SAB Jording og potentialudligning på elektrificerede ... - Banedanmark

Køreledningsanlæg og 

stærkstrømsanlæg 

SAB Jording og 

potentialudligning på 

elektrificerede baner 

Dokument: SAB Jording og potential- 

udligning på elektrificerede baner 

Udgave: 02.00 

Udgavedato: 21.02.2012 

Udarbejdet af: Balslev A/S 

Kontrolleret af: Hans Johan Nielsen, TSA 

Godkendt af: Søren Thrane 

Teknisk Drift 8234 0000 

Strøm 8234 0813 

Systemansvar & driftsledelse 

Vasbygade 10 

2450 København SV

Banedanmark Dato: 21.02.2012 

SAB Jording og potentialudligning på elektrificerede baner Rev: 02 

Indholdsfortegnelse 

1. Indledning ............................................................................................................................. 5 

1.1 Udgaver ................................................................................................................... 6 

2. Definitioner og ordforklaringer .......................................................................................... 7 

2.1 Områder ved banen .................................................................................................. 7 

2.2 Elektrisk udstyr og forbindelser ............................................................................ 11 

2.3 Diverse ................................................................................................................... 14 

3. Gyldighedsområde ............................................................................................................. 15 

3.1 Væsentlige ombygninger ....................................................................................... 16 

3.2 Mindre ombygninger ............................................................................................. 16 

3.3 Tilfælde hvor det ikke er nødvendigt at udføre potentialudligning ....................... 19 

3.4 Dokumentation og kabelopmærkning ................................................................... 20 

4. Overvejelser ved valg af løsningsmodel ........................................................................... 21 

5. Generelt om potentialudligning ........................................................................................ 22 

5.1 Perronudligningsledere og plinte ........................................................................... 23 

5.2 Kabler til potentialudligning .................................................................................. 26 

5.3 S-bane perroner ...................................................................................................... 27 

5.4 Fjernbane perroner ................................................................................................. 28 

5.5 Publikumsvendte områder med både S- og Fjernbane perroner ............................ 29 

5.6 Potentialudligning uden for køreledningszonen. ................................................... 31 

5.7 Nedledere på Fjernbanen ....................................................................................... 32 

5.8 Isolerende flanger i rørinstallationer ...................................................................... 32 

5.9 Metallisk armerede betonkonstruktioner ............................................................... 32 

5.10 Hegn ....................................................................................................................... 34 

6. Generelt om systemjordinger ........................................................................................... 36 

6.1 TT systemjording hvor 10/0,4 kV transformerstationen også forsyner forbrugere 

udenfor BPU-området ............................................................................................ 37 

6.2 TN-S systemjording hvor 10/0,4 kV transformerstationen også forsyner 

forbrugere udenfor BPU-området .......................................................................... 40 

6.3 TN-S systemjording med 10/0,4 kV transformerstation dedikeret til forsyning til 

BPU-området ......................................................................................................... 42 

6.3.1 Eksternt jordpotentiale ........................................................................................... 43 

7. Løsningsmodeller for Publikumsvendte områder på S-banen ...................................... 45 

Side 2 af 89



7.1 Publikumsvendte områder på S-banen, hvor 10/0,4 kV transformerstationen også 

forsyner forbrugere udenfor BPU-området ........................................................... 45 

7.1.1 Løsningsmodel: TT systemjording ........................................................................ 45 

7.1.2 Løsningsmodel: TN-S systemjording med skilletransformer ................................ 47 

7.2 Publikumsvendte områder på S-banen, hvor 10/0,4 kV transformerstationen er 

dedikeret til forsyning til BPU-området ................................................................ 48 

7.2.1 Løsningsmodel: TN-S systemjording med dedikeret transformer......................... 48 

8. Løsningsmodeller for Publikumsvendte områder på Fjernbanen ................................ 50 

8.1 Publikumsvendte områder på Fjernbanen, hvor 10/0,4 kV transformerstationen 

også forsyner forbrugere udenfor BPU-området ................................................... 50 



8.2 Publikumsvendte områder på Fjernbanen, hvor 10/0,4 kV transformerstationen er 

dedikeret til forsyning til BPU-området ................................................................ 53 

8.2.1 Løsningsmodel: TN-S systemjording med dedikeret transformer......................... 53 

9. Løsningsmodeller for Publikumsvendte områder med både S- og Fjernbane ............ 55 

9.1 Publikumsvendte områder hvor 10/0,4 kV transformerstationen også forsyner 

forbrugere udenfor BPU-området .......................................................................... 55 



9.2 Publikumsvendte områder med 10/0,4 kV transformerstationen dedikeret til 

forsyning til BPU-området .................................................................................... 59 

9.2.1 Løsningsmodel: TN systemjording med dedikeret transformer ............................ 59 

10. Broer og tunneler ............................................................................................................... 61 

10.1 Broer og tunneler ved S-banen .............................................................................. 62 

10.2 Broer og tunneler ved Fjernbanen ......................................................................... 63 

10.3 Broer og tunneler ved nærføring af S- og Fjernbane ............................................. 64 

11. Frie strækninger ................................................................................................................ 65 

11.1 S-bane .................................................................................................................... 65 

11.2 Fjernbane ............................................................................................................... 65 

11.3 Parallel strækning med S- og Fjernbane ................................................................ 65 

12. Rangerområder (Depotområder) ..................................................................................... 67 

13. Værksteder/klargøringscentre .......................................................................................... 68 

13.1 S-bane .................................................................................................................... 68 

13.2 Fjernbane ............................................................................................................... 68 

Side 3 af 89



14. Metro ................................................................................................................................... 69 

Bilag A Referencer ........................................................................................................................... 70 

Bilag B Eksempler på mulige fejl i eksisterende anlæg ............................................................... 71 

Bilag C Eksempel på ombygning af 10/0,4 kV forsyning på et større publikumsvendt område79 

Bilag D kontrolliste for BPU-område ............................................................................................ 82 

Bilag E Typiske apteringer ............................................................................................................. 83 

Bilag F Ændringslog ....................................................................................................................... 87 

Bilag G Ordliste ............................................................................................................................... 89 

Side 4 af 89



1. INDLEDNING 

Ved nybygninger og væsentlige ombygninger skal løsningsmodellerne i nærværende 

vejledning følges fuldt ud. Hvilke ombygninger der defineres som væsentlige, beskrives 

i afsnit 3. Ved mindre ombygninger gives der lempelser jævnfør afsnit 3. 

Beskrivelsen udgør Banedanmark’s krav vedrørende udførelse af jording og potentialudligning 

på danske banestrækninger som er elektrificerede, eller planlagt skal elektrificeres. 

S-tog, metro og letbaner er ligeledes omfattet. Der lægges stor vægt på det nødvendige 

samspil mellem jording og potentialudligning for de forskellige spændingsniveauer: 

25 kV AC (Fjernbanen), 1,6 kV DC (S-banen) samt 10/0,4 kV forsyningsanlæg. 

Et funktionelt potentialudligningssystem øger den elektriske sikkerhed ved isolationsfejl. 

Personsikkerhed er dermed den vigtigste årsag til at udføre potentialudligningssystemer. 

De viste løsningsmodeller overholder gældende normer og standarder: 

DS/EN 50122 serien samt Stærkstrømsbekendtgørelsens afsnit 2, 6, 6B og 8. Derudover 

er Banedanmarks egne normer BN1-105 (FKI), BN1-106 (SKI), BN2-83 og BN2-84 

brugt som reference. Vejledningen berører ikke beskyttelse imod direkte berøring. 

Der er i forbindelse med de forskellige løsningsmodeller angivet i hvilke situationer de 

vil være mulige at udføre rent praktisk. Der er dog ikke angivet nogen form for overslag 

af etableringsomkostningerne, da disse vil variere markant fra projekt til projekt, afhængigt 

af BPU-områders størrelse samt udførelse og tilstand af det eksisterende jordings- 

og potentialudligningssystem. 

En kortsluttet VLD (Voltage Limiting Device) vil altid give anledning til vagabonderende 

strøm. Derfor er løsningsmodellerne alle udarbejdet med henblik på, at der skal 

opstå mere end én isolationsfejl i jordings- og potentialudligningssystemet, før det giver 

anledning til en væsentlig vagabonderende strøm fra S-banens og/eller Fjernbanens 

traktionssystemer i kabler, rør m.m. 

Vagabonderende strømme giver anledning til korrosion på ledningsanlæg i jorden, f.eks. 

gasledninger, kabelarmering samt jernarmerede konstruktioner. Desuden kan der som 

følge af en vagabonderende strøm opstå en farlig varmeudvikling i kabler og andre ledende 

konstruktioner, f.eks. beskyttelsesledere til elektriske brugsgenstande. Eksempelvis 

kan en beskyttelsesleder i et 1,5 mm 2 400 V installationskabel, kun klare en kontinuerlig 

strøm med en effektiv værdi på ca. 15 A; en værdi, der nemt kan overstiges ved en 

utilsigtet forbindelse til kørestrømsanlægget. 

Fælles for løsningsmodellerne er, at de lægger op til, at der skal være udligningsforbindelse 

til returstrømskredsløbet (returskinne eller midtpunkt på sporimpedans) kun ét 

sted pr. publikumsvendt område og på fri strækning f.eks broer. Fælles for løsningsmodellerne 

er også en galvanisk adskillelse mellem jordings- og potentialudligningssystemet 

på Beskyttelses- og PotentialUdligningsområder (BPU-områder) og omverdenen. 

På S- og Fjernbanen er returstrømskredsene udført, så der er adskillelse mellem disse 

kredsløb. På grund af afledningsmodstand til jord, nærførte konstruktioner m.m., er der i 

Side 5 af 89



1.1 Udgaver 

praksis ikke altid opnået den tilstræbte isolation mellem S- og Fjernbanen. Derfor løber 

der vagabonderende jævnstrøm i Fjernbanens returstrømskredsløb. 

Dette forhindrer, at Fjernbanen kan udlignes direkte til potentialudligningssystemer på 

publikumsvendte områder, tunneler og broer i områder, hvor der er S-bane. Grundet 

jævnstrømmen er der heller ikke installeret sugetransformere på disse strækninger. 

Følges løsningsmodellerne fuldt ud, begrænses muligheden for udbredelse af vagabonderende 

strømme, og dermed fjernes risikoen for elektrolytisk beskadigelse af andre metaldele 

(korrosion) og brand i installationer som følge af vagabonderende strøm. 

I dag er der på flere anlæg ikke potentialudlignet systematisk. Uden korrekt udført potentialudligning 

vil isolationsfejl i nye såvel som ændrede installationer medføre en øget 

risiko for overbelastning af tilsigtede og utilsigtede forbindelser, hvilket blandt andet 

kan medføre brand. Derfor er det yderst vigtigt, især ved mindre ombygninger, at konsekvenserne 

af vagabonderende strømme i potentialudligningssystemet vurderes. 

Den nyeste udgave af dette dokument kan findes på Banedanmarks hjemmeside, 

www.bane.dk, på følgende placering: Forside > Erhverv > Tekniske normer og regler > 

Vigtige regelværker. 

Side 6 af 89



2. DEFINITIONER OG ORDFORKLARINGER 

Særlige ord og termer brugt i dette dokument vil blive forklaret i det følgende. 

2.1 Områder ved banen 

Køreledningszonen og strømaftagerzonen 

Disse zoner er defineret ud fra hvor, der er risiko for at komme i kontakt med kørestrømanlæggets 

højspænding som følge af en overrevet køreledning eller en defekt eller 

afsporet strømaftager. 

Figuren nedenfor er fra FKI/SKI og værdierne X, Y og Z er af Banedanmark fastsat til: 

X = 5,0 m 

Y = 2,5 m 

Z = 2,5 m 

SM 

Figur 1. Køreledningszonen og strømaftagerzonen. X = 5,0 m, Y = 2,5 m, Z = 2,5 m. 

Køreledningszonen går fra det højeste punkt på køreledningen til 5,0 meter vandret fra 

spormidten (SM) ved sporoverkanten (SO) på begge sider af sporet. Under sporover- 

Side 7 af 89 

Højeste punkt 

på køreledning 

Strømaftagerzone 

Køreledning 

Køreledningszone 

Køreledningszone 

ved perron 

SO



kanten forlænges zonen lodret ned, til den når jorden. Ved perroner er køreledningszonen 

lodret fra jorden til det højeste punkt på køreledningen i en vandret afstand af 5,0 

meter fra spormidten. 

Den ”firkantede” køreledningszone skal anvendes på alle steder, hvor der er etableret 

perroner, gangbroer eller flugtveje beregnet for ind- og udstigning af tog. Dvs. at køremandsbroer, 

værksteder og flugtveje/gangbroer i tunneler er omfattet af den firkantede 

køreledningszone. 

Strømaftagerzonen er defineret som det område, der findes 2,5 meter både vandret og 

lodret over det højeste punkt på køreledningen. Zonen forlænges lodret ned til den når 

køreledningszonen. 

BPU-område (Beskyttelses- og potentialudligningsområde) 

BPU-området defineres som det område omkring banen, hvor der findes forbindelser og 

konstruktioner, der er i forbindelse med banens returstrømskredsløb, enten direkte eller 

via en VLD. 

I forbindelse med fastlæggelse af specifikke BPU-områder, kan Banedanmark bistå med 

etablering af adgang for besigtigelse af Banens installationer. 

For at definere grænserne for et specifikt BPU-område gøres følgende: 

På et ortofoto eller digitalt grundkort over området vurderes, hvilke bygninger, 

broer m.m. har forbindelse til banens returstrømskredsløb, direkte eller via en 

VLD. Disse bygninger er indenfor BPU-området. Digitale grundkort kan rekvireres 

via tekdok@bane.dk. 

Ved publikumsvendte områder skal samtlige perroner (i deres fulde længde) samt 

tilhørende bygninger og konstruktioner være inkluderet i ét BPU-område. Broer 

og tunneler omkranses som hovedregel af ét BPU-område. 

Fra forsyningsselskabet indhentes oplysninger om 10/0,4 kV forsyningen til det 

specifikke område. Ud fra de indhentede oplysninger vurderes hvor der kan etableres 

galvanisk adskillelse mellem PE/PEN ledere fra forsyningen og PE/PEN ledere 

på BPU-området. 

Eventuelle metalliske rørledninger, f.eks. fjernvarmeledninger, identificeres. Ved 

den valgte grænse til BPU-området, skal der installeres isolerende flanger eller 

rørstykker. 

Alle indhentede oplysninger skal verificeres ved inspektion på stedet. Ved behov 

suppleret med målinger. 

Der skal afleveres en Excel-fil med koordinater for BPU-området. Som koordinatsystem 

skal benyttes EUREF89-UTM32. Opmålingsnøjagtigheden skal ligge under 

½ meter. 

Se endvidere Bilag D for en kontrolliste ved fastlæggelse af et BPU-område. 

Formålet med at fastlægge et BPU-område omkring publikumsvendte områder eller en 

banestrækning er, at opnå en galvanisk adskillelse mellem jordpotentialerne på hhv. 

Side 8 af 89



BPU-området og omverdenen. Denne adskillelse skal forhindre eventuelle vagabonderende 

strømme i at løbe mellem BPU-området og omverdenen. 

De metalliske rørledninger, f.eks. fjernvarme, der krydser grænsen til BPU-området skal 

isoleres fra med isolerende flanger eller rørstykker. Isolerende flanger skal indsættes så 

tæt på grænsen til BPU-området som muligt. 

Jordede ledere i kabler der krydser grænsen til BPU-området, skal elektrisk isoleres fra 

jordpotentialet på BPU-området. Isolationen kan opnås ved at brug af skilletransformere 

og/eller afledere. Dette er uddybet i afsnit 6. 

BPU-området skal i det enkelte tilfælde fastlægges som et afgrænset område, hvor der 

med rimelig stor sandsynlighed er galvanisk forbindelse til jordings- og potentialudligningssystemet 

i køreledningszonen. Den galvaniske forbindelse kan for eksempel være 

tilvejebragt af bygningsarmering. Som eksempel kan bruges publikumsvendte områder 

på S-banen, hvor der i underetagen er butikscenter. Her kan butikscentret også betragtes 

som værende indenfor BPU-området, såfremt perronen og butikscentret er bygget sammen. 

I armerede betontunneler, støttemure o.l. kan dilatationsfuger, hvor armeringen er brudt, 

anvendes som skilleflade i forhold til afgrænsningen af et BPU-område. Dette kræver 

dog at de øvrige regler for afgrænsning af det BPU-område er overholdt, f.eks. adskillelse 

i lavspændingsforsyningen. 

På publikumsvendte områder skal samtlige perroner være inkluderet i ét BPU-område i 

deres fulde længde sammen med eventuelle banenære stationsbygninger. Broer og tunneler, 

der har forbindelse til eller giver adgang til det publikumsvendte område, f.eks. en 

gangbro for enden af en perron, skal ligeledes inkluderes i BPU-området. Sporførende 

broer eller tunneler, hvis konstruktion er sammenbygget med et publikumsvendt område, 

skal inkluderes i dettes BPU-område. 

Fritliggende broer og tunneler skal som hovedregel være omfattet af ét BPU-område. 

Ved lange broer eller tunneler, kan der dog oprettes flere BPU-områder på den samme 

konstruktion, såfremt konstruktionen muliggør dette (f.eks. ved isolerende støbeskel) og 

det i øvrigt er ønskværdigt og hensigtsmæssigt af tekniske grunde (f.eks. ved dimensionering 

af potentialudligningssystemet). Hvis der oprettes flere BPU-områder for en enkelt 

bro eller tunnel, skal denne opdeling begrundes for og godkendes af Banedanmarks 

TSA. 

Ved grænsen til et BPU-område skal der ved behov for beskyttelse mod samtidig berøring 

indsættes en isolerende afskærmning mellem ledende dele på hver side af grænsen, 

hvis den indbyrdes afstand mellem de ledende dele er mindre end 2,5 m. Det forudsættes, 

at en ledende del udenfor BPU-området har en horisontal udbredelse der er større 

end 2 m, eller at det er en elektrisk komponent, som er klasse 1 isoleret. 

For at begrænse udbredelsen af vagabonderende strømme via tunneler der føres under et 

BPU-område skal der sikres en adskillelse på minimum 2,5 m mellem ledende dele i 

BPU-området og ledende dele i tunnelen. Der kan for eksempel være behov for at anvende 

fiberarmeret beton på steder hvor afstandskravet ikke umiddelbart kan opfyldes. 

Side 9 af 89



I projekteringsfasen skal BPU-området defineres ud fra en grundigt tilrettelagt og velovervejet 

betragtning af såvel bygninger som installationer og sporareal i det berørte 

område. 

BPU-området omkring Københavns Hovedbanegård er som eksempel vist på Figur 2. 

Figur 2. Afgrænsningen af BPU-området omkring Københavns Hovedbanegård. 

Side 10 af 89



Publikumsvendt område 

Fællesbetegnelse for stationer, perroner og trinbræt for passager ind- og udstigning samt 

depoter og køremandsbroer. 

2.2 Elektrisk udstyr og forbindelser 

Udsat del 

Ledende del på elektrisk materiel, som kan berøres og normalt ikke er spændingsførende, 

men kan blive det som følge af en isolationsfejl. 

Fremmed ledende del 

En ledende del som ikke indgår i den elektriske installation, men kan overføre et potential 

og en strøm. 

Klasse I 

Elektrisk materiel hvis kapsling består af elektrisk ledende materiale. Kapslingen er derfor 

en udsat del og skal potentialudlignes. 

Klasse II 

Elektrisk materiel med dobbelt eller forstærket isolation. Der må ikke tilsluttes PE-leder 

til udstyr af klasse II. Hvis udstyrets kapsling er elektrisk ledende og udstyret befinder 

sig i køreledningszonen eller indenfor 2,5 m af en potentialudlignet genstand, skal udstyret 

potentialudlignes til perronens potentialudligningssystem. 

Klasse II materiel placeret i køreledningszonen eller strømaftagerzonen skal have et isolationsniveau 

svarende til mærkespændingen på kørestrømsanlægget for at opretholde 

en mærkning som klasse II materiel. Dvs. 1650 V DC for S-banen og 25 kV AC for 

Fjernbanen. Opfyldes dette krav ikke, skal materiellet betragtes som værende klasse I. 

Beskyttelsesleder (PE-leder) 

Leder, der kræves ved visse beskyttelsesmetoder mod elektrisk stød, og som er beregnet 

til at forbinde visse af følgende dele: 

Udsatte dele. 

Fremmede ledende dele. 

Hovedjordskinne. 

Jordelektrode. 

Jordforbundet punkt i strømkilden eller et kunstigt nulpunkt. 

Beskyttelsesledere markeres med grøn/gul. 

Der henvises i øvrigt til Stærkstrømsbekendtgørelsens afsnit 6 § 214.5. 

En beskyttelsesleder kan f.eks. være en PE-leder i et lavspændingskabel, en potentialudligningsforbindelse, 

perronudligningsleder eller stationsforbindelsesleder. 

Side 11 af 89



PEN-leder 

Kombineret beskyttelses- og nulleder (PE + N). 

Potentialudligningsforbindelse 

Forbindelse, der sikrer mod potentialforskelle på ledende dele jf. Stærkstrømsbekendtgørelsens 

afsnit 6. Potentialudligningsforbindelser udføres med beskyttelsesledere. 

I banesammenhæng bruges potentialudligningsforbindelser til at sikre en strømvej til returstrømskredsløbet 

ved isolationsfejl i kørestrømanlægget, for eksempel en nedfalden 

køreledning. 

Jf. banenormerne BN2-83 og BN2-84, skal potentialudligningsforbindelser i køreledningszonen 

og strømaftagerzonen for S- og Fjernbanen være en kobberleder på henholdsvis 

70 mm 2 og 50 mm 2 . 

Potentialudligningsforbindelserne for udsatte dele i køreledningszonen og strømaftagerzonen 

fungerer både som beskyttelsesleder i forhold til returstrømskredsløbet (kørestrøm) 

og for 400 V installationerne. 

Hovedudligningsforbindelse 

Udligningsforbindelse fra hovedjordskinnen til fremmed ledende dele, f.eks. armeringsjern 

og vandrør. Hovedudligningsforbindelser udføres med beskyttelsesledere. 

HB-forbindelse 

En 1G70 mm 2 Cu forbindelse mellem hovedjordskinne og baneplint. 

HB-forbindelsen har status som stationsforbindelsesleder. 

Stationsforbindelsesleder 

Særligt vigtige udligningsforbindelser som går fra baneplinten til perronplinte, eller til 

tilslutningssteder/særlige komponenter, som f.eks. AC/AC skab, DC/DC skab, LSPhovedjordskinne 

og jordelektrode. Hvor disse kabler krydser spor, skal de nedgraves i 

henhold til BN-1-13-2 ”Ledningsanlæg på Banedanmarks arealer”. Dette gøres, da de 

nævnte udligningsforbindelser indgår som hovedkomponenter i potentialudligningssystemer. 

HB-forbindelsen har f.eks. status som stationsforbindelsesleder. 

Stationsforbindelsesledere må ikke være synlige, på nær i enderne. Derfor skal føring 

langs spor være nedgravet 10-15 cm eller føres i kabelrende, trækrør eller lignende. 

Perronudligningsleder 

Langsgående beskyttelsesleder på perron for potentialudligning af apteringer inden for 

kørelednings-/strømaftagerzonen. Fra perronudligningsledere afgrenes potentialudligningsforbindelser 

vinkelret på sporet til apteringer. 

Jordløber 

Langsgående beskyttelsesleder for potentialudligning af apteringer inden for kørelednings-/strømaftagerzonen. 

Fra jordløberen afgrenes potentialudligningsforbindelser vinkelret 

fra sporet til apteringer. 

Side 12 af 89



Hovedjordskinne 

Jordskinne hvortil der forbindes beskyttelsesledere, hovedudligningsforbindelser og 

jordelektroder. 

Baneplint 

Kobberplint hvortil potentialudligningsforbindelser i køreledningszonen og strømaftagerzonen 

forbindes. Der findes desuden en forbindelse til hovedjordskinnen og returstrømskredsløbet 

for banen. 

Perronplint 

På Publikumsvendte områder med flere perroner, opsættes for hver perron en perronplint. 

Perronens perronudligningsleder(e) skal afsluttes på perronplinten. Hver perronplint 

skal potentialudlignes til publikumsvendte områders baneplint. 

Brøndplint 

Plint for potentialudligning, der er monteret i en kabelbrønd. 

VLD 

Spændingsbegrænsende udstyr (Voltage Limiting Device), der bruges til at skabe en 

åben forbindelse mellem baneplinten og returstrømskredsløbet. VLD’er findes i typerne 

O (Operational) og F (Fail). Type O bruges typisk i områder med publikumsadgang. I 

afspærrede / restriktive områder må der stadig anvendes Banegnistgab SDS. 

VLD’er skal være reversible. Det vil sige at VLD’en skal bryde igen efter endt strømgennemløb 

(når strømmen igennem VLD’en passerer 0 A). 

DC/DC skab 

Skab, der skal installeres på S-banen imellem returstrømskredsløbet og potentialudligningssystemet. 

DC/DC skabet indeholder en VLD med en tændspænding på op til 

120 V DC. DC/DC skabet indeholder udstyr til overvågning af VLD’en med mulighed 

for fjernaflæsning / fejlmelding til en central kommandopost. 

På strækninger med sporimpedanser skal DC/DC skabe forbindes til midtpunktet på en 

sporimpedans, og ikke direkte til returskinnen. 

Et DC/DC skab tilsluttes med 1G70 mm 2 Cu kabler til returstrømskredsløbet og baneplinten 

eller perronplinten (ved flere DC/DC skabe). 

AC/AC skab 

Skab, der skal installeres på Fjernbanen imellem returstrømskredsløbet og potentialudligningssystemet 

på strækninger uden sugetransformere. AC/AC skabet indeholder en 

VLD med en tændspænding på op til 60 V AC rms. AC/AC skabet indeholder udstyr til 

overvågning af VLD’en med mulighed for fjernaflæsning / fejlmelding til en central 

kommandopost. 

Et AC/AC skab tilsluttes med 4 parallelle 1G50 mm 2 Cu kabler til returstrømskredsløbet 

og baneplinten eller perronplinten (ved flere AC/AC skabe). 

Side 13 af 89



2.3 Diverse 

AC/DC skab 

Skabet skal installeres imellem returstrømskredsløbet for S-banen og returstrømskredsløbet 

for Fjernbanen på strækninger med begge typer bane. AC/DC skabet indeholder 

en VLD, der slutter ved maks. 60 V AC rms og 120 V DC. Skabet indeholder en manuel 

kortslutter, som giver mulighed for at kortslutte VLD’en. AC/DC skabet indeholder 

udstyr til overvågning af VLD’en med mulighed for fjernaflæsning / fejlmelding til en 

central kommandopost. 

Banedanmark varetager altid installationen af AC/DC skabe. 

Et AC/DC skab tilsluttes med 4 parallelle 1G50 mm 2 Cu kabler til Fjernbanens returstrømskredsløb 

og med 2 parallelle 1G70 mm 2 Cu kabler til S-banens returstrømskredsløb. 

Afleder 

Stærkstrømsbekendtgørelsens afsnit 6, kapitel 44 stiller krav om, at der skal tages forholdsregler 

der sikrer mod farlige potentialstigninger. Ved forsyning til BPU-områder 

kan galvanisk adskillelse opnås via en transformer med adskilte viklinger. I tilfælde af 

isolationsfejl skal der imidlertid skabes en returvej tilbage til forsyningspunktet. Returvejen 

kan opnås ved brug af en afleder, der slutter ved den maksimalt tilladelige netfrekvente 

påvirkningsspænding. Afledere er markeret med bogstavet ”G” på diverse figurer 

i nærværende vejledning. 

Returskinne 

Togskinne, der leder returstrøm. 

Returstrømskredsløb 

Samlet betegnelse for returskinner, kabler og øvrige komponenter, som leder returstrøm. 

F.eks. er en sporimpedans på S-banen og en returleder på Fjernbanen dele af returstrømskredsløbet. 

Hele returstrømskredsløbet på S-banen er isoleret fra jord. 

Sugetransformer 

Transformer installeret i kørestrømssystemet / returstrømskredsløbet på Fjernbanen. Sugetransformere 

”suger” returstrømmen fra returskinnen op i returlederen. Sugetransformere 

begrænser dermed muligheden for udbredelse af vagabonderende strømme. 

Der er ikke installeret sugetransformere på følgende strækninger: 

Mellem Klampenborg km 16.492 og Hedehusene km 25.328. 

Strækning Storebælt km 109.747 til km 129.976. 

Strækning Øresund km 0 til km 18.235. 

Vagabonderende strøm 

En strøm, som følger andre veje end de tilsigtede. 

Side 14 af 89



3. GYLDIGHEDSOMRÅDE 

Overordnet kræver Stærkstrømsbekendtgørelsen at stærkstrømsanlæg skal være udført 

og drives således, at de ikke bringer sikkerheden for personer, husdyr eller ejendom i fare. 

Bestemmelserne i Stærkstrømsbekendtgørelsens Afsnit 2 og 6 gælder ikke for rullende 

materiel, banesystemer og udstyr hertil, der er omfattet af egne standarder. Idet 

der ikke findes danske bestemmelser vil sikkerhedskravet blive anset for opfyldt, hvis 

anlægget opfylder standarder, der er offentliggjort af Den europæiske komité for standardisering 

(CENELEC) med eventuelle danske afvigelser fra standarderne. 

DS/EN 50122 specificerer krav til elektrisk sikkerhed for faste installationer på elektrificerede 

baner og enhver installation der kan udsættes for farlige påvirkninger fra kørestrømsanlægget. 

DS/EN 50122 skal være opfyldt ved anlæg af nye baner, samt ved væsentlige ombygninger. 

Sikkerhedsstyrelsen giver ikke dispensation til bestemmelserne i DS/EN 50122. 

Alle ombygninger kan medføre krav om tiltag jævnfør DS/EN 50122. Ved alle ombygninger, 

skal Teknisk Drift, Banedanmark afgøre omfanget af tiltag vedrørende elektrisk 

sikkerhed. Se illustration over beslutningsprocessen på Figur 3. 

Figur 3. Beslutningsproces ved ombygninger. 

Anlæg, der er udført efter retningslinjer gældende på udførelsestidspunktet, skal betragtes 

som sikre. Ved ændringer i, eller tilbygninger til eksisterende anlæg påvirkes sikkerheden 

imidlertid. Der stilles derfor krav om, at eksisterende anlæg bringes til at opfylde 

nugældende standarder, herunder DS/EN 50122 i forbindelse med ombygning og tilbygning. 

Der skelnes dog mellem væsentlige og mindre ombygninger, jf. følgende afsnit. 

Det påhviler anlægs ejeren / brugeren at sikre, at anlæggene opfylder gældende standarder. 

Ved udefra kommende påvirkninger, der medfører behov for om- eller tilbygninger 

til eksisterende anlæg, skal behovet for tilpasninger afklares med den der forårsager behovet 

for om- eller tilbygningen, idet også omkostninger vedrørende tilpasningerne skal 

indeholdes i byggeprogrammet. 

Side 15 af 89



3.1 Væsentlige ombygninger 

Ved væsentlige ombygninger skal løsningsmodellerne i nærværende vejledning følges 

fuldt ud, og BPU-området defineres. 

Nærværende vejledning definerer “væsentlige ombygninger” således: 

- Kørestrømsanlæg 

Elektrificering af eksisterede banestrækninger, som hidtil ikke har været elektrificeret. 

Ombygning af køreledningsanlæg, dog ikke indregulering efter sporarbejde eller 

udskiftning af køreledning. 

Ombygning af kørestrømsinstallationer i omformer- og fordelingsstationer. 

- Publikumsvendte områder 

Ombygning af store bygningsdele indenfor et på forhånd defineret eller potentielt 

BPU-område. 

Omfattende udskiftning af apteringsgenstande der er placeret indenfor et på forhånd 

defineret eller potentielt BPU-område. F.eks. delvis udskiftning af belysningen 

på en perron. 

- Broer og tunneler 

Ny bro/tunnel eller omfattende renovering af eksisterende bro/tunnel. 

3.2 Mindre ombygninger 

Ved mindre ombygninger, skal der træffes foranstaltninger jævnfør nedenstående punkter. 

Beskrivelsen definerer typiske ”mindre ombygninger” således: 

- Sporarbejde samt arbejde på frie strækninger 

Ved sporarbejde på frie strækninger, skal der udføres potentialudligning af nærstående 

apteringer indenfor kørelednings- eller strømaftagerzonen. 

Ved sporarbejde ud for publikumsvendte områder, skal samtlige tilslutninger til 

returstrømskredsløbet vurderes af en teknisk rådgiver. 

Ved installation eller udskiftning af enkeltstående apteringsgenstande inden for 

kørelednings- eller strømaftagerzonen, skal der udføres potentialudligning af disse. 

- Lavspændingsforsyning 

Ved de nedenfor specificerede typer ombygninger i 400 V forsyningspunkter, skal 

der etableres galvanisk adskillelse mellem jordpotentialerne på hhv. BPU-området og 

omverdenen. Dette gælder for installationer på alle matrikler, som er ejet af Banedanmark 

eller DSB og som ligger nær baneterræn, samt for tredjepart som har forbindelse 

til baneterræn. Se endvidere afsnit 6. 

Side 16 af 89



For BPU-områder uden dedikeret 10/0,4 kV transformer udløser følgende typer 

arbejder, at der skal installeres en skilletransformer foran hovedtavlen eller ombygges 

til TT-systemjording, såfremt ingen af delene i forvejen er opfyldt: 

1. Udskiftning/installation af bryder i tilgangsfeltet på en hovedtavle. 

2. Udskiftning af en stikledning/indkøb af øget installationseffekt til en hovedtavle. 

For BPU-områder med dedikeret 10/0,4 kV transformer udløser følgende typer 

arbejder, at der skal installeres en afleder imellem 10 kV kabelskærm og jordingsanlægget 

i transformerstationen, såfremt det ikke er gjort i forvejen: 

1. Udskiftning/reparation af 10 kV koblingsanlæg. 

2. Udskiftning/reparation af 10 kV kabel i transformerstationen. 

3. Arbejde på jordingsanlægget i 10/0,4 kV transformerstationen. 

4. Ny stikledning eller udskiftning af en stikledning fra transformerstationen. 

Hvis den pågældende hovedtavle eller transformerstation er placeret inden for køreledningszonen 

skal punkterne for en aptering i et publikumsvendt område nedenfor 

ligeledes følges. 

- Publikumsvendte områder 

Installation/udskiftning af enkeltstående apteringsgenstande. Se nedenstående 

flowdiagram på Figur 4. 

Side 17 af 89



Figur 4. Behovsanalyse for potentialudligning ved mindre ombygninger på publikumsvendte områder. 

I de tilfælde hvor flowdiagrammet ender i en kasse hvor der står ”Potentialudligning” 

skal der som minimum udføres følgende tiltag (hvor hele eller dele af installationen i 

forvejen findes, indgår denne i løsningen): 

S-banen: 

Etablering af en baneplint. 

Etablering af et DC/DC skab imellem baneplinten og returstrømskredsløbet. 

Etablering af en potentialudligningsforbindelse imellem baneplinten og den 

nye/ombyggede konstruktion eller apteringsgenstand. 

Der skal etableres en HB-forbindelse mellem baneplinten og hovedjordskinnen i 

400 V installationens hovedtavle. 

Side 18 af 89



Fjernbanen: 

Etablering af en potentialudligningsforbindelse mellem den nye/ombyggede aptering 

og det eksisterende potentialudligningssystem. 

Hvis der på det publikumsvendte område eksisterer en baneplint, der samler alle 

potentialudligninger indenfor det publikumsvendte område med én primær potentialudligning 

til returskinnen, skal nedenstående punkter udføres. Det forudsættes 

at køreledningsmaster/ophæng placeret på perronen/perronerne er potentialudlignet 

til baneplinten og ikke direkte til returskinnen med separate forbindelser. Potentialudligning 

af køreledningsmaster placeret i skærverne tæt på det puplikumsvendte 

område, kan enten tilsluttes baneplinten eller returskinnen direkte. 

o Der skal etableres en HB-forbindelse mellem baneplinten og hovedjordskinnen 

i 400 V installationens hovedtavle. 

o På strækninger uden sugetransformere skal der installeres et AC/AC skab imellem 

baneplinten og Fjernbanens returskinne som erstatning for den primære 

potentialudligning. 

o Hvis der indgår køreledningsmaster i potentialudligningssystemet, skal det sikres 

at returledningen er isoleret ophængt og at eventuelle nedledere er udført 

isoleret. 

- Broer og tunneler 

Ved mindre ombygninger på broer og tunneler på begge baner, er der skærpede krav 

med hensyn til potentialudligning. Det skyldes broer og tunnelers normalt gode elektriske 

ledningsevne, der er forårsaget af jernarmering. Ved broer og tunneler skal der 

som minimum udføres følgende tiltag (hvor hele eller dele af installationen i forvejen 

findes, indgår denne i løsningen): 

BPU-område skal defineres. 

Etablering af en baneplint. 

Etablering af en potentialudligningsforbindelse, DC/DC skab og/eller AC/AC 

skab (afhængigt af banetype og lokalitet) imellem baneplinten og returstrømskredsløbet. 

Etablering af potentialudligningsforbindelse imellem baneplinten og alle konstruktioner 

og apteringsgenstande med krav om potentialudligning. 

Såfremt der er elektrisk aptering (klasse 1) på broen/tunnellen skal der etableres 

en HB-forbindelse mellem baneplinten og hovedjordskinnen i 400V installationens 

hovedtavle. Dette gælder for broer og tunneler også selvom konstruktionen 

eller apteringsgenstanden er placeret udenfor kørelednings- og strømaftagerzonen. 

3.3 Tilfælde hvor det ikke er nødvendigt at udføre potentialudligning 

Placering udenfor køreledningszonen 

Som det fremgår af flowdiagrammet på Figur 4, kan krav om potentialudligning helt 

undgås, ved at placere elektrisk ledende konstruktioner og apteringsgenstande udenfor 

kørelednings- og strømaftagerzonen. Samtidigt skal afstanden til andre ledende konstruktioner 

og apteringsgenstande, som er potentialudlignet, være over 2,5 m. Jævnfør 

ovenstående, kan krav om potentialudligning dog ikke altid undgås ved mindre ombyg- 

Side 19 af 89



ninger på broer, selvom ombygningen sker udenfor kørelednings- og strømaftagerzonen. 

Beskyttet af forhindring 

Krav om potentialudligning kan undgås, hvis en perronapteringsgenstand er placeret indenfor 

kørelednings- eller strømaftagerzonen, men er beskyttet mod køreledningsnedfald 

af en forhindring, som er mindst 0,5 m længere på alle leder. Den beskyttende konstruktion 

skal samtidigt være udført af elektrisk ledende materiale og være potentialudlignet. 

Alternativt skal forhindringen være udført af elektrisk isolerende materiale, der kan opretholde 

isolationen ved overspændinger på det spændingsniveau køreledningen har. 

Samtidigt skal forhindringen have en mekanisk styrke, der kan holde til den mekaniske 

påvirkning af en nedfalden køreledning. 

Klasse II - Specielt for S-banen 

På S-banen kan krav om potentialudligning for apteringsgenstande indenfor kørelednings- 

og strømaftagerzonen undgås, ved at benytte klasse II isoleret udstyr, som kan 

opretholde isolationen ved en midlertidig overspænding på mere end 1650 V DC. Lempelsen 

gælder dog kun såfremt udstyret, f.eks. et klasse II lysarmatur, er placeret under 

en tagkonstruktion eller lignende. Hvis f.eks. et klasse II lysarmatur er placeret opstillet 

på en elektrisk ledende søjle, skal der tilsluttes en potentialudligningsforbindelse til søjlen. 

Klasse II - Specielt for Fjernbanen 

På Fjernbanen kan krav om potentialudligning for apteringsgenstande indenfor kørelednings- 

og strømaftagerzonen ikke undgås, da køreledningens spændingsniveau er 25 kV 

AC. Det er de færreste typiske perronapteringsgenstande der kan opretholde isolationen 

ved en spænding på 25 kV. Derfor skal klasse II udstyr indenfor kørelednings- og 

strømaftagerzonen på Fjernbanen potentialudlignes. Hvis ikke udstyret har en ledende 

overflade, hvortil en potentialudligningsforbindelse kan tilsluttes, bør udstyret enten afskærmes 

med en solid, metallisk konstruktion der er potentialudlignet, eller placeres 

udenfor kørelednings- og strømaftagerzonen. 

3.4 Dokumentation og kabelopmærkning 

Al ændret og ny dokumentation skal opdateres og afleveres til Tekdok ”som udført”. 

Teknisk meddelelse nr. 28 (2012) ”Supplerende bestemmelser for dokumentation og udførelse 

af potentialudlignings- og returstrømsforbindelser på elektrificerede baner” skal 

følges hvad angår oprettelse og ændring af anlægsdokumentation samt opmærkning af 

kabler til potentialudligning. 

Side 20 af 89



4. OVERVEJELSER VED VALG AF LØSNINGSMODEL 

Afgørelsen af hvilken af løsningsmodellerne, der er præsenteret i afsnit 7, 8 og 9, der 

skal vælges ved projekteringen af jordings- og potentialudligningssystemet ved nybygning 

eller ombygning, skal træffes ud fra en række kriterier, der er opsummeret i dette 

afsnit. 

En af de vigtigste faktorer er systemjordingen af 400 V forsyningen, der forsyner BPUområder. 

Derfor skal det under planlægningen verificeres om den eksisterende systemjording 

er TT, TN-C, TN-S eller TN-C-S. 

Ved nybygning eller ombygning af 400 V installationerne på et BPU-område område, 

anbefales det at etablere et TN-S eller TT system. 

Når 10/0,4 kV transformerstationer, der forsyner BPU-området, i det efterfølgende bliver 

omtalt i ental, er det underforstået, at der kan være mere end én transformerstation 

pr. BPU-område. Med hensyn til de løsningsmodeller som indeholder skilletransformer, 

opsættes der én skilletransformer pr. 10/0,4 kV transformerstation, der forsyner BPUområdet. 

Det er afgørende om 10/0,4 kV transformerstationen, der forsyner installationer på 

BPU-områder, er dedikeret til at forsyne BPU-området, eller om den også forsyner andre 

forbrugere. Det skyldes at transformerstationer, der også forsyner forbrugere udenfor 

BPU-området, kan overføre vagabonderende strømme til disse forbrugere via PE- / 

PEN-lederen, såfremt der ikke gøres tiltag for at forhindre dette. 

Det er derfor afgørende om 10/0,4 kV transformerstationen er placeret indenfor eller 

udenfor BPU-området, hvis transformerstationen også forsyner forbrugere udenfor 

BPU-området. I tilfælde hvor en transformerstation er placeret indenfor BPU-området, 

og samtidigt forsyner forbrugere udenfor BPU-området, er den eneste reelle mulighed 

for at adskille jordings- og potentialudligningssystemet på BPU-områder med omverdenen, 

at koble forbrugerne udenfor BPU-området fra transformerstationen. De frakoblede 

forbrugere må da forsynes fra en anden transformerstation, som ikke er placeret på 

BPU-området. Kort sagt skal transformerstationer, der er placeret på BPU-området, kun 

forsyne forbrugere indenfor BPU-området. 

En anden afgørende faktor for valg af løsningsmodel er, om det pågældende publikums- 

vendte område er en S-banestation, en Fjernbanestation eller begge dele. 

Praktiske forhold som f.eks. pladsforhold skal også tages i betragtning, da en nybygning 

/ modernisering ellers kan medføre unødvendige store omkostninger. 

Alt i alt opstilles der i denne vejledning ni forskellige løsningsmodeller baseret på kombinationer 

af de nævnte kriterier. 

Bilag B giver eksempler på løsninger, der er observeret på publikumsvendte områder i 

Københavnsområdet, og hvilke uheldige konsekvenser disse løsninger kan medføre. 

Side 21 af 89



5. GENERELT OM POTENTIALUDLIGNING 

Indenfor køreledningszonen og strømaftagerzonen skal ledende dele med en vandret 

længde på over 2 meter samt dele, der indeholder elektrisk udstyr, potentialudlignes til 

returstrømskredsløbet. 

Armeringen i jernarmerede bygningsdele inden for køreledningszonen eller strømaftagerzonen 

skal ligeledes potentialudlignes, dog kun ved nybygning eller gennemgribende 

renovering. Dette kan f.eks. være stationsbygninger, værkstedshaller, støttevægge langs 

spor, broer og tunneler. 

Samtidigt tilgængelige ledende dele, hvoraf den ene er indenfor køreledningszonen, 

strømaftagezonen eller er potentialudlignet, skal ligeledes udlignes til hinanden for at 

sikre mod potentialforskelle. To dele anses for at være samtidig tilgængelige, hvis deres 

indbyrdes afstand ikke overstiger 2,5 meter. Bemærk at dette kan føre til nødvendige 

potentialudligningsforbindelser langt væk fra sporene pga. f.eks. elevatorer, rulletrapper, 

hegn eller andre større metalkonstruktioner. 

Returskinnens potential er proportional med belastningen; des flere tog på strækningen, 

des højere kan potentialet blive. Dermed vil der være en spændingsforskel imellem apteringer, 

der er potentialudlignet til returskinnen, og ledende dele, der ikke er potentialudlignet. 

Oftest vil spændingsforskellen være ubetydelig. Under særlige forhold, f.eks. 

ved et skinnebrud, kan spændingsforskellen blive farlig ved samtidig berøring. 

På publikumsvendte områder uden for hovedstadsområdet, kan potentialudligningssystemet 

forbindes direkte til Fjernbanens returskinne. Dermed vil potentialudligningssystemet 

have samme potential som returskinnen. 

På S-banen og Fjernbanen i hovedstadsområdet, kan der på samme måde opstå en farlig 

spændingsforskel mellem en potentialudlignet del og en ikke potentialudlignet del. Dette 

dog kun når VLD’en i DC/DC skab eller AC/AC skab leder, så potentialudligningssystemet 

har samme potential som returskinnen. Kravet om potentialudligning af apteringer 

inden for 2,5 meter af hinanden er dermed relevant og gældende for alle elektrificerede 

banestrækninger. 

En oversigt, der angiver hvilke typiske apteringer, der skal potentialudlignes, hvis de 

enten ligger inden for køreledningszonen, eller inden for 2,5 meter af en potentialudlignet 

aptering, findes i Bilag E. 

I afsnit 3.3 beskrives nogle tilfælde, hvor det ikke er nødvendigt at udføre potentialudligningen. 

Stikkontakter skal kun placeres i køreledningszonen, hvis det er strengt nødvendigt. I så 

fald skal PE-lederen i forsyningskablet til stikkontakten være tilsluttet jordbenet i stikkontakten. 

For at beskytte stikkontakten og PE-lederen i forsyningskablet til stikkontakten 

mod køreledningsnedfald, skal der bygges en solid, ledende konstruktion omkring 

stikkontakten. Den ledende konstruktion skal udlignes til BPU-områdets potentialudligningssystem. 

Side 22 af 89



Føringsveje for kabler og rørledninger skal ikke befinde sig i kørelednings- eller strømaftagerzonen. 

Hvis det er uundgåeligt, at fremføre lavspændingskabler i kørelednings- 

eller strømaftagerzonen, skal de fremføres i elektrisk ledende rør eller lukket kabelbakke 

med en mekanisk styrke, som kan holde til et eventuelt køreledningsnedfald. Den ledende 

føringsvej skal potentialudlignes. Alternativt skal kablerne fremføres i godkendte 

lukkede kabelrender i ballasten langs sporet. I tunneler og på broer skal valg af føringsveje 

og materiel vælges i samråd med Banedanmark, Teknisk Drift. 

Alle apteringer som indeholder elektrisk udstyr, skal have PE-lederen i forsyningskablet 

monteret på stel (klasse II undtaget). Dette gælder også for apteringer, som er forbundet 

til potentialudligningssystemet. Der vil således være fremført både en potentialudligningsforbindelse 

og forsyningskablets PE-leder til elektrisk udstyr i kørelednings- 

/strømaftagerzonen. PE-lederen i forsyningskablet vil dermed ikke blive overbelastet 

ved fejl i kørestrømsanlægget. 

I hovedstadsområdet, og andre steder hvor der ikke er installeret sugetransformere, skal 

der installeres et AC/AC skab imellem Fjernbanens returstrømskredsløb og potentialudligningssystemet. 

AC/AC skabet skal forhindre vagabonderende vekselstrømme fra 

Fjernbanen og jævnstrømme fra S-banen i at løbe i Banedanmarks egne installationer og 

bygninger. Ved bygning af S- og Fjernbane er returstrømskredsløbene udført så der er 

adskillelse mellem disse kredsløb. På grund af afledningsmodstand til jord, nærførte 

konstruktioner m.m., er der i praksis ikke altid opnået den tilstræbte isolation mellem S- 

og Fjernbanen. Derfor løber der vagabonderende jævnstrømme i Fjernbanens returstrømskredsløb, 

hvor der er parallelføring med S-banen. Uden AC/AC skabet vil de 

vagabonderende jævnstrømme brede sig til potentialudligningssystemet. 

5.1 Perronudligningsledere og plinte 

Perronudligningsledere skal føres i beskyttende rør, som monteres synligt på perronforkanten. 

Afgreninger fra perronudligningsledere til apteringsgenstande skal føres i beskyttende 

rør under perronbelægningen og vinkelret på sporet. Se Figur 5. 

Perronudligningslederen kan dog ved nye perroner føres i en til formålet lavet kabelkanal. 

En supplerende perronudligningsleder kan føres over loft for perrontage, såfremt apteringer 

inden for kørlednings-/strømaftagerzonen er nedhængt fra loftet. 

Side 23 af 89



Udligningsforbindelse ført 

i rør nedgravet i perron 

Perronudligningsleder 

ført i rør på perronforkant 

Figur 5. Perronudligningsleder ført på perronforkanten. 

Der stilles følgende afstandskrav ved potentialudligning af apteringer inden for køreledningszonen 

til en perronudligningsleder: 

Apteringer potentialudlignes til samme afgrening fra perronudligningslederen hvis 

o den indbyrdes afstand < 1,5 meter i sporets længderetning, 

o den indbyrdes afstand < 2,5 meter vinkelret på sporet eller 

o den indbyrdes afstand < 2,5 meter og den ene eller begge apteringer befinder 

sig uden for køreledningszonen. 

Apteringer potentialudlignes til separate afgreninger fra perronudligningslederen 

hvis den indbyrdes afstand > 1,5 meter i sporets længderetning. 

Se Figur 6 for en illustration af potentialudligning til en perronudligningsleder. 

Side 24 af 89



Uden for 

køreledningszonen 

Inden for 


< 2,5 m 

Perronudligningsleder el. 

jordløber 

< 2,5 m 

> 2,5 m 

< 1,5 m > 1,5 m 

Elektrificeret spor 

Side 25 af 89 

> 2,5 m 

Figur 6. Princip for potentiludligning baseret på apteringernes indbyrdes placering. Apteringer 

med en indbyrdes afstand på under 1,5 meter parallelt med sporet forbindes med en fælles tilslutning 

til jordløberen (nederst tv.). Apteringer med en indbyrdes afstand på mere end 1,5 meter parallelt 

med sporet forbindes med separate forbindelse til jordløberen (nederst th.). Apteringer uden 

for køreledningszonen med en afstand på mindre end 2,5 meter til en anden potentialudlignet aptering, 

skal potentialudlignes til dennes forbindelse til jordløberen (øverst tv.). Apteringer uden for 

køreledningszonen med en afstand på mere end 2,5 meter til en anden potentialudlignet aptering, 

skal ikke potentialudlignes (øverst th.). 

På publikumsvendte områder, skal der etableres en baneplint, der fungerer som samlingssted 

for alle potentialudligningsforbindelser på det publikums vendte område. Dvs. 

at samtlige udligningsforbindelser til perronaptering, master, trapper m.v. forbindes til 

baneplinten. 

Hvis der er mere end én perron på det publikumsvendte område, skal der opsættes en 

perronplint i begge ender af hver perron. Perronplintene i hver ende af en perron skal 

forbindes indbyrdes med en perronudligningsleder. Perronplintene i samme ende af perronerne 

(f.eks. mod vest) skal forbindes på tværs af sporene med stationsudligningsledere. 

Dette gælder for begge ender af perronerne. En af perronplintene skal benævnes og 

fungere som baneplint. 

Mellem hovedjordskinnen for 400 V forsyningen og baneplinten etableres en ubrudt 

kablet forbindelse på 70 mm 2 Cu. Denne forbindelse kaldes ”HB-forbindelsen”. 

For at undgå vagabonderende strømme i potentialudligningssystemet, skal det tilstræbes 

kun at etablere én tilslutning til returstrømskredsløbet på et publikums vendt område. 

Hvis der etableres flere tilslutninger til returstrømskredsløbet for det samme potential-



udligningssystem, skal samtlige tilslutninger ske via AC/AC og/eller DC/DC skabe. 

Dette gælder også fjernbanestrækninger med sugetransformere. 

For potentialudligning på S-banen er følgende vurderinger vigtige: 

Der skal sikres (hurtig) udkobling ved isolationsfejl. Hvis impedansen i potentialudligningssystemet 

overstiger den tilladelige værdi, som på forhånd er afgjort af 

relæindstillingerne i de tilstødende omformerstationer, skal der installeres flere 

DC/DC skabe med passende indbyrdes afstand. 

Det skal sikres at den prospektive berøringsspænding i et potentialudligningssystem, 

i tilfælde af isolationsfejl, ikke overstiger de i DS/EN 50122 fastsatte grænseværdier. 

Dette kan ligeledes medføre behov for at der installeres flere DC/DC 

skabe med passende indbyrdes afstand. 

Ved flere parallelle spor anbefales det at anvende sporforbindere tæt ved skinnetilslutningspunktet. 

De næste afsnit beskriver hvordan baneplinten skal forbindes til returstrømskredsløbet. 

I afsnit 6 beskrives kravene til galvanisk adskillelse af 10/0,4 kV forsyningens jordpotential 

på BPU-området og jordpotentialet udenfor BPU-området. Opfyldelse af kravene 

i afsnit 6, er et ligeså vigtigt tiltag imod udbredelsen af vagabonderende strømme, som 

de retningslinjer, der er beskrevet i dette afsnit. 

5.2 Kabler til potentialudligning 

Et kabel anvendt til potentialudligning, skal være dimensioneret til at kunne holde til 

den størst mulige fejlstrøm, som kan komme til at løbe i kablet. 

Banedanmark er midt i en proces hvor kabeltyperne til potentialudligning og returstrøm 

revideres. Der skal derfor til enhver tid anvendes de kabeltyper og ledertværsnit som 

Banedanmark foreskriver. Disse krav kan ændres løbende, efterhånden som processen 

skrider frem. Det kan betyde, at der skal anvendes aluminiumskabler eller kabler med 

en blanding af stål og kobber/aluminium eller andre kabeltyper på udvalgte steder. 

Ved potentialudligning på banen, skal der generelt anvendes 1G70 mm 2 Cu dobbeltisoleret 

kabel på S-banen og 1G50 mm 2 Cu enkeltisoleret kabel på Fjernbanen. Ved anvendelse 

af andre kabeltyper og ledertværsnit end de i dette dokument beskrevne, skal 

det sikres at den elektriske ledningsevne ikke forringes i forhold til de her beskrevne 

kabeltyper. 

Side 26 af 89



5.3 S-bane perroner 

I områder kun med S-banespor forbindes baneplinten til returstrømskredsløbet med et 

stk. 1G70 mm 2 Cu kabel via et overvåget DC/DC skab. DC/DC skabet vil sikre en forbindelse 

til returstrømskredsløbet ved farlige berøringsspændinger på perronapteringen, 

f.eks. ved en nedfalden køreledning. Alle øvrige udgående forbindelser fra baneplinten 

skal udføres med 1G70 mm 2 Cu kabler. 

Hvis der er mere end én perron på det publikumsvendte område, opsættes en perronplint 

for de øvrige perroner. Alle perronplinter forbindes da direkte til baneplinten. 

4 

1 

H 

3 

J* 

S* 

HB* 

DC-DC 

Skab 

S* 

B 

3 

U 

Side 27 af 89 

S-bane perron 

S-banespor 

Jordløber** Jordløber** 

Figur 7. Oversigt over potentialudligningsforbindelser på et publikumsvendt område kun med Sbane. 

Forsyningen sker i dette tilfælde fra dedikeret 10/0,4 kV transformerstation. 

H Hovedjordskinne 400 V 

B Baneplint 

HB Potentialudligningsforbindelse mellem hovedjordskinnen (H) og baneplinten (B). 1G70 mm 2 

Cu 

J Jordelektrode ved transformer 

U Perronudligningsleder langs perron. Min. 1G70 mm 2 Cu 

S Forbindelser til DC/DC skab. 1 stk. 1G70 mm 2 Cu 

1 10/0,4 kV transformerstation 

2 Potentialudligning af perronaptering. 1G70 mm 2 Cu 

3 Køreledningsmast 

4 Returstrømskredsløb for S-banen 

* Kablet er en stationsforbindelsesleder (se definitioner) 

** Det skal vurderes i de enkelte tilfælde om kablet har status som stationsforbindelsesleder 

3 

2



5.4 Fjernbane perroner 

På publikumsvendte områder kun med Fjernbanespor og sugetransformere forbindes 

baneplinten direkte til returstrømskredsløbet med 4 parallelle 50 mm 2 Cu kabler. Eksisterende 

tilslutninger med 4 parallelle 1G35 mm 2 Cu behøver dog ikke opgraderes. I 

hovedstadsområdet, og andre steder hvor der ikke er installeret sugetransformere, skal 

der dog indsættes et AC/AC skab imellem returstrømskredsløbet og baneplinten. Formålet 

med AC/AC skabet er at forhindre både vagabonderende AC-strømme og DCstrømme 

i at løbe i bygningsarmering i tunneller og lignende, hvor udbredelsesmulighederne 

er særdeles gode. 

Potentialudligningsforbindelser til perronaptering skal udføres med 1G50 mm 2 Cu kabler. 

På eksisterende fjernbaneperroner, hvor der er brugt 1G35 mm 2 Cu kabler til potentialudligning, 

er det ikke nødvendigt at udskifte til 1G50 mm 2 Cu kabler. 

Hvis der er mere end én perron på det publikumsvendte område, opsættes en perronplint 

for hver perron. Alle perronplinter forbindes da direkte til baneplinten. 

5 

1 

3 

F* 

HB* 

H J* B 

U 

3 

Side 28 af 89 

Fjernbanespor 

Fjernbane perron 

Figur 8. Oversigt over potentialudligningsforbindelser på et publikumsvendt område kun med 

Fjernbanespor og sugetransformere. Forsyningen sker i dette tilfælde fra dedikeret 10/0,4 kV 

transformerstation. 


B Baneplint 


Cu 


U Perronudligningsleder langs perron. Min. 1G50 mm 2 Cu, dog min. 1G35 mm 2 Cu ved eksisterende 

potentialudligningssystemer. 

F Forbindelser til returstrømskredsløbet. 4 stk. 1G50 mm 2 Cu., dog min. 4G35 mm 2 ved eksisterende 

tilslutninger. I områder uden sugetransformere installeres et AC/AC skab 


2 Potentialudligning af perronaptering. 1G50 mm 2 Cu, dog min. 1G35 mm 2 Cu ved eksisterende 

potentialudligningssystemer. 


5 Returstrømskredsløb for Fjernbanen 


3 

2



5.5 Publikumsvendte områder med både S- og Fjernbane perroner 

På publikumsvendte områder med både S- og Fjernbaneperroner tilsluttes baneplinten 

til returstrømskredsløbet for Fjernbanen via et AC/AC skab. Baneplinten tilsluttes ligeledes 

returstrømskredsløbet for S-banen via et DC/DC skab. Samtidigt skal der for hver 

løbende kilometer med parallelføring findes et AC/DC skab, som forbinder returstrømskredsløbet 

for hhv. S- og Fjernbanen. 

Udgående forbindelser fra baneplinten skal udføres med 1G70 mm 2 kabler indenfor Sbanens 

køreledningszone og med 1G50 mm 2 kabler indenfor Fjernbanens køreledningszone. 

For hver perron opsættes en perronplint, som tilsluttes direkte til baneplinten. 

Side 29 af 89



4 

5 

1 

A* 

AC-DC 

Skab 

A* 

3 

3 

H J* 

F* 

AC-AC 

Skab 

F* 

S* 

DC-DC 

Skab 

HB* 

S* 

BP* 

P 

B 

U 

U 

3 

Jordløber** 

3 

Side 30 af 89 

S-bane perron 

S-banespor 

Fjernbanespor 

Fjernbane perron 

Figur 9. Oversigt over potentialudligningsforbindelser på et publikumsvendt område med både S- 

og Fjernbane. Forsyningen sker i dette tilfælde fra dedikeret 10/0,4 kV transformerstation. 


B Baneplint 


Cu. 

BP Potentialudligningsforbindelse mellem baneplint (B) og perronplint (P). 1G70 mm2 Cu. 


U Perronudligningsleder langs perron. Min. 1G50 mm 2 Cu (Fjernbane) / 1G70 mm 2 Cu (S-bane) 


F Forbindelser til AC/AC skab. 4 stk. 1G50 mm 2 Cu 

A Forbindelser til AC/DC skab. 4 stk. 1G50 mm² Cu (F) / 2 stk. 1G70 mm 2 Cu (S) 

P Perronplint 


2 Potentialudligning af perronaptering. 1G50 (F) / 1G70 (S) mm 2 Cu 


4 Returstrømskredsløb for S-banen 

5 Returstrømskredsløb for Fjernbanen 


** Det skal vurderes i de enkelte tilfælde om kablet har status som stationsforbindelsesleder 

3 

3 

2 

2



5.6 Potentialudligning uden for køreledningszonen. 

Som omtalt i indledning til afsnit 5, kan der opstå behov for potentialudligning af apteringer, 

som er placeret uden for køreledningszonen. Dette som følge af kravet om at en 

aptering, som er placeret inden for 2,5 m af en anden potentialudligning aptering / konstruktion, 

skal potentialudlignes (såfremt den er over 2 m i horisontal udbredelse eller 

indeholder elektrisk udstyr). 

Alle potentialudligningsforbindelser inden for køreledningszonen skal udføres med 

1G50/1G70 mm 2 Cu for hhv. Fjernbanen og S-banen. 

For apteringer placeret uden for køreledningszonen, men inden for 2,5 m af en potentialudlignet 

aptering, må potentialudligning udføres med 16 mm 2 Cu for både S- og 

Fjernbanen. Kun den del af kablet, der befinder sig uden for køreledningszonen må være 

1G16 mm 2 Cu, se Figur 10 for en illustration. Alle overgange fra 1G50/70 mm 2 til 

1G16 mm 2 skal udføres med grøn/gul krympemuffe. 

”Kæden” for potentialudligning med 16 mm 2 Cu fortsætter, indtil der kan opnås en afstand 

på min. 2,5 m til den næste aptering med krav om potentialudligning. Bemærk at 

dette sted ikke nødvendigvis er det samme som grænsen på BPU-området. 

Uden for køreledningszonen 

Inden for køreledningszonen 

Perronudligningsleder el. 

jordløber, 1G50/70 mm² Cu 

Uden for køreledningszonen må der 

potentialudlignes med 1G16 mm² Cu 

1G50/70 mm² Cu 1G50/70 mm² Cu 

Elektrificeret spor 

Side 31 af 89 

1G16 mm² Cu 

Figur 10. Princip for kabelstørrelser til potentialudligning indenfor og udenfor køreledningszonen. 

Alle potentialudligningskabler indenfor køreledningszonen skal være min. 1G50 el. 1G70 mm 2 Cu 

(hhv. F- og S-bane), mens der må anvende 1G16 mm 2 Cu kabler udenfor køreledningszonen. 

Øvrige apteringer uden for køreledningszonen potentialudlignes/beskyttes mod indirekte 

berøring jf. Stærkstrømsbekendtgørelsens afsnit 6.



5.7 Nedledere på Fjernbanen 

På Fjernbanestrækninger, hvor køreledningsmasterne potentialudlignes til en baneplint, 

stilles særlige krav til udførslen af nedledere. 

En nedleder må ikke anvende køreledningsmasten som en del af kredsløbet, når køreledningsmasten 

er potentialudlignet til en baneplint indenfor et BPU-område. Forbindelsen 

mellem returledning og returskinne skal udføres med kabler isoleret fra køreledningsmasten 

som beskrevet i FKI afsnit 4.8.4 for betonmaster (Cu-skinner må ikke anvendes). 

Dvs. at der skal anvendes sort, isoleret 1x150 mm 2 Al kabel fra returledningen 

til plint, som placeres uden kontakt med masten, evnt. i skærver, og derfra 4 stk. 1x50 

mm 2 Cu kabel til returskinnen for en nedleder (N) og 1x50 mm 2 Cu kabel for en lille 

nedleder (n). Kablet føres ned langs masten i føringsrør som anvist i typedokumentationen. 

Der skal altid være monteret returstrømsisolatorer mellem køreledningsmast og returledning 

på køreledningsmaster, der er potentialudlignet til baneplinten. 

5.8 Isolerende flanger i rørinstallationer 

For at undgå vagabonderende strømme i metalliske rørledninger, skal der indsættes isolerende 

flanger eller isolerende rørstykker, hvor rørledninger passerer BPU-områdets 

grænse. Det kan f.eks. være rør til vand, gas, og fjernvarme. Rørene skal på banesiden 

af den isolerende flange forbindes til hovedjordskinnen på BPU-området. 

Det er i mange tilfælde ikke tilstrækkeligt med en lille gummipakning indsat mellem to 

rørstykker. I stedet skal bruges isolerende rørstykker. Det kommer an på den elektriske 

ledningsevne for mediet i røret. 

Isolerende flanger i elektrisk ledende rørledninger, der passer BPU-områdets afgrænsning, 

er et vigtigt tiltag mod udbredelsen af vagabonderende strømme. Isolerende flanger 

skal betragtes med samme vigtighed som adskillelsen fra returstrømskredsløbene 

via VLD’er og andre midler mod udbredelsen af vagabonderende strømme. 

I tilfælde hvor en rørledning ikke har galvanisk forbindelse med jordings- og potentialudligningssystemet 

på et BPU- eller publikums vendt område og samtidig ligger uden 

for køreledningszonen, kan isolerende flanger udelades. 

Hvis rørledningen på sin vej kommer indenfor 2,5 m af en udsat- eller fremmed ledende 

del, der er forbundet til BPU-områdets jordings- og potentialudligningssystem, skal rørledningen 

udlignes hertil, og der skal dermed installeres isolerende flanger eller rørstykker. 

Hvis røret er isoleret med et ikke ledende materiale skal det dog ikke udlignes. 

5.9 Metallisk armerede betonkonstruktioner 

Armerede betonkonstruktioner skal iht. DS/EN 50122-1 betragtes som delvist ledende. 

Dette forudsætter dog, at armeringen ikke er berøringstilgængelig. 

Metallisk armering i beton skal betragtes som en ledende del. Dette medfører, at armeringen 

i disse elementer skal være elektrisk sammenhængende og via udtag potentialud- 

Side 32 af 89



lignes til returstrømsvejen, hvis betonelementet eller en del af det, befinder sig inden for 

køreledningszonen eller strømaftagerzonen. 

Armeringen skal gøres sammenhængende ved at anvende krydsklemmer eller punktsvejsninger 

i mindst ét punkt for hver armeringsstang således, at der skabet et elektrisk 

sammenhængende net. Med mindre der er angivet andet, er der kun krav om elektrisk 

sammenhængende armering, i det yderste lag armering ud mod sporet. Et alternativ til at 

anvende krydsklemmer eller punktsvejsninger, er at anvende færdige svejste armeringsnet. 

Metoden med en diagonal 70 mm 2 kobber ledning jf. BN1-59 kan fortsat anvendes, 

forudsat at den fastgøres til armeringsstængerne med krydsklemmer. 

Ved nye stationsbygninger og indkøbscentre, der er bygget sammen med banen (fx henover 

banen), skal metallisk armering i beton, som er i berøring med jord være elektrisk 

sammenhængende og potentialudlignes som beskrevet ovenfor. Dette er for at skabe en 

potentialstyring i bygningen, der reducerer eventuelle berøringsspændinger til et ufarligt 

niveau ved fejl i kørestrømsanlægget. 

Betonkonstruktioner, kortere end 15 m i sporets længderetning og 2 meter vinkelret på 

sporet, skal betragtes som en mindre og kun delvist ledende del, og kræves ikke potentialudlignet. 

Dog skal indbyrdes nært placerede armerede betonelementer med en samlet 

længde, der overstiger de 15 m eller 2 m, potentialudlignes. Hvis armeringen i betonkonstruktionen 

ikke potentialudlignes, kræves det endvidere, at alle ledende dele skal 

fastgøres isoleret fra armeringen (fx med isolerende limankre) og potentialudlignes, idet 

beton elementer kun kan betragtes som delvist ledende, forudsat at der ikke er metallisk 

kontakt til armeringen. Små ledende dele med en vandret længde på mindre end 2 meter 

skal i dette tilfælde ligeledes potentialudlignes. 

På broer skal oversiden af brodækket altid potentialudlignes, hvis en del af brodækket 

ligger inden for køreledningszonen eller strømaftagerzonen. Dette er for at skabe en potentialstyring 

af ståfladen. Metallisk armering i forspændt strækbeton skal ikke potentialudlignes, 

men armeringen skal være beskyttet mod direkte berøring. Ved brodæk af 

strækbeton skal der træffes foranstaltninger for at udføre potentialudligning af brodækkets 

overside. Det kan fx være ved at lægges en metalplade oven på strækbetonen eller 

indstøbe svejste armeringsnet i et tyndt betonlag oven på strækbetonen. 

Eksempel: Hvor sporet føres under en bro, skal brodækket altid potentialudlignes (hvis 

en del af brodækket er inden for strømaftagerzonen), da det rækker længere end 2 m 

vinkelret på sporet. Væggene eller søjlerne, der bærer broen, skal ikke potentialudlignes, 

hvis de er mindre en 15 m lange og 2 m brede og er isolerede fra brodækket. Hvis 

der er lagt en metallisk armeret bundplade under broen, skal denne potentialudlignes 

som brodækket. Vandrette spærringer (additionstage) på broen skal potentialudlignes, 

hvis de er inden for strømaftagerzonen. Det samme er gældende for rækværk på broen, 

hvis disse er inden for 2,5 m af en potentialudlignet del eller er inden for strømaftagerzonen. 

Eksempel: Undersiden/væggene i en sporbærende bro, skal ikke potentialudlignes, da 

de ligger uden for køreledningszonen. Rækværk og ledende dele inden for køreledningszonen 

skal potentialudlignes. 

Side 33 af 89



5.10 Hegn 

Hvis en konstruktion bygges op af en række små betonelementer med metallisk armering, 

der ikke har forbindelse fra et element til det næste, kan potentialudligning af armeringen 

jf. DS/EN 50122-1 undlades hvis følgende betingelser samtidigt opfyldes: 

Konstruktionen må ikke være i stand til at overføre et farligt potential længere 

væk end 15 m fra fejlstedet. Opfyldelse af dette er hovedsageligt bestemt af elementernes 

størrelse og jordens resistivitet. 

Sandsynligheden for at konstruktionen kommer i kontakt med en spændingsførende 

del er så lav, at risikoen for at konstruktionen eller køreledningsanlægget 

tager skade som følge af en isolationsfejl, der ikke detekteres og afbrydes tilstrækkeligt 

hurtigt, accepteres. 

Alle ledende dele (uanset størrelse) inden for køreledningszonen og strømaftagerzonen 

skal fastgøres isoleret fra armeringen (fx med isolerende limankre) og potentialudlignes. 

En person, der nærmer sig fra en vilkårlig retning, skal kunne se om en nedfalden 

køreledning berører konstruktionen. Dette medfører at konstruktionen skal være 

utilgængelig, fx dækket af jord, på den ene langside (> 2 m), dvs. ikke søjler på 

under 2x2 m. 

Ved projektering skal det sikre, at alle ovenstående krav er opfyldt for at undlade at potentialudligne 

den metalliske armering. 

Eksempel: Storebæltstunnelen er bygget op af mange små del-elementer, der ikke er 

potentialudlignet til hinanden. 

Grænsen til et BPU-område kan lægges i dilatationsfuger mellem to betonelementer såfremt 

den metalliske armering er brudt mellem de to elementer. Bemærk, at det på denne 

måde er muligt at opdele fx en tunnel i flere BPU-områder, men at der kan være krav 

om potentialudligning på begge sider af dilatationsfugen. 

Metalliske hegn, som skal potentialudlignes, kan føre et potential og dermed krav om 

yderligere potentialudligning ud over det ønskede BPU-område. For at undgå dette, kan 

der installeres et hegnsstykke på 2,5 m, som isoleres fra det øvrige hegn. På den måde 

opdeles hegnet i to sektioner, som er isoleret fra hinanden. De to lange hegnssektioner 

skal have en afstand på min. 2,5 meter fra hinanden. 

Det mellemliggende hegnsstykke er fritaget fra reglen om ”potentialudligning af ledende 

dele med en udstrækning på mere end 2 meter i vandret plan”, såfremt længen er på 

maks. 2,5 meter. Det er dermed ikke nødvendigt at lave to isolerede hegnsstykker eller 

anvende isolerende materialer. Se Figur 11 for en principskitse. 

Side 34 af 89



Min. 2,5 m 

Maks. 2,5 m 

Metallisk hegn Metallisk hegn 

Ca. 5 cm Ca. 5 cm 

Figur 11. Princip for opdeling af metalliske hegn. 

Side 35 af 89



6. GENERELT OM SYSTEMJORDINGER 

Dette afsnit beskriver de fælles karaktertræk for løsningsmodeller med samme systemjording. 

Disse karaktertræk er ikke afhængige af om det er en S-banestation, Fjernbanestation 

eller begge dele. 

Formålet med de beskrevne systemjordinger er at opnå elektrisk sikkerhed og samtidig 

etablere galvanisk adskillelse mellem jordpotentialet indenfor BPU-området og jordpotentialet 

udenfor BPU-området. Det skal forhindres, at fremmed jordpotential kommer 

ind på BPU-området gennem 10 kV kabelskærme eller PE- / PEN-ledere. På den måde 

forhindres vagabonderende strømme i at udbrede sig via 10/0,4 kV forsyningen. Tiltagene 

beskrevet i dette afsnit er derfor ligeså vigtige som installationen af hhv. DC/DC, 

AC/AC og AC/DC skabe beskrevet i afsnit 5. 

Hvor flere 10/0,4 kV transformere/skilletransformere er placeret på det samme publikumsvendte 

område, skal sekundærsidens stjernepunkter være forbundet indbyrdes, for 

at sikre at PE- / PEN-lederne har samme potential. 

En af løsningsmodellerne for systemjording, som er præsenteret i dette afsnit, skal anvendes 

på alle matrikler som er ejet af Banedanmark eller DSB, og som ligger i nærheden 

af baneterræn. Dette gælder uanset om den pågældende banestrækning er elektrificeret 

eller ej. Det samme gælder for bygninger, som af ejet af en tredjepart, og som er 

bygget sammen med en bygning beliggende på en af de overnævnte matrikler. 

I de følgende afsnit er det beskrevet, hvordan der sikres adskillelse i jordpotentialet ved 

forsyning til et BPU-område. Fra et BPU-område kan der dog også forsynes forbrugere 

i et andet BPU-område eller forbrugere udenfor et BPU-område. Her skal det sikres at 

ingen jordede ledninger krydser grænsen til BPU-området. Denne adskillelse af jordpotentialerne 

kan opnås ved at anvende TT systemjording eller skilletransformer. 

En typisk installation, der forsynes fra et BPU-område, men som kan ønskes udelukket 

fra BPU-området, kan være belysning langs en sti. 

Et andet eksempel er sporskiftevarme, som forsynes med 3 faser uden nul og PE direkte 

til en skilletransformer ved sporskiftet. Da installationen er udført isoleret fra jord, kan 

et trelederkabel til sporskiftevarme derfor krydse grænsen til et BPU-område, uden at 

installationen skal ændres. 

Side 36 af 89



6.1 TT systemjording hvor 10/0,4 kV transformerstationen også forsyner forbrugere 

udenfor BPU-området 

Figur 12 viser et kredsskema for en TT systemjording, hvor 10/0,4 kV transformerstationen 

også forsyner forbrugere udenfor BPU-området. Figuren viser TT systemjording 

fra 400 V stikledning til 400 V hovedtavle. 

Som beskrevet i afsnit 4, må transformere placeret indenfor BPU-området, ikke forsyne 

forbrugere udenfor BPU-området. Derfor er denne type systemjording kun anvendelig 

når 10/0,4 kV transformerstationen er placeret udenfor BPU-området. 

Uden for 

BPU-området 

Sekundærside på 

10/0,4 kV 

transformer 

Sekundærside på 

10/0,4 kV 

transformer nr. 2 

PE 

PE 

1 

1 

Inden for 

BPU-området 

H 

J 

R 

HB 

Ved mere end ét forsyningspunkt 

til stationen, skal 

samtlige PE-ledere stadig 

forbindes til samme fælles 

jordingsplint. 

3 

3 

Side 37 af 89 

L1 

L2 

L3 

N 

PE 

L1 

L2 

L3 

Hovedtavle 

Skilletransformer til forsyning af sikringsanlæg 

L1 

L2 

L3 

2 

Hovedtavle 


Figur 12. TT systemjording med 10/0,4 kV transformerstation der forsyner flere forbrugere. 

H Hovedjordskinne 

HB Potentialudligningsforbindelse mellem hovedjordskinnen (H) og baneplinten. 1G70 mm 2 Cu 

J Lokal jordelektrode. Må ikke have galvanisk forbindelse med jordelektroden i 10/0,4 kV 

transformerstationen. 

R Potentialudligning af fremmede rør / ledninger, f.eks. vand, gas 

1 Lokalt jordingsanlæg i 10/0,4 kV transformerstation 

2 Fejlstrømsmodul i forsyningspunktet. Sikrer udkobling ved jordfejl 

3 Sikringsanlæg må ikke være beskyttet af fejlstrømsmodul. På sekundærsiden af skilletransformeren 

skal anvendes TN-S systemjording 

TT systemjordingen er et alternativ til forslaget beskrevet i afsnit 6.2. TT systemjordingen 

er anvendelig ved nye publikumsvendte områder, og ved total ombygning af elin- 

L1 

L2 

L3 

N 

PE 

2 

Effektafbryder 

med 

fejlstrømsmodul 


med 


L1 

L2 

L3 

N 

PE 

L1 

L2 

L3 

N 

PE



stallationerne på eksisterende publikumsvendte områder, hvor der i forvejen er TN systemjording. 

Fordelen ved denne løsning er, at der ikke er behov for en skilletransformer. Til gengæld 

skal der installeres et fejlstrømsmodul type A (fejlstrømsrelæ til maksimalafbryder) 

i indgangsfeltet i hovedtavlen, for at sikre beskyttelse mod indirekte berøring. Såfremt 

der findes både en Banedanmark hovedtavle og en DSB hovedtavle, skal der installeres 

et fejlstrømsmodul i tilgangen til begge hovedtavler. Opdelingen af stikledningen 

skal da ske i en klasse II isoleret tilgangstavle, som sidder foran de to hovedtavler. 

NB. Hvis en hovedtavle og alle andre tavler, der er forsynet fra denne hovedtavle er udført med 

dobbelt isolation (klasse II), kan fejlstrømsmodulet i hovedtavlen udelades. 

NB. Sikringsanlæg må ikke være beskyttet af et fejlstrømsmodul. Derfor skal forsyningen til den 

slags installationer afgrenes i hovedtavlen, før fejlstrømsmodulet. I afgangsfeltet til sikringsanlæg 

skal beskyttelse mod indirekte berøring opnås ved dobbelt isolation (klasse II). 

I selve tilgangsfeltet i tavlen skal beskyttelsen mod indirekte berøring opnås ved dobbelt 

isolation (klasse II). Dette kan opnås ved f.eks. kortslutningssikker oplægning af stikledningen. 

Kortslutningssikker oplægning indebærer, at spændingsførende ledere foran 

fejlstrømsmodulet skal være dobbelt eller forstærket isoleret i forhold til tavlestel. De 

enkelte ledere skal fra det sted kablet afbarkes, og frem til tilslutningsklemmerne, forsynes 

med en ekstra isolation i form af en plastslange el. lign. Derudover skal ledere foran 

fejlstrømsmodulet være fastholdt således, at en eventuel løsnet leder ikke kan berøre 

tavlestel. Hvis kortslutningssikker oplægning er anvendt som beskyttelse mod indirekte 

berøring, skal de pågældende felter i tavlen opmærkes med information herom. Kortslutningssikker 

oplægning må kun anvendes som beskyttelse mod indirekte berøring i 

tilgangsfeltet, hvor fejlstrømsmodulet er placeret. 

Fejlstrømsmodulet skal være selektivt i forhold til de HPFI-relæer * , der er installeret i 

efterfølgende gruppetavler. Dette opnås ved at stille fejlstrømsrelæets udløsestrøm så 

højt som muligt, uden at overskride følgende krav: 

I 50V 

(jf. Stærkstrømbekendtgørelsen afsnit 6) 

RA a 

hvor 

R A er summen af jordelektrodens overgangsmodstand til jord og modstanden i PElederen 

til de udsatte dele. 

I a er udløsestrømmen for beskyttelsesudstyret ved maks. 0,4 sekunder. For fejlstrømsmoduler 

er a I n . 

I 

* Ved TT-systemjording skal samtlige grupper være beskyttet af et HPFI-relæ for at sikre selektiv udkobling. 

Side 38 af 89



Eksempel på indstilling af Fejlstrømsmodul i hovedtale: 

Ved en overgangsmodstand på 4 ohm og modstand i PE-leder på 1 ohm, skal fejlstrømsrelæet 

stilles til at bryde ved 

50V 

I a I n 10 A . 

4 

1 

Tidsforsinkelsen på fejlstrømsmodulet stilles til 0,4 s, da dette er den højst tilladte indstilling 

(jævnfør DS/EN 50122-1:2011). 

Fejlstrømsmodulet skal kunne sættes til 10 A som beregnet i eksemplet. Det skal tilstræbes 

at etablere en jordelektrode med så lav en overgangsmodstand som praktisk muligt. 

Således kan fejlstrømsmodulets udløsestrøm stilles til så høj en værdi som muligt. 

Dermed reduceres risikoen for udkobling af forsyningen som følge af en eventuel vagabonderende 

strøm i nul-lederen. 

Vagabonderende strøm i en nul-leder i et TT-system kan opstå som følge af en isolationsfejl 

mellem en nul-leder og en PE-leder. Samtidigt skal der dog være en isolationsfejl 

imellem returstrømskredsløbet og potentialudligningssystemet. 

NB. I fordelingstavler imellem hovedtavlen og gruppetavler kan der også installeres fejlstrømsmoduler/-relæer, 

for at sikre selektiv udkobling ved en jordfejl i et kabel mellem fordelingstavlen og 

en gruppetavle. Dette er ikke et krav. 

Hvis den eksisterende systemjording er TN-C-S, vil en ombygning til TT systemjording 

også kræve at den neutrale leder, som før var PEN-leder, gøres til en “ren” nul-leder. 

Dette gøres ved at fjerne alle de tilslutninger, hvor PEN-lederen er brugt til beskyttelsesleder, 

og samtidigt lægge en ny femte leder rundt som en “ren” PE-leder. Planlægningen 

og udførslen af dette arbejde, kan være meget omfattende på større BPU-områder. 

Hvis der bare overses ét sted, hvor PEN-lederen er brugt til beskyttelsesleder, er der risiko 

for, at vagabonderende strømme vil løbe i den nye “rene” nul-leder, eller at nulstrømme 

vil løbe i PE-lederen. I begge tilfælde kan det medføre udkobling i fejlstrømsmodulet 

i hovedtavlen eller HPFI-relæerne i gruppetavlerne. Eventuelle vagabonderende 

strømme kan derfor i værste fald medføre strømafbrydelse på hele eller større dele af 

BPU-området. 

Hvis den eksisterende systemjordinger er TN-S, altså med separat nul og PE i hele installationen, 

vil en ombygning til et TT system være simpel, idet der ikke er behov for 

adskillelse af PEN-ledere. 

TT systemjordingen anbefales ved nybyggeri, og på eksisterende publikums vendte områder 

med ekstern forsyning (uden dedikeret transformerstation). 

Side 39 af 89



6.2 TN-S systemjording hvor 10/0,4 kV transformerstationen også forsyner forbrugere 

udenfor BPU-området 

Figur 13 viser et kredsskema for en TN-S systemjording, hvor et publikumsvendt område 

er forsynet via en 400 V stikledning til en 400 V hovedtavle. 10/0,4 kV transformerstationen 

forsyner både forbrugere indenfor og udenfor BPU-området. 

Som omtalt i afsnit 4, skal transformerstationer placeret indenfor BPU-området, ikke 

forsyne forbrugere udenfor BPU-området. Derfor er denne type systemjording kun anvendelig 

når 10/0,4 kV transformerstationen er placeret udenfor BPU-området. Skilletransformeren 

skal til gengæld placeres indenfor BPU-området. 

Uden for 

BPU-området 

Sekundærside 

på 10/0,4 kV 

transformer 

PE 

1 

Sekundærside 


transformer 

nr. 2 

PE 

1 

Inden for 

BPU-området 

0,4/0,4 kV skilletransformer 

G 

H 

0,4/0,4 kV skilletransformer nr. 2 

G 

H 

Ved mere end én skilletransformer på 

stationen, skal samtlige transformeres 

stjernepunkter/hovedudligningsskinner 

forbindes indbyrdes. 

J 

J 

Side 40 af 89 

RHB 

R 

2 

L1 

L2 

L3 

N 

L1 

L2 

L3 

N 

Hovedtavle 

Hovedtavle 

Figur 13. TN-S systemjording med 10/0,4 kV transformerstation der forsyner flere forbrugere. 



J Jordelektrode ved skilletransformer. Må ikke have galvanisk forbindelse med jordelektroden 

i 10/0,4 kV transformerstationen. Maks. 100 ohm overgangsmodstand 

R Potentialudligning af fremmede rør / ledninger, f.eks. vand, gas 

G Overvåget afleder 

1 PEN / N + PE afsluttes isoleret i forsyningspunktet. Den eksterne PE forbindes til aflederen, 

G, og betragtes som spændingsførende indenfor BPU-området. 

2 Potentialudligningsforbindelse mellem hovedjordskinner 

PE 

PE 

L1 

L2 

L3 

N 

PE 

L1 

L2 

L3 

N 

PE



Ved denne type systemjording behøver jordelektroden, der forbindes til hovedjordskinnen, 

ikke at have en speciel lav overgangsmodstand til jord, da den ikke har nogen funktion 

ved fejlsituationer. Der skal dog være en reference til jord. Derfor må jordelektrodens 

overgangsmodstand ikke overstige 100 ohm. 

Systemjordingen kræver en skilletransformer på BPU-området, samt etablering af en 

lokal jordelektrode, der skal forbindes til stjernepunktet på skilletransformerens sekundærside. 

Formålet med installering af skilletransformeren er, at adskille 10/0,4 kV transformerstationens 

PE- / PEN-leder fra det publikumsvendte områdes PE-leder. Dette tiltag vil 

forhindre eventuelle vagabonderende strømme i at sprede sig til andre forbrugere, der 

forsynes fra 10/0,4 kV transformerstationen. 

For at beskytte imod indirekte berøring ved en isolationsfejl mellem primærviklingen og 

stel i skilletransformeren, installeres en overvåget afleder. Denne afleder skal installeres 

imellem en PE-leder, som er fremført fra 10/0,4 kV transformerens stjernepunkt, og hovedjordskinnen 

på skilletransformerens sekundærside. Se Figur 13. Tændspændingen 

for aflederen skal være imellem 120 V og 150 V. 

NB. Hvis skilletransformeren indsættes i en stikledning i en eksisterende installation, kan PENlederen 

i stikledningen bruges som den ovenfor nævnte PE-leder. Det kan den, da det kun er de tre 

faser i stikledningen, der skal tilsluttes skilletransformerens primærside. Samtidigt har den tiloversblevne 

PEN-leder direkte forbindelse til 10/0,4 kV transformerens stjernepunkt. Dermed opfylder 

PEN-lederen kravet til ovennævnte PE-leder. Konvertering kræver kun at den tidligere 

PEN-leder opmærkes med grøn/gult i tilslutningspunkterne. 

Alternativt til den ovenfor beskrevne afleder, kan beskyttelse mod indirekte berøring 

opnås, hvis skilletransformeren er dobbeltisoleret (isolationsklasse 2). 

Systemjordingen er anvendelig hvor 10/0,4 kV transformeren er placeret udenfor BPUområdet 

og samtidigt forsyner andre forbrugere. Hvis systemjordingen anvendes på en 

eksisterende installation, hvor systemjordingen i forvejen er TN-C-S, er det ikke nødvendigt 

at ombygge til TN-S. 

Da TT-systemjording (se afsnit 6.1) er et direkte alternativ til systemjordingen beskrevet 

i dette afsnit, skal det altid vurderes hvilken systemjording der er bedst praktisk/økonomisk. 

Side 41 af 89



6.3 TN-S systemjording med 10/0,4 kV transformerstation dedikeret til forsyning 

til BPU-området 

Figur 14 viser et kredsskema fra 10 kV kabel til 400 V hovedtavle, for et publikums 

vendt område, hvor 10/0,4 kV transformerstationen er dedikeret til forsyning indenfor 

BPU-området. 

Ved en dedikeret 10/0,4 transformerstation skal jordingsanlæggene indenfor og udenfor 

BPU-området adskilles galvanisk. Dette gøres ved at 10 kV kabelskærme og eventuelle 

fremførte beskyttelsesledere afsluttes isoleret i forhold til transformerstationens jordpotential. 

10 kV forsyningskabler 

Beskyttelseslever fra 

forsyningssekskabet 

Sumstrømstransformer 

for faseledere 

10 kV koblingsanlæg 

10 kV kabelskærm 

PE i koblingsanlæg 

PE i transformerstation 

G 


J 

Transformerstation 

Internt 10 kV kabel fra 

koblingsanlæg til transformer 

Side 42 af 89 

10/0,4 kV tranformer 

H 

Hovedtavle 

Figur 14. TN-S systemjording med 10/0,4 kV transformerstation dedikeret til forsyning til BPUområdet. 

Eksterne jordpotentialer isoleres fra transformerstationen via en overvåget afleder. 




G Overvåget afleder / gnistgab 

1 Skærmen på 10 kV kablet mellem 10 kV koblingsanlægget og transformeren kan forbindes til 

PE i enten koblingsanlægget eller transformerstationen 

* Der anvendes en separat isoleret PE-skinne under 10 kV koblingsanlægget 

Ved en fremført beskyttelsesleder forstås her en beskyttelsesleder, som er forbundet til 

forsyningsselskabets eksterne jordingsanlæg, f.eks. i en anden transformerstation eller 

hovedstation. Fremførte beskyttelsesledere skal altid udføres med isolerede kabler. 

Ved denne type systemjording må jordelektrodens overgangsmodstand multipliceret 

med jordfejlstrømmen, ved en 10 kV jordfejl i transformerstationen, ikke overstige 75V, 

hvis udkoblingstiden overstiger 10 sekunder. 

NB. Erfaringstal viser, at en overgangsmodstand, der ikke overstiger 2 ohm, vil opfylde dette krav. 

Hvis det ikke er praktisk muligt at opnå en overgangsmodstand ≤ 2 ohm, skal beregningsmodellen i 

Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 2 kapitel 9 vedrørende jordingsanlæg følges. 

L1 

L2 

L3 

N 

PE 

HB



En ombygning til dette system er reelt den eneste mulighed, hvis 10/0,4 kV transformerstationen 

er dedikeret til forsyning af BPU-området. Ombygningen kræver i de fleste 

tilfælde kun en omstrukturering af jording og potentialudligningen inde i selve 

10/0,4 kV transformerstationen. 

Der skal installeres en overvåget afleder mellem 10 kV kabelskærmene og eventuelle 

fremførte beskyttelsesledere og transformerstationens hovedjordskinne, som vist på Figur 

14. Tændspændingen og placeringen af aflederen skal aftales med forsyningsselskabet. 

Hvis systemjordingen anvendes på en eksisterende installation, hvor systemjordingen i 

forvejen er TN-C-S, er det ikke nødvendigt at ombygge til TN-S. 

6.3.1 Eksternt jordpotentiale 

I nogle tilfælde vil det være vanskeligt eller umuligt at adskille transformerstationens 

jordpotentiale fra forsyningsselskabets eksterne jordingsanlæg. 

I disse tilfælde er det nødvendigt at bibeholde de eksisterende jordinger af 10 kV kabelskærme, 

eventuelle fremførte beskyttelsesledere og lignende til transformerstationens 

hovedjordskinne. Adskillelsen mellem jordingsanlæggene kan da opnås, ved at udføre 

PEN-lederen fra transformerens stjernepunkt som isoleret fra transformerstationens 

jordpotentiale. 

PEN-lederen skal jordes til en separat jordelektrode for BPU-området i den første hovedtavle. 

BPU-områdets jordelektrode skal placeres mindst 20 meter fra jordelektroden 

og andre jordede dele hørende til transformerstationen, f.eks. transformerhuset. 

Det er vigtigt at jordingsanlægget i transformerstationen er galvanisk adskilt fra alt andet, 

som potentialudlignes eller jordes inden for BPU-området, herunder bygningsarmering, 

vandrør m.v. Der skal endvidere holdes en afstand på min. 2,5 meter mellem jordede/potentialudlignede 

ledende dele for de to jordingsanlæg, f.eks. transformerhuset og 

et potentialudlignet hegn. 

Hvis systemjordingen anvendes på en eksisterende installation, hvor systemjordingen i 

forvejen er TN-C-S, er det ikke nødvendigt at ombygge til TN-S. 

Ved denne type systemjording behøver den nye jordelektrode, der forbindes til PENlederen, 

ikke at have en lav overgangsmodstand til jord, da den ikke har nogen funktion 

ved fejlsituationer. Der skal dog være en reference til jord, derfor må jordelektrodens 

overgangsmodstand ikke overstige 100 ohm. 

Side 43 af 89



10 kV forsyningskabler 

Beskyttelsesleder fra 

forsyningssekskabet 

Sumstrømstransformer 

for faseledere 

10 kV koblingsanlæg 


PE i koblingsanlæg 

PE i transformerstation 

10/0,4 kV transformerstation 


Internt 10 kV kabel fra 

koblingsanlæg til transformer 

Side 44 af 89 

10/0,4 kV transformer 

G 

Lavspændingskabel fra 

transformer til hovedtavle 

TJ J 

Afstanden mellem transformerstationen 

og øvrige potentialudlignede 

apteringer skal være 

min. 2,5 meter. 

H 

Hovedtavle 

Afstanden mellem den lokale jordelektrode og transformerstations 

jord og transformerhuset skal være min. 20 meter. 

Figur 15. TN-S systemjording med 10/0,4 kV transformerstation dedikeret til forsyning til BPUområdet. 

Der skal holdes en afstand på min. 20 meter mellem transformerstationens jordingsanlæg 

og jordingsanlægget inden for BPU-området. PEN-lederen fra transformerens stjernepunkt er isoleret 

i forhold til transformerstationens jord. PEN-lederen jordes til BPU-områdets jordelektrode i 

den første hovedtavle. 

TJ Transformerjord med forbindelse bagud via 10 kV kabelskærme og fremført beskyttelsesleder 

H Hovedjordskinne i hovedtavlen 


J BPU-områdets jordelektrode placeret min. 20 meter fra transformerstationens jord 

G Overvåget afleder / gnistgab. Tændspænding = 120-150 V RMS ved 50 Hz 

Ved isolationsfejl på lavspændingssiden af 10/0,4 kV transformeren, skal der trækkes en 

kortslutningsstrøm, som er stor nok til at udkoble forsyningen. Dette opnås ved at installere 

en overvåget afleder mellem jordingsanlægget i transformerstationen og PENlederen 

(stjernepunkt), som vist på Figur 15. Tændspændingen på denne afleder skal 

være 120-150 V (effektivværdi) ved 50 Hz AC. Denne afleder blokerer for udbredelsen 

af eventuelle vagabonderende strømme via transformerstationens jordingsanlæg. 

Placering af aflederen skal aftales med forsyningsselskabet. Aflederen kan eksempelvis 

placeres uden for transformerrummet, så den er tilgængelige for inspektion uden adgang 

til selve transformeren. 

L1 

L2 

L3 

N 

PE 

HB



7. LØSNINGSMODELLER FOR PUBLIKUMSVENDTE OMRÅDER PÅ S- 

BANEN 

Dette afsnit indeholder løsningsmodeller til jording og potentialudligning på S-banestationer, 

som ikke samtidigt er publikumsvendt område for Fjernbanen. 

Løsningsmodellerne i dette afsnit gælder også, hvis der løber Fjernbanespor tæt forbi 

det publikumsvendte område, som for eksempel de publikumsvendte områder på strækningen 

mellem Valby og Høje Tåstrup. I afsnit 11.3 omtales parallelstrækninger af S- 

og Fjernbane. 

Så længe der ikke er perron for Fjernbanetog, hører det publikumsvendte område til under 

dette afsnit. 

7.1 Publikumsvendte områder på S-banen, hvor 10/0,4 kV transformerstationen 

også forsyner forbrugere udenfor BPU-området 

På publikumsvendte områder der hører under denne kategori, er der to løsningsmodeller 

at vælge imellem. 

Fælles for de to løsningsmodeller er, at de skal anvendes hvor 10/0,4 kV transformerstationen 

er placeret udenfor BPU-området. 

7.1.1 Løsningsmodel: TT systemjording 

Anbefales på S-banestationer hvor følgende betingelser er opfyldt: 

De elektriske installationer er relativt simple. Specielt godt hvis der i forvejen er 

TN-S systemjording. 

10/0,4 kV transformerstationen er placeret udenfor BPU-området. 

10/0,4 kV transformerstationen forsyner forbrugere udenfor BPU-området. 

Side 45 af 89



Uden for 

BPU-området 

Sekundærside 


transformer Hovedtavle 

2 

PE 

1 

Returskinne - S-bane 

Inden for 

BPU-området 

3 

S 

S 

B 

H 

J 

U 

R 


DC-DC 

Skab 


med 


HB 

Uden for 


Inden for 


Figur 16. Løsningsmodel: S-bane med TT systemjording. 

Side 46 af 89 

L1 

Belastning 

3F + N 

Gruppetavle 

HPFI HPFI 

L1 

Belastning 

3F + N + PE 

Større 

fremmedledende 

del 


B Baneplint 


Cu 



R Potentialudligning af fremmede rør / ledninger, f.eks. fjernvarme, gas og vand 

U Perronudligningsleder som forbinder udsatte og større fremmed ledende dele i køreledningszonen. 

Min. 1G70 mm 2 Cu 






L2 

L3 

N 

PE 

L2 

L3 

N 

PE 

L1 

L2 

L3 

N 

PE 

> 2,5 m



7.1.2 Løsningsmodel: TN-S systemjording med skilletransformer 


De elektriske installationer er omfattende og der i forvejen er TN-C-S systemjording. 



Uden for 

BPU-området 

Sekundærside 


transformer 

PE 

1 

Inden for 

BPU-området 


G 


H 

S 

DC-DC 

Skab 

S 

B 

U 

J 

R 

HB 

Side 47 af 89 

Hovedtavle 

Uden for 


Inden for 


L1 

L2 

HPFI 

Belastning 

3F + N 

Gruppetavle 

Figur 17. Løsningsmodel: S-bane med TN-S systemjording med skilletransformer. 

L3 

N 

PE 

L1 

L2 

HPFI 

L3 

N 

PE 

Belastning 

3F + N + PE 

L1 

L2 

L3 

N 

PE 

Større 


del 


B Baneplint 


Cu 





Min. 1G70 mm 2 



1 PEN / N + PE afsluttes isoleret i forsyningspunktet 

> 2,5 m



7.2 Publikumsvendte områder på S-banen, hvor 10/0,4 kV transformerstationen 

er dedikeret til forsyning til BPU-området 

På publikumsvendte områder på S-banen indenfor denne kategori er der reelt kun én 

løsningsmodel. I dette tilfælde er 10/0,4 kV transformerstationen placeret indenfor 

BPU-området. 

7.2.1 Løsningsmodel: TN-S systemjording med dedikeret transformer 


10/0,4 kV transformerstationen er dedikeret til forsyning af BPU-området. 

Side 48 af 89



Dedikeret 10/0,4 kV transformerstation 

SKÆRM 

G 


H 

S 

DC-DC 

Skab 

S 

B 

J 

U 

R 

HB 

Uden for 


Inden for 


Side 49 af 89 

Hovedtavle Gruppetavle 

HPFI HPFI 

Belastning 

3F + N 

Belastning 

3F + N + PE 

Større 


del 

Figur 18. Løsningsmodel: S-bane med TN-S systemjording med dedikeret transformerstation. 


B Baneplint 


Cu 

J Lokal jordelektrode. 






L1 

L2 

L3 

N 

PE 

L1 

L2 

L3 

N 

PE 

L1 

L2 

L3 

N 

PE 

> 2,5 m



8. LØSNINGSMODELLER FOR PUBLIKUMSVENDTE OMRÅDER PÅ 

FJERNBANEN 

Dette afsnit indeholder løsningsmodeller til jording og potentialudligning på Fjernbanestationer, 

som ikke samtidigt er publikumsvendt område for S-banen. 


også forsyner forbrugere udenfor BPU-området 






Anbefales på Fjernbanestationer hvor følgende betingelser er opfyldt: 

De elektriske installationer er relativt simple. 



Side 50 af 89



Uden for 

BPU-området 

Sekundærside 



2 

PE 

1 

Returskinne - Fjernbane 

Inden for 

BPU-området 

3 

F 

B 


med 


H 

J 

U 

R 


HB 

Uden for 


Inden for 


Figur 19. Løsningsmodel: Fjernbane med TT systemjording. 

Side 51 af 89 

Belastning 

3F + N 

Gruppetavle 

HPFI HPFI 

Belastning 

3F + N + PE 

Større 


del 


B Baneplint 


Cu 






F Forbindelser til returstrømskredsløbet. 4 stk. 1G50 mm 2 Cu. I områder uden sugetransformere 

installeres AC/AC skab 





L1 

L2 

L3 

N 

PE 

L1 

L2 

L3 

N 

PE 

L1 

L2 

L3 

N 

PE 

> 2,5 m








Uden for 

BPU-området 

Sekundærside 


transformer 

PE 

1 

Inden for 

BPU-området 


G 


H 

F 

B 

U 

J 

R 

HB 

Side 52 af 89 

Hovedtavle 

Uden for 


Inden for 


L1 

L2 

HPFI 

L3 

N 

Belastning 

3F + N 

Gruppetavle 

PE 

L1 

L2 

HPFI 

L3 

N 

PE 

Belastning 

3F + N + PE 

L1 

L2 

L3 

N 

PE 

Større 


del 

Figur 20. Løsningsmodel: Fjernbane med TN-S systemjording med skilletransformer. 


B Baneplint 


Cu 










> 2,5 m




er dedikeret til forsyning til BPU-området 

På publikumsvendte områder på Fjernbanen indenfor denne kategori er der reelt kun én 

løsningsmodel. I dette tilfælde er 10/0,4 kV transformerstationen placeret indenfor 

BPU-området. 

8.2.1 Løsningsmodel: TN-S systemjording med dedikeret transformer 


10/0,4 kV transformerstationen er dedikeret til forsyning til BPU-området. 

Side 53 af 89




SKÆRM 

G 

H 


F 

B 

J 

U 

R 

HB 

Uden for 


Inden for 


Side 54 af 89 


HPFI HPFI 

Belastning 

3F + N 

Belastning 

3F + N + PE 

Større 


del 

Figur 21. Løsningsmodel: Fjernbane med TN systemjording med dedikeret transformerstation. 


B Baneplint 


Cu 

J Lokal jordelektrode. 

R Udligning af fremmede rør / ledninger, f.eks. fjernvarme, gas og vand 






L1 

L2 

L3 

N 

PE 

L1 

L2 

L3 

N 

PE 

L1 

L2 

L3 

N 

PE 

> 2,5 m



9. LØSNINGSMODELLER FOR PUBLIKUMSVENDTE OMRÅDER MED 

BÅDE S- OG FJERNBANE 

Dette afsnit indeholder løsningsmodeller til jording og potentialudligning på publikums- 

vendte områder for både S- og Fjernbane. 

Disse publikumsvendte områder er ofte store som f.eks. Høje Tåstrup Station eller Københavns 

Hovedbanegård. Derfor er der en chance for at publikumsvendte områder forsynes 

af både transformerstationer dedikeret til forsyning til BPU-området og transformerstationer, 

der også forsyner andre forbrugere. I bilag C er et eksempel på en løsningsmodel 

i sådan et tilfælde. 

9.1 Publikumsvendte områder hvor 10/0,4 kV transformerstationen også forsyner 

forbrugere udenfor BPU-området 






Anbefales på publikumsvendte områder hvor følgende betingelser er opfyldt: 

De elektriske installationer er relativt simple. Specielt godt hvis der i forvejen er 

TN-S systemjording. 



Side 55 af 89



Uden for 

BPU-området 

Sekundærside 



2 

B 

S 

F 


DC-DC 

Skab 

S 

1 


Inden for 

BPU-området 

F 

3 

A 

A 


med 


H 

J 

U 

R 


HB 

Uden for 


Inden for 


Side 56 af 89 

Belastning 

3F + N 

Gruppetavle 

L1 

L2 

L3 

N 

PE PE 

AC-AC 

Skab 

AC-DC 

Skab 

L1 

L2 

L3 

Figur 22. Løsningsmodel: S- og Fjernbane med TT systemjording. 

HPFI HPFI 

N 

PE 

L1 

L2 

L3 

N 

PE 

Belastning 

3F + N + PE 

Større 


del 


B Baneplint 


Cu 





Fjernbane min. 1G50 mm 2 Cu. S-bane min. 1G70 mm 2 Cu 


F Forbindelser til AC/AC skab. 4 stk. 1G50 mm² Cu 


1 Lokalt jordingsanlæg i 10/0,4 kV transformerstation. 




> 2,5 m




Anbefales på publikumsvendte områder hvor følgende betingelser er opfyldt: 




Side 57 af 89



Uden for 

BPU-området 

Sekundærside 


transformer 

B 

PE 

1 


S 

F 


DC-DC 

Skab 

S 

Inden for 

BPU-området 

G 

AC-AC 

Skab 


F 

H 

A 

AC-DC 

Skab 

A 

U 

J 

R 

HB 

Side 58 af 89 

Hovedtavle 

Uden for 


Inden for 


L1 

Belastning 

3F + N 

Gruppetavle 

HPFI HPFI 

L2 

L3 

L1 

L2 

Belastning 

3F + N + PE 

Større 


del 

Figur 23. Løsningsmodel: S- og Fjernbane med TN-S systemjording med skilletransformer. 


B Baneplint 


Cu 











N 

PE 

L3 

N 

PE 

L1 

L2 

L3 

N 

PE 

> 2,5 m



9.2 Publikumsvendte områder med 10/0,4 kV transformerstationen dedikeret til 

forsyning til BPU-området 

På publikumsvendte områder med S- og Fjernbane indenfor denne kategori er der reelt 

kun én løsningsmodel. I dette tilfælde er 10/0,4 kV transformerstationen placeret indenfor 

BPU-området. 

9.2.1 Løsningsmodel: TN systemjording med dedikeret transformer 

Anbefales på publikums vendte områder hvor følgende betingelser er opfyldt: 

10/0,4 kV transformerstationen er dedikeret til forsyning til BPU-området. 

Side 59 af 89




SKÆRM 

S 

F 


DC-DC 

Skab 

S 

G 


F 

H 

AC-AC 

Skab 

B 

A 

AC-DC 

Skab 

A 

J 

U 

R 

HB 

Uden for 


Inden for 


Side 60 af 89 


L1 

L2 

L3 

HPFI HPFI 

N 

PE 

Belastning 

3F + N 

L1 

L2 

L3 

N 

PE 

Belastning 

3F + N + PE 

L1 

L2 

L3 

N 

PE 

Større 


del 

Figur 24. Løsningsmodel: S- og Fjernbane med TN systemjording med dedikeret transformerstation. 


B Baneplint 


Cu 

J Lokal jordelektrode 








> 2,5 m



10. BROER OG TUNNELER 

Broer og tunneler ved BPU-områder, skal stort set betragtes på lige fod med publikums- 

vendte områder med hensyn til potentialudligning. Det skyldes at broer og tunneler som 

regel består af bl.a. jernarmeret beton og har apteringsgenstande, både elektriske og ikke 

elektriske, indenfor køreledningszonen, ligesom publikumsvendte områder. 

Ved sporbærende broer er det ikke nødvendigt at udligne lamper og andre elektriske installationer, 

som er placeret på broens underside (afskærmet), de skal dog være placeret 

mindst 2,5 m fra anden udlignet genstand. Ved klasse I komponenter skal der sikres 

elektriske adskillelse mellem jordpotentialet for BPU-området og jordpotentialet for 

lavspændingsforsyningen. 

På Figur 25, Figur 26 og Figur 27 er 400 V installationerne vist med en skilletransformer 

indsat før fordelingstavlen. Som et alternativt til skilletransformerløsningen, kan 

TT-systemjording anvendes. 

Side 61 af 89



10.1 Broer og tunneler ved S-banen 

Ved broer og i tunneler hvor der kun er S-bane, skal apteringsgenstande indenfor køreledningszonen 

og strømaftagerzonen potentialudlignes til S-banens returstrømskredsløb 

via et DC/DC skab og en baneplint. Ved opførsel af nye broer og tunneler skal eventuel 

jernarmering i konstruktionen potentialudlignes jf. afsnit 5.9. Det samme gælder ledende 

konstruktioner og apteringsgenstande, der kan have elektrisk forbindelse til armeringen. 

Der skal for hele konstruktionen kun være én tilslutning til returstrømskredsløbet. 

Uden for 

BPU-området 

Armering 

Sekundærside 


transformer 

B 

PE 

1 

HB 

Inden for 

BPU-området 


G 

S 

DC-DC 

Skab 

S 

H 

J 

S-bane spor S-bane spor 

Figur 25. Illustration af potentieludligningsforbindelser på en bro / i en tunnel med S-bane spor. 

Forsyningen til lys m.m. går gennem en skilletransformer. 


B Baneplint 


Cu 






Side 62 af 89 

HPFI 

L1 

L2 

L3 

N 

PE



10.2 Broer og tunneler ved Fjernbanen 

Ved broer og i tunneler hvor der kun er Fjernbane, er der generelt installeret sugetransformere, 

der reducerer muligheden for vagabonderende strøm. Elektrisk ledende apteringsgenstande 

indenfor køreledningszonen og strømaftagerzonen og køreledningsophæng, 

potentialudlignes direkte til Fjernbanen via en baneplint, således der kun er én tilslutning 

til returstrømskredsløbet. Ved opførsel af nye broer og tunneler skal eventuel 

jernarmering i konstruktionen potentialudlignes jf. afsnit 5.9. Elektrisk ledende apteringsgenstande 

og konstruktioner, der kan have forbindelse til armeringen, skal også 

forbindes til potentialudligningssystemet. 

I områder uden sugetransformere skal der opsættes et AC/AC skab mellem baneplinten 

og returstrømskredsløbet.(Dette omfatter ikke Storebælts- og Øresundsforbindelsen.) 

Uden for 

BPU-området 

Armering 

Sekundærside 


transformer 

B 

PE 

1 

HB 

Inden for 

BPU-området 


G 

F 

H 

J 

Fjernbane spor Fjernbane spor 

Figur 26. Illustration af potentialudligningsforbindelser på en bro / i en tunnel med Fjernbane spor. 

Forsyningen til lys m.m. går gennem en skilletransformer. 


B Baneplint 


Cu 







Side 63 af 89 

HPFI 

L1 

L2 

L3 

N 

PE



10.3 Broer og tunneler ved nærføring af S- og Fjernbane 

Ved broer og i tunneler hvor der både er S- og Fjernbane, er der ikke installeret suge- 

transformere på Fjernbanen. Derfor etableres en fælles baneplint, der er potentialudlignet 

til S- og Fjernbanen med hhv. et DC/DC skab og et AC/AC skab. Al aptering indenfor 

køreledningszonen, elektrisk eller ikke elektrisk (f.eks. køreledningsophæng og 

elektrisk ledende apteringsgenstande), skal potentialudlignes til baneplinten. Ved nybygning 

skal konstruktionens armering potentialudlignes jf. afsnit 5.9. 

Det er ikke nødvendigt at installere et AC/DC skab i broen/tunnelen, såfremt der findes 

et AC/DC skab i forvejen indenfor 500 m. AC/DC skabe skal jf. Banenorm BN2-84 

installeres for hver 1000 m parallelføring af S- og Fjernbane. 

Uden for 

BPU-området 

Armering 

Sekundærside 


transformer 

B 

PE 

1 

HB 

Inden for 

BPU-området 


G 

S 

S 

H 

DC-DC 

Skab 

J 

S-bane spor Fjernbane spor 

Figur 27. Illustration af potentialudligningsforbindelser på en bro / i en tunnel med både S- og 

Fjernbane spor. Forsyningen til lys m.m. går gennem en skilletransformer. 


B Baneplint 


Cu 







Side 64 af 89 

HPFI 

F 

AC-AC 

Skab 

F 

L1 

L2 

L3 

N 

PE



11. FRIE STRÆKNINGER 

11.1 S-bane 

Dette afsnit omhandler potentialudligningsforbindelser på frie sporstrækninger udenfor 

publikumsvendte områder og rangerområder og lignende. Broer og tunneler defineres 

ikke som frie strækninger. Se afsnit 10. 

I henhold til DS/EN 50122-1:2011 og Banenorm BN2-83 og BN2-84 skal der indenfor 

køreledningszonen og strømaftagerzonen udføres potentialudligningsforbindelser (kaldet 

beskyttelsesjordinger i BN2-83 og BN2-84) på ledende dele på over 2 meter i sporets 

længderetning, og på dele der indeholder elektrisk udstyr. Dette omfatter bl.a. køreledningsmaster, 

signalstandere, sporskifter, sporskiftevarme, hegn og afskærmninger. 

Der må ikke etableres potentialudligningsforbindelser direkte til S-banens skinner. Alle 

forbindelser skal være åbne forbindelser gennem DC/DC skabe. 

For at reducere antallet af skinnetilslutninger og dermed DC/DC skabe anbefales det, at 

der anvendes langsgående potentialudligningsforbindelser (jordløbere) til at forbinde 

flere apteringer til hinanden og forbinde de langsgående potentialudligningsforbindelser 

til returstrømskredsløbet et sted gennem et DC/DC skab. Her skal der foretages beregninger 

på længden af den langsgående potentieludligningsforbindelse, for at sikre at det 

stadig vil være muligt at detektere en fejl på kørestrømsanlægget, f.eks. en nedfalden 

køreledning. 

På strækninger med sporimpedanser, skal DC/DC skabe forbindes til midtpunktet på en 

sporimpedans, og ikke direkte til returskinnen. 

Der skal som minimum anvendes Banegnistgab SDS på frie strækninger, hvor der ikke 

er publikumsadgang. Hvis der er publikumsadgang skal der som minimum anvendes 

VLD’er af type O. 

11.2 Fjernbane 

Ved Fjernbanen skal alle dele forbindes direkte til returstrømskredsløbet. Hver del kan 

forbindes direkte til returstrømskredsløbet eller via presafgreninger forbindes til en 

langsgående potentialudligningsforbindelse (jordløber), som forbindes direkte til returstrømskredsløbet. 

11.3 Parallel strækning med S- og Fjernbane 

I fælleszonen mellem S- og Fjernbanen, skal alle dele forbindes direkte til returstrømskredsløbet 

for Fjernbanen. På steder som f.eks. i Boulevardtunnelen i København, hvor 

der er store sammenhængende konstruktioner med diverse apteringer, skal der dog indsættes 

et AC/AC skab mellem genstande, der skal potentialudlignes, og Fjernbanens returstrømskredsløb. 

Side 65 af 89



Bemærk at det ikke nødvendigvis er alle spor og alt materiel på parallelle strækninger, 

der er omfattet af fælleszonen. Hvis det pågældende materiel ikke er omfattet af fælleszonen, 

skal det betragtes som værende ren S-bane henholdsvis Fjernbane. 

For hver løbende kilometer med spor i fælleszonen, skal der opsættes et AC/DC skab. 

AC/DC skabe skal forbindes med henholdsvis 4 stk. 1G50 mm 2 kabler til Fjernbanens 

returstrømskredsløb og 2 stk. 1G70 mm 2 kabler til S-banens returstrømskredsløb. Der 

henvises i øvrigt til Banenorm BN2-84. 

Side 66 af 89



12. RANGEROMRÅDER (DEPOTOMRÅDER) 

Rangerområder skal betragtes som publikumsvendte områder med hensyn til potentialudligning 

og systemjording af 10/0,4 kV forsyning. 

Det vil sige, at for Fjernbanen må der kun potentialudlignes direkte til returstrømskredsløbet 

i områder med sugetransformere, og kun ét sted for hele rangerområdet. 

For S-banen skal der altid anvendes DC/DC skabe til potentialudligning til returstrømskredsløbet. 

Side 67 af 89



13. VÆRKSTEDER/KLARGØRINGSCENTRE 

13.1 S-bane 

I værksteder og klargøringscentre er alle udsatte og fremmede ledende dele potentialudlignet 

direkte til returstrømskredsløbet. Endvidere er returstrømskredsløbet forbundet til 

strukturjord. 

Kørestrømforsyningen, herunder skinnerne, i værksteder og klargøringscentre skal være 

galvanisk adskilt fra S-banen. Kørestrøm skal leveres fra en separat omformerstation 

med det formål at forhindre udbredelsen af vagabonderende strømme. 

13.2 Fjernbane 

For værksteder og klargøringscentre i nærheden af S-banen, vil vagabonderende jævnstrømme 

også være et problem. Derfor skal der tages særlige hensyn vedrørende udførelse 

af kørestrømsforsyning til disse værksteder og klargøringscentre. 

Side 68 af 89



14. METRO 

På publikumsvendte områder hvor der både er Metro, S-bane og/eller Fjernbane, skal 

strukturjord / potentialudligningssystemet for Metroen holdes adskilt fra strukturjord / 

potentialudligningssystemet for de øvrige baner. Det er ikke tilstrækkeligt kun at holde 

selve potentialudligningssystemet adskilt, også bygningsarmering og andre ledende 

konstruktioner skal holdes adskilt. Eksempler på ledende konstruktioner er armeringsjern, 

metalliske søjler, rulletrapper, rullende fortove og elevatorer. 

BPU-områder for S- og/eller Fjernbanen skal være adskilt fra Metroen ved etablering af 

nye anlæg. 

Det kan være nødvendigt at etablerer isolerende støbeskel i tunneler og broer der går 

mellem Metroen og øvrige elektrificerede baner for at opnå adskillelse mellem jordingsanlæggene. 

Der skal som ved øvrige grænser til et BPU-område være min. 2,5 meter 

mellem potentialudlignede berøringstilgængelige dele for de to potentialudligningssystemer. 

Potentialudligning i den nuværende Metro i København er principielt udført i overensstemmelse 

med DS/EN 50122. Blandt andet er der installeret et strukturjordingssystem i 

hele Metroens udstrækning. Samtidig er der sikret galvanisk adskillelse mellem Metroens 

potentudligningssystem (strukturjord), returstrømkredsløbet samt omgivelserne. 

Dog er der på Nørreport, Flintholm og Vanløse Station galvanisk forbindelse mellem 

Banedanmarks og Metroens strukturjord. Disse forbindelser giver mulighed for at vagabonderende 

strøm fra Metroen kan løbe i Banedanmarks anlæg og omvendt, hvis der 

opstår isolationsfejl. 

Ved bygning af S- og Fjernbane er returstrømskredsene udført så der er adskillelse mellem 

disse kredsløb. På grund af afledningsmodstand til jord, nærførte konstruktioner 

m.m., er der i praksis ikke altid opnået den tilstræbte isolation mellem S- og Fjernbanen. 

Derfor skal der på Vanløse-, Flintholm- og evt. fællesstationerne på Amager, blot én 

yderligere isolationsfejl til, for at frembringe en strømvej fra Nørreport Station via Metroens 

strukturjord og isolationsfejlen tilbage til S- eller Fjernbanen. 

Nye metrolinjer eller udvidelser af den eksisterende metro vil være udsat for samme risiko 

for påvirkning, hvis der etableres galvanisk forbindelse mellem nye og eksisterende 

metroanlæg. 

Side 69 af 89



BILAG A REFERENCER 

Følgende dokumenter ligger til grundlag for dette dokument: 

Stærkstrømsbekendtgørelsens afsnit 2 – Udførelse af elforsyningsanlæg. 

Stærkstrømsbekendtgørelsens afsnit 6 – Elektriske installationer. 

Stærkstrømsbekendtgørelsens afsnit 6B – Krav om supplerende beskyttelse med HPFIafbryder 

i nye installationer. 

Stærkstrømsbekendtgørelsens afsnit 8 – Krav om supplerende beskyttelse med HFI- eller 

HPFI-afbryder i eksisterende installationer. 

DS/EN 50122-1:2011 Jernbaneanvendelser – Faste installationer – Elektrisk sikkerhed, 

jording og returledning – Del 1: Beskyttelsesforanstaltninger mod elektrisk stød. 

DS/EN 50122-2:2010 Jernbaneanvendelser – Faste installationer – Elektrisk sikkerhed, 

jording og returledning – Del 2: Beskyttelsesforanstaltninger mod effekten af vagabonderende 

strøm forårsaget af jævnstrømstraktionssystemer. 

DS/EN 20122-3:2010 (Forslag) Jernbaneanvendelser – Faste installationer – Elektrisk 

sikkerhed, jording og returledning – Del 3: Gensidig påvirkning mellem banesystemer 

med vekselstrøm og jævnstrøm. 

Banenorm BN1-59-4 Belastnings- og beregningsforskrift for sporbærende broer og 

jordkonstruktioner. 

Banenorm BN2-83-2 Kørestrømsanlæg – Drifts- og beskyttelsesjording på Fjernbanen. 

Banenorm BN2-84-1 Kørestrømsanlæg – Beskyttelsesjording på S-banen og i fælleszonen 

mellem Fjern- og S-banen. 

Banenorm BN1-106-1 SKI - S-banens Kørestrømsinstruks - Sikkerhedsinstruks for baner 

elektrificeret med 10 kV / 1650 V. 

Banenorm BN1-105-1 FKI - Fjernbanens Kørestrømsinstruks - Sikkerhedsinstruks for 

baner elektrificeret med 25kV, 50 Hz. 

Teknisk meddelelse nr. 28 (2011) Supplerende bestemmelser for dokumentation og udførelse 

af potentialudlignings- og returstrømsforbindelser på elektrificerede baner 

Side 70 af 89



BILAG B EKSEMPLER PÅ MULIGE FEJL I EKSISTERENDE ANLÆG 

Bilaget indeholder tre simplificerede el-diagrammer over observerede jordings- og potentialudligningssystemer 

på publikumsvendte områder i Københavnsområdet, med angivelse 

af mulige fejlsituationer. Fejlstrøm / vagabonderende strøm er påtegnet med en 

lilla streg. 

Side 71 af 89



Uden for 

BPU-området 

Sekundærside 


transformer 

4. 300A sikringen er det 

eneste beskyttelsesudstyr, 

der ser fejlen. 

Returskinne - fjernbane 


Inden for 

BPU-området 

Forsyningstavle 

300A sikring 

1. Kortslutning mellem fase L1 og stel i forsyningstavlen. Tavlen 

er udlignet til Fjernbanens returskinne og ikke til PEN-lederen. 

L1 

L2 

L3 

PEN 

Side 72 af 89 

PEN 

PE 

PE 

N 

Hovedtavle 

2. En fejlstrøm løber fra fejlen 

til returstrømskredsløbet og 

videre til udligningssystemet 

på perronen. 

Figur 28. Eksempel på følgeskader af en kortslutning mellem en fase og stel i forsyningstavlen. 

Der burde være en forbindelse mellem PEN-lederen og baneplinten. Dette ville udkoble fejlen. 

L1 

L2 

L3 

PEN 

L1 

L2 

L3 

N 

PE



L1 

Gruppetavle 

L2 L2 

L3 

PEN 

L1 

L2 

L3 

N 

HPFI 

HPFI 

Gruppetavle 

N N 

PE 

PE 

Figur 28 fortsat. 

Side 73 af 89 

Uden for 


L1 

L3 

N 

PE 

Belastning 

3F + N + PE 

1,5 mm² PE-leder 

L1 

L2 

L3 

PE 

Belastning 

3F + N + PE 


Inden for 


3. Fejlstrømmen løber 

tilbage mod transformerens 

stjernepunkt via 1,5 mm 2 

PE-ledere i kabler som 

forsyner perronaptering. 

1,5 mm 2 PE-ledere risikerer 

at bryde i brænd som 

følge af fejlstrømmen. 

L1 

L2 

L3 

N 

PE 

L1 

L2 

L3 

N 

PE 

Belastning 

3F + N 

Belastning 

3F + N



SKÆRM 


Spor 1 


2. Pga. pkt. 1 er der nu en 

parallelvej til returskinnerne, 

hvori der vil løbe en 

vagabonderende strøm. 

L1 

L2 

L3 

PEN 

Side 74 af 89 

Hovedtavle 

Figur 29. Eksempel på vagabonderende strøm som følge af flere skinnetilslutninger. Der sidder intet 

udstyr, der kan detektere fejlen. 

PEN 

PE 

PE 

N 

L1 

L2 

L3 

PEN 

L1 

L2 

L3 

N 

PE

L1 



Gruppetavle 

L2 L2 

L3 

PEN 

L1 

L2 

L3 

N 

HPFI 

HPFI 

Gruppetavle 

N N 

PE 

PE 


Uden for 


Side 75 af 89 

L1 

L3 

N 

PE 

Belastning 

3F + N + PE 


L1 

L2 

L3 

PE 

Belastning 

3F + N + PE 


Inden for 


3. Den vagabonderende 

strøm giver risiko 

for at 1,5 mm 2 PElederen 

bryder i brand. 

L1 

L2 

L3 

N 

PE 

Belastning 

3F + N 

Returskinne 

Fjernbane 

Spor 2 

1. Apteringsgenstanden 

er udlignet direkte 

til returstrømskredsløbet 

i stedet for stationensudligningssystem. 

L1 

L2 

L3 

N 

PE 

Belastning 

3F + N




10KV SKÆRM 

2. Pga. manglende adskillelse 

i jordsystemerne, 

løber der en vagabonderende 

strøm i 

10kV kabelskærmene. 

Fjernvarmerør uden isolerende flange 

1. Pga. manglende 

isolerende flange, 

løber der en vagabonderende 

strøm i fjernvarmerørene. 


3. Ad alternative veje finder 

den vagabonderende strøm 

tilbage til returstrømskredsløbet. 

L1 

L2 

L3 

PEN 

Side 76 af 89 

Hovedtavle 

Figur 30. Eksempel på vagabonderende strøm som følge af forbindelse med fremmede 

jordpotential. 

PEN 

PE 

PE 

N 

L1 

L2 

L3 

PEN 

L1 

L2 

L3 

N 

PE



L1 

Gruppetavle 

L2 L2 

L3 

PEN 

L1 

L2 

L3 

N 

HPFI 

HPFI 

Gruppetavle 

N N 

PE 

PE 


Side 77 af 89 

Uden for 


L1 

L3 

N 

PE 

Belastning 

3F + N + PE 


L1 

L2 

L3 

PE 

Belastning 

3F + N + PE 


Inden for 


L1 

L2 

L3 

N 

PE 

L1 

L2 

L3 

N 

PE 

Belastning 

3F + N 

Belastning 

3F + N



Side 78 af 89



BILAG C EKSEMPEL PÅ OMBYGNING AF 10/0,4 KV FORSYNING PÅ ET 

STØRRE PUBLIKUMSVENDT OMRÅDE 

Bilaget indeholder et eksempel på, hvordan strømskemaet kunne se ud efter en ombygning 

for et større publikumsvendte område, hvor der både er S- og Fjernbane. 

Samtidigt er der flere typer 400 V forsyning, både fra en transformerstation der er dedikeret 

til forsyning af BPU-området, og fra en transformerstation, placeret på BPUområdet, 

der også forsyner andre forbrugere. 

I eksemplet er løsningen, at frakoble forbrugerne der ligger udenfor BPU-området, fra 

den transformer der ligger indenfor BPU-området. De berørte forbrugere skal for fremtiden 

forsynes fra en anden transformer, der ikke er placeret på BPU-område. 

Side 79 af 89



Uden for 

BPU-området 

Til anden 

forbruger 

PEN 

L3 

L2 

L1 


SKÆRM 

Forsyningen til forbrugere uden for baneområdet frakobles. 

De eksterne forbrugere skal for fremtiden 

forsynes fra en transfomer placeret uden for baneområdet 


DC-DC 

Skab 


Inden for 

BPU-området 

10/0,4 kV transformerstation 

SKÆRM 

AC-AC 

Skab 

AC-DC 

Skab 

Figur 31. Eksempel på forslag til ombygning af 10/0,4 kV forsyning på større publikumsstation. 

Eksterne forbrugere er frakoblet, og der er opsat afleder i 10 kV kabelskærmene. For at forhindre 

vagabonderende strømme i at trænge ind i systemet er desuden opsat et AC/AC, DC/DC og AC/DC 

skab. De to hovedjordskinner har forbindelse gennem nødforsyningens PEN-leder. 

Side 80 af 89 

L1 

L2 

L3 

PEN PEN 

PE 

L1 

L2 

L3 

PEN 

Nødforsyning 

PEN 

PE 

N 

Hovedtavle 

Hovedtavle 

L1 

L2 

L3 

PEN 

L1 

L2 

L3 

N 

PE

L1 

L2 

L3 

PEN 

L1 

L2 

L3 

N 

PE 



N 

PE 

HPFI 


Gruppetavle 

HPFI HPFI 

Gruppetavle 

Side 81 af 89 

Uden for 


L1 

L2 

L3 

N 

PE 

L1 

L2 

L3 

N 

PE 

Belastning 

3F + N + PE 

Belastning 

3F + N + PE 

Inden for 


L1 

L2 

L3 

N 

PE 

L1 

L2 

L3 

N 

PE 

Belastning 

3F + N 

Belastning 

3F + N



BILAG D KONTROLLISTE FOR BPU-OMRÅDE 

Fastlæggelse af BPU-område – Vejledning og kontrolblanket 

OBS! Kun ved væsentlige ombygninger samt mindre ombygninger ved broer (se kapitel 3 ”Gyldighedsområde”) 

er der behov for fastlæggelse af et BPU-område. 

Til fastlæggelse af BPU-området udføres indledningsvis punkt 1-6. Når BPU-områdets afgrænsning 

er bestemt udføres punkt 7. 

1. På et ortofoto eller digitalt grundkort over området vurderes, hvilke bygninger, broer m.m. 

har forbindelse til banens returstrømskredsløb, direkte eller via en VLD. Disse bygninger er 

indenfor BPU-området. Digitale grundkort kan rekvireres hos Tekdok. 

2. Ved publikumsvendte områder skal samtlige perroner (i deres fulde længde) samt tilhørende 

bygninger og konstruktioner være inkluderet i ét BPU-område. Broer og tunneler omkranses 

som hovedregel af ét BPU-område. 

3. Fra forsyningsselskabet indhentes oplysninger om 10/0,4 kV forsyningen til det specifikke 

område. Ud fra de indhentede oplysninger vurderes, hvor der kan etableres galvanisk adskillelse 

mellem PE/PEN ledere fra forsyningen og PE/PEN ledere på BPU-området. 

4. Eventuelle metalliske rørledninger, f.eks. fjernvarmeledninger, identificeres. Ved den valgte 

grænse til BPU-området, skal der installeres isolerende flanger eller rørstykker. 

5. Alle indhentede oplysninger skal verificeres ved inspektion på stedet. Ved behov suppleret 

med målinger. 

6. BPU-området bestemmes ud fra en analyse af resultaterne af punkt 1-4. 

7. Der skal afleveres en Excel-fil med koordinater for BPU-området. Som koordinatsystem 

skal benyttes EUREF89-UTM32. Opmålingsnøjagtigheden skal ligge under ½ meter. 

Efterfølgende kontrolleres at følgende punkter er opfyldt (der krydses af i afkrydsningsfeltet): 

□ Det er beskrevet, hvordan der etableres galvanisk adskillelse fra samtlige 400 V relaterede 

PEN-/PE-ledere der krydser grænsen til BPU-området. 

□ Det er beskrevet, hvordan der etableres galvanisk adskillelse fra samtlige kabelskærme i 10 

kV kabler og eventuelle tilhørende jordledere der krydser grænsen til BPU-området. 

□ Metalliske rørledninger, som krydser grænsen til BPU-området er identificeret, og det er beskrevet 

hvor der skal installeres isolerende flanger. 

□ Grænsen til BPU-området er placeret, så den ikke gennemløber sammenhængende struktur, 

der vil kunne overføre vagabonderende strøm via jernarmering i beton. 

BPU-område: ________________________________________ 

Firma: Dato og underskrift: 

________________________________________ __________________________________________________ 

Side 82 af 89



BILAG E TYPISKE APTERINGER 

Typiske apteringer jf. SKI/FKI, der skal potentialudlignes, hvis de enten er placeret inden 

for kørelednings-/strømaftagerzonen, eller inden for 2,5 m af en potentialudlignet 

genstand. 

+: Potentialudlignes 

0: Potentialudlignes ikke 

S: Skillestykker indbygges efter behov 

Apparat- eller kabelhytte (blokhytte se nedenfor) 

- af træ eller plast ............................................................................................ 0 

- med tag- eller vægbeklædning af metal ......................................................... + 

Apparat- eller kabelskab 

- af træ eller plast ............................................................................................. 0 


Armeringsjern, overalt dækket af beton (f.eks. armerede betonkonstruktioner 

der bærer køreledningsanlæg samt køreledningsmaster af beton) .................. + 

ATC 

- stander ............................................................................................................ + 

- balise .............................................................................................................. 0 

Belysningsanlæg, krydsende wirer .................................................................. + 

Betjeningskasse for fjernstyret station eller lignende ...................................... + 

Bomdrev ........................................................................................................... + 

Billetstempelmaskine ....................................................................................... + 

Bro og støttemur af beton over/langs banen, armeringsjern ............................ + 

Bro af stål ......................................................................................................... + 

Brønddæksler ................................................................................................... 0 

Bænk, sæde og ryg ikke ledende ...................................................................... 0 

Centralgasanlæg, rør til-, beliggende i kabelkanal ........................................... + 

Dværg-, VI-, VU signal .................................................................................... + 

Drejeskiver ....................................................................................................... +, S 

Elektromagnetisk nøglelås ............................................................................... + 

Side 83 af 89



El-togforvarmeanlæg 

- stander ............................................................................................................ + 

- lamper ............................................................................................................ + 

Elstikstander (230/400 V) ................................................................................ + 

Facadebeklædning ............................................................................................ + 

Fjernvarmerør ................................................................................................... +, S 

Fordelingsdåse for sporskiftedrev eller –lås .................................................... 0 

Hytte for automatisk linieblokanlæg af plast, træ eller metal 

(metalunderstel, telefonbro, gelænder, tag- og vægbeklædning) ..................... + 

Højttaler ........................................................................................................... + 

ITV anlægs udvendige udstyr .......................................................................... + 

Info anlægs udvendige udstyr .......................................................................... + 

Kabelbakker/kanaler af ledende materiale ....................................................... + 

Kabeldåse for sporisolation .............................................................................. 0 

Kabelfordelingshus 

- af plast ............................................................................................................ 0 

- af metal .......................................................................................................... + 

Lysmast ............................................................................................................ + 

Lystårn ............................................................................................................. + 

Metalrammer for elefantriste............................................................................ + 

Nødaggregat ..................................................................................................... + 

Oliepåfyldningsanlæg ...................................................................................... + 

Papirkurv .......................................................................................................... 0 

Perronforkanter, vipbare .................................................................................. + 

Perronovergangssignal ..................................................................................... + 

Perrontage ........................................................................................................ + 

Radiomast med tilhørende hytte....................................................................... + 

Side 84 af 89



Rejsekortstander ............................................................................................... + 

Relæhus for stationssikringsanlæg og teleanlæg 

- af træ, plast, murværk, beton ......................................................................... 0 


Rækværk på bro ............................................................................................... + 

Serviceperroner ................................................................................................ + 

Signalmast med tilhørende signal .................................................................... + 

Skiltestander (uden kabel) ................................................................................ 0 

Sporskiftedrev, el- ............................................................................................ + 

Sporskiftelås, el- (magnetlås) ........................................................................... + 

Sporskiftesignal ................................................................................................ + 

Sporskiftevarme 

- transformer ..................................................................................................... + 

- gasflaskestativ ................................................................................................ 0 

- gasflaskestativ med centralstyring ................................................................. + 

Sporstopper ...................................................................................................... + 

Spormagnet ...................................................................................................... 0 

Spærringer ........................................................................................................ + 

Standsignal ....................................................................................................... 0 

Stolpe for perrontag.......................................................................................... + 

Stander for højttaler, ur, togviserskilt mm ....................................................... + 

Stedbetjeningskontakt for el-betjent sporskifte ................................................ + 

Støjskærme ....................................................................................................... + 

Støjskærme (isoleret del).................................................................................. 0 

Tagrender ......................................................................................................... + 

SV-hus (sporskiftevarme) ................................................................................ + 

SV-dåse ............................................................................................................ + 

Telefonstander (for sikkerhedstelefon/pladstelefon)........................................ + 

Side 85 af 89



Telefonbro (ved sikkerhedstelefon/pladstelefon) ............................................. + 

Togviserskilte ................................................................................................... + 

Traktorvejssignal .............................................................................................. + 

Trækstol for håndbetjent sporskifte ................................................................. 0 

Ur ..................................................................................................................... + 

Vandstandere mellem spor ............................................................................... + 

Vejsignal .......................................................................................................... + 

Ventilationsrør ................................................................................................. +, S 

Hegn/rækværk af ledende materiale................................................................. +, S 

Side 86 af 89



BILAG F ÆNDRINGSLOG 

Ændringslog fra udgave AAB 01 til SAB 01.00. 

Emne Side Afsnit 

Ændring af dokumenttype fra AAB til SAB Hele beskrivelsen 

Hoved overskrift Side 1 

Dokumentation af BPU område Side 8 1.1 

Stationsforbindelsesledere Side 12 1.1 

Perronudligningsleder Side 12 1.1 

VLD F Side 12 1.1 

2,5 meter reglen, indirekte berøring SB afs. 6 Side 21 4 

1,5 m til hver side af forbindelse til …. Side 21 4 

PE leder monteres selv om der potentialudlignes Side 22 4 

Perronudligningsleder Side 22 4 

Nyt billede af perron udligningsleder Side 23 4 

Baneplinte og perronplinte Side 23 4 

Lille nedleder Side 29 4.4 

Sporbærendebroer Side 56 9 

Banegnistgab SDS Side 60 10.1 

1,5 m Side 60 10.2 

Dokumentation af BPU område Side 76 Bilag D 

Ændringslog fra udgave SAB 01.00 til SAB 02 


Indledning har fået tildelt afsnit nr. 1. Alle øvrige afsnitsnumre 

er steget med 1 

Hele dokumentet 

Nyt afsnit 1.1 ang. nyeste udgave af SAB Side 6 1.1 

BPU-områder ved perroner, broer og tunneler Side 8 - 9, 80 2.1, Bilag D 

Aflevering af koordinater til BPU-områder ændret fra CAD til 

Excel. 

Side 8, 80 2.1, Bilag D 

Nye definitioner: Jordløber og brøndplint Side 12 og 13 2.2 

Mindre omformuleringer i definitionerne på AC/AC, DC/DC 

og AC/DC skab samt returstrømskredsløb 

Side 13 - 14 2.2 

Kilometrering på strækning uden sugetransformer på Storebælt 

er rettet jf. FKI. 

Side 14 2.2 

Gyldighedsområde Side 15 3 

Ændringer i lavspændingsforsyningen på Banedanmarks og 

DSBs matrikler nær banen skal overholde SAB. 

Side 16, 32 3.2, 6 

Ny ændret stikledning til dedikeret 10/0,4 kV transformerstation 

er en mindre ombygning. 

Side 17 3.2 

Mindre ombygning på Fjernbanen med eksisterende baneplint 

er omskrevet 

Side 19 3.2 

Armerede bygningsdele skal potentialudlignes ved nybygning Side 22 5 

Føringsveje inden for køreledningszonen Side 22 - 23 5 

Ny overskrift: 5.1. Indeholder bl.a.tekst fra afsnit 5 Side 23 - 26 5.1 

Ny figur og tekst: Potentialudligning af apteringer, 1,5 m afstand 

Side 24 - 25 5.1 

Side 87 af 89




Stålprofiler kan anvendes som perronudligningsleder - fjernet Side 22 5 

Perronudligningsledere føres på perronforkanter Side 23 - 24 5 

Nyt afsnit 5.2 er tilføjet ang. kabler Side 26 5.2 

Nyt afsnit 5.6 er tilføjet om potentialudligning uden for køre- Side 31 5.6 

ledningszonen. 

Omskrivning af tekst ang. nedledere Side 31 - 32 5.7 

Nyt afsnit 5.9 er tilføjet ang. armerede betonkonstruktioner Side 32 - 33 5.9 

Nyt afsnit 5.10 er tilføjet ang. hegn Side 33 5.10 

Forsyning fra et BPU-område Side 34 6 

Kortslutningssikker oplægning Side 36 6.1 

Selektivitet mellem BD og DSB tavler. Side 36 6.1 

Omskrivning af tekst bl.a. vedr. fremførte beskyttelsesledere 

samt ændrede figurer 13 og 14 

Side 40 - 42 5.3, 5.3.1 

Tændspænding på afleder skal aftales med forsyningsselskabet 

Side 41 6.3 

Dedikerede transformerstationer ligger indenfor BPUområdet 

Side 46, 51, 57 7.2, 8.2, 9.2 

Adskillelse ved klasse 1 komponenter på broer Side 59 10 

Jernarmering i broer og tunneler skal kun potentialudlignes Side 60 - 62 10.1, 10.2, 

ved nye konstruktioner. 

10.3 

BPU-områder og støbeskel ved Metro Side 67 14 

Referencelisten er opdateret med nye udgivelser af 50122 Side 68 Bilag A 

BPU grænse må ikke gennemløbe bygninger - fjernet Side 80 Bilag D 

Bilag med ordliste delvist flyttet til definitioner Side 87 Bilag G 

Mindre omformuleringer gennem hele dokumentet Hele dokumentet 

Side 88 af 89



BILAG G ORDLISTE 

Ændringer af gældende og nye udtryk, inden for potentialudligning (jording). 

Gældende Anvendte betegnelser 

Beskyttelsesjording Potentialudligning. 

Primær jording Primær potentialudligning. 

Sekundær jording Sekundær potentialudligning. 

Jordplint Baneplint/perronplint/brøndplint. 

Driftsjord Returstrømssystem (Kabler, nedledere og skinner). 

Strop/kabelstrop 

/returkabler Returstrømsforbindelse/kabel/potentialudligningsforbindelse. 

Jorreg-F/Jordreg-S PR-reg-F eller PR-reg-S (databaser for forbindelser i sporet, baseret 

på indmelding og GPS registrering). 

Side 89 af 89

SAB Jording og potentialudligning på elektrificerede ... - Banedanmark

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?