Sejlklubben Greve Strand på tryk NOVEMBER 2009

HISTORIE
TÆNKER VI, NÅR VI
SEJLER TIL BØGESKOV ?
af Jørgen Krogdahl
Når vi sejler til Bøgeskov, eller videre til Rødvig, tænker vi
så på, at udfor Køge Sønakke lå den danske flåde med 26
linjeskibe, 5 fregatter og 13 mindre skibe for anker i 1710 under
Den Store Nordiske Krig, der varede til 1720. Da den svenske
flåde uventet kom til syne bag Stevns, måtte man øjeblikkelig
kappe ankertovene. Senere i søslaget var det, at Ivar Huitfelds
linjeskib Dannebroge på 82 kanoner kom i brand og sprang i
luften.
Admiralskibet Elephanten med 100 kanoner mistede i samme
anledning også sit anker, og det var stort, det ved vi, for det
blev fundet i 1979, og SGS skænkede det til Mosede Havn
i anledning af havnens 50 års jubilæum. Tænker vi på det,
når vi går forbi, det er et stort, tungt og imponerende stykke
danmarkshistorie. Hvad vejer det mon ?
Tænker vi på det svenske skib Draken på 64 kanoner, der 33
år tidligere af den danske flåde under Niels Juel i 1677 blev
jaget på grund på Kalkgrund nord for Mandehoved. Tænk på
det, når I styrer godt uden om Kalkgrund.
Tænker vi på, at admiral Niels Juel efter samme søslag blev
kendt i alle verdens admiraliteter, idet det lykkedes ham at få
sin flåde til at skære sig midt igennem den svenske: Han satte
den berømte streg under T’et, som manøvren hedder. De
danske skibe kunne så et efter et bestryge de svenske skibe
på langs med begge bredsider. Selv Lord Nelson vidste, hvem
Niels Juel var, og gjorde ham mange år senere kunsten efter i
slaget ved Trafalgar.
Kigger vi kun på GPS’en eller kigger vi ind og tænker på,
at jorderne på Stevns er nogle af de bedste i Danmark og
at flintesten, limsten og kalk i tusind år var en givtig både
salgsvare og eksportartikel, og at de rige bønder på Stevns
derfor i århundreder var udsat for især Vendernes røvertogter.
Kigger vi på kysten, når vi sejler rundt om Stevns, kan vi godt se
det, der er kun er få adgangsveje op, og klinten er håbløs for en
fjende, der vil invadere fra søsiden. Der er kun muligheder ved
Bøgeskov, Holtug Kalkbrud og Sigerslev kridtværk, men der er
smalt og let at forsvare. Områderne ved Køge og Rødvig var
ikke så truede, da der var en tættere beboelse og dermed flere
modstandere, der hurtigt kunne samles til forsvar.
Forfatteren Martin A. Hansen har i bogen Høstgildet, som
indeholder novellen Tirad netop skrevet om Stevns og
Venderne, og han begynder således: Skibene stod inde ved
Bøgeskoven, og Stranden blev rød det Sted, den Dag Tirad
havde ristet i Kirken. Tirad hed altså Manden, som stod og
skar med en Tværkniv i Holtug Kirkes Mur.
Det var Venderne, der mødte blodig modstand ved Bøgeskov
af de lokale, da de forsøgte at komme i land efter at have sejlet
deres skibe så langt ind, som de kunne gå.
Engang spadserede min kone og jeg til Holtug fra Bøgeskov
havn, og Tirads runer, som nu i 800 år har kunnet ses i en
limsten i muren, siger: Tirad ristede. Måske nåede han ikke
mere den dag, eller måske var det nok, - han havde fået sit
navn slået fast, og havde vist, at han kunne riste runer. Det var
noget mystisk, mærkeligt og mægtigt, som få kunne tyde.
Første gang jeg var i Bøgeskov, var i 1957, hvor jeg i Piratjolle
og SGS’s æresmedlem Dyrlægen, alias dr.med.vet. Svend I.
Olsen, samt John Birkbo’s fader sejlede derover. Dyrlægens
Juniorbåd J 132 var jo i forhold til Piratjollen stor, men større
var Birkbo’s Folkebåd, som han selv havde bygget, men vel at
mærke kravelbygget, ikke klink. Det var fint vejr på udvejen.
Der var ingen havn i Bøgeskov, men en 10-12 store sten lå
i en lille bue mod øst og nord, som læ for det der vel kunne
kaldes et udskibningssted. De to andre sov i deres ”store”
både, mens jeg i tørvejr sov ved siden af kølkisten i Piratjollen.
Det lod sig gøre.
Om søndagen spadserede dyrlægen og jeg igennem skoven
og rundt om Møllesøen, hvor vi næsten tørskoede hoppede
over på Søholm borgbanke. Borgen, som i sin tid egentlig kun
var et forsvarstårn, en Barfred, kunne spores i jorden, hvor der
lå mange skår af gulvkakler.
Derefter gik turen hjemover, men, men, vinden stod nu i
nordvest med meget sø, og Piratjollen var snart halvfuld, så
med besvær kom jeg ombord hos Birkbo, som så fik Piraten
på slæb.
Den tur, og digteren Martin A. Hansens novelle Tirad er nok
årsagen til, at jeg altid har betragtet Stevns og Bøgeskov som
historisk interessant og spændende.
Gad vist om Oehlenschläger har været her, for det er her, at
bøgen spejler sin top i bølgen blå.
Forfatteren ved roret i egen båd ... måske på vej hjem fra Bøgeskov ...
10 PRIKKEN - NOVEMBER 2009 MEDLEMSBLAD FOR SEJLKLUBBEN GREVE STRAND
11