Atypus affinis - Gejrfuglen

GEJRFUGLEN 

Østjysk Biologisk Forening 

34. ÅRGANG. NR. 4. DECEMBER 1998. 

ISSN 0900 - 4114


er en forening for aktive naturinteresserede med det 

formål at udbrede kendskab til naturen samt at skabe 

kontakt mellem disse naturinteresserede. 

Dette sker ved at arrangere foredragsaftener og ved 

tilrettelæggelse af ekskursioner og lokalitetsundersøgelser 

samt ved udgivelse af tidsskriftet GEJR- 

FUGLEN. 

Oplysninger om foreningen kan fås ved henvendelse 

til: 


Postbox 169, 

8100 Århus C 

Indmeldelse i ØBF sker ved at indbetale kr. 75.- 

(eller kr. 100.- for familiekontingent) på foreningens 

giro nr. 7 14 83 13. Medlemmer modtager automatisk 

GEJRFUGLEN, der normalt udkommer 4 gange 

om året. 

Ældre årgange (før 1991) sælges for kr. 50.- Løssalg 

efter aftale. Ved køb af flere numre opnås prisreduktion. 

Enkelte årgange og enkelte numre er 

udsolgte. 

Gejrfuglen: 

Materiale til bladet (artikler, mindre meddelelser, 

opfordringer til indsamlinger, tegninger, fotos m. v.) 

sendes til: 


Postbox 169, 

8100 Århus C 

Manuskripter bedes skrevet på maskine eller computer. 

Indsendte disketter vil blive tilbagesendt efter 

brug hvis det ønskes. Illustrationsmateriale kan 

leveres som tegninger, papirbilleder eller dias. 

Tabeller og grafer foretrækkes leveret på diskette. 

Kontakt evt. Chr. Lange for at høre nærmere detaljer. 

Annoncepriser: 

1/2 side: kr. 60.- 1/1 side: kr. 120.- 

Opsætning og layout: 

Christian Lange 

ISSN 0900 - 4114 

Pris for dette nummer: kr. 35.00 

INDHOLD: 

TRE ØSTJYSKE EDDERKOPPER . . . . . . . . . . .1 

DYR I ÅRHUS AMT 1997 . . . . . . . . . . . . . . .8 

OVERVÅGNING AF ODDER . . . . . . . . . . . . .11 

DE GRØNNE SIDER . . . . . . . . . . . . . . . . . . .13 

EFTERLYSNING AF OLIEBILLER . . . . . . . . . .15 

MØN, D. 30. MAJ - 1. JUNI 1998 . . . . . . . . .16 

KUGLE-MUSEURT I FREMGANG . . . . . . . . .22 

NATURGLIMT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .23 

REFERATER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .27 

ANMELDELSER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .31 

Tegninger og grafik: 

Tove Yde: s. 22 & 23 

Fotografier: 

Fotograf er angivet i billedteksterne. 

Forside: 

Grafik af Christian Lange efter foto af Per G. 

Henriksen

TRE ØSTJYSKE EDDERKOP- 

PER 

Anders Aasberg Pedersen og Morten DD Hansen 

Indledning 

Siden E. Nielsen i 1928 udgav storværket 

De Danske Edderkoppers Biologi, har den 

danske edderkoppefauna hidtil ikke nydt 

den samme store bevågenhed som en lang 

række insektordner. Kigger man på den 

nyligt udkomne Rødliste 97, lægger man 

mærke til, at edderkopper kun optræder 

med en enkelt art, hvorimod sommerfugle, 

svirrefluer, tæger, biller og vandinsekter er 

talrigt repræsenteret, bl.a. på grundlag af 

de mange indsamlinger, som entomologer 

har foretaget gennem tiden. At edderkopper 

ikke kan preserveres på samme måde 

som de fleste insekter, har selvsagt heller 

ikke virket befordrende for interessen for 

de ottebenede kræ… 

Med fundet af den danske fugleedderkop 

Atypus affinis i 1994 (Hansen & Aasberg 

1997) og indvandringen af Hvepseedderkoppen 

Argiope bruennichi op gennem 

90’erne (Scharff & Langemark 1997) er 

der imidlertid kommet stigende fokus på 

den danske edderkoppefauna. I det følgende 

vil vi gøre rede for den nuværende status 

for tre af de mest bemærkelsesværdige 

danske edderkoppe-arter, som alle har 

deres hovedudbredelse i Østjylland, nemlig 

Eresus niger, Atypus affinis og Argiope 

bruennichi. 

Eresus niger 

Historie 

Den uden tvivl smukkeste danske edderkop 

er hannen af Eresus niger (fig.1), der 

er eneste danske art af familien Eresidae. 

Arten tilhører en gruppe såkaldte kartespindere 

eller ”cribellate” edderkopper, 

som er karakteriseret ved bag spindevorterne 

at have en spindeplade (cribellum), 

der producerer en speciel fin, uldlignende 

silke. I følge Nørgaard (1990) er den første 

beskrivelse af Eresus niger i Danmark fra 

Figur 1. Eresus niger. På dansk kunne foreslås 

Mariehøne-Edderkop eller Sort Hedekartespinder. 

Foto: Per G. Henriksen. 

1

1811. Siden hen er arten jævnligt blevet 

rapporteret og indsamlet fra stort set hele 

Jylland. I sin artikel i tidsskriftet Flora og 

Fauna gør Nørgaard status over udbredelsen 

af Eresus niger på baggrund af egne 

oplysninger samt meddelelser fra forskere 

og private, og han konkluderer, at arten er 

vidt udbredt, men fåtallig, i Jylland. 

Habitat og levevis 

Eresus niger er meget varmeelskende, og 

Danmark ligger på artens nordgrænse. 

Derfor findes edderkoppen fortrinsvis på 

sydvendte, sandede skråninger med hedevegetation, 

hvor solindstrålingen er maksimal. 

På sådanne lokaliteter graver edderkoppen 

en ca. 5 cm. dyb hule, som den 

forer med en uldlignende silke. Yderst 

dækkes hulen over med en teltagtig konstruktion, 

der fastgøres i den omkringstående 

vegetation. Edderkoppens bytte, 

som typisk er skarnbasser og andre biller, 

sidder fast i silken med kløerne og bliver 

derefter slæbt med ned i hulen og fortæret. 

Eresus niger har et ekstremt kraftigt bid, 

og den kan uden problemer bide i en finger, 

så ”blodet flyder”. Selv om biddet gør 

meget ondt, er det dog heldigvis ugiftigt. 

Eresus bider hul i billekroppen, indsprøjter 

noget fordøjelsesenzym, og udsuger herefter 

byttet gennem hullerne. Den tomme 

krop kastes herefter bort, og i umiddelbar 

nærhed af spindet vil man derfor ofte kunne 

finde små lossepladser, hvor især de violette 

skarnbasser er iøjnefaldende. 

Ind til kønsmodningen ligner hun og han 

hinanden, men efter sidste hudskifte ser 

man to vidt forskellige edderkopper; hunnen 

er stor og fløjlssort med kraftig bagkrop, 

hvorimod hannen er betydelig mindre 

og mere adræt. Den cinnoberrøde bagkrop 

med 4-6 sorte pletter og zebrastribede 

ben gør hannen umiskendelig. Først i 

maj kravler hannen ud af sit spind og vandrer 

på jagt efter hunner. Efter at have 

lokaliseret et hunspind, kravler han ned til 

2 

hunnen og parrer sig med hende i flere 

omgange. Herefter dør han og bliver sandsynligvis 

spist. Hunnen lægger æg og spinder 

derefter en kokon af cribellumtråd. 

Kokonen bliver jævnligt udvidet med yderligere 

tråd. En interessant detalje er, at 

Eresus-hunnen for at optimere udviklingen 

af æggene om morgenen fæstner ægkokonen 

under halvtaget over jordoverfladen, 

for om aftenen igen at transportere den 

ned i hulen. Hunnen forsvarer gerne ægkokonen, 

og mennesker kan godt risikere at 

blive bidt. Biddet er dog ufarligt, om end 

ganske smertefuldt. 

Ungerne klækker midt på sommeren, 

hvorefter hunnen igen med cribellum-tråd 

spinder en masse tråde inde i reden. Umiddelbart 

herefter dør hun og bliver spist af 

ungerne. Ungerne overvintrer i reden og 

forlader den sandsynligvis først det følgende 

forår. Den generelle spredningsmetode 

hos edderkopper er, at ungerne flyver (ballooner) 

med vinden. Fænomenet er også 

kendt som flyvende sommer. Denne form 

for spredning er ikke beskrevet for Eresus 

niger, og man må derfor formode, at artens 

spredningspotentiale er begrænset. De steder, 

hvor arten findes, har den sandsynligvis 

været til stede længe, og det er således 

usandsynligt, at afsidesliggende lokaliteter 

samt øer vil kunne koloniseres. Arten er da 

heller ikke blevet fundet på hverken Fyn, 

Sjælland eller Bornholm (endnu), men i 

1994 blev en han fundet i det østlige Skåne. 

Eresus har været meget tæt på at blive 

udryddet fra England og er stadig væk ekstremt 

sjælden. Hvis edderkoppen forsvinder 

fra danske lokaliteter, er der kun en lille 

chance for, at den vil genindvandre. 

Artens resterende levesteder er dog generelt 

beskyttet under Naturbeskyttelsesloven, 

så der er gode chancer for, at vi også 

fremover vil kunne nyde de smukke edderkopper 

på de mange jyske lokaliteter.

Udbredelse 

Udbredelsen og især hyppigheden af 

Eresus niger har hidtil været groft undervurderet. 

I forbindelse med vores eftersøgning 

af fugleedderkoppen Atypus affinis 

har vi på en lang række lokaliteter fundet 

Eresus i høje tætheder. Især i Midtjylland 

findes arten på stort set alle egnede lokaliteter, 

og på gode steder ligger spindene 

meget tæt, nogen gange op til ca. 30 pr. 

kvadratmeter. På Molslaboratoriets område 

findes arten enkelte steder, men har her 

været i stor tilbagegang og er nu begrænset 

til stejle skråninger i terrænet. 

Atypus affinis 

Historie 

Atypus affinis hører til underordnen 

Mygalomorphae (fugleedderkopper), der 

er karakteriseret ved at have fremadrettede, 

parallelle chelicerer (fig. 2), hvor alle 

andre edderkopper har sideværts arbejdende 

chelicerer (fig. 3). Chelicererne 

ender i et par giftkroge, som kan nå den 

imponerende længe af en halv cm. og se 

særdeles frygtindgydende ud (fig. 4). Om 

giften vides ikke meget, men i tysk litteratur 

angives det, at den muligvis kan forårsage 

nekrose, og at den i hvert tilfælde kan 

tage livet af en skrubtudse på et par minutter. 

Fig. 2. Parallelle chelicerer som de ses hos 

fugleedderkopperne. 

Efter det første fund af den danske fugleedderkop 

på Bornholm i år 1900, blev 

arten fundet i begrænset antal på to bornholmske 

lokaliteter samt i Hareskoven ved 

København, hvor den havde en population 

ind til 1928. Denne lokalitet groede desværre 

til, hvorved fugleedderkoppen forsvandt. 

De bornholmske lokaliteter røg 

hen ad vejen i glemmebogen, og ved en 

lang række senere eftersøgninger var det 

ikke muligt at genfinde arten (Ketil et al. 

1997). I efteråret 1994 fandt forfatterne 

imidlertid et eksemplar af Atypus affinis i 

Midtjylland, og snart efter blev mange 

kolonier opdaget i området. I 1995 blev 

arten fundet på Helgenæs (Bo Andersen), 

i 1996 på Røsnæs (Henning West), og 

endelig i 1997 blev arten genfundet på 

adskillige lokaliteter på Bornholm (Per 

Ketil) (Ketil et al. 1997). 


Ligesom den foregående art er Atypus affinis 

utroligt varmekrævende, og den findes 

derfor ofte på samme habitater som Eresus 

niger. Dog er Atypus betydeligt mere kræsen 

i sit valg af levested: Terrænet skal have 

en betydelig hældning, vende mod SSW, og 

der skal være læ! Derfor finder man oftest 

Atypus på lokaliteter med en vis grad af tilgroning, 

gerne af lysåbne træer som Eg 

eller Bævreasp. Arten er også fundet på 

lokaliteter med opvækst af Slåen, Ene, 

Hedelyng – gerne iblandet diverse mosser 

og græsser. Blot skal solen kunne skinne 

direkte på jordoverfladen. Atypus affinis 

Fig. 3. Sideværts stillede chelicerer. Sådan ses 

det hos alle andre edderkopper. 

3

lever en op til 30 cm. dyb hule, som den 

forer med et rørformet spind, hvoraf ca. 5 

cm. rager op over jorden. Spindet er lukket 

i begge ender og består af en meget fin silke, 

som edderkoppen nærmest spinder i 

baner. De øverste 5 cm. af røret er fantastisk 

godt camoufleret med forhåndenværende 

blandet organisk materiale, så 

røret nærmest fremstår som en gammel 

rod. Når et byttedyr, der som oftest er bænkebidere 

og kugletusindben, bevæger sig 

hen over røret, kravler Atypus op under 

det, og liggende på ryggen støder den de 

kæmpemæssige chelicerer op igennem 

spindet, hvorefter den med stor kraft trækker 

byttet ind til kroppen. Byttet slæbes 

med ned i boet, og når det er fortæret, smides 

resterne op på jorden, hvor man ofte 

kan finde rene lossepladser omkring et rør. 

Atypus affinis bliver meget gammel, hunnen 

ofte op imod 10 år, og ind til kønsmod- 

Fig. 4. Fugleedderkoppen Atypus affinis. Foto: Kim Aaen. 

4 

ningen, som finder sted efter ca. 3 år, kan 

man heller ikke for denne art kende forskel 

på hanner og hunner. Den kønsmodne 

hun (fig. 4) er stor, kompakt og kortbenet, 

og har en brunviolet, fløjlshåret bagkrop. 

Hannen er derimod langlemmet med lille 

bagkrop, tilpasset til at færdes over jorden, 

hvor den sidst i september eller i den første 

halvdel af oktober vandrer på jagt efter 

parringsvillige hunner. 

Når hannen finder et spind, undersøger 

han lynhurtigt, om der sidder en kønsmoden 

hun i det. Hvis hun falder i hans smag, 

banker han med palperne i en bestemt rytme. 

Måske giver hunnen et signal til hannen; 

i hvert fald skærer han hul i røret og 

entrer hulen. Parringen kan tage lang tid, 

og derefter bliver hannen sandsynligvis 

ædt. Ved vintertide har vi dog fundet spind, 

hvor hannen sad nede i bunden af røret 

uden mulighed for at slippe forbi hunnen.

Hvorvidt han bliver sluppet ud næste forår 

eller bare bliver holdt som levende forrådskammer, 

vides ikke! 

Ungeudviklingen tager ekstraordinært 

lang tid. I over et år opholder ungerne 

sig i bunden af røret sammen med 

moderen, og først halvandet år efter parringen 

forlader de moderens spind. Dette 

sker på lune dage ult. marts – pri. april, og 

i modsætning til Eresus nigers unger benytter 

Atypus affinis’ unger sig af ballooning. 

Ungerne konstruerer et stillads af sikringstråde, 

som gradvist udvides op i vegetationen. 

Selve balloonings-teknikken er fundamentalt 

anderledes fra andre edderkopper, 

som generelt smider en tråd ud i vinden 

og slipper underlaget, når de finder, at 

vindtrækket er kraftigt nok. Atypus, derimod, 

firer sig ned fra stilladset eller et 

andet højt punkt i umiddelbar nærhed heraf, 

og når trækket bliver for stort, knækker 

tråden i fæstet. Atypus har selvsagt ikke 

den samme kontrol over trådlængde og 

dermed den afstand, som den eventuelt 

kan tilbagelægge. Metoden må derfor 

anses for at være et primitivt træk, og 

spredningspotentialet er sandsynligvis begrænset. 

Udbredelse 

Atypus affinis findes i 4 regioner i Danmark. 

Omkring Salten Langsø findes mange 

tætte kolonier inden for et område på 

ca. 100 km 2 . På Helgenæs findes arten på et 

meget begrænset område og er i akut fare 

for at uddø. På Røsnæs findes arten flere 

steder langs Kalundborg Fjord og er på 

sine steder ganske hyppig. På Bornholm er 

arten vidt udbredt, bl.a. på selvsamme 

lokaliteter hvor den blev fundet i starten af 

1900-tallet. Atypus er blevet grundigt eftersøgt 

på Mols, men det har ikke været 

muligt at finde arten på lokaliteten. Atypus 

er nemlig slet ikke på samme måde en 

Fig. 5. Hvepseedderkoppen Argiope bruennichi er karakteristisk sort- og gulstribet så navnet gav sig 

selv. Foto: Kim Aaen 

5

hedeart som Eresus niger. På trods af at 

arten helt sikkert har større spredningspotentiale 

end Eresus, er den tilsvarende 

mere kræsen, og udbredelsen i Jylland begrænset 

til ”gamle” stabile lokaliteter, hvor 

der altid har været en vis opvækst af vedvegetation. 

Vi har besøgt alle ellers egnede 

lokaliteter op langs den jyske højderyg 

uden at finde arten, og hvis man kigger på 

Videnskabernes Selskabs gamle kort fra 

slutningen af 1700-tallet, vil man erfare, at 

disse lokaliteter på dette tidspunkt næsten 

alle var skovfrie, d.v.s. enten hede eller 

agerland. Dette gælder også Mols. Hvis der 

sker en spredning af arten, sker den i hvert 

fald ikke særlig hurtigt, og spekulationer 

om, at arten er ekspanderet p.g.a. det varme 

vejr i 90’erne, er det rene gætværk. 

Argiope bruennichi 

Historie 

Hvepseedderkoppen Argiope bruennichi 

tilhører Argiope-slægten, som igen tilhører 

hjulspinder-familien (Araneidae), hvor 

også Korsedderkoppen (Araneus diadematus) 

har hjemme. Slægten er udbredt over 

hele verden, især med mange arter i troperne. 

Dens medlemmer kendes bl.a. på, 

at der i deres hjulspind er nogle meget 

tydelige hvide zigzag-striber, som kaldes et 

stabilimentum. Der er stor uenighed 

omkring funktionen af dette stabilimentum. 

Nogle tror, at det, som navnet antyder, 

skulle have en stabiliserende effekt på 

hjulspindet. Andre hælder til, at stabilimentumet 

fungerer som en advarsel til fugle, 

så de ikke flyver ind i spindet og ødelægger 

det. Atter andre mener, at det tiltrækker 

byttedyr eller blot er et udtryk for 

stress hos edderkoppen. 

Når Hvepseedderkoppen er så bemærkelsesværdig, 

skyldes det hunnens udseende 

(fig. 5). Hannen er lille og uanselig og så 

vidt vides ikke fundet i Danmark endnu, 

selv om han må være til stede i antal! Hvor 

6 

de to forrige arter havde et begrænset 

spredningspotentiale, er Argiope bruennichi 

ekspanderet voldsomt i løbet af de sidste 

20 år. Midt i 70’erne lå edderkoppens 

nordgrænse i det nordøstlige Tyskland, 

men siden har arten støt udvidet sit udbredelsesområde 

mod nord, så den i dag findes 

på de fleste egnede lokaliteter op til 

Århus-kanten (og sikkert også nordligere). 


I Danmark er Argiope bruennichi ind til 

videre fundet på braklagte lavbundsjorde 

med eng- eller overdrevspræg. Da vi endnu 

engang har med en varmekrævende, sydlig 

art at gøre, har arten samme forkærlighed 

for ugødede arealer som mange varmekrævende 

insekter. På ugødede arealer kan 

solstrålerne som regel nå jordoverfladen, 

hvorved denne opvarmes og dermed afgiver 

varme til omgivelserne. 

I august-september kan man på 

egnede lokaliteter finde store koncentrationer 

af Hvepseedderkopper i deres karakteristiske 

spind. Spindet er ophængt i vegetationen 

umiddelbart over jordoverfladen, 

generelt lavere end Korsedderkoppens 

spind. I forhold til Korsedderkoppens 

nogen gange enorme spind er Argiope 

noget mere beskeden, og spindet har 

typisk en diameter på 15-20 cm. Man kan 

altid kende et Argiope-spind på det vertikalt 

indspundne stabilimentum, og som 

oftest sidder edderkoppen på vagt midt i 

spindet, hvor den venter på, at et byttedyr 

skal komme forbi. Ud fra egne observationer 

ved Salten Langsø består byttet hovedsageligt 

af græshopper, hvilket også er 

observeret andre steder i Europa. Vi fandt 

dog også bier og svirrefluer i spindene. 

Efter eller nogen gange allerede 

under parringen spiser hunnen hannen, 

hvorefter hun spinder en til flere ægkokoner, 

som ophænges i vegetationen lavt over 

jorden. Æggene klækker i oktober. De fleste 

unger overvintrer i kokonerne, men i

lune efterår vil en del unger forlade kokonen. 

Uden beskyttende kokon dør disse 

unger sandsynligvis i løbet af vinteren. 

Som det er tilfældet hos andre hjulspindere, 

benytter de unger, der forlader kokonerne 

om foråret, sig af ballooning som 

spredningsmetode. Mange når sandsynligvis 

ikke særlig langt, hvilket vel er grunden 

til, at Argiope på de egnede lokaliteter hurtigt 

bliver særdeles hyppig. I løbet af sommeren 

vokser edderkopperne, og sidst i 

august bliver de reproduktionsdygtige. 

Udbredelse 

Som før omtalt kræver Argiope ugødede, 

soleksponerede brakmarker, overdrev 

eller tørenge. Ved Salten Langsø findes 

den største forekomst på et overdrev 

umiddelbart nord for søen. Vegetationen 

hér består hovedsageligt af Ager- og Kuglemuseurt, 

Rødknæ, Rank Evighedsblomst 

og Almindelig Røllike samt diverse græsser. 

Området har tydeligvis været opdyrket 

ind til for nylig. Det samme gør sig gældende 

på Molslaboratoriets område, hvor 

arten findes langs Femmøller Bæk. Argiopes 

karakteristiske udseende, dens spredningspotentiale 

og dens forkærlighed for 

en naturtype, som er hyppig i Danmark, 

gør, at den er et oplagt emne for studier af 

spredning. I de kommende år vil den 

utvivlsomt blive fundet på mange egnede 

lokaliteter i Danmark, om end der ikke 

skal herske nogen tvivl om, at en række 

kolde somre og vintre vil kunne få bugt 

med en stor del af populationen. Vi må dog 

håbe, at dette smukke dyr er kommet for 

at blive! 

Supplerende litteratur på 

dansk 

Eriksson, S. K., Eriksson, B. & Ketil, P., 

1997: Fugleedderkoppen, Atypus affinis, er 

nu genfundet på Bornholm! – Fjælstaunijn 

21(1): 3-13. 

Hansen, M.D.D. & Pedersen, A.A., 1997: 

Fugleedderkoppen Atypus affinis 

Eichwald 1830 genfundet i Danmark. - 

Flora og Fauna 103(1): 1-5 

Nielsen, E., 1928: De danske edderkoppers 

biologi. – Levin & Munksgaards Forlag, 

København. 

Nørgaard, E., 1988: Eresus niger (Pet.) i 

Danmark. - Flora og Fauna 94 (1): 3-8. 

Nørgaard, E., 1990: Eresus niger – hedens 

sorte edderkop. – Kaskelot 87: 2-21. 

Scharff, N. & Langemark, S., 1997: 

Hvepseedderkoppen Argiope bruennichi 

(Scopoli) i Danmark (Araneae; Araneidae). 

- Entomologiske Meddelelser 65(4): 

179-182 

Forfatternes adresser: 

Anders Aasberg Pedersen, Biologisk Institut, 

afdeling for Genetik & Økologi, Bygh. 

540, Universitetsparken, 8000 Århus C. 

E-mail: anders.aasberg@biology.au.dk. 

Morten D. D. Hansen, Biologisk Institut, 

afd. f. Zoologi, Bygn. 135, Universitetsparken, 

8000 Århus C. 

E-mail: biomddh@biology.au.dk. 

7

DYR I ÅRHUS AMT 1997 

Jørgen Terp Laursen 

Traditionen tro bringer vi her - bortset fra 

fugle - hvad folk har fundet interessant at 

nedfælde i notesbogen om årets observationer 

af dyr. Når det gælder spændende, mærkværdige 

og sjældne fund har 1997 ikke været 

en undtagelse. Foruden de mere usædvanlige 

iagttagelser kan det også være interessant at 

fundere over, hvorfor nogle i øvrigt almindelige 

arter, er fåtallige eller slet ikke repræsenteret 

i rapporten. Specielt har Thomas Vikstrøm 

bidraget med mange sommerfugleobservationer 

fra Samsø. 

En naturoplevelse af de mere usædvanlige 

har vi også modtaget. På en tur til Norsminde 

Fjord blev Lars Witting vidne til en dramatisk 

oplevelse, hvor en stor flagermusart, 

formentligt Brunflagermus, ved højlys dag 

blev forfulgt, mobbet og hakke til døde af flere 

gråkrager. Flagermusen endte med at falde 

i vandet, hvor den - hvis ikke den allerede 

var død - druknede! 

Interessen for at bidrage til denne rubrik er 

fortsat god, om end flere bidragsydere er 

ønskeligt. Det er i øvrigt påfaldende få oplysninger, 

vi får ind af padder og krybdyr. 

Et landsdækkende atlasprojekt for pattedyr 

er, som måske bekendt, under planlægning. 

8 

For pattedyrenes vedkommende modtages 

derfor nu oplysninger fra hele landet herunder 

oplysninger fra større og mindre øer: 

Desuden efterlyses tårnfalke- og uglegylp fra 

hele landet og ikke mindst fra øerne, hvorfra 

vi kender meget lidt til forekomsten af 

småpattedyr. Jeg håber meget på din hjælp - 

fragtomkostninger i forbindelse med fremsendelses 

af gylp refunderes - men kontakt 

mig først. Husk også at indsende observationer 

af orkideer. 

Dagsommerfugle m.m. 

De fleste oplysninger er denne gang fra Djursland 

og Samsø. Hele fem indrapporterede 

sommerfuglearter var nye for faunakartoteket. 

Det gælder Brun Pletvinge, der blev set 

21.7. på Midtdjursland og som er en art i stor 

tilbagegang i landet. Brunlig Perlemorsommerfugl 

blev set 1.7. i Segalt Kær og Grønbroget 

Kålsommerfugl i juni ved Stavns på 

Norddjursland. Om denne arts forekomst i 

landet skriver Stoltze i "Dagsommerfugle i 

Danmark (1997)": "Stort set ikke set fra 1970 

til 1991. Dukkede på ny op i 1992 og især i 

1994 i landets sydlige egne. Måske ved at

Sommerfugle 

Hvidvinger: 

Sortåret hvidvinge 3 

Kålsommerfugle: 

Stor kålsommerfugl 30 

Lille kålsommerfugl 23 

Grønåret kålsommerfugl 4 

Grønbroget kålsommerfugl 1 

Aurora 25 

Høsommerfugle: 

Citronsommerfugl 32 

Takvinger: 

Iris 1 

Kirsebærtakvinge 1 

Nældens takvinge 63 

Dagpåfugløje 995 

Admiral 29 

Tidselsommerfugl 1 

Sørgekåbe 29 

Perlemorsommerfugle: 

Markperlemorsommerfugl 2 

Brunlig perlemorsommerfugl 1 

Storplettet perlemorsommerfugl 4 

Perlemorsommerfugl sp. 2 

Pletvinger: 

Brun pletvinge 1 

Randøjer: 

Sandrandøje 3 

Græsrandøje 60 

Engrandøje 8 

Okkergul randøje 6 

Skovrandøje 65 

Vejrandøje 4 

Busksommerfugle: 

Det hvide W 1 

Ildfugle: 

Lille ildfugl 5 

Dukatsommerfugl 3 

Blåfugle: 

Dværgblåfugl 1 

Skovblåfugl 1 

Almindelig blåfugl 51 

Rødplettet blåfugl 16 

Foranderlig blåfugl 1 

Pattedyr 

Muldvarp 1 

Dværgspidsmus 3 

Almindelig spidsmus 1 

Pindsvin 62 

Damflagermus 2 

Skimmelflagermus 12 

Sydflagermus 1 

Brunflagermus 4 

Langøret flagermus 12 

Dværgflagermus 4 

Troldflagermus 10 

Hare 139 

Egern 75 

Rødmus 2 

Mosegris 17 

Sydmarkmus 4 

Nordmarkmus 3 

Dværgmus 1 

Halsbåndmus 32 

Skovmus 2 

Brun rotte 14 

Husmus 1 

Ræv 57 

Grævling 24 

Lækat 8 

Ilder 7 

Mink 7 

Odder 10 

Husmår 17 

Spættet sæl 197 

Gråsæl 1 

Vildsvin 1 

Marsvin 35 

Krondyr 37 

Rådyr 392 

Dådyr 1 

Tabel 1. Dagsommerfugle og Pattedyr iagttaget 

i Århus amt 1997. 

Tallene angiver antal individer. 

9

etablere sig igen". Den 10.8. blev en Iris set i 

Midtjylland. Sidst men ikke mindst blev den 

meget sjældne Kirsebærtakvinge iagttaget 

15.5. på As Hoved ved Juelsminde af Peder 

Nygaard Nielsen. En nærmere omtale af fundet 

vil blive bragt i Gejrfuglen. 

Blandt de mere almindelige arter er det 

interessant med indrapportering af blot én 

Tidselsommerfugl til sammenligning med 

ikke mindre end 1490 individer i artens topår 

i 1996. Igen viste Sørgekåben sig i et pænt 

antal. I de senere år har fordelingen været: 

1993(1), 1994(1), 1995(22), 1996(87) og 

1997(29). Næsten 1000 Dagpåfugløjer er 

mange og skyldes et målrettet arbejdet med 

mærkning af 856 individer af Morten D.D. 

Hansen m.fl. Endelig er de 16 Rødplettede 

Blåfugle et pænt antal. 

Thorkild Brandt har fulgt Stor Gedehams i 

Gyllingnæsområdet. Arten blev genfundet i 

nogle udgåede bøgetræer, hvor den også blev 

set i 1996. Den 22.9. blev der set særlig mange. 

Thomas Vikstrøm angiver invasionsagtig 

forekomst af Syvplettet og Fjortenplettet 

Mariehøne på Samsø i primo august måned 

med tusindtallige forekomster. 

Padder og krybdyr 

Der er indkommet meget få oplysninger om 

padder, så de gemmes til en senere lejlighed. 

Hugorm og Snog er fund med et individ på 

henholdsvis 6 og 9 lokaliteter. En sort Hugorm 

er set på Tirstrup Flyveplads. Markfirben 

er kun meldt fra 3 lokalitet, hvor Rosmus 

Grusgrav er ny for arten. I øvrigt blev det til 

13 Skovfirben og 10 Stålorme. 

Pattedyr 

I forbindelse med ØBFs flagermuseekskursion 

til Mols Bjerge blev det til flere sikre 

bestemmelser, bl.a. Damflagermus 2 endvidere 

Trold-, Dværg og Langøret flagermus. 

Sidstnævnte blev også fundet død med to 

individer 18.3. i Mariager Kirke. Alle Skimmelflagermus 

er fra Århus by. Ræven synes 

igen at være ved at komme på fode efter 

10 

angrebet af skab. 1997 var et meget fint år for 

Odderen, men bød øvrigt på ret få indrapporterede 

mårdyr. 

Odderen blev set i Mørke Kær og et individ 

blev fundet ihjelkørt ved Elsegårde og i 

Hadsten by (Lilleåen). Oddere er registreret 

ved fund af ekskrementer følgende steder: 

Gudenåbroen mellem Øm Kloster og Ry 

samt enkelte andre steder i Midtjylland uden 

nærmere angivelse af fundsted. Endvidere 

Mørke kær, Rosenholm Å, Stubbe Sø, Nørresø 

ved Rugård (måske første obs. her i mere 

end 30 år). Ved Pøtsø i Midtjylland blev en 

hun med to unger fundet i en åleruse; kun 

den ene unge overlevede. Det er utrolig vigtigt 

for odderens overlevelse i landet, at man 

respekterer loven om påbud om anvendelse 

af stopriste i ruser. 

En Gråsæl er set 7.9. på Totten, Anholt. 

Oplysning om 8 Gråsæler angivet set 26.12. 

ved Lystrup Strand, Norddjursland kræver 

nærmere dokumentation. 

Forfatterens adresse: 

Engdalsvej 81 B, 8220 Brabrand

OVERVÅGNING AF ODDER 

Per G. Henriksen 

I oktober 1996 udgav Danmarks Miljøundersøgelser 

en faglig rapport med titlen "Overvågning 

af Odder (Lutra lutra) i Danmark 

1996." Baggrunden for denne notits er at give 

ØBF´s medlemmer mulighed for at se udbredelseskortet 

for Århus Amt, samt øge 

opmærksomheden på de mulige lokaliteter. 

Hvordan er undersøgelsen udført? 

Undersøgelsen dækker et stort antal lokaliteter 

og det har været muligt fordi der er 

anvendt en standardiseret metode og erfarne 

inventører. Lokaliteterne til undersøgelsen 

blev udvalgt ved hjælp af blandt andet en 

kortserie udgivet af Fredningsstyrelsen 

"Fiskeinteresser i vandløb 1:200.000". Ved 

søer og vandløb er der udlagt prøvestationer 

for hver 5-8 km. Typisk på en vejbro, hvor to 

vandløb løber sammen, ved afløb fra eller tilløb 

til søer samt udløb til havet. På alle stationer 

undersøges bredderne for spor efter 

Odder på en op til 600 meter lang strækning. 

Findes der spor er lokaliteten positiv og angivet 

med udfyldt cirkel. Findes der ikke spor 

indenfor 600 meter er lokaliteten negativ og 

angivet med åben cirkel. 

Hvad er et sikkert spor? 

Odderen er et stort dyr og efterlader tydelige 

spor i landskabet. For nogle sportyper er det 

dog svært at være helt sikker på hvilken art, 

der har sat det. For Odderen gælder det f.eks. 

glidebaner, veksler, grave og fiskerester. Derimod 

er Odderens fodaftryk og eskrementer 

meget karakteristiske. 

Fodsporet er stort. Forfoden er påfaldende 

rund med en længde på 6,5 - 7 cm og en bredde 

på 6 cm. Længden af bagfodssporet (som 

normalt er sat foran forfoden) varierer mellem 

6 og 9 cm, alt efter hvor stor en del af 

sålen der betræder jorden. Aftrykket af kløerne 

er småt. Ekskrementerne, som indeholder 

fiskeskæl og fiskeben, har ofte tranlugt samt 

en sød moskusagtig duft. De lægges ofte på 

sten, træstubbe eller tuer for at markere reviret. 

Det gælder selvfølgelig særligt i yngletiden 

hvorfor undersøgelsen er lagt mellem 22. 

marts og 19. maj. I samme tidsrum er vegetationen 

kort. Indholdet består af fiskeskæl og 

fiskeben og har ofte tranlugt. Har du lyst til at 

lære mere om sporing kan "Dyrespor" anbefales. 

Her er der en god indledning. 

Odderen er blevet mere udbredt og ses ofte. 

(se eks. under Dyr i Århus Amt side 10). I 

Natur Nyt fra Thy meldes om observation af 

fouragerende Odder i en arbejdende grusgrav 

ved højlys dag. I områder hvor Odder ikke er 

jagtbar kan den være dagsaktiv. Lokalt i Skotland 

og Norge er dyrets aktivitetsperioder 

knyttet til tidevandet. Når dyret hviler kan det 

ske i en grav ofte nær vand, men enkelte dyr 

kan tage ophold i rørskove, under buskads 

eller broer. Den største trussel mod Odderen 

er tilsyneladende trafik. Hvis du finder en død 

Odder bør du indlevere den til konservator 

eller museum. Rapporten kan varmt anbefales. 

11

Litteratur: 

Bang, Preben & Dahlstrøm, Preben 

(1972): Dyrespor.G.E.C. Gads Forlag. 

Fredningsstyrelsen (1975): Fiskeinteresser 

i vandløb 1:200.000. 

Hammershøj, M, Madsen, A. B., Bruun-Smidt, 

I. Ø., Gaardmand, B., Jensen, A., 

Jensen, B., Jeppesen, J. L. & Laursen J.T. 

(1996): Overvågning af Odder (Lutra lutra) i 

12 

Danmark 1996. Danmarks Miljøundersøgelser. 

40 s. Faglig rapport fra DMU, nr 172. Kan 

købes hos Danmarks Miljøundersøgelser, 

Grenåvej 12, 8410 Rønde, tlf. 8920 1700. 

Madsen, A. B. (1996): Bevar odderen. 

En håndbog i odderbeskyttelse. - Miljøministeriet, 

Skov- og Naturstyrelsen. 40pp. 

Skriver, Jan (1998): Nærkontakt med 

Danmarks Tiger. Naturnyt 1998-2. 

Placering af og resultater fra de undersøgte lokaliteter i Århus Amt 1996. Udfyldte cirkler 

angiver lokaliteter med spor efter Odder fundet ved den landsdækkende undersøgelse og 

åbne cirkler angiver lokaliteter uden spor efter Odder. Kortet kommer fra Hammershøj et al 

(1996).

DE GRØNNE SIDER 

Søren Højager 

NYT FRA DMU 

ØBF's bibliotek har siden sidst modtaget følgende 

publikationer fra DMU: 

"Effekten på sangsvane ved etablering af en 

vindmøllepark ved Overgaard gods". Faglig 

rapport nr. 235, 1998. 

"Anskydning af vildt. Status for undersøgelser 

1997-1998". Faglig rapport nr. 233, 1998. 

"Fragmentering og korridorer i landskabet 

- en litteraturudredning". Faglig rapport nr. 

232, 1998. 

"Råvildt og forstyrrelser". Faglig rapport 

nr. 237, 1998. 

"Vingeindsamling fra jagtsæsonen 1997/98 i 

Danmark". Faglig rapport nr. 242, 1998. 

"Ynglefugle i Vadehavet, 1996". Faglig rapport 

nr. 229, 1998. 

MARIAGER FJORD 

Nordjyllands Amt og Århus Amt har i samarbejde 

udgivet en særdeles omfattende rapport 

(197 sider + kortbilag) med titlen: 

"Mariager Fjord - Udvikling og status 1997". 

Rapporten beskriver resultaterne af amternes 

tilsyn med fjorden fra 1990 til 1997 altså 

incl. katastrofeåret 97. 

Det oplyses, at landbruget i 1997 bidrog med 

71% af kvælstoftilførslen, renseanlæg, regnvandsbetingede 

afløb og industri med 7% og 

dambrug med 3%. For fosfor, hvor der de 

sidste godt 10 år har været en kraftig reduktion 

på grund af bedre spildevandsrensning, er 

fordelingen således: renseanlæg og regn- 

vandsbetingede afløb 27%, landbrug 24% og 

dambrug 11%. 

Skal miljøtilstanden forbedres, og det skal 

den vel, er det nødvendigt med en reduktion 

af såvel kvælstof- som fosfortilførslerne. Det 

kræver bl.a., at landbrugsdriften "ekstensiveres" 

(d.v.s. bringes i pagt med naturen!) samt 

at fosforudledningerne fra renseanlæggene 

reduceres og spildevandet fra spredt bebyggelse 

renses bedre. 

For at bedre beslutningsgrundlaget, iværksættes 

undersøgelser, der skal belyse, i hvilket 

omfang etablering af våde enge, skovrejsning, 

braklægning, reduktion i gødningsforbruget, 

yderligere spildevandsrensning m.v. 

vil kunne nedbringe næringsstoftilførslerne 

yderligere. 

PS: Der kan (når det virker) hentes yderligere 

oplysninger på nettet: www.mariagerfjord.dk 

RØD OG GUL 

Efter lang tids venten har Skov- og Naturstyrelsen 

endelig erstattet den gamle og forældede 

rødliste '90 med såvel en rødliste som 

en gulliste begge med årstalsbetegnelsen 

1997 skønt udgivet ultimo 1998. 

Rødlisten er en fortegnelse over planter og 

dyrearter, der er forsvundet, akut truede, 

sårbare eller sjældne i den danske natur. Gullisten 

er en nyskabelse. Den er en fortegnelse 

over plante- og dyrearter i tilbagegang, og 

arter som Danmark i international sammen- 

13

hæng har et særligt ansvar for. 

Sammenlignet med 90-udgaven er en række 

nye grupper medtaget. I alt dækker listerne 

følgende grupper: Svampe - Laver - Karplanter 

- Døgnfluer -Slørvinger - Guldsmede (ny) 

- Bredtæger og randtæger (ny) - Biller - 

Vårfluer - Natsommerfugle (ny) - Køllesværmere 

- Dagsommerfugle - Svirrefluer (ny) - 

Kvægmyg - Ferskvandsfisk - Padder - Krybdyr 

- Fugle - Pattedyr samt mere summarisk 

Snegle, Muslinger, Igler, Edderkopper, Krebsdyr 

og Årevingede. 

Til trods for, at listerne umiddelbart giver et 

sort billede af den danske natur, udtrykker 

Svend Auken i forordet en positiv holdning. 

"Det nytter at handle. Års arbejde for at 

beskytte den danske natur begynder at vise 

meget konkrete resultater. Odderen er i 

fremgang, Havørn og Sort Stork er genindvandret 

til landet, og bestandene af sjældne 

arter som orkideer, Løvfrøer og ferskvandsinsekter 

viser positive tendenser". Rapporterne 

viser nu også, at der er lang vej endnu, 

inden vi kan være fuldt tilfredse! 

Rødlisten på 219 sider koster kr. 100,- og 

Gullisten på 48 sider kr. 25,-. 

MILJØPOLITIKKENS TREDJE DIMEN- 

SION 

I Danmark er der en lang tradition for fredning 

af fortidsminder, værdifulde bygninger 

og andre enkeltstående historisk og kulturhistorisk 

værdifulde elementer. Men oftest har 

der været tale om fredning af enkeltmonumenter, 

som risikerer at blive "øer" i et landskab, 

hvor den kulturhistoriske sammenhæng 

er forsvundet. Imidlertid er interessen 

for at tolke og forstå sammenhængen mellem 

bebyggelse, dyrkningsformer og andre elementer 

i landskabet voksende. Derfor 

betragter man nu beskyttelsen af kulturmiljøet 

som miljøpolitikkens tredje dimension 

ved siden af forureningsbekæmpelse og 

beskyttelse af dyr og planter. 

I forbindelse med indsatsen for bevarelse af 

kulturmiljøet nedsættes nu såkaldte kultur- 

14 

miljøråd i alle amter. Skov- og Naturstyrelsen 

har samtidig haft gang i skrivemaskinen og 

udgivet en gratis pjece: "Hvad skal vi med 

kulturmiljøet?" samt to bøger: "De kulturhistoriske 

interesser i landskabet" (380 sider, 

kr. 280,-) og "Kulturhistorisk inddeling af 

landskabet" (82 sider, kr. 95,-). 

LOKALRAPPORTER 

Hvert år plejer jeg at omtale lokalrapporterne 

fra Vejle og Århus Amter, der rummer en 

gennemgang af fugleiagttagelser i det forgangne 

år. Det kan jeg ikke i år, da ingen af 

rapporterne i skrivende stund (medio nov.) 

er nået frem til min postkasse. 

I nogen grad kan den interesserede alligevel 

få sin nysgerrighed tilfredsstillet, idet Internettet 

nu rummer udmærket information 

endda ført up to date. Kim Biledgaard (specielt 

Vejle Amt) og Morten D.D. Hansen 

(Århus Amt) har begge hjemmesider med 

god information og der er links fra førstnævnte 

til sidstnævnte. Prøv dem, så er du 

godt informeret. 

FUGLELOKALITETERNE I ÅRHUS 

AMT 

Dansk Ornotologisk Forening er nu færdig 

med behandling af det ornitologiske materiale, 

der er indsamlet i forbindelse med projektet: 

"Fuglenens Danmark". Noget af dette 

materiale udgives som amtslige rapporter, 

der beskriver de i alt ca. 2.000 vigtigste fuglelokaliteter 

i Danmark. 

For Århus Amt fylder materialet hele 3 A4rapporter 

hver på ca. 180 sider. Der beskrives 

ikke mindre end 376 fuglelokaliteter. Det 

viser ikke bare, at Århus Amt er et godt fugleamt, 

men også, at den ornitologiske feltaktivitet 

i amtet er relativ stor. 

Materialet er nærmest uundværlig for enhver 

aktiv, lokal feltornitolog. - En sidenummerering 

som supplering af kommunenumrene 

ville have gjort materialet endnu mere brugervenligt.

RIGETS TILSTAND 

Århus Amt har udarbejdet detailkort i målestok 

1:25.000, som viser målsætninger for 

vandområder og naturarealer i amtet i henhold 

til Vand- og Naturkvalitetsplan 1997. 55 

kort har der skullet til for at dække hele amtet. 

For enhver med særlig interesse i denne 

meget vigtige del af Regionplan 1997 vil disse 

brugervenlige kort simpelthen være en 

sand guldgrube. 

NATURGENOPRETNING 

Sidste års katastrofe i Mariager Fjord har i 

det mindste en god side; opmærksomheden 

om vor sår-bare natur er blevet skærpet. Ifølge 

Vandmiljøplan II skal der på landsplan 

udpeges 60-80.000 ha lavbundsareal, som er 

egnede til at fjerne nitrat, hvis vandstanden 

EFTERLYSNING AF OLIEBILLER 

På den seneste liste over truede planter og 

dyr, RØDLISTE/GULLISTE 1997 er alle 

vore fire arter af oliebiller medtaget. En er 

akut truet, to arters bestande er sårbare, 

mens den almindeligste art er særligt 

opmærksomhedskrævende. 

Skal arterne reddes fra udslettelse er vi i den 

11. time. Derfor er jeg interesseret i at høre 

om observationer af oliebiller i Vejle Amt, 

både gamle og nye fund. 

Hold øje med dem på lune solskinsdage i 

maj-juni, når de kravler rundt på overdrev, 

skrænter eller i skovbunden i lysåbne skove. 

Nu om dage findes de næsten udelukkende 

nær kysterne. Der er tale om biller på op til 3 

cm med store, uformelige bagkroppe. Arterne 

kan ikke flyve og har kun små dårligt 

udviklede vingedækker. De er alle mere eller 

mindre metalglinsende. 

I størrelse kan de minde om de store løbebiller, 

læderløberne. Disses vingedække dækker 

hæves. Det er målet, at der ud af disse arealer 

skal iværksættes og gennemføres genopretningsprojekter 

på 16.000 ha på landsplan. 

Århus Amt udgør ca. 1/10 af Danmark, og 

det vil derfor være naturligt at regne med, at 

Århus Amt skal lave naturgenopretning på 

ca. 1.600 ha inden for de næste ca. 5 år. Hvor 

disse områder kan tænkes at ligge fremgår af 

et oplæg, som frem til 1. januar er til offentlig 

debat med mulighed for supplering. I amtets 

oplæg er der mange spændende forslag f.eks. 

hele Kolindsund, Kysing Fjord og Korup Sø. 

Interessant er det også, at det i natursammenhæng 

yderst kontroversielle Åkjær også 

er med. Mon Koed Jørgensen virkelig skal til 

at varetage andre hensyn end de rent kommercielle? 

Og så endda på amtets indirekte 

foranledning! 

dog bagkroppen. 

Oplysningerne ønskes brugt til at skabe bedre 

levevilkår for arterne på de få steder, de 

stadig findes. 

Send observationerne til: 

Peder Nygaard Nielsen 

Hvejselvej 73 

7300 Jelling 

Tlf: 75 87 32 64 

Meloë violaceus, han. (Ill. 

fra Danmarks Fauna Vol. 

50) 

15

MØN d. 30. MAJ - 1. JUNI 1998 

Per G. Henriksen & Lars Skipper 

I Pinsen arrangerede ØBF som annonceret 

en tur til Møn. Efter at have reserveret 8 

pladser på den meget velliggende pension 

viste det sig på det følgende bestyrelsesmøde 

at bestyrelsen ville tage sig af de 7. Det 

lykkedes os at reservere yderligere 4 pladser, 

men det viste sig at være unødvendigt. 

Kun et medlem uden for bestyrelsen lod sig 

friste af dette tilbud. 

Vi var altså 8 som med hurtigfærge Ebeltoft- 

Odden besøgte Møn, hvor vi var fra lørdag 

kl 12 til mandag kl 14. Lørdag besøgte vi 

først Ulvshale og Nyord inden vi kørte til 

pension Bakkegården, som ligger tæt ved 

Møns Klint. Efter aftensmaden gik vi en tur 

ud til klinten. Både før og efter morgenmad 

søndag besøgte vi lokaliteter ved klinten. 

Først Store Klint med det nylige skred, 

senere Jydelejet med kendte orkidéforekomster. 

Om eftermiddagen besøgte nogle 

Høvblege andre Møn Fyr. Efter aftensmaden 

på pensionen besøgte vi Busemarke 

Mose og senere Lendemarke Slambassiner 

ved Stege. Mandag igen morgentur til Store 

Klint og efter morgenmaden kom Lis 

Ravnsted-Larsen og vi fik en snak om hvad 

vores sidste dag skulle bruges til. Det blev til 

en lidt større tur omkring Høvblege efterfulgt 

af Ulvshale. Hele turen var præget af 

godt humør og utallige spændende observationer 

både zoologiske og botaniske. Under 

middagen søndag undrede vi os samlet over 

den ringe interesse for at opleve et af Danmarks 

smukkeste, "østligste" og utroligt 

16 

Foto: Per G. Henriksen 

rige naturområder. Samtidig blev vi enige 

om at arrangere en weekend-tur med samme 

brede indhold i 1999. Det kunne være til 

Møn på et lidt senere tidspunkt, men har 

nogle af medlemmerne forslag hører vi (som 

allerede nævnt utallige gange) gerne nærmere.

I det følgende beskrives de besøgte lokaliteter 

samt de arter som forekommer der, med 

særlig vægt på hvad vi selv så. Én observation 

er ikke stedfæstet. I løbet af mandagen 

genkendte Lis nogle svært bevæbnede ornitologer. 

En forespørgsel gav det resultat at 

de var på vej til en mulig yngleplads for 

Høgesanger og at vi var velkomne til at kigge 

med. Vi blev dog bedt om ikke at give 

vores viden videre og vi vil her opfordre til 

største forsigtighed når du finder sjældne 

ynglefugle. 

Møns Klint og Klintholm 

Møns Klint er vel kendt af enhver, men før 

man besøger området forstår man vel knap 

hvor mange muligheder her findes. Her vil 

følgende områder blive fremhævet : 

Store Klint 

Selve klinten var i 1998 en storslået oplevelse 

fordi en stor del af Freuchens Pynt styrtede 

i havet tidligere på året. Materialet her 

fra lå nu som et næs og gav mulighed for at 

se klinten som fra båd. Samtidig gjorde den 

enorme kridtmængde det klart at hvis man 

er det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, 

så har man ikke en chance. 

Man kan køre helt til Store Klint, hvor der 

til gengæld skal betales 20 kroner for parkering. 

Naturligvis besøger 1000'vis af turister 

stedet og det er derfor en idé at besøge klinten 

ved solopgang. For det første får man 

stedet for sig selv og for det andet klæder 

det gyldne morgenlys kridtet ganske fortræffeligt. 

Møns Klint var Danmarks sidste 

yngleplads for Vandrefalk og i de sidst år er 

Vandrefalk igen blevet en hyppig gæst. I 

1998 menes én fugl at have opholdt sig fast 

her i et halvt års tid og den er ofte set rastende 

netop på Store Klint. 

De golde lodrette kridtskrænter er vegetationsløse, 

men på overgangen mellem liv og 

død, mellem den frodige skovbund og de rå 

klinter, samt i faldene, finder flere plantearter 

fodfæste, bl.a. Rød Hullæbe, der i Danmark 

kun findes her. Den blomstrer først i 

sensommeren, så kun enkelte individers 

grønne blade afslørede arten. En anden art 

man kan finde her er Rank Hjørneklap, der 

i Danmark kun findes her som spontan 

(vildtvoksende). Enkelte steder optræder 

væld med Elfenbens-Padderok samt Vibefedt. 

Klinteskoven 

Klinteskoven er kendt for at huse vores tre 

gule kodriverarter og alle deres indbyrdes 

hybrider, der er fredede på Høje Møn. Det 

samme gælder Skov-Svingel en stor græsart, 

der visse steder optræder i mængde, hvorfor 

fredning kan virke temmelig absurd. Det er 

jo heller ikke ligefrem en plante der indbyder 

til plukning. Fjeld-Ribs ses flere steder i 

Klinteskoven, en art der kun forekommer 

her og på Bornholm som (formodet) vildtvoksende. 

Tandrod med de karakteristiske 

næsten sorte yngleknopper i bladhjørnerne 

ses hyppigt og det samme gælder Druemunke, 

hvis blade har en grape-agtig duft. Hvidgul 

Skovlilje står hist og her, ofte på steder 

i bøgeskoven, hvor næsten intet andet kan 

trives. Storblomstret Hullæbe har en af sine 

eneste forekomster i Danmark her i skoven, 

men skal opleves i sensommeren. Koralrod, 

en lille uanseelig orkidé som vi også så på 

Ulvshale (se nedenfor), findes her i en 

anden underart, som er tilknyttet kalkrig 

skov. Vi gennemtrawlede et af dens voksesteder 

grundigt, men uden held, men en 

plante af så uanseelige dimensioner er nem 

at overse. 

Jydelejet 

For orkidéerne er Møn jo enestående i Danmark 

og det bedste sted er Jydelejet. Specielt 

tætte er forekomsterne på det sydlige 

overdrev nær kysten. Kig hvor du træder! 

Nogle orkideer forekommer kun i få blomstrende 

eksemplarer og det er ærgerligt for 

17

den næste gæst at finde et søndertrampet 

individ. Slangetunge og Ægbladet Fliglæbe 

er talrige som græs her. I maj/juni er især 

Stor Gøgeurt en oplevelse men også Hvidgul 

Skovlilje, Rederod, Skov-Gøgeurt, 

Skov-Gøgelilje, Skov-Hullæbe og Rød Hullæbe 

kan findes. 

Typisk for mange af planterne på Høje Møn 

er deres forkærlighed for kalk. Dette gælder 

ikke kun for orkidéerne, men også for mange 

andre arter såsom Stivhåret Kalkkarse, 

Blågrøn Star, Hjertegræs, Finger-Star, en 

langbladet form af Bakketidsel, der kun findes 

få steder i Danmark samt ikke mindst 

Sandkarse, en hvidblomstret korsblomst der 

kun forekommer på Høje Møn og ved 

Stevns Klint som (formodet) vildtvoksende. 

Den vokser i mængde på bl.a. Aborrebjerg. 

Almindelig Berberis, som er en forvildet 

art, ses flere steder på overdrev på Øst- 

Møn. Den blev forbudt ved lov i 1903, da 

18 

den er vært for kornets sortrust (en meget 

giftig svamp), og nu er den næsten udryddet 

i Danmark. 

En for østjyder spændende fugl som Karmindompap 

findes langs hele klinten, men i 

Jydelejet oplevede vi den som karakterfugl 

med 6 syngende fra Aborrebjerg til kysten. 

Endnu mere enestående er den regelmæssige 

forekomst af Lundsanger. Især selve 

Jydeleje Fald og faldene mod nord kan huse 

arten som ofte ankommer medio juni. Aborrebjerg 

giver mulighed for at se trækkende 

rovfugle. 

For ØBF blev et fund af Stjernebæger et velkomment 

krydderi til orkidéerne, som søndag 

d. 31. maj blev besøgt af flere ekskursioner 

blandt andet fra to folkeuniversiteter 

og flere af Danmarks kendteste orkidé-forskere 

var på pletten. 

Stedet er perfekt til et lille ferieophold med 

både vandrehjem og campingplads. 

Rederod. Foto: Per G. Henriksen Stor Gøgeurt. Foto: Chr. Lange

Alm. Månerude. Foto: Per G. Henriksen 

Pomlerende 

I den østlige udkant af Lilleskov nordvest 

for Liselund ligger en smuk skovkløft samt 

interessante skov- og kystskrænter. Her 

fandt vi mange af de samme spændende 

arter som i Klinteskoven, blandt andet Finger-Star, 

Fjeld-Ribs, Dunet Gedeblad samt 

orkidéerne Stor Gøgeurt, Rederod, Hvidgul 

Skovlilje samt Ægbladet Fliglæbe. Det mest 

interessante fund var dog uden tvivl Løgrodet 

Rapgræs, der er karakteristisk ved sine 

grønne topspirende aks, et fænomen, der er 

meget udbredt i de skandinaviske fjelde – en 

tilpasning til de korte somre. Arten er ikke 

tidligere kendt fra Møn. 

Høvblege 

Flere arter af blomsterplanter er oprindeligt 

indslæbt, men er naturaliserede her, bl.a. 

Esparsette, Blodstillende Bibernelle samt 

vigtigst af dem alle, den lyseblå Østrigsk 

Hør, som især i juni måned tilføjer denne 

smukke runde bakke et farveskær som 

understreges af udsigten til havet. En udsigt 

som i øvrigt genfindes ved pension Bakkegården. 

Skagen er kendt for sit lys, men vi 

har sjældent oplevet det så smukt som disse 

dage på sydøst Møn. Som kaldet passerede 

en Blå Kærhøg stedet. 

Høvblege rummer også en spændende 

oprindelig (indigen) flora som foruden flere 

gengangere fra Jydelejet også huser arter 

som Almindelig Månerude, en lille og usædvanlig 

bregne, Vår-Potentil samt Leverurt 

og Sump-Hullæbe to arter der normalt findes 

i fugtige kær, men her ses på overdrevsskrænter. 

I pinsen blev der hørt vagtel her. 

Møn Fyr 

Hvor skoven ebber ud mod syd og klinterne 

reduceres kraftigt i højde, står Møn Fyr. På 

skrænterne ses flere interessante plantearter, 

blandt andet Kantet konval, Ager- 

Kohvede og Småskulpet Dodder. Langklaset 

Vikke er talrig langs stien. Knap så 

spændende er vognlæs af haveaffald på 

skrænten ved parkeringspladsen. Hugorm 

blev iagttaget her. 

Ulvshale og Nyord 

Som ved Klinten og Klintholm kan der også 

her vælges mellem flere biotoper. 

Springfrø. Foto: Per G. Henriksen 

19

Stjernebæger - en meget sjælden bægersvamp, 

der kun er fundet på deciderede kalklokaliteter. 

Foto: Chr. Lange. 

Ulvshale 

Her findes hede, overdrev, strandenge, klitter 

og en meget varieret skov med sjældne 

træer som Småbladet Lind og Tarmvrid- 

Røn. Skoven har urskovspræg og er interessant 

ved at stå på gamle rullestens-strandvolde 

med vandfyldte lavninger imellem, 

hvilket giver glimrende betingelser for stikmyg, 

som var en sand plage. Blandt de mindre 

planter fandt vi i området Koralrod og 

Rundbladet Soldug samt Mose-Troldurt og 

Børste-Siv, som måske ikke er så bemærkelsesværdige 

for en jyde, men som kan få en 

østdansk botaniker til at klappe i hænderne. 

Det omvendte gælder for Engelsk Kokleare 

og Strandsalat som begge blev set ved dæmningen 

til Nyord. Fuglearter som Lille Flagspætte, 

Lille Fluesnapper, Pirol og Rødrygget 

Tornskade har markante forekomster 

her. Store mængder af Springfrøer, Grønne 

Frøer, Stålorme, Snoge og Hugorme fuldender 

billedet af dette paradis hvis slange er de 

tidligere nævnte myg. Cirka halvvejs gennem 

Ulvshale ligger et naturcenter og en 

parkeringsplads syd for vejen. Her fra er der 

kun en kort gåtur til et skjul med udsigt over 

en lille sø og nogle fugtige enge. Stien hertil 

er over et langt stykke på pæle over vand 

20 

fyldt med Grønne Frøer, som Christian fangede 

et par stykker af. Ude ved skjulet så vi 

Nældesommerfugl, der er karakteristisk ved 

at forekomme i to generationer (en forårsog 

sommergeneration), der er så forskellige, 

at man længe troede at der var tale om to 

arter. 

Ulvshale løb 

Adskiller Ulvshale fra Nyord og tilføjer 

maritime arter som Ederfugl, Klyde, Dværgterne 

og Havterne. 

Nyord 

Kendt af alle DOF medlemmer da Fugleværnsfonden 

har et reservat her. Mængder 

af strandengsfugle, først og fremmest Stor 

Kobbersneppe som er meget sjælden i øst 

Danmark. Kort før vi ankom var der set en 

gammel Havørn her. Botanisk er øen især 

kendt for forekomsten af Dyndurt, en 

såkaldt meteorisk art, en art der er yderst 

svingende i forekomst. Den lever ved bredden 

af udtørrende vandhuller, i dette tilfælde 

gadekæret i Nyord By, og optræder som 

regel kun i år hvor vandhullerne delvis 

tørlægges pga. ringe nedbør (som sommeren 

1997). Desuden er Nyord By kendt for sine 

mange forvildede læge- og prydplanter. 

Øvrige smålokaliteter 

Lendemarke Slambassiner 

Rent bortset fra at Grønbroget Tudse er forvaltet 

bort og at området langt fra er smukt 

kan et besøg anbefales især til fuglefotografer. 

På 5-10 meters afstand så vi Gråstrubet 

og Toppet Lappedykker, Knopsvane, 

Gråand og Blishøne liggende uforstyrrede 

på rederne. Lis fortalte os at området tidligere 

har huset en meget stor bestand af 

Grønbroget Tudse, som nu er næsten forsvundet. 

Denne padde er sårbar med få store 

og spredte bestande og der bør allerede i 

1999 udføres pleje af arten.

Busemarke Mose 

En stor mose med et elendigt fugletårn som 

nås af en dårlig sti. Hvis du alligevel er fristet 

så kommer du til det fra stranden vest 

for mosen. Der høres ofte nogle af de sjældne 

nataktive fugle her, i år hørte andre 2 

Engsnarrer. Her findes (eller fandtes) også 

et artsrigt ekstremrigkær i den 

nordlige/vestlige del af mosen, som vi desværre 

ikke nåede at kigge nærmere på. 

Vest for mosen fandt vi en spændende sandmarksflora 

i en lysåben fyrreskov med arter 

som Kegle-Limurt, Kløvplade, Trekløft- 

Stenbræk samt Liden Sneglebælg. Sidstnævnte 

art er en såkaldt ”Storebæltsplante”, 

der findes i de tørreste og solrigeste områder 

af Danmark. 

Selv i gråvejr et flot sted! Foto: Chr. Lange. 

Litteratur og addresser: 

Ravnsted-Larsen, Lis 1992: Møn - naturen 

rundt - en skarv naturguide. 

Skov- og Naturstyrelsen 1994: Vandreture i 

Statsskovene: Møns Klint og Klintholm. 

Skov- og Naturstyrelsen 1991: Vandreture i 

Statsskovene: Ulvshale. 

Camping Møns Klint, Klintevej 544, 4791 

Borre, telefon 55 81 20 25. 

Pension Bakkegården, Busenevej 64, Busene, 

4791 Borre, telefon 55 81 93 01. 

Ulvshale Camping, Ulvshalevej 236, 4780 

Stege, telefon 55 81 53 25. 

Forfatternes adresser: 

PGH: Bøgeskovvej 10, Herskind, 8464 Galten. 

LS: Kystvejen 7 B 3 ., 8000 Århus C 

21

KUGLE-MUSEURT I FREM- 

GANG 

Tove Yde 

I Gejrfuglen nr. 2, 1997, beskrev jeg floraen 

på en midtjysk brakmark, hvor blandt andet 

Kugle-Museurt (Filago vulgaris) var dukket 

op i store mængder. Samme år så jeg planten 

på et par lokaliteter mere og i 1998 har jeg 

mødt den rigtig mange steder. 

Der er ingen tvivl om, at artens fremgang 

først og fremmest skyldes de mange brakmarker, 

men fra brakmarkerne har den 

spredt sig til andre biotoper. Kugle-Museurt 

er lyskrævende og foretrækker sandet kulturjord, 

for nogle år tilbage optrådte den hyppigst 

i grusgrave. 

I 1998 har jeg truffet arten på meget forskellige 

voksesteder i TBU distrikt 20, 21 og 24, 

for eksempel kulturgræsmarker, brakmarker, 

skrænter og endda som ukrudt i haver. 

Kugle-Museurt er en indslæbt plante. Tidligere 

hed den Filago germanica, altså tysk 

museurt og der findes danske beskrivelser af 

den fra 1600 tallet, hvor den blev brugt som 

lægeplante. Udbredelsen dengang ved jeg 

ikke noget om. I ”Den danske flora” 

(Rostrup 1922) beskrives arten som almindelig 

på tørre marker. I ”Den danske flore” 

(Rostrup/Jørgensen 1973) beskrives den som 

temmelig sjælden og i aftagen. Ifølge ”Dansk 

feltflora” (Hansen 1985) er Kugle-Museurt 

temmelig sjælden og forsvindende. Bare i 

dette århundrede har hyppigheden altså 

22

ændret sig fra almindelig til temmelig sjælden 

og forsvindende til igen at blive, om ikke 

almindelig endnu, så dog lokalt hyppig og i 

stor fremgang. 

På den brakmark, hvor jeg i 1997 for første 

gang oplevede Kugle-Museurt som meget 

hyppig, ja nogle steder ligefrem dominerende, 

skete der det i 1998, at marken blev slået 

omkring den 1 juni. Det bevirkede, at kun 

nogle få, spredte bevoksninger udviklede sig 

i sommerens løb. 

På brakmarker optræder Kugle-Museurt ofte 

sammen med nære slægtninge, for eksempel 

Ager-Museurt, som også er indslæbt og 

Liden Museurt, som er oprindelig i Danmark. 

På en anden brakmark i distrikt 20, 

kunne man denne sommer i øvrigt opleve en 

anden smuk, lille plante sammen med museurterne, 

nemlig den sjældne Svineøje, som 

her fandtes i store mængder. Forfatterens adresse: 

Horsensvej 127, 8660 Skanderborg 

NATURGLIMT 

Bent Vestergård Petersen 

VEJRET 

Sommerens temperaturer var tæt på det normale, 

selv om vi jo synes den var meget kold 

og våd efter sidste års supersommer, mens 

efteråret blev meget regnfuld. 

Maj startede med en hedebølge, men blev 

derefter mere normal. Juni var normal for 

temperatur og soltimer, men nedbøren var 50 

% over det normale. Juli, august og septem- 

ber var normal med temperatur, men nedbøren 

var over middel og antallet af solskinstimer 

under middel, så fordampningen var 

noget nedsat, hvilket efterhånden kunne ses 

på vandstanden i søer og vanhuller. Helt galt 

blev det i oktober, hvor nedbøren var mere 

end det dobbelte af det normale, og oktober 

1998 blev i det hele taget en af de mest regnfulde 

nogensinde. 

23

BOTANIK 

Feltaktiviteten i det østjyske har åbenbart 

været meget høj, for der er gjort talrige 

spændende og interessante plantefund. Flere 

af fundene fortjener og vil blive nærmere 

omtalt i selvstændige artikler, så de får kun 

en kort omtale her. 

Vellugtende Agermåne i Østjylland 

Vellugtende Agermåne ligner en kraftig 

udgave af Alm. Agermåne, og det er muligt 

arten overses. De to arter adskilles bedst på 

forskelle i frugtens beklædning af krogbørster. 

Vellugtende Agermåne er en sydlig 

art, der i Danmark er hyppigst på Øerne og 

bliver sjælden op igennem Østjylland. I sommers 

blev Vellugtende Agermåne fundet på 

to lokaliteter i Østjylland, dels på en skrænt 

langs en natursti i nærheden af Oldrup mellem 

Odder og Horsens, og dels nær et fugletårn 

på sydsiden af Nørrestrand. Den er i 

øvrigt også kendt fra kystskrænterne nær 

Moesgård Strand syd for Århus. 

Samel genfundet i Åkær Enge 

Åkær Enge syd for Odder har længe været 

kendt for sin spændende flora med artsrige 

strandenge og ekstremrigkær. Engene har 

dog været noget tilgroet, indtil Århus Amt 

iværksatte en pleje af arealerne i form af en 

afgræsning. Plejen har gavnet floraen, for i de 

sidste år er der bl.a. set Seline, Krognæb-Star, 

Butblomstret Siv, Smalbladet Kællingetand, 

Vild Hør, Fåblomstret Kogleaks, Tykbladet 

Fladstjerne og Gul Frøstjerne. I 1998 blev 

Samel så genfundet på strandengene efter 

ikke at have været set i mange år. Er det også 

muligt at Sump-Hullæbe, der sidst er set i 

området i 1950’erne, vil dukke op igen ? 

En indført stinkende sjældenhed 

En underlig plante er blevet fundet i nærheden 

af Klostermølle. Den lyder det latinske 

navn Lysichiton americanus eller på engelsk 

American Skunk-cabbage (vi kan kalde den 

24 

”Amerikansk Stinkdyr-kål”). Det engelske 

navn sigter på blomstens stank. Det er nemlig 

en plante fra Arum-familien, hvoraf flere 

arter har kraftigt stinkende blomster, der 

bestøves af de fluer som blomsternes ”duft” 

tiltrækker. Indenfor Arum-familien har vi de 

i Danmark velkendte og mindre stinkende 

arter Dansk Ingefær og Kærmysse. ”Stinkdyr-kål” 

er blot meget større med blade på 

over 1 meter. Den er indført fra Nordamerika 

til Europa som prydplante og kan åbenbart 

overleve herhjemme, men hvordan den 

er havnet ved Klostermølle er uvist. I Jylland 

er den desuden fundet for nogle år siden på 

et gods i nærheden af Tjele Langsø. Her står 

den i et lyst krat formentlig som en rest fra et 

ældre parkanlæg, for den er omgivet af et tæt 

bunddække af Skvalderkål. 

Atlas Flora Danica undersøgelsen giver 

resultater 

I forbindelse med den igangværende Atlas 

Flora Danica undersøgelse af den danske flora 

er der gjort et par spændende fund i det 

østjyske. 

En lille bestand af den sjældne Klokke-Vintergrøn 

er fundet i Skåde Skov syd for Århus. 

Klokke-Vintergrøn er ikke tidligere kendt 

fra skovene syd for Århus og er formentlig 

nyindvandret. Klokke-Vintergrøn ligner 

Liden Vintergrøn, men blomsterne har lange 

helt lige og udragende grifler. 

Nær ved Tranbjerg syd for Århus er der i en 

dal fundet enkelte Sump-Hullæbe i et væld 

sammen med bl.a. Maj-gøgeurt. Rundt om 

vældet er der lidt overdrev med gode arter 

som Lav Tidsel, Tyndakset Gøgeurt og Stivhåret 

Borst. området er for tiden uden 

græsning og desværre under tilgroning. 

Et nyt fund er gjort af ”østjyden” Tætblomstret 

Hullæbe. I Skørring Overskov blev der 

talt ca. 30 blomstrende skud af denne sjældne 

art. Udenfor Østjylland er Tætblomstret 

Hullæbe meget sjælden. 

Liden Steffensurt er genfundet i Klokkedal 

ved Horsens. Fra Klokkedal er der de sidste

år set andre interessante arter som Krans- 

Konval og Tætblomstret Hullæbe. 

Ligeledes er der gjort en række genfund på 

Endelave i 1998. På Øvre blev der fundet en 

del kloner af Brun Næbfrø, der formentlig er 

under spredning på lokaliteten. Brun Næbfrø 

er sidst blevet set på Øvre i 1968. Liden Ulvefod 

er ikke meldt set på Øvre siden Knud 

Wiinstedt fandt den først i århundredet, men 

i 1998 blev den genfundet i enkelte eksemplarer. 

Når vi nu er ved Endelave, kan det lige 

tilføjes, at der ved Flasken i eftersommeren 

blev genfundet Stilket Kilebæger, Smalbladet 

Hareøre, Spidshale og Mark-Tuindgylden. 

Mange gode fund i Hansted Ådal 

Vejle Amt har i 1998 gennemført en registrering 

af naturforholdene i Hansted Ådal, og 

der blev undervejs gjort en del interessante 

plantefund, der kort resumeres her. Først fra 

skovene i dalen. 

I Nim Skov er der af nye arter fundet Ægbladet 

Fliglæbe og Stor Frytle, mens Tyndakset 

Gøgeurt nu er set på 2 voksesteder i skoven. 

I Kollerup Skov fandtes Krans-Konval, 

Skov-Svingel i store mængder, Blå Anemone, 

Druemunke, Stor Frytle og Kambregne. I 

Nederskov var der et par tuer af Skov-Svingel, 

og i Tingskov blev der fundet Snylterod. 

Endelig kan der fra nogle små navnløse skove 

nævnes små bestande af Skov-Svingel 2 

steder, Krans-Konval i 4 småskove samt Nikkende 

Flitteraks og Glat Hullæbe hver med 

ét fund. 

Fra engene i bunden af Hansted Ådal var det 

bedste hele 3 ekstremrigkær med Butblomstret 

Siv, hvoraf to af lokaliteterne dog kun lå 

adskilt fra hinanden af ca. 150 m gødsket eng. 

De 3 lokaliteter blev først fundet sent på året 

og afventer besøg på et bedre tidspunkt. Herudover 

kan nævnes et fund af Kløvkrone ved 

Hansted Bro, hvor den åbenbart har været 

fast i 100 år, for Knud Wiinstedt nævner den 

fra samme lokalitet i en artikel fra 1915 

(Overser vi denne art ? For jeg kender kun ét 

andet fund i Østjylland, nemlig Åkær Enge.). 

Endelig blev der i vandhuller i Hansted Ådal 

bl.a. fundet Vandportulak ved Lund og 

Svømmende Sumpskærm ved Underup, og 

på rester af overdrev var de bedste fund Sort 

Fladbælg og Kransbørste ved Vinten samt 

Seglblad ved Lundum. 

Kæmpe-Rapgræs genfundet i Grejsdalen 

Vejle Amt har iværksat en målrettet eftersøgning 

af rødlistede plantearter. I den forbindelse 

er der i løbet af sommeren besøgt 

talrige lokaliteter og ind imellem gjort 

spændende fund og genfund. 

Det bedste var fund af formentlig to hidtil 

ukendte voksesteder for Kæmpe-Rapgræs i 

Grejsdalen. I Grejsdalen blev ved samme lejlighed 

desuden fundet Tyndakset Star og af 

mere hyppige arter bl.a. Elfenbens-Padderok, 

Smuk Perikon, Skov-Springklap, Lund- 

Fredløs, Skov-Gøgelilje, Ægbladet Fliglæbe, 

Skov-Svingel, Dunet Egebregne , Fruebær, 

Småbladet Milturt, Kambregne, Hvid Hestehov 

og Skavgræs. 

Også i skovene omkring Munkebjerg blev 

der set rigtig meget. Kæmpe-Star blev fundet 

i 3 bækkløfter og Strudsvinge i én. Af mere 

hyppige og velkendte arter fra disse skove 

kan nævnes Tyndakset Star, Skov-Svingel, 

Stor Frytle dominerende nær kysten, Lund- 

Fredløs, Skov-Springklap, Fruebær, Kambregne, 

Dunet Egebregne i mængder, Taks, 

Kristtorn, Ægbladet Fliglæbe og Skov- 

Gøgelilje. 

I Vejle Amt er der også nogle rigtig gode 

lobeliesøer. Ved Skærsø sydvest for Egtved 

blev der fundet Liden Blærerod, der ikke tidligere 

har været angivet fra stedet. Fra den 

lange floraliste fra området kan desuden 

nævnes Tvepibet Lobelie, Strandbo, Sortgrøn 

Brasenføde, Sekshannet Bækarve, Hår- 

Tusindblad, Svømmende Sumpskærm, Mangestænglet 

Sumpstrå, Brun Næbfrø, Liden 

Soldug, Aflangbladet Vandaks, Mose-Troldurt, 

Tråd-Siv, Børste-Siv og Benbræk.. 

Endelig blev der opdaget endnu et ekstrem- 

25

igkær i Vejle Amt på sydsiden af Horsens 

Fjord, dog ikke så langt fra det velkendte ved 

Boller Strand. Ud over Butblomstret Siv var 

der så gode arter som Purpur-Gøgeurt, Kødfarvet 

Gøgeurt, Maj-Gøgeurt, Tykbladet 

Fladstjerne, Blågrå Siv og Kvan. 

Spredte fund 

Klatrende Lærkespore – en art, der spredes 

gennem skovdrift - er fundet ved Salten 

Langsø og ved Troldsø nær Hampen Sø. 

Ølsted Ådal vest for Horsens kommer ikke 

op på den nærliggende Bygholm Ådals kvaliteter, 

men der er dog fundet kær og overdrev 

med bl.a. Maj-Gøgeurt, Vild Hør, Vand-Klaseskærm, 

Dværg-Perikon, Bredbladet Timian, 

Lav Tidsel og Knoldet Mjødurt. 

Kvan er fundet ved udløbet af Kolding Å, 

ved Gudsø Vig, i Sandbjerg Vig og ved 

Strandhuse nordøst for Kolding. En stor 

bestand af Slangetunge er opdaget i Sandbjerg 

Vig og her blev der også fundet mængder 

af Tadder-Vikke, der for øvrigt desuden 

blev fundet ved Strandhuse nordøst for Kolding. 

I Århus er der set Kantbæger (oprindelig 

udsået ?) ved Viborgvej/Ringgaden og Ager- 

Galtetand (hvem har set den i Østjylland ? 

Jeg har kun set den én gang i en have i Horsens.) 

i en have. 

En stor bestand af Ægbladet Fliglæbe med 

over 100 blomstrende skud er set i Tyndballe 

Skov ved Snaptun. 

FUGLE 

En række observationer fra Nørrestrand. 

Amerikansk Skarvand blev set ved Nørrestrand 

18/9. Formentlig drejer det sig om en 

fugl fra Englands fritlevende bestand. 

Nørrestrand er et godt sted for Grågæs således 

med 1200 i én flok i august. Endelig kan 

nævnes, at der i juli til september blev observeret 

4 forskellige rastende Fiskeørne ved 

Nørrestrand. 

26 

Fra Århus Amt 

Der er registreret Stor Hornugle på 6 lokaliteter 

i Århus Amt i 1998. 

Husrødstjert har ynglet på Sletterhage Fyr. 

I 1998 var der 3 par Rød Glente i Århus Amt 

fordelt på skove ved Sostrup Slot, Gl. Estrup 

samt Vosnæsgårdskovene. 

I 1998 var der min. 2 par Fiskeørne i Århus 

Amt 

Godt træk og nye arter set ved Rosenvold 

Fra Morten DD’s hjemmesider har vi plukket 

følgende om rastende og trækkende fugle i 

efteråret ved Rosenvold på nordsiden af Vejle 

Fjord. Rastende er set nye eller spændende 

arter som Rødtoppet Fuglekonge, Stor 

Tornskade, Vandstær og Vendehals. Rosenvold 

har atter i 1998 vist sig som et godt sted 

at se på træk. Her følger et lille udvalg af store 

daglige træktal og interessante observationer: 

Bjergirisk 231, Sule 4, Almindelig Kjove 

1, Sodfarvet Skråpe 1, Mallemuk 1, 

Bjergvipstjert 13, Ringdue 10380, Skægmejse 

4, Spurvehøg 38, Bog-/Kvækerfinke 9200, 

Misteldrossel 59, Lunde 1, Hedelærke 10, 

Landsvale 9300, Hvid Vipstjert 447, Markpiber 

1, Hvepsevåge 27 (ny efterårsrekord i 

Østjylland) og Vandrefalk 1-2. 

ANDET 

I Brabrand Skov ved Århus har to bøgetræer 

med gamle spættehuller i september været 

beboet af 1 – 4 Brunflagermus og mindst én 

Dværgflagermus. I samme periode blev der 

observeret op til 4 Brunflagermus ved Stautrup. 

Forfatterens adresse: 

Ryesgade 52, Gl. Ry, 8680 Ry

REFERATER 

Atlas Flora Danica tur den 21. maj 1998 til 

området ved Himmelbjerget. 

Traditionen tro blev ØBF inviteret med på 

denne tur arrangeret af Dansk Botanisk 

Forening. Turen var en såkaldt opfriskningstur 

for deltagere i DBF’s kortlægningsprojekt 

Atlas Flora Danica. Undervejs diskuterer 

vi metoderne i projektet, men det meste 

af tiden bliver dog brugt på at se på planter. 

Vi lagde ud ved Slåen Sø, der ikke plejer at 

skuffe. På vej ned mod søen genfandt vi da 

også hurtigt Femradet Ulvefod, der åbenbart 

findes flere bevoksninger af ved søen. 

På stien rundt om søen fik vi øje på nogle 

nyforvandlede guldsmede og deres tomme 

larvehylstre. En nøjere granskning viste, at 

det drejede sig om Almindelig Kølleguldsmed, 

Gomphus vulgatissimus, der åbenbart 

var talrig ved Slåen Sø. Arten er sjælden og 

findes kun ved rene søer. I den nye Rødliste 

’97 er den for øvrigt angivet som sårbar. 

Slåen Sø er berømt for sine mange arter af 

vandplanter og vi fandt Svømmende Vandaks, 

Langbladet Vandaks, Vandpest, Tornfrøet 

Hornblad, Vand-Pileurt og 

Alm./Slank Blærerod. Desuden var der 

Hvid og Gul Åkande og Kildemos. 

Fra skrænterne rundt om søen fandt vi af 

mere interessante arter Stor Frytle, Skov- 

Springklap, Småbladet Milturt og Liden 

Vintergrøn. 

Herefter ville vi prøve at kigge lidt på sandmarksflora, 

så vi tog ned til Emborg ved 

Mossø. Ved Øm Kloster var der de gamle 

lægeplanter Springknap og Svaleurt og af 

arter fra sandet jordbund kan nævnes Vår- 

Vikke, Vår-Brandbæger, Gåsemad, Tidlig 

Dværgbunke, Blåmunke, Bakke-Svingel, 

Sandskæg og Rødknæ. 

Vi sluttede af ved et besøg på endnu en 

sandmark på det fredede areal ved Dalgård. 

Her fandt vi bl.a. Bitter Bakkestjerne, 

Liden Museurt, Rank Forglemmigej, Gul 

Evighedsblomst og Alm. Dværgløvefod. 


Mørke Kær d. 27. maj 1998 

10 ØBF'ere deltog i den traditionsrige årlige 

natergaletur - denne gang til Mørke Kær. 

Et fint forårsvejr gav optimale betingelser. 

Foruden alt det forventelige blev der set 1 

Gråstrubet Lappedykker, 1 han Rørhøg, 2 

Pungmejse-reder den ene med 1 han ved 

reden og 1 Gråsisken. Og så blev det antagelig 

til en helt ny art for mosen, idet 3 Klyder 

noget uventet fløj lavt over området. 

Efter moseturen blev nogle af deltagerne 

tilbage for at afprøve foreningens flagermusedetektor, 

efter sigende med held. 

Søren Højager. 

Møn d. 30. maj-1. juni 1998 

Se udførlig omtale tidligere i bladet 

Hjelm d. 5.-7. Juni 1998 

Med en fiskekutter “Fortuna” blev vi, 14 

deltagere fra ØBF og DOF, sejlet til Hjelm 

fra Øer ved Ebeltoft, eller rettere næsten til 

Hjelm, da der ikke er nogen landgangs- 

27

plads, hvorfor vi måtte tage det sidste stykke 

i en lille jolle. Vores to medbragte “indianertelte” 

blev straks slået op og lejren 

etableret. Sidst på eftermiddagen gik vi øen 

rundt. Trods det ikke alt for spændende vejr 

med en del regn (og det endda på en ø med 

storebæltsklima!), var der en del morgenfriske, 

der stod op tidligt lørdag morgen. Søndag 

morgen var der tyndet gevaldigt ud i de 

morgenfriske. 

Et af formålene med turen var at få et overblik 

over antallet af ynglende måger. De 

blev talt både fra gode udsigtspunkter på 

moræneknolden midt på øen samt ved at gå 

til fods på én lang række igennem en del af 

kolonien. Fire mågearter yngler på øen : 

Stormmåge (179-256 par), Sølvmåge (633- 

698 par), Sildemåge (102-125 par) og Svartbag 

(39-45 par). Af andre interessante fugle, 

der blev noteret på turen, kan nævnes 

Mørkbuget Knortegås (3), Trane (2), Lomvie 

(1), Rødrygget Tornskade (1) samt Kar- 

Svartbagens unger er svære at få øje på. Foto: Per G. Henriksen. 

28 

mindompap (4). 

60 musefælder blev sat op på egnede steder 

ved bygninger, krat m.v., men uden resultat. 

Erik Carl Nielsen som bor på øen det meste 

af sommeren, og som tog venligt imod os, 

fortalte os allerede ved ankomsten, at øen 

er musefri, hvilket bl.a. betyder at skovflåterne 

ikke er besmittet med borrelia. Vi 

fandt dog en enkelt død mus i strandkanten, 

der sikkert er bragt hertil fra fastlandet af 

en måge. Marsvin blev, som man kunne forvente, 

set på overfarten. Af andre dyr kan 

nævnes hare (hyppig), stålorm (2 ved det 

gamle husmandssted) samt en håndfuld 

dagsommerfuglearter, af hvilke Admiral og 

Aurora er nye for øen. 

Hjelm er ganske godt undersøgt hvad angår 

planterne. Ikke desto mindre lykkedes det 

os at finde fire nye arter for øen, alle ganske 

almindelige arter i det øvrige land: Fjerbregne, 

Lådden Dueurt, Skov-Viol samt 

Skov-salat. Yderligere ca. 10 plantearter

lev genfundet efter ikke at have været 

observeret i mange år. Øen er under stærk 

tilgroning og store dele er svært tilgængeligt, 

så der gemmer sig sikkert meget endnu. 

Tilgroningen er et problem for mange arter, 

og mange almindelige plantearter såsom 

Ager-Stedmoderblomst, Rød Arve og endda 

Glat Vejbred er tilsyneladende forsvundet. 

Det samme gælder gråspurven, der er 

helt forsvundet . 

For yderligere information om Hjelm henvises 

til temanummeret af Gejrfuglen 

1995:4 (Hammer & Wessberg) samt artiklen 

i Søravnen nr 98:3 (Peter Lange m.fl.) 

Lars Skipper 

Ekskursion til Helgenæs den 15. august 

1998. 

Vi var egentlig 9 deltagere på turen, men en 

bilfuld var kørt forkert, og det lykkedes os 

aldrig at finde hinanden. Vi lagde ud ved 

Sletterhage og gik nedenfor skrænterne fra 

fyrtårnet til Tyskertårnet. Det var meget 

diset, så der blev ikke set mange fugle. Ved 

kysten Strandskade 2 og Sildemåge 1 og i 

området på toppen af skrænten ved Tyskertårnet 

Tårnfalk i alt 6, Landsvale 7 udtrækkende 

og en Spurvehøg. 

Planterne var lettere at få øje på og nævnes 

skal Segl-Sneglebælg, Knopnellike, Blodrød 

Storkenæb, Merian, Fladstrået Rapgræs, 

Glat Rottehale, Knoldet Mjødurt og 

Nikkende Limurt på skrænten og på de stenede 

strandvolde Strandkål og Strand- 

Bede. På en nyetableret brakmark i området 

bag skrænten fandt vi bl.a. Ager-Museurt, 

Tornet Salat, Gul Evighedsblomst og 

Alm. Dværgløvefod og på vej tilbage til 

stranden blev et stort Morbærtræ (med sure 

bær) beundret. 

Herefter tog vi til området ved Stavsøre. 

Det var begyndt at klare op og ved strandsøerne 

og langs stranden så vi Mudderklire 

9, Hvid Vipstjert et par stykker, Vibe 2, 

Blishøne 2, Knopsvane et par med 3 pull. 

(heraf en ”polsk”, dvs. hvid i stedet for grå), 

Stor Præstekrave 2 og Hvidklire 3. 

Området er en botanisk perle, men vi brugte 

ikke så meget tid her. Ret spøjst voksede 

der mange Solsikke tilsyneladende spontant 

på strandvoldene sammen med bl.a. 

Strandgåsefod og Strandsennep og på strandengene 

fandt vi ved en hurtig gennemgang 

Fliget Vejbred, Strand-Tusindgylden, Mark- 

Rødtop, Knude-Firling, Strand-Asters, Vingefrøet 

Hindeknæ og den sjældne Samel. 


Elfiskeri ved Linå d. 23. august 1998. 

Jørgen Skole Mikkelsen fra DFU (Danmarks 

Fiskeri Undersøgelser) har arbejdet 

med elfiskeri i et par år og tog os (6 deltagere) 

med til et vandløb, hvor han har været 

før med held. Vandløbet er en del af Linå, 

et sideløb til Gudenåen og ligger umiddelbart 

N for Resenbro. Vandløbet er kategoriseret 

til kategori 4 på en skala fra 0 til 5 

som DFU benytter. Vejret var, som typisk 

for hele sommeren 1998, ustadigt, da vi 

slæbte den tunge generator og de 50 m ledning 

m.v. ned til åen. Princippet i elfiskeri er 

at man nedsænker den negative pol (katoden)i 

vandet, bevæger sig 50 m (ledningens 

længde) nedstrøms langs bredden, hopper i 

åen med den positive pol (anoden) som ligner 

et fiskenet uden net og sætter strøm til 

vandet, hvorefter anoden føres frem opstrøms 

mod katoden, gerne ind under brinkerne 

og ind i vegetationen. Fiskene bliver 

tiltrukket af den positive pol som jern til en 

magnet, hvilket sandsynligvis har en sammenhæng 

med deres sidelinjesans. Efter få 

sekunder var der bid – tre Ål - og inden længe 

kom den første ørred. Efter blot en lille 

halv time på et 100 m´s forløb blev der i alt 

fanget 38 fisk af fire forskellige arter, fordelt 

som følger : Bækørred 32, Ål 3, Knude(en 

pudsig torskelignende fisk) 2 samt Skalle 1. 

Fangsten imponerede deltagerne, men er 

ikke usædvanlig for en å i kategori 4. Fiskene 

blev bedøvet, hvorefter de blev målt og 

smidt tilbage. Vi fik også taget strøm på en 

29

and, der dog nåede at lette. Man skal i 

øvrigt passe godt på ikke at snuble i vandet, 

da det godt kan være temmelig farligt. 

Samtlige fangede ørreder var tilsyneladende 

vilde fisk, hvilket kan ses på, at deres 

brystfinner ikke er krøllede og snuden ikke 

slidt som det er tilfældet for dambrugsørreder. 

Ørrederne fordelte sig nogenlunde 

ligeligt mellem yngel og voksne individer, 

med en gennemsnitslængde på hhv. ca. 10 

og 20 cm. 

Efter denne succes kørte vi med kurs mod 

en skrænt mellem Salten og Gammel Rye, 

hvor vi sidste år så Eresus niger og fugleedderkoppen 

Atypus affinis. Vi så ingen af 

dem men fik tirret et eksemplar af Staphylinus 

olens, den største af de over 900 danske 

arter af rovbiller. Når den bliver provokeret 

bøjer den bagkroppen ind over kroppen 

næsten som en skorpion. Vi fortsatte lidt 

mod øst, hvor vi kunne få udsigt over søen. 

Der blev spejdet efter Fiskeørn med kikkert 

og skop, inden længe med resultat; desværre 

var fuglen langt væk og forsvandt hurtigt 

uden for synsvidde. Her kiggede vi også 

under døde rødder og stammer, hvorved to 

unger af Skov -firben dukkede op og lidt 

senere sprang et par store mus væk - sandsynligvis 

Halsbåndsmus. Vi gik ud i en mose 

og fik trukket en Gifttyde op. Når roden 

gennnemskæres viser den sig at være tydeligt 

kamret. Forskellige forslag til afprøvning 

af giftens virkning blev pure afvist. Vi 

tog videre til Klostermølle, hvor vi ledte 

efter odderspor, hvor Gudenåen og Døde Å 

løber under asfaltvejen. Desværre uden 

held. Vi kiggede på levende fortidsminder, 

planter som blev indslæbt til Danmark i 

blandt andet middelalderen oftest til medicinsk 

formål. Efter at der havde været rodet 

i jorden ved en ombygning efter brand var 

flere frø bragt tæt til overfladen og havde 

spiret, og flere interessante arter stod nu i 

blomst eller frugt. Den mest interessante 

var Bulmeurt og desuden sås Filtet Kongelys, 

Rundbladet Katost, Hundepersille samt 

30 

Svaleurt, hvis gulorange plantesaft blev 

brugt som lægemiddel mod gulsot, da man 

mente at den gule farve måtte være et tegn 

fra oven. Den såkaldte signaturlære kendes 

også fra utallige plantearter med blade formet 

som organer såsom Leverurt, Lungeurt, 

Milturt og mange flere. 

Vi sluttede af på en brakmark ved Vissingkloster, 

der i år fremstår som et meget fint 

eksempel på en midtjysk sandmark med flere 

interessante plantearter: tre arter museurter 

(Ager-, Liden og Kugle-), Flerårig 

Knavel, Sand-Hanekro samt Svineøje 

(1000´vis) hvis blomsterstængler er abnormt 

fortykkede under blomsten. Skrænten er i 

øvrigt interessant ved at alle danske krybdyrarter 

(på nær Sumpskildpadde!) forekommer 

her. Vi så og fangede et Markfirben 

og så tre velvoksne individer af Hugorm, 

der forsøgte at presse lidt varme ud af 

det ustadige vejr. Godt tilfredse med dagens 

udbytte vendte vi atter næsen mod Århus. 

PS: Vi vender tilbage senere med en artikel 

om elfiskeri. 

Lars Skipper 

Hjarnø d. 5. september 1998 

Blot 5 deltagere havde lyst til at vove sig ud 

i det ellers særdeles fine efterårsvejr. Alle 

de andre gik glip af ikke mindre end 14 

vadefuglearter! 

De mest bemærkelsesværdige iagttagelser 

var følgende: Stor Præstekrave 27, Hjejle 

ca. 700, Islandsk Ryle 10, Sandløber 2, 

Dværgryle 11 og Hvidklire 40. 

I min samlede redegørelse over fuglelivet 

på Hjarnø (Gejrfuglen 29.årg. nr. 4) anføres 

om Dværgryle: "Meget sjælden og uregelmæssig 

trækgæst (juli-sept.)". Alt tyder 

på, at der retteligt burde have stået: "Meget 

sjælden - sjælden og antagelig regelmæssig 

trækgæst (juli-sept.)". 

Søren Højager.

ANMELDELSER 

"POLITIKENS STORE FUGLEBOG" af 

Tommy Dybbro og med tegninger af Henning 

Anthon. 296 sider. Pris 299,- indbundet 

incl. 1 stk. CD. 

1. udgave af denne fuglebog har tidligere 

været anmeldt her i Gejrfuglen (31. årg. side 

27-28). I forhold til denne rummer 2. udgaven 

flere ændringer - alle i positiv retning. 

Sideantallet er samtidig forøget med 24, og 

der er kommet en CD med. I det følgende 

vil jeg især forholde mig til nyskabelserne. 

Hver fuglegruppe, lommer, lappedykkere 

o.s.v. har fået hver sin farvemarkering som 

en bjælke øverst på hver side. Kender man 

farven, som fremgår af de 3 første sider kan 

man lynhurtigt slå op i bogen uden brug af 

indeks. Den fidus kunne mange feltbestemmelsesværker 

med fordel tage ved lære af - 

ikke mindst den i så henseende helt "umulige" 

"Europas Fugle". For at begrænse antallet 

af farver er flere grupper desværre slået 

sammen, hvilket kræver lidt tilvending. 

F.eks. skal man finde Tejst under begrebet 

"mågevadefugle", og - endnu værre - Blishøne 

under "tranefugle". Blot 3 farver mere 

kunne have løst dette problem. 

I lighed med 1. udgaven er indledningen 

meget læseværdig som en introduktion til 

fuglenes verden. Alle oplysninger er ført 

ajour, bl.a. er der angivet yderligere 2 nyindvandrede 

ynglefugle (Stylteløber 1994 og 

Hvidvinget Terne 1997) siden 1950, så tallet 

nu er oppe på 25; blot 3 arter er forsvundet 

i samme tidsrum. Og så er Malemukken 

endda ikke nået at komme med. 

Bogens vigtigste del er artsgennemgangen, 

der medtager de 282 fuglearter, der pr. 1. 

januar 1998 kan betragtes som regelmæssige 

danske fugle; det er samme tal som i 1. udgaven. 

Teksten er overalt ført ajour, et arbejde 

der umiddelbart forekommer meget grundigt. 

Det vigtigste i en bestemmelsesbog er illustrationerne. 

Det er de samme som i førsteudgaven, 

og dermed er kritikpunkterne 

også de samme. En farveillustration af en 

Thorshane i yngledragt er f.eks. ikke til 

megen nytte i Danmark! Som noget nyt er 

der flere farvefotos, men ingen af disse kan 

bruges til egentlig feltbestemmelse. 

Den største nyskabelse er en CD med 95 

fuglestemmer. Artsnavnet nævnes før hver 

indspilning, og alle stemmer er i god kvalitet 

uden distraherende baggrundsstøj. 

Implicit angiver CD'en bogens målgruppe, 

nemlig begynderen, der gerne vil have en 

god introduktion til Danmarks fugle i ét 

bind til en særdeles rimelig pris. Den lidt 

mere garvede ornitolog vil derimod hurtigt 

komme til kort, når det gælder de mere 

sværtbestemmelige arter. Det nytter ikke 

meget at vide, hvad en Græshoppesanger 

siger, hvis man står over for en Flodsanger 

eller Savisanger. Det problem kræver bedre 

værktøj. 


31

"FUGLE I FARVER" af Tommy Dybbro 

og med tegninger af Henning Anthon m.fl. 

216 sider. Pris kr. 139,- indbundet. 

I forbindelse med min første anmeldelse af 

"Politikens stor fuglebog" skrev jeg: "Min 

første fuglebog var Hans Hvass' "Fugle i 

farver" fra 1958 fra samme forlag men 

unægtelig med et andet og væsentligt lavere 

informationsniveau såvel tekst- som illustrationsmæssigt. 

Alligevel førte netop denne 

primitive bog for mit vedkommende til en 

livslang interesse for vore fjerede skabninger". 

Nu er netop denne bog minsanten 

kommet i en ny udgave (den 14. udgave) og 

dermed er bogen udsendt i ikke mindre end 

en halv million eksemplarer. Det kan man 

da kalde en succes, og det gør bogen til Danmarks 

mest solgte fuglebog. 

Bortset fra farveillustrationerne og til dels 

formatet er der ikke megen lighed med 1. 

udgaven. Teksten er totalt nyskrevet og 

moderniseret med et nyt funktionelt layout, 

hvor tekst og tegning bringes på samme 

side. 

I mange henseender er "Fugle i farver" en 

let forkortet udgave af forlagets store fuglebog, 

hvad der naturligvis ikke kan undre, 

når forfatter, tegner, forlag og udgivelsesår 

er det samme. Artsantallet er reduceret med 

26 og prisen med 160 kr. Om man kan nøjes 

med "Fugle i farver" som en begyndelse, 

afhænger udelukkende af pengepungen. 

Nutidens krav og forventninger til bestemmelsesværker 

vil under alle omstændigheder 

hurtigt gøre denne bog uaktuel. I mine drengeår 

i 50'erne, var holdbarheden ganske vist 

stor, men mængden af alternativer var også 

yderst beskeden, ja nærmest slet ikke eksisterende. 

Ifølge forordet henvender bogen 

sig til de hundredtusinder af danskere uden 

det helt store fuglekendskab, men som alligevel 

har et ønske om at kunne kende fuglene 

og vide mere om dem. Virkeligheden 

vil næppe kunne leve op til denne optimisme, 

hertil er alternativerne blevet for mange 

og for gode. 


32 

"DANMARKS NATUR. Guide til 166 

naturseværdigheder" af Søren Olsen. 304 

sider. Pris kr. 269,- indbundet. 

Danmarks Naturfredningsforening har i 

samarbejde med Politikens Forlag udgivet 3 

bøger i samme tiltalende og interessevækkende 

layout; det drejer sig om: 

• Danmarks kyster (anmeldt i GF 33.årg. nr. 

3) 

• Danmarks skove 

• Danmarks natur. 

Til næste år kommer 4. bind i serien 

omhandlende Danmarks småøer. - Hvis 

denne serie bliver et salgsmæssigt hit, er det 

i høj grad forståeligt. Smukkere og mere 

brugervenlig layout er vanskelig at forestille 

sig; bogen er bl.a. fyldt med flotte farvefotos 

og relevante kortudsnit. 

I "Danmarks natur" beskrives 166 naturområder 

heraf 66 særlig udførligt; områderne er 

opdelt i 10 kapitler: Nordjylland, Vestjylland, 

Øst- & Midtjylland, Sønderjylland, 

Fyn med øer, Nordsjælland, Vest- & Sydsjælland, 

Lolland & Møn samt Bornholm. I 

vort kerneområde Øst- & Midtjylland 

beskrives 11 områder grundigt (Anholt - 

Hald Sø med Dollerup Bakker - Ebeltofthalvøen 

med Jernhatten - Mols Bjerge - 

Julsø, Alling Bakker og Rye Nørreskov - 

Århus Skovene og Fuldendalen - Mossø - 

Nordby Bakker og Stavns Fjord - Gudenåens 

og Skjern Åens Kilder med Rørbæk 

Sø - Rands Fjord og Trelse Næs) mens 16 

områder får en kortere omtale (Hjarbæk 

Fjord - Fussingø - Lunden ved Gammel 

Estrup - Sangstrup Klint - Dystrup Sø - Langå 

Egeskov - Kalø - Sminge Sø - Gjern Bakker 

- Helgenæs - Tunø - Sondrup Bakker - 

Endelave - Stagsrode Skov - Daugårdstrand 

og Ulbækhus - Randbøl Hede). Denne prioritering 

er der vel ikke meget at sige til; den 

må naturligvis være subjektiv, og gode lokaliteter 

må fravælges, hvis pladskravene skal 

overholdes. Personligt havde jeg nok valgt 

lidt anderledes i nogle regioner. F.eks. får 

Årø i Lillebælt en fyldig omtale, mens

naboøen, Bogø, der er mindst lige så interessant, 

slet ikke omtales. Men det er detaljer 

i denne imponerende gennemgang af Danmarks 

rige natur. 

Min eneste væsentlige anke ved bogen er litteraturlisten. 

Den er simpelthen for pauver. 

Når nu pladsen til naturbeskrivelserne er 

trang, kunne en fornuftig litteraturliste have 

givet den fornødne kompensation. Men så 

skulle ikke være. Forlaget har istedet valgt 

at promovere især egne håndbøger. Havde 

hver lokalitetsbeskrivelse (evt. bare de 66 

fyldigste) blot været efterfulgt af én litteraturhenvisning 

- den vigtigste - ville bogens 

værdi være mangedoblet. Nysgerrigheden 

kan sagtens vækkes ved de kortfattede 

beskrivelser, men den forløses ikke, og man 

ledes ikke på sporet af supplerende information. 

Alligevel er der næppe mange, der vil være 

kede af at få denne prægtige bog som julegave. 


"DE DANSKE GULDSMEDE" af Ole 

Fogh Nielsen. Danmarks Dyreliv, bind 8. 280 

sider. Pris kr. 375,- 

(Kan bestilles direkte ved forlaget: Apollo 

Books, Kirkeby Sand 19, 5771 Stenstrup, 

Danmark. Tlf.: 62 26 37 37) 

I begyndelsen af dette århundrede blev 

Danmarks dyreliv beskrevet i en lang serie 

af små, grønne bøger under fællestitlen: 

"Danmarks Fauna". Serien er forlængst 

udsolgt og mange bind er vanskelige at 

opdrive. - Forlaget "Apollo Books" har 

valgt at råde bod på dette ved at udgive en 

ny serie under en lignende fællestitel: "Danmarks 

Dyreliv". 2 af bindene (Bind 1, De 

danske svirrefluer og Bind 6, Danmarks 

Svirrefluer) er tidligere anmeldt her i Gejrfuglen 

(20.årg. s. 134-35 og 31.årg. nr. 1). Nu 

er turen så kommet til bind 8 om "De danske 

guldsmede". 

Indledningsvis et par ord om "Danmarks 

Fauna" og dens afløser. "Danmarks Fauna" 

var - udgivelsestidspunktet taget i betragtning 

- en guldgrube af oplysninger samlet og 

udgivet i bøger af samme format og med 

nogenlunde samme redaktionelle linje, disposition 

og layout. Det gjorde bogværket let 

at bruge; man vidste, hvad der var, og hvad 

der manglede. Sådan er det - desværre - ikke 

i dag! Nutidens "Danmarks Fauna" udgives 

i vidt forskellige formater, layout, redaktionelle 

linjer og forlag. "Danske sommerfugle" 

er således udgivet af Gyldendal i stort 

format, "Fuglenes Danmark" af GAD 

(ukendt format), "Danmarks padder og 

krybdyr" af Miljøministeriet som A4-rapport 

i beskedent udstyr og "De danske 

guldsmede" som nævnt af Apollo i mellemformat. 

Og af Apollos hidtil 8 udgivne bind 

om Danmarks dyreliv vedrører de 2 Norden 

og de 3 Nordeuropa! Forvirringen er med 

andre ord total. Det eneste fælles for alle 

disse prægtige udgivelser er faktisk, at de er 

støttet af Aage V. Jensens Fonde. Hvad 

skulle vi dog have gjort uden denne uegennyttige 

mæcen? 

Sammenlignet med de øvrige bind i serien 

"Danmarks Dyreliv" er nærværende bog 

anderledes. Den minder i vid udstrækning 

om Stoltze's berømmede sommerfuglebog, 

lige så velillustreret med et hav af meget 

smukke farvefotos af såvel guldsmede som 

karakteristiske biotoper og med en letlæselig 

og interesseskabende tekst. Hver af de 

grundigt beskrevne 53 arter er forsynet med 

et udbredelseskort (med en anden farvesignatur 

end sommerfuglebogen). Efter artsgennemgangen 

findes en illustreret bestemmelsesnøgle, 

som umiddelbart forekommer 

så lettilgængelig, at alle burde kunne artsbestemme 

de danske guldsmede. Bogen slutter 

med en relativ kort litteraturliste (1,5 

side sammenlignet med 16,5 i bogen om 

svirrefluer). 2 af kildehenvisningerne er i 

øvrigt fra Gejrfuglen nemlig Bent V. Petersens 

bestemmelsesnøgler fra 1983-84. 

Guldsmedebogen er i helt ekstrem grad ført 

up to date. I Miljøministeriets Rødliste, 

33

udsendt oktober 1998, anføres, at antallet af 

arter i Danmark er 52. Imidlertid er der i 

1998 fundet 2 nye arter for landet, og begge 

er med i denne udgivelse; det ene fund blev 

dog først meddelt d. 3.9.98, og dette er derfor 

blot omtalt i et tillæg, mens det andet fra 

d. 21.7.98 er nået at komme med i hovedomtalen. 

Det er flot klaret og vidner om stor 

entusiasme fra forfatterens side og stor fleksibilitet 

fra forlagets side. 

Jeg skal hermed anbefale "De danske guldsmede" 

på det varmeste. Med denne bog i 

hånden må det være muligt at sætte det rigtige 

navn på alle guldsmederegistreringer i 

Danmark. Det er smukke insekter med en 

imponerende flugt, og da artsmængden er 

overskuelig, kunne man håbe, at bogen ville 

være med til at sætte så megen fokus på denne 

gruppe, at vor viden om udbredelse, trusler 

m.v. vil accellerere i de kommende år. 

Nu er der i hvert fald ingen faglig undskyldning 

for ikke at kaste sig over denne insektgruppe. 


Svampe - fra mark og skov til køkken. 

Thomas Læssøe & Anna Del Conte. Gads 

Forlag 1997. 256 s., Pris: 288.- Indbundet. 

Politikens Store Svampebog. Thomas Læssøe. 

Politikens Forlag 1998. 304 s., Pris: 249.- 

Indbundet. 

I en tid hvor forlagene åbenbart synes at 

nyudgivelser indenfor svampelitteratur skal 

bestå i at man tager en allerede udgivet bog 

og giver den et nyt kulørt omslag er det 

befriende endelig at møde to nyudgivelser - 

det vil sige, at det er oversættelser/bearbejdninger 

af engelsksprogede bøger, men dog 

nye værker. Til gengæld er de skrevet af en 

dansker, nemlig Thomas Læssøe, der er lektor 

i mykologi på Københavns Universitet. 

Begge bøger er rigt illustrerede med en 

blanding af svampe fotograferet oplagt på 

hvid baggrund, akvareller og fotos i naturen. 

Bøgerne hviler begge på oprindeligt materiale 

fra det engelske forlag Dorling Kinder- 

34 

sley. Det betyder bl.a. at det er de samme 

illustrationer, man finder i de to bøger, blot 

med et lidt forskelligt artsudvalg og forskellig 

opsætning. 

Svampe - fra mark og skov til køkken er en 

stor bog i næsten A4; ca. 20 x 30 cm, så den 

er ikke lige beregnet som felthåndbog, men 

derimod mere som en bog man har derhjemme 

og prøver at bestemme sine svampe 

efter når man er kommet hjem fra svampeturen. 

Ifølge bogens bagside er der omtale 

af over 450 arter (461 - jeg talte dem), så 

omfangsmæssigt er det en ganske omfangsrig 

svampebog. Bogen rummer de sædvanlige 

introduktionskapitler: Hvad er en svamp, 

beskrivelser af anvendte karakterer og en 

grafisk bestemmelsesnøgle til de omtalte 

arter. Herefter følger artsbeskrivelserne, der 

er grupperet systematisk i klasser og familier. 

Det at få præsenteret latinske svampenavne 

og familienavne først (de danske er 

dog med, men med en mindre skrifttype) 

kan nok skræmme begyndere, men på den 

anden side er det heller ikke en decideret 

begynderbog. 

Hver art er præsenteret med en kort, præcis 

tekst med udpegning af de vigtigste karakterer, 

illustreret med fotos af oplagte frugtlegemer, 

en lille akvarel visende voksemåde/sted 

eller nogle gange et foto af svampen 

i naturen. 

Endelig slutter bogen af med et lille afsnit 

med gode råd og ideer til tilberedning af spisesvampe. 

Egentlig kan jeg godt lide bogens ide med at 

blande oplagte svampe med akvareller og 

fotos. Det giver nogle spændende og ind 

imellem decideret flotte opslag. Dog finder 

jeg mange af de små akvareller lige lovligt 

kunstneriske. Eksempelvis har maleren i 

hvert fald aldrig set Tragtformet Læderpigsvamp 

i naturen. Den ser aldrig så elegant 

ud! (- den er meget mere grim...). På de 

oplagte svampe er der små pile imod de 

karakterer, man skal lægge mærke til - vældigt 

pædagogisk. Det kræver blot én ting:

Man skal være meget omhyggelig med at 

finde og illustrere typiske frugtlegemer. Og 

her kommer bogen desværre ofte til kort. 

Den bærer meget præg af at illustrationerne 

tilsyneladende skulle tages på en svampesæson, 

hvorfor man nogle gange har måttet 

tage til takke med hvad der kunne skaffes. 

Ind imellem er det for dårligt, især når det 

drejer sig om helt almindelige svampe, 

eksempelvis noget så snydealmindeligt som 

Rank Koral-svamp. Det afbillede frugtlegeme 

ligner noget der er blevet tygget igennem 

af et får og kasseret som uspiseligt. 

Andre gange undrer jeg mig over artsvalget. 

Hvorfor er den yderst sjældne pigsvamp 

Sarcodon scabrosus illustreret og ikke den i 

det mindste lidt mere almindelige Sarcodon 

imbricatus? Er det mon fordi at nu var det 

lige den man fandt, så må det blive den, der 

omtales? Bevares, det er da altid spændende 

med illustrationer af meget sjældne arter, 

men når det nu er på bekostning af mere 

almindelige arter så gør det nok bogen 

sværere at anvende for mindre rutinerede 

svampesamlere. Ligeledes dukker der ind 

imellem nogle nordamerikanske arter op. 

Hvorfor mon det? De få amerikanske arter 

gør bestemt ikke bogen mere anvendelig i 

Nordamerika. Noget lignende er opslaget 

med trøfler: Der findes masser af arter af 

trøfler man kan finde i Danmark - men ikke 

lige Perigord-Trøffel, Piemonteser-Trøffel 

og Sommer-Trøffel! (Sommer-Trøffel er 

fundet i Danmark men er uhyre sjælden). 

Hvad med så almindelige trøfler som Skægtrøfler 

og Hjortetrøfler? Faktisk er Hjortetrøffel 

nævnt - og illustreret! - under omtale 

af snylteren Slank Snyltekølle, der ofte findes 

på den, men der er ingen referencer til 

denne under præsentationen af trøfler og 

den er ikke med i registret! Iøvrigt tror jeg 

at billedet af Perigord-Trøffel viser en Sommer-Trøffel. 

Den er alt for lys indeni. Fotografen 

blev vist snydt da han købte den til 

illustrationen... Bortset fra denne og billedet 

af Eng-Vokshat, som jeg også synes ser 

underligt ud, ser man tydeligt at forfatteren 

er fagmand: Der er ingen fejlbestemmelser i 

bogen. 

Men, men men... Der er et stort problem 

med bogen. Farvetrykket er helt i skoven! 

Alle oplagte svampe er alt for rødbrune og 

det er meget uheldigt for en svampebog 

hvor forskellene imellem de enkelte arter 

ofte er små. Det bevirker desværre at mange 

af svampene, især de rødlige, bliver til 

nogle underlige rødbrune plamager helt 

uden spil i farverne. Det er en slem fejl som 

forlaget bestemt bør få rettet i næste udgave. 

Endelig er der afsnittet med gode råd og 

opskrifter om spisesvampe. Jeg synes nærmest 

det virker malplaceret i denne bog. 

Det er ikke en bog der er rettet ímod at gå 

ud og samle spisesvampe. Hele dens systematiske 

opbygning er rettet imod folk med 

en interesse for svampenes egen skyld og 

ikke mykofager. Desuden er nogle af de få 

opskrifter på ting som: “Risotto med Piemonteser-Trøffel” 

og “Ovnbagt mulle med 

blandede svampe”. Kan vi ikke lige komme 

ned på jorden til os andre, tak. Muller og 

Piemonteser-trøfler hænger ikke på træerne 

heromkring. Jeg kan regne ud, at dette køkkenafsnit 

må være lavet af den anden forfatter, 

Anna Del Conte. Jeg håber ikke de to 

forfattere har fået den samme betaling. 

Køkkenafsnittet er på 23 sider, svampegennemgangen 

er på 219 sider. 

Alt ialt kan jeg egentlig vældig godt lide 

bogen, hvis ikke det var for det elendige farvetryk. 

Men trods alt finder jeg dog stadig, 

at den vil være en god investering for svampeinteresserede, 

der er ved at vokse ud af 

deres første svampebog og gerne vil have en 

mere med flere arter i. På dette niveau synes 

jeg, den pt. er den bedste dansksprogede, 

der findes. 

Politikens store Svampebog er til gengæld 

en bog i felthåndbogsstørrelse, ca. 15 x 22 

cm. Den er opbygget over den samme type 

illustrationer som den forrige. Ja i mange 

35

tilfælde er det decideret de samme illustrationer, 

der er anvendt. I flere tilfælde har man 

dog for afvekslingens skyld spejlvendt svampene. 

Bogen indeholder ligesom den forrige 

også indledende kapitler om hvad svampe 

er, hvordan man bruger bogen, terminologi 

osv. Den indeholder også et kapitel om 

svampenes voksesteder som man ikke finder 

i Svampe fra mark og Skov... Endelig 

finder man før artsgennemgangen en grafisk 

bestemmelsesplanche, hvor man sammenligner 

sin svamp med nogle typer af frugtlegmer, 

som den efterfølgende artspræsentation 

er grupperet efter: Med lameller, konsolformede, 

kølleformede frugtlegemer osv. 

Herefter følger så artsgennemgangen, der i 

lighed med den forrige bog består af en kort 

tekst, en blanding af fotos af oplagte svampe, 

fotos under naturlige forhold og små 

akvareller. Bogen indeholder illustrationer 

og omtale af 496 arter kendt fra Danmark 

plus 37, der ikke er kendt fra Danmark, primært 

Nordamerikanske arter. 

Jeg har svært ved at regne ud hvem bogen 

retter sig imod. På den ene side rummer den 

ikke de ligegyldige “madsider” man finder i 

den forrige, samtidig med, at den indeholder 

lidt flere arter plus flere ikke-danske arter, 

der er med til at illustrere svampenes mangfoldighed. 

Det peger imod et mere seriøst 

publikum. Men samtidig er bogens gruppering 

i arterne efter udseende og ikke systematisk 

meget mere beregnet på begyndere! 

Med det valgte system finder jeg bogen uhyre 

svær at slå op i. Jeg tror, at den målgruppe 

man er ude efter; de lidt avancerede 

begyndere, de kan godt kende en fluesvamp, 

en ridderhat, en vokshat osv. og vil 

slå op under fluesvampe, vokshatte mm! Og 

det er ikke nemt! På bagsiden står der at 

bogens opbygning efter svampens udseende 

letter artsbestemmelsen. Jeg finder det er 

lige modsat! 

Da bogen bruger de samme plancher som 

den forrige har den de samme problemer 

som nævnt under denne, blot endnu værre 

36 

da de jo er mindre på grund af det mindre 

format. Tekstmæssigt står der ca. det samme 

i de to bøger. Dog er teksterne under de små 

akvareller en gang tomgang: Under næsten 

alle står der “enkeltvis eller i grupper”, “i 

grupper eller få sammen”, “i flokke eller 

enkeltvis” osv. Hvad skal man bruge det til? 

Én ting er det dog lykkedes at reproducere i 

begge bøger: Det helt overvældende fejltryk 

af farverne! Det er de rødlige og orange farver 

det er gået galt med så svampe med disse 

farver er blot en klat farve helt uden 

struktur og temmelig misvisende. I særdeleshed 

et problem i en bog, hvor bestemmelsen 

helt bygger på sammenligning med 

illustrationerne og en faktor, der trækker 

alvorligt ned i bedømmelsen. 

Da bøgerne er produceret udfra det samme 

illustrationsmateriale vil jeg slutte med en 

samlet vurdering af de to værker, selvom de 

kommer fra to forskellige forlag. Begge retter 

sig efter min mening mod den lidt avancerede 

amatør, begge rummer omkring 500 

arter og er et fint supplement til den første 

svampebog. Begge bøger har et til tider 

underligt artsudvalg hvor meget sjældne 

arter er illustreret fremfor lidt mere almindelige 

arter. Begge bøger har en udemærket 

tekst og er rigt illustrerede, men billedernes 

slemme farvestik, hvilket dog er værst i Politikens 

store Svampebog, generer mig meget. 

Bøgerne har forskellige bestemmelsessystemer: 

Svampe fra Mark og Skov... bruger en 

slags grafisk nøgle, hvor man skal vælge 

imellem to til flere karakterer og sluttelig 

ender i en slægt, mens Politikens store 

Svampebog bruger en gruppering efter 

udseende. Alt ialt vil jeg anbefale Svampe 

fra Mark og Skov... fremfor Politikens store 

Svampebog, da jeg synes den er nemmere at 

bruge og illustrationerne trods alt er bedre 

og større. Men lad os få en ordentligt reproduktion 

af begge bøger. Så kunne Politikens 

store Svampebog komme på tale, da den jo 

har en mere feltvenlig størrelse. 

Christian Lange

ØBF’s bestyrelse: 

Formand: 

Søren Højager, Mejløvænget 4, 8381 Mundelstrup. Tlf. 86 24 25 21 

Næstformand: 

Per Henriksen, Bøgeskovvej 10, Herskind, 8464 Galten. Tlf. 86 95 45 05 

Kasserer: 

Christian Lange, Europaplads 8, 1.tv., 8000 Århus C. Tlf. 86 19 07 24 

Sekretær: 

Bent V. Petersen, Ryesgade 52, Gl. Ry, 8680 Ry. Tlf. 86 89 88 90 

Møde- og ekskursionsudvalg: 

Lars Skipper, Kystvejen 7B 3., 8000 Århus C. Tlf. 86 18 18 62 

Tove Yde, Horsensvej 127, Tebstrup, 8660 Skanderborg. Tlf. 86 53 88 86 

Redaktør (ansv.): 

Jørgen T. Laursen, Engdalsvej 81B, 8220 Brabrand. Tlf. 86 26 12 96 

1

Atypus affinis - Gejrfuglen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?