en analyse af den statslige regulering og ankesystemet - Social

16
Kapitel 2 Sammenfatning
Boks 2.1
Centrale begreber
Retssikkerhed indebærer en sikring af, at borgerens sag er behandlet i overensstemmelse med loven, og
at afgørelsen er truffet i overensstemmelse hermed.
En retlig prøvelse indebærer, at der skal ske en undersøgelse af, om der er truffet en afgørelse i overens-
stemmelse med loven. Det følger af den retlige prøvelse, at en lovlig afgørelse ikke kan omgøres eller
hjemvises, selvom en anden løsning måske findes mere hensigtsmæssig.
Vage/elastiske bestemmelser er kendetegnet ved, at det nærmere indhold afklares ved lovfortolkning, og
at der i konkrete situationer typisk skal en faglig vurdering til at udfylde bestemmelsen. Der er for disse be-
stemmelser ikke forudsat kommunalpolitiske forskelle i ens situationer. For denne type bestemmelse inde-
bærer en retlig prøvelse ofte en intensiv prøvelse af blandt andet den faglige vurdering og afvejningen af de
konkrete omstændigheder i sagen.
Bestemmelser med et stort element af skøn giver plads til, at kommunerne selv kan tilrettelægge indsat-
sen, så længe formålet – opfyldelse af borgerens behov – opnås. For denne type bestemmelse omfatter
den retlige prøvelse som udgangspunkt alene en prøvelse af, om skønnet er udøvet inden for de opstillede
rammer (fx lovgivningen og dens forarbejder, overholdelse af sagsbehandlingsregler og forvaltningsretlige
principper mv.), men ikke om en anden afgørelse ville være mere hensigtsmæssig.
2.2.1 Ankesystemets organisering
Ankesystemet består af de sociale nævn og Ankestyrelsen. De sociale nævn og Ankestyrelsen
bidrager både gennem klagesagsbehandling, vejledning og praksiskoordinering til fortolkning
og præcisering af lovgivningens rammer.
De sociale nævn består af tre medlemmer med direktøren for den regionale statsforvaltning
som født formand. De øvrige to medlemmer udpeges efter indstilling fra henholdsvis kommunerne
i regionen og Danske Handicaporganisationer. Ankestyrelsens afgørelser træffes af
styrelseschefen, vicestyrelseschefen, et antal ankechefer og et antal beskikkede medlemmer.
De beskikkede medlemmer i Ankestyrelsen udpeges af socialministeren efter indstilling fra
Dansk Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i Danmark, Funktionærernes og Tjenestemændenes
Fællesråd, KL og Danske Handicaporganisationer.
På det sociale område er det udgangspunktet, at kommunalbestyrelsen træffer afgørelse
som 1. instans. Såfremt kommunalbestyrelsens afgørelse påklages af den berørte borger,
kan de sociale nævn træffe afgørelse som 1. klageinstans. De sociale nævns afgørelser kan
som udgangspunkt ikke påklages til anden administrativ myndighed, men Ankestyrelsen kan
beslutte at tage en sag op og træffe afgørelse som 2. klageinstans, hvis sagen er principiel
eller generel.
Ankestyrelsen fungerer derudover som 1. klageinstans i afgørelser om tvangsmæssige foranstaltninger
på børneområdet truffet af kommunernes børn- og ungeudvalg. På området for
udsatte børn og unge, kan Ankestyrelsen derudover tage sager op af egen drift, hvis Ankestyrelsen
vurderer, at kommunalbestyrelsen ikke har foretaget de fornødne sagsbehandlingsskridt
eller truffet de fornødne afgørelser i konkrete sager på børneområdet. Det kan blandt
Det specialiserede socialområde – en analyse af den statslige regulering og ankesystemet · Juni 2011