5 - Grønt Miljø

grontmiljo.dk

5 - Grønt Miljø

Nærkontakten mellem mellem

by og bygning må

revurderes, og der må udvikles

en moderne bygningskultur

hvor de nederste tre meter udformes

som god nærkontaktsarkitektur.

Nok er bygninger

og byer blevet stadig større,

men mennesker er stadig små,

langsomme og på udkig efter

gode sanseoplevelser.

Det konkluderer arkitekt Jan

Gehl, Lotte Johansen Kaefer

og Solvejg Reigstad i ‘Arkitekten’

9/2004 hvor de opsummerer

de seneste års byrumsforskning.

Arkitekterne er tilknyttet

Center for Byrumsforskning

ved Kunstakademiets Arkitektskole.

Jan Gehl har studeret livet

mellem byens huse i årtier.

Hans klassiker ‘Livet mellem

husene’ om forbindelsen mellem

de fysiske forhold og de

sociale muligheder udkom første

gang i 1971, men dens

budskaber er stadig gyldige og

som årene er gået er budskaberne

blevet bedre og bedre

videnskabeligt begrundet.

Den vigtige kant

Kanten i byens gader og rum

og overgangszonen mellem

bygning og byrum er det fysiske

og psykologisk naturlige

sted for bylivet, siger arkitekterne.

Hvad enten man går,

sidder, kigger, snakker, handler

eller ser på vinduer eller ud

af dem. Derfor er facader mod

gade og fortov vigtige når

man vil skabe gode byrum.

Især er stueetagernes facader

vigtige fordi vores syn fra naturens

side er rettet ligeud og

til siden. Ikke meget ned og

slet ikke op.

Moderne arkitektur er imidlertid

præget af store, lukkede,

selvoptagne og detaljefattige

byggerier der gør alt for

at jage bylivet på flugt. De

passer til at blive oplevet med

langt større fart end de 5 km/t

som man går med. Moderne

byarkitektur er typisk 60 km/tarkitektur

der passer til at blive

oplevet fra en bil - også selv

hvor fodgængere dominerer

og selv om alle byer har mål

om at byen skal være levende,

tryg og miljøvenlig.

Facadestudier

Som led i studierne er der defineret

fem kategorier af facader.

Den bedste, A, defineres

af små bygningsenheder med

54

Små enheder, mange døre, stor transparens i stueetager giver gode sanseoplevelser.

Nærkontakt med husene

For mange af byens huse er alt for lukkede og selvoptagne

mange døre (15-20 pr. 100 m)

og stor variation af funktioner.

Der er ingen blændede eller

passive enheder, facaderelieffet

er karakterfuldt og mest

lodret, og der er gode detaljer

og materialer. Den dårligste, E,

er alt det modsatte, mens kategorierne

B, C, og D fordeler

sig ind i mellem.

Sammenhængen mellem

byliv og stuetager blev i 2003

undersøgt i 100 meter lange

stræk i københavnske handelsgader.

Inden for hvert stræk er

der valgt to 10 meters udsnit

hvor facadekategorien var

henholdsvis A og E. Antallet af

standsninger og andre aktiviteter

viste sig at være syv gange

større foran de A-facaderne.

Hertil kom et tilskud til det

samlede aktivitetsniveau fordi

forgængerne gik langsommere

forbi.

Supermarkeder der i dag dominerer

handelsgaderne med

deres tilklisterede vinduer og

lukkede facader er studeret

særskilt. Supermarkederne har

funktionelle grunde, bl.a. hyldeplads

og generende sol, til

at lukke facaderne af. Der er

dog forskel på hvordan supermarkederne

behandler deres

facader. På Jagtvej har Netto

åbne glaspartier, mens Fakta

har blændede vinduer med tilbudsplakater.

Studierne viser

at der er langt flere der kigger

ind i Netto end folk der ser på

Faktas tilbud.

Facadeundersøgelserne i København

er bekræftet af nogenlunde

tilsvarende studier i

Fakta og Netto på Jagtvej. Der kigges mere ind i den åbne Netto end på Faktas sote glas og tilbudsplakater.

GRØNT MILJØ 5/2004

More magazines by this user
Similar magazines