substans - NNF

substans 

FAGLIGT MAGASIN FOR ANSATTE I FØDEVAREBRANCHEN // 03 // 2009 

Teknologien kan være 

både ven og fjende 

TEMA // 14-22 

På kursus for 

at lære at 

stable søm 

SIDE 6-9

2 

substans 

FAGLIGT MAGASIN FOR ANSATTE I FØDEVAREBRANCHEN // 03 // 2009 

Teknologien kan være 

både ven og fjende 

TEMA // 14-22 

Medlem af 

Indleveret til Postvæsenet 

den 8.6.2009 

Redaktør 

Poul Damgård (DJ), pda@nnf.dk 

Kommunikationschef 

Pia Rosager (DJ), pr@nnf.dk 

Web-redaktør 

Emilia Maria van Gilse (DJ), emg@nnf.dk 

Sekretær/annoncer 

Lill Larsen, lil@nnf.dk 

Ansvarshavende 

Ole Wehlast 

E-mail redaktionen@nnf.dk 

Hjemmeside www.nnf.dk 

Grafiskdesign Stibo Zone 

Reproogtryk Stibo Graphic A/S 

Forsidefoto Jens Bach 

Oplag 41.300 

ISSN 1902-4290 

Telefon 38 18 72 72 

Fax/redaktion 38 18 72 30 

Fax/forbund 38 18 72 00 

Fax/a-kasse 38 18 72 20 

FødevareforbundetNNF 

C.F. Richs Vej 103 

2000 Frederiksberg 

substans // 03 // 2009 

På kursus for 

at lære at 

stable søm 

SIDE 6-9 

p01_Forside.indd 1 28/05/09 16:10:24 

FORSIDEN:ComputereogrobotterharlettetdetungeløfthosbrødfabrikkenLantmänneniHolstebro.Tilgengældgiverdetsårbarhed,atkunfåkanstyredemestavanceredemaskiner.HerMagdalene 

Jensen.(FotoJensBach) 

Denne tryksag er fremstillet hos Stibo 

Graphic, der er miljøcertificeret af Det 

Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS. 

Papiret er fremstillet på papirfabrikker, 

der er miljøcertificeret efter såvel ISO 

14001 som EMAS. 

oles // 

TIl KAMP MoD SoCIAl DUMPING 

Social dumping er en skyggeside ved arbejdskraftens stadig mere frie bevægelighed hen over de 

europæiske grænser. Vi har det meget direkte inde på livet, fordi slagterier i Tyskland i høj grad 

benytter sig af polske arbejdere, som hyres fra opgave til opgave til lav løn og uden overenskomst. 

Det er med til at gøre de tyske slagterier så konkurrencedygtige, at de i stigende grad lokker danske 

landmænd til at sende deres svin til slagtning syd for grænsen. Konsekvensen er som bekendt 

lukning af danske slagterier og tab af danske arbejdspladser. 

Der er tale om en meget unfair konkurrence. Netop kampen mod denne sociale dumping er baggrunden 

for, at jeg har sagt ja til at blive præsident for fødevaresektionen i den europæiske faglige 

sammenslutning EFFAT. Rimelige 

løn- og arbejdsvilkår for alle løn- 

modtagere sikres kun gennem et 

samarbejde på tværs af landegrænserne. 

Kampen mod social dumping og 

forskelsbehandling er ikke kun 

en faglig, men i høj grad også en 

politisk kamp. Her spiller EU en 

central rolle. Disse linjer skrives før – men læses efter – valget til EU-Parlamentet. Jeg skal ikke 

lægge skjul på, at efter min opfattelse fremmes koordineringen af den faglige og den politiske indsats 

bedst ved et godt samspil mellem fagbevægelsen og Socialdemokraterne. I Fødevareforbundet 

NNF venter vi os meget af det målrettede samarbejde, som vi for alvor har indledt med det socialdemokratiske 

medlem af EU-Parlamentet, Dan Jørgensen. 

Nu er det i øvrigt ikke tilstrækkeligt at tænke europæisk, når det gælder kampen om anstændige 

vilkår på arbejdsmarkedet. Jeg har for nylig haft lejlighed til at besøge en af Plumroses produktionssteder 

i Nebraska inde midt i USA, ejet af den dominerende danske slagterikoncern, Danish Crown. 

Her er det ikke polakker, men mexicanere, der står for det meste af arbejdet. Men til en løn på 

niveau med, hvad de udstationerede polske arbejdere får på tyske slagterier. Og også her uden 

overenskomst. Fagforeningen nægtes adgang til virksomheden. Dog fik vores amerikanske kolleger 

denne gang, i kraft af vores pres, lov til at komme med de danske gæster ind. 

Et stort flertal af de ansatte havde tidligere givet udtryk for, at de gerne ville tilslutte sig fagforeningen, 

så der kunne blive oprettet overenskomst. Alligevel oplevede vi, at der ved en afstemning 

langtfra blev opnået støtte fra den halvdel af medarbejderne, der skulle til, for at kravet kunne føres 

igennem. For i mellemtiden var så tilpas mange af de mexicanske arbejdere blevet skræmt af 

arbejdsgiveren, at de opgav at stemme for. Antydninger om, at de måske alligevel ikke havde en 

fremtid nord for den mexicansk-amerikanske grænse, havde gjort sin virkning. 

Det er meget underligt og dybt beskæmmende at tænke på, at Danish Crown vil lægge navn til 

den slags forhold. Hvordan kunne det så ikke se ud herhjemme, hvis ikke koncernen var oppe 

mod stærkere fagforbund, end det er tilfældet i USA? 

Det understreger, at der stadig er masser af udfordringer at tage op og masser af grunde til at yde 

en faglig indsats for rimelige løn- og arbejdsvilkår. I Danmark, i Europa, i USA. Og naturligvis masser 

af andre steder. 

Med venlig hilsen 

Ole Wehlast, forbundsformand, Fødevareforbundet NNF 

Kampen mod social 

dumping er ikke kun 

en faglig, men i høj grad 

også en politisk kamp.

14 

Øvrige sider 

Ajour 4, 42, 44 

Satiren 5 

Tyggegummifabrik flytter 9 

Fokus på slagterierne 11 

Nyt tilbud om familieforsikring 13 

Årets unge bagere 24 

Svigtet af fagligt alternativ 28 

Pensionsfusion med fremtid i 30 

Ebeltoft på skrump 32 

Havregryn i læssevis 34 

Dyrevelfærd i slagterbutikken 36 

Veteran i bageriet 38 

Stor sag om lille flaske 40 

Rundt om 43 

Fri: Morten og skibet 45 

Krydsord 46 

Fagligt Talt: 

Til forhandling! 47 

Bagsiden: 

Vegetaren blev slagter 48 

6 

24 

36 

Hvad betyder det for arbejdsdagen, at 

computerstyrede maskiner og robotter 

har overtaget meget af det tunge arbejde? 

Læs TEMA side 14-22 

10 

Farce om jobaktivering: Lær 

at stable søm! Læs side 6-9 

Præsident for 

1,5 millioner europæiske 

arbejdere. 

Læs side 10 

32 

substans // 03 // 2009 3 

Af Poul Damgård // Foto Alex Tran

4 

// ajour 

digitale 

efterlønnere 

Mulighederne for som medlem af 

Fødevareforbundet NNF at lade sig 

servicere via nettet får et lift i denne 

måned, når det digitale efterløns kort 

frigives. Det giver forbundets 2.200 

efterlønnere mulighed for at bruge 

den digitale a-kasse. 

Det digitale efterlønskort bliver frigivet 

i forbindelse med kørslen af ydelseskort 

for juni måned den 21. juni. 

Forinden modtager alle efterlønnerne 

en orienterende skrivelse med en 

pinkode, der giver adgang til at logge 

sig på den digitale a-kasse. 

Den digitale a-kasse giver medlemmerne 

mange muligheder, bl.a.: 

– aflevering af ydelseskort til dagpenge, 

aktiveringsydelse og efterløn 

(nyt fra juni måned) 

– tilmelding til halvårserklæring (efterløn) 

– meddelelse af adresseændringer 

– ansøgning om feriedagpenge 

Den digitale a-kasse giver medlemmerne 

større frihed med hensyn til, 

hvornår de vil klare deres »forretninger« 

med a-kassen. Og a-kassen 

får større sikkerhed for, at medlemmet 

får sine penge til tiden, idet det 

ikke er muligt at aflevere et kort, der 

er udfyldt forkert. Der er en række 

kontroller undervejs i forløbet, der 

fanger slåfejl, manglende svar på »ja 

og nej« osv. 

Medlemmet sparer også turen til 

postkassen eller afdelingen med 

ydelseskortet. Og a-kassen sparer en 

del tastetid og får i stedet bedre tid til 

anden medlemsservice. 

substans // 01 03 // 2009 

Salg i rugbrød 

Kohberg Brød i Bolderslev i Sønderjylland indkører en ny bagelinje, der 

kan klare op til 6.000 rugbrød i timen svarende til en udvidelse af kapaciteten 

på 50 procent. 

– Man kunne frygte, at indførelsen af den nyeste teknologi ville betyde 

en reduktion af medarbejdere. Det ser vi desværre ofte. Men det er 

vi blevet forskånet for. Alle omkring 140 timelønnede er sikret deres 

arbejde, og det er jeg meget glad for, siger tillidsmand Robert Degn 

Petersen. 

Direktør i Kohberg Brød, Jan Gerber, oplyser, at der er tale om en investering 

på omkring hundrede millioner kroner, og han forventer at 

ansætte mindst 20 nye medarbejdere. 

– Markederne i både Danmark og udlandet efterspørger mere rugbrød. 

Skal vi leve op til vores mål om at levere brød af høj kvalitet til konkurrencedygtige 

priser, kræver det, at vi er villige til at investere, siger Jan 

Gerber. 

Kohberg Brød satser på en øget eksport af rugbrød til specielt Sverige, 

Norge og Tyskland. 

rekordår for ekSport 

af oSt og mælk 

Det går op og ned for den danske mejerieksport. I øjeblikket er priserne ret lave, 

men det er ikke så lang tid siden, de var høje. Og det bliver de i bedste fald snart 

igen. 

Eksporten af ost og andre mælkeprodukter indbragte sidste år 14,3 milliarder 

kroner, og det er godt 1,2 milliarder mere end året før, viser en opgørelse fra Mejeriforeningen 

og Danmarks Statistik. Lidt over halvdelen af indtægten kommer 

fra eksport af ost, som er faldet i mængde, men steget i værdi som følge af højere 

priser. Blandt de mere nicheprægede produkter noteres en betydelig stigning i 

salget af økologisk mælk til Tyskland. 

2008 var et meget specielt år, som indledtes med høje priser på eksportmarkederne, 

men sluttede med katastrofalt lave priser for de fleste produkter, påpeger 

Mejeriforeningen, som forudser et fald i indtægterne fra eksporten i 2009. 

Det sker paradoksalt nok, til trods for at 2008 var det første år uden den eksportstøtte 

fra EU, som blev genindført i februar i år. 

Poul Erik Faarkrog, forbundssekretær for mejeriområdet i Fødevareforbundet 

NNF, udtrykker stor forståelse for den krise, som de mælkeproducerende landmænd 

er inde i lige nu, men er samtidig fuld af fortrøstning for fremtiden på lidt 

længere sigt. 

– Sektoren har nogle topmoderne produktionsanlæg og nogle gode og velmotiverede 

medarbejdere, som er klar til den nødvendige videreuddannelse. Og der er 

også investeret ude i bedrifterne. Så jeg tror på, at vi går nye og gode tider i møde, 

mener Poul Erik Faarkrog. 

Han sætter sin lid til de mest optimistiske prognoser, som spår, at markedet kan 

vende til det bedre allerede i eftersommeren i år. 

Stor kage til Stor fødSelar 

En ganske særlig plet i København 

kunne sidst i april fejre 100-årsfødselsdag. 

Nemlig Fælledparken. 

Dagen blev behørigt fejret – blandt 

andet med en 9 m 2 stor fødselsdagskage. 

Bagerklassen på Uddannelsescenteret 

i Roskilde – Slagteriskolen – stod 

bag den 9 m 2 nøjagtige model af 

Fælledparken. Alle detaljer var med; 

træer, fodboldbaner, halvnøgne piger, 

sø og ænder. 

Hvis nogen skulle få lyst til at gøre 

eleverne kunsten efter, så kræver 

det blandt andet 10 kg chokolade og 

10 kg dækmarcipan i alle regnbuens 

farver. Træerne blev bygget i marengs 

… 

Stort ja 

fra butikS 

Slagterne 

Med et stort flertal godkendte butiksslagterne 

i Fødevareforbundet 

NNF en ny overenskomst med Danske 

Slagtermestre (DSM). 

Blot en tredjedel af de stemmeberettigede 

medlemmer af forbundet 

valgte at benytte muligheden for at 

give deres mening til kende. Af dem 

valgte til gengæld hele 95 procent at 

sætte kryds i »Ja«-boksen. 

akaSSenS 

vedtægter 

En ny udgave af vedtægterne 

for Fødevareforbundet NNFs 

a-kasse ligger nu klar i tryk 

og kan rekvireres af interesserede 

medlemmer i den 

lokale afdeling. Man kan også 

læse vedtægterne på nnf.dk 

farvel til 

forbundet 

efter 24 år 

En af de mest rutinerede kræfter i 

forbundshuset på Frederiksberg, forbundskonsulent 

Helge Rasmussen, 

forlader jobbet til fordel for tilværelsen 

som pensionist. 

Helge Rasmussen blev ansat i 1985 

og har fortrinsvis arbejdet med erstatningssager 

og arbejdsskadesager. 

Kagen blev behørigt nydt af fødselarens 

gæster, der besøgte den smukke, 

gamle, lysegrønne park.

Intet nyt på tinge 

Danmark har fået en ny statsminister. Men det ændrer ikke på, hvem der bestemmer. 

side 

substans // 03 // 2009 5

Af Niels Ole Qvist og Morten Nøhr Mortensen // Foto Morten Nøhr Mortensen // Tegning Lars-Ole Nejstgaard 

6 

RAseR oveR jobsøgningskuRseR // 

Lærer at stable søm 

og fjerne hår i næsen 

AKTIVERING. Ledige føler sig til grin, når private konsulentfirmaer skal hjælpe dem i job. 

Kurserne er gabende kedsommelige og det rene tidsspilde, lyder det fra kursisterne. 

Frank Bøje Nielsen kan ikke huske, at 

han har følt sig så meget til grin som i de 

fem uger, hvor han gik på jobsøgningskursus 

i Aalborg. 

– Det var en vittighed. Hvad vi lavede? Ingenting. 

Hvad vi lærte? Ingenting, siger 

han. 

Og Frank Bøje Nielsen er ikke alene med 

sin kritik af de private konsulentfirmaer, 

som står bag jobsøgningskurserne rundt 

omkring i landet. Substans har talt med 

30-40 kursister, som har været en tur 

gennem kursusmøllen, og meldingen er 

enslydende: 

Kurserne er spild af tid! Vi lærer intet – ud 

over at skrive et CV! Vi keder os! 

Den tidligere slagteriarbejder Frank Bøje 

Nielsen, 50 år, forlod kurset i protest efter 

fem uger. Han ville hellere miste retten 

til dagpenge end at tilbringe én dag mere 

hos Markman. Dét er navnet på det private 

konsulentfirma, som stod bag hans 

kursus. 


Jytte Larsen (54) er 

forundret: – Jeg troede 

ikke, man kunne kede 

sig så meget, at man 

blev helt udmattet af 

det, siger hun efter de 

første uger på privat 

jobsøgningskursus. 

Frank Bøje Nielsen (50) 

tog flugten fra et jobsøgningskursus 

i Aalborg. 

Han ville hellere 

miste retten til dagpenge 

end at være dér 

en dag længere. I dag 

arbejder han som pedelvikar 

i et boligselskab, 

mens han venter 

på at vende tilbage 

som slagteriarbejder. 

– Næsten al tiden gik med, at vi skulle 

søge efter job på computeren. Der var dog 

enkelte praktiske øvelser. Bl.a. skulle vi 

sidde sammen og svare på spørgsmål i 

stil med: Hvordan er du født? Hvorfor er 

du født? 

Frank slår ud med armene: – Hvorfor er 

jeg født … Hvad skal det gøre godt for? 

En anden dag skulle vi se en film om alle 

de ting, der kunne forbedre vores potentiale 

og ruste os til jobsamtalen. Det var 

bl.a. noget med at fjerne hår i næsen, 

tage mudderbade, klæde sig pænt og den 

slags. Den her slags kurser koster 2.000 

kr. om ugen – per mand. Det er penge 

lige ud af lommen, siger Frank Bøje Nielsen. 

Minder om internering 

Markman har til huse i en stor rødstensbygning 

ved havnen i Aalborg. Da Substans 

en tirsdag i maj uanmeldt tropper 

op for at tale med nogle af de andre kursi- 

ster om deres erfaringer med kurset, går 

der ikke længe, før der står en kødrand 

omkring os. 

– Det her minder om internering, lyder 

det fra én. 

– Vi laver intet, men vi skal være her. 

Netop denne dag har der ellers været 

andet på programmet en ren og skær jobsøgning 

ved computeren. Kursisterne har 

gennemgået en øvelse, hvor de skal afklare 

deres ornitologiske type. Det vil sige: 

Man kan være en ørn, en ugle, en due eller 

en papegøje. 

54-årige Jytte Larsen fra Vester Hassing 

uden for Aalborg er en due. 

– Det er, fordi jeg er sådan en lille forsigtig 

en. Men der var vistnok også lidt papegøje 

i mig, siger hun med et grin. 

Jytte Larsen har arbejdet 30 år på Tulip, 

men er nu ramt af krisen – og dermed 

ledighed. Hun drømmer om et job i en 

kantine eller et køkken. Hun skal være på 

Markman-kurset i 10 uger. 

– Jeg troede ikke, det var muligt at kede 

sig så meget. Jeg troede det simpelt hen 

ikke. Jeg er helt udmattet, når jeg kommer 

hjem om aftenen – af at kede mig, 

siger hun og tilføjer: – Og når der endelig 

sker noget, så er det sådan noget fuldstændig 

tåbeligt som at stable søm. Vi 

sidder fire voksne mennesker og skal stable 

16 søm. Jeg føler mig virkelig umyn-

diggjort. Det her er ren opbevaring. Vi får 

så meget ud af det, siger Jytte Larsen og 

former fingrene som et nul. 

En pengemaskine 

Andre kursister fortæller om samme 

øvelse med sømmene. Der står et par 

tømrere i kredsen foran kursusstedet. De 

indrømmer, at de nok har haft en fordel 

lige ved den øvelse. 

– Ved du hvad? Dét derinde er en ren pengemaskine. 

Mens jeg har været her, har 

jeg tilbragt næsten al tiden på Facebook, 

siger 21-årige Michael Larsen, medlem af 

Dansk Metal. 

En anden håndværker fortæller, at han 

modstræbende tog imod tilbuddet om at 

komme på kursus: – Jeg fik to alternativer. 

Jeg kunne komme her – eller gøre 

rent. Jeg sagde til dem: Hør her, jeg er 

tømrer! 

Aldrig mere stable søm! 

Frank Bøje Nielsen ved godt, at de færreste 

– som han – vil risikere retten til 

dagpenge og bare skride fra kurset. Men 

han ville ønske, der var flere, som protesterede. 

– Det er bedre at lave vrøvl og sige stop 

end at gå rundt i 10 uger og være gal og 

frustreret, siger han. 

Efter at han har forladt kurset har han – 

på egen hånd – fundet nyt arbejde som 

pedelvikar i et boligselskab i Aalborg. Han 

har – på trods af brancheskiftet – tænkt 

sig at opretholde medlemskabet af Fødevareforbundet 

NNF. 

–Jeg vil gerne tilbage på et slagteri, siger 

Frank, som røg på gaden, da Danish 

Crown lukkede slagteriet i Nørresundby. 

Siden har han bl.a. arbejdet hos Gøl Pølser 

i Svenstrup syd for Aalborg. 

Han garanterer for, at han ikke skal tilbage 

på skolebænken og fjerne hår fra 

næsen – eller stable søm. 

– Den med sømmene havde vi i øvrigt allerede 

prøvet før – på et kursus på specialarbejderskolen. 

Så ikke engang dét var 

sjovt eller nyt, siger han. 


Af Niels Ole Qvist og Morten Nøhr Mortensen 

8 

LOkAL A-kASSe // 

De fleste får intet ud af det 

AKTIVERING. Liberalisering for liberaliseringens skyld, mener Michael Toft, 

leder af Fødevareforbundet NNFs a-kasse i Nordjylland. 

Fødevareforbundet NNF får masser af 

henvendelser fra medlemmer, som føler, 

at de absolut intet får ud af de private jobsøgningskurser. 

– Vi lytter selvfølgelig til dem og viderebringer 

klagerne til jobcentrene. Men vi 

er også nødt til at sige: I er sgu tvunget 

til at fortsætte på kurset! I er forpligtet 

til det, ellers mister I retten til dagpenge, 

siger Michael Toft, leder af a-kassen hos 

Fødevareforbundet NNF i Nordjylland. 

Han siger om indholdet af kurserne: – 

Hvis man skal være hård og kontant, så 

får langt de fleste ledige intet ud af det. 

Direktøren // 

Vi yder det, vi får betaling for 

AKTIVERING. Ikke noget at komme efter, selv om ikke alle kursister er lige tilfredse, 

siger Markman-direktør Henrik Bloch. 

Der er ikke noget at komme efter! Markmans 

kurser opfylder de krav, man kan 

stille til dem, lyder det fra direktør og 

medejer af firmaet, Henrik Bloch. 

– Vi leverer den ydelse, som vi bliver betalt 

for – nemlig et jobsøgningsforløb. Det 

er muligt, at kursisterne har andre forventninger. 

Men det her er altså indholdet 

af dette kursus, siger han. 

Henrik Bloch sidder bag glasvægge i et 

kontor nærmest uden udsmykning midt 

i kursusbygningen ved havnen i Aalborg. 

Forinden har hans medarbejdere forbudt 

Substans at tage fotos inde fra lokalerne, 


Det minder om kurser, hvor folk lærer at 

lave peddigrør – altså kursus bare for kursets 

skyld. Kursuslederne er ofte teoretikere, 

som intet kender til de lediges normale 

måder at skaffe sig nye job på, siger 

Michael Toft, som mere generelt anklager 

kurserne for at være et resultat af »liberalisering 

for liberaliseringens skyld«. 

– Man kan få den tanke, at de private aktører 

er blevet pålagt den her opgave blot 

for at genere fagforbundene, tilføjer han. 

Michael Toft kender til eksempler, hvor 

ledige – som uartige skolebørn – er blevet 

sendt uden for døren. 

hvor kursisterne denne dag har været i 

gang med at stable 16 søm og regne ud, 

hvilken fugl de er. 

Hvad søm-øvelsen nærmere går ud på, er 

Henrik Bloch ikke helt klar over. 

– Jeg kender jo ikke til alt, hvad vi laver. 

Men jeg går ud fra, at det er en slags 

teamøvelse, som skal lære kursisterne at 

samarbejde – eller se nye veje, siger han. 

Øvelsen med sømmene har yderligere 

den fordel, at den er billig at gennemføre. 

Henrik Bloch er ikke meget for at tale 

økonomi. Han oplyser dog, at Markman 

– Det er så dårligt, at den slags kan ske. 

Det er ikke en måde at behandle voksne 

mennesker på, siger han. 

Tidligere værftsarbejder Leif Venøbo er 

en af dem, der fik marchordre fra »klassen«. 

– Jeg printede nogle papirer ud til brug til 

en ansøgning. Det var åbenbart nok til, at 

jeg skulle sendes ud. Selvfølgelig føltes 

det nedværdigende, men på den anden 

side var det så langt ude, at jeg ikke kunne 

andet end grine af det, siger Leif Venøbo, 

der har deltaget i et af Markmans 

kurser i Aalborg. 

får knap 2.000 kroner per kursist per uge. 

Altså hen ved 20.000 kr. for et 10-ugerskursus 

af den type, som f.eks. Jytte Larsen, 

medlem af Fødevareforbundet NNF, 

deltager i. 

Markman-direktøren erkender, at ikke 

alle kursister er lige tilfredse med det, 

der foregår: 

– Der er nogle imellem, som ikke helt 

forstår, at de skal bruge så meget tid ved 

computeren for at søge job. Her taler vi 

nok om den gruppe, som jo dybest set er 

vant til at gå rundt og banke på ved arbejdsgiverne, 

siger Henrik Bloch.

– Det er nedværdigende og fordummende, siger Niels Sørensen om nordjyske aktiveringskurser. 

FØDEVAREFORBUNDET NNF // 

Systemet klør sig 

selv på ryggen 

AKTIVERING. Leder af forbundets a-kasse Niels Sørensen 

rystet over beretningerne fra Aalborg. 

– Jeg holdt ikke en formiddag! 

Det er den spontane reaktion fra Niels 

Sørensen, leder af Fødevareforbundet 

NNFs a-kasse på centralt plan og hovedkasserer 

i forbundet, når han konfronteres 

med aktiviteterne på de nordjyske 

aktiveringskurser for ledige. 

– Vi taler om arbejdsføre mennesker, 

som midlertidigt er uden beskæftigelse. 

Og vi taler ikke om et kursus på én, to 

eller tre dage, men om ikke mindre end 

10 uger, hvor medlemmerne føler sig til 

grin. Det er så nedværdigende, at medlemmerne 

skal udsættes for en så fordummende 

behandling, og jeg er fuld af 

beundring over, at de overhovedet kan 

klare det mere end én dag, siger en rystet 

Niels Sørensen. 

Han vil tage emnet op i det centrale beskæftigelsesudvalg, 

hvor han sidder – 

sammen med andre repræsentanter for 

arbejdsmarkedets parter og fra Arbejdsmarkedsstyrelsen 

– og derigennem Beskæftigelsesministeriet. 

– Det er medlemmets fremtid kontra systemets 

fremtid, hvor systemet klør sig 

selv på ryggen, og de ansvarlige ikke holder 

øje med, hvad leverandørerne leverer. 

Det er helt galt, og det skal der gøres op 

med, siger Niels Sørensen. 

PD 

Arkivfoto Hanne Loop 

Gumlink til 

Tyrkiet 

UDFLYTNING. Tyggegummifabrikken 

søger nye 

markeder og fyrer i Vejle 

Stemningen var trykket, da medarbejderne 

ved Gumlink i Vejle d. 14. april fik 

besked om, at ledelsen vælger at flytte 

næsten al produktionen til Tyrkiet. Det 

betyder, at omkring halvdelen af de ansatte 

vil modtage en fyreseddel. Det vil 

sige omkring 145 medlemmer af Fødevareforbundet 

NNF. Udflytningen sker 

gradvist, og første etape vil gå i gang 

omkring årsskiftet 2009/2010. 

Tillidsrepræsentant på virksomheden 

John Elvin var til stede, da medarbejderne 

blev orienteret om virksomhedens 

planer: 

– Folk er naturligvis dybt chokerede. 

Nogle havde nok forventet, at der ville 

ske ændringer i produktionen, men de 

færreste havde vist forestillet sig, at 

det ville gå så hurtigt. De første står 

uden job allerede til nytår. 

I lyset af finanskrisen kan det blive 

vanskeligt for de fyrede medarbejdere 

at finde nyt arbejde, vurderer næstformand 

i Fødevareforbundet NNF Horsens-Vejle 

Jens Christian Laursen: 

– Det rammer medarbejderne meget 

hårdt. Mange af de unge er ufaglærte, 

og for dem kan det blive rigtig svært 

at komme videre. I det mindste vil de 

sidste først blive fyret om cirka to år, 

og vi kan håbe på, at den økonomiske 

situation har vendt sig til den tid. 

Ifølge Gumlink er baggrunden for udflytningen 

muligheden for at komme 

ind på nye markeder gennem et joint 

venture med tyrkiske Yildiz Holding. 

I Fødevareforbundet NNF udtrykker forbundssekretær 

Tage Arentoft håb om, 

at Gumlink vil bidrage med en fornuftig 

afvikling med tilbud om fastholdelses- 

og fratrædelsesgodtgørelse og en massiv 

hjælp til uddannelse og andet job. 

emg 


10 

I spidsen for 

1,5 millioner 

lønmodtagere 

INTERNATIONALT. Forbundsformand Ole Wehlast vil bruge præsidentpost til at bekæmpe 

social dumping. 

Af Poul Damgård 


Det havde været en regntrist forårsdag i Paris. Men hen 

under aften klarede det op. Og inden mørket tog over og 

lagde sig over den franske hovedstad, brændte skæret fra 

den nedgående sol så kraftigt igennem, at Eiffeltårnet stod 

skarpt aftegnet mod en matblå himmel på mange kilometers 

afstand. 

Så langt fra var deltagerne i den internationale konference 

om nogle af de grænseoverskridende udfordringer, fødevarearbejdere 

over det ganske Europa står over for, ikke. 

Om det var belønning for en lang dags mødegerning, der 

honorerede dem med bedringen i vejret, kan der ikke føres 

bevis for. Men i hvert fald var der mellem hidsige debatter 

om den økonomiske krises konsekvenser og klimaændringernes 

indvirkning på fødevaresektoren enighed på ét 

punkt i dagsordenen mellem de faglige udsendinge: Danske 

Ole Wehlast blev énstemmigt valgt til præsident for de 

1,5 millioner ansatte i fødevare-, bryggeri- og tobaksindustrien, 

som de delegerede på Paris-konferencen repræsenterede. 

Præsidentposten gælder levnedsmiddelsektoren i EFFAT, 

den europæiske faglige sammenslutning for ansatte inden 

for levnedsmidler, landbrug og turisme. Ole Wehlast 

har som sin klare målsætning med det fornemme bijob at 

kæmpe mod social dumping. 

– Vi er i uhyggelig grad vidner til underbetaling af billig, im- 

Ole Wehlast har været formand for Fødevareforbundet NNF siden 

2005 og vil kombinere kampen for danske og andre europæiske 

lønmodtageres sag. (Arkivfoto Jens Bach) 

porteret arbejdskraft rundt om i Europa. Sådan noget kan vi 

som europæere ikke være bekendt. Det undergraver de lokale 

arbejdsmarkeder og er med til at skabe nye modsætninger 

mellem indbyggerne, siger Ole Wehlast. 

Fra sin hverdag som forbundsformand for Fødevareforbundet 

NNF har han problematikken tæt inde på livet. Den stærkt 

stigende eksport af danske svin til slagtning i Tyskland har 

bl.a. som baggrund, at tyske slagterier i stort omfang hyrer 

polske kolonnearbejdere til lav løn og uden overenskomst. 

– Det er ikke bare i vores danske interesse at være med til 

at få rettet op på det forhold. Det er også til gavn for vores 

kolleger i de andre europæiske lande, at der ikke udvikles 

A- og B-arbejdsmarkeder rundt omkring, fastslår den nyvalgte 

præsident. 

Har var tidligere en af de to vicepræsidenter for EFFATs 

levnedsmiddelsektor og har nu afløst en spanier som præsident. 

EFFAT 

Den europæiske faglige sammenslutning for ansatte inden 

for levnedsmidler, landbrug og turisme, EFFAT, har tilslutning 

fra 122 fagforbund i 38 lande med i alt 2,6 millioner 

medlemmer. Heraf ca. 1,5 millioner i levnedsmiddelsektoren.

DRAMAET FORTSÆTTER // 

Og så er der lige det 

med den høje løn! 

SLAGTERIER. Fokus for en tid flyttet fra lukninger til 

lønninger. Sågar halv løn! 

Hvis nogen havde troet, at de ophedede 

uger på slagteriområdet i februar og marts 

ville blive afløst af stilstand i foråret, så tog 

de fejl. Godt nok var der ikke nye konkrete 

lukninger på programmet. Til gengæld kom 

slagteriarbejderne under alvorlig beskydning 

fra flere sider i landbruget. Om end 

med forskellig styrke og varierende indgangsvinkler. 

Den altdominerende faktor på slagteriområdet, 

Danish Crown, lagde for med en 

9-punkts-plan, som bl.a. indeholder en 

nedsættelse af lønomkostningerne på tyve 

procent og en senere lukning af yderligere 

to produktionssteder. 

Fødevareforbundet NNF var hurtigt ude 

med den løftede pegefinger: Hvis koncernen 

mener, at den enkelte slagteriarbejder 

skal gå 20 procent ned i løn, så glem det! 

Det er en fuldstændig urealistisk tanke, 

lød responsen fra bl.a. forbundets næstformand 

Jens Peter Bostrup, som afviser 

enhver tanke om lønnedgang. Og i øvrigt 

henviser spørgsmålet om løn til de kommende 

overenskomstforhandlinger. 

Stop eksporten af svin 

Jens Peter Bostrup roser samtidig Danish 

Crown for overhovedet at komme med en 

samlet plan for koncernens fremtid. Men peger 

også på, at det bedste middel til at finde 

en holdbar og langsigtet løsning er at sætte 

en stopper for landmændenes stigende eksport 

af svin til slagtning i Tyskland. 

Slagteriarbejdernes tillidsfolk i Danish 

Crown følger op med konstruktive toner og 

et tilbud om forhandling om fremtiden. 

– Vi erkender, at Danish Crown er i krise, 

og vi vil stille al vores praktiske viden om, 

hvordan tingene fungerer i praksis, til rådighed 

for en nødvendig kulegravning af 

koncernens forhold, siger Hans Søgaard, 

der er formand for tillidsmandskollegiet. 

Han er som sine tillidsmandskolleger irriteret 

over den megen fokus på slagteriarbejdernes 

lønninger. 

– Der er mange andre forhold, der spiller 

ind, når man skal se på udgifterne. Vi har 

sendt ledelsen vores egen liste med ni 

punkter, som vi forventer kan indgå i en 

seriøs drøftelse om koncernens overlevelse, 

siger Hans Søgaard. 

Halv løn 

Var Danish Crowns 9-punkts-plan ved til 

Østaftalen 

Ved EU-udvidelsen i 2004 vedtog et flertal 

i Folketinget en såkaldt øst aftale, 

der var en overgangsordning for arbejdstagere 

fra de nye medlemslande. 

Den betød, at medarbejderne fra de nye 

EU-lande her i landet skulle arbejde på 

danske overenskomstvilkår. 

Østaftalen er ophørt 1. maj 2009. Nu er 

det op til arbejdsmarkedets parter selv 

at regulere løn- og arbejdsvilkår for østeuropæiske 

arbejdstagere. 

bålet, så var der ren benzin til luerne, da 

formanden for de danske svineproducenter, 

Torben Poulsen, truede med at »hive 

nogle udenlandske medarbejdere herop« 

og lade dem arbejde til halv løn i et nyt 

selskab uden overenskomst. 

Det er bortfaldet af østaftalen 1. maj, som 

giver svineproducenternes formand blod 

på tanden. 

– Men det er en krigserklæring over for 

os, og det er mig ufatteligt, at svineproducenternes 

formand ikke i stedet satser 

på at styrke et godt samarbejdsklima 

mellem producenterne og os, svarer Jens 

Peter Bostrup. 

Han ser gerne nye slagterier i Danmark 

og har heller ikke noget imod tilstedevæ- 

– Drop snakken om lønnedgang, siger næstformand Jens Peter Bostrup. (Arkivfoto Jens Bach) 



12 

relsen af polske og rumænske arbejdere, 

som Torben Poulsen nævner som potentiale 

for et nyt slagteriselskab. 

– Men østaftale eller ej – vi vil naturligvis 

kræve overenskomst, hvis der åbnes et 

nyt slagteri. Vi har i forvejen slagterivirksomheder, 

som ikke er medlem af Slagteriernes 

Arbejdsgiverforeninger og dermed 

Dansk Industri, men fælles for dem 

er, at vi har overenskomst med dem, 

understreger Jens Peter Bostrup. 

Han forudser, at et nyt slagteriselskab 

oprettet efter Torben Poulsens opskrift 

ville skulle kæmpe mod ikke bare Fødevareforbundet 

NNF, men også den øvrige 

danske fagbevægelse, hvis det virkelig 

ville satse på at omgå det danske overenskomstsystem. 

Læs også næstformand Jens Peter Bostrups 

Fagligt Talt på side 47 her i bladet. 

Følg i øvrigt løbende med i udviklingen på 

www.nnf.dk/nyheder 


Rystende rapport 

om kødkontrollen 

KRITIK. 40 procent af udgifterne er overflødige og kan 

spares på bedre styring og organisering. 

Der er masser af millioner at spare på slagteriernes kødkontrol. Uden at det går ud 

over sikkerheden. 

Det konkluderer revisionsfirmaet PriceWaterhouseCoopers i den opsigtsvækkende 

rapport, som blev offentliggjort midt i maj. Faktisk mener revisionsfirmaet, at en 

bedre styring og organisering kan spare slagterierne for hele 40 procent af udgifterne 

til kødkontrollen svarende til omkring 180 millioner kroner årligt. 

Formanden for Fødevareforbundet NNF, Ole Wehlast, er rystet over rapporten. 

– Det er til stor skade for vores konkurrencedygtighed, at myndighederne påfører 

produktionen den slags unødige omkostninger, siger Ole Wehlast. 

Stor usikkerhed på slagterierne 

FYRINGER. Tillidsfolkene på slagterierne i Esbjerg og Thisted er fulde af fortrøstning. 

– Jeg er superoptimist, og den optimisme skal jeg nok få smittet mine 

tusinde kolleger med. Os får man ikke ned med flaget, selv om der 

jo næsten dagligt kommer nye dystre meldinger fra vores arbejdsgiver 

Danish Crown. Det gør kollegerne frustrerede. Er det slagteriet i 

Esbjerg, der skal dreje nøglen næste gang? Men det tror jeg ikke på, 

siger fællestillidsmand Tom Jensen, Danish Crown i Esbjerg. 

– Vi har fået lovning på, at der skal ansættes yderligere omkring 

200 medarbejdere senere på året eller kort efter nytår, når en udvidelse 

står færdig, siger Tom Jensen. 

Kugleskørt 

På slagteriet i Rødding har medarbejderne endnu ikke fået en dato 

på, hvornår det skal lukkes og produktionen flyttes til Esbjerg. 

– Det er kugleskørt, det her. Som situationen er, mener jeg, det er 

tåbeligt at investere et halvt hundrede millioner på en udbygning i 

Esbjerg på bekostning af et velfungerende slagteri i Rødding. Det 

varer jo masser af år, inden de penge er tjent ind igen, siger tillidsmand 

i Rødding Niels Henrik Sørensen. 

For nogle måneder siden fik de første 75 deres fyresedler. De tilbageblevne 

235 går stadig i uvished. 

– Det er kun syv, der reelt er blevet fyret. Resten har fået arbejde 

på slagterierne i Blans eller Brørup eller er kommet i andre erhverv. 

Det er positivt, siger Niels Henrik Sørensen. 

Ingen ferieafløsere 

– På slagteriet Tican i Thisted har nogle af de 26, der for nylig fik 

deres fyreseddel, fået ansættelsen forlænget. Tillidsmand Peter 

Uno Andersen siger, at man i år ikke tager ferieafløsere ind, og at 

der derfor er arbejde til nogle af de ellers fyrede medarbejdere. De 

fyrede, der ikke er arbejde til, forlader slagteriet i uge 25. 

PD 

-gj-

En familieforsikring 

med ekstra god 

dækning for 994 kr...!? 

Ka’ det virkelig passe...? 

Ja, for Fødevareforbundet NNF har forhandlet 

en aftale med Alka om en særlig 

Forbunds Familieforsikring til kun 994 kr. 

Som medlem af Fødevareforbundet NNF kan du nu få en særlig 

familie- og indboforsikring, der er både billigere og bedre. For 

eksempel er der ikke loft over værdien af dit samlede indbo, som 

hos andre forsikringsselskaber. Forbunds Familieforsikringen 

koster kun 994 kr., og der er endnu mere at spare, hvis du også 

flytter din bil med. 

Få mere at vide på www.alka.dk/994 eller ring 70 12 14 16. 

Få en snak med Line eller en af 

hendes kolleger på 70 12 14 16.

14 

TEMA // ny TEknologi 

Seks ud af 10 medlemmer bruger computere 

eller computerstyrede maskiner i deres daglige 

arbejde, og hver femte bliver aflastet af robotter, 

viser spørgeundersøgelsen. 

Teknologien er din ven 

– og din fjende 

SubSTAnS har besøgt to fødevarevirksomheder, hvor computerstyrede maskiner 

og robotter har overtaget meget af det tunge arbejde. Vi har også spurgt en lang 

række af dine kolleger om, hvad teknologien betyder for deres arbejdsdag på godt og ondt. 

substans // 03 // 2009

For lidt oplæring til nye maskiner 

TEMA. Kun halvdelen af 

medarbejderne bliver sat 

ind i den nye teknologi, når 

fødevarevirksomheder indfører 

robotter og computerstyrede 

maskiner. Det viser 

en ny undersøgelse blandt 

medlemmerne. 

Seks ud af ti medlemmer bruger computere 

eller computerstyrede maskiner 

i deres daglige arbejde, og hver femte 

bliver aflastet af robotter. Det viser en ny 

undersøgelse, som Analyse Danmark har 

foretaget for Fødevareforbundet NNFs 

fagblad, Substans. 

Men det halter med oplæringen til de nye 

maskiner – ikke mindst blandt industrislagterne. 

Ud af de 255 medlemmer, der fortæller, 

at de bruger robotter eller computerstyrede 

maskiner, er det kun lige godt halvdelen, 

der har fået et kursus i, hvordan 

de skal bruge maskinerne, og kurserne 

dækker ikke behovet. 

Hver tredje siger i undersøgelsen, at oplæringen 

har været utilstrækkelig. 

Det er ikke godt nok, mener Carsten 

Elert, arbejdsmiljøplanlægger ved Akademiuddannelserne 

i Arbejdsmiljø. Han 

er tidligere teknologi og forskningskonsulent 

i Fødevareforbundet NNF. 

Vigtigt at medarbejderne 

føler sig trygge ved de 

funktioner, de skal udføre. 

Arbejdsmiljøplanlægger Carsten Elert 

– Det er godt for medarbejderne, at de 

slipper for at udføre det tunge arbejde. 

Men det kræver, at alle er lært op til de 

funktioner, som de skal varetage. Det er 

vigtigt, at medarbejderne føler sig trygge 

ved de funktioner, de skal udføre, siger 

Carsten Elert. 

Mere udfordring 

• En stor del af produktionen på mejerierne 

sker på computerstyrede maskiner. 

Således fortæller ni ud af ti af 

mejeriarbejderne, at de bruger computerstyrede 

maskiner, og hver fjerde 

arbejder stort set kun ved de maskiner. 

Her får tre ud af fire oplæring, og de 

fleste (78,8 procent) mener, at uddannelsen 

er god nok. 

• Blandt industrislagterne bruger kun 

knap halvdelen computerstyrede maskiner, 

og knap hver femte overlader det 

tunge arbejde til robotter. Men kun én ud 

af tre har modtaget undervisning i de nye 

maskiner, og hver tredje af dem synes 

ikke, at oplæringen har været god nok. 

• Selv om en stor del af medlemmerne 

er utilfredse med oplæringen, og hver 

fjerde finder arbejdet mere stressende, 

er mange glade for den nye teknologi. 

• Flere end halvdelen fortæller, at arbejdet 

er blevet mere udfordrende, mens 

kun nogle få synes, at udfordringen er 

blevet mindre. Næsten fire ud af ti giver 

udtryk for, at arbejdet er blevet mindre 

fysisk anstrengende. 

Under halvdelen roterer 

• Omkring hver sjette fortæller til gengæld, 

at arbejdet er blevet mere ensformigt, 

og det kan skyldes, at mange 

står fast ved den samme maskine dag 

ind og dag ud. 

• Under halvdelen har nemlig jobrotation. 

Hver tredje havde jobrotation, inden 

de nye maskiner blev indført, og kun 

hver tiende har fået jobrotation som en 

følge af teknologien. 

• I industrien er det blandt bagere og 

møllere, at der er mindst rotation – her 

svarer syv ud af ti, at de ikke har jobrotation. 

• Blandt dem, der roterer, svarer godt 

otte ud af ti (85,5 procent) til gengæld, 

at de skifter mellem tre eller flere arbejdspladser. 

– Man skal som det mindste tænke rotation 

ind i planlægningen. Det er hverken 

sundt for kroppen eller berigende 

at stå ved den samme funktion hele 

dagen – heller ikke selv om man har 

fjernet det tunge arbejde. Teknologien 

har nok medført, at arbejdet er mindre 

tungt, og der er ydet en indsats for at 

undgå ulykker, men samtidig er tempoet 

sat op, siger Carsten Elert og tilføjer, 

at rotation også er i arbejdspladsens 

interesse. 

– Medarbejderne bliver mere fleksible og 

kan dække hinanden ind ved sygdom og 

ferie, siger han. 

Af Helle-karin Helstrand // Foto Jens bach 


Af Helle-karin Helstrand // Foto Jens bach 

16 

Avanceret teknologi 

giver nye udfordringer 

TEMA. Computerstyrede maskiner og robotter betyder, at det er slut med tunge løft på 

produktionslinje 7 og i pakkeriet på Lantmännen i Holstebro. Men kun få kan styre de mest 

avancerede maskiner, og når de bryder sammen, er medarbejderne pressede. 

Det er slut med at slæbe tunge sække 

med mel eller køre med lige så tunge 

vogne med dej frem og tilbage på 

produktionslinje 7 på Lantmännen i 

Holstebro. Melstøv er der heller ikke 

meget af, for langt den største del af 

produktionsprocessen sker automatisk 

og i et lukket system. 

I dag produceres der grovbirkes på 

linjen, men den kan også klare flutes 

på helt op til 55 cm. To medarbejdere 

kan med det kun få år gamle anlæg 

producere omkring 32.000 små brød 

i timen. 

– Vi kunne slet ikke producere den 

samme mængde på de mindre avancerede 

anlæg, så nok kræver maskinen 

færre medarbejdere, men samtidig er 

produktionen steget. Vi har flyttet nogle 

medarbejdere til andre fabriksanlæg, 

men kun få er blevet afskediget, fortæller 

fabrikschef Claus Nielsen. 



Gitte Kloster arbejder i pakkeriet. Hun er uddannet 

salgsassistent, men oplever hverdagen 

på Lantmännen som meget mere varieret. 

De to medarbejdere, der i dag arbejder på 

linje 7, programmerer maskinen og holder 

øje med dejens temperatur. Ind imellem 

skal småkomponentanlægget fyldes op 

med råvarer, og så skal de to selvfølgelig 

holde øje med, at maskinen gør, som den 

har fået besked på. 

Peter Nielsen er uddannet bager og har 

arbejdet på Lantmännen i cirka fem år. 

Selv om han indimellem savner det mere 

håndværksprægede arbejde i et lille bageri, 

er han glad for sit job. 

– Både løn og arbejdstider er bedre på en 

fabrik, og der er udfordringer nok i hverdagen. 

Til daglig er det mig, der styrer linjen, og 

ikke omvendt, men det tager dog noget 

længere tid at stoppe en produktionsmaskine, 

end det gør at stoppe et menneske. 

Når det går galt, kan vi godt blive lidt 

stressede, siger han med et skævt smil. 

Ikke alle linjer på Lantmännen i Holstebro er 

automatiserede, og her må medarbejderne 

skubbe dejkar med 250 kg dej. 

En stor del af Peter Nielsens arbejde foregår 

foran en skærm, hvor han skal indtaste, 

hvilken opskrift maskinen skal bruge. Han 

skal også tjekke temperatur på brødet, ligesom 

skærmen fortæller ham, om maskinen 

mangler råvarer. 

Tilfreds med oplæringen 

Han synes, at han har fået en god oplæring, 

da den nye maskine blev installeret, 

men ud over ham er der kun to kolleger, 

der kan køre linje 7, og fabrikkens andre 

maskiner kender Peter Nielsen ikke. 

– Vi dækker hinanden ind ved ferie og 

sygdom, og får vi brug for hjælp, lærer vi 

kollegerne det, de skal kunne. Selv ville 

jeg gerne kunne alt på fabrikken, men ledelsen 

har besluttet, at vi ikke skal rotere, 

siger Peter Nielsen. 

Fabrikschefen fortæller, at linje 7, der er 

fabrikkens mest komplicerede, kræver for 

lang tids oplæring til, at virksomheden 

kan sætte alle ind i, hvordan den virker. 

– Men der er da klart en fordel i den fleksibilitet, 

som det ville give, hvis alle kunne 

alt. Det er da også et ønske fra medar

ejdernes side og noget, vi overvejer at 

ændre, siger han. 

Lige nu arbejder en gruppe af driftsledere 

og medarbejdere – på medarbejdernes 

opfordring – på at gøre oplæringen af nye 

medarbejdere bedre. 

Efter få timer er kilovis af mel forvandlet 

til færdige brød, der bare skal pakkes i 

poser og kasser. Det sker også på maskiner 

med hjælp fra ganske få medarbejdere. 

Deres opgave er at sikre, at alting 

fungerer, og så skal pakkemaskinerne 

fodres med emballage og etiketter. Tungt 

arbejde er der intet af. 

Gitte Kloster har arbejdet i pakkeriet i et 

års tid og synes, at hverdagen byder på 

mange udfordringer. 

– Ikke to dage er ens, for vi bager mange 

forskellige typer brød. Vi bytter plads 

indbyrdes, når vi er trætte af at stå det 

samme sted, og vi styrer selv, hvornår vi 

holder pauser, fortæller Gitte Kloster, der 

er uddannet salgsassistent. 

Bliver stressede 

Tillids og sikkerhedsrepræsentant 

Flemming Breinholt Løvkvist har været 

på virksomheden i tre og et halvt år. Han 

lægger ikke skjul på, at den nye teknologi 

er kompliceret og kræver stor erfaring. 

– Man skal kende de avancerede linjer 

godt for at vide, hvordan man skal reagere, 

når noget går galt. Når det sker, skal 

det gå hurtigt, for vi er ikke længere folk 

nok til at klare arbejdet manuelt, fortæller 

han. 

Bryder en pakkemaskine sammen, tager 

det timer at sætte produktionen i stå. 

Brødet må nemlig kun hæve og bage en 

vis tid, og skal dejen ikke gå til spilde, er 

det nødvendigt at gøre den igangværende 

produktion færdig. 

– Det betyder, at kollegerne i pakkeriet 

Langt den største del af produktionen foregår i et lukket system med bl.a. denne indelukkede robot 

som en stabil medarbejder. 

kan stå med flere tusinde poser brød i 

timen, og det kan man ikke pakke manuelt. 

Når teknologien fejler, er vi pressede, 

fortæller Flemming Breinholt Løvkvist. 

Virksomheden oplever jævnligt mindre 

stop, mens der er langt mellem de længerevarende 

problemer. Når en pakkemaskine 

går i stå, ryger det færdige brød 

direkte i fryseren og pakkes senere under 

et planlagt stop. 

– Jeg kunne godt tænke mig, at vi stoppede 

med at putte flere råvarer i maskinen 

med det samme, så kollegerne i pakkeriet 

kunne indhente det, de mangler. Men 

sådan er det ikke i dag, for problemet er 

svært at løse, siger tillids og sikkerhedsrepræsentanten. 

• Lantmännen Unibake i Holstebro 

beskæftiger 110 i produktionen 

• Virksomheden producerer 20.000 ton 

hovedsagelig hvidt brød om året 

• Virksomheden producerer 110 

forskellige varianter af brød 


18 

Ny teknologi har overtaget 

rigtig mange fysisk belastende 

eller monotone arbejdsopgaver. 

Her kører båndet hos 

Lantmännen i Holstebro. 



Teknologien 

kan være både 

ven og fjende 

TEMA. Forbundskonsulent for miljø Tommy Jensen ser 

teknologien som en ven, når den forhindrer nedslidning, 

men teknologien kan også være en fjende … 

Af Astrid Westergaard // Foto ens Bach 

Hvis det er maskiner og bånd, der bestemmer 

arbejdstempoet, så skal de røde 

lamper lyse, for så kan teknologien blive 

din fjende. 

Den erfaring har forbundskonsulent inden 

for miljø, Tommy Jensen, efter at have 

fulgt arbejdsmiljøet på fødevarevirksomheder 

tæt i årevis, og han giver følgende 

eksempel: 

– Hvis du sætter et menneske ind mellem 

to maskiner eller bånd, der kører 

med høj hastighed, så kan der ske det, at 

mennesket bliver stresset og nedslidt. Så 

når vi snakker teknologi, er det vigtigt, at 

det ikke er bånd og maskiner, som sætter 

tempoet. Maskinerne skal tilpasses 

opgaven og de mennesker, som arbejder 

sammen med maskinerne. Det går galt, 

når det er mennesker, der skal tilpasse 

sig maskinerne, slår Tommy Jensen fast. 

Brug både hoved og krop 

Når det gælder slagteribranchen, konstaterer 

Tommy Jensen, at man er nået langt 

på den gode måde med automatisering, 

så mange af de tunge og nedslidende arbejdsopgaver 

er blevet overtaget af maskinerne. 

Også på mejeriområdet er man meget 

langt med den teknologiske udvikling. 

– Her arbejder mange af vores medlemmer 

med overvågningsopgaver, men de 

skal være opmærksomme på, at det ikke 

er sundt, hvis man bare sidder og overvåger. 

Dels bliver arbejdet kedeligt og ensformigt, 

dels er vi skabt til at bruge kroppen, 

pointerer Tommy Jensen. 

Den vigtige oplæring 

Der ligger en stor opgave i god oplæring, 

når der enten indføres ny teknologi eller 

kommer en ny medarbejder på arbejdspladsen. 

– Mange steder har man sidemandsoplæring, 

og det kræver meget af den, der 

lærer fra sig. Han eller hun skal være meget 

bevidst om ikke at give unoder videre 

og om at tænke det gode arbejdsmiljø og

de rigtige arbejdsstillinger ind i jobfunktionen. 

Når det gælder oplæring, er det også vigtigt 

at få papir på det, man har lært. 

– Der bliver nedlagt mange arbejdspladser 

i denne tid, og hvis man skal skifte 

arbejdsplads eller branche, er det godt at 

kunne bevise de kompetencer, man har 

inden for brugen af teknologi. Det er der 

rigtig mange, som glemmer, men det er 

enormt vigtigt, siger Tommy Jensen. 

Slut med ensidigt 

gentaget arbejde 

Nu kunne det være dejligt, hvis teknolo 

Mig og teknologien 

TEMA. Hvordan arbejder du med teknologien i din hverdag? Det fortæller fire medlemmer 

af Fødevareforbundet NNF fra forskellige brancher om. 

Logistikmedarbejder Arne Frost, 

Arla Foods, Brabrand Mejeri: 

– Meget af mit daglige arbejde foregår foran en pc. Jeg er tilknyttet 

færdigvarelageret, hvor yoghurt opbevares i kølerum, inden den sendes 

ud til vore kunder, som er ferskvareterminaler i Danmark, men også i 

Sverige, England og Finland. Da jeg blev ansat i 1986 som ufaglært, var 

der måske en enkelt computer på mejeriet. Der var ikke pc’er, som vi 

kender det i dag. Jeg købte min egen pc i 1994 og var meget nysgerrig 

efter at lære programmerne at kende. Da vi for et par år siden fik 

SAP på Brabrand Mejeri, valgte man at uddanne både arbejdsledere og 

timelønnede som superbrugere, hvilket har vist sig at være en rigtig 

god ide. Vi bruger sidemandsoplæring, når nye medarbejdere skal lære 

systemet at kende. Det foregår primært med hjælp fra timelønnede, og 

det betyder, at de fleste medarbejdere er i stand til at anvende computere, 

når der er behov for det i det daglige arbejde. 

Bagersvend Ole Iburg, 

Din bager/konditor, Viby: 

– Vi har ikke ret meget teknologi i bageriet ud over æltemaskiner og 

rullebord og de gængse ting, man har i et bageri. Men jeg kunne godt 

tænke mig, at der bliver sat mere fokus på teknologi for håndværksbagere. 

Der er mange tunge løft i bageriet, og når der kommer nye 

varer, slæber jeg tre ton ned i depotet, som i løbet af to uger slæbes 

tilbage i bageriet. Nu har jeg været bager i 25 år, og jeg har været flere 

forskellige steder, men der er ikke sket ret meget inden for automatisering 

i vores branche i de mange år. 

Vi er stadig kun mennesker 

og kan ikke følge med en robot, 

som aldrig bliver træt. 

Forbundskonsulent Tommy Jensen 

gien kunne afskaffe et af de tilbagevendende 

problemer på arbejdspladserne; 

nemlig EGA, »ensidigt gentaget arbejde«. 

– På trods af at teknologien har overtaget 

mange funktioner, er der stadig 

arbejdsopgaver, som falder ind under 

begrebet EGA. Man kan ikke fjerne alt 

EGA. En gang imellem må vi også sige, 

Tobaksarbejder Per Vilhelmsen, 

House of Prince, Søborg: 

– I produktionen har vi trykfølsomme skærme på alle maskiner. Her 

registreres alle stoptider automatisk, så vi kun skal bruge tid på at 

indtaste årsagen til stoppet. Det er mindre stressende end tidligere, 

for da skulle vi skrive det hele ned på papir, og det tog længere tid. 

Den måde, vi arbejder på i dag, giver en større tilfredsstillelse. Når 

vi ikke skal bruge tid på at skrive, når vi et bedre slutresultat, når arbejdsdagen 

er omme. Når der kommer nye medarbejdere, som ikke 

kender teknologien, kommer de på kursus, kort efter at de er startet. 

Og det kører godt nok. 

Slagteriarbejder Finn Hjortlund, 

Danish Crown, Hadsund: 

at vi udfører arbejdet, fordi det er der, 

og at vi ikke altid kan beskæftige os med 

arbejde, der er meningsfyldt. Men her 

er det netop vigtigt med kvalificeret jobrotation, 

og så gælder det om at gøre 

jobfunktionerne så gode som muligt for 

den, der står ved maskinen eller båndet. 

Det kan vi bruge teknologien til, siger 

Tommy Jensen. 

– Vi producerer specialudskæringer til bl.a. Japan, og med indførelse 

af ny teknologi er det lykkedes for os at forøge kapaciteten og holde 

omkostningerne ved produktionen nede. Det betyder, at vi sælger 

mere, og det har givet flere arbejdspladser her på DC i Hadsund. Så 

når jeg ser på, hvad teknologien betyder for min hverdag, så er det 

lettelse af arbejdet og flere arbejdspladser. Her i Danmark kan vi ikke 

stå i stampe, vi må få det bedst mulige ud af teknologien, og det er 

kun positivt, når man kan forhindre nedslidning og tungt arbejde og 

sikre arbejdspladser. 

Af Astrid Westergaard 


Af Astrid Westergaard // Illustration lars-ole nejstgaard 

20 

Om tre år kan du 

oplære din personlige 

robotkollega 

TEMA. Om blot tre til fire år er det måske en robot, du skal 

til at sidemandsoplære. Robotten skal tage det tunge arbejde, 

mens du skal bruge dit hoved og din viden om fødevarernes 

kvalitet og processer. 



– Jeg vurderer, at vi er tre til fire år fra, at 

robotterne kan tage plads ved båndene, 

så de kan blive sidemandsoplært af slagteriarbejdere. 

Vurderingen kommer fra Claus Risager, 

der er centerchef i Center for Robotteknologi 

på Teknologisk Institut i Odense. 

Han er en af hovedmændene bag udviklingen 

af robotten »RoboPackman«, som 

skal gøre livet lettere for slagteriarbejdere 

ved pakkebåndet. 

– Vores udfordring er at skabe en robot 

med »arme og fingre«, som skal kunne 

håndtere sorteringsopgaver lige så 

fleksibelt som et menneske. 

Et af de produkter, vi forsøger os med, er 

spareribs, som i dag håndteres og pakkes 

manuelt til det amerikanske marked, forklarer 

Claus Risager. 

Robot i praksis 

– Ud over at robotten også skal kunne få 

øje på fødevaren, skal den have en form 

for følesans til at vurdere kødet, og den 

skal kunne vende og dreje det uden at 

ødelægge det. For at kunne det skal vi 

kombinere og gøre mange højteknologi 

ske komponenter simple at anvende, fortæller 

Claus Risager. 

Udviklingen af »RoboPackman« foregår 

ikke blot i forskernes laboratorier. Robotten 

bliver prøvet af hos Danish Crown i 

Ringsted, og så rettes den til i laboratoriet 

på Teknologisk Institut efter de erfaringer, 

slagteriarbejderne får med den i produktionen. 

– Slagteriarbejderne er inde i processen 

for at sikre, at robotten kan det, den skal, 

men vi holder kortene tæt ind til kroppen 

i den fase, vi er i nu, for i Danmark er vi 

ekstremt langt fremme i udvikling af robotter 

med avancerede gribe og håndteringsfunktioner, 

siger Claus Risager. 

Bedre arbejdsmiljø 

For ham er det en spændende opgave at 

udvikle en robot, som kan forbedre arbejdsmiljøet 

i fødevarevirksomhedernes 

pakkerier og styrke konkurrenceevnen i 

fødevarebranchen. 

– Det er meget nedslidende at stå og 

pakke forskellige emner under stor hastighed. 

Når robotten overtager det hårde og 

nedslidende arbejde, bliver slagteriarbejderens 

job mere interessant og baseret på 

viden og kvalitet og ikke blot på mængder 

og hastighed, siger Claus Risager. 

Bag om »Robo-Packman« 

Projekt »RoboPackman« er blevet 

til på initiativ fra Teknologisk Institut 

og Danish Crown. Projektet blev 

skudt i gang i 2007 og er støttet med 

bl.a. ni millioner kroner fra Fødevareministeriet. 

Fra Teknologisk Institut 

deltager Center for Emballage 

og Transport og Center for Robotteknologi. 

Desuden deltager Slagteriernes 

Forskningsinstitut, Mærsk 

Instituttet ved Syddansk Universitet 

og Danish Crown, Giben Scandinavia, 

TriVision og Robo Tech.

Maskinerne tager 

det hårde slæb 

TEMA. For et år siden løftede en slagteriarbejder på Danish Crown i Kolding omkring 14 ton i 

løbet af en arbejdsdag. I dag tager vakuumløftere det tunge slæb i forbindelse med plukning og 

pakning af fersk kød. Men inden indførelsen af teknologien var der bekymring blandt nogle af 

medarbejderne. 

Omkring 14 ton. Så meget løftede slagteriarbejderne 

på Danish Crown i Kolding 

hver dag, når det ferske kød skulle 

plukkes og pakkes i trådbure og sendes 

videre ud til forhandlere over hele landet. 

Omkring juletid, når der var mest pres 

på, blev det til endnu flere ton og måske 

en arbejdsdag på 11 timer. Det var på 

med handskerne og fat i håndtagene på 

plastkasserne eller under kartonkasserne, 

og så skulle kasserne placeres i 

trådbure. Sommetider var pladsen snæver, 

og så kunne det godt give uheldige 

arbejdsstillinger og skrammer på knoerne. 

Vigtig forebyggelse 

Det var der ikke nogen, der klagede 

over. Der er god tone og sammentømret 

holdånd på virksomheden, som heller 

ikke er belastet af sygefravær. Alligevel 

var medlemmerne i sikkerhedsudvalget 

og ledelsen enige om, at det skulle 

være slut med tunge løft for de omkring 

20 medarbejdere, der arbejdede med 

at plukke og pakke ferskvarer. Arbejdet 

skulle indrettes sådan, at en medarbejder 

kunne arbejde på virksomheden i 

mange år uden risiko for at blive slidt 

ned. Det var også en opmuntring, at 

Sikkerhedsrepræsentant Per Nielsen viser, 

hvor let det går med at få løftet kasserne med 

vakuumløfteren. Arbejdet kan klares med én 

hånd i dag, hvor man tidligere skulle både løfte 

og styre med begge hænder. Der er faste pladser 

og jobfunktioner, men ikke jobrotation. 

Forebyggelsesfonden støttede projektet 

med 260.000 kroner. 

Det skal være nemt 

Repræsentanter fra sikkerhedsudvalget, 

tillidsrepræsentanten og en konsulent fra 

et rådgivningsfirma satte sig sammen i 

en arbejdsgruppe for at finde ud af, hvordan 

man løste problemet bedst muligt. 

Gruppen barslede med, at der skulle udvikles 

en vakuumløfter, som var tilpasset 

de arbejdsfunktioner, der er på virksomheden. 

Af Astrid Westergaard // Foto Jonas Ahlstrøm 


22 

Sikkerhedsrepræsentant Per Nielsen demonstrerer, 

hvordan man skulle lempe kasserne ind i trådburet, 

inden vakuumløfterne kom til. 



– Det var vigtigt, at vakuumløfterne blev 

så nemme at bruge som muligt, for det 

er set andre steder, at der investeres 

i vakuumløftere, som får lov at hænge 

uden at blive brugt, fordi de er for besværlige 

at håndtere, fortæller driftsleder 

i svinekødsdivisionen Tommy R. 

Pedersen. 

Med i udviklingen 

Der blev nu installeret nogle vakuumløftere 

i en standardudgave, og medarbejderne 

kom så med forslag til, hvordan de 

skulle udvikles, så de kom til at passe lige 

præcis til arbejdet i Kolding. 

Sikkerhedsrepræsentant Per Nielsen 

er sikker på, at den arbejdsgang har givet 

kollegerne et meget større ejerskab 

til teknologien, end hvis de havde fået 

presset nogle standardmaskiner ned 

over hovedet med besked om at bruge 

dem. 

– Vi har også hele tiden informeret om, 

hvad der er foregået i processen, og referaterne 

fra sikkerhedsmøderne er hængt 

op på informationstavlerne. Oplæringen 

er lagt ud til mestrene og vi sikkerhedsrepræsentanter, 

og det kører meget problemfrit, 

fortæller Per Nielsen. 

Hvad med akkorden? 

Nogle af medarbejderne mente, at det 

ville være besværligt at bruge vakuumløfterne, 

når de var vant til at bruge fingrene. 

De frygtede, at vakuumløfterne ville 

sinke dem i arbejdet og skade akkorden, 

men det blev aftalt, at der skulle være tre 

måneders indkøring, inden den nye og tilpassede 

akkord trådte i kraft. 

– Det kan godt være, at det går hurtigst 

at bruge fingrene de første tre timer af 

en arbejdsdag, men resten af dagen kan 

man ikke holde samme tempo, og det 

glemmer man lige. Ikke mindst fredag, 

hvor vi arbejder 11 timer, var belastende 

tidligere. I dag skal vi blot styre vakuum 

løfterne og ikke selv løfte, og derfor kan 

vi holde et konstant tempo gennem hele 

dagen, konstaterer tillidsrepræsentant 

Michael K. Krongaard. 

Status 

Vakuumløfterne har kørt i et år nu, og de 

hænger ikke og samler støv. 

– Vi har nået det mål, vi satte os med projektet, 

nemlig at medarbejderne ikke skal 

slæbe på de tunge kasser. Som en sidegevinst 

kan vi køre større tonnager igennem, 

men det var ikke hovedformålet. Og 

så kan vi konstatere, at nye medarbejdere 

bliver her længere, end inden vi fik vakuumløfterne, 

og det er vi også rigtig 

glade for, siger Tommy R. Pedersen. 

Han tror, at det betyder meget, at sikkerhedsudvalget 

og ledelsen har været 

enige om og haft vilje til, at det her skulle 

lykkes, og at der er gjort meget ud af information 

og oplæring, og den melding 

bakkes op med nik fra både Per Nielsen 

og Michael K. Krongaard. 

Projektet og 

Forebyggelsesfonden 

DC Kolding søgte midler fra Forebyggelsesfonden, 

da virksomheden 

ønskede at udvikle et løfteaggregat 

til håndtering af plast og kartonkasser, 

som bruges ved pakning af 

svinekød og omfatter omkring 20 

medarbejdere. Formålet var at nedbringe 

belastninger på skulder og 

ryg, så man kan beholde de samme 

medarbejdere, uden at de blive nedslidte. 

Fonden bevilgede 260.000 

kroner til projektet, som har kostet 

i alt 1,3 millioner kroner. Hvis du 

vil vide mere om at søge midler via 

Forebyggelsesfonden, kan du tjekke 

hjemmesiden www.forebyggelsesfonden.dk

Hvor stor en 

sparegris er du? 

Gå ind på www.beregner.loplus.dk 

og se hvor meget du 

kan spare med dit 

medlemskort. 

Auto Bolig & Ferie & Forsikring Hvide- IT & Mad & Personlig Tøj & 

have fritid & jura varer telefoni drikke pleje tilbehør 

Økonomi 

Dit medlemskort er også et LO Plus rabatkort 

Jo mere du bruger kortet, desto mere sparer du. Bruger du kortet rigtigt, kan du spare dit kontingent til fagforbundet. 

Med LO Plus Beregneren kan du beregne, hvor meget du kan spare ved at bruge dit kort hos nogle af de steder, hvor du 

får LO Plus rabat. Prøv dig frem - og se hvor meget du kan spare på www.beregner.loplus.dk

Af Poul Damgård // Foto Alex Tran 

24 

TårnhøjT niveAu // 

Årets unge bagere 

DM. Dommerne blev sat på en hård opgave, da de skulle vælge årets unge bager 

ved DM i Odense. Fantasien var stor og kvaliteten megahøj hos de ni finalister. 

Niveauet var tårnhøjt, da blomsten af 

dansk bagerungdom mødtes på Kold 

College i Od ense for over to aprildages 

konkurrencer at afgøre, hvem der skulle 

smykke sig med titlen som årets unge bager. 

Ikke fordi både det skæve tårn i Pisa 

og Eiffeltårnet indgik i de fantasifulde 

resultater af de ni nyudlærte bageres anstrengelser; 

den samlede inspiration og 

kvaliteten ragede bare så højt op, at man 

fornemmede ryggen ranke sig ekstra 

hos de ganske mange fra bagerfaget, der 

mødte op for at bese de unges færdige 

resultater. 

Højest ragede Kristina Fredslund Ol- 


sen, lød den endelige dom, da Odenseborgmester 

Jan Boye bistod med at overrække 

diplomer, pokaler og medaljer. 

Kristina fik også guld – som blot den 

anden danske bagerlærling – da hun i 

februar blev uddannet fra Guldbageren i 

Svinninge i Nordvestsjælland, hvor hun 

stadig arbejder. 

I Odense var hun dog i knivskarp konkurrence 

med Line Hjorth Rasmussen, der 

er uddannet hos Guldbageren i Thisted, 

men nu har fået arbejde hos en bager i 

Ry i Midtjylland. Hun tog sølvmedaljen og 

kan til efteråret tage en tur til Østrig for 

sammen med Kristina Fredslund Olsen at 

deltage i den internationale konkurrence 

for unge bagere. 

Tredjepladsen og bronzemedaljen gik til 

Lea Bøggild Jensen, der er uddannet hos 

Silkeborgvejens Bageri i Herning. 

De ni unge bagere, hvoraf de øvrige seks 

deltagere på en samlet 4.-9.-plads også 

fik megen ros for indsatsen, skulle fremstille 

forskellige brødtyper, lagkage, kransekage 

og et særligt skuestykke. Med det 

høje niveau fik de sat de fire dommere fra 

henholdsvis Bager- og Konditormestre i 

Danmark og Fødevareforbundet NNF på 

en hård opgave.

Opfindsomheden var stor blandt de unge bagere. 

Haver og Frankrig var blandt de udvalgte temaer. 

Ni bagertalenter på række. Fra Østdanmark deltog Ulrik Christoffersen, Rønne, Kristina Fredslund 

Olsen, Svinninge, og Martin Recato Jensen, Højby. Fra Fyn/Sydjylland Christina Rossen 

Christensen, Toftlund, Doris Lassen, Padborg, og Line Eskelund Johansen, Strib. Og fra det 

øvrige Jylland Lea Bøggild Jensen, Herning, Christian Christensen, Give, og Line Hjorth Rasmussen, 

Thisted. Bag dem på podiet »arrangørerne« – Flemming Larsen fra bager mestrene og 

(på talerstolen) Flemming Mogensen fra Fødevareforbundet NNF. 

Line Hjorth Rasmussen høstede sølv, bl.a. takket 

være sin imponerende påskehare i kransekage. 

Lea Bøggild Jensen hentede tredjeplads og bronze. Kristina Fredslund Olsen. Årets unge guldbager. 

af Poul Damgård // Foto Alex Tran 


Af Poul Damgård // Foto Alex Tran 

26 

Prikken over i’e t // 

DANISH 

DM. Inkarneret fan af wienerbrød glæder sig over det rige udvalg. 

»Gi’ mig i dag mit daglige wienerbrød!« 

Kendere af forbundssekretær Flemming 

Mogensen kan sagtens forestille sig den 

sætning indgå i hans aftenbøn. Han er 

om nogen fan af den særlige danske opfindelse, 

som mærkværdigvis i udlandet 

står ved sin herkomst under betegnelsen 

danish, mens vi herhjemme relaterer delikatessen 

til den østrigske hovedstad. 

For Flemming Mogensen var det rent slaraffenland 

at følge de ni unge bageres arbejde 

med rundstykker, kransekage – og 

wienerbrød! 

– Det er jo en lækker dansk opfindelse. 

I de senere år har vi desværre kunnet se 

andre lande overhale os i kvalitet. Men 

med det, jeg har set ved denne konkurrence, 

kan jeg med stor glæde konstatere, 

at vi er oppe i niveau igen, siger Fødevareforbundet 

NNFs mand i centrum ved 

disse konkurrencer. 

Han bruger betegnelser som et sprødt, 

kort bid, friskhed og en saftig krumme, 

når han skal beskrive det rigtige danske 

wienerbrød. 

– Jeg glæder mig altid til en kop kaffe 

med wienerbrød. Der er bare ikke noget 

mere lækkert, konstaterer wienerbrøds- 

Mogensen, der selv er udlært bager. 

substans // 03 // 2009

Danish eller wienerbrød? I hvert fald 

stor kreativitet fra de unge bagere. 


Af Claus Gjedsig // Foto Poul Anker Nielsen 

28 

Flirtede med det FAglige Hus // 

Man skal lære af 

PLAT. Bagersvend Hans Ole Christiansen fra Esbjerg lod sig friste af det gode tilbud fra Det 

Faglige Hus: Han kunne spare 6-7.000 kroner om året. Virkeligheden viste sig at være en helt 

anden. Nu er han tilbage i Fødevareforbundet NNF. 

Det var sød musik i bagersvend Hans Ole 

Christiansens ører: Som medlem af Det 

Faglige Hus opnåede han alle de goder, 

han havde i Fødevareforbundet NNF. Og 

han kunne spare mellem 6.000 og 7.000 

kr. om året i kontingent. Så Hans Ole var 

ikke i tvivl. Han bad om at blive overflyttet 

fra Fødevareforbundet til Det Faglige Hus: 

– Mellem 6.000 og 7.000 kr. om året er 

rigtig mange penge, når man er familiefar. 

Jeg var netop blevet far anden gang, og så 

ved man godt, hvad pengene skal bruges 

til. Hvad der er sparet, er tjent. 


Men det kunne have kostet Hans Ole dyrt. 

Da han havde brug for faglig rådgivning og 

ekspertise, var der ingen hjælp at hente. 

Tværtimod. Havde Hans Ole brug for faglig 

hjælp, så måtte han klare sig selv, lyder 

hans konklusion i dag. 

Tid at skifte 

– Jeg arbejdede som bagersvend i Brugsen 

i Sædding Centret, da vi fik besøg af 

et par konsulenter fra Det Faglige Hus i 

Esbjerg. Flinke og rare mennesker, som 

solgte deres budskab rigtig godt. Vi blev 

lovet guld og grønne skove, og i bageriet 

var den klare holdning, at det var tid at 

skifte fagforening. Vi kunne langt billigere 

opnå alt det, vi fik i Fødevareforbundet 

NNF, opsummerer Hans Ole Christiansen. 

Faglig sekretær Susanne Mols Poulsen 

fra Fødevareforbundet NNF Sydjylland 

var dog af en anden mening. Hun holdt 

møde med de ansatte i bageriet, og det 

resulterede i, at kun en enkelt ud af de 

otte, bagermesteren, skiftede til Det 

Faglige Hus. 

Faglig sekretær Susanne Mols Poulsen og bagersvend Hans Ole Christiansen trykker tommelfingre: - Flirten med Det Faglige Hus kunne have kostet mig dyrt, siger han.

sine fejl 

Da Hans Ole skiftede arbejde til Føtex i Esbjerg, 

tog han en beslutning: 

– Jeg tænkte utroligt meget på de penge, 

jeg kunne spare, også selv om jeg havde 

været rigtig glad for at være medlem af 

Fødevareforbundet NNF. Det var i øvrigt et 

krav fra min læremester, da jeg blev ansat 

som lærling. Han tog mig med i fagforeningen 

ud fra devisen: Er du ikke medlem 

af NNF, har du ikke sikret dig. Og det kan 

smerte dig senere. 

Man sparer penge, men … 

Da Susanne Mols Poulsen fik besked om 

overflytningen, var hun på kursus i England, 

men tog alligevel kontakt til Hans Ole. 

– Jeg gjorde ham det klart, at han ville spare 

penge på kontingentet, men at han mistede 

alt det faglige og servicen, siger hun. 

Hans Ole holdt dog fast i sin beslutning. 

Men så: 

– En dag fik jeg et brev fra mit forsikringsselskab 

Alka. De skulle have nogle tal og 

mit medlemsnummer i Fødevareforbundet 

NNF. For som medlem af et LO-forbund 

havde jeg jo mulighed for pæne store rabatter. 

Da fandt jeg ud af, at Det Faglige 

Hus jo ikke er medlem af et LO-forbund, og 

pist væk var alle mine rabatter hos Alka. I 

runde tal opnåede jeg omkring 4.000 kr. i 

rabatter om året på mit medlemskab. 

Prikken blev dog mejslet fast over i’et, da 

den 32-årige Hans Ole henvendte sig i Det 

Faglige Hus. Han døjer med en dårlig skulder 

og har planer om at skifte erhverv. Ikke 

i dag, men engang i fremtiden. 

10 gode grunde til at vælge en rigtig fagforening 

Folderen »Hvad får du som medlem af Fødevareforbundet NNF« opridser 10 gode grunde til at 

være medlem her: 

1 / Fødevareforbundet NNF forhandler overenskomster, som du får indflydelse på 

2 / Du får hjælp ved opsigelse, manglende betaling og tilrettelæggelse af arbejdstider 

3 / Tillidsrepræsentanten støtter dig i faglige sager 

4 / Du får arbejdsløshedsforsikring – og hjælp til nyt job 

5 / Du kan tegne billige forsikringer: Kritisk sygdom, familie, fritidsulykke og lønforsikring * 

6 / Du får strejkeunderstøttelse ved konflikter 

7 / Vi hjælper med uddannelse og karriereplanlægning 

8 / Vi tilbyder bistand fra jurist og socialrådgiver 

9 / Du får fagblad og LO Plus-kort ** 

10 / Du kan deltage i afdelingsarrangementer. 

* 

Det nyeste tilbud til Fødevareforbundet NNFs medlemmer fra Alka er en ny og ekstra dækkende 

Forbunds Familieforsikring til blot 994 kroner pr. år. Se annoncen side 13. 

** 

Netop dette nummer af fagbladet Substans udsendes til medlemmerne i en sampakning med det 

nye, fyldige katalog over de forretninger og virksomheder, som yder op til 20 procent rabat, når 

medlemmerne køber ind via LO Plus-rabatkort. Se annoncen side 23. 

Ikke en fagforening 

– Da jeg fik at vide, at Det Faglige Hus 

ikke er en fagforening, men faktisk udelukkende 

en a-kasse, og at de kun kunne 

hjælpe mig »den dag, du står uden arbejde«, 

så var målet nået. Jeg stod lige 

pludselig meget, meget alene. Guldet og 

de grønne skove var væk, fastslår Hans 

Ole. 

Han er i dag tilbage som medlem af Fødevareforbundet 

NNF, men hans eksempel 

er ikke enestående. Susanne Mols 

Poulsen oplever jævnligt medlemmer, 

der bliver forblændet af de »fantastiske« 

tilbud fra Det Faglige Hus: 

– Fordelene ved at være medlem af Fødevareforbundet 

er nærmest indlysende. Eksempelvis 

får man store rabatter på sine 

forsikringer, det er os, der har forhandlingsretten 

på overenskomsten, og det er 

os, der med det samme træder til, når et 

medlem kommer i vanskeligheder eller 

har brug for faglig rådgivning. 

Hans Ole Christiansen er glad for at være 

tilbage i Fødevareforbundet NNF: 

– Man skal lære af sine fejl. Når jeg fortæller 

min historie, er det blandt andet, fordi 

andre ikke skal lade sig lokke. Det kunne 

være blevet rigtig dyrt for mig både økonomisk 

og menneskeligt, siger Hans Ole. 



30 

Generalforsamlingerne i Pensionskassen 

for Nærings- og Nydelsesmiddelområdet 

(PNN PENSION) og Pensionskassen 

for Håndværk og Industri (PHI pension) 

besluttede i december 2008, at pensionskasserne 

skal fusionere med Industriens 

Pension. Oprindeligt var det planen at 

gennemføre fusionen fra 1. januar 2010. 

Store tab i 2008 har ført til, at den allerede 

bliver gennemført med virkning fra 1. januar 

2009. Det er dog først i 2010, at der 

sker ændringer for medlemmerne. 

Medlemmerne kan 

opnå store fordele 

– Nye lovgivningskrav og pensionsordningernes 

voksende kompleksitet betyder, at 

vi ønsker at indgå i et større fællesskab, 


Unge medlemmer af Fødevareforbundet 

NNF – her en gruppe 

af dem samlet til landsmøde i 

NNF-Ungdom sidste år – kan se 

frem til et langsigtet løft af deres 

pensionsforhold med fusionen. 

Alle medlemsgrupper bortset 

fra mejeriområdet er omfattet 

af sammenslutningen. 

(Arkivfoto Hanne Loop) 

PensiOnskAsser med i industriens PensiOn // 

FUSION med fremtid og fordele 

FUSION. Pensionskasserne for ansatte i nærings- og nydelsesmiddelindustrien har besluttet 

at videreføre medlemmernes pensionsordning i Industriens Pension. Dårligt 2008-resultat 

betyder, at fusionen bliver gennemført allerede med virkning fra 1. januar 2009. 

så vi kan fastholde lave omkostninger og 

opnå et højt afkast, siger forbundsformand 

Ole Wehlast, der siden 2006 har 

været formand for begge pensionskasser. 

– Vi har selvfølgelig en interesse i, at vores 

medlemmer har en god pensionsordning, 

og den interesse varetager vi i forbindelse 

med overenskomstforhandlingerne. Men 

det er ikke en hovedopgave for forbundet 

at tage sig af den daglige drift og ledelse 

af pensionskasserne. Vores opgave er at 

udvikle og drive et fagforbund, og som alle 

ved, står vi over for store udfordringer. Det 

er vigtigt, at vi fuldt og helt koncentrerer 

os om dem frem for at bruge en masse 

kræfter på at drive pensionskasserne. Vores 

kræfter kan vi bruge langt bedre ved 

at fokusere på forbundets kerneopgaver, 

fastslår Ole Wehlast. 

– Fusionen med Industriens Pension 

Vi har nu sat turbo på for at komme 

ind i dette fællesskab og skabe en 

god fremtid for vores medlemmer. 

Forbundsformand Ole Wehlast

etyder, at vi kan bevare vores lave omkostningsniveau. 

Fusionen giver vores 

medlemmer nye valgmuligheder, og historisk 

har medlemmerne af Industriens 

Pension haft et merafkast i forhold til de 

fleste andre pensionsselskaber, tilføjer 

Ole Wehlast. 

Stor forskel på afkastet 

PNN PENSION, PHI pension og Industriens 

Pension blev alle etableret i 1993. Alligevel 

er der stor forskel på, hvor meget 

medlemmerne har sparet op, og hvor 

store reserver pensionskasserne har bygget 

op. Det skyldes, at Industriens Pension 

har været langt bedre til at investere. Mens 

Industriens Pension i gennemsnit om året 

har skabt et afkast på 8,1 % siden 1993, 

har PNN PENSION kun opnået 4,2 % og 

PHI pension 4,6 %. 

I 2008 førte finanskrisen til, at der blev 

ekstremt stor forskel på pensionsord- 

Fakta om 

pensionsordningerne: 

Pensionskassen for Nærings- og Nydelsesmiddelområdet 

(PNN PENSION) 

Pensionskasse for ansatte i slagteribranchen. 

Pensionskassen for Håndværk og Industri 

(PHI pension) 

Pensionskasse for ansatte i Bager- og 

Møllerbranchen, Sukkervare- og Chokoladebranchen 

og Tobaksbranchen. 

Industriens Pension 

Pensionsselskab for timelønsansatte i 

industrien. 

Antal medlemmer 

31. dec. 2008 

ningernes afkast. Mens PNN PENSION 

tabte 15,9 %, og PHI pension tabte 15,5 %, 

kunne Industriens Pension notere et plus 

på 4,4 %. 

– De store tab i 2008 har betydet, at pensionskassernes 

reserver er sluppet op. 

Derfor har vi været nødt til at låne nogle 

af de penge, som medlemmerne skal 

have udbetalt som bonus i fremtiden. Den 

situation er helt uholdbar. Derfor blev det 

på pensionskassernes generalforsamling 

i april besluttet at fremskynde fusionen 

og gennemføre den med tilbagevirkende 

kraft fra 1. januar 2009, fortæller Ole 

Wehlast. 

Turbo på genopretning 

af pensionskasserne 

En fusion må ifølge loven ikke føre til omfordeling 

af midler mellem medlemmerne 

hos fusionspartnerne. Der vil derfor blive 

etableret en udligningsmodel. 

– Vi forventer, at det kan tage 10-15 år 

at komme helt på højde med Industriens 

Pension. I den periode vil de nuværende 

medlemmer i PNN PENSION og PHI pension 

få en lavere årlig rente end de øvrige 

medlemmer i Industriens Pension. De nuværende 

medlemmer i PNN PENSION og 

PHI pension må derfor i en lang årrække 

efter fusionen leve med konsekvenserne 

af pensionskassens relativt dårlige økonomiske 

tilstand, fastslår Ole Wehlast. 

– Siden jeg blev formand for pensionskasserne, 

har jeg arbejdet for at fusionere 

pensionskasserne ind i et større selskab. 

Industriens Pension er det helt naturlige 

Industriens Pension er klar 

til at byde velkommen 

– Vi er glade for, at PNN PENSION og 

PHI pension har besluttet at fusionere 

med os. Vi glæder os til at byde de nye 

medlemmer velkommen hos os, siger 

adm. direktør i Industriens Pension Laila 

Mortensen. 

– Tilgangen af nye medlemmer og virksomheder 

vil på længere sigt øge stordriftsfordelene 

og derved medvirke til at 

holde omkostningerne nede til gavn for 

både nuværende og nye medlemmer, 

siger Laila Mortensen. 

Hvad sker der nu? 

Den formelle gennemførelse af fusionen 

vil tage det meste af i år. Det skyldes 

blandt andet endnu en ekstraordinær 

generalforsamling før sommerferien og 

godkendelsesprocessen hos myndighederne. 

Som led i den formelle fusionsproces 

vil alle medlemmer få et brev i 

løbet af efteråret 2009. 

Alle henvendelser vedrørende din pensionsordning 

skal indtil videre ske til 

Medlemsadministrationen på telefon 

3916 5181. Når administrationen i 2010 

overgår til Industriens Pension, vil du få 

oplyst, hvad det helt konkret kommer til 

at betyde for dine fremtidige pensionsdækninger, 

og hvilke valg du får i den 

anledning. 

PNN PENSION PHI pension Industriens Pension 

34.137 19.427 366.790 

Afkast før skat i 2008 - 15,9 % - 15,5 % + 4,4 % 

Afkast før skat pr. år siden 1993 4,2 % 4,6 % 8,1 % 

Omkostninger pr. medlem i 2008 391 kr. 374 kr. 365 kr. 

Reserver (bonusgrad) 0,0 % 0,0 % 10,9 % 

pensionsselskab for ansatte i nærings- 

og nydelsesmiddelindustrien, og vi har nu 

sat turbo på for at komme ind i dette fællesskab 

og skabe en god fremtid for vores 

medlemmer, siger Ole Wehlast. 

Aktiver 4,4 mia. kr. 1,8 mia. kr. 61,8 mia. kr. 


Af Claus Gjedsig // Foto Henrik Bjerg 

32 

SLUT MED DE FEDE TIDER // 

Ebeltoft på skrump 

SUNDHED. En stor del af byens borgere vil leve sundere og tabe sig. Kvicklys bagere og 

slagtere er aktivt med. Sundere brød og fedtfattigt kød er blevet en kæmpesucces. Hele 

processen kan følges på DR1 til efteråret. 

Ebeltoft er sat på skrump. Omkring 800 

af byens borgere har givet hinanden 

håndslag på, at de vil leve et sundere 

liv og tabe sig. Det skal ske bl.a. ved 

kostomlægninger og masser af motion. 

I 12 uger vil det myldre med ebeltoftere 

i røde, gule eller grønne trøjer – alt efter 

hvilken kategori man er havnet i – som vil 


gøre deres yderste for at smide de overflødige 

kilo. 

Hele den store proces er sat i gang af 

Danmarks Radio (DR1) i et meget tæt 

samarbejde med Syddjurs Kommune. 

Til efteråret er der programsat en række 

udsendelser, hvor man følger ebeltof- 

– Tidligere solgte vi meget lidt fedtfattigt kød. Det har ændret sig, siger mestersvend Bent Jørgensen. 

terne på meget tæt hold. Og her spiller 

bagerne og slagterne i Kvickly en meget 

væsentlig rolle. 

Sjovt og spændende 

– Det er en både sjov og spændende idé, 

som vi var med på med det samme. Men 

det kræver et stort fodarbejde, og fra starten 

skulle vi ind og rokke ved folks indkøbsvaner. 

Vi skulle have dem til at købe 

sundere brød og mere fedtfattigt kød. Men 

det er gået over al forventning. Folk er 

vilde med at leve sundt, siger de. 

Da Danmarks Radio lancerede ideen for 

kommunen, blev alle forretninger i byen 

kaldt til et orienterende møde. Rigtig 

mange var med på ideen. Det var et medie-stunt 

af de bedre. I Kvickly kunne både 

bagerne og slagterne se større perspektiver. 

Tidligere havde der ikke været det 

store salg i sundt, ernæringsrigtigt brød 

og fedtfattigt kød. 

Kæmpe udfordring 

– Her var en kæmpe udfordring, hvor vi 

måtte se på mulighederne frem for begrænsningerne. 

Vores planer med brug af 

meget mindre fedt og gode kostfibre kunne 

blive en succes. Men ideerne kunne 

også blive en kæmpe fiasko, siger bagermester 

og medlem af Fødevareforbundet 

NNF Niels Jensen, der fik grønt lys fra 

Coop Danmarks bageriafdeling til at gå 

med i projektet. Efter en snak med projektets 

diætist tog Niels Jensen kontakt

med leverandørerne. Han ville have et oplæg 

om, hvad de ville. Og hvad de kunne. 

– Vores leverandører havde tænkt i sunde 

baner længe, så det var ikke noget problem. 

Nu lå udfordringerne hos os i bageriet. 

Svendene Frank Iversen, Kjeld Drejer og 

Heidi Dyrborg, var med på ideen fra starten. 

– Det har været en utrolig lærerig proces 

og er blevet en langt større succes, end vi 

havde turdet håbe på, siger de. 

30 procent væk 

Man har skåret over 30 procent af fedtet 

væk i de nye produkter, ligesom der 

bruges mange af de gode kostfibre. Man 

bager fire forskellige slags grovbrød, en 

type rugbrød samt muffins, almindelige 

tærter og frugttærter, vel at mærke af 

fuldkorn. 

– Vi var meget spændte på, hvordan kunderne 

ville modtage specielt frugttærter. 

Men de er blevet en succes. Omsætningen 

er steget med omkring 20 procent. Vi 

sælger altså ikke mindre af vores traditionelle 

varer, siger de. 

I slagterafdelingen har man ikke tidligere 

haft den store succes med fedtfattige varer. 

Det har ændret sig. 

– Hakket okse- og svinekød med en fedtprocent 

fra tre til syv er blevet det helt store 

hit. Det samme gælder de fedtfattige 

udskæringer, specielt af skinkekød. Jeg 

vil tro, at vi har fået et mersalg på mellem 

20 og 25 procent, siger mestersvend Bent 

Jørgensen, der sammen med kollegerne 

i slagterafdelingen Torben Christensen, 

Kristian Vagstrup, Benny Møller Nielsen 

og mester Jesper Overgaard også eksperimenterer 

med fedtfattige pølser og pålægsvarer. 

Succesen er blevet så stor, at 

der er ansat endnu en slagtersvend. 

Gode bodyindex 

Hverken bagerne eller slagterne er med 

på hold, der motionerer. Det gør de i stedet 

individuelt. 

– Første gang alle de, der nu er på 

skrump, var samlet, fik de målt deres såkaldte 

bodyindex, der afhænger af deres 

vægt, kondi og kolesteroltal. Herefter blev 

de delt ind i grupper: grøn, gul og rød. 

Eksempelvis fik alle rygerne røde trøjer, 

mens folk med et godt bodyindex fik 

grønne. Kun 24 procent fik grønne trøjer, 

men hos bagerne og slagterne i Kvickly er 

det den gennemgående farve, siger Bent 

Jørgensen. 

Når livet lægges om 

For to år siden vejede 

bagersvend Heidi Dyrborg 

over hundrede kilo. Så 

ændrede hun sin kost og har 

tabt 40 kilo! Kollegerne, her 

Kjeld Drejer og Niels Jensen, 

kalder hende for Kvicklys 

svar på Pamela Anderson! 

Oprindelig havde over 1.000 meldt sig, 

men da det kom til kropsmålingerne, 

holdt kun 781 ved. I gennemsnit vejer de 

74,6 kilo, så det bliver en samlet folkemasse 

på 58 tons. 

Det er Puk Elgård fra Danmarks Radio, 

der er programansvarlig for By På 

Skrump, og hun er sikker på, at seerne 

får mange gode og spændende oplevelser, 

når udsendelserne løber over skærmen 

i september. 

– Deltagerne er topmotiverede, og jeg er 

sikker på, at det betyder noget, at mange 

kender hinanden, så de vil inspirere hinanden 

til at holde fast ved den sundere livsstil, 

siger Puk Elgård. 

Der er endnu ikke sat konkret dato på, 

hvornår det første program sendes, men 

det bliver i begyndelsen af september. 


Af Claus Gjedsig // Foto Poul Anker Nielsen 

34 

Tillidsmand Kim 

Johannesen: – Når 

der kræses for de 

ansatte, yder vi en 

ekstra indsats. 

INGEN KRISE HER // 

60 tons havregryn – om dagen 

MØLLE. Medarbejderne på 

Lantmännen Cerealia i Vejle 

arbejder i treholdsskift og i 

weekenderne. Alligevel har 

de svært ved at følge efterspørgslen. 

– Tager man de negative briller på, så 

kradser den økonomiske krise nu så 

alvorligt hos danskerne, at der kun er 

råd til havregryn. Ser man derimod på 

sagen med positive øjne, så skyldes den 

øgede produktion, at vi fremstiller nogle 

virkelig gode og sunde produkter. Og jeg 

er sikker på, at det er det sidste, der er 

tilfældet. 

Det siger Kim Johannesen, tillidsmand 

for de omkring 70 medlemmer af Fødevareforbundet 

NNF på Lantmännen Cerealia, 

det tidligere Havnemøllerne, i Vejle. På 


møllen produceres der nemlig omkring 60 

tons havregryn – 60.000 pakker a et kilo 

– om dagen! Og det er kun til det danske 

marked. 

De fleste medarbejdere i produktionen er 

møllersvende eller ansatte i pakkeriet. De 

arbejder i treholdsskift: dag, aften og nat 

samt et hold i weekenden. 

Maksimum nået 

– Vi har for længst nået maksimum på 

hundrede procent af produktionen og har 

nogle gange flere ordrer inde, end vi selv 

kan producere. Derfor bliver en mindre 

del forarbejdet hos underleverandører. I 

øjeblikket er vi ved at installere en ny specialmølle, 

som vi gerne skulle tage i brug i 

løbet af nogle måneder. Den skal i alle tilfælde 

køre, når Drasbæk Mølle i Lunderskov 

lukkes til efteråret, siger driftsleder 

Karl Juhl. 

Møllen i Vejle er delt op i to selvstændige 

sektorer: grynmøllen og melmøllen. I 

grynmøllen tager man sig næsten udelukkende 

af fremstilling af havregryn, mens 

medarbejderne på melmøllen forarbejder 

de mange forskellige sorter af mel, der 

sælges til dagligvareforretningerne og industrien. 

Et lukket system 

Steen Knoop tager prøver 

af hver rensning for 

at finde korn, der ikke 

er afskallet. Arbejdet 

foregår under lup. Han 

skal gennem mange 

hundrede små korn. 

– Processen, fra vi modtager kornet, til 

det færdige produkt er i poser eller sække, 

styres i et lukket system. Det er næsten 

uberørt af menneskehænder. Men 

undervejs er der mange processer, som 

nøje skal overvåges. Medarbejderne skal 

altså være specialister på deres felt, men 

samtidig fleksible, så de kan overtage 

andre funktioner på møllen. Man kommer 

ikke lige ind fra gaden og begynder 

et arbejde som møllersvend, siger Kim 

Johannesen.

På møllen har man, foruden det stigende 

salg af havregryn, mærket en voldsom 

efterspørgsel efter økologiske produkter. 

Det er oppe på snart 40 procent af den 

samlede produktion. Hertil kommer, at 

man har haft held med brandet »Kornkammeret« 

og i den anden ende af skalaen 

færdigblandinger af mel, eksempelvis 

til muffins og forskellige former for kager 

og müsli. På melmøllen forarbejdes der 

omkring 800 tons om dagen. 

Med skib 

En meget stor mængde korn, specielt 

hvede, kommer til Vejle ad søvejen, mest 

fra Sverige. Ellers foregår transporten i 

tankvogne. 

– Der er medarbejdere fra produktionen 

med i arbejdet, fra kornet bliver lastet, til 

vi sender de færdige produkter af sted. 

Eksempelvis sørger vores bager, Mogens 

– Vi har et af landets 

mindste sygefravær, 

siger driftsleder 

Karl Juhl. 

Pedersen, for, at der bliver bagt brød af 

valset korn fra hver enkelt skibsladning. I 

renseriet bliver der taget prøver, hvor kornet 

studeres under lup. Der er altså også 

tale om virkeligt håndarbejde, siger Kim 

Johannesen. 

Blandt personalegoderne er, at hver enkelt 

medarbejder får stillet en såkaldt 

sundhedsprofil. Man bliver testet, får lagt 

en profil og eksempelvis tilbudt fælles løbetræning 

en gang om ugen. 

Gratis frisk frugt er et andet gode, og tager 

man på motionscenter, betaler virksomheden 

en del af udgifterne. Hertil 

kommer aktiviteter i møllens sportsklub 

og på den mere sociale side en nystartet 

kunstforening. 

Der bydes også på en restriktiv ryge- og 

alkoholpolitik. Der må kun ryges helt bestemte 

steder udenfor. Og der må ikke 

drikkes alkohol på arbejdspladsen. 

Overtryk 

Lever sundt 

Det overordnede ansvar 

i pakkeriet går på skift 

mellem medarbejderne. 

I dag er det Klaus 

Lagboschevits, der 

har tjansen. 

På Lantmännen i Vejle er man i øjeblikket 

ved at få installeret en ny specialmølle. 

Når den kommer i brug, sker det med en 

nyskabelse, Air Makeup, på grynmøllen, 

idet man i bygningen skaber et overtryk. 

Medarbejderne vil ikke kunne mærke 

dette overtryk. 

Den nye teknologi i filtersystemet betyder, 

at der vil være et konstant overtryk 

i bygningen og en jævn temperatur året 

rundt. Det bevirker, at vinduerne ikke kan 

åbnes i perioder. Derved får man et sundere 

indeklima i forhold til støv og træk. 

Overtrykket betyder også, at der ikke 

kommer insekter ind. 

– Vi forsøger virkelig at leve sundt. Fraværsprocenten 

på grund af sygdom ligger 

da også nede på 2,3. Det er der ikke 

mange virksomheder, der kan gøre bedre, 

siger Kim Johannesen, der, som sine kolleger, 

bliver sendt på kurser på Lantmännens 

virksomheder rundt om i Norden. 

– På den måde træffer vi nordiske kolleger, 

får ny inspiration og lærer om nye 

problematikker, siger Kim Johannesen, 

der på spørgsmålet om, hvad han spiser 

til morgenmad, kommer med et lynhurtigt 

svar: – Havregryn, selvfølgelig. 


Af Astrid Westergaard // Foto Jens Bach 

36 

UDDANNET TIL DIALOG // 

Klar til at snakke 

dyrevelfærd 

CERTIFIKAT. I foreløbig 15 SuperBest-butikker har ansatte i slagter- og delikatesseafdelingerne 

været på kursus i dyrevelfærd, så de kan svare på spørgsmål fra kunderne. 

Slagtermester Thor Bak fra SuperBest i Viborg er begejstret for kurset. 

Hos slagtermester Thor Bak i SuperBest 

i Viborg har 13 medarbejdere og lærlinge 

i slagter- og delikatesseafdelingen været 

på kursus i dyrevelfærd. 

– Mange af vores kunder vil gerne vide 

noget om, hvor kødet kommer fra, og nu 

er vi klædt rigtig godt på til at fortælle om, 

hvordan frilandsgrisen lever, fortæller 

Thor Bak. Han tilføjer, at man nok inden 


kurset kiggede lidt mere ned i skærebrættet 

og holdt sig tilbage fra at tage dialogen 

med kunden, fordi man var bange for ikke 

at kunne svare på kundens spørgsmål. 

Historien bag kødet 

Kurset i dyrevelfærd er blevet til i et samarbejde 

mellem Dyrenes Beskyttelse og 

Frilandsgrisen får lov 

at være gris. Den lever 

i det fri om sommeren, 

og den har ret til 

at mudderbade. Hvis 

mudderhullet tørrer 

ud, skal svineproducenten 

hælde vand 

i, så mudderhullet 

genetableres. – Det er 

da ny viden for mig og 

sjovt at kunne fortælle 

kunden, siger slagtermester 

Thor Bak. 

Friland, og meningen med kurset er, at 

slagterne skal kende historien bag det 

kød, som bærer mærket »Anbefalet af 

Dyrenes Beskyttelse«. Dyrenes Beskyttelse 

er gået sammen med Friland om at 

undervise slagterne i detailhandlen, fordi 

Friland står for afsætning af størstedelen 

af det kød, som har Dyrenes Beskyttelses 

anbefaling. I første omgang er det butikkerne 

i SuperBest, som bliver certificeret, 

Alle her kan nu fortælle kunderne, hvilken opvækst en frilandsgris har haft, og det giver lyst til dialog med kunderne. Fra venstre Peter Vestergaard Jensen, Jacob Zeuthen, 

Henrik Ellingsgaard, Chr. Frederiksen, Thor Bak, Janni Petersen og Kira Hansen.

– Det er rart at kunne fortælle kunderne, at det kød, de køber hos os, kommer fra en gris, som har haft et 

godt liv, siger Thor Bak, her i snak med Charlotte Højbjerg (tv.) og Thomas Madsen (th.). 

Mange af vores kunder vil gerne vide 

noget om, hvor kødet kommer fra 

Thor Bak 

Kunderne i butikken kan se på det indrammede bevis, at slagteren er dyrevelfærds-certificeret. 

og de første 15 certificeringer foregik sidste 

efterår. I disse måneder er endnu en flok 

slagtere på skolebænken. 

Kurset i butikken 

– Hos os har alle fagudlærte og lærlinge 

deltaget i kurset om dyrevelfærd, for jeg 

synes, at det er vigtigt, at alle kan svare på 

spørgsmål om dyrevelfærd, siger slagtermester 

Thor Bak. 

Han ser det som en stor fordel, at kurset 

blev holdt i butikken, fordi det gjorde det muligt 

for alle at være med. Kurset forløb over 

et par timer, hvor medarbejderne i slagter- 

og delikatesseafdelingen blev undervist i, 

hvilke forhold frilandsgrisen lever under. 

– Vi fik en lille test til sidst, så vi kunne sikre 

os, at vi havde forstået det hele rigtigt. Vi har 

også fået en mappe med informationer, så 

hvis vi bliver i tvivl om noget, kan vi genopfriske 

det ved at slå op i mappen. Det giver 

også en god sikkerhed, siger Thor Bak. 

Kunden får 

viden med 

i købet 

Filosofien bag kurset om dyrevelfærd er, 

at kunderne skal tilbydes faktuel viden 

om dyrenes opvækst og vilkår, når de 

står og vælger kødet til middagsbordet. 

Selv om noget af kødet er mærket med 

»Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse«, er 

det ikke alle forbrugere, som ved, hvad 

det betyder. Og det kan de så få en kvalificeret 

snak med deres slagter om, når 

slagteren har været på kursus. 

De slagtere, som har gennemgået kurset, 

får en nål, de kan sætte på skjorten, 

og et certifikat, de kan hænge op i butikken. 

SuperBest-kæden er udvalgt som 

den detailkæde, der først tilbydes kurset, 

men på sigt kan certificeringen også udbredes 

til andre detailkæder. 

Mere info om projektet på: 

www.dyrenes-beskyttelse.dk – klik på 

landbrugsdyr og dernæst velfærdskød. 

Sommer 

ved fjorden 

Pinenhus ligger kun et stenkast 

fra fjorden og stranden. 

Et godt udgangspunkt til attraktioner 

som Jesperhus Blomsterpark, 

Molérmuseet, Hjerl Hede, Vesterhavet, 

Højriis Slot, Spøttrup Borg, 

Limfjordsteatret og meget mere. 

Sommerhus 

Pinenhus har 4 velindrettede sommerhuse 

beliggende på bakken 

oven for Pinenhus. 

Alle sommerhusene har to dejlige 

værelser, badeværelse med wc/brusekabine, 

stue med køkken/alrum 

samt stor delvist overdækket terrasse. 

I alle husene er der telefon, 

tv, radio, internet samt service til 

mindst 6 personer. Sommerhusene 

er bygget i mursten, er godt isolerede 

og kan derfor bebos hele året. 

Der er fra fl ere af sommerhusene 

en pragtfuld udsigt over Limfjorden. 

kr. 3.192,- 

Ugeophold højsæson 

(lørdag til lørdag) i perioden 1/6-30/8 ’08 

kr. 2.856,- 

Ugeophold lavsæson 

(lørdag til lørdag) resten af året 

(Alle rabatter er fratrukket) 

El afregnes efter forbrug 

www.pinenhus.dk 

Pinen 3, 7870 Roslev 

Tlf. 97 73 18 99 · Fax 97 73 20 50 

Mail: pin@pinenhus.dk 


Af Claus Gjedsig // Foto Axel Søgaard 

KArl JohAn bAgte de Første brød i 1950 // 

Jeg slipper aldrig 

duften i bageriet 

38 

VETERAN. Selv om Karl 

Johan Poulsen er fyldt 75 år, 

er han stadig aktiv. Han er på 

arbejde fire dage om ugen – 

og får sin løn udbetalt i friskbagt 

brød! 

Det første, Karl Johan gør, når han åbner 

døren til bageriet Bavinchi i Brønderslev, er 

at tage en dyb indånding, så duften af friskbagt 

brød kildrer i næsen. Så mærker Karl 

Johan for alvor, at en ny dag er begyndt. 

Sådan har det været siden sommeren 

1950, da den nu 75-årige Karl Johan 

Poulsen kom i lære hos bageren i Hallund 

i Vendsyssel. Karl Johan, der er født 

i Manna nær Brønderslev, ville ellers 

gerne have haft en læreplads i den lokale 

brugsforening. Men det kunne ikke lade 

sig gøre. 

– Da jeg søgte lærepladsen i Hallund, 

havde jeg aldrig været i et bageri. Min mor 

bagte selv, og det var kun ved festlige lejligheder, 

vi fik bagerbrød. Kransekage havde 

jeg kun smagt én gang tidligere, og det 

var til min søsters bryllup, så jeg startede 

på helt bar bund, fortæller Karl Johan, der 

i dag er senior-svend i Bavinchi – det bageri, 

han og hustruen Mary selv startede 

i 1958 under navnet Karl Johans Bageri i 

Dannebrogsgade. 

Kan ikke sidde stille 

Karl Johan er typen, der har mere end 

svært ved at sidde stille. Han skal gerne 

have noget at rive i. Derfor bliver han ved 

med at arbejde. Ganske vist kun nogle timer 

hver dag, men alligevel: 

– Det er med til at holde mig i gang. Tanken 

om ikke at komme på arbejde giver 


mig kuldegysninger, siger Karl Johan, der 

gerne giver et par erfarne hænder med, 

når der er ekstra travlt i bageriet. Ellers er 

det ham, der har ansvaret for at køre frisk 

brød ud fire dage om ugen til bageriets 

mange kunder. 

Karl Johans første svendeløn var på 58 kr. 

Et lille rugbrød kostede 58 øre og et stort 

116 øre. 

Rugbrød til grisene 

– Der kom landmænd, som købte 50 brød 

ad gangen. De mente, at rugbrødet var billigt 

og det bedste foder, deres grise kunne 

få! 

Karl Johan havde en forkærlighed for 

småkager. På et tidspunkt købte han en 

ovn og begyndte at bage småkager i en 

garage i Dannebrogsgade i Brønderslev. 

Småkagerne solgte han på sine faste ture 

i byen og oplandet. Men konkurrencen fra 

de fabriksfremstillede småkager blev for 

stor, så Karl Johan besluttede at bygge 

sit eget bageri – godt hjulpet på vej af hustruen 

Mary, der fik ansvaret for butikken. 

Inden havde Karl Johan været svend forskellige 

steder, og han holdt meget af sit 

arbejde. Men ønsket om at få foden under 

eget bagebord var for stort. 

Bager i Kvickly 

Brødet fra »Garage-bageren«, som Karl 

Johan hurtigt blev døbt, gik så strygende, 

at forretningen hurtigt blev den største i 

Brønderslev. Der blev ansat svende, damer 

til butikken og et par bude, der bragte frisk 

morgenbrød ud til kunderne. Det var Karl 

Johan, der fik de andre bagerier i Brønderslev 

– og dem var der 12 af – overbevist 

om, at de skulle holde 14 dage lukket om 

sommeren på skift. 

Samværet med 

for mig. Der er e 

Vi er rigtig gode

de unge kolleger betyder rigtig meget 

n helt fantastisk atmosfære i bageriet. 

kolleger. 

Karl Johan Poulsen 

Når der er travlhed i bageriet, 

hjælper Karl Johan gerne til. 

– Man glemmer jo ikke sit fag, 

selv om man bliver ældre, 

siger han. 

I 1974 blev bageriet solgt, fordi Mary var 

blevet syg, og Karl Johan fik arbejde 

som bager i Kvickly. Her var han til 1995. 

– Pludselig tog jeg fem kilo på og fik 

gammelmandssukkersyge, simpelthen 

fordi jeg ikke arbejdede. Men til alt held 

fik jeg kontakt til bagermester Morten 

Clausen, der tidligere havde købt bageriet 

i Dannebrogsgade. I starten var det 

mest for at bage småkager og kræmmerhuse. 

Det gør jeg i øvrigt stadig. 

Og så er det da dejligt, at man fortsat 

bruger nogle af de opskrifter, jeg havde 

med, da vi startede bageriet. En af dem 

er på Karl Johans sigtebrød, fortæller 

den 75-årige bager. 

Gode kolleger 

– Samværet med de unge kolleger betyder 

rigtig meget for mig. Der er en 

helt fantastisk atmosfære i bageriet. Vi 

er rigtig gode kolleger. Og så giver det 

nogle meget friske pust, når jeg møder 

kunderne på virksomhederne, i forretninger, 

skolerne og så videre, siger 

Karl Johan, der planlægger dagens arbejde 

efter, at han kan få morgenkaffe 

omkring klokken 09 sammen med hustruen 

Mary i huset, der ligger nabo til 

bageriet. 

– Det friske brød er min løn. Jeg vil simpelthen 

ikke have penge. Det vil give alt 

for meget bøvl. Så begynder de at trække 

i pensionen og så videre. Så hellere 

få udbetaling i friskbagte rundstykker, 

rugbrød og en enkelt gang kage. Se, så 

er livet værd at leve, siger Karl Johan, 

der bruger sin fritid på at sejle sammen 

med Mary. 

– Duften i bageriet, duften fra min pibe 

og duften af frisk havluft er tre vigtige 

elementer i mit liv, siger den gamle bagersvend 

fra Brønderslev. 


Af Emilia Maria van Gilse 

40 

FORLIG. En medarbejder 

tog en halvtom sodavandsflaske 

med hjem fra arbejde. 

Næste dag blev han bortvist 

for tyveri. Et forlig betyder 

nu, at medarbejderen får en 

godtgørelse på i alt 210.000 

kroner. Men hvor går grænsen 

for tyveri af en virksomheds 

ejendom? 

Ronald Buur, der er sikkerhedsrepræsentant 

på Jensenfood i Struer, er på 

arbejde påskedag. Han slutter dagen af 

med at snuppe en sodavand, hvilket er 

helt efter reglerne, når man arbejder 

over. Han når dog kun at drikke halvdelen 

af sin sodavand, inden han skal hjem, og 

tager derfor den halve sodavand med i 

hånden. 

På vej ud møder han mester, der siger, 

at det vist ikke er helt efter reglerne, at 

Ronald tager sodavanden med hjem. Men 

da Ronald svarer, at han tager den tomme 

flaske med tilbage dagen efter, siger mester 

ikke mere. 

Samme aften kl. 22 bliver han ringet op. 

Han får at vide, at han er bortvist med øjeblikkelig 

virkning. Begrundelsen er tyveri! 

Han bliver bedt om at komme ind på virksomheden 

dagen efter til et møde og for 

at aflevere nøgler med videre. 


Han kommer til mødet – med sig har han 

den tomme flaske. 

Forlig til 210.000 kroner 

Sagen havner hos Fødevareforbundet 

NNF, hvor Ronald Buur er medlem. Efter 

flere møder lykkes det konsulent i forbundet 

John Andersen at få et forlig på 

plads med Jensenfood. Bortvisningen var 

ikke efter bogen, og Ronald Buur bliver 

derfor fritstillet med 20 ugers løn og en 

erstatning på 50.000 kroner. I alt kostede 

det altså virksomheden 210.000 kroner at 

bortvise Ronald Buur. 

Det springende punkt i bortvisningen er 

ikke tyveriets størrelse, men derimod det 

faktum, at mesteren ikke direkte opfordrede 

Ronald Buur til at lade sodavanden 

blive. Han gik dermed stiltiende med til, at 

Ronald Buur tog flasken med hjem. Dermed 

handlede Ronald Buur i god tro, og 

bortvisningen er derfor ikke berettiget. 

Forbundssekretær i Fødevareforbundet 

NNF Tage Arentoft glæder sig over, at 

sagen endte positivt for Ronald Buur. Men 

han understreger samtidig, at medarbejderne 

skal være opmærksomme på arbejdsgivernes 

muligheder for bortvisning: 

– Medarbejdere skal være helt sikre på, at 

de handler i overensstemmelse med virksomhedens 

retningslinjer, når de benytter 

sig af virksomhedens tilbud. Tyveri er generelt 

lovlig grund til bortvisning. 

Det kan give problemer at 

tage flasken og det resterende 

indhold med hjem. 

Bortvist for 

en halv sodavand 

Han anbefaler medarbejdere at være helt 

sikre på, at de ikke gør noget forkert, hvis 

de tager noget med hjem. 

Ingen nedre grænse 

Advokatfuldmægtig i LO Kim Brandt Jensen 

opfordrer også medarbejdere til at passe på: 

– Helt overordnet må du ikke tage noget 

som helst med hjem fra arbejdspladsen. 

Der er ikke nogen nedre grænse for tyveri, 

og vi har set sager, hvor medarbejdere er 

blevet bortvist for at have taget kopipapir 

eller gamle, usælgelige varer med hjem, 

siger Kim Brandt Jensen. 

Hvis man ønsker at tage noget med sig 

hjem, er det vigtigt at få en udtrykkelig aftale 

om det – gerne skriftligt: 

– Man bør sikre sig en passerseddel, inden 

man tager ting med sig hjem. Og passersedlen 

skal være underskrevet af den leder, 

der har kompetence til at give et sådant 

samtykke. Vi har set sager, hvor folk har 

fået en passerseddel, men hvor den har 

været underskrevet af en leder, der ikke har 

haft lov til at træffe sådanne beslutninger, 

siger Kim Brandt Jensen. 

Han oplyser desuden, at man generelt ser 

en tendens til, at arbejdsgivere tager denne 

type sager mere alvorligt i krisetider. Så der 

er absolut grund til at være opmærksom 

på, hvad man putter i lommen, inden man 

går hjem fra arbejde.

Find din indre Robinson Crusoe: 

Tag med os på 

Ekspedition Pinenhus 

EKSPEDITIONEN STARTER LØRDAG KL. 16.30 

Der vil være spændende aktivitetsmuligheder for alle – både børn, 

voksne og den samlede familie. Vi sætter fokus på at lave gode 

oplevelser på alle niveauer, som huskes lang tid efter ferien. 

Vi tager udgangspunkt i en fortælling omkring at 

være på ekspedition med nøgleord som naturen, 

overlevelse, rejsen, øen og dysterne i fokus. 

I inddeles i klaner, som bl.a. skal dyste mod og 

med hinanden ugen igennem. En havbiolog vil 

fortælle om ”havets skatkammer”, I vil lære om 

primitiv madlavning, at lave eget bestik, tømmerfl 

åde og en bivuak. Der vil også være en 

masse andre indslag som f.eks. bueskydning 

med selvbygget bue, ATV-kørsel, sea-scootere, 

wellnes, glasarbejde, stomp-musik osv. 

Glæd jer til en uge pakket med spændende 

oplevelser for hele familien, der afsluttes med 

en eventyrlig afslutningsfest torsdag aften, og 

afrejse fredag. 

Læs mere på www.pinenhus.dk 

AKTIV AKTIV FERIE FERIE 2009 2009 MED MED 

PINENHUS PINENHUS OG OG COASTZONE 

COASTZONE 

UGE UGE 28, 28, 29 29 eller eller 30 30 

Udfyld kuponen og send den til Pinenhus, Pinen 3, Glyngøre, 7870 Roslev. 

Pris pr. person fra og med 14 år kr. 2.700,- Børn under 14 år er gratis. 

Vi ønsker sommerferie på Pinenhus i uge: 28 29 30 

Navn: 

CPR-nr.: Telefon: 

Adresse: Postnr./by: 

Antal pers. i alt: Antal børn: Børnenes alder: Weekendsenge: 

www.pinenhus.dk · Pinen 3 · 7870 Roslev · Tlf. 97 73 18 99 · Fax 97 73 20 50 · Mail: pin@pinenhus.dk

ajour 

42 

Søg penge til et bedre arbejdsliv 

FOREBYGGELSE. Forebyggelsesfonden deler flere hundrede millioner 

kroner ud hvert år til projekter, som forebygger og forhindrer 

nedslidning – både fysisk og psykisk. Din arbejdsplads kan søge 

penge igen her til sommer. 

Danish Crown i Kolding gjorde det i 2007. Og 

Hadsund Kreaturslagteri gjorde det i 2008. 

Søgte og fik penge fra Forebyggelsesfonden til 

at forbedre arbejdsforholdene, så medarbejderne 

ikke bliver slidt ned af arbejdet. 

Du kan læse om, hvad Danish Crown i Kolding 

har fået ud af pengene, på temasiderne om ny 

teknologi her i bladet. På Hadsund Kreaturslagteri 

har fonden givet penge til at forbedre 

forholdene for 35 medarbejdere, som arbejder 

med manuel sortering, pakning og palletering. 

Her skal etableres et helt nyt semiautomatisk 

produktionslayout, som reducerer løft og gener 

for arme og skuldre, der har ført til højt 

sygefravær og stor udskiftning af personale. 

Forbedringerne skal ske gennem robotfunktion 

ved delprocesser, ændret procesdesign og 

vakuumløft ved kartoner. 

Du kan få del i pengene 

Din arbejdsplads kan også søge fonden om 

penge. Fonden blev etableret i 2007 med en 

kapital på tre milliarder kroner, og der kan 

bruges op til 350 millioner kroner årligt til 

støtte til projekter på arbejdspladser, der vil 

TrængTe blomsTerdufTe 

Forurening ødelægger floraens 

duftstoffer, og det gør det svært for 

bier at finde vej til blomsterne. Det 

er konklusionen på en undersøgelse 

gennemført af et forskerhold 

ved University of Virginia i USA. 

Nogle insekter kan genkende en 

bestemt blomsts spor i flere kilometers 

afstand. Men jo svagere 

sporet bliver, des sværere har 

insekterne ved at finde frem til de 

substans // 01 03 // 2009 

planter, som gerne skulle bestøves. 

Forsøg viser, at afstanden, 

hvor insekter kan lugte blomsterne, 

kommer helt ned på 200 meter 

i luftforurenede områder. 

Konsekvensen kan blive færre insekter 

og dermed færre blomster, 

fordi disse ikke vil få det nødvendige 

besøg af insekter. 

FoodCulture, Landbrugsraadets 

fødevaremagasin 

yde en indsats for at forebygge og forhindre 

fysisk og psykisk nedslidning. 

I sine to første leveår har fonden givet 423 millioner 

kroner i støtte til at sætte 208 projekter i 

gang på både private og offentlige arbejdspladser. 

Der har været behandlet 1.000 ansøgninger 

i fondens faglige, rådgivende udvalg, men 

en del har fået afslag, fordi ansøgningerne 

ikke havde en god nok kvalitet. Man kan gå ind 

på fondens hjemmeside og se, hvordan man 

ansøger, så man har størst mulig chance for at 

nå igennem med sin ansøgning. 

Søg inden 10. august 

Der er to ansøgningsrunder hvert år. Hvis din 

arbejdsplads har søgt i første runde, giver fonden 

besked i maj/juni. Anden ansøgningsrunde 

forventes at starte onsdag d. 10. juni med ansøgningsfrist 

mandag d. 10. august. Fonden 

modtager kun elektroniske ansøgninger, så 

du skal bruge en digital medarbejdersignatur. 

Hvis din virksomhed ikke allerede har en digital 

medarbejdersignatur, kan den bestilles 

på Forebyggelsesfondens hjemmeside på 

www.forebyggelsesfonden.dk. 

Astrid Westergaard 

sP-Penge reTur 

Så er det nu, at lønmodtagerne kan få 

udbetalt de penge, de har stående på 

deres SP-konto. ATP har udsendt materiale 

til hver enkelt kontohaver med 

en personlig blanket, som skal sendes 

retur, hvis man vil have pengene udbetalt. 

Det kan ske frem til årets udgang. 

Den særlige pensionsopsparing består 

af midler, som er indbetalt i perioden 

1998-2003. Hvis du mener, at 

du er omfattet af ordningen, men ikke 

har modtaget noget brev, kan du kontakte 

ATP på tlf. 7012 8000. 

Du kan læse mere om ordningen på 

www.nnf.dk/nyheder (28-05-09). 

Handelsskoleelever 

oPfinder 

osTesaks 

FOtO: JeSper IverSen 

Når unge iværksættere går i tænkeboks 

for at udvikle nye produkter og 

virksomheder, tænker de også på mejeriernes 

slutkunder. Derfor kunne en 

gruppe handelsskoleelever fra Frederikshavn 

Handelsskole præsentere en 

særlig ostesaks, da der for nylig blev 

holdt Danmarksmesterskaber i innovation 

i København. 

En af fordelene ved opfindelsen er, at 

man undgår ostefingre og udhuling af 

osten. Nu er opfinderne ved at videreudvikle 

prototypen, så den også kan 

regulere skivetykkelsen og skære skorper 

af osten. Og så er der noget med 

nogle patentansøgninger, der skal på 

plads, for der har faktisk for en del år 

siden været en ostesaks i produktion.

Her finder du 

Fødevareforbundet NNF 


SJÆLLAND OG ØERNE, 

AFD. 01 

Østre Parkvej 26 

4100 Ringsted 

Tel. 3818 6900 

Fax a-kassen: 3818 6912 

Fax faglig afdeling: 3818 6913 

Kontortid 

Man. 09.00-16.00 

Tirs. 09.00-16.00 

Ons. 09.00-16.00 

Tors. 09.00-16.00 

Fre. 09.00-14.00 

Lukket 12.00-13.00 


LILLEBÆLT-FYN, AFD. 02 

Lisesmindevej 1 

5230 Odense M 

Tel. 3818 6980 

Fax 3818 6994 

Kontortid 

Man. 09.30-17.00 

Tirs. 09.30-13.00 

Ons. lukket 

Tors. 13.00-16.00 

Fre. 09.30-13.00 


SYD JYLL AND, AFD. 03 

Borgergade 2-4 

Postboks 286 

6700 Esbjerg 

Tel. 3818 7079 

Fax 3818 7088 

Kontortid 

Man.-tors. 09.00-15.00 

Fre. 09.00-12.00 


HORSENS-VEJLE, AFD. 04 

Fælledvej 30 

8700 Horsens 

Tel. 3818 7142 

Fax 3818 7149 

Kontortid 

Man. 09.00-12.00 og 13.00-15.30 

(telefonerne lukket mandag formiddag) 

Tirs. 09.00-12.00 og 13.00-15.30 

Ons. lukket 

Tors. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 

Fre. 09.00-12.00 


ØSTJYLL AND, AFD. 05 

Paludan-Müllers Vej 227 

8200 Århus N 

Tel. 3818 7049 

Fax 3818 7057 

Kontortid 

Man. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 

Tirs. 09.00-12.00 og 13.00-15.00 

Ons. lukket 

Tors. 09.00-12.00 og 14.00-16.00 

Fre. 09.00-12.00 


MIDT VESTJYLLAND, 

AFD. 06 

Struervej 31 

7500 Holstebro 

Tel. 3818 7170 

Fax 3818 7179 

Åbningstider for personligt 

fremmøde 

Man. 09.00-12.00 

Tirs. 09.00-12.00 

Tors. 14.30-16.30 

Fre. 09.00-12.00 

Derudover efter aftale 


NORD JYLL AND, AFD. 07 

Hjørringvej 156 

Postboks 99 

9400 Nørresundby 

Tel. 3818 7000 

Fax 3818 7026 

Kontortid 

Man. 09.00-12.00 og 13.00-17.00 

Tirs. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 

Ons. lukket 

Tors. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 

Fre. 09.00-12.00 


KLUB BORNHOLM, AFD. 08 

Slagtergade 1 

3700 Rønne 

Tel. 3818 6976 

Fax 3818 6977 

Kontortid 

Man. 10.00-13.00 

Tirs. og tors. lukket 

Ons. 14.00-18.00 

Fre. 10.30-14.00 

Fødevareforbundet NNF har en landsdækkende struktur 

med 8 afdelinger og en række lokale områdekontorer. 

Du kan kontakte afdelingerne for at få oplyst 

adresser på områdekontorerne og åbningstider, eller 

du kan finde oplysningerne på www.nnf.dk 

MIDT// 

VESTJYLLAND 

NNF Efterløns- & Pensionistklub 

i Holstebro. Der inviteres på 

udflugts tur til Ansager til Musik 

Galleriet ved sangeren Helge 

Engelbrecht m.m. torsdag den 

18. juni 2009. 

Der kan maks. være 74 personer 

i bussen, så det er først til mølleprincippet. 

Afgang fra toftegades 

parkeringsplads kl. 11.30 præcis. 

Der bliver en pause, inden vi 

når Ansager – hvor der bliver udleveret 

en sandwich med salat/pålæg, 

hertil øl eller vand. Kl. 14.00 

ankommer vi til »Musik Galleriet«, 

hvor der vil være underholdning, og 

hvor der serveres kaffe med kage 

til. I pausen kan vi besøge »Englehuset«, 

her bor Helges mor, Grethe 

Engelbrecht. Efter mere underholdning 

kører vi hjemad. Når vi kommer 

til Kibæk, spiser vi middag på 

Hotel Kibæk. 

Pris 200,00 kr. pr. person – tilmelding 

er bindende. tilmelding senest 

fredag den 12. juni. tilmelding 

og betaling på klubmøderne eller til 

Arne Kjærgaard, tlf. 9742 3942/mobil 

4013 3942, og Orla A. Pedersen, 

tlf. 9742 8277. 

Husk: Første klubmøde efter sommerferien 

er tirsdag d. 4. august. 

P.k.v. 

Orla A. Pedersen 

SJÆLLAND OG 

ØERNE 

NNF Sjælland og Øerne er inde i en 

større omorganisering af sine arbejdsopgaver 

og områder, og i den 

forbindelse lukker kontoret på Alhambravej 

7, 1826 Frederiksberg, 

med sidste dag den 29. maj 2009. 

Efter at Mogens Glistrup som advokat 

for mange år siden satte en 

af sine berømte underskrifter på 

// rundT om 

en salgsaftale, var NNFslagterne i 

København indehavere af et overdådigt 

hus i hjertet af København. 

tiden er – ligesom arbejdspladserne 

– flyttet ud af København, og 

derfor har afdelingen besluttet at 

samle kræfterne i et hovedsæde, 

som ligger i Ringsted, og for at København 

ikke skal snydes, oprettes 

et områdekontor i København på 

3Fs adresse i Valby, hvor afdelingen 

har lejet nye flotte lokaler: 


Ramsingsvej 28 B 

2500 Valby 

telefonnummeret vil være det samme 

som nu – 3818 6900. 

I lokalerne vil befinde sig en faglig 

sekretær og en medarbejder fra 

akassen, der vil være behjælpelig 

med at sørge for, at alt omkring 

henvendelser vil blive imødekommet 

med smil og faglig dygtighed. 

Alt dette vil opstarte den 2. juni 

2009 – dagen efter 2. pinsedag. 

SYDJYLLAND 

Pensionistklubberne i Haderslev 

og Aabenraa. 

Orientering om studieturen i 2009. 

I år kører vi til Schwarzwald, vi besøger 

øen Mainau ved Bodensøen, 

og vi kører også en dag til Frankrig/Alsace, 

hvor vi følger vinvejen og 

ser på en lille romantisk middelalderby 

med byport, bymur og smukke 

gamle huse, og Strasbourg, hvor 

vi kører forbi Europaparlamentet. Vi 

har også flere spændende virksomhedsbesøg 

og bor på et dejligt hotel 

midt i Schwarzwald. 

Der er også et par aftenture, bl.a. 

en hyggelig hjemstavnsaften og en 

anden aften med grill og musik på 

terrassen. 

Rejsen foregår fra den 6.13.9., 

begge dage inkl. 

I er velkomne til at ringe til Walter 

på tlf. 7454 3606, hvis I ønsker yderligere 

oplysninger. 


undT om // 

44 

ØSTJYLLAND 

Flyttemeddelelse. Randerskontoret 

flytter til Lorentzgade 17, 8900 Randers 

C. 

Vi er på den nye adresse fra mandag 

d. 29. juni 2009 (åbningstider i Randers 

vil være uændret). 

Familietur til Skandinavisk Dyrepark 

med Fødevareforbundet NNF Østjylland 

lørdag d. 22. august 2009 kl. 

16.00-21.00. Arrangementet er gratis 

for medlemmer med ledsager og 

børn. Bespisning: Madkurv/grillmad 

må gerne medbringes. Mad kan købes 

i parken. Grillkurv kan bestilles til 

99, pr. person (betales ved bestilling 

af billetter). 

Grill vil være tændt hele aftenen. tilmelding 

senest onsdag d. 12. august 

til afdelingen eller tillidsrepræsentanten. 

Nyhed: Brunbjørnen Brynja har fået 

trillinger d. 1. januar, derfor vil der 

være brunbjørneaktivitet, hvor bjørnene 

fodres. P.b.v. 

Flemming Hansen, afdelingsformand 

EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING I PHI PENSION 

ONSDAG DEN 24. JUNI 2009 KL. 14.00 

PÅ HINDSGAVL SLOT, HINDSGAVL ALLE 7, 5500 MIDDELFART 

Punkt 1. Valg af dirigent 

Punkt 2. Valg af stemmetællere 

Punkt 3. Beslutning om fusion med Pensionskassen for Nærings- og 

Nydelsesmiddelområdet og Industriens Pensionsforsikring 

A/S. Med Pensionskassen for Håndværk og Industri – PHI 

pension – og Pensionskassen for Nærings- og Nydelsesmiddelområdet 

som ophørende selskaber og med Industriens 

Pensionsforsikring A/S som fortsættende selskab 

Punkt 4. Eventuelt. 

Der arrangeres frokost kl. 13.00. 

Delegerede og bestyrelsesmedlemmer vil få separat mødeindkaldelse. 

Øvrige medlemmer, der ønsker at deltage i generalforsamlingen, skal 

foretage tilmelding på info@phi-pnn.dk eller telefonisk på tlf. 3834 8866 

senest den 18. juni 2009. 


P.b.v. 

Ole Wehlast 

// ajour 

lanTmännen rykker i uk 

Bagerigiganten Lantmännen 

Unibake, der har hovedsæde 

i Horsens, overtager 

aktiemajoriteten i britiske 

Bakehouse, som er den 

største leverandør af både 

wienerbrød, croissanter og 

specialbrød til detailhandlen 

i England. 

– Vi står nu med et fantastisk 

stærkt koncept i Storbritannien, 

der med en omsætning 

på 1,1 milliard kroner årligt 

er det største marked for 

Til lommerne for fyring 

af gravid medarbejder 

153.000 kroner kom det til at koste en nordsjællandsk slagtermester at 

fyre en gravid medarbejder. Hun var af sin læge erklæret delvis uarbejdsdygtig, 

men da hun havde svært ved at klare arbejdet, blev hun fyret. 

Retten i Helsingør mener ikke, at slagtermesteren kan bevise, at fyringen 

ikke har noget med graviditeten at gøre. Han skal derfor betale løn i opsigelsesperioden 

plus seks måneders løn i godtgørelses til den gravide 

medarbejder, Carina Martens, som er medlem af Fødevareforbundet 

NNF. 

Afgørelsen er endnu en sejr for ligestillingsloven, siger forbundskonsulent 

Birger Pedersen. Han finder det uhørt, at arbejdsgiverforeningen 

Danske Slagtermestre rådgav sit nordsjællandske medlem til at fyre 

medarbejderen. 

Slagtermesteren har anket byrettens afgørelse til landsretten. 

Læs mere om sagen på www.nnf.dk/nyheder (26-03-09). 

EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING I PNN PENSION 

ONSDAG DEN 24. JUNI 2009 KL. 10.30 

PÅ HINDSGAVL SLOT, HINDSGAVL ALLE 7, 5500 MIDDELFART 

Punkt 1. Valg af dirigent 

Punkt 2. Valg af stemmetællere 

Punkt 3. Beslutning om fusion med Pensionskassen for Håndværk og 

Industri – PHI pension – og Industriens Pensionsforsikring 

A/S. Med Pensionskassen for Håndværk og Industri – PHI 

pension – og Pensionskassen for Nærings- og Nydelsesmiddelområdet 

som ophørende selskaber og med Industriens 

Pensionsforsikring A/S som fortsættende selskab 

Punkt 4. Eventuelt. 

koncernen efterfulgt af Danmark 

og Belgien. Vi dækker 

nu både cateringmarkedet 

for frostbrød og markedet 

for forbagt brød, siger 

koncern chef Bent Pultz Larsen 

til dagbladet Børsen. 

Der arrangeres frokost kl. 11.30. 

Delegerede og bestyrelsesmedlemmer vil få separat mødeindkaldelse. 

Øvrige medlemmer, der ønsker at deltage i generalforsamlingen, skal 

foretage tilmelding på info@phi-pnn.dk eller telefonisk på tlf. 3834 8866 

senest den 18. juni 2009. 

P.b.v. 

Ole Wehlast

Morten og skibet 

Morten Gravgaard bor i 

LEGO-byen Billund. Men det 

er ikke derfor, den 29-årige 

bagersvend har de finurlige 

byggeklodser som sin store 

hobby og lidenskab. Han var 

betaget af hobbybyggeriet, 

længe inden han for fire år 

siden flyttede til Billund. 

Når Morten Gravgaard har fri 

fra sit nat/morgenarbejde hos 

PA Brød i Vejle, vil han gerne 

bruge en times tid hver dag på 

LEGO-klodserne, som har sit 

eget rum i boligen. Men der 

skal jo også være tid til konen 

og den toårige søn, som dog 

til farens glæde også synes 

at være fanget af interessen 

for den minimalistiske byggekunst. 

Helt minimalt ser det nu ikke 

ud, når Morten præsenterer 

sit seneste bygningsværk: En 

5,58 meter lang model af containerskibet 

Emma Mærsk, 

som han stadig bygger videre 

på. På fotoet vises skibet frem 

ved et arrangement i Byggepladen, 

den særlige forening 

for LEGO-entusiaster, 

som her har sat hinanden og 

andre interesserede stævne 

i Vejle. 

Byggepladen har 280 medlemmer. 

Næste arrangement 

er internationalt, og det kan 

samle LEGO-entusiaster fra 

mere end 15 lande. 

Morten Gravgaard har også en 

international ambition: Han 

vil i Guinness Rekordbog. Det 

hidtil største LEGO-skib er 

på 7,60 meter, og den rekord 

agter den sydjyske bagersvend 

at gå efter. 

Tidligere har han bygget et 

bageri, som dog siden er skilt 

ad, så klodserne kunne bruges 

igen. En firlænget gård 

står også på byggelisten. 

Fri 

Af Poul Damgård // Foto Henrik Kastenskov 


x-ord 

46 

ANBEFALING 

PÅ NETTET 

TIL NNF’ERE 

FAG- 

BLADET 

CHECK- 

TAL 

BAGERI- 

DELEN 

STOL- 

PER 

DELIKA- 

TESSE 

FOR 

NOGLE 

RED- 

SKABER 

HØFLIG 

TILTALE 

UD- 

SKIFTET 

SEJRS- 

TEGN 

EVNER 

FANGST 

SES 

FOR- 

NÆRET 

ROMER- 

TAL 

FEM 

LØBE 

VÆRDI- 

FULDT 

LÆDER 

TV- 

KANAL 

JEG 

FOR- 

NUFTIG 

KLOK- 

KER 

S1U B S T A N S F O R A L L E I N N F 

SYDAM. 

FARME 

T R E T I F E M2MADRET H A C I E N D A3E R 

SART 

FRUGT 

BLOMST 

DER ER MØRKE 

O V N E N MEN M I M O S E GOD S O R T E 

TIL 

GNED 

ANTAL 

GELE- FUGL 

PÅ 

P Æ L E DYRE A E D E KOLDT 

FREM- 

SAMME 

DRIKKE 

STED E T STILLING SGU A L K MÅDE D 

UD- 

GIVERE 

F R Ø L Å R LUFT 

SPANSK 

DANS 

E D I T O R E R STRØM O L E 

LILJE 

Ø K S E R BINDE- 

ORD 

PRES- 

SEDE 

I R I S NORSK BY 

RUST 

N Ø D T E VISE- 

MAGER I R 

MEDALJE VRED 

STRÆBEN 

SØRGE- 

TIL D E G A L HOLL. 

SANG 

TOEREN POPPEL 4 OSTEBY S Ø G E N E L E G I 

5 

EROTER 

PRÆSTE- 

KENDT 

DRAGT 

MEK 

E R S T A T T E T OPTRÆDE O R N A T ALDER P E K 

ROV- 

DRINK 

KOKOS 

FILM- 

FUGL 

AF GIN HANDEL 

? 

PIGE 

V REGEL Ø R N PISKE- (ENG.) D6E A L KÆRLIG E M BØJE T E S S 

FLØDE 

OG FÆL 

LOLLIK- 

UDRÅB 

KAKAO- 

A N L Æ G GOD 

KER A R G Ø B O E R AF- 

LIKØR SERV 

SPILLE 

7 

DRAGET Å H 

TINGLYS- 

NINGS- 

START 

R O V AFGIFT S T E M P E L M Æ R K E R A 

ENG. ØL 

8 

VINDUE 

BT 

HANK 

PINDE- 

GAVE 

E R UBLU A V I S LØV- 

MAD 

PRIS 

TRÆER Ø R E BLADE R I S POSITIV A R V 

LYSE 

PLANET 

S M Å L I G B L E G E RÆK- 

9 

SMINKE 

KEN N E P T U N 

GAVMILD 

ILDSTED 

KÆMME 

V LANGSOM G E N E R Ø S E S S E FOR- 

I MUSIK 

R E D E 

10 

FJOLS 

NÆRMER 

FØLSOM 

INDIVI- 

I L E BARSEL- 

DER 

VARSEL E R O G E N SKØR P E R S O N E R 

BRØLE 

N A R V PRUS- 

TEDE 

MARK 

M U E KROPS- 

DEL 

BÆK 

A G E R HOLL. 

BY Å 

OVER- 

HAVE- 

ENS 

PLANTER 

D R SAMT E N I G DESTO A R11A L I E R 

FERIE- 

STED 

BJÆF- 

E G O BIORD Ø L E J R FEDE G Ø E D E 

KRAM- 

L O G I S K MER O M F A V N E R 

Kodeord blad nr. 2/2009: CITRONSODAVAND 


FRA 

HUG- KAS- 

UD- 

GE TER 

BRUD FNYST 

NEGLE- 

UDEN 

ENG. 

LAK- 

SKROG 

SANGER METAL 

TOMMY 

FJER- 

SKRÆNT GRINE 3 NERE 

Dette blads løsning: Sendes til Fødevareforbundet NNF, postboks 

79, 2000 Frederiksberg, senest 1. Juli 2009. Mærk 

kuverten »Krydsord«. Løsningen kan også sendes på e-mail til 

redaktionen@nnf.dk (skriv »Krydsord« i emneboksen). Tre præmier 

a 250 kr. fremsendes til månedens vindere på gavecheck 

til brug enten i Kvickly, Kvickly Xtra, Brugsen, SuperBrugsen, 

Dagli’ Brugsen eller LokalBrugsen. Løsning og vindernavne 

offentliggøres i næste nummer af fagbladet. 

Udtrukne vindere blad nr. 2/2009: Erik Thomsen, 

Roald Amundsens Vej 1, 6715 Esbjerg N. Inga Ahrendsen, 

Vardevej 144, 7280 Sdr. Felding. Karen Weise, Erantisvej 3, 

8400 Ebeltoft. 

Kodeord: 

Indsendt af: 

Gade: 

Postnr. og by: 

Fødselsdato: 

simmer.dk 

12 

EGAL 

POP- 

STAR 

Løsning på opgave 2 

RUS- 

MIDLER 

STEGT 

GARN RØD- 

SPÆTTE 

CHOKOLADEPIGESPRINT 

HVALSAFARI.ØRELÆGER 

RISE..KNORR.GNIDERI 

ILER..ASTROLOG.SNIP 

SE.KIKSE.EMU.EPO.EP 

OHM.NUTTET.MINIMERE 

GJORDE.RI.ØST.SMS.R 

MEDIE.FISKEKUTTERE. 

OM.BRIEN.IR..RO.OST 

T.MELON.OVN..ULEMPE 

ISE.ÅNDER.EROTER.ER 

OKKER.EDDA.ENTRET.O 

NIKS.TRE.HAVDE.MAES 

PLASKE.RHONE.TVINGE 

ÅL.ELIKSIR.LO.ÆTTER 

TEE.ANE.GNASKER.... 

ORKAN.PIE.IB.NS.... 

MUSE.VINDDREVET.... 

SMERTE.DEO.NYSE....

FOTO Hanne Loop ILLuSTRATION Lars-oLe nejstgaard 

Store udfordringer i 2010 

Indgåelse og varetagelse af overenskomster er i sagens natur 

en af de mest grundlæggende og væsentlige opgaver for 

et fagforbund. 2009 har været præget af ganske meget fokus 

på denne kerneopgave, ikke mindst fordi en række overenskomster 

på butiksområdet skulle fornyes. 

2010 bliver ikke mindre udfordrende. For her skal vi blandt 

andet forhandle aftalerne på vores største overenskomstområde, 

slagterierne. Den forhandling er der blevet varmet 

grundigt op til på det seneste. Først spillede den helt dominerende 

virksomhed på området, Danish Crown, ud med 

en fremtidsplan, som indeholder 20 procents reduktion af 

lønomkostningerne. Og så fulgte formanden for svineproducenterne 

op med den lyse ide at hive nogle polakker eller rumænere 

op til at arbejde for halv løn i et nyt slagteriselskab 

uden overenskomst. 

Selv om de to udspil er meget forskellige, så har de det 

fælles mål at rette søgelyset mod slagteriarbejdernes alt 

for høje lønninger, som tvinger landmændene til at lukke 

danske slagterier og eksportere deres grise til slagtning i 

Tyskland, hvor arbejdsgiverne har haft friere spil end herhjemme, 

når det gælder om at udnytte østeuropæisk arbejdskraft. 

For nu at omsætte argumentationen til let forståeligt 

dansk. 

Nu gør arbejdsgiverne, som jo mere eller mindre direkte 

netop er landmændene, nok klogt i at huske, at de danske 

slagteriarbejdere ikke kommer ubesværet til den såkaldt 

høje løn. Der udføres et professionelt og fleksibelt stykke 

arbejde i højt tempo. Det foregår næsten udelukkende på 

akkord. Til en gennemsnitlig løn på cirka 185 kroner i timen 

// fagligt talt 

pukler vores medlemmer på i et tempo, som i akkordterminologien 

hedder 200 procent. Det er ikke helt forkert at 

sige, at den enkelte slagteriarbejder udfører to mands arbejde. 

Vel at mærke ud fra et aflønningssystem, hvis rammer er 

aftalt mellem de organisationer, der indgår overenskomsten 

for slagterierne, og hvor rammerne så udfyldes med lokale 

aftaler, der hvor arbejdet udføres. Og det er altså hele dette 

system, som skal bestå sin prøve i 2010, hvor den nuværende 

overenskomst har udløb med udgangen af februar. Ingen 

tvivl om, at der venter nogle hårde forhandlinger. Det er der 

tradition for på det område, og den tradition bliver næppe 

brudt denne gang. 

Det vil heller ikke lykkes for svineproducenternes formand 

at sabotere traditionen med overenskomster på slagteriområdet. 

Nok er østaftalen, som slog fast, at østeuropæiske 

lønmodtagere skulle arbejde på overenskomstmæssige 

vilkår for at få arbejdstilladelse, ophørt. Men det medfører 

jo bare, at fagbevægelsen på traditionel vis må slås for at få 

overenskomst med eventuelle nye slagteriselskaber, så de 

fungerer på samme vilkår som dem, der har en overenskomst. 

I sådan en kamp vil Fødevareforbundet NNF ikke stå alene. 

Her er vi sikker på solidarisk støtte fra andre forbund i LOfamilien. 

For de siger ligesom vi nej til social dumping. 

Der er lagt op til et spændende 2010. Og husk, at resultaterne 

ikke kommer af sig selv. Nogle gange skal der kæmpes 

meget målrettet for dem! 

Af Jens Peter BostruP, næstformAnd i fødevAreforBundet nnf 


Al henvendelse til: 


C.F. Richs Vej 103 

2000 Frederiksberg 

som valgte 

at blive 

slagter 

Mads opdagede, at han 

er en god sælger, da 

han blev slagter. 

KØD. Med gastronomisk nysgerrighed besluttede tidligere vegetar at uddanne sig til butiksslagter. 

– Meget lidt slår en velstegt flæskesteg, 

siger den 45-årige butiksslagter Mads 

Lillesøe. 

Han er ved at fortælle, hvilke stykker kød 

han foretrækker. Som slagtersvend er han 

begejstret for mormormadens renæssance. 

Men et ironisk smil afslører, at nogle 

vil finde hans lovprisning af flæskesteg og 

hjemmelavet forloren skildpadde utrolig. 

Af Lise Blom // Foto Hanne Loop Vegetaren, 

For da Mads var yngre, var den slags mad 

utænkelig. Dengang stod menuen på 

grøntsager, bønner og bulgur. 

– Da jeg var 12 år, fandt min mor ud af, at 

hun kunne afhjælpe sin migræne ved, at 

jeg ikke spiste kød. 

Den unge Mads tænkte også på hygiejnen. 

Siden han var barn, skulle han lave 

mad, og han fandt hurtigt ud af, at det gav 

mere opvask at bruge kød. 

Derfor blev Mads vegetar. Og snart rakte 

hans interesse for madlavning ud over 

gryderne i hjemmet. 

Social madlavning 

I det oprindelige Ungdomshus på Jagtvej 

i København var Mads i 1980’erne med til 

at åbne et folkekøkken, hvor et måltid vegetarisk 

mad kostede ti kroner. 

I huset kom der blandt andre unge, som 

var stukket af fra institutioner eller forældre, 

som mishandlede dem. 

– Det var socialt engagerende at arbejde 

sammen om maden. Nogle gange var 

man heldig og kunne hjælpe dem til at få 

det bedre, husker Mads. 

Omkring årtusindeskiftet besluttede 

Mads sig for at tage en håndværksuddannelse: 

– Jeg var gastronomisk nysgerrig. Dengang 

var uddannelsen til kok vildt moderne. 

Derfor mente jeg, at jeg bedre 

ville kunne fungere i slagterbranchen. 

Faget tiltrækker mange rødder, det er 

mindre snobbet og mere nede på jorden. 

Han har opdaget, at det giver en vis respekt 

at være slagter, når han går i byen. 

Slagtere har et ry som lidt skøre og nogle, 

man ikke skal genere. Samtidig er slagterfaget 

et af de få eksisterende traditionelle 

håndværk. 

Branche med humor 

I dag arbejder han i Gourmandiet – en 

slagterbutik i København med spisested 

om aftenen. De vegetarer, han kender, 

finder hans valg af uddannelse morsom. 

Mads er vild med humoren i slagterfaget. 

Det værste er travlheden og manglen på 

tid til at udvikle sig fagligt og finde på nye 

produkter. 

– Jeg kan lide at arbejde som slagter, ellers 

ville jeg ikke være her. Men branchen 

er meget gammeldags med et udtalt 

hierarki mellem lærling, svend og mester, 

siger Mads, der glæder sig til, at 

slagtermestrene opdager principperne 

for moderne virksomhedsledelse.

substans - NNF

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template ?