Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong><br />
4 BROLÆGNING DER HOLDER TIL TUNG KØRSEL<br />
10 EN LILLE FARLIG BLODSUGER<br />
16 VILDOKSER OG VILDHESTE I VILDMOSEN<br />
24 MILJØCERTIFICERET TROPISK TRÆ<br />
28 TRÆER I DATABASEN<br />
30 FRISK MULD I DYBDEPLØJET LERJORD<br />
34 NYE STANDARDER FOR BETONRØR<br />
36 TRYG OG HJEMME I UDEMILJØET<br />
40 SKIMMELSVAMPE I FLIS KAN TRUE HELBREDET<br />
48 VANDFALD PÅ KILDEØEN<br />
52 TJØRN I FIRE NYE SORTER<br />
54 NÆRKONTAKT MED HUSENE<br />
GRØNT MILJØ 5/2004 1<br />
5<br />
2004 AUGUST
2<br />
<br />
Tal med os om ideelle rammer omkring virksomhed,<br />
ejendom eller institution.<br />
Anlægsopgaver<br />
Vedligeholdelse<br />
Brolægning<br />
Aut. Kloakering<br />
OK grøn anlæg a/s<br />
Nebsmøllevej 54, 4100 Ringsted<br />
Tlf. 57 53 75 09<br />
e-mail: kontor@ok-as.dk<br />
www.ok-as.dk<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
BIRKHOLM PLANTESKOLE<br />
FARREMOSEN<br />
3450 ALLERØD<br />
TLF. 48 17 31 26<br />
FAX 48 14 09 86<br />
E-mail: birk-holm@internet.dk<br />
leverandør af alle<br />
planteskoleartikler<br />
produktion af træer,<br />
buske og bunddækkeplanter<br />
i alle sorter<br />
og størrelser<br />
rekvirér vort katalog<br />
og aflæg besøg i<br />
planteskolen<br />
tilbud gives på alle<br />
leverancer<br />
A/S<br />
P. MALMOS<br />
ANLÆGS-<br />
GARTNER-<br />
MESTER<br />
Vi bygger og<br />
plejer grønt<br />
ude og inde<br />
Nu også<br />
etablering af<br />
grønne tage<br />
Hovedgaden 92, Ubby<br />
4490 Jerslev<br />
59 59 53 42<br />
Per: 40 55 53 42<br />
Fax: 59 59 59 44<br />
www.pmalmos.dk<br />
pmalmos@pmalmos.dk<br />
kontakt@skag.dk · www.skag.dk<br />
SKÆLSKØR: T 5816 4700 · F 5819 0081 · Teglværksvej 2B, Tystofte, 4230 Skælskør<br />
ØLSTYKKE: T 4717 4700 · F 4717 4353 · Frederikssundsvej 235, 3650 Ølstykke<br />
GRØNT MILJØ 5/2004
RUL DIN<br />
GRÆSPLÆNE UD<br />
ÅRET RUNDT<br />
SMÅ RULLER:<br />
40 x 250 x 1,5 cm<br />
= 1m 2 pr. rulle<br />
STORE RULLER:<br />
Bredde 50-81 cm.<br />
Længde op til 35 meter.<br />
Dansk<br />
Produceret<br />
1-24 m2 ....................................................... kr. 30,-<br />
25-99 m2 .................................................... kr. 25,-<br />
100-299 m2 ............................................. kr. 18,-<br />
300-999 m2 ............................................. kr. 15,-<br />
Over 1000 m2 ....................................... kr. 14,-<br />
Græstage, 1-39 m2 ......................... kr. 40,-<br />
Græstage, over 40 m2 Priser pr. m<br />
................. kr. 30,-<br />
2 excl. moms & transport:<br />
4100 Ringsted Tlf. 56 87 00 95<br />
www.leopolds-rullegraes.dk info@leopolds-rullegraes.dk<br />
KOMMENTAR<br />
HAVESOCIOLOGI<br />
De private haver er ikke nødvendige for husholdningens<br />
og økonomiens skyld og mange har næsten ikke tid til at<br />
være i haven. Alligevel er de meget populære. Haverne er<br />
en del af boligen, og danskerne elsker deres boliger og har<br />
ikke før knyttet så meget identitet til hjemmet som nu. I<br />
den nye antologi ’Urban Lifescape’ fra By og Byg kædes<br />
paradokset sammen med det moderne ideal om individualitet<br />
og frihed. I mangel af andre muligheder udtrykkes individualiteten<br />
gennem boligen, og friheden findes i privatheden<br />
bag ligusterhækken. Konklusionerne hviler bl.a. på<br />
spørgeundersøgelse blandt parcelhusejere. En anden spørgeundersøgelse<br />
blandt haveselskabets medlemmer har<br />
samme retning. Havens popularitet skyldes især at den er<br />
god som arena for drømmene om det gode liv og viser omverdenen<br />
hvad man anser for den bedste livsstil.<br />
Den sociologiske tilgang kan forklare den store spredning i<br />
haveudtryk man kan se: nussernes og øko-romantikernes<br />
trendy og frodige haver som dominerer livsstilsmagasinerne,<br />
ordensaktivisternes sammensatte præsentérbakker<br />
uden nogen helhed og slapperens standardhave som der<br />
nok er allerflest af. De kan hver for sig være smukke eller<br />
grimme afhængig af øjnene der ser, men de er alle en del<br />
af havekulturen.<br />
For tiden udtrykker mange sig ved at udstyre haven med<br />
gigantiske dobbeltcarporte, store parkeringspladser, masser<br />
af betonbelægning, plankeværker og skure som ofte<br />
helt dominerer grunden, mens beplantningen holdes godt<br />
nede så den endelig ikke skygger og planteaffaldet stilles<br />
ud i sække til afhentning for hvad skal ellers stille op med<br />
det? Hvilken livsstil og individualitet udtrykker det? En senmoderne<br />
ordensaktivist måske?<br />
Med den sociologiske tolkning kan man få det indtryk at<br />
haven er en konsekvens som man ikke kan så meget ved.<br />
Men så enkelt er det heldigvis ikke. En bestemt livsstil og<br />
individualitet kan udtrykkes på mere end én måde, og haven<br />
kan også være med til at ændre livsstilen og individualiteten.<br />
Det er derfor stadig muligt at tale om kvalitet, bare<br />
på forskellige præmisser. Det er der især set med fagfolks<br />
øjne afgørende grund til at fastholde.<br />
FORSIDEN<br />
Vandfaldet på Kildeøen i Frederiksberg Have. Oprindeligt<br />
er det fra først i 1800-tallet hvor vandfaldet blev etableret<br />
som led i et norsk motiv på en fem meter høj kunstig<br />
bakke i den romantiske have. Efter en relativ kort levetid<br />
har vandfaldet de sidste 150 år været dækket af jord og<br />
plante. Det er i foråret retableret i en så autentisk stil det<br />
har været muligt bortset fra at fundamentet er gjort stærkere,<br />
og at moderne motorpumper har erstattet den<br />
gamle hestemølle. Foto: Henrik Jørgensen.<br />
GRØNT MILJØ<br />
Sankt Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg C<br />
Tlf. 3386 0860. Fax 3386 0850. www.grontmiljo.dk<br />
Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). sh@dag.dk. Tlf. 3386 0867.<br />
Annoncer: Steen Lykke Madsen. steen@mestertidende.dk. Tlf. 7011 5957.<br />
Adr.: MesterTidende, Marielundvej 46 D, 2730 Herlev. Fax 4485 8924.<br />
Udgiver: Danske Anlægsgartnere via serviceselskabet Pro Verte ApS.<br />
Tryk: Schultz Grafisk A/S. Trykoplag: 5.200.<br />
Oplag: 1.7.02-30.6.03: 4.012 jf. Fagpressens Medie Kontrol.<br />
Abonnement: 225 kr. pr. år med moms. Udgives 7 gange pr. år.<br />
Medlem af Dansk Fagpresse. 22. årgang. ISSN 0108-4755.<br />
GRØNT MILJØ 5/2004 3
Brolægning der holder til tung kørsel<br />
Fugegruppen har efter nye besigtigelser udvidet sine anbefalinger<br />
Hvis man skal bruge brosten<br />
og andre fugede belægninger<br />
til biltrafik kan det<br />
godt lade sig gøre. Især hvis<br />
bærelag, fuger og afretningslag<br />
er af beton eller asfalt,<br />
men selv når de er af grus, går<br />
det an til en vis grænse. Betonfuger<br />
er desuden en driftmæssig<br />
fordel i forhold til fejning<br />
og ukrudt. Det gælder også<br />
andre faste fuger der dog íkke<br />
klarer så meget belastning.<br />
Det kan man generelt udlede<br />
af en anden rapport fra Fugegruppen<br />
for Brolægning.<br />
Det er en gruppe af ingeniører<br />
fra de store kommuner og rådgivende<br />
ingeniørfirmaer foruden<br />
en enkelt brolæggermester.<br />
Gruppen har siden 1997<br />
besigtiget nye og gamle belægninger<br />
med natursten i gader<br />
og på pladser i København,<br />
Århus, Odense og Ålborg.<br />
Hertil hører forsøgsbe-<br />
4<br />
lægningen i Pilestræde i København<br />
der består af en række<br />
forskellige løsninger i samme<br />
gade.<br />
Baggrunden for gruppens<br />
arbejde har været den stigende<br />
tunge trafik samtidig med<br />
at bygherrer har ønsket mere<br />
brolægning på kørearealer.<br />
Der har især været sigtet mod<br />
at finde fuge- og afretningsmaterialer<br />
der kan holde til<br />
store belastninger og effektiv<br />
renholdelse og i øvrigt er let at<br />
vedligeholde.<br />
Grus og beton<br />
Resultatet af arbejdet er bl.a.<br />
en anbefaling hvor man angiver<br />
hvilke opbygninger der<br />
kan bruges til hvilke trafikbelastninger.<br />
Anbefalingen er<br />
gengivet i skemaet nederst<br />
næste side.<br />
Hvis man arbejder med grus<br />
i både bærelag, afretningslag<br />
Krydset Lyngby Hovedgade/Toftebæksvej i Lyngby som blev anlagt i 1997<br />
med chaussébrosten sat i beton med betonfuge. Trafikbelastningen er<br />
ca. 7.000 biler med 10% lastbiler og hovedretningen er den drejende<br />
trafik. Belægningen er i god stand, dog med enkelte revner og sætninger.<br />
Under brostenene er der 200 mm bundsikringsgrus, 200 mm stabilt<br />
grus, 150 mm beton og 50 mm afretningslag i beton med en styrke på<br />
30 MPa. Betonfugen er udført med lind beton, blandingsforhold 1:2,2 (1<br />
del cement og 2,2 dele vasket grus 0/8 mm).<br />
og fuger bør chaussébrosten<br />
helst kun bruges hvis der er op<br />
til 2000 biler pr. døgn i gennemsnit,<br />
heraf 10% lastbiler.<br />
Der er dog eksempler på at<br />
det går godt med mere trafik.<br />
Derfor er der kryds i parantes<br />
for belastning med 5000 biler.<br />
Med brosten rent i grus kan<br />
man uden forbehold gå op til<br />
5000 biler.<br />
Skal befæstelsen tåle større<br />
belastning skal der være beton<br />
eller asfalt som både bærelag,<br />
afretningslag og fuge - ikke<br />
kun som én af delene. Der er<br />
mange eksempel på sådanne<br />
konstruktioner hvor overlaget<br />
af brosten eller andet mest har<br />
karakter af dekoration. Det er<br />
mest vanligt at bruge beton,<br />
men erfaringerne med asfalt<br />
er gode, og en bund af asfalt<br />
er hurtigere at udlægge end<br />
en bund af beton. Holdbarheden<br />
anføres som stor hvis el-<br />
lers arbejdet er udført godt. På<br />
forsøgsbelægningen i Pilestræde<br />
kan man dog se mange<br />
revner hvor der har været pause<br />
i sætningen.<br />
En kombination der ikke er<br />
med i skemaet er bærelag af<br />
beton eller asfalt og afretningslag<br />
og fuger i grus. Det<br />
bruges bl.a. på Strøget i København<br />
hvor overfladelaget<br />
er 80 mm tykke fliser i formater<br />
25 x 50 cm. Belægningen<br />
er 15 år gammel og befærdes<br />
ikke kun af gående, men også<br />
af last- og varebiler. Fordelen<br />
ved princippet er at fliserne let<br />
kan skiftes ud når de skades.<br />
Gennem de ‘ti bud’ beskriver<br />
Fugegruppen hvad der skal<br />
til for at sikre holdbare naturstensbelægninger<br />
hvor der er<br />
tung belastning, d.v.s. på gader,<br />
i overkørsler og lignende<br />
steder. Buddene er mest knyttet<br />
til brugen af beton.<br />
GRØNT MILJØ 5/2004
Set i forhold til den tilsvarende<br />
anbefaling i fugegruppens<br />
første rapport fra 2000 er<br />
anbefalingen udvidet med<br />
flere opbygninger. For gengangerne<br />
er oplysningerne<br />
dog praktisk talt de samme.<br />
Andre faste fuger<br />
Fuger af beton har - ud over at<br />
belægningens styrke øges -<br />
også den fordel at belægningen<br />
bliver lettere at feje og<br />
holde fri for ukrudt. Den fordel<br />
er der også med andre<br />
slags faste fuger. De består typisk<br />
af sand der er kittet sam-<br />
VALG AF BELÆGNINGSTYPER<br />
men af f.eks. voks eller epoxy.<br />
Disse fuger anbefaler Fugegruppen<br />
dog ikke til større belastninger<br />
end som til grusfuger.<br />
Måske på grund af usikker<br />
anlægsteknik har alternativerne<br />
ikke vist sig holdbare<br />
nok til biltrafikken. Et fugemateriale<br />
som Romex har ikke<br />
været testet længe nok.<br />
Asfaltfuger er velkendte i<br />
udlandet, men er sjældent set<br />
herhjemme. Et nu nedlagt forsøgsareal<br />
faldt dog meget<br />
gunstigt ud, så derfor anbefaler<br />
Fugegruppen uden tøven<br />
asfalt til fuger. På forsøgsarea-<br />
Odense Kommune har i 2002 udført en kørebanebelægning af klinker<br />
fuget med specialbetonen Densitop der har en trykstyrke på 110 MPa.<br />
Foto fra rapporten: Fugegruppen for Brolægning (2004).<br />
Jomfru Ane Gade i Ålborg med en belægning af savede brosten udført i<br />
2002 på en bund af 35-45 cm bundsikringsgrus, 15 cm stabilt grus 6<br />
cm drænasfalt og 5 cm beton som afretningslag. Der er ingen skader.<br />
Foto fra rapporten: Fugegruppen for Brolægning (2004).<br />
DE 10 BUD<br />
der skal opfyldes for at få holdbar brolægning ved<br />
TUNG BELASTNING<br />
1. Hvor befæstelsen er udsat<br />
for specielt stærkt kanaliseret<br />
og vridende trafikbelastning,<br />
opdeles overfladen i<br />
større felter der fastholdes<br />
af faststøbte kantbjælker eller<br />
tværbjælker eller kantsten<br />
som er væsentlig dybere<br />
end overfladelaget. Det<br />
er især vigtigt ved fliser.<br />
2. Belægninger udlagt i beton<br />
og/eller fuget med beton<br />
må ikke befærdes med<br />
kørende trafik de første 14<br />
dage efter belægningen er<br />
afsluttet. Perioden øges hvis<br />
temperaturen er væsentlig<br />
under +10°C.<br />
3. Belægninger der udlægges<br />
i beton eller fuges med<br />
betonmørtel må ikke udføres<br />
ved en temperatur lavere<br />
end +5°C hvor betonens<br />
hærdning standser.<br />
4. Belægninger med betonsættelag<br />
eller betonfuge<br />
afdækkes i 4-5 dage med<br />
f.eks. plastfolie for at undgå<br />
for hurtig udtørring eller udvaskning<br />
fra regn.<br />
5. Kanterne på savede brosten<br />
og især fliser skal være<br />
affasede/afrundede for at<br />
minimere afskalninger og<br />
for at udviske afvigelser mellem<br />
de enkelte sten/fliser.<br />
Brostenene og fliserne skal<br />
være ru på undersiden for at<br />
få bedre vedhæftning til underlaget.<br />
Det opnås ved<br />
stokhugning, eventuelt også<br />
ved jetbrænding. Af hensyn<br />
til friktionen skal overfladen<br />
jetbrændes eller stokhugges.<br />
Til stærkt trafikerede arealer<br />
anbefales stokhugning.<br />
6. Betonblandinger anvendes<br />
inden for 2 timer efter<br />
blandingen er afsluttet. Betonpladen<br />
og sættelag skal<br />
have en styrke på min. 25<br />
MPa. Betonfugerne skal<br />
være en betonblanding 1:2,2<br />
med 0/6 mm eller 0/8 mm<br />
skarpkantet vasket grus og<br />
have en lind konsistens. Flydecementmørtel<br />
gøres lind<br />
ved flydemiddel. Der må ikke<br />
tilsættes vand. Fugerne<br />
udgydes efter hver dagsproduktion.<br />
7. Betonunderlaget drænes<br />
fordi nogle af fugerne (også<br />
betonfuger) på sigt bliver<br />
stedvist løse. Det betyder at<br />
vand opsamles mellem sten<br />
og underlag. Det kan medvirke<br />
til frostskader og svigt i<br />
bæreevnen.<br />
8. Ved udførelse af betonfuger<br />
foretages tilbagehugning<br />
af den foregående<br />
dagsproduktion for at reducere<br />
støbeskel.<br />
9. Der udføres dilatationsfuger<br />
i belægningens betonunderlag<br />
i felter af ca. 6 x 6<br />
m for at styre de gennemgående<br />
revner og forhindre<br />
opskydninger af belægningen<br />
eller omkringliggende<br />
belægninger.<br />
10. Belægningselementer<br />
der ligger ved siden af hinanden<br />
skal have samme tykkelse<br />
(eller vidt forskellig<br />
tykkelse) for at bærelag og<br />
afretningslag får samme<br />
komprimering.<br />
Formuleringen er let justeret og<br />
forkortet i forhold til originalen.<br />
Biler / døgn1 X angiver at befæstelsen er egnet ved den pågældende trafik<br />
(X) angiver at den måske er egnet<br />
Overfladelag Bærelag Afretningslag Fuge<br />
, heraf 10% lastbiler<br />
0-2000 0-5000 0-9000 0-15000<br />
Velegnet til<br />
fejning<br />
Frihold for<br />
ukrudt<br />
A Chaussébrosten grus grus grus X (X)<br />
B Chaussébrosten asfalt/beton grus voks X X X<br />
C Chaussébrosten grus grus fast (fx epoxysand) X X X<br />
D Chaussébrosten beton trasskalk trasskalk (X)<br />
E Chaussébrosten asfalt/beton beton beton X X (X) X X<br />
F Chaussébrosten beton beton asfalt X X X X X<br />
G Brosten grus grus grus X X<br />
H Brosten beton/asfalt beton grus X X X (X) X X<br />
I Granitfliser (8-10 cm) beton/asfalt beton beton X X X<br />
J Granitfliser (18 cm) beton/drænasfalt beton specialbeton X X X (X) X X<br />
1) Årsdøgntrafik (ÅDT) = årstrafikken delt med 365.<br />
Efter Fugegruppen for Brolægning (2004).<br />
GRØNT MILJØ 5/2004 5
let var bærelag og afretninglag<br />
af beton. Fugeasfalten var<br />
blandet af 41 liter varm bitumen<br />
og 15 liter skærver (0/2<br />
og 2/5 mm).<br />
Belægningerne med fuger<br />
af trasskalk (specialkalkmørtel)<br />
er dømt ude. I forsøgsbelægningen<br />
i Pilestræde fra 1998<br />
begyndte trasskalkfugen at<br />
forvitre allerede efter et år. Nu<br />
er den helt forvitret og fungerer<br />
som en almindelig grusfuge.<br />
Det er gået bedre med<br />
trasskalk i Århus og Ålborg,<br />
men begge steder er materialet<br />
opgivet.<br />
Vedligeholdelse<br />
Nyt er et forslag til et vedligeholdelsesprogram.Grundtanken<br />
er at sætte vedligeholdelsen<br />
hurtigt ind, for går der<br />
først hul på belægningen breder<br />
skaden sig hurtigt.<br />
Ved eftersyn 2-3 gange årligt<br />
registreres skaderne, og<br />
der igangsættes hurtigt reparation<br />
eller forebyggende vedligeholdelse.<br />
Hvis der f.eks. efter<br />
2-3 år sker sætninger i en<br />
belægning af brosten sat i beton,<br />
anbefales det hurtigt at<br />
ophugge området, støbe nyt<br />
afretningslag, sætte chaussésten<br />
med betonfuger og sikre<br />
det mod trafikbelastning de<br />
første 14 dage.<br />
Grusfuger i chaussébrostens<br />
bør vedligeholdes 3-4 gange<br />
årligt afhængig af trafikbe-<br />
Billedtekst...<br />
6<br />
Kørebanebrosten på et tungt trafikeret areal i Nyhavn hvor epoxysandfugen ikke vurderes som holdbar nok.<br />
Fugen blev udlagt i en kold periode og har løse fuger mange steder. Der er anvendt grus som bærelag og<br />
afretningslag. Hvis der havede været brugt beton, ville fugen måske have været mere holdbar.<br />
lastningen. Når fugerne bliver<br />
magre (trukket 1 cm tilbage<br />
fra overfladen) bør belægningen<br />
efterfuges med leret<br />
skarpt grus. Renholdelse af belægningen<br />
med grusfuger bør<br />
desuden ske skånsomt samt<br />
uden sugemaskine.<br />
Nedbrydningen af betonfuger<br />
kan måles med ultralyd.<br />
Mørke streger i en betonfuge<br />
kan ligeledes indikere revner.<br />
Det er vigtigt at disse skader<br />
på belægningen hurtigt repareres<br />
ved at hugge fugen op<br />
og sætte stenene om. I Odense<br />
Kommune besigtiger det daglige<br />
rengøringshold belægningerne<br />
og melder skader til serviceholdet.<br />
Serviceholdet har<br />
Lyngby Hovedgade er en sivegade med en trafikbelastning på ca. 4.000 biler i døgnet med ca. 10% lastbiler.<br />
Belægningen er ca. 5 år gammel og i god stand. Under chaussébrostenene er der 300 mm bundsikring, 200<br />
mm stabilt grus og 50 mm afretningsgrus.<br />
fugegrus med på servicevognen<br />
så en opfugning kan udføres<br />
straks.<br />
Fugegruppen har også justeret<br />
sine vejledende prisniveauer.<br />
Billigst er næppe overraskende<br />
når både afretningslag<br />
og fuge er grus, nemlig 400 og<br />
425 kr./m 2 for henholdsvis<br />
chaussébrosten og kørebanebrosten.<br />
Anvendes beton som<br />
afretningslag og i fuge bliver<br />
det 650 og 575 kr./m 2 . Naturstensfliser<br />
sat i beton og Densitop-fuge<br />
er med 1100 kr./m 2<br />
dyrest. Priserne er inklusiv<br />
afretningslag og fugning, men<br />
uden de variable priser for bærelag<br />
og brosten. sh<br />
KILDE<br />
Fugegruppe for Brolægning (2004):<br />
Erfaringer med granitbelægninger.<br />
Fugerapport nr. 2. Kan hentes på<br />
www.vd.dk.<br />
Fugegruppe for Brolægning (2000):<br />
Erfaringer med granitbelægninger.<br />
Fugegruppen omfatter:<br />
Steen Kønigsfeldt, Københavns Kommune.<br />
Michael Rasmussen, Københavns<br />
Kommune. Kurt Fokdal, Kommune<br />
Teknik København Ulrik Petersen,<br />
Ålborg Kommune. Dorit Bjørn-<br />
Larsen, Odense Kommune. Jørgen<br />
Ellehave, Århus Kommune. Carl<br />
Dixen, Vejdirektoratet. Niels Gotlieb,<br />
Vejdirektoratet. Preben Grønlund<br />
Johansen, Andersen & Grønlund. Ejvind<br />
Møller, Cowi, Ålborg. Carl Hansen,<br />
Brolæggerlauget<br />
Fokdal, Gotlieb og Møller har dog<br />
ikke deltaget de sidste tre år. Alle er<br />
ingeniører undtagen Carl Hansen der<br />
er brolæggermester.<br />
GRØNT MILJØ 5/2004
Hundra<br />
Med over 300 års erfaring med ingeniørkunst kan Husqvarna tilbyde<br />
løsninger, som er førende på markedet, til pleje og pasning af skov,<br />
have og park. Med produkter, hvor professionel ydeevne og bruger-<br />
fokus kombineres optimalt, opnår du effektivitet, arbejdsglæde og<br />
resultater af højeste kvalitet.<br />
For yderligere information tlf. 45 877979, www.husqvarna.dk.<br />
GRØNT MILJØ 5/2004 7
8<br />
Enkelt og robust inventar<br />
AA Cykelstander (tv) designet<br />
af Arkitema K/S i et enkelt<br />
og diskret udtryk inspireret<br />
af cyklens eget formsprog<br />
og materialevalg.<br />
Sydney Cykelstander designet<br />
af Rie Dejbjerg. Cykelstanderen<br />
er produceret i et<br />
elliptisk aluminiumsprofil<br />
der styrer den retning cyklerne<br />
placeres i. Cyklerne<br />
lænes op af standeren og<br />
fortøjes, to pr. stander.<br />
RD Siddepullert (th) til et lille<br />
hvil designet af Rie Dejbjerg<br />
inspireret af fortøjningspullerter.<br />
Placeres enkelt- eller<br />
gruppevist, evt. som afgrænsning.<br />
Galvaniseret stålkrop,<br />
sæde af polycarbonat.<br />
Nyheder fra Veksø-Taulov I/S<br />
T 7921 2200. www.veksoe.com<br />
HF 1000 serien af Henrik Frederiksen<br />
indeholder bænk,<br />
plint og bord i et let, enkelt<br />
design med sæde og ryg af<br />
trælameller og bærende del i<br />
rustfrit stål. Regnen let løber<br />
af og blade, alger m.v. glider<br />
let af sædet.<br />
VL 2000 bænke, plint og<br />
bord designet af Vilhelm<br />
Lauritzen AS. Serien består<br />
af robuste og enkle siddeog<br />
ventemøbler med bærende<br />
vanger i glasblæst rustfrit<br />
stål, sokkel i galvaniseret stål<br />
og sæde og ryg i i planker.<br />
Serien Plus består af plint,<br />
affaldsspand, pullert, pullertlampe<br />
og parklampe designet<br />
af Årstiderne Arkitekter<br />
A/S. Idéen er at skabe en<br />
enkel, robust og funktionel<br />
serie af byrumsinventar.<br />
Ny gratis web-adgang til historisk kort<br />
Nu kan alle studere det ældste,<br />
videnskabelige og landsdækkende<br />
Danmarkskort. Det<br />
blev opmålt og fremstillet af<br />
Videnskabernes Selskab fra<br />
1763 til 1805. Bag initiativet<br />
står HisKIS (Historisk-Kartografisk<br />
InformationsSystem) der<br />
blev oprettet i 2001 som et<br />
forskerforum om historiske<br />
kort. Et af gruppens mål er at<br />
samle historiske kort og gøre<br />
dem tilgængelige. Foreløbig<br />
skal man dog have et GIS-program<br />
for at se dem, f.eks.<br />
MapInfo. Videnskabernes Selskabs<br />
kort var efter datidens<br />
standard ret præcis med detaljerede<br />
oplysninger om Danmark<br />
før landvindinger, landboreformer<br />
og teknologisk udvikling.<br />
De har stor betydning<br />
for historisk forskning, men<br />
også myndigheder bruger dem<br />
til planlægning af bl.a. kulturmiljøer.<br />
De historiske kort kan<br />
flettes med andre kort hvorved<br />
tendenser i udviklingen<br />
kan undersøges. Kortet findes<br />
på www.hiskis.net.<br />
45 m douglasgran<br />
flyttet med rod<br />
En 45 meter høj douglasgran<br />
er i ét stykke med roden ved<br />
siden af flyttet fra Silkeborg<br />
Vesterskov til Aquaparken ved<br />
Ferskvandscentret i Silkeborg.<br />
Her skal det tjene til oplysning<br />
om skovbrug og dyrkning af<br />
douglas og andre fremmede<br />
træarter. Roden er gravet ned<br />
og træet lagt ved siden af så<br />
det ser ud som om træet er<br />
fældet i parken. Der er dog taget<br />
et stykke af stammen som<br />
bruges til et udstillingshus<br />
hvor man kan lære noget om<br />
træartens vækst og egenskaber.<br />
Skovrider Niels Juhl<br />
Bundggaard fremhæver at<br />
nåletræerne, ikke mindst<br />
douglasgran, igennem lange<br />
tider har været rygraden i såvel<br />
de danske skove som i<br />
dansk skovbrugs økonomi og<br />
nok også vil være det i mange<br />
år endnu. Kilde: www.trae.dk.<br />
Nedfældet belysning i belægningen<br />
Lys nedfældet i belægninger<br />
er en nyere teknisk og æstetisk<br />
mulighed i udemiljøet. Det er<br />
det takket være lysdiodeteknikken<br />
og fiberoptiske lysledere<br />
der med meget små og<br />
energiøkonomiske lyskilder<br />
kan give ganske meget lys. Det<br />
er udnyttet meget i Frederiksbergs<br />
nye bymidte ved centeret<br />
og den nye metrostation. I<br />
Ny fairwayklipper<br />
fra John Deere<br />
John Deere har præsenteret<br />
nye cylinderklippere, model<br />
3235C til fairways o.lign. I forhold<br />
til den gamle model er<br />
der større trækkraft (48 hk),<br />
meget større tank (68 liter), en<br />
mere beskyttet og vedligeholdelsesvenlig<br />
hydraulik, mindre<br />
kabinestøj et mere praktisk<br />
kontrolpanel med bl.a. justerbare<br />
ratstamme. Som ekstraudstyr<br />
fås en Fairway Tender<br />
Conditioner der rejser græsset<br />
op umiddelbart inden klipning.<br />
Tlf.4357 0167.<br />
et ‘Kiss & Ride’-areal er der<br />
planforsænket 4400 lyspunkter<br />
i støbejernsplader. De er<br />
dannet af 15 mm akrylpropper<br />
monteret i pladen med møtrik<br />
og skive. De får strøm fra 8 stk.<br />
150 watt lysgivere via 46 km 1<br />
mm fiberoptiske lysledere. En<br />
cykelrute er markeret af nedfældede<br />
grønt lysende diodearmaturer<br />
på hver 1 watt.<br />
Øverst nedfældet<br />
grønt diode-armatur<br />
langs cykelsti.<br />
Til venstre planforsænkede<br />
lyspunkter i<br />
støbejernsplader.<br />
Målforholdet angives<br />
af chaussébrostenene<br />
og er omtrentligt ens<br />
for de to billeder.<br />
GRØNT MILJØ 5/2004
WWW.ECHO.DK<br />
HC-1500<br />
• Kompakt benzindrevet hækkeklipper med<br />
en lav vægt på kun 4,7kg.<br />
• Slidstærk gearkasse<br />
• Gennemtænkt design<br />
• Skærlængde på 58 cm<br />
før 2.716,-<br />
SPAR 320,-<br />
JUBILÆUMSPRIS<br />
NU 2.396,-<br />
3.436,-<br />
M ULTI GREB<br />
HCR-1500SI<br />
• Multifunktionsgreb med 5 positioner for optimal komfort<br />
• I-start der gør det let at starte hækkeklipperen<br />
• Kompakt benzindrevet hækkeklipper med en lav vægt<br />
på kun 5,1 kg<br />
• Slidstærk gearkasse<br />
• Skærlængde på 58 cm<br />
Alle priser er ekskl. moms<br />
- stor holdbarhed, solid kvalitet og<br />
gennemførte praktiske egenskaber<br />
Spar 20%<br />
brændstof<br />
I-start<br />
ECHO har udviklet et revolutionerende<br />
startsystem, der<br />
kræver 50% til 70% mindre<br />
kraft til at starte motoren i forhold<br />
til et normalt startsystem. En fjeder trækkes<br />
op under start og udløses automatisk så<br />
motoren straks springer i gang.<br />
før 3.320,-<br />
SPAR 480,-<br />
NU 2.840,-<br />
SRM-250SI<br />
• God allround buskrydder/trimmer med I-start og<br />
lavt støjniveau.<br />
• Nyt forbedret vibrationssystem for højere komfort.<br />
• Lav vægt med høj effekt.<br />
• Leveres med klinge og 2-strengs halvautomatisk<br />
trimmerhoved.<br />
• Hækkeklipperhoved kan leveres som ekstra<br />
udstyr.<br />
4.760,-<br />
SRM-4000SI<br />
• Kraftig mellemklasse maskine der kan klare de<br />
fleste opgaver hurtigt og effektivt.<br />
• I-start der gør det let at starte buskrydderen.<br />
• Lavt støjniveau med nyt udstødningssystem.<br />
• Nyt forbedret vibrationssystem for højere komfort.<br />
• SAIS elektronisk tændingsforstilling der sikrer let<br />
start, højere effekt og lavere brændstofforbrug.<br />
Indbygget elektronisk overbelastningssikring<br />
SAIS<br />
Elektronisk<br />
tændingsforstilling<br />
System der sikrer<br />
usædvanlig let og ubesværet start<br />
af motoren, hurtig acceleration og<br />
højere effekt. Op til 20% lavere<br />
brændstof forbrug.<br />
Importør: Ketner Outdoor A/S. ECHO forhandlere: 2500 Valby · Contan2 · <strong>Grønt</strong>torvet 45 · tlf. 36461225 · 2605 Brøndby · Willemoes-Petersen Sliberi & Maskinhandel · Brøndbytoften 10 · tlf. 36752881 · 2610 Rødovre · BMI A/S · Jyllingevej 135 · tlf. 36709945 · 2640<br />
Hedehusene · L.N. Service & Værktøj Aps · Stærkendevej 226 · tlf. 46138401 · 2800 Lyngby · Sorgenfri Autoværksted Aps · Lyngby Hovedgade 8A · tlf. 45871516 · 2950 Vedbæk · Vedbæk Cykel & Græsteam · Vedbæk Stationsvej 12 · tlf. 45891032 · 3390 Hundested ·<br />
Grøn Teknik · Værkstedsbakken 5 B · tlf. 47980706 · 3400 Hillerød · Jens Junker A/S · Vølundsvej 5 · 48267722 · 3490 Kvistgård · Helsingør Plæneklipper Service · Gurrevej 394 · tlf. 49138725 · 3730 Nexø · Torben Brandt Motor Service · Gadebyvej 1 · tlf. 56488445 ·<br />
3770 Allinge · Nordbornholms Cykelforretning · Pilegade 1 · tlf. 56480291 · 4100 Ringsted · Ringsted Have og Skovhus · Vibevej 42 · tlf. 57616921 · 4200 Slagelse · Werner Nielsen Maskinhandel · Smedegade 65 · tlf. 58534464 · 4241 Vemmelev · Service-Gården ·<br />
Stationsvej 101 · tlf. 58382217 · 4262 Sandved · Sandved Smede & Maskinværksted · Langgade tlf. 48 · 55456379 · 4293 Dianalund · Dianalund Motor · Ventemøllevej 51 · tlf. 58265856 · 4300 Holbæk · Holbæk Agro Center A/S · Frejasvej 2 · tlf. 59434522 · 4400<br />
Kalundborg · Lundgårds Maskinforretning Aps · Kåstrupvej 15 · tlf. 59507014 · 4440 Mørkøv · T.P. Motor Service · Skamstrupvej 79 · tlf. 59275932 · 4500 Nykøbing Sj · Nykøbing Sj. Kædesaveservice · Grundtvigsvej 45 · tlf. 59911634 · 4600 Køge · Erik Jensen Leasing<br />
Aps · Københavnsvej 245 · tlf. 56661988 · 4700 Næstved · AAP Maskiner Aps · Indre Vordingborgvej 11D · tlf. 55722900 · 4800 Nykøbing F · LF - Park & Skovservice Aps · Herningvej 5A · tlf. 54820037 · 4840 Nr. Alslev · BSM Teknik · Egensevej tlf. 32 · 54431066 ·<br />
4900 Nakskov · Nakskov Slibecentral · Maribovej 97 · tlf. 54925571 · 5450 Otterup · Bladstrup Smedie · Bladstrup Bygade 5 · tlf. 65955353 · 5592 Ejby · Poul E. Rasmussen Gremmeløkke Maskinforretning · Gremmeløkkevej 25 · tlf. 64461556 · 5600 Faaborg · Øster<br />
Hæsinge Smedie · Øster Hæsingevej 37 · tlf. 62641282 · 5600 Fåborg · Aastrup Smedie og Maskinforretning · Pouls Gyde 6 · tlf. 62616101 · 5620 Glamsbjerg · Højrup Auto & Maskiner Aps · Højrupvej 66 · tlf. 64731905 · 5642 Millinge · Svanninge Auto og Traktor A/S<br />
· Assensvej 247 · tlf. 62619239 · 5771 Stenstrup · Firmaet E. Jensen Landbrugsartikler · Assensvej 174 · tlf. 62263056 · 5771 Stenstrup · Rødme Motorservice · Rødmevej 44 · tlf. 62263440 · 6000 Kolding · Kolding Plæneklipper Service Aps · Vejlevej 357 E · tlf. 75568566<br />
· 6040 Egtved · Egtved Auto- og Traktorværksted Aps · Søndergade 69 · tlf. 75551333 · 6230 Røde Kro · KP Elektro · Østergade 60 · tlf. 74661380 · 6230 Røde Kro · Kaj Homilius Auto- Traktor - & Smedeværksted · Brystrupvej 16 · tlf. 74669532 · 6261 Bredebro · Boi<br />
Davidsen Maskinforretning Aps · Brede Bygade 48 · tlf. 74711338 · 6270 Tønder · Texas Have & Parkcenter Tønder · Midtengvej 2A, Toft · tlf. 73721616 · 6310 Broager · Carsten`s Maskinværksted · Nejsvej 18 · tlf. 74449494 · 6372 Bylderup-Bov · Petersens Smede &<br />
Maskinforretning Bylderup-Bov A/S · Bovvej 2 · tlf. 74762236 · 6400 Sønderborg · Maskincenter Syd A/S · Stationsgade 3 · tlf. 74467364 · 6430 Nordborg · A/S Holger Jensens Maskinforretning · Stevninggade 13 · tlf. 74458545 · 6430 Nordborg · Hans Jørn Hvid ·<br />
Holmvej 32 · tlf. 74459689 · 6630 Rødding · Schmidts Traktor- & Plæneklipperservice · Gammelmark 1 · tlf. 74845090 · 6630 Rødding · P.N. Maskiner A/S · Koldingvej 17 · tlf. 74551114 · 6650 Brørup · Brørup Traktor- & Maskincenter Aps · Stenbro Alle 10 · tlf. 75382024<br />
· 6670 Holsted St. · Preben Paaske Aps · Søndergade 30 · tlf. 75392067 · 6752 Glejbjerg · Glejbjerg Motor og Slibeservice · Boldingvej 11 · tlf. 75198312 · 6760 Ribe · A.P. Jørgensen · Plantagevej 12 · tlf. 75420977 · 6830 Nr. Nebel · Blåbjerg Cykler & Plæneklipperservice<br />
· Toften 9 · tlf. 75287146 · 6870 Ølgod · Ole Jakobsen Maskinforretning A/S · Østvej 7 · tlf. 75245622 · 6870 Ølgod · Gaarde Smede- og Maskinforretning A/S · Stationsbakken 13 · tlf. 75241066 · 6920 Videbæk · Vibo Maskiner A/S · Nygade 17-19 · tlf. 97171677 · 6950<br />
Ringkøbing · Holmsland Maskinforretning · Vestervang 3, Kloster · tlf. 97337211 · 7200 Grindsted · Bakke Regn · Brunbjergvej 56 · tlf. 75348333 · 7200 Grindsted · Benny Lauridsen · Parallelvej 3 · tlf. 75337508 · 7200 Grindsted · Grindsted Maskincenter A/S · Varde<br />
Landevej 26A · tlf. 75322500 · 7330 Brande · Brande Maskincenter Aps · Fynsvej 1 · tlf. 97182100 · 7400 Herning · A. Flensborg Herning Maskinfabrik A/S · Mørupvej 13 · tlf. 97126300 · 7430 Ikast · ABC Maskinudlejning A/S · Eli Christensensvej 74 · tlf. 97250900 ·<br />
7441 Bording · Vibo Maskiner A/S · Klochsvej 67 · tlf. 86862444 · 7500 Holstebro · Skou Park & Have · Bukdalvej 15 · tlf. 96137700 · 7830 Vinderup · Vinderup Smede & Maskinforretning A/S · Nr. Bjertvej 7 · tlf. 97441700 · 7870 Roslev · Kaptains Smede & VVS ·<br />
Bystedvej 2 · tlf. 97592544 · 8000 Århus C · Elite Plæneklipper Service A/S · Finderupvej 10 · tlf. 86156301 · 8260 Viby J · EH Maskinservice · Jens Juulsvej 8 · tlf. 86288466 · 8444 Balle · Rosmus Smedie · Bækkevej 8 · tlf. 86337078 · 8471 Sabro · Lading Maskinforretning<br />
I/S · Viborgvej 854 · tlf. 86948466 · 8600 Silkeborg · Silkeborg Plæneklipper-service · Thrigesvej 26 · tlf. 86825000 · 8600 Silkeborg · Vangvedvængets Smede- og Maskinforretning · Vangvedvænget 1 · tlf. 86853222 · 8700 Horsens · Aaes Smede- & Maskinforretning<br />
· Engmarksvej 28 · tlf. 75669022 · 8722 Hedensted · Motor-Centret · Bredgade 28 · tlf. 75892099 · 8800 Viborg · Viborg Mini Traktor · Favervej 12 · tlf. 86612499 · 8830 Tjele · EN-Motor Service · Kirkegade 29 · tlf. 86651200 · 8850 Bjerringbro · Hjorthede Farm-Service<br />
· Hjorthedevej 52 · tlf. 86686066 · 8963 Auning · Auning Traktor og Maskinværksted · Østergade 32 · tlf. 86483040 · 8990 Fårup · Asferg Smede- og Maskinforretning I/S · Østergade 8 · tlf. 86443344 · 9200 Ålborg Sv · S.D. Kjærsgaard A/S · Nibevej 335 · tlf. 98343433<br />
· 9320 Hjallerup · Hjallerup Maskinforretning A/S · Navervej 1 · tlf. 98281411 · 9362 Gandrup · Gandrup Plæneklipperservice Aps · Borgergade 100 · tlf. 98259712 · 9380 Vestbjerg · Maskin Service Nord · Vang Mark 2 · tlf. 98297373 · 9460 Brovst · Øland Smede og<br />
Maskinforretning · Hammershøj 32 · tlf. 98236200 · 9500 Hobro · Agrotek A/S · Lupinvej 15 · tlf. 96574700 · 9530 Støvring · Støvring Maskinforretning · Mercurvej 7 · tlf. 98374277 · 9550 Mariager · Hou Motor og Plæneklipperservice · Hyrdehøjvej 1 · tlf. 98541713 ·<br />
9560 Hadsund · Ranch`s Maskinforretning · Smedevænget 1 · tlf. 98571109 · 9570 Vemb · Vemb Smede & VVS · Industrivej 30 · tlf. 97481628 · 9690 Fjerritslev · HP Autoservice · Vestergårdsvej 18 · tlf. 98212287 · 9700 Brønderslev · Manna Traktor · Bredningen 103<br />
· tlf. 98887611 · 9700 Brønderslev · Brønderslev Maskincenter A/S · Østergade 78 · tlf. 98822300 · 9750 Østervrå · Østervrå Motor- og Cykelcenter · Hjørringvej 408 · tlf. 98951216 · 9800 Hjørring · J.P.S. Entreprenørmateriel · Vandværksvej 25 · tlf. 98928382 · 9800<br />
Hjørring · Hjørring Maskincenter A/S · Læsøvej 9 · tlf. 98921833 · 9850 Hirtshals · Bojes Auto og Knallertdele · Mygdalvej 6 · tlf. 98971625 · 9900 Frederikshavn · JM Maskinservice · Sæbyvej 60 · tlf. 98486777<br />
GRØNT MILJØ 5/2004 9
En lille farlig blodsuger<br />
Skovflåten, der breder sig, kan overføre ubehagelig og farlig smitte<br />
Det er slut med ubekymret<br />
at gå rundt med bare ben<br />
i det høje græs - hvad enten<br />
man er anlægsgarter og skovarbejder<br />
på job eller bare nyder<br />
fritiden. Det skyldes den<br />
lille skovflåt der breder sig<br />
mere og mere. Dens bid kan<br />
overføre sygdomme som TBE<br />
og borreliose der ligner meningitis.<br />
Der er årligt 6-7.000<br />
infektioner med borreliose<br />
som kræver lægebehandling<br />
og de 2-300 tilfælde udvikler<br />
sig alvorligt.<br />
At skovflåten breder sig<br />
hænger bl.a. sammen med de<br />
gode kår for råvildtet der er<br />
yndede skovflåt-værter. Man<br />
har talt over 200 flåter på et<br />
råvildt. Derfor kan blot en lille<br />
stigning i råvildtbestanden<br />
hæve antallet af skovflåter betragteligt.<br />
Der er flest skovflåter<br />
i Østdanmark hvor der også<br />
er mest råvildt.<br />
Skovflåten lever i beskygget<br />
halvhøjt græs og findes mest i<br />
skove. Den findes også i bl.a.<br />
krat og tilvoksede enge, men<br />
undersøgelser viser at antallet<br />
falder markant uden for skoven.<br />
Sandsynligheden for skovflåter<br />
i haver er ikke stor og afhænger<br />
af om der kommer<br />
værter i haven, især rådyr.<br />
Større er risikoen i sommerhusområder.<br />
Flåter optager og udskiller<br />
vand over huden og ynder<br />
derfor ikke bagende sol, men<br />
helst et fugtigt og køligt sted.<br />
Bliver det for varmt søger den<br />
mod jorden for ikke at tørre<br />
ud. Dyret er mest fremme i juni<br />
og juli, men er allerede aktivt<br />
når jordens temperatur er<br />
over 3-4º C. På grund af inkubationstiden<br />
er der flest sygdomstilfælde<br />
i eftersommeren.<br />
Tre blodmåltider<br />
Skovflåten (Ixodes ricinus) er<br />
en blodsugende parasit der<br />
ligner en lille edderkop. Den<br />
er en mide beslægtet med edderkoppen<br />
og har som denne<br />
otte ben og intet separat hoved.<br />
Skovflåtens munddele lig-<br />
10<br />
ner et hoved, men er skarpe<br />
stiletter til at stikke og et spyd<br />
med modhager til at suge blod<br />
fra pattedyr og fugle. Det sker<br />
ikke tit at flåten suger blod.<br />
Tre måltider bliver det til i<br />
dens tre-årige liv, ét i hver af<br />
dens stadier som larve, nymfe<br />
og voksen. Dyret kan altså leve<br />
et års tid af ét måltid blod.<br />
Larven er på størrelse med<br />
et knappenålshoved og har tre<br />
par ben. Som nymfe er dyret<br />
brunt til sort og har fire par<br />
ben. Den voksne hun er ca. 2-4<br />
mm lang og sort med rød bagkrop.<br />
Den voksne han er helt<br />
sort og kun halvt så stor.<br />
Når en flåt søger vært klatrer<br />
den op i spidsen af et græsstrå<br />
eller lignende. Det gør<br />
den hver morgen med mindre<br />
det blæser eller regner meget,<br />
og bliver det for varmt omkring<br />
middagstid kravler den<br />
ned igen. Er chancen der, hager<br />
flåten sig fast på værten,<br />
finder et godt sted og suger<br />
blod i nogle dage. Bagefter lader<br />
flåten sig falde til jorden<br />
hvor den skjuler sig, fordøjer<br />
og skifter stadie.<br />
Larver suger især blod på<br />
mus. Nymfer og voksne suger<br />
blod fra både fugle og mindre<br />
og større pattedyr som mus,<br />
pindsvin og rådyr. Mennesker<br />
får oftest smitten fra nymfer<br />
som der er ti gange flere af<br />
end voksne. Som voksen er det<br />
tilmed kun hunnen der suger<br />
En kraftig rødmende ring omkring<br />
bidet er tegn på borreliose. Foto<br />
fra www.skovognatur.dk.<br />
blod. Den voksne han lever af<br />
det blod den tog som nymfe<br />
og skal kun gøre én ting: parre<br />
sig med en hun som derefter<br />
lægger 1500-3000 æg. Kun de<br />
færreste flåter når så langt.<br />
11 andre flåter forekommer<br />
almindeligt i Danmark, men<br />
kun skovflåten har betydning<br />
for mennesker. De øvrige vil<br />
enten ikke bide mennesker eller<br />
findes i et miljø hvor mennesker<br />
ikke færdes, typisk i reder<br />
hos mus eller fugle.<br />
Risikoen<br />
Det er i sig selv ikke farligt at<br />
skovflåten suger blod på mennesker.<br />
Den efterlader normalt<br />
kun en lille rød hævelse ligesom<br />
et myggestik. Masser af<br />
bid bliver hverken opdaget eller<br />
fører til nogen smitte.<br />
Problemet er nogle flåter<br />
kan bære sygdomsfremkaldende<br />
bakterier og vira som kan<br />
overføres til værten når flåten<br />
bider. Oftest er tale om bakterien<br />
Borrelia der udvikler boreliose<br />
og TBE-virus (Tickborne<br />
Encephalitis virus) der udvikler<br />
TBE. Dem får flåten fra de dyr<br />
den suger blod fra uden selv at<br />
blive syg. Smitten hjælpes på<br />
vej af flåtens spyt der har stoffer<br />
der både hæmmer blodet i<br />
at størkne og bedøver immunforsvaret<br />
på sugestedet.<br />
Risikoen er i praksis begrænset.<br />
Det er kun 5-10% af skovflåterne<br />
der er inficeret, og en<br />
Flåtens munddele i elektronmikroskop.<br />
I midten spydet med modhager.<br />
Foto fra Jørgensen (2003).<br />
inficeret flåt bærer normalt<br />
kun én sygdomsfremkaldende<br />
bakterie eller virus ad gangen.<br />
Selv om man bides af en inficeret<br />
skovflåt er det ikke sikkert<br />
at man selv smittes, og<br />
hvis man alligevel bliver det, er<br />
det kun nogle smittede der<br />
udvikler sygdommenes farlige<br />
stadier. Statistisk set skal der<br />
flere hundrede bid til før man<br />
smittes. Sygdomstallene skal<br />
ses i forhold til at Danmarks<br />
skove og natur besøges hvert<br />
år 150 mio. gange.<br />
Borreliose<br />
Borrelia-bakterien kan fremkalde<br />
sygdommen borreliose<br />
(Lymes sygdom, Lyme Borreliose).<br />
Efter en inkubationstid<br />
på typisk en til fem uger ses<br />
oftest, men ikke altid, en rødlig<br />
ring rundt om flåtbidet.<br />
Udslettet kan også forekomme<br />
steder hvor man ikke er bidt.<br />
Samtidig ses forbigående influenza-lignende<br />
symptomer,<br />
mens udslættet heler sig selv<br />
efter nogle måneder.<br />
Efter få uger til et halvt år<br />
udvikler 10-15% af de smittede<br />
neuroborreliose med bl.a.<br />
nervelammelser, oftest i ansigtet.<br />
En risiko er også hjernehindebetændelse<br />
(meningitis),<br />
ledbetændelse, hjertebetændelse<br />
og kroniske hævelser og<br />
misfarvninger omkring bidet.<br />
Sygdommen kan ikke forebygges<br />
og man bliver ikke immun<br />
efter et angreb. Sygsommens<br />
farlige retninger kan<br />
dog forebygges antibiotisk. Diagnosen<br />
kan stilles ud fra sygehistorien<br />
og udslættet. Efter<br />
tre måneders infektion kan<br />
man også måle om der er antistoffer<br />
i blodet.<br />
TBE<br />
TBE-virus kan fremkalde et noget<br />
lignende forløb. Omkring<br />
en tredjedel har et mildt eller<br />
helt symptomfrit forløb. En<br />
tredjedel får influenza-lignende<br />
symptomer og så ikke mere.<br />
Den sidste tredjedel kan<br />
udvikle hjernehindebetændel-<br />
GRØNT MILJØ 5/2004
se, hjernebetændelse eller betændelse<br />
i hjerne- og rygmarvsvævet.<br />
Børn og unge går<br />
oftest fri, men ældre rammes<br />
ofte hårdt. Det kan være nødvendigt<br />
med længerevarende<br />
hospitalsophold og 1-2% dør.<br />
Permanente følgesygdomme<br />
kan optræde i form af f.eks.<br />
migræne, depression og koncentrationsbesvær.<br />
Der kendes ingen behandling,<br />
men man kan glæde sig<br />
over livslang immunitet hvis<br />
man har haft smitten. Vaccinering<br />
er også mulig. Undersøgelser<br />
fra Østrig viser en beskyttelsesgrad<br />
på 95-100%,<br />
men det vides ikke hvor længe<br />
det holder. Diagnosen kan stilles<br />
efter ca. to ugers infektion.<br />
I Danmark er der kun kendte<br />
tilfælde på Bornholm. En<br />
nylig undersøgelse af Landbohøjskolen<br />
og Odense Universitetshospital<br />
har imidlertid<br />
vist at virussen kan forekomme<br />
over hele landet.<br />
Andre sygdomme<br />
Skovflåterne kan også overføre<br />
andre sygdomme. Ehrlichiose<br />
er først opdaget for nyligt.<br />
Den forårsages af en bakterie<br />
der angriber de hvide blodle-<br />
gemer og giver influenza-lignende<br />
symptomer en uges tid<br />
efter flåtbiddet. Langt de fleste<br />
bliver raske af sig selv uden<br />
komplikationer. Infektionen<br />
kan behandles effektivt med<br />
antibiotika. Udslæt er sjældent.<br />
Det kan ikke udlukkes at<br />
også andre lidelser senere kan<br />
relateres til skovflåtbid.<br />
Risiko og forebyggelse<br />
Smitterisikoen kan dæmpes<br />
ved at forebygge bid. Det kan<br />
man gøre ved at gå på anlagte<br />
stier hvor der praktisk talt ikke<br />
er flåter. Færdes man i højt<br />
græs, kan man have gummistøvler<br />
eller andet langt fodtøj<br />
på og lange bukser. Så lader<br />
flåterne sig enten falde af sig<br />
selv. Ellers kan de børstes af eller<br />
dræbes. Skovflåten overlever<br />
næppe 20-25 minutter i<br />
tørretumbler eller flere dage i<br />
en varm taske. Det er en fordel<br />
med mørkt tøj, da lyse ting tiltrækker<br />
skovflåten.<br />
Hvis man færdes meget i<br />
skoven er det dog næsten<br />
uundgåeligt at man af og til<br />
får en skovflåt. Man bør derfor<br />
efter skovturen undersøge<br />
hele kroppen, gerne foran et<br />
spejl når man er i bad.<br />
Det er ikke nok at tjekke benene.<br />
Flåten kravler rundt og<br />
udser sig helst et varmt, fugtigt<br />
og mørkt sted som skridt,<br />
knæhaser og armhuler. Der<br />
sætter den sig fast med sit<br />
spyd og giver sig til at suge<br />
blod. På den voksne hun svulmer<br />
bagkroppen op så flåten<br />
kan blive 1½ cm lang og ligne<br />
en stor grålig bønne. Nymfen<br />
bliver til en lille rund sort kugle.<br />
Man mærker normalt ikke<br />
noget fordi spyttet lokalbedøver<br />
og normalt mærker man<br />
heller ikke at flåten hænger<br />
på. Ofte opdager man først<br />
flåten når man ser den.<br />
Efter nogle dage har flåten<br />
fået blod nok og forlader værten.<br />
Det bør man dog ikke<br />
vente på. Det tager nemlig tid<br />
for bakterierne at komme fra<br />
flåt til vært. Hvis man derfor<br />
fjerner flåten inden for det<br />
første døgn er risikoen for<br />
bakterie-smitte minimal. Virus<br />
smitter derimod hurtigt, så her<br />
gælder det om at fjerne flåterne<br />
før de finder et sted at<br />
suge blod, og det er de gerne<br />
et stykke tid om.<br />
En flåt der har bidt sig fast<br />
fjernes bedst med en speciel<br />
flåt-tang eller en smal pincet.<br />
Voksen skovflåthun i en bladspids<br />
hvor den lurer på at hage sig fast i<br />
et dyr elelr menenske. Den er 2-4<br />
mm lang, men den røde bagkrop<br />
kan svulme op til 15 mm længde<br />
når den suger blod. Foto: Biofoto.<br />
Til nød kan neglene bruges.<br />
Man tager fat om skovflåten<br />
så langt nede om spydet som<br />
muligt uden at den går i stykker.<br />
Så trækker man langsomt<br />
og sejt, indtil den slipper. Man<br />
må ikke klemme på flåtens<br />
krop. Så risikerer man at den<br />
tømmer sin mave hvor borrelia-bakterien<br />
findes. Drop de<br />
gamle husråd med at brænde<br />
den med en cigaret eller smøre<br />
vaseline på. Man risikerer<br />
igen at flåten sprøjter sit maveindhold<br />
ind.<br />
Hvis spydet bliver siddende<br />
giver det normalt kun kløe og<br />
irritation, men der er risiko for<br />
infektion som når man får en<br />
splint. Få den om muligt ud.<br />
Man skal bagefter holde øje<br />
med symptomer og kontakte<br />
lægen hvis man får mistanke.<br />
Det anbefaler Skov- og Naturstyrelsen<br />
at gøre når den røde<br />
borreliose-plet er over 5 cm.<br />
Skovflåter reagerer på temperatur,<br />
lugt og bevægelse.<br />
Det forklarer hvorfor risikoen<br />
for at få flåter er størst på en<br />
varm dag, og at nogle mennesker<br />
får massevis af flåter, men<br />
andre aldrig får nogen. Det<br />
kan også forklare hvorfor<br />
hvidløg m.v. markedsføres som<br />
forebyggende midler. Et andet<br />
forebyggende middel er Autan<br />
der reducerer risikoen noget.<br />
Udenlandske undersøgelser<br />
peger på at di-ethyl-toluamid<br />
er mere effektivt, men<br />
det er endnu ikke i salg. sh<br />
KILDER<br />
Andersen, Jean Vennestrøm (2004):<br />
Skovflåten i de danske skove. Skoven<br />
6-7/04.<br />
Andersen, Jean Vennestrøm (2004):<br />
Personlige kommentarer 5.7.04.<br />
Brandt, Carl J. (2004): Centraleuropæisk<br />
hjernebetændelse (Encephalitis).<br />
www.netdoktor.dk.<br />
Brandt, Carl J. (2004): Skovflåter og<br />
tæger, hvordan fjerner jeg dem?<br />
www.netdoktor.dk.<br />
Clausager, Jesper; Peter Schwartz:<br />
Skovflåter (tæge-/skovflåtbid).<br />
www.netdoktor.dk.<br />
Jørgensen, Bruno Bilde; Per Moestrup<br />
Jensen (2003): Skovflåten. Skov &<br />
Landskab. Park- og landskab videnblad<br />
11.2.2.<br />
Pedersen, Court; Ole Davidsen (2004):<br />
Borreliose (Skovflåtbid). www.netdoktor.dk.<br />
www.skovognatur.dk/flaat<br />
GRØNT MILJØ 5/2004 11
Planteskoler under<br />
stigende pres<br />
Året 2003 var i hvert fald for<br />
mange planteskoler, især<br />
skovplanteskoler, en barsk oplevelse<br />
med faldende omsætning,<br />
hård konkurrence og<br />
knebent overskud. Det oplyste<br />
planteskoleejer Peter Schjøtt i<br />
sin firmandsberetning på<br />
Dansk Planteskoleejerforenings<br />
generalforsamling. Han<br />
beklagede at konkurrencen<br />
ikke altid skete på lige vilkår.<br />
Planteskolebranchen går i<br />
fremtiden også glip af det meste<br />
af den direkte EU-støtte i<br />
form af hektartilskud. Efter en<br />
ny definition er planteskoler,<br />
der producerer vedplanter,<br />
som hovedregel ikke længere<br />
med i ordningen.<br />
Giftig asfalt skal<br />
fortsat genbruges<br />
Indholdet af PAH (polyaromatiske<br />
kulbrinter) i asfaltbelægninger<br />
fra før midten af 60’erne<br />
ligger oppe omkring 10% -<br />
altså væsentligt over de 0,1%<br />
der er grænseværdien for<br />
hvornår affald er klassificeret<br />
som farlig. <strong>Miljø</strong>styrelsen mener<br />
dog ikke at genanvendelsen<br />
skal begrænses. Når bekendtgørelsen<br />
skal udvides til<br />
også at omfatte asfalt, vil styrelsen<br />
sikre sig at den udformes<br />
så det fortsat bliver muligt<br />
at genbruge den gamle asfalt<br />
Læs mere på www.dakofa.dk.<br />
Hækklipper deler<br />
og opsamler afklip<br />
Garden Grooms nye hækklipper<br />
‘Safety Hedge Trimmer’<br />
nøjes ikke med at klippe hækkens<br />
kviste af. Med en roterende<br />
kniv skæres de også i småstykker<br />
og pakkes i en beholder<br />
- og man undgår også at<br />
klippe ledningen over. Klipperen<br />
er 76 cm lang, vejer 4 kg<br />
og har en 430W elmotor. Beholderen<br />
er ikke stor, men kan<br />
erstattes af en større opsamlingspose.<br />
Der er endnu ingen<br />
dansk importør, men se på<br />
www.gardengroom.com.<br />
12<br />
Krydsende stier skal krydse i en ret vinkel på spillelinien<br />
og mindst 30 meter fra et landingsområde.<br />
Sikkerhedshensyn er en vigtig<br />
del af golfbaners planlægning.<br />
De små hårde bolde kan ramme<br />
både spillere og andre som<br />
færdes på og omkring banen,<br />
på stier og ved bygninger. Folk<br />
kan blivet slået til lirekassemænd<br />
og i værste fald det der<br />
er værre. Derfor er der adfærdsregler<br />
på banerne. Man<br />
skal f.eks. afvente klartegn fra<br />
folk i risikozonen hvor man<br />
skal slå. Man skal heller ikke<br />
slå mod en green uden flag<br />
for det betyder at der er personale<br />
eller spillere på den.<br />
Sådanne adfærdsregler er<br />
dog ikke nok. Norges Golfforbund<br />
anbefaler derfor nu<br />
sikkerhedszoner som skal indbygges<br />
i banens design. De<br />
forebygger de fleste farlige situationer,<br />
men ikke alle - og<br />
slet ikke bolde der bevidst slås<br />
i en forkert retning.<br />
Sikkerhedszonerne er baseret<br />
på undersøgelser om hvor<br />
boldene lander. 92% af alle<br />
bolde lander inden for 15 grader<br />
på hver side af spillelinien,<br />
mens 99% lander inden for en<br />
75 meter bred zone eller 30<br />
grader på hver side af spillelinien.<br />
Sikkerhedszonen tager<br />
også højde for slaglængden.<br />
En normal spiller slår 100 meter<br />
med et 9-jern og 200 meter<br />
med en driver, men en skrappere<br />
spiller kan slå kuglen<br />
endnu længere ud.<br />
Topografien kan udvide eller<br />
mindske sikkerhedszonerne.<br />
De behøver f.eks. ikke være<br />
så store hvor man spiller op<br />
adbakke og mod forhindringer<br />
eller hvor der er en vandhazard<br />
på den ene side af fairwayen.<br />
Der forudsættes i øvrigt<br />
at vandløb, skov og ikke<br />
fredede vådområder kan ligge<br />
inden for sikkerhedszonen.<br />
Det anbefales at der er 60<br />
meter fra spillelinien til nabogrænsen,<br />
dog mere hvis banen<br />
grænser til en bebyggelse.<br />
Motorveje og andre større bilveje<br />
er ekstra følsomme grænser.<br />
Her skal 30 graders-reglen<br />
følges. Ved mindre veje kan<br />
man nøjes med mindre.<br />
Stier på tværs af banen kan<br />
være et sikkerhedsproblem,<br />
især når folk pludselig dukker<br />
op fra bevoksningen lige ud<br />
for udslagsstedet. Stier må<br />
derfor ikke krydse banen nær<br />
landingszonen og når det alligevel<br />
sker, bør det være i en<br />
ret vinkel i forhold til spillelinien.<br />
Tæt vegetation må heller<br />
Når udslagsstedet er en større vej må spillelinien lægges<br />
mindst 30 graders vinkel væk fra vejen.<br />
Ingen hårde golfbolde lige i bolden<br />
Sikkerhedsafstande anbefales til planlægning af golfbaner<br />
ikke forekomme nærmere end<br />
ti meter uden for semiroughen.<br />
Der bør være skilte der<br />
advarer golfspillere og fodgængere/ryttere<br />
før de når ind<br />
i farezonen.<br />
Der bør være mindst 10 meter<br />
mellem stier og udslagssteder<br />
og 30 meter mellem stier<br />
og landingsområdet. Ind imellem<br />
skal 15 graders-reglen følges.<br />
Ingen vej eller sti bør endvidere<br />
passere nærmere end<br />
30 meter fra en greens kant.<br />
Bag om green kan mindre afstande<br />
dog gå an hvis stien er<br />
synlig fra alle de vinkler hvor<br />
der spilles indtil greenen.<br />
Afstanden mellem parallelle<br />
fairways bør være mindst 60<br />
meter målt fra spillelinierne,<br />
og landingszonerne bør ligge i<br />
god afstand. Green må ikke<br />
ligge inden for en 15 graders<br />
vinkel til udslaget fra et teested.<br />
Der anbefales mindst 20<br />
meters afstand fra green til<br />
udslagslinien. Endelig anbefales<br />
at afstanden mellem to tilstødende<br />
green er mindst 20<br />
meter. sh<br />
KILDE<br />
Sikkerhedsanbefalinger i forbindelse<br />
med anlæg af golfbaner. Norges Golfforbund,<br />
oversat af Eva Meyle. Greenkeeperen<br />
2/2004.<br />
GRØNT MILJØ 5/2004
Landmænd vil<br />
dyrke miljøvenligt<br />
Støtten til miljøvenligt jordbrug<br />
(MVJ-ordningen) er i år<br />
pludselig blevet en succes.<br />
Arealet der er søgt støtte til er<br />
2-3 gange større end sidste år,<br />
og det passer som fod i hose<br />
med Vandmiljøplan II og III,<br />
skriver Landbrusgavisen<br />
(4.6.04). Ansøgningerne er<br />
mest rettet mod miljøvenlig<br />
drift af græsarealer. Denne<br />
støtte har før kun omfattet<br />
ekstensive arealer ved vandløb<br />
m.m., men omfatter nu også<br />
agerjord. Det er med til at forklare<br />
de mange ansøgninger<br />
som også skal ses i lyset af næste<br />
års EU-reform hvor produktion<br />
og støtte gradvis skal skilles<br />
ad.<br />
Golfbolden ruller længere og<br />
hurtigere når green er tromlet.<br />
Det kan spillerne godt lide. Og<br />
bare man tromler let, komprimeres<br />
vækstjorden ikke så meget<br />
at det gør noget. Det skriver<br />
Lasse Lindholm, Prodana<br />
Seeds, i Greenkeeperen (2/04).<br />
I forsøg på Penn State University<br />
steg boldhastigheden<br />
når green blev tromlet let 1-2<br />
gange om ugen. Samtidig steg<br />
vækstjordens rumvægt kun fra<br />
1,10 g/cm 3 til 1,13-1,15 g/cm 3<br />
og infiltrationen var uforandret.<br />
Det nåede man også<br />
frem til i forsøg på Ohio State<br />
University hvor man brugte en<br />
‘True Surface vibrationstromle’.<br />
Den består et sæt på tre<br />
vibratortromler der vejer<br />
som et klippeaggregat og<br />
monteres på en klipper.<br />
Hvor hurtig og let bolden<br />
ruller på green måles standar-<br />
SkeletMuld fra<br />
Solum-gruppen<br />
Såkaldt rodvenlig befæstelse<br />
kombinerer vækstjord og befæstelse<br />
så træer får et supplerende<br />
rodvolumen under belægninger.<br />
Bundsikringslag og<br />
eventuelt også bærelag udføres<br />
med et bærende skelet af<br />
sten imellem hvilke rødderne<br />
kan gro i de sand- og/eller<br />
muldfyldte hulrum. Skeletjord<br />
og gartnermakadam er andre<br />
udtryk for dette produkt som<br />
nu også Solumgruppen leverer<br />
under navnet SkeletMuld. Det<br />
er baseret på enten singels og<br />
skærver (her 32-80 mm) eller<br />
paksten (her 80-150 mm) blandet<br />
med muld så højst 80% af<br />
hulrummet fyldes op. Specialblandinger<br />
kan bestilles.<br />
Spillerne kan lide at bolden ruller let - og let tromling skader ikke jorden.<br />
Let tromling får kuglen til at rulle bedre<br />
diseret som Ball Roll Distance<br />
(BRD) der angiver et givet<br />
slags trillelængde. Den øges<br />
med gennemsnitligt 15% når<br />
greenen tromles regelmæssigt<br />
med vibrationstromlen.<br />
Tromlingen kan med fordel<br />
udføres efter topdressing hvor<br />
sandet vibreres ned i jordoverfladen,<br />
hvorved man bl.a. undgår<br />
problemer med sand i klippemaskinen.<br />
Tromlingen anføres<br />
også at være en fordel når<br />
greens anlægges, bl.a. fordi<br />
overfladen hurtigere bliver robust<br />
til klipning.<br />
Tromlingen kan dog overdrives,<br />
selv med lette tromler. I<br />
forsøg på North Carolina State<br />
University viste det sig at over<br />
fyrre tætliggende tromlinger<br />
på sandopbyggede greeens og<br />
to tromlinger på jordgreens<br />
hævede jordens rumvægt for<br />
meget. sh<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
GRØNT MILJØ 5/2004 13
Der bør ikke eksproprieres<br />
for at få golfbaner<br />
Grundloven skrider, advarer advokat<br />
‘Almenvellets nødvendige behov<br />
er sjældent private initiativer<br />
som golfbaner’. Sådan skriver<br />
advokat Niels Lyhne i sin<br />
artikel ‘Ekspropriation til golfbaner<br />
- skrider grundloven?’.<br />
Og han mener at grundloven<br />
faktisk skrider i de tilfælde<br />
hvor kommuner vil ekspropriere<br />
landbrugsejendomme for<br />
at få jord til golfbaner.<br />
Der er tre krav til ekspropriation:<br />
Det skal ske ved lov, det<br />
skal begrundes med at det er<br />
nødvendigt for almenvellet,<br />
og det skal ske mod fuld økonomisk<br />
erstatning. Men kan<br />
lovkravet klares blot ved at<br />
henvise til en kommune- eller<br />
lokalplan? Kan en golfbane siges<br />
at være nødvendig for almenvellet<br />
når der oprindeligt<br />
var tænkt på langsigtede investeringer<br />
i veje, jernbaner, forsyningsnet<br />
og byudvikling? Og<br />
er erstatningen stor nok når<br />
bevisbyrden for tabet påhviler<br />
den der er eksproprieret fra?<br />
14<br />
Det mener Niels Lyhne ikke.<br />
I golfbaneprojektet i Fladbro<br />
ved Randers skulle en bane<br />
udvides og kommunen<br />
ville ekspropriere fordi to<br />
brødre ikke ville sælge deres<br />
slægtsgård. Er det rimeligt?<br />
„Jeg mener nej, da adgang til<br />
at spille golf på en større bane<br />
end den eksisterende ikke er<br />
en nødvendighed for almenvellet,“<br />
skriver Niels Lyhne.<br />
Som følge af medieomtalen er<br />
sagen stillet i bero.<br />
I et projekt ved Brejning i<br />
Børkop Kommune vil man som<br />
led i fritidsprojektet ‘Kellers<br />
Park’ have en golfbane og håber<br />
på at det bliver en ‘landskendt<br />
attraktion’. Også her er<br />
ekspropriation inde i billedet<br />
fordi en gårdejer ikke vil sælge<br />
sin slægtsgård. „Er håbet at<br />
lige netop denne golfbane -<br />
blandt mangfoldige andre -<br />
bliver en landskendt attraktion<br />
og en nødvendighed for almenvellet?“<br />
spørger Lyhne.<br />
Gamle flådeege til HMS Victory<br />
Lord Nelsons krigsskib HMS Victory, der kan ses i Portsmouth<br />
den dag i dag, blev bygget af 6000 træer hvoraf 90% var eg.<br />
Skibet, der blev søsat i maj 1765, var med i Napoleon-krigenes<br />
store søslag, bl.a. som flagskib i slaget ved Trafalgar 21.<br />
oktober 1805. I anledning slagets 200 års jubilæum skal skibet<br />
renoveres, og det sker med egetræer som den gode lord<br />
selv beordrede plantet i Forest of Dean for 200 år siden.<br />
Samme Nelson var også med i slaget på Reden ved København<br />
i 1801 og vendte seks år senere tilbage og erobrede<br />
næsten hele den dansk-norske flåde. Det var efter denne<br />
traumatiske begivenhed at man plantede de danske flådeege.<br />
HMS Victory er det ældste tjenstdygtige krigskib i verden,<br />
stadig bemandet af den engelske flåde selv om skibet<br />
sluttede i aktiv tjeneste i 1812. I dag indgår skibet i et maritimt<br />
historisk center i Portsmouth. Se www.hms-victory.com.<br />
<strong>Miljø</strong>prioriteret gennemfart hjælper<br />
De såkaldte miljøprioriterede<br />
bygennemfarter i mindre byer<br />
forbedrer trafiksikkerheden<br />
væsentligt. Det viser en ny undersøgelse<br />
som Vejdirektoratet<br />
har publiceret i rapporten<br />
‘21 miljøprioriterede bygennemfarter’.<br />
Her er antallet af<br />
personskadeuheld nedsat med<br />
30%. Før ombygningen blev 7<br />
personer trafikdræbt i en 5-års<br />
periode. I perioden 5 år efter<br />
blev ingen dræbt. Midlerne er<br />
f.eks. byporte, rundkørsler,<br />
Rodskud undgås<br />
med høje stubbe<br />
Rodskud fra fældede træer<br />
kan undgås hvis man laver en<br />
høj stub. I hvert fald med bævreasp,<br />
skriver ‘Skoven’ med<br />
den svenske ‘Holmen Skog &<br />
Virke’ som kilde. Efterlades en<br />
1½ meter høj stub - hvad der<br />
er nemt med moderne skovningsmaskiner<br />
- kommer der<br />
hverken rodskud eller vanris,<br />
og stubben bliver til gavn for<br />
fugle og insekter. Når der efterlades<br />
en høj stub fatter rødderne<br />
ikke at der ikke er en<br />
Bjørnekloens naturlige fjender<br />
Nye ikke-kemiske metoder undersøges<br />
At udnytte kæmpebjørnekloens<br />
naturlige fjender er måske<br />
fremtiden når man skal have<br />
has på det aggressive landskabsukrudt.<br />
Skov & Landskab<br />
er i gang med at undersøge<br />
mulighederne blandt både<br />
svampe, insekter og får.<br />
„Vi arbejder på at udvikle<br />
nogle helt nye ikke-kemiske<br />
metoder til bekæmpelse af<br />
bjørneklo. Det sker som led i<br />
et EU-projekt der på europæisk<br />
plan skal finde en langsigtet<br />
løsning til begrænsning<br />
af bjørneklo og lignende aggressive<br />
arter, f.eks. japan-pileurt,“<br />
fortæller projektleder<br />
Hans Peter Ravn. Senest om et<br />
år fremlægges en manual om<br />
hvordan man bedst håndterer<br />
kæmpe-bjørnekloen.<br />
En af mulighederne er at<br />
bruge organismer fra plantens<br />
naturlige voksesteder i Kaukasus<br />
som led i biologisk bekæmpelse.<br />
I Kaukasus antager man<br />
at bl.a. svampe og insekter sørger<br />
for at bjørnekloen vokse så<br />
aggressivt som i Europa hvor<br />
hævede flader og vognbaneforskydninger<br />
der reducerer<br />
trafikhastigheden samt støtteheller<br />
der gør det lettere for<br />
gående og cyklister at krydse<br />
vejen. Hastigheden er gennemsnitligt<br />
faldet med 16%.<br />
Som en tommelfingerregel er<br />
antallet af personskadeuheld<br />
proportionalt med kvadratet<br />
på hastigheden. Det passer<br />
godt med undersøgelsens samlede<br />
resultat. Se rapporten på<br />
www.vejdirektoratet.dk.<br />
krone. Den fortsætter med at<br />
pumpe vand op, men får ikke<br />
energi tilbage fra bladene og<br />
dør efterhånden. Kun når<br />
stubben er lav, lægger roden<br />
den rigtige strategi og danner<br />
rodskud. Måske gælder det<br />
også andre træer som birk og<br />
ær der er gode til rodskud.<br />
planten næsten er uden naturlige<br />
fjender.<br />
Forskerne fra Skov & Landskab<br />
undersøger lige nu forskellige<br />
bekæmpelsesmetoder<br />
på forsøgsarealer i Måløv, Birkerød<br />
og ved Århus. Samtidig<br />
afprøves nogle af de allerede<br />
kendte metoder, f.eks. græsning<br />
med får der har været<br />
brugt med stor succes. Fårene<br />
skal græsse på det samme<br />
areal i 7-8 år før bjørnekloen<br />
er helt udryddet, men det er<br />
f.eks. ikke afklaret om det er<br />
frøene eller rødderne der<br />
overlever så længe. Det undersøges<br />
derfor hvor længe bjørnekloens<br />
rødder kan overleve<br />
under konstant græsning.<br />
Også administrativt forbedres<br />
mulighederne for at bekæmpe<br />
bjørneklo. Fra 1. september<br />
får amter og kommuner<br />
mulighed for også at bekæmpe<br />
bjørneklo på private<br />
arealer. Så kan bekæmpelsen<br />
koordineres bedre idet man<br />
bl.a. lettere undgår at nye frø<br />
spreder sig fra naboarealer.<br />
GRØNT MILJØ 5/2004
Hækklipper med<br />
firetaktsmotor<br />
Honda har som den første<br />
præsenteret en benzindrevne<br />
hækklipper med fire-taktsmotor.<br />
Den er meget renere end<br />
totakteren og støjer også mindre.<br />
Fire-takterens problem<br />
med at den ikke må hælde for<br />
meget er løst med den 360<br />
grader vendbare mikromotor.<br />
Derfor kan der klippes i alle<br />
vinkler hvilket også lettes af et<br />
let drejeligt håndtag. Den nye<br />
klipper fås med dobbeltkniv<br />
på 55 og 69 cm længde og en<br />
model med en 69 cm lang enkeltkniv.<br />
Tlf. 4634 2550.<br />
Tager nederlandske<br />
blomsterløg hjem<br />
Thuesen Jensen A/S, der er<br />
kendt for sin handelsvirksomhed<br />
med udstyr til sommerblomster<br />
m.m., er nu også begyndt<br />
at handle med blomsterløg<br />
fra den nederlandske<br />
virksomhed Verver Export.<br />
Verver, der i forvejen eksporterer<br />
til det franske marked,<br />
tilbyder et stort sortiment der<br />
er beskrevet i et katalog på<br />
over 50 sider. Tlf. 7020 5222.<br />
En nyhed fra Verver i år er den<br />
dobbelte og sentblomstrende tulipan<br />
‘Lion d’Or Elite’ i gule farve<br />
med orange skygge.<br />
Designfliser i beton fra Andresen<br />
Andresen & Co. Natursten A/S<br />
er som navnet antyder mest<br />
kendt for at levere natursten,<br />
men med Diephaus-sortimentet<br />
i designfliser er betonprodukter<br />
også kommet med. Fliserne<br />
leveres med en overflade<br />
der enten er kugleblæst,<br />
sandblæst, børstet, slebet eller<br />
præget med et mønster af<br />
f.eks. stenskifter. Behandlingerne<br />
kombineres med flere<br />
forskellige farver. Formatet er<br />
mest 40x40 eller 50x50 cm og<br />
tykkelserne mest 4-5 cm. Er<br />
fliserne tyndere - hvad nogle<br />
af dem er - bør de lægges på<br />
et bundet bærelag med mindre<br />
der er indstøbt stålarmering.<br />
Slebne overflader, der er<br />
glatte i væde, bør generelt<br />
forbeholdes indendørs eller<br />
overdækkede forhold som generelt<br />
også er i fokus i Andresens<br />
brochure. De sand- og<br />
kuglebæste og børstede overflader<br />
med større friktion er<br />
skridsikre og kan ligne stokket<br />
og brændt natursten. Prisen<br />
varierer fra 179 til 389 kr. pr.<br />
m 2 . Der er specialprodukter til<br />
trapper, herunder buede og<br />
vinklede trappesten. Tlf. 7466<br />
1420. www.andresen.dk.<br />
GRØNT MILJØ 5/2004 15
Vildokser og vildheste i Vildmosen<br />
På en fredet strandeng forsøger Nordjyllands Amt sig med en ny form for naturpleje<br />
Af redaktør Steffen Byrsting, Skov & Land, og skov- og landskabsingeniør Jens Vinge, Nordjyllands Amt<br />
Projekt ‘Urokse i Vildmosen’<br />
blev sat i gang lørdag den<br />
20. december 2003 da seks<br />
køer og to tyre blev sat ud på<br />
strandengs- og kærområdet<br />
øst for selve højmosen. Her<br />
skal de bidrage til at opfylde<br />
fredningens formål ved at udføre<br />
naturpleje i henhold til<br />
plejeplanen for området.<br />
Og hvori består så det nye?<br />
Kvæg har jo været anvendt til<br />
naturpleje i mange år. Naturlig<br />
afgræsning er svaret. Ved alle<br />
andre projekter hvor kvæg er<br />
brugt til at pleje naturarealer,<br />
har der nemlig været tale om<br />
sommergræsning hvor dyrene<br />
enten er slagtet eller er blevet<br />
fodret og opstaldet efterår og<br />
vinter igennem. Så kan man<br />
have flere dyr på græs i vækstsæsonen<br />
og dermed en større<br />
kødproduktion. Til gengæld er<br />
indsatsen med pasning og fodring<br />
meget større.<br />
Fidusen i Projekt Urokse er<br />
at Nordjyllands Amt har valgt<br />
nogle dyr som kan klare sig<br />
selv hele året rundt - et af de<br />
karakteristiske træk ved naturlig<br />
afgræsning. Til gengæld er<br />
der ikke så mange dyr pr. arealenhed<br />
som ved sommergræsning<br />
hvor bestanden ofte<br />
er på 1,0 dyreenhed pr. hektar.<br />
Uden fodring er det senvinterens<br />
fødemængde der som en<br />
flaskehals afgør det mulige antal<br />
dyr, og den naturlige tæt-<br />
16<br />
hed er ofte højst 0,3 dyreenhed<br />
pr. hektar. Man skal derfor<br />
ikke regne med stor kødproduktion,<br />
men til gengæld<br />
er arbejdsindsatsen lille.<br />
Otte dyr på 40 hektar giver<br />
kun 0,2 dyreenhed pr. hektar,<br />
så der har også været plads til<br />
to vilde hopper og en vildhingst.<br />
Dermed er der flere<br />
forskellige planteædere på<br />
spil. Det er et andet karakteristisk<br />
træk ved naturlig afgræsning.<br />
Den biodiversitet som<br />
frembringes eller bevares har<br />
været et vigtigt argument for<br />
at forsøge sig med projektet.<br />
Naturlig mosaik<br />
Ved naturlig græsning bliver<br />
de grove dele af vissent græs<br />
og andre urter ædt sammen<br />
med bark og kviste på træer<br />
og buske. Sommerens urter<br />
græsses derimod ikke så hårdt.<br />
Derfor er der mere blomsterflor<br />
og flere plantefrø. Det giver<br />
en naturlig mosaik i plantedækket<br />
med flydende overgange<br />
fra kort græs til træer.<br />
Traditionel sommergræsning<br />
går hårdere ud over græs<br />
og urter og mindre ud over<br />
træer og buske. Det medfører<br />
mere opdelte vegetationstyper<br />
og mindre overskydende biomasse,<br />
herunder urters blomster<br />
og frø.<br />
Græsning om vinteren har<br />
flere sidegevinster. Frøspred-<br />
Tre af vildokserne har kælvet. Fødslerne er forløbet godt.<br />
ningen via dyrenes pels, klove<br />
og afføring bliver større på<br />
grund af dyrenes færden sent<br />
på året. At der kommer afføring<br />
hele året frmmer et rigt<br />
og specialiseret svampe- og insektliv.<br />
Vintergræsning blotlægger<br />
desuden pletter af mineraljord<br />
så flere sårbare plantearter<br />
at spire, herunder orkidéer.<br />
Også en del insekter er<br />
afhængige af bar jord.<br />
Effektive buskryddere<br />
Området som skal plejes bestod<br />
på fredningstidspunktet<br />
af mindre bevoksninger af<br />
træer og buske med åbne områder<br />
imellem. De åbne områder<br />
er i dag groet til i bl.a. pil,<br />
tagrør og brombær. Vildokserne<br />
græsser på pilebuske i to<br />
meters højde og på tagrør. Deres<br />
tramp forventes at reducere<br />
tagrørene fordi de tunge<br />
dyr knækker de ilt-transporterende<br />
rodstængler.<br />
En anden del af fredningen<br />
omfatter en fersk kultureng<br />
samt strandeng og strandrørsump.<br />
Her er formålet med<br />
naturplejen ifølge plejeplanen<br />
‘at fremme den biologiske diversitet<br />
ved gennem afgræsning<br />
at fremme de konkurrencesvage<br />
arter i vegetationen<br />
og skabe en struktur på engen<br />
der tilgodeser ynglende og<br />
rastende vadefugle’. Her forventes<br />
at vildokserne og vildhestene<br />
vil holde vegetationen<br />
lav og artsrig, og at især hestene<br />
begrænser mosebunke og<br />
rørhvenearterne.<br />
Både okserne og hestene er<br />
‘græssere’ der æder den grove<br />
planteføde som grove græsser<br />
og vedplanter. Rådyr hører til<br />
‘nipperne’ der går efter den<br />
mere letomsættelige føde<br />
uden for meget cellulose.<br />
Næsten som urokser<br />
Projektet bruger ikke betegnelsen<br />
urokse uden grund.<br />
Vildokserne på strandoverdrevet<br />
ligner mere end nogen an-<br />
den nulevende kvægrace deres<br />
forsvundne vilde stamform.<br />
Derfor er de også godt rustede<br />
til at klare vinterens kulde og<br />
fødeknaphed. Dyrene har aldrig<br />
været på stald, og de er<br />
vant til at klare sig selv under<br />
åben himmel året rundt. Alligevel<br />
er der opført et læskur<br />
til dem ligesom de sikres adgang<br />
til naturligt drikkevand<br />
fra to mindre vandløb.<br />
Okserne er resultatet af<br />
mange års europæisk avlsarbejde<br />
i Tyskland, en avl som<br />
Danmark nu for første gang<br />
tager del i. Fire kvægracer indgår<br />
i det udsatte kvæg. I hver<br />
finder man nogle af den oprindelige<br />
urokses træk: lange<br />
ben, adræt krop, store, fremadbuede<br />
horn, sortbrune tyre<br />
med lys rygstribe, rødbrune<br />
køer samt stor forskel på størrelsen<br />
af tyre og køer.<br />
Fra Heck-racen har man hentet<br />
god hårdførhed og vinterpels.<br />
Racen er resultatet af et<br />
avlsarbejde foretaget af brødrene<br />
Heintz og Lutz som fra<br />
ca. 1920 avlede på 15 gamle<br />
europæiske racer for at genskabe<br />
uroksen. Fra Chianinaracen<br />
har man hentet den<br />
rette størrelse. Fra Sayaguesa<br />
har okserne fået farvetegning,<br />
kropsform og hornform. Generne<br />
fra Lidia har bidraget til<br />
hornformen og kønsforskellene<br />
i størrelse og farve.<br />
Nordjyllands Amt udvalgte<br />
tyske dyr fra Thüringen og fra<br />
Soest nær Düsseldorf. Det skete<br />
i samarbejde med foreningen<br />
Nepenthes og Aage V.<br />
Jensens Fonde og med de tyske<br />
naturorganisationer Abu<br />
og Salix som leverandører. Førertyren<br />
er halvt Heck, halvt<br />
Chianina. Ungtyren er halvt<br />
Heck, halvt Lidia. Køerne er<br />
ren Heck på nær én der er<br />
halvt Heck, halvt Sayaguesa.<br />
Vildhestene<br />
De udsatte konik-heste kommer<br />
fra Holland. Konik-hesten<br />
GRØNT MILJØ 5/2004
Konikhest med vildkvæg i baggrunden. Forskellige planteædere med hver sine præferencer er karakteristisk for naturlig græsning. Foto: Jens Vinge.<br />
samler egenskaberne fra Europas<br />
sidste vildheste som forsvandt<br />
i 1870. Konik-hestene<br />
opstod da en professor Vetulani<br />
i 1936 begyndte at avle på<br />
de mest vildheste-lignende<br />
polske heste for at få en hest<br />
svarende til den forsvundne<br />
vildhest. ‘Konik’ er det polske<br />
ord for ‘lille hest’.<br />
Vildheste er meget hårdføre.<br />
De græsser på en anden<br />
måde end vildokserne og har<br />
derfor en anden, men nyttig<br />
effekt som vegetationsplejere.<br />
Især om vinteren æder de meget<br />
af de visne planter. Vildhesten<br />
finder føde i det stiveste<br />
visne græs hvor de andre<br />
planteædere giver op. Når<br />
foderkvaliteten er lav, æder<br />
hestene blot mere, op til 70%<br />
mere end kvæg.<br />
Transporten til Danmark<br />
Efter udvælgelsen blev dyrene<br />
bedøvet, indfanget og sat i karantæne<br />
i 30 dage. Her blev de<br />
testet for forskellige sygdomme<br />
via bl.a. blodprøver. Alle<br />
testresultater var heldigvis negative.<br />
Okserne fik også de obligatoriske<br />
gule mærker i ørerne<br />
med et unikt nummer.<br />
Samtidig blev modtagelsen<br />
hjemme i Danmark forberedt<br />
med diverse importpapirer og<br />
opsætning af 5,5 km og 140<br />
cm højt hegn med tre strømførende<br />
tråde og alarm. Der blev<br />
også konstrueret fangfolde<br />
med fikseringsboks for at opfylde<br />
den sidste del af importbetingelserne<br />
for kvæg: embedsdyrlægens<br />
isætning af<br />
røde øremærker.<br />
Uheldigvis mødte embedsdyrlægen<br />
ikke op. Bagefter er<br />
dyrene forsøgt øremærket ved<br />
at fiksere dem med bedøvende<br />
pile. Det er indtil nu lykkedes<br />
at få mærket de to tyre<br />
ved at en dyrlæge med gevær<br />
og bedøvende pile er blevet<br />
anbragt i en traktormonteret<br />
vogn som er blevet kørt tæt<br />
på dyrene. Man skal ind på<br />
højst 30 meter skudafstand for<br />
at pilene virker.<br />
Denne fremgangsmåde kunne<br />
dog kun anvendes to gange.<br />
Så ville dyrene ikke medvirke<br />
mere. De er i forvejen så<br />
vilde og sky at man normalt<br />
ikke kan komme dem nærmere<br />
end 75 meter. Den resterende<br />
øremærkning med røde<br />
øremærker og den fremtidige<br />
gule kalveøremærkning vil<br />
derfor finde sted ved at dyre-<br />
ne gøres mere tamme og lokkes<br />
i en fangfold.<br />
En publikumsmagnet<br />
Indførelsen af vildokser og<br />
vildheste i vildmosen er foregået<br />
under stor offentlig bevågenhed<br />
og interessen er stadig<br />
stor. Amtet har søgt at imødekomme<br />
interessen ved at etablere<br />
en vigeplads med udsigtspunkt<br />
på kystvejen langs dyrenes<br />
hegning. Dermed håber<br />
man at afhjælpe den lidt kaotiske<br />
trafik med langsom, tæt<br />
trafik hvor bilister stopper helt<br />
op for at se dyrene.<br />
Der er ikke noget at sige til<br />
at folk kigger en ekstra gang,<br />
for de naturlige græssere er<br />
spændende at se. De er meget<br />
varierede med hensyn til alder,<br />
art og køn hvad sommergræssende<br />
dyr ellers ikke er. Desuden<br />
er vildokserne og -hestene<br />
meget aktive og udfolder<br />
en mere naturlig rolle og<br />
adfærd. En del af det at kunne<br />
klare sig selv hele året er også<br />
at kunne klare fødslerne selv,<br />
og det er lykkedes for tre af<br />
køerne (hopperne foler ikke i<br />
år). Den samlede bestand er<br />
dermed oppe på 14 dyr.<br />
Selv om dyrebørn er ekstra<br />
interessante, må publikum<br />
pænt blive uden for indhegningen.<br />
På grund af fredningen<br />
og dyrenes lunefulde temperament<br />
er færdsel på arealerne<br />
forbudt for andre end<br />
amtets medarbejdere. En vildko<br />
med kalv kan være endog<br />
særdeles aggressiv.<br />
Skov- og landskabsingeniør<br />
Jens Vinge og den daglige<br />
tilsynsmedarbejder må selvfølgelig<br />
gerne færdes i det indhegnede<br />
areal, da de er ansvarlige<br />
for dyrenes trivsel. Det<br />
er derved lykkedes Jens Vinge<br />
at komme på skudhold og<br />
tage artiklens billeder.<br />
Umiddelbart har dyrenes tilstedeværelse<br />
i området ingen<br />
betydning for pilotprojektet<br />
for en kommende Nationalpark<br />
i Lille Vildmose, men det<br />
kan ikke afvises at vildkvæget<br />
og vildhestene senere udsættes<br />
i et fremtidigt indhegnet<br />
område mellem Tofte Skov i<br />
syd og Høstermark Skov. ❏<br />
Man kan læse mere om projektet og<br />
dyrene på Nordjyllands Amts<br />
hjemmeside:<br />
www.nja.dk/serviceomraader/<br />
naturogmiljoe/natur/lillevildmose/<br />
projekturokse.htm<br />
Her kan man også kan se videoer fra<br />
udlandet optaget af Jens Vinge.<br />
GRØNT MILJØ 5/2004 17
Terrænet scannes fra luften<br />
Lasere giver stor punkttæthed i kortlægningen<br />
Med laserscanning fra et fly<br />
kan man få en hurtigere og<br />
mere detaljeret terrænopmåling<br />
end med personbåren<br />
GPS-udstyr eller totalstation.<br />
Det kan udnyttes i bl.a. naturgenopretning,skovkortlægning<br />
og som projekteringsgrundlag<br />
til f.eks. nye veje.<br />
En laser udsender lys, i dette<br />
tilfælde med en frekvens på<br />
33.000 Hz (Hertz) der svarer til<br />
66.000 glimt i sekundet. På<br />
grundlag af lysets reflektering<br />
kan laseren registrere overfladen.<br />
Den registrerer også om<br />
det målte punkt er noget andet<br />
end terræn, f.eks. bevoksning<br />
eller en bygning. I så fald<br />
fjernes det gennem en matematisk<br />
databehandling.<br />
Højdenøjagtigheden er 10-<br />
20 cm. Det er dårligere end<br />
målinger med personbåren<br />
GPS eller totalstation. Til gengæld<br />
er de i gennemsnit kun<br />
1,3 meter mellem hver laserscannet<br />
punkt, hvor GPS-målinger<br />
på naturarealer tit fore-<br />
Salg og Service øst for Storebælt<br />
Svogerslev Maskincenter A/S<br />
Svogerslev Hovedgade 48<br />
4000 Roskilde<br />
Tlf.: 46 38 30 36<br />
Fax: 46 38 30 76<br />
Email: salg@svogerslevmaskincenter.dk<br />
Website: www.svogerslevmaskincenter.dk<br />
18<br />
tages med 100 meters mellemrum.<br />
Scanningen foretages<br />
i en zig-zag-bevægelse idet<br />
scanneren i flyet svinger hurtigt<br />
fra side til side. På den<br />
måde kan man scanne et ret<br />
bredt bælte ad gangen.<br />
Naturnær drift i ådale er et<br />
eksempel på hvordan laserscanning<br />
kan indgå i naturforvaltningen.<br />
Når man ændrer<br />
åernes vedligeholdelse, hæver<br />
vandløbsbunden og sløjfer<br />
drænsystemer er det godt for<br />
naturen og miljøet, men kan<br />
markerne stadig afvandes<br />
godt nok? Her kan laserscanningen<br />
med sine mange målepunkter<br />
give et nuanceret billede<br />
af forskellige afvandingsklasser<br />
i et område.<br />
Et andet eksempel er målinger<br />
af vegetation. Laserstrålen<br />
reflekterer både den diffuse<br />
overflade i bevoksningen og<br />
terrænoverfladen. Derfor kan<br />
både vegetationens højde og<br />
udbredelse måles. Det kan<br />
f.eks. udnyttes ved inspektion<br />
Laserscanning fra Lindholm ådal. I denne DTM-model (Digital Terrain<br />
Model) er bygninger og træer fjernet og erstattet af højdedata fra det<br />
nærmestliggende terræn. Illustration fra BlomInfo A/S<br />
af højspændingsledninger<br />
gennem en skov hvor træerne<br />
ikke må være så høje at de<br />
kan ramme ledningerne hvis<br />
de f.eks. vælter i en storm.<br />
I Danmark udføres laserscanning<br />
af bl.a. BlomInfo A/S<br />
der har afdelinger i København<br />
(tlf. 7020 0226) og Århus.<br />
Hedeselskabet <strong>Miljø</strong> og Energi<br />
A/S har udnyttet teknikken til<br />
kortlægning af ådale i Århus<br />
Amt. Prisen for kortlægning<br />
med laserscanning er de senere<br />
år faldet markant på<br />
grund af bedre teknologi og<br />
større efterspørgsel. Laserscanningen<br />
henvender sig dog stadig<br />
primært til større projekter<br />
da startomkostninger er høje<br />
sammenlignet med traditionelle<br />
kortlægningsmetoder.<br />
Salg og Service vest for Storebælt<br />
nellemann Have og Park AS<br />
Bredskiftevej 20<br />
8210 Århus<br />
Tlf.: 86 24 54 00<br />
KILDE<br />
Fax: 86 24 37 Pedersen, 00 Niels Verner; Hans Jakob<br />
Email: salg@nellemannhaveogpark.dk<br />
Martinsen (2004): Lasere fra luften<br />
kan opdage vand under jorden.<br />
Website: wwwnellemannhaveogpark.dk<br />
Vækst 2/2004.<br />
GRØNT MILJØ 5/2004
Anlægsgartnere på vej mod tørre lommesmerter<br />
Brancheanalyse i Erhvervsbladet peger på faldende økonomisk vækst i branchen<br />
A nlægsgartnervirksomhederne<br />
har faldende nettoomsætning,<br />
og stadig flere<br />
har underskud, en angrebet<br />
egenkapital og retning mod<br />
konkurs. Sådan lød meldingen<br />
fra journalist Lars Roger Sørensen<br />
i Erhvervsbladet den 9. juni<br />
2004. Den er baseret på tal fra<br />
Købmandsstandens Oplysningsbureau<br />
og omfatter 199<br />
anlægsgartnerselskaber i årene<br />
fra 2000 til 2003<br />
For de seneste tre afsluttede<br />
regnskabsår er andelen af virksomheder<br />
med underskud steget<br />
fra 24,7% til 36,6%. Andelen<br />
af virksomheder med angrebet<br />
egenkapital er steget<br />
fra 12,4% til 16,2%, mens andelen<br />
af virksomheder med<br />
konkursretning er steget fra<br />
10,08% til 13,9%. Konkursretning<br />
betyder at der både<br />
tæres på egenkapitalen, og at<br />
indtjeningen er negativ. Antallet<br />
af virksomheder med vækst<br />
er i samme periode faldet fra<br />
60,4% til 36,6%.<br />
<br />
Nettoomsætningen steg<br />
8,8% fra 2000 til 2001 og 9,6%<br />
fra 2001 til 2002. Fra 2002 til<br />
2003 faldt den med 2,1%. Det<br />
primære resultat faldt alle år<br />
med henholdsvis 15,6%,<br />
17,3% og 33,4%. Antallet af<br />
ansatte steg fra 2000 til 2001<br />
med 3,7%, men faldt de næste<br />
år med 1,3% og 2,0%. Tallene<br />
er vægtede gennemsnit så<br />
virksomhederne vejer med den<br />
størrelse de har.<br />
Tallene dækker over store<br />
forskelle. Lars Roger Sørensen<br />
har opgjort topti for den bedste<br />
indtjening og vækst fra<br />
2002 til 2003. Bent Nygaard<br />
Anlæg A/S vinder på indtjeningen,<br />
mens Ingermanns Anlægsgartneri<br />
A/S vinder på<br />
væksten. Topti-listerne omfatter<br />
mest større virksomheder i<br />
Danske Anlægsgartnere, men<br />
også enkelte hovedsagelig<br />
små firmaer uden for Danske<br />
Anlægsgartnere.<br />
Tallene skal ses med det forbehold<br />
at de kun omfatter sel-<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
skaber, ikke personligt ejede<br />
firmaer som der er mange af<br />
blandt mindre anlægsgartnerfirmaer.<br />
Købmandsstandens<br />
Oplysningsbureaus lister omfattede<br />
også landskabsarkitektfirmaer<br />
og enkelte produktionsgartnerier.<br />
Dem har<br />
Lars Roger Sørensen fjernet på<br />
grundlag af navnet, men kun<br />
tjekket dem på topti-listerne.<br />
Tallene for de enkelte virksomheder<br />
svinger i øvrigt meget<br />
fra år til år. Det kan bl.a.<br />
hænge sammen med hvornår<br />
større sager afsluttes. Økonomiske<br />
indgreb på grund af generationsskifte<br />
kan også medføre<br />
forskelle fra år til år.<br />
De relativt dårlige tal for<br />
især 2003 kan hænge sammen<br />
med det afdæmpede byggeri<br />
forstærket af en vinter med<br />
meget barfrost som ikke kaster<br />
meget anlægsgartnerarbejde<br />
af sig. At hjemmeserviceordningen<br />
blev ophævet for haver<br />
i 2002 har også påvirket<br />
omsætningen.<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
”Imidlertid kan disse forhold<br />
næppe give hele forklaringen<br />
på hvorfor det tilsyneladende<br />
står mindre godt til i branchen,”<br />
siger Lars Aarup, formand<br />
for Danske Anlægsgartnere.<br />
”Der må også være nogle<br />
dybere liggende problemer.<br />
Det springer i øjnene at prisniveauet<br />
kun giver plads til meget<br />
små dækningsbidrag. De<br />
er langt større i andre brancher.<br />
På længere sigt er faget<br />
nødt til at tage udfordringen<br />
op for at få bedre økonomi så<br />
vi ikke reduceres til et fag af<br />
underleverandører.”<br />
Eventuelt sort arbejde påvirker<br />
også tallene. Som Danske<br />
Anlægsgartneres direktør Stephan<br />
Falsner siger til Erhvervsbladet,<br />
forvrider sort arbejde<br />
konkurrencen og kan derved<br />
føre til faldende omsætning i<br />
retskafne virksomheder. Hvis<br />
en virksomhed selv udfører<br />
sort arbejde fremgår det ikke<br />
af Erhvervsbladets tal som derved<br />
kan se for sorte ud. sh<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
GRØNT MILJØ 5/2004 19
Nye standarder om betonstøbning<br />
Betonnormen DS 481 om produktion<br />
af fabriksbeton og<br />
støbning af sten, rør m.v. er afløst<br />
af den europæiske standard<br />
DS/EN 206-1 og af DS/EN<br />
12620 om betonens tilslag.<br />
Hertil kommer DS 2426 med<br />
supplerende krav og præciseringer.<br />
De nye standarder har<br />
betydning for betonproducenter,<br />
ikke direkte for anlægsgartnere<br />
for hvem betonvarestandarderne<br />
er relevante.<br />
Det var i DS 481 de såkaldte<br />
miljøklasser blev defineret,<br />
men da al beton til udendørs<br />
anlæg skal være i skrappeste<br />
miljøklasse, har klasserne i<br />
praksis ikke nogen betydning.<br />
DS 481 og dens nye afløsere<br />
handler heller ikke om de cementbundne<br />
bærelag, bassinbunde<br />
og enkle støbninger til<br />
20<br />
kantsten og stolper m.v. som<br />
bruges i anlægsgartneriet.<br />
Samtidig med de nye standarder<br />
er der udgivet vejledninger,<br />
DS/INF 154 og DS/INF<br />
155, der beskriver de ændringer<br />
som betinges af nye standarder.<br />
Her gennemgås ændringerne<br />
og deres konsekvenser<br />
for betonproduktion og<br />
støbning.<br />
DS/EN 206-1. Beton – Del 1. Specifikation,<br />
egenskaber, produktion og<br />
overensstemmelse. Dansk Standard<br />
2002.<br />
DS/EN 12620. Tilslag til beton. Dansk<br />
Standard 2004.<br />
DS 2426. Beton – Materialer – regler<br />
for anvendelse af DS/EN 206-1 i Danmark.<br />
Dansk Standard 2002.<br />
DS/INF 154. Vejledning i brug af DS/<br />
EN 206-1 og DS 2426 Beton – materialer.<br />
Dansk Standard 2004.<br />
DS/INF 155. Vejledning – Brug af DS/<br />
EN 12620, Tilslag til beton. Dansk<br />
Standard 2004.<br />
Lydbølger kan forudsige klintskred<br />
Kridtklinter som Møns Klint er<br />
af gode grunde turistmagneter,<br />
men ikke helt ufarlige på<br />
grund af risikoen for uventede<br />
skred. De kan nu forudsiges<br />
med en ny metode hvor man<br />
måler lydbølger i klinten. Der<br />
kan derfor slås alarm i tide,<br />
skriver <strong>Miljø</strong>Danmark (03.04).<br />
Metoden udvikles som et<br />
EU-projekt af Danmarks og<br />
Grønlands Geologiske Undersøgelse<br />
(GEUS) i samarbejde<br />
med forskere i England og<br />
Frankrig der byder på lignende<br />
kridtklinter. Metoden hører<br />
til familien mikroakustik. Man<br />
borer en sonde ind i klippen<br />
og registrerer lydbølgerne i<br />
klippen. Lydbølgernes intensitet<br />
stiger lige inden et skred.<br />
Instrumenterne kan dog endnu<br />
kun registrere lydbølgerne i<br />
en radius på 25 meter, så derfor<br />
må man først indkredse de<br />
steder hvor risikoen er størst.<br />
Omkring hvert femte år<br />
kommer der et stort skred på<br />
Møns Klint hvor over 10.000<br />
tons klint styrter ned. Det skete<br />
senest 4. juli sidste år hvor<br />
dele af Store Stejlbjerg styrtede<br />
ned. Freuchens Pynt skred<br />
ned den 4. marts 1998 og dele<br />
af Dronningestolen skred ned<br />
29. juli 1994 hvor en fransk turist<br />
blev dræbt. Hertil kommer<br />
flere mindre skred som der allerede<br />
er kommet to af i år.<br />
Årsagen til skredene er havets<br />
erosion der underminerer<br />
klinten. Risikoen stiger når<br />
klinten er meget vandmættet<br />
efter meget regn eller når klinten<br />
er meget tør hvorved sammenhængskraften<br />
i kalken falder.<br />
Om vinteren kan skred<br />
også udløses af frosten.<br />
Byg-Erfa fraråder af fjerne alger og mos<br />
Alger, mos og lav skader ikke<br />
tagsten, facader og gangarealer,<br />
og hvis man ellers kan leve<br />
med udseendet er man tjent<br />
med at lade begroningen være.<br />
Det anbefalede Murværkscentret<br />
allerede sidste år efter<br />
en teknisk undersøgelse. Nu<br />
følges den op i Byg-Erfabladet<br />
’Begroninger’ (Erfaringsblad<br />
040528). Rådet er at acceptere<br />
en vis begroning, forebygge<br />
uønsket begroning og at undgå<br />
afrensning som generelt<br />
skader mere end det gavner.<br />
Holdningen om at især alger<br />
Nyt miljøvenligt<br />
middel mod alger<br />
Som et skånsomt og lugtfrit alternativ<br />
til bl.a. de agressive<br />
klormidler markedsføres nu<br />
Algerex til at fjerne alger fra<br />
bl.a. bassiner, tage, plankeværker<br />
og andre udendørs<br />
overflader. Det slår alger og<br />
mikroorganismer ihjel, men<br />
anføres som ugiftigt for mennesker<br />
og dyr og uskadeligt<br />
for følsomme overflader af<br />
f.eks. jern, marmor og aluminium,<br />
herunder pumper og rør<br />
i bassiner. Midlet er en vandopløselig<br />
kat-ionisk polymer<br />
baseret på guanidin-salt. Det<br />
en slags vandopløseligt plaststof<br />
med desinficerende egenskaber.<br />
Det blev opfundet i<br />
USA efter krigen, men siden<br />
udviklet i USSR til at neutralisere<br />
bakteriologiske angreb.<br />
Efter den kolde krigs afslutning<br />
har den nuværende østrigske<br />
producent overtaget<br />
rettighederne til midlet og udviklet<br />
det. Det importeres af<br />
KeTox A/S, www.ketox.com.<br />
holder på fugten og øger risikoen<br />
for frostsprængninger er<br />
en myte. Fordampningen sker<br />
faktisk hurtigere med kraftig<br />
begroning end uden. Forebyggelse<br />
kan ske bl.a. med effektiv<br />
afvanding, dæmpning af<br />
opsprøjt og begrænsning af<br />
skygge og god vedligehold.<br />
Belægninger kan dog blive så<br />
glatte at alger må fjernes ved<br />
højtryksspuling, børstning eller<br />
sprøjtning, men behandlingen<br />
har kun kortvarig virkning hvis<br />
årsagen til algevæksten ikke<br />
fjernes.<br />
Naturpleje skal<br />
redde kødkvæget<br />
Kødkvæget har en stor fremtid<br />
fordi der bliver mere naturpleje<br />
med græsning. Det mener<br />
flere formænd for kødkvægforeninger,<br />
skriver Landbrugsavisen<br />
(30.4.04). Kødkvæg<br />
er ellers forudsagt trange<br />
tider fordi støtten til ammekøer<br />
forsvinder fra 1. januar<br />
som led i reform af EU-støtten.<br />
Søren Riis Vester, formand<br />
for Dansk Aberdeen Angus<br />
Forening: „Der er nok nogle<br />
der holder op næste år lige<br />
når reformen træder i kraft.<br />
Men det varer ikke længe før<br />
der bliver flere dyr igen. Skovog<br />
Naturstyrelsen har store<br />
arealer der skal afgræsses, og<br />
Angus kan nemt overvintre og<br />
egner sig fortrinligt til naturpleje.“<br />
Det er mest deltids- og<br />
fritidslandmænd der har kødkvæg.<br />
Deres afsætning kan<br />
ifølge Landbrugsavisen øges<br />
med fælles markedsføring og<br />
færdigfodring hos professionelle<br />
heltidslandmænd.<br />
GRØNT MILJØ 5/2004
Bedre vandbalance i tykke vækstlag<br />
Tykke vækstlag har bedre<br />
vandbalance end tynde. Fugtigheden<br />
er mere stabil og<br />
passer græsset bedre, i hvert<br />
fald på greens af sandet muld.<br />
Det viser fugtighedsmålinger i<br />
en New Zealandsk forsøgsgreen,<br />
skriver Greenkeeperen<br />
(1.04) med Richard Gibbs fra<br />
New Zealand Sports Turf Institute<br />
som kilde. I et tykt vækstlag<br />
på 30 cm lå vandindholdet<br />
gennem to uger konstant mellem<br />
15 og 25% trods kraftig<br />
Hønsenet hindrer<br />
plantehærværk<br />
Med hønsenet uden om kummernes<br />
vækstjord undgår man<br />
at planterne hives op og ødelægges,<br />
skriver Asbjørg Røneid-Hansen<br />
i Park & Anlegg<br />
(6.04). Planterne er priklet ned<br />
gennem maskerne og gror<br />
fint. Det er Sandsgård Gartneri<br />
der bruger princippet på Bankplassen<br />
i Oslo fordi kummerne<br />
blev brugt som postkasser for<br />
narkotika. Det gør de ikke mere.<br />
Pusherne løftede en plante<br />
op, lagde narkotikaen under<br />
regn fire dage. Netop dette interval<br />
anføres som ideelt for<br />
greens efter USGA-standarden.<br />
I et vækstlag på 10 cm<br />
kom vandindholdet stort set<br />
ikke under 25%. Det øger risikoen<br />
for anaerobe forhold,<br />
råd og filtdannelse. 1% vandindhold<br />
svarer til at der lagres<br />
1 mm vand pr. 100 mm vækstlag.<br />
Målingen udførtes med en<br />
Aquaflex-sensor (forhandles af<br />
Inverva ApS, tlf. 6595 9454). Se<br />
også www.nzsti.org.nz.<br />
og sendte besked til modtagerne<br />
om hvor den kunne<br />
hentes. Det visnede planterne<br />
af. „Vi kunne gå hver dag og<br />
skifte planter ud,“ siger driftleder<br />
Hege Abrahamsen.<br />
BR 420<br />
Rygbåren blæser med rygpude for<br />
ekstra komfort. Særdeles kraftig<br />
maskine med høj luftgennemstrømning<br />
og effektiv lyddæmper.<br />
Leveres med bæresele.<br />
57 cm³ • 3,5 hk • 9,1 kg<br />
5.399,-<br />
Incl. moms<br />
Med sugetilsats og kompostkniv<br />
forvandles BG 85 til en effektiv<br />
løvsuger. (Ekstra tilbehør)<br />
400,-<br />
Incl. moms<br />
Kompostkniv37,-<br />
Special Maskiner<br />
Den lille sandrenser til store opgaver,<br />
efterlader ikke andet end renset sand.<br />
BUDDE Sandrenser<br />
Ideel til rensning og luftning af sandet<br />
på bla. legepladser, golf bunkers<br />
og mindre strande.<br />
Special Maskiner v/Lennart Ahlefeldt-Laurvig<br />
Hedevejen 33, 5932 Humble<br />
Tlf. 62 56 16 67 . Mobil 30 34 15 67<br />
www.special-maskiner.com<br />
VEJARBEJDE . SKOV . GRÆS . SNERYDNING . SANDRENSNING<br />
Specialmaskiner<br />
2.995,-<br />
Incl. moms<br />
STIHL oplyser nærmeste forhandler på Tel. 3686 0500 eller www.stihl.dk<br />
BG 85<br />
Let og enkel start med ElastoStart.<br />
Kraftig luftgennemstrømning for<br />
effektiv rengøring. Leveres med rundt og<br />
fl adt mundstykke. Bekvem at anvende<br />
med indstillelig gasregulering.<br />
27 cm³ • 1,1 hk • 4,2 kg<br />
GRØNT MILJØ 5/2004 21<br />
37,-<br />
Incl. moms
Nye vejregler:<br />
Servicevejvisning på almindelige veje<br />
Detaljerede og bindende regler for skiltning til bl.a. rekreative mål<br />
Servicevejvisning dækker i<br />
vejreglernes sprog skiltning<br />
til bl.a. havne, stationer, seværdigheder,<br />
offentlige strande,<br />
overnatningssteder, rastepladser,<br />
virksomheder og den<br />
slags der ligger ud over de almindelige<br />
vejviserskilte til geografiske<br />
mål.<br />
Hvordan sådanne skilte må<br />
bruges, og hvordan de skal se<br />
ud, er beskrevet i den nye<br />
godkendte vejregel ‘Servicevejvisning<br />
på almindelige veje’.<br />
Som titlen antyder undtages<br />
motorveje og cykel- og<br />
vandreruter der får deres henholdsvis<br />
mere strikse og mere<br />
lempelige regler beskrevet i<br />
særskilte hæfter.<br />
Hæftet er et led i en langvarig<br />
revision af vejreglerne. Det<br />
indgår i en serie om otte hæfter<br />
om vejvisning hvoraf kun<br />
nogle er relevante set med<br />
grønne øjne, og hvor ‘Servicevejvisning<br />
på almindelige veje’<br />
er det første der er færdigt.<br />
Den nye vejregel er i modsætning<br />
til de fleste andre vejregler<br />
præget af mange bindende<br />
normer med detaljerede<br />
krav. Sigtet er at serviceskiltene<br />
af hensyn til trafiksikkerheden<br />
ikke må aflede opmærksomheden<br />
for længe eller<br />
forstyrre den egentlige<br />
vejvisning for meget. Skal man<br />
f.eks. med en fart af 80 km/t<br />
læse blot ét skilt når man at<br />
køre 52 meter ifølge vejreglens<br />
tabel. Der kan let dukke<br />
noget uventet op imens.<br />
Det er en bindende norm at<br />
skiltningen er trafikalt begrundet.<br />
Ifølge vejreglen bør de<br />
kommercielle fordele der følger<br />
med skiltningen ikke være<br />
begrundelse for at opsætte<br />
den, men kun en følgevirk-<br />
Eksempler på ‘særlig servicevejvisning’<br />
med sort-hvide skilte til<br />
virksomheder eller klubber.<br />
22<br />
Fiskesø, golfbane, badested, seværdighed. Skiltets side skal være 30 cm,<br />
dog 50 cm hvis bilerne må køre mindst 60 km/t på stedet.<br />
ning. Det vil tit være en vurderingssag<br />
hvad der er trafikalt<br />
begrundet. Mål der mest bruges<br />
af lokale og stedkendte<br />
trafikanter (skoler, vuggestuer,<br />
afterskoler m.v.) betragtes<br />
normalt ikke som trafikalt begrundet.<br />
I et bilag gennemgås<br />
de seværdigheder der er godkendte<br />
til skiltning.<br />
Det er også en bindende<br />
norm at vejvisningen er konsekvent<br />
og entydig. Der må heller<br />
ikke bruges andre piktogrammer<br />
end dem der er godkendt<br />
af Vejdirektoratet som i<br />
det hele taget skal godkende<br />
alle tavletyper og tavledesign.<br />
I vejreglen skelnes mellem<br />
flere slags servicevejvisning.<br />
Med almindelig servicevejvisning<br />
menes skiltning der opfylder<br />
trafikantens primære<br />
behov. Skiltene er kvadratiske<br />
servicetavler med en blå kant<br />
og et sort piktogram. Pilevejvisere<br />
m.v. er også mulige, og<br />
rød farve kan bruges hvis målet<br />
også er geografisk, f.eks.<br />
en havn med færgerute.<br />
Særlig servicevejvisning er<br />
vejvisning til virksomheder i<br />
det åbne land og som virksomhederne<br />
selv betaler. Skiltet er<br />
en pil med hvid tekst på sort<br />
baggrund. Der må ikke stå<br />
navn eller logo på virksomhe-<br />
den. Virksomheden skal have<br />
en turistmæssig eller fritidsmæssig<br />
karakter og være afhængig<br />
af at kunne tiltrække<br />
forbipasserende. Eksempel på<br />
virksomhedstyper der må bruge<br />
skiltene er nævnt i et bilag.<br />
Der er særlige regler for de<br />
store informationstavler ved<br />
rastepladser o.lign. og for<br />
‘Margerit-ruten’. Hertil kommer<br />
de små oplysningsskilte<br />
jævnfør kravene i naturbeskyttelsesloven.<br />
sh<br />
Servicevejvisning på almindelige veje.<br />
Vejregler for vejvisning, hæfte 3. Vejdirektoratet,<br />
Vejregelrådet. Februar<br />
2004.<br />
Langs Margeritruten skal man<br />
bruge specialtavlen L 50. Den må<br />
ikke bruges som vejvisning hen til<br />
ruten. Anvendes tavlen selvstændigt<br />
udføres den kvadratisk med<br />
en side på 30 cm. Der kan anvendes<br />
undertavler i samme bredde.<br />
Friere regler for<br />
landbruget<br />
Med tre nye love, Lov om<br />
landbrugsejendomme, Lov om<br />
hold af dyr og Lov om drift af<br />
landbrugsjorder har Folketinget<br />
fornyet landbrugsloven.<br />
Lovene blev vedtaget 27. maj<br />
og træder i kraft 1. september.<br />
Med hensyn til ejendomme får<br />
landmanden større råderum til<br />
at følge med i strukturudviklingen<br />
mod færre og større<br />
bedrifter. Der opretholdes dog<br />
visse areal- og afstandsgrænser<br />
og grænser for at erhverve,<br />
sammenlægge og samdrive<br />
landbrugsejendomme. Loven<br />
om drift af jorder indbefatter<br />
ikke kun produktionsgrundlaget,<br />
men også hensyn til natur,<br />
miljø og landskab. <strong>Miljø</strong>ministeren<br />
får desuden hjemmel<br />
til at fastsætte særlige<br />
regler om landskabsværdier,<br />
f.eks. vedrørende skovrejsning.<br />
Grundtvigs bøg<br />
er blevet fredet<br />
N.F.S. Grundtvig, berømt salmedigter<br />
m.m., har fået et levende<br />
eftermæle. Efter forslag<br />
fra Danmarks Naturfredningsforening<br />
har Fredningsnævnet<br />
for København fredet ‘Grundtvigs<br />
Bøg’ i Hellerup i København.<br />
Det er en blodbøg som<br />
Grundtvig plantede da han for<br />
150 år siden boede lige ved siden<br />
af det nu over 20 meter<br />
høje træ. ‘Det er langt fra hver<br />
dag, at vi rejser fredningssager<br />
for et bestemt træ. Men i dette<br />
tilfælde er der tale om en<br />
kulturhistorisk arv som vi bør<br />
passe på og bevare for eftertiden<br />
så længe træet er i live’,<br />
siger Jesper Refn fra Danmarks<br />
Naturfredningsforening.<br />
GRØNT MILJØ 5/2004
Vilvorde<br />
Connie Hedegaard<br />
ny miljøminister<br />
Connie Hedegaard er blevet<br />
ny miljøminister efter Hans<br />
Christian Schmidt. Det er - set<br />
med grønne øjne - den vigtigste<br />
del af de regeringsændringer<br />
som statsminister Anders<br />
Fogh Rasmussen meddelte<br />
først i august. Den nye miljøminister<br />
er 44 år, cand. mag. ,<br />
journalist og konservativ folketingsmedlem<br />
fra 1984 til 1990,<br />
det sidste år som politisk ordfører.<br />
Hun har siden arbejdet<br />
som journalist og været chef<br />
for Radioavisen. Hun er også<br />
Connie Hedegaard. Foto: Ulla Voigt, DR.<br />
kendt som en effektiv ordstyrer,<br />
hvilket bl.a. kunne opleves<br />
på Have & Landskabsrådets<br />
med fleres konference ‘Fremtidens<br />
byrum’ for et år siden.<br />
Kreativitet og harmoni<br />
se www.apentex.dk<br />
Blue Dragfaced<br />
Chamfered Paver<br />
DESIGNGRAFIK<br />
Bliv GRØN leder på 1/2 år<br />
Har du uddannelse fra jordbrugsområdet kan du på 1/2 år blive<br />
produktions- eller anlægsleder.<br />
Uddannelsen er gratis og SU-berettiget.<br />
Vi starter hold den 18. oktober.<br />
Ring til Lene Østergård, Inger Nørremark eller Jens Wagner for yderligere<br />
information om lederuddannelsen eller om voksenerhvervsuddannelse.<br />
Roskilde Tekniske Skole • Vilvorde<br />
Køgevej 131 • 4000 Roskilde • Telefon 46 300 400 • www.rts.dk/vilvorde<br />
Buff Multi Dragfaced<br />
Chamfered Paver<br />
Red Brindled Dragfaced<br />
Chamfered Paver<br />
Byræve skaber separate bestande<br />
By- og landrævens forskellige levevilkår skaber separate bestande<br />
med forskellige arveanlæg. Det viser forskning fra<br />
Danmarks <strong>Miljø</strong>undersøgelser og Århus Universitet ifølge<br />
<strong>Miljø</strong>Danmark (4.04). Man har analyseret 411 rævekadavere<br />
hvoraf de 178 fra København har gener der væsentligt adskiller<br />
sig fra de øvriges. Byræven har stabile fødekilder<br />
knyttet til bl.a. skraldebøtter, men måltiderne er små, mange<br />
og halvdårlige. På landet går ræven på gammeldags jagt<br />
og finder færre, men bedre måltider. Det betyder bl.a. at<br />
byræve lever meget tættere sammen end landræve. Sammen<br />
med andre adfærdsforskelle gør det at de ellers meget<br />
mobile ræve ikke kan finde sammen, antager Aksel Bo Madsen<br />
fra Danmarks <strong>Miljø</strong>undersøgelser. Et speciale på Københavns<br />
Universitet har samtidig vist at rævens foretrukne<br />
levende føde er mus i både by (65%) og på land (75%).<br />
Den kreative løsning når<br />
det gælder belægning af<br />
• torve, gader og veje<br />
• indkørsler og<br />
indgangspartier<br />
• haveanlæg<br />
• indendørs rum og<br />
gangarealer<br />
Stort udvalg i farver,<br />
strukturer og dimensioner<br />
Apentex a/s<br />
Nybølnorvej 14<br />
6310 Broager<br />
Telefon: 74 44 12 36<br />
Telefax: 74 44 04 34<br />
E-mail: info@apentex.dk<br />
www: apentex.dk<br />
Roskilde<br />
Tekniske<br />
Skole<br />
GRØNT MILJØ 5/2004 23
Meget tropisk træ har en<br />
lang og naturlig varighed<br />
der gør det velegnet i<br />
udemiljøet. Det er miljøvenligt<br />
fordi man kan undgå imprægnering<br />
og maling. Samtidig<br />
kan det have stor styrke. Derfor<br />
bruges træet i bolværker<br />
og andre vandbyggerier, men<br />
også til bl.a. hegnsstolper, terrasser<br />
og udemøbler hvor også<br />
træets udseende spiller en rolle.<br />
I 2001 importerede Danmark<br />
110.000 tons tropisk træ,<br />
mest fra Sydøstasien.<br />
Denne praksis har dog en<br />
mørk bagside: den kan bidrage<br />
til ulovlig hugst og udryddelse<br />
af de tropiske regnskove.<br />
De forsvinder med en fart af<br />
15 mio. ha om året - tre gange<br />
Danmarks størrelse. En Folketingsbeslutning<br />
fra 2001 opfordrer<br />
derfor til så vidt muligt<br />
kun at indkøbe tropisk træ når<br />
24<br />
Azobé benyttet til et bolværk i Frederiksholms Kanal, København.<br />
<strong>Miljø</strong>certificeret tropisk træ<br />
Træet bør være fra lovligt og bæredygtigt skovbrug - men kan være svært at få<br />
det er lovligt og bæredygtigt<br />
produceret. Den er i 2003 fulgt<br />
op af en vejledning der peger<br />
på at udbudsmaterialer skal<br />
specificere at det tropiske træ<br />
skal komme fra lovlige og bæredygtige<br />
skovbrug, d.v.s. være<br />
miljøcertificeret.<br />
Den for tiden mest sikre vej<br />
til lovligt og bæredygtigt produceret<br />
tropisk træ er ifølge<br />
vejledningen et FSC-certifikat.<br />
FSC står Forest Stewardship<br />
Council. Det er samtidig det<br />
eneste system som dækker et<br />
større antal tropiske lande.<br />
Det malaysiske certifikat MTCC<br />
vurderes desuden at give god<br />
garanti for lovlig skovdrift,<br />
men menes kun at være på vej<br />
til at blive bæredygtig.<br />
Certificeringens krav<br />
Der er ikke internationalt anerkendte<br />
og globalt dækken-<br />
de krav der definerer ‘lovlig og<br />
bæredygtig’ skovdrift eller stiller<br />
minimumskrav for certificeringsordninger<br />
der kan garantere<br />
en sådan drift. Man må<br />
nøjes med diverse retningslinier<br />
og anbefalinger fra internationale<br />
skovdrøftelser.<br />
Skovdriftens lovlighed hviler<br />
på at producenten holder den<br />
nationale lovgivning for skovdrift,<br />
har betalt de relevante<br />
skatter og afgifter og har de<br />
nødvendige rettigheder og tilladelser.<br />
Hertil hører CITES-tilladelser.<br />
CITES er en en international<br />
konvention om handel<br />
med truede arter af vilde<br />
planter og dyr, herunder truede<br />
træarter.<br />
Skovdriftens bæredygtighed<br />
omfatter en række kriterier<br />
der er fastlagt under hensyntagen<br />
til sociale, miljømæssige<br />
og økonomiske interesser i en<br />
åben, demokratisk proces. Kriterierne<br />
angår bl.a. skovenes<br />
størrelse, sundhed, vitalitet og<br />
biologiske mangfoldighed,<br />
skovenes dyrkningsgrundlag<br />
og rolle i forhold til erosion,<br />
luft- og vandkvalitet.<br />
Til certiceringen hører også<br />
regler for træets mærkning og<br />
dokumentation for træets rejse<br />
fra certificeret skov til slutbruger<br />
gennem den såkaldte<br />
Chain of Custody (CoC). Endelig<br />
skal der være en kontrol fra<br />
en kompetent og uvildig og<br />
godkendt tredjepart. Ingen systemer<br />
kan dog give fuld garanti,<br />
og risiko for forfalskninger<br />
kan aldrig udelukkes, anfører<br />
vejledningen.<br />
Acceptere mindre<br />
Både FSC-træ og MTCC-træ<br />
kan tilmed være vanskelig at<br />
skaffe. Der er ikke miljøcertifi-<br />
GRØNT MILJØ 5/2004
ceret træ nok på verdensmarkedet,<br />
og visse træsorter kan<br />
slet ikke leveres med de to certifikater,<br />
bl.a. Azobé og andre<br />
efterspurgte sorter til havnebyggeri.<br />
FSC og MTCC omfatter<br />
kun 7,7 mio. ha tropisk<br />
skov. Det er under en halv procent<br />
af alle tropiske skove.<br />
Der kan dog godt være ikkecertificerede<br />
skovbrug der både<br />
er lovlige og bæredygtige.<br />
Derfor skal man ikke nødvendigvis<br />
afvise træ fordi det ikke<br />
er certificeret, men stille alternative<br />
krav. Som minimum anbefales<br />
at forlange bevis for at<br />
træet er lovligt produceret -<br />
og til nød acceptere at træet<br />
er fra skove der kun er delvis<br />
bæredygtigt drevne eller på<br />
vej til at blive det.<br />
I den forbindelse kan man<br />
støtte sig til andre certificeringsordninger,<br />
f.eks. det indonesiske<br />
LEI og det hollandske<br />
Keurhout. Keurhout godkender<br />
andre skovcertifikater og<br />
har bl.a. godkendt et certifikat<br />
i Gabon til hugst af Azobé. FSC<br />
opererer endnu ikke i Vestafrika<br />
hvor Azobé skoves.<br />
Man kan også støtte sig til<br />
oplysninger om skovdriftsprincipper,<br />
eksporttilladelser, oprindelsescertifikater,koncessionsaftaler<br />
og miljøledelsessystemer.<br />
Desværre er falsknerier<br />
sine steder almindelige.<br />
Det anbefales at alternativ dokumentation<br />
om muligt vurderes<br />
af uvildig tredjepart med<br />
markedsindsigt og kendskab<br />
til skovbrug i troperne.<br />
Mange arter<br />
Der er mange arter af tropisk<br />
træ, men der efterspørges ofte<br />
kun få som erfaringsmæssigt<br />
har vist sig gode. Det kan forstærke<br />
miljøproblemet. Tit kan<br />
behovene dog dækkes af andre<br />
tropiske træarter som er<br />
lettere at skaffe fra lovligt og<br />
bæredygtigt drevne skove.<br />
Derfor bør indkøbere efterspørge<br />
træ med bestemte tekniske<br />
egenskaber og udseende<br />
i stedet for at bede om bestemte<br />
arter, men man skal<br />
sikre sig god dokumentation<br />
for det tilbudte træs egenskaber,<br />
advarer vejledningen.<br />
Til havnebyggeri skal træet<br />
have meget stor styrke og være<br />
modstandsdygtigt over for<br />
pæleorm og pælekrebs der i<br />
vand med 0,9-3,5% kan ødelægge<br />
træet. Oftest vælges<br />
Azobé, men også Basra-locus<br />
og Greenhart kan bruges. Det<br />
kan andre arter måske også,<br />
men erfaringerne er små ligesom<br />
træets mængder og dimensioner.<br />
Til bolværkerne i Skt. Jørgens<br />
Sø har Vej og Park i Københavns<br />
Kommune til pæle<br />
og hammer brugt Azobé certificeret<br />
af Keurhout. Til flagerne<br />
er der brugt FSC-miljøcertificeret<br />
træ af arten Macaranduba.<br />
Det er muligt fordi<br />
søen er fersk og derfor uden<br />
pæleorm. På en 15 meter prøvestrækning<br />
i Svanemøllehavnen<br />
er der brugt brasiliansk<br />
FSC-certificeret Piquia-træ.<br />
Teknologisk Institut har vurderet<br />
ti FSC-certificerede tropiske<br />
træsorters egnethed til<br />
havnebyggeri ud fra faglitteraturen.<br />
Piquia, Angelim Vermelho,<br />
Mata Mata og Camaru<br />
vurderers at være ‘meget<br />
modstandsdygtige’ over for<br />
råd, svamp og marine skadedyr.<br />
Azobé er næsten ligeså<br />
Frederiksholms Kanal, København med nye bolværker af Azobé.<br />
god, men dog kun ‘varig til<br />
moderat varig’ over for marine<br />
skadedyr. Til gengæld er<br />
træet meget strækt.<br />
Flere begrænsninger<br />
Certificeret træ kan langt fra<br />
altid leveres i de dimensioner<br />
og mængder der er brug for.<br />
Til bolværkspæle bruges gerne<br />
250x250 mm eller 300x300 mm<br />
i længden på 8-10 meter. Det<br />
er svært at få. Leveringstiden<br />
er samtidig lang. Det tilrådes<br />
at forberede indkøbet i god<br />
tid. Der mangler også tit uvildig<br />
og dokumenteret viden<br />
om træets tekniske kvalitet,<br />
bl.a. styrke og modstandsdygtighed<br />
mod pæleorm og råd.<br />
Dertil kommer de begrænsede<br />
erfaringer med at bruge træet<br />
på vore breddegrader.<br />
EKSEMPLER PÅ SORTER<br />
AF TROPISK TRÆ<br />
Angelim Vermelho (Sydamerika)<br />
Azobé (Afrika)<br />
Basra-locus (Sydamerika)<br />
Camaru<br />
Doussié (Afrika)<br />
Eucalyptus (Australien)<br />
Greenhart (Sydamerika)<br />
Ipé (Syd/Mellemamerika)<br />
Jatoba (Sydamerika)<br />
Macaranduba<br />
Mahogni (Afrika, Sydamerika)<br />
Mata Mata (Syd/Mellemamerika)<br />
Meranti (Sydøstasien)<br />
Merbau (Sydøstasien)<br />
Piquia (Sydamerika)<br />
Teak (Sydøstasien)<br />
Nogle navne dækker over mange<br />
forskellige arter, og mange<br />
arter har forskellige handelsnavne.<br />
Størsteparten af det tropiske<br />
træ der bruges i Danmark, produceres<br />
i naturlige skove. Kun<br />
meget få arter dyrkes i plantager<br />
- især Teak og Eucalyptus.<br />
Juridisk set er det desuden i<br />
strid med EU’s udbudsregler at<br />
fordre bestemte miljøcertifikater<br />
i offentlige udbud. Det er<br />
dog tilladt at oplyse at man<br />
anser et bestemt mærke som<br />
dækkende, men der skal altid<br />
være mulighed for alternativ<br />
dokumentation.<br />
<strong>Miljø</strong>cerficeret tropisk træ er<br />
dyrere end ikke certificeret<br />
træ. Vej & Park måtte betale<br />
35% mere for sit certificerede<br />
azobétræ, men det var også<br />
skovet langt fra havnen. Hvis<br />
der certificeres skove nærmere<br />
havne, ventes merprisen at<br />
falde til 10-15%. I forhold til<br />
entreprisesummen for hele<br />
bolværket svarer merprisen<br />
kun til 2,1%. En lille pris for at<br />
være med til at redde den tropiske<br />
regnskov. sh<br />
Abildgaard, Anne: Christian Lundmark<br />
Jensen (2004): Lettere at købe<br />
tropisk træ. Stads- og Havneingeniøren<br />
4/2004.<br />
Jessen, Poul Wendel; Ole Sander<br />
(2003): <strong>Miljø</strong>certificeret tropetræ til<br />
havnebyggeri. Stads- og Havneingeniøren<br />
1/2003.<br />
Københavns Kommune, Vej & Park;<br />
Københavns Havn A/S (2002): Redegørelse<br />
om mulighederne for anvendelse<br />
af tropisk træ til vandbygningskonstruktioner.<br />
Kan ses på<br />
www.vejpark.kk.dk.<br />
<strong>Miljø</strong>ministeriet (2003): Tropisk træ,<br />
miljøvejledning. Kan ses på<br />
www.skovognatur.dk/skov/<br />
tropisktrae.<br />
www.trae.dk<br />
www.top.dk<br />
www.teknologisk.dk<br />
www.fsc-info.org<br />
www.fsc.dk<br />
www.mtcc.com.my<br />
www.lei.or.id<br />
www.stichtingkeurhout.nl<br />
GRØNT MILJØ 5/2004 25
232.000 boringer lagt ud på nettet<br />
På hjemmesiden www.geus.dk<br />
kan man nu let tjekke geologien<br />
lokalt på ‘Jupiter-databasen’.<br />
Her er resultaterne af<br />
232.000 boringer siden 1926<br />
gjort tilgængelige af Danmarks<br />
og Grønlands Geologiske<br />
Undersøgelse (GEUS). De<br />
giver et billede af jordbundens<br />
profil med beskrivelse af de<br />
fundne lag ned til typisk 30<br />
Brøndby Stadion renoverer sine<br />
fodboldbaner ved af høvle<br />
nogle få centimeter af overfladen<br />
med græshøvl. Driftsleder<br />
Lars Krog, Brøndby Kommune:<br />
„Vi har forsøgt flere forskellige<br />
metoder for at renovere<br />
banerne når de er blevet for<br />
medtaget, men nu har vi lagt<br />
os fast på at høvle dem.“<br />
„Vi kører over banerne med<br />
græshøvlen to gange med forskellig<br />
kørselsretning, hvor vi<br />
tager et par centimeter hver<br />
gang. Det tager ca. en dag pr.<br />
overkørsel. Efter græshøvlingen<br />
vertidræner vi banerne og<br />
eftersår. Når der er gået seks<br />
til otte uger får de en intensiv<br />
vertikalskæring og en gang<br />
topdressing. Så er de klar til at<br />
spille på ca. tre måneder efter<br />
26<br />
meters dybde. Oplysningerne<br />
hænger sammen med boringernes<br />
formål der f.eks. har<br />
været at undersøge grundvandsforekomster<br />
eller bæreevne<br />
før byggeri. Oplysningerne<br />
er gode til landskabsanalyse<br />
med henblik på bl.a. byggeri<br />
og naturretablering. Det er<br />
let at finde ud af hvor der har<br />
været vådområder før i tiden.<br />
Fra et rækkehuskvarter opført i en gammel mose. En boring fra 1961,<br />
før byggeriet, viste at der på stedet øverst er godt 3 meters fyld af især<br />
ler, silt og gytje. Derunder er der 3 meter tørv og dernæst godt 3 meter<br />
gytje, slam og dynd, alt sammen postglacialt, d.v.s. dannet efter istiden.<br />
Først derunder kommer istidsdannelser i form af moræneler og enkelte<br />
lag morænesand ned til de ca. 27 meters dybde som boringen gik ned<br />
til. Husene er piloteret og synker ikke. Udearealerne synker lidt, nok på<br />
grund af dræning og udpresning af vand fra de humusrige lag. Det kan<br />
bl.a. ses på den ujævne vej og ved trapper hvor man bl.a. må supplere<br />
med fliser.<br />
Fodboldbaner høvles jævne<br />
græshøvlingen,“ siger Lars<br />
Krog.<br />
Brøndby Stadions 26 baner<br />
bliver plejet grundigt. Der er<br />
plejebeskrivelser for alle baner<br />
hvis plejeniveau afhænger af<br />
banernes anvendelse. De fleste<br />
baner vertikalskæres fem-seks<br />
gange årligt og nogle hårdt<br />
belastede baner op til 10 gange<br />
årligt. Alligevel bliver de efterhånden<br />
så ujævne at en renovering<br />
er nødvendig, men<br />
hvor tit det er nødvendigt afhænger<br />
af sliddet og af opbygningen<br />
af vækstlaget. I år<br />
er der høvlet to 10-12 gamle<br />
baner som blev brugt til vintertræning.<br />
Høvlingen udføres<br />
med en indlejet græshøvl fra<br />
Turt Rent.<br />
Siv og tuer klippes ned i Skjern Enge<br />
I Skjern Enge udføres en naturpleje<br />
hvor siv og tuer i op tilhalvanden<br />
meters højde klippes<br />
ned 2-3 gange så der bliver<br />
mere græs m.v. til kreaturer<br />
og fugle. Det hårde arbejde<br />
udføres nu bl.a. med den<br />
Major Eagle Wing 490 som<br />
Dansk Maskinsalg i Ølgod har<br />
Tre ud af fire kommuner har<br />
lavet lokale Agenda 21-strategier<br />
der generelt er uambitiøse<br />
når det gælder om at forvalte<br />
naturområder. Det konkluderer<br />
Danmarks Naturfredningsforening<br />
efter en undersøgelse<br />
af 156 kommuners lovpligtige<br />
Agenda 21-strategi<br />
om at fremme biologisk mangfoldighed<br />
og lokal natur. Undersøgelsen,<br />
der kan ses på<br />
www.dn.dk, er foretaget ud<br />
fra 32 kriterier formuleret ud<br />
fra en vejledning om Agenda<br />
21 fra <strong>Miljø</strong>ministeriet. Herning<br />
og Farum ligger i top. De<br />
har opfyldt over halvdelen af<br />
de opstillede kriterier. Ellers<br />
ser det skidt ud. Kun ganske få<br />
Græsset høvles to gange med forskellig kørselsretning.<br />
leveret til gårdejer Egon Høgedal<br />
Lunde. Den har 485 cm<br />
arbejdebredde og tre store rotorer<br />
hver med tre syv knive á<br />
7 kg. På grund af det specielle<br />
og hårde arbejde er maskinen<br />
udstyret med fire store jetdæk<br />
og meget kraftige gearkasser.<br />
Tlf. 7524 5277.<br />
Naturen glemmes i Agenda 21-planer<br />
har gjort rede for hvordan de<br />
vil overvåge naturen, og langt<br />
de fleste har ikke sat konkrete<br />
mål for naturbeskyttelse eller<br />
overvejet hvor meget pres naturområder<br />
kan bære fra f.eks.<br />
landbrug, trafik eller byudvikling.<br />
Mange kommuner har tilsyneladende<br />
ikke opfyldt ét<br />
eneste kriterium. „Det kunne<br />
antyde at kommunerne ikke<br />
har den grundlæggende viden<br />
om arter, levesteder og naturtyper<br />
der skal til for at forvalte<br />
naturen på en forsvarlig måde,“<br />
anfører naturfredningsforeningen<br />
der bemærker at<br />
Danmark er forpligtet til at<br />
stoppe nedgangen i biologisk<br />
mangfoldighed inden 2010.<br />
GRØNT MILJØ 5/2004
Rævens farlige bændelorm<br />
Kun lille risiko for at mennesker smittes<br />
Ræven er blevet en del af den danske bynatur, men er ofte<br />
upopulær. Det skyldes bl.a. at ræven kan sprede en 2-3 mm<br />
lang dværgbændelorm med sine ekskrementer. Det har<br />
bl.a. medført frygt for at ræve besørger i sandkasser så<br />
børn får bændelormen. Af samme grund dækkes mange<br />
sandkasser dækket til når de ikke er i brug.<br />
Frygten er ansporet af at en 75-årig mand fra Hellerup i<br />
år døde af bændelormen, nok efter at være smittet på en<br />
af sine vandreture i de schweiziske bjerge for længe siden.<br />
Bændelormen, der angriber leveren, mærkes først efter 10-<br />
20 år - og så er det ofte for sent at behandle. Herhjemme<br />
blev bændelormen fundet første gang for fire år siden i et<br />
rævekadaver i København. Smitten er måske kommet med<br />
en mus i tog sydfra hvor inficerede ræve er almindelige.<br />
Risikoen for at mennesker smittes er dog begrænset, anfører<br />
dyrlæge og seniorforsker Hans Henrik Dietz fra Danmarks<br />
Fødevare- og Veterinærforskning i <strong>Miljø</strong>Danmark<br />
(4.04). Ud af 1000 obducerede ræve er bændelormen fundet<br />
tre gange, og smitte forudsætter at en inficeret ræv<br />
lægger en klat afføring ved siden af noget der bagefter<br />
indtages af menneske uden at være skyllet eller renset.<br />
Rævene får smitten fra mus der har spist dværgbændelormens<br />
æg. Derfor har der været mistanke om at bl.a.<br />
katte kunne smitte mennesker. Det har en nylig undersøgelse<br />
på KVL dog afkræftet. 15 hunde, 15 katte og 15 ræbe<br />
blev inficeret med bændelormens larver, men hos katten<br />
blev bændelormen ikke færdigudviklet og de udskilte<br />
parasitæg var ikke smittefarlige. sh<br />
IBF Belægningssten og fliser<br />
IBF har det bredeste produktprogram<br />
til den helt rigtige<br />
betonløsning - og det kan evt.<br />
suppleres med specialløsninger.<br />
Lysholt Allé 4 • 7430 Ikast • Tlf. 97 15 20 22 • Fax 97 25 04 12 • E-mail: ikast@ibf.dk • www.ibf.dk<br />
GRØNT MILJØ 5/2004 27
Træer i databasen<br />
Elektronisk træregistrering kan have stor værdi<br />
i forvaltningen af byens grønne ressourcer<br />
Som én af de første parkforvaltninger<br />
i Danmark gennemførte<br />
Københavns Kommune<br />
i 2002/2003 en total<br />
elektronisk registrering af sine<br />
gadetræer. 16.500 træer er nu<br />
i databasen og giver et overblik<br />
over træressourcen og et<br />
er praktisk grundlag for både<br />
planlægning og drift.<br />
„En elektronisk træregistrering<br />
kan have stor værdi i forvaltningen<br />
af byens grønne<br />
ressourcer og burde være et<br />
mere udbredt værktøj,“ skriver<br />
Klaus Hansen Petersen og<br />
Thomas B. Randrup i Skov &<br />
Landskabs nye videnblade om<br />
elektronisk træregistrering.<br />
De skriver videre at træregistreringer<br />
gør det lettere at<br />
optimere og prioritere indsatsen<br />
i forvaltningen, bl.a. via<br />
handlingsplaner for træerne.<br />
Registreringen kan desuden<br />
bruges både som et politisk og<br />
brugerorienteret formidlingsredskab<br />
til at dokumentere tilstand<br />
og ressourcebehov.<br />
Derudover kan registreringen<br />
indgå i den strategiske<br />
forvaltning af gadetræerne.<br />
Sammen med en systematisk<br />
plantningspolitik, der bl.a. omfatter<br />
et bredt sortiment af<br />
gadetræer, kan man tage højde<br />
for situationer som elmesygen<br />
der for 10-15 år siden<br />
havde store konsekvenser for<br />
28<br />
miljø og økonomi. I de seneste<br />
år er mange elme erstattet af<br />
lind der i mange byer fylder ligeså<br />
meget som elmene før<br />
gjorde.<br />
Systematisk fortegnelse<br />
En træregistrering er en systematisk<br />
fortegnelse over træerne<br />
som kortlægges af digitalt<br />
udstyr. Registreringen kan<br />
være total, delvis eller omfatte<br />
et repræsentativt udsnit af bestanden.<br />
Oplysningerne består af<br />
grunddata og løbende data.<br />
Grunddata er obligatorisk<br />
fast basisinformation der knytter<br />
sig til det enkelte træ: placering,<br />
planteår og slægt/art/<br />
sort/klon. Grunddata skal kun<br />
registreres én gang eller kan<br />
ændres uden tilsyn, f.eks. hvis<br />
en distriktsgrænse flyttes.<br />
Løbende data er data der<br />
kan ændre sig, f.eks. træets<br />
sundhed, farlighed og højde.<br />
De kræver løbende vedligeholdelse<br />
og bør kun registreres<br />
hvis man har et ønske om en<br />
særlig kortlægning, f.eks. af<br />
sammenhængen mellem plantemetode<br />
og sundhed.<br />
Registreringen kan være<br />
periodisk eller kontinuerlig.<br />
Periodisk registrering gennemføres<br />
med et fast interval der<br />
giver et øjebliksbillede af træer.<br />
Kontinuerlig registrering<br />
Eksempel på datablad fra Københavns Kommunes database.<br />
udføres løbende, f.eks. når<br />
man foretager rutinemæssige<br />
eftersyn eller ved tilgang eller<br />
afgang i træbestanden.<br />
Ifølge Petersen og Randrup<br />
er en kombination ofte at foretrække.<br />
Nyplantning, fældning<br />
og genplantning kan<br />
med fordel registeres kontinuerligt,<br />
mens øvrige forhold om<br />
f.eks. sundhedstilstanden kortlægges<br />
periodisk.<br />
Registreringen skal så vidt<br />
muligt foretages ud fra objektive<br />
kriterier, f.eks. ved at standardisere<br />
svarmulighederne<br />
som multiple-choise. En registreringsnøgle<br />
eller manual<br />
kan desuden skabe et fælles<br />
værdigrundlag for registreringerne,<br />
så det er nemmere at<br />
skifte medarbejdere.<br />
I flere storbyer<br />
Elektroniske registreringer af<br />
gadetræer anvendes i stigende<br />
grad i parkforvaltninger i Europa.<br />
I et speciale i faget parkforvaltning<br />
på Skov & Landskab<br />
er registreringen i København<br />
sammenlignet med tilsvarende<br />
registreringer i Berlin,<br />
Bruxelles, Hamborg og<br />
Hannover. De har alle indført<br />
elektronisk registrering af gadetræer<br />
inden for de sidste syv<br />
år og har alle indført nye organisationer<br />
der har øget behovet<br />
for at dokumentere, beskrive<br />
og tilrettelægge træplejeopgaverne.<br />
Sigtet med registreringerne<br />
er i alle tilfælde at få et over-<br />
blik over træressourcen som<br />
man kan planlægge og vedligeholde<br />
ud fra. Formålet - og<br />
dermed registreringens indhold<br />
- tager dog også farve af<br />
hver bys ønsker.<br />
Københavns Kommune har<br />
haft det særlige formål at<br />
kortlægge sammenhængen<br />
mellem nye etableringsmetoder<br />
og træernes sundhed.<br />
Det hænger sammen med at<br />
en stor del af træbestanden er<br />
nyplantet - i høj grad på grund<br />
af elmesygen.<br />
I Bruxelles vil man have et<br />
grundlag for at forny en gammel<br />
træbestand hvor 28% af<br />
træerne på hovedindfaldsvejene<br />
er over 100 år. I flere byer<br />
er registreringen grundlag for<br />
arbejdsdeling mellem offentlige<br />
og private firmaer. Det<br />
gælder bl.a. Hamborg. Her varetager<br />
private firmaer både<br />
kontrol af træbestanden, træplejeopgaver<br />
og analyser af<br />
trædatabasen. Forvaltningen<br />
koncentrerer sig om at planlægge<br />
og prioritere arbejdet.<br />
Systematisk kontrol<br />
Systematisk kontrol og opdatering<br />
af databasen er en forudsætning<br />
for succes, understreger<br />
Petersen og Randrup.<br />
Erfaringerne fra de fem databaser<br />
viser at man uanset formål<br />
må regne med at samtlige<br />
træer skal opdateres periodisk<br />
med 3-5 års mellemrum.<br />
Nyplantninger og fældninger<br />
skal principielt registreres<br />
GRØNT MILJØ 5/2004
kontinuerligt, men det er ofte<br />
nok at gøre det én gang årligt.<br />
Potentielt farlige træer kan<br />
også kræve en hyppig registrering.<br />
I Hamborg registreres de<br />
hvert halve år.<br />
Hvis træregistreringen mest<br />
skal bruges i driften, er det<br />
nærliggende at driftspersonalet<br />
foretager registreringen og<br />
har ansvaret for databasen.<br />
Skal registreringen mest bruges<br />
i planlægningen, f.eks. til<br />
udbudsopgaver, kan registreringen<br />
udføres af f.eks træplejefirmaer<br />
eller studerende.<br />
Tre minutter pr. træ<br />
Prisen for en elektronisk træregistrering<br />
afhænger af antallet<br />
af træer, antallet af parametre,<br />
træernes placering,<br />
personalet og registreringsmetoden.<br />
Københavns Kommune<br />
har i 2002 registreret ca.<br />
16.500 gadetræer. Det tog ca.<br />
tre minutter pr. træ ved hjælp<br />
af studerende fra KVL, en registreringsmanual<br />
og håndholdte<br />
computere. Kommunen<br />
har erfaret at registrering og<br />
foreløbige analyser af data<br />
har kostet ca. 30 kr. pr. træ<br />
inkl. computere, programmer<br />
og løn. Det skal sammenholdes<br />
med de årlige driftsomkostninger<br />
der er ca. 500-1.500<br />
kr. for et gadetræ.<br />
Digitalt udstyr<br />
Træerne i gaderummet kan<br />
lokaliseres ved hjælp af GPS<br />
(Global Positioning System),<br />
Københavns Kommune har i 2002<br />
registreret ca. 16.500 gadetræer.<br />
Det tog ca. tre minutter pr. træ<br />
ved hjælp af studerende, en registreringsmanual<br />
og håndholdte<br />
computere<br />
luftfotos eller med den metode<br />
Københavns Kommune<br />
valgte: Digital registrering i<br />
marken med håndholdte computere<br />
hvor data overføres til<br />
en stationær fælles database.<br />
Metode kaldes også Personal<br />
Digital Assistant (PDA).<br />
PDA-metoden er både økonomisk<br />
fordelagtig og meget<br />
anvendelig hvis man i forvejen<br />
har et godt grundkort med<br />
matrikler eller øvrige elementer<br />
(bænke, skraldespande<br />
mm.) som er opmålt ved hjælp<br />
af GPS. Metoden giver en såkaldt<br />
‘relativ nøjagtighed’<br />
hvor træets position bestemmes<br />
i forhold til andre elementer<br />
på kortet.<br />
Selve databasen kan bygges<br />
op omkring et almindeligt<br />
regneprogram f.eks. Excel eller<br />
Access. Det væsentligste er at<br />
man skal kunne sortere data<br />
og trække informationer ud<br />
for enten hele bestanden, det<br />
enkelte distrikt, delstrækninger<br />
eller det enkelte træ. Det<br />
er desuden vigtigt at databasen<br />
kan samkøres med andre<br />
databaser i forvaltningen. sh<br />
KILDER<br />
Petersen, Klaus Hansen; Thomas B.<br />
Randrup (2004): Elektronisk træregistrering<br />
- muligheder og indhold.<br />
Park og Landskab videnblade 3.3-23.<br />
Skov & Landskab.<br />
Petersen, Klaus Hansen; Thomas B.<br />
Randrup (2004): Metoder til elektronisk<br />
træregistrering. Park og Landskab<br />
videnblade 3.3-24. Skov & Landskab.<br />
Petersen, K.H. (2003): Træregistrering<br />
som forvaltningsværktøj. En undersøgelse<br />
af elektroniske gadetræsregistreringer<br />
i 5 europæiske storbyer,<br />
med udgangspunkt i Københavns<br />
Kommune. Speciale ved Institut for<br />
Økonomi, Skov og Landskab, KVL.<br />
Wandall, B. le M.; T. B. Randrup,<br />
(1999): Registrering af bytræer – mål,<br />
midler og praktiske eksempler. Parkog<br />
Landskabsserien nr. 24, Forskningscentret<br />
for Skov & Landskab.<br />
LEVERANDØRER specialiseret i at udvikle<br />
systemer til træregistrering og<br />
databearbejdelse, f.eks.:<br />
Intergraph.www.intergraph.dk<br />
Hedeselskabet.www.hedeselskabet.dk<br />
Geograf.www.geograf.dk<br />
Tree ManagerTM. www.acrtinc.com<br />
Pius Floris Boomverzorging A‘dam.<br />
www.piusfloris.nl<br />
Geoval. www.geoval.de<br />
STEMAS er markedets stærkeste partner,<br />
når det gælder maskiner op til 8 tons.<br />
Du kan vælge mellem 4 anerkendte mærker,<br />
der igennem mange år har bevist deres styrke.<br />
Vi kan tilbyde dig hele paletten fra små<br />
håndbetjente stampere, pladevibratorer og<br />
minilæssere over til fleksible og alsidige<br />
maskiner op til 8 tons.<br />
Du kan vælge mellem et bredt sortiment<br />
af tilbehør. Og du kan vælge mellem<br />
nye eller brugte maskiner.<br />
Oven i det får du stillet vores landsdækkende<br />
døgnservice til din rådighed.<br />
Vi gør det nemt for dig.<br />
...bare ring!<br />
Se vores brugte maskiner på: www.stemas.dk<br />
Opdateres dagligt.<br />
member of JMM GROUP, Scandinavia<br />
Vestjylland 21 42 66 76 Sydjylland/Fyn 20 25 88 98<br />
Midtjylland 20 32 70 34<br />
Nordjylland 20 31 90 99<br />
e-mail: stemas@stemas.dk<br />
Sjælland 40 30 75 49<br />
Vi gør<br />
det nemt<br />
for dig<br />
www.stemas.dk/ammann<br />
MARKEDETS<br />
STÆRKESTE<br />
PARTNER<br />
www.stemas.dk<br />
GRØNT MILJØ 5/2004 29
Hovedploven forrest pløjer nede i den lille plovs fure så mineraljord havner øverst. Foto: Verner Møller.<br />
Frisk muld i dybdepløjet lerjord<br />
Der er teoretisk, men ikke praktisk risiko for anaerobe forgæringer<br />
Ved læplantning og skovrejsning<br />
er det almindelig<br />
at dybdepløje før man planter.<br />
Mulden vendes ind til 80 cm<br />
ned med mineraljorden oven<br />
på. Fordelen er først og fremmest<br />
at ukrudtstrykket mindskes.<br />
Reolpløjning, som det<br />
også kaldes, er gammelkendt<br />
fra Hedeselskabets plantning<br />
på sandjord. I de senere år er<br />
der også dybdepløjet på lerjord.<br />
Angiveligt med succes,<br />
men i teorien kan man også<br />
risikere problemer med anaerobe<br />
forgæringer i muldjorden<br />
og misvækst på grund af den<br />
rådne og giftige muld.<br />
Planteskoleejer Joel Klerk:<br />
„Det virker naturstridigt at<br />
pløje muld så langt ned. Vi<br />
kender problemet fra byggepladsernes<br />
mulddepoter og<br />
selv om vi taler om mindre lagtykkelser<br />
ved dybdepløjning,<br />
kan effekten være den samme.<br />
Det kan måske forklare<br />
nogle af de udfald man kan se<br />
i beplantninger hvor der er<br />
dybdepløjet. Er der viden og<br />
undersøgelser der kan belyse<br />
spørgsmålet?“ spørger han.<br />
Rasmus Berg, driftschef i Hedeselskabet<br />
Skov & Land A/S,<br />
har været med til at etablere<br />
læhegn i Sjællands som regel<br />
lerede jord i ti år: „Uanset<br />
jordtype dybdepløjer vi når vi<br />
etablerer læhegn. Jeg har været<br />
med til at plante 3 mio.<br />
planter i mere eller mindre le-<br />
30<br />
ret jord de sidste ti år. Hvis der<br />
havde været problemer med<br />
anaerobe forgæringer ville jeg<br />
have set det. Der har højst været<br />
vækstproblemer på 4-500<br />
meter ud af 1000 km læhegn.<br />
Det kan der være mange grunde<br />
til, men selv om vi ikke har<br />
undersøgt årsagerne nærmere<br />
tyder intet på forgiftning.“<br />
Seniorforsker Per Gundersen,<br />
Skov & Landskab, karakteriserer<br />
risikoen for anaerobe<br />
forgæringer i dybdepløjet lerjord<br />
som teoretisk mulig, men<br />
kender ingen undersøgelser<br />
eller erfaringer der bekræfter<br />
at de er et reelt problem.<br />
Rådgiver Frans Theilby, også<br />
Skov & Landskab, henviser til<br />
at tyske forskere har omtalt<br />
anerobe forgæringer som en<br />
hypotetisk mulighed, men at<br />
der normalt er ilt nok også i<br />
lerjord til at undgå problemet.<br />
Konsulent Erik Sandal,<br />
Dansk Landbrugsrådgivning,<br />
har aldrig hørt om problemet:<br />
„Man pløjer selvfølgelig muld<br />
med organisk stof ned hvor<br />
der er ikke er meget ilt, så der<br />
er nok en teoretisk, men næppe<br />
en praktisk risiko. Selv om<br />
der dannes giftstoffer, er det<br />
heller ikke givet at rødderne<br />
når at komme i berøring med<br />
dem før de udvaskes.“<br />
Vurderingerne bakkes op af<br />
konsulent i Dansk Planteskoleejerforening<br />
Bent Leonhard<br />
der peger på at det er ret små<br />
mængder af organiske forbindelser<br />
der skal nedbrydes.<br />
Skov & Landskabs videnblad<br />
‘Reolpløjning’ fra 1997 oplyser<br />
det at ‘på jorder med stærkt<br />
leret undergrund er reolpløjning<br />
ikke mulig og vil næppe<br />
have væsentlig effekt’. I dag<br />
siger Frans Theilby at reolpløjning<br />
kan være en fordel også<br />
på lerjord på grund af det reducerede<br />
ukrudtstryk i kulturens<br />
første år, men påpeger at<br />
Mineraljorden (b) løftes op over det gamle kulturlag (a).<br />
Efter Videnblad 4.1-3, Skov & Landskab, 1997.<br />
REOLPLØJNINGENS PRINCIP<br />
det kan være svært at reolpløje<br />
ordentligt på svære jorder.<br />
Regionschef Jesper Madsen,<br />
Hedeselskabet, siger at lerjorden<br />
blot skal dybdepløjes efteråret<br />
og først bearbejdes om<br />
foråret når jorden er passende<br />
tør. Seniorrådgiver Palle Kristoffersen,<br />
Skov & Landskab,<br />
oplyser at han på sin egen fede<br />
lerjord for ti år siden fik<br />
etableret læhegn i reolpløjet<br />
jord. Væksten har været både<br />
hurtig og sikker.<br />
Forelagt svarene får Joel<br />
Klerk det sidste ord: „Åbenbart<br />
ser der ikke ud til at være<br />
problemer med at dybdepløje<br />
lerjord, men jeg konstaterer<br />
også at der ikke er undersøgelser<br />
der bekræfter det. Det<br />
kunne ellers være rart enten<br />
helt at udelukke denne faktor<br />
eller få den bekræftet så vi<br />
kan forholde os til den.“<br />
Skal fagfolkene pege på et<br />
muligt problem med reolpløjning<br />
er det ikke misvækst,<br />
men at arkæologiske levn under<br />
det almindelige pløjelag<br />
kan skades. Jesper Madsen oplyser<br />
at der derfor er pligt til<br />
underrette lokalmuseet når<br />
dybdepløjning planlægges.<br />
Han anfører at risikoen er begrænset<br />
ved de smalle læhegn<br />
hvor dybdepløjningen endda<br />
kan udnyttes som arkæologiske<br />
søgespor. Større er problemet<br />
når der dybdepløjes i store<br />
flader ved skovrejsning. sh<br />
Ved reolpløjning vendes jorden ned til 60-80 cm dybde. Ploven<br />
består af en hovedplov med en lille reolplov bagefter. Reolploven<br />
pløjer den gamle muldjord ned i hovedplovens fure.<br />
Hovedploven arbejder i bunden af reolplovens fure og vender<br />
mineraljorden ovenpå. Set i profil vil man få skråtstillede lag<br />
med mineraljorden øverst. Metoden blev allerede brugt med<br />
to hestetrukne enkeltplove efter hinanden da man anlagde<br />
hedeplantagerne. Reolpløjning sikrer et ukrudtsfrit og kapillarbrydende<br />
lag af mineraljord øverst så ukrudtet dæmpes de<br />
første år. Det billiggør ukrudtsbekæmpelsen meget. Man får<br />
samtidig løsnet komprimerede lag, f.eks. i gamle foragre, og<br />
får dermed bedre vækst. At vandholdende muld kommer ned,<br />
kan også anspore rodudvikling især i sandjord hvor dybdepløjning<br />
til gengæld kan give sandflugt og sandpisk.<br />
GRØNT MILJØ 5/2004
Ikke kun hobbylandmænds fortjeneste<br />
Mange af agerlandets små<br />
biotoper som levende hegn,<br />
markskel og vandhuller samt<br />
ekstensivt udnyttede arealer<br />
som vedvarende græs har været<br />
i fremgang i 1990’erne efter<br />
at være gået tilbage i årtierne<br />
inden. Det har nyere undersøgelser<br />
af landskabets udvikling<br />
vist. De har også peget<br />
på at det især var hobby-landmændenes<br />
fortjeneste. Denne<br />
ære må de dog dele med fuldtidslandmændene,<br />
viser nye<br />
undersøgelser i Sønder Omme,<br />
Nees og Saltum i Jylland. Der<br />
er altså tale om en generel<br />
ændret landskabsforvaltning<br />
blandt landmænd, skriver Le-<br />
Selv om danske landbrug både<br />
er moderne og intensivt har<br />
hvert tiende bedrift en karakter<br />
der sikrer et natur- og miljøvenligt<br />
landbrugslandskab.<br />
Det har de ifølge nye indikatorer<br />
udviklet i EU-regi, betalt af<br />
EU’s miljøagentur og udført af<br />
Skov & Landskab. Sigtet med<br />
indikatorerne er at overvåge<br />
udviklingen og på sigt opnå<br />
en mere differentieret forvaltning<br />
af agerlandet.<br />
De landbrug som har størst<br />
positiv betydning for natur og<br />
miljø kaldes High Nature<br />
Value farming systems (HNV).<br />
De kendetegnes bl.a. af meget<br />
græs i og uden for omdrift,<br />
lavt græsningstryk, lav husdyrtæthed,<br />
lille kvælstofoverskud<br />
og begrænset brug af gødning<br />
og plantebeskyttelsesmidler.<br />
HNV-bedrifterne er udpeget<br />
ud fra statistik (Farm Accountancy<br />
Data network) og kon-<br />
ne Møller Madsen og Lone Søderkvist<br />
Kristensen i Skov &<br />
Landskabs videnblad ‘Hvem<br />
står bag ændringer i landbrugslandskabet?’<br />
(4.2-16,<br />
2004). ‘For størstedelen af de<br />
landskabsændringer vi har undersøgt<br />
er der ingen signifikant<br />
forskel mellem de to<br />
grupper landmænd,’ konkluderer<br />
de.<br />
HNV-bedrifter har typisk meget græs i og uden for omdrift.<br />
Det naturvenlige landbrug<br />
Hver 10. danske landbrug er en HNV-bedrift<br />
sultationer med nationale eksperter.<br />
I EU er 26% af de knap<br />
3,7 millioner bedrifter HNV-bedrifter.<br />
De står for 35% af<br />
landbrugsarealet. I Danmark<br />
er der 9% HNV-bedrifter der<br />
dyrker 6% af landbrugsarealet.<br />
Her er HNV-bedrifterne<br />
gennemsnitligt mindre end de<br />
øvrige. I EU er det omvendt.<br />
To tredjedele af de danske<br />
HNV-bedrifter er rene planteavlsbedrifter.<br />
Resten er mindre<br />
kvæg- og fårebedrifter, mens<br />
der ingen svine- eller fjerkræbedrifter<br />
er. Dansk landbrug<br />
har i forhold til hele EU’s landbrug<br />
kun få græsarealer uden<br />
for omdrift foruden relativ<br />
kraftig gødskning og kvælstofoverskud.<br />
sh<br />
KILDE. Andersen, Egon (2004): Natur<br />
& miljø - dansk landbrug i et europæisk<br />
perspektiv. Planlægning af By &<br />
Land videnblade 4.2-15. Skov & Landskab.<br />
En toårig<br />
videregående akademiuddannelse,<br />
som især retter sig<br />
mod lederjobs inden for det<br />
grønne område:<br />
Landskab & Anlæg<br />
• Private anlægsgartnerfirmaer<br />
• Offentlige parkforvaltninger<br />
• Selvstændig virksomhed<br />
• Uddannelse og rådgivning<br />
• Danmarks slotte og haver<br />
Natur & <strong>Miljø</strong><br />
• <strong>Miljø</strong>undersøgelse<br />
• <strong>Miljø</strong>styring og -ledelse<br />
• Natur- og miljøforvaltning<br />
• Natur- og miljøteknik<br />
• Naturpleje og genopretning<br />
Vi tilbyder også linierne Landbrug<br />
og Jordbrugsøkonomi.<br />
Ring efter en brochure på tlf.<br />
58 56 75 22. Eller kontakt vores<br />
studievejleder på tlf. 58 56 75 45<br />
eller 28 44 23 19.<br />
www.selandia-ceu.dk<br />
Jordbrugsteknolog<br />
Landskab & Anlæg<br />
Natur & <strong>Miljø</strong><br />
Selandia - Center for<br />
Erhvervsuddannelse er<br />
et af Danmarks største<br />
uddannelsescentre med<br />
mere end 50 uddannelser.<br />
Fordelen ved et stort<br />
center er bredden i uddannelserne,<br />
der giver<br />
dig mulighed for at vælge<br />
det forløb, der passer til<br />
dig. Samtidig prioriterer<br />
vi det nære faglige miljø<br />
højt. Du vil altid føle<br />
dig hjemme på Selandia,<br />
hvor du er med til at<br />
præge dagligdagen på<br />
enten Erhvervsskolen,<br />
ErhvervsAkademiet,<br />
Erhvervsgymnasiet eller<br />
Erhvervskursuscentret.<br />
Læs mere på<br />
www.selandia-ceu.dk<br />
ErhvervsAkademiet<br />
Willemoesvej 4<br />
4200 Slagelse<br />
GRØNT MILJØ 5/2004 31
Indvandrere ser ud til at bruge byens parker meget aktivt, men er svære at lokke ud af byen.<br />
Bruger parken og bliver i byen<br />
Indvandrere går glip af mulighederne ved skov og strand<br />
Etniske minoriteter bruger<br />
det grønne lidt anderledes.<br />
Anvender byens parker<br />
meget aktivt, men er svære at<br />
lokke ud af byen. Sådan ser<br />
det i hvert fald tit ud til, og<br />
undersøgelser i Europa peger i<br />
samme retning. Det skriver<br />
Cecil Konijnendijk og Frank<br />
Søndergaard Jensen i videnbladet<br />
‘Indvandreres brug af<br />
skoven og andre grønne områder’<br />
hvor de samtidig erkender<br />
at der ikke er meget viden om<br />
emnet selv om samfundet er<br />
blevet mere multikulturelt og<br />
indvandrerspørgsmål ivrigt debatteres.<br />
Hollandske undersøgelser viser<br />
at indvandrere - set i forhold<br />
til andre hollændere -<br />
sætter de nære offentlige<br />
grønne områder højt og bruger<br />
dem mere aktivt til samvær<br />
med familie og venner,<br />
f.eks. til måltider. De fjernere<br />
naturarealer og de grønne<br />
områder uden for byen bruges<br />
mindre. Strande og klitter går<br />
an, men slet ikke agerlandet.<br />
Der er dog gruppeforskelle. I<br />
Holland er indvandrere fra Surinam<br />
gladere for skoven end<br />
andre indvandrere. Kønsforhold<br />
spiller også en rolle. Marokkanske<br />
og tyrkiske mænd<br />
bruger byparkerne hyppigere<br />
end kvinderne. Der er også<br />
forskelle mellem generationerne.<br />
Anden- og tredjegenerationsindvandrere<br />
tager mere<br />
aktivt del i sport, cykling m.v.<br />
uden for byen, hvor gruppekulturen<br />
dog ofte beholdes.<br />
Når indvandrere har en lidt<br />
32<br />
anden adfærd kan økonomien<br />
spille en rolle. Man tager ikke<br />
så langt. Kulturforskelle er en<br />
anden forklaring. Man bruger<br />
ikke penge på fritid. Tendensen<br />
til at de yngre generationer<br />
bryder disse forskelle kan<br />
både skyldes at de har flere<br />
penge, og at deres kultur bliver<br />
mere hollandsk.<br />
En forklaring kan også være<br />
at indvandrere er uvant med<br />
skov og natur, og at den traditionelle<br />
naturformidling ikke<br />
har nået dem. Det viser erfaringer<br />
fra Gøteborg. Mange<br />
etniske minoriteter har ikke<br />
før kunnet besøge og forstå<br />
naturen’. I Danmark har Skovog<br />
Naturstyrelsen eksempler<br />
på at indvandrere ikke ved at<br />
de må færdes i naturen og<br />
f.eks. lave mad på bålpladser.<br />
En britisk undersøgelse har vist<br />
at skov bruges relativt mindre<br />
af indvandrere og at utrygheden<br />
er størst blandt indvandrerkvinder<br />
der frygter både<br />
overfald og ‘det ukendte’.<br />
Problemet kendes også herhjemme:„Vores<br />
fornemmelse<br />
siger os at vi står over for en<br />
gruppe der gerne vil bruge naturen,<br />
men som i deres tidligere<br />
hjemlande ikke har været<br />
vant til at bruge skovene til fritid<br />
og fornøjelser, bl.a. af den<br />
simple grund at de ofte er indhegnede<br />
og ufremkommelige.<br />
Derfor må vi i gang med at informere<br />
om de muligheder og<br />
regler der er for at færdes i<br />
naturen i Danmark,“ udtalte<br />
Skov- og Naturstyrelsens direktør<br />
Hans Henrik Christensen i<br />
2003 som led i et konkret initiativ<br />
i 2003 på flygtningecentret<br />
Avnstrup.<br />
At indvandrerne ikke kommer<br />
ud af byen betyder at de<br />
går glip af nogle goder, bl.a.<br />
skov- og strandturen der også<br />
er en vigtig del af et lands kultur.<br />
I forvejen er det grønne et<br />
godt sted at mødes og blive<br />
fortrolige med hinanden. Derfor<br />
er der god grund til at lokke<br />
indvandrene ud af byen,<br />
men det kræver en mere aktiv<br />
indsats fra interesseorganisationer<br />
og den offentlige sektor,<br />
anfører Konijnendik og Jensen.<br />
De påpeger at man kan<br />
organisere kulturelt tilpassede<br />
begivenheder. Oplysningskampagner<br />
er også muligt hvis der<br />
er god kontakt med indvandrerforeninger.<br />
Det er også vigtigt at få<br />
identificeret forskellige gruppers<br />
behov. Undersøgelserne i<br />
Holland har bl.a. vist at minoriteter<br />
foretrækker færre hunde,<br />
flere publikumsfaciliteter<br />
som toiletter og vandhaner,<br />
bedre faciliteter til spil og<br />
sport samt bedre muligheder<br />
for barbecue og picnic, kort<br />
sagt byparkens muligheder.<br />
I Danmark udgjorde indvandrere<br />
og deres efterkommere i<br />
2003 8% af befolkningen - 6%<br />
hvis man ser bort fra folk fra<br />
EU-lande, det øvrige Norden<br />
og Nordamerika. sh<br />
KILDE. Konijnendijk, Cecil K.; Frank<br />
Søndergaard Jenssen (2004): Indvandreres<br />
brug af skoven og andre grønne<br />
områder. Park og Landskabs videnblade<br />
3.11-43. Skov & Landskab.<br />
Nyt krudt mod<br />
ukrudt ved veje<br />
Vejdirektoratet, Vestsjællands<br />
og Storstrøms Amter er gået<br />
sammen med Skov & Landskab<br />
om at udvikle og afprøve metoder<br />
til at bekæmpe ukrudt<br />
langs de større veje - uden pesticider.<br />
Forsøgene, der udføres<br />
i denne sommer, omfatter<br />
ukrudt på heller, langs kantsten<br />
og på cykelstikanter. Hertil<br />
kommer metoder der kan<br />
beskytte nødspor mod at blive<br />
gennemgroet af ukrudt der<br />
vokser ind fra rabatterne. Metoderne,<br />
der skal afprøves, er<br />
bl.a. brænding med gasbrænder,<br />
dampning, ukrudtsbørster<br />
og varmt vand sammen med<br />
isolerende skum. Projektet resultater<br />
vil blive gjort tilgængelige<br />
for hele vejsektoren via<br />
et informationshæfte i 2005.<br />
Center stiller skarpt<br />
på byudvikling<br />
Center for strategisk byforskning<br />
er navnet på et nyt samarbejde<br />
mellem Skov & Landskab,<br />
Arkitektskolen i Aarhus<br />
og Geografisk Institut på Københavns<br />
Universitet. Det er<br />
forankret på Skov & Landskab<br />
og skal forske i byudvikling,<br />
byledelse og bykvalitet i et<br />
tværfagligt perspektiv. ‘Den<br />
grænseløse by’ er det overordnede<br />
tema som anskueliggør<br />
at der bl.a. skal forskes i globalisering,<br />
mobilitet og urbanisering<br />
af landskabet. Fonden<br />
Realdania støtter centret med<br />
25 mio. kr. over fem år.<br />
Stier rundt om<br />
Silkeborg-søer<br />
Der er nu sti hele vejen rundt<br />
om Silkeborg Langsø. Det<br />
manglende stykke ved den<br />
østlige bred blev indviet i juni<br />
så man nu kan gå alle 7 km<br />
rundt om søen. Stien er et resultat<br />
af et samarbejde med<br />
Silkeborg Kommune og private<br />
grundejere. På den vestlige<br />
bred er stien forbundet med<br />
den gamle træksti som i gamle<br />
dage blev brugt til at trække<br />
pramme op ad åen. I juni indviede<br />
Skov & Naturstyrelsen en<br />
ny sti ved Mossøs østbred. Den<br />
er 8 km lang og forbinder<br />
Klostermølle med Gammel Rye<br />
i et kulturhistorisk rigt område<br />
der bl.a. formidles i det nye<br />
Klostermølle Naturcenter.<br />
GRØNT MILJØ 5/2004
Den private have signalerer livsstilen<br />
Haven i sociologisk perspekiv i stor spørgeundersøgelse<br />
Den private have har ingen økonomisk betydning<br />
mere, men den er stadig populær.<br />
Især fordi den er god som skueplads for<br />
drømmene om det gode liv og viser omverdenen<br />
hvad man anser for den bedste livsstil.<br />
Det konkluderer Bella Marckmann efter en<br />
spørgeundersøgelse blandt 1500 medlemmer<br />
i Det Danske Haveselskab.<br />
Undersøgelsen, der er et speciale i faget sociologi,<br />
viser også at der udskilles fire forskellige<br />
hovedkulturer: den gamle elite af nussere<br />
og ordensaktivister og de mindre havekyndige<br />
opkomlinge af øko-romantikere og<br />
slappere. Bella Marckmann understreger dog<br />
at ingen passer helt ind i én gruppe.<br />
Nusserne ønsker en naturlig og harmonisk<br />
have der er frodig og uden for meget belægning,<br />
bar jord og overlæsset pynt. Nusserne<br />
er garvede havefolk der ved og mener meget<br />
om haven og gerne fortæller om det. Mange<br />
professionelle havefolk tilhører denne gruppe<br />
med Søren Ryge Petersen som overnusser.<br />
Bella Marckmann tolker nussernes stræben<br />
Ejeren af denne lille have har nok lidt af både økoromantikeren,<br />
nusseren og slapperen i sig. Ordensaktivist<br />
er han bestemt ikke.<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
efter harmoni som et forsøg på at oprette balancen<br />
mellem menneske og natur.<br />
Ordensaktivisterne ønsker en pæn og ordentlig<br />
have helt uden ukrudt der ligesom<br />
nedfaldsløv er noget værre rod. Haven består<br />
af mange detaljer, enkeltelementer, plantearter<br />
og stilarter der anbringes ryddeligt ved siden<br />
af hinanden, men uden en særlig helhed.<br />
Som nusserne bruger ordensaktivisterne meget<br />
tid i haven og missionerer gerne. De synes<br />
at Søren Ryge roder for meget. Der er mange<br />
ældre i denne gruppe. Marckmann tolker<br />
ordensaktivisternes haver som en symbolsk<br />
kamp mod den forvirring og uorden som det<br />
moderne liv har ført med sig.<br />
Øko-romantikerne er positive over for natur<br />
og økologi. Ukrudt er naturligt, økologisk og<br />
kønt. Det passer godt med at de alligevel ikke<br />
vil arbejde så meget i haven. Øko-romantikerne<br />
er mest yngre travle folk der afviser de<br />
etablerede havenormer samtidig med at haven<br />
gerne må være stilren og enkel. Bannerførere<br />
er bl.a. nye have- og livsstilsikoner som<br />
Signe Wenneberg og Isabella Smith. Øko-romantikerne<br />
bruger ifølge Marckmann haven<br />
som en symbolsk markering af deres uafhængighed<br />
af etablerede normer.<br />
Slapperne bruger meget tid i haven, men<br />
ikke meget til havearbejde som mest udføres<br />
for at haven ikke må gro til så handelsværdien<br />
falder. Slapperne har gerne mindre haver<br />
med meget græs og uden arbejdskrævende<br />
elementer. De vil have fred, også for missionærer.<br />
I Bella Marckmanns tolkning er slappernes<br />
haver udtryk for drømmen om et liv<br />
hvor der ikke konstant stilles krav til dem. Da<br />
undersøgelsen fandt sted blandt haveselskabets<br />
medlemmer var der ikke mange i denne<br />
gruppe, men billedet er uden tvivl et andet<br />
set blandt alle landets haveejere. sh<br />
KILDER<br />
arsen, Kjell (2004): Paradis og slagmark. Haven 8/2004.<br />
arckmann, Bella (2004): Mellem paradis og slagmark.<br />
En undersøgelse af haven i sociologisk perspektiv. Speciale<br />
i sociologi ved Københavns Universitet.<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
GRØNT MILJØ 5/2004 33
Nye standarder for<br />
betonrør<br />
Tre nye afløsere til dele af af DS 400 om<br />
afløbsrør og nedgangsbrønde<br />
Om betonrør til afløb og<br />
brønde er der sidste år<br />
udkommet to europæiske<br />
standarder plus et dansk supplement:<br />
DS/EN 1916. Betonrør og<br />
formstykker, uarmerede, armerede<br />
og med stålfibre.<br />
DS/EN 1917. Betonnedgangsog<br />
inspektionsbrønde, uarmerede,<br />
armerede og med stålfibre.<br />
DS 2420. Betonrør og -brønde<br />
- supplement til DS/EN 1916<br />
og DS/EN 1017.<br />
De handler om de rør og<br />
brønde der bruges til at bortlede<br />
spildevand, regnvand og<br />
overfladevand ved hjælp af<br />
fald, og som derfor kaldes gravitationsledninger.<br />
Rørene er<br />
ikke beregnet til at lede vand<br />
under tryk bortset fra mindre<br />
lejlighedsvise overtryk i nedgravede<br />
rør. Standarderne afløser<br />
de tilsvarende dele i betonvarestandarden<br />
DS 400.<br />
Afløbsrør er særligt tætte<br />
rør beregnet til spildevand.<br />
Afvandingsrør er knap så tætte<br />
rør til regn- og drænvand,<br />
og fødes bl.a. med vand fra<br />
nedløbsbrøndene. I dag bruges<br />
tætte rør til begge formål,<br />
og afvandingsrør bruges derfor<br />
ikke så meget mere.<br />
De nye standarder er trådt i<br />
kraft 1. januar 2004. I en overgangsperiode<br />
indtil 23. november<br />
i år gælder både de<br />
nye og de gamle standarder,<br />
men derefter kun de nye.<br />
DS 400 udgives derefter i en<br />
ny reduceret udgave med de<br />
ting der ikke er dækket i de<br />
nye rørstandarder eller i de DS/<br />
EN-standarderne om betonsten-<br />
og fliser. Det drejer sig<br />
om afvandingsrør og nedløbsbrønde<br />
samt afløbsrør der er<br />
større end DS/EN 1916 angiver.<br />
DS/EN-standarderne udelukker<br />
at disse brokker er taget med i<br />
det danske supplement DS<br />
2420 hvilket ellers forekommer<br />
ret indlysende.<br />
Som det kendes fra andre<br />
34<br />
nye materialestandarder i DS/<br />
EN-regi er der fokus på at definere<br />
begreber, prøvningsmetoder<br />
og kontrolprocedurer.<br />
Der er ikke i alle tilfælde anført<br />
grænseværdier. Her efterlades<br />
et spillerum til de enkelte<br />
lande eller kunder. Det er i<br />
dét lys man skal se Dansk Standards<br />
supplement der samtidig<br />
fastslår dansk terminologi for<br />
nogle centrale begreber.<br />
DS/EN 1916, rør<br />
DS/EN 1916 dækker rør op til<br />
en indvendig rørdiameter på<br />
1750 mm eller 1200/1800 mm<br />
for rør med et ovalt tværsnit.<br />
Standarden omfatter også<br />
formstykker (fittings) herunder<br />
grenrør, bøjninger, anboringsmuffer,<br />
overgangsstykker m.v.<br />
Som titlen angiver kan rørene<br />
være fremstillet af uarmeret<br />
beton, fiberarmeret beton eller<br />
armeret beton med fleksible<br />
samlinger.<br />
Betonens vand/cement-forholdet<br />
(v/c) må højst være<br />
0,45. Vandopsugningen må<br />
højst være 6% målt i vægt og<br />
kloridindholdet højst 1,0%,<br />
dog 0,4% for armeret og stålfiberarmeret<br />
beton. Der er<br />
styrkekrav baseret på hvor<br />
længere røret kan modstå en<br />
given belastning og krav til<br />
hvor stabile og tætte samlingerne<br />
skal være. Endelig er der<br />
krav til overfladen (finish)<br />
samt krav om mærkning med<br />
producentoplysninger, bl.a.<br />
standardens nummer, produktionsdato,<br />
styrkeklasse m.v.<br />
DS/EN 1916 har ikke krav til<br />
formater og heller ikke til tilladte<br />
afvigelse på formater.<br />
Sidstnævnte gøres der ellers<br />
meget ud af i flere andre lignende<br />
materialestandarder,<br />
men det råder det danske supplement<br />
bod på.<br />
DS/EN 1917, brønde<br />
DS/EN 1917 beskriver inspektionsbrønde<br />
og nedgangsbrønde,<br />
ikke nedløbsbrønde.<br />
For afløbsrør og brønde er det nu også farvel til de gamle danske standarder.<br />
Foto: DBI, Afløbsfraktionen.<br />
Nedgangsbrønde kan have cirkulært,<br />
rektangulært eller ellipseformet<br />
tværsnit op til<br />
1250 mm i indvendig rørdiameter.<br />
Materialet kan som for<br />
rør være uarmeret beton, fiberarmeret<br />
beton eller armeret<br />
beton. For inspektionsbrønde<br />
forudsættes en dybde<br />
ikke over 2 meter.<br />
Kravene til betonen er som<br />
til rør, dog med den tilføjelse<br />
at betonens styrkeklasse skal<br />
være mindst 40 MPa (mega-<br />
Pascall=N/mm 2 ). Der er tilsvarende<br />
krav samlinger og<br />
mærkning.<br />
DS 2420, supplement<br />
Det danske supplement er primært<br />
optaget af at beskrive<br />
tilladte afvigelser på formater.<br />
Her bruges værdien a = 0,01<br />
DN + 2 mm hvor DN er den<br />
indvendige diameter. For et<br />
rør med 250 mm i indvendig<br />
diameter, er den tilladte afvigelse<br />
(a) +/-5 mm. For brøndgods<br />
med 1250 mm i indvendig<br />
diameter er a +/- 14 mm.<br />
Der er desuden krav til endefladeskævhed<br />
og retlinethed.<br />
Der anføres krav for rør i<br />
diametre fra 150 til 1600 mm<br />
og nedgangsbrønde i diametrene<br />
1000 og 1250 mm. Tallene<br />
afspejler de gængse mål<br />
der findes i handelen.<br />
Supplementet stiller også<br />
ekstra krav til overfladen der<br />
skal være fri for blærer og grater<br />
der kan begrænse de hydrauliske<br />
egenskaber. Blærerne<br />
må være 15-40 mm i tværmål<br />
og 10-20 mm i dybden,<br />
idet der er strengest krav til<br />
indvendige mål, små dimensioner<br />
og armeret beton.<br />
Supplementet anfører videre<br />
ekstra krav til samlinger. Det<br />
angives bl.a. at rørsystemer<br />
med samme typenavn umiddelbart<br />
skal kunne samles med<br />
hinanden, uanset fra hvilken<br />
fabrik rørene leveres.<br />
Også mærkningskravene udvides,<br />
idet A betyder et armeret<br />
produkt, FA et fiberarmeret<br />
produkt og D at produktet<br />
er uden for standardens<br />
område, men at det alligevel<br />
er prøvet og kontrolleret i<br />
henhold til standarden. sh<br />
DS/EN 1916. Betonrør og formstykker,<br />
uarmerede, armerede og med<br />
stålfibre. 1. udgave 2003-02-20. Danske<br />
Standard 2003. 90 sider. 535 kr.<br />
DS/EN 1917. Betonnedgangs- og<br />
inspektionsbrønde, uarmerede, armerede<br />
og med stålfibre. 1. udgave<br />
2003-02-20. Danske Standard 2003. 74<br />
sider. 483 kr.<br />
DS 2420. Betonrør og -brønde - supplement<br />
til DS/EN 1916 og DS/EN<br />
1017. 1. udgave 2003-11-20. Danske<br />
Standard 2003. 8 sider. 152 kr.<br />
Standarderne kan rekvireres hos<br />
Dansk Standard, www.ds.dk eller tlf.<br />
3996 6101.<br />
GRØNT MILJØ 5/2004
Fodboldlandsholdets<br />
træningsbane - Vedbæk Stadion<br />
vertikalskæres med<br />
ParkLand Combi-Trailer<br />
„Vedbæk Idrætsplads har gennem en årrække været vært for<br />
fodboldlandsholdets træninger. Combi-Traileren blev først og<br />
fremmest indkøbt for at vertikalskære banen på en rationel måde,<br />
men også de øvrige anvendelsesmuligheder var væsentlige årsager<br />
til at anskaffe netop denne maskine.<br />
Vi valgte ParkLand Combi-Traileren på grund af det effektive<br />
arbejde den udfører, vognens store rumindhold på 8 m 3 og vertikalskærerens<br />
store arbejdsbredde på 1,80 m. De regelmæssige vertikalskæringer<br />
er den væsentligste årsag til at ukrudtet er kommet så<br />
meget under kontrol, at vi kan drive banen uden sprøjtning med<br />
pesticider - faktisk har vi ikke sprøjtet siden 1988.<br />
Combi-Traileren anvendes desuden til løvsugning i parkerne,<br />
slåning og opsamling af græs på ekstensivt drevne arealer, ligesom<br />
højtipvognen i vinterperioden er monteret med en TP-flishugger i<br />
stedet for høsteren. - Vi kan absolut anbefale ParkLand Combi-<br />
Traileren som en meget alsidig og effektiv maskine.“<br />
Overgartner Flemming Larsen<br />
Vej og Park Drift, Søllerød Kommune<br />
Øverst rosenhaven i Valbyparken ved indvielsen i 1964. Nederst som<br />
den ser ud i dag. Billeder fra www.vejpark.kk.dk.<br />
Overgartner Flemming Larsen<br />
Park<br />
Land<br />
Maskinfabrik A/S<br />
Vejlemosevej 14 4160 Herlufmagle<br />
Tlf. 57 64 21 05 Fax 57 64 21 16<br />
www.parkland.dk<br />
Fjord-pris, temahave & roser<br />
Kim Fjord, redaktør for Det<br />
Danske Haveselskabs blad ‘Haven’<br />
fik Havekulturfondens<br />
hæderspris 2004. „I løbet af<br />
Kims redaktionsperiode er det<br />
gået fra ‘kun’ at være et medlemsblad<br />
til at blive et spændende,<br />
professionelt skrevet<br />
og tilrettelagt blad,“ sagde<br />
Jane Schul fra Havekulturfonden<br />
da prisen blev overrakt<br />
ved arrangementet ‘Fokus på<br />
haven & rosenkåring’ i Valbyparken<br />
1. august. Ud over<br />
æren omfatter prisen et rejselegat<br />
på 10.000 kr. og skulpturen<br />
‘De kurtiserende traner’ af<br />
billedhuggeren Helen Schou.<br />
Jane Schul: „Kim er en klassisk<br />
ildsjæl, frembrusende og<br />
busende, med et engagement<br />
der gør at han nødvendigvis<br />
må løbe sig en stave eller to i<br />
livet. Men også med et usvækket<br />
ønske om at få os andre<br />
med på idéen, at begejstre<br />
bladets læsere med velskrevne,<br />
inspirerende, oplysende artikler,<br />
herlige billeder og et<br />
smukt og nutidigt layout.“<br />
I forbindelse med arrange-<br />
Jane Schul overrækker ‘De kurtiserende<br />
traner’ til Kim Fjord. Foto<br />
fra www.haveselskabet.dk.<br />
mentet i Valbyparken blev der<br />
indviet endnu en temahave,<br />
nemlig ‘Den Islamiske Have’<br />
tegnet af Mads Farsø Rasmussen<br />
og José Palma-Alvarez efter<br />
en konkurrence blandt<br />
landskabsarkitektstuderende.<br />
Temahaverne, som der nu er<br />
17 af, blev ellers etableret i<br />
forbindelse med haveudstillingen<br />
Havekultur 96. Parken<br />
rummer også en stor rosenhave<br />
som i år fejrer 40 års jubilæum.<br />
Her blev den traditionelle<br />
rosenkåring foretaget<br />
blandt afstemning blandt havens<br />
gæster. Vinder blev Miss<br />
Schweitz skarpt forfulgt af<br />
Prinsesse Alexandra. Der blev i<br />
alt afgivet 837 stemmer.<br />
GRØNT MILJØ 5/2004 35
Tryg og hjemme i udemiljøet<br />
Kriminalprævention bør tænkes med når boligområder planlægges<br />
Tyveri, vold, hærværk,<br />
brandstiftelse og anden kriminalitet<br />
i et boligområde kan<br />
dæmpes alene i kraft af udemiljøets<br />
indretning. Og der<br />
skal ikke altid så meget til.<br />
Derfor er det værd at tænke<br />
det kriminalpræventive med<br />
når et byggeri skal renoveres<br />
eller opføres. Det centrale er<br />
at begrebet ’hjem’ bliver udstrakt<br />
så langt ud i det offentlige<br />
område som muligt. Og at<br />
beboerne tages med på råd<br />
når et eksisterende byggeri<br />
skal renoveres.<br />
Rådene er baseret på erfaringer<br />
fra de 173 almene boligområder<br />
der er renoveret<br />
med støtte fra Byudvalgspuljen.<br />
Sigtet med renoveringerne<br />
var bl.a. at forebygge kriminalitet.<br />
Renoveringerne er<br />
fulgt af Statens Byggeforskningsinstitut<br />
og af Det Kriminalpræventive<br />
Råd som har<br />
samlet erfaringerne i hæftet<br />
’Trygge boligområder’ fra<br />
2001. Sikker viden er det dog<br />
ikke. Sammenhængen mellem<br />
et boligområdes fysiske udformning<br />
og kriminalitet er<br />
kun svagt belyst forskningsmæssigt<br />
set.<br />
For en kriminel er det bedste<br />
boligområde stort, uoverskueligt<br />
og anonymt med udearealer<br />
hvor fremmede har let<br />
adgang til og som er præget<br />
36<br />
af uklare ejer- og ansvarsforhold,<br />
rod og manglende udsyn.<br />
Det frister yderligere når<br />
der er ’gode’ gerningssteder,<br />
lette ofre og ingen til at gribe<br />
ind.<br />
Det fortæller også hvad der<br />
kan gøres for at forebygge kriminaliteten.<br />
Udemiljøet skal<br />
være personligt præget, ryddeligt<br />
og gennemsigtigt med<br />
mange ’beskyttende øjne’.<br />
Derved hæves de psykologiske<br />
og fysiske barrierer som en<br />
person skal overvinde for at<br />
begå kriminalitet.<br />
Det begrænser desværre<br />
også mulighederne for bevoksninger<br />
og læ. F.eks. anbefales<br />
at træer opstammes, klippes<br />
eller helt fjernes for at beboerne<br />
skal kunne se de parkerede<br />
biler. Balancen mellem<br />
at forebygge kriminalitet og<br />
opnå bevoksningens mange<br />
fordele kan være vanskelig.<br />
Risikoen for kriminalitet er i<br />
virkeligheden meget lav, men<br />
derfor kan et område alligevel<br />
føles utrygt så folk får mindre<br />
lyst til at bo der. Det kan i sig<br />
selv skabe et ustabilt socialt<br />
klima. Der skal derfor ikke kun<br />
være fokus på at gøre det<br />
svært for den kriminelle. Der<br />
skal også være fokus på at øge<br />
tryghedsfølelsen. Og den bliver<br />
større når man kan se at<br />
nogle interesserer sig for om-<br />
rådet og er glade for at bo<br />
der, at det er præget af orden<br />
og kontrol, og at kriminalitet<br />
åbenlyst ikke tolereres.<br />
Gode friarealer som beboerne<br />
har lyst til at bruge kan i sig<br />
selv forebygge kriminalitet<br />
fordi der er flere mennesker<br />
ude. Også derfor er dyrkningshaver,<br />
forhaver, blomster, artsrigdom,<br />
grillpladser, sports- og<br />
legepladser en god idé. Et<br />
udemiljø der bruges og præges<br />
personligt, signalerer også<br />
klare ansvarsforhold.<br />
Mere liv i kvarteret kan også<br />
opnås hvis f.eks. lokaler i bebyggelsen<br />
bruges til aftenskole<br />
og kurser. Boligområder<br />
hvor let industri og håndværk<br />
findes i det omliggende kvarter<br />
har traditionelt mindre kriminalitet.<br />
Beplantning må ikke skabe<br />
skjulesteder, især ikke ved indgange<br />
eller nær stier og veje<br />
som beboerne bruger om aftenen.<br />
Træer bør heller ikke<br />
ødelægge muligheden for at<br />
se parkeringspladsen fra lejlighederne.<br />
Mellem stuelejligheder<br />
og stier kan buske i et bælte<br />
på et par meters bredde<br />
hindre indblik og gøre det<br />
sværere at komme til åbne<br />
vinduer m.v. Stikkende buske<br />
er bedst, men de bør undgås<br />
hvor børn leger.<br />
Belysning bør der være hvor<br />
der er brug for den, især ved<br />
indgangspartier og stier. Friarealerne<br />
behøver dog ikke at<br />
være badet i lys i de mørke timer.<br />
Belysningen bør være<br />
varm og venlig, og personer<br />
skal kunne ses i silhouet<br />
Indgangs- og forpartiet bør<br />
danne halvprivat zone med<br />
siddemuligheder inde og ude<br />
og med en personlig prægning<br />
med f.eks. blomster. Der<br />
bør nær indgangen være legemuligheder<br />
og en sikker og<br />
brugervenlig cykel- og barnevognsparkering.<br />
Man må dog<br />
ikke kunne skjule sig bag møblering.<br />
Vindfanget bør være<br />
indbydende med glas så man<br />
kan orientere sig indefra og<br />
sikre sig at ingen skjuler sig<br />
når man kommer udefra. Området<br />
bør være fysisk afgrænset,<br />
men man skal også kunne<br />
komme frem med udrykningskøretøjer,<br />
taxaer m.v.<br />
Trapperummet bør præges<br />
personligt med bl.a. planter og<br />
dekoration. Der bør være god<br />
orden og vedligehold og en<br />
belysning der rammer dem der<br />
står ved døren. Også her må<br />
der gerne bruges glas - af samme<br />
grunde. Dørtelefoner og<br />
opgangsråd er andre gode<br />
muligheder. Kælderindgange<br />
kan anbringes i terrænplan<br />
med aflåselige døre.<br />
Indgangspartiet bør være en halvprivat zone hvor man kan mødes. Biler skal kunne komme tæt til indgangen, men kun til korte ophold.<br />
GRØNT MILJØ 5/2004
Beplantning må ikke skabe skjulesteder, hindre kontakt til parkeringsplads m.v. - en svær balance i forhold til bevoksningens mange fordele.<br />
Bilparkering bør dannes af<br />
mindre pladser ikke for langt<br />
fra indgangene, og så de er<br />
synlige fra lejlighederne. Kan<br />
store p-pladser ikke undgås,<br />
kan de opdeles f.eks. af lave<br />
buske. Træer der hindrer at<br />
beboerne kan se de parkerede<br />
biler kan opstammes, klippes,<br />
stynes eller fjernes. Belysningen<br />
må ikke blænde beboernes<br />
udsyn til bilerne.<br />
Det interne vejsystem kan<br />
laves så der kun er én ind- og<br />
udkørsel. Det begrænser flugtvejene.<br />
Trafiksanering med<br />
bump kan dæmpe flugtfarten.<br />
Busholdeplads bør placeres<br />
centralt. Trafik kan i det hele<br />
taget være med til at mindske<br />
kriminalitet nær trafikåren.<br />
Stisystemet kan gøres tryggere<br />
hvis den lette trafik samles<br />
på få centrale stier i stedet<br />
for at sprede den på flere. Vild<br />
knallertkørsel kan dæmpes af<br />
skilte og små skarpe sving.<br />
Stier kan især føles utrygge<br />
hvor de er ført under bilveje i<br />
tunneller. Stitunneller bør ofte<br />
renses for graffitti og være<br />
uden sving så de kan gennemskues.<br />
Eventuelt bør stitunnellerne<br />
lukkes og erstattes af<br />
trykknapregulerede og velbelyste<br />
fodgængerovergange.<br />
Opdeling af et stort boligområde<br />
i mindre enheder efter<br />
naturlige grænser og særpræg<br />
er en god idé hvis den ellers er<br />
mulig. Så kan beboerne lettere<br />
identificere sig med stedet, tager<br />
mere ansvar for det og<br />
holder større selvjustits.<br />
Et fælleshus kan styrke det<br />
sociale netværk. Det kan også<br />
være et mødested for unge<br />
der keder sig og ellers opholder<br />
sig steder hvor beboerne<br />
kan føle sig generet af dem.<br />
Grafitti og hærværk signalerer<br />
uorden, lovløshed og<br />
manglende opsyn. Det bør<br />
fjernes hurtigt. Forebyggelse<br />
er også muligt, f.eks. med<br />
slyngplanter op af murflader.<br />
Ansvaret for vedligeholdelsen<br />
skal være veldefineret så<br />
man nøjagtigt ved hvem man<br />
skal henvende sig til med klager<br />
over skader m.v. Diverse<br />
gerningsskader og skader kan<br />
markeres på et kort så man<br />
kan se om der er et mønster<br />
eller særligt udsatte steder<br />
hvor man kan sætte ind med<br />
modforholdsregler. sh<br />
KILDE.<br />
Varming, Michael (2001): Trygge boligområder,<br />
forslag til kriminalpræventiv<br />
renovering. Det Kriminalpræventive<br />
Råd.<br />
De små billeder er fra rapporten.<br />
Blomstrende planter kan tilføre variation og personligt præg. Hvis den lette trafik samles på én sti føles den tryggere.<br />
GRØNT MILJØ 5/2004 37
Fra Dybbølgade i Sønderborg hvor 6% i byen føler sig ‘meget generet’<br />
af trafikken. Foto af Henrik Hvidtfeldt fra rapporten.<br />
I<br />
det gode bymiljø kan almindelig<br />
adfærd og almindelige<br />
aktiviteter finde sted uforstyrret,<br />
også for de mere støjfølsomme<br />
og høre- og sproghæmmede.<br />
Støjgrænsen er 45<br />
decibel, dB(A), hvilket man bør<br />
gå efter når man planlægger<br />
nye boligkvarterer.<br />
Det acceptable bymiljø tager<br />
udgangspunkt i hvad der er<br />
teknisk muligt og økonomisk<br />
rimeligt. Det er de danske vejledende<br />
grænseværdier for<br />
nye boligområder på 55 decibel<br />
fastsat efter.<br />
Det dårlige eller utilfredsstillende<br />
bymiljø har et udendørs<br />
støjniveau over 55 decibel. Det<br />
kan være svært at opfatte tale,<br />
og indendørs kan det være<br />
vanskeligt at telefonere for<br />
åbent vindue. Halvdelen af<br />
dem der sover med åbent vindue<br />
bliver vækket. I større undervisningslokaler<br />
har mange<br />
svært ved at følge med, selv<br />
for lukkede vinduer.<br />
Denne opdeling er udledt af<br />
en litteraturundersøgelse og<br />
en spørgeskemaundersøgelse<br />
blandt 1200 af Sønderborgs<br />
borgere. Sigtet var at svare på<br />
hvad der er et godt bymiljø i<br />
støjmæssig henseende. De to<br />
undersøgelser er publiceret i<br />
Skov og Landskabs rapport<br />
‘Reaktioner på vejtrafikstøj’ af<br />
Henrik Hvidtfeldt.<br />
Han foreslår at man ikke ta-<br />
38<br />
ger udgangspunkt i bestemte<br />
decibel-grænser, men i hvor<br />
stor en del af en støjudsat befolkningegruppe<br />
der føler sig<br />
generet af støjen. Hvis man siger<br />
at højst 3% må føle sig generet<br />
af støjen, er 45 decibel<br />
det maksimale støjniveau. Hvis<br />
man siger 7% er det 55 decibel.<br />
Hvis man for sjov siger<br />
85%, er det 75 decibel. Se skemaet<br />
der er konstrueret ud fra<br />
både litteraturen og Sønderborg-undersøgelsen.<br />
Følsomheden for støj<br />
Der er mange undersøgelser<br />
der dokumenterer en sammenhæng<br />
mellem støj og gene.<br />
De bekræftes af Sønderborg-undersøgelsen.<br />
En ret<br />
selvfølgelig sammenhæng er:<br />
jo mere vejstøj, desto flere generes.<br />
Samtidig varierer folks<br />
støjfølsomhed. Unge er mindre<br />
støjfølsomme end andre.<br />
Kvinder er lidt mindre støjfølsomme<br />
end mænd. Folk der<br />
mener at stilhed er vigtigt, er<br />
lidt mere støjfølsomme end<br />
andre. Af litteraturen fremgår<br />
at også den fysiske og psykiske<br />
tilstand spiller en rolle.<br />
I Sønderborg føler 6% af beboerne<br />
sig ‘meget generet’ af<br />
vejstøj ved deres bolig, mens<br />
9% føler sig ‘generet’. Omvendt<br />
føler 55% sig ‘slet ikke<br />
generet’. 65% af svarpersonerne<br />
finder stilheden vigtig eller<br />
Pct. meget generede<br />
Det<br />
acceptable<br />
bymiljø<br />
Det gode bymiljø Det dårlige bymiljø<br />
Tilnærmet kurve for alle personer<br />
Samtlige personer<br />
Særligt støjbelastede personer<br />
Repræsentativt udvalgte personer<br />
Støjniveau, dB(A)<br />
Sammenhæng mellem støjniveau og antallet af dem der generes af<br />
vejstøjen blandt Sønderborg-undersøgelsens svarpersoner.<br />
Støjen i det gode, acceptable og dårlige bymiljø<br />
Undersøgelser i bl.a. Sønderborg har ført til en mere nuanceret angrebsvinkel<br />
meget vigtig. Det skal dog ses i<br />
forhold til at det tilsvarende<br />
tal er 90% for ren luft, tryghed<br />
mod overfald og tryghed i trafikken,<br />
og næsten 90% for velholdte<br />
omgivelser og træer,<br />
planter og græs.<br />
Gennem de internationale<br />
undersøgelser kan man skyde<br />
sig ind på rimelige grænseværdier<br />
for hvornår man generes<br />
af støj. Når man sover, bør der<br />
højst være 30 decibel som kun<br />
10% vækkes af. Når man læser<br />
og skriver, bør der højst være<br />
35-40 decibel og ved undervisning<br />
højst 35 decibel. Når man<br />
slapper af, bør der ikke være<br />
være over 30-35 decibel, også<br />
udendørs. Samtale kan foretages<br />
ved højst 45-50 decibel.<br />
Hørehæmmede eller folk med<br />
sprogproblemer skal have det<br />
særlig stille i forbindelse med<br />
samtale eller undervisning.<br />
Hvor kraftig støjen opleves<br />
indendørs er mest bestemt af<br />
hvor godt vinduerne isolerer,<br />
men ligger typisk 30-45 decibel<br />
under det udendørs niveau.<br />
Med en vejstøj over 65<br />
decibel og en vinduesisolering<br />
på 30 decibel er der en indendørs<br />
støj på 34 decibel hvorved<br />
hver femte vækkes.<br />
Strammer og nuancerer<br />
Den nye måde at vurdere støjen<br />
på både nuancerer og<br />
strammer de normer som kom-<br />
munernes forvaltninger hidtil<br />
har hvilet på. Det er <strong>Miljø</strong>styrelsens<br />
vejledning fra 1984 om<br />
støjhensyn i kommune- og lokalplanlægning.<br />
Den anfører<br />
at 55 decibel er den generelle<br />
grænse hvis man skal opføre<br />
boliger, hospitaler, institutioner<br />
m.v.<br />
Tidligere var normerne<br />
skrappere. <strong>Miljø</strong>styrelsens vejledning<br />
om miljøhensyn fra<br />
1974 sagde at udendørs støj<br />
op til 45 decibel er tilfredsstillende<br />
i boligområder, hospitaler<br />
og rekreative områder,<br />
mens støj over 55 decibel er<br />
utilfredsstillende.<br />
Alle nye boliger siden omkring<br />
1980 antages at holde<br />
normen om højst 55 decibel.<br />
Desuden er gener fra vejstøj<br />
mange steder mindsket på<br />
grund af vejomlægninger,<br />
nedsættelse af hastigheder<br />
gennem byer og større brug af<br />
støjskærme. Der er dog fortsat<br />
130.000 ældre boliger der er<br />
belastet med trafikstøj på over<br />
65 decibel og godt 500.000 boliger<br />
der er belastet af trafikstøj<br />
over 55 decibel. De fleste<br />
af disse boliger ligger langs de<br />
overordnede indfaldsveje til<br />
byerne. sh<br />
KILDE<br />
Hvidtfeldt, Henrik (2003): Reaktioner<br />
på vejtrafikstøj. Skov & Landskab. By<br />
og Landskabsserien nr. 20.<br />
GRØNT MILJØ 5/2004
Kommuner deler<br />
asfaltpriser<br />
Ved at dele asfaltpriser får<br />
kommunerne et bedre grundlag<br />
for at lave kvalificerede<br />
overslag og få overblik over<br />
markedet. En sådan prisdelingsservice<br />
er oprettet på<br />
www.vejsektoren.dk. Hver<br />
kommune indtaster sine oplysninger<br />
fra sine udbud hvorefter<br />
alle kan se alle priser. Oplysningerne<br />
omfatter asfalttype,<br />
arbejdets størrelse, udlægsmængde,<br />
pris pr. m 2 og<br />
vindere. Nøjagtigt tidspunkt<br />
og kommunenavn oplyses dog<br />
ikke for at hindre entreprenører<br />
i at misbruge oplysningerne<br />
i deres bud. Der er indtil<br />
nu oplysninger fra 12 kommuner.<br />
Bag servicen står Samkom<br />
der er et samarbejde mellem<br />
Kommunalteknisk Cheffore-<br />
Kortlægning af<br />
landskabskarakter<br />
Landskabskarakterkortlægning<br />
er et nyt begreb inden<br />
for planlægningen. Det bruges<br />
til at beskrive og vurdere de<br />
værdier vi tillægger landskabet.<br />
Og det kobles til planlægning<br />
af landskabet ud fra den<br />
tanke at eksisterende karakterer<br />
skal bevares eller udbygges,<br />
skriver Lene Møller Madsen<br />
og Lone Søderkvist Kristensen<br />
i Skov & Landskabs videnblad‘Landskabskarakterkortlægning<br />
- i byen og bynære<br />
områder’ (9.4-6, 2004). Princippet<br />
anvendes i det fælles<br />
dansk-svenske forskningsprojekt<br />
‘Landskabet som ressource’<br />
med fokus på at Øresundsregionens<br />
landskab, biologiske<br />
værdier og byudvikling udvik-<br />
ning og Vejdirektoratet.<br />
les på en måde så regionen<br />
kan ‘sælge sig’ bedst muligt. Udlægning af bark<br />
- er et af vore specialer. Ring og få et tilbud.<br />
Forsøgsgreenen i Foulum. Gengivet fra Greenkeeperen 1/2003.<br />
Greens holder på nitraten<br />
Minimal udvaskning fra forsøgsgreen<br />
Der udvaskes ikke så meget nitrat<br />
fra golfbaner så det gør<br />
noget. I hvert fald udvaskes<br />
kun meget lidt fra den forsøgsgreen<br />
som på Dansk Golf<br />
Unions initiativ er opstillet af<br />
Danmarks JordbrugsForskning<br />
i Foulum. Udvaskning har ellers<br />
været fremført som et miljøproblem<br />
for golfbaner.<br />
Efter to års forsøg kan man<br />
se at nitratudvaskningen er<br />
sammenlignelig med udvaskningen<br />
fra bl.a. skove og heder.<br />
Som forklaring anføres at<br />
der gødes i meget små portioner<br />
ad gangen, at græsset er<br />
velvandet, sundt og i god<br />
vækst, at det klippes tit og at<br />
afklippet fjernes sammen med<br />
sit kvælstof.<br />
I forsøget gødes med 100,<br />
200 og 300 kg kvælstof pr. ha<br />
pr. år. Der vandes på to måder,<br />
dels som den nedbør der faldt<br />
i Foulum 1999, dels som et vådere<br />
‘worst-case’ scenarium.<br />
Ved anlæg tilførtes 97 kg<br />
kvælstof pr. ha. Siden er der<br />
gødet små portioner hver anden<br />
uge som man normalt gør<br />
på greens. Efter godt to måneder<br />
faldt udvaskningen til under<br />
10 mg nitrat pr. liter vand<br />
der forlader rodzonen. Der har<br />
den været siden.<br />
En spørgskemaundersøgelse<br />
har vist at greens i 1997 i gennemsnit<br />
blev gødet med 200<br />
kg kvælstof pr. ha pr. år, d.v.s.<br />
mere end en hvedemark får.<br />
Greens fylder dog kun ca. 2%<br />
af golfbanen. Fairways gødes<br />
med typisk 75 kg kvælstof pr.<br />
ha pr. år og rough slet ikke. sh<br />
KILDE.<br />
Jørgensen, Uffe (2003): Golf og godt<br />
drikkevand. Greenkeeperen 1/2003.<br />
Gartnerens barkflis<br />
Den rigtige dækbark<br />
til den rigtige pris<br />
Fra at være et ‘luksusbunddække’ er dækbark blevet en<br />
vare, mange efterspørger - og med god grund.<br />
Vi er klar med forskellige typer kvalitetsbark til omgående<br />
levering/afhentning. Hele læs (85 til 90 m<br />
Granbark - 0 til 120 mm ............ 120,- ................ 140,-<br />
Fyrrebark - ca. 20 til 60 mm ...... 170,- ................ 190,-<br />
Vedflis/træflis ........................... 130,- ................ 130,-<br />
Spagnum fra ............................ 160,- ................ 180,-<br />
3 ) leverer<br />
vi naturligvis fragtfrit.<br />
Pris kr./m3 excl. moms<br />
SJÆLLAND JYLLAND/FYN<br />
Varerne kan også afhentes ab lager på Midtsjælland.<br />
Ved større mængder: indhent venligst tilbud<br />
Effektive<br />
maskiner<br />
til vej og<br />
park…<br />
DSV Transport A/S<br />
www.dsv.dk<br />
Kumlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde<br />
Telefon 4752 4700. Fax 4752 4818.<br />
Mobil 4064 6810. richard@dsv.dk<br />
Richard Nielsen<br />
LM TRAC 385<br />
redskabsbærer er den stærke<br />
“bjørn, som virkelig arbejder,<br />
når det gælder. 53 HK, hydrostatisk<br />
transmission, 4-hjuls-træk, joystick styring og lille totalbredde. Kan monteres med 3- og 5-leds cylinderklipper<br />
eller rotorklipper op til 3 m’s arbejdsbredde. LM TRAC 490S (ny model) med 7-leds cylinder-klipper<br />
eller rotorklipper op til 4,2 m’s arbejdsbredde. Ligeledes fås Wulff 800 med 7-leds cylinder klipper - et effektivt<br />
græs-klipper-program.<br />
SCHANZLIN 304/504 kompakttraktorer<br />
arbejder sikkert og effektivt året rundt. 42/58 HK,<br />
hydrostatisk transmission, 4-hjuls-træk og lille totalbredde.<br />
Stor, rummelig 2-personers kabine med plant<br />
gulv gør arbejdsdagen til en ren fornøjelse. Stor løftekapacitet<br />
muliggør kørsel med meget store redskaber.<br />
Monteret med frontlæsser fremstår traktoren som en<br />
effektiv læssemaskine.<br />
Snedkervej 9, 2630 Taastrup Sjælland/Fyn: Leif Pedersen • Mobil 40305618<br />
Telefon 43 99 7999 • E-mail: og@ogmaskiner.dk Jylland: Claus Madsen • Mobil; 4038 9666<br />
www.ogmaskiner.dk<br />
Importør af: LM TRAC • Wulff • Schanzlin • BEMAB • Irus • Wiedenmann • Boschung • Küpper Weisser<br />
BROCK feje-sugemaskiner<br />
GRØNT MILJØ 5/2004 39<br />
NYHED<br />
BOSCHUNG S3 er en selvkørende feje-suge<br />
maskine med ikke mindre end 2,5 m³ effektiv smudsbeholder.<br />
85 HK, hydrostatisk transmission, joystick<br />
styring og lille totalbredde. 2-hjuls, 4- hjuls eller krabstyring<br />
samt topfart på op til 50 km/t er standard. Kan<br />
leveres med dobbelt lineært feje-system, frontkost<br />
ukrudtsbørste og håndsugeslange.<br />
HH public relations
Flis er et naturprodukt med<br />
mange gode egenskaber.<br />
Mange er glade for flis f.eks.<br />
som bunddække i haver og<br />
parker, som faldunderlag på<br />
legepladser eller som belægning<br />
på naturstier. Derfor er<br />
det en selvfølge at det indgår i<br />
mange anlægsgartneres daglige<br />
arbejde.<br />
Men det er ikke uden ririko.<br />
Man ved at der altid vokser<br />
skimmelsvampe i flis. Man ved<br />
også at indånding af skimmelsvampe<br />
kan medføre en lang<br />
række helbredsproblemer.<br />
Derfor er der nu iværksat en<br />
undersøgelse af gartneres<br />
brug af flis.<br />
Skimmelsvampe<br />
Skimmelsvampe er en vigtig<br />
del af den naturlige nedbrydningskæde.<br />
Ofte er skimmelsvampene<br />
de første der inficerer<br />
et nyt levested. Vi kender<br />
alle til brød der mugner efter<br />
en uges tid, og til marmeladen<br />
der får ‘pels’ selvom den knap<br />
har været åbnet. Begge dele<br />
skyldes at der altid er skimmelsvampesporer<br />
i luften.<br />
Lander en spore på et egnet<br />
levested, spirer den og bliver<br />
til en lille svampekoloni der<br />
meget hurtigt laver enorme<br />
mængder af mikroskopiske<br />
sporer (konidier). De svæver<br />
med luftstrømme og lander<br />
eventuelt på et nyt egnet levested.<br />
De fleste sporer lander<br />
naturligvis på et uegnet sted<br />
og dør. Det er skimmelsvampenes<br />
strategi at lave så mange<br />
sporer at der er råd til en<br />
meget stor spildprocent.<br />
Skimmelsvampene kan være<br />
til stor nytte. Penicillin er et<br />
meget vigtigt bakteriedræbende<br />
stof som bliver lavet af<br />
en skimmelsvamp der på latin<br />
hedder Penicillium (skimmelsvampe<br />
har næsten aldrig danske<br />
navne). Ud over penicillin<br />
danner skimmelsvampene en<br />
lang række andre stoffer. Nogle<br />
af dem udnytter vi som<br />
f.eks. alkohol og smag i skimmeloste,<br />
andre af stofferne er<br />
giftige og kaldes mykotoxiner.<br />
Helbredsrisiko<br />
Listen over mulige gener i forbindelse<br />
med skimmelsvampe<br />
er lang. I hovedtræk påvirkes<br />
slimhinderne så næsen løber<br />
og øjnene klør. Luftvejene påvirkes,<br />
så man hoster og får ru<br />
hals. Nervesystemet påvirkes,<br />
40<br />
Der bruges store mængder flis som bunddække, befæstelse og faldunderlag. Nu skal det undersøges om<br />
gartnere udsættes for en helbredsrisiko under arbejdet med flis.<br />
Skimmelsvampe i flis kan true helbredet<br />
Anlægsgartnere søges til undersøgelse af risikoen<br />
så man får hovedpine, træthed<br />
og koncentrationsbesvær.<br />
Der er også eksempler på at<br />
svampene medfører dårlig<br />
mave og ømme muskler og<br />
led. Endelig er der risikoen for<br />
allergi og astma.<br />
Mange af generne er almindelige<br />
- d.v.s. uspecifikke - på<br />
den måde at en stor del af befolkningen<br />
oplever dem af og<br />
Af Simon Skov, Skov & Landskab<br />
til, og de kan fremkomme af<br />
mange årsager. Hvis man arbejder<br />
med flis og har hovedpine,<br />
er flisen altså ikke nødvendigvis<br />
årsagen, men det er<br />
muligvis en af dem.<br />
Den bedste test man kan lave<br />
er at lægge mærke til om<br />
der er gener netop på de dage<br />
eller perioder hvor der indgår<br />
flis i de daglige opgaver. Hvis<br />
man går til lægen med et problem<br />
der minder om de nævnte<br />
bør man fortælle at man arbejder<br />
i sporeforurenet luft.<br />
Det overrasker de fleste at<br />
man ikke kan bruge ‘det har<br />
jeg gjort i laaang tid, og jeg<br />
har aldrig fejlet noget’-tankegangen.<br />
Der er lige så stor risiko<br />
for at få allergi i morgen<br />
som der var i går. Generelt kan<br />
ORDET. I denne artikel bruges ordet<br />
‘træflis’ om flis der hovedsageligt består af<br />
vedmasse, og ‘barkflis’ når bark er hovedbestanddelen.<br />
Ordet ‘flis’ bruges som en<br />
samlet betegnelse. Underligt nok kan man<br />
ofte høre gartnere bruge ordet ‘barkflis’ om<br />
træflis, også selvom det er træflis helt uden<br />
bark og nåle. Desuden bruges der af og til<br />
kakaoflis og andre eksotiske produkter.<br />
Mikrofoto af en skimmelsvamp med lange kæder af<br />
sporer. Selv de mindste luftstrømme kan transportere<br />
sporerne og er der for mange af dem, kan de medføre<br />
bl.a. hovedpine og ualmindelig træthed. Er man<br />
disponeret for allergi, kan sporerne udløse astma.<br />
GRØNT MILJØ 5/2004
man sige at jo mere man udsættes<br />
for, jo større er risikoen<br />
for at få astma.<br />
Der findes ikke et tal for<br />
hvor mange skimmelsvampesporer<br />
man må udsættes for. I<br />
arbejdsmiljøloven er der skrevet<br />
om biologiske agenser<br />
(som bl.a. er skimmelsvampe),<br />
at smittefarlige mikroorganismer<br />
generelt skal undgås (se<br />
vejledning D.2.6. på<br />
www.at.dk/sw4540.asp).<br />
Smittefarlige mikroorganismer<br />
kunne bl.a. være Aspergillus<br />
fumigatus som er meget<br />
hyppig i flis og har vist sig at<br />
give svenske savværksarbejdere<br />
helbredsproblemer. Der er<br />
meget stor forskel på hvor<br />
mange sporer man kan tåle.<br />
Derfor virker ‘når han kan, så<br />
kan jeg også’-modellen ikke.<br />
Projektet<br />
Branchearbejdsmiljørådet Jord<br />
til Bord betaler for en undersøgelse<br />
af anlægsgartneres<br />
brug af flis. Hvis det viser sig at<br />
gartnere generelt udsættes for<br />
så store koncentrationer af<br />
skimmelsvampe at det udgør<br />
en helbredsrisiko, må der tages<br />
hånd om problemet.<br />
Forskningsinstitutionen Skov<br />
& Landskab har erfaring med<br />
flis og skimmelsvampe og har<br />
udarbejdet anvisninger på fornuftig<br />
håndtering af flis i andre<br />
brancher. I øjeblikket arbejdes<br />
der på at måle om gartnere<br />
udsættes for uacceptabelt<br />
mange skimmelsvampe.<br />
Det foregår ved at gartnere<br />
ringer og meddeler tid og sted<br />
for en flisopgave. Mens arbejdet<br />
udføres som det plejer, bliver<br />
der taget luftmålinger for<br />
at tælle skimmelsvampekoncentrationen<br />
i luften.<br />
Alle gartnere mellem Hobro,<br />
Vejle og Herning opfordres<br />
til at henvende sig,<br />
når de arbejder med flis.<br />
Opgaven behøver ikke at være<br />
stor, og tidsfristen behøver ikke<br />
at være lang. Vi kan ikke<br />
love at vi kommer til alle, men<br />
vi forsøger. Vi vil også gerne<br />
høre om helbredsproblemer<br />
efter arbejde med flis (naturligvis<br />
anonym behandling af<br />
sygdomshistorier).<br />
Henvendelse sker til Simon<br />
Skov, Skov & Landskab, tlf.:<br />
8613 8164 eller bedst pr. mail:<br />
ssk@kvl.dk. Du er også velkommen<br />
til at ringe/maile, hvis du<br />
har spørgsmål om projektet. ❏<br />
8000 nye grunde<br />
til sommerhuse<br />
Der kan nu udstykkes op til<br />
8000 nye sommerhusgrunde.<br />
Det blev vedtaget af<br />
Folketinget 4. juni som en<br />
ændring af lov om planlægning.<br />
Grundene skal<br />
primært udstykkes i yderområder<br />
og skal placeres<br />
ved eksisterende sommerhusområder<br />
og bag den<br />
300 meter brede strandbeskyttelses-<br />
og klitfredningszone.<br />
Kravene kan fraviges<br />
på småøer efter en samlet<br />
afvejning med bl.a. naturbeskyttelse<br />
og landskab.<br />
Samtidig får miljøministeren<br />
beføjelse til at kunne<br />
udlægge nye sommerhusområder<br />
under visse betingelser.<br />
Baggrunden for lovændringen<br />
er bl.a. at skabe<br />
lokal udvikling og<br />
vækst i yderområder.<br />
Diplomuddannelse<br />
om<br />
parker i gang<br />
Diplomuddannelsen i parkvirksomhed<br />
begynder med<br />
sit første hold 9. september.<br />
Det besluttede udbyderen,<br />
Skov & Landskab,<br />
efter at der var 16 tilmeldt<br />
pr. 1. august. „Det er ganske<br />
flot i forhold til den<br />
korte annonceringsperiode<br />
og viser at parksektoren<br />
har et reelt behov for efteruddannelsen,“<br />
siger<br />
Karsten Kring, Skov &<br />
Landskab, i en kommentar.<br />
De fleste tilmeldte er fra<br />
større kommuner.<br />
Fusion fra 2005<br />
med Den Grønne<br />
Landsklub<br />
Gartnernes Landsklub og<br />
Jordbrugets Landsklub, der<br />
er to faglige klubber under<br />
SiD, har på deres repræsentantskabsmøder<br />
i år besluttet<br />
at gå sammen som<br />
‘Den Grønne Landsklub’<br />
med virkning fra 1. januar<br />
2005. Klubberne meddeler<br />
at den nye klub - som dens<br />
forgængere - fremover vil<br />
beskæftige sig med emner<br />
som overenskomster, uddannelse<br />
og arbejdsmiljø.<br />
DC<br />
COATING<br />
Hærdning<br />
DC Coating er<br />
anvendt her.<br />
FUGER<br />
UDEN<br />
UKRUDT<br />
• Forebygger ukrudt på belægninger uden pesticider.<br />
• En blanding af voks og kvartssand. 100% miljøvenligt.<br />
• Udlægges som granulat i de rengjorte fuger.<br />
• Hærdes med en vokshærder sammen til en fast fuge.<br />
• Velegnet hvor der renholdes af suge/fejemaskiner.<br />
• Velegnet hvor ukrudtet regelmæssigt må fjernes manuelt.<br />
• Forhindrer ukrudt i at gro og at fugematerialet suges op.<br />
Erik Klippingsvej 1, 8900 Randers. Tlf. 8640 9821 www.ibg.dk<br />
GRØNT MILJØ 5/2004 41
42<br />
GRØN FAGDAG<br />
Ny viden og udvikling i anlægsgartnerfaget<br />
præsenteres af eksterne fordragsholdere og fagkonsulenter<br />
i Danske Anlægsgartnere.<br />
Fagdagen henvender sig til alle der arbejder<br />
med og bestiller anlægsgartnerarbejde.<br />
Fuger i belægninger<br />
Materialer, styrke og ukrudtsvækst.<br />
Nye normer for anlægsgartnerarbejde<br />
Opbygning, indhold og konsekvens.<br />
Værdisætning af træer<br />
Princip, anvendelse og eksempler.<br />
Kalkudblomstringer og misfarvninger<br />
Årsager, jura og forebyggelse.<br />
<strong>Miljø</strong>problemer med flis<br />
Svampesporer som sundhedsrisiko.<br />
Pesticid i aftale og praksis<br />
Effekt, metodeudvikling og kritik.<br />
Gåsebiller i idrætsanlæg<br />
Forebyggelse og bekæmpelsesmetoder.<br />
Nyborg Strand, torsdag 4. november 2004. kl. 9.00-16.30.<br />
Tilmelding: amp@dag.dk. Tlf. 33 86 08 60.<br />
Pris: 1.975 kr ex.moms. Ret til ændringer forbeholdes<br />
Danske Anlægsgartnere<br />
via serviceselskabet Pro Verte ApS<br />
TEMADAG<br />
NYT<br />
GRØN DRIFTSSTYRING<br />
Odense 23. september 2004 9.30-16<br />
Kommunale driftsafdelinger og private anlægsgartnervirksomheder<br />
gearer sig til nye vilkår. Vi ser<br />
på hvordan grønne driftsentrepriser kan gennemføres<br />
så økonomi og kvalitet hænger sammen og<br />
på driftsoptimering gennem fornuftig ledelse og<br />
personaleudvikling, herunder kvalitetssikring i<br />
selvstyrende grupper. Temadagen henvender sig til<br />
både offentlige og private driftsafdelinger.<br />
Driftsstyring af opgaven fra plan til udførelse<br />
Thomas Lindberg Nielsen, produktchef, Hedeselskabet<br />
Jakob Handsted Christensen, driftschef, Hedeselskabet.<br />
Hensigtsmæssig kvalitetsbeskrivelse og kontrol<br />
Erik Krogstrup, Krogstrup-Consult.<br />
Driftsstyring i en kommunal driftsafdeling og erfaring<br />
med opstart af ‘partnering’<br />
Peter Dalsgaard, Driftsafdelingen, Herning Kommune.<br />
Planlægning og egenkontrol hos medarbejdere i<br />
selvstyrende grupper<br />
Jens Kittelmann, divisionsdirektør SAS<br />
Tilmelding senest 1/9 til amp@dag.dk eller tlf. 33 86 08 60.<br />
Pris: 1.485 kr ex. moms. 20% medlemsrabat.<br />
Danske Anlægsgartnere<br />
via serviceselskabet Pro Verte ApS<br />
Den støbte kant kan få profiler og former som det ønskes.<br />
Havekantstenene støbes på stedet<br />
Havekantsten støbt på stedet<br />
er billigt, de kan formes ret frit<br />
og man slipper for besværlige<br />
tilpasninger og brede fuger<br />
hvor ukrudtet kan brede sig.<br />
Princippet anvendes af den nystartede<br />
virksomhed KantDesign<br />
& Maskiner. Først fræses<br />
en rende op med en ‘sidefræser’,<br />
og der etableres i bunden<br />
et gruslag hvis der ikke er noget<br />
i forvejen. Dernæst støbes<br />
kantstenen ned i renden ved<br />
hjælp af en ‘kantudlægger’.<br />
Til sidst pudses af med håndarbejde.<br />
Med kantudlæggeren<br />
kan man variere profil, farve<br />
og mønster. Kantstenens lysning<br />
kan være op til 20 cm.<br />
Som beton bruges en 1:3-blanding<br />
der blandes på stedet. For<br />
at sikre en vis dynamik i kon-<br />
Kirkegårdsledere<br />
som bedre ledere<br />
Med en ny uddannelse i tre<br />
moduler på hver tre dage vil<br />
Foreningen Danske Kirkegårdsledere<br />
efteruddanne ledere<br />
ved kirker og kirkegårdetil<br />
at blive bedre ledere. Første<br />
modul ‘Lederrollen’ udbydes<br />
27.-29. september og holdes i<br />
Vissenbjerg på Fyn. Her kommer<br />
man bl.a. ind på lederadfærd,<br />
kommunikation, medarbejder-<br />
og kompetenceudvikling,<br />
konflikthåndtering, målsætning<br />
og delegering. Modul<br />
2 har titlen ’Du og dine medarbejdere’<br />
og handler om den<br />
dynamik og de muligheder der<br />
er i en medarbejdergruppe.<br />
Modul 3 er et ‘overbygningskursus’<br />
hvor man bl.a. kommer<br />
ind på lederfeedback, personlig<br />
effektivitet og udvikling og<br />
personlig udviklingsplan. Tilmelding<br />
til foreningen.<br />
struktionen skæres der slidser<br />
på tværs et stykke ned. Det er<br />
meningen at støbningen selv<br />
skal revne det sidste stykke i<br />
en takket brudrevne der holder<br />
delene sammen. Konceptet<br />
kendes fra bl.a. USA og<br />
Canada i omkring 15 år under<br />
meget svingende temperaturer.<br />
Det er vel at mærke beregnet<br />
som alternativ til kantsten<br />
sat i grus og skal ikke sammenlignes<br />
med kantsten sat i trekantstøbning.<br />
Priserne er fra<br />
79 kr. pr. lbm ex. moms. Ud<br />
over at udføre kantstensarbejdet<br />
har KantDesign & Maskiner<br />
ogsår fået eneforhandling<br />
af maskinerne i Skandinavien<br />
og uddanner nye operatører.<br />
Tlf. 6080 7010.<br />
www.kantdesign.dk.<br />
Også sort bambus<br />
blomstrer og dør<br />
For år tilbage begyndte den<br />
gule bambus over alt at blomstre<br />
- og dermed at dø. Nu ser<br />
det ud til at også sort bambus<br />
så småt er i gang. Ifølge ‘Danske<br />
Havecentre’ er der meldt<br />
om blomstring hos bambusproducenterne<br />
Torben Danielsen<br />
i Fredensborg og Søren Ladefoged<br />
i Vordingborg.<br />
Vedligeholdelse af<br />
kunststofbaner<br />
Fodboldbaner af kunststof<br />
med gummigranulat, der har<br />
fået forboldorganisationernes<br />
grønne stempel, er nok meget<br />
driftsvenlige, men de skal altså<br />
også vedligeholdes med især<br />
planering og renhold. Det beskrives<br />
i et nyt afsnit til Dansk<br />
Boldspilsunions mappe ‘Anlæg<br />
af kunstgræsbaner, fodbold’.<br />
GRØNT MILJØ 5/2004
Flere bassiner skal hindre overløb<br />
Overløbene fra kloakkerne til<br />
vandmiljøet forurener mere<br />
end man traditionelt har gået<br />
og troet. Derfor er der så meget<br />
desto større grund til at<br />
forebygge overløbene, især<br />
ved at bruge flere regnvandsbassiner.<br />
Det skriver Torben<br />
Larsen, Instituttet for Vand,<br />
Jord og <strong>Miljø</strong>teknik, Aalborg<br />
Universitet, i Stads- og Havneingeniøren<br />
(4/2003). Overløbsbygværkerne<br />
aflaster vand til<br />
omgivelserne når det regner<br />
for meget. I de fleste ældre bydele<br />
løber regnvand og spildevand<br />
i de samme ledninger, og<br />
det vand der aflastes herfra<br />
består derfor tildels af urenset<br />
spildevand som udledes til<br />
vandløb, søer og fjorde. Den<br />
traditionelle opfattelse er at<br />
disse overløb på grund af<br />
regnvandet indeholder en meget<br />
fortyndet forurening. Som<br />
den nye forskning viser, er det<br />
i virkeligheden mere forurenet.<br />
Det skyldes at det fossende<br />
regnvand i rørene medtager<br />
de aflejringer og biofilm<br />
der er akkumuleret i tørvejr.<br />
Torben Larsen mener derfor at<br />
man også markant undervurderer<br />
den rensning man kan<br />
opnå ved at bruge regnvandsbassiner.<br />
Hjælp til at vurdere pesticider bedre<br />
Godkendelse af pesticider har hidtil bygget på formodninger<br />
om hvordan pesticidet opfører sig ud fra forudsætninger<br />
om jordbundsforhold, vinddrift og vandstrømme. Med<br />
den nye model Pestsurf bliver godkendelsen baseret på virkeligheden,<br />
nemlig to typiske vandløb og deres opland, et<br />
med moræneler og et med sand. Data fra de to områder<br />
kan så bruges til at forudsige pesticidernes skæbne i miljøet.<br />
Pestsurf er resultatet af forskning udført af DHI - Institut for<br />
Vand og <strong>Miljø</strong>, Danmarks Jordbrugsforskning og Danmarks<br />
<strong>Miljø</strong>undersøgelse der håber at metoden kan eksporteres.<br />
Gode lege kræver et helt landskab<br />
Barndommens stærke oplevelser<br />
under leg kan skabe glædelige<br />
minder vi husker hele<br />
livet, men det forudsætter<br />
mere end legeredskaber og legepladser.<br />
Der skal et helt<br />
landskab til eller det der ligner.<br />
Det fremgår af miljøpsykolog<br />
Fredrika Mårtenssons<br />
nye afhandling ’Landskapet i<br />
leken, et studie av utomhuslek<br />
på förskolegården’ fra Sveriges<br />
Foto: Anne Fischer Stausholm<br />
Lantbruksuniversitet. Hun har<br />
gennem sit studie set at omgivelserne<br />
inspirerer børnene i<br />
deres leg. Det fysiske miljø bliver<br />
legens rekvisit og scenografi.<br />
Der opstår lege hvor<br />
mange børn kan deltage samtidig<br />
og hvor bevægelse og<br />
sansning er vigtige kendetegn.<br />
På den måde bliver udemiljøet<br />
er et frirum til lege der kan<br />
give de stærke oplevelser.<br />
Skov og Landskab<br />
AMU-kurser<br />
inden for det grønne område<br />
Kurserne afholdes på Sjælland og i Jylland med mulighed for<br />
kursusgodtgørelse, kost og logi.<br />
Vi har kurser under emnerne:<br />
Træfældning med motorsav<br />
Træklatring og beskæring<br />
Tynding og beskæring i hegn og bynære skove<br />
Naturlegepladser<br />
Blokhusbyggeri<br />
Vandløbspleje<br />
Landskabspleje<br />
Publikumsfaciliteter<br />
Friluftsliv og naturbeskyttelse<br />
KURSUSKALENDER<br />
2005 UDKOMMER<br />
SNART !<br />
Vi udbyder stadig brugerbetalte kurser som:<br />
European Treeworker Certificering<br />
Nedskæring fra lift<br />
Pleje af mindre træer<br />
GPS opmåling, skov og landskab<br />
Kursusbeskrivelser, ansøgningsskemaer: www.SL.kvl.dk, tlf. 3528 1505.<br />
Flere oplysninger: AMU-kursuskoordinatoren, lsv@kvl.dk eller<br />
koordinatoren for brugerbetalte kurser, bho@kvl.dk, tlf. 3528 1904.<br />
Skov & Landskab er et selvstændigt center for forskning, undervisning,<br />
formidling og rådgivning vedr. skov, landskab og planlægning ved Den Kgl.<br />
Veterinær- og Landbohøjskole (KVL). Se vores hjemmeside på www.SL.kvl.dk<br />
FRA VIDEN TIL HANDLING<br />
Professionel, hurtig<br />
og nøjagtig græssåning<br />
Eliet combi græssåmaskine<br />
To-speed 4-gear frem og 2-bak giver optimal mulighed for den<br />
rette hastighed til den givne opgave. Såmaskinen trækkes på begge<br />
tromler, hvilket gør den til den eneste maskine på markedet,<br />
som også kan bruges på skråninger og ujævnt terræn.<br />
Græsboksen har en kapacitet på 86 l. og maskinen kan så fra 0 til<br />
100 g/m 2 . Maskinen kan også arbejde uden såkassen, hvis man<br />
ønsker et forberedende stykke jordarbejde.<br />
Rysteriverne dækker omgående græsfrøene med et lag jord, og<br />
den bageste rulle trykker jorden lige nok til at frøene bliver<br />
ordentligt indkapslet. Jorden bliver dog ikke pakket mere, end at<br />
frøene hurtigt optager regn og fugt.<br />
Nærmeste forhandler anvises på tlf. 89 14 14 89<br />
Hvidemøllevej 9-11 . 8900 Randers<br />
Tlf. 89 14 14 89 . Fax 89 14 14 90 . www.flextrading.dk . salg@flextrading.dk<br />
GRØNT MILJØ 5/2004 43<br />
A S
PUBLIKATIONER<br />
Kystlandskabet - Udpegning<br />
af Danmarks Nationale Interesseområder<br />
inden for Geologi,<br />
geomorfologi og kystdynamik.<br />
Skov- og Naturstyrelsen<br />
2004. 19 sider. Kun elektronik<br />
på www.sns.dk.<br />
Udpegning og beskrivelse af<br />
99 områder hvor kystlinien har<br />
national interesse for geologien.<br />
Det anføres at her bør<br />
myndighederne være særlig<br />
opmærksomme på de geologiske<br />
interesser i deres administration.<br />
Publikationen kan<br />
samtidig bruges som en publikumsguide.<br />
Pesticidstop på offentlige<br />
arealer - En økonomisk vurdering<br />
af udvalgte områder. Institut<br />
for <strong>Miljø</strong>vurdering 2004.<br />
67 sider. www.imv.dk.<br />
Analysen viser at det offentlige<br />
pesticidstop ud fra en økonomisk<br />
betragtning har været<br />
økonomisk ineffektiv i bestræbelserne<br />
på at beskytte grundvandet<br />
og forarmning af naturen.<br />
Det skyldes at reduktionsomkostningerne<br />
på de analyserede<br />
offentlige arealer er<br />
væsentligt højere end reduktionsomkostninger<br />
ved alternativt<br />
at nedbringe pesticidanvendelsen<br />
i landbruget.<br />
44<br />
Erfaringer med granitbelægninger.<br />
Fugerapport nr. 2<br />
med eksempelsamling. Fugegruppen<br />
for brolægning 2004.<br />
31 sider. Ses på www.vd.dk.<br />
Den anden rapport fra ‘fugegruppen’<br />
af 11 folk fra større<br />
kommuner, Vejdirektoratet,<br />
rådgivende ingeniørfirmaer<br />
m.v. som samler praktiske erfaringer<br />
med brolægning, især<br />
forskellige fugetyper. Gruppen<br />
følger en række befæstelser<br />
og opstiller generelle anbefalinger.<br />
Rapporten refereres i et<br />
senere nummer af bladet.<br />
Den sidste guldalder. Danmark<br />
i 1950’erne. Af Lisbet<br />
Balslev Jørgensen. Arkitektens<br />
Forlag 2004. 126 sider. 375 kr.<br />
Posthum personlig beretning<br />
om det kreative opbrud i arkitektur<br />
og design som opstod i<br />
50’erne og med fascinerende<br />
eksempler inden for både parcelhuse<br />
og boligbyggeri. Og<br />
hvor udemiljøet spiller en stor<br />
rolle som det kan ses på forsiden<br />
med et kig ud fra et Arne<br />
Jacobsen-hus fra 1956.<br />
Betonrør-standarder. DS/EN<br />
1916. Betonrør og formstykker,<br />
uarmerede, armerede og<br />
med stålfibre. Danske Standard<br />
2003. 90 sider. 535 kr. DS/<br />
EN 1917. Betonnedgangs- og<br />
inspektionsbrønde, uarmerede,<br />
armerede og med stålfibre.<br />
Danske Standard 2003.<br />
74 sider. 483 kr. DS 2420. Betonrør<br />
og -brønde - supplement<br />
til DS/EN 1916 og DS/EN<br />
1017. Danske Standard 2003. 8<br />
sider. 152 kr. www.ds.dk eller<br />
tlf. 3996 6101.<br />
Nye europæiske standarder<br />
om afløbsrør og nedgangsbrønde<br />
der er trådt i kraft fra<br />
nytår. Afløser delvist betonvarestandarden<br />
DS400 med overgangsordning<br />
frem til 23.11.<br />
Kongenshus Mindepark.<br />
Premio Internazionale Carlo<br />
Scarpa per il Giardino, Quindicesima.<br />
Fondazione Benetton<br />
Studi Ricerche, 2004. Primært<br />
på italiensk. 92 sider.<br />
Beskrivelse i tekst og billeder<br />
af Kongenshus Mindepark i<br />
anledning af den pris som blev<br />
tildelt området af den italienske<br />
fond den 23. marts i år.<br />
Meget udførligt og oplysende<br />
kort- og billedmateriale.<br />
Anvendelse af Vandrammedirektivet<br />
for danske vandløb.<br />
Danmarks <strong>Miljø</strong>undersøgelser<br />
2004. Faglig rapport. nr.<br />
499. Ses på www2.dmu.dk.<br />
Anbefalinger for anvendelse<br />
af EU’s vandrammedirektiv der<br />
skal sikre at vandløbene lever<br />
op til god økologisk tilstand<br />
senest år 2015. Vandløbene<br />
skal klassificeres i en af fem<br />
kvalitetsklasser på baggrund<br />
af afvigelsen fra den upåvirkede<br />
tilstand kaldet referencetilstand<br />
- som kun ganske få<br />
strækninger opfylder. Der peges<br />
på principper for ‘lempede<br />
kriterier’.<br />
Leg og læring ude. Af Karen<br />
Attwell og Benny Schytte. By<br />
og Byg - Statens Byggeforskningsinstitut<br />
2004. 54 sider.<br />
125 kr. Ses på<br />
www.byogbyg.dk.<br />
Demonstrationsprojekt om<br />
hvordan ældre, utidssvarende<br />
og nedslidte skoleudearealer<br />
kan udvikles til inspirende<br />
udemiljøer til leg og læring<br />
gennem en proces hvor alle relevante<br />
aktører bidrager på et<br />
formuleret, pædagogisk<br />
grundlag. Projektet tegnes<br />
som en succes til trods for enkelte<br />
problemer som f.eks. den<br />
begrænsede inddragelse af<br />
specielt eleverne.<br />
Handlingsplan for biologisk<br />
mangfoldighed og naturbeskyttelse<br />
2004-2009. <strong>Miljø</strong>ministeriet<br />
2004. 77 sider. Ses<br />
på www.skovognatur.dk.<br />
Regeringens forslag til den<br />
fremtidige indsats for naturen<br />
og biodiversiteten. Målet er at<br />
standse tabet af biodiversitet<br />
senest i 2010. Vægten er særlig<br />
lagt på områder og aktiviteter<br />
hvor Danmark er forpligtet<br />
til at gøre en indsats efter<br />
internationale aftaler. Kort referat<br />
i folderen ‘Kursen lagt<br />
for Danmarks natur’.<br />
Diffus jordforurening. Fire<br />
rapporter om henholdsvis<br />
kortlægning i byområder, kulturlag,<br />
trafik og industri. <strong>Miljø</strong>styrelsen<br />
2004. Ses på<br />
www.mst.dk.<br />
Beskrivelse af kortlægningsmetoder<br />
om testmålinger. Diffus<br />
jordforurening er meget<br />
spredt forurening i de øverste<br />
jordlag og er som regel spredt<br />
via luften fra trafikårer og industri.<br />
NeighbourWoods. Af Lodewijk<br />
Wiegersma og Ib Asger<br />
Olsen. KVL 2004. På engelsk.<br />
77 sider. ISBN 87-989302-8-1.<br />
Indkredsning af væsentlige<br />
faktorer ved planlægning af<br />
byskove. Der beskrives metoder<br />
og definitioner hvorefter<br />
forfatterne beskriver og analyserer<br />
tre byskove Vestskoven<br />
(København) Amsterdamse<br />
Bos (Amsterdam) og Amelisweerd<br />
(Utrecht).<br />
GRØNT MILJØ 5/2004
Om plantenavnenes oprindelse<br />
God indføring, også for fagmanden trods meget kendt stof<br />
Plantenavne har altid givet<br />
anledning til forundring og<br />
forbavselse. Man kan måske<br />
nemt forstå danske navne som<br />
solsikke, alpeviol og kortlæbe.<br />
Langt sværere kan det være at<br />
lære og forstå botaniske navne<br />
som Kolkwitzia, Forsythia<br />
og Rosa banksiae. En hjælp<br />
kan man få med Ulla Dietls<br />
nye bog ‘Hvor kommer planterne<br />
fra - og hvem fandt<br />
dem?’, der er en glimrende<br />
indføring i plantenavnenes oprindelse.<br />
Læseren føres gennem historier<br />
om ekspeditioner til<br />
fjerne lande og om de personer<br />
som indsamlede planterne.<br />
Det er spændende fortalt. Vi<br />
kan på godt 100 sider følge i<br />
sporene på den græske historiker<br />
Herodot, den italienske<br />
handelsmand Marco Polo, søfarerne<br />
Columbus og Magellan,<br />
danskerne Jens Munk og<br />
Vitus Bering, svenskerne Linné<br />
og Dahl, franskmændene Bougainville<br />
og Adanson. Bogen<br />
fortæller også levende om<br />
dronning Victoria, Karen Bli-<br />
Af Ole Fournais, DCJ-Beder Gartnerskole<br />
xen og kartoffeltyskere - og<br />
mange andre.<br />
Gennem hele bogen mærker<br />
man tydeligt forfatterens<br />
‘begejstring for planter og al<br />
deres væsen’ som hun selv<br />
nævner i forordet. Denne begejstring<br />
er måske grunden til<br />
at bogen gengiver de spændende<br />
historier. Læseren sidder<br />
dog ofte tilbage med flere<br />
uafsluttede emner, som f.eks.<br />
hvad der sker med denne og<br />
hin plante senere? Hvordan er<br />
den blevet en helt almindelig<br />
del af vores hverdag?<br />
Denne anke skal ses i sammenhæng<br />
med det forhold at<br />
fremstillingen - hvad der kan<br />
være fornuftigt nok - stort set<br />
er kronologisk. Men det medfører<br />
også at forfatteren springer<br />
fra land til land, fra opdagelsesrejser<br />
til fjerne lande til<br />
helt lokale danske forhold.<br />
Man mister let overblikket.<br />
Bogens anden del rummer<br />
et ca. 65 sider langt og yderst<br />
informerende leksikalsk afsnit<br />
om en lang række danske og<br />
botaniske plantenavnes oprin-<br />
delse - med ultrakorte beskrivelser.<br />
Netop her mærker man<br />
bogens begrænsning, idet der<br />
naturligvis ikke i en sådan bog<br />
er plads til udtømmende forklaringer<br />
eller beskrivelser.<br />
Bogen henvender sig tydeligt<br />
til en læser med begrænset<br />
kendskab til plantenavne<br />
og deres historie. For den veluddannede<br />
fagmand er en del<br />
af dette stof allerede kendt.<br />
Alligevel er bogen også meget<br />
læseværdig for fagmanden,<br />
især fordi de enkelte plantehistorier<br />
anbringes i en større<br />
og velbeskrevet sammenhæng.<br />
En alvorlig anke har jeg dog:<br />
De gode og velvalgte illustrationer<br />
kunne give langt større<br />
udbytte hvis de havde været<br />
bare lidt større. Flere fotos i<br />
den alfabetiske liste er nærmest<br />
gnattede eller direkte<br />
utydelige. Det burde forlaget<br />
have fanget undervejs!<br />
Ulla Dietl: Hvor kommer planterne<br />
fra - og hvem fandt dem? Høst &<br />
Søn 2004. 212 sider. ISBN 87-14-<br />
29860-0.<br />
MFH 2500<br />
<strong>Miljø</strong>venlig<br />
Støjsvag<br />
4-hjulsstyring<br />
3 i 1 maskine<br />
Mulighed for<br />
udstyr til oliefjerning<br />
120 hk. Iveco Cammon Rail<br />
motor (euro 3)<br />
Kan på 2 min. laves om til<br />
komplet vandbeholder<br />
eller til ukrudtsfjerner<br />
Større sugeevne og mindre<br />
brændstof forbrug<br />
Kampagne:<br />
Spar netop nu<br />
40.000 kr.<br />
48 hk. (2,2 liter)<br />
Kubota motor (EURO 2)<br />
Galvaniseret chassis<br />
Kabine med lav ind stigning<br />
Totalhøjde (2 m)<br />
Løftearme ophængt bag<br />
foraksel, følger bedre<br />
terrænet<br />
Individuelt baghjulsophæng<br />
og affjedring med<br />
stabilisator (patenteret)<br />
KT50<br />
Udslip<br />
fint støv er<br />
nedsat 95%<br />
takket været<br />
Koandasystemet<br />
Hegns- og rabatklippere<br />
Nye modeller til<br />
professionel brug<br />
Har fremskudt arm til<br />
bagmontering<br />
Hurtig på- og afmontering<br />
samt god sigt<br />
Vi kommer gerne og<br />
laver en demonstration<br />
DK 7400 Herning<br />
Tlf. 99 28 29 30<br />
Fax 99 28 29 38<br />
Århus-afd. tlf. 8610 9108<br />
mail@helmstmt.com.<br />
www.helmsmt.com<br />
GRØNT MILJØ 5/2004 45
46<br />
KURSER & KONFERENCER<br />
AUGUST 2004<br />
Svampeangreb på træer. Århus<br />
30/8. 1800/2400 kr. SL.<br />
SEPTEMBER 2004<br />
Danske Parkdage. Fåborg 2-4/9.<br />
2400/3000 kr. SL, SK.<br />
Svampeangreb på træer og buske.<br />
Frederiksberg 2/9. 2400/3000<br />
kr. SL.<br />
Vandløbsøkologi. Silkeborg 6-7/9.<br />
5375 kr. FVC.<br />
Prøvningsmetoder, jord og grus.<br />
Roskilde 7-9/9. 9895 kr. VEU.<br />
Valg af bytræer. Hørsholm 8/9.<br />
2400/3000 kr. SL.<br />
Praktisk grødeskæring for åmænd.<br />
Silkeborg 8-9/9. 4625 kr.<br />
FVC.<br />
Ekskursion til bytræsplantninger.<br />
København 9/9. 900/1200 kr.<br />
SL.<br />
Lederkursus for anlægsgartnere.<br />
9-10/9. DAG. Kun for medl.<br />
Spildevandsafledning i det åbne<br />
land. Silkeborg 13-14/9. 5375 kr.<br />
FVC.<br />
Lokalplankvalitet og bykvalitet.<br />
Svendborg 13-15/9. 4875/6500 kr.<br />
DB.<br />
Nye klatreteknikker. Nødebo 13-<br />
17/9. 6300 kr. SL.<br />
Pometet, Landbohøjskolens<br />
frugttræsamling. Fyraftensbesøg.<br />
Tåstrup 14/9 kl. 17. HHS. For medl.<br />
International Green Roof Congress.<br />
Stuttgart 14-15/9. International<br />
Green Roof Association.<br />
www.greenroofworld.com.<br />
Landskabsplanter. 14/9. 1800/<br />
2400 kr. SL.<br />
Grundlæggende projektledelse.<br />
Århus 20-21/9. 6450 kr. BC og Teknologisk<br />
Institut.<br />
Syn og skøn. Århus 21/9. 4800 kr.<br />
BC og Teknologisk Institut.<br />
Praktisk ukrudtsbekæmpelse<br />
uden pesticider. Silkeborg 21-22/<br />
9. 4625 kr. FVC.<br />
Skt. Petersborg - Ruslands grønne<br />
vindue. Studietur 22-26/9. SL.<br />
Løvskov, skovgræsning og god<br />
jagt i hedeplantage. St. Hjøllund<br />
Plantage 22/9. SL. DMU.<br />
<br />
Grøn driftsstyring. 23/9. DAG.<br />
Annonce s. 42.<br />
Temadag om vandløb for adm.<br />
medarbejdere. Silkeborg 23/9.<br />
1475 kr. FVC.<br />
Grøn driftsstyring. Odense 23/9.<br />
1485 kr. DAG. Annonce s. 22.<br />
Svampeangreb på træer. Hørsholm<br />
25/9. 1800/2400 kr. SL.<br />
Lederuddannelse for ledere ved<br />
kirker og kirkegårde. Modul 1:<br />
Lederrollen. Vissenbjerg 27-29/9.<br />
9.900 kr. FDK.<br />
Videregående åmandskursus.<br />
Silkeborg 29-30/9. 4625 kr. FVC.<br />
Bestillerfunktionen, grundkursus.<br />
Nyborg 30/9. 7350 kr. VEU.<br />
Udveksling med engelske planlæggere.<br />
September. DB.<br />
Det 54. danske Byplanmøde. København<br />
30/9-1.10. DB.<br />
OKTOBER 2004<br />
Sprængning. Eldrupgård, Djursland<br />
4-8/10. 8000 kr. SL.<br />
Træ i udemiljø. Tåstrup 6/10.<br />
3400 kr. BC og Teknologisk Institut.<br />
Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse.<br />
Nødebo 6-8/10<br />
(modul 1) og Århus (modul 2) 3-4/<br />
11. 4500 kr. SL. Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg.<br />
Træskulptur. Nødebo 18-22/10.<br />
5200 kr. SL.<br />
Temadag om overenskomst. 19/<br />
10. DAG. Kun for medl.<br />
Vejen og landskabet. Odense 19-<br />
21/10. 9850 kr. VEU.<br />
Vejbelysning. København 19-21/<br />
10. 8.000/7. 500 kr. LS.<br />
Formanden 2004 - Park og vej.<br />
Silkeborg 20-21/10. 3675 kr. FVC.<br />
Hovedstadens grønne kiler. København<br />
20/10. DB, DN, FR.<br />
Åmandstræf. Silkeborg 25/10 og<br />
Sjælland 24/10. 1125 kr. FVC.<br />
Temadag om organisation og<br />
personale. 26/10. DAG. Kun for<br />
medl.<br />
Entrepriseret AB 92. Vejle 26-27/<br />
10. 7350 kr. VEU.<br />
Nedskæring fra lift. Nødebo 29/<br />
10. 1500 kr. SL.<br />
Danmarks Have - Bevar mig vel!<br />
København 29/10.1650/1950 kr.<br />
DL.<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
K A L E N D E R<br />
<br />
<br />
Fornyelse af parcelhusområder<br />
fra 60’erne og 70’erne. Okt. DB.<br />
Bytræseminar. Næstved, okt.<br />
2000/2600 kr. SL. DTF.<br />
Lederkursus for greenkeepere.<br />
Oktober. DAG.<br />
NOVEMBER 2004<br />
Vejafvanding. Nyborg 3/11. 7350<br />
kr. VEU.<br />
Detailprojektering af strækninger<br />
og pladser i byer. Odense 3/<br />
11. 8850 kr. VEU.<br />
Danske Anlægsgartneres Fagdag.<br />
4/11. DAG. Annonce s. 42.<br />
Terrænpleje. Kalø 9-11/11. 3700<br />
kr. VS.<br />
Udførsel af ledningsanlæg i veje.<br />
Skanderborg 10-11/11. 7350 kr.<br />
VEU.<br />
Den administrative vandløbsmedarbejder.<br />
Silkeborg 10-11/11.<br />
3350 kr. FVC.<br />
Grønne områders indflydelse på<br />
sundhed og helbred. Fyn 18/11.<br />
2400/3000 kr. SL.<br />
Planlægning, politik og ledelse.<br />
Odense 24-25/11. DB.<br />
Temadag om forurenet jord for<br />
den administrative medarbejder.<br />
Silkeborg 25/11. 1475 kr. FVC.<br />
Partnerskab om byomdannelse.<br />
København, nov. SL.<br />
Landbrugsbygninger & landskab.<br />
Århus, nov. 1800/2400 kr. SL,<br />
AA.<br />
DECEMBER<br />
Planlægning med elektroniske<br />
redskaber. Århus 1-2/12. DB.<br />
VINTER 2005<br />
Kontraktstyring af vejdrifts- og<br />
vejvedligeholdelse. Vejle 15-16/1<br />
‘05. 7395 kr. VEU.<br />
Træbeskæring. Januar 05. DAG.<br />
Indebeplantning. Vinter 05. BIB .<br />
Grøn kloak. Vinter 05. DGK.<br />
Intro-kursus. Frederiksberg 3-4/3<br />
05. DAG. Kun for medl.<br />
Grøn kursus for varmemestre.<br />
Marts 05. DAG.<br />
Græskursus. Maj 05. DAG.<br />
UDSTILLINGER<br />
GAFAKöln. Köln 5-7/9 2004. Internationale<br />
Garterfachmesse.<br />
www.koelnmesse.de.<br />
info@koelnmesse.de.<br />
GaLaBau 2004. Nürnberg 15-18/9<br />
2004. International Trade Fair for<br />
Urban Green and Open Spaces.<br />
NürnbergMesse.<br />
www.galabau.info-web.de.<br />
Park & Landskab. Slagelse, 31/8-<br />
2/9 2005. Arr.: Skov & Landskab,<br />
Danske Anlægsgartnere, Dansk<br />
Planteskoleejerforening, Maskinleverandørerne.<br />
Tlf. 7588 2211.<br />
AA Arkitektskolen i Aarhus. www.a-aarhus.dk. T 8936 0000.<br />
BC Byggecentrum. www.bygnet.dk. T 7012 0600.<br />
BIB Brancheforening for Indendørs Beplant.firm. www.bib-info.dk T 3386 0860.<br />
DAG Danske Anlægsgartnere. www.danskeanleagsgartnere.dk. T 3386 0860<br />
DB Dansk Byplanlaboratorium. www.byplanlab.dk. T 3313 7281.<br />
DGK De Grønne Kloakentreprenører. www.dgkloak.dk. Tlf. 3386 0860.<br />
DL Danske Landskabsarkitekter. www.landskabsarkitekter.dk. T 3332 2354.<br />
DN Danmarks Naturfredningsforening. www.dn.dk. T 3917 4000.<br />
DTF Dansk Træplejeforening. www.dansk-traeplejeforening.dk.<br />
FDK Foreningen af Danske Kirkegårdsledere. Tlf. 4586 0684.<br />
FR Friluftsrådet. www.friluftsraadet.dk. T 3379 0079.<br />
FVC Ferskvandscentret. www.ferskvandscentret.dk. T 8921 2121.<br />
HHS Havebrugshistorisk Selskab. Rolighedsvej 23, 1958 Frederiksberg C.<br />
KVL Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. www.kvl.dk/kandidat.<br />
LS Lysteknisk Selskab. T 4717 1800. www.lysteknisk.dk<br />
SK Stads- og Kommunegart.for. www.stads-og kommunegartnerforeningen.dk.<br />
SL Skov & Landskab. www.SL.kvl.dk. krg@kvl.dk. T 3528 1710.<br />
VEU Vejsektorens Efteruddannelse (Vej-EU). www.vej-eu.dk T 4630 7168.<br />
VS Vildtforvaltningsskolen. www.vildtforvaltningsskolen.dk. T 8791 0600.<br />
GRØNT MILJØ 5/2004
Den traditionelle forhave og hæk afløses af kæmpecarport og parkeringplads<br />
med masser af betonbrosten. En af tidens tendenser som kan<br />
udtrykke boligejerens livsstil.<br />
Livsstilen udtrykkes i bolig og have<br />
Danskerne elsker deres boliger<br />
og har ikke før knyttet så meget<br />
identitet til hjemmet som<br />
nu. Og når de laver om og<br />
bygger ud, er det ikke kun for<br />
at skabe fysiske forbedringer,<br />
men også for at udtrykke deres<br />
personlighed. Det er én af<br />
pointerne i antologien ’Urban<br />
Lifescape’ skriver By- og Bygs<br />
nyhedsbrev FORSK15. Antologien<br />
er skrevet af forskere fra<br />
By og Byg i samarbejde med<br />
Institut for Arkitektur & Design<br />
på Aalborg Universitet.<br />
„Vi lever i en tid hvor faste<br />
kategorier som f.eks. klasse,<br />
lokalsamfund og familie er i<br />
opløsning. Dermed er det blevet<br />
stadig vigtigere at vise sin<br />
egen individuelle livsstil frem -<br />
og her er boligen et af de oplagte<br />
steder at markere sig,“<br />
skriver seniorforsker Kirsten<br />
Gram-Hanssen i sit bidrag der<br />
er baseret på en interviewundersøgelse<br />
i et parcelhuskvarter<br />
i Århus.<br />
Ph.d. Jesper Ole Jensen konkluderer<br />
efter sin forskning på<br />
By og Byg at det ikke nytter<br />
meget at appellere til moderne<br />
menneskers miljøbevidsthed<br />
hvis man vil have dem til<br />
at spare på vand og elektricitet.<br />
Forbruget handler nemlig<br />
lige så meget om nydelse,<br />
identitet, hygge og bekvemmelighed.<br />
Sparekampagner<br />
må derfor tilrettelægges som<br />
livsstilskampagner hvis de skal<br />
fange andre end dem i det<br />
‘grønne segment’.<br />
Claus Bech-Danielsen skriver<br />
at frihedsidealet er fundamentalt<br />
for det senmoderne menneske:<br />
„Livet i den moderne<br />
storby forbindes ofte med ’frihed’.<br />
Hos det inkarnerede bymenneske<br />
ligger friheden i<br />
den anonymitet som opstår<br />
når det enkelte individ forsvinder<br />
i storbyens hav, mens parcelhusejeren<br />
finder friheden<br />
gennem privatheden bag ligusterhækken.<br />
Gener fra afdøde ind i æbletræe<br />
I England får man måske snart lov til at få gener fra afdøde<br />
slægtninge splejset ind i æbletræer, skriver www.trae.dk .<br />
Det koster 224.000 kr. at få en sådan genetisk gravsten „Det<br />
er billigt for evigt liv,“ siger en af producenterne til avisen<br />
the Guardian. Idéen begyndte som et studieprojekt på Royal<br />
College of Arts, London. Det menneskelige DNA tages fra en<br />
celleprøve i personens mundhule, behandles kemisk så det<br />
passiviseres og sættes ind i celler fra et æbletræ. Derefter<br />
passes træet i laboratoriet indtil det er stort nok til at udplante.<br />
I princippet vil hver celle i det nye træ nu indeholde<br />
DNA fra den afdøde - uden at det dog forandrer træet. Den<br />
engelske regering tøver med tilladelsen, så træerne med de<br />
menneskelige gener kan endnu ikke sælges.<br />
..hvis du vil arbejde med landskab og<br />
anlæg, gartneri, natur og miljø, ..<br />
- med kompetence som giver resultater<br />
Jordbrugsteknolog<br />
..konstruktion og projektering, jord<br />
og planter, landskab og natur, plejeog<br />
driftsstyring, produktion, strategi,<br />
forvaltning, rådgivning, ledelse, teknologi,<br />
IT, omsætning, afsætning,<br />
økologi, bæredygtighed, analyse,<br />
formidling, koordination, resultater...<br />
Studiestart 30. august 2004<br />
DCJ, Beder Gartnerskole<br />
Damgårds Allé 5, 8330 Beder<br />
Yderligere information på<br />
8747 5700 eller www.dcj.dk<br />
GRØNT MILJØ 5/2004 47
I<br />
forbindelse med Frederiksbergs<br />
Haves 200 års jubilæum<br />
som romantisk haveanlæg<br />
har Slots- og Ejendomsstyrelsen<br />
i år stået for forskellige<br />
festligheder og projekter. Et af<br />
de markante indslag har været<br />
at genskabe et vandfald på<br />
Kildeøen som er en ø i kanalsystemet<br />
nordvest for slottet.<br />
Det er sket med Frederiksberg<br />
Sparekasses Fond som sponsor.<br />
Vandfaldet blev oprindeligt<br />
anlagt først i 1800-tallet. Ved<br />
udgravningen til havens slyngende<br />
kanaler blev der etableret<br />
en ca. 5 meter høj bakke<br />
på Kildeøen. Den var velegnet<br />
til et norsk naturmotiv med<br />
vandfald. Da der på bakketoppen<br />
ikke var naturligt tilløb,<br />
48<br />
Vandfald på Kildeøen<br />
Rekonstruktion af vandfald i Frederiksberg Have<br />
blev vandet pumpet op via en<br />
hestemølle der blev camoufleret<br />
som en stråtækt hytte.<br />
Vandfaldet var sammen<br />
med andre attraktioner, som<br />
f.eks. det kinesiske thehus, det<br />
græske tempel, kildegrotten<br />
og kæmpehøjen, overraskende<br />
elementer når besøgende<br />
bevægede sig rundt i den romantiske<br />
have.<br />
Af ukendte årsager, formentlig<br />
økonomi, ophørte<br />
funktionen af vandfaldet efter<br />
en kort årrække. Anlægget<br />
forfaldt og kvadersten, sandstensfliser<br />
og andet materiale<br />
blev ført bort til genbrug på<br />
nye byggepladser. Over de<br />
næste 150 år blev de tilbageværende<br />
sten dækket med<br />
Af landskabsarkitekt Henrik Jørgensen<br />
jord og vegetation, så der indtil<br />
år 2003 kun var sporadiske<br />
levn af den oprindelige haveattraktion.<br />
Københavns Bymuseum<br />
gennemførte udgravninger og<br />
registreringer på øen i efteråret<br />
2003. Det viste sig da at<br />
der heldigvis var en hel del tilbage<br />
af den oprindelige stenkonstruktion.<br />
De bedste granitkvadersten<br />
og en del af<br />
sandstensfliserne i bunden i<br />
vandløbet var ført bort, og der<br />
var ikke spor af hvælvingen<br />
bag vandfaldet eller af hestemøllen.<br />
Men ellers var alt stort<br />
set intakt.<br />
Tegnestuen fik til opgave at<br />
genskabe vandfaldet i samarbejde<br />
med Slots- og Ejendoms-<br />
styrelsen og Carl Bro AS. Der<br />
blev nedsat en referencegruppe<br />
af bl.a. historikere hvor<br />
man diskuterede og analyserede<br />
grundlag og fremgangsmåde.<br />
Målet var at genskabe<br />
anlægget så planægte og tro<br />
mod det oprindelige anlæg<br />
som muligt - uanset at man<br />
med de samme økonomiske<br />
midler i dag ville kunne skabe<br />
noget som var meget mere imponerende.<br />
I hvert fald set<br />
med vore dages øjne.<br />
Udgangspunkt for projekteringen<br />
var gamle malerier af<br />
vandfaldet, idet de oprindelige<br />
projekttegninger ikke har<br />
kunnet findes. Eneste undtagelse<br />
fra ønsket om nøjagtig<br />
rekonstruktion var forholdene<br />
Bymuseet udgraver og opmåler vandfaldet. Oprindelige gnanitvadersten. Det oprindelige udløb fra vandfaldet.<br />
Udløbet fra vandfaldet nyanlægges.<br />
Stenmurene funderes med stengabioner. Facaden til grotten udbygges.<br />
Pumpebrønde etableres ved kanalen.<br />
GRØNT MILJØ 5/2004
Vandfaldet set fra Kildegrotten.<br />
Akvarel af C. Lund, 1805. Udsnit.<br />
Anlægget er færdigt og vandet falder.<br />
vedrørende fundering og ikke<br />
mindst vandteknikken, hvor<br />
det var oplagt at benytte sig af<br />
moderne teknik.<br />
En stor besparelse i projektet<br />
kunne opnås ved blot at erstatte<br />
de bortførte sten eller<br />
med andre ord bygge oven på<br />
de fundne stenmure. De oprindelige<br />
bygmestre synes at være<br />
sluppet heldigt fra opbygningsarbejdet,<br />
selvom bund og<br />
bagfyld var mosejord - og jorden<br />
burde kun være blevet<br />
mere stabil efter 200 års henliggen.<br />
Alligevel vurderede vi<br />
at usikkerheden med hensyn<br />
til stabiliteten var for stor. Alle<br />
oprindelige sten måtte derfor<br />
fjernes så der kunne opbygges<br />
et solidt fundament og bagvæg<br />
for stenmurene.<br />
Anlægsgartner F.J. Poulsen<br />
havde et kompliceret arbejde<br />
med bl.a. at registrere, nummerere,<br />
nedtage, deponere og<br />
senere opbygge stenene i<br />
samme positioner som i det<br />
oprindelige anlæg. Det var fristende<br />
at genopbygge med en<br />
mere harmonisk stenplacering<br />
og udføre arbejdet efter moderne<br />
normer, men målet om<br />
at alt i videst muligt omfang<br />
skulle være som det gamle lå<br />
fast. Skjulte pumpebrønde ved<br />
kanalen erstattede den oprindelige<br />
brønd med hestemølle,<br />
en ny grotte opbyggedes som<br />
baggrund og udløbet fra<br />
vandfaldet suppleredes med<br />
nye ølandsfliser.<br />
Anlægsarbejdet tog kun ni<br />
uger. Slots- og Ejendomsstyrelsen<br />
kunne i juni holde en festlig<br />
indvielse hvor finansminister<br />
Thor Pedersen holdt indvielsestalen.<br />
❏<br />
GRØNT MILJØ 5/2004 49
S<br />
P<br />
OGrønne<br />
temaer i litterære genrer<br />
T<br />
Af Birgitte Subileau-Ivertsen<br />
KILDER<br />
Borum, Poul: Nu ved jeg. Digte.<br />
Gyldendal 1988.<br />
Richard Mortensen Maleri 1929-<br />
1993. Statens Museum for Kunst og<br />
Aarhus Kunstmuseum, 1994.<br />
Illustrationer. Naturen. In: Nu ved<br />
jeg. Naturen forfølger maleren<br />
(1934). In: Richard Mortensen Maleri<br />
1929-1993.<br />
50<br />
Kunstneriske koter<br />
Når kunstnere opmåler naturen med staffeli og pen<br />
Det kan være lidt af en udfordring<br />
at forstå hvad<br />
det er der sker når kunstnere<br />
går den grønne fagmand i bedene<br />
og forsøger at kortlægge<br />
naturen i alt andet end målfaste<br />
tegninger. Det gælder<br />
især når kunstnerne er maleren<br />
Richard Mortensen (1910-<br />
1993) og digteren Poul Borum<br />
(1934-1996).<br />
I Mortensens maleri Naturen<br />
forfølger maleren fra 1934 flyver<br />
nøgne menneskekroppe<br />
rundt som torsoer på en koboltblå<br />
himmel. I horisontens<br />
farveflimmer bliver himlen til<br />
grønne og brune nuancer. En<br />
vild natur og et barsk klima<br />
med forblæste graner og buske<br />
der er gået ud. Både liv og<br />
død.<br />
Midt i maleriet flygter maleren<br />
væk fra sit staffeli og hen<br />
mod et stråtækt bindingsværkshus<br />
hvor en kvindes silhuet<br />
modtager ham med<br />
fremstrakte arme. Denne kvinde<br />
glider nærmest i ét med<br />
huset. Hun mangler torsoernes<br />
voldsomme kønslige udtryk og<br />
symboliserer alt hvad der er<br />
trygt og uden fare.<br />
Men faren lurer i kraft af<br />
højdeforskellen mellem himmel<br />
og jord. Huset hælder<br />
nedad mod højre, samme retning<br />
som den flygtende kunstner<br />
løber. Samtidig driver torsoerne<br />
som skyer opad og<br />
mod højre. Midt mellem torsoerne<br />
og huset står et staffeli<br />
med lærred - uberørt af de<br />
kræfter der trækker opad og<br />
nedad mod højre.<br />
Kunstneren har åbenbart<br />
opgivet sit arbejde med at<br />
måle naturen. I hvert fald er<br />
lærredet uden motiv. Det er<br />
som om naturen har taget<br />
magten fra ham og forfølger<br />
ham. Eller anderledes sagt:<br />
Kunstnerens forestillinger om<br />
naturen, hans måde at fortolke<br />
naturen på har taget magten<br />
fra ham. Skyerne bliver til<br />
højtflyvende kønsbehårede<br />
torsoer, altså fantasibilleder<br />
der står i skærende kontrast til<br />
det trygge, men hengemte liv<br />
der leves i kunstnerens hjem.<br />
Naturen fremkalder tabuise-<br />
rede motiver og lærredet forbliver<br />
tomt.<br />
Mortensen antyder at kunstnerens<br />
forsøg på at lave en tro<br />
kopi af naturen mislykkes på<br />
grund af en stærkere længsel<br />
efter at fortolke naturen og<br />
finde symbolske betydninger i<br />
den. Samme problem står<br />
jeg’et over for i Poul Borums<br />
digt Naturen fra 1988.<br />
I digtet bestræber jeg’et sig<br />
på at finde mere end naturvidenskabelige,<br />
målbare sandheder.<br />
En afgrund betyder<br />
’fare for at falde ned’ og ikke<br />
blot ’højdeforskel’. Er højdeforskellen<br />
stor nok, kan faldet<br />
logisk nok medføre døden.<br />
Højdeforskellen forklarer derimod<br />
ikke det tab og den tomhed<br />
døden medfører. Det kan<br />
til gengæld digteren forsøge<br />
at gøre med sit eget målestoksforhold.<br />
Digtet - og maleriet - udtrykker<br />
en længsel efter at søge<br />
horisonter, altså et udvidet<br />
synsfelt og en dybere forståelse<br />
for det at være et skabende<br />
menneske i naturen. ❏<br />
GRØNT MILJØ 5/2004
Den gennemsnitlige gruppestørrelse er faldet en smule til 2½ personer.<br />
Flere går en tur i skoven<br />
Publikumstællinger fra 1977 og 1997 beretter<br />
også om uændret besøgstid på 2½ time<br />
Folk kommer mere og mere i<br />
skoven og hvert enkelt besøg<br />
varer lige så længe som før.<br />
Det viser ens udførte publikumstællinger<br />
i de samme<br />
skove i 1977 (Skov og Folk) og<br />
1997 (Friluftsliv ‘98).<br />
Antal besøgstimer pr. arealenhed<br />
er i gennemsnit steget<br />
5% fra 455 til 480. Antal skovbesøg<br />
pr. år. er i gennemsnit<br />
steget 55% fra 65.000 til<br />
101.000 pr. skov. For begge indikatorer<br />
dækker tallene over<br />
forskelle fra et fald på 100%<br />
til en stigning på over 400%.<br />
Fremgang ses generelt mest i<br />
de i forvejen meget velbesøgte<br />
nordsjællandske skove og i<br />
de sparsomt besøgte vestjyske<br />
plantager. Skove med faldende<br />
besøg ligger mere spredt.<br />
Spørgeskema-interview af<br />
bilende skovgæster i de samme<br />
skove viser næsten uændret<br />
besøgstid. I 70’erne måltes<br />
gennemsnitsbesøget 2½<br />
minut længere. Gruppestørrelsen<br />
er samtidig gået ned fra<br />
2,8 til 2,5 personer. Den gennemsnitlige<br />
transporttid til<br />
skoven er faldet fra 34 til 29<br />
minutter og den gennemsnitlige<br />
transportafstand fra 25,3<br />
til 25,0 km. I alle tilfælde med<br />
store udsving. Besøgsvarigheden<br />
stiger i mange nordsjæl-<br />
landske skove og falder i flere<br />
vestjyske plantager. Ellers er<br />
det svært at se entydige geografiske<br />
mønstre.<br />
Det er i alt 301 skove med i<br />
alt 160.000 ha der er grundlag<br />
for undersøgelsen, men af statistiske<br />
grunde er skovbesøgene<br />
kun baseret på 276 af skovene<br />
og interview-undersøgelsen<br />
på 160 skove.<br />
Metodisk er der en forskel<br />
fra 70’erne hvor man kun målte<br />
skovbesøg til 90’erne hvor<br />
man også målte besøg i andre<br />
naturområder. Derfor kan<br />
man i 90’er-undersøgelsen have<br />
talt folk med som skovgæster<br />
selv om de mest var kommet<br />
for et nærliggende naturområdes<br />
skyld. Resultaterne af<br />
interviewene skal også vurderes<br />
ud fra at de kun er foretaget<br />
med folk der er kommet i<br />
bil. For resultaternes troværdighed<br />
taler omvendt at de<br />
ligner resultaterne fra projekt<br />
‘Friluftsliv ´95’ der er baseret<br />
på spørgeskema-interview i<br />
1976/77 og 1993/94. sh<br />
KILDER<br />
Jensen, Frankt Søndergaard (2004):<br />
Flere besøg i 1990’erne end i 1970’erne.<br />
Park og Landskab videnblade<br />
3.11-44. Skov & Landskab.<br />
Jensen, Frankt Søndergaard (2004):<br />
Skovbesøgenes karakter i 1990’erne<br />
og i 1970’erne. Park og Landskab<br />
videnblade 3.11-45. Skov & Landskab.<br />
GRØNT MILJØ 5/2004 51
Tjørn i fire nye sorter<br />
I produktion og klar til efterårssalg<br />
Af konsulent Mette Christensen, DEG Green Team<br />
Fire nye Dafo ® sorter af tjørn,<br />
der blev præsenteret på Plantefagmessen<br />
4. august, er i<br />
produktion og klar til salg den<br />
kommende efterårssæson.<br />
Klonkildeudvalget iværksatte<br />
i 1993 afprøvning og forsøg<br />
med rødtjørn for at finde den<br />
sundeste og mest blomsterrige<br />
klon med god mørkerød farve.<br />
Afprøvningerne blev etableret<br />
i samarbejde med Frugt- og<br />
Prydtræklubben samt Allétræklubben.<br />
Det er producenter i<br />
disse klubber der har de udvalgte<br />
kloner i produktion.<br />
Kloner samlet fra 12 danske<br />
producenter blev udplantet på<br />
Danmarks Jordbrugsforskning<br />
i Årslev. Efter registrering af<br />
materialet og en dommerbedømmelse<br />
udvalgte Klonkildeudvalget<br />
i 1997 en klon der<br />
skulle prøveformeres. Denne<br />
Crataegus monogyna ’Munin’ Dafo ®<br />
Blomsterne er enkle, hvide til tider med rosa skær. Blomsterne<br />
sidder på kortskud med 15-20 blomster i hver halvskærm. Træet<br />
er opret og opnår en højde på 12 meter med en ret smal krone,<br />
og udbredte oprette sidegrene. Årsskuddene kan være delvis<br />
hængende. Træet bærer røde frugter fra oktober.<br />
52<br />
klon blev desuden testet og<br />
fundet fri for virus.<br />
Sideløbende med dette<br />
klonforsøg blev der gennemført<br />
registrering i anlæg, haver,<br />
parker og andre plantninger.<br />
De viste at der var ret<br />
store forskelle på de plantede<br />
tjørn, både i trivsel, sundhed<br />
og blomsterfarve. På denne<br />
baggrund blev der udvalgt<br />
yderligere tre kloner af tjørn,<br />
således at der i alt er fire nye<br />
kloner af tjørn som alle er testede<br />
og registrerede som Dafo<br />
® -planter.<br />
Alle fire sorter kan anvendes<br />
som prydtræ i haver, anlæg,<br />
parker og gader over hele landet.<br />
Blomstringen sker sidst i<br />
maj eller begyndelsen af juni<br />
og varer ca. to uger. Træerne<br />
produceres som halvstammede<br />
træer samt allétræer. ❏<br />
Crataegus laevigata ’Paul’s<br />
Scarlet Hamlet’ Dafo ®<br />
Blomsterne er tætte, fyldte og<br />
sterile med mørkerøde kronblade<br />
på oversiden. Bagsiden<br />
af kronbladene er lyserøde til<br />
hvidlige. Derfor kan blomsterne<br />
ved nærsyn virke lidt brogede.<br />
Blomsterne er samlet i<br />
skærmlignende stande med<br />
10-15 blomster i standen. Det<br />
bliver et lille træ 4-6 meter<br />
høj, med delvis vaseformet<br />
krone og opret hovedstamme.<br />
Crataegus laevigata<br />
’Hugin’ Dafo ®<br />
Opret træ med tæt forgrenet<br />
krone der bliver oval/rund og<br />
cirka 6-8 meter højt. Grenene<br />
er stive og oprette og udbredte.<br />
Træet synes meget stabilt<br />
og robust. Blomsterne er tætfyldte,<br />
rent hvide og kraftigt<br />
duftende. Blomsterne er samlet<br />
på kortskud i halvskærme<br />
med 15-20 blomster på hver.<br />
Sorten er utrolig blomsterrig,<br />
planten bliver helt hvid og iøjnefaldende<br />
smuk.<br />
Crataegus laevigata<br />
’Mutabilis Ravnholt’ Dafo ®<br />
Denne tjørn har som helhed<br />
lyserøde blomster. Oversiden<br />
af kronbladene er lyserøde,<br />
bagsiden hvidlig rosa og center<br />
kronblade små, næsten<br />
hvide. Blomsterne er samlet i<br />
tætte, ret store halvskærme,<br />
normalt på 10 – 20 blomster.<br />
De enkelte blomster er tæt<br />
fyldte, idet alle støvdragerne<br />
er omdannet til kronblade.<br />
Denne klon er udvalgt blandt<br />
flere kloner i samlinger som<br />
den sundeste og mest blomsterrige.<br />
Også dette træ bliver<br />
et lille træ på 4- 6 m med opret<br />
stamme og kegleformet<br />
krone med tæt forgrening.<br />
GRØNT MILJØ 5/2004
PLANTER I MILJØET<br />
Ib Asger Olsen (1999)<br />
356,25 kr. inkl. moms<br />
A4-format, 200 sider.<br />
Definitioner, erfaringer,<br />
synspunkter og eksempler<br />
på anvendelse af<br />
planter i forbindelse med<br />
planlægning, udformning<br />
og forvaltning af grønne<br />
områder.<br />
NORMER FOR<br />
ANLÆGS-<br />
GARTNERARBEJDE<br />
Landsforeningen Danske<br />
Anlægsgartnermestre<br />
(1992, 2. oplag 1994)<br />
70 kr. inkl. moms<br />
A4-format, 28 sider.<br />
Opsamling og supplering<br />
af faglige standarder for<br />
den anlægsgartneriske<br />
udførelse.<br />
VÆRDISÆTNING<br />
AF TRÆER<br />
Thomas Randrup, Lars<br />
Poulsen, Søren Holgersen<br />
(2003).<br />
131,25 kr. inkl. moms.<br />
A5-format, 32 sider.<br />
Metode til at værdisætte<br />
træer i syn & skøn m.v.<br />
METODER TIL<br />
LANDSKABSANALYSE<br />
Per Stahlschmidt (2001)<br />
281,25 kr. inkl. moms<br />
A4-format, 112 sider.<br />
Principper til og eksempler<br />
på anvendelse af<br />
landskabsanalyser til<br />
kortlægning af stedets<br />
ressourcer og potentiale.<br />
PLEJE AF GRØNNE<br />
OMRÅDER<br />
Kim Tang (2000)<br />
172,50 kr. inkl. moms<br />
A4-format, 64 sider.<br />
CD-rom: 625 kr. inkl.<br />
moms.<br />
Manual til aftaler og tilbud<br />
hvor der er brug for<br />
at beskrive en drift- opgave<br />
kort.<br />
LOKAL HÅNDTERING<br />
AF REGNVAND<br />
Kim Tang (2001)<br />
35 kr. inkl. moms<br />
A4-format, 16 sider.<br />
Kortfattet gennemgang<br />
til inspiration når vandafledningen<br />
skal klares i<br />
de grønne arealer.<br />
BEFÆSTELSER<br />
Søren Holgersen<br />
og Torben Dam (2002)<br />
493,75 kr. inkl. moms<br />
A4-format, 383 sider.<br />
Lære- og håndbog i projektering,<br />
udførelse og<br />
drift af de mindre befæstelser,<br />
traper og tørmure<br />
i grønne om- råder<br />
og boligområder.<br />
DE BYGGEDE GRØNT<br />
Jens Ove Rasmussen<br />
(1987)<br />
118,75 kr. inkl. moms<br />
Bogformat, 253 sider.<br />
Træk af anlægsgartneriets<br />
historie, især med<br />
fokus på fagets identitet,<br />
personer, uddannelser og<br />
organisering, men også<br />
havekunstens hi- storie<br />
og fagteknik .<br />
PLANT & PLEJ<br />
Plantgruppen (1975)<br />
25 kr. inkl. moms<br />
A4-format, 16 sider.<br />
Paradigma for planteproduktion,<br />
distribution,<br />
jordbehandling, plantning<br />
og kulturpleje. Sta -dig<br />
gangbar trods 25 år.<br />
FORLAGET GRØNT MILJØ<br />
FAG<br />
BØGER<br />
BESTILLING<br />
www.danskeanlaegsgartnere.dk<br />
Tlf. 3386 0860. ms@dag.dk<br />
Prisen inkluderer eksp. & forsendelse<br />
15% rabat til medlemmer af Danske Anlægsgartnere,<br />
studerende, boghandlere og ved køb af min. 50 stk.<br />
PLAN FOR<br />
MILJØLEDELSE<br />
Danske Anlægsgartnere<br />
(1999)<br />
312,50 kr. inkl. moms<br />
A4-ringbind, 48 sider<br />
CD-rom, 150 kr. inkl. moms<br />
Hjælp til at virksomheden<br />
kan få kontrol over miljøforhold,<br />
herunder arbejdsmiljøet.<br />
DET GRØNNE TAG<br />
Angela Beck Møller<br />
(2003)<br />
68,75 kr. inkl. moms<br />
15x15 cm, 62 sider.<br />
Principper, teknik og begrundelser<br />
bag såvel ekstensive<br />
grønne tage som<br />
egentlige taghaver.<br />
PLAN FOR KVALITET<br />
Danske Anlægsgartnere<br />
(2003)<br />
437,50 kr. incl. moms<br />
A4, 78 sider + CD-rom<br />
Vejledning i kvalitetsstyring<br />
- om hvordan anlægsgartnervirksomheden<br />
kan geare og beskrive<br />
sin organisation og<br />
hvilke tekniske krav man<br />
kan stille til arbejdet.<br />
TELEFON HAVE<br />
& LANDSKAB 2004<br />
Gratis. A5-format, 244 s.<br />
Kontakt til landskabsarkitekter,<br />
stadsgartnere,<br />
anlægsgartnere, brolæggere,<br />
kirkegårdsledere,<br />
planteskoler, træplejere,<br />
organisationer, m.v.<br />
GRØNT MILJØ 5/2004 53
Nærkontakten mellem mellem<br />
by og bygning må<br />
revurderes, og der må udvikles<br />
en moderne bygningskultur<br />
hvor de nederste tre meter udformes<br />
som god nærkontaktsarkitektur.<br />
Nok er bygninger<br />
og byer blevet stadig større,<br />
men mennesker er stadig små,<br />
langsomme og på udkig efter<br />
gode sanseoplevelser.<br />
Det konkluderer arkitekt Jan<br />
Gehl, Lotte Johansen Kaefer<br />
og Solvejg Reigstad i ‘Arkitekten’<br />
9/2004 hvor de opsummerer<br />
de seneste års byrumsforskning.<br />
Arkitekterne er tilknyttet<br />
Center for Byrumsforskning<br />
ved Kunstakademiets Arkitektskole.<br />
Jan Gehl har studeret livet<br />
mellem byens huse i årtier.<br />
Hans klassiker ‘Livet mellem<br />
husene’ om forbindelsen mellem<br />
de fysiske forhold og de<br />
sociale muligheder udkom første<br />
gang i 1971, men dens<br />
budskaber er stadig gyldige og<br />
som årene er gået er budskaberne<br />
blevet bedre og bedre<br />
videnskabeligt begrundet.<br />
Den vigtige kant<br />
Kanten i byens gader og rum<br />
og overgangszonen mellem<br />
bygning og byrum er det fysiske<br />
og psykologisk naturlige<br />
sted for bylivet, siger arkitekterne.<br />
Hvad enten man går,<br />
sidder, kigger, snakker, handler<br />
eller ser på vinduer eller ud<br />
af dem. Derfor er facader mod<br />
gade og fortov vigtige når<br />
man vil skabe gode byrum.<br />
Især er stueetagernes facader<br />
vigtige fordi vores syn fra naturens<br />
side er rettet ligeud og<br />
til siden. Ikke meget ned og<br />
slet ikke op.<br />
Moderne arkitektur er imidlertid<br />
præget af store, lukkede,<br />
selvoptagne og detaljefattige<br />
byggerier der gør alt for<br />
at jage bylivet på flugt. De<br />
passer til at blive oplevet med<br />
langt større fart end de 5 km/t<br />
som man går med. Moderne<br />
byarkitektur er typisk 60 km/tarkitektur<br />
der passer til at blive<br />
oplevet fra en bil - også selv<br />
hvor fodgængere dominerer<br />
og selv om alle byer har mål<br />
om at byen skal være levende,<br />
tryg og miljøvenlig.<br />
Facadestudier<br />
Som led i studierne er der defineret<br />
fem kategorier af facader.<br />
Den bedste, A, defineres<br />
af små bygningsenheder med<br />
54<br />
Små enheder, mange døre, stor transparens i stueetager giver gode sanseoplevelser.<br />
Nærkontakt med husene<br />
For mange af byens huse er alt for lukkede og selvoptagne<br />
mange døre (15-20 pr. 100 m)<br />
og stor variation af funktioner.<br />
Der er ingen blændede eller<br />
passive enheder, facaderelieffet<br />
er karakterfuldt og mest<br />
lodret, og der er gode detaljer<br />
og materialer. Den dårligste, E,<br />
er alt det modsatte, mens kategorierne<br />
B, C, og D fordeler<br />
sig ind i mellem.<br />
Sammenhængen mellem<br />
byliv og stuetager blev i 2003<br />
undersøgt i 100 meter lange<br />
stræk i københavnske handelsgader.<br />
Inden for hvert stræk er<br />
der valgt to 10 meters udsnit<br />
hvor facadekategorien var<br />
henholdsvis A og E. Antallet af<br />
standsninger og andre aktiviteter<br />
viste sig at være syv gange<br />
større foran de A-facaderne.<br />
Hertil kom et tilskud til det<br />
samlede aktivitetsniveau fordi<br />
forgængerne gik langsommere<br />
forbi.<br />
Supermarkeder der i dag dominerer<br />
handelsgaderne med<br />
deres tilklisterede vinduer og<br />
lukkede facader er studeret<br />
særskilt. Supermarkederne har<br />
funktionelle grunde, bl.a. hyldeplads<br />
og generende sol, til<br />
at lukke facaderne af. Der er<br />
dog forskel på hvordan supermarkederne<br />
behandler deres<br />
facader. På Jagtvej har Netto<br />
åbne glaspartier, mens Fakta<br />
har blændede vinduer med tilbudsplakater.<br />
Studierne viser<br />
at der er langt flere der kigger<br />
ind i Netto end folk der ser på<br />
Faktas tilbud.<br />
Facadeundersøgelserne i København<br />
er bekræftet af nogenlunde<br />
tilsvarende studier i<br />
Fakta og Netto på Jagtvej. Der kigges mere ind i den åbne Netto end på Faktas sote glas og tilbudsplakater.<br />
GRØNT MILJØ 5/2004
Madrid. På grundlag af resultaterne<br />
peges på at man gør<br />
bylivet mere interessant og<br />
spændende hvis der er døre<br />
for hver 7-9 meter og et glasareal<br />
på ca. 63% af facadelængden.<br />
Det er desuden et<br />
plus hvis der er facader og udspring<br />
som reelt forlænger facadelængden<br />
med 30%. Endelig<br />
tilrådes at facaden har en<br />
opholds- og aktivitetszone på<br />
0,7-2 meters bredde så folk der<br />
stopper ikke er i vejen.<br />
Stockholm og Oslo<br />
Facadekategorierne kan også<br />
bruges til at analysere hele bydele.<br />
Ved at indtegne de problematiske<br />
facader (D og E)<br />
kan man få et overblik over<br />
hvor der er brug for forbedringer.<br />
Det er gjort for Københavns<br />
og Stockholms indre by.<br />
Resultatet viser at København<br />
er meget bedre stillet<br />
end Stockholm hvis indre by<br />
var udsat for en omfattende<br />
sanering 1955-75. Stockholm<br />
er dog også et eksempel på at<br />
man har gjort noget ved det. I<br />
flere gader er der bygget nye<br />
4-6 meter dybe butiks- og boligblokke<br />
uden på de eksiste-<br />
STIKORD TIL BEDRE BYRUM<br />
rende parkeringsanlæg m.v.<br />
Det forlyder dog ikke hvordan<br />
husene er at bo i.<br />
Aker Brygge i Oslo er et<br />
sjældent eksempel på at nyt<br />
byggeri er attraktivt og velbesøgt.<br />
Det skyldes ikke kun den<br />
centrale, kystnære beliggenhed,<br />
men også at bebyggelsen<br />
er tæt, med en blanding af<br />
funktioner, omhyggeligt udformede<br />
byrum samt aktive og<br />
varierede stueetager mod de<br />
vigtigste byrum.<br />
Som en opsummering og<br />
anbefaling har Jan Gehl og<br />
hans kompagnoner opstillet<br />
en stikordliste som bygherrer,<br />
arkitekter m.fl. passende kan<br />
have for øje. Problemet er de<br />
store enheder og de magtfulde<br />
bygherrer der har en forkærlighed<br />
for byggerier der<br />
afviger fra omgivelserne og<br />
sammenhængen og ikke taler<br />
sammen med de mennesker<br />
der passerer. De kan også være<br />
forfriskende som undtagelser.<br />
Problemet er når de bliver<br />
til almindelig praksis. sh<br />
KILDE<br />
Gehl, Jan; Lotte Johansen Kaefer; Solvejg<br />
Reigstad (2004): Nærkontakt<br />
mellem huse. Arkitekten 9/04 s.6-21.<br />
Mange enheder - vertikal opdeling. Min. 10 enheder pr.<br />
100 m giver en interessant facade og et vertikalt facadeudtryk<br />
der forkorter opfattelsen af afstande.<br />
Rytme. Smalle enheder, mange døre og stor funktionsblanding<br />
giver en inciterende rytme i gadebilledet.<br />
Rummets skala. Gadens bredde i skala med omgivende bygninger<br />
f.eks. i forhold 2:1, 1:1 eller 1:2.<br />
Transparens. Visuel kontakt mellem ude og inde udvider gadens<br />
rum og oplevelsesmulighederne fra husene.<br />
Lys i mørket. Aftenbelysning fastholder transparensen.<br />
Aktive facader. Interessante vinduesudstillinger. Mange indgange.<br />
Indblik til stueetagens aktiviteter.<br />
Ubrudte facader. Ingen huller i facaderække. Holde facaden<br />
på linie med øvrige facader i gaden.<br />
Relief i facaden. Trappesten, siddekanter, stå-kanter, bænke,<br />
nicher og søjler beriger sanseindtrykket og støtter muligheder<br />
for ophold.<br />
Materialer og detaljer. Detaljerigdom. Kvalitetsmaterialer.<br />
Gode oplevelser for sanserne.<br />
Udveksling. Funktion og indhold der henvender sig til gaden.<br />
Dufte ud på gaden og varer ude på gaden.<br />
Funktion og indhold. Rig variation af funktioner for at<br />
skabe liv og oplevelse af tryghed på alle tider af døgnet.<br />
Kantzone. Detaljering af bygningens base. Udstillinger og inventar<br />
på gaden. ‘Bløde kanter’.<br />
Klima. Udnyt gode solforhold. Undgå vindproblemer.<br />
Belysning. God aften- og natbelysning - også i gaderummet.<br />
Trafikale forhold. Brede fortove med få afbrydelser og tilgængelighed<br />
for alle brugergrupper.<br />
HURTIGERE<br />
Hurtigt hægtesystem<br />
Store elementer<br />
Lav vægt<br />
70 m 2 /time<br />
GRÆSARMERING<br />
med mange fordele<br />
STÆRKERE BILLIGERE<br />
Sammenhægtes<br />
- i alle retninger<br />
Tåler over 100 T/m 2<br />
Testbevis<br />
Høj sikkerhedsgrad<br />
Økologiske fordele<br />
Lille arbejdsindsats<br />
64x33 cm<br />
Recycling produkt<br />
100% rensorteret<br />
Genanvendeligt<br />
materiale<br />
G9 UdventarApS, Jomfruløkken 10, 8900 Randers<br />
Tlf. 70 23 29 99. Fax 70 23 29 98. www.udventar.dk<br />
GRØNT MILJØ 5/2004 55
Etablering af naturlegepladser er et af de mere specielle aspekter i uddannelsen. Foto Jacques Hansen.<br />
Træer og natur - og folk der dur<br />
Skov- og landskabsfagtekniker er som fætter til anlægsgartneruddannelsen<br />
et godt input til et alsidigt grønt hold<br />
Af Søren Fløe Jensen, uddannelseschef i Skov & Landskab, Ib Skals, forretningsfører, SiD<br />
og Jens Poulsen , underdirektør i Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere<br />
Vi uddanner ikke ret mange<br />
skov- og landskabsfagteknikere<br />
i disse år. Der er ikke<br />
praktikpladser nok, og dem er<br />
uddannelsen afhængig af i vores<br />
ellers glimrende vekseluddannelsessystem<br />
mellem praktik<br />
og skole. Der er ellers tale<br />
om en god og tidssvarende<br />
grunduddannelse der er forankret<br />
i en stærk, faglig kultur<br />
og tiltrækker unge af en særlig<br />
støbning. De klarer sig<br />
godt, og der kan snart blive<br />
mangel på dem.<br />
Engang var uddannelsens<br />
sigte at uddanne skovarbejdere.<br />
I dag er det bredere. Det<br />
drejer sig om at give et tilbud<br />
til de som har lyst til udførende,<br />
udendørs arbejde, kan lide<br />
det grønne og måske føler sig<br />
tiltrukket af arbejdskulturen.<br />
De skal have et fundament for<br />
en livslang, erhvervskarriere<br />
som kan tage mange retninger.<br />
Fundamentet består i hovedsagen<br />
af tre ting:<br />
Solid, grundlæggende kunnen<br />
inden for fagområdet så<br />
man umiddelbart kan gå ud<br />
og producere værdi på en arbejdsplads<br />
Faglig stolthed og identitetsfølelse<br />
som giver selvsikkerhed<br />
og mod på at udvikle sig videre<br />
- inden for fagområdet<br />
eller på nye områder<br />
Grundlæggende arbejdskultur<br />
og færdigheder som kan<br />
56<br />
anvendes overalt i arbejdslivet<br />
på det tekniske, mellemmenneskelige<br />
eller personlige plan.<br />
Det er vigtigt at den faglige<br />
kerne er i orden. I disse fusionstider<br />
hvor stort er godt,<br />
skal fleksibiliteten ikke søges<br />
ved at slå uddannelser sammen<br />
til brede, intetsigende fag<br />
der kun beherskes mangelfuldt<br />
og ingen ved hvad man<br />
får. Det er langt bedre at vide<br />
hvor man står, og hvad man<br />
står for og så vise åbenhed til<br />
at bevæge sig videre derfra.<br />
Anerkendt varemærke<br />
Uddannelsen er en faglig uddannelse<br />
der varer ca. 3 år. Det<br />
første ca. ½ år er et grundforløb<br />
som i hovedsagen er fælles<br />
for jordbrugsfamilien, f.eks.<br />
også anlægsgartner og jordbrugsassistent.<br />
Grundforløbet<br />
foregår på erhvervsskoler over<br />
hele landet. Hovedforløbet<br />
foregår dels i virksomhedspraktik,<br />
dels på skole. Praktikken<br />
kan være en fast aftale<br />
med én virksomhed eller kombinationer<br />
af aftaler i flere<br />
virksomheder. Skoledelen<br />
foregår mest på Skov & Landskabs<br />
afdeling i Nødebo (Skovskolen)<br />
under KVL.<br />
Det er vores mål at skov- og<br />
landskabfagtekniker er et<br />
anerkendt ‘varemærke’ på arbejdsmarkedet<br />
hvor fællestrækkene<br />
er:<br />
Solidt grundlæggende kendskab<br />
og praktisk kunnen i omgangen<br />
med træer fra frø til<br />
forbrug, anlæg og pleje af<br />
plantninger og træbevoksninger,<br />
praktisk arealforvaltning,<br />
herunder drift og pleje af særlige<br />
biotoper, landskabselementer<br />
og fauna samt rekreative<br />
anlæg og naturformidling<br />
Selvopfattelse som faglig<br />
kompetent på sit område,<br />
åben for at lære nyt og bærer<br />
af en arbejdskultur der sætter<br />
en ære i at tage selvstændigt<br />
initiativ og ansvar, finde praktiske<br />
løsninger og levere pålideligt<br />
og godt arbejde<br />
Evne til at kommunikere<br />
klart, overskue og planlægge<br />
eget arbejde og indgå i samarbejde<br />
med andre.<br />
Det er et ambitiøst mål for<br />
en skov- og landskabsfagtekni-<br />
FORSLAG TIL<br />
ET BEDRE NAVN !<br />
Skov- og landskabsfagtekniker<br />
er ikke særligt mundret.<br />
Vi udlodder 6 flasker<br />
rødvin for at finde et bedre<br />
navn. Så har du et originalt<br />
forslag, som dækker den<br />
beskrevne profil bedre, hører<br />
vi også meget gerne fra<br />
dig. Kontakt Søren Fløe på<br />
SFL@KVL.dk inden 1. oktober<br />
og deltag.<br />
ker. Men vi er faktisk allerede i<br />
dag ret tæt på. At uddannelsen<br />
har noget nær danmarksrekord<br />
i praktikophold i udlandet,<br />
og at 7-8% af hver årgang<br />
starter som selvstændig kort<br />
efter uddannelsen vidner om<br />
en stærk og initiativrig kultur.<br />
Når vi kan levere et så godt<br />
produkt skyldes det kombinationen<br />
af tre ting:<br />
Søgningsmønstret, dvs. de<br />
mennesketyper som søger uddannelsen<br />
i kraft af dens og<br />
fagområdets miljø og image<br />
Prægningen af stil, forventninger<br />
og arbejdskultur i praktikvirksomhederne<br />
Undervisningsmiljøet og den<br />
pædagogiske tilgang i skoleundervisningen<br />
Med i brede sjak<br />
Skov- og landskabsfagteknikere<br />
kommer vidt omkring på<br />
jobmarkedet og er i reglen<br />
velanskrevne. Der er en selvfølgelig<br />
arbejdsmark i entreprenørvirksomheder<br />
og offentlige<br />
og private arealforvaltninger,<br />
som beskæftiger<br />
sig med skov- og naturarealer<br />
og grønne anlæg i landskabet.<br />
Men vi er sikre på at potentialet<br />
er større.<br />
Ligesom talrige skovbrugsvirksomheder<br />
har gode erfaringer<br />
med at tage andre<br />
håndværksuddannede m.fl.<br />
ind i staben og efteruddanne<br />
dem, så kan bredt arbejdende<br />
anlægsgartnerfirmaer uden<br />
tvivl også have fordel af at<br />
indlemme skov- og landskabsfagteknikere<br />
i sjakkene. Forskellighed<br />
gør stærk. Der er<br />
også oplagte muligheder i<br />
park- og vejdriftsopgaverne i<br />
de kommende, store kommuner,<br />
hvad enten de udførende<br />
opgaver kommer til at ligge i<br />
de kommunale forvaltninger<br />
eller bliver udliciteret.<br />
Der ligger uden tvivl også<br />
mange rigtig gode praktikmuligheder<br />
på disse områder, ikke<br />
mindst med de nye kombinationsmuligheder,<br />
hvor de<br />
enkelte praktikaftaler kan<br />
være af kortere varighed. Det<br />
giver gode muligheder for at<br />
specialiserede virksomheder<br />
kommer på banen og for utraditionelle<br />
praktikforløb.<br />
Kan du se muligheder i at<br />
være med i at udvikle uddannelsespraktikken<br />
og uddanne<br />
næste generation, så hører vi<br />
meget gerne fra dig. ❏<br />
GRØNT MILJØ 5/2004
Greenkeeping på kontrakt<br />
Birkemose Golfcenter får passet sine bane<br />
af en ekstern entreprenør<br />
På det nye Birkemose Golfcenter ved Kolding står den eksterne<br />
leverandør Hedelund A/S for al drift og udbygning,<br />
skriver Jacques Borggild i Greenkeeperen (1.04). Det er en<br />
nyhed inden for den danske golfverden hvor det ellers er<br />
reglen at golfbanens ejer, ofte klubben selv, selv har ansat<br />
personale til at drive banen. Greenkeeping på kontrakt er<br />
dog meget udbredt i udlandet, og uden for golfbanerne er<br />
udbud af grønt drift et velkendt dansk fænomen.<br />
Birkemose Golfcenter har en 18 hullers bane og en 9 hullers<br />
Pay & Play-bane foruden puttinggreen, indspilsgreens,<br />
drivingrange m.v. som normalt for et stort kommercielt golfcenter.<br />
Banen ligger i et kuperet terræn med udsigt til Kolding<br />
Fjord. Det grønne passes i sæsonen af 5½ medarbejdere<br />
ledet af chefgreenkeeper Henning Lund.<br />
Hedelund A/S er en anlægsgartnervirksomhed i Kolding<br />
der til Birkemose-opgaven har oprettet afdelingen Hedelund<br />
Golfdivision A/S. Direktør Henry Hedelund fremhæver<br />
at golfklubben kan spare på ordningen, bl.a. fordi hans<br />
firma har stordriftfordele med maskiner og hjælpematerialer<br />
som den enkelte klub ikke har.<br />
Jacques Borggild anbefalers bl.a. at aftalen bør være længere<br />
varende, gerne mindst fem år, for at begge parter kan<br />
få glæde af den. Det fremhæves videre at det er vigtigt at<br />
definere ydelser og pasningsgrad detaljeret samt beskrive<br />
hvordan man skal komme ud af en aftale hvis den ikke forløber<br />
efter forhåbningerne. sh<br />
GRØNT MILJØ 5/2004 57
58<br />
Anlægsgartner<br />
med formandsfunktion<br />
Ved Kolonien Filadelfias tekniske afdeling er en stilling som<br />
anlægsgartner med formandsfunktion ledig til besættelse<br />
snarest muligt.<br />
Teknisk afdeling består af ca. 30 medarbejdere, hvoraf de 8<br />
personer er ansat i gartneriet. Arbejdet består af servicering<br />
og vedligehold af udendørs arealer og områder, samt udlevering<br />
af blomster til afdelinger.<br />
Arbejdsopgaver:<br />
at koordinere den daglige drift med øvrige<br />
medarbejdere i afdelingen<br />
at bistå ved kirkelige handlinger<br />
at forestå indkøb til afdelingen<br />
at udføre diverse administrative opgaver<br />
at være daglig kontaktperson til afdelingerne<br />
at deltage i snerydning<br />
at planlægge og udføre anlægsopgaver<br />
Vi tilbyder:<br />
et spændende og afvekslende job<br />
gode arbejdsforhold med mulighed for efteruddannelse<br />
løn efter gældende overenskomst med de faglige<br />
organisationer<br />
Vi forventer:<br />
at du er uddannet anlægsgartner<br />
at du har nogle års ledelseserfaring<br />
at du kan bevare overblikket i pressede situationer<br />
at du har kendskab til økonomi<br />
at du er fleksibel og samarbejdsvillig<br />
at du kan deltage i vagtordning for snerydning i<br />
vinterperioden<br />
at du har kendskab til planlægning og udførelse<br />
af anlægsopgaver<br />
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til<br />
teknisk chef Johnny Frost Andersen, telefon 58 27 11 50.<br />
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 38.<br />
Ansøgning med relevante bilag sendes til Kolonien<br />
Filadelfia, Teknisk afdeling, Kirkevej 5, 4293 Dianalund senest<br />
den 9. september 2004 med morgenposten.<br />
Mrk. ansøgningen “Gartner”.<br />
Anlægsgartnerier / Planteskoler købes<br />
Ungt anlægsgartneri med store fremtidsambitioner ønsker at<br />
købe mindre (kr. 500.000 - 3 mio. i omsætning) anlægsgartnerier<br />
og planteskoler med detailsalg i Storkøbenhavn / Sjælland.<br />
Dine grunde til at sælge kan være alt fra<br />
- går på pension<br />
- andre fremtidsplaner<br />
- flytter til en anden landsdel /udlandet<br />
- har arvet en hel masse penge og gider ikke ‘det her’ mere<br />
til... sell now, make som money now.<br />
Ring til .... Hans Sørensen 22 83 29 20<br />
Fax til ...... Hans Sørensen 33 22 29 20<br />
Skriv til .... Anlægsgartner Hans Sørensen<br />
Skjalms Hvides Gade 15, 4. tv, 1728 København V<br />
Driftsleder til Park og Vej<br />
Gundsø Kommune søger en driftsleder pr.<br />
1. november 2005 til vores nye kontraktstyret<br />
virksomhed Park og Vej, som etableres efter en<br />
sammenlægning af kommunens nuværende<br />
Vej- og Gartnerafdeling.<br />
Som driftsleder skal du stå i spidsen for at skabe<br />
en ny samlet og konkurrencedygtig virksomhed,<br />
der samtidig har fokus på medarbejdernes udvikling<br />
og motivation. Vi ønsker, at resultaterne kan<br />
ses i ”marken”, hvor vi lægger vægt på udvikling<br />
og fornyelse af kommunens grønne områder.<br />
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås<br />
på kommunens hjemmeside www.gundsoe.dk.<br />
eller ved henvendelse til Teknisk Forvaltning på<br />
telefon 46 77 71 00. Ansøgningen skal være<br />
Gundsø Kommune i hænde senest<br />
mandag den 13. september 2004.<br />
Stevns Klint. Foto fra www.hovik.com<br />
Stevns Klint blev alligevel ikke fredet<br />
Naturklagenævnet har med<br />
fem stemmer mod fire afvist at<br />
frede Stevns Klint efter DanmarksNaturfredningsforenings<br />
forslag der skulle sikre<br />
en 26 km lang vandresti på<br />
toppen af hele klinten. Naturklagenævnet<br />
henviser til at de<br />
109 lodsejere frivilligt har indgået<br />
en aftale med Stevns<br />
Kommune om en sti som det<br />
meste af vejen følger klintekanten.<br />
Det mener naturfredningsforeningen<br />
ikke er nok.<br />
Dertil kommer at adgangen<br />
fortsat vil være afhængig af<br />
aftaler med ejerne og at nye<br />
graveområder i klinten heller<br />
ikke forbydes. „Derfor er det<br />
ubegribeligt at man for et nationalt<br />
og internationalt flagskib<br />
af natur som Stevns Klint<br />
ikke vil sikre naturværdierne<br />
og en permanent sammenhængende<br />
adgang for offentligheden<br />
gennem en fredning<br />
som man f.eks. har gjort det<br />
på Møns Klint,“ siger Michael<br />
Kruse, Danmarks Naturfredningsforening.<br />
GRØNT MILJØ 5/2004
16 - 28 hk benzin/diesel<br />
112 - 183 cm rotorklipper<br />
Tilbehørsmuligheder:<br />
Løvsuger/Sneslynge/<br />
Fejemaskine/Førerhus<br />
- så kan den bruges<br />
året rundt....<br />
Valget er enkelt.<br />
Skal klipperen front- eller<br />
midtmonteres?<br />
Du bestemmer selv, da<br />
Grasshopper er den eneste<br />
Z-turn på markedet der<br />
tilbyder begge dele.<br />
Anskaffelsespris - Driftsomkostninger - Effektivitet<br />
- Garanterer dig den laveste pris pr. m 2 slået græs. Prøv selv!<br />
Til<br />
professionelle<br />
Nyt eller<br />
brugt. Kontakt<br />
os eller din<br />
forhandler...<br />
-se mere på www.hafog.dk<br />
Lyngager 1-11 • 2605 Brøndby • Tlf.: 4396 6611 • Fax.: 43 26 66 26<br />
Mesterlodden 13 - 2820 Gentofte<br />
Tlf. 3968 0655 - fax 3968 1127<br />
www.svenbech.dk - svenbech@svenbech.dk<br />
Robert Smith<br />
Sørensen<br />
ANLÆGSGARTNERMESTER<br />
AUT. KLOAKMESTER<br />
Tlf. 48 18 33 18<br />
GRØNT MILJØ 5/2004 59
Afsender:<br />
PortoService ApS<br />
Hjulmagervej 13<br />
9490 Pandrup<br />
Ændring vedr. abonnement<br />
ring venligst 3386 0861<br />
60<br />
0504 jeppe reklame-vejen<br />
Returneres ved varig adresseændring<br />
New Holland GT/MC<br />
GT65 GT75 MC28 MC35<br />
New Holland Groundcare maskiner.<br />
New Holland MC Serie: Ny stil over græsslåningen. MC redskabsbærerne er det<br />
professionelle valg - der tilgodeser føreren, som er sikret nye standarder for komfort, overblik<br />
og brugervenlighed. Modelprogrammet MC28 på 28 hk og model MC35 på 35 hk, kombinerer<br />
en række egenskaber, som sikrer lave driftsomkostninger, stor driftssikkerhed og høj<br />
produktivitet. Forbedret konstruktion med 1,5 og 1,8 meter klippeborde giver en bedre<br />
klippekvalitet og en effektiv bortskaffelse af græsset. Fås med side- eller bagudkast, hvoraf<br />
den sidstnævnte er udstyret med de unikke Gator Mulcher rotorvinger.<br />
New Holland GT Serie: Det bedste valg. De dieseldrevne GT65 og GT75<br />
plæneklippertraktorer, der er konstrueret til krævende brugere, står øverst på listen når det<br />
gælder valg af plæneklippere til professionelle brugere, fordi de kombinerer fremragende<br />
ydelse, styrke og kvalitetsklipning med lave driftsomkostninger. Standardudstyret inkluderer<br />
en 2-trins hydrostatisk transmission som muliggør hurtige skift i hastighed og kørselsretning,<br />
integreret trækarm og kraftige bremser. GT75 er som standard udstyret med servostyring der<br />
gør det let at manøvrere rundt i haver og omkring træer.<br />
New Holland MC redskabsbærere og GT plæneklippertraktorer, fremragende og<br />
kvalificeret service, originale reservedele og individuelle finansieringsløsninger fra CNH<br />
Capital - fås kun hos din New Holland forhandler.<br />
Besøg vor hjemmeside: www.newholland.com/dk<br />
Your success – Our specialty<br />
NEW HOLLAND ER ET MÆRKE UNDER CNH.<br />
CNH: EN AF VERDENS FØRENDE PRODUCENTER AF TRAKTORER, MEJETÆRSKERE OG PRESSERE.<br />
B<br />
GRØNT MILJØ 5/2004