Dansk kvæg nyt nr 05 2009

nr. 10 » 29. maj 2009
Tjen ekstra uden at røre en finger
Hvis du vil øge DB pr. årsko mindst otte pct. uden forudgående investering, så
er det måske tid til at give plads for krydsningsavl.
tema
Det er nærmest en religion. Enten har man
sortbrogede, røde eller jerseykøer.
De kolde økonomiske kendsgerninger er bare,
at det i en almindelig produktionsbesætning ikke
kan betale sig at holde så hårdt på racerne. Så hvis
hjertet ikke banker hårdt for en bestemt farvekombination,
er tiden netop nu måske til at sænke paraderne
for krydsningsavl.
Al forskning viser nemlig, at dækningsbidraget
pr. krydsningsko i systematiske krydsningsprogrammer
er min. otte pct. højere end for en renracet
ko. Det skyldes, at man hos en krydsningsko
får mere ydelse, sundhed osv. end gennemsnittet
af de rene racer – det, som også kaldes for krydsningsfrodighed.
Størrelsen af krydsningsfrodigheden
for udvalgte egenskaber for en gennemsnitlig
førstegangskrydsning fremgår af tabellen.
Argument i banken
Den økonomiske gevinst opnås især ved, at egenskaber
som robusthed, holdbarhed og sygdomsresistens
bliver markant forbedret. Det er dog ikke
tema I både kyllinge- og svineavl har et overskud
af hundyr hidtil gjort krydsningsavl noget lettere
end hos kvæg. Den udfordring har kønssorteret
sæd (KSS) nu reduceret betydeligt.
Nu kan kvægbrugere, på samme måde som fx
svineavlere, have en renracet kerne, altså en opformeringsbesætning,
og så en produktionsbesætning
bestående af krydsningsdyr.
”På den måde kan kvægbrugeren udnytte
en indtægt, der viser sig i det førstkommende kvartalsregnskab,
som teamleder Anders Fogh, Dansk
Kvæg, også gør opmærksom på.
”Krydsningsavl redder ikke din økonomi i morgen,
men du kan over for bankrådgiveren sige, at
du med krydsningsavl vælger en strategi, der uden
investering øger din indtjening over tid,” siger han.
Krydsningsfrodigheden slår først fuldt igennem,
når alle køerne er krydsningskøer, så den økonomiske
gevinst vil komme glidende.
Tre gange så mange
Krydsningavl er stadig sjældent i dansk kvægbrug,
men i udlandet praktiseres det nogle steder i stor
udstrækning. Specialkonsulent i avl Morten Kargo
fortæller, at ca. en tredjedel af New Zealands ca. 4
mill. malkekøer er krydsninger. Også i USA er det
populært at krydse kvægracer. Herhjemme er der
dog også flere, der bevidst har valgt farveavlen fra
til fordel for krydsningsfrodigheden. Morten Kargo
oplyser, at der i 2008 blev født 4-5.000 kviekalve,
hvor faren er RDM og moderen er en anden race.
Kønssorteret sæd åbner nye muligheder
Bevar en renracet kerne og udnyt krydsningsfrodigheden med kønssorteret sæd.
krydsningsfrodigheden på malkekøerne og samtidig
dyrke en eventuel passion for en særlig race
på en gruppe af avlsdyr. Det kan måske gøre
krydsningsavl lidt mere ’interessant’ for dem, der
har en forkærlighed for en bestemt race,” påpeger
specialkonsulent i avl, Morten Kargo, Dansk Kvæg.
Man kan bruge kønssorteret sæd på de bedste
hundyr og derved få gode renracede kvier til den
renracede avlskerne. På resten af de renracede
Egenskab Krydsningsfrodighed
Ydelse 3 pct.
Frugtbarhed 10 pct.
Koens evne til at føde 10-15 pct.
Kalvens evne til at blive født - 10-15 pct.
Holdbarhed 10 – 15 pct.
DB pr. ko Min. 8 pct.
”Det er tre gange så mange som for blot tre år
siden, selv om det stadig er på et lavt niveau,” siger
Morten Kargo, der vurderer, at stigningen kan skyldes
øget fokus på krydsningsavl fra Dansk Kvæg og
Viking Danmarks side.
At krydsningsavl er så begrænset herhjemme
skyldes sandsynligvis, at der ofte er mange følelser
forbundet med netop den kvægrace, der fylder
stalden. Så Morten Kargo er godt klar over, at
krydsningsavl ikke er for alle og enhver.
”Hvis renavl er noget, der gør din dag meget
bedre, skal du da ikke begynde med krydsningsavl,”
siger Morten Kargo, og Anders Fogh uddyber:
”Omvendt kan man spørge, hvor mange har
økonomisk gevinst af at have renracede køer? Har
du ikke det, og er det ikke det, du brænder for, men
ønsker at optimere økonomien, er systematisk
krydsningsavl et godt alternativ.”
Er du interesseret i krydsning, kan du kontakte
Viking Danmarks specialister i krydsningsavl på tlf.
8728 2000 eller nord@vikingdanmark.dk
/Lone Sylvest Søgaard
Tema: Krydsningsavl
hundyr kan der bruges sæd fra en anden race,
hvilket vil give gode produktionsdyr. Disse krydsningskøer
insemineres med en tredje malkerace.
Som følge af brugen af KSS er der ikke behov for,
at de ‘treracede’ køer producerer hunligt afkom,
som skal indgå i mælkeproduktionen. Disse køer
kan derfor med fordel insemineres med kødkvægssæd,
hvilket vil resultere i dyr med en meget
god slagtekvalitet. /Lone Sylvest Søgaard
Foto: Jesper Kring, VikingGenetics

Ole Karmsteen
Bestyrelsesmedlem,
Dansk Kvæg
Krydsninger i en
ny tid
Der er altid grund til at optimere
sin produktion og opsøge ny
viden eller nye teknologiske muligheder.
I en periode med økonomisk
lavvande, som den vi er
i nu, kan det være et spørgsmål
om økonomisk overlevelse.
Jeg tror, at vi har uudnyttede
muligheder i brug af krydsningsavl.
Det har ganske vist været
prøvet før, og hidtil har det
vist sig, at gevinsten har været
svær at fastholde.
Dels ’fusede’ krydsningsfrodigheden
ud, dels kunne udbredt
– og måske planløs krydsning
– undergrave fremgangen
i de rene racer, som er en betingelse
for succes i krydsningsavl.
Brug af genomisk selektion,
ægtransplantation og ikke
mindst kønssorteret sæd giver
nye muligheder for at fremavle
et større antal brugskrydsninger
på et genetisk højt niveau.
For at opretholde den genetiske
fremgang i de rene racer, vil det
være en betingelse, at brugskrydsningerne
kan indgå i avlsvurdereingen
af deres forældre.
I praksis kunne man tænke
sig, at nogle besætninger producerer
brugskrydsningskvier,
på en stamme af renracede køer
på et højt genetisk niveau, som
de derefter videresælger til produktionsbesætninger,
der alene
anvender kødracesæd, og som
måske bruger forlængede kælvningsintevaller.
Eller man kunne
tænke sig , at man selv har en
renracet stamme til avl af krydsninger.
Evt. kunne man løbende
forny sin stamme med indkøbte
renracede superdyr.
Mulighederne er mange. Har
vi råd til at lade dem ligge?
Minimal
dyrlægeregning
med krydsningskøer
Anders Hvid Grosen har en dyrlægeregning på det halve af landsgennemsnittet, en kodødelighed på nul, og et
overskud på cirka ti kvier om året. Foto: Lone Sylvest Søgaard.
tema Dyrlægen er en sjælden gæst hos
Anders Hvid Grosens krydsningskøer. Det
er grunden til, at han aldrig kunne drømme
om at få renracede dyr i stalden igen.
En rød malkeko med sorte ben og sort hoved
kommer luntende os i møde. Bag hende kommer
en helt sort, et par sortbrogede og en enkelt
rødbroget.
En tur på marken til Ann og Anders Hvid Grosens
110 økologiske malkekøer ved Ikast er en
farverig oplevelse. Siden han overtog bedriften
i 1991 har han praktiseret krydsningsavl. Det var
ikke planlagt, men omstændighederne bragte
krydsningsavl på bane.
”Vi overtog en jerseybesætning, der var slemt
angrebet af paratuberkulose, og dyrlægen foreslog,
at vi skulle begynde at krydse med andre
racer for at komme ud af det,” forklarer Anders
Hvid Grosen.
Dengang var opfattelsen hos mange, at jersey
var mere modtagelig over for paratuberkulose
end andre racer.
Halv dyrlægeregning
Paratuberkulosen er de blevet kvit, og nu kunne
Anders Hvid Grosen aldrig drømme om at droppe
krydsningsavlen.
”Når noget fungerer godt, skal man ikke lave
det om,” pointerer han.
Det er overvejende krydsningskøernes sundhed,
han fremhæver. Ingen døde køer det sidste
halvandet år, et overskud af kvier og gennemsnitlige
dyrlægeomkostninger på 279 kr./årsko
taler også sit tydelige sprog. De gennemsnitlige
dyrlægeomkostninger for økologer var i 2008 på
707 kr./årsko på landsplan, altså over dobbelt så
meget. Og Anders Hvid Grosen mener ikke, at
besætningens sundhed skyldes, at han er så me-
get dygtigere eller mere heldig end alle andre.
”Det skulle da være mærkeligt, om vi er så
meget bedre til at passe køer end andre. Alle
statistikker viser jo, at krydsningsavl giver sunde
køer,” siger han.
Fire forskellige racer
Anders Hvid Grosen krydser med fire forskellige
racer. Den renracede – men paratuberkuloseplagede
– jerseybesætning, det hele startede
med, blev i første omgang krydset med RDM.
Disse krydsninger blev krydset med SDM, som
så igen blev krydset med jersey. Denne krydsningscyklus
har han i det store hele gentaget
de 18 år, han har praktiseret krydsningsavl. Derudover
har han i en periode krydset med den
franske race montebélíarde, der er en sund og
stærk race, og derfor også populær i amerikansk
krydsningsavl.
Skulle Anders Hvid Grosen pege på en ulempe
ved krydsningsavl, er det variationen i størrelse,
fordi han krydser med jersey.
”Vi bliver nødt til at have jersey med i krydsningen,
fordi vores stald er bygget til jersey, men
det er da en ulempe, at de varierer i størrelse,”
forklarer han.
Derudover mener han ikke, at man skal avle
krydsningskøer på grund af ydelsen. Hans egen
ydelse ligger på ca. 8.600 kg. EKM, hvilket dog er
lige på den gode side af økologernes landsgennemsnit,
men det tillægger han på ingen måde
avlen. Det til trods, er han ikke i tvivl om, hvilket
råd han har til det stigende antal kolleger, der
henvender sig til ham med interesse for krydsningsavl:
”Det er bare med at komme i gang. Sundheden
er god, ydelsen kan ikke være med, men
med de nuværende mælkepriser skal du også
lave en del ekstra mælk for at betale en dyrlægeregning.”
/Lone Sylvest Søgaard
Aflivningsprocedurer tjekkes
Fødevareregionerne sætter i øjeblikket fokus på korrekt aflivning i forbindelse
med besætningskontrollen.
Når Fødevareregionernes dyrlæger i denne tid
kommer på uanmeldt velfærdskontrol i besætningen,
sætter de særlig fokus på at tjekke
aflivningsprocedurerne. Det sker som opfølgning
på den kampagne, som Dyrevelfærdsrejseholdet
gennemførte i efteråret og vinteren
2008. Resultatet af denne kampagne var nemlig,
at for mange besætningsejere ikke afliver
korrekt. Det vil sige undlader at afbløde dyret
efter bedøvelse med boltpistol.
Ifølge dyrlæge Karsten Madsen, Fødevarestyrelsens
Veterinærrejsehold, vil besætningsejeren
i forbindelse med kontrolbesøget blive
bedt om at redegøre for sin aflivningsproce-
”Vi håber selvfølgelig
på, at landmændene er
blevet opmærksomme
på at aflive korrekt.”
Karsten Madsen, Fødevarestyrelsens
Veterinærrejsehold.
dure, og han vil blive bedt om at vise, at boltpistol
og kniv er funktionsdygtig. Hvis der er
døde dyr til afhentning, tjekkes det, om de er
Især mindre efterspørgsel på huder
påvirker prisen negativt.
Priserne for slagtekvæg var ret stabile i 1.
kvartal for både han- og hundyr. Der var højere
priser for tyrekalve/ungtyre og lavere for
hundyrene end året før. Priserne faldt kraftigt
i april, hvilket ikke mindst skyldes et fortsat
svagt hudemarked. Her har den økonomiske
krise bevirket en kraftig reduktion i den internationale
efterspørgsel på læder.
Afregningspriserne ligger nu betydeligt
under niveauet fra i fjor (-11 pct. i uge 20) for
alle kategorier, med størst nedgang for køer.
Dette skyldes ikke mindst større slagtninger i
nogle lande på grund af den vanskelige situation
på mælkeområdet.
Det ventes dog, at bunden er nået i denne
aflivet korrekt. Er det sidste ikke tilfældet vil
forholdet blive politianmeldt. En sløv kniv vil
resultere i en såkaldt ‘indskærpelse’ om at få
kniven slebet inden den igen bruges til aflivning.
Forværring vil medføre nye tiltag
Hvis besætningskontrollen viser, at der ikke er
sket en bedring på området, vil Fødevarestyrelsen,
i samarbejde med erhvervet, tage stilling
til, hvilke andre tiltag, som vil kunne forbedre
aflivningsproceduren i besætningerne.
”Vi håber selvfølgelig på, at landmændene
er blevet opmærksomme på at aflive korrekt.
Men hvis det ikke er tilfældet, kan vi vælge at
lave en mere målrettet kampagne. For eksempel
hvis det viser sig, at problemet er størst i
særlige geografiske områder eller i særlige besætningstyper,”
forklarer Karsten Madsen.
På længere sigt kan der måske også blive
tale om at foreslå et særligt uddannelsesbevis
for undervisning i aflivning.
Dansk Kvæg tror på bedring
Kort før jul sendte Dansk Kvæg brev til samtlige
kvægbrugere om problematikken omkring
aflivning, og orienterede i brevet samtidigt om,
hvordan det gøres korrekt.
”Jeg tror, at det nu er gået op for langt de fle-
Prisen på slagtekvæg forventes at falde
omgang, i hvert fald for hundyrene. Det svagere
marked hidtil i år må imidlertid især tilskrives
finanskrisen, da der ikke ser ud til at være
de store ændringer i produktionen i EU. Samtidig
er importen af kød fra tredjelande lavere
og eksporten hertil højere.
Forventer køer falder syv-otte pct.
Med den seneste udvikling er prisforventningerne
for hele året revideret ned. For referenceklassen
for køer (O3) ventes nu en prisreduktion
på syv-otte pct. i år. En lignende udvikling
forventedes der på prognosemødet i EU den
15. maj 2009 for bl.a. Tyskland og Holland. På
nuværende tidspunkt regnes der med en lille
stigning for 2010 herhjemme for køerne.
Situationen ser knap så dyster ud for tyrekalve/ungtyre,
selvom der for kalve på indtil ti
måneder til hjemmemarkedet og ved eksport
stebesætningsejere, at et skud
med boltpistolen
kun bedøver, og
at det derfor er
nødvendigt efterfølgende
at skære
halspulsåren over,”
fortæller landskonsulent
Peter
Stamp Enemark,
Dansk Kvæg.
Derfor tror han
også, at resultatet
af Fødevareregionerneskontrolbesøg
vil vise en for-
Dyrlæge Karsten Madsen,
Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold.
bedring. Hvis man er i tvivl om, hvordan man afliver
korrekt, opfordrer han samtidigt til, at man
får dyrlægen til at demonstrere det.
I alt vil fem pct. af landets kvægbesætninger
med mere end ti dyr få uanmeldt velfærdskontrol
i løbet af 2009. Det svarer til cirka 400 kvægbesætninger.
Gratis planche om korrekt aflivning kan bestilles
i Netbutikken på:
www.landscentret.dk/netbutikken (klik på
‘kvæghold’, dernæst på ‘planche’).
/Kirsten Marstal
af ungtyre til Sydeuropa mærkes en mindre
efterspørgsel end sædvanlig på denne tid af
året. For 2009 ventes for ungtyre i referenceklassen
(R3) en reduktion i priserne på to-tre
pct. sammenlignet med det relativt høje niveau
i 2008. En lignende udvikling ventes for
O-klassen.
For Tysklands vedkommende forudses et
fald i år på 3 pct. Herhjemme forventes niveauet
stort set at kunne fastholdes i 2010.
Det er ikke i alle EU-lande, at de nationale
priser falder i år. I lande, hvor valutaerne er
svækket over for euro (og kroner), er priserne
hyppigt steget. Dette gælder bl.a. for Polen.
Her ventes priserne i år udtrykt i euro at falde
med godt ti pct., men stige tilsvarende i national
valuta.
/K.B. Lind Pedersen
2 | dansk kvæg nyt nr. 10/09 dansk kvæg nyt nr. 10/09 | 3

Antallet af dyreenheder
pr. dyr stiger
1. august ændres omregningsfaktoren for dyreenheder. Ændringen betyder et
øget krav til harmoniareal på 15-20 pct.
Antallet af dyreenheder (DE) stiger fra den 1.
august. Dyreenheder for kvæg fastsættes ud
fra N-udskillelsen. De seneste år er udskillelsen
af næringsstoffer – og dermed også N steget
– især for malkekøerne. Det er denne stigning,
som ligger til grund for ændringen.
Ændringen betyder, at antallet af DE/ko stiger
fra 1,18 til 1,33 for tung race. For Jersey går
stigningen fra 1,0 til 1,14. Det betyder, at behovet
for harmoniareal stiger med ca. 17 pct. for
en gennemsnits mælkeproducent med et stk.
årsopdræt pr. malkeko.
For slagtekalvene stiger antallet af DE/kalv
fra 0,33 ti 0,37. Det svarer til et øget harmoniareal
på 10 pct.
Mælkeydelsen bliver afgørende for antal DE
I dag skal alle regulere antallet af DE ud fra ind-
og afgangsvægt for slagtekalve og for kviernes
kælvealder. Fremover skal man også regulere
for malkekøernes ydelse. Fra 1. august 2009 skal
alle med lavere ydelse end 9.234 kg mælk korrigere,
og fra 2010 skal besætninger med ydelse
Nuværende og kommende omregningsfaktorer til beregning af dyreenheder:
Dyretype Enhed
Obligatorisk
sundhedsrådgivning fra 2010
Der er nu politisk opbakning til at føre sidste års veterinærforlig ud i praksis.
Det indebærer bl.a., at der indføres obligatorisk sundhedsrådgivning og egenkontrol for dyrevelfærd
i alle større kvægbesætninger i løbet af 2010.
Ifølge Dansk Kvægs veterinærchef, Karsten Aagaard, er der stadig en del detaljer, som skal diskuteres
på plads. Han forventer dog, at egenkontrollen for dyrevelfærd vil blive forsøgt gennemført
fra 1. januar 2010 og den obligatoriske sundhedsrådgivning fra 1. juli 2010.
/Kirsten Marstal
Dansk Kvæg Nyt udgives af Dansk Kvæg, Landscentret, Udkærsvej 15, 8200 Århus N, tlf +45 8740 5000, Fax +45 8740 5010 Redaktion Gitte Grønbæk (ansv.), gig@landscentret.dk, Lone Sylvest Søgaard, lss@landscentret.dk (red),
Torsten Lind Søndergaard, tls@landscentret.dk, Lars Winther, lwi@mejeri.dk, Kirsten Marstal, kfm@landscentret.dk, Trine Barrett, trb@landscentret.dk, K.B. Lind Pedersen, klp@danishmeat.dk Layout og produktion Inger Camilla
Fabricius, icf@landscentret.dk Grafik Christian E. Christensen, cec@landscentret.dk Foto Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier Tryk GP-TRYK, Grenaa Annoncesalg Trine Barrett, Dansk Kvæg, tlf 8740 5253, trb@landscentret.dk
Abonnement og adresseændringer Hanne Juul, tlf. 8731 2119, han@mejeri.dk Oplag 7. 800 hver 14. dag Indholdet af Dansk Kvæg Nyt må gengives med kildeangivelse Indlagte reklameindstik afspejler ikke nødvendigvis Dansk
Kvægs holdning til de annoncerede produkter ISSN 1902-021X.
herover også korrigere. Korrektionen svarer til
0,0833 DE pr. 1.000 kg mælk for tunge racer og
0,107 DE for Jersey.
Behov for yderligere areal
Det er vanskeligt at vurdere, hvor mange bedrifter,
der bliver berørt, og hvor meget ændringerne
betyder for erhvervet. Men et skøn siger,
at op mod halvdelen af bedrifterne kan blive
berørt.
Det kan samtidig betyde, at der bliver behov
for otte – ni pct. mere harmoniareal. Dette areal
kan fx dækkes via:
• 2,3 DE / Ha (overgang fra 1,7 DE til 2,3 DE)
• Outsourcing af kvier
• Øget forpagtning
• Gylleaftaler (separering og biogasaftaler)
• Øget køb af jord.
Læs mere, og se omregningsfaktorer for flere
kategorier af kvæg i Kvæginfo 1927 på:
www.landbrugsinfo.dk /Ole Aaes
Antal køer til 1 DE fra
1/8 2009 (DE/ko)
Nuværende antal
køer til 1 DE (DE/ko)
Malkekøer tung race uden opdræt (9.234 kg mælk) 1 årsko 0,75 (1,33) 0,85 (1,18)
Malkekøer Jersey uden opdræt (6.555 kg mælk) 1 årsko 0,88 (1,14) 1,00 (1,0)
4 | dansk kvæg nyt nr. 10/09
Kalvedødelighed
– Ny udskrift giver overblik
Bestil udskriften ‘Dødelighed kalve’ i
Dyreregistrering og få et godt overblik
over status på kalvedødeligheden i din
besætning.
Udskriften ‘Dødelighed kalve’ kan nu bestilles
igennem Dyreregistrering. Den er lavet for at
give et hurtigt og godt overblik over den enkelte
besætnings kalvedødelighed.
Udskriften er baseret på hændelser inden for
de sidste 12 afsluttede måneder og indeholder
et oversigtsskema med en detaljeret opgørelse
over antallet af dødfødte og døde kalve i perioden.
Udover tal for dødeligheden indeholder udskriften
også informationer om antallet af kælvninger
samt indkøb og salg af kalve. Herudover
indeholder skemaet flere beregnede størrelser.
Et eksempel er frekvensen af dødfødte kalve hos
1. kalvskøer henholdsvis ældre køer, der umiddelbart
kan sammenlignes.
Vi håber, at udskriften bliver et godt redskab
til overvågning, og at den kan være med til fortsat
at sætte fokus på kalvedødeligheden i besætningerne.
Læs mere på www.landmand.dk/kvaeg i boksen
’aktuelle artikler’.
/Henrik Læssøe Martin