• bind 2 - bysaugman

bysaugman.com

• bind 2 - bysaugman

MOBIL

MARKETING

bind 2


00.01

Credits

00.01

IDE OG KONCEPT: Jacob Saugman

FORFATTERE: Anne Sofie Hammer og Jacob Saugman

GRAFIK: dmeGraphic

TRYK: Johansen grafisk

ÅRGANG: 2009

ISBN: 978-87-992719-3-1

UDGAVE: 2. bind, 1. udgave

UDGIVER:

Telecom Scandinavia

Bernhard Bangs Allé 31

2000 Frederiksberg

www.telecomscandinavia.dk


00.02

forord

Mobil marketing – Bind 2 er vores bud på, hvad

du skal vide, hvis du er en interessent inden for

mobil marketing. Bogen er en opfølger til Mobil

marketing – en håndbog, der udkom i 2008, og

som der har været utrolig stor interesse for.

Mobil marketing er et område i rivende udvikling,

og bind 2 beskæftiger sig derfor med de nyeste

tendenser inden for området.

Ved at læse bogen vil du få større indsigt i emner

som mobil marketing versus mobil advertising,

mobilstrategi, trends og tendenser, samt de nyeste

medier, cases og statistik.

Vi håber, at denne bog ligesom bind 1 vil blive et

redskab, du vil bruge som daglig inspirationskilde

og information om, hvad mobilen rummer af

muligheder, og hvordan den kan anvendes både

alene og i samspil med andre medier.

God fornøjelse

TS mobile


00.03

01.01

02.01

03.01

indhold

06 INDLEDNING OG LÆSEVEJLEDNING

10 MOBILSTRATEGI

11 En naturlig del af marketingplanen

14 Mobil marketing eller mobile advertising

17 ”Strengths, weaknesses, opportunities and threats” i

forhold til mobil marketing

28 Mobil marketingsstrategi i praksis

32 RETNINGSLINJER, REGLER OG LOVGIVNING

33 Markedsføringsloven

41 Rammeaftalen

47 Tjekliste i forhold til danske regler og lovgivning

52 Henvisninger til relevante retningslinjer og lovtekster


04.01

05.01

06.01

06.02

06.03

06.04

06.05

06.05

54 MEDIER OG CASESTUDIES

82 STATISTIK

88 LEKSIKON

94 STIKORDSREGISTER OG ORDBOG

100 KILDEHENVISNINGER

104 FORSLAG TIL VIDERELÆSNING

107 ANDRE UDGIVELSER AF TS MOBILE

108 KORT OM TS MOBILE


01.01

indledninG oG lÆseVeJledninG

01.01


Mobil markting – Bind 2 er anden bog i vores serie om

mobil marketing. I første udgave gennemgik vi de mest

almindelige medier inden for mobil marketing, såsom

sms, mms og wap, samt et par af de nyere medier.

Denne udgave beskæftiger sig kun med de nyeste

medier inden for mobil marketing. Har man brug for en

indføring i basis medierne, henviser vi enten til vores

første bog eller til leksikondelen bagerst i denne bog,

hvor der findes et sammendrag af de vigtigste tekster

om dette emne.

Forskellige steder i bogen vil man finde smartcodes,

som den man kan se på venstre side. Disse koder

giver, når de scannes med mobiltelefonen, adgang til

online indhold som små videoer og andet relevant

materiale. For at kunne scanne koderne skal man have

en smartcode reader på mobiltelefonen – denne kan

fås ved at sende SCAN til 1241 (Tjenesten koster 0 kr. +

alm. trafiktakst og stilles til rådighed af TS mobile).

indledninG oG lÆseVeJledninG

Bogens første del handler om arbejdet med

mobilstrategi –fra mobil marketing versus mobile

advertising over en SWOT-analyse i forhold til mobil

marketing og til gode råd om det praktiske arbejde

med mobilstrategi. I denne del findes der desuden to

casestudies, som er udvalgt som eksempler.

I anden del af bogen gennemgås den relevante

lovgivning i forhold til markedsføring via mobilen.

Der er taget udgangspunkt i Markedsføringsloven og

Teleindustriens Rammeaftale version 4.0. I denne del

findes der også en tjekliste, der kan anvendes i arbejdet

med mobil marketing. Også her er der udvalgt et

illustrerende casestudy.

I tredje del af bogen gennemgås udvalgte nye medier,

der er tilgængelige via mobilen. Vi har udvalgt medier,

som vi finder relevante og spændende. Efter hver

gennemgang er der casestudies, der illustrerer brugen

af netop dette medie. Casestudies stammer fra både

ind- og udland.


indledninG oG lÆseVeJledninG

Den fjerde del af bogen er en gennemgang af den mest

relevante statistik for det danske marked. Vi skal gøre

opmærksom på, at tallene, der er opgjort af IT- og

Telestyrelsen, dækker 2. halvår af 2008, da de nyeste

tal ikke var tilgængelige ved redaktionens deadline. I

online udgaven af bogen, der findes på

www.tsmobile.dk, vil vi opdatere bogen med de nyeste

tal, så snart de er tilgængelige.

Femte og sidste del af bogen er et decideret

opslagsværk delt op i et lille leksikon og et

stikordsregister/ordbog.

Alle henvisninger i bogen findes i kilderegistret bagerst

i bogen.


02.01

MoBilstrAteGi

02.01


MoBilstrAteGi

En naturlig del af marketingplanen

De fleste ved, at strategi i dag er en uundværlig

del af at styre en virksomhed imod succes, og de

fleste virksomheder arbejder da også, bevidst eller

ubevidst, efter strategier på områder som indkøb,

salg, rekruttering, kommunikation og ikke mindst

markedsføring. Alligevel er det de færreste, der kan

sige, at de arbejder strategisk med mobiltelefonen som

kommunikationskanal som en naturlig inkorporeret del

af markedsføringsstrategien – og hvorfor er det sådan?

Print, TV, Radio og i højere og højere grad online er

naturlige elementer i strategien, men mobiltelefonen

er oftest udeladt på det strategiske niveau. En af

grundene er, at mange virksomheder i dag stadig

har disse tanker og lignende tanker om mobil

markedsføring:

” Markedsføring via mobilen er stadig

lidt nyt og lidt farligt”

” Mobil markedsføring er kun sådan noget

med sms beskeder”

”Vi afventer lige og ser hvad der sker” 1

Det kan undre, eftersom mobiltelefonen i dag

uden sammenligning er det mest udbredte

kommunikationsmedie 2 herhjemme - og samtidig

absolut det mest personlige medie.

Én myte er, at forbrugerne endnu ikke er helt klar til

markedsføring på mobilen, men det er en sandhed

med modifikationer - for jo, det er rigtigt, at det ikke

er alle forbrugere, der har samme færdigheder og

vaner, men basis funktionerne i en mobiltelefon er

kendt og bruges af stort set alle. 3 Mobil markedsføring

kan altså godt være ”sådan noget med sms beskeder”,

men når vi snakker strategisk brug af mobilen som

kommunikationsmedie, så er det netop et spørgsmål

om at tilpasse sin kommunikation efter målgruppen.

Så det kan godt være, at en del af kommunikationen

er sms baseret, imens et senere eller parallelt stadie er

bygget op over mere avancerede medier.

11


12

MoBilstrAteGi – EN NATURLIG DEL AF MARKETINGPLANEN

Den strategiske overvejelse ligger netop i at opbygge

en plan for, hvordan mobilen i forskellige stadier af

strategien kan anvendes i samspil med resten af ens

markedsføring. Et eksempel på niveau udvikling af

mobilstrategi kan ses af figur 1. Efterfølgende casestudy

er et eksempel på, hvordan man med en simpel

mobilstrategi og simple midler kan opnå stor effekt, så

længe man gør sig overvejelser omkring målgruppen.

Niveau 7: M-payment and mobile shopping

Niveau 6: Lokationsbaserede tjenester

Niveau 5: Intelligente applikationer

Niveau 4: Interaktive annoncer

Niveau 3: Wap/mobil portaler

Niveau 2: Aktivering af permission

Niveau 1: Sms, mms, IVR aktiviteter

Figur 1: Eksempel på niveaudelt mobilstrategi


CAsestudy:

Post Danmark rekutteringskampagne 4

Post Danmark stod overfor en udfordring der lød:

Hvordan rekrutterer vi i målgruppen unge mellem

17 og 25 år?

Efter inddragelse af forskellige interne afdelinger

nåede man igennem den første fase frem til,

at man ville anvende sms som en vigtig del af

ansøgningsproceduren. Dette skulle sikre øjeblikkelig

reaktion, så de unge ikke havde glemt jobtilbuddet,

når de en gang kom hjem foran computeren.

Ikke bare den direkte kommunikation fra cafepostkort

og bannere til sms blev nøje gennemtænkt – også de

lokale chefer i Post Danmark blev nøje instrueret i,

hvordan opfølgningen skulle ske – hurtigt og via sms.

Udover at de primære mål blev opfyldt, havde

kampagnen den sidegevinst, at Post Danmark kunne

måle effekten af de forskellige medier, der indgik

i kampagnen, og følge med i, hvor godt eller skidt

eksempelvis bannere eller cafépostkort fungerede

overfor målgruppen.

Kampagnens mål og resultater:

Ønsket antal lørdagspostbude

og tilkaldevikarer: 500

Kampagneperiode: 6 måneder

Målgruppe: 17 – 25 år

Antal ansøgere: 2500

Antal ansatte: 650

Reel kampagneperiode: 3 måneder

13


14

MoBilstrAteGi

Mobil marketing eller mobile advertising

Der er mange begreber og termer inden for marketing

via mobilen, men to af de vigtigste, der bør indgå i

en strategisk overvejelse omkring brugen af mobilen

i marketingsøjemed, er mobil marketing og mobile

advertising.

Begreberne blandes ofte sammen, hvilket kan resultere

i en udvanding af en potentiel strategi på det mobile

område. Derfor følger her en gennemgang af de

to begreber, og hvilke overvejelser man bør gøre i

forbindelse med implementering i strategi.

Mobil marketing

”Systematisk planlægning, gennemførelse og kontrol

af en blanding af aktiviteter, der har til formål at samle

købere og sælgere til gensidig fordelagtige overdragelse

eller overførsel af produkter, hvor det primære

kontaktled til forbrugeren er deres mobile enhed.” 5

Dette er en af definitionerne på mobil marketing, men

hvad ligger der konkret i det?

Mobil marketing begrebet dækker over en lang række

forskellige muligheder, fra helt simple sms-kampagner

til smartcode kampagner og andre mere avancerede

løsninger. Kendetegnet ved mobil marketing er at

man, ligesom med gængse reklamekampagner,

arbejder ud fra en defineret målgruppe og tilpasser

kommunikationen til denne, så der anvendes de rigtige

medier og mobile løsninger.

En typisk mobil marketing kampagne vil være et

parallelt eller sekventielt forløb med den egentlige

kampagne. Mobil marketing delen er oftest den del

af kampagnen, der får forbrugerne til at involvere

sig aktivt i kampagnen, hvad enten det er ved at

sende en sms, scanne en smartcode eller ringe til

et telefonnummer. Fordelen med mobil marketing

kampagner er, at forbrugeren aktiveres og fastholdes

i længere tid end ved blot at se en tv-reklame eller

et banner, som ikke er knyttet sammen med mobil

marketing elementer.


Som forlængelse af mobil marketing delen kan man

opbygge en segmenteret base over de forbrugere,

der aktivt har deltaget, så man på et senere tidspunkt

kan henvende sig med lignende relevant kampagneinformation.

Når man til dette punkt, bevæger man sig

fra mobil marketing over i mobile advertising.

Mobile advertising

”Den betalte, ikke-personlige annoncering af et

overbevisende budskab fra en identificeret sponsor.

En ikke-personlig præsentation eller branding af en

virksomhed og/eller produkter til eksisterende og

potentielle kunder, hvor mobiltelefon eller en anden

mobil enhed er udgangspunktet.” 6

Af denne definition fremgår det, at budskabet ikke er

personligt – det er dog et spørgsmål om gradbøjningen

af ”personlig” og valget af fremgangsmåde. Man kan

sige, at der inden for mobile advertising er to konkrete

muligheder 7 :

1. At skabe eller købe permission-databaser.

2. At købe bannerplads på mobilsites.

MoBilstrAteGi – MOBIL MARKETING ELLER MOBILE ADVERTISING

Ud fra disse to muligheder fremgår det også, at et

budskab kan personaliseres, hvis man vælger at

anvende permission-databaser. Når man vælger at

arbejde med permission, har man netop mulighed

for at få segmenterede detaljer om forbrugerne i

databasen og skabe, om end ikke personlige, så i hvert

tilfælde nøje segmenterede budskaber.

Det er vigtigt at overveje, om man vil skabe sin egen

eller købe sig adgang til en permission-database.

Vælger man at skabe sin egen database, er man sikker

på, at emnerne på et tidspunkt har vist interesse for

netop ens egen virksomhed eller produkt, hvilket

gør at man må have en forventning om en vis grad

af involvering og bedre responsrater. Dette er dog en

proces, der tager tid og skal tilrettelægges nøje, så man

over tid konstant har tilgang af nye emner. Man bør

også arbejde med at udvide data på emnerne i basen

for på sigt at kunne skabe det personlige budskab.

15


16

MoBilstrAteGi – MOBIL MARKETING ELLER MOBILE ADVERTISING

Vælger man at købe sig adgang til en permissiondatabase,

får man hurtigt adgang til en stor gruppe

emner, men man kan ikke være sikker på, at de kan

engageres i netop det budskab om virksomhed eller

produkt, som man sender ud, selvom der kan være

angivet interessefelter i databasen.

Det upersonlige budskab ligger mere eksplicit, hvis

man vælger at købe bannerplads på mobilsites. Her

bestemmes budskabet, og man forsøger derefter, ofte

igennem et mobile adserving netværk, at indkøbe plads

på sider, der stemmer overens med ens målgruppe og

budskab – men budskabet forbliver det samme til alle

modtagere. Selvom mobilbannere gerne opfattes som

noget, der henvender sig til en relativt smal målgruppe,

så har sider som m.tdc.dk og m.eb.dk i dag et forbrug

på ca. 85.000 og 30.000 timer bare for august måned

2009. 8


MoBilstrAteGi

“SwOT” I FORHOLD TIL MOBIL MARKETING

SWOT analysen er gennem tiderne blevet brugt i

mange forskellige sammenhænge, men den er stadig et

godt værktøj til at analysere og fremhæve elementer,

man bør være opmærksom på. Dette afsnit er skrevet

med udgangspunkt i “Editor in chief” hos Mobile

Marketer, Mickey Alam Khan’s, artikel om emnet fra

den 15. december 2008. 9

Strengths

Mobilen er i dag det mest personlige medie, der er

tilgængeligt på markedet

Præcis segmentering af budskaber

Marketing via mobilen har relativt lave kontaktpriser

og giver gode muligheder for at måle Return On

Investment

Stort potentiale – 6.850.000 mobilabonnenter 10 i

Danmark og ca. 4.400.000.000 på verdensplan 12

Mobilen overtager i større og større grad fastnet

markedet

Salget af smartphones og telefoner med mulighed

for Internet adgang stiger kraftigt 13

Mange annoncører, detailhandlere og udgivere

indser behovet for brug af mobilen 14

Mobilen er det mest effektfulde loyalitetsskabende

marketing værktøj

Mobilen er et ideelt sammenligningsværktøj for

forbrugeren i købsovervejelserne

Markedet og brugen af mobile applikationer stiger

med hastige skridt

1


1

MoBilstrAteGi – “SwOT” I FORHOLD TIL MOBIL MARKETING

Weaknesses

Den professionelle indkøbers opfattelse af mobil

marketing: Ofte tænkes det først ind sent i forløbet

eller opfattes som eksperimenterende

Forbrugernes erfaring med Internet på mobilen

er endnu ikke optimal: Der er stadig mobiler, hvor

skærmstørrelse, tastatur og langsomt netværk

forringer brugeroplevelsen

Endnu er der ikke nok mobiler, der understøtter

regulære browsere som eksempelvis Safari

Teleselskabernes udvikling står ikke altid mål

med resten af udviklingen – eksempelvis

dataabonnementer og hastighed

Mange små selskaber slår bunden ud af markedet og

giver et forkert indtryk af mulighederne – det drejer

sig ikke kun om billige bulk sms’er og konkurrencer

Mange mobil marketing service udbydere er ikke

gode nok til at fortælle bredt om de store succeser

– hvis indkøberne ikke begejstres af historiske

succeser, skabes der ikke fremtidigt vækst

En del reklame- og mediebureauer mangler stadig i

nogen grad viden på området for at kunne rådgive

deres kunder


Opportunities

Det mobile kuponmarked kan måske blive

fremtidens ”killer application”

M-payment vinder frem

Mobile search marketing udvikles i højere grad

– mobilen bliver i højere grad indgang til internettet 14

Mobilens samspil med eksisterende medier som

print, online, tv og radio udvides

Mobilen er nutid, fremtid, altid inden for database

marketing. Loyalitetsprogrammer bliver essentielt

som støtte til online og offline medier

Flere og flere indser fordelen ved noget så simpelt

som indbyggede sms-reminders til kunder i en

database

MoBilstrAteGi – “SwOT” I FORHOLD TIL MOBIL MARKETING

Kvaliteten af indholdet, såsom mobilsider,

applikationer og sociale portaler, højnes konstant,

hvorved forbrugernes eksisterende rutiner flyttes

over på mobilen

Noget for noget – flere forbrugere vil gerne involvere

sig aktivt i brands og produkter, hvis der er et

ordentligt tradeoff imellem deres engagement og

hvad de får igen

Bedre og bedre muligheder for lokationsbaserede

services (LBS)

1


20

MoBilstrAteGi – “SwOT” I FORHOLD TIL MOBIL MARKETING

Threats

Mobil marketing bliver til en vis grad stadig anset

for at være eksperimenterende og derfor skåret fra i

budgetterne

Strengere og strengere lovgivning omkring bl.a.

oplysningspligten kan give udfordringer i forhold til

eksempelvis print og tv-annoncering

Priskrig på mobil marketing markedet medfører, at

innovationen slås ned grundet manglende midler

Uoverskueligt marked

Reklame- og mediebureauer anser mobil marketing

for kompliceret og indfører ikke mobil marketing i

deres multikanal marketing kampagner

Salg og udvikling af smartphones stagnerer og

hindrer bred implementering af avancerede

tjenester

Teleselskaberne afventer indførsel af flatrate

dataabonnementer

Spamming eskalerer og får forbrugerne til at slå bak


Styrker ved mobil marketing

Så opsummeret; de åbenlyse styrker ligger klart i,

at mobiltelefonen er det mest personlige medie,

der findes, ligesom den giver muligheder for

præcis segmentering af budskaber. Derudover har

markedsføring via mobilen et enormt potentiale, idet

man reelt set har muligheden for at henvende sig

til alle. Slutteligt giver mobil marketing meget gode

muligheder for ROI beregninger og har oftest lave

kontaktpriser.

Hvad enten man nævner fjernsyn, computer, magasiner

eller lignende, er der ingen medier, der kan påstås

at have fået samme personlige tilhørsforhold til sin

ejermand, som mobilen har fået. Penetrationsraten for

mobiltelefoner i Danmark ligger i dag på indeks 124,4,

hvilket betyder at der i dag er registreret ca. 6.850.000

mobilabonnenter i Danmark. 15 Mobiltelefonen er

for rigtig mange mennesker det eneste, de vil gå

tilbage for at hente, hvis de har glemt den 16 . Samtidig

er en mobiltelefon i høj grad med til at definere

MoBilstrAteGi – “SwOT” I FORHOLD TIL MOBIL MARKETING

ejermanden: Hvad enten der er tale om en basis mobil,

en erhvervsmobil eller en multimedie mobil, siger de

alle noget om deres ejermand. Danskerne har generelt

deres mobiltelefon inden for rækkevidde næsten

24 timer i døgnet 17 , åbner 96 % 18 af deres sms’er og

tilkendegiver bredt, at relevante informationer og

tilbud er velkomne, så længe det er vigtigt for lige

netop dem. 19

Det er sagt mange gange før: Det er i dag muligt at

ramme forbrugerne meget præcist, hvad enten man

vælger at anvende mobile advertising eller mobil

marketing. Med mobile advertising har man den fordel,

at man har nøje kendskab til de forbrugere, man

henvender sig til, men man har dog ofte ikke samme

involveringsgrad. Anvendes mobil marketing, er der et

væld af forskellige muligheder for at ramme kunderne

i en given situation og på et bestemt sted. Eksempler

på dette kan være noget så simpelt som forskellige

telefonnumre eller forskellige koder på sms’er, som gør

det muligt at holde øje med, hvor man har fået kontakt

til forbrugeren henne. Men det kan også være mere

21


22

MoBilstrAteGi – “SwOT” I FORHOLD TIL MOBIL MARKETING

avanceret, som applikationer der via GPS fastslår, hvor

forbrugeren befinder sig. Alt dette gør det muligt at

ramme forbrugeren meget præcist med sit budskab.

Vi skal ikke gå ind i en længere diskussion om

diverse mediers kontaktpriser her, da det i høj grad

afhænger af hele aktivitetens sammensætning. Men

nedenstående casestudy viser tydeligt, at hvis de bliver

brugt rigtigt, så har mobilkampagner relativt lave

kontaktpriser i forhold til mange andre medier og kan

give meget positive ROI.


CAsestudy:

BMw Tyskland mms-kampagne 20

BMW sendte et tilbud via mms til deres målgruppe,

kunder der havde købt en ny BMW i sommerhalvåret.

Kampagnen brugte en tilpasset visning af den

bilmodel, kunden havde købt, sågar med den rigtige

farve. På billedet af bilen var monteret de anbefalede

vinterdæk. BMW ejeren blev opfordret til at klikke

på et link og besøge BMW’s dedikerede mobilside og

undersøge, hvilke dæk der var til rådighed for netop

denne kundes model.

Resultaterne var, at 30 % af dem, der fik mms, faktisk

købte vinterdæk (og ofte også nye fælge) hos BMWforhandlere.

Økonomien i kampagnen vurderes

at være som følger:

Anslået gennemsnitlig salg: 7.400 DKK

Det samlede salg af enheder

i sommeren 2008: 297.000 enheder

Lejebiler eller solgt til erhvervsflåde: 180.000 enheder

Samlet antal potentielle kunder: 117.000 enheder

30 % responsrate: 35.000 kunder

Samlet salg (35.000 kunder x 7.400 kr.): 259.000.000 DKK

Omkostninger til rådgiver*: 200.000 DKK

Omkostninger mms**: 343.000 DKK

Samlede omkostninger: 543.000 DKK

Gennemsnitlig Return On Investment: 477 DKK

* Anslået omkostning

** Baseret på tyske mms satser

(Eksemplet er afrundet og omregnet til DKK med dagens valutakurser)

23


24

MoBilstrAteGi – “SwOT” I FORHOLD TIL MOBIL MARKETING

Hvilke udfordringer byder fremtiden på?

De største svagheder ligger i opfattelsen af mobilen

som markedsføringskanal, forbrugernes færdigheder,

sammensætningen af abonnementer, samt ”cowboys”.

Det er en udfordring at få ændret opfattelsen af

mobilen som markedsføringskanal og dermed også få

afsat konkrete budgetter dedikeret til mobil marketing,

men det er en proces, som langsomt er i gang.

Færdigheder på mobiltelefonen er ikke noget, man kan

ændre fra den ene dag til den anden, men en proces

der kører parallelt med mobiltelefonernes udvikling.

Abonnementssammensætningen er på nuværende

tidspunkt den største barriere og det, der til en vis grad

holder forbrugerne tilbage fra at interagere og udvikle

deres færdigheder. Det er naturligvis en kædereaktion,

der også påvirker villigheden til at inkorporere

mobiltelefonen som en naturlig markedsføringskanal.

Markedet er præget af mange vidt forskellige udbydere

- herunder visse der kan benævnes ”cowboys”. Det

medfører også, at der er nogle gange kommer sager,

der skader opfattelsen af branchen generelt. Det kan

eksempelvis være skjulte abonnementstjenester, for

høje takseringer, utilstrækkelig rådgivning af brugerne

og lignende problemer. Det er naturligvis et problem

for den professionelle indkøber, da man ikke ønsker sit

image eller brand associeret med sådanne problemer,

da netop den slags om noget kan få forbrugerne op af

stolene og i gang med at sprede det dårlige budskab

hurtigt.

Muligheder og tendenser

Fremtidens muligheder inden for mobil marketing

ligger især i at finde den mobile ”killer application”.

To kandidater kunne være den mobile kupon og Mpayment.

Muligheden for at anvende digitale kuponer,

der kan drive forbrugerne ned i butikken, indeholder et

stort potentiale, idet det kan revolutionere markedet

for mobil marketing og virkelig være en af de drivere,

der sætter gang i markedet. På samme måde kan Mpayment

gøre forbrugerne fortrolige med at gennemgå


hele købsprocessen direkte fra mobilen – lige fra

købsovervejelse og sammenligning af produkter til

selve købet. To andre vigtige punkter er mobilen

som loyalitets- og vaneskaber og lokationsbaseret

markedsføring. Som loyalitets- og vaneskabende

medie har mobilen den unikke fordel, at den altid er

tæt på forbrugeren, samtidig med at den er en meget

personlig genstand. Kan man få adgang til forbrugernes

mobil, har man samtidig rigtig gode muligheder for at

blive der. Forbrugerne er i dag mere eller mindre blevet

vant til at anvende telefonens standardfunktioner, som

eksempelvis sms, og accepterer i højere og højere grad

marketing via denne kanal. Det betyder, at man i denne

fase har god mulighed for at præge forbrugerens vaner.

Kan der eksempelvis skabes en vane hos forbrugeren,

hvor han forventer at modtage en sms med ugens

tilbud, er der allerede med simple midler skabt en

tilbagevendende forbindelse imellem forbruger og

virksomhed. Med dette in mente bør man se på sin

målgruppes villighed og færdigheder på mobilen og

søge at præge deres vaner på et tidligt tidspunkt i

udviklingen. Er man eksempelvis first mover på køb

MoBilstrAteGi – “SwOT” I FORHOLD TIL MOBIL MARKETING

via mobilen, kan man selv lære forbrugerne, hvordan

det fungerer, som eksempelvis DSB, med stor succes,

har gjort med deres mobilbilletter. Så jo tidligere

forbrugerne kan præges, desto mere kan man præge

dem i den retning man ønskes.

Lokationsbaseret marketing er der sagt og skrevet

meget om igennem mange år, og mange har omtalt

dette som det endelige boost for mobil marketing. I dag

er man så småt begyndt at tage hul på lokationsbaseret

marketing i form af bluetooth og applikationer med

indbyggede GPS funktioner, men mulighederne bliver i

fremtiden større og større.

25


26

MoBilstrAteGi – “SwOT” I FORHOLD TIL MOBIL MARKETING

Hvad kan gå galt?

De største trusler for mobil marketing ligger i

manglende accept og indførsel af mobil markting i

multikanal strategier, manglende indførsel af flatrate

dataabonnementer og spam. Det er essentielt for mobil

marketing, at marketingafdelinger, reklamebureauer,

mediebureauer etc. accepterer, at mobiltelefonen

er en kanal, der bør tages seriøst og ikke bare er et

eksperimenterende medie, der ikke som standard bør

overvejes i multikanal strategier. Selvom det stadig

- efter snart et årti - er i sin vorden, er mobil marketing

kommet for at blive. Det handler altså ikke så meget

om, hvorvidt man skal tage det alvorligt, men mere

om hvornår man tør gøre det, og hvor meget man

derfor vil være på forkant. Som nævnt tidligere vil

en tøven overfor indførsel af flatrate abonnementer

fra teleselskabernes side være med til at bremse

udviklingen, da det medfører en negativ kædereaktion.

Spamming er desuden en af de helt store trusler

for mobil marketing. I dag kender vi kun spamming

sporadisk i Danmark 21 , men det frygtes, at

der i fremtiden vil være større udbredelse, idet der ikke

på nuværende tidspunkt er speciel udbredelse af filtre

til mobiltelefonerne. Begynder forbrugerne at modtage

mange uønskede budskaber på deres mobil, som de

ikke har bedt om, vil der opstå en naturlig skepsis

over for overhovedet at modtage noget som helst

på mobilen. Dette forstærkes af, at mobiltelefonen

er meget mere personlig end f.eks. mail, og at det

derfor i højere grad opfattes som en overtrædelse af

privatsfæren, hvis nogen der ikke burde have adgang til

mobilen alligevel finder vej.

EKSEMPLER PÅ KENDT SMS SPAM:

‘Stå som ejer af lystbåd, vi bruger til fremvisning. Du tjener ca kr 8.800 hver

måned. Mulighed 8 personer, først til mølle. sms din e-mail for UFORPLIGTENDE

info - og modtag 2 flasker rødvin’

‘Hej. Er du boligejer? Bl.a kan du via din ejerbolig opnå ekstra penge. Samtidigt

tilbyder vi også attraktive finansieringer. Sms din mail og modtag komplet info.’


2

MoBilstrAteGi

Mobil marketingsstrategi i praksis

Lad os som afrunding på dette afsnit se helt konkret på,

hvordan arbejdet med en mobilstrategi i praksis kan

fungere.

Som det fremgår af det ovenstående, er arbejdet

med en mobil marketingsstrategi ikke nødvendigvis så

fjernt fra det allerede kendte arbejde med de gængse

marketing områder. I stedet for at se det som en svær

forhindring, bør man derfor se det som en mulighed for

at åbne nye kanaler, som kan bruges til at interagere

med kunder og skabe salg.

Det første, man bør gøre sig klart, er at den mobile

kanal giver mulighed for at generere en stor mængde

data om eksisterende og potentielle kunder, som

kan bruges som grundlag for at udvikle stærke ROI

modeller – specielt når man arbejder med den direkte

kontakt med kunden. Grundlæggende drejer det sig om

at sende budskaber ud, der fanger forbrugerne og gør

dem interesserede og aktive. Hvis man arbejder med

kommunikationen på den rigtige måde, er mobilen et

unikt værktøj til at skabe loyalitet i ens målgruppe.

10 gode råd til udvikling af den rigtige strategi:

1. Hvorfor skal mobilen indgå?

Selvom vi i dette afsnit har gennemgået fordelene

ved mobilstrategi, bør et af de første spørgsmål være:

”Hvorfor skal mobiltelefonen indgå i kampagnen?”.

Mobiltelefonen kan tænkes bredt ind i mange

sammenhænge, men det er ikke i alle sammenhænge,

at den reelt giver mening.

2. Gør dig klart, om du arbejder

kort- eller langsigtet med mobilstrategi?

Det lyder som en selvfølge, men det er det absolut

første, man bør overveje. Skal der skabes resultater her

og nu, eller tør man arbejde med en mere langsigtet

strategi.

3. Arbejder du brand- eller produktorienteret?

Det bør være meget klart, hvad den forestående

opgave er, da det vil have stor indvirkning på, hvilke

medier der inddrages i strategien, og på hvilken måde

budskabet skal sammensættes.


4. Skal der arbejdes med mobil marketing

eller mobile advertising?

Gør det klart tidligt i forløbet, hvilken gren der arbejdes

med. Det er vigtigt for forståelsen af potentiale og

sammensætning. Og husk, at det ene ikke nødvendigvis

udelukker det andet – hverken kort- eller langsigtet.

5. Sæt dig ind i dine brugeres nuværende færdigheder

og vaner og vurder dem på længere sigt

At man skal kende sin målgruppe er næppe

overraskende eller ny viden, men i arbejdet med en

mobilstrategi er det desuden vigtigt at kende deres

færdigheder og vaner. Selv den bedste kampagne fejler,

hvis ingen kan finde ud af at afkode den.

6. Opstil klare mål og målpunkter for aktiviteten

– både på kort og lang sigt

Mobil marketing giver gode muligheder for at opstille

klare mål, så sørg for at definere dem grundigt og

finde ud af, hvordan de skal måles, så der løbende kan

justeres på aktiviteten, så både kort- og langsigtede mål

kan nås.

MoBilstrAteGi – MOBIL MARKETINGSSTRATEGI I PRAKSIS

7. Data, data, data – sørg for løbende

at berige dine data og lave tilpasninger

Som nævnt er mobilen det mest personlige medie,

hvilket også giver mulighed for at indsamle store

mængder data på brugerne. Beriges disse data

løbende, vil den langsigtede strategi kunne tilrettes for

hele tiden at møde brugeren i den rette situation.

8. Bliv en del af målgruppens vaner og skab

engagement og loyalitet igennem kvalitetsindhold

Kan der skabes lige netop det indhold, der tricker

forbrugerne på den rigtige måde, kan de engageres.

Hvad enten det drejer sig om at skabe virale aktiviteter

eller communities, vil det rette indhold skabe en

høj grad af loyalitet og engagement – og husk at

vedligehold dette.

9. Spild ikke tiden

At prøve at få – og holde fast i – nogens

opmærksomhed på en travl gade kan være svært.

Prøv så at gøre det igennem et 6 x 4 cm vindue! Det er

ikke nogen nem opgave. Vær derfor opmærksom på at

2


30

MoBilstrAteGi – MOBIL MARKETINGSSTRATEGI I PRAKSIS

gøre informationen så kort og konkret som muligt. For

selvom man sidder med verdens bedste produkt, det

bedste brand eller den fedeste kampagne, så har folk

ikke den tid til det, som man håber på – før man har

fået dem engageret.

10. Hvorfor skal dine kunder betale for reklame

– skab værdi for dem

Man ville aldrig lade forbrugerne betale for at modtage

reklamer i postkassen, så hvorfor skulle de betale

for at få reklamer på et medie, som de opfatter som

endnu mere personligt? Lige meget om aktiviteten er

konkurrencebaseret, er det aldrig i orden at opfatte

overtaksering som en mulighed for at få dækket en del

af kampagneomkostningerne. Det er en floskel, men

ikke desto mindre sandt, at ”Man skal være villig til at

bruge penge for at tjene penge”


03.01

retninGslinJer, reGler oG loVGiVninG

03.01


etninGslinJer, reGler oG loVGiVninG

Markedsføringsloven

Når man arbejder med mobil marketing i Danmark,

er der som hovedregel to instanser, man skal være

opmærksom på med hensyn til lovgivning; Den

danske markedsføringslov og Rammeaftale for mobile

indholds- og betalingstjenester version 4.0 (herfra

Rammeaftalen).

Dette afsnit omhandler relevante regler inden for

de to områder. Råd og vejledning i dette afsnit er af

generel karakter og kan aldrig erstattes af specifik

rådgivning fra advokat eller anden kyndig rådgivning.

Vedrørende rent markedsføringsretlige spørgsmål

kan man gratis indhente en forhåndsbesked fra

Forbrugerombudsmanden igennem www.forbrug.dk.

Denne proces skal man regne med tager 3 – 5 uger.

Markedsføringsloven

I dette afsnit har vi taget udgangspunkt i de afsnit af

markedsføringsloven, der har relevans i forhold til

mobil marketing.

§ 1 – God markedsføringsskik

Tolkningen af § 1 i markedsføringsloven udvikler

sig med tiden, men nedenstående tre emner har

umiddelbar relevans for mobil marketing:

1. Ikke for aggressiv, påtrængende lokkende

markedsføring

2. Ikke krænkende eller usmagelig markedsføring

3. Ikke uigennemsigtig eller urimelig markedsføring

Man bør have ekstra fokus på disse regler i forbindelse

med mobil markedsføring, idet man henvender sig

meget personligt til forbrugeren, når man vælger at

bruge mobilen.

§ 3 – Vildledning

§ 3 om vildledning er specificeret for mobile

indholdstjenester i Rammeaftalens pkt. 5.4 og 5.6,

hvor der blandt andet stilles krav til korrekt oplysning

om pris, udbydernavn og kontaktinformationer.

Læs nærmere herom under gennemgangen af

Rammeaftalen.

33


34

retninGslinJer, reGler oG loVGiVninG – MARKEDSFøRINGSLOVEN

§ 6 – Uanmodet henvendelse

Når man beskæftiger sig med mobil marketing er § 6

i markedsføringsloven en væsentlig faktor og tillige

nem at tage højde for. § 6 indeholder et totalforbud

imod uanmodet henvendelse via sms, e-mail, fax og

automatisk udringning. Ønsker man at henvende sig via

disse medier, er det et krav, at forbrugeren på forhånd

har givet samtykke til det. Samtykket skal være aktivt

og frivilligt, hvilket betyder at man ikke kan arbejde

med eksempelvis mobilsider, hvor der i forvejen er

tjekket en ”accept boks” af. Det skal desuden beskrives

klart og tydeligt, præcist hvad forbrugeren går med

til at modtage, så han har mulighed for at overskue

rækkevidde og konsekvens af sin tilmelding.

Det er ikke et krav, at der er en underskrevet

samtykkeerklæring, men det er vigtigt at pointere, at

det er den erhvervsdrivende der har bevisbyrden. Et

samtykke er ikke tidsbegrænset, men det skal let kunne

tilbagekaldes. I forbindelse med mobil marketing vil

det typisk betyde, at der skal indbygges en ”send stop”

funktion i forbindelse med længerevarende kampagner.

Se casestudy til højre i forhold til konsekvenser af

overtrædelse.

Det er desuden vigtigt at være opmærksom på, at

en erhvervsdrivende ikke må tilskynde nogen til at

videresende markedsføringsmateriale til andre og

dermed bruge andre som redskab til at foretage en

handling, han ikke selv må foretage. Det betyder, at

”Tip en ven” funktioner, som udgangspunkt ikke er

tilladt – dog er det tilladt at stille en tom mail eller sms

til rådighed, hvori der alene angives et link.


CAsestudy:

Natklub dømt for spam 22

En Københavnsk natklub anvendte igennem en

periode i år 2007 sms og e-mail som en del af deres

markedsføring. Natklubben indhentede efter sigende

tilladelser til at udsende markedsføring til klubbens

gæster i indgangen, via hjemmeside og via promotors

inde i klubben.

Forbrugerombudsmanden modtog løbende igennem

2007 klager fra forbrugere, der ikke mente at have

givet tilladelse til, at natklubben kunne henvende sig

til dem i markedsføringsøjemed.

Forbrugerombudsmanden rettede derfor

henvendelse til natklubben med en advarsel om,

at fremgangsmåden ikke var acceptabel. Denne

henvendelse blev ignoreret, hvilket førte til en

politianmeldelse fra Forbrugerombudsmanden.

I november 2008 startede sagen mod natklubben, og

igennem sagens forløb blev det belyst, at natklubben

ikke kunne redegøre for ca. 200 beskeder, der var

udsendt via både mail og sms. I domsafsigelsen blev

der desuden lagt vægt på, at natklubben i første

omgang ignorerede Forbrugerombudsmandens

advarsel.

Rettens afgørelse:

Natklubben blev dømt til at betale:

Bøde: 25.000 kr.

Sagsomkostninger: 9400 kr.

Dommen følger det bødeniveau, som Folketinget

har fastsat for at sende spam. Ifølge denne model

gives der en minimumsbøde på 10.000 kr. for op til

100 overtrædelser, og for over 100 overtrædelser

som udgangspunkt en bøde på 100 kr. for hver

overtrædelse.

35


36

retninGslinJer, reGler oG loVGiVninG – MARKEDSFøRINGSLOVEN

§ 8 Børn og unge

”Stk. 1. Markedsføring rettet mod børn og unge skal

være udformet med særlig hensyntagen til børn og

unges naturlige godtroenhed, manglende erfaring og

kritisk sans, som bevirker, at de er lette at påvirke og

nemme at præge.”

Ved udformning af en kampagne med mobilelementer

henvendt til børn og unge skal man derfor være meget

opmærksom på at udforme indholdet klart og ikke

forsøge at lokke med indhold, der i sidste ende skal føre

til et køb.

”Stk. 2. Markedsføring rettet mod børn og unge må

ikke direkte eller indirekte opfordre til vold, anvendelse

af rusmidler, herunder alkohol eller anden farlig eller

hensynsløs adfærd eller på utilbørlig måde benytte sig

af vold, frygt eller overtro som virkemidler.”

Det er vigtigt at pointere, at når der snakkes om børn

og unge, er aldersgrænsen 18 år. Man kan altså ikke

udforme en kampagne, hvor man markedsfører

ungdomsrejser ved virale mobilfilm af pubcrawls,

hvor gæsterne drikker sig fra sans og samling.

Man skal desuden være opmærksom på, at det

ikke er tilladt at lave loyalitetsprogrammer eller

kundeklubber for børn og unge, med mindre man

indhenter forældrenes samtykke. Vi henviser

desuden til Forbrugerombudsmandens vejledning om

markedsføring til børn og unge. 23


§ 9 Salgsfremmende foranstaltninger

En salgsfremmende foranstaltning er defineret som

et tiltag ud over det sædvanlige, der typisk anvendes

i et begrænset tidsrum og/eller under bestemte

betingelser, og som normalt har til formål at fremme

afsætningen af varer og tjenesteydelser ved at give

forbrugeren indtryk af en økonomisk fordel. Selvom

foranstaltningen ikke er direkte knyttet til salg af

en given vare, men i stedet har til formål at øge

virksomhedens generelle omsætning, er den stadig

omfattet af § 9. I den forbindelse er der to vigtige

elementer at tage hensyn til; oplysningspligten og

foranstaltningens art (tillægsydelse eller slagtilbud).

Læs mere om oplysningspligt i forbindelse med mobil

markedsføring i afsnittet om Rammeaftalen. Se også

afsnittet om § 11 - Konkurrencer.

Ved slagtilbud promoveret via mobilen, skal der

nøjagtig som i andre medier klart og tydeligt tages

forbehold for mængdebegrænsninger, hvis den

erhvervsdrivende har rimelig grund til at antage,

retninGslinJer, reGler oG loVGiVninG – MARKEDSFøRINGSLOVEN

at forespørgsel ikke kan imødekommes. Et meget

begrænset antal medfører, at dette skal oplyses i

umiddelbar tilknytning til slagtilbuddet. Det vil i denne

forbindelse sige i samme sms, i samme mms eller i

samme slagtilbud på et mobilsite.

§ 10 Rabatmærker

”Der må ikke gives rabat eller anden ydelse ved brug

af mærker, kuponer eller lignende, der er stillet til

rådighed af erhvervsdrivende forud for køb” 24

Rabatmærker/ -kuponer er dog tilladt, hvis:

1. Hvert mærke er forsynet med udsteders navn

2. Hvert mærke har tydelig værdiangivelse

3. Der er mulighed for kontantindløsning, når værdien

i alt er mere end 20 kr.

3


3

retninGslinJer, reGler oG loVGiVninG – MARKEDSFøRINGSLOVEN

Derudover giver elektroniske medier som

mobiltelefonen mulighed for at anvende rabatmærker,

så længe de både markedsføres og udnyttes

elektronisk:

Forbrugerombudsmanden oplyste, at det var hans

opfattelse, at rabatmærker, som både markedsføres

og udnyttes elektronisk, ikke skal anses for at være

omfattet af markedsføringslovens § 10, stk. 1. 25

Det betyder, at det er muligt at anvende mobiltelefon,

hvis man ønsker at arbejde med rabatmærker, der

tildeles og udnyttes elektronisk - eksempelvis via

stregkode i butikken. Vi opfordrer dog til at få en

forhåndsgodkendelse hos Forbrugerombudsmanden,

så der bliver foretaget en vurdering af den konkrete

kampagne.

§ 11 Konkurrencer

”Markedsføringslovens § 11 forbyder lodtrækninger

og præmiekonkurrencer, der både er købsbetingede og

tilfældighedsprægede.” 26

Det betyder, at lodtrækning og konkurrencer ikke er

tilladt hvis

1. de vedrører forbrugere

2. udfaldet beror helt eller delvis på tilfældighed

3. deltagelse er betinget af køb

4. gevinsters værdi er mere end kr. 100 pr. styk og kr.

1.000 i alt (lavere grænser ved børn)

5. der er tale om spørgsmål/quiz og hvis der trækkes

lod blandt dem der svarer rigtigt

Det er tilladt for erhvervsdrivende at fordele

gevinster ved lodtrækning eller lave konkurrencer,

hvor der trækkes lod blandt rigtige besvarelser,

så længe der ikke er krav om køb for deltagelse

i konkurrencen. Derudover er det tilladt at lave

præstationskonkurrencer, hvor deltagerne skal


præstere noget reelt eller individuelt. Det er desuden

tilladt at lave konkurrencer, hvor deltagerne skal

indsende eksempelvis billeder, tegninger eller slogan

forslag. I denne forbindelse er det altså tilladt at

udskrive konkurrencer, hvor forbrugerne eksempelvis

skal indsende billeder via mms, som bedømmes af

en dommerkomité, hvor der sidder andre end den

erhvervsdrivende selv (eksempelvis et bureau). Det er

også tilladt at udstede konkurrencer, hvor de første til

at foretage en handling præmieres – eksempelvis de

første til at ringe ind eller de første til at sende en sms.

§ 12 – Garanti / Købsopfordringer

Markedsføringslovens garantibestemmelser gælder

også, når der arbejdes med mobile medier. Sms er nu

blevet accepteret som varigt medie, hvilket bl.a. giver

mulighed for at anvende sms som kvittering.

Ved en opfordring til køb rettet mod forbrugerne

skal en erhvervsdrivende give følgende oplysninger,

medmindre de allerede fremgår tydeligt af

sammenhængen:

retninGslinJer, reGler oG loVGiVninG – MARKEDSFøRINGSLOVEN

1. varens eller tjenesteydelsens væsentligste

karakteristika,

2. den erhvervsdrivendes adresse og navn,

3. forhold vedrørende betaling, levering og

gennemførelse af aftalen, i det omfang disse forhold

afviger fra, hvad der er sædvanligt i branchen,

4. den erhvervsdrivendes fremgangsmåde i forbindelse

med klagesagsbehandling, i det omfang den afviger

fra, hvad der er sædvanligt i branchen

5. Fortrydelsesret, afbestillingsret eller returret, hvis

forbrugeren har en sådan ret, samt

6. prisen inklusive afgifter.

Disse forhold gælder altså også ved købsopfordringer

via mobile tjenester. Det er derfor vigtigt at designe sin

tjeneste eller kampagne, så der tages højde for at disse

oplysninger kan indgå.

3


40

retninGslinJer, reGler oG loVGiVninG – MARKEDSFøRINGSLOVEN

§ 13 Prisoplysninger

”Bestemmelsen indebærer, at det som udgangspunkt

er totalprisen, der skal oplyses første gang prisen for en

tjenesteydelse oplyses.” 27

I forhold til mobil markedsføring er dette nærmere

specificeret i Rammeaftalen, og vi henviser derfor til

næste afsnit.

§ 16 Organiseret rabat

Der skal efter § 16 skiltes med organiseret rabat,

både når den ydes for varer og for tjenesteydelser.

Organiseret rabat kan ydes i form af rabat eller

anden særlig fordel til medlemmer af foreninger,

organisationer eller bestemte persongrupper. I

internetbutikker skal oplysninger om grupper, der

modtager organiseret rabat, samt rabattens størrelse

angives i forbindelse med prisoplysning.

Disse forhold vil også være gældende, hvis der er tale

om rabatklubber/loyalitetsklubber, der organiseres og

udbydes via mobilen og i butikker på mobilinternet.


etninGslinJer, reGler oG loVGiVninG

Rammeaftalen

Rammeaftalen 28

I følgende afsnit gengives de vigtigste elementer i

Rammeaftalen i fortløbende afsnit. Som afslutning på

hvert afsnit gennemgås indholdet på en let forståelig

måde. De i overskrifterne nævnte punkter henviser

til punkterne i Rammeaftalen. Det skal nævnes, at

Rammeaftalen i skrivende stund er under revision,

og at der bl.a. arbejdes med større brugervenlighed,

hvorfor man fremover vil kunne finde nærmere

oplysninger på www.rammeaftalen.dk. Henvisninger

til Rammeaftalen i dette afsnit er til den nuværende

version 4.0.

Pkt. 5.4 – Væsentlige overtrædelser af Rammeaftalen

Følgende overtrædelser af Rammeaftalen regnes for

væsentlige overtrædelser:

1. Udbydelse af tjenester med voksenindhold

– med undtagelse indhold udbudt igennem

16-serien og efter dennes regler

2. Overtrædelse af beløbsgrænser

2.1. Overtrædelse af enhver beløbsgrænse i

Rammeaftalen

2.2. Manglende prisoplysninger

2.3. Tillægstaksering af modtagne chatbeskeder

2.4. Tillægstaksering af servicemeddelelser

2.5. Manglende opsigelsesprocedure ved

abonnerede tjenester, der tillægstakseres

særskilt

3. Manglende genopretning eller lukning af

konstateret overtrædelse inden for den af

mobiloperatøren angivne tidsramme, uanset

om der er tale om en væsentligt eller en

mindre overtrædelse.

41


42

retninGslinJer, reGler oG loVGiVninG – RAMMEAFTALEN

For at undgå at lave væsentlige overtrædelser i

forbindelse med Rammeaftalen er det vigtigt at

vurdere, om det indhold, man ønsker at anvende i

markedsføringen, kan betegnes som ”voksenindhold”,

da der er strenge regler for udbydelse af

voksenindhold. Typisk vil indhold, der anvendes i

markedsføring, dog ikke komme ind under denne

kategori. (For yderligere oplysninger angående

voksenindhold henvises til Rammeaftalen pkt. 7.4)

Vælger man at anvende brugerbetalte services i

form af eksempelvis tillægstakserede konkurrencer

eller lignende, er det vigtigt, at beløbsgrænserne på

12, 75, 150, 200 og 225 overholdes (se reglerne for

beløbsgrænser nedenfor), ligesom det tydeligt skal

fremgå, hvad prisen for deltagelse er. Derudover

skal der (jvf. pkt. 6.3 i Rammeaftalen) altid tilføjes

”+trafiktakst” ved angivelse af beløb. Ved tjenester,

som ikke er tillægstakserede, skal der skrives, at

deltagelse koster ”0 kr. + trafiktakst”.

Proceduren omkring væsentlige overtrædelser er, at

hvis en operatør konstaterer en væsentlig overtrædelse

af Rammeaftalen, så sender operatøren en e-mail

til tjenesteudbyderen, som indeholder en frist for

henholdsvis en forklaring, typisk samme dag, og

en tilretning, eksempelvis inden for et par timer.

Overholdes fristen ikke, vil nedenstående sanktioner

kunne træde i kraft.

Pkt. 5.5 – Sanktioner ved væsentlige overtrædelser

Overtrædelser af punkt 5.4 forpligter Rammeaftalens

parter til at sanktionere overtræderen ud fra følgende

punkter:

1. Grov overtrædelse af tjenesteudbyderen,

medfører afbrydelse af adgang til mobilnettet

for udbyderens tjenester.

2. Grov overtrædelse af 3. part med brugsret

til applikationskoden, medfører at

tjenesteudbyderen skal afbryde adgang til

tjenesten og notificere operatøren skriftligt

herom.


3. Adgang til en tjeneste kan genoprettes, hvis

det overfor operatøren dokumenteres, at

overtrædelsen er ophørt.

4. Sker en overtrædelse af samme karakter inden

for 12 måneder, skal tjenesteudbyder eller

operatør afbryde adgangen til mobilnettet for

tjenesten. Adgangen kan tidligst genoprettes

30 dage efter lukningstidspunktet.

5. Hvis der er to enheder inden for samme

koncern, der hver især i enhedens eget navn

markedsfører en tjeneste, og som hver især

foretager to væsentlige overtrædelser, og der

er tale om samme type overtrædelse af begge

enheder, medfører dette en afbrydelse af hele

tjenesteudbuddet.

retninGslinJer, reGler oG loVGiVninG – RAMMEAFTALEN

Generelt set bør tjenesteudbyderen rådgive

annoncøren i forhold til markedsføring og opsætning,

så der ikke sker væsentlige overtrædelser, men det kan

være relevant at kende til, hvilke sanktioner der er, når

man f.eks. skal vælge udbyder.

For annoncøren er det vigtigt at kende til

tjenesteudbyderens tjenester og vide, hvem der

eventuelt er 3. part med brugsret til applikationskoden,

da dette potentielt kan have effekt på de tjenester,

man ligger hos udbyderen, idet overtrædelser

kan medføre generel nedlukning af udbyderens

igangværende tjenester. En eventuel bod vil blive

pålagt tjenesteudbyderen.

43


44

retninGslinJer, reGler oG loVGiVninG – RAMMEAFTALEN

Pkt. 5.6 – Mindre overtrædelser

Mindre overtrædelser omfatter klare og simple

overtrædelser af gældende regler. Se herunder

eksempler på mindre overtrædelser:

1. Manglende information – f.eks.

tjenesteudbyderens navn, adresse eller

telefonnummer

2. Manglende information på varigt medium

3. Manglende information om

fortrydelsesretten.

Disse overtrædelser sker typisk i forbindelse med

udformning af markedsføringsmaterialet, hvor der

ikke tages højde for kravene til eksempelvis navn,

adresse og telefonnummer. Her er det vigtigt at

huske, at sms nu er blevet accepteret som et varigt

medium. Der skal desuden altid gøres opmærksom

på, om fortrydelsesretten er gældende, eller om

forbrugerne fraskriver sig den ved deltagelse.

Tjeneste type Maksimalt prispunkt

Digitale enkeltstående

tjenester leveret på

mobiltelefonen 150 kr.

Abonnementslignende tjenester* 200 kr.

Almennyttige indsamlinger 150 kr.

Varer og tjenester leveret

udenfor mobiltelefonen** 225 kr.

Tjenester rettet mod børn og unge 75 kr.

*(pr. tjeneste)

**(pr. vare/ pr. tjeneste - f.eks. billetter og automatkøb)

Tabel 1 - Oversigt over tjenester og prispunkter


Vær opmærksom på, at disse grænser kun gælder

for taksering via mobilregning, hvorfor der altså

godt kan laves tjenester med kontobetaling fra

eksempelvis sms, wap eller IVR, så længe der

debiteres på anden måde – eksempelvis kort

eller konto. Disse beløbsgrænser gælder ikke for

konkurrencer. Se i stedet 7.3 – Konkurrencer.

Pkt. 7.2 – Indsamlinger

For at kvalificere sig til almennyttige indsamlinger

skal man godkendes efter ligningslovens § 8A, stk.

2 eller § 12, stk. 3. Der kan desuden også udbydes

tjenester, der formidler bidrag til foreninger,

organisationer og politiske partier i henhold

til dansk lovgivning, og som er godkendt af

skattemyndighederne. Tjenesten skal udformes, så

der kan ydes et eller flere bidrag, der

samlet set højst må koste forbrugeren 150 kr.

retninGslinJer, reGler oG loVGiVninG – RAMMEAFTALEN

Pkt. 7.3 – Konkurrencer

Tjeneste type Maksimalt prispunkt

Maksimal samlet tillægstaksering

pr. mobilnummer* 75 kr.

Maksimal tillægstaksering

pr. mobilnummer pr. døgn** 12 kr.

Maksimal tillægstaksering

pr. mobilnummer pr. konkurrence*** 75 kr.

Maksimal tillægstaksering pr. besked 12 kr.

* (såfremt den ikke henvender sig til børn eller unge)

** (henvendt til børn og unge)

*** (Ligegyldigt hvem konkurrencen henvender sig til)

Tabel 2 - Konkurrencetakster

45


46

retninGslinJer, reGler oG loVGiVninG – RAMMEAFTALEN

Disse satser betyder, at en given konkurrence,

ligegyldigt hvem den henvender sig til, skal være

tilendebragt når den samlede taksering når 75

kr. Derudover skal der tages hensyn til, at der

maksimalt kan takseres 12 kr. pr. besked, hvad enten

konkurrencen er henvendt til børn og unge eller til

voksne. Henvender man sig til børn, kan der maksimalt

takseres 12 kr. pr. mobilnummer pr. døgn.

Ved indledningen af en konkurrence skal det

fremgå klart og tydeligt, hvad det samlede beløb

for deltagelse i konkurrencen er. Udbydes der flere

konkurrencer i samme medie, skal disse adskille sig

væsentligt fra hinanden for ikke at blive betragtet

som én konkurrence og dermed være underlagt disse

begrænsninger. For flygtige medier, eksempelvis radio

og tv, gælder de nævnte beløbsgrænser, hvis flere

konkurrencer udbydes af samme tjenesteudbyder,

i samme program, på samme kanal og i samme

døgn. Det skal desuden fremgå klart og tydeligt,

hvad præmiens værdi er, ligesom antallet og

udvælgelsesprocedure også klart skal fremgå.

Omkring abonnementslignende tjenester henviser vi

til pkt. 8 i Rammeaftalen. For særlige regler omkring

hybride tjenester, herunder auktioner, henvises til pkt.

8.2.


etninGslinJer, reGler oG loVGiVninG

Tjekliste i forhold til danske regler og lovgivning

Område Emne Eksempel (angivet hvor relevant)

Markedsføring, budskab og målgruppe Standard:

1. Ikke aggressiv

2. Ikke lokkende

3. Ikke krænkende

4. Voksenindhold skal udbydes igennem

16-serien

Børn og unge:

5. Defineres som op til 18 år

6. Særlig varsomhed

7. Bl.a. ikke alkohol

Permission Standard:

1. Forbruger skal aktivt tilmelde sig eller

2. Der skal købes adgang til database

3. Det er udbyder der har bevisbyrden i

forhold til bevis af samtykke

4. Tip en ven er begrænset tilladt

Børn og unge:

5. Samtykke skal gives af forældre

6. Samme regler er desuden gældende

Tabel 3 - Tjekliste

Det er eksempelvis ikke tilladt at vise mobilfilm

fra pubcrawls fra såkaldte ”drukferier” som en

del af markedsføringen, ligesom der ikke kan

indgå bannere eller andre reklamebudskaber fra

alkohol brands.

Tip en ven: Der må gerne stilles en ”tom” sms til

rådighed:”[Navn] synes dette kunne være interessant

for dig. www.m.interessant.dk”

4


4

retninGslinJer, reGler oG loVGiVninG – TjEKLISTE I FORHOLD TIL DANSKE REGLER OG LOVGIVNING

Område Emne Eksempel (angivet hvor relevant)

Oplysningspligten Standard:

1. Tjenestetype f.eks. ”stem på…” eller ”deltag i afstemningen…”

2. Udbydernavn, - adresse og kontakt

3. Pris (også selvom 0 kr. + trafiktakst)

4. Ved abonnementstjenester skal den samlede pris +

trafiktakst opgives

5. 14 dages fortrydelsesret og om den fraskrives ved deltagelse

– Ved tjenester der leveres eller afgøres med det

samme kan fortrydelsesret fraskrives.

6. Ved abonnementstjenester skal opsigelsesprocedure

anvises. Eksempelvis ”send STOP”.

7. Punkt 1, 4 og 5 kan stilles tilgængeligt via link.

Børn og unge:

8. Samme regler er gældende

9. Se under konkurrencer for regler om deltagelse i

abonnementstjenester eller foretagelse af fjernkøb uden

forældres eller værges samtykke.

10. Det er udbyder, der har bevisbyrden i forhold til bevis af

samtykke

Hver indsendelse koster xx kr. + trafiktakst. 14 dages

fortrydelsesret. Konkurrencen udbydes af: Mobiludbyder

A/S Mobilvej 123, 1234 Mobilby Tlf.: 98 76 54 32

Eller

Tabel 3 - Tjekliste

Hver indsendelse koster xx kr. + trafiktakst. Ved

deltagelse fraskriver du dig 14 dages fortrydelsesret.

Konkurrencen udbydes af: Mobiludbyder A/S Mobilvej

123, 1234 Mobilby


etninGslinJer, reGler oG loVGiVninG – TjEKLISTE I FORHOLD TIL DANSKE REGLER OG LOVGIVNING

Område Emne Eksempel (angivet hvor relevant)

Konkurrence Standard:

1. Maksimal tillægstaksering pr. mobilnummer pr. døgn: 75 kr.

2. Maksimal tillægstaksering pr. besked: 12 kr.

3. Oplysningspligten er gældende

4. Abonnementstjenester må maksimalt samlet andrage 200 kr.

5. Ikke betinget af køb som hovedregel, se mere om dette og

andre punkter fra markedsføringsloven i det konkrete afsnit

Børn og unge:

6. Maksimal tillægstaksering pr. mobilnummer pr. døgn 12 kr.

7. Maksimal tillægstaksering pr. besked: 12 kr.

8. Oplysningspligten er gældende (se ovenfor)

9. Børn og unge kan ikke deltage i abonnementstjenester eller

foretage fjernkøb uden forældres eller værges samtykke.

11. Det er udbyder, der har bevisbyrden i forhold til bevis af

samtykke

Tabel 3 - Tjekliste

4


50

retninGslinJer, reGler oG loVGiVninG – TjEKLISTE I FORHOLD TIL DANSKE REGLER OG LOVGIVNING

Område Emne Eksempel (angivet hvor relevant)

Køb og salg Standard:

1. Ved køb og salg gælder markedsføringslovens almindelige

bestemmelser generelt.

2. Prisen skal fremgå klart af materialet – sms, mms, mobilside.

3. Ved køb via mobilregningen kan der maksimalt betales

225 kr. for vare leveret uden for mobiltelefonen.

4. For tjenester leveret på mobiltelefonen kan der maksimalt

betales 150 kr.

5. For beløb over disse størrelser kan der anvendes kort-

eller kontobetaling via wap, sms eller IVR på samme

måde som ved handel via internettet.

6. Det er tilladt at udstede og stille elektroniske rabat-

kuponer til rådighed.

7. Sms er godkendt som varigt medie og kan anvendes som

eksempelvis kvittering.

Børn og unge:

8. Børn og unge kan ikke deltage i abonnementstjenester

eller foretage fjernkøb uden forældres eller værges

samtykke.

9. Børn og unge kan ikke indgå aftaler om rabat- eller

loyalitetsklubber uden forældre eller værges samtykke.

10. Det er udbyder, der har bevisbyrden i forhold til bevis af

samtykke

Tabel 3 - Tjekliste


etninGslinJer, reGler oG loVGiVninG – TjEKLISTE I FORHOLD TIL DANSKE REGLER OG LOVGIVNING

Område Emne Eksempel (angivet hvor relevant)

Indsamlinger/donation Standard:

1. Der skal indhentes tilladelse fra den lokale politikreds i forbindelse

med donationer.

2. Der kan maksimalt doneres 150 kr. via sms

3. Større donationer kan gennemføres via evt. wap eller et

dedikeret 90-nummer.

Børn og unge:

1. Børn og unge kan ikke foretage donationer uden samtykke fra

forældre eller værge.

2. Det er udbyder, der har bevisbyrden i forhold til bevis af

samtykke

Tabel 3 - Tjekliste

51


52

retninGslinJer, reGler oG loVGiVninG

Henvisninger til lovtekster og regelsæt

Hvert enkelt land har typisk deres egen udgave af en

rammeaftale, som dog oftest tager udgangspunkt i de

globale retningslinjer fra Mobile Marketing Association.

Se i tabel 3, hvor du kan finde de nordiske udgaver

af rammeaftaler for de enkelte markeder. Du kan

ligeledes finde henvisninger til de relevante danske og

udenlandske lovtekster.

Generelt Mobile Marketing Association

http://mmaglobal.com/mobileadvertising.pdf

ICC Kodeks for reklamepraksis

www.forbrug.dk

Danmark Markedsføringsloven

www.forbrug.dk

Rammeaftalen

www.teleindustrien.dk

Forbrugerombudsmanden

http://www.forbrug.dk/forbrugerombudsmanden/

Sverige Morgan – Branschorganisationen för mobila

innehållstjänester

http://www.morganforum.com/regler

Etisk råd

http://www.etiskaradet.se/

Norge Lovdata – Den norske markedsføringslov

www.lovdata.no/

Telenor

http://cpa.telenor.no/

Finland Sonera

http://www.sonera.fi

Tabel 4 - Henvisninger til relevante lovtekster og regelsæt


04.01

Medier oG CAsestudies

04.01


Medier oG CAsestudies

Adgames / In-game advertising

Med mobiltelefonen som det mest udbredte og

personlige medie er det oplagt, at annoncører ønsker

at få mulighed for at placere reklamer direkte på

forbrugerens mobil-display. Hvis ens målgruppe passer

med dette segment, kan in-game advertising være en

utrolig effektiv måde at nå forbrugeren på.

In-game advertising er placering af reklamer i eller i

forbindelse med spil, og med det voksende marked

for mobilspil har denne form for annoncering for alvor

taget fart.

Adgames har efterhånden været kendt i mange år,

men først med den store udbredelse af mobiltelefoner

med internet adgang er det blevet rigtig interessant at

lave adgames til mobiltelefonen. Det har nemlig åbnet

mulighed for at lave dynamiske reklamer i spillene

– dvs. reklamer som ikke er hardkodet i selve spillet,

men som løbende kan udskiftes og udvikles og derefter

automatisk downloades til forbrugerens mobiltelefon,

når han starter spillet.

En reklame i et mobilspil kan f.eks. være et billboard,

et produkt eller en forretningsfacade, som indgår

i det miljø, som spillet foregår i. Alternativt kan

reklamen optræde løsrevet fra selve spillet – f.eks. som

”wrapping”, dvs. reklamer som vises før og efter selve

spillet. Reklamerne er typisk interaktive, og et klik på

annoncen kan således føre til et kampagnesite eller

produktsite.

Når man placerer reklamer i eller i forbindelse med

mobilspil, som er koblet til internet, giver det en rigtig

god mulighed for at målrette reklamerne. Det kan f.eks.

være ved at reklamere lokalt, så forskellige reklamer

optræder i spillet afhængigt af spillerens geografiske

placering. Man kan også målrette sin kampagne

ved at reklamere på bestemte tidspunkter af dagen,

reklamere i bestemte typer spil eller ved at koncentrere

sig om spil til iPhones, som stadig knyttes sammen med

et meget klart afgrænset segment. In-game advertising

giver desuden gode muligheder for at måle både

eksponeringen af annoncen og antal klik.

55


56

Medier oG CAsestudies – AD GAMES / IN GAME ADVERTISING

Adgames ses af mange som en mulighed, som

indebærer fordele for alle involverede parter:

Annoncørerne får på denne måde adgang til en ny,

personlig kanal, som indeholder gode muligheder

for både at målrette kampagner og at efterkalkulere

resultaterne. Spilproducenterne har fået en ny

indtægtskilde, som gør dem i stand til at bruge flere

ressourcer på spiludvikling, og forbrugerne har fået

bedre gratis underholdning.


CAsestudy

Snickers – engagering via brandet spil 29

Små brandede spil på web har længe været et kendt

fænomen, som på en sjov og engagerende måde

kunne inddrage brugerne i både aktiviteten og det

givne brand.

Disse funktioner har Snickers arbejdet videre med

og taget med ind i mobilverdenen. I deres nordiske

kampagne Peanut Power integrerede de aktivt det

brandede spil Peanut Power Race.

Spillet, der kunne downloades ved at sende en sms

med teksten SNICKERS til de nationale landekoder,

blev designet som et Formel 1 løb, hvor brugeren kan

køre forskellige baner på tid og dyste mod sine venner

og andre brugere.

Spillet blev desuden udstyret med en feature, hvor

brugeren fik mulighed for at udfordre sine venner, og

de bedste kørere deltog i konkurrencen om forskellige

præmier, blandt andet en tur til det franske Formel 1

grandprix.

Hele setuppet byggede på, at Snickers placerede sit

brand i spillet ved hjælp af logo’er i menuerne og som

bannerreklamer på Formel 1 banen.

5


5

Medier oG CAsestudies

Augmented reality

Augmented reality er betegnelsen for en særlig type

interaktive tjenester, der på forskellig vis sammenkobler

brugerens virkelighed med grafiske elementer og data.

For at forstå denne særlige sammenblanding af reelt og

virtuelt kan man f.eks. forestille sig gengivelsen af en

scoring i fodbold. Man kan af og til se en spændende

scoring gengivet grafisk med virtuelle spillere på en

skærm, hvor sportskommentatorerne kan zoome ud og

ind og bevæge kameravinklen rundt mellem spillerne,

mens de kommenterer. Imellem den almindelige

film fra begivenheden og så den virtuelle gengivelse

ligger der en mulighed for at blande de to medier,

f.eks. ved grafisk at vise boldens kurve eller offside

linjen indtegnet på et almindeligt billede. I praksis

kan muligheden for at blande virtuelle og virkelige

elementer kombineres på et utal af forskellige måder

og anvendes langt mere kreativt end dette.

Et godt eksempel på brugen af augmented reality

er Wikitude AR Travel Guide. Her anvendes GPS og

kompas-funktioner i brugerens telefon til at fastslå

nøjagtig hvor han befinder sig, og hvilken vej han peger

telefonens kamera. Han kan da oven i kamerabilledet

se grafiske elementer med supplerende oplysninger

om de ting, han betragter gennem linsen. På samme

måde kan brugeren ved hjælp af Bionic Eye til iPhone

se markeringer af nærmeste burgerrestauranter,

hoteller eller subway stationer markeret direkte på

kameradisplayet med anvisninger af afstanden til hvert

enkelt punkt. Vælger han et bestemmelsessted og

peger kameraet nedad, vil han på displayet se en pil,

der peger i retning af det valgte bestemmelsessted.

Med den støt stigende udbredelse af kamera og GPSfunktioner

i almindelige menneskers mobiltelefoner vil

man inden for kort tid se den potentielle målgruppe

for denne type tjenester vokse markant. Det er derfor

sandsynligt, at forskellige former for augmented

reality tjenester snart vil være en del af vores daglige

mediebillede.

Videoeksempel


CAsestudy

Ford – Go find it 30

Udfordringen var at få skabt opmærksomhed om

lanceringen af den nye Ford KA, og målgruppen var

defineret som det intelligente og velformulerede

publikum i alderen 18 – 25 år, der typisk ikke ville blive

engageret via traditionelle medier.

Løsningen blev en europæisk kampagne, der hed Go

find it. Kampagnen engagerede målgruppen over flere

forskellige medier, såsom tv, print, web og ikke mindst

mobilen.

Sloganet Go find it gennemsyrede hele kampagnens

setup. I tv reklamen blev seeren udfordret til at finde

de 40 KA’er der var gemt rundt omkring i det univers,

reklamen bevægede sig i. Udfordringen blev videreført

til den mobile platform, hvor man opfordrede

målgruppen til at gå ud og finde 2D stregkoder, der var

sat op som stickers forskellige steder i bybilledet.

Når en bruger fandt og scannede koderne, ville et

program på mobilen aflæse koden og vise en 3D

udgave af en Ford KA der hvor koden var sat op.

Brugerne kunne dreje deres mobil og se bilen fra

forskellige vinkler, og når man drejede mobilen i en

bestemt vinkel, ville en hemmelig URL blive afsløret

(www.gofindit.net).

Kampagnen er den første, der har anvendt augmented

reality i forbindelse med markedsføring af et bilmærke.

Videoeksempel

Download

(kun nyere Nokia telefoner)

5


60

Medier oG CAsestudies

Image recognition technology

Muligheden for at aflæse eller ”scanne” virkeligheden

med sin mobiltelefon kan lyde som fremtidssnak, men

image recognition technology tilbyder netop denne

funktion. Teknikken anvender mobiltelefonens kamera

til at tage et billede af eksempelvis et logo. Via en

applikation matches logoet med en online database

med millioner af forskellige billeder. Selve matchet

fungerer som søgefunktion i online databasen, og

dette kan give brugeren adgang til relevant indhold om

det aflæste. I forbindelse med et logo kunne det være

henvisninger til forhandlere, og i forhold til produkter

kan der laves et opslag, der finder priser fra forskellige

udbydere, anmeldelser fra brugere eller henvisninger

til direkte køb via nettet.

Teknikken anvender en algoritme, der gør, at der kan

aflæses med kameraer af forskellig kvalitet, ligesom der

kan tages højde for skalering, forskellig belysning og

meget andet.

I markedsføringsøjemed indeholder denne teknik

mange spændende muligheder, f.eks. outdoor

reklamer, der med et almindeligt billede kan give

adgang til interaktivt indhold og i optimale tilfælde salg

direkte fra mobiltelefonen.


CAsestudy

Virkeligheden ind i mobilen og mobilen ud i virkeligheden 31

Ved hjælp af image recognition technology har det

amerikanske firma Snaptell udviklet en tjeneste, hvor

forbrugere kan aflæse virkeligheden og få direkte

besked om priser, forhandlere og anmeldelser af et

produkt.

På nuværende tidspunkt er tjenesten centreret

omkring bøger, cd’er, dvd’er og computerspil, men

ifølge Snaptell kan programmet også aflæse mange

andre ting, såsom printreklamer, billboards, logoer og

emballage.

Tjenesten udbydes på nuværende tidspunkt til en bred

vifte af telefoner med forskellige kamerakvaliteter.

I iPhone udgaven kan forbrugeren med to klik

aflæse eksempelvis coveret på en cd og få direkte

anmeldelser af den eller vælge at købe den i iTunes.

Videoeksempel

Om download Download fra App Store

61


62

Medier oG CAsestudies

iPhone og smartphone applikationer

En applikation er et lille program, som tjener et

bestemt, brugerorienteret formål. I disse år udvikles

der en lang række spændende applikationer til iPhones

og smartphones.

Forretningsmodellen for udvikling af applikationer

til iPhones og smartphones gør, at der er mange

forskellige aktører på markedet. Der udvikles hele tiden

nye applikationer - særligt inden for spil - men det er

langt fra alle, der satser på kvalitet og levetid. Det store

udbud gør, at det kan være svært at trænge igennem

med brede, brugerorienterede applikationer, hvis man

ikke i forvejen har et brand.

Der er dog flere og flere virksomheder og brands, der

har fået øjnene op for de muligheder, der ligger i at

knytte en applikation til deres navn eller produkt.

Først og fremmest har man mulighed for at etablere

sit navn fast på forbrugerens mobiltelefon og dermed

forblive top-of-mind hos sin kernemålgruppe. Det har

man indset hos det internationale modehus Chloé, der

via en gratis iPhone applikation nu tilbyder forbrugerne

mulighed for at se de nyeste kollektioner

og modeshows, modtage news feed og anvende GPS til

at få anvist den nærmeste butik.

Derudover er markedet endnu så nyt, at man har

mulighed for at tilbyde en service med en meget stor

signalværdi og komme til at stå som first mover på

området. Det har Nike benyttet sig af ved at lancere en

relativt enkel applikation, som henvender sig til fans

af italiensk fodbold med bl.a. sidste nyt fra kampene,

statistikker om scoringer og info om sportswear. Planen

er løbende at holde sig i kontakt med brugerne og

på den måde gradvist udvide servicen med netop de

funktioner, som bliver efterspurgt. Fordelen ved denne

type soft launch er også, at man kan lade programmet

vokse i takt med både den gradvise udvidelse af

målgruppen, brugernes stigende kompetencer og de

forbedrede tekniske muligheder.


CAsestudy

Mangospot – hvor skal vi spise? 32

Hvad gør man, hvis man står i København, Århus eller

Ålborg og søger en cafe eller restaurant i nærheden?

Et bud er at prøve iPhone applikationen Mangospot.

Denne applikation gør brug af mange af iPhonens

spændende funktioner, blandet andet GPS og

muligheden for at dele viden og modtage viden

fra andre brugere. Mangospot kan bruges i de tre

danske byer og tilbyder her via GPS at finde cafeer og

restauranter inden for en på forhånd defineret radius.

Når listen med cafeer og restauranter dukker frem på

displayet, kan brugeren se anmeldelser og ratings fra

andre brugere, ligesom der vises smileys, hvor disse er

tilgængelige. Derudover kan brugeren hurtigt og enkelt

gøre det, som er interessant for den givne cafe eller

restaurant – nemlig kontakte dem direkte via telefonen

og høre, om der er ledige borde.

Download fra App Store

63


64

Medier oG CAsestudies

Lokationsbaserede tjenester

Der har i mange år været snak om, at mobil

marketing for alvor ville slå igennem, når direkte

lokationsbaserede tjenester blev en realitet. Vi har

set forskellige forsøg på at skabe lokationsbaserede

tjenester ved at anvende eksempelvis bluetooth eller

segmenterede shortkoder med forskellig geografisk

placering, men ikke en egentlig lokationsbaseret

markedsføring via mobilen.

Nu er de teknologiske forudsætninger for egentlig

lokationsbaseret markedsføring imidlertid ved at

være på plads, idet nye mobiltelefoner i dag i højere

og højere grad er udstyret med GPS, som gør det

muligt at bestemme, hvor brugeren befinder sig. Dette

giver mulighed for at lave ”Footstreaming”, som helt

basalt er at kunne fortælle, hvor folk bevæger sig

hen. En anden mulighed er f.eks., at man kan fortælle

forbrugere, hvor andre forbrugere, der har handlet

samme sted, handlede før eller bagefter – på samme

måde som man kender det fra internetshops.

Geotagging

En underkategori til lokationsbasering er Geotagging.

Dette er en betegnelse for det at forsyne enheder med

oplysninger om geografisk placering. De fleste digitale

enheder – hvad enten der er tale om e-mails, billeder,

sms’er eller tekst – er i dag forsynet med oplysninger

om ophavsmand og tidspunkt. Geografisk placering

er blot endnu en af disse basisoplysninger, som kan

anvendes til at sortere informationer.

Geotagging kan i dag helt grundlæggende foregå på tre

forskellige måder:

1. Brugeren forsyner selv en enhed med

oplysninger om geografisk placering. Dette er

den ”gammeldags” måde, som de færreste

brugere tager sig tid til, og som helt vil

forsvinde til fordel for den automatiserede

geotagging, der nu vinder frem.


2. Brugeren beder et system om at foretage en

geotagging. Det kan f.eks. være et web-site,

som tilgås via pc eller mobiltelefon, og som

ved at geotagge brugeren kan tilbyde særlige

services. Måske ønsker han at modtage

lokale nyheder der, hvor han befinder sig,

eller måske søger han efter den nærmeste

restaurant eller benzinstation.

3. Et system foretager automatisk en geotagging

af en enhed, uden at brugeren behøver at

gøre noget særligt for det. Det kan f.eks. være

et kamera, der automatisk forsyner billederne

med oplysninger om, hvor de er taget henne,

eller det kan være et ur, der automatisk

indstilles til den tidszone, man befinder sig i.

Geotagging åbner op for en lang række muligheder

inden for mobil markedsføring. Det kan være lokale

reklamer, hvor annoncøren ved hjælp af geotagging

sikrer sig, at f.eks. bannerreklamer kun vises for

forbrugere, der er inden for en bestemt afstand af

butikken. Eller det kan være, at en international

kampagne opfordrer forbrugerne til at tage et billede

der, hvor de befinder sig, hvorefter de modtager lokal

og relevant information om kampagnen.

Videoeksempel

Medier oG CAsestudies – LOKATIONSBASEREDE TjENESTER

65


Tjekbenzin.dk

Download fra App Store


CAsestudy

Billig benzin direkte på mobilen 33

Priserne på benzin er i løbet af de senere år steget så

kraftigt, at der for mange mennesker er gået helt sport

i at jagte de billigste priser.

Det behov kommer Tjekbenzin.dk nu i møde med en

tjeneste, der gør det let at finde den billigste benzin i

det område, hvor man befinder sig. Tjekbenzin.dk er et

community, hvor brugerne løbende indberetter priser

fra deres lokale tankstationer. Brugerne tæller alt fra

almindelige brugere til tankstationer. Ved hjælp af

disse indberetninger opdateres der hver dag over 1000

forskellige priser.

Tjenesten består af en webdel og en mobildel. På

websiden kan brugeren få det store overblik over

landets priser samt statistik over indberettere,

downloads og meget andet. Men der hvor tjenesten

for alvor kommer til sin ret, er når den bruges på en

mobiltelefon med GPS-funktion. Når mobilens GPS

aktiveres, kan den mobile applikation, Benzinpriser,

nemlig vise vej til den billigste pris, der hvor man

befinder sig. Der findes naturligvis forskellige

versioner af applikationen, der er tilpasset forskellige

mobiltelefoner, men anvender man f.eks. iPhone

versionen, giver applikationen mulighed for at indstille

meget præcist hvor langt man ønsker at søge fra

sin nuværende placering, hvor nøjagtig GPS’en skal

være, samt en mængde andre kriterier. At det er

muligt at indberette direkte fra mobilen, er med til at

understøtte noget af det vigtigste for et brugerdrevet

community – nemlig enkelhed. Derudover er tjenesten

gratis, hvilket gør det nemmere for brugerne at tage

en beslutning om at engagere sig, da de ikke først skal

overveje tjenestens værdi, men kan vælge bare at

prøve den.

iPhone applikationen er downloadet af over 26.000

danskere, og målet er, at 75 % af de ca. 3.000 danske

tankstationer indberettes mindst én gang dagligt af

enten brugere eller tankstationer.

6


6

Medier oG CAsestudies

Mobilkuponer

I en del lande, hvor der på grund af lovgivningen

generelt er større tradition for rabatkuponer, er

mobilkuponer allerede meget udbredte. I Danmark er

lovgivningen omkring rabatkuponer meget restriktiv,

men mobilkuponer er faktisk tilladt, og alt tyder også

på, at forbrugerne er positive over for at modtage rabat

via deres mobiltelefoner.

Mobilkuponer kan have form af en sms eller en

stregkode eller smartcode, og kan med fordel

integreres med eksisterende eller planlagte

kundeklubber. Hvis man f.eks. vil tilbyde kunderne

en sms-rabatkupon, kan det således fremgå af

markedsføringsmaterialet, at man ved at bestille

rabatkuponen samtidig accepterer fremover at

modtage flere rabatkuponer og andre tilbud via

sms. Omvendt er det også et godt argument for at

melde sig ind i en kundeklub, at man så vil få tilsendt

rabatkuponer via sms.

Rabatkuponer, som har form af en stregkode eller en

2D-kode/smartcode, gør det muligt for personalet i

butikken at scanne koden direkte ind i kassesystemet.

Før man igangsætter en kampagne, som anvender

stregkoder af den ene eller den anden slags, skal man

dog have et meget præcist kendskab til butikkens

scannere og kassesystem, så man er sikker på, at

koderne kan læses af netop de stregkodescannere,

ekspedienterne anvender.

En indvending, man ofte hører, når man taler om

rabatkuponer til mobilen, er risikoen for videresendelse

af kuponerne. Som et værn mod videresendelse kan

rabatkuponerne genereres med en unik kode, som

checkes af ekspedienterne i butikken for at sikre,

at den ikke har været anvendt før. Det er imidlertid

en tidskrævende procedure. Alternativt udstyres

rabatkuponerne med en udløbsdato, så de kun gælder

i ganske kort tid, og gevinsten ved at videresende dem

derfor er begrænset.

Men inden man overvejer at gå i gang med nogle af

disse sikkerhedsforanstaltninger, er det vigtigt at huske

på, at man som udgangspunkt ofte er interesseret i, at


så mange som muligt benytter sig af rabatkuponerne.

Videresendelse er derfor ikke per definition en

dårlig ting. Tværtimod kan videresendelse i sidste

instans fungere som en form for viral markedsføring.

Ulempen kan selvfølgelig være, at der så er kunder,

som modtager rabatten uden samtidig at have meldt

sig ind i kundeklubben. For på den ene side at udnytte

den virale effekt, rabatkuponer kan have og på den

anden side få så mange om muligt til at tilmelde sig

kundeklubben, kan man udstyre hver rabatkupon

med en tekst i stil med: Hvis du har modtaget denne

rabatkupon fra en ven, vil du ikke automatisk få tilsendt

lignende rabatter fra os i fremtiden. Sms RABAT til

1241, hvis du ønsker at tilmelde dig denne service.

Medier oG CAsestudies – MOBILKUPONER

Udover kampagner, hvor forbrugeren kan modtage en

rabatkupon ved at indsende en sms, eller modtage den

fordi han er medlem af en kundeklub, kan man også

distribuere kuponerne ved at forbrugeren scanner en

smartcode, som er trykt på plakater eller on-pack, og

som derefter genererer en rabatkupon af den ene eller

den anden slags til hans mobil. Sluttelig kan kuponerne

downloades via mobilinternet, f.eks. ved et klik på en

bannerannonce.

6


0

CAsestudy

Lucozade – aktivering af permission med mobilkuponer 34

Den engelske læskedriksproducent Lucozade ønskede

igennem en større kampagne at aktivere og involvere

forbrugerne i deres brand.

Løsningen blev en aktivering af en købt permission

database, hvor tilmeldte forbrugere blev aktiveret

igennem mobilkuponer. Forbrugerne fik tilbud ud om

via wap at modtage en kupon med en værdi på en 380

ml. Lucozade læskedrik. Kuponen var tidsbegrænset

ved, at der i sms’en var indskrevet en udløbsdato, som

personalet ved betalingsstedet tjekkede. Derefter

skulle det unikke kuponnummer indtastes, og

forbrugeren modtog en gratis læskedrik.

Den simple service med brug af wap og sms sikrede

det vigtigste i forbindelse med forbruger engagement:

Enkelhed og klarhed.

Et af formålene med kampagnen var at styrke det

langsigtede salg, hvilket krævede at kunderne kendte

og havde en holdning til produktet og smagen. Dette

opnåede man til fulde, idet 10,2 % af modtagerne i

permission databasen aktivt skrev tilbage med ønske

om at modtage en kupon og dermed tegnede sig for

35 % af de samlede kuponbestillinger. Kostprisen pr.

kupon blev opgjort til 4,29 kr. (0,53p).

Lucozade casestudy


Medier oG CAsestudies

Mobil video

Udviklingen inden for mobiltelefoner sker med meget

hastige skridt, og mobiltelefoner er i dag andet og mere

end noget, man kan ringe fra. I en nutidig mobiltelefon

er der i dag mere teknologi, end der var i verdens første

fuldautomatiske computer ENIAC. Det betyder blandt

andet, at mobilen i dag i princippet fungerer som et

mediacenter, hvilket giver bedre og bedre vilkår for

eksempelvis mobil video.

Man siger, at et billede siger mere end 1.000 ord,

men hvad siger en film så? Ser man på Youtube, kan

man tydeligt se, hvor engagerende videoer kan være.

Hele verden fulgte eksempelvis med i Visit Denmark’s

famøse video om Karen 35 og alle havde en holdning til

den.

Sammenholdes dette med mobilens muligheder,

såsom lokation og virale effekter, kan video via mobilen

anvendes meget effektivt i markedsføringen. Et godt

eksempel er Royal Navys brug af både web og mobil,

som der kan læses mere om i nedenstående casestudy.

Video via mobilen kan laves på forskellige måder,

såsom eksempelvis mms, 3G streaming og direkte

datastreaming.

Video via mms har sine klare begrænsning i

kapaciteten, hvorfor man ikke vil kunne udsende lange

film. Til gengæld har mms en klar fordel i forhold til

udbredelse og anvendelse, idet langt de fleste mobiler

i dag har mulighed for at modtage og sende mms.

Desuden er det meget let at skabe en viral effekt, da

modtagerne let kan videresende en mms, hvis der ikke

arbejdes med DRM (Digital Rights Management). Man

vil desuden kunne medsende links, der henviser direkte

til et produkt- eller brandsite.

3G streaming kræver, at brugeren har et 3G

abonnement og en 3G telefon. Videoer kan

derefter tilgås ved at ringe via et videokald til en 3G

videotjeneste eller ved at skrive en sms og modtage en

callback. 3G videoer har ikke begrænsninger i forhold til

kapacitet og kan let kobles sammen med andre medier,

som eksempelvis Youtube.

1


Medier oG CAsestudies – MOBIL VIDEO

2

– Et godt eksempel er Mogens Lykketofts kanal, der

findes på http://www.youtube.com/user/Lykketoft.

En af de løsninger, der vil blive brugt mere og mere

i fremtiden, er direkte streaming eller download.

Denne løsning er tilgængelig for alle mobiler med

dataabonnement, men manglen på bred udbredelse

af flatrate abonnementer kan få brugerne til at tøve

med at anvende løsningen, da det kan være svært

at gennemskue prisen. Streaming eller download

har ikke nogen begrænsninger i forhold til lyd og

kvalitet sammenlignet med de andre løsninger, der

er tilgængelige via mobilen. Det er desuden muligt at

koble mange andre forskellige mobile medier sammen

med dette, som det kan læses af casestudy på næste

side.


CAsestudy

Royal navy – get the message 36

Hvordan sammensætter man en rekrutteringskampagne,

der skal involvere en, primært mandlig,

målgruppe i alderen 16 – 24 år og få dem til at

interessere sig for de forskellige karrieremuligheder,

der er inden for Royal Navy?

På det engelske marked er der en penetrationsrate

for mobiltelefoner på over 90 %, inden for denne

specifikke målgruppe. Derfor besluttede man, at man

ville sammensætte en rekrutteringskampagne, der tog

udgangspunkt i mobilen og dens muligheder for viral

effekt.

Resultatet blev kampagnen Get the message, der

kombinerede web med personaliseret mobilvideo og

en tip-en-ven funktion.

Forløbet startede via www.getthemessage.net, hvor

en bruger kunne starte med at skrive en personlig

besked til en af sine venner. Derefter skulle han

vælge, hvilken form for video beskeden skulle leveres

igennem – her kunne vælges alt fra jagerpiloter til

ubådskaptajner. Beskeden var nu klar til at sende, og

hans ven ville derefter modtage en besked med hans

navn og en opfordring til at se hans besked via et link.

Beskeden, som blev skrevet på websiden var nu blevet

en integreret del af mobilevideoen, og vennen ville nu

eksempelvis se en dykker komme op af vandet med en

flaskepost, hvor den personlige besked stod. Vennen

havde derefter mulighed for via et link at sende en

besked tilbage med en af de mange præfabrikerede

film.

Involveringen i kampagnen var massiv, hvilket

resulterede i over 1.100.000 millioner besøgende, der i

gennemsnit brugte ca. 3 minutter på siden.

Videoeksempel

3


4

Medier oG CAsestudies

Mobilkuponer

Mobile social media

Den norske mobilbrowser Opera opgjorde i maj

2008 i en undersøgelse af mere end 11,9 millioner

brugere, at ca. 41 % af den trafik, der kom på det

mobile internet, gik direkte til sociale netværkssider. 37

Samtidig er eMarketer kommet med en forudsigelse

om, at der i 2012 vil være 800 millioner brugere på

sociale mobilnetværk. Disse to statements gør det

helt klart, hvorfor man skal holde øje med sociale

mobilnetværk. 38 Men hvad ligger der i begrebet? Vi

har udvalgt to af de mest kendte sociale netværk, der

også kan anvendes via mobilen, for at give eksempler

på, hvad der kan ligge i disse netværk, og hvor værdien

kan være i forbindelse med brands og produkter. Se

også det efterfølgende casestudy for en gennemgang af

brugen af mobile sociale medier i kampagneøjemed.

Twitter

De fleste mennesker læser i dag blogs i større eller

mindre udstrækning. I løbet af ganske få år har

fænomenet mikroblogging nu også fået tag i brugere

verden over. Twitter er navnet på det mest kendte

mikroblog netværk, hvor brugerne kondenserer

blog-formatet til kortfattet og hyppig mikroblogging.

Mikroblogs’ene – de såkaldte tweets – opdateres

ofte mange gange dagligt med oplysninger om, hvad

brugerne laver eller tænker, eller med anbefalinger af

alt mellem himmel og jord fra bruger til bruger. Tweets

kan være op til 140 karakterer lange – det vil sige

væsentligt kortere end en almindelig sms.

Twitter minder på mange måder om en forenklet

udgave af Facebook, men hvor man på Facebook skal

godkende alle venneforespørgsler, er Twitters netværk

mere løst organiseret. Her kan hvem som helst vælge

at følge andres nyhedsopdateringer - uden at kende

dem og uden først at få tilladelse til det. På den måde

bliver netværket på samme tid mere overfladisk og

mere dynamisk. Der vil helt automatisk samle sig

mange ”followers” omkring twittere, der har noget

spændende at sige.

Mange brugere vælger således at modtage

opdateringer af tweeds via sms eller rss-feed for at

være helt på forkant, og det har gjort Twitter til et

Twitter


netværk, som hele tiden har fingeren på pulsen. Også

virksomheder og organisationer er så småt begyndt

at få øjnene op for fordelene ved at oprette en

Twitter-profil. Dell tilbyder f.eks. både support, brugerfeedback

og nyheder inden for en lang række specifikke

interesseområder via Twitter, og virksomheden har på

den måde sikret sig en dynamisk og direkte kontakt

med en meget stor forbrugerskare.

Tweets fra virksomheder fungerer ofte som en slags

ultrakorte nyhedsbreve, som er hurtige og nemme at

sende ud til en meget bred skare af interesserede. En

lang række virksomheder benytter således allerede

Twitter til at promovere events og produkter, og flere

kommer hele tiden til.

En Twitter-profil kræver dog et vist engagement fra

virksomhedens side, hvis man for alvor skal anvende

den til noget brugbart. Så kan den til gengæld skabe

rum for både reel involvering i produktet og for en

meget værdifuld direkte kommunikation.

Medier Medier oG CAsestudies oG CAsestudies – MOBILE – MOBILKUPONER

SOCIAL MEDIA

Facebook

Facebook er som bekendt primært en webtjeneste,

men brugernes trang til at holde sig opdateret med

hvad deres venner laver, gør at den naturlige udvikling

er at bevæge sig ud på mobile platforme. Facebook

findes i dag både i mobil internet udgave, speciel

iPhone optimeret udgave og som applikationer til

forskellige telefoner. Mobiludgaverne er i forskellig grad

nedskaleret for at passe til den enkelte mobiltelefonens

tekniske formåen.

Fordelen for eksempelvis brands ved, at Facebook i

højere og højere grad bliver mobilt er, at man kan nå

brugerne – og dermed forbrugerne - der hvor de rent

faktisk er. Er en bruger fan af et brand, kan han hurtigt

reagere på beskeder fra brandet, såsom eksempelvis

lagersalg, specialtilbud eller lignende. Derudover

er der gode eksempler på integrering af Facebook

i forbindelse med kampagner, som eksempelvis

Sundhedsstyrelsens ”Stop før 5” kampagne.

Facebook

Download App

5


6

CAsestudy

Yes we can – sociale medier i kampagnen 39

Hvad gør man, hvis man står med en

præsidentkandidat, der ikke har den store erfaring,

og som på flere områder falder uden for de gængse

normer for amerikanske præsidenter? Man vender

hele kampagnen på hovedet: I Barack Obamas allerede

legendariske valgkampagne blev manglende erfaring

vendt til ”tid til forandring”, og i stedet for at søge

støtte hos store firmaer og bruge offentlig støtte valgte

man at søge støtte direkte hos dem der betød noget

– det amerikanske folk.

Ud over arbejdet med budskaberne var det

nyskabende og mest innovative ved kampagnen, at

kampagneadministrationen valgte at anvende sociale

medier i et meget bredt omfang.

Kampagnen gjorde brug af stort set alle muligheder

inden for sociale medier fra MyBarackObama.com

over 16 forskellige officielle sociale sites og mere

end 500 Facebook grupper. Udover de webbaserede

aktiviteter var mobile aktiviteter også en stor del

af kampagnen, og der blev blandt andet skabt et

mobilunivers på m.barackobama.com.

Mobiluniverset havde til formål at involvere vælgerne,

der hvor de befandt sig, og strakte sig fra smsreminders

over videoindhold til virale tip-en-ven

funktioner og stemmesider, hvor vælgerne kunne

tilkendegive deres holdninger i forhold til forskellige

emner. Ud over mobiluniverset blev der også lanceret

et sms-program, hvor man kunne tilmelde sig, hvis

man ønskede at modtage segmenterede budskaber.

Alle kender udfaldet af valget, men hvor meget betød

anvendelsen af de web- og mobilbaserede sociale

medier egentligt?

Download fra App Store


MyBarackObama.com 2.000.000 profiler blev oprettet

Facebook 500 + sider blev oprettet

E-mail 13.000.000+ adresser blev indsamlet

7.000 + segmenterede beskeder blev genereret

1.000.000.000 + meddelelser blev udsendt

Offline events 200.000 + events blev planlagt

35.000 + frivillige grupper blev dannet

Blogs 400.000+ blogposts blev skrevet

Medier oG CAsestudies – YES wE CAN – SOCIALE MEDIER I KAMPAGNEN

Mobile medier – 1.000.000 tilmeldte sig sms-program

– 30.000 ud af de 75.000 der deltog ved nominering af kandidaturet tilmeldte sig sms-programmet

– 5-20 beskeder blev udsendt til de tilmeldte i sms-programmet

Donationer 3.000.000 bidragsydere

6.500.000 online donationer

Gennemsnitlige donationer var $ 80

$ 500.000.000 doneret online

Tabel 5: Resultater af kampagne


Medier oG CAsestudies

M-payment

Mobilbetaling – eller m-payment – er et fænomen,

som vinder større og større indpas, ikke bare i Danmark

men verden over. Ved at sende en sms kan man nu

betale for så forskellige varer og ydelser som artikler,

parkering og billetter til bus og tog. Og der er ikke

noget, der tyder på, at forbrugerne tøver med at tage

de nye muligheder i brug.

Den efterhånden velafprøvede sms-betaling, som

allerede anvendes af bus- og togselskaber og til

parkeringsbilletter, foregår ved hjælp af overtaksering.

Hvor overtaksering tidligere blev benyttet til at dække

kampagneomkostninger ved konkurrencer og en række

andre tjenester, er det altså i dag på vej til at blive en

erstatning for småpenge i en lang række situationer.

Også dankortbetaling via telefonen har været på

markedet i en del år og har nået et højt niveau både

hvad angår sikkerhed og brugervenlighed. En lang

række ydelser kan med dankortbetaling via telefonen

ekspederes helt eller delvist automatisk 24 timer i

døgnet, og det er den slags service og tilgængelighed,

mange forbrugere forventer i dag. Samtidig er det

en stor fordel for virksomhederne, der på den måde

undgår både gratister, som ikke betaler deres girokort,

og den ulempe det er at have bestilte varer liggende,

som kunden endnu ikke har betalt for.

Mere nyt på markedet er et produkt som wapbetaling,

hvor forbrugeren betaler med sit dankort via

et mobil-site. Løsningen fungerer som en almindelig

dankortbetaling på internet – og med samme høje

sikkerhed.

Når forbrugeren betaler for eksempelvis en togbillet

via sms, trækkes pengene via hans telefonregning.

Det betyder, at der kan gå lang tid, fra forbrugeren

foretager sit køb, og til den erhvervsdrivende får sine

penge, og det betyder også, at det er mobilselskaberne,

der står med risikoen og på den måde kommer til at

fungere som en slags banker. Derfor arbejdes der i

skrivende stund på højtryk for at udvide mulighederne

for sms-betaling, så det bliver muligt at foretage en

egentlig dankortbetaling via sms – uden af den grund

at give køb på den høje sikkerhed. Den nye løsning

forventes at være klar i løbet af 2010.


NFC-payment (NFC = Near Field Communication),

hvor forbrugeren blot fører sin mobil hen over en

aflæser i butikken og derefter indtaster sin pin-kode, vil

være lidt længere tid om at nå de danske forbrugere.

Denne løsning er dog allerede ret udbredt i Asien,

og der arbejdes derfor i øjeblikket på at sikre fælles

EU-standarder for en lignende løsning i europæisk

sammenhæng.

Medier oG CAsestudies – M-PAYMENT


0

CAsestudy

Den mobile billet 40

DSB har længe haft et ønske om at gøre det muligt for

passagererne at købe billetter til bus, tog og metro ved

hjælp af mobiltelefonen, og arbejdet med at udvikle et

system, der tager højde for sikkerheden, så det ikke er

muligt at snyde, har stået på igennem længere tid.

Løsningen er blevet et sms-billetsystem, hvor kunden

indsender en sms med sin startzone eller -station samt

angivelse af det antal zoner, han ønsker at køre, inden

han stiger på toget. Inden for et minut modtager han

en bekræftelses-sms, som han skal svare JA til via

sms. Herefter modtager han den egentlige sms-billet.

Billetten faktureres over mobilregningen, og kunden

kan løbende holde øje med sine køb via internettet.

Systemet er siden blevet udvidet med en applikation,

som passagererne kan downloade til deres

mobiltelefon, og som gør det endnu nemmere at

bestille sin sms-billet.

Løsningen indeholder desuden et

administrationsmodul, som gør det muligt for

trafikselskabet at kontrollere den enkelte passagers

billetkøb. Dette modul bidrager i høj grad til

sikkerheden og gør det langt sværere for passagererne

at snyde med sms-billetterne end med billetter fra det

traditionelle billetsystem.

I løbet af de første 12 dage, de nye billetter var til

rådighed, blev der bestilt ca. 10.000 sms-billetter til

tog, busser og metro, og siden januar er der købt mere

end 600.000 sms-billetter.


05.01

2

stAtistik

05.01


stAtistik

Penetrationsrater

2. h 2008

1. h 2008

2. h 2007

1. h 2007

2. h 2006

1. h 2006

Kilde: Telestatistik – 2. halvår 2008

- It- og telestyrelsen

0 30 60 90 120 150

Bredbånd

Internet

Mobilet

Fastnet

3


4

stAtistik

Sms, mms og mobiltrafik

40000000

35000000

30000000

25000000

20000000

15000000

10000000

5000000

0

1. h 2006

2. h 2006

1. h 2007

2. h 2007

1. h 2008

2. h 2008

Afgående mobiltrafik i 1.000 min.

Sendte SMS beskeder i 1.000

Sendte MMS beskeder

Kilde: Telestatistik – 2. halvår 2008

- It- og telestyrelsen


stAtistik

Mobilsider – Antal besøg jan. – sept.

Kilde: FDIM – Mobillisten

– Januar – september 09

800000

700000

600000

500000

400000

300000

200000

100000

0

mobil.eb.dk

wap.tv2.dk

wap.bold.dk

mobil.dr.dk

mobil.jp.dk

mobil.pol.dk

mobil.borsen.dk

mobil.dgs.dk

mobil.rejseplanen.dk

mobil.mobstart.dk

Timer

5


6

stAtistik

Brug af mobil og avancerede tjenester

100

80

60

40

20

0

Kvinder

Mænd

6-19 år

20-39 år

40-59 år

60-74 år

Bruger mobiltelefon

Bruger avancerede tjenester

Kilde: “Nyt fra Danmarks statistik”,

nr. 256, Danmarks Statistik


stAtistik

Typer af avancerede tjenester

Sende foto, video mv.

Surfe på internet mv.

Læse e-post

Personlig navigation (GPS)

Modtage nyhedstjenester

Uploade foto, video mv.

Downloade/se TV video

Betale

Kun tale/sms

Kilde: “Nyt fra Danmarks statistik”,

nr. 256, Danmarks Statistik

0 20 40 60 80 100

Mænd

Kvinder

60-74 år

40-59 år

20-39 år

6-19 år


06.01

leksikon

06.01

I det følgende afsnit vil du kunne finde

beskrivelser af udvalgte medier fra første

bind. Kan du ikke finde, hvad du søger, findes

der på side 94 et stikordsregister med korte

forklaringer på et bredt udsnit af gængse

termer.


leksikon

3G videotelefoni

Med 3G videotelefoni er der skabt helt

nye muligheder for interaktion: Brugerne

kan f.eks. se filmklip direkte på deres

mobiltelefon, uploade deres egne film,

videresende filmklip eller skabe en direkte

forbindelse til upload på eksempelvis

YouTube.

Et videokald kan startes enten ved at ringe

direkte til et telefonnummer eller ved at

sende en sms, som udløser videokaldet.

Applikationer

En applikation er et lille program, som nogle

gange bare benytter en enkelt funktion i en

mobiltelefon. Java ME og Flash Lite er i dag

de meste brugte platforme, når der skal laves

applikationer til mobiltelefoner.

Java ME er platform, hvor

programmeringssproget Java bruges

til udvikling af applikationer, som kan

downloades til telefonen.

Næsten alle telefoner på markedet opfylder

nogle simple basiskrav mht. Java. Derudover

findes der en mængde tillægspakker, som

nogle producenter vælger at understøtte i

de forskellige telefonmodeller. Tillægspakker

indeholder funktioner, som eksempelvis

kan give det færdige program adgang til

telefonens lokale filsystemer, til at sende

og modtage sms eller mms, understøtte

mp3 og meget mere. Hvis man udvikler en

applikation, som anvender tillægspakker,

vil der være telefoner på markedet, som

ikke understøtter applikationen. Til gengæld

kan man lave applikationer, som kan mere.

Java ME understøttes i dag af næsten alle

telefoner på markedet.

Flash Lite er en tilpasning af det meget

populære Flash format, som man kender fra

websites, til mobiltelefoner og andre mobile

håndsæt.

Det gør det bl.a. muligt at konvertere

webbaseret Flash-indhold til mobilt indhold

på en meget simpel måde og uden den store

tilpasning. Flash Lite er en forholdsvis ny

platform og har ikke samme udbredelse som

Java ME. Den er dog hastigt på vej fremad.

Se desuden side 62 om iPhone og

smartphone applikationer.

Bluetooth

Bluetooth er et kortrækkende trådløst

net, der kan anvendes til at sende og

modtage datapakker. På den måde kan man

forholdsvis hurtigt overføre data imellem

to bluetooth enheder. Det fungerer ved at

der sættes nogle sendere op, som indenfor

et område står og sender datapakker af

sted, og som brugerne kan tilkoble sig for at

modtage indholdet.

De Bluetooth enheder, der normalt er

indbygget i mobiltelefoner, er det man kalder

klasse 2 enheder, som har en rækkevidde på

op til ti meter.

Bluetooth er en teknologi, som de fleste i

dag er fortrolige med, da den har været her

i over 10 år.

Derudover kender de fleste bluetooth fra

både deres computere, mobiltelefoner og

headsets.

Click to call

Click to call kombinerer telefon og internet

og er en effektiv metode til at skabe direkte

kontakt med kunderne via internettet.


leksikon

Kunden indtaster sit telefonnummer i et

click to call felt, f.eks. på virksomhedens

hjemmeside eller i en signatur på en e-mail.

Systemet sender herefter nummeret til en

server, der automatisk kalder virksomhedens

telefonnummer.

Så snart telefonen bliver taget hos

virksomheden, skabes der direkte

forbindelse mellem de to telefoner.

Click to call fungerer godt som

kontaktmulighed på virksomheders

hjemmesider, hvor det skaber en kortere

afstand mellem kunden og medarbejderen

end f.eks. en mail.

I forbindelse med salgssupport på internetbutikker

kan denne hurtige kontaktmulighed

være afgørende for salget.

Har man ikke døgnåbent, opsættes

funktionen, så click to call feltet kun vises

på hjemmesiden inden for virksomhedens

åbningstid.

0

IVR

IVR står for Interactive Voice Response, og

de fleste kender det som en slags avanceret

telefonsvarer med en menu, som man taster

sig igennem ved hjælp af telefontasterne.

Men IVR kan bruges til meget mere. Det er

f.eks. et velegnet medie til at udveksle alle

former for data, lige fra betalingsoplysninger

og måleraflæsninger til kontaktoplysninger,

kommentarer og svar på analyser.

Produktionen af en IVR-tjeneste starter med

udarbejdelsen af et teknisk manuskript, som

består af en kombination af fraser, der skal

speakes, beskrivelse af evt. lydeffekter og

flowbeskrivelser, der fortæller, hvordan de

forskellige fraser skal kædes sammen og i

hvilke situationer.

Når manuskriptet er godkendt, speakes

teksten af en professionel speaker eller

skuespiller.

Samtidig udvikles selve det bagvedliggende

program med alle de ønskede funktioner. Lyd

og program sættes sammen, og man tester

både lydfiler, flow, datalevering og samspil

med eventuelle andre medier.

IVR gemmer i sammenkoblingen med andre

medier på næsten uanede muligheder

inden for markedsføring, responsmåling,

medarbejder- eller forhandleruddannelse og

kundeservice.

Mms

Mms står for multimedia messaging service

og bruges, når man skal sende andet indhold

end tekst. Det kan f.eks. være billeder, film

eller lyd.

Langt de fleste danskere kan i dag sende en

mms fra deres mobiltelefon – og gør det

også flittigt.

Når man indsender en mms, f.eks. i

forbindelse med en kampagne, benytter man

– som ved sms – en kort applikationskode

(dvs. et telefonnummer) på fire cifre,

efterfulgt af en mediekode, som refererer

til kampagnens indhold eller kontekst.

Mediekoden er det ord, man skriver i

tekstfeltet, og som gør systemet i stand til

at kende de forskellige mms-tjenester fra

hinanden.


For at undgå misbrug bør mms’er i

forbindelse med kampagner altid indsendes

til et administrationssite, hvor de godkendes

af en administrator, inden de f.eks. uploades

til et kampagnesite.

Hvis man i forbindelse med en kampagne

eller et kundetilbud ønsker at udsende

mms’er til interesserede kunder, kan det

f.eks. ske ved, at kunden sender en sms

eller indlæser en smartcode, som udløser et

mms-svar med et link til et download site.

Det kan også være, at kunden tilmelder sig

en kundeklub eller lignende, hvor han ved

sin tilmelding accepterer at modtage et antal

mms’er.

En mms kan godt bestå af flere billeder, som

kunden kan ”bladre” i, f.eks. i forbindelse

med kundeklubber og tilbud. Mms’en

kommer da til at fungere som en tilbudsavis

i miniformat.

Ligesom sms’en har en øvre grænse på 160

tegn pr. besked, har også mms’en en øvre

grænse for, hvor meget indhold der kan

sendes på én gang.

Grænsen for en mms ligger på 300 KB. Det

er lidt sværere at regne med end tegn, men

som tommefingerregel kan man sige, at

det svarer til cirka 3-4 billeder eller 10-15

sekunders filmklip.

Mobilinternet

Mobilinternet er det man før i tiden bedre

kendte som WAP (Wireless Application

Protocol) og skal ikke forveksles med

de modemmer, man i dag kan få til sin

computer, så internettet kan tilgås hvor som

helst.

Wap er en protokol for overførsel af data

til mobiltelefonen og anvendes typisk til

fremvisning af særligt tilpassede websider

til mobiltelefonen. Selve wap-protokollen

anvendes dog også til overførsel af

ringetoner, spil, programmer, mms og meget

andet.

Når man taler om websider, der er tilpasset

til mobiltelefonen, anvender man typisk

ordet mobilportal. En mobilportal adskiller

sig fra almindelige websites ved at være

reduceret i det tekstuelle og grafiske indhold.

Det sker både fordi man endnu ikke har helt

samme hastighed, fordi skærmen er mindre,

og fordi priserne pr. mb stadig er relativt

høje. Mobilportaler omtales undertiden som

Wap 2.0.

I 2006 blev der åbnet for et nyt topdomæne,

.mobi, som giver brugerne mulighed for

at adskille mobilportaler og almindelige

websider fra hinanden.

.mobi er et generisk topdomæne (i

modsætning til nationale topdomæner

som f.eks. .dk og .se). Det er reserveret til

internet-sider, der kan ses på mobiltelefoner.

Hvad mobilinternet af og til kan mangle

i brugergrænseflade og hastighed,

kompenserer det for ved en meget høj

tilgængelighed: Brugeren har som regel sin

mobiltelefon lige ved hånden.

Det er derfor vigtigt at have brugerens

situation i tankerne, når man skal vælge, om

man skal lave et mobilsite eller nøjes med et

almindeligt web-site: Hvor befinder han sig,

når han bruger sitet?

leksikon

1


leksikon

Smartcodes

Smartcodes er en betegnelse for særligt

genererede 2-dimensionelle stregkoder, som

gør det muligt ved hjælp af mobilens kamera

at aktivere indhold.

Indholdet kan f.eks. være et wapsite, et

opkald eller en sms.

Fordelen ved at anvende smartcodes til

eksempelvis visning af wapsites er, at man

til enhver tid kan ændre det bagvedliggende

indhold uden at ændre på selve koden.

Hvis man ønsker at anvende smartcodes, har

man brug for en smartcode generator, som

kan danne de koder, man skal bruge, og en

kodelæser (reader), som man kan stille til

rådighed for brugeren.

Smartcode generatoren ligger ganske vist

flere steder på nettet som et open source

program, men man skal være opmærksom

på, at de fleste open source programmer kun

er til ikke-kommercielt brug.

Derudover skal man være opmærksom

på, hvilket format man ønsker koderne i.

Der er i øjeblikket to forskellige formater

på markedet, databaserede stregkoder og

2

indeksbaserede stregkoder, så det er vigtigt

at sørge for, at man har den rigtige generator

til netop den type stregkoder, man ønsker.

For læse smartcodes skal brugeren have en

smartcode reader på sin mobil.

Readeren er ligesom generatoren tilpasset

det format, som koderne er lavet i.

Nye Nokia telefoner leveres nu som standard

med en reader, som kan læse to forskellige

formater af smartcodes og flere kommer

løbende til.

Indtil smartcodes bliver mere udbredte, bør

man dog altid stille download til rådighed for

brugeren.

Smartcodes åbner også helt nye muligheder

inden for kulturformidling og forlystelser,

hvor f.eks. informationer og opgaver kan

hentes ned til mobiltelefonen netop på det

sted, som informationerne drejer sig om.

Sms

Sms står for short message service, og er et

medie, som de senere år har gennemgået en

nærmest eksplosiv vækst.

En sms til f.eks. en kampagne eller

informationstjeneste består typisk af et

ord, som har relation til tjenestens indhold

eller kontekst, evt. efterfulgt af et svar, en

adresse eller en anden individuel tekst. Det

første ord er sms-tjenestens mediekode

(også kaldet et alias). Ud fra mediekoden kan

systemet sortere alle indkomne sms’er og

finde ud af, hvilke sms-tjenester de hører til.

Når man tilrettelægger en sms-tjeneste,

gælder det derfor først om at finde en god

mediekode, som har relation til tjenestens

indhold, og finde ud af, om den er ledig

i systemet, eller om den allerede bruges

af andre. Det er også vigtigt, at det er en

mediekode, som er let at skrive, dvs. at det

helst skal være et ord, der kan genkendes af

telefonens ordbog.

Mediekoden kan efterfølges af alle

tænkelige oplysninger. Det kan være

et konkurrencesvar, men det kan også

være navn og adresse, hvis det f.eks. er i

forbindelse med rekruttering eller bestilling

af materiale.


Teksten bestående af mediekode efterfulgt

af en svartekst eller en fritekst sendes

ind til et nummer, som i forbindelse med

sms-tjenester typisk er firecifret. Dette

nummer kaldes en applikationskode eller

en shortcode. En applikationskode kan

anvendes på tværs af alle mobilselskaber.

Hver sms kan som bekendt indeholde 160

tegn inkl. mellemrum. Denne grænse er

efterhånden temmelig relativ, idet beskeder

på mere end 160 tegn automatisk sendes

som flere beskeder og sættes sammen til én

besked igen i modtagerens mobiltelefon..

Det er dog vigtigt at være opmærksom på,

at beskeder på mere end 160 tegn netop

udsendes som flere beskeder, og at man

derfor også betaler teleselskabet/udbyderen

for at sende flere beskeder. I kampagner

eller lignende, hvor der skal udsendes et

meget stort antal sms’er, kan udsendelsen af

dobbelte sms’er få en afgørende betydning

for økonomien.

Sms’er kan om nødvendigt overtakseres

(tillægstakseres). Enten for at betale for

produkter eller ydelser, for at finansiere

dele af en konkurrence, eller i forbindelse

med almennyttige indsamlinger.

Overtakserede konkurrencer er primært

relevante for medievirksomheder som tv- og

radiostationer, der ønsker en brugerskabt

indtjening på en konkurrence eller

afstemning.

Til marketingkampagner anbefales

overtaksering generelt ikke, da det har en

negativ indflydelse på responsraten, men

til donationer og betaling forvarer eller

ydelser er overtaksering undertiden meget

anvendeligt.

Det er dog vigtigt i forbindelse med

overtaksering af sms-tjenester at alliere

sig med en udbyder, som har et indgående

kendskab til lovgivningen på dette område

for at undgå faldgruber.

Talegenkendelse

IVR-mediet har indtil for nylig været

begrænset af multiple choice formen.

F.eks. er der grænser for, hvor mange

menupunkter, man kan overskue i telefonen,

ligesom der er en grænse for, hvor mange

menuer, det er rimeligt, at brugeren skal

taste sig igennem, inden han når frem til det,

han søger.

Men også inden for IVR kommer der

hele tiden nye tekniske muligheder til,

og talegenkendelse har vist sig at være

i stand til at overvinde en del af IVR’ens

begrænsninger.

Ved hjælp af talegenkendelse kan brugeren

nu tale til en IVR-tjeneste i stedet for at

taste. Der er stadig et begrænset antal

ord at vælge imellem, men forskellen

er, at brugeren ikke behøver at høre alle

muligheder igennem, inden han vælger.

Det giver mulighed for i det tekniske setup

at opstille meget lange ’menuer’, uden at

det ødelægger brugerflowet, fordi menuen

ikke fremgår, men kun eksisterer i det

underliggende program.

Systemet bruges f.eks. inden for

kundeservice, hvor brugeren nu blot kan

sige navnet på den afdeling og person, han

ønsker at tale med. Systemet kender på

forhånd alle afdelinger og navne i firmaet og

er således i stand til at stille brugeren videre

udelukkende ud fra en talemeddelelse.

leksikon

3


06.02

stikordsreGister oG ordBoG

06.02


stikordsreGister oG ordBoG

I dette afsnit kan du finde korte beskrivelser

af et bredt udsnit af gængse termer

– se også leksikonet for mere udførlige

beskrivelser af udvalgte emner.

ADGAMES

Sponsorerede spil, hvor et eller flere brands

er synlige. Se side 55

ALIAS/MEDIEKODE

Det første ord i en sms, som sendes til en

sms-tjeneste. Dette ord bruges af systemet

til at definere tjenesten. Se side 90, 92 og 93

ANDROID

Styresystem til PDA’er og mobiltelefoner. Det

er udviklet af Google som en åben platform.

APPLIKATION

Et lille program, som ofte bare er en enkelt

funktion. Se side 12, 17, 19, 67, 80 og 89.

APPLIKATIONSKODE/SHORTCODE

Det nummer som operatøren anvender,

eksempelvis 1241 eller 1242. Se også

”longcode”. Se side 42, 43, 90 og 93

AUGMENTED REALITY

Teknik der anvender webcam eller

mobilkamera sammen med et program til at

vise ting igennem skærmen, der ikke kan ses

i virkeligheden. Se side 58 og 59.

BANNERREKLAME

Kendt fra world wide web, men er anvendes

på samme måde på mobilinternet til at tilgå

landingpages. Se landingpage. Se side 57.

BLUETOOTH

Prisbillig teknologi, som kan forbinde mindre

mobile enheder trådløst inden for 10-12

meter. Der arbejdes på en 3.0 udgave med

bedre overførsel. Se side 64 og 89.

CLICK TO CALL

Teknologi til at skabe kontakt direkte fra

weblink til telefon. Se side 89.

DATABASEREDE STREGKODER

En af to overordnede typer 2-dimensionelle

stregkoder. Se også indeksbaserede

stregkoder og smartcodes. Se side 92

DIGITAL RIGHTS MANAGEMENT

Teknik, der gør at indhold til mobilen kan

sikres imod uretmæssig deling.

DTMF

Forkortelse for Dual Tone Multiple

Frequency, og er det system af tonesignaler,

som moderne telefoner af trykknap-typen

bruger til at transmittere det tastede

telefonnummer til centralen.

EDGE

Forkortelse for “Enhanced Data for GSM

Evolution”. Hastigheder på op til 384 kbps

FACEBOOK

Online community der eksisterer på både

web og mobil. Se side 75.

FLASH LITE

Flash Lite er en udgave af Adobes populære

Flash, blot udviklet til mobiltelefoner.

FOOTSTREAMING

Lokationsbaseret teknologi der er i stand til

at se, hvor folk bevæger sig hen og kan give

råd om, hvor andre der har været samme

sted også gik hen. Se side 64

GEOTAGGING

Teknik der påfører billeder, video eller

lignende koordinater. Se side 64

5


stikordsreGister oG ordBoG

GPRS

Forkortelse for “General Packet Radio

Service”. Opgradering af GSM-nettet og nye

telefoner skal gøre det muligt at sende data i

“pakker”. For at benytte GPRS skal man være

tilmeldt det hos sit teleselskab samt have en

mobiltelefon der understøtter GPRS.

GSM

Forkortelse for “Global System for Mobile

communication”. GSM-telefoner kaldes også

for 2G-telefoner.

IMAGE RECOGNITION TECHNOLOGY

Teknik der via en mobiltelefons kamera kan

aflæse ”virkeligheden” og koble den til en

online database af billeder og vise brugeren

relevant indhold.Se side 96.

INDEKSBASEREDE STREGKODER

En af to overordnede typer 2-dimensionelle

stregkoder. Se også databaserede stregkoder

og smartcodes. Se side 92.

INFRARØD DATAPORT

En dataport, der benytter irDA (InfraRed

Data Association) som standard for trådløs

6

kommunikation mellem computeren og

mobiltelefonenheder.

INTERACTIVE VOICE RESPONSE/IVR

Automatiseret løsning baseret på klassisk

telefoni med mulighed for lydeffekter, tastselv

og meget mere. Se side 12, 45, og 90.

IVR/INTERACTIVE VOICE RESPONSE

Se Interactive voice response.

JAVA

Java-platformen er et program-miljø til flere

forskellige computersystemer (inkl. PDA og

nyere mobiltelefoner), hvor programmer

skrevet i Java-sproget kan køres.

Understøtter en telefon Java, kan man via en

wap-forbindelse f.eks. hente spil, ordbøger

etc. Se side 89.

LANDINGPAGE

En mobilinternet side, som bruger kommer

ind på via en bannerreklame på det

mobileinternet. Se også Bannerreklame.

LONGCODE

Longcode er et helt telefonnummer, som

eksempelvis 80 70 60 50.

LOKATIONSBASEREDE TJENESTER

Tjenester der kommunikerer med brugeren

på specifikke lokationer. Se også Bluetooth,

NFC og RFID. Se side 64.

MARKEDSFØRINGSLOVEN

Lov der regulerer markedsføring i Danmark.

Se side 33.

M-LEARNING

Læringsforløb, hvor mobiltelefonen indgår

som et centralt medie i formidlingen af

viden.

MEDIEKODE/ALIAS/PREFIX

Det første ord i en sms, som sendes til en

sms-tjeneste. Dette ord bruges af systemet

til at definere tjenesten. Se også Alias.

MICROBLOGGING

Korte beskeder der publiceres via web, sms,

IM, mail, mp3, Twitter eller lignende. Se også

Twitter.

MMS

forkortelse for “multimedia messaging

system”. En udvidelse af sms, der kan sende

billeder, lyd, video m.m. fra telefon til

telefon. Se side 71, 84 og 90.


MO (SMS PULL)

Står for Mobile Originated. Aktiverings-sms,

som brugeren sender. Se også MT (sms

push).

MOBILBILLET

Billet der bestilles, betales og kontrolleres

direkte på mobilen. Se side 80.

MOBILE SOCIALE MEDIA

Betegnelse for communities og netværk, der

enten fuldt ud eller delvis anvender mobilen

som platform. Se side 74.

MOBILINTERNET

Internet som er tilpasset mobiltelefonens

skærm. Se side 91.

MOBILPORTAL

Se mobilinternet og wap.

MOBILSTRATEGI

Betegnelse for konkrete arbejde med

mobiltelefonen som medie i bl.a.

markedsføringen. Se side 10.

MOBIL VIDEO

Video via mobiltelefonen ved eksempelvis

3G, mms, streaming, etc. Se side 71.

MT (SMS PUSH)

Den sms, som brugeren modtager som svar

på f.eks. en konkurrence. Se også MO (sms

pull).

NEAR FIELD COMMUNICATION

Trådløs kommunikations protokol til kortere

afstande. Kan bl.a. bruges til betaling.

OPLYSNINGSPLIGT

Krav der skal overholdes bl.a. i forbindelse

med mobil marketing. Eksempelvis oplysning

om pris og udbyder. Se side 48.

OVERTAKSERING/TILLÆGSTAKSERING

Når brugeren betaler en overpris for f.eks.

en sms og derved er med til at dække

udgifterne til tjenesten. Se side78 og 93.

PERMISSION MARKETING

Regel, der siger at man skal have

modtagerens samtykke før man sender

reklame ud. Gælder for alle medier, ligesom

der skal gøres opmærksom på hvis man

automatisk tilmeldes en nyhedstjeneste i

forbindelse med en aktivitet. Se side 15 og

47.

PIXELS

Måleenhed for opløsningen på elektroniske

enheder, Eksempelvis 128x128, der beskriver

henholdsvis bredde og højde.

PHONE OPERATED WEB (POW)

Brugerstyrede webaktiviteter. Som styres

direkte fra telefonen.

RAMMEAFTALE

Aftale der sætter regler for telebranchen,

herunder også marketing på mobilen. Se

side 41.

RESPONSMÅLING

Måling på de svar, som en given aktivitet

danner.

RFID

Står for Radio Frequency Identification.

Teknologi baseret på chips, placeret i små

tags. Beregnet på kommunikation over

kortere afstande.

RFID TAG

En lille sender, der trådløst sender

informationer.

stikordsreGister oG ordBoG


stikordsreGister oG ordBoG

RFID LÆSER (READER)

Modtager, der tolker de informationer som

tagget sender.

RINGEANIMATIONER

Flash Lite animation, som bliver vist på

skærmen, når telefonen ringer. En slags

visuel ringetone.

ROAMING

En tjeneste som gør at mobiltelefonbrugere

kan bruge deres telefoner, selv

om de er udenfor deres service-områder.

F.eks. ved udlandsrejser, hvor der typisk er

aftaler mellem teleoperatører om brug af

konkurrenters net, ved manglende dækning.

SAFARI

Browser udviklet af Apple, der bl.a. anvendes

på iPhone.

SERVICEKODE/SUFFIX

Servicekode er det ord, der i visse smstjenester

optræder efter mediekoden.

Eksempelvis Nyhed Tilmeld.

SHORTCODE /APPLIKATIONSKODE

Se applikationskode.

SMARTCODE

2-dimensionel stregkode, der kan aflæses

med mobilens kamera samt en applikation.

Se side 68 og 92.

SMARTCODE GENERATOR

Program der anvendes til at lave smart

codes. Se Smartcode.

SMARTCODE READER

Program der anvendes til at aflæse smart

codes med mobilen. Se Smartcode.

SMARTPHONE

En avanceret mobiltelefon, der kombinerer

telefonen med funktionerne fra en PDA.

SMS

Med sms kan du sende korte tekstbeskeder

fra en mobiltelefon til en anden. En sms

kan højst indeholde 160 tegn/bogstaver.

De fleste mobiltelefoner kan dog kæde

flere sms’er sammen. Alle mobiltelefoner

kan sende og modtage sms. Sms er en

forkortelse for Short Message Service. Se

side 92.

SMS TO CALL

Funktion der gør, at brugeren kan blive ringet

op ved at sende en tekst til en shortcode.

SUFFIX/SERVICEKODE

Se Servicekode.

SYMBIAN

Et styresystem til smartphones. Symbian

tillader bl.a. Bluetooth, mms, Java m.m.

TALEGENKENDELSE

Et system som gør det muligt for brugeren at

tale til en voice response i stedet for at taste

sine svar. Se side 93.

Ticketing

Teknologi, der anvender stregkoder på

mobilen til varekøb, kundeklubber, etc.

TILLÆGSTAKSERING/OVERTAKSERING

Se overtaksering


TWEETS

Betegnelse for de microbloggins der

foretages igennem Twitter. Se side 74.

TWITTER

Microblogging site, der anvender mobil og

web. Se side 74.

T9

Det program som ligger bag “ordbogen” i

mobiltelefoner, og som gør det nemmere at

skrive sms og e-mails fra telefonen.

UMTS

Se 3G.

VOICE RESPONSE

Se interactive voice response

WAP

Wap er det ”sprog” som mobiltelefoner

bruger for at komme på internettet. Wap

er en forkortelse for Wireless Applikation

Protocol. Se side 12, 70, 78 og 85.

WIFI

Et sæt standarder for trådløse datanet. Kan

bl.a. anvendes på diverse smartphones.

XHTML

Programmeringssprog, der anvendes til

kodning af mobilinternetsider.

3G

Tredje generation af mobiltelefonnettet

og efterfølgeren til GSM-nettet. 3G kaldes

også UMTS. 3G er en forkortelse for 3.

Generation. Se side 71 og 89.

2D stregkoder

Se Smartcodes

90-NUMMER

Betalingsnummer der kan anvendes til

overtaksering.

.JAD

Filtype der anvendes ved Java ME

programmering. Se side

.JAR

Filtype der anvendes ved Java ME

programmering. Se side

stikordsreGister oG ordBoG


06.03

kildehenVisninGer

06.03


Note nr. Side Kilde

1 11 http://www.incent.no/blog/index.php?/archives/27-Hva-er-din-mobilstrategi.html

2 11 ”Telestatistik – Andet halvår 2008”, Udgave af 4. juni 2009, IT- og Telestyrelsen

3 11 ”Nyt fra Danmarks statistik”, nr. 256, Danmarks Statistik

4 13 http://epn.dk/job/article1539154.ece

http://www.mobileros.dk/mobil-marketing-mest-knald-pr-krone.html

5 14 http://www.consumer-preference.com/2006/05/definitions-mobile-marketing-and.html

6 15 http://www.consumer-preference.com/2006/05/definitions-mobile-marketing-and.html

7 15 http://mediacom.dk/fokus-p-mobil-marketing

8 16 http://www.fdim.dk/?pageid=126

9 17 http://www.mobilemarketer.com/cms/opinion/editorials/2291.html

10 17 ”Telestatistik – Andet halvår 2008”, Udgave af 4. juni 2009, IT- og Telestyrelsen

11 17 www.mobil.nu, “To milliarder fra total mobil verden”, 6. august 2009

12 17 http://www.mobileros.dk/prognose-voksende-smart-phone-salg-medfrer-eksplosion-i-omstningen-aftjenester-og-indhold.html

13 17 Did You Know 4.0”, 16. Sept. 09, Xplane, http://www.xplane.com/company/news/2009/09/16/did-youknow-4-0/

14 19 ”Hvad sker der på mediefronten i 2007?”, Tranberg Marketing Panel, Tranberg Marketing, December 2006

15 21 ”Telestatistik – Andet halvår 2008”, Udgave af 4. juni 2009, IT- og Telestyrelsen

16 21 OnEdge, januar 2009, side 21, Mobilen er sexet, af Christopher Gersbo-Møller

kildehenVisninGer

101


kildehenVisninGer

102

Note nr. Side Kilde

17 21 OnEdge, januar 2009, side 21, Mobilen er sexet, af Christopher Gersbo-Møller

18 21 http://www.inmobile.dk/mobile-marketing?gclid=COykvOj6mJ0CFZJ_3godxWlh1Q

19 21 Jyllands-posten, 09.05.2007

20 23 http://communities_dominate.blogs.com/brands/2008/09/engagement-ma-1.html

http://opengardensblog.futuretext.com/archives/2008/12/how_to_make_mon.html

21 26 http://sikkerhed.tdconline.dk/publish.php?id=20841

22 35 http://www.forbrug.dk/nyheder/pressemeddelelser/natclub-uanmodet-sms-og-email/

23 36 http://www.forbrug.dk/forbrugerombudsmanden/sager-og-retningslinjer/retningslinjer/retningslinjer/

brnogunge/#saerlig

24 37 http://www.forbrug.dk/forbrugerombudsmanden/hvadgaelder/mfl/1/rabatkuponer-forud-for-koeb/hvader-forbudt/

25 38 http://www.forbrug.dk/forbrugerombudsmanden/sager-og-retningslinjer/sager/markedsfoeringslovensager/konkurrencer/elektroniske-rabatmaerker/

26 38 http://www.forbrug.dk/forbrugerombudsmanden/sager-og-retningslinjer/retningslinjer/retningslinjer/tilgift/

27 40 http://www.forbrug.dk/forbrugerombudsmanden/hvadgaelder/mfl/prisoplysninger/

28 41 http://www.forbrug.dk/fileadmin/Filer/Markedsf_ring_og_jura/RammeaftaleTelebranchen.pdf

29 57 http://portaplay.mobi/b2b/reference.htm

30 59 http://www.mobilemarketer.com/cms/news/advertising/2260.html

31 61 http://www.snaptell.com/technology/index.htm


Note nr. Side Kilde

32 63 www.mangospot.dk

33 67 http://tjekbenzin.dk/

34 70 http://media.blyk.com/case-studies/lucozade/?pl=1

35 71 http://www.youtube.com/watch?v=GiKRA-syT5M

36 73 http://www.bestofg.com/cannes/royalnavy_mobile.html

37 74 http://www.readwriteweb.com/archives/mobile_web_social_network_usage.php

38 74 http://en.wikipedia.org/wiki/Mobile_social_network

39 76 http://www.slideshare.net/socialmedia8/case-study-the-barack-obama-strategy

http://www.iloop.com/pages/news/prsum.php?press=011509.xml

40 80 http://jp.dk/uknews/article1850685.ece

http://www.dsb.dk/Om-DSB/Presse/Nyheder/SMS-billetter-10000-billetter-pa-mobilerne/

www.1415.dk

kildehenVisninGer

103


06.04

forslAG til ViderelÆsninG

06.04


forslAG til ViderelÆsninG

THE NETSIZE GUIDE 2009

Udgivet 2009

www.netsize.com

CLASSIC GUIDE TO MOBILE ADVERTISING

Udgivet august 2009

Mobile Marketer

www.mobilemarketer.com

MOBILE OUTLOOK 2009

Udgivet marts 2009

Mobile Marketer

www.mobilemarketer.com

Netsize, der er en global udbyder af mobile services, udgiver årligt en

rapport, hvor der bl.a. samles data fra et bredt udsnit af verden. Denne

rapport giver et godt overblik over enkelte landes sammensætning mht.

demografi og mobile data.

Classic guide to mobile advertising udgives af nyhedstjenesten Mobile

Marketer, der specialiserer sig i nyheder inden for mobil marketing

verdenen. Guiden er reklamefinansieret, men giver spændende indblik

og mange spændende vinkler på mobil marketing – fra basics til business

models.

Mobile outlook 2009 er udgivet af nyhedstjenesten Mobile Marketer,

der specialiserer sig i nyheder inden for mobil marketing verdenen.

Der udgives hvert år en rapport, der ser på fremtiden inden for mobil

marketing.

105


forslAG til ViderelÆsninG

106

MOBILE ADVERTISING ESSENTIALS

Udgivet 2009

Mobile Marketer, sponsoreret af ChaCha®

www.mobilemarketer.com

MOBILE LIFE REPORT 2008:

THE CONNECTED WORLD

Udgivet 2008

The Carphonewarehouse

London School og Economic

and Political science

Ipsos MORI

www.mobilelife2008.co.uk

Mobile advertising essentials er udgivet af nyhedstjenesten Mobile

Marketer, der specialiserer sig i nyheder inden for mobil marketing

verdenen. Rapporten er en sponsoreret siderapport til Mobile Outlook

2009 og er en indføring i det vigtigste indenfor mobile advertising.

Mobile life report 2008: The connected world er anden rapport i serien.

I denne belyses it og mobil vaner hos engelske og amerikanske

forbrugere. Se også gerne 2007 udgaven, hvor forbrugere fra flere

europæiske lande analyseres.


06.05 Andre udGiVelser frA teleCoM sCAndinAViA

HÅNDBOG I TELE- OG MOBILLØSNINGER

Udgivet 2009

ISBN: 978-87-992719-2-4

MOBIL MARKETING

– EN HÅNDBOG

Udgivet 2008

ISBN: 978-87-992719-0-0

MOBILHÅNDBOGEN 2009

Udgivet 2009

ISBN: 978-87-992719-1-7

Håndbog i tele- og mobilløsninger indeholder både gode råd om, hvordan

man kommer i gang med at anvende tele- og mobilløsninger, eksempler

på, hvordan andre har gjort, samt en kort indføring i de interaktive

medier, som efter vores mening udgør de vigtigste byggeklodser her og

nu.

Mobil marketing – en håndbog er den første danske bog om mobil

marketing. I den kan man læse om de mest gængse medier inden for

mobil marketing samt enkelte nye medier. Desuden indeholder bogen

omfattende afsnit med cases, fakta om forbrugere, samt statistik.

Mobilhåndbogen 2009 henvender sig primært til offentlige institutioner

samt organisationer og foreninger. Her kan man læse om cases inden

for vidt forskellige områder og få gode råd til, hvordan man opbygger

services.

10


06.06

kort oM tsMoBile

KORT OM TSMOBILE

TS Mobile

TSMobile anvender de 20 års erfaring, vi har

opbygget igennem Telecom Scandinavia, til at

levere optimale løsninger til mobil marketing.

Vi arbejder målrettet med de enkelte kunders

behov for at afdække, hvordan vi ved hjælp af

vores løsninger kan optimere en given kampagne

– hvad enten der arbejdes med en kortsigtet eller

langsigtet strategi.


Mobil marketing

bind 2

Mobil marketing rykker hurtigt i disse

år. Både de tekniske muligheder, de

praktiske erfaringer og det lovmæssige

grundlag er i stadig bevægelse, og

som indkøber af digitale medier kan

man nemt komme til at stå med en

fornemmelse af, at det er et fuldtidsjob

bare at hænge på og holde sig

orienteret. Derfor har vi skrevet denne

lille, letlæste indføring i de nyeste

medier og tendenser.

Mobil marketing – Bind 2 er en

opfølgning til Mobil marketing – en

håndbog og er ligesom sin forgænger

tænkt som opslagsværk og inspiration

til reklamebureauer, mediebureauer,

eventbureauer, marketingafdelinger

– ja alle, der beskæftiger sig med

marketing.

Vi håber, at du vil drage nytte af bogen,

hvad enten du allerede arbejder med

mobil marketing, skal i gang med at

lægge en strategi for mobil marketing i

din virksomhed eller for en kunde, eller

måske overvejer at gå i gang med mobil

marketing for allerførste gang.

9 788799 271931

Similar magazines