TEST BLEV TIL FEST - Økodag

mennesker, mad og miljø 

Øko-pØlsemand 

fornyr sin branche 

VM-hoLdET ScorEr 

på økoLogISk 

BrændSToF 

Opskrifter: 

sOmmerfrOkOst med 

familien 

MedleMsMagasin for Økologisk landsforening / nr. 11 soMMer 2010 

Marie på 6 år fik lov til at gå amok i økologisk vaniljeis: 

TEST BLEV TIL FEST

JA TIL GMO-FRI 

MARKER 

AF PAul Holmbeck, dIrEkTør I økoLogISk LandSForEnIng 

leder 

”Det er ikke længere et spørgsmål om ja eller nej”. 

Det var mantraet i september sidste år, da daværende 

fødevareminister Eva Kjer Hansen offentliggjorde 

sin ”vidensyntese” om GMO-afgrøder på en 

konference. Én gang for alle skulle den overbevise 

skeptikere om, at GMO er vejen til bedre miljø, bedre 

økonomi og mindre sult i verden. Talsmænd for 

Dansk Industri, Landbrug & Fødevarer, en stribe af 

gen-tek-virksomheder og ministeren selv gentog 

mantraet igen og igen. 

Men gentagelse gør ikke en påstand sand. Vidensyntesen 

havde ingen overbevisende dokumentation 

for, at GMO giver højere udbytter, mindre brug 

af sprøjtemidler eller mindre sult i verden. 

Og i spørgsmålet om sundhed, kunne man endda 

læse gang på gang, at der mangler forskning om 

de sundhedsmæssige konsekvenser af GMO. 

Ministerens slutspurt blev startskuddet for 

foreningens fornyede arbejde med GMO. Og blot 

tre måneder efter, at generalforsamlingen i marts 

valgte GMO som strategisk indsatsområde, har vi 

mediernes interesse og politikernes støtte. 

Et stort dokumentationsarbejde og mange møder 

med Folketingets Fødevareudvalg og -ordførere 

har ført til vedtagelse af en GMO-udtalelse i Folketinget. 

Den opfylder flere af vores mål. Danmark 

skal bl.a. have en ny GMO-lov, der skal beskytte 

landmænd og forbrugernes ret til at fravælge GMO. 

Folketinget kræver også, at GMO-producenter 

skal udlevere såsæd til fri forskning i sundhedsog 

natureffekter. Vi har nemlig dokumenteret, at 

Monsanto og andre firmaer begrænser forskerne 

i frit at se GMO-afgrøder efter i sømmene og publicere 

deres resultater. GMO-afgrøder godkendes på 

baggrund af data fra GMO-firmaer selv. Det går ikke. 

Folketinget pålægger også regeringen om at arbejde 

for et forslag om, at de enkelte EU-medlemslande 

må sige nej til de GMO-afgrøder, EU godkender. 

Den nye fødevareminister Henrik Høegh håber 

på, at Danmark vil godkende nogle GMO-afgrøder 

og fravælge andre. Men vi opfordrer ham og hele 

landbruget til at se en unik chance for at brande 

sig på GMO-fri kvalitetsfødevarer. 

For er der overhovedet økonomiske fordele 

i at dyrke GMO-afgrøder? Vi mener, 

at landbruget kan høste større gevinster, 

og en enorm goodwill, ved at vælge GMOfri 

markdrift i Danmark. Kvalitetsbevidste 

forbrugere herhjemme og i udlandet - netop 

de forbrugere danske landmænd kan leve af 

at producere til - ønsker ikke GMO-mad. 

Vi er i fuld sving med en kampagne 

rettet mod alle landmænd, og en 

forbrugerkampagne følger. På 

okologi.dk kan landmænd 

markere, at de ikke vil 

dyrke GMO-afgrøder, og 

det hele kommer op på 

et google-kort. En del 

økologer er i dialog 

med deres naboer, 

og alle, der kender 

en, der driver 

landbrug, kan 

opfordre dem 

til at give deres 

holdning til kende. Via græsrodsalliancen 

med andre danske landmænd vil vi sende 

et stærkt signal til landbrugets top og politikerne: 

Tænk Jer godt om! 

REDAKTION: Ansv. Redaktør: Paul Holmbeck, ph@okologi.dk. Redaktør: Peter Nordholm Andersen, pna@okologi.dk. SKRIBENTER UD OVER REDAKTØREN: Anne Faigh Rydell 

(praktikant), pna@okologi.dk, Tommy Heisz, tommyheisz@gmail.com. Marie Gribel, mg@okologi.dk. FOTOGRAFER: Helene Bagger (forside), www.baggerfoto.dk. Peter Nordholm 

Andersen, pna@okologi.dk. Andreas Mikkel Hansen, www.andreasmikkel.dk. Sif Meincke, www.sifmeincke.dk. Søren Skarby, www.skarby.cc. Columbus Leth, www.columbusleth.dk. 

Andreas Wiking, www.wikingfoto.dk. Uggi Kaldan, kaldan.dk. LAYOUT: Rikke Thorsen, rikke.thorsen@datagraf.dk. TRYK: Datagraf (har EMAS-certifikat), www.datagraf.dk. Papiret 

i dette magasin er svanemærket. Oplag: 15.000 stk. ANNONCER: DG Media (tlf.: 70 27 11 55): Nana Buttenschøn, 33 70 76 71/30 94 67 04 samt Nana.b@dgmedia.dk. UDGIVER: 

Økologisk Landsforening. MEDLEMSKAB/ABONNEMENT: Økologisk Landsforening, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj, tlf.: 87 32 27 00. Medlemskab: 325 kr. pr. år. Abonnement: 

350 kr. pr. år. Kan betales via www.okologi.dk. NÆSTE NUMMER: Økologisk nr. 12 udkommer 11. oktober 2010. Bestillingsfrist for annoncer: 13. september 2010. 

soM- 

3

Zummmmmende sommer: IS-TEST, NYE HOTTERE, URTEGUIDE OG FAMILIE-FROKOST 

6Test blev til fest 

Vores børnepanel smag te på 

masser af økologisk vaniljeis, 

og humøret røg højt, højt op. 

14 gammel 

hund på nye ben 

Kig ind hos Claus Christensen, 

der har givet pølsevognsbranchen 

en økologisk makeover. 

6 Børnetest af økologisk vaniljeis 

12 Nyt & noter – nye fødevarer og bøger 

14 Øko-pølsemand: Gammel hund på nye ben 

20 Grøn guide til Berlin, Stockholm og New York 

22 Furesø Golfklub: Miljøvenlig kamp mod golfbanens ukrudt 

24 Baggrund: Golfklubber bruger for mange og ulovlige pesticider 

26 Portræt af æbleguruen Mette Meldgård 

30 Økologisk undersøger: Hvornår må man bruge ordet ”økologisk”? 

32 Reportage: Sørens samler på naturens skatte 

34 Seks urter, du selv kan samle 

36 VM-holdet spiller på økologisk brændstof 

38 Opskrifter og tips til din sommerfrokost med familien 

42 Grøn guide til dit køkken - fem bæredygtige produkter 

44 En rejse med stort udbytte: gensyn med Mugisha fra Uganda 

47 Økologisk har vundet international journalistpris 

48 Foreningens sider: Se bl.a. billeder af glade køer på Øko-dag. 

50 5 hurtige til fødevareminister Henrik Høegh 

32 

Jagt skovens guld 

Urteekspert Søren Espersen: 

Seks smagskonger, 

du nemt finder i naturen. 

22 

Spil med miljøet 

Furesø Golfklub vil ikke 

sprøjte mod ukrudt, men 

branchen bruger stadig 

for mange pesticider. 

38 

indhold 

Saml familien til sommerfrokosten 

Dugfriske opskrifter fra Sonja Bock 

og Tina Scheftelowitz’ nye kogebog 

”Suveræn sommer”. 

14 

grøn i hele køkkenet 

Guide: Få et køkken med alt fra 

miljøvenlige stegepander til 

el-besparende køleskabe.

ørnetest af vaniljeis 

TeksT: pETEr nordhoLM andErSEn FoTo: hELEnE BaggEr 

Et børnepanel smagte på seks forskellige vaniljeis på økologiske 

råvarer. Læs her, hvordan testen udviklede sig fra seriøs 

smagning til løssluppen leg. Få også børnenes dom over isen. 

6 

Økologisk / soMMer 2010

Jeg prøver nogle 

gange at snige mig 

ned til fryseren for 

at finde is.” - Christian 

Da den første isklat rammer tallerkenerne foran 

Ditte, Josephine, Marie og Christian griber de straks 

til deres våben – skeerne. Det har bestemt ikke været 

svært at motivere dem til at løse opgaven: Test 

smagen af seks forskellige økologiske vaniljeis. 

Ikke desto mindre går de til arbejdet med stor 

alvor. I stilhed smager de grundigt på isen og ser 

frem foran sig med en prøvende mine, mens fuglene 

i haven synger omkring dem. 

Vaniljeisen fra Änglamark får voksen-kommentarer 

som ”den er dejlig cremet” og ”den ligger 

godt i munden” med på vejen ned i maven. 

Inden smagningen har børnene – som de nu 

skal – også fortalt, at de godt er klar over, at is 

ikke er sundt, og at det langtfra er hver aften, at 

der er is på bordet derhjemme. 

- Jeg prøver nogle gange at snige mig ned til 

fryseren for at finde is, røber Christian. Han påstår 

dog, at de små, hemmelige togter endnu ikke 

har båret iskold frugt. 

hvor hænger vaniljen? 

Koncentrationen om smagsopgaven dirrer stadig 

i luften, da den næste nedfrosne råvare plumper 

ned på børnenes tallerkener. 

Josephine har smagt vaniljeisen fra Hansen 

Is før. Hun synes, at den smager af lidt mere end 

den første is, de smagte. Børnene synes også, at 

den smager mere af fløde. 

Da de får at vide, at isen er tilsat vanilje fra 

Madagaskar, sender det deres associationer 

mod tegnefilmen af samme navn. De fortæller, 

at filmen handler om nogle dyr, der skal sejle i en 

færge. Ditte oplyser også, at der blandt andet er 

en zebra, der gerne vil hjem igen. 

De forbinder slet ikke ordet med vaniljeisen. 

Josephine og christians mor 

om deres isforbrug: Hvis de 

selv skulle bestemme, så vil 

de gerne spise is hver dag, 

men mit gæt er, at de om 

sommeren spiser is 2-3 gange 

om ugen. De hyggede sig i øvrigt 

godt med Marie og Ditte – 

og har spurgt, hvornår de skal 

lege sammen igen. 

Økologisk’ bØrnePAnel: 

Hvilken is kan du bedst li’? 

JoSEphInE: 5 år 

Vaniljeis, fordi det smager 

og lugter godt. 

MarIE: 6 år 

Jordbæris, fordi det kan jeg 

sådan godt li’. 

chrISTIan: 9 år 

Is med karamel. 9. klasse på 

min skole har lige haft sidste 

skoledag, så der fik jeg smagt 

en masse karameller, og de 

smager dejligt. 

dITTE: 9 år 

nougatis. Jeg kan især godt 

li’ de der klumpedimser i isen. 

Marie og dittes mor om deres isforbrug: Når 

det er varmt, vil de gerne have pindeis hver dag, 

men det får de nu ikke. De får vel to pindeis om 

ugen i sommermånederne. Literis får de stort set 

kun til fødselsdage, og når vi er på besøg hos 

bedsteforældre, altså 15 gange om året – højt sat. 

soMMer 2010 / Økologisk 7


For fotografiets skyld er der lagt nogle vanilje- 

stænger på bordet. Josephine peger på de sorte, 

rynkede stænger og spørger: 

- Hænger de så på træerne nede på Madagaskar, 

de skruer der? 

Birkesaft og crème brullé 

Da Christian kigger ned til isen i emballagen fra 

den tredje frosne deltager, minder den gullighvide 

is ham meget om crème brullé. Det er vaniljeisen 

fra Skarø. 

- Er der pebermynte i den, spørger Josephine 

og konstaterer, at isen er ”lidt stærk på tungen.” 

Christian synes, at den er lidt bitter til sidst i 

smagen. 

Ditte mener også, at den har lidt pebermynte 

over sig, og at det stærke ”ikke er stikkende 

stærkt”. Marie synes, at den smager dårligere 

end de andre, hun har smagt. 

- Den er lidt god, siger Marie. 

Børnene får at vide, at isen bl.a. er tilsat birkesaft, 

hvilket virker som en slags smagsforstærker. 

Men de har godt nok noget svært ved at se for 

sig, hvordan saften fra et træ kan havne i en is. 

Smag før emballage 

Fotografen er begyndt at hive en eller to af testpanelets 

deltagere skiftevis til side, fordi sollyset 

8 

Økologisk / soMMer 2010 

Josephine og 

Marie kendte ikke 

hinanden før 

testen, men havde 

det sjovt sammen. 

i den til formålet lånte have så småt svinder. For 

billedets skyld forsynes ungerne med vafler fyldt 

med is, som de guffer løs af. 

Det er derfor kun Ditte og Christian, der smager 

på fjerde deltager - vaniljeisen fra Polar Is. 

Selve emballagen har naive tegninger på sig, 

der måske kunne appellere til børn? Da de får 

spørgsmålet, om de ville gå efter den i supermarkedet 

på grund af udseendet, viser det sig, at de 

ikke er lige sådan at lokke - selv ikke med 

en farvestrålende emballage. 

- Den ligner godt nok en børneis, men jeg 

tjekker ikke, hvor flot en is er pakket ind. Har jeg 

smagt den før, og den smager godt, så går jeg 

efter den. Den her is har jeg dog får fået hos farmor 

og farfar, så emballagen får mig til at tænke 

på noget rart, fortæller Ditte. 

Sukkerindholdet i børnene stiger. Sådan cirka 

omvendt proportionalt med deres koncentration. 

Og det samme, hvad den delvist medsmagende 

journalist angår. 

Christian synes, at Polar-isen er god, og at 

den har en meget anderledes konsistens. Alligevel 

giver han den fire iskugler i karakter – og 

understreger, at det giver han alle seks is, han 

smager. Det er bare sådan et princip. 

Imens piller han med fingerspidserne vanilje 

ud af vaniljestængerne på bordet. 

Josephines mor fortæller, at Josephine bedst 

kan lide at spise isen, som den er. Ved siden af 

isen er hun vild med at spise fra en skål med 

sommerens bær. Det kan for eksempel være 

jord-, hind- og blåbær. Josephines mor prøver 

godt nok at få hende til at spise bærene marinerede 

i honning og balsamico, men Josephine 

er nu engang vildest med rå, friske bær.

SE 

testen på side 

10-11 

Solen går ned over 

en af de langsomt 

smeltende 

deltagere i testen. 

Vaniljeis med ekstra vanilje 

Christian reagerer promte, da han smager 

på testens næstsidste deltager. Vaniljeisen 

fra De Fire Istider. 

Den smager MEGET mere af vanilje end 

de andre, småråber han. 

Det er der nu en helt objektiv grund til. 

Det meste af vaniljen på hans fingre fra vaniljestangen 

har han sirligt placeret oven på 

sin test-portion. 

Josephine og Marie er vendt tilbage til 

bordet fra deres foto-session. De to har grint 

og grint og grint, og et spirende venindeskab 

gror hurtigere end resterne af de to pigers 

test-opmærksomhed. 

Sukkerchok! 

Da Christian smager på testens sidste vaniljeis 

fra Vebbestrup siger han, at han ”først 

falder i søvn klokken tre i nat,” men at han 

helt sikkert skal sprøjte vand på sin far inden 

han overhovedet kommer så langt. 

- Du er sukkerfri, råber Josephine til journalisten, 

kigger over på Marie og fniser i lang 

tid sammen med hende. 

Journalisten sidder dog alt andet end 

sukkerfri, men lammet med blodsukkerprocenter 

i den røde zone. Og i øvrigt med en 

ret stor klat smeltende is på næsen. 

Josephine og Christians mor, der har 

fulgt seancen fra et hjørne af haven, har 

næppe kunnet undgå at høre, at stemningen 

ved test-bordet er i overhalingsbanen. 

Hun kommer den sukkerchokede journalist 

til undsætning og spørger, hvilken is 

børnene så syntes bedst om. 

Christian tænker sig om et kort øjeblik: 

- Jeg ku’ bedst li’ den med egetræssaft! 



bØrnenes dom 

Økologisk bad hver af børnene give hver is fra 0 til seks iskugler. Vi regnede derefter 

gennemsnittet ud. Her får du deres vurdering i den rækkefølge, de smagte på isen. 

test 

Vinder 

Änglamark vaniljeflødeis. 

Købt i Kvickly for 35,95 kr. for 1 liter. 

10 Økologisk / soMMer 2010 

4,75 iskugler 

Hansens flødeis med Madagaskarvanilje. 

Købt i Kvickly for 45,95 kr. for 750 ml. 

Literpris: 61,26 kr. 

4,25 iskugler 

Økologisk vaniljeflødeis fra Skarø – købt 

i Jordens Frugter/Århus til 15 kr. for 100 

ml. Literpris: 150 kr. 

4 iskugler

* Josephine og 

Marie havde 

travlt med at 

spise isvafler et 

andet sted. 

Økologisk vaniljeflødeis fra Polar Is. 

Købt i Kvickly til 26 kr. for 1 liter. 

4,5 iskugler* 

** Maries bud (3 iskugler) 

må tolkes som et gæt, da 

Marie ikke kunne spise 

mere is, men blot sad med 

et sagligt smil på læberne. 

De fire Istiders vaniljeis – købt i Jordens 

Frugter/Århus til 60 kr. for 750 ml. 

Literpris: 80 kr. 

4 iskugler** 

** Maries bud (3 iskugler) 

må tolkes som et gæt, da 

Marie ikke kunne spise mere 

is, men blot sad med et sagligt 

smil på læberne. 

Vaniljeis fra Vebbestrup – købt i Netto til 

32,95 kr. for 1 liter. 

4 iskugler** 


nyt & noter 


ØKOLOGISK 

AMA 

Ama har sendt en ny 

spiller ind på økologiens 

banehalvdel. Den er 

fremstillet på økologisk 

raps- og solsikkeolie. 

Rapsolie er ifølge Ama 

en god vegetabilsk kilde 

til Omega 3- og solsikkeolie 

til Omega 6-fedtsyrer. 

Vejledende pris: 16,95 kr. 

Du kan bl.a. få den i Føtex. 

fejl i 

mælketest 

I Økologisk nr. 10 bragte vi en blindtest 

af seks økologiske minimælk. 

Smagsdommerne kunne give fra nul 

til seks Ø-mærker. Desværre røg det 

sjette Ø-mærke ud under layoutet af 

magasinet. Derfor fremstår det som 

om, at flere af mælkeprodukterne 

har fået topkarakter med fem Ømærker. 

Økologisk beklager fejlen. 

GrØnt kort 

over Århus 

Projektet Go Green Århus har skabt et fy- 

sisk, vandtæt kort til pungen, lommen eller 

tasken. På Århus-kortet kan du se, hvor de 

mest bæredygtige butikker og forretninger 

er placeret. Grønne oaser og grønne legepladser 

er også plottet ind. Tanken er at inspirere 

dig til at bruge Århus på en miljøvenlig 

måde. Gad lige vide om en eller 

anden i hovedstaden skulle få den samme 

gode idé og udsende et Go Green København? 

Tjek kortet på gogreenaarhus.dk. 

Fyr op 

under din 

forbrænding 

Politikens Forlag har samlet 100 

opskrifter, der kan sætte din forbrænding 

i vejret. Bogen hedder 

”Genialt køkken”, og kok Martin 

Haugaard Zielke står bag den. 

Vejledende pris for bogens 223 s. 

er 250 kr., men tjek gerne www. 

bogpriser.dk for en billigere pris. 

miks din egen müsli 

Så er der godt nyt til dig, som er vild med knasende sprød müsli på 

morgenbordet. Firmaet DinMusli.dk har lanceret en hjemmeside, hvor 

du selv mikser og matcher din egen øko-müsli. Du kan bl.a. vælge mellem 

tørrede frugter, speltlager, ristede nødder og kerner. Gå selv på 

opdagelse og få müslien leveret til din hoveddør via www.dinmusli.dk.

nye hottere 

Claus Christensen 

står her bogstaveligt 

talt bag døp: 

den økologiske 

pølsevogn på Købmagergade 

midt 

i København. 


ØKOLOGISK PØLSEMAND RUSKER OP I EN GAMMEL DANSK TRADITION: 

100 procent økologi. Mindre kan ikke gøre det for Claus Christensen, 

der satser på at revolutionere pølsevognsbranchen. Fra sin pølsevogn 

ved Rundetårn tilbyder han blandt andet hotdogs i fuldkornsbrød 

med rodfrugtmos ved siden af. 

Når man kommer slentrende ned ad Købmager- 

gade i det indre København og passerer Runde- 

tårn, er der en stor risiko for, at man bliver fri- 

stet. Her passerer man nemlig en pølsevogn. Og 

hvem kan ikke genkende den pirrende fornemmelse 

i næseborene, når duften af stegte pølser 

breder sig ud foran en? 

Mange kender fristelsen, men de fleste er 

også i stand til at bekæmpe den. For vi ved jo 

godt, at den mad, der langes over disken ved 

”foderbrættet”, som pølsevognen også kaldes, 

ikke er særlig god for os. Det lugter af alt for 

mange E-numre, hvidt brød og tomme kalorier. 

Men sådan behøver det ikke at være, mener 

pølsemand Claus Christensen. Første gang han 

tænkte sådan, var da han som studerende på 

Suhrs Seminarium på vej hjem fra en fredagsbar 

kastede sig over en hotter med det hele. 

– Jeg læste sundhed og ernæring, og jeg havde 

længe interesseret mig for, om man ikke kunne 

lave nogle sundere varianter af fastfood. Jeg kan 

huske, at jeg stod der og kiggede på den der hotdog 

og tænkte, at det må kunne gøres bedre. 

Det er efterhånden en del år siden, Claus 

Christensen fik ideen. Da han var færdiguddannet, 

gik han længe og formede på sit koncept. Og 

jo mere han tænkte over ideen, jo mere troede 

han på den. Og da han endelig præsenterede 

den for Københavns Kommune, var de klar til at 

bakke op, så den økologiske pølsevogn kunne 

åbne i november sidste år. 

det skal være 100 procent 

Det ville være synd at kalde Claus Christensen 

for en kompromisernes mand. For ikke nok med, 

at han besluttede sig for at lave en pølsevogn, 

der solgte bedre hotdogs. De skulle også være 

økologiske. Og han nøjes ikke, som mange andre 

spisesteder, med at sigte efter, at råvarerne skal 

være overvejende økologiske. 

– Det skal være 100 procent, og det er også 

lykkedes mig at opnå det. Fødevarestyrelsen 

har spurgt, om ikke jeg skal have spisemærket 

i guld, der viser at jeg er 90-100 procent økologisk. 

Men det vil jeg ikke, for det fortæller jo 

ikke sandheden. Her er der hverken 80 eller 90, 

men 100 procent. Alt er økologisk. Derfor bruger 

jeg det røde ø-mærke, og Fødevarestyrelsen 

har kontrolleret og godkendt mit varelager. Men 

hvis jeg skal bruge teksten "statskontrolleret 

økologisk" ved siden af mærket, skal der føres 

yderligere kontrol, som er meget besværlig og 

bureaukratisk. Det har jeg alt for travlt til i min 

forretning.

TeksT ToMMy hEISz FoTo SIF MEInckE 

Fortid og nutid 

mødes ved Rundetårn. 

Og måske også 

fremtid? Den Økologiske 

Pølsevogn 

skubber i hvert fald 

til en træt branche. 


nye hottere 

XXXXXXXXX 

En øko-dog, tak! Det har rigtig mange sagt, siden Claus Christensen parkerede sit lille madtempel lige neden 

for Rundetårn. Og med god grund: I foråret kårede Politikens I Byen-læsere vognen til årets spisested. 

Du kunne jo godt læne dig op ad Ø-mærket 

ved fx at sige 90 procent økologi. Hvorfor er det 

så vigtigt for dig, at det er 100 procent? 

– Ja, men jeg tror bare, at det forstyrrer budskabet. 

En del af mine kunder er lidt skeptiske over 

for alt det der med økologi, og så tror jeg ikke, det 

holder at skulle stå og bortforklare alle undtagelserne. 

Mit koncept skal være gennemført. 

Men du kunne jo sagtens lave både bedre og 

sundere hotdogs, uden at de nødvendigvis behøver 

være økologiske. Hvorfor er netop økologi 

så vigtig? 

– Det er nok min egen ideologi, der spiller ind. 

For mig handler det om at gøre det, som er mest 

Københavns Kommune er begejstret 

for Den Økologiske Pølsevogn, og man 

vil gerne have andre pølsemænd til at 

følge det gode eksempel. Derfor er 

Claus Christensen blevet bedt om at 

holde et foredrag for alle de andre pølsemænd 

i byen om, hvordan man kan 

drive pølsevogn på en alternativ måde. 


bæredygtigt for både verden og os selv. Jo mere 

man ved om, hvad sprøjtegifte og pesticider 

gør ved både miljøet og vores sundhed, jo mere 

tænker man på økologi som den eneste rigtige 

løsning. Gennem min uddannelse har jeg jo lært 

rigtig meget om de ting, så det falder mig helt 

naturligt at tænke økologisk. 

ristede løg, der ligner løg 

I en pølsevogn skal kunderne et langt stykke hed 

ad vejen kunne få det, de plejer at bestille. Altså 

hotdogs og pølser med brød og tilbehør. Det kan 

man også hos Den Økologiske Pølsemand. Men 

her er pølserne lavet af økologisk gris, og brødene 

af langtidshævet dej med fuldkornsmel og 

hørfrø. Og naturligvis er agurkesalat, ketchup, 

sennep og remoulade også økologisk. 

Men ud over klassikerne prøver Claus Christensen 

også at udfordre pølsespiserne lidt. 

Blandt andet med krydrede oksepølser og rodfrugtmos 

af kartoffel og pastinak. Og når man 

skal slukke tørsten, står den på øko-Cocio eller 

økologiske sodavand. 

Netop fordi Claus Christensen hele tiden har 

været urokkelig på økologien, var opstartsfasen 

særlig svær. Hvor pølsemænd typisk får langt de 

fleste varer fra den samme grossist, har han været 

tvunget til at håndplukke sine hos alle mulige 

forskellige leverandører: 

– Jeg vil ikke kun have, at det skal være økologisk, 

det skal også være sundere, og så skal 

det smage bedre end det, man ellers kan få. Og 

med nogle af tingene har det været svært at opdrive 

noget, der kunne leve op til alle de krav. 

Især de ristede løg var noget af en udfor- 

De ristede løg i Den Økologiske Pølsevogn bliver lavet af en kok, derfor er 

de dejligt ukurante i størrelserne, og du kan nemt se, hvad de kommer af. 

dring. De kunne nemlig slet ikke fås økologiske 

til at starte med. 

– I efteråret fandt jeg så en hollandsk leverandør, 

og nu har jeg fundet ud af, at jeg kan 

aftage så mange løg, at jeg faktisk kan få en 

kok til at stå og lave dem kun til mig. Det koster 

lidt mere, men så får jeg altså også bare nogle 

rigtig flotte løg. De bliver meget ukurante i størrelserne 

– nogle meget lange, nogle helt runde. 

De ligner rent faktisk løg, hvor andre ristede løg 

mere ligner et morgenmadsprodukt. 

prisvindende pølsevogn 

Det har nærmest været én lang succeshistorie, 

siden Claus Christensen første gang slog skodderne 

op og langede en øko-dog over disken. Og 

kulminationen kom i foråret, da læserne af Politikens 

I Byen med overvældende flertal kårede 

pølsevognen ved Rundetårn til årets spisested 

blandt de fire nominerede spisesteder. 

Kunderne strømmer til, og det har været 

en stor hjælp for Claus Christensen, at kommunen 

har tildelt ham en lukrativ plads lige ved 

Rundetårn. Men ambitionerne rækker til mere 

end én pølsevogn. Han har allerede investeret 

i vogn nummer to, som han kan tage rundt til 

arrangementer med. Og på længere sigt vil han 

også gerne have pølsevogne andre steder i København. 

Og det er ikke kun medierne, men også kunderne, 

der har taget godt imod det nye koncept. 

Ifølge Claus Christensen er det nogle ret forskellige 

typer, der finder vej til pølsevognen: 

– Der kommer selvfølgelig de økologisk interesserede, 

som har hørt om pølsevognen. Men

Claus Christensen tror på pølsevognens fremtid. Men kun, hvis 

branchen kan diske op med noget, der er bedre end i dag. 

der kommer endnu flere, som bare har lyst til en 

pølse, og først når de står her finder ud af, at det 

hele er økologisk. De bliver først lidt overraskede, 

når de ser, at en hotdog koster 34 kroner, hvilket 

vel er 40-50 % dyrere end andre steder. Men når 

de så har spist den, synes de, prisen er rimelig. 

De siger, at det smager bedre, og de kan også 

mærke, at det mætter bedre. 

pølsevognen overlever 

Fra tid til anden hører man profetier om, at pølsevognen 

er på vej væk, fordi shawarma-barer og 

andre fastfood-tilbud tager over. Fremtidsforskere 

taler om en horisont på 10-15 år, hvorefter 

det vil være vanskeligt at finde en pølsevogne i 

bybilledet. Claus Christensen håber med sit projekt 

at have givet kunstigt åndedræt til den danske 

pølsevogn: 

– Jeg tror, det ligger dybt i den danske kultur, 

at vi lige skal have en pølse en gang imellem. Men 

det er klart, at når det er så usundt, som det er 

mange steder, så er det på vej ud. Jeg vil gerne 

vise, at man sagtens kan gentænke pølsevognen, 

så den kommer til at svare til den tid, vi lever i. 

Claus Christensen tror, at der vil komme færre 

pølsevogne, men dem, der er tilbage, kan komme 

til at køre rigtig godt. 

– Pølsevognens rolle kommer til at ændre sig. 

Det bliver ikke længere det der foderbræt, hvor 

håndværkere lige kommer forbi for at få stillet 

sulten. Det går mere over i at være en lejlighedsbestemt 

begivenhed, fx når hele familien er ude 

for at shoppe en lørdag formiddag. Derfor er man 

også nødt til at diske op med noget, der er bedre 

end det, man ser i de fleste pølsevogne i dag. 

Øko-pølser 

TIL dIn grILL 

Du behøver ikke bevæge dig til Rundetårn for 

at få en økologisk oplevelse. Supermarkederne 

har et pænt udbud af pølser, der er klar til 

at komme over grillens glødende kul. 

Krydrede oksepølser 

Grillpølser fra Hanegal, der er lavet 

af oksekød og har en krydret smag af 

bl.a. paprika, muskatnød, ingefær og 

chili. Pølserne er allergivenlige, da de 

er uden gluten, mælk og æg. Fås i fx 

Kvickly til 39,95 kr. for pk. med 300 g. 

Frankfurter til grill 

Økologiske frankfurter-pølser lige til at 

smide på panden eller grillen. Pølserne 

er lavet af svinekød blandet med krydderier, 

økologisk ærtemel og salt. Den 

vejledende pris er 37,95 kr. for en 

pakke med 300-400 g. 

Unghaner på pølse 

Grillpølser fra Gråsten Slagteri, der 

er lavet af unghanekød. Kan købes via 

specialforretninger, slagtere og gårdbutikker. 

Tjek også onlineshop på www. 

unghanen.dk. Den vejledende pris er 

69,95 kr. for pakken med 400-450 g. 


storbyguide 

TeksT: ToMMy hEISz FoTo: ISTockphoTo.coM 

STORBYferie 

med god samvittighed 

Den perfekte storby ferie byder på 

en blanding af gastronomi, kultur og 

shopping. Men hvor skal rejsen gå 

hen, hvis det også skal være grønt 

og miljøbevidst? Her har du tre bud 

på en bæredygtig storbyferie. 

20 


NEW YORK 

New York har altid været kendt for at være en af de mest progressive 

byer i USA. Og selv om det næppe kan påstås at være særlig 

grønt at flyve tværs over Atlanten for at komme på ferie, så er der 

en del ting, der kan være med til at opveje det, når du først er der. 

hvor skal du bo? 

70 Park Avenue Hotel vægter miljøet højt. En af de allerstørste miljøsyndere 

på hoteller er den vanvittige cirkulation af håndklæder. 

Derfor har dette hotel valgt at udvikle et håndklædeprogram, der 

sørger for at holde antallet af brugte og vaskede håndklæder nede 

på et minimum. Overnatning er dyrt i New York, og priserne på 

dette hotel begynder da også ved omtrent 1500 kroner per nat. 

Du kan dog nå den helt modsatte ende af prisskalaen ved at finde 

frem til en gratis sofa hos lokale gennem www.couchsurfing.org. 

hvordan kommer du rundt? 

Subwayen er en klassiker i New York – en af de få amerikanske byer, 

der har stolte traditioner inden for offentlig transport. Hvis du vil 

længere væk end det centrale New York, kan du få brug for en bil, 

men så findes der heldigvis mere bæredygtige løsninger. Fx hos 

Ozocar, der udlejer hybridbiler med en kombination af el og benzin. 

> 70parkave.com 

> ozocar.com 

hvad skal du lave? 

Byens bæredygtige udvalg af mad er enormt. Prøv for eksempel det 

omfattende Whole Foods Market i den sydlige del af Union Square, 

hvor du både kan shoppe bæredygtige råvarer og købe et færdigt 

måltid i cafeen. Prøv også restauranten Gustorganics, der kan friste 

dig med gourmetmad, der er blevet til på 100 procent økologi. 

I øvrigt kan det anbefales at købe bogen ”Big Green Apple” af Ben 

Jervey. Den rummer masser af grønne tips til oplevelser i byen. 

> gustorganics.com 

> greenapple.northeaststandard.com

STOCKHOLM BERLIN 

Stockholm er EU’s officielle Green City i år. Og Sveriges hovedstad 

er da også et oplagt mål for en bæredygtig storbyferie. Allerede når 

du bestiller rejsen, kan du gøre miljøet den første tjeneste: Vælg tog 

frem for fly. Det tager omkring fem timer fra København, og mens 

Sydsveriges grønne skovlandskaber suser forbi dig, kan du med 

god samvittighed forberede dig på dit ophold i hovedstaden. 

> ec.europa.eu/environment/europeangreencapital – find info 

og links om Stockholm under Award Winner 2010 


Et både centralt og grønt valg er Nordic Sea Hotel. Fra omkring 

500 danske kroner pr. nat kan du booke dig ind på dette svanemærkede 

hotel. Hotellet vasker selv alt sengetøj for at spare transporten 

og for at sikre, at det bliver gjort på en miljørigtig måde, 

og i restauranten er langt de fleste råvarer fra lokale producenter. 

> nordicseahotel.se 

hvordan kommer jeg rundt? 

Til smutturene rundt omkring i Stockholm kan det anbefales at 

bruge en af de pedaldrevne taxier, en såkaldt Ecocab. Der er tale 

om et overdækket køretøj, lidt i stil med de rickshaws, der kører 

i København, men med komforten noget mere i højsædet. 

> ecocab.se 

hvad skal jeg lave? 

Byens centrum er spækket med bæredygtige butikker. På hjemmesiden 

Asfaltblomman.se får du det gyldne overblik over dem alle. 

Her kan du klikke dig ind på et kort, hvor alle den svenske hovedstads 

grønne og miljøprogressive butikker er markeret. 

Og så skal du selvfølgelig ud at spise. Du kan kombinere den 

udsøgte gastronomi a la Michelin-restauranter med det bæredygtige. 

Blandt andet på Mistral, der praktiserer eksperimenterende 

madlavning med økologiske og biodynamiske råvarer. 

> asfaltblommen.se 

> mistral.nu 

Berlinerne er fremme i skoene, og byen er kendt for at være rolig 

og cool – måske fordi biltrafikken ikke er særlig tung? Mange berlinere 

bruger selv offentlig transport eller cykler, og kun miljøvenlige 

biler med et såkaldt ”green badge” får lov at køre rundt i centrum. 

Derfor kan det centrale Berlin opleves som lidt af et grønt åndehul. 


Midt i Berlin, lige mellem Brandenburger Tor og Gendarmenmarkt, 

kan du bo på et tjekket designerhotel med en grøn profil. proArtehotellet, 

der er en del af hotelkæden Maritim, var i 2007 det første i 

Berlin til at blive økologi-certificeret. Her kan du overnatte fra cirka 

800 kr. og opefter, og der serveres økologiske måltider. 

> maritime.de – søg på proArte 

hvordan kommer du rundt? 

Der er masser af steder, hvor du kan leje cykler i Berlin. Du kan også 

tage en ført rundtur på jernhesten, så du både får motion og viden 

om byen på én gang. Det mest afslappende er dog at tage U-bahn 

og/eller S-bahn, der med hundredvis af stationer kan bumle dig 

rundt i det tyske storbysmiljø med mange grønne alleér. 

> bbbike.de samt berlinonbike.de 

> bvg.de 

hvad skal du lave? 

Berlin er et godt spot for genbrugs-shopping. Ikke mindst ved Mauerpark 

finder du bunker af møbler, tøj og cykler med en fortid. Ved 

Kreuzberg på det tyrkiske loppemarked finder du også et væld af 

køkkenudstyr, billeder, dingenoter og meget andet. 

Og når du nu opholder dig i Kreuzberg, hvor du er gået amok på 

det tyrkiske marked og trænger til at puste lidt ud, kan du passende 

sætte dig på restauranten Foodorama i Bergmanstrasse. Her får du 

økologiske varianter af klassiske, tyske retter som wienerscnitzel 

og lammekotelet. Læg også gerne vejen forbi det økologiske supermarked 

på Skalitzer Straße 127. Det er med i Bio Company-kæden, 

der har 15 filialer i Berlin. Alle med skarpt fokus på økologi. 

> berlininfo.com 

> foodorama.de 

> biocompany.de 

21

golf på giftfrit græs 

I Furesø Golfklub har de skiftet sprøjten ud med nye 

græstyper, håndlugning og stærekasser i kampen mod 

ukrudt og svampe angreb på banen. Men det er en stor 

En entusiastisk golfspiller slår et godt slag. Tror 

han. Da han kommer hen til bolden, ligger den 

midt i område, hvor der er meget ukrudt i græsset. 

Pokkers. Det gør næste slag sværere. 

Sådan en situation er ikke utænkelig en søndag 

eftermiddag i Furesø Golfklub. Her og på 

alle andre golfbaner er et godt græstæppe uden 

svampe, ukrudt og bare jordpletter afgørende 

for et godt spil golf. 

Plejen af golfbaner handler først og fremmest 

om at fastholde en god spillekvalitet, og 

her er ukrudt en central udfordring, fordi det kan 

gøre banerne ujævne og tåler mindre slid end 

græs. Hvis golfbolden lander, hvor der er ukrudt 

eller bare pletter, er det sværere at spille bolden. 

Ujævnheder kan også få bolden til at skifte 

retning, fx når man putter på green’en, er det 

sværere at styre slaget. 

Derfor har de danske golfklubber i årevis 

brugt masser af pesticider. Men i Furesø Golfklub 

tog de allerede for 10 år siden de første skridt i 

en mere miljøvenlig retning. 

TeksT: MarIE grIBEL VoruM FoTo: ISTockphoTo.coM 

Miljøvenlig kamp mod golfbanens 

udfordring at holde ukrudtet nede uden brug af kemi. 


– Vi valgte helt at udfase brugen af pesticider, 

da kommunen for fem år siden vedtog et forbud 

mod pesticidbrug. Samtidig kunne vi se, at udviklingen 

kun går en vej – mod mindre kemi – og 

vi er selvfølgelig også interesserede i at belaste 

miljøet mindst muligt, siger Thomas Pihl, chefgreenkeeper 

i Furesø Golfklub. 

Tvinges til at tænke kreativt 

Da Furesø Golfklub for 10 år siden begyndte sin 

lange vandring mod et bedre miljø var første milepæl 

at lægge om til andre græssorter, som bedre 

tåler svampeangreb og kræver mindre gødning 

og vand. Det er et godt udgangspunkt for at 

skabe en mere miljøvenlig golfbane. Siden har 

kommunens forbud mod kemikalier ændret tankegangen 

hos Thomas Pihl og hans medarbejdere. 

– Vi må i langt højere grad tænke kreativt 

og være proaktive. Vi tænker meget i pleje- 

Thomas Pihl vil som greenkeeper i Furesø Golfklub 

gå langt for at IKKE at hive giftsprøjterne frem.

ukrudt 

SÅ MEGET KEMI BRUGER 

GOLFKLUBBERNE 

I 2009 var forbruget 0,24 kg aktivt stof pr. ha. 

Klubbernes samlede areal udgør ca. 11.000 ha, 

hvilket giver et samlet pesticidforbrug på i alt 

2.640 kilo eller ca. 0,06 procent af det samlede 

forbrug i Danmark. Golf er en af de hurtigst 

voksende sportsgrene: I 2000 var 108.922 

spillere medlem i en af landets 131 klubber. I 

2009 svang 173.927 medlemmer køllen i 180 

klubber. Stigningen giver ventelister til nogen 

klubber, et øget pres på de eksisterende baner 

og ønsker om nye baneanlæg. 

strategier. Dem bruger vi som en metode til 

at komme problemerne i forkøbet. 

Et eksempel at tænke kreativ er, når Thomas 

Pihl og de andre greenkeepere hvert efterår 

og vinter fjerner dug fra banen ved hjælp af en 

stor gummislange, som de trækker hen over 

græssets overflade. Slangen fjerner stående 

vand på græsstråene, så svampe har meget 

sværere ved at angribe græsset. 

Klubben har også opsat flere hundrede stærekasser 

ud til banen. Stærene hjælper med at 

holde bestanden af skadelige stankelbenslarver 

og gåsebillelarver på et acceptabelt niveau. 

Helt at undgå kemi, er dog svært, må Thomas 

Pihl erkende. 

– Når først ukrudtet eller svampeangrebet 

er der, er det svært at få bugt med uden kemi. 

Derfor mener jeg heller ikke, at et totalforbud 

mod kemi i hele Danmark på nuværende tidspunkt 

er løsningen, men jeg sætter en ære i at 

efterleve det, siger Thomas Pihl. 

ukrudt ændrer spillet 

Med til den ære hører et stort stykke kropsligt 

arbejde. 

– Da vi ikke kan bruge kemi, bruger vi mange 

timer på at håndluge, men mængden af ukrudt 

bliver faktisk større og større i øjeblikket. Det 

Vil du have en græsplæne uden kemi, 

skal du først og fremmest acceptere, at 

det ikke bliver en perfekt ensartet og 

ukrudtsfri plæne. En tæt klipning, hvor 

græsset klippes ned til fire centimeter 

i højden, giver græsplanterne et forspring 

for ukrudtet, fordi de fremmede 

planter ikke tåler den hårde behandling 

så godt som græsserne. Omvendt kan 

du forberede sin plæne på hårde tider, 

som fx sommertørke, vintervejr og slid 

ved at klippe den mindre tæt, at den får 

er for alvor ved at blive et problem, og jeg er 

bekymret for, om vi på længere sigt kan holde 

ukrudtet væk, siger Thomas Pihl. 

Flere spillere har givet udtryk for, at ukrudtet 

er et problem. De dygtigste golfspillere er ifølge 

Thomas Pihl mest generede af det spirende 

ukrudt på banen, mens de spillere, der i forvejen 

har knap så godt styr på bolden, bedre kan 

acceptere de nye forhold. 

– Men indtil videre er vores golfspillere nødt 

til at leve med lidt ændrede baneforhold, siger 

Thomas Pihl. 

Klubbens greenkeepere har en enkelt gang i 

løbet af de seneste fem år måtte ty til kemikalier, 

da de kæmpede mod større områder med ukrudt. 

Klubben fik dispensation fra kommunen til pletvis 

bekæmpelse på seks ud af banens i alt 27 huller 

med en mængde svarende til 200 gram aktivt 

stof på ca. 15 hektarer. 

Forsøg med mekanisk pleje 

Furesø Golfklub samarbejder med Skov & Landskab 

på Københavns Universitet og Dansk Golf 

Union om et forskningsprojekt. De skal se på, 

hvordan man kan bekæmpe ukrudt ved at kombinere 

forskellige mekaniske plejemetoder, såsom 

at anvende en plænestrigle – en slags mekanisk 

rive – til at fjerne mos og ukrudt fra græsset. 

FÅ GRØNT GRÆS UDEN KEMI 

Kilde: Steen Porse, "En græsplæne uden kemi", Havenyt.dk 

et dybere og større rodnet. Du kan 

også bruge en vertikalskærer. Med den 

kan du rykke mos og sammenfiltrede 

rester af græsafklip op, og du får samtidig 

gennemluftet jorden. Det gør, at 

der lettere kan trænge luft og vand ned 

i den. Efter at have brugt vertikalskæreren 

kan du også styrke græsset ved 

at lave en såkaldt topdressing – filtersand 

eller et miks af lige dele kompost 

og filtersand, som du strør i et par centimeters 

tykkelse. 

Greenkeeperne udfører plejen på omkring 100 

små forsøgsbaner af 1,5 x 1,5 meter, mens forskerne 

indsamler og analyserer resultaterne. 

Forsøget kører nu på tredje år og forventes 

afsluttet i 2011. Desværre ser det indtil videre ud 

til, at de mekaniske plejemetoder kun har en lille 

effekt på banens ukrudt. 

– På de forsøgsbaner, hvor vi har oplevet den 

største reduktion i ukrudtet, taler vi desværre 

kun om få procenter – og det er slet ikke nok til at 

skabe synlige resultater på banen. Desuden har vi 

en anden miljøudfordring i, at maskinerne til den 

mekaniske pleje bruger en del brændstof. Sådan 

må vi hele tiden opveje fordele og ulemper, siger 

Thomas Pihl. 

Indtil videre må greenkeeperne fortsat bekæmpe 

ukrudtet med håndlugning. Thomas Pihl 

tror dog, at et nyt initiativ kan hjælpe lidt på de 

ømme rygge og fingre. 

– Næste år vil vi forsøge at engagere medlemmerne 

i arbejdet med at luge ukrudt. I stedet for 

den årlige baneoprydningsdag, laver vi en dag, 

hvor der skal luges ukrudt. Efterfølgende kan vi 

måske få klubbens restaurant til at servere retter 

med de spiselige ukrudtsplanter, vi har indsamlet. 


ulovlige pesticider TeksT: MarIE grIBEL VoruM FoTo ISTockphoTo.coM 

golfklubber bruger for mange og 

To ud af tre danske golfklubber bruger ulovlige pesticider. Det afslørede en 

stikprøvekontrol sidste år. Golfklubberne har heller ikke levet op til en aftale 

med Miljøministeriet om at nedsætte forbruget af pesticider med 75 procent. 

Begejstringen var til at overse, da folkene fra 

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion sidste år var 

på kontrolbesøg hos 25 danske golfklubber. 18 af 

de 25 klubber havde ulovlige pesticider på lager: 

Seks lå inde med produkter, der ikke længere er 

tilladt i Danmark, og de øvrige 12 klubber havde 

sprøjtemidler, der er tilladt til anden anvendelse, 

men ikke godkendt til golfbaner. 

- Det må selvfølgelig ikke ske. Det er ikke altid 

nemt at finde ud af, hvad der er lovligt at have 

stående i en golfklub. Hvis klubben eksempelvis 

har et skovareal tilknyttet, gælder der andre regler, 

og så sker det også løbende, at produktnavnene 

ændrer sig. Men der er ingen undskyldning, 

siger Torben Kastrup Petersen, banechef i Dansk 

Golf Union (DGU). 

Miljøstyrelsen gav de 18 klubber en advarsel 

og chancen for at bringe forholdene i orden, inden 

næste kontrolbesøg i 2011. 

holder ikke aftale med Miljøministeriet 

Men det er ikke kun i forbindelse med de ulovlige 

pesticider, at flertallet af golfklubberne har 

svært ved at ramme green’en rent miljømæssigt. 

I 2005 pressede daværende miljøminister Connie 

Hedegaard (K) klubberne til at nedbringe forbruget 

af pesticider med 75 procent inden 2008. 

Det mål er langtfra nået. 

Ifølge DGU’s grønne regnskab for 2009 er det 

samlet set kun lykkes klubberne at reducere forbruget 

af pesticider med 39 procent siden 2005. 

I DGU mener Torben Kastrup Petersen, at klubberne 

har haft for kort tid til at nå målet. 

- Vi har ikke på så kort tid kunne komme 

med anvisninger på, hvilke metoder klubberne 

i stedet kan anvende ved svampeangreb eller 


ukrudt på banen. Der er forskningsforsøg i gang, 

men en tidshorisont på fire år til at gennemføre 

forsøg, analysere resultater og ændre praksis 

i klubberne, er alt for lidt. Set ud fra det, er en 

reduktion på knap 40 procent et udmærket resultat, 

men vi ville selvfølgelig helst have nået 

målet, siger Torben Kastrup Petersen. 

Svært for nogle klubber 

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion stødte ikke 

på overtrædelser i syv af de 25 klubber, de besøgte 

i 2009. To af klubberne, Sindal - og Kalundborg 

Golfklub, brugte endda ved inspektionen 

slet ikke sprøjtemidler. Torben Kastrup 

Petersen afviser dog, at de andre klubber bare 

kan følge deres gode eksempel. 

- En ud af tre klubber har allerede nået målsætningen, 

så er det ikke helt urealistisk, at 

reducere brugen af pesticider med 75 procent. 

Men for nogle klubber er det rigtig svært. Det afhænger 

blandt andet af jordbundsforhold og den 

omkringliggende natur. Forsøgene har endnu 

ikke vist alternative plejemetoder, som kan holde 

ukrudtet nede. Så hvis klubberne skal være helt 

fri for at bruge pesticider, er de nødt til at gå på 

kompromis med banens kvalitet. 

ny lov eller aftale på vej 

I 2011 vil Miljøstyrelsens kemikalieinspektion 

besøge en del af de klubber, der sidst fik besøg, 

samt en række nye klubber. Har en klub 

overtrådt loven én gang, har de fået en advarsel. 

Det skete altså i 18 tilfælde sidste år, og de har så 

fået en chance for at rette op på tingene. 

Skulle kemikalieinspektionen alligevel finde 

ulovlige pesticider igen, så bliver klubben meldt 

til politiet med krav om en bødestraf, og den er 

typisk på 5.000-10.000 kroner. 

Miljøministeriet kan ikke oplyse, om det får 

konsekvenser for klubberne, at de ikke kunne 

leve op til aftalen om de 75 procents reducering. 

Ministeriet vil enten lave ny lovgivning eller en 

ny aftale med klubberne i løbet af efteråret. 

goLFkLuBBErnES pESTIcIdaFTaLE 

i 2005 indgik dansk golf union en aftale 

med kommunernes landsforening og daværende 

miljøminister Connie hedegaard 

om at afvikle brugen af sprøjtemidler på 

danske golfbaner. Målet med den såkaldte 

”pesticidaftale” er at beskytte naturen 

og begrænse risikoen for pesticidforurening 

af grundvandet og på længere 

sigt at opnå en total udfasning af pesticider 

på golfbaner under unionen. Midlet 

var i første omgang at reducere brugen 

af kemi med 75 procent inden 2009, men 

det kunne klubberne altså ikke leve op til.

1/2-sidet annonce 


Mette Meldgaards most 

TeksT: annE FaIgh rydELL FoTo: SørEn SkarBy 

METTE dyrkEr dET godE æBLE 

Frugtavler Mette Meldgaard lever et liv tæt sammen med sine æbler. 

På den lille Strynø kæmper han ikke alene småproducenternes sag - hun 

har også skabt most, der føres på linje med vin i to gourmetrestauranter. 

26 Økologisk / soMMer 2010

Mette Meldgaard 

piller svamp af 

æbleblomsterne i 

sin frugtplantage 

på Strynø. 

- Se den her, udbryder Mette begejstret og tager 

nænsomt fat om en æbleblomst, som er malet 

intens pink af naturen. 

– Den er jeg helt vild med. Ligesom æblerne 

får hver deres forskellige nuance, gør træets 

blomster det også. 

Hos Mette Meldgård på Strynø går der ikke 

lang tid, før man mærker hendes passion for at 

dyrke æbler. Hun har travlt med at pille meldug 

af sine æbletræer, der står i velduftende fuldt 

flor. Meldug er en svampe art, der angriber skud, 

så de ikke modner ordentligt. Derfor går Mette 

grundigt til værks. 

Fra brakmarker til æblealléer 

Året igennem har hun ene kvinde fingrene dybt 

begravet i forløbet fra smuk æbleblomst til læskende 

most og hver dag kalder frugtplantagen 

på blot fire hektar, der for bare 5 år siden lå som 

uudnyttede brakmarker. 

- Men også dengang var det en nærmest paradisisk 

lille plet med svajende Belle de Boskop 

og Pigeon-æbletræer i den gamle frugthave og 

udsigt til havet, fortæller Mette. 

Hun mener, at danske æbler er de bedste. 

Og særligt Strynøs milde klima er velegnet til 

Skål! Nogle af 

Mettes æbler 

ender som 

gourmetmost. 

æbleavl. I dag strækker Mettes nyudsprungne 

æbletræer sig i imponerende lange alléer. Alle 

majestætisk bundet op i espalier. Lærken synger 

fra himlen, og katten Archimedes spinder kælent 

i solen. Man falder næsten over mælkebøtterne, 

der har fået lov til at vokse heftigt i det høje 

grønne græs mellem rækkerne af æbletræer. 

æblerne lever et farligt liv 

Mettes have har også i mindre mængder bl.a. 

pærer, ribs, abrikoser, kvæder, kirsebær plus et 

nyt forsøg med blåbær. Hun passer godt på sine 

frugter. Særligt æblerne har mange fjender. 

- De lever et farligt liv, griner Mette. 

Eksempelvis har hun med håndkraft lige fjernet 

en mikroskopisk larve med hænderne. Den var i 

gang med at tage godt for sig af æbletræets blade. 

Som økolog sprøjter Mette ikke frugterne – hun er 

ikke imod svovl, der er tilladt hos økologerne og 

som hjælper mod svarmpe arten skurv, men vil 

gerne så tæt på naturen som muligt i sin drift. 

Derfor tyr hun til andre midler, når æblernes 

fjender skal bekæmpes, fx opsatte fuglekasser, 

der giver gratis larvefangere. 

- Jeg vil skabe en god balance mellem skadedyr 

og nyttedyr, siger Mette, der har masser af 


Mette Meldgaards most 

mariehøns i frugthaven som et vigtigt våben, for 

de æder nemlig bladlus. Strynøs harer er heller 

altid venlige over for træerne. I vinter åd harerne 

for eksempel løs af barken. Flaskegrønne net 

om træerne skal holde sultne dyr væk, men det 

massive snefald i vinter gjorde det nemmere for 

harerne at komme ind til træerne alligevel. 

Et alternativ til alkohol 

Mette har altid haft lysten til at skabe noget 

med sine hænder. Som ung pige var hun i lange 

perioder ude at passe køer på danske gårde og 

trangen til fysisk arbejde bliver ikke mindre med 

alderen. Som gammel økologi-pionér vil Mette 

sikre en mangfoldighed i vores valg af fødevarer 

og her passer æbler fint ind. 

- Som æbleproducent kan du eksperimentere 

med et væld af sorter og derved skabe 

forskellige smage, som jeg fx har gjort med min 

gourmetmoste. Min Frequin Rouge består for eksempel 

af æblesorten Holsteiner Cox og hyld og 

smager bittersødt af rødbede og kirsebær. 


Mette har udviklet seks måltidsmoste sammen 

med Økologisk Landsforenings fødevarerådgivning 

og kokken Rasmus Kofoed. De leveres i dag 

direkte til restauranterne A.O.C. i København og 

Thors Mølle i Århus. Mette fremstiller også klassisk 

æblemost, som hun selv langer over disken 

hver lørdag fra august til november på Farmers 

Market i Svendborg. Her fortæller kunderne 

hende, hvordan smagen af mosten minder dem 

om barndom og vinteræbler på mormors loft. 

- Forleden ringede en kunde, som fortalte, 

han var nyrepatient og ikke kunne tåle alkohol. 

Han var blevet ellevild med min idé om at drikke 

most til måltidet, så han og hans kone kommer 

fra Jylland for at hente nye forsyninger i næste 

uge, fortæller Mette stolt. 

Idéen til at lave kvalitetsmost opstod, da 

Mette var gravid med sit første barn og savnede 

noget ordentlig at drikke til måltidet. 

– Jeg ville gerne drikke noget mere festligt og 

smagfuldt end bare vand og tænkte derfor over, 

hvad man kunne servere i stedet, når nu alkohol 

MOST FOR BEGYNDERE 

Brug gerne overskudsæbler 

fra træet i baghaven eller en 

nabo. Pletter betyder ikke 

noget for kvaliteten, men 

sortér rådne og beskidte æbler 

fra. Undgå at samle æbler, 

som har ligget på jorden i 

længere tid eller som er blevet 

forurenet af jord, da der 

kan opstå jordbakterier. 

Hold en høj hygiejne. Vask 

hænder, inden du samler æbler, 

og sørg for rene beholdere, 

som er beregnet til 

most. Brug heller ikke æbler, 

som har stået i kasser, hvor 

der har været mus. Brug helt 

rent vand, når de vaskes. 

Forsøg dig frem ved at 

blande krydderurter, fx 

mynte eller rosmarin og saft 

af frosne eller friske bær som 

ikke var en mulighed. Jeg vidste fra starten, jeg 

ville forarbejde noget, som jeg kunne udvikle til 

det ypperste. 

Fighter for de små producenter 

Det er ikke kun æblerne, hun gerne vil udvikle. Ti 

til tolv gange om året bruger hun 2 x 5 timer på 

at komme til Økologiens Hus i Århus. Her taler 

hun varmt for sin absolutte mærkesag i Økologisk 

Landsforenings bestyrelse. 

- Jeg ser mig selv som den, der gerne vil 

hæve stemmen for de små producenter. På den 

måde er jeg med til at sikre diversiteten og sørge 

for at forbrugerne får mere at vælge imellem, 

understreger Mette. 

Hun mener dog ikke, at de små producenter 

skal have patent på økologisk dyrkning. Økologien 

skal gå på flere ben og kan være hos både 

de små virksomheder og hos de store konventionelle, 

som har en økologisk afdeling – begge 

steder kan man tilbyde noget forskelligt. 

Kampen for økologien har siden de første ind- 

hyldebær eller solbær i mosten. 

Det er nemt at fryse 

mosten, så bevarer den også 

alle vitaminer bedst. Frys i 

små poser, som er nemme at 

tø op og hurtigt kan bruges. 

Du kan leje et mosteri på 

www.hjemmemosteri.dk i 

Århus eller via nordjyske 

www.mosteri.dk.

køb af økologiske brune ris i 1972 ført Mette til 

stillinger som politisk medarbejder i ØLF og vicepræsident 

for den globale økologiorganisation 

IFOAM, inden iværksættertrangen tog over. 

Tovtrækkeri om toilet 

Den trang rækker også videre end hendes most. 

Egentlig ville hun gerne udvide sin produktion og 

bl.a. sælge syltetøj fra sin lille plet på Strynø, 

men her står reglerne for fødevaresikkerhed og 

hygiejne i vejen. Ifølge Mette er de ikke udformet 

til mikro-virksomheder som hendes egen, og det 

får politikeren frem i hende: 

- En kombination af egenkontrol og reglerne 

burde jo kunne fungere, men mange små 

virksomheder har svært ved at gennemskue, 

hvordan reglerne skal fortolkes. Især hvis man 

gerne vil producere flere forskellige ting, mener 

Mette og påpeger, at fødevareregionerne bør 

udarbejde vejledninger specielt møntet på små 

virksomheder. 

- Større virksomheder har en helt anden 

kontrolkapacitet, som de små ikke kan hamle 

op med. Vejledningerne vil lette proceduren og 

øge mulighederne for at blive godkendt som 

producent. 

Mette har selv oplevet et tovtrækkeri med 

fødevareregion Fyn, hvor hun har måttet kæmpe 

for at måtte bruge sit eget toilet, da hun startede 

mosteriet. 

- Når man er så lille som mig, betyder det 

noget rent økonomisk at skulle bruge 40.000 

kroner på at bygge et ekstra toilet til personale, 

som reglerne foreskriver. 

Den slags bureaukratiske barrierer får dog 

ikke Mette til at give op. 

- Økologi handler om diversitet. Der skal 

være plads til de store bedrifter, men man skal 

huske også at værne om de små, siger hun. 

Heller ikke naturens udfordringer bremser 

virkelysten. Snarere tværtimod. Mette går 

energisk hen til en garage for at hente en lille 

rød traktor. En øredøvende brummen kolliderer 

snart med lærkens sang. Nu skal de viltre mælkebøtter 

mellem æbletræerne slås ned. 

FakTa oM STrynø 

Strynø dækker et areal på 4,88 km 2 i det sydfynske 

øhav og rummer 220 mennesker. Udover 

Mettes Meldgaards økologiske frugtplantage 

har øen fire andre økologer, bl.a. Ø-havets syltetøj 

og Ø-Lam. Det tager ca. 30 min. at sejle til 

øen med færgen fra Rudkøbing. Læs mere om 

øen og Mette Meldgaards frugtglæde på www. 

strynoe.dk og www.strynoefrugthave.dk. 


Økologisk undersøger TeksT: annE FaIgh rydELL 

MÅ VIRKSOMHEDER FRIT 

BRUGE ORDET ”ØKOLOGISK” 

PÅ DERES PRODUKTER 

nej, det er ulovligt at sælge fødevarer mærket 

”økologisk”, hvis de ikke er blevet kontrolleret 

af Plantedirektoratet eller Fødevarestyrelsen. 

Robert Lind er fuldmægtig i Fødevarestyrelsen, 

og han arbejder med markedsføring af 

økologiske produkter. Han forklarer: 

– Hvis et produkt sælges som økologisk uden 

at være godkendt, er der tale om vildledning af 

forbrugeren. Producenten vil blive bedt om at 

pille det ned af hylderne, og markedsføringen 

skal stoppes med det samme. 

Ifølge lovgivningen om økologiske føde varer 

må en fødevare kun sælges som økologisk, 

hvis den stammer fra en kontrolleret økologisk 

landbrugsbedrift. Økologiske produkter har altid 

en kode på emballagen, der signalerer, at de er 

økologisk godkendte – koden ses ofte ved stregkoden 

og begynder med DK-Ø. 

Det danske, røde Ø-mærke har siden 1989 

været garanti for, at en økologisk fødevare 

er kontrolleret af de danske myndigheder og 

overholder EU’s økologiregler. Ø-mærket ses på 

varer af dansk oprindelse. De ses også på udenlandske 

produkter, når de er pakket i Danmark, 

fx økologiske citroner, der er lagt i en plasticpose 

herhjemme. 

Ø-mærket er dog helt frivilligt at anvende, 

oplyser chefkonsulent i Økologisk Landsforening, 

Sybille Kyed. 

– Når virksomhederne er blevet godkendt af 

Plantedirektoratet eller Fødevarestyrelsen, kan 

de selv vælge om de vil bruge det røde Ø eller 

ej. En virksomhed kan fx fravælge mærket, fordi 


den mener, at forbrugerne 

kender deres produkt godt i 

forvejen, siger Sybille Kyed. 

EU’s nye økologi-logo 

bliver dog obligatorisk for 

alle virksomheder. Reglen 

om logoet trådte i kraft 1. 

juli 2010, men der er en 

overgangsfase på to år, 

så virksomhederne kan 

bruge deres gamle emballage 

op. Fra 1. juli 2012 

er det derfor lovpligtigt 

at mærke alle økologiske 

produkter, som er færdigpakkede 

i EU. 

Reglerne gælder 

imidlertid kun for økologiske 

fødevarer. Hvis 

en håndcreme i Netto er 

mærket med ordene ”økologisk”, har du ingen 

garanti for, at det er sandt. Det er fordi, at EU 

endnu ikke har taget stilling til reglerne for økologi, 

hvad angår kosmetik og tekstiler. 

Derfor må du indtil videre gå efter private 

kontrolorganers mærke, fx fra engelske Soil 

Association. De sætter selv reglerne for, hvornår 

man kan kalde kosmetik og tekstiler økologiske. 

Robert Lind fra Fødestyrelsen oplyser, at 

EU-reglerne ikke er på plads lige med samme. 

Derfor vil der gå lang tid, før du finder det danske 

Ø-mærke på kosmetik og tekstiler. 

"Sælges et produkt 

som økologisk uden 

at være godkendt, 

er der tale om vildledning 

af forbrugeren. 

Producenten vil 

blive bedt om at 

pille det ned af hylderne, 

og markedsføringen 

skal stoppes 

med det 

samme." 

roBErT LInd, 

FødEVarESTyrELSEn


smagsløg i naturen 

Kender du smagen af frisk strandtrehage? Og hvad med skovmærke? Eller for den sags skyld 

ristet tang? Nej? Så har urteekspert Søren Espersen et smagsgladt budskab til dig: Danmark 

har hundredvis af velsmagende urter, der står og venter på dig ude i naturen. 


- Ummm! Fremragende! De smager altså virkelig 

dejligt, smasker Søren Espersen og tager en bid 

til af det bundt strandtrehage, han netop har 

plukket nær vandkanten mellem Roskilde Fjord 

og Boserup Skov. 

- Den parfumerede smag minder om koriander, 

og den er god til lys fisk. Og så kan du kombinere 

den med … 

Søren Espersen stopper op midt i sætningen. 

Han forsvinder ud i fjorden. Ja, dog ikke længere 

ud, end at han stadig har tørre fødder i sine 

grønne gummistøvler. Han stikker hænder og 

arme ned i det salte vand og river lidt efter sin 

dryppende fangst til sig. Tang. 

- Det er lav klørtang, som er meget almindelig 

i de indre farvande, siger Søren Espersen, da 

han er kommet ind på strandbredden igen. 

- Du kan riste både det og næsten al anden 

tang i ovnen med en anelse olie, så har du et herligt 

tilbehør eller en velsmagende snack. Jeg har 

ofte oplevet, at folk er blevet himmelfaldne, når 

de smager ristet tang første gang, siger han pavestolt 

over de næsten oversete smagsvidundere. 

TeksT og FoTo: pETEr nordhoLM andErSEn 

sØren saMler naturens skJulte 

SørEnS SaMLETIpS 

Skoven er et godt sted at samle dine urter, for her er der ikke 

sprøjtet med gift – lige med undtagelse af områder med juletræer. 

På strandenge, især helt nede ved vandkanten, finder du 

mange urter med en kraftig saltsmag og masser af mineraler. 

Du må samle løs overalt i alle offentlige skove, døgnet rundt. Her 

må du samle planter og bær ind til eget forbrug, hvilket svarer til 

en bæreposefuld per dag. Spis urterne friske, så er smagen bedst. 

Vil du gemme smagen, fx til vinteren, så frøs urterne ned. 

Bitre smagsnoter er sunde for dig 

En gåtur med Søren kan være lidt af en øjenåbner, 

eller rettere sagt mundåbner. For de fleste 

er en skovtur ellers lig med frisk luft og fuglesang. 

For Søren er det at vandre rundt i et spisekammer, 

som vi andre ellers tramper rundt i. 

Han fortæller, at vi i Norden har mere end 300 

spiselige urter, så der er virkelig et stort potentiale 

for at finde spændende smagsoplevelser. 

- De vilde urter byder oftest på bitre smagsnoter. 

Det er smage, som ellers er avlet væk i 

mange afgrøder, fx i gulerødder, fordi det søde 

falder i alles smag. Paradoksalt nok er det ellers 

ofte de bitre urter, der indeholder fleste sunde 

indholdsstoffer. Eksempelvis har brændenælder 

og mælkebøtter et højere indhold af trøstoffer 

end spinat og salat. De byder også på en dybere 

og rigere smag end mange andre gængse krydderurter, 

siger Søren Espersen. 

Vilde urter og økologi hænger sammen 

Gennem sit firma Kulturlandskab.dk har han specialiseret 

sig i at indsamle velsmagende urter til 

kommercielt brug. Og kombineret det med sin 

baggrund som kultursociolog. 

Han har bl.a. arbejdet for det økologiske gods 

og mejeri Knuthenlund, hvor han ledte efter en 

lokal variant af vild merian. Ejeren mente ellers, 

at den var udryddet. Det var den ikke, for Søren 

genfandt den. I dag indgår den vilde merian i det 

urtemiks, som godset blander i det græs, deres 

økologiske får og geder æder. 

- Den slags tilfører produkterne en originalitet, 

og så kan man få mere for dem, siger Søren 

Espersen og påpeger, at der er en fin sammenhæng 

mellem de vilde urter og den økologiske 

produktion. 

Han opfordrer også andre økologiske dyreproducenter 

til i højere grad at bruge naturens

sMagsskatte 

ressourcer ved at opelske oprindelige planter i 

deres lokalområde. 

- Det kan give en anden og unik smag til kødet, 

og samtidig fremmer økologen den vilde flora. 

Han kan også blive kompenseret for en mulig 

nedgang i udbyttet via en højere pris for sine 

varer. Det har man fx gode erfaringer med i osteproduktionen 

i Schweiz, påpeger urteeksperten. 

Tænk natur og kroner sammen 

Søren Espersen ser i det hele taget en skov af 

muligheder for både at skabe rigere biodiversitet 

og få flere kroner og ører i kassen. 

Eksempelvis kunne de økologiske landmænd 

høste nælder og strandtrehage mere rationelt 

ved at dyrke dem. Ikke mindst på lavbundsarealer 

tæt på havet. 

- Samtidig kunne de gøde dem med tang fra 

strandbredden. Kystkommunerne bruger ofte tu- 

sindvis af kroner på at køre det væk fra stranden 

til forbrænding, selv om det i virkeligheden er 

god gødning, der går til spilde, mener Søren. 

Sammen med Småøernes Fødevarenetværk 

har han for nylig lavet en ansøgning til et projekt, 

der samler den idé op. Ansøgningen er havnet 

hos Fødevareministeriet. 

- Hov, der står almindelig syre, afbryder Søren 

sig selv og tygger lidt efter på den friskplukkede 

plante. 

Endnu et af mange stop på gåturen gennem 

Boserup Skov. Eller rettere sagt rejsen ind i et 

univers af nye smagsoplevelser – og de muligheder, 

Søren mener, at de kaster af sig. 

SAMER OVERLEVEDE 

PÅ NATURENS 

VITAMINER 

samerne i finnmarken brugte ifølge 

søren espersen tidligere masser af 

naturlige kilder som tang, fjeldsyre og 

lægekloklaere. det blandede de med 

rensdyrmælk til en såkaldt "gumpa" 

hvert forår. så gravede de blandingen 

ned i små trætønder, og hen over sommeren 

opstod en mælkesyregæring, 

mens samerne tog andre steder hen 

med deres dyr. når de kom tilbage til 

deres vinterboplads, så gravede de den 

nu frosne gumpa op og spiste den. det 

sikrede dem c-vitaminer hele vinteren. 

- efterhånden kom der en del nordmænd 

og danskere til området for at 

kultivere det. de døde som fluer på 

grund af skørbrug. blandt immigranterne 

var en typisk talemåde om gumpaen: 

”Jeg spiser ikke græs”. Men det skulle 

de have gjort, pointerer søren espersen. 


pluk løs i naturen 

Her er seks små naturskatte, du efter urteekspert Søren Espersens mening 

ikke går fejl af. De kan give din mad et ekstra pift af naturens egen smag. 


lægekoklare 

10-35 cm høj og almindelig ved vores kyster, 

navnlig på sandet, tanggødet strandbred 

eller fed strandeng, som fx ved 

Vadehavet eller Holbæk Fjord. Plantens 

skeformede grundblade er grønne og friske 

hele året rundt, og de har en behagelig 

skarp og bitter smag – som brøndkarse 

gange ti. God i salat, til en pesto eller på 

en skaldyrssalat. Du kan også kværne den 

i en neutral olie. Meget kendt blandt ældre 

tiders søfolk, da den kan findes året 

rundt og er god mod skørbrug, fordi den 

indeholder store mængder C-vitamin. 

TeksT: pETEr nordhoLM andErSEn FoTo: andrEaS MIkkEL hanSEn 

urter du selv kan samle 

strandasters 

15-60 cm høj og ret almindelig på våd bund, 

på strandenge og i strandsumpe. Blomstrer 

i juli-september med violette blomster med 

et gult øje. Skiller sig af med salt ved at ophobe 

det i bladene. Bladene falder af, når 

de blegner helt, men lige før, har de en fantastisk 

jodagtig havsmag, der fx kan peppe 

en salat op. Er også god til ost. Om foråret 

er bladenes smag mere persillerodsagtig. 

strandtrehage 

Den oprette, tueformede plante 

på 15-60 cm findes på strandenge. 

Kaldes Nordens koriander 

på grund af smagen, som 

er overraskende sød og parfumeret 

uden noget bittert i sig. 

Den er bedst rå, da den mister 

smagen, når du koger den. God 

i en skalddyrssalat, i en fiskesuppe 

lige før servering eller 

sammen med hvid fisk.

skovløg 

Meget almindelig ved kyst- 

nære, fugtige områder. 40–90 

cm høj og med et udseende 

som en mini-porre. Test: Smag 

på bladene – en forrygende 

løgsmag er et sikkert kendetegn. 

God at grille. Skær roden 

af, og kom resten på den glødende 

varme sammen med dit 

kød. Blomsten danner en kugle 

af små, sortviolette mini-løg. 

Dem kan du sylte, fx sammen 

med asier, og så har du pæn, 

velsmagende pynt til en mad. 

skovmærke 

10-30 cm høj plante, der er grøn hele 

sommeren. Vokser ofte i store, tætte 

bestande i skovbunden, fx i en bøgeskov. 

Indeholder kumarin, der giver 

duft af nyslået hø. God til desserter: 

kog 2-3 dl sukkerlage op med ca. 5 

gram tørret skovmærke. Du kan også 

parfumere en sauce med planten. Kan 

bruges både frisk og tørret, men i tørret 

tilstand er smagen mere udviklet. 

Du kan fint tørre den på en avis ved 

stuetemperatur. Opbevar derefter din 

skovmærke lufttæt. 

brændenælde 

30-130 cm høj og velkendt 

brændende plante, der vokser 

langs marker og veje i grøfter, 

hegn og krat. Den indeholder 

flere vitaminer og mineraler 

end fx spinat. Tag de yderste 

friske skud, blanchér dem ved 

at overhælde dem med kogende 

vand, hak dem, og kom 

dem i en omelet, en stuvning 

eller i en suppe. Også god i 

marinade, fx til en pølse og 

et hårdkogt æg. Ordet nælde 

kommer i øvrigt af oldnordisk 

"netla" = sy, spinde, væve og 

knytte. Nælden blev tidligere 

brugt som tekstilplante til fx 

bukser, kjolestof og linned. 


fodbold og økologi 

SÅDAN PRÆSTERER DU SELV BEDRE 

Her får du fire råd, som Oscar Umahro giver 

til folk, der skal top-præstere. Han er 

ernæringsekspert, kogebogsforfatter og 

står bag firmaet Sundhedsrevolutionen. 

dk. Gennem ni år har han rådgivet bl.a. 

triatleter, løbere og basketballspillere om 

en kost, der fremmer en god præstation. 

Når det danske fodboldlandshold 

giver den gas på 

grønsværen, er de tanket 

op på økologisk mad. Landsholdets 

kok Per Thøstesen 

mener, at øko logien er 

med til at give spillerne 

mere energi på banen. 


1 2 

SpIS økoLogISk 

Økologiske fødevarer har et 

højere indhold af næringsstoffer, 

og koncentrationen af kemi er 

lavere. En del sprøjtemidler hæmmer 

dine mitokondrier, som producerer 

energi til alle kroppens celler. 

VM-holdet 

SPILLER PÅ ØKOLOGISK 

TeksT annE FaIgh rydELL FoTo pETEr nordhoLM andErSEn 

Og det var Danmark, og det var Danmark! Olé, 

olé, olé! De danske Roligans jubler, da den scorende 

spiller er færdig med sin glædesdans. 

Forud for sådan et vinderscenarie ligger uendelig 

mange timers træning og uendelig 

mange mål-tider, der har økologien 

i højsædet. Landshold-ets kok Per 

Thøstesen er nemlig overbevidst 

om, at økologien giver spillerne saft 

og kraft. 

giver mere grøn energi 

Per Thøstesen har stået 

bag gryderne hos 

det danske landsholdsslutrunder 

siden VM 

i 2002. Han 

er ikke et 

sekund 

i tvivl 

om, 

at 

den 

SpIS ET ordEnTLIgT MåLTId 

Spis et reelt måltid, to timer før du skal præstere. Kroppen 

skal stadig være i gang med at optage næring, når du 

begynder din præstation. Måltidet kan fx bestå af fuldkorn eller 

bælgfrugter som bønner, perlespelt eller kikærter. Få også noget 

sundt fedt, fx en dressing med persille samt krydderurter oven 

på brune ris. Dertil protein i form af lidt øko-fisk eller -fjerkræ. 

økologiske mad tilfører spillerne mere energi. 

– Jon Dahl scorer måske ikke en ekstra gang, 

fordi han spiser økologisk, men jeg tror, at det 

har en effekt på holdet som helhed. 

Per Thøstesen har oplevet, at det kan være 

svært at få spillerne til at spise nok grøntsager. 

Her hjælper økologien med at få mere grønt op 

på spillernes tallerkener og ned i motorerne. 

– Når jeg laver økologiske grøntsager, behøver 

jeg ikke lave så store mængder. Små spæde 

øko-grøntsager ser både mere delikate og indbydende 

ud, og de mætter mere, forklarer Per, 

der helt tydeligt kan mærke på spillerne, at de er 

blevet gladere for alt det grønne de sidste par år. 

Listefødder og mad med gods i 

Per Thøstesen laver som regel buffeter, så spillerne 

har noget at vælge imellem. Her serverer 

Per altid øko-fjerkræ - på grund af smagen. Han 

kunne aldrig drømme om at servere naturel-marineret 

kød – det er for salt. Menuen byder også 

på økologiske mejerivarer, øko-pasta og brød 

bagt af økologisk mel. 

- De skal have noget med gods i, fordi de for-

3 

BooST dIn ForM MEd 

BroccoLI og IngEFær 

Har du tendens til ømme led, så 

spis broccoli, rødbeder og ingefær mindst 

fire gange om ugen. Især ingefær i store 

mængder modvirker betændelser – og er 

irritationshæmmende. Prøv frisk revet 

ingefær i din juice eller smoothie. 

BRÆNDSTOF 

brænder så meget, slår Per fast. 

Dagen før en kamp serverer han fx spinat 

og fisk. Det giver ifølge Per noget power, og 

det ligger ikke for tungt i maven. 

Under kampen står Per med en medhjælper 

uden for banen og skærer økologisk frugt 

ud i et susende tempo, så spillerne kan få 

frisk, hurtig energi. Bananer er også et hit, 

hvis spillerne er ved at gå sukkerkolde. 

På selve kampdagen får spillerne dog lige, 

hvad de helst vil have. Om det så er hvidt 

toastbrød med marmelade. 

– Op til kampen går alle rundt på listefødder. 

Der er musestille i den bus, som skal 

fragte holdet og alle os andre hen til stadion. 

Nogle hører musik, andre kigger tomt ud af 

vinduerne. Det er ikke tidspunktet, hvor jeg 

skal forsøge at belære dem om, hvad der er 

mest sundt eller nærende, siger Per. 

cape Town er øko-center 

For Per Thøstesen kan det sommetider være 

en svær kamp at finde ordentlige fødevarer. 

Helt slemt var det i Japan og Korea i 2002. 

4 

gEnopByg dIn krop 

EFTEr TrænIng 

Snup nogle bananer eller 

tørrede frugter lige efter en stor 

præstation for at få dit blodsukker 

op. Ellers kan kroppen begynde at 

bruge af de aminosyrer, som er 

kroppens byggesten til at restituere 

dine muskler. 

Her skulle de fleste fødevarer lukkes op med 

en dåseåbner. 

Han forventer sig dog meget af landsholdets 

ophold i Sydafrika denne sommer. 

– Jeg har hørt, at området ved Cape Town 

har mange forskellige økologiske fødevarer. 

Vi skal købe en masse på deres markeder, fx 

kød fra fritgående eller måske endda vildtlevende 

dyr. 

kom nu Bendtner 

Den stigende bevidsthed om ordentlige 

fødevarer er en relativ 

ny tendens blandt spillerne. 

– Før i tiden kunne de forlange 

næsten julefrokost-agtige buffeter 

konstant, men det nytter 

jo ikke, lyder det fra kokken. 

Han lægger vægt på, at topatleter 

skal have det bedste, fordi de skal yde 

meget mere end os andre. Og den tankegang 

er vandret fra banen over i spillernes kost. 

– Især fra danske spillere i internationale 

klubber, hører jeg, at de lægger mere og 

FoTo: adIdaS 

Jon Dahl 

Tomasson er glad 

for økologisk mad. 

mere vægt på økologisk mad. Man leder efter 

metoder, der kan få spillerne til at yde mere, 

siger Per. 

Ifølge kokken spiser flere af de danske 

drenge også øko-mad privat. Han mener, at 

det blandt andet hænger sammen med den 

øgede fokus inden for elitefodbold på god og 

sund kost. 

– Bevidstheden om at spise rigtigt kommer 

dog især med alderen. Jeg oplever ofte, at 

ældre spillerne som Jon Dahl inspirerer 

de yngre til en sundere kost. 

Under deres måltider kan de godt 

finde på at sige: ”Kom nu Bendtner, 

spis dine øko-gulerødder”. 

FoTo: corBIS 


sommerlig frokost 

Solen skinner, himlen er blå og ungerne er skrupsultne. Og her får 

du inspiration til, hvordan du kan lave en nem frokost – to lækre 

sommerlige opskrifter fra Sonja Bock og Tina Scheftelowitz’ nye 

kogebog ”Suveræn sommer”. Begge opskrifter er til 4-6 personer. 

TeksT: annE FaIgh rydELL FoTo: coLuMBuS LETh 

SaLaT MEd SoMMErEnS Bær 

1 stk. hovedsalat 

1 lille bundt frisk dild eller anden krydderurt, 

fx mynte eller basilikum 

200 g spidskål 

250 g jordbær 

200 g ribs 

4 spsk. piskefløde 

1 1/2 spsk. friskpresset citronsaft 

1 1/2 spsk. koncentreret hyldeblomstsaft 

Salt og friskkværnet peber 

Skyl salaten, og bræk bladene i mundrette 

stykker. Skyl krydderurtebladene. Tør 

begge dele omhyggeligt – en salatslynge er 

ideel at bruge her. Snit kålen fint. Nip jordbærrene, 

og halvér dem, hvis de er store. 

Skyl ribsene, og vend dem i lidt sukker. Pisk 

piskefløde, citronsaft, hyldeblomstsaft, salt 

og peber sammen til en dressing. Bagefter 

vender du salatbladene, kålen, halvdelen af 

jordbærrene, ribsene og halvdelen af dilden 

med dressingen. Pynt med resten af jordbærrene 

og dilden, og servér straks. 


ForFrISkEndE VandMELon- 

Snack MEd Tun-rygEoSTcrEME 

200 g vandmelon uden skal og kerner 

Lidt frisk babyspinat 

Dildkviste til pynt 

1 dåse tun i olie 

1 bæger økologisk rygeost, fx fra Løgismose, 

som bl.a. sælges i Netto 

1 fed finthakket hvidløg 

1/2 tsk. Madagaskar-peberkorn til pynt 

Salt 

Si olien fra tunen, og blend tunen 

med rygeost, hvidløg, peberkorn og 

salt. Smag til. Sæt derefter cremen 

på køl, indtil den skal serveres. Skær 

melonen i terninger på ca. 3+3+3 cm. 

Anret melon-terningerne med den 

friske spinat og en lille klat creme. 

Pynt med dildkviste og peberkorn. 

SE 

bogen på 

side 40

XXXXXXXXX 

Med små midler kan du 

hurtigtfå sommerstemning 

på frokostbordet. 

Dild både pynter og 

smager godt. 

tema: xxxxxxx 


sommerlig frokost 

HurTige 


hVordan VILLE du SELV LaVE En 

LækkEr SoMMErFrokoST For FaMILIEn? 

TIL TIna SchEFTELowITz 

Jeg vil tage udgangspunkt i de salater og grøntsager, 

som findes i sæsonen. Jeg spiser enormt 

mange fibre resten af året, så om sommeren 

holder jeg pause og tager for mig af alle de 

nye grøntsager som aubergine, peberfrugt og 

hVILkE råVarEr Er godE aT BrugE, 

tomat. Sommeren er jo højsæson, hvis du er ve- 

når hELE FaMILIEn SkaL MødES 

getar. Jeg henter gerne mine fibrer og fylde fra 

oVEr En SoMMErFrokoST? 

bønner, fx er jeg rigtig glad for de små mungbønner 

og sortøjebønner. De er ikke så melede 

som de større typer. Når der er børn med, er det 

vigtigt at lave noget, som de kan spise i en fart. 

Børn bliver jo hurtigere sultne end voksne. Snit 

en masse grøntsags-stave, og lav en lynhurtig 

dip med lige dele miso, honning og æbleeddike. 

Det smager simpelthen bare så godt. 

Alle er glade for gode salater. Fx en tzatziki-agtig 

salat med melon eller jordbær i. 

Du kan variere den i en uendelighed og fx 

få en mere fyldig salat med kartofler eller 

quinoa. Til den uundgåelige grill vil jeg typisk 

bruge fisk. Makrel er en rigtig sommerfisk, 

og den er nem at grille. Lav evt. også 

et grovbrød fyldt med sommerens friske 

krydderurter, så der er noget at nippe til. 

Til dessert vil jeg lave nyklassikeren jordbær 

med hyldeblomst: Bag nogle marengsbunde 

med mandler, snit jordbær i små fine 

stykker, som du marinerer i koncentreret 

hyldblomstsaft med lidt citronsaft og skal. 

Servér og top evt. med flødeskum.

har du ET MadTIp, dEr duFTEr aF SoMMEr? 

Gå amok i de nye kartofler! Der findes ikke noget 

bedre. Spis dem med økologisk smør til – jeg kan godt 

lide smørret fra Osted Mejeri (fås i Rema 1000, red.). 

I modsætning til brødrene Price vil jeg dog nøjes med 

at sige ”en smule smør”. Krydr dine nye kartofler med 

helt friskhakket dild. Du skal ikke bruge det fra supermarkedet, 

for det smager ikke af noget. Dyrk hellere 

dit eget i altankassen eller haven – eller skaf det i hele 

bundter hos grønthandleren. Du kan også få en mere 

speciel smag frem ved at bruge løvstikke eller estragon 

til kartoflerne, fx ved at lave kryddersmør. 

SPIS DIG MÆT I SOMMEREN 

”Suveræn sommer” er en greatest hits-opsamling 

af lette sommeropskrifter for hele familien fra Sonja 

Bock og Tina Scheftelowitz’ tidligere bøger, som dog 

er krydret med 30 helt nye opskrifter. Opskrifterne 

kredser om den danske sommers nye frugter, bær 

og grøntsager. Bogen udkom i maj på Politikens 

Forlag. Vejledende pris er 199,95 kr. for de 144 sider, 

men tjek gerne www.bogpriser.dk for billigste pris. 


grøn guide 

TeksT: annE FaIgh rydELL 

lev grønt i hele køkkenet 

Det er ikke kun inde i køleskabet, at du kan gøre en forskel som forbruger. 

Her er en håndfuld produkter, som kan gøre dit køkken mere bæredygtigt. 

1 

el-kedlen tænker grønt 

Philips har lanceret en elkedel i 

gråt metal, som har en særlig 

1-kops-indikator. Den sørger for, 

at du kun koger det vand, du har 

brug for. Elkedlen har navnet 

HD4670 og fås for 999 kr., fx 

via www.shop.philips.dk/store. 

42 


2 

stegepande uden kemi 

Greenpans pander er fremstillet af delvist genanvendt aluminium, 

og uden kemikalier som PTFE og PFOA, som ellers findes i mange 

teflon-pander. Producenten garanterer også, at belægningen ikke 

udleder gasser, heller ikke ved høj opvarmning. Pandeserierne er 

opkaldt efter de storbyer, som har afholdt klimakonferencer: 

Kyoto, Vienna, Stockholm og Dubai. Den næste serie af pander får 

derfor navnet Copenhagen, selv om man kan diskutere, hvad konferencen 

gjorde af godt for klimaet. Magasin, Imerco og Bahne har 

en vejledende pris på 899 kr. for hver af de viste stegepander fra 

Kyoto-serien, der har soft-greb og kan gå i ovnen op til 180 grader. 

FoTo: phILIpS 

3 

køl din mad i en grøn vinder 

Siemens ECO Plus (model KG36NA13) 

blev testvinder i forbrugerbladet 

TÆNK i august 2009 og vurderet til at 

være særlig holdbar og energieffektiv. 

Den vejledende pris hos forhandlere af 

hårde hvidevarer er 8895 kr. Et generelt 

tip: Se efter køleskabe mærket med 

A+ eller A++, så har du Elsparefondens 

garanti for, at du får de mest energibesparende 

produkter på markedet. 

FoTo: grEEnpan

FoTo: SIEMEnS 

4 

bordplade med 

miljø-certifikat 

HTH køkkener forhandler 

Spekvas bordplader i 15 

forskellige træsorter, som 

alle er FSC-certificerede. 

FSC-mærket giver dig sikkerhed 

for, at træet er fra 

bæredygtig skovdrift. Tjek 

priser på www.hth.dk. 

5 

Tallerkener med palme-duft 

Hvorfor ikke bruge naturens egne materialer, 

når du dækker op i køkkenet? Netbutikken 

ecoloco.dk sælger tallerkener 

lavet af nedfaldne blade fra betelnødpalmer, 

som du kan smide på kompostbunken, 

når de har udtjent sig selv. 

Betelnød tåler en tur i mikroovn og ovn 

i op til 200 grader. De bæredygtige tallerkener 

er smagsneutrale, og prisen er 

mellem 39 og 45 kr., alt efter størrelse. 

FoTo: EcoLoco.dk 

FoTo: hTh køkkEnEr 


Mugisha i Uganda 

En faglig rejse til Uganda fik optimismen til at boble i 

foreningens direktør, Paul Holmbeck. Han besøgte bl.a. 

Mugisha Geoffrey, som tidligere har været med i Økologisk 

– og blev opløftet over hans engagement. Foreningen vil 

arbejde mere med at udvikle økologi i ulande. 

Da Paul Holmbeck i januar trådte ind på Mugis- 

has Geoffreys jorde blev han vidne til ”en øko- 

logi, hvis lige Danmark ikke har” med egne ord. 

På Mugishas blot 5 hektar groede et væld af 

forskellige afgrøder under den kraftige sol nær 

ækvator. Ananas, bananer, rosmarin, chili, kardemomme 

og trætomater. Mange andre planter 

skyggede for eller gav næring til hinanden. Og 

nede i blomsterne summede de bier, Mugisha 

bruger til at lave sin egen honning af. 

- Rigtig meget er lykkes for Mugisha, og hans 

nysgerrighed og engagement var inspirerende. 

De økologiske metoder giver ham en meget stor 

diversitet inden for et lille område. I Danmark 

tager økologien ganske vist store hensyn til 

naturen, men sådan ligefrem at integrere den i 

markerne, det ser vi for sjældent heroppe, siger 

Paul Holmbeck. 

Læs mere om Mugisha 

Du kan se den store reportage fra Mugishas 

gård, der blev bragt i Økologisk nr. 5, 

januar 2009. Find den via www.okologi.dk/ 

okologisk, klik dig ind på magasinarkivet 

og download PDF’en med hele Økologisk 

nr. 5 – reportagen finder du på side 8-19. 


Direktøren i Økologisk Landsforening forklarer, 

at så stor en diversitet typisk kræver meget 

håndkraft, og på dansk jord ville det nok kræve 

nogle meget sofistikerede robotløsninger. Arbejdskraften 

i Danmark er nemlig for dyr til så 

høj grad af intercropping, som det hedder, når 

bonden blander mange afgrøder på markerne. 

Selv de økologiske pionerer fra grøntavlernes 

sammenslutning Biodania, som Paul Holmbeck 

rejste med, var imponerede over markerne. Men 

at bruge ryggen til alt det hårde arbejde, frem 

for maskiner, længes de ikke ligefrem efter. 

gode til at træne hinanden 

Fra besøget fremhæver Paul Holmbeck også, at 

Mugisha Geoffrey gør et stort arbejde for at udvikle 

andre landmænd, der ligeledes arbejder 

sammen med virksomheden African Organic. Et 

firma, som igen har et tæt samarbejde med den 

danske økologiske grossist Solhjulet. 

- I Uganda er producenterne gode til at træne 

andre producenter i de økologiske metoder. 

Mugisha var bestemt ingen undtagelse, og de 

økologiske cooperativer, vi besøgte, havde også 

deres egne interne træning for at styrke kvalitet 

og praksis ude i marken. Det var stærkt at se, 

siger Paul Holmbeck. 

Økologisk Landsforenings Ulandsnetværk 

bakker fuldt ud op om den udvikling med et koncept, 

der hedder Farmer Field Schools. Det er en 

TeksT: pETEr nordhoLM andErSEn FoTo: pauL hoLMBEck 

Mugisha Geofrrey var meget stolt over at se sig selv på forsiden 

af en tidligere udgave af Økologisk. Hans afsætning af økologiske 

varer til bl.a. Danmark gør, at han kan sende sine børn i skole. 

model med gensidig erfaringsudveksling mellem 

landmændene. Projektet går over al forventning, 

og det har fostret mindst 22 grupper af økologer. 

Paul Holmbeck understreger, at en stabil 

afsætning er alfa og omega for Mugisha og de 

mere end 140 småbønder, der også leverer bl.a. 

ananas, bananer og vanilje til Solhjulet, som i 

øvrigt jager nye kunder i Danmark. 

Samarbejdet forpligter 

- Det er svært at stå alene som småbonde. Jeg 

kunne virkelig se styrken i det kommercielle 

set-up, de har udviklet. Altså et forpligtende 

samarbejde, som giver bønder som Mugisha 

sikkerhed for, at nogen henter varerne hver 

tirsdag - så han kan tjene penge til sin familie. 

Et stabilt salg er endda vigtigere end en merpris. 

Paul Holmbeck samler smilende op: 

- Når man står ude hos en bonde som Mugisha 

og ser, hvad African Organic, Solhjulet og en 

gruppe småbønder har opnået sammen, så bliver 

jeg virkelig håbefuld. Potentialet er enormt. 

Foreningen vil udvikle videre på Ulandsnetværkets 

arbejde, så den bl.a. kan understøtte 

alle medlemsvirksomheder og -landmænd, der 

vil arbejde i ulande som Uganda. 

Solhjulet er også i gang med at starte økorejser 

til Uganda, så andre kan opleve landet og 

de økologiske producenter i den tropiske varme.


TeksT: annE FaIgh rydELL FoTo: hanS chrISTIan JacoBSEn journalistpris til Økologisk 

Økologisk vinder 

international pris 

Redaktøren på Økologisk, Peter Nordholm Andersen, 

har vundet prisen for bedste artikel i en international 

konkurrence for landbrugsjournalister. 

Hjemme hos Peter Nordholm Andersen hænger et 

sølvskinnede diplom på væggen og smiler til ham. 

I april vandt han nemlig de internationale landbrugsjournalisters 

konkurrence om bedste artikel, 

også kaldet IFAJ’s Star Prize 2010. Prisen fik han 

for artiklen ”Bolivias bjergbønder høster et bedre 

liv”, der blev bragt i Økologisk nr. 9. 

Journalister fra 18 nationer deltog, og et 

enigt dommerpanel gav historien om de bolivianske 

bjergbønders økologiske udfordringer topkarakter. 

Owen Roberts er generelsekretær hos 

IFAJ og sad med i dommerpanelet. 

Han faldt for artiklens måde at beskrive bøndernes 

dagligdag på. Ved hjælp af et godt blik for 

detaljen, løfter historien sig over de andre deltagende 

tekster og fastholder læseren. 

kæmpe skulderklap 

Peter Nordholm Andersen ser prisen som et 

kæmpe skulderklap. Den styrker hans tro på, at 

magasinet også skal være kritisk. Historien fra 

Bolivia fortæller således, at bønderne ganske vist 

har tjent gode penge på at eksportere økologisk 

quinoa til bl.a. Danmark. Men for pengene har de 

bl.a. købt traktorer, som de ikke bruger rigtigt, og 

derfor ødelægger de højlandets sårbare jord. 

- Det er vigtigt at værne om troværdigheden. 

Jeg vil gerne give spalteplads 

til flere lignende historier 

i Økologisk, men som 

læser kan du ikke forvente 

det i hvert magasin. Artiklen 

krævede et enormt researcharbejde. 

Jeg skaffede fx selv 

Danida-midler til rejse og ophold 

og brugte bl.a. 11 timers støvet 

køretur på at komme fra Bolivias hovedstad ud til 

bønderne i en meget fjern afkrog af landet. 

rapport gav ligevægt 

I researchfasen stødte Peter Nordholm Andersen 

på en rapport af forsker Sven-Erik Jacobsen ved 

Institut for Jordbrug og Økologi, KU. Den belyser, 

hvordan dyrkning i Bolivias højland med traktorer 

i værste fald ødelægger jorden og skaber ørken. 

- Rapporten og et interview med Sven-Erik 

Jacobsen gav mig en kritisk modvægt til historien 

om, at bønderne var kommet til flere penge, efter 

bolivianske standarder. Den ligevægt vil jeg gerne 

tilstræbe i magasinets journalistik, understreger 

Peter Nordholm Andersen. 

Du kan (gen)læse artiklen på 

side 24-30 via www.okologi. 

dk/media/430205/ø9.pdf. 

Bolivia-bønder får viden 

fra Danmark 

Danske Aurion, medlemsvirksom- 

hed i Økologisk Landsforening, 

er involveret i et Danida-projekt: 

Bønderne bliver fx undervist i, 

hvordan de kan bruge deres kompost 

rigtigt og at dyrke andre afgrøder 

end kun quinoa. De har 

også fået en håndbog fyldt med 

billeder og konkrete tips til at bruge 

traktorerne med omtanke og dermed 

bevare jordens frugtbarhed. 


foreningens sider 

Vind præmier, du kan li’ 

Økologisk Landsforening lancerer i løbet af august webkampagnen 

Økologi - det kan vi li', www.detkanvili.dk. Du 

kan vinde mundvandsfremkaldende øko-præmier ved at 

indsende et billede eller en video, der viser, hvorfor du 

støtter økologien, og hvordan du giver andre lyst til at 

gøre det samme. Læs mere på kampagnesitet – eller følg 

med i vores nyhedsbreve. Modtager 

du ikke allerede nyhedsbrevet? Meld 

dig til via forsiden på www.okologi. 

dk – scrol evt. lidt ned for at finde tilmeldingsboksen 

ude til højre. 


Økologiske grise fødes 

på friland, har mere 

plads i stalden og får 

øko-grovfoder. Og så 

får øko-basserne lov til 

at beholde halen – i 

modsætning til deres 

konventionelle søskende. Sådan er budskaberne 

i kampagnen ”Stem på Krølle”, som Helle Bossen 

fra Økologisk Landsforening står bag. 

Hele 67 procent siger i en GfK-undersøgelse, 

at dyrevelfærd er vigtigt, men markedsandelen 

på økologisk svinekød er på sølle en procent. 

- Det kan fx hænge sammen et lille udbud og 

manglede viden om, hvad forskellen er på konventionelle, 

frilands- og økologiske grise er. Det 

vil vi gerne ændre på med kampagnen – og have 

aktive hverver 

tidligere medlemmer 

Ligesom på Sjælland er der startet en frivillig gruppe af aktive 

medlemmer i Århus. Under Århus-gruppens første aften ringede 

nogle af aktivisterne rundt og talte med tidligere 

medlemmer, fordi foreningen oplever, 

at mange nye på den ene side melder sig 

ind, på den anden side betaler næsten 

lige så mange ikke deres giro. Det fik 

flere af de tidligere medlemmer ind i 

øko-folden igen. Du kan også 

støtte økologien aktivt. 

Tjek www. 

okologi.dk under 

”Om 

flere forbrugerne til at stemme på bedre dyrevelfærd 

med indkøbskurven, siger Helle Bossen. 

Der venter dig et link til ”Stem på Krølle”kampagnesiden 

på www.okologi.dk. Her kan du 

frem til 6. juli deltage i en konkurrence om en 

økologisk fest til 25.000 kr. Du finder også 

en brochure med tre lækre grillopskrifter fra 

kokken Tina Scheftelowitz, for eksempel 

på spicy frikadeller.

kØernes 

folkefest havde 

Ø-factor 

Igen i år markerede økologerne dagen, hvor køerne kommer 

på græs. 18. april inviterede 60 økologiske mælkepro- 

ducenter alle interesserede til Øko-dag for at nyde 

synet af køerne, der lukkes ud på græs. Det tilbud 

tog ca. 78.000 – rekordmange – mennesker 

imod. Hver eneste med sin opfattelse af, hvad 

økologi står for, hvis du spørger projektleder 

Anna Lund fra Økologisk Landsforening. 

- Ligesom X’et i X-factor, så er der mange forskellige 

Ø-faktorer på Øko-dag. Derfor lavede vi en fotokonkurrence, 

hvor 10 personer har vundet præmier som fx mejeribesøg. 

Vinderbillederne går tæt på, hvad Ø-factor er – og hvad det 

betyder for en ko at komme ud, siger Anna Lund. 

se flere på www.økodag.dk 

Høstmarked 

i september 

foreningens sider 

4.-5. september kan du besøge et økologisk høstmarked. 

På økodag.dk finder du fra sidst i august et kort 

over de ca. 120 gårde, der åbner porte og 

gårdspladser op. På det interaktive kort 

får du fortalt, hvad landmanden producerer 

på netop den gård, du klikker 

dig ind på. Gårdene er forskellige, og 

du kan opleve alt fra køer på græs, 

gulerødder i lange rækker (med lidt 

ukrudt mellem dem) til flokke af storklukkende 

høns på friland. 

SÆT KRYDS 

i kalenderen: 

4.-5. september 

husk 

at købe mælk 


5 

Henrik Høegh (V) har siden 23. februar været minister 

for fødevarer, landbrug og fiskeri. Fik i 1973 en landbrugsuddannelse 

og har arbejdet som konventionel landmand 

i mange år. Fra 1989-2007 medlem af Dansk Landbrugs 

bestyrelse, og 1. viceformand 1998-2007. Født 1952 i 

Alsø på Lolland, og han er søn af et gårdejerpar. 

HurTige 

TIL hEnrIk høEgh 

TeksT: pETEr nordhoLM andErSEn 

hvor vigtig er økologien for dig som minister? 

Det er absolut en af de sager, regeringen vil 

blive målt på. Dansk økologisk produktion er 

førende i Europa, og det skal vi udvikle. Fødevareministeriet 

har derfor indkaldt alle interessenter, 

herunder Økologisk Landsforening, i en 

arbejdsgruppe. Den skal lave en handlingsplan 

for, hvordan vi kan leve op til målene i regeringens 

Grøn Vækst-plan (som bl.a. vil fordoble 

øko-arealet inden 2020, red.): Hvad er det for 

nogle barrierer, folk oplever? Handlingsplanen 

skulle gerne være klar i oktober eller november, 

og et konkret bud på indholdet 

er at have mere fokus på detail-butikkerne: 

Hvad afgør fx om kunderne vælger økologiske 

produkter? 

Mange økologiske bedrifter står foran et generationsskifte, 

men det kniber med folk til at 

overtage gårdene. alligevel har du sagt, at du 

”er sikker på, at nok vil lægge om til økologi” 

til at nå målet i grøn Vækst. hvordan kan du 

være så sikker? 

Det kan godt være, at man som minister skal 

være forsigtig med at være alt for håndfast. 

Den sidste omlægningsbølge kom af gode afregningspriser 

og efterspørgsel i markedet. 

Det er selvfølgelig det, vi skal have skabt. Og 

gør vi det, er jeg overbevist om, 

at så vil primærproducenterne også komme 

med. Jeg vil i hvert fald lægge kræfter i den 

her handlingsplan, fx ved at lave nogle målepunkter, 

så vi meget hurtigt kan vurdere, hvad 

der virker, og hvad det er for nogle barrierer, vi 

for alvor skal have fat i for at 

få den rigtige udvikling på det her område. 

er der afsat penge til planen? 

Altså, der er jo … vi har midler til at udvikle det 

her. Vi har ikke de store midler - det er ikke en 

tid, hvor man strør om sig med penge. Men lad 

os nu se: Når først planen er færdig, så må 

vi se, hvad behovet er, og hvad vi kan skrabe 

sammen. Har man gode ideer under en finanslovsforhandling, 

så er det før set, at der er 

penge til dem. Vi vil i hvert fald arbejde for en 

god aktionsplan, som alle kan føle, at de har 

været en del af – og har et medansvar for. 

fødevarestyrelsen har en vejledning, ”sund 

mad på arbejde”, som henvender sig til de of- 

fentlige køkkener. de anbefaler mindst 30 pct. 

økologi – hvorfor ikke gøre det til at krav? 

Hvis jeg nu stiller et krav, så vil nogle sige: 

Hvordan lever vi nu lige op til det? Skaber 

jeg derimod engagerede medarbejdere, 

som går ind i det her med begejstring, så 

ryger de hurtigt over 30 procent. Jeg vil 

hellere motivere end tvinge folk – det er 

markedet, der skal drive økologien. Jeg tror 

på, at det er bedre at overbevise sygehusledelsen 

eller forældrebestyrelsen om fordelene 

i de økologiske produkter i stedet for 

tvang. Derfor glæder det mig også meget, 

at den økologiske produktion trods alt er 

kommet godt gennem krisen. Mange andre 

har oplevet nedgang, så jeg synes, at der er 

god grund til at være optimist. 

hvad er dit bud på, hvorfor 

økologien klarer sig? 

Netop fordi, at folk 

er engagerede 

som forbrugere af de økologiske produkter. 

De lader sig ikke sådan lige flytte, og de har 

måske udskudt købet af en ny fladskærm et år 

eller to til fordel for økologien. Som fødevareminister 

siger det mig, at kan jeg få forbrugerne 

overbevist om økologiens fordele, så er 

det også stabile kunder. Derfor tror jeg på, at 

den bedste vej frem er det personlige engagement. 

Samt bevidstheden om, hvad økologien 

står for: især den helt oplagte miljøfordel, at 

økologer fravælger pesticider.

ØKOLOGISK PÅLÆGSCHOKOLADE 

Økoladens originale økologiske pålægschokolade, 

der smager som god, ustresset kvalitetschokolade 

skal gøre: Af gode råvarer. 

Økoladen - www.oekoladen.dk • Tlf. 55 89 32 12 

produktguide 

DEN ØKOLOGISKE HAVE 

200 forskellige økologiske grøntsags- krydderurte-, 

blomster- og staudefrø sælges gennem vores net- 

butik, www.butik.ecogarden.dk. Haven er åben hver 

lørdag i april og fra 1. maj er der fuld sæsonåbning. 

www.ecogarden.dk. Tlf.: 86 54 54 00.

Returadresse: Økologisk Landsforening, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj 

HER ER fIRE 

gOdE gRuNdE TIL 

aT BLIvE MEdLEM 

af ØKOLOgISK 

LaNdSfORENINg 

1 

2 

3 

4 

Vær med 

resten af året for 

kun 160 kr. 

Du er med til at arbejde for mere økologi 

i Danmark og resten af verden. 

Du får det gode magasin Økologisk 

tilsendt fire gange om året med tips, lækre 

opskrifter og reportager. 

Du får bogen ”Rigtige oste starter med Ø 

– Kille Ennas 25 overraskende opskrifter”. 

Du får et bæredygtigt indkøbsnet, så du 

slipper for at købe plasticposer. 

MELd dIg Ind på www.okoLogI.dk/BLIVMEdLEM

TEST BLEV TIL FEST - Økodag

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template ?