se uddrag fra bogen - Viivaa

viivaa.dk

se uddrag fra bogen - Viivaa

slipper af med deres overflødige kilo.

Men det primære er oplevelsen af, hvor

godt man kan få det af at spise en lidt

anderledes kost, end man plejer. Og har

man først oplevet, hvor godt man kan få

det af at spise på denne måde, er det de

færreste, der vælger at gå tilbage.

LCHF kan naturligvis tolkes på mange

måder. En kost, som er lav på kulhydrater

og ”rig” på fedt, kan godt bestå

af bacon og smør og ingen grøntsager.

Men det er ikke der, vi skal hen. Tværtimod

er det mit ønske at vise, at du

kan spise så uhørt lækker og sund

mad, at du helt glemmer at savne den

brødskive, du plejede at spise til. LCHF

handler for mig om at spise rigtig mad

og ikke mad, som er fremstillet i et

laboratorium for at komme til at ligne

mad. Vi skal spise mad, som vores

kroppe kan genkende som mad.

de danske anbeFaLinger

Den danske Fødevarestyrelse anbefaler

i dag, at vi får 50-60 % af energien fra

kulhydrat, 20-30 % fra fedt og 10-20 %

fra protein. I gram betyder det, at

en gennemsnitlig dansk kvinde bør

spise mellem 250 og 300 g kulhydrat

om dagen, og at en dansk mand bør

spise mellem 350 og 400 g kulhydrat.

Omregnet til mad svarer det til cirka 15

skiver rugbrød om dagen for kvinder og

20 skiver for mænd. Nu ved jeg godt, at

vi ikke spiser rugbrød for alle kulhydraterne,

men det er altså rigtig meget

kulhydrat for en nation af mennesker,

hvor mange har en hverdag med

stillesiddende jobs.

Samtidig er det min påstand, at mange

spiser langt mere end de anbefalede

gram kulhydrat om dagen. Hvis vi

deltager i fredagsmorgenmaden på

kontoret og spiser to skiver franskbrød

og et stykke wienerbrød og drikker

et glas juice med kollegerne, er

14 LCHF – spis dig mæt & gLad

*

halvdelen af kvoten allerede brugt der.

Og hvis vi så tilføjer to skiver rugbrød

til frokost, et stykke frugt og en halv

bolle om eftermiddagen og en almindelig

portion fuldkornsspaghetti med

kødsovs til aften, ender vi nemt over

anbefalingerne. Og så har vi ikke talt

hverken fredagsøllen eller fredagsslikket

med, og heller ikke de basser, der

var til overs fra morgenmaden, og som

på mystisk vis er forsvundet, når klokken

slår 15.

De danske anbefalinger for fedtindtaget

udspringer af den fedtforskrækkelse,

der har præget både Danmark

og de fleste andre udviklede lande

siden slutningen af 70’erne og starten

af 80’erne. Fedtforskrækkelse bygger

på den opfattelse, at fedt, og i

særdeleshed mættet fedt, er farligt og

for-årsager forhøjet kolesterol, som

giver åreforkalkninger og derved øget

risiko for hjertesygdomme. Det er en

opfattelse, som siden er blevet betvivlet

kraftigt.

Fedt mætter, og mange oplever også,

at de har svært ved at blive mætte på

fedtfattig mad, og derfor må spise ofte.

Derved kommer de i sidste ende til at

spise mere, end de havde behøvet, hvis

de havde spist en mere næringsrig og

fed kost.

det opnår du med lCHF

Her nævnes nogle af de hyppigste

positive sidegevinster:

Lang og stabiL mætHed

Når man spiser LCHF, er man mæt i

længere tid. Det er ikke usædvanligt

at være mæt i både fem og seks timer

efter et måltid. Særligt for dem, som

More magazines by this user
Similar magazines