Råstofindvinding i Siem og Hellum Skove Skørping ... - Naturstyrelsen
Råstofindvinding i Siem og Hellum Skove Skørping ... - Naturstyrelsen
Råstofindvinding i Siem og Hellum Skove Skørping ... - Naturstyrelsen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Lindenborg Gods/NCC Råstoffer A/S <strong>Siem</strong> <strong>og</strong> <strong>Hellum</strong> <strong>Skove</strong> 2005<br />
2.4 Efterbehandlingsplan<br />
Målet er ved et integrerede natur- <strong>og</strong> råstofprojekt at sikre mulighed for, at der skabes levesteder<br />
for organismer med akvatisk livsstadie <strong>og</strong> krav om lysåben biotop således at effekten af den i regionplanen<br />
udpegede økol<strong>og</strong>iske korridor bliver mangedoblet i forhold til den nuværende situation,<br />
hvor et dybt bælte af stedsegrønt monokultur udgør en effektiv barriere for spredningen af en lang<br />
række dyr <strong>og</strong> planter.<br />
Valg af efterbehandlingsplan <strong>og</strong> forslag til naturpleje af tilstødende arealer tager derfor udgangspunkt<br />
i de muligheder råstofindvindinger giver for etablering af åbne skovtyper, eng/slettearealer,<br />
samt forbedre de eksisterende kær samt supplerer med nye vådområder i de efterbehandlede områder.<br />
Efterbehandlingsplanen er under stærk påvirkning af de sidste 10 års diskussion om udviklingen af<br />
de danske skove, som kulminerede med den nye skovlov i 2004. Danmarks Naturfredningsforening<br />
beskriver bl.a. i /7/ at ”DN ønsker vandet tilbage i skovene.” <strong>og</strong> ”Der skal løvskov ind i plantagerne.<br />
Skal man opnå det langsigtede mål, at 2/3 af den danske skov skal være løvskov, må<br />
man lave en del af den i nåletræesplantagerne”.<br />
Efterbehandling på arealer påvirket af råstofindvinding<br />
Efterbehandlingsplanen er udarbejdet af landskabskonsulent Keld Hansen <strong>og</strong> de nedfot<strong>og</strong>raferede<br />
skitser er gengivet i bilag 1-4.<br />
Der er udarbejdet efterbehandlingsplaner i form af planskitser for henholdsvis delområde vest (<strong>Hellum</strong><br />
Skov), se bilag 1 <strong>og</strong> delområde øst (<strong>Siem</strong> Skov), se bilag 2 samtidig er der udarbejdet 4 tværprofiler<br />
til illustration af det efterbehandlede terræn <strong>og</strong> fordeling af de forskellige hovedelementer,<br />
se bilag 3.<br />
I takt med indvindingen vil terrænet i princippet fremstå ca. 10 m lavere end i dag <strong>og</strong> med skråninger,<br />
der langs graveområdernes periferi efterlades med hældninger mellem 1:2 <strong>og</strong> 1:7. Fladere<br />
skrænthældninger er motiveret ud fra landskabelige eller praktiske hensyn, hvilket giver variation i<br />
det fremtidige landskabsbillede <strong>og</strong> tilgængelighed.<br />
Hovedelementerne i den foreslåede efterbehandling er:<br />
• overdrev-, eng- <strong>og</strong> slettearealer(hede)<br />
• skovarealer<br />
• fattigkær <strong>og</strong> vådområder<br />
Disse forskellige landskabselementer er sat sammen i en landskabelig mosaik for at skabe både<br />
landskabelig <strong>og</strong> biol<strong>og</strong>isk mangfoldighed.<br />
Overdrev-, eng- <strong>og</strong> slettearealer<br />
Disse arealer udgør mere en halvdelen af de samlede arealer <strong>og</strong> omfatter både skråningsarealer<br />
<strong>og</strong> store, jævne flader i bunden af grusgravene.<br />
En spontan indvandring af græsser <strong>og</strong> urter vil hurtigt finde sted <strong>og</strong> gradvis vil buske <strong>og</strong> træer fra<br />
naboarealer indvandre på arealerne. Denne udvikling kan fremmes ved spredt såning eller plantning<br />
af de arter man ønsker i området. De samme arter, der foreslås i de skitserede skovbevoksninger<br />
<strong>og</strong> som tilhører oprindelige plantesamfund på lokaliteten. Blandt disse arter kan nævnes<br />
vintereg, birk, skovfyr, røn. tjørn, skovæble <strong>og</strong> buskene hvidtjørn, hunderose <strong>og</strong> hyld.<br />
Lyng hører <strong>og</strong>så til på jordbundstypen <strong>og</strong> vil formentlig indfinde sig spontant, men udviklingen mod<br />
gradvis større lyngarealer kan fremmes ved udlægning af lynghalm med modent frø i oktober måned.<br />
Side 13 af 66