en analyse af den statslige regulering og ankesystemet - Social

More documents

Recommendations

Info

26 Kapitel 2 Sammenfatning Mønstre i ankepraksis Ankestyrelsen kan beslutte at tage en sag op og træffe afgørelse, hvis sagen har principiel eller generel karakter. Analysen viser, at Ankestyrelsen alene antager en lille del af samtlige sager, der påklages til Ankestyrelsen. I 2010 optog Ankestyrelsen således 9 pct. af samtlige klager til behandling svarende til i alt 100 klager. Rambøll har på de udvalgte bestemmelser inden for det specialiserede socialområde analyseret 160 principafgørelser fra 2010 og 2009. Ud af de analyserede principafgørelser indebar 49 pct. af de undersøgte afgørelser en ændring af nævnets afgørelse, mens 8 pct. er blevet hjemvist og 43 pct. af nævnets afgørelser er blevet stadfæstet. Sagerne er blevet anket af såvel borgere som kommuner. Forskellene i afgørelserne mellem de sociale nævn og Ankestyrelsen afspejler, at det kommunale handlerum i serviceloven kan være upræcist beskrevet, og at det kan være vanskeligt at fortolke lovens anvendelse i konkrete sager. Den høje ændringsprocent skal samtidig ses i sammenhæng med, at principafgørelser kun antages, når der er en formodning om, at Ankestyrelsen ikke vil nå frem til samme konklusion som nævnet. Analysen viser endvidere, at der på tværs af nævnene er forskellige tendenser i de analyserede afgørelser. For eksempel varierer prøvelsens intensitet fra nævn til nævn. Derudover er der forskelle nævnene imellem på, hvor ofte de i deres afgørelser henviser til Ankestyrelsens principafgørelser mv. og dermed synliggør retsgrundlaget for en given afgørelse. Styring af den samlede indsats Som afdækningen af kommunernes praksis viser, oplever kommunerne, at det kan være en udfordring at styre den samlede indsats til enkelte borgere – særligt på voksenområdet. Analysen af ankeafgørelser peger i tråd hermed på, at der på nogle områder er en tendens til, at borgerens ret til ydelser vurderes ud fra den enkelte paragraf og ikke ud fra den samlede indsats, der eventuelt tildeles efter flere forskellige paragraffer. Eksempelvis går nævnenes afgørelser i retning af, at retten til personlig støtte efter § 85 vurderes i forhold til, om borgeren er omfattet af personkredsen for § 85, mens ydelser efter andre paragraffer (og lovgivninger) ikke kan betragtes som alternativ til denne ydelse. Erfaringer med den kommunale sagsbehandling Analysen viser, at 14 pct. af de undersøgte afgørelser i de sociale nævn alene vedrører overholdelsen af formelle sagsbehandlingsregler som fx vejledningspligt, partshøring mv. Den mest fremtrædende sagsbehandlingsfejl har været manglende oplysning af sagen, og den almindelige reaktion i de sociale nævn har derfor været hjemvisning af sagen til den kommune, som har truffet afgørelsen i første instans. Det specialiserede socialområde – en analyse af den statslige regulering og ankesystemet · Juni 2011
Kapitel 2 Sammenfatning Ankestyrelsens egendrift afgørelser Med Barnets Reform, der trådte i kraft pr. 1. januar 2011, kan Ankestyrelsen tage sager op af egen drift på alle dele inden for udsatte børne- og ungeområdet, hvis kommunen ikke har gjort det fornødne til barnets bedste. Ankestyrelsen modtog i 2010 i alt 440 underretninger, hvoraf 102 sager efterfølgende blev mødebehandlet. Rambøll har foretaget en analyse af 50 af disse egendriftsager. Analysen af egendriftområdet viser, at Ankestyrelsen i 74 pct. af de sager, der mødebehandles, pålægger kommunen at foretage sagsbehandlingsskridt, og i knap halvdelen af sagerne pålægger kommunen at foretage en foranstaltning uden samtykke. I de tilfælde, hvor kommunen skal foretage sagsbehandlingsskridt, drejer det sig i 70 pct. af tilfældene om en børnefaglig undersøgelse (§ 50) og i omkring hver fjerde tilfælde om en handleplan (§ 140). I forbindelse med stort set alle pålæg om børnefaglige undersøgelser bliver kommunerne pålagt at foretage en psykologisk/psykatrisk undersøgelse. Det specialiserede socialområde – en analyse af den statslige regulering og ankesystemet · Juni 2011 27
Page 1: Det specialiserede socialområde Ju
Page 4 and 5: Det specialiserede socialområde -
Page 6 and 7: 8. Det kommunalpolitiske handlerum
Page 9 and 10: Del I. Indledning og sammenfatning
Page 11 and 12: Kapitel 1 Indledning 1. Indledning
Page 14 and 15: Kapitel Fejl! Ingen tekst med den a
Page 16 and 17: 14 Kapitel 2 Sammenfatning særlig
Page 18 and 19: 16 Kapitel 2 Sammenfatning Boks 2.1
Page 20 and 21: 18 Kapitel 2 Sammenfatning jo mere
Page 22 and 23: 20 Kapitel 2 Sammenfatning formåle
Page 24 and 25: 22 Kapitel 2 Sammenfatning gør det
Page 26 and 27: 24 Kapitel 2 Sammenfatning kan på
Page 31 and 32: Del II. Udvikling i udgifter og ank
Page 33 and 34: Kapitel 3 Udviklingen i udgifter og
Page 41 and 42: Del III. Aktører og rammer på det
Page 43 and 44: Kapitel 4 Centrale aktører 4. Cent
Page 45 and 46: Kapitel 4 Centrale aktører På det
Page 47 and 48: Kapitel 4 Centrale aktører Ombudsm
Page 49 and 50: Kapitel 5 Centrale principper på d
Page 57 and 58: Kapitel 6 Ankesystemets formål, or
Page 65 and 66: Kapitel 7 Ankemyndighedernes beføj
Page 79 and 80:
Kapitel 7 Ankemyndighedernes beføj
Page 81 and 82:
Kapitel 8 Det kommunalpolitiske han
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Del IV. Erfaringer fra praksis Kapi
Page 91 and 92:
Kapitel 9 Erfaringer fra praksis 9.
Page 93 and 94:
Kapitel 9 Erfaringer fra praksis Bo
Page 95 and 96:
Kapitel 9 Erfaringer fra praksis Bo
Page 97 and 98:
Kapitel 10 Barrierer for styring 10
Page 99 and 100:
Kapitel 10 Barrierer for styring Ko
Page 101 and 102:
Kapitel 10 Barrierer for styring ko
Page 103 and 104:
Kapitel 11 Relationen mellem ankesy
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Del V. Analyse af ankesystemets pra
Page 117 and 118:
Kapitel 12 Formål og metode 12. Fo
Page 119 and 120:
Kapitel 12 Formål og metode Analys
Page 121 and 122:
Kapitel 13 Nævnenes praksis 13. N
Page 123 and 124:
Kapitel 13 Nævnenes praksis Figur
Page 125 and 126:
Kapitel 13 Nævnenes praksis 4. Det
Page 127 and 128:
Kapitel 13 Nævnenes praksis angår
Page 129 and 130:
Kapitel 13 Nævnenes praksis Ud ove
Page 131 and 132:
Kapitel 13 Nævnenes praksis På bo
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
Kapitel 13 Nævnenes praksis dersø
Page 137 and 138:
Page 139 and 140:
Kapitel 13 Nævnenes praksis I genn
Page 141 and 142:
Kapitel 13 Nævnenes praksis er 27
Page 143 and 144:
Kapitel 14 Ankestyrelsens praksis 1
Page 145 and 146:
Kapitel 14 Ankestyrelsens praksis F
Page 147 and 148:
Kapitel 14 Ankestyrelsens praksis N
Page 149 and 150:
Kapitel 14 Ankestyrelsens praksis B
Page 151 and 152:
Kapitel 14 Ankestyrelsens praksis 1
Page 153 and 154:
Kapitel 14 Ankestyrelsens praksis F
Page 155 and 156:
Kapitel 14 Ankestyrelsens praksis B
Page 157 and 158:
Kapitel 14 Ankestyrelsens praksis e
Page 160 and 161:
Kapitel Fejl! Ingen tekst med den a
Page 162 and 163:
160 Kapitel 15 Egendriftsager 15.1
Page 164 and 165:
Kapitel Fejl! Ingen tekst med den a
Page 166 and 167:
164 Kapitel 16 Mønstre i ankepraks
Page 168 and 169:
Page 170:
show all

en analyse af den statslige regulering og ankesystemet - Social

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?