Plantejægere

rhododendron.dk

Plantejægere

Mange vildarter blev senere genopdaget og med succes introduceret som frø af samle- re som Wilson, Forrest og Rock. Missionærerne havde dog en fordel frem for de senere indsamlere, nemlig den, at de havde fast base i Kina. Armand David (1826-72) var naturforsker og han er bedst kendt for sit arbejde med dyreverdenen i Kina. Jean Marie Delavay (1834-1895) var en mønstersamler, som lavede fremragende her- barier. Han siges at have samlet 200.000 arter. W. G. Bean fra Kew så i Jardin des Plantes i Paris i oktober 1889 et stort antal frøplanter fra Delavays indsamlinger og han bragte nogle meget små planter tilbage til Kew. Ifølge Bean var næsten alle planter i en tidlig alder gået til på grund af for megen varme. Paul Farges (1844-1912) opdagede nogle meget fine rhododendron og andre planter i et område, som ikke er kendt for sin rigdom af rhododendron. Jean Soulie (1858-1905) var specielt populær, fordi han var en dygtig læge. Han sendte en smule frø tilbage. Han blev til slut myrdet sammen med en af sine assisten- ter. Augustine Henry var en anden, ikke professionel indsamler. Han var maritim og var stationeret i Yichang. Han begyndte af kedsomhed at samle planter og oplærte to indfødte til at hjælpe sig. Han fandt R. microphyton i Yunnan. I 1886 sendte han frø af R. mariesii fra Kina til Kew Gardens. Mange af de arter, han opdagede, blev senere indsamlet af Wilson. Nogle af de forgangne, store indsamlere vil blive beskrevet her og deres metoder sammenlignet med nutidige plantesamlere. Da man næppe i dag kommer ud for den samme grad af hårdhed, ensomhed og farer, er det ikke let at pege på nutidige plantesamlere, som ville være i stand til at udføre de samme præstationer, som de gamle. NICOLAS MONARDES (1493-1588) Nicolas Monardes blev født i Sevilla i Spanien året efter, at Columbus opdagede Amerika. I en moden alder begyndte han at uddanne sig til læge. Han var 40 år gammel, da han tog sin eksamen. På den tid var botanik en vigtig del af lægestudiet. Monardes havde sin egen have, hvor han dyrkede lægeurter til patienterne. Han var en meget dygtig læge. Han var den første, som stillede diagnosen difteri. Han skrev en anerkendt lægeurtebog. Hans patienter var både adelige og rigmandsfolk samt kirkens overhoveder, hvilket førte til, at han blev en meget velhavende mand. Igennem hele Monardes levetid befandt Spanien sig i en guldalder. Man sendte plantejægerne over til det nye kontinent på udkig efter krydderier samt lægeplanter. De planter, man sendte hjem, var langt vanskeligere at håndtere end de mange guld-og sølvskatte. De allerfleste planter gik til grunde, inden de kom Monardes i hænde. Det, der interes- serede Monardes mest, var de egenskaber, planterne besad. Han satte informationerne i system og fik nybyggerne i Amerika til at rapportere, hvad de lærte af de indfødte.

More magazines by this user
Similar magazines