INDSIGT & UDSYN - Region Nordjylland

rn.dk

INDSIGT & UDSYN - Region Nordjylland

Nr. 4 December 2008 2. årgang

KuNstoplevelser til patieNter,

pårøreNDe og persoNale

galleri aalBorg sYgeHus

sYv laNDe i éN afDeliNg:

psykiatrien summer

af fremmede dialekter

MAGASIN FOR AALBORG SyGehuS

INDSIGT & UDSYN


centercheferne: De fire esser

Mød de fire nye trumfer i Virksomhedsledelsen,

der skal være med til at skabe en mere

smidig organisation.

4-5

galleri aalborg sygehus

et rummeligt og æstetisk miljø giver plads til at

få det bedre hurtigt. Med andre ord: Det hjælper

på helingen med noget pænt at kigge på. I

dette nummer besøger vi et par af dem, der gør

en indsats for at udsmykke Aalborg Sygehus.

6-11

Julen 2008

Juleaften er faretruende nær.

Vi bringer ved til bålet med råd om

sund julemad, julegaveønsker fra kollegerne

og Den Store JulequizzzZZ.

16-19

Det hvide snit

Personalebladet har opsnappet et scoop:

Gartneriet pynter uden julesang, men leverer

til gengæld forudsætningerne for en god julestemning

i afdelingerne. På Krokodillekøbing

hospital har de fundet en smart anvendelse

for den mekaniske julemand.

20

iNDsigt & uDsYN

A

A

DecemBer 2008

Leder 3

Centercheferne:

De fire esser 4-5

TeMA: Galleri Aalborg Sygehus

Farver giver liv på gangene 6-7

Kunst og kaninhop 8-9

Kunstoplevelser for blod 10

Sådan får du kunst til din afdeling 11

IT-afdelingens Servicedesk:

Ligesom at ringe til en ven 12-13

Lægesekretærsymposium 2008:

Vi føler os værdsat 14

Afvikling af Røntgenarkivet:

en æra slutter 15

Julen 2008

Kom sundt igennem julen: Fed jul – nej tak 16

Voxpop: Navne med snedrys 17

JulequizzzZZ: Gæt med og vind vin 18-19

Det hvide snit 20

Sygehuskort – portræt af ledende

overlæge Karin Lambertsen 21

Rundt i regionen:

Kulturudfordring: Syv lande i én afdeling 22-23

Tysker i Thisted: Det skal balancere 24-25

Koncernstrategi: Man skal mærke, når man har scoret mål 26-27

Carls Clumme 28


leDer

fremtiDeN

Kræver

eNgagemeNt

og Kreativitet

iNDsigt & uDsYN – magasin for aalborg sygehus

Ansvarshavende redaktør:

Chefsygeplejerske Vibeke Deding

Redaktion: Kommunikationsmedarbejder

Rasmus Hougaard (redaktør), kostfaglig

sekretær Bitten Hammershøy, klinisk

medicotekniker Arne Staun Sørensen,

Sygehusdirektør Jens Ole Skov

Cheflæge Tove Nilsson

Chefsygeplejerske Vibeke Deding

kontorassistent Lone T. Christensen,

oversygeplejerske Else Lervad, ledende

overlæge Carl Uggerhøj, kommunikationsmedarbejder

Peter Friis Jeppesen,

vicekontorchef Kent Gregersen og

kommunikationsmedarbejder

Charlotte Tybjerg Sørensen.

Lad os bare slå fast, at det har været et spændende år på Aalborg

Sygehus.

Med gryende planer om byggeri i stor skala, enten på Afsnit Syd eller

en bar mark i Aalborg Øst. Med to måneders konflikt. Med nyskabende

robotkirurgi og fokus på forskning og kreative tanker i Idéklinikken,

der skal sikre, at Aalborg Sygehus holder sig helt fremme

i udviklingsøjemed.

Men der er ikke noget, der tyder på, at dampen bliver taget af kedlerne

i 2009 – tværtimod: Der bliver tryk på.

Som offentligt sygehusvæsen er vi under konstant pres. Vi skal

kæmpe om de gode medarbejdere, mens privathospitalerne står ved

siden af og lokker. Vi skal konkurrere med de andre store sygehuse

om retten til at varetage specialer på højt niveau. Vi skal løbe stærkt

for at overholde ventetidsgarantien, der snart træder i kraft igen. Og

vi skal tænke i både akutte løsninger og sammenhængende forløb.

Det pres kan vi kun gribe om, når medarbejderne står fast og bakker

op – og det gør I. Det skylder vi stor tak for. Uden bidrag fra

hver enkelt af jer går det ganske enkelt ikke.

Men presset stiller også større krav til ledelsen.

Det tager vi konsekvensen af med den nye ledelsesstruktur, hvor vi

for nylig har sat ansigt på de fire nye centerchefer. De tripper for

at komme i gang med opgaven, og vi meget glade for det hold, vi

har fået stillet – med et par meget erfarne klinikere, men også nye

impulser i form af viden om sundhedsøkonomi, HR og udvikling.

De kræfter glæder vi os til at få gavn af i Virksomhedsledelsen,

hvor de fire centerchefer indtræder sammen med Sygehusledelsen.

Nu skal vi og afdelingerne i gang med at beslutte, hvor vi i fællesskab

skal bevæge os hen. Vi ser frem til nogle gode diskussioner.

Og vi får stadig brug for jeres store engagement og kreativitet

fremadrettet – ingen tvivl om dét.

Vi vil gerne ønske jer alle sammen en fredfyldt og dejlig juletid

sammen med jeres nærmeste og en god start på det nye år.

For alt tyder på, at også 2009 bliver rigtig spændende.

Foto (hvor andet ikke er angivet):

Foto/AV

Grafisk Design: SHRPA

Layout og tryk: Prinfo Aalborg

Oplag: 4.100

E­mail: redaktion.aalborgsygehus@rn.dk

Deadline for næste nummer: 13. februar 2008


4

INDSIGT & UDSYN

De fire esser

Jan Nielsen, Henrik Larsen, Carl-Otto Gøtzsche og Uffe Niebuhr er de nye centerchefer, der er klar til at bringe Aalborg Sygehus op på næste niveau ledelsesmæssigt.

De fire esser

Centerstrukturen baner vejen for en helt

ny ledelsesform på Aalborg Sygehus. Mød

de fire nye trumfer i Virksomhedsledelsen,

der skal være med til at skabe en mere smidig

organisation. For god ledelse bliver en

væsentlig faktor i de kommende år.

Af kommunikationsmedarbejder

Rasmus Hougaard,

Strategi og Udvikling

”Virksomhedsledelse”. Det lyder strømlinet

og moderne – og det er præcis, hvad det er.

Med den nye organisation har Aalborg

Sygehus taget et stort skridt mod en mere

ensartet og elastisk ledelsesstruktur, der

dels skal give mere fokus på ledelse og dels

frigøre nogle ressourcer i Sygehusledelsen

hos sygehusdirektør Jens Ole Skov, cheflæge

Tove Nilsson og chefsygeplejerske

Vibeke Deding.

De tre får nu følgeskab af cheferne for de

nye centre og smelter altså sammen i en

virksomhedsledelse, der mødes hver uge og

afstikker retningen for vores arbejdsplads.

Og centercheferne glæder sig til at komme

i gang med opgaven. Personalebladet fangede

de to ”nye” skud på stammen – Henrik

Larsen, chef for Børne­ og Kirurgi­

centret, og Jan Nielsen, chef for Onkologiog

Laboratoriecentret – og spurgte til deres

umiddelbare forventninger.

Dumme spørgsmål tilladt

Som henholdsvis cand.scient.pol og cand.

oecon kommer hverken Jan eller Henrik

rent fagligt fra sygehusverdenen. Men det

bliver ikke nogen hindring, lover de.

»Vi kommer begge fra stillinger, hvor vi er

vant til at indgå i forskellige konstellationer

med klinikere, så det ser jeg intet problem i,«

siger Jan Nielsen og fortsætter: »Ledelse er en

profession i sig selv, og så er den uddannelsesmæssige

baggrund mindre vigtig, men jeg

kommer naturligvis til at søge faglig indsigt

hos afdelingslederne i centret, det er klart.«

»Jeg ser det faktisk som en stor fordel, at

vi ikke har en sundhedsprofessionel baggrund

– så kan vi nemlig tillade os at stille

alle de dumme spørgsmål,« supplerer Henrik

Larsen med et grin.

Sammen med de garvede klinikere og

centerchefer Uffe Niebuhr og Carl­Otto

Gøtzsche er Jan og Henrik nu godt i gang

med at finde sig til rette i rollen som centerchefer

og i Virksomhedsledelsen.

For at sætte trumf på den nye centerstruktur.

”Det femte es”

I den nye organisationsplan er der

også varslet et Servicecenter, der

indgår på lige fod med de øvrige centre

og kommer til at rumme Teknisk

Afdeling, Logistikafdelingen, Centralkøkkenet

og Rengøringsafdelingen.

Chefstillingen er i skrivende stund

endnu ikke opslået, men arbejdet

med at beskrive stillingen er gået i

gang, og der sker noget i løbet af

foråret 2009.


Navn: henrik Larsen, chef for Børne- og Kirurgicentret. Alder: 42 år.

Civilstand: Gift med Lotte. Sammen har de Line på 8 år og Rasmus på 6 år.

Tidligere stilling? Afdelingschef Sundhedsøkonomi i Region Midtjylland.

Fritidsinteresser? Sejler.

Hvilken bog har du senest læst? ”hodja fra Pjort” af Ole Lund Kirkegaard (som godnatlæsning).

Motto? Vi skal snakke om tingene.

Hvornår har en arbejdsdag været god? Når det sociale klima på gangene er godt.

Fuldfør sætningen: ”En god leder er en leder, der…” …tager bestik af situationen.

Navn: Carl-Otto Gøtzsche, chef for hoved og hjerte Centret. Alder: 59 år.

Civilstand: Gift, har tre børn.

Tidligere stilling? Chef i Medicinsk Center, Aalborg Sygehus.

Fritidsinteresser? Familie, samfund, kultur, golf.

Hvilken bog har du senest læst? ”Den fremmede” af Albert Camus.

Motto? har ikke noget.

Hvornår har en arbejdsdag været god? Når samværet med medarbejdere har været inspirerende.

Fuldfør sætningen: ”En god leder er en leder, der…” …skaber tillid.

Navn: uffe Niebuhr, chef for Medicinsk Center. Alder: 61 år.

Civilstand: har fire børn.

Tidligere stilling? Chef for Specialkirurgisk Center, Aalborg Sygehus

Fritidsinteresser? Litteratur, familie.

Hvilken bog har du senest læst? herbjørg Wassmos ”et glas mælk, tak”.

Motto? Rettidig omsorg.

Hvornår har en arbejdsdag været god? Når medarbejderne går hjem ”trætte”, men tilfredse.

Fuldfør sætningen: ”En god leder er en leder, der…” …lytter.

Navn: Jan Nielsen, chef for Onkologi- og Laboratoriecentret. Alder: 46 år.

Civilstand: Bor på 18. år sammen med Lotte, som han har Johannes på snart 11 med.

Tidligere stilling? hR-chef, Psykiatrien i Region Midtjylland

Fritidsinteresser? Sport (især squash – det kan nu ikke altid ses), film (især engelske eller ”små”

amerikanske film. Og så naturligvis Cohen-brødrene ), musik (spiller lidt selv – til familiens

store fortrydelse, især når jeg øver slide. Så bliver jeg ofte henvist til havestuen) og

litteratur (er pt. totalt tændt på svenske krimier – Arne Dahl eksempelvis).

Hvilken bog har du senest læst? ”Drager over Kabul” af Morten hesseldahl.

Motto? hvis alt andet glipper, så prøv med ærlighed.

Hvornår har en arbejdsdag været god? Når mine medarbejdere har gjort en

kvalitativ forskel, enten til gavn for patienter, kollegaer eller sygehuset som helhed.

Fuldfør sætningen: ”En god leder er en leder, der…” …udøver anerkendende ledelse.

Altså er lyttende, dialogisk og dristig, men samtidig beslutningsdygtig.

A

A

A

INDSIGT & UDSYN

De fire esser

A

A

A

A

A

5


6

INDSIGT & UDSYN

tema: galleri aalborg sygehus

tema

galleri aalBorg sYgeHus

et rummeligt og æstetisk miljø giver plads til at få det bedre hurtigt.

med andre ord: Det hjælper på helingen med noget pænt at kigge på.

i dette nummer besøger vi et par af dem,

der gør en indsats for at udsmykke aalborg sygehus.

Bioanalytiker på kunstopgave Børn udstiller i Dialysen Kunstoplevelser for blod


Kunst på væggene giver velvære og kan

være med til at fremskynde helbredelsen,

mener Hanne Marie Simonsen. Når hun

har afsluttet det daglige bioanalytikerjob,

tager hun hjem og maler billeder, og det

nyder blandt andet Kardiologisk Afdeling

godt af i øjeblikket.

Hun har selvfølgelig en hule derhjemme.

Et refugium, hvor kaos kan råde og

troldsplinter springe frit, før de samles og

manifesterer sig som figurer eller billeder.

Her – mellem hundredvis af pensler, bunkevis

af lærreder og en enkelt, men ret

dominerende brændeovn – lever og ånder

maleren, keramikeren og plakatkunstneren

Hanne Marie Simonsen.

Til daglig er hun bioanalytiker i Klinisk

Mikrobiologisk Afdeling. Men også som

kunstner er Hanne med til at præge sygehuset

– både som udøvende og tidligere

formand for Kunstudvalget. Flere steder

kan man møde hendes værker, og det glæder

hende. Ikke fordi det er hendes værker,

men fordi hun tror på kunstens vitalitet.

INDSIGT & UDSYN

tema: galleri aalborg sygehus

farver sKaBer liv på gaNgeNe

Hanne Marie Simonsen i gang med et af de fem hjertebilleder til Kardiologisk Afdeling.

Af kommunikationsmedarbejder

Rasmus Hougaard,

Strategi og Udvikling

»Jeg går meget op i, at der skal se ordentligt

ud på sygehuset. Indretning og kunst

påvirker både patienter og ansatte i positiv

retning, og det er efterhånden bevist, at

folk bliver hurtigere raske, når omgivelserne

indbyder til det, og farver og liv er gode

på sterile steder. Kunst på væggene giver

velvære,« siger Hanne Marie Simonsen.

En evig proces

Kunstnervejen blev for alvor afstukket i

1988, da hun vandt en plakatkonkurrence

hos Dansk Fjernvarme. Siden er mange

malerier, vaser og plakater kommet til, og

de har udviklet sig sammen med Hanne.

»Man har jo forskellige perioder, hvor man

afsøger sig selv. Men jeg arbejder altid med

mange farver. Det starter som regel dumt

og naivt, og så ender det altid et helt andet

sted. Processen betyder meget,« fortæller

hun.

Og det med proces mener hun seriøst. Billederne,

der pryder Hannes stue, må finde

sig i hele tiden at blive revurderet og malet

om i takt med årstidernes skifte.

For kunst skal give liv og farver, forføre

os og åbne for følelser – også hjemme hos

Hanne.

KuNstproJeKt til

KarDiologisK afDeliNg

Lige nu arbejder hanne Marie

Simonsen på en billedserie bestilt af

Kardiologisk Afdeling, der har fået

sponsoreret 25.000 kroner til kunst

fra hjerteforeningen.

»Det er SÅ sjov en opgave,« siger

hanne, tydeligt inspireret. »hjertet

giver liv. Det er vores vigtigste organ.«

Inden hun tog hul på de fem billeder,

satte hanne sig ned og snakkede med

medarbejdere fra hvert enkelt afsnit

for at pejle sig ind på opgaven.

»Det var vigtigt for mig at finde ind til,

hvad de gerne vil stå for. Billederne skal

jo ikke kun hænge på gangene, men

også kunne fungere som opløftende illustrationer

i pjecer og så videre. Så jeg

skal gerne ramme det optimale.«

Derfor har hun også fremstillet små

prøvebilleder, som hun viser til afsnittene,

inden hun giver sig i kast med

de store udgaver. Det er endt med

fem billeder, der bærer titlerne ”Mit

hjerte” (S2), ”Frihed” (Trombosecentret),

”hjertet” (S1), ”Tryghed og

tillid” (Kardiologisk Laboratorium) og

”Forebyggelse” (Lipidklinikken).

”Mit hjerte”

7


8

INDSIGT & UDSYN

tema: galleri aalborg sygehus

KuNst og KaNiNHop

Hvornår har du sidst været til en fernisering,

hvor der duftede af popcorn, og

kunstnerne sprang rundt foran billederne?

Dialysen har nu i ti år udstillet billeder

fra Børnehaven Bulderby – og det er både

livsbekræftende og med til at gøre sygehuset

til et trygt sted for børnene.

Af kommunikationsmedarbejder

Rasmus Hougaard,

Strategi og Udvikling

Ferniseringer plejer mest at handle om

kølig hvidvin, pindemadder og præcist destillerede

meninger om, hvad der er smart,

snart eller måske ikke helt parat.

Men da vi nærmer os åbningen af efterårsudstillingen

i Dialysen, begynder vi at fornemme,

at noget ikke er helt, som det plejer.

Duften af popcorn kildrer næseborene,

småkager bliver gnasket og champagnen

skylles ned i litervis.

Børnechampagnen, altså. For de udstillende

kunstnere er mellem fire og seks år

gamle og fra Børnehaven Bulderby, hvor

de mellem middagslure og ostehapser har

kreeret små mesterværker.

»Jeg har tegnet æbler. Min far har et rigtigt

blommetræ,« fortæller Mads på fem år

– og demonstrerer dermed fin sans for det

abstrakte, både i tale og billede.

Og det er nogle fine æbler. Drengene har

malet efterårsmodne og saftige frugtbilleder

i røde og grønne nuancer, mens pigerne

har tegnet fine blomster på gule marker.

Billederne er superflotte og kan sagtens gå

for at være ”rigtig” kunst.

Alle trækker på smilebåndet

De otte stolte børn er de seneste i en lang

række. Børnehavekunsten i dialysen kan

nemlig i år fejre et flot 10 års jubilæum, og

med 3­4 ferniseringer om året er det blevet

til en del billeder i klare farver siden

1998.

Det er den lokale erhvervsdrivende Susanne

von Platen­Hallermund, der har taget

initiativ til at knytte bånd mellem sygehusets

afdelinger og en række af kommunens

børnehaver. Men hvorfor egentlig?

Sille, Natasja, Nadya, Nicklas, Mads, Thomas, Emma og Oscar har anstrengt sig for at lave flotte billeder til Dialyseafsnittet.

»Jeg har oplevet, at mange børn har problemer

med hospitaler – det er steder, der

”gør ondt”. På den her måde får de en hyggelig

og rar oplevelse sammen med de kittelklædte

læger og sygeplejersker. Og så er

det altså oplagt at bruge sygehusets hvide

vægge til at give patienterne nogle livsbekræftende

oplevelser – jeg tror alle trækker

på smilebåndet, når de ser en børnetegning,«

fortæller hun om baggrunden for

projektet.

Tilbage i Dialyseafsnittet er småkagerne,

saftevanden og nok især fotografens tilstedeværelse

så småt ved at sætte sine spor

i de unge kunstnere.

»…Arj, nu har I vist fået for meget sukker!«

når den ene af børnehavepædagogerne at

sige, før hun haster efter flere af børnene,

der er begyndt at hoppe kaninhop ned ad

hospitalsgangen.

Måske lidt mere trygge ved sygehuset. Måske

på vej mod spirende kunstnerkarrierer,

hvem ved?


Er der mere saftevand, måske?

BørNeHaveKuNst i DialYseN:

Alle afdelinger var via Sygehusledelsen blevet spurgt, om vi

var interesseret i at få et samarbejde med en børnehave. Jeg

syntes, det var en supergod ide, og vi havde også en hvid

væg til formålet.

I starten var de største problem at få hængt kunsten op. Vi

prøvede med dobbeltklæbende tape og ”elefantsnot”, men

uden den store succes. Kunsten var faldet til jorden de fleste

morgener. Men lykken var med os, og vores daværende

sygehusdirektør bevilligede skifterammer.

I vores gamle afdeling hang billederne ved ventepladsen til

vores ambulante patienter. Billederne blev ofte kommenteret,

og alle var spændte på de nye udstillinger. Da vi flyttede

til Medicinerhuset, gik rygterne, at Kunstudvalget bestemte,

hvad væggene skulle udsmykkes med. Vi fik henvendelser

fra børnehaven og specielt børnenes forældre var klar med

opbakning, hvis rygtet talte sandt.

Det første år var væggene bare, men endelig fik vi igen lov

til at hænge børnekunsten op. Det er vores indtryk, at det er

meget prestigefyldt for børnene at lave kunst til sygehuset,

og de er meget spændte på ferniseringen. Der bliver serveret

børnechampagne, kransekage og popcorn. Ofte kommer

de i deres fineste tøj og sko, så det er en rigtig festdag.

Vores patienter og personale synes, det er dejligt med de

mange og ofte fantasifulde malerier, vi pynter den lange

hvide gang med. Det har været dejligt at kunne vise børnene

et sygehus, der ikke bare er sygdom – og utroligt inspirerende

for både vores patienter og personale.

Souschef Ina Bak, Dialysen

INDSIGT & UDSYN

tema: galleri aalborg sygehus

Ingen problemer med at smile til fotografen…

BørNeHaveN BulDerBY om

samarBeJDet meD sYgeHuset:

I de 10 år, der er gået, har ca. 300 børn fra Børnehaven

Bulderby udstillet deres produkter på Dialyseafsnittet. At

lave ”sygehusbilleder”, som det kaldes i daglig tale her i

Bulderby, er en aktivitet, alle ser frem til. Børnene er meget

bevidste om, at deres billeder skal ses af mange, og at deres

produkt bliver anerkendt af andre end deres forældre.

Børnenes forældre værdsætter også at børnenes produkter

bliver set, og de glæder sig altid meget til at få billederne

hjem efter endt udstilling.

Da Dialyseafsnittet flyttede ind i Medicinerhuset, var der

en overgang tvivl om, hvorvidt vi stadig måtte udstille vores

billeder eller ej. Det skabte glæde både hos personale og

forældre, da vi fik endelig besked om, at vi fortsat kunne

udstille børnenes billeder.

Vi vil her fra Børnehaven Bulderby gerne takke personalet

på Dialyseafsnittet for altid lige at tage sig tid til at sige et

par ord om billederne til børnene. en speciel tak til Ina, som

altid står klar til at modtage os når der holdes fernisering. Vi

håber på fortsat mange års samarbejde.

Lene Poulsen og Marianne Dam, Bulderby

9


10

INDSIGT & UDSYN

tema: galleri aalborg sygehus

KuNstoplevelser

for BloD

Der skal være noget nyt at kigge på for donorerne, hver

gang de møder op til tapning i Blodbanken. Derfor bliver

kunsten udskiftet hver anden måned – og både professionelle

og amatører bliver inviteret indenfor for at udstille.

Af kommunikationsmedarbejder

Rasmus Hougaard,

Strategi og Udvikling

Det begyndte egentlig som et oprør mod

de kedelige gange i laboratoriet for omkring

10 år siden.

Men hurtigt bredte kunsten sig til tapperummene,

og nu er kunstoplevelsen i

Blodbanken sat så meget i system, at der

bliver hængt nyt op på væggene hver anden

måned. Og da donorer højst må tappes

én gang i kvartalet, er de altid sikre på at

møde nye indtryk, når de giver blod.

»Folk lægger virkelig mærke til det – mange

af donorerne siger ”sikke noget spændende

noget, I har på væggen i dag”, og vi hører

tit, hvis der er noget, som særligt rammer

dem,« fortæller sygeplejerske Anita Bengaard,

der er en del af det fem mand høje

kunstudvalg i Blodbanken.

Kunstnerne står i kø

Muligheden for at blive eksponeret for op

mod 100 donorer hver dag virker tiltrækkende

på både professionelle kunstnere

og håbefulde amatører, som gerne vil vise

Sygeplejerske Anita Bengaard, lægesekretær Kirsten Hyttel og bioanalytiker Anne Elbæk foran et af billederne

i Blodbanken. Men når du læser dette, hænger der med stor sandsynlighed noget andet på væggen.

frugten af arbejdet fra de sidste fem år på

aftenskolen.

»Vi censurerer ikke. Alle kan udstille hos

os. Det er nu ikke, fordi de skal regne med

at sælge så meget af det, de udstiller. Men

jeg tror, at det betyder meget for især amatørerne

at få deres kunst set – det er sjovt,

synes de,« siger Anita Bengaard.

Og det som går smurt med pensel og farvelade.

I hvert fald står kunstnerne ”næsten

i kø”, som Anita udtrykker det – hele 2009

er booket op, og det er vel at mærke med

to kunstnere ad gangen, for der skal både

være til tapperummene og ”gallerigangen”,

som de nu kalder dét, der en gang var en

kedelig laboratoriegang.


Så flotte bliver alle trafikcentre på Afsnit Syd, når glaskunstner Lisbeth Fast er færdig med at udsmykke dem.

Af kommunikationsmedarbejder

Rasmus Hougaard,

Strategi og Udvikling

Hvis du støder på en flot skulptur eller et

tankevækkende maleri på Aalborg Sygehus,

så er det ret sandsynligt, at Kunstudvalget

har haft en finger med i spillet.

Udvalget gør nemlig sit bedste for at imødekomme

de 20­25 ansøgninger om kunstudsmykning,

der hvert år løber ind – selvom

budgettet ikke altid rækker så langt, som

man måske kunne ønske sig.

»Vi eksisterer først og fremmest til glæde

for patienter og pårørende, men det kommer

naturligvis også vores kolleger til gavn,

at der er noget pænt at kigge på,« siger seniorforsker

Birgitte Schantz Laursen, der

er formand for Kunstudvalget. »Et æstetisk

rum giver opmuntring og ro. Det er meget

vigtigt, at der er noget for sanserne.«

Samler inspiration i hele Nordjylland

Birgitte og resten af udvalget tager hvert år

på et par inspirations­ og indkøbsture rundt

i det nordjyske. Turene går til gallerier, lokale

kunstnere og museer, og med sig hjem tager

de både nye ideer og kunstværker til sygehuset,

der danner afsæt, når de sammen med

afdelingerne pejler sig ind på, hvordan de

skaber et flot og imødekommende rum.

»Vi tager altid en snak med ansøgerne om,

hvad de har forestillet sig, og hvad vi har

økonomi til. Det kan være både skulpturer

og billedkunst – og vi kan også bevilge indramning,

hvis afdelingen f.eks. har nogle

INDSIGT & UDSYN

tema: galleri aalborg sygehus

KuNstuDvalget på

aalBorg sYgeHus

…er et udvalg under Sektorudvalget.

Medlemmer er:

- Seniorforsker Birgitte Schantz

Laursen, Forskningsenhed for

Klinisk Sygepleje

- Bionalytiker hanne Marie Simonsen,

Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

- Portør Ole Jensen, Logistikafdelingen

- Oversygeplejerske Lene Berg,

Øjenafdelingen

- Sygeplejerske Anne Marie Juncker,

urologisk Afdeling

Send en ansøgning til bisl@rn.dk, hvis

du synes, gangene i din afdeling trænger

til opmuntring.

såDaN får Du KuNst til DiN afDeliNg

Kunstudvalget på aalborg

sygehus giver hvert år penge og

kunstværker til en lang række

ideer og projekter i afdelingerne.

og for nylig har aalborg

sygehus faktisk haft en ”huskunstner”

ansat i tre måneder

til at male billeder.

11

flotte plakater, de gerne vil have op,« fortæller

Birgitte Schantz Laursen.

Lige nu er det store projekt at pynte trafikcentrene

på Afsnit Syd. Den aalborgensiske

glaskunstner Lisbeth Fast er hyret til

opgaven, og de første mosaikker er nu sat

op ved Radiologisk Afdeling.

Huskunstner maler til Urban

Helt ekstraordinært har Aalborg Sygehus

i 2008 også haft en kunstner ansat i tre

måneder med løntilskud – nemlig Bettina

Winkelmann, der har været tilknyttet med

den ene mission at male billeder.

»Det er måske lidt sjovt at have en kunstner

ansat på et sygehus, men vi har fået en

masse god kunst for en billig penge. Hun

havde jo lønnen med, så vi har kun betalt

pension og materialer,« siger Birgitte

Schantz Laursen om det udbytterige samarbejde.

Resultatet af Bettinas anstrengelser kan

man snart få at se i Admnistrationsbygningen

Urban, hvor billederne er på vej til.


12

INDSIGT & UDSYN

it-afdelingens servicedesk

it-afDeliNgeNs serviceDesK:

ligesom at riNge til eN veN

Jarl, Ann og Pia (hvid trøje) er tre af de Servicedesk-medarbejdere, der med stor gejst gør deres bedste for hjælpe dig, når computersystemerne driller.


Hvis computeren derhjemme driller, har du har sikkert en ven

eller veninde, der lige kan fikse problemerne – så du måske samtidig

lærer lidt og ikke føler dig alt for dum. sådan vil it-afdelingens

serviceDesk også være. mød dine seks nye bedste venner her.

Af kommunikationsmedarbejder

Rasmus Hougaard,

Strategi og Udvikling

Der bliver arbejdet intenst, da vi kigger

forbi hele regionens informationsteknologiske

livline på Hobrovej.

Ann, Pia, Jarl, Jacob, Tine og Janne snakker

i munden på hinanden i headsettene, mens

de erfarent og roligt hjælper deres kolleger

i sektorerne med alt fra museproblemer til

vrangvillige computerprogrammer.

For det er ikke et stort, ansigtsløst callcenter,

du får fat i, når du ringer til regionens

ServiceDesk. Det er mennesker af kød og

blod. En lille, sammentømret enhed, der

knokler løs på få kvadratmeter, inden de

næste år flytter til mere komfortable forhold

på Hadsundvej.

Det handler om kvalitet og service. Om

den personlige kontakt. Om ikke bare at

løse problemerne, men at løse dem, så de

ikke opstår igen.

»Jo bedre vi er til at fjerne barrierer for sygeplejerskerne

og lægerne, jo bedre er de til

at behandle patienterne. Der er sket en eksplosiv

vækst i it­systemer overalt på vores

arbejdsplads, så vi skal opgradere på vores

service og hjælpe brugerne til selv at kunne

løse problemet næste gang, det opstår. Det

er der, vi vinder slaget,« konstaterer kontor­

ServiceDesk modtager ca. 67.000

henvendelser om året (43.000

opkald og 24.000 mails). Det er 258

henvendelser om dagen…

90 % af alle henvendelser klares i

ServiceDesk.

chef for IT support, Klaus Larsen, da han

bliver bedt om at beskrive tankerne bag den

nye frontlinje.

Det meste løst i første hug

De kalder det selv for ”Single Point of Contact”.

Og selvom det lyder som en ny og

hæsblæsende film med Bruce Willis, er det

faktisk ikke så kompliceret:

»Vi gør meget ud af, at medarbejderne kun

skal henvende sig ét sted – hvor vi så kan

give ensartet information til alle og løse ni

ud af ti henvendelser i første hug. Vi skal

ikke sende folk videre, men hjælpe med

det samme, og derfor har vi kun ansat personer

med en god bunke erfaring. På den

måde bliver det meget nemmere at forholde

sig til,« fortæller Klaus Larsen, der

dog heller ikke er bleg for at indrømme, at

ServiceDesk også er en slags menneskelig

”firewall” for sektorernes supportere:

»Det er klart, at vi med ServiceDesk håber

at give lidt mere arbejdsro til de lokale teknikere,

så de kan færdes mere ude blandt

brugerne og knække de virkeligt hårde

nødder.«

Og mens han siger det, kimer telefonerne

videre i ServiceDesk. Der er mange, der har

brug for en personlig og hjælpsom livline…

Sådan kontakter du Ann, Jacob,

Janne, Jarl, Tine og Pia i ServiceDesk:

Mail: itsupport@rn.dk

Tlf. 721 37000 (hvis det er akut)

Åbningstid alle hverdage fra kl.

8-15.30 (fredag dog kun til kl. 15).

uden for åbningstid hjælper ITvagten

på samme nummer med

systemnedbrud.

INDSIGT & UDSYN

it-afdelingens servicedesk

Bliv veN meD

DiN serviceDesKmeDarBeJDer

Ann Thomsen, 37 år

Vil gerne møde Brad Pitt – hvis hun

da ikke lige har travlt med at spille

badminton eller gen-gense et afsnit

af ”Sex and the City”, som enhver

singlekvinde jo kan se sig selv i.

Pia Kjølby, 42 år

Mor til tre katte og to teenagepiger.

yndlingsfarven er sort/hvid, selvom

hun tit får at vide, at hun er farverig.

elsker mad og kompenserer ved at gå

til step og løbe tre gange om ugen.

Jarl Frederiksen, 25 år

Ivrig golfer om sommeren (handicap

24,8), men ellers går fritiden mest

med computerspil som ”World of

Warcraft”. Vild med den ironiske

humor i tv-serien ”house”.

Jacob Schou, 32 år

2.03 høj og med begge arme dækket

af tuscher (”det startede med en

drage, og så eskalerede det bare”).

hører hardcoremetal og dyrker boksetræning.

Bilvalget er dog lidt blødere:

en økonomisk Suzuki Swift...

Janne Lykke Wesenberg, 43 år

Når hun ikke lige er med børnene til

jiu-jitsu, svinges kroppen til Shakira

og Santana. højeste ønske lige nu:

At det store kælderombygningsprojekt

i privaten går, som det skal.

Tine Lentz Andersen, 44 år

hvis de tre børn tillader det, kryber

hun gerne i ly med en ”Shopaholic”bog

og et glas rødvin. Gider ikke se

sport – med mindre det altså er sønnens

lilleputhold i Chang. yndlingsfarven

er ”lilla... nej, rød... nej, sort!”.

13


14

INDSIGT & UDSYN

lægesekretærsymposium

vi føler os værDsat

Lone Lander og Helle Kragbæk Nordentoft havde svært ved at få armene ned efter lægesekretærernes

første symposium.

Af kommunikationsmedarbejder

Christina Søe Hegaard,

Strategi og Udvikling

Omkring 100 lægesekretærer deltog i arrangementet.

Auditoriet i Medicinerhuset

summede af snak, og der var ikke sparet

på humoren i indlæggene. Ofte måtte publikum

bryde ud i latter – som når overlæge

Benedict Kjærgaard sammenlignede sig

selv med Madonna, da han skulle have

headset på, eller professor Asbjørn Drewes

viste billeder af storbarmede kvinder for at

forklare en pointe.

»Det er dejligt med lidt humor – så bliver

stoffet lidt mere spændende og nemmere

at forstå. Ingen gider jo sidde og høre på

formler og tekniske termer i flere timer ad

gangen,« supplerer Lone Lander og Helle

Kragbæk Nordentoft hinanden.

Skaber et fællesskab

De to lægesekretærer modtog dagen med

kyshånd. De har aldrig før deltaget i arrangementer,

som udelukkende var for dem.

»Det er vigtigt, at der bliver lavet noget for

vores faggruppe. Vi føler os respekteret og

værdsat. Og det skaber et fællesskab for os

på tværs af specialer og afdelinger,« siger

Lone Lander.

Selvom emnerne favnede bredt, var relevansen

til at få øje på.

»Sundhedsvæsenet nu og i fremtiden samt

en lægesekretærs opgaver er oppe i tiden

nu, hvor vi har så store rekrutteringsvanskeligheder

pga. for få elevpladser. Det er

derfor yderst relevant og giver os en loyalitetsfølelse

over for hinanden,« fortæller

Helle Kragbæk Nordentoft.

Nye patienter, nye opgaver

De enkelte talere gjorde da også meget ud

af at trække paralleller til lægesekretærernes

hverdag. For hvad kan man egentlig

bruge avanceret genoplivning til som lægesekretær?

»Det er vigtigt at være orienteret om de nye

typer patienter, vi bringer til Aalborg Sygehus,

og de deraf nye og anderledes udtryk,

der kommer. Det er jo unikt og enestående,

at vi har en mobil hjerte­lunge­maskine, et

hold, der kan håndtere den, og en helikopter

til rådighed ved f.eks. kæntringsulykker.

Sekretærerne skal selvfølgelig også kunne

håndtere deres del af sådanne opgaver,« siger

overlæge Benedict Kjærgaard fra Hjerte­

Lungekirurgisk Afdeling.

For Lone Lander og Helle Kragbæk Nordentoft

har det været en meget lærerig dag.

Det første symposium

for lægesekretærer blev

afholdt i november.

fremmødet var talstærkt.

ledende lægesekretær lone

lander og lægesekretær

Helle Kragbæk Nordentoft

fra Nuklearmedicinsk afdeling

fortæller om deres dag.

»Vi kan næsten ikke få armene ned. I dag

har vi fået et indblik i, hvad en lægesekretær

også kan lave, og vi har fået en større

forståelse for de andre faggrupper,« siger

de smilende i munden på hinanden.

Det opleveDe lægeseKretærerNe

DeN 13. NovemBer:

Sygehusvæsnet nu og i fremtiden

v/ politiker Flemming Møller

Mortensen

Lægesekretærens opgaver på sygehusene

v/ projektleder og konsulent

Astrid Fabricius, DL

Avanceret genoplivning

v/ overlæge og stabslæge i

Flyvevåbnet Benedict Kjærgaard

Eksperimentel smerteforskning

v/ professor Asbjørn Drewes

Anerkendende kommunikation

v/ psykolog Pia Ryom

Kræsevognen – målrettede

mellemmåltider til syge

v/ sygeplejespecialist Mette holst og

kostkonsulent Marie Nerup Mortensen

Kropssprog og kommunikation

v/ skuespiller og foredragsholder

Martin Schwab


eN æra slutter

INDSIGT & UDSYN

røntgenarkivet afvikles

i starten af næste år slutter en over hundrede år gammel epoke. røntgenarkivet afvikles og overgår

fra manuel til digital billedfremvisning. Daglig leder af arkivet arne frandsen, fotograf arne

Buus og tidligere ansat ole Kaiser fortæller om arkivets historie og afvikling.

Af kommunikationsmedarbejder

Christina Søe Hegaard,

Strategi og Udvikling

Røntgenarkivet har eksisteret lige så længe,

som der har været sygehus. Nogle af billederne

går endda tilbage til 1912. Nu skal

de fleste af billederne destrueres inden 1.

februar 2009. Og det er ikke bare lige sådan

at skaffe sig af med de gamle røntgenbilleder.

De skal sendes til Århus, hvor et privat

firma udvinder det sølv, som er med til at

danne billedet. På den måde går værdierne

ikke tabt.

Arne Frandsen anslår, at der kan blive adskillige

sølvbarrer ud af de mange tusinde

røntgenbilleder, og fortæller, hvorfor det

er vigtig at hilse forandringer velkomne.

»Digitale billeder er meget nemmere at

håndtere. De tager ikke tid at fremkalde og

sætte på plads. Før i tiden bragte vi også de

billeder, som lægerne skulle bruge, op til

røntgenkonferencerne – ca. 600 til 700 poser

hver dag – og hentede dem igen bagefter.

Nu kører det hele elektronisk,« fortæller

Arne Frandsen. Han fylder 60 år til foråret

og går på efterløn, når arkivet er afviklet.

Fastklemte sekretærer

Tidligere havde Arne Buus tjansen med at

fremkalde de mange billeder. Han hjælper

nu med at afvikle arkivet og har sin daglige

gang på Røntgenafdelingen.

»Selv om jeg er 62 år i dag og sagtens

kunne gå på efterløn, er jeg først for alvor

”kommet ud i lyset” nu efter 20 år i mørkekammeret.

Så er det jo med at nyde det, så

længe det varer,« joker han.

Arne Frandsen og Ole Kaiser tilføjer med

et glimt i øjet, at han jo bare er ”knejten”

i foretagendet – de har hhv. 30 og 34 år på

bagen. Og der har været mange sjove stunder

i arkivet.

Arne Frandsen (forrest), Arne Buus (midten) og Ole Kaiser (bagerst) har ikke bare tjek på billeder,

cpr-numre og fremkaldervæske. De holder også styr på, hvor meget plads der er tilbage i bukselinningen.

Hver fredag er der kontrolvejning i arkivets helt egen vægtvogterforening. Den der har taget mest

på, skal give en flad tyver til bødekassen.

»Igennem årene er der en del sekretærer,

som har siddet fastklemt mellem de elektromekaniske

arkivreoler. Jeg kunne ikke

se dem og kørte derfor bare reolerne til siden,

som det passede mig. Der var heldigvis

aldrig nogen, der kom til skade,« siger

en smilende Ole Kaiser, der er kendt som

arkivets Sherlock Holmes.

»Jeg kan huske næsten alle cpr­numre

og navne udenad, så hvis jeg læser dødsannoncerne,

kan jeg se, når det er ”en af

mine”,« fortæller han. Ole Kaiser arbejder i

dag som portør, inden han om 14 måneder

kan gå på pension.

Gør plads til skannere

Arkivet skal fortsat gemme en del billeder,

da man har pligt til at opbevare dem i op

til fem år. Så der er stadig knyttet et serviceteam

til billederne.

»Vi skanner gamle billeder ind, så de bliver

digitale, brænder cd’er/dvd’er til samarbejdsparterne

uden for sygehuset og overfører digitaliserede

billeder til andre sygehuse uden

for regionen,« fortæller Arne Frandsen.

Røntgenarkivet indeholder ca.

135.000 billeder. De 85.000 skal

nu destrueres, så kun 50.000

bliver gemt.

Kontakt Serviceteam på:

Telefon: 99 32 32 83

99 32 37 62

99 32 33 16

e-mail: aas.bilarksyd@rn.dk

15

Den 1. december 2009 skal den ene halvdel

af arkivet været ryddet, så der kan bygges

om til en CT­skanner, der bl.a. skal bruges

af traumestuen. Resten af arkivet skal med

tiden rumme både en operationsstue/gennemlysningsstue

til Kirurgisk Gastroenterologisk

Afdeling A og en O­skanner, som

for tiden er placeret i O­Ambulatoriet.

Men til den tid befinder Arne, Arne og Ole

sig et helt andet sted – ude i lyset.


16

INDSIGT & UDSYN

Kom sundt igennem julen

Fed Jul – NeJ taK

Julen er nær med sine lækkerier og gode mad – og med den

følger lidt ekstra sul på både krop og samvittighed. ”indsigt &

udsyn” har taget en snak med to diætister fra lipidklinikken

for at høre, hvordan man kan tilberede julemad, som er god

for både smagsløg og helbred.

Af kommunikationsstuderende

Maria Lundtoft Svendsen, Afdelingen

for Universitetshospitalsanliggender

»Spar på fedtstoffet, vælg det magre kød,

sørg for, at der er et udvalg af grøntsager

og spis groft brød til.« Det er diætist Anja

Grøn Knudsens gode råd til, hvordan julemaden

bliver sundere.

»Og sørg for at være aktiv. Har man spist

ekstra meget, så kom ud og få gået en lang

tur,« supplerer diætist Lone Jeppesen Bjerregaard.

Man behøver altså ikke at ty til sojaprodukter

og alskens andre alternativer for at

kunne gennemføre et sundt julemåltid.

Hold ikke jul i to måneder

Spisemønsteret betyder også meget for,

hvorvidt man kommer nogenlunde sundt

igennem julen.

»Det kommer meget an på portionerne.

Man kan let blive fristet ved sådan et stort

julebord. Her er det vigtigt ikke at sulte sig

selv op til, for så spiser man måske endnu

mere. Hold fast ved måltidsmønsteret, så

du ikke forgriber dig på portionerne,« siger

Lone.

Også tidsperspektivet spiller ind på, om

man kan slippe igennem julemåneden

uden at måtte igennem desperate slankekure,

når januar måned rammer.

»Man behøver ikke at fylde sig med gløgg,

æbleskiver og konfekt hele måneden,«

fortæller Anja, og Lone fortsætter: »Og

det er lige præcis der, filmen knækker for

mange: December måned er jo lang, og det

kan blive til rigtig mange julefrokoster. Så

kalorieindtaget er ikke koncentreret f.eks.

fra lillejuleaften og fire­fem dage frem. Var

det bare det, væltede det nok ikke regnskabet.

Det er jo fordi, folk måske overspiser

hele december og bager småkager, som varer

helt ind i januar. Så får man spist alt for

meget over for lang tid.«

Ikke selv fanatikere

Hermed er en række gode råd givet til en

julemåned uden dårlig samvittighed. Men

hvordan kommer de to diætister selv igennem

julen?

»Jeg kan sagtens spise almindelig julefrokost,

men gør det med måde,« siger Anja. Lone er

enig og tilføjer: »Jeg tænker over portionerne

og sørger for at gå nogle lange ture.«

De to diætister er dog langt fra hellige og

kan sagtens skeje ud i julen. De elsker chokolade

og juleand og mener ikke, der er noget,

der er direkte forbudt at spise.

»Fanatisme kommer der ikke noget godt

ud af. Det handler bare om at være opmærksom

på hyppigheden og mængden af

det, man spiser,« understreger Lone.

Du kan læse flere gode råd fra diætisterne

i deres nyhedsbrev ”LipidNyt” på

www.lipidnyt.aalborg­sygehus.dk.

Diætist-goDKeNDte

JuleBiscotti (40-50 stK.)

500 g hvedemel

500 g rørsukker

1 spsk bagepulver

2 økologiske citroner (skallen)

5 æg

150 g tørrede abrikoser

150 g friske dadler (kan erstattes af

mørk chokolade)

150 g usaltede pistacienødder

150 g mandler

Bland mel, sukker, bagepulver og

reven citronskal. Pisk æggene og

tilsæt dem. Dejen må ikke blive for

blød, så det kan være det sidste æg

ikke skal i. hak abrikoser og dadler

(eller chokolade) og ælt dem ind i

dejen sammen med pistacienødder

og hele mandler. Del dejen i fire og

rul hver klump til en tyk pølse. Læg

dem på to bageplader beklædt med

bagepapir og tryk dem let flade.

Bag dem 25-30 min. ved 180° C.

Tag dem ud af ovnen, og lad dem

stå et kvarter. Skru ovnen ned til

140° C. Skær kagerne i 5 mm tykke

skiver på skrå. Læg kagerne på bagepapir

på ovnens rist, og lad dem

tørre 10-15 min. på hver side.

MonkeyBusinessImages / Dreamstime.com


NavNe meD sNeDrYs

INDSIGT & UDSYN

voxpop: Navne med snedrys

Personalebladet har fundet fire medarbejdere med navne, der er i denne kolde tid lyder ekstra

meget af gløgg og æbleskiver foran pejsen – kort sagt: kolleger, der hedder noget rart og ”julet”.

Vi fangede dem og spurgte: Mærker du noget til dit julede navn i december måned – og hvordan

bliver din jul i år?

oversygeplejerske anne Winther,

Onkologisk Afdeling

Jeg mærker ikke noget særligt til mit navn i december, nej,

men jeg nyder det stille skift i vejret. Juleaften skal jeg være

sammen med min mand, børn og far som altid – og så alligevel:

I år er der nemlig et barnebarn med for første gang,

og det glæder jeg mig meget til.

Vi skal have and, flæskesteg og risalamande

og synge julesalmer – vi slutter

altid med ”Højt fra træets grønne

top”, fordi det er den mest julede, og

så skal der pakkes gaver op.

Højeste julegaveønske. En glad og

rask familie og nogle hyggelige

dage.

Bibliotekar Jette frost Jepsen,

Medicinsk Bibliotek

Mest i vejrudsigten, når de taler om

”streng eller mild Frost” – hvor er det

lige, at Peter Tanev kender mit humør

fra, spørger jeg bare?

Julen i år bliver lidt spændende. Det

er vores første jul som forældre, og vi

har endnu ikke besluttet os for, om vi

skal være hos det ene eller andet hold

bedsteforældre eller bare hjemme hos os selv. Så der er potentielle

skuffelser i farvandet, men så bliver det jo omvendt

næste år…

Højeste julegaveønske: Otte­ni timers uafbrudt søvn...

portør Jan Juel,

Logistikafdelingen

Ja, jeg oplever mange godmodige

drillerier. Folk siger for

eksempel: ”Hvis du ikke kan

komme ind, så er det nok,

fordi Juel står for døren” eller

synger ”Glade Juel, dejlige

Juel”. Der er mange, og jeg har

efterhånden hørt de fleste.

I år skal jeg bare holde jul sammen med den helt nære familie

– før juleaften tager vi i skoven og har en god dag

udenfor, hvor vi selv fælder vores juletræ, og juleaftensdag

tager vi i Zoo.

Højeste julegaveønske: En billet til Copenhagen Marathon

2009

reservelæge Johan grankvist,

Radiologisk Afdeling

Nej, det vil jeg ikke sige, jeg gør. Bortset fra, da jeg var studerende,

og de altid ringede og tilbød mig ekstra vagter i

julen, fordi de var faldet over mit navn…

Juleaften skal min kæreste og jeg ned til mine forældre

på Djursland og spise økologisk

juleand. Vi skiftes til at være hos

hendes og mine forældre, men der

har heldigvis ikke været juletraditionsbundne

uoverensstemmelser

fra sted til sted.

17

Højeste julegaveønske: Jeg har

overvejet at give mig selv en ny cykel,

hvis min kæreste ikke gør det.


JulequizzzZZ

Vi vil ikke lyve for jer – det er

snart jul. Og derfor tid til at

panikke over alle de gaver,

du ikke har købt, kæmpe om

den sidste forhutlede juleand

i køledisken og forspise sig i

farverige marcipanstykker.

Men inden det går så galt, så

brug et par minutter på disse

fire små og store udfordringer,

som vi har samlet til jer. Svar

rigtigt på MINDST TO af dem

og deltag i lodtrækningen om

3x2 flasker PAS-sponsoreret

rødvin.

Send svarene pr. mail til

redaktion.aalborgsygehus@

rn.dk eller tag en kopi af kuponen

på denne side. Svarfrist

11. februar 2009.

Svarkupon

1: Rebusen danner sætningen:

2: Det er rensdyr og der er helt ens.

3: De rigtige ord er 1: 2: og 3:

4: Der står ”is” i alt gange i krydsogtværsen.

Vandt du sidst?

Vindere af sidste nummers

konkurrencer blev:

Maria Lundtoft Svendsen,

Afdelingen for universitetshospitalsanliggender

Linda Neumann,

Øjenafdelingen

Lena May Østergaard,

Strategi og udvikling

Vi siger tillykke! I kan

afhente jeres præmier hos

Lone T. Christensen i Sygehusledelsens

Sekretariat.

Sendes til Lone T. Christensen, Sygehusledelsens Sekretariat, urban (hobrovej 42a, 9000 Aalborg) SeNeST 11. februar 2009.


1

2

3

Løs rebussen

hvilken munter julesætning

gemmer sig mon bag

disse tegninger?

Find det klonede rensdyr

et af Julemandens rensdyr er omkommet ved en

grim flyveulykke. heldigvis råder Julemanden

over avanceret kloningsteknologi, så han har

klonet ét af de andre. Kan du se, hvilke to

rensdyr der er ens?

Sætternissen

har været på spil

heldigvis har nissen på bedste

drillemanér efterladt et par hints,

så du kan hjælpe vores redaktør

med at sætte bogstaverne rigtigt

sammen igen.

1. Folkelig sygehusdirektør?

JOe SNeSKOVL

2. Statsminister med

kvindetække?

huSMODeRSAGeNS FRANS

3. ”Moderskib”, som Aalborg

Sygehus er en del af?

DyR JOLLeANORDNING

4

Skynd dig

”Gede-

benmarv”

Sverige

Spanien

Under

nissehuen

Los Angeles

Eksponeret

Ophæng↓

GudindeJulepynt

Retning

”Julebuk”

Nuværende

tidspunkt

Iagttaget

Plus→ I fællig

Kæle↓

Krads

↓ Lag

Strøm

Ilt

Profet

Muskel

Id est

Genbærer

Princip

Julevin → → Fem ↓

Koldblodig ↓

Julekantine

Transitorisk

iskæmisk

attak

Socialt

grynt

Kertens

top

Society of

Automobile

Engineers

Godtelyd

(strepitus)

Forbilledet

Hudområde

Den store julekryds

en lille udfordring til at holde hjernecellerne varme i juledagene. Når du har løst krydsords opgaven, er

kuponsvaret det antal gange, du kan finde bogstavkombinationerne ”sne” og ”is”.

Værk


Elektro

okulografi↓

By

Odin

Hash

Efter Q

Lade

Samsons

pige

Stryger Onkel↓ Pæn Rør

Vaske

↓Fuglen

Dea Tø

Model

↓Afd.

Enhed

Halv

Kertestof

Julemedister

forberedelse

Mel

↓Dreng

Domæne

Tema

7532 m


Dyr ↓

Røre ↓

Fagforbund

Parfume

Amp. Tone↓ Anbefalet

PS. Vi er godt klar over, at der faktisk ikke står ”sne” nogen steder – men selv personalebladet kan altså ikke love hvid jul…

Tegninger af: Peter Friis Jeppesen

Sort


20

INDSIGT & UDSYN

Det hvide snit

BreaKiNg NeWs: pYNter uDeN JulesaNg

Gartneriet sørger for julestjerner, adventskranse og over

300 meter grantræer, men julestemningen må afdelingerne

altså selv stå for at levere.

Af kommunikationsmedarbejder

Rasmus Hougaard,

Strategi og Udvikling

Julemanden kigger først forbi den 24. december, men

allerede længe inden bringer Gartneriet julen ud til alle

sygehusets afdelinger i form af juletræer, julestjerner og

adventskranse.

»Vi pynter træerne fint med lys og bånd – og det er naturligvis

elektriske pærer, vi sætter på. Levende lys på sygehuset

går jo ikke,« fortæller overgartner Bo Hansen, der

vel i juletiden med god ret kan skifte titel til ”overnisse”.

Men kan vi så regne med, at I trækker i nissekostumer, når

I leverer?

»Nej, haha. Vi har godt nok nogen gange overvejet at tage

nissehuer på, men det er ikke blevet til noget endnu…«

Hmm, nå. Synger I så i det mindste julesange, mens I pynter?

»Desværre – men jeg tror nu heller ikke just, at vores sangstemmer

ville gøre noget godt for julestemningen… Det klarer

afdelingerne selv, alt efter hvor meget de ønsker at gøre

ud af det – Infektionsmedicinsk Afdeling 7 Øst plejer for eksempel

at forvandle sig til et helt julelandskab!«

Så I må altså selv hjælpe til, hvis julen skal helt ud til patienterne.

Bo og resten af gartnerne skal nok levere forudsætningerne.

Jul på sYgeHuset

Fra slutningen af november og frem mod jul leverer

Gartneriet:

170-200 juletræer i varierende størrelse (fra 1 til 5

meter)

1.500 julestjerner

40-45 adventskranse (med elektrisk lys)

Gartneriet er også leveringsdygtigt i grankviste, ler, kogler,

ja alt hvad der skal til for at lave flotte juledekorationer

til afdelingerne – så bare kom og hent materialer.

Rofa / Dreamstime.com


leDelse HaNDler

om samarBeJDe

Hun er yngre end de fleste ledende overlæger.

og så har hun en trang til at effektivisere og organisere

sig ud af besværlige arbejdsgange, som ikke fungerer.

Af kommunikationsmedarbejder

Christina Søe Hegaard,

Strategi og Udvikling

Karin Lambertsen er 44 år og netop udnævnt

som ledende overlæge på FBE

Øre­Næse­Hals, Aalborg Sygehus. Hun er

”vendt hjem” efter 10 år som overlæge på

Århus Kommunehospital. Så kollegerne

og arbejdsgangen kender hun. Nu skal

hun bare vænne sig til at lede.

Hvorfor er du vendt

tilbage til Aalborg Sygehus?

Der er mange spændende udfordringer

ved at være ansat på Aalborg Sygehus. Dels

finder jeg specialeplanlægningen interessant

– jeg vil gerne være med til at sikre de

højt specialiserede funktioner. Dels havde

jeg virkelig gode kolleger, da jeg var ansat

her for 10 år siden – og mange af dem er

her stadigvæk. Det betyder meget for mig

med gode kolleger.

Hvad er det mest spændende

ved dit speciale?

Det bedste ved mit speciale er, at mit arbejde

er så alsidigt. Jeg har kontakt med ALLE aldersgrupper

lige fra en lille nyfødt baby til

en tudsegammel mand og vores behandlin­

ger spænder fra meget harmløse indgreb til

alvorlige operationer. Og så har vi jo både

en medicinsk og kirurgisk vinkel.

Hvilke områder er knap så spændende?

Vi er et populært speciale ­ specielt for de

yngre læger, da vi er knap så belastede som

andre specialer. De yngre læger har derudover

mange valgmuligheder. Så det hele er

faktisk spændende, synes jeg.

Fortæl om en god oplevelse,

der får dig til at gå på arbejde

De bedste oplevelser for mig er gerne de

lidt længere forløb f.eks. med en kræftpatient.

Jeg følger deres rejse fra det første

møde med kræftdiagnosen, hjælper dem

gennem forløbet og erklærer dem raske

efter fem år. Det er en dejlig oplevelse. Jeg

glemmer aldrig mine patienter. Deres ansigt

husker jeg og tager med mig.

Hvad er det, der tiltrækker dig

ved at blive ledende overlæge?

Det er ikke attraktivt som sådan at være ledende.

Det er ikke dét, der motiverer mig ved

jobbet. For mig handler det om at være i en

position, hvor man kan effektivisere og organisere

systemet med det formål at give patienterne

det bedste forløb. Jeg tror på samarbejdet

som det vigtigste redskab i ledelse.

INDSIGT & UDSYN

sygehuskort

SYGEHUSKORT

Ledende overlæge

FBE Øre-Næse-Hals

Antal år ansat: Nyansat pr. 1. November

Århus eller Aalborg: Både og

Mandler eller nødder: Mandler

Troende eller ateist: Ateist

Karin Lambertsen

21

Hvad er dine tre bedste

egenskaber som leder?

Jeg har en positiv indstilling, jeg tror på

samarbejdet og jeg er god til at have med

patienter at gøre – og det smitter.

Hvad vil du fokusere på

som ledende overlæge?

For mig er det helt klart pakkeforløbene,

der er mit lille hjertebarn. Jeg har arbejdet

som konsulent for Sundhedsstyrelsen på

disse forløb. Det er vigtigt, at vi fokuserer

på, hvordan vi kan gøre tingene mere effektivt,

så vi reducerer ventetider og sikrer

det gode patientforløb. Patienten er mit

omdrejningspunkt og det absolut vigtigste.

Jeg gør også meget ud af uddannelsen

for de yngre læger, som jeg lige nu er ved at

udarbejde målbeskrivelse for.

Hvad laver du i fritiden, når du skal

koble af – er du så også den, der leder?

Nej, det kan man ikke sige. Jeg har tre

børn – en dreng på 17 år og to piger på henholdsvis

13 og otte år. De to yngste er helt

vilde med heste. Så der er en del konkurrencer

i weekenderne. Det kan godt blive

en familieudflugt. Og her er det altså ikke

mor, der bestemmer.


22

INDSIGT & UDSYN

rundt i regionen

sYv laNDe i éN afDeliNg

På Aalborg Psykiatriske Sygehus Afdeling

Syd summer det af fremmede dialekter: Hele

syv nationaliteter er repræsenteret blandt

lægerne alene – omkring halvdelen er rekrutteret

i udlandet. Derfor arbejder de målrettet

og hårdt med integration, danskkurser,

faglig opdatering og social forståelse.

Af Ulf Joel Jensen

Foto: Poul Rasmussen

Vi venter på Jonna.

Det er ikke, fordi Jonna er upræcis eller har

glemt os. Faktisk er hun lovligt undskyldt:

Uddannelsesansvarlig overlæge Jonna Jacobsen

fra Aalborg Psykiatriske Sygehus’

Afdeling Syd er i gang med at introducere

undervisning for nogle af afdelingens

udenlandske læger. Og med hele syv nationaliteter

repræsenteret i lægestaben alene,

så er det en opgave, der er højt prioriteret.

­ Vi har udviklet et stort uddannelsesprogram

for udenlandske læger i afdelingen,

så de får den samme start som danske læger,

der starter i en introduktionsstilling.

Selvom vores udenlandske læger altså er

speciallæger fra deres hjemland, forklarer

ledende overlæge Jan Mainz.

Store faglige udfordringer

Mange steder i sundhedsvæsnet er det

multikulturelle blevet et grundvilkår og

et tegn på en ny æra: Det er efter alt at

dømme ikke et overgangsfænomen, hvor

midlertidig mangel på personale kan dækkes

ind med udenlandsk rekruttering –

tværtimod er det sandsynligvis en mere

eller mindre permanent tilstand.

­ Speciallæger i psykiatri er blevet en meget

stor mangelvare i Danmark. Så selvom vi

selvfølgelig bestræber os på og lykkes med

at rekruttere danske læger, så er vi nødt til

også at hente læger fra udlandet. Vi er nødt

til at vænne os til det multikulturelle – og til

at vores kollega ikke tænker helt på samme

måde som os selv, understreger Jan Mainz.

Som nævnt er det en udfordring, der går

på tværs af sundhedssektoren; der mangler

læger, sygeplejersker og personale i det

hele taget inden for stort set alle specialer

og i alle landets regioner. Men få steder er

REGIoNEN SoM

INTERNATIoNAL

ARBEJDSPLADS

de faglige udfordringer så store som netop

i psykiatrien. Jan Mainz forklarer:

­ Psykiatrien er et specielt felt i den henseende.

Det er svært at lære sproget – det

er det for alle, men i psykiatrien er sproget

jo selve vores diagnostiske instrument.

Desuden er der store forskelle på, hvordan

praksis er for at behandle de psykiatriske

patienter fra land til land – og samtidig er

kendskabet til vores kultur og vores samfundsstruktur

en forudsætning for, at du

som læge kan levere nogle af vores kerneydelser,

som f.eks. at skrive erklæringer til

myndighederne.

”Vi er nødt til at vænne os

til det multikulturelle – og til at vores

kollega ikke tænker helt på samme

måde som os selv.”

JAN MAINZ

Den faglige selvbevidsthed

­ Da vi gik ind til det her for nogle år siden,

havde vi måske en fornemmelse af, at det

var gjort med at lære dem dansk. Det er

det slet ikke, siger Jan Mainz – og bliver af­

et Helt lille europa

På Afdeling Syd på Aalborg Psykiatriske

Sygehus er omkring halvdelen

af alle læger ikke-danske. Foruden

Danmark er der læger fra Rusland,

Litauen, Letland, Polen, Sverige og

Norge – og ledelsen har lige været

på et særdeles positivt besøg i

ungarn for at undersøge mulighederne

for at rekruttere psykiatriske

speciallæger derfra. Også på

sygeplejesiden er Afdeling Syd en

international arbejdsplads – bl.a.

med en række tyske sygeplejersker.


For Jan Mainz og Jonna Jacobsen har de mange kulturelle forskelle i Psykiatrien været en udfordring. Men de er begge sikre på, at problemerne udviskes, og

projektet lykkes.

brudt, da Jonna kommer ind ad døren. Hun

undskylder og sætter sig ned, og hun kan

bekræfte, at der er store forskelle på at være

dansk og eksempelvis litauisk psykiater.

­ De er rundet af en helt anden kultur og

tradition, som på flere områder ikke ligner

den danske måde at bedrive psykiatri på.

De har f.eks. et andet forhold til tvang og

medicinering, end vi har i Danmark – og de

er heller ikke erfarne med f.eks. miljøterapi

og psykoedukation. Så de har meget at tillære

sig, for at de kan indordne sig rent fagligt.

Og det, tror jeg, er grunden til, at mange

af vores udenlandske kolleger ikke siger

ret meget på vores konferencer. De mangler

stadigvæk at føle det der overskud eller den

faglige selvbevidsthed, der skal til. Men de

vil meget gerne, understreger hun.

­ Der er det helt anderledes med svenskerne,

supplerer Jan Mainz: ­ De kan faktisk

gå direkte ind i vagtlaget på afdelingen.

Men igen: De har også langt færre udfordringer

– vores sprog ligner hinanden, og

frem for alt minder vores kulturer, samfund,

lægeuddannelser osv. om hinanden.

En sund udvikling

Med omkring halvdelen af afdelingens lægestab

fra udlandet og syv nationaliteter

repræsenteret, så siger det næsten sig selv,

at det kræver rummelighed på flere niveauer

af det danske personale. Og det er

både Jan og Jonna klar til at bekræfte:

­ Det er klart, at vi skylder eksempelvis sekretærerne

en meget stor tak. Det kan i

forvejen være svært at skulle skrive de dikterede

journaler, men når der så kommer

sprogvanskeligheder ind over, så… De har

altså ydet en meget stor indsats, siger Jan –

og Jonna supplerer:

­ Og vi må vel også sige, at sygeplejerskerne

har trukket et meget stort læs undervejs.

Det stiller store krav til alle faggrupper,

hvis vi skal lykkes med sådan et projekt

her. Men jeg synes, at de har været rigtig

gode og indstillet på, at det her er nødvendigt,

og at det skal lykkes, hvis vi skal drive

afdelingen.

­ Det er rigtigt, og det er stadig hårdt for

danskerne i afdelingen, fordi de andre

ikke er helt oppe i gear endnu. Det tager

i hvert fald halvandet år, fra man starter,

til man er nogenlunde på omgangshøjde

med sine danske kolleger, vil jeg mene – og

derfor er der stadig flere funktioner, som

vi helt overlader til de danske læger, forklarer

Jan.

Han fortæller uddybende, at det f.eks. gælder

håndtering af tvang og skrivning af

erklæringer til myndighederne, hvor dokumentationen

og fagligheden skal være

helt og aldeles på plads. Men han fortæller

også, at det er en praksis, de så småt er ved

at ændre på i afdelingen: På sigt skal alle

lægerne jo fungere i alle jobbets funktioner,

og derfor skal de udenlandske kolleger

nu til at skrive deres egne erklæringer

– med en dansk supervisor på.

­ Jeg synes, at vi er på det helt rigtige spor.

Det har bare vist sig at være meget mere

krævende, end vi nok troede fra starten. Vi

må nok konstatere, at vi ikke var helt godt

nok klædt på til at modtage de udenlandske

læger. Jeg har selv boet i USA – og der er

de vant til det her. Der er hver anden kollega

fra Europa eller Asien eller Sydamerika,

og det betyder, at de har en helt anden tilgang

til det at integrere nye medarbejdere,

end vi har. Men vi er på vej – og det bliver

rigtig spændende, siger Jan – inden Jonna

tager over:

­ Det er rigtigt. Og jeg er sikker på, at det er

sundt. Vi kan ikke undvære de udenlandske

læger, og selvom det er hårdt lige nu, så

er jeg overbevist om, at den multikulturelle

tendens er rigtig god for vores sygehuse.


24

INDSIGT & UDSYN

rundt i regionen

REGIoNEN SoM

INTERNATIoNAL

ARBEJDSPLADS

Portræt: Mød en tysker i Thisted. Hansjörg

Selter har gjort karriere i det danske sundhedsvæsen,

og kan ikke se sig selv vende

tilbage til de tyske sygehuse. Men livet som

udenlandsk kollega er ikke nødvendigvis en

dans på roser.

Af Ulf Joel Jensen

Foto: Poul Rasmussen

­ Also… Han tøver lidt, smiler, trækker på

skuldrene og fortsætter: ­ Jeg har – arrangeret

mig.

Overfor sidder Hansjörg Selter, ledende

overlæge for Anæstesien i Thisted Sygehus.

Tysk uddannet læge, men herboende og

med basis i Thisted siden 2000. Og hans

tøvende, småironiske og lidt undskyldende

svar ovenfor faldt på spørgsmålet, om han

overhovedet synes om at bo og arbejde i

Danmark.

I virkeligheden var det nemlig mest af alt

tilfældet, der sendte Selter til Danmark og

Thisted. Han ville prøve noget nyt – var

utilfreds med arbejdsforholdenes udvikling

i hjemlandet og tænkte derfor i retningen

af enten England eller Norge. Og

faktisk var han på vej til netop Norge, da

han så at sige strandede i Hanstholm – og

endte i Thisted.

­ Herfra kan jeg komme til Ruhr, hvor jeg

stammer fra, på fire – fem timer i fly over

Det er svært at begå sig i en fremmed kultur. ”Integration,

men ikke nødvendigvis assimilation” er

en nøglesætning til processen med arbejdskræfter

fra udlandet, mener ledende overlæge Hansjörg

Selter, der kom til Thisted for otte år siden.


Det sKal BalaNcere

Aalborg og København. I bil tager det syv

timer. Det er ingen fornøjelse, men det kan

lade sig gøre. Hvis du derimod bor i nærheden

af Polarcirklen, så bliver det til et

eventyr i stedet for. Det havde jeg ikke lyst

til. Det var for meget.

Man skal tage konsekvensen

Men selvom Ruhr er tættere på Thisted

end Nordnorge, og selvom Danmark og

Tyskland på mange områder minder om

hinanden rent kulturelt, så har de snart ni

år i Danmark ikke altid været lige enkle for

Hansjörg Selter.

­ Jeg kom til Danmark alene – uden om

rekrutteringsfirmaerne og uden organisation.

Det gjorde starten meget vanskelig.

Du bruger rigtig meget energi på at finde

rundt i systemet – at få et cpr­nummer, få

dansk autorisation osv. Desuden var mit

sprogkursus heller ikke rettet mod lægens

behov for dansk – det var virkelig ikke en

let start, understreger Selter, der allerede

efter to uger fandt sig selv i vagtlaget, hvor

han måtte klare sig over for personale og

patienter på engelsk.

Flere gange, fortæller han, var han tæt på

at opgive og tage hjem til Tyskland igen.

Men stædighed holdt ham på sporet og i

Danmark. Og i dag kan han ikke se sig selv

vende tilbage til et tysk sygehus:

­ Nein, lyder det helt kort, inden han uddyber:

­ Det danske system er meget mere

tolerant end det tyske. Her kan man sige,

hvad man vil – det går ikke i Tyskland. Desuden

– i dag er centrum for min tilværelse

her i Danmark. Jeg er ofte hjemme i Tyskland,

måske fire, fem, seks gange om året.

Men man er nødt til at tage konsekvensen

af sit valg og flytte alt, hele sin tilværelse,

når man søger job i udlandet. Ellers fungerer

det ikke. Og det gør det også svært at

vende tilbage.

Det skjulte hierarki

Men fald nu ikke for fristelsen, kære læser,

til at tro, at dette er en skønsang om den

danske kultur, og hvor åbne, venlige og

imødekommende vi er over for vores udenlandske

gæster og kolleger. Husk i stedet på

Hansjörgs indledende tøven: Det er svært at

begå sig i en fremmed kultur. Det er ikke

nødvendigvis særlig enkelt at være tysker i

Danmark.

­ Man taler så meget om, at vi har en flad

struktur på de danske arbejdspladser. Men

i forhold til Tyskland, så synes jeg, at den

største forskel er, at det danske hierarki er

mere skjult. Det er der – også i Danmark,

men i Tyskland er det bare lettere at få øje

på, forklarer Hansjörg Selter.

­ Kulturelt synes jeg, at den største forskel

på de to lande er, at Danmark er et mere

lukket land. Det er svært at bygge et socialt

netværk op i Danmark. Når du først møder

en dansker, så virker de interesserede og

imødekommende. Men det stopper. Med

mindre du selv går aktivt til folk, opsøger

dem, så får du ingen venner, siger Selter, der

er en passioneret vinylelsker og hi­fi­nørd

med mere end 2.000 lp’er i samlingen.

Og dér – i de støvede vinylbutikker i Aalborg,

Århus og København og Hi­Fi Klubben

i Viborg – der møder han danskerne.

I danskernes foreninger og klubber. Gennem

de fælles interesser.

At undgå at miste glæden

I 2004 tog Hansjörg Selter et skridt op ad

karrierestigen og blev ledende overlæge. Og

så igen – sådan ser han faktisk ikke på det

selv. At gøre karriere er i den Selter’ske optik

ikke nødvendigvis det samme som at

stige i graderne. Det handler mere om at

få tingene til at balancere. At vågne op og

være glad og gå i seng uden at have mistet

glæden. At få arbejdslivet til at harmonere

med privatlivet. SÅ har man en karriere –

endda én man kan være stolt af. Og så er det

lidt underordnet, hvad man beskæftiger sig

med, siger han.

Men ledende overlæge blev han ikke desto

mindre. Og det gav anledning til nye overvejelser:

­ Ja, jeg tænkte ”Selter, hvordan håndterer

du det her?” For som chef bliver det jo ikke

lettere at få jobbet og det private til at balancere.

Nu rejser jeg rundt til møder i Aalborg

og København, og jeg har pludselig ikke så

meget tid længere til at rejse til Tyskland.

Men for Hansjörg Selter handler det meget

om at udnytte mulighederne: Og jo højere op

i systemet, du kommer – jo flere muligheder

får du; jo færre chefer er der til at bremse dig

i den retning, du nu har lyst til at gå. I præcis

samme lys ser han de mange forandringer,

sundhedsvæsnet undergår i disse år.

­ Ja, f.eks med regionsdannelsen… Jeg har

været på syv­otte sygehuse i min karriere

– og for første gang oplever jeg, at man begynder

at tænke som en koncern. Og på

den måde får man et meget stort apparat

til rådighed med mange muligheder. Det

er en meget stor organisation, og det giver

dig nogle chancer. Men igen så kræver det

initiativ. Du skal søge mulighederne – der

er både fordele og ulemper. Som ved alt

andet, slutter Thisted­tyskeren med sit karakteristiske

lidt underspillede smil.


26

INDSIGT & UDSYN

rundt i regionen

DireKtioN i spiDseN for NY KoNcerNstrategi:

maN sKal KuNNe mærKe,

Når maN Har scoret mål

Klare mål, energi, fokus. Det er nogle af de nøgleord, som direktionen

sætter på dagsordenen, når hele regionen nu involveres i

at skabe en fælles strategi. regionen skal have en fælles retning

– men også masser af rum og plads ude i organisationen, så den

enkelte leder og medarbejder kan finde fleksible løsninger. Kun

på den måde kan regionen blive en succes.

Tekst: Erik Hagen Jørgensen,

Kommunikation

Foto: Lene Pedersen, Foto/AV

Et gammelt kinesisk ordsprog siger: “Når

forandringens vinde blæser, bygger nogle

mennesker læhegn, medens andre bygger

vindmøller”. Regionsdirektør Poul Bjerregaard

hører helt klart til vindmølletypen.

Sammen med den øvrige topledelse har

Poul Bjerregaard sat sig i spidsen for en

proces, der skal gøre Region Nordjylland

til en arbejdsplads, som møder fremtidens

udfordringer uden at krybe i flyverskjul.

Men med vilje, energi og handlekraft.

Det vil være en rejse ikke helt ulig hans

personlige tur til toppen af Aalborg Sygehus’

Afsnit Nord på denne kolde vinterdag.

En rejse ud i forandringens vinde. En rejse

med udsyn og nye perspektiver. En rejse,

som bryder de vante rammer.

­ Vi skal selvfølgelig ikke alle sammen

op og stå på taget af Afsnit Nord. Men vi

skal alle sammen være parate til ved fælles

hjælp at skabe en organisation, som er

spændende at arbejde i, og som kan gå nye

veje. Og det er min påstand, at de forandringer,

vi nu går ind i, vil kunne mærkes

af hver eneste af regionens 14.000 ansatte,

siger Poul Bjerregaard.

Servicetjek på regionen

Overskriften på direktionens nye initiativ

er ordet ”koncernstrategi”. Først med årstallet

2010 og dernæst årstallet 2015.

­ Det handler i al sin enkelhed om, at vi vil

skabe en fælles retning for hele regionen,

hvor vi sætter fokus på regionens evne til

at skabe og levere løsninger. Vi oplever en

klar stigning i forventningerne fra omverdenen,

og vi kan ikke forvente, at ressourcerne

følger med i samme takt. Så vi

er nødt til at forny os og hele tiden have øje

for nye og bedre måder at gøre tingene på,

siger Poul Bjerregaard.

Det fokus har regionen haft lige siden starten,

hvor man under overskriften Strategi

2010 har arbejdet med gode patientforløb,

synlighed på specialområdet og netværk

på regional udvikling. Men for Poul Bjerregaard

er det helt oplagt, at regionen – med

to år på bagen – standser op og vurderer,

om man er på rette vej.

­ Regionen blev dannet under voldsomt

pres og i en situation, hvor vi ikke kendte de

nye vilkår. Så vi er nødt til at se nærmere på,

om vi nu også har indrettet os fornuftigt

med de fælles opgaver internt i Regionshuset,

og om vi løser de rigtige opgaver for

sygehuse og institutioner. Samtidig skal vi

også se på, om samspillet med politikerne

kan gøres endnu bedre. Det er en slags ser­

viceeftersyn, som er både naturligt og nødvendigt,

siger Poul Bjerregaard.

Motoren i forandringen – eller vindmøllens

vinger om man vil – bliver et sæt klart

formulerede fokusområder og et klart formuleret

ledelsesgrundlag, som til sammen

giver regionen et fælles mål.

­ Jeg tror på, at det giver energi i en organisation,

når man sætter sig nogle klare og

udvalgte mål, og når man kan se, at man

har nået dem. Man skal kunne mærke, når

man har scoret. Derfor handler det for os

i direktionen om at skabe nogle rammer,

som sikrer fokus, handling og målbare mål.

Det er en meget enkel filosofi, men også en

filosofi, som kan være vanskelig at leve ud i

praksis, siger Poul Bjerregaard.

Ud over et fokus på fælles retning for koncernen

via ledelsesgrundlag og strategiske

fokusområder, lægger Poul Bjerregaard og

direktionen op til, at den enkelte leder og

medarbejder inden for disse rammer skal

have større albuerum.

­ I løbet af mine første 100 dage har jeg

været bredt rundt i organisationen og oplevet

stor entusiasme og begejstring. Jeg er

imponeret over, hvordan de enkelte ledere

og medarbejdere løser deres opgaver. Tag

eksempelvis Onkologisk Afdeling, hvor de

på trods af ubesatte stillinger og store ud­


Poul Bjerregaard er landet som regionsdirektør. Nu handler det om at få hele organisationen Region Nordjylland til at lette med den kommende koncernstrategi.

fordringer i den grad formår at levere varen.

Men for at man lokalt skal kunne gøre

det, så skal man også have rum og plads til

selv at handle. Så vi skal arbejde hen imod

øget kunde­ og markedsorientering, siger

Poul Bjerregaard.

op i helikopteren

Mens øvelsen her og nu handler om at efterspænde

møtrikker og smøre den eksisterende

organisation, så er det først i det

videre arbejde – under overskriften Strategi

2015 – at regionen billedligt talt skal

op på toppen af Sygehus Nord.

­ Vi vil skabe en organisation, som er i stand

til at tænke nye veje og levere sundhed og

sociale ydelser på en måde, så vi hele tiden

udnytter vores ressourcer bedst muligt. Det

kræver, at vi selv går ind og prøver at skabe

vores rammer, så vi ikke bare er et blad, der

blæses omkring af vindene fra Christiansborg

og Sundhedsstyrelsen. Vi er nødt til at

finde vores eget fodfæste, og derfor skal vi

se ud over rammerne og tænke, hvordan vi

selv ønsker at se regionen i 2015. Det vil selvfølgelig

ske i tæt sammenhæng med de ændringer,

vi gør her og nu, så der ikke opstår

en modsætning. Der er tale om to skridt på

samme vej, siger Poul Bjerregaard.

Et af de helt håndgribelige projekter, som

vil skabe regionen anno 2015, er de kommende

nybyggerier på sundhedsområdet.

Det vil være en boldbane, hvor mange af de

nye ideer vil kunne ses i praksis.

­ Men det handler ikke kun om sundhed.

Den store udfordring for os er at lykkes

med sundhedsområdet og samtidig skabe

en helstøbt organisation. Jeg tror, at vi

med en fælles strategi kan skabe en forandring,

som binder regionen sammen, og

som vil kunne mærkes af hver eneste ansat

i form af mere motiverende arbejdsvilkår

og mere motiverende ledelse, siger Poul

Bjerregaard.

Allerede til januar tager processen for alvor

fart, når regionen arrangerer et stort kick

off seminar, hvor 150 personer skal sætte

de første ord på regionens fremtid. Blandt

dem en stor gruppe medarbejdere fra alle

regionens arbejdspladser. Det handler om

at få alle regionens etager med – så taget

ikke flyver væk.

­ For at få en fælles kurs og retning er

ejerskab helt afgørende. Ud over at bruge

alle de eksisterende kanaler så som MEDsystemet,

så lægger vi op til, at alle skal

kunne sætte deres fingeraftryk på strategien.

Så vi åbner for dialog via særlige informationsmøder

og via muligheden for

at komme med kommentarer og konkrete

forslag på en fælles personaleside på Pinfo,

siger Poul Bjerregaard.

I marts 2009 ventes den fælles strategi og

det fælles ledelsesgrundlag at ligge klar i

sin første form. Meget mere ved direktionen

ikke nu. Men det er også nok.

Sådan er verden, når man bygger vindmøller

i blæsevejr.

KoNcerNstrategi

forår 2009

Koncernstrategien tager for alvor

fart i begyndelsen af det nye år vil

involvere hele regionen via:

Gå­hjem­møder (for alle interesserede

medarbejdere)

Dialogmøder (for sektorledelser

og MED­udvalg)

Kick off seminar (inviterede

deltagere)

Politiske fokusgrupper (for politiske

gruppeformænd)

Læs mere om processen på

www.2010.rn.dk.


Nu’ Det Jul!

Og træet tændes på ny. I år i form af rigtig mange LED­lyskæder.

De er energirigtige, de er trendy, og de kan tilfredsstille

lidt af julens shoppe­trang. Og de er et eksempel på, at vores

traditioner lige så stille ændres. Hvis traditioner skal overleve,

må de løbende fornys.

Julekorttraditionen er også under forandring. Korte, håndskrevne

standardfraser er på vej ud. I stedet sætter flere og flere

sig til computeren. Der forfatter vi en rapport over årets oplevelser,

evt. med digitale fotos af børn, hund og feriemål. Måske

bliver der også skrevet om planerne for næste år – hvornår

forhaven skal dækkes med betonfliser og knust granit, hvor

ferien går hen etc. Julerapporten bliver så sendt elektronisk. Eller

måske bliver den mangfoldiggjort og udsendt i kuvert med

julemærke.

I tråd med den nye tendens sidder du nu med årets mangfoldiggjorte

klumme­julekort.

Først rapporten. Nok et begivenhedsrigt år. Strejkeforløbet understregede,

at det er blevet nye tider i sygehusvæsenet. Sundhedskartellets

strejke ramte ikke de private klinikker; og én

efter én fik kartellets fagforeninger tømt strejkekassen, mens

andre fagforbund fik ekstra i lønningsposen. Venteliste­garantierne

og akkrediteringen blev sat på stand by. Men pakker blev

produceret som aldrig før. Sundhedsministeren havde nemlig

for åben TV­skærm fortalt, at han havde mistet tålmodigheden

med amterne – og siden regionerne – som havde været alt

for dårlige til at få kræftbehandlingen på skinner. Så i Sundhedsstyrelses­regi

blev der defineret en lind strøm af ”kræftpakker”.

Utålmodigheden gjaldt også den lokale evne til at få

indført kontaktpersonsordningen.

Hvad så med pakkerne under træet? Og forventningerne til

2009? Jo, Folketinget har vedtaget en garantipakke med det

indhold, at borgerne efter nytår højst må vente to måneder på

at få en plejehjemsplads. Behandlingsgarantien genopstår den

første juli – måske med nyt navn og revideret indhold. Sundhedsstyrelsens

gennemgang af de lægelige specialer vil ændre

udbuddet af behandlinger i store dele af sundhedsvæsenet.

Kompetencedatabaser udbredes til flere personalegrupper.

Der kommer mere udenlandsk personale. Lederfunktioner bliver

professionaliseret yderligere med stigende krav til lederuddannelse.

Produktivitet udvikles systematisk. Sygehusets opdeling

i centre er en realitet fra nytår. Omfanget af fremtidens

sygehusbyggeri nærmer sig en afklaring. Etc.

Hermed en tak for året, der gik, og et ønske om en glædelig jul

og et helsebringende nytår!

Ledende overlæge Carl Uggerhøj skriver i hvert nummer om det, der undrer

ham. Hans holdninger er ikke nødvendigvis synonyme med bladets.

Smitea / Dreamstime.com”

More magazines by this user
Similar magazines