Download som PDF - BASF A/S

,,
Fremtiden ligger i Letland
Ejvind og Anders Gyldenkærne
har været landmænd i Letland
siden sommeren 2003, og de har
på få år opbygget en bedrift med
1.500 hektar og en integreret
svineproduktion med 450 søer
Af Niels Damsgaard Hansen,
ndh@ndhtxtfoto.dk
Kompasset blev snurret rundt, da Ejvind
Gyldenkærne i 2003 havde solgt familiens
ejendom på Sydsjælland.
- Jeg var på jagt efter en ny gård, og i
den forbindelse blev jeg opmærksom på
mulighederne i Letland, fortæller han.
Han havde været derovre på en kort tur
nogle år forinden, og hvad han så og
hørte, havde ikke skræmt ham.
I bagagen havde han kapital til at understøtte
de første par års aktiviteter og en
viden om at drive landbrug i Danmark.
Men forholdene er ikke de samme på
den østlige side af Østersøen.
Vi startede med at forpagte
700 hektar af en håndfuld
danske landmænd, der ville
starte en svineproduktion
uden selv at drive jorden
- Men det er her, fremtiden ligger for os,
konstaterer han sammen med sin søn
Anders, der siden har stiftet familie i
Letland.
Hvordan, de er kommet i gang, og hvordan
de har organiseret sig, vil de gerne
fortælle mere om. For meget er nået på
de få år – og de har lært en del om at
Sådan blev der startet med opdyrkningen
i 2003, og det lykkedes at så
160 hektar med vinterhvede.
22 BASF magasinet • Vinter 2012
drive landbrug med et andet
klima som med- og ikke
mindst modspiller.
Startede med at
forpagte 700 hektar
Med murens fald ophørte
dyrkningen af meget store
arealer i Letland. Måske blev arealerne
lagt i græs, og der blev produceret noget
hø ind i mellem – eller de blev slet
ikke brugt.
- Så vi startede med at forpagte 700
hektar af en håndfuld danske landmænd,
der ville starte en svineproduktion
herovre uden selv at drive jorden,
fortæller Ejvind og Anders Gyldenkærne.
Alle hektarer havde været ude af dyrkning
i 12-14 år, og på nogle af markerne
var der også mindre træer – men ikke
større, end en Spearhead kunne barbere
dem ned til jordoverfladen.
Næste step var at sprøjte med glyphosat
og herefter køre over arealerne med
en fire meter Dynadrive sparerulleharve
og herefter en fire meter tallerkenharve,
indtil 160 hektar kunne tilsås med vinterhvede.
- En Dynadrive gør et fantastisk arbejde,
og vi har aldrig tænkt på at investere i en
plov, siger Ejvind Gyldenkærne. Såningen
skete dengang med et fire meter
Amazone rotorharvesæt, men både det,
Dynadriven og tallerkenharven er nu fortid.
For en årlig tilvækst på nogle hundrede
hektar har ført til, at der i dag drives
1.500 hektar, hvoraf de 900 hektar er
ejet af danskere. Resten er forpagtet af
lokale borgere.
Tromlen redder hveden om foråret
Den største udfordring med hensyn til
vejret er foråreret og høstperioden.
- Gennem hele vinteren kan vi opleve
både 20 og 30 graders frost, men den
skader ikke afgrøderne, når blot der ligger
et lag sne ovenpå dem, siger Anders
Gyldenkærne.
Det er, når solen i foråret begynder at få
magt, og vinden begynder at komme fra
havet i vest i stedet for inde fra øst og
det kolde Rusland.
- Det kan hurtigt ændre sig fra minusgrader
til plusgrader og så tilbage igen.
- Den vekslen mellem tø
og frost er meget ødelæggende
for vinterafgrøderne, konstaterer
far og søn.
Men er overgangen hurtig uden denne
store vekslen i temperaturer, klarer såvel
vinterraps som vinterhvede sig fint.
- Hvis der er sket opfrysning af hveden,
skal vi blot sørge for at trykke den ned
igen med en tromle, ligesom de gør i
Sverige, siger Ejvind Gyldenkærne.
Stor høstkapacitet er nødvendig
I høst er udfordringen at få høstet vinterhveden,
der fortrinsvis dyrkes i brødkvalitet,
rettidigt, så faldtallet ikke bliver ødelagt.
- Vi har i alt 80 fod skærebord på vores
tre mejetærskere, og det er ikke spor for
meget, konstaterer Ejvind Gyldenkærne.
Alligevel er det en kamp med vejret at få
sikret brødkvaliteten. Der skal ikke mere
end fire-fem dages nedbør til, før faldtallet
er nede på et for lavt niveau. Proteinprocenten
kan derimod nemt holdes
på over 14 procent.
Det meste af hveden leveres til eksport
på skib i nærmeste havn.
- Der er ingen kære mor, hvis kvaliteten
ikke er i orden. Så kan lastbilerne køre
kornet hjem igen, siger de. Derfor har de
også kapacitet til at tørre og opbevare
7.000 ton afgrøder. Alene til at tørre
høsten i 2011 blev der brugt for 200.000
kroner gas.