Læs artiklen om coaching - rul ned til side 5-6 - Coach Mette ...

TÆT PÅ
Drømmen om at
»Jeg er for tyk«,
»jeg er ikke god
nok til mit arbejde«,
»jeg er for
lidt sammen med
mine børn«, »jeg er
ikke perfekt«. Selv
om kvinder stræber
efter at blive
perfekte, så har de
ikke et entydigt
billede af, hvordan
de så skulle være
for at være perfekte.
Det er meget
individuelt, hvad
der lægges vægt
på. Det kommer
både an på livssyn,
værdier og hvad
den enkelte kvinde
synes, hun mangler.
Vi har talt med
en skønhedskirurg,
en psykolog og en
coach om kvinders
drømme om at
være perfekt.
Af BirGitte MAjGAArD
soendag@soendag.dk
Foto: Britt liNDeMANN, HeNrik
BjerG oG SHutterStock
side 20 • SØNDAG 41/2008

være perfekt
Plastikkirurgen
Kunderne
kommer
for deres
egen skyld
Da speciallæge i plastikkirurgi Susanne
Tørring for 22 år siden åbnede sin klinik
i Randers – dengang den anden af sin
slags i Danmark – var alle sikre på, at det
ikke kunne gå, og da slet ikke i Randers.
Men antallet af kunder er fortsat stigende,
både mænd og kvinder søger hjælp
til at få fjernet de kosmetiske skavanker.
Lige siden Adam og Eva har mennesker været
forfængelige. Forskellen på dengang og nu
er, at vi i dag har dygtige læger, der kan ændre
ganske effektivt på kroppens udseende. Og det
benytter flere og flere sig af. Især kvinder.
– Antallet af kunder har været stærkt voksende
gennem de seneste 20 år, og det stiger
stadig. Og der vil altid være flest kvinder, der
får lavet skønhedskirurgi. Ganske enkelt fordi
det er kvinderne, der får lavet brystoperationer
og ansigtsløftninger, som mænd ikke kan få et
pænt resultat af, da de ikke kan skjule arret på
samme måde som kvinderne. Ved andre typer
operationer er 2/3 kvinder og 1/3 mænd. Mænd
er skam også forfængelige, fortæller speciallæge
i plastikkirurgi Susanne Tørring.
Hun sidder i sin plastikkirurgiske klinik i
en stor villa med tre operationsstuer og fem
sengepladser over for sygehuset i Randers. Den
SØNDAG 41/2008 • side 21

TÆT PÅ drømmen om at være perfekt
var blot den anden af sin slags i Danmark,
da hun åbnede for 22 år siden.
– Alle var sikre på, at det da ikke kunne gå
og da slet ikke i Randers. I dag har landets
plastikkirurgiske klinikker så travlt, at flere
og flere læger, der ikke er speciallæger i
plastikkirurgi, åbner klinikker, selv om de
ikke har vores forudsætninger for at lave et
godt stykke arbejde, siger Susanne Tørring,
der i dag har kunder fra hele landet samt
fra både England og Tyskland.
En af hovedårsagerne til hendes bekymring
ud over lykkeriddernes manglende
kvalifikationer er, at de måske heller ikke
er så kritiske over for kunderne.
Det sker af og til, at hun har en samtale
med en potentiel kunde, der vil have ordnet
noget med en forventning om, at en mindre
næse eller større bryster vil forandre hendes
liv og gøre hende lykkelig. Eller hun kommer
med en hel liste af kritikpunkter af sin
egen krop. Så er det ikke en plastikkirurg,
hun har brug for, men en psykolog, der
kan hjælpe hende med hendes mindreværdskompleks.
Og så bliver hun sendt
hjem igen.
Susanne Tørring er bekymret over det
store antal kvinder, der får lagt brystproteser
ind for at få større bryster.
– For kvinder med meget små bryster er
ønsket reelt nok, men vi ser mange især helt
unge kvinder, der er inden for normalen,
men som vil have meget store bryster med
en forventning om, at det vil gøre dem lykkelige.
De lukker helt af, når jeg så prøver at
forklare dem, at for store proteser vil kunne
ses og føles unaturlige, at brystproteser
betyder nye proteser gennemsnitligt hvert
10.-15. år, og at brystproteser kan have betydning
for deres muligheder for at amme,
fortæller Susanne Tørring.
Hun ville ønske, at hun skulle fortage lige
så mange brystreduktioner som forstørrelser,
for det ville være et udtryk for, at
kvinderne bare vil være normale. Men nu
ser hun flest brystforstørrelser.
– Vi tror dog, at tendensen vender – i hvert
fald til at det er mindre proteser, kvinderne
vil ønske, siger Susanne Tørring.
tre nemme skønhedstip
Hvis du ikke vil blive gammel i utide,
så skal du, ifølge speciallæge i plastikkirurgi
Susanne tørring:
• lade være med at svinge for meget i
vægt – hvis du bliver tyk og derefter
bliver tynd, så hænger huden.
• lad være med at ryge.
• Drop solbadningen.
side 22 • SØNDAG 41/2008
Susanne tørring,
speciallæge i
plastikkirurgi, er
bekymret over
det store antal
kvinder, der får
lagt brystproteser
ind for at få
større bryster.
Ud over brystforstørrelser, brystreduktioner,
brystløft og brystsymmetri, så kommer
kvinderne til klinikken for at få ændret faconen
på deres næse, få lettet tunge øjenlåg
og fjernet poser under øjnene.
Trætte øjne
– Det er nu vigtigt for både mænd og kvinder.
Det handler om, at man ser meget træt
ud, hvis øjenomgivelserne er tunge, og det
frygter folk har betydning i deres arbejde.
Hvis jeg så træt og uoplagt ud, så ville mine
kunder måske heller ikke være så trygge
ved at lægge sig på operationsbordet, siger
Susanne Tørring, der selv har fået fjernet
lidt hud ved øjnene og har fået fedtsuget en
lille smule ved hoften, som generede hende,
når hun ville have en stram nederdel eller
stramme bukser på.
Fedtsugninger laver hun en del af, men
ikke fordi folk er for tykke.
– En fedtsugning laver om på faconen.
Den kan ikke lave tykke folk tynde, for det
er jo kun det yderste fedtlag, vi kan suge. Så
ideelt laves fedtsugninger på kvinder med
idealvægt, siger hun.
Det er typisk på kvindernes hofter og bulen
på ydersiden af låret, at hun foretager
fedtsugninger.
Og så kommer der en del kvinder og får
foretaget maveopstramninger, fordi maveskindet
hænger efter barnefødsler.
Hun viser billeder af kvinder, der er kommet
ind med et langt ar fra navlen og ned
efter et kejsersnit, så de nu har to store poser
hængende. En på hver side af arret.
– Disse kvinder har svært ved at købe tøj
og har heller ikke lyst til at tage i svømmehallen
med børnene. Det er jo synd, mener
Susanne Tørring.
Og generelt mener hun, at kvinderne
er gode til kun at komme med virkelige
problemer. Problemer der virkelig generer
dem i hverdagen og ikke bare er det rene
indbildning.
– Kvinderne kommer ikke ind og vil se
ud på en bestemt måde eller vil ligne en
berømthed. De vil heller ikke ligne Barbiedukker,
hvilket jo også ville være tragisk.
De vil have rettet nogle ting, som hverken
søvn eller slankekure kan rette op på. Ting
som gør, at de ikke føler sig godt tilpas, når
de kigger i spejlet, siger Susanne Tørring.
Som eksempel nævner hun, at hendes
patienter ikke får ændret hele deres udseende.
– En kvinde, der har fået lavet en god
ting, ved, at hun kan få hjælp. Så måske
kommer hun igen med et andet problem.
Men det kan sagtens være fem eller tyve år
senere. Folk er slet ikke så tossede, fastslår
Susanne Tørring.
Når hun taler med sine kunder, er det
hendes klare indtryk, at de kommer for
deres egen skyld. De kommer for at se mere
friske ud, eller for at de igen kan købe og
bruge noget tøj, de kan se ordentlige ud i.
– Tit hører jeg fra kunderne, at deres omgivelser
tror, de har fået nye briller, når de i
virkeligheden har fået ordnet øjnene. Eller
de har fået fjernet rynkerne på halsen, og
ingen har opdaget det. Og sådan skal det
også helst være, mener Susanne Tørring,
der rigtig er i sit es, jo finere og jo mere småt
hendes arbejde skal være.
Den erfarne kirurg har rundet de 62 år og
forsøger at trappe ned, men det er svært på
grund af en stor efterspørgsel efter hendes
kunnen og mange års erfaring. Og hun har
hjertet på rette sted, så hun har svært ved
at sige nej til mennesker, der henvender sig
med et problem. ■

Lad os slå det fast fra begyndelsen:
Det kan ikke lade
sig gøre at være perfekt til alt,
erklærer Renée Helmig Toft Simonsen,
tidligere topmodel, nu
psykolog og forfatter.
– Når vi igen og igen må konstatere,
at vi ikke når alt det, vi
gerne vil, burde vi erkende, at vi
vil for meget. Kvinder forventer
af sig selv at være perfekte og
kan ikke forstå, at det ikke kan
lade sig gøre for dem at have
en fuldtidskarriere, holde sig i
form og være en perfekt hustru
og mor på en og samme tid.
– Det kan man bare ikke
forvente – man må prioritere,
påpeger Renée.
– Der er da kvinder, som klarer
det, men ikke uden omkostninger
som stress, manglende
tilstedeværelse og nærvær med
videre. Og det har vi svært ved
at acceptere, fortsætter hun. Og
nævner, at der dog er undtagelser.
Kvinder der vitterligt er
perfekte.
– Min bedste veninde og Camilla
Plum. Jeg så Camilla Plum
bage brød på DR 2. Hun havde
mel over det hele og bagte nogle
fantastiske brød, og hun har
succes med sin virksomhed.
Hun virkede perfekt. Ha, ha.
– jeg slås også med ting. Så
synes jeg, at jeg er for tyk, så
er der det ene, og så er der
det andet. jeg er gammel
perfektionist, men jeg er
også opmærksom på det og
arbejder med det, siger renée
Helmig toft Simonsen.
Psykologen
Det kan ikke lade
sig gøre at være
perfekt til alt
Lige når jeg nu har sagt det, så
kommer jeg til at tænke, at hendes
mand nok har så travlt ude i
markerne, at han kommer træt
hjem, så hun ikke får nok sex. Vi
har nok alle et eller andet at slås
med, siger hun grinende.
Mange vil nok mene, at Renée
selv virker temmelig privilegeret
med sit udseende, ægte-
skab, børn, god uddannelse og
skrivetalent – men selv hun er
heller ikke perfekt. – Hvis jeg
eller andre fremstår perfekte i
medierne, så viser det bare, at
man ikke kan stole på det, man
ser. Jeg slås også med ting. Jeg er
gammel perfektionist, men jeg
er også opmærksom på det og
arbejder med det, siger hun.
Vi kvinder er fantastisk gode til at
finde fejl hos os selv og være selvkritiske.
Hvis vi har succes på ét punkt, så
skal vi nok finde et andet at fokusere
på, hvor vi ikke er så gode, som vi
gerne ville være. – Drop det. Ingen er
perfekte – og stræben efter at blive
det er frugtesløst, mener psykolog
Renée Helmig Toft Simonsen.
Der er mange veje til at komme
af med »jeg er ikke god nok«mantraet.
Det handler først og
fremmest om at finde den vej,
der giver mening for en selv. Vi
bliver nødt til at lære at holde
af os selv.
– Meditation har givet mig en
dybere kontakt med mig selv, og
jeg har fundet det sted, hvor jeg
får kærlighed og anerkendelse
for den, jeg er. Jeg løber også,
og det giver mig også ro. Prøv
det eller noget andet – bare det
virker for dig, anbefaler Renée
Helmig Toft Simonsen.
Lærer af sine fejl
Hun mener, at vi alle bør stræbe
efter nærvær, anerkendelse og
kærlighed overfor os selv, vores
børn, partnere m.fl.
– Hvis vi kan lære vores børn
at være anerkendende i stedet
for bedømmende, så vil der ikke
være mobning. Det vil blive en
bedre verden, mener hun.
– Når du gør noget, og det
ikke lykkes, så må du sige: nå,
jeg prøvede, og det var en ok
oplevelse. Man lærer af at leve
og af sine fejl. Så lad være med
at banke dig selv oven i hovedet
med det, du burde have gjort.
Burde og skulle sku' slås hjem
i Ludo, siger hun.
– Vi kvinder bør tage os mere
i agt for vores evige selvkritik.
Den gør skade. Den er en snylter,
der fylder alt for meget – i
hvert fald i nogle menneskers
liv. Mærk efter om du er glad,
når du står op, og i løbet af dagen
– er du glad for dit arbejde?
SØNDAG 41/2008 • side 23

TÆT PÅ drømmen om at være perfekt
Mærk, om du har det godt. Hvis
ikke du har det godt og er glad,
skulle du måske lave om på det,
råder Renée.
Kulturarv
– Den her bondementalitet med
at man skal yde, før man kan
nyde, at det skal gøre ondt, før
det gør godt, den er også en del af
vores kulturarv, og den er svær at
komme af med, siger hun.
– Den er med til at give os illusionen
om, at hvis bare vi løber
hurtigt nok og arbejder hårdt, så
skal vi nok få det perfekte liv. Problemet
er bare, at hvis en kvinde
arbejder 50 timer om ugen for at
få drømmekarrieren, så er der jo
færre timer til at hente børnene
fra skole og lave lækre gourmetmenuer
til selskaber med mand
og venner.
Hvorfor vi har så svært ved
erkendelsen af, at det ikke kan
lade sig gøre at være perfekt til
alt, har Renée ikke nogen forklaring
på. Men hun tror, det
har noget at gøre med, at vi i dag
via medier og rejser ser hele verden,
og vi vil have det hele. Og
så mangler selverkendelsen og
prioriteringen.
Tidligere generationer skulle
ikke opfylde så mange forskellige
funktioner. Renées egen mor
blev sendt ud og tjene som 14årig,
og så var det jo den verden,
hun måtte forholde sig til. Renée
mener, at det, at man havde sine
faste funktioner, gjorde, at man
automatisk havde en værdi. Men
i dag handler det ikke om overlevelse
og mad i munden. Det
tager vi for givet og stræber efter
mere. Og når vi så ikke kan det
hele, føler vi os utilstrækkelige.
– Jeg tror, mænd har det ligesådan.
De siger det bare ikke. Vi
kvinder er meget bedre til at sætte
ord på. Til gengæld er mændene
generelt bedre til at ryste
det af sig. Det er kvinderne, der
tvivler på sig selv og oftest dem,
der rammes af social angst.
Bedømt fra barnsben
– Hvor stor forskellen på mænd
og kvinder er, fik jeg virkelig øjnene
op for, da jeg læste Doris
Lessings »The Cleft«, fortæller
Renée. (Bogen handler om et
ældgammelt samfund af kvinder,
der lever uden behov for el-
side 24 • SØNDAG 41/2008
ler viden om mænd. Børnefødsler
styres af månens cyklus, alle
børn er piger, men fødslen af et
nyt barn – en dreng – truer harmonien
i deres verden, red.).
– Nogle af forskellighederne
skyldes naturligvis biologi, men
rigtig meget er også dybt rodfæstet
i vores kultur. Selv når 5-6årige
børn leger i dag, kan man
se mønstre, der går helt tilbage
til stenalderen. Drengene går ud
og erobrer, jager og slås, mens
pigerne bliver hjemme og passer
ilden. Samtidig vokser vi op
i et samfund, hvor vi hele tiden
bliver vurderet.
– Jeg så nogle gamle videoer
sammen med ungerne, og der
var en optagelse fra dengang,
en af dem forlod sin børnehave.
Der var en farvelceremoni, hvor
barnet fik en bog om sig selv, og
en af pædagogerne sagde: »du
har jo været rigtig god til at gå
i børnehave«. Dengang tænkte
jeg ikke over det, men da jeg nu
så det, tænkte jeg: »Gud, hvordan
er man det? Skal man kunne
noget bestemt for at være god til
at gå i børnehave«? Det starter
allerede der, siger Renée. – Børn
skal selvfølgelig roses, men det
kan foregå på mange andre måder
end gennem vurderinger. De
kan roses for deres personlighed
i stedet for deres evner.
– Ved at vokse op i en familie
lærer man at være selvkritisk.
Man må fragmentere sin personlighed
for at passe ind. Man
må ikke være vred, man skal
dele sit legetøj, og når man falder
og slår sig, får man måske at
vide »op igen« og må ikke tude.
Og når man så passer ind, får
man ros, forklarer hun.
– Vi indgår i så mange sammenhænge,
hvor vi hele tiden
skal tilpasse os. Vi bliver rost for
at være gode, søde, dejlige og får
dermed også at vide, at der er
noget, vi ikke er gode til. Om det
er godt eller dårligt, rigtigt eller
forkert. Og når vi så får at vide, at
vi er dygtige, så forveksles rosen
og opmærksomheden med kærlighed.
Kulturen er dømmende,
som i X Factor eller når vi får
hæftet tal på os i skolen. Det er
jo absurd, når man tænker over
det. Og vi gør det rask væk, siger
Renée Helmig Toft Simonsen.
■
Annette Jensen og Ketty Gravholt
sidder og nyder aftensolen
i haven med et frugtfad foran
sig og fortæller, at alle burde tage
til en coach.
De har på SØNDAGs opfordring
været hos coach Mette
Kristiansen i Egå ved Århus for
at få hjælp til at ændre et af de
punkter, hvor de ikke synes, de
er perfekte nok.
– På vejen derud var jeg meget
i tvivl – jeg syntes, det var pinligt,
det jeg gerne ville tale om. For
hvis jeg fortalte nogen om det,
så var jeg ikke længere den pæne
pige. Det er ikke noget, jeg har
talt med nogen om, men jeg besluttede
mig for at gøre det, når
nu jeg havde muligheden, siger
43-årige Annette Jensen.
Hun har fire børn og arbejder
med unge kvinder, der i et
aktiveringsprojekt lærer om
ernæringsrigtig mad. De kvinder
bruger hun meget tid på at
hjælpe, støtte og give en form for
coaching. Men nu er det sig selv,
hun skal hjælpe.
– Jeg havde et behov for at få
det ud af min krop og få fundet
vejen, så jeg synes, at det her
kan jeg godt tackle. Nu kan jeg
godt finde min vej, så jeg kan
leve med de tanker, jeg nu har.
Det var rart at være anonym i
den forstand, at hun ikke ken-
Coachen
Brug mental
styrke til
at nå målet
På SØNDAGs opfordring har Annette Jensen og Ketty
Gravholt været hos coach Mette Kristiansen for at få
hjælp til at ændre et af de punkter, hvor de ikke synes, de
er perfekte nok. Læs her, hvad der kom ud af det møde.
der mig og ikke blive klandret.
Hun var objektiv og hjalp med at
finde den rigtige vej for mig. Og
det arbejder jeg nu videre med,
forklarer Annette Jensen.
Coach Mette Kristiansen supplerer:
– Mange mennesker gør ét,
men tænker at de hellere ville
noget andet. Hvis nu du luger
ukrudt og ærgrer dig over, at
du ikke i stedet spiller Ludo
med børnene, så burde du lade
ukrudt være ukrudt, hvis du kun
luger for naboens skyld, og du
som gammel helst vil se tilbage
på et liv, hvor du spillede Ludo
med dine børn. Eller hvad dit
dilemma nu er.
– For Annette handlede det
om at finde frem til, hvad der
er vigtigt i hendes liv, hvad der
er værdifuldt. Hvad hun får
ud af de forskellige elementer
i sit liv, hvad de giver hende.
Vi var langt ude i fremtiden
for at mærke efter – for at se,
hvad hun gerne ville kunne se
tilbage på. For så kunne hun
spørge sig selv, om det er det
værd, og gøre det, som netop
hun gerne vil, fortæller Mette
Kristiansen.
Hun mener, at kvinder klarer
mange ting og har mange prioriteter.
Vi vil have et flot hus og
hjem, være noget for vores børn

og mand, vil have en karriere,
og så placerer vi os selv og vores
egne ønsker nederst.
– Det er aldrig sundt at prioritere
sig selv til sidst. For nogle
kvinder er det skubbet så langt
ned, at de skal have hjælp til at
finde frem til, hvad det er, de står
for, og hvad de brænder for. Andre
har selv fundet de svar og
skal have hjælp til næste skridt.
At handle på det, så de får det liv,
de egentlig ønsker sig, forklarer
Mette Kristiansen.
Hun forsøger selv at leve efter
dr. Howard Thurmans ord:
»Spørg ikke, hvad verden behøver.
Spørg hellere dig selv, hvad
der gør dig levende. Og gå så ud
og gør det. For det, verden behøver,
er mennesker, der er blevet
levende«.
Det har hun blandt andet gjort
ved at forlade sygeplejefaget
og etablere Mette Kristiansen
– coaching og udvikling, hvor
hun hjælper mennesker til at
finde deres egne svar på den
rette vej.
Mit liv som slank
Ketty Gravholt har lige rundet
de 40 år og har mand og to børn.
Hun havde vendt mange mulige
emner at tale med coachen om,
men synes egentlig at både job
og hjem kører ganske godt.
Hun har en fortid som levnedsmiddeltekniker,
så hun ved
en masse om fødevarer. Derfor
synes hun, det er lidt ironisk,
at det, hun mangler for at have
det rigtig godt med sig selv, er
et vægttab. – Jeg har prøvet på
at tabe mig tidligere, men det er
ikke gået særlig godt. Så nu ville
jeg se, om coachen kunne hjælpe
mig. Det er lidt et kompleks.
Jeg har ikke været god til at tage
mig sammen og tabe mig, siger
Ketty Gravholt, der tidligere har
prøvet at blive coachet og selv
være coach i forbindelse med
sit arbejde som kvalitets-, sikkerheds-
og miljøkoordinator.
Hun føler sig mere forpligtet til
at være standhaftig, når hun har
talt med en anden om det.
– Coachen gjorde det rigtig
godt. Hun tog fat i den mentale
indgangsvinkel. Jeg gik rundt i
hendes kontor og gik fysisk fra
punkt til punkt i slankekuren
med alle faldgruberne og til mit
liv som slank.
– Det var lidt en ud-af-krop-
Coach Mette Kristiansen giver her 10 gode råd til, hvordan du kan blive
coachet med hjælp fra en god ven/veninde:
Den vigtigste regel! Det er din dagsorden. coachen skal holde
sig neutral og uden holdninger og gode råd.
Sæt en ramme. Aftal hvem der er på og i hvor lang tid.
coachen skal spørge om dine værdier. Hvad er vigtigt i dit liv?
ud fra svarene i pkt. 3 skal coachen spørge ind til, hvad det giver
dig – eksempelvis at være sammen med dine børn, hvis det er
vigtigt for dig.
coachen skal spørge dig om, hvordan værdierne udspiller sig i
dit liv lige nu, så du kan se, om du lever efter dine egne værdier.
Svar på spørgsmål om, hvordan du gerne vil have, at tingene
skal være, hvis alt skal være 110 procent godt. Formuler det i
positive vendinger som »jeg vil have ro« eller »jeg vil være tynd«
(i stedet for »jeg vil ikke være stresset« eller »jeg vil ikke være
tyk mere«). Vær specifik. Hvis du eksempelvis vil tabe dig, så
beskriv ned i detaljer, hvordan du ser ud, når du har tabt dig,
10 gode råd
pen-oplevelse, hvor jeg blev
tvunget til at se ind i mig selv,
griner hun.
Mette Kristiansen forklarer
formålet med at lade Ketty gå
rundt i kontoret. – Det gør det
levende for hende, så hun kan
se, at det kan lade sig gøre. Hele
sindet og kroppen oplever, at
hun vil dette mål, så det ikke
kun er sagt med hovedet. Hun
har været igennem, hvad det vil
betyde fysisk og psykisk, og har
set det som nutid. Så ved sindet,
hvad vej vi skal gå, siger hun.
Mette Kristiansen coachede
Ketty Gravholt i hendes handlinger.
Hvordan hun skal klare
en fødselsdagsfest, lyst til en
sommeris, hvordan med motion,
kost og mellemmåltider.
– Så længe, hun har målet
for øje, så er motivationen der,
mener coachen.
ketty Gravholt (t.v.) har nu
en aftale med coach Mette
kristiansen (i midten), så hun
bliver holdt op på sine mål.
også Annette jensen (t.h.)
mener, hun fik noget brugbart
med hjem fra sin coaching.
For Ketty Gravholt var coachingen
en god proces.
– Jeg gik derfra og følte mig
klar. Jeg kan godt tabe mig. Det
kan godt være, det tager et år,
for det tager lang tid at ændre
vaner, men det skal ikke tage
hele livet. Og når nu jeg har
det mentale med, så bliver det
nemmere, siger hun fortrøstningsfuld
og med en aftale om
at maile til Mette Kristiansen
undervejs om, hvordan det går,
så hun bliver holdt op på sine
mål overfor sig selv. ■
og hvordan du bevæger dig. Billederne, du skaber, skal være
værdifulde for dig.
lad coachen spørge dig, om svarene under pkt. 6 vil være i overensstemmelse
med dig og det, du vil stå for, så du får dine egne
værdier med – og så det bliver for din egen skyld, samtidig med
at det er i orden med dine omgivelser.
Formuler dine mål i nutid, så du mentalt er der. Så arbejder sindet
hen imod de mål. (ikke »jeg vil gerne tabe 10 kilo« men »jeg
har tabt mig 10 kilo«, så du har set billedet for dig).
Når du ser målet for dig, så skal coachen spørge ind til, hvordan
du er kommet til det mål. Hvad var det første skridt, og det
andet skridt og lav så en handlingsplan.
Sikre at du gør det. lav aftaler om, hvordan i ved, at i begge er
på vej til jeres respektive mål. Aftal hvordan og hvornår i ringer,
mailer eller mødes.
– Held og lykke med at blive den bedst mulige udgave af dig, lyder det
fra Mette Kristiansen.