en analyse af den statslige regulering og ankesystemet - Social

154
Kapitel 14 Ankestyrelsens praksis
Figur 14.8
Konsekvenser af Ankestyrelsens afgørelser i procent (N=152)
Procent Procent
70
70
60 58%
60
50
50
40
30
20
10
30%
20%
11%
24%
16 %
1% 2% 1% 2%
32%
20%
24%
5%
40
30
20
10
0
0
Tildele Anden Omf att et af Anden Fjerne ydelsen Andet Ingen af
borgeren en udmåling - målgruppen udmåling - for fremtiden
ovenstående
ydelse opadgående
nedadgående
Total Ændring
Anm.: Kodning af udvalgte principafgørelser på de udvalgte paragraffer. Tallene summer ikke nødvendigvis
til 100 pct., da der har kunnet angives flere svar.
Kilde: Rambøll.
Når der udelukkende ses på afgørelser om ændringer i forhold til kommunernes oprindelige
afgørelse (43 pct. af de analyserede principafgørelser), medfører 58 pct. af principafgørelserne,
at kommunen skal tildele en ydelse, kommunen ellers havde givet afslag på. I 20 pct. af
principafgørelserne pålægges kommunen at foretage en anden udmåling i opadgående retning.
I 24 pct. af principafgørelserne, der indebærer en ændring af den oprindelige kommunale
afgørelser, er konsekvensen, at borgeren skal omfattes af målgruppen.
Borgerne stilles dårligere i sager, hvor der enten skal foretages en anden udmåling i nedadgående
retning (2 pct.) eller, hvor kommunen kan fjerne ydelsen for fremtiden (2 pct.). Det
skal ses i lyset af, at begrænsningen af de sociale ankeinstansers prøvelse til retlige spørgsmål,
medfører en begrænsning af instansernes adgang til at ændre en påklaget afgørelse til
skade for borgeren, jf. beskrivelsen af ankeinstansernes reaktionsmuligheder i kapitel 7.5.
Kun 5 pct. af principafgørelserne, der indebærer ændringer af den kommunale afgørelse, har
ingen udgiftsmæssige konsekvenser for kommunen.
Analysen viser dermed, at langt de fleste principafgørelser, der indebærer en ændring af den
oprindelige kommunale afgørelse, også medfører, at kommunerne skal tildele borgeren en
ydelse, som den oprindeligt havde givet afslag på – eller omfatte borgeren og andre borgere i
lignende situationer i målgruppen for den ansøgte ydelse. Analysen indikerer således, at det
for nogle bestemmelser eller i forhold til elementer inden for bestemmelserne kan være vanskeligt
for kommunerne at fastlægge lokale serviceniveauer.
I Rambølls kodning dækker kategorien "andet" ligesom kategorien "ingen af ovenstående"
over situationer, der ikke umiddelbart har konsekvenser for kommunen. Det kan dreje sig om
tilfælde, hvor kommunens oprindelige afgørelse er blevet stadfæstet, men også over situationer,
hvor Ankestyrelsen har fundet, at Det Sociale Nævn har beføjelse til at kunne behandle
Det specialiserede socialområde – en analyse af den statslige regulering og ankesystemet · Juni 2011