Side 7 Side 9 Side 14 - Dansk Selskab for Trombose og Hæmostase

5. UDGAVE 2007 

Side 7 

Kursus i trombose og hæmostase 

– fra laboratorium til klinisk praksis 

Side 9 

Acetylsalicylsyrens opdagelse og 

dens betydning i verdenshistorien 

Side 14 

Præsentation af nyt 

bestyrelsesmedlem 

W W W. D S T H . D K

En ide? 

Indlæg 

DSTH tilskynder alle der læser dette blad til fortsat at fremsende indlæg. Vi efterlyser 

især indlæg der har en generel interesse for vore medlemmer. Autoreferater 

fra afhandlinger inden for DSTH’s interesseområder kan frit fremsendes og vil blive 

bragt løbende. 

Indlæg vedlægges i elektronisk form sammen med et identisk print af materialet. 

For at lette det redaktionelle arbejde bør indlægget ikke formateres unødigt 

(ingen tabuleringer og manuel orddeling). Der må anvendes fed og kursiv samt 

variation i skriftstørrelsen for at anskueliggøre ønskede fremhævelser, mellemrubrikker 

og overskrifter m.m. Brug ens markering for det samme gennem hele 

materialet. Redaktionen forbeholder sig dog ret til at foretage typografiske 

tilretninger af hensyn til bladets samlede layout. 

Gode tegninger kan vedlægges til indscanning. Et grafisk element som indgår 

i et Word eller WP-dokument, bedes om muligt også vedlagt som EPS- 

eller TIFF-fil. Er dette ikke muligt, kan grafiske elementer vedlægges som 

print (i god kvalitet) til indscanning. 

Alle indlæg fremsendes til: 

Steen E. Husted (videnskabelig redaktør) 

Århus Sygehus, Med. Kardiologisk afd. A 

Tage Hansens Gade 2 

8000 Århus C 

Telefon: 89497613 eller 89497927 

E-mail: steen.husted@as.aaa.dk 

Annonceinformation 

Se www.dsth.dk eller kontakt redaktionen. 

Deadline for materiale til næste DSTHForum 

Næste udgave af DSTHForum udkommer i marts 2008, 

Deadline for indlevering af materiale til bladet er: 25.02.08 

Indlæg og præsentationer fra private sendes til DSTH’s webmaster 

Benny Sørensen (benny.sorensen@ki.au.dk). Materialet vil efter 

vurdering af bestyrelsen kunne lægges ud på hjemmesiden. 

Det vil på kontraktvilkår være muligt for industrien at få præsenteret 

de nyeste resultater inden for tromboseområdet. 

Interesserede bedes kontakte Sekretariatet. 

(benny.sorensen@ki.au.dk). 

Redaktionel tilrettelæggelse og produktion 

SOLOMET – Graphic Solutions 

Email: mail@solomet.dk 

Web: www.solomet.dk 

KOLOFON OG PRAKTISKE OPLYSNINGER 

5 2007 

DSTHForum 

Nr.: 5/5-2007 

ISSN: 1602-6918 

Oplag: 600 stk. 

Udgiver 

Dansk Selskab for Trombose 

og Hæmostase (DSTH). 

Redaktør 



Tage Hansens Gade 2 

8000 Århus C 

Telefon: 89497613 eller 89497927 


DSTH’s sekretariat 

Att.: Benny Sørensen 

Center for Hæmofili og Trombose 

Skejby Sygehus 

Brendstrupgårdsvej 100 

8200 Århus N 

Telefon 89 49 51 82 

E-mail: benny.sorensen@ki.au.dk 

Layout & Tryk 

SOLOMET – Graphic Solutions 

side

Et tværfagligt videnskabeligt selskab 

Søren Risom Kristensen 

Formand for DSTH 

DSTH blev oprettet i 1994 som et videnskabeligt 

selskab for trombose- og hæmostasesygdomme, 

der i sagens natur er sygdomme, der ses inden for 

mange selskabers område. Stifterne var personer 

fra mange forskellige specialer, kirurger, medicinere 

og klinisk biokemikere, som havde interessen for 

blødnings- og blodpropssygdomme til fælles. Formålet 

med selskabet var at øge kendskabet til og 

fremme den teoretiske og kliniske forskning inden 

for trombose og hæmostasesygdomme samt at 

skabe kontakt mellem de forskellige grene inden for 

trombose- og hæmostaseforskning. 

DSTH er altså et tværfagligt selskab, hvilket er en 

styrke i den forstand, at forskellig faglig baggrund 

også giver forskellig tilgang til sygdommene med 

mulighed for bredere belysning. Til gengæld er det 

også en svaghed, idet medlemmernes identitet er 

forskellig, hvor lægespecialernes videnskabelige selskaber 

nok i højere grad samler medlemmerne. 

Man er mere kardiolog, ortopædkirurg, hæmatolog, 

klinisk biokemiker etc., end man er trombose- 

og hæmostaselæge. For at styrke tværfagligheden 

og give et godt arbejdsgrundlag for det videre arbejde, 

samlede DSTH’s bestyrelse en række unge og 

ældre medlemmer til et visionsseminar, hvor også 

fagområdet blev diskuteret. 

På mødet var der enighed om, at tværfagligheden 

skal ses som en styrke, som bestemt skal dyrkes 

i dagligdagen. På mere overordnet niveau kunne 

DSTH tage kontakt til de videnskabelige selskaber, 

som findes relevante, med henblik på at indbyde til 

samarbejde om en række konkrete opgaver: Fælles 

videnskabelige møder, nucleus-arbejde med udarbejdelse 

af fælles klaringsrapporter og kliniske 

retningslinier, fælles kurser, fælles workshops etc. 

Dette vil bestyrelsen få igangsat i det nye år. Udover 

at DSTH på denne måde får mulighed for at skabe 

samarbejde med andre selskaber, vil det også gøre 

opmærksom på vores glimrende selskab, så andre 

selskaber vil tænke os med ind i arrangementer, 

hvor vi naturligt bør være med, dvs. ved emner med 

relation til trombose og hæmostase. 

Nucleus-grupper ses som en vigtig og væsentlig 

aktivitet for DSTH. De skal tjene til at synliggøre 

foreningen og være med til at skabe de kliniske 

retningslinier på en række områder inden for trombose 

og hæmostase, som vi bør have på vores 

hjemmeside. Ligeledes kan de efterhånden blive en 

fødekæde til interessante medlemsmøder. Arbejdet 

i nucleus-grupper skal gøres mere synligt, og 

der skal foreligge klare kommissorier for alle grupperne. 

Der skal være deadlines for arbejdet, så vi 

sikrer produktiviteten, og der kunne holdes årligt 

møde, hvor nucleusgrupperne skal fremlægge deres 

(foreløbige) resultater, så vi dels kan få åbne diskussionsfora 

om emnerne og dels skabe synlighed 

om aktiviteten. Det er vigtigt, at vi prøver at involvere 

alle ”ressourcer” til arbejdet, dvs. at nucleusgruppen, 

som omfatter de ansvarlige personer for 

arbejdet, skal udnytte mulighed for at lave en større 

arbejdsgruppe, hvor yngre interesserede kan blive 

inddraget i arbejdet. Også dette vil bestyrelsen gå 

videre med i det nye år. 

side 5

DSTH har gerne villet være med til at facilitere 

forskning inden for vores felt. Reelt har der i de 

senere år ikke været så stor interesse for flere 

af vore videnskabelige møder, hvorimod kursusvirksomheden 

er langt mere eftertragtet. Fortsat bør 

et videnskabeligt selskab dyrke det videnskabelige, 

og i den sammenhæng har yngre hæmostaselogers 

forskningsseminar været glimrende arrangementer. 

Specielt yngre medlemmer bør have et forum, hvor 

man kan prøve at holde foredrag og fremlægge 

forskningsresultater til diskussion. Man kunne overveje 

igen at lave møder med frie foredrag, evt. 

som konkurrence for at skærpe interessen. Det 

har været bestyrelsens intention at lave ”uformelle” 

workshops på de forskningsaktive steder, hvor stedets 

forskere kan fremlægge de igangværende eller 

planlagte projekter med henblik på mulighed for at 

andre kan byde ind på potentielle samarbejdsmuligheder. 

Det kan overvejes, om vi på hjemmesiden 

kunne lave en oversigt over publikationer og forskningsprojekter 

rundt omkring i landet med angivelse 

af de enkelte medlemmers vidensfelter. DSTH kunne 

måske stå for databaser på udvalgte områder, men 

dette er muligvis for stor en mundfuld for et selskab 

med de krav, der stilles til sådanne databaser. 

Fagområdet Trombose og Hæmostase blev beskrevet 

i 2004 og indleveret til DMS. Vi har ikke hørt 

- Sæt KRYDS i kalenderen! 

DSTH Årsmøde 2008 

Tid: 11. April 2008 

noget efterfølgende, men beskrivelsen findes på deres 

hjemmeside, og angiveligt er det derfor et anerkendt 

fagområde. I realiteten fungerer det dog ikke 

som sådan, da DSTH (og DSKB som også var part 

i indmeldingen om fagområdet) ikke har autoriseret 

nogen endnu. En europæisk gruppe er kommet 

med et forslag til en ”Trombose og hæmostasespecialist”, 

som meget vel kan blive en model, der 

kommer til at gælde under EU. Det kunne derfor 

være hensigtsmæssigt at tilnærme vores fagområde 

til denne model. Det betyder dog, at kravene 

skal skærpes væsentligt, da det beskriver kravene 

til en speciallæge i et Trombose og/eller hæmofili 

center. Det bryder med intentionen i den første fagområde-beskrivelse, 

men det kunne omvendt være 

attraktivt, at vi kunne beskrive (og være med til at 

uddanne) en sådan specialist. Det vil kræve ophold 

på Hæmofili centre, men dette kunne måske gøres 

som fokuserede ophold frem for regulære ansættelser, 

som der ikke umiddelbart er stillinger til. 

DSTH’s bestyrelse vil nedsætte en arbejdsgruppe 

med henblik på at arbejde videre med denne problemstilling. 

Der er således masser af aktivitet i DSTH og nok at 

gå i gang med for den nye bestyrelse. Alle medlemmer 

ønskes en god jul og et godt nytår med tak for 

det gamle. 

Sted: SAS H.C. Andersens Hotel, Odense

Kursus i trombose og hæmostase 

fra laboratorium til klinisk praksis • Esbjerg 8.-10. oktober 2007 

Af reservelæge Annette Schophuus Jensen 

Kardiologisk afdeling Amager Hospital 

Kurset startede mandag morgen kl. 9: 0 ved at de 

fremmødte deltagere blev budt velkommen, efter lidt 

velfortjent morgenmad, af kursusarrangør Anna-Marie 

Münster. Deltagerne kom fra både Sjælland, Fyn 

og Jylland, nogle havde taget turen dertil dagen før, 

andre havde været længere tid undervejs på selve 

dagen. Der var flere specialer repræsenteret, de 

fleste var kliniske biokemikere, men også hæmatologer, 

kardiologer, bioanalytikere og industrien var 

repræsenteret. Tilsendt var før kursusstart artikler 

samt noter, som var forventet læst før kurset. Første 

kursusdag fandt sted på ’Læringscenter for sundhedsfremme’ 

hvor hver deltager fik tildelt en mappe 

med de forskellige underviseres præsentation samt 

praktiske oplysninger om kurset. 

Efter velkomsten gav professor Jørgen Jespersen 

et inspirerende foredrag omhandlende den dynamiske 

hæmostatiske balance – og derved var kurset 

skudt i gang. Dagen fortsatte med gennemgang 

af principper for bestemmelse af koagulationsfaktorer 

og inhibitorer samt det fibrinolytiske system. 

Derefter var det tid til frokost. Efter frokosten var 

der flere inklusiv undertegnede, der mærkede den 

postprandiale træthed, hvorfor en veloplagt kursusleder 

Anna-Marie Münster drog af sted med en flok 

kursister for at få lidt luft samt se lidt af Esbjerg. 

Turen bragte os bl.a forbi den katolske kirke Skt. Nikolaj 

konstrueret af den danske arkitekt Johan Otto 

v. Spreckelsen, som nok mere er kendt for sin triumfbue 

i Paris. Interessen var dog stor og heldigvis 

var kirken åben, så man kunne komme indenfor. Det 

indvendige af kirken fik straks ledt kursusdeltagernes 

tanker hen på koagulation igen, da romertal vat 

en del af kirkens udsmykning. Tilbage gik turen til 

kursuslokalerne, hvor kurset fortsatte med gennemgang 

af trombocytfunktion, koagulationsanalyser og 

molekylær biologiske analyser. Kursusdagen sluttede 

med lidt praktiske cases ved Johannes Sidelmann og 

Anna-Marie Münster. 

Kursusdeltagerne tjekkede derefter hurtigt ind på 

hotellet, hvor de blev hentet i bus og kørt gennem 

det fantastiske landskab til Blåvand kro hvor Professor 

Jørgen Jespersen og klinisk biokemisk afdeling 

Sydvestjysk Sygehus Esbjerg inviterede på fantastisk 

fiskebuffet. Oven på den kulinariske oplevelse blev 

deltagerne bragt tilbage til hotellet. Det var en lang 

men oplevelses- og lærerig dag og de fleste deltagere 

var dødtrætte ved ankomst til hotellet. 

Anden dagen foregik på Sydvestjysk sygehus Esbjerg. 

Enkelte kursister havde forinden kursusstart været 

ude og løbe med kursusleder Anna-Marie Münster. 

Dagens faglige indhold blev indledt af Steen Husted 

som sammen med Jørgen Gram stod for den mere 

kliniske gennemgang af arterielle og venøse tromber. 

Efter frokost i sygehusets kantine fortsatte kurset 

med gennemgang af behandling og monitorering. 

Sidste indlæg var ved en veltalende Sven Skouby som 

satte hormoner og trombose i relief. Efterfølgende 

var der Wetshop hvor deltagerne havde mulighed for 

at se/prøve diverse analysemetoder. Sidst sluttede 

kurset af med praktiske cases og en hyggelig middag 

i Esbjerg. 

Tredje dagen var helliget til den anden del af spektret, 

nemlig blødningsproblemer. Først lagde Anna- 

Marie Münster ud med temaet DIC. Efterfølgende 

var emnerne trombocytopeni/pati ved Torben Bjerregaard 

og vWF-sygdom samt hæmofili med Jørgen 

Ingerslev og Benny Sørensen. Kurset blev afsluttet 

ved Søren Risom Kristensen og Anna-Marie Münster, 

hvorefter der var afgang hjem. 

Generelt må siges at selv om programmet var stramt 

og langt, grundet ændring af kursusvarighed fra 4 

til dage, var det et fantastisk lærerigt kursus. En 

fornøjelse med et så engageret hold undervisere. 

5 2007 

side 7

Acetylsalicylsyrens 

opdagelse 

og dens betydning i verdenshistorien 

Af Hans Kræmmer Nielsen 

TromboseCentret, Regionshospitalet Brædstrup 

Salicylsyre (SA) er formentlig verdens ældste og mest 

anvendte medikament. Mesopotanien – det nuværende 

Irak – er vor kulturs arnested. Både assyrerne, 

sumerne og babylonerne kendte pilebladenes (pil= 

salix) smertestillende effekt, og er omtalt på lertavler 

i vor tidligste skrift - Kileskriften (omkring 6. 00 

f.Kr.) (1- ). I én af de først kendte “lægebøger” Ebers 

papyrusruller fra Ægypten (omkring 1.550 f. Kr.) omtales 

pilebladene som et middel til at ”drive varme 

ud af inflammerede sår” (1). Hippokrates (460- 70 

f.Kr.) anbefalede at tygge pilebark mod smerter og 

feber og et opkog af pileblade mod gravides smerter. 

Også de romerske læger Galen og Plinius havde pileprodukter 

med i deres medicinske armamentarium. 

Igennem Middelalderen omtales den lindrende effekt 

af pil, poppel, spiræa og andre SA holdige planter 

, men også indianerne i Nordamerika kendte pilens 

feberstillende effekt (fig.1, side 10) (2). 

Det skulle dog blive en præsts observationer og tanker, 

der indledte SA´s moderne historie. Gennem 

flere hundrede år havde kinin fra Cinchonabarken 

i Peru været hovedmidlet mod feber selv om det 

”kun” er virksom mod malaria (2). Det var imidlertid 

dyrt, og et billigere alternativ ville være attraktivt. 

Præsten Edward Stone levede i en tidsalder, hvor 

man mente, at alle planter gav et signal om sygdommenes 

årsag og helbredelse (”signaturlæren”) 

(4). Pilen vokser ofte i fugtige områder, som kan forværre 

gigtlidelser med smerte og feber til følge, og 

behandlingen måtte naturligvis kunne findes i pilen 

eller anden plante i samme egne Desuden har pilebark 

samme bittersmag som kinin. Stone afprøvede 

præparatet på 50 personer med betændelseslidelser 

og feber og meddelte de positive resultater i et 

brev til ”The Royal British Society (2). Hurtigt vandt 

udtræk af pilebark stor udbredelse og blev sammen 

med Cinchonabarken det mest anvendte middel mod 

især gigtlidelsernes smerter og feber. 

I begyndelsen af 1 00 tallet hærgede Napoleonkrigene 

i hele Europa, og kun England var som altid meget 

svær at knægte. I 1 07 sluttede Rusland og Frankrig 

fred og indførte Fastlandsspærringen mod England 

(1). Vigtige følger heraf var Englands krav om at ”låne” 

den dengang meget store danske flåde og det negative 

svar udløste det første ”missil-angreb” på en civil 

befolkning – bombardementet af København –, hvor 

Englænderne stjal næsten hele den danske flåde (fig. 

2, side 10). En anden konsekvens var vanskeligheden 

med at importere Cinchonabarken fra Peru med en 

intensiveret forskning af pilens feberstillende produkter 

til følge. Det lykkedes nu, at isolere pilebarkens 

aktive komponent Salicin, og i 1 lykkedes det at 

isolere salicylsyre (SA) fra pilebarken (1). SA er en 

benzenring med fenol (OH) gruppen i position 1 og 

COOH gruppen i position 2 ( ). SA gav imidlertid 

ofte svære dyspeptiske gener, men ved at tilkoble 

en acetylgruppe bedredes absorptionen med mindre 

dyspepsi til følge. Allerede i 1 5 havde Gerhard 

fremstillet et ASA præparat, men det var en ustabil 

og uren forbindelse, og kom aldrig i produktion (2). 

I 1 97 kunne Felix Hofmann – ansat i firmaet Bayer 

publicere en enkel metode, der muliggjorde større 

produktion af Acetylsalicylsyre (ASA) (4). Hans gigtplagede 

fader var med succes den første testperson, 

men ASA blev afvist af Bayers farmakolog Heinrich 

Dreser, der mente at ASA var kardiotoxisk. Han var 

mere optaget af det nyligt opdagede hostestillende 

middel heroin (fig. 3, side 10) (2) Arthur Eichengrün, 

side 9

FIGUR 1 

ACETYLSALICLSYRENS OPDAGELSE OG DENS BETYDNING I VERDENSHISTORIEN 

Frimærke fra Uruguay til minde om 

ASA´s 100 års dag. 

der var Hoffmans chef, og Hoffmann gennemprøvede 

nu ASA på sig selv og på en række gigtpatienter 

uden at kunne registrere hjerteproblemer, men det 

blev Dreser der i 1 99 omtaler ASA i en artikel, hvor 

han kun omtaler egne forsøg (2). Dreser konkluderer 

at kun SA og ikke ASA er kardiotoksisk! Samme år 

markedsføres ASA under navnet Aspirin: A – Acetyl 

og Spirin – Spiræa – spirsaüre, som det også benævnes 

i tysk litteratur. (Spiræa-planten) (4). 

Aspirin vandt hurtig stor udbredelse i hele verden. 

Hæmofili var en hyppig lidelse i de europæiske kongefamilier, 

som følge af de mange ægteskaber inden 

for samme familie. De russiske Zarprinser havde da 

også hyppigt store ømme knæ, som – uden større 

effekt - blev behandlet med aspirin. Rasputin var en 

kontroversiel og despotisk munk, hvis store indflydelse 

på Zarfamilien var meget upopulær i befolkningen 

(fig. 4). Han anbefalede ophør med aspirinbehandlingen, 

og da knælidelserne skyldtes ledblødninger, 

var det med stor succes. Rasputins øgede magt 

udløste tiltagende befolkningsuro i hele landet med 

den russiske revolution i 1917 tilfølge (fig. 5). Aspirin 

siges således at have en ikke uvæsentlig udløsende 

årsag (5). Allerede næste år indgår aspirin 

i fredsforhandlingerne i Versailles efter 1. Verdenskrig. 

Her må det tyske firma Bayer helt afgive rettighederne 

til aspirin som krigsskadeerstatning til 

sejrherrerne England, Frankrig og USA. Højesteret 

i USA bestemte at aspirin nu ikke længere var et 

varemærke, men det generiske navn. Aspirin staves 

derfor med lille a i USA og Canada men med store 

A i flere europæiske lande. Først 75 år senere generhverver 

Bayer rettighederne til at markedsføre 

aspirin i USA (4). 

side 10 

FIGUR 2 

Københavns Bombardement 1807. 

Første ”missil” angreb på civilbefolkningen. 

FIGUR 3 

Heroin – et hostestillende 

medikament, der var mere 

interessant end aspirin. 

ASA er ofte citeret i litteraturen. Kafka sagde således 

til sin forlovede i deres noget omtumlede forhold: 

”Aspirin er en af de få ting der kan lindre den 

ubændige smerte at eksistere” (6). 

I 1950 var ASA ifølge Guiness Rekordbog det mest 

anvendte smertestillende præparat i Verden, og i 

1969 havde astronauterne ASA med i akutbakken 

under deres tur til Månen (fig. 6) (4). 

Hvem der var den rette opdager af ASA er fortsat 

omdiskuteret. Mange år senere meddelte Eichengrün, 

at han havde styret processen og at Hoffmann 

intet kendte til formålet. Årsagen til den meget sene 

tilkendegivelse var, at Hoffmann først i 19 4 offentlig 

fastslog, at han alene var ASA`s opdager. Dette år 

var Hitler blevet Tysklands diktator, og da Eichengrün 

var jøde, tav han for ikke at risikere skade på det 

firma, han havde oparbejdet siden 190 ( ). Først 

da han var blevet interneret i koncentrationslejren 

Theresienstadt fik han nedskrevet sin opfattelse af 

forløbet, som først blev offentliggjort i 1949. Eichengrün 

døde kort tid efter i Berlin 2 .december 1949 

og oplevede ikke, at hans version af forløbet stort 

set er gået i glemmebogen (9). 

Baseret på SA´s dicoumarol-lignende effekt foreslog 

Paul Gibson 1 194 at anvende SA ved AMI, men 

det blev ikke testet klinisk (10). 

Det var en praktiserende ørelæge L.L. Craven, der 

funderede om, hvorvidt de blødninger han så ved 

aspirinbehandlede tonsillektomerede børn ikke kunne 

anvendes i bekæmpelse af blodpropper. I 194 

begyndte han at behandle ældre mandlige patienter 

med aspirin og i 1950 kunne han publicere positive 

resultater på 400 patienter (2), der senere i 195

FIGUR 4 

Rasputin, en mystisk russisk munk. 

Var bl.a. ”Hoflæge” for Zarfamilien. 

FIGUR 5 

Den russiske revolution 1917. 

blev udvidet til 00 patienter, hvor han også kunne 

registrere en effekt ved den sekundære profylakse 

(2), og desuden efter apopleksi (2). Arbejderne blev 

imidlertid publiceret i lokale tidsskrifter og kort tid 

efter døde Craven selv af et myokardieinfarkt. Da 

aspirins trombocytfunktionshæmmende effekt blev 

dokumenteret i 1967 var Cravens arbejde glemt 

(11,12), men man havde i de mellemliggende år observeret 

en påfaldende lav frekvens af hjertesygdom 

hos gigtpatienter i permanent aspirinbehandling. Nu 

kunne man registrere, at aspirin helt ned til 1 mg 

dgl havde en trombocytfunktionshæmmende effekt 

og i 1971 kunne Vane og medarbejdere fastslå at 

virkningsmekanismen er ASA`s irreversible hæmning 

af cyklooksygenase (COX) og senere at COX 

findes i to isomerer: COX 1 med betydning for trombocytfunktionen, 

og som hæmmes af de små ASA 

doser og COX 2 med betydning for inflammation og 

dermed feber og smerter, som hæmmes af de høje 

ASA doser. Store kliniske kontrollerede og randomiserede 

studier i 19 0`erne har endeligt fastslået 

ASA´s profylaktiske effekt ved aterotrombotiske lidelser 

– især ved den sekundære profylakse efter 

myokardieinfarkt og apopleksi. ASA anses af Food 

and Drug Administration (FDA) som et præ-19 

medikament. Det er således aldrig fra starten blevet 

bedømt efter de krav, der stilles til nye præparater 

i dag. Der er senere konstateret, at ASA har en 

teratogen effekt på flere dyrearter, og med nutidens 

regler vil det forbyde afprøvning på mennesket således 

at ASA næppe var nået frem til Fase I studier. 

Vort i dag mest anvendte medikament mod smerter 

og tromboemboliske lidelser ville således været blevet 

afvist!! 

ACETYLSALICLSYRENS OPDAGELSE OG DENS BETYDNING I VERDENSHISTORIEN 

[1] 

[2] 

[3] 

[4] 

[5] 

[6] 

[7] 

[8] 

[9] 

[10] 

[11] 

[12] 

[13] 

[14] 

(15] 

FIGUR 6 

Astronauterne anvendte aspirin. 

REFERENCER 

Mahdi JG, Mahdi AJ, Mahdi AJ, Bowen ID. The historical 

analysis of aspirin discovery, its relation to the willow 

tree and antiproliferative and anticancer potential. 

Cell Prolif. 2006 Apr;39(2):147-55. 

Mueller RL, Scheidt S. History of drugs for thrombotic 

disease. Discovery, development, and directions for 

the future. Circulation. 1994 Jan;89(1):432-49. 

Kampmann JP. Knudsen NE.. Acetylsalicylsyre 100 år. 

– fra empirisk til evidensbaseret medicin, Praktisk Lægemiddelinformation 

1998;15(2), 1-4. 

Jack DB. One hundred years of aspirin. Lancet. 1997 

Aug 9;350(9075):437-9. 

Jeffreys D. Aspirin: The story of a wonder drug. 

Bloomsbury 2004. Friend DG. Aspirin: the unique 

drug. Arch Surg. 1974 Jun;108(6):765-9. 

Andermann AAJ. Physicians, Fads, and Pharmaceuticals. 

A history of Aspirin MJM 1996 2;115-20. 

Rinsema TJ. One hundred years of aspirin. Med Hist. 

1999 Oct;43(4):502-7. 

Weiss HJ. The discovery of the antiplatelet effect of 

aspirin: a personal reminiscence. J Thromb Haemost. 

2003 Sep;1(9):1869-75. 

Sneader W. The discovery of aspirin: a reappraisal. 

BMJ. 2000 Dec 23-30;321(7276):1591-4. 

Gibson P. Lancet 1948;1:965. 

O’Brien JR, Finch W, Clark E. A comparison of an effect 

of different anti-inflammatory drugs on human platelets. 

J Clin Pathol. 1970 Sep;23(6):522-5. 

Weiss HJ. The discovery of the antiplatelet effect of 

aspirin: a personal reminiscence. J Thromb Haemost. 

2003 Sep;1(9):1869-75. 

Czaplicki S, Gietka J, Sulek K. The frequency of coronary 

heart disease and myocardial infarction in rheumatoid 

arthritis patients. Cor Vasa. 1978;20(4):249-54. 

Elwood PC. Aspirin: past, present and future. Clin 

Med. 2001 Mar-Apr;1(2):132-7. 

Patrono C, Coller B, FitzGerald GA, Hirsh J, Roth G. 

Platelet-active drugs: the relationships among dose, 

effectiveness, and side effects: the Seventh ACCP Conference 

on Antithrombotic and Thrombolytic Therapy. 

Chest. 2004 Sep;126(3 Suppl):234S-264S. 

side 11

Kursus i trombokardiologi 

Vejlefjord Kursuscenter 10. og 11. januar 2008 

I samarbejde mellem Dansk Cardiologisk Selskab, Dansk Selskab for Thrombose og Hæmostase, Dansk Selskab for Klinisk Biokemi 

INDLEDNING 

Kurset tilbyder en opdateret viden om diagnostik og behandling af tromboserelaterede sygdomme. Underviserne er forfatterne 

bag den netop reviderede ”Trombokardiologi-rapport” fra Dansk Cardiologisk selskab (DCS), Dansk Selskab for 

Trombose og Hæmostase (DSTH) og Dansk Selskab for Klinisk Biokemi (DSKB) www.cardio.dk. Undervisningsformen er 

interaktiv og problemorienteret. Målgruppen er alle læger som i den daglige klinik beskæftiger sig med tromboserelaterede 

sygdomme. Kurset vil give den enkelte deltager opdateret teoretisk og praktisk viden om konklusionerne og anbefalingerne 

i rapporten. Kurset er CME-akkrediteret af DCS og ESC.Kursusform: 2 døgns internat kursus på det smukke Vejlefjord 

Kursuscenter. Overnatning i enkeltværelse med bad. 

PROGRAM - TORSDAG D. 1O. JANUAR 2008 

Velkomst og baggrund for kurset samt faget Trombokardiologi 

ved ledende overlæge, lektor, ph.d. Lars Hvilsted Rasmussen, professor, dr.med. Jørgen Jespersen 

Den hæmostatiske balance: kliniske og praktiske aspekter 

ved overlæge, ph.d. Anna-Marie Münster 

Trombocytter 

ved Overlæge, dr.med. Steen Husted 

» Frokost 

Dokumentationsniveauer, Kontraindikationer og Medicolegale aspekter 

ved professor, dr.med. Jørgen Jespersen 

Iskæmisk hjertesygdom, primær PCI 

ved overlæge, lektpr, ph.d. Jens Flensted Lassen og overlæge, dr.med. Steen Husted 

Atrieflimren, hjertesvigt og klapsygdom 

ved speciallæge, dr.med. John Godtfredsen 

Cases 

ved ledende overlæge, lektor, ph.d. Lars Hvilsted Rasmussen 

» Middag 

Historien om antikoagulansbehandlingen 

ved overlæge, lektor, ph.d. Jens Flensted Lassen 

PROGRAM - FREDAG D. 11. JANUAR 2008 

Venøs tromboemboli: Dyb vene trombose og lungeemboli 

ved overlæge, dr.med. Steen Husted og overlæge, ph.d. Anna-Marie Münster 

Praktiske aspekter ved antikoagulansbehandling 

ved overlæge, Anna-Marie Münster, overlæge, lektor, ph.d. Jens Flensted Lassen og 

professor, dr.med. Jørgen Jespersen 

Cases 


Quiz 


» Frokost og Afrejse 

PRAKTISKE INFORMATIONER VEDRØRENDE KURSET 

Tilmelding pr. email til: kskc@rn.dk eller telefon: 99 2 217 . Ved tilmelding pr. email fremsendes bekræftelse herpå (hvis 

du ikke modtager en bekræftelse ring venligst for at få bekræftet modtagelse af email). 

Tilmeldingsfristen er senest 10 december 2007. 

Prisen er 2.500 kr. inklusiv overnatning og forplejning. 

Maksimum 40 deltagere. 

Kursusledelse: 

Ledende overlæge, lektor, ph.d. Lars Hvilsted Rasmussen og sekretær Kit Glæemose 

Kardiologisk Afdeling S, Hjertecenter Aalborg, Århus Universitetshospital, Aalborg Sygehus 

tlf.: 99 2 217 , kskc@rn.dk 

side 12

Ph.d. afhandling af Eva Birgitte Leinøe, 1. reservelæge, hæmatologisk afd. L, Herlev Hospital: 

Characterization of megakaryopoiesis in acute myeloid leukemia by flow 

cytometry and RT-PCR analysis of platelets and haematopoietic progenitors 

Resume: 

Akut myeloid leukæmi (AML) er en klinisk veldefineret, 

men biologisk heterogen, klonal sygdom, der 

opstår i primitive hæmatopoietiske stamceller. Det 

ekspanderende hæmatopoietiske system er ineffektivt, 

hvilket resulterer i kliniske komplikationer, 

som altid medfører døden uden behandling. Den 

første del af phd afhandlingen havde en klinisk 

indgangsvinkel med fokus på blødninger, som er 

en hyppig og alvorlig komplikation hos AML patienter 

og ofte er ansvarlige for et lethalt forløb. 

Det antages, at blødningerne er en konsekvens af 

dysreguleret trombocyt produktion i knoglemarven, 

resulterende i såvel trombocytopeni som trombocytopathi. 

Undersøgelser af trombocytfunktionen hos 

patienter med AML har tidligere været begrænset 

af analysemetodernes afhængighed af et trombocyttal 

over 50 MIA/L. Flow cytometrisk analyse 

er uafhængig af trombocyttallet og giver specifik 

information om trombocyt funktions defekter ved 

anvendelse af multiple trombocytaktiverings markører. 

Formålet med første del af phd afhandlingen var 

for det første, at etablere en flow cytometrisk 

metode til analyse af trombocyt funktionen hos 

side 14 

Præsentation 

af nyt bestyrelsesmedlem 

patienter med AML og trombocytopeni. For det 

andet, at evaluere den kliniske blødningstendens 

hos 50 patienter på diagnosetidspunktet og i de 

næstfølgende 2 dage, mhp. at korrelere klinisk 

blødningstendens med flow cytometriske data. 

Den anden del af phd afhandlingen fokuserede på 

celle biologi, og var baseret på hypotesen om det 

cellulære hierarki ved AML. Ifølge denne hypotese 

opstår den leukæmiske transformation i en multipotent 

stamcelle, som producerer kloner af leukæmiske 

blastceller såvel som kloner af trombocytter 

og erythrocytter. Det er på nuværende tidspunkt 

uvist, hvorledes den leukæmiske transformation 

og de onkogene hændelser medierer ukontrolleret 

ekspansion af myeloide celler med samtidig nedregulering 

af trombocyt- og erythrocyt produktionen. 

Et centralt spørgsmål vedrørende patogenesen er, 

hvorvidt der eksisterer normal non-leukæmisk megakaryopoiese 

og erythropoiese ved AML. 

Det tredje formål var at etablere en flow cytometrisk 

metode til identifikation af megakaryocyt forstadier 

i knoglemarven, og det fjerde formål var at 

evaluere eksistensen af leukæmi specifikt fusions 

transcript i megakaryocyt forstadierne.

Ved DSTH generalforsamling november 2007 

blev valgt nye bestyrelsesmedlemmer. 

I dette indlæg skriver Eva Birgitte Leinøe 

lidt om sig selv og sin Ph.D. 

De overordnede resultater af disse studier var: 

Flow cytometri er en anvendelig metode til undersøgelse 

af trombocyt funktionen hos patienter med 

trombocytopeni. 

Multiple trombocyt funktions defekter blev påvist, 

involverende adhesion(GPIb), aggregation(GPIIb/IIIa, 

trombocyt mikroaggregater) og sekretion (P-selectin, 

gp5 ), indikerende en mulig påvirkning af en fællesnævner. 

Påvisning af multiple trombocyt funktions defekter 

støtter opfattelsen af dysfunktion i megakaryocytopoiesen 

ved AML. 

Ved multivariat analyse fandtes både lav ekspression 

af adhæsions molekylet P-selectin (CD62P) 

(efter in vitro stimulering), og lavt trombocyttal at 

være uafhængige prædiktorer for klinisk blødning på 

diagnosetidspunktet. Lav ekspression af CD62P var 

en stærkere prædiktor for blødning med en OR på 

27.5 sammenlignet med en OR på 6.9 for trombocyttal. 

Blødning på diagnosetidspunktet var et klinisk 

tegn, som prædikterede svær grad -4 blødning i 

de næste 2 dage. Lav ekspression af CD62P var 

en biologisk markør for svær grad -4 blødning i de 

følgende 2 dage. 

Flow cytometrisk analyse af CD 4+/61+ progenitor 

celler i knoglemarven kunne identificere en subpopulation 

i knoglemarven, som med overvejende sandsynlighed 

var en ægte subpopulation med CD61 genet 

tændt. 

Demonstrationen af BCR/ABL fusions transcriptet 

i sorterede megakaryocyt forstadier støttede hypotesen 

om en multipotent leukæmi initierende celle, 

som differentierer ud i alle de myeloide cellelinier 

inklusive megakaryocytlinien. 

Sammenfattende bidrog den første del med implementering 

af flow cytometri analyse til prædiktion 

af klinisk blødningstendens. I anden del demonstreredes 

tilstedeværelsen af leukæmi specifikt fusions 

transcript i megakaryocyt forstadierne, som et bidrag 

til forståelsen af patogenesen ved AML. 

Afhandlingen udgik fra hæmatologisk forskninglaboratorium, 

hæmatologisk afd. L, Herlev Hospital. Professor, 

overlæge dr.med Hans Johnsen var vejlleder. 

Om min baggrund: 

» 1.reservelæge, phd. 

» Ansat på Hæmatologisk afd. L, Herlev Hospital 

i hoveduddannelses stilling i intern medicin: 

hæmatologi. 

» Inden jeg påbegyndte min kliniske uddannelse 

i hæmatologi har jeg arbejdet 1 år i koagulationslaboratoriet, 

Gentofte Hospital. 

side 15

Formandsberetning 


Formand for DSTH 

Efter et relativt kort konstituerende møde kort før 

jul 2006, startede bestyrelsen årets arbejde med 

en brain-storm mht idéer til årets arrangementer. 

Næsten alle deltog i mødet i Aalborg, og vi fik planlagt 

strategi for vores arbejde. 

Første arrangement kom 2.- . marts, hvor vi afholdt 

Yngre hæmostaseologers Forskningsseminar 

på Skanderborghus. Et hyggeligt og givende arrangement, 

hvor de unge medlemmer, både studenter 

og yngre læger, holdt en række spændende foredrag 

om deres forskningsprojekter opblandet med 

indlæg fra mere seniore medlemmer. Endnu et fint 

arrangement fra Yngre Hæmostaseologer – det er 

en god basis for selskabet med denne ”rugekasse” 

af kommende forskere inden for området. 

Næste arrangement var ”Kursus i trombose og hæmostase. 

Behandling af tromboemboliske sygdomme 

og blødning” 20.-22. marts primært arrangeret 

af den tidligere formand Jørn Dalsgaard. Dette er 

”behandlingskurset” i vores triade af kurser i fagområdet 

”Trombose og hæmostase”, hvor de øvrige to 

kurser er et diagnostikkursus, som afholdtes i oktober 

i år, og et forskningskursus som vi forventer at 

afholde til næste år. 

Vores årsmøde blev afholdt 20. april med overskriften 

”Pladen rundt”, dvs. foredrag, der alle tog ud- 

side 16 

gangspunkt i trombocytfunktionen. Mange forskellige 

aspekter blev belyst, så man blev godt opdateret 

både diagnostisk og behandlingsmæssigt, og samlet 

var det et rigtig godt videnskabeligt møde. Det blev 

afholdt på Skanderborghus. Det var første gang, at 

DSTH’s årsmøde blev holdt et andet sted end Brædstrup, 

en tradition startet af den tidligere formand 

Hans Kræmmer med stor succes - årsmøderne 

er jo også kendt som Brædstrupsymposier. Det 

var ikke muligt at afholde mødet på Pejsegården i 

Brædstrup på det ønskede tidspunkt, og vi måtte 

derfor vælge et andet sted. Vi har dermed brudt en 

tradition, men omvendt har vi også erkendt, at vi 

alligevel ikke kan leve op til Hans Kræmmers fine arrangementer, 

så vi er trådt lidt ud af denne skygge. 

Nyt var det også, at vi havde indført en relativt beskeden 

medlemsbetaling for spisningen – vi mener, 

at dette mere er i tidens ånd. Det er et meget stort 

arbejde at arrangere et sådant møde, og vi måtte 

sande, at når et sådant møde skal arrangeres, er 

tiden knap for en ny bestyrelse. Vi er derfor allerede 

i gang med at planlægge næste års årsmøde, som 

bliver i Odense 11. april med overskriften ”Venøs og 

arteriel trombose – er det samme sygdom?”. 

Efter sommerferien har vi afholdt to kurser, først 

Kursus i trombokardiologi på Vejlefjord Kursuscenter 

25.-26. september. Dette kursus blev afholdt i 

samarbejde med Dansk Cardiologisk Selskab som 

... fortsætter på side 18

opfølgning på den fælles trombokardiologirapport. 

Kurset var betydeligt overtegnet, så der afholdes 

endnu et kursus i januar 200 . 

Næste kursus var ”Kursus i Trombose og Hæmostase. 

Fra laboratorium til klinisk praksis”, som blev 

afholdt .-10. oktober på Esbjerg Sygehus. Kurset 

blev arrangeret i samarbejde med DSKB, og det 

indgår som et kursus i uddannelsen til speciallæge i 

klinisk biokemi. Samtidig tæller det som diagnostikkursus 

i vores triade af kurser til fagområdet ”Trombose 

og hæmostase”. 

2.- . november afholdt vi et Visionsseminar på Vejlefjord 

Kursuscenter for en lille skare af ældre og 

unge medlemmer af DSTH mhp. at drøfte mulighed 

for styrkelse af DSTH’s tværfaglige og videnskabelige 

profil. Mødets indhold er refereret i Formandsbrevet 

i nærværende udgave af DSTHForum. Fagområdet 

”Trombose og hæmostase” blev drøftet hvad angår 

indhold og formål. Det var indstillingen, at vi skal 

skærpe indholdet i fagområdet, så det kan fungere 

som kompetencegivende til at blive ansat som speciallæge 

på et Trombose og/eller hæmofilicenter. 

side 1 

Det skal dog nærmere overvejes og også drøftes 

med DSKB, som det er lavet i fællesskab med. 

Nucleusgrupper er fortsat en væsentlig funktion 

i DSTH’s vifte af aktiviteter. Vi har startet to nye 

grupper i år vedrørende ”tromboseprofylakse hos 

cancerpatienter” og ”hormonel kontraception og 

tromboserisiko”. 

I foråret skete der det meget ubehagelige, at Birthe 

Søgaard Andersen blev syg og måtte undlade at 

deltage i bestyrelsesarbejdet. Vores store medfølelse 

med Birthe i denne svære stund. Heldigvis 

forlyder det, at Birthe er på vej tilbage i arbejde. 

Vi har haft problemer med at få overdraget regnskab 

og kasse, på grund af en meget langsommelig 

revisionsproces sidste år (det eksterne revisionsselskab). 

Maja måtte derfor tage sig af 

regnskabet de første mange måneder; men heldigvis 

er tingene nu gået i orden, og Birgitte har 

med nød og næppe fået årets regnskab ordnet til 

tiden. 

Det har været et arbejdsomt år med ganske mange aktiviteter, men vi håber at fortsætte 

linien i det kommende år. Tak til bestyrelsen for indsatsen gennem året og til Steen Husted 

for hans redaktørarbejde for DSTHForum

Bestyrelse 

Formand: 


Klinisk Biokemisk Afdeling 

Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital 

Hobrovej 1 -22, 9100 Aalborg 

Telefon: 99 2 16 

E-mail: srk@rn.dk 

Næstformand: 

Anna-Marie Bloch Münster 

Klinisk Biokemisk afdeling 

Sydvestjysk Sygehus Esbjerg 

Finsensgade 5 

6700 Esbjerg 

Telefon: 791 2 9 

E-mail: ambm@ribeamt.dk 

Kasserer: 

Birgitte Klindt 

Gudrunsvej 15 

6 0 Ry 

Telefon: 9 42 17 00 

E-mail: bkz@farm.au.dk 

Øvrige bestyrelse: 

Lars Borris 

Ortopædkirurgisk afd. E, sekt. AAS 

Århus Sygehus, Tage-Hansens Gade 2, 000 Århus C 

Telefon: 9 49 44 44 

E-mail: borris@mail1.stofanet.dk 

Benny Sørensen (Webmaster & Faglig sekretær) 

Center for Hæmofili og Trombose, Skejby Sygehus 

Brendstrupgårdsvej 100, 200 Århus N 

Telefon 9 49 51 2 

E-mail: benny.sorensen@ki.au.dk 

Eva Leinøe 

Hæmatologisk afd. L, Herlev Sygehus, 

Herlev Ringvej 75, 27 0 Herlev 

E-mail: leinoe@dadlnet.dk 

Ingeborg Böing 

Karkirurgisk afd., Skejby Sygehus 

Brendstrupgårdsvej 100, 200 Århus N 

Suppleanter: 

Bo Jørgensen 

Klinisk-biokemisk afdeling, Sygehus Viborg 

Heibergs Allé 4, Postboks 1 0, 00 Viborg 

Telefon: 9 27 29 7 

Telefax: 9 27 4 62 

E-mail: boj@post .tele.dk 

side 22 

BESTYRELSE OG UDVALG 

Udvalg 

Dansk Selskab for Trombose og Hæmostase 

PR/Sponsorudvalg 

Ingeborg Böing 

Lars Borris 

Juridisk udvalg 

Birgitte Ziegler 

Lars Borris 

Kursus- og uddannelsesudvalg 

Hele DSTHs bestyrelse 

DSTHForums redaktion 


Benny Sørensen 

Steen Husted 

Eva Leinøe 

Indlæg til DSTHForum 

Alle indlæg fremsendes til: 



Tage Hansens Gade 2, 000 Århus C 

Telefon: 949761 eller 9497927 


Læs mere herom 

på side . 

DSTHForum 2007

Side 7 Side 9 Side 14 - Dansk Selskab for Trombose og Hæmostase

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?