Råstofindvinding i Siem og Hellum Skove Skørping ... - Naturstyrelsen

naturstyrelsen.dk

Råstofindvinding i Siem og Hellum Skove Skørping ... - Naturstyrelsen

Lindenborg Gods/NCC Råstoffer A/S Siem og Hellum Skove 2005

2.4 Efterbehandlingsplan

Målet er ved et integrerede natur- og råstofprojekt at sikre mulighed for, at der skabes levesteder

for organismer med akvatisk livsstadie og krav om lysåben biotop således at effekten af den i regionplanen

udpegede økologiske korridor bliver mangedoblet i forhold til den nuværende situation,

hvor et dybt bælte af stedsegrønt monokultur udgør en effektiv barriere for spredningen af en lang

række dyr og planter.

Valg af efterbehandlingsplan og forslag til naturpleje af tilstødende arealer tager derfor udgangspunkt

i de muligheder råstofindvindinger giver for etablering af åbne skovtyper, eng/slettearealer,

samt forbedre de eksisterende kær samt supplerer med nye vådområder i de efterbehandlede områder.

Efterbehandlingsplanen er under stærk påvirkning af de sidste 10 års diskussion om udviklingen af

de danske skove, som kulminerede med den nye skovlov i 2004. Danmarks Naturfredningsforening

beskriver bl.a. i /7/ at ”DN ønsker vandet tilbage i skovene.” og ”Der skal løvskov ind i plantagerne.

Skal man opnå det langsigtede mål, at 2/3 af den danske skov skal være løvskov, må

man lave en del af den i nåletræesplantagerne”.

Efterbehandling på arealer påvirket af råstofindvinding

Efterbehandlingsplanen er udarbejdet af landskabskonsulent Keld Hansen og de nedfotograferede

skitser er gengivet i bilag 1-4.

Der er udarbejdet efterbehandlingsplaner i form af planskitser for henholdsvis delområde vest (Hellum

Skov), se bilag 1 og delområde øst (Siem Skov), se bilag 2 samtidig er der udarbejdet 4 tværprofiler

til illustration af det efterbehandlede terræn og fordeling af de forskellige hovedelementer,

se bilag 3.

I takt med indvindingen vil terrænet i princippet fremstå ca. 10 m lavere end i dag og med skråninger,

der langs graveområdernes periferi efterlades med hældninger mellem 1:2 og 1:7. Fladere

skrænthældninger er motiveret ud fra landskabelige eller praktiske hensyn, hvilket giver variation i

det fremtidige landskabsbillede og tilgængelighed.

Hovedelementerne i den foreslåede efterbehandling er:

• overdrev-, eng- og slettearealer(hede)

• skovarealer

• fattigkær og vådområder

Disse forskellige landskabselementer er sat sammen i en landskabelig mosaik for at skabe både

landskabelig og biologisk mangfoldighed.

Overdrev-, eng- og slettearealer

Disse arealer udgør mere en halvdelen af de samlede arealer og omfatter både skråningsarealer

og store, jævne flader i bunden af grusgravene.

En spontan indvandring af græsser og urter vil hurtigt finde sted og gradvis vil buske og træer fra

naboarealer indvandre på arealerne. Denne udvikling kan fremmes ved spredt såning eller plantning

af de arter man ønsker i området. De samme arter, der foreslås i de skitserede skovbevoksninger

og som tilhører oprindelige plantesamfund på lokaliteten. Blandt disse arter kan nævnes

vintereg, birk, skovfyr, røn. tjørn, skovæble og buskene hvidtjørn, hunderose og hyld.

Lyng hører også til på jordbundstypen og vil formentlig indfinde sig spontant, men udviklingen mod

gradvis større lyngarealer kan fremmes ved udlægning af lynghalm med modent frø i oktober måned.

Side 13 af 66

More magazines by this user
Similar magazines