AreAludviklingskAtAlog - Forsvarskommandoen

www2.forsvaret.dk

AreAludviklingskAtAlog - Forsvarskommandoen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE

AreAludviklingskAtAlog

et værktøj til arealplanlægning på

forsvarets terræner


kolofon

titel: arealudviklingskatalog. et værktøj

til arealplanlægningen på forsvarets

terræner

udgivelse: forsvarets Bygnings- og etablissements-

tjeneste. 2013.

udarbejdelse: niels kanstrup, biolog,

Dansk jagtakademi.

kvalitetssikring: steffen Michael thomsen,

forstfuldmægtig, forsvarets Bygnings-

og etablissementstjeneste

Fotos: niels kanstrup & Michael sand

Akvareller: jens gregersen

2

layout og produktion: rosendahls schultz grafisk

isBn-13: 978-87-92898-22-7

internetversion: arealudviklingskataloget kan

541 TRYKSAG 457

findes i elektronisk format på

www.forsvaret.dk/fbe

AreAludviklingskAtAlog


indHold

Et værktøj til arEalplanlægning på forsvarEts arEalEr

inDholDsfortegnelse

1. resumé .............................................4

2. indledning. ...........................................6

3. visioner for landskaber og delarealer. ......................10

4. Åbent landskab. ......................................15

4.1 arealudviklingstype: strand ..............................16

4.2 arealudviklingstype: eng. ................................19

4.3 arealudviklingstype: kysthede ............................21

4.4 arealudviklingstype: indlandshede .........................24

4.5 arealudviklingstype: slette ...............................27

5. Halvåbent landskab. ...................................30

5.1 arealudviklingstype: overdrev .............................31

5.2 arealudviklingstype: Mose ...............................34

5.3 arealudviklingstype: åben løvskov. .........................37

5.4 arealudviklingstype: åben nåleskov. ........................40

6. lukket landskab ......................................42

6.1 arealudviklingstype: tæt løvskov. ..........................43

6.2 arealudviklingstype: tæt nåleskov. .........................46

6.3 arealudviklingstype: sumpskov. ...........................49

7. referencer ..........................................51

3


1. resUMé

forsvarets arealforvaltning udmøntes i 15-årige drifts-

og plejeplaner. planerne er bindende dokumenter, der

er udarbejdet og besluttet efter en procedure fastlagt i

forsvarets bestemmelse om drifts- og plejeplaner (fBe,

2011). Udgangspunktet for arealforvaltningen er forsvarsministeriets

Miljø- og naturstrategi (forsvarsministeriet,

2012), der gennem drifts- og plejeplaner omsættes til

arbejdsplaner, hvorefter den konkrete forvaltningsindsats

4

1. resumé

iværksættes på det enkelte terræn. processen fra naturpolitik

til konkrete driftsinitiativer involverer flere af ministeriets

myndighedsniveauer. en række af disse processer,

arbejdsopgaver og konkrete driftsaktiviteter udføres

af eksterne leverandører. i processen lægges der særlig

vægt på en prioritering, som sikrer, at rammerne for forsvarets

uddannelsesmuligheder opretholdes og udvikles.

Dernæst er fokus på naturbevarelse og publikumshensyn.

AreAludviklingskAtAlog


Drifts- og plejeplanerne fastlægger den langsigtede

arealudvikling på de enkelte terræner. nærværende

arealudviklingskatalog er et værktøj hertil. arealudviklingskataloget

giver en indledende oversigt over de

eksisterende arealtyper, samt en beskrivelse af visioner

for terrænernes udvikling på landskabs- og arealniveau

under begreberne ”landskabstyper” og ”arealudviklingstyper”.

grundlæggende skal forsvarets arealer anskues

som uddannelseskulisser, hvor der indlægges hensyn

til militære, naturbeskyttelsesmæssige og publikumsorienterede

forhold, og hvor der tages udgangspunkt i

klima, jordbunds- og vandstandsforhold etc.

Blandt landskaberne skelnes mellem 3 typer: Det åbne,

det halvåbne og det lukkede. til disse 3 typer knyttes

Et værktøj til arEalplanlægning på forsvarEts arEalEr

1. resUMé

hhv. 5, 4 og 3, i alt 12, arealudviklingstyper, der spænder

fra de helt lysåbne kyst-, klit- og hedearealer over

delvis tilgroede arealer med overdrev, krat og åben skov

til tætte skovområder. samlet er der tale om følgende

arealudviklingstyper: strand, eng, kysthede, indlandshede,

slette, overdrev, Mose, åben løvskov, åben nåleskov,

tæt løvskov, tæt nåleskov samt sumpskov.

landskaberne skitseres overordnet, mens arealudviklingstyperne

beskrives mere indgående, herunder med

hensyn til struktur og artssammensætning, dynamik og

forvaltningsudfordringer samt målsætning i forhold til

militær, natur og publikum. Desuden anvises relevante

plejemetoder i forhold til den enkelte type, og der indikeres

ligeledes en overvågnings- og evalueringsproces.

5


2. inDleDning

forsvaret forvalter ca. 33.000 ha. arealerne kan

2. indledning

overordnet opdeles i 2 typer af uddannelseskulisser,

henholdsvis skyde- og øvelsesområder. områderne er

kernen i uddannelse af personel og enheder til sikring

af forsvarets indsats i forhold til såvel landets sikkerhed

som indsatsen i internationale missioner. arealerne

er erhvervet over en periode på ca. 100 år og med tiden

tilpasset både de skiftende krav, som forsvaret har været

stillet overfor, og den militær-teknologiske udvikling.

hvor terrænerne før tog sigte på uddannelse af enten

kamptropper, kampstøttetropper eller støttetropper,

skal mange terræner nu være indrettet, så alle typer

enheder kan uddannes. Dette drejer sig i hovedsagen

om de større terræner. terrænerne skal med kort varsel

kunne indrettes, så man kan uddanne soldater og enheder

til de skiftende miljøer, som de opererer i.

forsvarets arealer rummer ud over det uddannelses-

mæssige potentiale et bredt udsnit af værdifuld dansk

ha

9.000

8.000

7.000

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

0

Klit og hede Græsarealer Skov og krat Strandeng

m.v.

natur og er pålagt tilhørende krav om naturbeskyttelse.

Der er en relativt høj repræsentation af lysåbne, næringsfattige

naturtyper med tilhørende plante- og dyresamfund.

tyngden ligger arealmæssigt på jyske klit- og

hedeområder, men forsvaret har ligeledes værdifulde

områder på øerne. på mange arealer er der plads til naturtyper,

som ellers er trængt i det omgivende danske

landskab. figur 2-1 viser arealfordelingen på en række

anvendelsestyper.

omkring halvdelen af forsvarets samlede areal er ud-

peget som internationalt naturbeskyttelsesområde (na-

tura 2000-område), og ca. halvdelen heraf er kortlagt

som egentlige habitatnaturtyper. samtidig rummer arealerne

et bredt udsnit af internationalt prioriterede og

beskyttelseskrævende arter, herunder ikke mindst fuglearter,

der er tilknyttet næringsfattige, våde og lysåbne

områder. forsvarets arealer rummer desuden en række

naturtyper, som er beskyttet efter dansk lovgivning,

Mose Bæltespor Sø og

vandløb

Brandlinjer Anden

anvendelse

Figur 2-1. Forsvarets arealer, angivet med fordeling på kategorier af anvendelse. Kilde: Forsvarets arealdatabase.

6

AreAludviklingskAtAlog


herunder særligt heder, overdrev, strandenge og moser,

samt knap 1.000 søer, i alt ca. 15.000 ha. Dertil kommer

knap 150 km beskyttede vandløb.

Udover de mange lysåbne arealer råder forsvaret over

ca. 6.000 ha med skov og krat. her er tale om en bred

palet, lige fra klassiske relativt monotone nåleskovsplantager

til meget varierede løvskovsområder med

et stort naturindhold. skovforvaltningen på forsvarets

arealer er i de senere år ændret fra konventionel skovdrift

til en skovforvaltning, der er baseret på naturnære

principper. træproduktion er ikke længere målsat som

sådan, men der tilstræbes en ekstensiv drift, hvor

fokus lægges på at mindske omkostninger frem for at

optimere udbyttet i form af mængde og kvalitet. Denne

tilgang er i højere grad end en konventionel drift forenelig

med arealernes egentlige funktion som områder med

varierede uddannelseskulisser og et varieret naturindhold

samt en deraf følgende høj rekreativ værdi. endelig

rummer forsvarets arealer værdifulde og typiske danske

natur- og kulturlandskaber med et bredt og stabilt indhold

af karakteristiske og ikke beskyttelseskrævende

arter samt ofte velbevarede fortidsminder og kulturspor.

alt i alt kan forsvarets arealer siges at udgøre et meget

væsentligt bidrag til at bevare og udvikle biodiversiteten

i Danmark og europa kombineret med muligheden for at

give råderum for dynamik og processer. ligeledes kan

god planlægning demonstrere en bæredygtig og innovativ

forvaltning af biodiversitet i kombination med udvikling

af arealerne som militære uddannelsessteder.

et væsentligt element i forsvarets naturforvaltning er

sikring af offentlig adgang, når dette kan ske uden

konflikt med den militære brug og naturbeskyttelsen.

hovedparten af forsvarets arealer er således åbne for

publikum, når arealerne ikke anvendes til militær uddannelse.

Der er udarbejdet særskilte beskrivelser af

adgangsmulighederne for hvert terræn.

Et værktøj til arEalplanlægning på forsvarEts arEalEr

2. inDleDning

siden 1991 er der for knap 50 af forsvarets arealer ud-

arbejdet drifts- og plejeplaner med henblik på at opnå

en tilfredsstillende balance mellem behovet for nødvendig

uddannelse og træning af enheder under realistiske

vilkår samt hensynet til naturbeskyttelse og rekreative

interesser. planlægningen varetages af forsvarets Bygnings-

og etablissementstjeneste med inddragelse af

såvel de militære brugere som øvrige myndigheder, interesseorganisationer

og lokale interessenter.

Drifts- og plejeplanerne er et væsentligt bidrag i imple-

menteringen af de fastsatte målsætninger i forsvars-

ministeriets miljø- og naturstrategi (forsvarsministeriet,

2012). Den fremadrettede militære anvendelse er des-

uden beskrevet for hvert enkelt terræn i særlige strate-

ginotater, som danner baggrund for de afvejninger, der

ligger til grund for drifts- og plejeplanernes målsatte

arealforvaltning, herunder de mange hensyn, der knytter

sig til de militære uddannelsesarealer.

Det sikres løbende, at eksisterende og nye lovmæssige

bindinger bliver integreret i planlægningen. siden 2011

har der været særlig fokus på at indarbejde de forpligtelser

til beskyttelse af naturtyper og arter, som fremgår

af international naturbeskyttelseslovgivning. Dette

implementeres dels gennem nye drifts- og plejeplaner,

dels gennem udarbejdelse af tillæg til eksisterende

planer.

De første drifts- og plejeplaner blev vedtaget i

1990’erne med en planperiode på 15 år. figur 2-2 viser

udløbsåret for de gældende drifts- og plejeplaner og

indikerer dermed indsatsen i forhold til revision. Det

ses, at der særligt i seksårsperioden 2014-2019 ligger

et stort revisionsarbejde. alene i denne periode står 34

planer, svarende til ca. 11.000 ha, til revision. hertil

kommer løbende tilpasninger, som er udløst af nye krav,

fx den nye generation af natura 2000-planer, som vil

7


2. inDleDning

Antal

14

12

10

8

6

4

2

0

2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027

foreligge, når den første planperiode for disse udløber i

2015. forsvaret står således overfor en omfattende opgave,

når det gælder den egentlige arealplanlægning.

nærværende katalog er et bidrag til at systematisere

arealplanlægningen med henblik på at optimere area-

lernes funktion som uddannelseskulisser for forsvaret.

kataloget er tænkt som et konkret værktøj i denne

planlægning, og heri defineres og beskrives ”landskabstyper”

(scenarier for udviklingen på landskabsniveau) og

”arealudviklingstyper” (scenarier for udviklingen på naturtypeniveau).

for hver af disse beskrives militære, naturmæssige

og publikumsorienterede udviklingsmål. kataloget

har til formål at give brugeren og planlæggeren

et fælles redskab til på det enkelte terræn at udvælge

og kortlægge relevante landskabs- og arealudviklingstyper

set i lyset af de militære, naturbeskyttelsesmæssige

og publikumsorienterede mål for terrænet.

arealudviklingskataloget definerer 3 landskabstyper og

12 arealudviklingstyper. Med den valgte prioritering og

udvælgelse er der tilsvarende fravalgt en række vigtige

arealtyper, som ifølge en mere klassisk naturforvalt-

År

Figur 2-2. Udløbsåret for Forsvarets drifts- og plejeplaner. Røde søjler angiver antallet af terræner, sorte søjler det

tilsvarende areal (ha). Det store antal kombineret med et relativt lille areal i 2019 skyldes revision af en række depotområder

og mindre skydebaner. Det store areal i 2026 kan særligt tillægges Oksbøl Skyde- og Øvelsesterræn, der er

revideret primo 2012. Det relativt store areal i 2027 skyldes revision af planerne for Borris Skydeterræn og Næstved

Øvelsesplads. Kilde: Forsvarets arealanvendelse.

8

10000

9000

8000

7000

6000

5000

4000

3000

2000

1000

ningstilgang kunne defineres som arealudviklingstyper.

på grund af deres mindre betydning uddannelsesmæssigt,

samt deres begrænsede areal, defineres disse i

stedet som ”landskabs- og naturelementer” (fx søer,

vandløb og krat). lokalt kan de dog spille en væsentlig

rolle, såvel militært som biologisk og rekreativt. landskabs-

og naturelementerne bliver ikke nærmere beskrevet

i dette katalog, men nævnes i tilknytning til de

arealudviklingstyper, som de typisk hører til. De bliver

nærmere behandlet i de enkelte drifts- og plejeplaner.

til udmøntning af landskabs- og arealudviklingstyperne

gennemføres en vifte af drifts- og plejemodeller, som er

nærmere beskrevet i forsvarets Bygnings- og etablissementstjenestes

driftskatalog (fBe, 2013). figur 2-3

viser arealudviklingskataloget i sammenhæng med forsvarets

samlede arealplanlægning og drift.

0

Ha

AreAludviklingskAtAlog


Politik

Planlægning

Drift

Bindende dokumenter Planlægningsværktøjer

Miljø- og naturstrategi

FBE-bestemmelser

Drifts- og plejeplan for det

enkelte terræn

Aktivitetsplaner 1-5 års

arbejdsplaner

Strateginotat

(militære uddannelsesbehov)

Arealudviklingskatalog

(visioner for landskaber og arealer)

Driftskatalog

(driftsmodeller og arbejdsbeskrivelser)

Figur 2-3. Forløbet fra det politiske niveau over planlægningsniveauet til driftsniveauet. Arealudviklingskataloget er et

værktøj til udvikling af drifts- og plejeplaner. FMN = Forsvarsministeriet, FKO = Forsvarskommandoen, MNS = Miljøog

Natursektionen, KCDK = Kompetencecenter Skyde- og Øvelsesterræner Danmark.

Et værktøj til arEalplanlægning på forsvarEts arEalEr

2. inDleDning

FMN/

FKO

FBE-STAB

(MNS)

FBE-DRIFT

(KCDK)

9


3. visioner

Den primære målsætning for forsvarets arealer er at

skabe de rette rammer for den militære uddannelse,

og hensynet til områdernes funktionalitet som uddannelsessteder

har højeste prioritet. hertil kommer, at

forsvarsministeriets miljø- og naturstrategi (forsvarsministeriet,

2012) lægger vægt på, at der opretholdes

en naturtilstand på forsvarets arealer, som skaber de

bedste betingelser for bevarelsen af den naturlige flora

og fauna.

10

3. visioner

historien har givet mange eksempler på, at anvendelsen

af terrænerne som ”militære produktionssteder”

ikke alene kan forenes med naturbevarelsen, men oven

i købet give et betydeligt grundlag for at sikre naturen.

en vigtig faktor er her, at forsvarets arealer ikke som

langt hovedparten af Danmarks øvrige areal har været

underlagt opdyrkning til intensiv land- og skovbrugsdrift.

Men også den til tider hårdhændede brug, ved fx kørsel,

granatnedslag og ildebrand ved skydning skaber en

AreAludviklingskAtAlog


dynamik, som er hensigtsmæssig for mange af de rela-

tivt robuste naturtyper, der er tale om. til dette kommer

den aktive og målrettede pleje, som forsvaret igennem

flere årtier har bidraget med for at sikre naturen.

en overordnet vision for fremtidens arealforvaltning

er at fortsætte og yderligere udvikle en drift og pleje,

som bevarer og forstærker både foreneligheden af og

synergien mellem militære og naturmæssige hensyn.

en demonstration af dette vil langsigtet bidrage til at

konsolidere områderne som militære terræner. Der

er i denne strategi behov for at nytænke en række

forhold. Det vigtigste er i højere grad at tænke i større

enheder og længere horisonter. samtidig er der både

mulighed og behov for i højere grad at slippe naturen

fri og erstatte traditionelle praktiske plejemetoder med

mere økosystemorienterede strategier, hvor ikke mindst

græsning kommer til at spille en langt større rolle, end

der har været tradition for.

alt dette kræver en mere helhedsorienteret tilgang til

arealforvaltningen, således at eksempelvis den klas-

siske sondring mellem skov-, landbrugs- og naturarea-

ler afløses af en opfattelse, der på lang sigt udvikler

landskab og en dynamisk natur i en integreret form på

hele terrænet, og som ligeledes er afstemt med tilgrænsende

landskaber og naturtyper. et redskab hertil er

at opstille og beskrive den langsigtede landskabs- og

naturudvikling i form af visioner for udviklingen på de enkelte

delarealer. hermed sikres en ramme for de arealforvaltnings-

og planlægningsmæssige tiltag, der kan udvikles

som en fælles reference for de militære brugere,

forsvarets myndigheder, andre myndigheder, ngo’er m.v.

De større militære arealer repræsenterer ofte flere landskaber.

karakteristisk for mange af dem er åbne kyst-,

klit- og hedelandskaber, ikke mindst skydeområderne,

hvor de åbne landskaber bruges som nedslags- og målområder.

en række arealer, særligt øvelsesområderne,

er præget af deres tidligere anvendelse til landbrugsformål.

De kan karakteriseres som ”halvåbne”, dvs.

åbne arealer med spredt og ofte gruppevis bevoksning.

Denne struktur er i mange tilfælde et produkt af en

målsætning om at tilrettelægge øvelser, så der skabes

Et værktøj til arEalplanlægning på forsvarEts arEalEr

3. visioner

mulighed for kombineret skjul og fremrykning i samme

område. Det halvåbne landskab er ligeledes et resultat

af et åbent landskab, der er under naturlig tilgroning.

endelig er der på de fleste terræner skovbevoksede

”lukkede” arealer, som er resultatet af klittilplantning eller

en arealbenyttelse med henblik på egentlig skovdrift

eller på sikring af bestemte typer af tættere bevoksning

til militære formål.

Det er på dette grundlag hensigtsmæssigt at definere

tre typer af landskaber: Det åbne, det halvåbne (kratlandskab)

og det lukkede (skovbevokset) - styret overordnet

af en række forhold, hvoraf de militære målsætninger

og hensynet til naturbeskyttelse vægtes højest, og

hvor publikumshensyn inddrages i størst mulige omfang.

landskabstyperne skal hver især have god sammenhæng

og en vis størrelse. samtidig bør de ud fra en

naturmæssig vurdering forvaltes, så de giver harmoni,

dvs. at den halvåbne type sikrer overgangen fra åben til

lukket. Dette selvom der kan være militære brugsformål

og andre forhold, der tilsigter en mere brat overgang fra

tæt bevoksning (skjul) til helt åbent areal (ildterræn).

landskabstyper skal ydermere ses i en topografisk sammenhæng.

topografien skaber i sig selv et landskab, og

bevoksningsgraden skal afstemmes med landskabet,

herunder såvel æstetik, udsigtsforhold, kystnærhed

m.v. som militære behov i forhold til skjul, dækning, observation,

samt bevæge- og hindremuligheder. et vigtigt

forhold er landskabstypernes funktionalitet i forhold til

opretholdelse og styrkelse af biologisk mangfoldighed.

i denne sammenhæng skal der lægges vægt såvel på

et højt naturindhold i form af stabile naturtyper og levesteder

som på landskabets strukturelle og økologiske

sammenhæng i både tid og rum. Dette skal sikre planteog

dyresamfundenes naturlige spredning og genetiske

udveksling samt ikke mindst de biologiske processer.

Udfordringen er med andre ord at perspektivere arealforvaltningen

i større enheder – både i tid og rum.

Med dette som udgangspunkt kan udviklingen af det

enkelte areal systematiseres i arealudviklingstyper,

der langsigtet er orienteret mod de tre landskabstyper.

således vil en række arealudviklingstyper sigte mod

det åbne landskab, nogle mod det halvåbne og andre

11


3. visioner

mod det lukkede skovbevoksede landskab. forsvarets

Bygnings- og etablissementstjeneste har igennem

udarbejdelsen af en række nye drifts- og plejeplaner,

samt tillæg hertil, udviklet et system af sådanne arealudviklingstyper.

Dette er sket med stor inspiration fra

det koncept, som over de sidste ca. 10 år er skabt for

naturnær skovdrift (larsen og skov- og naturstyrelsen,

2005). forsvarets Bygnings- og etablissementstjeneste

har i processen med drifts- og plejeplaner suppleret

dette arbejde med en beskrivelse af naturudviklingstyper

som en parallel til skovudviklingstyperne, men dækkende

ikke-skovbevoksede områder, således at ethvert

areal som udgangspunkt pålægges en udviklingstype.

i processen med udviklingen af paradigmet for driftsog

plejeplanerne har det vist sig hensigtsmæssigt at

foretage en yderligere systematisering og tilpasning til

forsvarets særlige målsætning for arealudvikling. her er

den overordnede målsætning om at sikre funktionaliteten

af arealerne til militær uddannelse central. på den

baggrund er der foretaget en opdeling, hvor især graden

af åbenhed definerer en række uddannelsesmæssige

funktioner. inden for hver af de 3 landskabstyper er der

således defineret flere kategorier af åbenhed, hvor der

i det åbne landskab er helt åbne arealudviklingstyper,

der primært er målrettet mod skydning og observationer,

samt arealudviklingstyper med spredt bevoksning,

der tjener som skjul ved forskellige øvelser. i de åbne

arealudviklingstyper er der overordnet meget gode

muligheder for observation og opsiddede bevægelser.

tilsvarende er der i det halvåbne landskab flere grader

af bevoksning, som kan tilgodese øvelsestyper med

behov for både skjul og bevægelser. i det lukkede

landskab differentieres efter bevoksningsgraden, dvs.

skovens ”tæthed”, der kan anskues både horisontalt

(muligheder for observation, udsyn, skjul og bevægelse

i skovbunden) og vertikalt (mulighed for observation og

skjul i forhold til fly). Der defineres således to kategorier

af arealudviklingstyper: hhv. ”tæt” og ”åben” skov.

Den tætte skov vil have meget begrænset udsyn og

give gode muligheder for skjul. Bevægemulighederne

uden for eksisterende veje og stier vil være begrænset

til færdsel til fods. Den åbne skov giver derimod bedre

udsynsforhold og bevægemuligheder – også med køre-

12

tøjer uden for eksisterende veje og stier. imellem disse

to yderpunkter findes mange mellemformer, som i et

vist omfang bestemmes af træarter. af denne grund

skelnes mellem ”løvskov” og ”nåleskov”, der er udtryk

for hovedtræarten på arealet. Differentieringen sigter

på årstidsvariationen i løvdækket, hvor løvskov vil give

et relativt åbent indtryk om vinteren, mens nåleskov

kan tilgodese krav om en tæt øvelseskulisse året rundt.

i det lukkede landskab defineres som supplement

”sumpskov”, som er kendetegnet ved høj vandstand og

særligt om sommeren uoverskuelighed. øvelsesmæssigt

illuderer sumpskoven en ”jungle” med begrænset

udsyn og begrænsede eller ingen bevægemuligheder for

køretøjer. ”sumpskov” kan anvendes til visse former for

afsiddet øvelsesvirksomhed.

Udover målsætningen om arealernes funktionalitet til

militær uddannelse er der i systematiseringen indlagt

et hensyn til naturbeskyttelse. således tager de 7

landskabstyper

Arealudviklingstype Åben Halvåben lukket

strand xxxxx

kysthede xxxx x

eng xxxx x

indlandshede xxx xx

slette xxx xx

overdrev xx xxx

Mose x xxx x

åben løvskov xxx xx

åben nåleskov xxx xx

tæt løvskov xx xxx

tæt nåleskov xx xxx

sumpskov x xxxx

Tabel 3-1. Sammenhængen mellem landskabstyper og

arealudviklingstyper. Afkrydsningen angiver vægtningen

af de enkelte arealudviklingstyper inden for spektret af

åbent, halvåbent og lukket landskab.

AreAludviklingskAtAlog


mest lysåbne arealudviklingstyper afsæt i en række

kendte plantesamfund og naturtyper, hvoraf de fleste

er beskyttet efter dansk og international lovgivning.

her er det specielt krav til eksempelvis bevarelse af

næringsfattige miljøer, lysåbne forhold og naturlige/

oprindelige vandstandsforhold (hydrologi), som spiller

ind. i de skovbevoksede arealudviklingstyper indlægges

ligeledes naturbeskyttelseshensyn, hvor især mulighederne

for at skabe lysåbne forhold og naturlig hydrologi

støttes, og hvor der i differentieringen mellem løv- og

nåleskov gives mulighed for langsigtet at planlægge

efter en generel konvertering til løvskov, jf. forsvarets

Bygnings- og etablissementstjenestes generelle retningslinjer

herom.

produktet af systematiseringen er 12 såkaldte arealud-

viklingstyper, hvoraf 5 primært tager sigte på åbne og

4 på halvåbne landskaber, mens 3 retter sig mod det

lukkede landskab. Der er dog mange variationsmulig-

Hydrologi

tør

våd

heder og høj grad af interaktion imellem typerne. landskabs-

og arealudviklingstyperne fremgår af tabel 3-1.

her angiver afkrydsningen tyngden af den enkelte arealudviklingstype

i forhold til åbent, halvåbent og lukket

landskab. Der er valgt en rækkefølge, så de mest åbne

typer står øverst og de mest lukkede nederst.

tilsvarende viser figur 3-1 arealudviklingstyperne sat

ind i et diagram med de to akser: lysåbenhed og vand-

standsforhold. for overskuelighedens skyld er følgende

typer sat sammen: kysthede og indlandshede samt

overdrev og slette, ligesom der ikke skelnes mellem løvog

nåleskov.

hensigten med systematiseringen er grundlæggende

at skabe mulighed for, at hvert enkelt delareal i plan-

lægningsfasen kortlægges med dels en landskabstype

og dels en arealudviklingstype. Mange arealer vil på

forhånd være bundet til en given type som følge af

lysforhold

lys mørk

kysthede/indlandshede Åben skov

eng

strand

overdrev/slette

mose

sumpskov

tæt skov

Figur 3-1. Oversigt over arealudviklingstyperne (heraf nogle vurderet sammen) i forhold til hydrologi og lysforhold.

Et værktøj til arEalplanlægning på forsvarEts arEalEr

3. visioner

13


3. visioner

lovgivning, herunder specielt naturbeskyttelsesloven

og skovloven, men på mange vil der være råderum for

nytænkning med afsæt i militære behov, vand- og naturbeskyttelse,

publikumshensyn m.v. Det afgørende

er, at der i planlægningen skabes en fast reference for

delarealernes udvikling for herigennem at sikre den

langsigtede stabilitet i både arealernes militære anvendelsesmuligheder

og deres værdi i forhold til udvikling

af beskyttet natur og biologisk mangfoldighed.

14

arealudviklingstyperne er beskrevet mere indgående i

de følgende afsnit, hvor der for hver type gives en kort

beskrivelse af struktur, arter, forvaltningsmæssige udfordringer

m.v. Dertil opstilles udviklingsmål for militære,

naturbeskyttelsesmæssige og publikumsorienterede forhold,

og betydningen af de tre temaer er skitseret med

indsatte trekanter, hvor placeringen af den gule cirkel indikerer

dominansen af det enkelte tema. Ydermere gives

en skitse til overvågnings- og evalueringsmuligheder.

AreAludviklingskAtAlog


4. ÅBent lAndskAB

graden af et landskabs åbenhed eller lukkethed define-

res ud fra tilstedeværelsen af træer og buske. Det åbne

landskab kan være helt uden træer og buske. Men der

kan også være åbne landskaber med få, mindre trægrupper

eller lavere buskvegetation. Det åbne landskab

er kendetegnende for en stor del af de naturtyper, der

findes i eksempelvis klit- og hedeområderne på oksbøl

skyde- og øvelsesterræn, eller på strandengsarealer på

Åbent landskab

strand

kysthede

slette

en række kystnære skydeområder. Målsætningen for

disse arealer vil som udgangspunkt være at sikre det

helt åbne landskab, men de militære interesser kan fordre

en vis grad af fx gruppevis bevoksning. Den naturlige

udvikling er, at sådanne områder på sigt gror til, og der

vil kræves en konstant plejeindsats for at hindre denne

naturlige proces. De relevante plejemetoder vil typisk

være rydning, slåning, afbrænding eller afgræsning.

eng

Et værktøj til arEalplanlægning på forsvarEts arEalEr

indlandshede

4. åBent lanDskaB

til det åbne landskab hører en række arealudviklingstyper,

som er kendetegnet ved lavtvoksende græs- og urtesamfund,

dværgbuske, kystnære strandarealer og ligeledes

slettearealer, der for nylig har været i omdrift som

landbrugsarealer. i forhold til det åbne landskab er der

defineret 5 arealudviklingstyper: strand, eng, kysthede,

indlandshede og slette, der kan ses som en udmøntning

af det åbne landskab og anvendes til prioritering af hhv.

militære, biologiske og rekreative interesser.

15


4. åBent lanDskaB

4.1 Arealudviklingstype: strand

4.1.1 Beskrivelse

Struktur og arter

arealudviklingstype strand er et åbent landskab i overgangszonen

fra kyst til indland, især langs kyster, der

er beskyttet mod væsentlig bølgepåvirkning. elementerne

i udviklingstypen er strandbredden, der er åben

og næsten uden vegetation, og strandsumpen, der er

ferskvandspræget og ofte tæt bevokset med fx tagrør,

dunhammer og kogleaksarter. inden for selve strandområdet

ligger strandengen, der ofte er vidtstrakt og

omfatter plantesamfund, som jævnligt oversvømmes af

saltvand. vegetationen er salttålende græsser og urter.

arealudviklingstype strand er åben, evt. med indslag

af permanente eller temporære strandsøer, loer, ferskvandsudløb

e.l., eller åben-halvåben med småbevoks-

16

ninger af vedplanter, fx pil, eller høje urter. arealudviklingstype

strand har en række karakteristiske dyrearter

tilknyttet. Blandt fuglene er det i særdeleshed vade- og

andefugle, der udnytter typen som yngleområder eller

som raste-/overvintringsareal. andre fuglearter som

rørdrum og rørhøg er afhængige af større sammenhængende

rørskove. strand er af særlig betydning for en

række paddearter, fx strandtudse, der er internationalt

beskyttet.

De beskyttede naturtyper, som på forsvarets

arealer kan henregnes til strand, er habitatnaturtypen

1330 strandenge samt arealer herudover,

der er udpeget som strandeng og strandsump

efter naturbeskyttelseslovens § 3.

landskabs- og naturelementerne vil typisk være

strandsøer, loer og grøfter.

Udvikling og udfordring

De kystnære dele af arealudviklingstype strand er væsentligt

påvirket af fjord- og havområder, som gennem

erosion skaber dynamik og udvikling. saltpåvirkning bidrager

til, at de karakteristiske arter bevares, men uden

pleje kan tilgroning med høje urter og en række saltrobuste

vedplanter være omfattende. Dette tilskyndes

AreAludviklingskAtAlog


Forsvaret råder over mange strandengsarealer, fx Oksbøl Skyde- og Øvelsesterræn (Ho Bugt Enge) (t.v.) og Hevring

Skydeterræn (t.h.). De indgår som det vigtigste element i arealudviklingstype Strand. Begge steder søges det åbne

landskab og den lysåbne naturtype sikret ved afgræsning.

af næringsstoftilførsel fra både land- og vandområder.

visse steder domineres typen helt af tagrør, grundet rigeligt

med næring samt manglende pleje i form af fx afgræsning.

også opvækst af buske og træer kan skabe

omfattende tilgroning, og det er en stor udfordring at

modvirke tilgroning. hertil kommer, at især strandengsarealer

ofte er afvandet, og udfordringen er mange steder

at genskabe de naturlige hydrologiske forhold.

4.1.2 udviklingsmål

Militære udviklingsmål

Det militære udviklingsmål for arealudviklingstype

strand er primært tilknyttet skarpskydning og observa-

Rekreative værdier

Militære værdier

Biologiske værdier

Et værktøj til arEalplanlægning på forsvarEts arEalEr

4. åBent lanDskaB

tionsmuligheder i forbindelse med skydesikkerhed på

tværs af kysten. i den sammenhæng er der ofte et stort

behov for uhindret adgang til fods og i lette køretøjer

med henblik på varetagelse af sikkerhedsopgaver i forbindelse

med skydninger.

Selve strandbredden hører med under arealudviklingstype

Strand. Den spiller arealmæssigt en mindre rolle,

men økologisk set har den en stor betydning som overgang

fra land til hav. Visse steder yngler sjældne fugle,

fx dværgterne, der findes ved Blåvand.

17


4. åBent lanDskaB

Biologiske udviklingsmål

Det biologiske udviklingsmål er at sikre naturtypens

karakteristiske åbne struktur og de tilhørende planteog

dyresamfund samt frem for alt at medvirke til at

opretholde den nuværende altovervejende gunstige

bevarelsesstatus for strandøkosystemerne på forsvarets

arealer. Disse er ofte under pres fra afvanding og/

eller tilgroning. arealudviklingstype strand skal sikres

som et bidrag til et åbent eller næsten åbent landskab,

men der kan af hensyn til visse ynglefugle, fx rørdrum

og rørhøg, være behov for at bevare større delområder

med rørskov.

Rekreative udviklingsmål

rekreativt spiller arealudviklingstype strand en stor

rolle pga. det kystnære landskab og de gode muligheder

for observation af især trækfugle. offentlig adgang

skal kanaliseres, og det åbne landskab egner sig godt

til etablering af udsigtspunkter og informationsanlæg. i

dette skal indlægges et hensyn til især ynglefugles følsomhed

over for forstyrrelser fra publikum.

18

4.1.3 Plejemetoder

De mest typiske plejemetoder for arealudviklingstype

strand er afgræsning og sikring af de naturlige hydrologiske

forhold. løbende rydning af træer og buske samt

slåning er også relevante modeller, hvor afgræsning

enten ikke kan gennemføres eller er uhensigtsmæssig i

forhold til uddannelsesforhold. for uddybning af spørgsmålet

om plejemetoder henvises til de enkelte drifts- og

plejeplaner samt til Driftskataloget (fBe, 2013).

4.1.4 overvågning og evaluering

en overvågningsindsats på udviklingstypen skal primært

rettes mod vegetationens artssammensætning

og kan fx indeholde data for tilgroning med høje urter

og træbevoksning, for hydrologi (opretholdelse og forbedring

af vandpåvirkning) og for dynamik (fx eroderede

strækninger langs kysten).

AreAludviklingskAtAlog


4.2 Arealudviklingstype: eng

4.2.1 Beskrivelse

Struktur og arter

arealudviklingstype eng udgør meget forskelligartede

eng- og kærsamfund, som er udviklet på steder med svingende

grundvandstand. typen udgør et åbent landskab,

undertiden med opvækst af spredt pilebevoksning og

ofte med islæt af permanente eller temporære lavtvandsflader.

naturtypen findes typisk, hvor der forekommer

ekstensiv græsning, slåning, høslæt m.v. på kalkrig bund

udvikles artsrige samfund med arter fra rigkær, herunder

fx stararter, kæruld og gøgeurter, mens der på kalkfattig

bund især ses blåtop og sivarter. engen er levested for en

række dyrearter, og ikke mindst spiller den en vigtig rolle

for sårbare arter af fx vadefugle samt en række paddearter,

herunder fx Bilag iv-arten spidssnudet frø.

De beskyttede naturtyper, som på forsvarets

arealer kan henregnes til arealudviklingstype

eng, er habitatnaturtypen 6410 tidvis våde enge

samt arealer herudover, der er udpeget som eng

efter naturbeskyttelseslovens § 3.

landskabs- og naturelementerne vil typisk være

søer, vandløb og grøfter.

Et værktøj til arEalplanlægning på forsvarEts arEalEr

4. åBent lanDskaB

Udvikling og udfordring

arealudviklingstype eng svarer biologisk set til en mose

(se senere), men bevares som eng gennem afgræsning,

høslæt, slåning eller anden regulering af græs- og urtefloraen.

Uden denne påvirkning vil engen gradvist gro til

med høje græsser, stauder og træarter som pil, birk og

rødel. typen er ofte påvirket af afvanding og/eller tilgroning,

og forvaltningsmæssigt er udfordringen at sikre

naturlige vandstandsforhold samt at modvirke tilgroning

med træopvækst og høj urtevegetation gennem afgræsning

eller slåning.

Et godt eksempel på arealudviklingstype Eng er arealerne

øst for Grærup Langsø på Oksbøl Skyde- og Øvelsesterræn,

her set fra Bronzealderkysten. Området

græsses af kreaturer og en tæt bestand af krondyr.

19


4. åBent lanDskaB

4.2.2 udviklingsmål

Militære udviklingsmål

De militære udviklingsmål for arealudviklingstype eng

udgøres primært af de muligheder, som typen giver i

form af åbne flader med gode observationsforhold. alt

efter årstiden kan eng desuden tjene som hindreområder

og dermed som kanaliseringsmiddel for opsiddede

og afsiddede bevægelser.

Biologiske udviklingsmål

De biologiske udviklingsmål for arealudviklingstype

eng er at sikre de karakteristiske arter, som er specialiserede

på typen. Det gælder fx den karakteristiske

og sjældne plante-, insekt- og paddefauna, samt ikke

mindst rastende og ynglende bestande af vadefugle”.

Rekreative udviklingsmål

De rekreative udviklingsmål for arealudviklingstype eng

er både det landskabelige, det kulturhistoriske og det

store naturindhold. Det åbne og varierede landskab

med afvekslende vandflader giver rige muligheder for

iagttagelse af både yngle- og trækfugle.

4.2.3 Plejemetoder

De mest oplagte plejemetoder for arealudviklingstype

eng er afgræsning og vandstandshævning. løbende

rydning af forveddet opvækst og slåning, hvor græs

Engareal på Hevring Skydeterræn, som afgræsses med skotsk højlandskvæg.

20

Rekreative værdier

Militære værdier

Biologiske værdier

ning ikke kan gennemføres, eller i kombination med

græsning, er også relevante metoder. for uddybning

henvises til de enkelte drifts- og plejeplaner og til Driftskataloget

(fBe, 2013).

4.2.4 overvågning og evaluering

en overvågningsindsats på udviklingstypen bygger på

sammensætningen af plantearter og kan indeholde mål

for struktur, herunder for tilgroning med træbevoksning,

høje urter (fx tagrør) og invasive arter, generelt for lysåbenhed

og for hydrologi (opretholdelse og forbedring af

vandpåvirkning) og for dynamik (forskellige successionsstadier).

AreAludviklingskAtAlog


4.3 Arealudviklingstype: kysthede

4.3.1 Beskrivelse

Struktur og arter

arealudviklingstypen kysthede er næringsfattige og som

udgangspunkt vidstrakte, helt åbne, kystnære landskaber.

Den består af en række undertyper, fx klithede,

klitlavninger og grå/grøn klit, som det ses på fx oksbøl

skyde- og øvelsesterræn. klitheden vil som oftest være

den arealmæssigt mest udbredte, med klitlavninger

og grå/grøn klit fordelt i mindre partier. kystheder er

relativt flade landskaber, dog med et væsentligt islæt

af klitter og lavninger og ofte med en mosaik af vådområder

og krat. sidstnævnte består typisk af hjemmehørende

planter som pil, eg og havtorn, men også invasive

arter som rynket rose og bjergfyr.

vegetationen er naturligt domineret af karakteristiske

dværgbuske som hedelyng, klokkelyng, revling og grå-

ris, og med en græs- og urteflora, der er karakteristisk

for hver af de enkelte underliggende naturtyper.

en række af de karakteristiske og truede danske hede-

fugle har kystheden som potentielt yngle- og levested.

Det gælder en art som hedehøg, og hvor der er lysåbent

med lav vegetation og lavvandede hedesøer, er der fortsat

stort potentiale for tinksmed. Blandt pattedyrene

forbindes kystheden frem for alt med krondyr, hvilket

især skyldes den talstærke bestand i oksbøl-området.

langs kysthedens vandløb og søer findes gode levesteder

for odder. kystheden har en særlig rolle som

levested for markfirben og hugorm, men i de fugtige

Et værktøj til arEalplanlægning på forsvarEts arEalEr

4. åBent lanDskaB

Karakteristisk areal med kysthede, her fra Nymindegab

Skydeterræn.

områder er der også et væsentligt potentiale for en

række paddearter, eksempelvis spidssnudet frø. Mange

sjældne (rødlistede) insektarter er ligeledes tilknyttet

kystheden. alene på oksbøl skyde- og øvelsesterræn

er der således registreret henved 40 insektarter på

rødlisten, og langt hovedparten af disse er tilknyttet

kysthedearealerne på kallesmærsk hede.

21


4. åBent lanDskaB

De beskyttede naturtyper, som på forsvarets

arealer kan henregnes til kysthede, er især

habitatnaturtyperne 2130* stabile kystklitter

med urteagtig vegetation (grå/grøn klit), 2140*

kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede),

2190 fugtige klitlavninger (klitlavning), 2250*

kystklitter med enebær (enebærklit). arealerne

fremgår af forsvarets grunddata som ”hede”,

som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens

§ 3. (* indikerer, at typen er særligt prioriteret i

habitatdirektivet).

landskabs- og naturelementerne vil typisk være

søer, vandløb, grøfter og småbevoksninger.

Udvikling og udfordring

De naturlige, ikke-menneskepåvirkede naturtyper, som

hører til kysthede, er præget af meget stor dynamik,

hvor sand og klitter er i bevægelse. stedvis vil vegetationen

slides væk eller fyge til, og der blotlægges nye

sandflader, hvor tilpassede pionerplantesamfund vil

udvikle sig. De havnære arealer eroderes ofte, og nye

områder vil opstå som følge af havets enorme materialevandringer.

traditionelt er klitområder i Danmark delvis tilplantet eller

tilgroet med indførte arter, som senere har vist sig at

være invasive, såsom bjergfyr, klitfyr og rynket rose. ligeledes

har århundreders sandflugtsbekæmpelse sammen

med stigende næringsstoftilførsel ødelagt områdernes

naturlige dynamik, og samtidig er der mange steder sket

omfattende grøftning og afvanding. Uden vedvarende

pleje i form af rydninger og afbrænding vil klitområderne

med tiden springe i skov med dominans af meget hårdføre

arter som bjerg- og klitfyr. tilgroning med rynket rose

er ligeledes mange steder en konstant trussel. forvaltningsmæssigt

er udfordringen at sikre arealudviklingstypen

kysthede mod tilgroning og eutrofiering samt sikring

af de naturlige hydrologiske forhold. endvidere er sikring

af den naturlige dynamik af afgørende betydning.

4.3.2 udviklingsmål

Militære udviklingsmål

De militære udviklingsmål for arealudviklingstype kysthede

på forsvarets arealer er primært at sikre store

sammenhængende arealer, der tjener som synlige og

observerbare nedfalds- og målområder for skydning

med både krumbane- og fladbanevåben. i kraft af deres

udbredelse udgør kysthederne desuden vigtige øvelsesområder,

hvor en spredt, gruppevis kratbevoksning

er værdifuld til en kombination af skjul og bevægelse,

De vidtstrakte arealer på Kallesmærsk Hede er et godt eksempel på arealudviklingstype Kysthede.

22

AreAludviklingskAtAlog


Kystheden med stedvise bevoksninger, typisk med skovfyr

som her på Oksbøl Skyde- og Øvelsesterræn, giver

gode rammer for øvelsesaktiviteter.

både afsiddet og opsiddet. Denne bevoksning kan op-

nås ved delvis rydning af skov- og kratområder eller ved

at tillade, at træer, eksempelvis bjergfyr, under kontrollerede

forhold bevokser kystheden i smågrupper.

Biologiske udviklingsmål

De biologiske udviklingsmål for arealudviklingstype

kysthede er at sikre de karakteristiske arter, som hører

til typen og dens undertyper. heraf er mange truede og

højt prioriterede – også internationalt, hvilket gælder

både en række plantesamfund samt insekter, krybdyr

og ikke mindst kysthedens ynglefugle, som gennem en

årrække er blevet trængte.

Rekreative værdier

Militære værdier

Biologiske værdier

Et værktøj til arEalplanlægning på forsvarEts arEalEr

4. åBent lanDskaB

Rekreative udviklingsmål

arealudviklingstypens rekreative udviklingsmål er i

særdeleshed kysthedens rummelighed, udsyn og ikke

mindst kystnærheden. Ydermere udgør kysthedens

mange sjældne og karakteristiske dyr, planter og

svampe et stort aktiv.

4.3.3 Plejemetoder

De mest typiske plejemetoder for arealudviklingstype

kysthede er rydning af opvækst, slåning, afbrænding,

afgræsning samt sikring af de naturlige hydrologiske

forhold. for uddybning henvises til de enkelte drifts- og

plejeplaner samt til Driftskataloget (fBe, 2013).

4.3.4 overvågning og evaluering

en overvågningsindsats på udviklingstypen bygger på

sammensætningen af arter i plantesamfundene og kan

indeholde mål for arealfordelingen af de forskellige undertyper,

måltal for struktur, herunder for tilgroning med

træbevoksning og invasive arter (fx rynket rose), for hydrologi

(opretholdelse og forbedring af vandpåvirkning)

og for dynamik (fx åbne sandflader i bevægelse).

Afbrænding er en effektiv metode til pleje af arealudviklingstype

Kysthede.

23


4. åBent lanDskaB

4.4 Arealudviklingstype: indlandshede

4.4.1 Beskrivelse

Struktur og arter

arealudviklingstype indlandshede er næringsfattige og

som udgangspunkt vidstrakte åbne eller halvåbne landskaber

som fx hederne på Borris skydeterræn. vegetationen

er domineret af dværgbuske med hedelyng, klokkelyng

og revling som nogle af de mest karakteristiske

for de traditionelle heder, og med en græs- og urteflora.

Mange heder er under pres fra en stigende dominans af

græsser, herunder ikke mindst bølget bunke på de tørre

steder og blåtop på de fugtigere steder.

heder er relativt artsfattige og er domineret af arter,

som er tilpasset sur og mager jord. De er levested for

en række stærkt specialiserede og sjældne plante- og

dyrearter, bl.a. sommerfugle, guldsmede og andre in-

24

sekter. De er tillige vigtige leve- og ynglesteder for en

række fuglearter, herunder rovfugle samt vadefugle

som stor regnspove og tinksmed, der er typiske arter

på forsvarets arealer. hugorm findes typisk i hedeområder,

og en internationalt beskyttet art som markfirben

er også afhængig af hedernes lysåbne og sandede

arealer som levested. rådyr trives godt på heden, både

i kanten af bevoksninger og på de åbne flader. Det

samme gælder for krondyr på fx Borris skydeterræn.

De beskyttede naturtyper, som på forsvarets

arealer kan henregnes til arealudviklingstype

indlandshede, er habitatnaturtype 4010 våd

hede, 4030 tør hede samt arealer herudover,

der er udpeget som hede efter naturbeskyttelseslovens

§ 3.

landskabs- og naturelementerne vil typisk være

søer, hedemoser, vandløb og grøfter. krat, der

kan bestå af hjemmehørende arter som gråris,

pil og eg, eller af fremmede, invasive arter som

glansbladet hæg og bjergfyr, er også typiske elementer

i indlandshede.

Udvikling og udfordring

forvaltningsmæssigt har arealudviklingstype indlandshede

mange lighedspunkter med kysthede (se afsnit

4.3). typerne vil med tiden springe i skov, oftest med invasive

arter som fx bjerg- og klitfyr. Danske indlandsheder

udvikler sig desuden i retning af stigende dominans

AreAludviklingskAtAlog


Indlandshede kan være vidtstrakt og helt åben som på Borris Skydeterræn (t.v.), eller mere pletvis udbredt med islæt

af bevoksning som på Varde Øvelsesplads (t.h.).

af græsser med bølget bunke og blåtop som de frem-

herskende. græsdominansen skyldes bl.a. næringsstof-

tilførsel. indlandsheden er opstået igennem ekstensive

jordbrugsformer, og udfordringen består i at hindre til-

groning samt at skabe mosaik-strukturerede forstyrrel-

ser. Mange områder er afvandet, og sikring af naturlige

hydrologiske forhold samt modvirkning fra eutrofiering

(primært luftbåren tilførsel af næringsstoffer) er den primære

indsats for at sikre bevarelsesstatus på typen.

4.4.2 udviklingsmål

Militære udviklingsmål

De militære udviklingsmål for arealudviklingstype indlandshede

på forsvarets arealer er primært at sikre

store sammenhængende arealer, der tjener som synlige

og observerbare nedfalds- og målområder for skydning

med både krumbane- og fladbanevåben. i kraft af deres

udbredelse kan hederne desuden udgøre vigtige øvelsesområder,

hvor en spredt, gruppevis kratbevoksning

er værdifuld til en kombination af skjul og bevægelse

– både opsiddet og afsiddet. Denne bevoksning kan fx

opnås ved delvis rydning af skov- og kratområder eller

ved at tillade, at træer, fx bjergfyr, under kontrollerede

forhold bevokser delarealer i smågrupper.

Biologiske udviklingsmål

De biologiske udviklingsmål for arealudviklingstype indlandshede

er at sikre de karakteristiske arter, som hø-

Et værktøj til arEalplanlægning på forsvarEts arEalEr

4. åBent lanDskaB

rer til typen og dens undertyper. heraf er mange truede

og højt prioriterede – også internationalt, hvilket gælder

både en række plantesamfund samt insekter, krybdyr

og ikke mindst hedens ynglefugle, der igennem en årrække

er blevet trængte.

Hederne på Forsvarets arealer er gode ynglesteder for

den sjældne vadefugl tinksmed, der holder til ved lavvandede

hedesøer med lav vegetation, gerne med fyrrebuske

i nærheden.

25


4. åBent lanDskaB

Rekreative udviklingsmål

arealudviklingstype indlandshedes rekreative udviklingsmål

er i særdeleshed typens rummelighed og udsyn,

ligesom en del af hedetyperne rummer en betydelig kulturhistorie.

Ydermere udgør hedens sjældne og karakteristiske

dyr, planter og svampe et stort aktiv.

4.4.3 Plejemetoder

De mest typiske plejemetoder for arealudviklingstype

indlandshede er rydning, slåning, afskrælning, afbrænding,

afgræsning samt sikring af naturlige hydrologiske

forhold. for uddybning henvises til de enkelte drifts- og

plejeplaner samt til Driftskataloget (fBe, 2013).

4.4.4 overvågning og evaluering

en overvågningsindsats på udviklingstypen bygger på

sammensætningen af arter i plantesamfundene og kan

26

Rekreative værdier

Militære værdier

Biologiske værdier

indeholde tal for arealfordeling af undertyper, måltal for

struktur, herunder for tilgroning med græs, træbevoksning

og invasive arter, samt for hydrologi (opretholdelse

og forbedring af vandpåvirkning).

AreAludviklingskAtAlog


4.5 Arealudviklingstype: slette

4.5.1 Beskrivelse

Struktur og arter

arealudviklingstype slette er åbne, relativt flade arealer

– typisk tidligere landbrugsarealer. sletter er i princippet

ubeskyttede og stærkt kulturpåvirkede, åbne arealer

med begrænset biodiversitet, som dog har et betydeligt

biologisk potentiale. plantesamfundene er ukomplekse

og ofte domineret af nogle få robuste arter. Det gælder

især høje græsser, fx hundegræs, rajgræs og kvik,

samt høje urter og stauder, fx agertidsel og stor nælde.

Dyrelivet på sletterne er relativt artsfattigt og uspecialiseret.

en række fuglearter raster og søger føde i

områderne, og hjortevildt og hare udnytter arealerne til

fødesøgning.

arealudviklingstypen slette dækker følgende

nuværende typer på forsvarets arealer: slette,

mark, ager og vildtager.

landskabs- og naturelementerne vil typisk være

hegn og krat.

Et værktøj til arEalplanlægning på forsvarEts arEalEr

4. åBent lanDskaB

Udvikling og udfordring

sletter er ofte arealer, der indtil fornyligt har været i

landbrugsdrift. De indeholder derfor en relativt stor

pulje af næringsstoffer. Med tiden vil typen gro til med

høje urter, stauder og træer, hvor artssammensætning

vil bero på jordbund, hydrologi og nærliggende

frøkilder. hvor slette plejes med fx slåning, høslæt og

græsning, vil der med tiden fjernes næringsstoffer, og

mere diverse plantesamfund vil indfinde sig, herunder

typiske overdrevsarter. forvaltningsmæssigt giver

arealudviklingstype slette således mange muligheder.

Udfordringen er at styre tilgroningen og at sikre, at den

fleksible anvendelsesmulighed ikke mistes de steder,

hvor behovet for udvikling af militære aktiviteter er

stort.

4.5.2 udviklingsmål

arealudviklingstype slette rummer et stort udviklingspotentiale

i kraft af, at den ikke via lovgivningen er bundet

til en bestemt naturtype. sletterne kan derfor i høj grad

være basis for en meget dynamisk og eksperimenterende

forvaltningsform og ikke mindst tilgodese hurtigt

opstående militære behov, der vanskeligere lader sig

opfylde på arealer med stærkere naturbeskyttelsesbindinger.

27


4. åBent lanDskaB

Tidligere landbrugsarealer vil typisk blive målsat som Arealudviklingstype Slette og bevares med så frie muligheder

for militær anvendelse som muligt. Her arealer på Antvorskov Øvelsesplads (t.v.) og Jægerspris Skyde- og Øvelsesterræn

(t.h.), hvor den landbrugsmæssige udnyttelse i form af kornproduktion er indstillet fra 2011.

Militære udviklingsmål

De militære udviklingsmål for arealudviklingstype slette

er omfattende og består primært af de muligheder, som

typen giver i form af helt åbne flader med gode observationsforhold

eller det halvåbne landskab med spredt

eller gruppevis skjul, der er velegnet til øvelsesformål.

samtidig er et vigtigt udviklingsmål muligheden for at

etablere nogle af de mere permanente anlæg på typens

ubeskyttede arealer, som de militære uddannelsesaktiviteter

påkræver.

Biologiske udviklingsmål

De biologiske udviklingsmål for arealudviklingstype

slette er at sikre de karakteristiske og i mange tilfælde

28

Rekreative værdier

Militære værdier

Biologiske værdier

almindelige og ikke beskyttelseskrævende arter, der er

tilknyttet typen. et væsentligt mål er at udvikle typen

som en blandingsbiotop med træ- og buskopvækst til

skjul og fx rededækning med kort vegetation indimellem,

sikret gennem fx afgræsning. Med denne struktur

kan typen udvikles i retning af overdrev. Det kan af hensyn

til behovet for at sikre områder til mere fri benyttelse

være vigtigt at bevare typen i en ubeskyttet form.

Rekreative udviklingsmål

De rekreative udviklingsmål for arealudviklingstype

slette er primært at sikre adgangsmuligheder, uden at

der nødvendigvis indgår specialiserede naturoplevelser.

arealudviklingstype slette kan således være områder

Arealudviklingstype Slette vil typisk plejes med slåning.

AreAludviklingskAtAlog


for mere aktiv naturanvendelse og kan benyttes som

arealer, hvor forstyrrende færdsel kanaliseres væk fra

mere sårbare naturtyper – typisk på bestemte årstider.

4.5.3 Plejemetoder

De mest oplagte plejemetoder for arealudviklingstype

slette er græsning, slåning og høslæt. løbende rydning

af træer og buske samt slåning og afgræsning er

relevante plejemetoder. for uddybning henvises til de

enkelte drifts- og plejeplaner samt til Driftskataloget

(fBe, 2013).

4.5.4 overvågning og evaluering

en overvågningsindsats på udviklingstypen bygger på

sammensætningen af planterarter og kan indeholde

måltal for struktur, herunder for tilgroning med høje urter

og træbevoksning.

Et værktøj til arEalplanlægning på forsvarEts arEalEr

4. åBent lanDskaB

Vildtagre har typisk været anlagt på slettearealer.

Fra 2012 er vildtplejedrift ophørt på forsvarets arealer.

Her Oksbøl Skyde- og Øvelsesterræn.

29


5. halvåBent lanDskaB

5. HAlvÅBent lAndskAB

Det halvåbne landskab kan have karakter af jævnt

spredt bevoksning – typisk i tilfælde, hvor der sker en

naturlig indvandring af træer gennem frøspredning. tætheden

af træer vil her typisk være større i nærheden

af frøkilden end på afstand. Den spredte bevoksning

kan også opstå ved bevidst pleje, så der ved rydning

og slåning efterlades enkelttræer med en nogenlunde

konstant afstand. Det er dog mere almindeligt, at det

halvåbne landskab har en gruppevis bevoksning af

træer, enten som et resultat af, at sådanne klynger af

træer udvikler sig i kraft af den beskyttelse, som nogle

træarter yder andre arter, eller som et resultat af topografiske

og stedvis jordbundskemiske og hydrologiske

Halvåbent landskab

overdrev

Åben løvskov Åben nåleskov

30

forhold. Den gruppevise struktur kan også tilstræbes

igennem egentlig behandling og vil i mange tilfælde

være ideel i forhold til militære øvelsesaktiviteter.

Det halvåbne landskab kan også bestå af arealer, som

i en mere traditionel forstand anses for at være skov,

men i så fald skov med en meget åben struktur. Det

gælder eksempelvis græsningsskove eller skovområder

med et stort islæt af lysninger, skovenge samt andre

landskabs- og naturelementer. til det halvåbne landskab

er defineret følgende 4 arealudviklingstyper: overdrev,

Mose, åben løvskov og åben nåleskov.

mose

AreAludviklingskAtAlog


5.1 Arealudviklingstype: overdrev

5.1.1 Beskrivelse

Struktur og arter

arealudviklingstype overdrev er relativt tørre og næringsfattige

områder, som er et resultat af mange års

ekstensiv afgræsning. overdrev ligger ofte i kuperet

og stenet terræn, der oprindeligt blev anvendt som

græsningsareal, og som var uegnet til kultivering. jordbunden

kan være kalkrig eller sur. Bevoksningen består

af bidrobuste buske og grupper af træer. vegetationen

er karakteriseret ved særlige plantesamfund, ofte med

indslag af sjældne arter, herunder især orkidearter.

overdrevets insektfauna er også meget karakteristisk,

og udviklingstypen er afgørende for bevarelse af nogle

af de mest betydningsfulde insektøkosystemer, vi kender

i Danmark. Det gælder især en lang række sommerfuglearter.

De beskyttede naturtyper, som på forsvarets arealer kan henregnes til arealudviklingstype overdrev, er habitatnaturtypen

6210 overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (kalkoverdrev), 6230* artsrige

overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund (surt overdrev) samt arealer herudover, der er udpeget

som overdrev efter naturbeskyttelseslovens § 3. (* indikerer, at typen er særligt prioriteret i habitatdirektivet).

landskabs- og naturelementerne vil typisk være hegn, krat og stendiger.

Et værktøj til arEalplanlægning på forsvarEts arEalEr

5. halvåBent lanDskaB

Udvikling og udfordring

overdrevsarealer er under stadigt pres fra tilgroning

med vedplanter, stauder og høje græsser, og den særlige

struktur med de artsrige plante- og insektsamfund

kan kun opretholdes ved en løbende indsats i form af

en regulering af vegetationsdækket. forvaltningsmæssigt

er det vigtigt at sikre det lysåbne præg gennem

afgræsning, som er den driftsform, der gennem tiderne

har udviklet overdrevene. Desuden skal overdrevenes

ofte meget høje biodiversitet sikres gennem stabilitet

og især gennem modvirkning af næringsstoftilførsel.

31


5. halvåBent lanDskaB

To eksempler på Arealudviklingstype Overdrev. Til venstre fra Halk Skydeterræn og til højre fra Søgårdlejren (Bjergskov

Overdrev). Graden af åbenhed varierer fra det meget åbne med nogle få enligtstående buske, som har overlevet

græsningen, til mere sammenhængende busk- og trævegetation. Jordbunden er tør og næringsfattig, og surhedsgraden

varierer fra sur til meget kalkrig.

5.1.2 udviklingsmål

Militære udviklingsmål

De militære udviklingsmål for arealudviklingstype overdrev

består primært i at udnytte overdrevenes ofte

kuperede landskab med spredt eller gruppevis skjul og

dækning, der er velegnet til øvelsesformål. i andre tilfælde

udnyttes de gode oversigtsforhold på åbne over-

drev i forbindelse med skydninger.

Biologiske udviklingsmål

De biologiske udviklingsmål for arealudviklingstype

overdrev er at sikre de karakteristiske arter, som er

specialiserede på typen. Dette gælder i særdeleshed

De gode oversigtforhold på åbne og ubevoksede overdrev bruges i forbindelse med skydning, fx på Jægerspris Skydeog

Øvelsesterræn, hvor overdrevene plejes gennem rydning og slåning for netop at sikre udsynet ved skydeøvelser.

32

AreAludviklingskAtAlog


Rekreative værdier

Militære værdier

Biologiske værdier

plante- og insektarter, hvoraf mange er truede og højt

prioriterede, samt en række truede og prioriterede

krybdyrarter. Udviklingsmålet gælder de fleste steder

en konsolidering af de eksisterende overdrev og en udvidelse

af disse, samt at skabe sammenhæng mellem

overdrev, der ligger nær hinanden. et væsentligt mål er

at udvikle arealudviklingstype overdrev som en mosaiknatur

med træer og buske og åbne områder med kort

vegetation, sikret igennem slåning og/eller afgræsning.

Et værktøj til arEalplanlægning på forsvarEts arEalEr

5. halvåBent lanDskaB

Rekreative udviklingsmål

De rekreative udviklingsmål for arealudviklingstype

overdrev er både landskabelige, kulturhistoriske og

naturmæssige, herunder især den høje diversitet af

sjældne og specialiserede arter.

5.1.3 Plejemetoder

De mest oplagte plejemetoder for arealudviklingstypen

er afgræsning, kombineret med rydning af forveddet opvækst

og slåning, hvor græsning ikke kan gennemføres.

for uddybning henvises til de enkelte drifts- og plejeplaner

samt til Driftskataloget (fBe, 2013).

5.1.4 overvågning og evaluering

en overvågningsindsats på udviklingstypen bygger på

sammensætningen af plantearter og kan indeholde måltal

for tilgroning med høje urter og træbevoksning.

33


5. halvåBent lanDskaB

5.2 Arealudviklingstype: mose

5.2.1 Beskrivelse

Struktur og arter

arealudviklingstype Mose udgør mere sporadisk forekommende

arealer, som oftest i form af rester fra tidligere

større mosekomplekser med islæt af større eller

mindre og ofte tilgroede tørvegrave. typen består af en

række undertyper, herunder aktiv højmose, nedbrudt

højmose, hængesæk, tørvelavning, kildevæld og rigkær.

Den er åben til halvåben og i mange tilfælde tæt be-

34

vokset med vådbundstræarter som pil, el og birk samt

buskvegetation som pil og pors. vegetationen er yderst

varieret, afhængigt af hydrologiske forhold, jordbundskemi

samt anvendelseshistorik. Den aktive højmose

er tuet med bevoksning af lyng og græsser på tørre

flader, mens stararter, kæruld, soldug og ikke mindst

tørvemos dominerer de lavtliggende partier. guldsmede

hører til højmosens typiske insektfauna. nedbrudt højmose

er rester af højmoser, hvor målsætningen er at

gendanne dem som aktive højmoser. hængesæk er naturlige

forstadier til den aktive højmose. tørvelavninger,

kildevæld og rigkær er alle sparsomt forekommende.

tørvelavning er et pionersamfund, der opstår efter erosion

og blotlægning af vandlidende sandflader e.l. kildevæld

er kalkdomineret og med mosser som de vigtigste

plantearter. rigkær er karakteriseret ved den konstant

vandmættede jordbund samt forekomst af sjældne

plantearter, fx orkideer.

arealudviklingstype Mose rummer en lang række både

almindelige og sjældne dyrearter, fx odder, som fore-

kommer mange steder med vandflader og vandløb.

trane må forventes at blive stadig mere udbredt med

åbne moseområder som et foretrukket levested. Moser

er klassiske yngleområder og levesteder for krybdyr og

padder, hvor der ikke mindst på de østdanske lokaliteter

er forekomst af mange arter, herunder Bilag iv-arter.

AreAludviklingskAtAlog


De beskyttede naturtyper, som på forsvarets

arealer kan henregnes til arealudviklingstype

Mose, er habitatnaturtyperne 7110* aktive

højmoser, 7120 nedbrudte højmoser med mulighed

for naturlig gendannelse, 7140 hængesæk

og andre kærsamfund dannet flydende i vand,

7150 plantesamfund med næbfrø, soldug eller

ulvefod på vådt sand eller blottet tørv (tørvelavning),

7220* kilder og væld med kalkholdigt

(hårdt) vand, 7230 rigkær samt arealer herudover,

der er udpeget som mose efter naturbeskyttelseslovens

§ 3. (* indikerer, at typen er

særligt prioriteret i habitatdirektivet).

landskabs- og naturelementerne vil typisk være

søer i form af gamle tørvegrave.

Udvikling og udfordring

arealudviklingstype Mose er en sammensat arealtype,

hvor fx undertypen højmose er et klimakssamfund.

hængesæk derimod er en overgangstype, der er på vej

til at blive højmose. langt de fleste moser er gennem

tiderne blevet påvirket gennem tørvegravning og afvanding.

De enkelte undertyper er stærkt fragmenteret, og

den største udfordring er sikring af sammenhæng og er

modvirkning af tilgroning med stærkt dominerende vådbundstræarter

som pil, birk og el. tilgroningen er ofte

omfattende og forstærkes af næringsstoftilførsel.

5.2.2 udviklingsmål

Militære udviklingsmål

De militære udviklingsmål for arealudviklingstype Mose

er fortrinsvis tilknyttet sammenhængende moseområder,

der skaber gode hindreområder for næsten alle

former for bevægelse. visse mindre vandrige typer giver

dog gode betingelser for mindre grupper til fods.

Biologiske udviklingsmål

De biologiske udviklingsmål er frem for alt sikring af

de meget karakteristiske artssamfund, der knytter sig

Rekreative værdier

Militære værdier

Biologiske værdier

Arealudviklingstype Mose kan variere fra temmelig tilgroet til helt åben. Begge fotos er fra Søgårdlejren (Klattrup

Mose), t.v. en halvåben type (nedbrudt højmose) og t.h. en åben type (aktiv højmose).

Et værktøj til arEalplanlægning på forsvarEts arEalEr

5. halvåBent lanDskaB

35


5. halvåBent lanDskaB

til moserne, og som grundet afvanding, eutrofiering og

andre trusler er trængte. Dette gælder ikke mindst paddefaunaen,

fx en række internationalt beskyttede arter

af frøer, samt fuglefaunaen, hvor en række truede arter

har mosen som yngleområde, fx trane, tinksmed og

mosehornugle, der er på fuglebeskyttelsesdirektivets

bilag 1.

36

Pleje af moser indebærer ofte rydning af træopvækst,

hvor den mest rentable anvendelse af det ryddede materiale

er flisning, som her i Søgårdlejren, 2011.

Rekreative udviklingsmål

rekreativt er arealudviklingstype Moses udviklingsmål

at give gode oplevelsesmuligheder ved anlæg af udsigtspunkter

og ved kanaliseret færdsel med respekt

for forstyrrelsesfølsomhed hos de tilknyttede fuglearter.

5.2.3 Plejemetoder

De mest oplagte plejemetoder for arealudviklingstypen

er rydning af opvækst, slåning, afgræsning og sikring af

de naturlige hydrologiske forhold. for uddybning henvises

til de enkelte drifts- og plejeplaner samt til Driftskataloget

(fBe, 2013).

5.2.4 overvågning og evaluering

en overvågningsindsats på udviklingstypen bygger

primært på sammensætningen af planearter og kan

indeholde tal for struktur, herunder for tilgroning med

træbevoksning (typisk pil, birk og el), for hydrologi

(opretholdelse og forbedring af vandpåvirkning), for

variation i lysåbenhed samt for dynamik (forskellige successionsstadier).

AreAludviklingskAtAlog


5.3 Arealudviklingstype: Åben løvskov

5.3.1 Beskrivelse

Struktur og arter

arealudviklingstype åben løvskov er kendetegnet ved en

skovstruktur med stor grad af åbenhed i underskoven,

dvs. at det horisontale udsyn i skovbunden er vidtstrakt.

Dette kan skyldes en lav stammetæthed eller mange

lysåbne arealer, fx lysninger og skovenge. Den åbne

løvskov kan udmærket have et tæt kronedække, og skal

således ikke forveksles med skovtyper, som man i traditionel

skovdriftsforstand vil kalde ”åbne”. fx vil en ældre

bøgeskov med ensaldrende træer have et typisk præg af

åben løvskov, fordi det tætte kronedække bortskygger

opvækst i skovbunden. typen er, som navnet siger, domineret

af løvtræer og vil i vinterhalvåret fremstå meget

åben. i sommerhalvåret vil graden af tæthed afhænge

af hovedtræarterne. skyggetræer som bøg vil om sommeren

give et åbent skovbillede, mens lystræer som eg

vil give en mere omfattende undervækst og dermed en

tættere struktur i skovbunden. på forsvarets arealer er

eg den fremherskende hovedtræart, men også birk kan

– især på lavtliggende arealer – være meget dominerende

og spredes hurtigt gennem selvforyngelse. på de

bedre østdanske boniteter vil bøg ofte være den dominerende

art. typen har ofte et stort indhold af fx skovfyr.

Et værktøj til arEalplanlægning på forsvarEts arEalEr

5. halvåBent lanDskaB

åben løvskov er beslægtet med flere af skovudviklingstyperne

i larsen (2005), fx bøgetyperne

(nr. 11-14).

landskabs- og naturelementerne vil typisk være

habitattrægrupper, lysninger, småsøer, grøfter

og vandløb.

Udvikling og udfordring

på de gode og ikke vandlidende boniteter vil den normale

udvikling af den lysåbne løvskov gå mod et klimakssamfund

præget af skyggetræarter, fx bøg og lind.

på mange af forsvarets arealer forventes især eg og

birk at blive dominerende, også på langt sigt, og udfordringen

vil være at sikre den åbne underskov gennem

hensigtsmæssig hugst, fx tynding eller gruppevis afdrift

af den yngste opvækst. pleje kan også ske gennem

græsning.

5.3.2 udviklingsmål

Militære udviklingsmål

Den åbne løvskov giver året rundt forholdsvis begrænsede

muligheder for skjul i det horisontale plan, men

37


5. halvåBent lanDskaB

Typiske eksempler på den åbne løvskov: T.v. en ensaldrende bøgeskov på morænejord (med kristtorn), t.h. en birkeskov

på et fugtigt moseareal. Bøgeskoven vil i klassiske skovbrugssammenhænge opfattes som værende ”lukket”,

da den om sommeren har et lukket kronedække. I militære sammenhænge anses den dog som værende ”åben”,

idet den giver godt horisontalt udsyn i skovbunden, samt gode muligheder for bevægelse – ofte også opsiddet. Birkeskoven

vil i mere traditionel forstand anses for værende ”åben”. I de fleste tilfælde vil opvækst i skovbunden med

tiden give en – i militær forstand – mere lukket type. Græssende hjortevildt eller driftsindgreb kan sikre den åbne

skovbundsstruktur.

giver gode muligheder for bevægelse til fods, ofte også

opsiddet som følge af stor afstand mellem træstammerne.

i sommerhalvåret giver løvskoven i særlig grad

gode muligheder for skjul fra luften som følge af træernes

store, tætsluttende kroner.

Biologiske udviklingsmål

Den bøgedominerede løvskov udgør den naturlige vegetation

i store dele af landet, og mange plante- og

dyrearter er derfor tilknyttet denne skovtype. Der vil

typisk udvikles en muldbundsflora med fx lærkespore,

bingelurt og anemone. Mosser, laver og insekter knyttet

til bøg vil findes her. egeskove skaber ligeledes stor

biodiversitet og sikrer den genetiske variation hos en

række hjemmehørende buskarter. Der vil typisk være

tale om en morbundsflora, men muldopbygning kan på

langt sigt give muligheder for en rigere flora. egeskoven

er levested for mange insekt- og fuglearter. Med islæt

af dødt ved vil kunne sikres en stor mangfoldighed af fx

insekt- og svampearter, og hvor der er tale om stående

døde træer, vil typen være attraktiv for en række hul-

38

rugende fuglearter. Bøg er generet et godt redetræ for

fx rovfugle. olden er et vigtigt fødegrundlag for mange

arter af pattedyr og fugle.

Rekreative udviklingsmål

Bøgeskoven i fladedrift i de ældre aldersklasser – “søjlehallen“

– er meget attraktiv, da man kan se ind under

kronedækket og derved opleve dybden i skoven, topo-

Rekreative værdier

Militære værdier

Biologiske værdier

AreAludviklingskAtAlog


grafien, floraen samt vildtet. en åben blandingsskov

med fx eg er tilsvarende attraktiv at se på. Den åbne

løvskov er flot og frodig forår og sommer, og om efteråret

har den mange høstfarver.

5.3.3 Plejemetoder

De mest oplagte plejemetoder for arealudviklingstypen

er tynding og afgræsning. for uddybning henvises til de

enkelte drifts- og plejeplaner samt til Driftskataloget

(fBe, 2013).

5.3.4 overvågning og evaluering

en metode til overvågning og evaluering af udviklingen i

arealudviklingstypen åben løvskov er registrering af træartssammensætningen

samt opstilling af måltal for den

horisontale gennemsigtighed i skovbunden såvel sommer

som vinter. Dette kan indlægges på stikprøvebasis,

enten i et system af punkter eller som transekter.

Et værktøj til arEalplanlægning på forsvarEts arEalEr

5. halvåBent lanDskaB

Græsning er en god metode til at sikre en åben skovbundsstruktur

og samtidig fremme biodiversiteten.

39


5. halvåBent lanDskaB

5.4 Arealudviklingstype: Åben nåleskov

5.4.1 Beskrivelse

Struktur og arter

arealudviklingstype åben nåleskov er som den åbne

løvskov kendetegnet ved en skovstruktur med stor

grad af åbenhed i underskoven, dvs. med vidtstrakt

horisontalt udsyn i skovbunden. Dette kan skyldes en

lav stammetæthed eller mange lysåbne arealer, fx lysninger

og skovenge. Den åbne nåleskov kan godt have

et tæt – men ikke lavt – kronedække og skal således

ikke forveksles med skovtyper, som man i traditionel

skovdriftsforstand vil kalde ”åbne”. fx har en ældre

40

skov med ensaldrende rødgran et typisk præg af åben

nåleskov, fordi det relativt tætte kronedække bortskygger

opvækst i skovbunden. typen er, som navnet siger,

domineret af nåletræer. i sommerhalvåret fremstår den

– afhængigt af islættet af løvtræer samt lysindfaldet –

mere tæt i underskoven. på forsvarets arealer er skovfyr

den fremherskende hovedtræart, men også rødgran

er stedvis dominerende og spredes ved selvforyngelse.

typen har til tider et stort indhold af løvtræer, fx birk.

åben nåleskov er beslægtet med flere af skovudviklingstyperne

i larsen (2005), fx skovfyrtypen

nr. 81.

landskabs- og naturelementerne vil typisk være

habitattrægrupper, brandbælter, lysninger, små-

søer, grøfter og vandløb.

Udvikling og udfordring

Den naturlige dynamik i arealudviklingstypen vil typisk

bygge på skovfyr og evt. birk som pionerarter. foryngelse

kan ske gruppevis, afhængigt af typen, gennem

hugstindgreb, naturligt sammenbrud mv. rødgran optræder

i succession efter birk og skovfyr. på forsvarets

AreAludviklingskAtAlog


arealer vil især skovfyr, rødgran og birk forventes at

dominere også på langt sigt, og udfordringen kan være

at sikre den åbne underskov gennem hensigtsmæssig

hugst, fx tynding eller gruppevis afdrift af den yngste

opvækst. pleje kan også ske gennem græsning.

5.4.2 udviklingsmål

Militære udviklingsmål

Den åbne nåleskov giver året rundt forholdsvis begrænsede

muligheder for skjul i det horisontale plan, men

giver muligheder for bevægelse til fods som følge af

ofte forholdsvis stor afstand mellem træstammerne. i

sommerhalvåret vil den åbne nåleskov ofte give nogle

muligheder for skjul fra luften.

Biologiske udviklingsmål

arealudviklingstype åben nåleskov er lysåben og har

dermed et stort potentiale for at rumme hedelignende

vegetation på sandjord, vekslende med fattigkærsvegetation

på tørvebund. typen er præget af nåletræ og kan

være domineret af skyggetræer. Den har et potentiale

for nåleskovens flora. i de lysere partier vil der kunne

være mosser, skovsyre og bregner. særligt hvor skovfyr

har dominans, og hvor der er indblanding af hjemmehørende

løvtræarter vil en større biologisk mangfoldighed

kunne opnås. generelt vil arealudviklingstypen kunne

tilgodese arter som kronhjort, egern og en række mejsearter.

Med islæt af dødt ved vil kunne sikres en stor

mangfoldighed af fx insekt- og svampearter, og hvor der

er tale om stående døde træer, vil typen være attraktiv

for en række hulrugende fuglearter.

Rekreative værdier

Militære værdier

Biologiske værdier

Et værktøj til arEalplanlægning på forsvarEts arEalEr

5. halvåBent lanDskaB

Skovfyr er en god træart til at sikre et åbent præg i

skovbunden.

Rekreative udviklingsmål

områder med sammenbrud, blanding af nåle- og løvskov,

partier med hedevegetation samt grupper af

gamle træer skaber varierende syns- og sanseindtryk.

typen rummer mulighed for at opleve en række egnskarakteristiske

dyr og planter, samt mulighed for at sikre

skovfyrren som landskabeligt element.

5.4.3 Plejemetoder

De mest oplagte plejemetoder for arealudviklingstypen

er tynding og græsning. for uddybning henvises til de

enkelte drifts- og plejeplaner samt til Driftskataloget

(fBe, 2013).

5.4.4 overvågning og evaluering

en metode til overvågning og evaluering af udviklingen i

arealudviklingstypen åben løvskov er registrering af træartssammensætningen

samt opstilling af måltal for den

horisontale gennemsigtighed i skovbunden såvel sommer

som vinter. Dette kan indlægges på stikprøvebasis,

enten i et system af punkter eller som transekter.

41


6. lUkket lanDskaB

6. lukket lAndskAB

Det lukkede landskab er i dette arealudviklingskatalog

synonymt med arealer med en høj bevoksningsgrad.

Der er tale om egentlige skove med en lukket og tæt

struktur, set enten horisontalt eller vertikalt – eller

begge dele. Der er med andre ord gode muligheder for

skjul og dækning, mens bevægemulighederne er begrænsede.

forsvaret har i dag ca. 6.000 ha med skov

lukket landskab

tæt løvskov

sumpskov

42

og krat, hvoraf en del dog vil falde ind under det halvåbne

landskab (se ovenstående). skovarealerne er særdeles

værdifulde, set fra en uddannelsesmæssig, en

naturbeskyttelsesmæssig samt en publikumsmæssig

synsvinkel. i forhold til det lukkede landskab beskrives

i det følgende 3 arealudviklingstyper: tæt løvskov, tæt

nåleskov og sumpskov.

tæt nåleskov

AreAludviklingskAtAlog


6.1 Arealudviklingstype: tæt løvskov

6.1.1 Beskrivelse

Struktur og arter

Den tætte løvskov er kendetegnet ved en meget tæt

skovbundsstruktur og tilsvarende som oftest et åbent

krondække. typen skal således ikke forveksles med

skovtyper, som man i klassisk skovbrugsforstand vil

opfatte som lukkede. hovedtræarterne er oftest lyskrævende,

og på forsvarets arealer udgør eg og birk for

det meste hovedtræarterne, med islæt af fx skovfyr.

eg og skovfyr dominerer overetagen og giver lys til underetagen,

hvor der kan forekomme en tæt underskov

af småtræer og buske, typisk hjemmehørende arter.

naturlig foryngelse forekommer spontant i lysbrønde.

for at fremme foryngelsen af disse typiske pionerarter

kan der foretages en aktiv hugst af grupper eller mindre

afdrifter.

Et værktøj til arEalplanlægning på forsvarEts arEalEr

6. lUkket lanDskaB

tæt løvskov er beslægtet med flere af skovudviklingstyperne

i larsen (2005), fx egetyperne

(nr. 21-23) og birk (nr. 41).

landskabs- og naturelementerne vil typisk være

habitattrægrupper, lysninger, småsøer, grøfter

og vandløb.

Udvikling og udfordring

en række nåletræarter kan potentielt overtage dominansen

i typen, og i mange egne er der en omfattende

påvirkning fra invasive arter, såsom sitkagran, bjergfyr,

gyvel og glansbladet hæg. Udfordringen er at modvirke

denne udvikling – og vel at mærke uden at gennemføre

omfattende rydnings- og hugstindgreb, der modvirker

målsætningen om en tæt underskov.

43


6. lUkket lanDskaB

Et eksempel på Tæt løvskov, hvor udsyn og bevægemuligheder

i skovbunden er begrænsede, og hvor skjulemulighederne

tilsvarende er meget fine. Tætheden opstår

ved stort lysindfald kombineret med frodig opvækst

af urter, buske og træer – ofte uden driftsindgreb og

med et kaotisk skovbillede til følge. God næringstilstand

og relativt fugtig skovbund fremmer arealudviklingstypen.

6.1.2 udviklingsmål

Militære udviklingsmål

Den tætte løvskov vil især i sommerhalvåret have en

meget tæt struktur i underskoven og dermed ringe horisontale

observationsmuligheder, ligesom kørsel ikke

vil kunne finde sted uden for eksisterende veje og stier.

skovtypen giver ofte rige muligheder for skjul og sløring,

afhængigt af træarter og alderssammensætning. om

vinteren vil muligheder for skjul fra luften ofte være

stærkt begrænsede.

Biologiske udviklingsmål

arealudviklingstypen er typisk et lystræsamfund – på

visse lokaliteter på næringsrig muldbund – og potentialet

for en artsrig bundflora er stort, især på mere fug-

44

Rekreative værdier

Militære værdier

Biologiske værdier

tige lokaliteter. Med en varieret underskov og urteflora

vil typen også indeholde et rigt og varieret dyreliv. eg er

ofte rigt repræsenteret, hvormed potentialet for en meget

mangfoldig fauna af insekter og andre hvirvelløse

dyr er til stede. egeolden er eftertragtet af hjortevildt

samt af mus og mange fuglearter. Med islæt af dødt

ved vil kunne sikres en stor mangfoldighed af fx insektog

svampearter, og hvor der er tale om stående døde

træer, vil typen være attraktiv for en række hulrugende

fuglearter.

Rekreative udviklingsmål

en egeblandingsskov, bestående af lyskrævende træer,

er attraktiv at se på. Det er en flot og frodig skov forår

og sommer, og om efteråret har den mange høstfarver.

skovtypen vil opleves som tæt, men afvekslende, med

AreAludviklingskAtAlog


åde horisontale (gruppevise) og vertikale (etagevise)

strukturer. Den tætte løvskov er udfordrende at bevæge

sig i, men har mange skiftende indtryk og et meget

stort potentiale for naturiagttagelse, for såvel den

øvede som den uøvede.

6.1.3 Plejemetoder

De meste hensigtsmæssige plejemetoder er måldiameterhugst,

stævning og urørthed. for uddybning henvises

til de enkelte drifts- og plejeplaner samt til Driftskataloget

(fBe, 2013).

6.1.4 overvågning og evaluering

en metode til overvågning og evaluering af udviklingen i

arealudviklingstypen åben løvskov er registrering af træartssammensætningen

samt opstilling af måltal for den

horisontale gennemsigtighed i skovbunden såvel sommer

som vinter. Dette kan indlægges på stikprøvebasis,

enten i et system af punkter eller som transekter.

Et værktøj til arEalplanlægning på forsvarEts arEalEr

6. lUkket lanDskaB

45


6. lUkket lanDskaB

6.2 Arealudviklingstype: tæt nåleskov

6.2.1 Beskrivelse

Struktur og arter

Den tætte nåleskov er kendetegnet ved en meget lukket

skovbundsstruktur og skal ikke forveksles med en

tæt nåleskov i egentlig skovbrugsforstand, hvor det

især vil være kronedækket, der karakteriserer graden af

lukket- og tæthed. hovedtræarterne kan være såvel lystræer

som skyggetræer eller lavtvoksende og meget dominerende

træarter. på forsvarets arealer udgør skovfyr

og rødgran for det meste hovedtræarterne, med islæt

af fx birk. på fugtige lokaliteter er sitkagran en udpræget

dominerende art. på de stærkt udsatte typisk kystnære

lokaliteter vil bjergfyr og contortafyr kunne danne

nærmest monokulturer. hvor især skovfyr dominerer

overetagen, kommer der lys til underetagen, og dermed

opretholdes en tæt underskov af foryngelse. naturlig

foryngelse opstår spontant i lysbrønde. for at fremme

foryngelsen af disse typiske pionerarter kan der foretages

en aktiv hugst af grupper eller mindre afdrifter.

46

tæt nåleskov er beslægtet med flere af skovudviklingstyperne

i larsen (2005), fx gran- og fyrretyperne

(nr. 51-52) og bjergfyr (82).

landskabs- og naturelementerne vil typisk være

habitattrægrupper, brandbælter, smålysninger,

småsøer, grøfter og vandløb.

Udvikling og udfordring

en række nåletræarter kan potentielt overtage dominansen

i typen, og i mange egne findes et omfattende

tryk fra invasive arter, såsom sitkagran, bjergfyr, contortafyr,

gyvel og glansbladet hæg. Udfordringen er at

modvirke denne udvikling – og vel at mærke uden at

gennemføre omfattende rydnings- og hugstindgreb, der

modvirker målsætningen om en tæt underskov.

6.2.2 udviklingsmål

Militære udviklingsmål

Den tætte nåleskov har året rundt en meget tæt struktur

i underskoven og dermed ringe horisontale observationsmuligheder.

som hovedregel vil opsiddede bevæ-

AreAludviklingskAtAlog


Tæt nåleskov kan være lav fyrrebevoksning som i Oksby Plantage (t.v.) eller plantager med fx rødgran som på Flyvestation

Karup (t.h.), hvor døde træer efterlades (urørt skov), og hvor der sker naturlig foryngelse.

gelser være umulige uden for eksisterende veje og stier.

Derimod giver den tætte skov rige mulighed for skjul og

sløring, vertikalt såvel som horisontalt, både sommer

og vinter.

Biologiske udviklingsmål

arealudviklingstypen er præget af nåletræer og har et

potentiale for nåleskovens flora. i de lysere partier forekommer

hedevegetation, såsom lyng, mosser, skovsyre

og bregner. Med islæt af skovfyr og hjemmehørende

løvtræarter, fx birk og røn, vil en større biologisk mangfoldighed

kunne opnås. generelt set vil typen kunne

tilgodese hjortevildt, egern og en række mejsearter.

Med islæt af dødt ved vil kunne sikres en stor mangfoldighed

af fx insekt- og svampearter, og hvor der er tale

om stående døde træer, vil typen være attraktiv for en

række hulrugende fuglearter.

Rekreative udviklingsmål

arealudviklingstype tæt nåleskov opleves som tæt og

mørk. Udsynet er begrænset, men til gengæld opleves

skovens intimitet samt følelsen af at være alene. i åbne

områder findes gode muligheder for at observere hjortevildt

på tæt hold.

Et værktøj til arEalplanlægning på forsvarEts arEalEr

Rekreative værdier

Militære værdier

6. lUkket lanDskaB

Biologiske værdier

Tæt nåleskov har en vigtig funktion som sløring af og

skjul for militærkøretøjer.

47


6. lUkket lanDskaB

48

6.2.3 Plejemetoder

arealudviklingstype tæt nåleskov kan primært fremmes

ved artsvalg, urørthed eller ved hugst- og kulturmodel-

ler, der sikrer en tæt underskov. for uddybning henvises

til de enkelte drifts- og plejeplaner samt til Driftskatalo-

get (fBe, 2013).

6.2.4 overvågning og evaluering

en metode til overvågning og evaluering af udviklingen i

arealudviklingstypen tæt nåleskov er registrering af træ-

artssammensætningen og opstilling af måltal for den

horisontale gennemsigtighed i skovbunden såvel sommer

som vinter. Dette kan indlægges på stikprøvebasis,

enten i et system af punkter eller som transekter.

AreAludviklingskAtAlog


6.3 Arealudviklingstype: sumpskov

6.3.1 Beskrivelse

Struktur og arter

arealudviklingstype sumpskov er karakteriseret ved

en meget høj grad af vandpåvirkning, og den vil mange

stede have præg af en skovbevokset mose med islæt

af småsøer og vandhuller - typisk gamle tørvegrave.

typen er meget tæt, nærmest jungleagtig. De dominerende

arter er især vådbundstålende løvtræer som birk

og el med omfattende pileopvækst. på de mere tørre

partier vil der i større eller mindre flader være spredt

indblanding (enkelttræer eller grupper) af rødgran, skovfyr,

tørst, røn og stilkeg. Birk forekommer ofte massivt

efter større eller mindre sammenbrud, efterfulgt af

rødgran.

typen er udbredt overalt i landet på næringsfattige

jorder med højtstående grundvand. højtstående grund-

vand findes på store arealer på hævet havbund og på

mindre arealer i og omkring morænelandskabernes og

bakkeøernes lavninger. Den vil også kunne udvikle sig

tilfredsstillende på næringsrige tørvejorder, der især

findes i det yngre morænelandskab.

Et værktøj til arEalplanlægning på forsvarEts arEalEr

sumpskov er beslægtet med flere af skovudviklingstyperne

i larsen (2005), fx ask/rødel (nr.

31), birk (nr. 41) og urørt skov (nr. 94).

landskabs- og naturelementerne vil typisk være

fladvandsarealer og søer.

6. lUkket lanDskaB

49


6. lUkket lanDskaB

Udvikling og udfordring

sumpskov er præget af en kraftig naturlig dynamik og

hyppige gruppevise sammenfald. Den kan ses som

et klimakssamfund, dog således at der på mere tørre

partier kan udvikles bestande af høje træer, som med

tiden kan danne kronedække og derved hæmme skovbundsvæksten.

De hydrologiske forhold kan med tiden

påvirkes, hvis afvandingsforholdene ændres, og ligeledes

gennem dannelse af tørvelag.

6.3.2 udviklingsmål

Militære udviklingsmål

sumpskoven har regnskovspræg og giver ikke mulighed

for kørsel uden for evt. eksisterende veje og stier. afsiddede

bevægelser vil ofte kunne finde sted uset, men vil

som hovedregel være tidskrævende. sumpskov virker

kanaliserende for militær virksomhed.

Biologiske udviklingsmål

kombinationen af høj vandstand, stor mangfoldighed

af træarter og aldersklasser, henfald, dødt ved etc. gør

sumpskoven til et meget rigt økosystem med basis for

mange arter af svampe, urter og græsser med tilhørende

insektfauna. ligeledes er sumpskoven et fint levested

for de fleste paddearter samt for fuglearter, der

er tilknyttet krat og mose.

50

Rekreative værdier

Militære værdier

Biologiske værdier

Rekreative udviklingsmål

arealudviklingstypen vil opleves som vild og regnskovsagtig,

og den er mindre tilgængelig end en række af

de mere åbne og tørbundsprægede skovtyper. for den

mere specialiserede bruger vil der være mulighed for at

gøre mange spændende iagttagelser – ofte af meget

sjældne arter.

6.3.3 Plejemetoder

arealudviklingstype sumpskov kan primært fremmes

ved urørthed eller ved hugst- og kulturmodeller, der sikrer

en tæt underskov samt sikring af høj vandstand. for

uddybning henvises til de enkelte drifts- og plejeplaner

samt til Driftskataloget (fBe, 2013).

6.3.4 overvågning og evaluering

en metode til overvågning og evaluering af udviklingen

i arealudviklingstypen sumpskov er registrering af træartssammensætningen

og opstilling af måltal for den

horisontale gennemsigtighed i skovbunden såvel sommer

som vinter. Dette kan indlægges på stikprøvebasis,

enten i et system af punkter eller som transekter. hydrologiske

forhold moniteres igennem måltal for vandareal

og/eller vandstand.

AreAludviklingskAtAlog


7. reFerencer

FBe (2011): Bestemmelse om drifts- og plejeplaner.

forsvarets Bygnings- og etablissementstjeneste.

FBe (2013): Driftskatalog. forsvarets Bygnings- og

etablissementstjeneste.

Et værktøj til arEalplanlægning på forsvarEts arEalEr

Forsvarsministeriet (2012): forsvarsministeriets miljø-

og naturstrategi 2012-2015.

7. referencer

larsen, J. B. og skov- og naturstyrelsen (2005): kata-

log over skovudviklingstyper i Danmark. Miljøministeriet,

skov- og naturstyrelsen. 47 s.

51


FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE

Forsvar for naturen

forsvarets skyde- og øvelsesterræner anvendes til mili-

tær uddannelse, men samtidig udgør arealerne nogle af

de største og bedst bevarede naturområder i Danmark.

sammenlagt forvalter forsvaret 33.000 ha enestående

natur, hvor den militære benyttelse går hånd i hånd med

værdifulde danske naturtyper og arters beskyttelse.

Mange militære arealer er i perioder åbne for publikum,

så også offentligheden kan besøge og opleve de unikke

naturarealer.

i samarbejde med Miljøministeriet har forsvaret udviklet

et særligt koncept for udarbejdelse af drifts- og

pleje planer for terrænerne. igennem planerne sikrer

forsvaret en passende afvejning mellem militære ud-

dannelsesmæssige behov, naturbeskyttelse og offent-

lighedens adgang. information om forsvarets naturfor-

valtning kan findes på www.forsvaret.dk.

rosendahls schultz grafisk

More magazines by this user
Similar magazines