udgangspunkt i bestemte<br />

decibel-grænser, men i hvor<br />

stor en del af en støjudsat befolkningegruppe<br />

der føler sig<br />

generet af støjen. Hvis man siger<br />

at højst 3% må føle sig generet<br />

af støjen, er 45 decibel<br />

det maksimale støjniveau. Hvis<br />

man siger 7% er det 55 decibel.<br />

Hvis man for sjov siger<br />

85%, er det 75 decibel. Se skemaet<br />

der er konstrueret ud fra<br />

både litteraturen og Sønderborg-undersøgelsen.<br />

Følsomheden for støj<br />

Der er mange undersøgelser<br />

der dokumenterer en sammenhæng<br />

mellem støj og gene.<br />

De bekræftes af Sønderborg-undersøgelsen.<br />

En ret<br />

selvfølgelig sammenhæng er:<br />

jo mere vejstøj, desto flere generes.<br />

Samtidig varierer folks<br />

støjfølsomhed. Unge er mindre<br />

støjfølsomme end andre.<br />

Kvinder er lidt mindre støjfølsomme<br />

end mænd. Folk der<br />

mener at stilhed er vigtigt, er<br />

lidt mere støjfølsomme end<br />

andre. Af litteraturen fremgår<br />

at også den fysiske og psykiske<br />

tilstand spiller en rolle.<br />

I Sønderborg føler 6% af beboerne<br />

sig ‘meget generet’ af<br />

vejstøj ved deres bolig, mens<br />

9% føler sig ‘generet’. Omvendt<br />

føler 55% sig ‘slet ikke<br />

generet’. 65% af svarpersonerne<br />

finder stilheden vigtig eller<br />

Pct. meget generede<br />

Det<br />

acceptable<br />

bymiljø<br />

Det gode bymiljø Det dårlige bymiljø<br />

Tilnærmet kurve for alle personer<br />

Samtlige personer<br />

Særligt støjbelastede personer<br />

Repræsentativt udvalgte personer<br />

Støjniveau, dB(A)<br />

Sammenhæng mellem støjniveau og antallet af dem der generes af<br />

vejstøjen blandt Sønderborg-undersøgelsens svarpersoner.<br />

Støjen i det gode, acceptable og dårlige bymiljø<br />

Undersøgelser i bl.a. Sønderborg har ført til en mere nuanceret angrebsvinkel<br />

meget vigtig. Det skal dog ses i<br />

forhold til at det tilsvarende<br />

tal er 90% for ren luft, tryghed<br />

mod overfald og tryghed i trafikken,<br />

og næsten 90% for velholdte<br />

omgivelser og træer,<br />

planter og græs.<br />

Gennem de internationale<br />

undersøgelser kan man skyde<br />

sig ind på rimelige grænseværdier<br />

for hvornår man generes<br />

af støj. Når man sover, bør der<br />

højst være 30 decibel som kun<br />

10% vækkes af. Når man læser<br />

og skriver, bør der højst være<br />

35-40 decibel og ved undervisning<br />

højst 35 decibel. Når man<br />

slapper af, bør der ikke være<br />

være over 30-35 decibel, også<br />

udendørs. Samtale kan foretages<br />

ved højst 45-50 decibel.<br />

Hørehæmmede eller folk med<br />

sprogproblemer skal have det<br />

særlig stille i forbindelse med<br />

samtale eller undervisning.<br />

Hvor kraftig støjen opleves<br />

indendørs er mest bestemt af<br />

hvor godt vinduerne isolerer,<br />

men ligger typisk 30-45 decibel<br />

under det udendørs niveau.<br />

Med en vejstøj over 65<br />

decibel og en vinduesisolering<br />

på 30 decibel er der en indendørs<br />

støj på 34 decibel hvorved<br />

hver femte vækkes.<br />

Strammer og nuancerer<br />

Den nye måde at vurdere støjen<br />

på både nuancerer og<br />

strammer de normer som kom-<br />

munernes forvaltninger hidtil<br />

har hvilet på. Det er <strong>Miljø</strong>styrelsens<br />

vejledning fra 1984 om<br />

støjhensyn i kommune- og lokalplanlægning.<br />

Den anfører<br />

at 55 decibel er den generelle<br />

grænse hvis man skal opføre<br />

boliger, hospitaler, institutioner<br />

m.v.<br />

Tidligere var normerne<br />

skrappere. <strong>Miljø</strong>styrelsens vejledning<br />

om miljøhensyn fra<br />

1974 sagde at udendørs støj<br />

op til 45 decibel er tilfredsstillende<br />

i boligområder, hospitaler<br />

og rekreative områder,<br />

mens støj over 55 decibel er<br />

utilfredsstillende.<br />

Alle nye boliger siden omkring<br />

1980 antages at holde<br />

normen om højst 55 decibel.<br />

Desuden er gener fra vejstøj<br />

mange steder mindsket på<br />

grund af vejomlægninger,<br />

nedsættelse af hastigheder<br />

gennem byer og større brug af<br />

støjskærme. Der er dog fortsat<br />

130.000 ældre boliger der er<br />

belastet med trafikstøj på over<br />

65 decibel og godt 500.000 boliger<br />

der er belastet af trafikstøj<br />

over 55 decibel. De fleste<br />

af disse boliger ligger langs de<br />

overordnede indfaldsveje til<br />

byerne. sh<br />

KILDE<br />

Hvidtfeldt, Henrik (2003): Reaktioner<br />

på vejtrafikstøj. Skov & Landskab. By<br />

og Landskabsserien nr. 20.<br />

GRØNT MILJØ 5/2004


Kommuner deler<br />

asfaltpriser<br />

Ved at dele asfaltpriser får<br />

kommunerne et bedre grundlag<br />

for at lave kvalificerede<br />

overslag og få overblik over<br />

markedet. En sådan prisdelingsservice<br />

er oprettet på<br />

www.vejsektoren.dk. Hver<br />

kommune indtaster sine oplysninger<br />

fra sine udbud hvorefter<br />

alle kan se alle priser. Oplysningerne<br />

omfatter asfalttype,<br />

arbejdets størrelse, udlægsmængde,<br />

pris pr. m 2 og<br />

vindere. Nøjagtigt tidspunkt<br />

og kommunenavn oplyses dog<br />

ikke for at hindre entreprenører<br />

i at misbruge oplysningerne<br />

i deres bud. Der er indtil<br />

nu oplysninger fra 12 kommuner.<br />

Bag servicen står Samkom<br />

der er et samarbejde mellem<br />

Kommunalteknisk Cheffore-<br />

Kortlægning af<br />

landskabskarakter<br />

Landskabskarakterkortlægning<br />

er et nyt begreb inden<br />

for planlægningen. Det bruges<br />

til at beskrive og vurdere de<br />

værdier vi tillægger landskabet.<br />

Og det kobles til planlægning<br />

af landskabet ud fra den<br />

tanke at eksisterende karakterer<br />

skal bevares eller udbygges,<br />

skriver Lene Møller Madsen<br />

og Lone Søderkvist Kristensen<br />

i Skov & Landskabs videnblad‘Landskabskarakterkortlægning<br />

- i byen og bynære<br />

områder’ (9.4-6, 2004). Princippet<br />

anvendes i det fælles<br />

dansk-svenske forskningsprojekt<br />

‘Landskabet som ressource’<br />

med fokus på at Øresundsregionens<br />

landskab, biologiske<br />

værdier og byudvikling udvik-<br />

ning og Vejdirektoratet.<br />

les på en måde så regionen<br />

kan ‘sælge sig’ bedst muligt. Udlægning af bark<br />

- er et af vore specialer. Ring og få et tilbud.<br />

Forsøgsgreenen i Foulum. Gengivet fra Greenkeeperen 1/2003.<br />

Greens holder på nitraten<br />

Minimal udvaskning fra forsøgsgreen<br />

Der udvaskes ikke så meget nitrat<br />

fra golfbaner så det gør<br />

noget. I hvert fald udvaskes<br />

kun meget lidt fra den forsøgsgreen<br />

som på Dansk Golf<br />

Unions initiativ er opstillet af<br />

Danmarks JordbrugsForskning<br />

i Foulum. Udvaskning har ellers<br />

været fremført som et miljøproblem<br />

for golfbaner.<br />

Efter to års forsøg kan man<br />

se at nitratudvaskningen er<br />

sammenlignelig med udvaskningen<br />

fra bl.a. skove og heder.<br />

Som forklaring anføres at<br />

der gødes i meget små portioner<br />

ad gangen, at græsset er<br />

velvandet, sundt og i god<br />

vækst, at det klippes tit og at<br />

afklippet fjernes sammen med<br />

sit kvælstof.<br />

I forsøget gødes med 100,<br />

200 og 300 kg kvælstof pr. ha<br />

pr. år. Der vandes på to måder,<br />

dels som den nedbør der faldt<br />

i Foulum 1999, dels som et vådere<br />

‘worst-case’ scenarium.<br />

Ved anlæg tilførtes 97 kg<br />

kvælstof pr. ha. Siden er der<br />

gødet små portioner hver anden<br />

uge som man normalt gør<br />

på greens. Efter godt to måneder<br />

faldt udvaskningen til under<br />

10 mg nitrat pr. liter vand<br />

der forlader rodzonen. Der har<br />

den været siden.<br />

En spørgskemaundersøgelse<br />

har vist at greens i 1997 i gennemsnit<br />

blev gødet med 200<br />

kg kvælstof pr. ha pr. år, d.v.s.<br />

mere end en hvedemark får.<br />

Greens fylder dog kun ca. 2%<br />

af golfbanen. Fairways gødes<br />

med typisk 75 kg kvælstof pr.<br />

ha pr. år og rough slet ikke. sh<br />

KILDE.<br />

Jørgensen, Uffe (2003): Golf og godt<br />

drikkevand. Greenkeeperen 1/2003.<br />

Gartnerens barkflis<br />

Den rigtige dækbark<br />

til den rigtige pris<br />

Fra at være et ‘luksusbunddække’ er dækbark blevet en<br />

vare, mange efterspørger - og med god grund.<br />

Vi er klar med forskellige typer kvalitetsbark til omgående<br />

levering/afhentning. Hele læs (85 til 90 m<br />

Granbark - 0 til 120 mm ............ 120,- ................ 140,-<br />

Fyrrebark - ca. 20 til 60 mm ...... 170,- ................ 190,-<br />

Vedflis/træflis ........................... 130,- ................ 130,-<br />

Spagnum fra ............................ 160,- ................ 180,-<br />

3 ) leverer<br />

vi naturligvis fragtfrit.<br />

Pris kr./m3 excl. moms<br />

SJÆLLAND JYLLAND/FYN<br />

Varerne kan også afhentes ab lager på Midtsjælland.<br />

Ved større mængder: indhent venligst tilbud<br />

Effektive<br />

maskiner<br />

til vej og<br />

park…<br />

DSV Transport A/S<br />

www.dsv.dk<br />

Kumlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde<br />

Telefon 4752 4700. Fax 4752 4818.<br />

Mobil 4064 6810. richard@dsv.dk<br />

Richard Nielsen<br />

LM TRAC 385<br />

redskabsbærer er den stærke<br />

“bjørn, som virkelig arbejder,<br />

når det gælder. 53 HK, hydrostatisk<br />

transmission, 4-hjuls-træk, joystick styring og lille totalbredde. Kan monteres med 3- og 5-leds cylinderklipper<br />

eller rotorklipper op til 3 m’s arbejdsbredde. LM TRAC 490S (ny model) med 7-leds cylinder-klipper<br />

eller rotorklipper op til 4,2 m’s arbejdsbredde. Ligeledes fås Wulff 800 med 7-leds cylinder klipper - et effektivt<br />

græs-klipper-program.<br />

SCHANZLIN 304/504 kompakttraktorer<br />

arbejder sikkert og effektivt året rundt. 42/58 HK,<br />

hydrostatisk transmission, 4-hjuls-træk og lille totalbredde.<br />

Stor, rummelig 2-personers kabine med plant<br />

gulv gør arbejdsdagen til en ren fornøjelse. Stor løftekapacitet<br />

muliggør kørsel med meget store redskaber.<br />

Monteret med frontlæsser fremstår traktoren som en<br />

effektiv læssemaskine.<br />

Snedkervej 9, 2630 Taastrup Sjælland/Fyn: Leif Pedersen • Mobil 40305618<br />

Telefon 43 99 7999 • E-mail: og@ogmaskiner.dk Jylland: Claus Madsen • Mobil; 4038 9666<br />

www.ogmaskiner.dk<br />

Importør af: LM TRAC • Wulff • Schanzlin • BEMAB • Irus • Wiedenmann • Boschung • Küpper Weisser<br />

BROCK feje-sugemaskiner<br />

GRØNT MILJØ 5/2004 39<br />

NYHED<br />

BOSCHUNG S3 er en selvkørende feje-suge<br />

maskine med ikke mindre end 2,5 m³ effektiv smudsbeholder.<br />

85 HK, hydrostatisk transmission, joystick<br />

styring og lille totalbredde. 2-hjuls, 4- hjuls eller krabstyring<br />

samt topfart på op til 50 km/t er standard. Kan<br />

leveres med dobbelt lineært feje-system, frontkost<br />

ukrudtsbørste og håndsugeslange.<br />

HH public relations


Flis er et naturprodukt med<br />

mange gode egenskaber.<br />

Mange er glade for flis f.eks.<br />

som bunddække i haver og<br />

parker, som faldunderlag på<br />

legepladser eller som belægning<br />

på naturstier. Derfor er<br />

det en selvfølge at det indgår i<br />

mange anlægsgartneres daglige<br />

arbejde.<br />

Men det er ikke uden ririko.<br />

Man ved at der altid vokser<br />

skimmelsvampe i flis. Man ved<br />

også at indånding af skimmelsvampe<br />

kan medføre en lang<br />

række helbredsproblemer.<br />

Derfor er der nu iværksat en<br />

undersøgelse af gartneres<br />

brug af flis.<br />

Skimmelsvampe<br />

Skimmelsvampe er en vigtig<br />

del af den naturlige nedbrydningskæde.<br />

Ofte er skimmelsvampene<br />

de første der inficerer<br />

et nyt levested. Vi kender<br />

alle til brød der mugner efter<br />

en uges tid, og til marmeladen<br />

der får ‘pels’ selvom den knap<br />

har været åbnet. Begge dele<br />

skyldes at der altid er skimmelsvampesporer<br />

i luften.<br />

Lander en spore på et egnet<br />

levested, spirer den og bliver<br />

til en lille svampekoloni der<br />

meget hurtigt laver enorme<br />

mængder af mikroskopiske<br />

sporer (konidier). De svæver<br />

med luftstrømme og lander<br />

eventuelt på et nyt egnet levested.<br />

De fleste sporer lander<br />

naturligvis på et uegnet sted<br />

og dør. Det er skimmelsvampenes<br />

strategi at lave så mange<br />

sporer at der er råd til en<br />

meget stor spildprocent.<br />

Skimmelsvampene kan være<br />

til stor nytte. Penicillin er et<br />

meget vigtigt bakteriedræbende<br />

stof som bliver lavet af<br />

en skimmelsvamp der på latin<br />

hedder Penicillium (skimmelsvampe<br />

har næsten aldrig danske<br />

navne). Ud over penicillin<br />

danner skimmelsvampene en<br />

lang række andre stoffer. Nogle<br />

af dem udnytter vi som<br />

f.eks. alkohol og smag i skimmeloste,<br />

andre af stofferne er<br />

giftige og kaldes mykotoxiner.<br />

Helbredsrisiko<br />

Listen over mulige gener i forbindelse<br />

med skimmelsvampe<br />

er lang. I hovedtræk påvirkes<br />

slimhinderne så næsen løber<br />

og øjnene klør. Luftvejene påvirkes,<br />

så man hoster og får ru<br />

hals. Nervesystemet påvirkes,<br />

40<br />

Der bruges store mængder flis som bunddække, befæstelse og faldunderlag. Nu skal det undersøges om<br />

gartnere udsættes for en helbredsrisiko under arbejdet med flis.<br />

Skimmelsvampe i flis kan true helbredet<br />

Anlægsgartnere søges til undersøgelse af risikoen<br />

så man får hovedpine, træthed<br />

og koncentrationsbesvær.<br />

Der er også eksempler på at<br />

svampene medfører dårlig<br />

mave og ømme muskler og<br />

led. Endelig er der risikoen for<br />

allergi og astma.<br />

Mange af generne er almindelige<br />

- d.v.s. uspecifikke - på<br />

den måde at en stor del af befolkningen<br />

oplever dem af og<br />

Af Simon Skov, Skov & Landskab<br />

til, og de kan fremkomme af<br />

mange årsager. Hvis man arbejder<br />

med flis og har hovedpine,<br />

er flisen altså ikke nødvendigvis<br />

årsagen, men det er<br />

muligvis en af dem.<br />

Den bedste test man kan lave<br />

er at lægge mærke til om<br />

der er gener netop på de dage<br />

eller perioder hvor der indgår<br />

flis i de daglige opgaver. Hvis<br />

man går til lægen med et problem<br />

der minder om de nævnte<br />

bør man fortælle at man arbejder<br />

i sporeforurenet luft.<br />

Det overrasker de fleste at<br />

man ikke kan bruge ‘det har<br />

jeg gjort i laaang tid, og jeg<br />

har aldrig fejlet noget’-tankegangen.<br />

Der er lige så stor risiko<br />

for at få allergi i morgen<br />

som der var i går. Generelt kan<br />

ORDET. I denne artikel bruges ordet<br />

‘træflis’ om flis der hovedsageligt består af<br />

vedmasse, og ‘barkflis’ når bark er hovedbestanddelen.<br />

Ordet ‘flis’ bruges som en<br />

samlet betegnelse. Underligt nok kan man<br />

ofte høre gartnere bruge ordet ‘barkflis’ om<br />

træflis, også selvom det er træflis helt uden<br />

bark og nåle. Desuden bruges der af og til<br />

kakaoflis og andre eksotiske produkter.<br />

Mikrofoto af en skimmelsvamp med lange kæder af<br />

sporer. Selv de mindste luftstrømme kan transportere<br />

sporerne og er der for mange af dem, kan de medføre<br />

bl.a. hovedpine og ualmindelig træthed. Er man<br />

disponeret for allergi, kan sporerne udløse astma.<br />

GRØNT MILJØ 5/2004


man sige at jo mere man udsættes<br />

for, jo større er risikoen<br />

for at få astma.<br />

Der findes ikke et tal for<br />

hvor mange skimmelsvampesporer<br />

man må udsættes for. I<br />

arbejdsmiljøloven er der skrevet<br />

om biologiske agenser<br />

(som bl.a. er skimmelsvampe),<br />

at smittefarlige mikroorganismer<br />

generelt skal undgås (se<br />

vejledning D.2.6. på<br />

www.at.dk/sw4540.asp).<br />

Smittefarlige mikroorganismer<br />

kunne bl.a. være Aspergillus<br />

fumigatus som er meget<br />

hyppig i flis og har vist sig at<br />

give svenske savværksarbejdere<br />

helbredsproblemer. Der er<br />

meget stor forskel på hvor<br />

mange sporer man kan tåle.<br />

Derfor virker ‘når han kan, så<br />

kan jeg også’-modellen ikke.<br />

Projektet<br />

Branchearbejdsmiljørådet Jord<br />

til Bord betaler for en undersøgelse<br />

af anlægsgartneres<br />

brug af flis. Hvis det viser sig at<br />

gartnere generelt udsættes for<br />

så store koncentrationer af<br />

skimmelsvampe at det udgør<br />

en helbredsrisiko, må der tages<br />

hånd om problemet.<br />

Forskningsinstitutionen Skov<br />

& Landskab har erfaring med<br />

flis og skimmelsvampe og har<br />

udarbejdet anvisninger på fornuftig<br />

håndtering af flis i andre<br />

brancher. I øjeblikket arbejdes<br />

der på at måle om gartnere<br />

udsættes for uacceptabelt<br />

mange skimmelsvampe.<br />

Det foregår ved at gartnere<br />

ringer og meddeler tid og sted<br />

for en flisopgave. Mens arbejdet<br />

udføres som det plejer, bliver<br />

der taget luftmålinger for<br />

at tælle skimmelsvampekoncentrationen<br />

i luften.<br />

Alle gartnere mellem Hobro,<br />

Vejle og Herning opfordres<br />

til at henvende sig,<br />

når de arbejder med flis.<br />

Opgaven behøver ikke at være<br />

stor, og tidsfristen behøver ikke<br />

at være lang. Vi kan ikke<br />

love at vi kommer til alle, men<br />

vi forsøger. Vi vil også gerne<br />

høre om helbredsproblemer<br />

efter arbejde med flis (naturligvis<br />

anonym behandling af<br />

sygdomshistorier).<br />

Henvendelse sker til Simon<br />

Skov, Skov & Landskab, tlf.:<br />

8613 8164 eller bedst pr. mail:<br />

ssk@kvl.dk. Du er også velkommen<br />

til at ringe/maile, hvis du<br />

har spørgsmål om projektet. ❏<br />

8000 nye grunde<br />

til sommerhuse<br />

Der kan nu udstykkes op til<br />

8000 nye sommerhusgrunde.<br />

Det blev vedtaget af<br />

Folketinget 4. juni som en<br />

ændring af lov om planlægning.<br />

Grundene skal<br />

primært udstykkes i yderområder<br />

og skal placeres<br />

ved eksisterende sommerhusområder<br />

og bag den<br />

300 meter brede strandbeskyttelses-<br />

og klitfredningszone.<br />

Kravene kan fraviges<br />

på småøer efter en samlet<br />

afvejning med bl.a. naturbeskyttelse<br />

og landskab.<br />

Samtidig får miljøministeren<br />

beføjelse til at kunne<br />

udlægge nye sommerhusområder<br />

under visse betingelser.<br />

Baggrunden for lovændringen<br />

er bl.a. at skabe<br />

lokal udvikling og<br />

vækst i yderområder.<br />

Diplomuddannelse<br />

om<br />

parker i gang<br />

Diplomuddannelsen i parkvirksomhed<br />

begynder med<br />

sit første hold 9. september.<br />

Det besluttede udbyderen,<br />

Skov & Landskab,<br />

efter at der var 16 tilmeldt<br />

pr. 1. august. „Det er ganske<br />

flot i forhold til den<br />

korte annonceringsperiode<br />

og viser at parksektoren<br />

har et reelt behov for efteruddannelsen,“<br />

siger<br />

Karsten Kring, Skov &<br />

Landskab, i en kommentar.<br />

De fleste tilmeldte er fra<br />

større kommuner.<br />

Fusion fra 2005<br />

med Den Grønne<br />

Landsklub<br />

Gartnernes Landsklub og<br />

Jordbrugets Landsklub, der<br />

er to faglige klubber under<br />

SiD, har på deres repræsentantskabsmøder<br />

i år besluttet<br />

at gå sammen som<br />

‘Den Grønne Landsklub’<br />

med virkning fra 1. januar<br />

2005. Klubberne meddeler<br />

at den nye klub - som dens<br />

forgængere - fremover vil<br />

beskæftige sig med emner<br />

som overenskomster, uddannelse<br />

og arbejdsmiljø.<br />

DC<br />

COATING<br />

Hærdning<br />

DC Coating er<br />

anvendt her.<br />

FUGER<br />

UDEN<br />

UKRUDT<br />

• Forebygger ukrudt på belægninger uden pesticider.<br />

• En blanding af voks og kvartssand. 100% miljøvenligt.<br />

• Udlægges som granulat i de rengjorte fuger.<br />

• Hærdes med en vokshærder sammen til en fast fuge.<br />

• Velegnet hvor der renholdes af suge/fejemaskiner.<br />

• Velegnet hvor ukrudtet regelmæssigt må fjernes manuelt.<br />

• Forhindrer ukrudt i at gro og at fugematerialet suges op.<br />

Erik Klippingsvej 1, 8900 Randers. Tlf. 8640 9821 www.ibg.dk<br />

GRØNT MILJØ 5/2004 41


42<br />

GRØN FAGDAG<br />

Ny viden og udvikling i anlægsgartnerfaget<br />

præsenteres af eksterne fordragsholdere og fagkonsulenter<br />

i Danske Anlægsgartnere.<br />

Fagdagen henvender sig til alle der arbejder<br />

med og bestiller anlægsgartnerarbejde.<br />

Fuger i belægninger<br />

Materialer, styrke og ukrudtsvækst.<br />

Nye normer for anlægsgartnerarbejde<br />

Opbygning, indhold og konsekvens.<br />

Værdisætning af træer<br />

Princip, anvendelse og eksempler.<br />

Kalkudblomstringer og misfarvninger<br />

Årsager, jura og forebyggelse.<br />

<strong>Miljø</strong>problemer med flis<br />

Svampesporer som sundhedsrisiko.<br />

Pesticid i aftale og praksis<br />

Effekt, metodeudvikling og kritik.<br />

Gåsebiller i idrætsanlæg<br />

Forebyggelse og bekæmpelsesmetoder.<br />

Nyborg Strand, torsdag 4. november 2004. kl. 9.00-16.30.<br />

Tilmelding: amp@dag.dk. Tlf. 33 86 08 60.<br />

Pris: 1.975 kr ex.moms. Ret til ændringer forbeholdes<br />

Danske Anlægsgartnere<br />

via serviceselskabet Pro Verte ApS<br />

TEMADAG<br />

NYT<br />

GRØN DRIFTSSTYRING<br />

Odense 23. september 2004 9.30-16<br />

Kommunale driftsafdelinger og private anlægsgartnervirksomheder<br />

gearer sig til nye vilkår. Vi ser<br />

på hvordan grønne driftsentrepriser kan gennemføres<br />

så økonomi og kvalitet hænger sammen og<br />

på driftsoptimering gennem fornuftig ledelse og<br />

personaleudvikling, herunder kvalitetssikring i<br />

selvstyrende grupper. Temadagen henvender sig til<br />

både offentlige og private driftsafdelinger.<br />

Driftsstyring af opgaven fra plan til udførelse<br />

Thomas Lindberg Nielsen, produktchef, Hedeselskabet<br />

Jakob Handsted Christensen, driftschef, Hedeselskabet.<br />

Hensigtsmæssig kvalitetsbeskrivelse og kontrol<br />

Erik Krogstrup, Krogstrup-Consult.<br />

Driftsstyring i en kommunal driftsafdeling og erfaring<br />

med opstart af ‘partnering’<br />

Peter Dalsgaard, Driftsafdelingen, Herning Kommune.<br />

Planlægning og egenkontrol hos medarbejdere i<br />

selvstyrende grupper<br />

Jens Kittelmann, divisionsdirektør SAS<br />

Tilmelding senest 1/9 til amp@dag.dk eller tlf. 33 86 08 60.<br />

Pris: 1.485 kr ex. moms. 20% medlemsrabat.<br />

Danske Anlægsgartnere<br />

via serviceselskabet Pro Verte ApS<br />

Den støbte kant kan få profiler og former som det ønskes.<br />

Havekantstenene støbes på stedet<br />

Havekantsten støbt på stedet<br />

er billigt, de kan formes ret frit<br />

og man slipper for besværlige<br />

tilpasninger og brede fuger<br />

hvor ukrudtet kan brede sig.<br />

Princippet anvendes af den nystartede<br />

virksomhed KantDesign<br />

& Maskiner. Først fræses<br />

en rende op med en ‘sidefræser’,<br />

og der etableres i bunden<br />

et gruslag hvis der ikke er noget<br />

i forvejen. Dernæst støbes<br />

kantstenen ned i renden ved<br />

hjælp af en ‘kantudlægger’.<br />

Til sidst pudses af med håndarbejde.<br />

Med kantudlæggeren<br />

kan man variere profil, farve<br />

og mønster. Kantstenens lysning<br />

kan være op til 20 cm.<br />

Som beton bruges en 1:3-blanding<br />

der blandes på stedet. For<br />

at sikre en vis dynamik i kon-<br />

Kirkegårdsledere<br />

som bedre ledere<br />

Med en ny uddannelse i tre<br />

moduler på hver tre dage vil<br />

Foreningen Danske Kirkegårdsledere<br />

efteruddanne ledere<br />

ved kirker og kirkegårdetil<br />

at blive bedre ledere. Første<br />

modul ‘Lederrollen’ udbydes<br />

27.-29. september og holdes i<br />

Vissenbjerg på Fyn. Her kommer<br />

man bl.a. ind på lederadfærd,<br />

kommunikation, medarbejder-<br />

og kompetenceudvikling,<br />

konflikthåndtering, målsætning<br />

og delegering. Modul<br />

2 har titlen ’Du og dine medarbejdere’<br />

og handler om den<br />

dynamik og de muligheder der<br />

er i en medarbejdergruppe.<br />

Modul 3 er et ‘overbygningskursus’<br />

hvor man bl.a. kommer<br />

ind på lederfeedback, personlig<br />

effektivitet og udvikling og<br />

personlig udviklingsplan. Tilmelding<br />

til foreningen.<br />

struktionen skæres der slidser<br />

på tværs et stykke ned. Det er<br />

meningen at støbningen selv<br />

skal revne det sidste stykke i<br />

en takket brudrevne der holder<br />

delene sammen. Konceptet<br />

kendes fra bl.a. USA og<br />

Canada i omkring 15 år under<br />

meget svingende temperaturer.<br />

Det er vel at mærke beregnet<br />

som alternativ til kantsten<br />

sat i grus og skal ikke sammenlignes<br />

med kantsten sat i trekantstøbning.<br />

Priserne er fra<br />

79 kr. pr. lbm ex. moms. Ud<br />

over at udføre kantstensarbejdet<br />

har KantDesign & Maskiner<br />

ogsår fået eneforhandling<br />

af maskinerne i Skandinavien<br />

og uddanner nye operatører.<br />

Tlf. 6080 7010.<br />

www.kantdesign.dk.<br />

Også sort bambus<br />

blomstrer og dør<br />

For år tilbage begyndte den<br />

gule bambus over alt at blomstre<br />

- og dermed at dø. Nu ser<br />

det ud til at også sort bambus<br />

så småt er i gang. Ifølge ‘Danske<br />

Havecentre’ er der meldt<br />

om blomstring hos bambusproducenterne<br />

Torben Danielsen<br />

i Fredensborg og Søren Ladefoged<br />

i Vordingborg.<br />

Vedligeholdelse af<br />

kunststofbaner<br />

Fodboldbaner af kunststof<br />

med gummigranulat, der har<br />

fået forboldorganisationernes<br />

grønne stempel, er nok meget<br />

driftsvenlige, men de skal altså<br />

også vedligeholdes med især<br />

planering og renhold. Det beskrives<br />

i et nyt afsnit til Dansk<br />

Boldspilsunions mappe ‘Anlæg<br />

af kunstgræsbaner, fodbold’.<br />

GRØNT MILJØ 5/2004


Flere bassiner skal hindre overløb<br />

Overløbene fra kloakkerne til<br />

vandmiljøet forurener mere<br />

end man traditionelt har gået<br />

og troet. Derfor er der så meget<br />

desto større grund til at<br />

forebygge overløbene, især<br />

ved at bruge flere regnvandsbassiner.<br />

Det skriver Torben<br />

Larsen, Instituttet for Vand,<br />

Jord og <strong>Miljø</strong>teknik, Aalborg<br />

Universitet, i Stads- og Havneingeniøren<br />

(4/2003). Overløbsbygværkerne<br />

aflaster vand til<br />

omgivelserne når det regner<br />

for meget. I de fleste ældre bydele<br />

løber regnvand og spildevand<br />

i de samme ledninger, og<br />

det vand der aflastes herfra<br />

består derfor tildels af urenset<br />

spildevand som udledes til<br />

vandløb, søer og fjorde. Den<br />

traditionelle opfattelse er at<br />

disse overløb på grund af<br />

regnvandet indeholder en meget<br />

fortyndet forurening. Som<br />

den nye forskning viser, er det<br />

i virkeligheden mere forurenet.<br />

Det skyldes at det fossende<br />

regnvand i rørene medtager<br />

de aflejringer og biofilm<br />

der er akkumuleret i tørvejr.<br />

Torben Larsen mener derfor at<br />

man også markant undervurderer<br />

den rensning man kan<br />

opnå ved at bruge regnvandsbassiner.<br />

Hjælp til at vurdere pesticider bedre<br />

Godkendelse af pesticider har hidtil bygget på formodninger<br />

om hvordan pesticidet opfører sig ud fra forudsætninger<br />

om jordbundsforhold, vinddrift og vandstrømme. Med<br />

den nye model Pestsurf bliver godkendelsen baseret på virkeligheden,<br />

nemlig to typiske vandløb og deres opland, et<br />

med moræneler og et med sand. Data fra de to områder<br />

kan så bruges til at forudsige pesticidernes skæbne i miljøet.<br />

Pestsurf er resultatet af forskning udført af DHI - Institut for<br />

Vand og <strong>Miljø</strong>, Danmarks Jordbrugsforskning og Danmarks<br />

<strong>Miljø</strong>undersøgelse der håber at metoden kan eksporteres.<br />

Gode lege kræver et helt landskab<br />

Barndommens stærke oplevelser<br />

under leg kan skabe glædelige<br />

minder vi husker hele<br />

livet, men det forudsætter<br />

mere end legeredskaber og legepladser.<br />

Der skal et helt<br />

landskab til eller det der ligner.<br />

Det fremgår af miljøpsykolog<br />

Fredrika Mårtenssons<br />

nye afhandling ’Landskapet i<br />

leken, et studie av utomhuslek<br />

på förskolegården’ fra Sveriges<br />

Foto: Anne Fischer Stausholm<br />

Lantbruksuniversitet. Hun har<br />

gennem sit studie set at omgivelserne<br />

inspirerer børnene i<br />

deres leg. Det fysiske miljø bliver<br />

legens rekvisit og scenografi.<br />

Der opstår lege hvor<br />

mange børn kan deltage samtidig<br />

og hvor bevægelse og<br />

sansning er vigtige kendetegn.<br />

På den måde bliver udemiljøet<br />

er et frirum til lege der kan<br />

give de stærke oplevelser.<br />

Skov og Landskab<br />

AMU-kurser<br />

inden for det grønne område<br />

Kurserne afholdes på Sjælland og i Jylland med mulighed for<br />

kursusgodtgørelse, kost og logi.<br />

Vi har kurser under emnerne:<br />

Træfældning med motorsav<br />

Træklatring og beskæring<br />

Tynding og beskæring i hegn og bynære skove<br />

Naturlegepladser<br />

Blokhusbyggeri<br />

Vandløbspleje<br />

Landskabspleje<br />

Publikumsfaciliteter<br />

Friluftsliv og naturbeskyttelse<br />

KURSUSKALENDER<br />

2005 UDKOMMER<br />

SNART !<br />

Vi udbyder stadig brugerbetalte kurser som:<br />

European Treeworker Certificering<br />

Nedskæring fra lift<br />

Pleje af mindre træer<br />

GPS opmåling, skov og landskab<br />

Kursusbeskrivelser, ansøgningsskemaer: www.SL.kvl.dk, tlf. 3528 1505.<br />

Flere oplysninger: AMU-kursuskoordinatoren, lsv@kvl.dk eller<br />

koordinatoren for brugerbetalte kurser, bho@kvl.dk, tlf. 3528 1904.<br />

Skov & Landskab er et selvstændigt center for forskning, undervisning,<br />

formidling og rådgivning vedr. skov, landskab og planlægning ved Den Kgl.<br />

Veterinær- og Landbohøjskole (KVL). Se vores hjemmeside på www.SL.kvl.dk<br />

FRA VIDEN TIL HANDLING<br />

Professionel, hurtig<br />

og nøjagtig græssåning<br />

Eliet combi græssåmaskine<br />

To-speed 4-gear frem og 2-bak giver optimal mulighed for den<br />

rette hastighed til den givne opgave. Såmaskinen trækkes på begge<br />

tromler, hvilket gør den til den eneste maskine på markedet,<br />

som også kan bruges på skråninger og ujævnt terræn.<br />

Græsboksen har en kapacitet på 86 l. og maskinen kan så fra 0 til<br />

100 g/m 2 . Maskinen kan også arbejde uden såkassen, hvis man<br />

ønsker et forberedende stykke jordarbejde.<br />

Rysteriverne dækker omgående græsfrøene med et lag jord, og<br />

den bageste rulle trykker jorden lige nok til at frøene bliver<br />

ordentligt indkapslet. Jorden bliver dog ikke pakket mere, end at<br />

frøene hurtigt optager regn og fugt.<br />

Nærmeste forhandler anvises på tlf. 89 14 14 89<br />

Hvidemøllevej 9-11 . 8900 Randers<br />

Tlf. 89 14 14 89 . Fax 89 14 14 90 . www.flextrading.dk . salg@flextrading.dk<br />

GRØNT MILJØ 5/2004 43<br />

A S


PUBLIKATIONER<br />

Kystlandskabet - Udpegning<br />

af Danmarks Nationale Interesseområder<br />

inden for Geologi,<br />

geomorfologi og kystdynamik.<br />

Skov- og Naturstyrelsen<br />

2004. 19 sider. Kun elektronik<br />

på www.sns.dk.<br />

Udpegning og beskrivelse af<br />

99 områder hvor kystlinien har<br />

national interesse for geologien.<br />

Det anføres at her bør<br />

myndighederne være særlig<br />

opmærksomme på de geologiske<br />

interesser i deres administration.<br />

Publikationen kan<br />

samtidig bruges som en publikumsguide.<br />

Pesticidstop på offentlige<br />

arealer - En økonomisk vurdering<br />

af udvalgte områder. Institut<br />

for <strong>Miljø</strong>vurdering 2004.<br />

67 sider. www.imv.dk.<br />

Analysen viser at det offentlige<br />

pesticidstop ud fra en økonomisk<br />

betragtning har været<br />

økonomisk ineffektiv i bestræbelserne<br />

på at beskytte grundvandet<br />

og forarmning af naturen.<br />

Det skyldes at reduktionsomkostningerne<br />

på de analyserede<br />

offentlige arealer er<br />

væsentligt højere end reduktionsomkostninger<br />

ved alternativt<br />

at nedbringe pesticidanvendelsen<br />

i landbruget.<br />

44<br />

Erfaringer med granitbelægninger.<br />

Fugerapport nr. 2<br />

med eksempelsamling. Fugegruppen<br />

for brolægning 2004.<br />

31 sider. Ses på www.vd.dk.<br />

Den anden rapport fra ‘fugegruppen’<br />

af 11 folk fra større<br />

kommuner, Vejdirektoratet,<br />

rådgivende ingeniørfirmaer<br />

m.v. som samler praktiske erfaringer<br />

med brolægning, især<br />

forskellige fugetyper. Gruppen<br />

følger en række befæstelser<br />

og opstiller generelle anbefalinger.<br />

Rapporten refereres i et<br />

senere nummer af bladet.<br />

Den sidste guldalder. Danmark<br />

i 1950’erne. Af Lisbet<br />

Balslev Jørgensen. Arkitektens<br />

Forlag 2004. 126 sider. 375 kr.<br />

Posthum personlig beretning<br />

om det kreative opbrud i arkitektur<br />

og design som opstod i<br />

50’erne og med fascinerende<br />

eksempler inden for både parcelhuse<br />

og boligbyggeri. Og<br />

hvor udemiljøet spiller en stor<br />

rolle som det kan ses på forsiden<br />

med et kig ud fra et Arne<br />

Jacobsen-hus fra 1956.<br />

Betonrør-standarder. DS/EN<br />

1916. Betonrør og formstykker,<br />

uarmerede, armerede og<br />

med stålfibre. Danske Standard<br />

2003. 90 sider. 535 kr. DS/<br />

EN 1917. Betonnedgangs- og<br />

inspektionsbrønde, uarmerede,<br />

armerede og med stålfibre.<br />

Danske Standard 2003.<br />

74 sider. 483 kr. DS 2420. Betonrør<br />

og -brønde - supplement<br />

til DS/EN 1916 og DS/EN<br />

1017. Danske Standard 2003. 8<br />

sider. 152 kr. www.ds.dk eller<br />

tlf. 3996 6101.<br />

Nye europæiske standarder<br />

om afløbsrør og nedgangsbrønde<br />

der er trådt i kraft fra<br />

nytår. Afløser delvist betonvarestandarden<br />

DS400 med overgangsordning<br />

frem til 23.11.<br />

Kongenshus Mindepark.<br />

Premio Internazionale Carlo<br />

Scarpa per il Giardino, Quindicesima.<br />

Fondazione Benetton<br />

Studi Ricerche, 2004. Primært<br />

på italiensk. 92 sider.<br />

Beskrivelse i tekst og billeder<br />

af Kongenshus Mindepark i<br />

anledning af den pris som blev<br />

tildelt området af den italienske<br />

fond den 23. marts i år.<br />

Meget udførligt og oplysende<br />

kort- og billedmateriale.<br />

Anvendelse af Vandrammedirektivet<br />

for danske vandløb.<br />

Danmarks <strong>Miljø</strong>undersøgelser<br />

2004. Faglig rapport. nr.<br />

499. Ses på www2.dmu.dk.<br />

Anbefalinger for anvendelse<br />

af EU’s vandrammedirektiv der<br />

skal sikre at vandløbene lever<br />

op til god økologisk tilstand<br />

senest år 2015. Vandløbene<br />

skal klassificeres i en af fem<br />

kvalitetsklasser på baggrund<br />

af afvigelsen fra den upåvirkede<br />

tilstand kaldet referencetilstand<br />

- som kun ganske få<br />

strækninger opfylder. Der peges<br />

på principper for ‘lempede<br />

kriterier’.<br />

Leg og læring ude. Af Karen<br />

Attwell og Benny Schytte. By<br />

og Byg - Statens Byggeforskningsinstitut<br />

2004. 54 sider.<br />

125 kr. Ses på<br />

www.byogbyg.dk.<br />

Demonstrationsprojekt om<br />

hvordan ældre, utidssvarende<br />

og nedslidte skoleudearealer<br />

kan udvikles til inspirende<br />

udemiljøer til leg og læring<br />

gennem en proces hvor alle relevante<br />

aktører bidrager på et<br />

formuleret, pædagogisk<br />

grundlag. Projektet tegnes<br />

som en succes til trods for enkelte<br />

problemer som f.eks. den<br />

begrænsede inddragelse af<br />

specielt eleverne.<br />

Handlingsplan for biologisk<br />

mangfoldighed og naturbeskyttelse<br />

2004-2009. <strong>Miljø</strong>ministeriet<br />

2004. 77 sider. Ses<br />

på www.skovognatur.dk.<br />

Regeringens forslag til den<br />

fremtidige indsats for naturen<br />

og biodiversiteten. Målet er at<br />

standse tabet af biodiversitet<br />

senest i 2010. Vægten er særlig<br />

lagt på områder og aktiviteter<br />

hvor Danmark er forpligtet<br />

til at gøre en indsats efter<br />

internationale aftaler. Kort referat<br />

i folderen ‘Kursen lagt<br />

for Danmarks natur’.<br />

Diffus jordforurening. Fire<br />

rapporter om henholdsvis<br />

kortlægning i byområder, kulturlag,<br />

trafik og industri. <strong>Miljø</strong>styrelsen<br />

2004. Ses på<br />

www.mst.dk.<br />

Beskrivelse af kortlægningsmetoder<br />

om testmålinger. Diffus<br />

jordforurening er meget<br />

spredt forurening i de øverste<br />

jordlag og er som regel spredt<br />

via luften fra trafikårer og industri.<br />

NeighbourWoods. Af Lodewijk<br />

Wiegersma og Ib Asger<br />

Olsen. KVL 2004. På engelsk.<br />

77 sider. ISBN 87-989302-8-1.<br />

Indkredsning af væsentlige<br />

faktorer ved planlægning af<br />

byskove. Der beskrives metoder<br />

og definitioner hvorefter<br />

forfatterne beskriver og analyserer<br />

tre byskove Vestskoven<br />

(København) Amsterdamse<br />

Bos (Amsterdam) og Amelisweerd<br />

(Utrecht).<br />

GRØNT MILJØ 5/2004


Om plantenavnenes oprindelse<br />

God indføring, også for fagmanden trods meget kendt stof<br />

Plantenavne har altid givet<br />

anledning til forundring og<br />

forbavselse. Man kan måske<br />

nemt forstå danske navne som<br />

solsikke, alpeviol og kortlæbe.<br />

Langt sværere kan det være at<br />

lære og forstå botaniske navne<br />

som Kolkwitzia, Forsythia<br />

og Rosa banksiae. En hjælp<br />

kan man få med Ulla Dietls<br />

nye bog ‘Hvor kommer planterne<br />

fra - og hvem fandt<br />

dem?’, der er en glimrende<br />

indføring i plantenavnenes oprindelse.<br />

Læseren føres gennem historier<br />

om ekspeditioner til<br />

fjerne lande og om de personer<br />

som indsamlede planterne.<br />

Det er spændende fortalt. Vi<br />

kan på godt 100 sider følge i<br />

sporene på den græske historiker<br />

Herodot, den italienske<br />

handelsmand Marco Polo, søfarerne<br />

Columbus og Magellan,<br />

danskerne Jens Munk og<br />

Vitus Bering, svenskerne Linné<br />

og Dahl, franskmændene Bougainville<br />

og Adanson. Bogen<br />

fortæller også levende om<br />

dronning Victoria, Karen Bli-<br />

Af Ole Fournais, DCJ-Beder Gartnerskole<br />

xen og kartoffeltyskere - og<br />

mange andre.<br />

Gennem hele bogen mærker<br />

man tydeligt forfatterens<br />

‘begejstring for planter og al<br />

deres væsen’ som hun selv<br />

nævner i forordet. Denne begejstring<br />

er måske grunden til<br />

at bogen gengiver de spændende<br />

historier. Læseren sidder<br />

dog ofte tilbage med flere<br />

uafsluttede emner, som f.eks.<br />

hvad der sker med denne og<br />

hin plante senere? Hvordan er<br />

den blevet en helt almindelig<br />

del af vores hverdag?<br />

Denne anke skal ses i sammenhæng<br />

med det forhold at<br />

fremstillingen - hvad der kan<br />

være fornuftigt nok - stort set<br />

er kronologisk. Men det medfører<br />

også at forfatteren springer<br />

fra land til land, fra opdagelsesrejser<br />

til fjerne lande til<br />

helt lokale danske forhold.<br />

Man mister let overblikket.<br />

Bogens anden del rummer<br />

et ca. 65 sider langt og yderst<br />

informerende leksikalsk afsnit<br />

om en lang række danske og<br />

botaniske plantenavnes oprin-<br />

delse - med ultrakorte beskrivelser.<br />

Netop her mærker man<br />

bogens begrænsning, idet der<br />

naturligvis ikke i en sådan bog<br />

er plads til udtømmende forklaringer<br />

eller beskrivelser.<br />

Bogen henvender sig tydeligt<br />

til en læser med begrænset<br />

kendskab til plantenavne<br />

og deres historie. For den veluddannede<br />

fagmand er en del<br />

af dette stof allerede kendt.<br />

Alligevel er bogen også meget<br />

læseværdig for fagmanden,<br />

især fordi de enkelte plantehistorier<br />

anbringes i en større<br />

og velbeskrevet sammenhæng.<br />

En alvorlig anke har jeg dog:<br />

De gode og velvalgte illustrationer<br />

kunne give langt større<br />

udbytte hvis de havde været<br />

bare lidt større. Flere fotos i<br />

den alfabetiske liste er nærmest<br />

gnattede eller direkte<br />

utydelige. Det burde forlaget<br />

have fanget undervejs!<br />

Ulla Dietl: Hvor kommer planterne<br />

fra - og hvem fandt dem? Høst &<br />

Søn 2004. 212 sider. ISBN 87-14-<br />

29860-0.<br />

MFH 2500<br />

<strong>Miljø</strong>venlig<br />

Støjsvag<br />

4-hjulsstyring<br />

3 i 1 maskine<br />

Mulighed for<br />

udstyr til oliefjerning<br />

120 hk. Iveco Cammon Rail<br />

motor (euro 3)<br />

Kan på 2 min. laves om til<br />

komplet vandbeholder<br />

eller til ukrudtsfjerner<br />

Større sugeevne og mindre<br />

brændstof forbrug<br />

Kampagne:<br />

Spar netop nu<br />

40.000 kr.<br />

48 hk. (2,2 liter)<br />

Kubota motor (EURO 2)<br />

Galvaniseret chassis<br />

Kabine med lav ind stigning<br />

Totalhøjde (2 m)<br />

Løftearme ophængt bag<br />

foraksel, følger bedre<br />

terrænet<br />

Individuelt baghjulsophæng<br />

og affjedring med<br />

stabilisator (patenteret)<br />

KT50<br />

Udslip<br />

fint støv er<br />

nedsat 95%<br />

takket været<br />

Koandasystemet<br />

Hegns- og rabatklippere<br />

Nye modeller til<br />

professionel brug<br />

Har fremskudt arm til<br />

bagmontering<br />

Hurtig på- og afmontering<br />

samt god sigt<br />

Vi kommer gerne og<br />

laver en demonstration<br />

DK 7400 Herning<br />

Tlf. 99 28 29 30<br />

Fax 99 28 29 38<br />

Århus-afd. tlf. 8610 9108<br />

mail@helmstmt.com.<br />

www.helmsmt.com<br />

GRØNT MILJØ 5/2004 45


46<br />

KURSER & KONFERENCER<br />

AUGUST 2004<br />

Svampeangreb på træer. Århus<br />

30/8. 1800/2400 kr. SL.<br />

SEPTEMBER 2004<br />

Danske Parkdage. Fåborg 2-4/9.<br />

2400/3000 kr. SL, SK.<br />

Svampeangreb på træer og buske.<br />

Frederiksberg 2/9. 2400/3000<br />

kr. SL.<br />

Vandløbsøkologi. Silkeborg 6-7/9.<br />

5375 kr. FVC.<br />

Prøvningsmetoder, jord og grus.<br />

Roskilde 7-9/9. 9895 kr. VEU.<br />

Valg af bytræer. Hørsholm 8/9.<br />

2400/3000 kr. SL.<br />

Praktisk grødeskæring for åmænd.<br />

Silkeborg 8-9/9. 4625 kr.<br />

FVC.<br />

Ekskursion til bytræsplantninger.<br />

København 9/9. 900/1200 kr.<br />

SL.<br />

Lederkursus for anlægsgartnere.<br />

9-10/9. DAG. Kun for medl.<br />

Spildevandsafledning i det åbne<br />

land. Silkeborg 13-14/9. 5375 kr.<br />

FVC.<br />

Lokalplankvalitet og bykvalitet.<br />

Svendborg 13-15/9. 4875/6500 kr.<br />

DB.<br />

Nye klatreteknikker. Nødebo 13-<br />

17/9. 6300 kr. SL.<br />

Pometet, Landbohøjskolens<br />

frugttræsamling. Fyraftensbesøg.<br />

Tåstrup 14/9 kl. 17. HHS. For medl.<br />

International Green Roof Congress.<br />

Stuttgart 14-15/9. International<br />

Green Roof Association.<br />

www.greenroofworld.com.<br />

Landskabsplanter. 14/9. 1800/<br />

2400 kr. SL.<br />

Grundlæggende projektledelse.<br />

Århus 20-21/9. 6450 kr. BC og Teknologisk<br />

Institut.<br />

Syn og skøn. Århus 21/9. 4800 kr.<br />

BC og Teknologisk Institut.<br />

Praktisk ukrudtsbekæmpelse<br />

uden pesticider. Silkeborg 21-22/<br />

9. 4625 kr. FVC.<br />

Skt. Petersborg - Ruslands grønne<br />

vindue. Studietur 22-26/9. SL.<br />

Løvskov, skovgræsning og god<br />

jagt i hedeplantage. St. Hjøllund<br />

Plantage 22/9. SL. DMU.<br />

<br />

Grøn driftsstyring. 23/9. DAG.<br />

Annonce s. 42.<br />

Temadag om vandløb for adm.<br />

medarbejdere. Silkeborg 23/9.<br />

1475 kr. FVC.<br />

Grøn driftsstyring. Odense 23/9.<br />

1485 kr. DAG. Annonce s. 22.<br />

Svampeangreb på træer. Hørsholm<br />

25/9. 1800/2400 kr. SL.<br />

Lederuddannelse for ledere ved<br />

kirker og kirkegårde. Modul 1:<br />

Lederrollen. Vissenbjerg 27-29/9.<br />

9.900 kr. FDK.<br />

Videregående åmandskursus.<br />

Silkeborg 29-30/9. 4625 kr. FVC.<br />

Bestillerfunktionen, grundkursus.<br />

Nyborg 30/9. 7350 kr. VEU.<br />

Udveksling med engelske planlæggere.<br />

September. DB.<br />

Det 54. danske Byplanmøde. København<br />

30/9-1.10. DB.<br />

OKTOBER 2004<br />

Sprængning. Eldrupgård, Djursland<br />

4-8/10. 8000 kr. SL.<br />

Træ i udemiljø. Tåstrup 6/10.<br />

3400 kr. BC og Teknologisk Institut.<br />

Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse.<br />

Nødebo 6-8/10<br />

(modul 1) og Århus (modul 2) 3-4/<br />

11. 4500 kr. SL. Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg.<br />

Træskulptur. Nødebo 18-22/10.<br />

5200 kr. SL.<br />

Temadag om overenskomst. 19/<br />

10. DAG. Kun for medl.<br />

Vejen og landskabet. Odense 19-<br />

21/10. 9850 kr. VEU.<br />

Vejbelysning. København 19-21/<br />

10. 8.000/7. 500 kr. LS.<br />

Formanden 2004 - Park og vej.<br />

Silkeborg 20-21/10. 3675 kr. FVC.<br />

Hovedstadens grønne kiler. København<br />

20/10. DB, DN, FR.<br />

Åmandstræf. Silkeborg 25/10 og<br />

Sjælland 24/10. 1125 kr. FVC.<br />

Temadag om organisation og<br />

personale. 26/10. DAG. Kun for<br />

medl.<br />

Entrepriseret AB 92. Vejle 26-27/<br />

10. 7350 kr. VEU.<br />

Nedskæring fra lift. Nødebo 29/<br />

10. 1500 kr. SL.<br />

Danmarks Have - Bevar mig vel!<br />

København 29/10.1650/1950 kr.<br />

DL.<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

K A L E N D E R<br />

<br />

<br />

Fornyelse af parcelhusområder<br />

fra 60’erne og 70’erne. Okt. DB.<br />

Bytræseminar. Næstved, okt.<br />

2000/2600 kr. SL. DTF.<br />

Lederkursus for greenkeepere.<br />

Oktober. DAG.<br />

NOVEMBER 2004<br />

Vejafvanding. Nyborg 3/11. 7350<br />

kr. VEU.<br />

Detailprojektering af strækninger<br />

og pladser i byer. Odense 3/<br />

11. 8850 kr. VEU.<br />

Danske Anlægsgartneres Fagdag.<br />

4/11. DAG. Annonce s. 42.<br />

Terrænpleje. Kalø 9-11/11. 3700<br />

kr. VS.<br />

Udførsel af ledningsanlæg i veje.<br />

Skanderborg 10-11/11. 7350 kr.<br />

VEU.<br />

Den administrative vandløbsmedarbejder.<br />

Silkeborg 10-11/11.<br />

3350 kr. FVC.<br />

Grønne områders indflydelse på<br />

sundhed og helbred. Fyn 18/11.<br />

2400/3000 kr. SL.<br />

Planlægning, politik og ledelse.<br />

Odense 24-25/11. DB.<br />

Temadag om forurenet jord for<br />

den administrative medarbejder.<br />

Silkeborg 25/11. 1475 kr. FVC.<br />

Partnerskab om byomdannelse.<br />

København, nov. SL.<br />

Landbrugsbygninger & landskab.<br />

Århus, nov. 1800/2400 kr. SL,<br />

AA.<br />

DECEMBER<br />

Planlægning med elektroniske<br />

redskaber. Århus 1-2/12. DB.<br />

VINTER 2005<br />

Kontraktstyring af vejdrifts- og<br />

vejvedligeholdelse. Vejle 15-16/1<br />

‘05. 7395 kr. VEU.<br />

Træbeskæring. Januar 05. DAG.<br />

Indebeplantning. Vinter 05. BIB .<br />

Grøn kloak. Vinter 05. DGK.<br />

Intro-kursus. Frederiksberg 3-4/3<br />

05. DAG. Kun for medl.<br />

Grøn kursus for varmemestre.<br />

Marts 05. DAG.<br />

Græskursus. Maj 05. DAG.<br />

UDSTILLINGER<br />

GAFAKöln. Köln 5-7/9 2004. Internationale<br />

Garterfachmesse.<br />

www.koelnmesse.de.<br />

info@koelnmesse.de.<br />

GaLaBau 2004. Nürnberg 15-18/9<br />

2004. International Trade Fair for<br />

Urban Green and Open Spaces.<br />

NürnbergMesse.<br />

www.galabau.info-web.de.<br />

Park & Landskab. Slagelse, 31/8-<br />

2/9 2005. Arr.: Skov & Landskab,<br />

Danske Anlægsgartnere, Dansk<br />

Planteskoleejerforening, Maskinleverandørerne.<br />

Tlf. 7588 2211.<br />

AA Arkitektskolen i Aarhus. www.a-aarhus.dk. T 8936 0000.<br />

BC Byggecentrum. www.bygnet.dk. T 7012 0600.<br />

BIB Brancheforening for Indendørs Beplant.firm. www.bib-info.dk T 3386 0860.<br />

DAG Danske Anlægsgartnere. www.danskeanleagsgartnere.dk. T 3386 0860<br />

DB Dansk Byplanlaboratorium. www.byplanlab.dk. T 3313 7281.<br />

DGK De Grønne Kloakentreprenører. www.dgkloak.dk. Tlf. 3386 0860.<br />

DL Danske Landskabsarkitekter. www.landskabsarkitekter.dk. T 3332 2354.<br />

DN Danmarks Naturfredningsforening. www.dn.dk. T 3917 4000.<br />

DTF Dansk Træplejeforening. www.dansk-traeplejeforening.dk.<br />

FDK Foreningen af Danske Kirkegårdsledere. Tlf. 4586 0684.<br />

FR Friluftsrådet. www.friluftsraadet.dk. T 3379 0079.<br />

FVC Ferskvandscentret. www.ferskvandscentret.dk. T 8921 2121.<br />

HHS Havebrugshistorisk Selskab. Rolighedsvej 23, 1958 Frederiksberg C.<br />

KVL Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. www.kvl.dk/kandidat.<br />

LS Lysteknisk Selskab. T 4717 1800. www.lysteknisk.dk<br />

SK Stads- og Kommunegart.for. www.stads-og kommunegartnerforeningen.dk.<br />

SL Skov & Landskab. www.SL.kvl.dk. krg@kvl.dk. T 3528 1710.<br />

VEU Vejsektorens Efteruddannelse (Vej-EU). www.vej-eu.dk T 4630 7168.<br />

VS Vildtforvaltningsskolen. www.vildtforvaltningsskolen.dk. T 8791 0600.<br />

GRØNT MILJØ 5/2004


Den traditionelle forhave og hæk afløses af kæmpecarport og parkeringplads<br />

med masser af betonbrosten. En af tidens tendenser som kan<br />

udtrykke boligejerens livsstil.<br />

Livsstilen udtrykkes i bolig og have<br />

Danskerne elsker deres boliger<br />

og har ikke før knyttet så meget<br />

identitet til hjemmet som<br />

nu. Og når de laver om og<br />

bygger ud, er det ikke kun for<br />

at skabe fysiske forbedringer,<br />

men også for at udtrykke deres<br />

personlighed. Det er én af<br />

pointerne i antologien ’Urban<br />

Lifescape’ skriver By- og Bygs<br />

nyhedsbrev FORSK15. Antologien<br />

er skrevet af forskere fra<br />

By og Byg i samarbejde med<br />

Institut for Arkitektur & Design<br />

på Aalborg Universitet.<br />

„Vi lever i en tid hvor faste<br />

kategorier som f.eks. klasse,<br />

lokalsamfund og familie er i<br />

opløsning. Dermed er det blevet<br />

stadig vigtigere at vise sin<br />

egen individuelle livsstil frem -<br />

og her er boligen et af de oplagte<br />

steder at markere sig,“<br />

skriver seniorforsker Kirsten<br />

Gram-Hanssen i sit bidrag der<br />

er baseret på en interviewundersøgelse<br />

i et parcelhuskvarter<br />

i Århus.<br />

Ph.d. Jesper Ole Jensen konkluderer<br />

efter sin forskning på<br />

By og Byg at det ikke nytter<br />

meget at appellere til moderne<br />

menneskers miljøbevidsthed<br />

hvis man vil have dem til<br />

at spare på vand og elektricitet.<br />

Forbruget handler nemlig<br />

lige så meget om nydelse,<br />

identitet, hygge og bekvemmelighed.<br />

Sparekampagner<br />

må derfor tilrettelægges som<br />

livsstilskampagner hvis de skal<br />

fange andre end dem i det<br />

‘grønne segment’.<br />

Claus Bech-Danielsen skriver<br />

at frihedsidealet er fundamentalt<br />

for det senmoderne menneske:<br />

„Livet i den moderne<br />

storby forbindes ofte med ’frihed’.<br />

Hos det inkarnerede bymenneske<br />

ligger friheden i<br />

den anonymitet som opstår<br />

når det enkelte individ forsvinder<br />

i storbyens hav, mens parcelhusejeren<br />

finder friheden<br />

gennem privatheden bag ligusterhækken.<br />

Gener fra afdøde ind i æbletræe<br />

I England får man måske snart lov til at få gener fra afdøde<br />

slægtninge splejset ind i æbletræer, skriver www.trae.dk .<br />

Det koster 224.000 kr. at få en sådan genetisk gravsten „Det<br />

er billigt for evigt liv,“ siger en af producenterne til avisen<br />

the Guardian. Idéen begyndte som et studieprojekt på Royal<br />

College of Arts, London. Det menneskelige DNA tages fra en<br />

celleprøve i personens mundhule, behandles kemisk så det<br />

passiviseres og sættes ind i celler fra et æbletræ. Derefter<br />

passes træet i laboratoriet indtil det er stort nok til at udplante.<br />

I princippet vil hver celle i det nye træ nu indeholde<br />

DNA fra den afdøde - uden at det dog forandrer træet. Den<br />

engelske regering tøver med tilladelsen, så træerne med de<br />

menneskelige gener kan endnu ikke sælges.<br />

..hvis du vil arbejde med landskab og<br />

anlæg, gartneri, natur og miljø, ..<br />

- med kompetence som giver resultater<br />

Jordbrugsteknolog<br />

..konstruktion og projektering, jord<br />

og planter, landskab og natur, plejeog<br />

driftsstyring, produktion, strategi,<br />

forvaltning, rådgivning, ledelse, teknologi,<br />

IT, omsætning, afsætning,<br />

økologi, bæredygtighed, analyse,<br />

formidling, koordination, resultater...<br />

Studiestart 30. august 2004<br />

DCJ, Beder Gartnerskole<br />

Damgårds Allé 5, 8330 Beder<br />

Yderligere information på<br />

8747 5700 eller www.dcj.dk<br />

GRØNT MILJØ 5/2004 47


I<br />

forbindelse med Frederiksbergs<br />

Haves 200 års jubilæum<br />

som romantisk haveanlæg<br />

har Slots- og Ejendomsstyrelsen<br />

i år stået for forskellige<br />

festligheder og projekter. Et af<br />

de markante indslag har været<br />

at genskabe et vandfald på<br />

Kildeøen som er en ø i kanalsystemet<br />

nordvest for slottet.<br />

Det er sket med Frederiksberg<br />

Sparekasses Fond som sponsor.<br />

Vandfaldet blev oprindeligt<br />

anlagt først i 1800-tallet. Ved<br />

udgravningen til havens slyngende<br />

kanaler blev der etableret<br />

en ca. 5 meter høj bakke<br />

på Kildeøen. Den var velegnet<br />

til et norsk naturmotiv med<br />

vandfald. Da der på bakketoppen<br />

ikke var naturligt tilløb,<br />

48<br />

Vandfald på Kildeøen<br />

Rekonstruktion af vandfald i Frederiksberg Have<br />

blev vandet pumpet op via en<br />

hestemølle der blev camoufleret<br />

som en stråtækt hytte.<br />

Vandfaldet var sammen<br />

med andre attraktioner, som<br />

f.eks. det kinesiske thehus, det<br />

græske tempel, kildegrotten<br />

og kæmpehøjen, overraskende<br />

elementer når besøgende<br />

bevægede sig rundt i den romantiske<br />

have.<br />

Af ukendte årsager, formentlig<br />

økonomi, ophørte<br />

funktionen af vandfaldet efter<br />

en kort årrække. Anlægget<br />

forfaldt og kvadersten, sandstensfliser<br />

og andet materiale<br />

blev ført bort til genbrug på<br />

nye byggepladser. Over de<br />

næste 150 år blev de tilbageværende<br />

sten dækket med<br />

Af landskabsarkitekt Henrik Jørgensen<br />

jord og vegetation, så der indtil<br />

år 2003 kun var sporadiske<br />

levn af den oprindelige haveattraktion.<br />

Københavns Bymuseum<br />

gennemførte udgravninger og<br />

registreringer på øen i efteråret<br />

2003. Det viste sig da at<br />

der heldigvis var en hel del tilbage<br />

af den oprindelige stenkonstruktion.<br />

De bedste granitkvadersten<br />

og en del af<br />

sandstensfliserne i bunden i<br />

vandløbet var ført bort, og der<br />

var ikke spor af hvælvingen<br />

bag vandfaldet eller af hestemøllen.<br />

Men ellers var alt stort<br />

set intakt.<br />

Tegnestuen fik til opgave at<br />

genskabe vandfaldet i samarbejde<br />

med Slots- og Ejendoms-<br />

styrelsen og Carl Bro AS. Der<br />

blev nedsat en referencegruppe<br />

af bl.a. historikere hvor<br />

man diskuterede og analyserede<br />

grundlag og fremgangsmåde.<br />

Målet var at genskabe<br />

anlægget så planægte og tro<br />

mod det oprindelige anlæg<br />

som muligt - uanset at man<br />

med de samme økonomiske<br />

midler i dag ville kunne skabe<br />

noget som var meget mere imponerende.<br />

I hvert fald set<br />

med vore dages øjne.<br />

Udgangspunkt for projekteringen<br />

var gamle malerier af<br />

vandfaldet, idet de oprindelige<br />

projekttegninger ikke har<br />

kunnet findes. Eneste undtagelse<br />

fra ønsket om nøjagtig<br />

rekonstruktion var forholdene<br />

Bymuseet udgraver og opmåler vandfaldet. Oprindelige gnanitvadersten. Det oprindelige udløb fra vandfaldet.<br />

Udløbet fra vandfaldet nyanlægges.<br />

Stenmurene funderes med stengabioner. Facaden til grotten udbygges.<br />

Pumpebrønde etableres ved kanalen.<br />

GRØNT MILJØ 5/2004


Vandfaldet set fra Kildegrotten.<br />

Akvarel af C. Lund, 1805. Udsnit.<br />

Anlægget er færdigt og vandet falder.<br />

vedrørende fundering og ikke<br />

mindst vandteknikken, hvor<br />

det var oplagt at benytte sig af<br />

moderne teknik.<br />

En stor besparelse i projektet<br />

kunne opnås ved blot at erstatte<br />

de bortførte sten eller<br />

med andre ord bygge oven på<br />

de fundne stenmure. De oprindelige<br />

bygmestre synes at være<br />

sluppet heldigt fra opbygningsarbejdet,<br />

selvom bund og<br />

bagfyld var mosejord - og jorden<br />

burde kun være blevet<br />

mere stabil efter 200 års henliggen.<br />

Alligevel vurderede vi<br />

at usikkerheden med hensyn<br />

til stabiliteten var for stor. Alle<br />

oprindelige sten måtte derfor<br />

fjernes så der kunne opbygges<br />

et solidt fundament og bagvæg<br />

for stenmurene.<br />

Anlægsgartner F.J. Poulsen<br />

havde et kompliceret arbejde<br />

med bl.a. at registrere, nummerere,<br />

nedtage, deponere og<br />

senere opbygge stenene i<br />

samme positioner som i det<br />

oprindelige anlæg. Det var fristende<br />

at genopbygge med en<br />

mere harmonisk stenplacering<br />

og udføre arbejdet efter moderne<br />

normer, men målet om<br />

at alt i videst muligt omfang<br />

skulle være som det gamle lå<br />

fast. Skjulte pumpebrønde ved<br />

kanalen erstattede den oprindelige<br />

brønd med hestemølle,<br />

en ny grotte opbyggedes som<br />

baggrund og udløbet fra<br />

vandfaldet suppleredes med<br />

nye ølandsfliser.<br />

Anlægsarbejdet tog kun ni<br />

uger. Slots- og Ejendomsstyrelsen<br />

kunne i juni holde en festlig<br />

indvielse hvor finansminister<br />

Thor Pedersen holdt indvielsestalen.<br />

❏<br />

GRØNT MILJØ 5/2004 49


S<br />

P<br />

OGrønne<br />

temaer i litterære genrer<br />

T<br />

Af Birgitte Subileau-Ivertsen<br />

KILDER<br />

Borum, Poul: Nu ved jeg. Digte.<br />

Gyldendal 1988.<br />

Richard Mortensen Maleri 1929-<br />

1993. Statens Museum for Kunst og<br />

Aarhus Kunstmuseum, 1994.<br />

Illustrationer. Naturen. In: Nu ved<br />

jeg. Naturen forfølger maleren<br />

(1934). In: Richard Mortensen Maleri<br />

1929-1993.<br />

50<br />

Kunstneriske koter<br />

Når kunstnere opmåler naturen med staffeli og pen<br />

Det kan være lidt af en udfordring<br />

at forstå hvad<br />

det er der sker når kunstnere<br />

går den grønne fagmand i bedene<br />

og forsøger at kortlægge<br />

naturen i alt andet end målfaste<br />

tegninger. Det gælder<br />

især når kunstnerne er maleren<br />

Richard Mortensen (1910-<br />

1993) og digteren Poul Borum<br />

(1934-1996).<br />

I Mortensens maleri Naturen<br />

forfølger maleren fra 1934 flyver<br />

nøgne menneskekroppe<br />

rundt som torsoer på en koboltblå<br />

himmel. I horisontens<br />

farveflimmer bliver himlen til<br />

grønne og brune nuancer. En<br />

vild natur og et barsk klima<br />

med forblæste graner og buske<br />

der er gået ud. Både liv og<br />

død.<br />

Midt i maleriet flygter maleren<br />

væk fra sit staffeli og hen<br />

mod et stråtækt bindingsværkshus<br />

hvor en kvindes silhuet<br />

modtager ham med<br />

fremstrakte arme. Denne kvinde<br />

glider nærmest i ét med<br />

huset. Hun mangler torsoernes<br />

voldsomme kønslige udtryk og<br />

symboliserer alt hvad der er<br />

trygt og uden fare.<br />

Men faren lurer i kraft af<br />

højdeforskellen mellem himmel<br />

og jord. Huset hælder<br />

nedad mod højre, samme retning<br />

som den flygtende kunstner<br />

løber. Samtidig driver torsoerne<br />

som skyer opad og<br />

mod højre. Midt mellem torsoerne<br />

og huset står et staffeli<br />

med lærred - uberørt af de<br />

kræfter der trækker opad og<br />

nedad mod højre.<br />

Kunstneren har åbenbart<br />

opgivet sit arbejde med at<br />

måle naturen. I hvert fald er<br />

lærredet uden motiv. Det er<br />

som om naturen har taget<br />

magten fra ham og forfølger<br />

ham. Eller anderledes sagt:<br />

Kunstnerens forestillinger om<br />

naturen, hans måde at fortolke<br />

naturen på har taget magten<br />

fra ham. Skyerne bliver til<br />

højtflyvende kønsbehårede<br />

torsoer, altså fantasibilleder<br />

der står i skærende kontrast til<br />

det trygge, men hengemte liv<br />

der leves i kunstnerens hjem.<br />

Naturen fremkalder tabuise-<br />

rede motiver og lærredet forbliver<br />

tomt.<br />

Mortensen antyder at kunstnerens<br />

forsøg på at lave en tro<br />

kopi af naturen mislykkes på<br />

grund af en stærkere længsel<br />

efter at fortolke naturen og<br />

finde symbolske betydninger i<br />

den. Samme problem står<br />

jeg’et over for i Poul Borums<br />

digt Naturen fra 1988.<br />

I digtet bestræber jeg’et sig<br />

på at finde mere end naturvidenskabelige,<br />

målbare sandheder.<br />

En afgrund betyder<br />

’fare for at falde ned’ og ikke<br />

blot ’højdeforskel’. Er højdeforskellen<br />

stor nok, kan faldet<br />

logisk nok medføre døden.<br />

Højdeforskellen forklarer derimod<br />

ikke det tab og den tomhed<br />

døden medfører. Det kan<br />

til gengæld digteren forsøge<br />

at gøre med sit eget målestoksforhold.<br />

Digtet - og maleriet - udtrykker<br />

en længsel efter at søge<br />

horisonter, altså et udvidet<br />

synsfelt og en dybere forståelse<br />

for det at være et skabende<br />

menneske i naturen. ❏<br />

GRØNT MILJØ 5/2004


Den gennemsnitlige gruppestørrelse er faldet en smule til 2½ personer.<br />

Flere går en tur i skoven<br />

Publikumstællinger fra 1977 og 1997 beretter<br />

også om uændret besøgstid på 2½ time<br />

Folk kommer mere og mere i<br />

skoven og hvert enkelt besøg<br />

varer lige så længe som før.<br />

Det viser ens udførte publikumstællinger<br />

i de samme<br />

skove i 1977 (Skov og Folk) og<br />

1997 (Friluftsliv ‘98).<br />

Antal besøgstimer pr. arealenhed<br />

er i gennemsnit steget<br />

5% fra 455 til 480. Antal skovbesøg<br />

pr. år. er i gennemsnit<br />

steget 55% fra 65.000 til<br />

101.000 pr. skov. For begge indikatorer<br />

dækker tallene over<br />

forskelle fra et fald på 100%<br />

til en stigning på over 400%.<br />

Fremgang ses generelt mest i<br />

de i forvejen meget velbesøgte<br />

nordsjællandske skove og i<br />

de sparsomt besøgte vestjyske<br />

plantager. Skove med faldende<br />

besøg ligger mere spredt.<br />

Spørgeskema-interview af<br />

bilende skovgæster i de samme<br />

skove viser næsten uændret<br />

besøgstid. I 70’erne måltes<br />

gennemsnitsbesøget 2½<br />

minut længere. Gruppestørrelsen<br />

er samtidig gået ned fra<br />

2,8 til 2,5 personer. Den gennemsnitlige<br />

transporttid til<br />

skoven er faldet fra 34 til 29<br />

minutter og den gennemsnitlige<br />

transportafstand fra 25,3<br />

til 25,0 km. I alle tilfælde med<br />

store udsving. Besøgsvarigheden<br />

stiger i mange nordsjæl-<br />

landske skove og falder i flere<br />

vestjyske plantager. Ellers er<br />

det svært at se entydige geografiske<br />

mønstre.<br />

Det er i alt 301 skove med i<br />

alt 160.000 ha der er grundlag<br />

for undersøgelsen, men af statistiske<br />

grunde er skovbesøgene<br />

kun baseret på 276 af skovene<br />

og interview-undersøgelsen<br />

på 160 skove.<br />

Metodisk er der en forskel<br />

fra 70’erne hvor man kun målte<br />

skovbesøg til 90’erne hvor<br />

man også målte besøg i andre<br />

naturområder. Derfor kan<br />

man i 90’er-undersøgelsen have<br />

talt folk med som skovgæster<br />

selv om de mest var kommet<br />

for et nærliggende naturområdes<br />

skyld. Resultaterne af<br />

interviewene skal også vurderes<br />

ud fra at de kun er foretaget<br />

med folk der er kommet i<br />

bil. For resultaternes troværdighed<br />

taler omvendt at de<br />

ligner resultaterne fra projekt<br />

‘Friluftsliv ´95’ der er baseret<br />

på spørgeskema-interview i<br />

1976/77 og 1993/94. sh<br />

KILDER<br />

Jensen, Frankt Søndergaard (2004):<br />

Flere besøg i 1990’erne end i 1970’erne.<br />

Park og Landskab videnblade<br />

3.11-44. Skov & Landskab.<br />

Jensen, Frankt Søndergaard (2004):<br />

Skovbesøgenes karakter i 1990’erne<br />

og i 1970’erne. Park og Landskab<br />

videnblade 3.11-45. Skov & Landskab.<br />

GRØNT MILJØ 5/2004 51


Tjørn i fire nye sorter<br />

I produktion og klar til efterårssalg<br />

Af konsulent Mette Christensen, DEG Green Team<br />

Fire nye Dafo ® sorter af tjørn,<br />

der blev præsenteret på Plantefagmessen<br />

4. august, er i<br />

produktion og klar til salg den<br />

kommende efterårssæson.<br />

Klonkildeudvalget iværksatte<br />

i 1993 afprøvning og forsøg<br />

med rødtjørn for at finde den<br />

sundeste og mest blomsterrige<br />

klon med god mørkerød farve.<br />

Afprøvningerne blev etableret<br />

i samarbejde med Frugt- og<br />

Prydtræklubben samt Allétræklubben.<br />

Det er producenter i<br />

disse klubber der har de udvalgte<br />

kloner i produktion.<br />

Kloner samlet fra 12 danske<br />

producenter blev udplantet på<br />

Danmarks Jordbrugsforskning<br />

i Årslev. Efter registrering af<br />

materialet og en dommerbedømmelse<br />

udvalgte Klonkildeudvalget<br />

i 1997 en klon der<br />

skulle prøveformeres. Denne<br />

Crataegus monogyna ’Munin’ Dafo ®<br />

Blomsterne er enkle, hvide til tider med rosa skær. Blomsterne<br />

sidder på kortskud med 15-20 blomster i hver halvskærm. Træet<br />

er opret og opnår en højde på 12 meter med en ret smal krone,<br />

og udbredte oprette sidegrene. Årsskuddene kan være delvis<br />

hængende. Træet bærer røde frugter fra oktober.<br />

52<br />

klon blev desuden testet og<br />

fundet fri for virus.<br />

Sideløbende med dette<br />

klonforsøg blev der gennemført<br />

registrering i anlæg, haver,<br />

parker og andre plantninger.<br />

De viste at der var ret<br />

store forskelle på de plantede<br />

tjørn, både i trivsel, sundhed<br />

og blomsterfarve. På denne<br />

baggrund blev der udvalgt<br />

yderligere tre kloner af tjørn,<br />

således at der i alt er fire nye<br />

kloner af tjørn som alle er testede<br />

og registrerede som Dafo<br />

® -planter.<br />

Alle fire sorter kan anvendes<br />

som prydtræ i haver, anlæg,<br />

parker og gader over hele landet.<br />

Blomstringen sker sidst i<br />

maj eller begyndelsen af juni<br />

og varer ca. to uger. Træerne<br />

produceres som halvstammede<br />

træer samt allétræer. ❏<br />

Crataegus laevigata ’Paul’s<br />

Scarlet Hamlet’ Dafo ®<br />

Blomsterne er tætte, fyldte og<br />

sterile med mørkerøde kronblade<br />

på oversiden. Bagsiden<br />

af kronbladene er lyserøde til<br />

hvidlige. Derfor kan blomsterne<br />

ved nærsyn virke lidt brogede.<br />

Blomsterne er samlet i<br />

skærmlignende stande med<br />

10-15 blomster i standen. Det<br />

bliver et lille træ 4-6 meter<br />

høj, med delvis vaseformet<br />

krone og opret hovedstamme.<br />

Crataegus laevigata<br />

’Hugin’ Dafo ®<br />

Opret træ med tæt forgrenet<br />

krone der bliver oval/rund og<br />

cirka 6-8 meter højt. Grenene<br />

er stive og oprette og udbredte.<br />

Træet synes meget stabilt<br />

og robust. Blomsterne er tætfyldte,<br />

rent hvide og kraftigt<br />

duftende. Blomsterne er samlet<br />

på kortskud i halvskærme<br />

med 15-20 blomster på hver.<br />

Sorten er utrolig blomsterrig,<br />

planten bliver helt hvid og iøjnefaldende<br />

smuk.<br />

Crataegus laevigata<br />

’Mutabilis Ravnholt’ Dafo ®<br />

Denne tjørn har som helhed<br />

lyserøde blomster. Oversiden<br />

af kronbladene er lyserøde,<br />

bagsiden hvidlig rosa og center<br />

kronblade små, næsten<br />

hvide. Blomsterne er samlet i<br />

tætte, ret store halvskærme,<br />

normalt på 10 – 20 blomster.<br />

De enkelte blomster er tæt<br />

fyldte, idet alle støvdragerne<br />

er omdannet til kronblade.<br />

Denne klon er udvalgt blandt<br />

flere kloner i samlinger som<br />

den sundeste og mest blomsterrige.<br />

Også dette træ bliver<br />

et lille træ på 4- 6 m med opret<br />

stamme og kegleformet<br />

krone med tæt forgrening.<br />

GRØNT MILJØ 5/2004


PLANTER I MILJØET<br />

Ib Asger Olsen (1999)<br />

356,25 kr. inkl. moms<br />

A4-format, 200 sider.<br />

Definitioner, erfaringer,<br />

synspunkter og eksempler<br />

på anvendelse af<br />

planter i forbindelse med<br />

planlægning, udformning<br />

og forvaltning af grønne<br />

områder.<br />

NORMER FOR<br />

ANLÆGS-<br />

GARTNERARBEJDE<br />

Landsforeningen Danske<br />

Anlægsgartnermestre<br />

(1992, 2. oplag 1994)<br />

70 kr. inkl. moms<br />

A4-format, 28 sider.<br />

Opsamling og supplering<br />

af faglige standarder for<br />

den anlægsgartneriske<br />

udførelse.<br />

VÆRDISÆTNING<br />

AF TRÆER<br />

Thomas Randrup, Lars<br />

Poulsen, Søren Holgersen<br />

(2003).<br />

131,25 kr. inkl. moms.<br />

A5-format, 32 sider.<br />

Metode til at værdisætte<br />

træer i syn & skøn m.v.<br />

METODER TIL<br />

LANDSKABSANALYSE<br />

Per Stahlschmidt (2001)<br />

281,25 kr. inkl. moms<br />

A4-format, 112 sider.<br />

Principper til og eksempler<br />

på anvendelse af<br />

landskabsanalyser til<br />

kortlægning af stedets<br />

ressourcer og potentiale.<br />

PLEJE AF GRØNNE<br />

OMRÅDER<br />

Kim Tang (2000)<br />

172,50 kr. inkl. moms<br />

A4-format, 64 sider.<br />

CD-rom: 625 kr. inkl.<br />

moms.<br />

Manual til aftaler og tilbud<br />

hvor der er brug for<br />

at beskrive en drift- opgave<br />

kort.<br />

LOKAL HÅNDTERING<br />

AF REGNVAND<br />

Kim Tang (2001)<br />

35 kr. inkl. moms<br />

A4-format, 16 sider.<br />

Kortfattet gennemgang<br />

til inspiration når vandafledningen<br />

skal klares i<br />

de grønne arealer.<br />

BEFÆSTELSER<br />

Søren Holgersen<br />

og Torben Dam (2002)<br />

493,75 kr. inkl. moms<br />

A4-format, 383 sider.<br />

Lære- og håndbog i projektering,<br />

udførelse og<br />

drift af de mindre befæstelser,<br />

traper og tørmure<br />

i grønne om- råder<br />

og boligområder.<br />

DE BYGGEDE GRØNT<br />

Jens Ove Rasmussen<br />

(1987)<br />

118,75 kr. inkl. moms<br />

Bogformat, 253 sider.<br />

Træk af anlægsgartneriets<br />

historie, især med<br />

fokus på fagets identitet,<br />

personer, uddannelser og<br />

organisering, men også<br />

havekunstens hi- storie<br />

og fagteknik .<br />

PLANT & PLEJ<br />

Plantgruppen (1975)<br />

25 kr. inkl. moms<br />

A4-format, 16 sider.<br />

Paradigma for planteproduktion,<br />

distribution,<br />

jordbehandling, plantning<br />

og kulturpleje. Sta -dig<br />

gangbar trods 25 år.<br />

FORLAGET GRØNT MILJØ<br />

FAG<br />

BØGER<br />

BESTILLING<br />

www.danskeanlaegsgartnere.dk<br />

Tlf. 3386 0860. ms@dag.dk<br />

Prisen inkluderer eksp. & forsendelse<br />

15% rabat til medlemmer af Danske Anlægsgartnere,<br />

studerende, boghandlere og ved køb af min. 50 stk.<br />

PLAN FOR<br />

MILJØLEDELSE<br />

Danske Anlægsgartnere<br />

(1999)<br />

312,50 kr. inkl. moms<br />

A4-ringbind, 48 sider<br />

CD-rom, 150 kr. inkl. moms<br />

Hjælp til at virksomheden<br />

kan få kontrol over miljøforhold,<br />

herunder arbejdsmiljøet.<br />

DET GRØNNE TAG<br />

Angela Beck Møller<br />

(2003)<br />

68,75 kr. inkl. moms<br />

15x15 cm, 62 sider.<br />

Principper, teknik og begrundelser<br />

bag såvel ekstensive<br />

grønne tage som<br />

egentlige taghaver.<br />

PLAN FOR KVALITET<br />

Danske Anlægsgartnere<br />

(2003)<br />

437,50 kr. incl. moms<br />

A4, 78 sider + CD-rom<br />

Vejledning i kvalitetsstyring<br />

- om hvordan anlægsgartnervirksomheden<br />

kan geare og beskrive<br />

sin organisation og<br />

hvilke tekniske krav man<br />

kan stille til arbejdet.<br />

TELEFON HAVE<br />

& LANDSKAB 2004<br />

Gratis. A5-format, 244 s.<br />

Kontakt til landskabsarkitekter,<br />

stadsgartnere,<br />

anlægsgartnere, brolæggere,<br />

kirkegårdsledere,<br />

planteskoler, træplejere,<br />

organisationer, m.v.<br />

GRØNT MILJØ 5/2004 53


Nærkontakten mellem mellem<br />

by og bygning må<br />

revurderes, og der må udvikles<br />

en moderne bygningskultur<br />

hvor de nederste tre meter udformes<br />

som god nærkontaktsarkitektur.<br />

Nok er bygninger<br />

og byer blevet stadig større,<br />

men mennesker er stadig små,<br />

langsomme og på udkig efter<br />

gode sanseoplevelser.<br />

Det konkluderer arkitekt Jan<br />

Gehl, Lotte Johansen Kaefer<br />

og Solvejg Reigstad i ‘Arkitekten’<br />

9/2004 hvor de opsummerer<br />

de seneste års byrumsforskning.<br />

Arkitekterne er tilknyttet<br />

Center for Byrumsforskning<br />

ved Kunstakademiets Arkitektskole.<br />

Jan Gehl har studeret livet<br />

mellem byens huse i årtier.<br />

Hans klassiker ‘Livet mellem<br />

husene’ om forbindelsen mellem<br />

de fysiske forhold og de<br />

sociale muligheder udkom første<br />

gang i 1971, men dens<br />

budskaber er stadig gyldige og<br />

som årene er gået er budskaberne<br />

blevet bedre og bedre<br />

videnskabeligt begrundet.<br />

Den vigtige kant<br />

Kanten i byens gader og rum<br />

og overgangszonen mellem<br />

bygning og byrum er det fysiske<br />

og psykologisk naturlige<br />

sted for bylivet, siger arkitekterne.<br />

Hvad enten man går,<br />

sidder, kigger, snakker, handler<br />

eller ser på vinduer eller ud<br />

af dem. Derfor er facader mod<br />

gade og fortov vigtige når<br />

man vil skabe gode byrum.<br />

Især er stueetagernes facader<br />

vigtige fordi vores syn fra naturens<br />

side er rettet ligeud og<br />

til siden. Ikke meget ned og<br />

slet ikke op.<br />

Moderne arkitektur er imidlertid<br />

præget af store, lukkede,<br />

selvoptagne og detaljefattige<br />

byggerier der gør alt for<br />

at jage bylivet på flugt. De<br />

passer til at blive oplevet med<br />

langt større fart end de 5 km/t<br />

som man går med. Moderne<br />

byarkitektur er typisk 60 km/tarkitektur<br />

der passer til at blive<br />

oplevet fra en bil - også selv<br />

hvor fodgængere dominerer<br />

og selv om alle byer har mål<br />

om at byen skal være levende,<br />

tryg og miljøvenlig.<br />

Facadestudier<br />

Som led i studierne er der defineret<br />

fem kategorier af facader.<br />

Den bedste, A, defineres<br />

af små bygningsenheder med<br />

54<br />

Små enheder, mange døre, stor transparens i stueetager giver gode sanseoplevelser.<br />

Nærkontakt med husene<br />

For mange af byens huse er alt for lukkede og selvoptagne<br />

mange døre (15-20 pr. 100 m)<br />

og stor variation af funktioner.<br />

Der er ingen blændede eller<br />

passive enheder, facaderelieffet<br />

er karakterfuldt og mest<br />

lodret, og der er gode detaljer<br />

og materialer. Den dårligste, E,<br />

er alt det modsatte, mens kategorierne<br />

B, C, og D fordeler<br />

sig ind i mellem.<br />

Sammenhængen mellem<br />

byliv og stuetager blev i 2003<br />

undersøgt i 100 meter lange<br />

stræk i københavnske handelsgader.<br />

Inden for hvert stræk er<br />

der valgt to 10 meters udsnit<br />

hvor facadekategorien var<br />

henholdsvis A og E. Antallet af<br />

standsninger og andre aktiviteter<br />

viste sig at være syv gange<br />

større foran de A-facaderne.<br />

Hertil kom et tilskud til det<br />

samlede aktivitetsniveau fordi<br />

forgængerne gik langsommere<br />

forbi.<br />

Supermarkeder der i dag dominerer<br />

handelsgaderne med<br />

deres tilklisterede vinduer og<br />

lukkede facader er studeret<br />

særskilt. Supermarkederne har<br />

funktionelle grunde, bl.a. hyldeplads<br />

og generende sol, til<br />

at lukke facaderne af. Der er<br />

dog forskel på hvordan supermarkederne<br />

behandler deres<br />

facader. På Jagtvej har Netto<br />

åbne glaspartier, mens Fakta<br />

har blændede vinduer med tilbudsplakater.<br />

Studierne viser<br />

at der er langt flere der kigger<br />

ind i Netto end folk der ser på<br />

Faktas tilbud.<br />

Facadeundersøgelserne i København<br />

er bekræftet af nogenlunde<br />

tilsvarende studier i<br />

Fakta og Netto på Jagtvej. Der kigges mere ind i den åbne Netto end på Faktas sote glas og tilbudsplakater.<br />

GRØNT MILJØ 5/2004


Madrid. På grundlag af resultaterne<br />

peges på at man gør<br />

bylivet mere interessant og<br />

spændende hvis der er døre<br />

for hver 7-9 meter og et glasareal<br />

på ca. 63% af facadelængden.<br />

Det er desuden et<br />

plus hvis der er facader og udspring<br />

som reelt forlænger facadelængden<br />

med 30%. Endelig<br />

tilrådes at facaden har en<br />

opholds- og aktivitetszone på<br />

0,7-2 meters bredde så folk der<br />

stopper ikke er i vejen.<br />

Stockholm og Oslo<br />

Facadekategorierne kan også<br />

bruges til at analysere hele bydele.<br />

Ved at indtegne de problematiske<br />

facader (D og E)<br />

kan man få et overblik over<br />

hvor der er brug for forbedringer.<br />

Det er gjort for Københavns<br />

og Stockholms indre by.<br />

Resultatet viser at København<br />

er meget bedre stillet<br />

end Stockholm hvis indre by<br />

var udsat for en omfattende<br />

sanering 1955-75. Stockholm<br />

er dog også et eksempel på at<br />

man har gjort noget ved det. I<br />

flere gader er der bygget nye<br />

4-6 meter dybe butiks- og boligblokke<br />

uden på de eksiste-<br />

STIKORD TIL BEDRE BYRUM<br />

rende parkeringsanlæg m.v.<br />

Det forlyder dog ikke hvordan<br />

husene er at bo i.<br />

Aker Brygge i Oslo er et<br />

sjældent eksempel på at nyt<br />

byggeri er attraktivt og velbesøgt.<br />

Det skyldes ikke kun den<br />

centrale, kystnære beliggenhed,<br />

men også at bebyggelsen<br />

er tæt, med en blanding af<br />

funktioner, omhyggeligt udformede<br />

byrum samt aktive og<br />

varierede stueetager mod de<br />

vigtigste byrum.<br />

Som en opsummering og<br />

anbefaling har Jan Gehl og<br />

hans kompagnoner opstillet<br />

en stikordliste som bygherrer,<br />

arkitekter m.fl. passende kan<br />

have for øje. Problemet er de<br />

store enheder og de magtfulde<br />

bygherrer der har en forkærlighed<br />

for byggerier der<br />

afviger fra omgivelserne og<br />

sammenhængen og ikke taler<br />

sammen med de mennesker<br />

der passerer. De kan også være<br />

forfriskende som undtagelser.<br />

Problemet er når de bliver<br />

til almindelig praksis. sh<br />

KILDE<br />

Gehl, Jan; Lotte Johansen Kaefer; Solvejg<br />

Reigstad (2004): Nærkontakt<br />

mellem huse. Arkitekten 9/04 s.6-21.<br />

Mange enheder - vertikal opdeling. Min. 10 enheder pr.<br />

100 m giver en interessant facade og et vertikalt facadeudtryk<br />

der forkorter opfattelsen af afstande.<br />

Rytme. Smalle enheder, mange døre og stor funktionsblanding<br />

giver en inciterende rytme i gadebilledet.<br />

Rummets skala. Gadens bredde i skala med omgivende bygninger<br />

f.eks. i forhold 2:1, 1:1 eller 1:2.<br />

Transparens. Visuel kontakt mellem ude og inde udvider gadens<br />

rum og oplevelsesmulighederne fra husene.<br />

Lys i mørket. Aftenbelysning fastholder transparensen.<br />

Aktive facader. Interessante vinduesudstillinger. Mange indgange.<br />

Indblik til stueetagens aktiviteter.<br />

Ubrudte facader. Ingen huller i facaderække. Holde facaden<br />

på linie med øvrige facader i gaden.<br />

Relief i facaden. Trappesten, siddekanter, stå-kanter, bænke,<br />

nicher og søjler beriger sanseindtrykket og støtter muligheder<br />

for ophold.<br />

Materialer og detaljer. Detaljerigdom. Kvalitetsmaterialer.<br />

Gode oplevelser for sanserne.<br />

Udveksling. Funktion og indhold der henvender sig til gaden.<br />

Dufte ud på gaden og varer ude på gaden.<br />

Funktion og indhold. Rig variation af funktioner for at<br />

skabe liv og oplevelse af tryghed på alle tider af døgnet.<br />

Kantzone. Detaljering af bygningens base. Udstillinger og inventar<br />

på gaden. ‘Bløde kanter’.<br />

Klima. Udnyt gode solforhold. Undgå vindproblemer.<br />

Belysning. God aften- og natbelysning - også i gaderummet.<br />

Trafikale forhold. Brede fortove med få afbrydelser og tilgængelighed<br />

for alle brugergrupper.<br />

HURTIGERE<br />

Hurtigt hægtesystem<br />

Store elementer<br />

Lav vægt<br />

70 m 2 /time<br />

GRÆSARMERING<br />

med mange fordele<br />

STÆRKERE BILLIGERE<br />

Sammenhægtes<br />

- i alle retninger<br />

Tåler over 100 T/m 2<br />

Testbevis<br />

Høj sikkerhedsgrad<br />

Økologiske fordele<br />

Lille arbejdsindsats<br />

64x33 cm<br />

Recycling produkt<br />

100% rensorteret<br />

Genanvendeligt<br />

materiale<br />

G9 UdventarApS, Jomfruløkken 10, 8900 Randers<br />

Tlf. 70 23 29 99. Fax 70 23 29 98. www.udventar.dk<br />

GRØNT MILJØ 5/2004 55


Etablering af naturlegepladser er et af de mere specielle aspekter i uddannelsen. Foto Jacques Hansen.<br />

Træer og natur - og folk der dur<br />

Skov- og landskabsfagtekniker er som fætter til anlægsgartneruddannelsen<br />

et godt input til et alsidigt grønt hold<br />

Af Søren Fløe Jensen, uddannelseschef i Skov & Landskab, Ib Skals, forretningsfører, SiD<br />

og Jens Poulsen , underdirektør i Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere<br />

Vi uddanner ikke ret mange<br />

skov- og landskabsfagteknikere<br />

i disse år. Der er ikke<br />

praktikpladser nok, og dem er<br />

uddannelsen afhængig af i vores<br />

ellers glimrende vekseluddannelsessystem<br />

mellem praktik<br />

og skole. Der er ellers tale<br />

om en god og tidssvarende<br />

grunduddannelse der er forankret<br />

i en stærk, faglig kultur<br />

og tiltrækker unge af en særlig<br />

støbning. De klarer sig<br />

godt, og der kan snart blive<br />

mangel på dem.<br />

Engang var uddannelsens<br />

sigte at uddanne skovarbejdere.<br />

I dag er det bredere. Det<br />

drejer sig om at give et tilbud<br />

til de som har lyst til udførende,<br />

udendørs arbejde, kan lide<br />

det grønne og måske føler sig<br />

tiltrukket af arbejdskulturen.<br />

De skal have et fundament for<br />

en livslang, erhvervskarriere<br />

som kan tage mange retninger.<br />

Fundamentet består i hovedsagen<br />

af tre ting:<br />

Solid, grundlæggende kunnen<br />

inden for fagområdet så<br />

man umiddelbart kan gå ud<br />

og producere værdi på en arbejdsplads<br />

Faglig stolthed og identitetsfølelse<br />

som giver selvsikkerhed<br />

og mod på at udvikle sig videre<br />

- inden for fagområdet<br />

eller på nye områder<br />

Grundlæggende arbejdskultur<br />

og færdigheder som kan<br />

56<br />

anvendes overalt i arbejdslivet<br />

på det tekniske, mellemmenneskelige<br />

eller personlige plan.<br />

Det er vigtigt at den faglige<br />

kerne er i orden. I disse fusionstider<br />

hvor stort er godt,<br />

skal fleksibiliteten ikke søges<br />

ved at slå uddannelser sammen<br />

til brede, intetsigende fag<br />

der kun beherskes mangelfuldt<br />

og ingen ved hvad man<br />

får. Det er langt bedre at vide<br />

hvor man står, og hvad man<br />

står for og så vise åbenhed til<br />

at bevæge sig videre derfra.<br />

Anerkendt varemærke<br />

Uddannelsen er en faglig uddannelse<br />

der varer ca. 3 år. Det<br />

første ca. ½ år er et grundforløb<br />

som i hovedsagen er fælles<br />

for jordbrugsfamilien, f.eks.<br />

også anlægsgartner og jordbrugsassistent.<br />

Grundforløbet<br />

foregår på erhvervsskoler over<br />

hele landet. Hovedforløbet<br />

foregår dels i virksomhedspraktik,<br />

dels på skole. Praktikken<br />

kan være en fast aftale<br />

med én virksomhed eller kombinationer<br />

af aftaler i flere<br />

virksomheder. Skoledelen<br />

foregår mest på Skov & Landskabs<br />

afdeling i Nødebo (Skovskolen)<br />

under KVL.<br />

Det er vores mål at skov- og<br />

landskabfagtekniker er et<br />

anerkendt ‘varemærke’ på arbejdsmarkedet<br />

hvor fællestrækkene<br />

er:<br />

Solidt grundlæggende kendskab<br />

og praktisk kunnen i omgangen<br />

med træer fra frø til<br />

forbrug, anlæg og pleje af<br />

plantninger og træbevoksninger,<br />

praktisk arealforvaltning,<br />

herunder drift og pleje af særlige<br />

biotoper, landskabselementer<br />

og fauna samt rekreative<br />

anlæg og naturformidling<br />

Selvopfattelse som faglig<br />

kompetent på sit område,<br />

åben for at lære nyt og bærer<br />

af en arbejdskultur der sætter<br />

en ære i at tage selvstændigt<br />

initiativ og ansvar, finde praktiske<br />

løsninger og levere pålideligt<br />

og godt arbejde<br />

Evne til at kommunikere<br />

klart, overskue og planlægge<br />

eget arbejde og indgå i samarbejde<br />

med andre.<br />

Det er et ambitiøst mål for<br />

en skov- og landskabsfagtekni-<br />

FORSLAG TIL<br />

ET BEDRE NAVN !<br />

Skov- og landskabsfagtekniker<br />

er ikke særligt mundret.<br />

Vi udlodder 6 flasker<br />

rødvin for at finde et bedre<br />

navn. Så har du et originalt<br />

forslag, som dækker den<br />

beskrevne profil bedre, hører<br />

vi også meget gerne fra<br />

dig. Kontakt Søren Fløe på<br />

SFL@KVL.dk inden 1. oktober<br />

og deltag.<br />

ker. Men vi er faktisk allerede i<br />

dag ret tæt på. At uddannelsen<br />

har noget nær danmarksrekord<br />

i praktikophold i udlandet,<br />

og at 7-8% af hver årgang<br />

starter som selvstændig kort<br />

efter uddannelsen vidner om<br />

en stærk og initiativrig kultur.<br />

Når vi kan levere et så godt<br />

produkt skyldes det kombinationen<br />

af tre ting:<br />

Søgningsmønstret, dvs. de<br />

mennesketyper som søger uddannelsen<br />

i kraft af dens og<br />

fagområdets miljø og image<br />

Prægningen af stil, forventninger<br />

og arbejdskultur i praktikvirksomhederne<br />

Undervisningsmiljøet og den<br />

pædagogiske tilgang i skoleundervisningen<br />

Med i brede sjak<br />

Skov- og landskabsfagteknikere<br />

kommer vidt omkring på<br />

jobmarkedet og er i reglen<br />

velanskrevne. Der er en selvfølgelig<br />

arbejdsmark i entreprenørvirksomheder<br />

og offentlige<br />

og private arealforvaltninger,<br />

som beskæftiger<br />

sig med skov- og naturarealer<br />

og grønne anlæg i landskabet.<br />

Men vi er sikre på at potentialet<br />

er større.<br />

Ligesom talrige skovbrugsvirksomheder<br />

har gode erfaringer<br />

med at tage andre<br />

håndværksuddannede m.fl.<br />

ind i staben og efteruddanne<br />

dem, så kan bredt arbejdende<br />

anlægsgartnerfirmaer uden<br />

tvivl også have fordel af at<br />

indlemme skov- og landskabsfagteknikere<br />

i sjakkene. Forskellighed<br />

gør stærk. Der er<br />

også oplagte muligheder i<br />

park- og vejdriftsopgaverne i<br />

de kommende, store kommuner,<br />

hvad enten de udførende<br />

opgaver kommer til at ligge i<br />

de kommunale forvaltninger<br />

eller bliver udliciteret.<br />

Der ligger uden tvivl også<br />

mange rigtig gode praktikmuligheder<br />

på disse områder, ikke<br />

mindst med de nye kombinationsmuligheder,<br />

hvor de<br />

enkelte praktikaftaler kan<br />

være af kortere varighed. Det<br />

giver gode muligheder for at<br />

specialiserede virksomheder<br />

kommer på banen og for utraditionelle<br />

praktikforløb.<br />

Kan du se muligheder i at<br />

være med i at udvikle uddannelsespraktikken<br />

og uddanne<br />

næste generation, så hører vi<br />

meget gerne fra dig. ❏<br />

GRØNT MILJØ 5/2004


Greenkeeping på kontrakt<br />

Birkemose Golfcenter får passet sine bane<br />

af en ekstern entreprenør<br />

På det nye Birkemose Golfcenter ved Kolding står den eksterne<br />

leverandør Hedelund A/S for al drift og udbygning,<br />

skriver Jacques Borggild i Greenkeeperen (1.04). Det er en<br />

nyhed inden for den danske golfverden hvor det ellers er<br />

reglen at golfbanens ejer, ofte klubben selv, selv har ansat<br />

personale til at drive banen. Greenkeeping på kontrakt er<br />

dog meget udbredt i udlandet, og uden for golfbanerne er<br />

udbud af grønt drift et velkendt dansk fænomen.<br />

Birkemose Golfcenter har en 18 hullers bane og en 9 hullers<br />

Pay & Play-bane foruden puttinggreen, indspilsgreens,<br />

drivingrange m.v. som normalt for et stort kommercielt golfcenter.<br />

Banen ligger i et kuperet terræn med udsigt til Kolding<br />

Fjord. Det grønne passes i sæsonen af 5½ medarbejdere<br />

ledet af chefgreenkeeper Henning Lund.<br />

Hedelund A/S er en anlægsgartnervirksomhed i Kolding<br />

der til Birkemose-opgaven har oprettet afdelingen Hedelund<br />

Golfdivision A/S. Direktør Henry Hedelund fremhæver<br />

at golfklubben kan spare på ordningen, bl.a. fordi hans<br />

firma har stordriftfordele med maskiner og hjælpematerialer<br />

som den enkelte klub ikke har.<br />

Jacques Borggild anbefalers bl.a. at aftalen bør være længere<br />

varende, gerne mindst fem år, for at begge parter kan<br />

få glæde af den. Det fremhæves videre at det er vigtigt at<br />

definere ydelser og pasningsgrad detaljeret samt beskrive<br />

hvordan man skal komme ud af en aftale hvis den ikke forløber<br />

efter forhåbningerne. sh<br />

GRØNT MILJØ 5/2004 57


58<br />

Anlægsgartner<br />

med formandsfunktion<br />

Ved Kolonien Filadelfias tekniske afdeling er en stilling som<br />

anlægsgartner med formandsfunktion ledig til besættelse<br />

snarest muligt.<br />

Teknisk afdeling består af ca. 30 medarbejdere, hvoraf de 8<br />

personer er ansat i gartneriet. Arbejdet består af servicering<br />

og vedligehold af udendørs arealer og områder, samt udlevering<br />

af blomster til afdelinger.<br />

Arbejdsopgaver:<br />

at koordinere den daglige drift med øvrige<br />

medarbejdere i afdelingen<br />

at bistå ved kirkelige handlinger<br />

at forestå indkøb til afdelingen<br />

at udføre diverse administrative opgaver<br />

at være daglig kontaktperson til afdelingerne<br />

at deltage i snerydning<br />

at planlægge og udføre anlægsopgaver<br />

Vi tilbyder:<br />

et spændende og afvekslende job<br />

gode arbejdsforhold med mulighed for efteruddannelse<br />

løn efter gældende overenskomst med de faglige<br />

organisationer<br />

Vi forventer:<br />

at du er uddannet anlægsgartner<br />

at du har nogle års ledelseserfaring<br />

at du kan bevare overblikket i pressede situationer<br />

at du har kendskab til økonomi<br />

at du er fleksibel og samarbejdsvillig<br />

at du kan deltage i vagtordning for snerydning i<br />

vinterperioden<br />

at du har kendskab til planlægning og udførelse<br />

af anlægsopgaver<br />

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til<br />

teknisk chef Johnny Frost Andersen, telefon 58 27 11 50.<br />

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 38.<br />

Ansøgning med relevante bilag sendes til Kolonien<br />

Filadelfia, Teknisk afdeling, Kirkevej 5, 4293 Dianalund senest<br />

den 9. september 2004 med morgenposten.<br />

Mrk. ansøgningen “Gartner”.<br />

Anlægsgartnerier / Planteskoler købes<br />

Ungt anlægsgartneri med store fremtidsambitioner ønsker at<br />

købe mindre (kr. 500.000 - 3 mio. i omsætning) anlægsgartnerier<br />

og planteskoler med detailsalg i Storkøbenhavn / Sjælland.<br />

Dine grunde til at sælge kan være alt fra<br />

- går på pension<br />

- andre fremtidsplaner<br />

- flytter til en anden landsdel /udlandet<br />

- har arvet en hel masse penge og gider ikke ‘det her’ mere<br />

til... sell now, make som money now.<br />

Ring til .... Hans Sørensen 22 83 29 20<br />

Fax til ...... Hans Sørensen 33 22 29 20<br />

Skriv til .... Anlægsgartner Hans Sørensen<br />

Skjalms Hvides Gade 15, 4. tv, 1728 København V<br />

Driftsleder til Park og Vej<br />

Gundsø Kommune søger en driftsleder pr.<br />

1. november 2005 til vores nye kontraktstyret<br />

virksomhed Park og Vej, som etableres efter en<br />

sammenlægning af kommunens nuværende<br />

Vej- og Gartnerafdeling.<br />

Som driftsleder skal du stå i spidsen for at skabe<br />

en ny samlet og konkurrencedygtig virksomhed,<br />

der samtidig har fokus på medarbejdernes udvikling<br />

og motivation. Vi ønsker, at resultaterne kan<br />

ses i ”marken”, hvor vi lægger vægt på udvikling<br />

og fornyelse af kommunens grønne områder.<br />

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås<br />

på kommunens hjemmeside www.gundsoe.dk.<br />

eller ved henvendelse til Teknisk Forvaltning på<br />

telefon 46 77 71 00. Ansøgningen skal være<br />

Gundsø Kommune i hænde senest<br />

mandag den 13. september 2004.<br />

Stevns Klint. Foto fra www.hovik.com<br />

Stevns Klint blev alligevel ikke fredet<br />

Naturklagenævnet har med<br />

fem stemmer mod fire afvist at<br />

frede Stevns Klint efter DanmarksNaturfredningsforenings<br />

forslag der skulle sikre<br />

en 26 km lang vandresti på<br />

toppen af hele klinten. Naturklagenævnet<br />

henviser til at de<br />

109 lodsejere frivilligt har indgået<br />

en aftale med Stevns<br />

Kommune om en sti som det<br />

meste af vejen følger klintekanten.<br />

Det mener naturfredningsforeningen<br />

ikke er nok.<br />

Dertil kommer at adgangen<br />

fortsat vil være afhængig af<br />

aftaler med ejerne og at nye<br />

graveområder i klinten heller<br />

ikke forbydes. „Derfor er det<br />

ubegribeligt at man for et nationalt<br />

og internationalt flagskib<br />

af natur som Stevns Klint<br />

ikke vil sikre naturværdierne<br />

og en permanent sammenhængende<br />

adgang for offentligheden<br />

gennem en fredning<br />

som man f.eks. har gjort det<br />

på Møns Klint,“ siger Michael<br />

Kruse, Danmarks Naturfredningsforening.<br />

GRØNT MILJØ 5/2004


16 - 28 hk benzin/diesel<br />

112 - 183 cm rotorklipper<br />

Tilbehørsmuligheder:<br />

Løvsuger/Sneslynge/<br />

Fejemaskine/Førerhus<br />

- så kan den bruges<br />

året rundt....<br />

Valget er enkelt.<br />

Skal klipperen front- eller<br />

midtmonteres?<br />

Du bestemmer selv, da<br />

Grasshopper er den eneste<br />

Z-turn på markedet der<br />

tilbyder begge dele.<br />

Anskaffelsespris - Driftsomkostninger - Effektivitet<br />

- Garanterer dig den laveste pris pr. m 2 slået græs. Prøv selv!<br />

Til<br />

professionelle<br />

Nyt eller<br />

brugt. Kontakt<br />

os eller din<br />

forhandler...<br />

-se mere på www.hafog.dk<br />

Lyngager 1-11 • 2605 Brøndby • Tlf.: 4396 6611 • Fax.: 43 26 66 26<br />

Mesterlodden 13 - 2820 Gentofte<br />

Tlf. 3968 0655 - fax 3968 1127<br />

www.svenbech.dk - svenbech@svenbech.dk<br />

Robert Smith<br />

Sørensen<br />

ANLÆGSGARTNERMESTER<br />

AUT. KLOAKMESTER<br />

Tlf. 48 18 33 18<br />

GRØNT MILJØ 5/2004 59


Afsender:<br />

PortoService ApS<br />

Hjulmagervej 13<br />

9490 Pandrup<br />

Ændring vedr. abonnement<br />

ring venligst 3386 0861<br />

60<br />

0504 jeppe reklame-vejen<br />

Returneres ved varig adresseændring<br />

New Holland GT/MC<br />

GT65 GT75 MC28 MC35<br />

New Holland Groundcare maskiner.<br />

New Holland MC Serie: Ny stil over græsslåningen. MC redskabsbærerne er det<br />

professionelle valg - der tilgodeser føreren, som er sikret nye standarder for komfort, overblik<br />

og brugervenlighed. Modelprogrammet MC28 på 28 hk og model MC35 på 35 hk, kombinerer<br />

en række egenskaber, som sikrer lave driftsomkostninger, stor driftssikkerhed og høj<br />

produktivitet. Forbedret konstruktion med 1,5 og 1,8 meter klippeborde giver en bedre<br />

klippekvalitet og en effektiv bortskaffelse af græsset. Fås med side- eller bagudkast, hvoraf<br />

den sidstnævnte er udstyret med de unikke Gator Mulcher rotorvinger.<br />

New Holland GT Serie: Det bedste valg. De dieseldrevne GT65 og GT75<br />

plæneklippertraktorer, der er konstrueret til krævende brugere, står øverst på listen når det<br />

gælder valg af plæneklippere til professionelle brugere, fordi de kombinerer fremragende<br />

ydelse, styrke og kvalitetsklipning med lave driftsomkostninger. Standardudstyret inkluderer<br />

en 2-trins hydrostatisk transmission som muliggør hurtige skift i hastighed og kørselsretning,<br />

integreret trækarm og kraftige bremser. GT75 er som standard udstyret med servostyring der<br />

gør det let at manøvrere rundt i haver og omkring træer.<br />

New Holland MC redskabsbærere og GT plæneklippertraktorer, fremragende og<br />

kvalificeret service, originale reservedele og individuelle finansieringsløsninger fra CNH<br />

Capital - fås kun hos din New Holland forhandler.<br />

Besøg vor hjemmeside: www.newholland.com/dk<br />

Your success – Our specialty<br />

NEW HOLLAND ER ET MÆRKE UNDER CNH.<br />

CNH: EN AF VERDENS FØRENDE PRODUCENTER AF TRAKTORER, MEJETÆRSKERE OG PRESSERE.<br />

B<br />

GRØNT MILJØ 5/2004

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!