Handlingsplan uden mål og med - BAT-kartellet

BAT Nr. 

Vi er i BAT enige i skatteminister 

Kristian Jensens 

strategi om at gå mere 

målrettet efter de virksomheder, 

som ikke kan finde 

ud af at afregne moms 

og skat. 

Side 2 

Iflg. Danmarks Statistik 

steg byggebranchens 

sæsonkorrigerede konjunkturindikator 

fra +24 i 

oktober til +25 i november. 

Side 5 

Arbejdsgiverne i Dansk 

Byggeri og byggeforbundene 

i BAT har indgået 

en aftale om at styrke 

samarbejdet mellem 

arbejdsgivere og medarbejdere 

i virksomhederne 

i bygge og anlæg. 

Side 9 

Arbejdsmiljøet indenfor bygge- og anlægsbranchen 

får det ikke bedre med de konturer af en 

handlingsplan, der nu tegner sig. Beskæftigelsesministeren 

bad for ca. ½ år siden alle parter indenfor 

byggeriet sammen med Arbejdstilsynet 

om at udarbejde en handlingsplan for, hvordan 

vi kommer de alt for mange ulykker til livs. Siden 

hen er der afholdt en række møder og en 

række organisationer samt Arbejdstilsynet har 

bidraget fremadrettet i denne proces og der er 

fremkommet gode forslag til konkret handling. 

Imidlertid har arbejdsgiverorganisationerne 

Dansk Byggeri, Tekniq og Danske Malermestre 

glimret ved deres næsten totale fravær i denne 

proces og i bedste fald ved en særdeles defensiv 

holdning overfor al nytænkning. Ingen af de 

nævnte organisationer har således påtaget sig et 

tovholderansvar i de 21 konkrete initiativer, der 

er taget. De har heller ikke virket specielt interesseret 

i at medvirke til udarbejdelse og realisering 

af de forslag, der er tilvejebragt under de 21 

aktiviteter. 

Det vidner om arbejdsgiverorganisationernes 

fuldstændige politiske tonedøvhed overfor en 

ministers ønske på baggrund af et enigt arbejdsmarkedsudvalg. 

Beskæftigelsesministeren har 

nu ikke andet valg end at tage en kammeratlig 

samtale med sine venner i arbejdsgiverkredse. 

Heldigvis er der byggevirksomheder, hvor sikkerheden 

på byggepladsen fylder væsentlig 

mere end i deres organisationer og godt for det. 

INDHOLD 

B A T k a r t e l l e t 

8 

· december 2006 

Handlingsplan uden mål og med 

Gode råd til Skatteministeren 

Handleplanen for bedre sikkerhed i byggebranchen – virker den? 

Rekord i byggeoptimisme – og styr på rekruttering af medarbejdere 

Byggeriet på Bispebjerg Bakke hædret med Arbejdsmiljøprisen 2006 

Ny platform for samarbejde i bygge og anlæg 

Mobilitet hos håndværkere sikrer det fortsatte opsving 

Styrk samarbejdet mellem de små og mellemstore virksomheder og vore vidensinstitutioner 

Vismænd overdriver risiko for overophedning 

t 

2 

3 

5 

7 

9 

10 

13 

14

Gode råd til Skatteministeren 

Af Gunde Odgaard 

Vi er i BAT enige i skatteminister Kristian Jensens strategi om at gå mere målrettet efter de virksomheder, 

som ikke kan finde ud af at afregne moms og skat. Opdelingen i røde, gule og grønne 

indsatsområder lyder i vores ører fornuftig. En række virksomheder inden for bygge- og anlægsbranchen 

er nemlig i det røde felt. Derfor har vi tilsendt Skatteministeren følgende forslag 

Falske selvstændige 

Der er således registreret 13.000 virksomheder 

uden ansatte, dvs. alenemestre ofte med karakter 

af at være “arme-ben” virksomheder, som vi 

erfaringsmæssigt ved har vanskeligt – for nu at 

udtrykke det pænt - ved at overholde de krav, 

der er til betaling af moms og skat. 

En stor del af disse 13.000 alenemestre er således 

ikke at betragte som rigtige selvstændige, 

hvis man lægger de kriterier for lønmodtagerforhold/selvstændige 

til grund, som er udarbejdet 

af SKAT i 1994. 

BAT ønsker derfor en mere minutiøs kontrol 

af disse såkaldt selvstændige for at få kontrolleret, 

om de nu er selvstændige eller de de facto 

optræder i lønmodtagerlignende forhold. 

Udstationerende virksomheder 

Desuden er en anden gruppe virksomheder i 

bygge- og anlægsbranchen i risiko for at ligge i 

det røde felt. Det drejer sig om de 1461 udenlandske 

virksomheder, der pr. 29. september er 

registreret hos SKAT i Sønderborg/Tønder som 

udstationerende. Disse virksomheder er erfaringsmæssigt 

ofte oprettet til lejligheden og lever 

ikke op til de udstationeringsbestemmelser, 

der findes i Danmark. Desuden ved vi også erfaringsmæssigt, 

at de virksomheder, der kommer 

fra Polen og fra de andre nye EU-lande desværre 

ikke betaler skat eller moms, hverken her eller i 

deres oprindelsesland. 

Fra BAT skal vi derfor opfordre til, at SKAT 

også her laver en mere minutiøs kontrol af disse 

virksomheder, og at dette kontrolarbejde foregår 

i et tæt, hurtigt og troværdigt samarbejde 

med de relevante myndigheder i deres oprindelsesland. 

Det er efter BAT’s overbevisning ikke tilstrækkeligt 

med den indsats, der foregår nu. Kontrolindsatsen 

skal intensiveres, og SKAT’s egne 

kontrolaktioner, som vi i BAT hilser velkommen, 

hver gang de foregår, viser jo også med al 

mulig tydelighed, at hver gang man ryster en 

byggeplads, så falder der platugler ned. 

2 

Bat-nyt nr 8/2006 

Skrappere sanktioner overfor den, 

der efterspørger sorte ydelser 

Omkring bekæmpelsen af sort arbejde er vi i 

BAT af den opfattelse, at SKAT bør sætte endnu 

hårdere ind over for den, der efterspørger en 

sort ydelse. Selv om det ikke er lovligt at efterspørge 

sorte ydelser, og selv om der er visse 

sanktionsmuligheder overfor den der efterspørger, 

mener vi ikke i BAT, at disse sanktionsmuligheder 

er skrappe nok. Derfor en ekstra skrap 

lovgivning overfor den der efterspørger og ekstra 

skrappe sanktionsmuligheder over for 

samme. 

Senest har en undersøgelse fra Rockwool Fondens 

Forskningsenhed i foråret 2006 vist, at 

Danmark er et af de vesteuropæiske lande, hvor 

risikoen for at blive snuppet, hvis man udfører 

eller efterspørger sort arbejde opfattes som lavest. 

I Danmark opfatter under 15 % af befolkningen 

(2001-2005) risikoen for at blive straffet 

for sort arbejde som “meget høj eller høj”. I 

Tyskland er det tilsvarende tal 39 %. 

Kørekort til at blive selvstændig 

I bygge- og anlægsbranchen ser vi mange virksomheder 

komme og gå. Især under en højkonjunktur 

som den nuværende er der mange, der 

prøver lykken som selvstændig. Det kan have 

mange årsager, og derfor vil vi stille to konkrete 

forslag til, hvordan vi hjælper selvstændige godt 

i gang med at drive virksomhed. 

Fra byggefagene har vi intet som helst imod, 

at folk starter en virksomhed. Vi håber faktisk 

på, at mange starter virksomhed, og at det går 

dem rigtig godt, og at de ansætter mange af vores 

medlemmer. Imidlertid er der en række 

brodne kar blandt disse iværksættere. Folk som 

ikke bare springer over, hvor gærdet er lavest, 

men prøver helt at kravle under gærdet. 

For at sikre iværksættere så god en start på 

deres virksomhed som muligt foreslår BAT, at 

der stilles krav om et vist kapitalgrundlag for at 

få et cvr. nr. Samtidigt skal nye selvstændigt er-

t 

hvervsdrivende gennemgå et kort kursus i hvad 

det vil sige at drive egen virksomhed: 

1) Krav om kapitalgrundlag 

Der er meget lave indgangsbarrierer for start af en 

byggevirksomhed i Danmark. Det gør det nemt at 

starte en virksomhed med en vis indtjening, men 

når så regningerne fra offentlige og private kreditorer 

skal betales, lukkes virksomheden eller ejeren 

forsvinder fra jordens overfalde. 

Det vil på den baggrund være særdeles hensigtsmæssigt, 

at selvstændige skal stille med et vist kapitalgrundlag 

på eksempelvis 100.000 kr., når de 

modtager deres CVR nr. Beløbet skal hensættes på 

en konto til dækning af ubetalte regninger til private 

og offentlige kreditorer. I England har man 

gode erfaringer med en sådan ordning, der afskærer 

en række useriøse aktører fra at drive virksomhed. 

Forslaget er også relevant i forhold til de falske 

selvstændige vi ser som følge af EU-udvidelsen, 

hvor “arme-ben” fra de nye medlemslande på det 

danske arbejdsmarked er særdeles vanskelige at 

føre kontrol med for SKAT. 


2) Kvalificering af selvstændige 

Skattereglerne, indgåelse af kontrakter, lejekontrakter, 

ansættelsesret med videre kan være vanskeligt 

for nystartede virksomheder helt at forstå 

og få tacklet rigtigt, fordi lovgivningen og aftalerne, 

på trods af regelforenkling med mere, kan 

virke komplicerede og uoverskuelige samtidig 

med, at de giver mulighed for omgåelse. 

Der kan med fordel indføres bestemmelser, der 

sikrer, at iværksættere får et vist forudgående 

kendskab til det at drive selvstændig virksom- 

hed. 

Det kan være i form af et 2-dages kursus eller et 

“kørekort”, som det nu er indført indenfor hotel- 

og restaurationsbranchen med stor succes. Det 

kunne være en opgave for SKAT at udbyde sådanne 

kurser. Det kunne ske i samarbejde med 

andre offentlige myndigheder og uddannelsesinstitutioner 

og sammen med arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer. 

Det må være en fælles 

interesse for både arbejdsgivere, lønmodtagere og 

staten, at virksomheder får en så god start som 

muligt. 

Handleplanen for bedre sikkerhed 

i byggebranchen – virker den? 

Af Lars Vedsmand 

Da beskæftigelsesministeren for præcis et år siden bad Arbejdstilsynet om at iværksætte en Handleplan 

for bedre sikkerhed i byggebranchen var forventningerne store. Der blev givet rigtig gode muligheder 

for at foreslå nye initiativer til at reducere de helt uacceptabelt mange alvorlige ulykker i branchen. 

Men hvordan er det gået indtil nu? 

BAT har på de første “topmøder” fremlagt 47 forslag 

til aktiviteter, der kunne forbedre arbejdsmiljøet 

i byggeriet – fra større krav til bygherrer og 

rådgivere, over bedre uddannelse og til mere og 

mere effektiv kontrol fra myndighedernes side. På 

topmøderne blev en række aktiviteter prioriteret 

af Arbejdstilsynet og repræsentanter for alle aktører 

i byggeriet, og der blev sat mål og tidsplaner 

for 22 aktiviteter. Der har fra BATs side været 

peget på nødvendigheden af både at bruge pisk 

og gulerod i hele processen – både mere kon- 

trol og initiativer, der kan bidrage til at ændre den 

herskende “Tarzan-agtige” sikkerhedskultur, der 

i vidt omfang hersker på danske byggepladser. 

Det er helt overordnet vanskeligt i forhold til 

handleplanen at se den store fremdrift. Selv de 

aktiviteter der skulle løses med den korte tidshorisont 

på under ½ år er ikke på nuværende tidspunkt 

kommet frem til nogen endelige beslutninger. 

BAT har været tovholder på en række aktiviteter: 

l Styrkelse af arbejdsmiljøarbejdet på mindre byggepladser, 

hvor der er fremlagt forslag til mødepligt 

til sikkerhedsmøderne samt modeller til, 

hvordan der kan laves fælles sikkerhedsorganisa- 


3 t

t 

tion på tværs af firmaer med få ansatte på en 

byggeplads. 

l En indsats for at styrke fokus på arbejdsmiljø i 

erhvervsuddannelserne, hvor der har været 

fremlagt ideer til at integrere arbejdsmiljø i 

andre fag og praktiske opgaver på skolerne 

samt udvikling af dialog med leverandører af 

tekniske hjælpemidler. 

l Indførelse af ID-kort for alle, der er beskæftiget 

på en byggeplads, som det kendes i 

Norge, Finland, England og Irland. En forudsætning 

for at få ID-kortet er, at alle gennemgår 

et grundlæggende introduktionskursus i 

arbejdsmiljø – således at ID-kortet virker som 

en slags arbejdsmiljøkørekort. Det har været 

foreslået, at et ID kort også skulle kunne erstatte 

de forskellige kursusbeviser, der udstedes 

for obligatoriske arbejdsmiljøkurser (f. 

eks. stillads, lift, asbest, svejsning mm). 

l Udvikling af redskaber og værktøjer, der kan 

give byggevirksomhederne bedre muligheder 

for at dokumentere, at de gør noget ved arbejdsmiljøet 

– og bygherrernes muligheder 

for økonomisk at efterspørge de gode virksomheder 

gennem vægtning af arbejdsmiljø i 

tildelingskriterier. 

For de projekter, hvor BAT har været tovholder, 

har der været afholdt en række ½-dags temadage 

med det formål at få en bredere debat i 

gang om mål og midler i forhold til de enkelte 

aktiviteter. Diskussionerne har været både spændende 

og inspirerende, men har endnu ikke – 

måske undtaget spørgsmålet om indførelse af 

ID-kort med underliggende grundlæggende arbejdsmiljøkursus 

– ført til aftaler eller andet, der 

kunne binde deltagerne op. Der tegner sig et 

billede af, at “hvert bord passer sit”. På den ene 

side har der været god debat på vores temadage. 

På den anden side har det været så som så med 

den brede deltagelse. Fra arbejdsgiverside har 

4 


der udelukkende været deltagelse fra Dansk 

Byggeri og en række virksomheder, fra rådgiverside 

har der udelukkende været deltagere, der 

er personlig inviteret og ingen har deltaget fra 

Arbejdstilsynets side. BAT har i hele processen 

forsøgt at lukke diskussionerne op i en forståelse 

af, at de igangsatte aktiviteter skulle bredes 

mest muligt ud. 

Heller ikke for de øvrige aktiviteter er der tilsyneladende 

rykket afgørende. Billedet af byggebranchen 

som tung og alvorlig i arbejdsmiljømæssig 

henseende står stadig klart. Arbejdstilsynets 

3 stikprøvekontroller har med al tydelighed 

vist, at der fortsat ikke er sket afgørende ændringer 

i form af ændret adfærd eller ændret sikkerhedskultur 

i branchen. Arbejdstilsynet har i forbindelse 

med kontrolindsatserne været markant 

fremme i medierne om, at det “er nødvendigt 

med grovfilen”, hvis ikke branchen retter sig. 

Det er et stærkt signal, som BAT kun kan støtte. 

Man må så blot håbe, at der er tilstrækkelig substans 

i sådanne udmeldinger, så der faktisk følges 

konsekvent op med bøder og tiltaler. Et andet 

mere positivt signal er Arbejdsmiljørådets 

udpegning af NCCs byggeplads på Bispebjerg 

Bakke som vinder af årets Arbejdsmiljøpris, som 

forhåbentlig kan inspirere andre firmaer og aktører 

i branchen. 

Vi ser fortsat handleplanen som et godt overordnet 

værktøj til at få igangsat en række nødvendige 

og – ikke at glemme – prioriterede aktiviteter, 

men aktiviteterne må følges op af nedsættelse 

af de nødvendige regeludvalg indenfor flere 

områder, hvis der skal rykkes noget afgørende på 

det der er hele formålet – at nedbringe antallet af 

ulykker i byggebranchen. De mange alvorlige 

ulykker er for seriøst et problem, til at nogen kan 

køre friløb. Det bliver samtidig mere og mere 

klart, at et godt arbejdsmiljø giver en forbedret 

økonomi – i en win/win-situation for alle, både 

ansatte, virksomheder og bygherrer.


Rekord i byggeoptimisme – og styr 

på rekruttering af medarbejdere 

Af Bo Sandberg 

Iflg. Danmarks Statistik steg byggebranchens sæsonkorrigerede konjunkturindikator fra 

+24 i oktober til +25 i november. Det er den højeste værdi, der nogensinde er målt og det 

stemmer fint overens med en række andre rekord-positive indikatorer i byggefagene 

Bygge- og anlægsbranchen er en af de helt store 

motorer i den danske højkonjunktur – og iflg. 

Danmarks Statistik har bygge- og anlægsbranchen 

i november midlertidigt afløst serviceerhvervene 

som den branche med mest optimistiske 

fremtidsforventninger. 

Stabilisering af flaskehalsomfanget… 

Der er fremgang at spore indenfor alle barometrets 

tre hovedindikatorer: Beskæftigelse, omsætning, 

ordrebeholdning. Selv manglen på arbejdskraft 

er tilsyneladende aftagende, hvilket 

måske kan mane nogle af de værste dommedagsprofetier 

om overophedning af økonomien 

i jorden for en tid. Der er fortsat mange virksomheder, 

som angiver, at de har svært ved at skaffe 

den fornødne arbejdskraft, men andelen har nu 

været faldende i fire måneder i træk: Fra 46% 

ultimo juli til 34% ultimo oktober. 

… skyldes høj tilgang til byggeriets 

arbejdsmarked 

Byggeriets arbejdsmarked tæppebombes i øjeblikket 

med arbejdskraft – og det betyder, at der 

på kort sigt er godt styr på branchens rekruttering 

af medarbejdere: Arbejdskraft fra nabolandene 

fylder efterhånden godt i landskabet, jf. at 

Danmark er længere fremme i opsvinget end 

både Tyskland og Sverige. Derudover er der en 

betydelig tilgang fra andre brancher og et boom 

med lærlinge i byggebranchen. Endelig en vis 

tilgang af normalt marginaliserede grupper på 

arbejdsmarkedet, som heldigvis får fodfæste på 

arbejdsmarkedet (indvandrere, seniorer) samt 

en klar tendens til, at noget af det sorte arbejde 

i den nuværende kraftige højkonjunktur fortrænges 

til fordel for hvidt arbejde. 

Byggeaktivitet 3. kvartal: Status quo på 

højt niveau 

Iflg. Danmarks Statistiks seneste tal for byggeaktiviteten 

i 3. kvartal 2006, holdt det påbegyndte 

etageareal sig på status quo i forhold til samme 

kvartal i 2005. Foreløbigt i 2006 er der påbegyndt 

7,9 millioner kvadratmeter. Dermed er 

det samlede påbegyndte byggeri i årets tre første 

kvartaler steget med 1,9 % i forhold til 1-3. 

kvartal 2005. 

Opgang i erhvervsbyggeri på 6 pct. 

Den samlede status quo dækker over to modsatrettede 

effekter: Erhvervsbyggeriet bevæger sig 

opad, mens boligbyggeriet er for nedadgående. 

Ingen af disse effekter kan siges at være overraskende: 

Vi har længe været klar over, at erhvervsbyggeriet 

i 2006 virkelig er kommet i 

omdrejninger – og det er et væsentligt bidrag til 

det ekstraordinært gode byggeår 2006. 2005 var 

nemlig fortsat præget af, at man nedbragte tomgangen 

i det eksisterende kontorbyggeri. Nu er 

tomgangsprocenten nede under 4 og de kontorlokaler, 

der stadig står tomme rundt omkring, er 

svære at udleje enten pga. beliggenhed, indretning 

eller parkeringsforhold. 

Markant nedgang i boligbyggeri 

Målt i påbegyndt areal, er nedgangen i boligbyggeriet 

ganske beskeden (2 %). Opgør man i stedet 

antal påbegyndte boliger, er der registreret 

et betydeligt fald på 17 % fra 3. kvartal 2005 til 

3. kvartal 2006. Det er klart, at den begyndende 

tendens til opbremsning i huspriserne før eller 

siden vil resultere i et faldende antal påbegyndte 

boliger. Og så bør man huske på, at boligbyggeriet 

i 2004 og 2005 har været helt unikt og 

historisk højt. Dvs. det er en nedgang fra et meget 

højt udgangspunkt. 

Høj aktivitet så længe øjet rækker 

– udbudssiden i fokus 

BAT hæfter sig i øvrigt ved, at det så langt øjet 

rækker kun i begrænset omfang vil være bygge- 

og boligmarkedets efterspørgselsside, der på 

bundlinien kommer til at bestemme aktivitetsomfanget. 

Der er ganske enkelt så høj grundlæggende 

efterspørgsel især på forbedringsaktivitet 


5 t

t 

i de private hjem og de almene boliger, at efterspørgselskurven 

ligger et godt stykke over udbudskurven. 

Så aktivitetsniveauet bestemmes 

af, om man på udbudssiden kan levere den efterspurgte 

produktivitetsudvikling, arbejdskraft 

og materialer. 

Byggeomsætningen i 2006 på stabil kurs mod 

200 mia. kr. 

I de 10 første måneder af 2006 omsatte den 

samlede bygge- og anlægsbranche – iflg. Danmarks 

Statistik - for 159,2 mia. kr. Det er en 

stigning på 21,6 mia. kr. i forhold til samme 

periode i 2005. Procentvis svarer det til en meget 

voldsom stigning på 15,7 %. Hvis tendensen 

holder året ud, passerer bygge- og anlægsbranchen 

en magisk grænse på 200 mia. kr. i årlig 

Oversigtstabel: Udvalgte nøgletal for byggeriet 2005 hhv. 2006 

6 


omsætning. Samtlige landets virksomheder set 

under ét, har indtil nu i år omsat for 2.506 mia. 

kr. Procentvis har omsætningsfremgangen for 

alle virksomheder været mere beskeden, men 

fortsat pæn: +9,5 %. 

Stor byggefremgang i 2005 og 2006 

Omsætningsstatistikken ligger helt i tråd med 

branchens samlede konjunkturindikator + tilsvarende 

tal for beskæftigelse, ledighed og præsterede 

arbejdstimer. Det er glædeligt at den 

megen snak om flaskehalse ikke har kunnet 

bremse væksten i beskæftigelse og omsætning. 

Det er især reparation og vedligeholdelse, der 

trækker fremgangen. 

I tabellen nedenfor optræder en række centrale 

parametre for byggebranchen 2005 og 2006. 

2005 2006* 

Bygge- og anlægsbranchens samlede beskæftigelse 162.665 172.435 

Ændring i byggebeskæftigelsen (antal personer) +6.800 +9.770 

Ændring i byggebeskæftigelsen (procent) +4,4% +6,0% 

Byggeriets ledighed (personer) 8.181 5.243 

Antal forsikrede i Bygge- og Anlægsbranchen (personer) 130.949 127.323 

Byggeriets ledighed (procent) 6,2% 4,1% 

Årlig lønstigning i bygge- og anlæg iflg. DA +3,2% +4,2% 

Præsteret arbejdstid i bygge- og anlægsbranchen (1000 timer) 317.446 336.898 

Ændring i præsteret arbejdstid (procent) 7,7% 6,1% 

Sammensat konjunkturindikator (nettotal) +7,0 +21,1 

Byggeaktivitet: Påbegyndte boliger 29.831 28.041 

* BAT´s skøn for så vidt angår 4. kvartalstallene. 

Det er værd at bemærke, at byggebranchen i 2005 forøgede sin arbejdstid med 7,7 % 

men “kun” oplevede en beskæftigelsesfremgang på 4,4 %. Dvs. sidste år trak man ekstra 

veksler på den eksisterende arbejdskraft i branchen, før man nyansatte. Med den kraftige 

fortsatte aktivitetsstigning i 2006 har dette ikke længere været muligt: Her har fremgangen 

i byggebeskæftigelse og præsteret arbejdstid i bygge- og anlægsbranchen fulgtes 

ad: 6,0 % hhv. 6,1 %.


Byggeriet på Bispebjerg Bakke 

hædret med 

Arbejdsmiljøprisen 2006 

Af Sidse Buch 

NCC’s byggeplads på Bispebjerg Bakke vandt titlen som Danmarks sikreste byggeplads og fik 

tildelt Arbejdsmiljøprisen på Arbejdsmiljødagen den 5. december 2006 

Byggepladsen på Bispebjerg Bakke 20 i København 

fik den 5. december 2006 tildelt Arbejdsmiljøprisen 

for deres indsats for at forebygge 

ulykker efter indstilling fra BAT-kartellet. 

NCC opfører for Realdania og Håndværkerforeningen 

135 lejligheder udformet af billedkunstneren 

professor Bjørn Nørgaard. Byggeriet er i 

sit udtryk meget atypisk, hvilket har givet spændende 

og anderledes udfordringer til bygningsarbejderne. 

BAT-kartellet valgte at indstille byggepladsen 

af flere årsager. 

1) Først og fremmest har såvel ledelse som 

medarbejdere helt fra starten af projektet været 

enige om at samarbejde om at skabe en god og 

sikker arbejdsplads til gensidig glæde for alle. 

Viljen til at lave en anderledes byggeplads med 

ekstra fokus på sikkerhed har været til stede fra 

både medarbejderes og ledelses side, hvilket har 

forplantet sig til hele organisationen. 

2) NCC valgte som et led i byggepladsens tilknytning 

til BygSol-projektet at fokusere på 

medinddragelse og brug af medarbejdernes viden, 

både m.h.t. byggeriet og i særligt grad 

vedrørende arbejdsmiljø- og sikkerhedsarbejdet 

på pladsen. Der er således fra starten blevet lagt 

vægt på at inddrage bygningsarbejdernes viden 

og erfaring i processen. Det vil sige, at både 

hvad angår produktion og sikkerhed har man 

udnyttet den enorme erfaringsbank, som bygningsarbejderne 

er i besiddelse af. 

3) En vigtig forudsætning for at få udviklet 

byggeriet er at få spredt gode resultater, ny viden 

og succesfulde erfaringer til andre aktører i 

byggeriet. På dette punkt udmærker projektet 

på Bispebjerg Bakke sig ved, at man allerede 

undervejs i byggeriet har prioriteret at viderebringe 

de gode erfaringer og fortælle om, hvordan 

man helt konkret og bevidst har arbejdet 

med at sætte fokus på arbejdsmiljøet og sikkerheden 

på pladsen. Med engageret og indlevende 

optræden har medarbejdere villigt delt erfarin- 

ger og viden med andre BygSol-deltagere og 

andre interesserede. 

4) Desuden skal det fremhæves, at folkene på 

Bispebjerg Bakke ikke har hvilet på laurbærrene 

på trods af, at der kun har været få og mindre 

arbejdsulykker på byggepladsen. I stedet for at 

læne sig tilbage og sole sig i sin egen succes har 

folkene på Bispebjerg Bakke fortsat søgt at blive 

bedre. Ved at fremhæve episoder, hvor det har 

været uhyggelig tæt på at gå galt, har man fastholdt 

fokus på sikkerheden til gensidig læring. 

Byggebranchens problemer med at skabe 

sikre arbejdspladser er velkendte, og udfordringen 

for branchen er at finde nye veje, som kan 

sikre medarbejderne et godt arbejdsmiljø. Opbygningen 

af en god sikkerhedskultur på en 

byggeplads har den særlige udfordring, at organisationen 

og medarbejderne er nye fra gang til 

gang. Samtidig er der et konstant flow i medarbejdere, 

som forlader byggepladsen, og medarbejdere, 

som er nytilkomne. Derfor skal der 

særlige initiativer til for at fastholde fokus på et 

godt arbejdsmiljø og en god sikkerhedskultur. 

Erfaringerne fra byggepladsen på Bispebjerg 

Bakke viser, at det kan lade sig gøre at skabe en 

sikker byggeplads. Ved et tæt samarbejde mel- 


7 t

t 

lem alle medarbejdere og en lydhørhed overfor 

alles meninger og synspunkter er det lykkes at 

få opbygget en forebyggende sikkerhedskultur, 

hvor alle deltager i sikkerhedsarbejdet. Der er 

skabt læring af “tæt-på-ulykker”, der gives hver 

uge et introduktionskursus til nye medarbejdere 

på pladsen, der afholdes ugentlige planlægningsmøder 

af arbejdet med særligt fokus på 

sikkerheden. Og hver anden uge er der stormøder, 

hvor samtlige, som færdes på pladsen, del- 

BygSoL - Samarbejde og Læring i Byggeriet 

BygSoL er et implementeringsprojekt, som 

bygger på kendte og mindre kendte metoder 

og værktøjer samt tidligere projekters 

erfaringer og anbefalinger. Projektet arbejder 

med skabelsen af en ny byggeproces på 

baggrund af en sammensmeltning af tankerne 

bag Partnering, Lean Construction og 

Byg-LoK (Ledelse, Organisation og Kompetence 

i byggeriet). 

Nøgleord er læring på byggepladsen og 

en ændring af eksisterende samarbejdsformer. 

Dermed bidrager projektet til en udvikling 

af byggebranchen som helhed og 

medvirker samtidig til en højnelse af kompetence, 

sikkerhed og arbejdsmiljø. 

Projektet er initieret af Dansk Byggeri, 

BAT-kartellet, Konstruktørforeningen og 

Teknologisk Institut og er støttet af EU´s 

Socialfond. Teknologisk Institut er projektansvarligt 

og står for projektledelse, sekretariat 

og proceskonsulentbistand. 

Udover at inddrage bygge- og anlægsfirmaer 

(til dato har ca. 54 firmaer været involveret), 

er også en række uddannelsesinstitutioner 

tilknyttet projektet - både erhvervsuddannelsesinstitutioner, 

konstruktørskoler 

og universiteter. 

I praksis arbejdes der i projektet med en 

“værktøjskasse” med forskellige aktiviteter. 

I fællesskab med de involverede firmaer på 

den enkelte sag drøftes det, hvilke fokusområder 

der skal arbejdes med, hvorefter værktøjerne 

udvælges, og der skives en implementeringsplan 

for forløbet. Til alle sager er 

tilknyttet en proceskonsulent fra projektsekretariatet. 

Proceskonsulenten skal bidrage 

med konsulentbistand efter behov samt 

sikre, at implementeringen forløber som 

den skal, og at projektet bliver evalueret. 

BygSol-projektet startede i 2004 og afsluttes 

med udgangen af 2006. 

Link: www.bygsol.dk 

8 


tager – uanset om de arbejder for NCC eller er 

underleverandører. 

Gennem netværket BygSol kan hele byggebranchen 

få del i de gode erfaringer, der gøres 

på Bispebjerg Bakke. Byggevirksomheder, som 

ønsker at fremme sikkerheden, kan således 

hente hjælp fra Teknologisk Institut, som opsamler 

alle erfaringer fra BygSol-projekter fra 

hele landet. 

Fakta om ArbejdsmiljøPrisen 

5. december er udnævnt til Arbejdsmiljødag 

og bliver ligesom prisen en årlig tilbagevendende 

begivenhed. 

Prisen uddeles i fire kategorier for forebyggelse 

af: 

l Ulykker 

l Muskel- og skeletbesvær 

l Dårligt psykisk arbejdsmiljø 

l Støj 

Prisen består ud over æren af et diplom. 

Arbejdstilsynet modtager hvert år 40.000 

anmeldelser om arbejdsulykker, og ca. 

12.500 anmeldelser om arbejdsbetingede 

helbredsskader.


Ny platform for samarbejde 

i bygge og anlæg 

Af Ulrik Spannow 

Arbejdsgiverne i Dansk Byggeri og byggeforbundene i BAT har indgået en aftale om at 

styrke samarbejdet mellem arbejdsgivere og medarbejdere i virksomhederne i bygge og anlæg. 

Et nyt forum for samarbejde – Byggeriets Samarbejdsråd – har set dagens lys 

Dansk Byggeri og BAT vil nu slå et slag for at 

fremme samarbejdet i virksomhederne i bygge 

og anlæg. Organisationerne er enige om, at et 

godt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere 

er med til at styrke virksomhedernes bundlinie 

og medarbejdernes trivsel. 

Samarbejdsudvalg (SU) er velegnede til at 

fremme samarbejdet i den enkelte virksomhed. 

I SU drøfter ledelse og medarbejdere, hvordan 

samarbejdet i virksomheden konkret kan udvikles. 

SU tager bl.a. hånd om spørgsmål om personalepolitik 

og uddannelse, større omlægninger og 

byggeprocesser, fx BYG-SOL. Ideen er, at SU 

skal tage fat i alle de forandringer, der har betydning 

for virksomhedens udvikling og medarbejdernes 

trivsel. 

Byggeriets Samarbejdsråd 

Dansk Byggeri og BAT har oprettet et samarbejdsråd 

til at varetage oplysnings- og vejledningsarbejde 

over for virksomheder, medarbejdere 

og samarbejdsudvalg. 

Byggeriets Samarbejdsråd består af 3 repræsentanter 

udpeget af Dansk Byggeri og 3 repræsentanter 

udpeget af BAT. Afdelingschef Thorsten 

Wilstrup, Dansk Byggeri, beklæder formandsposten, 

mens sekretariatsleder Gunde 

Odgaard, BAT, er næstformand i rådet. De øvrige 

medlemmer er Eva Kartholm og Ib Mecklenborg 

fra Dansk Byggeri samt Ole Christensen, 

3F, og Peter Hougård Nielsen, TIB. 

Rådet opretter en hjemmeside og udarbejder 

informationsmateriale, som kan fremme arbej- 

det i SU i virksomhederne. Rådet tilbyder bistand 

ved oprettelse af SU og inspiration til, 

hvordan samarbejdet kan udvikles bedst muligt. 

Endvidere bistår rådet ved behandling af uoverensstemmelser 

inden for samarbejdsaftalens 

område. 

“Aktuelt har kun omkring 25 virksomheder i 

bygge og anlæg oprettet SU. Vi forventer, at 

mange flere virksomheder med mindst 35 ansatte 

nu vil benytte sig af samarbejdsaftalens 

mulighed for at oprette SU”, siger Gunde Odgaard 

fra BAT. 

Et godt samarbejde er til gavn for firmaer 

og medarbejdere 

“Vi ved, at der skabes bedre indtjening til virksomheden, 

når medarbejderne trives. Et godt 

samarbejde bærer bestemt frugt, så vi kan kun 

opfordre ledelse og medarbejdere til at skabe en 

tillidsfuld dialog i SU”, udtaler Thorsten Wilstrup 

fra Dansk Byggeri. 

Information mellem ledelse og ansatte er af 

afgørende betydning for samarbejdet i virksomheden. 

SU har brug for de rigtige oplysninger, 

hvis der skal skabes grundlag for at træffe de 

rette beslutninger. “Rygraden i et godt samarbejdsklima 

er information, der gives på et så 

tidligt tidspunkt, at synspunkter, ideer og forslag 

fra medarbejderne kan indgå i beslutningsgrundlaget”, 

slutter Gunde Odgaard. 

Spørgsmål om arbejdet i SU kan rettes til 

Ulrik Spannow, der er samarbejdskonsulent i 

BAT (ring på 8892 1111 eller send en mail til 

ulrik.spannow@batkartellet.dk) 


9 t

Mobilitet hos håndværkere 

sikrer det fortsatte opsving 

Af Bo Sandberg og Mads Zahle 

Stigende pendling afspejler en stadig dårligere sammenhæng mellem et fleksibelt 

ar bejdsmarked på den ene side et stift boligmarked på den anden side. Diskussionen om 

pendling udgør temakapitlet i BAT´s årlige konjunkturanalyse. Læs et resumé her 

Pendling er en fordel for kommuner med få arbejdspladser 

som fx i yderkantsområderne og 

forstæder, der ved pendling drager fordel af den 

øgede beskæftigelse, indkomstniveau og beskatningsgrundlag 

der bliver tilført kommunen. 

Også i bredere forstand er pendling positivt for 

arbejdsmarkedet. Pendling skaber øget fleksibilitet 

og aflaster lokale flaskehalsproblemer i forbindelse 

med højkonjunkturer. Arbejdskraftens 

geografiske råderum bliver simpelthen større. 

Og netop dette sidste aspekt har været centralt 

for bygge- og anlægsområdet under den igangværende 

højkonjunktur. 

Også mange ulemper 

Den væsentligste ulempe ved pendling er de 

omkostninger, der er forbundet med transporttiden 

– både for den enkelte person, for familien, 

for miljøet og for samfundet generelt. For 

den enkelte pendler kunne tiden alternativt 

være brugt på fx arbejde, familien eller fritidsinteresser. 

Det er derfor ofte rationelt for den enkelte, at 

finde et arbejde tættere på sin bopæl eller flytte. 

En sådan udvikling med manglende mobilitet vil 

dog isoleret set være noget uheldig for arbejdsmarkedet 

og samfundsøkonomien - og derfor er 

der da også indført befordringsfradrag for at bi- 

Tabel 1 Pendlingsstatistik 1981-2005 

10 


beholde fleksibilitet og smidighed på arbejdsmarkedet 

samt at bibeholde liv og beboelse i 

landets udkantsområder. 

Flaskehalse i trafikken 

En ting er transporttid under optimale infrastrukturelle 

forhold. Men når så tilmed fremkommeligheden 

på vejene er faldende og regulariteten 

i tog- og busdrift også er under pres, så 

accelereres de negative sider af pendlingen naturligvis, 

jf. boks: 

Faktaboks: DTU´s trafikforskere har analyseret 

sig frem til, at Hovedstadsregionens trafiksituation 

i disse år præget af to markante og varige 

trends: Biltrafikken stiger og gennemsnitshastigheden 

falder (pga. kødannelserne på de 

store indfaldsveje). Alene i Hovedstadsregionen 

indebærer trængslen på indfaldsvejene forsinkelser 

på 120.000 timer dagligt, svarende til 6 

mia. kr. i tabt arbejdsfortjeneste årligt (2001-tal). 

Med tanke på den økonomiske og trafikmæssige 

udvikling siden 2001, vil dette tal i dag snarere 

være ca. 8 mia. kr. 

Pendlingsstatistikken er præget af et databrud 

hos Danmarks Statistik fra 2003 og frem for så 

vidt angår pendlingskilometer. I tabel 1 er de to 

nederste rækker i 2005-kolonnen derfor ikke 

udfyldt. 

1981 1990 2000 2005 

1: Pendlere i alt, tusinder 830 1.009 1.181 1.217 

2: Millioner km pendlet i alt (bopæl til arbejdsplads og retur) 39,4 51,0 63,8 … 

3: Gennemsnitligt antal km pr. pendler (række 2 / række 1) 47,6 50,6 54,0 … 

Kilde: Danmarks Statistik

t 

En pendler defineres i tabel 1 som en person, 

der bor i én kommune, men har sin arbejdsplads 

i en anden. Tendensen er tydelig: Stadig 

flere krydser kommunegrænsen, når de skal på 

arbejde, og også den gennemsnitlige pendlingsafstand 

er steget. Mest kraftig er stigningen i 

den samlede pendlingsmængde: Fra 1981 til 

2000 steg antallet af pendlede km. således med 

ikke mindre end 62 pct. 

Som nævnt er pendlingsstatistikken lagt helt 

om siden 2003 (der måles fra kommunegrænsen 

i stedet for fra bopælsadressen). Her viser 

de nye tal dog også, at den gennemsnitlige 

pendling stille og roligt bevæger sig opad: 

l 2003: 34,2 km dagligt (dvs. både ud og hjem 

fra arbejde) 

l 2004: 34,6 km dagligt 

l 2005: 35,0 km dagligt 

Andelen af de beskæftigede, som arbejder i en 

anden kommune end de bor er for hele arbejdsmarkedets 

vedkommende steget fra 38,8 pct. i 

1993 til 44,9 pct. i 2005. 

Faktaboks: 

I en international sammenligning ligger 

Danmark højt, hvad daglig pendling angår. 

Der foreligger ikke ny statistik på området, 

men Velfærdskommissionen omtaler i sin 

analyserapport fra marts 2005 en undersøgelse 

fra Berkeley-universitetet i Californien 

(Schipper, Figueroa, Gorham, 1995: “People 

on the Move”), hvor Danmark ligger på en 

delt andenplads blandt 7 udvalgte lande i 

antal daglige pendlingskilometer: Tyskland 

ligger på en klar førsteplads, herefter følger 

DK, USA og Holland. Så er der et lille spring 

ned til Sverige og Norge. UK lå i begyndelsen 

af 1990´erne lavest af de undersøgte 

lande. Se evt.: www.proceedings.eceee. 

org/library 

Pendlingsstatistik for byggebranchen 

Ser man alene på byggebranchen, er udviklingen 

den samme som for arbejdsmarkedet generelt 

– niveauet er blot højere. Andelen af de beskæftigede 

inden for bygge- og anlæg, der arbejder 

i en anden kommune end de bor, er steget 

fra 44,2 pct. i 1993 til 49,7 pct. i 2005. Det tal 

undervurderer dog den tid, håndværkere bruger 

på transport. Det skyldes, at statistikken er opgjort 

således, at arbejdskommunen er den kommune, 

hvor virksomheden er registeret. Mange 


håndværkere kører imidlertid temmelig meget 

rundt mellem opgaver – ofte i forskellige kommuner 

- i selve arbejdet, hvilket ikke registreres 

i denne statistik. 

Figur 1: Andel af beskæftigede som pendler over en kommunegrænse 

1993-2005 

Note: Pendling er målt som “indpendling”. 

Kilde: Danmarks Statistik 

Ifølge Indenrigs – og sundhedsministeriet 

dækker den stigende pendling over væsentlige 

regionale forskelle, som dog ikke er så overraskende. 

Således viser deres tal, at det primært er 

storbyer som København, Århus, Odense, Ålborg 

og en række større provinsbyer der er 

netto indpendlingskommuner, mens omegnskommuner 

med færre arbejdspladser, er netto 

udpendlingskommuner. 

Byggependling steget med 36% på 8 år 

På de 8 år fra 1993 til 2001 steg pendlingsomfanget 

i byggeriet med hele 22.400 daglige 

pendlere. I procent er der tale om en voldsom 

stigning på mere end 36 pct. En væsentlig del af 

denne fremgang kan henføres til de generelt 

forbedrede byggekonjunkturer – og den deraf 

følgende stigende beskæftigelse - i den mellemliggende 

periode, men absolut ikke den hele. 

Tabel 2 dokumenterer, at håndværkerne i de 

seneste par lavkonjunkturer har lært at køre 

langt efter arbejdet. Siden 1998 er den geografiske 

mobilitet blevet hjulpet kraftigt på vej af 

indvielsen af Storebæltsbroen. Det ses, at antallet 

af daglige pendlere indenfor byggefagene 

steg med næsten 12.000 fra 1997 – året før Storebæltsbroens 

åbning - til 2001, dvs. et par år 

efter broen blev indviet. 

Det bemærkes også, at det føromtalte databrud 

rent teknisk fik pendlingsomfanget til at 


11 

t

t 

falde i 2003, men at man med den nye opgørelse 

allerede er næsten oppe på niveauet fra 

2001 igen. 

Tabel 2: Dagligt antal pendlere i bygge- og anlægsbranchen 1993-2005 (personer) 

12 

1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 

Bygge & anlæg 61.900 70.216 73.214 79.127 84.987 82.409 84.290 

Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk 

BAT-politikanbefalinger 

Som afrunding af konjunkturanalysens temakapitel 

peger BAT på en række politikanbefalinger: 

l Det kan ikke gentages ofte nok, at det er 

nødvendigt med et driftsikkert, pålideligt, 

komfortabelt og forholdsvis billigt kollektivt 

trafiknet for overhovedet at kunne 

konkurrere med biltrafikken. Det stiller 

store krav til hyppighed i afgangene og et 

forgrenet rutenet, så man undgår alt for 

mange skift mellem tog og bus mv. 

l Talrige gange har BAT også peget på det 

store vedligeholdelsesefterslæb i den danske 

infrastruktur, som vi bliver ved at 

skubbe foran os til kommende generationer. 

l Regeringen har nedsat en Infrastrukturkommission. 

Kravene til denne er at sikre 

langtidsholdbare helhedsløsninger i infrastrukturpolitikken 

– samt opfordre til det 


fornødne politiske mod til at prioritere efter 

behov frem for efter studehandler. 

l Ønske om fremme af konkrete trafikprojekter: 

Fx Femern Broen, en langsgående havnetunnel 

i København samt en tredje forbindelse 

over Limfjorden. 

l Fortsat udbygning af den københavnske metro. 

Nye metroinvesteringer løfter samtidig 

nytteværdien af de eksisterende metrolinier. 

l Arbejde seriøst med tanken om – via intelligente 

trafiksystemer - at kunne vende trafikken 

om på de store indfaldsveje, så der fx er 

4 farbare kørebaner ind mod storbyen i morgenmyldretiden 

og omvendt 4 farbare kørebaner 

ud af byen om eftermiddagen i stedet 

for det nuværende ufleksible system med 

lige mange kørebaner i hver retning døgnet 

rundt. Et trafiksystem, som bruges med succes 

i andre lande og derfor bør undersøges 

nærmere og afprøves i Danmark.


Styrk samarbejdet mellem de 

små og mellemstore virksomheder 

og vore vidensinstitutioner 

Af Gunde Odgaard 

Det var godt, at regeringen tog initiativ til at lave en globaliseringsstrategi. Imidlertid er det 

kedeligt, at flere ordninger under denne strategi, som skulle fremme de små og mellemstore 

virksomheders brug af vores vidensinstitutioner og vores godkendte teknologiske servicecentre, 

GTS-institutterne, foreløbig er udsat til 2008 

Det drejer sig for det første om “match makeing”-initiativet, 

hvor der skulle afsættes midler 

til fremme af, at de små og mellemstore virksomheder 

og vidensinstitutionerne bliver 

bedre til at finde hinanden og til at udnytte 

hinanden, således at vi kan få et endnu højere 

vidensindhold i vores danske produkter. 

For det andet drejer det sig om en rabatordning 

til de små og mellemstore virksomheder, 

hvor planen er at yde støtte til små og mellemstore 

virksomheder, som ikke tidligere 

har haft samarbejde med en vidensinstitution. 

For det tredje udskydes en statslig medfinansiering 

til små og mellemstore virksomheders 

medvirken i forskningsprogrammer sammen 

med vidensinstitutioner. 

Når regeringen havde så travlt med at lave 

en globaliseringsstrategi, så virker det ærligt 

talt besynderligt, at man udsætter disse tre ellers 

fremragende initiativer. De små og mellemstore 

virksomheder er rygraden i dansk 

erhvervslivs vækstlag og derfra, hvor vi skal 

hente vor nytænkning og fremtidige beskæftigelse. 

Initiativernes udsættelse er ekstra ærgerlig, 

fordi netop de små og mellemstore virksomheder 

har nogle særlige barrierer for at komme 

i kontakt med vidensinstitutionerne. Derfor 

var disse initiativer utrolig velkomne til at få 

nedbrudt disse barrierer og for at få endnu 

flere små og mellemstore virksomheder til at 

henvende sig til vidensinstitutionerne. 

Det handler nemlig erfaringsmæssigt om, at 

man kommer i kontakt med en vidensinstitution 

én gang. Det er det første kys, der er det 

sværeste. Når man først har fået det første kys, 

vil man gerne have flere. 

Virksomhederne er trofaste og vender tilbage, 

når de først har opdaget, hvilket univers 

af nye muligheder og nye forretningsgrundlag 

der ligger, når man har været i armene på 

f.eks. Teknologisk Institut eller et af de andre 

GTS-institutter. 


13 

t

Vismænd overdriver risiko 

for overophedning 

Af Bo Sandberg 

Det Økonomiske Råds formandskab (DØR) fremlagde i begyndelsen af december sin halvårsrapport. 

Den økonomiske prognose forudser i sit grundscenario en blød landing for dansk 

økonomi gennem 2007 og 2008 efter flere år med høj vækst. DØR peger dog på en betydelig 

risiko for en hård landing i stedet – og argumenterer for, at denne risiko er stigende 

Ved overophedning forstås normalt en opadgående 

løn-pris-spiral. Det kan undre noget, at 

DØR mener risikoen for overophedning i dansk 

økonomi er steget siden seneste halvårsrapport, 

når man samtidig har nedjusteret skønnet for 

lønudviklingen i 2006 med ½ pct-point og kun 

marginalt har ændret skønnene for lønudviklingen 

i 2007 og 2008. 

Er den strukturelle ledighed passeret? 

Årsniveauet for ledigheden i 2006 blev på 

125.000 og DØR forudser i et forsigtigt skøn, at 

den falder til 114.000 i 2007. BAT deler ikke 

opfattelsen af, at den strukturelle ledighed ER 

passeret. “Det er vel lige så sandsynligt at strukturledigheden 

ligger på ca. 110.000 som på de 

140-145.000, som DØR antager. I hvert fald har 

det nuværende voldsomme fald i kortsigtsledigheden 

varige positive effekter, fordi en række 

marginaliserede grupper har fået fodfæste på 

arbejdsmarkedet de seneste år. 

DØR: Faldende boliginvesteringer år for år 

frem mod 2009… 

Efter en historisk høj fremgang i boliginvesteringerne 

i 2005 (+14,2 %) forudser DØR, at væksten 

i boliginvesteringer lander på ligeledes 

pæne, men knapt så voldsomme 9,6% i 2006. 

Derefter forudser DØR et yderligere fald gennem 

hele resten af prognoseperioden (4,8% i 

2007, 2,5% i 2008 og 1,7% i 2009). BAT deler i 

store træk dette skøn, men peger på den store 

statistiske usikkerhed, der i disse år er omkring 

det påbegyndte byggeri pga. forsinkede indberetninger 

til BBR-registret. 

… men anden efterspørgsel tager over 

Af større betydning for den samfundsøkonomiske 

udvikling og byggebranchens aktivitetsniveau 

er dog, at der er rigelig med anden efterspørgsel 

til at tage over fra boligbyggeriet. De 

ophobede, massive friværdier i de private boli- 

14 


ger - kombineret med den økonomiske tryghed, 

som den lave arbejdsløshed giver – indebærer, 

at der er rigelig efterspørgsel efter forbedrings 

og renoveringsaktivitet. Hertil kommer det indgåede 

boligforlig fra november, som afsætter ca. 

15 mia. kr. over de næste 6 år til renovering af 

den almene boligmasse. BAT forventer også stigende 

erhvervsbyggeri i prognoseperioden. 

DØR: Produktivitet kommer i fokus 

– og udsigterne er lyse 

Med tanke på det stramme arbejdsmarked, hvor 

det er svært at tiltrække den fornødne kvalificerede 

arbejdskraft, så kommer produktivitetsudviklingen 

endnu stærkere i fokus end sædvanligt. 

Her er DØR optimistisk og forudser en stabil 

høj produktivitetsvækst på 2,1% i 2006 og 

2,0 i hvert af de tre år 2007-09. Det er imidlertid 

et uhyre velbegrundet skøn baseret dels på det 

meget høje niveau af maskininvesteringer i de 

foregående år og dels fordi det i sig selv giver en 

produktivitetsgevinst at befinde sig omkring 

økonomiens kapacitetsgrænse – virksomhederne 

tvinges til at få mere ud af den eksisterende 

arbejdsstyrke. 

Vigtigt ikke at glemme sæsonudjævning 

af vedligeholdelsesopgaver 

BAT deler opfattelsen af, at udbudssiden er i 

fokus – men det gør samtidig en evt. yderligere 

fremgang i byggeaktivitet mere robust. Fx vil en 

rentestigning på 1-1½ pct-point og en udfladning 

af boligpriserne næppe få den store betydning 

på bundlinien, fordi der er så rigelig overskydende 

efterspørgsel på byggeriets arbejdsmarked. 

Set med byggebriller er det vigtigste bidrag til 

at udnytte det eksisterende produktionsapparat 

bedre, hvis man kunne sikre en bedre sæsonudjævning. 

Det kan ske ved at flytte nogle få milliarders 

vedligeholdelsesomsætning fra 3. kvartal 

til 1. kvartal.

tByggebeskæftigelse: DØR en anelse mere 

optimistisk end BAT 

DØR forventer stigende byggebeskæftigelse på 

hhv. 6.000 og 4.000 personer i 2007 og 2008. 

BAT er enig i, at det fortsat vil være muligt at 

øge beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen 

i både 2007 og 2008. Vi skønner en anelse mere 

beskedent, at byggebeskæftigelsen stiger med 

6.000 i de to år tilsammen. BAT´s forsigtige 

skøn skyldes udelukkende det historisk høje 

udgangspunkt, hvor vi har oplevet en samlet 

beskæftigelsesstigning på ca. 17.000 og en omsætningsvækst 

på 46 mia. kr. i 2005-06. 

Skærpet opmærksomhed omkring flaskehalse 

– men også positive sider 

Ikke overraskende hæfter DØR sig ved det stigende 

omfang af flaskehalse særligt i bygge- og 

anlægsbranchen. BAT er enig i at knapheden på 

kvalificeret arbejdskraft kræver skærpet opmærksomhed, 

men det er samtidig vigtigt også 

at fokusere på de positive sider af flaskehalse: 

Knapheden betyder, at fx seniorer, nyuddannede, 

tidligere langtidsledige og indvandrere 

kan komme med på opsvinget. Samtidig tyder 

alt også på, at det høje aktivitetsomfang flytter 

mange jobs fra den sorte til den hvide økonomi. 

DØR: Plads til lønstigninger omkring 4,5 % 

DØR forudser et årsniveau for lønstigninger i 

2006 på beskedne 3,3%, hvorefter der sker et 

hop til en lønvækst på mellem 4,3 og 4,6% i resten 

af prognoseperioden (2007-2009). DØR 

pointerer, at lønstigninger omkring 4,5 % i en 

kortvarig periode ikke kan siges at være problematisk 

for dansk økonomi. BAT deler den opfattelse. 

På mellemlangt sigt advarer DØR mod, at 

forventningerne til løn- og prisudviklingen 

skulle få et permanent løft. Vi er ikke så nervøse 

for en sådan udvikling i forventningsdannelsen 

- for også på mellemlangt sigt vil faktorer som 

lav rente, lav inflation og skattestop fortsat 

agere som et drivanker, der holder de nominelle 

lønstigninger i ave. 

Byggeriets lønstigninger ligger højere 

end resten af arbejdsmarkedet 

Som en af de helt store motorer i det danske 

opsving, er det – helt i tråd med økonomisk teori 

– ikke så overraskende, at byggeriets lønninger 

p.t. ligger noget højere end de fleste andre 

brancher. Men der er i 2006 endnu ikke sket 

nogen væsentlig afsmitning til det øvrige private 

arbejdsmarked. BAT er enig i DØR´s formulering 

om, at det ikke er et spørgsmål OM lønstig- 


ningstakten vil øges, men snarere om HVOR 

MEGET den øges og HVOR LÆNGE den vil vedblive 

at være på højt niveau. Indtil videre er det 

dog vores opfattelse, at væksten i lønstigningerne 

indtræder senere i konjunkturforløbet 

end sædvanligt - og med lavere toppunkt end fx 

i 2000/01. 

Huspriserne bliver ved med at overraske 

vismændene 

En tilbagevendende føljeton er DØR´s forudsigelse 

af prisudviklingen på boligmarkedet. Her 

viser det sig, at huspriserne bliver ved med at 

overraske. Det fremgår af tabellen nedenfor, at 

DØR i sine 9 seneste halvårsrapporter har måttet 

opjustere hvert eneste skøn for udviklingen 

i huspriserne i både 2004, 2005, 2006 og 2007. 

Dvs. i 24 ud af 24 tilfælde. 

Vismændenes skøn over kontantprisen på boliger (årlig stigning i pct.) 

Det hører naturligvis med til billedet, at den 

reale stigning aldrig er set højere på det danske 

boligmarked end i 2006. Når økonomer generelt 

fejlvurderer udviklingen på boligmarkedet 

skyldes det dels, at huspriser i sin natur er meget 

svære at forudsige – og dels at man længe 

har haft en forventning om stigende renter. For 

Eurozonens vedkommende er disse forventninger 

først så småt blevet indfriet i løbet af 2006, 

men i historisk sammenhæng er det fortsat et 

lavt renteniveau. 

Samtidig bør man ikke undervurdere strukturelle 

forhold som ændrede familiemønstre og 

stigende fokus på boligindretning. Ved siden af 

de rent konjunkturmæssige forhold, giver disse 

fænomener nemlig en underliggende opdrift på 

efterspørgselssiden – med stigende boligpriser 

til følge. 

2004 2005 2006 2007 

DØR-rapport, Efterår 2002 -4,2 -5,4 - - 

DØR-rapport, Forår 2003 -3,2 -3,2 - - 

DØR-rapport, Efterår 2003 -1,7 -2,7 -2,0 - 

DØR-rapport, Forår 2004 3,3 1,3 -0,6 - 

DØR-rapport, Efterår 2004 6,7 3,5 0,6 -0,6 

DØR-rapport, Forår 2005 7,9 9,2 4,0 0,6 

DØR-rapport, Efterår 2005 9,1 14,4 7,0 2,1 

DØR-rapport, Forår 2006 - 16,9 15,1 3,0 

DØR-rapport, Efterår 2006 - 17,2 20,7 9,0 

Kilde: Vismandsrapporten, div. årgange, www.dors.dk 


15 

t

Udgivet af BAT-kartellet, 

Kampmannsgade 4, 

1790 København V. 

Telefon 70 300 300. 

Fax 88 92 11 29. 

e-mail adresse: 

bat@batkartellet.dk 

Hjemmeside: 

http://www.batkartellet.dk 

Redaktion: 

Gunde Odgaard (ansv. red.) 

Produktion FAGBLADET 3F 

Tryk: Jønsson & NKN A/S 

Redaktionen sluttet 13/12 · 2006 

1 6 


Thi kendes for ret: 

Byggebranchen idømt samfundstjeneste! 

I april 2006 satte det internationale byggeforskningsnetværk CLR (=Construction 

Labour Research) den danske byggebranche på anklagebænken. Det skete på 

en konference i København, udformet som en retssag. Resultatet blev en uhyre 

underholdende og levende debatdag. Konklusionen blev frifindelse for med forsæt 

at påføre samfundet skade – men en dom for gentagen og stedvist grov uagtsomhed. 

Strafudmålingen lød på samfundstjeneste i 15 år. 

Anklageren var Knud Erik Busk, Bygherreforeningen. Forsvareren var Michael H. Nielsen, Dansk 

Byggeri. Der blev ført en række vidner undervejs, bl.a. Henrik Skaanderup, Kuben og forbundsformand 

Arne Johansen, TIB. Ordstyrer var Nikolai Lubanski fra CLR/Danmarks Forvaltningshøjskole. 

Dommen blev afsagt af et trepersoners dommerpanel under ledelse af en uhyre veloplagt 

Jørgen Nue Møller, Realdania/CBS. 

Hele retssagen er nu udkommet i meget læseværdig bogform. 

Den kan enten downloades direkte på www.clrdenmark.dk under “publikationer” eller kan 

bestilles gratis i papirversion hos Bo Sandberg i BAT, pr. mail: bo.sandberg@batkartellet.dk. 

Sæt allerede nu kryds i kalenderen: 

Næste internationale CLR-konference afholdes 25. april 2007 i 3F-huset, Kampmannsgade 

4, 1790 Kbh. V. Temaet bliver forskellige internationale aspekter af arbejdskraftmigration 

i EU. 

BAT-kartellet vil gerne benytte lejligheden til at ønske alle 

en glædelig jul og et godt nytår. 

I stedet for at sende julekort, har vi givet et bidrag til UNICEF. 

Det skal yderligere meddeles, at sekretariatet holder lukket mellem jul og nytår. 

Vi er her igen tirsdag den 2. januar 2007. 

Bat-nyt nr 8/2006

Handlingsplan uden mål og med - BAT-kartellet

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?