Råstofindvinding i Siem og Hellum Skove Skørping ... - Naturstyrelsen

naturstyrelsen.dk

Råstofindvinding i Siem og Hellum Skove Skørping ... - Naturstyrelsen

Lindenborg Gods/NCC Råstoffer A/S Siem og Hellum Skove 2005

Kærene i graveområderne

I graveområdet på vestsiden af Thoruphedegårdsvej er registreret i alt 7 små kær som er angivet

på skovkortet. Ifølge bevoksningslisten (/1/) har de et samlet areal på ca. 0,6 ha dvs. et gennemsnitligt

areal på 0,09 ha. Kærene blev overset ved besigtigelserne, bl.a. fordi de er meget vanskelige

at erkende som kær ud fra luftfoto. Det synes som om, de er delvis overgroet med nåleskov og

af mindre biologisk betydning. Kærene ligger i afdelingerne 651, 652, 643, 644 og 649.

Kærene uden for graveområderne

Inden for en afstand på ca. 0,5 km fra VVM-området er i alt 14 af de største kær med et samlet

areal på 7,1 ha (middelstørrelse 0,59 ha) blevet besigtiget. Bemærk at kær nr. 10 og 12 (i alt 0,5

ha) ligger uden for Lindborg Gods ejendom, se figur 5-10. De 2 kær uden for Lindenborg Gods

ejendom er beskrevet, men indgår ikke i plejeplanen.

De 9 mod nord er mere eller mindre indbyrdes forbundne af afvandingssystemer mens de 5 mere

isolerede ligger mod vest. På kortet figur 5-10 er de betydende grøfter indtegnet, og vandstrømmens

retning angivet. De fleste grøfter var tørre i april 2005, og afvandede formentlig mindre lavninger

I skoven.

Kærene ligger højt i terrænet og er formentlig ombrogene dvs., at de primært tilføres vand med

nedbøren, som falder direkte på dem eller i meget små oplande. De er alle ekstremfattigkær af

højmosetypen. De mindre er formentlig opstået ved opvækst af tørvemos (Sphagnum sp.) i flade

lavninger i terrænet, mens de større og dybere (op til omkring 3 m) er udviklet ved vækst fra bredderne

med etablering af hængesæk (særligt kær nr. 1 og Tørvemosen).

Floraen i de bedst bevarede rummer karakteristiske arter for højmoser og skillearter mod ekstremfattigkær.

Kvaliteten af kærene er i dag stærkt svingende som følge af afvanding. Nogle er stort set

tørlagte, mens andre er forholdsvist intakte med højt vandspejl og en veludviklet flora og tørvedannelse

dog uden tuer og høljer. I de mest afvandede kær ses tydeligt indvandring på mosefladen af

kæruld og arter af græsser og star.

På moseoverfladerne dominerede:

• Sphagnum sp.

• Hedelyng

• Klokkelyng

• Rosmarinlyng (nr. 1)

• Tranebær

• Rundbladet soldug (nr. 1 og 3)

• Smalbladet Kæruld

• Bukkeblad (kun nr. 4)

I randzonerne dominerede:

• Hedelyng

• Klokkelyng

• Revling (i nr. 1 og 2)

• Tyttebær

• Ørnebregne (nr. 1)

Side 41 af 66

More magazines by this user
Similar magazines