Se avis i PDF format - Fagligt Ansvar

fagligtansvar.dk

Se avis i PDF format - Fagligt Ansvar

ALLE ÅRHUSIANERE

STÅR FOR SKUD

Der er ingen borgere, der går

ram forbi, hvis byrådet vedtager

den spareplan, som nu

ligger på bordet. Før sommerferien

var der ellers rimelige

udsigter for Århus Kommune.

Men som et lyn fra en

sommerklar himmel præsenterede

borgmester Louise Gade

borgerne for en milliardregning,

som skal betales

over de næste fire år.

Den regning har én afsender:

Christiansborg!

Med et skattestop og en

snærende aftale mellem regeringen

og kommunerne har

flertallet i Folketinget sendt

kommunerne på skrump.

Mens den ene hånd gavmildt

deler skattelettelser ud

og skaffer os billigere sprut

og cigaretter, så skærer den

anden hånd store lunser af

fællesskabet.

Skattestoppet har en pris,

og den skal åbenbart betales

ved at tømme kommunekasserne.

Derfor lægger politikerne

op til en dramatisk sparerunde

i Århus Kommune.

Skattestoppet og skattelettelserne

er baggrunden for

aftalen mellem regeringen og

kommunerne. Den aftale har

vi hele tiden advaret imod,

og nu ser vi konsekvenserne

– et sparekrav på 280 mio. kr.

om året. Med den udvikling,

der sker med befolkningens

sammensætning i Århus, så

er det en ren minusvækst, der

er blevet dekreteret.

Århus får minusvækst

Hvis regningen fra Christiansborg

betales ubeset –

sådan som Venstre og Kon-

servative gerne ser – så betyder

det besparelser, som svarer

til, at der er 1.100 færre

par hænder til at løse opgaverne

i Århus Kommune de

kommende år. Det vil uundgåeligt

komme til at ramme

alle serviceområder i kommunen.

Alle borgere i kommunen

bliver ramt. De ældre må se i

øjnene, at deres service forringes,

uanset om de har

brug for hjemmehjælp eller

lokalcenter. Børn i alle aldre

kommer til at opleve ringere

muligheder i hverdagen.

Kommunens bygninger, veje

og grønne anlæg bliver forsømt.

De kommende år vil vi

mangle, hvad der svarer til

1.100 mennesker til at løse de

helt nødvendige serviceopgaver,

som kommunen løser

hver dag.

At lade så mange mennesker

blive stående i den voksende

arbejdsløshedskø er

ren og skær kassetænkning.

Forskellen mellem at ansætte

en kommunal medarbejder

eller udbetale dagpenge er

minimal for samfundet. Det

er bare forskellige kasser.

I sidste ende koster det det

samme, men borgerne bliver

sorteper. De får ikke den service,

de har brug for.

Byrådet har lagt op til at

spare 4,16 procent overalt.

Det er uklogt og vil sætte

Århus i stå. I stedet for en

moderne serviceorienteret

kommune i udvikling, så er

sådan en sparerunde et signal

til stagnation og tilbageskridt,

som det kan komme

til at tage år at vende.

Udgivet af Den Kommunale Fællesrepræsentation i Århus.

Redaktion:

Ansvarshavende: Henning Truelsesgaard. Tekst: Hans Brinkmann (DJ).

Trykcentralen, Viby J. September 2003

MINDRE TID TIL

SKOLEELEVERNE

– Hvis besparelsen gennemføres,

så svarer det til, at vi skal

være tre lærere færre på vores

skole, siger Inger Skautrup,

tillidsrepræsentant for lærerne

på Vestergårdsskolen.

– Vi synes, at vi allerede har

skåret i bund. Vi har allerede

skåret flere lejrskoler, og måske

må vi sige farvel til de sidste.

Selvom lejrskoler ikke er nogen

luksus, er det her, vi har chancen

for at arbejde med klassens

sociale liv, siger hun.

– I forvejen har vi barberet i

de kreative fag, som er vigtige

at have med, hvis børnene skal

blive hele mennesker.

– Så jeg frygter, at det her

kommer til at gå ud over normalstandarden

for undervisningen.

Den kommer til at dale.

Nogle politikere tror, at vi

SVÆKKET FOREBYGGELSE?

– Vi har allerede svært ved at

yde den service, som vores retningslinier

fra Sundhedsstyrelsen

lægger op til, siger sund-

Vibeke Schow Madsen, tv.

DYRERE OG FÆRRE BUSSER

– Det bliver dyrere billetter og

færre buslinier. Sådan vurderer

Århus Sporvejes fællestillidsmand

Jan Nonboe udsigten til

yderligere besparelser.

Sporvejene har mistet tilskud

på 30 mio. kr. det sidste

halvandet år. Det har bl.a.

kostet tre buslinier livet.

– Det er ikke andre muligheder

tilbage end at sætte

taksterne op og skære yderligere

i antallet af buslinier. Det

bliver miljøet og de socialt

dårligst stillede, der bliver

taberne, siger han.

Miljøet, fordi taksstigninger

vil få flere til at bruge deres

egen bil.

– De dårligst stillede er i

forvejen henvist til den kollektive

trafik. Dyrere billetter får

de svært ved at få råd til, så

deres transportmuligheder bli-

stadig har timer, hvor der er to

lærere på, men det eksisterer

ikke mere. Så vi får mindre tid

til at lære børnene mere.

Samtidig oplever vi, at der

kommer flere børn i hver klasse.

– Det bliver sværere at tage

hånd om alt det, der ikke lige

hedsplejerskernestillidsrepræsentant, Vibeke Schow Madsen.

– Det er kun lige på kanten

af, at vi kan leve op til det nu.

Derfor kan en nedskæring,

som der er lagt op

til, kun gøre det meget

sværere. Vi kan stort set

kun spare ved at skære

stillinger væk, og det

betyder mindre tid til

det forebyggende arbejde

generelt, siger hun.

Sundhedsplejerskerne

besøger alle familier,

hvor der er små børn.

Desuden har sundhedsplejerskerne

kontakt med

skolebørn.

– Århus Kommune vil

gerne gøre en indsats for

udsatte børn og unge, og

det er svært at leve op til

de mål allerede. Vi skal

have ekstra kontakt til

disse familier, men det

kræver tid. Det er vores

job at være med til at

opspore de problemer,

der kan være i en familie

ver begrænset, siger Jan Nonboe.

– Vores bekymring er, at man

er godt i gang med at reducere

den kollektive trafik til et

socialt projekt. Det offentlige

Inger Skautrup

står i loven, alt det, som gør

undervisningen lidt mere spændende.

Specialundervisningen

risikerer også at blive beskåret.

Der bliver ikke ret meget tid til

at give ekstra faglig støtte til de

børn, der har brug for det, siger

Inger Skautrup.

samt være med til at sikre, at

familien/barnet får den rigtige

hjælp, siger hun.

– Derfor er det vigtigt, at vi

har tiden til at tale med familien.

Vi kan være med til at forebygge

ved at sikre, at familierne

motiveres for og får den relevante

hjælp i tide, selvfølgelig i

samarbejde med familierne og

vores samarbejdspartnere inden

for det kommunale system.

– På politisk niveau, bl.a.

blandt folketingspolitikere, har

der de seneste år været ekstra

fokus på den tidlige indsats

specielt i relation til udsatte

børn og unge. Der er herfra

peget på, at sundhedsplejerskeinstitutionen

kunne spille en

vigtig rolle. Så med al den fokus,

der p.t. er på specielt at øge

indsatsen over for de børn og

unge, der har det svært, synes

det ekstra uforståeligt, hvis der

skal ske nedskæringer på såvel

vores område som på børneområdet

generelt, siger Vibeke

Schow Madsen.

bruger snart kun penge på

tilskud til billetten til særlige

grupper som pensionister og

børn. Alle andre betaler snart

den fulde pris, siger han.

Jan Nonboe


NÅR SAGS-PUKLEN VOKSER

– Vi vil ikke kunne opfylde målsætningen

om, at borgerne skal

have svar på deres ansøgning

inden for en måned, hvis vi

bliver beskåret yderligere, siger

Ilse Elgaard.

Hun er tillidsrepræsentant

for HK’erne i kommunens boligstøtte-

og familieydelseskontor.

Det er dem, der behandler

borgernes ansøgninger om boligstøtte

og boligsikring. De

sidste to år har afdelingen haft

konstant overarbejde for at

kunne følge med antallet af

henvendelser.

– Vi har før prøvet at være

bagud med sagerne. Dengang

brugte vi meget tid på at tale

med folk, som rykkede for en

afgørelse i stedet for at bruge

Ilse Elgaard

SLUT MED MAD

I BØRNEHAVEN?

De sidste 25 år har de århusianske

børnehavebørn fået

mad i børnehaven. Det er slut,

hvis de planlagte besparelser

gennemføres, mener Jette

Nielsen, fællestillidsrepræsentant

for køkkenlederne i daginstitutionerne.

– Vi er ikke i tvivl om, at det

bliver maden til de tre- til

Jette Nielsen

tiden på at behandle sagerne.

Det bider sig selv i halen, så vi

kommer længere og længere

bagud, siger hun.

– Konsekvensen for borgerne

er, at de ikke får udbetalt

deres boligstøtte til tiden, eller

at vi udbetaler aconto-beløb,

som vi så skal bruge tid på at

behandle igen, siger Ilse Elgaard.

– Hvis man skærer sådan,

som der er lagt op til, ”uden at

der skal ske serviceforringelser”,

som rådmanden har

sagt, så er spørgsmålet, hvad er

det, vi ikke skal gøre, i forhold

til den service, vi giver i dag?

Jeg synes bestemt ikke servicen

er for god, som den er nu, siger

Ilse Elgaard.

syvårige, der bliver skåret helt

væk. Deres madordning har

været truet så mange gange,

siger hun.

– Regeringen og Kommunernes

Landsforening mener jo,

at forældrene selv skal betale

for maden. Derfor er det

madordningen til børnehavebørnene,

der ryger.

– Vores frustration går på,

hvad der sker med børnene

fra de svage familier. Skal

personalet til at kontrollere

madpakkernes indhold?

Hvordan sikrer vi nu børnenes

sundhed? Børnene i

de truede områder får ikke

sunde og nærende madpakker

med hjemmefra. Det

bliver de svage familiers

børn, der bliver taberne.

– Århus Kommune har

ellers gjort meget og været

inspiration for andre kommuner.

Vi har haft mange

gode initiativer: Økologisk

kost i børnehaverne og egen

kostkonsulent til at vejlede

de enkelte institutioner

mm., men alt det er slut,

hvis besparelserne gennemføres,

siger Jette Nielsen.

– Hvad kommer der til at

ske med de integrerede institutioner?

Mange af dem

har 10 - 12 vuggestuebørn.

Det kan blive svært at få

besat køkkenstillinger på

nienhalv time om ugen, så

de kan fortsætte, siger hun.

OMSORGEN OG NÆRHEDEN

FOR BØRNENE GÅR FLØJTEN

Selv med min mest omgængelige

og naive fantasi kan jeg

ikke forestille mig andet, end

at besparelserne kommer til

at påvirke vores nuværende

grundnormering. Det gør ondt

i både hjerte og sjæl, når jeg

tænker på, hvilke konsekvenser

det får for et almindeligt barn i

en helt almindelig vuggestue,

siger lederen af Vuggestuen

Gryffe, Helle Ebsen.

Gryffe er en almindelig vuggestue

med 30 børn, tre medarbejdere

pr. 10 børn om formiddagen

og to om eftermiddagen.

– Situationen er allerede nu

mangelfuld, men med et godt

og rutineret personale får vi det

til at køre. Hvis hverdagen skal

hænge sammen med mindre,

får det betydning for de enkelte

børns udvikling og trivsel.

Konsekvenserne bliver et

manglende nærvær og overblik,

som vil skabe utrygge

børn, forældre og medarbejdere,

siger hun.

– Utrygheden skabes af, at vi

i mere tid i løbet af dagen kommer

til at opholde os i større

grupper. At det bleskift, der er

behov for, ikke kan tages med

det samme, at man ikke kan

blive taget op, når man er

vågen, men må vente, indtil den

medarbejder – der er alene med

fem børn – bliver afløst.

Vuggestuebørn kan ikke overlades

til sig selv og må ikke

NÅR VANDET GÅR

Vandforsyningen i Århus er

landets største. Alligevel er der

næsten aldrig nogen, der klager

over servicen. Det skyldes

det lokalkendskab, de ansatte

har, mener tillidsmanden for

SiD’erne i vandforsyningen Søren

Brøndum Madsen.

Når der sker et brud på

vandledningen, er det ham og

hans kolleger, der kommer og

reparerer. Som regel er der vand

igen, inden der er gået fire timer.

– Men politikerne har før

haft kig på os. De har forsøgt at

udlicitere en del af vores arbejde.

Besparelserne kan få dem

til at tage det forslag op af skuffen

igen, siger han.

Vandforsyningens styrke er

Søren Brøndum Madsen

Helle Ebsen

være uden opsyn, siger Helle

Ebsen.

– Forældrene bliver utrygge,

fordi medarbejderne ikke har

den samme tid til snak og

formidling om barnet. Det vil

på nogle tidspunkter om eftermiddagen

blive vanskeligt at

finde en medarbejder, som med

tid og ro vil kunne fortælle om,

hvordan dagen generelt er gået,

og hvordan skrammen over

venstre øje er opstået.

– Det er uværdigt og respektløst,

at vuggestuebørnene

lokalkendskabet. Når der er

brud på vandledningen i et

område, så de skal lukke af for

vandet, så ved de, hvor frisøren,

tandlægen og institutionen ligger,

og så giver de direkte

besked, når der bliver lukket for

vandet.

– Vi har reddet en del hårpermanenter

og tandlægebor,

fordi vi sørger for at give

besked, inden vi lukker for vandet.

Vi sørger også for, at de

ekstra udsatte har vand. Hvis

de ikke selv kan tappe af, så

kommer vi med nogle dunke

vand, siger Søren Brøndum

Madsen.

– Hvis vi bliver udliciteret,

så kommer det hele til at handle

om penge. Så forsvinder den

ikke kan få det nærvær og den

omsorg, de til enhver tid burde

have krav på. Jeg finder det

også uværdigt og respektløst, at

medarbejderne her i vuggestuen

flere gange dagligt vil

komme til at stå i en situation,

hvor de skal overveje, hvilke

børn der har størst behov for

nærvær og omsorg. Alle børn

har hver dag et stort behov for

nærvær og omsorg, også i den

tid de er i vuggestue, siger

Helle Ebsen.

service, som vi har udviklet i

kraft af det tætte lokale kendskab

til kvartererne, siger Søren

Brøndum Madsen.

Servicen gælder også, når

der skiftes vandrør i et helt

område. Når de nye ledninger

skal kobles til, skal vandet

lukkes.

– Vi er meget fleksible og

tager hensyn til, om f.eks. læger

eller industri skal bruge vand.

– Hvad sker der med folkene

ved en udlicitering? Det er ikke

sikkert, at det nye firma kan

beskæftige dem hele året. Men

de første tre år skal kommunen

sikre dem arbejde. Derfor kan

en evt. besparelse ved udlicitering

meget hurtigt forsvinde,

siger Søren Brøndum Madsen.


DER ER ANDRE MULIGHEDER END BESPARELSER

Magistraten i Århus Kommune

er klar til at betale milliardregningen

for skattestop

og skattelettelser ved at

sende grønthøsteren hen

over alle kommunale budgetter.

Virkningen bliver som en

damptromle. Og selvom ansvaret

for hullet i kommunekassen

ligger på Christiansborg, så er

der andre muligheder end at

skære serviceniveauet i Århus

ned.

Byrådet kan vælge en anden

vej. Det er ikke naturlove, som

dikterer, at der skal spares 280

millioner kroner om året.

Skattelettelse

til erhvervslivet

Erhvervslivets bidrag til kommunekassen

er faldet år for år

siden 1997. Det skyldes et gammelt

byrådsforlig, som indebærer,

at det såkaldte dækningsbidrag

sænkes år for år.

Erhvervslivet har fået en skat-

telettelse, der er blevet større for

hvert år siden 1997. Men med

udsigt til chokbesparelser er det

nødvendigt at se på, om virksomhederne

ikke igen skal

bidrage lidt mere til det kommunale

fællesskab.

Hvis nedtrapningen af skatten

blot stoppes, så er der

næsten 120 mio. kr. at hente de

næste fire år. Hvis bidraget

føres tilbage til det oprindelige

niveau fra 1997, så er der 430

mio. kr. at hente de næste fire år.

Det svarer næsten til halvdelen

af de besparelser, der nu er lagt

op til.

Nedtrappet ejendomsskat

Trods skattestop så har Århus

ikke ramt loftet for ejendomsbeskatning.

Ved forliget om

kommunens budget for år 2000

fastfrøs man grundskylden.

Byrådet kan uden at komme

på kant med nogen lovgivning

hæve den til de 18,9 promille,

den var før. Det vil skæppe med

627 mio. kr. de næste fire år.

Hvis et flertal i byrådet kan

finde sammen om det, så kan de

ved at skrue på de to knapper

undgå de forringelser, der er

lagt op til.

Send regning til regeringen

Aftalen mellem regeringen og

kommunerne om økonomien

blev indgået med bind for

øjnene. I hvert fald kendte Århus

Kommune ikke konsekvenserne.

En fejl i opgørelsen

gjorde, at kommunen, efter at

forliget var indgået, måtte se i

øjnene, at aftalen koster 40 mio.

kr. mere om året.

Den bommert skal borgerne i

Århus ikke betale for. Kommunen

må forlange, at Kommunernes

Landsforening og

regeringen finder en løsning

nu eller ved de kommende

forhandlinger, som holder kommunerne

skadesløse.

Vores kommune er ikke nogen

gennemsnitskommune. Vi

FORSVAR VELFÆRDEN

Kom til demonstration torsdag den 18. september

Kl. 16.00

Demonstrationerne starter samtidig fra

Mindegade 12 og Grønningen

Kl. 16.30

Demonstrationerne mødes på Rådhuspladsen

BRAMSEN

& SVARRER

Til byens borgere

Musik ● Taler ● Underholdning

Vi opfordrer alle til at deltage i en fælles protest

mod besparelserne i Århus Kommune

DROP BESPARELSERNE

– DER ER ALTERNATIVER

Den Kommunale Fællesrepræsentation i Århus

MEK PEK

FOA (Forbundet af Offentlige Ansatte) ● KAD (Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark) ● SiD – Kommunal ● SiD – Gartnerne

PMF (Pædagogisk Medhjælperforbund) ● BUPL (Forbundet for pædagoger og klubfolk) ● SL (Socialpædagogernes Landsforening)

Århus Lærerforening ● LVU (Landsforeningen af Voksenundervisere) ● Dansk Sygeplejeråd ● DS (Dansk Socialrådgiverforening)

HK/Kommunal ● Ergoterapeutforeningen ● Dansk El-Forbund ● TL (Teknisk Landsforbund) ● TIB (Forbundet Træ-Industri-Byg)

Dansk Metal ● Bf (Bibliotekarforbundet) ● Økonomaforeningen ● Danske Fysioterapeuter ● Maskinmestrenes Fagforening

Ansvaret for hullet i kommunekassen ligger på Christiansborg

har en vækst i antallet af børn,

unge og ældre, som er højere end

gennemsnittet på landsplan.

Århus Kommune har brug

for vækst og udvikling. Derfor

er der ingen grund til, at

byrådet retter ind efter det gennemsnitsloft

på udgifterne, som

Kommunernes Landsforening

har aftalt med regeringen.

HVAD KAN

DE GAMLE

UNDVÆRE?

– De planlagte besparelser svarer

til at lukke to mellemstore

lokalcentre, hvor der er 300 til

400 brugere. Billedligt talt, så

skal de brugere sluses ind på

andre centre, hvis besparelsen

gennemføres, siger Britta Lund

Sørensen, fællestillidsrepræsentant

for hjemmehjælperne og

social- og sundhedsassistenterne

i FOA.

Selvom man ikke lukker to

centre, så vil virkningen være

det samme som at stryge kontakten

til mellem 600 og 800

gamle.

– Nogle bor på centrene,

nogle har vi meget kontakt til,

nogle mindre. Men selvom vi

sparer, så skal alle jo hjælpes,

som loven kræver. De ældre

UDEN MAD OG DRIKKE

– Vi kan godt trylle, men vi kan

ikke hekse. Besparelserne vil

ramme servicen til de ældre,

siger Bettina Hoffmann. Hun er

køkkenassistenternes tillidsrepræsentant

på Lokalcenter

Tranbjerg og Elmevang.

Her er det lykkedes at få

køkkenassistenterne ud i afdelingerne,

så de har den direkte

kontakt med beboerne. De

serverer maden direkte for den

enkelte beboer.

– Det er dejligt at servere

morgenbakken for fru Hansen.

Hun nyder at få den serveret,

og hun har fortjent den. Sådan

en morgenbakke vil jeg også

have, når jeg bliver ældre, siger

Bettina Hoffmann.

Hun frygter, at besparelserne

betyder enden på den

direkte kontakt.

– Vi kender hr. Olsens livret,

og vi ved, hvad han ikke kan

lide, og det tager vi hensyn til,

når vi laver mad til ham. Vi har

På landsplan må kommunerne

kun bruge 0,67 procent

mere, men der står ingen steder,

at alle skal holde sig under

loftet. Nogle bruger mere, nogle

mindre. Så der er ingen magter

udefra, der i sidste ende tvinger

byrådet til at sætte det kommunale

fællesskab på skrump.

Britta Lund Sørensen

kommer til at stille sig i kø. De

gamle kommer til at vente længere

på den hjælp, de har krav

på. Det er logisk, at det kommer

til at ramme serviceniveauet

hele vejen rundt, siger hun.

– Men spørgsmålet er: Hvad

får de gamle i dag, som de kan

undvære? Hvem vil pege på

det? Det er en politisk opgave,

så det gør noget. Vi er allerede

skåret til benet, siger Britta

Lund Sørensen.

Bettina Hoffmann

løbet stærkt og brugt fantasi for

at få lov til at give den service.

Hvis besparelserne gennemføres,

frygter jeg, at vi igen kun

skal lave standardmad uden at

kende dem, der skal spise det.

Så kan vi ikke give den service

og tænke på den enkelte, som vi

gør nu, siger Bettina Hoffmann.


Information fra Den Kommunale Fællesrepræsentation. September 2003

Politikerne i Århus Kommune er gået i gang

med forhandlingerne om de næste års budgetter.

Der er på forhånd lagt op til besparelser i milliardklassen

over de næste fire år. Besparelserne skal

betale regningen for regeringens politik.

Men sådan behøver det ikke at gå. Der er andre

muligheder for at fastholde kommunens service

over for borgerne. Århusianerne behøver ikke

at lægge ryg til besparelser.

Det er nu, du skal reagere, hvis du vil have

indflydelse på, hvordan Århus Kommune

skal behandle sine borgere fremover.

NEDSKÆRINGER PÅ:

◆ Ældreområdet

◆ Skoler

◆ Social- og sundhed

◆ Daginstitutioner

◆ Fritidshjem/klubber

◆ Administrationen

◆ Offentlig transport

◆ Teknik og miljø

◆ Forsyning

ALLE ÅRHUSIANERE

STÅR FOR SKUD Side 2

DER ER ANDRE

MULIGHEDER

END BESPARELSER

Bagsiden

More magazines by this user
Similar magazines