N R . 1 · F E B R U A R 2 0 0 8 · Å R G A N G 2 - Sthens Kirke

More documents

Recommendations

Info

Påsketanker Der er altid liv på en kirkegård. Man kan se det på de mange besøgende, men også på gravene er der liv. Der pusles, og der pyntes; børn pynter med tegninger dukker bamser nips, voksne med blomster og lys. Vi vil gøre alt for at fastholde den døde i erindringen. Mange oplever også en form for dialog med den døde, når de besøger gravstedet. Det vidner om trofasthed og om modstand mod død og glemsel. Hvad tænker vi egentlig på, når vi går og passer gravene? Måske om vi skal ses igen? Måske om vi skal være mand og kone igen? Tages der til ægte i himlen? Andre igen tænker måske på formuleringen: ”Kødets opstandelse”. Andre igen er måske langsomt ved at lære at leve med den definitive adskillelse, som døden har bragt mellem dem og deres kære. Inskriptionerne på gravstenene er meget forskellige. Nogle tænker mest på det liv, der er forbi, og hvad det liv bragte med sig: ”elsket og savnet”, ”tak for din kærlighed”. Andre bærer opstan- SIDE 2 · STHENS KIRKE · NR. 1 · 2008 delsens håb i sig: ”Vi ses igen”. Såfremt man har et gravsted, så deler man erfaring med kvinderne, der kom ud til Jesu grav: nemlig erfaringen af sorg og skuffelse. Graven var tom Den allerførste påskemorgen satte Gud en ny dagsorden, da Jesus rejste sig af døden. Påskeevangeliet fortæller, at kvinderne påskemorgen kom ud til graven, som vi gør det med blomster og olie for at salve den døde; men graven var tom. En engel sad derinde og pegede væk fra graven og sagde: ”Jesus er her ikke, han er opstået, skynd jer nu og fortæl det til disciplene”. Det håb bragte de ud i verden, og det bredte sig som ringe i vandet. Opstandelsen gælder også os, sagde Luther: ”Hvad nytter det, at jeg tusinde gange har hørt, at Jesus opstod fra de døde, hvis jeg ikke samtidig får at vide, at det også gælder min opstandelse”. Vi kan ikke fatte det, vore tanker kan ikke rumme det, men vi kan ikke leve foruden. Det er væsentligt, at vi lever vores liv med en større horisont, end den vi kan se grænserne for. Frygt ikke døden Når man har mistet, når man sørger, bestiller man ikke meget andet end at se tilbage og lade ”filmen” med dage, der var engang, køre. Man kan ikke lade være, ligesom der naturligvis prikkes til angsten og frygten, frygten for endnu en gang at miste, ”Se hvor hurtigt det gik”. ”Hvem er den næste?” Alle kender udtrykket: ” At sidde yderst på bænken”. Hvad stiller vi op med disse tilbagevendende tanker? Påskeenglen havde et bud: ”Frygt ikke” - frygt ikke døden , frygt ikke den kommende tid uden den døde, og frygt ikke at andre pludselig skal dø. Og englen supplerer: Lad være med at se bagud, du skal se fremad, for som englen sagde: ”Og se han går forud for jer til Galilæa”. Det handler om et gensyn og ikke en afsked. Påsken som drama Påsken er et drama på liv og død. Et drama med scener og vilkår fra vores liv. Palmesøndag med et indtog fra alle de dage, det går godt, hvor vi har succes, hvor vi tilråbes med hurraråb og palmegrene, hvor der bliver lagt mærke til os, hvor vi klarer os mere end godt. Skærtorsdag indstiftes det basale i vores liv. Vi skal leve af brød og vin. Dette at ”nogen” vil spise sammen med os og dele deres liv, deres tid med os - ja dette at nogen vil give os sig selv. Langfredag er den dag, hvor døden hersker med smerte og tomhed og sorg. Adskillelsens lange mørke dage, og dagen hvor vi selv skal dø. Påskelørdag er begravelse - tomhed. Påskesøndag rejser livet sig på ny, døden sættes på plads. 2. påskedag går det langsomt op for os, at det er denne orden, vi lever af, som vi har i ryggen, og som bærer os i liv og død. ”Hvorfor leder I efter den levende blandt de døde?” Glædelig påske sognepræst Kirsten Knutzen
Hvorfor fejrer vi pinse? Udbrændthed og nærvær For et stykke tid siden havde jeg lejet filmen ”The Hours”. Filmen havde fået 9 oscars, og havde stjerner som Maryl Streep og Nicole Kidman i hovedrollerne. Filmen var fremragende, men man skulle være et overskudsmenneske for at komme igennem den. Budskabet var uendeligt trist, for alle på nær èt menneske talte timerne - tiden skulle bare gå, og for nogle var det timerne til livets afslutning, de så frem til. Der var intet, der rykkede. Livet var brændt ud. Vi kender til det udbrændte blik i et menneskes ansigt, enten måske fordi arbejdsglæden er væk, eller fordi de nære relationer mangler. Vi kender udtalelsen: ” han siger mig ikke noget” så har vi i ultrakorte vendinger sagt meget om den person. Han er stemplet som kedelig og åndløs. Vi kender også til, hvordan vi kan være ligegyldige, kolde og distancerende over for hinanden; men så er der øjeblikke, hvor vi i bogstaveligste forstand mærker et gennembrud, hvor noget brister, afstanden mellem os selv og den anden forsvinder - eller man oplever nye sider ved tilværelsen. Oplevelsen kan næsten føles som et lynnedslag, hvor følelsen af noget nyt bryder frem. Et sådan nærvær er med til at rykke. Ånden er over os. Der er et par linjer af Poul Borum, hvor han meget enkelt men næsten også banalt skriver sig ind i pinsen: ”I dag er jeg så glad at verden og jeg ikke kan skilles.” Når vi pludselig efter lang tids dovenskab eller ligegyldighed siger: ”Ånden er over mig”, vibrerer vi af energi og engagement. Vi ser perspektiver. Vi ser fremtiden som et mulighedsfelt. Med et moderne udtryk: ” det rykker bare”. Pinsen handler, ifølge Apostlenes gerninger, om udbrændte mennesker, der bliver vakt til live. Tunger af ild. En flok disciple der har tabt gnisten, men som igen begynder at brænde for sagen. ”En lyd fra himlen som af et kraftigt vindstød, tunger af ild, som satte sig på hver enkelt af dem”, og de begyndte at tale med glødende ord. Ord kan forløse, ord kan tænde og åbne, ord kan vække nærvær, ord kan vække forståelse. Det er på den måde, Guds Ånd virker. Helligånden virker som en transformator, som en kommunikator. Det hele handler om passion, det handler om transformation, det handler om at ”The passion of Christ” bliver til ”the passion of man”, det handler om kommunikation. Helligånden som talsmand. Det handler om den pagt, Gud gennem Kristus har indgået med mennesket. Stenen er væltet fra. Udgangen fra De Dødes rige er fundet. Indgangen til de levendes land er åbnet. Fremtiden som et mulighedsfelt med plads til begejstring og engagement er nu en mulighed. Tro på tilgivelse har erstattet tanken om gengældelse. Der er tale om nyt liv, nye muligheder. Foto: Herdis Thorsen Det er de ord og tanker, Helligånden skal kommunikere fra Gud til os. Det er også derfor Helligånden bliver kaldt for talsmanden. Synden mod Helligånden er ifølge Det Nye Testamente, den eneste synd, der ikke kan tilgives. Og det er klart, såfremt vi afbryder forbindelsen til Helligånden, cutter vi automatisk også forbindelsen til Gud. Fejringen af den jødiske pinse sammenlignet med fejringen af den kristne pinse: Jøderne fejrer pinse i anledningen af pagten i Sinai, hvor Moses modtog lovens tavler. Der er ingen tvivl om, at den kristne pinse er et svar på den gamle pagt. Den første kristne pinse fik vi ånden i stedet for loven. Og det forhold til Gud der før var et forbudsforhold bliver nu til et levende nærværende forhold. Nærvær bliver igen et nøgleord. Guds Helligånd frembringer kommunikation - passion - engagement. ”I dag er jeg så glad, at verden og jeg ikke kan skilles”. Sognepræst Kirsten Knutzen STHENS KIRKE · NR. 1 · 2008 · SIDE 3
Page 1: Foto: Herdis Thorsen STHENS SOGNS N
Page 5 and 6: År 2008 er valgår Ligesom der fas
Page 7 and 8: Sognemøder - Helligånden og Pinse
Page 9 and 10: Aktivitetskalender Loppemarked med
Page 11 and 12: Multietnisk festival Lørdag d. 3.
Page 13 and 14: Sthens Sogns Kunstforening arranger
Page 15 and 16: Fødsel Uanset fødested meddeles f

N R . 1 · F E B R U A R 2 0 0 8 · Å R G A N G 2 - Sthens Kirke

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?