Du kan låne en folder på museet eller downloade dit eget eksemplar ...

copenhagen.dk

Du kan låne en folder på museet eller downloade dit eget eksemplar ...

nørdefOlder

Skrald!

Hvis du er ekstra

nysgerrig, kan

du tage denne

“nørdefolder

med rundt i

udstillingen, hvor

du kan læse mere,

om det du ser.

kun til udlån


2 Skrald! Gå opdaGElse i byENs skidT og skroT

intro

skrald er en del af byens liv. Vi lever

med skraldet hver dag. Vi genbruger og

forvandler, vi smider ud og skrotter. i 2009

smed københavnerne næsten 1 million ton

affald ud. byen har skabt systemer, der

gør, at vi ser og lugter skraldet mindre end

tidligere. i udstillingen kan du udforske

byens skrald lossepladsen, gaden,

i baggården og i hjemmet.


loSSepladSen

i københavn brænder vi næsten 1/3 af vores affald.

Tidligere blev skraldet kørt ud byens åbne

lossepladser, hvor måger og grise mæskede sig.

i middel alderen var der ingen lossepladser.

dengang samlede folk bare affaldet i baggårde

eller smed det gaden. og det ligger der

endnu. Hvis man graver under københavn, kan

man finde københavnernes gamle skrald.

1 Giga grab

den store grab i jern har været brugt i

Frederikssund. den er fra 1977 og var sidst i

funktion i 1996. den blev brugt til at samle

skrald op og føre det over i en maskine, der

maser skraldet sammen. Herfra blev skraldet

puttet i en container og kørt med lastbil til

Vestforbrænding i Glostrup.

En normal skraldebil har plads til at køre med

ca. 4 tons skrald, men når skraldet er mast

sammen og puttet i en container, kan den

have 22 tons skrald ladet. de 5 arme

grabben kan lukke sig helt sammen, så grabben

ikke taber noget, når den løfter skraldet.

Skrald! Gå opdaGElse i byENs skidT og skroT 3


2 Masser af papir

Hver uge smider en københavnsk husstand

ca. 1,2 kg papir til genbrug. det er især aviser,

reklamer og skrivepapir. Når man smider

reklamer og aviser i affaldsbeholderen til

papir, bliver papiret sendt til genbrug. papir

kan genanvendes op til tre gange, og det

3 Masser af pap

det meste af det pap, som vi smider til

genbrug, er emballage. det er især bølgepap

og emballage af karton, for eksempel den

kartonæske som ostehapser er pakket ind

i. Hver dag smider københavnerne pap i den

almindelige skraldespand, som kunne have

4 Fantastisk plastik

Hver københavner smider ca. 400 g plastik ud

om ugen. det er især emballage. danmark er

et af de lande i EU, der indsamler og genanvender

mindst plastemballage til genbrug. i 2012

indfører kommunen et indsamlingssystem for

plast. Allerede nu må tomme plastflasker fra

drikkevarer smides i glascontaineren.

5 dåser, dåser, dåser

sodavands- og øldåser er lavet af aluminium.

Aluminium er svært at nedbryde. smider du

en dåse i naturen, tager det mellem 200 og

500 år, før den er væk igen. Men aluminium

kan heldigvis genbruges.

6 elektronik

Elektronik har ledninger, batterier eller solceller.

Elektronikaffald bliver skilt i smådele,

og det, der kan, bliver genbrugt. det er især

metaller som kobber, guld og platin. de farlige

dele sorteres fra, for hvis de bliver brændt

med almindeligt skrald, forurener det både

luft, jord og grundvand.

4 Skrald! Gå opdaGElse i byENs skidT og skroT

sparer ca. halvdelen af energien i forhold til

at producere nyt papir. Ved genanvendelse

af et ton papir bliver der ca. sparet et ton

CO 2 i forhold til, hvis papiret bare var blevet

brændt en forbrænding.

været genbrugt. For eksempel kan æggebakker,

papruller fra toiletpapir og køkkenruller

genbruges. det kan pizzaæsker, og de

papæsker man får kager i hos bageren, til

gengæld ikke, for der kan være mad .

det farlige plast indeholder ofte pvc. Noget

hårdt pvc kan genanvendes i produktionen af

nye pvc-produkter. blødt pvc deponeres, indtil

man finder ud af, hvordan man kan smide det

ud eller genanvende det, uden miljøet tager

skade.

Når man udvinder et enkelt kg aluminium fra

naturen, skaber man 85 kg affald. Når man

derimod genbruger aluminium, skaber 1 kg

aluminium kun 3,5 kg affald.

Når elektronik bliver produceret, er der en

masse skjult affald. det er det, der bliver

efterladt i de lande, hvor elektronikken bliver

lavet. For en stationær computer er der 1.464

kg skjult affald. For et LCD TV er der 2.614 kg.


7 Fra affald til strøm og varme

siden Vestforbrænding og Amagerforbrænding

åbnede for 40 år siden, er en del af

københavns affald blevet til varme. det kommende

forbrændingsanlæg Amager skaber

både strøm og varme.

den nye bygning får en skorsten, der kan

puste røgringe. de skal minde københavnerne

om, at ting ikke forsvinder, når de bliver smidt

8 danmarks første forbrændingsanstalt

For omkring 100 år siden var byens læger

bange for, at folk ville blive syge, fordi der var

så mange mennesker og så meget skrald i københavn.

i Tyskland og England begyndte man

at brænde affald og bruge varmen fra ilden.

Varmen fra det første danske forbrændings-

9 Gå affald

slagge kan bruges under nye veje, hvor man

ellers bruger grus. i københavn bliver der

hvert år brugt omkring 5.000 tons slagge

den måde. desværre er det kun en del af

slaggen, der bliver genbrugt.

10 det udødelige affaldsbjerg

slagge er restprodukt af det affald, som ikke

kan brænde. Hver gang der bliver brændt 10

kg affald, bliver der ca. 1,5 kg slagge tilbage. i

2009 blev der brændt 375.000 tons affald fra

københavn og Frederiksberg. det har efterladt

ca. 56.000 tons slagge.

11 det, der aldrig forsvinder

der er giftige tungmetaller i slaggen. For

at undgå at de bliver spredt i naturen, skal

slaggen ligge i nogle måneder og ”modne”.

Modningen binder tungmetallerne til slaggen.

ud. Affald bliver nemlig også til fx røg, slagge

og CO 2 , når det bliver brændt. Men det nye

anlæg skaber årligt 50-60.000 tons mindre

CO 2 end det gamle.

bygningen skal kunne bruges af københavnerne.

derfor får den en skibakke, en café og

en udsigtsplatform.

anlæg blev brugt til at opvarme Frederiksberg

Hospital, et børnehjem og et fattighus.

dem, der gjorde rent i ovnene, blev kaldt

slaggetrillere. de stod i stank, støj og varme,

mens de skrabede sort, klistret stads af

siderne ovnene.

Vestforbrænding er sammen med firmaet

AFaTek ved at undersøge, hvordan man kan

udvinde mere metal og hvordan mere slagge

kan genbruges. Fx om slagge kan bruges i

fliser. Måske lykkes det at udvikle en brugbar

flise i løbet af de næste par år.

Modellen over københavns rådhus og rådhuspladsen

er egentlig fra 1950’erne og stammer

fra københavns belysningsvæsen. den

viser efter sigende datidens københavneres

forbrug af kul pr. år.

Før slaggen modnes, bliver de største stykker

metal sorteret fra til genbrug. Men det er

stadig under halvdelen af metallet i slaggen,

der bliver genbrugt som metal.

Skrald! Gå opdaGElse i byENs skidT og skroT 5


12 Valbyparken før

i flere årtier lå byens største lossepladser

i Valby. lossepladsen i Valbyparken blev

der et år, fra 1. juli 1933 til 1. juli 1934, kørt

52.037 læs affald herud. Under 2. Verdenskrig

blev lossepladsområdet gravet igennem efter

13 Frederiksborgvej før

det, der især har forurenet fra en metalvarefabrik

som Glud og Marstrands, er affald fra

de kemiske stoffer, man brugte til at overfladebehandle

metallet, så det holdt længere,

og fra emalje i forskellige farver, som man

dyppede metallet i.

14 dagmarsgade nu

i starten af 1900-tallet brugte renserierne

terpentin og benzin som rensevæske.

bardings store fabrik, der fyldte hele området

fra dagmarsgade 24-36, rådmandsgade 1-11 og

Mimersgade 39-49, var der renseri, garveri og

galvanisering. i 2011 er der fundet stoffer i jorden,

der kan være farlige for mennesker og dyr.

15 Havnestaden islands Brygge før

Foderet blev lavet ved, at sojabønner blev

mast og overhældt med benzin. derefter

skilte man benzin og olie fra bønnerne. det,

der blev tilbage af bønnerne, blev presset

sammen til sojakager, som blev brugt til foder

i landbruget.

16 en have fyldt med skrald

karens hus ligger i Haveforeningen kalvebod i

sydhavnen. i 1800-tallet og i begyndelsen af

1900-tallet var der losseplads her. de første

kolonihavehuse i foreningen blev bygget i

1920 af materialer fra lossepladsen.

Mange af de første beboere levede af

lossepladsen. de samlede, hvad der kunne

6 Skrald! Gå opdaGElse i byENs skidT og skroT

søgen koks, som skulle bruges til brændsel.

grund af denne opgravning blev det affald,

der var kørt herud før 1941, hurtigere til jord.

parken blev fredet i 1966 for at give københavnerne

et sted til sport, leg og afslapning.

Firmaet Glud og Marstrand, der også eksisterer

i dag, producerede blandt andet den

kendte Madam blå kaffekande. Under flere

ejendomme Frederiksborgvej er jorden

forurenet grund af affald fra industrier i

området.

stofferne hedder trichlorethylen og tetrachlorethylen.

ingen ved, om det er farligt at

opholde sig udenfor i området grund af

forureningen. prøver har også vist, at der er

et højt niveau af det, man kalder chlorerede

opløsningsmidler i grundvandet. stofferne kan

være kræftfremkaldende og skade miljøet.

produktionen skabte biprodukter som fx

sojaolie, som man brugte til at producere

sæbe og hærdet fedt til margarine. også klor

og brint var biprodukter. kloren blev brugt til

blegning af papir og tekstiler. Til at producere

klorkali brugte man kviksølv, som er meget

giftigt og forurenende.

bruges og sælges. Under 2. Verdenskrig fandt

de for eksempel koks, som kunne bruges til

brændsel.

karen har plantet særlige blomster, som kan

overleve, selvom jorden er tør. der er ingen

regnorme, og vandet løber hurtigt gennem

jorden, fordi den er fyldt med ting og sager.


17 lossepladsen som spisekammer

i 1970’erne lå Nordeuropas største sølvmågekoloni

øen saltholm lige uden for københavn.

Her boede 38.000 sølvmågepar, som

levede af skraldet byens lossepladser. der

var så mange, at de forstyrrede flytrafikken

ved kastrup Lufthavn. derfor besluttede man,

at nogle af dem skulle slås ihjel.

18 Byens åbne lossepladser

2/3 af det, der nu er indre københavn, var

engang dækket af vand. Fordi københavnerne

smed deres affald langs kysterne, voksede

byen ud i vandet, og siden har man bygget

oven affaldet.

19 Skraldemandens lugejern

lossepladsen skulle skraldet ikke bare ud

af vognen. det skulle også fordeles i et jævnt

lag, så det kunne rådne. det var et beskidt

arbejde at tømme vognene. der var brug for

både spader, greb og lugejern.

20 der var penge i skraldet

tegningen kan du se, hvordan der går grise

blandt skraldet. der gik også mennesker og

rodede i affaldet. Ejerne af lossepladserne

betalte nemlig folk for at sortere ben, metal

og klude fra det øvrige affald. den slags ting

kunne genbruges. de mennesker, der sorterede

affaldet, kaldtes for ”pillere”.

21 Skrald som grisefoder

Maleriet viser en af byens private lossepladser,

som tog imod københavns affald. Lossepladserne

lå ofte ved vandet, og i baggrunden

kan du se vandet ved Amagers kyst.

Et læs skrald kunne fodre omkring 15-20 grise.

Nogle af de private lossepladser i byen havde

op til 900 svin.

københavn havde også en af Europas største

kolonier af hættemåger. den bestod af

omkring 20.000 par, som boede en ø

i Utterslev Mose. denne ø hedder stadigvæk

”Mågeøen”. da de åbne lossepladser forsvandt,

blev der langsomt færre måger.

selvom det første danske forbrændingsanlæg

åbnede Frederiksberg i 1903, gik

der næsten 70 år, før københavns kommune

fik et forbrændingsanlæg. københavn havde i

stedet åbne lossepladser.

redskaberne hang bagerst skraldevognen

sammen med store sække med foder til

hestene. der hang også en kost, så skraldemanden

kunne feje efter sig, hvis han tabte

noget affald i gården eller gaden, når han

vendte skraldebøtterne op i vognen.

Når grisene havde spist af affaldet og

”pillerne” havde sorteret det fra, som kunne

genbruges, blev resten solgt til landmænd

som gødning. Lossepladsens grise blev også

solgt som kød til byens indbyggere, og den

måde var en losseplads en god forretning.

i 1887 blev det forbudt at fodre grise med

skraldet. politikere og læger var bange for, at

grisene skulle blive syge med svinedifteritis.

En meget smitsom sygdom. Hele systemet

med private lossepladser, der købte byens

skrald, brød sammen. i 1901 blev det igen

lovligt at holde grise lossepladserne.

Skrald! Gå opdaGElse i byENs skidT og skroT 7


22 lossepladsen ”luses hul”

Fra slutningen af 1600-tallet til slutningen af

1700-tallet blev store dele af området mellem

Nyhavn og kastellet i perioder brugt som

losseplads. Man kan derfor sige, at konge-

familien bor oven en losseplads. Når arkæologer

graver under Amalienborg, finder de

23 1700-tallets lossepladsaffald

de ting, arkæologer finder en københavnsk

losseplads fra 1700-tallet, er resterne af

byens levede liv. der er både affald fra værksteder

og fabrikker, fra folks hjem og endda

også det, der kom ud af byens mange dyr og

menneskene selv.

24 tidens lag af affald

byen er bygget oven tidligere tiders affald.

Hvis man graver et stort, dybt hul i indre

københavn, kan man se en såkaldt ”profilvæg”,

som viser, hvad der tidligere har foregået

det sted.

i middelalderen var københavn en måde

én stor losseplads. Affaldet lå i voldgraven,

gaden, i baggården, i spande og huller. de fleste

25 700 år gammel ’skraldespand’

spanden blev fundet under en arkæologisk

udgravning i Lille kongensgade. det område

spanden blev fundet i, var i 1300-tallet en del

af en baggård. spanden havde man dengang

stillet nede i et stort hul i jorden, hvor der

26 den tabte sko

skoen er fra 1300-tallet, det vil sige middelalderen.

det kan arkæologer, der kender

til sko, se dens stil. barnesko gik ofte i arv

dengang og blev ofte repareret. skoen her har

fået en helt ny sål, og den er underligt nok

ikke blevet slidt, før skoen blev smidt ud.

8 Skrald! Gå opdaGElse i byENs skidT og skroT

affald, som københavnerne smed ud for 300

år siden. og det var ikke kun husholdningsaffaldet,

som endte her, men også tis og lort.

Lossepladsen var nogle steder så dyb og

sumpet, at hestene, der trak skraldevognene,

kunne synke i til maven.

Hvis du ser nærmere affaldsbunken, kan du

for eksempel finde sko, tøjdele, glas, keramik,

porcelæn, kridtpiber og dyreknogler.

i dag brænder vi 1/3 af vores affald, afleverer

til genanvendelse og skyller ud i toilettet, så

nutidens losseplads ser helt anderledes ud.

steder i indre københavn er der 3 meter affald

fra tidligere tider under asfalten. Jo længere

ned arkæologerne graver, jo ældre er de ting de

finder.

Arkæologerne kan lugte, når de graver i middelalderens

affald, fordi det stadig lugter af det hø

og dyremøg, som var en almindelig del af byens

affald dengang.

også var affald. Hullet var ca. 2 m i diameter

og 1 m dyb.

Man kan sige, at de, der boede grunden

det tidspunkt, havde deres egen, lille, private

losseplads i baggården til deres affald.

Hvis den lille ejer er kommet til at tabe skoen,

har han eller hun fået ballade derhjemme.

sko var meget dyre! Meget fattige mennesker

havde slet ikke sko, og det var normalt, at

man indenfor en familie delte det samme par

fine sko.


27 Flasker – den enes skrald, den andens skat

der er ingen, der ved præcist hvor mange, der

lever af at samle flasker i københavn. preben

brandt, der arbejder i projekt UdENFor mener,

at der er mellem 100 og 300 udenlandske

flaskesamlere i byen.

28 genbrugsjagt efter plastikdunke

nogle af de københavnske genbrugsstationer

er der en byttestation. der kan man

aflevere ting, som man tror, at andre kan

bruge. det kaldes direkte genbrug.

det man lægger i de almindelige containere

genbrugspladsen, kan ikke blive genbrugt

direkte. det er nemlig forbudt for pladsens

29 klunser og skraldecykel

klunserne lejede ofte deres cykler hos en

produkthandler. produkthandlerne købte de

ting, som klunserne fandt lossepladserne

og i skraldespandene.

30 livet en losseplads

i mellemkrigstidens københavn var der boligmangel.

Flere tilflyttere til byens slog sig ned

i kongens Enghave, der var byens losseplads.

i udkanten af pladsen byggede de huse af

materialer, de fandt lossepladsen. det er

sådan de to haveforeninger H/F kalvebod og

31 at leve af skrald

klunserens vigtigste redskab var ”syvtallet”.

det er en slags rive, som han brugte til at rive

skrald med, når han ledte efter gode ting, han

kunne sælge. Nogle klunsere var stampere.

de gamle skraldevogne med åbent lad var

Mange af dem har ikke noget sted at bo.

fem til ti timers arbejde kan en flaskesamler

tjene mellem 100 og 250 kroner alt efter

årstiden og vejret.

brugere at tage ting, der ligger der. Nogle af

tingene bliver sendt til forbrænding og andre

bliver genanvendt. For eksempel bliver metal,

der er inde i computere sorteret fra, så det

kan bruges igen i nye computere.

det var ofte metal, flasker, gamle klude, aviser

og pap. de ting, klunseren fandt, sorterede

han fx i spande, som du kan se billedet.

H/F Frederikshøj opstod. de, der boede

lossepladsen, var ikke nødvendigvis klunsere.

En del af dem havde arbejde i københavn.

kongens Enghave er det, vi i dag kender som

Valbyparken.

stamperens opgave at træde og stampe

skraldet, så det blev mast sammen og ikke

fløj af ladet. Lønnen var at få lov til at klunse i

affaldet og lidt penge.

Skrald! Gå opdaGElse i byENs skidT og skroT 9


32 klunsere og kræmmere

Forfatteren Anders Enevig (f. 1923) udgav i

1964 bogen ”klunsere og kræmmere”, hvor

han beskrev klunsernes liv. inden Anders

Enevig blev forfatter, var han politimand. det

var som politimand Nørrebro, han stødte

klunserne. Anders Enevig syntes, klunserne

var spændende, og han besluttede sig for

33 Med syvtallet og med sækken

Amerikaner karl var natklunser. Han rodede

skraldespande igennem om natten. Han synger

om sit arbejde. syvtallet er det redskab

klunserne brugte til at lede i skraldet med, og

sækken puttede de deres fund ned i.

34 portræt af en københavnsk kludekone

kirstine Ellen knudsen blev født i 1747. i 1801

boede hun i en kælder i studiestræde

sammen med sin datter 17 år. Hendes mand

var død. Alle kludesamlerne i københavn var

enker ligesom kirstine.

35 papir af klude

papiret er lavet ved, at kludene blev hakket i

stykker af ”kludehakkere”. bagefter blev de

fine fibre lagt i vand. så trak papirmagere en

ramme med et net gennem vandet og lod

fibrene tørre i rammen. Måske kan du se, hvor

trådene fra nettet har været, fordi papiret er

lidt tyndere der.

36 papirfabrikken Strandmøllen

Fra 1643 til 1899 blev gamle klude fra københavn

og omegn lavet til papir strandmøllen.

der lå flere papirmøller langs Mølleåen. det

var ikke tilfældigt, at de lå netop dér, for de

10 Skrald! Gå opdaGElse i byENs skidT og skroT

at tage billeder af dem og indsamle deres

historier og sange.

klunserne solgte deres skraldefund til skrot-

og produkthandlerne i byen. i 1970’erne var

der stadig mange skrot- og produkthandlere,

som købte klunsernes skraldefund. det er der

ikke længere.

Viserne var en stor del af klunsernes kultur.

klunserne sang dem sammen og for hinanden,

ligesom de fortalte historier som underholdning.

da kirstines datter Mariane blev gift, flyttede

kirstine ind hos Mariane og hendes mand, og

kirstine holdte derefter op med at samle klude.

Mariane fik to sønner, der begge blev bygningsmalere.

den ene søn Adam har malet dette

portræt af sin bedstemor.

Vandmærket er lavet samme måde.

papiret er desværre lysfølsomt, så derfor er

der mørkt bag det.

papiret her er blevet brugt af københavns

bystyre i 1804, og de var ligeglade med,

hvilken vej vandmærket vendte, så her vender

det hovedet.

kunne bruge vandkraften til at drive maskinerne.

samtidig skulle der bruges meget vand

til papirproduktionen.


Gaden

Hvor der er gadeliv, er der gadeskrald.

Engang var det hestepærer, nu er det mest

cigaretskodder. Gennem tiden har byens styre

forsøgt at få københavnerne til at lade være

med at smide deres skrald alle vegne og forsøgt

at skabe systemer for at fjerne det igen.

Fra et net af stinkende rendestene til

rækker af grønne skraldespande.

37 en rendesten fra kultorvet

københavnerne skulle stille deres affald

gaden og feje gadeaffaldet sammen i bunker.

så hentede skraldemændene det. Men tit

faldt skraldet ned i rendestenen og stoppede

for vandet. så rådnede det og lugtede

forfærdeligt.

Vandet fra køkkenerne løb fra små render

som denne og ud i gadens rendesten, som

var dybere. spildevandet løb ned i kanalerne

og ud i havnen, men først løb det gennem en

”slamkiste”, der sorterede det værste, faste

affald fra.

Skrald! Skrald! Gå opdaGElse opdaGElse i i byENs skidT og skroT 11 11


38 Brædder som beskyttelse

beboerne i de københavnske gader i 1700-

tallet byggede ofte små skure og boder ude

fortovet. der fandtes ikke egentlige butikker.

Vandet i rendestenen var spildevand fra

gadens huse og stalde.

den tid skulle københavnerne selv holde

gaden ren foran deres egne huse.

39 Slam og spild

i 1777 blev det vedtaget, at rendestenene

skulle være mindre dybe og hælde mere, for

at vandet ikke stod i gaderne og rådnede.

40 Ventetid

i 1880 skrev 5.000 københavnere under ,

at de ville have skraldespanden stående i

baggården, så husmødre og tjenestepiger ikke

længere behøvede at stå gaden og vente

, at skraldemanden kom.

41 Sådan fik skraldemanden sit navn

Når skralden larmede løb husmødre og tjenestepiger

ud gaden med skraldet. det kunne

være svært for dem at nå ud i tide. som en

københavnsk politiker sagde i diskussionen af

affaldssystemet i 1880’erne: ”i de kvarterer,

12 Skrald! Gå opdaGElse i byENs skidT og skroT

brolægningen gaden var utilhugne natursten

og rendestenen var dyb og havde høje

sten i siden. disse ting til sammen gjorde det

svært at komme frem i gaderne – og gjorde

det svært at holde gaden ren.

100 år senere var rendestenens transportvej

skiftet ud med kloakker til spildevand, men

også kloakkerne kunne stoppe til af slam.

de sendte deres underskrifter til politikerne

rådhuset. Fire år senere, i 1884, blev systemet

ændret og skraldespanden kom endelig

om i baggården.

der beboes af gifte Arbeidere, kunde man

ofte gjøre den Erfaring, at skarnbøtten udbreder

stank, fordi Husmoderen ikke har kunnet

forlade Huset og et spædt barn for i rette Tid

at faa den tømt”.

42 Flyttedag var storskraldsdag

københavnerne brugte årets to flyttedage En stor del af affaldet var halm, som folk

at få sorteret og ryddet op. flyttedagene brugte til at sove . Efter et halvt år var det

var københavns gader derfor ét stort rod. i tide at skifte det ud!

løbet af 24 timer blev det hele kørt væk af Efter flyttedagen i december 1843 klagede en

byens skraldemænd. den måde var flyt- mand i et ugeblad over, hvordan affaldet flød

tedagene en slags storskraldsordning. i gaderne: ”vi arme indvaanere snublede over

Halm og Møddinger”.


43 Hvor der handles, der spildes

i 1600-tallet kom der afgift at køre gennem

byens porte. pengene blev blandt andet brugt

til at betale for, at gadefejere holdt byens

pladser og torve rene. de gader, hvor folk

boede, kom der ikke officielle gadefejere.

44 de fattige fejede gaderne

Ladegården var en arbejds- og tvangsanstalt

for fattige. Hver morgen gik ”ladegårdslemmerne”

gennem byen en lang række med

koste, skovle og vandkander, for det var

45 en gadefejers løn

Fra 1822 til 1908 var Ladegården københavns

kommunes vigtigste arbejdsanstalt. Anstalten

var indrettet både for fattige, der arbejdede

der og for prostituerede og arbejdsløse, der

var blevet dømt til tvangsarbejde.

46 Gadefejerens kærre

de københavnske gadefejere har brugt kærrer

i over 100 år. københavns Museum har fået

denne kærre i 2011. den stod under knippelsbro,

og der er ingen, der med sikkerhed ved,

hvor gammel den er - nogle siger 40, andre

siger 60 år.

47 ren By 1987

i 1985 klagede turister i københavn over, at

byen flød med affald. derfor lavede københavns

City Center og turistforeningen i

københavn en kampagne, så københavnerne

ikke smed så meget affald gaden. kampagnen

hed ren by.

københavnerne skulle nemlig feje foran deres

egne døre.

Ved siden af gadefejeren køber nogle fattige

billigt ind, efter at handlen grønttorvet er

lukket. pladsen er fra 1889 og har fra 1958

været byens grønttorv.

nemlig deres arbejde at feje byens pladser og

nogle af byens store veje.

Helt op til 1933 blev hjemløse indfanget og

indsat i tvangsarbejdsanstalter.

selvom der var vagter og låse, var der mange,

der flygtede fra Ladegården. de, der fik lov at

feje gaderne var heldige. så kom de nemlig

udenfor Ladegården.

den kaldes håndkærre, fordi man skubbede

den rundt ved håndkraft. Til at starte med var

kærrerne af træ og havde store hjul. de var

svære at skubbe rundt. senere blev de lavet

af aluminium, hvilket gjorde dem lettere. i

kærren har der været en skovl, en kost og en

”snapper”, som blev brugt til at tage skrald

op med.

københavnerne var også trætte af affald,

især hundelorte og papir gaden.

kommunen satte flere og større skraldespande

op i byen. der blev også ansat flere til

at rydde op og spule gaderne i indre by.

Skrald! Gå opdaGElse i byENs skidT og skroT 13


14 Skrald! Gå opdaGElse i byENs skidT og skroT


Skrald! Gå opdaGElse i byENs skidT og skroT 15


48 ren By 1997

i løbet af 1990’erne bestod ren by kampagnerne

ofte af en plakat og et ’meldekort’. Et

meldekort er et postkort, hvor der er trykt

noget tekst i forvejen. københavnerne

49 de ti bud

stefanskirkens ti bud om takt og tone var

en del af en kampagne og udstilling kirken

lavede, for at få folk til at rydde op efter sig.

der var bl.a. opstillet skraldespande, hvor folk

kunne ’komme af med deres skyld’, det vil

50 Fejeskarn og anden urenlighed

Fra 1777 til 1806 kunne københavnerne stille

deres affald fra hjemmet gaden. så kom

skraldemanden bestemte tidspunkter og

hentede det. Men i 1806 blev det forbudt at

stille affaldet gaden – systemet virkede

ikke og byen flød med affald, der blev spredt,

51 operation ren

de to østerbro’ere, Lasse Wiberg og Mette

Trier, er glade for søerne, men trætte af

affaldet. derfor arrangerede de operation

ren sø. dagen var en stor succes, og Lasse og

Mette planlægger at gentage arrangementet

næste år.

52 en gammel kending

der er 5.000 affaldskurve i byens parker

og 3.000 gaderne. de har tre forskellige

farver: blå ved busstoppestederne, grøn i

parkerne og grå gaden.

16 Skrald! Gå opdaGElse i byENs skidT og skroT

kunne sende kortet ind til kommunen, hvis

de synes, der var problemer, for eksempel

hvis der var skrald gaden eller overfyldte

skraldespande.

sige, at de kunne smide skrald ud, de ellers

ville have smidt gaden. Gaderne er ikke

blevet renere, men mange nørrebro’ere kan

stadig huske kampagnen og udstillingen.

før skraldemanden kom. plakaten her var

bystyrets måde at fortælle folk , at systemet

var lavet om.

Fra da af skulle husejere stille en beholder i

gården, så husets beboere kunne smide deres

husholdningsaffald i den i stedet for gaden.

En af de frivillige skrev gruppens facebook:

”Mon ikke vi fik et par hundrede flasker fravredet

en sammen med skilte, sko, hundeposer

og vejmateriel. Jeg og mine gummistøvler

er selvfølgelig klar, hvis der skulle blive en

efterårssamling.”

kurvene i indre by bliver tømt ca. 5 gange om

dagen. i brønshøj og Vanløse bliver de tømt

ca. hver anden dag.


53 Særlige midler til særlige mål

Måske er pizzaæsker slet ikke så stort et

problem, selvom københavnerne klager over

dem. kommunen optæller og registrerer

gadeaffald. i 2007 var der i alt 86.962 optalte

stykker gadeaffald i københavn. Ud af dem var

der kun 32 pizzaæsker.

54 Modstand mod distortion

Gademøg, skraldebjerg og svineri var ord i

avisernes overskrifter om distortion 2011

– københavns største gadefest.

Andreas, der ejer bodega 54, ser distortion

som et eksempel , hvordan unge, smarte

mennesker behandler Vesterbro. Han fortæller,

at Vesterbro stank af affald og tis dagen

55 Fra olietønde til skraldespand

Niels fortæller, at der slet ikke er ligeså

meget affald i Christianias gader som før.

Måske fordi de almindelige grå skraldespande,

er svære at få øje , men Niels’ nye skraldespande

er ikke til at undgå: de har masser af

mønstre og farver. ”Jeg har lavet dem, så de

56 den første kanyleskraldespand

kanyleaffald er en nyere slags affald i byen.

Hvis du stikker dig en brugt kanyle, kan du

være uheldig at blive syg.

57 en ny kanyleboks

Hvert år bruger københavnske stofbrugere

flere millioner sprøjter og kanyler. de første

kanylebokse var slet ikke store nok. derfor

har kommunen i stedet lavet denne gule boks,

der er 40 pizzaskraldespande i københavn.

de har plads til 4 gange så meget som en

almindelig affaldskurv. de første ti pizzaskraldespande

blev sat op i 2005. i 2009 kom 30

mere til.

efter distortion, men da var de festglade

mennesker taget af sted.

”de er ligeglade med kvarteret og dem, der

bor her. de sviner og rydder ikke op efter sig.

Hvad med at lade kvarteret tilhøre dem, der

bor her?”, spørger Andreas.

minder om et basketnet. det skal være sjovt

at ramme spanden,” siger han.

skraldespandene er lavet af gamle olietønder,

som han henter genbrugspladser. inden i

tønden er der en sort plastikspand med hul i

bunden, så regnvandet kan løbe ud.

inde i boksen står en plastikspand, som let

kan skiftes ud uden risiko for stikuheld.

sprøjterne og kanylerne bliver brændt ligesom

andet affald i københavn.

som også fås i en større udgave – så der kan

være helt op til 20 liter i den. kommunens folk

tømmer kanyleboksene mindst et par gange

om ugen.

Skrald! Gå opdaGElse i byENs skidT og skroT 17


58 tom rydder op

sprøjtepatruljen er en gruppe tidligere eller

nuværende stofbrugere, som hver dag renser

Vesterbros gader, trappeskakter og baggårde

for sprøjteaffald. der er flest sprøjter og

59 Sørens yndlingsgraffiti

i april 2011 fik københavns kommune firmaet

rosTRA research A/s til at tælle, hvor meget

graffiti der var 10 ruter i byen. der var

13.041 graffitiudtryk de 10 ruter. der var

mindst graffiti i kongens Enghave: 553 stk., og

der var mest Nørrebro med 2.753 stk. Men

59b Gadeaffald som kunst

”det er tidlig søndag morgen, og mens jeg

går fra indre by over Nørrebro til Østerbro,

finder jeg, hvad jeg søger: små fragmenter

fra vort daglige liv, ting og sager som folk har

kastet væk eller tabt. Geometriske former,

flader, linjer, farver og strukturer, tegn og tal,

et stykke papir der danner en hjerteform og

noget der ligner et ansigt”.

60 Gadens kurve

den 25. maj 2011 var museet med bo rundt og

tømme affaldskurve Vesterbro. bo kender

Vesterbro fra en helt anden vinkel end de

fleste københavnere. Han ved nemlig, hvad der

plejer at ligge i de over 100 affaldskurve

Vesterbro.

61 Fra skrald til skulptur

”Jeg havde hørt, at bondemanden i gamle

dage altid kom hjem fra marken med en sten

i hånden. sådan fik han efter noget tid fjernet

stenene fra marken. samtidig fik han samlet

nok sten til at bygge en bygning af”, siger

Jeremy Walton.

18 Skrald! Gå opdaGElse i byENs skidT og skroT

kanyler gaden om sommeren, men der

er arbejde til sprøjtepatruljens frivillige

aktivister hele året. sprøjtepatruljen startede

i 1997.

over hele byen, var der i 2011 mere graffiti,

end der var i 2010. det graffiti, der er mest

af, er klistermærker og tags. Tags er graffitimalerens

’underskrift’. Graffitimaleren sætter

tags, for at andre kan se, at her har graffiti-

maleren været.

Johannes kattrup bliver kaldt for ’nutidsgadearkæolog’.

Arkæologer finder ud af, hvordan

mennesker levede engang ved at se deres

affald. Johannes bruger nutidens gadeaffald

til at undersøge vores egen verden. Hans

kunstværker viser, hvor hurtigt en ting kan

blive til affald.

Én kurv har altid grøntaffald fra en nærliggende

grønthandler, en anden har altid husholdningsaffald.

bos arbejdsdag starter kl. 04. Han

skal helst nå at køre gennem istedgade, før

cyklisterne kommer vrimlende gennem byen.

det er det samme Jeremy har gjort. Han kørte

rundt med sin christianiacykel og samlede de

gamle stole ind, men så blev cyklen stjålet.

siden da har han ikke indsamlet en eneste

stol.


62 Genbrug af gamle cykler

både cyklens stel, skruer, skærme og hjul

kommer fra gamle cykler, som Henrik har fået

fra en andelsboligforening. Henrik har sandblæst

stellet og lakeret det med klar lak.

63 Genbrug af tømmer

i 1200-tallet var københavn lukket inde.

blandt andet af en palisade, der er et hegn af

træ. københavns Museums arkæologer fandt

palisaden kongens Nytorv, da de gravede

64 Magstræde

Hvad har Hyskenstræde og Magstræde til

fælles? også Hyskenstræde har fået sit navn

efter de offentlige lokummer. Et lokum er

nemlig også blevet kaldt ”hysken”, der kommer

af det tyske udtryk for et lille hus:

65 Skidenstræde

i 1818 var beboerne i skidenstræde trætte af

gadens navn. de fik lov at give den et finere

navn: krystalgade. skidenstræde var den

første gade, der officielt ændrede navn i

københavn.

66 lossepladsvej

Lossepladsvej Amager førte ud til den

sidste åbne losseplads i københavn, som blev

lukket i 1974. der var masser af affald – både

almindeligt og giftigt.

det eneste, der er nyt, er cyklens dæk, der

faktisk er dæk til en rullestol. sadlen og

kæden har været brugt i en uge en anden

cykel.

i forbindelse med udgravningen til den nye

Metro Cityring. det genbrugte træ er fra

1100-tallet.

Häuschen. kært barn har mange navne, og

et lokum kan også hedde nødtørftsanstalt,

privet, lille hus og vandhus. det sidste navn

kommer ikke af, at der var træk-og-slip som i

dag, men fordi det stod pæle over vandet.

i løbet af 1800-tallet skiftede mange flere af

københavns gader navn. særligt gadenavne,

der handlede om skidt og møg, blev skiftet ud

med pænere navne.

der var stank, rotter og måger. Nu er der i

stedet et grønt område, og noget af den

gamle losseplads er lavet om til kolonihaver

og boldbaner.

Skrald! Gå opdaGElse i byENs skidT og skroT 19


20 Skrald! Gå opdaGElse i byENs skidT og skroT


BaGGården

Hver morgen henter skraldemændene over

500 tons affald fra de københavnske baggårde.

i mere end 100 år har de hentet skraldet dér.

Engang måtte de ind i mørke og dybe

baggårde med lokummer og værksteder.

i dag vil vi have liv og leg i gårdene, og derfor

prøver vi at gemme skraldet væk.

Men skraldet er der endnu, og det tiltrækker liv.

Fra klunsere og skrald ere til rotter,

fluer og baggårdskatte.

67 køer blev fodret med brændevinsaffald

de fleste brændevinsbrænderier holdt køer

i gården. køerne blev fodret med affaldet

fra brændevinsproduktionen, den såkaldte

”bærme”, der blev siet fra brændevinen.

bærmen var fyldt med næring, men bærmekøernes

mælk havde en sær bismag, og de

havde konstant tynd mave.

i 1866 var der ca. 3.000 køer i københavn.

køerne lugtede, og der var problemer med at

få komøget transporteret væk. i 1907 blev det

forbudt at holde køer i byen. dermed kunne

bærmen ikke længere bruges som foder.

billedet viser L.o. larsens brændevinsbrænderi

omkring år 1880. det lå adressen

åbenrå 4.

Skrald! Gå opdaGElse i byENs skidT og skroT 21


68 dyret viser, hvor du drikker!

brændevinsbrænderskilte var i 1700-tallet

lavet af sandsten og viste fremstillingsprocessen

og et eksotisk dyr, der drak fra

tønden. brænderierne havde forskellige dyr

som kendemærker. i udstillingen “i magt og

enevælde” kan du se et andet brændevinsbrænderskilt,

hvor en dromedar drikker.

69 Brænderi og ‘butik’ i én

i 1801 fandtes over 300 brændevinsbrændere

i københavn. Man behøvede ikke at være rig

for at starte et brænderi. Mange startede i

branchen, når de kom til byen. i 1786 var 22 af

27 brændevinsbrændere født i Jylland.

Når københavnerne købte brændevin blev det

72 Fra baggården til forstaden

i dag bliver læder lavet langt fra, hvor vi bor,

fordi det forurener og lugter. Tidligere blev

det lavet i byens baggårde. der var særligt

mange garverier i Vestergade. det var smart,

for der lå mange slagterier Vesterbro og

garverne fik dyrehuden fra slagtere. Affald fra

garverier blev brugt til at lave lim.

75 et skur til kroppens affald

i toppen af skuret er der et dueslag. det var

almindeligt, at holde duer oven lokummerne.

duerne holdt man for at kunne spise dem.

skuret stod over et hul i jorden, som egentlig

skulle tømmes af de såkaldte natmænd. Men

tit blev skuret bare flyttet hen til et nyt hul,

når det gamle var fyldt. det var billigere.

76 en sur lørdagspligt

Nøglebrættet kunne både være en mindelse

om pligten og en beskrivelse af, hvad

man skulle gøre. bag et lignende skilt stod

der dette lille digt:

22 Skrald! Gå opdaGElse i byENs skidT og skroT

skiltet ser du i bunden fra højre mod

venstre: ovnen med mæskekaret, hvor korn og

malt blandes med vand og opvarmes, svaletønden,

hvor blandingen af korn og malt (mask)

ledes over, nedkøles, tilsættes gæring og

destilleres, samt opsamlingstønder, hvor den

destillerede væske sies og bærmen udskilles.

hældt over i lommelærker, krus og karafler,

som kunne bruges igen og igen. brændevinen

blev målt op ved hjælp af et særligt målebæger,

der skulle leve op til nogle fastsatte

normer. snød man med målene ventede en

hård straf.

Frem til slutningen af 1800-tallet forarbejdede

garverne skind med kalk og dyrelort. Men

derefter begyndte de at bruge krom og andre

kemikalier i stedet. derfor er jorden under

tidligere garverier meget giftig.

dette skur har stået i en baggård i københavn.

Først var der lokum i det, og i 1964 kom der

toilet med vand. i 1994 fik lejlighederne toiletter,

og så blev skuret ikke brugt længere.

i stedet kom det museum.

”Hver Lørdags pligt det lyder saa, Gjør Lokum

rein, strøe sand derpaa, og Naar du mig saa

har brugt min Wen, saa bring mig til din Nabo

Hen.”


77 en tønde med lort

selvom det var forbudt, var det ret almindeligt,

at natmændene hældte indholdet fra

halvfyldte lokumstønder sammen.

den måde sparede de tid og plads

deres vogn. problemet var bare, at de nemt

kunne komme til at hælde lidt ved siden af.

For at sikre sig, at de passede , var det

78 Stanken om natten

det gjaldt om at holde sig gode venner med

natmanden. Ellers kunne han godt skvulpe

lidt, når han bar tønden gennem gården.

Venskabet kunne holdes ved at stille lidt godt

ud til ham ved lokumsskuret.

79 kvittering fra natmanden

bilen som afhentede lokumstønderne har fået

øgenavne som ’lortevognen’ og ’chokoladevognen’.

sidste gang skraldemændene kørte

ud og hentede tønder var i 2008, hvor en del

kolonihaver stadig ikke havde WC.

80 lortetønderne renses

indholdet fra lokumsspandene blev ikke bare

smidt væk. Helt op i 1940’erne blev det solgt

som gødning.

der fandtes et specielt tog, der blev kaldt

kongetoget, som kørte københavnernes

81 300 år gammelt ‘toilet’

Arkæologerne kunne lugte, hvad kassen var

blevet brugt til. Gæt selv, hvad det mørke

’jord’ under træet er.

Ejerne af pilestræde 8 kunne betale for, at

latrinkassen blev tømt af natmanden, som

om natten hentede efterladenskaberne, men

det var dyrt. i stedet gravede de et nyt hul et

andet sted i gården og dækkede den gamle,

almindeligt at stille en øl eller snaps frem

til natmændene, når de kom for at tømme

latrintønderne.

Efter 1900 blev det muligt at få vandskyllende

toiletter i københavn, fordi kloakkerne var

blevet bedre. Fra da af holdt man op med at

tænke lort som en slags affald.

Når natmændene red galop eller trav gennem

byen med deres fyldte vogne skete det, at

indholdet sprøjtede ud folk gaden.

kvitteringen her er fra kjøbenhavnske Grundejeres

renholdelsesselskab, som blev grundlagt

i 1898 og senere ændrede navn til r98.

efterladenskaber ud til de sjællandske

landmænds marker. det gav gode penge,

og derfor tog det lang tid, før toiletter med

træk-og-slip blev almindelige i københavn. det

var jo ligesom at smide penge i kloakken!

fyldte latrinkasse til. det gamle skur med gulv

og siddebræt har de sikkert brugt igen over

det nye hul.

For nylig fandt museets arkæologer nogle

nedgravede tønder ved kultorvet, som også

var blevet brugt som toiletter for 300 år

siden.

Skrald! Gå opdaGElse i byENs skidT og skroT 23


82 Blandt skidt og møg

spisestedet i pilestræde 8 var ejet af en

berygtet, fransk kok, Etiénne Capion, og det

var her, forfatteren Ludvig Holberg opholdt

sig, når han skulle finde nye talenter til sine

skuespil. så måske har latrinen her haft

fornemt besøg?

83 nina ta’r skraldet

Nina er en af de københavnere, der tager mad

i supermarkeders skraldespande.

For nogen er det at skralde en måde at leve

billigt . For nogen er det også en politisk

protest. i EU smider vi hvert år 90 ton mad ud.

84 ryd op efter dig

Lisa 29 år er en af dem, der somme tider

finder mad i baggården, hvor dette skilt hang.

Hun fortæller, at hun somme tider kommer

der flere gange om ugen: ”det er min yndlings-

85 Skralderens guide til nørrebro

det er forbudt at tage skrald fra supermarkedernes

containere, og mange butikker sætter

låse deres containere, for at skraldere

86 Gratis supermarked

Galleri skrald var en udstilling af mad og et

gratis supermarked kulturhuset bolsjefabrikken.

Folk kunne komme ind fra gaden

og fylde en pose med gratis mad og tage

hjem og spise det, som ellers ville være

blevet smidt ud.

24 Skrald! Gå opdaGElse i byENs skidT og skroT

Tekoppen af japansk porcelæn og det tyske

drikkeglas fortæller om 1700-tallets handel

med udlandet. den mørkegrå potte var normalt

én, man brugte i køkkenet. denne potte

endte dog som natpotte, inden den blev

kastet i latrinkassen.

samtidig er der mangel mad i andre dele

af verden. Nina mener, at vores vaner er med

til at skabe sult i andre dele af verden, fordi

vores madspild holder priserne mad i hele

verden oppe.

container. der er altid brød og jeg har også

fundet meget andet godt. Jeg rydder altid

op efter mig, så det ikke generer nogen, at vi

kommer og henter mad.”

ikke skal kunne tage mad derfra. Nøglen, der

hænger værket er en trekantsnøgle, som

kan låse nogle containere op.

Galleri skrald skulle sætte fokus , hvor

meget mad, der bliver til affald. det mad, som

bliver smidt ud i Nordeuropa og UsA tilsammen,

er nok til at give mad til alle verdens

sultende tre gange.


87 Støjende skraldespande

oprindelig havde denne skraldespand et jernlåg.

Men når jernlåget blev klappet i, larmede

og rungede det i hele baggården. det klagede

beboere over, for de fik nattesøvnen spoleret,

88 ’rullende’ skraldespande

skraldemændene var utilfredse med spandenes

form, men til gengæld var de i plastik, så

derfor var de ikke ligeså tunge.

89 Hårdt arbejde

Nogle steder skulle skraldemændene bære

skraldespandene gennem smalle gange. i 1972

sagde skraldemanden børge Larsen, at han

90 et skjold mod støv

For under 100 år siden fyrede københavnerne

op med ild, når de skulle lave mad. Asken kom

i zinkspanden. Når skraldemanden tømte

spanden fløj asken gerne rundt i luften.

Helmer søndergaard, som var skraldemand

91 lap lap

Hvis der gik hul arbejdstøjet, blev det

møjsommeligt lappet sammen igen og igen,

som det også ses skjorten her. den grønne

92 10 øre for en rottehale

i 1907 fik danmark sin første rottelov. i den lov

stod der, at kommunerne i hele landet skulle

betale 10 øre for en indfanget rotte. systemet

fra københavn var en succes.

i 1899 fangede københavnerne flere rotter,

end der er i byen i dag. i dag regner man med,

at der er omkring 100.000 rotter i køben-

når skraldemanden kom tidligt om morgenen

og hentede skrald.

derfor blev zinklåget skiftet ud med et plastiklåg,

som var noget mere støjsvag.

samtidig med de runde spande kom der også

containere hjul, som dem vi har i baggårdene

i dag. så blev skraldemændene fri for

at løfte så meget – i stedet kunne de trille af

sted med skraldet.

somme tider blev nødt til at kravle og bukke

sig med skraldespanden ryggen.

i 1930’erne fortæller: ”Madammerne kunne

godt være skrappe, de var ømme over deres

vasketøj, der hang til tørre i gårdene, og de

skældte ud over, at asken støvede det

rene tøj.”

farve var frem til 1972 kendetegnende for

firmaet kGr. deres skraldebiler havde samme

grønne farve.

havn, da det er, hvad nutidens kloaknet kan

brødføde. Man ved ikke, hvor mange rotter,

der slås ihjel, da det ikke er alle fældernes

aktivitet, der kan måles. rotter, der dør efter

at have spist gift, har man eksempelvis ikke

tal , da de kan gemme sig når de har spist

giften.

Skrald! Gå opdaGElse i byENs skidT og skroT 25


93 Fra baggård til gård

Lokummerne er rykket ud af gården, men

skraldet er der stadig. i dag kan det gemmes

helt væk ved et skraldesug, hvor skraldet er

helt skjult for beboerne og resten er gemt

under et grønt tag, ligesom i denne gård

Frederiksberg.

For 100 år siden var baggårdene små.

Husene stod så tæt, at man kunne bo helt

omme i tredje baggård. i baggårdene var der

94 Fra skrald til jord

For 100 år siden vrimlede det med dyr i

baggårdene, og det gør det også i dag. og

som altid er rotterne det værste skadedyr

i skraldespandene, som ikke er velkomne. Men

der er også gode skraldedyr, som er velkomne

i de grønne gårde. som kompostormen, der

26 Skrald! Gå opdaGElse i byENs skidT og skroT

håndværk, skraldespande og gammeldags

lokummer. Men i de sidste 40 år har kommunen

revet mange huse ned og lavet gårdene

større.

i dag vil københavnerne hellere bo ud til gården

end til gaden, fordi gården er hyggelig og

grøn. Engang boede de fattigste ud til gården,

hvor der var larm og dårlig lugt. de rige ville

hellere bo ud til gaden.

kan lave dit organiske affald om til god

plantejord til gården.

i 2006 smed københavnerne ca. et halvt ton

affald ud hver. i baggårdene skal vi leve med

hinandens skrald, og i mange gårde er der

sedler som denne.


HjeMMet

du smider mere ud end dine forældre.

de smed mere ud end deres forældre.

Hvor vores bedste forældre sparede, lappede og

repa re rede, køber vi nyt og smider gammelt ud.

Men der er også københavnere i dag, som

gen bruger og prøver at undgå at skabe skrald.

ikke så meget for at spare penge, men

mere for at passe miljøet.

95 1 familie - 1 uges emballage

”Jeg bliver flov over at se det hele samlet!

Men det er ikke min skyld. Min familie skal jo

have mad. det må være op til producenterne

at finde en bedre løsning emballageproblemet.”

Hoda er chokeret over, hvor meget emballage

hun og familien smider ud en uge. og det

hun har indsamlet til museet, er ikke det hele.

de har hver især også smidt skrald i skraldespande

gaden, arbejdet og i skolen.

og de har afleveret glas, flasker og dåser til

genbrug.

En københavnsk husstand producerer knap

3 kg emballageaffald en uge.

Skrald! Gå opdaGElse i byENs skidT og skroT 27


96 Hvad, der kommer let, går let

Forskere, der undersøger folks affald, har

fundet ud af, at vi ikke siger sandheden, når vi

bliver spurgt om, hvor meget vi smider væk.

Måske fordi vi ikke tænker så meget over det,

og måske fordi vi ikke vil sige det. Når man

spørger folk om, hvad de smider væk, finder

man altså kun ud af, hvad de tror, de smider

97 34 år og 20 mobiltelefoner

Hver gang der bliver lavet én mobiltelefon,

bliver der skabt 26 kg affald. Mads’ mobiltelefoner

har tilsammen efterladt 520 kg affald i

ressourceforbrug.

”Min første mobiltelefon købte jeg brugt gennem

den blå Avis. det var for dyrt dengang at

købe en helt ny”.

Mads har i alt brugt ca. 40.000 kr. mobil-

98 døre til lasses drømmehus

Når Lasse går rundt i byen, holder han altid øje

med byggepladser og byggeaffald for at se,

om der er noget, han kan bruge.

”Jeg skal nok bruge omkring 10.000 mursten

– det fylder altså meget!” Hans kælderrum

Nørrebro er fyldt op med døre og vinduer, og

det er legehuset i hans forældres have også.

99 en heldig træsko

denne træsko kan være omkring 50 år gammel,

men hvem det er, der har slidt hælen ned

og repareret den, finder vi aldrig ud af. den er

100 et års forbrug

At vi køber mere nyt og smider mere væk betyder

ikke bare, at der er flere kasserede ting,

men også at der er mere affald fra produktionen

af nye ting.

Man siger, at hver dansker i gennemsnit

skaber 2 kg affald om dagen. Men derudover

28 Skrald! Gå opdaGElse i byENs skidT og skroT

væk, eller hvad de har lyst til at fortælle, de

smider væk.

Hvis vi vil finde ud af, hvad folk køber og hvad

de smider væk, så bliver vi nødt til at undersøge

deres affald. prøv engang at undersøge

dit eget skrald. Måske vil du blive overrasket.

telefoner og tog engang et lån for at købe

verdens mindste mobil.

Nogle mobiler har han skiftet ud, fordi der

var en anden spændende markedet, og

andre fordi de var gået i stykker. de seneste

år har han skiftet mobil ofte, fordi priserne

mobiltelefoner er blevet lavere. Mads har nu

en smartphone.

”det skal sgu’ nok lykkes. Men jeg har ikke

rigtig nogen penge, så jeg skal helst klunse

så meget som muligt. Ellers bliver det alt for

dyrt,” siger Lasse. og der er nok at klunse af:

byggebranchen producerer mere end 25 % af

danmarks samlede affaldsmængde.

nemlig fundet af en håndværker, da han var

arbejde hjørnet af Nørre Voldgade og

Gothersgade.

skaber vi også næsten 200 kg usynligt affald.

der er både affald fra produktionen af de ting,

vi køber og fra de butikker, som vi køber i. så

hvor der handles, der spildes – meget mere

end vi kan se.


101 Selv porcelæn kan lappes

”Min farmor havde et vældigt temperament.

derfor røg der af og til en tallerken gulvet i

hendes køkken,” fortæller inger, der har arvet

tallerknerne, da hendes farmor døde.

102 Bind, der kan genbruges

disse bind er blevet brugt af kirsten poort,

der blev født i 1922. kirsten var præstedatter

i branderup i Jylland, men københavnske

kvinder har også brugt bind som disse.

103 dåsemad

i 1950 brugte en husmor i en københavnsk

lejlighed omkring tre timer om dagen at

lave mad. Hun tilberedte meget mad helt fra

bunden. En husmor i byen købte kød, brød,

mælk, ost og grønt i specialbutikker. der blev

104 direkte i affaldsrummet

Med en affaldsskakt blev det nemt at skille

sig af med skraldet. det røg lige i affaldsrummet.

i 1961 blev det et krav, at nye huse over 3

etager fik affaldsskakt.

i mange ejendomme vil man ikke længere have

105 klink og brug igen

Arkæologer har fundet tusindvis af skår fra

ødelagt service i de københavnske lossepladser

fra 1700-tallet. Flere af de skår, der var

lavet af billigere fajance og rødler, har huller

fra klinkning. kun enkelte skår af det dyre

porcelæn har spor efter reparation.

”Hvis en af tallerknerne fra det fine stel – det

kongelige porcelæn – gik i stykker, blev det

sendt til ”klinkemanden” for at blive klinket.”

præstegårdens sypige katrine syede bindene

til hende. det var også katrine, der lagde dem

i blød og vaskede dem, når de var brugt. Fra

omkring 1930 kunne kvinder købe maskinstrikkede

genbrugsbind og engangsbind af vat.

det pakket ind i den størrelse, hun skulle

bruge. den måde blev maden sjældent for

gammel. siden 1950’erne er der kommet mere

og mere mad, der allerede er tilberedt og pakket

ind, før det kommer til butikken.

affaldsskakter, bl.a. fordi det gør det svært

at sortere i affaldet. Men en undersøgelse

københavns kommune har lavet, viser faktisk

at folk, der har affaldsskakt, er bedre til at

sortere deres affald end folk, der ikke har.

det var med andre ord ikke i orden at sidde

med en skåret porcelænskop foran sine fine

gæster i 1700-tallet, men det var åbenbart

helt okay at have reparerede lertøjsskåle i

køkkenet, som gæsterne ikke så.

Skrald! Gå opdaGElse i byENs skidT og skroT 29


106 paryk af rigtigt menneskehår

de fineste parykker blev lavet af menneskehår.

de såkaldte ”hårkvinder” tog rundt

landet og købte bondekonernes lange hår.

parykmagerne kunne derefter gå i gang med

at lave fine parykker til byens rige mænd, der

havde råd til at følge denne mode.

107 lap, hvad lappes kan!

Vi køber tit nyt frem for at reparere eller

bruge tingene en anden måde. det gjorde

man ikke i 1600- og 1700-tallet. En strømpe

blev lappet, når den fik huller. Når den ikke

kunne lappes mere, syede man en barnestrømpe

af skaftet. Når den heller ikke kunne

lappes mere, blev den til ’toiletpapir’.

108 En stol af sodavandsflasker

Nobody Chair er en stol lavet af pET, der er en

slags filtstof af 100 % brugte vand- og sodavandflasker.

den har hverken stel, skruer eller

lim. den måde skaber den ikke nyt affald.

denne type design kaldes ”Fra-Vugge-Til-

Vugge”.

109 kasseret træ bliver til møbler

i 2008 blev 4.741 ton træ smidt ud og brændt

i københavn. Træaffaldet kommer blandt

andet fra kasserede træmøbler.

Firmaet sticx genbruger kasseret træ og

bygger nye møbler som bordet her. ideen bag

110 kommode af københavnske døre

byggebranchen producerer mere end 25%

af danmarks samlede affald. Mange nyere

bygninger bliver revet ned 50-100 år efter, de

er bygget og der bliver derfor hele tiden byggematerialer

til overs.

GENbyg er et firma Amager, som laver

30 Skrald! Gå opdaGElse i byENs skidT og skroT

der fandtes ikke kun hele parykker. der var

også mindre parykker som en halvparyk, en

hårhue, en toupé eller en front, som kunne

bruges sammen med en hel paryk eller ens

eget hår. Når en paryk skulle kasseres, var det

oplagt at genbruge det kostbare, lange menneskehår

til nye parykker.

Ligesom dengang er vi gode til at give og

sælge ting, vi ikke bruger mere, videre til

andre. Men vi kasserer vores ting hurtigt. Hvis

vi reparerede mere, og hvis producenterne

lavede ting med længere holdbarhed, ville

mængden af affald blive mindre.

det handler ikke om at forbruge mindre, men

om at genbruge mere.

i 2008 blev der smidt 2.155 tons plastflasker

ud. i stedet for en stol kan plastikflasker også

bruges til at lave fleece. 50 flasker er nok til

en fleecetrøje.

genbrugsdesign som sticx er, at vi ikke behøver

at forbruge mindre for at skabe mindre

affald. Vi kan også genbruge mere. bordet er

behandlet med miljøvenlig epoxy, så det kan

tåle vand og varme og stå udenfor hele året.

møbler af gamle byggematerialer i samarbejde

med tømrere og møbelsnedkere. GENbyg

bygger møbler af materialer, der har en særlig

historie, ligesom kommoden her. den er lavet

af gamle døre fra københavns Universitet

Amager.


111 en lys idé

dunke, beholdere, emballage og flasker af

plastik kan smeltes igen. Når affaldet af plastik

bliver smeltet om, kan det for eksempel

blive til stole, fyld i bamser eller nye soveposer.

112 Skybrud og skrald

i flere uger efter d. 2. juli 2011 var københavns

gader fyldt med containere med affald fra

oversvømmede kældre. Flere skraldebiler

og containere kom hele vejen fra Jylland til

hovedstaden, fordi der var så meget affald,

og skraldemændene arbejdede fra morgen til

aften.

113 Hjemme hos rikke rask

i skrotlaboratoriet Nørrebro laver professoren

tingfinder-kunst af legetøj, tekstiler,

metalskrot, træ fra storskrald, knuste

billygter fra bilulykker, gamle køkkenlåger

og skuffer, klavertangenter og orgelpiber,

stramajbroderier og kuk-ure.

Lampen her har vundet en konkurrence, som

danmarks Naturfredningsforening afholdt.

den er designet ud fra en idé om, at vi ved

at genbruge alt, kan skabe en verden uden

affald. dette princip kaldes ”Fra-Vugge-til-

Vugge”.

”Jeg var grædefærdig,” fortæller Vicki. Hun var

ved at smide hele sit lager af smykker og læder

ud, da en veninde foreslog, at de rensede

og tørrede det.

rEthoughts er en refleksion over affald og

genbrug både lokalt og globalt. Først når du

træder tilbage, kan du se helheden.

i lejligheden Nørrebro er alle møbler

skraldefund og genbrugskøb, der har fået nyt

betræk eller en gang maling. Eller tømret sammen

af træ fra storskrald. Eller pimpet med

Moster Ellys gamle voksdug eller bare har fået

lov til at være, som da det blev fundet.

Mindre forbrug = mindre affald = bedre miljø.

Skrald! Gå opdaGElse i byENs skidT og skroT 31


kun til udlån

14.10.2011 - 31.07.2012

Skrald!

Opdag byens skidt og skrot

Grafik: Frk. Madsen & EN:60 Tryk: Frydenberg

More magazines by this user
Similar magazines