Plantejægere

lev vakt, da han under pløjning fik øje på et tusindfryd. Hvad end årsagen kan have
været, blev botanik hans store hobby og senere hans levevej.
Bartram var meget ivrig efter at samle frø og planter til Peter Collison, som til
gengæld skaffede ham litteratur til botaniske studier. De planter, som John Bartram
indsamlede, pottekultiverede han i to år før afskibningen til England, hvor Collison
tog imod dem. En del af planterne kom til Collisons egen have og resten
distribueredes til en række velhavende sponsorer forskellige steder i England til en
pris af 5£ pr. plante. De penge, som dette plantesalg indbragte, gik til financering af
John Bartrams ekspeditioner.
Desuden betalte Collison 10£ årligt til Bartram for hans indsats. Senere foranledigede
Collison, at Bartram blev udnævnt til kongelig botaniker og plantesamler med en løn
af 50£ årligt.
John Bartram skal have introduceret 116 nye arter og variteter i England, heriblandt
mindst tre rhododendron. R. viscosum kom til Collisons have i Surrey i 1730 og
R. nudiflorum introduceredes i 1734.
Det er sandsynligt, at den nordamerikanske R. calendulaceum blev introduceret i
England af John Bartram omkring 1735, men det vides ikke med sikkerhed og der
foreligger ikke nogen beskrivelse af planten på dette tidspunkt.
R. R. calendulaceums naturlige vokseområder er de regioner, hvor de højt
civilicerede
Cherokee-indianere holdt til. Planten var deres yndlingsblomst og de kaldte den
“The Sky Paint Flower”, et navn, som har nær forbindelse med et sagn om plantens
opståen på jorden. For øvrigt har disse Cherokee-indianere også et meget smukt sagn
om R. viscosums tilblivelse.
Rhododendron arborescens blev opdaget af John Bartram. Den blev først beskrevet i
året 1814 som en ny art af den tysk, amerikanske Pursh (1774-1820), efter at denne
havde set arten gro i John Bartrams have i Philidelphia.
Peter Collison havde ikke udstyr og viden til at opformere det materiale, som Bartram
sendte, men han fik kontakt med en dygtig planteskolemand ved navn James Gordon.
Det lykkedes for denne at opformere rhododendron fra frø og de nye planter trivedes
godt. Det forholdt sig nemlig således, at Gordon boede i et område med sur jord. På
dette tidspunkt var man ikke klar over de specielle krav, som rhododendron stiller
med hensyn til jordens surhedsgrad.
I 1734 introducerede Peter Collison for første gang R. periclymenoides. På grund af
planteintrduktionerne blev Collison efterhånden kendt over hele England og hans
kontakter nåede helt op til hoffet.
Han blev medlem af botaniske selskaber i London, Berlin og Stockholm.
Hans herreekvperingsforretning gik imidlertid dårligt, idet han ikke fik den passet på
grund af sine planteinteresser. Med tiden blev han fattig og det kneb ham at få råd til
at holde sin egen have.
En nat i 1768 indtraf en katastrofe. Nogle tyve stjal alle de sjældne planter i hans
have, herimellem formentlig R. calendulaceum. At der hersker nogen usikkerhed med
hensyn til introduktionen af denne art, skyldes formentlig netop dette tyveri, som
medførte, at planten ikke er blevet beskrevet.