Bemærkninger i 1. offentlighedsfase

BILAG 8 

Vindmølle ved Solbjerg 

Bemærkninger i 1. offentlighedsfase 

18. august til 15. september 2010 

NB: Høringsbreve og de dele af høringsbreve, der er indsendt som kopier af andre høringssvar 

udelukkende som medunderskrivere, indgår ikke i bilaget.

Indhold (bemærkningerne er yderligere indekseret i ”bookmarks”) 

1. Offentlige myndigheder og institutioner 

1.01 IT- og Telestyrelsen 

1.02 Århus Stift 

2. Organisationer og foreninger 

2.01 Solbjerg Fællesråd v/formand Finn Krogslund Jensen 

2.02 Astrup – Tulstrup – Hvilsted Menighedsråd v/ Inge Kruhøffer 

2.03 Hørslevgruppen v. formand Jens Laurids Jensen og Solbjerggruppen v. 

formand Gunner N. Thomassen 

2.04 Hørslevgruppen v/Jens Laurids Jensen og Solbjerggruppen v/Gunner N. 

Thomassen 

3. Privatpersoner 

3.01 Steen Halle 

3.02 Claus Lomborg 

3.03 Elsebeth og Jens Chr. Søndergaard 

3.06 Gert Malmkvist 

3.08 Fam. Hedenstad 

3.09 Marni Jacob Holm og Helle Østergaard Holm 

3.11 Sanna og Asbjørn Jonassen 

3.12 Jesper M. Lund og Rikke E. Nielsen 

3.13 Christian Buhl og Sidsel Windinge 

3.14 Gitte Skaarup 

3.15 Mikael og Lotte Rodkjær 

3.16 Daniel Otzen 

3.17 Gitte Mogensen og Rasmus Stensgaard med 122 medunderskrivere 

3.18 Lone Olsen og Vincent Huot 

3.19 Elly og Bent P. Christensen 

3.20 Mitzie og Gunner Thomassen med 75 ”manuelle” underskrivere og 40 

digitale underskrifter (hvoraf nogle er gengangere og flere yderligere har indsendt 

individuelle høringssvar) 

3.23 Sonja og Arne Mortensen 

3.24 Leon Otto Carlsen og Merete Birk Nielsen 

3.25 Jens Møller Nielsen 

3.26 Kim Elling Christensen og Maibritt Lajer Sørensen 

3.27 Agnete Holk 

3.30 Annie og Henning Andersen 

3.32 Ole Vilstrøm 

3.33 Lina og Bent Mikkelsen 

3.34 Gert Malmkvist 

3.35 Lone og Henrik Høholt Jensen 

3.37 John Korsbak 

3.38 Sarah Friis Elkjær 

3.39 Lene Winther Rasmussen 

3.40 Morten Birk Nielsen og Lotte Fenge Nielsen 

3.41 Carsten Højmose Kristensen 

3.42 Jette Korsbak 

3.43 Gunner Thomassen 

3.44 Morten Elkjær 

3.46 Morten og Charlotte Lindberg Hansen 

1 

3 

9 

11 

12 

26 

64 

65 

67 

68 

70 

71 

73 

74 

77 

82 

83 

85 

87 

90 

93 

94 

145 

149 

152 

206 

209 

213 

215 

217 

218 

219 

220 

221 

224 

226 

228 

233 

235 

239 

250

3.47 Mette Rasmussen og Morten Westring Nielsen 

3.48 Anders Øvlisen 

3.49 Anders Østergård 

3.50 Rita og Niels Hansen 

3.53 Vita og Hans Højberg 

3.54 Jørgen S. Wiwe 

3.55 Ida Elisabeth og Bjarne Birk Nielsen 

3.56 Toka og Tage Jensen 

3.59 Birthe Sloth 

3.61 Bent Pedersen og Pia Hveisel 

3.62 Jens Bols Hansen 

3.64 Liselotte Nielsen og Niels Hækkerup 

3.66 Henriette Kruse og Jens Balle Larsen 

252 

254 

255 

256 

257 

258 

260 

261 

262 

263 

264 

267 

268

Lisbeth Karin Hansen 

 

06-09-2010 12:57 

To: "'haue@aarhus.dk'" , 

"'planlaegningogbyggeri@aarhus.dk'" 

 

cc: Lone Trærup 

Subject: 

----- Besked fra Lisbeth Karin Hansen på Mon, 6 Sep 2010 12:57:41 +0200 ----- 

"'haue@aarhus.dk'" , "'planlaegningogbyggeri@aarhus.dk'" 

Til: 

 

cc: Lone Trærup 

Ved 

SV: Vedr.: Vindmølle i Solbjerg og Vindmøller i Hørs lev 

r.: 

Århus Kommune 

Teknik og Miljø 

Kalkværksvej 10 

8100 Århus C 

Att: Hanne Auerbach 

Vedr. Vindmølle i Solbjerg og Vindmøller i Hørslev 

IT- og Telestyrelsen har modtaget kommunens e-mail af 18. august 2010 angående ovennævnte og 

skal for god ordens skyld henlede opmærksomheden på eventuelle radiokæder i området. 

Vindmøller kan, hvis de er placeret i en radiokædes sigtelinie, forringe signalet væsentligt, og de bør 

derfor placeres mindst 200 m fra en radiokædes sigtelinie. 

Udover IT- og Telestyrelsen har de enkelte operatører af radiokæder, i relation til andre planer end 

lokalplaner, selvstændig indsigelsesret overfor planmyndighederne, hvorfor materiale angående 

planlægning og opstilling af vindmøller og vindmølleparker i sådanne sager bør sendes direkte til de 

relevante operatører. 

En liste med radiokædeoperatører er tilgængelig på IT- og Telestyrelsens hjemmeside www.itst.dk - 

på dette link: 

http://www.itst.dk/frekvenser-og-udstyr/frekvenstilladelser-mv/efter-tilladelse-er-udstedt/vejledninger/r 

adiokede/radiokedeoperatorer-1/radiokedeoperatorer/?searchterm=None. 

Det kan endvidere oplyses, at IT- og Telestyrelsen meget gerne modtager planforslag på 

e-mailadressen itst@itst.dk. 

Med venlig hilsen 

Lisbeth Karin Hansen 

Sekretær 

Mobilkontoret 

Direkte telefon: +45 7231 9436 

E-mail: lk@itst.dk 

Ministeriet for Videnskab, 

Teknologi og Udvikling 

Bilag 8: Vindmølle ved Solbjerg, Bemærkninger i 1. offentlighedsfase 1 af 270

IT- og Telestyrelsen 

Holsteinsgade 63 

DK-2100 København Ø. 

Telefon: +45 3545 0000 

Fax: +45 3545 0010 

E-mail: itst@itst.dk 

www.itst.dk 

Besøgsadresse: 

Artillerivej 88 

DK-2300 København S. 

Fra: Dorthe Grønlund Hansen På vegne af I-ITST - enhedspostkasse 

Sendt: 18. august 2010 11:48 

Til: I-MOB - enhedspostkasse 

Emne: VS: Vedr.: Vindmølle i Solbjerg og Vindmøller i Hørslev 

Fra: Hanne Auerbach [mailto:haue@aarhus.dk] 

Sendt: 18. august 2010 09:58 

Emne: Vedr.: Vindmølle i Solbjerg og Vindmøller i Hørslev 

Link til "Vindmølle ved Solbjerg" og "Vindmøller ved Hørslev" 

http://aarhuskommune.dk/borger/bolig-og-byggeri/Kommuneplanlaegning/Vindmøller.aspx 


Hanne Auerbach 

Overassistent 

Planlægning og Byggeri - Teknik og Miljø - Århus Kommune 

Kommuneplanafdelingen 

Kalkværksvej 10 - 8100 Århus C 

Tlf. 8940 2621 

Mail: haue@aarhus.dk 

Officielle mails sendes til Planlægning og Byggeris hovedpostkasse planlaegningogbyggeri@aarhus.dk 

->Pas på miljøet - udskriv kun denne e-mail hvis det er nødvendigt 


ÅRHUS STIFT Telefon 86 14 51 00 

DALGAS AVENUE 46 Telefax 86 14 55 21 

8000 AARHUS C www.aarhus.stift.dk 

E-mail: kmaar@km.dk 

Aarhus Kommune 

post@aarhus.dk 

Bemærkninger til forslag til Planstrategi 2011 

Den 20. juni 2011 

Dokument nr.: 57932/11 

Sagsbeh.: AL/bq 

Århus stiftsøvrighed har modtaget Aarhus Kommunes forslag til Planstrategi 2011 mm. Stiftsøvrigheden 

har sagsbehandlet forslaget for så vidt angår opstilling af vindmølle ved Solbjerg og skal 

meddele følgende afgørelse: 

Stiftsøvrigheden skal henstille til Aarhus Kommune, at området syd for Solbjerg tages ud af 

den videre vindmølleplanlægning i kommunen for at beskytte Astrup Kirke, der er en middelalderkirke. 

Stiftsøvrigheden finder at Astrup Kirke er en meget bevaringsværdig kirke fra middelalderen. Opførelsen 

af den store vindmølle vil betyde et alvorligt indgreb i landskabet og vil få en meget dominerende 

og skadelig indvirkning på oplevelsen af den betydningsfulde middelalderkirke set fra områdets 

landeveje og fra hele det omkringliggende landskab. 

Astrup Kirke er et vigtigt kulturhistorisk monument og et markant kendingsmærke i landskabet. 

Stiftsøvrigheden finder det vigtigt, at hensynet til kirkens status og oplevelsen af kirken fra det åbne 

land tillægges særlig stor vægt. 

Stiftsøvrigheden vil gerne fortsat orienteres om kommunens planer vedr. opstilling af vindmøller, 

idet tilføjes, at stiftsøvrigheden forventer, at der vil blive udarbejdet en lokalplan for eventuel opstilling 

af en vindmølle ved Solbjerg. 

Sagsoplysninger 

I perioden 18. august 2010 til 15. september 2010 afholdt Aarhus Kommune offentlig høring om 

debatoplæg vedrørende opstilling af en vindmølle ved Solbjerg på grundlag af et konkret projekt. 

Det fremgik heraf, at der var tale om en vindmølle med en totalhøjde på 130-140 meter, placeret i 

området syd for Solbjerg. 

Med brev af 14. september 2010 fremsendte Astrup-Tulstrup-Hvilsted Menighedsråd bemærkninger 

til Aarhus Kommune til debatoplægget vedrørende opstilling af vindmølle ved Solbjerg. 

Århus Stiftsøvrighed har nu modtaget Aarhus Kommunes forslag til Planstrategi 2011 mm. Forslaget 

er fremlagt i offentlig høring indtil den 29. juni 2011. 

Planstrategi 2011 omfatter bl.a. planlægning for nye store vindmøller i det åbne land, herunder 

vindmølle ved Solbjerg. 


Begrundelse: 

På grundlag af den nu fremsendte Planstrategi 2011 har stiftsøvrigheden indhentet følgende udtalelser: 

af 14. september 2010 fra Astrup-Tulstrup-Hvilsted Menighedsråd. 

Menighedsrådet har principielt en positiv holdning til udnyttelsen af vindkraft i form af 

vindmøller. Men i dette konkrete tilfælde nærer menighedsrådet stor betænkelighed ved at 

støtte projektet. Menighedsrådet mener, at en 150 m høj vindmølle i urimelig grad vil komme 

til at dominere i et kulturlandskab, hvor Astrup Kirke har haft og fremdeles har en central 

beliggenhed og betydning. 

af 15. juni 2011 fra Århus Søndre Provstiudvalg. 

Provstiudvalget udtrykker en positiv holdning til vindmølleprojekter, samtidig med at der 

gøres indsigelse i det konkrete tilfælde. Provstiudvalget udtrykker en principiel betænkelighed 

og modstand mod vindmølleprojekter, som griber ind i vore landsbykirkers omgivelser. 

af 14. juni 2011 fra den kgl. bygningsinspektør. 

Den kgl. bygningsinspektør anfører bl.a. at Astrup Kirke er en middelalderkirke, som med 

sit tårn kan opleves som en vigtig del af landskabet syd for Solbjerg. Med hensyn til indsynet 

fra landskabet mod kirken vil møllen uden tvivl genere indsynet til kirken. Ligeledes vil 

møllen være meget synlig og generende set fra Astrup Kirkegård. 

Af hensyn til bevaring af Astrup Kirke som en betydningsfuld del af kulturlandskabet syd 

for Solbjerg finder den kgl. bygningsinspektør, at området bør tages ud af den videre vindmølleplanlægning 

i Aarhus Kommune. 

./. Udtalelserne vedlægges. 

Udtalelserne er lagt til grund for stiftsøvrighedens afgørelse. 

Retsgrundlag: 

Det følger af Bekendtgørelse af lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde af den 2. februar 

2009, at lovens formål er at sikre, at der ikke sker en forringelse af de kulturværdier, der er knyttet 

til kirkebygninger og kirkegårde. 

Planlovens § 28, jf. § 29 stk. 3, hvorefter en statslig myndighed kan fremsætte indsigelse mod et 

lokalplanforslag ud fra de særlige hensyn som myndigheden varetager. Forslaget kan først vedtages, 

når der er opnået enighed mellem parterne om de nødvendige ændringer. 


Anne Lyngborg 

stiftsfuldmægtig 

Kopi sendt til: Astrup-Tulstrup-Hvilsted Menighedsråd, 8111@sogn.dk 

Århus Søndre Provstiudvalg 

Den kgl. bygningsinspektør 

SIDE 2 


Til 


Planlægning og Byggeri 


8000 Århus C 

Astrup, den 14. september 2010. 

Høringssvar fra Astrup – Tulstrup – Hvilsted Menighedsråd vedr. Vindmølleprojekt syd for Solbjerg 

Astrup-Tulstrup-Hvilsted Menighedsråd har holdt møde den 9. september 2010. Vi drøftede her 

planen om at opføre en kæmpevindmølle syd for Solbjerg. 

Menighedsrådet har principielt en positiv holdning til udnyttelsen af vindkraft i form af vindmøller. 

Men i dette konkrete tilfælde nærer vi stor betænkelighed ved at støtte projektet. 

Vi mener, at en 150 m høj vindmølle i urimelig grad vil komme til at dominere i et kulturlandskab, 

hvor Astrup Kirke har haft og fremdeles har en central beliggenhed og betydning. 

Astrup Kirke er markant i landskabet set fra den skitserede placering af vindmøllen og 

fotostandpunkt 2. Den fri indsigtslinje over landskabet til Astrup Kirke vil forsvinde. Set fra Astrup 

Kirke og kirkegården (fotostandpunkt 1), vil udsigtslinjen over landskabet blive domineret af den 

meget høje vindmølle. 

Vi mener – dog med en vis usikkerhed – at en så høj mølle vil kunne komme til at kaste skygger på 

en for kirkemiljøet generende måde, og når solen står i vestlig retning, kaste generende 

lysreflekser i over kirkegårdsområdet. 

Vi mener også, at den foreslåede placering ikke er hensigtsmæssig for en optimal udnyttelse af 

vindenergien. 

Men disse argumenter kan vi derfor ikke støtte placeringen af en mølle syd for Solbjerg. 

På vegne af Menighedsrådet 

Inge Kruhøffer 

Formand 


Birgitte Quorning 

Fra: Knud-Erik Bager Jensen 

Sendt: 15. juni 2011 17:34 

Til: Århus Stift 

Cc: Anne Lyngborg; Bodil Koch Lange 

Emne: Høringssvar fra pr.udv. om vindmølleprojekt syd for Solbjerg vedl. mgh. brev af 14/9-2010 

sendt direkte til kommunen 

Vedhæftede filer: 10.09.15. Vindmølleprojekt syd for Solbjerg.doc 

Til Århus Stift. 

Sag: Vindmølleprojekt i Solbjerg. Høringssvar. 

Vedhæftede høringssvar fra Astrup-Tulstrup-Hvilsted menighedsråd er tidligere blevet fremsendt til 

Århus Stift – efter at det i første omgang var sendt direkte fra rådet til Århus Kommune. 

Århus Søndre Provstiudvalg har på møde i dag drøftet menighedsrådets høringssvar, hvori der 

tilkendegives en principiel positiv holdning til vindmølleprojekter, samtidig med at der gøres indsigelse i 

det konkrete tilfælde. Jeg skal på provstiudvalgets vegne udtrykke en principiel betænkelighed og 

modstand mod vindmølleprojekter, som griber ind i vore landsbykirkers omgivelser. 

Med venlig hilsen, 

Knud-Erik B. Jensen 

Århus Søndre Provsti 

Knud-Erik Bager Jensen 

Ny Moesgårdvej 23 

8270 Højbjerg 

keb@km.dk Tlf. 86270325 

Fra: Inge Kruhoeffer [mailto:Inge.Kruhoeffer@skolekom.dk] 

Sendt: 29. maj 2011 15:29 

Til: Knud-Erik Bager Jensen 

Emne: Fwd(2): Høringssvar vdr. Vindmølleprojekt syd for Solbjerg 

Til Knud Erik 

Hermed kan du se, at der er fremsendt høringssvar direkte til Århus Kommune. 



----- Original meddelelse ----- 

1 


Til 



Hermed fremsendes høringssvar fra Astrup-Tulstrup-Hvilsted Menighedsråd på vedhæftede fil. 



2 



SOLBJERG FÆLLESRÅD 

Bøgevangen 41, 8355 Solbjerg. 14.09.10. 

Århus Kommune, 

Planlægning og Byggeri, 

Kalkværksvej 10, 

8000 Århus C. 

Høringssvar vedr. vindmølle i Solbjerg. 

Solbjerg Fællesråd var arrangører af et borgermøde om vindmølle i Solbjerg torsdag 09.09.10 i 

Solbjerg Fritidscenter., hvor der var stor interesse for sagen med over 100 deltagere, så der var fuldt 

hus. Det var vi meget tilfredse med. 

Der blev givet en god og bred orientering om vindmøller i almindelighed og vindmøllen ca. 1000 

meter syd for Solbjerg i særdeleshed af repræsentanter fra Århus Kommune, Ecopartner, 

Landsforeningen for naboer til kæmpevindmøller og Gunner Thomassen; Solbjerg, hvor der blev 

stillet mange kritiske spørgsmål til panelet fra mange af deltagerne på det 3 timer lange møde. 

Mange af deltagerne var bosiddende i de områder, der kan få berøring med og géner fra den 

planlagte vindmølle, som hellere så vindmøllen placeret et andet sted, eller der blev bygget flere 

hav-vindmøller. 

Der blev også udtrykt ønsker om større åbenhed i den aktuelle sagsbehandling. 

På baggrund af bl.a. den stedfundne debat vil vi gerne fra Solbjerg Fællesråd udtrykke følgende, 

som kan indgå i det videre arbejde og de pågående VVM-undersøgelser: 

Ud fra fremlagte praktiske iagttagelser og erfaring mener vi, at der er behov for nye 

målinger af støjgener/lavfrekvens i relation til anvendte afstande, hvor efter det oplyste 

slagskygge-virkningerne måske er undervurderede eller fejlvurderet i forhold til de aktuelle 

beboelser. Er der så behov for en revurdering af disse forhold? 

Da Solbjerg er et stort rekreativt område i Århus syd er der behov for et tungt hensyn 

generelt og til følsomme områder f.eks. mosen med fredede vandløb i særdeleshed, som 

ligger tæt på den udpegede placering – hvor spørgsmålet er, om afstanden er stor nok med 

den aktuelle placering. 

I denne sammenhæng kommer også synsvinklen ind i forhold til f.eks. kirkerne ude i 

landområderne, samt hensynet til fredede områder i bred betydning. 

Mange eksempler kom frem om betydelige værditab på jord og ejendomme, hvor der var 

etableret vindmøller, som flere steder i yderområder resulterede i direkte affolkning og med 

ejendomme, som nærmest var usælgelige. 

Hermed kan de valgte placeringer få betydelige konsekvenser. Derfor er der behov for 

grundige undersøgelser før udpegning af placering af vindmøller. 


Hertil kommer, at det tilsyneladende er en generel trend , at erstatningsbeløbene i mange af 

de aktuelle tilfælde ikke står i et rimeligt forhold til værditab og samfundsudvikling i 

yderområder eller mindre samfund. 


SOLBJERG FÆLLESRÅD 

Finn Krogslund Jensen 

formand 


Til 




8000 Århus C 

Astrup, den 14. september 2010. 

Høringssvar fra Astrup – Tulstrup – Hvilsted Menighedsråd vedr. Vindmølleprojekt syd for Solbjerg 

Astrup-Tulstrup-Hvilsted Menighedsråd har holdt møde den 9. september 2010. Vi drøftede her 

planen om at opføre en kæmpevindmølle syd for Solbjerg. 

Menighedsrådet har principielt en positiv holdning til udnyttelsen af vindkraft i form af vindmøller. 

Men i dette konkrete tilfælde nærer vi stor betænkelighed ved at støtte projektet. 

Vi mener, at en 150 m høj vindmølle i urimelig grad vil komme til at dominere i et kulturlandskab, 

hvor Astrup Kirke har haft og fremdeles har en central beliggenhed og betydning. 

Astrup Kirke er markant i landskabet set fra den skitserede placering af vindmøllen og 

fotostandpunkt 2. Den fri indsigtslinje over landskabet til Astrup Kirke vil forsvinde. Set fra Astrup 

Kirke og kirkegården (fotostandpunkt 1), vil udsigtslinjen over landskabet blive domineret af den 

meget høje vindmølle. 

Vi mener – dog med en vis usikkerhed – at en så høj mølle vil kunne komme til at kaste skygger på 

en for kirkemiljøet generende måde, og når solen står i vestlig retning, kaste generende 

lysreflekser i over kirkegårdsområdet. 

Vi mener også, at den foreslåede placering ikke er hensigtsmæssig for en optimal udnyttelse af 

vindenergien. 

Men disse argumenter kan vi derfor ikke støtte placeringen af en mølle syd for Solbjerg. 

På vegne af Menighedsrådet 


Formand 


----- Videresendt af Karin Rathcke/MAG5/M5/AAK den 30-11-2010 07:46 ----- 

Annie Mygind 

 

29-11-2010 20:53 

Til Laura Hay 

cc kommuneplan@mtm.aarhus.dk 

Emne Anbefaling fra Solbjerg- og Hørslevgruppen 

Kære Laura Hay 

Vi er taknemmelige for, at du og din forvaltning i Århus Kommune modtager og besvarer 

henvendelser fra borgerne så seriøst. 

På nuværende tidspunkt er der, så vidt vi har kunnet undersøge, opstillet 16 - 17 vindmøller i 

Danmark af samme størrelse som de planlagte i Solbjerg og Hørslev. Ingen af disse steder 

bliver tilnærmelsesvist så mange naboer berørt af generne, som det kan blive tilfældet i 

Solbjerg, Herskind, Skovby, Hørslevbol og Hørslev. Vi håber, Århus Kommune vil stoppe 

projekterne og finde mere egnede mølleplaceringer uden gener fore mennesker, natur og 

landskab. 


Annie Mygind 

sekretær i Hørslevgruppen 

P.S. 

Vi sender også brevet til medlemmerne i Teknisk Udvalg 


Att: 

Laura Hay 

Rådmand for Teknik og Miljø 


Kære Laura Hay 

[1] 

Hørslev & Solbjerg, d.28/11-2010 

Mange tak for dit svar vedrørende kæmpevindmøller ved Hørslev. Vi er meget glade for, at 

du behandler vore indsigelser og henvendelser med så stor alvor. 

Bekymringen for alvorlige og sundhedsskadelige støjgener for naboer til de påtænkte 

kæmpevindmøller, deler vi med borgere i Solbjerg, Herskind, Hørslevbole, Skovby Nord 

og Hørslev. 

Derfor har vi i Hørslev-gruppen og Solbjerg-gruppen indledt et samarbejde om 

nedenstående anbefaling, som vi tillader os at fremsende i håb om, at du, Teknisk Udvalg 

og Byrådet vil tage dem med i Jeres overvejelser. 

Du skriver, at Århus Kommune arbejder "med planlægning for opstilling af store vindmøller 

på grundlag af de grænseværdier for støj, der officielt er gældende". 

Vi går ud fra, at du og forvaltningen i Teknik og Miljø er bekendt med den usikkerhed, der 

hersker på området for lavfrekvent støj fra store vindmøller. 

Vi har i begge vore grupper, truffet et klart valg om, at vore argumenter skal bero på 

valideret viden og ikke skræmmekampagner. Derfor har vi intensivt søgt, at skaffe os 

indsigt i såvel dansk som international forskning på området. 

De mange undersøgelser peger entydigt i retning af, at kæmpevindmøller har meget 

alvorlige konsekvenser for beboerne i nærområderne. 

På den baggrund anmoder vi om, at møllerne tages helt af bordet, idet vi håber, at byrådet 

vil vægte den allerede opnåede viden, til fordel for de to områders borgere. 

Vi har i nedenstående ”anbefaling” resumeret vore argumenter. 

Efterfølgende har vi afsnittene 1 – 4 underbygget argumenterne dybere: 

1. Manglende støjsikkerhedsmargin ved projektering 

2. Dansk viden om vindmøller og lavfrekvent støj 

3. Usikkerhed vedr. måling af lavfrekvent støj 

4. Utilstrækkelige grænseværdier for vindmøllestøj og sundhedsrisici 


Anbefaling fra Hørslev- og Solbjerg-gruppen 

På baggrund af vores gennemgang af dansk og international viden 

vedr. vindmøllestøj af både lav- og normofrekvent karakter, 

opfordrer Hørslev- og Solbjerg-gruppen hermed Århus Kommune 

til helt at stoppe planerne om etablering af industrielle vindmøller 

så tæt på beboelse. 

Dette begrunder vi med følgende: 

Projekterne i Hørslev og Solbjerg er projekteret med en yderst begrænset 

støjsikkerhedsmargin på blot 0,5 og 0,3dB(A). Dette er bestemt ikke tilstrækkeligt 

og tager hverken højde for, at vindmøllerne slides med tiden og dermed vil udsende 

mere støj, eller den individuelle støjvariation, der er fra vindmølle til vindmølle af 

samme fabrikat og model. Endelig er der heller ikke taget højde for usikkerheden 

ved beregning vha. WindPRO-softwaren. Dette betyder, at vindmøllerne vil have 

mere end svært ved at overholde gældende dansk støjlovgivning. (Se afsnit 1) 

Vindmøller støjer ofte meget mere om natten end om dagen jf. Van den Bergeffekten. 

Miljøstyrelsen er i gang med at undersøge dette. Det er urimeligt at 

etablere industrielle vindmøller tæt på boliger, inden denne problemstilling er belyst 

grundigt. Støjer vindmøllerne mere om natten, kan de kræves nedtaget eller helt 

stoppet om natten. (Se afsnit 4) 

Der er urimelig megen usikkerhed om, hvorvidt dansk lovgivning for lavfrekvent støj 

kan overholdes i de nærmeste boliger. Miljøstyrelsens egne tal fra 2006, Deltas 

rapport fra 2008 samt Ålborg Universitets rapport fra 2010, viser alle, at 

grænseværdien på 20dB(A) er overtrådt. Usikkerheden skal komme borgeren til 

gode. (Se afsnit 2 og 3) 

De danske støjgrænser for vindmøllestøj er ikke differentieret fra dag til nat. 

Således er naboerne til vindmøllestøj ikke beskyttet på samme måde, som det er 

tilfældet for andre danske borgere, der udsættes for støj. Dette er ikke rimeligt. (Se 

afsnit 4) 

Støjgrænseværdierne på 44dB(A) ved 8m/s ligger 9dB(A) over det anbefalede 

niveau, hvis man vil projektere vindmøller og undgå støjrelateret helbredspåvirkning, 

jvf Kampermann & James 2008. (Se afsnit 4) 

Seriøse udenlandske undersøgelser samt danske erfaringer tyder på, at 

vindmøllestøj kan medføre forstyrret nattesøvn hos en væsentlig andel af 

befolkningen inden for en radius af halvanden til to kilometer fra vindmøllen. 

Forstyrrelser af nattesøvnen skal tages alvorligt. Der er meget stærk videnskabelig 

evidens, der peger på en lang række af markante negative helbredspåvirkninger 

som følge af forstyrret nattesøvn. (Se afsnit 4) 

Århus Kommune bør fastholde sine egne målsætninger fra Kommuneplanen 2009: 

A) Støjgenerne minimeres, så alle borgere kan bo, arbejde og opholde sig i gode 

[2] 


miljøer. 

B) Fremtidige støjgener forebygges gennem en arealplanlægning og anden 

planlægning, der tager størst mulige støjhensyn. 

Århus Kommune er formentlig klar over, at kommunen ifølge Planloven gerne må kræve 

større afstand mellem vindmøller og beboelse end minimumskravet på fire gange møllens 

højde. Frederikshavn Kommune stiller f.eks. et afstandskrav på minimum 1 km, og de 

sundhedsvidenskabelige anbefalinger, vi har set, er alle fra 1,5 km og opefter. 

Den samme mulighed er gældende i forhold støjgrænser, hvor kommunen gerne må sætte 

mere restriktive støjgrænser end det minimum, som miljøstyrelsen har sat. 


Jens Laurids Jensen Gunner N. Thomassen 

Formand for Hørslev-gruppen Formand for Solbjerg-gruppen 

[3] 


1. Manglende støjsikkerhedsmargin ved projektering 

I de konkrete vindmølleprojekter, som Ecopartner ønsker at etablere ved hhv. Hørslev og 

Solbjerg, er der udført en række støjberegninger med WindPro-softwaren. Hørslev- og 

Solbjerg-gruppen har fået adgang til disse støjberegninger efter regler om aktindsigt. 

Vi vil i den forbindelse gerne påpege, at Ecopartners forslag til vindmølleopstilling ved 

Hørslev og Solbjerg vil have overordentlig svært ved at overholde de officielle grænser for 

vindmøllestøj. 

Der er hverken taget højde for den anbefalede sikkerhedsmargin fra Danmarks 

Vindmølleforening på 2dB eller for den individuelle variation, der er i støjudsendelse fra 

mølle til mølle af samme model og fabrikat. Der er heller ikke taget højde for usikkerheder i 

selve støjberegningen af WindPro-softwaren. 

Af Faktablad P7- Støj fra vindmøller, udgivet af Danmarks Vindmølleforening står 

følgende: 

Det er klogt at have en ekstra margin - f.eks. 2 dB(A) - i forhold til støjgrænsen, når 

møllens placering vælges. En vindmølle skal ikke kun overholde støjbekendtgørelsens 

krav på opstillingstidspunktet, men i hele møllens levetid. Når møllen først er stillet op, og 

det måske senere viser sig, at den støjer mere end tilladt, kan det være besværligt eller 

umuligt at støjdæmpe den effektivt. Kommunalbestyrelsen har kompetencen til at træffe 

afgørelser og meddele påbud i henhold til støjbekendtgørelsen. 

I rapporten ” Lavfrekvent støj fra store vindmøller” af Henrik Møller og Christian Sejer 

Pedersen står følgende: 

‖Der er forskelle på flere decibel på støjen fra forskellige møller af samme størrelse, 

selv for møller af samme fabrikat og model. I planlægningsfasen må man derfor 

indregne en sikkerhedsmargin for at sikre, at de rejste vindmøller vil overholde 

støjgrænserne. Der findes en international teknisk specifikation for dette, men den 

anvendes ofte ikke.‖ 

‖For at tage højde for variationer mellem forskellige eksemplarer af samme møllemodel, 

bør der anvendes et højere lydeffektniveau ved projektplanlægning. Ifølge IEC TS 61400- 

14 1 , skal fabrikanterne specificere værdier, som er 1,645 gange standardafvigelsen 

mellem møller højere end middelværdien af møller af den givne model.‖ 

‖Broneske 2 påpegede, at mølleproducenterne ofte specificerer værdier, som ikke har den 

sikkerhedsmargin, der er angivet i IEC TS 61400-14. Forfatterne af denne rapport har 

også det indtryk, at minimumsafstande til boliger ofte beregnes ud fra støjdata, der 

mangler en passende sikkerhedsmargin. Brug af data uden sikkerhedsmargin som for 

eksempel middelværdier for en given møllemodel, målinger fra en enkelt mølle, eller 

’bedste gæt’ for fremtidens vindmøller giver i princippet en sandsynlighed på 50 %, for at 

1 IEC TS 61400-14, ”Wind turbines – Part 14: Declaration of apparent sound power level and 

tonality values”, International Technical Commission, Geneva, 2005. 

2 S. Broneske, ”Comparison of Wind Turbine Manufacturers’ Noise Data for Use in Wind Farm 

Assessments”, Proc. Third International Meeting on Wind Turbine Noise, Aalborg, 2009. 

[4] 


den/de faktisk opførte vindmølle(r) vil udsende mere støj end antaget, og at støjgrænserne 

vil blive overskredet, hvis projektet er planlagt lige til grænsen.‖ 

I VVM-redegørelsen ”Vindmøller ved Rens Hedegård Plantage, Aabenraa Kommune” 

(September 2009) er der anvendt edb-programmet WindPRO til beregning af støjforhold. 

Altså det samme program, som Ecopartner anvender til sine beregninger. Om disse 

beregninger skrives der i VVM-redegørelsen: ”Begge beregningsmetoder er dog behæftet 

med en samlet usikkerhed på +/- 2 dB(A)” 

Hørslev 

Solbjerg 

Ved beregningerne i Hørslev er der i pkt. L blot 0,5dB(A) sikkerhedsmargin ved 

8m/s. 

Forslagets modelberegning af støjniveauet ved en vindstyrke på 8m/s viser et 

vindmøllestøjniveau over 40 dB ved mange ejendomme i den vestlige del af 

Hørslev. Vi mener ikke, dette boligområde kan karakteriseres som det "åbne land", 

hvorfor den officielle støjgrænse ved disse ejendomme ikke er 44dB, men 39 dB 

ved en vindstyrke på 8 m/s. 

Ved beregningerne i Solbjerg er der i byområdet ved Astrup – markeret med pkt. N 

blot 0,3dB(A) sikkerhedsmargin ved 6m/s. 

Således må der ved begge projekter i hhv. Hørslev og Solbjerg udtrykkes stor 

bekymring om den manglende sikkerhedsmargin, som blot er på hhv 0,5 og 

0,3dB(A). 

Dette er langt fra anbefalingen fra Danmarks Vindmølleforening på 2dB, som skal 

sikre at vindmøllen overholder støjkravene i hele vindmøllens levetid. 

Ecopartner har videre ikke angivet, at de støjdata, der ligger til grund for 

støjberegningerne overholder de internationale standarder i IEC TS 61400-14. 

Ecopartners beregninger tager således ikke højde for de individuelle variationer, der 

kan være fra vindmølle til vindmølle – selv af samme model og fabrikat. 

Endelig angiver Ecopartner ikke, hvilken grad af usikkerhed, der er forbundet med 

støjberegningerne med WindPRO-softwaren. 

Denne mangel på realistiske sikkerhedsmarginer i forbindelse med projektering vil uden 

tvivl medføre, at vindmøllerne vil overtræde den gældende danske lovgivning. Herefter kan 

det vise sig at være ”besværligt eller umuligt at støjdæmpe den effektivt” jf. faktabladet fra 

Danmarks Vindmølleforening. 

Ønsker Århus Kommune at gennemføre en projektering af vindmøller ved Hørslev 

og Solbjerg, der er på projekteringstidspunktet ikke overholder de anbefalede 

sikkerhedsmarginer? Og som med stor sikkerhed ikke vil overholde de danske 

støjgrænser i vindmøllernes hele levetid? 

[5] 


2. Dansk viden om vindmøller og lavfrekvent støj 

I rapporten "Lavfrekvent støj fra store vindmøller" 3 , Prof. Henrik Møller, Ålborg Universitet 

fra Juni 2010, nævnes i konklusionen: 

”Resultaterne bekræfter den hypotese, at spektret af vindmøllestøj flytter sig nedad 

i frekvens med stigende møllestørrelse. Den lavfrekvente relative andel af den 

udsendte støj er højere for store vindmøller (2,3-3,6 MW) end for små vindmøller (< 

2 MW).‖ 

”Hvis støjen fra de undersøgte store vindmøller har et udendørs A-vægtet 

lydtrykniveau på 44 dB, det maksimale i den danske regulering af støj fra 

vindmøller, er der risiko for, at en betragtelig del af beboerne vil være generet af 

lavfrekvent støj, selv indendørs...‖ 

‖Det er således hævet over enhver tvivl, at den lavfrekvente del af spektret spiller 

en vigtig rolle i støjen ved naboerne…‖ 

Ifølge Miljøstyrelsen har alle undersøgelser vedrørende lavfrekvent støj vist, at vindmøller, 

der overholder grænseværdierne iht. Vindmøllebekendtgørelsen, ligeledes overholder 

deres anbefalede grænseværdier for lavfrekvent støj (20dB(A) 4 ). Denne udlægning blev 

præciseret d.6/10-2010, hvor Miljøstyrelsen med overskriften ”Ubegrundet frygt for 

lavfrekvent støj fra store vindmøller” i et brev, noterede sig, at ”...når vindmøllerne 

overholder bekendtgørelsens støjgrænser, forventes støjen ikke at overstige 

Miljøstyrelsens anbefalede grænseværdier for lavfrekvent støj.” 

Miljøstyrelsens konklusioner baseres bl.a. på en mindre undersøgelse fra 2005, der er 

publiceret i ”Notat - Lavfrekvent støj fra vindmøller pr. 31 maj 2006.” 5 I denne 

undersøgelse blev det udendørs støjniveau målt og herefter blev mængden af indendørs 

lavfrekvent støj beregnet, jvf Hurtigfærgebekendtgørelsen. Vindmøllerne, der indgik i 

undersøgelsen havde en effekt på mellem 850kW og 1.5MW. 

Konklusionen var, at når det udendørs støjniveau ramte 44dB(A) (= det højest tilladelige 

for bygninger i det åbne land ved 8m/s), så var det beregnede niveau af indendørs 

lavfrekvent støj på 20dB(A). Altså lige præcis på grænsen. Tager man udgangspunkt i 

usikkerhederne i beregningen (konfidensintervallet) vil dette med sikkerhed inkludere de 

20dB(A) – dvs. at det beregnede indendørs lavfrekvente støjniveau ikke statistisk 

signifikant adskiller sig fra grænseværdien. Det kan således ikke udelukkes, at 

grænseværdien på 20dB(A) er overtrådt i Miljøstyrelsens egne tal. 

Dette er tilsyneladende også tilfældet. Ålborg Universitet skriver som svar på denne 

undersøgelse: ”Men der er her tale om en gennemsnitlig kurve for flere vindmøller, og de 

originale data viser reelle overskridelser i 10-12 af de gennemregnede eksempler. Jeg tror, 

den enkelte borger er mere interesseret i, om støjen fra den aktuelle mølle overskrider 

grænsen, end om møller i gennemsnit gør det.” 6 

3 http://www.es.aau.dk/fileadmin/sections/acoustics/Documents/rp/Moeller_og_Pedersen_-_Lavfrekvent_stoej_fra_store_vindmoeller.pdf 

4 http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/1997/87-7810-830-6/pdf/87-7810-830-6.pdf 

5 http://www.mst.dk/NR/rdonlyres/DCBED841-DC49-4B20-B433-BC91E7BDC148/50284/Lavfrekventstjfravindmller1.pdf 

6 http://www.es.aau.dk/sections/acoustics/research/kommentar_til_miljoestyrelsens_fakta_om_vindmoellestoej/ 

[6] 


Videre læner Miljøstyrelsen sig op af Deltas rapporter ”Low frequency Noise from large 

Wind Turbines” – der er delt op i en række underrapporter. (Alle er tilgængelige på Deltas 

hjemmeside. 7 ) 

Rapporten har undersøgt progressionen af støj og lavfrekvent støj fra 3 vindmøller ved 

Høvsøre forsøgsstation: Vestas V100, Siemens S2.3 og S3.6 – alle store vindmøller med 

en effekt > 2MW. 

Der refereres til den konkluderende rapport: “Low Frequency Noise from Large Wind 

Turbines– Summary and Conclusions on Measurements and Methods.”: 

a) På figure 19 s.35, ses at lydspektret på 4x møllehøjde klart er venstre-forskudt mod 

mere lavfrekvent støj når vindmøller >2MW sammenlignes med små vindmøller 

2000MW og intermediær-grupperne, 

men dette kan muligvis være et power-problem og måleusikkerheder ift lavfrekvent 

støj. Dette tyder på at vindmøllestørrelsen (effekten) har betydning fra graden af 

lavfrekvent støj. 

b) På table 3 s.36 (vist ovenfor) ses beregnede niveauer af lavfrekvent støj indendørs 

ved forskellige størrelser af vindmøller (2000kW). Beregningerne forudsætter, at vindmøllerne står i en afstand på 4x 

møllehøjde og støjniveauet er på det maksimale 44dB(A) ved 8m/s. Der ses tydeligt 

en stigning i lavfrekvent støj (LpALF Inside) jo større vindmøllernes effekt er. Store 

vindmøller udsender altså mere lavfrekvent støj til deres naboer end små 

vindmøller. Ydermere er støjniveauet ved vindmøller >2000kW på 23.7dB(A) – altså 

3.7dB(A) mere end grænseværdien på 20dB(A). Der har dog været målt på 

prototyper, hvor der var problemer med ”rene toner” fra gearene. Har Vestas og 

Siemens fået dette rettet vil det udsendte lavfrekvente støj falde med ca. 3dB(A). 

23.7 - 3dB = 20.7dB(A) er stadig over grænseværdien på 20dB(A). 

c) Ydermere tager disse beregninger udgangspunkt i de middelværdier for 

lydisolering, der er fundet i Deltas delrapport ”Measurements of Sound Insulation of 

Facades”. Disse middelværdier er væsentlig større end de korrektionsværdier, der 

findes i Hurtigfærgebekentgørelsen 8 . Dette betyder, at der trækkes et større antal 

dB fra udendørsværdien, end det f.eks. var tilfældet i Miljøstyrelsens undersøgelse 

fra 2005/06. Følgelig er der en væsentlig risiko for, at det indendørs niveau af 

lavfrekvent støj underestimeres. 

d) På figur 14 s. 30 ses en måleserie udført hos en nabo til Høvsøre, der har til formål 

at finde frem til, hvilken del af støjen, naboen opfatter som generende. På figuren 

ses et dyk i 40Hz-frekvensen, da naboen går fra ”generet” til ”ikke-generet”. Dvs. at 

lavfrekvent støj i dette tilfælde forårsager ”annoyance”. 

7 http://www.deltaakustik.dk/web/dk/doc4dk.nsf/%28sysPrintViewDefault%29/19959C369CEF7CA6C125743A00444044) 

8 https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=85948&exp=1 

[7] 


Konklusionen på disse data fra Deltas rapport fra 2008 må være, at: 

a. Store vindmøller udsender mere lavfrekvent støj end små vindmøller, når 

der sammenlignes på en afstand sv.t. 4x møllehøjde og ved et udsendt 

støjniveau på 44dB(A). 

b. Grænseværdien for lavfrekvent støj om natten på 20dB(A) er overtrådt, 

da de store prototype-vindmøller selv efter korrektion for problemerne med 

gear-relateret rentone-støj; udsender 20.7dB(A) lavfrekvent støj. 

c. Da der er meget stor forskel fra hus til hus og fra rum til rum – jf. Deltas 

delrapport ”Measurements of Sound Insulation of Facades”. Derfor vil 

anvendelse af middellydisoleringsværdier i forbindelse med beregning af det 

indendørs støjniveau, medføre en underestimering af den lavfrekvente 

støj hos en betragtelig andel af de støjramte boliger. Der bør i stedet 

benyttes individuelle korrektionsværdier for hver enkel ejendom. Alternativt 

kan man benytte de mere konservative korrektionsværdier fra 

Hurtigfærgebekendtgørelsen. 

d. Der blev konstateret en sammenhæng mellem den registrerede gene hos 

naboen og forekomsten af en lavfrekvent tone i støjen fra en af 

vindmøllerne. 

Sammenfatningen på denne gennemgang af dansk viden indenfor lavfrekvent støj må 

være, at der hersker en del akademisk uenighed mellem bl.a. Miljøstyrelsen og uvildige 

forskere fra Ålborg Universitet. 

Ålborg Universitet melder klart ud: Der er et problem med lavfrekvent støj hos naboer til 

store vindmøller. 

Miljøstyrelsen mener ikke, at der er noget problem med lavfrekvent støj; selvom både 

Deltas målinger fra 2008 og Miljøstyrelsens egne beregninger fra 2005/2006 viser klare 

overtrædelser af den danske grænseværdi for lavfrekvent støj på 20dB(A). 

Vi kan kun gisne om, hvorfor Miljøstyrelsen ikke forholder sig mere kritisk til deres egne 

tal. 

Det er klart holdningen fra Hørslev- og Solbjerg-gruppen, at disse usikkerheder om 

gældende danske grænseværdier for lavfrekvent støj bliver overholdt eller ej, skal 

komme borgeren til gode. Vi finder det ikke rimeligt, at evt. fejlfortolkninger af 

objektive data, kan medføre etablering af industrielle vindmøller, der ikke overholder 

gældende dansk lovgivning for lavfrekvent støj hos deres naboer. 

[8] 


3. Usikkerhed vedr måling af lavfrekvent støj 

Megen af usikkerheden med lavfrekvent støj kan direkte relateres til usikkerheder i de 

måletekniske forhold. 

Jf. høringsnotat om ”Høring af forslag til justering af metode til måling af lavfrekvent støj og 

infralyd” pr. 11. Marts 2010.11.14 9 

I dette høringssvar angav Aalborg Universitet bl.a.: ”Aalborg Universitet bemærker i sit 

høringssvar, at målemetoden som anvises i Miljøstyrelsens orientering giver forkerte 

værdier og ikke måler det, personer udsættes for, og at de forkerte værdier altid er for 

lave, aldrig for høje. Universitetet tager udgangspunkt i, at der er enighed om at 

måleresultatet skal svare til det højeste lydtryk, der findes indenfor rummets 

opholdsarealer. Den anviste metode kan fungere, hvis den generede person er i stand til 

præcist at udpege målepositioner, men det er normalt ikke tilfældet. Da man ikke ved, om 

den generede person kan udpege de rigtige punkter præcist eller ej, er metoden ikke 

brugbar.” 

Til dette bemærkede Miljøstyrelsen: ”Miljøstyrelsen finder ikke grundlag for at ændre den 

hidtil anbefalede målemetode til det forslag, Aalborg Universitet har stillet.” 

Dette på trods af, at forskere ved Aalborg Universitet og Göteborg Universitet i den peerreviewed 

artikel: ”Indoor Measurements of Noise at Low Frequencies – Problems and 

Solutions” 10 (Journal of Low Frequency Noise, Vibration and Active Control, vol 26, 

number 4 2007), har sammenlignet den gældende danske metode for måling af 

lavfrekvent støj med den svenske metode samt den metode, som Aalborg Universitet har 

udviklet. 

Resultatet er, at den svenske metode rammer ret pænt, mens den danske skyder langt 

under målet. Den måler typisk mellem 5 og 10 decibel forkert, og næsten udelukkende for 

lavt. Det svarer til en styrke, der opfattes fra to til fire gange lavere, end den, der reelt 

forekommer i de undersøgte rum. 

I artiklens konklusion står bl.a. : ”With the Danish Method, the corner measurement 

completely fails to serve its purpose. However, the method as a whole can still work well, 

provided that the complainant can appoint precise measurement positions, where the 

sound is loudest/most annoying. If this precondition is not fulfilled, which is often the case, 

the Danish method has significant uncertainty and risk of giving results substantially below 

the target. As an alternative, it is proposed to use the power average of measurements in 

four three-dimensional corners of a room. This is an easy and straightforward method, 

which seems to give reliable results close to the proposed target.” 

9 http://www.mst.dk/NR/rdonlyres/C4378E81-4E11-4E3E-AC4A-C562E9B68090/0/hoeringsnotat_maalemetode_lfstoej.pdf 

10 http://vbn.aau.dk/da/publications/indoor-measurements-of-noise-at-low-frequencies--problems-and-solutions_d3dadd40-99a2-11dc- 

8188-000ea68e967b.html 

[9] 


Der kan således stilles spørgsmål ved, om Miljøstyrelsen har et tilstrækkeligt 

videnskabeligt grundlag til at fastholde deres nuværende – og muligvis utidssvarende – 

metoder til at måle lavfrekvent støj. 

4. Utilstrækkelige grænseværdier for vindmøllestøj og 

sundhedsrisici 

Det er alment videnskabeligt accepteret, at vindmøllestøj er mere generende for naboerne 

end f.eks. støj fra biler, tog og fly. Dette er bl.a. undersøgt i den svenske forsker Eja 

Pedersens arbejde, som er publiceret i en peer-reviewed artikel med titlen ” Perception 

and annoyance due to wind turbine noise—a dose–response relationship”, (J. Acoust. 

Soc. Am. 116 (6), December 2004). Samme billede vises i Deltas rapport: ”Low Frequency 

Noise from Large Wind Turbines –A procedure for evaluation for the audibility for low 

frequency sound and a literature study.” 

Figurerne ovenfor viser graden af gene (”annoyance”) i forhold til støjniveau for forskellige 

støjkilder. Figurerne er taget fra hhv. Eja Pedersens artikel samt Deltas rapport. Det ses 

tydeligt, at vindmøllestøj er mere generende end andre støjkilder, når der sammenlignes 

ved samme støjniveau. 

DANSKE STØJREGLER ANNO 2010 

[10] 

Mandag - 

fredag 

Mandag - 

fredag Alle dage 

kl. 07-18 kl. 18-22 kl. 22-07 

Erhvervs- og industriområder 70 dB 70 dB 70 dB 

Områder for blandet bolig- og erhvervsbebyggelse, centerområder (bykerne) 55 dB 45 dB 40 dB 

Boligområder for åben og lav boligbebyggelse 45 dB 40 dB 35 dB 

Boligområder, almen flyveplads, flystøj (start og landing) 45 dB 40 dB 35 dB 

Boligområder for åben og lav boligbebyggelse, togstøj 45 dB 40 dB 35 dB 

Naboer til vindmøller i "det åbne land" * 44 dB 44 dB 44 dB 

Naboer til vindmøller i "støjfølsom arealanvendelse" * 39 dB 39 dB 39 dB 

* ved vindhastighed på 8 m/s 


På trods af dette faktum er der langt mindre restriktive regler i Vindmøllebekendtgørelsen 

når vindmøllestøj sammenlignes med støj fra andre lydkilder. (Se tabellen ovenfor.) 

Specielt den manglende differentiering fra dag til aften til nat gør vindmøllestøjen endnu 

mere generende for naboer. Denne manglende differentiering vil uden tvivl medføre en 

relativ større grad af ”annoyance”, når det er nat. 

”Som tidligere nævnt kører vindmøllen i døgndrift... I modsætning til de fleste 

virksomheder er der altså intet håb om at støjen ophører til "fyraften".” (citat fra Deltas 

tidligere rapport, ”Genevirkning af støj fra vindmøller”, 1994-96) 

Kritikken af de danske støjgrænser har været rejst flere gange, bl.a. i interview af 

professor Henrik Møller i JP-århus d. 10/11-2010: 

‖Hvis der skal være en forskel på, hvor meget vindmøller og industri må støje, burde det 

nærmere være omvendt. Der er ikke belæg for at sige, at støj fra vindmøller generer 

mindre end anden støj – snarere tværtimod, « konstaterer professor i akustik ved Aalborg 

Universitet Henrik Møller. 

Civilingeniør Jesper Mogensen fra Miljøstyrelsen forklarede i JP Århus i går (red, 9/11-10) 

forskellen på de to grænseværdier med, at der er forskel på de to typer støj og måden, 

som de måles på. »Men det er rent vrøvl. Måling af støj kan ikke gradbøjes. Decibel (dB) 

er en objektiv måleenhed. 39 dB er fuldstændig det samme, hvad enten det kommer fra en 

vindmølle eller en industrivirksomhed, « siger Henrik Møller, der har arbejdet med og 

forsket i støj gennem et langt liv. »Derimod kan der være forskel på, hvordan folk opfatter 

støjen. Undersøgelser viser, at vindmøllestøj virker mere generende for folk. Der skal altså 

færre dB støj fra vindmøller til for at give folk den samme gene som fra anden støj. Det 

ville Jesper Mogensen have vidst, hvis han havde læst sin videnskabelige litteratur« 

De konkrete danske erfaringer med støj fra industrivindmøller findes i en artikel fra Århus 

Stifttidende, d.7/11-2010 med overskriften ”Vi kan ikke få vores nattesøvn”: 

»Lige nu har jeg ikke sovet i tre nætter i træk, fordi vinden er i denne retning,« fortæller 

Gitte Slæbæk Nielsen, der aldrig mere har vinduet åbent i soveværelset. Det er Anja 

Skovø Jørgensen også for længst holdt op med. »Det er forfærdeligt om sommeren.« 

Også Susanne Lohmann har store problemer med nattesøvnen. Fælles for de tre kvinder 

er, at mølle-støjen vækker dem mange gange i løbet af natten. »Man bliver tappet for 

energi, « siger Susanne Lohmann. »Om natten bliver lyden af møllerne tydeligere end om 

dagen, fordi luften bliver fugtig, og derved presses lyden ned mod jorden,« fortæller Gitte 

Slæbæk Nielsen. »Vi flyttede på landet for at få ro, men det er der ikke mere, « konstaterer 

Anja Skovø Jørgensen. Gitte Slæbæk Nielsen og hendes mand Jens Peter kæmpede 

indædt imod, at de to møller skulle stilles op. »Men da det blev besluttet, at møllerne skulle 

op og man begyndte at bygge dem, tænkte jeg lidt, nå ja, så må vi se, om det bliver så 

galt. Men det blev det - værre end jeg havde frygtet.« 

Erfaringer fra Tåsinge med forstyrret nattesøvn underbygges af resultaterne i bl.a. seriøse 

forskningsarbejder som den svenske doktorafhandling ”Human reponse to wind turbine 

[11] 


noise – perception, annoyance and moderating factors” 11 (Eja Pedersen, 2007) samt den 

store hollandske undersøgelse ”WINDFARM perception - Visual and acoustic impact of 

wind turbine farms on residents” 12 (Frits van Berg, juni 2008). 

I begge videnskabelige arbejder findes, at vindmøllestøj kan resultere i forstyrret 

nattesøvn, selv på ganske moderate støjniveauer. 

Forstyrrelser af nattesøvnen skal tages alvorligt. Der er meget stærk videnskabelig 

evidens, der peger på en lang række af markante negative helbredspåvirkninger, der er 

direkte forbundet med forstyrret nattesøvn. Der kan nævnes øget risiko for stress, 

depression, koncentrationsbesvær, fedme, sukkersyge, forhøjet blodtryk og hjertesygdom. 

Forstyrret nattesøvn kan således bl.a. føre til: 

2,08x øget risiko for sukkersyge (

Rapporten ”The ‖How to‖ Guide to Siting Wind Turbines to Prevent Health Risks from 

sound” (Kampermann & James, 2008) konkluderer bl.a.: 

a) Støj skal generelt være

Rådmand Laura Hay og medlemmer af Teknisk Udvalg, 

Teknik og Miljø, 

Aarhus Kommune 

Kopi til Borgmester Nicolai Wammen 

Hørslevgruppen og Solbjerggruppen 

27. marts 2011 

Kære Laura Hay og medlemmer af Teknisk Udvalg, 

Vi er glade for, at I og forvaltningen har givet udtryk for at ville tage borgernes bekymringer for 

massive og sundhedsskadelige støjgener fra vindmøller ved Solbjerg og Hørslev alvorligt. De 

steder i Danmark, hvor der allerede er rejst møller i denne størrelse, har det vist sig, at naboer i op 

til flere kilometers afstand fra møllerne er overordentligt generet, får forstyrret deres nattesøvn, ikke 

længere kan opholde sig i deres haver, som de plejer osv. 

Når vi skriver til Jer igen om planerne for opstilling af vindmøller ved Hørslev og Solbjerg, er det 

dels fordi en del af de tilbagemeldinger, vi har fået på vores tidligere brev, har været, at de kritiske 

spørgsmål, vi rejser omkring projekterne, nødvendigvis må besvares af en VVM-undersøgelse, og 

dels fordi de VVM-undersøgelser, vi har set fra andre projekter med kæmpevindmøller, slet ikke 

behandler disse spørgsmål om støjgener og sundhedsrisiko på betryggende vis. 

På den baggrund ønsker vi at bidrage til forberedelse af en eventuel VVM-undersøgelse med nogle 

detaljerede forslag til, hvad der burde undersøges, og hvilken videnskabelig og teknisk 

dokumentation, der nødvendigvis må inddrages i undersøgelsen. 

Vores forslag er som følger herunder. 

1. Det må undersøges, om den udpegning af nabobeboelser som hhv "det åbne land" og 

"boligområde", som Ecopartner har anvendt i sin ansøgning, både i Hørslev-området og i 

Solbjerg-området, er korrekt. 

2. Det må undersøges, om området ved Lyngbygaard Å mellem Hørslevbol og Herskind er at 

betragte som støjfølsomt område; og ligeledes om området ved Astrup Mose tæt ved Solbjerg 

er at betragte som støjfølsomt område. 

3. Det må undersøges, hvorvidt grænseværdierne for vindmøllestøj, som defineret i 

Vindmøllebekendtgørelsen, "med sikkerhed" vil blive overholdt, hvis projekterne 

gennemføres; og hvorvidt disse grænseværdier også vil blive overholdt "med sikkerhed", 

efter at møllerne har været i gang i nogle år. 

4. Det må undersøges, hvad den faktiske støj ved nabobebyggelserne risikerer at blive, hvis 

projekterne gennemføres. 

5. Miljøstyrelsen forsikrer, at den almindelige grænseværdi for lavfrekvent støj vil blive 

overholdt ved hver enkelt nabobeboelse, når de almindelige grænseværdier for vindmøllestøj 

er overholdt. Der må undersøges, hvorvidt disse grænseværdier i realiteten vil blive overholdt 

"med sikkerhed", hvis projekterne gennemføres; og hvorvidt disse grænseværdier også vil 

blive overholdt "med sikkerhed" efter nogle år i brug. 

6. Projektet i Hørslev forudsætter, at vindmøllerne kører med en støjreduktion på 2 dB(A). Det 

må klarlægges, hvordan og hvornår denne støjreduktion finder sted, og det må ligeledes 

klarlægges, hvordan det kan kontrolleres, at denne støjreduktion ikke på noget tidspunkt 

sættes ud af drift. 

7. Der må undersøges, hvad de sundhedsmæssige konsekvenser af vindmøllestøjen ville 

blive. Det er nærliggende at tage udgangspunkt i eksisterende videnskabelige undersøgelser 

af, hvor mange procent af vindmøllenaboer, der bliver generet eller alvorligt generet af støjen, 

og hvor mange procent, der får nattesøvnen forringet, eller kraftigt forringet, af støjen. 


8. Der må fremlægges teknisk dokumentation for samtlige de vindmøller, som Ecopartner 

nævner som muligheder i ansøgningerne - teknisk dokumentation som indbefatter bl.a. 

elektriske effektkurver, også for bebudede støjreduktionsmåder, og oktavbåndsopdelt 

støjeffektdata, samt dokumentation for de tilknyttede ubestemtheder. 

En detaljeret gennemgang, med henvisning til relevant dokumentation, er vedlagt i bilagene. 

Bilagene er udarbejdet af Andrew du Plessis (ph.d., lektor ved Institut for Matematk, Aarhus 

Universitet) og Christian Buhl (læge, og ph.d.-stipendiat ved Farmakologisk Institut, Aarhus 

Universitet). 

Med venlig hilsen, 

Hørslevgruppen v/ Jens Laurids Jensen, Solbjerggruppen v/ Gunner N. Thomassen, 

Tandrupvej 1, Hørslev, Kærgårdsvej 64, 

8462 Harlev J 8355 Solbjerg 


1. Det må undersøges, om den udpegning af nabobeboelser som i hhv "det åbne 

land" og "boligområde", som Ecopartner har anvendt i Hørslev-området og i 

Solbjerg-området, er korrekt. 

Projektmageren Ecopartner har i sine støjberegninger antaget, at nabobeboelser i de 

fire områder: Hørslevbol, det nordvestlige hjørne af Hørslev, Bøgeskov sydøst for 

Astrup Mose (Solbjerg) samt ejendommene beliggende på sydsiden af Østergårdsvej 

i Solbjerg, ligger i det åbne land, hvor støjgrænserne er hhv. 44dB(A) ved 8m/s og 

42dB(A) ved 6m/s. 

Ifølge Kort & Matrikelstyrelsens kortmateriale, som Kommunernes Landsforening 

stiller til rådighed i planlægningsøjemed, ligger disse nabobebyggelser imidlertid 

ikke i det åbne land; de er alle del af sammenhængende bebyggelser, henholdsvis 

Hørslevbol by, Hørslev by, Bøgeskov by og Solbjerg by. (se bilag 1a og 1b). 

(Bilag: kort over områderne, samt udskrift af forklaringen "Hvornår er en by en by og 

hvornår ikke" fra www.kms.dk.) 

Miljøstyrelsens og referencelaboratoriet Deltas retningslinjer for definitionen af et 

boligområde og dermed et område, der falder ind under kategorien ”støjfølsom 

arealanvendelse" i vindmøllebekendtgørelsen er følgende: 

"Det er Miljøstyrelsens opfattelse, at hvor der er tale om en samlet placering af flere 

end blot ganske få boliger ("en håndfuld"), er der tale om et område, der anvendes til 

boligformål. Endvidere er det et almindeligt princip ved vurdering af støjforhold, at 

hvis der er uoverensstemmelse mellem planlægningen og den faktiske anvendelse, 

skal miljømyndigheden lægge den mest støjfølsomme anvendelse til grund for sin 

vurdering." 

(Citatet er fra Svar nr. 09-02 fra 

http://referencelaboratoriet.dk/information/sporgsmal-og-svar/alle-sporgsmal-og-svar/ 

forfattet af referencelaboratoriet DELTA med henvisning til, at Miljøministeriet er 

spurgt til råds før afgivelsen af svaret.) 

Der er i alle de 4 nævnte områder – det vestlige Hørslev, Hørslevbol, Bøgeskov, den 

sydlige del af Solbjerg – flere en end ”håndfuld” ejendomme. Disse er alle placeret 

ganske tæt og udgør således en sammenhængende boligbebyggelse. 

Det er meget svært at konkludere andet end, at Hørslevbol by, Hørslev by, og 

Bøgeskov by, som markeret på Kort & Matrikelstyrelsens kortmateriale, er 

boligområder, således at de nabobebyggelser i Hørslevbol by og Hørslev by, som 

Ecopartner har antaget til at ligge i det åbne land, i virkeligheden må vurderes som 

liggende i "områder til støjfølsom arealanvendelse." 

I så fald må den beregnede støj ved disse nabobebyggelse ikke overstige 37 dB(A) 

ved en vindhastighed på 6 m/s, og 39 dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s. 

I alle de 4 nævnte områder vil projekternes støjbelastning med stor sandsynlighed 

være væsentligt større end de 37/39dB(A). Således vil projekterne ikke overholde 

gældende støjlovgivning. 


2. Det må undersøges, om området ved Lyngbygaard Å mellem Hørslevbol og 

Herskind er at betragte som støjfølsomt område; og ligeledes om området ved 

Astrup Mose tæt ved Solbjerg er at betragte som støjfølsomt område. 

Lyngbygaard Ådal 

Lyngbygaard Ådal er en vigtig del af regionens naturnetværk. Området er også 

karakteriseret som et §3-område jf. naturbeskyttelsesloven. I dette vådområde 

forefindes der både mange fuglearter, og mange pattedyr (f.eks. oddere, flagermus, 

frøer) og en rig flora. Inden for de seneste år er engområdet ved åen blevet 

genoprettet og åen ført tilbage til sit oprindelige løb. Resultatet er rigtigt flot, visuelt, 

og har også, som det var hensigten, resulteret i en endnu frodigere og mere 

varieret flora, og en kraftig forøgelse af dyrelivet. 

Engene og bakkerne ved åen er udpeget af Århus Kommune som et "område af 

særlig landskabelig interesse" og af Skanderborg kommune som et "Naturområde" 

Området tæt ved engene har altid været vigtigt rekreativt for beboerne i Hørslev, 

Hørslevbol og Herskind, og er blevet endnu mere værdsat efter genopretningen. 

Der er også anlagt en flittigt benyttet vandresti nord for åen, og der er planlagt, og 

bevilget penge til, et fugletårn ved Engvej nord for Bolmose. Der er også betydelig 

jagt og fiskeri i området. Områdets rekreative værdi er officielt anerkendt i hvert fald 

i Skanderborg Kommune: 

"Områderne syd for Herskind holdes fri for nye udlæg. Her findes Lyngbygård Ådal, 

som har en stor rekreativ værdi for byen." 

(Skanderborg Kommuneplan 09, s. 97) 

Astrup Mose 

Astrup Mose er et værdifuldt naturområde beliggende umiddelbart syd for Solbjerg 

By og betragtes som et stort aktiv for byen. Området benyttes bl.a. til 

skoleekskursioner, jagt, fiskeri, fuglekiggeri og andre rekreative formål. 

Astrup Mose ved Solbjerg er karakteriseret som et §3-område jf. 

naturbeskyttelsesloven. Astrup Mose er ligeledes udlagt som en del af 

naturnetværket i Århus Kommune, og er således en del af de økologiske 

forbindelseslinjer, hvor spredningsmuligheder for planter og dyr er af stor 

betydning. 

Astrup Mose er også udlagt som Friluftszone i Århus kommuneplan 2009, hvor 

fokus er på at fremme friluftslivet i de bynære landskaber. 

Om Friluftsliv står der i kommuneplanen 2009: 

”Borgernes trivsel er afhængig af mulighederne for motion og ophold i naturen. Der 

skal skabes modvægt til en livsstil med et stillesiddende arbejds- og skoleliv. 

Friluftslivet bliver på den måde en væsentlig faktor som investering i et sundere liv. 

Afstanden mellem boliger og grønne områder har stor betydning for, hvor ofte vi 

kommer i naturen. Nærheden til grønne områder har på den måde en 

sundhedsfremmende effekt i sig selv. Friluftslivet i og omkring byerne skal derfor 

styrkes. 


Friluftsliv er det liv, der foregår udendørs. Det forbindes med frisk luft, motion, 

afstresning og naturoplevelser. Man kan løbe sig en tur, eller man kan sætte sig og 

nyde en udsigt. Man kan iagttage fugle eller bare nyde at høre dem synge. Både 

børn og voksne kan lege. Man kan på sin egen måde bruge friluftslivet til at få 

koblet fra dagligdagens travlhed og skabe rum for ro og fordybelse. Effekten af 

gode rammer for friluftsliv kan måles i borgernes livskvalitet og bedre sundhed. 

Attraktive bynære landskaber spiller desuden en stor rolle for byens 

tiltrækningskraft for såvel allerede bosatte som for nye borgere og dermed også for 

byens fortsatte udvikling.” 

Endelig er Astrup Mose også i Århus kommuneplan 2009 udlagt som ”Landskab er 

særlig interesse”. 

Om ”Landskab af særlig interesse” står der i kommuneplanen 2009: 

”Især ved placering og udformning af store tekniske anlæg, veje, byudvikling og 

skovtilplantning skal der tages hensyn til de landskabelige værdier, idet sådanne 

anlæg og tiltag kan have stor betydning for landskabsoplevelsen.” 

Rekreative områder er støjfølsomme arealer 

Ifølge Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1518 af 14. december 2008 er 

støjfølsomme områder: "områder, der anvendes til eller i lokalplan eller 

byplanvedtægt er udlagt til bolig-, institutions-, sommerhus- eller kolonihaveformål 

eller som rekreative områder." 

Da både Lyngbygaard Ådal og Astrup Mose er meget anvendt som rekreative 

områder af de lokale beboere ved hhv. Hørslev og Solbjerg burde disse vurderes 

som støjfølsomme områder. 

I så fald må den beregnede støj ved ådalen ikke overstige 37 dB(A) ved en 

vindhastighed af 6 m/s, og 39 dB(A) ved en vindhastighed af 8 m/s. 

Projekterness støjbelastning i disse områder vil være væsentligt større end de 

37/39dB(A). Således vil projekterne ikke overholde gældende støjlovgivning. 


3. Det må undersøges, hvorvidt grænseværdierne for vindmøllestøj, som defineret 

i Vindmøllebekendtgørelsen, "med sikkerhed" vil blive overholdt, hvis projekterne 

gennemføres; og hvorvidt disse grænseværdier også vil blive overholdt "med 

sikkerhed", efter at møllerne har været i gang i nogle år. 

Ecopartner har afleveret nogle kort, beregnet ved hjælp af et software-program, 

WindPro, som viser støjen genereret af de projekterede vindmøller ved vindstyrkerne 6 

m/s og 8 m/s. Disse kort viser, at projekterne i Hørslev og Solbjerg er projekteret 

således, at vindmøllestøjen ved 8 m/s er meget tæt på, og, hvis oplysningerne i Bilag 1 

tages i betragtning, endda over, den maksimalt tilladelige ved nogle naboejendomme. 

Beregningerne anvender en fremgangsmåde, beskrevet i bekendtgørelsen. Der 

anvendes idealtal for vindmøllernes støjudgivelse ved vindhastighederne 6 og 8 m/s i 

omkring 10 meters højde, som er angivet af fabrikanten. 

Disse tal er behæftet med betydelig usikkerhed: 

"Der er forskelle på flere decibel på støjen fra forskellige møller af samme størrelse, 

selv når møllerne er af samme fabrikat og model. I planlægningsfasen må man derfor 



anvendes ofte ikke." 

(Citatet er fra resuméet til artiklen "Lavfrekvent støj fra store vindmøller" af Henrik Møller 

og Christian Sejer Pedersen. Påstanden er baseret på målinger foretaget af 

laboratoriet DELTA, og er ikke anfægtet af andre interessenter.) 

Lydeffekten fra vindmøllen, forudsat i projektberegningerne for Solbjerg-området, en 

Vestas V112 3.0 MW, er opgivet som 106.5 dB(A) ± 2.0 dB(A). Vi har ikke set en 

tilsvarende opgivelse for vindmøllerne, forudsat i projektberegningerne for Hørslevområdet, 

velsagtens fordi disse møller, af typen Siemens SWT 3.0 101, ikke er i 

kommerciel produktion endnu. Vi går derfor ud fra en ubestemthed på ± 2.0 dB(A) 

også for disse møller. 

(Målinger fortaget i forbindelse med miljøministeriets projekt om vindmøllestøj, og 

inkluderet i dette projekts slutrapport, viser iøvrigt en betydelig større ubestemthed.) 

Ifølge Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1518 af 14. december 2008, er 

støjberegningsmetoden, anvist i bekendtgørelsen og anvendt af WindPro-softwaren, 

behæftet med betydelig usikkerhed: 

"Ubestemtheden på det beregnede lydtrykniveau ved brug af denne fremgangsmåde 

er ± 2 dB." 

(Citatet er fra Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1518 af 14. december 2008.) 

(Den internationale standard ISO 9613-2, hvorfra beregningsmetoden stammer, 

angiver ubestemtheden for sådanne beregninger som ± 3 dB(A).) 

I det efterfølgende antager vi, at disse ubestemtheder er på ± 2 dB(A) - som bemærket 

ovenfor er de faktiske ubestemtheder i hvert fald ikke mindre. 

Vi regner nu som angivet i Orientering nr. 16, "Ubestemthed ved Støjmålinger", fra 

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Støjmålinger; denne orientering er vedlag 

som Bilag 3a. 


Først et citat fra denne orientering (s. 2): 

"Når måleværdien minus ubestemtheden er højere end en grænseværdi, så er 

grænseværdien "med sikkerhed" overskredet. 

Når måleværdien plus ubestemtheden er lavere end en grænseværdi, så er 

grænseværdien "med sikkerhed" overholdt. 

Når måleværdien ligger imellem disse to værdier, kan man ikke med sikkerhed sige, 

om grænseværdien er overholdt eller overskredet." 

At en måleværdi er opgivet med en ubestemthed på ± 2.0 dB(A) betyder, at målingen 

forventes at være mindre end 2.0 dB(A) fra den sande værdi i 90% af tilfældene. 

(se orienteringen, s. 7) 

Solbjerg-projektets beregninger har to uafhængige ubestemtheder (én fra vindmøllen 

og én fra bekendtgørelsens beregningsmetode), med hver deres ubestemthed på ± 

2.0 dB(A). Den kombinerede ubestemthed er på ± 2.83 dB(A). Ecopartners 

beregninger viser støjbelastninger inden for 0.3 dB(A) af gældende støjgrænser (også 

når der ses bort fra oplysningerne fra Bilag 1); således er støjgrænserne langt fra 

overholdt "med sikkerhed". Sandsynligheden for, at de overskrides, nærmer sig 50%; 

og sandsynligheden for, at de overskrides med mere end 1.7 dB(A), er mere end 15%. 

Hørslev-projektets beregninger har tre ubestemtheder (to fra vindmøllerne og én fra 

bekendtgørelsens beregningsmetode), igen med hver deres ubestemthed på ± 2.0 dB 

(A). Ubestemtheden for støjen fra to møller tilsammen er mindre end for en mølle, og 

er på 1.41 dB(A). Nu kombineres dette med beregningsubestemtheden; den 

kombinerede ubestemthed bliver på ± 2.45 dB(A). Ecopartners beregninger viser 

støjbelastninger inden for 0.1 dB(A) af gældende støjgrænser (også når der ses bort fra 

oplysningerne fra Bilag 1); således er støjgrænserne langt fra overholdt "med 

sikkerhed". Sandsynligheden for, at de overskrides nærmer sig 50%; og 

sandsynligheden for, at de overskrides med mere end 1.5 dB(A), er mere end 15%. 

Både i Hørslev-området og i Solbjerg-området er der mange beboelser hvis afstand fra 

de projekterede møller er således, at Ecopartners støjberegning ville vise et støjniveau 

tættere ved grænseværdierne end 1.5 dB(A) . Ved alle disse beboelser er der altså stor 

risiko for overskridelse af støjgrænseværdierne. 

Slitage gør, at jo ældre vindmøller bliver jo mere støjer de: 

"Det er klogt at have en ekstra margin - f.eks. 2 dB(A) - i forhold til støjgrænsen, når 

møllens placering vælges. En vindmølle skal ikke kun overholde støjbekendtgørelsens 

krav på opstillingstidspunktet, men i hele møllens levetid." 

(Citatet er fra Faktablad P7 udgivet af Dansk Vindmølleforening.) 

Hvis projektmøllerne stilles op og bliver gamle nok til, at de støjer 2 dB(A) mere end da 

de blev stillet op, så vil sandsynligheden for, at projekterne i Hørslev og Solbjerg ikke 

overholder støjgrænserne, være mere end 75%. 

Vi pointerer, at kravet om, at projekteringen må vise, at støjgrænserne overholdes "med 

sikkerhed", er eksplicit nævnt allerede i 1994 i et svar fra miljøministeren Svend Auken 

til et spørgsmål stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg (vedlagt som Bilag 

3b): 


"Amterne skal ikke gribe ind overfor møllestøj, før overskridelsen af den gældende 

støjgrænse er mere end 2-3 dB(A), idet man da først med sikkerhed ved, at der sker en 

overskridelse. Det skyldes måleusikkerhed. 

Tilsvarende skal amterne sikre sig ved en mølleanmeldelse, at det forventede 

støjbidrag fra møllen ved nærmeste nabo er 2-3 dB(A) under den gældende 

støjgrænse, idet man da først med sikkerhed ved, at der ikke sker en overskridelse." 

Kravet i vindmøllebekendtgorelsen (§5, stk. 2) er 

"Anmeldelsen skal indeholde dokumentation for, at vindmøllerne kan overholde 

støjgrænser." 

Det fremgår af ministersvaret ovenfor og af Miljøstyrelsens orientering nr. 16 (citeret 

tidligere), at dette først er dokumenteret, når støjgrænseværdien er overholdt med 

sikkerhed, dvs. når støjgrænseværdien ikke er inkluderet i støjberegningens 

ubestemthedsinterval. 

Vi bemærker iøvrigt, at fx Varde kommune nævner dette eksplicit i forbindelse med 

kommuneplanen: 

"Der skal i forbindelse med VVM-redegørelsen for vindmølleprojekter indgå en 

sikkerhedsmargin på 2 dB(A) i støjberegningerne." 

(Forslag til tillæg 14 til Kommuneplan 2010-2022, Bilag 1,Tikendegivelser, s.3; 

http://www.vardekommune.dk/media(10052,1030)/ 

Forslag_til_hovedstruktur_til_tillæg_14%2C_bilag_1.pdf) 

Hvis det ikke godtgøres under projekteringen, at vindmøllerne overholder gældende 

støjgrænser "med sikkerhed", så kan naboerne ikke reddes ved kontrolmåling efter 

opsætning. For hvis en kontrolmåling fx giver en beregnet støj på 46.5 dB(A) hvor 

støjgrænsen er 44 dB(A), så gribes der - efter nuværende danske praksis - ikke ind, selv 

om det er lige så sandsynligt, at den beregnede støj er 49 dB(A), som at den er 44 dB 

(A). (Og hertil kommer de udbredelsesmæssige ubestemtheder, diskuteret i Bilag 4.) 

En sådan forvaltning af de gode støjmiljøer i Hørslev- og Solbjerg-områderne ville 

være dybt kritisabel 


4. Det må undersøges, hvad den faktiske støj ved nabobebyggelserne risikerer 

at blive, hvis projekterne gennemføres. 

I Bilag 3 blev der udregnet den kombinerede kildeubestemthed for støjudgivelse, 

som resulterer fra komponentubestemthed og beregningsubestemthed; for 

Solbjerg-projektet var resultatet en ubestemthed på ± 2.83 dB(A), for Hørslevprojektet 

± 2.45 dB(A). Denne ubestemthed relaterer til støjudgivelse fra støjkilder i 

navhøjde, i stille vejr, og hvor terrænet antages at være plant og totalt 

støjabsorberende, men uden bygninger eller større træer. De faktiske forhold er 

nødvendigvis anderledes - der er blæsevejr, terrænet er lettere kuperet både ved 

Hørslev og Solbjerg, og en vis støjreflektion finder sted, specielt om vinteren, og der 

er både bygninger og træer. Alt dette betyder, at støjen spredes meget ujævnt fra 

kilden, der er, med andre ord, en stor spredningsubestemthed. Internationale 

standarder vurderer denne ubestemthed som ikke under ± 2 dB(A). 

Fabrikanternes tal for støjudgivelse anvender en gradientfaktor, beregnet som 

angivet i bekendtgørelsen, således at vindhastigheden i navhøjde er denne faktor 

ganget med vindhastigheden i 10 meters højde; når navhøjden er 80 meter er 

denne faktor 1.39. Dette estimat af vindhastighed i navhøjde har vist sig at være en 

kraftig underdrivelse under visse atmosfæriske forhold, som er ganske almindeligt 

forekommende, specielt om natten. Under disse forhold kan støjudgivelse være 

meget større end angivet af fabrikanternes tal; en hollandsk forsker har påvist, at det 

ofte støjer flere decibel mere om natten end forventet ud fra fabrikantens tal. 

(G.P. van den Berg, "Effects of the wind profile at night on wind turbine sound", 

Journal of Sound and Vibration 277 (2004) 955–970 ) 

Også i gennemsnittet, som udjævner de mest støjplagede dage og nætter, viser det 

sig, at nattestøjen underdrives. Sammenfatningen af mange udenlandske målinger 

viser en gennemsnitsværdi for gradientfaktoren på 1.4 om dagen, og 1.9 om natten; 

dette svarer til, at nattestøj er i gennemsnit 1.3 dB(A) højere end dagstøj ved den 

samme vindhastighed. 

(John P Harrison, The disconnect between turbine noise guidelines and health 

authority recommendations (World Wind Energy Conference 2008, Kingston, 

Canada), se specielt s. 5) 

Bekendtgørelsens beregningsmetode anvender nogle dæmpningskoefficienter, 

som repræsenterer støjdæmpning i atmosfæren ved 10 grader Celcius og en 

luftfugtighed på 80%. Andre, almindeligt forekommende, atmosfæriske betingelser 

giver mindre dæmpningskoefficienter, og svarer til en flere decibel større støj ved 

nabobebyggelse end den beregnede. 

(Disse dæmpningskoefficienter beregnes vha. en kompliceret formel; en on-line 

calculator findes ved http://resource.npl.co.uk/acoustics/techguides/absorption/). 

De beskrevne naturlige variationer giver tre uafhængige ubestemtheder, som her 

vurderes - konservativt, i lyset af gennemgangen ovenfor - til at være på ± 2 dB(A) 

hver. Føjet sammen med kildeubestemtheden fås en total ubestemthed på ± 4.25 

dB(A) i Hørslev-området, og på ± 4.5 dB(A) i Solbjerg-området. Hvis projektmøllerne 

stilles op, og bliver gamle nok til, at de støjer 2 dB(A) mere end da de blev stillet op, 

så vil støjen om natten i gennemsnit være på 47,3 dB(A) hvor Ecopartners 

beregning viser 44, og med en usikkerhed pa ± 4.25 eller ± 4.5 dB(A); således vil 

sandsynligheden for, at støjen om natten er over 50 dB(A), være over 13%. 


5. Miljøstyrelsen forsikrer, at den almindelige grænseværdi for lavfrekvent 

støj vil blive overholdt ved hver enkelt nabobeboelse, når de almindelige 

grænseværdier for vindmøllestøj er overholdt. Der må undersøges, hvorvidt 

disse grænseværdier i realiteten vil blive overholdt "med sikkerhed", hvis 

projekterne gennemføres; og hvorvidt disse grænseværdier også vil blive 

overholdt "med sikkerhed" efter nogle år i brug. 

Den danske aften/nat grænse for A-vægtet indendørs lavfrekvent støj, der gælder 

for støj fra virksomheder, er på 20 dB(A). Miljøstyrelsen påstår, at denne grænse 

overholdes, når vindmøller overholder de almindelige støjgrænser i 

vindmøllebekendtgørelsen: 

”Miljøminister Karen Ellemann vil have en grænseværdi for lavfrekvent støj fra 

vindmøller. Derfor har hun bedt Miljøstyrelsen om at revidere 

vindmøllebekendtgørelsen. Det sker for at tilgodese et ønske fra borgere om 

klarere regler på området. Udgangspunktet er, at lavfrekvent støj automatisk er 

tilgodeset, når vindmøller overholder de almindelige støjgrænser i 

vindmøllebekendtgørelsen.” 

(Pressemeddelelse fra Miljøstyrelsen, 27.01.2011) 

Der er ikke belæg for denne påstand i Miljøstyrelsens notat fra 31. mai 2006, eller 

i resultaterne fra de undersøgelser, foretaget i forbindelse med EFP-06 projektet - 

det eneste projekt, som har undersøgt lavfrekvent støj fra vindmøller i Danmark. 

(EFP-06 project, Low Frequency Noise from Large Wind Turbines, AV 140/8 og 

AV 1272/10) 

Miljøstyrelsens notat fra 2006 omhandler en pilotundersøgelse, hvor 

gennemsnittet af lavfrekventstøjværdierne ved almindelig støj på 44 dB(A) var på 

20.0 dB(A). Til dette udtaler akustik professor Henrik Møller: 

"De originale data viser reelle overskridelser i 10-12 af de gennemregnede 

eksempler. Jeg tror, den enkelte borger er mere interesseret i, om støjen fra den 

aktuelle mølle overskrider grænsen, end om møller i gennemsnit gør det." 

(http://www.es.aau.dk/sections/acoustics/research/ 

kommentar_til_miljoestyrelsens_fakta_om_vindmoellestoej/) 

Målingerne fra referencelaboratoriet Delta fra 2008 og 2010, som omtales i EFPrapporterne, 

viser endnu mere markante overtrædelser af grænseværdierne når 

det drejer sig om møller med en effekt på over 2 MW; her er gennemsnittet over 20 

dB(A). 

I 2010-versionen er gennemsnittet reduceret, mestendels fordi de tal for husenes 

lydisolation, som hørte til det oprindelige projekt, er blevet udskiftet af andre, som 

Miljøstyrelsen har fået Delta til at beregne, og som fremlægges uden videre 

dokumentation. Iøvrigt er disse tal væsentligt højere end tallet anvendt i 

hurtigfærgebekendtgørelsen. 

På denne måde reduceres gennemsnittet for indendørs lavfrekvent støj for møller 

med effekt over 2 MW fra 23,7 dB(A) til 20,4 dB(A), når den almindelig udendørs 

vindmøllestøj er på 44 dB(A). 


Delta skriver om deres målinger og beregninger: 

"The predicted indoor levels of the LpA,LF must be expected to have an 

uncertainty if approximately 5dB. If specific data for a house is available the 

uncertainty is reduced for this particular house." 

(Project Report, EFP-06 project, Low Frequency Noise from Large Wind Turbines, 

AV 1272/10, s. 20) 

Hvis man lægger Deltas nye, udokumenterede, isolationstal til grund for 

beregningerne, så er gennemsnittet for indendørs lavfrekvent støj for møller med 

effekt over 2 MW altså 20,4 ± 5 dB(A), når den almindelige udendørs vindmøllestøj 

er på 44 dB(A); grænsen på 20 dB(A) er ikke overholdt, og er meget langt fra at 

være overholdt "med sikkerhed." Og hvis, som beregnet i Bilag 3, den faktiske 

almindelige udendørs nattestøj er på 45,3 ± 4.25 dB(A) (eller 45,3 ± 4.25 dB(A) 

for ældre vindmøller), så bliver den indendørs lavfrekvent støj på 21,7 ± 6.55 dB 

(A) (eller 23,7 ± 6.55 dB(A)). Sandsynligheden for væsentlige overskridelser af 

grænsen 20 dB(A) er meget høj; f.eks. er sandsynligheden for, at værdien er 25 db 

(A) (eller 27 dB(A)) på over 17% . 


6. Projektet i Hørslev forudsætter, at vindmøllerne kører med en støjreduktion 

på 2 dB. Det må klarlægges, hvordan og hvornår denne støjreduktion finder 

sted, og det må ligeledes klarlægges, hvordan det kan kontrolleres, at denne 

støjreduktion ikke på noget tidspunkt sættes ud af drift. 

Støjen, udgivet af en vindmølle, reduceres almindeligvis ved at sænke 

omdrejningshastighed. Ifølge referencelaboratoriet DELTA giver en halvering af 

omdrejningshastighed en støjreduktion på 2,9 dB(A); så en støjreduktion på 2 dB 

(A) fås ved at sænke omdrejningshastighed med en faktor 0,615. Vindmøllens 

elektrisk effekt er direkte proportionalt til omdrejningshastigheden, så den 

elektriske effekt sænkes samtidigt med den samme faktor. 

Omdrejningshastighed sænkes ved at dreje møllens vinger; de indbyggede 

mekanismer gør, at dette er nemt og kun tager få sekunder. 

En generel støjreduktion på 2 dB(A) på en 3 MW vindmølle gør, at dens effekt 

aldrig er mere end 1.85 MW. Hvis det er planen, så er det altså meget billigere, og 

meget mindre beskæmmende for omgivelserne, at opstille mindre møller med 

denne effekt. 

En støjreduktion, som kun finder sted ved vindhastighederne 6 m/s og 8 m/s, 

modarbejder intentionerne bag vindmøllelovene, idet tanken bag kun at stille krav 

ved to bestemte vindhastigheder er, at støjniveauet ved andre vindhastigheder vil 

være passende med den naturlige øgning af omdrejningshastighed ved stigende 

vindhastighed, når maskeringseffekten af vindhastigheden tages i betragtning. 

Da støjreduktionen er så nem at sætte i drift, og sætte ud af drift, er der et problem 

for kontrolmyndigheden, at sikre, at den faktisk er i drift. I tilfældet af en generel 

reduktion på 2 dB(A) kan det gøres ved at kontrollere, at effekten på møllerne aldrig 

overstige 1.85 MW - men så må mølleejerne acceptere, at mølledriften overvåges 

konstant… . 


7. Der må undersøges, hvad de sundhedsmæssige konsekvenser af vindmøllestøjen ville 

blive. Det er nærliggende at tage udgangspunkt i eksisterende videnskabelige undersøgelser 

af, hvor mange procent af vindmøllenaboer, der bliver generet eller alvorligt generet af 

støjen, og hvor mange procent, der får nattesøvnen forringet, eller kraftigt forringet, af 

støjen. 

Støj og vindmøllestøj 

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) udtaler: 

"Helt ligesom luftforurening og giftige kemikalier er støj en helbredstruende 

miljøbelastning." 

EU udtaler i støjdirektivet af 25. juni 2002: 

"Det er en integreret del af Fællesskabets politik at nå et højt beskyttelsesniveau inden for 

sundhed og miljø, og en af målsætningerne er beskyttelse mod støj. I grønbogen om fremtidens 

støjpolitik tog Kommissionen støj i miljøet op som et af de vigtigste miljøproblemer i Europa." 

Miljøstyrelsen i Danmark udtaler: 

"De vejledende støjgrænser er et udtryk for en støjbelastning som Miljøstyrelsen vurderer er 

miljømæssigt og sundhedsmæssig acceptabel. Der er tale om en afvejning mellem de virkninger 

støjen har på mennesker, og samfundsøkonomiske hensyn. Typisk vil de vejledende 

grænseværdier svare til et støjniveau hvor omkring 10 - 15 % (de mest støjfølsomme) angiver at 

være stærkt generet af støjen. Hvis støjen er lavere end de vejledende grænseværdier, vil kun en 

mindre del af befolkningen opleve støjen som generende, og den forventes ikke at have 

helbredseffekter." 

Støjstyrke måles i decibel, dB. Skalaen er logaritmisk; således er en stigning i 3 dB i støjeffekt en 

fordobling af effekten, og en stigning i 6 dB i støjtryk er en fordobling af trykket. 

Støjen opleves forskelligt. Et "gennemsnitsmenneske" oplever en 10 dB stigning i trykket fra 

hørbart højfrekvent støj, og en 5 dB stigning i trykket fra hørbart lavfrekvente støj, som en 

fordobling af støjen, men variationerne blandt forskellige mennesker er store. 

Der er også store variationer omkring, hvor generende støj er for forskellige mennesker, og om 

hvor generende forskellige former for støj er. 

Der er en fejlagtig og desværre udbredt opfattelse blandt repræsentanter for vindmølleindustrien 

og dens støtter, at vindmøllestøj er mindre belastende end andre former for støj. Denne opfattelse 

modsiges på det kraftigste af alle de videnskabelige undersøgelser, som er blevet lavet i de 

senere år. Her er en sammenligning: 

FIG. 3. A comparison between the dose–response relationship 

for transportation noise estimated by third order 

polynomials suggested by Miedema and Oudshoorn 

2001 and wind turbine noise dotted line. The latter 

(%HA4.38*10 2 (LEQ32) 3 2.413*10 1 

(LEQ32) 2 2.4073(LEQ32)) were derived using 

regression based on five points interpolated from sound 

categories used in this study and the assumption that 

‘‘very annoyed’’ in this study equals ‘‘highly annoyed’’ 

Miedema and Voss, 1998. 

(fra E. Pedersen og K.P. Waye, "Perception and annoyance due to wind turbine noise—a dose– 

response relationship", J Acoust Soc Am. 2004 Dec;116(6):3460-70.) 

Andre undersøgelser (fx den EU-financierede "Project Windfarm Perception", lavet af F. van den 

it can be assumed that annoyance is formed mainly as a aerodynamic sounds of swishing, whistling, pulsating/ 

Berg et al i Holland reaction i 2008) to thefinder sound pressure næsten levels lige perceived så store indoors, procentdele and throbbing, af vindmøllenaboer and resounding kraftigt were—in agreement with this 

hence the actual noise dose should be reduced by the attenu- hypothesis—also reported to be most annoying. The results 

ation of the façade. For wind turbine noise the main annoy- for the sounds of swishing and whistling agree well with 

ance reaction is formed when spending time outdoors. The results from previous experimental studies Persson Waye 

actual difference in noise dose could therefore, at least partly, 

Bilag 8: Vindmølle ved Solbjerg, Bemærkninger i 1. offentlighedsfase 

explain the comparatively higher prevalence of noise annoy- 

et al., 2000; Persson Waye and Agge, 2000; Persson Waye 

38 af 270 

and Öhrström, 2002, while pulsating/throbbing in those 

ance due to wind turbines. However, this factor does not studies was not significantly related to annoyance. 

explain the steep gradient. 

Most respondents who were annoyed by wind turbine

generet af vindmøllestøj ved forskellige de støjniveauer, og det er nu alment anerkendt i 

videnskabelige kredse, at vindmøllestøj er mere generende end sædvanlig bymæssig, industriel 

eller kommerciel støj, når der sammenlignes ved samme støjniveau. 

Forklaringen er sandsynligvis kompleksiteten af vindmøllestøj: 

"Lyd som dannes af vindmøller har særlige karakteristika og skaber en anden slags uønsket og 

irriterende støjtype sammenlignet med sædvanlig bymæssig, industriel eller kommerciel støj. 

Vingernes interaktion med turbulent luft omkring tårnet skaber både lavfrekvente lyd 

komponenter og komponenter med infralyd, som modulerer bredbåndsstøjen, hvilket skaber 

svingninger i lydniveauet. Udsvingene i de lavere frekvenser af støjen er beskrevet som en 

'swishing' eller 'whooshing' lyd, der skaber en yderligere forstyrrelse i lydbilledet på grund af den 

periodiske og rytmiske karakteristik." 

(Soysai, H., and O. Soysai, "Wind farm noise and regulations in the eastern United States," 2007. 

Proceedings of the Second International Meeting on Wind Turbine Noise. Lyon, France: 

September 20-21, 2007. INCE/Europe.) 

Andre lande har taget konsekvensen, og indført grænser for vindmøllestøj, som tager hensyn til 

vindmøllestøjs specielle karakter. Men ikke i Danmark, tværtimod! I Danmark tillades et beregnet 

vindmøllestøjtryksniveau om natten på det to- til tredobbelte af det tilladte støjtryk fra anden 

industri. Og så er det ikke 'bare' 10-15%, som bliver kraftigt generet af støjen, men mindst dobbelt 

så mange, måske tre gange så mange. Og det får sundhedsmæssige konsekvenser. 

Søvnforstyrrelser 

Der er påvist søvnforstyrrelser hos vindmøllenaboerne i undersøgelserne af Eja Pedersen 

("Perception and annoyance due to wind turbine noise—a dose–response relationship" J. 

Acoust. Soc. Am. 116 (6), December 2004, 

"Wind turbine noise, annoyance and self-reported health and well-being in different living 

environments" Occup Environ Med 2007;64:480–486), 

og i van den Bergs ”Project WindFARM Perception” projekt 

("Project WINDFARMperception: Visual and acoustic impact of wind turbine farms on residents", 

udgivet af Rijksuniversiteit Groningen. Wetenschapswinkel Geneeskunde en Volksgezondheid). 

Forstyrrelser af nattesøvnen er direkte afhængige af lydtryk-niveauet hos naboerne, og også 

direkte afhængige af, hvor generet naboerne er af vindmøllestøjen i vågen tilstand. I den 

fornævnte artikel af Eja Pedersen udvikles der en statistisk pålidelig beregningsmodel for, hvor 

mange personer i et beboelsesområde, der vil blive generet af vindmøllestøj, og hvor mange vil 

får forstyrret nattesøvn, i forhold til støjtrykket fra vindmøller tæt ved beboelsesområdet. 

En anvendelse af modellen på Solbjerg-området med støjtrykket som på Ecopartners kort viser, 

at flere end 200 personer ville blive generet af vindmøllestøjen i en eller anden grad, hvoraf ca. 

35 kan forventes at få mærkbart forstyrret nattesøvn. Og hvis vindmøllen i realiteten støjer 2 dB(A) 

mere end Ecopartners kort - hvilket vil være et yderst sandsynligt scenario set i i lyset af 

gennemgangen i Bilagene 3 og 4 - så vil ca. 350 blive generet, hvoraf ca. 60 kan forvente 

mærkbart forstyrret nattesøvn. Udregninger for Hørslev-området kan forventes at give et lignende 

resultat. 

Søvnforstyrrelser er ganske alvorlige og er forbundet med en øget risiko for en lang række af 

sygdomme. Som overlæge i psykiatri Jes Gerlach udtaler det i sin bog ”Søvn”: 

”Søvnløshed kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte og for samfundet, fx når træthed og 

svingende koncentrationsevne fører til nedsat arbejdsevne og til ulykker på arbejdspladsen, i 

hjemmet og især i trafikken.” 

”Søvnløshed nedsætter kroppens modstandskraft overfor fx betændelser og hjerte-karsygdomme 

og øger modtageligheden overfor stress og de skadelige virkninger af stresshormonet 

kortisol. Søvnløshed baner desuden vej for psykisk sygdom, fx depression” 

Kroniske søvnforstyrrelser øger således risikoen for en lang række af alvorlige sygdomme, såsom 


diabetes, forhøjet blodtryk, hjertesygdom, og nedsat immunforsvar,og indebærer en øget 

dødelighed. 

(Beihi, D.A.: Sleep duration as a risk factor for incident type 2 diabetes in a multiethnic cohort 

(2009), Sabanayagam, C.: Sleep duration and cardiovascular disease: National Health Interview 

Survey (2010), Hublin, C: Sleep and mortality: a population-based 22-year follow-up study 

(2007) ). 

Kroniske søvnforstyrrelser med egentlig opvågning, forstyrret søvnmønster eller dårlige 

søvnkvalitet kan ligeledes lede til en lang række af symptomer, såsom søvnighed i løbet af 

dagen, generel træthed, irritabilitet, koncentrations- og hukommelsesproblemer samt depression 

og humørsvingninger. 

Effekter af lavfrekvent støj, 'Wind Turbine Syndrome' 

Mange af de ovenfor nævnte symptomer genfindes i det såkaldte 'Wind Turbine Syndrome', som 

bl.a. Dr. N Pierpoint har omtalt i sin bog "Wind Turbine Syndrome – A report on a Natural 

Experiment," (K-selected Books, 2009), som er skrevet på baggrund af et mindre case-control 

study samt en litteraturgennemgang om følger af lavfrekvent støj. Hertil suppleres med 

symptomer fra ligevægtsorganet: svimmelhed og kvalme. 

En almindelig opfattelse blandt lægmænd og teknikere er: “If you cannot hear a sound…it does 

not affect you.” Dette er dog ikke tilfældet i studierne af Neil P. McAngus Todd, Tobias 

Reichenbach og Alec Salt. 

Todd påviste i 2008, at der kan registreres vestibulo-oculare-reflekser(VOR) efter eksposition for 

lavfrekvente vibrationer (100Hz), selvom disse var 15dB under høretærskelen. Dette vidner om, 

at hjernen alligevel ”hører” støjen 15dB under høretærskelen og at disse ”data” bearbejdes. 

(Tuning and sensitivity of the human vestibular system to low-frequency vibration. Neuroscience 

Letters. doi:10.1016/j.neulet.2008.08.011) 

Reichenbach beskrev i 2010 en mekanisme, hvorpå lavfrekvent støj ligefrem forstærkes i det 

indre øre. 

(A ratchet mechanism for amplification in low-frequency mammalian hearing www.pnas.org/cgi/ 

doi/10.1073/pnas.0914345107) 

Salt beskrev ligeledes i 2010, at det indre øres ydre hårceller reagerer på lavfrekvente lydbølger, 

der er væsentligt under høretærskelen. Salt skriver: 

"This raises the possibility that exposure to the infrasound component of wind turbine noise could 

influence the physiology of the ear." 

(Responses of the ear to low frequency sounds, infrasound and wind turbines. Hearing 

Research.doi:10.1016/j.heares.2010.06.007) 

Ovenstående videnskabelige fund af, hvordan “støj vi ikke kan høre” alligevel påvirker hjernen og 

vores sanseoplevelser, kan måske forklare, at patienter kan opleve symptomer som følge af støj, 

selvom kontrolmålinger viser støjniveauer under høretærskelen. I kasuistikken ”Effects of Low 

Frequency Noise on Man – A Case Study” af J. Feldmann (Noise & Health 2004, 7, 25, 23-28) 

beskrives symptomer som nedsat arbejdsevne, søvnforstyrrelser, hovedpine, trykken for øret og 

åndenød. Dette på trods af, at ekspositionen for lavfrekvent støj, fra et nærliggende industrielt 

anlæg, var under høretærskelen. 

Kronisk støj, ”annoyance” og stress 

Eksposition for kronisk støj og genevirkninger medførende ”annoyance” (ubehag, irritation), kan 

lede til kronisk stress. Ifølge reviewet af Rylander (2004) er der sammenhæng mellem graden 

”annoyance” og den deraf følgende stress. Rylander anbefaler at der udføres mere forskning på 

området inkluderende en lægefaglig tilgang. 

(Physiological aspects of noise-induced stress and annoyance. Journal of Sound and Vibration 

227 (2004) 471-478) 

I en artikel om vindmøllestøjudløste genevirkninger fra 2007 forfattet af Eja Pedersen i 


samarbejde med Kerstin Waye, skrives der direkte: 

"It has previously been suggested that inhibited restoration could have an impact on health 

(Staats 2003, Laumann et al 2003) and mental recovery (Wallenius 2004). Respondents who 

were fairly or very annoyed by wind turbine noise were under more strain and reported more 

stress symptoms." 

(Wind turbines—low level noise sources interfering with restoration? Environ. Res. Lett. 3 (2008)) 

Der er altså en sammenhæng mellem “annoyance” eller graden af genevirkning og stress-niveau 

hos naboerne til vindmøllerne. Kronisk stress medfører øget risiko for en negativ 

sundhedspåvirkning, da det bl.a. har indflydelse på den essentielle fysiologiske og psykiske 

restoration om natten. 

Babisch publicerede i 2002 en velaccepteret årsagsmodel som forklaring på, hvordan ”Noise 

exposure” og støjudløst ”Annoyance” kan føre til negative sundhedspåvirkninger og egentlige 

”Manifest Disorders”. Årsagsmodellen (se Fig. 3 i original reference) fokuserer primært på en 

kronisk aktivering af kroppens stressrespons med involvering af både det autonome nervesystem 

samt stresshormonbalancen. En kronisk overaktivering af disse systemer øger netop risikoen for 

bl.a. diabetes, depression, forhøjet blodtryk, hjertekarsygdom og tidlig død. 

(The Noise/Stress Concept, Risk Assessment and Research Needs. Noise Health. 2002;4(16): 

1-11) 

Sammenfatning 

Det forekommer uomtvisteligt, at vindmøllestøj: 

Er mere generende end andre støjkilder sammenlignet ved samme støjniveau; 

medfører kronisk ”annoyance” og dermed kronisk stress, 

medfører søvnforstyrrelser og heraf følgende symptomer, med øget risiko for en lang række af 

alvorlige sygdomme. 

Derudover er der rigtig meget, man ikke ved om vindmøllestøj og helbredsgener. Eksisterer der et 

'Wind Turbine Syndrome' eller ej? Ét er sikkert. Man ved ikke nok. 

Dette var også konklusionen af en ekspertrapport udarbejdet af det franske Académie Nationale 

de Médecine i 2005. 

("Le retentissement du fonctionnement des éoliennes sur la santé de l'homme", 

http://www.academie-medecine.fr/sites_thematiques/EOLIENNES/ 

chouard_rapp_14mars_2006.htm) 

Dette ekspertpanel anbefalede opstart af sundhedsvidenskabelige, epidemiologiske 

undersøgelser for at belyse sundhedskonsekvenserne af vindmøllestøjen nærmere. Indtil disse 

data foreligger og er fortolket, anbefalede ekspertpanelet en sikkerhedsafstand på mindst 1500m 

– ca. svarende til det niveau, som Delta anbefalede i rapporten ”Genevirkning af støj fra 

vindmøller” (16-17 gange navhøjde ~ 10 gange totalhøjden). 

Der bor mange hundrede mennesker inden for 1500m af hvert af vindmølleområderne ved 

Hørslev og Solbjerg; det ser ikke ud til at der er rejst vindmøller i så tæt befolkede områder andre 

steder i Danmark. (I Varde kommune har det faktisk været et udtalt kriterium ved udpegning af 

vindmølleområder, at "færrest mulige naboer påvirkes" inden for denne afstand af 1500m.) 

Der er ikke foretaget nogen danske undersøgelser af vindmøllestøj og helbredsgener. Delta 

fokuserede i 1994 i en tværsnitsundersøgelse udelukkende på det lidt diffuse begreb 

”genevirkning”. 

Der er tydeligt behov for mere grundig, sundhedsvidenskabelig viden på dette område. 

Det norske Folkehelseinstitut er enig i dette. På deres nationale hjemmeside skriver de under 

overskriften ”Mer kunnskap trengs.”: 

”Det er fremdeles mangel på vitenskapelig kunnskap om helsevirkninger av lavfrekvent støy 


(20-200 Hz) generelt og vindmøllestøy spesielt.” 

((http://www.fhi.no/eway/default.aspx? 

pid=233&trg=MainLeft_5669&MainLeft_5669=5544:73688::0:5667:1:::0:0) 

Det er det japanske miljøministerium også. Der er i Japan påbegyndt en fireårig undersøgelse af 

de sundhedsmæssige aspekter af naboskabet til landets 1517 vindmøller. Denne undersøgelse 

er påbegyndt som en direkte følge af det stigende antal sundhedsproblemer, som 

vindmøllenaboerne indrapporterer. 

(Asahi Shimbun (January 19, 2010): "Sickness claims prompt study of wind turbines" (english): 

http://www.asahi.com/english/TKY201001180410.html) 

Indtil denne sundhedsvidenskabelige viden foreligger bør der efter vores overvisning 

planlægges efter Unescos ”Precautionary Principle” – eller forsigtighedsprincippet –citeret 

nedenunder, eller som minimum følge anbefalingen fra den franske Académie Nationale de 

Médecine omtalt ovenfor. 

"The precautionary principle applies where scientific evidence is insufficient, inconclusive or 

uncertain and preliminary scientific evaluation indicates that there are reasonable grounds for 

concern that the potentially dangerous effects on the environment, human, animal or plant health 

may be inconsistent with the high level of protection chosen by the EU." 

(EU-definition af forsigtighedsprincippet, i "The Precautionary Principle," World Commission on 

the Ethics of Scientific Knowledge and Technology (COMEST), © UNESCO 2005. 


Bilag 1 – kort over det vestlige Hørslev, Hørslevbol samt Bøgeskov 

Figur 1 - Hørslev 

Figur 2 - Hørslevbol 


Figur 3 - Bøgeskov 

Figur 4 - Østergårdsvej, Solbjerg 


Bilag 2 – kort over det vestlige Hørslev, Hørslevbol samt Bøgeskov 

Figur 5 - Hørslev 

Figur 6 - Hørslevbol 


Figur 7 – Bøgeskov 

Figur 8 - Østergårdsvej, Solbjerg. 


ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS 

o 

REFERENCELABORATORIUM FOR STØjMALINGER 

o 

UBESTEMTHED VED STØjMALINGER 

Orientering nr. 16 Jørgen Kragh/JJ/BP/bm 

UBESTEMTHEDEN ER LIGE SÅ VIGTIG 

SOM RESULTATET AF EN STØJMÅLING 

• Ubestemtheden bruges i myndighedernes sagsbehandling 

• Ubestemtheden skal helst være under 3 dB 

• Der må ikke være forretning i store ubestemtheder 

1991-12-18 

• Ubestemtheden ved støj beregning er lidt anderledes end ved 

måling 

• Baggrundsstøj giver også ubestemthed 

RL 141 /91 


Baggrund og formål 

Måleubestemtheden volder problemer for de godkendte laborato- 

rier. Meget tit angives ubestemtheden uden nærmere begrundelse 

som et skønnet tal mellem 0,5 dB og 5 dB. I nogle tilfælde står 

der slet intet om ubestemthed i målerapporten, og i andre lan- 

der rapporten i den modsatte grøft med en gennemgang af afsnit- 

tene om ubestemthed i Miljøstyrelsens vejledninger nr . 5 og 6 

fra 1984. 

Målet med dette nununer af "Orientering fra Referencelaboratori- 

et" er at fortælle, at ubestemtheden er meget vigtig for sagsbe- 

handlingen. Det giver en oversigt over, hvad der står i de 

nævnte vejledninger, og tilføjer lidt nyt om ubestemtheden. For- 

håbentlig kan denne orientering medvirke til, at behandlingen af 

støj sager bliver mere saglig og ensartet end før. 

Ubestemthed i sagsbehandlingen 

I Miljøstyrelsens vejledninger nr. 5 og 6 fra 1984 bruges ube- 

stemtheden som følger: 

• Når måleværdien minus ubestemtheden er højere end en grænseværdi, 

er den med sikkerhed overskredet. 

• Når måleværdien plus ubestemtheden er lavere end en grænseværdi, 

er den med sikkerhed overholdt. 

• Når måleværdien ligger imellem disse to værdier, kan man 

ikke med sikkerhed sige, om grænseværdien er overholdt eller 

overskredet. 

Dette er vist grafisk med fire eksempler i Figur l. Længst til 

venstre ses en sikker overskridelse og derefter en sikker over- 

holdelse af støj grænsen. I de to eksempler længst til højre er 

det uklart, om støj grænsen er overholdt, hhv. overskredet. 

Bilag 8: Vindmølle ved Solbjerg, Bemærkninger i 1. offentlighedsfase 48 af 270 

2

Støjgrænse \ 

....... ..... _ ........... _ ........... _ 

Overholdt! 

? 

...................... -...................... . 

? 

'Ikkeoverholdelse" 

"Ikkeoverskridelse" 

Figur 1 Ubestemtheden vist omkring måleværdien, hvor der 

er sikkerhed for overskridelse og for overholdelse, 

og hvor der er tvivl . 

• Måleværdi r + Ubestemthed 

J - Ubestemthed 

Når måleværdien har ligget i intervallet imellem "med sikkerhed 

overskredet" og "med sikkerhed overholdt", har den administrati- 

ve behandling af støj sager været usikker. I nogle tilfælde har 

en "ikke - overholdelse" været behandlet som det samme som en 

"overskridelse". Det svarer i gennemsnit til at stramme støj- 

grænsen med en størrelse svarende til ubestemtheden. I andre 

tilfælde er en "ikke-overskridelse" blevet betragtet som det 

samme som en "overholdelse", hvilket i gennemsnit svarer til en 

lempelse af støj grænsen med ubestemtheden. 

Efter vejledning nr. 5/1984 vil miljømyndighederne kun gribe ind 

over for en virksomhed, når det med sikkerhed er dokumenteret, 

at støj grænsen er overskredet. 

så længe dette er praksis, er det uden interesse at undersøge, 

om en støjgrænse er overholdt. Det fremgår også af ordlyden i 

vej ledningens eksempler på støjvilkår i milj øgodkendelser og 


3

påbud. Her er der overalt brugt formuleringer i stil med: H ..... 

støj belastningen må ikke overstige de nedenfor anførte værdier: 

H . . . .. . 

Vejledningen indeholder derfor ikke noget incitament for virk- 

somhederne til at få foretaget nøjagtige støjmålinger, altså må- 

linger med lille ubestemthed. En måleværdi med en stor ubestemt- 

hed fører let til en Hikke-overskridelse H , og dermed sker der 

ingen indgreb fra miljømyndighederne. En lille måleubestemthed 

kan føre til dokumenteret overskridelse og dermed til kravom, 

at virksomheden nedsætter sin støj belastning af omgivelserne. 

Under alle omstændigheder er det mindre arbejdskrævende - og 

derfor billigere - at gennemføre støjmålinger med stor end med 

liile ubestemthed. Man kan faktisk ikke se bort fra, at måleube- 

stemtheden kan blive en konkurrenceparameter, som både har ind- 

flydelse på målingens pris og på sagens afgørelse. 

Det må af indlysende grunde ikke ske, og det kan da også forhin- 

dres ved, at myndighederne kræver en vis nøjagtighed af dokumen- 

tationsmålingerne. 

Krav til måleubestemtheden 

Miljøstyrelsen har tilkendegivet [1], at man i almindelighed an- 

ser en støj grænse for overskredet, når det målte støjniveau er 

3 dB eller mere over grænseværdien. 

Dette må tolkes sådan, at Miljøstyrelsen normalt kun accepterer 

støjmålinger udført med en ubestemthed på under 2 a 3 dB. Myn- 

dighederne bør forlange en lille ubestemthed, medmindre der er 

meget gode grunde til, at det ikke er praktisk muligt. 

Det kan være nødvendigt at gentage en måling flere gange for at 

bringe ubestemtheden ned. 

En måling med stor ubestemthed kan være tilstrækkelig, når der 

er tale om meget klar overskridelse af en støj grænse , og når re- 

sultatet ligger tydeligt under støj grænsen. Når støjniveauet er 

nær ved grænseværdien er det nødvendigt at måle mere nøjagtigt. 


4

Ubestemtheden ved stø1måling 

Ubestemtheden på resultatet af en støjmåling fastlægges efter 

retningslinierne i Miljøstyrelsens vejledning nr. 6/1984. 

Når man bruger gode måleinstrumenter på den rigtige måde, stam- 

mer ubestemtheden enten fra variationer i virksomhedens støjud- 

sendelse eller fra vejrets virkning på støjens udbredelse. 

Målinger skal altid udføres, mens vejret er inden for bestemte 

rammer. Ubestemtheden fra vejret er "forsigtigt" vurderet i vej- 

ledningen, og i mange tilfælde er variationen af støjniveauet 

mindre end angivet i vejledningen. Det betyder, at den ubestemt- 

hed, man kan fastlægge efter gentagne målinger, i reglen bliver 

mindre end den ubestemthed, man efter vejledningen skal regne 

med, når man nøjes med en måling. 

Ubestemtheden bliver mindre, når man gentager en måling og bru- 

ger middelværdien af måleresultaterne. Dette er baggrunden for, 

at myndighederne kan forlange målinger med en vis mindste ube- 

stemthed "i kritiske sager. 

Statistik og ubestemthed 

Når man måler støjen fra en virksomhed flere gange under tilsy- 

neladende samme betingelser, får man forskellige resultater. 

Hvis man efter at have målt støjen fra virksomheden et meget 

stort antal gange afbilder resultaternes fordeling, får man et 

billede som i Figur 2. De mange måleresultater fordeler sig ef- 

ter en såkaldt normalfordelingskurve. Middelværdien af forde- 

lingen er den "sande" værdi af støjniveauet fra virksomheden. 

Standardafvigelsen udtrykker, hvor stor variationen af resulta- 

terne er fra måling til måling, dvs. hvor "bred", kurven i Fi- 

gur 2 er. 

Når et laboratorium måler støjen fra virksomheden en enkelt 

gang, vil resultatet være inden for det område af støjniveauer, 

som fordelingskurven omfatter. Man ved ikke hvor, men der er 

størst sandsynlighed for at få et resultat i nærheden af den 


5

sande værdi. F.eks. er der sandsynlighed for, at måleresul- 

tatet er inden for et interval med bredden ± standardafvigelsen 

omkring den sande værdi. 

Hvis et andet laboratorium på en anden dag måler støjen fra 

virksomheden, er det ligeledes mest sandsynligt, at måleresulta- 

tet bliver i nærheden af den sande værdi. Der kan imidlertid 

forekomme store afvigelser mellem de to laboratoriers resulta- 

ter. Hvor store afvigelserne kan være, afhænger af standardaf- 

vigelsen, som altså udtrykker, i hvor høj grad måleresultatet 

er reproducerbart. 

I vejledning nr. 5/1984 og 6/1984 er ubestemtheden defineret som 

halvdelen af et symmetrisk interval omkring måleværdien. Dette 

intervals bredde bestemmes af, at den sande værdi med 90% sand- 

synlighed skal befinde sig i intervallet. 

Intervallets bredde fastsættes på forskellig måde afhængigt af, 

om man har lavet en enkelt måling eller har gentaget målingen 

nogle gange. 

al Forudbestemt standardafvigelse. u 

Hvis man nøjes med en enkelt måling af støjniveauet, er ube- 

stemtheden, 6, lig med 1,7 gange standardafvigelsen på normal- 

fordelingen. Eftersom man kun laver en måling, må man bruge 

tidligere indsamlet viden om standardafvigelsen. Det står der 

noget om i vejledning 6/1984. Ubestemtheden er altså: 

Bidraget · til standardafvigelsen fra måleinstrumenter mv. er i 

reglen ui < 0,5 dB. 

Variationen i støj udsendelsen fra kilden giver typisk et bidrag 

på Uk = 0,5 - 1 dB fra støjkilder, der udsender stationær støj, 

og mere for kilder, der udsender intermitterende eller tilfæl- 

digt varierende støj. 

Vejret bidrager ifølge vejledningens Figur 4.1 med u m fra ca. 

0,7 til over 4 dB afhængigt af afstanden fra støjkilden. 

Den samlede standardafvigelse, u, beregnes som: 

Hvis man har flere resultater fra flere gentagne målinger til 

rådighed, er ubestemtheden mindre end efter blot en enkelt 

måling ved virksomheden. 


7 

(l) 

(2)

Måleværdien er da middelværdien af de indsamlede måleresultater, 

og ubestemtheden på middelværdien er: 

6 ; 1,7 

-In 

• (J (3 ) 

(J er standardafvigelsen på normalfordelingen, og erfaringstal 

findes som nævnt i vejledning nr. 6/1984 

n er antallet af måleresultater. 

Denne sidstnævnt"e måde at fastsætte ubestemtheden på er ikke 

nævnt i vejledning nr. 6/1984, men den anbefales hermed brugt i 

tilfælde, hvor der er målt to a tre gange. 

bl Estimeret standardafvigelse. s 

I vejledning nr. 6/1984 er der omtalt en anden måde, hvor man 

benytter sine resultater af gentagne målinger til at estimere 

værdien af standardafvigelsen i den konkrete målesituation i 

stedet for at bruge den forudbestemte standardafvigelse, (J, fra 

vej ledningen. Man beregner da standardafvigelsen, s, på sine 

resultater. Oftest vil denne standardafvigelse, s, være mindre 

end de erfaringstal for (J, som står i vejledningen. 

Ubestemtheden på middelværdien af måleresultaterne beregnes der- 

på som: 

. s (4 ) 

s er standardafvigelsen på måleresultaterne 

er en faktor, som findes i Tabel 4.1 i vejledningen 

Det må anbefales at beregne ubestemtheden ved hjælp af udtryk- 

ket (4) i de tilfælde, hvor man har 3 eller flere måleresultater 

til rådighed. 


8

Det kan måske undre, at der her er beskrevet to forskellige må- 

der, man kan beregne ubestemtheden på, når man har lavet mere 

end en måling, og at de to måder giver hvert sit resultat som 

illustreret i Figur 3. 

Det er svært at give en enkel forklaring på det, men det hænger 

sammen med, at man i (3 ) bruger allerede gjorte erfaringer og i 

(4 ) ser bort fra al hidtidig erfaring og selv estimerer forde- 

lingen . Ved få målinger giver (4) stor ubestemthed, mens der i 

mange tilfælde er gode muligheder for at få en mindre værdi af s 

end af a og dermed mindre ubestemthed efter (4) end efter (3). 

Ny -meteorologisk ramme 

Formentlig bliver det inden længe muligt at måle under udvidede 

rammer for vejrbetingelserne. Et projekt, Lydteknisk Institut 

har gennemført for Miljøstyrelsen [2], viste nemlig, at man godt 

10,------------------------------------, 

5 

-" " 

-"', 

" 

(3) med st.dev. = 4 dB I 

"'" """, "" "'" / -1 ( 4) m.d ol, • 2 d B I 

, ... , .. , .. , .. ,.,., ...... ", .. ,._ . 

10 

Antal målinger 

Figur 3 Eksempel på ubestemtheden på middelværdien som 

funktion af antallet af målinger beregnet efter 

udtrykket (3) og (4) . I (3) er der brugt værdien 

a = 4, O dB, og i (4) er der brugt værdien s = 

2,0 dB . 


...... 

100 

9

kan udvide rammerne i Miljøstyrelsens vejledning nr. 6/1984 og 

samtidigt endda regne med mindre ubestemthed fra vejret, end det 

fremgår af vejledningen. 

Ubestemtheden ved stø1beregninq 

I de senere år er det blevet mere og mere almindeligt, at der 

indgår beregninger i "Miljømåling - ekstern støj". 

Den generelle beregningsmetode for ekstern støj fra virksomheder 

[3] er opbygget sådan, at den skulle give samme resultat som 

middelværdien af mange gentagne målinger. Denne beregningsmetode 

er blandt andet basis for beregningsmetoden for støj fra motor- 

sportsbaner [4] og skydebaner [5]. 

Det er ikke muligt at skille ubestemtheden på kildedata og på 

den beregnede dæmpning langs transmissionsvej en fra hinanden. 

Ved afprøvning af en beregningsmetode får man alene svar på, 

hvordan summen af kildedata og beregning passer med den målte 

støjbelastning. 

Man kan derfor hævde, at der ikke er ubestemthed tilknyttet en 

anerkendt beregningsmetode. Ubestemtheden på beregningsresulta- 

ter skyldes ubestemthed på kildestyrken og andre beregningsfor- 

udsætninger. 

To forskellige brugere af den samme beregningsmetode vil kunne 

"oversætte" de samme forhold ved en virksomhed til forskellige 

sæt af beregningsparametre. Hvis der begås egentlige fejl af en 

bruger, er der ikke tale om ubestemthed i den forstand, den be- 

handles her. Mindre forskelle i parametre som følge af usikker- 

hed på opmåling på kort mv. anses for at være anden ordens 

effekter. 

Det mest afgørende bidrag til ubestemtheden på resul tater af 

støjberegninger stammer i reglen fra kildedata. Hvis man bruger 

kildedata af god kvalitet, kan ubestemtheden blive mindre end 

ubestemtheden ved en støjmåling. I visse tilfælde med kompli- 


10

cerede lydudbredelsesforhold kan en støjmåling være mere nøj- 

agtig end beregning . 

Med god kvalitet af kildedata er ubestemtheden på beregnede vær- 

dier af ekstern støj fra virksomheder anført til 3 dB i bereg- 

ningsmetoden. I situationer, hvor indsamlingen af kildedata er 

sket under vanskelige forhold, er ubestemtheden angivet til 

5 dB. For støj fra skydebaner anføres ubestemtheden til 5 dB. 

Ved måling af støj fra skydebaner skal der måles 3 gange for at 

opnå den samme forventede ubestemthed. 

Hvis beregningsresultatet udgøres af bidrag fra mange forskelli- 

ge støjkilder, og disse bidrag er omtrent lige store, er ube- 

stemtheden på det samlede resultat mindre end ubestemtheden på 

de enkelte bidrag. Ubestemthederne har nemlig tendens til at ud- 

ligne hinanden. 

Hvis der er tale om nogle få bidrag, der dominerer den samlede 

støjbelastning fra en virksomhed, vil ubestemtheden på disse bi- 

drag være afgørende for ubestemtheden på det samlede resultat. 

Baggrundsstøjens betydning for ubestemtheden 

Miljøstyrelsens vejledning nr. 6/1984 beskriver, hvordan man 

skal korrigere resultater af målinger af ekstern støj fra virk- 

somheder for indflydelsen fra baggrundsstøj, og der lægges vægt 

på, at målinger udføres, så baggrundsstøjen får så lidt ind- 

flydelse på måleresultatet som muligt. 

Baggrundsstøjen påvirker måleubestemtheden. Dette er illustreret 

i det følgende eksempel. 

Figur 4 viser tre normalfordelinger af samme slags som normal- 

fordelingen vist i Figur 2. De to fordelinger vist med fuldt 

optrukken linie viser dels totalstøjen med en middelværdi på ca. 

42 dB og spredningen 4 dB, og dels baggrundsstøjen med middel- 

værdi 34 dB og spredning 5 dB. 

Ifølge vejledning nr. 6/1984 korrigerer man totalstøjens niveau 

for indflydelsen fra baggrundsstøj ved hjælp af udtrykket (5). 


11

LAeq, virks 

L .... ..., 

= 10 log [ 10 ----yo - 

Bruger man middelværdien af totalstøjens niveau og middelværdien 

af baggrundsstøjens niveau i udtrykket (5), får man for niveauet 

af virksomhedsstøjen i eksemplet: LAeq,virks = 41,0 dB. 

Beregner man i stedet niveauet af virksomhedsstøjen ud fra for- 

skellen (på energibasis) mellem de to fordelinger af totalstø- 

jens og baggrundsstøjens niveau, får man en fordeling som vist i 

Figur 4 med punkteret linie. Middelværdien af denne fordeling er 

40,0 dB, og spredningen er 5 dB. 

Z 

"O 

Q) ' 

.r= 

,2> 

c 

>- 

'" 

"O 

c 

al 

C/) 

10 

5 

O 

Baggrund - \ 

.... _ ..... , ... 

It' 

,- 

... / 

./ 

li 

- Virksomhed 

20 30 40 50 60 

Støjniveau [dB] 

Figur 4 Eksempel på sammenhørende normalfordelinger af 

veauerne af støjen fra en virksomhed, af baggrundsstøj 

og af totalstøj, jf. teksten. 

Eksemplet illustrerer to ting. For det første, at når man - som 

i vejledning nr. 6/19 84 - ser bort fra spredningen af niveauer- 

ne, når man korrigerer for baggrundsstøj ens indflydelse, da 

overvurderer man virksomhedsstøjens niveau. Jo større sprednin- 

ger og jo mindre forskel mellem totalstøj og baggrundsstøj, jo 


12 

(5)

større overvurdering af virksomhedsstøjen. Overvurderingen er i 

praksis dog næppe over 1 dB, fordi baggrundsstøjens niveau skal 

være 3 dB eller mere under totalstøjens niveau. 

For det andet illustrerer Figur 4, at spredningen af virksom- 

hedsstøjen er større end spredningen af totalstøjen. Ubestemthe- 

den på niveauet af virksomhedsstøjen er altså større end ube- 

stemtheden på niveauet af totalstøjen. 

Dette fremgår mere detaljeret af Figur 5. Figuren viser resulta- 

terne af nogle beregninger for et eksempel, hvor spredningen af 

både totalstøjens og baggrundsstøjens niveau er 3 dB. Figuren 

viser den beregnede spredning af niveauet af virksomhedsstøjen 

som funktion af forskellen mellem middelværdierne af niveauet af 

totalstøjen og baggrundsstøjen. 

iD 

"O 

o&, 

ti 

en 

"O 

Q) 

E 

o 

en 

-'" 

> 

Iii 

Cl 

c 

c 

"O 

Q) 

a. 

(f) 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

O O 

Eksempel, hvor totalstøjen og baggrundsstøjen 

begge har en spredning på 3 dB 

5 10 

Niveauforskel: total- baggrundsstøj [dB] 

Figur 5 Eksempel på spredningen af virksomhedsstøjen ved 

forskellige niveauer af baggrundsstøjen i forhold 

til totalstøjen. Spredningen og dermed ubestemtheden 

- af niveauet af virksomhedsstøjen er 

større end spredningen af niveauet af .totalstøjen. 


15 

13

Dette afsnit illustrerer, hvordan baggrundsstøjens niveau og 

ubestemtheden på baggrundsstøjens niveau påvirker både niveauet 

af virksomhedsstøjen og ubestemtheden på virksomhedsstøjens ni- 

veau. Hvordan man i praksis fastlægger ubestemtheden på bag- 

grundsstøjens niveau, har det ikke været muligt at undersøge in- 

den for rammerne af arbejdet med denne orientering. 

Referencer 

[1] G. Rojahn: "Miljøstyrelsens krav til måleubestemthed" . 

Indlæg ved Emnedag den 7. juni 1989 i Eigtveds Pakhus, 

København, om ubestemthed ved støjmålinger. 

[2]. J. Kragh, J. Jakobsen, B. Jessen: "Ny meteorologisk ramme 

for måling af ekstern støj fra virksomheder". Rapport 

nr. 148, Lydteknisk Institut, Lyngby 1990. 

[3] Fælles nordisk beregningsmetode for ekstern støj fra virksomheder. 

(Beskrevet i Lydteknisk Instituts Rapport nr. 

32, 1982. Kommende vejledning fra Miljøstyrelsen 1992). 

[4] Miljøstyrelsens vejledning nr. 7/1984: "Støj fra motorsportsbaner" 

. 

[5] Fælles nordisk beregningsmetode for støj fra skydebaner. 

(Kilde-rapport 73, 1983). Kommende vejledning fra Miljøstyrelsen 

1991). 


14

MILJØ- OG ENERGI 

MINISTERIET 

DEPARTEMENTET 

7. kontor MST 

J.nr. M 4034-0083 

Ref. KAa 

17. november 1994 

Mi1jøministerens besvare1se af spørgsmå1 nr. 12 (a1m. de1 - 

bi1ag 17) sti11et af Fo1ketingets Mi1jø- og P1an1ægningsudva1g 

Spørgsmål 

Vil ministeren redegøre for ministeriets initiativer for at 

tilse, at amterne lever op til deres ansvar for at sikre, at 

borgere i boligområder ikke forstyrres af støj op over 40 dB (Al 

fra vindmøller ? 

Svar: 

Jeg har ikke gennem de henvendelser, der indkommer til ministeriet 

vedrørende vindmøller, indtrykket af, at amterne forsømmer 

deres tilsynspligt. Klager over amtsafgørelser i forbindelse 

med vindmøller er ret beskedne i antal. 

Amterne skal ikke gribe ind overfor møllestøj, før overskridelsen 

af den gældende støjgrænse er mere end 2-3 dB (Al, idet man 

da først med sikkerhed ved, at der sker en overskridelse. Det 

skyldes måleusikkerhed. 

Tilsvarende skal amterne sikre sig ved en mølleanmeldelse, at 

det forventede støjbidrag fra møllen ved nærmeste nabo er 2-3 dB 

(Al under den gældende støjgrænse, idet man da først med sikkerhed 

ved, at der ikke sker en overskridelse. 

Denne fortolkning af støjgrænsen skal fremhæves i den kommende 

revision af bkg. om møllestøj, der p.t. afventer en større 

rapport fra Delta Akustik og Vibration om møllestøj og naboskab. 

Et udkast til bekendtgørelse forventes udsendt til høring i 

løbet af 1995. 


Udskrift fra www.kms.dk den:18.01.2011 

Hvornår er en by en by og hvornår ikke? 

Kort & Matrikelstyrelsen (KMS) har, som Danmarks infrastrukturvirksomhed ansvaret for udarbejdelsen af 

kortdata og for klassifikation af det danske landskab. Siden 1. januar 2006 har KMS leveret 

omkransningen af byer til Danmarks Statistik (DS). 

En bebyggelsespolygon dækker over både by og sommerhusbebyggelse og er et udtryk for yderkanten af 

afgrænsningen mellem en sammenhængende bebyggelse og landområdet baseret på Kort & 

Matrikelstyrelsens grunddata. Grønne områder, idrætspladser og industri kan indgå i bebyggelsen. 

At bebyggelsen er sammenhængende vil som hovedregel sige, at afstanden mellem husene ikke 

overstiger 200 meter, medmindre afbrydelsen skyldes offentlige anlæg, kirkegårde o.l. 

Danmarks Statistik bruger disse polygoner, der markerer grænserne for en bys udbredelse og samtidig 

definerer, hvilke adresser der er hjemmehørende i byerne, og hvilke der ligger udenfor. 

Ved at bruge et adresseregister med tilknyttede koordinater kan alle adresser inden for en given polygon 

identificeres. Fra CPR hentes oplysninger om antallet af personer på de enkelte adresser. Antallet af 

indbyggere i et byområde kan på den måde opgøres. 

Danmarks Statistik udgiver efterfølgende en byopgørelse, hvor kravet er, at indbyggerantallet er over 200 

indbyggere. 

Kommer en by under 200 indbyggere har det derfor ingen betydning i Kort & Matrikelstyrelsens opfattelse 

af at det stadig er en by. 

KMS knytter normalt et stednavn til bypolygonen og har et omfattende stednavneregister, hvis indhold er 

indsamlet i ”marken”. Med jævne mellemrum bliver indholdet af stednavneregistret konfereret med den 

lokale kommune. 

Kort & Matrikelstyrelsen | Rentemestervej 8 | 2400 København NV | Tlf: 7254 5000 | Email: kms@kms.dk | EAN: 

5798000864009 


steen halle 

 

25-08-2010 23:06 

To: 

cc: 

Subject: 

Den vedhæftede e-mail er blevet sikkerhedskontrolleret af Århus Kommune. 

Sikkerhedskontrollen af e-mailen gav følgende resultat: 

Fortrolig (krypteret): Nej 

Digital signatur: Nej 

Bemærkninger: 

----- Besked fra steen halle på Wed, 25 Aug 2010 21:06:06 +0000 ----- 

Til: 

Vedr.: Vindmølleprojekt ved Solbjerg 

I henhold til offentlig høring om vindmølleprojekt ved Solbjerg angives følgende bemærkninger. 

Solbjerg er en attraktiv by lige syd for Århus. Den er børnevenlig med gode institutioner, aktiviteter 

og indkøbsmuligheder. Solbjerg er en by i vækst. Den ligger geografisk rigtig godt i forhold til Århus 

og andre provinsbyer med gode jobmuligheder. Den er bl.a. attraktiv pga. kort afstand til natur og 

rekreative områder, som kan nydes med familien eller alene på cykel, gåben eller som en løbetur. 

Et af de skønne naturområder er f.eks. Astrup mose lige syd for den planlagte opstilling af 

vindmøllen. 

Opførelsen af en vindmølle af de nævnte dimensioner vurderes at have en meget negativ 

dominerende effekt på landskabet og naturen samt at være i disharmoni med bebyggelsen, kirken og 

naturen i området. 

Vi håber, det er muligt at gøre Århus kommune CO2 neutral på andre måder end ved opførelsen af 

en overdimensioneret vindmølle i et attraktivt område som Solbjerg. 

På familiens vegne 

Steen Halle 

Lystenlund 51 

8355 Solbjerg. 


claus lomborg 

 

11-09-2010 17:42 

To: PLANLAEGNINGOGBYGGERI@AARHUS.DK 

cc: 

Subject: 






----- Besked fra claus lomborg på Sat, 11 Sep 2010 17:42:15 +0200 ----- 

Til: PLANLAEGNINGOGBYGGERI@AARHUS.DK 

Vedr.: Indsigelser mod kæmpevindmølle i Solbjerg 

Indsigelser mod kæmpevindmølle i Solbjerg 

1. Projekt om hævet vandstand i Astrup Mose skal have første prioritet før at 

vindmølleprojekt. 

2. Moseområdet er vigtigt biotop som vil få ødelagt sit nuværende miljø, med 

ændret fugleliv i mange kilometers omkreds. Hermed vil det være slut med 

svaner, gæs og ænder der trækker over Solbjerg. 

3. Ecopartnes HELT utroværdige visualiseringer. Det ligner en gentagelse af 

svindlen med visualiseringerne ved Bruuns Galleri, som Århus Kommune 

troede på. 

4. Kort over mølleskygger viste at HELE Solbjerg ville få skygger på et eller 

andet tidspunkt (inden for en lyseblå linje på kortet der blev præsenteret på 

mødet). Projektmager forsøgte at bortforklare med "den lyseblå linje er ikke 

lige på kortet", men sagen var at linjen lå UDENFOR kortet og dermed vil det 

meste af Solbjerg blive påvirket heraf. Allerede her starter alle usandhederne 

om projektet. Projektmager fortalte, at han havde købt visualiseringer/kort hos 

andre og ikke kunne tage ansvar for dem. 

5. De angivne Støjniveauer er ikke troværdige. Nye målemetoder fra Ålborg 

Universitet vil vise højere grad af støj. Lyden udsendes forstærket i 

kegleformet retning, noget som de nuværende støjmodel ikke tager hensyn til. 

6. Lavfrekvent støj fra kæmpevindmøller er slet ikke undersøgt med de store 

konsekvenser som det har for fx nattesøvn, som Landsforeningen Naboer Til 

Kæmpevindmøller kan fortælle grimme historier om!!! 

7. Møllen ønskes placeret på en høj der ligger mange meter over centrale dele af 

Solbjerg by. Dette vil gøre kæmpevindmøllen endnu højere. Desuden skal den 

placeres på en forhøjet sokkel. Og med blinkende lys døgnet rundt. 

8. Retssag omkring Tåsinge kæmpemøller er på vej. Hvis disse møller skal pilles 

ned vil Århus Kommune sikkert også komme i en grim skadessituation pga 

EU-regler om naturbeskyttelse og uafklarede støjforhold. (se link nedenfor) 

9. Mølleplaceringen præcist syd for Solbjerg er den mest uheldige i forhold til 

optiske gener med refleksioner, skygger, udsigt samt vindbåren lyd. 

10. En utidssvarende "nabozone" på kun 4 gange møllens højde som blev indført 

af Svend Auken, er ikke udtryk for de erfaringer man har i dag. Dette tal burde 

være 8 eller 10 med nutidens erfaring. 

11. Når potentielle købere til den kommende grundudstykning i Solbjerg bliver 

bekendt med deres kommende kæmpe-nabo, bliver det problematisk at sælge 


disse grunde med stort provenu tab for Århus Kommune. Med min uddannelse 

fra Danmarks Journalisthøjskole kan jeg se, at det ikke bliver svært at lave en 

informationskampagne om dette. 

12. Det er et ULÆKKERT menneskesyn der ikke lytter til gode menneskers 

erfaringer med kæmpevindmøller. Almindelige vindmøller er upopulære som 

naboer. Kæmpevindmøller er Ualmindeligt upopulære. Ubegribeligt at Århus 

Kommune kan finde på at gøre plads til kæmpevindmølle klods op ad 

byområde med 4000 beboere. 

13. Historisk set urimeligt dårlige erstatningsbeløb til naboer og andre berørte. 

Naboer længere væk end 800 meter fra møllen kan opgive at få erstatning. 

Erstatningsbeløb kommer ikke af sig selv og ligger i gennemsnit på 6 % af 

ejendomsværdien blev det oplyst på borgermødet d.9.9.2010. De reelle 

værditab er langt større; oftest kan ejendommene slet ikke sælges. 

14. Det vil helt sikkert give værditab på rigtigt mange ejendomme også i Solbjerg 

by. Nogle vil blive meget svære overhovedet at sælge. Her er ingen 

erstatningsmulighed/hjælp at hente. 

-- 

Mvh Claus Lomborg 

Bakketoppen 4, 8355 Solbjerg 

clomborg@gmail.com 

Mobil 24820065 


Elsebeth Soendergaard 

 

11-09-2010 17:46 

To: planlaegningogbyggeri@aarhus.dk 

cc: 

Subject: 

----- Besked fra Elsebeth Soendergaard på Sat, 11 Sep 2010 

17:46:11 +0200 ----- 

Til: planlaegningogbyggeri@aarhus.dk 

Vedr.: Indsigelse mod kæmpevindmøller ved Solbjerg. 

Til rette vedkommende. 

Vi ønsker med denne email at gøre indsigelse mod at der skal opføres kæmpevindmøller ved 

Astrup Mose, Solbjerg. 

I henhold til information fra andre som er nabo til kæmpevindmøller er der store lydmæssige 

gener ved at være beboer selv indenfor betydelig lang afstand fra møllerne. 

Vi mener ikke at det er akseptabelt at vi skal påføres de gener - og ønsker projektet stoppet 

omgående! 


Elsebeth og Jens Chr. Søndergaard 

Bakketoppen 16 

8355 Solbjerg 

86928850/27114470 


Indsigelse til Århus Kommune vedrørende opstilling af vindmølle i Solbjerg 

Undertegnede Gert Malmkvist, Lystenlund 13, 8355 Solbjerg anmoder hermed Århus Kommune om 

primært at undlade at gennemføre projektet ’Vindmølle ved Solbjerg’, som er i offentlig høringsfase, 

subsidiært at foretage de nødvendige foranstaltninger og ændringer, som anført nedenfor. 

Begrundelsen for anmodningen er den meget store bekymring, at de nuværende regler ikke i tilstrækkelig 

omfang tilgodeser os berørte borgere i rimelig omfang. 

Det er blevet dokumenteret af bl.a. Landsforeningen Naboer til Kæmpemøller, at der er meget store gener, 

især støjgener at bo i nærheden af en vindmølle også langt længere fra de cirka 520 meter, der opereres 

med i Solbjerg. De taler om, at der er store gener også i 1.000 meters afstand, som forringer beboernes 

livskvalitet betydeligt. Og der er fortsat væsentlige gener ind til flere kilometers afstand forårsaget af, at der 

er tale om store møller, og målingerne er foretaget for små møller. I henhold til en lidt usikker måling på 

den tilsendte brochure fra Kommunen bor vi cirka 900 meter fra den projekterede vindmølle i et stort 

parcelhusområde. Projektholder har oplyst, at denne afstand betyder, at boligen i hvert fald ligger inden for 

32 db grænsen. Da det er et krav til industri, at de maksimalt må støje 37 db, svarer de 32 db til at lægge en 

industri klods op ad boligen. En vindmølle vil således give væsentlige støjgener på vores adresse. Der er 

adskillige huse, der er både endnu tættere på og længere væk. 

De nugældende regler er udarbejdet til helt andre mølletyper end dem, der planlægges med i dette projekt. 

F.eks. er afstandskravene fastholdt bestemt af møllernes højde. Den er i mellemtiden vokset fra 30‐40 

meter til nu op til 130‐140 meter for denne vindmølle. Herudover kommer møllen til at stå højt i terrænet, 

hvorefter møllen de facto bliver højere. Et væsentligt problem er, at generatoren, som den støjende enhed, 

ikke kun er 4‐doblet – den er vokset 8‐12 gange i effekt, hvilket giver en progressiv øgning af db. 

Det kræves sikret, at 

1. der ikke er lavfrekvent støj, der generer 

2. støjmålinger udføres som faktiske målinger ved boligen og ikke som simuleringer i et EDB‐program 

3. der tages højde for, at der ikke kan bruges tidligere måleresultater for vindmøller på 30 – 40 meter, 

når der er tale om en vindmølle på 130 – 140 meter, og som de facto er højere på grund dens 

placering højere oppe i terrænet, hvorfor afstanden til beboelse skal være væsentlig større 

4. der tages højde for, at der er større støj på grund af generatorens større støjniveau, hvorfor 

afstanden til beboelse skal være væsentlig større 

5. der tages højde for, at det store vingefang øger støjen, når de ”skærer” gennem luften, hvilket 

betyder øgede støjgener, hvorfor afstanden til beboelse skal være væsentlig større 

6. der gives forklaring på, hvorfor vindmøller i det åbne land må støje med 44 db tæt ved møllen 

modsat al anden industri 

7. støjniveauet estimeret til 32 db ved boligen nedsættes, eller afstanden til boligen bliver større, idet 

støjniveauet ved boligen kun ligger en anelse under det, man tillader til industri 

8. støjkrav fortsat skal være indfriet også under driften af møllen, idet slitage må påregnes at øge 

støjniveauet eksempelvis efter 10 års drift, hvilket vil sige, at støjniveuaet ved etableringen skal 

være lavt og/eller afstanden til beboelse skal være større 

9. vi berørte får stillet al driftsinformation til rådighed i forbindelse med de støjmålinger, som 

gennemføres 

10. der er afsat tilstrækkelige midler til erstatningssager i et projekt, idet praksis viser, at en bolig som 

vores vil falde mellem 20 – 50 % til nærmest usælgelig 

11. vi får tilstrækkelig kompensation svarende til værdiforringelsen og ikke kun gennemsnit 6 % i 

erstatning, hvilket de seneste afgørelser viser, at det er den typiske erstatning/kompensation 


12. at der nedsættes taksationskommissioner, der bemandes med personer med den relevante 

baggrund for at vurdere prisniveauet for boliger i vort område, eksempelvis med statsautoriserede 

ejendomsmæglere 

13. møllen nedtages, hvis forudsætningerne for at der ikke er gener på grund af støj mv. i hele 

driftsperioden ikke opfyldes af projektmageren 

14. møllen standses, når huse berøres af slagskygger 

15. at flyblink ikke kan ses fra parcellen 

16. at udstykningen overfor vores bolig – en udstykning, der delvis vil både være tættere på møllen og 

delvis lidt længere fra møllen – kan sælges, så vi sikrer en god udvikling af Solbjerg 

17. der er fuld åbenhed omkring et projekt, hvor berørte beboere får den ønskede information til 

rådighed 

18. visualiseringer udføres set fra vores bolig og vores boligområde og udføres korrekt 

19. alle inputparametre til en VVM‐undersøgelse stilles til rådighed for borgerne 

20. oplysning om de eksakte kortkoordinater for et projekt, tilsvarende koordinater for de nærmeste 

boliger (incl. målemetode) samt eksakt højde‐ og effektangivelse 

21. alle tvivlsspørgsmål kommer os berørte til gode og ikke dem, der tjener pengene herpå (på grund af 

de meget store statstilskud, som oven i købet er finansieret af os skatteydere) 

22. et projekt ikke tromles igennem, men alle usikkerheder afklares, og der informeres herom 

Solbjerg, den 12. september 2010 

Gert Malmkvist 

Lystenlund 13 

8355 Solbjerg 

gem@bdo.dk 

2295 5723 


Hedenstad 

 

13-09-2010 15:46 


cc: 

Subject: 

----- Besked fra Hedenstad på Mon, 13 Sep 2010 15:46:44 +0200 ----- 


Vedr.: Indsigelse vedr. vindmølle ved Astrup mose 

Vi mener ikke det er i orden at opsætte en vindmølle ved Astrup mose af følgende årsager: 

1: Støjgener. 

Ifølge de foreløbige planer vil møllen larme med ca 37 dB ved vores hus. Det er et 

fuldstændigt uakseptabelt lydniveau når man har valgt at bosætte sig i landlige omgivelser 

netop på grund af stilheden herude. Hvis vi ville bo i et støjhelvede var vi nok blevet boende 

inde ved Århus. 

2: Lavfrekvent støj. 

Vi mener ikke det endnu er blevet ordentligt udforsket hvilken effekt dette har på mennesker 

og levevilkår. Det er dog tilsyneladende blevet påvist at det er et reelt problem i forbindelse 

med store vindmøller og endda i flere kilometers afstand. Dette ifølge resultater fra forskere 

ved Ålborg universitet. 

3: Det visuelle. 

Vores hus og have er orienteret direkte mod møllen i sydvestlig retning og vi vil få frit udsyn 

til møllen fra stort set alle rum i huset og alle steder i haven, selv hvis vi vender ryggen til 

møllen vil den blive genspejlet i de vinduer der er i huset. Dette vil betyde at der altid er 

bevægelse fra møllen i vores synsfelt og dette vil sandsynligvis øge lydfornemmelsen fra 

møllen. 

4: Værditab. 

Der er ingen tvivl om at møllen vil medføre en ikke uvæsentlig forringelse af husets værdi, 

hvis det overhovedet vil være muligt at sælge. Hvem erstatter vores tab i værdi, herlighed og 

velvære når huset lige nøjagtigt ryger uden for de 6 gange møllehøjde?? 

Herudover må der også ligge et særdeles stort tab i skatteindtægter for kommunen i 

forbindelse med en voldsom nedskrivning af rigtig mange boliger i området og når de som 

efterfølgende har råd flytter ud af kommunen for at ligge deres liv og skattebetalinger andre 

steder. 

Vi håber meget at i vil tages vores og alle andres bekymringer alvorligt. Det må være muligt 

for kommunen at opfylde ønsket om at være CO2 neutral uden at plastre landskabet til med 

vindmøller. I forhold til indbyggertal har Århus kommune trods alt ikke ret meget natur at gi 

af. 


Fam. Hedenstad 

Østegårdsvej 233 

8355 Astrup, Solbjerg 


ÅRHUS KOMMUNE, 



8000 Århus C 

Indsigelse imod kæmpevindmølle i Astrup Mose ved Solbjerg: 

1. Moseområdet er vigtigt biotop som vil få ødelagt sit nuværende miljø, med ændret fugleliv i mange 

kilometers omkreds. Hermed vil det være slut med ænder, svaner, gæs og vadefugle som yngler og 

trækker ved Astrup Mose 

2. Ecopartnes HELT utroværdige visualiseringer. Det ligner en gentagelse af svindlen med 

visualiseringerne ved Bruuns Galleri, som Århus Kommune troede på. 

3. Kort over mølleskygger viste at HELE Solbjerg ville få skygger på et eller andet tidspunkt (inden for 

en lyseblå linje på kortet der blev præsenteret på mødet). Projektmager forsøgte at bortforklare med 

"den lyseblå linje er ikke lige på kortet", men sagen var at linjen lå UDENFOR kortet og dermed vil 

det meste af Solbjerg blive påvirket heraf. Allerede her starter alle usandhederne om projektet. 

Projektmager fortalte, at han havde købt visualiseringer/kort hos andre og ikke kunne tage ansvar for 

dem. 

4. De angivne Støjniveauer er ikke troværdige. Nye målemetoder fra Ålborg Universitet vil vise højere 

grad af støj. Lyden udsendes forstærket i kegleformet retning, noget som de nuværende støjmodel 

ikke tager hensyn til. Hvorfor skal vindmøller have lov til at støje 44dB når alt andet skal være max 

37dB. I Sverige er det intet der må støje over 35dB ! 

5. Lavfrekvent støj er slet ikke undersøgt med de store konsekvenser som det har for fx nattesøvn, som 

Landsforeningen Naboer Til Kæmpevindmøller kunne fortælle grimme historier om! 

6. Møllen ønskes placeret på en høj der ligger mange meter over centrale dele af Solbjerg by. Dette vil 

gøre kæmpevindmøllen endnu højere. Desuden skal den placeres på en forhøjet sokkel. Og med 

blinkende lys døgnet rundt. 

7. Retssag omkring Tåsinge kæmpemøller er på vej. Hvis disse møller skal pilles ned vil Århus 

Kommune sikkert også komme i en grim skadessituation pga EU-regler om naturbeskyttelse og 

uafklarede støjforhold. (se link nedenfor) 

8. Mølleplaceringen præcist syd for Solbjerg er den mest uheldige i forhold til optiske gener med 

refleksioner, skygger, udsigt, ekko samt vindbåren lyd. 

9. En utidssvarende "nabozone" på kun 4 gange møllens højde som blev indført af Svend Auken, er 

ikke udtryk for de erfaringer man har i dag. Dette tal burde være 8 eller 10 med nutidens erfaring. 

10. Når potentielle købere til den kommende grundudstykning i Solbjerg bliver bekendt med deres 

kommende kæmpe-nabo, bliver det problematisk at sælge disse grunde med stort provenu tab for 

Århus Kommune. 

11. Det er et forkert menneskesyn der ikke lytter til gode menneskers erfaringer med kæmpevindmøller. 

Almindelige vindmøller er upopulære som naboer. Kæmpevindmøller er Ualmindeligt upopulære. 

Ubegribeligt at Århus Kommune kan finde på at gøre plads til kæmpevindmølle klods op ad 

byområde med 4000 beboere og midt i et §3 beskyttet natur område. 

12. Historisk set urimeligt dårlige erstatningsbeløb til naboer og andre berørte. Naboer længere væk end 

800 meter fra møllen kan opgive at få erstatning. Erstatningsbeløb kommer ikke af sig selv og ligger 

i gennemsnit på 6 % af ejendomsværdien blev det oplyst på mødet. De reelle værditab er langt 

større; oftest kan ejendommene slet ikke sælges. 

13. Det vil helt sikkert give værditab på rigtigt mange ejendomme også i Solbjerg by. Nogle vil blive 

meget svære overhovedet at sælge. Her er ingen erstatningsmulighed/hjælp at hente. 

14. I over 77 år har lokale jægere og lystfiskere nydt det kreative mose område til jagt og fiskeri, i dag er 

der over 100 aktive medlemmer i Solbjerg Jagtforening som nyder godt af dette. Ved at placere en så 

stor vindmølle (+125m) så bliver der et konstant støjtryk på over 44dB i hele Astrup Mose og 

glæden ved at være der helt væk! Det kan ikke være rigtig ta Århus Kommune ikke tager hensyn til 

dette. Opførelse af vindmøller vil komme til at ændre tilstanden i mosen, hvilket vil være lovstridigt. 


15. Astrup Kirke er i en afstand på 1.100m fra vindmøllen! Det vil derfor virke meget forstyrrende både 

mht støj og ikke mindst hele udsigten fra kirken imod Astrup Mose. Der er således stor risiko for at 

vindmøllerne vil være for dominerende i landskabet ifht. kirken. Det er ligeledes vigtigt at kirkens 

omgivelser, herunder kirkegården ikke udsættes for støj, der kan virke generende. 

16. Det kan ikke accepteres at der ikke bliver udført støjmålinger på adressen hos folk som bor tæt ved. 

17. Som alternativ er solceller langt at foretrække.Amerikanske forskere har fundet en metode, der kan 

mangedoble effekten fra solcelle-anlæg.Solceller haler ind på vindmøllernes status som største kilde 

til vedvarende energi. Det tyske energiagentur, DENA, meldte således for nyligt ud, at Tyskland i 

2020 vil hente mere energi fra solen end fra vinden. Tyske solceller overhaler vind om få år. Men 

"magtskiftet" kan komme inden da. Et forskerhold bestående af kemiingeniører tilknyttet det 

amerikanske universitet Massachusetts Institute of Technology (MIT) har netop fundet en metode til 

at koncentrere solenergi 100 gange mere end de solceller, som anvendes i dagens solenergi-anlæg. 

Det fremgår af en pressemeddelelse udsendt af MIT den September 13, 2010. Selvom forskerholdet 

endnu ikke har konstrueret en færdig solcelle med den nye teknologi, er forskerholdets foreløbige 

resultater offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Materials' onlineudgave 12. september. 

MIT-forskernes resultater er baseret på anvendelsen af såkaldte kulstof-nanorør, der er 

mikroskopiske rørlignende strukturer af kulstofmolekyler. Indfanger flere fotoner Solpaneler skaber 

elektricitet ved at konvertere energien fra solens stråler i form af fotoner til strøm. Men nuværende 

solcelleanlæg formår kun at indfange og konvertere en brøkdel af de fotoner, som sollyset 

indeholder. MIT-forskerne kulstof-nanorør kan formes til en slags antenne, der er langt mere effektiv 

til at indfange fotoner. Ifølge lederen af forskerholdet, Michael Strano, kan den nyfundne teknologi 

på sigt resultere i langt mindre solcelleanlæg, der til gengæld er langt mere effektive. Kilde: 

http://web.mit.edu/newsoffice/2010/solar-antenna-0913.html 

18. Vi vil ikke holde os tilbage med at sagsøge Århus Kommune hvis der gives byggetilladelse til 

kæmpe vindmølle i Astrup Mose. 

Venlig hilsen 

Marni Jacob Holm og Helle Østergaard Holm 


"Jonassen Asbjorn" 

 

13-09-2010 19:30 

To: 

cc: 

Subject: 






----- Besked fra "Jonassen Asbjorn" på Mon, 13 Sep 2010 19:30:32 +0200 ----- 

Til: 

Vedr.: Indsigelse mod kæmpevindmølle ved Solbjerg 

Vi vil hermed gerne give indsigelse imod opstilling af kæmpevindmølle i syd for Solbjerg. 

Baggrunden for indsigelsen er at det visuelt og støjmæssigt vil være til gene for 

beboerne i Solbjerg og Bakketoppen i særdeleshed da afstanden ikke er stor nok. 

Disse gener vil betyde en lavere pris i forbindelse salg af vores ejendom på et senere 

tidspunkt og betyde at Solbjerg stadigvæk vil være et lavprisområde sammenlignet med 

de omkring liggende byer som Beder, Malling og Odder samt Skanderborg. 


Sanna og Asbjørn Jonassen 

Bakketoppen 14 

8355 Solbjerg 


ÅRHUS KOMMUNE 

PLANLÆGNING OG BYGGERI 

KALKVÆRKSVEJ 10 

8000 ÅRHUS C 

VINDMØLLE VED SOLBJERG 

FORSLAG OG IDEER TIL VVM MV. 

 

Solbjerg 2010.09.12. 

Vi er imod opstillingen af en kæmpemølle, som, uanset om den måtte overholder afstands- og støj krav i 

støjbekendtgørelsen for vindmøller, vil genere hovedparten af Solbjergs beboere med et generende forøget 

støjniveau. 

Endvidere er der heller ikke tvivl om at vindmøllen vil dominere og skæmme landskabet, idet der ikke på 

nuværende tidspunkt er bygningsværker el lign., som på nogen måde kan sammenlignes med den planlagte 

vindmølle. 

Vi står uforstående overfor, at man har valgt en lokalitet umiddelbart op ad et af de ældre og fuldt udbyggede 

parcelhusområder i Århus kommune, som placering af en kæmpe vindmølle. 

For at få belyst hvilke gener, den rent faktisk vil bevirke, må følgende forhold som minimum belyses: 

STØJ 

Støjgenerne bedes vurderet, og det må konkret vurderes, hvor mange husstande der vil blive berørt i form af 

støjgener, dvs. få et forøget støjniveau i forhold til nuværende støjniveau, der kan sammenlignes med et 

normalt villakvarter. 

Det bør vurderes statistisk, hvor mange husstande der vil føle sig generet af møllerne. 

Som vurderingsgrundlag kan der passende anvendes erfaringer fra andre områder med kæmpemøller op ad 

villakvarterer. 

Det bør visualiseres i hvilket område vindmøllen giver et tillæg til det nuværende støjniveau, således folk 

bliver opmærksomme på, i hvilket omfang de er berørt. 

Det forhold, at støjniveauet måtte holde sig under foreskrevne grænseværdier, bevirker ikke at støjen ikke vil 

være generende. 

Det bør undersøges i hvilket omfang børneinstitutioner og disses udearealer måtte blive påvirket af 

støjniveauet. 

Det bemærkes, at i Solbjerg by bor rigtig mange børnefamilier. 

Er der undersøgelser, der konkludere om støjniveauet fra møller, kan være sundhedsskadeligt primært for 

børn. 

I bekræftende fald må erfaringerne for sådanne undersøgelser indgå. 


Det vil være urimeligt, at borgere først når møllen er placeret bliver klar over, at den faktisk påvirker dem, 

selv om de ikke kan se møllen. 

Støjen fra vindmøller er mere generende end støj fra erhverv, idet støj fra vindmøller er konstant. 

Maksimalt tilladelige støj fra virksomheder i områder med lav bebyggelse er 35 dB om aftenen, en grænse 

der som minimum også bør være gældende for støjen fra vindmøllen ved omkringliggende bebyggelse, 

måske endda lavere. 

Kurven for et støjniveau på 33-35 dB, bør tegnes ind på situationsplanen med møllen, for at visualisere 

antallet af husstande, som udsættes for forøget støj. 

LAVFREKVENT STØJ OG INFRALYD. 

Gener fra lavfrekvent støj og infralyd ønskes belyst. 

Det bedes vurderet hvilke hustande, som må forventes at få væsentlige gener i forhold til villakvarterer uden 

vindmøller. 

Det bør vurderes statistisk hvor mange husstande, der vil føle sig generet af møllerne evt. ved 

sammenligning med erfaringer fra andre områder med kæmpemøller op ad villakvarterer, hvis sådanne 

områder findes. 

Der bør som minimum stilles krav om, at krav og anbefalinger i Orientering fra Miljøstyrelsen, ”Lavfrekvent 

støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø” overholdes. 

Vindmøller har været undtaget, som vi kan læse, fordi de indendørs krav ikke ville overstige 20 dB, hvis de 

normale udendørs grænseværdier overholdes. 

Det bedes belyst om dette også gælder for større møller. 

På en situationsplan for møllen bør indtegnes hvilke områder, som udsættes for over 20 dB. 

GENERELT 

Henrik Møller og Christian Sejer Pedersen fra Ålborg universitet har skrevet en rapport vedr. lavfrekvent 

støj, som ikke er enig med konklusionerne fra Delta som benyttes af Miljøstyrelsen. (Lavfrekvent støj fra 

store vindmøller ISBN 978-87-92328-30-4 Henrik Møller og Christian Sejer Pedersen). 

Rapporten bedes vurderet og tvivlstilfælde bør komme borgere, som udsættes for støj til gode. 

Evt. kunne der stilles krav om, at støjmålinger skal foretages i skel mod udsatte huse og ikke beregnes ud fra 

en måling i nærheden af møllen. 

VISUALISERINGER 

Der ønskes en visualisering af møllen set fra Østergårdsvej. 

Møllen vil være alt dominerende i landskabet og tage fokus fra alt andet. 

 


SKYGGEDIAGRAMMER, REFLEKTIONER 

Skyggevirkning og refleksioner på huse med udsyn til møllen bedes belyst. 

BELYSNING/BLINK 

Gener fra belysning på møllen bedes belyst. 

DYRELIV 

Påvirkning af dyreliv i mosen bedes belyst 

ASTRUP KIRKE 

Møllen vil skæmme Astrup kirke, som fremstår som en traditionel lille landsbykirke. 

Det bør verificeres at møllestøjen på ingen måde er hørbar inde i kirken eller på kirkegården. 

SOLBJERG BY – UDVIKLING OG FREMTID? 

Det bør vurderes om en mølle vil sætte udviklingen i stå i Solbjerg, fordi folk fravælger at bosætte sig i en by 

med en kæmpemølle eller vælger at flytte. 

Der er flere kilder som hævder, at en mølle er hørbar indenfor en radius på 4,5 km (dog under lovens 

grænser) og der er ingen tvivl om, at møllen er hørbar længere væk en 4 gange møllens højde, som er 

gældende minimums afstandskrav. 

Dette betyder at møllen vil berøre hele Solbjerg og omkringliggende landbyer måske inkl. Virring, Fastrup, 

Vitved, Hvilsted, Balle mv. Dette bør folk informeres om, også selv om støjen er indenfor lovens grænser. 

Møllen vil således kunne skæmme og genere en hel by. 

Ingeniøren skrev 1/9 2010 at Dong dropper møller på land, da protesterne er for store, og vi tror heller ikke 

at der er en eneste by omkring de opsatte møller, som kan mønstre særlig mange borgere, som er tilfredse 

med møllerne, hvorfor vi som nævnt finder det forkert at opstille møller, som generer en hel by, bare fordi 

loven endnu tillader dette. 


Rikke Elkjær Nielsen & Jesper Møller Lund 

Kærgårdsvej 58 


 


Att. 




8000 Århus C 

Vedr. Offentlig høring om Vindmølle ved Solbjerg 

Solbjerg, d.14.09.2010 

Det er med stor interesse, at vi har fulgt med i høringen vedr. opstillingen af en 130-140m høj vindmølle 

lige syd for Astrup Mose ved Solbjerg. I forbindelse med høringsperioden 18.08.2010-15.09.2010 

fremsendes hermed følgende bemærkninger til forhold, der ønskes belyst i den kommende miljørapport og 

VVM-redegørelse. Vi anser det for værende af stor vigtighed, at alle forhold belyses bedst muligt – således 

at den endelige beslutning kan tages på et fyldestgørende vidensgrundlag. 

1) VURDERING AF STØJ-GENER 

a) Der ønskes fremsat en forklaring på, hvorfor Vindmøllebekendtgørelsen §3 stk.2 pkt.1 ikke er 

anvendt til at fastsætte støjgrænserne i forhold til udendørs opholdsarealer ved alle 

naboejendommene – også ”enkeltboliger i det åbne land”. Disse udendørs opholdsarealer kan 

opfattes som ”områder til støjfølsom arealanvendelse” og defineres som "al anden beboelse end 

vindmølleejerens private beboelse". Der er således meget stor forskel på, hvorvidt der opereres 

med en definition af lydgrænserne på enten 42/ 44 dB (ved hhv. vindhastighed på 6 og 8 m/s) eller 

37 / 39dB. 

b) Der ønskes fremstillet et støjzone-kort, hvor den præcise geografiske udbredelse af støjgenerne 

visualiseres i forhold til de i Vindmøllebekendtgørelsen gældende grænseværdier for støj. 

c) Der ønskes ligeledes fremstillet et støjzone-kort med specielt fokus på den geografiske 

udbredelse af den lavfrekvente støj (20-160Hz) samt styrken heraf. Det ønskes vurderet, hvorvidt 

grænsen på 20dB forventes overholdt på hhv. udendørs- og indendørsarealer på de berørte 

ejendomme. Forholdene ønskes belyst set i forhold til den netop udgivne rapport fra Ålborg 

Universitet: "Lavfrekvent støj fra store vindmøller", Prof. Henrik Møller, (ISBN 978-87-92328-30-4), 

Juni 2010. I rapportens konklusion nævnes bl.a. :” (A): ”Resultaterne bekræfter den hypotese, at 

spektret af vindmøllestøj flytter sig nedad i frekvens med stigende møllestørrelse. Den lavfrekvente 

relative andel af den udsendte støj er højere for store vindmøller (2,3-3,6 MW) end for små 

vindmøller (< 2 MW).” (B): ”Hvis støjen fra de undersøgte store vindmøller har et udendørs A- 


1

vægtet lydtrykniveau på 44 dB, det maksimale i den danske regulering af støj fra vindmøller, er der 

risiko for, at en betragtelig del af beboerne vil være generet af lavfrekvent støj, selv indendørs...” 

(C): ”Det er således hævet over enhver tvivl, at den lavfrekvente del af spektret spiller en vigtig rolle 

i støjen ved naboerne…” 

d) Der ønskes en vurdering af støjgenerne i det rekreative område Astrup Mose, der er et naturligt 

åndehul for indbyggerne i Solbjerg og omegn. Herunder en vurdering af om støjgrænserne angivet i 

Vindmøllebekendtgørelsens §3, stk. 2 pkt. 2 er overholdt, da Astrup Mose må anses for værende et 

område til "Støjfølsom arealanvendelse". 

e) I forbindelse med det i a) angivne støjzonekort, ønskes det vurderet, hvorvidt den anbefalede 

grænseværdi på 40dB i WHO’s rapport fra 2009: "Night Noise Guidelines for Europe" er overholdt. 

Herunder en vurdering af, hvilken grad af støjgene, det vil have for indbyggerne i de nærmest 

beliggende boliger, hvis de sover med vinduet åbent. Fra konklusionen i WHO’s rapport står bl.a. : 

”However, adverse health effects are observed at the level above 40 dBLnight, outside, such as selfreported 

sleep disturbance, environmental insomnia, and increased use of somnifacient drugs and 

sedatives.” 

Uddybende bemærkninger vedr. støj: 

- Det er undertegnedes vurdering som læge og aktiv forsker indenfor stress-relateret sygdom, at 

det er af yderste vigtighed, at de af WHO fastsatte grænseværdier for normofrekvent støj om 

natten overholdes. Støj om natten, hvor mennesket skal restituere, er særdeles problematisk, og 

kan være forbundet med et kronisk overaktiveret stress-system (Kim et al, Noise Health 2010). 

Dette kan føre til en lang række af alvorlige følgetilstande; hvoraf kronisk hovedpine og 

koncentrationsbesvær må siges at være de mest almindelige (Zaharna et al, Noise Health 2010). 

Læg mærke til, at 40dB-grænsen for normofrekvent støj, der bygger på en grundig gennemgang af 

eksisterende videnskabelig litteratur indenfor emnet, også er grænsen for, hvornår det kan blive 

nødvendigt med sovemedicin ved indsovning samt, at der allerede ved 35dB nattestøj er 

rapporteret generelt nedsat ”Well-being”. 

- Endelig er der hele usikkerheden omkring lavfrekvent støj (20-160Hz) om hvorvidt grænseværdien 

på 20dB inde i boligerne er overholdt. Specielt rapporten fra Ålborg Universitet v. Professor Henrik 

Møller og PhD Christian Sejer Pedersen tyder på, at der kan være et uafdækket problem i forhold til 

vindmøllestøj. Ligeledes er der udgivet meget i den videnskabelige litteratur, der tyder på en 

sammenhæng mellem eksponering for lavfrekvent støj samt lidelser som søvnforstyrrelser, 

koncentrationsbesvær, irritabilitet, angst og træthed. (K Waye et al, M Schust et al og H Leventhall 

et al, Noise Health 2004) 

- Det må således også være af yderste vigtighed, at de indendørs grænseværdier (20dB) for 

lavfrekvent støj overholdes. Til orientering har usikkerheden vedr. lavfrekvent støj ført til, at 

Svendborg Kommune indtil videre har stoppet opstillingen af vindmøller på over 80m. 

Viceborgmester Lars Erik Hornemann (V) udtaler: »De voldsomme protester og usikkerheden om 

lavfrekvent støj har gjort, at vi lige nu ikke vil udsætte vores borgere for flere store møller.« 

(Jyllandsposten, 22.07.10). 


2

2) VURDERING AF GENER FRA SKYGGEKAST, BLINK OG LUFTAFMÆRKNINGSLYS 

a) Der ønskes udfærdigelsen af et kort med skyggekastzoner, der giver en præcis geografisk 

lokalisering af skyggekastpåvirkning med angivelse af det forventede antal skyggetimer/år. 

b) Der ønskes en vurdering af, hvilken grad af generne blink fra vindmøllens vinger vil medføre på 

de nærmest beliggende beboelsesområder samt udendørs opholdsarealer. Her tænkes primært 

på Astrup Mose samt de store boligområder i det sydlige Solbjerg, umiddelbart nord for Astrup 

Mose. Ligeledes ønskes en vurdering af, hvilke gener, luftfartsafmærkningen jvf. Bestemmelser 

for Civil Luftfart vil medføre - specielt ønskes lysgenerne i de mørke timer undersøgt. 

3) VURDERING AF KONSEKVENSERNE FOR DYRELIVET I ASTRUP MOSE 

a) Der ønskes en vurdering af, hvilke konsekvenser opstilling af en 130-140m høj vindmølle 

umiddelbart syd for det rekreative område Astrup Mose, vil have på naturområdets nuværende 

rige dyreliv. Herunder skal det erindres, at Astrup Mose er et §3-område i forhold til 

Naturbeskyttelsesloven, hvor det fremgår i lovens §1 og præmis: ” Loven skal medvirke til at værne 

landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for 

menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet”. 

- Til orientering kan det oplyses, at Astrup Mose er et særdeles rigt naturområde med op til 89 

forskellige fuglearter (jf. DOF’s database) - og i følge rapporten ”Fuglelokaliteterne i Århus Amt, 

Bind 3” fra Dansk Ornitologisk Selskab er der tale om et rekreativt område, der udnyttes til jagt og 

lystfiskeri og et område, der har beskyttelsesbehov i forhold til fuglenes yngleperioder. 

b) I forbindelse med den i a) angivne vurdering ønskes stillingtagen til om de naturbeskyttelsesbufferzoner 

på 250-800m, der anbefales i rapporten ”Vindmøllers indvirkning på Fugle”, DMU nr. 

147, Miljøministeriet 1995, er overholdt – samt belysning af, hvilke konsekvenser opstillingen af 

vindmøllen vil have for antallet af yngle-fugle – også om 10-20 år. Til orientering fremgår det af 

Faktablad P9 ”Vindmøller og Dyreliv”, der er udgivet af Danmarks Vindmølleforening, at ”Inden for 

en afstand af 250 meter fra vindmøller kan antallet af fugle, der raster eller søger føde, reduceres 

med op til 95 procent, og for gæs og vadefugle er der registreret forstyrrelsesreaktioner på op til 

800 meters afstand”. 

4) VURDERING AF PÅVIRKNINGEN AF ASTRUP KIRKE: 

a) Der ønskes en vurdering af, hvilken påvirkning opstillingen af vindmøllen vil have på 

oplevelsen af Astrup Kirke. Herunder ønskes både den visuelle forstyrrelse samt 

støjgenerne belyst grundigt. Der henvises til Miljøministeriets rapport fra 2007: Store 

vindmøller i det åbne land (ISBN 978-87-72-79-750-2). I afsnittet om ”Landskabets 

sårbarhed” beskrives de faktorer, der kan gøre sig gældende i forhold til Astrup Kirke 

såsom ”et uheldigt samspil mellem vindmøller og historiske elementer”. Denne 

forstyrrelse er bekymrende, da Astrup Kirke er et kulturhistorisk pejlepunkt for 

nærområdet omkring Astrup, Onsted, Bøgeskov og Solbjerg. 


3

5) ØNSKEDE VISUALISERINGER 

6) SIKKERHEDSZONER 

Der ønskes visualisering af flg. 

a) Af Astrup Kirke fra Bøgeskovvej 10 samt Trolddalsvej 5 til bedømmelse af oplevelsen af 

kirken fra denne vinkel. 

b) Af vindmøllen set forskellige steder fra Astrup Mose. Det ønskes visualiseret, hvilken 

betydning vindmøllen vil have for oplevelsen af dette rekreative naturområde. 

c) Af vindmøllen set fra de et bredt udpluk af de nærmest beliggende ejendomme: 

Bøgeskovvej 6, 10 og 12; Trolddalsvej 1, 3, 5, 13, 15, 16; Østergårdsvej 229-239 (Astrup) 

samt Drammelstrupvej 284, 291, 293 og 307. 

a) Efter de ulykker, der har været de senere år med havarerede vindmøller jf. artiklen ”10-15 

vindmøller havareret på tre år” (Jyllandsposten, 26.02.08), ønskes det belyst, hvorvidt der er 

taget stilling til sikkerhedszoner omkring vindmøllen og hvorvidt disse zoner har den 

tilstrækkelige størrelse. Til orientering fandt man ved vindmølleulykken ved Hornslet 

22.februar 2008 store vragdele op til 300m fra vindmøllen (Nordtank NKT 600-180/43, 

0.6MW). Man arbejdede med en sikkerhedszone på 400m. (Risø DTU rapport 2008). 

Vindmøllen ved Hornslet havde en navhøjde på 44.5m. Til sammenligning har en vindmølle 

med en højde på 130-140m en navhøjde på ca. 86m – altså ca. det dobbelte. Man kan 

således følgelig forestille sig, at sikkerhedszonen også burde være det dobbelte – altså 800m. 

b) Det ønskes samtidigt vurderet, hvorvidt isdannelse på de store vinger kan udgøre en 

sikkerhedsrisiko om vinteren – både for de omkringliggende ejendomme, ved arbejde på 

marken samt ved benyttelsen af Astrup Mose som rekreativt område. 

7) VURDERING AF ALTERNATIVER 

a) Det ønskes vurderet, hvorvidt den tidligere foreslåede opstilling af 3 mindre 0.85MW / 

80m vindmøller kan være et alternativ til 1 stk. 2.3MW vindmølle (jf. bilag 2, Forslag til 

Kommuneplan 2009, Århus Kommune). 

b) Det ønskes videre vurderet, hvorvidt andre vindmølletyper med lavere totalhøjde end de 

130-140m vil kunne honorere et produktionskrav på 2MW. Dette er tidligere foreslået ved 

entreprenøren Ecopartner (jf. bilag 2, Forslag til Kommuneplan 2009, Århus Kommune). Et 

alternativ kunne være en Vestas V80-2.0MW vindmølle, der giver mulighed for en totalhøjde 

på hhv. 100, 107 og 118m. Denne vindmølle kan også justeres til at holde sig indenfor et 

givent støjniveau (www.vestas.com). 

c) Slutteligt ønskes det vurderet, hvorvidt de i a) og b) angivne alternativer vil have mindre 

påvirkningen af nærmiljøet – jf. forholdene angivet ovenfor i de overordnede punkter 1 til 6. 


Sidsel Windinge & Christian Buhl 

Trolddalsvej 16, 8355 Solbjerg 


4

Links til referencer: 

"Lavfrekvent støj fra store vindmøller", Prof. Henrik Møller, Ålborg Universitet, Juni 2010 

http://www.es.aau.dk/fileadmin/sections/acoustics/Documents/rp/Moeller_og_Pedersen_- 

_Lavfrekvent_stoej_fra_store_vindmoeller.pdf 

WHO-rapporten fra 2009: "Night Noise Guidelines for Europe” 

http://www.euro.who.int/__data/assets/pdf_file/0017/43316/E92845.pdf 

”Vindmøllers indvirkning på Fugle”, DMU nr. 147, Miljøministeriet 1995 

http://www2.dmu.dk/1_viden/2_Publikationer/3_fagrapporter/rapporter/FR147.pdf3 

Faktablad P9 ”Vindmøller og Dyreliv” 

http://www.dkvind.dk/fakta/pdf/P9.pdf 

”Store vindmøller i det åbne land”, rapport fra Miljøministeriet fra 2007 

http://www2.sns.dk/udgivelser/2007/978-87-7279-751-9/pdf/978-87-7279-751-9.pdf 

DOFbasen (Dansk Ornitologisk Selskab) for lokalitet Astrup Mose (751800) 

http://www.dofbasen.dk/statistik/arter.php?lokalitet=751800 

“Fuglelokaliteterne i Århus Amt, Bind 3”, udgivet af Dansk Ornitologisk Selskab i samarbejde med Skov- og 

Naturstyrelsen, 1998. (ISBN 87-90310-20-9) 

http://www.dof.dk/sider/images/stories/naturpolitik/naturpolitik/dokumenter/lokreg_aarhus3.pdf 

“Final report on investigation of a catastrophic turbine failures”, Risø DTU, February 22 and 23, 2008 

http://www.windaction.org/documents/21858 

“Effects of low frequency noise on sleep”, K Waye. Noise & Health. Mumbai: Apr 2004. Vol. 6, Iss. 23 

“Effects of low frequency noise up to 100 Hz”, M Schust. Noise & Health. Mumbai: Apr 2004. Vol. 6, Iss. 23 

“Low frequency noise and annoyance”, H Leventhall. Noise & Health. Mumbai: Apr 2004. Vol. 6, Iss. 23 

“Sleep, noise and health: Review”, Mia Zaharna, Christian Guilleminault. Noise & Health. Mumbai: Apr 

2010. Vol. 12, Iss. 47 

“Summary of night noise guidelines for Europe”, Rokho Kim, Martin van den Berg. Noise & Health. Mumbai: 

Apr 2010. Vol. 12, Iss. 47 

Vestas V80-2.0MW, specifikationer 

http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/Productbrochure/V8020/ 


5

"Gitte Skaarup" 

 

13-09-2010 22:03 

To: 

cc: 

Subject: 






----- Besked fra "Gitte Skaarup" på Mon, 13 Sep 2010 22:03:30 +0200 ----- 

Til: 

Vedr.: Protest mod vindmølle ved Astrup mose 

Kære Kommuneplanafdeling Århus 

Jeg er helt med på at grøn energi og vindmøller er en god idé - at udskifte fossile brændstoffer til 

vedvarende energi er også er en god idé. 

Men efter at have været til orienterende møde i Solbjerg Fritidscenter er jeg ikke kun blevet 

betænkelig, men SKRÆKSLAGEN, over at være mulig offer for at blive nabo til en megamølle. 

Det kan IKKE være rigtigt at Århus Kommune uden til bunds at have undersøgt konsekvenserne af 

påvirkningen af lavfrekvent støj DAG og NAT, vil udsætte en helt by som forsøgsdyr, for at nå blot 

5% af målet om at blive co2 neutral. 

Der er sat penge af til værditab af ejendomme (kun ganske få vil jo ha den mulighed, for et latterligt 

beløb), jeg kan derimod ikke se der er sat penge af til tab af livsværdi og skader på både voksne og 

især børns helbred og velbefindende????? 

Selv bor jeg på landet syd for Solbjerg, er flyttet hertil blandt andet for at have fred og ro og nyde den 

skønne udsigt over mosen. Nu kan jeg frygte at freden er forbi, og Solbjerg som nu er en lille 

velfungerende lille by, om få år er et udkantsområde som folk flygter fra, hvis de ellers kan sælge 

deres boliger??? 

Håber Byrådet besinder sig og venter med at opsætte disse Megamøller før konsekvenserne er 

undersøgt til bunds, der er andre muligheder med udskiftning af oliefyr til jordvarme, pålægning af 

solfangere på alle tage og større byggerier osv.. 

Lad os sammen arbejde for vindmøller til havs. 


Gitte Skaarup 


Lotte Rodkjaer 

 

13-09-2010 23:45 

To: , 

cc: 

Subject: 






----- Besked fra Lotte Rodkjaer på Mon, 13 Sep 2010 21:45:34 +0000 

----- 

Til: , 

Vedr.: Indsigelse mod kæmpe vindmølle i Solbjerg 

Offentlig høring om kæmpevindmølle ved Solbjerg. 

Forslag og Ideer til VVM‐redegørelsen mv. 

Vi tillader os at indsende en indsigelse som kraftigt anmoder Århus Kommune om at 

undlade at gennemføre projektet ”Kæmpevindmølle ved Solbjerg.” 

Vi bor i det hus som kommer til at ligge tættest på en evt. kæmpevindmølle – Bøgeskovvej 

4, 8355 Solbjerg hvilket er ca. 500 meter derfra. 

I skrivelsen fra kommunen står der under ”Værditabsordningen” ….at bygherren skal 

informere om værditabsordningen på et offentligt møde, hvor der redegøres for 

opstillingens konsekvenser for de omkringliggende ejendomme og mulighederne for at søge 

om værditabserstatning. Mødet skal afholdes senest 4 uger inden udløbet af høringsfasen 

…” 

Dette er ikke sket. 

Vores klare indtryk er, at kun en lille del af borgerne i Solbjerg og Astrup har været 

opmærksomme på det projekt der er i høring. 

Vi har generelt ikke noget imod vindmøller eller at være med til at nedbringe CO2 og gør i 

vores hverdag det vi kan for at være med til at tænke miljørigtigt. 

Vi undrer os over at politikerne i Århus Kommune ikke lytter til nuværende erfaringer med 

kæmpevindmøller, hvor støjgener er noget at det der særligt fremhæves og diverse 

erstatningssager allerede er i gang. 

Beretningerne fra de nuværende naboer til kæmpevindmøller fortæller blandt andet om 

støj døgnet rundt som om en lastbil stod i tomgang i indkørslen, eller som om en 

flyvemaskine konstant cirkler over huset. 

Vi har selv undersøgt sagen og kørt til vindmøller for at afgøre om det er sandt at de larmer 

– og vi må konkludere at det gør de. 


Forholdene omkring lavfrekvent støj og vibrationer skal klarlægges til bunds for bestående 

og igangsatte projekter af samme karakter før planlægning af nye vindmøller igangsættes. 

Konsekvensen af både høj‐ og lavfrekvent 24‐timers støjbelastning fra vindmøller af samme 

karakter på personer skal klarlægges både fysisk og psykisk før planlægning af nye 

vindmøller igangsættes. 

Vi kan vælge at flytte men vil højst sandsynligt få meget svært ved at sælge vores bolig, da al 

erfaring viser at ejendomspriserne falder markant, hvis man bor ved siden af en 

kæmpe‐vindmølle. 

Vi synes det er forkasteligt at den lodsejer, som har sagt ja til at lade vindmøllen opføre på 

sin jord, egenrådigt kan tage den beslutning og som den eneste får økonomisk 

kompensation for det. Det virker ikke særligt demokratisk at en enkelt person kan tage en 

beslutning, som får en negative konsekvenser for en masse borgere i Solbjerg. 

Det er meget tankevækkende at det ikke er muligt at finde nogen positive indlæg fra 

borgere der bor ved siden af kæmpevindmøller. 


Direktør Mikael Rodkjær 

Forskningssygepl. MPH, Phd.stud Lotte Rodkjær 

Bøgeskovvej 4 

8355 Solbjerg 


Daniel Otzen 

 

14-09-2010 07:27 


cc: 

Subject: 






----- Besked fra Daniel Otzen på Tue, 14 Sep 2010 07:27:00 +0200 ----- 


Vedr.: Indsigelse mod kæmpevindmølle ved Solbjerg 




8000 Århus C 

Jeg vil hermed gøre kraftig indsigtelse mod opsætning af 

kæmpevindmølle ved Solbjerg. Min ejendom (Bøgeskovvej 14, 8355 

Solbjerg) ligger omkring 720 meter fra den130 meter høje mølle, altså 

mindre end 6 gange møllehøjden. Jeg finder det overordentligt 

betænkeligt at man fuldkommen ukritisk anvender den iøvrigt arbitrært 

fastlagte grænse på 4 gange møllehøjde som den nærmeste afstand 

beboelse kan være til møllen - uanset møllehøjden. Den til møllen 

hørende generators kraft og dermed støjproduktion stiger hurtigere end 

møllehøjden, dvs en 4 gange højere mølle larmer 8-12 gange mere. 

Derved er der lagt op til stærke gener for de nærmeste beboere 

(foruden selve Solbjerg by), og det forekommer fuldstændigt urimeligt 

at vores livskvalitet skal sænkes så kraftigt via overgreb udefra. I 

praksis vil jeg blive stavnsbunden og ude af stand til at sælge min 

ejendom uden meget kraftigt værditab. Det er ganske enkelt et 

overgreb på den private ejendomsret, og fuldstændig i kontrast til 

Aarhus kommunes erklæring om at ville undgå ekspropriering i 

forbindelse med anlæggelse af vindmøllen. Muligvis ligger forslaget 

indenfor rammerne af nuværende lovgivning, men denne lovgivning vil 

der utvivlsomt blive stillet spørgsmål med i lys af nuværende 

forskning om de betragtelige gener ved de med vindmøllerne forbundne 

støjgenerne, som ikke kan gavne et ellers sympatisk forsøg på at øge 

vedvarende energi - et forsøg der skal gribes helt anderledes an på 

både kommunalt og statsligt niveau. 

Derudover har jeg følgende argumenter for ikke at opføre kæmpevindmøllen: 

1. Projekt om hævet vandstand i Astrup Mose skal have første prioritet 

før at vindmølleprojekt. 

2. Moseområdet er vigtigt biotop som vil få ødelagt sit nuværende 

miljø, med ændret fugleliv i mange kilometers omkreds. Hermed vil det 

være slut med svaner, gæs og ænder der trækker over Solbjerg. 

3. Ecopartners HELT utroværdige visualiseringer. Det ligner en 

gentagelse af svindlen med visualiseringerne ved Bruuns Galleri, som 

Århus Kommune troede på. 

4. Kort over mølleskygger viste at HELE Solbjerg ville få skygger på 

et eller andet tidspunkt (inden for en lyseblå linje på kortet der 

blev præsenteret på mødet). Projektmager forsøgte at bortforklare med 

"den lyseblå linje er ikke lige på kortet", men sagen var at linjen lå 

UDENFOR kortet og dermed vil det meste af Solbjerg blive påvirket 

heraf. Allerede her starter alle usandhederne om projektet. 

Projektmager fortalte, at han havde købt visualiseringer/kort hos 

andre og ikke kunne tage ansvar for dem. 

5. De angivne Støjniveauer er ikke troværdige. Nye målemetoder fra 


Ålborg Universitet vil vise højere grad af støj. Lyden udsendes 

forstærket i kegleformet retning, noget som de nuværende støjmodel 

ikke tager hensyn til. 

6. Lavfrekvent støj er slet ikke undersøgt med de store konsekvenser 

som det har for fx nattesøvn, som Landsforeningen Naboer Til 

Kæmpevindmøller kunne fortælle grimme historier om!!! 

7. Møllen ønskes placeret på en høj der ligger mange meter over 

centrale dele af Solbjerg by. Dette vil gøre kæmpevindmøllen endnu 

højere. Desuden skal den placeres på en forhøjet sokkel. Og med 


8. Retssag omkring Tåsinge kæmpemøller er på vej. Hvis disse møller 

bliver dømt til at skulle pilles ned vil Århus Kommune sikkert også 

komme i en grim skadessituation pga EU-regler om naturbeskyttelse og 

uafklarede støjforhold. 

9. Mølleplaceringen præcist syd for Solbjerg er den mest uheldige i 

forhold til optiske gener med refleksioner, skygger, udsigt samt 

vindbåren lyd. 

10. En utidssvarende "nabozone" på kun 4 gange møllens højde som blev 

indført af Svend Auken, er ikke udtryk for de erfaringer man har i 

dag. Dette tal burde være 8 eller 10 med nutidens erfaring. 11. Når 

potentielle købere til den kommende grundudstykning i Solbjerg bliver 

bekendt med deres kommende kæmpe-nabo, bliver det problematisk at 

sælge disse grunde med stort provenu tab for Århus Kommune. 

12. Det er et ULÆKKERT menneskesyn der ikke lytter til gode menneskers 

erfaringer med kæmpevindmøller. Almindelige vindmøller er upopulære 

som nære naboer. Kæmpevindmøller er ualmindeligt upopulære. 

Ubegribeligt at Århus Kommune kan finde på at gøre plads til 

kæmpevindmølle klods op ad byområde med 4000 beboere. 

13. Historisk set urimeligt dårlige erstatningsbeløb til naboer og 

andre berørte. Naboer længere væk end 800 meter fra møllen kan opgive 

at få erstatning. Erstatningsbeløb kommer ikke af sig selv og ligger i 

gennemsnit på 6 % af ejendomsværdien blev det oplyst på borgermødet. 

De reelle værditab er langt større 

14. Det vil helt sikkert give værditab på rigtigt mange ejendomme også 

i Solbjerg by. Nogle vil blive 

meget svære overhovedet at sælge. Her er ingen 


Venlig hilsen 

Daniel Otzen 

-- 

Daniel Otzen 

Professor, Ph.D. 

Interdisciplinary Nanoscience Center (iNANO) 

Department of Molecular Biology 

University of Aarhus 

Gustav Wieds Vej 10C 

DK - 8000 Aarhus C 

Tel. + 45 89 42 50 46 (office) 

+ 45 20 72 52 38 (mobile) 

Fax + 45 86 12 31 78 

E-mail dao@inano.au.dk 

www.proteins.dk 





Lone Olsen 

 

14-09-2010 08:46 

To: 

cc: 

Subject: 






----- Besked fra Lone Olsen på Tue, 14 Sep 2010 08:46:04 +0200 ----- 

Til: 

cc: 

Vedr.: Indsigelse/forslag o g ideer til undersøg else af kæmpevindmøl le ved Solbjerg 

Som en af de nærmeste naboer til den foreslåede kæmpevindmølle ved Solbjerg, vil vi 

være blandt dem, der får den største risiko for alvorlige helbredsproblemer og et 

ubærligt stort værditab på vores nyerhvevede ejendom, Østergårdsvej 267, Astrup, 

Solbjerg. 

Vi har derfor følgende forslag og ideer, til hvad der SKAL undersøges eller 

gennemføres inden forslaget tages op til endelig overvejelse af byrådet: 

- Visualisering af kæmpevindmøllen set fra/med vores ejendom på 

Østergårdsvej 267, Solbjerg 

- Undersøgelse af de menneskelige konsekvenser af konstant og 

lavfrekvent støj, både fysiske, sociale og økonomiske. Fokusområder til denne 

undersøgelser er bl.a.: 

o data fra Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller 

o statistik for erstatning til berørte naboer sammenstillet med 

tab af livskvalitet og ejendomsværdi 

o børns problemer med indlæring pga. lavfrekvent støj, 

- Undersøgelser af om der kan gives tilladelse til at anlægge en vej, der er 

stor nok til at fragte kæmpevindmøllen på, uden at skade bygninger i 

områder, herunder meget gamle gårde 

- Undersøgelse af om tilladelsen til at bygge kæmpevindmøllen vil stride 

imod en tidligere givet tilladelse til at lette og lande med fly i området 

- Undersøgelse og udregning af de økonomiske og demografiske effekter af 

en evt. mølle for kommunen med hensyn til kommende udstykninger i 

området, hvilket vil medføre store tab på salg af grunde for kommunen 

- Undersøgelse af om den evt. mølles fundament bliver højere (meter over 

vandoverfladen) end Solbjerg by, og udregning af de nye grænseværdier der 

afgør møllens placering 

- Undersøgelse af om alle høringsmøder er afholdt rettidigt i forhold til 


lovgivningen og om alle berørte parter har fået den nødvendige information 

undervejs i projektet 

- Undersøgelse af om en kæmpevindmølle så nær bebyggelse og med alle 

dens alvorlige effekter på helbred, livskvalitet og økonomi for de berørte 

naboer virkelig kan leve op til kommunens hovedprincipper, heriblandt ”en 

god by for alle”, ”en sund by” og ”åbne naturlandskaber som ressource” 

- Undersøgelse af om kæmpevindmøllen er for tæt på og derefter ikke kan 

godkendes opstillet så tæt på Astrup Kirke efter den gældende lovgivning 

- Undersøgelse af planer om hævning af vandstand i den nærliggende 

mose, og om disse planer umuliggør opstilling af møllen 

- Undersøgelse af hvilke andre alternative energiformer, der kan skabe den 

samme ydelse, som alternativt kan opføres i området, med baggrund i de 

alvorlige konsekvenser kæmpevindmøllen vil få for naboer for både helbred, 

livskvalitet og økonomi 

- Undersøgelse af om den simulation af slagskygger som EcoPartner har 

leveret er realistisk og korrekt 

- Undersøgelse af data fra en rapport fra Ålborg Universitet (ca. udgivet 

juli 2010) om at lyd fra vindmøller ikke spreder sig som tidligere troet, men 

som kegler, hvilket kan forklare de alvorlige konsekvenser for naboerne i 

området 

- Undersøgelse af baggrunden for lovgivningen i de lande, som er mest 

restriktive i forhold til placering af vindmøller nær bebyggelse. På hvilket 

grundlag er denne politik dannet, og hvor stor er sandsynligheden for man vil 

lave samme politik i Danmark indenfor en meget kort tidsfrist? 

- Undersøgelse af om grænseværdier for vindmøllers støj er bygget på 

gamle møller, der er meget mindre en de nuværende møller, og at 

grænseværdierne derfor ikke kan være gældende for større møller 

- Redegørelse for hvor mange gange højere lydniveauet er, hver gang 

decibel tallet stiger, med baggrundsstøj indregnet 

Vi håber at få svar og undersøgelser af alle vores forslag og ideer, da det er det af 

allerhøjeste betydning for vores helbred, livskvalitet og økonomi at 

kæmpevindmøllen ikke bliver opført så umenneskeligt tæt på vores hjem. Hvis Århus 

skal være en god og sund by for alle, så må vi også have retten til at leve et godt og 

sundt liv i vores eget hjem. 


Vincent Huot og Lone Olsen 

Østergårdsvej 267 

Astrup 

8355 Solbjerg 


Tlf.: 61797774 

Mail: olsenlone@hotmail.com 


























































Merete Birk Nielsen 

 

14-09-2010 12:48 


cc: 

Subject: Vindmølleprojekt ved Solbjerg 

----- Besked fra Merete Birk Nielsen på Tue, 14 Sep 2010 12:48:27 

+0200 ----- 


Vedr.: SV: Vindmølleprojekt ved Solbjerg 

Til 

Planlægning og Byggeri - fremsendt via mail planlaegningogbyggeri@aarhus.dk 

Mrk. Vindmølleprojekt ved Solbjerg 

Hermed fremsendes en indsigelse mod vindmølleprojektet i 

Solbjerg. 

Der indsiges mod opførelse af den projekterede vindmølle af flere årsager: 

En vindmølle af denne størrelsesorden hører ikke hjemme på land men til 

havs. Som udgangspunkt er vi ikke imod vindmøller - og anden vedvarende 

energi, men vi ser ingen grund til at påføre en lokalbefolkning så mange gener 

en sådan vindmølle giver, når der er så mange og rige muligheder for at 

placere vindmøller til havs, hvor der ikke er naboer der bliver generet af både 

den visuelle og hørbare støj. Desuden synes vi, at det er påfaldende at man vil 

byde nabokommunerne opførelse af en så stor vindmølle så tæt på 

kommunegrænserne - det er ikke godt naboskab og man kunne godt frygte at 

nabokommunerne vil gøre det samme. Vi synes, at det er uhørligt at 

kommunen vil tillade opførelse af en så stor vindmølle så tæt på et bebygget 

område med henved 4-5000 indbyggere - tilmed i et område i vækst og hvor 

kommunen selv har udstykket grunde til nye velmenende husejere. 

Vi mener, at de på området gældende regler ikke er fulgt med tiden. I sin tid, 

da reglerne blev til drømte man ikke om at opføre, som i dette tilfælde, 

kæmpevindmøller på land. Man bør derfor afvente nye regler på området 

samt lytte til den forskning der pågår på bl.a. Ålborg Universitet samt 

erfaringer rundt om i landet. 

Der er projekteret med en vindmølle på omkring 140 m. Men reelt set for os 

bliver totalhøjden visuelt endnu højere, da den placeres på en høj og skal 

opføres på en sokkel. Det er ikke oplyst hvor mange mo.h. højen ligger samt 

hvor høj soklen skal være. Til samligning kan man se på Søsterhøjmasten, 

som er 216 m. men som samlet set ligger 325 m.o.h. Denne mast er synlig fra 

Solbjerg. En kæmpevindmølle i Solbjerg vil således kunne ses i et meget stort 

opland og man bør væremeget opmærksom på at en kæmpevindmølle på en 

høj og opført på en sokkel vil syne meget højere end den egentlig er. Der 

savnes oplysning om hvor mange m.o.h. vindmøllen er planlagt til samt de 

visuelle konsekvenser af dette. Der savnes flere illustrationer af hvordan 

vindmøllen kommer til at se ud fra forskellige afstande og vinkler. 

Vi kan forstå, at det udsendte materiale ikke er fyldestgørelse i.f.t. fx. 

oplysning om skyggekast omkring vindmøllen samt at projektmageren ikke 

kan tage ansvar for de fremstillede tegninger. Dette vækker bekymring hos os, 

idet vi kun kan forholde os til det udsendte materiale, når vi skal indsende 


høringssvar. Hvis materialet ikke er i orden og end ikke projektmager ikke kan 

stå inde for det, så kan det efter vores opfattelse ikke bruges som 

høringsmateriale. Folks grundlag for at danne en mening, holdning, ide m.v. 

til projektet er ikke i orden. Det kunne fx. tænkes at flere ville gøre indsigelse, 

hvis alle oplysninger blev lagt frem/var holdbare. Altså modtager man ikke 

alle de indsigelser der kunne have været. Det er meget bekymrende for os. Her 

bør man også have for øje at projektmageren er den samme som stod bag 

Bruuns Galleri, som jo som bekendt blev bygget for højt pga. bl.a. problemer 

med tegningerne. 

Vi bor så at sige i 2. række i forhold til Østergårdsvej og dermed mosen og den 

projekterede vindmølle. Vi vil således være en af de nærmeste naboer til 

vindmøllen i Solbjerg by. Vores have ligger langs den side af huset der vender 

mod den projekterede vindmølle. Vi vil således kunne se møllen fra langt de 

fleste af husets vinduer samt hele haven. Det vil således skæmme os meget 

rent visuelt og støjmæssigt. Samtidig er vi begge hørehæmmede i svær grad. 

Vi benytter kraftige høreapparater og desuden er den ene af os CI-opereret. Vi 

har ikke kunnet finde oplysninger om konsekvenserne for hørehæmmede 

høreapparat/CI-brugere, hvis de bor så tæt op ad en kæmpevindmølle. 

Sagen er, at man som høreapparatbruger og CI-bruger er meget mere 

støjfølsomme end andre. Vi kan ikke, som hørende kan filtrere støj fra. Lyde 

vil gå direkte ind i apparaterne og derved blive forstærket. Netop vedvarende 

støj samt baggrundsstøj er vores største "fjender". Det er fx. så at sige umuligt 

for os at høre folks tale, hvis fx. der kører en støjsvag emhætte, som typisk 

larmer 40-45 dB i baggrunden. Emhætten kan vi så slukke for, men det kan vi 

ikke med en kæmpevindmølle der iflg. materialet må larme omkring 40 dB. 

Vil dette ske, vil det blive umuligt for os at sidde i vores have og snakke 

sammen. Vi er ikke de eneste høreapparatbrugere - der er ret mange i 

befolkningen som bruger høreapparat - i Solbjerg - vi kender både ældre, 

børn og voksne i byen med høreapparat/CI - og vi vil opfordre til at man nøje 

undersøger støj/lyd versus høreapparatbruger/CI-brugere og konsekvenserne 

her. Desuden bør der også kigges på hvad vedvarende støj gør i forhold til 

støjskader, tinnitus, stress m.m. Både hos høreapparatbrugere og normalt 

hørende. Endelig bør man også kigge på hvor meget få decibel betyder, da 

decibelskalaen er logaritmisk og derved betyder 1 dB fra 38 til 39 uendeligt 

meget mere end 1 decibel fra 35 til 36. Under alle omstændigheder vil støj i 

denne størrelsesorden i vores have betyde en væsentlig forringelse af vores 

livskvalitet, da vi ikke vil kunne holde ud at være udendøre og derved vil 

kæmpevindmøllen være en meget stor gene for os. Vedvarende støj døgnet 

rundt vil være en stor stressfaktor for os - særligt når vi ikkehar mulighed for 

at slukke eller skrue ned for den. 

Som hørehæmmede er vi samtidig meget visuelle. Vi bruger vores synssans på 

en helt anden måde end normalt. Dette er en evne der er opstået som en 

naturlig konsekvens af den manglende høresans - man ser de samme hos 

blinde, som opøver en skarp hørelse som kompensation for det manglende 

syn. 

Da vi således opfanger mange ting via øjnene vil vi også blive meget generet af 

den såkaldte visuelle støj fra kæmpevindmøllen - her skal det igen nævnes at 

vindmøllen vil kunne ses fra vores vinduer samt haven. Dette er vel at mærke 

de vinduer vi har i køkken, stue, alrum, som er de rum vi opholder os i i 

dagtimerne. En kæmpevindmølle vil således genere os visuelt stort set al den 

tid vi opholder os på vores matrikel. Vi vil være visuelt generet af vindmøllens 

vinger der suser rundt, blink fra den samt de skygger den kaster af sig for ikke 

at tale om refleksioner. Det vil være yderst stressende for os- og for andre - at 

opholde os under sådanne forhold, vi vil ikke kunne koncentrere os ordentligt 


om fx. at mundaflæse (vi skal bruge øjnene) vi vil blive distraheret hele tiden - 

faktisk bruger man blink og visuel støj som tortur, hvilket vi ikke vil være 

blege for at benævne det som, hvis kæmpevindmøllen bliver en realitet. Man 

bør undersøge nærmere hvad disse visuelle gener betyder både for 

hørehæmmede, men også for andre. Hvad betyder det for fx. stress, 

livskvalitet, irritabilitet m.v. 

Endelig tænker vi på husenes værdi i området, som uden tvivl vil tabe 

voldsomt i værdi - ikke kun i kroner og øre men også som et attraktiv område 

at bo i. NU har vi sø, skov og dejlig natur. Vi kan risikere pga. vindmøllens 

placering at vores hus bliver usælgeligt. Med blik på forovenanførte gener er vi 

alvorligt bekymret for om vi kan holde ud at blive boende i huset, hvis 

kæmpevindmøllen opføres samt om det i så fald kan sælges. Vi er meget 

bekymrede for om vi bliver stavnsbundet til huset pga. usælgelighed og 

værditab samtidig med at vi plages voldsomt af både hørlig og visuel støj. 

Hertil skal det nævnes at da vi i sin tid flyttede til Solbjerg flyttede vi bl.a. 

p.g.a. roen - visuelt så vel som lydmæssigt. En ting er at man bor i byen, hvor 

man ved det støjer (både visuelt så vel som lydmæssigt) en anden ting er at 

udefrakommende påfører en støj og at der samtidig påføres en økonomisk bet 

(og den evt. økonomiske kompensationer er ikke stor nok, som det er i dag) og 

måske en stavnsbindning. Det kan man ikke. 

DERFOR protesterer vi kraftigt mod opførelsen af den projekterede 

kæmpevindmølle ved Solbjerg. 


Leon Otto Carlsen og Merete Birk Nielsen 


8355 Solbjerg 


"Jens Møller Nielsen" 

 

14-09-2010 18:34 


cc: 

Subject: 

----- Besked fra "Jens Møller Nielsen" på Tue, 14 Sep 2010 

18:34:35 +0200 ----- 


Vedr.: Indsigelse ang. opstilling af vindmølle tæt ved Solbjerg 

Indsigelse vedrørende opstilling af vindmølle ved Astrup 

mose ved Solbjerg. 

Udnyttelse af vindenergi er godt, men store vindmøller 

hører ikke hjemme tæt på større byområder. 

Det er fuldstændigt galimatias at opstille en vindmølle 

så tæt på en by af Solbjergs størrelse. Rigtig mange 

boliger langs Østergårdsvej, Lystenlund og 

Kærgårdsparken vil blive kraftigt generet af støj fra 

så stor en vindmølle. 

Erfaringer fra andre steder i landet, hvor store 

vindmøller er opstillet siger, at der er støjgener helt 

op til 4 km fra møllen. Derfor må møllen ikke opstilles 

så tæt (under 1000 m) fra Solbjerg by, hvor der bor 4000 

mennesker. 

I Vvm-undersøgelsen bør det således undersøges (ikke 

bare ved computersimuleringer), hvor højt støjniveauet 

vil være ved huse i området Østergårdsvej, Lystenlund 

og Kærgårdsparken. Der bør endvidere tages kontakt til 

Ålborg Universitet, hvor der i øjeblikket forskes meget i 

vindmøllestøj (lavfrekvent støj). Der er meget, der 

tyder på at store vindmøller er meget mere skadelige for 

helbredet end hidtil forskning har vist. Det vil være en 

bommert af dimensioner, at opsætte en mølle, som 

efterfølgende invaliderer mange borgere i Solbjerg. 

(vedlagt forskningsrapport fra Ålborg Universitet, hvis 

indhold bedes studeret i VVM-undersøgelsen) 

I øvrigt må Århus Kommune påregne store tab på de 

grunde øst for Lystenlund/Kærgårdsparken, som påtænkes 

udstykket i nær fremtid. De vil formentlig blive meget 

svære at sælge selv med en halvering af prisen. 

Påvirkning af det unikke dyreliv i Astrup mose bør 

belyses. Ifølge Solbjerg Jagtforening vil det være med 

store tab for dyrelivet i mosen, hvis møllen opstilles. 

Til politikerne kan jeg oplyse, at der er ved at opstå en 

stor folkelig modstand mod vindmølleplanerne ved Solbjerg. 

Der vil blive holdt øje med hvilke partier og hvilke 

medlemmer af byrådet, som vil stemme for det katastrofale 

forslag. Der vil opstå ”vestjyske” tilstand i Århus 

Syd. 

Jens Møller Nielsen 

Lystenlund 31 



Henrik Møller og Christian Sejer Pedersen 

Lavfrekvent støj 

fra store vindmøller 



Lavfrekvent støj fra store vindmøller 

Af Henrik Møller og Christian Sejer Pedersen 

Sektion for Akustik 

Aalborg Universitet 2010 


Lavfrekvent støj fra store vindmøller 

ISBN 978-87-92328-30-4 

Copyright 2010 Henrik Møller og Christian Sejer Pedersen 

Udgivet af: 

Sektion for Akustik 

Institut for Elektroniske Systemer 

Aalborg Universitet 

Fredrik Bajers Vej 7, B5 

DK-9220 Aalborg Ø, Danmark 

Telefon (+45) 9940 8710, telefax (+45) 9815 2144 

E-mail acoustics@acoustics.aau.dk 


INDHOLD 

FORORD ..............................................................................................5 

RESUMÉ...............................................................................................7 

1 INTRODUKTION...............................................................................9 

1.1 Lavfrekvent lyd og infralyd.................................................................................... 9 

1.2 Tidligere undersøgelser........................................................................................... 9 

1.2.1 Opsummering af resultater fra tidligere undersøgelser......................... 13 

1.3 Oversigt over undersøgelsen ............................................................................... 14 

2 METODER......................................................................................... 15 

2.1 Vindmøller.............................................................................................................. 15 

2.2 Udsendt lydeffekt .................................................................................................. 15 

2.3 Udendørs lydtrykniveau ved naboer .................................................................. 16 

2.4 Lydisolation ............................................................................................................ 16 

2.5 Indendørs lydtrykniveau ved naboer.................................................................. 17 

2.6 Statistiske metoder ................................................................................................ 17 

3 RESULTATER OG DISKUSSIONER .............................................. 19 

3.1 Udsendt lydeffekt .................................................................................................. 19 

3.1.1 LWA og LWALF ............................................................................................... 19 

3.1.2 Lydeffektniveau i 1/3-oktavbånd ............................................................. 20 

3.1.3 Toneindhold................................................................................................. 23 

3.1.4 Direktivitet.................................................................................................... 24 

3.1.5 Betydning af vindhastigheden ................................................................... 26 

3.2 Udendørs lydtrykniveau ved naboer .................................................................. 26 

3.3 Lydisolation ............................................................................................................ 28 

3.3.1 Mangler ved lydisolationsmålemetoden................................................... 29 

3.4 Indendørs lydtrykniveau ved naboer.................................................................. 29 

3.4.1 Den danske indendørsgrænse.................................................................... 31 

4 GENERELLE DISKUSSIONER ......................................................33 

4.1 Støj som funktion af møllestørrelse ................................................................... 33 

4.2 Variation mellem møller....................................................................................... 34 

4.3 Data fra projekt WINDFARMperception ........................................................ 35 

4.4 Tonekomponenter................................................................................................. 36 

4.5 Jordrefleksion......................................................................................................... 38 

4.6 Vinduer.................................................................................................................... 38 

4.7 Estimerede lydeffekter for endnu større møller............................................... 39 

4.8 Atmosfæriske forhold........................................................................................... 42 

5 KONKLUSIONER .............................................................................45 

Referencer............................................................................................47 


3


FORORD 

Vindmøller bliver større og større, og der er opstået frygt for, at støjen fra møllerne 

derfor flytter sig nedad i frekvens, og at indholdet af lavfrekvent støj og infralyd vil 

stige og nå et niveau, hvor det kan genere naboerne. Dagspressen fortæller jævnligt 

om rumlende og generende støj fra store vindmøller, og det hævdes ofte, at støjen 

udbreder sig ret langt. Den videnskabelige litteratur om infralyd og lavfrekvent støj 

fra store vindmøller er derimod mere begrænset. 

Dette var baggrunden for et dansk projekt, hvor Delta, et konsulentfirma og 

officielt akustiklaboratorium for Miljøstyrelsen, skulle måle og optage støj fra store 

vindmøller, og Aalborg Universitet skulle lave lytteforsøg i laboratoriet for at 

vurdere generne fra møllerne og sammenligne med generne fra andre, mere kendte 

støjkilder, f. eks. trafikstøj. Undersøgelsen skulle dække hele frekvensspektret af 

støjen men lægge særlig vægt på lavfrekvent støj og infralyd. Undersøgelsen skulle 

gøre brug af et særligt laboratorium for lavfrekvent lyd på Aalborg Universitet [1,2] 

og i øvrigt udnytte universitetets engagement gennem årtier indenfor forskning i 

lavfrekvent lyd og infralyd. 

Desværre måtte Aalborg Universitet forlade projektet, inden lytteforsøgene blev 

gennemført, fordi Delta ikke var i stand til, eller villige til, at afklare en række 

spørgsmål af betydning for udvælgelse og dokumentation af lydoptagelser til 

lytteforsøgene. Det var heller ikke muligt for Aalborg Universitet at få adgang til alle 

optagelserne, noget som forfatterne af denne rapport mener, er essentielt for en 

begrundet udvælgelse af optagelser til sådanne forsøg. Lytteforsøgene er således ikke 

blevet gennemført, og denne rapport begrænser sig derfor til analyser og 

diskussioner af de fysiske målinger. 

Der er modtaget økonomisk støtte fra Energiforskningsprogrammet under 

Energistyrelsen og fra Aalborg Universitet. 

Aalborg, 11. juni 2010 

Henrik Møller og Christian Sejer Pedersen 


5


RESUMÉ 

I undersøgelsen analyseres data fra 48 små og store vindmøller. Resultaterne viser, at 

store vindmøller (2,3-3,6 MW) udsender relativt mere lavfrekvent støj 1 end små 

vindmøller (op til 2 MW). Efterhånden som støjen bevæger sig væk fra møllen, 

bliver det lavfrekvente indhold endnu mere udtalt, fordi luftens absorption 

reducerer de høje frekvenser mere end de lave. 

Ser man på det A-vægtede lydtryk udendørs i relevante naboafstande, udgør de lave 

frekvenser en væsentlig del af støjen. Der er derfor ingen tvivl om, at den 

lavfrekvente del af støjspektret har betydning for naboernes oplevelse af støjgener 

fra store vindmøller. 

Den lavfrekvente støj kan også genere indendørs, naturligvis afhængigt af 

lydisolationen. Hvis det udendørs lydtryk for den totale støj ligger i nærheden af det 

maksimalt tilladelige i Danmark 2, er der risiko for, at en betragtelig del af naboerne 

vil være generede af lavfrekvent støj, selv indendørs. 

Forskellen i lavfrekvent støj fra små til store møller kan udtrykkes som en 

forskydning nedad i frekvens af det relative frekvensspektrum på omkring 1/3 

oktav. Et yderligere skift af lignende størrelse må forventes for vindmøller i 10 MW 

størrelsen med dertil svarende forøgede gener fra lavfrekvent støj. 

Vindmøllerne udsender også infralyd 3, men når man tager menneskets følsomhed 

overfor disse frekvenser i betragtning, er der tale om meget lave niveauer. Selv tæt 

på møllerne er lydtrykket langt under den normale høretærskel. Infralyd betragtes 

derfor ikke som et problem for møller af konstruktion og størrelse som de 

undersøgte møller. 

Den udsendte A-vægtede lydeffekt stiger proportionalt med møllernes elektriske 

effekt eller sandsynligvis endnu mere. Derfor forurener store vindmøller det samme 

– eller et større – areal med støj, sammenlignet med små møller med den samme 

samlede elektriske effekt. 

Der er forskelle på flere decibel på støjen fra forskellige møller af samme størrelse, 

selv for møller af samme fabrikat og model. I planlægningsfasen må man derfor 



anvendes ofte ikke. 

Under visse atmosfæriske betingelser kan støjen fra vindmøller være mere 

generende og – især den lavfrekvente del – udbrede sig meget længere end normalt 

antaget. Det er nødvendigt med mere viden om sådanne fænomener og deres 

forekomst. 

1 Støj i frekvensområdet 20-200 Hz 

2 Et A-vægtet lydtrykniveau på 44 dB 

3 Lyd med frekvenser under 20 Hz 


7


1 INTRODUKTION 

1.1 Lavfrekvent lyd og infralyd 

Det vil være hensigtsmæssigt med et par indledende bemærkninger om lavfrekvent 

lyd og infralyd. For en mere omfattende gennemgang af den menneskelige hørelse 

ved lave frekvenser og infralyd, se f.eks. Møller og Pedersen [3]. 

Det er normalt underforstået, at den nedre grænse for den menneskelige hørelse er 

omkring 20 hertz (forkortet Hz, lig svingninger per sekund), og for frekvenser 

herunder benyttes udtrykkene infralyd og infrasonisk. Frekvensområdet 20-200 Hz 

betegnes som det lavfrekvente område (undertiden med en lidt anden øvre grænse). 

Men som en overraskelse for mange mennesker, stopper hørelsen ikke ved 20 Hz. 

Hvis lydtrykket er tilstrækkelig højt, kan mennesker høre infralyd i det mindste ned 

til én eller to hertz. Lyden opfattes gennem ørerne, men den subjektive kvalitet er 

anderledes end for lyd med højere frekvenser. Under 20 Hz forsvinder den tonale 

opfattelse, lyden får en diskontinuert karakter, og der opstår en trykkende 

fornemmelse ved trommehinderne. Ved nogle få hertz ændrer opfattelsen sig til 

diskontinuerte separate trykstød, og det er muligt at følge og tælle de enkelte 

svingninger af en tone. 

Ved lave frekvenser og især infralyd, stiger hørestyrken (den subjektive lydstyrke) 

stejlere over høretærsklen end ved højere frekvenser (Whittle et al. [4], Møller og 

Andresen [5], Bellmann et al. [6], ISO 226 [7]), og en lyd, som kun er moderat over 

tærsklen, kan opfattes ikke bare som kraftig, men også generende (Andresen og 

Møller [8], Møller [9], Inukai et al. [10], Subedi et al. [11]). Da der er en naturlig 

spredning i høretærskler, kan en lyd, der er uhørlig eller svag for nogle mennesker, 

være kraftig og generende for andre. Lavfrekvent støj over høretærsklen kan også 

påvirke arbejdsevnen (Waye et al. [12]) og give søvnforstyrrelser (Waye et al. [13]). 

Der er ingen troværdig dokumentation for fysiologiske eller psykologiske virkninger 

af infralyd eller lavfrekvent støj under høretærsklen (se f.eks. Berglund og Lindvall 

[14]). 

Infralyd måles med G-vægtningskurven [15], som dækker frekvensområdet 1-20 Hz. 

Ved den normale høretærskel for rene toner (Whittle et al. [4], Yeowart og Evans 

[16], Yamada et al. [17], Landström et al. [18], Watanabe og Møller [19] og Inukai et 

al. [10]), er det G-vægtede lydtrykniveau i størrelsesordenen 95-100 dB. Man regner 

normalt ikke med, at mennesker kan opfatte G-vægtede lydtrykniveauer under 

90 dB [15] eller 85 dB [20]. 

1.2 Tidligere undersøgelser 

Der findes mange undersøgelser, som beskæftiger sig teoretisk med de mekanismer, 

der skaber lavfrekvent støj og infralyd fra vindmøller, mens det er langt mere 

begrænset, hvad der findes af originale studier vedrørende støjen fra komplette 

vindmøller. I det følgende betragtes kun vindmøller med vandret akse. 


9

10 

Hubbard og Shepherd [21] og Shepherd og Hubbard [22] gennemgik litteraturen om 

vindmøllestøj især med fokus på undersøgelser udført ved NASA i mere end to 

årtier og omfattende vindmøller på op til 4,2 MW. Det blev konstateret og forklaret 

ved numeriske modeller, at harmoniske af vingepassage-frekvensen skyldes forskelle 

i vindhastighed henover rotorarealet og, for vindmøller med rotoren på læsiden af 

mølletårnet (‘bagløbere’), impulser skabt ved vingens passage gennem tårnets 

slipstrøm. Især den sidste mekanisme er ansvarlig for et højt niveau af diskrete 

frekvenser i infralyd- og lavfrekvensområdet for vindmøller med rotoren i læ. Der 

skabes også ‘bredbånds-‘ (stokastisk, kontinuert-spectrum) støj ved lave og 

infrasoniske frekvenser på grund af turbulens i den tilstrømmende luft. Turbulens i 

tilstrømningen er hovedårsagen til bredbåndsstøj under nogle hundrede hertz. 

Udbredelsen af lyd fra vindmøller blev også undersøgt, og det blev observeret og 

forklaret med atmosfærisk refraktion, at udbredelsen i læretningen af lave frekvenser 

(vist som eksempel ved 8-16 Hz) var cylindrisk fra en vis afstand og ikke sfærisk, 

som normalt antaget ved beregninger af støj. Det betyder, at niveauet falder med 

3 dB per fordobling af afstanden og ikke 6 dB. At møllestøj nogle gange opfattes 

lettere indendørs end udendørs, blev forklaret med rumresonanser og lav 

lydisolation ved lave frekvenser. Infralyddelen af spektret lå under den normale 

høretærskel i alle de undersøgte tilfælde af klager, men det blev hævdet, at infralyden 

var årsag til mærkbare vibrationer og klirren af vinduer og vægmonterede genstande, 

hvilket bidrog til negative reaktioner over vindmøllestøj. Med nogle af de samme 

møller som eksempler, viste Guidati et al. [23], at interaktionen mellem vinger og 

tårn skaber impulsiv infrasonisk og lavfrekvent støj også ved møller med rotoren i 

vindretningen (‘frontløbere’), dog væsentligt mindre end for møller med rotoren i 

læretningen. 

Legerton et al. [24] målte støj fra to 450 kW vindmøller i en afstand af 100 m. De 

rapporterede niveauer for 1/3-oktavbåndene op til 20 Hz er langt under den 

normale høretærskel for rene toner, mens niveauerne i 31,5 Hz båndet er lige under 

tærsklen. 

Betke et al. [25] og Betke og Remmers [26] præsenterede en teknik til at reducere 

vindstøj i målinger af lavfrekvent støj fra vindmøller. De brugte to mikrofoner 

monteret i jorden med en afstand på 10 m og en krydskorrelationsteknik. I en 

afstand af 200 m fra en 500 kW mølle synes frekvensspektret at være kontinuert, når 

der analyseres med en meget fin frekvensopløsning, dog med toppe ved 

vingepassage-frekvensen og dens harmoniske. G-vægtede lydtrykniveauer på denne 

afstand var 63,9 dB. 

Jakobsen [27] gennemgik data fra de undersøgelser, der er nævnt i de tre foregående 

paragraffer og søgte yderligere oplysninger i de originale målerapporter og ved 

kontakt til forfatterne. Han estimerede G-vægtede niveauer for 10 vindmøller på 

50 kW til 4,2 MW og fandt, at niveauet fra vindmøllerne med rotoren i 

vindretningen er omkring 70 dB eller lavere i en afstand af 100 m, mens niveauet fra 

vindmøllerne med rotoren i læ er 10-30 dB højere. Det blev konkluderet, at selv tæt 

på møller med rotoren i vindretningen vil det G-vægtede niveau såvel udendørs som 

indendørs være under grænsen på 85 dB i de danske retningslinjer for lavfrekvent 

støj og infralyd [20]. For vindmøller med rotoren i læ af tårnet kan denne grænse 


overskrides på afstande op til flere hundrede meter. Selv for møller med rotoren i læ 

var niveauet af infralyd dog for lavt til at kunne forklare klager rapporteret i de 

oprindelige undersøgelser på afstande op til 2 km. I et forsøg på at finde en 

alternativ forklaring estimerede Jakobsen det indendørs A-vægtede niveau for 

10-160 Hz frekvensområdet, et mål der anvendes af de danske retningslinjer for lave 

frekvenser. Den anbefalede aften/natgrænse på 20 dB for boliger var overskredet i 

alle tilfælde på nær ét. På den anden side var de normale udendørs A-vægtede 

niveauer i disse tilfælde også høje nok til at forklare klagerne (47-61 dB), så det er 

ikke muligt sige, om klagerne skyldtes den normale eller den lavfrekvente støj. 

(Jakobsen henviste fejlagtigt til den danske aften/natgrænse som 25 dB). 

Van den Berg [28] gjorde opmærksom på, at vingernes passage foran mølletårnet 

giver anledning til støj i infralydomådet, men endnu vigtigere til modulation af 

støjen ved højere frekvenser, så der opstår en ‘swish-swish’ lyd. I en stabil 

atmosfære, som ofte findes om natten, er forskellen i vindhastighed mellem top og 

bund af rotoren meget højere end på andre tidspunkter, og dette øger modulationen 

og ændrer swish-lyden til en ”klapren, banken eller dunken”. For en vindmøllepark 

med 17 vindmøller på hver 2 MW, kunne dette høres tydeligt mindst én kilometer 

væk. Der blev lavet målinger om natten, 100 m fra hver af to af møllerne samt 

750 m fra den nærmeste række af 10 møller. Selv for de nærmeste målinger var 

niveauerne langt under den normale høretærskel for 1/3-oktavbåndene op til 20 Hz. 

Niveauerne var over den normale høretærskel (ISO 389-7 [29]) for 

1/3-oktavbåndene fra 31,5 eller 40 Hz og op, selv ved 750 m. 

Pedersen og Møller [30] analyserede indendørs lavfrekvent støj og infralyd fra fire 

huse i nærheden af en eller flere vindmøller (0,6-2,75 MW) med en afstand til 

nærmeste mølle på 90-525 m. Der var ingen hørbare harmoniske af vinge-passagefrekvensen, 

men der var hørbare komponenter i lavfrekvensområdet, i flere tilfælde 

med en vis tonal karakter. G-vægtede niveauer var 65 dB eller lavere, hvilket vil sige 

langt under den normale høretærskel, og det blev konkluderet, at infralyden ikke vil 

give anledning til gener. A-vægtede niveauer for 10-160 Hz frekvensområdet var 

omkring eller under den danske aften/natgrænse for boliger på 20 dB [20]. De 

højeste niveauer var målt ved en lav vindhastighed (6,6 m/s), men tættere på en 

vindmølle end folk normalt vil bo (90 m), eller længere væk (325 m) i den eneste 

måling, som blev lavet ved en højere vindhastighed (9,4 m/s). Målingerne blev lavet 

efter målemetoden i de danske retningslinjer, dog uden at der var en klager til at 

udpege målepositioner, hvor støjen var højest, hvilket er vigtigt i metoden [20]. 

Målingerne blev ikke generelt korrigeret for baggrundsstøj, men der blev gjort en 

betydelig indsats for kun at analysere perioder uden forstyrrelser. Ekstra målinger i 

to af husene tyder på, at folk kan blive udsat for højere niveauer andre steder i 

rummet, end der blev målt med den officielle metode. Resultaterne var ikke entydige 

vedrørende den lavfrekvente støj, og undersøgelsen var en del af motiveringen for 

det aktuelle projekt. 

Konsulentfirmaet Hayes Mckenzie Partnership Ltd. [31] målte infralyd i en afstand 

af 360 m i læretningen af en vindmøllepark med tolv 1,65 MW møller. Ved 

vindhastigheder på op til 20 m/s, var de G-vægtede niveauer op til 80 dB. I en 

anden del af undersøgelsen blev der målt lavfrekvent støj i tre huse, hvor beboerne 


11

12 

havde klaget over lavfrekvent støj fra vindmølleparker med 3-16 møller. 

Møllestørrelse og afstand til mølleparken blev kun angivet for et af tilfældene (tre 

1,3 MW møller, afstand 1030 m). Det blev konkluderet, at for 10-160 Hz området 

var niveauerne lavere end grænser foreslået af Moorhouse et al. [32, 33] for det 

britiske ministerium for miljø, fødevarer og landdistriktspørgsmål (DEFRA), og den 

danske 20 dB grænse [20]. Ikke desto mindre viser data, at begge grænser faktisk 

blev overskredet i to af de tre huse. I det ene hus skete det jævnligt, indtil 

mikrofonen blev flyttet til en anden placering i rummet. Det blev fremført, at 

mikrofonen i den første position optog lyd fra et nærliggende vandløb snarere end 

fra vindmøllerne. Forfatterne af denne rapport er skeptiske over for idéen om, at 

flytning af mikrofonen inden for det samme rum skulle reducere lavfrekvent lyd og 

infralyd fra vandløbet, men ikke fra vindmøllerne. Både de britiske og de danske 

retningslinjer specificerer, at støjen skal måles, hvor lyden er kraftigst, og det er ikke 

muligt at se af data, om lyden i det første målepunkt (eller begge) var domineret af 

lyd fra vandløbet. I det andet hus blev der kun rapporteret gener to gange i 

måleperioden, og både de britiske og de danske grænser var overskredet den ene 

gang. Et vindue stod åbent begge gange, og det hævdedes, at både de britiske og de 

danske retningslinjer kræver, at vinduerne er lukket under målingerne. Dette er dog 

ikke korrekt. De britiske dokumenter har ikke instruktioner om vinduesindstillinger 

under målingerne, men kræver en omfattende udspørgen af den generede person 

om forholdene under generne, og det er logisk at antage, at målingerne skal 

foretages under samme betingelser. De danske retningslinjer angiver specifikt, at der 

skal foretages målinger med åbne vinduer, hvis klageren finder, at støjen er 

kraftigere i denne tilstand. 

Jakobsen [34] brugte den udsendte lydeffekt (primært ved 8 m/s) fra 10 forskellige 

vindmøller i størrelsen 850 kW til 3 MW til at beregne lydtrykniveauet i en afstand 

af 200-800 m. Udendørs A-vægtede niveauer og indendørs A-vægtede niveauer for 

10-160 Hz frekvensområdet blev beregnet, de indendørs niveauer ved hjælp af 

lydisolationsdata, som anvendes i den danske regulering af lavfrekvent støj fra 

hurtigfærger [35]. Det blev konkluderet, at indendørs A-vægtede niveauer for 

10-160 Hz ikke vil overstige den danske 20 dB aften/nat grænse [20], medmindre 

det udendørs A-vægtede niveau for hele frekvensområdet overstiger 45 dB. Data 

viser imidlertid noget andet. Med et udendørs niveau lige under 45 dB ligger det 

indendørs niveau over 20 dB i omkring halvdelen af de beregnede tilfælde. Det blev 

fremført, at lydisolationsmålinger af byhuse [upubliceret] havde vist bedre 

lydisolation end bygningerne i baggrundsmaterialet for regulering af støj fra 

hurtigfærger [36]. 

Lee et al. [37] og Jung et al. [38] målte støj fra to vindmøller med rotor i 

vindretningen på henholdsvis 660 kW og 1,5 MW nominel elektrisk effekt. Den 

A-vægtede støj steg med vindhastigheden for 1,5 MW møllen, mens den var 

nogenlunde konstant over det meste af driftsområdet for 660 kW møllen. De to 

møller var henholdsvis stall- og pitch-regulerede, og den manglende stigning i den 

A-vægtede støj ved højere vindhastigheder hævdedes at være typisk for pitchregulerede 

møller og til at være en af årsagerne til, at denne form for regulering 

foretrækkes for store vindmøller. Infralydområdet var domineret af vingepassagefrekvensen 

og dens harmoniske, og niveauet steg med stigende vindhastighed for 


egge møller. Der blev udtrykt bekymring for, at infralyd og lavfrekvent støj vil 

blive et problem med moderne vindmøller, hvor pitch-reguleringen begrænser den 

A-vægtede støj, men ikke den lavfrekvente støj og infralyd. Det blev konkluderet, at 

den lavfrekvente del af støjen fra begge vindmøller er hørbar for en gennemsnitlig 

person og sandsynligvis vil føre til klager, og at infralyddelen kan medføre klager på 

grund af klirren, f. eks. fra vinduerne. Afstanden til møllerne for denne konklusion 

blev ikke rapporteret, men det kan udledes af andre data i artiklen, at det må have 

været ganske tæt på, i størrelsesordenen 70-100 m. 

Gastmeier og Howe [39] målte indendørs støj i en afstand af 325 m fra den 

nærmeste af flere 1,8 MW møller. Vindhastigheden var 5 m/s. Niveauet hævdedes 

at være mindst 30 dB under den normale høretærskel (fra Watanabe og Møller [19]) 

ved alle frekvenser under 20 Hz. Artiklens figur sammenlignede fejlagtigt 

smalbåndsniveauer med høretærskler for rene toner, men forfatterne af denne 

rapport anslår, at der ikke desto mindre er en rimelig margin op til tærsklen. 

Ramakrishnan [40] målte støj tæt på en enkelt 660 kW mølle og tæt på en enkelt 

mølle i en vindmøllepark med mere end 50 møller på hver 1,5 MW. G-vægtede 

niveauer var omkring 70 dB i begge tilfælde. 

Harrison [41] gjorde opmærksom på, at da turbulens i den tilstrømmende luft er 

afgørende for udsendelse af lavfrekvent støj, bør der være mere fokus på kontrol af 

turbulens under målinger og ved støjberegninger. Et særligt problem er, at 

turbulensen øges i slipstrømmen fra vindmøller, og det tages ikke i betragtning 

under målinger af lydudsendelsen, som laves med enkeltstående vindmøller. 

Barthelmie et al. [42] viste, at turbulensen er markant forøget ved afstande op til 

mindst fire gange rotordiameteren. Slipstrømsturbulens kan således være vigtig for 

udsendelse af lavfrekvent støj fra vindmølleparker. 

1.2.1 Opsummering af resultater fra tidligere undersøgelser 

Ovenstående undersøgelser har anvendt en række forskellige metoder, og de fleste 

data kan ikke sammenlignes direkte. Ingen af undersøgelserne har systematisk 

undersøgt udviklingen af lavfrekvent støj og infralyd med møllestørrelse. Nogle af 

undersøgelserne mangler grundlæggende oplysninger, såsom information om 

mølle(r), måleafstand, -retning og -højde, vindhastighed, analysebåndbredde, 

baggrundsstøj, lydisolation ved indendørs målinger, osv. osv. Ikke desto mindre 

synes det at være muligt at drage nogle konklusioner. 

Passagen af vingerne gennem områder med varierende vindhastighed og densitet 

modulerer lyden ved højere frekvenser med vingepassage-frekvensen, men skaber 

også infrasoniske og lavfrekvente komponenter. Forskellene i vindhastighed og 

densitet skyldes den varierende højde over jorden, atmosfærisk turbulens og 

tilstedeværelsen af mølletårnet. Støj fra møllens mekaniske dele kan også spille en 

rolle. Modulation af lyd ved højere frekvenser kan på grund af den lave 

modulationsfrekvens fejlagtigt tolkes som værende infralyd. 

For vindmøller med rotoren i vindretningen i forhold til tårnet (‘forløbere’) er 

niveauet for infralyd langt under den normale høretærskel, selv tæt på møllen. På 

møller med rotoren i læ af tårnet (‘bagløbere’) skaber vingernes passage gennem 


13

14 

slipstrømmen fra tårnet infralyd, som kan overskride den normale høretærskel tæt 

på vindmøllen og muligvis forårsage klirren af f. eks. vinduer selv i relevante 

naboafstande. De fleste moderne vindmøller, men ikke alle, har rotoren i 

vindretningen. 

For lavfrekvensområdet er resultaterne mindre sikre. Indikationerne afviger mellem 

undersøgelserne, og det er ikke muligt fra ovenstående at konkludere, i hvilket 

omfang lavfrekvent støj fra vindmøller er skyld i eventuelle gener. Svaret vil 

formentlig afhænge af mølle, afstand, atmosfæriske forhold, om man er indendørs 

eller udendørs osv. 

På dette sted bør det nævnes, at der ud over originale undersøgelser findes en 

anselig mængde af resuméer, reviews, hvidbøger, informationsfoldere, websider osv. 

om lavfrekvent støj og infralyd fra vindmøller. Mange af disse er lavet af 

organisationer, som arbejder ivrigt for eller imod vindmøller, og der er desværre 

mange fremstillinger af tvivlsom kvalitet. En række effekter og symptomer hævdes 

nogle steder at skyldes infralyd eller lavfrekvent lyd, uden at der er noget bevis på en 

årsagssammenhæng. Der skelnes ofte ikke ordentligt mellem infralyd og lavfrekvent 

lyd, og som en konsekvens heraf afvises lavfrekvent støj ofte som årsag til gener, 

blot fordi man kan se bort fra infralyd (som regel med rette, som det ses i 

ovenstående). Det påstås (stadig) ofte, at infralyd ikke kan høres og nogle gange 

endda, at lavfrekvent støj heller ikke kan, eller det fortælles, at begge dele kun kan 

høres af særligt følsomme personer – hvilket alt sammen er forkert. 

Vægtningskurver misforstås eller (mis)bruges til at give indtryk af dramatisk høje 

eller ubetydeligt lave niveauer. Nogle gange forklædes politiske markeringer (fra 

begge sider) som videnskabelige bidrag. 

1.3 Oversigt over undersøgelsen 

I projektet blev støjen fra fire store vindmøller målt, støjdata for 44 andre små og 

store møller blev indsamlet, og den lavfrekvente lydisolationen blev målt for ti rum i 

normale beboelseshuse. I denne rapport benyttes data fra projektet til at undersøge 

forbindelsen mellem udsendt lydeffekt og møllestørrelse. Kildespektrene analyseres 

og diskuteres, og især den hypotese, at spektret bevæger sig mod lavere frekvenser 

for stigende møllestørrelse, undersøges. Udendørs og indendørs spektre i relevante 

naboafstande analyseres og diskuteres. Målingerne og dataindsamlingen blev 

foretaget af Delta, og flere detaljer kan findes i de originale rapporter [43, 44, 45, 

46]. 


2 METODER 

2.1 Vindmøller 

Der indgik i alt 48 vindmøller i projektet. Fire prototype-møller med nominel 

elektrisk effekt på over 2 MW blev målt af Delta som en del af projektet (Mølle 1-4), 

mens data for syv andre møller over 2 MW blev hentet fra målinger foretaget af 

Delta uden for projektet (Mølle 5-11) [43, 44]. Data for 37 vindmøller med en 

nominel effekt på eller under 2 MW blev hentet fra tidligere målinger foretaget af 

Delta [45]. Blandt de små møller optræder nogle få fysiske møller mere end én gang, 

og de repræsenterer således møllen målt ved forskellige lejligheder. Alle møller var 

tre-bladede med rotoren placeret på vindsiden af tårnet (‘forløbere’). 

2.2 Udsendt lydeffekt 

Den lydeffekt, som udsendes fra vindmøllerne, blev målt i overensstemmelse med 

IEC 61400-11 [47]. Princippet i denne standard er at måle lyden på en reflekterende 

plade anbragt på jorden nedenfor vindmøllen i en vandret afstand svarende til cirka 

møllens totale højde. Det målte lydtrykniveau konverteres til lydeffektniveau for en 

imaginær punktkilde i rotorens centrum, som ville udsende den samme lyd i den 

retning, hvor målingen er foretaget. Resultatet betegnes det apparente lydeffektniveau, 

hvor ’apparente’ understreger, at det ikke er den sande lydeffekt, men den effekt 

som ’ses’ i den målte retning. [Apparent, (af lat. apparens, apparentis, af apparere 

‘komme til syne’), tilsyneladende; som kan iagttages. (Den Store Danske, Gyldendals 

åbne encyklopædi)]. 

Det apparente lydeffektniveau blev bestemt for 1/3-oktavbånd og som et samlet 

A-vægtet niveau, LWA. Desuden blev et særligt lavfrekvensmål, LWALF, det apparente 

A-vægtede lydeffektniveau for 1/3-oktavbåndene 10-160 Hz beregnet. Det 

A-vægtede lydtrykniveau for dette frekvensområde, LpALF, benyttes af de danske 

retningslinjer for lavfrekvent støj [20]. 

Ordet apparent er meget lidt mundret og sjældent brugt på dansk, men der findes desværre ikke et 

andet dækkende udtryk til brug for en oversættelse af det engelske ’apparent sound power level’. 

Det eneste lydeffektniveau i denne rapport, som ikke er apparent lydeffektniveau, optræder i det 

følgende afsnit 2.3, og ordet apparent udelades derfor i den efterfølgende del af rapporten, inklusive 

resultatafsnit og diskussioner. 

Data blev fremskaffet for alle møller i læretningen, benævnt referenceretningen, ved en 

vindhastighed på 8 m/s (10 m over jorden). Denne vindhastighed bruges ofte ved 

støjregulering, og de fleste analyser i denne rapport er lavet for denne hastighed. 

Møllerne 1-4 blev også målt ved forskellige andre vindhastigheder. For vurdering af 

indholdet af rene toner blev tonal hørbarhed (tonal audibility), ΔLta, bestemt for 

Mølle 1-4, og for at give et indblik i en mulig retningsafhængighed af 

lydudsendelsen, blev Mølle 1-3 også målt ved ± 60° til siderne i forhold til 

referenceretningen samt i vindretningen, stadig på jorden. Alle møller blev målt i det 

frekvensområde, standarden kræver, 50 Hz til 10 kHz, og de fleste møller blev målt 

ned til 31,5 eller 25 Hz. Mølle 1-4 blev målt ned til 4 Hz. 


15

16 

2.3 Udendørs lydtrykniveau ved naboer 

Fritfelt-lydtrykniveau, Lp, hos naboer i læretningen blev beregnet efter metoden i 

ISO 9613-2 [48], bortset fra at der blev anvendt 1/3-oktavbånd i stedet for 

oktavbånd. 

Retningen til naboer er mere vandret end den retning, hvor det apparente 

lydeffektniveau blev målt, men i mangel af mere præcise data, blev lydeffektniveauet 

plus retningsfaktoren, LW + DC, erstattet af det apparente lydeffektniveau, LWA, for 

referenceretningen. Dæmpningen som følge af atmosfærisk absorption, Aatm, blev 

beregnet ved hjælp af data fra ISO 9613-1 [49] for 10° C og en relativ luftfugtighed 

på 80 %. ‘Dæmpningen’ på grund af jordens indvirkning, Lgr, blev sat til -1,5 dB, 

hvilket betyder, at der lægges 1,5 dB til den direkte lyd fra møllen. De to resterende 

led i ISO 9613-2 (dæmpninger på grund af en eventuel barriere Abar og diverse 

Amisc) blev sat til nul. 

Hvis den skrå afstand fra rotorcenter til observationspunktet betegnes d, og 

dæmpningskonstanten er α, bliver 

d 

L p L WA 20 dB log10 

 

11 dB α 1.5 dB 

1 m 

 

d 

(1) 

 

Denne beregning svarer til den, der anvendes i den danske regulering af støj fra 

vindmøller [50]. 

2.4 Lydisolation 

For at gøre det muligt at beregne den lavfrekvente støj indendørs, blev 

lydisolationen ved lave frekvenser målt for ti rum, to rum i hvert af fem normale 

beboelseshuse [46]. 

Huset blev eksponeret med lyd fra en højttaler placeret på jorden og rettet mod 

facaden af huset med en vandret indfaldsvinkel omkring 45° midt på facaden. Den 

vinkelrette afstand fra højttaleren til væggen var mindst 5 m. Højttaleren blev 

forsynet med bredbåndsstøj, lavpasfiltreret ved 250 Hz og equaliseret for at 

kompensere for højttalerkarakteristikken. Det udendørs lydtrykniveau blev målt på 

facaden cirka 1,5 m over gulvniveau for modtagerummet. Fritfelt-lydtrykniveauet blev 

bestemt ved at trække 6 dB fra de målte niveauer. Den udendørs opstilling og 

målingerne deler elementer med flere af metoderne i ISO 140-5 [51], men ingen 

enkelt metode er samlet set overholdt. 

Ved lave frekvenser kan indendørsniveauet variere meget inden for det samme rum, 

og det er en generel opfattelse, at til vurdering af støjpåvirkning bør det målte niveau 

afspejle områder med højt niveau frem for gennemsnittet for rummet (se f. eks. 

Jakobsen [52], Simmons [53] og Pedersen et al. [54]). For at opfylde dette, blev som 

indendørs lydtrykniveau benyttet energimiddelværdien af målinger lavet i fire vilkårlige 

tredimensionelle hjørner, dvs. hvor gulvet eller loftet møder to vægge. Hjørner tæt 

på mulige koncentrerede transmissionsveje (eksempelvis ventilationskanaler, vinduer 

eller døre) blev dog undgået, og de valgte hjørner repræsenterede tilsammen alle 

overflader. Pedersen et al. [54] har vist, at denne metode giver et godt estimat på det 


niveau, som er overskredet i 10 % af rummet, dvs. tæt på maksimum for rummet, 

men uden at give niveauer, der kun eksisterer i en meget lille del af rummet. 

At 3D-hjørnemetoden er velegnet til at estimere det maksimale niveau, som folk 

normalt vil blive udsat for i et rum, bekræftes af data fra Brunskog og Jacobsen [55], 

som simulerede 100 forskellige frekvens/rum-kombinationer, hver med to 

forskellige efterklangstider. De fandt, at 3-D-hjørne metoden rammer ret centralt et 

mål defineret som det maksimale niveau i rummet, eksklusive positioner tættere på 

væggene end 1 m (gennemsnitlig fejl under 1 dB, standardafvigelse af fejlen 3-4 dB 

afhængig af efterklangstid). 

Lydisolationen blev målt for 1/3-oktavbåndene i frekvensområdet 8-200 Hz, og den 

blev beregnet som forskellen mellem udendørs fritfelt-lydtrykniveau og indendørs 

lydtrykniveau. 

Der blev lavet ekstra indendørsmålinger i et forsøg på at benytte en målemetode 

givet i de danske retningslinjer for lavfrekvent støj [20]. Metoden kræver to målinger 

i områder af rummet, hvor personer vil blive udsat for lyd under normal brug af 

rummet (med visse geometriske begrænsninger), og én måling i nærheden af et 

hjørne af rummet (0,5-1,0 m fra vægge, 1,0-1,5 m over gulvet). Målinger blev lavet i 

positioner, som stemmer overens hermed. Imidlertid er metoden beregnet til brug i 

tilfælde af støjklager, og det er meningen, at de to ikke-hjørne positioner skal være 

positioner, hvor klageren opfatter støjen som værende kraftigst. Uden en klager og 

uden den generende støj var det ikke muligt at opfylde dette. Selvom de geometriske 

betingelser i målemetoden var opfyldt, var målingerne således ikke i 

overensstemmelse med metoden som helhed, og resultaterne er ikke rapporteret. 

Det må konkluderes, at metoden er uegnet til måling af lydisolation, medmindre 

proceduren tilføjes en form for søgning efter maksimalniveauer. 

2.5 Indendørs lydtrykniveau ved naboer 

Indendørs lydtrykniveauer blev fundet ved at trække lydisolationen fra det udendørs 

fritfelt-lydtrykniveau, begge givet i 1/3-oktavbånd. 

2.6 Statistiske metoder 

Forskelle er testet med Student’s t-tests, og den højeste p-værdi, der regnes som 

signifikant og rapporteres, er 0,05. I to-sample tests, er der ikke forudsat samme 

varians for de to samples, og der anvendes derfor Welch’s tilpasning af t-testen og 

Welch-Satterthwaite frihedsgrader (degrees of freedom, d.f.). Ensidede tests 

anvendes, når hypotesen omfatter en bestemt retning af den mulige forskel, mens 

tosidede tests bruges de øvrige steder. Eksempelvis indebærer hypotesen om, at 

frekvensspektret bevæger sig nedad i frekvens for øget møllestørrelse, at de relative 

niveauer for store møller vil være højere ved lave frekvenser og lavere ved høje 

frekvenser. Der anvendes derfor ensidede tests ved lave og høje frekvenser, mens 

der anvendes tosidede tests i det mellemliggende frekvensområde, valgt som 

315-1600 Hz. 


17

18 


3 RESULTATER OG DISKUSSIONER 

Tre vindmøller, en på 1650 kW og to på 2,3 MW, blev føjet til materialet på et sent 

tidspunkt, og der er ikke data for 1/3-oktavbånd tilgængelige for disse, så kun 

resultater for LWA og LWALF rapporteres. Der var uheldigvis benyttet 20 Hz 

højpasfiltre under nogle af målingerne (retningerne reference, venstre og højre for 

Mølle 1, referenceretning for Mølle 3), så inden databehandlingen blev virkningen af 

disse filtre kompenseret ved at trække filterkarakteristikken fra de målte niveauer i 

det berørte frekvensområde. Højfrekvent elektrisk støj fra frekvensomformeren 

påvirkede nogle af målingerne ved frekvenser over 5 kHz, og data for Møllerne 1-4 

er således ikke rapporteret ved disse frekvenser. Der er enkelte uoverensstemmelser 

mellem de data, som Delta har angivet i de forskellige rapporter, tabeller og figurer. 

Resultaterne i denne rapport er baseret på de mindst behandlede data, hvilket med 

få undtagelser vil sige de absolutte lydeffektniveauer i 1/3-oktavbånd. 

3.1 Udsendt lydeffekt 

3.1.1 LWA og LWALF 

Figur 1 viser LWA og LWALF for alle møllerne som funktion af møllestørrelse. Den 

vandrette akse er logaritmisk for at passe til den lodrette decibel-akse, som i sig selv 

er logaritmisk. Simple potenssammenhænge mellem udsendt akustisk effekt og 

nominel elektrisk effekt vil således svare til rette linjer, og regressionslinjer er 

inkluderet i figuren. 

dB re 1 pW 

110 

100 

90 

80 

70 

10 kW 100 kW 1 MW 10 MW 

Nominel elektrisk effekt 

L WA 

L WALF 

Figur 1. Lydeffektniveauer (LWA and LWALF) som funktion af møllestørrelse 

for 48 møller. Referenceretning, vindhastighed 8 m/s. Regressionslinjer: Alle 

møller medregnet (tynde linjer), fire møller under 450 kW ikke medregnet 

(tykke linjer). Sorte symboler gælder Mølle 1-4. 

Det ses – ikke overraskende – at både LWA og LWALF stiger med stigende 

møllestørrelse. Det bemærkes også, at LWALF stiger kraftigere end LWA, hvilket 

betyder, at den relative andel af lavfrekvent støj stiger med stigende møllestørrelse. 

Forskellen på regressionslinjernes hældning for alle data (tynde linjer) er statistisk 


19

20 

signifikant (t=3,94; d.f.=90,0; ensidet p0,001). Da det kan hævdes, at de fire 

mindste møller måske ikke er repræsentative for moderne vindmøller, er der også 

beregnet regressionslinjer uden disse møller (tykke linjer). Hældningerne er lidt 

højere end med alle møller inkluderet, og forskellen er mindre, men stadig statistisk 

signifikant (t=1,82; d.f.=79,8; ensidet p=0,036). 

Den relative andel af lavfrekvent støj kan udtrykkes som LWALF – LWA, og en lineær 

regression af denne størrelse har en signifikant positiv hældning med alle møller 

inkluderet (t=5,42; d.f.=46; ensidet p0,001), såvel som med de fire mindste møller 

fjernet (t=2,54; d.f.=42; ensidet p=0,007). 

Det ses også af Figur 1, at der er nogen variation mellem møller af samme størrelse. 

Som nævnt i afsnit 2.1 kan møller af samme størrelse være af samme eller forskellige 

modeller eller, for nogle få møller under 2 MW, den samme fysiske mølle målt ved 

flere lejligheder. 

3.1.2 Lydeffektniveau i 1/3-oktavbånd 

Lydeffektniveauer i 1/3-oktavbånd er vist i Figur 2. 

dB re 1 pW 

110 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

4 8 16 31.5 63 125 250 500 

Frekvens [Hz] 

1k 2k 4k 8k 

Figur 2. A-vægtede lydeffektniveauer i 1/3-oktavbånd. 45 møller med 

nominel elektrisk effekt mellem 75 kW og 3,6 MW. 


Vedrørende infralyddelen af spektret, er det G-vægtede [15] lydeffektniveau, 

beregnet ud fra niveauerne i 1/3-oktavbåndene op til 20 Hz, 122-128 dB for de fire 

møller, hvor der er data for disse frekvenser. Selv tæt på møllen, f.eks. i en afstand 

af 150 m fra rotorens centrum, vil dette kun give G-vægtede lydtrykniveauer på 

69-75 dB, hvilket er langt under den normale høretærskel [3]). Denne beregning 

tager ikke højde for eventuelle nærfeltsfænomener, f.eks. fra en vinge, der passerer 

tæt på. 

Ved de frekvenser, hvor der er data for alle møller, varierer niveauet mellem 

møllerne med 20 dB eller mere. Dette er forventeligt, da møllerne omfatter et stort 

område af nominel elektrisk effekt. For tydeligere at vise mulige spektrale forskelle 

mellem møllerne er niveauerne i 1/3-oktavbånd normeret til den enkelte mølles 

samlede A-vægtede lydeffektniveau LWA. Resultatet er vist i Figur 3. 

dB re L WA 

0 

−5 

−10 

−15 

−20 

−25 

−30 

−35 

−40 

−45 

−50 

31.5 63 125 250 500 1k 2k 4k 8k 

Frekvens [Hz] 

Figur 3. Normerede A-vægtede lydeffektniveauer i 1/3-oktavbånd. 45 møller 

med nominel elektrisk effekt mellem 75 kW og 3,6 MW. (Normeret svarer til, 

at LWA for den individuelle mølle er trukket fra alle niveauerne i 

1/3-oktavbånd). 

En eventuel forskel i spektret mellem små og store møller er undersøgt ved at 

opdele møllerne i to grupper: Møller op til og med 2 MW, og møller over 2 MW. 

Figur 4 viser middelværdi og standardafvigelse af middelværdi (standard error of 

mean, s.e.m.) for hver af de to grupper. 


21

22 

dB re L WA 

0 

−5 

−10 

−15 

−20 

−25 

−30 

−35 

−40 

−45 

−50 

Møller ≤2 MW 

Møller >2 MW 


Frekvens [Hz] 

Figur 4. Normerede A-vægtede lydeffektniveauer i 1/3-oktavbånd. 

Middelværdier for to grupper af møller: 2 MW og 2 MW. Lodrette streger 

angiver 1 standard error of mean (s.e.m.). 

Spektret ligger tydeligt lavere i frekvens for de store møller end for de mindre 

møller. Forskellen i niveau er signifikant for alle 1/3-oktavbånd i frekvensområdet 

63-250 Hz og ved 4 kHz (t=[3,49; 4,52; 2,81; 3,27; 3,49; 2,63; 2,52; -2,10], 

d.f.=[14,3; 23,1; 17,0; 13,5; 13,6; 23,8; 22,6; 12,5], ensidet p=[0,002; 0,001; 0,006; 

0,003; 0,002; 0,007; 0,010; 0,028]). (Hvis de fire mindste møller ikke medregnes, er 

forskellen signifikant ved de samme frekvenser plus 5 kHz (t=[2,94; 4,09; 2,22; 2,76; 

2,97; 1,93; 1,83; -2,07; -1,93], d.f.=[11,7; 18,0; 14,5; 11,1; 11,6; 18,7; 20,1; 12,9; 11,7], 

ensidet p=[0,006; 0,001; 0,022; 0,009; 0,006; 0,035; 0,041; 0,030; 0,039]). 

De signifikante forskelle mellem små og store møller er moderate, 1,5-3,2 dB, men 

som nævnt i introduktionen (afsnit 1.1), kan selv små forskelle påvirke menneskers 

opfattelse af lyd ved lave frekvenser. Hertil kommer, at hvis lave frekvenser er 

afgørende for kravene til afstand til naboer, kan små forskelle have stor indflydelse 

på den nødvendige afstand. 

Figur 5 viser middelværdien af de små møller op til og med 2 MW og de enkelte 

møller på over 2 MW. 


dB re L WA 

0 

−5 

−10 

−15 

−20 

−25 

−30 

−35 

−40 

−45 

−50 

Mølle 1 

Mølle 2 

Mølle 3 

Mølle 4 

Mølle 5 

Mølle 6 

Mølle 7 

Mølle 8 

Mølle 9 

Gennemsnit små 


Frekvens [Hz] 

Figur 5. Normerede A-vægtede lydeffektniveauer i 1/3-oktavbånd. 

Middelværdi af 36 møller 2 MW (tyk sort linje) og 9 individuelle møller 

2 MW. 

De store møller ligger over middelværdien af de små møller i næsten hvert eneste 

1/3-oktavbånd under 315 Hz. Nogle af møllerne har en top i et eller flere 

1/3-oktavbånd, hvilket kan skyldes tonale komponenter. Toner kan stamme fra 

møllens mekaniske dele, f.eks. gearkassen eller hjælpeudstyr såsom generatorens 

kølesystem (se f.eks. Wagner et al. [56]). 

Ved høje frekvenser forstyrres billedet af et atypisk mønster over 2 kHz for Mølle 6. 

Der er ikke andre data fra denne mølle, for eksempel for en anden vindhastighed 

eller en anden retning, som kan bruges til at kontrollere, om dette virkelig er støj fra 

møllen og ikke elektrisk støj som ved nogle af de andre møller (se indledende 

bemærkninger til Afsnit 3). Hvis Mølle 6 udelades ved disse frekvenser, ligger de 

store møller på eller under middelværdien af de små møller i næsten hvert 

1/3-oktavbånd over 2 kHz. Forskellen mellem middelværdien af de to grupper er i 

dette tilfælde signifikant for alle 1/3-oktavbåndene i frekvensområdet 2,5-10 kHz 

(t=[-1,83; -2,49; -3,47; -3,18; -2,42; -2,76; -2,64], d.f.=[15,2; 15,6; 14,5; 14,8; 4,1; 4,6; 

6,3], ensidet p=[0,044; 0,012; 0,002; 0,003; 0,036; 0,022; 0,018]). 

3.1.3 Toneindhold 

Toneanalyserne viser, at tonerne generelt varierer i niveau og frekvens med 

vindhastigheden. Figur 6 viser tonal hørbarhed for de mest fremtrædende toner for 

Mølle 1-4. 


23

24 

dB 

10 

5 

0 

−5 

−10 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 

Vindhastighed [m/s] 

Figur 6. Tonal hørbarhed, ΔLta, som funktion af vindhastighed for Mølle 1-4, 

referenceretning. Farvekode for møller som i Figur 5. 

Værdierne er under 3-4 dB med undtagelse af Mølle 3 ved høje vindhastigheder. For 

Mølle 1 og 3 gælder værdierne en tone, som varierer med vindhastigheden i området 

110-145 Hz, omtrent samme frekvensområde for begge møller. For Mølle 2 gælder 

værdierne en tone med næsten konstant frekvens omkring 40 Hz. Mølle 4 har flere 

toner ved højere frekvenser, og forskellige frekvenser i området 800-1400 Hz 

dominerer på skift afhængigt af vindhastigheden. Der kan identificeres toppe i de 

tilsvarende 1/3-oktavbånd i Figur 5 for de to møller med tonalitet over 0 dB ved 

8 m/s (Mølle 2, 40 Hz; Mølle 3, 160 Hz). 

ISO 1996-2 [57] specificerer et tonetillæg, som skal benyttes, når den tonale 

hørbarhed overstiger 4 dB. Nationale grænser for tonetillæg kan variere, f.eks. 

kræver de danske regler, at den tonale hørbarhed overstiger 6,5 dB, før der gives 

tillæg [58]. 

Kun én af møllerne overstiger 4 dB grænsen og kun ved høje vindhastigheder, hvor 

der ofte ikke findes regler for vindmøllestøj. Det er ganske overraskende, at selv 

ikke den tydeligste tone i spektrene for 1/3-oktavbånd, 40 Hz tonen for Mølle 2, 

giver et tonetillæg. Det er sandsynligvis et resultat af, at de kritiske bånd, som 

benyttes ved tonevurderingen, er meget brede ved lave frekvenser. Det er uden for 

rammerne af denne rapport at vurdere, om tonerne vil blive opfattet som tydeligt 

tonale, på trods af det manglende tonetillæg. 

3.1.4 Direktivitet 

Figur 7 viser direktiviteten for de tre møller, den er målt for. 


dB 

10 

5 

0 

−5 

−10 

10 

5 

0 

−5 

−10 

10 

5 

0 

−5 

−10 

Front 

Venstre 

Højre 


Frekvens [Hz] 

Figur 7. Direktivitet for Mølle 1-3. Vindhastighed 8 m/s undtagen for Mølle 2, 

frontretning, som blev målt ved 10 m/s (og sammenlignet med 

referenceretningen ved 10 m/s). På grund af elektrisk støj i målingen 

mangler data for Mølle 2, frontretningen ved 5 kHz. Farvekode for møller 

som i Figur 5. 

Data varierer noget mellem møllerne, og det er svært at finde et generelt mønster. 

Der ses både højere og lavere niveauer i andre retninger end referenceretningen. 

Ved de laveste frekvenser ville man forvente en lav direktivitet, men dette ses ikke. 

En målt retningsvirkning kan afspejle en sand retningsvirkning, men hvis den 

vigtigste støjkilde er til den ene side i rotorplanet, f.eks. på en nedadgående vinge 

som vist af Oerlemans og Schepers [59] og Oerlemans et al. [60], er målingerne i 

denne side tættere på kilden, hvilket kan give en falsk indikation af en 

retningsvirkning. 

En mulig fejlkilde for direktiviten er, at målingerne for de forskellige retninger ikke i 

alle tilfælde er lavet i den samme periode. Hver af de andre retninger blev ganske 

vist målt samtidigt med referenceretningen, men de blev ikke alle sammen målt 

samtidigt. Der findes kun ét sæt data for referenceretningen, og dette kan således 

ikke gælde for alle retninger. Ved lave frekvenser kan dårligt signal/støj-forhold 

være årsag til stor usikkerhed. 

Retningen fra møllen til naboer er typisk mere vandret end retningen til 

målepositionerne. Især hvis der udsendes lyd ved synkrone vibrationer i vinger 

og/eller tårn, er det sandsynligt, at udstrålingen vil være kraftigere vinkelret på 


25

26 

rotorplanet og/eller tårnet, dvs. tæt på det vandrette plan. Der er brug for mere 

viden om dette. 

3.1.5 Betydning af vindhastigheden 

Figur 8 viser LWA som funktion af vindhastigheden for de fire møller, der er data 

for. 

dB re 1 pW 

108 

106 

104 

102 

100 

98 

96 

94 

92 

90 

88 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 

Vindhastighed [m/s] 

Figur 8. A-vægtet lydeffektniveau, LWA, som funktion af vindhastigheden for 

Mølle 1-4. Farvekode for møller som i Figur 5. 

Støjen stiger med vindhastigheden, men kurven flader dog ud over 7-8 m/s. De fire 

møller er alle pitch-regulerede, og udfladningen stemmer overens med 

observationerne fra f.eks. Lee et al. [37] og Jung et al. [38] vedrørende pitchregulerede 

møller. 

3.2 Udendørs lydtrykniveau ved naboer 

For hver af de store møller er beregnet den afstand, hvor det A-vægtede 

lydtrykniveau er faldet til 35 dB. Pedersen og Waye [61] har vist, at andelen af stærkt 

generede personer når op over 5 % omkring ved dette lydtrykniveau, og andelen af 

generede når over 10 % (Pedersen et al. [62]). Pedersen og Nielsen [63] har 

anbefalet en minimumsafstand fra vindmøller til naboer, så møllestøjen er under 

33-38 dB. En grænse på 35 dB bruges ved vindmøller, f.eks. i Sverige for stille 

områder [64]. Det er også den grænse, der gælder i Danmark i områder med åben og 

lav boligbebyggelse (nat) og i rekreative områder (aften, nat og weekend) for støj fra 

virksomheder [65] (men ikke for vindmøllestøj [50]). 35 dB synes derfor at være en 

ganske fornuftig grænse for vindmøllestøj. 

Tabel 1 viser afstanden til de enkelte møller samt forskellige nøgletal ved 35 dB 

grænsen. 


Mølle 

Middel 

1 2 3 4 5 6 7 8 9 små 

Afstand [m] 629 647 879 822 679 758 713 1227 1144 453 

LpA [dB] 35,0 35,0 35,0 35,0 35,0 35,0 35,0 35,0 35,0 35,0 

LpALF [dB] 28,8 26,7 28,9 27,6 28,0 29,1 28,8 27,0 27,0 24,8 

LpALF-LpA [dB] -6,2 -8,3 -6,1 -7,4 -7,0 -5,9 -6,2 -8,0 -8,0 -10,2 

LpG [dB] 59,1 54,5 55,0 58,0 

Tabel 1. Nøgletal ved den afstand fra en enkelt mølle, hvor det totale A-vægtede lydtrykniveau 

er 35 dB. Afstanden er anført som skrå afstand til rotorcentrum, hvilket for de aktuelle 

møllehøjder er tæt på den vandrette afstand. 

Den mindste afstand, hvor en 35 dB grænse er overholdt, varierer betydeligt mellem 

de store møller, selvom møllerne er forholdsvist ens i størrelse (2,3-3,6 MW). 

Afstanden varierer fra lidt over 600 m til mere end 1200 m. 

Spektrene for 1/3-oktavbånd ved disse afstande er vist i Figur 9. 

dB re 20 μPa 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

−5 

−10 


Frekvens [Hz] 

Figur 9. A-vægtet lydtrykniveau i 1/3-oktavbånd ved den afstand fra en 

enkelt mølle, hvor det totale A-vægtede lydtrykniveau er 35 dB (se Tabel 1). 

Farvekode for møller som i Figur 5. 

På disse afstande, begynder luftens absorption at få betydning. Den påvirker især de 

høje frekvenser, og resultatet er, at flytningen af spektret i retning mod lavere 

frekvenser bliver mere udtalt end for lydeffektniveauet (sammenlign med Figur 5). 

Det er vigtigt at bemærke, at for flere af møllerne findes det højeste niveau for 

1/3-oktavbånd ved 250 Hz eller lavere, selv når der ses på de A-vægtede niveauer 

(Figur 9). Det er således hævet over enhver tvivl, at den lavfrekvente del af spektret 

spiller en vigtig rolle for støjen ved naboerne, og at lavfrekvent lyd skal tages 

alvorligt i vurderingen af støj fra store vindmøller. 


27

28 

I mange tilfælde tillades højere udendørs A-vægtede niveauer end 35 dB. Som et 

eksempel tillader de danske regler 44 dB for huse uden for boligområder eller 

rekreative områder [50]. Af visuelle hensyn tillader de danske regler ikke boliger 

tættere på møller end fire gange den samlede møllehøjde, og på denne afstand er 

lydtrykniveauet ofte under 44 dB, hvis der er tale om en enkelt mølle. Der kan dog 

sagtens forekomme niveauer på 44 dB længere væk end fire gange møllehøjden, når 

der er flere møller sammen i vindmølleparker. Tabel 2 viser afstanden til små 

vindmølleparker, hvor det A-vægtede lydtrykniveau er 44 dB, såvel som forskellige 

nøgletal for denne afstand. 

Mølle 

Middel 

1 2 3 4 5 6 7 8 9 små 

Afstand [m] 530 546 831 759 585 679 631 1241 1142 393 

LpA [dB] 44,0 44,0 44,0 44,0 44,0 44,0 44,0 44,0 44,0 44,0 

LpALF [dB] 37,9 35,9 38,1 36,8 37,2 38,3 38,0 36,3 36,3 33,9 

LpALF-LpA [dB] -6,1 -8,1 -5,9 -7,2 -6,8 -5,7 -6,0 -7,7 -7,7 -10,1 

LpG [dB] 68,4 63,9 64,6 67,4 

Tabel 2. Nøgletal ved den afstand, hvor det totale A-vægtede lydtrykniveau er 44 dB. 

Mølleparker med to rækker på hver 6 identiske møller, 300 m afstand mellem møller i begge 

retninger (200 m for små møller). Observationspunkt centreret ud for den lange side. Afstand 

angivet som skrå afstand til nærmeste mølle. 

3.3 Lydisolation 

Under målingerne var der alvorlige problemer med baggrundsstøj ved de tre laveste 

frekvenser. 18 målinger med et signal/støj-forhold på under 1,3 dB blev kasseret. 

Syv rum/frekvens-kombinationer måtte derfor beregnes ud fra målinger i kun to 

eller tre 3D-hjørner. To rum/frekvens-kombinationer, hvor der kun var målinger fra 

et enkelt 3D-hjørne blev ikke beregnet. Figur 10 viser lydisolationen for de ti rum. 

dB 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

−5 

8 16 31.5 63 125 250 

Frekvens [Hz] 

Figur 10. Lydisolation målt for 10 rum. 


Ved frekvenserne 63-200 Hz, har rummene med få undtagelser en lydisolation på 

10-20 dB. Mod lavere frekvenser falder isolationen, og forskellen mellem rummene 

bliver større. Nogle rum viser en meget lille eller endog negativ isolation ved visse 

frekvenser. Et enkelt rum har usædvanlig høj isolation i området 16-31,5 Hz. Dette 

var et lille værelse, der anvendes til opbevaring af møbler og andet. Rummet kan 

således ikke betragtes som et typisk opholdsrum, og dets data benyttes ikke i de 

videre beregninger. 

Vær opmærksom på, at for hvert 1/3-oktavbånd refererer det indendørs niveau til 

det maksimale niveau, som man normalt vil blive udsat for i rummet (afsnit 2.4). 

Isolationstallene er derfor, især for den øverste del af frekvensområdet, lavere end 

traditionelle isolationstal beregnet til tekniske formål, hvor man typisk anvender det 

gennemsnitlige niveau i rummet. 

3.3.1 Mangler ved lydisolationsmålemetoden 

En mangel ved den anvendte metode er, at eksponeringen er fokuseret på facaden 

af huset. I en situation, hvor huset udsættes for støj fra vindmøller, bliver hele huset 

inklusive tag, og ved lave frekvenser også bagsiden af huset, udsat for næsten den 

samme lyd. I målesituationen var der mindre lyd på disse flader på grund af 

højttalerens retningsvirkning, højere afstand til højttaleren, skyggevirkning osv. 

Et yderligere problem er, at det udendørs fritfelt-lydtrykniveau beregnes ved blot at 

trække 6 dB fra det målte niveau på facaden. Dette forudsætter, at facaden er stor 

nok til at være totalt reflekterende overfor alle frekvenser, en antagelse, som næppe 

holder ved de laveste frekvenser. En bedre løsning kunne have været at måle fritfeltlydtrykniveauet 

fra højttaleren på et sted uden reflekterende flader (bortset fra 

jorden), og bruge denne værdi i beregningen. 

Problemerne med baggrundsstøj kunne formodentlig have været løst ved hjælp af 

moderne teknik, der udnytter sammenhængen mellem de udendørs og indendørs 

signaler, f.eks. maximum-length-sequence (MLS) teknik. Alternativt kunne det have 

været muligt at hæve signalniveauet ved at måle ét 1/3-oktavbånd ad gangen, 

fremfor hele frekvensområdet samtidigt. 

3.4 Indendørs lydtrykniveau ved naboer 

Figur 11 viser indendørs lydtrykniveauer for 1/3-oktavbånd for alle 81 

kombinationer af 9 møller og 9 rum i afstanden med et samlet A-vægtet udendørs 

lydtrykniveau på 35 dB. Vær opmærksom på, at de indendørs niveauer estimerer det 

maksimale niveau, som man normalt vil blive udsat for i rummet og ikke det 

gennemsnitlige niveau i rummet (se afsnit 2.4). 


29

30 

dB re 20 μPa 

40 

30 

20 

10 

0 

−10 

−20 

16 31.5 63 

Frekvens [Hz] 

125 250 

Figur 11. Indendørs A-vægtede lydtrykniveauer for 1/3-oktavbånd i den 

afstand fra en mølle, hvor det totale A-vægtede lydtrykniveau udendørs er 

35 dB (se Tabel 1). 81 mølle/rum kombinationer. Den stiplede linje er 

høretærsklen i henhold til ISO 389-7 [29]. Farverne angiver møllen, 

farvekode som i Figur 5. 

Der ses store forskelle mellem mølle/rum kombinationerne. Det meste af 

variationen skyldes forskelle i rummenes lydisolation, undtagen ved 63 og 80 Hz, 

hvor både rum og mølle bidrager nogenlunde lige meget til variationen. Værdier ved 

40 Hz i den øvre ende af intervallet skyldes det høje lydeffektniveau for en enkelt 

mølle, mens høje værdier ved 200 Hz skyldes lav lydisolation af et enkelt rum. 

Det ses af den indsatte høretærskel (stiplet linje), at den lavfrekvente lyd kan høres i 

mange mølle/rum-kombinationer, især ved de højeste af de lave frekvenser. Lyden 

vil ikke være ret kraftig, men som nævnt i indledningen, kan lavfrekvent lyd være 

generende, selvom den ikke er ret langt over høretærsklen (afsnit 1.1), og nogle 

personer kan være generet af lydene i Figur 11. 

Figur 12 viser indendørsniveauer for situationen fra Tabel 2, hvor det udendørs 

A-vægtede lydtrykniveau fra en møllepark er 44 dB. 


dB re 20 μPa 

40 

30 

20 

10 

0 

−10 

−20 

16 31.5 63 

Frekvens [Hz] 

125 250 

Figur 12. Indendørs A-vægtede lydtrykniveauer for 1/3-oktavbånd i den 

afstand fra en møllepark, hvor det totale A-vægtede lydtrykniveau udendørs 

er 44 dB (se Tabel 2). 81 mølle/rum kombinationer. Stiplet linje er 

høretærsklen i henhold til ISO 389-7 [29]. Farverne angiver møllen, 

farvekode som i Figur 5. 

Her vil der være hørbar lyd nogle steder i alle rum og for alle møller. I mere end 

halvdelen af tilfældene (48 ud af 81), overskrides den normale høretærskel med mere 

end 15 dB i et eller flere 1/3-oktavbånd, og der er risiko for, at en betydelig del af 

beboerne vil være generet af lyden. 

Med henblik på at undgå søvnforstyrrelser anbefaler WHO for kontinuert støj en 

indendørs grænse på 30 dB for det A-vægtede lydtrykniveau [66], men bemærker 

også, at hvis støjen indeholder en stor andel af lavfrekvent støj, ”anbefales en endnu 

lavere grænse, fordi .... lavfrekvent støj kan forstyrre hvile og søvn selv ved lave lydtryk”. Hvor 

meget lavere er ikke angivet, men medmindre niveauet over 200 Hz er usædvanlig 

lavt, vil det samlede A-vægtede lydtrykniveau tydeligvis overstige f.eks. 25 dB i 

mange af tilfældene i Figur 12. 

3.4.1 Den danske indendørsgrænse 

Den danske indendørs aften/nat grænse for LpALF i boliger på 20 dB [20] gælder 

ikke for målinger i enkelte positioner, men for niveauet målt med den metode, som 

er nævnt i afsnit 2.4. Metoden benytter energimiddelværdien af målinger i tre 

positioner: Én position i nærheden af et hjørne af rummet og to positioner, hvor 

klageren opfatter støjen som værende kraftigst. Antages det, at klageren udpeger 


31

32 

sådanne positioner korrekt, vil resultatet af hele metoden – energimiddelværdien 

med en hjørnemåling – stadig være et niveau tæt på det maksimale. 

Det er ikke muligt umiddelbart at finde den maksimale værdi af LpALF blot ved at 

lægge niveauerne for 1/3-oktavbånd sammen fra Figur 11 eller Figur 12, da de 

forskellige 1/3-oktavbånd kan have deres maksimum i forskellige områder af 

rummet. Men 40 af de 81 mølle/rum kombinationer i Figur 12 overstiger et 

A-vægtet niveau på 20 dB for mindst ét 1/3-oktavbånd i 10-160 Hz området, og det 

er rimeligt at regne med, at det samlede lydtrykniveau for dette frekvensområde, 

LpALF, vil overstige 20 dB for endnu flere mølle/rum kombinationer. 

Det bør nævnes, at vindmøller har været undtaget fra de generelle danske 

retningslinjer for lavfrekvent støj [20] siden 2006, da bekendtgørelsen om støj fra 

vindmøller blev opdateret [50]. Argumentet var, at det indendørs LpALF ikke vil 

overstige 20 dB, hvis de normale udendørs grænseværdier overholdes [67]. Det 

gælder muligvis for mindre møller, men som det ses, kommer det indendørs niveau 

ofte over 20 dB for store møller over 2 MW. 


4 GENERELLE DISKUSSIONER 

4.1 Støj som funktion af møllestørrelse 

Datamaterialet giver et nyttigt overblik over, hvilken lydeffekt der udsendes fra 

vindmøller af forskellig størrelse, og med forsigtighed kan resultaterne benyttes til at 

anslå lydeffektniveauet for fremtidens større møller. Figur 13 gentager data for LWA 

fra Figur 1, nu med en ekstrapolering mod højere nominel elektrisk effekt samt data 

for den indsatte regressionslinie. 

dB re 1 pW 

120 

110 

100 

90 

L WA =11.0 dB ⋅log 10 (nom. effekt/1 MW)+101.1 dB 

R 

80 

100 kW 1 MW 10 MW 100 MW 

2 =0.80 

Nominel elektrisk effekt 

Figur 13. Lydeffektniveau (LWA) som funktion af møllestørrelse. 

Vindhastighed 8 m/s, fire møller under 450 kW ikke medtaget. Lineær 

regressionslinje, standard error of estimates (s.e.e.)=1,64 dB. Ekstrapolation 

(stiplet linje), 90 % konfidensintervaller baseret på s.e.e. (prikket linje). 

Regressionslinjen i Figur 13 svarer til følgende sammenhæng mellem lydeffekten PA 

og den nominelle elektriske effekt, PE: 

P 

A 

hældning 

10 dB 

PE 

 

konstant1 

 

 

 

1 MW 

 

(2) 

 

hvor hældning er hældningen af regressionslinjen, og konstant1 kan beregnes fra det 

sidste led i ligningen for regressionslinjen. Da hældningen er 11,0 dB, er 

eksponenten 1,10, hvilket betyder, at lydeffekten stiger mere end proportionalt med 

den nominelle elektriske effekt. I den udstrækning, møllerne følger udviklingen fra 

regressionslinjen, udsender en vindmølle af dobbelt størrelse altså mere end den 

dobbelte lydeffekt. 

Arealet A af en cirkel, inden for hvilken en given støjgrænse er overskredet, er særlig 

interessant. Radius af cirklen kan findes ved at løse ligning (1) med hensyn til d, og 

hvis den atmosfæriske absorption, som hovedsageligt har betydning ved høje 


33

34 

frekvenser og på lang afstand, udelades, finder man, at arealet er proportionalt med 

lydeffekten. Efter indsættelse af ligning (2) følger, at 

hældning 

PE 

10 dB 

A konstant 2 PA 

konstant 2 konstant1 

 

 

 

1 MW 

 

(3) 

 

hvor konstant2 afhænger af støjgrænsen. 

Med regressionslinjens hældning stiger det støjramte areal altså mere end 

proportionalt med den nominelle elektriske effekt. Dette er et bemærkelsesværdigt 

resultat, når man tænker på den aktuelle udvikling med konstant stigende 

møllestørrelser og endda, i hvert fald i Danmark, strategien med at erstatte mange 

små møller med få større. Fra et støjforurenings-synspunkt forekommer dette som 

et skridt tilbage. Hvis den installerede nominelle elektrisk effekt er den samme, vil 

store vindmøller ramme et større areal med støj, end små møller vil. 

Det skal tilføjes, at hældningen af regressionslinjen ikke er signifikant højere end 

10 dB (90 % konfidensinterval [9,53 dB; 12,40 dB], p(hældning 0 dB)=0,133). 

Med en hældning på 10 dB er det støjbelastede areal det samme for store og små 

møller for den samme installerede nominelle elektriske effekt. 

4.2 Variation mellem møller 

Hvert datapunkt i Figur 13 er baseret på målinger på en enkelt mølle. For at tage 

højde for variationer mellem forskellige eksemplarer af samme møllemodel, bør der 

anvendes et højere lydeffektniveau ved projektplanlægning. Ifølge IEC TS 61400-14 

[68], skal fabrikanterne specificere værdier, som er 1,645 gange standardafvigelsen 

mellem møller højere end middelværdien af møller af den givne model. Denne værdi 

svarer til den øvre grænse på et 90 % konfidensinterval, hvilket betyder, at 

sandsynligheden er 5 %, for at en tilfældig mølle af den aktuelle model udsender 

mere støj end den specificerede værdi. 

Størrelsen af denne sikkerhedsmargin afhænger således af variationen mellem møller 

af den aktuelle model. I Figur 13 er standardafvigelserne for møller af samme 

størrelse og fabrikat i området 1,6-3,5 dB, når der ses bort møllestørrelser, der 

omfatter gentagne målinger på en eller flere fysiske vindmøller. Da 

standardafvigelsen skal ganges med 1,645, bliver det typisk til en margin på adskillige 

decibel. 

Broneske [69] påpegede, at mølleproducenterne ofte specificerer værdier, som ikke 

har den sikkerhedsmargin, der er angivet i IEC TS 61400-14. Forfatterne af denne 

rapport har også det indtryk, at minimumsafstande til boliger ofte beregnes ud fra 

støjdata, der mangler en passende sikkerhedsmargin. Brug af data uden 

sikkerhedsmargin som for eksempel middelværdier for en given møllemodel, 

målinger fra en enkelt mølle, eller ’bedste gæt’ for fremtidens vindmøller giver i 

princippet en sandsynlighed på 50 %, for at den/de faktisk opførte vindmølle(r) vil 

udsende mere støj end antaget, og at støjgrænserne vil blive overskredet, hvis 

projektet er planlagt lige til grænsen. 


Det skal bemærkes, at selv små ændringer i lydeffektniveau kan resultere i betydelige 

ændringer i afstandskravene. Som et eksempel vil 3 dB højere lydeffektniveau 

resultere i et 41 % højere afstandskrav, når der er tale om en enkelt mølle. 

4.3 Data fra projekt WINDFARMperception 

Van den Berg er al. [70] har gennemført en undersøgelse af visuelle og akustiske 

effekter af vindmøller for naboerne. Som en del af undersøgelsen (kendt som 

projekt WINDFARMperception) blev indsamlet målte spektre af støj fra 

vindmøller. Lydeffektniveauer målt ved 8 m/s for 28 møller på 80 kW til 3 MW og 

givet i oktavbånd blev udvalgt til beregning af lydtrykniveauer hos naboer. Kun fire 

møller er over 2 MW, men hvis tre 2 MW møller regnes med i gruppen af store 

møller, er det muligt at foretage en relevant sammenligning af store og små møller. 

Figur 14 viser middelværdierne for møller 2 MW og 2 MW. 

dB re L WA 

0 

−5 

−10 

−15 

−20 

−25 

−30 

−35 

−40 

−45 

−50 

Møller

36 

undersøgelser for den samme møllegruppe er ikke signifikant forskellige ved nogen 

frekvens. (Der er ingen overlap i de originale data). 

dB re L WA 

0 

−5 

−10 

−15 

−20 

−25 

−30 

−35 

−40 

−45 

−50 

van den Berg et al.

tydelige toppe i 1/3-oktavbånd (Figur 5), og at deres støjudsendelse (LWA og LWALF) 

ikke er lavere end for Mølle 1-4, måske tværtimod (Figur 1). 

Med hensyn til reduktion af tonestøj, refererer Søndergaard og Madsen flere gange 

til tonetillægget som et middel til at sikre, at tonerne faktisk bliver reduceret, inden 

møllerne kommer på markedet, og de bruger udtryk som ”den nødvendige reduktion af 

tonerne” [71] og ”...reduced to a level where there is no penalty, according to the Danish rules...” 

[44, 71] (”...reduceret til et niveau, hvor der ikke er noget tillæg efter de danske regler... ”, 

forfatternes oversættelse). Søndergaard og Madsen har åbenbart set bort fra det 

faktum, at resultaterne af deres toneanalyser ikke udløser tonetillæg til nogen af 

møllerne (afsnit 3.1.3). 

Et nærmere kig på data viser, at selvom nogle af toppene i 1/3-oktavbånd ved lave 

frekvenser er meget tydelige, er toppene ikke generelt ansvarlige for forskellen 

mellem små og store møller. Figur 16 viser en tænkt situation, hvor alle toppe under 

200 Hz er fjernet fra de store møller ved at erstatte niveauet ved toppene med 

niveauer fremkommet ved lineær interpolation mellem niveauerne i de to 

tilstødende 1/3-oktavbånd. 1-3 toppe er fjernet for de enkelte møller, bortset fra 

Mølle 4, som ikke har toppe i dette frekvensområde. Det er kun fjernelsen af 

40 Hz-toppen for Mølle 2, der påvirker middelværdien for de store møller med 

mere end 1,0 dB. 

dB re L WA 

0 

−5 

−10 

−15 

−20 

−25 

−30 

−35 

−40 

−45 

−50 


Frekvens [Hz] 

Figur 16. Normerede A-vægtede lydeffekniveauer givet i 1/3-oktavbånd. 

Middelværdi af 36 møller 2 MW (tyk sort linje) og individuelle møller 

2 MW. Toppe i 1/3-oktavbånd under 200 Hz fjernet fra de store møller ved 

at erstatte niveauet ved toppen med niveauer opnået ved lineær 

interpolation mellem niveauerne for de to omkringliggende 1/3-oktavbånd. 

Farvekode for møller som i Figur 5. 


37

38 

Generelt ligger de store møller stadig over middelværdien af de små møller i 

lavfrekvensområdet. Forskellen mellem middelværdien af de store ( 2 MW) og små 

møller ( 2 MW) er fortsat signifikant i de samme 1/3-oktavbånd, som den var med 

toppene (63-160 Hz (uændret over 160 Hz): t=[3,03; 3,59; 2,81; 2,83; 3,18], 

d.f.=[22,4; 23,6; 17,0; 19,2; 18,9], ensidet p=[0,003; 0,001; 0,006; 0,005; 0,003]). 

Den påfaldende lighed med spektrene fra van den Berg et al. [71] (Figur 15) støtter, 

at spektrene for de store møller fra det foreliggende projekt er repræsentative for 

møller i denne størrelse. 

4.5 Jordrefleksion 

I beregningerne af lydtrykniveau ved naboerne, tages der hensyn til jordrefleksionen 

ved at lægge 1,5 dB til den direkte lyd. Som nævnt i afsnit 2.3, benyttes værdien 

1,5 dB i de danske regler for vindmøller [50]. De svenske retningslinjer siger, at der 

skal lægges 3 dB til den direkte lyd (for afstande op til 1000 m) [72], en værdi, som 

også følger af ISO 9613-2 [48] for det lavest angivne oktavbånd, 63 Hz, uafhængigt 

af jordoverfladen. Under målingerne af lydeffektniveau fra møllerne [47] antages 

det, at jordens refleksion tilføjer så meget som 6 dB til den direkte lyd. Der 

anvendes ganske vist en reflekterende plade under mikrofonen, men pladen har kun 

ringe effekt ved lave frekvenser, hvor den antagne 6 dB refleksion hovedsageligt 

skyldes selve jordfladen. 

En mulig destruktiv interferens mellem den direkte lyd og jordrefleksionen, hvis 

modtageren er hævet over jorden, vil have ringe virkning ved lave frekvenser. Ved 

eksempelvis en kildehøjde på 75 m, en vandret afstand på 800 m og en 

modtagerhøjde på 1,5 m vil forsinkelsen mellem direkte lyd og jordrefleksionen kun 

være 0,8 ms, hvilket svarer til et første dyk i lydtransmissionen ved 625 Hz (retlinjet 

lydudbredelse). 

På denne baggrund er det rimeligt at formode, at et tillæg på 1,5 dB for 

jordrefleksionen er for lavt ved lave frekvenser, og at højere værdier op til et 

teoretisk maksimum på 6 dB vil være mere passende. Således vil den procedure, der 

er anvendt til at beregne det udendørs lydtrykniveau ved naboerne, sandsynligvis 

undervurdere den lavfrekvente lyd. 

4.6 Vinduer 

Målingerne af lydisolation blev lavet med lukkede vinduer. Men i store dele af 

verden, foretrækker mange mennesker at sove med vinduerne i det mindste lidt 

åbne, og WHO anbefaler, at støjgrænserne skal muliggøre dette [66, 73]. I Danmark 

laves indendørs målinger af lavfrekvent støj som regel med lukkede vinduer, men 

hvis klageren mener, at støjen er kraftigere med åbne vinduer, skal der også laves 

målinger for denne situation [20]. Det havde derfor været relevant også at have målt 

lydisolationen med lidt åbne vinduer og vurderet de deraf følgende indendørs 

lydtrykniveauer. 


4.7 Estimerede lydeffekter for endnu større møller 

I afsnit 3.1.2 sås den spektrale forskel mellem små og store møller i form af forskelle 

i de normerede lydeffektniveauer for bestemte 1/3-oktavbånd. Som en alternativ 

måde at betragte dette på viser Figur 17 normerede spektre for store og små møller, 

men med data for de små møller flyttet en 1/3 oktav nedad i frekvens. 

dB re L WA 

0 

−5 

−10 

−15 

−20 

−25 

−30 

−35 

−40 

−45 

−50 

Gennemsnit små forskudt 

Gennemsnit store 


Frekvens [Hz] 

Figur 17. Normerede A-vægtede lydeffektniveauer for 1/3-oktavbånd. 

Middelværdier for to grupper af møller; 2 MW og 2 MW, gruppen af små 

møller forskudt 1/3 oktav nedad i frekvens. (Mølle 6 ikke medregnet over 

2 kHz, se Afsnit 3.1.2). 

De to kurver ligger meget tæt på hinanden i det meste af frekvensområdet, hvilket 

betyder, at spektret har fastholdt sin form, men er forskudt cirka 1/3 oktav nedad i 

frekvens fra små til store møller (sammenlign med Figur 4). Forskelle ved de laveste 

frekvenser kan være reelle eller være resultatet af måleusikkerhed ved disse 

frekvenser på grund af baggrundsstøj, et spørgsmål der ikke er gjort fuldstændigt 

rede for i datamaterialet. 

For den læser der måtte mene, at en forskydning på en enkelt 1/3 oktav er 

beskeden, er det værd at bemærke, at det svarer til det musikalske interval en stor 

terts, næsten forskellen mellem to strenge ved siden af hinanden på en guitar. 

De logaritmiske middelværdier af de nominelle elektriske effekter for små og store 

møller er omkring henholdsvis 650 kW og 2,6 MW, og det spektrale skift nedad på 

cirka 1/3 oktav svarer derfor til et skift opad i den nominelle elektriske effekt med 

en faktor i størrelsesordenen 4. Det vil derfor være relevant at foreslå, at støjspektret 

forskyder sig yderligere cirka 1/3 oktav nedad for fremtidige vindmøller i 10 MW 

klassen. 


39

40 

Som et supplement til den lineære regression og ekstrapolation for LWA i Figur 13, 

er konstrueret et bud på typiske spektre for vindmøller omkring 2,5, 5 og 10 MW til 

mulig (forsigtig) brug i fremtidige projekter. Figur 18 viser en sjette-ordenspolynomie 

regression af middelværdien af det relative spektrum for møllerne over 

2 MW. 

dB re L WA 

0 

−5 

−10 

−15 

−20 

−25 

−30 

−35 

−40 

−45 

−50 


Frekvens [Hz] 

Figur 18. Sjette-ordens-polynomie regression (blå linje) af middelværdi af 

normerede A-vægtede lydeffektniveauer (rød linje med runde markeringer) 

for møller med nominel elektrisk effekt 2 MW. (Mølle 6 ikke medregnet 

over 2 kHz, se Afsnit 3.1.2). 

Tabel 3 giver relative lydeffektniveauer i 1/3- og 1/1-oktavbånd for 2.5 MW møller 

fra regressionen i Figur 18 og, for 5 og 10 MW møller, data forskudt henholdsvist 

1/6 og 1/3 oktav nedad i frekvens. Desuden giver tabellen absolutte niveauer 

baseret på den lineære regression af LWA i Figur 13. Bemærk, at estimaterne er 

baseret på middelværdier af møller, og at de ikke indeholder en sikkerhedsmargin 

som nævnt i afsnit 4.2. 

Tabellens værdier for det absolutte niveau i 1/3-oktaver er desuden vist i Figur 19. 


Relativt niveau i forhold til LWA Absolut niveau 

Frek. 1/3-oktaver Oktaver 1/3-oktaver Oktaver 

[Hz] 2.5MW 5 MW 10 MW 2.5MW 5 MW 10 MW 2.5MW 5 MW 10 MW 2.5MW 5 MW 10 MW 

25 -37,4 -35,3 -33,2 68,1 73,5 78,9 

31.5 -33,2 -31,1 -29,0 -27,2 -25,2 -23,3 72,3 77,7 83,1 78,3 83,6 88,8 

40 -29,0 -27,0 -25,3 76,5 81,8 86,8 

50 -25,3 -23,6 -22,0 80,2 85,2 90,1 

63 -22,0 -20,5 -19,1 -16,7 -15,3 -14,0 83,5 88,3 93,0 88,8 93,5 98,1 

80 -19,1 -17,8 -16,8 86,4 91,0 95,3 

100 -16,8 -15,8 -15,0 88,7 93,0 97,1 

125 -15,0 -14,2 -13,4 -10,0 -9,3 -8,6 90,5 94,6 98,7 95,5 99,5 103,5 

160 -13,4 -12,8 -12,3 92,1 96,0 99,8 

200 -12,3 -11,9 -11,5 93,2 96,9 100,6 

250 -11,5 -11,2 -11,0 -6,8 -6,5 -6,3 94,0 97,6 101,1 98,7 102,3 105,8 

315 -11,0 -10,8 -10,6 94,5 98,0 101,5 

400 -10,6 -10,6 -10,5 94,9 98,2 101,6 

500 -10,5 -10,5 -10,5 -5,8 -5,8 -5,8 95,0 98,3 101,6 99,7 103,0 106,3 

630 -10,5 -10,6 -10,7 95,0 98,2 101,4 

800 -10,7 -10,8 -11,0 94,8 98,0 101,1 

1000 -11,0 -11,3 -11,5 -6,3 -6,5 -6,8 94,5 97,5 100,6 99,2 102,3 105,3 

1250 -11,5 -11,9 -12,4 94,0 96,9 99,7 

1600 -12,4 -12,9 -13,5 93,1 95,9 98,6 

2000 -13,5 -14,3 -15,1 -8,8 -9,5 -10,2 92,0 94,5 97,0 96,7 99,3 101,9 

2500 -15,1 -16,0 -17,2 90,4 92,8 94,9 

3150 -17,2 -18,4 -20,0 88,3 90,4 92,1 

4000 -20,0 -21,6 -23,3 -14,7 -16,1 -17,8 85,5 87,2 88,8 90,8 92,7 94,3 

5000 -23,3 -25,3 -27,5 82,2 83,5 84,6 

6300 -27,5 -29,9 -32,8 78,0 78,9 79,3 

8000 -32,8 -35,6 -38,5 -26,1 -28,7 -31,5 72,7 73,2 73,6 79,4 80,1 80,6 

10000 -38,5 -41,9 -45,2 67,0 66,9 66,9 

LWA 105,5 108,8 112,1 105,5 108,8 112,1 

Tabel 3. Estimerede relative og absolutte A-vægtede lydeffektniveauer for møller omkring 2,5, 5 

og 10 MW baseret på sjette-ordens-polynomie approksimationen af middel relativt niveau for 

møller 2 MW fra Figur 18 og LWA fra den lineære regression i Figur 13. Relative niveauer 

forskudt 1/6 og 1/3 oktav nedad i frekvens for henholdsvis 5 og 10 MW. Approksimationen 

justeret med +0,38 dB for at opnå et totalt relativt niveau på 0 dB, hvilket middelværdien af 

relative data (og dens approksimation) ikke nødvendigvis har. Bemærk, at estimaterne er 

baseret på middelværdier af møller, og at de ikke indeholder en sikkerhedsmargin som nævnt i 

afsnit 4.2. 


41

42 

dB re 1 pW 

110 

105 

100 

95 

90 

85 

80 

75 

70 

65 

60 

2.5 MW 

5 MW 

10 MW 


Frekvens [Hz] 

Figur 19. Estimerede A-vægtede lydeffektniveauer i 1/3 oktavbånd for 

møller omkring 2,5, 5 og 10 MW. Værdier og forudsætninger fra Tabel 3. 

4.8 Atmosfæriske forhold 

Alle de foregående beregninger antager sfærisk lydudbredelse, dvs. en 6 dB 

reduktion af lydtrykniveauet per fordobling af afstanden. Under visse atmosfæriske 

betingelser, f.eks. med temperaturinversion eller ‘low-level jets’, kan der være et 

lydreflekterende lag i en vis højde, og dermed ligner lydudbredelsen ud over en vis 

afstand mere cylindrisk udbredelse, som kun giver 3 dB reduktion per fordobling af 

afstanden. Dette blev observeret for lave frekvenser f.eks. af Hubbard og Shepherd 

[21] og forklaret f.eks. af Zorumski og Willshire [74] og Johansson [75]. Over vand 

regner de svenske retningslinjer generelt med cylindrisk udbredelse ud over en 

afstand på 200 m [72], en afstand som stemmer fint med data fra Bolin et al. [76], 

som viste refleksion i en højde i størrelsesordenen 100-200 m. 

Med cylindrisk udbredelse fra 200 m gælder følgende ligning (for afstande over 

200 m): 

200 m 

d 

Lp L WA 20 dB log10 

 

10 dB log 11 dB - α 1,5 dB 

1 m 

 

10 

 

200 m 

d 

 

 

(4) 

Tabel 4 og Figur 20 viser henholdsvis nøgletal og lydtrykniveauer i 1/3-oktavbånd i 

den afstand, hvor det A-vægtede lydtrykniveau er faldet til 35 dB under 

forudsætning af cylindrisk udbredelse fra 200 m. 


Mølle 

Middel 

1 2 3 4 5 6 7 8 9 små 

Afstand [m] 1476 1414 2373 2100 1562 1829 1776 3482 3152 827 

LpA [dB] 35,0 35,0 35,0 35,0 35,0 35,0 35,0 35,0 35,0 35,0 

LpALF [dB] 29,7 28,2 30,3 29,2 29,4 30,7 30,0 29,7 29,6 25,6 

LpALF-LpA [dB] -5,3 -6,8 -4,7 -5,8 -5,6 -4,3 -5,0 -5,3 -5,4 -9,4 

LpG [dB] 60,4 56,2 57,1 60,0 

Tabel 4. Nøgletal ved den afstand, hvor det totale A-vægtede lydtrykniveau er 35 dB. Cylindrisk 

udbredelse er antaget fra 200 m. Afstanden er angivet som skrå afstand til rotorcenter, hvilket 

for de aktuelle møllehøjder er tæt på den vandrette afstand. 

dB re 20 μPa 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

−5 

−10 


Frekvens [Hz] 

Figur 20. A-vægtet lydtrykniveau i 1/3-oktavbånd ved den afstand, hvor det 

totale A-vægtede lydtrykniveau er 35 dB (se Tabel 4). Cylindrisk 

lydudbredelse er antaget fra 200 m. Farvekode for møller som i Figur 5. 

Det er nødvendigt med meget større afstande (1414-3482 m) for at nå ned på 35 dB 

end med ren sfærisk udbredelse, og den lavfrekvente karakter af spektret er blevet 

endnu mere udtalt (sammenlign med Tabel 1 og Figur 9). Cylindrisk udbredelse kan 

forklare tilfælde, hvor rumlen af vindmøller hævdes at være hørbar kilometre væk. 

Et worst-case scenarie, der kombinerer temperaturinversion med en vindmøllepark, 

der opfører sig som en linjekilde i et vist afstandsområde, kan teoretisk set reducere 

den geometriske dæmpning i dette område til nul. Det er imidlertid nødvendigt med 

mere viden om de atmosfæriske forhold og forekomsten af forskellige fænomener. 

Der er også andre fænomener med relation til de atmosfæriske forhold, som 

fortjener en vis opmærksomhed. Det antages normalt, at vindhastigheden stiger 

logaritmisk med stigende højde over jorden, startende med en hastighed på nul i en 

højde svarende til den såkaldte ruhedslængde af jordoverfladen. Når man kender 

ruhedslængden, kan vindhastigheden i alle højder således bestemmes ud fra målinger 

i en enkelt højde. Vindhastigheden i en højde af 10 m anvendes som reference for 

målinger af vindmøllestøj [47]. 


43

44 

Imidlertid har flere undersøgelser vist, at de virkelige vindhastighedsprofiler varierer 

meget og ofte afviger væsentligt fra den antagede logaritmiske profil (van den Berg 

[77], Botha [78], Palmer [79], Bowdler [80]). I en stabil atmosfære, som ofte findes 

om natten, kan variationerne med højden være meget større end antaget, f.eks. med 

høj vindhastighed i møllens højde og kun lidt vind ved jorden. En stor variation af 

vindhastigheden på tværs af rotorarealet øger modulationen af vindmøllestøjen, og 

den normale ‘swish-swish’-lyd ændrer sig til en mere generende, ‘dunkende’, 

impulsiv lyd som beskrevet af f.eks. van den Berg [28, 81, 82] og Palmer [83]. 

Effekten er mere fremtrædende med store vindmøller, hvor forskellen i 

vindhastigheden mellem rotortop og -bund kan være betydelige. Effekten afspejles 

som regel ikke i støjmålinger, da disse hovedsageligt udføres i dagtimerne, hvor den 

logaritmiske profil er mere sædvanlig. 

En anden konsekvens af stor variation af vindhastigheden med højden er, at møllen 

kan udsende støj, som svarer til en høj vindhastighed – og langt højere end antaget 

ud fra vindhastigheden målt i 10 meters højde – mens det er helt stille ved jorden. 

Der er således mere møllestøj end forventet, men mindre vind, og møllestøjen vil 

derfor ikke være maskeret med naturlig vindskabt lyd, sådan som den måske ville 

have været med den logaritmiske vindprofil. 

Flere forfattere har fremført, at den logaritmiske vindhastighedsprofil og en 

referencehøjde på 10 m ikke er hensigtsmæssige for moderne, høje vindmøller 

(f.eks. van den Berg [81], Botha [78], Palmer [79], Almgren et al. [84]), og en 

revideret IEC 61400-11 vil benytte den reelle vindhastighed i navhøjde som 

reference [85]. Vindprofiler og -statistik for det faktiske opstillingsområde kan 

derefter anvendes i støjberegning og regulering. 


5 KONKLUSIONER 

Resultaterne bekræfter den hypotese, at spektret af vindmøllestøj flytter sig nedad i 

frekvens med stigende møllestørrelse. Den lavfrekvente relative andel af den 

udsendte støj er højere for store vindmøller (2,3-3,6 MW) end for små vindmøller 

( 2 MW). Forskellen er statistisk signifikant for 1/3-oktavbåndene i 

frekvensområdet 63-250 Hz. Forskellen kan også udtrykkes som en forskydning af 

spektret på omkring 1/3 oktav. Et yderligere skift af lignende størrelse må forventes 

for vindmøller i 10 MW størrelsen. 

Når man ser på lydtrykniveauet udendørs i relevante naboafstande, bliver det 

lavfrekvente indhold endnu mere udtalt. Det skyldes, at luftens absorption reducerer 

de høje frekvenser meget mere end de lave. Selv når der ses på A-vægtede niveauer, 

udgør lave frekvenser en væsentlig del af støjen, og for mange af de undersøgte 

store vindmøller ligger det 1/3-oktavbånd, som har det højeste lydtrykniveau, på 

eller under 250 Hz. Det er således hævet over enhver tvivl, at den lavfrekvente del af 

spektret spiller en vigtig rolle i støjen ved naboerne. 

Den indendørs lavfrekvente støj i naboafstand varierer med vindmølle, lydisolation 

af rummet og position i rummet. Hvis støjen fra de undersøgte store vindmøller har 

et udendørs A-vægtet lydtrykniveau på 44 dB, det maksimale i den danske regulering 

af støj fra vindmøller, er der risiko for, at en betragtelig del af beboerne vil være 

generet af lavfrekvent støj, selv indendørs. Den danske aften/nat-grænse på 20 dB 

for A-vægtet støj i frekvensområdet 10-160 Hz, som gælder for støj fra 

virksomheder (men ikke for vindmøllestøj), vil blive overskredet i opholdsrummene 

hos mange af de naboer, der ligger tæt ved grænsen på de 44 dB. Problemerne 

reduceres betydeligt med en udendørs grænse på 35 dB. 

Vindmøllerne udsender ganske vist infralyd (lyd under 20 Hz), men niveauerne er 

lave, når man tager menneskets følsomhed overfor disse frekvenser i betragtning. 

Selv tæt på møllerne er lydtrykniveauet langt under den normale høretærskel, og 

infralyd betragtes således ikke som et problem for møller af samme konstruktion og 

størrelse som de undersøgte møller. 

Den lavfrekvente støj fra flere af de undersøgte store møller indeholder toner, 

formodentlig fra gearkassen, som resulterer i toppe i de tilsvarende 1/3-oktavbånd. 

Tonetillægget hjælper ikke til at sikre, at tonerne bliver fjernet eller reduceret, da 

tonerne ikke er tilstrækkeligt udtalte, til at de overhovedet udløser et tonetillæg. Den 

spektrale forskel mellem store og små vindmøller er i øvrigt fortsat statistisk 

signifikant, selvom toppene i 1/3-oktavbåndene fjernes. 

Ovenstående konklusioner er baseret på data for møller i området 2,3-3,6 MW 

nominel elektrisk effekt. Problemerne med lavfrekvent støj må forventes at blive 

større med endnu større møller. 

Den udsendte A-vægtede lydeffekt stiger proportionalt med den nominelle 

elektriske effekt eller sandsynligvis endnu mere. Derfor forurener store vindmøller 


45

46 

det samme – eller et større – areal med støj, sammenlignet med små møller med den 

samme samlede elektriske effekt. 

Der er forskelle på flere decibel mellem støjen fra forskellige møller af samme 

størrelse, selv for møller af samme fabrikat og model. Det er derfor ikke relevant at 

foretage beregninger ned til brøkdele af en decibel og tro på, at dette holder for de 

aktuelle møller, som bliver stillet op. Der må indregnes en vis sikkerhedsmargin i 

planlægningsfasen for at sikre, at de faktisk rejste vindmøller vil overholde 

støjgrænserne. Der findes en international teknisk specifikation til dette, men den 

anvendes ofte ikke. 

Under visse atmosfæriske betingelser, f.eks. temperaturinversion, kan støjen være 

mere generende og – og især den lavfrekvente del – udbrede sig meget længere end 

normalt antaget. Det er nødvendigt med mere viden om sådanne fænomener og 

deres forekomst. 


Referencer 

[1] A. O. Santillan, C. S. Pedersen, M. Lydolf, ”Experimental implementation of a low-frequency 

global sound equalization method based on free field propagation”, Applied Acoustics, 68, 1063- 

1085, 2007. 

[2] C. S. Pedersen, ”Human hearing at low frequencies with focus on noise complaints”, Ph.D. 

thesis, Aalborg University, Denmark (2008). 

[3] H. Møller, C. S. Pedersen, ”Human hearing at low frequencies”, Noise & Health, 6 (23), 37-57, 

2004. 

[4] L. D. Whittle, S. J. Collins, D. W. Robinson, ”The audibility of low frequency sounds”, J. Sound 

and Vibration, 21 (4), 431-448, 1972. 

[5] H. Møller, J. Andresen, ”Loudness of pure tones at low and infrasonic frequencies”, J. Low 

Frequency Noise and Vibration, 3 (2), 78-87, 1984. 

[6] M. A. Bellmann, V. Mellert, C. Reckhardt, H. Remmers, ”Perception of sound and vibration at 

low frequencies”, collected papers from the Joint Meeting ”Berlin 99” of ASA, EAA and DAGA, 

Berlin, Germany, 1999, ISBN 3-9804568-5-4. Abstract in J. Acoust. Soc. Am., 105, 1297. 

[7] ISO 226 ”Acoustics – Normal equal-loudness-level contours”, International Organization for 

Standardization, Geneva, 2003. 

[8] J. Andresen, H. Møller, ”Equal annoyance contours for infrasonic frequencies”, J. Low 

Frequency Noise and Vibration, 3 (3), 1-9, 1984. 

[9] H. Møller, ”Annoyance of audible infrasound”, J. Low Frequency Noise and Vibration, 6 (1), 1- 

17, 1987. 

[10] Y. Inukai, N. Nakamura, H. Taya, ”Unpleasantness and acceptable limits of low frequency 

sound”, J. Low Frequency Noise, Vibration and Active Control, 19 (3), pp.135-140, 2000. 

[11] J. K. Subedi, H. Yamaguchi, Y. Matsumoto, M. Ishiharatil, ”Annoyance of low frequency tones 

and objective evaluation methods”, J. Low Frequency Noise, Vibration and Active Control, 24 (2), 

81 – 96, 2005. 

[12] K. P. Waye, J. Bengtsson, A. Kjellberg, S. Benton, ”Low frequency noise ”pollution” interferes 

with performance”, Noise & Health, 4 (13), 33-49, 2001. 

[13] K. P. Waye, A. Clow, S. Edwards, F. Hucklebridge, R. Rylander, ”Effects of nighttime low 

frequency noise on the cortisol response to awakening and subjective sleep quality”, Life Sciences, 

72, 863-875, 2003. 

[14] B. Berglund, T. Lindvall (Editors), ”Community noise”, Archives of the Center for Sensory 

Research, 2 (1), Stockholm University and Karolinska Institute, 1995, prepared for the World 

Health Organization. 

[15] ISO 7196, ”Acoustics - Frequency-weighting characteristic for infrasound measurements”, 

International Organization for Standardization, Geneva, 1996. 

[16] N. S. Yeowart, M. J. Evans, ”Thresholds of audibility for very low-frequency pure tones”, J. 

Acoust. Soc. Am., 55 (4), 814-818, 1974. 

[17] S. Yamada, T. Kosaka, K. Bunya, T. Amemiya, ”Hearing of low frequency sound and influence 

on human body”, Proc. Conference on Low Frequency Noise and Hearing, 7-9 May 1980 in 

Aalborg Denmark, 95-102, 1980. 

[18] U. Landström, R. Lundström, M. Byström, ”Exposure to infrasound - Perception and 

changes in wakefulness”, J. Low Frequency Noise and Vibration, 2 (1), 1-11, 1983. 


47

48 

[19] T. Watanabe, H. Møller, ”Low frequency hearing thresholds in pressure field and in free field”, 

J. Low Frequency Noise and Vibration, 9 (3), 106-115, 1990. 

[20] ”Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø”, Orientering fra Miljøstyrelsen, nr. 9, 

1997. 

[21] H. H. Hubbard, K. P. Shepherd, ”Aeroacoustics of large wind turbines”, J. Acoust. Soc. Am., 

89 (6), 2495-2508, 1991. 

[22] K. P. Shepherd, H. H. Hubbard, ”Physical characteristics and perception of low frequency 

noise from wind turbines”, Noise Control Engineering Journal, 36 (1), 5-15, 1991. 

[23] G. Guidati, R. Barei$, S. Wagner, ”An investigation of blade-tower-interaction noise (BTI) for 

horizontal axis wind turbines in upwind and downwind configuration. First steps towards modeling 

of aeroelastic effects”, Proc. 8th IEA Symposium, November 1994, pp. 249-255. 

[24] M. L. Legerton, D. M. J. P. Manley, J. W. Sargent, D. J. Snow, P. Styles, ”Low frequency noise 

& vibration levels at a modern wind farm”, Proc. 25th International Congress on Noise Control 

Engineering, Inter-Noise 96, Liverpool, pp. 459-462. 

[25] K. Betke, M. Schultz-von Glahn, O. Goos, H. Remmers, ”Messung der Infraschallabstrahlung 

von Windkraftanlagen” (Measurement of infrasound emission from wind turbines), Proc. DEWEK 

1996, pp. 207-210. 

[26] K. Betke, H. Remmers, ”Messung und Bewertung von Tieffrequentem Schall” (Measurement 

and assessment of low-frequency sound), Fortschritte der Akustik, DAGA 1998, pp. 472-473. 

[27] J. Jakobsen, ”Infrasound emission from wind turbines”, J. Low Frequency Noise, Vibration 

and Active Control, 24 (3), pp. 145-155, 2005. 

[28] G. P. van den Berg, ”Do wind turbines produce significant low frequency sound levels”, 11th 

International Meeting on Low Frequency Noise and Vibration and its Control, Maastricht, 2004. 

[29] ISO 389-7 ”Acoustics – Reference zero for the calibration of audiometric equipment – Part 7: 

Reference threshold of hearing under free-field and diffuse field listening conditions”, International 

Organization for Standardization, Geneva, 2005. 

[30] C. S. Pedersen, H. Møller: ”Vurdering af lavfrekvent støj og infralyd fra decentrale elproducerende 

anlæg”, Afdeling for Akustik, Aalborg Universitet, ISBN 87-90834-74-7, Maj 2005. 

[31] ”The measurement of low frequency noise at three UK wind farms”, Hayes McKenzie 

Partnership Ltd. for Department of Trade and Industri (DTI), Contract No. W/45/00656/00/00, 

URN No. 06/1412, UK, 2006. 

[32] A. Moorhouse, D. Waddington, M. Adams, ”Proposed criteria for the assessment of low 

frequency noise disturbance”, Project report DEFRA NANR45, University of Salford, 2005. 

[33] A. Moorhouse, D. Waddington, M. Adams, ”Procedure for the assessment of low frequency 

noise complaints”, Project report DEFRA NANR45, University of Salford, 2005. 

[34] J. Jakobsen, ”Lavfrekvent støj fra vindmøller”, Notat, Miljøstyrelsen, 31. maj 2006. 

[35] ”Bekendtgørelse om miljøgodkendelse af hurtigfærgeruter”, Bekendtgørelse nr. 821, 

Miljøministeriet, København, 1997. 

[36] ”Vurdering af lavfrekvent støj fra færger, part 2: Revideret metode til beregning af 

lydtrykniveauet indendørs”, Delta Akustik & Vibration, Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 10, 

1997. 

[37] S. Lee, S.-H. Shin, C. Cheong, S.-S. Jung, W. Cheung, ”Low-frequency noise emission 

characterisation of upwind-type large wind turbines”, Proc. International Congress on Noise 

Control Engineering, Inter-Noise 2007, Istanbul, Turkey. 


[38] S. S. Jung, W.-S. Cheung, C. Cheong, S.-H. Shin, ”Experimental identification of acoustic 

emission characteristics of large wind turbines with emphasis on infrasound and low-frequency 

noise”, J. Korean Physical Society, 53 (4), 1897-1905, October 2008. 

[39] W. J. Gastmeier, B. Howe, ”Recent studies of infrasound from industrial sources”, Canadian 

Acoustics, 36 (3), 58-59, 2008. 

[40] R. Ramakrishnan, ”Characteristics of wind turbine noise”, Canadian Acoustics, 3, 122-123, 

2009. 

[41] J. P. Harrison, ”Inadequacy of wind turbine noise regulations and their application”, Canadien 

Acoustics, 37 (3), 156-157, 2009 

[42] R. J. Barthelmie, L. Folkerts, F. T. Ormel, P. Sanderhoff, P. J. Eecen, O. Stobbe, N. M. 

Nielsen, J. Atmospheric and Oceanic Techn., 20, 466-477, 2003. 

[43] B. Søndergaard, C. Ryom, ”Low frequency noise from large wind turbines – Sound power 

measurement method”, Report AV 135/08, Delta, April 2008. 

[44] B. Søndergaard, K. D. Madsen, ”Low frequency noise from large wind turbines – Results from 

sound power measurements”, Report AV 136/08, Delta, revised version December 2008. 

[45] B. Søndergaard, K. D. Madsen, ”Low frequency noise from large wind turbines – Results from 

previous sound power measurements”, Report AV 137/08, Delta, May 2008. 

[46] D. Hoffmeyer, B. Søndergaard, ”Low frequency noise from large wind turbines – 

Measurements of sound insulation of facades”, Report AV 1097/08, Delta, April 2008. 

[47] IEC 61400-11, ”Wind turbine generator systems – Part 11: Acoustic noise measurement 

techniques”, Second edition 2002 plus Amendment 1 2006, International Technical Commission, 

Geneva. 

[48] ISO 9613-2, ”Acoustics – Attenuation of sound during propagation outdoors – Part 2: General 

method of calculation”, International Organization for Standardization, Geneva, 1996. 

[49] ISO 9613-1, ”Acoustics – Attenuation of sound during propagation outdoors – Part 1: 

Calculation of the absorption of sound by the atmosphere”, International Organization for 

Standardization, Geneva, 1993. 

[50] ”Bekendtgørelse om støj fra vindmøller”, Bekendtgørelse nr. 1518 af 14. december 2006, 

Miljøministeriet, København. 

[51] ISO 140-5, ”Acoustics – Measurement of sound insulation in buildings and of building 

elements – Part 5: Field measurements of airborne sound insulation of facade elements and 

facades”, International Organization for Standardization, Geneva, 1998. 

[52] J. Jakobsen, ”Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer; Rumakustiske forhold ved lave 

frekvenser”, Rapport AV67/96, Delta Akustik & Vibration, 1996. 

[53] C. Simmons, ”Measurement of sound pressure levels at low frequencies in rooms. Comparison 

of available methods and standards with respect to microphone positions”, Acta Acustica, 85 (1), 

88-100, 1999. 

[54] S. Pedersen, H. Møller, K. P. Waye, ”Indoor measurements of noise at low frequencies - 

Problems and solutions”, J. Low Frequency Noise, Vibration and Active Control, 26 (4), 249-270, 

2007. 

[55] J. Brunskog, F. Jacobsen, ”Measurements of low-frequency noise in rooms”, Notat, 

Miljøstyrelsen, 2008. 

[56] S. Wagner, R. Bareiß, G. Guidati, ”Wind turbine noise”, Springer Berlin, ISBN 3-540-60592-4, 

1996. 


49

50 

[57] ISO 1996-2, ”Acoustics – Description, measurement and assessment of environmental noise – 

Part 2: Determination of environmental noise levels”, Second Edition, International Organization 

for Standardization, Geneva, 2007. 

[58] ”Måling af ekstern støj fra virksomheder”, Vejledning nr. 6, Miljøstyrelsen, 1984. 

[59] S. Oerlemans, G. Schepers, ”Prediction of wind turbine noise and comparison to experiment”, 

Proc. Second International Meeting on Wind Turbine Noise, Lyon, 2007. 

[60] S. Oerlemans, M. Fisher, T. Maeder, K. Kögler, ”Reduction of wind turbine noise using 

optimized airfoils and trailing-edge serrations”, AIAA Journal, 47 (6), 1470-1481, 2009. 

[61] E. Pedersen, K. P. Waye, ”Perception and annoyance due to wind turbine noise – a doseresponse 

relationship”, J. Acoust. Soc. Am., 116 (6), 3460-3470, 2004. 

[62] E. Pedersen, F. van den Berg, R. Bakker, J. Bouma, ”Response to noise from modern wind 

frams in The Netherlands”, J. Acoust. Soc. Am., 126 (2), 634-643, 2009. 

[63] T. H. Pedersen, K. S. Nielsen, ”Genevirkning af støj fra vindmøller”, Rapport 150, Delta 

Akustik & Vibration, 1996. 

[64] ”Buller från vindkraft – Riktvärden för ljud från vindkraft” (Noise from wind turbines – 

Recommended limits for sound from wind turbines), Naturvårdsverket, Stockholm, 2009. 

[65] ”Ekstern støj fra virksomheder”, Vejledning nr. 5, Miljøstyrelsen, 1984. 

[66] ”Guidelines for community noise”, B. Berglund, T. Lindvall, D. H. Schwela (editors), World 

Health Organization, Geneva, 1999. 

[67] ”Høring af udkast til bekendtgørelse om støj fra vindmøller”, Miljøstyrelsen, 30. oktober 2006. 

[68] IEC TS 61400-14, ”Wind turbines – Part 14: Declaration of apparent sound power level and 

tonality values”, International Technical Commission, Geneva, 2005. 

[69] S. Broneske, ”Comparison of Wind Turbine Manufacturers’ Noise Data for Use in Wind Farm 

Assessments”, Proc. Third International Meeting on Wind Turbine Noise, Aalborg, 2009. 

[70] Fritz van den Berg, Eja Pedersen, Jelte Bouma, Roel Bakker, ”WINDFARMperception – 

Visual and acoustic impact of wind turbine farms on residents”, Final report 3. June 2008, 

University of Groningen, University of Gothenburg. 

[71] B. Søndergaard, K. D. Madsen, ”Low frequency noise from large wind turbines – Summary 

and conclusions on measurements and methods”, Report AV 140/08, Delta, revised version 

December 2008. 

[72] ”Ljud från vindkraftverk” (Sound from wind turbines), Rapport 6241, Naturvårdsverket, 

Stockholm, 2001. 

[73] ”Night noise guidelines for Europe”, World Health Organization, Copenhagen, 2009. 

[74] W. E. Zorumski, W. L. Willshire Jr., ”Downwind sound propagation in an atmospheric 

boundary layer”, AIAA Journal, 5 (5), 515-523, 1989. 

[75] L. Johansson, ”Sound propagation around off-shore wind turbines”, Proc. 10th International 

Congress on Sound and Vibration, Stockholm, 2003, 1481-1487. 

[76] K. Bolin, M. Boué, I. Karasalo, ”Long range sound propagation over a sea surface”, J. Acoust. 

Soc. Am. 126 (5), 2191-2197, November 2009. 

[77] G. P. van den Berg, ”Wind gradient statistics up to 200 m altitude over flat ground”, Proc. First 

International Meeting on Wind Turbine Noise, Berlin, 2005. 

[78] P. Botha, ”The use of 10 m wind speed measurements in the assessment of wind farm 

developments”, Proc. First International Meeting on Wind Turbine Noise, Berlin, 2005. 


[79] W. K. G. Palmer, ”Uncloaking the nature of wind turbines – using the science of meteoroly”, 

Proc. Second International Meeting on Wind Turbine Noise, Lyon, 2007. 

[80] D. Bowdler, ”Wind Shear and its Effect on Noise Assessment”, Proc. Third International 

Meeting on Wind Turbine Noise, Aalborg, 2009. 

[81] G. P. van den Berg, ”Effects of the wind profile at night on wind turbine sound”, J. Sound and 

Vibration, 277, 955-970, 2004. 

[82] G. P. van den Berg, ”The beat is getting stronger: The effect of atmospheric stability on low 

frequency modulated sound of wind turbines”, J. Low Frequency Noise, Vibration and Active 

Control, 24 (1), 1-24, 2005. 

[83] W. K. G. Palmer, ”A new explanation for wind turbine whoosh – wind shear”, Proc. Third 

International Meeting on Wind Turbine Noise, Aalborg, 2009. 

[84] M. Almgren, S. Schönfeld and J. Grönlund, ”Sound Emission and Sound Propagation for 

Wind Turbines in Forest Terrains”, Proc. Third International Meeting on Wind Turbine Noise, 

Aalborg, 2009, 

[85] B. Søndergaard, ”The next version of the IEC 61400-11 measurement method”, Proc. Third 

International Meeting on Wind Turbine Noise, Aalborg, 2009. 


51

Kim Elling 

 

14-09-2010 19:47 

To: 

cc: Kim Elling Christensen , 

 

Subject: 

----- Besked fra Kim Elling på Tue, 14 Sep 2010 19:47:42 +0200 ----- 

Til: 

cc: Kim Elling Christensen , 

Vedr.: Indsigelser til Kæmp evindmølle i Solbjerg 

Kære Århus kommune, 

Vedhæftet indsigelser til kæmpevindmølle i Solbjerg. 

Vi opfordrer jer folkevalgte politikkere til at melde klart ud til regeringen at vi borgere ikke ønsker 

kæmpevindmøller i nærområderne på land. 

Staten må finde placeringer af kæmpevindmøller i vandene omkring Danmark, så finder vi indenfor 

kommunen andre løsninger til vedvarende energi i nærområderne som i langt mindre grad påvirker 

borgernes hverdag negativt og som borgerne støtter op om. 

Med håb om lydhørhed overfor vores bekymringer. 

Maibritt Lajer Sørensen & 

Kim Elling Christensen 


900m fra foreslåede placering af kæmpevindmølle 

ca 37 dB lavfrekvent støj konstant hvert eneste minut, hver eneste dag, året rundt 

8355 Solbjerg 




Agnete & Henning 

 

14-09-2010 19:55 


cc: 

Subject: 






----- Besked fra Agnete & Henning på Tue, 14 Sep 2010 17:55:42 +0000 

(GMT) ----- 


Vedr.: Indsigelse kæmpevindmølle i Solbjerg 




8000 Århus C 

Kun Århus Kommune kan stoppe den proces, der er sat i gang. Og kun hvis der kommer 

tilstrækkeligt med 

vægtige indsigelser fra Solbjergs borgere. Og indsigelsesfristen er allerede 15.september, dvs 

om få dage . 

Indsigelser modtaget efter denne dato vil der ikke blive lyttet til. Derfor er det NU vi skal sige 

fra !!!! 

Indsigelser der kan kopieres og sendes til Århus Kommune: 



2. Moseområdet er vigtigt biotop som vil få ødelagt sit nuværende miljø, med ændret fugleliv 

i mange 

kilometers omkreds. Hermed vil det være slut med svaner, gæs og ænder der trækker over 

Solbjerg. 


3. Ecopartners HELT utroværdige visualiseringer. Det ligner en gentagelse af svindlen med 

visualiseringerne ved Bruuns Galleri, som Århus Kommune troede på. 

4. Kort over mølleskygger viste at HELE Solbjerg ville få skygger på et eller andet tidspunkt 

(inden for 

en lyseblå linje på kortet der blev præsenteret på mødet). Projektmager forsøgte at 

bortforklare med 

"den lyseblå linje er ikke lige på kortet", men sagen var at linjen lå UDENFOR kortet og 

dermed vil 

det meste af Solbjerg blive påvirket heraf. Allerede her starter alle usandhederne om 

projektet. 

Projektmager fortalte, at han havde købt visualiseringer/kort hos andre og ikke kunne tage 

ansvar for 

dem. 

5. De angivne Støjniveauer er ikke troværdige. Nye målemetoder fra Ålborg Universitet vil 

vise højere 

grad af støj. Lyden udsendes forstærket i kegleformet retning, noget som de nuværende 

støjmodel 

ikke tager hensyn til. 

6. Lavfrekvent støj er slet ikke undersøgt med de store konsekvenser som det har for fx 

nattesøvn, som 

Landsforeningen Naboer Til Kæmpevindmøller kunne fortælle grimme historier om!!! 

7. Møllen ønskes placeret på en høj der ligger mange meter over centrale dele af Solbjerg by. 

Dette vil 

gøre kæmpevindmøllen endnu højere. Desuden skal den placeres på en forhøjet sokkel. Og 

med 


8. Retssag omkring Tåsinge kæmpemøller er på vej. Hvis disse møller bliver dømt til at 

skulle pilles 

ned vil Århus Kommune sikkert også komme i en grim skadessituation pga EU-regler om 

naturbeskyttelse og uafklarede støjforhold. 


9. Mølleplaceringen præcist syd for Solbjerg er den mest uheldige i forhold til optiske gener 

med 

refleksioner, skygger, udsigt samt vindbåren lyd. 

10. En utidssvarende "nabozone" på kun 4 gange møllens højde som blev indført af Svend 

Auken, er 

ikke udtryk for de erfaringer man har i dag. Dette tal burde være 8 eller 10 med nutidens 

erfaring. 

11. Når potentielle købere til den kommende grundudstykning i Solbjerg bliver bekendt med 

deres 

kommende kæmpe-nabo, bliver det problematisk at sælge disse grunde med stort provenu tab 

for 


12. Det er et ULÆKKERT menneskesyn der ikke lytter til gode menneskers erfaringer med 

kæmpevindmøller. Almindelige vindmøller er upopulære som nære naboer. 

Kæmpevindmøller er 

ualmindeligt upopulære. Ubegribeligt at Århus Kommune kan finde på at gøre plads til 

kæmpevindmølle klods op ad byområde med 4000 beboere. 

13. Historisk set urimeligt dårlige erstatningsbeløb til naboer og andre berørte. Naboer 

længere væk end 

800 meter fra møllen kan opgive at få erstatning. Erstatningsbeløb kommer ikke af sig selv 

og ligger 

i gennemsnit på 6 % af ejendomsværdien blev det oplyst på borgermødet. De reelle værditab 

er langt 

større 

14. Det vil helt sikkert give værditab på rigtigt mange ejendomme også i Solbjerg by. Nogle 

vil blive 

meget svære overhovedet at sælge. Her er ingen erstatningsmulighed/hjælp at hente. 

15. Deltager man som investor i projektet, kan man ikke klage eller få erstatning men kan 

derimod se 

frem til at betale erstatning til andre samt efterfølgende retssager. 



Agnete Holk 

Solbjerg Hovedgade 57C 

8355 Solbjerg 


"Annie & Henning" 

 

14-09-2010 20:23 

To: 

cc: 

Subject: 






----- Besked fra "Annie & Henning" på Tue, 14 Sep 2010 20:23:57 +0200 ----- 

Til: 

Vedr.: Kæmpevindmølle i Solbjerg 

Indsigelse til Århus Kommune vedrørende opstilling af vindmølle i Solbjerg 

Undertegnede beboere i Lystenlund 1, 8355 Solbjerg anmoder Århus Kommune 

om at standse opsætningen af vindmølle i Solbjerg. Vi mener der er alt for mange 

ubesvarede spørgsmål omkring projektet. 

Gennem dagspressen får vi hele tiden nyt om vindmøller rundt om i Danmark og det 

er ikke opløftende ting vi hører. Naboer til kæmpevindmøller bliver belastet kontinuerligt 

med ganske forfærdelig støj ( lavfrekvent støj ). Forskere fra Ålborg Universitet har påvist 

at større vindmøller ( 130-140 m) støjer mere end dobbelt så meget som vindmøller der kun er 

halvt så store. 

Vi har generelt ikke noget imod vindmøller hos os men hvis konsekvensen 

er at vi risikerer at blive syge af baggrundsstøjen forlanger vi projektet taget af bordet straks !! 

Århus Kommune har en lokalplan for området øst for boligområdet Lystenlund/Kærgårdsparken 

( lokalplan 854). Her er der projekteret ca. 250 nye paracelhusgrunde. 

Hvordan kan man forvente disse grunde solgt når der måske står en altdominerende 

kæmpevindmølle i horisonten 

( afstand 1000-1500 m ). 

Ved denne korte afstand til møllen vil der utvivlsomt være en del støj og ingen vil være i tvivl om at 

den er der visuelt. 

Det virker ikke særlig gennemtænkt at man på den ene side gerne vil udbygge lokalområdet, 

mens man samtidig tror at nye beboere vil have en kæmpevindmølle som nabo !! 

Alene denne lokalplan ( 854 ) burde få Århus kommune til at skrinlægge vindmølleprojektet i området. 

I Astrup Kirkes tårn sidder der et klokkespil som kan høres 3 gange dagligt. 

Man kan frygte at med baggrundsstøj fra kæmpevindmøllen forsvinder klokkelyden. 

Fra Astrup kirke er landskabet mod kæmpevindmøllen helt frit. Det indebærer at fra 

udendørsarealerne 

ved kirken er der frit udsyn til møllen og ingen forhindringer til at tage af for støjen. Afstanden fra 

kirken til møllen 

er 1000 m. 

Vi støtter gerne op omkring at Århus Kommune vil være en grøn kommune men vi kan selvfølgelig 

ikke støtte projekter som stavnsbinder folk i deres huse på grund af en kæmpevindmølle der gør 

husene usælgelige. Mange boligejere i området kan med et par pennestrøg fra byrådet opleve 

at blive teknisk insolvent på meget kort tid. Den erstatning der ydes er sat alt for lavt ( ca. 6 % ) 

og så skal man oven i købet bo dør om dør med kæmpevindmøllen. 

Annie & Henning Andersen 


Lystenlund 1 

8355 Solbjerg 

aha@profibermail.dk 


Ole Vilstrøm 

 

14-09-2010 21:12 

To: 

cc: 

Subject: 






----- Besked fra Ole Vilstrøm på Tue, 14 Sep 2010 21:12:38 +0200 ----- 

Til: 

Vedr.: Vindmølleprojekt ved Solbjerg 

Til Århus Kommune 

Indsigelse mod opstilling af Vindmølle ved Astrup Mose ved Solbjerg 

Århus kommune har ud fra en række objektive kriterier udpeget området 

ved Astrup Mose ved Solbjerg som egnet til opstilling af en 

kæmpevindmølle. Undertegnede gør hermed indsigelse mod en beslutning 

om at opføre en mølle som angivet i høringsfolder fra Århus Kommune 

1) Der er tale om en placering, hvor landskabet er et uberørt kuperet 

naturområde, der i forhold til Solbjerg by er ret højt beliggende (ca. 80 

meter over havet). Med opstillingen af en vindmølle på 130-140 meter, 

må det derfor forventes, at generne i form af det visuelle indtryk bliver 

væsentligt større, end det traditionelt er tilfældet, hvor landskabet er 

fladt. Hertil skal lægges, at området har stor herlighedsværdi for ikke blot 

nogle enkelte lodsejere, men derimod rigtig mange Solbjerg-beboere, der 

ud over en skøn udsigt ud over Astrup mose mod syd også nyder godt af 

de muligheder, som naturområdet byder på. En beslutning om at opstille 

en mølle harmonere derfor dårligt med kommunens overordnede 

målsætning om, at Århus Kommune skal være et rart sted at være. 

2) Det bør lægges til grund, at fremherskende vinde fra vest/sydvest 

betyder, at relativt mange beboere i og omkring Solbjerg bliver påvirket 

af støj, når vinden er i det fremherskende hjørne. Selvom gældende 

grænseværdier for støj derfor teknisk set kan overholdes, vil 

støjpåvirkningen alligevel påvirke relativt mange beboere en stor del af 

året, og alene derfor må der stilles skærpede krav til støjen. 

3) Skygger/lyspåvirkninger må undersøges til bunds, da der vil være 

tale om, at relativt mange beboere i og omkring Solbjerg forventelig 

bliver påvirket. Desuden må det forlanges, at en sådan undersøgelse 

tager højde for landskabets udformning. 

4) Projektets negative eksternaliteter står ikke i et rimeligt forhold til de 

overordnede gevinster. Det må således forventes, at projektet økonomisk 

og livskvalitetsmæssigt får konsekvenser for en stor del af beboerne i 


området i og omkring Solbjerg, som i dag tæller mere end 3.000 

indbyggere svarende til ca. 1% af det samlede indbyggertal i Århus 

Kommune. Dette skal ses i forhold til en årlig el-produktion svarende til 

ca. 0,5% af kommunens samlede årlige forbrug. 


Ole Vilstrøm 

Trolddalsvej 14 

8355 Solbjerg 


Lina Mikkelsen 

 

14-09-2010 21:05 

To: 

cc: 

Subject: 

----- Besked fra Lina Mikkelsen på Tue, 14 Sep 2010 21:05:35 +0200 ----- 

Til: 

Vedr.: Indsigelse angående vindmølle ved Solbjerg 

Indsigelse til Århus kommune 

Vi er meget bekymrede for den støj som en vindmølle af den påtænkte dimension vil påføre 

os og miljøet her omkring, 

vi tænker både på støjen fra møllen og den lavfrekvent støj som det vil medføre. 

Vi vil gerne indstille til at der laves en grundig undersøgelse af, hvilken indflydelse støjen har 

på folks helbred 

og hvilken indvirkning den har på livskvaliteten for de omkring boende, samtidigt vil vi gerne 

indstille til at der 

laves en undersøgelse af hvordan støjen vil påvirke dyre og fuglelivet i og omkring Astrup 

mose. 


Lina og Bent Mikkelsen 

Drammelstrupvej 314 

8355 Solbjerg 

linaogbent@hotmail.com 



 

14-09-2010 21:17 


cc: 

Subject: 

----- Besked fra Gert Malmkvist på Tue, 14 Sep 2010 21:17:42 +0200 ----- 


Vedr.: Vindmølle ved Solbjerg - indkaldelse af ideer og forslag 

Jeg har en tilføjelse/forslag til det tidligere indsendte. 

Kommunen skal sikre, at der etableres en støjvold ud for de berørte 

parcelhusområder. Støjvolden kan blive både nyttig og smuk, hvis der laves et hegn 

med buske, krat og træer, hvis blade tager en del af støjen. Det kan være, at der 

skal plantes på en jordvold for at få den nødvendige højde. Vi bor i Lystenlund 13, 

Solbjerg, lige nord for Østergårdsvej, hvor møllen placeres syd for Østergårdsvej. 

Jeg kunne forestille mig, at der blev plantet i et bælte lige syd for Østergårdsvej. 

Jeg har hørt, at Svendborg kommune ind til videre har indstillet nye opførelser af 

møller, da det erkendes, at der er væsentlige gener ved de etablerede møller på 

trods af, at de lovmæssige bestemmelser er overholdt. Denne information bør 

inddrages i Århus Kommunes beslutning. 

Mvh 


Lystenlund 13 

8355 Solbjerg 

Tlf 2295 5723 


Henrik Høholt Jensen 

 

14-09-2010 21:20 

To: 

cc: 

Subject: 

----- Besked fra Henrik Høholt Jensen på Tue, 14 Sep 2010 21:20:12 

+0200 ----- 

Til: 

Vedr.: Vindmøller ved Solbjerg - Offentlig høring. 

Til 

ÅRHUS KOMMUNE 


Til ovennævnte høring har vi følgende kommentarer og ideer. 

1. Det offentlige orienteringsmøde blev afholdt i Solbjerg Fritidscenter 

torsdag den 9. september 2010. 

Høringsfristen udløber den 15. september 2010. 

Mødetidspunktet er valgt alt for tæt på hørengsfristens udløb. 

Tidsrummet er for kort til at indhente nødvendige oplysning til belysning 

af 

emnet. 

2. Der skal i det naturskabte miljø omkring Astrup Mose udføres et 

fuldskaleforsøg mht. møllens dimensioner i landskabet til vurdering af de 

visuelle effekter af denne placering, både mht. naturen, boligområderne og 

Astup Kirke og Præstegård. 

3. Der skal udføres fuldskala, langtids støjforsøg for at vurdere 

støjbelastningen på nær- og fjernområderne. 

4. Der skal udføres fuldskala langstids forsøg til vurdering af dags- og 

nattesituationen mht. møllens- og vingernes skyggeeffekt i nær- og 

fjernområdet. 

5. Der skal være sikkerhed for at Møllen ikke indvirker på områdets beboere 

hverken fysisk eller psykisk. 

Må vi høre fra jer. 

Lone og Henrik Høholt Jensen 


8355 Solbjerg 

Tlf.: 86 92 50 22 

Arb. 89 39 70 75 


korsbak korsbak 

 

14-09-2010 22:14 


cc: 

Subject: 






----- Besked fra korsbak korsbak på Tue, 14 Sep 2010 22:14:22 +0200 ----- 


Vedr.: Kæmpe vindmølle i Solbjerg 

Undertegnede der bor indenfor 1000 m fra den projekterede vindmølle ved Solbjerg, vil 

hermed lave indsigelse i opførelsen af denne. 

Solbjerg By vokser skævt i forhold til landskabet, idet der på tiden udelukkende udstykkes 

jord for boligområder i nordlig retning, set i forhold til Solbjerg by 

De dyrkede landbrugsjorder der ligger op mod Solbjerg Mose og som med tiden vil være 

ideelle for samhørigheden mellem by og mose og med eventuelle stormatrikler som skaber 

sammenhæng, er med den tiltænkte vindmølle en væsentlig forringelse af disse muligheder, 

idet afstands forholdende her vil være stærkt problematiske. 

Al færden i og omkring Solbjerg Mose vil være generet af vingestøj og støjen fra 

generatordelen. 


John Korsbak 




Sarah Friis Elkjær 

 

15-09-2010 11:41 

To: PLANLAEGNINGOGBYGGERI@aarhus.dk 

cc: 

Subject: 

----- Besked fra Sarah Friis Elkjær på Wed, 15 Sep 2010 11:41:06 +0200 

----- 

Til: PLANLAEGNINGOGBYGGERI@aarhus.dk 

Vedr.: Personlig indsigelse mod kæmpevindmølle i Solbjerg 

Kære Århus Kommune 

Jeg er borger i Solbjerg og reagerer derfor på jeres planer om at opstille en vindmølle i 

størrelsen 130 til 140 meter i området. 

Møllen kommer til at stå cirka 920 meter fra mit hus, og jeg har derfor med interesse 

undersøgt, hvilke eventuelle påvirkninger det kan have på mit, min mand og vores treårig 

søns liv. 

Jeg kan desværre se, at møllen vil skabe et så dårligt og sundhedsskadeligt nærmiljø, at jeg 

under ingen omstændigheder kan se, at min familie kan blive boende i vores hus eller andre 

steder i området. 

Færdig som forældre 

Den amerikanske forsker og børnelæge, Nina Pierpont, har undersøgt familier, der bor nær 

kæmpemøller og konkluderer, at familierne lider af blandt andet søvnforstyrrelser, 

hovedpine, tinitus, balanceproblemer, kvalme, synsforstyrrelser, hurtig hjerterytme, 

irritabilitet, panikanfald 

og koncentrations- og hukommelsesbesvær. 

Alle symptomerne er fundet hos familier, der bor under to kilometer fra møllen. 

I England har forskeren Keith Stelling udarbejdet rapporten "Sundhedsskadelige virkninger 

af vindmøller" (Adverse health effects of wind turbines). Heri kan man blandt andet læse, at 

81 procent af undersøgelsens respondenter følte, at deres helbred var blevet forringet, 76 

procent gik oftere til læge, og 73 procent følte en stor forringelse af deres livskvalitet. 

Dr. Michael Nissenbaum fra Northern Maine Medical Center i USA præsenterede sidste år 

sine forskningsresultater for the Maine Medical Association. Han kalder sine resultater for 

“alarmerende” og fortæller, hvordan hans patienter har fået seriøse helbredsproblemer, som 

følger af skyggerne og larmen fra vindmøllerne tæt på deres hjem. Symptomerne er blandt 

andet søvnforstyrrelser, hovedpine, svimmelhed, vægttab og vægtøgning, øget blodtryk og 

øget brug af receptpligtig medicin. Alle symptomerne kom efter at kæmpevindmøller var 

blevet rejst i december 2006. 

Overstående er bare et lille udpluk af forskere, læger og akustikeksperter verden over, der 

advarer om vindmøller i den størrelsesorden, som skal stå i Solbjerg. Det er især de 

lavfrekvente lydbølger fra vindmøllen, der er årsag til helbredsproblemer. De samme 

lydbølger er påvist at give ufødte børn høreskader i graviditetens sidste trimester. 

Jeg er sidst i tyverne og ikke færdig med at få børn, men jeg vil aldrig kunne få mig selv til at 

blive gravid i et hus, hvor jeg alle døgnets 24 timer udsætter mit ufødte barn for påvirkninger, 


der kan give et livslangt handikap. 

Støjen fra vindmøllen har altså meget vidtrækkende konsekvenser. Den bevæger sig ind i 

vores huse og dikterer vores nattesøvn, humør, helbredstilstand, livskvalitet, familieliv og om 

vi kan tillade os at sætte børn i verden eller ej. Personligt føler jeg, at det er en grov 

overtrædelse af mine rettigheder og selvværdsfølelse som borger og menneske, at jeg som 

nabo til et kommunalt projekt mister mine muligheder for at føde raske børn. 

I Solbjerg vil både landejendomme og parcelhuskvarterer i selve Solbjerg by ligge under to 

kilometer fra kæmpemøllen, og der er derfor rigtig mange familier, som vil blive udsat for 

disse påvirkninger. Vores eneste mulighed er at flytte fra, ikke bare vores nuværende hjem, 

men hele nærområdet, da langt de fleste huse i Solbjerg vil blive ubeboelige. 

Stavnsbundet 

Men desværre er det ikke helt så enkelt, at samtlige borgere i Solbjerg bare kan finde et andet 

sted at bo, hvis de ikke kan lide støjen i soveværelset. 

Boligmarkedet i dag er ikke længere sælgers marked, som det var det for få år siden, hvor 

mange huse i Solbjerg skiftede ejere, og nye huse blev bygget. Med andre ord så har mange 

af Solbjergs borgere betalt rigtig mange penge for deres huse og kun boet der i kort tid. 

Derfor har der ikke været tid til hverken at få betalt lånet af eller blive reddet af en generel 

stigning i huspriserne. Historisk set vil det helt sikkert give tab i huspriserne at blive nabo til 

en kæmpemølle, der tordner op som en visuel mastodont i miniputland og smider om sig med 

støjgener og lysreflekser. Nuværende sager har vist, at naboer over 800 meter fra vindmøller 

kan opgive alt om erstatning for deres værditab. Naboer under 800 meter fra vindmøllen har i 

gennemsnit fået dækket omkring 6 procent, selv om ejendomsmæglere har vurderet tab på 

helt op til 40 procent. 

De nyeste boligstatistikker viser, at der bliver stadig flere huse til salg, mens udbudspriserne 

bliver ved med at falde. I et boligmarked hvor husejere landet over brænder inde med deres 

huse og bliver ved med at dumpe prisen, kan borgerne i Solbjerg blive tvunget så lavt ned i 

pris, at de aldrig vil kunne betale deres gæld og derfor ikke kan tilbyde deres familie en 

ordentlig levestandard i et nyt hus. 

Solbjerg er i dag et område, hvor borgerne er meget aktive i foreningslivet og i at skabe 

udvikling og vækst. Flere store projekter (blandt andet Solbjerg Alive) er allerede i fuld gang. 

Disse projekter og borgerinitiativer er alle med til at gøre Solbjerg til et område, som 

kommunen burde være stolt af og værne om. Dertil kommer, at det er unikt, at man i år 2010 

kan bo 15 kilometer fra en storby og alligevel i grønne omgivelser, der om nattet er helt 

ugenerede af støj fra trafik og industri. Hvis kommunen gennemføre sit projekt med en 

kæmpevindmølle vil det med tiden dræne Solbjerg for de borgere, der har ressourcer og 

overskud til at udvikle lokalsamfundet. Solbjerg vil ikke længere tiltrække disse borgere, men 

frastøde dem. 

Derfor opfordrer jeg Århus Kommune til at stoppe planerne om en kæmpevindmølle på det 

udpegede område. Hvis denne opfordring ikke bliver hørt, så håber jeg inderligt, at 

kommunen er sit ansvar bevidst og hjælper Solbjergs borgere til at starte et nyt liv et sted, 

hvor vi ikke bliver syge af at bo, uden at vi skal betale for kommunens beslutning resten af 

livet. Vores eneste mulighed for dette er, at kommunen køber os gældfrit ud af vores huse 

med kompensation for de år, mange tusind tabte arbejdstimer og knuste drømme, som vi må 


efterlade i husene. 

På egne og min families vegne 

Sarah Elkjær 

Journalist og stud.cand.public 


8355 Solbjerg 


"Lene Winther 

Rasmussen" 

 

14-09-2010 22:33 

To: 

cc: 

Subject: 

----- Besked fra "Lene Winther Rasmussen" på Tue, 14 Sep 2010 22:33:15 

+0200 ----- 

Til: 

Vedr.: Kæmpevindmølle ved Solbjerg 

Jeg vil gerne udtrykke dyb bekymring om projekt med opstilling af kæmpevindmølle syd for 

Solbjerg. Da vi købte grund i Solbjerg for 11 år siden, var det bl.a. for at bo i et roligt område 

uden daglig støj. Det var ret skræmmende at deltage i stormødet om møllen. Jeg har 

efterfølgende læst omkring emnet og er ikke blevet beroliget af det jeg har læst. 

Jeg bor Birkevangen 28 og kan til daglig høre trafikken fra de omkringliggende veje, bl.a. Gl. 

Horsens Landevej og fra Østergårdsvej, som vindmøllen ønskes placeret tæt på. Jeg kan 

desuden høre Astrup Kirke meget tydeligt på trods af at der er mere end 1 km til kirken. Det 

er godt nok en anden lyd end vindmøllestøj, men er jo også midlertidig. Lyde fra mosen, 

hvor vindmøllen ønskes rejst ”bæres ” desuden til vores boligområde. F.eks. er det tydeligt 

når der er jagt i området, hvor skud, hunde der gør etc. høres tydeligt. Der er et åbent 

område mellem Birkevangen og Lystenlund som tilsyneladende ”bærer” lyd. Omtalte 

område syd for Møddebro bækken er påtænkt at skulle udstykkes til villaparceller. Jeg kan 

forestille mig, at det bliver vanskeligt at sælge disse, med en kæmpemølle så tæt på 

området. 

En vindmølle vil støje døgnet rundt med lavfrekvent støj, som er kendt som udløsende 

faktor til udvikling af diverse stress symptomer; hovedpine, søvnløshed, stress etc. Denne 

lyd vil formentlig også kunne høres i Birkevangen. 

Jeg er sygeplejerske og har arbejdet på intensiv afdeling i 12½ år og har set eftervirkninger 

af monoton støj på døgnbasis. Det er alment kendt at f.eks. intensive patienter udvikler 

intensiv delir efter timer/dage på intensiv afdeling. Dette kan bl.a. være på baggrund af 

sensorisk overstimulation (konstant monoton støj fra f.eks. respirator, dialysemaskine o.l.), 

afbrudt søvn mm. Disse lyde er konstante på døgnbasis, ligesom en evt. vindmølle vil støje 

konstant. 

Jeg foreslår derfor at man undersøger hvilken betydning støjen vil få for de involverede 

beboere i Solbjerg by. Det forventes jo at blive til gene for alle der bor indenfor 4,5 km 

afstand til møllen. Var det ikke en idé at simulere støjen fra vindmøllen og derefter lave 

målinger i forskellige boligkvarterer i Solbjerg? Altså udføre målinger i praksis og ikke kun 

ud fra computerprogrammer. Det må da kunne lade sig gøre. Jeg kan ikke forstå hvorfor 

man vælger at opstille en mølle så tæt på en by og dermed bevidst generer 5‐6000 

mennesker? Hvorfor placeres den ikke i landområde med færre/ingen huse/indbyggere? 

Jeg håber at kommunen vil genoverveje opstillingen af vindmøllen og vægter den 

kendsgerning at flertallet af indbyggerne ønsker møllen længere væk fra byen. Man sagde 

bl.a. på mødet den 9 september at medicinske forsøg ikke altid havde den ønskede udgang 


og at det først viste sig når forsøget var slut… Jeg kan kun sige at man i medicinske 

projekter, der viser sig at være skadelige for patienten, øjeblikkeligt afbryder projektet. Jeg 

håber at man fra kommunens side vil tage foreløbige resultater og viden omkring negative 

konsekvenser af lavfrekvent konstant støj fra vindmøller til efterretning. Hvis møllen bliver 

en realitet vil jeg genoverveje om det er her jeg skal bo…. 

MVH 

Lene Winther Rasmussen 

Birkevangen 28 

8355 Solbjerg 


ÅRHUS KOMMUNE, Solbjerg 2010.09.14 



8000 Århus C 

Kære politikere og embedsmænd i Århus Kommune. 

Da jeg torsdag 9. september var til borgermøde i Solbjerg, omkring etablering af MEGA vindmølle i Solbjerg, 

må jeg sige at jeg blev ganske forfærdet over at opdage, at der i 2009 har været en kommuneplan i høring, 

om mulige placeringer af Hav vindmøller på land, uden at jeg på nogen måde har opdaget dette...!! Jeg 

kunne på mødet tydeligt fornemme at jeg ikke var den eneste der var overrasket over dette, og jeg syntes 

at det er bemærkelsesværdigt at en så vigtig sag kan forbigå så mange berørte parter i ubemærkethed. Her 

kunne jeg have ønsket mig en noget bedre information, og derfor må jeg også i den anledning tilkendegive 

min store bekymring over kommuneplanen. 

Med tanke på at energiselskaber som DONG Energy opgiver at etablerer vindmøller på land og er gået over 

til kun at arbejde med vindmøller til havs, kan det undre mig at Århus kommune vælger at gå i modsat 

retning og uden skelen til borgernes ve og vel, planlægger områder til at opstille de største vindmøller på 

Dansk jord. Selvom jeg er stor tilhænger af vedvarende energikilder og herunder også vindmøller, kan jeg 

ikke se at det er forsvarligt i at bygge MEGA-vindmøller i umiddelbar nærhed af tætbebyggede områder. 

Følger man bare lidt med i debatten omkring MEGA-vindmøller, vil man hurtigt opdage at der er stor 

uoverensstemmelse mellem de regler der er på området omkring støj fra møllerne og de faktuelt oplevede 

gener af støj fra de samme møller. Offentlige instanser negligere og bortdømmer nogle af verdens mest 

ansete forskere indenfor akustik og støj, det gør mig i høj grad bekymret for min og mine naboers 

fremtidige tilværelse. 

Indfor den forestående VVM-undersøgelse, vil jeg derfor sikre mig at der foretages en grundig undersøgelse 

af konsekvenserne ved vedvarende påvirkning af lavfrekvent støj på mennesker. Her vil jeg anmode om at 

områder ved allerede opsatte møller af samme kaliber indgår i undersøgelsen. jeg foreslår at al aktuel 

forskning på området inddrages i undersøgelsen. Med tanke på den store uoverensstemmelse der er 

mellem gældende regler på området og den nyeste forskning, mener jeg at det er vigtigt at de nyeste 

resultater i forskningen på området også drages ind i undersøgelsen. Her iblandt bør indgå professor Henrik 

Møller, Ålborg Universitet. 

Til VVM-undersøgelsen ønsker jeg endvidere klarlagt hvordan det sikres, at ingen stavnsbindes til deres 

bolig på baggrund af værditab som følge af MEGA-møllens realisering. Der er statistisk set ikke betalt 

erstatninger i lignende sager, der opvejer det værditab boligejerne i mølleområder har været udsat for. 


I bund og grund mener jeg ikke at det er rimeligt at risikerer flere tusinde menneskers fysiske og psykiske 

sundhed, for at dække 0,4% af kommunens CO2 forbrug. Jeg tror at det vil koste store samfunds 

økonomiske summer på lang sigt, at mennesker bliver syge og uarbejdsdygtige pga. påvirkninger fra MEGAmøller. 

Der må da kunne findes andre og mere egnede metoder til at sænke CO2 forbruget på - Bedre 

dækkende offentlig transport, f.eks i Solbjerg - udskiftning af gamle oliefyr - investering i offentlige 

solcelleanlæg - mm. 

MEGA-vindmøller hører til på havet...!! 

Morten Birk Nielsen Lotte Fenge Nielsen 

Højlundsparken 14 Højlundsparken 14 

8255 Solbjerg 8255 Solbjerg 


Carsten Højmose 

Kristensen 

 

14-09-2010 22:50 

To: 

cc: 

Subject: 






----- Besked fra Carsten Højmose Kristensen på Tue, 14 Sep 2010 22:50:55 

+0200 ----- 

Til: 

Vedr.: Svar på høring om vindmølle ved Solbjerg 

Nedenstående sammenfatter de ønsker til yderligere information som vi har. Deres svar 

imødeses. 

1. Gøre rede for hvorfor kommunen vælger at opstille enkeltmøller og ikke mølleparker 

Fordi størstedelen af kommunerne har fokus på mølleparker og ikke enkeltmøller, dog ikke 

Århus. 

2. Gøre rede for hvorledes de under 1% CO2-reduktion, som de tre foreslåede møller 

bidrager med, er meget vigtige for at opnå kommunens mål om 100% CO2-reduktion i 2030 

Fordi at starte med at genere en masse mennesker, uden at have en plan for at udfylde 

opgaven, er amatøragtig. 

3. Gøre rede for kommunens strategi for CO2-neutraliten - med hvilke midler har man 

sikret sig, at kunne nå målet? 

Fordi uden en strategi for at nå målet er initiativet omsonst. 

4. Gøre rede for hvorledes de to solitære mølleprojekter passer ind i denne strategi - og 

hvorfor netop de to steder udgør et naturligt første tiltag? 

Fordi uden en strategi for at nå målet er initiativet omsonst. 

5. Gøre rede for hvorfor der ikke i stedet sker en udskiftning af eksisterende møller som 

er blevet utidssvarende 

Fordi disse møllers omgivelser er vant til møller. 

6. Gøre rede for hvorfor kommunen konsekvent i både 2009 og 2010 ikke har henvendt 

sig direkte til borgerne i de berørte huse 

Fordi det demonstrerer et demokratisk tomrum at tromle disse sager igennem under minimal 

bevågenhed. 

7. Gøre rede for hvorfor kommunen ikke benytter sig af muligheder for at opstille møller 

som er varslet i eksisterende lokalplaner 

Fordi det er steder hvor der trods alt er givet et varsel. 


8. Gøre rede for hvorfor kommunen ikke har lyttet til de tilbagemeldinger som Solbjerg 

fællesråd kom med i 2009 

Fordi det er en skuehandling at spørge når man ikke vil lytte til svaret. 

9. Gøre rede for hvorfor netop vores områder er udnævnt til taberområdet hvor der kan 

placeres de møller som ingen i byzonen vil have 

Fordi det i forvejen er problematisk at vi har mistet den kollektive trafik, at det hele tiden 

forsøges at nedlægge vores bibliotek, at kommenen ønsker at udbygge Solbjerg med 40% 

uden at forbedre infrastrukturen og har en ubrugelig snerydning selvom kommunen ikke har 

sænket skatten. Landzone = taberzone, selvom kommunen har nok så fine ord uden handling 

omkring landzonen. Stil dog møllen op inde i byen hvor det i forvejen larmer. 

10. Gøre rede for hvor godt værditabsordningen virker ved at sammenligne de tilkendte 

erstatninger med de faktiske tab 

Fordi erstatningerne er meget små sammenlignet med de realiserede tab og hvis kommunen 

fremturer selvom det er klart at erstatningerne er for små, dermed er direkte ansvarlige for et 

meget stort økonomisk tab i lokalområdet. 

11. Gøre rede for hvorfor de berørte ejendomme ikke eksproprieres når de efterfølgende 

lider så stort tab at de ville blive erklærede som totalskadede hvis de var biler 

Fordi det er en mulighed for give ejerne en rimelig dækning for deres tab. 

12. Oplyse den forventede årlige produktion fra de nævnte tre møller, herunder fra møllen i 

Solbjerg 

Fordi det må relevant til at vurdere om projektet har nogen som helst mening. 

13. Oplyse den del af det samlede energiforbrug i kommunen som de tre møllers produktion 

ville udgøre, herunder bidraget fra møllen i Solbjerg 


14. Oplyse det energiforbrug som kommunen forventer at have i 2030 


15. Oplyse den gennemsnitlig tilvækst i kommunens energiforbrug som forventes per år 

indenfor den nærmeste femårs periode 


16. Oplyse møllen præcise geoposition 

Fordi vi således kan foretage efterprøvende beregninger m.m. 

17. Oplyse afstand fra møllen til samtlige ejendomme indenfor 2 km 


18. Oplyse afstand til privatadressen for det byrådsmedlem som bor tættest på 

Fordi byrådet ikke ønsker at have mistanken om, at deres personlige forhold spiller ind på 

beslutningen. 

19. Oplyse hvorfor kommunen har besluttet at møllen skal have et vingefang mellem 90 og 


112 meter 

Fordi materialet ikke indeholder en lødig begrundelse for netop disse to dimensioner. 

20. Oplyse hvor ofte kommunen vil eftervise at støjkrav er overholdt 

Fordi kun en kontinuert overvågning heraf vil svare til at sikre, at kravene er overholdt. 

21. Oplyse hvorledes kommunen vil eftervise at støjkrav er overholdt i den rigtige verden 

Fordi beregningsmetoden der ligger til grund for BEK 1518 på ingen måde sikrer at den 

faktiske støj er hverken beregnet korrekt eller målt. 

22. Oplyse hvorledes kommunen vil sikre at samtlige støjfrekvenser fra 4 Hz til 20 kHz 

inddrages 

Fordi metoden i BEK 1518 er stærk begrænset i sit frekvensspektrum og således ikke dækker 

geneområdet for mennesker. 

23. Oplyse hvorledes lavfrekvent støj og infralyde inddrages i undersøgelserne 

Fordi disse har stor effekt ifølge de mennesker som bor nær kæmpevindmøller. 

24. Oplyse hvorledes kommunen vil sikre sig, at de faktiske erfaringer fra personer der bor 

nær kæmpevindmøller inddrages 

Fordi intet kan slå erfaringer fra den rigtige verden. 

25. Oplyse hvorledes kommunen vil sikre sig maksimal viden fra en af verdens absolut 

førende akustikere, professor Henrik Møller, AUC angående støjfænomener fra vindmøller 

Fordi vi har en af verdens absolut førende forskere tilgængelig, lige om hjørnet. 

26. Vurderer effekter på mennesker og husdyr i de berørte parceller 

Fordi effekter på flora og fauna er meget interessant, men vi er faktisk nogen som lever her i 

området. 

27. Oplyse hvilken form for og niveau af støj vi kan forvente på vores parcel 

Fordi det betyder noget for den retssag vi formentlig vil være tvunget til at anlægge. 

28. Oplyse hvorledes og hvor ofte det vil blive kontrolleret, at krav til støj er overholdt på 

min parcel 

Fordi mangel på kontrol fjerner enhver følelse af restsikkerhed. 

29. Oplyse hvorledes det vil blive sikret at støjmålinger på møllen udføres uden at mølleejer 

eller forbundne personer er orienteret om at det sker 

Fordi det ikke må gøres muligt at manipulere resultatet gennem ændringer af møllens 

konfiguration e.l. 

30. Oplyse hvorledes kommunen kan garantere at støjgener faktisk håndteres 

Fordi BEK 1518 kun giver kommunen muligheder, men ikke kræver at kommunen faktisk 

håndterer støjgener. 

31. Oplyse retsgarantier for en objektiv og saglig behandling af klager over støj 

Fordi BEK 1518 kun giver kommunen muligheder men ikke kræver at kommunen faktisk 

håndterer støjgener hvilket er meget problematisk da kommunen som initiativtager til at 


opstille møller må siges at være en inhabil part. 

32. Oplyse om kommunen holdning til habilitet i relation til behandling af mølleopstilling 

og afledte klager m.m. 

Fordi kommunen som initiativtager til at opstille møller må siges at være en inhabil part. 

33. Gøre rede hvilke krav kommunen stiller til private målinger for at de kan bruges 

direkte til afgørelse af støjsager, eller at de kan bruges som retskrav til at kræve, at der 

udføres godkendte målinger 

Fordi vi gerne vil sikre os at støjkravene overholdes. 

34. Gøre rede for hvorledes løbende vind- og støjmålinger fra møllen kan stilles til rådighed 

i et brugbart format 

Fordi vi gerne vil korrelere med egne målinger. 

35. Gøre rede for hvorledes kommunen vil sikre sig imod, at møllen typegodkendes og 

måles ved opstilling i konfigurationer hvor den yder mindre og larmer mindre - for 

efterfølgende at blive ændret så den yder og larmer mere 

Fordi dette vides at være gældende praksis. 

36. Gøre rede for hvorledes kommunen vil sikre sig imod, at ændringer - herunder 

rekonfiguration af møllens styresystem - ikke påvirker møllen så den giver flere gener 

Fordi BEK 1518 §10, stk. 1 giver mulighed for ændringer uden at det klart fremgår at det er 

kommunens pligt at være kompetent til at vurdere disse og gribe ind hvis der er tale om 

forringelser. 

37. Oplyse hvorledes og hvor ofte vil det blive kontrolleret, at krav til skyggekast er 

overholdt på min parcel 

Fordi mangel på kontrol fjerner enhver følelse af restsikkerhed. 

38. Oplyse hvorledes kommunen kan garantere at gener fra skyggekast faktisk håndteres 

Fordi dette virker uklart. 

39. Oplyse min retsgarantier angående en objektiv og saglig behandling af klager over 

skyggekast 

Fordi dette virker uklart da kommunen må siges at være en inhabil part. 

40. Gøre rede for helt præcist hvordan skyggekastet beregnes 


41. Gøre rede hvilke krav kommunen stiller til private målinger for at de kan bruges 

direkte til afgørelse af sager omkring skyggekast eller at de kan bruges som retskrav til at 

kræve, at der udføres godkendte målinger 

Fordi vi gerne vil sikre os at kravene overholdes. 

42. Gøre rede for om kommunen ved godkendelse af møllen vil kræve at den stopper når 

den eller ville kaste skygger, således som det anvendes i eks. Tyskland 

Fordi kommunen således vil kunne vise at den har respekt fra borgerne. 


43. Oplyse om der stadig vil kræves fuld skat fra borgere hvis boligforhold bliver forringet 

af kommunens evt. tilladelse til at opstille møllen 

Fordi værditabet (som jo ikke ydes i tilstrækkelig grad) ikke dækker det tab, at vores 

ejendomme bliver ringere at bo i indtil sælges (hvis det ellers er muligt). 


Carsten 

Carsten Højmose Kristensen 

Drammelstrupvej 284 

8355 Solbjerg 


korsbak korsbak 

 

14-09-2010 23:09 


cc: 

Subject: 






----- Besked fra korsbak korsbak på Tue, 14 Sep 2010 23:09:31 +0200 ----- 


Vedr.: Indsigelse mod KÆMPEVINDMØLLE i Solbjerg 

I mit hoved giver det slet ingen mening, at nogen ønsker at opsætte en kæmpevindmølle midt 

i en fantastisk natur. Måske i jeres - eller måske især hos dem, der måtte tjene penge på det. 

Jeg er på ingen måde imod alternativ energi, og egentlig synes jeg ligefrem, at en vindmølle 

kan være smuk at se på, dér hvor den falder ind i landskabet og bliver en del af den. 

At jeg bor meget tæt på den foreslåede placering, kan sikkert få jer til at sige: "ja endnu et 

kvindemenneske - og selvfølgelig en lodsejer tæt på - der gerne vil være moderne, og sige 

hun køber økologisk og vasker med allergivenligt vaskepulver, men som bare ikke lige gider 

have en mølle i baghaven, men gerne hos naboen - langt væk". 

Ja, sådan er det også lidt jeg tænker, da det ikke er et naturligt element, der "plantes" , men 

hvis blot placeringen havde været et sted hvor der var mere "almindelig" natur - og ikke 

klods op ad en fredet mose med et fantastisk dyreliv. Her er fugletræk af herboende arter, 

træk fra fugle der blot er på visit - og mange andre dyrearter. Mosen er også bare særegen i 

sig selv. 

Og relativt tæt på boligområder. 

Vi danskere er kendt ude i den store verden som dygtige designere, der gør sit arbejde 

grundigt, gennemtænkt, etisk - og smukt. Også af vindmøller. 

Men mon ikke der lige er kommet noget andet ind i billedet her? Økonomiske interesser? 

Politiske vindinger? 

Opfør jer dog anstændigt!!! 

Proportionerne i dette design er efter min (faglige - jeg er selv designer) vurdering ret 

voldsomt overproportioneret! Det kan godt være, at der er én eller anden økonomisk eller 

"energimæssig" årsag til at den skal være så stor - men det giver slet, slet ikke nogen mening 

i forhold til landskabet. 

I vores landskaber som er kunstigt skabt: anlagte skove, regnvandssøer osv. rundt om nye 

boligområder eller vejanlæg, oplever jeg, at der er blevet tænkt mange tanker omkring 

"indretningen", valg af planter, placering af dem så de står de rigtige steder, hvor de gror 

bedst, og samtidig ser smukt ud og passer ind i konteksten - det omgivende landskab - og 

giver os borgere noget smukt at se på, og færdes i. 

Hvorfor gør man så ikke det her? 


Jamen, det er vel fordi det ikke er landskabsarkitekter - eller andre eksperter i at "indrette" 

naturen, hvor den er blevet lavet om på. 

Og det er så her, det går galt. Rivende galt! 

Men placeringen er jo i udkanten af Århus kommune - så den kan ikke komme længere væk. 

Fra hvor der var mange flere mennesker, der helt sikkert også ville brokke sig. 

Jeg brokker mig, fordi jeg ikke synes, dem, der har foreslået denne placering af et sådant 

megamonstrum, kan være sig selv bekendt. 

Jette Korsbak 


8355 Solbjerg 


"Gunner Thomassen" 

 

14-09-2010 23:34 

To: , 'Bent Møller Rasmussen' 

 

cc: 

Subject: 






----- Besked fra "Gunner Thomassen" på Tue, 14 Sep 2010 23:34:07 

+0200 ----- 

Til: , 'Bent Møller Rasmussen' 

Vedr Indsigelse / Forslag og ideer til forhold der skal belyses i forhold til VINDMØLLE 

.: VED SOLBJERG 

Med henvisning til debatperioden fra den 18.8.2010 – 15.9.2010 for VINDMØLLE VED 

SOLBJERG fremsendes hermed forslag og ideer til forhold som ønskes belyst. Endvidere 

medsendes støtte til en lang række forhold, som er diskuteret i Solbjerg området i 

forbindelse med borgermødet i Solbjerg Fritidscenter den 9.9.2010 og generelt i Solbjerg 

siden da. 

Følgende ønskes belyst: 

Konflikter projektet VINDMØLLE VED SOLBJERG med Århus Kommunes overordnede 

målsætning om en ’Sund By’? Ved et lignende møllebyggeri på Tåsinge er der eksempler på, 

at naboer til møllebyggeriet har pådraget sig psykiske sygdomme pga. det støjniveau 

vindmøllerne udsender døgnet rundt 

Hvorledes det kan forsvares at godkende et byggeri med støjgrænser på 44 db døgnet 

rundt, hvor anden industri har en begrænsning på 37 db og WHO har en anbefaling om ikke 

at overskride 30 db. En godkendelse må i internationalt perspektiv være en skændsel for 


Hvilke økonomiske konsekvenser et sådan møllebyggeri vil få for den nyeste 

udstykning i Solbjerg, hvor de nærmeste grunde vil være ca. 800 meter fra en planlagt 

mølleplacering. Grundene vil falde kraftigt i værdi lige som naboernes ejendomme også vil 

falde i værdi. Det er en hån mod skatteborgerne, som politisk burde vække interesse. 

Hvorledes kan Århus Kommune stå fadder til et projekt, hvor det, der er set til nu, er 

begrænsede erstatninger, som på ingen måde kompenserer borgerne på rimelig vis – og 

tilsyneladende slet ikke, når afstanden bliver over ca. 800 meter, uagtet der i noterne til 

VE‐loven er anført, at der skal ydes fuld kompensation. 

Hvorledes vil Århus Kommune tilgodese den nyeste forskning i lyd og støjgener, som 

den udføres på Ålborg Universitet, og som giver resultater der underkender de aktuelle 

anbefalinger fra Miljøstyrelsen. Det er for borgerne helt uacceptabelt at Miljøstyrelsen 

grundet uenighed i forbindelse med projekter. I fortsættelse heraf ønskes sikret, at Århus 

Kommune ikke baserer beslutninger på måleinstitutter, som blandt fagfolk omtales, at de 

ikke er kendt for at være ’de skarpeste knive i skuffen’. Om det er korrekt eller ukorrekt 

vides ikke, men det bør vurderes. 

Hvorledes sikres et reelt billede af situationen hos allerede gennemførte 


møllebyggerier med hensyn til gener for naboer, lavfrekvent støj og skadevirkninger mv. før 

igangsætning af et byggeri. Det forekommer vigtigere at overveje konsekvenser heraf frem 

for blot sikring af overholdelse af formelle regler, hvis tilstrækkelighed forekommer 

tvivlsomme med de til nu indsamlede informationer. 

Hvorledes vil Århus Kommune sikre, at det påtænkte byggeri ikke bliver ødelæggende 

for et lille lokalsamfund med 4‐5.000 beboere. 

Hvorledes vil Århus Kommune garantere borgerne, at lavfrekvent støj ikke har 

skadelige påvirkninger for borgerne udover de aktuelle afstandskrav, som Miljøstyrelsen 

opererer med? 

I forbindelse med diskussioner efter borgermødet den 9.9.2010 er bl.a. efterfølgende 

punkter berørt, som forhold Århus Kommune bør interessere sig for og belyse i betragtning 

af sagens alvor og de konsekvenser for lokalsamfundet et byggeri vil have: 



2. Moseområdet er vigtigt biotop som vil få ødelagt sit nuværende miljø, med ændret 

fugleliv i mange kilometers omkreds. Hermed vil det være slut med svaner, gæs og 

ænder der trækker over Solbjerg. 

3. Ecopartners HELT utroværdige visualiseringer. Det ligner en gentagelse af svindlen 

med visualiseringerne ved Bruuns Galleri, som Århus Kommune troede på. 

4. Kort over mølleskygger viste at HELE Solbjerg ville få skygger på et eller andet 

tidspunkt (inden for en lyseblå linje på kortet der blev præsenteret på mødet). 

Projektmager forsøgte at bortforklare med "den lyseblå linje er ikke lige på kortet", 

men sagen var at linjen lå UDENFOR kortet og dermed vil det meste af Solbjerg blive 

påvirket heraf. Allerede her starter alle usandhederne om projektet. Projektmager 

fortalte, at han havde købt visualiseringer/kort hos andre og ikke kunne tage ansvar 

for dem. 

5. De angivne Støjniveauer er ikke troværdige. Nye målemetoder fra Ålborg Universitet 

vil vise højere grad af støj. Lyden udsendes forstærket i kegleformet retning, noget 

som de nuværende støjmodel ikke tager hensyn til. 

6. Lavfrekvent støj er slet ikke undersøgt med de store konsekvenser som det har for fx 

nattesøvn, som Landsforeningen Naboer Til Kæmpevindmøller kunne fortælle 

grimme historier om!!! 

7. Møllen ønskes placeret på en høj der ligger mange meter over centrale dele af 

Solbjerg by. Dette vil gøre kæmpevindmøllen endnu højere. Desuden skal den 

placeres på en forhøjet sokkel. Og med blinkende lys døgnet rundt. 

8. Retssag omkring Tåsinge kæmpemøller er på vej. Hvis disse møller skal pilles ned vil 

Århus Kommune sikkert også komme i en grim skadessituation pga EU‐regler om 

naturbeskyttelse og uafklarede støjforhold. (se link nedenfor) 

9. Mølleplaceringen præcist syd for Solbjerg er den mest uheldige i forhold til optiske 

gener med refleksioner, skygger, udsigt samt vindbåren lyd. 

10. En utidssvarende "nabozone" på kun 4 gange møllens højde som blev indført af 

Svend Auken, er ikke udtryk for de erfaringer man har i dag. Dette tal burde være 8 

eller 10 med nutidens erfaring. 

11. Når potentielle købere til den kommende grundudstykning i Solbjerg bliver bekendt 

med deres kommende kæmpe‐nabo, bliver det problematisk at sælge disse grunde 

med stort provenu tab for Århus Kommune. 


12. Det er et ULÆKKERT menneskesyn der ikke lytter til gode menneskers erfaringer 

med kæmpevindmøller. Almindelige vindmøller er upopulære som naboer. 

Kæmpevindmøller er Ualmindeligt upopulære. Ubegribeligt at Århus Kommune kan 

finde på at gøre plads til kæmpevindmølle klods op ad byområde med 4000 beboere. 

13. Historisk set urimeligt dårlige erstatningsbeløb til naboer og andre berørte. Naboer 

længere væk end 800 meter fra møllen kan opgive at få erstatning. Erstatningsbeløb 

kommer ikke af sig selv og ligger i gennemsnit på 6 % af ejendomsværdien blev det 

oplyst på mødet. De reelle værditab er langt større; oftest kan ejendommene slet 

ikke sælges. 

14. Det vil helt sikkert give værditab på rigtigt mange ejendomme også i Solbjerg by. 

Nogle vil blive meget svære overhovedet at sælge. Her er ingen 


15. Deltager man som investor i projektet, kan man ikke klage eller få erstatning men 

kan derimod se frem til at betale erstatning til andre samt efterfølgende retssager. 

I forbindelse med borgermødet den 9.9.2010 indsamledes underskrifter på en indsigelse 

med følgende punkter, som er fremsendt til Århus Kommune med en lang række 

underskrivere, og som Århus Kommune skal afklare: 

• der er fuld åbenhed omkring et projekt, hvor berørte beboere får den ønskede 

information til rådighed 

• alle ønskede visualiseringer udføres for borgerne 

• alle inputparametre til en VVM‐undersøgelse stilles til rådighed for borgerne 

• oplysning om de eksakte kortkoordinater for et projekt, tilsvarende koordinater for de 

nærmeste boliger (incl. målemetode) samt eksakt højde‐ og effektangivelse 

• der er afsat tilstrækkelige midler til erstatningssager i et projekt 

• der gives forklaring på, hvorfor vindmøller i det åbne land må støje med 44 db modsat 

al anden industri 

• taksationskommissioner bemandes med personer med baggrund inden for formue og 

ejendomsret 

• alle tvivlsspørgsmål kommer de berørte til gode og ikke dem der tjener mange hurtige 

penge herpå med meget store statstilskud 

• berørte naboer får stillet al driftsinformation til rådighed i forbindelse med de 

støjmålinger, som gennemføres 

• et projekt ikke tromles igennem, men alle usikkerheder afklares, og der informeres 

herom 

• støjmålinger udføres som faktiske målinger ved boliger og ikke som simuleringer i et 

EDB‐program 

• huse, som berøres af slagskygger får monteret en afbrydeknap til møllen, som det 

kendes fra tyske projekter 

• initielle støjkrav også indfries efter 10 års drift af møllen 

• møllen nedtages, hvis forudsætningerne ikke opfyldes af projektmageren 

• der ikke er lavfrekvent støj, som holder Solbjerg vågen om natten 

I Solbjerg forsætter det lokale arbejde med at indsamle informationer om denne type 

byggerier. Endvidere vil vi afholde informationsmøder, hvor vi ønsker, at byrådspolitikere 

kommer og forklarer sig i forhold til borgerne. 



Gunner Thomassen 


8355 Solbjerg 

T.: (+45) 8692 6260 

M.: (+45) 2921 6263 


Morten Elkjær 

 

14-09-2010 23:59 


cc: 

Subject: 






----- Besked fra Morten Elkjær på Tue, 14 Sep 2010 23:59:42 

+0200 ----- 


Vedr.: Indsigelse mod vindmølle ved Solbjerg 


Angående offentlig høring om: Vindmølle ved Solbjerg 

Jeg vil med denne mail forsøge at synliggøre den visuelle effekt af en vindmølle af den omtalte 

størrelse (ca. 130 meter). Jeg mener, møllen kommer til at dominere landskabet og direkte ændre 

Solbjergområdets landskabskarakter. 

Jeg vil tage udgangspunkt i Astrup Kirke. Den smukke middelalderkirke har gennem de sidste godt 

800 år har været det altdominerende pejlemærke i landskabet. Kirken ligger strategisk placeret på en 

bakketop med panoramaudsigt over sognet. Kirken vender med tårnet ud over mosen og 

sognelandsbyerne, der ligger spredt rundt om moseområdet. Den markante hvidkalkede bygning 

med det røde tag fanger øjet fra flere kilometers afstand næsten uanset hvor i sognet, man befinder 

sig. Hele dagen fanges solen i den hvide facade og om aftenen og natten, når projektørerne tændes, 

ses kirken som en flot belyst skulptur på mange kilometers afstand. 

Denne dominans i landskabet er et pragtfuld eksempel på vigtigheden af kirken i det danske 

landsbysamfund gennem de sidste mange hundrede. 


I kommuneplanen fra 16. december 2009 skriver beskriver Århus kommune landsbykirken som at 

være: 

“...landsbyens vigtigste kulturhistoriske monument og som oftest et markant kendingsmærke i 

landskabet. Den status, som landsbykirker og fritliggende kirker har, 

skal beskyttes mod iøjnefaldende udviskning og sløring.” (Kommuneplan 2009. Hovedstruktur s. 81) 

Planen argumenterer blandt andet for et indsigtsområde tæt foran kirken. Men jeg vil mene, at det 

er imod kommuneplanen og direkte respektløst over for Danmarks kulturarv at placere en 130 meter 

høj vindmølle i synsfeltet og derved totalt udviske kirken som blikfang. Her er det ikke nok at se på 

det objektive regelsæt og placere vindmøllen 620 meter fra nærmeste nabo ud fra cirkler på et kort. 

Jeg har vedhæftet 6 dokumenter til denne mail. Billederne viser kirken, som den tager sig ud fra to 

forskellige vinkler i en afstand af henholdsvis 1,7 og 2,3 kilometer. Vindmøllen er tegnet ind for at 

illustrere, hvordan kirken som 800 år gammelt lokalt pejlemærke og blikfang totalt bliver udvisket af 

den altdominerende mølle. 

Et andet punkt, jeg vil tage fat i, er den generelle karakter af landområdet omkring Solbjerg. 

I kommuneplanen beskriver kommunen det åbne landskab som: 

“Det er karakteristisk for det danske landskab, at enligt beliggende gårde og huse er placeret lavt i 

terrænet (’putter’ sig neden for en bakke og bag beplantning), og at bebyggelsen med hensyn til 

materialer og udformning ligeledes er tilpasset beliggenheden, så bebyggelsen ikke fremstår 

dominerende.” (Kommuneplan 2009. Hovedstruktur s. 60) 

Derefter lægges følgende målsætning ud: 

“Ny bebyggelse skal tilpasses landskabet, og eksisterende værdifuld bebyggelse, som passer ind i 

områdets landskabskarakter og eksisterende bebyggelse, søges bevaret.” (Kommuneplan 2009. 

Hovedstruktur s. 60) 

Beskrivelse dækker området og de små samlinger af huse omkring Astrup mose rigtig godt. Det er 

naturen og historien, der er i fokus, når man bevæger sig rundt i lokalområdet. Det fremgår også 

tydeligt, at det er et gammelt område hvor bindingsværkshuse og gårde fredeligt ligger spredt i 

området. Flere huse er fra det 17. århundrede, og for foden af en bakke på Bøgeskovvej ligger det 

gamle fattighus og putter sig, som det altid har gjort det, med sit lidt skæve bindingsværk og det 

charmerende stråtag. Det kuperede terræn og de fine huse er et pragteksempel på dansk 

lilleputland, som det har taget sig ud i flere hundrede år. 

En mølle på 130 meter, som placeres lige midt i denne idyl og nærmest i fattighusets baghave, vil 

ændre hele oplevelsen af området. Det vil ikke længere være et eksempel på midtjysk landidyl, men 

vil nu være et eksempel på dansk progressivitet. 

Min kone, jeg selv og begge vores familier kommer fra et andet sted i landet, men da min kone og jeg 

opdagede området omkring Solbjerg for 3 år siden, var vi ikke i tvivl, hvor vi ville bo og vores søn 

skulle vokse op. Vi faldt for et område med historie, ro og en lilleputidyl, som vi ikke har oplevet 

andre steder i landet. 

Jeg mener, møllen er i ubalance med resten af området og i stedet hører hjemme i forbindelse med 

andet fremadrettet industri. 




8355 Solbjerg 










 

15-09-2010 22:57 

To: 

cc: 

Subject: 

----- Besked fra Morten Elkjær på Wed, 15 Sep 2010 22:57:38 +0200 ----- 

Til: 

Vedr.: Høringsbrev omkring vindmølle ved Solbjerg 

Ang. offentlig høring omkring: vindmølle ved Solbjerg 


I denne mail vil jeg redegøre for, hvorfor støjkonsekvenserne af den omtalte vindmølle bør overvejes 

ud fra subjektive kriterier og ikke kun ud fra de nuværende lovkrav. 

Loven omkring støj fra vindmøller foreskriver, at vindmøllen må støje med 44 dBA ved nærmeste 

nabo (A‐vægtet lydtryksniveau) ved en vindhastighed på 8 m/s og 42 dBA ved 6 m/s. Støjen fra en 

vindmølle, der placeres på det udpegede sted i Astrup mose, vil i følge ECO Partners beregninger 

holde sig netop inden for lovens rammer hos de nærmeste naboer, og den være bare en lille smule 

under grænsen ved mange hjem rundt om møllen. 

Det gælder som sagt for A‐vægtet lydtryksniveau (lave frekvenser vægtes lavere end resten af 

frekvensspektret ved målinger). Den lavfrekvente støj vil derimod være cirka den samme hos 

nærmeste nabo som ved huse med længere afstand til møllen. 

Jeg vil ikke argumentere for, hvorfor jeg mener, at loven bør ændres ud fra nyeste 

forskningsresultater på området. Jeg vil i stedet argumentere for, hvorfor Århus kommune bør 

overveje, om det er tilstrækkeligt at holde sig til de objektive retningslinjer, når en mulig 

vindmølleplacering skal undersøges i Astrup mose ved Solbjerg. 

Jeg mener, at man er nødt til at tage maskering af lyd i betragtning på samme måde, som man ser på 

den visuelle effekt en mølle på 130 meter har på området. Det er maskeringseffekten af 

baggrundsstøjen fra omgivelserne, der danner grundlag for, hvor dominerende vindmøllestøjen vil 

være. 

Området syd for Solbjerg er præget af en ro, man sjældent møder i Danmark. Der er ingen konstante 

lyde overhovedet. Man kan ikke høre trafikstøj, da området ligger trukket langt tilbage fra nærmeste 

større vej (Gammel Horsensvej), og der er ingen fabrikker i nærheden. Det vil sige, at den eneste støj 

man hører i området er naturens lyde, enkelte biler og traktorer, der passerer i nærheden. Om 

vinteren, når løvet er faldet af træerne, er der fuldstændig stille, hvilket er en “lyd”, som man skal 

opleve for at kunne forstå. 

Det vil selvfølgelig være et kæmpe indgreb i områdets nuværende lydlandskab med en konstant 

støjende mølle. Faktisk behøver møllen bare at støje med en brøkdel af det lovlige niveau, før den vil 

overtage al fokus og blive den væsentligste lydkilde i området. 

Hvis en mølle derimod placeres i nærheden af anden industri eller større veje, vil konsekvenserne 

blive meget mindre, da der vil være en maskering af lyden fra de andre kilder. Den samme effekt vil 

faktisk opstå i nærheden af skove om sommeren, hvor bladenes raslen i vinden til dels vil maskere 

lyden fra møllen. Det har man taget i betragtning i loven, hvor en mølle af samme grund må støje lidt 

mere ved større vindstyrker. Møllestøjen vil stadig være markant, da 44 dBA er ret meget, men den 

vil dog under den overnævnte maskering være mindre markant. Men maskeringen sker kun, når der 

er løv på træerne, og den lavfrekvente buldren, vil altid være dominerende. De lave frekvenser med 


ekstrem lange bølgelængder, som en vindmølle i denne størrelse producerer til forskel fra 

“almindelige” møller, kan stort set ikke stoppes. De vil kunne høres og fornemmes mange kilometer 

væk, som når vi en gang om året får glæde af bassen fra Grøn Scene på Skanderborg‐festivalen. 

Et af problemerne ved at placere en mølle i området ved Solbjerg er, at der ikke er nogle af de 

overnævnte maskeringsfaktorer til stede. Specielt i vinterperioden, når områdets enkelte træer har 

smidt løvet, vil der intet være til at maskere møllens støj, og den vil være en konstant fremmedlyd, 

som skæmmer og maskerer områdets egne smukke lydkarakteristika. 

Støjen fra en stor mølle i midt i stilheden syd for Solbjerg vil være en tyk sort streg på et hvidt lærred. 

Jeg håber ikke, at Århus Kommune vil sætte denne streg. 




8355 Solbjerg 

Med venlig hilsen/Best regards 


Lydtekniker og underviser / Sound engineer and lecturer 

Det Jyske Musikkonservatorium / The Royal Academy of Music 

T: (+45) 7226 7422 / M: (+45) 51 17 64 63 / me@musikkons.dk 

Skovgaardsgade 2C / DK‐8000 Aarhus C 

www.musikkons.dk 


Charlotte Lindberg 

Hansen 

15-09-2010 08:52 

To: "'planlaegningogbyggeri@aarhus.dk'" 

 

cc: 

Subject: 






----- Besked fra Charlotte Lindberg Hansen på Wed, 15 Sep 2010 08:52:02 +0200 ----- 

Til: "'planlaegningogbyggeri@aarhus.dk'" 

Vedr.: VS: Mega vindmølle ved Astrup mose. 

----- Original Message ----- 

From: Morten Lindberg 

To: planlaegningogbyggeri@aahus.dk 

Sent: Tuesday, September 14, 2010 11:13 PM 

Subject: Mega vindmølle ved Astrup mose. 

Hermed indsigelse vedr. mega vindmølle‐projektet ved Astrup Mose, 8355 Solbjerg 

Vi vil gerne komme med en indsigelse vedr. ovenævnte projekt. Vi bor Østergårdvej 243, på 

nordsiden af Astrup mose, under 1 km fra den projekterede placering af mega vindmøllen. 

Vi kommer med indsigelsen af flere forskellige årsager: 

1. Støj 

2. Nærmiljøet 

3. Naturen ‐ herunder Astrup mose 

1. Vi mener ikke at mega‐ vindmøller hører til på land, i nærheden af beboelse. Pga. den 

konstante støj vil de meneskelige omkostninger simpelthen blive for store. Det er 

efterhånden bevist, at den lav‐frekvente støj har en alvorlig påvirkning på de mennesker 

som bor i nærheden. Hvorfor ikke placere dem ,hvor de meneskelige omkostninger er 

minimale, altså på havet? 

2. Vi har en god by her, på trods af at den offenlige transport er skåret ned gennem årene. 

Har spøgt lidt med at kommunen nok var ude på at "lukke" Solbjerg. Det er ikke lige noget 

man spøger med mere, for det er jo en reel risiko. Folk vil flygte herfra og det kan i værste 

fald ende med en spøgelsesby. Hvad med den store udstykning på nordsiden af 

Østergårdsvej?? De grunde vil kommunen aldrig få solgt! 

3. Vi bor ved grusvejen/stien ned til mosen og ser den daglige "turisme" ved mosen. 

Mega‐vindmøllen tror vi vil have en alvorlig ødelæggende effekt på Astrup mose og dens 

rige dyreliv. Århus kommune vil gerne være en "grøn" kommune og det kan godt være at vi 

har fået skoven nord for byen, vi har solbjerg sø, men mange besøger mosen. Private 

fugle‐ture, udenlandske lystfiskere for bare at nævne nogle, som ikke bor her. Vil de mon 


live ved med at komme?? Næppe! 

Vi er en familie som forsøger at leve så "grønt" som muligt og kun 1 bil (!) Har intet imod 

vindmøller ‐ hvis bare de er placeret hensigtsmæssigt. Hensigtsmæssig placering er ikke 1 

km fra en "landsby" med 5000 indbyggere og stigende indbyggertal. 

Det må kunne gøre bedre. Vi mener, at mega‐vindmøller hører til på havet. 

Kvittering for modtagelse af denne indsigelse ønskes! 

Venlig hilsen 

Morten og Charlotte Lindberg Hansen 


8355 Solbjerg 


Mette Rasmussen 

 

15-09-2010 09:19 

To: 

cc: 

Subject: 

----- Besked fra Mette Rasmussen på Wed, 15 Sep 2010 09:19:53 +0200 

----- 

Til: 

Vedr.: indsigelse til mega vindmølle i Solbjerg 

Indsigelse i forbindelse med mega vindmølle i Solbjerg. 

Jeg har ikke sat mig ind i den tekniske del i forhold til støj gener mv. i forbindelse med 

opsætning af vindmøllen. Vi er dog blevet orienteret om, at komme med bud på de 

emner vi mener, der skal medtages i vurderingen af om stedet er egnet til en vindmølle. 

Vores bekymringer ligger i forhold til: 

1. Påvirkninger af dyrelivet og naturen i Astrup Mose. 

I forbindelse med borgermødet i Solbjerg den 09.09.10 blev der forevist nogle 

billeder af repræsentanten fra Ecopartner. Billederne viste støjbelastning i mosen 

var meget høj. 

Mosen bliver bl.a. brugt til: udflugter, fiskeri og jagt. Alle 3 ting indvolvere socialt 

samvær, det er et samlingspunkt for byens borgere og skaber et grundlag for at 

nyde naturen sammen med andre, der har valgt Solbjerg af samme årsag - 

Dejlige natur områder. 

Hvis dyrelivet forsvinder vil det gøre Astrup Mose mindre attraktiv. Udflugter i 

Mosen med det niveau af støj, der blev forevist på borgermødet, ville være 

ødelagt i forhold til stedets rekreative status. 

2. Støjniveau. 

som tidligere nævnt, så har vi desværre ikke en teknisk forståelse for det støj 

niveau vindmøllen har. På borgermødet fik vi at vide, at en vindmølle må larme 

op til 44db, men en industrivirksomhed kun må larme 37db. Det er vanskeligt at 

se, hvorfor man i udkanten af kommunen opsætter noget, der larmer mere end 

en industrivirksomhed. 

Vi ønsker at der laves præcise beregninger i forhold til støjniveauet ved de 

enkelte boliger, der ligger rundt om vindmøllen. Både udendørs og indendørs. 

3. Tab af ejendomsværdi 

Min kæreste og jeg købte hus i Solbjerg i februar sidste år. Vi købte i Solbjerg af flere 

årsager: familie, venner, naboskab, naturomgivelser og sidst men ikke mindst - Solbjerg 

betragtes som et attraktivt sted af bo. Vi var derfor sikre på, at vi havde lavet en god 

opsparing til vores fremtid, der gerne skulle indeholde stiftelse af familie mv. 

 

 

 

Det skal siges, at da vi ikke har haft huset i mere end 1½ års tid, så er vores 

økonomi ikke helt stabil. Jeg ved fra venner og bekendte i Solbjerg, at vi er 

mange, der har gjort præcis det samme i de senest 3 år. Hvis huspriserne falder 

bliver det vanskeligt for os at opretholde økonomi til at blive boende, især hvis vi 

skal udvide familien. 

Samtidig har Århus Kommune gjort Solbjerg til en del af et større 

udstykningsområde. Bl.a. for at få flere borgere til at flytte til Solbjerg. Har man 

undersøgt hvad vindmøllen betyder i forhold til at få tilflyttere til Solbjerg. 

Alt dette gør, at vi som ny bosatte unge, har brug for beregninger på eventuel 

ejendomsværdi tab på vore ejendomme. Hvilket skyldes, at værdien og 

restgælden i forbindelse med vores boliger sætter krav til vores dagligdag. Om 

ikke andet kan en vurdering af huspriserne give os et billede af, om det kan blive 

nødvendigt at forsøge at sælge vores huse. 


Som borgere født og opvokset i og omkring Solbjerg har vi nydt godt af: 

Astrup Moses dyreliv og rolige natur. 

De rolige omgivelser omkring byen med marker og skove. 

muligheden for at sætte sig udenfor i fuldstændig ro og fred og slappe af til 

naturens lyde. 

Vi har af præcis samme årsager valgt at bosætte os i Solbjerg. Vores frustrationer 

overfor projektet er store, at man vil (efter vores mening) ødelægge omgivelserne imod 

borgernes ønske. Det får mig til at betvivle om det skal være slut med at kunne bo "på 

landet" i naturskønne omgivelser i Århus Kommune. Måske er det på tide at forlade 


Vi beklager den manglende tekniske viden i indsigelsen, men håber dog at 

fokuspunkterne vil blive medtaget i de kommende undersøgelser. 

med venlig hilsen 

Mette Rasmussen og Morten Westring Nielsen 

Trolddalsvej 5 

8355 Solbjerg 


Anders Øvlisen 

Løjenkærvej 1 

8300 Odder 


Planlægning og byggeri 


8000 Århus C 

Vedr. Vindmølleprojekt ved Solbjerg. 

Løjenkær d. 15/9 2010 

Som lodsejer og bruger af Astrup Mose gør jeg hermed indsigelse mod vindmølleprojektet. 

Jeg finder vindmøllen fejlplaceret og ødelæggende for naturområdet, både synsmæssigt og 

støjmæssigt. 

m.v.h. 

Anders Øvlisen 



"Rita Hansen" 

 

15-09-2010 10:00 

To: 

cc: 

Subject: 

----- Besked fra "Rita Hansen" på Wed, 15 Sep 2010 01:00:02 -0700 ----- 

Til: 

Vedr.: Vindmølle ved Solbjerg 

Til Århus Kommune 

Planlægning og byggeri. 

Offentlig høring om vindmølle ved Solbjerg. 

Undertegnede vil gerne bede om, at følgende indgår i den videre planlægning: 

1. Støj. I relation til den påtænkte møllestørrelse opsamles og beskrives alle tænkelige 

mulige og umulige undersøgelser af lavfrekvente støjforhold, det være sig fra det offentliges 

almindeligt anerkendte kilder, men også undersøgelser, rapporter o. lign. fra "uindviede", 

dvs. undersøgelser som ikke hidtil er videnskabeligt anerkendte. Der ønskes opgørelse over 

faktiske målinger på faktiske afstande ved faktiske vindretninger og vindhastigheder, og ikke 

kun edb-simulerede "program-målinger". 

2. Visuel dominans. Møllens påvirkning af landskab (og vores psyke) bør ud over 

visualisering fra "udsigtspunkter og rekreative områder" også undersøges og visualiseres fra 

måske 25-50 adresser i Astrup-Solbjerg-Fastrup, højt og lavt beliggende, og ikke mindst fra 

terrassen på Kærgårdsvej 62. Nærmere herom nedenfor. 

3. Fauna. Astrup mose tiltrækker og har et fantastisk fugleliv. Hvordan påvirkes denne fauna, 

ikke mindst for den store mængde trækkende ænder og gæs. 

Begrundelse: 

Vi købte Kærgårdsvej 62 for 3 år siden. Huset har have/fasade ud til Gl. Østergårdsvej, som 

heldigt for os ligger ca 1 meter under haveniveau. En positiv medvirkende årsag til købet var 

"ingen byggeplaner eller lignende" syd for Gammel Østergårdsvej. Med undtagelse af 

parceller med udsigt over Solbjerg sø, så har Kærgårdsvej 62 nok Solbjergs bedste udsigt/vue 

mod syd ud over åbne marker med toppen af træerne i Astrup Mose plantet midt i. Fra 

terrassen ser vi pga vejens lave placering kun toppen af forbipasserende traktorer og busser. 

Placering af omhandlede vindmølle vil visuelt og støjmæssigt genere direkte ind på og i vores 

terrasse og stue. 

Vi vil meget gerne stille vores hus, have og terrasse til rådighed for diverse målinger mv. 


Rita og Niels Hansen 


8355 Solbjerg 

tlf 86291351 

mobil 24213136/30950792 


Vita & Hans Højberg 

 

15-09-2010 11:14 

To: 

cc: 

Subject: 






----- Besked fra Vita & Hans Højberg på Wed, 15 Sep 2010 11:14:31 +0200 

----- 

Til: 

Vedr.: Vindmølle ved Solbjerg 

Indkaldelse af ideer og forslag fra offentligheden til den videre planlægning 

Der henvises til den udsendte folder herom fra Århus kommune. 

1. Vi ønsker at fremhæve en belysning af vindmøllestøjen fra de store møller, herunder specielt den 

lavfrekvente støj. 

Det er vigtigt, at problemerne omkring den lavfrekvente støj bliver undersøgt indgående, da det af 

diverse oplysninger om denne støj fremgår, at den giver særdeles store gener for beboerne omkring 

vindmøllerne. 

Ifølge vore oplysninger skulle der pågå undersøgelser og forskning på området, og det vil være en 

god ide, at disse inddrages i beslutningsgrundlaget. Mølleprojektet bør stilles i bero, indtil det er nøje 

klarlagt, hvad konsekvenserne for borgerne i Solbjerg og omegn vil være. Støjen vil jo være der igen 

og igen og igen. 

2. Placeringen af den påtænkte mølle er meget tæt på Solbjerg, der er under udbygning. Det kan 

frygtes, at området ikke vil være attraktivt fremover med en kæmpe vindmølle som nabo. Foruden 

støjproblemerne er der problemer med skygger og reflekser og advarselslys til fly, for ikke ar nævne 

at møllen vil skæmme landskabet betragteligt. Så vidt vi forstår, påtænkes møllen placeret højt i 

landskabet. Dette bør indgå i beregningerne omkring møllen, da det må svare til at give selve møllen 

ekstra højde. 

3. For nylig blev det i nyhederne oplyst, at Dong Energy opgiver vindmølleparker på land, da det var 

svært at få befolkningens accept til at bygge møller tæt på, hvor folk bor. 

Århus kommune kan, så vidt vi ved, ikke råde over havarealer. Imidlertid kunne det være en god ide 

at undersøge mulighederne for at aftage energi fra vindmøller placeret på steder (fx havet), hvor der 

ikke vil være gener for befolkningen i Solbjerg (og naturligvis andre steder i kommunen også). Herved 

må kommunens mål også kunne opfyldes. 

Århus kommune ønsker, at Århus skal være et godt sted at bo for kommunens borgere. Det må 

gælde alle borgere, også dem i Solbjerg og omegn. Det er derfor vigtigt, at alle aspekter omkring 

placeringen af de store vindmøller undersøges indgående før byrådet tager stilling. 


Vita og Hans Højberg 

Bøgevangen 63 

8355 Solbjerg 

Tlf. 8692 8557 


Jørgen Wiwe 

 

15-09-2010 11:44 

To: 

cc: 

Subject: 






----- Besked fra Jørgen Wiwe på Wed, 15 Sep 2010 11:44:46 +0200 ----- 

Til: 

Vedr.: Indsigelse mod 150 meter vindmølle ved Solbjerg 




8000 Århus C. 

1) Det udsendte prospectmateriale giver ikke et retvisende billede af møllens landskabs- og 

miljømæssige påvirkninger. Visualiseringen viser en mølle mindre end 140 meter høj. Det er meget 

mindre end den mølle på 150 meter højde som vi må formode vil blive rejst, for at få maksimalt effekt 

udbytte. Det er en afvigelse på mere end 7%, hvilket er uacceptabelt. 

2) Kortet over møllens skygge påvirkning er er fejlbehæftet og viser ikke et sand billede af effekten. 

3) Det er dokumenteret og anerkendt at vindmøller støjer væsentligt mere end tilladt, når de skal yde 

maksimal effekt, det til trods for at den tilladte støjgrænse er mere end det dobbelte af hvad anden 

industrivirksomhed må støje. Vindmøller over 2 MW må betegnes som industri. Det må pålægges at 

vindmøllen begrænses på effekten når støjniveauet overskrides, og ikke gives dispensation som det 

er sædvane. Derudover er det betænkeligt, og vel også fejlagtigt at støjen måles i dB(A), som netop 

frasorterer den lavfrekvente støj, som er et stort og stigende problem for naboer til vindmøller.De må 

kræves at der tages målemetoder i brug som indregner den lavfrekvente støj.Lavfrekvent lyd 

udbreder sig meget bedre end hørbar, hvilket blandt andet kan udlæses af det faktum at både 

elefanter og hvaler bruger lavfrejvent lyd i deres kommunikation. Elefanters 

kommunikationsrækkevidde regnes i 10 kilometer og hvalers i 1000 kilometer, så det er meget 

effektfuldt. 

4) Der skal gives en reel kompesation på værdiforringelsen af ejendommene, som ligger væsentligt 

over hvad der sædvanemæssigt gives (6%). Det kan dokumenteres ved at nuværende naboer til 

vindmøller oplever værditab på 20-30 %, og betydeligt længere salgsforløb. 

5) Det må stærkt anbefales at der ikke rejses vindmøller i bynære områder før verserende sager om 

nuværende møller er afsluttet. 

6) Det er en foruroligende mangel på indsigt der blev udvist fra projektmagers side (Ecopartner) på 

mødet i Solbjerg den 9/11 om grundlæggende de miljø- , -logivningsmæssige og tekniske krav der 

stilles til vindmøller. 

Der må stilles krav om en autorisitation og uddannelse for at kunne håndtere projekter 

der involverer så store penge beløb og har indvirkning på så mange borgeres hvedag og livskvalitet. 

7) Det er kritisabelt at der etableres vindmøller i et bynært område, når der nu er så mange steder 

hvor vindmøller kan placeres med større udbytte og ingen eller væsentlig færre gener for 

befolkningen, her tænkes der på havet omkring Danmark som må være det oplagte sted . 


Best regard / Med venlig hilsen 

Jørgen S. Wiwe 


8355 Solbjerg 

E-mail: wiwe@mail.tele.dk 

Tel.: +45 86 92 94 90 

Mo.: +45 29 60 74 90 



"Tage & Toka Jensen" 

 

14-09-2010 19:31 

To: 

cc: 

Subject: 

----- Besked fra "Tage & Toka Jensen" på Tue, 14 Sep 2010 19:31:36 +0200 ----- 

Til: 

Kommentar til siden: 

Ved 

http://www.aarhuskommune.dk/borger/bolig-og-byggeri/Kommuneplanlaegning/Vindm 

r.: 

oelleplanlaegning.aspx 

Solbjerg den. 11.09. 2010 

Vedr. Kæmpevindmølle ved Solbjerg 

Torsdag den 09. 09. 2010 var der indkaldt til borgermøde om en 

kæmpevindmølle ved Solbjerg, hvor vi hurtig blev klar over, at man var 

langt fremme 

med etabliseringen af en kæmpevindmøllen. Det er foregået på en særdeles 

ufin måde, hvor der på intet tidspunkt har været en nabo / genbohøring. Vi 

er som genbo / nabo 

meget berørte over dette og mener ikke det kan være rigtig at gå bag om 

naboerne på denne måde. Vi byggede selv for et par år siden en tilbygning 

til vores hus, og selv om der ikke er een nabo der kan se den, skulle der 

alligevel en nabohøring til. hvor er forskellen ud over at dette er noget 

ganske ganske andet. 

En sådan kæmpevindmølle, er en stor belastning for alle i flere kilometers 

afstand og ydermere er der en nybebyggelse på vej, lige nord for os på 

Østergårdsvej 249, Astrup. Det er ikke nemt at forstå sammenhængen, 

kommunen køber 50 tdr. til udstykning med den ene hånd og med den anden 

bygger man en kæmpevindmølle ca 1 km. derfra. Snakker man ikke sammen. 

. 

Beboerne her i Astrup/ Solbjerg er så heldige at have Astrup kirke, der 

ligger højt her i Astrup, hvorfra vi hver dag kan nyde klokkespillet 3 

gange om dagen, det vil nok efter dette projekt blive erstattet af en 

belastende uafbrudt støj. 

venlig hilsen 

Toka og Tage Jensen 

Østergårdsvej 249, Astrup 

8355 Solbjerg 


"Birthe Sloth" 

 

15-09-2010 16:39 

To: 

cc: 

Subject: 

----- Besked fra "Birthe Sloth" på Wed, 15 Sep 2010 16:39:47 +0200 ----- 

Til: 

Vedr.: Vindmølle i Solbjerg 

Undertegnede ønsker at gøre indsigelse imod opførelse af vindmølle i Solbjerg ved Astrup mose 

med venlig hilsen 

Birthe Sloth 


Indsigelse til vindmølleprojekt ved Solbjerg 

Punkter, som ønskes belyst ved VVM-redegørelse 

Støjmæssige gener - vil have konkrete målinger. 

Lys fra den natlige lysafmærkning – gener? 

Fare ved kollaps af møllerne – sikkerhed/afstand 

Herlighedsforringelse, landskabelig forringelse, ejendomsværdiforringelse, 

forringet livskvalitet 

Den lavfrekvente støj 

Hvordan beregnes den? 

Er dage uden vind også med i beregningen? 

Hvem afgør, hvornår den lavfrekvente støj er betydende? 

Hvem skal vurdere det? 

Vil det blive vurderet og hvordan? 

Hvordan med støjen, når vinduer er åbne? 

Kan man overhovedet have vinduer åbne, f.eks. om natten? 

Hvad er det, man måler? 

Måler man, hvor meget støj møllen udsender, eller hvor meget støj der er 

hos den enkelte nabo, som jo er to vidt forskellige ting? 

Hvordan forholder man sig til forskere og læger, som har undersøgt 

mennesker, der bor i nærheden af vindmøller, og som anfører, at støj og 

vibrationer fra store vindmøller giver øget risiko for hjertesygdom, migræne, 

panikanfald og andre helbredsproblemer. 

Lokalområdet vil blive generet af skyggekast og måske og lysglimt fra 

vingerne? 

Støjen fra vingernes susen, støjen som opstår, når vingerne passerer 

mølletårnet? 

Skærende lyde når vingerne kører, og når møllen drejer? 


"Jens Bols Hansen" 

 

16-09-2010 08:10 

To: 

cc: 

Subject: 






----- Besked fra "Jens Bols Hansen" på Thu, 16 Sep 2010 08:10:26 +0200 ----- 

Til: 

Kommentar til siden: 

Ved 

http://www.aarhuskommune.dk/borger/bolig-og-byggeri/Kommuneplanlaegning/Vindm 

r.: 

oelleplanlaegning.aspx 

Til rette vedkommende hos Århus Kommune 

Som udgangspunkt vil jeg udtrykke min særdeles store bekymring for opstilling af en stå stor 

vindmølle i et område som Solbjerg. Vindmøller af så stor kapacitet er slet ikke egnet til at 

blive etableret på et område som dette, hvor der kun er ca. 1,5 km til andre byer i dette 

tilfælde henholdsvis Solbjerg, Astrup og Onsted. Det er midt i et bymiljø, som er i vækst og 

har et utrolig godt ry. Argumenterne for ikke at opstille en kæmpe vindmølle er evidente: 

Der er lavet indtil flere undersøgelser, der viser, at så store møller giver helt utrolig 

meget støj, både når de starter, og når de stopper. 

Samtidig skaber de utrolig meget støj, når de er i drift. Det er som at bo midt i en 

centrifuge, hvor der oplevelse rystelser og uro i det nærområde, hvor de er opstillet. 

De store vinger ”skærer” solstrålerne over, hvilket påvirker det omkringliggende 

miljø på en særdeles ubehagelig måde. Dette både som noget man fysisk kan se, men også 

noget, der påvirker det psykiske velvære. 

Huse i området mister værdi og kan i sidste ende være umulige at sælge. 

Samtlige argumenter er velkendte, og der finder talrige argumenter, der understøtter, at en 

opstilling af en kæmpe vindmølle i et nærmiljø er en ufattelig dårlig cocktail. 

Og hvad hvis ulykken sker? Der har været indtil flere ulykker rundt omkring i verden, hvor 

vindmøller af samme kaliber ”går amok” og mister en eller flere vinger, går i brand, etc. 

Dette er møller, som ER testet og opstillet, men som pludselig af forskellige årsager opfører 

sig uforudsigeligt. Der er endda tilfælde, hvor møllerne har være stoppet grundet uheld, 

men er gået i gang igen. Måske 1,5 km på papiret er en acceptabel afstand, men i realitet er 

den både for kort og kan i sidste ende være fatal. 

Til orientering er der opstillet lignende møller på Tåsinge samt i Ny Bjergby på Vestsjælland, 

og borgere i nærmiljøet er simpelthen ved at blive vanvittige af at bo så tæt på en mølle af 

denne kapacitet. 

Jeg vil understrege, at det er yderst pinligt, at en kommune som Århus er så dårligt 


informeret om, hvilke vindmøller, der er hensigtsmæssige at opstille på land. Der findes SÅ 

mange andre mølletyper, der ville skabe langt mindre furore at opstille. Samtidig har Århus 

grundet dets placering som by mulighed for at opsætte havmøller/off‐shore møller, som 

ville være en langt bedre beslutning. Her kan møllerne være større end på land, uden at de 

generer det omkringliggende nærmiljø. At placere en så mægtig vindmølle i et nærmiljø er 

en decideret uklog beslutning og vidner om Århus Kommunes manglende format. Som 

kommune skyder man virkelig sig selv i foden ved at planlægge opstilling af så store møller, 

da ingen ønsker at bo i nærheden af dem. Ved at opstille vindmøller af denne kaliber, 

underminere Århus både sit forhold til sine borgere samt til selve vindmølleindustrien, da 

vindmølleindustrien udmærket selv ved, at det er særdeles upopulært at opstille så store 

møller så tæt på små bysamfund. De anbefaler, at det gøres. Derved er Århus Kommune i 

direkte modstrid med vindmøllebranchen selv. Det er da et selvmål, som er svært at 

bortforklare. Hvis Århus skulle agere ”first mover” mht. at agere Danmarks vindmølleby nr. 

et, skulle byen i stedet placere vindmøllerne i en stor vindmøllepark på store områder, hvor 

INGEN bor. Off‐shore møller ville være en anden plausibel løsning. 

Slutteligt vil jeg nævne, at jeg er i besiddelse af udtalelser fra flere højtstående og pålidelige 

kilder fra en af de vindmølleproducenter, som har til huse i Århus Kommune, at de hævder 

kort og kontant, at de under ingen omstændigheder ville opstille en mølle på det udpegede 

sted. De ved, at det er ufattelig dårlig branding for virksomheden selv, og de ved deslige, at 

dét borgere i nærmiljøet hævder af gener, er reelle og sande, når der er tale om de helt 

store møller. Derfor anbefaler de selv vindmølle parker, som etableres, hvor ingen bor. Det 

værste en virksomhed kan opleve er at få sine egne kunder på nakken… Det bør man nok 

smage på som kommune. At få sine egne borgere på nakken… 

Derfor er opstillingen af en vindmølle omkring Solbjerg en skandaløs handling og i sig selv en 

kæmpe anti‐tese. Århus Kommune ønsker at agere grøn by og være ”best‐in‐class” mht. at 

have bæredygtige energikilder. Det er dog indlysende, at Århus Kommune simpelthen ikke 

magter at træffe bæredygtige beslutninger i borgernes interesse, og i stedet for at 

promovere byen og vindmølleindustrien som værende den fremmeste kilde til vedværende 

energi, udstilles Århus Kommunes inkompetence. Århus formår ved denne opstilling at 

lægge kimen til at blive forhadt af ét af Århus’ nærsamfund, og det kan Århus Kommune da 

ikke leve med. 

Derfor bør beslutningen omgøres, og mindre vindmøller bør opstilles i stedet for. 


Jens Bols Hansen 

Produktkonsulent 

JBH@vilomix.dk 

Direkte +45 8761 6231 

Mobil +45 4015 0110 


Dansk Vilomix A/S. Sjellebrovej 10, Lime, DK-8544 Mørke 

Tlf. +45 8697 4100, Fax +45 8697 4088 www.vilomix.dk 


"Liselotte Nielsen" 

 

15-09-2010 17:04 

To: 

cc: 

Subject: 

----- Besked fra "Liselotte Nielsen" på Wed, 15 Sep 2010 17:04:31 +0200 

----- 

Til: 

Vedr.: Vedr. stor vindmølle 

Jeg synes ikke, at det er en god ide at få så stor en vindmølle så tæt på byen. 

Hilsen 

Lotte Nielsen 

og 

Niels Hækkerup 

Bøgevangen 91 C 

Jeg beskyttes af den gratis SPAMfighter til privatbrugere. 

Den har indtil videre sparet mig for at få 60 spam-mails 

Betalende brugere får ikke denne besked i deres e-mails. 

Hent en gratis SPAMfighter her.

Bemærkninger i 1. offentlighedsfase

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles