COWIfeature nr. 18 2007 DK.pdf

Nyhedsmagasin om ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi. Juli 2007 nr. 18 

Tag på kur 

i kirken 

Satellitjagt 

på grundvand 

Lys er 

hendes 

lidenskab 

Lysdesignere 

bruger lys til 

velvære, oplevelse 

og branding

Nyhedsmagasin om ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi. Juli 2007 nr. 18 

Tag på kur 

i kirken 

Satellitjagt 

på grundvand 

Lys er 

hendes 

lidenskab 

Lysdesignere 

bruger lys til 

velvære, oplevelse 

og branding 

Forside 

Arkitekt og lysdesigner Mette Hvass 

mener, at lysdesignere er et vigtigt 

bindeled mellem arkitekter og ingeniører, 

hvad angår belysning indenfor 

og udenfor. Foto: Morten Larsen 

Nyhedsmagasin om ingeniørteknik, 

miljø og samfundsøkonomi 

fra cowi. COWIfeature udkommer 

på dansk og engelsk. Magasinet 

bliver distribueret til kunder, samarbejdspartnere 

og medarbejdere. 

Redaktion 

John Jørgensen ansv.h., jhj@cowi.dk 

Kathrine Schmeichel, kats@cowi.dk 

Janne Toft Jensen, jaje@cowi.dk 

Design & layout 

Josina W. Bergsøe, jwb@cowi.dk 

Hanne Bjørn Nielsen, hbn@cowi.dk 

Marianne Rom, mrom@cowi.dk 

Redaktionen sluttet den 12. juni 2007 

Eftertryk tilladt med kildeangivelse 

Oplag 11.500 

Tryk: Schultz Grafisk 

ISSN 1600-6186 

Udgiver 

cowi a/s 

Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby 

Tlf. 45 97 22 11 Fax 45 97 22 12 

www.cowi.dk 

www.cowi.com 

cowi er en førende nordeuropæisk 

rådgivningsvirksomhed. Vi arbejder 

med ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi 

over hele verden 

under hensyn til miljø og samfund. 

cowi er førende på sit felt, fordi 

vores 3500 medarbejdere hver især 

er det på deres. 

35 

To landmænd vil kombinere 

en topmoderne svinebedrift 

med et rosengartneri, der 

udnytter gyllen som gødning. 

Den firlængede gård 

eksisterer ikke mere 

Konkurrencepræget dialog 

COWI brugte ny 

udbudsmetode, 

da Grønlands 

Hjemmestyre 

søgte assistance 

i en 

politisk ømtålelig 

sag 

Dage med 

svin og roser 

4 

Arabisk 

oprindelighed 

Oman vil ud over olie satse 

på de pengestærke turister, 

som vil få „den sandeste 

oplevelse af Arabien“, 

fordi landet holder fast 

i traditionerne 

30

Inspireret af Realdanias idekonkurrence 

om bedre landbrugsbyggeri 

vil to svineproducenter 

bygge en stor, bæredygtig og 

lugtfri svinebedrift i to etager 

med gartneri foroven og svin 

forneden 

æredygtighed 

uden 

skuldersår 

Svineproducent Søren Hansen vil udvikle 

en konventionel fødevareproduktion, hvor 

både smag, kvalitet, økonomisk bæredygtighed 

og dyrevelfærd er i top. 

Fotos: Niels Åge Skovbo 

Af Kathrine Schmeichel 

Der er så smukt ude på landet. 

Og det skal der blive ved med at 

være, hvis det står til svineproducent 

Søren Hansen. Sammen med en 

partner planlægger han at bygge 

„Danmarks mest moderne og effektive 

svinebrug“ i det smukke og kuperede 

landskab i Galten ved Århus. 

Projektet er et af de seks projekter, 

der indgår i fonden Realdanias 

idekonkurrence om fremtidens 

landbrugsbyggeri, hvorfor den 

æstetiske side også har en høj 

prioritet. 

Det mest nytænkende ved projektet 

er, at det kombinerer svineproduktion 

med gartneri – sådan at 

der kommer til at gå svin i ’stuen’, 

mens der på 1. sal skal vokse tomater 

eller roser i drivhuse. 

„ 

En gris, der 

har haft et 

godt liv uden 

stress og med 

det rette foder 

vil helt automatisk 

smage 

bedre“ 

Tanken er, at drivhusene skal udnytte 

varmen fra grisene og bruge gyllen 

som næring, der ifølge Søren 

Hansen kan omdannes til det reneste 

pottemuld. Dermed undgås også 

den ubehagelige stank fra de åbne 

gylletanke. 

„Fidusen ved at dyrke tomater eller 

roser er, at begge typer afgrøder 

har behov for meget kvælstof, som 

netop findes i gylle i form af ammoniak. 

Dertil kommer signalværdien 

ved at koble svinebrug sammen 

med både syn og duft af roser,“ siger 

Søren Hansen og tilføjer: 

„Synergieeffekten er så stor, men 

ideen så enkel, at man kan undre sig 

over, hvorfor ingen har tænkt over 

det noget før. Nøgleordene er bl.a. 

vedvarende energi, co2-besparelse 

og beskyttelse af vandmiljøet. Ud 

over den miljømæssige fordel ligger 

der også et stort eksportpotentiale i 

at udvikle ideen. For den vil helt sikkert 

interessere mange landmænd 

rundt omkring i verden!“ 

Ny form for fødevareproduktion 

I løsningsforslaget til de to svineproducenter 

er der udpeget hele to vindere, 

der dermed ikke kan forvente, 

at netop deres forslag bliver realiseret. 

Dels fordi de er alt for dyre – 

begge koster over 100 mio. kr., hvilket 

ikke matcher økonomien for den 

gængse landmand. Dels fordi forslagene 

hver især har nogle styrker, som 

ifølge både Søren Hansen og resten 

af dommerkomiteen med fordel kan 

forenes i et nyt projektforslag. 

Internationalt nyhedsmagasin fra cowi •

Ren luft 

Den firlængede gård 

eksisterer ikke mere 

Realdanias idekonkurrence ’Fremtidens 

landbrugsbyggeri’ har modtaget mange 

innovative forslag. Men de er alle for dyre 

i forhold til virkeligheden, siger projektleder 

Erik Rykind-Blarke 

Forventet byggestart i 2008 

Idekonkurrencen 

Hvis alt går vel – især med tilladelse fra myndighe- 

• Syv konsortier ud af i alt 13 blev den 13. juni 

derne – forventer Søren Hansen, at byggestart for 

2007 udpeget som vindere af Realdanias ide- 

svinebruget vil ligge primo 2008 og stå færdigt 

konkurrence, hvilket betyder, at deres forslag 

2009. Byggeriet vil blive på 16.000 kvadratmeter 

efter en vis bearbejdelse især mht. økonomi 

for gartneriet og 16.000 kvadratmeter for svinebedriften, 

der med 750 dyreenheder svarer til ca. 

Ren luft 

Varme Uren luft 

vil blive søgt realiseret. To af konsortierne 

måtte dele en førsteplads til samme projekt – 

650 moderdyr med produktion af 18.000 slagte- 

opførelse af et nyt svinebrug på en bar mark. 

svin om året. Det kombinerede svinebrug og gartneri 

forventes at beskæftige 10-15 ansatte. 

Foder 


Stjerneformede gårde, lagerbygnin- Arkitektur og dyrevelfærd 

• Konsortierne – der består af bl.a. arkitekter, 

landskabsarkitekter, ingeniører og entrepreger, 

der er gravet ned, svinefarme i Formålet med idekonkurrencen er nører – er efter en prækvalifikation udvalgt 

flere etager og en teltdug som tag og at sætte fokus på, hvordan land- 

af Realdania og de involverede landmænd. 

En af de arkitektoniske finesser er 

bl.a., at besøgende gennem store, 

runde vinduer i gartneriets gulv 

samme stald hele livet igennem. 

Normen blandt svineproducenter 

er at flytte dyrene til andre stalde, i 

Gylle 

Biogas 

Gødning og 

elektricitet 

væg for løsgående kvæg. 

Det er nogle af de 18 bud, der er 

blevet indleveret af i alt 13 konsortier 

til fonden Realdanias idekonkurrence 

’Fremtidens landsbrugsbygbrugsbyggeriet 

fremover i højere 

grad kan tage hensyn til både arkitektur, 

landskab og dyrevelfærd, 

samtidig med at det er økonomisk 

rentabelt. 

Realdania har udvalgt de syv landmænd, der 

skal realisere de seks projekter, og som også 

har siddet med i bedømmelseskomiteen. 

Realdania støtter projekterne med i alt 50 

mio. kr., der skal opfattes som hjælp til de 

kan følge med i, hvad der sker nede takt med at de vokser fra at være 

Gylleseparering 

geri‘. Syv forslag blev i juni udpeget Men rentabiliteten har det tilsy- ekstraomkostninger, der er forbundet med at 

hos grisene, uden at de udgør en ri- pattegrise og smågrise til at blive 

som vindere, hvilket i princippet beneladende svært. 

forsøge sig med nye, utraditionelle løsninger. 

siko for smittefare. 

slagtemodne. 

tyder, at de med investeringer fra de „Vi har fået mange gode bud – • cowi er tilknyttet som procesrådgiver og se- 

Med attachemappe og iklædt “Man bruger en masse arbejdstid 

involverede landmænd og økono- men de har over hele linjen været 

kretariat. 

sort læderjakke ligner 38-årige og stresser grisene unødigt ved at 

misk støtte fra Realdania vil blive for dyre. Projekterne burde i forhold 

Søren Hansen ikke umiddelbart en, flytte dem så meget rundt, ligesom 

realiseret. 

til den reelle virkelighed for land- 

der for bare 20 minutter siden stod man også forhøjer sygdomsrisiko- myndighederne i Danmark normændene 

ligge på 100-120 mio. kr., Bygger bro 

med arbejdstøjet på i en beskidt og en ved tit at blande besætningen. I malt tillader. 

og ikke som nu på 260-450 mio. kr. Om forslagenes karakter siger Erik 

støvet grisesti. Men grise udgør vores koncept vil vi opfatte hver 

„Ud over at størrelsen ligger over 

Derfor vil vi i den kommende tid se Rykind-Blarke: 

faktisk en stor del af hans liv og in- gris som et individ og bruge tiden det tilladte – som dog ikke er et 

nærmere på økonomien bag vinder- „Vi kan jo konstatere, at den firteresse. 

Foruden at passe grise op- på at passe dem, frem for at flytte problem i vores nabolande – komprojekterne, 

før vi tager stilling til, længede gård ikke eksisterer mere! 

tager det ham at være med til at ud- dem,“ siger Søren Hansen. 

mer vores anlæg til at ligge i bynært 

om det overhovedet kan lade sig Men ved siden af den store opfindvikle 

både velvære og kødkvalitet Dertil kommer, at pattegrisene område, så myndighederne vil 

gøre at realisere dem,“ siger projektsomhed har det været uhyre spæn- 

for det medieombruste husdyr. skal blive længere hos soen, før de klart være den største udfordring 

leder i Realdania Erik Rykind- 

dende at opleve, hvordan konsorti- 

„Jeg vil gerne skabe en fødevare- bliver taget fra den, hvilket skulle for os. Men jeg håber, at både poli- 

Blarke, som også har siddet med i erne både indbyrdes og sammen 

produktion på et andet grundlag, forhøje deres immunforsvar. Og så tikere og embedsmænd vil kunne 

den bedømmelseskomite, der udpe- med landmændene har forenet de- 

hvor man belaster naturen og mil- får alle grise lov til at boltre sig på se værdien i at få afprøvet vores idegede 

de syv vinderforslag. 

res kræfter for i fællesskab at præge 

jøet mindst muligt og hvor dyrevel- et tykt lag halm, således at de omer på et demonstrationsbrug, der 

Syv landmænd – udvalgt af Real- udviklingen og dermed også bygge 

færd er en hel naturlig forudsætdiskuterede – meget smertefulde – netop har den størrelse, som minidania 

– modtog i foråret 2007 hver bro over de normalt adskilte verdening. 

En gris, der har haft et godt liv skuldersår undgås. 

mum egner sig for en rentabel svi- 

tre forslag til de i alt seks byggeproner, som arkitekter, landskabsarki- 

uden stress og med det rette foder 

nebedrift kombineret med gartneri. 

jekter, de gerne vil have realiseret, tekter, ingeniører og staldfirmaer 

vil helt automatisk smage bedre.“ Myndighederne er en udfordring Og som tager hensyn til både etik, 

og som strækker sig fra lagertilbyg- befinder sig i.“ 

Princippet bag Søren Hansen og 

partner Jørgen Rasmussens svineproduktion 

er, at dyrene lever i den 

Med 750 dyreenheder samlet på et 

produktionsanlæg er de to svineproducenters 

projekt større, end 

æstetik og bæredygtighed.“ 

Ambitionen for Søren Hansen og 

hans partner Jørgen Rasmussen er at 

udvikle svinekød med en unik smag, 

hvorfor deres koncept også går ud på 

at eksperimentere med foderet. 

ninger og udvidelse for dyrehold til 

bygning af en ny svinebedrift på en 

bar mark. 

@ Projektleder Erik Rykind-Blarke, 

erb@realdania.dk 

@ Projektleder Karsten Leopold 

Willeberg, klw@cowi.dk 

Læs mere og se projekterne på @ www.fremtidsgaarde.dk. 

• Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Foto: Niels Åge Skovbo 

Internationalt nyhedsmagasin fra cowi •

Tre udvalgte projekter 

Et ’cirkustelt’ som tag og væg 

Hans Jakob Fenger skal have opført en 

ny kvægstald. Konsortiet, der vandt en 

1. præmie, har foreslået at spænde en 

let teltkonstruktion som væg og tag hen 

over funktionsarealerne, hvilket er en 

helt ny idé i Danmark. 

Landmand: Hans Jakob Fenger, Odder 

Konsortium & modelfoto: Einar Kornerup Jylland A/S, 

Link Signatur A/S Danmark, Schul & Co, Mogens Balslev A/S, 

Jørgen Poulsen, Landbrugets Byggerådgivning/Tegnestuen 

Klint, Anne Gravsholt Busck, KVL 

Det mest visionære projekt 

Landmand Arne Bech Poulsen skal have 

opført nye svinestalde. Forslaget fra 

dette konsortium fik en 2. præmie, men 

dommerkomitéen anså det for at være 

„det mest ekstreme, visionære og anderledes 

tænkende af samtlige forslag i idékonkurrencen“. 

Bl.a. fordi „det rokker 

ved de almindelige opfattelser af et 

landbrugsbyggeri“ og dermed kan være 

en katalysator for udvikling af ny teknologi, 

byggemåder og nye materialer. 

Landmand: Arne Bech Poulsen, Lemvig 

Konsortium & modelfoto: Arkitekter D&L ApS, Steen A. B. 

Høyer, Strunge Jensen A/S, Dansk Halbyggeri A/S, Nordvest 

Agro I/S 

Økologisk bæredygtighed med 

dårlig økonomi 

To konsortier fik en 1. præmie for at 

komme med forslag til en helt ny svinebedrift 

til partnerne Søren Hansen og 

Jørgen Rasmussen. Begge forslag bygger 

på princippet om svinestald forneden og 

drivhus foroven. Budene er dog ifølge 

dommerkomitéen helt urealistiske med 

hensyn til økonomisk bæredygtighed. 

Men de hædres bl.a. for „at skabe en 

miljømæssig balance mellem svine- og 

gartneriproduktion med kvælstofholdig 

luft (gødning) og varmeenergi til gartneriet 

og frisk luft til svinestalden samt 

jordkøling via rør nedgravet i jorden.“ 

Landmand: Søren Hansen og Jørgen Rasmussen, Galten 

Konsortium & modelfoto: Nee Rentz-Petersen, Gottlieb & 

Paludan, Gråkjær Staldbyg A/S, Rambøll A/S, Marianne 

Levinsen, TransForm A/S

Foto: Scanpix 

Sænketunnel i græsk 

jordskælvsområde 

Fra 2011 bliver der mere fredeligt i 

den græske havneby Thessalonikis 

centrale gader. En ny seks kilometer 

lang bymotorvej langs Thessalonikis 

havnefront og promenade skal flytte 

byens øst-vest trafik bort fra centrum. 

Motorvejen får tre spor i begge 

retninger og fire ud af de seks kilometer 

kommer til at være tunnel, inklusiv 

1,2 km sænketunnel placeret 

under havbunden. 

cowi skal projektere sænketunnelen, 

som bygges på land i sektioner 

á 150 meter og derpå sejles ud 

og samles under vandet. Ud over en 

stram tidsplan og de logistiske problemer 

ved så stort et anlægsprojekt 

i et byområde er jordskælv en særlig 

udfordring. 

„Hele byen er styrtet sammen flere 

gange på grund af kraftige jordskælv, 

så udfordringen bliver at sikre, 

at tunnelen ikke kan rives fra hinanden 

og fyldes med vand, når de 

modgående bevægelser i jorden 

under et jordskælv sætter ind,“ siger 

afdelingschef Torsten Mølgaard. 

cowi har projekteret Grækenlands 

eneste anden sænketunnel i Preveza. 

Tunnelen modstod i 2000 et jordskælv 

af styrke 5,3 på Richterskalaen. 

En anden sænketunnel, som cowi 

står for netop nu i Korea, bygges 

også i et jordskælvsområde, men 

ikke med så kraftige jordskælv som 

i Thessaloniki. 

@ Afdelingschef 

Torsten Mølgaard, 

tm@cowi.dk 

Broeventyret i 

Kina fortsætter 

I de næste tre år skal cowi rådgive 

om projektering og udførsel af en 

25 km lang bro over Qingdao-bugten. 

Kontrakten er cowis tredje store 

bro-opgave i Kina. Den kommende 

bro over Qingdao-bugten i det nordøstlige 

Kina kommer til at forbinde 

HuangDao-øen med byen Qingdao. 

Broen bliver 25 km lang – fire gange 

så lang som Østbroen på Storebæltsforbindelsen. 

„Det er vores tredje store broopgave 

i Kina. Derudover har vi løbende 

et antal mindre bro- og tunnelopgaver, 

så vi har godt fodfæste på det 

kinesiske marked,“ fortæller afdelingschef 

Henrik Andersen. I forvejen 

rådgiver cowi om projektering og 

udførelse af Sutong-broen over 

Yangtze Floden samt den 10 km 

lange Shanghai Yangtze River Bridge. 

@ Afdelingschef 

Henrik Andersen, 

hra@cowi.dk 

Foto: ShanDong Express Way Group and QingDao Express Way Co. Ltd. 

Brugte plastikflasker 

kan rense 

forurenet vand 

Et Danida-projekt har hjulpet Malaysia i 

gang med at gøre floder renere på en 

enkel måde. Forurening kan bekæmpes 

med knuste plastikflasker 

Af Eva Isager 

Malaysia har nogle af verdens smukkeste floder. Men 

flodvandet ødelægges ofte af forurening fra husholdninger 

og industri. Mange steder ledes urenset spildevand 

ud i floder, som bruges til indvinding af drikkevand. 

Til august sætter Danida punktum for en femårig indsats 

i samarbejde med Malaysias regering for at komme 

vandmiljøet til undsætning i to stater på den malaysiske 

halvø. Målet med projektet, som kaldes Integrated River 

Basin Management (irbm), har været at etablere en bæredygtig 

forvaltning af flodsystemerne og vandressourcerne. 

irbm tager både hensyn til miljøet og mulighederne for 

økonomisk udvikling. Til det formål er det lovgivningsmæssige 

og organisatoriske grundlag, som landet skal 

arbejde videre på, blevet styrket. 

Men samarbejdet er også resulteret i nogle små projekter, 

der viser, hvor enkelt og billigt man kan lave vandmiljøforbedringer 

i et lokalområde. 

Rent vand af affald 

„Vi har udviklet otte biologiske projekter, hvoraf de fleste 

skal forbedre vandkvaliteten og resten give vandbesparelser. 

Projekterne synliggør, at en praktisk indsats for vandmiljøet 

virkelig batter. Man kan få renere vand uden særlig 

meget mekanik, vedligeholdelse eller brug af strøm,“ 

@ Chefrådgiver på det samlede 

projekt Bo Christensen, 

boc@cowi.com 

10 • Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 

Foto: Morten Larsen 

Internationalt nyhedsmagasin fra cowi • 11 

@ Projektleder 

Arne Bernt Hasling, 

abh@cowi.dk 

forklarer projektleder Arne Bernt Hasling fra cowi, som er 

rådgiver for Danida på irbm-projektet. 

I to projekter kan det tilmed lade sig gøre at genbruge 

affald, nemlig engangsflasker af plastik. Flaskerne knuses 

og fyldes i et tårn, hvor de bruges som filter. Efter forrensning 

hældes spildevand, f.eks. fra et slagteri ned 

ovenfra og bliver renset af mikroorganismer, som sætter 

sig på flaskerne af sig selv. Man kan også bruge plastikkugler 

til formålet, men det er dyrere. 

Danmarks ambassadør i Malaysia, Børge Petersen, er 

glad for samarbejdet med Malaysias myndigheder, som 

har været meget åbne for nye idéer. 

„Danmark har støttet miljøprojekter i landet siden 

1994, hvilket specielt på regeringsniveau har været med 

til at øge forståelsen for, hvor vigtigt det er at passe på 

miljøet, og at betale for det. Danida har bl.a. oplært landets 

egne miljøeksperter, sådan at de bedre selv kan tage 

vare på miljøet.“ 

„Der er gode chancer for, at de otte demonstrationsprojekter 

vil blive gennemført andre steder, og den lokale 

bekæmpelse af forurening spiller en vigtig rolle i den 

samlede indsats for renere flodvand i Malaysia,“ siger 

Børge Petersen.

Dobbelt 

Af Gitte Roe Eriksen 

I slutningen af marts modtog redaktionen på tv 2 news 

et telegram vedrørende en voldsom brand i rørvirksomheden 

Logstor. To minutter efter var nyheden på skærmen 

med et luftfoto som illustration, der viste placeringen 

af virksomheden i området. 

„Det giver et godt overblik, at vi på de hurtige nyhedshistorier 

også kan vise illustrationer. Vi er jo et visuelt 

medie og har vurderet, at seerne får en bedre oplevelse 

af vores nyhedsindslag, end hvis de bare hørte nyheden 

blive læst op af nyhedsværten. Samtidig har vi mulighed 

for at placere ikoner på kortene som f.eks. ambulancer,“ 

fortæller Christian Vollmers, grafisk producer 

på tv 2 news. 

Det er cowi, der har leveret en kort- og gis-løsning 

(geografisk informationssystem), der både benyttes af 

tv 2 news og tv 2. Løsningen betyder, at nyhedsstationerne 

kan benytte ortofotos (luftfotos), der gør det muligt 

at se og genkende genstande under en meter set fra 

luften samt skråfotos, hvorfra man kan se en bygning 

fra alle fire verdenshjørner. Begge typer kort bliver 

brugt til illustration af de hurtige nyhedsindslag, der 

skal på skærmen nu og her. 

Et nyt arbejdsredskab 

Udover at give seerne en visuel oplevelse bliver kort- og 

gis-løsningen også brugt som arbejdsredskab for stationens 

journalister. 

gevinst 

på TV 2 NEWS 

„Vores primære mål er, at journalisterne 

selv skal forberede deres 

egen grafik til indslagene. Men 

som alt nyt tager det lidt tid at få 

det gjort til en vane,“ erkender 

Christian Vollmers. 

Kortene bruges også i produktionsøjemed. 

F.eks. da 

Nørrebro Ungdomshus skulle 

ryddes. 

„Ved hjælp af kortene kunne 

vi gå ind og kigge på, hvilke tage 

omkring huset vi evt. kunne sætte 

kamera op, så vi bruger dem 

også meget internt.“ 

Ressourcestyring 

Ved siden af kortløsningerne har 

cowi endvidere udviklet en software-applikation, 

der gør, at 

medarbejderne på tv 2 news ved 

hjælp af gps-udstyr i både reportagevogne 

og helikopter kan holde sig orienteret om, 

hvor materiellet befinder sig. 

„gps-udstyret sender en ny positionsangivelse hvert 

15. sekund til applikationen, så man løbende kan holde 

sig opdateret med, hvor reportagevognene befinder sig,“ 

En kort- og GIS-løsning til TV 2 NEWS 

giver mulighed for illustrationer til de 

hurtige nyheder. Men løsningen bruges 

også som et arbejdsredskab 

forklarer Bo Slott Pedersen, projektleder i cowi. 

For tv 2 news betyder det, at man altid kan sende den 

hurtigste bil af sted til ’gerningsstedet‘. 

„Det er kort og godt et redskab, vi bruger til ressourcestyring. 

For det giver os et vældigt godt overblik over, 

hvilken vogn der er tættest på en historie,“ siger 

Christian Vollmers. 

Med kort- og GIS-løsningen vil stationens 

journalister med kort varsel kunne 

illustrere en nyhed med et luftfoto, så 

seerne også får en visuel oplevelse af 

det område, nyheden berører. 

Foto: Scanpix 

12 • Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Internationalt nyhedsmagasin fra cowi • 13 


Bo Slott Pedersen, 

bsl@cowi.dk

KæMPE 

vibrator simulerer 

tog i tunnel 

Når de første tog ruller 

gennem Malmø 

Citytunnel, skal vibrationerne 

ikke kunne 

mærkes i de bygninger, 

der ligger over 

tunnelen. Det sørger 

en stor vibrerende 

lastbil og masser af 

computerkraft for 

Af Henrik Olsen 

Når Malmø Citytunnel står færdig i 2011, skal borgerne i byen kunne opleve 

stærkt forbedrede togforbindelser til København, Ystad og Trelleborg. Til gengæld 

skal de hverken mærke rystelser under fødderne eller høre klirrende glas 

i køkkenskabene, når togene farer af sted i den seks kilometer lange tunnel 

under byen. 

Tog vibrerer 

Når et tog kører gennem en tunnel, forplanter ganske svage vibrationer sig 

gennem jordlagene og op til overfladen. På sin vej kan vibrationerne blive 

dæmpet, eller de kan blive forstærket. Det afhænger af typen af vibrationer, 

som togene udsender, og det afhænger af jordlagenes sammensætning. 

Hvis vibrationerne når frem til bygninger, vil de forplante sig op gennem 

dem og blive forstærket på deres vej. Derfor er det vigtigt, at vibrationerne er 

så svage som muligt, inden de når frem til bygningerne. 

Kunstigt tog 

Uanset hvor god viden, geologer har om jordlagene, kan eksperterne ikke foretage 

sikre beregninger af vibrationsniveauet ved jordoverfladen alene på basis 

af en geologisk model. Man er nødt til at simulere togvibrationerne, allerede 

inden man lægger jernbaneskinnerne. 

Det kunstige tog har cowi leveret i form af en syv ton tung lastbil, som er 

spækket med avanceret udstyr, der kan få den til at vibrere med lige præcis 

den frekvens, som geofysikerne ønsker. 

Lastbilen, der med stor forsigtighed blev sænket ned i tunnelen, fik lov til at 

danse efter geofysikernes taktstok i timevis, mens den udsendte hele spektret 

af frekvenser, som togene kan frembringe – lige fra en nervøs sitren til en dyb, 

brummende rystelse. Samtidig blev fintfølende målere monteret på følsomme 

bygninger tæt ved tunnelen. Måleresultaterne bliver nu analyseret med tung 

computerkraft, som simulerer togenes passage under byens bygninger. 

Besparelser 

Vibrationsdæmpning af skinnerne for hele tunnelstrækningen ville normalt 

løbe op i et flercifret millionbeløb. Målingerne vil dog sikre, at der kun blive 

foretaget omkostningstung dæmpning af skinnerne på de strækninger, hvor 

vibrationer kan give problemer. Så hverken økonomi eller borgere i Malmø vil 

blive rystet, når de første tog ruller af sted. 

@ Seniorfagleder Jacob Egede Andersen, jca@cowi.dk 

Foto: COWI 

Firehjulstrækkere udleder 

50 procent 

mere 

De store firehjulstrækkere 

bruges i stigende grad som 

privatbiler, hvilket er et 

problem, idet de udleder 

50 pct. mere co2. Miljøstyrelsen 

regner med, at de 

nye afgiftsregler vil hindre 

denne vækst 



Foto: Scanpix 

Ud over at udgøre en fare for mindre 

biler i trafikken udleder firehjulstrækkere 

50 pct. mere co2 end andre 

personbiler. 

Det viser nye beregninger, som 

cowi har foretaget for Miljøstyrelsen 

på grundlag af eksisterende data. 

Selvom Danmark hverken byder 

på et ufremkommeligt terræn eller 

udfordrende vintre er den tunge, 

benzinslugende og stærke bil meget 

populær blandt danskerne. Således 

steg indregistreringen af firehjulstrækkere 

fra 2004 til 2005 med 28 

pct., mens den for øvrige personbiler 

kun steg med 20 pct. 

Projektleder i cowi Jørgen Jordal- 

Jørgensen skønner, at størstedelen af 

disse firehjulstrækkere er ejet af privatpersoner, 

mens resten ejes af 

CO2 

virksomheder. Til sammenligning var 

kun hver fjerde af de knap 61.000 varebiler, 

der blev indregistreret i 2005, 

til privat brug. Ved udgangen af 2005 

udgjorde firhjulstrækkerne 8 pct. af 

den samlede bilpark, men stod for 12 

pct. af co2-udledningen fra biler. 

Ifølge Jørgen Jordal-Jørgensen 

skal forklaringen på den stigende 

udbredelse af firehjulstrækkere findes 

i de afgiftsregler, der gjaldt indtil 

25. april 2007. Med disse kunne firehjulstrækkerne 

med stor fordel købes 

på gule plader, hvilket især gav 

en lavere registreringsafgift. 

Færre firehjulstrækkere 

Med de nye afgifter forventer 

Miljøstyrelsen, at antallet af firehjulstrækkere 

vil falde igen. 

„Med det gamle afgiftssystem fik private 

bilister på gule plader fordel af 

nogle regler, der var beregnet på varebiler 

til erhvervslivet. Men med de 

nye afgiftsregler vil det blive dyrere 

at købe tunge personbiler på gule 

plader, hvorfor vi også forventer, at 

salget af firehjulstrækkere til private 

vil dale – til gavn for miljøet,“ siger 

specialkonsulent i Miljøstyrelsen 

Flemming Secher. 

Ifølge Flemming Secher forventer 

regeringen med de nye afgiftsregler, 

at udledningen af co2 fra biler vil blive 

nedsat med 175.000 tons om året. 


Jørgen Jordal- 

Jørgensen, jjd@cowi.dk 

www.mst.dk @

Satellitjagt på 

grundvandet 

Månens tyngdekraft påvirker 

Jordens oceaner og får 

tidevandet til at strømme 

rask af sted. På samme 

måde kan grundvandet på 

Jorden få satellitter til at 

flyve hurtigere. 

Jordens tyngdekraft varierer 

nemlig hen over jordoverfladen, 

fordi der er forskel 

på, hvor meget masse 

der findes under jordoverfladen. 

Vand i jordlagene 

giver større masse – og 

dermed tyngdekraft – og 

da satellitter påvirkes af 

Jordens tyngdekraft, bliver 

de også påvirket af jordlagenes 

vandindhold. 

Illustration: Mediafarm 

Afstanden måles af en superpræcis 

afstandsmåler, som 

sender en mikrobølgestråle 

mellem de to satellitter. 

Afstandsmålingerne omregnes 

til vandstandsændringer i 

jordlagene gennem avancerede 

matematiske modeller. 

For at holde styr på, hvor Gracesatellitterne 

befinder sig, måles 

positionen med GPS-satellitter. 

Projektet udnytter målinger fra NASA's to Gracesatellitter, 

som flyver 500 kilometer over Jorden 

med en indbyrdes afstand på 220 kilometer. 

Når den forreste satellit nærmer sig et område 

med fyldte grundvandsmagasiner, vil den blive 

tiltrukket af den større masse og flyve en ganske 

lille smule hurtigere, så afstanden mellem satellitterne 

bliver større. 

Hvis jordlagene har et mindre indhold af vand, 

næste gang satellitterne passerer området, vil afstanden 

mellem de to satellitter være mindre. 

Forskellen i afstand måles af satellitterne. 

Den ændrede afstand mellem satellitterne er 

meget lille – mellem en hundrededel og en tiendedel 

af tykkelsen af et hår.

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 

Op mod to mia. mennesker vil 

i løbet af få årtier blive ramt af 

mangel på vand. Satellitter kan 

afsløre vandmanglen, inden den 

udvikler sig til en katastrofe 

Den ændrede afstand mellem satellitterne er meget lille – mellem en hundrededel og en tiendedel af tykkelsen af et hår. Afstanden måles af en superpræcis afstandsmåler, som sender en mikrobølgestråle mellem de to satellitter. 

Satellitter 

afslører fremtidens vandmangel 

Angola 

Namibia 

Zambia 

Okavangodeltaet 

Botswana 

Sydafrika 

Zimbabwe 

Af Henrik Olsen 

500 km over vores hoveder suser to 

satellitter af sted med 27.000 km i 

timen, mens de registrerer bittesmå 

ændringer i jordlagenes vandindhold 

dybt under vores fødder. 

Det vil danske forskere og rådgivere 

udnytte til at varsle fremtidens 

klimaændringer, inden de udvikler 

sig til vandmangel og hungerkatastrofer. 

Forskerne og rådgivere er 

sammen om at udvikle det avancerede 

varslingssystem til at forudsige 

vandmangel. 

Okavango-deltaet 

„Satellitter er en af hjørnestenene i 

den fremtidige klimaovervågning 

af, hvordan vandet flytter sig fra 

den ene region til den anden, for satellitmålingerne 

er uhyggelig nøjagtige,“ 

fortæller seniorforsker Ole 

B. Andersen fra Danmarks Rumcenter 

på dtu. 

I første omgang er det et af 

Afrikas store flodbassiner, som er i 

fokus – Okavango-floden og dens 

mægtige indlandsdelta, som dagligt 

forsyner 1,2 mio. mennesker i 

Botswana, Angola og Namibia med 

frisk drikkevand. 

„Okavango-deltaet er også udvalgt, 

fordi det er et område, hvor vi 

ved, at der hvert år sker en opmagasinering 

af grundvand i regntiden, 

efterfulgt af synkende grundvandsstand 

i tørtiden,“ siger lektor Peter 

Bauer-Gottwein, Institut for Miljø 

og Ressourcer, dtu. 

På den måde er projektgruppen 

sikker på, at der inden for den treårige 

projektperiode kan registreres 

vandstandsændringer. Men for at 

sikre sig, at satellitterne rent faktisk 

måler ændringerne i grundvandsstanden 

og ikke alt muligt andet, 

har projektgruppen udvalgt kontrolområder 

på landjorden. 

„Vi skal udpege områder, hvor vi 

direkte kan måle grundvandsspejlets 

bevægelser i boringer, som går 

ned i grundvandsmagasinerne,“ forklarer 

seniorprojektleder Mads 

Møller, cowi, og fortsætter: 

„På den måde får vi et præcist mål 

for, hvor små vandstandsændringer 

satellitterne kan registrere.“ 

Tjekker grundvandsspejlet 

Forskerne fra dtu er gået sammen 

med nasa og rådgivere fra cowi og 

dhi – Institut for Vand og Miljø om 

at udvikle det avancerede varslingssystem 

til at forudsige vandmangel. 

Satellitterne kan måle, når grundvandet 

synker, for så bliver jordlagenes 

tyngdekraft mindre. 

Selv et par centimeters sænkning 

i grundvandsspejlet bliver registreret 

af det højteknologiske isenkram. 

Når grundvandsspejlet år efter år 

synker dybere ned i undergrunden, 

vil satellitterne få en advarselslampe 

til at blinke. Og længe inden vandmanglen 

udvikler sig til en katastrofe, 

kan befolkningen blive advaret 

om de fremtidige problemer og træffe 

langsigtede beslutninger til sikring 

af vandforsyningen. 

Konflikter og krige 

I april kom fn's klimapanel, ipcc, 

med en dyster udsigt for Jordens 

fremtid. Vandmangel, ekstreme 

storme, flere oversvømmelser og ud- 

Helikopterjagt på frisk grundvand 

Det er ikke kun tørke, som truer drikkevandsforsyningen i 

Okavango-deltaet. Det er også saltvand i undergrunden. 

Derfor udfører cowi og den canadiske samarbejdspartner, 

Geotech, hele sommeren 2007 elektromagnetiske helikop- 

termålinger. Undersøgelserne skal afsløre det salte grund- 

vand, så vandindvindingen kan foregå uden for de saltplage- 

18 • Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Internationalt nyhedsmagasin fra cowi • 19 

@ Seniorprojektleder 

Mads Møller, 

mdm@cowi.dk 

www.csr.utexas.edu/grace 

@ 

de områder. 

Målingerne kan også give et billede af de geologiske for- 

hold, så grundvandsmagasinerne kan skelnes fra tætte lag af 

ler. Det giver botswanerne mulighed for at udpege de største 

og forsyningsmæssigt mest sikre grundvandsressourcer til 

den fremtidige vandindvinding. 

@ Udviklingschef Carsten Ploug, cpl@cowi.dk 

ryddelse af truede dyrearter vil inden 

for de næste 40-50 år ramme os. 

Mellem 1,5 og 2 mia. mennesker vil i 

løbet af de kommende årtier leve i 

områder med øget vandmangel, 

mens 500 mio. mennesker vil blive 

påvirket af oversvømmelser. 

Klimaændringerne vil ifølge 

Røde Kors puste liv i uro og konflikter 

i de fattigste lande i Afrika, når 

vandressourcerne og de frugtbare 

landbrugsområder svinder ind. Det 

danske forskningsprojekt, som startede 

i april i år, er derfor – i bogstaveligste 

forstand – som kaldt fra 

Himmelen.

Gadebelysningen i Holmbladsgade-kvarteret 

på Amager fik i 

2004 en international sølvmedalje 

for sit design, hvori bl.a. 

indgår fire lys-skulpturer på 6 

meter, der lyser op i alle regnbuens 

farver ved lygtetænding 

og -slukning. 

Foto: Bjarne Schläger 


Godt 

Hun er til dagslys. Han er til mørke. 

cowis to nye lysdesignere har forskellige indgange til 

at sætte lys på tilværelsen. 

„Det værste for mig, der mest har arbejdet med kunstlys, 

er faktisk dagslys,“ siger Jørgen Kjer og griner. Med 

en baggrund fra teatrets verden og 25 års erfaring har 

han stået for belysningen til bl.a. udstillinger, modeshows, 

bygninger, cafeer og trapperum. 

For Mette Hvas – der er arkitekt og har en tillægsuddannelse 

i lys – er dagslyset derimod til stor inspiration. 

„Siden min studietid på Arkitektskolen har jeg været 

fascineret af dagslyset og dets bevægelse gennem et rum. 

Så idealet for mig er at finde metoder til, hvordan man 

kan udnytte dagslyset optimalt ved at bruge prismer og 

spejle. Endvidere er det også vigtigt for mig at skabe 

sammenhæng mellem dagslys og kunstlys bl.a. ved at 

bruge dynamisk lys, der i farve og intensitet følger dagslysets 

rytme.“ 

Begge er dog helt enige om, at det er vigtigt, at „belysningen 

understøtter funktionen“. 

„Lysdesign er ikke at smøre et ekstra lag på, men er resultat 

af et samarbejde med de involverede parter, som i 

lysdesign 

fortæller historier 

Lysdesign spiller en stadig større rolle i byerne. Men lyset må 

aldrig kun fungere som et ekstra lag pynt. Et godt lys kan give 

mindre sygefravær på arbejdspladsen, brande en bygning eller 

fortælle en god historie, fremhæver to lysdesignere 

vores verden ofte er en arkitekt og en ingeniør,“ siger 

Mette Hvass. 

„Man er nødt til at sætte lys på bygningens præmisser 

og med respekt for de tanker, arkitekten har gjort sig, 

sådan at lyset får en komplementær funktion,“ supplerer 

Jørgen Kjer, der erkender, at det er svært at skelne 

mellem begreberne belysning og lysdesign: 

„For mig er lysdesign, når der er tænkt over det, og at 

man har en holdning til, hvilken historie man gerne vil 

fortælle. For eksempel at give nogle flotte hanebånd i en 

bygning ekstra belysning, fremhæve bindingsværk eller 

et særligt trappeforløb.“ 

Lysdesign som værn mod dårlig arkitektur 

Kan lysdesign redde dårlig arkitektur? 

„Ja, til et vist punkt, fordi lyset kan give en bygning 

eller et rum en ny dimension. Men det ville kræve, at der 

var mørkt – ligesom på et teater, hvor lyset i den grad er 

med til at skabe rummet,“ siger Mette Hvass. 

„I disse tilfælde er der helt klart tale om design,“ tilføjer 

Jørgen Kjer, der i sit eget ’bagkatalog’ har et sådant 

eksempel. 

’Danmarks længste hus’, som bilister på motorvejen 

mellem Avedøre og København kender, ændrede for 

nogle år siden fuldstændig karakter, når det blev mørkt. 

Det, der om dagen var et fleretagers langt og temmelig 

gråt betonhus, blev om aftenen til en futuristisk installation, 

oplyst i farver med et 25 meter selvlysende 

X over hele gavlen. 

Oprindeligt var det meningen, at husgavlen skulle 

fungere som en kæmpemæssig variabel vejtavle med 

nyttige informationer til de forbikørende bilister. Men 

hele lysprojektet blev bogstaveligt talt slukket, da huset 

fik en ny ejer. 

Ifølge Mette Hvass er belysningen af ’Danmarks 

længste hus’ et eksempel på branding. Men en lysopgave 

kan også være at sætte kontorlys. Ved sådanne projekter 

fungerer lysdesigneren som et vigtigt bindeled mellem 

arkitekten og ingeniøren, mener hun. 

„Tit foregår det jo sådan, at arkitekten kommer med 

forslag til nogle armaturer til ingeniøren, der beregner, 

hvor mange armaturer der må være i forhold til de lovmæssige 

krav til kunstig belysning i arbejdslokaler. 

Men der mangler en vægtning af kvaliteten af lyset, så- 

Jørgen Kjer, 46 år, 

uddannet som film- 

tonemester og blev senere 

autodidakt lysmand på teatre, udstil- 

linger og ved modeshows. Har 25 års 

erfaring med belysning og har inden 

for de seneste par år bl.a. været lys- 

designer på projekter for DR (nyheds- 

studiet i DR Byen), Statens Museum 

for Kunst (bl.a. ’Georg Jensen 100 år’), 

GeoCenter Møn, Frank A Cafe i Oden- 

se, Oslo Film Festival og Christians- 

borg Slotsruin. Arbejder endvidere 

som audiovisuel konsulent bl.a. for 

Lego og B&O. 

@ Lysdesigner Jørgen Kjer, 

kjer@cowi.dk 

dan at man både tager hensyn til rummets funktion og 

oplevelsen for de mennesker, der befinder sig i det.“ 

Lys og sundhed som snarlig trend 

Selvom begge synes, at Danmark stadig halter bagefter, 

mener de dog, at der i de seneste år er kommet et stigende 

fokus på lys som del af både det arkitektoniske udtryk 

og indretningen. 

„Men sådan noget som wellness og sundhed er også 

på vej frem, hvilket bl.a. skal ses på baggrund af, at undersøgelser 

har vist, at dynamisk lys nedsætter sygefraværet, 

fordi folk får større arbejdsglæde ved at befinde 

sig i en belysning, der simulerer dagslyset,“ siger Jørgen 

Kjer. 

Et revideret Bygningsreglement stiller som noget 

nyt også krav til selve belysningen for yderligere at 

spare energi. Det ser de begge som en stor udfordring, 

for som Jørgen Kjer siger: 

„Der vil helt sikkert gå sparepærer i den, hvilket giver 

et koldt og diffust lys. Men vi ser det som vores fornemmeste 

opgave at leve op til regulativet uden at gå på 

kompromis med lyskvaliteten.“ 


Fotos: Morten Larsen 

Mette 

Hvass, 40 år, 

arkitekt med en 

supplerende lysuddannelse 

fra Kungliga Tekniska Högskolan i 

Stockholm. Er med egne ord stadig 

ny inden for faget lysdesign, men har 

arbejdet som arkitekt hos bl.a. Kim 

Utzon Arkitekter og designet lamper, 

hvoraf én er præmieret af Lysteknisk 

Selskab. Er med i den danske del af 

Transnational Lighting Detectives, 

som arrangerer en konference om lys 

i det offentlige rum i København den 

3.-5. december 2007. 

@ 

Lysdesigner Mette Hvass, 

mhva@cowi.dk

Nyskabende 

gadelys på Amager 

Da området omkring Holmbladsgade i starten af det nye 

årtusinde fik et kvarterløft, gjaldt det også gadebelys- 

ningen. Bag initiativet stod lokale beboere og arkitekt og 

lysdesigner Bjarne Schläger. 

Temaet for lysdesignet er vand, fordi kvarteret ligger 

tæt på Øresund. Historien fortælles med skulpturelle ly- 

sende søjler, wire- og vægophængte lygter, lys i murni- 

cher og lysende blå glas-bronzesten i fortovet ved visse 

sidegader. De blå sten fungerer endvidere som en slags 

påmindelse til de yngste trafikanter: „Pas på – her kom- 

mer biler!“ 

Det mest markante ved projektet er de seks meter 

høje, skulptur-lyssøjler, der ved lygtetændingstid og - 

slukning lyser op i alle regnbuens farver for derefter at 

skifte til varm hvid om vinteren og kølig hvid om som- 

meren. Hver halve time stiger blå farver som bølger op 

gennem hver af de i alt fire søjler (se side 20). Den nye 

belysning bruger mindre energi end den gamle. 

Foto: Bjarne Schläger 

GeoCenter 

Møns Klint 


Fotos: Jørgen Kjer 

Lyset giver historien liv 

Dronningen klippede den 29. maj 2007 snoren 

til det nye oplevelsescenter, GeoCenter Møns 

Klint, som lysdesigner Jørgen Kjer har designet 

lys til. Lyset er især brugt til at understøtte 

stemningen – som her, hvor tilskueren gerne 

skulle få en fornemmelse af at befinde sig under 

havets overflade for flere mio. år siden.

Lidt over en mio. kr. har ejeren bag 

Cafe Frank A i Odense brugt på at 

få sat det helt rigtige lys på det 

populære sted, der kan rumme 

500 mennesker og har så forskellige 

funktioner som cafe, restaurant, 

spillested og diskotek. Lyset er 

designet af lysdesigner Jørgen Kjer, 

som overvejende har brugt LED og 

lysstofrør, der er programmeret til 

at skifte dagen igennem, sådan at 

både rummets funktion, tid på 

døgnet og årstid tilgodeses. Baren 

skifter også udseende. 

Cafe 

med 

forvandlingslys 

Foto: Jørgen Kjer 

24 • Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Internationalt nyhedsmagasin fra cowi • 25

Farver er lys med 

forskellige bølgelængder 

Farver er lys af forskellig bølgelængde, der går 

fra 380 til 780 nanometer (nm, en milliartenedel 

meter). Hver farve har sin egen bølgelængde. 

Dog har sort ingen, da den absorberer alt lys, 

mens hvid er blandingen af alle farver. På hver 

side af det synlige spektrum er der henholdsvis 

ultraviolet og infrarødt lys. 

Kilder: Diverse hjemmesider 

Foto: Jens Frederiksen/asger bc LYS 

Lys som værn mod støj 

Godt lys giver mere ro og mindre støj. 

Det er i alt fald de erfaringer, 10 dag- 

institutioner i Ledøje-Smørum har gjort, 

efter at de har udskiftet alle lysstofrør 

med glødelamper. Forklaringen er ifølge 

Carsten Hussing, ingeniør i Egedal 

Kommune, at børnene samler sig i 

mindre grupper omkring lyskilderne 

og desuden bedre kan se og tyde hinanden, 

hvorfor de ikke behøver at råbe 

så højt. En skole i området har gjort 

lignende erfaringer med sine 3. klasser. 

Blå (grundfarve, bølgelængde 440-490 nm) 

Symboliserer ro, stabilitet, kvalitet, spiritualitet 

og tænkning, men også tristhed og melankoli. 

Grøn (sekundær farve, bølgelængde 490-560 nm) 

Grøn er håbets farve og symboliserer ungdom 

og friskhed, men også misundelse. 

Gul (grundfarve, bølgelængde 560-580 nm) 

Er svigens og falskhedens farve, men forbindes 

også med solskin, stor energi og effektivitet. 

Prik et billigt 

og langtidsholdbart 

lys 

Den lille cirkelrunde lampe dot-it 

fra Osram er baseret på led-teknologi. 

Med et tryk på selve lyskilden 

kan man f.eks. få lys i udhuset, klædeskabet 

eller kælderrummet. Skulle man 

glemme at slukke for den, kan den brænde i 

100 timer på de tre indlagte aaa-batterier. De 

tre lysdioder på i alt 0,3 watt holder 25 gange så 

længe som en glødepære. Lampen koster ca. 80 kr. 

Rød (grundfarve, bølgelængde 600-780 nm) 

Symboliserer i Vesten kærlighed, revolution, 

raseri og advarsel. 

Hvid 

Er symbol på renhed og uskyld – som 

f.eks. kommer til udtryk i en brudekjole. 

Er sorgens farve i Asien. 

Sort 

Lyskilder i hjemmet og på arbejdspladsen 

Forbindes ofte med død, sorg, depression 

og ondskab – men også med elegance, 

seksualitet, viljestyrke og maskulinitet. 

Levetid (timer) Watt Farvegengivelse Energikl. Økonomi 

Glødepære 1.000 15-150 99 E-G * 

Hallogenpære (230 V) 1.500-3.000 25-500 99 D-E * 

Sparepære (små lysstofrør) 6.000-15.000 3-23 80-89 A-B **** 

Kompakte lysstofrør 8.000-20.000 5-55 80-89 A-B **** 

(bøjede lysstofrør) 

Lysstofrør 6.000-20.000 4-58 50-97 A-B ***** 

LED 25.000-80.000 0-30 70-90 A-B **** 

(Ra) 

Farvegengivelse angives i Ra fra 0 til 100, hvor 100 er bedst. 

Energiklasse: A er bedst og G dårligst. 

Kilde: ’Godt lys i boligen’, ELFOR 2004, 

lysdesigner Jørgen Kjer og Osram A/S. 

Foto: Osram 

Lyskilden LED – Light Emission Diode 

– indgår i en stor del af lysdesignet for 

nyhedsstudiet i DR Byen. 

Foto: Jørgen Kjer 

LED 

er fremtidens lyskilde 

Lysdioden led vil afløse nutidens lyskilder, bl.a. fordi den har en 

meget længere holdbarhed og udnytter energien bedre. Lige nu 

er den dog for dyr og gengiver ikke den røde farve godt nok 


Hvad er det, som ligner svovlet på en tændstik, næsten 

ikke kan gå i stykker, lyser 50 gange så længe som en 

glødepære og udnytter energien fire gange bedre? 

Det er fremtidens lyskilde led – Light Emission Diode. 

Det mener i alt fald lysdesigner i cowi Jørgen Kjer, der 

i sit lysdesign har arbejdet en del med led. 

„Det er kun et spørgsmål om tid, før led vil afløse både 

glødepærer, hallogener og lysstofrør,“ siger han og tilføjer. 

„Dog har lyskilden den ulempe, at den er dyr i anskaffelse 

og endnu gengiver den røde farve for dårligt, hvilket 

gør, at den ikke er så velegnet som arbejdslys i f.eks. et 

kontor.“ 

Ud over at led udnytter energien bedre end både glødelamper 

og hallogenpærer – og dermed afgiver mindre 

varme – udsender den ikke uv-lys, hvilket bl.a. betyder, 

at stoffer ikke afbleges og mad kan holde sig længere. 

Ifølge Jørgen Kjer er en restaurantkæde i Tyskland i gang 

med at skifte belysningen ud med led. 

„De regner med at have tjent hele investeringen ind 

om to-tre år og i de efterfølgende seks år kun at have udgifter 

til strøm og ikke til udskiftning og service, netop 

fordi led lyser så længe,“ siger han. 

DR og Møns Klint 

Jørgen Kjer har arbejdet med led i bl.a. sit lysdesign for 

nyhedsstudiet i DR Byen og det netop åbnede oplevelsescenter, 

GeoCenter Møns Klint. I sidstnævnte projekt 

har det givet fordele, som ingen andre lyskilder ville have 

kunnet honorere. 

For eksempel har den lave varmeudvikling sikret, at 

det overhovedet var muligt at bruge så meget belysning, 

som historien om Møns Klint er endt med. Udstillingen 

er nemlig meget stemningspræget, hvilket især understreges 

af lyset. 

Selvom Jørgen Kjer frygter, at „der vil gå sparepærer i 

den“, efter at Bygningsreglementet i januar 2006 skærpede 

energisparekravene til belysning, ser han det også 

som en udviklingsmulighed for den dyre lyskilde: 

„De strammere energikrav til belysning vil helt sikkert 

bane vejen for led.“ 

LED – Light Emission Diode 

led er en lysdiode, der ligesom transistorer er fremstillet 

af halvledermateriale. Når der løber strøm igennem, ud- 

sendes en synlig, elektromagnetisk stråling, hvor bølge- 

længden bestemmer farven. Dioden er modstandsdygtig 

over for stød og vibrationer. Den udsender ikke varme 

som en elpære, men bruger 80 pct. af energien til lys, 

modsat en elpære, der kun bruger 20 pct. 


På 

kurophold 

i kirken 

Musikken fra orglet i Vesterø 

Havnekirke på Læsø er for 

længst tonet ud. Kirken har 

været lukket i et par år, men 

til næste år genopstår den i ny 

forklædning som Læsø Kur & 

Helsecenter, hvor øens ’guld’ 

– læsøsaltet – får hovedrollen 

Af Gitte Roe Eriksen 

Den sidste søndag i kirkeåret 2003 erklærede biskop 

Søren Lodbjerg Hvas Vesterø Havnekirke på Læsø for 

lukket. Dåbsfad, bibel, alterbøger og lysestager blev fordelt 

til øens andre kirker. Til næste år genopstår kirken 

som kursted. Det er første gang i Danmarks historie, at 

en kirke bliver bygget om til et verdsligt formål. 

„Kirken var et naturligt valg. Her var en tom bygning 

og en historie, der fortæller, at kirken har haft en stor 

rolle i øens salthistorie og dens helsebringende virkning. 

Og den kobling genopfinder vi nu,“ forklarer 

Torsten B. Jakobsen, direktør i Læsøfonden, som har 

købt den nedlagte kirke af menighedsrådet. 

Salt, ler og alger 

Kurstedet kommer til at bestå af en behandlingsdel for 

psoriasispatienter og en velvære-del, der kan besøges af 

betalende gæster. Udover øens salt, som en af de vigtigste 

råvarer, vil man også benytte sig af øens ler og havalger 

til såkaldt thalassoterapeutiske bade. Alle råvarer 

har vist sig at have gavnlige effekter på psoriasispatienter. 

„Som udgangspunkt er vi et kursted frem for et behandlingssted. 

Det falder i god tråd med det, som øen i 

forvejen kan tilbyde, f.eks. god mad og smuk natur. For 

det ligger i tiden, at vi gerne vil forkæle os selv. Vi tager 

imod henviste psoriasispatienter, men håber også, at 

man vil bruge stedet til forebyggende behandlinger,“ 

lyder det fra Torsten B. Jakobsen. 

Kirkeskibet rives ned 

Inden centret kan tages i brug, må kirkeskibet dog lade 

livet, mens tårnet bliver tilbage. Den nye bygning vil 

bugte sig som et stiliseret klitlandskab omkring tårnet, 

og de ydre vægge vil blive beklædt med træ, som også 

spiller en væsentlig rolle i det indvendige. 

„De høje saltkoncentrationer i vandet stiller specielle 

krav til installationerne og brug af de materialer, vi vælger,“ 

forklarer Kristen Nørgaard, projektleder i cowi, 

der er rådgiver på projektet: 

„Glas, keramik og træ er f.eks. særdeles velegnet, 

mens stål og metal ville blive ’spist’ af saltet“. 

Læsø Kur & Helsecenter 

Det nye kursted på Læsø bliver på små 1.500 m2 

og kommer til at koste ca. 30 mio. kr. Det er entre- 

prenørfirmaet Trigon a/s, der står bag med arkitekt- 

firmaet friis & moltke og cowi a/s som rådgivere. 

„Der var ikke andre løsninger end at rive kirkeskibet ned, 

når vi skulle tænke i store saltbade. Rummet er nemlig 

meget lille, langt og smalt,“ siger direktør i Læsøfonden 

Torsten B. Jakobsen om det kommende kursted. 

Modelbilleder: FRIIS & MOLTKE 


Foto: Stig Stasig 

Luksushoteller, prestigebyggerier 

og topmoderne 

lufthavne vokser frem i 

hastigt tempo i golfstaten 

Oman, der satser på turistindustrien 

som alternativ 

indtægtskilde til 

landets olierigdomme. 

Kunsten bliver at bevare 

landets særpræg, når 

turisterne vælter ind 

Oman gør 

klar 

til 

turisterne turi

Omanske forretningsmænd 

nyder en vandpibe 

på stranden efter 

arbejdstid. 

Af Janne Toft Jensen 

Irak 

Kuwait 

Saudi-Arabien 

Yemen 

UAE 


Iran 

Oman 

Salalah 

Muscat 

Afghanistan 

Pakistan 

I det bløde aftenlys slentrer to yngre mænd i lange hvide 

kjortler og fint broderede hatte med bare tæer i vandkanten. 

En flok drenge spiller fodbold på den brede 

sandstrand, og mens Den Omanske Golfs bølger ruller 

ind, får brisen pailletterne på en sortklædt kvindes gevandter 

til at fange den synkende sol og blinke forsigtigt 

under palmerne. 

Turistpotentialet i det på en gang traditionelle og 

moderne arabiske land Oman er ikke til at tage fejl af – 

det er som at stå midt i et postkort. 

Oman satser i disse år stærkt på at udvikle landet 

som turistdestination. Det fredelige sultanat på den 

Arabiske Halvø nyder godt af de høje oliepriser, og milliardindtægterne 

forvandles i højt tempo til store infrastruktur- 

og byggeprojekter. Over alt langs kysten skyder 

nye luksushoteller op, man anlægger nye motorveje, 

restaurerer historiske byer og bygninger og bygger nye 

lufthavne. 

„I dag besøger over en million turister om året Oman. 

Vi regner med, at det tal stiger med ca. syv pct. om året. 

Regeringen satser på at udvikle og promovere turistsektoren, 

og de eksisterende hoteller er allerede fyldte. 

Derfor arbejdes der på højtryk både med mange byggerier 

og med at få uddannet servicepersonale,“ siger 

To topmoderne lufthavne 

Projektet omfatter: 

• Nye terminal- og cargobygninger 

• En ny landingsbane 

• Opgraderinger af eksisterende baner 

• Tilkørselsveje 

• Kontroltårne 

• Kontorer 

• Brandstationer 

• Bagageanlæg 

- og alle andre nødvendige bygninger og 

installationer i en moderne lufthavn. 

generaldirektør i Omans Turistministerium 

Salim al Mamari. 

Topmoderne lufthavne 

Syv nye lufthavne er på vej i landet, bl.a. en kraftig udvikling 

af landets to største lufthavne i hovedstaden 

Muscat og den næststørste by Salalah 1.000 kilometer 

mod syd. cowi er, i et joint venture med Larsen Architects 

og i et samarbejde med Københavns Lufthavne A/S, 

hovedrådgiver på det store projekt. Når lufthavnene efter 

planen indvies i 2010, kan de begge modtage verdens 

største passagerfly, Airbus 380, og vil have state-of-theart-faciliteter. 

Det er cowis største internationale projekt 

nogensinde. 

Nu passerer knap fem millioner passagerer årligt 

gennem den slidte terminal i hovedstadens Seeb 

International Airport. Den nye lufthavn bygges til at 

kunne håndtere 12 mio. passagerer om året, og Salalah 

International Airport til to mio. passagerer. Men det kan 

hurtigt blive for lidt, bl.a. fordi flyselskabet Gulf Air 

med en ny strategi fremover vil føre mere trafik til 

Oman. 

„En trafikprognose viser, at de 12 mio. passagerer, 

som Seeb projekteres til, vil blive nået relativt hurtigt få 

Golfstaten Oman satser på at bevare 

landets traditionelle særpræg i en tid 

med hastig udvikling. 

Fotos: Stig Stasig

år efter åbningen. Derfor er projektdesignet så fleksibelt, 

at lufthavnen let kan udvides til 24 mio. passagerer og 

gøres endnu større, hvis det bliver nødvendigt,“ siger 

projektdirektør i cowi, Carsten Kærgaard. 

Bag projektet står Transport- og Kommunikationsministeriet 

og Finansministeriet i Oman. Og lufthavnsmyndighederne 

mærker allerede interessen for landet. 

„Vi har mange ansøgninger liggende fra luftfartsselskaber, 

der ønsker at flyve til Oman. Lige nu er vi nødt 

til at bede dem vente, for den eksisterende lufthavn i 

Seeb har for længst nået sin maksimumkapacitet,“ siger 

den omanske viceminister for de civile lufthavnsmyndigheder, 

Mohammed Al Amry. 

Må ikke blive som de andre golfstater 

Hos cowi mærker man også de mange andre byggeprojekter 

i landet. Datterselskabet cowi & Partners i 

Muscat er involveret i en lang række af de mange byggeprojekter 

– bl.a. et stort nyt koncertteater i hovedstaden, 

et nyt universitet i byen Nizwa, et stort hotel- og feriekompleks 

i byen Quriat og byggeriet af Muscat Golf and 

Country Club med anlægget af Omans første grønne 

golfbane. 

Prestigebyggerierne vidner om, at det især er de pengestærke 

turister og forretningsfolk, man håber på at 

tiltrække. Generaldirektør i Turistministeriet Salim al 

Mamari siger dog blot: 

„Hidtil har vi meget koncentreret os om Europa. Nu 

vender vi desuden blikket mod andre regioner som 

Fjernøsten, Australien, Sydafrika og den arabiske verden. 

Men vi vil allerhelst have de turister, der ønsker at 

bevare Oman, som det er.“ 


O 

Oman 

Oman ligger på den nordligste spids af den Arabiske 

Halvø og grænser op til De Forenede Arabiske Emira- 

ter, Saudi-Arabien og Yemen. Det indre af landet er 

dækket af bjerge og ørken. Den største del af landets 

befolkning bor langs den mere frugtbare kyst. 

Landet er omkring fem gange så stort som Dan- 

mark og har en befolkning på ca. tre mio. mennesker. 

Landets indfødte befolkning er omaner, men der bor 

og arbejder mange udlændinge fra bl.a. Indien, Asien, 

de andre arabiske lande og Vesten i Oman. 

Oman er et sultanat, og sultanen er enevældig. 

Det er en central og meget aktuel bekymring. Omans 

moderne historie begyndte reelt først i 1970, da den nuværende 

enehersker Sultan Qaboos bin Said kom til 

magten. På det tidspunkt var der otte km asfalteret vej i 

landet, og Muscats byporte blev stadig låst om natten, 

lyder den lokale overlevering. Siden har landet oplevet 

en så kraftig udvikling af infrastruktur, uddannelse, 

sundhedsvæsen og forsyning, at det nu først og fremmest 

er moderniteten, der springer i øjnene. I sammenligning 

med nabostaterne i Golfen, hvor det ene glitrende 

højhus konkurrerer med det næste om at nå himlen, 

er Omans synlige blanding af det traditionelle – især i 

form af klædedragter – og det moderne dog unik. Men 

hvordan vil sultanatet reagere på en stadig voksende 

indstrømning af turister? 

„Det er meget vigtigt for os at bevare vores kultur, historie 

og miljø, så i Oman er der mange love, der skal beskytte 

det. F.eks. skal alle offentligt ansatte mænd bære 

den traditionelle kjortel, dishdash. Hvis man vil bygge, 

skal det ske i lokale materialer, arkitekturen skal godkendes 

af de lokale myndigheder, og man må ikke bygge 

højere end seks etager. Og fælder man et træ for at 

bygge, skal man plante mindst ét nyt træ som erstatning,“ 

siger Salem al Marmari. 

Set med hans øjne er den omanske kultur netop landets 

stærkeste kort i en region, hvor alle lande bejler til 

turisterne. 

„I Oman får du den sandeste oplevelse af Arabien. Ved 

at invitere folk ind kan vi introducere vores kultur og 

traditioner til verden udenfor – og dermed være med til 

at ændre, hvad folk tænker om den arabiske verden. Så 

derfor er det altafgørende, at vi formår at bevare vores 

kultur.“ 

@ Projektdirektør 

Aalborg Havn skal fortsat 

håndtere Grønlandstrafikken, 

men konkurrence gav millionbesparelser 

på fragten 

Statsreligionen er Islam, men der er generel religionsfrihed. 

Og 

Kilde: ’CIA World Factbook’ og Udenrigsministeriet. 

vinderen 

Grønland 

er: 

Carsten Kærgaard, cak@cowi.dk

Royal Arctic Line har eneret 

på grønlandstrafikken 

og ejes af hjemmestyret. 

Foto: Fritz Ploug Nielsen 

Foto: Erik Lind Olsen 

Af Eva Isager 

„Alle var glade, og man kunne ikke sætte en finger på resultatet.“ 

Sådan gør afdelingschef i Grønlands Hjemmestyre 

Michael Pedersen resultatet op af en konkurrence i 2006 

om rollen som dansk basishavn for skibstrafikken til og 

fra Grønland. Valget af havn var en varm kartoffel. Der 

skulle tages hensyn til en række samfundsøkonomiske 

og politiske forhold både i Grønland og i Ålborg, som havde 

lagt havn til Grønlandstrafikken lige siden 1970. Ca. 

1.000 arbejdspladser er knyttet til havnen. 

Det var også en udfordring, at Grønlands 

Hjemmestyre, der udskrev konkurrencen, havde økonomiske 

interesser i Aalborg Havn. 

Nyvalget af den rigtige havn optog alles sind både i 

Grønland og i Ålborg. Skibstrafikken er livsnerven i det 

grønlandske samfund, hvor stort set alt, hvad de 56.000 

indbyggere forbruger, er undervejs i syv dage. Royal Arctic 

Line, der har eneret på grønlandstrafikken, ejes af hjemmestyret. 

Regnede ikke med besparelser 

„Vi ønskede den bedst mulige transport til den bedst mulige 

pris, og Aalborg Havn var ikke før blevet testet. Men 

på grund af sagens politiske karakter skulle konkurrencen 

præges af stor åbenhed. Vi ville først og fremmest have 

et uangribeligt beslutningsgrundlag og forventede ikke 

umiddelbart særlige besparelser,“ siger Michael Pedersen. 

Men der kom endda store besparelser. Aalborg Havn, 

som blev genvalgt i konkurrence med Århus og Esbjerg, 

kunne gøre det 10,5 mio. kr. billigere end før om året. 

Pengene kommer nu de grønlandske forbrugere til gode i 

form af lavere fragtrater. Samtidig bliver trafikken organiseret 

mere fleksibelt. 

Grønlands Hjemmestyre valgte cowi som rådgiver, og 

projektleder Erik Lind Olsen lægger ikke skjul på, at opgaven 

var vanskelig, fordi der var så kraftig politisk fokus på 

den. 

„Men takket være cowis metodefrihed og et stærkt og 

meget åbent samarbejde med hjemmestyret og Royal 

Arctic Line fandt vi en løsning til gavn for hele Grønland.“ 

Skibstrafikken er livsnerven i det 

grønlandske samfund, hvor størstedelen 

af det, de 56.000 indbyggere 

forbruger, er undervejs i 

syv dage. Her ses en af Grønlands 

ældre havne, Uummanaq 

i Thule. 

Foto: Scanpix 


Afdelingschef i Grønlands Hjemmestyre, 

Michael Pedersen (tv.) glæder sig over, at 

COWIs indsats også medførte en stor besparelse. 

Projektleder Erik Lind Olsen glæder 

sig til gengæld over, at opgaven indbragte 

COWI Konsulentprisen 2007. 

Foto: Morten Larsen 

„Vi var nødt til 

at tænke innovativt 

og få en 

ny tilgang til at 

lave udbud.“ 

Projektleder Erik Lind Olsen 

Af Eva Isager 

cowi brugte ny metode til at lave udbud, 

da Grønlands Hjemmestyre søgte 

assistance i politisk ømtålelig sag 

Ind til benet af de grønlandske behov 

Når et af succeskriterierne for et 

projekt er, at det i det hele taget bliver 

gennemført, siger det en del om, 

hvor vanskelige vilkår et projektteam 

kan have. Netop risikoen for et 

ufærdigt stykke arbejde fik cowis 

medarbejdere til at tænke nye tanker, 

da de i 2006 skulle hjælpe 

Grønlands Hjemmestyre med at 

vælge basishavn for skibstrafikken 

mellem Danmark og Grønland. 

I dag kalder projektleder i cowi 

Erik Lind Olsen opgaven for et „super 

projekt“, men oddsene var hårde. 

Aalborg Havn fungerede fint i 

rollen som basishavn, men skulle 

testes i forhold til andre havne, 

hvilket dog ikke i sig selv skulle 

give rådgivere rynker i panden. 

Problemet var det, som Erik Lind 

„Selv om en anden havn end 

Ålborg havde vundet konkurrencen, 

tror jeg ikke, det 

havde givet problemer.“ 

Afdelingschef Michael Pedersen, 

Grønlands Hjemmestyre 

Olsen kalder „stærkt politisk arvegods“. 

„Der er meget tætte økonomiske 

og kulturelle bånd mellem Grønland 

og Ålborg, og mange indbyggere 

i Nuuk taler dansk med ålborgensisk 

accent. Hvis Ålborg ikke 

genvandt funktionen som basishavn, 

kunne det for eksempel betyde 

tab af mange arbejdspladser på 

havnen, og det kunne give politisk 

stormvejr. Den side af sagen var 

umiddelbart i konflikt med vores 

opgave.“ 

Tæt på interessenter 

„Udbudsrunden om basishavnen 

måtte naturligvis primært handle 

om kroner og ører og om en masse 

tekniske forhold og jura. Men der 

skulle mere til, for at vi kunne lande 

projektet. Vi var nødt til at tænke innovativt 

og få en ny tilgang til at 

lave udbud. Vi måtte helt til bunds i, 

hvad der kunne tilfredsstille de politiske 

og samfundsøkonomiske behov 

i det grønlandske samfund og 

synliggøre behovene over for tilbudsgiverne.“ 

I en uge lod to projektmedarbejdere 

sig udstationere i Grønland for 

at komme tæt på alle interessenter. 

Resultatet blev for det første, at til- 

budsgiverne ud over deres priser og 

flere former for kvalitet skulle bedømmes 

på havnens muligheder for 

at udvikle det grønlandske samfund. 

For det andet skulle konkurrencen 

have en usædvanlig stor 

åbenhed og gennemsigtighed på 

alle niveauer. 

Informationer blev delt 

„Vi brugte en ny udbudsmetode, som 

hedder konkurrencepræget dialog. 

Metoden kan give større fleksibilitet 

og mere innovative løsninger ved 

komplekse opgaver end de gamle 

regler. Under udarbejdelsen af udbudsmaterialet 

er rådgiveren i dialog 

med de udvalgte tilbudsgivere, 

som frit kan komme med alternative 

forslag til, hvordan bygherrens behov 

bedst bliver opfyldt. På baggrund 

af dialogen udarbejdes det 

endelige udbudsmateriale.“ 

„Desuden delte vi alle informationer 

med hjemmestyret og Royal 

Arctic Line, der har eneret på skibstrafikken 

til Danmark, og traf alle 

vigtige valg sammen. Det var afgørende, 

at resultatet af konkurrencen 

ikke på nogen måde kunne anfægtes. 

Og det blev det heller ikke. 

Konkurrencen har givet ro både i 

Ålborg og Grønland.“ 

„I cowi er vi vant til at basere vores 

løsninger på eksisterende viden 

og erfaringer. Men her anede vi ikke, 

hvad løsningen var, for vi havde ingen 

erfaringer med en opgave af den 

art. Vi fik dog et meget flot resultat, 

og metoden kan overføres på andre 

projekter, især inden for transportområdet,“ 

siger Erik Lind Olsen. 

God proces for alle 

Grønlands Hjemmestyre vil gerne 

bruge fremgangsmåden igen: 

„Vi havde en politisk ømtålelig 

sag og havde brug for specialistviden. 

Den gav cowi os, og resultatet 

blev en stor besparelse, som borgerne 

forhåbentlig også vil mærke. Det 

har været en god proces for alle parter 

med en stor grad af åbenhed. 

Selv om en anden havn end Aalborg 

havde vundet konkurrencen, tror 

jeg ikke, det havde givet problemer, 

for der er intet at udsætte på forløbet,“ 

siger afdelingschef Michael 

Pedersen, Grønlands Hjemmestyre. 

Et bevis på, hvor godt opgaven 

blev klaret, er, at cowi fik Konsulentprisen 

2007 af Dansk Managementråd. 



Erik Lind Olsen, 

elo@cowi.dk

Kan vi stole på vores øjne? 

De vandrette linjer ER parallelle 

De røde prikker ER lige store 

Lys og farver påvirker os på mange forskellige måder – 

især i samspil med hinanden. F.eks. er oplevelsen af en 

farve afhængig af, hvilke andre farver der omgiver den, 

lyset, den befinder sig i, og formerne omkring. Det opleves 

især ved optiske illusioner, der spiller både hjerne 

og øjne et puds. Læs mere om farver, lys og lysdesign 

inde i bladet.

COWIfeature nr. 18 2007 DK.pdf

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?