5 - Grønt Miljø

Grønt Miljø 

4 BROLÆGNING DER HOLDER TIL TUNG KØRSEL 

10 EN LILLE FARLIG BLODSUGER 

16 VILDOKSER OG VILDHESTE I VILDMOSEN 

24 MILJØCERTIFICERET TROPISK TRÆ 

28 TRÆER I DATABASEN 

30 FRISK MULD I DYBDEPLØJET LERJORD 

34 NYE STANDARDER FOR BETONRØR 

36 TRYG OG HJEMME I UDEMILJØET 

40 SKIMMELSVAMPE I FLIS KAN TRUE HELBREDET 

48 VANDFALD PÅ KILDEØEN 

52 TJØRN I FIRE NYE SORTER 

54 NÆRKONTAKT MED HUSENE 

GRØNT MILJØ 5/2004 1 

5 

2004 AUGUST

2 

 

Tal med os om ideelle rammer omkring virksomhed, 

ejendom eller institution. 

Anlægsopgaver 

Vedligeholdelse 

Brolægning 

Aut. Kloakering 

OK grøn anlæg a/s 

Nebsmøllevej 54, 4100 Ringsted 

Tlf. 57 53 75 09 

e-mail: kontor@ok-as.dk 

www.ok-as.dk 

 

 

 

 

BIRKHOLM PLANTESKOLE 

FARREMOSEN 

3450 ALLERØD 

TLF. 48 17 31 26 

FAX 48 14 09 86 

E-mail: birk-holm@internet.dk 

leverandør af alle 

planteskoleartikler 

produktion af træer, 

buske og bunddækkeplanter 

i alle sorter 

og størrelser 

rekvirér vort katalog 

og aflæg besøg i 

planteskolen 

tilbud gives på alle 

leverancer 

A/S 

P. MALMOS 

ANLÆGS- 

GARTNER- 

MESTER 

Vi bygger og 

plejer grønt 

ude og inde 

Nu også 

etablering af 

grønne tage 

Hovedgaden 92, Ubby 

4490 Jerslev 

59 59 53 42 

Per: 40 55 53 42 

Fax: 59 59 59 44 

www.pmalmos.dk 

pmalmos@pmalmos.dk 

kontakt@skag.dk · www.skag.dk 

SKÆLSKØR: T 5816 4700 · F 5819 0081 · Teglværksvej 2B, Tystofte, 4230 Skælskør 

ØLSTYKKE: T 4717 4700 · F 4717 4353 · Frederikssundsvej 235, 3650 Ølstykke 

GRØNT MILJØ 5/2004

RUL DIN 

GRÆSPLÆNE UD 

ÅRET RUNDT 

SMÅ RULLER: 

40 x 250 x 1,5 cm 

= 1m 2 pr. rulle 

STORE RULLER: 

Bredde 50-81 cm. 

Længde op til 35 meter. 

Dansk 

Produceret 

1-24 m2 ....................................................... kr. 30,- 

25-99 m2 .................................................... kr. 25,- 

100-299 m2 ............................................. kr. 18,- 

300-999 m2 ............................................. kr. 15,- 

Over 1000 m2 ....................................... kr. 14,- 

Græstage, 1-39 m2 ......................... kr. 40,- 

Græstage, over 40 m2 Priser pr. m 

................. kr. 30,- 

2 excl. moms & transport: 

4100 Ringsted Tlf. 56 87 00 95 

www.leopolds-rullegraes.dk info@leopolds-rullegraes.dk 

KOMMENTAR 

HAVESOCIOLOGI 

De private haver er ikke nødvendige for husholdningens 

og økonomiens skyld og mange har næsten ikke tid til at 

være i haven. Alligevel er de meget populære. Haverne er 

en del af boligen, og danskerne elsker deres boliger og har 

ikke før knyttet så meget identitet til hjemmet som nu. I 

den nye antologi ’Urban Lifescape’ fra By og Byg kædes 

paradokset sammen med det moderne ideal om individualitet 

og frihed. I mangel af andre muligheder udtrykkes individualiteten 

gennem boligen, og friheden findes i privatheden 

bag ligusterhækken. Konklusionerne hviler bl.a. på 

spørgeundersøgelse blandt parcelhusejere. En anden spørgeundersøgelse 

blandt haveselskabets medlemmer har 

samme retning. Havens popularitet skyldes især at den er 

god som arena for drømmene om det gode liv og viser omverdenen 

hvad man anser for den bedste livsstil. 

Den sociologiske tilgang kan forklare den store spredning i 

haveudtryk man kan se: nussernes og øko-romantikernes 

trendy og frodige haver som dominerer livsstilsmagasinerne, 

ordensaktivisternes sammensatte præsentérbakker 

uden nogen helhed og slapperens standardhave som der 

nok er allerflest af. De kan hver for sig være smukke eller 

grimme afhængig af øjnene der ser, men de er alle en del 

af havekulturen. 

For tiden udtrykker mange sig ved at udstyre haven med 

gigantiske dobbeltcarporte, store parkeringspladser, masser 

af betonbelægning, plankeværker og skure som ofte 

helt dominerer grunden, mens beplantningen holdes godt 

nede så den endelig ikke skygger og planteaffaldet stilles 

ud i sække til afhentning for hvad skal ellers stille op med 

det? Hvilken livsstil og individualitet udtrykker det? En senmoderne 

ordensaktivist måske? 

Med den sociologiske tolkning kan man få det indtryk at 

haven er en konsekvens som man ikke kan så meget ved. 

Men så enkelt er det heldigvis ikke. En bestemt livsstil og 

individualitet kan udtrykkes på mere end én måde, og haven 

kan også være med til at ændre livsstilen og individualiteten. 

Det er derfor stadig muligt at tale om kvalitet, bare 

på forskellige præmisser. Det er der især set med fagfolks 

øjne afgørende grund til at fastholde. 

FORSIDEN 

Vandfaldet på Kildeøen i Frederiksberg Have. Oprindeligt 

er det fra først i 1800-tallet hvor vandfaldet blev etableret 

som led i et norsk motiv på en fem meter høj kunstig 

bakke i den romantiske have. Efter en relativ kort levetid 

har vandfaldet de sidste 150 år været dækket af jord og 

plante. Det er i foråret retableret i en så autentisk stil det 

har været muligt bortset fra at fundamentet er gjort stærkere, 

og at moderne motorpumper har erstattet den 

gamle hestemølle. Foto: Henrik Jørgensen. 

GRØNT MILJØ 

Sankt Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg C 

Tlf. 3386 0860. Fax 3386 0850. www.grontmiljo.dk 

Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). sh@dag.dk. Tlf. 3386 0867. 

Annoncer: Steen Lykke Madsen. steen@mestertidende.dk. Tlf. 7011 5957. 

Adr.: MesterTidende, Marielundvej 46 D, 2730 Herlev. Fax 4485 8924. 

Udgiver: Danske Anlægsgartnere via serviceselskabet Pro Verte ApS. 

Tryk: Schultz Grafisk A/S. Trykoplag: 5.200. 

Oplag: 1.7.02-30.6.03: 4.012 jf. Fagpressens Medie Kontrol. 

Abonnement: 225 kr. pr. år med moms. Udgives 7 gange pr. år. 

Medlem af Dansk Fagpresse. 22. årgang. ISSN 0108-4755. 

GRØNT MILJØ 5/2004 3

Brolægning der holder til tung kørsel 

Fugegruppen har efter nye besigtigelser udvidet sine anbefalinger 

Hvis man skal bruge brosten 

og andre fugede belægninger 

til biltrafik kan det 

godt lade sig gøre. Især hvis 

bærelag, fuger og afretningslag 

er af beton eller asfalt, 

men selv når de er af grus, går 

det an til en vis grænse. Betonfuger 

er desuden en driftmæssig 

fordel i forhold til fejning 

og ukrudt. Det gælder også 

andre faste fuger der dog íkke 

klarer så meget belastning. 

Det kan man generelt udlede 

af en anden rapport fra Fugegruppen 

for Brolægning. 

Det er en gruppe af ingeniører 

fra de store kommuner og rådgivende 

ingeniørfirmaer foruden 

en enkelt brolæggermester. 

Gruppen har siden 1997 

besigtiget nye og gamle belægninger 

med natursten i gader 

og på pladser i København, 

Århus, Odense og Ålborg. 

Hertil hører forsøgsbe- 

4 

lægningen i Pilestræde i København 

der består af en række 

forskellige løsninger i samme 

gade. 

Baggrunden for gruppens 

arbejde har været den stigende 

tunge trafik samtidig med 

at bygherrer har ønsket mere 

brolægning på kørearealer. 

Der har især været sigtet mod 

at finde fuge- og afretningsmaterialer 

der kan holde til 

store belastninger og effektiv 

renholdelse og i øvrigt er let at 

vedligeholde. 

Grus og beton 

Resultatet af arbejdet er bl.a. 

en anbefaling hvor man angiver 

hvilke opbygninger der 

kan bruges til hvilke trafikbelastninger. 

Anbefalingen er 

gengivet i skemaet nederst 

næste side. 

Hvis man arbejder med grus 

i både bærelag, afretningslag 

Krydset Lyngby Hovedgade/Toftebæksvej i Lyngby som blev anlagt i 1997 

med chaussébrosten sat i beton med betonfuge. Trafikbelastningen er 

ca. 7.000 biler med 10% lastbiler og hovedretningen er den drejende 

trafik. Belægningen er i god stand, dog med enkelte revner og sætninger. 

Under brostenene er der 200 mm bundsikringsgrus, 200 mm stabilt 

grus, 150 mm beton og 50 mm afretningslag i beton med en styrke på 

30 MPa. Betonfugen er udført med lind beton, blandingsforhold 1:2,2 (1 

del cement og 2,2 dele vasket grus 0/8 mm). 

og fuger bør chaussébrosten 

helst kun bruges hvis der er op 

til 2000 biler pr. døgn i gennemsnit, 

heraf 10% lastbiler. 

Der er dog eksempler på at 

det går godt med mere trafik. 

Derfor er der kryds i parantes 

for belastning med 5000 biler. 

Med brosten rent i grus kan 

man uden forbehold gå op til 

5000 biler. 

Skal befæstelsen tåle større 

belastning skal der være beton 

eller asfalt som både bærelag, 

afretningslag og fuge - ikke 

kun som én af delene. Der er 

mange eksempel på sådanne 

konstruktioner hvor overlaget 

af brosten eller andet mest har 

karakter af dekoration. Det er 

mest vanligt at bruge beton, 

men erfaringerne med asfalt 

er gode, og en bund af asfalt 

er hurtigere at udlægge end 

en bund af beton. Holdbarheden 

anføres som stor hvis el- 

lers arbejdet er udført godt. På 

forsøgsbelægningen i Pilestræde 

kan man dog se mange 

revner hvor der har været pause 

i sætningen. 

En kombination der ikke er 

med i skemaet er bærelag af 

beton eller asfalt og afretningslag 

og fuger i grus. Det 

bruges bl.a. på Strøget i København 

hvor overfladelaget 

er 80 mm tykke fliser i formater 

25 x 50 cm. Belægningen 

er 15 år gammel og befærdes 

ikke kun af gående, men også 

af last- og varebiler. Fordelen 

ved princippet er at fliserne let 

kan skiftes ud når de skades. 

Gennem de ‘ti bud’ beskriver 

Fugegruppen hvad der skal 

til for at sikre holdbare naturstensbelægninger 

hvor der er 

tung belastning, d.v.s. på gader, 

i overkørsler og lignende 

steder. Buddene er mest knyttet 

til brugen af beton. 


Set i forhold til den tilsvarende 

anbefaling i fugegruppens 

første rapport fra 2000 er 

anbefalingen udvidet med 

flere opbygninger. For gengangerne 

er oplysningerne 

dog praktisk talt de samme. 

Andre faste fuger 

Fuger af beton har - ud over at 

belægningens styrke øges - 

også den fordel at belægningen 

bliver lettere at feje og 

holde fri for ukrudt. Den fordel 

er der også med andre 

slags faste fuger. De består typisk 

af sand der er kittet sam- 

VALG AF BELÆGNINGSTYPER 

men af f.eks. voks eller epoxy. 

Disse fuger anbefaler Fugegruppen 

dog ikke til større belastninger 

end som til grusfuger. 

Måske på grund af usikker 

anlægsteknik har alternativerne 

ikke vist sig holdbare 

nok til biltrafikken. Et fugemateriale 

som Romex har ikke 

været testet længe nok. 

Asfaltfuger er velkendte i 

udlandet, men er sjældent set 

herhjemme. Et nu nedlagt forsøgsareal 

faldt dog meget 

gunstigt ud, så derfor anbefaler 

Fugegruppen uden tøven 

asfalt til fuger. På forsøgsarea- 

Odense Kommune har i 2002 udført en kørebanebelægning af klinker 

fuget med specialbetonen Densitop der har en trykstyrke på 110 MPa. 

Foto fra rapporten: Fugegruppen for Brolægning (2004). 

Jomfru Ane Gade i Ålborg med en belægning af savede brosten udført i 

2002 på en bund af 35-45 cm bundsikringsgrus, 15 cm stabilt grus 6 

cm drænasfalt og 5 cm beton som afretningslag. Der er ingen skader. 

Foto fra rapporten: Fugegruppen for Brolægning (2004). 

DE 10 BUD 

der skal opfyldes for at få holdbar brolægning ved 

TUNG BELASTNING 

1. Hvor befæstelsen er udsat 

for specielt stærkt kanaliseret 

og vridende trafikbelastning, 

opdeles overfladen i 

større felter der fastholdes 

af faststøbte kantbjælker eller 

tværbjælker eller kantsten 

som er væsentlig dybere 

end overfladelaget. Det 

er især vigtigt ved fliser. 

2. Belægninger udlagt i beton 

og/eller fuget med beton 

må ikke befærdes med 

kørende trafik de første 14 

dage efter belægningen er 

afsluttet. Perioden øges hvis 

temperaturen er væsentlig 

under +10°C. 

3. Belægninger der udlægges 

i beton eller fuges med 

betonmørtel må ikke udføres 

ved en temperatur lavere 

end +5°C hvor betonens 

hærdning standser. 

4. Belægninger med betonsættelag 

eller betonfuge 

afdækkes i 4-5 dage med 

f.eks. plastfolie for at undgå 

for hurtig udtørring eller udvaskning 

fra regn. 

5. Kanterne på savede brosten 

og især fliser skal være 

affasede/afrundede for at 

minimere afskalninger og 

for at udviske afvigelser mellem 

de enkelte sten/fliser. 

Brostenene og fliserne skal 

være ru på undersiden for at 

få bedre vedhæftning til underlaget. 

Det opnås ved 

stokhugning, eventuelt også 

ved jetbrænding. Af hensyn 

til friktionen skal overfladen 

jetbrændes eller stokhugges. 

Til stærkt trafikerede arealer 

anbefales stokhugning. 

6. Betonblandinger anvendes 

inden for 2 timer efter 

blandingen er afsluttet. Betonpladen 

og sættelag skal 

have en styrke på min. 25 

MPa. Betonfugerne skal 

være en betonblanding 1:2,2 

med 0/6 mm eller 0/8 mm 

skarpkantet vasket grus og 

have en lind konsistens. Flydecementmørtel 

gøres lind 

ved flydemiddel. Der må ikke 

tilsættes vand. Fugerne 

udgydes efter hver dagsproduktion. 

7. Betonunderlaget drænes 

fordi nogle af fugerne (også 

betonfuger) på sigt bliver 

stedvist løse. Det betyder at 

vand opsamles mellem sten 

og underlag. Det kan medvirke 

til frostskader og svigt i 

bæreevnen. 

8. Ved udførelse af betonfuger 

foretages tilbagehugning 

af den foregående 

dagsproduktion for at reducere 

støbeskel. 

9. Der udføres dilatationsfuger 

i belægningens betonunderlag 

i felter af ca. 6 x 6 

m for at styre de gennemgående 

revner og forhindre 

opskydninger af belægningen 

eller omkringliggende 

belægninger. 

10. Belægningselementer 

der ligger ved siden af hinanden 

skal have samme tykkelse 

(eller vidt forskellig 

tykkelse) for at bærelag og 

afretningslag får samme 

komprimering. 

Formuleringen er let justeret og 

forkortet i forhold til originalen. 

Biler / døgn1 X angiver at befæstelsen er egnet ved den pågældende trafik 

(X) angiver at den måske er egnet 

Overfladelag Bærelag Afretningslag Fuge 

, heraf 10% lastbiler 

0-2000 0-5000 0-9000 0-15000 

Velegnet til 

fejning 

Frihold for 

ukrudt 

A Chaussébrosten grus grus grus X (X) 

B Chaussébrosten asfalt/beton grus voks X X X 

C Chaussébrosten grus grus fast (fx epoxysand) X X X 

D Chaussébrosten beton trasskalk trasskalk (X) 

E Chaussébrosten asfalt/beton beton beton X X (X) X X 

F Chaussébrosten beton beton asfalt X X X X X 

G Brosten grus grus grus X X 

H Brosten beton/asfalt beton grus X X X (X) X X 

I Granitfliser (8-10 cm) beton/asfalt beton beton X X X 

J Granitfliser (18 cm) beton/drænasfalt beton specialbeton X X X (X) X X 

1) Årsdøgntrafik (ÅDT) = årstrafikken delt med 365. 

Efter Fugegruppen for Brolægning (2004). 


let var bærelag og afretninglag 

af beton. Fugeasfalten var 

blandet af 41 liter varm bitumen 

og 15 liter skærver (0/2 

og 2/5 mm). 

Belægningerne med fuger 

af trasskalk (specialkalkmørtel) 

er dømt ude. I forsøgsbelægningen 

i Pilestræde fra 1998 

begyndte trasskalkfugen at 

forvitre allerede efter et år. Nu 

er den helt forvitret og fungerer 

som en almindelig grusfuge. 

Det er gået bedre med 

trasskalk i Århus og Ålborg, 

men begge steder er materialet 

opgivet. 

Vedligeholdelse 

Nyt er et forslag til et vedligeholdelsesprogram.Grundtanken 

er at sætte vedligeholdelsen 

hurtigt ind, for går der 

først hul på belægningen breder 

skaden sig hurtigt. 

Ved eftersyn 2-3 gange årligt 

registreres skaderne, og 

der igangsættes hurtigt reparation 

eller forebyggende vedligeholdelse. 

Hvis der f.eks. efter 

2-3 år sker sætninger i en 

belægning af brosten sat i beton, 

anbefales det hurtigt at 

ophugge området, støbe nyt 

afretningslag, sætte chaussésten 

med betonfuger og sikre 

det mod trafikbelastning de 

første 14 dage. 

Grusfuger i chaussébrostens 

bør vedligeholdes 3-4 gange 

årligt afhængig af trafikbe- 

Billedtekst... 

6 

Kørebanebrosten på et tungt trafikeret areal i Nyhavn hvor epoxysandfugen ikke vurderes som holdbar nok. 

Fugen blev udlagt i en kold periode og har løse fuger mange steder. Der er anvendt grus som bærelag og 

afretningslag. Hvis der havede været brugt beton, ville fugen måske have været mere holdbar. 

lastningen. Når fugerne bliver 

magre (trukket 1 cm tilbage 

fra overfladen) bør belægningen 

efterfuges med leret 

skarpt grus. Renholdelse af belægningen 

med grusfuger bør 

desuden ske skånsomt samt 

uden sugemaskine. 

Nedbrydningen af betonfuger 

kan måles med ultralyd. 

Mørke streger i en betonfuge 

kan ligeledes indikere revner. 

Det er vigtigt at disse skader 

på belægningen hurtigt repareres 

ved at hugge fugen op 

og sætte stenene om. I Odense 

Kommune besigtiger det daglige 

rengøringshold belægningerne 

og melder skader til serviceholdet. 

Serviceholdet har 

Lyngby Hovedgade er en sivegade med en trafikbelastning på ca. 4.000 biler i døgnet med ca. 10% lastbiler. 

Belægningen er ca. 5 år gammel og i god stand. Under chaussébrostenene er der 300 mm bundsikring, 200 

mm stabilt grus og 50 mm afretningsgrus. 

fugegrus med på servicevognen 

så en opfugning kan udføres 

straks. 

Fugegruppen har også justeret 

sine vejledende prisniveauer. 

Billigst er næppe overraskende 

når både afretningslag 

og fuge er grus, nemlig 400 og 

425 kr./m 2 for henholdsvis 

chaussébrosten og kørebanebrosten. 

Anvendes beton som 

afretningslag og i fuge bliver 

det 650 og 575 kr./m 2 . Naturstensfliser 

sat i beton og Densitop-fuge 

er med 1100 kr./m 2 

dyrest. Priserne er inklusiv 

afretningslag og fugning, men 

uden de variable priser for bærelag 

og brosten. sh 

KILDE 

Fugegruppe for Brolægning (2004): 

Erfaringer med granitbelægninger. 

Fugerapport nr. 2. Kan hentes på 

www.vd.dk. 

Fugegruppe for Brolægning (2000): 


Fugegruppen omfatter: 

Steen Kønigsfeldt, Københavns Kommune. 

Michael Rasmussen, Københavns 

Kommune. Kurt Fokdal, Kommune 

Teknik København Ulrik Petersen, 

Ålborg Kommune. Dorit Bjørn- 

Larsen, Odense Kommune. Jørgen 

Ellehave, Århus Kommune. Carl 

Dixen, Vejdirektoratet. Niels Gotlieb, 

Vejdirektoratet. Preben Grønlund 

Johansen, Andersen & Grønlund. Ejvind 

Møller, Cowi, Ålborg. Carl Hansen, 

Brolæggerlauget 

Fokdal, Gotlieb og Møller har dog 

ikke deltaget de sidste tre år. Alle er 

ingeniører undtagen Carl Hansen der 

er brolæggermester. 


Hundra 

Med over 300 års erfaring med ingeniørkunst kan Husqvarna tilbyde 

løsninger, som er førende på markedet, til pleje og pasning af skov, 

have og park. Med produkter, hvor professionel ydeevne og bruger- 

fokus kombineres optimalt, opnår du effektivitet, arbejdsglæde og 

resultater af højeste kvalitet. 

For yderligere information tlf. 45 877979, www.husqvarna.dk. 


8 

Enkelt og robust inventar 

AA Cykelstander (tv) designet 

af Arkitema K/S i et enkelt 

og diskret udtryk inspireret 

af cyklens eget formsprog 

og materialevalg. 

Sydney Cykelstander designet 

af Rie Dejbjerg. Cykelstanderen 

er produceret i et 

elliptisk aluminiumsprofil 

der styrer den retning cyklerne 

placeres i. Cyklerne 

lænes op af standeren og 

fortøjes, to pr. stander. 

RD Siddepullert (th) til et lille 

hvil designet af Rie Dejbjerg 

inspireret af fortøjningspullerter. 

Placeres enkelt- eller 

gruppevist, evt. som afgrænsning. 

Galvaniseret stålkrop, 

sæde af polycarbonat. 

Nyheder fra Veksø-Taulov I/S 

T 7921 2200. www.veksoe.com 

HF 1000 serien af Henrik Frederiksen 

indeholder bænk, 

plint og bord i et let, enkelt 

design med sæde og ryg af 

trælameller og bærende del i 

rustfrit stål. Regnen let løber 

af og blade, alger m.v. glider 

let af sædet. 

VL 2000 bænke, plint og 

bord designet af Vilhelm 

Lauritzen AS. Serien består 

af robuste og enkle siddeog 

ventemøbler med bærende 

vanger i glasblæst rustfrit 

stål, sokkel i galvaniseret stål 

og sæde og ryg i i planker. 

Serien Plus består af plint, 

affaldsspand, pullert, pullertlampe 

og parklampe designet 

af Årstiderne Arkitekter 

A/S. Idéen er at skabe en 

enkel, robust og funktionel 

serie af byrumsinventar. 

Ny gratis web-adgang til historisk kort 

Nu kan alle studere det ældste, 

videnskabelige og landsdækkende 

Danmarkskort. Det 

blev opmålt og fremstillet af 

Videnskabernes Selskab fra 

1763 til 1805. Bag initiativet 

står HisKIS (Historisk-Kartografisk 

InformationsSystem) der 

blev oprettet i 2001 som et 

forskerforum om historiske 

kort. Et af gruppens mål er at 

samle historiske kort og gøre 

dem tilgængelige. Foreløbig 

skal man dog have et GIS-program 

for at se dem, f.eks. 

MapInfo. Videnskabernes Selskabs 

kort var efter datidens 

standard ret præcis med detaljerede 

oplysninger om Danmark 

før landvindinger, landboreformer 

og teknologisk udvikling. 

De har stor betydning 

for historisk forskning, men 

også myndigheder bruger dem 

til planlægning af bl.a. kulturmiljøer. 

De historiske kort kan 

flettes med andre kort hvorved 

tendenser i udviklingen 

kan undersøges. Kortet findes 

på www.hiskis.net. 

45 m douglasgran 

flyttet med rod 

En 45 meter høj douglasgran 

er i ét stykke med roden ved 

siden af flyttet fra Silkeborg 

Vesterskov til Aquaparken ved 

Ferskvandscentret i Silkeborg. 

Her skal det tjene til oplysning 

om skovbrug og dyrkning af 

douglas og andre fremmede 

træarter. Roden er gravet ned 

og træet lagt ved siden af så 

det ser ud som om træet er 

fældet i parken. Der er dog taget 

et stykke af stammen som 

bruges til et udstillingshus 

hvor man kan lære noget om 

træartens vækst og egenskaber. 

Skovrider Niels Juhl 

Bundggaard fremhæver at 

nåletræerne, ikke mindst 

douglasgran, igennem lange 

tider har været rygraden i såvel 

de danske skove som i 

dansk skovbrugs økonomi og 

nok også vil være det i mange 

år endnu. Kilde: www.trae.dk. 

Nedfældet belysning i belægningen 

Lys nedfældet i belægninger 

er en nyere teknisk og æstetisk 

mulighed i udemiljøet. Det er 

det takket være lysdiodeteknikken 

og fiberoptiske lysledere 

der med meget små og 

energiøkonomiske lyskilder 

kan give ganske meget lys. Det 

er udnyttet meget i Frederiksbergs 

nye bymidte ved centeret 

og den nye metrostation. I 

Ny fairwayklipper 

fra John Deere 

John Deere har præsenteret 

nye cylinderklippere, model 

3235C til fairways o.lign. I forhold 

til den gamle model er 

der større trækkraft (48 hk), 

meget større tank (68 liter), en 

mere beskyttet og vedligeholdelsesvenlig 

hydraulik, mindre 

kabinestøj et mere praktisk 

kontrolpanel med bl.a. justerbare 

ratstamme. Som ekstraudstyr 

fås en Fairway Tender 

Conditioner der rejser græsset 

op umiddelbart inden klipning. 

Tlf.4357 0167. 

et ‘Kiss & Ride’-areal er der 

planforsænket 4400 lyspunkter 

i støbejernsplader. De er 

dannet af 15 mm akrylpropper 

monteret i pladen med møtrik 

og skive. De får strøm fra 8 stk. 

150 watt lysgivere via 46 km 1 

mm fiberoptiske lysledere. En 

cykelrute er markeret af nedfældede 

grønt lysende diodearmaturer 

på hver 1 watt. 

Øverst nedfældet 

grønt diode-armatur 

langs cykelsti. 

Til venstre planforsænkede 

lyspunkter i 

støbejernsplader. 

Målforholdet angives 

af chaussébrostenene 

og er omtrentligt ens 

for de to billeder. 


WWW.ECHO.DK 

HC-1500 

• Kompakt benzindrevet hækkeklipper med 

en lav vægt på kun 4,7kg. 

• Slidstærk gearkasse 

• Gennemtænkt design 

• Skærlængde på 58 cm 

før 2.716,- 

SPAR 320,- 

JUBILÆUMSPRIS 

NU 2.396,- 

3.436,- 

M ULTI GREB 

HCR-1500SI 

• Multifunktionsgreb med 5 positioner for optimal komfort 

• I-start der gør det let at starte hækkeklipperen 

• Kompakt benzindrevet hækkeklipper med en lav vægt 

på kun 5,1 kg 

• Slidstærk gearkasse 

• Skærlængde på 58 cm 

Alle priser er ekskl. moms 

- stor holdbarhed, solid kvalitet og 

gennemførte praktiske egenskaber 

Spar 20% 

brændstof 

I-start 

ECHO har udviklet et revolutionerende 

startsystem, der 

kræver 50% til 70% mindre 

kraft til at starte motoren i forhold 

til et normalt startsystem. En fjeder trækkes 

op under start og udløses automatisk så 

motoren straks springer i gang. 

før 3.320,- 

SPAR 480,- 

NU 2.840,- 

SRM-250SI 

• God allround buskrydder/trimmer med I-start og 

lavt støjniveau. 

• Nyt forbedret vibrationssystem for højere komfort. 

• Lav vægt med høj effekt. 

• Leveres med klinge og 2-strengs halvautomatisk 

trimmerhoved. 

• Hækkeklipperhoved kan leveres som ekstra 

udstyr. 

4.760,- 

SRM-4000SI 

• Kraftig mellemklasse maskine der kan klare de 

fleste opgaver hurtigt og effektivt. 

• I-start der gør det let at starte buskrydderen. 

• Lavt støjniveau med nyt udstødningssystem. 

• Nyt forbedret vibrationssystem for højere komfort. 

• SAIS elektronisk tændingsforstilling der sikrer let 

start, højere effekt og lavere brændstofforbrug. 

Indbygget elektronisk overbelastningssikring 

SAIS 

Elektronisk 

tændingsforstilling 

System der sikrer 

usædvanlig let og ubesværet start 

af motoren, hurtig acceleration og 

højere effekt. Op til 20% lavere 

brændstof forbrug. 

Importør: Ketner Outdoor A/S. ECHO forhandlere: 2500 Valby · Contan2 · Grønttorvet 45 · tlf. 36461225 · 2605 Brøndby · Willemoes-Petersen Sliberi & Maskinhandel · Brøndbytoften 10 · tlf. 36752881 · 2610 Rødovre · BMI A/S · Jyllingevej 135 · tlf. 36709945 · 2640 

Hedehusene · L.N. Service & Værktøj Aps · Stærkendevej 226 · tlf. 46138401 · 2800 Lyngby · Sorgenfri Autoværksted Aps · Lyngby Hovedgade 8A · tlf. 45871516 · 2950 Vedbæk · Vedbæk Cykel & Græsteam · Vedbæk Stationsvej 12 · tlf. 45891032 · 3390 Hundested · 

Grøn Teknik · Værkstedsbakken 5 B · tlf. 47980706 · 3400 Hillerød · Jens Junker A/S · Vølundsvej 5 · 48267722 · 3490 Kvistgård · Helsingør Plæneklipper Service · Gurrevej 394 · tlf. 49138725 · 3730 Nexø · Torben Brandt Motor Service · Gadebyvej 1 · tlf. 56488445 · 

3770 Allinge · Nordbornholms Cykelforretning · Pilegade 1 · tlf. 56480291 · 4100 Ringsted · Ringsted Have og Skovhus · Vibevej 42 · tlf. 57616921 · 4200 Slagelse · Werner Nielsen Maskinhandel · Smedegade 65 · tlf. 58534464 · 4241 Vemmelev · Service-Gården · 

Stationsvej 101 · tlf. 58382217 · 4262 Sandved · Sandved Smede & Maskinværksted · Langgade tlf. 48 · 55456379 · 4293 Dianalund · Dianalund Motor · Ventemøllevej 51 · tlf. 58265856 · 4300 Holbæk · Holbæk Agro Center A/S · Frejasvej 2 · tlf. 59434522 · 4400 

Kalundborg · Lundgårds Maskinforretning Aps · Kåstrupvej 15 · tlf. 59507014 · 4440 Mørkøv · T.P. Motor Service · Skamstrupvej 79 · tlf. 59275932 · 4500 Nykøbing Sj · Nykøbing Sj. Kædesaveservice · Grundtvigsvej 45 · tlf. 59911634 · 4600 Køge · Erik Jensen Leasing 

Aps · Københavnsvej 245 · tlf. 56661988 · 4700 Næstved · AAP Maskiner Aps · Indre Vordingborgvej 11D · tlf. 55722900 · 4800 Nykøbing F · LF - Park & Skovservice Aps · Herningvej 5A · tlf. 54820037 · 4840 Nr. Alslev · BSM Teknik · Egensevej tlf. 32 · 54431066 · 

4900 Nakskov · Nakskov Slibecentral · Maribovej 97 · tlf. 54925571 · 5450 Otterup · Bladstrup Smedie · Bladstrup Bygade 5 · tlf. 65955353 · 5592 Ejby · Poul E. Rasmussen Gremmeløkke Maskinforretning · Gremmeløkkevej 25 · tlf. 64461556 · 5600 Faaborg · Øster 

Hæsinge Smedie · Øster Hæsingevej 37 · tlf. 62641282 · 5600 Fåborg · Aastrup Smedie og Maskinforretning · Pouls Gyde 6 · tlf. 62616101 · 5620 Glamsbjerg · Højrup Auto & Maskiner Aps · Højrupvej 66 · tlf. 64731905 · 5642 Millinge · Svanninge Auto og Traktor A/S 

· Assensvej 247 · tlf. 62619239 · 5771 Stenstrup · Firmaet E. Jensen Landbrugsartikler · Assensvej 174 · tlf. 62263056 · 5771 Stenstrup · Rødme Motorservice · Rødmevej 44 · tlf. 62263440 · 6000 Kolding · Kolding Plæneklipper Service Aps · Vejlevej 357 E · tlf. 75568566 

· 6040 Egtved · Egtved Auto- og Traktorværksted Aps · Søndergade 69 · tlf. 75551333 · 6230 Røde Kro · KP Elektro · Østergade 60 · tlf. 74661380 · 6230 Røde Kro · Kaj Homilius Auto- Traktor - & Smedeværksted · Brystrupvej 16 · tlf. 74669532 · 6261 Bredebro · Boi 

Davidsen Maskinforretning Aps · Brede Bygade 48 · tlf. 74711338 · 6270 Tønder · Texas Have & Parkcenter Tønder · Midtengvej 2A, Toft · tlf. 73721616 · 6310 Broager · Carsten`s Maskinværksted · Nejsvej 18 · tlf. 74449494 · 6372 Bylderup-Bov · Petersens Smede & 

Maskinforretning Bylderup-Bov A/S · Bovvej 2 · tlf. 74762236 · 6400 Sønderborg · Maskincenter Syd A/S · Stationsgade 3 · tlf. 74467364 · 6430 Nordborg · A/S Holger Jensens Maskinforretning · Stevninggade 13 · tlf. 74458545 · 6430 Nordborg · Hans Jørn Hvid · 

Holmvej 32 · tlf. 74459689 · 6630 Rødding · Schmidts Traktor- & Plæneklipperservice · Gammelmark 1 · tlf. 74845090 · 6630 Rødding · P.N. Maskiner A/S · Koldingvej 17 · tlf. 74551114 · 6650 Brørup · Brørup Traktor- & Maskincenter Aps · Stenbro Alle 10 · tlf. 75382024 

· 6670 Holsted St. · Preben Paaske Aps · Søndergade 30 · tlf. 75392067 · 6752 Glejbjerg · Glejbjerg Motor og Slibeservice · Boldingvej 11 · tlf. 75198312 · 6760 Ribe · A.P. Jørgensen · Plantagevej 12 · tlf. 75420977 · 6830 Nr. Nebel · Blåbjerg Cykler & Plæneklipperservice 

· Toften 9 · tlf. 75287146 · 6870 Ølgod · Ole Jakobsen Maskinforretning A/S · Østvej 7 · tlf. 75245622 · 6870 Ølgod · Gaarde Smede- og Maskinforretning A/S · Stationsbakken 13 · tlf. 75241066 · 6920 Videbæk · Vibo Maskiner A/S · Nygade 17-19 · tlf. 97171677 · 6950 

Ringkøbing · Holmsland Maskinforretning · Vestervang 3, Kloster · tlf. 97337211 · 7200 Grindsted · Bakke Regn · Brunbjergvej 56 · tlf. 75348333 · 7200 Grindsted · Benny Lauridsen · Parallelvej 3 · tlf. 75337508 · 7200 Grindsted · Grindsted Maskincenter A/S · Varde 

Landevej 26A · tlf. 75322500 · 7330 Brande · Brande Maskincenter Aps · Fynsvej 1 · tlf. 97182100 · 7400 Herning · A. Flensborg Herning Maskinfabrik A/S · Mørupvej 13 · tlf. 97126300 · 7430 Ikast · ABC Maskinudlejning A/S · Eli Christensensvej 74 · tlf. 97250900 · 

7441 Bording · Vibo Maskiner A/S · Klochsvej 67 · tlf. 86862444 · 7500 Holstebro · Skou Park & Have · Bukdalvej 15 · tlf. 96137700 · 7830 Vinderup · Vinderup Smede & Maskinforretning A/S · Nr. Bjertvej 7 · tlf. 97441700 · 7870 Roslev · Kaptains Smede & VVS · 

Bystedvej 2 · tlf. 97592544 · 8000 Århus C · Elite Plæneklipper Service A/S · Finderupvej 10 · tlf. 86156301 · 8260 Viby J · EH Maskinservice · Jens Juulsvej 8 · tlf. 86288466 · 8444 Balle · Rosmus Smedie · Bækkevej 8 · tlf. 86337078 · 8471 Sabro · Lading Maskinforretning 

I/S · Viborgvej 854 · tlf. 86948466 · 8600 Silkeborg · Silkeborg Plæneklipper-service · Thrigesvej 26 · tlf. 86825000 · 8600 Silkeborg · Vangvedvængets Smede- og Maskinforretning · Vangvedvænget 1 · tlf. 86853222 · 8700 Horsens · Aaes Smede- & Maskinforretning 

· Engmarksvej 28 · tlf. 75669022 · 8722 Hedensted · Motor-Centret · Bredgade 28 · tlf. 75892099 · 8800 Viborg · Viborg Mini Traktor · Favervej 12 · tlf. 86612499 · 8830 Tjele · EN-Motor Service · Kirkegade 29 · tlf. 86651200 · 8850 Bjerringbro · Hjorthede Farm-Service 

· Hjorthedevej 52 · tlf. 86686066 · 8963 Auning · Auning Traktor og Maskinværksted · Østergade 32 · tlf. 86483040 · 8990 Fårup · Asferg Smede- og Maskinforretning I/S · Østergade 8 · tlf. 86443344 · 9200 Ålborg Sv · S.D. Kjærsgaard A/S · Nibevej 335 · tlf. 98343433 

· 9320 Hjallerup · Hjallerup Maskinforretning A/S · Navervej 1 · tlf. 98281411 · 9362 Gandrup · Gandrup Plæneklipperservice Aps · Borgergade 100 · tlf. 98259712 · 9380 Vestbjerg · Maskin Service Nord · Vang Mark 2 · tlf. 98297373 · 9460 Brovst · Øland Smede og 

Maskinforretning · Hammershøj 32 · tlf. 98236200 · 9500 Hobro · Agrotek A/S · Lupinvej 15 · tlf. 96574700 · 9530 Støvring · Støvring Maskinforretning · Mercurvej 7 · tlf. 98374277 · 9550 Mariager · Hou Motor og Plæneklipperservice · Hyrdehøjvej 1 · tlf. 98541713 · 

9560 Hadsund · Ranch`s Maskinforretning · Smedevænget 1 · tlf. 98571109 · 9570 Vemb · Vemb Smede & VVS · Industrivej 30 · tlf. 97481628 · 9690 Fjerritslev · HP Autoservice · Vestergårdsvej 18 · tlf. 98212287 · 9700 Brønderslev · Manna Traktor · Bredningen 103 

· tlf. 98887611 · 9700 Brønderslev · Brønderslev Maskincenter A/S · Østergade 78 · tlf. 98822300 · 9750 Østervrå · Østervrå Motor- og Cykelcenter · Hjørringvej 408 · tlf. 98951216 · 9800 Hjørring · J.P.S. Entreprenørmateriel · Vandværksvej 25 · tlf. 98928382 · 9800 

Hjørring · Hjørring Maskincenter A/S · Læsøvej 9 · tlf. 98921833 · 9850 Hirtshals · Bojes Auto og Knallertdele · Mygdalvej 6 · tlf. 98971625 · 9900 Frederikshavn · JM Maskinservice · Sæbyvej 60 · tlf. 98486777 


En lille farlig blodsuger 

Skovflåten, der breder sig, kan overføre ubehagelig og farlig smitte 

Det er slut med ubekymret 

at gå rundt med bare ben 

i det høje græs - hvad enten 

man er anlægsgarter og skovarbejder 

på job eller bare nyder 

fritiden. Det skyldes den 

lille skovflåt der breder sig 

mere og mere. Dens bid kan 

overføre sygdomme som TBE 

og borreliose der ligner meningitis. 

Der er årligt 6-7.000 

infektioner med borreliose 

som kræver lægebehandling 

og de 2-300 tilfælde udvikler 

sig alvorligt. 

At skovflåten breder sig 

hænger bl.a. sammen med de 

gode kår for råvildtet der er 

yndede skovflåt-værter. Man 

har talt over 200 flåter på et 

råvildt. Derfor kan blot en lille 

stigning i råvildtbestanden 

hæve antallet af skovflåter betragteligt. 

Der er flest skovflåter 

i Østdanmark hvor der også 

er mest råvildt. 

Skovflåten lever i beskygget 

halvhøjt græs og findes mest i 

skove. Den findes også i bl.a. 

krat og tilvoksede enge, men 

undersøgelser viser at antallet 

falder markant uden for skoven. 

Sandsynligheden for skovflåter 

i haver er ikke stor og afhænger 

af om der kommer 

værter i haven, især rådyr. 

Større er risikoen i sommerhusområder. 

Flåter optager og udskiller 

vand over huden og ynder 

derfor ikke bagende sol, men 

helst et fugtigt og køligt sted. 

Bliver det for varmt søger den 

mod jorden for ikke at tørre 

ud. Dyret er mest fremme i juni 

og juli, men er allerede aktivt 

når jordens temperatur er 

over 3-4º C. På grund af inkubationstiden 

er der flest sygdomstilfælde 

i eftersommeren. 

Tre blodmåltider 

Skovflåten (Ixodes ricinus) er 

en blodsugende parasit der 

ligner en lille edderkop. Den 

er en mide beslægtet med edderkoppen 

og har som denne 

otte ben og intet separat hoved. 

Skovflåtens munddele lig- 

10 

ner et hoved, men er skarpe 

stiletter til at stikke og et spyd 

med modhager til at suge blod 

fra pattedyr og fugle. Det sker 

ikke tit at flåten suger blod. 

Tre måltider bliver det til i 

dens tre-årige liv, ét i hver af 

dens stadier som larve, nymfe 

og voksen. Dyret kan altså leve 

et års tid af ét måltid blod. 

Larven er på størrelse med 

et knappenålshoved og har tre 

par ben. Som nymfe er dyret 

brunt til sort og har fire par 

ben. Den voksne hun er ca. 2-4 

mm lang og sort med rød bagkrop. 

Den voksne han er helt 

sort og kun halvt så stor. 

Når en flåt søger vært klatrer 

den op i spidsen af et græsstrå 

eller lignende. Det gør 

den hver morgen med mindre 

det blæser eller regner meget, 

og bliver det for varmt omkring 

middagstid kravler den 

ned igen. Er chancen der, hager 

flåten sig fast på værten, 

finder et godt sted og suger 

blod i nogle dage. Bagefter lader 

flåten sig falde til jorden 

hvor den skjuler sig, fordøjer 

og skifter stadie. 

Larver suger især blod på 

mus. Nymfer og voksne suger 

blod fra både fugle og mindre 

og større pattedyr som mus, 

pindsvin og rådyr. Mennesker 

får oftest smitten fra nymfer 

som der er ti gange flere af 

end voksne. Som voksen er det 

tilmed kun hunnen der suger 

En kraftig rødmende ring omkring 

bidet er tegn på borreliose. Foto 

fra www.skovognatur.dk. 

blod. Den voksne han lever af 

det blod den tog som nymfe 

og skal kun gøre én ting: parre 

sig med en hun som derefter 

lægger 1500-3000 æg. Kun de 

færreste flåter når så langt. 

11 andre flåter forekommer 

almindeligt i Danmark, men 

kun skovflåten har betydning 

for mennesker. De øvrige vil 

enten ikke bide mennesker eller 

findes i et miljø hvor mennesker 

ikke færdes, typisk i reder 

hos mus eller fugle. 

Risikoen 

Det er i sig selv ikke farligt at 

skovflåten suger blod på mennesker. 

Den efterlader normalt 

kun en lille rød hævelse ligesom 

et myggestik. Masser af 

bid bliver hverken opdaget eller 

fører til nogen smitte. 

Problemet er nogle flåter 

kan bære sygdomsfremkaldende 

bakterier og vira som kan 

overføres til værten når flåten 

bider. Oftest er tale om bakterien 

Borrelia der udvikler boreliose 

og TBE-virus (Tickborne 

Encephalitis virus) der udvikler 

TBE. Dem får flåten fra de dyr 

den suger blod fra uden selv at 

blive syg. Smitten hjælpes på 

vej af flåtens spyt der har stoffer 

der både hæmmer blodet i 

at størkne og bedøver immunforsvaret 

på sugestedet. 

Risikoen er i praksis begrænset. 

Det er kun 5-10% af skovflåterne 

der er inficeret, og en 

Flåtens munddele i elektronmikroskop. 

I midten spydet med modhager. 

Foto fra Jørgensen (2003). 

inficeret flåt bærer normalt 

kun én sygdomsfremkaldende 

bakterie eller virus ad gangen. 

Selv om man bides af en inficeret 

skovflåt er det ikke sikkert 

at man selv smittes, og 

hvis man alligevel bliver det, er 

det kun nogle smittede der 

udvikler sygdommenes farlige 

stadier. Statistisk set skal der 

flere hundrede bid til før man 

smittes. Sygdomstallene skal 

ses i forhold til at Danmarks 

skove og natur besøges hvert 

år 150 mio. gange. 

Borreliose 

Borrelia-bakterien kan fremkalde 

sygdommen borreliose 

(Lymes sygdom, Lyme Borreliose). 

Efter en inkubationstid 

på typisk en til fem uger ses 

oftest, men ikke altid, en rødlig 

ring rundt om flåtbidet. 

Udslettet kan også forekomme 

steder hvor man ikke er bidt. 

Samtidig ses forbigående influenza-lignende 

symptomer, 

mens udslættet heler sig selv 

efter nogle måneder. 

Efter få uger til et halvt år 

udvikler 10-15% af de smittede 

neuroborreliose med bl.a. 

nervelammelser, oftest i ansigtet. 

En risiko er også hjernehindebetændelse 

(meningitis), 

ledbetændelse, hjertebetændelse 

og kroniske hævelser og 

misfarvninger omkring bidet. 

Sygdommen kan ikke forebygges 

og man bliver ikke immun 

efter et angreb. Sygsommens 

farlige retninger kan 

dog forebygges antibiotisk. Diagnosen 

kan stilles ud fra sygehistorien 

og udslættet. Efter 

tre måneders infektion kan 

man også måle om der er antistoffer 

i blodet. 

TBE 

TBE-virus kan fremkalde et noget 

lignende forløb. Omkring 

en tredjedel har et mildt eller 

helt symptomfrit forløb. En 

tredjedel får influenza-lignende 

symptomer og så ikke mere. 

Den sidste tredjedel kan 

udvikle hjernehindebetændel- 


se, hjernebetændelse eller betændelse 

i hjerne- og rygmarvsvævet. 

Børn og unge går 

oftest fri, men ældre rammes 

ofte hårdt. Det kan være nødvendigt 

med længerevarende 

hospitalsophold og 1-2% dør. 

Permanente følgesygdomme 

kan optræde i form af f.eks. 

migræne, depression og koncentrationsbesvær. 

Der kendes ingen behandling, 

men man kan glæde sig 

over livslang immunitet hvis 

man har haft smitten. Vaccinering 

er også mulig. Undersøgelser 

fra Østrig viser en beskyttelsesgrad 

på 95-100%, 

men det vides ikke hvor længe 

det holder. Diagnosen kan stilles 

efter ca. to ugers infektion. 

I Danmark er der kun kendte 

tilfælde på Bornholm. En 

nylig undersøgelse af Landbohøjskolen 

og Odense Universitetshospital 

har imidlertid 

vist at virussen kan forekomme 

over hele landet. 

Andre sygdomme 

Skovflåterne kan også overføre 

andre sygdomme. Ehrlichiose 

er først opdaget for nyligt. 

Den forårsages af en bakterie 

der angriber de hvide blodle- 

gemer og giver influenza-lignende 

symptomer en uges tid 

efter flåtbiddet. Langt de fleste 

bliver raske af sig selv uden 

komplikationer. Infektionen 

kan behandles effektivt med 

antibiotika. Udslæt er sjældent. 

Det kan ikke udlukkes at 

også andre lidelser senere kan 

relateres til skovflåtbid. 

Risiko og forebyggelse 

Smitterisikoen kan dæmpes 

ved at forebygge bid. Det kan 

man gøre ved at gå på anlagte 

stier hvor der praktisk talt ikke 

er flåter. Færdes man i højt 

græs, kan man have gummistøvler 

eller andet langt fodtøj 

på og lange bukser. Så lader 

flåterne sig enten falde af sig 

selv. Ellers kan de børstes af eller 

dræbes. Skovflåten overlever 

næppe 20-25 minutter i 

tørretumbler eller flere dage i 

en varm taske. Det er en fordel 

med mørkt tøj, da lyse ting tiltrækker 

skovflåten. 

Hvis man færdes meget i 

skoven er det dog næsten 

uundgåeligt at man af og til 

får en skovflåt. Man bør derfor 

efter skovturen undersøge 

hele kroppen, gerne foran et 

spejl når man er i bad. 

Det er ikke nok at tjekke benene. 

Flåten kravler rundt og 

udser sig helst et varmt, fugtigt 

og mørkt sted som skridt, 

knæhaser og armhuler. Der 

sætter den sig fast med sit 

spyd og giver sig til at suge 

blod. På den voksne hun svulmer 

bagkroppen op så flåten 

kan blive 1½ cm lang og ligne 

en stor grålig bønne. Nymfen 

bliver til en lille rund sort kugle. 

Man mærker normalt ikke 

noget fordi spyttet lokalbedøver 

og normalt mærker man 

heller ikke at flåten hænger 

på. Ofte opdager man først 

flåten når man ser den. 

Efter nogle dage har flåten 

fået blod nok og forlader værten. 

Det bør man dog ikke 

vente på. Det tager nemlig tid 

for bakterierne at komme fra 

flåt til vært. Hvis man derfor 

fjerner flåten inden for det 

første døgn er risikoen for 

bakterie-smitte minimal. Virus 

smitter derimod hurtigt, så her 

gælder det om at fjerne flåterne 

før de finder et sted at 

suge blod, og det er de gerne 

et stykke tid om. 

En flåt der har bidt sig fast 

fjernes bedst med en speciel 

flåt-tang eller en smal pincet. 

Voksen skovflåthun i en bladspids 

hvor den lurer på at hage sig fast i 

et dyr elelr menenske. Den er 2-4 

mm lang, men den røde bagkrop 

kan svulme op til 15 mm længde 

når den suger blod. Foto: Biofoto. 

Til nød kan neglene bruges. 

Man tager fat om skovflåten 

så langt nede om spydet som 

muligt uden at den går i stykker. 

Så trækker man langsomt 

og sejt, indtil den slipper. Man 

må ikke klemme på flåtens 

krop. Så risikerer man at den 

tømmer sin mave hvor borrelia-bakterien 

findes. Drop de 

gamle husråd med at brænde 

den med en cigaret eller smøre 

vaseline på. Man risikerer 

igen at flåten sprøjter sit maveindhold 

ind. 

Hvis spydet bliver siddende 

giver det normalt kun kløe og 

irritation, men der er risiko for 

infektion som når man får en 

splint. Få den om muligt ud. 

Man skal bagefter holde øje 

med symptomer og kontakte 

lægen hvis man får mistanke. 

Det anbefaler Skov- og Naturstyrelsen 

at gøre når den røde 

borreliose-plet er over 5 cm. 

Skovflåter reagerer på temperatur, 

lugt og bevægelse. 

Det forklarer hvorfor risikoen 

for at få flåter er størst på en 

varm dag, og at nogle mennesker 

får massevis af flåter, men 

andre aldrig får nogen. Det 

kan også forklare hvorfor 

hvidløg m.v. markedsføres som 

forebyggende midler. Et andet 

forebyggende middel er Autan 

der reducerer risikoen noget. 

Udenlandske undersøgelser 

peger på at di-ethyl-toluamid 

er mere effektivt, men 

det er endnu ikke i salg. sh 

KILDER 

Andersen, Jean Vennestrøm (2004): 

Skovflåten i de danske skove. Skoven 

6-7/04. 

Andersen, Jean Vennestrøm (2004): 

Personlige kommentarer 5.7.04. 

Brandt, Carl J. (2004): Centraleuropæisk 

hjernebetændelse (Encephalitis). 

www.netdoktor.dk. 

Brandt, Carl J. (2004): Skovflåter og 

tæger, hvordan fjerner jeg dem? 


Clausager, Jesper; Peter Schwartz: 

Skovflåter (tæge-/skovflåtbid). 


Jørgensen, Bruno Bilde; Per Moestrup 

Jensen (2003): Skovflåten. Skov & 

Landskab. Park- og landskab videnblad 

11.2.2. 

Pedersen, Court; Ole Davidsen (2004): 

Borreliose (Skovflåtbid). www.netdoktor.dk. 

www.skovognatur.dk/flaat 


Planteskoler under 

stigende pres 

Året 2003 var i hvert fald for 

mange planteskoler, især 

skovplanteskoler, en barsk oplevelse 

med faldende omsætning, 

hård konkurrence og 

knebent overskud. Det oplyste 

planteskoleejer Peter Schjøtt i 

sin firmandsberetning på 

Dansk Planteskoleejerforenings 

generalforsamling. Han 

beklagede at konkurrencen 

ikke altid skete på lige vilkår. 

Planteskolebranchen går i 

fremtiden også glip af det meste 

af den direkte EU-støtte i 

form af hektartilskud. Efter en 

ny definition er planteskoler, 

der producerer vedplanter, 

som hovedregel ikke længere 

med i ordningen. 

Giftig asfalt skal 

fortsat genbruges 

Indholdet af PAH (polyaromatiske 

kulbrinter) i asfaltbelægninger 

fra før midten af 60’erne 

ligger oppe omkring 10% - 

altså væsentligt over de 0,1% 

der er grænseværdien for 

hvornår affald er klassificeret 

som farlig. Miljøstyrelsen mener 

dog ikke at genanvendelsen 

skal begrænses. Når bekendtgørelsen 

skal udvides til 

også at omfatte asfalt, vil styrelsen 

sikre sig at den udformes 

så det fortsat bliver muligt 

at genbruge den gamle asfalt 

Læs mere på www.dakofa.dk. 

Hækklipper deler 

og opsamler afklip 

Garden Grooms nye hækklipper 

‘Safety Hedge Trimmer’ 

nøjes ikke med at klippe hækkens 

kviste af. Med en roterende 

kniv skæres de også i småstykker 

og pakkes i en beholder 

- og man undgår også at 

klippe ledningen over. Klipperen 

er 76 cm lang, vejer 4 kg 

og har en 430W elmotor. Beholderen 

er ikke stor, men kan 

erstattes af en større opsamlingspose. 

Der er endnu ingen 

dansk importør, men se på 

www.gardengroom.com. 

12 

Krydsende stier skal krydse i en ret vinkel på spillelinien 

og mindst 30 meter fra et landingsområde. 

Sikkerhedshensyn er en vigtig 

del af golfbaners planlægning. 

De små hårde bolde kan ramme 

både spillere og andre som 

færdes på og omkring banen, 

på stier og ved bygninger. Folk 

kan blivet slået til lirekassemænd 

og i værste fald det der 

er værre. Derfor er der adfærdsregler 

på banerne. Man 

skal f.eks. afvente klartegn fra 

folk i risikozonen hvor man 

skal slå. Man skal heller ikke 

slå mod en green uden flag 

for det betyder at der er personale 

eller spillere på den. 

Sådanne adfærdsregler er 

dog ikke nok. Norges Golfforbund 

anbefaler derfor nu 

sikkerhedszoner som skal indbygges 

i banens design. De 

forebygger de fleste farlige situationer, 

men ikke alle - og 

slet ikke bolde der bevidst slås 

i en forkert retning. 

Sikkerhedszonerne er baseret 

på undersøgelser om hvor 

boldene lander. 92% af alle 

bolde lander inden for 15 grader 

på hver side af spillelinien, 

mens 99% lander inden for en 

75 meter bred zone eller 30 

grader på hver side af spillelinien. 

Sikkerhedszonen tager 

også højde for slaglængden. 

En normal spiller slår 100 meter 

med et 9-jern og 200 meter 

med en driver, men en skrappere 

spiller kan slå kuglen 

endnu længere ud. 

Topografien kan udvide eller 

mindske sikkerhedszonerne. 

De behøver f.eks. ikke være 

så store hvor man spiller op 

adbakke og mod forhindringer 

eller hvor der er en vandhazard 

på den ene side af fairwayen. 

Der forudsættes i øvrigt 

at vandløb, skov og ikke 

fredede vådområder kan ligge 

inden for sikkerhedszonen. 

Det anbefales at der er 60 

meter fra spillelinien til nabogrænsen, 

dog mere hvis banen 

grænser til en bebyggelse. 

Motorveje og andre større bilveje 

er ekstra følsomme grænser. 

Her skal 30 graders-reglen 

følges. Ved mindre veje kan 

man nøjes med mindre. 

Stier på tværs af banen kan 

være et sikkerhedsproblem, 

især når folk pludselig dukker 

op fra bevoksningen lige ud 

for udslagsstedet. Stier må 

derfor ikke krydse banen nær 

landingszonen og når det alligevel 

sker, bør det være i en 

ret vinkel i forhold til spillelinien. 

Tæt vegetation må heller 

Når udslagsstedet er en større vej må spillelinien lægges 

mindst 30 graders vinkel væk fra vejen. 

Ingen hårde golfbolde lige i bolden 

Sikkerhedsafstande anbefales til planlægning af golfbaner 

ikke forekomme nærmere end 

ti meter uden for semiroughen. 

Der bør være skilte der 

advarer golfspillere og fodgængere/ryttere 

før de når ind 

i farezonen. 

Der bør være mindst 10 meter 

mellem stier og udslagssteder 

og 30 meter mellem stier 

og landingsområdet. Ind imellem 

skal 15 graders-reglen følges. 

Ingen vej eller sti bør endvidere 

passere nærmere end 

30 meter fra en greens kant. 

Bag om green kan mindre afstande 

dog gå an hvis stien er 

synlig fra alle de vinkler hvor 

der spilles indtil greenen. 

Afstanden mellem parallelle 

fairways bør være mindst 60 

meter målt fra spillelinierne, 

og landingszonerne bør ligge i 

god afstand. Green må ikke 

ligge inden for en 15 graders 

vinkel til udslaget fra et teested. 

Der anbefales mindst 20 

meters afstand fra green til 

udslagslinien. Endelig anbefales 

at afstanden mellem to tilstødende 

green er mindst 20 

meter. sh 

KILDE 

Sikkerhedsanbefalinger i forbindelse 

med anlæg af golfbaner. Norges Golfforbund, 

oversat af Eva Meyle. Greenkeeperen 

2/2004. 


Landmænd vil 

dyrke miljøvenligt 

Støtten til miljøvenligt jordbrug 

(MVJ-ordningen) er i år 

pludselig blevet en succes. 

Arealet der er søgt støtte til er 

2-3 gange større end sidste år, 

og det passer som fod i hose 

med Vandmiljøplan II og III, 

skriver Landbrusgavisen 

(4.6.04). Ansøgningerne er 

mest rettet mod miljøvenlig 

drift af græsarealer. Denne 

støtte har før kun omfattet 

ekstensive arealer ved vandløb 

m.m., men omfatter nu også 

agerjord. Det er med til at forklare 

de mange ansøgninger 

som også skal ses i lyset af næste 

års EU-reform hvor produktion 

og støtte gradvis skal skilles 

ad. 

Golfbolden ruller længere og 

hurtigere når green er tromlet. 

Det kan spillerne godt lide. Og 

bare man tromler let, komprimeres 

vækstjorden ikke så meget 

at det gør noget. Det skriver 

Lasse Lindholm, Prodana 

Seeds, i Greenkeeperen (2/04). 

I forsøg på Penn State University 

steg boldhastigheden 

når green blev tromlet let 1-2 

gange om ugen. Samtidig steg 

vækstjordens rumvægt kun fra 

1,10 g/cm 3 til 1,13-1,15 g/cm 3 

og infiltrationen var uforandret. 

Det nåede man også 

frem til i forsøg på Ohio State 

University hvor man brugte en 

‘True Surface vibrationstromle’. 

Den består et sæt på tre 

vibratortromler der vejer 

som et klippeaggregat og 

monteres på en klipper. 

Hvor hurtig og let bolden 

ruller på green måles standar- 

SkeletMuld fra 

Solum-gruppen 

Såkaldt rodvenlig befæstelse 

kombinerer vækstjord og befæstelse 

så træer får et supplerende 

rodvolumen under belægninger. 

Bundsikringslag og 

eventuelt også bærelag udføres 

med et bærende skelet af 

sten imellem hvilke rødderne 

kan gro i de sand- og/eller 

muldfyldte hulrum. Skeletjord 

og gartnermakadam er andre 

udtryk for dette produkt som 

nu også Solumgruppen leverer 

under navnet SkeletMuld. Det 

er baseret på enten singels og 

skærver (her 32-80 mm) eller 

paksten (her 80-150 mm) blandet 

med muld så højst 80% af 

hulrummet fyldes op. Specialblandinger 

kan bestilles. 

Spillerne kan lide at bolden ruller let - og let tromling skader ikke jorden. 

Let tromling får kuglen til at rulle bedre 

diseret som Ball Roll Distance 

(BRD) der angiver et givet 

slags trillelængde. Den øges 

med gennemsnitligt 15% når 

greenen tromles regelmæssigt 

med vibrationstromlen. 

Tromlingen kan med fordel 

udføres efter topdressing hvor 

sandet vibreres ned i jordoverfladen, 

hvorved man bl.a. undgår 

problemer med sand i klippemaskinen. 

Tromlingen anføres 

også at være en fordel når 

greens anlægges, bl.a. fordi 

overfladen hurtigere bliver robust 

til klipning. 

Tromlingen kan dog overdrives, 

selv med lette tromler. I 

forsøg på North Carolina State 

University viste det sig at over 

fyrre tætliggende tromlinger 

på sandopbyggede greeens og 

to tromlinger på jordgreens 

hævede jordens rumvægt for 

meget. sh 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Der bør ikke eksproprieres 

for at få golfbaner 

Grundloven skrider, advarer advokat 

‘Almenvellets nødvendige behov 

er sjældent private initiativer 

som golfbaner’. Sådan skriver 

advokat Niels Lyhne i sin 

artikel ‘Ekspropriation til golfbaner 

- skrider grundloven?’. 

Og han mener at grundloven 

faktisk skrider i de tilfælde 

hvor kommuner vil ekspropriere 

landbrugsejendomme for 

at få jord til golfbaner. 

Der er tre krav til ekspropriation: 

Det skal ske ved lov, det 

skal begrundes med at det er 

nødvendigt for almenvellet, 

og det skal ske mod fuld økonomisk 

erstatning. Men kan 

lovkravet klares blot ved at 

henvise til en kommune- eller 

lokalplan? Kan en golfbane siges 

at være nødvendig for almenvellet 

når der oprindeligt 

var tænkt på langsigtede investeringer 

i veje, jernbaner, forsyningsnet 

og byudvikling? Og 

er erstatningen stor nok når 

bevisbyrden for tabet påhviler 

den der er eksproprieret fra? 

14 

Det mener Niels Lyhne ikke. 

I golfbaneprojektet i Fladbro 

ved Randers skulle en bane 

udvides og kommunen 

ville ekspropriere fordi to 

brødre ikke ville sælge deres 

slægtsgård. Er det rimeligt? 

„Jeg mener nej, da adgang til 

at spille golf på en større bane 

end den eksisterende ikke er 

en nødvendighed for almenvellet,“ 

skriver Niels Lyhne. 

Som følge af medieomtalen er 

sagen stillet i bero. 

I et projekt ved Brejning i 

Børkop Kommune vil man som 

led i fritidsprojektet ‘Kellers 

Park’ have en golfbane og håber 

på at det bliver en ‘landskendt 

attraktion’. Også her er 

ekspropriation inde i billedet 

fordi en gårdejer ikke vil sælge 

sin slægtsgård. „Er håbet at 

lige netop denne golfbane - 

blandt mangfoldige andre - 

bliver en landskendt attraktion 

og en nødvendighed for almenvellet?“ 

spørger Lyhne. 

Gamle flådeege til HMS Victory 

Lord Nelsons krigsskib HMS Victory, der kan ses i Portsmouth 

den dag i dag, blev bygget af 6000 træer hvoraf 90% var eg. 

Skibet, der blev søsat i maj 1765, var med i Napoleon-krigenes 

store søslag, bl.a. som flagskib i slaget ved Trafalgar 21. 

oktober 1805. I anledning slagets 200 års jubilæum skal skibet 

renoveres, og det sker med egetræer som den gode lord 

selv beordrede plantet i Forest of Dean for 200 år siden. 

Samme Nelson var også med i slaget på Reden ved København 

i 1801 og vendte seks år senere tilbage og erobrede 

næsten hele den dansk-norske flåde. Det var efter denne 

traumatiske begivenhed at man plantede de danske flådeege. 

HMS Victory er det ældste tjenstdygtige krigskib i verden, 

stadig bemandet af den engelske flåde selv om skibet 

sluttede i aktiv tjeneste i 1812. I dag indgår skibet i et maritimt 

historisk center i Portsmouth. Se www.hms-victory.com. 

Miljøprioriteret gennemfart hjælper 

De såkaldte miljøprioriterede 

bygennemfarter i mindre byer 

forbedrer trafiksikkerheden 

væsentligt. Det viser en ny undersøgelse 

som Vejdirektoratet 

har publiceret i rapporten 

‘21 miljøprioriterede bygennemfarter’. 

Her er antallet af 

personskadeuheld nedsat med 

30%. Før ombygningen blev 7 

personer trafikdræbt i en 5-års 

periode. I perioden 5 år efter 

blev ingen dræbt. Midlerne er 

f.eks. byporte, rundkørsler, 

Rodskud undgås 

med høje stubbe 

Rodskud fra fældede træer 

kan undgås hvis man laver en 

høj stub. I hvert fald med bævreasp, 

skriver ‘Skoven’ med 

den svenske ‘Holmen Skog & 

Virke’ som kilde. Efterlades en 

1½ meter høj stub - hvad der 

er nemt med moderne skovningsmaskiner 

- kommer der 

hverken rodskud eller vanris, 

og stubben bliver til gavn for 

fugle og insekter. Når der efterlades 

en høj stub fatter rødderne 

ikke at der ikke er en 

Bjørnekloens naturlige fjender 

Nye ikke-kemiske metoder undersøges 

At udnytte kæmpebjørnekloens 

naturlige fjender er måske 

fremtiden når man skal have 

has på det aggressive landskabsukrudt. 

Skov & Landskab 

er i gang med at undersøge 

mulighederne blandt både 

svampe, insekter og får. 

„Vi arbejder på at udvikle 

nogle helt nye ikke-kemiske 

metoder til bekæmpelse af 

bjørneklo. Det sker som led i 

et EU-projekt der på europæisk 

plan skal finde en langsigtet 

løsning til begrænsning 

af bjørneklo og lignende aggressive 

arter, f.eks. japan-pileurt,“ 

fortæller projektleder 

Hans Peter Ravn. Senest om et 

år fremlægges en manual om 

hvordan man bedst håndterer 

kæmpe-bjørnekloen. 

En af mulighederne er at 

bruge organismer fra plantens 

naturlige voksesteder i Kaukasus 

som led i biologisk bekæmpelse. 

I Kaukasus antager man 

at bl.a. svampe og insekter sørger 

for at bjørnekloen vokse så 

aggressivt som i Europa hvor 

hævede flader og vognbaneforskydninger 

der reducerer 

trafikhastigheden samt støtteheller 

der gør det lettere for 

gående og cyklister at krydse 

vejen. Hastigheden er gennemsnitligt 

faldet med 16%. 

Som en tommelfingerregel er 

antallet af personskadeuheld 

proportionalt med kvadratet 

på hastigheden. Det passer 

godt med undersøgelsens samlede 

resultat. Se rapporten på 

www.vejdirektoratet.dk. 

krone. Den fortsætter med at 

pumpe vand op, men får ikke 

energi tilbage fra bladene og 

dør efterhånden. Kun når 

stubben er lav, lægger roden 

den rigtige strategi og danner 

rodskud. Måske gælder det 

også andre træer som birk og 

ær der er gode til rodskud. 

planten næsten er uden naturlige 

fjender. 

Forskerne fra Skov & Landskab 

undersøger lige nu forskellige 

bekæmpelsesmetoder 

på forsøgsarealer i Måløv, Birkerød 

og ved Århus. Samtidig 

afprøves nogle af de allerede 

kendte metoder, f.eks. græsning 

med får der har været 

brugt med stor succes. Fårene 

skal græsse på det samme 

areal i 7-8 år før bjørnekloen 

er helt udryddet, men det er 

f.eks. ikke afklaret om det er 

frøene eller rødderne der 

overlever så længe. Det undersøges 

derfor hvor længe bjørnekloens 

rødder kan overleve 

under konstant græsning. 

Også administrativt forbedres 

mulighederne for at bekæmpe 

bjørneklo. Fra 1. september 

får amter og kommuner 

mulighed for også at bekæmpe 

bjørneklo på private 

arealer. Så kan bekæmpelsen 

koordineres bedre idet man 

bl.a. lettere undgår at nye frø 

spreder sig fra naboarealer. 


Hækklipper med 

firetaktsmotor 

Honda har som den første 

præsenteret en benzindrevne 

hækklipper med fire-taktsmotor. 

Den er meget renere end 

totakteren og støjer også mindre. 

Fire-takterens problem 

med at den ikke må hælde for 

meget er løst med den 360 

grader vendbare mikromotor. 

Derfor kan der klippes i alle 

vinkler hvilket også lettes af et 

let drejeligt håndtag. Den nye 

klipper fås med dobbeltkniv 

på 55 og 69 cm længde og en 

model med en 69 cm lang enkeltkniv. 

Tlf. 4634 2550. 

Tager nederlandske 

blomsterløg hjem 

Thuesen Jensen A/S, der er 

kendt for sin handelsvirksomhed 

med udstyr til sommerblomster 

m.m., er nu også begyndt 

at handle med blomsterløg 

fra den nederlandske 

virksomhed Verver Export. 

Verver, der i forvejen eksporterer 

til det franske marked, 

tilbyder et stort sortiment der 

er beskrevet i et katalog på 

over 50 sider. Tlf. 7020 5222. 

En nyhed fra Verver i år er den 

dobbelte og sentblomstrende tulipan 

‘Lion d’Or Elite’ i gule farve 

med orange skygge. 

Designfliser i beton fra Andresen 

Andresen & Co. Natursten A/S 

er som navnet antyder mest 

kendt for at levere natursten, 

men med Diephaus-sortimentet 

i designfliser er betonprodukter 

også kommet med. Fliserne 

leveres med en overflade 

der enten er kugleblæst, 

sandblæst, børstet, slebet eller 

præget med et mønster af 

f.eks. stenskifter. Behandlingerne 

kombineres med flere 

forskellige farver. Formatet er 

mest 40x40 eller 50x50 cm og 

tykkelserne mest 4-5 cm. Er 

fliserne tyndere - hvad nogle 

af dem er - bør de lægges på 

et bundet bærelag med mindre 

der er indstøbt stålarmering. 

Slebne overflader, der er 

glatte i væde, bør generelt 

forbeholdes indendørs eller 

overdækkede forhold som generelt 

også er i fokus i Andresens 

brochure. De sand- og 

kuglebæste og børstede overflader 

med større friktion er 

skridsikre og kan ligne stokket 

og brændt natursten. Prisen 

varierer fra 179 til 389 kr. pr. 

m 2 . Der er specialprodukter til 

trapper, herunder buede og 

vinklede trappesten. Tlf. 7466 

1420. www.andresen.dk. 


Vildokser og vildheste i Vildmosen 

På en fredet strandeng forsøger Nordjyllands Amt sig med en ny form for naturpleje 

Af redaktør Steffen Byrsting, Skov & Land, og skovog landskabsingeniør Jens Vinge, Nordjyllands Amt 

Projekt ‘Urokse i Vildmosen’ 

blev sat i gang lørdag den 

20. december 2003 da seks 

køer og to tyre blev sat ud på 

strandengs- og kærområdet 

øst for selve højmosen. Her 

skal de bidrage til at opfylde 

fredningens formål ved at udføre 

naturpleje i henhold til 

plejeplanen for området. 

Og hvori består så det nye? 

Kvæg har jo været anvendt til 

naturpleje i mange år. Naturlig 

afgræsning er svaret. Ved alle 

andre projekter hvor kvæg er 

brugt til at pleje naturarealer, 

har der nemlig været tale om 

sommergræsning hvor dyrene 

enten er slagtet eller er blevet 

fodret og opstaldet efterår og 

vinter igennem. Så kan man 

have flere dyr på græs i vækstsæsonen 

og dermed en større 

kødproduktion. Til gengæld er 

indsatsen med pasning og fodring 

meget større. 

Fidusen i Projekt Urokse er 

at Nordjyllands Amt har valgt 

nogle dyr som kan klare sig 

selv hele året rundt - et af de 

karakteristiske træk ved naturlig 

afgræsning. Til gengæld er 

der ikke så mange dyr pr. arealenhed 

som ved sommergræsning 

hvor bestanden ofte 

er på 1,0 dyreenhed pr. hektar. 

Uden fodring er det senvinterens 

fødemængde der som en 

flaskehals afgør det mulige antal 

dyr, og den naturlige tæt- 

16 

hed er ofte højst 0,3 dyreenhed 

pr. hektar. Man skal derfor 

ikke regne med stor kødproduktion, 

men til gengæld 

er arbejdsindsatsen lille. 

Otte dyr på 40 hektar giver 

kun 0,2 dyreenhed pr. hektar, 

så der har også været plads til 

to vilde hopper og en vildhingst. 

Dermed er der flere 

forskellige planteædere på 

spil. Det er et andet karakteristisk 

træk ved naturlig afgræsning. 

Den biodiversitet som 

frembringes eller bevares har 

været et vigtigt argument for 

at forsøge sig med projektet. 

Naturlig mosaik 

Ved naturlig græsning bliver 

de grove dele af vissent græs 

og andre urter ædt sammen 

med bark og kviste på træer 

og buske. Sommerens urter 

græsses derimod ikke så hårdt. 

Derfor er der mere blomsterflor 

og flere plantefrø. Det giver 

en naturlig mosaik i plantedækket 

med flydende overgange 

fra kort græs til træer. 

Traditionel sommergræsning 

går hårdere ud over græs 

og urter og mindre ud over 

træer og buske. Det medfører 

mere opdelte vegetationstyper 

og mindre overskydende biomasse, 

herunder urters blomster 

og frø. 

Græsning om vinteren har 

flere sidegevinster. Frøspred- 

Tre af vildokserne har kælvet. Fødslerne er forløbet godt. 

ningen via dyrenes pels, klove 

og afføring bliver større på 

grund af dyrenes færden sent 

på året. At der kommer afføring 

hele året frmmer et rigt 

og specialiseret svampe- og insektliv. 

Vintergræsning blotlægger 

desuden pletter af mineraljord 

så flere sårbare plantearter 

at spire, herunder orkidéer. 

Også en del insekter er 

afhængige af bar jord. 

Effektive buskryddere 

Området som skal plejes bestod 

på fredningstidspunktet 

af mindre bevoksninger af 

træer og buske med åbne områder 

imellem. De åbne områder 

er i dag groet til i bl.a. pil, 

tagrør og brombær. Vildokserne 

græsser på pilebuske i to 

meters højde og på tagrør. Deres 

tramp forventes at reducere 

tagrørene fordi de tunge 

dyr knækker de ilt-transporterende 

rodstængler. 

En anden del af fredningen 

omfatter en fersk kultureng 

samt strandeng og strandrørsump. 

Her er formålet med 

naturplejen ifølge plejeplanen 

‘at fremme den biologiske diversitet 

ved gennem afgræsning 

at fremme de konkurrencesvage 

arter i vegetationen 

og skabe en struktur på engen 

der tilgodeser ynglende og 

rastende vadefugle’. Her forventes 

at vildokserne og vildhestene 

vil holde vegetationen 

lav og artsrig, og at især hestene 

begrænser mosebunke og 

rørhvenearterne. 

Både okserne og hestene er 

‘græssere’ der æder den grove 

planteføde som grove græsser 

og vedplanter. Rådyr hører til 

‘nipperne’ der går efter den 

mere letomsættelige føde 

uden for meget cellulose. 

Næsten som urokser 

Projektet bruger ikke betegnelsen 

urokse uden grund. 

Vildokserne på strandoverdrevet 

ligner mere end nogen an- 

den nulevende kvægrace deres 

forsvundne vilde stamform. 

Derfor er de også godt rustede 

til at klare vinterens kulde og 

fødeknaphed. Dyrene har aldrig 

været på stald, og de er 

vant til at klare sig selv under 

åben himmel året rundt. Alligevel 

er der opført et læskur 

til dem ligesom de sikres adgang 

til naturligt drikkevand 

fra to mindre vandløb. 

Okserne er resultatet af 

mange års europæisk avlsarbejde 

i Tyskland, en avl som 

Danmark nu for første gang 

tager del i. Fire kvægracer indgår 

i det udsatte kvæg. I hver 

finder man nogle af den oprindelige 

urokses træk: lange 

ben, adræt krop, store, fremadbuede 

horn, sortbrune tyre 

med lys rygstribe, rødbrune 

køer samt stor forskel på størrelsen 

af tyre og køer. 

Fra Heck-racen har man hentet 

god hårdførhed og vinterpels. 

Racen er resultatet af et 

avlsarbejde foretaget af brødrene 

Heintz og Lutz som fra 

ca. 1920 avlede på 15 gamle 

europæiske racer for at genskabe 

uroksen. Fra Chianinaracen 

har man hentet den 

rette størrelse. Fra Sayaguesa 

har okserne fået farvetegning, 

kropsform og hornform. Generne 

fra Lidia har bidraget til 

hornformen og kønsforskellene 

i størrelse og farve. 

Nordjyllands Amt udvalgte 

tyske dyr fra Thüringen og fra 

Soest nær Düsseldorf. Det skete 

i samarbejde med foreningen 

Nepenthes og Aage V. 

Jensens Fonde og med de tyske 

naturorganisationer Abu 

og Salix som leverandører. Førertyren 

er halvt Heck, halvt 

Chianina. Ungtyren er halvt 

Heck, halvt Lidia. Køerne er 

ren Heck på nær én der er 

halvt Heck, halvt Sayaguesa. 

Vildhestene 

De udsatte konik-heste kommer 

fra Holland. Konik-hesten 


Konikhest med vildkvæg i baggrunden. Forskellige planteædere med hver sine præferencer er karakteristisk for naturlig græsning. Foto: Jens Vinge. 

samler egenskaberne fra Europas 

sidste vildheste som forsvandt 

i 1870. Konik-hestene 

opstod da en professor Vetulani 

i 1936 begyndte at avle på 

de mest vildheste-lignende 

polske heste for at få en hest 

svarende til den forsvundne 

vildhest. ‘Konik’ er det polske 

ord for ‘lille hest’. 

Vildheste er meget hårdføre. 

De græsser på en anden 

måde end vildokserne og har 

derfor en anden, men nyttig 

effekt som vegetationsplejere. 

Især om vinteren æder de meget 

af de visne planter. Vildhesten 

finder føde i det stiveste 

visne græs hvor de andre 

planteædere giver op. Når 

foderkvaliteten er lav, æder 

hestene blot mere, op til 70% 

mere end kvæg. 

Transporten til Danmark 

Efter udvælgelsen blev dyrene 

bedøvet, indfanget og sat i karantæne 

i 30 dage. Her blev de 

testet for forskellige sygdomme 

via bl.a. blodprøver. Alle 

testresultater var heldigvis negative. 

Okserne fik også de obligatoriske 

gule mærker i ørerne 

med et unikt nummer. 

Samtidig blev modtagelsen 

hjemme i Danmark forberedt 

med diverse importpapirer og 

opsætning af 5,5 km og 140 

cm højt hegn med tre strømførende 

tråde og alarm. Der blev 

også konstrueret fangfolde 

med fikseringsboks for at opfylde 

den sidste del af importbetingelserne 

for kvæg: embedsdyrlægens 

isætning af 

røde øremærker. 

Uheldigvis mødte embedsdyrlægen 

ikke op. Bagefter er 

dyrene forsøgt øremærket ved 

at fiksere dem med bedøvende 

pile. Det er indtil nu lykkedes 

at få mærket de to tyre 

ved at en dyrlæge med gevær 

og bedøvende pile er blevet 

anbragt i en traktormonteret 

vogn som er blevet kørt tæt 

på dyrene. Man skal ind på 

højst 30 meter skudafstand for 

at pilene virker. 

Denne fremgangsmåde kunne 

dog kun anvendes to gange. 

Så ville dyrene ikke medvirke 

mere. De er i forvejen så 

vilde og sky at man normalt 

ikke kan komme dem nærmere 

end 75 meter. Den resterende 

øremærkning med røde 

øremærker og den fremtidige 

gule kalveøremærkning vil 

derfor finde sted ved at dyre- 

ne gøres mere tamme og lokkes 

i en fangfold. 

En publikumsmagnet 

Indførelsen af vildokser og 

vildheste i vildmosen er foregået 

under stor offentlig bevågenhed 

og interessen er stadig 

stor. Amtet har søgt at imødekomme 

interessen ved at etablere 

en vigeplads med udsigtspunkt 

på kystvejen langs dyrenes 

hegning. Dermed håber 

man at afhjælpe den lidt kaotiske 

trafik med langsom, tæt 

trafik hvor bilister stopper helt 

op for at se dyrene. 

Der er ikke noget at sige til 

at folk kigger en ekstra gang, 

for de naturlige græssere er 

spændende at se. De er meget 

varierede med hensyn til alder, 

art og køn hvad sommergræssende 

dyr ellers ikke er. Desuden 

er vildokserne og -hestene 

meget aktive og udfolder 

en mere naturlig rolle og 

adfærd. En del af det at kunne 

klare sig selv hele året er også 

at kunne klare fødslerne selv, 

og det er lykkedes for tre af 

køerne (hopperne foler ikke i 

år). Den samlede bestand er 

dermed oppe på 14 dyr. 

Selv om dyrebørn er ekstra 

interessante, må publikum 

pænt blive uden for indhegningen. 

På grund af fredningen 

og dyrenes lunefulde temperament 

er færdsel på arealerne 

forbudt for andre end 

amtets medarbejdere. En vildko 

med kalv kan være endog 

særdeles aggressiv. 

Skov- og landskabsingeniør 

Jens Vinge og den daglige 

tilsynsmedarbejder må selvfølgelig 

gerne færdes i det indhegnede 

areal, da de er ansvarlige 

for dyrenes trivsel. Det 

er derved lykkedes Jens Vinge 

at komme på skudhold og 

tage artiklens billeder. 

Umiddelbart har dyrenes tilstedeværelse 

i området ingen 

betydning for pilotprojektet 

for en kommende Nationalpark 

i Lille Vildmose, men det 

kan ikke afvises at vildkvæget 

og vildhestene senere udsættes 

i et fremtidigt indhegnet 

område mellem Tofte Skov i 

syd og Høstermark Skov. ❏ 

Man kan læse mere om projektet og 

dyrene på Nordjyllands Amts 

hjemmeside: 

www.nja.dk/serviceomraader/ 

naturogmiljoe/natur/lillevildmose/ 

projekturokse.htm 

Her kan man også kan se videoer fra 

udlandet optaget af Jens Vinge. 


Terrænet scannes fra luften 

Lasere giver stor punkttæthed i kortlægningen 

Med laserscanning fra et fly 

kan man få en hurtigere og 

mere detaljeret terrænopmåling 

end med personbåren 

GPS-udstyr eller totalstation. 

Det kan udnyttes i bl.a. naturgenopretning,skovkortlægning 

og som projekteringsgrundlag 

til f.eks. nye veje. 

En laser udsender lys, i dette 

tilfælde med en frekvens på 

33.000 Hz (Hertz) der svarer til 

66.000 glimt i sekundet. På 

grundlag af lysets reflektering 

kan laseren registrere overfladen. 

Den registrerer også om 

det målte punkt er noget andet 

end terræn, f.eks. bevoksning 

eller en bygning. I så fald 

fjernes det gennem en matematisk 

databehandling. 

Højdenøjagtigheden er 10- 

20 cm. Det er dårligere end 

målinger med personbåren 

GPS eller totalstation. Til gengæld 

er de i gennemsnit kun 

1,3 meter mellem hver laserscannet 

punkt, hvor GPS-målinger 

på naturarealer tit fore- 

Salg og Service øst for Storebælt 

Svogerslev Maskincenter A/S 

Svogerslev Hovedgade 48 

4000 Roskilde 

Tlf.: 46 38 30 36 

Fax: 46 38 30 76 

Email: salg@svogerslevmaskincenter.dk 

Website: www.svogerslevmaskincenter.dk 

18 

tages med 100 meters mellemrum. 

Scanningen foretages 

i en zig-zag-bevægelse idet 

scanneren i flyet svinger hurtigt 

fra side til side. På den 

måde kan man scanne et ret 

bredt bælte ad gangen. 

Naturnær drift i ådale er et 

eksempel på hvordan laserscanning 

kan indgå i naturforvaltningen. 

Når man ændrer 

åernes vedligeholdelse, hæver 

vandløbsbunden og sløjfer 

drænsystemer er det godt for 

naturen og miljøet, men kan 

markerne stadig afvandes 

godt nok? Her kan laserscanningen 

med sine mange målepunkter 

give et nuanceret billede 

af forskellige afvandingsklasser 

i et område. 

Et andet eksempel er målinger 

af vegetation. Laserstrålen 

reflekterer både den diffuse 

overflade i bevoksningen og 

terrænoverfladen. Derfor kan 

både vegetationens højde og 

udbredelse måles. Det kan 

f.eks. udnyttes ved inspektion 

Laserscanning fra Lindholm ådal. I denne DTM-model (Digital Terrain 

Model) er bygninger og træer fjernet og erstattet af højdedata fra det 

nærmestliggende terræn. Illustration fra BlomInfo A/S 

af højspændingsledninger 

gennem en skov hvor træerne 

ikke må være så høje at de 

kan ramme ledningerne hvis 

de f.eks. vælter i en storm. 

I Danmark udføres laserscanning 

af bl.a. BlomInfo A/S 

der har afdelinger i København 

(tlf. 7020 0226) og Århus. 

Hedeselskabet Miljø og Energi 

A/S har udnyttet teknikken til 

kortlægning af ådale i Århus 

Amt. Prisen for kortlægning 

med laserscanning er de senere 

år faldet markant på 

grund af bedre teknologi og 

større efterspørgsel. Laserscanningen 

henvender sig dog stadig 

primært til større projekter 

da startomkostninger er høje 

sammenlignet med traditionelle 

kortlægningsmetoder. 

Salg og Service vest for Storebælt 

nellemann Have og Park AS 

Bredskiftevej 20 

8210 Århus 

Tlf.: 86 24 54 00 

KILDE 

Fax: 86 24 37 Pedersen, 00 Niels Verner; Hans Jakob 

Email: salg@nellemannhaveogpark.dk 

Martinsen (2004): Lasere fra luften 

kan opdage vand under jorden. 

Website: wwwnellemannhaveogpark.dk 

Vækst 2/2004. 


Anlægsgartnere på vej mod tørre lommesmerter 

Brancheanalyse i Erhvervsbladet peger på faldende økonomisk vækst i branchen 

A nlægsgartnervirksomhederne 

har faldende nettoomsætning, 

og stadig flere 

har underskud, en angrebet 

egenkapital og retning mod 

konkurs. Sådan lød meldingen 

fra journalist Lars Roger Sørensen 

i Erhvervsbladet den 9. juni 

2004. Den er baseret på tal fra 

Købmandsstandens Oplysningsbureau 

og omfatter 199 

anlægsgartnerselskaber i årene 

fra 2000 til 2003 

For de seneste tre afsluttede 

regnskabsår er andelen af virksomheder 

med underskud steget 

fra 24,7% til 36,6%. Andelen 

af virksomheder med angrebet 

egenkapital er steget 

fra 12,4% til 16,2%, mens andelen 

af virksomheder med 

konkursretning er steget fra 

10,08% til 13,9%. Konkursretning 

betyder at der både 

tæres på egenkapitalen, og at 

indtjeningen er negativ. Antallet 

af virksomheder med vækst 

er i samme periode faldet fra 

60,4% til 36,6%. 

 

Nettoomsætningen steg 

8,8% fra 2000 til 2001 og 9,6% 

fra 2001 til 2002. Fra 2002 til 

2003 faldt den med 2,1%. Det 

primære resultat faldt alle år 

med henholdsvis 15,6%, 

17,3% og 33,4%. Antallet af 

ansatte steg fra 2000 til 2001 

med 3,7%, men faldt de næste 

år med 1,3% og 2,0%. Tallene 

er vægtede gennemsnit så 

virksomhederne vejer med den 

størrelse de har. 

Tallene dækker over store 

forskelle. Lars Roger Sørensen 

har opgjort topti for den bedste 

indtjening og vækst fra 

2002 til 2003. Bent Nygaard 

Anlæg A/S vinder på indtjeningen, 

mens Ingermanns Anlægsgartneri 

A/S vinder på 

væksten. Topti-listerne omfatter 

mest større virksomheder i 

Danske Anlægsgartnere, men 

også enkelte hovedsagelig 

små firmaer uden for Danske 

Anlægsgartnere. 

Tallene skal ses med det forbehold 

at de kun omfatter sel- 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

skaber, ikke personligt ejede 

firmaer som der er mange af 

blandt mindre anlægsgartnerfirmaer. 

Købmandsstandens 

Oplysningsbureaus lister omfattede 

også landskabsarkitektfirmaer 

og enkelte produktionsgartnerier. 

Dem har 

Lars Roger Sørensen fjernet på 

grundlag af navnet, men kun 

tjekket dem på topti-listerne. 

Tallene for de enkelte virksomheder 

svinger i øvrigt meget 

fra år til år. Det kan bl.a. 

hænge sammen med hvornår 

større sager afsluttes. Økonomiske 

indgreb på grund af generationsskifte 

kan også medføre 

forskelle fra år til år. 

De relativt dårlige tal for 

især 2003 kan hænge sammen 

med det afdæmpede byggeri 

forstærket af en vinter med 

meget barfrost som ikke kaster 

meget anlægsgartnerarbejde 

af sig. At hjemmeserviceordningen 

blev ophævet for haver 

i 2002 har også påvirket 

omsætningen. 

 

 

 

 

”Imidlertid kan disse forhold 

næppe give hele forklaringen 

på hvorfor det tilsyneladende 

står mindre godt til i branchen,” 

siger Lars Aarup, formand 

for Danske Anlægsgartnere. 

”Der må også være nogle 

dybere liggende problemer. 

Det springer i øjnene at prisniveauet 

kun giver plads til meget 

små dækningsbidrag. De 

er langt større i andre brancher. 

På længere sigt er faget 

nødt til at tage udfordringen 

op for at få bedre økonomi så 

vi ikke reduceres til et fag af 

underleverandører.” 

Eventuelt sort arbejde påvirker 

også tallene. Som Danske 

Anlægsgartneres direktør Stephan 

Falsner siger til Erhvervsbladet, 

forvrider sort arbejde 

konkurrencen og kan derved 

føre til faldende omsætning i 

retskafne virksomheder. Hvis 

en virksomhed selv udfører 

sort arbejde fremgår det ikke 

af Erhvervsbladets tal som derved 

kan se for sorte ud. sh 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Nye standarder om betonstøbning 

Betonnormen DS 481 om produktion 

af fabriksbeton og 

støbning af sten, rør m.v. er afløst 

af den europæiske standard 

DS/EN 206-1 og af DS/EN 

12620 om betonens tilslag. 

Hertil kommer DS 2426 med 

supplerende krav og præciseringer. 

De nye standarder har 

betydning for betonproducenter, 

ikke direkte for anlægsgartnere 

for hvem betonvarestandarderne 

er relevante. 

Det var i DS 481 de såkaldte 

miljøklasser blev defineret, 

men da al beton til udendørs 

anlæg skal være i skrappeste 

miljøklasse, har klasserne i 

praksis ikke nogen betydning. 

DS 481 og dens nye afløsere 

handler heller ikke om de cementbundne 

bærelag, bassinbunde 

og enkle støbninger til 

20 

kantsten og stolper m.v. som 

bruges i anlægsgartneriet. 

Samtidig med de nye standarder 

er der udgivet vejledninger, 

DS/INF 154 og DS/INF 

155, der beskriver de ændringer 

som betinges af nye standarder. 

Her gennemgås ændringerne 

og deres konsekvenser 

for betonproduktion og 

støbning. 

DS/EN 206-1. Beton – Del 1. Specifikation, 

egenskaber, produktion og 

overensstemmelse. Dansk Standard 

2002. 

DS/EN 12620. Tilslag til beton. Dansk 

Standard 2004. 

DS 2426. Beton – Materialer – regler 

for anvendelse af DS/EN 206-1 i Danmark. 

Dansk Standard 2002. 

DS/INF 154. Vejledning i brug af DS/ 

EN 206-1 og DS 2426 Beton – materialer. 

Dansk Standard 2004. 

DS/INF 155. Vejledning – Brug af DS/ 

EN 12620, Tilslag til beton. Dansk 

Standard 2004. 

Lydbølger kan forudsige klintskred 

Kridtklinter som Møns Klint er 

af gode grunde turistmagneter, 

men ikke helt ufarlige på 

grund af risikoen for uventede 

skred. De kan nu forudsiges 

med en ny metode hvor man 

måler lydbølger i klinten. Der 

kan derfor slås alarm i tide, 

skriver MiljøDanmark (03.04). 

Metoden udvikles som et 

EU-projekt af Danmarks og 

Grønlands Geologiske Undersøgelse 

(GEUS) i samarbejde 

med forskere i England og 

Frankrig der byder på lignende 

kridtklinter. Metoden hører 

til familien mikroakustik. Man 

borer en sonde ind i klippen 

og registrerer lydbølgerne i 

klippen. Lydbølgernes intensitet 

stiger lige inden et skred. 

Instrumenterne kan dog endnu 

kun registrere lydbølgerne i 

en radius på 25 meter, så derfor 

må man først indkredse de 

steder hvor risikoen er størst. 

Omkring hvert femte år 

kommer der et stort skred på 

Møns Klint hvor over 10.000 

tons klint styrter ned. Det skete 

senest 4. juli sidste år hvor 

dele af Store Stejlbjerg styrtede 

ned. Freuchens Pynt skred 

ned den 4. marts 1998 og dele 

af Dronningestolen skred ned 

29. juli 1994 hvor en fransk turist 

blev dræbt. Hertil kommer 

flere mindre skred som der allerede 

er kommet to af i år. 

Årsagen til skredene er havets 

erosion der underminerer 

klinten. Risikoen stiger når 

klinten er meget vandmættet 

efter meget regn eller når klinten 

er meget tør hvorved sammenhængskraften 

i kalken falder. 

Om vinteren kan skred 

også udløses af frosten. 

Byg-Erfa fraråder af fjerne alger og mos 

Alger, mos og lav skader ikke 

tagsten, facader og gangarealer, 

og hvis man ellers kan leve 

med udseendet er man tjent 

med at lade begroningen være. 

Det anbefalede Murværkscentret 

allerede sidste år efter 

en teknisk undersøgelse. Nu 

følges den op i Byg-Erfabladet 

’Begroninger’ (Erfaringsblad 

040528). Rådet er at acceptere 

en vis begroning, forebygge 

uønsket begroning og at undgå 

afrensning som generelt 

skader mere end det gavner. 

Holdningen om at især alger 

Nyt miljøvenligt 

middel mod alger 

Som et skånsomt og lugtfrit alternativ 

til bl.a. de agressive 

klormidler markedsføres nu 

Algerex til at fjerne alger fra 

bl.a. bassiner, tage, plankeværker 

og andre udendørs 

overflader. Det slår alger og 

mikroorganismer ihjel, men 

anføres som ugiftigt for mennesker 

og dyr og uskadeligt 

for følsomme overflader af 

f.eks. jern, marmor og aluminium, 

herunder pumper og rør 

i bassiner. Midlet er en vandopløselig 

kat-ionisk polymer 

baseret på guanidin-salt. Det 

en slags vandopløseligt plaststof 

med desinficerende egenskaber. 

Det blev opfundet i 

USA efter krigen, men siden 

udviklet i USSR til at neutralisere 

bakteriologiske angreb. 

Efter den kolde krigs afslutning 

har den nuværende østrigske 

producent overtaget 

rettighederne til midlet og udviklet 

det. Det importeres af 

KeTox A/S, www.ketox.com. 

holder på fugten og øger risikoen 

for frostsprængninger er 

en myte. Fordampningen sker 

faktisk hurtigere med kraftig 

begroning end uden. Forebyggelse 

kan ske bl.a. med effektiv 

afvanding, dæmpning af 

opsprøjt og begrænsning af 

skygge og god vedligehold. 

Belægninger kan dog blive så 

glatte at alger må fjernes ved 

højtryksspuling, børstning eller 

sprøjtning, men behandlingen 

har kun kortvarig virkning hvis 

årsagen til algevæksten ikke 

fjernes. 

Naturpleje skal 

redde kødkvæget 

Kødkvæget har en stor fremtid 

fordi der bliver mere naturpleje 

med græsning. Det mener 

flere formænd for kødkvægforeninger, 

skriver Landbrugsavisen 

(30.4.04). Kødkvæg 

er ellers forudsagt trange 

tider fordi støtten til ammekøer 

forsvinder fra 1. januar 

som led i reform af EU-støtten. 

Søren Riis Vester, formand 

for Dansk Aberdeen Angus 

Forening: „Der er nok nogle 

der holder op næste år lige 

når reformen træder i kraft. 

Men det varer ikke længe før 

der bliver flere dyr igen. Skovog 

Naturstyrelsen har store 

arealer der skal afgræsses, og 

Angus kan nemt overvintre og 

egner sig fortrinligt til naturpleje.“ 

Det er mest deltids- og 

fritidslandmænd der har kødkvæg. 

Deres afsætning kan 

ifølge Landbrugsavisen øges 

med fælles markedsføring og 

færdigfodring hos professionelle 

heltidslandmænd. 


Bedre vandbalance i tykke vækstlag 

Tykke vækstlag har bedre 

vandbalance end tynde. Fugtigheden 

er mere stabil og 

passer græsset bedre, i hvert 

fald på greens af sandet muld. 

Det viser fugtighedsmålinger i 

en New Zealandsk forsøgsgreen, 

skriver Greenkeeperen 

(1.04) med Richard Gibbs fra 

New Zealand Sports Turf Institute 

som kilde. I et tykt vækstlag 

på 30 cm lå vandindholdet 

gennem to uger konstant mellem 

15 og 25% trods kraftig 

Hønsenet hindrer 

plantehærværk 

Med hønsenet uden om kummernes 

vækstjord undgår man 

at planterne hives op og ødelægges, 

skriver Asbjørg Røneid-Hansen 

i Park & Anlegg 

(6.04). Planterne er priklet ned 

gennem maskerne og gror 

fint. Det er Sandsgård Gartneri 

der bruger princippet på Bankplassen 

i Oslo fordi kummerne 

blev brugt som postkasser for 

narkotika. Det gør de ikke mere. 

Pusherne løftede en plante 

op, lagde narkotikaen under 

regn fire dage. Netop dette interval 

anføres som ideelt for 

greens efter USGA-standarden. 

I et vækstlag på 10 cm 

kom vandindholdet stort set 

ikke under 25%. Det øger risikoen 

for anaerobe forhold, 

råd og filtdannelse. 1% vandindhold 

svarer til at der lagres 

1 mm vand pr. 100 mm vækstlag. 

Målingen udførtes med en 

Aquaflex-sensor (forhandles af 

Inverva ApS, tlf. 6595 9454). Se 

også www.nzsti.org.nz. 

og sendte besked til modtagerne 

om hvor den kunne 

hentes. Det visnede planterne 

af. „Vi kunne gå hver dag og 

skifte planter ud,“ siger driftleder 

Hege Abrahamsen. 

BR 420 

Rygbåren blæser med rygpude for 

ekstra komfort. Særdeles kraftig 

maskine med høj luftgennemstrømning 

og effektiv lyddæmper. 

Leveres med bæresele. 

57 cm³ • 3,5 hk • 9,1 kg 

5.399,- 

Incl. moms 

Med sugetilsats og kompostkniv 

forvandles BG 85 til en effektiv 

løvsuger. (Ekstra tilbehør) 

400,- 

Incl. moms 

Kompostkniv37,- 

Special Maskiner 

Den lille sandrenser til store opgaver, 

efterlader ikke andet end renset sand. 

BUDDE Sandrenser 

Ideel til rensning og luftning af sandet 

på bla. legepladser, golf bunkers 

og mindre strande. 

Special Maskiner v/Lennart Ahlefeldt-Laurvig 

Hedevejen 33, 5932 Humble 

Tlf. 62 56 16 67 . Mobil 30 34 15 67 

www.special-maskiner.com 

VEJARBEJDE . SKOV . GRÆS . SNERYDNING . SANDRENSNING 

Specialmaskiner 

2.995,- 

Incl. moms 

STIHL oplyser nærmeste forhandler på Tel. 3686 0500 eller www.stihl.dk 

BG 85 

Let og enkel start med ElastoStart. 

Kraftig luftgennemstrømning for 

effektiv rengøring. Leveres med rundt og 

fl adt mundstykke. Bekvem at anvende 

med indstillelig gasregulering. 

27 cm³ • 1,1 hk • 4,2 kg 


37,- 

Incl. moms

Nye vejregler: 

Servicevejvisning på almindelige veje 

Detaljerede og bindende regler for skiltning til bl.a. rekreative mål 

Servicevejvisning dækker i 

vejreglernes sprog skiltning 

til bl.a. havne, stationer, seværdigheder, 

offentlige strande, 

overnatningssteder, rastepladser, 

virksomheder og den 

slags der ligger ud over de almindelige 

vejviserskilte til geografiske 

mål. 

Hvordan sådanne skilte må 

bruges, og hvordan de skal se 

ud, er beskrevet i den nye 

godkendte vejregel ‘Servicevejvisning 

på almindelige veje’. 

Som titlen antyder undtages 

motorveje og cykel- og 

vandreruter der får deres henholdsvis 

mere strikse og mere 

lempelige regler beskrevet i 

særskilte hæfter. 

Hæftet er et led i en langvarig 

revision af vejreglerne. Det 

indgår i en serie om otte hæfter 

om vejvisning hvoraf kun 

nogle er relevante set med 

grønne øjne, og hvor ‘Servicevejvisning 

på almindelige veje’ 

er det første der er færdigt. 

Den nye vejregel er i modsætning 

til de fleste andre vejregler 

præget af mange bindende 

normer med detaljerede 

krav. Sigtet er at serviceskiltene 

af hensyn til trafiksikkerheden 

ikke må aflede opmærksomheden 

for længe eller 

forstyrre den egentlige 

vejvisning for meget. Skal man 

f.eks. med en fart af 80 km/t 

læse blot ét skilt når man at 

køre 52 meter ifølge vejreglens 

tabel. Der kan let dukke 

noget uventet op imens. 

Det er en bindende norm at 

skiltningen er trafikalt begrundet. 

Ifølge vejreglen bør de 

kommercielle fordele der følger 

med skiltningen ikke være 

begrundelse for at opsætte 

den, men kun en følgevirk- 

Eksempler på ‘særlig servicevejvisning’ 

med sort-hvide skilte til 

virksomheder eller klubber. 

22 

Fiskesø, golfbane, badested, seværdighed. Skiltets side skal være 30 cm, 

dog 50 cm hvis bilerne må køre mindst 60 km/t på stedet. 

ning. Det vil tit være en vurderingssag 

hvad der er trafikalt 

begrundet. Mål der mest bruges 

af lokale og stedkendte 

trafikanter (skoler, vuggestuer, 

afterskoler m.v.) betragtes 

normalt ikke som trafikalt begrundet. 

I et bilag gennemgås 

de seværdigheder der er godkendte 

til skiltning. 

Det er også en bindende 

norm at vejvisningen er konsekvent 

og entydig. Der må heller 

ikke bruges andre piktogrammer 

end dem der er godkendt 

af Vejdirektoratet som i 

det hele taget skal godkende 

alle tavletyper og tavledesign. 

I vejreglen skelnes mellem 

flere slags servicevejvisning. 

Med almindelig servicevejvisning 

menes skiltning der opfylder 

trafikantens primære 

behov. Skiltene er kvadratiske 

servicetavler med en blå kant 

og et sort piktogram. Pilevejvisere 

m.v. er også mulige, og 

rød farve kan bruges hvis målet 

også er geografisk, f.eks. 

en havn med færgerute. 

Særlig servicevejvisning er 

vejvisning til virksomheder i 

det åbne land og som virksomhederne 

selv betaler. Skiltet er 

en pil med hvid tekst på sort 

baggrund. Der må ikke stå 

navn eller logo på virksomhe- 

den. Virksomheden skal have 

en turistmæssig eller fritidsmæssig 

karakter og være afhængig 

af at kunne tiltrække 

forbipasserende. Eksempel på 

virksomhedstyper der må bruge 

skiltene er nævnt i et bilag. 

Der er særlige regler for de 

store informationstavler ved 

rastepladser o.lign. og for 

‘Margerit-ruten’. Hertil kommer 

de små oplysningsskilte 

jævnfør kravene i naturbeskyttelsesloven. 

sh 

Servicevejvisning på almindelige veje. 

Vejregler for vejvisning, hæfte 3. Vejdirektoratet, 

Vejregelrådet. Februar 

2004. 

Langs Margeritruten skal man 

bruge specialtavlen L 50. Den må 

ikke bruges som vejvisning hen til 

ruten. Anvendes tavlen selvstændigt 

udføres den kvadratisk med 

en side på 30 cm. Der kan anvendes 

undertavler i samme bredde. 

Friere regler for 

landbruget 

Med tre nye love, Lov om 

landbrugsejendomme, Lov om 

hold af dyr og Lov om drift af 

landbrugsjorder har Folketinget 

fornyet landbrugsloven. 

Lovene blev vedtaget 27. maj 

og træder i kraft 1. september. 

Med hensyn til ejendomme får 

landmanden større råderum til 

at følge med i strukturudviklingen 

mod færre og større 

bedrifter. Der opretholdes dog 

visse areal- og afstandsgrænser 

og grænser for at erhverve, 

sammenlægge og samdrive 

landbrugsejendomme. Loven 

om drift af jorder indbefatter 

ikke kun produktionsgrundlaget, 

men også hensyn til natur, 

miljø og landskab. Miljøministeren 

får desuden hjemmel 

til at fastsætte særlige 

regler om landskabsværdier, 

f.eks. vedrørende skovrejsning. 

Grundtvigs bøg 

er blevet fredet 

N.F.S. Grundtvig, berømt salmedigter 

m.m., har fået et levende 

eftermæle. Efter forslag 

fra Danmarks Naturfredningsforening 

har Fredningsnævnet 

for København fredet ‘Grundtvigs 

Bøg’ i Hellerup i København. 

Det er en blodbøg som 

Grundtvig plantede da han for 

150 år siden boede lige ved siden 

af det nu over 20 meter 

høje træ. ‘Det er langt fra hver 

dag, at vi rejser fredningssager 

for et bestemt træ. Men i dette 

tilfælde er der tale om en 

kulturhistorisk arv som vi bør 

passe på og bevare for eftertiden 

så længe træet er i live’, 

siger Jesper Refn fra Danmarks 

Naturfredningsforening. 


Vilvorde 

Connie Hedegaard 

ny miljøminister 

Connie Hedegaard er blevet 

ny miljøminister efter Hans 

Christian Schmidt. Det er - set 

med grønne øjne - den vigtigste 

del af de regeringsændringer 

som statsminister Anders 

Fogh Rasmussen meddelte 

først i august. Den nye miljøminister 

er 44 år, cand. mag. , 

journalist og konservativ folketingsmedlem 

fra 1984 til 1990, 

det sidste år som politisk ordfører. 

Hun har siden arbejdet 

som journalist og været chef 

for Radioavisen. Hun er også 

Connie Hedegaard. Foto: Ulla Voigt, DR. 

kendt som en effektiv ordstyrer, 

hvilket bl.a. kunne opleves 

på Have & Landskabsrådets 

med fleres konference ‘Fremtidens 

byrum’ for et år siden. 

Kreativitet og harmoni 

se www.apentex.dk 

Blue Dragfaced 

Chamfered Paver 

DESIGNGRAFIK 

Bliv GRØN leder på 1/2 år 

Har du uddannelse fra jordbrugsområdet kan du på 1/2 år blive 

produktions- eller anlægsleder. 

Uddannelsen er gratis og SU-berettiget. 

Vi starter hold den 18. oktober. 

Ring til Lene Østergård, Inger Nørremark eller Jens Wagner for yderligere 

information om lederuddannelsen eller om voksenerhvervsuddannelse. 

Roskilde Tekniske Skole • Vilvorde 

Køgevej 131 • 4000 Roskilde • Telefon 46 300 400 • www.rts.dk/vilvorde 

Buff Multi Dragfaced 


Red Brindled Dragfaced 


Byræve skaber separate bestande 

By- og landrævens forskellige levevilkår skaber separate bestande 

med forskellige arveanlæg. Det viser forskning fra 

Danmarks Miljøundersøgelser og Århus Universitet ifølge 

MiljøDanmark (4.04). Man har analyseret 411 rævekadavere 

hvoraf de 178 fra København har gener der væsentligt adskiller 

sig fra de øvriges. Byræven har stabile fødekilder 

knyttet til bl.a. skraldebøtter, men måltiderne er små, mange 

og halvdårlige. På landet går ræven på gammeldags jagt 

og finder færre, men bedre måltider. Det betyder bl.a. at 

byræve lever meget tættere sammen end landræve. Sammen 

med andre adfærdsforskelle gør det at de ellers meget 

mobile ræve ikke kan finde sammen, antager Aksel Bo Madsen 

fra Danmarks Miljøundersøgelser. Et speciale på Københavns 

Universitet har samtidig vist at rævens foretrukne 

levende føde er mus i både by (65%) og på land (75%). 

Den kreative løsning når 

det gælder belægning af 

• torve, gader og veje 

• indkørsler og 

indgangspartier 

• haveanlæg 

• indendørs rum og 

gangarealer 

Stort udvalg i farver, 

strukturer og dimensioner 

Apentex a/s 

Nybølnorvej 14 

6310 Broager 

Telefon: 74 44 12 36 

Telefax: 74 44 04 34 

E-mail: info@apentex.dk 

www: apentex.dk 

Roskilde 

Tekniske 

Skole 


Meget tropisk træ har en 

lang og naturlig varighed 

der gør det velegnet i 

udemiljøet. Det er miljøvenligt 

fordi man kan undgå imprægnering 

og maling. Samtidig 

kan det have stor styrke. Derfor 

bruges træet i bolværker 

og andre vandbyggerier, men 

også til bl.a. hegnsstolper, terrasser 

og udemøbler hvor også 

træets udseende spiller en rolle. 

I 2001 importerede Danmark 

110.000 tons tropisk træ, 

mest fra Sydøstasien. 

Denne praksis har dog en 

mørk bagside: den kan bidrage 

til ulovlig hugst og udryddelse 

af de tropiske regnskove. 

De forsvinder med en fart af 

15 mio. ha om året - tre gange 

Danmarks størrelse. En Folketingsbeslutning 

fra 2001 opfordrer 

derfor til så vidt muligt 

kun at indkøbe tropisk træ når 

24 

Azobé benyttet til et bolværk i Frederiksholms Kanal, København. 

Miljøcertificeret tropisk træ 

Træet bør være fra lovligt og bæredygtigt skovbrug - men kan være svært at få 

det er lovligt og bæredygtigt 

produceret. Den er i 2003 fulgt 

op af en vejledning der peger 

på at udbudsmaterialer skal 

specificere at det tropiske træ 

skal komme fra lovlige og bæredygtige 

skovbrug, d.v.s. være 

miljøcertificeret. 

Den for tiden mest sikre vej 

til lovligt og bæredygtigt produceret 

tropisk træ er ifølge 

vejledningen et FSC-certifikat. 

FSC står Forest Stewardship 

Council. Det er samtidig det 

eneste system som dækker et 

større antal tropiske lande. 

Det malaysiske certifikat MTCC 

vurderes desuden at give god 

garanti for lovlig skovdrift, 

men menes kun at være på vej 

til at blive bæredygtig. 

Certificeringens krav 

Der er ikke internationalt anerkendte 

og globalt dækken- 

de krav der definerer ‘lovlig og 

bæredygtig’ skovdrift eller stiller 

minimumskrav for certificeringsordninger 

der kan garantere 

en sådan drift. Man må 

nøjes med diverse retningslinier 

og anbefalinger fra internationale 

skovdrøftelser. 

Skovdriftens lovlighed hviler 

på at producenten holder den 

nationale lovgivning for skovdrift, 

har betalt de relevante 

skatter og afgifter og har de 

nødvendige rettigheder og tilladelser. 

Hertil hører CITES-tilladelser. 

CITES er en en international 

konvention om handel 

med truede arter af vilde 

planter og dyr, herunder truede 

træarter. 

Skovdriftens bæredygtighed 

omfatter en række kriterier 

der er fastlagt under hensyntagen 

til sociale, miljømæssige 

og økonomiske interesser i en 

åben, demokratisk proces. Kriterierne 

angår bl.a. skovenes 

størrelse, sundhed, vitalitet og 

biologiske mangfoldighed, 

skovenes dyrkningsgrundlag 

og rolle i forhold til erosion, 

luft- og vandkvalitet. 

Til certiceringen hører også 

regler for træets mærkning og 

dokumentation for træets rejse 

fra certificeret skov til slutbruger 

gennem den såkaldte 

Chain of Custody (CoC). Endelig 

skal der være en kontrol fra 

en kompetent og uvildig og 

godkendt tredjepart. Ingen systemer 

kan dog give fuld garanti, 

og risiko for forfalskninger 

kan aldrig udelukkes, anfører 

vejledningen. 

Acceptere mindre 

Både FSC-træ og MTCC-træ 

kan tilmed være vanskelig at 

skaffe. Der er ikke miljøcertifi- 


ceret træ nok på verdensmarkedet, 

og visse træsorter kan 

slet ikke leveres med de to certifikater, 

bl.a. Azobé og andre 

efterspurgte sorter til havnebyggeri. 

FSC og MTCC omfatter 

kun 7,7 mio. ha tropisk 

skov. Det er under en halv procent 

af alle tropiske skove. 

Der kan dog godt være ikkecertificerede 

skovbrug der både 

er lovlige og bæredygtige. 

Derfor skal man ikke nødvendigvis 

afvise træ fordi det ikke 

er certificeret, men stille alternative 

krav. Som minimum anbefales 

at forlange bevis for at 

træet er lovligt produceret - 

og til nød acceptere at træet 

er fra skove der kun er delvis 

bæredygtigt drevne eller på 

vej til at blive det. 

I den forbindelse kan man 

støtte sig til andre certificeringsordninger, 

f.eks. det indonesiske 

LEI og det hollandske 

Keurhout. Keurhout godkender 

andre skovcertifikater og 

har bl.a. godkendt et certifikat 

i Gabon til hugst af Azobé. FSC 

opererer endnu ikke i Vestafrika 

hvor Azobé skoves. 

Man kan også støtte sig til 

oplysninger om skovdriftsprincipper, 

eksporttilladelser, oprindelsescertifikater,koncessionsaftaler 

og miljøledelsessystemer. 

Desværre er falsknerier 

sine steder almindelige. 

Det anbefales at alternativ dokumentation 

om muligt vurderes 

af uvildig tredjepart med 

markedsindsigt og kendskab 

til skovbrug i troperne. 

Mange arter 

Der er mange arter af tropisk 

træ, men der efterspørges ofte 

kun få som erfaringsmæssigt 

har vist sig gode. Det kan forstærke 

miljøproblemet. Tit kan 

behovene dog dækkes af andre 

tropiske træarter som er 

lettere at skaffe fra lovligt og 

bæredygtigt drevne skove. 

Derfor bør indkøbere efterspørge 

træ med bestemte tekniske 

egenskaber og udseende 

i stedet for at bede om bestemte 

arter, men man skal 

sikre sig god dokumentation 

for det tilbudte træs egenskaber, 

advarer vejledningen. 

Til havnebyggeri skal træet 

have meget stor styrke og være 

modstandsdygtigt over for 

pæleorm og pælekrebs der i 

vand med 0,9-3,5% kan ødelægge 

træet. Oftest vælges 

Azobé, men også Basra-locus 

og Greenhart kan bruges. Det 

kan andre arter måske også, 

men erfaringerne er små ligesom 

træets mængder og dimensioner. 

Til bolværkerne i Skt. Jørgens 

Sø har Vej og Park i Københavns 

Kommune til pæle 

og hammer brugt Azobé certificeret 

af Keurhout. Til flagerne 

er der brugt FSC-miljøcertificeret 

træ af arten Macaranduba. 

Det er muligt fordi 

søen er fersk og derfor uden 

pæleorm. På en 15 meter prøvestrækning 

i Svanemøllehavnen 

er der brugt brasiliansk 

FSC-certificeret Piquia-træ. 

Teknologisk Institut har vurderet 

ti FSC-certificerede tropiske 

træsorters egnethed til 

havnebyggeri ud fra faglitteraturen. 

Piquia, Angelim Vermelho, 

Mata Mata og Camaru 

vurderers at være ‘meget 

modstandsdygtige’ over for 

råd, svamp og marine skadedyr. 

Azobé er næsten ligeså 

Frederiksholms Kanal, København med nye bolværker af Azobé. 

god, men dog kun ‘varig til 

moderat varig’ over for marine 

skadedyr. Til gengæld er 

træet meget strækt. 

Flere begrænsninger 

Certificeret træ kan langt fra 

altid leveres i de dimensioner 

og mængder der er brug for. 

Til bolværkspæle bruges gerne 

250x250 mm eller 300x300 mm 

i længden på 8-10 meter. Det 

er svært at få. Leveringstiden 

er samtidig lang. Det tilrådes 

at forberede indkøbet i god 

tid. Der mangler også tit uvildig 

og dokumenteret viden 

om træets tekniske kvalitet, 

bl.a. styrke og modstandsdygtighed 

mod pæleorm og råd. 

Dertil kommer de begrænsede 

erfaringer med at bruge træet 

på vore breddegrader. 

EKSEMPLER PÅ SORTER 

AF TROPISK TRÆ 

Angelim Vermelho (Sydamerika) 

Azobé (Afrika) 

Basra-locus (Sydamerika) 

Camaru 

Doussié (Afrika) 

Eucalyptus (Australien) 

Greenhart (Sydamerika) 

Ipé (Syd/Mellemamerika) 

Jatoba (Sydamerika) 

Macaranduba 

Mahogni (Afrika, Sydamerika) 

Mata Mata (Syd/Mellemamerika) 

Meranti (Sydøstasien) 

Merbau (Sydøstasien) 

Piquia (Sydamerika) 

Teak (Sydøstasien) 

Nogle navne dækker over mange 

forskellige arter, og mange 

arter har forskellige handelsnavne. 

Størsteparten af det tropiske 

træ der bruges i Danmark, produceres 

i naturlige skove. Kun 

meget få arter dyrkes i plantager 

- især Teak og Eucalyptus. 

Juridisk set er det desuden i 

strid med EU’s udbudsregler at 

fordre bestemte miljøcertifikater 

i offentlige udbud. Det er 

dog tilladt at oplyse at man 

anser et bestemt mærke som 

dækkende, men der skal altid 

være mulighed for alternativ 

dokumentation. 

Miljøcerficeret tropisk træ er 

dyrere end ikke certificeret 

træ. Vej & Park måtte betale 

35% mere for sit certificerede 

azobétræ, men det var også 

skovet langt fra havnen. Hvis 

der certificeres skove nærmere 

havne, ventes merprisen at 

falde til 10-15%. I forhold til 

entreprisesummen for hele 

bolværket svarer merprisen 

kun til 2,1%. En lille pris for at 

være med til at redde den tropiske 

regnskov. sh 

Abildgaard, Anne: Christian Lundmark 

Jensen (2004): Lettere at købe 

tropisk træ. Stads- og Havneingeniøren 

4/2004. 

Jessen, Poul Wendel; Ole Sander 

(2003): Miljøcertificeret tropetræ til 

havnebyggeri. Stads- og Havneingeniøren 

1/2003. 

Københavns Kommune, Vej & Park; 

Københavns Havn A/S (2002): Redegørelse 

om mulighederne for anvendelse 

af tropisk træ til vandbygningskonstruktioner. 

Kan ses på 

www.vejpark.kk.dk. 

Miljøministeriet (2003): Tropisk træ, 

miljøvejledning. Kan ses på 

www.skovognatur.dk/skov/ 

tropisktrae. 

www.trae.dk 

www.top.dk 

www.teknologisk.dk 

www.fsc-info.org 

www.fsc.dk 

www.mtcc.com.my 

www.lei.or.id 

www.stichtingkeurhout.nl 


232.000 boringer lagt ud på nettet 

På hjemmesiden www.geus.dk 

kan man nu let tjekke geologien 

lokalt på ‘Jupiter-databasen’. 

Her er resultaterne af 

232.000 boringer siden 1926 

gjort tilgængelige af Danmarks 

og Grønlands Geologiske 

Undersøgelse (GEUS). De 

giver et billede af jordbundens 

profil med beskrivelse af de 

fundne lag ned til typisk 30 

Brøndby Stadion renoverer sine 

fodboldbaner ved af høvle 

nogle få centimeter af overfladen 

med græshøvl. Driftsleder 

Lars Krog, Brøndby Kommune: 

„Vi har forsøgt flere forskellige 

metoder for at renovere 

banerne når de er blevet for 

medtaget, men nu har vi lagt 

os fast på at høvle dem.“ 

„Vi kører over banerne med 

græshøvlen to gange med forskellig 

kørselsretning, hvor vi 

tager et par centimeter hver 

gang. Det tager ca. en dag pr. 

overkørsel. Efter græshøvlingen 

vertidræner vi banerne og 

eftersår. Når der er gået seks 

til otte uger får de en intensiv 

vertikalskæring og en gang 

topdressing. Så er de klar til at 

spille på ca. tre måneder efter 

26 

meters dybde. Oplysningerne 

hænger sammen med boringernes 

formål der f.eks. har 

været at undersøge grundvandsforekomster 

eller bæreevne 

før byggeri. Oplysningerne 

er gode til landskabsanalyse 

med henblik på bl.a. byggeri 

og naturretablering. Det er 

let at finde ud af hvor der har 

været vådområder før i tiden. 

Fra et rækkehuskvarter opført i en gammel mose. En boring fra 1961, 

før byggeriet, viste at der på stedet øverst er godt 3 meters fyld af især 

ler, silt og gytje. Derunder er der 3 meter tørv og dernæst godt 3 meter 

gytje, slam og dynd, alt sammen postglacialt, d.v.s. dannet efter istiden. 

Først derunder kommer istidsdannelser i form af moræneler og enkelte 

lag morænesand ned til de ca. 27 meters dybde som boringen gik ned 

til. Husene er piloteret og synker ikke. Udearealerne synker lidt, nok på 

grund af dræning og udpresning af vand fra de humusrige lag. Det kan 

bl.a. ses på den ujævne vej og ved trapper hvor man bl.a. må supplere 

med fliser. 

Fodboldbaner høvles jævne 

græshøvlingen,“ siger Lars 

Krog. 

Brøndby Stadions 26 baner 

bliver plejet grundigt. Der er 

plejebeskrivelser for alle baner 

hvis plejeniveau afhænger af 

banernes anvendelse. De fleste 

baner vertikalskæres fem-seks 

gange årligt og nogle hårdt 

belastede baner op til 10 gange 

årligt. Alligevel bliver de efterhånden 

så ujævne at en renovering 

er nødvendig, men 

hvor tit det er nødvendigt afhænger 

af sliddet og af opbygningen 

af vækstlaget. I år 

er der høvlet to 10-12 gamle 

baner som blev brugt til vintertræning. 

Høvlingen udføres 

med en indlejet græshøvl fra 

Turt Rent. 

Siv og tuer klippes ned i Skjern Enge 

I Skjern Enge udføres en naturpleje 

hvor siv og tuer i op tilhalvanden 

meters højde klippes 

ned 2-3 gange så der bliver 

mere græs m.v. til kreaturer 

og fugle. Det hårde arbejde 

udføres nu bl.a. med den 

Major Eagle Wing 490 som 

Dansk Maskinsalg i Ølgod har 

Tre ud af fire kommuner har 

lavet lokale Agenda 21-strategier 

der generelt er uambitiøse 

når det gælder om at forvalte 

naturområder. Det konkluderer 

Danmarks Naturfredningsforening 

efter en undersøgelse 

af 156 kommuners lovpligtige 

Agenda 21-strategi 

om at fremme biologisk mangfoldighed 

og lokal natur. Undersøgelsen, 

der kan ses på 

www.dn.dk, er foretaget ud 

fra 32 kriterier formuleret ud 

fra en vejledning om Agenda 

21 fra Miljøministeriet. Herning 

og Farum ligger i top. De 

har opfyldt over halvdelen af 

de opstillede kriterier. Ellers 

ser det skidt ud. Kun ganske få 

Græsset høvles to gange med forskellig kørselsretning. 

leveret til gårdejer Egon Høgedal 

Lunde. Den har 485 cm 

arbejdebredde og tre store rotorer 

hver med tre syv knive á 

7 kg. På grund af det specielle 

og hårde arbejde er maskinen 

udstyret med fire store jetdæk 

og meget kraftige gearkasser. 

Tlf. 7524 5277. 

Naturen glemmes i Agenda 21-planer 

har gjort rede for hvordan de 

vil overvåge naturen, og langt 

de fleste har ikke sat konkrete 

mål for naturbeskyttelse eller 

overvejet hvor meget pres naturområder 

kan bære fra f.eks. 

landbrug, trafik eller byudvikling. 

Mange kommuner har tilsyneladende 

ikke opfyldt ét 

eneste kriterium. „Det kunne 

antyde at kommunerne ikke 

har den grundlæggende viden 

om arter, levesteder og naturtyper 

der skal til for at forvalte 

naturen på en forsvarlig måde,“ 

anfører naturfredningsforeningen 

der bemærker at 

Danmark er forpligtet til at 

stoppe nedgangen i biologisk 

mangfoldighed inden 2010. 


Rævens farlige bændelorm 

Kun lille risiko for at mennesker smittes 

Ræven er blevet en del af den danske bynatur, men er ofte 

upopulær. Det skyldes bl.a. at ræven kan sprede en 2-3 mm 

lang dværgbændelorm med sine ekskrementer. Det har 

bl.a. medført frygt for at ræve besørger i sandkasser så 

børn får bændelormen. Af samme grund dækkes mange 

sandkasser dækket til når de ikke er i brug. 

Frygten er ansporet af at en 75-årig mand fra Hellerup i 

år døde af bændelormen, nok efter at være smittet på en 

af sine vandreture i de schweiziske bjerge for længe siden. 

Bændelormen, der angriber leveren, mærkes først efter 10- 

20 år - og så er det ofte for sent at behandle. Herhjemme 

blev bændelormen fundet første gang for fire år siden i et 

rævekadaver i København. Smitten er måske kommet med 

en mus i tog sydfra hvor inficerede ræve er almindelige. 

Risikoen for at mennesker smittes er dog begrænset, anfører 

dyrlæge og seniorforsker Hans Henrik Dietz fra Danmarks 

Fødevare- og Veterinærforskning i MiljøDanmark 

(4.04). Ud af 1000 obducerede ræve er bændelormen fundet 

tre gange, og smitte forudsætter at en inficeret ræv 

lægger en klat afføring ved siden af noget der bagefter 

indtages af menneske uden at være skyllet eller renset. 

Rævene får smitten fra mus der har spist dværgbændelormens 

æg. Derfor har der været mistanke om at bl.a. 

katte kunne smitte mennesker. Det har en nylig undersøgelse 

på KVL dog afkræftet. 15 hunde, 15 katte og 15 ræbe 

blev inficeret med bændelormens larver, men hos katten 

blev bændelormen ikke færdigudviklet og de udskilte 

parasitæg var ikke smittefarlige. sh 

IBF Belægningssten og fliser 

IBF har det bredeste produktprogram 

til den helt rigtige 

betonløsning - og det kan evt. 

suppleres med specialløsninger. 

Lysholt Allé 4 • 7430 Ikast • Tlf. 97 15 20 22 • Fax 97 25 04 12 • E-mail: ikast@ibf.dk • www.ibf.dk 


Træer i databasen 

Elektronisk træregistrering kan have stor værdi 

i forvaltningen af byens grønne ressourcer 

Som én af de første parkforvaltninger 

i Danmark gennemførte 

Københavns Kommune 

i 2002/2003 en total 

elektronisk registrering af sine 

gadetræer. 16.500 træer er nu 

i databasen og giver et overblik 

over træressourcen og et 

er praktisk grundlag for både 

planlægning og drift. 

„En elektronisk træregistrering 

kan have stor værdi i forvaltningen 

af byens grønne 

ressourcer og burde være et 

mere udbredt værktøj,“ skriver 

Klaus Hansen Petersen og 

Thomas B. Randrup i Skov & 

Landskabs nye videnblade om 

elektronisk træregistrering. 

De skriver videre at træregistreringer 

gør det lettere at 

optimere og prioritere indsatsen 

i forvaltningen, bl.a. via 

handlingsplaner for træerne. 

Registreringen kan desuden 

bruges både som et politisk og 

brugerorienteret formidlingsredskab 

til at dokumentere tilstand 

og ressourcebehov. 

Derudover kan registreringen 

indgå i den strategiske 

forvaltning af gadetræerne. 

Sammen med en systematisk 

plantningspolitik, der bl.a. omfatter 

et bredt sortiment af 

gadetræer, kan man tage højde 

for situationer som elmesygen 

der for 10-15 år siden 

havde store konsekvenser for 

28 

miljø og økonomi. I de seneste 

år er mange elme erstattet af 

lind der i mange byer fylder ligeså 

meget som elmene før 

gjorde. 

Systematisk fortegnelse 

En træregistrering er en systematisk 

fortegnelse over træerne 

som kortlægges af digitalt 

udstyr. Registreringen kan 

være total, delvis eller omfatte 

et repræsentativt udsnit af bestanden. 

Oplysningerne består af 

grunddata og løbende data. 

Grunddata er obligatorisk 

fast basisinformation der knytter 

sig til det enkelte træ: placering, 

planteår og slægt/art/ 

sort/klon. Grunddata skal kun 

registreres én gang eller kan 

ændres uden tilsyn, f.eks. hvis 

en distriktsgrænse flyttes. 

Løbende data er data der 

kan ændre sig, f.eks. træets 

sundhed, farlighed og højde. 

De kræver løbende vedligeholdelse 

og bør kun registreres 

hvis man har et ønske om en 

særlig kortlægning, f.eks. af 

sammenhængen mellem plantemetode 

og sundhed. 

Registreringen kan være 

periodisk eller kontinuerlig. 

Periodisk registrering gennemføres 

med et fast interval der 

giver et øjebliksbillede af træer. 

Kontinuerlig registrering 

Eksempel på datablad fra Københavns Kommunes database. 

udføres løbende, f.eks. når 

man foretager rutinemæssige 

eftersyn eller ved tilgang eller 

afgang i træbestanden. 

Ifølge Petersen og Randrup 

er en kombination ofte at foretrække. 

Nyplantning, fældning 

og genplantning kan 

med fordel registeres kontinuerligt, 

mens øvrige forhold om 

f.eks. sundhedstilstanden kortlægges 

periodisk. 

Registreringen skal så vidt 

muligt foretages ud fra objektive 

kriterier, f.eks. ved at standardisere 

svarmulighederne 

som multiple-choise. En registreringsnøgle 

eller manual 

kan desuden skabe et fælles 

værdigrundlag for registreringerne, 

så det er nemmere at 

skifte medarbejdere. 

I flere storbyer 

Elektroniske registreringer af 

gadetræer anvendes i stigende 

grad i parkforvaltninger i Europa. 

I et speciale i faget parkforvaltning 

på Skov & Landskab 

er registreringen i København 

sammenlignet med tilsvarende 

registreringer i Berlin, 

Bruxelles, Hamborg og 

Hannover. De har alle indført 

elektronisk registrering af gadetræer 

inden for de sidste syv 

år og har alle indført nye organisationer 

der har øget behovet 

for at dokumentere, beskrive 

og tilrettelægge træplejeopgaverne. 

Sigtet med registreringerne 

er i alle tilfælde at få et over- 

blik over træressourcen som 

man kan planlægge og vedligeholde 

ud fra. Formålet - og 

dermed registreringens indhold 

- tager dog også farve af 

hver bys ønsker. 

Københavns Kommune har 

haft det særlige formål at 

kortlægge sammenhængen 

mellem nye etableringsmetoder 

og træernes sundhed. 

Det hænger sammen med at 

en stor del af træbestanden er 

nyplantet - i høj grad på grund 

af elmesygen. 

I Bruxelles vil man have et 

grundlag for at forny en gammel 

træbestand hvor 28% af 

træerne på hovedindfaldsvejene 

er over 100 år. I flere byer 

er registreringen grundlag for 

arbejdsdeling mellem offentlige 

og private firmaer. Det 

gælder bl.a. Hamborg. Her varetager 

private firmaer både 

kontrol af træbestanden, træplejeopgaver 

og analyser af 

trædatabasen. Forvaltningen 

koncentrerer sig om at planlægge 

og prioritere arbejdet. 

Systematisk kontrol 

Systematisk kontrol og opdatering 

af databasen er en forudsætning 

for succes, understreger 

Petersen og Randrup. 

Erfaringerne fra de fem databaser 

viser at man uanset formål 

må regne med at samtlige 

træer skal opdateres periodisk 

med 3-5 års mellemrum. 

Nyplantninger og fældninger 

skal principielt registreres 


kontinuerligt, men det er ofte 

nok at gøre det én gang årligt. 

Potentielt farlige træer kan 

også kræve en hyppig registrering. 

I Hamborg registreres de 

hvert halve år. 

Hvis træregistreringen mest 

skal bruges i driften, er det 

nærliggende at driftspersonalet 

foretager registreringen og 

har ansvaret for databasen. 

Skal registreringen mest bruges 

i planlægningen, f.eks. til 

udbudsopgaver, kan registreringen 

udføres af f.eks træplejefirmaer 

eller studerende. 

Tre minutter pr. træ 

Prisen for en elektronisk træregistrering 

afhænger af antallet 

af træer, antallet af parametre, 

træernes placering, 

personalet og registreringsmetoden. 


har i 2002 registreret ca. 

16.500 gadetræer. Det tog ca. 

tre minutter pr. træ ved hjælp 

af studerende fra KVL, en registreringsmanual 

og håndholdte 

computere. Kommunen 

har erfaret at registrering og 

foreløbige analyser af data 

har kostet ca. 30 kr. pr. træ 

inkl. computere, programmer 

og løn. Det skal sammenholdes 

med de årlige driftsomkostninger 

der er ca. 500-1.500 

kr. for et gadetræ. 

Digitalt udstyr 

Træerne i gaderummet kan 

lokaliseres ved hjælp af GPS 

(Global Positioning System), 

Københavns Kommune har i 2002 

registreret ca. 16.500 gadetræer. 

Det tog ca. tre minutter pr. træ 

ved hjælp af studerende, en registreringsmanual 

og håndholdte 

computere 

luftfotos eller med den metode 


valgte: Digital registrering i 

marken med håndholdte computere 

hvor data overføres til 

en stationær fælles database. 

Metode kaldes også Personal 

Digital Assistant (PDA). 

PDA-metoden er både økonomisk 

fordelagtig og meget 

anvendelig hvis man i forvejen 

har et godt grundkort med 

matrikler eller øvrige elementer 

(bænke, skraldespande 

mm.) som er opmålt ved hjælp 

af GPS. Metoden giver en såkaldt 

‘relativ nøjagtighed’ 

hvor træets position bestemmes 

i forhold til andre elementer 

på kortet. 

Selve databasen kan bygges 

op omkring et almindeligt 

regneprogram f.eks. Excel eller 

Access. Det væsentligste er at 

man skal kunne sortere data 

og trække informationer ud 

for enten hele bestanden, det 

enkelte distrikt, delstrækninger 

eller det enkelte træ. Det 

er desuden vigtigt at databasen 

kan samkøres med andre 

databaser i forvaltningen. sh 

KILDER 

Petersen, Klaus Hansen; Thomas B. 

Randrup (2004): Elektronisk træregistrering 

- muligheder og indhold. 

Park og Landskab videnblade 3.3-23. 

Skov & Landskab. 

Petersen, Klaus Hansen; Thomas B. 

Randrup (2004): Metoder til elektronisk 

træregistrering. Park og Landskab 

videnblade 3.3-24. Skov & Landskab. 

Petersen, K.H. (2003): Træregistrering 

som forvaltningsværktøj. En undersøgelse 

af elektroniske gadetræsregistreringer 

i 5 europæiske storbyer, 

med udgangspunkt i Københavns 

Kommune. Speciale ved Institut for 

Økonomi, Skov og Landskab, KVL. 

Wandall, B. le M.; T. B. Randrup, 

(1999): Registrering af bytræer – mål, 

midler og praktiske eksempler. Parkog 

Landskabsserien nr. 24, Forskningscentret 

for Skov & Landskab. 

LEVERANDØRER specialiseret i at udvikle 

systemer til træregistrering og 

databearbejdelse, f.eks.: 

Intergraph.www.intergraph.dk 

Hedeselskabet.www.hedeselskabet.dk 

Geograf.www.geograf.dk 

Tree ManagerTM. www.acrtinc.com 

Pius Floris Boomverzorging A‘dam. 

www.piusfloris.nl 

Geoval. www.geoval.de 

STEMAS er markedets stærkeste partner, 

når det gælder maskiner op til 8 tons. 

Du kan vælge mellem 4 anerkendte mærker, 

der igennem mange år har bevist deres styrke. 

Vi kan tilbyde dig hele paletten fra små 

håndbetjente stampere, pladevibratorer og 

minilæssere over til fleksible og alsidige 

maskiner op til 8 tons. 

Du kan vælge mellem et bredt sortiment 

af tilbehør. Og du kan vælge mellem 

nye eller brugte maskiner. 

Oven i det får du stillet vores landsdækkende 

døgnservice til din rådighed. 

Vi gør det nemt for dig. 

...bare ring! 

Se vores brugte maskiner på: www.stemas.dk 

Opdateres dagligt. 

member of JMM GROUP, Scandinavia 

Vestjylland 21 42 66 76 Sydjylland/Fyn 20 25 88 98 

Midtjylland 20 32 70 34 

Nordjylland 20 31 90 99 

e-mail: stemas@stemas.dk 

Sjælland 40 30 75 49 

Vi gør 

det nemt 

for dig 

www.stemas.dk/ammann 

MARKEDETS 

STÆRKESTE 

PARTNER 

www.stemas.dk 


Hovedploven forrest pløjer nede i den lille plovs fure så mineraljord havner øverst. Foto: Verner Møller. 

Frisk muld i dybdepløjet lerjord 

Der er teoretisk, men ikke praktisk risiko for anaerobe forgæringer 

Ved læplantning og skovrejsning 

er det almindelig 

at dybdepløje før man planter. 

Mulden vendes ind til 80 cm 

ned med mineraljorden oven 

på. Fordelen er først og fremmest 

at ukrudtstrykket mindskes. 

Reolpløjning, som det 

også kaldes, er gammelkendt 

fra Hedeselskabets plantning 

på sandjord. I de senere år er 

der også dybdepløjet på lerjord. 

Angiveligt med succes, 

men i teorien kan man også 

risikere problemer med anaerobe 

forgæringer i muldjorden 

og misvækst på grund af den 

rådne og giftige muld. 

Planteskoleejer Joel Klerk: 

„Det virker naturstridigt at 

pløje muld så langt ned. Vi 

kender problemet fra byggepladsernes 

mulddepoter og 

selv om vi taler om mindre lagtykkelser 

ved dybdepløjning, 

kan effekten være den samme. 

Det kan måske forklare 

nogle af de udfald man kan se 

i beplantninger hvor der er 

dybdepløjet. Er der viden og 

undersøgelser der kan belyse 

spørgsmålet?“ spørger han. 

Rasmus Berg, driftschef i Hedeselskabet 

Skov & Land A/S, 

har været med til at etablere 

læhegn i Sjællands som regel 

lerede jord i ti år: „Uanset 

jordtype dybdepløjer vi når vi 

etablerer læhegn. Jeg har været 

med til at plante 3 mio. 

planter i mere eller mindre le- 

30 

ret jord de sidste ti år. Hvis der 

havde været problemer med 

anaerobe forgæringer ville jeg 

have set det. Der har højst været 

vækstproblemer på 4-500 

meter ud af 1000 km læhegn. 

Det kan der være mange grunde 

til, men selv om vi ikke har 

undersøgt årsagerne nærmere 

tyder intet på forgiftning.“ 

Seniorforsker Per Gundersen, 

Skov & Landskab, karakteriserer 

risikoen for anaerobe 

forgæringer i dybdepløjet lerjord 

som teoretisk mulig, men 

kender ingen undersøgelser 

eller erfaringer der bekræfter 

at de er et reelt problem. 

Rådgiver Frans Theilby, også 

Skov & Landskab, henviser til 

at tyske forskere har omtalt 

anerobe forgæringer som en 

hypotetisk mulighed, men at 

der normalt er ilt nok også i 

lerjord til at undgå problemet. 

Konsulent Erik Sandal, 

Dansk Landbrugsrådgivning, 

har aldrig hørt om problemet: 

„Man pløjer selvfølgelig muld 

med organisk stof ned hvor 

der er ikke er meget ilt, så der 

er nok en teoretisk, men næppe 

en praktisk risiko. Selv om 

der dannes giftstoffer, er det 

heller ikke givet at rødderne 

når at komme i berøring med 

dem før de udvaskes.“ 

Vurderingerne bakkes op af 

konsulent i Dansk Planteskoleejerforening 

Bent Leonhard 

der peger på at det er ret små 

mængder af organiske forbindelser 

der skal nedbrydes. 

Skov & Landskabs videnblad 

‘Reolpløjning’ fra 1997 oplyser 

det at ‘på jorder med stærkt 

leret undergrund er reolpløjning 

ikke mulig og vil næppe 

have væsentlig effekt’. I dag 

siger Frans Theilby at reolpløjning 

kan være en fordel også 

på lerjord på grund af det reducerede 

ukrudtstryk i kulturens 

første år, men påpeger at 

Mineraljorden (b) løftes op over det gamle kulturlag (a). 

Efter Videnblad 4.1-3, Skov & Landskab, 1997. 

REOLPLØJNINGENS PRINCIP 

det kan være svært at reolpløje 

ordentligt på svære jorder. 

Regionschef Jesper Madsen, 

Hedeselskabet, siger at lerjorden 

blot skal dybdepløjes efteråret 

og først bearbejdes om 

foråret når jorden er passende 

tør. Seniorrådgiver Palle Kristoffersen, 

Skov & Landskab, 

oplyser at han på sin egen fede 

lerjord for ti år siden fik 

etableret læhegn i reolpløjet 

jord. Væksten har været både 

hurtig og sikker. 

Forelagt svarene får Joel 

Klerk det sidste ord: „Åbenbart 

ser der ikke ud til at være 

problemer med at dybdepløje 

lerjord, men jeg konstaterer 

også at der ikke er undersøgelser 

der bekræfter det. Det 

kunne ellers være rart enten 

helt at udelukke denne faktor 

eller få den bekræftet så vi 

kan forholde os til den.“ 

Skal fagfolkene pege på et 

muligt problem med reolpløjning 

er det ikke misvækst, 

men at arkæologiske levn under 

det almindelige pløjelag 

kan skades. Jesper Madsen oplyser 

at der derfor er pligt til 

underrette lokalmuseet når 

dybdepløjning planlægges. 

Han anfører at risikoen er begrænset 

ved de smalle læhegn 

hvor dybdepløjningen endda 

kan udnyttes som arkæologiske 

søgespor. Større er problemet 

når der dybdepløjes i store 

flader ved skovrejsning. sh 

Ved reolpløjning vendes jorden ned til 60-80 cm dybde. Ploven 

består af en hovedplov med en lille reolplov bagefter. Reolploven 

pløjer den gamle muldjord ned i hovedplovens fure. 

Hovedploven arbejder i bunden af reolplovens fure og vender 

mineraljorden ovenpå. Set i profil vil man få skråtstillede lag 

med mineraljorden øverst. Metoden blev allerede brugt med 

to hestetrukne enkeltplove efter hinanden da man anlagde 

hedeplantagerne. Reolpløjning sikrer et ukrudtsfrit og kapillarbrydende 

lag af mineraljord øverst så ukrudtet dæmpes de 

første år. Det billiggør ukrudtsbekæmpelsen meget. Man får 

samtidig løsnet komprimerede lag, f.eks. i gamle foragre, og 

får dermed bedre vækst. At vandholdende muld kommer ned, 

kan også anspore rodudvikling især i sandjord hvor dybdepløjning 

til gengæld kan give sandflugt og sandpisk. 


Ikke kun hobbylandmænds fortjeneste 

Mange af agerlandets små 

biotoper som levende hegn, 

markskel og vandhuller samt 

ekstensivt udnyttede arealer 

som vedvarende græs har været 

i fremgang i 1990’erne efter 

at være gået tilbage i årtierne 

inden. Det har nyere undersøgelser 

af landskabets udvikling 

vist. De har også peget 

på at det især var hobby-landmændenes 

fortjeneste. Denne 

ære må de dog dele med fuldtidslandmændene, 

viser nye 

undersøgelser i Sønder Omme, 

Nees og Saltum i Jylland. Der 

er altså tale om en generel 

ændret landskabsforvaltning 

blandt landmænd, skriver Le- 

Selv om danske landbrug både 

er moderne og intensivt har 

hvert tiende bedrift en karakter 

der sikrer et natur- og miljøvenligt 

landbrugslandskab. 

Det har de ifølge nye indikatorer 

udviklet i EU-regi, betalt af 

EU’s miljøagentur og udført af 

Skov & Landskab. Sigtet med 

indikatorerne er at overvåge 

udviklingen og på sigt opnå 

en mere differentieret forvaltning 

af agerlandet. 

De landbrug som har størst 

positiv betydning for natur og 

miljø kaldes High Nature 

Value farming systems (HNV). 

De kendetegnes bl.a. af meget 

græs i og uden for omdrift, 

lavt græsningstryk, lav husdyrtæthed, 

lille kvælstofoverskud 

og begrænset brug af gødning 

og plantebeskyttelsesmidler. 

HNV-bedrifterne er udpeget 

ud fra statistik (Farm Accountancy 

Data network) og kon- 

ne Møller Madsen og Lone Søderkvist 

Kristensen i Skov & 

Landskabs videnblad ‘Hvem 

står bag ændringer i landbrugslandskabet?’ 

(4.2-16, 

2004). ‘For størstedelen af de 

landskabsændringer vi har undersøgt 

er der ingen signifikant 

forskel mellem de to 

grupper landmænd,’ konkluderer 

de. 

HNV-bedrifter har typisk meget græs i og uden for omdrift. 

Det naturvenlige landbrug 

Hver 10. danske landbrug er en HNV-bedrift 

sultationer med nationale eksperter. 

I EU er 26% af de knap 

3,7 millioner bedrifter HNV-bedrifter. 

De står for 35% af 

landbrugsarealet. I Danmark 

er der 9% HNV-bedrifter der 

dyrker 6% af landbrugsarealet. 

Her er HNV-bedrifterne 

gennemsnitligt mindre end de 

øvrige. I EU er det omvendt. 

To tredjedele af de danske 

HNV-bedrifter er rene planteavlsbedrifter. 

Resten er mindre 

kvæg- og fårebedrifter, mens 

der ingen svine- eller fjerkræbedrifter 

er. Dansk landbrug 

har i forhold til hele EU’s landbrug 

kun få græsarealer uden 

for omdrift foruden relativ 

kraftig gødskning og kvælstofoverskud. 

sh 

KILDE. Andersen, Egon (2004): Natur 

& miljø - dansk landbrug i et europæisk 

perspektiv. Planlægning af By & 

Land videnblade 4.2-15. Skov & Landskab. 

En toårig 

videregående akademiuddannelse, 

som især retter sig 

mod lederjobs inden for det 

grønne område: 

Landskab & Anlæg 

• Private anlægsgartnerfirmaer 

• Offentlige parkforvaltninger 

• Selvstændig virksomhed 

• Uddannelse og rådgivning 

• Danmarks slotte og haver 

Natur & Miljø 

• Miljøundersøgelse 

• Miljøstyring og -ledelse 

• Natur- og miljøforvaltning 

• Natur- og miljøteknik 

• Naturpleje og genopretning 

Vi tilbyder også linierne Landbrug 

og Jordbrugsøkonomi. 

Ring efter en brochure på tlf. 

58 56 75 22. Eller kontakt vores 

studievejleder på tlf. 58 56 75 45 

eller 28 44 23 19. 

www.selandia-ceu.dk 

Jordbrugsteknolog 

Landskab & Anlæg 

Natur & Miljø 

Selandia - Center for 

Erhvervsuddannelse er 

et af Danmarks største 

uddannelsescentre med 

mere end 50 uddannelser. 

Fordelen ved et stort 

center er bredden i uddannelserne, 

der giver 

dig mulighed for at vælge 

det forløb, der passer til 

dig. Samtidig prioriterer 

vi det nære faglige miljø 

højt. Du vil altid føle 

dig hjemme på Selandia, 

hvor du er med til at 

præge dagligdagen på 

enten Erhvervsskolen, 

ErhvervsAkademiet, 

Erhvervsgymnasiet eller 

Erhvervskursuscentret. 

Læs mere på 

www.selandia-ceu.dk 

ErhvervsAkademiet 

Willemoesvej 4 

4200 Slagelse 


Indvandrere ser ud til at bruge byens parker meget aktivt, men er svære at lokke ud af byen. 

Bruger parken og bliver i byen 

Indvandrere går glip af mulighederne ved skov og strand 

Etniske minoriteter bruger 

det grønne lidt anderledes. 

Anvender byens parker 

meget aktivt, men er svære at 

lokke ud af byen. Sådan ser 

det i hvert fald tit ud til, og 

undersøgelser i Europa peger i 

samme retning. Det skriver 

Cecil Konijnendijk og Frank 

Søndergaard Jensen i videnbladet 

‘Indvandreres brug af 

skoven og andre grønne områder’ 

hvor de samtidig erkender 

at der ikke er meget viden om 

emnet selv om samfundet er 

blevet mere multikulturelt og 

indvandrerspørgsmål ivrigt debatteres. 

Hollandske undersøgelser viser 

at indvandrere - set i forhold 

til andre hollændere - 

sætter de nære offentlige 

grønne områder højt og bruger 

dem mere aktivt til samvær 

med familie og venner, 

f.eks. til måltider. De fjernere 

naturarealer og de grønne 

områder uden for byen bruges 

mindre. Strande og klitter går 

an, men slet ikke agerlandet. 

Der er dog gruppeforskelle. I 

Holland er indvandrere fra Surinam 

gladere for skoven end 

andre indvandrere. Kønsforhold 

spiller også en rolle. Marokkanske 

og tyrkiske mænd 

bruger byparkerne hyppigere 

end kvinderne. Der er også 

forskelle mellem generationerne. 

Anden- og tredjegenerationsindvandrere 

tager mere 

aktivt del i sport, cykling m.v. 

uden for byen, hvor gruppekulturen 

dog ofte beholdes. 

Når indvandrere har en lidt 

32 

anden adfærd kan økonomien 

spille en rolle. Man tager ikke 

så langt. Kulturforskelle er en 

anden forklaring. Man bruger 

ikke penge på fritid. Tendensen 

til at de yngre generationer 

bryder disse forskelle kan 

både skyldes at de har flere 

penge, og at deres kultur bliver 

mere hollandsk. 

En forklaring kan også være 

at indvandrere er uvant med 

skov og natur, og at den traditionelle 

naturformidling ikke 

har nået dem. Det viser erfaringer 

fra Gøteborg. Mange 

etniske minoriteter har ikke 

før kunnet besøge og forstå 

naturen’. I Danmark har Skovog 

Naturstyrelsen eksempler 

på at indvandrere ikke ved at 

de må færdes i naturen og 

f.eks. lave mad på bålpladser. 

En britisk undersøgelse har vist 

at skov bruges relativt mindre 

af indvandrere og at utrygheden 

er størst blandt indvandrerkvinder 

der frygter både 

overfald og ‘det ukendte’. 

Problemet kendes også herhjemme:„Vores 

fornemmelse 

siger os at vi står over for en 

gruppe der gerne vil bruge naturen, 

men som i deres tidligere 

hjemlande ikke har været 

vant til at bruge skovene til fritid 

og fornøjelser, bl.a. af den 

simple grund at de ofte er indhegnede 

og ufremkommelige. 

Derfor må vi i gang med at informere 

om de muligheder og 

regler der er for at færdes i 

naturen i Danmark,“ udtalte 

Skov- og Naturstyrelsens direktør 

Hans Henrik Christensen i 

2003 som led i et konkret initiativ 

i 2003 på flygtningecentret 

Avnstrup. 

At indvandrerne ikke kommer 

ud af byen betyder at de 

går glip af nogle goder, bl.a. 

skovog strandturen der også 

er en vigtig del af et lands kultur. 

I forvejen er det grønne et 

godt sted at mødes og blive 

fortrolige med hinanden. Derfor 

er der god grund til at lokke 

indvandrene ud af byen, 

men det kræver en mere aktiv 

indsats fra interesseorganisationer 

og den offentlige sektor, 

anfører Konijnendik og Jensen. 

De påpeger at man kan 

organisere kulturelt tilpassede 

begivenheder. Oplysningskampagner 

er også muligt hvis der 

er god kontakt med indvandrerforeninger. 

Det er også vigtigt at få 

identificeret forskellige gruppers 

behov. Undersøgelserne i 

Holland har bl.a. vist at minoriteter 

foretrækker færre hunde, 

flere publikumsfaciliteter 

som toiletter og vandhaner, 

bedre faciliteter til spil og 

sport samt bedre muligheder 

for barbecue og picnic, kort 

sagt byparkens muligheder. 

I Danmark udgjorde indvandrere 

og deres efterkommere i 

2003 8% af befolkningen - 6% 

hvis man ser bort fra folk fra 

EU-lande, det øvrige Norden 

og Nordamerika. sh 

KILDE. Konijnendijk, Cecil K.; Frank 

Søndergaard Jenssen (2004): Indvandreres 

brug af skoven og andre grønne 

områder. Park og Landskabs videnblade 

3.11-43. Skov & Landskab. 

Nyt krudt mod 

ukrudt ved veje 

Vejdirektoratet, Vestsjællands 

og Storstrøms Amter er gået 

sammen med Skov & Landskab 

om at udvikle og afprøve metoder 

til at bekæmpe ukrudt 

langs de større veje - uden pesticider. 

Forsøgene, der udføres 

i denne sommer, omfatter 

ukrudt på heller, langs kantsten 

og på cykelstikanter. Hertil 

kommer metoder der kan 

beskytte nødspor mod at blive 

gennemgroet af ukrudt der 

vokser ind fra rabatterne. Metoderne, 

der skal afprøves, er 

bl.a. brænding med gasbrænder, 

dampning, ukrudtsbørster 

og varmt vand sammen med 

isolerende skum. Projektet resultater 

vil blive gjort tilgængelige 

for hele vejsektoren via 

et informationshæfte i 2005. 

Center stiller skarpt 

på byudvikling 

Center for strategisk byforskning 

er navnet på et nyt samarbejde 

mellem Skov & Landskab, 

Arkitektskolen i Aarhus 

og Geografisk Institut på Københavns 

Universitet. Det er 

forankret på Skov & Landskab 

og skal forske i byudvikling, 

byledelse og bykvalitet i et 

tværfagligt perspektiv. ‘Den 

grænseløse by’ er det overordnede 

tema som anskueliggør 

at der bl.a. skal forskes i globalisering, 

mobilitet og urbanisering 

af landskabet. Fonden 

Realdania støtter centret med 

25 mio. kr. over fem år. 

Stier rundt om 

Silkeborg-søer 

Der er nu sti hele vejen rundt 

om Silkeborg Langsø. Det 

manglende stykke ved den 

østlige bred blev indviet i juni 

så man nu kan gå alle 7 km 

rundt om søen. Stien er et resultat 

af et samarbejde med 

Silkeborg Kommune og private 

grundejere. På den vestlige 

bred er stien forbundet med 

den gamle træksti som i gamle 

dage blev brugt til at trække 

pramme op ad åen. I juni indviede 

Skov & Naturstyrelsen en 

ny sti ved Mossøs østbred. Den 

er 8 km lang og forbinder 

Klostermølle med Gammel Rye 

i et kulturhistorisk rigt område 

der bl.a. formidles i det nye 

Klostermølle Naturcenter. 


Den private have signalerer livsstilen 

Haven i sociologisk perspekiv i stor spørgeundersøgelse 

Den private have har ingen økonomisk betydning 

mere, men den er stadig populær. 

Især fordi den er god som skueplads for 

drømmene om det gode liv og viser omverdenen 

hvad man anser for den bedste livsstil. 

Det konkluderer Bella Marckmann efter en 

spørgeundersøgelse blandt 1500 medlemmer 

i Det Danske Haveselskab. 

Undersøgelsen, der er et speciale i faget sociologi, 

viser også at der udskilles fire forskellige 

hovedkulturer: den gamle elite af nussere 

og ordensaktivister og de mindre havekyndige 

opkomlinge af øko-romantikere og 

slappere. Bella Marckmann understreger dog 

at ingen passer helt ind i én gruppe. 

Nusserne ønsker en naturlig og harmonisk 

have der er frodig og uden for meget belægning, 

bar jord og overlæsset pynt. Nusserne 

er garvede havefolk der ved og mener meget 

om haven og gerne fortæller om det. Mange 

professionelle havefolk tilhører denne gruppe 

med Søren Ryge Petersen som overnusser. 

Bella Marckmann tolker nussernes stræben 

Ejeren af denne lille have har nok lidt af både økoromantikeren, 

nusseren og slapperen i sig. Ordensaktivist 

er han bestemt ikke. 

 

 

 

 

 

 

 

 

efter harmoni som et forsøg på at oprette balancen 

mellem menneske og natur. 

Ordensaktivisterne ønsker en pæn og ordentlig 

have helt uden ukrudt der ligesom 

nedfaldsløv er noget værre rod. Haven består 

af mange detaljer, enkeltelementer, plantearter 

og stilarter der anbringes ryddeligt ved siden 

af hinanden, men uden en særlig helhed. 

Som nusserne bruger ordensaktivisterne meget 

tid i haven og missionerer gerne. De synes 

at Søren Ryge roder for meget. Der er mange 

ældre i denne gruppe. Marckmann tolker 

ordensaktivisternes haver som en symbolsk 

kamp mod den forvirring og uorden som det 

moderne liv har ført med sig. 

Øko-romantikerne er positive over for natur 

og økologi. Ukrudt er naturligt, økologisk og 

kønt. Det passer godt med at de alligevel ikke 

vil arbejde så meget i haven. Øko-romantikerne 

er mest yngre travle folk der afviser de 

etablerede havenormer samtidig med at haven 

gerne må være stilren og enkel. Bannerførere 

er bl.a. nye have- og livsstilsikoner som 

Signe Wenneberg og Isabella Smith. Øko-romantikerne 

bruger ifølge Marckmann haven 

som en symbolsk markering af deres uafhængighed 

af etablerede normer. 

Slapperne bruger meget tid i haven, men 

ikke meget til havearbejde som mest udføres 

for at haven ikke må gro til så handelsværdien 

falder. Slapperne har gerne mindre haver 

med meget græs og uden arbejdskrævende 

elementer. De vil have fred, også for missionærer. 

I Bella Marckmanns tolkning er slappernes 

haver udtryk for drømmen om et liv 

hvor der ikke konstant stilles krav til dem. Da 

undersøgelsen fandt sted blandt haveselskabets 

medlemmer var der ikke mange i denne 

gruppe, men billedet er uden tvivl et andet 

set blandt alle landets haveejere. sh 

KILDER 

arsen, Kjell (2004): Paradis og slagmark. Haven 8/2004. 

arckmann, Bella (2004): Mellem paradis og slagmark. 

En undersøgelse af haven i sociologisk perspektiv. Speciale 

i sociologi ved Københavns Universitet. 

 

 

 

 

 

 


Nye standarder for 

betonrør 

Tre nye afløsere til dele af af DS 400 om 

afløbsrør og nedgangsbrønde 

Om betonrør til afløb og 

brønde er der sidste år 

udkommet to europæiske 

standarder plus et dansk supplement: 

DS/EN 1916. Betonrør og 

formstykker, uarmerede, armerede 

og med stålfibre. 

DS/EN 1917. Betonnedgangsog 

inspektionsbrønde, uarmerede, 

armerede og med stålfibre. 

DS 2420. Betonrør og -brønde 

- supplement til DS/EN 1916 

og DS/EN 1017. 

De handler om de rør og 

brønde der bruges til at bortlede 

spildevand, regnvand og 

overfladevand ved hjælp af 

fald, og som derfor kaldes gravitationsledninger. 

Rørene er 

ikke beregnet til at lede vand 

under tryk bortset fra mindre 

lejlighedsvise overtryk i nedgravede 

rør. Standarderne afløser 

de tilsvarende dele i betonvarestandarden 

DS 400. 

Afløbsrør er særligt tætte 

rør beregnet til spildevand. 

Afvandingsrør er knap så tætte 

rør til regn- og drænvand, 

og fødes bl.a. med vand fra 

nedløbsbrøndene. I dag bruges 

tætte rør til begge formål, 

og afvandingsrør bruges derfor 

ikke så meget mere. 

De nye standarder er trådt i 

kraft 1. januar 2004. I en overgangsperiode 

indtil 23. november 

i år gælder både de 

nye og de gamle standarder, 

men derefter kun de nye. 

DS 400 udgives derefter i en 

ny reduceret udgave med de 

ting der ikke er dækket i de 

nye rørstandarder eller i de DS/ 

EN-standarderne om betonsten- 

og fliser. Det drejer sig 

om afvandingsrør og nedløbsbrønde 

samt afløbsrør der er 

større end DS/EN 1916 angiver. 

DS/EN-standarderne udelukker 

at disse brokker er taget med i 

det danske supplement DS 

2420 hvilket ellers forekommer 

ret indlysende. 

Som det kendes fra andre 

34 

nye materialestandarder i DS/ 

EN-regi er der fokus på at definere 

begreber, prøvningsmetoder 

og kontrolprocedurer. 

Der er ikke i alle tilfælde anført 

grænseværdier. Her efterlades 

et spillerum til de enkelte 

lande eller kunder. Det er i 

dét lys man skal se Dansk Standards 

supplement der samtidig 

fastslår dansk terminologi for 

nogle centrale begreber. 

DS/EN 1916, rør 

DS/EN 1916 dækker rør op til 

en indvendig rørdiameter på 

1750 mm eller 1200/1800 mm 

for rør med et ovalt tværsnit. 

Standarden omfatter også 

formstykker (fittings) herunder 

grenrør, bøjninger, anboringsmuffer, 

overgangsstykker m.v. 

Som titlen angiver kan rørene 

være fremstillet af uarmeret 

beton, fiberarmeret beton eller 

armeret beton med fleksible 

samlinger. 

Betonens vand/cement-forholdet 

(v/c) må højst være 

0,45. Vandopsugningen må 

højst være 6% målt i vægt og 

kloridindholdet højst 1,0%, 

dog 0,4% for armeret og stålfiberarmeret 

beton. Der er 

styrkekrav baseret på hvor 

længere røret kan modstå en 

given belastning og krav til 

hvor stabile og tætte samlingerne 

skal være. Endelig er der 

krav til overfladen (finish) 

samt krav om mærkning med 

producentoplysninger, bl.a. 

standardens nummer, produktionsdato, 

styrkeklasse m.v. 

DS/EN 1916 har ikke krav til 

formater og heller ikke til tilladte 

afvigelse på formater. 

Sidstnævnte gøres der ellers 

meget ud af i flere andre lignende 

materialestandarder, 

men det råder det danske supplement 

bod på. 

DS/EN 1917, brønde 

DS/EN 1917 beskriver inspektionsbrønde 

og nedgangsbrønde, 

ikke nedløbsbrønde. 

For afløbsrør og brønde er det nu også farvel til de gamle danske standarder. 

Foto: DBI, Afløbsfraktionen. 

Nedgangsbrønde kan have cirkulært, 

rektangulært eller ellipseformet 

tværsnit op til 

1250 mm i indvendig rørdiameter. 

Materialet kan som for 

rør være uarmeret beton, fiberarmeret 

beton eller armeret 

beton. For inspektionsbrønde 

forudsættes en dybde 

ikke over 2 meter. 

Kravene til betonen er som 

til rør, dog med den tilføjelse 

at betonens styrkeklasse skal 

være mindst 40 MPa (mega- 

Pascall=N/mm 2 ). Der er tilsvarende 

krav samlinger og 

mærkning. 

DS 2420, supplement 

Det danske supplement er primært 

optaget af at beskrive 

tilladte afvigelser på formater. 

Her bruges værdien a = 0,01 

DN + 2 mm hvor DN er den 

indvendige diameter. For et 

rør med 250 mm i indvendig 

diameter, er den tilladte afvigelse 

(a) +/-5 mm. For brøndgods 

med 1250 mm i indvendig 

diameter er a +/- 14 mm. 

Der er desuden krav til endefladeskævhed 

og retlinethed. 

Der anføres krav for rør i 

diametre fra 150 til 1600 mm 

og nedgangsbrønde i diametrene 

1000 og 1250 mm. Tallene 

afspejler de gængse mål 

der findes i handelen. 

Supplementet stiller også 

ekstra krav til overfladen der 

skal være fri for blærer og grater 

der kan begrænse de hydrauliske 

egenskaber. Blærerne 

må være 15-40 mm i tværmål 

og 10-20 mm i dybden, 

idet der er strengest krav til 

indvendige mål, små dimensioner 

og armeret beton. 

Supplementet anfører videre 

ekstra krav til samlinger. Det 

angives bl.a. at rørsystemer 

med samme typenavn umiddelbart 

skal kunne samles med 

hinanden, uanset fra hvilken 

fabrik rørene leveres. 

Også mærkningskravene udvides, 

idet A betyder et armeret 

produkt, FA et fiberarmeret 

produkt og D at produktet 

er uden for standardens 

område, men at det alligevel 

er prøvet og kontrolleret i 

henhold til standarden. sh 

DS/EN 1916. Betonrør og formstykker, 

uarmerede, armerede og med 

stålfibre. 1. udgave 2003-02-20. Danske 

Standard 2003. 90 sider. 535 kr. 

DS/EN 1917. Betonnedgangs- og 

inspektionsbrønde, uarmerede, armerede 

og med stålfibre. 1. udgave 

2003-02-20. Danske Standard 2003. 74 

sider. 483 kr. 

DS 2420. Betonrør og -brønde - supplement 

til DS/EN 1916 og DS/EN 

1017. 1. udgave 2003-11-20. Danske 

Standard 2003. 8 sider. 152 kr. 

Standarderne kan rekvireres hos 

Dansk Standard, www.ds.dk eller tlf. 

3996 6101. 


Fodboldlandsholdets 

træningsbane - Vedbæk Stadion 

vertikalskæres med 

ParkLand Combi-Trailer 

„Vedbæk Idrætsplads har gennem en årrække været vært for 

fodboldlandsholdets træninger. Combi-Traileren blev først og 

fremmest indkøbt for at vertikalskære banen på en rationel måde, 

men også de øvrige anvendelsesmuligheder var væsentlige årsager 

til at anskaffe netop denne maskine. 

Vi valgte ParkLand Combi-Traileren på grund af det effektive 

arbejde den udfører, vognens store rumindhold på 8 m 3 og vertikalskærerens 

store arbejdsbredde på 1,80 m. De regelmæssige vertikalskæringer 

er den væsentligste årsag til at ukrudtet er kommet så 

meget under kontrol, at vi kan drive banen uden sprøjtning med 

pesticider - faktisk har vi ikke sprøjtet siden 1988. 

Combi-Traileren anvendes desuden til løvsugning i parkerne, 

slåning og opsamling af græs på ekstensivt drevne arealer, ligesom 

højtipvognen i vinterperioden er monteret med en TP-flishugger i 

stedet for høsteren. - Vi kan absolut anbefale ParkLand Combi- 

Traileren som en meget alsidig og effektiv maskine.“ 

Overgartner Flemming Larsen 

Vej og Park Drift, Søllerød Kommune 

Øverst rosenhaven i Valbyparken ved indvielsen i 1964. Nederst som 

den ser ud i dag. Billeder fra www.vejpark.kk.dk. 

Overgartner Flemming Larsen 

Park 

Land 

Maskinfabrik A/S 

Vejlemosevej 14 4160 Herlufmagle 

Tlf. 57 64 21 05 Fax 57 64 21 16 

www.parkland.dk 

Fjord-pris, temahave & roser 

Kim Fjord, redaktør for Det 

Danske Haveselskabs blad ‘Haven’ 

fik Havekulturfondens 

hæderspris 2004. „I løbet af 

Kims redaktionsperiode er det 

gået fra ‘kun’ at være et medlemsblad 

til at blive et spændende, 

professionelt skrevet 

og tilrettelagt blad,“ sagde 

Jane Schul fra Havekulturfonden 

da prisen blev overrakt 

ved arrangementet ‘Fokus på 

haven & rosenkåring’ i Valbyparken 

1. august. Ud over 

æren omfatter prisen et rejselegat 

på 10.000 kr. og skulpturen 

‘De kurtiserende traner’ af 

billedhuggeren Helen Schou. 

Jane Schul: „Kim er en klassisk 

ildsjæl, frembrusende og 

busende, med et engagement 

der gør at han nødvendigvis 

må løbe sig en stave eller to i 

livet. Men også med et usvækket 

ønske om at få os andre 

med på idéen, at begejstre 

bladets læsere med velskrevne, 

inspirerende, oplysende artikler, 

herlige billeder og et 

smukt og nutidigt layout.“ 

I forbindelse med arrange- 

Jane Schul overrækker ‘De kurtiserende 

traner’ til Kim Fjord. Foto 

fra www.haveselskabet.dk. 

mentet i Valbyparken blev der 

indviet endnu en temahave, 

nemlig ‘Den Islamiske Have’ 

tegnet af Mads Farsø Rasmussen 

og José Palma-Alvarez efter 

en konkurrence blandt 

landskabsarkitektstuderende. 

Temahaverne, som der nu er 

17 af, blev ellers etableret i 

forbindelse med haveudstillingen 

Havekultur 96. Parken 

rummer også en stor rosenhave 

som i år fejrer 40 års jubilæum. 

Her blev den traditionelle 

rosenkåring foretaget 

blandt afstemning blandt havens 

gæster. Vinder blev Miss 

Schweitz skarpt forfulgt af 

Prinsesse Alexandra. Der blev i 

alt afgivet 837 stemmer. 


Tryg og hjemme i udemiljøet 

Kriminalprævention bør tænkes med når boligområder planlægges 

Tyveri, vold, hærværk, 

brandstiftelse og anden kriminalitet 

i et boligområde kan 

dæmpes alene i kraft af udemiljøets 

indretning. Og der 

skal ikke altid så meget til. 

Derfor er det værd at tænke 

det kriminalpræventive med 

når et byggeri skal renoveres 

eller opføres. Det centrale er 

at begrebet ’hjem’ bliver udstrakt 

så langt ud i det offentlige 

område som muligt. Og at 

beboerne tages med på råd 

når et eksisterende byggeri 

skal renoveres. 

Rådene er baseret på erfaringer 

fra de 173 almene boligområder 

der er renoveret 

med støtte fra Byudvalgspuljen. 

Sigtet med renoveringerne 

var bl.a. at forebygge kriminalitet. 

Renoveringerne er 

fulgt af Statens Byggeforskningsinstitut 

og af Det Kriminalpræventive 

Råd som har 

samlet erfaringerne i hæftet 

’Trygge boligområder’ fra 

2001. Sikker viden er det dog 

ikke. Sammenhængen mellem 

et boligområdes fysiske udformning 

og kriminalitet er 

kun svagt belyst forskningsmæssigt 

set. 

For en kriminel er det bedste 

boligområde stort, uoverskueligt 

og anonymt med udearealer 

hvor fremmede har let 

adgang til og som er præget 

36 

af uklare ejer- og ansvarsforhold, 

rod og manglende udsyn. 

Det frister yderligere når 

der er ’gode’ gerningssteder, 

lette ofre og ingen til at gribe 

ind. 

Det fortæller også hvad der 

kan gøres for at forebygge kriminaliteten. 

Udemiljøet skal 

være personligt præget, ryddeligt 

og gennemsigtigt med 

mange ’beskyttende øjne’. 

Derved hæves de psykologiske 

og fysiske barrierer som en 

person skal overvinde for at 

begå kriminalitet. 

Det begrænser desværre 

også mulighederne for bevoksninger 

og læ. F.eks. anbefales 

at træer opstammes, klippes 

eller helt fjernes for at beboerne 

skal kunne se de parkerede 

biler. Balancen mellem 

at forebygge kriminalitet og 

opnå bevoksningens mange 

fordele kan være vanskelig. 

Risikoen for kriminalitet er i 

virkeligheden meget lav, men 

derfor kan et område alligevel 

føles utrygt så folk får mindre 

lyst til at bo der. Det kan i sig 

selv skabe et ustabilt socialt 

klima. Der skal derfor ikke kun 

være fokus på at gøre det 

svært for den kriminelle. Der 

skal også være fokus på at øge 

tryghedsfølelsen. Og den bliver 

større når man kan se at 

nogle interesserer sig for om- 

rådet og er glade for at bo 

der, at det er præget af orden 

og kontrol, og at kriminalitet 

åbenlyst ikke tolereres. 

Gode friarealer som beboerne 

har lyst til at bruge kan i sig 

selv forebygge kriminalitet 

fordi der er flere mennesker 

ude. Også derfor er dyrkningshaver, 

forhaver, blomster, artsrigdom, 

grillpladser, sports- og 

legepladser en god idé. Et 

udemiljø der bruges og præges 

personligt, signalerer også 

klare ansvarsforhold. 

Mere liv i kvarteret kan også 

opnås hvis f.eks. lokaler i bebyggelsen 

bruges til aftenskole 

og kurser. Boligområder 

hvor let industri og håndværk 

findes i det omliggende kvarter 

har traditionelt mindre kriminalitet. 

Beplantning må ikke skabe 

skjulesteder, især ikke ved indgange 

eller nær stier og veje 

som beboerne bruger om aftenen. 

Træer bør heller ikke 

ødelægge muligheden for at 

se parkeringspladsen fra lejlighederne. 

Mellem stuelejligheder 

og stier kan buske i et bælte 

på et par meters bredde 

hindre indblik og gøre det 

sværere at komme til åbne 

vinduer m.v. Stikkende buske 

er bedst, men de bør undgås 

hvor børn leger. 

Belysning bør der være hvor 

der er brug for den, især ved 

indgangspartier og stier. Friarealerne 

behøver dog ikke at 

være badet i lys i de mørke timer. 

Belysningen bør være 

varm og venlig, og personer 

skal kunne ses i silhouet 

Indgangs- og forpartiet bør 

danne halvprivat zone med 

siddemuligheder inde og ude 

og med en personlig prægning 

med f.eks. blomster. Der 

bør nær indgangen være legemuligheder 

og en sikker og 

brugervenlig cykel- og barnevognsparkering. 

Man må dog 

ikke kunne skjule sig bag møblering. 

Vindfanget bør være 

indbydende med glas så man 

kan orientere sig indefra og 

sikre sig at ingen skjuler sig 

når man kommer udefra. Området 

bør være fysisk afgrænset, 

men man skal også kunne 

komme frem med udrykningskøretøjer, 

taxaer m.v. 

Trapperummet bør præges 

personligt med bl.a. planter og 

dekoration. Der bør være god 

orden og vedligehold og en 

belysning der rammer dem der 

står ved døren. Også her må 

der gerne bruges glas - af samme 

grunde. Dørtelefoner og 

opgangsråd er andre gode 

muligheder. Kælderindgange 

kan anbringes i terrænplan 

med aflåselige døre. 

Indgangspartiet bør være en halvprivat zone hvor man kan mødes. Biler skal kunne komme tæt til indgangen, men kun til korte ophold. 


Beplantning må ikke skabe skjulesteder, hindre kontakt til parkeringsplads m.v. - en svær balance i forhold til bevoksningens mange fordele. 

Bilparkering bør dannes af 

mindre pladser ikke for langt 

fra indgangene, og så de er 

synlige fra lejlighederne. Kan 

store p-pladser ikke undgås, 

kan de opdeles f.eks. af lave 

buske. Træer der hindrer at 

beboerne kan se de parkerede 

biler kan opstammes, klippes, 

stynes eller fjernes. Belysningen 

må ikke blænde beboernes 

udsyn til bilerne. 

Det interne vejsystem kan 

laves så der kun er én ind- og 

udkørsel. Det begrænser flugtvejene. 

Trafiksanering med 

bump kan dæmpe flugtfarten. 

Busholdeplads bør placeres 

centralt. Trafik kan i det hele 

taget være med til at mindske 

kriminalitet nær trafikåren. 

Stisystemet kan gøres tryggere 

hvis den lette trafik samles 

på få centrale stier i stedet 

for at sprede den på flere. Vild 

knallertkørsel kan dæmpes af 

skilte og små skarpe sving. 

Stier kan især føles utrygge 

hvor de er ført under bilveje i 

tunneller. Stitunneller bør ofte 

renses for graffitti og være 

uden sving så de kan gennemskues. 

Eventuelt bør stitunnellerne 

lukkes og erstattes af 

trykknapregulerede og velbelyste 

fodgængerovergange. 

Opdeling af et stort boligområde 

i mindre enheder efter 

naturlige grænser og særpræg 

er en god idé hvis den ellers er 

mulig. Så kan beboerne lettere 

identificere sig med stedet, tager 

mere ansvar for det og 

holder større selvjustits. 

Et fælleshus kan styrke det 

sociale netværk. Det kan også 

være et mødested for unge 

der keder sig og ellers opholder 

sig steder hvor beboerne 

kan føle sig generet af dem. 

Grafitti og hærværk signalerer 

uorden, lovløshed og 

manglende opsyn. Det bør 

fjernes hurtigt. Forebyggelse 

er også muligt, f.eks. med 

slyngplanter op af murflader. 

Ansvaret for vedligeholdelsen 

skal være veldefineret så 

man nøjagtigt ved hvem man 

skal henvende sig til med klager 

over skader m.v. Diverse 

gerningsskader og skader kan 

markeres på et kort så man 

kan se om der er et mønster 

eller særligt udsatte steder 

hvor man kan sætte ind med 

modforholdsregler. sh 

KILDE. 

Varming, Michael (2001): Trygge boligområder, 

forslag til kriminalpræventiv 

renovering. Det Kriminalpræventive 

Råd. 

De små billeder er fra rapporten. 

Blomstrende planter kan tilføre variation og personligt præg. Hvis den lette trafik samles på én sti føles den tryggere. 


Fra Dybbølgade i Sønderborg hvor 6% i byen føler sig ‘meget generet’ 

af trafikken. Foto af Henrik Hvidtfeldt fra rapporten. 

I 

det gode bymiljø kan almindelig 

adfærd og almindelige 

aktiviteter finde sted uforstyrret, 

også for de mere støjfølsomme 

og høre- og sproghæmmede. 

Støjgrænsen er 45 

decibel, dB(A), hvilket man bør 

gå efter når man planlægger 

nye boligkvarterer. 

Det acceptable bymiljø tager 

udgangspunkt i hvad der er 

teknisk muligt og økonomisk 

rimeligt. Det er de danske vejledende 

grænseværdier for 

nye boligområder på 55 decibel 

fastsat efter. 

Det dårlige eller utilfredsstillende 

bymiljø har et udendørs 

støjniveau over 55 decibel. Det 

kan være svært at opfatte tale, 

og indendørs kan det være 

vanskeligt at telefonere for 

åbent vindue. Halvdelen af 

dem der sover med åbent vindue 

bliver vækket. I større undervisningslokaler 

har mange 

svært ved at følge med, selv 

for lukkede vinduer. 

Denne opdeling er udledt af 

en litteraturundersøgelse og 

en spørgeskemaundersøgelse 

blandt 1200 af Sønderborgs 

borgere. Sigtet var at svare på 

hvad der er et godt bymiljø i 

støjmæssig henseende. De to 

undersøgelser er publiceret i 

Skov og Landskabs rapport 

‘Reaktioner på vejtrafikstøj’ af 

Henrik Hvidtfeldt. 

Han foreslår at man ikke ta- 

38 

ger udgangspunkt i bestemte 

decibel-grænser, men i hvor 

stor en del af en støjudsat befolkningegruppe 

der føler sig 

generet af støjen. Hvis man siger 

at højst 3% må føle sig generet 

af støjen, er 45 decibel 

det maksimale støjniveau. Hvis 

man siger 7% er det 55 decibel. 

Hvis man for sjov siger 

85%, er det 75 decibel. Se skemaet 

der er konstrueret ud fra 

både litteraturen og Sønderborg-undersøgelsen. 

Følsomheden for støj 

Der er mange undersøgelser 

der dokumenterer en sammenhæng 

mellem støj og gene. 

De bekræftes af Sønderborg-undersøgelsen. 

En ret 

selvfølgelig sammenhæng er: 

jo mere vejstøj, desto flere generes. 

Samtidig varierer folks 

støjfølsomhed. Unge er mindre 

støjfølsomme end andre. 

Kvinder er lidt mindre støjfølsomme 

end mænd. Folk der 

mener at stilhed er vigtigt, er 

lidt mere støjfølsomme end 

andre. Af litteraturen fremgår 

at også den fysiske og psykiske 

tilstand spiller en rolle. 

I Sønderborg føler 6% af beboerne 

sig ‘meget generet’ af 

vejstøj ved deres bolig, mens 

9% føler sig ‘generet’. Omvendt 

føler 55% sig ‘slet ikke 

generet’. 65% af svarpersonerne 

finder stilheden vigtig eller 

Pct. meget generede 

Det 

acceptable 

bymiljø 

Det gode bymiljø Det dårlige bymiljø 

Tilnærmet kurve for alle personer 

Samtlige personer 

Særligt støjbelastede personer 

Repræsentativt udvalgte personer 

Støjniveau, dB(A) 

Sammenhæng mellem støjniveau og antallet af dem der generes af 

vejstøjen blandt Sønderborg-undersøgelsens svarpersoner. 

Støjen i det gode, acceptable og dårlige bymiljø 

Undersøgelser i bl.a. Sønderborg har ført til en mere nuanceret angrebsvinkel 

meget vigtig. Det skal dog ses i 

forhold til at det tilsvarende 

tal er 90% for ren luft, tryghed 

mod overfald og tryghed i trafikken, 

og næsten 90% for velholdte 

omgivelser og træer, 

planter og græs. 

Gennem de internationale 

undersøgelser kan man skyde 

sig ind på rimelige grænseværdier 

for hvornår man generes 

af støj. Når man sover, bør der 

højst være 30 decibel som kun 

10% vækkes af. Når man læser 

og skriver, bør der højst være 

35-40 decibel og ved undervisning 

højst 35 decibel. Når man 

slapper af, bør der ikke være 

være over 30-35 decibel, også 

udendørs. Samtale kan foretages 

ved højst 45-50 decibel. 

Hørehæmmede eller folk med 

sprogproblemer skal have det 

særlig stille i forbindelse med 

samtale eller undervisning. 

Hvor kraftig støjen opleves 

indendørs er mest bestemt af 

hvor godt vinduerne isolerer, 

men ligger typisk 30-45 decibel 

under det udendørs niveau. 

Med en vejstøj over 65 

decibel og en vinduesisolering 

på 30 decibel er der en indendørs 

støj på 34 decibel hvorved 

hver femte vækkes. 

Strammer og nuancerer 

Den nye måde at vurdere støjen 

på både nuancerer og 

strammer de normer som kom- 

munernes forvaltninger hidtil 

har hvilet på. Det er Miljøstyrelsens 

vejledning fra 1984 om 

støjhensyn i kommune- og lokalplanlægning. 

Den anfører 

at 55 decibel er den generelle 

grænse hvis man skal opføre 

boliger, hospitaler, institutioner 

m.v. 

Tidligere var normerne 

skrappere. Miljøstyrelsens vejledning 

om miljøhensyn fra 

1974 sagde at udendørs støj 

op til 45 decibel er tilfredsstillende 

i boligområder, hospitaler 

og rekreative områder, 

mens støj over 55 decibel er 

utilfredsstillende. 

Alle nye boliger siden omkring 

1980 antages at holde 

normen om højst 55 decibel. 

Desuden er gener fra vejstøj 

mange steder mindsket på 

grund af vejomlægninger, 

nedsættelse af hastigheder 

gennem byer og større brug af 

støjskærme. Der er dog fortsat 

130.000 ældre boliger der er 

belastet med trafikstøj på over 

65 decibel og godt 500.000 boliger 

der er belastet af trafikstøj 

over 55 decibel. De fleste 

af disse boliger ligger langs de 

overordnede indfaldsveje til 

byerne. sh 

KILDE 

Hvidtfeldt, Henrik (2003): Reaktioner 

på vejtrafikstøj. Skov & Landskab. By 

og Landskabsserien nr. 20. 


Kommuner deler 

asfaltpriser 

Ved at dele asfaltpriser får 

kommunerne et bedre grundlag 

for at lave kvalificerede 

overslag og få overblik over 

markedet. En sådan prisdelingsservice 

er oprettet på 

www.vejsektoren.dk. Hver 

kommune indtaster sine oplysninger 

fra sine udbud hvorefter 

alle kan se alle priser. Oplysningerne 

omfatter asfalttype, 

arbejdets størrelse, udlægsmængde, 

pris pr. m 2 og 

vindere. Nøjagtigt tidspunkt 

og kommunenavn oplyses dog 

ikke for at hindre entreprenører 

i at misbruge oplysningerne 

i deres bud. Der er indtil 

nu oplysninger fra 12 kommuner. 

Bag servicen står Samkom 

der er et samarbejde mellem 

Kommunalteknisk Cheffore- 

Kortlægning af 

landskabskarakter 

Landskabskarakterkortlægning 

er et nyt begreb inden 

for planlægningen. Det bruges 

til at beskrive og vurdere de 

værdier vi tillægger landskabet. 

Og det kobles til planlægning 

af landskabet ud fra den 

tanke at eksisterende karakterer 

skal bevares eller udbygges, 

skriver Lene Møller Madsen 

og Lone Søderkvist Kristensen 

i Skov & Landskabs videnblad‘Landskabskarakterkortlægning 

- i byen og bynære 

områder’ (9.4-6, 2004). Princippet 

anvendes i det fælles 

dansk-svenske forskningsprojekt 

‘Landskabet som ressource’ 

med fokus på at Øresundsregionens 

landskab, biologiske 

værdier og byudvikling udvik- 

ning og Vejdirektoratet. 

les på en måde så regionen 

kan ‘sælge sig’ bedst muligt. Udlægning af bark 

- er et af vore specialer. Ring og få et tilbud. 

Forsøgsgreenen i Foulum. Gengivet fra Greenkeeperen 1/2003. 

Greens holder på nitraten 

Minimal udvaskning fra forsøgsgreen 

Der udvaskes ikke så meget nitrat 

fra golfbaner så det gør 

noget. I hvert fald udvaskes 

kun meget lidt fra den forsøgsgreen 

som på Dansk Golf 

Unions initiativ er opstillet af 

Danmarks JordbrugsForskning 

i Foulum. Udvaskning har ellers 

været fremført som et miljøproblem 

for golfbaner. 

Efter to års forsøg kan man 

se at nitratudvaskningen er 

sammenlignelig med udvaskningen 

fra bl.a. skove og heder. 

Som forklaring anføres at 

der gødes i meget små portioner 

ad gangen, at græsset er 

velvandet, sundt og i god 

vækst, at det klippes tit og at 

afklippet fjernes sammen med 

sit kvælstof. 

I forsøget gødes med 100, 

200 og 300 kg kvælstof pr. ha 

pr. år. Der vandes på to måder, 

dels som den nedbør der faldt 

i Foulum 1999, dels som et vådere 

‘worst-case’ scenarium. 

Ved anlæg tilførtes 97 kg 

kvælstof pr. ha. Siden er der 

gødet små portioner hver anden 

uge som man normalt gør 

på greens. Efter godt to måneder 

faldt udvaskningen til under 

10 mg nitrat pr. liter vand 

der forlader rodzonen. Der har 

den været siden. 

En spørgskemaundersøgelse 

har vist at greens i 1997 i gennemsnit 

blev gødet med 200 

kg kvælstof pr. ha pr. år, d.v.s. 

mere end en hvedemark får. 

Greens fylder dog kun ca. 2% 

af golfbanen. Fairways gødes 

med typisk 75 kg kvælstof pr. 

ha pr. år og rough slet ikke. sh 

KILDE. 

Jørgensen, Uffe (2003): Golf og godt 

drikkevand. Greenkeeperen 1/2003. 

Gartnerens barkflis 

Den rigtige dækbark 

til den rigtige pris 

Fra at være et ‘luksusbunddække’ er dækbark blevet en 

vare, mange efterspørger - og med god grund. 

Vi er klar med forskellige typer kvalitetsbark til omgående 

levering/afhentning. Hele læs (85 til 90 m 

Granbark - 0 til 120 mm ............ 120,- ................ 140,- 

Fyrrebark - ca. 20 til 60 mm ...... 170,- ................ 190,- 

Vedflis/træflis ........................... 130,- ................ 130,- 

Spagnum fra ............................ 160,- ................ 180,- 

3 ) leverer 

vi naturligvis fragtfrit. 

Pris kr./m3 excl. moms 

SJÆLLAND JYLLAND/FYN 

Varerne kan også afhentes ab lager på Midtsjælland. 

Ved større mængder: indhent venligst tilbud 

Effektive 

maskiner 

til vej og 

park… 

DSV Transport A/S 

www.dsv.dk 

Kumlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde 

Telefon 4752 4700. Fax 4752 4818. 

Mobil 4064 6810. richard@dsv.dk 

Richard Nielsen 

LM TRAC 385 

redskabsbærer er den stærke 

“bjørn, som virkelig arbejder, 

når det gælder. 53 HK, hydrostatisk 

transmission, 4-hjuls-træk, joystick styring og lille totalbredde. Kan monteres med 3- og 5-leds cylinderklipper 

eller rotorklipper op til 3 m’s arbejdsbredde. LM TRAC 490S (ny model) med 7-leds cylinder-klipper 

eller rotorklipper op til 4,2 m’s arbejdsbredde. Ligeledes fås Wulff 800 med 7-leds cylinder klipper - et effektivt 

græs-klipper-program. 

SCHANZLIN 304/504 kompakttraktorer 

arbejder sikkert og effektivt året rundt. 42/58 HK, 

hydrostatisk transmission, 4-hjuls-træk og lille totalbredde. 

Stor, rummelig 2-personers kabine med plant 

gulv gør arbejdsdagen til en ren fornøjelse. Stor løftekapacitet 

muliggør kørsel med meget store redskaber. 

Monteret med frontlæsser fremstår traktoren som en 

effektiv læssemaskine. 

Snedkervej 9, 2630 Taastrup Sjælland/Fyn: Leif Pedersen • Mobil 40305618 

Telefon 43 99 7999 • E-mail: og@ogmaskiner.dk Jylland: Claus Madsen • Mobil; 4038 9666 

www.ogmaskiner.dk 

Importør af: LM TRAC • Wulff • Schanzlin • BEMAB • Irus • Wiedenmann • Boschung • Küpper Weisser 

BROCK feje-sugemaskiner 


NYHED 

BOSCHUNG S3 er en selvkørende feje-suge 

maskine med ikke mindre end 2,5 m³ effektiv smudsbeholder. 

85 HK, hydrostatisk transmission, joystick 

styring og lille totalbredde. 2-hjuls, 4- hjuls eller krabstyring 

samt topfart på op til 50 km/t er standard. Kan 

leveres med dobbelt lineært feje-system, frontkost 

ukrudtsbørste og håndsugeslange. 

HH public relations

Flis er et naturprodukt med 

mange gode egenskaber. 

Mange er glade for flis f.eks. 

som bunddække i haver og 

parker, som faldunderlag på 

legepladser eller som belægning 

på naturstier. Derfor er 

det en selvfølge at det indgår i 

mange anlægsgartneres daglige 

arbejde. 

Men det er ikke uden ririko. 

Man ved at der altid vokser 

skimmelsvampe i flis. Man ved 

også at indånding af skimmelsvampe 

kan medføre en lang 

række helbredsproblemer. 

Derfor er der nu iværksat en 

undersøgelse af gartneres 

brug af flis. 

Skimmelsvampe 

Skimmelsvampe er en vigtig 

del af den naturlige nedbrydningskæde. 

Ofte er skimmelsvampene 

de første der inficerer 

et nyt levested. Vi kender 

alle til brød der mugner efter 

en uges tid, og til marmeladen 

der får ‘pels’ selvom den knap 

har været åbnet. Begge dele 

skyldes at der altid er skimmelsvampesporer 

i luften. 

Lander en spore på et egnet 

levested, spirer den og bliver 

til en lille svampekoloni der 

meget hurtigt laver enorme 

mængder af mikroskopiske 

sporer (konidier). De svæver 

med luftstrømme og lander 

eventuelt på et nyt egnet levested. 

De fleste sporer lander 

naturligvis på et uegnet sted 

og dør. Det er skimmelsvampenes 

strategi at lave så mange 

sporer at der er råd til en 

meget stor spildprocent. 

Skimmelsvampene kan være 

til stor nytte. Penicillin er et 

meget vigtigt bakteriedræbende 

stof som bliver lavet af 

en skimmelsvamp der på latin 

hedder Penicillium (skimmelsvampe 

har næsten aldrig danske 

navne). Ud over penicillin 

danner skimmelsvampene en 

lang række andre stoffer. Nogle 

af dem udnytter vi som 

f.eks. alkohol og smag i skimmeloste, 

andre af stofferne er 

giftige og kaldes mykotoxiner. 

Helbredsrisiko 

Listen over mulige gener i forbindelse 

med skimmelsvampe 

er lang. I hovedtræk påvirkes 

slimhinderne så næsen løber 

og øjnene klør. Luftvejene påvirkes, 

så man hoster og får ru 

hals. Nervesystemet påvirkes, 

40 

Der bruges store mængder flis som bunddække, befæstelse og faldunderlag. Nu skal det undersøges om 

gartnere udsættes for en helbredsrisiko under arbejdet med flis. 

Skimmelsvampe i flis kan true helbredet 

Anlægsgartnere søges til undersøgelse af risikoen 

så man får hovedpine, træthed 

og koncentrationsbesvær. 

Der er også eksempler på at 

svampene medfører dårlig 

mave og ømme muskler og 

led. Endelig er der risikoen for 

allergi og astma. 

Mange af generne er almindelige 

- d.v.s. uspecifikke - på 

den måde at en stor del af befolkningen 

oplever dem af og 

Af Simon Skov, Skov & Landskab 

til, og de kan fremkomme af 

mange årsager. Hvis man arbejder 

med flis og har hovedpine, 

er flisen altså ikke nødvendigvis 

årsagen, men det er 

muligvis en af dem. 

Den bedste test man kan lave 

er at lægge mærke til om 

der er gener netop på de dage 

eller perioder hvor der indgår 

flis i de daglige opgaver. Hvis 

man går til lægen med et problem 

der minder om de nævnte 

bør man fortælle at man arbejder 

i sporeforurenet luft. 

Det overrasker de fleste at 

man ikke kan bruge ‘det har 

jeg gjort i laaang tid, og jeg 

har aldrig fejlet noget’-tankegangen. 

Der er lige så stor risiko 

for at få allergi i morgen 

som der var i går. Generelt kan 

ORDET. I denne artikel bruges ordet 

‘træflis’ om flis der hovedsageligt består af 

vedmasse, og ‘barkflis’ når bark er hovedbestanddelen. 

Ordet ‘flis’ bruges som en 

samlet betegnelse. Underligt nok kan man 

ofte høre gartnere bruge ordet ‘barkflis’ om 

træflis, også selvom det er træflis helt uden 

bark og nåle. Desuden bruges der af og til 

kakaoflis og andre eksotiske produkter. 

Mikrofoto af en skimmelsvamp med lange kæder af 

sporer. Selv de mindste luftstrømme kan transportere 

sporerne og er der for mange af dem, kan de medføre 

bl.a. hovedpine og ualmindelig træthed. Er man 

disponeret for allergi, kan sporerne udløse astma. 


man sige at jo mere man udsættes 

for, jo større er risikoen 

for at få astma. 

Der findes ikke et tal for 

hvor mange skimmelsvampesporer 

man må udsættes for. I 

arbejdsmiljøloven er der skrevet 

om biologiske agenser 

(som bl.a. er skimmelsvampe), 

at smittefarlige mikroorganismer 

generelt skal undgås (se 

vejledning D.2.6. på 

www.at.dk/sw4540.asp). 

Smittefarlige mikroorganismer 

kunne bl.a. være Aspergillus 

fumigatus som er meget 

hyppig i flis og har vist sig at 

give svenske savværksarbejdere 

helbredsproblemer. Der er 

meget stor forskel på hvor 

mange sporer man kan tåle. 

Derfor virker ‘når han kan, så 

kan jeg også’-modellen ikke. 

Projektet 

Branchearbejdsmiljørådet Jord 

til Bord betaler for en undersøgelse 

af anlægsgartneres 

brug af flis. Hvis det viser sig at 

gartnere generelt udsættes for 

så store koncentrationer af 

skimmelsvampe at det udgør 

en helbredsrisiko, må der tages 

hånd om problemet. 

Forskningsinstitutionen Skov 

& Landskab har erfaring med 

flis og skimmelsvampe og har 

udarbejdet anvisninger på fornuftig 

håndtering af flis i andre 

brancher. I øjeblikket arbejdes 

der på at måle om gartnere 

udsættes for uacceptabelt 

mange skimmelsvampe. 

Det foregår ved at gartnere 

ringer og meddeler tid og sted 

for en flisopgave. Mens arbejdet 

udføres som det plejer, bliver 

der taget luftmålinger for 

at tælle skimmelsvampekoncentrationen 

i luften. 

Alle gartnere mellem Hobro, 

Vejle og Herning opfordres 

til at henvende sig, 

når de arbejder med flis. 

Opgaven behøver ikke at være 

stor, og tidsfristen behøver ikke 

at være lang. Vi kan ikke 

love at vi kommer til alle, men 

vi forsøger. Vi vil også gerne 

høre om helbredsproblemer 

efter arbejde med flis (naturligvis 

anonym behandling af 

sygdomshistorier). 

Henvendelse sker til Simon 

Skov, Skov & Landskab, tlf.: 

8613 8164 eller bedst pr. mail: 

ssk@kvl.dk. Du er også velkommen 

til at ringe/maile, hvis du 

har spørgsmål om projektet. ❏ 

8000 nye grunde 

til sommerhuse 

Der kan nu udstykkes op til 

8000 nye sommerhusgrunde. 

Det blev vedtaget af 

Folketinget 4. juni som en 

ændring af lov om planlægning. 

Grundene skal 

primært udstykkes i yderområder 

og skal placeres 

ved eksisterende sommerhusområder 

og bag den 

300 meter brede strandbeskyttelses- 

og klitfredningszone. 

Kravene kan fraviges 

på småøer efter en samlet 

afvejning med bl.a. naturbeskyttelse 

og landskab. 

Samtidig får miljøministeren 

beføjelse til at kunne 

udlægge nye sommerhusområder 

under visse betingelser. 

Baggrunden for lovændringen 

er bl.a. at skabe 

lokal udvikling og 

vækst i yderområder. 

Diplomuddannelse 

om 

parker i gang 

Diplomuddannelsen i parkvirksomhed 

begynder med 

sit første hold 9. september. 

Det besluttede udbyderen, 

Skov & Landskab, 

efter at der var 16 tilmeldt 

pr. 1. august. „Det er ganske 

flot i forhold til den 

korte annonceringsperiode 

og viser at parksektoren 

har et reelt behov for efteruddannelsen,“ 

siger 

Karsten Kring, Skov & 

Landskab, i en kommentar. 

De fleste tilmeldte er fra 

større kommuner. 

Fusion fra 2005 

med Den Grønne 

Landsklub 

Gartnernes Landsklub og 

Jordbrugets Landsklub, der 

er to faglige klubber under 

SiD, har på deres repræsentantskabsmøder 

i år besluttet 

at gå sammen som 

‘Den Grønne Landsklub’ 

med virkning fra 1. januar 

2005. Klubberne meddeler 

at den nye klub - som dens 

forgængere - fremover vil 

beskæftige sig med emner 

som overenskomster, uddannelse 

og arbejdsmiljø. 

DC 

COATING 

Hærdning 

DC Coating er 

anvendt her. 

FUGER 

UDEN 

UKRUDT 

• Forebygger ukrudt på belægninger uden pesticider. 

• En blanding af voks og kvartssand. 100% miljøvenligt. 

• Udlægges som granulat i de rengjorte fuger. 

• Hærdes med en vokshærder sammen til en fast fuge. 

• Velegnet hvor der renholdes af suge/fejemaskiner. 

• Velegnet hvor ukrudtet regelmæssigt må fjernes manuelt. 

• Forhindrer ukrudt i at gro og at fugematerialet suges op. 

Erik Klippingsvej 1, 8900 Randers. Tlf. 8640 9821 www.ibg.dk 


42 

GRØN FAGDAG 

Ny viden og udvikling i anlægsgartnerfaget 

præsenteres af eksterne fordragsholdere og fagkonsulenter 

i Danske Anlægsgartnere. 

Fagdagen henvender sig til alle der arbejder 

med og bestiller anlægsgartnerarbejde. 

Fuger i belægninger 

Materialer, styrke og ukrudtsvækst. 

Nye normer for anlægsgartnerarbejde 

Opbygning, indhold og konsekvens. 

Værdisætning af træer 

Princip, anvendelse og eksempler. 

Kalkudblomstringer og misfarvninger 

Årsager, jura og forebyggelse. 

Miljøproblemer med flis 

Svampesporer som sundhedsrisiko. 

Pesticid i aftale og praksis 

Effekt, metodeudvikling og kritik. 

Gåsebiller i idrætsanlæg 

Forebyggelse og bekæmpelsesmetoder. 

Nyborg Strand, torsdag 4. november 2004. kl. 9.00-16.30. 

Tilmelding: amp@dag.dk. Tlf. 33 86 08 60. 

Pris: 1.975 kr ex.moms. Ret til ændringer forbeholdes 

Danske Anlægsgartnere 

via serviceselskabet Pro Verte ApS 

TEMADAG 

NYT 

GRØN DRIFTSSTYRING 

Odense 23. september 2004 9.30-16 

Kommunale driftsafdelinger og private anlægsgartnervirksomheder 

gearer sig til nye vilkår. Vi ser 

på hvordan grønne driftsentrepriser kan gennemføres 

så økonomi og kvalitet hænger sammen og 

på driftsoptimering gennem fornuftig ledelse og 

personaleudvikling, herunder kvalitetssikring i 

selvstyrende grupper. Temadagen henvender sig til 

både offentlige og private driftsafdelinger. 

Driftsstyring af opgaven fra plan til udførelse 

Thomas Lindberg Nielsen, produktchef, Hedeselskabet 

Jakob Handsted Christensen, driftschef, Hedeselskabet. 

Hensigtsmæssig kvalitetsbeskrivelse og kontrol 

Erik Krogstrup, Krogstrup-Consult. 

Driftsstyring i en kommunal driftsafdeling og erfaring 

med opstart af ‘partnering’ 

Peter Dalsgaard, Driftsafdelingen, Herning Kommune. 

Planlægning og egenkontrol hos medarbejdere i 

selvstyrende grupper 

Jens Kittelmann, divisionsdirektør SAS 

Tilmelding senest 1/9 til amp@dag.dk eller tlf. 33 86 08 60. 

Pris: 1.485 kr ex. moms. 20% medlemsrabat. 


via serviceselskabet Pro Verte ApS 

Den støbte kant kan få profiler og former som det ønskes. 

Havekantstenene støbes på stedet 

Havekantsten støbt på stedet 

er billigt, de kan formes ret frit 

og man slipper for besværlige 

tilpasninger og brede fuger 

hvor ukrudtet kan brede sig. 

Princippet anvendes af den nystartede 

virksomhed KantDesign 

& Maskiner. Først fræses 

en rende op med en ‘sidefræser’, 

og der etableres i bunden 

et gruslag hvis der ikke er noget 

i forvejen. Dernæst støbes 

kantstenen ned i renden ved 

hjælp af en ‘kantudlægger’. 

Til sidst pudses af med håndarbejde. 

Med kantudlæggeren 

kan man variere profil, farve 

og mønster. Kantstenens lysning 

kan være op til 20 cm. 

Som beton bruges en 1:3-blanding 

der blandes på stedet. For 

at sikre en vis dynamik i kon- 

Kirkegårdsledere 

som bedre ledere 

Med en ny uddannelse i tre 

moduler på hver tre dage vil 

Foreningen Danske Kirkegårdsledere 

efteruddanne ledere 

ved kirker og kirkegårdetil 

at blive bedre ledere. Første 

modul ‘Lederrollen’ udbydes 

27.-29. september og holdes i 

Vissenbjerg på Fyn. Her kommer 

man bl.a. ind på lederadfærd, 

kommunikation, medarbejder- 

og kompetenceudvikling, 

konflikthåndtering, målsætning 

og delegering. Modul 

2 har titlen ’Du og dine medarbejdere’ 

og handler om den 

dynamik og de muligheder der 

er i en medarbejdergruppe. 

Modul 3 er et ‘overbygningskursus’ 

hvor man bl.a. kommer 

ind på lederfeedback, personlig 

effektivitet og udvikling og 

personlig udviklingsplan. Tilmelding 

til foreningen. 

struktionen skæres der slidser 

på tværs et stykke ned. Det er 

meningen at støbningen selv 

skal revne det sidste stykke i 

en takket brudrevne der holder 

delene sammen. Konceptet 

kendes fra bl.a. USA og 

Canada i omkring 15 år under 

meget svingende temperaturer. 

Det er vel at mærke beregnet 

som alternativ til kantsten 

sat i grus og skal ikke sammenlignes 

med kantsten sat i trekantstøbning. 

Priserne er fra 

79 kr. pr. lbm ex. moms. Ud 

over at udføre kantstensarbejdet 

har KantDesign & Maskiner 

ogsår fået eneforhandling 

af maskinerne i Skandinavien 

og uddanner nye operatører. 

Tlf. 6080 7010. 

www.kantdesign.dk. 

Også sort bambus 

blomstrer og dør 

For år tilbage begyndte den 

gule bambus over alt at blomstre 

- og dermed at dø. Nu ser 

det ud til at også sort bambus 

så småt er i gang. Ifølge ‘Danske 

Havecentre’ er der meldt 

om blomstring hos bambusproducenterne 

Torben Danielsen 

i Fredensborg og Søren Ladefoged 

i Vordingborg. 

Vedligeholdelse af 

kunststofbaner 

Fodboldbaner af kunststof 

med gummigranulat, der har 

fået forboldorganisationernes 

grønne stempel, er nok meget 

driftsvenlige, men de skal altså 

også vedligeholdes med især 

planering og renhold. Det beskrives 

i et nyt afsnit til Dansk 

Boldspilsunions mappe ‘Anlæg 

af kunstgræsbaner, fodbold’. 


Flere bassiner skal hindre overløb 

Overløbene fra kloakkerne til 

vandmiljøet forurener mere 

end man traditionelt har gået 

og troet. Derfor er der så meget 

desto større grund til at 

forebygge overløbene, især 

ved at bruge flere regnvandsbassiner. 

Det skriver Torben 

Larsen, Instituttet for Vand, 

Jord og Miljøteknik, Aalborg 

Universitet, i Stads- og Havneingeniøren 

(4/2003). Overløbsbygværkerne 

aflaster vand til 

omgivelserne når det regner 

for meget. I de fleste ældre bydele 

løber regnvand og spildevand 

i de samme ledninger, og 

det vand der aflastes herfra 

består derfor tildels af urenset 

spildevand som udledes til 

vandløb, søer og fjorde. Den 

traditionelle opfattelse er at 

disse overløb på grund af 

regnvandet indeholder en meget 

fortyndet forurening. Som 

den nye forskning viser, er det 

i virkeligheden mere forurenet. 

Det skyldes at det fossende 

regnvand i rørene medtager 

de aflejringer og biofilm 

der er akkumuleret i tørvejr. 

Torben Larsen mener derfor at 

man også markant undervurderer 

den rensning man kan 

opnå ved at bruge regnvandsbassiner. 

Hjælp til at vurdere pesticider bedre 

Godkendelse af pesticider har hidtil bygget på formodninger 

om hvordan pesticidet opfører sig ud fra forudsætninger 

om jordbundsforhold, vinddrift og vandstrømme. Med 

den nye model Pestsurf bliver godkendelsen baseret på virkeligheden, 

nemlig to typiske vandløb og deres opland, et 

med moræneler og et med sand. Data fra de to områder 

kan så bruges til at forudsige pesticidernes skæbne i miljøet. 

Pestsurf er resultatet af forskning udført af DHI - Institut for 

Vand og Miljø, Danmarks Jordbrugsforskning og Danmarks 

Miljøundersøgelse der håber at metoden kan eksporteres. 

Gode lege kræver et helt landskab 

Barndommens stærke oplevelser 

under leg kan skabe glædelige 

minder vi husker hele 

livet, men det forudsætter 

mere end legeredskaber og legepladser. 

Der skal et helt 

landskab til eller det der ligner. 

Det fremgår af miljøpsykolog 

Fredrika Mårtenssons 

nye afhandling ’Landskapet i 

leken, et studie av utomhuslek 

på förskolegården’ fra Sveriges 

Foto: Anne Fischer Stausholm 

Lantbruksuniversitet. Hun har 

gennem sit studie set at omgivelserne 

inspirerer børnene i 

deres leg. Det fysiske miljø bliver 

legens rekvisit og scenografi. 

Der opstår lege hvor 

mange børn kan deltage samtidig 

og hvor bevægelse og 

sansning er vigtige kendetegn. 

På den måde bliver udemiljøet 

er et frirum til lege der kan 

give de stærke oplevelser. 

Skov og Landskab 

AMU-kurser 

inden for det grønne område 

Kurserne afholdes på Sjælland og i Jylland med mulighed for 

kursusgodtgørelse, kost og logi. 

Vi har kurser under emnerne: 

Træfældning med motorsav 

Træklatring og beskæring 

Tynding og beskæring i hegn og bynære skove 

Naturlegepladser 

Blokhusbyggeri 

Vandløbspleje 

Landskabspleje 

Publikumsfaciliteter 

Friluftsliv og naturbeskyttelse 

KURSUSKALENDER 

2005 UDKOMMER 

SNART ! 

Vi udbyder stadig brugerbetalte kurser som: 

European Treeworker Certificering 

Nedskæring fra lift 

Pleje af mindre træer 

GPS opmåling, skov og landskab 

Kursusbeskrivelser, ansøgningsskemaer: www.SL.kvl.dk, tlf. 3528 1505. 

Flere oplysninger: AMU-kursuskoordinatoren, lsv@kvl.dk eller 

koordinatoren for brugerbetalte kurser, bho@kvl.dk, tlf. 3528 1904. 

Skov & Landskab er et selvstændigt center for forskning, undervisning, 

formidling og rådgivning vedr. skov, landskab og planlægning ved Den Kgl. 

Veterinær- og Landbohøjskole (KVL). Se vores hjemmeside på www.SL.kvl.dk 

FRA VIDEN TIL HANDLING 

Professionel, hurtig 

og nøjagtig græssåning 

Eliet combi græssåmaskine 

To-speed 4-gear frem og 2-bak giver optimal mulighed for den 

rette hastighed til den givne opgave. Såmaskinen trækkes på begge 

tromler, hvilket gør den til den eneste maskine på markedet, 

som også kan bruges på skråninger og ujævnt terræn. 

Græsboksen har en kapacitet på 86 l. og maskinen kan så fra 0 til 

100 g/m 2 . Maskinen kan også arbejde uden såkassen, hvis man 

ønsker et forberedende stykke jordarbejde. 

Rysteriverne dækker omgående græsfrøene med et lag jord, og 

den bageste rulle trykker jorden lige nok til at frøene bliver 

ordentligt indkapslet. Jorden bliver dog ikke pakket mere, end at 

frøene hurtigt optager regn og fugt. 

Nærmeste forhandler anvises på tlf. 89 14 14 89 

Hvidemøllevej 9-11 . 8900 Randers 

Tlf. 89 14 14 89 . Fax 89 14 14 90 . www.flextrading.dk . salg@flextrading.dk 


A S

PUBLIKATIONER 

Kystlandskabet - Udpegning 

af Danmarks Nationale Interesseområder 

inden for Geologi, 

geomorfologi og kystdynamik. 

Skov- og Naturstyrelsen 

2004. 19 sider. Kun elektronik 

på www.sns.dk. 

Udpegning og beskrivelse af 

99 områder hvor kystlinien har 

national interesse for geologien. 

Det anføres at her bør 

myndighederne være særlig 

opmærksomme på de geologiske 

interesser i deres administration. 

Publikationen kan 

samtidig bruges som en publikumsguide. 

Pesticidstop på offentlige 

arealer - En økonomisk vurdering 

af udvalgte områder. Institut 

for Miljøvurdering 2004. 

67 sider. www.imv.dk. 

Analysen viser at det offentlige 

pesticidstop ud fra en økonomisk 

betragtning har været 

økonomisk ineffektiv i bestræbelserne 

på at beskytte grundvandet 

og forarmning af naturen. 

Det skyldes at reduktionsomkostningerne 

på de analyserede 

offentlige arealer er 

væsentligt højere end reduktionsomkostninger 

ved alternativt 

at nedbringe pesticidanvendelsen 

i landbruget. 

44 


Fugerapport nr. 2 

med eksempelsamling. Fugegruppen 

for brolægning 2004. 

31 sider. Ses på www.vd.dk. 

Den anden rapport fra ‘fugegruppen’ 

af 11 folk fra større 

kommuner, Vejdirektoratet, 

rådgivende ingeniørfirmaer 

m.v. som samler praktiske erfaringer 

med brolægning, især 

forskellige fugetyper. Gruppen 

følger en række befæstelser 

og opstiller generelle anbefalinger. 

Rapporten refereres i et 

senere nummer af bladet. 

Den sidste guldalder. Danmark 

i 1950’erne. Af Lisbet 

Balslev Jørgensen. Arkitektens 

Forlag 2004. 126 sider. 375 kr. 

Posthum personlig beretning 

om det kreative opbrud i arkitektur 

og design som opstod i 

50’erne og med fascinerende 

eksempler inden for både parcelhuse 

og boligbyggeri. Og 

hvor udemiljøet spiller en stor 

rolle som det kan ses på forsiden 

med et kig ud fra et Arne 

Jacobsen-hus fra 1956. 

Betonrør-standarder. DS/EN 

1916. Betonrør og formstykker, 

uarmerede, armerede og 

med stålfibre. Danske Standard 

2003. 90 sider. 535 kr. DS/ 

EN 1917. Betonnedgangs- og 

inspektionsbrønde, uarmerede, 

armerede og med stålfibre. 

Danske Standard 2003. 

74 sider. 483 kr. DS 2420. Betonrør 

og -brønde - supplement 

til DS/EN 1916 og DS/EN 

1017. Danske Standard 2003. 8 

sider. 152 kr. www.ds.dk eller 

tlf. 3996 6101. 

Nye europæiske standarder 

om afløbsrør og nedgangsbrønde 

der er trådt i kraft fra 

nytår. Afløser delvist betonvarestandarden 

DS400 med overgangsordning 

frem til 23.11. 

Kongenshus Mindepark. 

Premio Internazionale Carlo 

Scarpa per il Giardino, Quindicesima. 

Fondazione Benetton 

Studi Ricerche, 2004. Primært 

på italiensk. 92 sider. 

Beskrivelse i tekst og billeder 

af Kongenshus Mindepark i 

anledning af den pris som blev 

tildelt området af den italienske 

fond den 23. marts i år. 

Meget udførligt og oplysende 

kort- og billedmateriale. 

Anvendelse af Vandrammedirektivet 

for danske vandløb. 

Danmarks Miljøundersøgelser 

2004. Faglig rapport. nr. 

499. Ses på www2.dmu.dk. 

Anbefalinger for anvendelse 

af EU’s vandrammedirektiv der 

skal sikre at vandløbene lever 

op til god økologisk tilstand 

senest år 2015. Vandløbene 

skal klassificeres i en af fem 

kvalitetsklasser på baggrund 

af afvigelsen fra den upåvirkede 

tilstand kaldet referencetilstand 

- som kun ganske få 

strækninger opfylder. Der peges 

på principper for ‘lempede 

kriterier’. 

Leg og læring ude. Af Karen 

Attwell og Benny Schytte. By 

og Byg - Statens Byggeforskningsinstitut 

2004. 54 sider. 

125 kr. Ses på 

www.byogbyg.dk. 

Demonstrationsprojekt om 

hvordan ældre, utidssvarende 

og nedslidte skoleudearealer 

kan udvikles til inspirende 

udemiljøer til leg og læring 

gennem en proces hvor alle relevante 

aktører bidrager på et 

formuleret, pædagogisk 

grundlag. Projektet tegnes 

som en succes til trods for enkelte 

problemer som f.eks. den 

begrænsede inddragelse af 

specielt eleverne. 

Handlingsplan for biologisk 

mangfoldighed og naturbeskyttelse 

2004-2009. Miljøministeriet 

2004. 77 sider. Ses 

på www.skovognatur.dk. 

Regeringens forslag til den 

fremtidige indsats for naturen 

og biodiversiteten. Målet er at 

standse tabet af biodiversitet 

senest i 2010. Vægten er særlig 

lagt på områder og aktiviteter 

hvor Danmark er forpligtet 

til at gøre en indsats efter 

internationale aftaler. Kort referat 

i folderen ‘Kursen lagt 

for Danmarks natur’. 

Diffus jordforurening. Fire 

rapporter om henholdsvis 

kortlægning i byområder, kulturlag, 

trafik og industri. Miljøstyrelsen 

2004. Ses på 

www.mst.dk. 

Beskrivelse af kortlægningsmetoder 

om testmålinger. Diffus 

jordforurening er meget 

spredt forurening i de øverste 

jordlag og er som regel spredt 

via luften fra trafikårer og industri. 

NeighbourWoods. Af Lodewijk 

Wiegersma og Ib Asger 

Olsen. KVL 2004. På engelsk. 

77 sider. ISBN 87-989302-8-1. 

Indkredsning af væsentlige 

faktorer ved planlægning af 

byskove. Der beskrives metoder 

og definitioner hvorefter 

forfatterne beskriver og analyserer 

tre byskove Vestskoven 

(København) Amsterdamse 

Bos (Amsterdam) og Amelisweerd 

(Utrecht). 


Om plantenavnenes oprindelse 

God indføring, også for fagmanden trods meget kendt stof 

Plantenavne har altid givet 

anledning til forundring og 

forbavselse. Man kan måske 

nemt forstå danske navne som 

solsikke, alpeviol og kortlæbe. 

Langt sværere kan det være at 

lære og forstå botaniske navne 

som Kolkwitzia, Forsythia 

og Rosa banksiae. En hjælp 

kan man få med Ulla Dietls 

nye bog ‘Hvor kommer planterne 

fra - og hvem fandt 

dem?’, der er en glimrende 

indføring i plantenavnenes oprindelse. 

Læseren føres gennem historier 

om ekspeditioner til 

fjerne lande og om de personer 

som indsamlede planterne. 

Det er spændende fortalt. Vi 

kan på godt 100 sider følge i 

sporene på den græske historiker 

Herodot, den italienske 

handelsmand Marco Polo, søfarerne 

Columbus og Magellan, 

danskerne Jens Munk og 

Vitus Bering, svenskerne Linné 

og Dahl, franskmændene Bougainville 

og Adanson. Bogen 

fortæller også levende om 

dronning Victoria, Karen Bli- 

Af Ole Fournais, DCJ-Beder Gartnerskole 

xen og kartoffeltyskere - og 

mange andre. 

Gennem hele bogen mærker 

man tydeligt forfatterens 

‘begejstring for planter og al 

deres væsen’ som hun selv 

nævner i forordet. Denne begejstring 

er måske grunden til 

at bogen gengiver de spændende 

historier. Læseren sidder 

dog ofte tilbage med flere 

uafsluttede emner, som f.eks. 

hvad der sker med denne og 

hin plante senere? Hvordan er 

den blevet en helt almindelig 

del af vores hverdag? 

Denne anke skal ses i sammenhæng 

med det forhold at 

fremstillingen - hvad der kan 

være fornuftigt nok - stort set 

er kronologisk. Men det medfører 

også at forfatteren springer 

fra land til land, fra opdagelsesrejser 

til fjerne lande til 

helt lokale danske forhold. 

Man mister let overblikket. 

Bogens anden del rummer 

et ca. 65 sider langt og yderst 

informerende leksikalsk afsnit 

om en lang række danske og 

botaniske plantenavnes oprin- 

delse - med ultrakorte beskrivelser. 

Netop her mærker man 

bogens begrænsning, idet der 

naturligvis ikke i en sådan bog 

er plads til udtømmende forklaringer 

eller beskrivelser. 

Bogen henvender sig tydeligt 

til en læser med begrænset 

kendskab til plantenavne 

og deres historie. For den veluddannede 

fagmand er en del 

af dette stof allerede kendt. 

Alligevel er bogen også meget 

læseværdig for fagmanden, 

især fordi de enkelte plantehistorier 

anbringes i en større 

og velbeskrevet sammenhæng. 

En alvorlig anke har jeg dog: 

De gode og velvalgte illustrationer 

kunne give langt større 

udbytte hvis de havde været 

bare lidt større. Flere fotos i 

den alfabetiske liste er nærmest 

gnattede eller direkte 

utydelige. Det burde forlaget 

have fanget undervejs! 

Ulla Dietl: Hvor kommer planterne 

fra - og hvem fandt dem? Høst & 

Søn 2004. 212 sider. ISBN 87-14- 

29860-0. 

MFH 2500 

Miljøvenlig 

Støjsvag 

4-hjulsstyring 

3 i 1 maskine 

Mulighed for 

udstyr til oliefjerning 

120 hk. Iveco Cammon Rail 

motor (euro 3) 

Kan på 2 min. laves om til 

komplet vandbeholder 

eller til ukrudtsfjerner 

Større sugeevne og mindre 

brændstof forbrug 

Kampagne: 

Spar netop nu 

40.000 kr. 

48 hk. (2,2 liter) 

Kubota motor (EURO 2) 

Galvaniseret chassis 

Kabine med lav ind stigning 

Totalhøjde (2 m) 

Løftearme ophængt bag 

foraksel, følger bedre 

terrænet 

Individuelt baghjulsophæng 

og affjedring med 

stabilisator (patenteret) 

KT50 

Udslip 

fint støv er 

nedsat 95% 

takket været 

Koandasystemet 

Hegns- og rabatklippere 

Nye modeller til 

professionel brug 

Har fremskudt arm til 

bagmontering 

Hurtig på- og afmontering 

samt god sigt 

Vi kommer gerne og 

laver en demonstration 

DK 7400 Herning 

Tlf. 99 28 29 30 

Fax 99 28 29 38 

Århus-afd. tlf. 8610 9108 

mail@helmstmt.com. 

www.helmsmt.com 


46 

KURSER & KONFERENCER 

AUGUST 2004 

Svampeangreb på træer. Århus 

30/8. 1800/2400 kr. SL. 

SEPTEMBER 2004 

Danske Parkdage. Fåborg 2-4/9. 

2400/3000 kr. SL, SK. 

Svampeangreb på træer og buske. 

Frederiksberg 2/9. 2400/3000 

kr. SL. 

Vandløbsøkologi. Silkeborg 6-7/9. 

5375 kr. FVC. 

Prøvningsmetoder, jord og grus. 

Roskilde 7-9/9. 9895 kr. VEU. 

Valg af bytræer. Hørsholm 8/9. 

2400/3000 kr. SL. 

Praktisk grødeskæring for åmænd. 

Silkeborg 8-9/9. 4625 kr. 

FVC. 

Ekskursion til bytræsplantninger. 

København 9/9. 900/1200 kr. 

SL. 

Lederkursus for anlægsgartnere. 

9-10/9. DAG. Kun for medl. 

Spildevandsafledning i det åbne 

land. Silkeborg 13-14/9. 5375 kr. 

FVC. 

Lokalplankvalitet og bykvalitet. 

Svendborg 13-15/9. 4875/6500 kr. 

DB. 

Nye klatreteknikker. Nødebo 13- 

17/9. 6300 kr. SL. 

Pometet, Landbohøjskolens 

frugttræsamling. Fyraftensbesøg. 

Tåstrup 14/9 kl. 17. HHS. For medl. 

International Green Roof Congress. 

Stuttgart 14-15/9. International 

Green Roof Association. 

www.greenroofworld.com. 

Landskabsplanter. 14/9. 1800/ 

2400 kr. SL. 

Grundlæggende projektledelse. 

Århus 20-21/9. 6450 kr. BC og Teknologisk 

Institut. 

Syn og skøn. Århus 21/9. 4800 kr. 

BC og Teknologisk Institut. 

Praktisk ukrudtsbekæmpelse 

uden pesticider. Silkeborg 21-22/ 

9. 4625 kr. FVC. 

Skt. Petersborg - Ruslands grønne 

vindue. Studietur 22-26/9. SL. 

Løvskov, skovgræsning og god 

jagt i hedeplantage. St. Hjøllund 

Plantage 22/9. SL. DMU. 

 

Grøn driftsstyring. 23/9. DAG. 

Annonce s. 42. 

Temadag om vandløb for adm. 

medarbejdere. Silkeborg 23/9. 

1475 kr. FVC. 

Grøn driftsstyring. Odense 23/9. 

1485 kr. DAG. Annonce s. 22. 

Svampeangreb på træer. Hørsholm 

25/9. 1800/2400 kr. SL. 

Lederuddannelse for ledere ved 

kirker og kirkegårde. Modul 1: 

Lederrollen. Vissenbjerg 27-29/9. 

9.900 kr. FDK. 

Videregående åmandskursus. 

Silkeborg 29-30/9. 4625 kr. FVC. 

Bestillerfunktionen, grundkursus. 

Nyborg 30/9. 7350 kr. VEU. 

Udveksling med engelske planlæggere. 

September. DB. 

Det 54. danske Byplanmøde. København 

30/9-1.10. DB. 

OKTOBER 2004 

Sprængning. Eldrupgård, Djursland 

4-8/10. 8000 kr. SL. 

Træ i udemiljø. Tåstrup 6/10. 

3400 kr. BC og Teknologisk Institut. 

Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse. 

Nødebo 6-8/10 

(modul 1) og Århus (modul 2) 3-4/ 

11. 4500 kr. SL. Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg. 

Træskulptur. Nødebo 18-22/10. 

5200 kr. SL. 

Temadag om overenskomst. 19/ 

10. DAG. Kun for medl. 

Vejen og landskabet. Odense 19- 

21/10. 9850 kr. VEU. 

Vejbelysning. København 19-21/ 

10. 8.000/7. 500 kr. LS. 

Formanden 2004 - Park og vej. 

Silkeborg 20-21/10. 3675 kr. FVC. 

Hovedstadens grønne kiler. København 

20/10. DB, DN, FR. 

Åmandstræf. Silkeborg 25/10 og 

Sjælland 24/10. 1125 kr. FVC. 

Temadag om organisation og 

personale. 26/10. DAG. Kun for 

medl. 

Entrepriseret AB 92. Vejle 26-27/ 

10. 7350 kr. VEU. 

Nedskæring fra lift. Nødebo 29/ 

10. 1500 kr. SL. 

Danmarks Have - Bevar mig vel! 

København 29/10.1650/1950 kr. 

DL. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

K A L E N D E R 

 

 

Fornyelse af parcelhusområder 

fra 60’erne og 70’erne. Okt. DB. 

Bytræseminar. Næstved, okt. 

2000/2600 kr. SL. DTF. 

Lederkursus for greenkeepere. 

Oktober. DAG. 

NOVEMBER 2004 

Vejafvanding. Nyborg 3/11. 7350 

kr. VEU. 

Detailprojektering af strækninger 

og pladser i byer. Odense 3/ 

11. 8850 kr. VEU. 

Danske Anlægsgartneres Fagdag. 

4/11. DAG. Annonce s. 42. 

Terrænpleje. Kalø 9-11/11. 3700 

kr. VS. 

Udførsel af ledningsanlæg i veje. 

Skanderborg 10-11/11. 7350 kr. 

VEU. 

Den administrative vandløbsmedarbejder. 

Silkeborg 10-11/11. 

3350 kr. FVC. 

Grønne områders indflydelse på 

sundhed og helbred. Fyn 18/11. 

2400/3000 kr. SL. 

Planlægning, politik og ledelse. 

Odense 24-25/11. DB. 

Temadag om forurenet jord for 

den administrative medarbejder. 

Silkeborg 25/11. 1475 kr. FVC. 

Partnerskab om byomdannelse. 

København, nov. SL. 

Landbrugsbygninger & landskab. 

Århus, nov. 1800/2400 kr. SL, 

AA. 

DECEMBER 

Planlægning med elektroniske 

redskaber. Århus 1-2/12. DB. 

VINTER 2005 

Kontraktstyring af vejdrifts- og 

vejvedligeholdelse. Vejle 15-16/1 

‘05. 7395 kr. VEU. 

Træbeskæring. Januar 05. DAG. 

Indebeplantning. Vinter 05. BIB . 

Grøn kloak. Vinter 05. DGK. 

Intro-kursus. Frederiksberg 3-4/3 

05. DAG. Kun for medl. 

Grøn kursus for varmemestre. 

Marts 05. DAG. 

Græskursus. Maj 05. DAG. 

UDSTILLINGER 

GAFAKöln. Köln 5-7/9 2004. Internationale 

Garterfachmesse. 

www.koelnmesse.de. 

info@koelnmesse.de. 

GaLaBau 2004. Nürnberg 15-18/9 

2004. International Trade Fair for 

Urban Green and Open Spaces. 

NürnbergMesse. 

www.galabau.info-web.de. 

Park & Landskab. Slagelse, 31/8- 

2/9 2005. Arr.: Skov & Landskab, 

Danske Anlægsgartnere, Dansk 

Planteskoleejerforening, Maskinleverandørerne. 

Tlf. 7588 2211. 

AA Arkitektskolen i Aarhus. www.a-aarhus.dk. T 8936 0000. 

BC Byggecentrum. www.bygnet.dk. T 7012 0600. 

BIB Brancheforening for Indendørs Beplant.firm. www.bib-info.dk T 3386 0860. 

DAG Danske Anlægsgartnere. www.danskeanleagsgartnere.dk. T 3386 0860 

DB Dansk Byplanlaboratorium. www.byplanlab.dk. T 3313 7281. 

DGK De Grønne Kloakentreprenører. www.dgkloak.dk. Tlf. 3386 0860. 

DL Danske Landskabsarkitekter. www.landskabsarkitekter.dk. T 3332 2354. 

DN Danmarks Naturfredningsforening. www.dn.dk. T 3917 4000. 

DTF Dansk Træplejeforening. www.dansk-traeplejeforening.dk. 

FDK Foreningen af Danske Kirkegårdsledere. Tlf. 4586 0684. 

FR Friluftsrådet. www.friluftsraadet.dk. T 3379 0079. 

FVC Ferskvandscentret. www.ferskvandscentret.dk. T 8921 2121. 

HHS Havebrugshistorisk Selskab. Rolighedsvej 23, 1958 Frederiksberg C. 

KVL Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. www.kvl.dk/kandidat. 

LS Lysteknisk Selskab. T 4717 1800. www.lysteknisk.dk 

SK Stads- og Kommunegart.for. www.stads-og kommunegartnerforeningen.dk. 

SL Skov & Landskab. www.SL.kvl.dk. krg@kvl.dk. T 3528 1710. 

VEU Vejsektorens Efteruddannelse (Vej-EU). www.vej-eu.dk T 4630 7168. 

VS Vildtforvaltningsskolen. www.vildtforvaltningsskolen.dk. T 8791 0600. 


Den traditionelle forhave og hæk afløses af kæmpecarport og parkeringplads 

med masser af betonbrosten. En af tidens tendenser som kan 

udtrykke boligejerens livsstil. 

Livsstilen udtrykkes i bolig og have 

Danskerne elsker deres boliger 

og har ikke før knyttet så meget 

identitet til hjemmet som 

nu. Og når de laver om og 

bygger ud, er det ikke kun for 

at skabe fysiske forbedringer, 

men også for at udtrykke deres 

personlighed. Det er én af 

pointerne i antologien ’Urban 

Lifescape’ skriver By- og Bygs 

nyhedsbrev FORSK15. Antologien 

er skrevet af forskere fra 

By og Byg i samarbejde med 

Institut for Arkitektur & Design 

på Aalborg Universitet. 

„Vi lever i en tid hvor faste 

kategorier som f.eks. klasse, 

lokalsamfund og familie er i 

opløsning. Dermed er det blevet 

stadig vigtigere at vise sin 

egen individuelle livsstil frem - 

og her er boligen et af de oplagte 

steder at markere sig,“ 

skriver seniorforsker Kirsten 

Gram-Hanssen i sit bidrag der 

er baseret på en interviewundersøgelse 

i et parcelhuskvarter 

i Århus. 

Ph.d. Jesper Ole Jensen konkluderer 

efter sin forskning på 

By og Byg at det ikke nytter 

meget at appellere til moderne 

menneskers miljøbevidsthed 

hvis man vil have dem til 

at spare på vand og elektricitet. 

Forbruget handler nemlig 

lige så meget om nydelse, 

identitet, hygge og bekvemmelighed. 

Sparekampagner 

må derfor tilrettelægges som 

livsstilskampagner hvis de skal 

fange andre end dem i det 

‘grønne segment’. 

Claus Bech-Danielsen skriver 

at frihedsidealet er fundamentalt 

for det senmoderne menneske: 

„Livet i den moderne 

storby forbindes ofte med ’frihed’. 

Hos det inkarnerede bymenneske 

ligger friheden i 

den anonymitet som opstår 

når det enkelte individ forsvinder 

i storbyens hav, mens parcelhusejeren 

finder friheden 

gennem privatheden bag ligusterhækken. 

Gener fra afdøde ind i æbletræe 

I England får man måske snart lov til at få gener fra afdøde 

slægtninge splejset ind i æbletræer, skriver www.trae.dk . 

Det koster 224.000 kr. at få en sådan genetisk gravsten „Det 

er billigt for evigt liv,“ siger en af producenterne til avisen 

the Guardian. Idéen begyndte som et studieprojekt på Royal 

College of Arts, London. Det menneskelige DNA tages fra en 

celleprøve i personens mundhule, behandles kemisk så det 

passiviseres og sættes ind i celler fra et æbletræ. Derefter 

passes træet i laboratoriet indtil det er stort nok til at udplante. 

I princippet vil hver celle i det nye træ nu indeholde 

DNA fra den afdøde - uden at det dog forandrer træet. Den 

engelske regering tøver med tilladelsen, så træerne med de 

menneskelige gener kan endnu ikke sælges. 

..hvis du vil arbejde med landskab og 

anlæg, gartneri, natur og miljø, .. 

- med kompetence som giver resultater 

Jordbrugsteknolog 

..konstruktion og projektering, jord 

og planter, landskab og natur, plejeog 

driftsstyring, produktion, strategi, 

forvaltning, rådgivning, ledelse, teknologi, 

IT, omsætning, afsætning, 

økologi, bæredygtighed, analyse, 

formidling, koordination, resultater... 

Studiestart 30. august 2004 

DCJ, Beder Gartnerskole 

Damgårds Allé 5, 8330 Beder 

Yderligere information på 

8747 5700 eller www.dcj.dk 


I 

forbindelse med Frederiksbergs 

Haves 200 års jubilæum 

som romantisk haveanlæg 

har Slots- og Ejendomsstyrelsen 

i år stået for forskellige 

festligheder og projekter. Et af 

de markante indslag har været 

at genskabe et vandfald på 

Kildeøen som er en ø i kanalsystemet 

nordvest for slottet. 

Det er sket med Frederiksberg 

Sparekasses Fond som sponsor. 

Vandfaldet blev oprindeligt 

anlagt først i 1800-tallet. Ved 

udgravningen til havens slyngende 

kanaler blev der etableret 

en ca. 5 meter høj bakke 

på Kildeøen. Den var velegnet 

til et norsk naturmotiv med 

vandfald. Da der på bakketoppen 

ikke var naturligt tilløb, 

48 

Vandfald på Kildeøen 

Rekonstruktion af vandfald i Frederiksberg Have 

blev vandet pumpet op via en 

hestemølle der blev camoufleret 

som en stråtækt hytte. 

Vandfaldet var sammen 

med andre attraktioner, som 

f.eks. det kinesiske thehus, det 

græske tempel, kildegrotten 

og kæmpehøjen, overraskende 

elementer når besøgende 

bevægede sig rundt i den romantiske 

have. 

Af ukendte årsager, formentlig 

økonomi, ophørte 

funktionen af vandfaldet efter 

en kort årrække. Anlægget 

forfaldt og kvadersten, sandstensfliser 

og andet materiale 

blev ført bort til genbrug på 

nye byggepladser. Over de 

næste 150 år blev de tilbageværende 

sten dækket med 

Af landskabsarkitekt Henrik Jørgensen 

jord og vegetation, så der indtil 

år 2003 kun var sporadiske 

levn af den oprindelige haveattraktion. 

Københavns Bymuseum 

gennemførte udgravninger og 

registreringer på øen i efteråret 

2003. Det viste sig da at 

der heldigvis var en hel del tilbage 

af den oprindelige stenkonstruktion. 

De bedste granitkvadersten 

og en del af 

sandstensfliserne i bunden i 

vandløbet var ført bort, og der 

var ikke spor af hvælvingen 

bag vandfaldet eller af hestemøllen. 

Men ellers var alt stort 

set intakt. 

Tegnestuen fik til opgave at 

genskabe vandfaldet i samarbejde 

med Slots- og Ejendoms- 

styrelsen og Carl Bro AS. Der 

blev nedsat en referencegruppe 

af bl.a. historikere hvor 

man diskuterede og analyserede 

grundlag og fremgangsmåde. 

Målet var at genskabe 

anlægget så planægte og tro 

mod det oprindelige anlæg 

som muligt - uanset at man 

med de samme økonomiske 

midler i dag ville kunne skabe 

noget som var meget mere imponerende. 

I hvert fald set 

med vore dages øjne. 

Udgangspunkt for projekteringen 

var gamle malerier af 

vandfaldet, idet de oprindelige 

projekttegninger ikke har 

kunnet findes. Eneste undtagelse 

fra ønsket om nøjagtig 

rekonstruktion var forholdene 

Bymuseet udgraver og opmåler vandfaldet. Oprindelige gnanitvadersten. Det oprindelige udløb fra vandfaldet. 

Udløbet fra vandfaldet nyanlægges. 

Stenmurene funderes med stengabioner. Facaden til grotten udbygges. 

Pumpebrønde etableres ved kanalen. 


Vandfaldet set fra Kildegrotten. 

Akvarel af C. Lund, 1805. Udsnit. 

Anlægget er færdigt og vandet falder. 

vedrørende fundering og ikke 

mindst vandteknikken, hvor 

det var oplagt at benytte sig af 

moderne teknik. 

En stor besparelse i projektet 

kunne opnås ved blot at erstatte 

de bortførte sten eller 

med andre ord bygge oven på 

de fundne stenmure. De oprindelige 

bygmestre synes at være 

sluppet heldigt fra opbygningsarbejdet, 

selvom bund og 

bagfyld var mosejord - og jorden 

burde kun være blevet 

mere stabil efter 200 års henliggen. 

Alligevel vurderede vi 

at usikkerheden med hensyn 

til stabiliteten var for stor. Alle 

oprindelige sten måtte derfor 

fjernes så der kunne opbygges 

et solidt fundament og bagvæg 

for stenmurene. 

Anlægsgartner F.J. Poulsen 

havde et kompliceret arbejde 

med bl.a. at registrere, nummerere, 

nedtage, deponere og 

senere opbygge stenene i 

samme positioner som i det 

oprindelige anlæg. Det var fristende 

at genopbygge med en 

mere harmonisk stenplacering 

og udføre arbejdet efter moderne 

normer, men målet om 

at alt i videst muligt omfang 

skulle være som det gamle lå 

fast. Skjulte pumpebrønde ved 

kanalen erstattede den oprindelige 

brønd med hestemølle, 

en ny grotte opbyggedes som 

baggrund og udløbet fra 

vandfaldet suppleredes med 

nye ølandsfliser. 

Anlægsarbejdet tog kun ni 

uger. Slots- og Ejendomsstyrelsen 

kunne i juni holde en festlig 

indvielse hvor finansminister 

Thor Pedersen holdt indvielsestalen. 

❏ 


S 

P 

OGrønne 

temaer i litterære genrer 

T 

Af Birgitte Subileau-Ivertsen 

KILDER 

Borum, Poul: Nu ved jeg. Digte. 

Gyldendal 1988. 

Richard Mortensen Maleri 1929- 

1993. Statens Museum for Kunst og 

Aarhus Kunstmuseum, 1994. 

Illustrationer. Naturen. In: Nu ved 

jeg. Naturen forfølger maleren 

(1934). In: Richard Mortensen Maleri 

1929-1993. 

50 

Kunstneriske koter 

Når kunstnere opmåler naturen med staffeli og pen 

Det kan være lidt af en udfordring 

at forstå hvad 

det er der sker når kunstnere 

går den grønne fagmand i bedene 

og forsøger at kortlægge 

naturen i alt andet end målfaste 

tegninger. Det gælder 

især når kunstnerne er maleren 

Richard Mortensen (1910- 

1993) og digteren Poul Borum 

(1934-1996). 

I Mortensens maleri Naturen 

forfølger maleren fra 1934 flyver 

nøgne menneskekroppe 

rundt som torsoer på en koboltblå 

himmel. I horisontens 

farveflimmer bliver himlen til 

grønne og brune nuancer. En 

vild natur og et barsk klima 

med forblæste graner og buske 

der er gået ud. Både liv og 

død. 

Midt i maleriet flygter maleren 

væk fra sit staffeli og hen 

mod et stråtækt bindingsværkshus 

hvor en kvindes silhuet 

modtager ham med 

fremstrakte arme. Denne kvinde 

glider nærmest i ét med 

huset. Hun mangler torsoernes 

voldsomme kønslige udtryk og 

symboliserer alt hvad der er 

trygt og uden fare. 

Men faren lurer i kraft af 

højdeforskellen mellem himmel 

og jord. Huset hælder 

nedad mod højre, samme retning 

som den flygtende kunstner 

løber. Samtidig driver torsoerne 

som skyer opad og 

mod højre. Midt mellem torsoerne 

og huset står et staffeli 

med lærred - uberørt af de 

kræfter der trækker opad og 

nedad mod højre. 

Kunstneren har åbenbart 

opgivet sit arbejde med at 

måle naturen. I hvert fald er 

lærredet uden motiv. Det er 

som om naturen har taget 

magten fra ham og forfølger 

ham. Eller anderledes sagt: 

Kunstnerens forestillinger om 

naturen, hans måde at fortolke 

naturen på har taget magten 

fra ham. Skyerne bliver til 

højtflyvende kønsbehårede 

torsoer, altså fantasibilleder 

der står i skærende kontrast til 

det trygge, men hengemte liv 

der leves i kunstnerens hjem. 

Naturen fremkalder tabuise- 

rede motiver og lærredet forbliver 

tomt. 

Mortensen antyder at kunstnerens 

forsøg på at lave en tro 

kopi af naturen mislykkes på 

grund af en stærkere længsel 

efter at fortolke naturen og 

finde symbolske betydninger i 

den. Samme problem står 

jeg’et over for i Poul Borums 

digt Naturen fra 1988. 

I digtet bestræber jeg’et sig 

på at finde mere end naturvidenskabelige, 

målbare sandheder. 

En afgrund betyder 

’fare for at falde ned’ og ikke 

blot ’højdeforskel’. Er højdeforskellen 

stor nok, kan faldet 

logisk nok medføre døden. 

Højdeforskellen forklarer derimod 

ikke det tab og den tomhed 

døden medfører. Det kan 

til gengæld digteren forsøge 

at gøre med sit eget målestoksforhold. 

Digtet - og maleriet - udtrykker 

en længsel efter at søge 

horisonter, altså et udvidet 

synsfelt og en dybere forståelse 

for det at være et skabende 

menneske i naturen. ❏ 


Den gennemsnitlige gruppestørrelse er faldet en smule til 2½ personer. 

Flere går en tur i skoven 

Publikumstællinger fra 1977 og 1997 beretter 

også om uændret besøgstid på 2½ time 

Folk kommer mere og mere i 

skoven og hvert enkelt besøg 

varer lige så længe som før. 

Det viser ens udførte publikumstællinger 

i de samme 

skove i 1977 (Skov og Folk) og 

1997 (Friluftsliv ‘98). 

Antal besøgstimer pr. arealenhed 

er i gennemsnit steget 

5% fra 455 til 480. Antal skovbesøg 

pr. år. er i gennemsnit 

steget 55% fra 65.000 til 

101.000 pr. skov. For begge indikatorer 

dækker tallene over 

forskelle fra et fald på 100% 

til en stigning på over 400%. 

Fremgang ses generelt mest i 

de i forvejen meget velbesøgte 

nordsjællandske skove og i 

de sparsomt besøgte vestjyske 

plantager. Skove med faldende 

besøg ligger mere spredt. 

Spørgeskema-interview af 

bilende skovgæster i de samme 

skove viser næsten uændret 

besøgstid. I 70’erne måltes 

gennemsnitsbesøget 2½ 

minut længere. Gruppestørrelsen 

er samtidig gået ned fra 

2,8 til 2,5 personer. Den gennemsnitlige 

transporttid til 

skoven er faldet fra 34 til 29 

minutter og den gennemsnitlige 

transportafstand fra 25,3 

til 25,0 km. I alle tilfælde med 

store udsving. Besøgsvarigheden 

stiger i mange nordsjæl- 

landske skove og falder i flere 

vestjyske plantager. Ellers er 

det svært at se entydige geografiske 

mønstre. 

Det er i alt 301 skove med i 

alt 160.000 ha der er grundlag 

for undersøgelsen, men af statistiske 

grunde er skovbesøgene 

kun baseret på 276 af skovene 

og interview-undersøgelsen 

på 160 skove. 

Metodisk er der en forskel 

fra 70’erne hvor man kun målte 

skovbesøg til 90’erne hvor 

man også målte besøg i andre 

naturområder. Derfor kan 

man i 90’er-undersøgelsen have 

talt folk med som skovgæster 

selv om de mest var kommet 

for et nærliggende naturområdes 

skyld. Resultaterne af 

interviewene skal også vurderes 

ud fra at de kun er foretaget 

med folk der er kommet i 

bil. For resultaternes troværdighed 

taler omvendt at de 

ligner resultaterne fra projekt 

‘Friluftsliv ´95’ der er baseret 

på spørgeskema-interview i 

1976/77 og 1993/94. sh 

KILDER 

Jensen, Frankt Søndergaard (2004): 

Flere besøg i 1990’erne end i 1970’erne. 

Park og Landskab videnblade 

3.11-44. Skov & Landskab. 

Jensen, Frankt Søndergaard (2004): 

Skovbesøgenes karakter i 1990’erne 

og i 1970’erne. Park og Landskab 

videnblade 3.11-45. Skov & Landskab. 


Tjørn i fire nye sorter 

I produktion og klar til efterårssalg 

Af konsulent Mette Christensen, DEG Green Team 

Fire nye Dafo ® sorter af tjørn, 

der blev præsenteret på Plantefagmessen 

4. august, er i 

produktion og klar til salg den 

kommende efterårssæson. 

Klonkildeudvalget iværksatte 

i 1993 afprøvning og forsøg 

med rødtjørn for at finde den 

sundeste og mest blomsterrige 

klon med god mørkerød farve. 

Afprøvningerne blev etableret 

i samarbejde med Frugt- og 

Prydtræklubben samt Allétræklubben. 

Det er producenter i 

disse klubber der har de udvalgte 

kloner i produktion. 

Kloner samlet fra 12 danske 

producenter blev udplantet på 

Danmarks Jordbrugsforskning 

i Årslev. Efter registrering af 

materialet og en dommerbedømmelse 

udvalgte Klonkildeudvalget 

i 1997 en klon der 

skulle prøveformeres. Denne 

Crataegus monogyna ’Munin’ Dafo ® 

Blomsterne er enkle, hvide til tider med rosa skær. Blomsterne 

sidder på kortskud med 15-20 blomster i hver halvskærm. Træet 

er opret og opnår en højde på 12 meter med en ret smal krone, 

og udbredte oprette sidegrene. Årsskuddene kan være delvis 

hængende. Træet bærer røde frugter fra oktober. 

52 

klon blev desuden testet og 

fundet fri for virus. 

Sideløbende med dette 

klonforsøg blev der gennemført 

registrering i anlæg, haver, 

parker og andre plantninger. 

De viste at der var ret 

store forskelle på de plantede 

tjørn, både i trivsel, sundhed 

og blomsterfarve. På denne 

baggrund blev der udvalgt 

yderligere tre kloner af tjørn, 

således at der i alt er fire nye 

kloner af tjørn som alle er testede 

og registrerede som Dafo 

® -planter. 

Alle fire sorter kan anvendes 

som prydtræ i haver, anlæg, 

parker og gader over hele landet. 

Blomstringen sker sidst i 

maj eller begyndelsen af juni 

og varer ca. to uger. Træerne 

produceres som halvstammede 

træer samt allétræer. ❏ 

Crataegus laevigata ’Paul’s 

Scarlet Hamlet’ Dafo ® 

Blomsterne er tætte, fyldte og 

sterile med mørkerøde kronblade 

på oversiden. Bagsiden 

af kronbladene er lyserøde til 

hvidlige. Derfor kan blomsterne 

ved nærsyn virke lidt brogede. 

Blomsterne er samlet i 

skærmlignende stande med 

10-15 blomster i standen. Det 

bliver et lille træ 4-6 meter 

høj, med delvis vaseformet 

krone og opret hovedstamme. 

Crataegus laevigata 

’Hugin’ Dafo ® 

Opret træ med tæt forgrenet 

krone der bliver oval/rund og 

cirka 6-8 meter højt. Grenene 

er stive og oprette og udbredte. 

Træet synes meget stabilt 

og robust. Blomsterne er tætfyldte, 

rent hvide og kraftigt 

duftende. Blomsterne er samlet 

på kortskud i halvskærme 

med 15-20 blomster på hver. 

Sorten er utrolig blomsterrig, 

planten bliver helt hvid og iøjnefaldende 

smuk. 

Crataegus laevigata 

’Mutabilis Ravnholt’ Dafo ® 

Denne tjørn har som helhed 

lyserøde blomster. Oversiden 

af kronbladene er lyserøde, 

bagsiden hvidlig rosa og center 

kronblade små, næsten 

hvide. Blomsterne er samlet i 

tætte, ret store halvskærme, 

normalt på 10 – 20 blomster. 

De enkelte blomster er tæt 

fyldte, idet alle støvdragerne 

er omdannet til kronblade. 

Denne klon er udvalgt blandt 

flere kloner i samlinger som 

den sundeste og mest blomsterrige. 

Også dette træ bliver 

et lille træ på 4- 6 m med opret 

stamme og kegleformet 

krone med tæt forgrening. 


PLANTER I MILJØET 

Ib Asger Olsen (1999) 

356,25 kr. inkl. moms 

A4-format, 200 sider. 

Definitioner, erfaringer, 

synspunkter og eksempler 

på anvendelse af 

planter i forbindelse med 

planlægning, udformning 

og forvaltning af grønne 

områder. 

NORMER FOR 

ANLÆGS- 

GARTNERARBEJDE 

Landsforeningen Danske 

Anlægsgartnermestre 

(1992, 2. oplag 1994) 

70 kr. inkl. moms 


Opsamling og supplering 

af faglige standarder for 

den anlægsgartneriske 

udførelse. 

VÆRDISÆTNING 

AF TRÆER 

Thomas Randrup, Lars 

Poulsen, Søren Holgersen 

(2003). 

131,25 kr. inkl. moms. 


Metode til at værdisætte 

træer i syn & skøn m.v. 

METODER TIL 

LANDSKABSANALYSE 

Per Stahlschmidt (2001) 



Principper til og eksempler 

på anvendelse af 

landskabsanalyser til 

kortlægning af stedets 

ressourcer og potentiale. 

PLEJE AF GRØNNE 

OMRÅDER 

Kim Tang (2000) 



CD-rom: 625 kr. inkl. 

moms. 

Manual til aftaler og tilbud 

hvor der er brug for 

at beskrive en drift- opgave 

kort. 

LOKAL HÅNDTERING 

AF REGNVAND 

Kim Tang (2001) 



Kortfattet gennemgang 

til inspiration når vandafledningen 

skal klares i 

de grønne arealer. 

BEFÆSTELSER 

Søren Holgersen 

og Torben Dam (2002) 



Lære- og håndbog i projektering, 

udførelse og 

drift af de mindre befæstelser, 

traper og tørmure 

i grønne om- råder 

og boligområder. 

DE BYGGEDE GRØNT 

Jens Ove Rasmussen 

(1987) 


Bogformat, 253 sider. 

Træk af anlægsgartneriets 

historie, især med 

fokus på fagets identitet, 

personer, uddannelser og 

organisering, men også 

havekunstens historie 

og fagteknik . 

PLANT & PLEJ 

Plantgruppen (1975) 



Paradigma for planteproduktion, 

distribution, 

jordbehandling, plantning 

og kulturpleje. Sta -dig 

gangbar trods 25 år. 

FORLAGET GRØNT MILJØ 

FAG 

BØGER 

BESTILLING 

www.danskeanlaegsgartnere.dk 

Tlf. 3386 0860. ms@dag.dk 

Prisen inkluderer eksp. & forsendelse 

15% rabat til medlemmer af Danske Anlægsgartnere, 

studerende, boghandlere og ved køb af min. 50 stk. 

PLAN FOR 

MILJØLEDELSE 


(1999) 


A4-ringbind, 48 sider 

CD-rom, 150 kr. inkl. moms 

Hjælp til at virksomheden 

kan få kontrol over miljøforhold, 

herunder arbejdsmiljøet. 

DET GRØNNE TAG 

Angela Beck Møller 

(2003) 


15x15 cm, 62 sider. 

Principper, teknik og begrundelser 

bag såvel ekstensive 

grønne tage som 

egentlige taghaver. 

PLAN FOR KVALITET 


(2003) 

437,50 kr. incl. moms 

A4, 78 sider + CD-rom 

Vejledning i kvalitetsstyring 

- om hvordan anlægsgartnervirksomheden 

kan geare og beskrive 

sin organisation og 

hvilke tekniske krav man 

kan stille til arbejdet. 

TELEFON HAVE 

& LANDSKAB 2004 

Gratis. A5-format, 244 s. 

Kontakt til landskabsarkitekter, 

stadsgartnere, 

anlægsgartnere, brolæggere, 

kirkegårdsledere, 

planteskoler, træplejere, 

organisationer, m.v. 


Nærkontakten mellem mellem 

by og bygning må 

revurderes, og der må udvikles 

en moderne bygningskultur 

hvor de nederste tre meter udformes 

som god nærkontaktsarkitektur. 

Nok er bygninger 

og byer blevet stadig større, 

men mennesker er stadig små, 

langsomme og på udkig efter 

gode sanseoplevelser. 

Det konkluderer arkitekt Jan 

Gehl, Lotte Johansen Kaefer 

og Solvejg Reigstad i ‘Arkitekten’ 

9/2004 hvor de opsummerer 

de seneste års byrumsforskning. 

Arkitekterne er tilknyttet 

Center for Byrumsforskning 

ved Kunstakademiets Arkitektskole. 

Jan Gehl har studeret livet 

mellem byens huse i årtier. 

Hans klassiker ‘Livet mellem 

husene’ om forbindelsen mellem 

de fysiske forhold og de 

sociale muligheder udkom første 

gang i 1971, men dens 

budskaber er stadig gyldige og 

som årene er gået er budskaberne 

blevet bedre og bedre 

videnskabeligt begrundet. 

Den vigtige kant 

Kanten i byens gader og rum 

og overgangszonen mellem 

bygning og byrum er det fysiske 

og psykologisk naturlige 

sted for bylivet, siger arkitekterne. 

Hvad enten man går, 

sidder, kigger, snakker, handler 

eller ser på vinduer eller ud 

af dem. Derfor er facader mod 

gade og fortov vigtige når 

man vil skabe gode byrum. 

Især er stueetagernes facader 

vigtige fordi vores syn fra naturens 

side er rettet ligeud og 

til siden. Ikke meget ned og 

slet ikke op. 

Moderne arkitektur er imidlertid 

præget af store, lukkede, 

selvoptagne og detaljefattige 

byggerier der gør alt for 

at jage bylivet på flugt. De 

passer til at blive oplevet med 

langt større fart end de 5 km/t 

som man går med. Moderne 

byarkitektur er typisk 60 km/tarkitektur 

der passer til at blive 

oplevet fra en bil - også selv 

hvor fodgængere dominerer 

og selv om alle byer har mål 

om at byen skal være levende, 

tryg og miljøvenlig. 

Facadestudier 

Som led i studierne er der defineret 

fem kategorier af facader. 

Den bedste, A, defineres 

af små bygningsenheder med 

54 

Små enheder, mange døre, stor transparens i stueetager giver gode sanseoplevelser. 

Nærkontakt med husene 

For mange af byens huse er alt for lukkede og selvoptagne 

mange døre (15-20 pr. 100 m) 

og stor variation af funktioner. 

Der er ingen blændede eller 

passive enheder, facaderelieffet 

er karakterfuldt og mest 

lodret, og der er gode detaljer 

og materialer. Den dårligste, E, 

er alt det modsatte, mens kategorierne 

B, C, og D fordeler 

sig ind i mellem. 

Sammenhængen mellem 

byliv og stuetager blev i 2003 

undersøgt i 100 meter lange 

stræk i københavnske handelsgader. 

Inden for hvert stræk er 

der valgt to 10 meters udsnit 

hvor facadekategorien var 

henholdsvis A og E. Antallet af 

standsninger og andre aktiviteter 

viste sig at være syv gange 

større foran de A-facaderne. 

Hertil kom et tilskud til det 

samlede aktivitetsniveau fordi 

forgængerne gik langsommere 

forbi. 

Supermarkeder der i dag dominerer 

handelsgaderne med 

deres tilklisterede vinduer og 

lukkede facader er studeret 

særskilt. Supermarkederne har 

funktionelle grunde, bl.a. hyldeplads 

og generende sol, til 

at lukke facaderne af. Der er 

dog forskel på hvordan supermarkederne 

behandler deres 

facader. På Jagtvej har Netto 

åbne glaspartier, mens Fakta 

har blændede vinduer med tilbudsplakater. 

Studierne viser 

at der er langt flere der kigger 

ind i Netto end folk der ser på 

Faktas tilbud. 

Facadeundersøgelserne i København 

er bekræftet af nogenlunde 

tilsvarende studier i 

Fakta og Netto på Jagtvej. Der kigges mere ind i den åbne Netto end på Faktas sote glas og tilbudsplakater. 


Madrid. På grundlag af resultaterne 

peges på at man gør 

bylivet mere interessant og 

spændende hvis der er døre 

for hver 7-9 meter og et glasareal 

på ca. 63% af facadelængden. 

Det er desuden et 

plus hvis der er facader og udspring 

som reelt forlænger facadelængden 

med 30%. Endelig 

tilrådes at facaden har en 

opholds- og aktivitetszone på 

0,7-2 meters bredde så folk der 

stopper ikke er i vejen. 

Stockholm og Oslo 

Facadekategorierne kan også 

bruges til at analysere hele bydele. 

Ved at indtegne de problematiske 

facader (D og E) 

kan man få et overblik over 

hvor der er brug for forbedringer. 

Det er gjort for Københavns 

og Stockholms indre by. 

Resultatet viser at København 

er meget bedre stillet 

end Stockholm hvis indre by 

var udsat for en omfattende 

sanering 1955-75. Stockholm 

er dog også et eksempel på at 

man har gjort noget ved det. I 

flere gader er der bygget nye 

4-6 meter dybe butiks- og boligblokke 

uden på de eksiste- 

STIKORD TIL BEDRE BYRUM 

rende parkeringsanlæg m.v. 

Det forlyder dog ikke hvordan 

husene er at bo i. 

Aker Brygge i Oslo er et 

sjældent eksempel på at nyt 

byggeri er attraktivt og velbesøgt. 

Det skyldes ikke kun den 

centrale, kystnære beliggenhed, 

men også at bebyggelsen 

er tæt, med en blanding af 

funktioner, omhyggeligt udformede 

byrum samt aktive og 

varierede stueetager mod de 

vigtigste byrum. 

Som en opsummering og 

anbefaling har Jan Gehl og 

hans kompagnoner opstillet 

en stikordliste som bygherrer, 

arkitekter m.fl. passende kan 

have for øje. Problemet er de 

store enheder og de magtfulde 

bygherrer der har en forkærlighed 

for byggerier der 

afviger fra omgivelserne og 

sammenhængen og ikke taler 

sammen med de mennesker 

der passerer. De kan også være 

forfriskende som undtagelser. 

Problemet er når de bliver 

til almindelig praksis. sh 

KILDE 

Gehl, Jan; Lotte Johansen Kaefer; Solvejg 

Reigstad (2004): Nærkontakt 

mellem huse. Arkitekten 9/04 s.6-21. 

Mange enheder - vertikal opdeling. Min. 10 enheder pr. 

100 m giver en interessant facade og et vertikalt facadeudtryk 

der forkorter opfattelsen af afstande. 

Rytme. Smalle enheder, mange døre og stor funktionsblanding 

giver en inciterende rytme i gadebilledet. 

Rummets skala. Gadens bredde i skala med omgivende bygninger 

f.eks. i forhold 2:1, 1:1 eller 1:2. 

Transparens. Visuel kontakt mellem ude og inde udvider gadens 

rum og oplevelsesmulighederne fra husene. 

Lys i mørket. Aftenbelysning fastholder transparensen. 

Aktive facader. Interessante vinduesudstillinger. Mange indgange. 

Indblik til stueetagens aktiviteter. 

Ubrudte facader. Ingen huller i facaderække. Holde facaden 

på linie med øvrige facader i gaden. 

Relief i facaden. Trappesten, siddekanter, stå-kanter, bænke, 

nicher og søjler beriger sanseindtrykket og støtter muligheder 

for ophold. 

Materialer og detaljer. Detaljerigdom. Kvalitetsmaterialer. 

Gode oplevelser for sanserne. 

Udveksling. Funktion og indhold der henvender sig til gaden. 

Dufte ud på gaden og varer ude på gaden. 

Funktion og indhold. Rig variation af funktioner for at 

skabe liv og oplevelse af tryghed på alle tider af døgnet. 

Kantzone. Detaljering af bygningens base. Udstillinger og inventar 

på gaden. ‘Bløde kanter’. 

Klima. Udnyt gode solforhold. Undgå vindproblemer. 

Belysning. God aften- og natbelysning - også i gaderummet. 

Trafikale forhold. Brede fortove med få afbrydelser og tilgængelighed 

for alle brugergrupper. 

HURTIGERE 

Hurtigt hægtesystem 

Store elementer 

Lav vægt 

70 m 2 /time 

GRÆSARMERING 

med mange fordele 

STÆRKERE BILLIGERE 

Sammenhægtes 

- i alle retninger 

Tåler over 100 T/m 2 

Testbevis 

Høj sikkerhedsgrad 

Økologiske fordele 

Lille arbejdsindsats 

64x33 cm 

Recycling produkt 

100% rensorteret 

Genanvendeligt 

materiale 

G9 UdventarApS, Jomfruløkken 10, 8900 Randers 

Tlf. 70 23 29 99. Fax 70 23 29 98. www.udventar.dk 


Etablering af naturlegepladser er et af de mere specielle aspekter i uddannelsen. Foto Jacques Hansen. 

Træer og natur - og folk der dur 

Skov- og landskabsfagtekniker er som fætter til anlægsgartneruddannelsen 

et godt input til et alsidigt grønt hold 

Af Søren Fløe Jensen, uddannelseschef i Skov & Landskab, Ib Skals, forretningsfører, SiD 

og Jens Poulsen , underdirektør i Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere 

Vi uddanner ikke ret mange 

skovog landskabsfagteknikere 

i disse år. Der er ikke 

praktikpladser nok, og dem er 

uddannelsen afhængig af i vores 

ellers glimrende vekseluddannelsessystem 

mellem praktik 

og skole. Der er ellers tale 

om en god og tidssvarende 

grunduddannelse der er forankret 

i en stærk, faglig kultur 

og tiltrækker unge af en særlig 

støbning. De klarer sig 

godt, og der kan snart blive 

mangel på dem. 

Engang var uddannelsens 

sigte at uddanne skovarbejdere. 

I dag er det bredere. Det 

drejer sig om at give et tilbud 

til de som har lyst til udførende, 

udendørs arbejde, kan lide 

det grønne og måske føler sig 

tiltrukket af arbejdskulturen. 

De skal have et fundament for 

en livslang, erhvervskarriere 

som kan tage mange retninger. 

Fundamentet består i hovedsagen 

af tre ting: 

Solid, grundlæggende kunnen 

inden for fagområdet så 

man umiddelbart kan gå ud 

og producere værdi på en arbejdsplads 

Faglig stolthed og identitetsfølelse 

som giver selvsikkerhed 

og mod på at udvikle sig videre 

- inden for fagområdet 

eller på nye områder 

Grundlæggende arbejdskultur 

og færdigheder som kan 

56 

anvendes overalt i arbejdslivet 

på det tekniske, mellemmenneskelige 

eller personlige plan. 

Det er vigtigt at den faglige 

kerne er i orden. I disse fusionstider 

hvor stort er godt, 

skal fleksibiliteten ikke søges 

ved at slå uddannelser sammen 

til brede, intetsigende fag 

der kun beherskes mangelfuldt 

og ingen ved hvad man 

får. Det er langt bedre at vide 

hvor man står, og hvad man 

står for og så vise åbenhed til 

at bevæge sig videre derfra. 

Anerkendt varemærke 

Uddannelsen er en faglig uddannelse 

der varer ca. 3 år. Det 

første ca. ½ år er et grundforløb 

som i hovedsagen er fælles 

for jordbrugsfamilien, f.eks. 

også anlægsgartner og jordbrugsassistent. 

Grundforløbet 

foregår på erhvervsskoler over 

hele landet. Hovedforløbet 

foregår dels i virksomhedspraktik, 

dels på skole. Praktikken 

kan være en fast aftale 

med én virksomhed eller kombinationer 

af aftaler i flere 

virksomheder. Skoledelen 

foregår mest på Skov & Landskabs 

afdeling i Nødebo (Skovskolen) 

under KVL. 

Det er vores mål at skovog 

landskabfagtekniker er et 

anerkendt ‘varemærke’ på arbejdsmarkedet 

hvor fællestrækkene 

er: 

Solidt grundlæggende kendskab 

og praktisk kunnen i omgangen 

med træer fra frø til 

forbrug, anlæg og pleje af 

plantninger og træbevoksninger, 

praktisk arealforvaltning, 

herunder drift og pleje af særlige 

biotoper, landskabselementer 

og fauna samt rekreative 

anlæg og naturformidling 

Selvopfattelse som faglig 

kompetent på sit område, 

åben for at lære nyt og bærer 

af en arbejdskultur der sætter 

en ære i at tage selvstændigt 

initiativ og ansvar, finde praktiske 

løsninger og levere pålideligt 

og godt arbejde 

Evne til at kommunikere 

klart, overskue og planlægge 

eget arbejde og indgå i samarbejde 

med andre. 

Det er et ambitiøst mål for 

en skovog landskabsfagtekni- 

FORSLAG TIL 

ET BEDRE NAVN ! 

Skov- og landskabsfagtekniker 

er ikke særligt mundret. 

Vi udlodder 6 flasker 

rødvin for at finde et bedre 

navn. Så har du et originalt 

forslag, som dækker den 

beskrevne profil bedre, hører 

vi også meget gerne fra 

dig. Kontakt Søren Fløe på 

SFL@KVL.dk inden 1. oktober 

og deltag. 

ker. Men vi er faktisk allerede i 

dag ret tæt på. At uddannelsen 

har noget nær danmarksrekord 

i praktikophold i udlandet, 

og at 7-8% af hver årgang 

starter som selvstændig kort 

efter uddannelsen vidner om 

en stærk og initiativrig kultur. 

Når vi kan levere et så godt 

produkt skyldes det kombinationen 

af tre ting: 

Søgningsmønstret, dvs. de 

mennesketyper som søger uddannelsen 

i kraft af dens og 

fagområdets miljø og image 

Prægningen af stil, forventninger 

og arbejdskultur i praktikvirksomhederne 

Undervisningsmiljøet og den 

pædagogiske tilgang i skoleundervisningen 

Med i brede sjak 

Skov- og landskabsfagteknikere 

kommer vidt omkring på 

jobmarkedet og er i reglen 

velanskrevne. Der er en selvfølgelig 

arbejdsmark i entreprenørvirksomheder 

og offentlige 

og private arealforvaltninger, 

som beskæftiger 

sig med skovog naturarealer 

og grønne anlæg i landskabet. 

Men vi er sikre på at potentialet 

er større. 

Ligesom talrige skovbrugsvirksomheder 

har gode erfaringer 

med at tage andre 

håndværksuddannede m.fl. 

ind i staben og efteruddanne 

dem, så kan bredt arbejdende 

anlægsgartnerfirmaer uden 

tvivl også have fordel af at 

indlemme skovog landskabsfagteknikere 

i sjakkene. Forskellighed 

gør stærk. Der er 

også oplagte muligheder i 

parkog vejdriftsopgaverne i 

de kommende, store kommuner, 

hvad enten de udførende 

opgaver kommer til at ligge i 

de kommunale forvaltninger 

eller bliver udliciteret. 

Der ligger uden tvivl også 

mange rigtig gode praktikmuligheder 

på disse områder, ikke 

mindst med de nye kombinationsmuligheder, 

hvor de 

enkelte praktikaftaler kan 

være af kortere varighed. Det 

giver gode muligheder for at 

specialiserede virksomheder 

kommer på banen og for utraditionelle 

praktikforløb. 

Kan du se muligheder i at 

være med i at udvikle uddannelsespraktikken 

og uddanne 

næste generation, så hører vi 

meget gerne fra dig. ❏ 


Greenkeeping på kontrakt 

Birkemose Golfcenter får passet sine bane 

af en ekstern entreprenør 

På det nye Birkemose Golfcenter ved Kolding står den eksterne 

leverandør Hedelund A/S for al drift og udbygning, 

skriver Jacques Borggild i Greenkeeperen (1.04). Det er en 

nyhed inden for den danske golfverden hvor det ellers er 

reglen at golfbanens ejer, ofte klubben selv, selv har ansat 

personale til at drive banen. Greenkeeping på kontrakt er 

dog meget udbredt i udlandet, og uden for golfbanerne er 

udbud af grønt drift et velkendt dansk fænomen. 

Birkemose Golfcenter har en 18 hullers bane og en 9 hullers 

Pay & Play-bane foruden puttinggreen, indspilsgreens, 

drivingrange m.v. som normalt for et stort kommercielt golfcenter. 

Banen ligger i et kuperet terræn med udsigt til Kolding 

Fjord. Det grønne passes i sæsonen af 5½ medarbejdere 

ledet af chefgreenkeeper Henning Lund. 

Hedelund A/S er en anlægsgartnervirksomhed i Kolding 

der til Birkemose-opgaven har oprettet afdelingen Hedelund 

Golfdivision A/S. Direktør Henry Hedelund fremhæver 

at golfklubben kan spare på ordningen, bl.a. fordi hans 

firma har stordriftfordele med maskiner og hjælpematerialer 

som den enkelte klub ikke har. 

Jacques Borggild anbefalers bl.a. at aftalen bør være længere 

varende, gerne mindst fem år, for at begge parter kan 

få glæde af den. Det fremhæves videre at det er vigtigt at 

definere ydelser og pasningsgrad detaljeret samt beskrive 

hvordan man skal komme ud af en aftale hvis den ikke forløber 

efter forhåbningerne. sh 


58 

Anlægsgartner 

med formandsfunktion 

Ved Kolonien Filadelfias tekniske afdeling er en stilling som 

anlægsgartner med formandsfunktion ledig til besættelse 

snarest muligt. 

Teknisk afdeling består af ca. 30 medarbejdere, hvoraf de 8 

personer er ansat i gartneriet. Arbejdet består af servicering 

og vedligehold af udendørs arealer og områder, samt udlevering 

af blomster til afdelinger. 

Arbejdsopgaver: 

at koordinere den daglige drift med øvrige 

medarbejdere i afdelingen 

at bistå ved kirkelige handlinger 

at forestå indkøb til afdelingen 

at udføre diverse administrative opgaver 

at være daglig kontaktperson til afdelingerne 

at deltage i snerydning 

at planlægge og udføre anlægsopgaver 

Vi tilbyder: 

et spændende og afvekslende job 

gode arbejdsforhold med mulighed for efteruddannelse 

løn efter gældende overenskomst med de faglige 

organisationer 

Vi forventer: 

at du er uddannet anlægsgartner 

at du har nogle års ledelseserfaring 

at du kan bevare overblikket i pressede situationer 

at du har kendskab til økonomi 

at du er fleksibel og samarbejdsvillig 

at du kan deltage i vagtordning for snerydning i 

vinterperioden 

at du har kendskab til planlægning og udførelse 

af anlægsopgaver 

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til 

teknisk chef Johnny Frost Andersen, telefon 58 27 11 50. 

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 38. 

Ansøgning med relevante bilag sendes til Kolonien 

Filadelfia, Teknisk afdeling, Kirkevej 5, 4293 Dianalund senest 

den 9. september 2004 med morgenposten. 

Mrk. ansøgningen “Gartner”. 

Anlægsgartnerier / Planteskoler købes 

Ungt anlægsgartneri med store fremtidsambitioner ønsker at 

købe mindre (kr. 500.000 - 3 mio. i omsætning) anlægsgartnerier 

og planteskoler med detailsalg i Storkøbenhavn / Sjælland. 

Dine grunde til at sælge kan være alt fra 

- går på pension 

- andre fremtidsplaner 

- flytter til en anden landsdel /udlandet 

- har arvet en hel masse penge og gider ikke ‘det her’ mere 

til... sell now, make som money now. 

Ring til .... Hans Sørensen 22 83 29 20 

Fax til ...... Hans Sørensen 33 22 29 20 

Skriv til .... Anlægsgartner Hans Sørensen 

Skjalms Hvides Gade 15, 4. tv, 1728 København V 

Driftsleder til Park og Vej 

Gundsø Kommune søger en driftsleder pr. 

1. november 2005 til vores nye kontraktstyret 

virksomhed Park og Vej, som etableres efter en 

sammenlægning af kommunens nuværende 

Vej- og Gartnerafdeling. 

Som driftsleder skal du stå i spidsen for at skabe 

en ny samlet og konkurrencedygtig virksomhed, 

der samtidig har fokus på medarbejdernes udvikling 

og motivation. Vi ønsker, at resultaterne kan 

ses i ”marken”, hvor vi lægger vægt på udvikling 

og fornyelse af kommunens grønne områder. 

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås 

på kommunens hjemmeside www.gundsoe.dk. 

eller ved henvendelse til Teknisk Forvaltning på 

telefon 46 77 71 00. Ansøgningen skal være 

Gundsø Kommune i hænde senest 

mandag den 13. september 2004. 

Stevns Klint. Foto fra www.hovik.com 

Stevns Klint blev alligevel ikke fredet 

Naturklagenævnet har med 

fem stemmer mod fire afvist at 

frede Stevns Klint efter DanmarksNaturfredningsforenings 

forslag der skulle sikre 

en 26 km lang vandresti på 

toppen af hele klinten. Naturklagenævnet 

henviser til at de 

109 lodsejere frivilligt har indgået 

en aftale med Stevns 

Kommune om en sti som det 

meste af vejen følger klintekanten. 

Det mener naturfredningsforeningen 

ikke er nok. 

Dertil kommer at adgangen 

fortsat vil være afhængig af 

aftaler med ejerne og at nye 

graveområder i klinten heller 

ikke forbydes. „Derfor er det 

ubegribeligt at man for et nationalt 

og internationalt flagskib 

af natur som Stevns Klint 

ikke vil sikre naturværdierne 

og en permanent sammenhængende 

adgang for offentligheden 

gennem en fredning 

som man f.eks. har gjort det 

på Møns Klint,“ siger Michael 

Kruse, Danmarks Naturfredningsforening. 


16 - 28 hk benzin/diesel 

112 - 183 cm rotorklipper 

Tilbehørsmuligheder: 

Løvsuger/Sneslynge/ 

Fejemaskine/Førerhus 

- så kan den bruges 

året rundt.... 

Valget er enkelt. 

Skal klipperen front- eller 

midtmonteres? 

Du bestemmer selv, da 

Grasshopper er den eneste 

Z-turn på markedet der 

tilbyder begge dele. 

Anskaffelsespris - Driftsomkostninger - Effektivitet 

- Garanterer dig den laveste pris pr. m 2 slået græs. Prøv selv! 

Til 

professionelle 

Nyt eller 

brugt. Kontakt 

os eller din 

forhandler... 

-se mere på www.hafog.dk 

Lyngager 1-11 • 2605 Brøndby • Tlf.: 4396 6611 • Fax.: 43 26 66 26 

Mesterlodden 13 - 2820 Gentofte 

Tlf. 3968 0655 - fax 3968 1127 

www.svenbech.dk - svenbech@svenbech.dk 

Robert Smith 

Sørensen 

ANLÆGSGARTNERMESTER 

AUT. KLOAKMESTER 

Tlf. 48 18 33 18 


Afsender: 

PortoService ApS 

Hjulmagervej 13 

9490 Pandrup 

Ændring vedr. abonnement 

ring venligst 3386 0861 

60 

0504 jeppe reklame-vejen 

Returneres ved varig adresseændring 

New Holland GT/MC 

GT65 GT75 MC28 MC35 

New Holland Groundcare maskiner. 

New Holland MC Serie: Ny stil over græsslåningen. MC redskabsbærerne er det 

professionelle valg - der tilgodeser føreren, som er sikret nye standarder for komfort, overblik 

og brugervenlighed. Modelprogrammet MC28 på 28 hk og model MC35 på 35 hk, kombinerer 

en række egenskaber, som sikrer lave driftsomkostninger, stor driftssikkerhed og høj 

produktivitet. Forbedret konstruktion med 1,5 og 1,8 meter klippeborde giver en bedre 

klippekvalitet og en effektiv bortskaffelse af græsset. Fås med side- eller bagudkast, hvoraf 

den sidstnævnte er udstyret med de unikke Gator Mulcher rotorvinger. 

New Holland GT Serie: Det bedste valg. De dieseldrevne GT65 og GT75 

plæneklippertraktorer, der er konstrueret til krævende brugere, står øverst på listen når det 

gælder valg af plæneklippere til professionelle brugere, fordi de kombinerer fremragende 

ydelse, styrke og kvalitetsklipning med lave driftsomkostninger. Standardudstyret inkluderer 

en 2-trins hydrostatisk transmission som muliggør hurtige skift i hastighed og kørselsretning, 

integreret trækarm og kraftige bremser. GT75 er som standard udstyret med servostyring der 

gør det let at manøvrere rundt i haver og omkring træer. 

New Holland MC redskabsbærere og GT plæneklippertraktorer, fremragende og 

kvalificeret service, originale reservedele og individuelle finansieringsløsninger fra CNH 

Capital - fås kun hos din New Holland forhandler. 

Besøg vor hjemmeside: www.newholland.com/dk 

Your success – Our specialty 

NEW HOLLAND ER ET MÆRKE UNDER CNH. 

CNH: EN AF VERDENS FØRENDE PRODUCENTER AF TRAKTORER, MEJETÆRSKERE OG PRESSERE. 

B

5 - Grønt Miljø

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?