15. mødedag, mandag den 20. marts 2006, kl. 13:00 ... - Inatsisartut

inatsisartut.gl

15. mødedag, mandag den 20. marts 2006, kl. 13:00 ... - Inatsisartut

15. mødedag, mandag den 20. marts 2006, kl. 13:00.

Dagsordenens Punkt 2

Redegørelse for dagsordenen.

(Landstingets Formandskab)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Mødet er åbnet. I dag er det jævndøgnsdag, som vi er nået til og vejret i Nuuk er også meget

smukt.

Og dagsordenens punkt i dag er punkt 16 – 2.behandling.


15. mødedag, mandag den 20. marts 2006.

Dagsordenens punkt 6

Forslag til landstingsfinanslov for 2006.

(Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender)

(2.behandling)

Mødeleder: Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Ellen Christoffersen, Finansudvalgsformand, Atassut.

Ja tak. Finansudvalget har følgende sammensætning:

Landstingsmedlem Ellen Christoffersen, Atassut, formand

Landstingsmedlem Tommy Marø, Siumut, næstformand

Landstingsmedlem Johan Lund-Olsen, Inuit Ataqatigiit

Landstingsmedlem Jens-Lars Fleischer, Siumut

Landstingsmedlem Lene Knüppel, Demokraterne.

Indholdet af Finansudvalgets betænkning fremgår af de første sider af betænkningen. Som et

led – efter indledning har udvalget nogle generelle bemærkninger til finanslovsforslaget. Som

et led i finansudvalgets arbejde, har udvalget stillet en del spørgsmål til Landsstyret for at

modtage yderligere oplysninger om de mange elementer, der er i et finanslovsforslag.

Generelt har landsstyrets besvarelser afdækket en del uklarheder, hvilket også har været

hensigten med finansudvalgets spørgsmål. På baggrund af de modtagne besvarelser fra

landsstyret, har finansudvalget indkaldt de fleste af landsstyrets medlemmer til samråd med

finansudvalget for i nogle tilfælde at få en nærmere uddybning af svar og i de andre tilfælde at

få yderligere oplysninger.


Generelt er et samråd et godt instrument til at få uddybet landsstyremedlemmets politiske

målsætninger og prioriteter. Finansudvalget overvejer dog at ændre formen for samrådene, så

de fremover i højere grad foregår mundtligt uden afhængighed af talepapirer. Det kan også

være ønskeligt, at det alene er landsstyremedlemmet, som møder op til samråd – altså uden

deltagelse af embedsmænd.

Finansudvalget lægger i sit arbejde megen vægt på at fremstå som en samlet enhed i

forbindelse med udvalgets afholdelse af samråd, således at landsstyret vælger at følge

udvalgets forslag, anbefalinger ud fra den betragtning, at finansudvalget har opbakning fra

alle partierne i Landstinget.

Finansudvalget lægger stor vægt på, at Landstingets faglige udvalg bliver inddraget i

vurderingen af sager af væsentlig interesse i mellem landstingssamlingerne. Det er ligeledes

vigtigt, at de faglige udvalg bidrager med vurdering af det årlige finanslovsforslag, hvor den

samlede prioritering af landskassens bevilling for de kommende finansår, samt

budgetoverslagsårene finder sted.

Samlet set finder finansudvalget, at denne proces styrker Landstingets kendskab, viden og

indflydelse på den Finanslov, der vedtages. Det er positivt, at Landstingets udvalg ved

behandlingen af finanslovsforslaget kan bidrage til at foretage ændringer og justeringer i de

forslag, landsstyret har fremsat, således at det i højere grad er Landstingets finanslov.

Opgavefordelingen er den, at landsstyret fremsætter lovforslaget, men Landstinget skal

foretage en nøje behandling af det. Og herunder sikre, at der gennemføres de ændringer, som

Landstinget ønsker. På baggrund af Landstingets 1.behandling af finanslovsforslaget 2006/2,

har landsstyret den 10. og 11. marts 2006 fremsat 68 ændringsforslag til finanslovsforslaget.

Finansudvalgets indstillinger til landsstyrets ændringsforslag fremgår af afsnittene 5 og 6 i

nærværende betænkning. Virkningen af landsstyrets ændringsforslag til Landstingets

2.behandling af finanslovsforslaget 2006/2 vil i 2006 forbedre de budgetterede drifts-, anlægs-

og udlånsresultatet DAU-saldoen med 21 mio. kr.

Resultatet vil herefter være et underskud i 2006 på 51.202.000 mio. kr. i

budgetoverslagsårene vil DAU-resultatet blive i 2007 109,8 mio. kr. og det er et underskud og

i 2008 47,5 mio. kr. og det er et overskud. Og i 2009 61,7 mio. kr., som er et overskud.


Indledningsvis kan et flertal i finansudvalget generelt tilslutte sig Landsstyrets forslag til

finanslov for 2006 i overensstemmelse med de tilkendegivelser, der fremkom under

1.behandlingen af lovforslaget.

Finansudvalget kan ligeledes tilslutte sig langt de fleste af de ændringsforslag, som

landsstyret har fremsendt til finansudvalget. De forslag, finansudvalget ikke er enig i eller

forslag, som synes at mangle, vil blive omtalt senere i betænkningen.

Finanslovsforslaget for 2006 fortsætter den økonomiske politik, der blev fastlagt i finansloven

for 2005. dette betyder bl.a., at der arbejdes for at omlægge en række af Grønlands

Hjemmestyres udgifter fra decideret drift til udvikling og fremadrettet initiativer.

Et væsentligt initiativ i finanslovsforslaget er den ekstraordinære uddannelsesindsats.

Formålet med uddannelsesindsatsen er at få uddannet en del af de mere end 26.000 personer,

der i dag ikke har været gennem en kompetencegivende uddannelse eller –kvalifikationer.

Landsstyret forventer, at bruge ca. 430 mio. kr. til formålet i perioden 2006/2008.

En succesfuldt gennemført uddannelses- og opkvalificeringsindsats vil medføre, at vi selv

trækker en større del af læsset i vores samfund. Og samtidig vil det forholdsvis set mindske

behovet for at tilkalde arbejdskraft.

Dette vil også på sigt relativt set mindske behovet for boliger, daginstitutioner og skoler eller

omvendt betyde en bedre dækning på disse områder for borgerne. Finansudvalget er

opmærksom på, at den økonomiske situation er forbedret i forhold til de forrige år. Vores

egen produktion voksede i 2004 efter et egentligt fald i 2003.

Udvalget noterer sig imidlertid samtidig med bekymring, at handelsunderskuddet i forhold til

udlandet i 2005 forventes at ligge omkring 800 mio. kr. dertil kommer, at økonomien fortsat

er sårbart overfor bl.a. udsving i rejepriser, oliepriser og fangster. Der er forhåbninger om, at

øge mineraludevinding og eksport og forøget turisme på sigt, vil kunne medvirke til en øget

differensiering og deraf mindsket sårbarhed i samfundsproduktionen.


Nævneværdig økonomisk vægt baseret på disse områder ligger dog fortsat ude i fremtiden.

Finansudvalget støtter på denne baggrund op om uddannelsesindsatsen og omstruktureringen

af de eksisterende økonomisk bærende erhverv med henblik på udviklingen af en mere

selvbærende økonomi.

Et flertal i finansudvalget er ligeledes enig med landsstyret i, at det er nødvendigt og

tilrådeligt, at Hjemmestyret i en kortere årrække budgetterer med underskud på finansloven.

Herved kan vi bidrage til at sætte mere gang i økonomien.

Et mindretal i udvalget bestående af Demokraterne finder det modsat dybt bekymrende, at

landsstyret agter at budgettere med underskud på finansloven. Mindretallet finder tværtimod,

at økonomiens sårbarhed tilsiger, at landsstyret bør fremlægge besvarelser, der gør det muligt

at ombygge en kapitalreserve, der kan virke som en stødpude i forhold til konjunkturskred i

den globale økonomi.

Demokraternes repræsentant i finansudvalget har på denne baggrund fremsat en pakke med

besparelsesforslag til finanslovsforslaget. Denne behandles senere i betænkningen. Det er dog

vigtigt for hele finansudvalget, at vi bruger midlerne på en måde, som trækker i retning af, at

forbedre rammer og strukturer for en økonomisk udvikling, således at vi også på sigt får råd

til at opretholde og forbedre velfærdsordningerne i samfundet.

Det er vigtigt at vi via finansloven er nødt til at skabe aktiviteter i samfundet. Der er behov for

at omlægge fra driftstilskud til udviklingsinitiativer med henblik på at fremtidssikre

økonomien og strukturerne i samfundet.

På familieområdet synes der primo 2006 for første gang i flere år, at være kontrol med

udgifterne til handicapområdet. Dette dog med forbehold for, at der efter det oplyste ligger et

stort antal klagesager ved det sociale ankenævn som følge af ændret vejledning.

Med samtidig er der også forudsat besparelser i budgetoverslagsårene på driften af

institutioner netop for handicappede, samtidig med, at området udbygges. Finansudvalget

føler sig ikke overbevist om holdbarheden af de forudsatte besparelser og det vil følge op på

denne udvikling.


På sundhedsområdet blev der i finansloven 2004 fastsat en fast budgetramme for perioden

2004/2007. landsstyret foreslår i finansforslaget 06/2, at sundhedsvæsenets udgiftsramme

hæves med henblik på udvidelse af operationskapaciteten og nedbringelse af ventelister og

ventetider for bl.a. patienter, der skal have udskiftet nedslidte hofter og knæ samt for børnene

øre-, næse- og halslidelser.

Finansudvalget hilser denne opprioritering velkommen, idet udvalget ser frem til, at

ventetiderne på nødvendige hospitalsbehandlinger herefter vil begynde at falde.

På fiskeriområdet er et meget punkt, fiskeriforhandlingerne med EU. Udvalget har stillet flere

spørgsmål til landsstyret desangående, hvorfor der henvises til det relevante afsnit i

betænkningen. Ligeledes har landsstyret foreslået, at der afsættes midler til en

fiskeriudviklingspulje. Denne pulje skal medvirke til at skabe bedre rammebetingelser for

fiskeriet med henblik på at sikre den højest mulige rentabilitet.

De foreslåede midler foreslås i første omgang afsat på en reserve med henblik med

udmøntning efter vedtagelse af den nødvendige sektorlovgivning. Denne sektorlov forventes

først fremlagt på efterårssamlingen 2006. landsstyret har dog i et ændringsforslag nr. 56 til

finanslovsforslag lagt op til, at der allerede fra og med vedtagelse af finanslov 06 kan ske en

tidligere udmøntning fra puljen.

Finansudvalget må med stor alvor konstatere, at der på anlægsområdet fortsat er alvorlige

problemer. Finansudvalget finder det således meget uhensigtsmæssigt, at der er så stor en del

af Hjemmestyrets anlægsmidler, som i årevis har ligget uvirksomme i anlægs- og

renoveringsfonden, fordi landsstyret konstant i sin skøn over behovet for anlægsmidler har

været for optimistisk.

Finansudvalget henstiller, at landsstyret fremover sikrer, at der budgetteres med et realistisk

afløb, således at der fremover ikke mindst bevilges midler, som blot kommer til at lægge i

anlægs- og renoveringsfonden.

Finansudvalget har behandlet lovforslaget samt ændringsforslagene på et større antal møder

og har afholdt samråd med de fleste landsstyremedlemmer. Jeg vil ikke her komme ind på de

mange spørgsmål og svar, som er medtaget i afsnit 3 i betænkningen, men blot henvise til

afsnittet.


Efter Landstingets 1.behandling af finanslovsforslaget har landsstyret den 10.-11. marts 2006

fremsat i alt 68 ændringsforslag til forslag for finansloven for 2006. Herudover er der fremsat

nye ændringsforslag til tekstanmærkninger. Disse er behandlet i betænkningens afsnit 5. et

flertal af finansudvalget anbefaler, at 65 af landsstyrets ændringsforslag vedtages, mens 3

forslag anbefales forkastet.

Til erstatning for de 3 forslag fra landsstyret, som er foreslået forkastet fra finansudvalget

fremsat 4 ændringsforslag, som udvalget finder bedre, løser de problemer, som ligger til

grund for landsstyrets ændringsforslag.

De tre af ændringsforslagene nr. 69, 70 og 71 fra finansudvalget sikrer, at etape 1 til 4 er

alderdomshjemmet i Maniitsoq gennemføres samlet samt tillige at etape 1 og 2 i

alderdomshjemmet i Uummannaq gennemføres samlet i den periode, kommunerne har

foreslået. Ændringsforslagene er i øvrigt budgetneutrale.

Finansudvalgets sidste ændringsforslag nr. 72 er til tekstanmærkningerne og medfører en

mindre ændring i forhold til landsstyrets ændringsforslag nr. 56 vedr. hovedkonto 50.06.50

reserve til fiskeriudviklingspulje.

Endelig har repræsentanten fra Demokraterne fremsat 14 ændringsforslag, som ikke har

opnået støtte fra de øvrige 4 medlemmer af finansudvalget.

Henstillinger fra Finansudvalget.

Henstilling nr. 2 hovedkonto 10.01.01 landsstyrets sekretariat og administration.

Finansudvalget er enig med landsstyret i, at landsstyret er forpligtiget til at søge, at vælge den

mest kompetente bestyrelse til opgaven. Udvalget kan således tilslutte sig de principielle

retningslinier, landsstyret har udstukket herfor. Og skal henstille til landsstyret, at disse

retningslinier følges fremover.

Henstilling nr. 3.

Hovedkonto 10.01.08 bygdekonferencer. Flertallet i finansudvalget bestående

repræsentanterne for Atassut, Inuit Ataqatigiit og Siumut finder, at der bør afsættes midler til

næste bygdekonference i enten 2008 eller 2009, idet der så er både 2 eller 3 år siden


konferencen i 2006. dette flertal af udvalget henstiller derfor, at landsstyret fremsætter de

nødvendige ændringsforslag til 3.behandlingen af finanslovsforslag 2006.03.20

Henstilling nr. 4

Hovedkonto 10.01.10 Tilsynsrådet for kommunerne. Finansudvalget finder, at noget tyder på,

at det nuværende system virker trægt og skal henstille til landsstyret at søge systemet

reorganiseret. Udvalget skal også henstille, at tilsynsrådet fremover søger at holde flere

møder, samt at det sikres af tilsynsrådet i sit virke striks følger den kommunale styrelseslovs

bestemmelser.

Henstilling nr. 6

Hovedkonto 20.16.01 Grønlands Statistik. Finansudvalget skal henstille, at landsstyret tager

initiativ til, at Grønlands statistisk udarbejder en mere detaljeret arbejdsløshedsstatistik.

Henstilling nr. 7

Hovedkonto 30.10.32 Børnetilskud. Finansudvalget finder fortsat, at det er meget uheldigt, at

landsstyreområdet har så lidt statistikviden på dette område. Og det var en rettelse. Udvalget

skal henstille, at de ønskede data fremover bliver fremskaffet, eventuelt i forbindelse med

udbetalingen af børnetilskud.

Henstilling nr. 8

Hovedkonto 30.12.08 Offentlig pension til alderspensionister og hovedkonto 30.12.09

førtidspension. Finansudvalget henstiller til landsstyret, at der etableres faste procedurer for

indsamling af oplysninger på dette område. Det er ikke hensigtsmæssigt, at der ikke findes

statistiske data på området. Denne henstilling er i det væsentlige identisk med finansudvalgets

henstilling nr. 9 fra behandlingen af finanslovsforslag 2004/2 og henstillingerne nr. 8 fra

behandlingen af finansforslag 05.

Henstilling nr. 13

Hovedkonto 10.13.10 Udbytte, udlodning og salg af aktieselskaber. Landsstyret foreslår ved

ændringsforslag nr. 50, at indtægtsbevillingen nedsættes med årligt 18 mio. kr., som følge af

et tilsvarende fald i den forventede udbyttebetaling fra KNI A/S. samtidig hermed foreslår

landsstyret, at overskuddet i KNI A/S’s energidivision reduceres med 18 mio. kr. til 0 kr. som

yderligere konsekvensen af forslaget forudsættes det, at prisstigningerne for forbrugerne af


olieprodukter vil blive reduceret til ca. 35 mio. kr. årligt fra ca. 53 mio. kr. årligt og svarende

til, at olieprisstigningen pr. liter olie kan reduceres med ca. 0,10 kr. til ca. 0,20 kr.

Finansudvalget ønsker at modtage en opfølgning fra Landsstyret senest den 15. august 2006,

på hvordan udviklingen i de forannævnte forudsætninger har været i 2006 med henblik på

finanslovsforslag 2007.

Finansudvalget henstiller, at landsstyret sender en redegørelse til udvalget senest den 15.

august 06 med oplysninger om, hvordan priserne på olieprodukter så rent faktisk har været,

såvel på importpriserne samt forbrugerpriserne her i landet samt hvordan overskuddet i KNI’s

energidivision har udviklet sig. Herudover ønsker udvalget, at modtage landsstyrets

forventninger til udviklingen i de nævnte faktorer i 2007.

Henstilling nr. 14

Hovedkonto 87.72.21 Støtte kommunal udlejningsbyggeri. Finansudvalget henstiller, at

landsstyret til finanslovsforslag 07 fremlægger mere præcise oplysninger om ventelisterne til

kommunale udlejningsboliger og tilflytningen til de større byer med henblik på en mere

kvalificeret vurdering og evaluering af behovet på området.

Henstilling nr. 15

Hovedkonto 83.30.12 Ældreinstitutioner. Finansudvalget finder, at forholdene på de

nuværende alderdomshjem i Qasigiannguit er så dårlig, at der snarest bør gøres noget ved det

i form af opførelse af et nyt alderdomshjem. Udvalget er bekendt med, at der foreligger et

projekt hertil. Finansudvalget er klar over, at Qasigiannguit Kommune vil have svært ved at

finansiere halvdelen af udgifterne, hvorfor det må overvejes om løsningen kan være, at

kommunen låner de nødvendige midler, evt. fra landskassen.

Finansudvalget skal henstille, at landsstyret i finanslovsforslag 2007 sikrer indarbejdelse af de

nødvendige midler til at sikre en ansvarlig løsning på problemerne.

Jeg har hermed afsluttet min gennemgang af hovedtrækkene i finansudvalgets betænkning og

håber, at vi efterfølgende får en god debat her i Salen. Tak!

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.


Vi siger tak til Finansudvalgets formand og nu er det Landsstyremedlemmet for Finanser og

Udenrigsanliggender med en besvarelse.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatigiit.

Svarnotat

Lad mig indledningsvis på landsstyrets vegne takke Landstingets Finansudvalg for

fremlæggelse af betænkningen til 2. behandling af Forslag til Finanslov for 2006.

Jeg vil samtidig kvittere for, at Landstingets Finansudvalg i sin betænkning udtrykker

opbakning til de overordnede linjer og prioriteringer i landsstyrets økonomiske politik. Jeg er

specielt glad for den brede opbakning til de langsigtede investeringer i blandt andet

uddannelse. Det viser en fælles forståelse for de udfordringer vi står overfor, og en vilje til at

løfte dem i fællesskab.

Landstinget har udtrykt bred enighed om, at en øget uddannelsesindsats er en af de

væsentligste opgaver i årene fremover. Vi skal opnå en situation, hvor uddannelse og

dygtiggørelse er en naturlig del af ethvert ungt menneskes hverdag. Og vi skal opnå en

situation, hvor alle uanset alder har mulighed for at lære nye kvalifikationer.

Et højere uddannelsesniveau vil styrke udviklingen mod en selvbærende økonomi og ruste os

til den skærpede internationale konkurrence.

Det er landsstyrets mål, at 2/3 af en ungdomsårgang i 2020 skal forlade uddannelsessystemet

med en kompetencegivende uddannelse. For at nå dette mål, er det nødvendigt med en række

initiativer på uddannelsesområdet. I finanslovforslaget for 2006 udmøntes derfor en gradvis

stigende ramme til nye og større aktiviteter på uddannelsesområdet.

Vi skal blandt andet udvide kapaciteten på uddannelsesinstitutionerne, skabe flere lærepladser

og øge antallet af studioboliger. Desuden skal vi afsætte de nødvendige ressourcer til ekstra

uddannelsesstøtte som følge af, at flere kommer under uddannelse.

De høje oliepriser viser, hvor sårbart samfundet er overfor ændringer i oliepriserne.

Utilsigtede højere pris på råolie betyder, at erhvervslivet og forbrugerne oplever stigende

priser på benzin, fragt, el og varme. Det vil skade virksomhedernes konkurrenceevne og


husholdningernes privatøkonomi. Vi skal derfor arbejde for en større udnyttelse af alternative

energikilder, ikke mindst vandkraft.

Vores energiforsyning skal ændres, så energiforsyningen dækkes på en økonomisk

hensigtsmæssig måde for samfundet, miljøet og for de enkelte forbrugere. Vi skal i videst

muligt omfang benytte indenlandske vedvarende energikilder. Det vil gøre økonomien mindre

afhængig af importeret brændsel og reducere påvirkningen af både det lokale og globale

miljø.

Vedvarende energi er prioriteret op i finanslovsforslaget for 2006. Det vil medføre mindre

afhængighed af dyre importerede brændselsstoffer og vil være med til at sikre at vi opfylder

vores forpligtelser på miljøområdet. En særlig udbygning af vandkraftområdet vil også

medføre en større selvforsyningsgrad for vort land og forbedre handelsbalancen.

Dele af oppositionen har udtrykt kritik af, at der i årene 2006 og 2007 budgetteres med

underskud på landsstyrets forslag til finanslov for 2006. Koalitionsaftalen indeholder en

række forslag og målsætninger. Det gælder blandt andet initiativer inden for barselsorlov,

børnetilskud, særlig indsats på børn- og unge området, samt investeringer i vandkraft,

infrastruktur, lufttrafik samt uddannelse. Det er bevillingskrævende initiativer, hvoraf en del

er indarbejdet i nærværende forslag til finanslov for 2006. Det er imidlertid også initiativer,

der på sigt kan give væsentlige gevinster for samfundet og øge livskvaliteten hos de enkelte

familier.

Demokraternes medlem af Finansudvalget har fremlagt 12 ændringsforslag. I disse

ændringsforslag indeholdes en ”sparepakke” på forskellige landsstyreområder, som i 2006 vil

forbedre DAU-saldoen, med ca. 52,8 mio. kr. Derudover har Demokraterne også foreslået 5

ændringsforslag på Landstingets Formandskabs kontoområde.

Landsstyret mener, at sådanne besparelser først bør foretages efter grundige undersøgelser af

de afledte konsekvenser. Landsstyret vil dog gerne tilkendegive, at man vurderer sådanne

besparelsesforslag i forbindelse med udarbejdelsen af finanslovsforslaget for 2007.

Samtidig bemærker landsstyret sig, at et flertal af Finansudvalget har indstillet, at

ændringsforslagene fra Demokraternes medlem af Finansudvalget ikke godkendes.


Landsstyret kan således tilslutte sig Finansudvalgets indstilling om, at besparelsesforslagene

ikke godkendes.

Landsstyret har i alt fremsat 59 ændringsforslag til bevillinger og 9 ændringsforslag til

tekstanmærkninger til 2. behandlingen af finanslovsforslaget for 2006. Landstingets

Finansudvalg har generelt tilsluttet sig landsstyrets ændringsforslag. Udvalget har dog stillet

en række spørgsmål, og på nogle punkter udsat sin stillingstagen til landsstyrets

ændringsforslag. Landsstyret vil snarest svare på udvalgets spørgsmål og revidere

ændringsforslagene, hvor der er behov for det.

Landsstyret har fremsat et ændringsforlag om at nedsætte overskudsmålet til KNI A/S med 18

mio. kr. årligt. Nedsættelsen har til formål at modvirke prisstigninger på olieprodukter og

elprisstigninger som følge af de stigende olieprisstigninger på verdensmarkedet. De høje

oliepriser i dag udhuler lønmodtagernes købekraft og risikerer at føre til krav om

kompenserende lønstigninger. Det giver derfor god mening at nedsætte KNI’s overskudsmål i

tider med høje oliepriser. Landsstyret er derfor glade for, at Finansudvalget er enig i

Landsstyrets ændringsforslag.

På anlægsområdet har Finansudvalget fremsendt ændringsforslag nr. 69, 70 og 71 til

erstatning for de af landstyret fremsendte ændringsforslag nr. 53 og 54 til 2. behandlingen til

hovedkonto 83.30.12 Ældreinstitutioner.

Finansudvalgets forslag muliggør en fremrykning af alderdomshjemmet i Maniitsoq samtidig

med at alderdomshjemmet i Uummannaq udskydes. Landsstyret regner med, at

Finansudvalget har sikret sig, at Maniitsoq Kommune har reserveret tilstrækkelige midler til

projektet.

Landsstyret kan støtte Finansudvalgets ændringsforslag herom, og vil indstille overfor

Landstinget, at Finansudvalgets ændringsforslag nr. 69, 70 og 71 godkendes.

Finansudvalget har ligeledes fremsat ændringsforslag nr. 72 til tekstanmærkningen til

hovedkonto 50.06.50 Reserve til fiskeriudviklingspulje til erstatning for det af landsstyret

fremsendte ændringsforslag nr. 56 til samme tekstanmærkning. Tekstanmærkningen giver


mulighed for, at der allerede fra i år kan søges om tilskud, under forudsætning af, at

ansøgerne opfylder nogle nærmere angivne krav.

Finansudvalgets ændringsforslag indebærer, at fortrinsstillingen i forbindelse med

anvendelsen af bevillingen udvides fra alene at være hellefiskefartøjer i det kystnære segment

til også at omfatte kombinationsfartøjer i det kystnære fiskeri. At kombinationsfartøjer indgår

som prioriterede fartøjer anses alene som en styrke af fiskeriudviklingspuljens anvendelse til

udvikling af fiskeriet.

Landsstyret kan derfor støtte Finansudvalgets ændringsforslag herom, og vil indstille overfor

Landstinget, at Finansudvalgets ændringsforslag nr. 72 godkendes.

Henstillinger

Landstingets Finansudvalg har i betænkningen til 2. behandlingen fremsat nogle henstillinger.

Dem skal jeg kommentere her.

Landstingets Finansudvalg henstiller til landsstyret, at der bør afsættes midler til næste

bygdekonference i enten 2008 eller 2009. Dette vil landsstyret overveje nøje i forbindelse

med udarbejdelsen af finanslovsforslaget for 2007.

Landstingets Finansudvalg henstiller til landsstyret, at tilsynsrådet fremover søger at holde

flere møder. Landsstyret vil forelægge et ændringsforslag til 3. behandlingen af

finanslovsforslaget for 2006, hvor der søges om en bevillingsforhøjelse på årligt 0,2 mio. kr.

til Tilsynsrådet, med henblik på en styrkelse af tilsynsrådets arbejde.

Landstingets Finansudvalg henstiller til landsstyret, at der tages initiativ til, at Grønlands

Statistik udarbejder en mere detailleret arbejdsløshedsstatistik. I den forbindelse kan jeg

oplyse, at der netop er igangsat et samarbejde mellem Grønlands Statistik samt Direktoratet

for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked om blandt andet ledighedsdata fra de kommende

kommunale Vejlednings- og Introduktionscentre. Det sker for at forbedre

arbejdsløshedsstatistikken.


Landstingets Finansudvalg henstiller desuden til landsstyret, at der inden Landstinget

efterårssamling 2006 fremlægges en konkret og realiserbar plan på miljøteknologiområdet.

Jeg skal oplyse, at landsstyret vil forsøge at opfylde denne henstilling.

Landstinget Finansudvalg kommer herudover med en række yderligere henstillinger til

landsstyret. Landsstyret har noteret sig, at Landstingets Finansudvalg har disse synspunkter.

Ændringsforslag til 3. behandlingen af finanslovsforslaget for 2006

Da der er meget lidt tid mellem 2. behandlingen og 3. behandlingen af forslaget til finanslov,

kan jeg oplyse, at Landsstyret til 3. behandlingen vil fremsætte følgende ændringsforslag:

Der fremsættes et ændringsforslag til en ny hovedkonto 87.73.10 Havneanlæg for at kunne

igangsætte forundersøgelser og projekteringer af havneanlæg, som måtte vise sig nødvendige

efter Landstingets behandling af havneredegørelsen på forårssamlingen 2006. Der er ikke

afsat en bevilling på hovedkontoen, men det kan ske med finansudvalgets godkendelse,

såfremt det viser sig at nogle anlægsprojekter afsluttes med et mindreforbrug eller der sker

aflysninger af anlægsprojekter i anlægs- og renoveringsfonden. Samtidig foreslås en ny

tekstanmærkning til hovedkontoen, således at Landsstyret bemyndiges til, med

finansudvalgets godkendelse, at igangsætte forundersøgelser og projekteringer af havneanlæg

i perioden 2006-2009.

Derudover foreslår landsstyret ved 3. behandlingen en ny tekstanmærkning til hovedkonto

89.72.11 Støttet privat boligbyggeri således at landsstyret bemyndiges til at anvende provenu

som følge af omdannelse af andelsboliger, til ejerboliger til udlån til nye andelsboliger eller

10/40/50-byggeri.

Endelig vil landsstyret foreslå en bevilling på 200.000 kr. til Tilsynsrådet for kommunerne

med henblik på flere tilsynsrejser og mere synlighed i Tilsynsrådets virksomhed.

Jeg vil på landsstyrets vegne afslutningsvis ønske Landstingets Finansudvalg god arbejdslyst

frem mod 3. behandlingen af finanslovsforslaget for 2006 og jeg håber på en god og

fremadrettet debat her i Landstinget i dag.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.


Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender. Og nu går vi over

til partiernes ordførere. Først Jens-Lars Fleischer, Siumut.

Jens Lars Fleischer, Siumuts ordfører.

Vi skal fra Siumut meddele, at vi er tilfredse med Finansudvalgets betænkning her ved 2.

behandlingen af finanslovsforslaget for 2006.

Vi ønsker dog indledningsvis fra Siumut tydeligt at give udtryk for, at vi ikke kan støtte de

spareforslag, som Demokraterne har fremsat. Det er efter vores opfattelse en række

spareforslag, som vil begrænse den grønlandske befolknings medindflydelse og som står i

grel modsætning til den udvikling, som vi fra Siumut ønsker at arbejde for.

- Vi er ikke enige med Demokraterne i deres ønske om at sløjfe bygdekonferencen.

- Vi er ikke enige med Demokraterne i deres ønske om at spare på boligprogrammet i

bygderne og yderdistrikterne.

- Vi er ikke enige med Demokraterne i deres ønske om at skære på den offentlige

pension til alderspensionister i samme åndedrag, som de råber op omkring

forbedringer for de ældre.

- Vi er ikke enige med Demokraterne i deres ønske om at spare på havnevedligehold

samtidig med, at partiet kræver forbedringer på netop samme område.

- Vi er ikke enige med Demokraterne i deres forslag om besparelser på det

grønlandske Sprogsekretariat/Oqaasileriffik, som netop har et stort økonomisk behov

til den videre udvikling.

- Vi er ikke med Demokraterne i deres ønske om besparelser på KNR - det centrale

medie i folkeoplysningen med akut brug for en teknologisk udvikling.

Vi skal gøre det helt klart fra Siumut’s side, at vi lægger vægt på, at de målsætninger der er

beskrevet i landsstyrekoalitionsaftalen bliver afspejlet i finansloven og i overslagsårene.

Derfor ønsker jeg at understrege vigtigheden af, at vi arbejder for at få rettet op på

pensionisters økonomiske vilkår allerede fra 2007, hvorfor vi skal indtrængende skal anmode

om, at landsstyret bakker fuldstændig op om denne tanke. Vi skal ligeledes fra Siumut

henstille til landsstyret at færdiggøre en kulegravningen og planlægning af forholdene

omkring pleje- og alderdomshjem.


Siumut stiller som et krav, at en styrkelse af familiernes forhold sikres og arbejdet for at nå

dette mål til stadighed fortsættes. Vi må til stadighed understøtte det arbejde, der sikre kan

familiernes harmoniske og trygge fremtid, ligesom det i landsstyrekoalitionsaftalen er

fremhævet, at vi skal sikre en forbedring af levevilkårene.

Vi skal endnu en gang fra Siumut fremsætte vort krav om, at man ikke skærer ned på de

økonomiske tilskud til vore idrætsfolk – en holdning, som vi understregede i vort indlæg ved

1. behandlingen. Det er vores faste overbevisning, at de indtægter der fremkommer gennem

tips- og lottomidler udover landskassetilskuddene må anvendes til at fremme sport og idræt.

Jeg skal endvidere understrege, at vi fra Siumut lægger vægt på menighedsarbejdet, hvorfor vi

skal opfordre til at sikre en prioriteret planlægning af den nødvendige renovering af kirkerne

på kysten. De er i mange tilfælde forfaldne og ikke egnet til det formål, de egentlig er

beregnet til. Vi skal endvidere fra Siumut understrege vigtigheden af, at vi i den forbindelse

ikke alene er afhængige af tilskud fra landskassen, men undersøger mulighederne for

fremmed finansiering af sådanne projekter. Her tænker vi også på mulighederne for

opførelsen af en ny kirke til søens folk.

Havneanlæggene er på mange måder vores livsnerve i den økonomiske udvikling, hvorfor vi

stærkt skal opfordre landsstyret til i de kommende år uden yderligere forsinkelser drage

omsorg for etablering af nye havne. Vi skal endvidere henstille til landsstyret at undersøge

mulighederne i de byer, hvor mulighederne foreligger, at etablere selskaber til drift af

havnene.

Vi ønsker endvidere endnu en gang fra Siumut at opfordre landsstyret til at sikre en

videreudvikling af vores samhandel med andre lande med henblik på at realisere en reduktion

af vores handelsunderskud. Vi skal ligeledes opfordre til en styrkelse af bestræbelserne på at

sikre en øget selvforsyning.

Vi vil fra Siumut ikke undlade at henstille til, at der bliver foretaget en grundig evaluering af

de økonomiske midler der er blevet anmodet om til brug for digitaliseringen af KNR. Det er

helt oplagt, at der er behov for en modernisering, ligesom det i fremtiden i vidt omfang vil


lette arbejdsgangene i KNR, og det kan endvidere sikre en mindre omkostningstung

administration og en tidssvarende udvikling.

Vi skal også endnu en gang fremsætte kravet til landsstyret om at få rettet op på de utilsigtede

konsekvenser som følge af omlægningen af trafikområdet. Derudover skal vi også med

henblik på billiggørelse af transportomkostninger i de forskellige regioner af landet anmode

landsstyret om snarest at finde en løsning på de vanskelige problemer, der er opstået i

forbindelse med planerne om indsættelse af et luftpudefartøj i Uummannaq. Vi skal fra

Siumut foreslå, at man i forbindelse med de afprøvninger af det luftpudefartøj, som pågår i

øjeblikket også overvejer mulighederne for anskaffelse af et større fartøj.

Efter denne korte gennemgang af de prioriteter, vi har i Siumut skal vi herefter komme med

følgende korte bemærkninger til landsstyrets ændringsforslag:

Jeg skal lægge ud med på vegne af Siumut at fremhæve, at de af landsstyret fremsatte

ændringsforslag uden økonomiske konsekvenser - nr. 1 til nr. 42 - kan vi godkende. Dog skal

vi med hensyn til forslag nr. 34, Hovedkonto 82.24.01 Anskaffelse af nyt IT-udstyr til

skatteforvaltningen fremsætte krav om, at landsstyret foretager en gennemgribende

undersøgelse af, hvorledes de mange millioner mest optimalt kan anvendes. I samme

forbindelse skal vi fra Siumut anmode landsstyret om at undersøge mulighederne for at

anvende den færøske model for den offentlige skatteforvaltning, som efter vores kendskab er

ganske enkel at administrere.

Herefter skal jeg på vegne af Siumut meddele, at vi kan støtte de ændringsforslag, der har

økonomiske konsekvenser - fra nr. 43 til nr. 68. Ligesom vi kan støtte ændringsforslagene –

nr. 50 til nr. 52 – til tilpasninger.

Herudover skal vi meddele, at vi kan støtte Finansudvalgets henvisning til afslag på

landsstyrets ændringsforslag nr. 53 og nr. 54, og vi skal meddele, at vi fra Siumut kan støtte

de dertil knyttede ændringsforslag fra Finansudvalget - nr. 69, 70 og 71.

Vi kan fra Siumut støtte alle landsstyrets ændringsforslag til tekstanmærkninger – undtagen

nr. 56. I den forbindelse kan vi til gengæld støtte Finansudvalgets ændringsforslag nr. 72.


Derudover kan vi fra Siumut støtte alle anbefalingerne indeholdt i betænkningen.

Vi skal afslutningsvis rette en tak til Finansudvalget for fremsættelsen af den digre og

indholdsrige betænkning, som er blevet til gennem et godt samarbejde.

Med disse bemærkninger skal vi fra Siumut blot afslutningsvis sige, at vi ønsker en nærmere

gennemgang af de prioriteter, vi her har nævnt, og vi vil naturligvis til fulde samarbejde med

de andre partier omkring finanslovsforslaget for 2006 frem til 3. behandlingen.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger tak til Jens-Lars Fleischer, Siumut. Og nu er det Lene Knüppel, Demokraterne.

Værsgo!

Lene Knüppel, Demokraternes ordfører.

Det er ikke alle her i salen, der har børn. Men mon ikke de fleste alligevel kender historierne

om Peter Plys?

Peter Plys er som bekendt meget glad for søde sager, og en dag, hvor han var til teselskab –

eller jeg skulle måske sige kaffemik – hos sin gode ven, kaninen Ninka Ninus, gik det galt!

Peter Plys åd så meget, at han sad uhjælpeligt fast, da han bagefter skulle ud af kanin hullet.

Først efter flere dages faste slap plysbjørnen fri.

Jeg nævner dette, fordi Hjemmestyret måske har mere til fælles med Peter Plys, end godt er.

Er det ikke på høje tid at ordinere en økonomisk slankekur?

Det var i hvert fald – frit oversat – Selvstyrekommissionens anbefaling. Alligevel ser vi i år et

finanslovsforslag, der nu efter landsstyrets fremsatte ændringsforslag, opererer med et

underskud på 51 mio. kr.

At udarbejde en finanslov er et spørgsmål om prioritering - om at foretage valg og fravalg!

Kunsten er at fordele de midler, der er til rådighed, bedst muligt. At bruge flere penge, end

man tjener, er ingen kunst!


Hvis en familie bruger alle sine penge de første dage efter lønudbetalingen, hvorfra skal den

så skaffe penge til mad sidst på måneden? Det forholder sig på samme måde med samfundets

økonomi. Landskassens indtægter er ikke lige store hvert år. Hvis man ikke lægger til side i

de gode år, så bliver det vanskeligt at klare sig igennem de dårlige.

Det kan være svært at afslå en bevilling, når man kan se at behovet er til stede – vi kender vel

alle til fristelsen for at give los. Men det kan være nødvendigt at sige nej. Hvis man giver af

de midler, som er gemt til de dårlige tider, vil prisen for at mildne de vanskeligheder, vi står

overfor i dag blive langt højere i fremtiden. De borgere, som har valgt os til at forvalte

samfundet har foretaget deres valg i håbet om en bedre fremtid. Vi skylder vore medborgere

at handle ansvarligt og leve op til den tillid, som er blevet os vist. Vi skylder vore medborgere

at tænke på morgendagen.

Indrømmet: vi ved det alle - at prioritere er en utaknemmelig opgave. Besværlig - men

nødvendig. Med fremlæggelsen af et finanslovsforslag til 1. behandlingen, der opererede med

et underskud på 72 mio. kr. har Landsstyret ikke løftet denne opgave. Landsstyret har

efterfølgende fremlagt ændringsforslag der i år bringer underskuddet ned på 51 mio. kr., men

som stiger tilsvarende til næste år.

De interne politiske realiteter i koalitionen har bevirket, at der ikke har kunnet skabes enighed

om prioriteringerne. Alle har ønsket at profilere deres mærkesager. Derfor ser

finanslovsforslaget ud som det gør. I stedet for at prioritere, har man for fredens og

sammenholdets skyld valgt at begrænse vores fremtidige økonomiske råderum – med de

konsekvenser det måtte indebære. Vil man alt – vil man i virkeligheden intet.

Landsstyremedlemmet for Økonomi og Udenrigsanliggender Josef Motzfeldt fremkom i

Sermitsiaq med en artikel, hvori han mente at Demokraterne var velkomne til at fremsætte

forslag til mulige besparelser. Demokraterne fandt det positivt og glædeligt at

Landsstyremedlemmet med denne replik tilsyneladende signalerede en åbenhed over for

forslag fra oppositionens side.

Som et ansvarligt parti agtede Demokraterne naturligvis at handle på denne tilskyndelse fra

Landsstyremedlemmets side. I samme anledning håbede vi, at Landsstyret ville finde


anledning til at genoptage tanken om forhandlingsrunder med partierne om finansloven, som

desværre kuldsejlede i 2005.

Imidlertid har det desværre vist sig, at det har skortet på viljen fra koalitionen med hensyn til

at gå i realitetsforhandlinger med Demokraterne.

Koalitionens finansordførere har ikke vist tegn på at ville drøfte sparekataloget.

Demokraterne har udarbejdet 17 konkrete spareforslag, med en samlet besparelse er på

71.085.000,00 kroner. Spareforslagene har været altid været tænkt som et forhandlingsoplæg.

For så vidt angår de spareforslag, der vedrører Hovedkonto 01. som hører under Landstingets

Formandskab, så blev spareforslagene afleveret den 10. marts 2006, og Demokraterne

konstaterer, at Formandskabet ikke forholdt sig til Demokraternes spareforslag.

Besparelserne er fundet ud fra devisen om, at de skulle være så nænsomme over for borgerne

som muligt. Demokraterne mener at sparekataloget i vid udstrækning kom denne målsætning

i møde.

Besparelser bliver aldrig populære. Vi håber dog, at offentligheden vil bemærke, at vi lægger

op til, at Landstinget og Landsstyret selv går forrest, og viser vilje til at sætte tæring efter

næring.

Demokraterne er enige i, at der på sigt er behov for en udbygning af Landstingets fysiske

rammer. Men i en situation, hvor vi står overfor et underskud på finansloven, må vi i

Landstinget vise tilbageholdenhed og lade vore behov vige. Derfor foreslår vi en udskydelse

af dette projekt.

Landsstyreformandens repræsentation og Landsstyrets fællesrepræsentation er i perioden fra

1995 til 2006 steget fra tilsammen 500.000 kr. til 1. 150.000 kr. Dette udgør en stigning på

130%. Den samlede inflation har i perioden udgjort ca. 20%. Hånden på hjertet, det må virke

ret generøst for den almene borger.

Blandt de besparelser Demokraterne foreslår på finansloven indgår derfor en beskæring af

repræsentationskontoen med en halv million. I en situation, hvor Hjemmestyret står overfor et

budgetunderskud på mere end 51 mio. kr., må der udvises mådehold. I den forbindelse beder


jeg Landsstyret bemærke, at Demokraterne ikke skåner sig selv. Vi foreslår, at de afsatte

midler til oppositionens repræsentation helt fjernes.

Jeg vil ikke her omtale samtlige spareforslag, men blot henvise til det sparekatalog,

Demokraterne har udarbejdet.

Med Demokraternes forslag har vi rakt hånden frem til dialog. Vi har vist, at vi er villige til at

påtage os et medansvar, også på områder, hvor det kan koste i popularitet.

Demokraterne vil som en ansvarlig opposition, naturligvis også tilkende Landsstyret den ros

det fortjener. Vi finder det glædeligt og positivt, at Landsstyret ønsker at forlænge

barselsorloven. Det er godt skridt Landsstyret har taget her, og dette vil blive imødeset med

glæde hos mange vordende forældre.

Ligeledes finder Demokraterne, det som en rigtig og god prioritering at Landsstyret har

forøget bevillingen til Grønlands Statistik, med det formål, at der kan udarbejdes et

produktionsbaseret nationalregnskab. Vi har brug for disse tal i den økonomiske planlægning.

Demokraterne støtter ligeledes Landsstyrets satsning på uddannelsesområdet. Der er hårdt

brug for at flere kommer i gang med og gennemfører en uddannelse.

Afslutningsvis vil jeg komme ind på portostøtten. Portostøtten er at regne for pebernødder i

det store regnskab. Alligevel ønsker Landsstyret at afvikle denne. Den gives ikke direkte til

aviserne – men til distributionen af disse.

Demokraterne mener, at en veloplyst offentlighed er vigtig. Er veloplyste borgere ikke én af

byggestenene i demokratiets hus? Det får vi kun, hvis vi forsat ønsker at støtte op om den

trykte presse – og den offentlighed som den skaber.

Det er indiskutabelt at en gradvis fjernelse af portostøtten, som Landsstyret lægger op til, vil

skade, det i forvejen smalle og sårbare mediebillede vi har. Demokratiet bygger på samtale

mellem medier, befolkningen og politikerne. Lad os forsat give denne samtale gode

betingelser. Derfor har Demokraterne fremsat et ændringsforslag med det formål at bevare

portostøtten – ikke kun i år men også i overslagsårene.


Demokraterne ønsker med disse ord fortsat at række hånden frem til samarbejde og tage vores

del af ansvaret med henblik på en bæredygtig og ansvarlig forvaltning af samfundets midler.

Tak.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger tak til Lene Knüppel, Demokraterne. Og nu er det Johan Lund-Olsen, Inuit

Ataqatigiit. Værsgo!

Johan Lund-Olsen, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Da vi den 17. februar førstebehandlede finanslovsforslaget, anmodede vi som bekendt fra IA

om, at op til flere spørgsmål samt ønsker fra vores side skulle vurderes og undersøges

nærmere i Landstingets Finansudvalg samt at de af os særligt prioriterede temaer skulle

forhandles med de enkelte Landsstyremedlemmer igennem samrådene.

Det er vores fornemmelse i IA at disse ønsker er blevet vel modtaget i det efterfølgende

arbejde i Finansudvalget. Ligeledes kan vi med tilfredshed konstatere, at hovedparten af et

samlet Finansudvalgs ønsker – sådan som det også ses her ved 2. behandlingen – er blevet

imødekommet fra Landsstyrets side. Dette er særligt tilfredsstillende og giver forhåbninger

om et fremtidigt bedre samarbejde mellem Landstingets Finansudvalg og Landsstyret.

En fremskyndet udnyttelse og anlæggelse af vandkraftanlæg, muligheden for en tidligere

udmøntning af fiskeriudviklingspuljen umiddelbart efter vedtagelsen af finansloven, en

smidigere byggetakt for så vidt angår anlæggelsen af alderdoms-hjemmene i Maniitsoq og i

Uummannaq - som i øvrigt afstemmes bedre med nævnte kommuners formåen, opstarten af

en revision af gældende uddannelsesstøttesatser, er nogle af de emner som Landsstyret og

Finansudvalget forinden 2. behandlingen har kunnet nå til væsentlig enighed om.

Inuit Ataqatigiit er særlig glade for denne enighed og skal derfor – forinden at vi skrider til

afstemninger, meddele at vi naturligvis agter at stemme for disse initiativer og derudover

ligeledes vil stemme for Finansudvalgets ændringsforslag nr. 69, 70 og 71 samt Udvalgets

ændringsforslag til tekstanmærkningen for hovedkonto 50.06.50 (Reserve til

fiskeriudviklingspulje).


For så vidt angår henstillingerne fra Finansudvalget skal jeg meddele, at Inuit Ataqatigiit tager

Landsstyrets bemærkninger hertil til efterretning.

Afslutningsvis vil jeg også blot meddele, at Inuit Ataqatigiit ikke har til hensigt at bakke op

om oppositionspartiet Demokraternes fremsatte ændringsforslag og at vi derfor stemmer

imod.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger tak til Johan Lund-Olsen, Inuit Ataqatigiit. Og nu er det Augusta Salling, Atassut.

Værsgo!

Augusta Salling, Atassuts ordfører.

Tak. Vi skal fra ATASSUT fremkomme med følgende bemærkninger til Landstingets

Finansudvalgs betænkning i forbindelse med 2. behandlingen af nærværende

Landstingsfinanslov for 2006:

Inden vi kommenterer de enkelte områder, vil vi fra ATASSUT benytte lejligheden til at

udtrykke vores tilfredshed med det velbearbejde betænkning, Finansudvalget er fremkommet

med.

Vi kan fra ATASSUT godt følge hvorfor Landstingets Finansudvalg har måttet søge om mere

tid, og dermed udskydelse af nærværende andenbehandling af finanslovsforlaget for 2006

for vi finder det meget vigtigt, at bruge den tid der skal til for, at arbejdet kan udføres

grundigt.

Vi bemærker ligeledes med tilfredshed fra ATASSUT at Landstingets Finansudvalg har

benyttet sig godt af muligheden for at indkalde Landsstyret til samråd i forbindelse med

udvalgsbehandlingen. Ligeledes bemærker vi med tilfredshed at Landsstyret har

imødekommet Finasudvalgets anbefalinger langt hen ad vejen, dette vises bl.a. ved at

fremkomme med ændringsforslag.

Vi skal fra ATASSUT fremhæve følgende bemærkninger til de enkelte områder, vi især har

bemærket:


Arbejdet for at erhvervsudddannelserne bliver overført til Erhvervsdirektoratet vurderer vi fra

ATASSUT som naturligt, for det er vigtigt at erhvervsuddannelsesstrukturen er tilpasset til

erhvervsudviklingen.

Uuliap akiata qaffakkiartuinnarnerata malitsigisaannik Naalakkersuisut allannguussutissatut

siunnersuutigivaat akit qaffatsaalineqarnissaannut KNI A/S-ip nukissiuuteqarnermut

immikkoortortaqarfianniit aningaasat 18 mio. koruunit atorneqassasut.

Landstingets Finansudvalg har overfor Landsstyret ønsket at blive indformeret løbende om

status på el, - vand, - og varmeforbruget, derudover har udvalget anmodet om oplysninger

derom senest den 15. august 2006. Det skridt vurderer vi fra ATASSUT som udmærket. For

det er vigtigt at være beredt på prisændringernes konsekvenser og mulige konsekvenser.

Det er en af ATASSUT´s absolutte målsætninger at vi skal overgå til vedvarende

energiforsyning, således at vi på den måde kan blive selvforsynende med sikker, mindst

forurenende og i fremtiden billig energiform, for vi vil ud over at skabe forbedringer for os

selv, også være med til at være et godt eksempel udadtil, derfor skal vi fra ATASSUT

frembringe vores tilfredshed med at der i Finanslovsforslaget for 2006 er mærkbare

målsætninger dertil.

Med hensyn til affaldsforbrænding har vi fra ATASSUT tidligere stillet et forslag der skal

sikre hurtigere planlægning og realisering af fremskaffelse af forbrændingsanlæg, men vi

bemærker, at situationen omkring affaldsforbrændingsanlæggene fortsat er uafklaret.

Derfor kan vi tilslutte os til at Finansudvalget finder denne langsommelighed i planlægning

og udførelse utilfredsstillende, og vi tilslutter os Finansudvalgets henstilling om at

Landsstyret inden EM06 fremlægger en konkret og realiserbar plan for forbrug af de bundne

anlægsmidler på hovedkonto 75.86.22.

Vi er fra ATASSUT tilfredse med at Landsstyret er fremkommet med ændringsforslag til

ændringsforslaget til finansieringen af strukturtilpasningen af fiskeriet. Dette vil bevirke at

man allerede i år kan begynde at udmønte midler til formålet.


Vi hilser ligeledes Landstingets Finansudvalgets ændringsforslag til ændringsforslagene, på

den måde vil vores fiskere også få mulighed for at udvikle og tilpasse deres erhverv til at

kunne udføre kombinationsfiskeri.

Under 1. behandlingen af Finanslovsforslaget for 2006, fremkom vi fra ATASSUT med klar

opfordring til Landsstyret om at udarbejde en plan for almennyttig boligbyggeri.

Men vi bemærker fra ATASSUT at Landsstyremedlemmet for Boliger endnu ikke har planer

om at realisere ønsket, dette på trods af at Landstingets Finansudvalg også har vurderet at der

til stadighed vil være behov for udlejningsboliger.

Vi kan fra ATASSUT fuldt ud tilslutte os Finansudvalgets opfordring til Landsstyret om at

arbejde for at fremskaffe oplysninger om boligventelister og befolkningens mobilitetsmønster

i forbindelse med udarbejdelsen af finanslovsforslaget for 2007.

For det er vigtigt at huske at der blandt befolkningen altid vil være borgere der har behov for

udlejningsbolig, og at behovet altid vil være der. Derudover er det nødvendigt at få kulegravet

befolkningens tilvandring til de større byer, for det er en kendsgerning at de fire største byer,

nemlig, Ilulissat, Sisimiut, Qaqortoq og Nuuk i større og større grad er blevet tilflytterbyer.

Vi vil endvidere fra ATASSUT kraftigt opfordre til at man i forbindelse med

erhvervsudviklingstiltag også løbende vurderer hvorvidt de enkelte byer kan sikre arbejde,

boliger, skoler og pasningsmuligheder, for det er vigtigt at sikre at kommunerne ikke bliver

overbebyrdet.

Det er meget vigtigt for ATASSUT at forholdene for børnene og de unge, samt de ældre og de

handicappede, det vil sige for de svagere stillede i samfundet, er så optimale som muligt.

Derfor kan vi fra ATASSUT fuldt ud tilslutte os Finansudvalgets henstilling om, at der

etableres faste procedurer for indsamling af oplysninger om dette område. Det er nemlig ikke

hensigtsmæssigt, at der ikke findes statistiske data på områderne.


Demokraterne er fremkommet med et forslag om besparelser, kaldet ”sparekatalog”, men et

flertal i Landstingets Finansudvalg har indstillet forslagene til forkastelse. Det er vigtigt for

ATASSUT at understrege at vi ikke har noget imod at der bliver fremlagt spareforslag.

Men det er meget vigtigt for os at man ved besparelser eller merbevillinger også har

udarbejdet velgennemarbejdet analyse af følgerne deraf, men eftersom Demokraterne ikke i

nødvendig grad har sørget for dette, kan vi fra ATASSUT ikke tilslutte os forslaget.

Med disse ord til Finansudvalgets betænkning i forbindelse med nærværende 2. behandling af

forslaget til Landstingsfinanslov for 2006 skal vi fra ATASSUT tilkendegive at vi vil stemme

for indstillingerne fra flertallet i Finansudvalget. Tak.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger tak til Augusta Salling, Atassut. Og ja, vi skal undskylde, at vi er begyndt at høre

hamren og man skal sørge for, at denne hamren stopper. Og nu er det Loritha Henriksen,

Kandidatforbundets Parti.

Loritha Henriksen, Kandidatforbundets Partis ordfører.

2.behandlingen af finanslovsforslaget for 2006. jeg har til 2.behandlingen af sagen følgende

bemærkninger til finansudvalgets betænkning.

For det første skal jeg henvise til vore bemærkninger ved 1.behandlingen, idet der deri

fremgår Kandidatforbundets Parti klare budskaber.

Derudover har jeg følgende bemærkninger med henvisning til den seneste debat i medierne.

Kandidatforbundets Parti kan ikke acceptere forhøjelsen af satsen for plejekrævende patienter

fra den 15. marts, idet vi skal regne med, at mindre-bemidlede kommuner vil blive hårdt ramt,

især når vi tænker på manglende pladser til plejekrævende patienter.

Derfor skal jeg indtrængende anmode Landsstyret om, at kontakte KANUKOKA snarest, og

man i forståelse med hinanden fjerner halvdelen af satsen. Det er vores store ønske fra

Kandidatforbundets Parti.


Boligområdet

Med hensyn til boliger i Qaqortoq, Nuuk, Sisimiut og Ilulissat. Inden for boligområdet er det

ønskeligt, at man i samarbejde med kommunerne genetablerer bevillingen, lige som alle andre

kommuner. Altså nemlig ud over 10/40/50-ordningen og den almindelige boligbyggeri.

Begrundelsen herfor er, at der er stor boligmangel i de pågældende byer, hvor man derved kan

forkorte ventelisten samt ønsket. Derudover er der et ønske, at byggemodningspuljen til

kommunerne forhøjes med 15 mio. kr. om året i samarbejde med kommunernes

landsforening.

Derudover vil jeg ikke undlade at nævne et af de store emner i den seneste tids debatter,

nemlig forholdene i Great Greenland som har skabt utryghed i befolkningen. Der må gøre

noget for at rette op på disse forhold, hvor Landsstyreformanden må realisere sine

bemærkninger i sin åbningstale, nemlig sin lovning på en afdækning af situationen i Great

Greenland, derved kan vi skabe rolige forhold hos indhandlerne og aftagerne.

Hvad angår trafikforholdene, så kan det ikke accepteres at trafikken i de mindre byer og

bygder og dermed yderdistrikterne bliver dyrere. Det er vores ønske at vi i fremtiden skal

kunne rejse under betryggende forhold, hvor vi anmoder Landstinget om at gøre noget ved

sagen.

Vi har i Kandidatforbundets parti ikke gået ind for ophævelse af ensprissystemet, idet vi

allerede dengang har regnet med at mindre byer samt bygder og yderdistrikterne vil reagere

imod denne ordning. Derfor er det vores ønske, at der iværksættes undersøgelse af ophævelse

af ensprissystemet, og vi kræver at forholdene bliver rettet op.

I den forbindelse er det mig en glæde at se i betænkningen at man vil gøre noget ved det, og

jeg vil fremsætte et ønske om at tidsfristen ikke forlænges.

Vi har fra Kandidatforbundets parti følgende anbefaling over for Landsstyret med hensyn til

sammenlægning af kommunerne. Der skal iværksættes en høringsrunde til bygderne,

selvfølgelig i samarbejde med KANUKOKA og helst inden forårssamlingen, hvor man med

lethed kan uddelegere opgaven til kommunerne for at kunne inddrage samtlige involverede i

sagen, også fordi det vil være på sin plads, at foretage høringen inden beslutning i Tinget, i


stedet for en for sen samråd med bydebefolkningen til sommer vil det være ønskeligt at

midlerne udmøntes til brug for kommunerne.

Kandidatforbundets parti kan ikke gå med til udhuling af portostøtten til AG og Sermitsiaq,

idet disse medier skaber kontakt mellem befolkningen i den langstrakte kyst, hvor man vil

ramme mindrebemidlede, hvis udhulingen bliver en realitet. De ansøgte midler til portostøtten

tilslutter jeg mig til – fuldt ud.

Med disse bemærkninger vil jeg på Kandidatforbundets vegne tilslutte mig fuldt ud

Finansudvalgets velbegrundet betænkning samt tillæg og takker Finansudvalget for dennes

minutiøse arbejde og henviser til udvalgsbehandling inden 3. behandlingen.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Det var så Loritha Henriksen, Kandidatforbundets parti. Og nu er det Finansudvalgets

formand Ellen Christoffersen, værsgo.

Ellen Christoffersen, Formand for Finansudvalget, Atassut.

Ja tak. Jeg har bemærket mig en udtalelse fra Landsstyremedlemmet for Finanser og

Udenrigsanliggender, og jeg vil sige tak for disse, og ikke mindst til samtlige partier, og for

ikke at kommentere de enkelte ordførerindlæg, så vil jeg lige udtale, at jeg har bemærket mig

en udtalelse fra Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender, som desværre

kan misforstås. Det er udtalelsen om alderdomshjemmet i Uummannaq, hvor der er brugt

udtrykket udskydes. For at forhindre misforståelser, så vil jeg lige præcisere, at

Finansudvalgets ændringsforslag nr. 69 vedrørende alderdomshjem i Maniitsoq og

Uummannaq betyder at begge projekter gennemføres med alle etaper svarende til ansøgninger

fra de 2 kommuner.

Byggerierne gennemføres efter de ønskede tidsplaner, og der søges om de nødvendige

bevillinger. Dette betyder at alle 4 etaper af alderdomshjemmet i Maniitsoq gennemføres i den

oprindelige planlagte periode, nemlig fra 2005-2008. Jeg kan i øvrigt oplyse, at Maniitsoq

kommune har bekræftet at kommunen har afsat sin andel af den samlede finansiering.

Med hensyn til alderdomshjemmet i Uummannaq, så gennemføres projektet med dels

nybyggeri, og dels renovering fra sommeren i år og indtil færdiggørelsen i 2009. Projektet


gennemføres netop efter den tidsplan som Uummannaq kommune ønsker. Der ligger godt 7

mio. kr. i anlægs- og renoveringsfonden til dette projekt, som endnu ikke er blevet brugt.

Dette beløb er tilstrækkeligt til at finansiere byggeriet i 2006 og 2007, så det er først

nødvendigt at afsætte de manglende 6 mio. kr. i 2008 og 2009, således som det tydeligt

fremgår af Finansudvalgets ændringsforslag.

Jeg vil hermed anmode Landsstyremedlemmet for Finanser om at bekræfte at Landsstyret er

indstillet på at gennemføre de to alderdomsprojekter efter de planer som jeg netop har

skitseret.

Og efter at have sagt dette, og inden jeg går over til partiernes ordførerindlæg, så vil jeg også

lige kommentere Landsstyrets svarnotat. Det er korrekt, at i vores arbejde i Finansudvalget, at

vi har fundet det meget vigtigt at man har i samråd med så vidt muligt flertallet i Landsstyret,

og som vi har sagt det, så har det til formål i forbindelse med prioriteringen, at man også kan

få moderniseret arbejdsgangen, og vi håber så på, at dette vil betyde et mere fleksibelt

samarbejde mellem Landsstyret og Finansudvalget. Og jeg er også glad for, at vi med hensyn

til Landsstyrets ændringsforslag, og det bliver hilst velkommen fra udvalget, og vi ser også

frem til at i forbindelse med 3. behandlingen at ændringsforslagene tilgår til Finansudvalget.

Og vi håber også på at vores henstillinger som f.eks. med hensyn til boligbyggeri at

lejeboliger bliver planlagt som noget meget vigtigt, og det har vi påpeget fra Finansudvalget,

at vi håber på at vores henstillinger vil blive hilst velkomne fra Landsstyret.

Og det samme er vi også glade for at det vi har fremsat fra udvalget med hensyn til

Landsstyrets ændringsforslag allerede er blevet gennemført, og at dette inden 3. behandlingen

bliver vel behandlet, og har stillet krav om, at der bliver taget stilling dertil inden 3.

behandlingen.

Med hensyn til Siumuts ordfører, så skal jeg udtale at på baggrund af forskellige nye krav, så

kom der noget nyt, og i den forbindelse, så mener vi, at vi vil tage godt stillingtagning til

disse, og nu er det ikke hensigtsmæssigt at man starter med nye forhandlinger her i salen, og

derfor da samtlige partier er repræsenteret i udvalget, så ser vi helst at vi har en god debat i

udvalget, og derfor uden at kommentere de nye krav, så vil jeg også sige tak for, at man i

Siumut og deres to medlemmer, for det gode samarbejde, det kan vi også sige tak for.


Og ikke mindst med hensyn til det samarbejde fra Demokraterne, det bliver udmeldt i

udvalget, hvor de har fremsat et sparekatalog, men jeg kan dertil sige, at disse

besparelsesforslag som blev fremlagt i udvalget, at vi allerede har taget stilling til det, og at vi

også har allerede har sagt, at de forkastes, og det er så et flertal der ikke vil støtte forslaget,

det kan vi allerede på nuværende tidspunkt sige.

Og med hensyn til Inuit Ataqatigiit, at de fuldt ud støtter flertallet i udvalget og deres

udmelding, det siger jeg tak for som udvalgsformand, og jeg vil også sige tak for det gode

samarbejde, og det opmærksomme input, de har været med til.

Og ikke mindst ordføreren fra Atassut vil jeg sige tak for, fordi man blandt andet har peget på,

at det arbejde der allerede er blevet gennemført i udvalget, og deres krav til henstillinger, og

deres støtte, den siger jeg tak for. Og ikke mindst, at man fra Atassut har haft et godt

samarbejde i udvalget, det vil jeg også sige tak for.

Fra Atassut har man blandt andet peget på som noget meget vigtigt, som Inuit Ataqatigiit

ordfører har sagt, at med hensyn til at Landsstyret skal udarbejde en plan for almennyttig

boligbyggeri, og med midler dertil, og dette krav fra Atassut, så håber jeg på, at vi vil tage

klart stilling til det i udvalget, og ikke mindst at Landsstyret vil genoverveje det.

Og afslutningsvis til Kandidatforbundet og det udmeldte ordførerindlæg, det vil jeg også sige

tak for. Og vi siger også tak fra udvalget, at Kandidatforbundets parti, at selvom der er

begrænset parti, og at vedkommende kan vurdere arbejdet som noget godt.

Og tak foreløbigt.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Og det er så Ellen Christoffersen fra Atassut. Og nu er det Landsstyremedlemmet for Finanser

og Udenrigsanliggender. Og efterfølgende Lene Knüppel. Og jeg skal også erindre over for

Landstinget, at når debatten er færdig, så skal vi have maksimum 15 afstemninger.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatigiit.

Fra Landsstyret har vi ikke nogen meget store bemærkninger, fordi det er forståeligt, at der er

nogle små tilretninger i forbindelse med 3, behandlingen, og så er der meget stor enighed her

ved 2. behandlingen af lovforslaget.


Selvfølgelig med hensyn til de ønsker og de erindringer og det man ønsker hastebehandlet,

det skal jeg erindre om, især med hensyn til havneanlæg, at der ikke sker nogle forhalinger,

som Siumuts ordfører har sagt, som bekendt, så vil der til forårssamlingen, så vil

Landsstyremedlemmet der er ansvarlig for havneanlæg komme med en redegørelse, og på

baggrund deraf, så vil der ske en realistisk behandling med midler og planlægninger, og det

vil man vende tilbage til.

Og med hensyn til at man kan lave en branding af erhvervet, og den meget store

handelsubalance, og med hensyn til vores fangererhverv, og det man efterlyser, så er man

vidende om, at Landsstyret med bemyndigelse fra Landstinget har gennemført meget store

erhvervsfremme tiltag de sidste to år, og det vil man fortsætte nu.

Og med hensyn til de bevillinger til nyanlæg, det har man taget med, og her er det ikke kun

Grønlands selvforsyning men også hensynet til eksport at man har gjort. Men øget

selvforsyning er også en begrænsning i importen, og det har så lige så stor værdi som

eksporten, og det som Landsstyret har taget initiativ til om, at man har en branding af

Grønland, hvor Grønland har en sikkert produktion af kvalitet og merværdi og ved slutningen

af næste måned, så vil der ske en meget stor messe udmelding i England i samarbejde med de

store erhvervsvirksomheder, så vil man afprøve denne branding. Og med hensyn til at de

grønlandske produkter får merværdi i den henseende, det er formålet.

Og med hensyn til handel mod vest og øgede tiltag i den henseende, så skal man starte

dialoger i den henseende for som bekendt, så vil den canadiske ambassadør være her i næste

uge, og derfra vil gennemføre vores tiltag overfor canadierne fra og med den tid.

Og med hensyn til den nye overgang i skatteområdet, som Landstinget allerede har taget

beslutning om at man centralisere og styrke skatteområdet med små satellitter, først at der

skal skabes, der er flere edb-anlæg der ikke klan snakke sammen i forbindelse med

skattebehandlingen, og hvis vi skal efterligne de færøske forhold, så skal vi først bevilge

midler, således at vi kan få nogle edb-anlæg, der kan snakke sammen. Og derfor med hensyn

til bevillinger på over 20 mio. kr., og fra og med første år med op til 15 mio. kr. med

administrative besparelser og flere skatteindtægter, så regner man med, at det vil kunne betale

sig. Og i den henseende med hensyn til at der laves nogle lovtilpasninger på registerområdet,


det skal ske i samarbejde med kommunerne, det har vi stadigvæk gode forhåbninger til fra

Landsstyret.

Og med hensyn til Demokraternes ordfører, at der sker administrative tilpasninger og

omkostningsminimeringer, men her med finanslovsforslaget på sigt, og ligesom vi har sagt

det i svarnotat, at i opstarten, hvis der skal dannes grundlag, så skal vi bruge flere midler, der

sker det samme, som hvis f.eks. en familie skal have en besparelse på varmeområdet, så skal

man først have nogle øget omkostninger først. Så skal huset først isoleres, og man skal finde

nogle tilpassede varmeanlæg, således at det på sigt kan være til gavn for familiens økonomi,

og det er så den metode, som flertallet i Landstinget vil bruge, og det har vi forståelse for.

Og at man i de gode 4 år, ligesom det står i biblen, at de mider som man har spares, så vil man

bruge fremgang, og at de likvide man har i Landskassen, det er så det, som man har sparet op

til, dem vil vi bruge en lille del af her i år, og vi mener, at hvis man skal vurdere det generelt,

så har man brugt en forsvarlig metode. Og det er korrekt, at det citat, som jeg har nævnt i

Sermitsiaq, hvor jeg har nævnt at Demokraterne er velkommen til at fremsætte forslag til

mulige besparelser på hvilken som helst tidspunkt, det er blevet fremlagt.

Men vi regner så med, at fra og med det, og så overgiver vi Landsstyrets prioriteringsliste til

Landstinget, og de enkelte besparelsesforslag vil herefter tilgå til Finansudvalget. Og det er så

det, som jeg regner med, at det vil blive vurderet i Finansudvalget.

Og med hensyn til at vi ikke kan få de forslag vi har stillet alle sammen, så håber jeg på at det

vil blive respekteret af oppositionen, for som oppositionens forslag, dem kan vi kikke på i

2007, det er noget som er lovbundne udgifter, og de har også nogle forslag, hvor de

mindrebemidlede i samfundet og deres ydelser vil blive udhulet, og det har man ikke ville

støtte umiddelbart fra Finansudvalget, og det er også derfor, at vi fra Landsstyret støtter

flertallets stillingtagning.

Og med hensyn til repræsentationskonto, de er ikke blevet nævnt i Sermitsiaq, vi har haft

mange gæster, og der er mange der gerne vil gæste Grønland, og ikke kun fra stormagterne,

men også fra nogle lande, som kan sidestilles med Grønland. Og vi regner så med, at vi

omkring starten af september, så vil de tidligere EU-koloni omkring 120, men vi vil så være

med til de der OLT-landes besøg, og hvis EU-kommissæren kommer hertil, så skal vi også


hilse på Roman Prodi, og det er også sådan nogle tiltag, vi har haft fra Landsstyret de seneste

år, og disse midler til gode besøg, og som vi ofre, de skaber en meget god anseelse i verdenen,

og gavner vores eksport, og at de så ikke bliver brugt til små repræsentationskonti, det er

noget, som man må tage stilling til i det store. Og med hensyn til forsvarsstøtte, og efter at

flere partier har sagt det, så har Landsstyret taget initiativer om, at man skal sikre

Landskassen portostøtte på flere hundrede tusinde kroner, og at man derefter et aktieselskab,

som må stå for post og telepost, og det er så det, og det er så aktieselskabet og Grønlands

Hjemmestyre omkring disse 1,5 mio. kr. og det er noget, som vi allerede er begyndt at have

en dialog om.

Jeg mener, at det man må sige fra Landsstyret er, at en sådan portostøtte til aviserne

overhovedet ikke har til hensigt at få stoppet aviserne, og det skal heller ikke fremhæves som

om, at man ved at fjerne portostøtte, så vil man stoppe udmeldingen, og det er fjerde gang

man diskutere det, og det gør vi så ved hver eneste finanslov. Og efterfølgende så har jeg har

sagt, at man bør afhold en sådan mediekonference eller komme med en redegørelse. Det er

sådan en sag, der må fremmes i medierne og blandt samfundet. Og hvordan mener man, og

hvad mener man om aviserne, og hvor meget læserne man aviserne, og Landsstyret vil gerne

deltage i dette arbejde, og det har vi allerede meldt ud.

Og derudover med hensyn til det nye og hvor kajakposten allerede er over, og nu er vi

allerede i 1900, og nu skal vi skal have en fordeling af aviserne, men på baggrund af det

meget langstrakte land, som vi boer i, så kan vi ikke komme ud til samtlige bygder på samme

tid, og det er afgørende, hvor gamle aviserne er, når de kommer frem. Det er derfor at man

kan bruge usynlige elektroniske fremvisningsmetoder, som vi helst ser i stedet for at aviserne

først bliver trygt og sendt til bygderne, og Landsstyret vil være med til finansiering, og være

med til dialog.

Og det stade vi er nået, det er ikke det eneste vi skal drøfte, at stoppe portostøtten. Jeg mener,

at dette med hensyn til at man vil skabe noget nyt og følge med i de nye forhold, det

harmonerer ikke. Landsstyret vil være med til en god distribution af aviserne, og det er så

Landskassens betaling på omkring 100. 000 kr., det er noget som vi må og skal vurdere, men

derfra og så gå over til Hjemmestyrets dialog, og det må man ligesom uddybe.


Og med hensyn til det som efterlyser man fra Atassut, at med hensyn til vores svageste i

samfundet, at man har manglende statistik, og det er korrekt, og det er en mangel, som man

har overset i mange direktorater i flere år eller man har overset det i prioriteringen, men nu

med hensyn til oplysninger vedrørende de ældre og oplysninger vedrørende børn og

oplysninger vedrørende anlæg og oplysninger vedrørende miljø og disse oplysninger bliver

forbedret, og det skal man også være opmærksom på at de også kan følge med, og med

hensyn til Grønlands Statistik også har behov for midler i forbindelse med en sådan opgave,

og her vil man få det udbygget med 1,5 mio. kr., fra og med i år, og det er noget, som

Landsstyret vil sørge for.

Og man vil også efterlyse, som man finder, er noget meget vigtigt at på nuværende tidspunkt,

så prøver Grønlands Statistik at følge med i. hvordan vores mobilitetsmønster er, og det kan

være nødvendigt at få afgivet ekstraordinære midler dertil. Hvorfor flytter befolkningen,

hvortil og hvorfra? Og nu plejer Grønlands Statistik at udgive en meget tyk bog, men at man

kan komme længere ved at få mere veludbygget data, og sørge for det, det er det, som man

har behov for midler dertil.

Og med hensyn til boligbyggeri, så regner jeg med, at Landsstyremedlemmet for Boliger, selv

vil få det besvaret.

Og med hensyn til det som man efterlyser fra Kandidatforbundets parti Landsstyrets forslag

på 15 mio. kr. til byggemodning, det har man allerede afsat midler til efter samtale med

KANUKOKA. Det er kommunernes ansvarsområde byggemodningsudgifter. Derudover, så

er det Grønlands Hjemmestyres opgave at sørge for tilflytninger på telefon, vand og

kloakområdet, og det er det, som skal dækkes med disse 15 mio. kr., som Landsstyret har

stilet forslag om.

Det er også helt sikket, at man ikke kommer uden om at efter kommunereformen, og med

hensyn til fordeling af byrder og opgaver og den modernisering, der skal ske på det område,

så vil der nok komme flere.

Og med hensyn til KANUKOKA og Sundhedsdirektoratets dialog, og med hensyn til det der

vedrørende Grækenland, og det der vedrører ensprissystemet, og med hensyn til bygderne

efter muligt kommunesammenlægning, at der sker en oplysningskampagne, som man


efterlyser fra Kandidatforbundets parti, det er ikke noget, som skal fremlægges her ved 2.

behandlingen af finanslovsforslaget, men vi skal sige fra Landsstyret, og til bygdebeboerne, at

vi som bor i kommunerne, så er det i0kke kun byerne, men også hele kommunen, også

sammen med bygderne om, hvordan en mulig kommunesammensætning kan få ændret, og at

det er kommunerne der har en forpligtigelse til at lave nogle oplysningskampagner

heromkring.

Og KANUKOKA har været med som bagland i arbejdet omkring

kommunesammenlægninger, derfor mener vi, at Kommunernes Landsforenings medlemmer,

at man må erindre dem om, at de har en forpligtigelse til at lave en oplysningskampagne.

Og med hensyn til trafikområdet, så er jeg vidende om, at Landsstyremedlemmet for trafik vil

sige noget om dette område.

Og med disse bemærkninger her ved 2. behandlingen af finanslovsforslaget, så siger jeg tak

for ordførerindlæggene fra Landsstyret.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Og det er så Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender. Og den næste er

Lene Knüppel.

Lene Knüppel, Demokraternes ordfører.

Jeg vil gerne lige gøre opmærksom på, at grunden til at jeg tog plads før, det handler om, at

jeg har brug for at høre hele oversættelsen på dansk, og det har jeg ikke mulighed for, hvis jeg

sidder heroppe foran, så jeg beklager, hvis det tager lidt ekstra tid.

Indledningsvis, så vil jeg lige gøre opmærksom på at Landsstyremedlemmet for Fi0nanser og

Udenrigsanliggender bemærkede at Demokraterne sparekatalog vedrørte lovbundne udgifter.

Det drejer sig kun om et af de 17 punkter vedrørende pensionsområdet, som jeg vil komme

tilbage til. De øvrige konti som vi har foreslået besparelser på vedr. drift, anlæg og tilskud, så

der burde ikke være noget problem her.

Så vil jeg også gerne benytte lejligheden til at uddybe det spareforslag, som Demokraterne har

fremført, og som Siumuts finansordfører har tilkendegivet at Siumut ikke er enig i.


Jeg vil derfor læse Demokraterne bemærkninger til forslag op, og kommentere disse.

For det første har vi foreslået besparelse på hovedkonti 10.01.08 Bygdekonference. Vi

foreslår at bevillingen på hovedkontoen nedsættes med 1,5 mio. kr. til 0 kr. i 2006 med denne

begrundelse.

På trods af det igangværende arbejde med en kommunalreform, så ser Demokraterne ingen

grund til at afholde endnu en Bygdekonference. Formålet med en stor Bygdekonference

mener Demokraterne kan opnås ved at Landsstyret holder møde med Bygdernes

Landsforening Kanunupe.

Med hensyn til den næste hovedkonto, det er 30.12.08 Offentlig pension til alderspensionister,

der har Siumuts finansordfører tilkendegivet, at vi ønsker at spare på pension til

alderspensionister. Jeg vil gerne starte med at sige at det må bero på en misforståelse fra

Siumuts side, og jeg vil gerne slå fast med syvtommersøm, at Demokraterne på ingen måde

ønsker at forringe pensionisternes vilkår, tværtimod vil vi gerne forbedre dem. Vores

begrundelse for at spare på denne her konto er følgende, og vi forslår kontoen nedsat med 18

mio. kr. til 215 mio. kr. i 2006 med følgende begrundelse. Igennem de senere år har der været

et stort mindre forbrug på denne konto, besparelsen på denne konto vil ikke påvirke

pensionsretten eller antallet at pensionister der kan få pension, da der er tale om en lovbunden

bevilling.

Og jeg vil gerne dokumentere, hvorfor vi mener, at der godt kan spares på denne her konto.

Det er sådan, at der har været et mindreforbrug i de senere år. I 2002 var der et mindreforbrug

på 3 mio. kr., i 2003 på 21 mio. kr., og i 2004 på 32 mio. kr. på denne her konto. Jeg kender

ikke tallene for 2005, men såfremt Landsstyrermedlemmet for Finanser og

Udenrigsanliggender gør det, så vil vi gerne vide, hvad mindreforbruget eventuelt måtte have

været i 2005.

Samtidigt skal vi heller ikke undlade at bemærke Revisionsudvalget har kritiseret Landsstyret

for at have prioriteret urealistisk på denne her konto i flere år med det her store underforbrug

til følge. Vi mener derfor, at hvis man nu nedsatte beløbet på denne her konto, så der blev en

mere realistisk budgettering, så vil der netop være mulighed for at forbedre pensionisternes

vilkår, og der har Demokraterne fremsat forslag om at man hæver loftet på biindtægter for

pensionister.


Så har vi foreslået en besparelse på hovedkonto 40.01.03 Sprogsekretariatet. Vi foreslår at

bevillingen på denne konto nedsættes med 1 mio. kr. til 1.433.000 kr. i 2006 med denne

begrundelse: Demokraterne mener, at der med en effektivisering og en omprioritering af

opgaverne vil kunne opnås en passende besparelse. Nogle opgaver vil være længere om at

blive løst, men da opgaverne ikke er samfundsvitale, så er dette en acceptabel løsning.

Det fjerde som Siumut er uenig med Demokraterne i, drejer sig om KNR hovedkonto

40.14.18. Vi har foreslået at bevillingen på hovedkontoen nedsættes med 5 mio. kr. til

49.553..000 kr. i 2006 med denne begrundelse: En effektivisering og en ordentlig

økonomistyring vil kunne give en passende besparelse på driften af KNR. Demokraterne

mener at KNR til trods for besparelsen fortsat vil kunne opfylde deres kerneforpligtigelser,

nemlig at være en public Service kanal, og vi skal i den forbindelse gøre opmærksomt på at

der jo har været fremsat forslag omkring digitalisering af KNR og i den forbindelse er der 3

store partier som har været imod en digitalisering på det foreliggende grundlag.

Det femte, hovedkonto 73.02.02 havnevedligehold. Demokraterne har foreslået bevillingen på

hovedkontoen nedsat med 5 mio. kr. i 2006 med denne begrundelse: Velvidende at der rundt

om i Grønland er et stort efterslæb på havnevedligehold, så ser Demokraterne det som en

mulighed at den instans, der varetager kontrol af havnene, det være sig et privatselskab eller

en offentlig instans også dem der dækker disse vedligeholdelsesudgifter eventuelt ved en

brugerbetaling, og derfor foreslår vi en reduktion i bevillingen.

Og som den sidste hovedkonto 87.72.22, boligprogram for bygder og yderdistrikter.

Demokraterne foreslår at bevillingen på hovedkontoen nedsættes med 7 mio. kr. til 45 mio.

kr. i 2006 med denne begrundelse: Gennem de sidste mange år har der ikke været stillet

særlige krav til ansøgere til f.eks. selvbyggerhuse, hvorved der har været en stor spilprocent af

disse. Demokraterne mener at en skærpet kontrol med bevilling til selvbyggerhuse, og et

eventuelt krav om dokumentation om håndværkerbistand vil resultere i flere byggede huse

tilmed til en billigere pris. Bevillingen reduceret i forhold til Landsstyrets forslag til

finanslovsforslag 2006, men ligger stadigvæk på et højere niveau i forhold til 2004 og 2005,

og vil efter Demokraternes opfattelse kunne dække behovet.


Til Atassut vil vi gerne sige tak for den åbenhed Atassuts ordfører har tilkendegivet i

forbindelse med fremlæggelse af Demokraternes spareforslag. Atassut efterlyser analyser af

konsekvenserne af spareforslagene, og til det vil jeg sige, at det er Landsstyret som har det

administrative apparat til rådighed, og som har mulighed for at udarbejde sådanne analyser.

Og med hensyn til. Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggenders

bemærkninger om, at besparelser først bør foretages efter grundige undersøgelser af de afledte

konsekvenser, så skal jeg bemærke, at sådanne beregninger ville kunne have været foretaget

af Landsstyret i god tid, hvis partierne rettidigt havde været inviteret til realitetsforhandlinger.

Demokraterne skal derfor en endnu engang anmode om at der genoptages forhandlinger med

partierne i forbindelse med udarbejdelse af finanslovsforslaget for 2007. Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og det var så Lene Knüppel fra Demokraterne. Og nu er det så Landsstyremedlemmet for

Boliger, Infrastruktur og Råstoffer og efterfølgende Loritha Henriksen, Kandidatforbundets

parti.

Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer, Siumut.

Tak. Først med hensyn til den seneste ordfører, så vil jeg først kommentere Demokraternes

ordfører, Lene Knüppel, hende vil jeg kommentere først med hensyn ti0l mit arbejdsområde,

så foreslår man fra Demokraterne at med hensyn til havnevedligehold, og i den forbindelse, at

der laves nogle besparelser.

Og fra embedsmændene, så har der været en vurdering, som lyder med følgende konklusion,

at nogle havnenes status er i dag, at det har været kritiseret fra politikerne om det er

hensigtsmæssigt, og hvis der skal laves nogle 5 mio. kr. besparelser ud over det, så vil der ske

en større forringelse, og nogle havne vil også betyde, at det kan være farligt, og nogle kan

også betyde, at nogle af dem må ophøre med at være havne.

Og man kom også ind på konto 87.72.22, nemlig boligbyggeri i bygder og yderdistrikter i

boligprogrammet, så blev der foreslået at man skal lave 5 mio. kr. besparelse, i den

henseende, så skal jeg udtale, at selvom man har prøvet på at forhøje bevillingerne, så er der

stadigvæk meget stort behov, som eksempel kan jeg sige, at fra og med Upernavik kommune,


så har man nu ansøgninger til selvbyggerhuse 69, selvom midlerne alene til denne kommune,

så kam bevillingerne ikke dække deres behov.

Og det er heller ikke korrekt, hvis man siger at man i løbet af de mange seneste år, og uden

ekstraordinært krav, at man har lavet nogle ansøgninger til selvbyggerhuse, og det er heller

ikke korrekt, fra og med 2002, det vil sige de seneste 3 år, så har man fra direktoratets side

haft en meget tæt opfølgning på disse byggerier, og man har til samtlige der ønsker at få

bygget ønsket at der laves en tidsplan for byggeriet, og samtlige der vil bygge huse, så får de

et maksimum tidsfrist på 24 måneder for at bygge deres huse færdig. Og der forelægges at der

laves nogle besparelser, men at der laves nogle besparelser alene på dette område, det vil jeg

gerne sige, ikke er realistisk.

Og til andre partiers ordførere, så skal jeg sige, at det er 3 overskrifter, som man især har

fokuseret på, det vedrører boligbyggeri, det vedrører trafik og havne. Og dem vil jeg lige

kommentere.

For i de store kommuner, nemlig i de 4 større byer, nemlig Qaqortoq, Ilulissat, Nuuk og

Sisimiut, hvor det offentlige er medfinansierende til at lave offentlige almennyttige

boligbyggeri, at der ikke gives muligheder i de 4 byer, og grunden dertil er, at man ved at

bruge få midler, så vil man kunne bygge for så vidt muligt flest mulige boliger. Og ud fra det,

som vi kan se, så er det netop i de byer, hvor man bruger 10-40-50, og hvor man bruger egne

private udlejningsboliger, så er der meget god mulighed for at udnytte disse muligheder. Og

derfor at det offentliges midler, så vidt muligt skal udmøntes i størst mulig antal almennyttige

boligbyggeri, så er det mere fornuftigt at bruge denne finansieringsform, nemlig 10-40-50.

Vi har selvfølgelig også lagt mærke til, at i Finansudvalgets henstilling nr. 14 til 87.72.21 til

denne konto, så ønsker man en vurdering og revurdering blandt andet til finanslovsforslaget

til næste år, og at Landsstyret med hensyn til tilflyttere til disse nævnte byer, så ønsker man at

disse bliver medtaget i vurderingen, selvfølgelig skal vi gennemføre det. Og i samråd med

Finansudvalget, så nævnte jeg det også meget klart.

Og derudover, hvis partierne har viljen, så vil vi selvfølgelig fra Landsstyret og til de enkelte

partier, og fremlægge vores boligprogram og redegøre for det, overfor samtlige partier. Og det

er det der vedrører boliger, og det er det, som jeg gerne lige vil nævne. Jeg mener, at man ikke


skal skændes om det, for hovedmålsætningen er at man får flest mulige boliger ved at bruge

færrest mulige penge.

Oh med hensyn til trafik, og med hensyn til den trafikreform, der har været, så må vi huske på

at i år er et overgangsår, og derfor er det hensigtsmæssigt at med hensyn til dem der utilsigtet

bliver ramt, at der laves en tilpasning til dem.

Og med hensyn til de tidligere dagsordenspunkter der har været til behandling her i salen, så

har vi sagt at de 8 mio. kr. som man har afsat til reserve på det område, og hvordan de bliver

brugt, det skal ske i tæt samarbejde og i dialog med Finansudvalget, og det har vi til stadighed

planlagt fra Landsstyrets side. Og jeg vil gerne tage til efterretning at man fra Siumuts

ordførerindlæg siger, at man medtager i vurderingerne, at man gennemfører forsøgssejlads

med luftpudebåden i regionsområdet, så skal man også her få vurderet om man har anskaffet

sig en for lille båd.

Men jeg vil også ønske at man i et sådan overgangsår, at der også indtil nu er sket flere

forbedringer på trafikområdet, og her ved sommerperioden, hvor turisterne i stort antal

kommer hertil, så vil man direkte fra Nuuk via Kulusuk have en luftforbindelse til Reykjavik,

og i forhold til de almindelige priser, så er denne rute meget billigere. Alene der kan vi sige,

at der sker en større og større konkurrence.

Og med hensyn til skibspassagersejlads, så er der flere private, der allerede er startet, og i den

forbindelse med hensyn til der sker en trafik uden støtte fra det offentlige, som er til gavn og

mulighed for samfundet, det er ved at blive oprettet. Og jeg er også overbevist om at flertallet

har lagt mærke til Air Greenland, at de med hensyn til deres priser på kysten, at ved at bruge

de såkaldte røde priser, får formindsket billetpriserne, og derfor er der også en hel del fordele

på trafikområdet, som jeg håber på at man fra Landstinget vil være opmærksomt på.

Og afslutningsvis med hensyn til havneforholdene, som man blandt også har nævnt fra

siumut, hvor man også ønsker at havneudbygningsarbejdet sker uden forhaling, og det må vi

så sørge for fra Landsstyret, og netop på baggrund af det, så vil vi til 3. behandlingen af

finanslovsforslaget fremsætte en ændring af tekstanmærkning, og det vil vi gerne foreslår fra

Landsstyret, hvor man har til hensigt ligesom Landsstyremedlemmet allerede har nævnt det,

at vi her til forårssamlingen med hensyn til at når havneudbygningsredegørelsen er blevet


ehandlet til forårssamlingen, og hvor der er sket en prioritering i Landstinget, og hvor der

også bliver afsat midler til denne planlægning, og at Landsstyret bemyndiges til det, det er

det, som man vil ansøge om i forbindelse med ændring af tekstanmærkningen.

Og med hensyn til Mittarfeqarfiit, så vil jeg lige udtale, at licitationen er færdig i

Mittarfeqarfiit i Paamiut, og her er det færdig, og ved fordyrelsen af dette med 1,5 mio. kr.,

det har vi også planer om at fremsætte ved ændringsforslag her ved 3. behandlingen.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og det er så Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer, Og nu er det

Loritha

Henriksen Kandidatforbundets parti, og efterfølgende Landsstyremedlemmet for Familier og

Justitsvæsen.

Loritha Henriksen, Kandidatforbundets partis ordfører.

Ja tak. Først til Landsstyremedlemmet for Finanser, så vil jeg sige tak for, at du har lagt

mærke til mit ordførerindlæg. Her har jeg lagt mærke til, at vi mener, at da vi også har

erfaringer med byggemodning, og når der sker opbremsning i byggemodningen, så bremser

man også boligbyggeri, fordi byggemodningen jo kommer også helt an på, hvor mange

boliger man så efterfølgende kan bygge. Her diskuterer vi, hvor vigtigt det er at boligmanglen

skal være så minimal som muligt, og som det tredje, hvor mange boliger man kan tilbyde til

samfundet. Jeg mener, at det har meget stor sammenhæng med ønsket om klarhed på

boligbyggemodningsområdet. Jeg er taknemmelig for det, og jeg håber så på at i også vil få

vurderet det område, fordi jeg men er at midlerne dertil er for lille.

Og med hensyn til kommunesammenlægninger, så vil jeg også med vægt nævne at i0nden der

sker en kommunesammenlægning, at man også besøger bygderne omhyggeligt, for vi er jo

vidende om, hvem der har ansvaret, og hvor det ligger hende.

Og afslutningsvis så er jeg vidende om, at den vil blive godkendt her i landstingssalen

endeligt, og inden endelig godkendelse, så mener jeg, at der skal ske en stabil

oplysningskampagne over for samfundet i samarbejde, og det er derfor at jeg har medtaget

dette.


Og med disse korte bemærkninger, så håber jeg så på, at I også vil kikke på det, som jeg har

fremlagt her inden 3. behandlingen.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Et var så Loritha Henriksen, Kandidatforbundets parti. Og nu er det Landsstyremedlemmet

for Familier og Justitsvæsen, og vi skal være parat til afstemning, hvis debatten stopper her.

Aleqa Hammond, Landsstyremedlem for Familier og Sundhed, Siumut.

Det er med hensyn til Ellen Christoffersen, Finansudvalgets formand, så vil jeg lige sige, at

med hensyn til Uummannaq alderdomshjem, at hvis det kan misforstås, og efter det som jeg

kan forstå, så er der lavet en bred ordning med hensyn til Uummannaq kommunes

medfinansiering, således at det kan blive færdiggjort i 2008 og 2009.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Palle Christiansen Demokraterne.

Palle Christiansen, Demokraterne.

Tak. Der er flere små ting her. For det første til Landsstyremedlemmet for Boliger, som

kommer ind på at der i vores sparekatalog er nævnt denne her besparelser på selvbyggerhuse,

hvis bare Landsstyremedlemmet så bare læste hele teksten, og forstod hele teksten, det var på

havneområdet, undskyld.

Vi vil indføre en besparelse på havnevedligehold, men der skal også indføres en

brugerbetaling. Hvis man gør det, så vil man minimum kunne opretholde forholdene status

quo, og alt efter hvor meget aktivitet der er på havnen, så vil man kunne inddrive indtægt

oven i. Så det burde man lige have læst lidt bedre på.

Det selv samme Landsstyremedlem kom ind på selvbyggerhusene, hvor vigtigt det er at bygge

en hel masse ude i bygderne, men Landsstyremedlemmet må også være opmærksom på, at der

ved den seneste ensprisreform helt sikkert er sat endnu flere større hastigheder på flytningen

fra bygd til by. Det er et faktum, som man ikke bare kan se bort fra, og derfor bør indsatsen

primært satse i de byer der flyttes til. Det som vi har gjort det er, at vi jo har set, at der hvert

eneste år, de sidste mange år har været en ordentlig spildprocent på selvbyggerhuse, og det er

den spildprocent som vi vil til livs. De der søger selvbyggerhus og som kan bygge det, de skal


selvfølgelig også have det efter reglerne. Der bliver ikke færre huse ude i bygderne, men der

bliver til gengæld bygget en større procentdel.

Landsstyremedlemmet kommer så ind på, at man vil indføre en byggefrist på 2 år. Det lyder

meget flot, men hvad sker der så når man har overskredet de 2 år? Så har man jo stadigvæk

givet et selvbyggerhus væk, som så ligger ude på kysten og bare mugner væk, så er pengene

spildt, og det er det pengespild vi vil til livs inden pengene er spildt. Det mente vi ellers at vi

fik udtrykt meget klart.

Siumuts ordfører kom ind på, at der ud af det sparekatalog på 17 forslag, som blev forelagt

Finansudvalget var 6 punkter de var uenige. Det kan man selvfølgelig være lidt ked af, men

jeg vil til gengæld vende den om og sige, så er jeg da glad for at der er 11 punkter som i så må

være enige i. Og det gør jo så at der er lidt håb for de finanslovsforhandlinger der forhåbentlig

kan komme her over sommeren. Det vil vi selvfølgelig godt takke for fra den udstrakte hold

fra Siumut.

Jeg kan så som en lille lækkerbisken til vores Landsstyremedlem for Økonomi sige, at udover

det sparekatalog som vi har fået lavet, så har vi også fremstillet et indtægtskatalog, som også

må være noget nyt i Grønlands historie. Det vil vi med glæde fremlægge for

Landsstyremedlemmet for Økonomi og Finansudvalget her i løbet af sommeren, idet tilfælde

at der bliver nogle finanslovsforhandlinger. Vores indtægtskatalog er blevet vurderet til at

kunne indbringe i omegnen af 200 mio. kr. ekstra til Landskassen om året, så der er lidt at se

frem til. Tak skal I ha’.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og nu er det Landsstyremedlemmet for Uddannelse, Kirke og Kultur.

Doris Jakobsen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Siumut.

Tak. Hvis vi skal spare på Sprogsekretariatet som fremsat af Demokraterne så vil de få

konsekvenser. Men med hensyn til demokraterne sparekatalog, så vil jeg genre kommentere

det således.

Først hovedkonto 40.01 Sprogsekretariatet, så skal jeg understrege, at det er det grønlandske

behov der har dannet grundlaget for Sprogsekretariatets arbejde. De har nogle store projekter,

som f.eks. har de et databaseret sproglaboratorium, det er en der er ved at være klar til brug,


og det er meget omfattende, og der er et stor behov blandt befolkningen. Ja hvis vi skal følge

med i udviklingen i sproget, så har vi brug for Sprogsekretariatet. F.eks. den slags sager

koster 4 mio. kr. i Danmark, og det koster os 1 mio. kr. her i Grønland. Derfor mener jeg, at vi

sal have omtanke med i løbet når vi snakker om økonomi.

Som sagt, hvis vi skal spare på Sprogsekretariatet, så vil vi ligesom nedprioritere andre

opgaver, og det har jeg allerede sagt, at det også vil være et tilbageskridt for det grønlandske

samfund, det er ikke passende at skulle spare 1 mio. kr. Jeg synes at vi har et godt forslag, ja

og derfor vil jeg gerne vide, hvordan Demokraterne vi0l forbedre Sprogsekretariatets arbejde,

og hvilken prioritering, de ligesom vil fremsætte.

Med hensyn til KNR, så har Demokraterne fremsat et besparelsesforslag på 5 mio. kr., nemlig

konto 49, altså en betragtelig sum penge til at spare. I øjeblikket har KNR stor behov for

fornyelse i udstyret, derfor synes jeg ikke at det er realistisk at skulle lave en sådan stor

besparelse.

Med hensyn til husflid og skindprodukter besparelser generelt, k0ulturelle besparelser, det er

ikke relevant med hensyn til at vi skal skabe vores kultur i det grønlandske samfund, og det

vil bare være et tilbageskridt for det grønlandske samfund.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Dernæst er det Landsstyreformanden. Og efterfølgende Landsstyremedlemmet for Finanser.

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Tak. Med hensyn til Bygdekonferencen, der er nogle der har sat spørgsmålstegn ved det. Den

vil jeg lige kommentere. Landsstyret fastholder at der skal være en Bygdekonference, således

at man er klar med hensyn til kommunesammenlægninger og for at kunne afdække på hvilke

status bygderne skal have. Og vi vil tage bygdebefolkningen med til at strukturere

omlægningen, og ligesom alle andre borgere, så er det nødvendigt at bygdebefolkningen også

bliver hørt.

I den sammenhæng, så skal jeg også understrege, at vi skal huske at det er kommunernes pligt

at informere deres befolkninger i alle henseender, især i forbindelse med den kommende

omstrukturering af kommunerne, fordi Landsstyret mener at det er så væsentligt, idet vi har


nedsat et Strukturudvalg, så er det efter kommunernes ønske, så er det kommunernes selv, der

har udpeget deres formand, hvordan altså kommissoriet evt. skal se ud. Det er derfor også

deres pligt at skulle informere bygdebefolkningen, men vi fastholder i Landsstyret at der skal

holdes en bygdekonference også fordi vi ti tidligere år har fået større positive effekter med

hensyn til tidligere års bygdekonferencer.

Man er inde på boligområdet i større omfang, hvor nogle huse bliver mistet. Jeg synes at vi

skal lave om på det, det er også Jeres ønske, at vi ikke skal administrere på den måde, ja det er

i vores hensigt at de midler bliver brugt i samfundet, bliver brugt på den bedst mulige måde.

Med hensyn til den sidste bygdekonference, så er der fremsat nogle ønske fra

bygdebefolkningen, nemlig boligområdet, der vil ske forbedringer desangående, så vil

licitationerne være tilendebragt i forårsmånederne, så er det forsyningen og besejlingen, og vi

er godt i gang med at realisere, og vi har fundet nogle fejl selvfølgelig, men det er ikke det der

stopper os, for vi fortsætter med servicering af bygderne på bedste vis.

Med hensyn til Kandidatforbundets Loritha Henriksens bemærkninger med hensyn til

høringen af bygdebefolkningen i forbindelse med kommunesammenlægninger, at vi har en

redegørelse, som vi skal debattere her i Tinget i forårssamlingen, og det er med hensyn til

kommunernes fremtidige struktur.

Med hensyn til bygdekonferencen, så tror jeg at den vil kunne realiseres i juni måned, og jeg

synes at det er relevant at skulle høre bygdebefolkningen, fordi vi har brig for det.

Med hensyn til efterårssamlingen så fremlægge vi igen, hvordan kommunesammenlægningen

bliver og i 2007 under samlingen vil vi komme frem til beslutningsforslagene, det er det jeg

synes, at det er relevant at skule tænke på bygdebefolkningen og kommunernes befolkning,

og så er der tid til at debattere grundigt, og jeg vil også opfordre landstingsmedlemmerne til at

rejse rundt for at høre på bygdebefolkningen, og det vil være meget glædeligt, hvis i også kan

komme ud til bygderne.

Med disse bemærkninger har jeg sagt noget om bygdekonferencen og

kommunesammenlægningen. Tak.


Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Det var så Landsstyreformanden. Og nu er det så Landsstyremedlemmet for Finanser og

Udenrigsanliggender, og efterfølgende er det Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur

og Råstoffer.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatigiit.

Ja i mit forrige ordførertale, så har vi viljen til fra Landsstyret at finde nogle

besparelsesemner, og vores finanslovsforslag fra 2006, og det er med hensyn til det, at det er

blevet udarbejdet til. Men embedsmænd, så kan man ikke sige til dem, at de på hvilken som

helst tidspunkt at de skal lave 144 mio. kr. besparelser.

Man må lave en politisk begrænsning, og sige, hvad det er for noget man politisk ønsker, hvis

man er politiker, hvis der skal ske, de og de besparelser. Og det er derfor at det forslag vi har

stillet fra Landsstyret som vedrører finanslovsforslaget for 2006, det tager udgangspunkt i

Landsstyrekoalitionens besparelsesprioritering, og det kan vi ikke sige, at vi alene i morgen

kan finde 244 mio. kr. besparelser. Det er som sagt, det er vores prioriteringsliste, som vi har

overgivet til behandling í Landstinget, og det er Landstinget der skal foretage prioritering og

forhandling. Og derfor med hensyn til at Demokraternes besparelseskatalog, og hvilke

begrundelser, dem vil jeg ikke kommentere her, de vil blive færdiggjort, fordi jeg regner med,

at de vil blive færdiggjort i udvalget.

Og derfor at med hensyn til at der skal ske en prioritering og jeg mener, at det ikke er nok at

sige til embedsmændene at de skal lave så og så store besparelser. Det er vores politiske

arbejde og i vores politiske prioritering, så er det ikke hensigtsmæssigt at man blot siger til

embedsmændene, at de skal lave nogle 144 mio. Kr.’s besparelser på hvilke som helst

områder.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og det er så Landsstyremedlemmet for Finanser. Og den næste er Landsstyremedlemmet for

Boliger, Infrastruktur og Råstoffer, Og efterfølgende Lars Emil Johansen, Siumut.

Jørgen Væver Johansen, Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer, Siumut.

Tak. Jeg er meget glad for at man fra Landstinget, at man har sagt noget som man er meget

opmærksomt på, ligesom Palle Christiansen, at man har sådanne nogle medlemmer, men jeg


mener også, at det er på sin plads, at landstingsmedlemmer som også er meget

opmærksomme, at de også skal være vidende om at med hensyn til brug af havne, at man fra

dag til dag ikke kan indføre brugerbetaling, og derfor alene på baggrund deraf, så mener jeg at

besparelsesforslaget ikke er helt, vistnok er grundløst, og det vil også medfører lovændringer,

og det skal først udføres inden man behandler dette.

Og landstingsmedlemmer, som er meget overvågne, jo også er vidende om, at man her fra

allerede har sagt flere gange at med hensyn til havneudbygningen, og hvordan driften skal

være i fremtiden, så skal de ske en debat til forårssamlingen, og landstingsmedlemmer der er

opmærksomme er også vidende om, at et udvalg der har med koordinering og

kommunesammenlægning, og det der vil blive fremlagt, det vil også blive behandlet til

forårssamlingen, alt dette er jeg også overbevist om vil medføre ændringer. Derfor er det ikke

realistisk at man fra dag til dag kan forestille sig midler der kan bespares, at man direkte kan

få det ind i Finansloven.

Og nu kommer man også ind på selvbyggerhuse, det ærgrer mig lidt, at inden starten af

Landstinget, den 133. februar, så var jeg sammen hele eftermiddagen med udvalget for

Infrastruktur, så er det forskellige målsætninger på trafikområdet, som jeg har redegjort for,

og hvor samtlige partiers repræsentanter også var med, for her redegjorde jeg blandt andet

også om, hvordan man i fremtiden kan få forsikret selvbyggerhusområdet, således at man kan

færdiggøre så vidt muligt, så mange som muligt, og at man får det sikret. Og at

selvbyggerhuse skal man lade overgå, hvor man er medbygger af huse, og det er med

henvisning til det, også med hensyn til det, som er blevet omdelt i papirform, at med

henvisning til det, så kommer jeg med en besvarelse til demokraternes ordfører uden om

ordførerrækkefølgen.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer, og nu er det

Lars Emil Johansen, Siumut.

Lars Emil Johansen, Siumut.

Det er til Landsstyremedlemmet for Boliger og Trafik, for at have rost Palle Christiansen,

Demokraterne, så vil jeg lige kritisere ham for Palle Christiansen sagde i sit ordførerindlæg, at

Siumuts ordfører, at da han kommenterede finanslovsforslaget, så var det kun 6


esparelsesforslag fra Demokraterne, som man vistnok var uenige i og enig i resten.

Selvfølgelig kan man ikke være så dygtig, det er ikke sådan at man kan være enig i det man

ikke har kommenteret. Vi har kommenteret det, som vi er mest uenige i. Jeg mener at Palle

Christiansen han taler på vegne af Demokraterne ikke på vegne af Siumut. Vi er ikke enige i

forslaget, det vi kan være enige med, det er udmeldingen om at man kan lave nogle

besparelser på repræsentationskonti.

Og i den forbindelse, så mener jeg, at det er på sin plads at nævne, at man laver besparelser

hos de ældre og laver besparelser på de nedslidte havneanlæg, samtidig med og siger, at man

arbejder for lettelse af vilkårene for de ældre og forbedringer af havneanlæg. Jeg mener, at det

må man kommentere.

Først de ældre. Altså at man ikke har brugt samtlige midler til de ældre, det er ikke sådan, at

man har haft nogle besparelser på det område, og så får forbedret vilkår for dem. Man laver

ikke en nedbringelse på 5 mio. kr., men det er allerede afgivet midler fra Landstinget, i og

med, at de bliver brugt til de ældre, det er den service man skal gennemføre, og ikke ved at

man fratager midler fra de ældre, fordi det er pensionerne man skal få forbedret, og denne

forbedring kan ikke ske, i og med at man nedbringer midlerne til de ældre.

Og det samme med hensyn til havneanlæg. At man nedbringer midlerne, og man kan få

forbedret vedligeholdelsen samtidigt med at man håber på at nogle af brugerne kan være med

til at betale. Det er modsat. Det er noget som er direkte modsat, og som Demokraterne tænker

over i disse to spørgsmål.

Og jeg er også lidt forundret over, at når man siger, at når man ser ansvarligt og realistisk på

det, sådanne nogle pæne ords, som Demokraterne bruger og i argumentationer herved

ordførerindlæg, at man så kræver fra Atassut, at de bør tænke på deres

konsekvensberegninger af deres forslag, det må de først have undersøgt, for i Demokraternes

ordførerindlæg, så sagde Lene Knüppel, at det ikke er deres opgave, det er Landsstyrets

opgave, fordi de har et embedsværk bag.

Det er ikke Landsstyret, der har en kæmpestor administration, det er samfundets

administration, det er Grønlands Hjemmestyre, det er partierne intern i Grønlands

Hjemmestyre som har ret til at finde nogle oplysninger, og finde ud af, hvilke konsekvenser


vores forslag vil have, således at vi kan fremsætte det. Det er ikke sådan, at vi skal fremlægge

nogle, og så lige lytte, og redegøre, og høre hvilken redegørelse, som vil komme fra

Landsstyrets side. Men sige, at vi vil fremsætte vores egne meninger, og jeg håber så at Palle

Christiansen vil forstå denne udmelding.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Det var Lars Emil Johansen, Siumut. Og nu er det Per Berthelsen, Demokraterne. Og

efterfølgende Augusta Salling, Atassut.

Per Berthelsen, Demokraterne.

Med hensyn til Demokraternes fremlæggelse, så har de brugt 3 ord, som er meget

uforståelige. Ja det kan da godt være, at de er uforståeligt, at det er altså, her danner det

grundlaget effektivitet og prioritering, det er meget indholdsrige ord vi har brugt, det kan jeg

konstatere, at der er nogle der ikke rigtigt forstår det.

Så er det så Sprogsekretariatet, at når vi snakker om denne institution, idet vi fra

Demokraterne har sagt at man eventuelt kan igangsætte en undersøgelse, at man inden for

bevillingen kan lave et bedre stykke arbejde.

Der blev blandt andet sagt med hensyn til KNR, og digitaliseringen af KNR og indkøb af nyt

udstyr, dertil skal jeg sige, at Demokraterne har fremsat et forslag herom, men der blev klart

sagt, at det ikke kun er os, der har vurderet det, nemlig bevillingen, men den skal indhentes

fra et andet sted, altså ikke fra det offentlige, KNR kan selv klare denne, idet det der blev

fremlagt fra Demokraterne, det er ikke et krav, selvom Landsstyremedlemmet ellers sagde det

sådan. Jeg regner med at du som Landsstyremedlem for Finanser, at du har sagt til

Finansudvalget på vegne af Landsstyret, at fremsat et sådan forslag. Denne sag som er meget

omtåleligt, som eventuelt kan indeholde besparelser, så er man ikke meget for det fra de

andre. Demokraterne tog vel imod det som et grundlag for en debat.

Det er ligesom om at Demokraterne fremsætter forslag uden begrundelser, det er ikke rigtigt.

Demokraterne har fremsat forslag ved at nævne bestemte hovedkonti, hvor man eventuelt kan

lave besparelser ved at snakke sammen om det. Jeg konstaterer, at de fleste af partierne, jeg

har sagt tak til Atassut, undtagen Atassut, at denne udmelding om besparelse, den tager man

negativt.


Selvom Lars Emil Johansen siger, at man ikke skal snakke på andres vegne, det

vedkommende ikke er enig med, så er det han prøver på at hænge ham der har sagt det, men

jeg ved ikke hvad begrundelsen herfor er. Det vi alle sammen skal lære, det er, at man sal

forså, at uanset at man har en stærk vilje, så er det så dagens økonomiske formåen, så kan vi

ikke have mel i munden samtidigt, når man er fysiklærer, ja man kan godt give mange penge

ud, hvis man vil gøre det, så vil de få masser af penge derved.

Vi kan vistnok alle sammen forestille os at når man har mel i munden og samtidig skal sige

noget ved at holde melet i munden, så kan man lave det om til klumper og så spytte det ud.

Ja der blev sagt forskellige ting, og så er der også modstridende bemærkninger.

Landsstyreformanden påpegede blandt andet i forbindelse med bygdekonferencen at

Demokraterne har fremsat et besparelsesforslag. Ud fra det som jeg har kendskab til, så har

bygderne en sammenslutning som hedder Kanunapi. Ja de kan fremsætte deres budskaber

igennem deres sammenslutning, så er det KANUKOKA, som kommunerne bruger. Ja det er

altså disse organisationer som man eventuelt kan bruge, hvis man skal ud med noget.

I forbindelse med kommunesammenlægninger og budskaberne herom, så har man sagt, at

man ligesom vil eliminere bygdebestyrelserne, det er min egen holdning, som jeg siger her,

det skal man være påpasselig med her med hensyn til bygderne, idet jeg føler at man ligesom

har sat demokratiske begrænsninger for bygdebefolkningen.

Ja vi må ligesom alle sammen prøver på at finde frem til en løsning med hensyn til

økonomien. Ja dengang vi havde fodslag, så var vi meget enige dengang, som sagt af Josef

Motzfeldt, hvor alle skal være med til at bære byrden.

Hr. Lars Emil Johansen, han er meget velformuleret, med hensyn til den solidaritet. Det er så

det, vi ligesom skal, vores tilbagetrækning, det er det vi skal passe på, således at byrden ikke

bliver dobbelt for os. Og det er sket.

Til afslutning kan jeg kun gentage, med det ordvalg vi har brugt i Demokraterne, nemlig

bedre udnyttelse, billiggørelse og prioritering, for at opnå de mindst smertefulde resultater.

Det er det vi ellers har efterlyst, idet vi er bekendt med, at vi til efteråret, når vi skal til at

forhandle finanslovsforslaget til næste år, så vil der bliver fremlagt et forslag, som har større


underskud end ellers. Det er derfor vi har sagt, at vi allerede nu skal prøve på at minimere

underskuddet. Fordi vi er bekendt med næste års større underskud.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jeg skal lige påminde om, at det er en 2. behandling, med hensyn til finanslovsforslaget for i

år. Vi har fået betænkningen. Den indeholder ændringsforslag fra Landsstyret og fra udvalget.

Det har vi taget stilling til. Og ud fra denne stillingtagen, har vi en debat ud fra partiernes

ordførere, og så er vi klar med en afstemningsrække. Det er det, jeg lige skal påminde om.

Dernæst er det Augusta Salling. Efterfølgende Jens Lars Fleischer, Siumut.

Augusta Salling, Atassuts ordfører.

Først vil jeg takke Landsstyremedlemmet for Finanser, at han på vegne af Landsstyret sagde,

at med hensyn til det som Atassut har efterlyst, at der er større oplysninger, der vedrører børn,

unge, ældre og handicappede. Og det man mangler i beregningerne, og hans bemærkninger i

den henseende, og støtte os, at det man har manglet. Men at man ny, med hensyn til

dataindsamling af disse, det bliver samlet ind og behandlet. Det siger vi tak for. Og at man i

fremtiden, ikke med hensyn til behandlingen af finanslovsforsalget, så er det jo vigtigt med

sådan nogle data, som man har manglet tidligere.

Så vil jeg også lige kommentere Landsstyremedlemmet for Boligers udsagn, fordi vi fra

Atassut har efterlyst, med hensyn til almenboliger, at man også medtager det i planlægningen.

Fordi vi mener fra Atassut, at der altid vil være behov for disse i fremtiden, og ikke mindst

med hensyn til så stor mobilitet af samfundet i dag, og at det på samtlige steder, så kan man

ikke regne med, at de vil købe deres egne, private boliger. Det er derfor, at man også har

nogle offentlige, almennyttige boliger. Det må man også sikre, fordi private, ja de er allerede

begyndt at bygge deres private udlejningsboliger. Men deres antal er ikke nok. Og hvis de

bliver nok, så mener vi fra Atassut, at så er det lejepriserne. Der er godt nok nogle klare krav,

med hensyn til prissætning, og så er der behov for godt tilsyn på det område, med hensyn til

brugerne, således at man sikrer sig, at priserne ikke stiger hele tiden.

Og med hensyn til Demokraterne, og at vi bliver placeret, som om vi er enige med besparelse

skal til nu, så mener jeg, at vi må gentage vores udtalelse. Vi sagde, at vi har ikke noget imod

forslag om besparelser, kaldet sparekatalog. Hvem som helst kan jo fremlægge sparekatalog,


og stille nogle forslag. Og hvem som helst kan ikke være imod. Men vi finder det fra Atassut,

at når man har fremsat besparelsesforslag, så skal man også have sikret

konsekvensberegningerne, således at man sikrer, at dem der skal rammes, ikke bliver ramt alt

for hårdt. Fordi vi mener, at det er ikke det som Demokraterne har sørget for i deres

fremlæggelse af sparekatalog. Jeg mener også, at det er alt for let sige, at det burde

Landsstyret selv have sørget, og sørge for argumentationerne for vores sparekatalog. For

Landsstyremedlemmet for Finanser har jo sagt, at I selv kan stille nogle besparelsesforslag.

Demokraterne sagde også, og klagede over, at Landsstyret ikke har indledt forhandlinger med

partierne. Jeg mener også, at Demokraterne ikke har været aktive, med hensyn til deres

sparekatalog. Så, med hensyn til at få flertal for deres besparelser, så kunne de ellers have

indledt forhandlinger. Og her, med hensyn til de eksempler på besparelser, som de har nævnt,

dem vil jeg lige kommentere.

Som for eksempel de ældre. Ja, Landsstyret har i deres forslag nævnt bevillingerne. Og hvis

bevillingerne blev nedskåret, og dermed har manglende bevillinger, så kan man jo ikke

ansøge om dem, og ansøge om forhøjelse af midlerne, fordi man har afsat midler, der skal

gælde for hele året. Derfor mener jeg, at når man har sådan et budget, med flere millioners

overskud/underskud, det er hensigtsmæssigt, men at man så vidt muligt har bedst mulige,

korrekt budgettering. Det må man prøve på at opnå, og det skal man også opnå i fremtiden.

Derfor, hvis man kan lave nogle besparelser fra Atassut, hvis man skal lave nogle besparelser

til gavn for de ældre, som samtlige partier ønsker, at man så overflytter midlerne dertil, hvis

man skal lave nogle besparelser.

Med hensyn til KNR, så blev det også nævnt fra Demokraternes side, at man bør lave nogle

besparelser dér. Som eksempel sagde ordførerindlægget, at de tre store partier ikke er enige

med digitaliseringen. Her vil jeg gerne præcisere, at indtil nu så har vi fra Atassut sagt, at vi

ikke er enige i, det har vi nævnt i udvalgsbetænkningen, fordi argumentationer dér, synes vi

ikke er nok. Men vi er interesseret i, at der også laves digitalisering i KNR, og det skal man

opnå. Men der er Landsstyrets opgave at sørge for argumentationerne, og fremlægge, hvis

man skal fremlægge sådan nogle forslag. Det skal samme skal andre forslagsstillere også

gøre.


Og her, med hensyn til de resterende besparelsesforslag. Det vil jeg ikke komme med nogen

eksempler på. Det er ikke sådan at vi er enige. Det har vi allerede sagt. Vi er ikke enige i dem.

Vi vil stemme imod disse besparelsesforslag, fordi et absolut flertal i Finansudvalget, det er

deres forslag, som vi er enige i.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og det er så Augusta Salling, Atassut. Og nu er det Jens Lars Fleischer, Siumut.

Efterfølgende, Lars Emil Johansen, Siumut.

Jens Lars Fleischer, Siumuts ordfører.

Da vi jo er fra forskellige partier, så har vi også nogle forskellige målsætninger, uanset om

man er i landsstyrekoalition eller opposition. Derfor vil jeg gerne starte med at trøste vores

formand i Finansudvalget, at vi ikke har fremsat meget store opgaver. Det vi man har fremsat,

er blot noget som man kan medtage i overvejelserne. Og der derfor, at et flertal i udvalgets, og

dens indstillinger, som vi fuldt ud vil være med og støtte.

Og med hensyn til Palle Christiansens ordførerindlæg, som Siumut, ligesom Lars Emil

Johansen allerede har sagt, at udover det der blev nævnt her af Siumuts ordfører, så er man

enige i det resterende. Her sagde vi, at vi Siumut, at vi ikke går ind for de stillede forslag. Og

det vi har præciseret er noget, som det grønlandske samfunds demokratiske udmelding, at

dem der er imod. Og det er derfor, som vi fra Siumut fuldt ud ikke støtter, det der blev

fremlagt her i Demokraternes forslag.

Og uden at vende tilbage til dem, så vil jeg lige komme ind på det, at forslag til besparelser

hos KNR, og sammenligner med ekstrabevillinger til digitalisering, at der er forskel på disse

to. Det er med hensyn til de allerede givne bevillinger, at man laver 5 mio. kroners besparelse.

Det er det, Demokraterne har stillet forslag om. Derfor, inden man starter initiativerne

omkring digitalisering til KNR, så vil det blive uopnåeligt dem. Det er derfor vi fra Siumut

ærgrer os over, at digitalisering ikke kan startes tidligere. Fordi det er ellers ønskeligt, fordi

sådan en vigtigt public service institution, KNR, at hvis man laver nogle besparelser på den,

så vil det også medføre problemer. Fordi det vil tage endnu længere, hvis man ikke

digitaliserer. Derfor, at Demokraternes forslag til besparelser i KNR, og som en modvægt så

sagde de, at man overhovedet ikke medtager portostøtten, eller det vil man medtage. Men her

må man huske på, at vi lever under en meget moderne teknologi, uanset om vi bor i bygden


Siorapaluk eller her i Nuuk, så har vi næsten de samme teknologiske muligheder. Og vi kan

bruge EDB'en, og der bliver frembragt den dag, og ikke tage nogle aviser, der er en måned

gammel, hvis man indførte sådan noget moderne teknologi i bygderne.

Og med hensyn til bygderne, fordi vi gentager dem jo alle sammen, at det er bygdebeboernes

forening, KANUNUPE. Jeg regner fuldt ud med, at i den kommende bygdekonference, at

dette sker i tæt samarbejde med den, og planlægningen af det. Og det har man allerede gjort

tidligere.

Og med hensyn til medindflydelse af bygderne, og sådan en nedgørelsen af den. Den kan vi

overhovedet ikke komme ind og støtte fra Siumut, ligesom Landsstyreformanden har sagt det.

Derfor vil jeg blot sige til sidst, at man i forbindelse med økonomiplanlægning, så laver vi

nogle planlægninger med overskud, og nogle gange med underskud. At man laver nogle

uforudsete underskud, det er ikke godt, og konsekvenserne er dårlige. Men det som

Landsstyret har fremsat i de kommende to års underskud, at man i budgetoverslagsårene har

lavet en ordning mod et overskud. Jeg mener, at det er noget man kan have tiltro til. Og der vi

også parat til at være med til fra Siumut. Og som sagt, at man har sådan nogle uforudsete

underskud, det skal vi alle sammen være forberedt på. Og derfor, at man har lavet nogle

planlagte underskud, det skal vi nok være medansvarlige for, og støtte det fra Siumut.

Og med disse korte bemærkninger er jeg kommet med en præcisering, som Siumuts ordfører,

at vi overhovedet ikke går ind for Demokraternes forslag, fuldt ud.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Det var Jens Lars Fleischer, Siumut. Og nu er det Lars Emil Johansen. Efterfølgende Jens B.

Frederiksen, Demokraterne.

Lars Emil Johansen, Siumut.

Per Berthelsen har meget klart sagt, billiggørelse, prioritering med mere. Det vil jeg besvare

så sagte. Det er ikke billiggørelse, det er ikke en besparelse, at skulle spare på nedslidte

nedslidte havneanlæg. Det er ikke en besparelse, at skulle spare på de ældre, som ikke lever

under gode vilkår. Det er altså disse ord, som Demokraterne må tage til efterretning.


Per Berthelsen sagde også, at eftersom jeg ikke er enig med Palle Christiansen, så sagde jeg

bare, at beder ham om ikke at snakke på Siumuts vegne. Men selv om jeg er ret god til dansk,

så forstår jeg ikke fuldt ud på dansk, fordi jeg ikke kender baggrunden for bemærkninger.

Fordi Palle Christiansen sagde, at eftersom vedkommende ikke er enig med det, så vil

vedkommende ikke kunne være enig med det forslag. Derfor skal jeg gentage, at Palle

Christiansen har ikke ret til at skulle snakke på andres vegne.

Med hensyn til at man ikke man puste, samtidig med at man har mel i munden. Ja altså, man

putter noget mel i munden, det er en dansk udtryk, så kan man ikke fløjte. Professor Robert

Petersen, som engang har sagt, at det er ikke rigtigt at danskerne har dette mundheld. Det er

ikke umuligt, men det er bare besværligt.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Nu er et Jens B. Frederiksen, Demokraterne. Efterfølgende Landsstyreformanden. Så skal vi

til afstemning.

Jens B. Frederiksen, Demokraterne.

Tusind tak. Jeg vil blot til at starte med sige, at dem der har lyst til at misforstå noget, så

misforstår de også.

Jeg vil heller ikke påstå her fra denne talerstol, at det er bare for sjov skyld, at man misforstår

noget. Men det blev meget klart sagt, at vi vil forringe de enkelte ældres økonomiske vilkår.

Det vil vi ikke.

Der blev helt klart sagt, og det er endda tredje gang man har sagt det. Men der er til stadighed

en misforståelse.

Vi har fremsat, hvad angår de ældre, de sidste snart flere år, eftersom der er overskud, det er

man glad for fra Landsstyret, og bliver vurderet som, at vi har sparet nogen. Men,

Revisonsudvalget har også været inde på det, at man har mere realistisk planlægning. Også

fordi man ligesom har sat beløbet for højt.

Ja, vi kan bare sætte os ned, og så regne ud, hvor mange ældre der kan blive i fremtiden. Men

vi skal heller ikke glemme, at vi i vores liv, så det der sker 100%, det er at vi bliver født, og at


vi dør. Det er helt 100% sikkert. Derfor ændrer statistikken sig hele tiden. Der fraflytter også

ældre til udlandet, også til Danmark. Men vi har sagt klart, hvor mange penge der har været i

overskud.

Det vil jeg også lige gentage igen, således at der ikke sker en misforståelse. Vi vil slet ikke

fratage de ældre, ikke én eneste krone. Hvis der bliver et underskud, så vil der også være en

mulighed for at ansøge om tillægsbevilling, ligesom på alle andre konti.

Med hensyn til bygderne, og med hensyn til bygdekonferencen. Det, det drejer sig om, det er

en særskilt opgave. Ja, bygderne er med i kommunerne, så når kommunalbestyrelser holder

møde, så skal de også sørge for deres bygder. Ja, det er ikke særskilte individer, altså disse

bygdebefolkninger.

Så er det KANUKOKA der bliver hørt, og så kan man lige så godt også høre KANUKOPE.

Det er derfor, vil har fremsat sådan et forslag. Vi har taget bolden, fordi Josef Motzfeldt har

sagt i Sermitsiaq, at vi har mulighed for at fremsætte et sparekatalog. Og vi har gjort det. Men

det der undrer mig, det er at samtlige forslag bliver anset som ikke værende realistiske.

Med hensyn til omsætning, og Landskassens omsætning, så kan vi ikke blive ved med at køre

på overskuddet hvert år. Man kan også have et overforbrug. Men eftersom det er tre partier

der er i koalition, så har jeg meget forståelse for, at det vil være meget svært at skulle lave en

økonomisk planlægning. Tusind tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Vi siger tak til Jens B. Frederiksen, Demokraterne. Og nu er det Landsstyreformanden. Jeg

har ellers sagt, at vi går over til afstemning. Men Landsstyremedlemmet for Finanser, han

bliver også nævnt med navns nævnelse, så vil han komme op til talerstolen. Så er det

Landsstyreformanden. Værsgo.

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Det er til Demokraterne. Udover deres ordfører, så er det Per Berthelsen og de seneste

ordfører, Jens B. Frederiksen, så sagde de begge to, at man vil behandle bygderne særskilt.

Man vil bevilge særskilt til bygderne, med hensyn til deres bygdekonference. Jeg mener, at

det ikke er tilfældet, med hensyn til hvis vi skal forsvare Demokratiet, og hvis vi skal komme


med nogle argumentationer for den meget store omvæltning der skal ske, så er det jo de

svagest stillede i samfundet, og ikke mindst i bygderne, hvordan deres løsning skal være, så er

det vores forpligtelse at høre dem.

Jeg er overbevist om, at hvis vi ikke gør det, så vil Landsstyret blive begrædt meget her i

Landstinget, at Landsstyret svigter bygderne, og I burde have hørt på dem. Det er det, som vi

gerne vil færdiggøre, fordi vi ikke vil have sådan en behandling her i salen.

Og med hensyn til Per Berthelsen så skal jeg udtale, fordi han blandt andet har sagt, at de

arbejder meget, med stort mod. Her vil man ikke true nogen, og Landsstyret truer heller ikke

nogen. Men Landsstyret, og med landsstyrekoalitionen, har med stort mod fremlagt

finanslovsforslaget, som har en meget stor indvirkning for samfundet i de kommende år, med

hensyn til ordninger, som vil ændre samfundet. At det er med stort mod de vil tage

beslutningen, og det vil jeg rose dem for.

Selvfølgelig, med hensyn til at man siger, at man må have besparelser i midler, og ikke bruge

dem unødvendigt. Ja, det er korrekt. Vi skal ikke bruge dem unødigt. Men vi må også kunne

bruge midlerne, med hensyn til samfundsomvæltninger, og ikke mindst at, med hensyn til

vores eksportkonkurrenceevne, og hvis vi skal få det løst, så må vi have mod til det, og ikke

true dem. Men vi har mod til at lave nogle ændringer. Det må vi, og skal gøre.

Jeg siger for, at her til finanslovforslaget, selv om Landsstyremedlemmet for Finanser allerede

har sagt tak, så vil jeg sige, at opgaven er blevet færdiggjort ordentligt, og man skal have en

afstemning. Og ikke mindst de partier, der danner grundlag for det. Og Finansudvalget vil jeg

også sige tak til.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og det var så Landsstyreformanden. Så er det afsluttende Landsstyremedlemmet for Finanser.

Efterfølgende går vi over til afstemning. Og vi skal så have afstemning om 68 forslag.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatigiit.

Det er Demokraternes landstingsmedlem Jens B. Frederiksen, at vi i landsstyrekoalitionen, at

det vil være meget vanskeligt at få vores vores meninger, at få dem sammenblandet. Det kan

være meget vanskeligt. Det er landsstyrekoalitions realistiske forslag, for at få dem realiseret,


så må vi indgå forhandlinger. Og det er heller ikke let at sige, at politisk arbejde det er let. Det

er en forpligtelse at være dygtige, at lave et kompromis, om de forskellige meninger der

fremsættes. Men det er ikke det, jeg vil sige.

Jeg glemte lige, at med hensyn til pensionerne, hvordan regnskabet er for 2005. Og her ved 1.

behandlingen, så skal vi behandle regnskabet i Landsstyret. Men indtil nu, og selv om det ikke

er godkendt, så har vi brugt 219 mio. kr. til pensionerne, og vi har afsat 230 mio. kr. til

finansloven 2005. Og vi har så brugt 11 mio. kr. mindre. Det er glædeligt.

Og her ved Landsstyrets finanslovsforslag, så foreslår man, at man bruger 232 mio. kr. til

pensionerne. Og som bekendt, med hensyn til dem der får pension, at deres pensioner bliver

forhøjet med 10 mio. kr. Og derfor, hvis vi har brugt 219 mio. kr. i 2005 og 2004, det er et

realistisk gæt. Det vil sige at forskellen kun er alene på 5 mio. kr. Det må man så regne med.

Derfor kan det være lidt glædeligt også udtale, at de statistiske materialer, som bruges til

sådan nogle beslutninger, bliver forbedret. Det er noget der bør være glædeligt for

Landstinget. Og det burde også gælde for os i Landsstyret.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Ja, det er sådan nogle glædelige ting, som vi siger tak for. Og vi skal så vende til

dagsordenspunktet. Det er Forslag til landstingsfinanslov for 2006, der indeholder 86

ændringsforslag fra Finansudvalget, og 68 af forslagene er fremsat af Landsstyret, 4 er

fremsat af Finansudvalget, og de sidste 14 forslag er fremsat af repræsentanten for

Demokraterne. Det er i alt 76 forslag til ændring af bevillinger, og 10 forslag til ændring af

tekstanmærkninger.

I det efterfølgende, og det der er blevet nævnt i den ret så omfattende tryksag, så skal vi

overgå til betænkningens afsnit 4.1. Og jeg vil gerne forslå, at man har en samlet afstemning.

Det vil sige, omkring det at man alle er blevet enige om. Og det vil sige, at vi vistnok skal

have omkring 15 afstemninger.

Inden vi går over til afstemningen, så skal jeg udtale, at man fra landsstyrekoalitions partier

og oppositionen, så har man sagt, at der er nogen der ikke kan være til stede. Og for at undgå

forskydninger, og dem der kan være med til afstemningen, at man så har lavet noget lovet

overfor hinanden, det er Astrid Fleischer fra Demokraterne og Kim Kielsen, Siumut. Og de


har sagt, at de vil være i balance med hinanden, og derfor kan Kim B. ikke stemme. Og Tom,

der ikke er til stede med godkendelse, han har lavet en aftale med Thomas Kristensen,

Atassut, at de vil have en afbalancering, her i forbindelse med afstemningen. Det vil sige, at

selv om Esmar Bergstrøm er til stede, så kan de ikke være med i afstemningen, fordi det er så

de tilsagn der er givet gensidigt til hinanden.

Og den første afstemning, det er Landsstyret der har fremsat 42 ændringsforslag, under

betegnelsen ”Tema 1. Tekniske og budgetneutrale ændringer”. Jævnfør Finansudvalgets

betænkning, afsnit 4.1, og disse ændringsforslag har numrene 1-42. Da der er afgivet

mindretalsindstilling til et enkelt af disse ændringsforslag, nemlig nr. 20, behandles dette først

i 2. afstemning.

Et enigt Finansudvalg indstiller, at ændringsforslag fra nr. 1 til 19, og fra nr. 21 til 42,

godkendes. Og det er så det, som man er enige i, og har stillet forslag om, at de skal

godkendes.

De, der stemmer for ændringsforslagene fra nr. 1 til 19 og nr. 21 til 42, bedes rejse sig. 24 for.

Dem, der er imod, bedes rejse sig. Der er ingen. Er der nogen, der undlod at stemme? Nej. Det

er så samtlige tilstedeværende 24, der har vedtaget.

Vi går over til 2. afstemning. Og det er så Landsstyrets ændringsforslag nr. 20. Såfremt

forslaget vedtages, vil det blive specificeret i bevillingsforudsætninger til hovedkonto

64.10.13. ”Udvikling af kunsthåndværk, husflid og skindprodukter”, at Landsstyret kan indgå

en serviceaftale, om gennemførelse af udviklingsaktiviteter i relation til husflidsproduktion.

Ændringsforslag nr. 58, der behandles senere, vedrører samme formål.

Et mindretal i Finansudvalget, bestående af repræsentanter fra Demokraterne, indstiller at

ændringsforslag nr. 20 forkastes. Et flertal i Finansudvalget, bestående af repræsentanterne fra

Siumut, Inuit Ataqatigiit og Atassut, indstiller at ændringsforslag nr. 20 godkendes.

De, der stemmer for ændringsforslag nr. 20, bedes rejse sig. 20 for. Dem, der er imod, bedes

rejse sig. 4 imod. Er der nogen, der undlod at stemme? Nej. Ændringsforslag nr. 20 er hermed

godkendt af flertallet.


Det er så 3. afstemning. Landsstyret har fremsat 10 ændringsforslag, under betegnelsen

”Tema 3. Merudgiftsønsker”. Jævnfør Finansudvalgets betænkning, afsnit 4.2. Disse

ændringsforslag har numrene 43 til 49, samt 66 til 68. Da der er afgivet mindretalsindstilling

til to af disse ændringsforslag, nemlig nr. 45 og 47, kan disse først behandles i en senere

afstemning. Forinden da, behandles i 4. afstemning, mindretallets alternative ændringsforslag

nr. 85 og 86.

Et enigt Finansudvalg indstillet, at Landsstyrets ændringsforslag nr. 43, 44, 46 og 48, 49 samt

66 til 68, under tema 3, godkendes.

De, der stemmer for disse ændringsforslag, nr. 43, 44, 46 og 48, 49 samt 66 til 68, bedes rejse

sig. 25 for. Er der nogen, der er imod? Nej. Er der nogen der undlod at stemme? Heller ikke.

Dermed er det blevet godkendt. Altså ændringsforslagene under denne 3. afstemning.

Et mindretal i Finansudvalget, bestående af repræsentanten for Demokraterne, har fremsat to

ændringsforslag, nr. 85 og 86, til erstatning for det af Landsstyret fremlagte ændringsforslag

nr. 45 og 47, der eventuelt stemmes om i en senere afstemning. Demokraternes

ændringsforslag vedrører portostøtte til grønlandske aviser.

Med Demokraternes ændringsforslag nr. 85 og 86 fastsættes den grønlandske portostøtte til

aviser på et, henholdsvis 2005, uændret niveau på 624.000 kr. i 2006 og

budgetoverslagsårene. Et mindretal i Finansudvalget, bestående af repræsentanten for

Demokraterne, indstiller, at ændringsforslag nr. 85 og 86 godkendes.

Et flertal i Finansudvalget, bestående af repræsentanterne fra Siumut, Inuit Ataqatigiit og

Atassut, indstiller at ændringsforslag nr. 85 og 86 forkastes.

De, der stemmer for ændringsforslagene nr. 85 og 86, det vil sige Demokraternes

ændringsforslag, bedes rejse sig. 6 for. Dem, der er i mod, bedes rejse sig. 19 imod. Er det

nogen, der undlod at stemme? Nej. Dermed er ændringsforslag nr. 85 og 86, fra Demokratene,

forkastet.


Så er det 5. afstemning. Det vil sige, at såfremt ændringsforslag 85 blev godkendt, bemærkes

det hermed, at Landsstyrets ændringsforslag nr. 45 og 47 er bortfaldet. 5. afstemning udgår

derfor.

Vi går videre til næste afstemning, der benævnes 6. afstemning. Det der stemmes herefter, om

de to sidste ændringsforslag under tema 3, nemlig Landsstyrets ændringsforslag nr. 45 og 47.

Landsstyret foreslår, at den grønlandske avisportostøtte fastsættes til 624.000 kr. i 2006, 0,4

mio. kr. i 2007 og 0,2 mio. kr. i 2008, hvorefter støtten bortfalder helt.

Under forudsætning af, at ændringsforslag nr. 85 og 86 blev forkastet i forrige afstemning,

indstillet af mindretal bestående af repræsentanten fra Demokraterne, at Landsstyrets

ændringsforslag nr. 45 og 47 godkendes.

Et flertal i Finansudvalget, bestående af repræsentanter fra Siumut, Inuit Ataqatigiit og

Atassut, indstiller ligeledes, at ændringsforslagene nr. 45 og 47 godkendes.

De, der stemmer for ændringsforslag nr. 45 og 47, bedes rejse sig. 25 for. Er der nogen, der er

imod? Er der nogen, der undlod at stemme? Nej.

Ændringsforslag nr. 45 og 47 er hermed godkendt af alle.

Så er det 6. afstemning. ”Tema 5. Merindtægter og imødekommelse af for store

olieprisstigninger på verdensmarkedet”. Landsstyret har fremsat 3 ændringsforslag, jævnfør

Finansudvalgets betænkning, afsnit 4.3. Disse ændringsforslag har numrene 50 til 52.

Et enigt Finansudvalg indstiller, at Landsstyrets ændringsforslag nr. 50 til 52. Dem, der

stemmer for disse, bedes rejse sig. 25 for. Det er så samtlige tilstedeværende. Og hermed er

ændringsforslagene godkendt.

Vi går over til 7. afstemning. Landsstyret har fremsat 2 ændringsforslag under betegnelsen

”Tema 6. Forskydninger i anlægsprojekter”, jævnfør Finansudvalgets betænkning, afsnit 4.4,

Disse ændringsforslag har numrene 53 og 54.


Finansudvalget har fremsat sine egne ændringsforslag til anlægsområdet, jævnfør

Finansudvalgets betænkning, afsnit 6.1. Finansudvalgets ændringsforslag har numrene 69 til

71.

Da finansudvalgets ændringsforslag vedrører opførelsen af ældreinstitutioner på samme vis,

som landsstyrets føromtalte ændringsforslag, men er mere vidtgående end landsstyrets,

stemmes der i denne afstemning om Finansudvalgets ændringsforslag. I den næstfølgende

afstemning kan der evt. stemmes om Landsstyrets ændringsforslag. Og det får vi se.

Et enigt Finansudvalg foreslår, at der foretages en samlet set budgetneutral rokering af

anlægsmidler i 2006 og budgetoverslagsårene, således at der skabes det fornødne

budgetmæssige råderum til udvidelse af alderdomshjemmet i Uummannaq og opførelse af alle

etaper af alderdomshjemmet i Maniitsoq.

Der stemmes nu om Finansudvalgets ændringsforslag nr. 69-71.

De, der stemmer for ændringsforslag nr. 69-71 bedes rejse sig.

25.

De, der stemmer imod ændringsforslag nr. 69-71 bedes rejse sig.

0

De, der hverken stemmer for eller imod ændringsforslag nr. 69-71 bedes rejse sig.

0

Ændringsforslag nr. 69-71 er hermed godkendt / forkastet.

8. afstemning

Så skal jeg blot sige, at ”Hermed er Landsstyrets ændringsforslag nr. 53 og 54 bortfaldet på

baggrund af Finansudvalgets fremlæggelse.


9. afstemning

Landsstyret har fremsat 2 ændringsforslag under betegnelsen ”Tema 7 – Nye

ændringsforslag”, jf. Finansudvalgets betænkning afsnit 4.5. Disse ændringsforslag har nr. 64

og 65.

Et enigt Finansudvalg indstiller, at Landsstyrets ændringsforslag nr. 64 og 65 godkendes.

De, der stemmer for ændringsforslag nr. 64 og 65 bedes rejse sig.

25.

De, der stemmer imod ændringsforslag nr. 64 og 65 bedes rejse sig.

0.

De, der hverken stemmer for eller imod ændringsforslag nr. 64 og 65 bedes rejse sig.

0.

Ændringsforslag nr. 64 og 65 er hermed godkendt / forkastet.

10. afstemning

Landsstyret har fremsat 9 forslag til tekstanmærkninger, jf. Finansudvalgets betænkning afsnit

5. Disse ændringsforslag har numrene 55 – 63.

Finansudvalget har også fremsat et ændringsforslag til tekstanmærkning, jf. Finansudvalgets

betænkning afsnit 6.2. Dette ændringsforslag har nr. 72.

Der er afgivet en mindretalsindstilling til ændringsforslag nr. 58, hvorfor dette behandles

særskilt.

Da Finansudvalgets ændringsforslag nr. 72 vedrører anvendelsen af den afsatte reserve til

fiskeriudviklingspulje, på samme vis som Landsstyrets ændringsforslag nr. 56, men er mere

vidtgående, stemmes der først om Finansudvalgets ændringsforslag nr. 72. I næste afstemning


kan der eventuelt stemmes om Landsstyrets ændringsforslag nr. 56, og i de derpå følgende

afstemninger stemmes der om Landsstyret ændringsforslag nr. 55 og 57-63.

Et enigt Finansudvalg indstiller, at forudsætningerne for den foreslåede fiskeriudviklingspulje

fastsættes, således at der fortrinsvis kan søges midler fra puljen af fiskere indenfor såvel

hellefiskefiskeri som kombinationsfiskeri. Landsstyret har ønsket, at der fortrinsvis skal

kunne søges fra puljen af hellefiskefiskere.

Et enigt Finansudvalg indstiller således, at Finansudvalgets ændringsforslag nr. 72

godkendes.

De, der stemmer for ændringsforslag nr. 72 bedes rejse sig.

25.

De, der stemmer imod ændringsforslag nr. 72 bedes rejse sig.

0.

De, der hverken stemmer for eller imod ændringsforslag nr. 72 bedes rejse sig.

0.

Ændringsforslag nr. 72 er hermed godkendt / forkastet.

11. afstemning

”Hermed er Landsstyrets ændringsforslag nr. 56 bortfaldet. 11. afstemning udgår derfor. Vi

går videre til næste afstemning, der benævnes 12. afstemning.”

12. afstemning

Vi stemmer nu om Landsstyrets ændringsforslag nr. 58 til tekstanmærkning. Med den

foreslåede tekstanmærkning skabes der hjemmel til indenfor bevillingsrammen for 2006-2009

at indgå et eller flerårige servicekontrakter med virksomheder eller institutioner om

gennemførelse af udviklingsaktiviteter i relation til husflidsproduktion.


Et mindretal i Finansudvalget, bestående af repræsentanten for Demokraterne, indstiller, at

forslaget forkastes.

Et flertal i Finansudvalget, bestående af repræsentanterne for Siumut, Inuit Ataqatigiit og

Atassut, indstiller, at forslaget godkendes.

De, der stemmer for ændringsforslag nr. 58 bedes rejse sig.

20.

De, der stemmer imod ændringsforslag nr. 58 bedes rejse sig.

5.

De, der hverken stemmer for eller imod ændringsforslag nr. 58 bedes rejse sig.

0.

Ændringsforslag nr. 58 er hermed godkendt / forkastet.

13. afstemning

Vi stemmer nu om Landsstyrets tilbageværende ændringsforslag til tekstanmærkninger. De

tilbageværende ændringsforslag har nr. 55, 57 og 59-63.

Et enigt Finansudvalg indstiller, at ændringsforslag nr. 55, 57 og 59-63 godkendes.

De, der stemmer for ændringsforslag nr. 55, 57 og 59-63 bedes rejse sig.

25.

De, der stemmer imod ændringsforslag nr. 55, 57 og 59-63 bedes rejse sig.


0.

De, der hverken stemmer for eller imod ændringsforslag nr. 55, 57 og 59-63 bedes rejse sig.

0.

Vi ser ud som om vi har meget god gymnastik.

Ændringsforslag nr. 55, 57 og 59-63 er hermed godkendt / forkastet.

14. afstemning

Repræsentanten for Demokraterne i Finansudvalget har fremlagt forslag til et sparekatalog for

2006, jf. Finansudvalgets betænkning afsnit 6.1.1. Demokraternes ændringsforslag vil,

såfremt de vedtages, forbedre det anslåede resultat for 2006 med ca. 52,8 mio. kr.

Demokraternes ændringsforslag har nr. 73 – 84.

Et mindretal i Finansudvalget, bestående af repræsentanten for Demokraterne, indstiller, at

ændringsforslag nr. 73 – 84 godkendes.

Et flertal i Finansudvalget, bestående af repræsentanterne for Siumut, Inuit Ataqatigiit og

Atassut indstiller, at ændringsforslag nr. 73 – 84 forkastes.

De, der stemmer for ændringsforslag nr. 73 – 84 bedes rejse sig.

5.

De, der stemmer imod ændringsforslag nr. 73 – 84 bedes rejse sig.

20.

De, der hverken stemmer for eller imod ændringsforslag nr. 73 – 84 bedes rejse sig. 0

Ændringsforslag nr. 73 – 84 er hermed forkastet.


15. afstemning

Jeg skal herefter foreslå, at forslaget i den nu foreliggende form overgives til fornyet

behandling i Finansudvalget inden 3. behandlingen.

De, der stemmer herfor bedes rejse sig.

25.

De, der stemmer imod bedes rejse sig.

0.

De, der hverken stemmer for eller imod bedes rejse sig.

0.

Og dermed er 2.behandlingen af forslaget til landstingsfinanslov færdigbehandlet og vi vender

tilbage til den ved 3.behandlingen.

Mødet er slut.

More magazines by this user
Similar magazines